Skip to main content

Full text of "Hauksbok : udgiven efter de Arnamagnaeanske Handskrifter No. 371, 544 og 675, (quarter) samt forskellige Papirshandskrifter af det Kongelige Nordiske Oldskrift-Shelskab"

See other formats 


HAUKSBOK 

UDGIVEN 
EFTER  DE  ARNAMAGNÆANSKE  HÁNDSKRIFTER 

NO.  371,  544  OG  675,  4' 

SAMT  FORSKELLIGE  PAPIRSíÍÁNDSKRIFTER 

AP 

DET  KONGELIGE  NORDISKE  OLDSKRIFT-SELSKAB 


n 


1.  HÆFTE 


K0BENHAVN 

THIELES    BOGTRYKKER 
1892 


Af  det  ved  indhold  og  ovrige  egenskaber  vigtige  samlings- 
hándskrift,  Hauksbók,  sáledes  benævnt  efter  den  bekendte  lagmand 
i  Norge,  Islænderen  Haukr  Erlendsson  (f  1334),  med  hvis  hánd 
det  for  störste  delen  er  skrevet,  udsendes  herved  1.  hæfte,  diplo- 
matarisk  udgivet  ved  dhrr.  stip.  Arnam.  E.  Jónsson  og  docent 
dr.  F.  Jónsson. 

Hándskriftet ,  der  nu  findes  fordelt  pá  tre  numre  i  den 
Arnamagnæanske  samling,  er  ikke  fuldstændigt ;  hvad  der  er  tabt, 
lader  sig  imidlertid  hovedsagelig  udfylde  efter  temmelig  pálidehge 
papirshándskrifter,  tagne  endnu  medens  hándskriftet  var  fuldstæn- 
digt.  Hándskriftet  i  sin  helhed  vil  udf0rlig  blive  beskrevet  i  en 
indledning  til  hele  værket.  Der  vil  her  blive  gjort  rede  for  dets 
tilbUvelse  og  historie  sá  vel  som  dets  indhold,  hvorunder  de  for- 
skellige  stykkers  oprindelse  og  originaler,  for  sá  vidt  som  det  er 
muUgt  at  bestemme  disse.  Endelig  vil  hándskriftets  sprog  og  ret- 
skrivning,  samt  udgivernes  fremgangsmáde  nöjagtig  bUve  belyst; 
navnhg  vil  de  afsnit,  der  bevishg  er  skrevne  af  norske  afskrivere, 
bUve  gjorte  til  genstand  for  unders0gelse. 

Hele  teksten  vil  udgöre  c.  35  ark,  hvortil  vil  komme,  for- 
uden  den  nævnte  indledning,  et  udf^rUgt  register  og  hándskrift- 
pr0ver. 

Forelohig  fortale. 


# 

Indholdet  af  det  her  udgivne  hæfte  er: 

Landnámabók 3 — 125 

Kristnisaga 126—149 

Heimslýsing  ok  helgifrœði 150—177 

Heimspeki  ok  helgifrœði 178—187 

Völuspá J88— 192 

Trójumannasaga 193—226 

Náttúrusteinar 227—228 

Gisio  janus 229—230 

Breta  sögur 231  o.  s.  frd., 

hvoraf  stykke  1—2  udgör  AM.  371,  4^  (udfyldt  ved  AM.  105  fol.), 

resten  begyndelsen  af  AM.  544,  4^. 


INDLEDNINa 


I.    Om  Haukr  Erlendsson. 


I 


den  bearbejdelse  af  Landnámabók,  der  er  knyttet  til  lag- 
manden  Haukr  og  som  rimeligvis  har  stáet  allerforst  i  hans  store 
samlingshándskrift,  er  hans  slægt  opregnet  pá  forskellige  steder, 
nemlig  k.  101  (moderens),  k.  175  (faderens  m0dreneslægt),  sammen- 
lignet  med  kapp.  184,  187,  232,  315,  326,  348,  hvor  forskellige 
grene  af  faderens  modreneslægt  anf^res;  jfr  ogsá  slutningen  af 
Erik  d.  rodes  saga  (s.  444)  og  Tillæg  XI.  Af  disse  slægtregistre 
samt  andre  kilder  fremgár,  at  Hauks  fader  var  Erlendr  Óláfs- 
son,  kaldt  den  stærke,  lagmand  for  Islands  nordvestlige  del 
1283—89,  en  i  sin  tid  meget  anset  mand;  han  er  sædig  bekendt 
for  sin  strid  med  gejstligheden  (biskop  Arne  til  Skalholt,  d.  1298) 
om.  kirkernes  patronat.  Erlendr  d0de  1312  ^  Af  slægtregistrene 
ses,  at  han  var  i  familje  med  flere  af  Islands  fornemste  og  vig- 
tigste  slægter.  Mærkeligt  nok  angives  Erlends  moder  Valgerðr's 
stamtavle  pá  to  forskelHge  máder,  hvad  sönnesönnen,  Haukr,  ikke 
engang  synes  at  have  lagt  mærke  til.  Þorsteinn  ranglátr, 
Valgerðs  tipoldefader ,  er  i  k.  175  og  i  Erik  d.  rodes  saga  en  sön 
af  Steinunn,  der  skal  være  en  datter  af  den  fra  samme  saga  be- 
kendte  Snorre  Karlsefnessön ,  hvorimod  Steinunn  i  k.  184  (slutn.) 
er  en  datter  af  Bergr^.sön  af  den  bekendte  Vigfúss  Vígaglúmsson ; 
det  samme  sker  i  genealogien  (Tillæg  XI).  Rimeligvis  er  det  sidste 
det  rigtigste.  Forvirringen  má  antages  at  være  opstáet  ved,  at 
Karlsefne  i  virkeligheden  havde  en  sönnedatter  ved  navn  Steinunn 
(men  hendes  fader  hed  Björn),  og  denne  var  gift  med  Þorsteinn 
ranglátr  ^  Den  omstændighed,  at  Þorsteins  moder  og  hustru  bar 
samme  navn,  har  bevirket  sammenblandingen  af  bægge.  —  Erlends 


Isl.  ann.  s.  203,  342.        ^  sturl.  I.  193. 


II  '       INDLEDNING 

fædreneslægt  findes,  mærkeligt  nok,  ingen  steder  anfort,  men  af 
Islandske  annaler  og  af  biskop  Arnes  saga  vides  det,  at  han  var 
Óláfsson;  rektor,  dr.  Jón  Þorkelsson  har  pávist  ^  at  faderen  var 
en  Óláfr  tottr,  men  hans  herkomst  er  i  0vrigt  ubekendt. 

Erlendr  lagmand  var  gift  med  Járngerðr,  der  i  Hge  linje 
nedstammede  fra  Skallagrímr  (Ldn.  k.  55);  deres  datter  var  Val- 
gerðr,  men  Haukr  var  ikke  hendes  sön.  Hans  moder  hed  Jórunn, 
hvis  slægt  anfores  i  Ldn.  k.  101 ;  hun  skal  have  nedstammet  fra 
den  bekendte  vismand  Gestr  Oddleifsson.  Rimeligvis  har 
Haukr  altsá  været  et  uægte  barn  ^  hvis  ikke  P.  A.  Munch  har  ret, 
nár  han  antager,  at  Jórunn  har  været  Erlends  anden  hustra  ^. 

Nár  Haukr  Erlendsson  er  födt,  vides  ikke,  hgesá  lidt 
som  der  vides  noget  som  helst  orn  hans  ungdomsár.  Forste  gang 
han  overhovedet  optræder  i  historien  er  ved  ár  1294,  da  han 
bliver  lagmand  over  den  sydosthge  del  af  Island*.  I  6  ár  (tii 
1299)  menes  Haukr  at  have  beklædt  embedet  ^.  Noget  efter  ned- 
læggelsen  af  dette,  senest  1301,  træffes  Haukr  i  Norge  ^  eftersom 
han  d.  28.  januar  1302  udsteder  et  brev  i  Oslo;  her  kalder  han  sig 
lagmand  i  Oslo^.  Haukr  má  altsá  meget  hurtig  have  opnáet 
en  vis  anseelse  i  Norge,  siden  han  efter  sá  kort  en  tid  kunde 
blive  lagmand,  uagtet  han  ikke  var  norsk  af  f^dsel.  1303,  den 
6.  december,  udsteder  Haukr  tilligemed  Ivarr,  lagmand  i  Bergen, 
et  vidnesbyrd.  Áret  efter  (1304)  træffer  vi  ham  pá  Island,  hvor 
han  siges  (Flat.  ann.)  at  have  fremsat  en  fra  de  islandske  lag- 
mænds  afvigende  lov  om  skattebetaling ;  det  siges  tillige,  at  de  is- 
landske  lagmænd  selv  var  uenige;  man  má  snarest  antage,  at 
Haukr  er  sendt  til  Island  som  etslags  repræsentant  for  den  norske 
konge  overfor  Islænderne.  Det  fölgende  ár  (1305)  har  Haukr 
sikkert  opholdt  sig  i  Norge,  eftersom  Isl.  annaler  (Skálh.,  Flat.) 
ved  ár  1306  beretter,  at  han  da  „kom  ud«  til  Island,  hvilket  má 
være  sket  efter  d.  22.  juli;  dette  datum  bærer  nemlig  det  sidste 
af  de  4  til  hans  navn  knyttede  breve,  alle  daterede  i  Bergen,  der 
stammer  fra  det  nævnte  ár.  Af  disse  breve  er  særlig  det  f^rste 
vigtigt,  eftersom  Haukr  deri  regnes  til  medlemmer  af  rigets  rád; 
hermed  stemmer,  at  han  i  annalerne  under  nævnte  ár  netop 
kaldes  herra  (Haukr  I^gmaðr).  Der  er  næppe  tvivl  om,  at  Haukr 
atter  er  bleven   sendt  som   kongens  betroede  repræsentant  til  Is- 


^  Nokkur  blöð  úr  Hauksbók  IV- VL  ^  jfj.  g^fn  til  sögu  íslands  II, 

43-4.          8  Annaler  1847,    s.  172.          ^  Safn  osv.  II,    46;  jfr  Isl.   ann.  (reg., 

Skalh.,  Odd.;    1295  Flat.).        ^  g^fn  n,   5.  e  Nokkur  blöd  s.  VII.        '  Dipl. 
Norv.  I,  86. 


HAUKR    ERLENDSSON  ÍII 


m 

^H  land.     Denne  gang  synes  han  at  have  opholdt   sig  her  et  par  ár, 

^^m  eller  til  1308  ^;   i  dette  ár  meddeles  nemlig  (i  Skálh.,  Flat.,  Odd.), 

^^H  at   han    er    rejst    „ndeniands"    (o:   til  Norge).      För    sin    bortrejse 

^^H  havde  han  fáet  lejUghed  til  at  knylte  sit  navn  til  en  meget  vigtig 

^^H  stiftelse,    idet    han    tilligemed    biskop    Arne   Helgason    (1304 — 20) 

J^m  siges  at  have  oprettet    „laTde  mænds   hospital"    pá  gárden   Gaul- 

^^L  verjabœr  (Arnessyssel).    I  de  folgende  ár,  1309 — 11,  nævnes  Haukr 

^H  i  breve,  daterede  i  Bergen;  særlig  vigtigt  er  et  af  14.  oktober  1310, 

^H  der  er  skrevet  med  hans  egen,  fra  vort  hándskiift  sá  velbekendtc 

^H  hánd,   samt  et  andet  af  12.  januar   1311,   hvor  han   udtrykkelig 

^H  kaldes  „Gulatings   lagmand  og  ridder".      1313  vides  han  —  af  et 

^B  par  breve  —  at  have  været  i  Nidaros.    Derimod  haves  ingen  op- 

^^  lysninger  om   ham   fra   1312   og    heller  ikke    fra  árene   1314—15, 

men    1316    (den    23.  juni    og    11.  december)    træíTes    han    atter   i 

Bergen.     Dr.  Jón   Þorkelsson   har  antaget^,   at  Haukr  har  været 

Gulatings  lagmand  ikke  længere  end  til  1316.    Men  endnu  i  1318 

kaldes  han  udtrykkelig  „Gulatings  lagmand"  (brev  i  Tonsberg  26. 

juli).     1319  vidcs  han  at  have  opholdt  sig  i  Oslo^,  vistnok  i  an- 

ledning  af  kong  Magnus  Erikssöns  valg  til   norsk  konge;   han  er 

en  af  dem,    der   pá  Nordmændenes    vegne  aflægger    ed    pá   den 

tiufne  overenskomst.     Aret  efter  er  han  i  Bergen,  og  endnu  1321 

og  1322  kaldes  han  „lagmand"  (det  sidste  brev,  hvor  dette  fore- 

kommer,  er  af  18.  marts  1322).  —  Der  er  sáledes  al  grund  til  at 

antage,    at  Haukr  i  virkeligheden  har  været  Gulatings    lagmand 

hele    tiden   1303—22,    kun    med    de  afbrydelser,    som  bevirkedes 

ved   hans  rejser   til  og  ophold   pá  Island.     Hans   ophold  i   Oslo, 

Tonsberg  og  Nidaros  har  sikkert  kun   været  midlertidige.     I  Ber- 

gen    ejede   han  en  gárd,    kaldt  Auðunargarðr,    som   han    senere 

solgte  (1318). 

Herefter  gár  der  omtr.  7  samfulde  ár,  1323—29,  i  hvilke 
vi  intet  som  helst  erfarer  om  Haukr,  hans  opholdssted  eller  virk- 
somhed.  Den  2.  august  1329  dukker  han  sá  op  i  Bergen,  og  her 
træffes  han  ogsá  i  det  folgende  ár;  men  nu  var  Bárðr  Pétrsson 
Gulatingslagmand,  og  Haukr  synes  intet  embede  at  have  beklædt. 
At  Haukr  i  de  nævnte  7  ár  har  opholdt  sig  pá  Island 
og  ikke  i  Norge,  er  rimeligst;  det  kan  nemlig  let  forstás,  at  han 
ikke  fmdes  nævnt  i  islandske  dokumenter  fra  den  tid,  der  haves 
i  et  temmelig  sparsomt  antal,  medcns  det  vilde  være  sá  godt  som 


^  Dipl.  Isl.  II,  361—2.  2  Nokkur  blöð  s.  IX.  «  Mod  dette  strider  i 
grunden  ikke  Jón  Halldórssons  bemærkning  i  Hirðstjóra  annáll,  Safn  II,  611, 
jfr  Dipl.  Isl.  II,  495. 

a* 


IV  INDLEDNING 

uforstáeligt,  at  han  aldrig  bliver  nævnt  eller  antydet  i  norske 
breve  fra  dette  7-árs  tidsrum,  medens  han  forekommer  forholdsvis 
hyppig  báde  för  og  senere.  Kun  det  kunde  ved  f^rste  öjekast 
synes  páfaldende,  at  de  isl.  annaler  hverken  omtaler  hans  ankomst 
til  eller  bortrejse  fra  landet;  men  disse  annaler  er  meget  knappe, 
og  da  Haukr  i  disse  ár  uden  tvivl  har  levet  som  privatmand,  var 
der  næppe  nogen  særhg  grund  til  i  árbogerne  at  meddele  hans 
ankomst  eller  bortrejse  som  mindeværdige  begivenheder.  Men  det 
er  af  forskellige  grunde  vigtigt,  at  vi  allerede  nu  fremhæver  denne 
Hauks  7-árige  forsvinden. 

I  Isl.  annaler  ved  ár  1330  (Flat.,  Gottsk.,  Skálh.,  men  her 
tildels  overstreget)  eller  vistnok  rigtigere  ^  1331  (Skálh.)  siges  hr. 
Haukr  at  være  kommen  til  Island  „med  kongens  budskab  angáende 
kvindesager  og  hvad  dermed  fulgte".  I  Skálh.  og  Skálh.  annal- 
brudst.  siges  han  og  hr.  KetiU  ár  1331  at  være  rejst  til  Norge, 
efter  at  have  „regnet  visore  over  hele  landet".  Den  ll.sept.  1332 
er  Haukr  i  ethvert  tilfælde  i  Bergen  (et  brev).  Efter  tilbagekomsten 
fra  denne  sin  sidste  rejse  til  Island  har  han  opholdt  sig  i  Norge 
til  sin  dodsdag,  d.  3.  juni  1334.  Sidste  gang,  vi  træffer  ham  i  et 
dokument,  er  i  mai  1334.  Da  han  dode,  má  han  have  været 
omkr.  70  ár  gammel. 

Uagtet  vi,  som  det  af  ovenstáende  redegörelse  fremgár,  kun 
ved  Hdt  om  Hauks  hv  og  virksomhed,  er  det  dog  klart,  at  han 
má  have  været  udrustet  med  særUge  egenskaber.  Selv  om  man 
ikke  kan  gá  sá  vidt  i  at  rose  ham  og  hæve  hans  formentlige  fortrin, 
som  P.  A.  Munch  i  sin  tid  gjorde  ^ ,  er  det  dog  vist ,  at  han  har 
været  en  mand,  der  ikke  kunde  undlade  at  göre  sig  gældende  og 
erhværve  sig  tilUd;  han  har  været  en  arbejdskraftig  og  nidkær, 
dygtig  og  samvittighedsfuld  embedsmand.  Et  bevis  herfor  tör  ses 
deri,  at  Haukr  egenhændig  har  udarbejdet  en  fortrinlig  afskrift  af 
den  lov,  som  han  i  egenskab  af  Gulatings  lagmand  skulde  dömme 
efter;  af  denne  afskrift  haves  desværre  kun  nogle  fá  brudstykker  ^. 
Om  Hauks  mangesidige  interesser  og  afskriverflid ,  skönt  ikke  just 
om  nogen  selvstændig  forfattervirksomhed ,  vidner  fremfor  aU  det 
store  hándskrift,  som  her  foreUgger  i  en  samlet  udgave  og  hvoraf 
han  vides  at  have  skrevet  det  meste. 


^  Haukr  „lögmaðr"  (her  blot  en  titel?)  nævnes  nemlig  1  et  brev,   dat.  i 
Bergen  2.  juli  1330   (Dipl.  Norv.  XII,  59).  ^  ge  hans  afhandling  i  Ann.  f. 

nord.  Oldkh.  1847,  hvortil  vi  overhovedet  kan  henvise,  ligesom  ogsá  til  Jón 
þorkelssons  indledning  til  „Nokkur  blöd".  =*  Trykt  i  Norg.  g.  Love  IV,  117  — 
34,  jfr  s.  765. 


HAUKR    ERLEiNDSSON  ^^^^^m  ^ 

För  vi  gár  videre,  skal  det  endnu  bemærkes,  at  Haukr  var 
gift  med  Steinunn  (d.  1361),  en  datter  af  Óli  (el.  Áli)  Svart- 
höföason  og  altsá  nær  beslægtet  nied  Hrafn  Sveinbjarnarson  og 
tilhorende  Sæmund  í'rodes  familje;  slægten  var  en  gammel  fornem 
landnamsmandsslægt.  Ogsá  Steinunns  slægt  er  urigtig  hos  Haukr^; 
det  rigtige  íindes  derimod  utvivlsomt  i  Sturhmga^;  det  er  atter  to 
enslydende  navne,  Haukr  har  taget  fejl  af,  idet  han  har  sammen- 
blandet  Herdís,  en  datter  af  hovdingen  Oddr  Álason  og  datter- 
datter  af  Hrafn  Sveinbjarnarson,  gift  med  Svarthöfði  Dufgusson  — 
deres  sön  Áh,  hvis  datler  Steinunn  Hauks  huslru  var  —  med 
den  Herdís,  der  var  en  datter  af  den  nævnte  Hrafn  og  gift  med 
Eyjólfr  Kársson  og  Sigmundr  Gunnarsson  ^.  Haukr  og  Steinunn 
havde  nogle  börn,  deriblandt  datteren  Jórunn,  der  gik  i  kloster 
og  senere,  under  navnet  Agnes,  blev  abbedisse  i  Kirkjubœr  (1343). 
En  sön  af  Haukr,  Erlendr,  antages,  vistnok  med  rette,  at  være 
identisk  med  den  Erlendr  (i  hdskrr.  „Erl.  H."  el.  „Erlingr"*),  der 
fungerede  som  lagmand  i  áret  1319  og  som  boede  pá  gárden 
Upsir  i  Svarfaðardalen  ^. 


II.    Hauksbóks  historie  og  beskrivelse. 

1.  Det  her  págældende  hándskrift,  der  nu  fmdes  under 
3  forskelhge  numre:  371,  544,  675,  4^.,  i  den  Arnamagnæanske 
hándskriftsamling,  har,  sá  langt  man  kan  folge  det  tilbage  i  tiden, 
været  opkaldt  efter  Haukr  Erlendsson  og  báret  navnet  Haukshók, 
At  dette  er  rigtigt,  hgegyldigt  om  alt,  hvad  der  siden  Arne  Mag- 
nússons  tid  har  været  regnet  dertil,  oprindelig  horer  til  Hauks  sam- 
lingsværk  eller  ikke  (hvoroni  mere  i  det  folgende),  —  derfor  haves 
et  fuldgyldigt  bevis  deri,  at  hándskriftets  hovedhánd  viser  sig  at 
være  identisk  med  hánden  pá  de  af  Haukr  selv  udstedte  originalbreve 
af  28.  jan.  1302  og  14.  okt.  1310;  jfr  Annaler  f.  nord.  Oldkh.  1847, 
s.  182—3  og  388—9  med  litograferet  tavlel,  sammenlignet  med  det 
faksimile,  der  ledsager  nærværende  udgave;  skönt  den  htografiske 
gengivelse  sikkert  i  flei;e  henseender  lader  endel  tilbage  at  0nske,  ses 
hánd  og  retskrivning  at  være  den  samme;  sáledes  bruges  v  for  w,  œ, 
endvidere  rigtig,  skönt  sparsommelig  brug  af  aksenter,  samme  máde 


^  Ldn.  kap.  99,  326,  Tillæg  XI,  slutn.  ^  gturi,   i,  387,  II,  8,  311. 

»  Sturl.  I,  231,  II,  10,  311,  313;  Nokkur  blöð  X-XI.  Denne  ellers  temmelig 
stærke  uoverensstemmelse  har  udgiveren  af  ísl.  ártíðaskrár  ikke  opdaget,  se 
s.  32  og  34,  79,  97.  *  Safn  II,  57—8,  jfr  Bisk.  I,  833.  ^  Usikre  formodninger 
om  Hauks  efterkommere  findes  Dipl.  Isl.  III,  496. 


VI  •  INDLEDNING 

at  forkorte  pá  i  det  hele,  fuldstændig  mangel  pá  interpunktion,  ordene 
skrevne  tæt  pá  hinanden,  fælles  ordformer  som  mersa  —  alt  dette 
er  fæiles  og  et  uigendriveligt  bevis  for,  at  det  er  Haukr  selv,  fra 
hvem  hovedbestanddelen  af  hdskr.  hidrorer.  Traditionens  Hauks- 
bók  1  er  sáledes  et  rigtigt  og  fuldkommen  træffende  navn.  Hánd- 
skriftet  má  efter  Hauks  dod  være  gáet  over  til  hans  arvinger  i 
det  nordvestlige  Island  og  i  de  f^lgende  tider,  omtr.  300  ár,  gáet 
fra  mand  til  mand  som  et  familjeklenodie.  F0rst  ved  ár  1600 
dukker  hándskriftet  op  og  benyttes  af  Arngrímr  Jónsson  den  lærde 
(d.  1648).  I  sin  bog:  Specimen  Islandiæ  historicum,  der  for  det 
meste  indeholder  et  uddrag  af  Landnámabók,  siger  han:  „Majoris 
sane  et  scientiæ  et  diligentiæ  exemplar  dedit  ille  modo  dictus 
Hauko  . . .  conscripto  nostra  lingua  opere  de  origine  gentis  Islandicæ, 
chorographico  et  chronologico,  quod  ab  autore  Hauks  Bók  nomen 
accepit,  quem. . .  communicatum. . .  ab . .  Aretio  Magni  F.  osv.".  Den 
mand,  som  Arngrímr  altsá  lánte  bogen  af,  var  den  bekendte  hov- 
ding  Are  Magnússon  i  Ögur  (Isefjordsyssel).  Skönt  Arngríms  ord 
ikke  er  aldeles  utvetydige,  synes  det  rimeligst  at  slutte,  at  han 
kun  har  haft  den  del  af  hándskriftet,  der  indeholdt  Landnáma. 
Dette  bestyrkes  ved  hjælp  af  et  par  steder  i  Worms  Epistolæ; 
sáledes  antyder  biskop  Þorlákur  Skúlason  i  et  brev  til  Worm 
3.  sept.  1636  ^  et  „manuscriptum  vetus  . .  .  monumentum  nempe 
historicum  Hugonis  cujusdam,  qvondam  apud  nos  legum  modera- 
toris,  viri  certe  insignis  et,  ut  audio,  non  aspernandæ  eruditionis" 
og  siger,  at  han  har  h0rt,  at  Björn  [pá  Skarðsá]  nylig  har  fáet 
det  [til  láns].  Den  9.  mai  1638  skriverWorm  til  nævnte  biskop'^: 
„Hugonis  promissam  historiam  exspecto".  Den  9.  sept.  s.  á.  skriver 
sá  bispen  tilbage:  „Hugonis  historiam,  qvæ  tamen  nihil  præter 
genealogias  et  primitus  ab  eponymis  occupatas  in  Islandia  sedes 
continet,  Dn.  Arngrimus  Jonas  latinam  fecit;  scripsi  ei,  ut  mitteret 
[sin  lat.  bearbejdelse?] ;  facturum  puto"  ^.  Heraf  synes  det  at 
være  rimeligst,  at  Arngrímr  kun  har  haft  Landnámabók  [og  mulig 
Kristnisaga?].  I  den  f^lgende  tid  vides  ílere  at  have  benyttet 
Hauksbók,  ogsá  de  andre  dele  deraf;  uden  at  vi  her  vil  indlade 
os  pá  en  udtömmende  eller  i  det  enkelte  gáende  undersogelse  an- 
gáende  dette  spörsmál,  skal  det  bemærkes,  at  hdskr.  er  i  l0bet  af 
det  17.  árh.  blevet  benyttet,  delvis  afskrevet  eller  excerperet  af 
Björn  Jónsson  pá  Skarðsá  (d.  1654;  Landn.,  uddrag  af  stykkerne 


^  Hauksnautr,  som  Arne  Magnússon  anvendte  om  et  hdskr.  og  som  dr. 
Jón  Þorkelsson  mener  (Dipl.  Isl.  II,  349)  betegner  Hauksbók,  má  have  været  en 
afskrift  af  Gulatingsloven  (se  k.  53).        ^  Epistolæ  I,  104.        »  Sst.  105. 


HAUKSBÓKS    HISTORIE  VII 

om  Grönland,  tildels  tabte,  Fóstbr.  s.,  Breta  sögur  osv.)  ^  Jón 
Guðmundsson,  kaldt  „den  lærde"  (d.  noget  efter  1G50;  Sets  rejse), 
biskop  Brynjíjlfur  Sveinsson  (d.  1675),  der  lod  præsten  Jón 
Erlendsson  (d.  1672)  afskrive  báde  Landnáma  og  Kristnisaga. 
Fremdeles  lagmanden  Sigurður  Jónsson  (lagmand  1663 — 76), 
som  pá  opfordring  af  biskop  Brynjólfur  og  under  medvirkning  af 
Sigurður  Björnsson  (lagmand  1677 — 1705)foretog  opfriskninger 
af  de  steder,  navnlig  i  Bretasögur,  hvor  blækket  var  falmet  og 
skriften  utydelig,  eller,  som  det  dengang  hed,  „aldeles  ulæselig"  ^. 
Tillige  afskrev  Sigurður  Jónsson  eller  excerperede  enkelte  partier 
af  bogen  (AM.  281,  4^).  Biskop  Brynjólfur  má  altsá  have  haft 
bogen  til  láns  1660 — 70,  og  han  má  have  haft  hele  bogen,  ogsá 
Landnáma  med  Kristnisaga.  Som  Guábr.  Vigfússon  antager  ^,  har 
biskoppen  sendt  tilbage  til  ejeren  den  del,  der  indehoidt  de  to 
sidstnævnte  stykker,  men  beholdt  det  0vrige ;  dette  kom  sá  efter 
Brynjólfs  d0d  sammen  med  hans  0vrige  hándskriftsamling  til 
Gaulverjabœr,  og  herfra  erhværvede  Arne  Magnússon  det,  d.v.  s. 
544  og  675.  Större  vanskehghed  var  der  for  Arne  Magnússon 
ved  at  erhværve  den  tilbagesendte  del,  og  trods  al  umage  og 
energi  lykkedes  det  ham  kun  efterhánden  at  fá  samlet  18,  tildels 
beskadigede,  blade,  14  af  Landnáma,  4  af  Kristnisaga,  o:  nu- 
værende  371.  De  íleste  af  disse  fik  han  fra  præsten  Ólafur  Jóns- 
son,  hvis  fader  havde  fáet  dem  hos  „en  bonde,  Bjarne  Indriða- 
son  i  Skálavík"  (Isefjordsyssel) ,  der  igen  havde  fáet  dem  af 
sin  fader.  Det  er  klart,  at  det  er  præstens  egen  fader,  præsten 
Jón  Torfason,  der  má  have  fáet  bogen  omkr.  1667,  som  har 
revet  bogen  i  stykker  og  brugt  en  del  deraf  tii  bogbind  —  en 
vandaHsme,  der  i  de  tider  var  temmelig  aimindeiig  (jfr  G.  Vig- 
fússon,  fort.  til  Bisk.,  og  AMsk  Katalog  I,  590).  Jón  Torfasons, 
af  Arne  Magnússon  fremkaidte  forkiaring  er  ábenbart  hoidt  noget 
svævende,  og  man  skuide  deraf  kunne  siutte,  at  bogen  havde 
været  i  den  nævnte  bondes  besiddelse  uafbrudt  indtii  han  fik  de 
biade,  som  sá  biev  sendt  tii  A.  M.,  men  dette  er  ikke  tilfæidet. 
Heiier  ikke  synes  præstens  beskriveise  af  disse  biade  („biadene 
biev  sjæiden  tagne  fra  hinanden,  efter  som  de  hængte  sammen  af 
mug")  at  kunne  passe;  den  synes  kun  at  skuiie  tjæne  tii  at  for- 
ringe  sagen  og  afvende  enhver  mistanke  fra  præsten  selv.    Halv- 


*  Nár  det  i  Tímarit  hins  ísl.  bókm.  tjel.VIII,  87  hedder,  at  Bj.  Jónsson 
har  skrevet  „en  afhandling  om  Snorra  Edda  . . .  efter  Hauksbók',  beror  dette 
pá   en   besynderiig   fejltagelse.  '^   Se  herom    AMsk  Katalog   I,   686,   samt 

nedenfor.        ^  Se  hans  fort.  til  Biskupas.  I,  s.  xifif.  om  hdskrs  hele  historie. 


VIII  »        INDLEDNING 

rádne  og  mugne  kan  man  næppe  eller  ikke  tænke  sig  at  disse  14 
blade  med  deres  solide  skind-materiale  og  klare  skrift  har  været. 
Vi  mener  derfor,  at  G.  Vigfússon  har  fuldkommen  ret  i  sine  mindre 
smigrende  udtalelser  om  præsten  og  dennes  behandling  af  bogen  ^ 
Der  vil  dog  altid  blive  megen  dunkelhed  tilbage  med  hensyn  til 
aisse  brudstykkers  historie.  Sáledes  er  det  ikke  let  at  se,  hvor- 
ledes  bogen  fra  Are  Magnússon  i  Ögur  —  forudsat,  at  man  af 
Arngríms  ord  tör  slutte,  at  han  har  været  bogens  ejer,  hvad 
ordene  jo  snarest  tyder  pá  —  er  kommet  bonden  i  Skálavík  i 
hænde,  der  jo  má  have  levet  samtidig  med  Are.  Man  fristes  til 
at  tro,  at  præsten  Jón  Torfasons  hele  historie  om  bonden  er  det 
rene  opspind.  Gennem  Arngrímr  har  Björn  Jónsson  fáet  bogen  til 
láns,  gennem  biskop  Brynjólfur  Jón  Guðmundsson  „lærde" ;  det  er 
sikkert  ikke  denne,  der,  som  G.  Vigfússon  troede,  er  den  f^rste, 
der  har  benyttet  hándskriftet. 

2.  Det  indhold,  bogen  havde,  da  Arne  Magnússon  ende- 
lig  havde  samlet,  hvad  der  var  muligt  at  opdrive,  ses  af  hans 
udforlige  fortegnelse  derover  (katalogen  under  544,  4^).  Af  den  er 
det  tilHge  klart,  at  vi  nu  har  bogen  i  selvsamme  udstrækning  i 
det  hele.  Men  pá  et  hængende  hár  havde  det  kunnet  være  ander- 
ledes.  Pá  en  uopklaret  máde  ^  bortkom  14  blade  (de  forste  fjorten 
i  544),  kort  efter  1821,  og  kom  dr.  H.Scheving  (d.  1861)  i  hænde; 
efter  forlydende  havde  han  fáet  dem  i  arv  efter  præsten  Stefán 
Einarsson  til  Sauðanes  (d.  1847).  Efter  Schevings  d0d  forærede 
hans  arvinger  bladene  til  den  islandske  oldsagsamling  i  Reykjavík; 
her  blev  de  altsá  beroende,  indtil  de,  pá  foranledning  af  den  Arna- 
magnæanske  Kommission,  i  efteráret  1887  blev  tilbageleverede 
som  den  Arnamagnæanske  hándskriftsamlings  retmæssige  ejendom. 

Rækkefolgen  af  de  enkelte  bestanddele  (eller  læg,  blade)  er 
bestemt  ved  Arne  Magnússons  egen  indholdsfortegnelse,  der  fmdes 
i  nr.  435 ,  4^  og  aftrykt  f.  ex.  i  katalogen.  If^lge  denne  har  Jón 
Sigurðsson  i  sin  tid  ordnet  indholdet  og  pagineret  de  enkelte 
blade  i  544,  men  da  var  de  14  blade  endnu  ikke  komne  tilstede. 
Fra  endnu  tidligere  tid,  vistnok  fra  slutningen  af  forrige  árhundrede, 
haves  en  anden  paginering,  hvor  de  14  blade  er  medregnede. 
Men  da  denne  blev  foretagen,  var  der  kommet  uorden  ikke  alene 


'  Bisk.  I,  s.  XVI.  2  jfr  þjóðólfur  XVI,  71    og  G.  Vigfússons  bemærk- 

ninger  sst.  s.  143,  hvor  han  antager,  at  det  er  Stefán  Björnsson  (d.  1798),  der 
har  fáet  bladene  til  láns  og  ikke  leveret  dem  tilbage.  Et  andet  sted  (XVII  3) 
formodes  derimod,  at  det  er  Guðm.  Pjetursson  (d.  1811),  der  har  bragt  dem'  til 
Island,  men  bægge  dele  er  lige  umulige. 


HAUKSBÓKS   BESKRIVELSE  IX 

med  hensyn  til  enkelte  læg,  men  ogsá  med  hensyn  til  enkelte 
blade.  Navnlig  bemærkes,  at  da  har  Trójumannasaga  med  Breta- 
sögur  fulgt  pá  Hervararsaga,  at  2  læg  (nuværende  bl.  15—21) 
dcngang  fik  tallene  95-101  (jfr  Alioich  i  Annaler  1847  s.  197), 
dog  sáledes  at  bladene  fulgte  i  urigtig  orden,  nemh"g  (ved  benyt- 
telse  af  de  nuværende  tal):  18,  19,  15-17,  20-1.  Blad  102-7 
bærer  ikke  denne,  forste  paginering.  Nu  er  hele  denne  del  (544) 
pá  ny  (altsá  tildels  for  3.  gang)  under  det  nu  afsluttede  katalog- 
arbejde  blevet  pagineret,  hgesom  alle  andre  samlingens  hánd- 
skrifter;  og  det  er  denne  paginering,  der  er  benyttet  i  nærvær- 
ende  udgave. 

3.  Hándsknítet  bestár  altsá  nu  af  forskelhge  læg,  der 
ialt  indeholder  [18  +  107  +  16  =]  141  blade.  Guábr.  Vigfússon 
har  udregnet  S  at  hele  den  oprindeHge  bog  má  have  bestáet  af 
omtr.  200  blade;  omtr.  60  blade  (eller  noget  over  7  læg  á  8  blade) 
skulde  altsá  være  gáet  tabt.  Vi  vil  fá  at  se,  at  dette  regnestykke 
vistnok  er  meget  nær  ved  det  rigtige. 

De  forskellige  læg  og  brudstykker  af  sádanne,  der  er  be- 
varede,  er  folgende: 

371:  Blad  1  og  2  —  der  ikke  er  sammenhængende  —  har 
h0rt  til  f0rste  læg;  af  dette  er  allsá  6  blade  gáet  tabt;  det  andet 
bevarede  blad  har  vistnok  været  læggets  sidste.  4 — 6 :  7— 9  er 
tre  sammenhængende  bladpar,  og  da  blad  3  fortsættes  umiddel- 
bart  af  bl.  4,  har  det  været  det  f^rste  blad  i  lægget,  hvis  sidste 
(oprindehg  sammenhængende  med  bl.  3)  er  tabt.  Hvad  der 
mangler  mellem  det  f0rsle  læg,  hvoraf  der  kun  haves  brud- 
stykker,  og  det  andet  læg  (bl.  3 — 9)  kan  med  sikkerhed  anslás  til 
to  læg.  Af  det  næste,  altsá  5.,  læg  haves  to  sammenhængende 
bladpar:  10—11  :  13—14;  da  blad  12  danner  sammenhængende 
tekst  med  bl.  13,  mangler  altsá  det  blad,  der  har  hængt  sammen 
med  det  og  dannet  direkte  fortsættelse  af  nuværende  bl.  11;  dette 
tabte  blad  +  nuvær.  bl.  12  har  dannet  læggets  inderste  bladpar; 
dets  yderste  bladpar  er  helt  tabt.  Da  man  nu  med  sikkerhed  kan 
udregne,  at  der  kun  mangler  omtr.  2  blade  i  slutningen  af  Land- 
námabók,  har  hele  dette  værk  udgjort  5  fulde  læg  á  8  blade  og 
1  blad  pá  det  6.,  dog  vistnok  knap  et  helt,  altsá  omtr.  41  blade 
i  det  hele. 

Umiddelbart    efter    Landnámabök    má    Kristnisaga    have 


^  Bisk.  I,  s.  xvii-xviii. 


X  INDLEDNING 

været  skreven.  Af  dens  l.læg  (bogens  6.)  mangler  de  to  yderste 
bladpar  (jfr  ovf.),  medens  de  to  inderste  endnu  haves,  o:  bl.  15—16 
:  17—18.  Slutningen  af  Kristnis.  har  fyldt  omtr.  1  blad.  Hele 
Landn.  og  Kristnis.  har  altsá  udgjort  6  læg  á  8  blade  -^  1  blad, 
eller  omtr.  47  blade.  Dette  stemmer  meget  godt  med  G.  Vigfús- 
sons  udregning;  han  fár  ud  46  blade,  idet  han  har  lagt  Landn.- 
udgaven  fra  1829  til  grund  og  regner  6  blade  i  forste  læg,  hvilket 
er  urigtigt. 

Hvad  der  har  stáet  pá  det  sidste  (6.)  lægs  sidste  blad  er 
naturligvis  vanskeUgt  at  sige.  Ret  sandsynUgt  forekommer  det 
mig  at  være,  at  det  har  været  fyldt  med  hgnende  bemærkninger 
som  dem,  der  nu  findes  umiddelbart  efter  Kristnis.  i  Jón  Erlends- 
sons  afskrift  (udg.  s.  149).  Særlig  kan  jeg  tænke  mig,  at  nogle 
af  Tillægene,  og  da  blandt  disse  navnlig  Hauks  eget  slægtregister, 
har  stáet  her. 

544.  Om  de  to  f0rste  læg,  der  optages  af  de  tildels  noget 
uensartede  stykker  og  afhandhnger,  vi  har  kaldt  Heimslýsing  ok 
helgifrœói^  samt  om  det  3.,  hvis  indhold  vi  har  nævnt  Heimspeki 
ok  helgifrϗi^  og  deres  oprindelige  forhold  til  Hauks  bog  skal 
nærmere  blive  talt  i  det  f^lgende.  Her  skal  kun  bemærkes,  at  af 
det  2.  læg  mangler  de  to  sidste  blade.  Det  3.  læg  bestár  og  har 
altid  bestáet  af  kun  7  blade;  heraf  er  det  1.  og  7.,  det  3.  og  6., 
4.  og  5.  (skönt  nu  skárne  itu)  oprindelig  sammenhængende,  hvor- 
imod  blad  2  stár  særskilt  for  sig  og  fra  f0rst  af  har  været  ind- 
skudt  i  lægget  som  l0st  blad.  Bægge  stykker  tilsammen  har 
altsá,  bortset  fra  det,  der  mangler  af  Heimspeki  ok  helgifrœði  og 
hvorom  intet  kan  med  rimelighed  formodes,  udgjort  23  blade. 
Da  disse  stykker  ábenbart  er  brudstykker  af  to  hándskrifter,  er 
det  ikke  engang  sikkert,  at  Haukr  har  erhværvet  dem  i  en  fuld- 
stændigere  form. 

Herpá  folger  et  læg  pá  falde  8  blade  (bl.  22—29),  og  sá  et 
pá  6  blade  (30—35),  hvoraf  to  sider,  bl.  34b  — 35a,  er  oprindelig 
ubeskrevne  (sc  s.  228  med  anm.  9)  og  hvoraf  det  inderste  bladpar 
oprindelig  har  været  sammensyt;  dette  læg  har  aldrig  været  större 
og  herefter  mangler  intet  i  hándskriftet. 

Herefter  folger  3  læg,  hvert  pá  8  blade  (bl.  36—59),  hvoraf 
det  forste  og  det  sidste  blad  i  det  sidste  læg  nu  er  adskilte,  men 
de  har  vistnok  oprindelig  været  sammenhængende.  Den  sidste 
side  har  fra  forst  af  været  ubeskreven  (se  s.  302  med  anm.). 
Mellern  dette  og  det  folgende  læg  synes  intet  at  mangle. 

Dette  læg  bestár  af  9  biade  (bl.  60-68),  hvoraf  det  8.  er 
et  indskudsblad;   efter  dette  mangler  vistnok  et  helt  læg,  hvorpá 


HAUKSBÓKS   BESKRIVELSE  XI 

idet  mindste  slutningen  af  Viórœáa  Ukams  ok  sálar,  samt  begynd- 
elsen  af  Hemingsþáttr  har  stáet.  I  Arne  Magnússons  og  Ásgeir 
Jónssons  tid  har  der  dog  eksisteret  ét  blad  (det  sidste)  af  dette 
læg,  da  begyndelsen  af  Ásgeirs  afskrift  af  Hemingsþ.  (udg.  s.  331-- 
3364)  netop  svarer  til  ét  blad;  dette  blad  har,  som  det  ofte  er  til- 
fældet  med  de  sidste  blade  i  de  enkelte  læg  (særlig  i  uindbundne 
hándskrifter),  været  slidt  og  vanskeligt  at  læse. 

Det"  folgende  læg  bestár  af  8  blade  (bl.  69—76)  og  er  vist- 
nok  fuldstændigt.  Herefter  er  der  atter  en  större  lakune  i  det  op- 
rindelige  hándskrift;  der  mangler  atter  i  det  mindste  ét  læg,  hvorpá 
shitningen  af  Heiórekssaga  har  stáet;  heraf  har  dog  2  blade  været 
i  behold  endnu  i  det  17.  árh.;  indholdet  findes  afskrevet  af 
Sigurður  pá  Knör.  Det  der  mangler  af  Fóstbrœórasaga  (beg.)  kan, 
efter  en  sandsynhghedsberegning,  have  fyldt  omtr.  6  blade;  slut- 
ningen  af  Heiðrekss.  og  begyndelsen  af  Fóstbrœðras.  kan  sáledes 
antages  at  have  udgjort  det  tabte  lægs  indhold. 

De  f0lgende  3  læg  á  8  blade  (bl.  77—100)  er  fuldstændig 
bevarede  og  danner  et  uafbrudt  hele.  De  fortsættes  umiddelbart 
af  det  sidste  læg,  der  kun  bestár  af  7  bladc  (bl.  101 — 107);  heraf 
stár  det  forste  for  sig,  medens  de  0vrige  6  udgör  tre  sammen- 
hængende  bladpar.  Da  der  næppe  er  nogen  grund  til  at  antage, 
at  det  f0rste  blad  oprindelig  skulde  have  stáet  ene  (altsá  været 
indskudt),  er  det  naturligst  at  tro,  at  læggets  8.  blad,  der  vistnok 
aldrig  har  været  beskrevet,  er  blevet  bortskáret. 

Herefter  har  altsá  544  bestáet  af  3  +  11  +  (2)  =  16  læg 
(mindst)  eller  efter  den  gjorte  beregning  af  126  blade  (mindst). 

675.  Dette  hdskr.  bestár  af  to  sammenJiængende  læg  pá  8 
blade  hvert,  slutningen  mangler.  Om  Haukr  har  erhværvet  mere 
af  bogen  (Elucidarius)  bliver  uvist;  hvor  meget  der  mangler;  rime- 
Hgvis  et  læg  (da  der  af  Elucidarius  mangler  omtr.  Vs),  er  ikke 
sikkert. 

Hele  Hauksbók  har  altsá  bestáet  af  (mindst)  198  blade, 
hvilket  stemmer  ganske  godt  med  G.  Vigfússons  beregning,  eller, 
hvis  man  fraregner  de  3  f^rste  læg  i  544,  samt  675  og  udeluk- 
kende  holder  sig  til  det,  der  bevislig  enten  stammer  fra  Haukr 
selv  cller  hans  afskrivere,  af  omtr.  151  blade.  I  ethvcrt  tilfældc 
har  bogen  været  ansehg  nok. 

4.  Foruden  de  beskadigeiser,  der  allerede  er  anforte  og 
som  bestár  i  tab  af  blade  eller  hele  læg,  har  hándskriftct  lidt  for- 
skellig  ovcrlast  af  mcre  cllcr  mindre  ondartet  natur.  Dcnnc  mis- 
handling   stammer  dels   fra    ublid    og  hensynsl0s   behandling    fra 


XII  '  INDLEDNING 

menneskers  side,  dels  fra  tidens  i  forholdene  begrundede  skadelige 
virkning,  hvoraf  de  íleste  islandske  hándskrifter  i  0vrigt  mer  eller 
mindre  bærer  præg. 

Hándskriftets  enkelte  blade  er  tidt  og  ofte  hullede  og 
flængede.  Disse  huller  og  flænger  stammer  dels  fra  tiden  för 
skindet  blev  anvendt  til  skrivemateriale,  og  da  fra  selve  fláningen 
eller  uldens  fjærnelse  fra  skindet,  der  foretoges  (og  foretages  endnu) 
ved  kniv.  I  dette  tilfælde  har  teksten  naturligvis  ingen  skade  hdt; 
men  det  er  ikke  sjælden  sket,  at  et  ord  mátte  deles  pá  grund  af 
hullet  el.  riften;  til  dette  er  der  i  udgaven  intet  hensyn  taget. 
Eksempler  herpá:  re — gvlv  99  20,  f — elli  101 22,  stor — lega  167  20, 
skiot — ast  168  7,  all—ar  18432,  si — ðr  208  5,  losti — d  22532,  bur — ttv 
23733,  Gven — deloenem  245  26,  h — afþi  2478,  s — ydra  25227,  sin — s 
25229,  bar — dagi  254 13,  fa — lU  2624,  he — miar  26820,  'pacen — civs 
285 14,  an — c^afe  289ii,  eft — er289i4,  ge — gnim  ^93 19,  hef — na  sst^ 
vi — ssr2972i;  andre  blade,  hvor  der  findes  —  tildels  oprindehge 
—  huller  eller  flænger,  sá  at  teksten  delvis  er  bleven  beskadiget 
(hvorom  der  henvises  til  anmærkningerne),  eller  hjörnerne  afrevne: 
371  bl.  1,  3,  4,  6,  7,  9,  10,  11  (hvorom  mere  nedenfor),  12,  13 
(jfr  anm.  6  s.  116),  14  (se  anm.),  15,  18;  —  544  bl.  2,  9,  10, 
15—18,  19  (halvdelen  bortskáren),  20—22  (af  21  halvdelen  bort- 
skáren),  23  (se  s.  196,  særlig  anm.  9,  198  anm.  8),  24—8,  30,  32— 
35,  37,  38,  40-43,  45-47,  49,  51,  53-60,  67,  68,  70,  74—80, 
82,  86,  88,  89,  95,  97-98  (af  98  er  ydre  hjörne  afskáret  fra  f0rst 
af)  99,  100  (ét  meget  stort  hul  og  en  halv  snes  mindre  huller), 
102  (4  ílænger,  bladet  i  det  hele  meget  medtaget  og  m0rt),  107 
(ligeledes  medtaget  og  mort);  —  6  75  fme  rifter  i  den  nederste 
margen,  særlig  i  det  1.  lægs  blade;  et  stykke  er  revet  af  bl.  14, 
enkelte  huUer  bl.  10  (i  nedre  margen),  12—14.  —  Nogle  af  de  op- 
rindelige  huller  og  flænger  i  544  er  omgivne  af  en  r0d  streg,  der 
uden  tvivl  stammer  fra  Haukr  selv;  sál.  bl.  26a,  37 a,  38 b,  40b, 
41  ab,  49ab,  54ab,  56ab,  57ab,  74ab,  75 b,  99a.  —  Endel  blade 
er  desuden  mere  eller  mindre  stærkt  beskárne,  sá  at  endogsá  pá 
en  del  af  dem  noget  af  skriften  er  gáet  tabt:  371  bl.  11  (hvor 
störste  delen  af  1.  33  er  afskáren;  se  udg.  s.  104,  anm.  3-4,  105 
anm.  9  og  106  anm.  2),  13  (hvor  der  ligeledes  af  I.  33  er  noget 
borte,  se  114  anm.  11,  116  anm.  5—7),  16  (se  anm.  **  134),  17 
(endel  af  den  indre  margen  afskáren,  samt  en  linje  foroven,  jfr 
s.  139,  1.26ff.);  —  544  bl.  49  (hvoraf  den  halve  del  efter  en  buet 
linje  er  afskáren,  men  en  rod  streg  f^lger  randen,  for  som  ellers 
at  vise,  at  der  intet  mangler). 


r 


HAUKSBÓKS   BESKRIVELSE  XIII 

I  det  hele  er  det  valgte  materiale  (skindet)  udmærket,  tykt 
og  solidt,  omhyggelig  forarbejdet  og  glattet  til  at  skrive  pá;  in gen 
steder  er  der  lævninger  af  hárrodder  eller  h'gnende  (hvad  der 
undertiden  er  tilfældet);  bladene  er  i  det  hele  regelmæssige  og 
lige  store.  Som  i  sá  mange  andre  tilfælde  har  enkelte  blade  været 
særlig  udsatte  for  overlast,  der  dels  stammer  fra  opbevaringsstedets 
fugtighed,  dels  hgefrem  fra  umild  behandling.  Særlig  medtagne 
af  slid  og  fugtighed,  pletter  og  lign.  er  i  371:  bl.  1  (noget  af- 
bleget  og  rynket),  3,  5b,  8a,  lOa,  11,  12  (rynket),  13a  (rynket), 
14b,  15b,  18  a;  —  i  544:  bl.  la  er  nu  blevet  meget  sort,  tildels 
pá  grund  af  anvendte  reagensmidler,  hvorved  det  dog  er  lykkedes 
at  læse  siden  med  en  overvejende  grad  af  sikkerhed.  Pletter  af 
anvendte  reagensmidler  af  en  anden  art  og  fra  tidhgere  tider 
findes  hyppig,  særhg  pá  de  i  Bretasögur  helt  eller  delvis  afblegede 
sider.  De  mest  afblegede  sider  er:  bl.  14,  20  (særlig  forneden), 
22 a  (forneden),  36 b,  37a— 38a  (de  uopfriskede  dele),  44b  (for- 
neden),  45  b,  47  b,  48  a  (foroven),  48  b  (partivis),  50  a  (hgeledes), 
51  (0verst  tilhöjre),  60  (særlig  a),  68  b  (delvis),  72  b  (hgeledes), 
76b,  77 a  (delvis)— 79  (pá  grund  af  fugtighed),  99—100  (forneden), 
101—102,  103  (delvis),  107b;  —  i  675  er  enkelte  steder,  særlig 
de  to  sidste  blade,  blevne  noget  morke;  den  forste  side  ligeledes 
noget  m0rk;  pletter  findes  hist  og  her. 

Det  bláek,  der  er  anvendt,  er  af  meget  forskelhg  godhed; 
tildels  er  det  glinsende  sort  og  af  en  fortrinhg  slags  som  f.  ex. 
alt,  hvad  Hauks  „f^rste  sekretær"  har  skrevet.  Det  blæk,  der  er 
brugt  i  de  norske  stykker,  bl.  1 — 14,  har  været  brunlig-rodt  og 
godt,  men  har  dog  kunnet  fahne;  da  det  imidlertid  er  jærnholdigt, 
pávirkes  det  af  reagens,  sá  at  aldeles  utydelige  bogstaver  ved 
hjælp  deraf  bhver  ganske  tydehge.  I  det  andet  formentlig  norske 
stykke,  bl.  15—18,  er  blækket  brunt  og  meget  afbleget.  Pá  bl.  19 
er  det  noget  m^rkere,  bl.  20—21  (Völuspá)  brunh'gt  og  afbleget; 
pá  disse  blade  pávirkes  det  ikke  af  reagens.  Det  blæk  endeh'g, 
som  Haukr  og  hans  „2.  sekretær"  har  anvendt,  er  for  det  meste 
brunt  og  delvis  sort  ghnsende,  báde  i  371  (men  her  gennem- 
gáende  mere  eller  mindre  fahnet)  og  544;  men  i  544  har  det 
været  af  meget  forskelhg  beskafifenhed ,  idet  det,  der  er  anvendt 
til  visse  partier,  har  været  sáledes,  at  det  let  kunde  falme  og  af- 
bleges.  endogsá  i  en  usædvanhg  stærk  grad.  Navnhg  gælder  dette 
det  blæk,  hvormed  Bretasögur  er  skrevet. 

Af  opfriskninger  findes  sá  godt  som  slet  ingen  i  371 
og  675  (jfr  anm.  5,  6  s.  75,  anm.  6  s.  76,  anm.  4  s.  77  og  anm.  13 
s.  484).     Anderledes  forholder  del  sig  med  544.    Pá  l.side  findes 


XIV  *  INDLEDNING 

enkelte  ord  opfriskede  (se  anm.);  pá  Ib  enkelte  ord  og  bogstaver, 
pá  2b  Vs  af  den  1.  linje,  s.  3a,  4a,  5a,  6b  enkelte  ord  og  bog- 
staver;  ligeledes  s.  8b,  9a,  10  a;  pá  14  a  er  flere  steder,  samt  de 
5  sidste  linjer  pá  siden  opfriskede,  14b,  22 a  og  30b  enkelte  ord. 
Dernæst  er  Bretasögur,  bl.  36—52,  mere  eller  mindre  opfriskede; 
sá  godt  som  frie  er  her  kun  38 b,  39,  40,  41  a,  42  a,  47  b.  Enkelte 
opfriskninger  findes  endnu  s.  72b,  77 a,  78a,  103a,  104a  jfr  69a 
(anm.  3  s.  336).  De  her  nævnte  opfriskninger,  hvorved  undertiden 
hele  eller  sá  godt  som  hele  sider  er  overskrevne,  er  foretagne 
i  det  17.  árh.  pá  foranstaltning  af  ingen  ringere  end  biskop  Brynj- 
ólfur  Sveinsson. 

Vi  er  nöje  underrettede  om  denne  opfriskervirksomhed,  der 
fra  vort  standpunkt  synes  at  være  en  vandahsme,  men  som  fra 
det  17.  árhs  praktiske  standpunkt  set  bliver  forstáelig.  Der  haves 
angáende  Hauksbók  et  par  egenhændige  notitser  af  Arne  Magnús- 
son  (se  katalogen  I,  686),  hvor  det  bl  a.  hedder:  „De  i  Breta- 
sögur  foretagne  opfriskninger  skal,  efter  lagmanden  Sigurður 
Björnssons  sigende,  være  foretagne  af  lagmanden  Sigurður  Jóns- 
son,  som  har  benyttet  bogen" ,  „biskop  Brynjólfur  sendte  bogen 
til  lagmand  Sigurður  Jónsson  og  bad  ham,  som  en  dygtig  hánd- 
skriftlæser,  at  opfriske  de  utydelige  bogstaver;  dette  gjorde  lag- 
manden  med  bistand  af  Sigurður  Björnsson,  lagmand,  som  da 
bode  i  Einarsnes,  efter  1664.  Sigurður  Björnssons  meddelelse  1707". 
Da  vi  f.  ex.  i  AM.  281,  4^  har  Sigurður  Jónssons  egenhændige  af- 
skrift  eller  uddrag  af  visse  stykker  i  Hauksb.,  kan  vi,  ved  hjælp 
af  skrifttrækkenes  Hghed  nöjagtig  bestemme,  at  det  er  ham,  der  har 
foretaget  alle  opfriskningerne,  undtagen  de  fleste  pá  side  45  b,  til- 
dels  46  b,  47  a,  48  a,  49,  50  a,  52  ab;  det  er  altsá  disse,  der  kommer 
pá  Sigurður  Björnssons  kappe.  Disse  opfriskninger  er  af  noget  for- 
skellig  art.  Sig.  Jónssons  má  gennemgáende  siges  at  være  fore- 
tagne  med  et  vist  talent  og  ikke  uden  nöjagtighed,  sá  at  synder- 
lige  forvanskninger  i  teksten  næppe  kan  siges  at  være  fremkomne 
derved;  derimod  har  han  sikkert  ikke  gengivet  alle  forkortelses- 
tegnene  over  linjen  ganske  rigtig  eller  nöjagtig.  Hans  hánd  er 
fast  og  regelmæssig  og  hans  blæk  sortglinsende;  f^lgehg  er  det 
kun  sjælden  muligt  at  se  noget  som  helst  af  den  oprindelige 
skrift.  1  Denne  har  i  virkehgheden  været  meget  afbleget,  og  op- 
friskeren  har  ingenlunde  fundet  sit  arbejde  let;  det  bevidner  han 
da    ogsá   i    nogle  i   margen    skrevne   udbrud:    hier  heí   ec   lat|ist 


^  J.  Sigurðssons  udtalelser  i  Ant.  Tidsskr.  1846—8,  s.  115—16  er  mis'  ufor- 


HAUKSBÓKS    BESKRIVELSE  XV 

draga  j  |  vp/>  aptur  (42  b),  h\er  cr  ec  \  enn  reynár  (herunder  tallet 
1616,  der  ikke  kan  stá  i  forbindelse  med  notitsen,  46  a),  og  h\er 
et'V  augii??  I  fullrey«d(48b).  Vi  vilde  dog  0nske,  at  han  helt  havde 
sparet  sig  sit  „hárde"  arbejde  og  sine  klager.  Sigurður  Bjíirnssons 
opfriskninger  er,  i  modsætning  til  den  forstes,  meget  sködeslest  og 
dárhg  gjorte;  hans  skrift  er  desuden  uregehnæssig  og  bogstavtræk- 
kene  stygge;  hertil  kommer,  at  hans  blæk  er  dárh'gt,  gráhg-mat  af 
farve;  hans  virksomhed  gör  sáledes  et  höjst  ugunstigt  indtryk, 
hgesom  der  næppe  er  tvivl  om,  at  han  pá  flere  steder  har  gjort 
sig  skyldig  i  fejllæsninger  og  íbrvanskninger;  jfr  anmærkningerne, 
forsk.  steder.  Endehg  kan  det  bemærkes,  at  aksenter  fmdes  til- 
föjede,  muligvis  tilsatte  af  Sigurður  Jónsson,  hist  og  her,  se  s.  79 
anm.  2,  81  anm.  7,  212  anm.  7. 

5.  Den  oprindehge  skrift  er  for  alle  partiers  vedkommende 
ret  smuk  og  kraftig.  Hauks  egen  hánd  er  meget  tækkehg;  bog- 
staverne  er  regelmæssige  og  tydehge,  af  middelstörrelse,  og  i  det 
hele  velformede;  de  har,  i  modsætning  til  hvad  der  ellers  plejer 
at  være  tilfældet,  en  afgjort  opretstáende  og  undertiden  endogsá 
en  smule  til  venstre  heldende  retning.  I  Trójum.s.  og  Bretas. 
er  bogstaverne  gennemgáende  noget  större  end  ellers.  En  ejen- 
dommehghed  ved  Hauks  hánd  er,  at  bogstaver  og  ord  folger  usæd- 
vanhg  tæt  pá  hinanden;  tiltrods  herfor  og  tiltrods  for,  at  han 
aldeles  ikke  bruger  nogen  interpunktion ,  frembyder  hánden  i  og 
for  sig  ingen  som  helst  vanskehgheder  for  læsningen.  I  udg.  er 
ordene  adskilt  pá  sædvanhg  máde.  Ogsá  præpositioner  og  par- 
tikler,  der  i  hándskrifterne  jævnh'g  skrives  sammen  med  det  fol- 
gende  ord,  er  her  trykte  for  sig  selv,  da  man  i  modsat  fald  vilde 
være  havnet  i  vilkárhghed  og  inkonsekvens.  Med  hensyn  til  ord- 
adskihelsen  indeholder  overhovedet  Hauks  egne  partier  intet  af 
betydning,  da  man  ikke  kan  vide,  hvorvidt  det  er  meningen,  at  to 
ord  skal  være  sammenskrevne  eher  ej. 

Haukr  har  haft  to  vistnok  islandske  afskrivere.  Den  „forste'' 
af  disse,  der  har  skrevót  störste  delen  af  Eiríkss.  og  Fóstbr.,  samt 
Algorismus,  skriver  ualmindehg  store  og  klare,  regelmæssige  og  i 
det  hele  ret  smukke  bogstaver.  Den  „andens"  skrift  (kun  pá  et 
meget  hlle  parti  439i6— 443i7)  er  derimod  temmehg  uskön;  træk- 
kene  er  ganske  vist  faste  og  vidner  om  0velse,  men  er  pá  den 
anden  side  stive  og  kantede. 

Det  f0rste  norske  stykke  (bl.  1 — 14)  er  skrevet  med  en 
smuk,  regelmæssig  og  i  og  for  sig  udmærket  tydelig  hánd;  bog- 
staverne  er  middelstore,   men  bhver  noget  större  mod  slutningen. 


XVI  •  INDLEDNING 

I  det  andet  norske  stykke  (bl.  15—18)  er  bogstaverne  derimod 
temmelig  store  og  uskönne  og  ábenbart  fra  en  betydelig  senere  tid. 

Hándskriften  pá  Völuspá  er  den  samme,  som  i  codex 
Wormianus  (AM.  242  fol.)  af  Snorra-Edda,  i  et  lille  brudstykke 
af  Egilssaga  (162/3),  en  del  af  et  hándskr.  af  Jónsbók,  137,  4^  ofl. 
Her  er  bogstaverne  noget  mindre  end  i  Worm.,  men  omtr.  som  i 
brudstykket  af  Egilss. 

Elucidarius  er  skreven  med  en  stor  og  smuk  hánd;  det 
er  klart,  at  afskriveren  er  meget  0vet  som  sádan  og  vant  til  at 
skrive,  uagtet  han,  hvad  nöjagtighed  og  korrekthed  angár,  stár 
under  de  fleste,  vi  kender. 

De  ovrige  mindre  stykker,  Náttúrusteinar,  Cisio  janus,  Pro- 
nostica  temporum,  er  skrevne  med  ret  smukke,  faste  hænder.  Den 
sidste  er  den  mindst  gode  og  ligner  i  karakter  noget  Völuspás 
hánd,  men  er  dog  sikkert  ikke  den  samme. 

6.  Overskrifter,  báde  over  nye  stykker  og  over  kapitler, 
findes  i  reglen;  undertiden  er  de  rigtignok  sá  afblegede,  at  de  er 
ulæselige.  Ikke  sjælden  bestár  overskriften  kun  af  ordet  capitulum 
uden  nogen  nærmere  indholdsangivelse;  i  3  71  findes  undertiden 
kun  en  bolgeformet  streg,  hvormed  en  Hnje  udfyldes.  Hvor  over- 
skriften  stár  midt  inde  i  en'linje,  udgár  der  i  reglen  fra  den  en 
rod  eller  sort  (pá  4a,  5a)  streg  under  eller  omkring  resten  af 
hnjen,  der  udgör  slutningen  af  foregáende  kapitel  eller  nogle  ord, 
der  h0rer  til  det  f^lgende  kapitels  f0rste  hnje,  ábenbart  for  at 
tydeliggöre  sammenhængen.  Overskrifterne  er  altid  skrevne  med 
rodt  blæk;  i  bl.  1—14  er  det,  for  sá  vidt  det  ikke  er  falmet  elier 
helt  udvisket,  m0rker0dt.  I  371  og  den  egenhge  del  af  544,  har 
Haukr  selv  skrevet  overskrifterne,  ogsá  i  de  partier,  der  er  skrevne 
af  hans  skrivere. 

Kapitlerne  og  de  nye  stykker  begynder  i  reglen  med  efter 
omstændighederne  större  eller  mindre  initialer,  der  ofte  er  antydede 
med  mindre  bogstaver  med  almindeligt  blæk  i  marginen  (huske- 
bogstaver);  ved  beskæring  af  bogen  er  disse  vistnok  flere  steder 
forsvundne.  Initialerne  er  afvekslende  skrevne  med  rodt,  brunt 
og  grönt  blæk,  enten  én-  (sáledes  kap.-initialerne)  eller  flerfarvede. 
Særlig  pragtfulde  er  f.  ex.  i  37  1  N  bl.  8b,  H  bl.  11  a,  i  544  Þ  bl.  1  b 
(og  flere  initialer  i  de  folgende  blade),  jfr  I  bl.  14 a,  A  bl.  22  a, 
N  36a,  61  b,  B  60a,  S  72 b,  L  90a,  0  93a,  104b,  E  105a.  Den 
grönne  farve,  der  anvendtes,  synes  at  have  indeholdt  et  særligt 
ætsende  stof,  idet  f.  ex.  hovedstregen  i  Þ  (bl.  Ib),  der  netop  er 
grön,  nu  kun  er  én  lang  rift,  uden  at  man  kan  se  noget  tegn  til. 


HAUKSBÓKS   BESKRIVELSE  XVII 

at  denne  skulde  være  frembragt  ved  skærende  redskaber;  noget 
lignende  gælder  H  (bl.  11).  l  675  findes  der,  særlig  pá  de  forste 
sider,  temmelig  store  initialer  i  begyndelsen  af  hver  replik,  men 
disse,  der  har  været  morkerode,  er  nu  for  störste  delen  aldeles 
forsvundne  (jfr  anm.  1,  4,  12  s.  470,  anm.  6  s.  471).  Der  fmdes 
nu  en  temmelig  stor  áben  plads,  hvor  de  enten  har  stáet  og  er 
afblegede  eller  hvor  de  har  været  bestemte  til  at  stá.  Der  fmdes 
i  det  hele  længere  afstande  mellem  de  enkelte  replikker  (til  dér  at 
skrive  M  og  D?).     Sádanne  afstande  er  efterhgnede  1  udgaven. 

7.  Marginalnotitser  og  lignende.  Af  sádanne  fmdes 
der  overliovedet  ikke  synderlig  mange,  og  de,  der  fmdes,  er  i  det 
helo,  som  næsten  altid,  af  liden  eller  ingen  betydning  og  fra  for- 
skellige  tider.  Hertil  regnes  ikke  de  af  Haukr  selv  eller  af  hans 
afskriverc  glemte  ord  eller  sætninger,  der,  med  mere  eller  mindre 
nöjagtige  henvisningstegn,  er  tilskrevne  i  marginen;  om  disse  hen- 
vises  til  anmærkningerne. 

371.  Bl.  la,  2a,  3a,  4a,  lOa,  lla,  12a,  13a  og  14a 
fmdes  med  en  hánd  fra  omtr.  1800  skrevet  dels  i  nedre^  dels  i 
0vre  margen:  „1*%  2^^  3J%  4^%  5*abrot  af  Landnámu  (Landn.)«,  og 
henholdsvis  No.  1,  No.  2  bl.  3-4,  No.  1,  No.  2  bl.  10—11,  No.  1,  2,  3 
bl.  12—14,  hvortil  Finnur  Magnússon  bl.  2a  i  parentes  har  til- 
föjet:  „Hauksbók".  —  B1.2b  forneden:  Kalfs  Skinn  med  en  hánd 
fra  17.  árh.  —  BI.  5b  0verst  regnestykket  g  —  96,  bl.  lOa  0verst 
„204—40",  bl.  7a  ydre  margen  og  bl.  8a  0verst  noget  ulæseligt 
kradseri  eller  bogstaver.  Bl.  15 a  0verst:  „Úr  Kristnisögu.  K.  6 
sqqv."  (dette  árhundrede). 

544.  Her  fmdes  for  det  f0rste  enkelte  tegn  som  „NB"  3b, 
5a  (0verst),  8a  (0verst),  85  a  (ydre  margen  to  gange),  85  b  (lige- 
ledes),  87  b,  jfr  83  a;  „x"  13  b  (i  indre  margen  udfor  den  linje,  der 
ender  med  En  hina  .xiiij.  vikii  ymmar  sol  vm  s.  175  30),  „  +  "  2b, 
3a,  14 a  (udfor  1.  4)  53  a,  57  ab.  Figurer  eller  figurlignende  orna- 
menter  og  lignende  kradserier:  8b  (nederst,  en  mands  hoved  med 
hat  pá,  16.  árh.),  14b  (nedre  margen),  70b  (nederst);  betydnings- 
l0st  kradseri  eller  ulæselige  bogstavtegn  fmdes  la,  20 a  (nederst), 
21ab,  23ab  (nederst),  26a  (nederst,  T...h...?),  30b  (nederst), 
32  b  (ligeledes);  en  hel  del  34 b,  35  a,  36  a  (nederst),  38  ab,  42  b, 
43b  (0verst),  50a  (ydre  margen),  59 b,  61  a  (nederst),  64b  (nederst), 
78  a  (ydre  og  nedre  margen),  79  a  (ligel.),  83  a  (ydre  margen). 
Enkelte  figurer  og  usammenhængende  bogstavtegn  fmdes  frem- 
deles  lOb,  18b  (nedre  margcn),  19a  (omkring  grundplanen);  21  b, 
26 b;  et  alfabet  fra  17.  árh.  ncderst  65 b,  jfr  59 b. 

b 


XVIII  INDLEDNING 

Gentagelser  af  enkelte  ord  i  selve  teksten,  eller  bemærk- 
ninger,  der  hentyder  til  denne,  findes  4b:  Bahi  \  lon  (ydre  mar- 
gen,  midt  pá  siden),  Satur  \  nus  (nederst),  5a  pór  \  Mars,  Mar- 
curius  e.  \  Odin,  venus  io  |  ^is(!)  dott  \  er  (ydre  margen),  alt  med 
plump  hánd  fra  16.  (17.?)  árh.;  —  lOb  huarkenl  (0verst),  hafd 
(yderst)  samt  enkelte  bogstaver,  —  57 a  „NB  Island  \  under  eng  \ 
land" ,  „NB  Angliœ  nomen"  (18.  árh.).  Ligesom  den  sidste  be- 
mærkning,  stammer  ogsá  forskellige  tilföjede  bemærkninger  og 
overskrifter  fra  forrige  eller  vort  árh.,  tildels  skrevne  med  bekendte 
hænder  (jfr  de  anforte  NB'er):  Ib  „Vide  Bymheg  \  la  p.354  lin.S'' 
(0verst  i  ydre  margen),  18a  „544,  4^"  (19.  árh.;  nederst  til  venstre), 
20a  „Af  Eddu  Sœmunds^'  (el.  -dsír;  over  Völuspá;  19.  árh.),  36 a 
Her  hefr  .  . .  (Arne),  49  a  overskrift  (se  s.  272  anm.  1),  60 a  „  Vidrœda 
likams  ok  Salar.  (Arne  Magn.),  69 a  „Fragmentum  af  Hriggjar 
stiki^  overstreget  og  derunder  skrevet  (af  Jón  Sigurðsson):  „Hem- 
ings  þattr  Aslákssonar"  (0verst),  72 b  „Heidreks  Saga"  (Rafn  med 
blyant;  0verst),  93  a  overskriften  (Arnes)  se  s.  425  anm.  1,  104b 
„af  Upplend  \  inga  kon-  \  gum"  (19.  árh.). 

De  sædvanlige  brevbegyndelser ,  nogle  tildels  ufuldstændige, 
religi0se  sætninger,  samt  andre  bemærkninger  af  tildels  dunkel 
betydning  læses  5b:  „Hev  er  skrif  andres  m?enc?m"  (16.  árh.),  19 a 
„þeim  go^.,  21  a  ^amenn  wed  aurid  ok  munn  halla  rei  \  knsir  hofud 
summu  alla  huad  hatsir  þsiá  \  mælgi  ok  mal  (efter  Völuspá),  21  b 
„T'IRN"  tilligemed  sætningen  „aue  maria  gracia plena  dominus^^ i^.)., 
34  a  ^þa  redz  iesus(?)  \  . . .  .  (ulæsel.)  iesvs  kr  \  istvs  e'^(?),  plump 
hánd,  herunder  med  en  anden  hánd:  „Ihesv";  59 b  „la  fi  Mar.  ge 
ap  de:  Jun.jul.  g:  aug  é(?)  |  Sep  c  . . .:  oc  d  /  no  e:  fd  \  man  ek 
man  þa  er  uann  mier(?)  hlatr  hann  \  se  efc(?)  sara  þe\ra(?)  sid 
hiost ...  I  mann ;  99  a  to  brevbegyndelser. 

Af  personnavne  eller  ejernavne  findes  enkelte,  tildels 
ikke  uvigtige:  21  b  0verst  har  der  stáet  en  sætning,  hvoraf,  da 
siden  er  meget  m0rk  og  tildels  medtagen  af  slid,  nu  kun  kau 
skimtes:  þessa  hok  . . .  .palls  son,  skrevet  med  en  fast  hánd  som  det 
synes  fra  15.  árh.;  denne  notits  har  Arne  Magnússon  længere  nede 
pá  siden  gengivet  sáledes:  „þefsa  hok  a  Teitr  Pals  fon  ef  hann  | 
fkal  urentr  vera''  ^;  —  26b  „Halldor"  (14.  árh.);  —  59b  „Biarnni 
Einarfson  a  Hamre  a  (disse  3  ord  noget  utydelige)  þessa  \  hök 
med  rettu  ok  Aefur  /^ann  lied  mier  hana  \  i  hokaskiptum  ok  skal  Aann 
fa  hsLUa  \  aptur  þsiá  firfta  ec  kann  Aana  med  skilum''  (17.árh.);  — 


^  Af  Gudhr.  Vigfússon  i  Bisk.  I,  xviii  gengivet  sáledes:    ^Teitr  Fálsson  á 
pessa  hók"  osv. 


HAUKSBÓKS   BESKRIVELSE  XIX 

10Gb  „Sweinn  [As  el.  Og]  mundz  son  (plnmp  hánd  fra  15.  árh., 
pá  tværs  i  ydre  margen).  —  Gtióbt\  Vigfú.sson  har  antaget,  at  den 
her  nævnte  Teitr  Pálsson  ^  har  hort  til  den  sákaldte  Ögur-slægt 
i  Isefjorden,  og  han  minder  om,  at  Haukr  má  have  bot  i  det 
nordvestlige  land.  Unmligt  vilde  det  máske  ikke  være,  at  sælte 
Teitr  i  genealogisk  forbindelse  med  Haukr  selv  (en  sönnesön  onikr. 
1400,  jfr  Dipl.  Isl.  III,  496),  men  genealogiske  kombinationer,  be- 
grundede  pá  muligheder,  er  sá  temmelig  værdil0se.  Om  de  andre 
nævnte  personer  kan  der  næppe  oplyses  noget  sikkert. 

Til  slutning  skal  her  under  ét  omtales  s.  34 b  og  35  a  (jfr 
udg.  s.  228  anm.  9).  Her  fmdes,  foruden  enkelte  bogstavtegn, 
figurer  og  ulæselige  kradserier,  folgende  större  optegnelser  og  be- 
mærkninger:  „er  þeir  hofdv  leingi  barist  þa  feck. . ."  skrevet  med 
en  plump  hánd,  der  her  genfindes  ílere  steder;  „iesvs  \  nv  er  at 
se  (ligel.),  I  nv  erat  seigia  fra  \  evia  |";  „lesus  kristus  er  allz  godz" 
(35  a;  IG.  árh.,  gentaget  to  gange  med  den  plumpe  hánd);  „7iv  erat 
seigia  (hv)ad  tidinda  vard"  (den  plumpe  hánd,  dette  senere  to 
gange  gentaget  med  samme  hánd);  „Cristus  factus  homo  benad{?) 
omma  redita  trono''  (denne  linje  gentages  ovenover  med  en  hánd 
fra  17.  árh.  og  her  stár  beat).  \  „Mobiles  i  bo  cifoff  act(?)  liber 
habeto(?)  coeof''(?)  (Mobiles — liber  h  gentaget  med  en  plump  hánd); 
det  hele,  vistnok  et  par  (lat.)  vers,  stammer  vistnok  fra  14.  árh.; 
„þehn  godumm  monnum  sem  þetta  bref  (denne  begyndeláe  fmdes 
lidt  længere  nede  med  en  anden  hánd)  sia  edr  heyra  sender  Ifuar 
semundar  son  med"  (34 a  0verst);  og  endehg  et  runealfabet, 
temmelig    plumpt    tegnet:    -i  B  h '^+ K  T  *  I  K  T  Y  h^i  l<  *  R    |    Ain 

G75.  Her  íindes  sá  godt  som  ingen  nævneværdige  rand- 
bemærkninger.  Enkelte  steder  fmdes  i  senere  tid  tilföjet  „NB" 
og  lign.  tegn;  sáledes  bl.  9b  (r0dt  T-hgnende  tegn  i  ydre  mar- 
gen),  9a(samme  tegn  omvendt),  „NB"  bl.  lOa,  11  a  (ydre  margen). 
BI.  la  fmdes  noget  kradseri  (ogsá  bl.  2b  nederst,  14b  nederst,  15a 
yderst)  og  „dissepulus  \  spir  magister  fuarRV'^.y  „fiordur^  (for- 
neden),  12b  „gudz"  (yderst),  13 a  pá  tværs  i  ydre  margen:  „hiei' 
hef  leg  vid  skilift  j  þessari  Lusidariu:'^;  hertil  h0rer  en  blækstreg 
over  og  under  I.  12.  BI.  14 a:  „fmidia.7i  \  fatans  (ydre  margen), 
15 a  „brvrn''  (nederst),  15b  stár  i  ydre  margen  et  gabende  hoved, 
et  mandshoved  samt  navnet  „ion^'i^)  (nederst). 


^  En  mand  af  dette  navn  nævnes  i  annaler  ved  ár  1344,   men  han  kan 
næppe  korame  her  i  betragtning. 

b* 


XX  INDLEDNIN6 

8.  Retskrivning.  —  Vi  má  betragte  hvert  enkelt  stykke 
for  sig  og  begynder  da  med  de 

A)  norske  stykker,  bl.  1—14  og  bl.  15—18.  Man  har 
i  almindelighed  antaget,  at  disse  stykker  var  rene  og  ægte  prover 
pá  norsk  sprog  og  norsk  retskrivning,  idet  mindste  hvad  bl.  1— 14 
angár,  siden  den  lærde  udgiver  af  „Nokkur  blöð"  osv.  i  fortalen 
s.  XVIII  udtalte  sig  sáledes:  „ortografien  i  dette  brudstykke  er 
fuldstændig  norsk,  medens  bogstavtegnene  synes  at  være  islandske", 
og  han  tilföjer:  „hvis  det  er  skrevet  af  en  Islænder,  har  han 
været  vant  til  norsk  retskrivning  og  norsk  udtale" ;  i  0vrigt  mener 
han,  at  originalen  under  alle  omstændigheder  har  været  islandsk. 
Denne  mening  angáende  disse  stykkers  norskhed  findes  dernæst 
gentaget  lige  ned  til  de  sidste  tider.  Hvorvidt  dette  virkelig  er 
tilfældet,  skal  nu  nærmere  blive  unders0gt.  Kun  skal  det  her 
straks  bemærkes,  at  jeg  ikke  kan  være  enig  i  at  bogstavformerne 
skulde  være  særlig  islandske;  idet  mindste  erindrer  jeg  ikke  at  have 
set  noget  islandsk  hándskrift,  som  i  sá  henseende  kunde  minde 
om  skriften  pá  de  14  f^rste  blade. 
a)  Bl.  1—14.  —  Vokaler: 

I  betonede  stavelser.  a  bruges  báde  for  langt  og  kort  ^ 
a ;  i  0vrigt  er  der  kun  at  bemærke,  at  a  skrives  i  man  (af  munu) 
151 30,  171 17;  natt  161 34,  nattena  173  9,  nattom  17626  (jfr  tiott); 
val  1616  (jfr  vœl  og  vel).  Dobbelt  a  skrives  i  Isaacs  177 10,  smlign 
aarl54i9  (eller  betyder  dette  mulig  á-ar)  og  raa  \6Q29  {=hrá-a?). 
I  mindre  stærkt  betonede  stavelser  findes  a  særlig  i  den  2.  stav- 
else  i  to-  og  trestavelsesformer  af  subst.,  adj.  ogverber:  manadum 
151 24,  153 10,  manaóer  172 17;  -hundraó  (plur.)  1555.6,  sumar  (plur.) 
1539,  jfr  þionasta  168  27  og  keisari  154^5  (jfr  allteri);  spakastu 
160  28,  rikastu  170  9;  kallaó  (plur.)  15327,  154  5;  blotaðu(-o)  157^4, 
1582.7.23  osv.,  kalladu  1594.6,  I6O11,  drucnaáu  I6O4,  beliadu  161 2, 
gofgaðu  I7O2,  kastaóu  161  30,  bleszaóom  177i3,  œlskadum  1744.14. 

e,  báde  œ  og  oprl.  e,  skrives  i  regelen  e,  men  œ  særh'g 
foran  l:  œld  158i,  I6822,  1714,  1735,  17431.34  (men  Eldz  175^), 
œlli  173  16.17.22,  œlsku  174  5,  œlskum  174 13,  œlskaóum  174  4.14, 
hœlgi  1773  (men  helg-  177  9,  152 12,  jfr  heldr),  vœl  (jfr  val,  vel) 
16735,  I6820,  1694;  jfr  œlegr  I6810;  œ  skrives  i  hœgoma  16427.  — 
eskrives  i  eáli  16528,  vel  161 38,  vett{r(-um.)  157 is,  167 30.31,  Quen-land 
15422,   166  32  (Quenn-),  gessym-  (gers-)  1533,  160  29,  gegnum  15334 


^  Aksenter  anvendes  overhovedet  ikke,  undt.,  af  grafiske  grunde,  over  i. 
De  tilfælde,  hvor  aksent  findes  sikkert,  er;  á  íbOs,  áftr  16235,  Bár  17626. 27; 
gaúm  159 10;  dóm  I7627,  sMp  I0619. 


HAUKSBÓKS    BESKRIVELSE  XXí 

(jfr  giognum),  eng-  (pron.)  151 5,  1523o,  1534,  Nembroth  I7O5,  tue- 
168 13,  fe-a7'  1Q7  2s  {-itmimun  1672?  komnier  vistnok  af -meww^  ntr.), 
drega  1623  (clraga  164i8),  sea  163 19,  168 11,  173 12,  kemr  150 10, 
ger-  (gerir,  gerande,  gerdi)  151i6.i7,  152u,  15329,  156i8.33.  For  e 
skrives  i  i  skrifa  153  31  (^af  skref)  og  ei:  einum  \11  u.  Om  e  i 
-eng  og  =  <»  se  i  0%  œ.  —  I  mindre  stærkt  betonede  stavelser 
skrives  e  i  -endi:  tiáend-  152 10. 13,  heilendis  167^2,  friáendi  1523i, 
1538,  kycuendum  1536,  -hœgendi  I661;  -eri:  allteri  176 17,  miser- 
171 16,  172  14.18,  175 10,  myster-  176 10-12;  -edi:  erfeái  15626,  1574.15; 
-teli:  aldrteli  168  3;  jfr(?)  Troea  152i6;  fremdeles  i  -legr,  -lega 
skrives  gennemgáende  e:  156 17,  160 12,  16327,  167i8.2o,  I682.10.16, 
169 1,  17023.39,  171 10.33,  17233.37,  1735,  1744;  men  -lict  170 25,  fer- 
Itgast  16426;  -egr  161 25,  1692.35,  men  -igr  161 12,  169i3  {-ict  bægge 
steder),  170  34. 

i,  kort  og  langt,  udtrykkes  ved  i;  den  aksent,  der  sá  ofte 
findes  anbragt  over  ^,  har  kun  graíisk  betydning  (jfr  XX  anm.). 
I  betonede  stavelser  bruges  i  pá  samme  máde  som  i  sædvanlig 
retskrivning,  undt.  skrifa  (se  ovf.  e);  i  skrives  allevegne  for  J, 
undt.  i  sea,  fear  (se  e),  samt  enkelte  gange  i  -ligr  (ntr.)  og  i 
-egr  (se  e)\  i  =j  udelades  i  skyum  1562,  nya  1718,  flya  170 24.  — 
i  skrives  i  skili  15233,  167 31. 32,  skildi  15436  (men  shjldi  15222, 
16322),  skiUdu  15622,  1573.4,  1606,  172i8  (men  skylldu  15626), 
mind-  1583.9,  170  22;  þrinn-ingar  17235,  173i;  Isaacs  177 10.  —  I 
mindre  stærkt  betonede  stavelser:  -ligr,  -igr  se  e;  Egifta-  1504 
(jfr  martiris?  17725.26),  Olimpiis  156 2;  i  og  e  veksler  i  PuUna  og 
Polena  15523.24.  I  ord  pá  -ing(r)  skrives  sá  godt  som  udelukkende  i: 
messing  160 30,  ken(n)ing  15433,  17337  osv.,  numningu  1727.9,  men 
drottneng  170i4;  Gyóing-  154 10  osv. ,  helmíngr  165i,  jfr  hofáingi 
170  22  osv. 

e  og  i  i  ubetonede  (eller  svagt  betonede)  endelser.  Her  íindes 
en  veksel,  der  tildels  svarer  til  de  bekendte  regler  om  vokalhar- 
monien  i  oldnorsk: 

e  skrives  efter  a  (á)  i  l.og2.stavelse:  a) /anc^e  I5O2.6.15  osv., 
nafne  I5O3,  aer  150i2,  15231,  154^1,  spaer  16725,  hafðe(zt)  151 31, 
1593,  tiarner  \50u^  vatne  151 3,  latet  151 7  osv.,  cardenales  176 10. 15, 
ogsá  der  hvor  k  0%  g  stár  foran  den  ubetonede  vokal:  saker 
160  20,  169 17,  huarke  15227,  156  30. 31;  —  b)  hrennande  152 1,  ritaóe 
152 16,  harðare  (adv.)153  2o,  16532,  W/ade  154io,  gerande,  valdande, 
radande  156i8,  varane  161 5,  þessare  1646,  þackaáe  1647,  yáare 
167 16,  reddare  I6815,  1698,  grimmaste  I7O39,  likame  171 32,  manaóer 
172 17  osv.  —  Skrivemáden  hafaer  166 15  beror  pá  en  skrivefejl; 
skriveren  skrev  f0rst  hafar,  dittografi  af  det  foranstáende  ahiBx; 


XXII  •  INDLEDNING 

uden  at  slette  det  sidste  a  eller  underprikke  det,  tilföjede  han  sá 
den  sædvanlige  endelse.  —  Undtagelser  herfra:  lcdi  17224,  naím 
17325,  raói  15435,  keisari  15435,  ricari  16^1 2%  fiandi  15&32.  Kirialir, 
Befalir  15521.22  er  usikkert,  jfranm.;  hvis  forkortelsestegnet  betyder 
-ir,  havde  det  været  rigtigere  at  gengive  det  med  er;  hgeledes 
havde  det  været  rigtigst,  at  skrive  vsattev  157^0,  ramer  1588,  faret 

1516.  —  Marti  159 12  er  den  latinske  dativform. 

e  skrives  efter  0  =  $,  o(ó):  hogguenn  17727,  diofle- 16736,  I7O24.34, 
hofáe  153 19,  177 15;  mote  1533  {moti  150i4  er  vistnok  urigtigt  for 
mote  jfr  anm.),  horfet  151 31,  koster  15230,  storer  1535,  15426, 
þioáer  153 15,  orðenn  15331,  florðe  1548,  borenn  154i6,  horner  15424, 
groen  1679,  komen  155^1,  borger  1565.7,  drottenn  156  le,  Oáenn 
159 1.13,  I7O10,  lofte  171 32,  dotter  1592,  dome  160 10,  morgen  I6O12, 
golfe  I6O13,  nioteá  16720,  Polena  15524,  jfr  domœ  161 3,  hvor  skriv- 
eren  forst  urigtig  har'  skrevet  doma  (dittografi)  og  rettet  a  til  öe; 
fleckotter  151 20,  ^osío/e  15322.27,  abote  1568,  nokorre  158ii,  nokorer 
172i.  —  Undtagelser  er:  þorsti  I5631,  kosti  168 7,  þotti  161 20, 
162 11,  nomin  1729,  diofli  15732. 

I  alle  andre  tilfælde  stár  i  reglen  i:  efter  au:  savói  151 18, 
austri  15232,  dauðir  158  9  (bis);  —  efter  e  (æ):  ekki  151 3,  kennir 
151 10,  f/mV  151 16.17,  e/iíir  151 30  osv.,  huerri  151 31^  f^^'^H  152 10. 17. 20, 
engir  152^0,  ög^(ii  I6822,  173 5;  vhœgendi  I661,  -sewi  151 13. 15,  152 u, 
kycuendi  151 17,  friáendi  152^1,  1533,  mysteri  176 10. 12,  miseri 
171 16,  rœykelsi  1544,  jfr  ord  pá  -ing  (kenning  osv);  —  efter  e  —  œ: 
beói  151i5,  1533.5,  kleái  152^,  176i7,  setír  152i2,  meííi  152i8,  vengir 
153 17,  í;e/-i  1583,  reddir  159^7,  -leti  156  23,  157^6,  1745,  embettis 
161 11,    16227  osv.;   —   efter  i(í):   mikil  150ii,   liflr  1514,    missir 

151 7,  ridit  151 12,  skiftir  151 23,  m?"/^i  151 27,  girski  152^0,  jfr  ord 
som  þrinning  (ovf.);  —  efter  tíf^y:  kuldi  15228,  ^%^'  153  21,  //V/r 
156 15,  sumir  157^4,  ^íí(Íí  160 11,  undir  160 32,  jfr  Ptdina  15523, 
tinduttir  167  3,  brunnir  161 15,  jfr  ord  som  kunnigr^  numning 
(ovf.);  —  efter  o'^^íi;:  (/rœ(?ir  151 12,  œsti  15224,  sA;o'í?/r  153 15,  /VrÁ 
I6O16,  dœmi  162i6,  o'iri  1699,  bœtist  151 32,  /'o'tó  158^;  —  efter  ei:' 
heitir  I5O4.5,  1518,  kueikir  151i4,  steini  152?,  heimimmi  152io, 
e/(7i  152i3,  jfr  /^m  I6I29;  —  efter  y:  yflr  15l6.io,  fylgir  152i3, 
skylldi  152i7.22,  bygði  153^6,  154^,  yrði  1554,  ymisa  1573i;  — 
efter  o^^.-  œyði  I6O9,  Mo-z/í/r  16225,  glœymið  167 21,  dræymir,  hæyrir 
I7O27,  træystist  I6835.  —  Undtagelser:  í^í/4/^er  171 34,  e^^er  151 5 
(hvor  Arne  Magnússons  læsemáde  mulig  er  rigtigere),  gefe  156  21, 
172i9,  rette  I6831,  Míe  16933,  kenne  169^7  (jfr  anm.),  /e^e?^-  171 10, 
þesser  173i2,  Z^ere  174io,  -uelde  1753,  Ae/'e/-  175i3,  ^ereí  175i3,  huele 
17536   (bis),    (Baniele    163^1    er    vel    latinsk    form);    cleke    158  20, 


HAUKSBÓKS   BESKRIVELSE  XXITI 

þœge-  1744,  lete  1749,  hette  176i,  strete  1766,  cleðe  17724,  reóezt 
17028,  jfr  miseri  171  le,  175io;  jí'wr/e  174 17;  fœrᜠ 164 10  (fejlskriv- 
ning?),  hœgre  1778,  jfr  vhœgendi  (ovf.);  sA^e/ííe  151 2  (hvor  Arne 
Magnússons  læsemáde  máske  er  rigtigere)  jfr  heilendis  167^2;  yfer 
1516  (fejl?)  jfr  mysteri  176 10.12.  —  De  íleste  af  disse  undtagelser 
hidrorer  vistnok  fra  afskriverens  original,  hvorom  mere  nedenfor. 

I  den  tilföjede  artikel  skrives  i  reglen  e:  varet  151 24,  hafet 
15935,  161 1,  matrenn  163 1,  haustet  151 25,  vetrenn  151 25,  tressens 
16926,  borgenni  153  30,  1542,  lionen  16325,  orkenni  160 14,  grofenni 
164i4,  grofena  164i3,  veroldenni  I682,  huset  161 25,  sumaret  151^4, 
jfr  bukenum  166  7,  heímsens  15233,  155  le,  Igáren  160 24;  endnu  kan 
mærkes  aldenenu  166 26.  —  Undtagelser:  kertin  16^2^  licneskit,  -in 
I7O7.12,  enggillin  1643,  heímimi  16435,  heimsins  löOii,  dyrin  161 27, 
1625,  kynit  1599,  lyáínum  1709. 

0,  langt  eller  kort,  bruges  i  reglen  som  i  den  sædvanhge 
retskrivning,  sável  ibetonede  som  mindre  stærkt  betonede  stavelser: 
0  skrives  i  hon  I5O2.3  osv.,  honum  152 12. 26  osv.,  brot(t)  151 30. 31, 
160 34,  nott  1738.10.11,  175 15. 17. 20,  skol-  (vb)  156  le,  157 12,  mon- 
I7O34,  171 10.11.15,  son-  15722,  158i2,  165 1.3.4. 12. 19  osv.,  scoar  177 u, 
lacobr  1778.8,  nomin  172  9,  Polena  15524  (men  Pullna  15523);  voro 
(vb)  15728.30,  1588  (men  varo  15724.26,  1588),  komo  I6O13.16,  vor- 
(pron.)  17326.35,  1742  (men  var-  17329,  1743,  177 15);  postole 
153  22.27,  orost-  1553,  I5825,  fleckotter  151 20  (jfr  u)^  nokorre  158 11, 
fiokot  16724,  ogor-  I6816,  171 33  (men  ogur-  170  39);  0-  0:  ó  negat. 
153 16;  161 28,  16324,  16721,  168  3,  jfr  u-. 

u,  langt  eller  kort,  skrives  i  reglen  som  i  den  sædvanlige 
retskrivning,  báde  i  betonede  og  mindre  stærkt  betonede  stavelser: 
u  skrives  i  guá-  158  21,  160 11,  170i.3.i6,  fugll  153  21,  Rum-  156 11. 12, 
165 17,  Pulina  15523  (jfr  Pol-\  fiugura  15331,  vuxu  15335;  tinduttir 
1673  (jfr.  0),  byskupar  176 15.  —  u  skrives  for  v  efter  g:  marg- 
uis  16725.,  hogguenn  1772?;  —  efter  h:  huita  151 19,  huersu  153i, 
15436;  —  efter  c,  k,  q:  kycuend-  151 17,  153  6;  kuemi  160 31,  kuexa 
166 19;  quen-  158 16,  quast  161 28;  —  efter  s:  sua  15226  (men  sva 
15224),  suarta  161i%  suickia  157 1;  —  efterí;  tue- IQSis^  tuer  175 sb; 
—  efter  þ:  þui  1516,  153 1,  þuer  16922,  þuorrenn  1762,  jfr  efter  r: 
œruent  1688  (men  œr  vilnast  168 10),  œruasa  173i8  (ment'22),  toruelde 
1753.  —  u(v)  o:  ú  negat.  151 17,  153 19.35,  15723,  I6O36,  161 5.30, 
16320  (jfr  0). 

I  ubetonede  (eller  svagt  betonede)  endelser  veksler  0  og  u 
efter  en  hgnende  regel  som  e  0%  i  (ovf.): 

0  skrives  efter  a:  namo  152  21,  170?,  sato  1553,  matto  15336, 
1575   (men    mattu   158  5,    1635),  varo  15724.26,   1588,    159 10,   sao 


XXIV  •  INDLEDNING 

15733,  15920,  gafo  159io,  ato  I6O22,  siafo  153 12,  huaro  154 12  (men 
badu  160 33);  der  skrives  hlotaóo  15823  uagtet  der  i  den  slags 
former  ellers  i  reglen  skrives  u:  blotaóu  15734,  158  2. 7. 25. 30,  1598, 
kalladu  1594.6,  I6O11,  drucnaóu  160 4,  kastaáu  161 30,  beliaáu  161 2; 
spakastu  160  28,   rikastu  170  9;   om  0  i  endelsen  -om  se  nedenfor; 

—  efter  e:  brenno  174^1,  1753,  messo  175 14.21  (men  messu  175  30, 
176i6),  heroó  15322,  redo  I6O30,  mego  I6625,  I683,  ero  150?,  15226  osv.; 
men  þessu  151 3,  huersu  153 1,  15436,  ew^í*  1534,  megut  163 18, 
/^teí  16320,  jfr  -enu  154 13  (bis);  —  efter  0:  kono  1559,  sowo 
15722,  158i2,  1655.12.19,  miolko  17726,  dottor  1595,  so/o  I662,  167 1, 
fiordo  17526,  ^o^o  I7O25,  woA:or-  158ii,  172i,  167^4,  I7O25,  175io 
(vokalforholdet  taler  bestemt  for,  at  det  f0rste  o  er  et  virkeligt  0, 
ikke  g),  kom.0  156 10,  I6O13.  le,  voro  1545,  155i,  toko  157^4,  foro 
15731,  skoro  163^9  (altsá  o(l)  =  ó,  ikke  ó),  drogo  16422,  mono  I7O34, 
olmoso  157 15,  samt  i  -ong:  konong-  I7O9,  17720.25,  men  haóungu 
1623i;  undtagelser:  konurlQQsi^  holur  I6821,  orostu  I5825,  skolu 
157 12,  16721,  komu  15922,  monu  171io.ii.i5,  hofust  170 1.2. 15. 

I  alle  andre  tilfælde  skrives  i  reglen  u:  efter  0  =  §:  ofund 
15633,  hofuó  155 19,  veroUdu  168  34,  volur  16829,  sogur  152 19,  stopul 
15330,  I7O3,  stiornur  158i  (men  stiorno  176^),  diofuU  1596,  171  e, 
ioróu  17324.27,  jfr  siondu(?)  175  27  [dette  taler  bestemt  for,  at  vi  her 
har  med  lyden  jq  (ikke  jo)  at  göre],  odru  I5O3,  morgu  150i4,  1532, 
gofug  154 19,  hofdu  152 17. 19,  donsku  159 1.  Undtagelser:  onnor 
I5O3  (dog  usikkert),  151 19,  158 is  (bis),  171 36.37.39,  somo  15227, 
160 3. 35  osv.,  sonno  1716,  tolo  1762,  donsko  159  u;  —  efter  au: 
augu  151 33  (bis),  153 20,  1666,  raudu  159i6,  7iautur  IQ^  13 ;  —  efter 
e  =  œ:  gettu  15626,  embettu  162 15,  meUu  1592i,  leráu  159  22. 
Undtagelser:  selo  1574,  173io  (bis),  etor  16532,  1678,  blægior 
177 16,  nesto  17535,  tœUo  I7O12;  —  eíter  i:  viku  151 31,  viUu  154io, 
sinu  15623,  skiUdu  I5622;  paradiso  150i,  152^3  er  vel  den  latinske 
form;  —  efter  u:  tungur  153  33,  155 16,  fiugura  153^1,  vurdu  15333, 
vuxu\h^3b^  brunnu  15^27^  sucku löQ 28,  truáut  163 19,  haðungu  IQ^si; 

—  efter  ei:  leirur  151 30,  eítur  166 4,  -veizlu  168 32,  eigut  167i8;  — 
efter  y:  myclu  152^0,  systur  158 17,  fyrru  17126,  bysku/p-  176 15;  — 
efter  o^;  /'ífs^ií  16326.29.3i,  1644,  tœmdu  I5623,  o^rtó  1594, 
fœrðu  160 9. 23  (men  fopróo  176^6);  —  efter  œy:  œyiu  151 32. 

Endelig  bemærkes,  at  i  endelsen  -um  skrives  allerhyppigst 
u;  0  skrives  i:  nattom  17626,  borgo^n  1765,  Polotom  177 12,  taom 
I6612,  monnom  I6825  (i  samme  linje:  monnum),  hondom  177 13, 
bondoml7727,  varom\77i5,  baáomlb625,  fordoml7l3i,  faoml7629, 
ogurlegom  170  39,  erom  156  20,  megom  157  u,  blondom  172  21,  to^- 
ttííom  177 13. 


HAUKSBÓKS   BESKRIVELSE  XXV 

Det  cr  klart  horaf,  at  vokalharmonien  i  detle  tilfældc  ikke 
er  sá  regelbunden  eller  gennemfort  som  i  det  forrige.  Vi  gár 
nu  over  til  omlydene  (undt.  e  =  œ  se  ovf.). 

?í-omiyd  af  a  (kort)  er  i  det  hele  fuldstændig  gennemfort 
ligesom  i  islandsk,  ligcgyldigt  om  det  omlyd  virkende  u  fmdes 
eller  cj:  suort  IðOu,  onnoi'  ISOs,  151 19,  oáric  IðOs,  stoóum  150ii, 
morgu  150u,  stopul  170 3  osv.  osv.  Undtagelser  Jierfra  danner 
magr  I661,  men  a  er  her  fremkommet  ved  rettelse  og  desuden 
ikke  ganske  sikkert  (se  anm.) ;  desuden  naturh'gvis  alle  de  former, 
hvor  u  i  anden  stavelse  repræsenteres  af  a  (analogiformer) :  kallad 
(ntr.  pl.)  15327,  1545,  þushundraó  (plur.)  1555.6,  agetast  (fem.) 
154 18,  jfr  gofgadu  170 2  og  lign.  (se  ovf.).  Omlyden  betegnes  altid 
ved  0.  Den  omlydte  brydning:  jq  skrives  altid  io\  at  dette  be- 
tyder  jq^  (ikke  jo)  synes,  som  bemærket,  med  al  bestemthed  at 
fremgá  af  den  omtalte  vokalharmoni ,  hvor  0  i  roden  i  reglen 
efterf0lges  af  0,  medens  g  i  reglen  efterfolges  af  íí;  pá  io  i  roden 
folger  altid  u  (se  ovf.),  undt.  i  stiorno  (176  3)  og  dette  stár  i  et 
stykke,  som  sikkert  gár  tilbage  til  en  isiandsk  original  og  hvor 
der  netop  findes  en  mængde  afvigelser  fra  skriverens  ellers  be- 
nyttede  retskrivning,  I  ordet  siondu  (og  giogmim)  har  vi  vistnok 
snarest  at  göre  med  udtalen  sjqndu^  jfr  sionda  i  645  (Ordförr.;  den 
oprindelige  tvelyd  au,  altsá  forkortet);  anderledes  forholder  det  sig 
med  fiugura  (153  31).  Pá  grund  af  vokalforholdet  i  nokor-  (se 
ovf.),  betyder  det  f^rste  0  et  virkeMgt  0,  jfr  nyisl.  nokkur.  End- 
videre  bemærkes,  at  0  (o:  q)  altid  skrives  i  part.  perf.  (adj.)  gorr, 
men  e  i  verbets  alle  0vrige  former,  stemmende  med  forholdet  i 
skjaldepoesien. 

íf-omlyd  af  á  findes  yderst  sjælden,  máske  aldrig.  Der 
findes  undertiden  skrevet  0,  hvor  q  vilde  være  det  oprindelige. 
Men  sandsynHgheden  taler  for,  at  vi  allevegne  har  med  et  virke- 
hgt  ó  at  göre,  altsá  overgangen  9—0  (jfr  Noreen^  §  73,  2),  efter 
som  der  altid  folger  et  0  (undt.  i  enstavelsesformer  og  former  pá 
-um:  smo  1526,  vor  17335,  lotum  I6O29,  siolfum  I7O27,  /ioi^wm  passim): 
voro  1545,  155 1,  15728.30  osv.,  skoro  16329. 

w-omlyd  af  i  findes  kun  i  myclu  152  20  (men  miclu  152 19, 
1573),  kycuend-  151 17,  1536,  þrysvar  15126.  —  u  (v)-om\^á  af  ^ 
findes  i  sæckr  1516,  slœckna  152i. 

i-omlyd  af  a  (á)  skrives  i  reglen  e,  med  œ  i  enkelte  tilfælde 
foran  l  (se  ovf.),  samt  i  þœr  I6632  (men  her  har  skriveren  forst 
skrevet  ^ar),  16732,  tœlto  170 12,  þœgeleg  174*,  hlœgior  177 16,  lœr 
17724,  œskaór  15535. 


XXVI  '  INDLEDNING 

i-omlyd  (i2-oml.)  af  6(0)  skrives  sá  godt  som  altid  (p:  grœdir 
151 12,  grœn  151 25,  dœgrum  151 27,  hœtist  151 32,  opsti  15^24  osv.  osv., 
í^r- 1688.10,  173i8.22,  œfsta  17ho,  172i.  —  Undtagelser:  retrl6022.23 
(jfr  anm.),  feslu  1645,  auðefum  170 37. 

i-omlyden  af  u(ú)  skrives  y:  fystr  152  9,  fyrr  152io.i9  osv., 
skylíd-  152 17,  15626,  16822,  gessyma  1533  (men  gersimar  160  29), 
yxnum  154^6.  For  y  íindes  i:  skili  15233,  skild-  15436,  15622, 
1573.4,  1606,  172i8,  7mnd-  I583.9,  I7O22,  þickia  16537,  firir  1752. 
y  skrives  i  Moyses  15934.35,  1529,  1545  osv.,  men  Moises  177 19. 

Tvelyd:  au  skrives  altid  sáledes  (au):  daunn  151 9,  augu 
151 33,  taufr  167 16  osv.,  undt.  av:  savði  151  is.  Ang.  siondu  se  ovf. 
—  Omlyden  heraf  skrives  altid  œy:  dœyia  1516,  œyiu  161 32  osy . ; 
interessant  er  rettelsen  i  hœyra  173  31,  hvor  æ  er  rettet  fra  e  (der 
stod  i  skriverens  original?).  —  ei  skrives  altid  sáledes  (ei),  undt. 
qi  i  ejgi  1675,  œi  \  þœir  168  20  og  e:  fleri  161 29,  En  1502(?);  ei 
skrives  i  kueikir  151 14. 

Svarabhakti-vokaler  (u)  findes  i  f^lgende  tilfælde:  nautur 
162 13,  guáus  16330,  suáus(l)  16^4.^  eitur  16iji,  munmcr  I6635,  muncur 
17621.  —  At  udtalen  var  bleven  vaklende,  fremgár  ikke  alene  af 
disse  eksempler,  men  tillige  deraf,  at  u  udelades,  hvor  det  skulde 
stá,  hvorved  der  er  fremkomne  former,  der  kun  er  grafiske:  orostr 
1553,  166  32,  foór  (acc.)  16535,  solstoór  175 12  (her  máske  pá  grund 
af  pladsmangel),  jfr  moóur  16535  (forst  skrevet  moór,  se  anm.). 
Konsonanter: 

1)  b  skrives  som  i  sædvanlig  ortografi.  b  skrives  (efter 
latinsk  original?)  i  Nembroth  1705  (men  Nemroó  16329)  og  i  lacobr 
1773.8.  —  f  skrives  i  reglen  som  i  sædvanhg  retskrivning,  men 
altid  for  (isl.)  p  foran  t:  Egifta-  1504,  eftir,  aftr  passim,  skiftir 
151 23,  loft  1524  osv.  /"  skrives  (for  m)  i  hifn-  1608. 10,  16921.23, 
171 4,  17428.  fn  =  m  se  m.  f  for  v  se  v.  f  udeladiBs  i  þurt  16938. 
ff  skrives  i  Effesus  177  n.  —  p  bruges  overhovedet  kun  i  begyn- 
delsen  af  ord;  jfr  f.  —  v  bruges  som  i  sædvanHg  retskrivning, 
undt.  for  sá  vidt  som  der  efter  visse  konsonanter  skrives  u  (se 
ovf.  s.  XXIII),  samt  f  i  nogle  flere  tilfælde  end  sædvanligt,  som  (for 
ikke  at  tale  ora  pafa  154^5  og  hgn.)  i  sefar  15527,  hafan  157^5, 
friofest  17228,  frefast  og  lign.  172^1,  174i.2,  lofis  159i,  men  ivan 
16928.  Ved  analogi  er  v  tilsat  i  vuróu  15333,  161 29,  164i9,  vox 
15732,  vuxu  15335,  þuorrenn  176  2;  w,  uu  skrives  i  ewangelista 
177 1.12. 22.     Det  udelades  i  yóare  167i6. 

2)  ð  skrives  som  sædvanlig,  dog  aldrig  i  feminina  pá  -d 
(-ióö)  eller  i  impf.  af  svage  verber,  hvor  der  altsá  altid  stár  d 
eller  t:  tæmdu   156  23,  semd  169  31,   osæmd  168  3,   oræct   167^1,  ja 


HAUKSBÓKS    BESKRIVELSE  XXVII 

hijfjdi  1543  (nien  hijgóist  155  33  og  hijgóar  158  2),  jír  kuldi  15228, 
þcmdar  161)24,  neljdar  sst. ;  efter  r  skrives  ó.  For  d  fmdes 
71  i  þanan  152  31,  15534,  15723.  For  ð  i  2.  pers.  skrives  ^,  se 
dette.  d  skrives  i  flere  freniniedord :  Aráahaóíte  16533,  Arfaxaó 
1543,  Beóleem  154i6,  Dauidar  1643o,  Gaáar  15520,  Panaóios  1675, 
Nemroð  15329.  ð  udelades  i  shurguda  I7O1.3.15.  —  d  skrives  som 
i  sædvanlig  retskrivning  (jfr  dog  ó).  Det  skrives  i  fremmedord: 
Adenas  1565,  Adaynr  152^5  osv.,  Feredcides  152  21;  det  udelades  i 
anlit  158 18,  166  35,  anmarkar  152^0,  1585,  vanlega  17233.37,  1735 
(pá  de  to  sidste  steder  fejl  for  andlega  (men  andlega  17233,  178 11)), 
munlaug  177  le.  —  t  skrives  overhovedet  som  i  sædvanlig  retskriv- 
ning  (jfr  ó).  I  2.  pers.  plur.  skrives  t:  kallet  163 13,  megiit  168 18, 
truóut  168 19,  vilit  167 16,  eígut  167i8,  nemít  167  20  {xnennioted  167  20, 
glated  sst.,  glæymid  16721,  leggió  sst.).  t  skrives  i  tœlto  170 12,  th 
(jfrí?)  i  Nemhroth  170 5,  udelades  (ved  fejl)  i  villu  15922.  —  þ  findes 
kun  i  begyndelsen  af  ord,  aldrig  inde  i  ord.  Det  skrives  i  þehas 
1565,  men  th:  Tharsus  ]55io,  Thesalonica  1565,  og  flere  fremmedord. 
Jfr  Suiþíoá  15533  ved  siden  af  Suiáioá  sst.  Om  á,  d^  t  i  forbin- 
delse  med  s  se  z. 

3)  g  skrives  i  margt  1535,  164^0  (men  Mart  159 5),  derimod 
morne  J6O16,  161 34,  i  Girgía  156i  (ellers  Girkir);  g  indskydes 
mellem  en  vokal  og  ^■.-  hlœgior  177 le.  Foran  t  blivcr  g  til  k:  hyct 
15425,  lanct  16421,  marct  16737,  I681,  samt  i  endelserne  -ligt, 
-igt:  168 2,  170 25;  161 12,  169 13  osv.  For  gg  skrives  kg:  skykgia 
166  2.  —  k  betegnes  ved  c^  k  og  g,  samt  i  fremmede  navne  ved 
ch.  Der  synes  i  det  hele  ingen  forskel  at  være  pá  c  o^  k;  jfr 
skrivemáder  som  Serc- 150í^  ^erA;  154i5.i7;  casta  161iá,  kasta  IQ'^í; 
orc  15933,  160  4,  ork  15429.  Særlig  synes  c  at  være  brugt  — 
dog  ikke  sá  hyppig  som  k  —  inde  i  ord,  navnlig  ved  stavelse- 
skifte;  slicu  168  22,  slocnar  151 8,  161 12,  micl-  passim,  stercastar 
16529,  spaca  160  26  (men  spakastu  160  28),  suicarar  161 10,  kycuendí 
151 17,  suícna  1596,  drucnaóu  I6O4,  crocar  1668,  og  i  slutningen 
af  ord:  oc  (altid),  þic  1622,  sic  1575,  sterc  153 17,  tac  15324, 
1542,  sueic  15733,  mmx  160  9;  sjældnere  bruges  det  inde  i  en 
stavelse:  hics  151 3,  laucst  I6O3,  hœcr  157 is,  og  altid  foran  t: 
hyct  15425,  slict  156 25,  samt  i  -ict,  -lict;  undtagelsesvis  findes 
det  i  forlyd:  cne  1576,  cleke  158  20,  crocar  1668,  como  I6O16  samt 
altid  i  Cristr,  cristna ,  cristin  og  cross  (undt.  kross  169 10). 
k  bruges  i  alle  mulige  stavelser  foran  alle  vokaler:  kaldr  15128, 
kennir  151 10,  kemr  passim,  skirt  15126,  Sikíl  151  le,  -merkium 
152 11,  ko7ta  151 14,  skop  152  n,  kueikir  151  u,  hokum  1529,  /cAr 
151 13,    bœkr  152 13,    sA:ri/'a  1529  osv.,    men  ikke   i  slutningen    af 


XXVIÍl  #  INDLEDNING 

en  stavelse  eller  ord.  Nogen  forskel  i  udtalen  kan  næppe  konsta- 
teres;  dog  kunde  særlig  ét  eksempel  tyde  pá  en  sádan  forskel,  idet 
skriveren  166  7  f0rst  har  skrevet  bucenum^  men  derpá  rettet  dette 
til  bukenum.  —  q  anvendes  kun  —  men  ikke  altid  —  foran 
u(=v):  quen-  15422,  158i6,  I6632  (men  kueNa  I6619),  quolu?n 
168  23,  quiói  170  34,  quaó  passim,  quast  161 28.  —  ch  skrives  i 
Michaell  156 10,  erchi-  176  31,  177^3,  Chanaan  165^0  (men  Kanaan 
16522),  Irchanía  154; 27,  Nicholausll&u]  k  udelades  i^irsA:i  1522o.  — 
kk  skrives  i  reglen  ck  (þickia  16537  osv.),  men  kk:  ekki  151 3. 29, 
cc:  gecc  164 12. 

4)  h  udelades  altid  foran  l  og  r.  Der  skrives  báde  Elias 
og  Helias  171 12.13.  —  j  se  i.    i  skrives  i  suelgia  170 17,  syngia  171 34. 

5)  /  udelades  i  siafo  153 12  (jfr  ?>jalfr  15726)  og  hiap  169  3; 
dette  er  mulig  ikke  nogen  skrivefejl;  jfr  Noreen  ^  §  287.  —  m 
skrives  for /"/^  foran  m  l:  iam-  1535,  157i2,  1589,  171 22.  —  n  bort- 
falder  i  himiriki  15725,  164^1,  17422,  skrives  for  ó  i  þanan  (se 
ovf.),  samt  i  pinsl  16433. 34.  —  r  skrives  altid  i  er,  udelades  foran 
st  i  bustir  163i6,  fyst-  152^,  1543.21,  1552o,  I6812,  1704  {men  fyrst 
1578,  hvor  r  endogsá  er  tilföjet  over  linjen,  og,  naturligvis,  ferst 
I6816),  og  udst0des  (ved  fejl?)  suóus  1654,  samt  i  Vest-  176  23. 
Assimileres  med  f^lgende  s:  gessyma  1533  (men  gers-  160  29), 
huessu  15436,  I6O16,  164^2  (men  huersu  153 1),  med  l:  kall-  151 14, 
15423,  159?  osv.,  derimod  varla  1575.     rr  skrives  i  Irraels  161 5. 

6)  s  skrives  overhovedet  for  z  foran  t,  k,  l:  œsti  15224, 
yst-  1532,  176i8,  best-  I5821,  161 18,  helst  I684,  quast  161 28  (jfr 
ellsti  159i5),  œskaór  155^5,  f(psl-  I6O7,  16326.29.3i,  1644.5.  Ude- 
lades  i  gen.  Crist  171 27,  176i6,  177i6  og  i  Iraels  15929,  161 1,  jfr 
Irrael  161 5.  —  z  (jfr  s)  skrives  i  vatyiz  151i6,  174 31,  1752,  men 
vatns  1525.31,  manz  153i8,  1675  (men  muns  170  30,  171 18),  alz 
156i7,  I6619,  jfr  alsz  155i5,  1595,  161 9  (men  als  16424),  landz 
1533,  landsz  1566  (men  lands  160  23,  162?  og  hunds  166 11),  eldz 
1754,  17431,  haustz  172 le  (men  hausts  173^4);  fremdeles  i  lizt  169i, 
hafdezt  159^,  reóezt  170^8,  samt  i  Ruzcia  155i8.  sz  skrives  endelig 
i  Beíszl  17725  og  bleszaóom  177 13. 

Konsonantforkortelse,  enkelte  skrevne  konsonanter. 
fim  151 2,  17534,  cros  176i4  (men  cross  176^6,  1776),  uys  I6O21, 
-laus  158 16,  173 19,  -uis  16725.26,  var  (=z  várr)  1599  ofl.,  SteÍ7i 
177i5,  Hin  167 12,  grœn  151 25,  bygó-  1532,  154^,  15533,  -en  1622, 
I6O24,  1666,  175i5.2i,  fegin  164i7,  enggillin  1643,  ber  151 33,  fer 
166  21  ofl.  (men  þuerr  157 13),  har  153  31,  huer  168  27  (men  huerr 
I6829,  jfr  snior  15424),  /yr  152i7  (men  fyrr  152io  jfr  ^orr  I563), 
skom    15820;    oros/í-   1553,    I5825,    I6632,    ligia  1539    (men    %^m 


HAUKSBÓKS   BESKRIVELSE  XXIX 

155  21,  liggr  154i8),  arm-legr  177 19. 21,  alra  158  22,  108  4  (men 
alLra  158 23,  allre  173 11),  aíer  lG3i9  (men  aller  f.  ex.  163  20), 
kalade  1645,  hemir  177i8,  Quen-  15422,  158ig  (men  Quenn- 
166.32,  jfr  kueNa  166 19),  man-  159 10.21  (men  mann  159 19),  vara 
16935,  miser-  171 16,  172i4.i8,  175io,  nokor-  158ii,  167^4,  I7O25, 
172i,  175io;  annar  151ig.i7,  15326,  I6O24,  sidar  152i9,  ydare 
167 16,  þessar-  15224,  1532,  1646,  172  20,  174i8,  ymísa  157  31;  inann- 
ana  1644,  fulting  1693,  fradande  17623,  mikileti  156  23,  15726, 
/itileti  1745.9,  grifnr  158 14,  grimlega  16327,  þeskyns  1534,  7nuns 
171 18  (men  f.  ex.  drottneng  170 14);  kening-  17337.39  (men  kenning- 
17331,  1743),  mining- 17 4^21,  1758  (men  minning- 173 33. 34,).  I  nogle 
lilfælde  er  forkortelsen  sikkert  rent  grafisk,  særlig  i  de  allersidste 
tilfælde. 

Konsonantforlængelse,  dobbelt  skrevne  konsonanter: 
Effesus  177ii;  hrott  151 30,  I6O34,  gorr  (fem.)  16884,  tress-  16926, 
rikiss  170  7,  emhettiss  16227  (men  -is  162^4,  163  4),  lett  172  31, 
upprisa  171 35  (men  tip-  171 29);  hanns  17726.27,  þeirr-  15323, 
16428,  17623,  177i.6  (men  ^m-  1579,  15923,  164i.i2,  I6827,  175^, 
1 76 10) ;  veckia-  1 7 1 32 ,  1 74 21 ,  suickia  1 57 1 ,  1 61 23 ,  sœckimn  1 73 37 ; 
meltti  164 14,  erttu  164i6,  Girckir  1553,  giorUaKjO^e,  enggillin  lijA'3; 
[mann  171  n  er  vel  dittografisk,  huerrn  158i2  vel  cn  lignende  fejl- 
skrivning],  t-íto  154i5,  15528,  157^2  osv.,  ettinn  163i;  allann  1596, 
1638|,  170 18,  17132,  173 16,  helgann  176^7,  drottenn  156i6;  negll 
I6612,  fugll  15321,  ofll(a-)  1733.14  (men  afl  173i6),  gull  153*20, 
botnn  17631,  Michaell  156 10,  Bahell  1703  (men  -í'/  170 13),  Moysess 
15934  (men  -es  15935,  I6O2),  /mórm  1722i,  sett  152i8.  Foran  í/ 
forlænges  l:  skilld-  152 17,  156 22. 26,  1573.4  osv  (men  skildu  172 is), 
aMd-  171 4,  1735  (men  «^/6^2;  1743i),  valldande  161 9  (men  r^'/r// 
I7O5,  jfr  olde  16036),  Mí/r  I6834,  1698  (men  heldr  169i4),  alldre 
171 13.14,  halldast  171 23  (men  haldest  174 9);  foran  /;  <7//^m*  176 17, 
jfr  ellsti  159 15. 

Konsonantombytning:  nelgdar  169^4. 

Enkelte  grammatiske  former,  navnlig  for  sá  vidt  de  ikke 
allerede  i  det  foregáende  er  nævnede: 

Substantiver:  Adamr  15225,  lacohr  1773.8  (nom. -r),  Da- 
uióar  16430  (gen.),  snior  154^4,  Girc-  1553.4.7,  1769  jí'r  Girgía 
156 1,  lion  16324  (ntr.),  fear  16723  (tostavelsesform) ;  fremdeles 
scoar  177 14,  Surdalar  155 19,  Noreg-  15533,  165 17,  vega  (acc.  pl.) 
17036;  á,  plur.  aer  150i2,  15231,  1543i  (ar  150i  er  máske  urigtig 
læst  for  «gr),  spá:  plur.  spaer  16725  (raen  spar  16826.23),  sakar 
(plur.)  15624,  16322;   numningu  (dat.)  1727.9;  flod  og  (/n'f/;;/  (fom.) 


XXX  INDLEDNING 

157 19,  159 10 ;  sonr  (nom.  r)  15325.26,  1543. 7. 21  osv.,  acc.  pl.  sono 
15722,  158i2  osv.,  vínr  (nom.  r)  161  is;  miolko  (dat.)  17726,  duncm 
I6O17;  vetrs  17323  (men  vetrar  172i6),  feór  (dat.)  1593,  1706,  17428, 
manaóer  172 17;  megim^  154ii,  I6O1;  yxnum  15426;  ín/  (nom.) 
156i4.i7,  15723,  men  tru  (gen.)  171  n.  Latinske  former  er  martiris 
17725.26,  Adenas  1565  osv. 

Talord:  teim  15126,  þrimr  17424  (i  tueimr  er  ábenbart  r 
bortfaldet  för  end  i  þrimr^  pá  grund  af  pávirkning  fra  þeim^  med- 
ens  ingen  sádan  fandtes  hvad  þrimr  angik;  jfr  Larssons  Ordf., 
hvor  der  kun  íindes  former  som  tueim,  medens  der  sá  godt  som 
udelukkende  her  findes  þrimr;  jfr  hermed  at  i  Málshkv.  findes 
formen  tvei?n  (10 2),  i  cod.  reg.  (Eddadigt.)  skrives  tveim  6  gange, 
medens  der  findes  gennemgáende  skrevet  ^rimr),  þushundraó  153 31, 
atta  tigi  (som  adj.)  151 1;  atta  151 1,  attanda  176 11. 

Adjektiver:  kuikir  158  10  (med  i  og  uden  v)^  fyrru  17126. 

Stedord:  artiklen:  Jiins  151i  osv.,  Idni  (plur.)  1592o,  161 9, 
162 10;  þessare  1646,  þessarar  15224,  1532,  174i8. 

Udsagnsord:  bant  161 38,  169io,  fundu^  fumiu  I6O13.16; 
sea  163 19,  173 12,  se  (conj.)  168g,  vuxu  153^5;  lagdr  169 15,  skilt 
17426,  le  16935,  mijnt  (af  mynda)  152 12;  ritat  170i6,  171 19.33, 
frefast  (indik.)  1742,  saóe  162^4,  17335  (men  saet^  saenn  172^7. 29), 
olde  160  36,  mindi  (der  forudsætter  myndi)  170  22  osv.  Endehg  be- 
mærkes,  at  medium   ender  altid  pá  -st  (zt). 

Biord:  þanan  152 31,  15534,  15723;  hogla  163 12;  haróare 
15320,  16532;  ei  1753,  nema  =  né  passim. 

Af  alt  det  anforte,  særiig  dog  af  den  omtalte  vokalliarmoni, 
den  konstante  brug  af  medium  pá  -st  (zt),  ombytningen  af  d  med 
d  i  visse  substantiver  og  verbers  datid,  den  forholdsvis  hyppige 
brug  af  svarabhakti-ií,  den  indtrádte  sammenblanding  af  r  og  ur- 
endelse,  brugen  af  s  for  0,  manglen  af  endelsen  r  (i  verber),  for- 
kortelsen  af  forskellige  konsonanter,  samt  dien  sá  godt  som  fuld- 
stændige  adskilielse  mellem  œ  og  œ,  hvortil  kommer  enkelte  for- 
mer  som  áer^  hini^  hant,  þanan^  hardare  osv.  —  alt  dette  má  f0re 
til  den  bestemte  slutning,  at  disse  14  blade  er  skrevne  af  en 
nordmand^  Pá  den  anden  side  forekommer  det  mig  hge  sá 
sikkert,  hvad  i  ovrigt  ogsá  Jón  Þorkelsson  har  udtalt,  at  nordmánden 
har  haft  islandske  originaler  for  sig.  Dels  er  et  af  stykkerne  be- 
vishg  islandsk,  nemhg  det  sákaldte  Stjörnu-Oddatal  (kap.  16—17), 


^  Hermed  stemmer   den  kendsgærning,   at  blækket  lader  sig  pávirke  af 
reagens,  hvad  der  ikke  er  tilfældet  med  det  islandske  blæk. 


HAUKSBÓKS   BESKRIVELSE  XXXI 

dels  tyder  andre,  navnlig  de  geografisk-etnografiske  kapitler  pá  Is- 
lændernes  særlige  litterære  interesser,  dels  endelig  skimtes  den 
islandske  retskrivning  flere  gange  og  pá  en  ejendommelig  máde 
bagved;  de  mange  i  det  foregáende  anf^rte  afvigelser  og  inkon- 
sekvenser  i  skrivemáden  skyldes  efter  min  mening  denne  omstæn- 
dighed.  Navnlig  páfaldende  bliver  forholdet,  nár  man  med  disse 
14  blade  sammenligner  virkelig  norske  hándskrifter ;  f0rst  og  frem- 
mest  má  man  lægge  mærke  til,  at  manglen  af  omlyd  af  a  i  rod- 
stavelsen  foran  lí-endelser,  hvilket  dog  piejer  at  opstilles  som  en  af 
de  vigtigste  norskheds  ejendommehgheder,  ganske  savnes;  her  har 
den  norske  afskriver  ikke  vovet  eller  ikke  brudt  sig  om  at  ind- 
sætte  de  norske  former.  En  betydningsfuld  omstændighed  er  det, 
at  afskriveren  pá  et  par  steder  f^rst  har  skrevet  ey  (efter  eller  pá- 
virket  af  sin  original)  og  derefter  rettet  dette  til  sit  norske  og  helt 
gennemforte  æy  (173 31),  men  ey  tyder  pá  en  islandsk  original; 
omvendt  har  han  efter  sin  udtale  og  i  ovrigt  sædvanlige  skrive- 
máde  f0rst  skrevet  fyst  (lb7s)^  men  ved  igen  at  se  pá  sin  original, 
der  havde  fyrst,  er  han  kommen  til  at  tilföje  r  i  sin  afskrift; 
rimeligvis  er  bian  (1673),  f0rst  skrevet  sáledes  og  siden  rettet  til 
biarn^  samt  fenir  (17^ sí;  =  fennir  o:  fernir)^  der  er  rettet  til  fernir^ 
at  forklare  pá  samme  vis;  endvidere  h^rer  herhen  kenne  16937 
(det  sidste  e  rettet  fra  ^),  hvor  kenni  vilde  have  stemt  med  den 
ellers  sædvanhge  ortograíi.  Ligeledes  synes  islandsk  retskrivning 
at  skinne  igennem  i  retr  (160  22. 23)  og  sæckium  (1733?),  hvor  af- 
skriveren  f0rst  har  skrevet  e.  Dette  i  og  for  sig  vel  forstáelige 
forhold  gör  disse  14  blade,  hvis  indhold  i  0vrigt  senere  vil  blive 
unders0gt,  ingenlunde  mindre  interessante. 

Det  bliver  tillige  sikkert,  at  disse  blade  ikke  kan  være  ældre 
end  fra  omtr.  1300  (ordformer  og  særlig  de  forudsatte  islandske 
former  med  e  for  œ);  i  hvilken  forbindelse  de  stár  med  Haukr 
bliver  vel  altid  usikkert,  men  det  resultat,  retskrivningen  har  f0rt 
til,  kunde  tale  for,  at  det  var  Haukr,  der  havde  ladet  dem  afskrive 
i  Norge  efter  —  lánte  —  islandske  originaler.  Sandsynligere  er 
det  dog  máske,  pá  grund  af  den  brogede  og  kompilatoriske  form 
(et  par  kapitler  af  Elucidarius  osv.),  at  de  er  en  nordmands  selv- 
stændige  excerptsamling,  der  erhværvedes  af  Haukr(?) 

b)  Vi  gár  nu  over  til  bl.  15  —  18  eller  det  andet  sákaldte 
norske  stykke.  Hvad  nu  retskrivningen  her  angár  er  den  i 
det  hele  endnu  langt  mindre  norsk  end  pá  bl.  1—14;  der  findes 
intet  spor  til  nogen  norsk  vokalharmoni ;  der  findes  nemlig  i  end- 
elser  udelukkende  i  og  v;  i  rodstavelser  findes  aldrig  a  foran  k- 
endelser,  undt.  i  det  ikke  ganske  sikre  yatu  178  21;  e  og  œ  adskilles 


XXXII  '  INDLEDNIN6 

helt  igennem,  som  i  regelen  i  islandsk;  œ  =^  œ  bruges  langt  hyp- 
pigere  end  pá  bl.  1 — 14.  h  udelades  ganske  vist  altid  foran  l  og  r, 
men  da  dette  ogsá  fmdes  i  rent  isl.  hándskrifter,  er  denne  om- 
stændighed  ikke  afgörende  for  bladenos  norske  oprindelse.  At  de 
dog  er  skrevne  af  en  nordmand,  synos  at  mátte  sluttes  af  enkelte 
omstændigheder,  særlig  den,  at  œ  og  œ  bestemt  adskilles.  Vi  skal 
nu  se  pá  retskrivningen  i  det  enkelte  ^. 

Aksenter  fmdes  overordenlig  hyppig  anvendte  og  fmdes 
muligvis  pá  endnu  flere  stedor  i  originalen  end  i  nærværende  ud- 
gave,  men,  da  tilmed  blækket  er  meget  afbleget,  er  det  ofte 
vanskeligt  med  bestemthed  at  sige,  hvad  der  er  aksent  og  hvad 
der  er  tilfældige  striber  i  pergamenlet.  Foruden  over  i  stár 
aksenter  over  alle  andre  vokaler,  ogsá  over  tvelyd:  ^áíwr  ISðs  (bis), 
láta  17926,  áttu  182i8,  krásir  17822,  á  17836,  181 28,  nátturu 
I8I7.8OSV.,  vátrilSls,  vári  ÍS^2,  og  i  f^lgende  fremmedord:  Adám 
181  n,  Adáms  184  20,  Aron  184^2,  Sába  1852,  páradiso  182 11, 
Vespasiáni  185 16^;  þér  178  2. 10  osv.,  mér  1792  osv.,  sér  179 10, 
fé  17834,  léttiz  181  2,  sét  18327,  1842,  i  fremmednavnet  Séth  18424; 
dó  1797,  dóm  185i7,  ór  183i,  18428,  hóf-  181 26,  -stól  17923,  tók 
17826,  móti  179 15,  þiónar  1783 ;  þúnS^G,  nú  179i8.i9,  hrúnt  181  is; 
sœvar  180  24;  tvelyd:  þaú  181 14,  184^7,  laús  18325;  reýna  185  4; 
-leitt  17829  osv.,  samt  —  mekanisk?  —  over  au  (=  (^)  i  aúfíind 
181 32.  Over  korte,  men  positionslange  og  betonede  selvlyd:  húg- 
leitt  17829,  lópt-  1818.19,  vótn  I8O23,  óll  1855,  órvosvm  1828,  jfr 
andet  0  i  þiónóstu  178 11.  Kun  i  3  tilfælde  fmdes  aksent  anbragt 
over  selvlyd,  der  er  korteogikke  forlængede  vedposition:  fén  185i2, 
ápalldrsins  18334,  oriiósum  1828;  i  sidste  tilfælde  er  den  endda 
máske  blot  kommen  for  langt  til  höjro,  og  i  næst  sidste  tilfælde 
kunde  den  være  opstáet  ved  misforstáelse  hos  skriveren,  der  f^rst 
vilde  skrive(?)  præpos.  a  (jfr  anm.). 

Vokaler:  a  bruges  for  kort  eller  langt  a  og  skrives  altid 
for  ^,  undt.  máske  i  vorum  183 1.3,  hvor  dog  0  snarest  betyder 
6  (jfr  ovf.);  det  skrives  i  val(—vel)  178  20,  181 25,  184?,  sniar 
180  21  (men  snior  180  29),  giar  179 19  (jfr  gier).  Uomlydt  fmdes  a 
i  f0rste  stavelse  i  ajJoUd^r^um  184i4  15,  det  sidste  i  mvstari-  185 1.8 
(men  mvsterit  18436).  —  e  (o:  a?  og  e)  skrives  altid  e  (om  œ  og 
e  =  œ  se  nedenfor)   og  anvendes  i  det  hele  pá  sædvanlig  máde; 


^  Der  vil  i  det  f^lgende  anf^res  eksenipler  (ord  og  ordformer)  med  sær- 
ligt  hensyn  lil  bl.  1—14  for  cn  sammenlignings  skyld.  ^  Jfr  festskrift  til  V. 
Thomsen  s.  209-10. 


HAUKSBÓKS   DESKRIVELSE  XXXIIl 

e  skrives  i  m-ma  (subst.)  181 19,  gegnvmX^^z^^  kvenna  \%b^^  i  begge 
stavelser  i  erendi\S4:7,  i  kgkvetid-  ^SOsi^  181 15  (men  likindi  se  ^),  i 
Melannkolea  181 19,  samt  i  exi  18221,  efsti  17928.30,  kemr  178i6. 
e  er  bortfaldet  i  ermiti  179 12. 21.  —  i  skrives  altid  i  endelsen  -%r, 
'igr  og  i  Ifir  1785.36,  181  u,  i  firir  179 10,  180 15;  i  likindi  1798, 
181 15  (2.  stavelse),  sanníndi  183 13,  erfiái  182 17,  Moisl  1843o  (men 
Moysi  \SÍ3i);  7norgin\7d29;  indskydes  efter  ^,  k:  gier  179i5.i7.i8.2o, 
skieruztu  183 19;  udelades  ikke  mellem  to  vokaler  som  i  skyium 
180 17,  men  i  kynum  183  17. 

I  ubetonede  stavelser  skrives  sá  godt  som  altid  i;  und- 
tagelse  er:  rofe  I8O12  (stedet  uklart)  og  vege?m  18228,  1835  (ellers 
stár  i  i  den  tilföjede  artikel  f.  ex.  veginum  183^4  osv.). 

0,  langt  og  kort,  skrives  som  sædvanlig;  med  0  skrives  hon 
178ioosv.,  hrottu  178 10,  179  31,  stofu  17828,  morgin  17929,  þionostu 
(2.  stavelse)  178ii,  1794.  Angáende  sonr  se  u.  —  u^  langt  og 
kort,  skrives  i  det  hele  som  i  den  normale  retskrivning.  Det 
skrives  altid  i  sun-  180 5,  182 19. 24. 25,  1848. 13. 15. 25,  185 16,  eru  1786 
osv.,  gud  17929  osv.,  skulir  178 17.  Der  skrives  undertiden  v  for  u 
(rent  grafisk):  vtan  178?,  svn  185  le,  komv  179 13,  Evv  181 13,  stund- 
vm  181 1.  u  for  konsonantisk  v  íindes  efter  h:  huat  1789,  hui 
178 14  (men:  hvarf  179?,  hvar  17931,  hvert  182 1,  hvárki  185 19),  — 
efter  g:  hdggua  18434,  dhyguiz  181 3,  —  efter  k:  mijrkua  17828, 
I8O19,  vokuan  I8O19  (men:   afkvœmi  181  u,  182i3.23,  kvenna  1853), 

—  efter  r:  gerua  182 11,  —  efter  s:  suarar  1784,  suiki  178  22  (men 
svefnvgr  181 32),  —  efter  ^;  þui  178 2. 10,  þuerra  180 24  samt  i  be- 
gyndelsen  af  ord:  uárió  1823,  uisa  182^7  (men:  vári  1822,  varaá 
1838  osv.).  —  u-  negat.  f.  ex.  178i4.32,  1792o  osv. 

I  ubetonede  stavelser  skrives  u  uden  undtagelse. 

Omlydene  er  i  det  hele  ganske  regelmæssig  skrevne: 
tí-omlyd  af  a  (kort)  betegnes  dels  ved  0:  hordmn  1784,  oórum 
1788,  stoðug-  178 14,  verolld  179 19,  vokuan  180 19,  611  1855,  vótn 
180  24,  giorr  182^4,  18332  osv.,  dels  ved  d:  vUn  180  24 -26,  suhrt 
18235,  dhgvm  184^0,  vhidu  184^1,  hdggua  184^4,  ihrd(d)  181 3.5.9.12 
osv.,  dels  ved  §:  (^IU  179 11.19,  184  u,  dels  endelig  ved  au:  aund 
180 14,  auólaz  I8O4.  u-om\yá  af  «  betegnes  ikke  (jfr  ovf.  XXXII). — 
í;-omlyd  af  e  betegnes  ved  0:  þrongdi  179i8,  þrongvir  sst. ,  7iokta 
18330  (eller  0  —  §?),  sokkua  185  n;   der  skrives  efzt-  181 17,  18334. 

—  i-omlyd  af  a  (kort)  betegnes  altid  ved  e,  af  á  dels  ved  œ: 
rœóaz  1788,  œra  1789,  -rœóujn  178 12,  lœri-  178 13,  nœr  178i6,  Ixeði 
17834,  sœvar  180  24  osv.,  dels  ved  e:  skieruztu  183 19  og  i  gier 
179 15. 17. 18. 20.  —  i-omlyd  af  ó  skrives  dels  ö.*  sdmdir  1785,  ndgðiz 
179 15,  dhnt  179^5,   stdðis  180  26,  rórslu  180  30,  höfeskr  181 30,  glóps 


XXXIV  •  INDLEDNING 

182 18,  grhn-  18234,  183  3,  sUum  183  is  osv.,  dels  æ:  sœmd  1796, 
nœraz  180  9,  fœáaz  180  9,  rœrizt  180 17,  œsa  sst.,  fœáir  180 34,  /íf2;/i^ 
I8O31,  rœtr  18336,  184io,  dels  öe;  auðœf-  17823. 25,  slœgr  181 28,  dels 
endelig  0:  brodr  17926.  —  i-omlyden  af  u  skrives  altid  y,  undt.  hvor 
dette  er  gáet  over  til  i  (ifír^  fírir  se  ovf.). 

Tvelydene  au  med  omlyden  eg  og  ei  skrives  i  reglen  som  i 
den  almindelige  retskrivning ;  særlig  kan  det  fremhæves,  at  den 
sædvanlige  norske  skrivemáde  œg^  hy  kun  íindes  i  d'öyguiz  181 3. 
For  au  skrives  én  gang  0;;  la)st  18323.  For  ei  findes  e  i  enskis 
1786,  for  ikke  at  tale  om  engis  183 17. 

Svarabhakti-vokaler  íindes  slet  ikke. 

Konsonanterne  er  i  det  hele  meget  regelmæssig  skrevne 
som  i  sædvanlig  islandsk.  For  f  skrives  m:  emni  180 30. 35  (men: 
efna  180 32);  —  p  gár  over  til  f  foran  t:  loft  1808. 21  (men:  lopt 
180ii.i3.i8.2o.2i.27.32.34,  l^l^),  lyfta  180i9  (meu  lypt-  I8O27,  I8I2; 
jfr  apír  I8O25);  —  for  v  skrives  f:  auáœf-  178  23. 25,  men  œvin-  I8O1. 

ó  skrives  i  likinói  181 15,  men  d  i  þrongdi  179i8,  dogdi 
I8O16,  kulda  1816,  ihrd  181 9  (men  ioró  I8I3.5.12),  sœmd-  1785, 
1796  (men:  lengð  179 16),  fiold  17986,  synda  17936,  þoldu  182 17; 
—  t  skrives  enkelt  i  vtan  178?,  1856;  skrives  i  valltandi  for  d 
180 7  (men:  valld-  181 10,  185 15);  t  skrives  i  lesit  (part.)  179ii, 
gleymit  17937,  180  2,  elskit  I8O1,  þionit  180  2,  dregit  180 14,  rundit 
180 14,  lifat  18220,  œtlat  1859,  verit  1853,  samt  liosit  1835,  skinit 
183  5,  Mfuðit  183 14. 16,  men  ombyttes  med  d  i  verid  1798,  varad 
1838,  fallið  17934,  drepið  182  20,  gerið  180  4,  mvnuð  180  4;  heitið 
182i4,  1845,  etið  1848,  samt  i  loptið  I8O13.15.17.21,  181 2,  uárið 
1823;  —  j>skrives,  pá  sædvanlig  isl.  forkortningsvis,  i  meþm  178 19 
(men:  meðan  179^2),  siþa.n  17925,  18326. 

g  fmdes  indskudt  i  lœgia  184  21;  —  k  bruges  i  alle  tilfælde, 
undt.  i  cherubin  18226;  der  skrives  altid  kk. 

z  skrives  for  s  i  siðazti  182 19,  skieruztu  183 19,  vifruzt  1854, 
neðzt  I8O29,  181 19,  efzt  181 17  (men  efst  18334);  —  efter  nn: 
mannz  17824.31,  minnzt  178  33,  efter  U:  allz  178  31,  ellztu  179^0, 
efter  ð,  d:  goðz  I8O3,  valldz  1787,  for  ts:  fœzlu  I8O31,  rœzlu  1837, 
jfr  vatz  180  26.  I  superl.  skrives  z:  -fostuz  180 30,  dyraz  178  25,  jfr 
medium  i  det  f^lgende. 

Konsonantforkortelse  og  enkelt  skrevne  konsonanter: 
ligianda  179i4  (men  liggianda  179 15),  þrigia  1849  (men  þriggia 
18424),  dhyguiz  181 3,  dogdi  I8O16,  bygðu  182i8,  þyknaz  181 3,  %rí? 
180 31,  oA;rar  1832,  drotning  1852.20  (men  litillátr  181 30). 

Konsonantforlængelse  eller  dobbelt  skrevne  konson- 
anter:    II  foran  d:    holld  1795,  moZ/c?   1796,    bellduz   17933,    e/Zí/2! 


HAUKSBÖKS   BESKRIVELSE  XXXV 

181 2,  vílldi  1846,  selldi  185i7,  valld  1783,  verolld-  1789,  17919, 
helldz  I8I9,  foran  t:  allt  17825,  illt  17925,  kallt  ISls,  vi//^  1786, 
skalltu  17931,  1849;  nn  foran  t:  mÍ7intiz  18823;  nn  \  Melannkolea 
181 19,  penning  185 is,  enn{=  sed)  1785. 9,  dobbelt  A;  i  sokkua  185 11, 
dobbelt  m  i  skanimr  178  20  (men  skamt)^  dobbelt  r  i  meírr  180 1, 
/í/rr  180  27,  18421,  giorr  18^34,  18832,  ém*  184i6  (men  hœra  184i4, 
w<»r  178i6),  annarr-  178^0,  179^7,  184 11,  180 32,  þessarra  180  34, 
182i,  þeirr-  17933,  181 14,  182i9,  183 19,  184^  (men  sióar  185i). 

Konsonantudstodelse:  h  i  forlyd  foran  l  og  r,  r  i  /ys^ 
1808,  181 10,  apolldiim  184i5  (men  -drum  184i4),  s  i  Iraels  18433, 
og  i  gen.  guó  179^9,  for  ikke  at  tale  om  former  som  vatz^  mart, 
sijst,  pisl  185 13. 16  (ellers  pinsl).  Derimod  findes  vandliga  188 15, 
vandmœli  1856  (ikke  van-). 

Enkelte  særlige  former:  Navneord:  ar  I8820.21,  þiof 
(dat.)  17824,  sœ  I8O17,  (gen.)  I8O24,  snior  I8O29,  fé  (dat.)  17834, 
sál  (acc.)  18423  (men  sála  17935),  sœtt  180 35;  lutu  (acc.  pl.)  I8O1 
(men  luti  180  7),  (dyrr)  gen.  dura  I8814;  gen.  endelsen  s  ude- 
lades,  foruden  i  guð  (se  ovf.),  ogsá  i  Alexandr  179 12.  Mærkes  kan 
fremmedordet  œra.  —  Stedord:  þer  (plur.)  I8O3,  þessar  (gen.  sg.) 
18232,  þessa  (gen.  pl.)  181 35  (men  þessarra  182 1),  þessur  (ntr.  pl.) 
179 11,  184 10;  þeirra  se  ovf.,  þeima  181 9;  engis  188 17,  enskis  1786. 
—  Talord:  fiortianda  1825.  —  Verber:  gerið  I8O4,  ^er^  (^er, 
gerua)  17925.27,  182 11,  skop  1808,  men  skapaái  181 10,  ritaái  185?, 
vox  I883,  men  uxu  18433,  komu-  I7827,  188 4,  sia  1789,  tía  188 12, 
líai  1799,  megu  179^6;  —  gleyma  styrer  akkus.  1792,  ligeledes 
lypta  180 19.  —  Biord:  brottu  178 10,  179 31,  men  hrott  1846.23, 
nœrri\7S29^  wó^  184^3,  viórl84íi9^  þuiat  (ét  ord)  I8O3.13.  —  Endnu 
kan  i  det  hele  mærkes  udtryksmáden :  af  hverium  er  18427-8, 
cherubin  anvendt  som  sing.  og  som  egennavn  18226. 

Det  ses  af  alt  dette,  at  retskrivning  og  sprog  idet  hele  er 
fuldkornmen  islandsk,  og  at  hvad  der  særlig  karakteriserer  norsk 
overfor  islandsk  sá  godt  som  fuldstændig  savnes.  Og  dog  gives 
der  enkelte  ubedragelige  norskheds  tegn  som  hy  f.  ey,  d  for  ð 
(imperf.,  subst.),  hvortil  vel  ogsá  má  henregnes  lutu.,  giar  (gier?)^ 
þessur^.  Jeg  antager  da  ogsá  her,  at  afskriveren  er  norsk,  men 
at  hans  original  har  været  islandsk  og  at  han  sá  godt  som  helt 
og  holdent  har  fulgt  den  islandske  retskrivning,   undt.  i  et  par 


^  At  man  dog  má  være  forsiglig  med  et  slutte  noget  aldeles  bestemt  af 
sádanne  former,  viser  f.  ex.  forekomsten  af  pessor  i  Sturl.  I,  397,  hvis  formen 
her  er  rigtig  efter  hdskr.    Sporadisk  kunde  norske  former  optages  i  islandsk. 


XXXVI  INDLEDNING 

vigtige  punkter.  Ældre  end  c.  1300  er  disse  blade,  ogsá  pá  grund 
af  bogstavernes  form,  ikke. 

Med  hensyn  til  Hauks  forhold  til  disse  blade,  kan  kun  de 
samme  formodninger  udtales  derom,  som  om  bl.  1—14.  Nogen 
vished  er  her  næppe  muHg.  Det  synes  derimod  sikkert,  at  bl. 
19 — 21  oprindelig  har  været  ubeskrevne,  men  at  de,  efter  at 
hdskr.  var  kommet  til  Island,  her  er  blevne  benyttede  til  de  for- 
skellige  optegnelser,  der  nu  findes  der.  Grundplanen  af  Jerusalem 
og  kap.  7  (hvis  retskrivning  i  det  mindste  er  fuldkommen  islandsk) 
synes  snarest  at  være  skrevne  af  en  Islænder.  Aldeles  sikkert  er 
det  hlle  stykke  om  Heims  ósómar  (kap.  5)  og  Vqluspá  skrevne  pá 
Island;  Vqluspá  er  endogsá  skreven  af  samme  mand  som  cod. 
Wormianus  af  Sn.  Edda  (AM.  242  fol.)  og  vistnok  f0rst  efter  Haukr 
Erlendssons  dod,  eftersom  cod.Worm.  med  stor  sandsynhghed  sættes 
til  tiden  omkr.  1350. 

B)  Den  egenhge  Hauksbók  eller  371  og  544,  bl.  22  ff. 

a)  Haukr'  Erlendsson  udmærker  sig  i  det  hele  som  en  om- 
hyggehg  og  korrekt  afskriver;  dog  har  han  ikke  helt  undgáet  en 
del  af  de  sædvanhge  afskriverfejl,  læsefejl  og  overspringelser,  men 
dette  ber0rer  nærmest  teksten.  Hauks  retskrivning  er,  til  trods 
íbr  at  det  modsatte  tidhgere  er  blevet  hævdet,  pá  det  nærmeste 
rent  islandsk  og  svarer  til  den  sædvanhge  islandske  fra  tiden 
ved  og  efter  ár  1300.  Bogstavtegnene  er  de  sædvanhge;  der 
bruges  altid  det  angelsaksiske  /"(r),  undt.  pá  ganske  enkelte  steder, 
hvor  f  er  fremkommet  ved  en  rettelse.  f.  ex.  fœddiz  1056,  frœgr 
1946.  Haukr  bruger  sá  godt  som  aldrig  w,  men  v\  de  enkelte 
undtagelser  er:  Suðr  10 14,  kumpanvm  23936,  samburd  3032,  buin 
303 19,  fystum  304  lo,  i  begyndelsen  af  ord,  med  stort  bogstav: 
Uiti  2833,  Uirdi  2838,  Uarð'^m 20,  Uœri  27030,  Uera  280i  osv., 
samt  endehg  i  f^lgende  fremmednavne:  Hecub-  216  7.9,  217^7, 
220  28,  221 27,  Gimbertvm  ^Ql  16^  Malnun  246i6.2o.22.'25  og  Uortigernvs 
28326.  Haukr  sammenskriver  vokaler,  som  f.  ex.  av^  sá  godt  som 
aldrig  og  anvender  aldrig  nogen  som  helst  interpunktion  ^.  At 
han  i  sin  retskrivning  har  ladet  sig  noget  pávirke  af  den  norske, 
er  sikkert;  sáledes  udelader  han,  som  sá  mange  andre  islandske 
afskrivere  i  ovrigt,  næsten  altid  h  foran  Z  og  r;  han  skriver  i 
reglen  f  foran  t  for  ^?;  han   skælner  hyppig,  men  langt  fra  altid 


I 


^  Punkt  íindes  overhovedét  kun,  hvor  et  ord  antydes  ved  dets  f^rste  bog- 
stav  (.j:.  osv.)^  samt  efter  tal.  Et  enkelt  sted  (260i6,  anrn.  10)  findes  punkt,  men 
det  er  ábenbart  den  tallignende  slutning  af  det  foran  stáende  ord  (wlij) ,  som 
har  bevirket,  at  Haukr  i  distraktion  her  har  sat  et  punkt. 


HAUKSBÓKS   BESKRIVELSE  XXXVII 

méllem  œ  og  o?,  hvilket  sidste  han  pá  norsk  skriver  (p\  han  synes 
fremdeles  at  have  gjort  sig  til  en  regel  at  anvende  ganske  enkelte 
norske(?)  ordformer  som  hopdl.  Mcn  bortset  fra  disse  fá  og  for- 
holdsvis  mindre  betydende  norskheder  savnes  alle  de  vigtigste 
ejendommehgheder  for  norsk  retskrivning;  der  íindes  da  forst  og 
fremmest  ikke  spor  til  nogen  som  helst  vokalharmoni,  ikke  spor 
til  skrivemáden  öy  eller  (fij  eller  til  den  i  norsk  sá  udstrakte  brug 
af  œ  (=  e).  Hauks  norskheder  er  for  sá  vidt  betydningsfulde,  som 
de  giver  os  et  fingerpeg  med  hensyn  til  nedskrivningstiden. 

Aksenter  anvender  Haukr  i  det  hele  meget  hyppig  og  sá 
godt  som  altid  rigtig,  d.v.s.  over  virkelig  lange  vokaler  (hyppigst) 
og  (undcrtiden)  over  positionslange  vokaler  (/"ásí  71 22,  /it-^sa  242  27, 
vánmennvr  293  u,  hánni  309  is);  vistnok  ogsá  trvá  14329  má  hen- 
f0res  til  de  rigtige  aksenter  (aksenten  anbragt  lidt  for  langt  til 
höjre).  Undtagelsesvis  findes  aksent  over  korte,  tildels  ogsá  ganske 
ubetonede  stavelsers  vokaler,  som:  álinn  6622,  Vni  91 2.10,  átals 
1373,  einsáman  247 10,  ródit  352  u,  bána  35621,  geisár  1322,  átt 
(—  at)  84?,  ér  (part.)  132 14,  -svór  308  23;  i  enkelte  af  disse  tilfælde 
kan  en  sætningsbetoning  være  ment,  i  nogle  kan  aksenten  bero  pá 
fejlskrivning  (ligesom  i  trvá). 

De  enkelte  vokaler:  a  skrives  i  miara  23634,  hallzti  363?. 
Om  a  ^  g  se  w-omlyd.  —  i  —  j  indskydes  ikke  sjælden  mellem  g, 
k  og  en  blod  vokal:  agiœt-  6632,  67^4  (men  agœtr  119?),  giœói 
77 11,  giœti  1374,  giœtti  1376,  1962,  Giefivnar  2412,  gieck  29827, 
giœzkv  3035,  Skiœrings  104 10,  kiærdi  136  le,  kiænn  1984,  kiæra 
201 3,  kiesivnni  23537,  kiæme  2709,  samt  i  viællti  4476.  i  skrives  i 
fiar  31433,  321 1  osv.,  men  e  (norsk):  fear  72i,  81 20,  1939,  201 28, 
31432  osv.  i  findes  i  tigvnd  32232,  þickia  8327,  138i9,  brigór  2355, 
238 14  (men  bregór  28831)  og  som  oftest  i  afledningsendelsen  -indi 
(tióindi,  erindi  osv.)  og  -ligr  (-leg  842,  867).  —  é  skrives  i  reglen 
e,  men  ei:  heit  12?  (liittografi  ? ,  foran  stár  -leif)^  æ:  Væmundr 
10239,  hœt  244i9,  383 12,  sœ  311 28,  e^:  vejtir(?)  75?,  og  endehg  ie: 
sie  23621.  Kort  e  skrives  ei  i  ein  24829,  ^  i  Ene^as  213  4;  e  skrives 
i  regna  248 18  (bis),  hvelika  24832,  Hena  29132  (fejl),  mek  312  28, 
dvena  32727,  3289,  hengat  3292,  3448 ;  œ  i  sælbelg  23^  (jfr  selbœlg- 
23 10,  fejl),  dætti  ás  81 11,  Grænmar  111 13,  sœgi  2152  (íor  ikke  at 
tale  om  Hœlgi)^  ja  i  Hœcvhe(!)  2214.  —  v  skrives  sá  godt  som 
altid  i  svn-  (undt.  sonv  7623),  þionvst-  (132 16,  28627OSV.),  i  Ivtland 
35931,  465 1.2. 32,  tvftir  37^18;  for  v  skrives  y  i  sgnvm^fQ^zi  (sikkert 
ingen  analogiform,  men  grafisk  y=  v),  avrkyml  371 17,  lyka  201 39, 
byrst  3645  (men  bvrst  364 2),  jfr  den  omvendte  skrivemáde:  v  for  y: 
svóra  78  33,  hvriar  22332,  vnni  226 11,  Ivkr  238 17,  spvr  3719,  spvR 


XXXVIII  t  INDLEDNING 

13936,  hvor  V  kun  er  grafisk.  v  skrives  i  reglen  i  anden  stavelse 
af  svage  verber  efter  4.  klasse  og  lignende  former,  men  hlotodv 
350 11,  ottoóvz  22429,  jfr  riddorvm  22034,  samt  sá  godt  som  altid 
i  nockor-  {nockvt?  3002?  jfr  anm.,  fwckvrv  46523),  i  hernoór  729; 
endelig  ogsá  i  gváa  (af  masc.  gvái)  90  23.  —  ei  skrives  i  reglen  ei, 
men  œi:  rœiói  32729,  ej.:  svejns  IO23,  e:  þorlef-  11 32,  104^2,  116 19, 
Fiorlefar  82 11,  Sten-  73 12,  fieri  25  le,  meni  1353,  veði  2479,  env 
30531,  svenar  379?,  mulig  i  Franzesvm  28923,  og  Elenv  2916  (jfr 
Eilinv  67 1,  to  forskellige  navne?),  og  endelig  é:  héms  3294.  — 
av  skrives  i  bravllavp  24527,  46730  (men  brvl-  32224). 

Om  nogen  vokalharmoni  er  der,  som  bemærket,  ikke 
tale.  I  det  langt  overvejende  antal  af  tilfælde  findes  i  0%  u  i 
endelser,  hvorimod  0  findes  temmelig  sjælden:  Peito  267  30,  baro 
2964,  hino  11 4,  hofod  304^2,  ogor-  2252  (men  ogvr-  225 s),  foóor, 
moóor  23830,  kollo  241 9.14,  c^oííor  passim,  heiton  2054,  kono^  konor 
23825,  206  33,  salo  308  20,  godo  308  22,  stodo  35526,  bvno  4256,  ÆJZ/o 
4634.21,  46423  (men  Ellv  f.  ex.  463 12),  Hecvbo  1994,  2I67,  fatœkino 
306  26.  For  i;  skrives  i  3  tilfælde  co:  at  vinnœ  32935,  hvspregiœ3M)n, 
-stefiœ  4458  (opstáet  ved  fejlskrivning?). 

e  (et  par  gange  skrevet  œ)  findes  hyppigere:  efter  a: 
ramme  70^4,  sárer  IIO7,  hvarer  2172,  sa^er  232^0,  319^2,  manne 
23334,  240 27  ofl.,  mamien  305^1  (men  mannin  30532),  giafer  2478, 
éöTí^er  285i5,  ráííe  277^,  frame  27834,  ^rame  28038,  lande  281 30, 
-Zawíe  3518.21,  /ía/^ie  30438,  aller  30435,  Aarme  306 23,  fange  307 13, 
/^a/e  311 33,  ía/íí?  3132,  same3172i,  325^2,  -teé?  351  21,  Daner  4653o; 
íííZaííe  286 17,  klæónade  305  4  (-i  305  6),  /ito^ie  30523  jfr  likamens 
32927,  /"6%^  327 17,  skrióaler  310i  og  spvrdagœ  3283 ;  —  efter  í^.- 
öps^r  6732  (men  cesir  681),  Z;iö'me  24327,  2709,  giœfe  2839,  í^t^e/^s 
3O630,  mœler  275^6,  3O82;  —  efter  av:  -lavser  ll^,  217^6,  276^; 
—  efter  ey:  leijne-^^Oi;  —  efter  e:  e/'íer  1 1 22. 30,  281 27,  A;ewö?er  12i4, 
Hedens  67  3  (men  se  anm.),  -seme  24621,  2476,  í^es^  75 15,  vetrenn 
78 17,  /ie/er  145  le,  448 15,  mennena  224^5,  j?>erser  247^0,  vernder 
26030,  /"mrer  2792,  ewwe  29023,  ^erer  2887,  skelfer  30534,  me^e 
308  22,  megne  310  31,  /^ersíög  36321  og  Norege  46732;  —  efter  ei: 
heiter  11  le,  /^e^me  240 20,  241  is,  heimsens  241  le,  mei?íe  307^0,  veiter 
311 35;  —  efter  ^;  kinder  279  le,  Zi/e  307  is;  —  efter  0:  dotter  11  ss, 
2895  ofl.  (men  moóir  f.  ex.  11 35),  j6orer  23  21,  753,  8228  (men  þorir 
80  4),  Lone  762,  to^^ner  102 12,  222 10,  þotte  211 2  (men  se  anm.), 
24822,  mote  2363.30,  24326,  þoler  315io,  hertoge  2673 ;  —  efter  œ: 
sœme-  22332,  249^2,  da>me  293 10,  /'aío'Areí  306  25;  —  efter  v:  vnder 
IO16,  11 4. 24,  22237  ofl.,  svmer  11  is,  rt-me  278io,  mvner  320i7,  A;ow- 


HAUKSBÓKS   BESKRIVELSE  XXXIX 

vnge  29824;  —  efter  y:  kijmier  27632,  'Sijner  278  n,  ymser  278  le 
(bis),  ypper  281 19,  lyder  30323,  synóer  32938,  yfer  46732. 

Omlydene.  ií-omlyden  af  a  (kort)  skrives  i  reglen  0, 
meget  ofte  av^  endogsá  i  samme  ord  pá  samme  side  (sáledes 
OzvR  8829,  AvzvR  90 1,  Olvir,  Avlvir  4465.20);  i  enkelte  tilfælde 
sættes  aksent  over  0  (órr  131 9,  svór  308  23,  6r  344  4^;  fremdeles 
betegnes  den  ved  q:  ql-  7732,  7835,  ved  ð:  Uvir  llðie,  ved  0; 
höfvð  14220  (seanm.);  jq  skrives  io.  De  fá  gange,  a  findes  uomlydt, 
má  a  opfattes  som  tilfældigt  eller  som  skrivefejl:  svalvm  27928, 
hvatvár  2833,  Annv  2875  (men  O^í/^í^  289 12),  andvávz  29633,  samv 
32937,  anmarkvm  30322,  sannvr  3164,  hertil  kan  næppe  henf^res: 
andverðv  372 1,  andvegi  45336  (angáende  sagvr  352 15  se  anm.).  Dog 
er  det  nmligt,  at  norsk  udtale  i  enkelte  af  disse  tilfælde  kan  have 
foresvævet  Haukr,  jfr  former  som  venazt  248  30,  kallad  (fem.)  2445, 
som  dog  ogsá  findes  i  rent  isl.  hándskrifter.  —  w-omlyd  af  á  er 
ogsá  her  vanskelig  at  konstatere;  der  skrives:  siolf  23233,  24535, 
2499,  303i8,  3I630,  3I829,  3533,  445i2,  vidrsio  3156,  hiolp  32528, 
3266,  32924,  friols  32938,  jfr  Mós  26 u;  en  del  heraf  er  mulig 
norvagismer,  og  da  betyder  0  vel  ó;  andet  kan  være  indkommet 
fra  de  benyttede  ældre  isl.  originaler.  Sikkert  má  udtalen  ó 
antages  i  ord,  hvor  0  stár  hge  efter  v  i  tilfælde  som  von  11 10, 
6610,  208  23,  32834  (men  ván  13937),  vorv-  (vb.)  223  20,  32027, 
321 4,  35228,  35322,  385 14;  (pron.)  327 17,  kvoóv-  22424.34,  345 13, 
45233,  kvoma  3043o,  327 15,  32834,  vopnin  2409,  vondir  3O63.5.  — 
/<-omlyd  af  i  findes  i  myklv  72^2,  139 14,   28O2.10;  jfr  veyk-  306 20. 

i-omlyd  af  á  betegnes  i  reglen  ved  œ  eller  og  forholdsvis 
sjælden  ved  e,  f.  ex.  nestv  7126,  netr  7828,  1963,  kvemi  89 12,  101  5, 
þrell  1962;  særlig  synes  e  at  være  ofte  brugt  efter  v.  I  enkelte 
tilfælde  skrives  é:  véna  346 13,  —  e^:  ag%z  4256,  —  œ:  bœái  altid 
(undt.  23829);  fremdeles,  vistnok  fordi  Haukr  som  indfodt  Islænder 
ikke  var  ganske  sikker  i  at  skille  œ  og  œ  rigtig,  i:  embœtti  311 32, 
31327,  316  25,  kvæme  454^5,  -kvœmá  316  9,  32222,  44932,  langæztr 
3372,  œgi  280 9,  þœgiar  28026  (jfr  280  37),  fœgileg  201 15.  Navnet 
Ilelgi,  Ilelga  skrives  i  reglen  med  œ,  men  Holga  80  23  og  Helg- 
særlig  flere  gange  s.  79(1. 6.11.15  osv.),  jfr  102  25. 30;  her  betegner  œ 
0.  Til  slutning  bemærkes  den  aldeles  enestáende  og  sikkert  pá 
fejlskrivning  beroende  skrivemáde:  langiori  (o:  langœrri)  324 19. 
œ  skrives  i  Lœkny  828  (omlyd?).  —  ^-omlyden  af  ó  holdes  i 
reglen  ude  fra  omlyden  af  á  og  skrives  o',  hvilket  naturligvis  er 
norskhed.  Helt  og  holdent  har  det  ikke  været  Haukr  muligt,  at 
gennemfore  den  rigtige  skrivemáde;  der  findes  ikke  ringe  vaklen 
(jfrovf.)  og  ikke  fá  undtagelser:  grœddi  24 13,  785,  28O5,  lœk  67 u, 


XL  •  INDLEDNING 

flœgi  28935,  fœri  681,  199  20,  giœsk-  311 30,  31 2  32,  rœki-  8325, 
nœring-  32922,  œr  8327,  œskv  8624,  865,  Mœri  100 12. 24  (Mœri 
10323),  vrœkiv^Oi  (men  vrœkia  102  20),  orœvis  103 11,  Hrergks  103  37^ 
noren-  II220,  1378  f>?o/w  f.  ex.  1134^,  fera  139i6,  fœráv  28433, 
aí/iö^^  13932  (men  med  œ  133 19. 23),  freþna  203^0,  hœxlit  201 24, 
s«?/'a0  201 34,  swö^^í/t;  20326,  þætti  2O032,  2I834,  220ii,  vdœmi  20536, 
/"aí/m^  22228,  s«?A:/(?.  206i9,  3OO2,  tœkiz  2192o,  sœrww  220i7,  221 1, 
œptv  22423,  /b^É^í^i?^;  22536,  feddi  353^5,  /öpc^í^;  23832,  œgis  251?, 
íö^^i  282 13,  skœðar  283 15,  jfr  vœdi  29427.  Hertil  kan  mulig  föjes 
skrivemáden  bear  2324,  76 19  (jfr  bœrin  2326),  hvis  e  ikke  her  be- 
tyder  í,  jfr  forrnen  biar  (=^  bjár)  45821.25.  œ  skrives  i  flœdv  100 31, 
21 7 14  (men  flijóv  21 7 19)  og  i  (/(?^  8I17.18,  131 12;  og  det  er  muHg 
denne  lyd,  der  udtrykkes  ved  ey  i  leypi  9926.  Om  œ  —  0  sq 
nedenfor  (jfr  Hœlgi  ovf.).  —  i-omlyden  af  u  skrives  i  reglen  «/, 
men  v  enkelte  gange  (se  ovf.),  y  skrives  i  kreatyr  306  32,  3306. 
For  y  skrives  i  reglen  /  i  þikkia  (men  þyckiz  336 19).  Om  «/  =  0 
se  delte.  —  ^'-omlyden  af  au  skrives  i  reglen  ey^  men  œy:  œy 
73t^  œv:  œvstra  119i9.  ey  findes  i  reyfí  198i8,  2OO18.21,  201 29;  om 
leypi  se  ovf.  ey  =  0  se  dette. 

0  (kort)  skrives  oftest  0:  Steinroór  756  osv. ,  Hallfroói 
140  32  osv.,  oxnvnvm  201 27  (dette  ord  skrives  ogsá  med  e  og  y: 
exna  665,  exnvnvm  200 30,  yxn  200 27,  201 30).  0  íindes  sjælden: 
n0róra  12  20  (men  nerdr-  793.9,  132  21);  œ  findes  i  hœGr  23534 
(=  hoGr  23535),  œfri  28O34,  311 7,  381 25;  mulig  betegnes  0  ved  ey 
i  eyrindi,  som  dog  ogsá  skrives  erindi;  ordet  0^:^  hedder  altid  e:r. 
Ved  fejlskrift  findes  0  i  Hrer^kr  10337. 

Svarabhakti-vokaler    findes  meget    sjælden:    s^^^í^r   1433, 
foóvrs  28936,   Svavvr-  3518  (jfr  1.  21).     Pá  den   anden  side  findes 
undertiden  r  for  -ur:  foór  455 12,  s^sír  261 13. 
Konsonanter: 

1)  ^;  /^;  P)  ^  skrives  i  reglen  som  i  den  sædvanlige  ret- 
skrivning,  undt.  for  sá  vidt  som  der  oftest  skrives  f  foran  t  (norsk);^ 
undtagelser:  Skopti  Ui,  Loptz  Uis,  hleypti  altid,  skipt-  738,  3288, 
skoptz  92i,  lopz  3I626,  optt  ^11&,  Skapt-  IOI17.21,  skript  19725, 
301 10,  skiptvm  301 26-7,  gapti  4^387.  For  /"  skrives  p  i  svœpdi  1965, 
akapt  3824,  síap^  3827,  men  omvendt:  skefnv  311 26  (bis),  317 15 
{skepnv  sst.),  jfr  F/sí;m  74 1;  dobbelt  j?  skrives  i  skepptar  373  2;  p 
indsættes  i  skampt  144 13.  —  v  skrives  intervokaUsk  og  undertiden 
efter  r,  l  for  det  sædvanhge  f:  geva  11 12,  livi  239,  /iom  241 21, 
illivir  31337,  miow  4574,  iN^arm  71 9,  Torva  87 13,  skilvingar  281 7. 
I  forlyd  er  t?  ved  analogi  indkommet  i  vordin  193 19,  198 13,  28928, 


HAUKSBÖKS   BESKRIVELSE  XLI 

vox-  19320,  á4523,  i2%3i,  vvnnv  29027,  296i8,  volldi  á7725,  i29638. 
Enesláende  er  skrivemáden  gerfva  2779. 

2)  íí^  (í,  t,  þ  skrives  i  det  hele  som  sædvanlig.  Dog  findes 
der  flere  eksempler  pá  d  for  ó,  sikkert  i  de  fleste  tilfælde  fordi 
skriveren  har  glemt  at  tilföje  stregen  gennem  d'ets  spids  efler  af 
mangel  pá  plads  dertil;  men  der  lader  sig  ikke  konstatere  nogen 
overgang  fra  ó  til  d  f.  ex.  cfter  /•  og  lign.  Pa  den  anden  side 
gives  dcr  adskillige  eksempler  pá,  at  stregen  under  den  mekaniske 
skrivningsakt  er  tilföjet,  hvor  der  skulde  stá  d.  Eksempler  pá  d: 
navdvleija  131 22,  davd-  12^3,  78?,  Hedens  G73,  andadiz  23 12  osv., 
eignadiz  11333,  fodvr  7725,  firdingar  24 17  osv.  osv.,  —  pá  ó:  enáa 
101 25,  Eyvinóar  90 9,  kenóar  86 le,  mvnói  7228,  lenór  87  le,  Branór 
10226,  Asmvndr  2428,  adryckiv  I4O35,  Bergdis  235  (men  -dis  1. 13), 
jfr  248,  884,  órei)i  34034,  ridandi(!)  34033  osv.  —  d  o^  þ  adskilles 
i  del  hele  bcstemt;  dog  flndes  d  for  þ  i  da  26812  (hvilket  kan  bero 
pá  udtalcn)  og  navnlig  —  af  rent  grafiske  grunde  —  i  begyn- 
delsen  af  kapitler:  f>orí?r  66  5,  Ðersa  242^8,  Dorwoí?/- 385  5;  þ  findes 
(for  d)  navnlig  vcd  —  stereotype  —  forkortelser  som  siþ  —  sióan 
(11 27,  71 12  osv.),  mcn  dog  siþan  12  30,  þovþar  71 9,  men  þorþr 
686,  89i,  og  ellers  i  þyþaz  2475,  siþaR  822o,  83i4,  Gyþinga  1932, 
siþr  119  9,  siglþv  241 20  (sigldv  ].2i),  siþast  1153.  —  d  findes  —  i 
modsætning  til  norsk  skrivemáde  —  ofte  i  subst.  fem.  pá -í?,  sanit 
i  imperfckta  af  svage  verber:  -lengdar  142^1,  sæmóina  193?  osv., 
skildi  116  28,  1937  (skildiz  24^9  osv.),  siglói  11 19. 21  osv.,  talói  72  le, 
dvlóvz  77 10,  dvalóiz  694,  fylgái  7223,  gleymóv  224^8,  dreymói  2433, 
90 17  osv.,  samt  i  ord  som  slvlói  26623,  -fiolóa  20226,  cfld  204  7, 
//>í(í/  8O14.  ó  skrives  i  fremmedordet  Kaómvs  I9622.23.  Endvidere 
bruges  á  nogle  gange  som  etslags  forkortelsesbogstav  for  dd:  fœór 
846  (anm.  til  dette  ord  ændres  i  henhold  hertil),  klœói  46723; 
mulig  stár  den  hyppige  skrivemáde  Odz  (2327,  105  21  osv.)  i  for- 
bindelsc  hermed;  jfr  z.  For  nn  skrives  ó  i  brvór  81 9,  mvór  101  is. 
—  d  findes  indskudt  i  Vindland  6819,  Svndlend-  1035,  1342,  og 
ovcrfl0digt  i  det  enestáende  mvndt  371 2;  om  d  i  forbindelse  med 
s  se  z.  dd  skrives  íor,  tt  i  Ondoddr  723  (vistnok  ved  en  fejlagtig 
opfattelse);  foran  k  gár  d  over  til  t  og  dette  skrives  dobbelt  i 
Ottkels  1053.  —  Hvad  endelig  ó  o^  t  i  slutningen  af  ord  angár,  er 
den  oprindelige  forskel  ikke  mere  iagttaget.  I  det  hcle  findes  der 
her,  som  i  mange  andre  samtidige  isl.  hándskrifter ,  den  regel,  at 
ó  skrives  efter  t:  getió  12ii.32,  76ii,  ritað  1316,  leitaó  254,  latió 
778,  kristnaó  132 19,  1394  osv.;  undtagelser  er  megct  fá:  hrotit 
1323,  getit  198  25.  I  alle  andre  tilfælde  synes  t  og  ð  at  være  brugt 
uden  nogen  fast  regel;  deraf  dobbeltformer  som  farid  20724,  farit 


XLII  •  INDLEDNING 

8229;  iát  313ii,  iaó  313i2;  bvit  745,  20636,  bvió  19526;  feít  IIO33, 
feió  103 13;  jfr  œtlaá  10 15,  varió  71 31,  ^?/í?  23334,  spaí?  113  5,  Uáiá 
1445,  í^wí?  207 1,  skiliá  223  is,  si^nöííí  2235,  íapaí?  21423,  lióió 
(=.hliá-itj  22426,  eí?  232  24,  2356,  seá  238 17,  awa(?  238 16,  hingaó 
23923,  A^^aí?  36225,  yckaá  37822,  a<?  268. 10,  232^5,  238 15,  sarnt 
Mvnkad  144 19,  Ridkaó  8325,  vilkad  8326,  og  pá  den  anden  side: 
at  208.10  (her  at  að  sammen),  kollvt  (fem.)  67 31,  13326,  fivmit  746, 
vilit  143 10,  A^omií  19582,  þingat  23923,  þvsvndrat  29428,  ja  endogsá 
í7í%í  (subst.)  304 11  osv.  Enestáende  og  vistnok  beroende  pá  fejl- 
skrivning  er  ydrvm  112  29  for  ytrvm. 

Hertil  skal  omtalen  af  z  knyttes.  z  bruges  hovedsagelig  i 
genitiver  af  ord,  hvis  stamme  endes  pá  mi,  II,  ó,  d,  dd,  t, 
superlativer  og  medialendelser.  Skrivemáden  viser,  at  Hauks 
udtale  má  have  været  ts^  hvad  der  særlig  fremgár  af  de  former, 
hvor  Myden  i  z  er  forstærket  ved  et  d  eX.t.  Eksempler:  -finz^S^d^ 
finzkri  113 15,  synzta  11 4;  fiallz  11 3,  Kollz  II16;  -varz  693,  71 14, 
Gyrz  24  20;  skallz  344?,  -branz  258,  Erlenz  74 14,  Harallz  71 6, 
Billz  7236,  tialz  37833,  kvelz  211 18;  Broz  74 18,  Oz  24  9,  jfr 
Naddoz  119  30,  þoraz  90 11;  Svrz  258,  jfr  t^a^;  732,  Kriz  29436; 
skiotaz  6611,  framaz  21335,  fridvz  195 13  osv. ;  jfr  ^^2;  30828;  — 
skildiz  ^^^20,  1178,  mö^/íi^  142?,  2514  osv.  osv.,  jfr^/e^3075.  Under- 
tiden  forstærkes  z  med  á  eller  í  som  Isla?iáz  IO29,  Oí?^  23^7, 
Naddoáz  120  9,  reí?2!  208  23;  agiœtz  67  24,  ée/^2  111  s,  %Í2;  235^4, 
szY^!  24629,  slitatz  30931,  betz  321 5,  Ondotz  722.6,  savrgatz  31 8  3, 
(/ers/2  455 13,  ^te  463 1.9;  undertiden  sættcs  í  bagefter,  men  udlalen 
har  vel  været  den  sarnme  for  det:  hellzt  143^2,  208 17,  barzt  208  34, 
tó2103o,  glezt  307  22,  jk  fremzta{?)  ^34^2,  syndizt3ni,  SvrztXOOv, 
navnligt  det  sidste  ord  er  vigtigt  for  opfattelsen;  dog  er  det  muligt, 
at  i  enstavelsesformerne  særlig  af  verber  foreligger  udtalen  st. 
og  dette  bestyrkes  mulig  ved  sádanne  skrivemáder  som  forst  110  23, 
berst  214i,  verst  235i8,  ferst  27828,  304i7,  lavkst  2877,  spyrst  462i2, 
jfr  giorst  246  31,  siþast  1153.  Enkelte  gange  skrives  sz:  ofsasz 
194 18,  lysasz  140 27,  og  sjældent  tzs:  skotzskv  43728.  Et  udeluk- 
kende(?)  grafisk  mellemstandpunkt  indtager  skrivemáder  som  biods 
3729,  Ods  69 17,  baÓs  125,  verós  308 13,  bards  246 1,  345?,  ?^^Us 
386 10,  stods  35921,  moós  (=  móts)  70 30,  109 30,  14028,  vitraóstr 
29723,  e//(;s(!)  3522,  o^'tóa/í  360 1.  Et  enkelt  s  skrives:  Mí//s  729, 
(/ems  28225,  fors  261 5,  /amí?/5  2907,  Ingialls  232  (-a/fe  71  is),  ^esír 
1037,  lengs  111 25,  Ws  344 u,  hvilket  vistnok  alt  blot  er  grafisk. 
Etymologisk  skrivemáde  findes  sjælden:  -garós  361 20,  goós  221 3; 
la7iós  10 19,  tiallds  37922,  -latsl3u.  Pá  grund  afdenne  usikkerhed  i 
skrivemáden  findes  z  enkelte  gange  ogsá  brugt  pá  en  höjst  be- 


HAUKSBÓKS   BESKRIVELSE  XLIII 

synderlig  ináde  i  vtbyrdiz  11 21,  Garáaz  (=  GaróarsJdOiB^  }k  7iezta 
(=  nœsta)  14523.  Med  hensyn  til  de  mediale  former  skal  det  til 
slutning  bemærkes,  at  enestáende  er  íbrmen  ^^ers^*  3307. 

3)  ^;  k  skrives  i  det  hele  som  i  normal  retskrivning.  g 
skrives  enkelte  gange  i  sig  9O27,  1952,  þig  20326.35,  miog  345 10, 
redag  356?,  geráag  3658,  mœttag  356 11,  seg  27882;  det  skrives 
undertiden  i  margt  101  n,  20322,  28024  (men  mart  f.  eks.  101 23); 
g  -\-  s  se  nedenfor.  —  k  skrives  sá  godt  som  altid  sáledes  (^); 
enkelte  gange,  foran  v,  skrives  q,  i  q(vad),  q(veóit),  q(vaddi),  q(vœái), 
Qviár  994;  noget  hyppigere,  men  uden  nogen  bestemt  regel  skrives 
c:  capsemð  2057,  Cetill  9928,  Collsvein  6626,  Convngr  196  21,  costi 
283ii,  Crist-  734,  144i6,  cristni  SO3,  1404,  cross-  85^2  (bis),  105io, 
clavstr  24727,  liclegt  20323,  bvc  2256,  S7íac  27823,  krancleik  285 17, 
Fracland  28^29^  drvcnvóv  ^OSse,  Inacvsld^u^  s/)aca  223io,  Dvfþacs 
109 15,  þectv  2788,  lycter  303^3,  Ector  19835,  Nector  198  30  (fejlskriv- 
ning?).  kh  skrives  i  Mikhials  133 12,  men  udcn  h  133  9.  ArA;  skrives 
i  reglen  ck^  men  kk  meget  sjælden:  nokkot  449?,  skikkiv  28936, 
///Ak^  34O18,  (í  undtagelsesvis  i  skyoiv  7726,  /woí;  2907.  —  For  ks 
skrives  hyppigst  x:  Patrex  11 15,  krox  25 10,  74 12,  toxt  45525  osv. 
Da  ^  bliver  stemmel0st  foran  stemmelost  s,  behandles  gs  pá 
samme  máde  og  der  skrives:  dax  243o,  almattix  2994,  vixlv  14523, 
or(í/rtj7  30538,  Skialx  70  35,  79 12  (men  Skialgs  74 11,  79  7),  -/ej-Za 
250ii,  det  samme  betyder  skrivemáden  porlagx  99 19  (se  anm.). 
Undertiden  íindes  dcn  ctymologiske  skrivcmádc:  -skegs  132,  rygs 
687,  Dagstygs  672  og,  med  g  íov  k^  \  skiotleigs  6617.  Foran  / 
skrives  altid  k,  hvor  dct  ílndes  i  stammen,  undt.  lígt  249  7  (jfr 
Glikgt  280 39),  men  g  gár  hcr  ikke  —  grafisk  —  ovcr  til  k. 

Forkortelse  cllcr  cnkcltskrivning  af  konsonantcr  forekom- 
mcr  overordenhg  ofte  og  navnlig  i  cndelscr,  mcn  ogsá  ofte  indc  i 
ord  og  stavelser  med  hovedlonc  og  stærk  bitone.  Dc  ílcstc  af 
dissc  forkortclscr  má  betragtes  som  skrivciiuidcr  for  at  sparc  plads, 
mcn  aldclcs  ikkc  som  beroendc  pá  nogcn  virkclig  forkortelse  i  ud- 
talen,  sá  megct  mindre  som  dobbclt  konsonant  i  samme  ord  eller 
aldeles  analoge  tilfælde  megct  hyppig,  máske  mindst  ligc  síi  ofte 
findes.  Eksempler:  beidvz  1947,  Brod-hœlgi  87  20  (mcn  Brodd- 
8817),  þigia  21437,  skvgsion  3IO24. 25.27,  vrvgr  211 4  (jfr  3OO3),  kalaðr 
264,  þrœlin  255,  gamal  (nom.)  359 12  (men  -aU  359  le),  milím  11  3 
(sædvanlig  mill-)^  skom  ofte  {skomm  oftc),  han  11 25,  Finv  245, 
kanaói  T^zi^  pening  193  21  (gullp-),  19426  (men  penningvm  280 21), 
kening-\\;^^  (men  kenn-  131 19),  kvena  218 22,  Gvnlavgr  11 34,  eyiana 
72 13,  Iforstein  73 15  (men  -steinn  73 19. 20),  avkin  (masc.)  11 32, 
Vlfheðin  70 24,  iarlin  71 22,  vetrin  (altid)  osv.,   Snora  6819,   orostv 


XLIV  9  INDLEDNING 

1176,  2096,  42o8,  -þor  129,  annar  (masc.)  12i8,  Arnor  70i2,  sjn-at 
1968,  ilskiœllda  4454  (ogsá  ^7/-),  drotning  206 12  (men  í/roí^  206  25). 
Det  er  muligt ,  at  der  i  nogle  af  de  her  nævnte  tilfælde  foreligger 
en  virkelig  forkortelse,  særlig  i  mindre  stærkt  og  ubetonede  stav- 
elser  (vetrin;  i  nutidssproget  har  jeg  h0rt  udtale,  som  tyder  pá 
kort  n),  skönt  sikkert  er  det  ingenlunde.  Virkelig  forkortelse  synes 
derimod  at  kunne  antages  i  bygó-  (passim),  vgái  199 19,  Stoks 
11020  (jfr  dog  Stocks-  llðiT.is),  gvlkeri  26925,  Hraps  10  27,  Knaps 
10 b^  noreni  112  20,  storadr  21928;  foran  z  er  en  konsonant  ofte  for- 
kortet  (se  ovf.).  1  ordet  þori  skrives  altid  r,  hvilken  udtale  endnu 
kendes  pá  Island. 

Forlængelse  eller  dobbelskrivning  findes  ikke  sjælden, 
ogsá  i  sádanne  tilfælde,  hvor  der  næppe  eller  ikke  kan  være  tale 
om  en  virkeUg  forlængelse  af  konsonanter,  som  f.  eks.:  vass  29832 
(forudsat  at  r  er  =  rr,  jfr  g  =.  g  i  OrhjGÍ  11 27),  Tinddr  3523, 
-lenddingar  14333,  offr-  462 1,  fall  111 25,  þinx\  (=^  þín)  23 12,  jfr  siþann 
296 1,  frœnnd-  2928,  ojypna  29335,  nockorr  (ntr.pl.)  78  is,  óss  (acc.) 
II20,  2323,  llli8,  -fvssv  307 18,  31923,  32734  (virkeligt  ss?),  þerssv 
312ii,  enss  3238,  ojÉt  2776,  átt(=  át)  8611,  29726,  34738,  sattv 
(=  sátii)  2268,  svttvm  32924,  eittri  201 25,  vtt  373 10,  451 17  (vokalen 
forkortetV),  kgstti  91 19.  '1  folgende  tilfælde  kan  fordoblingen  bero 
pá  eller  antyde  en  norsk  eller  islandsk  udtale:  Biornn  IO14.17OSV., 
hornn  IO32;  denne  skrivemáde  antydcr  rimeligvis  dcn  (senere)  isl. 
udtale  (tn?)^  jfr  den  mærkelige  skrivemáde  Bia^i-  437 13. 19,  iánn 
1406,  ian(=  iann)  ^^{4.,  hvan  (=^  hvárn)  S^ISsí;  hermed  er  for- 
doblingen  af  l  efter  r  analog  (udtalen  tl'^):  karll-  70 10,  7324,  74 1, 
4447,  iarll-  267  30,  jfr  kall  2620,  kell-  6813  (men  kerl-  70 18),  kals 
29735  (mcn  karls-  68  is),  iall  3762?  (bis,  mcn  iarli  37629.30),  hiall 
28322.  Dobbclt  konsoriant  skrives  frcmdcles  i  folgcnde  tilfældc: 
vocktv  1963,  vocknvóv,  vacknaói  90 19,  2408,  ackr-  85 11,  27924, 
lickneski  91  is  (jfr  I.  19.20),  þocknadiz  133^3,  mickla  193 15,  þeckr 
282 17,  dreckans  201 31;  Allexandr  205 15,  Hellgi  3744  {alla?  306 15), 
Ollvir  44827,  illm  13322,  fiollói  210?;  >S^mm  77^2;  satt  11  zq,  átt 
(at)  847,  littlv  10533,  a^fí^ar  245?,  /»oí^/zi  45624,  vettra  287^3,  ée^íra 
307 15,  3I812.  Yderst  sjælden  fordobles  s  i  gen.  af  ia-stammer  og 
hgn.:  hersiss  II67,  fœriss  83^7.  Foran  d  og  í  fordobles  l  i  reglen 
altid,  kun  enkelte  undtagelser  herfra  findes,  som  skald  699,  85 16, 
tiolduá  7721,  mœlti-  1427,  2199,  2514,  i^e/íí/m  3472  og  former  som 
skilái  (skildi)  2429,  1178,  II628,  1937.  Dobbelt  w  skrives  hyppig 
i  enn  (part.)  i  ordets  alle  betydninger,  dobbelt  r  (r)  i  þeÍRa  11 34, 
þeÍRÍ  4457. 


HAUKSBÓKS   BESKRIVELSE  XLV 

Udeladelse  af  konsonanter:  b  i  l)vmH-  Tlii^  —  d  i 
hi'vgm  2403,  Frileifr  33633  (jfr  Frldleif  337  e) ,  Normanna  341 12, 
harfengra  3839,  —  d  i  fra'ukono  445 11,  Vellan-katla  14126  (velland- 
141 30y),  anlat  '26027,  anmark-  (bis)  30322,  tiallbvdar  193 12,  tiallstæd- 
10931  (men  tialld-  111 24),  fallig  210 si,  hollgan  1446,  —  (/  i  í»'em(?) 
7631,  Haleyia  113  u,  %wr  llSu,  abyrd  34136,  —  /i  sá  godt  som 
altid  foran  r  og  /;  undtagelser:  hlif  SI^g,  Ilroalldr  82 15,  iíroa 
8534,  HroógeÍR  8629,  /trop-  2153  (bis)  osv.;  —  et  par  gange  foran 
v:  vargi  246 17,  versv  247  is,  samt  i  hiUdr  som  sidste  sammensæt- 
ningsled:  Borgilldr,  Geirilldr ,  Yngvilldr ,  Gvnilldr  (men  -hilldi 
1438),  Asilldr,  Brynilldr;  i  -heiár:  Ragneiár,  Arneiár;  -hallr:  Arnallz 
906,  þorallr  4^37  3;  -haddr:  fjoraz  90 11;  -vnd:  þvsvndrvá-  243  3;  — 
i  (j)  i  tveovm  242  31 ;  —  k\  kranleika  287  2 ;  —  /  i  Karsá  73  22 ;  —  r 
i  reglen  i  fyst-  (men  /í/rsí  ialt  omtr.  10  steder  f.  eks.  2383?,  250  31 
osv.,  det  sidste  32929);  —  s  i  gen.  udelades  i  herstins  224 10, 
prestins  33623,  likamens  32927,  diakn  301 29,  jfr  sinvegar  374^4. 
Endelig  slöjfes  i  i  artiklen  i  giofna  13928,  2244. 

Indskudte  konsonanter,  foruden  dem,  der  er  omtalte 
under  fordobling,  fmdes  sjælden;  særlig  er  at  mærke,  at  g 
findes  indskudt  meliem  en  vokal  og  i(j):  eygivm  72  n,  þygivm 
280 37,  geygia  3064  (jfr  ovf.  de  eksempler,  hvor  g  er  udeladt,  hvor 
det  burde  stá;  lydopfattelsen  har  i  dette  tilfælde  været  unöjagtig 
og  vaklende,  og  denne  vaklen  findes  i  vers  fra  den  sidste  halvdel 
af  13.  árh.).  r  indskydes  i  fyrst (=  fýst)  3175,  herst-  215?,  2425, 
224io,  4518.12,  samt  flere  gange  i  merstr,  i  korst  3463i,  364?, 
gerst  358^4;  dette  beror  vistnok  pá  unöjagtig  lydopfattelse  eller 
fejlagtige  analogislutninger  (jfr  virkeh'ge  dobbeltformer  som  fyst-  og 
fyrst-)  og  hænger  sammen  med  skrivemáder  som  ors  (=  oss)  f.  eks. 
23423.24,  240 14,  3O621OSV.,  A:ors3202o,  hvorsv-355H,  28322,  hvarsan 
35611,  jfr  þers-  125,  304 13,  3093,  31535,  3308  osv. 

Assimilationer,  foruden  dem,  som  allerede  er  antydede 
og  dem,  der  er  sædvanhge,  findes  enkelte  gange  som  af  g  til  m: 
Ommvndar  145 12  (en  norvagisme),  af  d  (dd)  til  l:  Olleifr  6929, 
1435,  af  r  lil  l:  feallvt  81 20  (men  fearlvt  201 23),  —  jfr  VestfoU(0 
45733,  462 19.  —  Forandring  af  /*  til  m  foran  n:  iam n-  (passim), 
7iamn  77^7,  iamna  {slí  jafni)  7327,  domni  1179.  —  Bogstavom- 
bytning  findes  i:  Skapls  678.22,  filfski  9928,  skrimls  20338, 
smyrls  3234.14  (men  smyrsl  323 16),  fylsknis  7Q  25,  tegnda  2228  (nien 
tengda  270^),  gang  (f.  gagn)  305  21. 

Foruden  de  allerede  anforte  former  af  forskellig  art  skal 
endnu  fremhæves  folgende  ordformer:  Substantiver:  biar 
(norsk,  =  bjáry  býjar)  45821.25,   syni  (acc.  pl.   ved   siden  af  svnv 


XLVI  INDLEDNING 

f.  eks.  248 1)  246 15,  24729,  268 15,  29823,  352 1,  357 13,  4655  osv., 
goz  (dat.),  fodors  284^7  (hvor  s  dog  sikkert  er  dittografi  af  det 
folgende  s  i  sins^  lige  som  det  sidste  s  i  m  i  St.  Hom.  SU  af  det 
f0lgende  ords  s  sýnd)^  li/gÍY  336 15  (jfr  anm.),  samt  off'vssv  307  is, 
ofvssv  32734,  avfvssv  31923;  —  stedord:  mió  (=^  vit)  ^^^ m,  250 19, 
mer(=vér)  3074,  þersor  31535,  3308,  þeima  32835  (alt  vel  norsk- 
heder),  (sialfs)  sins  (tsin)  311 3.5;  —  talord:  tveímr  2784,  303 12, 
þrimr  313  e;  derimod  er  þri  3024  sikkert  en  fejl  for  þria  (og  ikke 
nogen  gammel  form  =  gotþrins);  —  udsagnsord:  hefir  (l.pers.) 
24O16.31  osv.,  hgl  (3.  pers.)  305i4,  330  5,  dvel  (3.  pers.)  3O824;  vb. 
gera  er,  sá  godt  som  altid,  skrevet  forkortet;  dog  findes  gioróv 
244i3;  kvœmv  (3.  pers.  konj.)  19722;  mærkes  kan  det  unordiske 
fyridiarfa-  258 15,  303 20;  —  præpos.  „mellem"  hedder  altid 
millim;  i  analogi  hermed  er  vistnok  det  hyppige  gegnim  f.  eks. 
23835,  men  gegnvm.  35022 ;  præpos.  „for"  skrives  fuldt  ud  fyri  IO32, 
11 20,  450  33  osv. 

Af  alt  det  anf0rte  fremgár  det  klart,  at  det  kun  er  pá 
ganske  enkelte  punkter  og  i  spredte  tilfælde,  at  Hauks  retskrivning 
og  sprog  er  pávirket  af  norsk  udtale,  sprog  og  retskrivning.  Men 
det  er  pá  den  anden  side  lige  sá  tydeligt,  at  de  forekommende 
norskheder,  særlig  brugen  af  o^,  forudsætter,  at  Haukr,  da  han 
skrev  sin  bog,  má  have  haft  rig  lejlighed  til  at  leve  sig  ind  i  den 
norske  udtale;  særhg  synes  œ  (omlyd  af  d)  at  have  sat  sig  fast 
hos  ham,  men  det  har  f^rst  kunnet  ske  efter  at  Haukr  i  árevis 
har  benyttet  denne  udtale  og  gjort  den  til  sin  naturlige.  Dette 
forhold  er  af  særlig  interesse,  da  det  bestemt  antyder,  i  hvilken 
periode  af  Hauks  liv  bogen  er  istandbragt.  At  skrive  f.  eks.  œy 
for  ey  har  Haukr  derimod  ikke  fundet  sig  foranlediget  til,  da  det 
norske  œy  og  det  isl.  ey  jo  i  lyd  faldt  sammen  og  kun  bet^d  én 
og  samme  (tve-)lyd. 

b)  Hauks  sekretærer.  Den  „f^rste"  har  skrevet  s.  387i4 
— 43630  med  undtagelse  af  'Á'^^i4.(for)-i&(het)^  ^O^i(þaxi)-i&(himin)^ 
406 12  (hven) — 407 15  (syniz)^  407  le  (fundi?in)-2s  (homlubondum) ;  disse 
mindre  stykker  er  skrevne  af  en,  hvis  skrivefærdighed  ikke  var  sá 
stor  som  den  „f^rstes"  og  hvis  bogstaver  er  större  og  noget 
plumpe.  Den  „anden"  sekretær  har  kun  skrevet  det  Ulle  stykke 
4ti^9 16  (fundu) — 443 17(^0^^;  denne  hánd  er  temmehg  styg,  men  fast 
og  kantet. 

Den  „f^rste"  sekretærs  retskrivning  er  i  det  hele  rent  is- 
landsk  uden  nogen  som  helst  norske  ejendommeligheder. 


HAUKSBÓKS   BESKRIVELSE  XLVII 

Interpunktionen  er  her,  i  stærk  rnodsætning  til  Haukr, 
særdeles  rigelig,  ja,  der  sættes  undertiden  punkt  efter  hvert  ord; 
pá  den  anden  side  mangler  ofte  punkt,  hvor  et  sádant  skulde  stá. 
Særligt  tegn  er  ;:  401 1,  411 3,  4123,  41 6 21,  417?;  pá  det  sidste 
sted  og  andre  lignende  (jfr  anm.  2)  bruges  tegnet  til  at  skille  tekst 
og  overskrift.     Et  andet  tegn  :  findes  42733. 

Aksenter  fmdes  ikke,  undt.  et  par  steder  over  i  og  en 
enkelt  gang  over  v:  435 10. 

Hvad  vokalerne  angár,  anvendes  disse  i  det  hele  fuld- 
koramen  regelmæssig;  u  og  v  veksler  uden  nogen  regel:  Skufr 
387 15,  spvrói  387  is,  mvndv  4339,  trvdv  433  n,  -reþv  3882  osv.,  dog 
er  V  máske  hyppigst.  —  e  skrives  e^:  ecla  38733,  3888,  <j/'40324,  ejc 
395 15,  se^gi  408 15,  jfr  E(irikr)  433^9;  en  enkelt  gang  œ:  skœmtanar 
393 16;  é  skrives  e^:  vej-  3919,  3932  osv.  (eller  er  q  her  =  cé?);  e 
skrives  for  ei  i  -vettv  423 11,  envm  38824  (her  máske  ved  misfor- 
stáelse  af  teksten).  —  i  skrives  i  -%r,  i  ifir  3945,  430i7,  431 16, 
firi  428 19. 34. 35,  430  23  (men  fi/r  401 24,  fyri  387i6.36  osv.),  migin 
3939  (bis),  þikkiaz  397 19,  om  fwir  398?  se  Rettelser.  —  0  skrives  i 
voro  38725,  388^6  osv.,  kvodv  392 11,  von  40725,  432  31,  komo  3982, 
siolf-^^Ui,  42227  —  i  alle  tilfælde  0  vel  =  ó  (eller  i  enkelte  tilfælde 
indkommet  fra  en  ældre  original?).  —  v(=u)  skrives  altid  i  stvfa; 
for  V  skrives  en  enkelt  gang  y:  fyllir  390 1.  —  w-omlyd  af  a 
skrives  næsten  altid  0,  men  au:  aunnur  38929,  audru  3939,  hautt 
394?,  Avrvende  39529,  avll  39529,  avllv  397 10,  skavr  396 1,  lavgd 
43234,  samt  «;;  hwa  399i8,  o;r-  412 18  og  ey  i  reyskliga  413 u  (sam- 
menblanding  med  0,  fejlskrift?).  —  i/-omlyd  £if  i:  myklu  410 1.  — 
i-omlyd  af  á  og  ó  er  her  fuldstændig  falden  sammen  og  betegnes 
i  bægge  tilfælde  i  reglen  ved  ^;  Gre/i-  387 15,  be^  389  30,  frejiór 
390 1  osv.  osv.,  eller  ved  e:  Gren-  38733,  heiyin  3883,  heta  38832, 
etti  38736  osv.     For  y  skrives  ey:  eyrdi  403 1. 

I  mindre  stærkt  betonede  og  ubetonede  stavelser  skrives  i 
reglen  u;  dog  íindes  navnlig  efter  0  adskiUige  gange  0;  nokkoro 
3892,  39925,  missorum  402 14,  jfr  orostv  4258.14;  komo  3982,  hofdo 
401 19,  toko  3895,  4008,  foro  392 15,  hiorto  390 13,  tolo  41 8  2  (men 
tolv  418 13  osv.),  voro  (passim);  nio  4196  (men  niv  420 2),  tio  419?, 
rero  4016,  bvno  4256,  fvndo  4172.  —  Ligeledes  skrives  i  reglen  i 
i  de  págældende  stavelser;  undtagelsesvis  findes  e:  vaner  391 16, 
skelkner  412  is,  -vende  39529.  —  e  skrives  ogsá  i  dat.  komendum 
403 14  (indkommet  fra  nom.~acc.  pl.). 

au  skrives  i  reglen  au  (av);  men  ikke  sjælden  samnien- 
trækkes  bægge  bogstaver  til  a?  (en  i  det  hele  taget  forholdsvis 
sjælden  skrivemáde    for  tvelyden   au)  Iwsan  391?,    dwdr  391  is. 


XLVIII  '  INDLEDNING 

trœstz  391 29,  kœs  392 12  osv.  osv.  Dette  œ  bruges  et  par  gange 
for  o(~  q)  se  ovf.,  samt  for  á-v  i  wallt  42^23,  4234.  Enestáende 
er  skrivemáden  ay:  siay  4^188,  jfr  «/  for  u  i  fyUir390i.  —  Omlyden 
eij  skrives  i  reglen  ei/^  men  e^i/:  hle^ypr  3915,  he^yrt  395 19;  —  0 
skrives  0  f.  eks.  oxi  3946.32,  07ig-  (passim),  av:  avngan  426?, 
432 10,  aur-  400 17,  40732,  ey:  eyng-  424 12,  4268,  434  u,  reyrv 
39525  (ellers  rerit)^  eyxi  391 17,  392 13,   eyrinndi  38732  osv  (men  er- 

43226.27   osv.). 

I  endelsen  ur  er  der  indtrádt  vaklen  og  usikkerhed;  idet 
u  ofte  udelades:  brodr  387  is,  4025,  425  20,  moór  4^0136,  fodr  428  is, 
43524,  systr  4259,  nokkr  430  32;  fagvrt  4313.5,  gripvr  3915,  litvr 
391 18,  setvrs  3975,  vedvrs  401 2. 

Konsonanter.  ffff)  og  pp  veksler  i  fremmedordene  cifra 
4176.13.23  (ciffrvr  4194^,  cipprvr  423 12  og  dvfl.  dvpl  (passim);  p 
skrives  altid  foran  t;  v  skrives  ofte  u  efter  h:  huart  387  is,  huarig- 
3893,  samt  i  begyndelsen  af  ord:  uetr  387  u,  uel  38821  osv.  (jfr 
ovf.  u);  V  íindes  i  forlyd  i  voráinn  401 17,  40432.  —  á^  d  skrives 
ofte  i  flæng,  idet  skriveren  hyppig  glemmer  at  tilföje  stregen  i  d 
(madr  38725,  radaz  387^4  osv.),  men  anbringer  den  urigtig  andre 
steder:  fre^nór  390 1,  honó  390 19,  lunó  41723,  ja:  greidði  39032. 
d  skrives  i  hiðv  —  hid-þu  38830.  ð  for  þ  findes  i  henáiávR  4152, 
óa  422 14,  d  for  þ:  Valdiofs  426  21,  Dordis  4022  (d  her  =^  ð). 
I  slutningsstavelser  skrives  overhovedet  t  for  d:  hofvt  391 17,  394?, 
skoput  390 13,  lagit  390 19,  latit  39128,  fengit  3927,  leþnadit  401 15, 
setit  38822,  erut  38823,  komut  400 le,  men  kallad  4298  (dog  noget 
usikkert,  og  det  er  máske  noksá  rimeligt,  at  d  her  er  rettet  tii  t, 
jfr  anm.  til  ordet),  th  skrives  i  ThoradrM^Os.  —  z  synes  ogsá  her 
at  betegne  ts  og  det  anvendes  i  medial-  og  superlativ-endelser, 
men  skrivemáden  er  meget  vaklende  og  varierende:  z:  hallz  389 13, 
-skinnz  39035  (bis),  faraz  38723,  lez  392  30,  402 1,  sez  394^3,  trez 
39529,  veiz  4^03  2i  (men  veistv  ^^O'^s^)^  -Ugaz  388 1,  sA^^'oto  394i8  osv.; 
ðz  (dz):  seóz  389 1,  kvedz  4324,  gerdz  400 13,  401 18,  landz  387 15, 
bordz  38821;  tz:  travstz  389 13;  sz:  hefsz  399  3;  stz:  ferstz  409 13, 
forstz  42922,  lestz  402^0,  jfr  bestz  4^Ui6  (=  bezt);  ás:  rejis  3989, 
kueds  38731,  islendskr  40922,  -firdskr  436 1;  dzs:  -lendzskr  408  is, 
432 14,  endehg  st:  skarst  3888,  harst  390  le,  3935,  hellst-  390 10, 
391 28,  hesta  4294.27,  ysta  419i3.3o,  -ligust  388^6;  etymologisk 
skrives:  borós  38825.26,  goáords  38924,  bragds  398 13.  Enestáende 
er  skrivemáden:  hre^ólv  3959  (jfr  1.  n)  og  gefla  434 40.  —  g  skrives 
ikke  i  7nart  38820,  393iiosv.;  det  skrives  iþig  3966,  397 17,  39829 
(men  þik  40537,  s^X^  41 7  9)  [i  det  af  en  anden  skriver  skrevne  stykke 
findes  gh:  meghum  389 15J;  kk   skrives   altid  sáledes  (kk),  nár  der 


HAUKSBÓKS   BESKRIVELSE  XLIX 

da  ikke  —  et  par  gange  —  indtræder  enkeltskrivning.  q  bruges 
kun  i  fremmedord:  qvotiens  4212,  qvadrans  421  is  (dog  ikke  altid). 
c  skrives  i  crist-  43036,  43236  (men  krist-  433 1.7),  samt  for  s  i 
kociens  421 7,  cifra  4176.23  osv.  (sifra  41 7 13).  ks  skrives  x:  Eiríx 
3896.7,  kx:  Eirikx  4016  (jfr  avklx  38837),  men  Eiriks  f.  ex.  433  21. 
—  r  assimileres  i  kall  3922  (men  korlvm  392  9);  udtalen  var  vel 
som  ovf.  bemærket  hos  Haukr,  jfr  karll-  43534.36,  412 10,  425 19; 
sm].  Biarnni  3912  (hvor  der  f0rst  er  skrevet  Bianni);  r  indskydes 
i  farst  41 6 13,  men  udelades  i  nom.:  Gvdrid  431 2,  434i3.i8,  Sigrid 
434 11. 13,  i  gen.  sg.  i  þorgeis  42736  samt  ofte  i  fyst-  393  2,  409  21, 
4172,  41 8  21  osv.  —  For  m  skrives  n  i  frend  410 4. 

Andre  udeladelser  af  konsonanter  end  de  anf^rte  er:  d: 
anlitit  38728,  l:  dvps  42125,  n:  iaft  424 le.  h  udelades  ikke  i  forlyd, 
undt.  i  Ivttekning  424 19. 

Forkortelse  af  konsonant  findes:  hiogvz  39032,  nokut 
3925,  snemenndiss  4052,  skemunni  390 15. 23,  ran  399 19,  han  400 12, 
vnitM)!  21,  soýwwar  393  21,  síom400i5,  >S'wori  43532.36,  orosíi;  4258.14, 
A:wor  425 15,  bgtunum  38S 12^  setv  ^\1 24.  —  hvor  forkortelsen  vistnok 
kun  er  grafisk;  det  beh0ver  den  derimod  ikke  at  være  i  Toraór 
39820  osv.,  hlvtekniyig  424 11,  fore/ii  43630. 

Fordobling  af  konsonanter  findes  hyppig;  /  fordobles  sá 
godt  som  altid  foran  d  o^  t  (dog  melt  400 1),  nn  foran  d  og  g 
ofte:  eyrinndi  387^2,  hinnda  416 12,  þinnginu  393^-6,  þanngat  3944 ; 
desuden:  þorkkell  39125,  hrokk-  39929,  giorlla  393  is,  3949  (jfr  ovf. 
karll-)^  till  393 16,  naimm  402^5,  vmm  42922,  semm  393  22,  einn 
414i5,  adrrir  4184,  hverssv  39528,  413i4,  Pettr  409i7,  þitt  400i6, 
hett  426 14,  veritt  391 31,  kallatt  433  5,  samt  s  i  endelser:  helliss 
3986,  399 13,  heimiliss  398 1,  kness  399 15,  einskiss  400  u,  umhuerfiss 
39321,  snemenndiss  ^62;  ved  mekanisk  overf0ring(?)  herfra  i  Einarss 
392 16. 17,  annarss  39936,  kvhss  424 14,  hverss  419i8,  þorgeirss  3976, 
nokkurss  400  is,  423  21.  Fremdeles  skrives  dobbelt  r  i  þeirrar 
39428,  þeÍR-  391 33,  409i7,  420^1,  421 11,  422ii,  423 17,  hvor  e  vist- 
nok  betyder  rr;  derimod  er  r  uden  tvivl  blot  grafisk  i  tvennaR 
42420,  fyiti(=fyri)  42623,  hgesom  g  =g  \  skoai  425 16,  n=  n  i 
nafNa  43424. 

Til  slutning  bemærkes  enkelte  former:  Loóini  391 17,  dur- 
unum  39423,  399 13,  434 is  (men  dyrvnvm  398 e),  sogna  (=  sqguna), 
dannet  efter  former  som  giqfna,  sólna,  rótna  og  lign.,  eller  skrive- 
fejl?,  3943;  —  henni  4214  er  sikkert  ingen  kompromisform  mellem 
enni  og  hinni,  men  simpelt  hen  skrivefejl  (dittografi;  straks  efter 
stár  efri);   —   uakit  (fem.)  findes  401 38  ved  siden  af  vokt  402  is, 

d 


L  •  INDLEDNING 

svimit  4^728;  l.pers.  sg.  pá  i:  mvniM)32T,  hefdi 4^06 si,  villdi  4^^9is; 
mærkes  kan   endnu  formen  Mogív  433 13  ved  siden  af  bioav  436 1. 

Den  „anden"  sekretærs  retskrivning  bærer  noget  yngre 
præg  end  den  f^rstes,  men  giver  i  0vrigt  ikke  anledning  til  nogen 
særlig  vidtloftig  behandling.  Enkelte  norskheder  synes  at  frem- 
byde  sig,  der  kunde  vise,  at  skriveren,  skönt  islandsk,  har  kendt 
noget  til  eller  været  vant  til  norsk  skrivemáde;  han  skriver  sá- 
ledes:  sealf  4^39  i6y  sea  44027,  44124,  mykill(-inn)  43920.23,  mykla 
443 15  {myklum  44036),  allu-  439  21,  44028.38,  hafdu  4406.17,  44128 
{hofdu  4436),  skemtadu  439  21,  bannadu  440  is,  vndradust  4405.8, 
kastadu  44123,  stiornadu  443  9;  st  skrives  altid  i  medium  og  super- 
lativ,  undt.  i  byz  441io,  Syniz  441i7,  stodz  44123,  skautz  442  n;  ual 
441 21,  hiuggí  4;4^1 22;  norskheder  er  muUg  uurdu  43922,  441  u,  pQVs- 
441 2. 29,  jfr  œx  441 20. 22  osv. 

At  afskriveren  ikke  desto  mindre  snarest  er  islandsk, 
synes  at  fremgá  af,  at  han  ingen  forskel  gör  pá  œ  og  œ,  som  be- 
tegnes  dels  ved  e,  dels  ved  ^,  undt.  i  f^lgende  tilfælde:  þhtti 
441 3.4,  sudrhn  4433,  fhting-  442 13.  le.  20. 22  (men  fejt-  1.  11)  og  — 
urigtig  —  i  nhr  440 10. 33,  44127,  4425.  Andre  ejendommehgheder 
er,  at  skriveren  aldrig  bruger  d,  men  d,  sá  godt  som  aldrig  aksent, 
undt.  over  i  (dog  þótti  4403?),  men  betegner  det  lange  a  et  par 
gange  ved  aa:  haar  440?,  saat  440 u.  Han  skriver  overhovedet  u, 
undt.  enkelte  gange  i  begyndelsen  af  ord.  ^^-omlyd  af  a  betegnes 
ved  0,  undt.  i  de  ovf.  anf0rte  tilfælde  uden  omlyd,  men  ved  au: 
knautt  440  33,  aur  442 13.  Der  skrives  et  par  gange  ie  for  é:  liet 
44O1.35,  Metta4í40s8.  I  endelser  skrives  sjælden  e  og  —  éngang  —  0: 
-ale  440 12,  Biarne  441^4,  eighe^  eige  44038  osv  (men  eigi  441 35), 
-efne  4429,  skoge  44024;  veitto  44039.  ^  skrives  for  e  i  bej;r  4414, 
samt  i  tvelyden:  þejm  440  37  og  ejghe  44038.  e  skrives  i  -legr 
442  20,  i  i  þriuetr  4432,  ifir  44034,  ^rir  441 7,  skilldi  4414,  derimod 
ikke  i  myndi  441  le  eller  myndu  441 29;  e  skrives  altid  i  Skreling- 
og  her  skrives  altid  -ga-.  Foran  og  efter  præp.  i  sættes  oftc 
punkter  pá  s.  442 — 43.  Interpunktionen  er  i  det  hele  regelmæssig 
og  tilstrækkelig. 

h  udelades  ikke  altid  foran  r:  hrid  440  31  osv.;  r  (ofte 
skrevet  r  i  begyndelsen  af  ord)  udelades  i  fysta  443 1,  Gudrid 
441 34,  assimileres  med  n  i  nokkunn  442 10  (jfr  1.  is);  rr  skrives  i 
þeirra  440 12. 20. 34,  441 20,  4439.  Enkelt  n  skrives  i  engin  (masc.) 
440 11,  men  dobbelt  i  lidinn  (fem.)  44027.  II  skrives  foran  d  og  t, 
For  tt  skrives  (etymologisk)  dt:  Raudt  440 19.  I  endelser  skrives  i 
reglen  t:  erut  4412,  mettit  4413,  men  hofud  440  20.  z  skrives  efter 
n(nd),  II:  manz  4422,  landz  44124.26,  443 le,  allz  4;4:\ss  (men  -halls 


HAUKSBÓKS   BESKRIVELSE  LI 

4422).  For  g  (spirantisk)  skrives  gh:  ejghe  44038,  eighe  441 23. 37; 
g  i  miog  440?.  29,  44224.26,  engis  44086.  Foran  t  skrives  p  {aptr 
og  lign.).  Særskilt  bemærkes  formen  tHom  440i,  trionum  440i5 
(fra  en  gammel  original?);  l.pers.  pá  -i:  skilldi4fMi;  funnu  M:l27, 
44223,  443  4  (ellers  fundu). 

I  hele  den  ovenfor  givne  beskrivelse  er  der  intet  hensyn 
taget  til  de  opfriskede  eller  meget  afblegede  steder  i  544. 

G)  645.  Retskrivningen  er  her  over  alle  grænser  inkonse- 
kvent,  navnlig  med  hensyn  til  vokalharmoni.  Man  fmder  e  og 
i,  0  og  i^  efter  alle  mulige  vokaler  og  man  fmder  dem  i  flæng  i 
et  og  samme  ord:  ande  471io.i6,  andi  471 14.15;  faóer  471 11.21, 
faáir  471 10. 17;  aller  471 12,  allir  471 20;  skapaðe  471 17,  skapaði 
4729.26;  vellde  49533,  velldi  495  31;  þese,  þœsi  473  30;  -ligre  47328 
jfr  skipti  47226;  iver  47523,  ivir  48434;  -oróe  4735,  orði  473 12; 
dotter  471 24  jfr  moáir  471 22;  liose  471 10,  liosi  474  le;  lofte  486 19, 
lofti  47234;  vnder^  vndir  486 14;  hlvte  472^2,  hlvti  475  u;  brQ^áe 
48832,  brwái  488 10. 11;  -la)sœr  4733  jfr  a^stri  472  3;  tœke  481 12,  tœki 
4827;  kœme  482  20,  kœíni  477^2;  lœyser  49028  jfr  lœysti  484  2;  synáer 
4887,  syndir  4782.  Efter  i,  y,  ei  er  dog  i  hyppigst.  I  endelsen 
-ing  íindes  éngang  e:  eineng  47325. 

Noget  lignende  gælder  forholdet  mellem  bogstaverne  0  og  u: 
hqfoó  47227,  hofvd  47228;  -ligo  4762,  -ligv  476  3;  -ingo  471 10, 
-ingv  471 7;  mvndo  478 1,  mvndv  478  2;  heilso  494  is,  heilsv  494 17; 
skœpno  47233,  skœpnv  472^0  osv.  I  endelsen  -um  veksler  0  0%  u 
uden  nogen  synlig  regel,  og  man  íinder  0  ved  siden  af  v  i  det 
hele  efter  alle  vokaler.  I  endelsen  -ung-  (masc,  fem.)  skrives 
0:  konong-  473  le,  4749,  481i8.2o,  494^5;  haóong  498 17  (haávng  i 
samme  1.)  osv.  Til  yderligere  oplysning  om  den  usikkerhed,  der 
ráder,  tjæner  ordet  kvikvendi,  kykvende;  det  skrives  pá  folgende 
máder:  qvikvendi  4778,  qvikqvendi  473 14,  4773,  47829,  qvikqvende 
477ii-i2,  qvikcvende  4:^629^  kvekvendi  4:76  is;  kykvendi  ¥11  h^  kycvende 
48320,  kvcqvende  483^0. 

Omlydene:  í/-omlyden  af  a  (kort)  skrives  for  det  meste  0: 
ioróv  470 4,  gofgom  471 2,  ollom  471 30  osv.  osv.;  enkelte  gange  g; 
stqóvm  471 31,  qllom  471 31  oíl.,  hQfoó  47227,  hqll  4749,  qllvngis 
47930,  g7^qf  481 2,  mqnnom  482^1,  Iqg  487  20,  qnd  488 14,  490  9, 
mqrgvm  488 15,  qlmoso  49828,  samt  i  forbindelsen  iq:  diqfli(-vll) 
48720,  48930,  4936,  jfr  mattqgr(?)  472 1;  ikke  sjælden  œ:  stwpoll 
470 15,  stœdvm  4724,  ha)fod  473 1,  a-ídrv-  480 27,  49526,  wmbon  4942, 
mwnnvm  494 12,  ga)tv  48735,  na;svm  4882.3,  drannbodv  47824,  la)stvm 
48828,  gamgv  4902,  tœkv  4903,  og  i  forbindelsen  iœ(=jq):  icvráv 
4772,  tiwru  489 18,  diwvvJl  493x8,  Sta)irnvr  4982.  —  í/-omlyd  af  á 

d* 


LII  INDLEDNING 

betegnes  undertiden  dels  ved  §  dels  ved  o:  $sí471i4,  4856,  4899.31 
(men  05^49829);  -(?ro  49535,  -sio496i6,  siolf  4:9735,  í?ow498io.i6  ofl., 
hor(?J  4:9831;  i  disse  tilfælde  er  der  mulig  et  virkeligt  o,  der  fore- 
ligger  (jfr  ovf.).  Uomlydte  former  er  forholdsvis  ikke  sá  fá:  faávi^ 
48522,  4934,  ambon  47433,  ambvn  475  30,  47735,  iardv  4765,  481 27, 
483 18,  kangvr  477 11,  allv  4806,  skamóoz  478 17,  -mannom  478  21, 
diavvl  47830,  nakot  483 13,  agnom  49123,  rangv  49025,  adrvm  497^3, 
stapvl  4:9^30,  bannodo  4:1832,  samt  i  anden  stavelse:  riddarvm  4:9'225, 
kafnaóo  4932,  skapat  (fem.)  477^6,  bolvaóo  479 14,  œlskaóv  49323 
(men  f.  ex.  bonnodo  4:79  21,  drwmboáv  4:7S2i).  —  tí-omlyd  af  i  findes: 
þrysvar  47323,  myklv  496 4;  herfra  har  den  trængt  ind  i  andre 
kasus:  mykil-  494  20,  498 19,  jfr  mikyll  (skrivefejl?)  48326. 

i-omlyden  af  a,  ligesom  ogsá  oprindeligt  e  skrives  i  reglen 
e  eller  œ(ej,  uden  at  nogen  regel  lader  sig  konstatere.  Der  skrives: 
bœdeN  470 1,  gœtinn  471 13,  gettinn  481 30,  þœsar  4707  (þes-  4706.8^, 
gerdiz  481 32,  gœrðe  4736,  hellst  4703,  hœlst  4713,  hœlldr  4707,  spekt 
470 16,  471 12,  sp«?A:í  471^3,  fedr  47  lu,  /be^ím  470 16,  englar  4714, 
œnglar  471 30,  474^9,  fegrð  4716,  /í»^H  471  5;  þrenn-  47129,  þrœnn- 
4716,  sm  471 9,  sœm  4717,  í^erí?-  47423,  475 1,  værá-  4783,  ^/%o 
(o:  e/c?-)  471 10,  œlldr  47332,  -legr  4719,  -lœgr 3. 28  osv.  —  1  eA^;  en 
skrives  altid  e;  —  i  þek  470 is;  et  par  gange  skrives  ei:  likneiski 
484 18 ;  dreiginn  495 19.  —  For  e  og  œ  skrives  ^;  ve/ks  4935,  hve/va 
4:936  (hvœrva  473  9),  te^kiv  4-87 33,  veftna  471^5,  ske^pna  475^5  (skœpnor 
47^27),  qvejíiarar  493 14;  æ  skrives  i  vœkva  4768.  —  ^'-omlyden  af 
á  skrives  hyppigst  œ,  enkelte  gange  e:  tuer  48527,  embetti  4782 
(enestáende  skrivemáde  er:  embetti  491 2),  eller  œi:  lœiri-  487 10, 
sæir  4768,  lœitr  475 15. 

Hertil  skal  föjes,  at  e  eller  omlyden  deraf  ofte  skrives  e 
eller  œ:  œóli  474  31,  eáli  471 10,  glœg-  475 13,  æfstv  47233  osv.;  0: 
gora  472 16,  gorái  473 16  (vistnok  0  —  0),  þrongiaz  494 11;  ey :  seykkti 
49635;  g:  slqkkvir  484i6.i7,  og  endelig  0:  goreá  489 10,  goR  472 20, 
gorá-  47223,  479  30,  49324,  rokkvizc  47829,  þronginng  48820,  oóle 
497 13,  ofsta  4984,  gervare  492 15  —  forudsat  at  0  ikke  undertiden 
betegner  q. 

i-omlyd  af  ó  (den  oprindelige)  betegnes  meget  ofte  og  da  i 
reglen  ved  0:  g^zsko  478^6,  4927,  494i5,  b^t-  48O28.33,  481 10  osv., 
bgnvm  487 17,  avá^vi  495 15. 23,  S0fár  488 17,  d^mir  (passim),  gr^áa 
4968  osv.  osv.,  —  nogle  gange  ved  œy(ey):  bæyta  48026,  tœyki 
47735,  487 19,  mæyár  48624,  stæyóe  485 12,  fæyáiz  488 13,  —  éngang 
ved  æ:  fæóez  488 u.  Ofte  gengives  lyden  imidlertid  som  i-omlyd 
af  á:  œáœfe  4705  og  fl.  st.,  æári  4745.7.18,  47926,  bæt-  485ii.i5, 
•4949,  ^'ö^mV  48932,  dœm-(dpyi-)  4703,  482 12,  4848,  tór  4904,  Fætr 


HAUKSBÓKS   BESKRIVELSE  LIII 

4769,  fœzl-  477 15,  48826,  fedaz  478  lo,  fe^m  (=  færi)  479 15,  fœri 
481 14,  Gœzska  472 19,  glœp  485 15,  grœdd(ej-  48233,  485 10,  grœáara 
4833,  í//«^íír  49732,  /íe^í/re  487  u,  kœmi(e)  477^2,  48220.25,  48128; 
logsœm-(?)  484 10,  -maói-  47423,  494 10,  47723,  redi-  490 19,  sœti- 
(=sœt)  474 15,  stœá-  475 10,  47927,  s%-  (adj.)  475 13,  480 19,  4933, 
tæki  47432,  481 12,  482?.  Mulig  ligger  denne  udtale  til  grund  for 
skrivemáden  dœimi  477 12,  jfr  kvei^ni  48229. 

?'-omlyden  af  ii  betegnes  i  reglen  ved  1/,  men  nogle  gange 
ved  V  (grafisk  forskel,  ligesom  y  ofte  skrives  for  v  kons.,  se  neden- 
for):  ohlvóin-  470 11,  4803,  nvtv  470 11,  bvggva  47128,  prvddir  47534, 
Ivóa  47924,  tvndi  4806,  þvngri  4824,  kvc-  483  30,  Gváingar  4867-8, 
snvz  48826,  492  is,  svngia  48922,  dvflizv  493 17.  Præp.  fgrir  og  yfir 
skrives  fyrir  (-er)^  fyr  eller  firir^  yfir  (-er)y  ivir  (-er)  eller  ifer. 
y  skrives  i  Egypt-  483^4,  487^1,  Moyses  4842(jfrl.i),  i  dyrvm^^^z^. 

i-omlyd  af  au  skrives  i  reglen  œy  el.  ey^  nogle  gange  ey: 
toyg-  492 16,  doy-  48933,  494^2,  49627,  loyui  497  21;  én  gang  ev: 
hevrir  490 11,  én  gang  w:  dœr  47724.  Ey  skrives  i  Eyropam  vist- 
nok  =  Evropam  (y  =  v)  48334. 

Om  de  0vrige  vokaler  er  endnu  at  bemærke: 

é  skrives  i  reglen  e^  men  œ:  rœtt-  474^3,  475^.21,  vœr 
4727.10  og  fl.,  ie:  liet  474 13,  œi(ei):  læit  47825,  4929,  leir  4969.  — 
i  skrives  afvekslende  med  œ(e)  i  -ligr  f.  ex.  4702,  471 1,  47328  0sv. 
Om  firir,  ifir  se  ovf.  —  0  skrives  i  kvmstv  4704  (men  þionvsto 
489 15),  fogl-  47234  osv. ;  altid  i  ero.  Det  neg.  ó  skrives  i  reglen  0, 
men  v  f.  ex.  4718,  475i4,  4823,  4868,  4895  og  fl.  —  í^  skrives  sá  godt 
som  altid  v.,  undt.  i  fremmednavnene  Mariu  48624,  Markus  48625, 
samt  i  tiunda  48635,  tÍQ)ru  489 18  (her  ved  en  rettelse);  ellers 
skrives  ikke  sjælden  y  (jfr  ovf.) :  fygla  472^4,  hlyti  4923o  (i  0vrigt  en  fejl 
for  liti)^  hlytir  472  21,  yrdv  474 17,  syndygra  475 10,  þrymvr(?)  4768, 
ny-¥I6n^  syári¥I63o,  Gvás  4íSU^  >S«/ 48129,  syn^fSlsi^  ^niskynn  ^S'^  n^ 
skygga  484  le,  lynd  4854,  skyr-  49880,  cdþyðy  4992  (jfr  v  konson- 
ant).  —  au  skrives  almindelig  0;,  sjælden  av,  særlig  kan  mærkes 
a)k  (avc;  =  oA;^4868,  487^3,  488 13. 14,  49132,  4992  osv.,  samt  sivnda 
49828.  —  ei  skrives  i  Teglen  ei  eller  æi  (e^i);  én  gang  ombyttes 
vökalerne:  sviœk  478  21;  forkortet  til  e  (æ,  é)^  hvad  enten  der  er 
tale  om  en  virkehg  eller  kun  grafisk  —  hvad  der  er  rimeligst  — 
forkortelse,  foreligger  vokalen  i:  frestni  47423,  493 13  (jfr  475  ji, 
hvor  i  er  tilföjet  over  linjen),  krestingvm  488 19,  restr  470 15,  reái 
481 7,  498 10,  egi  490  n,  merr  498  u,  mulig  i  œlif  482  30,  samt  þœr 
473 11,  þér  474  m,  þæsa  4705,  4758  (þœÍR-  ofte;. 

Aksenter  over  lange  vokaler  findes  nogle  gange:  á  49524, 
dóm  4882,  49520,  þér  474^9,  vér  471 27,  477 12,  484  is,  þœr  47128, 


LIV  INDLEDNING 

4739,  0  4774,  49435,   ón  48424,  49436,   ór  470 1,   474 9,  4883,  sór 
48627,   béron  (f.  ebrón)  479 11,    v  475 u.     Et  par  gange  over  kort 
vokal:  vár  472  is,  gór  47532. 
Konsonanter: 

1)  f  skrives  i  reglen  foran  t;  nogle  gange  p:  lopt-  4765, 
486 19,  krapt-  475  20,  490  21,  optar  49723.  Mellem  r  og  vokal,  samt 
mellem  to  vokaler  skrives  hyppig  v:  þvrvanda  4705,  498 12,  hvœrva 
4739,  4933  osv.,  hærvi-  47626,  dirviz  484  9;  lovat  473  20,  4806, 
gravenn  477  is,  rivi  477^5,  diavvl  478^0,  ivir  480  30,  48434,  4853, 
geva-  485^0,  494 12,  4963,  livir  (-a)  488^4,  494  21,  þiova  49226, 
skrivare  49230,  a)Ó0vi  (-evi,  œvi)  494 11  og  fl. ,  stovo  4952,  graver 
49522,  -zivivm  497 16,  ovvnd-  470 11,  478^2,  Hava  489 17;  én  gang 
skrives  fv:  hafve  483 1.  f  skrives  mod  forvæntning  i  Efo  482 15. 
For  f  skrives  p  i  sapnaóe  48833  (men  Ordet  er  fremkommet  ved 
rettelse);  foran  n  skrives  m  for  det  sædvanlige  f:  omne  488 17, 
iamnan  471 31  osv.,  jfr  hemd  492^7  og  hefmnd  496^9;  samme  ud- 
tale  udtrykkes  uden  tvivl  ved  det  oftere  forekommende  mfn  i 
namfn-  470ii.i2  ofl.,  nemfniz  471  is  (nefniz  471  u,  nofn  47333,  474i). 
Endelig  bemærkes,  at  for  v  skrives  u  særlig  som  initial:  TJelldi 
494 15,  Uist  490  20,  Uitv  475^4,  samt  i  tiier  485^7,  quiói  4887,  hyui 
49721,  —  og  g  (jfr  ovf.):  hælyiti  474^1,  eryióiz  477 13,  ^^«^^V  4827, 
hyerso  494 13. 

2)  .^r  (spirantisk)  skrives  adskillige  gange  gh:  dagha  49523, 
logh  48721,  497 1.19,  ?/íe^/?e  494i6  (bis),  496 17,  ^negho  4954(bis).5, 
seghiz  47625,  sœghir  48624,  margha  4968,  berghing  476 11.  ý  skrives 
i  si^  47523.  í/  bliver  k  foran  ^^;  -/íVí^  475^4,  4816,  484 13,  48830  og 
foran  s:  -lixtir  475?,  heilax  4846.17,  49022,  49725,  (x  —  ks  som  i 
læix  49520).  For  g  skrives  k:  krizsko  476  30,  berkir  ^ll  20.21  (men 
bergir  1.22).  —  k  skrives  dels  k,  dels  c,  dels  q.  c  skrives  særlig  i 
slutningen  af  ord:  hrœddomc  4703,  samt  i  andre  mediale  endelser 
pá  -zc  (se  nedenfor;  dog  fmdes  former  som  bersk  495 12,  fesivmk 
48827),  éoc4875,  J.t'6'488i3.i4,  5Íí;c4963i,  ^ic-48829;  fremdeles  nogle 
gange  i  begyndelsen  af  ord  eller  inde  i  ord,  foran  a,  i  (én  gang), 
0,  V,  y  (én  gang):  scal  4712,  bacaz  488 16,  callaz  48820,  4926,  casta 
490 17,  491 15,  scapaói  477  6;  Arimtr  496  21;  sco^í^íí  477 12,  byscops 
489 14  (men  óisA^ojo  496  2),  com  495  31;  miscvnnar  48325,  iW^^ci'  491 9; 
scyn-  47925,  samt  enkelte  gange  foran  konsonanter:  locnom  48633, 
tow  491 14,  kircna  4962,  cnsí-  484^7,  486  30,  487 15. 22  osv.,  crosse 
48822,  sæct  480  22,  spectar  491 27  og  i  fremmedordet  corp^^s  48921 
(men  korpvs  sst.).  —  g'  skrives  kun  —  men  ikke  altid  —  foran  v: 
Qviór  4768,  qvelði  477io,  qvalar  493 12,  ^vaíer  494?  osv.  (jfr  kvikv- 
endi  ovf.).     k  -\-  s  skrives  x  i  de  ovf.  ved  g  anf0rte   eksempler  og 


HAUKSBÓKS    BESKRIVELSE  LV 

xs  i  sexs  47932.  kk  skrives  —  hvor  dct  ikkc  forkortcs  —  sæd- 
vanlig  kc:  þekci- 4^9^13,  ekci  484  n,  þikcia  494 14;  en  enkelt  gang  ck: 
sl(^ckvir  484 17;  kq  i  7iokqviá  478  le;  kh  skrives  i  Míkhiaœl  47334. 

3)  d  findes  adskillige  gange  i  imperfekta :  styrkdvzc  475  26-7, 
fylgdv  47529,  skomóvzc  478 14,  valói  473  20,  hvlói  4^83  n^  likóiz  ifSSu^ 
og  i  subst.  fem.:  sy}ió  478  le  oíl.,  hermdar  481 5,  -setnáar  47822; 
enkelte  gange  skrives  þ:  Goþir  479 1,  meþ  49625,  skapaþir  47731, 
qviþi  483?,  iaróaþe  48622,  gerþer  48728,  samt  endelig  en  enkelt 
gang  dþ:  Gyóþingar  48226.  ó  -\-  s  ?>q  z.  For  ó  skrives  t  enkelte 
gange  i  slutningen  af  ord:  fagnat  487^0  (men  -ad  48724),  takit 
491 1,  skapat  (fem.)  477^6  (men  skopoó  ^nih)^  samt  i  vart  474 19. 
For  ó  skrives  endelig  ofte  d,  idet  skriveren  har  glemt  at  tilföje  stregen 
gennem  d  (Ann.  1858,  s.  144).  Pá  den  anden  side  skrives  6  for  d 
(stregen  urigtig  tilföjet):  bindr  49028,  mvnáer  485 13,  svnár  4718, 
hœUór  4726,  4733o.  d  +  s  se  z.  For  d  skrives  t  i  vœllti  (=  velái  477^4). 
For  dd  skrives  ó:  klœdr  48619;  máske  er  ó  i  gvdoms^S324.  (=  guádóms) 
at  opfatte  pá  samme  máde;  d  er  assimileret  eller  bortfaldet  i  hvnnir 
490  27,  tiallbvóer  4:9521,  -velliga  4;7Qi,  millega  4:96 11,  ^/%- 471 10,  4799. 
—  t  +  s  se  z.  For  t  skrives  ó  (d)  undertiden  i  slutningen  af  ord  og 
ikke  alene  efter  t:  ritaó  470 12  (men  ritat  472 12,  ritit  49036,  493 11), 
litiá  4778,  hlotaá  480  4;  skapad  492 1,  legid  4868,  samt  i  viókaz 
48920,  modger  49435,  moóker  495 1.3. 8.  —  Som  bekendt  er  det 
temmeUg  almindeligt  i  norske  hándskrifter,  at  þ  gár  over  til  d 
særhg  i  ubetonede  ord  og  partikler;  herpá  findes  der  forholdsvis 
mange  eksempler,  undertiden  endogsá  i  temmehg  stærkt  betonede 
ord:  óvi  473 10,  484 12,  óat  473  is,  dœir  (-ei-)  4759,  495  20,  áœimr 
47628,  dæim  473  u  (d  =  ð),  óœ  4773,  478  20. 21,  498 18,  dv  496  si,  der 
491 1,  óa  478 10,  480 le,  482^9  osv.,  ðegar (œ)  4794,  482 19;  óriðia 
47231,  49626  (d-),  áræfolld  47323,  -áro  49535,  ávrfti  4773,  óyrstir 
47722,  áyngia  4:8^  so,  diggr4Q0%,  í?o/a  491 20,  drej  4:9312,  jfr  skilldv(?) 
4986  (jfr  49821:  skill  þv)  —  foruden  d  som  initial:  48734,  4898, 
490  23,  491 5. 

4)  2;,  ofte  skrevet  zs,  betyder  vistnok  allevegne  ts\  oprinde- 
ligt  ts  skrives  sáledes  f;  ex.  lopz  49632,  hœzsta  48436,  hazsti  485  2; 
ejendommeligt  er:  nytzsam-  49328.  —  For  ðs  skrives  z(zs):  gœzk- 
(gœzsk-)  472 19,  47826,  494 15,  rœzslo  495 11,  nwzsyn-  49328  (men 
nwásyn-  496 is),  ja  hofoz  (=  hqfuðs)  487^4;  etymologisk  tilföjes  d: 
hrœdz  4:^^21.22,  gvózivivm  4:91  u.  —  For  c?s  skrives  z:  œllz  4:73  ssosy. 
Efter  U  og  nn  (ofte  skrevet  n)  skrives  z:  hoUz  490  22,  iUzcv 
491 9  (men  iUskv  474 16),  —  unöjagtigere  skrevet  i:  iUdkv  4944  — , 
innzigli  47533.  Unöjagtig  skrivemáde  er:  nestv  (=  neástu)  473 1, 
krizsko  47630.   —  I  mediale  endelser  bruges  i  reglen  z:   skiliaz 


LVI  INDLEDNIN6 

471 4.9,  kallaz  47Iii,  nefniz  471  u,  sægiz  472 1,  snyz  4735  (jfr 
snyðz  49223)  osv.;  s  íindes  i  hvgdvs  47824,  hofs  498  30.  Den  op- 
rindelige,  vistnok  fra  en  gammel  original  stammende  fulde  form 
-sk  fmdes  ikke  sjælden  og  skrives  da  enten  sk  (i  enstavelsesformer) 
eller  zc(zk):  bersk  495 12,  forsk  481 1.2,  fersk  49733,  hliopsk  481 17; 
lysazc  470 10,  synizc  471 1,  fysazc  4715,  fysizc  4949,  skyrizc  472 13, 
kallazc  472 17,  farazc  481 3,  viróizc  475 17,  rokkvizc  478^9,  styrkóvzc 
47526-7,  skomóvzc  478  u,  hrœinsazc  493 15,  jfr  former  som  fysvmk 
49724,  hrœddomc  4^7 Os^  lysvmk^^Ui^  -festvmk  4^8821 .  —  I  superlativer 
skrives  z:  trvlegaz  4:83 1^  zst:  minzsti  49627,  hœzsta  48436,  4852,  zt: 
hellzt  470  3,  491 2;  ellers  st. 

5)  h  udelades  forholdsvis  sjælden  foran  l  o^  r :  Ivt-  4733, 
4833.21,  485 19,  liota  477  9,  lœr  495 17,  Ivda  479^4,  lyddi  4803,  lydni 
484  31;  ryggviz  4;94ín^  496  30,  rædder  4:956,  rœzslo  495 11,  ringinngvm 
49735.  h  skrives  i  likhamr  488 13. 15.  le.  29-30,  497 12  (ellers  likam-). 
—  II  skrives  i  reglen  foran  d^  t^  z;  dog  findes  hældr  4:782%  Gialda 
48O33,  mælti  47329  og  fl.  st.,  Alt  477?,  viltiz  4794.  —  n  indskydes 
i  likamns  480  is,  485  29,  497 11.  —  r  er  assimileret  i  fallego  493  20. 

Ombytning  af  konsonanter  (og  bogstaver  overhovedet) 
finder  undertiden  sted  tildels  ligefrem  ved  fejlskrivning  (jfr  anmærk- 
ningerne),  f.  ex.:  Iwns  481 29,  tegndi  4838,  ellfdir  491  e;  siva  4846, 
firalsa  4855,  berón  (f.  ebrón)  479 11  osv. 

Udeladelser  af  konsonanter  (og  bogstaver  overhovedet) : 
ó  efter  r:  orna  475  u,  skyrgvða  498  30;  mellem  ei  og  n:  heinir 
48526  Qír  Heinir,  beboerne  i  Hedemarken);  -d  efter  n:  vankvæáom 
47O1-2,  anlægr  4713.28  (men  and-  472 29. 31),  anskoti  4744  (men 
and-  sst.),  frenkonom  497  7;  -t  i  v  vallder  48328,  0  valóer  494^8 
(misforstáelse  af  teksten?);  -n  i  tæking  489  le.  —  i  i  ærfði  470  20 
(fejl?,  ellers  ærfiá-),  Gvðingar  4867-8,  nwðsynvm  496  is,  fiyendr 
49O35,  fiyanda  491 1. 

Forkortelse  af  konsonant  findes  ofte,  men  den  er  i  reglen 
vistnok  kun  grafisk.  I  ethvert  tilfælde  er  retskrivningen  i  dette 
stykke  altfor  broget  og  upálideHg  til  deraf  at  drage  nogen  sikker 
slutning  i  sá  henseende:  prydr  4:7 4ii,  glægsyna  4:7 5 13,  nok- (nokkor-) 
47O2  og  fl.  st.,  eki  (passim),  drvkv  479 19,  sælega  494^0,  kæna  4737, 
mœn  4742,  vphaf  471  u  {vpp-  471 22),  orostom  49636,  lcos  48234, 
sætr  4749,  eit  47835,  gnot  479 19,  altit  482  le,  sprat  483  is,  not  483 10 
(men  nott  483  9)  osv. 

Forlængelse  af  konsonant,  særlig  t,  findes  forholdsvis 
hyppig;  dog  er  at  bemærke,  at  en  sádan  ofte  viser  sig  ved  en 
forkortelse,  sá  at  det  er  rimeligt,  at  skriveren  har  begáet  den  fejl, 
efter  forst  at  have  anbragt  sit  forkortelsestegn ,   alligevel  bagefter 


HAUKSBÓKS   BESKRIVELSE  LVII 

at  skrive  det  bogstav,  tegnet  skulde  betyde,  f.  ex.:  himmin  47126, 
likammanvm  479  lo,  Aon/i  4834,  heimmi  485  u,  annnan  485  si,  486  lo, 
vonn  498 16,  jfr  skelnn  48323,  minn  (fem.)  4909.  Urigtig  tilföjet 
fordoblingstegn  kan  foreligge  i  taccn  490^0,  tœnggr  493 13,  spekkt 
471 12.  Andre  konsonantforlængelser  (fordoblinger)  er:  rekkene 
(=rekinni)  491 27;  karll-  47726,  -talli  483 19,  heillso  493^0,  ellfdir 
4916;  styrkinngar  47528,  Gydinngar  48428,  og  oftere  foran  ^, 
mvnndv  47522;  eppli  47888  (bis),  apptni  48633  (jfr  anm.);  m^ss- 
4918,  Hværsso  493?;  gœttnaóar  47122,  vattne  47234,  495 19,  mettnaó 
474 18,  47823,  47934,  rittni^igarA'SSi^  settningv- ^8926.28;  œttl-  4^74^18, 
4786.12,  481 3,  vittrv  470i7,  ^>fl5íím  478 n,  48033,  vettr-  479i3,  4848, 
48724,  vittraáiz  4^84' 20,  486  is,  liottr  4^84^22,  settr  4'9^3i,  sittr4fS7u,  Fejttr 
4886,  ^^ír  48826.34,  hattre  4952,  sæ'íí-  474 15,  ^^^eí^  47524,  gettinn 
481 30,  -lœtti-  4íS3  23,  484^9,  heittinnar  4843,  487^3,  Aa^íar  49228, 
wo^í  49326,  vttan  495 11,  loptt  474  21;  pisslir  475 11.  Derimod  er  det 
ikke  sikkert,  hvorvidt  r  i  hvœRSo  472 15  og  lign.  betegner  et  langt 
(dobbelt)  bogstav. 

Af  enkelte  ordformer  mærkes  særlig:  Krist  (nom.)  47428, 
48922  (men  -r  47728),  (gen.)  4883.14.15.17  (men  jfiTWsí^;  488 10) ;  erfidi 
skrives  pá  f^lgende  máder:  erviái  4^93 10,  œrveóe  49820,  ervaðe  4SS7, 
œrfói  470 20  (hvis  dette  ikke  er  en  fejl);  likende  (ntr.)  491 21;  na^d- 
synir  (plur.)  496 19;  fagnaðr  (gen.,  fejl?)  492 12;  selianór  489 11, 
hafnanár  4983,  tœlanda  (fem.)  480  20,  hrennanda  (fem.  pl.)  497  31; 
rettare  (ntr.)  47925;  dyRa  (masc,  fejl?)  485 17;  þrimr  496^4,  men 
tveim  486.25,  þriatigi  (adj.)  4848,  sextvgv  498 31;  hverki  472 16;  þeirr- 
(r)  f.  ex.  473 18,  4774,  men  þeir-  47825.27,  4832;  varo  f.  ex.  473^9, 
47420,  voro  47531,  4838,  og  oro  479^4;  myndi  (iníin.)  474i8,  maz 
(=  máiz)  49735;  alldrigin  494^6,  495 1  osv.;  en  =  ef  (passim). 

Af  alt  det  anf^rte  kan  det  være  vanskeligt  nok  med  sikker- 
hed  at  slutte,  hvor  og  af  hvem  Elucidarius  er  skreven.  Det  fore- 
kommer  mig  dog  rimeligst,  at  den,  ligesom  bl.  1 — 18,  er  skrevet 
af  en  nordmand,  men  efter  en  islandsk  original.  Vel  kan 
man  i  det  hele  sige,  at  retskrivningen  er  islandsk,  men  der  frem- 
træder  dog  sá  hyppig  forskellige  og  det  netop  meget  sigende 
norskheder  (som  f.  ex.  f  foran  í,  den  hyppige  brug  af  œ  (œy),  af 
0  =  œ,  slí  0y,  á  i  forlyd;  den  sporadiske  mangel  pá  omlyd  af  a 
foran  i/-endelser,  den  hyppige  brug  af  ti,  samt  endelig  flere  af  de 
anforte  former,  særlig  rettare,  talanda  osv.,  plur.  pá  -andr,  ana- 
logiformer  efter  de  ovrige  former:  dativ  pá  -andum  og  gen.  pá 
-anda)^  —  at  de  næppe  kan  tænkes  at  hidrore  fra  en  islandsk  af- 
skriver.  Pá  denne  máde  forklares  ogsá  bedst  den  forvirring,  der 
ráder  med  hensyn  til  slutningsvokalerne  (e,  0,  i,  u),   Derimod  vilde 


LVIII  INDLEDNIN6 

en  forklaring,  der  gik  ud  pá,  at  der  her  forelá  en  islandsk  afskrift 
af  en  norsk  original,  sikkert  være  urigtig,  i  hvert  fald  have  meget 
lidet  at  st0tte  sig  til,  særlig  fordi  alle  andre  Elucidarius-hánd- 
skrifter  er  islandske,  og  det  er  aldeles  klart,  at  det  her  forehggende 
er  en  S0ster-afskrift  til  det  ældste  Elucidarius-hdskr. ,  der  haves. 
Hvorom  alting  er,  ét  er  sikkert,  at  en  mere  udygtig,  mere 
forvirret  afskriver  vanskeh'g  findes.  Vel  er  hans  bogstavtegn 
store  og  ret  könne,  men,  foruden  at  hans  retskrivning  er  broget 
og  forvirret ,  er  hans  tekst .  i  höjeste  grad  slet  og  forvansket, 
og  der  kan  næppe  være  tvivl  om,  at  det  er  hans  egen  skyld 
(hvorom  mere  senere).  Hvert  öjebhk  glemmer  han  bogstaver,  som 
han,  nár  han  mærker  fejltagelsen ,  tilföjer  over,  en  enkelt  gang 
under,  Hnjen.  Han  har  flere  gange  oversprunget  ord  og  hele  sæt- 
ninger  (jfr  K.  Gíslasons  bemærkninger  og  aftrykte  originale  parallel- 
steder  i  udgaven  i  Annaler  1858).  Kort  sagt,  man  kunde  fristes 
til  at  antage,  at  Elucidarius  er  skreven  af  en  olding,  hvis  ánd  var 
begyndt  at  svækkes,  sá  at  den  ikke  mere  havde  et  fuldkomment 
herredömme  over  hánden,  der  skrev  de  pæne  tegn. 

Hvad  forkortelsestegnene  i  det  hele  angár,  er  det 
overhovedet  de  sædvanlige,  der  anvendes,  og  der  er  næppe  nogen 
grund  til  her  at  dvæle  videre  ved  dem;  hvor  der  var  noget  sær- 
hgt  at  bemærke,  indeholder  anmærkningerne  det  forn^dne.  Det 
kan  fremhæves,  at  i  de  f^rste  14  blade  i  544  er  forkortelser  over- 
hovedet  forholdsvis  meget  fátaUige;  derimod  i  de  andre  stykker, 
navnlig  Hauks  egne,  er  de  overmáde  rigehg  anvendte.  I  de  op- 
friskede  steder  i  Bretasögur  er  de  oprindelige  bogstaver  ofte  for- 
vanskede,  hvorfor  de  yngre,  nár  de  oprindehge  ikke  skimtedes,  frem- 
træder  i  teksten,  men  dette  er  heldigvis  tilfældet  meget  fá  steder. 

9.  Efter  at  sáledes  retskrivning  m.  m.  i  hándskriftets  enk- 
elte  stykker  (med  undtagelse  af  de  allermindste)  er  gennemgáet, 
skal  der  nu  gives  en  kortfattet  redegörelse  for  de  papirshánd- 
skrifter,  der  er  benyttede  til  at  udfylde  selve  hándskrifterne  og 
i  Tillægene. 

Der  er  da  f0rst  og  fremmest  det  af  præsten  Jón  Er- 
lendsson  skrevne  105  fol.  i  AMs  samling;  det  indeholder  en 
fuldstændig  afskrift  af  Landnámabók,  dog  med  et  par  lakuner 
(se  s.  16,  37  anm.  7;  slutningen  af  denne  kunde  dog  udfyldes  efter 
andre  hándskrifter ;  jfr  s.  58,  anm.  12)  og  Kristnisaga;  der  er 
tiUige  taget  hensyn  til  andre  recensioner  af  Landn.,  hvor  Hauksbók 
i  marginen  udtrykkehg  anfores  som  kilde  for  vedkommende  större 


HADKSBOKS   BESKRIVELSE 


LIX 


ellor  inindre  stykke.  Efter  slutningen  af  Kristnis.  folger  nogle 
paragraffer  og  historiske  bemærkninger,  hvis  indhold  og  væsen 
lader  formode,  at  der  efter  dem  har  fulgt  flere  eller  færre  af 
de  som  „Tillæg"  trykte  mindre  stykker.  Jón  Erlendssons  afskrift 
er  i  det  hele  god  og,  nár  bortses  fra  retskrivningen,  nöjagtig.  Til 
yderligere  belysning  heraf  aftrykkes  begyndelsen  af  den  forste  be- 
varede  membranside  (udg.  s.  lOu  ff)  og  Jóns  afskrift  deraf: 


Mbr. 

biorn??  svn  s\nn  hann  lagði 
vnd/r  sig  allar  svðreyiar  ok 
gerðiz  hofðingi  yf^V  enn  gallt 
engan  skatt  harallc?i  konvng'i 
sein  ætlað  var  þa  tok  haralldr 
konvngr  vnder  sik  eigmV  hans 
i  noregi  en  rak  brott  biornw 
svn  hans 

her  segir  fra  hœlga  biolv^ 
Hœlgi  biola  svn  ketils  flat- 
nefs  for  til  Islanðs  af  svðr  eyi- 
ym  hann  var  meó  ingolíi 
hmn  fysta  vetr  ok  nam  með 
hans  raði  kialar  nes  allt  mill- 
\m  mogils  ar  ok  mydals  ár 
han/»  bio  at  hofi  hans  svn 
var  viga  rappr  ok  eyvindr 
hiallti  .f.  kollsv^ins  .f.  eyvindar 
er  atti  þorlavgv  klængs  dottor 
þeira  dottzV  \av  þorgerðr  moð- 
ir  þorv  er  atti  þorkell  svn  as- 
geirs  kneifar^  þe/ra  svn  var  og- 
mvndr  faðir  \omis  hyskv^s  hins 
hœlga 


Jón  Erl. 

Biorn  svn  sinn  hami  lagdi 
vnder  sig  allar  Sudur  eýiar  ok 
gerdizt  hófdingi  ýfer  emi  gallt 
engan  skatt  HaRalldi  kowí;wgi 
sem  ætlad  var.  þa  tök  HaRalldur 
konungur  vndzV  sig  eignir  hans 
j  Noregi  er\n  rak  brott  Biorn 
svn  han/^s 

Hier  seger  wm  Hœlga  Biölu 
œlgi  biola  sun  Ketils  flat- 
nefs  for  til  Islandz  af  Sudureyi- 
um.  hann  var  med  Ingolfi 
hiun  fysta  vetur  ok  nam  \T\ed 
hans  rádi  Kialarnes  allt  mill- 
im  Mogilsár  ok  Mydals  á 
hann  biö  at  Hofi.  haíis  svn 
var  Viga  Rappur  ok  eývindr 
Hiallti  f.  Kollsveins  f.  Eyvindar 
er  atti  Þorlaugu  Klængs  dottor. 
þeirra  dotter  var  Þorgerdur  mod- 
er  Þoru  er  atti  Þorkell  svn  As- 
geirs  Kneifar^.  þen-a  svn  var  Og- 
mundr  fader  Jons  hysku^s  hins 
hœlga 


AM  326 b,  40.  Her  findes  en  afskrift  af  Hemingsþáttr, 
skreven  af  Ásgeir  Jónsson.  Denne  afskrift  er  tagen,  endnu 
medens  Hauksbók  har  haft  et  blad  mere  foran  bl.  69  (se  s.  XI). 
Dette  blad  har  pá  sine  steder  været  vanskeligt  at  læse,  hvorfor 
der  hist  og  her  er  ábne  pladser  for  de  enkelte  ord,  Ásgeir  ikke 
kunde  læse.    At  det  págældende  stykke,  s.331i~3364,  er  en  direkte 


Denne  overskr.  er  fordelt  pá  2  linjer.        *  i  er  tilf.  over  linjen. 


LX  INDLEDNING 

afskrift  af  Hauksbók  —  og  ikke  hæntet  aiidenstedsfra  — ,  viser  ejen- 
dommeligheder  i  retskrivningen  tilfulde,  som  f.  ex.  þers-  3317, 
333 13,  vex  3336,  sun  333i5.i8,  dottor  333i7  0sv.,  hvilket  er  overens- 
stemmende  med  Hauks. 

AM  597  b,  4^  danner  sammen  med  AM  281,  4^  grund- 
laget  for  s.  365 12 — 369.  Bægge  hándskrifter  indeholder  forskellige 
stykker,  der  vistnok  umiddelbart  er  afskrevne  efter  Hauksbók,  för 
end  Arne  Magnússon  erhværvede  den;  i  det  mindste  gælder  dette 
281,  der  er  skrevet  af  lagmanden  Sigurður  Jónsson  (se  ovf.) 
og  máske  snarere  burde  være  lagt  til  grund  end  hint  som  for- 
mentlig  rigtigere  i  enkelte  punkter,  men  fejlene  i  597  er  smá  og 
ubetydelige.     Dette  stykke  synes  at  svare  til  c.  IV2  membranblad. 

Endelig  er  Tillægene  hæntede  dels  fra  AM  115,  8^,  der 
er  skrevet  afBjörn  Jónsson  pá  Skarðsá  og  indeholder  forskel- 
lige  afhandlinger  angáende  Grönland  og  dets  historie  (stykke  I,  II, 
jfr  X  og  XI;  en  del  deraf  er  desuden  benyttet  til  sammenligning), 
dels  fra  det  ovennævnte  281  (alt  det  0vrige),  hvorved  597  er  be- 
nyttet  til  sammenhgning ,  hvor  stykkerne  var  fælles  for  bægge. 
281  er  ogsá  benyttet  til  sammenligning  med  Björns  afskrifter  i 
115;  herom  se  anmærkningerne. 

Alle  disse  papirsafskrifter  er  aftrykte  ordret  og  for  sá  vidt 
ogsá  bogstavret,  som  ordene  er  gengivne  som  de  der  er  skrevne 
med  opl0ste,  men  ikke  kursiverede  forkortelser.  Det  kunde  have 
været  onskeligt  at  s0ge  at  rette  retskrivningen ,  i  hvert  fald  for 
enkelte  punkters  vedkommende,  efter  Hauks  egen;  men  dette  lod 
sig  ikke  göre  uden  vilkárligheder  og  inkonsekvenser,  og  sá  var  det 
dog  ikke  altid  sikkert,  om  Hauks  skrivemáde  pá  hvert  sted  var 
bleven  truffen.  Kun  for  to  punkters  vedkommende  er  skrivemáden 
rettet,  idet  -ur  (nom.)  er  rettet  til  -r,  men  med  en  bemærkning 
under  teksten  om  skrivemáden  i  hvert  enkelt  tilfælde.  For  det 
andet  er  prikker  —  en  eller  to  —  og  streger  —  to  —  over 
vokaler  altid  gengivne  med  aksent  (altsá  á,  a,  á  ^  á)\  ij  sammen- 
skrevne  er  gengivne  med  ý;  derimod  er  (kort)  ý  gengivet  med  y; 
aksent  over  0  (—  q)  er  der  ikke  taget  hensyn  til.  Derimod  er  et 
y-lignende  tegn  i  Tillægene  dels  gengivet  som  í/,  dels  som  ij  efter 
som  prikker  stod  derover  i  hdskr.,  eller  ikke. 

10.  Til  slutning  skal  vi  nu  göre  rede  for  vor  gengivelse 
af  hándskriftet,  membranen  selv.  Den  er  da,  kort  sagt,  diplo- 
matarisk,  d.  v.  s.,  alle  forkortelser  er  i  tryk  antydede  eller  gen- 
givne  med  kursivs\.úíi.  Forkortelserne  er  i  de  gamle  membraner 
to  slags:  bogstaver  og  tegn  (at  de  sidste  —  som  oftest  —  op- 


I 


HAUKSBÓKS   BESKRIVELSE  LXI 

rindelig  ogsá  er  bogslaver,  er  for  Islændernes  vedkommende  lige- 
gyldigt,   da  de  for  dem  var  tegn  og  intet  andet).     Af  de  f0rste 

—  bogstaver  — :  a,  e,  i,  v,  o,  m,  r,  s,  z,  betegner  hvert  enkelt  i 
reglen  en  bogstavrække  eller  stavelser;  disse  bogstaver  betragtes 
nu  som  virkelig  eksisterende  i  hándskriftet,  fores  ned  i  linjen  og 
trykkes  med  sædvanlig  skrift;  de  manglende  bogstaver  derimod 
kursiveres;  sáledes  gengives  f.  ex.  v  ved  var,  m  ved  monmm^  m 
ved  ma?inz  osv.  Det  er  samme  fremgangsmáde ,  som  f.  ex.  V. 
Finsen  benyttede  i  sine  Grágás-udgaver.  Tegnene  derimod, 
\  '^,  ',  *,  ^,  ;,  y,  gengives  helt  og  holdent  kursiv,  ligesom  ogsá  for- 
doblingspunktet  og  en  streg  over  eller  igennem  et  bogstav;  denne 
kan  efter  omstændighederne  have  ílere  forskellige  betydninger; 
navnlig  bemærkes,  at  den  bruges  i  hyppig  forekommende,  længere 
ord,  hvor  kun  de  f^rste  bogstaver  skrives   fuldt  ud,   f.  ex.  havfþ 

—  havfþ  +  ingiar^  ingium  el.  lign.  Gengivelsen  af  disse  tegn  retter 
sig  efter  deres  almindelige  og  idet  hele  konstante  brug\  dels  efter 
den  máde,  hvorpá  ordene  ellers  er  skrevne  fuldt  ud,  samt  efter 
rigtig  grammatik  og  syntaks;  særiig  skal  det  bemærkes,  at  '  allid 
gengives  ved  ir  (ikke  er)  i  endelser,  ved  eir  i  þa^  samt  at  der  altid 
skrives  v  (ikke  u)  hos  Haukr. 

Det  kan  undertiden  være  tvivlsomt,  hvorledes  en  forkortelse 
bör  gengives;  sáledes  som  f.  eks  |  =  fara;  i  dette  og  lign.  tilfælde 
har  vi  betragtet  det  ovenover  skrevne  bogstav  som   ordets  sidste 

o 

og  altsá  kursiveret  ar.  Ordet  k  burde,  strængt  konsekvent,  være 
blevet  gengivet  ved  kono;  men  i  dette  og  lignende  tilfælde,  som 
I  (=  foro),  er  forkortelsestegnet  vistnok  kun  en  stereotyp,  gammel 
máde  at  forkorte  pá,  som  bibeholdtes,  uagtet  man  ellers  skrev  og 
udtalte  konu  osv.  Vi  har  derfor  betragtet  dette  o  som  etslags 
tegn  og  gengivet  det  i  det  nævnte  ord  ved  onv^  i  J  ved  -orv;  det 
samme  burde  vistnok  ogsá  være  sket  med  hensyn  til  v  (jfr  vorv); 
dette  har  vi  imidlertid  gengivet  ved  varv  {varu)  som  mere  stem- 
mende  med  den  sædvanlige  og  ogsá  Hauks  skrivemáde.  tmi  har  vi 
gengivet  ved  ha^ivm;  rigtigere  var  mulig  honvm.  Hertil  skal 
endnu  et  par  enkeltheder  tiiföjes:  J:  er  hos  Haukr  gengivet  med 
ígri  da  ordet  skrives  sáledes  fuldt  ud  flere  gange  (se  XLVI);  m, 
á  =  moóir^  áottir;  ein  =  Einarr  og  lign.;  sammenskrevne  bog- 
staver  antydes  ikke  ved  kursivering  ^,  undt.  pþ  =  yp;  dette  var  ved 
en   uagtsomhed   sket   i    de   forste    ark,    hvorfor   det   bibeholdtes. 


^  Jfr  Cod.  reg.  (fototyp.  udg.)  s.  XLVI— LV.  ^  hans  forkortes  i  reglen 
sá,  at  A  og  s  (0  skrives  sammen,  og  en  tværstreg  sættes  gennem  den  overste 
del  af  det  sáiedes  fremkomne  bogstav  (haws);  undertiden  glemmes  böjlen  {hanft). 


LXII  •  INDLEDNING 

Sjælden  skriver  Haukr  et  enkelt  bogstav  over  linjen  —  hvor  han 
da  ikke  f0rst  har  glemt  det  og  tilföjet  det  bagefter  — ,  der  kun 
betyder  sig  selv;  det  sker  sá  at  sige  udelukkende  i  dHt-\  dette  o 
er  f0rt  ned  i  linjen  og  naturligvis  gengivet  med  de  sædvanlige 
typer;  1  anm.  er  det  hvergang  bemærket,  hvor  det  íindes. 

Endnu  en  forkortelsesmáde  íindes  der  i  de  gamle  hánd- 
skrifter,  ogsá  hyppig  anvendt  af  Haukr,  den  nemlig  at  antyde  et 
ord  kun  med  dets  f^rste  bogstav  og  foran  og  efter  dette  at  an- 
bringe  punkt  (undertiden  glemmes  det  ene).  I  dette  tilfælde  er 
alt,  hvad  der  mangler,  sat  i  parentes:  .f.  =  f(aðir),  f(oðvr),  .s.  = 
s(vn),  .ss.  =  s(ynir)  osv. 

Det  her  beskrevne  princip  er  fulgt  i  alle  hándskriftets 
enkelte  dele,  dog  med  forskellige  mindre  afvigelser  eller  modi- 
fikationer,  f.  ex.  at  der  for  f^ri  skrives  iinr  i  bl.  1 — 18,  fordi  ordet 
der,  skrevet  fuldt  ud,  lyder  firir-^  |'  hos  Hauks  2.  sekretær  gengives 
med  íyri\  i  de  opl0ste  forkortelser  skrives  u  i  de  f^rste  18  mbr.-blade. 

Endelig  bemærkes,  at  i  udgaven  er  alle  personnavne  —  for 
en  nemmere  oversigts  skyld  —  trykte  med  stort  bogstav,  uagtet 
de  sá  godt  som  altid  er  skrevne  med  smá  bogstaver;  hvor  navnet 
bestár  af  tilnavn  +  navn  (viga  rappr)^  trykkes  bægge  ord  med 
stort  bogstav  og  bindestreg  imellem.  Ellers  stár  initialer  og  kap- 
itæler  aldeles  som  i  hándskriftet. 

Udenfor  de  enkelte  vers  stár  der  i  reglen  et  v  i  marginen; 
dette  er  overalt  bibeholdt,  men  der  er  i  udgaven,  nærmest  for 
tydeligheds  skyld,  tilföjet  et  punktum  efter  bogstavet. 

0  bruges,  foruden  ved  forkortelser,  se  ovf.,  for  at  betegne, 
at  hvad  der  stár  i  parentesen  ved  en  fejl  mangler  i  hándskr. ,  i 
anmærkningerne  angives  da,  hvor  udgiverne  har  udfyldt  det 
manglende.  []  bruges  derimod  for  at  betegne,  hvad  der  er  bort- 
revet  eller  hvad  der  er  ulæseligt,  altsá  i  bægge  tilfælde  noget, 
der  enten  er  indsat  efter  en  afskrift  eller  efter  gisning;  men  ikke 
altid,  f.  ex.  i  Elucidarius,  er  det  sáledes  manglende  udfyldt. 

Angáende  nogle  enestáende  skrivemáder,  samt  alle  fejl- 
skrivninger  og  enkelte  ejendommeUgheder  henvises  til  anmærk- 
ningerne. 

Af  rettelser  i  teksten  er  kun  ganske  fá  i  det  hele  fore- 
tagne  og  da  kun  hvor  noget  ved  skodesloshed  syntes  glemt  eller 
forskrevet.  Det  kunde  ikke  være  hensigten  med  en  sádan  udgave 
at  rette  teksten  og  rense  den  for  fejl  og  meningslosheder,  hvoraf 
der  ikke  er  fá,  særhg  i  Bretasögur  og  Elucidarius.  At  ville  rette 
den  sidste,  sáledes  at  der  fremkom  en  rigtig  og  oprindelig  tekst, 
má  desuden  betegnes  som  hábl0st.    Det  má  ogsá  betones,  navnlig 


HAUKSBÓKS    INDHOLD  LXIII 

for  Landnámas  vedkommende,  at  rettelser  i  og  for  sig  meget  var- 
somt  má  foretages,  for  at  en  særskilt  recensions  ejendommelig- 
heder  ikke  máske  med  det  samme  udviskes. 


in.    Hauksbóks  indhold  og  dettes  betydning. 

Efter  indholdets  art  falder  dette  i  temmelig  vidt  forskelhge 
grupper^     Forst  har  vi  da  stykker,  henh^rende  til 

A.  Historie  og  da  a)  dels  til  Islands  virkelige  historie: 
1)  Landnámabók  ^  2)  Kristnisaga  ^  3)  Fóstbrœdrasaga^ 
hvortil  4)  Eirikssaga  kan  knyttes,  —  b)  dels  til  Norges  hi- 
storie:  1)  Skáldasaga^  ^)  þáttr  af  Upplendinga  konungum^ 

3)  Hemingsþáttr;  fælles  for  disse  sidste  er  det  delvis  forhistoriske 
og  uhistoriske  indhold.  Hertil  kan  sá  fornaldarsagaerne  4)  Ragnars- 
sona  þáttr  og  5)  Hervararsaga  tilföjes,  c)  dels  endelig  til 
ikke-nordiske  landes  historie,  de  uhistoriske  Trójumannasaga 
og  Bretasögur  med  Merlinusspá.  —  Dernæst  er  der  skrifter 
og  afhandlinger  eller  brudstykker  af  sádanne,  tilhorende 

B.  Den  middelalderlige  teologi  og  filosofi,  etno- 
grafi  m.  m.:  1)  Elucidarius,  2a)  Heimslýsing  ok  helgi- 
frœói^  2b)  Heimspeki  ok  helgifrœói^  3)  Viðrœóa  œóru  ok 
hugrekki  samt   likams  ok  sálar   tilligemed   det  latinske  stykke 

4)  Pronostica  temporum  m.  m. 

G.     Naturhistorie:    Náttúrusteinar. 

D.  Kalendervæsen  og  matematik:  1)  Cisio  janus 
og  2)  Algorismus.  —  Endehg  er  der: 

E.  Digtet  Vöiuspá  og 

F.  Tillægene,  der  bestár  af  mindre  stykker  af  forskel- 
Hgt  indhold. 

A.    Sagaer  vedrerende  Island. 

1.  Landnámabók  (s.  3— 125).  Detle  vigtige  oldskrift,  dets 
tilbUvelse  og  beskaffenhed  vil  ikke  blive  behandlet  nærmere  her, 
da  det  vil  bhve  gjort  til  genstand  for  en  undersogelse  i  indled- 
ningen  til  den  særlige  udgave  deraf,  som  det  kgl.  nord.  Oldskrift- 
selskab  agter  ved  undertegnede  F.  Jónsson  at  lade  besorge.  Her 
vil  vi  kun  dvæle  ved  Hauks  forhold  til  den  i  hans  hándskrift 
indeholdte  bearbejdelse.  At  denne  mátte  stá  i  en  særlig  forbind- 
else  med  ham  eller  hans  nærmeste  familje,  vilde  man  sikkert  turde 
slutte  af  de  mange  steder,  hvor  slægtrækker  fores  ned  tii  ham  og 


^  Den  orden,  i  hvilken  de  enkelte  sagaer  og  stykker  folgcr  pá  hinanden, 
er  aldeles  vilkárlig.    Noget  system  spores  overhovedet  ikke. 


LXIV  •  INDLEDNING 

hans  nærmeste  slægtninge.  Men  vi  behover  heldigvis  ikke  at  ty 
til  nogen  gisning.  Vi  fár  en  avtentisk  tiikendegivelse  báde  om 
denne  bearbejdelses  ophavsmand  og  hvorledes  den  er  istandbragt. 
Den  indeholdes  i  det  bekendte  sted  i  kap.  354  (s.  124),  hvor  det 
hedder:  „denne  bog  skrev  [jeg]  S  „Haukr  EUinz"  sön",  og  Haukr 
tilföjer  straks:  „efter  den  bog,  som  hr.  Sturla  lagmand  [Tordssön, 
d.  1284],  den  kyndigste  mand,  havde  skrevet,  samt  efter  den  bog 
som  den  anden,  som  Styrmer  den  kyndige  [Kárason,  d.  1245] 
havde  skrevet,  idet  jeg  tog  fra  enhver  af  disse,  hvad  den  ene 
havde  udover  den  anden;  men  det  var  dog  en  stor  del  [störste 
delen],  som  var  ens  og  fælles  for  bægge;  det  er  sáledes  ikke  at 
undres  over,  at  denne  Landnámabók  [o:  Hauks]  er  længere  end 
nogen  anden".  Her  er  alt  klart.  Hauks  bearbejdelse  er  en  fuld- 
kommen  sammenst0bning  af  de  to  andre,  som  efter  Hauks 
udsagn  stammede  fra  historikerne  Styrmer  og  Sturla.  Haukr 
har  haft  bægge  bearbejdelser  liggende  for  sig  side  om  side,  sam- 
menhgnet  dem  nöje  og  afskrevet  dem  bægge.  Det  ligger  i  sagens 
natur,  og  andet  antyder  da  Haukr  heiler  ikke,  at  der  her  er  tale 
om  et  rent  og  skært  kompilationsarbejde;  nogen  selvstændig  for- 
fattervirksomhed  er  der  derfor  ingen  som  helst  grund  til  at  til- 
lægge  Haukr  for  Landnámas  vedkommende;  nogen  kritisk  ævne 
til  at  rense  sine  foreiiggende  tekster  for  fejl  har  han  sikkert  ikke 
besiddet,  og  en  nöjere  unders0gelse  vil  vise,  at  en  sádan  kritisk 
virksomhed  har  han  end  ikke  fors0gt.  Det  eneste,  som  Haukr  af 
sig  selv  har  tilföjet  og  som  ikke  kan  have  stáet  i  nogen  af  hans 
originaler,  er  hans  egen  stamtavle  (jfr  slutningen  af  Erik  d.  r0des 
saga),  og  netop  her  viser  hans  ukritiske  uselvstændighed  sig  pá 
det  klareste,  idet  han,  som  ovf.  vist  s.  I— II,  opregneí^  slægtrækken 
forskellig  pá  de  forskeliige  steder.  Ja,  efler  Hauks  máde  at  referere 
pá,  f.  ex.  netop  i  det  nævnte  kapitels  begyndelse,  hvor  han  — 
ábenbart  ved  en  ren  misforstáelse  —  regner  Kolskeggr  til 
historiske  forfattere  istedenfor  til  de  historiske  hjemmels-. 
mænd  (jfr  s.  92),  bliver  det  ikke  engang  sikkert,  hvorledes  ud- 
trykkene  om  Sturla  og  Styrmer  er  at  forstá,  om  det  er  deres 
egne  skrifter  eller  kun  afskrifter  deraf,  eller  endehg  eksemplarer, 
som  traditionen  tillagde  disse  to  mænd,  han  har  benyttet;  om 
disse  eksemplarer  og  deres  indbyrdes  forhold  vil  der  imidlertid, 
som  bemærket,  blive  handlet  andensteds.  Men  selv  om  Haukr 
ikke   for   sin  virksomhed  fortjæner  forfatternavnet,  er  vi  ham 


^  Dette  ord  mangler  i  Jón  Erlendssons  afskrift,  rimeligvis  ved  dennes 
egen  uagtsomiied. 


HAUKSBÓKS   INDHOLD    (lANDN.,    KRISTNIS.)  LXV 

mangfoldig  tak  skyldige;  for  det  f^rste  er  det  af  meget  stor  be- 
tydning  for  os,  at  vi  har  denne  bearbejdelse  og  ved,  nár  og  af 
hvem  og  hvorledes  den  er  foretagen.  Dernæst  har  Hauks  frem- 
gangsmáde,  der  uden  tvivl  ikke  er  individuel,  i  og  for  sig  krav  pá 
opmærksomhed,  idet  den  giver  os  et  klart  indblik  i  datidens  hele 
rnáde  at  arbejde  pá,  en  arbejdsmáde,  som  kan  skimtes  i  de  mange 
fra  c.  1300  stammende  sagabearbejdelser  og  lign. 

Kapiteltallene  er  tilföjede  efter  hándskriftets  egen  inddel- 
ing.  —  Sidetallene  i  marginen  henviser  til  udgaven  1843  i 
íslendingasögur  I. 

2.  Kristnisaga  (s.  126—49)  findes,  som  bekendt,  kun  i 
Hauksbók  og  fuldstændig  kun  i  Jón  Erlendssons  afskrift  (105  fol.); 
der  er  al  grund  til  at  antage,  at  den  i  originalen  har  fulgt  umid- 
delbart  pá  Landnáma.  Der  er  fremdeles  ingen  grund  til  at  tvivle 
om,  at  den  oprindelig  er  bestemt  til  at  danne  et  slags  fortsættelse 
deraf,  ganske  vist  ikke  som  en  del  af  et  hele,  men  som  et  selv- 
stændigt  værk,  der  ret  passende  og  naturlig  kunde  knyttes  til 
Landn.  ikke  alene  fordi  indholdet  pá  ílere  punkter  kunde  sættes  i 
forbindelse  med  denne,  men  ogsá  og  navnb'g  fordi  sagaens  ind- 
hold,  kronologisk  set,  for  en  meget  vigtig  del  af  landets  historie 
danner  den  nærmeste  fortsættelse  af  Landnámas  indhold;  Landn. 
drejer  sig  nemlig  ikke  alene  om  indvandringen  og  dens  hoved- 
personer,  men  giver  personalhistoriske  oplysninger  om  hele  det 
10.  árh.  (og  ofte  længere  ned).  Kap.  356  (s.  125)  i  Landn.  er 
ábenbart  tilföjet  for  at  danne  overgangen  til  Kristnis.,  Hgesom 
ogsá  begyndelsen  af  denne  {Nú  hefr  þat  osv.)  er  i  form  afpasset 
for  tilknytningens  skyld.  Denne  tilknytning  stammer  vistnok  ikke 
fra  Haukr,  men  fra  ældre  tider  ^ ;  derfor  behover  forbindelsen  imid- 
lertid  ikke  at  være  oprindelig.  For  sá  vidt  er  jeg  fuldkommen 
enig  med  dr.  B.  M.  Ólsen  ^ ,  nár  han  bestrider  den  af  prof.  K. 
Maurer  hævdede  mening,  at  „forbindelsen  mellem  bægge  værker 
er  oprindelig".  Men  nár  han  dernæst  antager,  at  den  egenlige 
Kristnisaga  har  begyndt  anderledes  end  nu,  nemlig  med  et  uddrag 
af  Landn.  (den  forste  kristne  befolkning,  de  kristne  landnamsmænd), 
hgesom  „Gunnlaugs  Kristniþáttr"  ^,  hvis  begyndelse  dr.  B.  Ólsen 
ved  hjælp  af  kombinationer  selv  har  konstrueret,  er  jeg  langt  fra 
af  samme  mening,  og  nár  dr.  Ólsen  udtaler,  at  dette  resultat  „tör 
anses  for  sikkert",  finder  jeg  det  ikke  engang  sandsynligt.    En 


^  Jfr  Brenner:   Ueber  die  Kristnisaga  s.  5,  7.        '  Se  Aarboger  f.  nord. 
Oldkh.  osv.  1893,  s.  265-6  osv.        '  Anf.  afhandl.  s.  347-8. 


LXVI  INDLEDNING 

beretning  om  de  irske  kristne,  om  de  kristne  landnamsmænd 
mátte  af  sig  selv  falde  udenfor  den  forfatters  plan,  der  vilde 
skrive  en  virkelig  Kristnisaga^,  det  vil  sige:  en  historisk  beret- 
ning  om  kristendommens  indf^relse  i  landet  og  dens  historie 
i  den  f0lgende  tid.  Landnáma  fortæller  selv,  at  de  kristne  land- 
namsmænds  tro  (i  de  allerfleste  tilfælde)  ikke  kunde  holde  sig,  men 
udd0de  i  de  nærmeste  slægtled;  der  bestod  med  andre  ord  ingen 
som  helst  historisk  forbindelse  mellem  de  fá  kristne  omkr.  900  og 
kristendommens  forkyndelse  pá  Island  i  slutningen  af  det  10. 
árh. ;  fremstillingen  heraf  mátte  faktisk  begynde  med  den  f^rste 
virkehge  missions-virksomhed,  blot  med  nogle  indledende  per- 
sonalhistorisk-genealogiske  bemærkninger,  og  sáledes  begynder  den 
nuværende  Kristnis.  i  virkeligheden.  Dette  forekommer  mig  at 
være  det  eneste  rette  svar  pá  K.  Maurers  spörsmál  (jfr  dr.  Ólsens 
afhandling  348 — 9),  hvorfor  Kristnis.  ikke  begynder  med  land- 
namstiden.  Det  er  i  strid  med  den  gode  sagaskrivning  og  i  det 
hele  vilkárligt  at  antage  en  begyndelse  til  Kristnis.  af  væsenlig 
anden  art  og  omfang,  end  den,  som  nu  forefmdes.  Jeg  kunde 
godt  tro,  at  ordene:  Nv  hefr  þat  hversv  kristni  kom  a  Island.  ad 
(s.  1262)  er  den  hele  ændring  (tilföjelse)  der  overhovedet  er  gjort, 
for  at  knytte  sagaen  til  det  foregáende. 

En  gennemlæsning  af  sagaen  giver  i  del  hele  det  indtryk, 
at  den  er  én  st^bning,  d.  v.  s.  et  velordnet  hele,  men  dog  en  sam- 
menstykning  af  forskellige  beretninger  af  forskellige  forfattere. 
Dette  hindrer  ikke,  at  der  i  tidens  lob  kunde  være  indkommet 
enkelte  interpolationer;  det  er  natmligvis  særlig  vanskeligt  at  ud- 
pege  sádanne;  f^Igende  stykker  og  sætninger  forekommer  mig  dog 
ubestridelig  at  mátte  antages  for  senere  tilsætninger.  For  det 
f0rste  stykket:  en  þersir  —  Geitir  (I2616-27),  og  dernæst  stykket: 
Sva—primsignast  (127  i-s).  Det  f^rste  stykke  er  en  historikers  til- 
föjelse,  indsat  af  personal-historisk  interesse;  det  er  imidlertid  ikke 
her  pá  sin  rette  plads,  eftersom  det,  imod  hvad  der  er  sagafor- 
tællings  skik,  nævner  adskillige  personer,  som  slet  ikke  mere  optræder 
i  sagaen  og  er  den  altsá  ganske  uvedkommende.  Torkel  máne 
omtales  her  atter,  uagtet  han  allerede,  af  gode  grunde,  én  gang 
var  bleven  nævnt;  en  og  samme  forfatter  vilde  ikke  have  fundet 
det  fornödent,  at  nævne  ham  mere  end  én  gang.  —  Det  andet 
stykke  kan  umulig  hidr^re  fra  den  forfatter,  som  skrev  det  straks 
efterf0lgende  kapitel;  men  at  dette  h0rermedtil  sagaen  fra  f0rst  af. 


^  At  dette  navn,  tiltrods  for  Brenners  bemærkninger  (Ueber  die  Kristni- 
saga  1—2),  er  avtentisk,  má  betragtes  som  hævet  over  enhver  tvivl. 


HAUKSBÓKS   INDHOLD   (kRISTNIS.)  LXVII 

er  naturligvis  ingen  tvivl  underkastet.  Det  interpolerede  stykke 
er  en,  pá  et  uheldigt  sted  anbragt  udvidelse  af,  hvad  der  kort  og 
bestemt  fortælles  i  skitningen  af  2.  kapitel  (s.  Ii286  s).  Allerede 
her  tales  om  Torvalds  kristendomsforkyndelse  pá  Nordlandet  og 
nogle  af  de  omvendte  h^vdinger  nævnes,  hvorpá  der  forst  i  kap.  2 
fortælles  om  Torvalds  faders  omvendelse.  Den  eneste  naturlige  og 
uden  tvivl  den  oprindelige  fremstilling  er  den,  at  lade  Torvald ,  der 
sikkert  kom  til  landet  i  eftersommeren  eller  efteráret  og  straks  tog 
hjem  til  sin  fader,  först  göre  fors0g  pá  at  omvende  ham  og  sin 
nærmeste  familje,  men  ikke  f0rst  farte  omkring  i  Nordlandet  og 
prædike  troen.  Det  er  aldeles  unaturligt.  Kap.  2  passer  ganske 
fortrinlig  som  fortsættelse  af  fortælKngen  om  Torvalds  ankomst  til 
Island  (s.  126i4-i6).  Til  fuld  vished  bhver  det  her  antagne  ved 
sammenhgning  med  fremstilhngen  i  Þorvaldsþáttr  kap.  2  (Bisk.  I,  38), 
hvor  alt  fortælles  i  god  og  naturhg  orden. 

Af  samme  art  som  den  f^rstnævnte  interpolation  er  den 
udf0rhge  bemærkning  om  Ormr  Koðránssons  dobbelte  giftermál 
(s.  127 19-23),  hvoraf  intet  har  med  Kristnis.  som  sádan  at  göre^; 
atter  her  foreligger  et  eksempei  pá  den  samme(?)  personalhistor- 
ikers  interesser.  At  dette  stykke  ogsá  er  en  interpolation ,  vises 
tilfulde  derved,  at  senere,  s.  1438,  hvor  Ormr  kommer  til  at  spille 
en  roUe,  fortælles,  at  han  opholdt  sig  pá  Gilsbakke  (dette  for  at 
vise,  hvorfor  han  vil  give  sig  som  sejrofifer  for  Vestfjærdingen)  — 
„ti  Hermund  Illugason  var  gift  med  hans  datter"  (dette  for  at 
begrunde  Orms  ophold  pá  Gilsbakke)^  og  denne  datter  nævnes  her 
Gvnnhilldr,  medens  hun  kaldes  Yngvilldr  i  kap.  2  ^. 

Kap.  3  kunde  man  máske  være  tilböjehg  til  at  antage  for 
en  interpolation,  men  der  savnes  et  páhdehgt  grundlag  for  en  sá- 
dan  antagelse.  At  imidlertid  slutningen  af  dette  kapitel,  d.  v.  s. 
bemærkningen  om,  at  kirken  i  As  endnu  stod  i  biskop  Botolfs 
tid  (1238 — 46),  er  en  senere  tilföjelse  fra  tiden  nærmest  efter  ár 
1246,  er  forlængst  indset^;  bemærkningen  haves  ufuldstændig  i 
Þorvaldsþáttr  i  Fornms.  og  mangler  helt  i  Flatobogen.  Mulig 
tyder  dette  pá,  at  hele  kapitlet,  hvis  l0se  sammenhæng  med  det 
0vrige  er  iöjnefaldende,  er  indsat. 

Fremdeles  er  bemærkningen  om  kristendommens  indf^relse 
i  Grönland  (begyndelsen  af  12.  kap.,  s.  141 5-7)  muHgvis  et  indskud, 
hvis  den  ikke  rent  mekanisk  er  medtagen  fra  en  af  forfatterens 


'  Jfr  Brenner  s.  27.  »  Med  B.  M.  Ólsen  (Aarbb.  334  anm.  1)  at  an- 
tage  en  fejlskrivning  af  Jón  Erlendsson  er  jeg  ikke  istand  til.  •  Af  G.  Vigfússon: 
Bisk.  I,  XXIII. 


LXVIII  •  INDLEDNING 

kilder;  den  har  en  temmelig  uheldig  plads  og  afbryder  den  gode 
sammenhæng.  Det  gör  derimod  ikke  bemærkningen  1.  4  om 
kong  Olaf. 

Endelig  er  kap.  18  (s.  147 — 8)  en  senere  tilföjelse ;  dets  ind- 
hold  er  Kristnisaga  sá  godt  som  aldeles  uvedkommende  ^,  idet 
det  er  en  beretning  om  det  bekendte  uár  i  1118,  en  opregning  af 
de  vigtigste  hovdinger  i  landet  ved  biskop  Gissurs  d0d  —  af 
samme  art  som  opregningen  i  1.  kap.  og  sikkert  fra  samme  per- 
sonal-historikers  hánd  — ,  fremdeles  begivenheder  i  de  to  folgende 
ár  1119—20,  særlig  ufreden  mellem  Haílide  og  Þorgils  Oddason, 
samt  meddelelsen  om  den  rent  forsvindende  brug  af  váben  pá 
altinget,  —  derpá  atter  en  fortsættelse  af  striden  meilem  Haflide  og 
Þorgils,  forhget  mellem  dem,  Haflides  giftermál  og  börn.  Kun  to 
kirkehistoriske  bemærkninger  indflettes  her:  biskop  Jon  Ögmunds- 
söns  d0d  og  valget  af  hans  eftermand,  men  de  fremtræder  vel  at 
mærke  ikke  som  selvstændige  kirkehistoriske  data,  men  kun  som 
mærkepæle  for  tidsregningen ,  hvorved  de  andre  fortalte  begiven- 
heder  kronologisk  bestemmes.  Hvad  der  kort  antydes  i  begyn- 
delsen  af  kap.  17,  bliver  udf^rhg  gentaget  s.  148 12-14;  bægge  be- 
mærkninger  stammer  ikke  fra  én  og  samme  mand  i  ét  og  samme 
værk.  Med  andre  ord:  det  hele  kapitel  er  et  senere  tillæg,  der 
slet  ikke  vedkommer  den  islandske  „kristendomssaga"  som  sádan, 
ligesálidt  som  den  sidste  kronologiske  bemærkning  om  jarlen 
Rögnvald  kales  d0d  og  kong  Olafs  fald  ved  Svolder;  det  sidste  er 
desuden  allerede  og  i  god  sammenhæng  omtalt  i  kap.  13.  Men 
kapitlet  er  i  en  anden  forstand  interessant  og  oplysende,  hvorom 
mere  i  det  folgende. 

Bortset  fra  de  her  páviste  interpolationer,  hvortil  mulig 
kap.  3  ogsá  h0rer,  er  Kristnis.  som  sagt  et  velordnet  hele  og  der 
lader  sig  intet  indvende  imod  dens  komposition.  Den  begynder 
(og  har  altid  begyndt)  med  den  f0rste  kristendomsforkyndelse  pá 
Island  (Torvald  og  Frederik,  kap.  1—2  ~-  interpolationer,  4),  hvori 
indskydes  kap.  3,  som,  selv  om  det  var  interpoleret  ^,  dog  ganske 
godt  vilde  vise  brydningen  mellem  de  to  trospartier  og  som  sá- 
dant  være  pá  sin  plads.  Herpá  f^Iger  Tangbrands  forkyndelse, 
indledet  med  et  kapitel  (5)  om  denne  mærkelige  mand,   men  det 


^  Den  f0rste  del  af  dette  kapitel  findes  tildels  ogsá  i  Hungrvaka  kap.  8, 
og  det  er  muligt,  at  det  gár  tilbage  til  íslendingabók  i  dens  ældre  form.  Om 
hele  kapitlet  se  Í0vrigt  Brenner  s.  155  f.  2  jfj.  Brenner  s.  16.  For  at  kap. 
er  udvidet  af  en  oprindelig  kort  fortælling  om  den  f0rste  kirke  pá  Island, 
kunde  Flat^bogens  fremstilling  (I,  270),  der  netop  her  er  kort,  tale.  Og  dette 
er  máske  snarest  det  oprindelige. 


HAUKSBÓKS    INDHOLD    (kRISTNIS.)  LXIX 

kuiide  synes  at  være  udvidet  (ligesom  kap.  3?).  I  kap.  6  folger 
fortællingen  om  Olafs  ankomst  til  Norge  (ganske  berettiget  i  denne 
sammenhæng,  da  det  jo  var  af  hovedbetydning  for  kristendommens 
indf0relse  i  Norge  og  pá  Island);  at  kapitlet  begynder,  som  det 
gör,  er  efter  min  mening  ganske  naturligt,  og  jeg  kan  ikke  indse 
det  berettigede  i  dr.  B.  Ólsens  bemærkning  herom  ^  Nu  fortælles 
i  rigtig  tidsf0lge  Stefnirs  sendelse,  bedrifter  og  bortrejse  (kap.  6). 
Efter  at  Tangbrands  mission  (med  kap.  9)  er  sluttet,  f^lger  be- 
retningen  om  Hjaltes  færd  og  bortrejse  (kap.  10),  om  Islænderne  i 
Nidaros  og  deres  forhold  til  kong  Olaf,  om  Gissurr  og  Hjalte  (kap. 
11  —  12);  kap.  13  afslutter  den  f0rste  del  af  Kristnis.,  og  her  om- 
tales  kong  Olafs  fald,  samt  Torvald  og  Stefnir;  „Are  den  gamle" 
anf0res  som  hjemmelsmand.  At  dette  meddeles,  hænger  natur- 
ligvis  sammen  med  den  interesse  for  de  to  f0rste  islandske 
kristendomsforkynderes  skæbne,  som  deres  landsmænd  mátte  nære, 
og  at  det  meddeles  her,  beror  pá  forfatterens  kronologiske  nöj- 
agtighed.  Den  anden  del  af  sagaen,  kap.  14 — 17,  beh0ver  vi 
ikke  at  dvæle  videre  ved;  den  indeholder  beretningen  om  de  to 
f0rste,  sá  mærkelige  islandske  biskopper  og  deres  virksomhed  ^ 
Mellemrummet  mellem  de  to  dele,  den  f0rste  halvdel  af  det  11. 
árh.,  stár  her  in  blanco;  men  der  var  intet,  man  vidste  at  berette 
af  vigtighed.  Are  harintet  at  omtale,  undtagen  de  fremmede  kristne 
„biskoppers"  ophold  pá  Island;  disse  nævnes  ikke  i  Kristnis.,  hvad 
sá  grunden  end  kan  være. 

Kort  og  godt:  Kristnis.  er  en  samlet,  i  det  hele  vel  ordnet 
fremstilling  af  den  kristne  kirkes  historie  pá  Island  fra  c.  980  til 
1118;  den  er  strængt  kronologisk,  hvad  allerede  Brenner  rigtig  har 
fremhævet. 

Nár  denne  saga  er  forfattet,  —  derom  har  Guábr,  Vigfússon 
udtalt  sig  i  fortalen  til  Bisk.  I,  xx-xxii;  han  antager,  at  sagaen  er 
skreven  omkr.  1200  pá  grund  af  dens  sprog,  og  fordi  Are  nævnes 
„den  gamle"  (og  ikke  som  sædvanlig  senere  „præst"),  og  dette  er 
gode  grunde.  Derimod  kan  hans  bemærkning  om  slægtregistrene 
ikke  gælde,  da  disse  stár  i  det  sidste,  senere  tilföjede  kapitel. 
I  Sturlunga  (s.  xxxiv)  er  han  endogsá  tilböjelig  til  at  tillægge  Are 
selv  Kristnis.,  dog  ikke  helt  i  dens  nuværende  skikkelse  (jfr  Brenner 
s.  3—5).  De  íleste,  der  Í0vrigt  har  udtalt  sig  herom,  mener,  at 
sagaen  hovedsagelig  stammer  fra  Are,    og  det   kan  være  meget 


^  Aarb.  316—17.  Kapillets  overskrift  [er  ingenlunde  unaturlig,  den  er  bedre 
end  overskrifter  ofte  plejer  at  være.  *  Jeg  kan  ikke  indrömme  Brenner  (s.  25), 
at  sagaen  ingen  afslutning  har  og  at  der  skulde  mangle  noget  i  hdskr. 


LXX  •  INDLEDNING 

rigtigt.    Jeg  slutter  mig  til  Vigfússon  med  hensyn  til  sagaens  alder 
og  anser  den  for  forfattet  omkr.  1200^. 

G.  Vigfússon  har  udtalt  (Bisk.  I,  xx),  at  Kristnis.  har  været 
knyttet  til  Styrmirs  og  ikke  til  Sturlas  Landnáma,  da  vi  endnu 
har  den  sidste,  og  dér  findes  der  ingen  Kristnisaga  (G.  V.  sigter 
her  til  AM.  107  foL).  Dette  er  imidlertid  aldeles  usikkert,  og  det 
omvendte  kan  fuldkommen  lige  sá  godt  have  været  tilfældet;  vi 
ved  ikke  heller  bestemt,  hvorvidt  Landn.  107  fol.  virkelig  er  Sturlas 
bearbejdelse  —  hvad  den  næppe  i  et  og  alt  er  — ,  og  selv  om  sá 
var  tilfældet,  betyder  det  intet,  at  Kristnis.  ikke  haves  i  107;  den 
kan  pá  mange  máder  være  bleven  adskilt  derfra  ^.  At  sagaen 
enten  har  stáet  i  Styrmirs  eller  Sturlas  bog  er  vistnok  givet,  da  vi 
ingen  anledning  har  til  at  tro,  at  det  skulde  være  Haukr,  der  har 
foretaget  tilknytningen.  Jeg  slutter  mig  til  Brenner^,  nár  han  finder 
det  sandsynligt,  at  Kristnis.  har  stáet  i  Sturlas  bog,  og  jeg  for- 
moder,  at  det  er  denne  historiker,  der  har  foretaget  sammenknyt- 
ningen  og  gjort  de  redaktionsændringer ,  der  mátte  være  n^dven- 
dige,  forst  og  fremmest  sagaens  indledningsord  og  de  forbindende 
bemærkninger  i  Ldns  kap.  356.  En  vigtig  stotte  herfor  er  den 
ovenfor  ber^rte  bemærkning  om,  at  Áskirken  endnu  stod  i  biskop 
Botolfs  tid  (d.  1246);  den  kan  ikke  stamme  fra  Styrmir  (d.  1245); 
derimod  vilde  den  være  ganske  i  sin  orden  hos  Sturla,  og  lignende 
bemærkninger  íindes  i  Sturlunga,  f.  eks.  i  kap.  20  af  Þorgils  saga  ok 
Hafliða  (Sturl.  I,  28).  Fra  Sturla  kunde  de  ovenfor  omtalte  inter- 
polationer  eller  nogle  af  dem  stamme;  de  personalhistoriske  inter- 
esser  minder  fuldstændig  om  Sturlungas  megen  personalkundskab. 
Men  navnlig  bliver  det  sidste  kapitel  under  denne  forudsætning 
fuldt  belyst  og  forstáeligt  *.  Dets  indhold  vedkommer,  som  pávist, 
slet  ikke  Kristnis.,  men  ser  ud  som  en  overgang  og  en  forberedende 
indledning  til  noget  nyt,  der  skulde  folge.  Det  er  ikke  vanske- 
ligt  at  udfinde,  hvad  dette  ny  kunde  være,  —  det  er  intet  andet 
end  selve  Sturlungas  f^rste  afsnit,  sagaen  om  Haflide  og 
Þorgils.  Og  vi  fár  efter  min  mening  forst  nu  en  rigtig  oversigt 
over  Sturlas  hele  planmæssige,  historiske  foretagende;  han 
har   villet   give    en    sammenhængende    fremstilling   af  hele 


^  Jfr  ogsá  K.  Maurer  i  Germania  XXXVI,  94—5  og  G.  Storm:  Snorre 
Sturl.s  Histskr.  s.  50;  han  sætter  sagaen  til  1190-1200.  ""  Jfr  Maurer:  Ger- 
mania  XXXVI,  s.  90.  ^  u^^^j.  ^^^  Kristnis.  I,  155,  jfr  Grönl.  hist.  Mind.  L 
69-70,  jfr  40  f.  ^  Nogen  direkte  forbindelse  mellem  dette  ogHungrvaka  kap.  8 
er  der  ikke;  men  der  Hgger  en  fælles  kilde  til  grund,  og  denne  kilde  er  vist- 
nok  Are. 


HAUKSBÓKS    INDHOLD    (kRISTNIS.)  l.XXI 

Iskxnds  historie  fra  bcgyndclsen  af  (jfr  udtrykket  islendingasqgur 
Sturl.  1,  86)  og  til  sine  dage.  Han  har  gjort  det  ved  at  sammen- 
knytte  de  enkelte  sagaer,  der  var  de  vigtigste  for  landets  historie 
i  dens  helhed;  at  forbindelsen  undertiden  blev  noget  l0s,  havde 
niindre  at  sige;  det  var  den  kronoiogiske  fortsættelse  og  sammen- 
hæng,  der  var  det  vigtigste.  Rækkefolgen  blev  altsá  denne: 
Landnámabók,  tiden  fra  c.  870  til  langt  ind  i  det  10.  árh.  i  det 
mindste  —  Kristnisaga,  c.  980—1118  —  Hafliða  saga  ok 
Þorgils,  1117—21,  —  Sturlusaga,  det  12.  árh.  til  1183  — 
Sturlunga  saga  c.  1183— 1262  ^  Ligesom  Landnáma,  sáledes 
er  ogsá  Kristnis.  ældre  end  Sturla;  han  har  optaget  dem  f0rst  i 
sin  saga-cyklus  og  vistnok  pá  sine  steder  ud0vet  en  bearbejders 
(interpolators)  virksomhed,  der  naturhgvis  ikke  lader  sig  pávise 
nærmere  i  alle  enkeltheder. 

Spörsmálet  om  sagaens  kilder  har  været  grundig  behandlet, 
særhg  af  0.  Brenner  i  hans  afhandhng:  Ueber  die  Kristnisaga 
(1878),  Hgeledes  af  K.  Maurer  i  hans  fortrinhge  afhandhng  i  36. 
bind  af  Germania:  Ueber  Ari  fróði  und  seine  Schriften,  samt  andre 
steder,  og  endehg  af  B.  M.  Ólsen  i  Aarb0ger  for  nord.  Oldkh.  og 
Hist.  1893. 

Selv  angiver  sagaen  sine  kilder,  men  naturiigvis  kun  ufuld- 
stændig  og  kun  for  enkelte  partiers  vedkommende.  Sáledes  hen- 
vises  til  en  saga  om  Olaf  Tryggvason  i  begyndelsen  af  kap.  6 
(sem  ritad  er  i  sogv  hansj;  det,  som  det  her  gælder,  íindes,  som 
bekendt,  kun  i  Odd  munks  Olafssaga.  Dernæst  anf^res  (i  slutn. 
af  kap.  13)  „Are  den  gamle"  som  hjemmelsmand  for  Stefnirs 
endehgt,  samt  i  slutn.  af  k.  14,  hvor  det  mere  oplysende  hedder: 
„Are  den  frode  . . .,  som  har  fortalt  mest  om  de  tidender,  som  her 
er  skrevne".  I  al  sin  ubestemthed  er  dette  udsagn  af  stor  vigtig- 
hed,  da  det  i  ethvert  tilfælde  gár  pá  mere  end  det  foranstáende 
kapitels  indhold  ^.  I  virkeUgheden  kan  det  ses,  at  Are  frodes  nu- 
værende  íslendingabók  k.  9 — 10  svarer  fuldstændig  til  Kristnis.  kap. 
14 — 17,  og  at  indholdet  af  disse  kapitler  stammer  fra  Are,  blot 
med  nogle  redaktionelle  ændringer  (omflytninger)  og  tilföjede  sæt- 


^  Herved  hæves  Maurers  betænkelighed  (Germ.  XXXVI,  90)  i  anledning 
af ,  at  sagaen  skulde  være  bleven  knyttet  til  blot  én  recension  af  Landn.  At 
Sturla  tiUige  har  beskæftiget  sig  med  de  gamle  slægtsagaer,  kan  sluttes  af 
Gretlissaga.  '  Derimod  er  „Brand  den  vidferle"  ikke  at  betragte  som  nogen 
særlig  hjemmelsniand,  men  kun  som  digteren  af  et  vers,  der  anfores  (kap.  13); 
dette  vers  er  dog  intet  virkeligt  vers;  det  synes  at  víBre  en  halvprosaisk  over- 
sæltelse  af  en  lat.  original,  der  igen  har  været  en  oversættelse  af  Brands  vers, 
hvis  ordlyd  sagaens  forfatter  ikke  kendte,  jfr  Stefnirs  Nec  nominabo  osv. 


LXXII  f  INDLEDNING 

ninger  (som  f.  eks.  de  to  parallele  karakteristikker  af  Markus  og 
Sæmund  s.  145  26.29  30  ^,  Teitr  1404,  jfr  den  korte  karakteristik  af 
Gissurr  i  begyndelsen  af  kap.  17)  og  lign.;  fremdeles  findes  der 
enkelte  ændringer  i  ordlyd  (hvarf  f.  fall  145 15,  hvilket  tyder  pá 
en  gejstlig  forfatter,  der  mere  trode  pá  Olafs  mystiske  for- 
svinden  end  virkelige  d0d  ved  Svolder;  —  de  mere  moderne 
navne  pá  Islands  íjærdinger  146i3-u),  for  ikke  at  tale  om,  at 
sádanne  dele  af  Ares  tekst,  der  var  sagaen  uvedkommende, 
udelades. 

Det  samme  stof  íindes  delvis  i  Hungrvaka  og  Jónssaga, 
men  om  nogen  direkte  forbindelse  imellem  disse  og  Kristnis.  kan 
der  næppe  være  tale.  Spörsmálet  bliver  nu,  om  forfatteren  af 
sagaen  har  haft  Ares  nuværende  Islbók  eller  dennes  ældre  recen- 
sion;  men  her  gives  meget  fá  holdepunkter.  Muligheden  af,  at 
enkelte  af  de  omtalte  tilföjede  bemærkninger  kan  stamme  fra  den 
ældre  íslbók,  er  ikke  udelukket;  ligeledes  kunde  ísleifs  giftermál 
(kap.  14)  tænkes  at  stamme  derfra;  men  da  kan  man  rigtignok  ikke 
se,  hvad  der  skulde  have  bevæget  Are  til  at  udelade  en  sádan  be- 
mærkning  i  sin  yngre  bearbejdelse.  Den  Hgesom  ogsá  biskop  Jon 
Ögmundssons  genealogi  (146  27)  er  vel  snarest  sagaforfatterens  eget 
tillæg,  ligesom  ogsá  begyndelsen  til  kap.  17. 

Vanskeligere  er  det  at  pávise  kilderne  til  kap.  1—13;  det  er 
i  shitningen  af  kap.  13,  at  Are,  som  anfort,  nævnes  som  hjemmels- 
mand  for  Stefnirs  endehgt,  og  her  má  man  give  Maurer  og  Brenner 
ret,  nár  de  soger  kilden  i  Ares  ældre  Islbók  ^  som  altsá  rimelig- 
vis  ogsá  har  været  kilden  til  kap.  14— 17(jfr  ovf.).  Rimeligt  bliver 
det,  at  hvad  der  i  kap.  6  fortælles  om  Stefnir,  ogsá  er  hæntet  fra 
Are.  Der  kan  heller  næppe  være  tvivl  om,  at  Are  ogsá  er  be- 
nyttet  i  kap.  10—12;  sáledes  svarer  beretningen  om  Hjaltes  fred- 
l0shed  og  grunden  dertil  (kap.  lObeg.)  til  Ares  (kap.  7);  afhængig- 
heden  af  Are  viser  sig  klart  deri,  at  Hjaltes  kvædhng  her,  hgesom 
hos  Are,  haves  i  dens  oprindehge  form  (kun  to  linjer).  I0vrigt  er 
det  meste  af  kapitlet  hæntet  andenstedsfra.  Hos  Are  findes  intet, 
svarende  til  kap.  11  beg.,  —  Islænderne  i  Nidaros  og  Kjartans 
kapsvomning  —  til  beretningen  om  Hjalte  og  Gissurr  (s.  140  9); 
fra  nu  af  f^lges  Are,  dog  med  indskudte  smástykker  imellem,  der 
pá  en  sagamæssig  máde  udvider  beretningen  (140i2-36,  [beg.  af 
kap.  12  om  Leifr,  se  ovf.],  1418-24.34-38,  141^8  (þar  vorv  . . .)  — 
1424.10-15,  14221—14310,  14333—1444).    Alle  disse  stykker  er  áben- 


^  Lignende  i  Hungrv.    Bisk.  I,  67—8.         ''  B.  M.  Ólsens  mening  i  Aarb. 
s.  267  er  under  alle  omstændigheder  urigtig. 


HAUKPBÓK^    INDiKM.U    JM'.iM  M.-.j  LXXlíl 

bart  tilföjelser  til  Ares  tekst.  Hvorfra  de  er  hæntede,  drister  jeg 
mig  ikke  til  at  afgöre,  men  at  de  for  en  stor,  eller  den  störste  del, 
skiilde  have  stáet  i  den  ældre  íslbók,  er  jeg  meget  lidet  tilböjelig 
til  at  tro,  da  grunden  til  udeladelsen  i  den  yngre  íslbók  ikke  rigtig 
kan  ses,  og  da  de  overhovedet  mere  kan  siges  at  være  pá  deres 
plads  i  en  Kristnisaga  end  i  en  íslendingabók.  Endel  kunde 
være  hæntet  fra  en  Óláfssaga. 

Tii  beretningen  om  Torvald  og  Frederik  og  Tangbrand 
kan  Are  næppe  antages  som  kilde,  da  den  yngre  íslbók  ikke 
omtaler  Torvald  og  kun  lige  nævner  Frederik  (kap.  8),  samt  er 
meget  kortfattet  om  Tangbrand;  men  det  má  indrömmes,  at  den 
ældre  íslbók  kan  have  indeholdt  en  vidtl0ftigere  beretning,  navnlig 
for  kong  Olafs  vedkommende  og  i  forbindelse  med  ham  ogsá  for 
Tangbrands.  Vi  má  her  give  afkald  pá  at  unders0ge  dette  for- 
hold  til  fulde,  da  det  hænger  sammen  med  unders0gelser,  der  ikke 
horer  hid,  og  vi  henviser  forel0big  til  de  tre  forannævnte  forfattere. 
Hvad  B.  M.  Ólsens  unders0gelser  og  resultater  angár,  má  jeg  dog 
fremhæve,  at  de  for  mig  i  mangt  og  meget  er  utilfredsstillende ; 
navnlig  gælder  dette  forholdet  mellem  Kristnis.  og  Gunnlaugr 
munks  Óláfssaga  pá  den  ene,  og  mellem  Gunnlaugs  og  Odds 
værker  pá  den  anden  side,  og  jeg  betragter  det  som  höjst  usand- 
synligt,  for  ikke  at  sige  umuligt,  at  Kristnis.,  som  dr.  Ólsen  vil  og 
s0ger  at  godtgöre,  skulde  være  en  forkortet  bearbejdelse  af  kristen- 
domsafsnittet  i  Gunnlaugs  værk,  Dertil  er  ulighederne  altfor  store, 
og  de  n0dvendige  forklaringer  og  bortforklaringer^  er  altfor  kunst- 
lede,  til  at  resultatet  kan  være  rigtigt.  Derimod  giver  vi  Brenner 
ret  i,  nár  han  forudsætter  et  grundlag,  fælles  for  disse  kapitler  i 
Kristnis.  og  tilsvarende  afsnit  i  andre  kilder,  særlig  i  den  större 
Óláfssaga,  et  grundlag,  som  —  delvis  —  meget  godt  kan  gá  tilbage 
til  Are  og  som  —  delvis  —  beror  pá  en  rig  tradition. 

Til  slutning  fremtræder  det  spörsmál,  hvorvidt  Kristnis. 
delvis  gár  tilbage  til  en  latinsk  original.  Man  (f.  ex.  Maiirer) 
har  i  sá  henseende  henvist  til  de  latinske  former  som  Albertiis  (bis), 
Alberto,  Vilbaldus,  Hugbertus  (bis)  —  alle  i  5.  kap.,  Ruzia  i  kap.  13, 
samt-ord  som  pataldr  i  5.  kap.,  undirstóá  i  l.kap.  Derimod  mener 
Maurer  med  rette,  at  ord  som  lesum  Christum  (kap.  5  og  11)  eller 
Leo  nonus,  Gregorius  septimus  (kap.  14 — 15),  hvortil  ogsá  Johannis 
baptiste  h0rer  (kap.  13),  ingen  betydning  har  for  spörsmálet.  Det 
er  nu  mærkeligt,  at  alle  de  0vrige  ord  forekommer  netop  i  kap.  5 


'  Et  eksempel   afgiver  beretningen  om  Giljá-stenen  (Aarbb.  s.  310),  for 
ikke  at  tale  om  tidsregningen. 


LXXIV  #  INDLEDNING 

og  kap.  13.  Nu  erdet  sá,  at  sproget  i  Kristnis.  ellers  helt  igennem 
er  fortrinligt  og  bærer  intet  spor  af  at  være  gengivelse  af  latin  og 
kan  heller  næppe  være  det,  i  det  mindste  ikke  i  de  partier,  der 
bevislig  stammer  fra  islandske  kilder  (Are).  Men  5.  kap.  er  i 
virkeligheden  af  en  sádan  art,  at  man  kunde  være  tilböjelig  til  at 
antage,  at  det  med  sin  udf0rhghed,  der  kun  tildels  har  betydning 
for  den  isl.  Kristnisaga,  senere  er  indsat  istedenfor  eller  stærkt  ud- 
videt  af  en  oprindelig  kort  bemærkning  om  Tangbrands  fortid. 
I  ethvert  tilfælde  synes  kapitlet  middelbart  eller  umiddelbart  at  gá 
tilbage  til  en  latinsk  original  (Maurer),  Noget  lignende  gælder  om 
kap.  13  med  sit  „vers"  af  Brandr  (se  ovf.),  dog  med  undtagelse  af 
den  sidste  bemærkning  om  Stefnirs  vers.  undirstóó  fmdes  i  den 
ovenomtahe  interpolation. 

Herefter  má  det  hævdes,  at  Kristnisaga  er  forfattet  c.  1200 
efter  ældre  kilder,  særhg  Ares  större  (ældre)  íslendinga- 
bók  og  andre  historiske  arbejder,  hvoraf  ét  pá  latin  (hvis 
benyttelsen  af  et  sádant  ikke  snarest  skyldes  en  senere  bearbejder). 
Det  oprindeHge  værk  synes  at  være  blevet  interpoleret  nogle 
steder  (af  Sturla?),  og  muhg  overarbejdet  pá  enkelte  steder  (af  en 
gejstlig).  Uagtet  sagaen  i  dens  nuværende  form  ikke  helt  kan 
siges  at  være  fri  for  ujævnheder  i  fremstillingen,  er  den  dog  i  det 
hele  dygtig  sammensat;  navnlig  bör  dens  stræben  efter  kronologisk 
orden  og  nöjagtighed  særhg  fremhæves. 

Kapiteltallene  er  efter  hándskriftets  inddeling.  —  Tallene 
i  marginen  henviser  til  sidetal  i  udgaven  i  Biskupasögur. 

3.  Fóstbrœðrasaga  (s.  370—416).  Denne  saga  haves, 
som  bekendt,  i  to  hovedhándskrifter,  men  ufuldstændig  i  bægge:  i 
Hauksbók^  hvor  jo  begyndelsen  mangler,  og  i  AM.  132  fol.,  men 
her  findes  kun  4  blade  {K.  Gíslasons  udgaves  f0rste  30  sider  med 
fradrag  af  omtr.  s.  7— 15);  det  manglende  (o:  s.  7  — 15),  samt  fort- 
sættelsen  (til  udg.  s.  63),  kan  udfyldes  efter  AM.  566  B,  4«,  der  er  en 
afskrift  af  132,  tagen,  niedens  dette  hdskr.  endnu  var  fuldstændigere; 
ja,  detkunde  synes,  at  132,  da  udgaven  1822  blev  besörget,  varfuld- 
stændigere  end  nu,  idet  der  uafbrudt  anfores  varianter  fra  „132"  til  pá 
s.  114,  hvor  det  ved  ordene:  sér  hvar  þorgeirr  rennr  YiQááev  i  liér  lijkr 
Nr.  132,  altsá  i  udgavens  (K.  Gísl.)  s.  61,  1.  9  for  neden,  godt  og 
vel  en  side  för  566  holder  op;  det  er  vanskehgt  at  forstá,  hvor- 
ledes  det  hænger  sammen  hermed ;  man  skulde  tro,  at  den  anf^rte 
notits  stod  i  udg.  1822  pá  et  galt  sted  (for  tidHg),  eftersom  der 
derefter  endnu  anf^res  varianter  fra  „132",  dog  aldrig  efter  at  566 
holder  op  (muhg  er  de  alle  tagne  fra  dette  hdskr.,   der  er  blevet 


HAUKSBÓKS    INDHOLD    (kRISTXIS.-FÓSTBRS.)  LXXV 

belragtet  som  identisk  med  132  (jfr  AMsk  seddelnotits).  Endelig 
haves  sagaen  stykkevis  indskudt  i  Olaf  d.  helliges  saga  i  Flat0- 
bogen,  II,  s.  91  —  108,  148— 1G8,  199—226;  det  sidste  af  disse 
stykker  ender  ved  sagaens  (K.  G.)  s.  108;  resten  findes  i  Flat. 
(óláfss.)  i  overensstemmelse  med  de  0vrige  recensioner  af  Óláfs- 
saga.  Desuden  haves  sagaen  i  forskeUige  papirshándskrifter,  hvoraf 
i  det  mindste  et  par  er  afskrifter  af  tabte  membraner.  Om  alle 
disso  hándskrifter  kan  henvises  til  Grönlands  hisloriske  Mindes- 
mærker  II,  254  ÍF.;  her  pávises  det,  at  man  kan  skælne  mellem  5 
klasser:  a)  Hauksbók,  b)  132  med  forskellige  dertil  horende  af- 
skrifter,  c)  en  tabt  membran,  tilhorende  det  kgl.  bibliotek,  i  to 
papirsafskrifter  (den  ene  ufuldstændig),  d)  Flat0bogen,  med  et  par 
afskrifter,  —  e)  to  hándskrifter  (AM.  565  A,  566  G),  som  har 
et  par  tillæg,  der  savnes  i  de  andre.  Uagtet  dette  vistnok  i  hoved- 
sagen  er  rigtigt,  givcs  der  i  virkeligheden  sikkert  kun  to  hoved- 
klasser  af  hándskrifter  af  sagaen:  Hauksbók  pá  den  ene  og  alle 
de  andre  pá  den  anden  side. 

G.  Vigfússon  har  udtalt,  at  teksten  i  132— Flat.  er  bedre 
end  Hauksbogens  og  at  vi  i  denne  tekst  har  en  „edition  (fra 
„c.  1230«)  of  a  much  earlier  composition"  (Sturlunga,  proleg. 
lix— Ix).  Spörsmálet  om  sagaens  alder  skal  vi  senere  vende 
tilbage  til.  Hvad  forholdet  mellem  Hauksb.  og  132— Flat.  angár, 
má  det  mod  G.  Vigf.  bestemt  hævdes,  at  Hauksbogens  recension 
ubotinget  er  bedre  og  stár  pá  et  ældre  trin  end  den  anden  og  sá- 
ledes  giver  os  den  ældste  tekst  af  sagaen,  der  nu  haves.  Herfor 
kan  anfores  f^lgende  beviser: 

132— Flat.  indeholder  en  mængde  sætninger,  der  kun  tjæner 
til  at  göre  den  stilistiske  form  mere  fyldig  og  afrundet  uden  at 
man  pá  nogen  máde  kan  sige,  at  Hauksbogens  udtryk  er  ufuld- 
slændige;  tværtimod  er  her  den  kortere  fremstilling  mere  kærne- 
fuld  og  netop  derfor  mere  gammeldags,  og  stár  pá  samme  trin 
som  de  anerkendt  gamle  og  gode  sagaværker.  I  flere  tilfælde  er 
begrundende  sætninger  med  þviat  osv.  tilföjede,  uden  at  nogen 
sádan  begrundelse  i  yirkeligheden  beh^vedes;  ofte  er  de  temmelig 
naive;  eksempler:  er  hann  reis  ekki  upp  sem  hann  átti  vanóa  til 
(s.  396-5  f.  n.;  sem  aárir  nienn  Flat.),  men  det  er  lige  för  blevet 
fortalt,  at  Tormod  ikke  var  stáet  op ;  fœr  Snorri  [af  þvi  sári  (ul. 
Flat.)  þegar  bana  (s.  42?),  men  det  er  hge  i  forvejen  fortalt,  at 
Snorres  hoved  var  blevet  kl0vet  (i  sandhed  et  banesár!);  ok 
láta  menn  sjá,  hvat  vœri  i  (ok  sýnaþat  sem  i  vœríF\ai.;  s.  455  f.  n.), 
en  aldeles  overfl^dig  bemærkning,  og  sáledes  videre  i  et  utal  af 
tilfælde.     Flere   omstændigheder,    navnlig   adskilligt   af  det,   der 


LXXVI  •         INDLEDNING 

straks  skal  anfores,  gör  det  klart,  at  der  her  er  tale  om  udvidelser 
i  132;  særlig  er  det  vigtigt,  at  flere  af  disse  sætninger  ikke 
findes  i  Flat.,  der  dog  i  reglen  stemmer  med  132;  sáledes  findes 
sætningen:  ok  eigna—þessu  (s.  40 11-13)  hverken  i  Hauksb.  eller 
Flat.,  der  kun  har:  pormóór  kvað  svá  vera  ski/ldu;  det  samme 
gælder  sætningen:  hlifandi—náUstadar  (-s.  42 9-10)  osv.  osv.;  disse 
afvigelser  mellem  132  og  Flat.  har  i  en  anden  henseende  deres 
betydning. 

Samtaler  udvides  ofte  i  132— Flat.,  sáledes  at  der  ind- 
skydes  gensidige  replikker  (f.  eks.  38i5-i7,  436-3  f.n.,  46i-2  osv.); 
særlig  karakteristisk  og  udtværet  er  episoden  s.  48i  f.  n.  til  kapit- 
lets  slutning  (en  hel  side) ,  i  Hauksb.  ,kun  6  linjer.  Af  begrund- 
ende  eller  forklarende  og  ræsonnerende  tillæg  kan  anfores 
sætninger  som:  sem  komir — hleypti  {388-12)^  þvi  þú — kveáit  {39 10 -lu 
jfr.  med  hensyn  til  udtrykket  litiU  karl^ us\ing\  auviróit  i  sætningen: 
sel  þú  upp  auviróit  knáliga  hytturnar  Flat.  II,  204,  til  hvilken  sætning 
intet  tilsvarende  findes  i  Hauksb.),  jfr  474-6  og  lign.,  55 1-2  osv. 
Dernæst  findes  der  aldeles  usagamæssige,  halvromantiske 
interpolationer  og  udvidelser  (hvoraf  allerede  en  er  anfort 
s.  388-12),  samt  teologiske  udbrud;  se  f.  ex.  s.  387-3  f.  n.  (hvor 
Hauksb.  er  ganske  nogtern  og  sagamæssig:  ok  tekz  nv  vpp  meó 
þeim  ny  vinatta);  den  sidste  sætning  i  132  mangler  i  Flat.; 
s.  579-17,  hvor  Hauksb.  har  det  ganske  korte  og  træffende:  þeir 
skarv — bloó  i  (s.  384 9 -11),  for  ikke  at  tale  om  de  skrækkelige  smag- 
l0sheder,  som  sammenligninger  med  lover  (4I9  f.  n.  osv.),  bemærk- 
ningen  om  dumhedens  dotre  (Flat.  208 13  f.  n.),  —  hvilket  aldrig 
ellers  findes  i  en  god  isl.  saga.  Alle  denne  slags  ting,  interpola- 
tioner  og  udvidelser  af  hvilken  som  helst  art,  findes  sá  godt  som 
hele  sagaen  igennem  (Flat.)  og  nár  deres  höjdepunkt  i  bemærk- 
ningen  om  de  enkelte  indre  legemsdeles  forhold  til  sjælen  og  dens 
egenskaber  (Flat.  2066-3  f.  n.),  i  den  interessante  oplysning  om, 
hvorfra  Rom  fik  sit  navn(!)  (meddelt  i  anledning  af  at  en  mand 
gjorde  en  pilgrimsrejse  til  Romulus'  gamle  by),  samt  endelig  i 
angivelsen  af  antallet  af  knokler  i  det  menneskehge  legeme  (Flat. 
s.  211),  for  ikke  at  tale  om  lusene  pá  Lusa-Odde  (s.  213). 

Alt  dette  viser,  forekommer  det  mig,  aldeles  utvetydigt,  at 
Hauksbogens  tekst  ubetinget  er  den  oprindeligste  og  mest 
ægte;  den  er  fri  for  de  evindelige  gentagelser  af  fraser,  intet- 
sigende  (tillægs-)bemærkninger,  romantisk-teologisk-anatomisk  töjeri, 
samt  poetiske  udgydelser,  hvilket  altsammen  stár  i  den  skarpeste 
strid  med  den  rigtige  sagastil  og  i  grunden  kun  findes  i  Fóstbr.  i 
132— Flat.    Pá  den  anden  side  er  det  naturligvis  ikke  umuligt,  ja 


HAUKSBÓKS    INDHOLD    (fÓSTBRS.)  LXXVÍI 

endogsá  sandsynligt,  at  der  i  Hauksbók  kan  mangle  enkelte  sæt- 
ninger,  der  máske  kun  ved  uagtsomhed  er  oversprungne,  f.  eks. 
Katla — þannig  37 lí.n. — 38i,  Býr — búnii  42i6-i8;  Hón — gagnsqtn  4;9i 
f.  n.— 50i  og  lign.  I  Hauksb.  3934  er  en  sætning  udfalden  mellem 
biidar  og  þorgrims^  se  Flat.  s.  209io-9f.n.,  ligeledes  s.  406  22  efter 
dymiar^  se  Flat.  221 13-15.  Ligeledes  tör  det  ikke  nægtes,  at  132 — 
Flat.  kan  pá  enkelte  steder  have  bevaret  det  oprindehge  udtryk, 
f.  eks.  Mí?ímai/to' for  Hauksbogens  kvmpanar  {^.31  Si  22)^  erendir  for 
dens  saladir  (s.  387 12)  og  lign.  Den  sammenligning,  som  af  mig  ord  til 
ord  er  bleven  anstillet  mellem  Hauksb.  og  132  (566)— Flat.,  har 
bibragt  mig  den  overbevisning,  at  det  má  være  forholdsvis  let  i 
ethvert  tilfælde  at  afgöre,  hvorledes  forholdet  er. 

Mod  den  nævnte  antagelse  strider  naturiigvis  ikke,  at 
Hauksb.  pá  det  eneste  sted,  hvor  sagaen  anf^rer  et  bestemt  datum, 
har  en  yngre  tidsbestemmelse  end  de  andre  recensioner.  Det 
hedder  om  skálen  pá  Reykjahólar  (s.  44),  at  dens  bræddevæg 
endnu  eksisterede  i  biskop  Magnus  den  andens  tid  i  Skálholt, 
d.v.  s.  i  tiden  1216—36;  i  Hauksb.  hedder  det  derimod,  at  „skálen" 
stod  „endnu",  da  „biskop  Arne  den  anden  blev  viet  til  Skálholt" ; 
det  er  biskop  Arne  Helgason,  1304—20,  der  menes.  Dette  er 
utvivlsomt  en  selvstændig  ændring  af  Haukr  selv,  hvorimod  den 
oprindeUgere  tekst  er  uforandret  gáet  over  i  de  andre  recensioner. 
Den  slags  ændringer  af  tidsbestemmelser  er  temmeHg  almindehge 
i  de  forskelUge  afskrifter;  G.  Storm  nævner  et  interessant  eks- 
empel  herpá  i  sin  bog  om  Snorre  ^  fra  de  forskelhge  Heimskringla- 
hándskrifter.  At  man  ikke  derfor  tör  tillægge  Haukr  nogen  egen- 
lig  redaktionsvirksomhed  i  det  hele,  fremgár  allerede  deraf,  at  en 
stor  del  af  sagaen  er  skreven  (og  afskreven)  af  hans  sekretærer, 
og  de  af  disse  skrevne  partier  bærer  fuldstændig  det  samme  præg 
som  Hauks  egne.  Dette  bestyrkes  ved  en  ejendommelig  omsts^ndig- 
hed,  som  vi  er  i  stand  til  at  konstatere  for  Flat.s  vedkommende. 
Henimod  slutningen  af  sagaen  her  bhver  de  för  omtalte  smásæt- 
ninger  og  udvidelser  stadig  færre,  ja,  Hauksb.  har  endogsá  flere 
gange  enkelte  ord  og  sætninger  mere  (s.  403 19:  þat — ekki^  404 15: 
þegar  ek  uil^  le:  himin  ok  ioró,  le-i?:  ok  ollum — lif^  405 1:  ok  sva 
kvikfe,  12  13:  oker — kafi,  31:  a — bekk,  408  9:  medal — mikill^  36-7:  er 
Liotr — vnnit,  409 17:  ok  Pal  postvla^  23:  fyit  en  þormoár)^  d.  v.  s. 
Flat.  tekst  kommer  originalen  nærmere;  interpolatoren  er  mod 
slutningen  bleven  træt. 


Snorre  Sturlassðns  Historieskrivning  s.  5 — 6. 


L  XXVIII  INDLEDNING 

Virkelige  realitets-afvigelser  findes  ogsá  niellem  Hauksb. 
og  132— Flat.,  særlig  Flat.;  íbrtællingen  om  Vegglags  tyveri  og 
ábningen  af  hans  kiste  er  anderledes  i  132 — Flat.  og  mindre  sand- 
synlig  end  i  Hauksb.  I  Flat.  indskydes  efter  vetrin  Hauksb.  37623 
en  hel  fortælling  om  et  æventyr,  som  fostbrodrene  skal  have  haft 
under  en  angelika-indsamling,  der  ábenbart  er  en  yngre  legende. 
Fortællingen  om  Torgeirs  ophold  hos  Orknojarlene  er  forskellig 
(s.  47,  Hauksb.  376,  Flat.  160).  I  Flat.  mangler  verset  s.  375, 
380—1,  384  {Olli  fiorr  osv.).  En  hovedafvigelse  i  Flat.  er  epi- 
soden  om  Tormod  i  Danmark  för  modet  med  Olaf  den  hellige 
(Flat.  199 — 201),  hvorom  mere  senere;  i  anledning  deraf  er  der 
dér  foretaget  forskellige  omflytninger  i  den  0vrige,  nærmeste  tekst. 
S.  211  har  Flat.  (og  flere  papirshándskrifter)  et  vers  i  runhent, 
som  aldeles  afgjort  er  fra  14.  árh.  (udtalen  -ur  flere  gange)  og 
digtet  med  den  foranstáende  bemærkning  om  menneskets  knokler 
og  árer(!)  for  öje.  S.  212  har  Flat.  et  drotkvædet  vers  (Strengói 
þess  á  þingi  osv.),  der  uden  tvivl  er  ægte,  men  som  mangler  i 
Hauksb.  Endelig  er  fremstillingen  i  Flat.  221 — 2  (om  den  dræbte 
Kárr)  helt  anderledes  i  Hauksb.,  der  ikke  kender  denne  Kárr. 

Det  er  af  alt  dette  klart,  hvorledes  forholdet  mellem  recens- 
ionerne  rigtig  bör  opfattes.  Hauksb.  repræsenterer  i  det  hele 
sagaens  tekst  i  det  mindste  fra  tiden  omkr.  1230—50,  uden  inter- 
polationer.  132  —  Flat.  repræsenterer  en  tekst  fra  senere  tid, 
endogsá  delvis  fra  det  14.  árh. ,  men  en  tekst,  som  i  det  hele  og 
store  er  fælles  med  Hauksbogens  ^.  Udvidelserne,  interpolationerne 
og  ændringerne  har  forskellige  kilder;  dels  stammer  de  fra  en 
rigere,  endnu  levende  tradition  (vistnok  fra  vestlandei),  der  pá 
forskellige  punkter  (f.  eks.  m.  h.  t.  drabet  pá  Kárr)  var  betydelig  af- 
vigende  fra  den,  der  benyttedes  af  den  oprindehge  sagaforfatter ; 
dels  fra  omarbejderens  (omarbejdernes)  egne  tildigtninger  og  til- 
sætninger,  der  som  oftest  eller  altid  er  af  det  onde,  og  endelig  fra 
en  rent  stilistisk  stræben.  Der  er  dog  nogen  forskel  pá  132  og 
Flat.  tilstede.  Den  sidstes  tekst  er,  i  modsætning  til  132,  pá  enkelte 
punkter  stemmende  med  Hauksbók  (sáledes  f.  eks.  det  forste 
ord  i  denne:  kefiningarnafn  ^  hvor  132  blot  har:  nafn  osv.),  og 
dette  kan  kun  forklares  ved,  at  Flat.s  tekst  er  opstáet  sáledes,  at 
dens  redaktor  báde  har  haft  for  sig  Hauksbogens  og  132s,  og 
undertiden  holdt  sig  til  den  f0rste;  hensynet  til  denne  har  vel 
bevirket,   at  han  ikke  i  sin  redaktion  har  optaget  det  i  132  fra 


^  Interessant  er  en  fejl,   der  er  fælles  for  Hauksb.  og  Flat.,   i  det  bægge 
skriver  Myia  (f.  kli/fia),  Hauksb.  372 12,  Flat.  II,  155. 


HAUKSBÓKS    INDHOLD    (fÓSTBRS.)  LXXIX 

Greltiss.  kap.  52  optagne,  Fóstbr.  aldeles  iivedkommende  stykke 
om  Grettir  (1.  kap.).  Det  her  vundne  resultat  stemmer  mærkelig 
med  disse  3  hándskrifters  alder:  Hauksbogens  c.  1325,  132s  c.  1350 
og  Flatobogens  c.  1380. 

Flvad  nu  de  ovrige  hándskrifter  angár,  danner  de  egenlig 
kun  én  klasse;  de  har  alle  eller  de  fleste  af  interpolationerne,  ja 
endogsá  de  værste  smaglosheder  med  (det  om  lusene,  om  Rom 
m.  m.).  Den  kongelige  membran  synes  at  have  stáet  pá  et  noget 
ældre  trin  end  Flat.  og  omtr.  pá  samme  som  132;  den  har  ikke 
haft  det  uægte  vers  (Flat.  s.  211),  heller  ikke  historién  om  Kárr. 
I  to  hándskrifter:  565  A  og  566  G  fmdes  endnu  et  lille  ekstra-tillæg 
(se  Grönl.  hist.  Mind.  II,  298—9  under  teksten). 

Alt  hvad  der  ovf.  er  bemærket  gælder  sagaen  indtil  Tormods 
tilbagekomst  fra  Grönland.  Vi  skal  nedenfor  vende  tilbage  til  hans 
rejse  fra  Grönland  til  Norge.  Den  egenlige  saga  ender  i  Flat. 
med  den  summariske  fortælling  om,  at  Tormod  rejste  med  kong 
Olaf  tilRusland  og  derfra  igen  tiINorge  (jfr  Hauksb.  4116-9).  Slut- 
ningen  af  sagaen  i  Hauksb.  handler  udelukkende  om  Tormods 
deltagelse  i  Stiklestadslaget  og  hans  d0d.  Den  begynder  med  med- 
delelsen  om,  at  kongen  er  kommen  til  Værdalen  og  Tormod  med 
ham  (Tormods  vers  om  indebrændingen) ;  Tormod  fremsiger  Bjarke- 
mál  osv.  indtil  dennes  sidste  ufuldendte  (senere  af  Harald  hárd- 
ráde  udfyldte)  vers,  hvorpá  „sagaen  om  Tormod,  kong  Olaf  den 
helliges  helt"  slutter. 

Denne  slutning  geníindes  i  Olaf  d.  helliges  saga.  Hos  Snorre 
(og  i  Fms.)  findes  (kap.  217)  Tormods  indebrændings-vers,  men 
med  noget  forskellig  indiedning,  dernæst  (kap.  218)  skjaldenes 
stiklerier  pá  Sigvatr  og  deres  vers  om  den  nærforestáende  kamp, 
medens  Tormods  vers  om  Sigvatr  her  ikke  findes.  I  kap.  220 
findes  historien  om  Tormod  og  Bjarkemál,  og  endelig  (i  kap.  246 — 7) 
beskrives  Tormods  endehgt  og  der  anfores  3  vers,  hvoraf  dog  kun 
de  to  er  identiske  med  sagaens  (der  har  4  i  alt).  Det  er  aldeles 
klart,  at  der  ingen  som  helst  forbindelse  er  mellem  Snorre  (og 
Fms.)  og  Fóstbr.  ^  Det  hele  fortælles  betydelig  anderledes,  delvis 
i  en  anden  sammenhæng  og  orden.  Versene  er  forskellige;  særlig 
má  det  bemærkes,  at  den  sidste  halvdel  af  verset  þér  munk  eórosy. 
danner  den  sidste  halvdel  af  verset  Ála  þryngr  at  éli  hos  Snorre 
—  hvilket  uden  tvivl  er  rigtigere.  Efter  Snorre  var  Tormod 
allerede  sáret  og  udmattet,  för  han  fik  det  sidste  d^dbringende 
pileskud;    if0lge  sagaen    var   han    usáret  og   S0gte  d0den.     Efter 


^  Jfr  K.Maurer:  Die  Ausdrúcke  141, 


LXXX  •  INDLEDNING 

Snorre  gár  han  fra  kornladen  —  hvor  han  sárer  en  af  bondernes 
skare  —  ind  i  et  andet  hus,  hvor  han  d0r,  i  sagaen  er  der  kun 
tale  om  ét  hus,  —  og  Snorre  ved  intet  om,  at  hans  sidste  vers 
ikke  blev  fuldendt  med  det  samme  (jfr  ovf.).  —  I  Flat.  íindes  ad- 
skilligt  mere,  og  dette  er  mere  i  overensstemmelse  med  sagaen; 
endel  er  af  legendeagtig  art  (samtalen  mellem  „en  fader  og 
hans  sön",  Tormod  hvilende  i  valen);  Snorres  fortælling  om  den 
sárede  bonde  og  sagaens  (der  navngiver  denne)  er  her  optagne 
som  om  det  var  to  forskelHge  begivenheder ,  det  drejede  sig  om. 
Vi  finder  sáledes  atter  her  den  samme  interpolatoriske  og  kom- 
binatoriske  virksomhed  som  för,  naturligvis  med  lignende  urime- 
ligheder  og  smagl0sheder  (se  s.  364  om  den  anonyme  dadler  af 
kongens  mænd).  Atter  her  er  det  klart,  at  Hauksbogens  tekst  er 
renere  og  ældre  end  Flat0bogens;  men  hvad  Snorre  angár,  má  det 
hævdes,  at  han  har  haft  en  i  det  hele  endnu  oprindeligere  og 
ægtere  bearbejdelse  af  sagaen  eller  en  rigtigere  tradition  at  0se  af; 
at  han  selv  skulde  have  rettet  denne,  forekommer  lidet  sand- 
synligt;  i  ethvert  tilfælde  har  han  haft  versene  i  den  rigtige 
skikkelse. 

I  den  sákaldte  legendariske  saga  om  Olaf  d.  hellige  íindes 
der  (kap.  83)  en  legendeagtig  meddelelse  om  Tormod,  der  ellers 
ikke  kendes;  i  kap.  88  haves  ogsá  et  vers  af  ham,  der  ellers  ikke 
forekommer.  I  kap.  89  fortælles  om  Tormods  indebrændingsvers 
pá  en  med  sagaen  overensstemmende  máde;  samme  fejl  i  verset  i 
þér  munh  eór  osv.  findes  ogsá  her.  I  kap.  95  fmdes  en  fremstilling 
af  Tormods  sidste  livsstunder,  der  i  meget  stemmer  med  Flat0- 
bogens.  Alle  sagaens  5  vers  fmdes  her,  nemlig  báde  de,  som  er  i 
Hkr.,  og  de,  som  er  ejendommelige  for  sagaen.  ^ 

Hertil  skal  der  knyttes  en  bemærkning  om  fremstillingen  af 
Tormods  rejse  fra  Grönland  til  Norge.  I  sagaen  i  Hauksb.  kommer 
Tormod  direkte  til  Norge  (s.  409  —  10)  og  træffer  dér  kong  Olaf; 
det  samme  sker  i  Flat.  s.  225.  S.  199—203  haves  en  fortælling 
om,  hvorledes  Tormod  kommer  til  kong  Knud  i  Danmark,  drager 
efter  en  vinters  ophold  her  pá  vikingetog  med  en  Hárekr  og  slipper 
pá  en  æventyrlig  máde  over  pá  kong  Olafs  skib;  dette  skal  if0lge 
Flat.  være  sket  för  Grönlandsrejsen.  Omtrent  aldeles  det  samme 
fortælles  nu  i  den  legendariske  saga  (kap.  57—8,  jfr  Den  ældste 
saga,  G.Storm,  s.  10,  hvor  Fóstbr.  forudsættes  som  benyttet);  kun 
findes  der  her  ingen  antydning  af  tiden,  nár  dette  skal  være  sket. 
Jeg  har  tidligere  (Sn.EddalII,  528—9)  i  tilslutning  til  G.Vigfússon 


^  Om  alt  dette  se  K.  Maurer:  Die  Ausdriicke  s.  88  ff.,  97  ff. 


HAUKSBÓKS    INDHOLD    (fÖSTBRS.,    EIRÍKS    S.)  LXXXl 

udtalt,  at  clette,  forudsat  at  dot  er  historisk,  má  være  foregáet  pa 
og  efter  rejsen  fra  Grönland  til  Norge.  Men  at  denne  fremstilling 
er  historisk,  stottes  ved  de  vers,  der  anfores  af  Tormod  og 
som  sikkert  er  ægte.  Det  er  ogsá  værdt  at  lægge  mærke  til, 
hvad  der  har  stor  betydning,  at  dette  má  have  stáet  i  den  ældste 
Olafssaga,  der  gár  tilbage  til  det  12.  árh.  (se  Storm:  Den  ældste 
saga  osv.). 

Nár  vi  til  alt  dette  föjer,  at  der  i  Grettiss.  meddeles  endel 
om  fostbr0drenes  mellemværende  med  Torgils  Mársson  (Máksson; 
s.  61  —  2),  om  Torgeirs  fredl0shed  og  udenlandsrejse  m.  m.,  samt 
noget  om  Tormod,  der  ikke  haves  andre  steder,  fremdeles  at  Tormod 
spiller  en  rolle  i  den  bekendte  Vglsaþáttr  (Flat.),  sá  er  det  klart, 
hvor  overordenlig  rig  og  mangfoldig  en  tradition  om  Tormod  der 
pá  Island  (og  ogsá  i  Norge?)  má  have  eksisteret;  det  er  höjst 
rimeligt,  at  der  har  været  forskellige  lokalsagn  om  „fostbrodrene" 
og  deres  mange  bedrifter  i  de  forskellige  egne  i  den  vestlige  del 
af  Island  —  og  at  det  er  disse,  der  ligger  til  grund  for  de  for- 
skellige  skriftlig  optegnede  fremstillinger  af  fostbr^drenes ,  specielt 
Tormods,  Uv,  og  at  det  er  dem,  der  i  den  yngste  bearbejdelse  af 
sagaen  (132— Flat.)  er  S0gt  samlede  og  kombinerede,  tildels  pá  en 
uheldig  máde.  Der  har  rimeligvis  fra  f0rst  af  eksisteret  to  for- 
skellige  bearbejdelser  af  sagaen,  hvoraf  den  ene  sikkert  stammer 
fra  det  12.  árh.,  og  den  anden,  sagaen  i  Hauksbók,  næppe  er 
meget  yngre.  Til  grund  for  denne  ligger  uden  tvivl  bygdetradi- 
tioner  fra  Isefjorden  og  nærliggende  egne,  men  disse  var  for  de 
udenlandske  begivenheders  vedkommende  ikke  sá  sikre,  som  dem 
Snorre  besad,  og  som  var  knyttede  til  eller  —  fra  ældre  tider  af? 
—  forbundne  med  Olaf  d.  helliges  historie.  Sagaens  forfatter  har 
rigt  udbyttet  Tormods  vers,  særlig  hans  Torgeirsdrape,  der  er  en 
af  hans  vigtigste  kilder.  Nogle  særlige  interesser  viser  forfatteren 
ikke,  det  skulde  da  være  for  bygninger  og  stednavne  og  lokaliteter 
i  det  hele. 

Tallene  i  marginen  henviser  til  K.  Gtslasons  udgave.  Kapitel- 
tallene  er  efter  hándskriftets  inddeling  og  danner  en  fortsættelse 
af  Gíslasons;  de  i  parentes  satte  er  samme  udgaves  kapiteltal  for 
Hauksbóksbrudstykkets  vedkommende. 

4.  Eiríks  saga  rauða  (s.  425 — 444).  Denne  saga,  hvis 
navn  íindes  i  dens  ene  hovedhándskrift,  AM.  557,  4^  samt  i  Olaf 
Tryggvasons  saga  (Fms.  II,  214),  handler  om  opdagelsen  af  Grön- 
land  og  landets  bebyggelse  ved  Erik  d.  r0de,  fremdeles  om  op- 
dagelsen  af  Amerika  (Vinland)  ved  Eriks  sön  Leifr  og  de  dertil 

f 


LXXXII  •  INDLEDNING 

knyttede  begivenheder.  Allerede  ved  dette  indliold  er  Sagaen  af 
særlig  historisk  interesse.  Men  ogsá  i  andre  henseender  har 
den  en  meget  stor  værdi,  f.  eks.  ved  den  nöjagtige  beskrivelse  af 
völven  i  kap.  4. 

Sagaen  indledes  med  et  kapitel  om  Olaf  d.  hvide  og  Auðr 
djúpúðga;  dennes  frigivne  Vífill  var  faderen  til  en  af  sagaens 
hovedpersoner.  Dette  kapitel  er  sá  godt  som  helt  og  holdent 
hæntet  fra  Landnáma,  se  ísl.  s.  I,  108  f.;  (jfr  Hauksbogens  kap.  82 
og  84,  men  her  er  desværre  den  store  lakune).  Et  enkelt  tillæg 
findes  {Biarnar—Noregi,  4256-7),  indskudt  af  sagamæssighedshensyn. 
Störste  delen  af  dette  kapitel  vedkommer  imidlertid  ikke  selve 
sagaen  det  mindste,  og  det  vidner  om  forfatterens(?)  mindre  hel- 
dige  greb  med  hensyn  til  fremstilhng,  at  optage  det  hele  kapitel. 
En  inkonsekvens  er  tillige  begáet  derved,  at  der  (s.  425  lo)  er  ude- 
ladt  opregningen  af  Torstein  d.  rodes  börn,  medens  der  (1.  le-i?) 
beholdes  en  bemærkning  om  en  af  hans  d0tres  giftermál,  hvilket 
naturligvis  forudsætter,  at  hun  er  nævnt  i  forvejen.  Et  par  andre 
—  men  rigtignok  ikke  ganske  sikre  —  eksempler  findes  pá,  at 
personer  pludselig  —  mod  god  sagafortæUings  vis  —  nævnes, 
uden  at  der  tidligere  er  gjort  rede  for  dem,  s.  4375  (Torvald  Eriks- 
sön;  dette  stykke  fmdes  dog  ikke  i  den  anden  recension  og  er 
máske  et  yngre  indskud),  441  g  (Torbrand  Snorrason;  her  foreligger 
der  máske  en  gammel  fejl).  Ellers  er  sagaen  som  en  logisk  fremad- 
skridende  fortælhng  i  det  hele  god  og  udadlelig;  væsenlige  anker 
mod  dens  komposition  kan  næppe  göres;  den  udf^rlige  skildring 
af  völven  i  kap.  4  kan  ikke  egenlig  betragtes  som  brud  pá  god 
sammenhæng;  jeg  kan  Í0vrigt  henvise  til  G.  Storms  fortale  til  hans 
udgave  s.  IX — Xf. 

Kap.  2  om  bebyggelsen  af  Grönland  er  atter  „næsten  ordret 
afskrift  af  Sturlas  Landnáma"  (Storm).  Dette  samme  kapitel  gen- 
findes  i  Óláfs  s.  Tryggv.  (Fms.  II,  213  ff.);  af  de  tekster,  som  der 
her  er  tale  om,  stár  Flat0bogens  flere  steder  sagaens  tekst  nok  sá 
nær  som  de  andre.  Her  íindes  et  par  sætninger,  som  redaktören 
af  Óláfss.  har  indskudt:  498  (þa—Isl.),  49 12  (Son—Leifr),  50  24-5 
(Eiríkr — uetrinn).  Endelig  findes  her  et  slutningsstykke  (9  7-11  jfr 
50  26 — 51 5,  ok  hio — Islancli)^  der  genfindes  i  Landn.  (s.  106),  dog 
med  undtagelse  af  den  f0rste  sætning :  Eirikr — Eiriksfirói.  G.  Storm 
mener,  at  dette  stykke  er  ægte  og  har  h0rt  med  til  Eiríkss.  Heri 
kan  jeg  dog  ikke  være  enig  med  ham;  jeg  tror,  at  det  selvstændig 
er  tilföjet  i  Óláfss.  efter  Landn.,  hvad  ogsá  den  sidste  bemærkning 
(51 5-6)  om  biskop  Frederik  og  Torvald  tyder  pá.  En  vigtig  om- 
stændighed    er    det,    at   bemærkningen    om   Brattahlíð    som  Eriks 


HAUKSBÓKS   INDHOLD    (eIRÍKS    S.)  LXXXIII 

bolig  mangler  i  Landn.  Jeg  Uor  sáledes  ikke,  at  afsnittet  i  Óiáfss. 
gár  tilbnge  til  en  fyldigere  tekst  af  sagaen  end  den  vi  har  (se 
Stonn,  fort.  s.  IX),  men  i  et  enkelt  tilfælde  har  originalleksten  været 
rigtigere  end  sagaens  (427i2:  restri  teystri,  en  fejl,  som  ogsá  findes 
i  Landn.).  —  Forsávidt  kan  vi  altsá  pege  pá  skriftlige  kilder. 

flvad  nu  de  to  hovedhándskrifter  angár,  har  G,  Stortn 
i  sin  udgave  udtalt  den  mening  om  forholdet  mellem  dem,  at  det 
skulde  være  som  „en  modsætning  mellem  en  afskrift  þ:  557]  og 
en  selvstændig  bearbejdelse  þ:  Hauksbogens  tekst;  fort.  XVII  jfr 
s.  V1IÍ]«,  hvorimod  H.  Gering  (i  Zeitschr.  f.  deut.  Philol.  XXIV) 
har  opfattet  forholdet  pá  den  máde,  at  bægge  hándskrifter  stam- 
mede  fra  et  grundhándskrift  og  stod  omtr.  pá  samme  trin;  dog 
giver  han  Hauksbogen  afgjort  fortrinet.  Heri  slutterjegmig 
til  Gering. 

En  selvstændig  bearbejdelse  kan  efter  min  opfattelse  ikke 
siges  at  fremkomme,  medmindre  der  foretages  ændringer  af  teksten 
i  en  mere  real  betydning.  Sádanne  ændringer  findes  der  nu 
ganske  vist  i  Eiríks  saga,  men  kun  pá  et  par  steder,  nemlig  i  be- 
gyndelsen  af  kap.  7,  hvis  korte  indledning  om  Torfinn  karlsefne  i 
557  (og  originalen)  i  Hauksb.  er  udvidet  med  et  uddrag  af  Landn. 
(kap.  175);  denne  udvidelse  skyldes  Haukr  selv,  da  det  netop  her 
er  hans  egen  slægt,  der  göres  udforhgere  rede  for;  det  er  hans 
egne  personlige  interesser,  der  her  fremtræder,  hgesom  han  ledet 
af  samme  interesse  til  slutning  tilföjer  sit  eget  slægtregister.  Bort- 
set  fra  disse  to  udvidelser,  dækker  de  to  hándskrifter  fuld- 
stændig  hinanden,  ja,  de  har  endogsá  fælles  fejl  (jfr  Gering 
i  sin  anmældelse  Zeitschr.  f.  deut.  Phil.  XXIV  s.  85).  Hertil  kan 
sætningen  s.  478-9:  Dóttir — Runölfssonar  ^  der  findes  i  bægge, 
regnes,  da  det  f^lgende  þau  ikke  gár  pá  de  i  den  anf^rte  sætning 
nævnede  personer,  medmindre  sætningen  er  i  orig.  indkommet  pá 
et  galt  sted.  At  ordene  ílere  steder  er  noget  anderledes  ordnede 
i  557  er  vist,  men  det  er  kun  stilistiske  vendinger,  af  den  art,  som 
enhver  afskriver  selvstændig  kunde  indfore.  Hvorvidt  det  ene  eller 
andet  hdskr.  er  at  foretrække,  kan  ofte  være  vanskeHgt  at  afgöre, 
men  det  umiddelbare  indtryk  er  det,  at  Hauksbogens  udtryk 
mange  gange  er  mere  træífende  og  bedre.  Deii  sidste  udgiver, 
der  har  lagt  557  til  grund,  har  da  ogsá  ofte  optaget  læsemáder 
og  tillæg  fra  Hauksb.  (f.  eks.  1224),  og  det  kunde  vistnok  være 
sket  adskiUigt  oftere,  hvor  Hauksb.  ábenbart  har  det  oprindelige, 
f.  eks.  129  {manna  sakir  ok  hluta:  hluta  sakir  Hauksb.),  15 19  (at: 
hvat  Hb.),  16 13-14  (fróáari—œtlaói:  happfrod  Hb.  kort  og  fyndigt), 
21 24  (Af  þessu  —  meningslost  — :    a  þv(ij  Hb.  4338)  osv.     Pá  et 


LXXXIV  INDLEDNING 

par  steder  er  teksten  i  557  forvirret,  idet  sætningerne  er  kastede 
om  hinanden,  sál.  611-13,  hvor  udgiv.  har  optaget  Hauksb.s  læse- 
máde;  43i6-2o:  þá  mœlti — istruna,  hvor  sætningen:  Gott  land 
h^fum  vér  fengit  i  557  stár  isoleret  og  omtr.  meningsbs  (jfr 
Gering  s.  86);  Hauksb.s  tekst  er  her  ikke  alene  fuldstændig  glat 
og  fejlfri;  men  ogsá  sikkert  den  ægte.  En  lignende  forvirring  fore- 
ligger  ogsá  s.  30  ved  kapitelskiftet.  Ordene  at  þar—vera  (1. 10-11) 
er  meningsl0se,  hvor  de  stár  i  557  (det  var  ikke  det,  at  man 
morede  sig  pá  forskellig  máde,  der  var  genstand  for  omtale); 
ordene  har  oprindehg  h0rt  til  slutningen  af  foregáende  kapitel, 
hvor  der  i  557  netop  var  tale  om  „megen  glæde"  i  Brattahh'ð;  i 
557s  original  har  disse  ord  stáet  ved  kapitelskifte  i  en  hnje  for 
sig  sáledes,  at  afskriveren  har  opfattet  dem  som  horende  til  det 
f0lgende  kapitel;  for  at  fá  dem  syntaktisk  til  at  passe,  har  han  sá 
foretaget  et  par  ændringer.  Der  er  en  mængde  fejl  og  udeladelser 
i  557  f.  eks.  619,  I89  (hvor  Hauksb.  sikkert  er  ægte),  21  s,  37» 
(sætningen:  eftir — sagt  439 10-11  er  sikkert  ikke  tilföjet  af  Haukr), 
osv.  Et  par  steder  íindes  urigtige  navne  i  557  (619— 7i  þorualldz 
f.  þorhrandz\  7 u  Hvitserkr  f.  Bláserkr)  og  lign.,  jfr  473  hvor 
Snorri  stár  for  Guáríór;  her  er  Hauksb.  ubetinget  rigtigere  (hvad 
ogsá  Storm  har  erkendt)  ^.  Pá  den  anden  side  findes  ogsá  fejl 
og  udeladelser  i  Hauksbók,  hvor  557  byder  det  rigtige,  f.  eks.  62 
[426 19],  13 15-16  [42921],  145-6  [42928],  313-4  [4378]  osv.  Pá 
enkelte  steder  er  Hauksb.s  ord  yngre  end  i  557,  f.  eks.  II15  [428i8: 
allan  hug  a  í.  á  alendu\  476  [444 10:  profaái  f.  reyndi]^. 

Alt  i  alt  er  Hauksbogens  tekst,  uagtet  den  har  enkelte  fejl, 
dog  gennemgáende  at  foretrække  for  den  i  557.  Da  nu  teksten  i 
det  hele  dog  er  ens  i  bægge  hándskrifter  —  bortset  fra  fejl  og 
stilistiske  vendinger  — ,  er  det  en  given  sag,  at  man  ikke  kan 
tillægge  Haukr  nogen  videre  selvstændig  bearbejdelse  af 
teksten,  nár  der  undtages  de  to  ovennævnte  stykker  og  muHg 
enkelte  udtryk  {hans  kvmpanar  444^?,  hvor  557  har:  þeir  menn^ 
sem  {  skipinu  váru  með  honum). 

Haukr  har,  som  för  bemærket,  til  slutning  tilföjet  sit  slægt- 
register  fra  Karlsefnes  sönnedatter  Steinunn;  han  kommer  her'til 
at  nævne  „fru  Hallbera,  abbedisse  pá  Staðr  i  Reynines",  som  „var 
en  datter  af  fru  Ingigerd  den  mægtige".  Den  her  nævnte  fru 
Hallbera  blev  viet  til  abbedisse  1299  og  d0de  1329.     Udtrykket 


^  Jfr  Gering  s.  86,  hvor  flere  eksempler  findes.  ^  Jfr  sst.  s.  87.  Et 
par  afvigelser:  38  t,  41  u  findes  i  557  et  bestemt  antal  angivet  (niuj  fjórir), 
medens  Hauksbók  har  et  ubestemt  udtryk  43923,  441  u. 


HAUKSBÓKS    INDHOLD    (eIRÍKS    S.)  LXXXV 

„var"  tilkendegiver  bestemt,  hvad  allerede  A.  Reeves  har  gjort  op- 
mærksom  pá  (s.  23  i  sin  udg.),  at  Hallbera  var  d0d  og  at  altsá 
denne  saga  (delvis  afskreven  af  Haukr  selv)  er  skreven  (sluttet) 
efter  hendes  dod,  og  da  vistnok  under  Hauks  sidste  ophold  pá  Is- 
land  (1330  el.  1331;  se  ovf.).  Eftersom  begyndelsen  af  kap.  7  er 
skreven  af  Hauks  sekretær  og  da  den  der  indeholdte  ændring  (se 
ovf.)  má  stamme  fra  Haukr  selv,  má  han  vistnok  stadig  have  til- 
set  sine  sekretærers  arbejde  og  mulig  dikteret  dem  enkelte  stykker. 

Sagaens  kilder  har  allerede  G.  Storm  rigtig  betegnet  dels 
som  „skriftHge  kilder",  dels  som  „traditionen"  (forord  s.  XlJf.). 
Vi  have  ovf.  set,  hvorledes  Landn.  er  bleven  benyttet  og  ud- 
skreven,  men  andre  kilder  har  man  rigtignok  ikke  kunnet  udpege. 
Den  anden  kilde,  traditionen,  má  hgge  til  grund  for  det  allermeste 
af  sagaen  (völven,  Vinlandsrejserne  osv.).  Denne  kilde  antydes 
bestemt  i  Hauksb.:  „efter  hvad  k^bmænd  har  sagt"  (439io-ii)  (jfr 
557:  „og  sagde  siden  denne  saga",  46  20).  Denne  tradition  má 
efter  alt  at  dömme  have  været  overordenHg  stærk  og  nöjagtig  og 
have  holdt  sig  forbavsende  godt.  Der  er  intet  usandsynhgt  eller 
uhistorisk  udsmykket  (bortset  naturligvis  fra  folketro,  tro  pá  genfærd 
og  lign.).  Sagaens  forfatter  har  været  „overtroisk"  og  tilhge  meget 
gudfrygtig  (431i6-i7,  43432  ÍT.,  4384  ff.,  jfr  438i3);  men  han  har 
tillige  været  stærkt  interesseret  for  gamle  sæder  og  kultur  (skildring 
af  völven,  begravelsesmáden  i  den  ældste  kristne  tid,  435 17  osv.). 
For0vrigt  henvises  til  Storms  forord  s.  XIII— XIV. 

At  sagaen  er  forfattet  pá  vest-(sydvest-)landet  má  betragtes 
som  sikkert  (Storm  s.  XII).  Derimod  tror  jeg  ikke,  at  man  med 
vished  kan  angive  tilblivelsesstedet  nærmere  („Snefjældsnæshalv0ens 
sydkant"). 

Storm  har  udtalt  (s.  XI),  at  sagaen  má  være  skreven  efter 
1263,  eftersom  Brandr  Jónsson  forudsættes  som  biskop  (1263—4) 
derved,  at  Brandr  Sæmundarson  betegnes  som  den  „f^rste" 
(af  det  navn).  Forudsat,  at  tillæget  „den  f0rste"  er  oprindeligt,  er 
der  intet  at  indvende  imod  denne  antagelse;  at  det  stammer  fra 
den  for  Hauksb.  og  557  fælles  original  er  vist;  denne  má  altsá 
være  skreven  efter  1264.  Men  da  det  er  en  bekendt  sag  (jfr  ovf. 
s.  LXXVIÍ),  at  den  slags  tidsbestemmelser  ændres  af  afskrivere,  er 
det  ikke  uijiuligt,  at  tillægget  stammer  fra  en  sádan.  For  at  sagaen 
er  ældre,  taler,  at  ingen  personer  —  bortset  fra  den  uvedkommende 
slutnings^enealogi  —  fra  det  13.  árh.  ellers  nævnes;  derimod 
nævnes  Björn  Gilsson,  d.  1163  og  Brandr  Sæmundarson,  d.  1201, 
jfr  Torlak  biskop  Rúnólfsson  d.  1133  (se  bemærkn.  s.  LXXXIII). 
Vi  f0res  uvilkárlig  herved  noget  længere  tilbage  i  tiden  og  til  at 


LXXXVI  •  INDLEDNIXG 

antage,  at  sagaen  er  ældre  encl  fra  det  13.  árhs  3.  fjærdedel. 
Hvad  der  bestyrker,  at  det  omtalte  udtryk  „den  f^rste"-  er  en 
senere  tilföjelse,  er,  at  i  Grœnlendingaþáttr  (Storms  udg.  s.  73) 
nævnes  Brandr  uden  dette  tilnavn.  Vel  er  denne  þáttr  et  ungt 
produkt,  næppe  ældre  end  fra  omtr.  1300,  fuld  af  usandsynlig- 
heder  (jfr  G.  Stonn  Aarb0ger  1887  s.  305  ff.)  og  ábenbart  bygget 
over  en  eller  anden  egns  svækkede  og  forvanskede  traditioner  (pá 
lignende  máde  som  Svarfdœla  saga);  desuagtet  er  det  ikke  usand- 
synligt,  at  dens  forfatter  ogsá  har  haft  en  skreven  kilde,  der  var 
i  slægt  med  Erik  d.  rodes  saga.  Páfaldende  i  ethvert  tilfælde  er 
det,  at  slutningen  af  Grœnl.þáttr  Hgner  sá  meget  slutningen  af 
Eriks  saga.  Til  samme  eller  hgnende  resultat  forer,  at  der  i 
þáttr'en  (se  s.  53)  tales  om  gárden  Garðar,  „hvor  der  nu  er 
bispestol";  en  sádan  bemærkning  er  besynderhg  hos  en  forfatter 

c.  200  ár  efter  bispestolens  oprettelse,  ret  naturhg  derimod  hos  én, 
der  skrev  ved  ár  1200  eller  ikke  ret  meget  senere;  fra  denne  her 
antydede  forfatter  er  den  gáet  over  i  þáttr'en.  lovrigt  er  der 
ingen  grund  til  her  at  dvæle  videre  ved  denne. 

Sagaens  stil  og  fremstilling  vidner  om  sagatidens  bedste 
periode. 

Kapiteltallene   i  marginen  beror   pá  hándskriftets  egen 

kapitelinddelin^.    Sidetallene  sst.  henviser  til  G.  Storms  udgave. 

Ab.    Sagaer  vedPBPende  Hiorge. 

1.  Skáldasaga  (s.  445 — 455).  Denne  hlle  saga  —  hvis 
navn  er  dannet  efter  overskriften   —    folger  umiddelbart  pá  Erik 

d.  rodos  saga,  men  der  er  intet  som  Tielst  synligt  bánd  derimellem. 
Sagaen  findes  kun  her.  Dens  indhold  drejer  sig  om  et  erotisk 
æventyr,  Harald  hárfagres  3  hovedskjalde:  Auðun,  Þorbj^rn  og 
Qlvir  (hvoraf  den  sidste  er  kendt  som  erotiker  fra  Egilssaga)  havde 
hos  en  rig  og  fornem  enke  pá  Nordmöre,  som  de  i  folge  mcd 
kongen  selv  gæstede.  Kongen  blev  hæftig  opbragt  pá  skjaldene 
og  vilde  straks  lade  dem  dræbe,  men  lod  sig  dog  formilde,  for  sá 
vidt  som  han  gik  ind  pá  at  sende  dem  til  den  svenske  konge, 
hvilket  omtrent  var  det  samme  som  at  sende  dem  hge  i  doden; 
derpá  skildres  denne  skjaldenes  farefulde  og  æventydige  rejse  frem 
og  tilbage ;  alt  ender  til  slutning  i  fryd  og  gammen  og  med  et  rigt 
giftermál  for  en  af  deltagernes  vedkommende. 

Denne  „Skjaldesaga"  er  ábenbart  en  temmehg  sen  tids 
frembringelse  og  er  næppe  ret  meget  ældre  end  fra  det  13.  árhs 


HAUKSBÓKS   INDHOLD   (eIRÍKS    S.,    SKÁLDASAGA)  LXXXVIl 

sidste  tider.  Den  er  i  det  hele  godt  sammensat  ^  og  fortait  i  et 
let  og  flydende  sprog,  soni  dog  pá  sine  steder  vidner  om  de  yngre 
romantiske  sagaers  stil  og  udtryksmáde  (4549:  til  sœtis  sœmilegs^ 
1. 9-10:  sýndu  þeir  med  orðsnilld  mikla  iþrótt;  1. 14-15:  stórmannligar 
gjafir  meá  sœmiligtim  sáttmálum;  en  sá  stærk  brug  at' adjektiver  er 
ikke  klassisk);  i  modsætning  hertil  findes  mærkelig  garale  og 
klassiske  udtryk  som  alldarþoftar  (kammerater,  450  4),  der,  sá  vidt 
vides,  ellers  kun  findes  i  Snorra-Edda  I,  536  (alda-J.  Den  ligner 
de  yngre  sagaer  af  romantisk  art  ogsá  derved,  at  den  fremforer 
en  forudseende,  forsynlig  og  velvillig  fostermoder,  forgiftede  sværd 
(453 14)  og  troldkyndige,  halvjætteagtige  personer  (Sjóne)  og  lign. 
Fremdeles  h^rer  hertil  den  heldige  slutning  med  giftermál,  ære  og 
alskens  hæder,  som  den  unge  helt  efter  mange  farer  vinder.  Alt 
dette  bærer  det  udsmykkedes  og  det  uhistoriskes  fulde  æventyr-præg. 
Uhistorisk  má  sagaen  anses  for  at  være,  omendskönt  noget 
historisk  kan  ligge  til  grund  for  den;  forfatteren  syries  at  have  fáet 
fat  i  virkelig  gamle,  historisk  rigtige  træk;  sáledes  bemærkningen 
om  „Torolf"  (fejl  for  Tjodolf)  fra  Hvin  og  Auðun  illskælda  i  be- 
gyndelsen  af  sagaen.  Skjaldenes  vers  (s.  447)  er  uden  tvivl  ægte 
og  viser  sáledes  hen  til  en  virkelig  historisk  kærne,  men  derfor  er 
det  ikke  sagt,  at  det  forholder  sig  med  denne  nöjagtig  som  sagaen 
fortæller.  Det  samme  er  næppe  vederfaredes  alle  tre  skjalde;  der 
foreligger  her  en  spaltning  af  én  mands  æventyr  til  3  og  en  rigelig 
udsmykning  af  det  hele^;  enkens  skemme-indretning  er  naturligvis 
fuldstændig  uhistorisk.  Forfatterens  kundskaber  viscr  sig  ogsá 
deri,  at  han  véd  at  nævne  flere  virkelig  historiske  personer  i 
Harald  hárfagres  tid:  Torolf  Kveldúlfsson ,  Sigurd  af  Sandnes 
(dem  har  han  vel  kendt  fra  Egilssaga?),  Rögnvald  Möre-jarl,  Rolv 
nefja.  Derimod  er  andre  personer,  der  nævnes,  vistnok  aldeles 
uhistoriske  og  opdigtede:  Ring  hvide,  Torfe  ramme,  Kolofostre, 
Skarafostre  (el.  Skare  fostre),  Asbjörn  hamarljome,  Eystein  Egða- 
forkr,  Þrondr  fjalak^ttr,  Hrómundr  gullrane  osv.  (eller  lánte  fra 
andre  uhistoriske  sagaer?),  for  ikke  at  tale  om  den  fornemme,  fra 
uhistoriske  sagaer  velkendte  stimand  med  det  unordiske  navn 
líáma.  „Hama"  findes  hos  Saxo,  og  er  der  en  Sakser,  dræbt  af 
Starkad^;  Saxo  nævner  et  par  andre  ikke-nordiske  personer  af 
det  navn. 


^  Af  urimeligheder  —  med  hensyn  til  komposition  og  fortællingsmáde  — 
er  der  fá  tilstede:  f.  eks.  45Ji8  {mihill  ok  ven  om  en  i  öjehhkket  usynhg  person) 
jfr  4527-8  (ok  Leði  heitir);  Leði  er  ikke  antydet  för.  '  Jfr  K.  Maurer:  Die 
Ausdrucke  s.  140,  hvor  der  henvises  til  et  indisk  æventyr  m.m,  "  Jfr  J.  Olrik 
i  Festskrift  til  V.  Thomsen  117  ff. 


LXXXVin  9  ^  INDLEDNING 

Kilderne  er  vistnok  til  dels  skriftlige;  i  det  mindste 
anf0res  den  Í0vrigt  ukendte  og  tabte  saga  om  „Ulfr  Sebbason  og 
Kvígr  jarl"  (4459;  mulig  af  samme  slags  som  vor  saga);  dels  har 
de  været  gamle,  men  dunkle  og  forvirrede  traditionsstumper ;  resten 
er  frie  tildigtninger  og  lán  fra  andre  sagaer;  ogsá  fremmede 
motiver  synes  at  være  indkomne,  f.  eks.  spydet,  der  giver  lyd  fra 
sig,  hvorved  ejeren  opnár  sit  0nske;  men  kompositionen  er  ikke 
uden  virtuositet.  At  tillægge  Haukr  nogen  andel  i  denne  er  ganske 
usikkert  eller  umuligt.  Her  savnes  ethvert  fast  holdepunkt  for  en 
sádan  antagelse. 

Kapiteltallet  er  udgavens  i  Fms.  III,  og  sidetallene  i 
marginen  ligeledes. 

2.  Þáttr  af  Upplendinga- konungum  (s.  456  —  57) 
findes  ogsá  kun  i  Hauksbók.  Den  er  i  grunden  kun  en  prosaisk 
gengivelse  af,  hvad  Tjodolfs  Ynglingatal  (som  ogsá  anfores  i  þáttr'ens 
slutning)  fremstiller  om  de  sidste  Ynglinger  fra  og  med  Olaf 
trételgja  til  Guðroðr  Geirstaða-álfr  og  hans  sön  Rögnvaldr  heið- 
urahæri  ^ ;  fremstillingen  er  dog  udvidet  ved  hjælp  af  gamle  tradi- 
tioner,  og  der  findes  enkelte  afvigelser  fra  digtet  og  Snorre  (Olaf 
trételgja  d0r  i  þáttr'en  af  alderdom;  S^Ivas  slægt  opregnes  ander- 
ledes  end  hos  Snorre;  Halfdan  hvítbeinn  höjlægges  pá  Toten, 
Snorre:  pá  Vestfold  osv.).  Snorre  horer  næppe  til  forfatterens 
kilder,  men  der  má  antages  en  fælles  kilde;  deraf  den  delvise 
overensstemmelse  i  ord  og  udtryk.  Sáledes  har  ogsá  Gjessing  op- 
fattet  forholdet^,  og  mener  at  stoffet  i  þáttr'en  gár  tilbage  til  Are 
frode,  hvad  der  dog  synes  tvivlsomt.  Men,  som  sagt,  en  ældre 
skriftlig  kilde  for  þáttr'en  og  Snorre  má  forudsættes;  denne 
original  er  i  þáttr'en  flere  gange  forkortet.  Angáende  Hauks  virk- 
somhed  kan  intet  siges. 

3.  Hemingsþáttr  (s.  331—349).  Af  denne  þáttr  findes 
der  nu  i  Hauksbók  kun  den  sidste  del  (den  ellers  sákaldte  Tósta- 
þáttr).  Ásgeir  Jónsson  har  afskrevet  dette  stykke  (AM.  326  b,  4^, 
se  ovf.  XI  og  LIX— LX.).  Begyndelsen  af  þáttr'en  foreligger  i 
Flateyjarbók  (III,  400—10),  men  den  afbrydes  her  noget  för  end 
brudstykket  i  Hauksb.  begynder.  Jón  Þorkelsson  udgav  i  sin  tid 
i  Sex  sögu-þættir  en  Hemings  þáttr  Áslákssonar;  denne  stemmer 


^  Jfr  Ynglingasaga  (Snorre)  kap.  34,  39,  42  ff.,  Halvdan  svarte  kap.  1, 
Hák.  gód.  k.  12  (Kong  Eystein  og  Trönderne).  '^  Kongesagaens  fremvækst  I, 
23,  29,  30-1,  68-9,  jfr  Arkiv  II,  289. 


HAUKSBOKS    INDHOLD    (SKÁLD.,    UPPL.,    HEM.j  LXXXÍX 

med  Flat0bogens  tekst,  sá  vidt  denne  rækker;  resten  er  vistnok 
hæntet  fra  de  gamle  rimer  om  Heming.  Det  er  let  at  se,  at  den, 
der  kompilerede  denne  fremstilling,  ikke  har  kendt  Tóstaþáttr 
(Hauksb.);  alt  hvad  denne  fortæller  sammentrænges  til  4  linjer, 
hvori  det  kort  og  godt  meddeles  „at  nogle  kröniker  siger,  at 
Heming  skod  kong  Harald  ihjæl,  hvorpá  han  rejste  til  Rom  og 
d0de  der  som  en  helhg  mand",  —  hvilket  sidste  jo  er  i  strid  med 
vor  þáttr.  Endeh'g  har  G.  Vigfnsson  i  Icelandic  sagas  I  udgivet 
den  hele  þáttr  efter  forskelhge  hándskrifter :  den  f^rste  del  efter 
AM.  65  fol.  og  326  a,  4»  (udgavens  s.  347—65,  kap.  1-11);  der- 
næst  er  kap.  13,  14  og  begyndelsen  af  15  hæntet  fra  Hrokkinskinna, 
hvorpá  resten  er  Hauksbóks  tekst  (+  Ásgeirs  afskrift  af  det  nu 
tabte  blad);  det  er  sáledes  lykkedes  Vigfússon  at  bringe  en  nogen- 
hmde  komplet  tekst  i  stand,  undt.  for  sá  vidt  som  kap.  12  (Ic.  sag. 
s.  365)  ábenbart  er  —  og  udgives  heller  ikke  for  andet  —  end  et 
yngre  fors0g  pá  at  udfylde  en  lakune  (det  findes  i  AM.  326  c);  jfr 
Vigfússons  fortale  XXXV.  Denne  sáledes  vundne  tekst  er  ábenbart 
i  virkeHgheden  —  med  undtagelse  af  det  sidst  nævnte  stykke  — 
oprindelig  sammenh^rende ;  et  bevis  herfor  er  folgende:  Hauksb. 
begynder  med  at  omtale  en  bukkebælg,  fyldt  nied  guld,  som 
Harald  havde  ladet  hænte  hos  Eih'sif  i  Rusland;  for  denne  samme 
bælg  göres  der  nu  rede  straks  i  begyndelsen  af  þáttr'en,  hvorved 
det  forudsættes,  at  den  senere  vil  komme  til  at  spille  en  rolle;  og 
det  er  til  denne  begyndelse,  ordene:  „som  för  er  sagt"  (s.  331  lo) 
hentyder.  FremstiUingsmáden  er  helt  igennem  ensartet  og  af 
én  stobning,  noget  udtværet  og  af  en  legendarisk  arl;  overtroiske 
forestillinger  allevegne.  Med  hensyn  til  den  del,  der  ikke  haves  i 
Hauksb.,  skal  vi  nöjes  med  at  henvise  til  lektor  Klockhoffs  smukke 
afhandhng  i  Upsalastudier  (1892):  Konung  Harald  och  Heming. 
Til  denne  helt  igennem  af  en  velgörende  sund  og  nogtern  sans 
prægede  afhandlings  resultater  kan  jeg  helt  og  holdent  slutte  mig. 
Tóstaþáttr  —  eller  stykket  i  Hauksb.  —  handler  om  Harald 
hárdrádes  Englandstog  med  dets  forudgangne  begivenheder,  det 
store  slag  ved  Stanfordbridge  med  kong  Haralds  fald  (1066),  samt 
om  Harald  Godvinssöns  kamp  ved  Hastings  og  sidste  levetid;  han 
skal  efter  slaget  have  levet  som  hellig  eneboer  i  fulde  3  ár,  uden 
at  nogen  vidste  det  med  undtagelse  af  Heming  og  et  gammelt 
ægtepar.  Allerede  denne  slutning  viser,  hvorledes  historie  og 
legende  (uden  historisk  grundlag)  her  er  sammenblandede.  Reret- 
ningen  om  Englandstoget  med  dets  varsler  er  hæntet  fra  den 
hisloriske  saga  oin  kong  Harald  og  stemmer  for  det  meste  dernied. 
Men  hang  til    overdrivelser    og   stærk  overtro  (varseltro)    præger 


XG  •  INW.EDNING 

hele  fremstillÍEgen;  sáledes  er  de  drömmeviser,  der  ellers  tillægges 
to  af  Haralds  mænd,  her  tillagte  en  troldkvinde,  der  rider  i  luften 
pá  en  ulv,  og  alle  h0rer  hende  fremsige  versene!;  jfr  tillige  særlig 
3346  ff.,  33520  ff.,  33927  ff.,  3424ff.,  343^1,  344i3f.,  346i5,  for  ilíke 
at  tale  om  Líka-Loðinn  og  hans  varsler.  Hertil  slutter  sig  kapitlet 
om  præsten  Huge  og  hans  dröm  (kap.  18),  et  slags  Krukkspá  om 
de  norske  konger  fra  Olaf  kyrre  til  Sigurd  jorsalfar,  der  alle  nævnes 
med  symbolske,  let  gennemskuelige  navne,  samt  om  den  efter  1 130 
opstáede  ufredsperiode  i  Norge. 

Herigennem  fár  vi  et  fmgerpeg  om  þáttr'ens  aldersgrænse 
opad;  ældre  end  c.  1200  kan  den  ikke  være,  men  der  er  al  grund 
til  at  antage,  at  den  er  betydelig  yngre  og,  som  man  har  ment, 
næppe  ældre  end  fra  det  13.  árhundreds  sidste  fjærdedel.  Herfor 
taler  den  historiske  umulighed,  at  forfatteren  lader  Torarin  Nef- 
jolfsson  blive  anvendt  til  en  sendefærd  (3318-9)  i  en  tid,  da  denne 
má  have  været  en  höjtbedaget  gubbe  eller  snarest  d0d.  Forf. 
synes  at  have  benyttet  den  fra  Óláfssaga  helga  sá  bekendte  og 
dygtige  „farmand"  (kong  Olafs  sendebud!)  og  uden  videre  indsat 
ham  i  sin  [láttr.  Der  nævnes  et  ellers  fuldstændig  ubekendt  med- 
lem  af  den  bekendte  Arnm^dlingeslægt:  Nikolás  Þorbergsson,  der 
uden  tvivl  er  opdigtet,  men  en  sádan  opdigtelse  er  i  strid  med 
den  historiske  sans  i  tiden  omkr.  1200.  Forf.  lader  kong  Harald 
sende  breve  rundt  omkring  i  hele  Norge  (333 u),  hvad  man  jo 
godt  kunde  göre  i  det  13.  árh.  At  forf.  tror  pá,  at  Olaf  Tryggva- 
son  undslap  fra  Svolderslaget  og  bagefter  levede  i  „Grecia" 
(348 11  ff.)  er  ikke  særh'g  páfaldende,  men  at  lade  Harald  Godvinssön 
tage  ham  til  m^nstor  og  leve  ubemærket,  det  er  i  ethvert  fald  en 
sildig  islandsk  digtning,  ligesom  forresten  alt,  hvad  der  fortælles 
om  Harald  efter  Stanfordslaget.  Hele  den  efterklassiske ,  ja  lige- 
frem  uklassiske  fremstilling  i  stil  ^  og  fortællemáde  r^ber  ogsá  den 
sildige  affattelse.  I  samme  retning  peger  fremdeles  den  aldeles 
uhistoriske,  ja  fornuftstridige  opfattelse  af  Harald  hárdrádes  karakter. 
Denne  krigerske  og  hárd-sindede  konge,  sorn  sikkert  aldrig  i  sit 
Hv  har  sporet  religiose  r0relser  eller  anfægtelser  i  sit  hjærte  eller 
næret  samvittighedsskrupler  af  nogen  som  helst  art  —  og  som 
sádan  fremstilles  han  i  de  virkehg  historiske  kilder  — ,  han  op- 
træder  her  pludselig  som  gudfrygtig(!),  som  stáende  i  et  sædigt 
forhold  til  Olaf  d.  hellige,  som  troende  pá  varsler  og  drömme, 
ja  undertiden  blodt  betænkehg  og  noget  klejnmodig.  Hele  dette 
billede  af  Harald  er  grundfalsk  og  viser,  at  det  er  en  eller  anden 


^  Jfr  ordet  ingiald  349«  (=  indtægter),  der  kun  findes  i  yngre  kilder. 


HAUKSBOKS    INDHOLD    (hEM.  þ.,    RAGNARSS.  þ.)  XGI 

ukyndig,  men  skikkelig,  gudfryglig  og  sikkert  gejstlig  mand  (munk), 
der  har  skrevet  stykket,  og  han  kan  ikke  have  skrevet  det  omkr. 
iáOO;  da  var  den  historiske  kritik  og  kyndighed  ganske  anderledes 
levende.  Kilderne  har  tildels,  som  antydet,  været  den  gamle 
saga  om  Harald*,  dels  senere  opstáede  legendemæssige  traditioner 
og  udsniykninger  (foruden  de  omtalte  ogsá  den  om  kong  Haralds 
lægekimst  s.  334—5,  men  som  der  dog  findes  noget  tilsvarende  til 
i  Morkinsk.  70—1)  og  vistnok  —  delvis  —  egne  tildigtninger.  At 
Heming-legenden  er  et  gammelt  vidtudbredt  æventyr,  derom  hersker 
dcr  ingen  tvivl;  her  er  det  indarbejdet  i  en  historisk  fortælling; 
jfr  Klockhoffs  afhandhng,  særhg  skitningen. 

Nogen  selvstændig  forfatter-  eller  redaktor-virksomhed  fra 
Hauks  side  lader  sig  ikke  skimte. 

Kapiteltallene  og  sidetaHene  i  marginen  henviser  til 
Icelandic  sagas  I. 

4.  Ragnarssonaþáttr  (s.  458—67).  Denne  i  det  hele 
taget  ikke  uinteressante  þáttr  findes  kun  i  Hauksbók.  Den  er  áben- 
bart  etslags  supplement  til  og  forlsættelse  af  Ragnarssaga  (jfr 
overskriften)  og  bestár  af  to  afsnit.  Det  forste  gár  til  Ragnar  lod- 
brogs  dod  og  sönnernes  hævn;  derpá  fortsættes  der  med  Sigurd 
orm-i-öjes  afkom  pá  den  ene  side  i  Danmark  (Gorm  d.  gamle  osv.) 
og  pá  den  anden  side  i  Norge  gennem  Hardeknuds  tvillingsoster 
Áslaugs  giftermál  med  Helge  hvasse  (af  norsk  herkomst),  hvis 
sön  er  Sigurd  hjort,  kong  Harald  hárfagres  bedstefader.  Sáledes 
göres  Ragnar  lodbrog  til  stamfader  for  to  af  Nordens  berömteste 
kongeslægter. 

I  kap.  4  fortælles  udforlig  om  Gorm  og  særlig  om  hans  sön 
Knuds  krigstog  til  og  tragiske  dod  i  England.  FremstiHingen  heraf 
har  en  páfaldende  lighed  med  fortællingen  om  Harald  hárdrádes 
krigstog  (se  Hkr.  614);  i  bægge  tilfælde  kommer  man  forst  til 
Kliflönd,  dernæst  til  Skarðaborg  og  sá  til  York'^,  og  her  omkommer 
Knud  ved  svig. 

Kilderne  til  denne  þáttr  er  lette  at  kende.  Den  forste 
del  er  uddrag  af  en  Ragnarssaga,  der  jo  ligefrem  anfores  og 
hvortil  der  henvises  (s.  45829-30);  at  dette  er  rigtigt,  viser  ogsá 
den  usagamæssige  begyndelse  („Efter  kong  Rings  þ:  Sigurd  rings] 
d0d"  osv.),  der  forudsætter  en  anden  saga,  hvor  de  nærmere  op- 
lysninger  om  denne  Ring  kunde  findes.    Indholdet  af  denne  del 

^  Mærkeligt  er  det,  at  kun  Hem.þáttr  rneddeler  digteren  Þjódólfr  Arnórs- 
sons  d0d,  der  ikke  findes  i  nogen  anden  kilde.  '  Jfr  G,  Storm:  Hist.  tidsskr. 
2.  R.  n,  180. 


XCIT  §  INDLEDNING 

svarer  ogsá  nöje  til  den  nuværende  saga  om  Ragnar,  dog  med 
sádanne  afvigelser  (f.  eks.  at  Eystein  [E.  bele  i  þáttr'en]  i  sagaen  er 
Ragnars  ven,  men  Í0vrigt  en  selvstændig  konge  over  Upsvearne, 
derimod  i  þáttr'en  en  underkonge,  som  pá  Ragnars  vegne  styrer 
riget  deroppe),  at  denne  saga  ingenlunde  kan  være  kilden  \ 
men  vi  má  antage  en  anden  og  ældre  saga,  som  þáttr'en  viser 
tilbage  til.  Den  nuværende  saga  er  uden  tvivl  stærkt  overarbejdet 
og  dens  sprog  er,  i  modsætning  til  þáttr'ens,  forholdsvis  ungt.  At 
en  fælles  kilde  ligger  til  grund,  má  sluttes  af  den  væsenlige  over- 
ensstemmelse  mellem  dem  i  det  faktiske,  samt  af,  at  endel  af 
versene  er  fælles.  Ejendommeligt  er  det,  at  forfatteren,  mod  hvad 
der  ellers  er  skik  i  fornaldarsagaerne,  anforer  et  vers  af  Sigvats 
Knútsdrápa;  han  bestræber  sig  ábenbart  for  at  give.det  hele  en  sá 
historisk  karakter  og  sá  troværdigt  udseende  som  muligt,  ligesom 
han  ogsá  s0ger  at  give  sin  fremstiHing  et  gammeldags  anstr0g  (se 
nedenfor).  Her  i  denne  del  fmdes  det  forvanskede  navn  „Hvsto" 
(464 11 ;  fremkommet  af  Hubbo  d.  e.  Ubbe),  der  synes  at  antyde  en 
fremmed  (lat.)  kilde^,  dog  sikkert  pá  anden  hánd.  Afsnittet  om 
Gorm  kan  ikke  være  hæntet  fra  Jómsvík.s.,  da  Gorm  den  mægtiges 
slægt  her  er  en  helt  anden,  hgesom  ogsá  Knud  danaasts  endehgt 
fortælles  helt  anderledes  ^.  Derimod  fmdes  i  Óláfss.  Tryggv.  (Fms.) 
kap.  63 — 4  en  fremstiHing,  der  er  sá  godt  som  fuldstændig  identisk 
med  þáttr'ens;  en  fælles  kilde  er  vel  ogsá  her  at  forudsætte  (jfr 
Gjessing  I,  73). 

Hvad  det  sidste  afsnit,  kapitlet  om  Sigurd  hjort  osv.  angár, 
er  kilderne  ikke  vanskehge  at  pávise.  Selve  Ragnarss.  (kap.  19) 
har  henvist  til  slægtskabsforbindelsen  mellem  Sigurd  orm-i-öje  og 
Harald  hárfagre.  Det  er  dette,  der  udf^rligere  fortælles  i  þáttr'en, 
og  kilden,  forekommer  det  mig,  er  direkte  at  s0ge  i  Snorres  Heims- 
kringla :  Halfd.  svart.  kap.  5  (hvor  det  selvsamme  fortælles) ;  bægge 
steder  henvises  der,  med  hensyn  til  Sigurd  hjort,  til  en  tabt  saga 
om  ham;  citatet  er  gáet  over  i  þáttr'en  fra  Snorre.  Dette  má  jeg 
fastholde  overfor  Gjessing  (I,  72—3),  der  er  tilböjeiig  til  at  antage 
det  modsatte.  Muhgheden  af  en  fælles  kilde  tör  dog  ikke  bestemt 
afvises.  Gjessing  har  fremhævet,  at  þáttr'en  ikke  er  „et  originalt 
arbejde,  men  snarere  en  kompilation  angáende  Ragnarssönnerne 
for  efter  overskriften  at  pávise:  „hvor  mange  konger  nedstammer 
fra  dem"".    ^ette  er  meget  rigtigt,  men  et  sádant  kompilations- 


^  Jeg  má  for  sá  vidt  betragte  sagen  væsenlig  anderledes  end  A.  Olrik  i 
Aarb0ger  1894  s.  148.  ^  Jfr  ^.  Olrik  i  Aarbeger  s.  151.  ^  Hos  Saxo  derimod 
findes  en  lignende  beretning  som  den  i  þáttr'en  (9.  bog). 


HAUKSBÓKS    INDHOLD    (rAGNARSS.  þ.,    HERVAR.)  XGIIÍ 

arbejde,  som  þáttr'en  er,  viser  hen  til  en  forholdsvis  sen  tid, 
snarest  den  sidste  del  af  det  13.  árh.  Til  denne  tid  passer  godt 
de  overdrivelser  af  de  faldnes  antal  (4665)  og  den  underlig  naive 
fremstilling  af  de  to  knarrer,  som  Ragnar  lod  bygge  i  Norge,  og 
deres  forhold  til  langskibe  (462i8  21),  ikke  at  tale  om  bemærk- 
ningen  om  de  „1500  riddere"(!),  Randalín-Áslaug  forer  til  Sverrig. 
Versene  stammer  uden  tvivl  fra  det  13.  árhs  slutning;  ældre  er  de 
i  ethvert  tilfælde  ikke. 

Kapiteltallene  beror  pá  hdskrs  inddeling;  sidetallene 
henviser  til  udgaven  i  Fornaldarsögur  I. 

5.  Hervarar  saga  ok  Heiðreks  konungs  (s.  350 — 69). 
Denne  mærkelige  saga  haves  i  tosærskilte  bearbejdelser,  den,  der 
íindes  i  Hauksb.,  og  den,  der  haves  i  et  hándskrift  i  det  kgl. 
bibliothek  (2845,  4^  gml.  saml.),  men  bægge  er  ufuldstændige. 
Sammenligningen  af  dem  viser  straks,  at  vi  her  har  at  göre  med 
to  selvstændige  bearbejdelser  af  de  samme  traditioner  (jfr  Heinzel: 
Ueber  die  Hervararsaga  s.  9),  eller  med  to  sagaer,  der  intet 
umiddelbart  slægtskab  indbyrdes  har.  Ulighederne  er  dertil  altfor 
store.  I  R  (hdskr.  i  det  kgl.  bibl.)  er  Eyfura  en  datter  af  Sigrlame; 
i  Hauksb.  indskydes  Svafrlame  melleni  dem.  Arngrímr  bliver  (i  R) 
hærforer  hos  Sigrlame,  fár  hans  datter  til  ægte  og  modtager 
Tyríing  som  gave,  medens  han  (i  Hauksb.)  hærjer  i  Svafrlames 
rige,  kæmper  med  denne,  erobrer  Tyrfing  og  bortforer  datteren 
som  bytte.  I  R  nævnes  kun  4  af  Arngrimssönnerne  foruden  de 
to  Haddinger,  men  alle  12  i  Hauksb.  Den  upsalske  konge,  Hauksb.s 
Yngve,  hedder  i  R  Yngjaldr.  Det  er  i  R  ikke  Angantyr,  men 
Hj^rvarðr,  der,  efter  aflagt  lofte,  vil  bejle  til  den  upsalske  konge- 
datter.  Kampen  pá  Sams0  beskrives  i  R  meget  vidtloftig  med 
anforsel  af  versene;  i  Hauksb.  göres  dette  ganske  kort  under  hen- 
visning  til  Örvar-Oddssaga.  Heidrek  dræber  i  R  sin  broder  med 
stenkast  og  af  ondskabsfuldhed  og  fár  Tyrfing  bagefter  som  gave 
af  sin  moder,  medens  Hauksb.  lader  ham  modtage  sværdet  pá  et 
tidligere  trin  og  dræbe  sin  broder  dermed  og  mod  sin  vilje, 
tvungen  af  den  trolddom,  der  er  knyttet  til  sværdet.  Desuden  er 
der  mangfoldige  afvigelser  i  stort  som  smát.  Til  det  nævnte  skal 
kun  endnu  föjes,  at  Hervörs  0nske  om  at  forlade  sin  bedstefader 
jarlens  hus  motiveres  særdeles  rationelt  i  R,  medens  det  i  Hauksb. 
begrundes  meget  slet,  for  ikke  at  sige  slet  ikke  (s.  354 9 -10). 

I  en  afhandling:  Um  þulur  og  gátur  (i  jubilæumsskriftet  til 
K.  Maurer)  har  jeg  angáende  sagaens  gádecyklus  pávist,  at  denne 
i  R  findes  i  en  mere  oprindelig  og  mindre  udvidet  skikkelse  end 


XGIV  •  INDLEDNING 

i  Hauksb.  Ligeledes  har  Heinzel  i  sin  grundige  afhandling  vist, 
at  R  i  mange  punkter  er  at  foretrække  som  stáende  pá  et  ældre 
og  mere  ægte  standpunkt.  Selve  sagnet  eller  sagnene  vil  ikke 
blive  unders0gt  her;  kun  sagaens  form  i  Hauksb.  og  dennes  alder 
skal  her  droftes. 

Det  1.  kapitel  er  ábenbart  et  yngre  tillæg,  hvoraf  en  del  er 
sagaen  som  sádan  aldeles  uvedkommende;  sáledes  báde  bemærk- 
ningen  om  Ymisland  og  Jötunheimar  og  befolkningen  der,  men 
dette  skal  vistnok  tjæne  som  etslags  indledning  til  meddelelsen  om 
Gudmund  pá  Glasisvellir ;  men  da  denne  ikke  kommer  til  at  spille 
nogen  hovedrolle  i  sagaen,  er  det  ganske  usagamæssigt  at  begynde 
sáledes.  Det  kejtede  heri  overbydes  dog  ved,  at  interpolationen 
allerede  nu  ogsá  meddeler  Gudmunds  dod,  uagtet  han  senere  op- 
træder  levende  i  sagaen,  hvilket  strider  mod  al  god  sagaskrivnings 
metode.  Til  denne  fremstilling  knyttes  en  bemærkning  om  Gud- 
munds  sön  Höfund  og  dennes  retfærdighed,  men  beskrivelsen  heraf 
findes  atter  senere  og  pá  sin  rette  plads  i  sagaen  (357 10-13). 
Herpá  folger  en  redegörelse  for  Arngrims  forfædre  ^  ábenbart 
blot  for  at  fá  en  genealogi  i  stand,  hvortil  der  sá  knyttes  be- 
mærkninger  om  nogle  sagaen  aldeles  uvedkommende  personer. 
Dernæst  findes  et  kapitel  om  Svafrlame,  sværdets  oprindelse, 
kampen  med  Arngrim  osv.  I  R  begynder  sagaen  med  Sigiiame; 
kap.  2  indf0rer  Arngrim  pá  sædvanlig  máde,  kort  og  fyndig.  Det 
oprindelige  fmdes  sikkert  i  R,  hvorimod  Hauksbogens  1.  kap.  er 
en  —  temmelig  kejtet  —  bearbejdelse.  Herefter  skrider  fortællingen 
i  Hauksb.  nogenlunde  logisk  og  sagamæssig  fremad,  dog  ikke  uden 
temmelig  stærke  fejl.  Sáledes  indskydes  beskrivelsen  af  Tyrfing 
pá  en  aldeles  forstyrrende  máde  i  kap.  3  (352  21-4)  istedenfor  at 
den  skulde  stá  i  kap.  2,  hvor  sværdets  tilblivelse  udf0iiig  omtales 
(i  R  er  beskrivelsen  samlet  og  ganske  naturiig  i  kap.  1).  Arngrims 
giftermál  med  jarlen  Bjartmars  datter  (i  kap.  3)  stár  i  den  siíarpeste 
strid  med  hans  l0fte  („og  ikke  ægte  nogen  anden  kvinde");  denne 
fremstillings  mangel  pá  logisk  sammenhæng  og  konsekvens  findes 
ikke  i  R,  hvor  det  er  Hjörvard,  der  aflægger  l0ftet,  men  Angantyr, 
der  gifter  sig  med  jaiiedatteren  ^.  Hvordan  det  sá  end  forholder 
sig  med  sagnets  oprindelige  form,  er  Hauksb.s  fremstilling  ikke 
sagamæssig. 


^  Hvad  der  her  meddeles  om  Starkad  genfindes  tildels  i  Gautrekssaga, 
dog  sáledes,  at  en  benyttelse  pá  en  af  siderne  er  udelukket,  ^  Skulde  dog 
ikke  R's  fremslilling,  trods  alt,  være  den  ægteV;  den  bekræftes  ved,  at  höjene 
pá  Sams0  i  verset  s.  35435  kaldes  „Hjörvardshöjene",  hvilket  tyder  pá,  at  det 
var  Hjörvard,  der  var  hovedmanden  og  bejleren  til  kongedatteren. 


HAUKSBÓKS   INDllOLI)    (lIEUVARARS.)  XGV 

Som  allerede  anf^rt  er  Hervörs  rejselyst  meget  dárlig  moti- 
veret  (3549-io;  Jíiorvarár  354i2.i6  er  vistnok  en  skrivefejl  hos 
Haukr;  R  har  allevegne  Hervardr).  354  20  er  det  forfatterens 
mening,  at  lade  fárehyrden  tilbyde  Hervör  „sit  halsbánd"  (men) 
for  at  him  skal  f^lge  ham  hjem  og  sáledes  nndgá  faren(!).  Dette 
er  en  —  næsten  uforstáelig  —  misforstáelse  af  verset  s.  3548?  ff., 
hvor  det  naturiigvis  er  Hervör,  der  tilbyder  hyrden  sit  rnen,  for  at 
han  skal  vise  hende  vejen  til  höjene  (dette  træk  mangler  helt  i 
R).  Som  Bugye  har  pávist,  bör  verset  355  > -3  (v.  7)  stá  sidst  af 
alle  versene.  Dernæst  er  fortællingen  om  Sifka,  hertug  Humles 
datter,  spUttet  og  forvirret;  den  findes  forst  i  slutn.  af  kap.  7 
(s.  3()0i9-2i),  dernæst  i  8.  kap.  s.  361 12-15,  og  her  nævnes  hun, 
som  om  hun  aldrig  var  nævnet  tidligere;  hun  tages  som  bytte,  og 
dog  kaldes  hendes  fader  Hge  i  forvejen  Heidreks  „mág"  (o:  sviger- 
fader);  alligevel  ved  forfatteren,  at  hun  er  för  nævnet  („deres  sön 
var  Loðr,  som  för  skrevet"!);  topmált  bliver  forvirringen  og  ube- 
hændigheden,  nár  en  anden  Sifka  straks  efter  indf^res  for  at 
spille  samme  rolle  som  den  forste  Sifka  som  Heidreks  frille  (36I15-17); 
naturhgvis  har  der  kun  været  én.  FortæUingen  om  denne  Sifkas 
endehge  skæbne,  s.  36321-5,  er  höjst  dunkel  og  forvirret  (alt 
hvad  der  derimod  i  R  meddeles  om  Sifka,  er  ganske  naturligt; 
kap.  7—8). 

Det  er  af  alt  dette  klart,  at  den,  der  redigerede  Hauksb.s 
tekst,  har  været  alt  andet  end  heldig,  hvad  enten  man  ser  hen  til 
opfattelse  eller  fremstilling ;  R  lider,  som  antydet,  ikke  af  sádanne 
fejl  og  mangler;  hvad  Heinzel  anforer  (s.  15—16)  er  dels  aldeles 
uvæsenhgt  (Holmr  f.  Bolmr^  skrive-  eller  læsefejP),  dels  usikkert, 
og  stammer  da  fra  traditionen,  næppe  fra  forfatteren;  R  má  i  det 
hele  siges  at  være  godt  og  logisk  sammensat. 

Bægge  sagaer  er,  som  sagt,  indbyrdes  uafhængige.  Pu  den 
anden  side  er  det  klart,  at  ikke  alene  hovedmassen  af  de  fortalte 
handlinger,  er,  for  sá  vidt  dette  kan  kontroUeres ,  fælles;  ogsá 
findes  der  sætninger  og  sætningsgrupper,  der  omtrent  er  ordret 
ens  i  bægge.  Forklaringen  af  forholdet  kan  kun  være  den,  at 
bægge  forfattere  (redaktorer)  har  haft  en  fælles  kilde  at  0se  af 
og  rimeligvis  en  kortfattet,  ældre  (ældste)  skreven  saga,  som  de 
sá,  hver  pá  sin  vis  har  omarbejdet  og  foroget  med  det  stof,  de 
hæntede  fra  de  endnu  levende  mundthge  traditioner,  der  naturlig- 
vis  var  blevne  meget  dunkle.    De  fælles  vers  —  og  til  dem   har 


^  Jfr  f.  eks.  omvendt  Bqll  SnE.  I,  ISOs  i  cod.  reg.  for  de  ahdres  Hqll;  b 
og  h  ligner  hinanden  meget  ofte  i  hdskrr. 


XGVI  f  INDLEDNING 

der  sikkert  h0rt  en  saga  (den  ældste)  — ,  der  ikke  er  ældre  end 
fra  det  12.  árh.,  bestyrker  dette;  der  er  afvigelser  meliem  sagaen  og 
disse,  og  de  beror  pá  forandret  tradition  og  tildigtninger. 

Den  redaktion,  der  foreligger  i  Hauksb.,  kan  umuHg  være 
ældre  end  fra  slutningen  af  det  13.  árh.  ^  Hvorvidt  Haukr  selv 
har  nogen  lod  og  del  deri,  er  vanskeligt  at  sige.  De  omtalte  ube- 
hændigheder  og  kritikl0se  inkonsekvenser  er  ikke  uhge  de  fejl,  som 
Haukr  bevislig  har  begáet  i  sin  Landn.  og  sin  egen  genealogi; 
kritik  var  ábenbart  ikke  hans  sag;  men  ellers  savnes  der  faste 
holdepunkter.  Beinærkningen  s.  359 31:  „det  hedder  nu  Jutland" 
—  hvortil  Bugge  har  knyttet  den  bemærkning,  at  Jvt-  er  Norvag- 
isme,  der  stammer  fra  Haukr  —  kunde  synes  at  tale  for  en  virk- 
somhed  fra  Hauks  side;  nogen  beviskraft  har  den  dog  ikke,  da  det 
kun  er  skrivemáden,  der  beh0ver  at  stamme  fra  Haukr. 

Selv  anf0rer  forfatteren  „gamle  sagn"  (fornsögur  35^25),  men 
dette  udtryk  er  for  almindeligt  til  at  betegne  nogen  særlig  kilde. 
Derimod  er  det  en  virkelig  kildehenvisning,  nár  han  (s.  35326) 
henviser  til  „Örvar-Oddssaga"  og  derpá  giver  en  ganske  kort  ud- 
sigt  over  begivenhederne  pá  Sams0^;  om  forholdet  mellem  dette 
stykke  i  Örvar-Oddss.  og  R  er  det  ikke  stedet  her  at  tale;  vi  má 
henvise  til  Heinzels  afhandling  og  Boers  udgave  af  Örvar-Oddss. 
(jfr  hans  afhandling  i  Arkiv  VIII). 

Hervarars.  i  Hauksb.  er  et  godt  eksempel  pá,  hvorledes  man 
pá  Island  ved  tiden  omkr.  1300  behandlede  ældre  sagaer  og  tradi- 
tioner;  den  er  et  klart  og  utvetydigt  led  i  den  bevægelse,  der  da 
foregik  i  den  islandske  historieskrivning,  nemlig  den  vidtdrevne 
oraarbejden  og  bearbejdelse  af  ældre  skrifter  og  traditioner.  For- 
fatteren  S0ger  at  give  sin  fremstilHng  et  vist  gammeldags  præg  og 
han  har  ábenbart  næret  antikvariske  interesser.  Der  tales  hyppig 
om  gamle  trosskikke,  som  blót  og  hgn.  (359,  360,  363—4,  jfr  351? 
[slægtens  ophav  fra  Odin],  358,  Heidreks  rád  til  sönnen,  samt  hele 
gádestoffet).  Karaktererne  er  ikke  dárhg  skildrede,  forst  og  frem- 
mest  Hervörs  konsekvente  grumhed,  Heidreks  karakter,  sáledes  som 
den  efterhánden  udvikler  sig  (jfr  Heinzel  s.  28 — 9). 

Til  slutning  skal  bemærkes,  at  det  má  betragtes  som 
usikkert,  hvorvidt  prosastykket  efter  gáderne  (36925-29)  er  virke- 
hg  ægte  eller   kun  en  udtogsmæssig    (tildels   pá    formodning   be- 


^  Jfr  Keyser:  Nordmænd.  Videnskabel.  osv.  375 — 6.  ^  Jfr  Boer:  Arkiv 
VIII,  114,  hvor  han  for  et  andet  punkts  vedkommende  antager  Örvar-Oddss., 
som  det  synes  med  god  grund,  som  kilde. 


HAUKSBÓKS    INDHOLD    (hERVARARS.,    TRÓJUM.S.)  XGVII 

roonde?)  gongivelse  af  det  oprindeligo  af  don,  der  afskrov  gáderno 
oftor  Hanksb.  (jfr  Bugcic  i  udg.  s.  264). 

Kapiteltallene  beror  pá  hándskriftets  inddeling.  Side- 
tallone  henviser  til  Bugges  udgave  i  Norröne  sagaer. 

A  e.    TrójiiDiaiiiKisaga  og  BretaNÖgur 

(s.  193—226,  231—302).  Bægge  disse  sagaværker  er  at  betragte 
som  nöje  sammenhængende,  ja  næsten  som  én  saga,  idet  Tróju- 
mannasaga  i  virkeligheden  kun  or  en  indledning  til  Bretasögur; 
dette  er  ganske  klart  af  slutningen  af  Trójum.  (s.  226)  og  begynd- 
olsen  af  Bretas.  (s.  231);  ogsá  i  AM.  573,  4^  er  bægge  sagaer  for- 
bundne  med  hinanden.  Grunden  til,  at  de  i  Hauksb.  ikke  folger 
umiddelbart  pá  hinanden,  má  antages  at  være,  enten  at  Haukr,  da 
han  var  færdig  med  Trójum.,  i  öjeblikket  manglede  originalen  til 
Bretas.  og  forst  senere  har  fáet  den,  eller  at  han  af  en  eller  anden 
grund  (bortrejse?)  har  máttet  holde  op,  hvorpá  en  eller  anden  har, 
uvidende  om  Hauks  plan,  pá  de  folgende  blade  (efter  Trójum.) 
skrevet,  hvad  dér  findes.  I  ethvert  tilfælde  er  der  gáet  nogen  tid 
mellom  afslutningen  af  Trójum.  og  pábegyndelsen  af  Bretas. 

Trójumannasaga  er  sagaen  om  Trojanerne,  særHg  om 
krigen  mellem  disse  og  Grækerne,  der  endte  med  Trojas  brand. 
Den  egenlige  saga  begynder  imidlertid  f^rst  med  kap.  7.  Forud- 
skikket  er  en  mytologisk  indledning  om  Saturnus  og  hans  regering 
over  Kreta,  hans  sönner  og  skæbne;  dernæst  om  Jupiter  og  hans 
storhed;  særlig  dvæles  ved  hans  elskovshistorier  (lo,  Europa,  Danae), 
hvori  myten  om  Lykaon  (kap.  3)  er  indskudt.  Med  kap.  7  be- 
gynder  fortællingen  om  Peleus  og  Æson,  Jason  og  Argo,  det  f^rste 
sammenstod  med  Trojanerne  osv.  Forbindelsen  mellem  den  egen- 
lige  saga  og  indledningen  er  meget  l0s  og  den  hele  begyndelse  er 
uden  tvivl  en  eller  anden  „lærd"  mands  uheldige  forsog  pá  at  vise 
sin  lærdom. 

Förend  vi  gár  videre,  skal  bemærkes,  at  yneistari  Dares  an- 
fores  som  hjemmelsmand  s.  213io,  22128,  2225,  225i7;  desuden 
anfores  i  almindelighed  „alle  gamlo  b0ger"  2154,  samt  en  bog 
Theodohis  225 15.  Fremdeles  bemærkes,  at  i  slutningen  af  sagaen 
haves  to  fremstininger  af  Trojas  undergang,  den  ene  efter  „Dares", 
den  anden  efter  „Romerne"  (222 13).  Den  her  nævnte  Dares  er 
den  bokendte  sákaldte  Dares  Phrygius,  under  hvis  navn  en  bog 
pá  latin:  De  excidio  Trojæ,  var  meget  udbredt  i  middelalderen. 
Dette  værk,  der  i  virkeligheden  er  et  rent  makværk,  tört  og  regist- 
eragtigt,  er  en  kortfattet  fremstilling  af  Trojanerkrigen  og  hvad 
der  gav  anledning  dertil.     Forfatteren   (Dares)   udgiver  sig   for  at 


XGVIII  •  INDLEDNING 

være  samtidig  med  begivenhederne ;  dette  trode  man  ogsá  i  mid- 
delalderen;  deraf  den  store  udbredelse.  Den  latinske  Dares,  vi 
kender,  menes  af  flere  at  gá  tilbage  til  en  græsk  original  (Körting: 
Dictys  und  Dares  1874),  men  det  má  dog  betegnes  som  usikkert, 
hvorvidt  det  er  tilfældet;  det  er  imidlertid  et  spörsmál,  der  her 
kun  er  af  ringe  eller  ingen  interesse.  I  sin  fortrinhge  afhandhng: 
Die  mittelalterHchen  bearbeitungen  der  Trojanersage  (Marburg 
1886)  har  W.  Greif  s0gt  at  godtgöre,  at  der  heller  ikke  er  nogen 
grund  til  at  antage^  at  Dares  nogensinde  har  forehgget  i  en  vidt- 
l0ftigere  bearbejdelse  eller  overhovedet  i  en  anden  skikkelse,  end 
den,  vi  nu  kender.  Dares'  værk,  der  formenes  at  stamme  fra  det 
5.  eller  6.  árhundrede,  dannede  hele  middelalderen  igennem  grund- 
laget  for  alle  de  mange  bearbejdelser  og  mere  eller  mindre  selv- 
stændige  diglninger  om  det  yndede  tema:  Trojas  brand  osv.;  af 
sádanne  er  máske  den  af  Benoít  de  Saint-More  digtede  „Roman 
de  Troie"  den  navnkundigste.  Om  denne  digtnings  udbredelse 
henvises  Í0vrigt  til  Greifs  afhandling.  Ogsá  til  Norden  er  en  be- 
arbejdelse  af  Dares  kommen;  den  har  fundet  vej  til  Island  og  er 
der  bleven  oversat,  i  det  mindste  næppe  senere  end  ved  midten 
af  det  13.  árh. 

I  sin  afhandhng  har  Greif  behandlet  den  islandske  Trójum. 
i  §§  155—167  (s.  147—58);  han  páviser  her  kapitel  for  kapitel 
sagaens  forhold  til  Dares.  Ifolge  min  nöjagtige  sammenligning 
med  sagaen  og  Dares  kan  jeg  kun  udtale,  at  jeg  i  det  hele  kan 
slutte  mig  til  Greifs  samvittighedsfiilde  gransknings  resultat.  Og 
dette  er,  at  sagaen  er  en  nogenlunde  tro  gengivelse  af  Dares, 
men  ingen  slavisk  oversættelse.  Meget  sjælden  mangler  noget  af 
hvad  der  findes  i  Dares;  sáledes  et  stykke  i  5.  kap.  (efter  skiotaz 
s.  205 1),  i  hvilket  det  fortælles,  at  Antenor  begav  sig  til  Kastor 
og  Pollux  og  fra  dem  til  Nestor;  ligeledes  udeJades  samme  side  l.io 
(efter  nv  rœsa)  et  referat  af  drömmens  indhold.  Der  findes  i  Dares 
(kap.  12 — 13)  en  udf^rlig  beskrivelse  af  de  trojanske  og  græske 
helte,  der  mangler  i  den  isl.  tekst  (i  2073i);  i  de  folgende  kapitler 
indeholder  Dares  en  del  mere  end  oversættelsen ,  og  indholdet  er 
noget  anderledes  hge  til  slutningen  af  kap.  19.  S.  209  21  (efter 
mannfaU)  forkortes  fremstilhngen ,  sá  at  hvad  der  i  Dares  sker  i 
l0bet  af  to  dage,  sker  i  Trójum.  pá  én;  noget  lignende  findes 
2178  (Dares  kap.  31).  I  det  hele  er  gengivelsen  noget  forkortet  og 
sammendragen.  Herhen  h0rer  ikke  et  par  steder,  hvor  teksten  i 
Trójum.  helt  er  forvansket  ved  at  noget  er  udfaldet,  sáledes 
[199i2-i5  (i  et  stykke,  der  forresten  ikke  findes  i  Dares)]  204i9-2o 
(jfr  anm.);   et  godt   eksempel  pá  en  bevidst   forkortelse  foreligger 


HAUKSBÓKS   INDHOLD    (tRÓJUM.S.)  XCÍX 

20934  5.  Pá  den  anden  side  findes  der  stykkcr,  hvorlil  der  inlet 
tilsvarende  liaves  hos  Dares  og  soni  altsa  má  betragtes  som  udvid- 
else  af  dennes  tekst.  Herhen  horer  ikke  sádanne  mindre  sætninger 
som  f.  eks.  202.35,  der  fmdes  i  ét  hdskr.  (G)  af  Dares,  og  lign.;  eller 
sádanne  som:  ok  har  ecki  tignar  nafn  (1982),  han?i  var — vigkiœnn 
(sst.  3-4),  hann  var — tinia  (sst.  ö-e)  og  lign.,  der  rimeligvis  er  ind- 
satte  af  den  isl.  bearbejder,  for  at  skildringen  skulde  blive  mere 
sagamæssig  og  sá  hjemlig  i  stil  som  muhgt.  Noget  andet  er  der- 
imod  straks  pá  samme  side  1.  71«:  ok  gerói — vart  riki  en\  denne 
sætning  motiverer  Peleus'  forhold  til  Jason,  og  der  er  næppe 
grund  til  at  antage,  da  ogsá  Benoít  har  udfyldt  Darestekstens 
kl0ft  (jfr  Greif  16),  at  den  islandske  bearbejder  selv  har  fundet 
pá,  at  indskyde  en  sádan  motivering.  Allerede  dette  leder  tanken 
i  retning  af  at  antage,  at  den  isl.  bearbejder  har  haft  en  inter- 
poleret  tekst  af  Dares;  og  vi  vil  straks  se  grundigere  beviser  herfor. 
S.  1994 — 200 9  findes  et  indskud  om  Hekubas  dröm,  Paris' 
skæbne  og  opfostring,  sagnet  om  tyrekampen  og  Paris'  dom, 
livortil  der  intet  findes  tilsvarende  i  Dares.  Alt  dette  er  taget  fra 
„en  ubekendt  latinsk  kilde"  (Greif  s.  148)  men  stemmer  mest  med 
Konrad  af  Wúrzburgs  og  to  andre  beslægtede  bearbejdelser; 
Trójum.  er  dog  tildels  vidtl^ftigere  end  nogen  anden  (Greif  s.  96 — 
103).  Dernæst  er  der  i  kap.  9  et  længere  stykke  et  indskud: 
2OO14  (þar  red)  —  202  n  (ok  vel  œttada).  Dette  stykke  handler 
om  Jasons  ankomst  til  kong  „Medius",  der  fortæller  ham  om  de 
farer,  der  er  forbundne  med  afhæntningen  af  det  gyldne  skind, 
samt  om  hvorledes  Jason  ved  den  forelskede  Medeas  rád  og  hjælp 
fár  sit  0nske  opfyldt,  sejler  bort  og  forlader  hende  —  „ti  han  var 
gift  hjemme  med  en  kone  af  höj  byrd".  Dette  stykke  stammer 
(Greif  §  157)  fra  Ovids  metamorfoser  7.  bog  (navnet  Medius  op- 
stáet  ved  misforstáelse  af  linjen:  medius  rex  ipse  resedit!)  og 
sammes  12.  heroide  ^.  Slutningen,  om  Medius'  fald  osv.  (der  mulig 
stammer  fra  sagnet  om  Ariadne),  skal  efter  Greif  være  bearbejder- 
ens  eget  páfund ;  men  det  er  meget  tvivlsomt.  Fremdeles  er  kapp. 
12 — 13  (s.  203 — 2046)  en  udvidelse;  de  kan  umuhg  have  hort 
Dares  til,  eftersom  de  fortæller  om  Herkules'  bedrifter,  Deianira 
osv.;  indholdet  gár  tilbage  til  Her.  IX  og  Vergil  (Greif  §  159). 
I  kap.  14  (204 13 -14)  findes  en  indskudssætning  om  Trojas  bygning 
fra  Metamorph.  XI,  196  (Greif  §  160).  Dernæst  mangler  206 23  31 
(Alexandr — sœri)  i  Dares;    det   skal    være   hæntet   fra   Her.  XX. 


^  Jfr  Bugge:   Studier  176  f.,  der  mener,   at  det  hele  kun  gár  iilbage  til 
Heroiderne. 


INDLEDNING 


Endvidere  mangler  i  Dares  209 14-19,  (Menelavs—hvg)  og  del  lange 
stykke  210i5  (lœtr  Ector)—^\^  11  (sœkiaat);  det  omhandler  kampen 
mellem  Grækere  og  Trojanere,  særlig  tvekampen  mellem  Menelaus 
og  Paris  osv.  At  dette  stykke  er  hæntet  fra  en  anden  kilde,  fremgár 
af  den  fortsættende  bemærkning:  sva  segir  meistari  Dares^  hvorved 
overgangen  til  den  sædvanlige  kilde  udtales;  stykket  er  iovrigt 
taget  fra  Pindarus  Thebanus,  forskelHge  steder  (Greif  §  164).  Fra 
samme  kilde  stammer  stykket  214 19-25  (Ector — hvergi).  Endelig 
mangler  stykket  22133—2224  i  Dares,  men  genfmdes  hos  Guido  de 
Columna  (Greif  §  166).  Hermed  er  vi  komne  til  Dares'  slutning, 
hvad  ogsá  udtrykkelig  fremhæves.  Pá  forskelh'ge  andre  steder  er 
Pindarus  Thebanus  benyttet  (se  Greif  §§  163,  165). 

Greif  sammenfatter  (§  167)  resultatet  af  sine  unders0gelser 
ved  at  udtale,  at  Trójum.  folger  Dares  som  hovedgrundlag,  men 
udvider  denne  ved  hjælp  af  Ovid  og  —  særhg  —  Pindarus  The- 
banus,  der  dog  vistnok  má  være  benyttet  pá  anden  hánd. 

Da  en  hel  del  af  tilföjelserne  i  Dares'  tekst  fmdes  i  andre 
middelalderUge  bearbejdelser,  er  det  klart,  at  der  ingen  grund  er 
til  at  antage,  at  det  er  den  isl.  bearbejder,  der  har  indsat  dem, 
men  at  de  má  stamme  fra  hans  —  udeii  tvivl  —  latinske  original. 
AlHgevel  er  det  meget  muligt,  at  bearbejderen  eller  en  senere  re- 
daktor  (afskriver)  har  indsat  enkelte  mindre  stykker;  sáledes  synes 
det  klart,  at  bemærkningen  om  Troan  (1992),  der  (2074-5)  identi- 
ficeres  med  Gassandra,  uden  at  en  sádan  datter  findes  nævnet  i 
fremmede  kilder,  beror  pá  bearbejderens  (?)  kendskab  til  ældre  isl. 
litteratur;  i  Snorres  fortale  til  Edda  (kap.  9)  findes  en  datter  af 
Priamos  med  det  navn,  gift  med  Munon  (Mennon).  Navnet  er  vel 
opstáet  —  ved  en  eller  anden  misforstáelse  —  af  adj.  Trojana, 
jfr  formen  Troaanam  i  Flat.  I,  27.  Til  bearbejdernes  egen  virk- 
somhed  h^rer  ogsá  identificeringen  af  de  græske  guder  med  de 
nordiske  (198  27,  199 13. 17. 35,  200 3. 5. 7. 9. 19  osv.).  Fremdeles  stam- 
mer  bemærkningerne  i  slutningen  af  kap.  23  (2135-?)  om  Æneas' 
redning  og  om  ham  som  de  romerske  kejseres  stamfader,  samt 
slutningen  af  kap.  32  (2226-12)  fra  den  isl.  bearbejder,  da  de 
uden  tvivl  har  hensyn  til  de  f^lgende  Bretasögur.  Fra  den 
samme  person  hidr^rer  endehg  vistnok  kap.  12  om  Herkules'  be- 
drifter,  der  er  det  eneste  indskud,  man  med  rette  kunde  kalde 
malplaceret,  da  det  ikke  vedkommer  sagaen  det  mindste;  det  h'gner 
i  höj   grad  de  dárlige  interpolationer   i   fort.  til  Snorres  Edda  ^ ; 


^  Det  er  urigtigt,  nár  Cacus  kaldes  „Euanders  sön"  (SOSis);  det  er  i  Vergil 
Euander,  der  fortæller  Gacus'  historie;  ligeledes  beror  det  pá  misforstáelse,  nár 


HAUKSBÓKS   INDHOLD   (tRÓJUM.S.)  GI 

men  det  er  let  at  se,  hvorfor  det  er  indsat,  nemlig  for  at  tilfreds- 
stille  den  isl.  videbegærlighed  angáende  en  mand,  som  tidligere 
havde  spillet  en  rolle. 

I  AM.  573,  40  findes  et  andet  hándskrift  af  Trójum.  Her 
synes  teksten  pá  enkelte  steder  at  slutte  sig  nærmere  til  Dares 
end  Hauksb.s,  uden  dog  at  kunne  siges  at  være  bedre  i  det  hele. 
Dernæst  karakteriserer  den  sig  ved,  i  en  langt  stærkere  grad  end 
Hauksbogens,  at  have  optaget  stykker  ordret  efter  Pindarus  The- 
banus,  der  oftere  citeres  under  navnet  „Umerus"  (se  Annaler  1848 
s.  53,  64  (bis),  66  (bis),  67,  68  (bis)).  At  det  er  Hauksb.s  tekst 
(eller  den  fælles  originale  bearbejdelse) ,  der  her  er  udvidet  (og 
ikke  den  forste  forkortet)  fremgár  tydelig  af,  at  sproget  i  573  og 
det  netop  i  de  antydede  stykker  bærer  yngre  præg  og  ligner  mere 
de  oversatte  romaners  og  fabelaglige  sagaers,  samt  og  navnlig 
deraf,  at  de  stykker,  som  dette  hdskr.  har  udover  Hauksbogens, 
viser  en  langt  nöjagtigere  og  ordrettere  oversættelse  end  Hauksb.s 
tekst,  og  má  gá  direkte  tilbage  til  Pindarus  Theb.  En  yngre  be- 
arbejder  har  fáct  fat  i  et  eksemplar  af  denne  og  sá  derefter 
rettet  og  udvidet  den  gamle  isl.  oversættelse. 

At  teksten  i  Hauksb.  ikke  altid  er  rigtig,  er  sikkert  nok; 
den  er  pá  sine  steder  forvansket,  og  undertiden  er  noget  udfaldet 
deri,  f.  eks.  et  stykke  af  kap.  16  i  Dares  (om  AkiIIes'  tog  til  Mysien); 
det  findes  i  573. 

Hvad  nu  den  sidste  del  af  Trójum.,  kap.  33 — 4,  angár,  er 
den,  efter  sagaens  egne  ord,  „Romernes  fortælling"  (s.  222 13)  om 
Trojas  sidste  dage,  Sinons  list,  træhesten  osv.  At  dette  stykke 
stammer  fra  Vergil  (2.  bog)  er  sandsynligt  ^ ,  men  da  sikkert  kun 
pá  2.  eller  3.  hánd  (jfr  Dunger  s.  79,  efter  Greif).  Kap.  35—6  má 
være  hæntet  fra  en  lignende  kilde  (eller  kilder).  I  slutningen  af 
kap.  34  (s.  225 15)  anfores,  som  ovenfor  bemærket,  en  hjemmels- 
mand,  „Theodolus",  der  skal  have  fortalt  om  de  bortdragne  Græ- 
keres  skæbne  osv.  Med  denne  „Theodolus"  skal  være  ment  den 
theologiske  forfatter  Theodulus'  (c.  980)  digt:  Ecloga  (Dunger  og 
efter  ham  Greif  §  167,  jfr  Geete  i  Arkiv  IX,  44).  Denne  Ecloga 
(udg.  af  Beck  1836)  er  en  ordstrid  mellem  Pseustis  og  Alithia 
(Lögn  og  Sandhed);  hver  replik  bestár  af  4  heksametre;  Pseustis 
anforer  eksempler  fra  de  græske  myter  og  sagn,  Alithia  fra  bibelen, 
men    der   findes    ikke    én    antydning  af  Grækernes    hjemrejse    og 


Herkules  siges  (SOSie.i?)  at  have  forvandlet  sig  til  en  galt;  jfr  det  erymantiske 
vildsvin? 

^  I  573  citeres  „Egidius"  (o:  Vergilius  ved  stærk  forvanskning) ,  Annaler 
1848,  s.  96. 


Gil  »  INDLEDNING 

skæbne,  sá  at  citatet  má  være  urigtigt  eller  henvise  til  noget  helt 
andet  end  denne  ecloga.  Derimod  fmdes  i  Dictys  Cretensis  omtr. 
alt  hvad  der  her  er  meddelt,  og  der  er  næppe  tvivl  om,  at  det 
stammer  fra  ham.  Ogsá  i  andre  bearbejdelser,  som  Guidos,  findes 
tilsvarende  fremstillinger. 

For  nu  til  slutning  at  komme  til  „indledningen",  d.v.s.  kap. 
1 — 6,  skal  det  f0rst  og  fremmest  bemærkes,  at  her  findes  endel 
stof,  der  genfindes  i  Theodulus'  Ecloga ;  sáledes  kortelig  sagnet  om 
Saturn  og  guldperioden  (v.  37 — 40,  jfr  kap.  1;  den  genfindes  i 
0vrigt  i  flere  middelalderUge  værker)  og  hans  fordrivelse  ved  sönnen 
Jupiter  (v.  45—8),  Lykaon  og  hans  forbrydelse  (v.  61—4,  jfr 
kap.  5),  Jupiters  elskov  til  Europa  (v.  141—4,  jfr  kap.  4),  til  lo 
(v.  157—60,  jfr  kap.  2),  til  Maja  (v.  197—200,  jfr  kap.  1  slutn.), 
Danae  (v.  253—6,  jfr  kap.  6),  Jupiter  og  Sahnon  (v.  237—40,  jfr 
kap.  5).  Man  har  heraf  sluttet  (Dunger,  Geete),  at  dette  digt  her 
er  benyttet.  Men  om  nogen  direkte  benyttelse  kan  der  næppe 
være  tale.  For  det  f0rste  er  fremstillingen  i  Trójum.  i  reglen  langt 
udf0rligere  (f.  eks.  i  kap.  1  om  Saturn  osv.,  kap.  2  om  Inakos  og 
lo);  dernæst  findes  der  i  Trójum.  en  sádan  forvirring  og  sammen- 
blanding  af  myter,  som  i  Ecloga'en  ikke  har  noget  tilsvarende.  lo 
er  her  moder  til  Herkules(!),  „Alkonia"  sanmienblandes  nied  Danae 
(kap.  6)  osv.  Den  direkte  kilde,  hvis  en  sádan  overhovedet  nogensinde 
har  eksisteret  udenfor  Island,  ved  jeg  ikke  at  pávise.  At  disse 
6  f0rste  kapitler  har  stáet  i  Trójum.'s  latinske  original  synes  mig 
meget  tvivlsomt.  Jeg  er  mere  tilböjelig  til  deri  at  se  et  fors0g  fra 
en  islænders  side  pá  at  fá  en  begyndelse  ab  ovo,  i  lighed  med  de 
hjemlige  sagaer;  den  omstændighed,  at  Herkules  nævnedes  i  Trójum. 
kan  have  medvirket  til,  at  de  6  f^rste  kapitler  tilföjedes;  höjst 
ukritisk  var  det  at  medtage  alt  hvad  der  stár  i  disse.  Men 
det  13.  og  14.  árh.s  interpolatorer  viser  sig  sjælden  som  kritiske 
hoveder;  sáledes  ogsá  den,  der  interpolerede  fortalen  til  Snorres 
Edda;  her  findes  i  5—7.  kap.  en  fortælling  om  Saturn,  der  noget 
ligner  den  i  Trójum.  kap.  1  og  mulig  gár  tilbage  til  samme  kilde; 
det  nære  slægtskab  ses  ogsá  i  den  vistnok  fra  den  samme  inter- 
polator  stammende  eftirmáli,  hvor  Ektor  netop  siges  at  have  dræbt 
„Volúkrontem,  en  udmærket  h0vding"  (jfr  214^-5:  „en  udmærket 
h0vding,  som  hed  Volvcrontem!"),  men  dette  navn  er  en  forvansk- 
ning  (fejllæsning)  af  Polupoitem  (jfr  Greif  §  165). 

At  Trójum.  er  ældre  end  Haukr  bevises  straks  ved  de 
mange  fejl  og  forvanskninger ,  der  findes  i  teksten,  særhg  hvad 
egennavnene  angár,  dcr  tidt  og  ofte  er  blevne  aldeles  ukendelige 
og  som  vistnok  forudsætter  flere  mellemled  mellem  originalen  og 


HAUKSBÓKS    INDHOLD    (tRÓJUM.S.,    BRETAS.)  CIII 

Hauksb.  Den  isl.  oversæltelse  er  i  ethvert  tilfælde  ældre  end  126i2, 
eí'tersom  det  utvivlsomt  er  den,  dcr  hentydes  til  i  Alexandrs 
saga  (Unger)  s.  7,  og  hvor  navnet  fmdes.  Om  sagaen  stammer  fra 
det  12.  árh.  og  da  fra  Island,  eller  om  den  horer  til  de  af  Hakon 
gamle  foranstaltede  oversættelser ,  og  da  godt  kan  være  af  en  is- 
lænder,  bliver  uvist;  det  má  i  hvert  fald  hævdes,  at  der  findes 
intet  i  stil  eller  udtryk,  der  minder  om  norsk  oprindelse.  Nogen 
virksomhed  fra  Hauks  side  kan  ikke  spores. 

Oversættelsen  er  i  det  hele  godt  gjort.  Der  findes  klassiske 
udtryk  som  19529:  eóa  hvat  þar  er  frœgst  (jfr  Oddr.  gr.  4),  nor- 
diske  begreber  19729:  er  hon  sat  i  skemmv  sinni^  198 12:  gengv  þeir 
frœndr  i  malstofv  osv.  I  det  hele  er  sproget,  bortset  fra  de  for- 
vanskede  steder,  flydende  og  sagamæssigt.  Som  eksempel  pá 
en  fortrinlig  og  kærnefuld  oversættelse  kan  anfores  sætningen 
20036-7:  iiœr  sinv  skapi  vera  at  lifa  i  afferáar  leysi  en  deyia 
hœðilega  i  forsio  leysi^  originalens:  sed  pulchrius  esse  in  otio 
vitam  degere,  quam  in  tumultu  libertatem  amittere  et  peri- 
culum  inire. 

Bretasögur,  Britternes  (de  brittiske  kongers)  sagaer, 
danner,  som  ovf.  bemærket,  en  ligefrem  fortsættelse  af  Trójum.  og 
begynder  med  at  fortælle  om  Æneas'  omflakken,  indtil  han  kom  til 
Italien,  hvor  han  fældede  Turnus  og  stiftede  et  rige.  Hans  sönne- 
söns  sön  Brutus  voldte  sine  forældres  d0d  og  mátte  flygte  bort. 
Efter  mange  besværligheder  og  farer  lykkes  det  ham  i  forbindelse 
med  lævningerne  af  de  landflygtige  Trojanere  at  stifte  et  nyt 
rige,  Brittania;  derpá  fortælles  om  hans  efterkommere,  de  brit- 
tiske  konger,  deres  kampe  og  skæbne  lige  ned  til  kong  Thedvallus 
efler  til  ár  679  e.  Kr.  (s.  301 22  3).  Til  slutning  gives  der  en  med- 
delelse  om,  hvorfra  bogen  stammer;  de  engelske  konger  opregnes 
ned  til  Adelsten,  „som  fostrede  Harald  hárfagres  sön,  Hakon" ; 
med  disse  ord  slutter  sagaen. 

Den  meddelelse,  der  angár  kilden,  lyder  sáledes:  „Alle  disse 
tidender,  som  nu  er  fortalte  om  Bretlands  bebyggelse  og  forholdet 
mellem  de  konger,  som  der  har  hersket,  er  skrevne  efter  den  bog, 
som  hedder  Historia  Britorum,  og  den  er  gjort  efter  „for- 
tællinger"  af  Alexander  biskop  i  London  og  Valter  erkedegn  i 
Oxford,  samt  Gille  den  frode".  Der  er  ingen  tvivl  om,  hvilken 
original  der  menes.  Det  er  det  velbekendte  værk  af  Geoffroy  af 
Monmouth  (lat.  Galfridus  Monumetensis) ,  hvis  titel  er  Historia 
regum  Britanniæ  (el.  Historia  Britonum,  hvoraf  Britorum  vel  er 
forvanskning). 


GIV  §  LNDLEDNING 

I  det  6.  árh.  levede  der  i  England  en  Britte,  ved  navn 
Gildas,  med  tilnavnet  sapiens  (det  er  den  isl.  oversætters  Gilli 
enn  fróái) ;  han  skrev  omkr.  540  (i  hvert  fald  för  547  ^)  et  kort 
historisk  værk:  De  excidio  Britanniæ,  hvilket  „mere  har  form  af  en 
jeremiade  end  en  historisk  fremstilling"  (Zimmer),  og  som  skulde 
danne  etslags  indledning  til  hans  straffeprædiken  mod  konger  og 
præsteskab.  I  slutningen  af  det  8.  árh.  (796)  skrev  en  sydkymrer 
ved  navn  Nennius  en  Historia  Brittonum  (el.Volumen  Britanniæ), 
hvís  kilder  er  Gildas'  skrift  og  et  kymrisk  historisk  arbejde  for 
tiden  547—679  foruden  en  del  andre  skrifter. 

Geoffroy  afMonmouth  (el.  Gruffud  ap  Arthur)  er  f0dt 
i  Monmouth  (Wales)  i  nærheden  af  Nennius'  hjemstavn.  Han 
siges  at  have  været  kapellan  hos  grev  Vilhelm,  en  sön  af  Robert 
af  Normandiet,  indtil  dennes  d0d  1128.  Under  sit  ophold  hos  ham 
havde  Geoff'roy  lært  bretonske  sagnkrese  og  Arthursagnet  at  kende. 
Efter  at  være  vendt  tilbage  til  sin  hjemstavn  foretog  han  mellem 
1132  og  1135  en  „videnskabelig  nybearbejdelse"  af  Nennius' værk, 
der  behandler  Englands  historie  fra  de  ældste  tider  af.  1152  blev 
han  biskop  i  St.  Asaph;  hans  d^dsár  kendes  ikke.  Om  sit  værks 
tilbUvelse  siger  han  i  1.  bogs  1.  kap.,  at  han  undrede  sig  over,  at 
der  intet  var  skrevet  om  Englands  konger  för  Kristi  fodsel  og 
heller  intet  om  Arthur  osv^.;  da  gav  erkedegnen  Valter  i  Oxford 
(jfr  den  isl.  oversætters  udtryk  ovf.)  ham  en  gammel  bog  „Bri- 
tannici  sermonis" ,  der  indeholdt  alle  kongers  række  og  historie 
„usque  ad  Gadwaladrum  filium  Gadwalonis" ;  denne  bog  siger  han 
han  har  oversat  pá  latin,  og  han  tilegner  den  hertug  Robert  i 
Glocester  (d.  1147).  Værkets  7.  bog  bestár  af  „Merlins  spá- 
domme";  den  indledes  med  et  ganske  kort  kapitel,  hvori  forfat- 
teren  meddeler,  at  han  har  oversat  dem  pá  opfordring  særlig  af 
biskop  Alexander  af  Lincoln  (d.  1148;  jfr  den  islandske  over- 
sættelses  udtryk  ovf. ,  hvor  „London"  vistnok  beror  pá  skrivefejl); 
sin  oversættelse  af  Merlin  har  Geoffroy  forst  foretaget  og  senere^ 
indsat  den  i  sit  historiske  værk  ^.  Til  sit  værk  benyttede  G.  iovrigt 
Nennius'  arbejde  og  andre  forfatteres  latinske  skrifter  samt  de 
bretonske  sagn  om  Arthur.  Derimod  er  hans  udsagn  om  det  værk, 
Valter  skal  have  givet  ham,  vistnok  en  fuldstændig  usandhed,  for, 
som  Zimmer  siger,  at  „skaffe  hans  eget  værk  större  tiltro". 
Geoffroys  værk  nod  en  lang  tid  stor  anseelse,  uagtet  der  næppe 
er  én  historisk  kendsgærning  i  det  hele;   særhg  har  det  haft  be- 


^  Zimmer:  Nennius  vindicatus  s.  lOlff.,  der  her  i  det  hele  f^lges.       ^  Jfr 
Zimmer:   Nennius  vindicatus  s.  277  íT. 


HAUKSBÓKS    INDHOLD    (BRETAS.)  GV 

lydning  ved,  at  engelske  digtere  derfra  har  hæntet  stof  til  deres 
værker,  sáledes,  for  kun  at  nævne  ét  eksempel,  Shakespeare,  der 
derfra  har  taget  æmnet  til  sin  herlige  tragedie:  King  Lear. 

Dette  værk,  der  ikke  fortjæner  navn  af  historie,  har  fundet 
vej  til  Island  og  er  der  blevet  oversat  og  knyttet  til  Trójum.  (se 
ovf.);  titlen:  Bretasöffur  (jfr  overskriften  s.  231)  er  træífende  nok. 
At  den  isl.  saga  gár  direkte  tilbage  til  en  latinsk  original,  fremgár, 
foruden  af  den  anforte  bemærkning  i  sagaens  slutning,  ogsá  af 
oversættelsen  selv  som  sádan.  Et  par  særdeles  betegnende  —  ogsá 
i  andre  retninger  interessante  og  morsomme  —  fejl  af  afgörende 
betydning  viser  det  rette  forhold.  S.  2482-3  hedder  det:  forv  þeir 
nieú  styrk  Silvini  Albrvsl  til  Saxlandz^  hvilket  svarer  til  origi- 
nalcns:  auxilio  Sylvii  Albæ  usi  osv.;  meó  styrk  er  rigtig  over- 
sæ'ttelse  af  auxilio,  for  meningens  skyld  var  dette  udtryk  tilstrække- 
ligt ;  vsi  i  Alhrvsi  er  simpelthen  participiet  usi^  der  af  oversættercn 
betragtedes  som  horende  tii  det  foranstáende  ord  (i  orig.  vistnok 
skrevet  albe,  der  let  blev  til  albr).  Et  andet  ligesá  tydeligt  bevis 
er  det  s.  2926  forekommende  risenavn  Innviss;  et  sádant  fmdes  ikke 
i  orig.,  men  oprindelsen  dertil  íindes  let  i  et  —  iovrigt  i  over- 
sættelsen  ikke  medtaget  —  stykke,  hvor  det  bl.  a.  hedder:  ille 
invisi  nominis  gigas;  dette  har  oversætteren  opfattet  som  „den 
jætte,  hvis  navn  var  Invis"(!),  jfr  ogsá  sætningen:  Exclamavit  vero 
invisus  ille  (sml.  Medius  som  navn  ovf.  s.  XGIX).  Disse  to  eks- 
empler  i  forbindelse  med  de  latinske  former  af  egennavne  gör  det 
utvivlsomt,  at  oversætterens  original  var  latinsk.  Herimod  kan 
ikke  Meyde  clavstr  (2472?),  der  svarer  til  „Gastellum  puellarum" 
stride;  meyde  er  en  af  hándskriftets  mange  fejlskrivninger  (573, 
hvor  Bretas.  ogsá  findes,  har  her:  Meya);  heller  ikke  ordet  ivstis 
(25835);  dette  ord  forekommer  i  andre,  mest  oversatte,  sagacr  i 
betydningen  „dommer",  men  hele  sætningen  (sat  þa  sva  sem  ein 
ivstis)  beror  pá  en  fejlagtig  opfattelse;  i  orig.  hedder  det:  „unde 
sortitus  est  hoc  nomen  Pius" ;  har  muligvis  {^)ivs  afgivet  opkomsten 
til  iVstis? 

Skal  vi  nu  sammenligne  oversættelsen  med  originalen  (vi 
benytter  San-Martes  udg.  1854),  vil  man  straks  opdage  ikke  ube- 
tydelige  afvigelser.  For  det  forste  er  der  kap.  1 — 5,  hvortil  der  i 
Hist.  Brit.  kun  findes  ganske  lidet  tilsvarende  ^  Kun  5  linjer  i 
begyndelsen  af  kap.  3  kunde  ligne  et  ganske  kort  uddrag  af  alt 
hvad  der  findes  i  Bretas.  Disse  kapitler  bestár  af  fortællingen  om 
Æneas  og  hans  bedrifter  til  hans  dod  og  stammer,  vistnok  middel- 


^  Til  kap.  1—2  i  Hist.  Br.  findes  intet  tilsvarende  i  oversættelsen. 


CVI  f  INDLEDNING 

bart,  fra  Vergil.  En  interpolation  af  den  isl.  oversætter  eller  be- 
arbejder  er  sætningen:  enn  a  dogvm — fara  (237 1),  hvorved  han 
har  begáet  den  kronologiske  fejl  at  lade  Sigurd  Jorsalfar  (d.  1130) 
være  samtidig  med  kejser  Henrik  den  anden  (1002 — 24),  hvis  ikke 
„den  anden"  er  en  fejl,  beroende  pá,  at  man  (en  afskriver)  har 
læst  u.  som  ii.\  Henrik  den  femte  (kejserllOö — 25)  var  samtidig 
med  Sigurd. 

Med  kap.  6  begynder  Geoffroys  historie;  dog  er  der  allerede 
i  dette  kapitel  en  tilföjelse:  sætningen  þat — vetr  (23823-4),  der  kan 
stamme  fra  den  isl.  oversætter.  Oldnordiske  gudenavne  for  de 
græske  benyttes  ogsá  her  i  Bretas.  Ellers  folges  den  lat.  orig. 
temmelig  nöje,  med  undtagelse  af,  at  der  fmdes  hist  og  her  —  dog 
i  det  hele  forholdsvis  fá  —  indskudte  sætninger:  2412-3  (ok 
Satvrnvs  okJvpiters),  24431-2  (oker  landit— Noróhvmhraland) ,  24524-5 
(hann  var — fa),  24725  (sv  er — stoU)^  24827-9  (hann  vann — kallaór)^ 
25131—2527  (Aganipp—villt)^  252 13 -14  (hans—manvár),  25723  (hon 
var—œtt),  26222-5  (ok  eftir — Romveria  sogvm)^  2699  (en  þidrik  het 
enn  iij),  2892  3  (varv  þa  —  Yvein),  29436  (lik—byrgi),  2966-8  (Var 
þa — landit)^  13  (ok  skirái  Aáalbrikt),  29826-7  (hann  var — menn), 
299 1-4  og  6-10  (En  er — gvds  og  En  efter — ritaðar).  En  del  heraf 
(som  f.  ex.  245,  251—2,  252,  294)  kan  have  stáet  i  den  af  over- 
sætteren  benyttede  latinske  recension;  det  ovrige  er  uden  tvivl 
egne  tilsætninger,  hvoraf  den  2699  er  máske  den  mærkeligste. 
Oversætteren  har  kendt  „Romernes  historie"  (jfr  udgaven  i  K, 
Gíslasons  Prover);  den  s.  299  antydede  Ósvaldssaga  kendes  nu 
ikke.  Selvstændige  ændringer  i  teksten  har  oversætteren  meget 
sjælden  tilladt  sig;  en  sádan  findes  s.  267 — 8  i  stykket  om  den  hellige 
Ursula;  her  har  han  ábenbart  forandret  den  oprindelige  tekst,  der 
bl.  a.  ikke  nævner  Attila,  efter  en  anden  ham  bekendt  version  af 
legenden.  En  anden  hovedafvigelse  fra  orig.  bestár  i,  at  dennes 
tekst  pá  mange  steder  sammendrages  og  forkortes;  pá  sine 
steder  kan  disse  forkortelser  være  meget  stærke;  de  stærkeste  er 
s.  26725-36,  der  svarer  til  orig.s  lib.V,  9—15;  2686-8  (Eftir—Rvm- 
verivm)  =.  VI,  1—3;  28835— 289i  =  IX,  5—8.  Der  udelades  ofte 
hele  kapitler  og  stykker  (jfr  242^4,  252i6,  2533,  25633,  257i,  26O29, 
261 25,  2627,  26321.34,  264i3.32,  26528,  2697,  28333,  29733  osv.).  Særlig 
gár  det  ud  over  enetaler  og  samtaler,  hvis  vidtbftighed  ikke  er  faldet 
i  oversætterens  smag,  samt  ogsá  mere  eller  mindre  vidtsvævende 
beskrivelser  af  krigsforberedelser    samt  navneremser  ^.     Alt    dette 


^  Nár  det  25728  ligefrem  hedder,  at  „han  er  ikke  navngiven" ,  uagtet 
navnet  findes  hos  G.,  kommer  denne  bemærkning  her  vistnok  af,  at  navnet  har 
været  ulæseligt  eller  utydeligt  i  orig. 


HAUKSBÓKS   INDHOLD    (bRETAS.)  GVII 

findes  stærkest  i  den  sidste  halvdel  af  sagaen;  oversætteren  var 
begyndt  at  blive  træt  eller  utálmodig.  Rækkef0lgen  af  sætninger 
er  undertiden  noget  anderledes  end  i  orig.  Sáledes  stár,  hvad  der 
248 15-19  er  henf^rt  til  Luð  Hudibras,  senere  i  orig.  og  er  der  hen- 
f0rt  til  efterf0lgeren ,  kong  Bladud.  S.  25724-7  er  „Kananvs" 
(o:  Kimarus)  og  Sisillius  ombyttede,  idet  hin  hos  G.  er  dennes 
sön,  ikke  onivendt.  Særlig  páfaldende  er  omflytningen  af  stykket 
om  risen  „Rikion" ;  i  orig.  findes  det  i  X,  3,  men  i  Bretas.  stár 
det  28933— 290 11,  som  om  det  i  orig.  havde  stáet  i  IX,  11  (slutn.); 
dette  er  nu  vistnok  en  bevidst  omflytning  foranlodiget  ved,  at 
Geoff'roy  siger,  at  hvad  stykket  beretter  er  sket  tidligere;  den  isl. 
oversætter  indsatte  det  sa  der,  hvor  det  efter  begivenhedernes 
gang  skulde  stá.  Desuden  findes  afvigelser  i  tal,  men  som  for  en 
stor  del  vistnok  beror  pá  fejllæsninger  {uL  for  ///.  239  lo,  ccc.  f.  cc. 
24130,  xii.  f.  xíi.  24322,  xl.  L  J.v.  25024  og  omvendt  Ix.  f.  xl.  25124, 
XX.  f.  XV.  28434).  Nogle  afvigelser  synes  dog  at  gá  tilbage  til  en 
anden  tekst  (recension)  end  den  i  San-Martes  udg.  {þcsrndraó  f. 
600  23928,  iii.  þvsmdrad  f.  300  270  io(?),  xx.  f.  xxx.(^)  247^0,  Ixx.  f. 
Ixxx  301 23);  stærkest  er  xxx.  f.  2(!)  295^0.  I  enkelte  tilfælde  kan 
man  ved  hjælp  af  de  i  San-Martes  udg.  anförtc  læsemáder  fra  andre 
hándskrifter  eller  arbejder  pavise,  at  orig.s  tekst  afveg  fra  den,  der 
findes  i  udg.,  og  steoite  nied  andre  angivelser.  Saledes  hedder 
det  299 15,  at  Alfrid  var  en  „sön"  af  Vsid.  llist.  Brit.  (udg.)  har 
„frater",  medens  Beda  har  „filius".  241 21  2  stár:  fil  graf((r  S((/- 
macvm;  bortset  fra  dette  Salm((cvm  —  hvorom  mere  senere  —  er 
til  (jrafar  her  utvivlsomt  en  gengivelse  af  „ad  lacum",  hvilket 
netop  findes  hos  Nennius;  da  den  isl.  oversætter  opfattede  Sal- 
macum  som  mandsnavn,  er  det  naturligt,  at  han  opfattede  lacus 
som  „grav",  hvorimod  „locus"  (i  udgaven  af  Hist.  Brit.)  umulig 
kunde  gengives  sídedes.  Dette  eksempel  viser  vistnok,  at  den  isl. 
oversættelse  ikke  er  uden  betydning  for  den  oprindelige  tekst,  jfr 
skitningen  af  kap.  9,  hvor  kvindenavnet  Hábren  hos  Geoffroy  hedder 
Sabren,  sá  at  hans  bemærkning  om  ordets  ændring  „per  corruptio- 
nem"  (ÍI,  5)  bliver  uforstáelig. 

Efter  denne  korte  redegörelse  for  forholdet  mellem  over- 
sættelse  og  original  og  efter  den  foretagne  detaljerede  sammenlig- 
ning  ord  til  andet  tör  jeg  udtale  mig  bestemt  om  den  máde, 
hvorpá  oversætteren  har  arbejdet:  han  har  i  rcglen  lævst  et 
længere  stykke  i  originalen  ad  gangcn  og  sa  efter  hu- 
kommelsen  gengivet  indholdet  sá  nöjagtig  og  udforligt 
som  han  i  Iivert  tilfælde  kunde  og  fandt  fornodent; 
hvor   han    vilde    have    det    ordret    har    han    naturligvis 


CVIII  •  INDLEDNING 

atter  læst  sin  original  og  gengivet  den  sætning  for  sæt- 
ning.  Dette  belyser  enkelte  fejl  og  særlige  omstændigheder,  hvoraf 
nogle  fá  kan  fremhæves.  S.  2925-24  handler  om  Arthurs  kamp 
med  jætten  „Inviss"  (se  ovf.  GV);  denne  fortælling  findes  i  Hist. 
Brit.  X,  3,  hvor  den  optager  omtr.  to  sider;  navnet  er,  som 
pávist,  opstáet  ved  en  misforstáelse  af  en  sætning,  der  findes  i  et 
stykke,  oversættelsen  udelader  (en  gammel  kones  tale  til  Arthur), 
men  det  er  klart,  at  oversætteren  har  haft  det  for  sig.  S.  2446-7 
hedder  det:  „og  blev  han(!)  [Heli]  tagen  af  Filistæerne;  i  orig. 
stár:  „et  arca  testamenti  capta  erat  a  Philisteis",  altsá  en  hurtig 
læsning  og  sk^deslos  gengivelse  af  orig.  (eller  mulig  en  afskriver- 
fejl?).  S.  25231-2  hedder  det  om  Margan,  at  han  blev  dræbt  „ved 
det  sted,  som  nu  hedder  Margan,  men  som  för  hed  Kambaria". 
Kambaria  er  naturligvis  =  Cambria;  selvfolgelig  er  Margan  i  orig. 
et  sted  i  Kambria:  in  pago  Kanbriæ,  qui  osv.  (oversætteren  læste 
vel  quœ  eller  oversá  mascul. !);  253 1?  er  vm  v.  konvnga  œvi  en  mis- 
forstáelsc  (som  om  der  var  tale  om  5  pá  hinanden  folgende 
konger);  efter  orig.  er  disse  5  samtidige:  et  regnum  quinque 
regibus  submissum  est,  qui  sese  mutuis  cladibus  infestabant  II, 
16  fin.  Nár  der  2573o  er  tale  om  en  „hærkonge  fra  Northumber- 
land",  er  dette  en  skodeslos  gengivelse  af  applicuit  quidam  rex 
Moranorum  cum  magna  manu  in  Northumbriam  (III,  15).  S.26I30-1 
tales  der  om  Androgeus'  „datter  Segerna",  medens  orig.  nævner 
Scævam  filium  suum  (IV,  9);  det  er  hunkönsformen  (ScœvamJ^ 
der  har  foranlediget  fejlen ;  Segerna  er  derimod  snarest  en  aískriver- 
forvanskning.  S.  264^  hedder  det:  „han  gav  sine  mænd  et  næs 
af  landet" ;  dette  „sine  mænd"  er  en  misforstáelse  for  „de  besejrede 
fjender"  (dedit  devicto  populo  IV,  17;  det  er  devido,  der  er  over- 
set  eller  glemt  under  nedskrivningen  af  den  isl.  gengivelse;  i  573 
er  dette  rettet).  Kostelig  er  misforstáelsen  28930-2:  „han  giftede 
sin  datter  Biadvor  med  sin  skænker  Estrusiam,  men  Adenagiam 
gav  han  til  sin  bryde  Kæe" ;  dette  er  en  gengivelse  af :  Tunc  lar- 
gitus  est  Beduero  pincernæ  suo  Neustriam,  quæ  nunc  Normannia 
dicitur^  Gajoque  dapifero  Andegavensium  provinciam^!;  dette  for- 
hindrer  ikke,  at  oversætteren  i  det  folgende  ganske  rigtig  beholder 
Beduerus (Bodvarr)  som  mand.  29428-30  opregnes  forskellige  hov- 
dinger,  der  faldt  med  Modred;  Gheldricus  . . .  Bunignus,  Saxones 
(o:  disse  var  Saksere)  hedder  det  i  orig. ;  i  oversættelsen  göres 
dette  Saxones  til  en  enkelt  person  ved  navn  Saxon.    29635  hedder 


^  Denne  sidste  sætning  má  vistnok  have  manglet  i  orig.        ^  I  orig.  har 
der  vel  kun  stáet  Andegaviam.  , 


HAUKSBÓKS    INDHOLD    (bRETAS.)  CIX 

det,  at  „han  (o:  Kaðall)  efter  at  have  hersket  i  to  ár,  vilde  lade 
sig  krone  til  konge(!),  og  at  han  talte  herom  til  sin  fosterfader  og 
sin  S0ster  Brian" ,  i  Hist.  Brit.  er  det  en  helt  anden  person, 
Edwin,  der  gör  fordring  pá  at  krones  til  konge  (XII,  2),  medens 
Briamis  er  en  „nepos"  af  Kadval(!);  pá  den  folgende  side  (2972?  s) 
tales  der  ikke  desto  mindre  om  „hans  fostre  Brian*.  Det  er  af 
alt  dette  klart,  at  oversætteren  ofte  har  været  temmehg  tankel0s 
under  sit  arbejde.  Men  litteraturhistorisk  set  er  det  ikke  uinter- 
essant  at  kunne  pávise  oversætterens  fremgangsmáde,  sáledes  som 
den  fremgár  klart  af  det  anf^rte. 

Egennavnene  er  i  en  forbavsende  grad  forvanskede  og 
det  samme  navn  skrives  pá  mangfoldige  máder,  sá  at  man  ikke 
uden  originalen  kan  hitte  rede  i  dem.  De  íleste  af  disse  forvansk- 
ninger  kommer  vistnok  pá  afskriveres  regning^;  alle  gör  de  det 
ikke.  Vi  har  för  set,  hvorledes  navnet  Albrvsi  er  opstáet.  Sal- 
macvm  (se  ovf.)  er  en  Í0vrigt  let  fejllæsning  af  Salinarvm  (in  =  m, 
r  =  c)\  2486  taler  der  om  Brutus  ok  Grœnskiolld  (jfr  2473o);  rime- 
ligvis  har  en  afskriver  (ikke  orig.,  da  573  synes  at  give  det  rigtige) 
trot  der  var  tale  om  to  mænd,  medens  dog  grœnskioUd  (viride- 
scutum)  kun  er  et  tilnavn.  259  le  hedder  en  mand  Caftenvs;  det 
er  orig.s:  (cui)  Gap  þ:  successit],  ciii  Oenus.  I  kap.  49  har 
oversætteren  (eller  afskrivere?)  forvansket  Penda  (Pendan)  til 
Pendrag  og  Pendrago^  fordi  dette  navn  var  ham  (dem)  sá  bekendt 
fra  et  tidligere  kapitel.  Enkelte  navne  er  det  fuldstændig  umuligt 
at  identiíicere  eller  vide,  hvorfra  oversætteren  har  íáet  dem  (mulig 
ved  misforstáelse,  jfr  Inviss);  Alkialnva  2664  (af  Kantara-'^)^  Amhrí 
2864,   Paljpanvs  291 20,  Anesko  295  le,   samt  Sœbvrg  (-borg)  301  3. 25. 

Oversætteren  gengiver  undertiden  de  gamle  stedsnavne  med 
moderne  og  nyere,  som  Trinovantum  med  Limdiin  (gennemgáende), 
Albania  med  Skotland  osv. ;  strængt  gennemf^rer  han  imidlertid 
dette  ikke.  Undertiden  indsætter  han  islandsklydende  navne  for 
det  fremmede:  6^i;(ín*A^r  f.  Guichtlacus,  í^oc?I/Y/ rr  f.  Beduerus,  Gvnror 
f.  Guanhumara.  Latterhgt  bliver  det,  nár  der  254^5  skrives  Sax- 
land  og  dette  land  straks  efter  (1. 33)  kaldes  Franz.  Enkelte  gange 
fmdes  helt  andre  navne  end  hos  Geoflfroy;  sáledes  Aqvila  f.  Ponia 
(26728),  Philippus  L  Epistrophius  (291 25),  hvilket  tyder  pá,  at  over- 
sætterens  original  noget  har  afveget  fra  den  i  San-Martes  udgave 
foreliggende  tekst. 


^  Sáledes  f.  ex.  Sabrin  egvalia  244i9  =  Hist.  Brit.  „Sabrinum  flunien,  quæ 
nunc  Gualia  vocatur"  (II,  1);  egvalia  er,  som  573  viser,  en  fejl  for  e.  gvalia 
0:  eda  Gvalia. 


CX  •  INDLEDNING 

Idet  der  sáledes  er  en  hel  del  at  udsætte  pá  oversættelsen 
i  formel  henseende,  kan  det  dog  pá  den  anden  side  ikke  nægtes, 
at  sproget,  skönt  noget  ensformigt,  ikke  er  dárHgt,  og  nian  finder 
gentagne  gange  tillob  til  at  göre  fremstilhngen  sá  sagainæssig  som 
muh'gt.  Man  sammenhgne  f.  eks.  24530-36  med  originalen  (II,  5), 
og  man  vil  straks  se,  hvorledes  den  islandske  máde  at  fortæhe  pá 
kommer  tii  sin  ret.  Ægte  sagamæssig  er  den  bemærkning,  som 
findes  248?:  „om  dem  er  der  ingen  fortælhng  gjort".  Et  steds 
göres  der  endog  fors0g  pá  i  den  gamle  sagastil  at  tilföje  0genavne 
til  hvert  navn  i  en  optæhing  (29226?  =  X,  4).  I  sproghg  hen- 
seende  d.  v.  s.  med  hensyn  til  gengivelsen  af  enkelte  ord  er  over-' 
sættelsen  ikke  uinteressant ;  sáledes  finder  vi,  at  augur  gengives 
ret  træftende  ved  vtsindamaár  (241 5) ,  vifta'  ved  tignar  dreglar 
(2416)  osv.  I  det  hele  bærer  sproget  præg  af  den  klassiske  tid  og 
ikke  de  efterklassiske  sagaers  svulst  og  ordbram. 

Oversættelsen  stammer  snarest  fra  det  13.  árh.;  den  er 
betydelig  ældre  end  Haukr  og  næppe  yngre  end  Trójum.,  men 
bestemte  holdepunkter  savnes.  Ældre  end  c.  1200  er  den  næppe 
(se  nedenfor). 

I  AM.  573,  4^  haves  et  andet  hdskr.  (jfr  ovf.),  eher,  om  man 
vil,  en  anden  recension  af  sagaen.  I  det  vi  henviser  th  de  i 
Annaler  1848—49  trykte  varianter,  skal  her  kun  bemærkes,  at  i 
forskehige  tilfælde  slutter  den  sig  nærmere  til  Geoffroys  ordlyd 
end  Hauksbogens  og  er  nogle  steder  vidtl^ftigere  og  indskyder 
sætninger  og  mindre  stykker,  som  ikke  findes  der,  og  som,  for  et 
par  stykkers  vedkommende,  heher  ikke  findes  hos  Geoífroy.  Dette 
forklares  vistnok  rettest  ved^  at  den  til  grund  for  Hauksbogens 
tekst  hggende  original  enkelte  steder  i  denne  er  forkortet  —  hvad 
der  jo  ofte  plejede  at  ske  —  samt  ved,  at  teksten  i  573  er,  hge- 
som  Trójum.,  senere  bleven  rettet  og  for0get  efter  en  tekst 
af  Geoffroys  værk.  Et  bevis  bl.  a.  er,  at  Seginus  siges  i  Hauksb. 
at  være  konge  i  „Bvrgvnia"  (25435),  medens  udgaven  af  G.  nævner 
ham  „dux  Allobrogum" ;  i  573  stár:  hann  reó  fyri  þeiw  hhda 
lands,  er  Alíohrogia  hét;  men  Hauksb.s  læsemáde  findes  i  andre 
bearbejdelser  af  Hist.  Brit.  (se  San-Martes  udg.  s.  235).  Under 
denne  omarbejdelse  er  enkelte  fejl  i  Hauksb.s  tekst  (den  oprindel. 
oversættelse)  blevne  rettede,  f.  eks.  den  s.  28930-32.  Omarbejdelsen 
er  her  gáet  endnu  videre,  idet  et  helt  afsnit  som  Valvensþáttr  er 
blevet  optaget  i  sagaen ;  midt  inde  i  denne  standser  brudstykket  i 
hdskr.  (jfr  Annaler  1849  s.  123—4).  I  disse  omarbejdelser  i  573 
mærkes  spor  af  yngre  sagaers  og  tidsalders  sprog. 


HAUKSBÓKS    INDHOLD    (bRETAS.)  GXI 

At  Haukr  skulde  have  haft  nogen  som  helst  andel  i  over- 
sættelsen  eller  dens  form  i  lians  hándskrift  lader  sig  ikke  pávise. 

Til  slutning  skal  vi  kortelig  omtale  det  i  Bretas.  indskudte 
digt:  Merlínússpá. 

Merlin  er  en  sagnfigur,  nöje  knyttet  til  kong  Arthur  som 
dennes  rádgiver  og  spámand;  en  virkelig  barde,  Merddin,  synes  at 
være  sammensmæltet  med  denne.  sagn-Merlin.  Tidlig  eksisterede  der 
under  dennes  navn  en  række  spádomme:  iwophetiœ  MerUni,  i  britisk 
sprog.  Om  disse  siger  Geoflfroy  (VII,  1 — 2),  at  han  har  oversat 
dem  pá  latin  og  indsat  dem  i  sit  „historiske"  værk;  de  udgör  dets 
7.  bog  og  er  delt  i  to  afdelinger.  I  den  isl.  oversættelse  er  disse 
afdehnger  ombyttede.  Om  denne  oversættelse  hedder  det 
(s.  27127  s),  at  „munken  Guðlaugr  [skal  være  Gunnlaugr]  har  efter 
dette  [o:  det  latinske]  forfattet  det  digt"  osv.;  i  573  hedder  det 
blot:  „hvorefter  er  indrettet  det  meste  af  det  digt,  som  hedder 
Merlins  spá,  som  munken  Gunnlaugr  Leifsson  digtede,  og  mange 
kan  det  digt  udenad"  (Annaler  1849,  s.  13  anm.  11).  Denne 
Gunnlaugr  er  den  velbekendie  historiker  og  Tingoremunk  (d.  1218). 
Af  frembringelser  i  versform  kendes  af  ham  kun  denne  versificerede 
MerUnsspá^  der  altsá  er  affattet  c.  1200.  Denne  oversættelse  har 
uden  tvivl  foreligget  för  sagaen  selv  blev  oversat,  og  oversætteren 
har  optaget  den  i  sin  saga  ^  (medens  skriveren  af  573  ikke  har 
fundet  det  n^dvendigt  at  optage  den).  Heraf  forklares  den  om- 
stændighed,  at  det  andet  digt  (Geoffroys  I)  begynder  (v.  1 — 20) 
med  en  gengivelse  af,  hvad  der  allerede  i  prosa  var  fremstillet, 
navnlig  i  kap.  25 — 27;  sáledes  er  altsá  2782oflr.  en,  hvad  indhold 
angár,  direkte  fortsættelse  af  27125.  En  sádan  kontinuitet  har 
oversætteren  overset  eller  ikke  brudt  sig  om  den.  Men  hvorledes 
digtene,  der  i  Gunnlaugs  oversættelse  fremtræder  som  to  selvstæn- 
dige  kvad,  hvert  med  sin  indledning,  er  blevne  ombyttede,  er  ikke 
let  at  sige. 

Digt  I.  De  f0rste  4  vers  er,  hgesom  ogsá  slutningen  (v. 
62—8,  27630—2779)  Gunnlaugs  egne  bemærkninger.  lovrigt  er 
den  lat.  original  temmelig  nöje  fulgt.  I  v.  17 — 22  fmdes  nogle 
omkastninger,  men  intet  mangler  (sætn.  273  n:  hans — tvennvm 
synes  at  være  en  misforstáelse  af:  et  unum  ex  duobus  fiet?). 
1  V.  19  har  Gunnl.  500,  hvor  Geoflfr.  har  600.  Efter  v.  46  (276 1) 
mangler  en  sætning,  efter  v.  47  et  större  stykke  (Hist.  Brit.  98:2 — 


^  I  forskellige  bearbejdelser  mangler  disse  spádomme  lielt,  og  det  er 
rimeligt  at  antage,  at  de  ogsá  har  manglet  i  den  lat.  original,  hvorefter  den  isl 
oversættelse  er  gjort,  jfr  San-Marte  s.  334. 


GXII  •  INDLEDNING 

9994,  San-Marte);  v.  50  er  Gunnlaugs  eget  indskud;  v.  51 — 5  en 
udvidelse  af  s.  9995-7  (San-Marte)  og  tildels  tildigtning,  hvorpá 
atter  et  större  stykke  udelades  (99^7 — 100i59  San-Marte).  Til 
57i-4  findes  intet  tilsvarende  hos  G.,  v.  58 — 60  er  en  kort  gen- 
givelse  af  lOOies — 101 182  (San-Marte),  hvortil  slutter  sig  v.  Gl,  der 
tildels  er  af  Gunnlaugr  selv. 

Digt  11.  Angáende  v.  1 — 20  jfr  ovf.  Med  v.  21  begynder 
Geoffroys  3.  kap.  1.11  (S.-M.),  Merlins  egenlige  spádomsord.  V.  30 
er  en  forkortet  gengivelse,  i  32 — 3  findes  en  delvis  omstilling  af 
orig.s  sætninger.  Efter  v.  51  er  et  par  sætninger  oversprungne 
(9466-7,  S.-M.),  h'geledes  en  sætning  (94  70)  udeladt,  efter  v.  54  et 
större  stykke  (9473 — 9582,  S.-M.),  efter  v.  55  et  par  sætninger. 

I  det  hele  er  altsá  orig.  sá  temmelig  nöjagtig  gengiven. 
Egenhge  misforstáelser  findes  sjælden;  en  sádan  er  ovenfor  for- 
modet;  en  anden  íindes  vistnok  i  II,  92,  hvor  kapsmenn  synes  at 
være  fejl  for  kapmnenn  (el.  lign.,  =  cucullati,  munkene!).  Nogle 
gange  har  Gunnlaugr  lagt  noget  til  af  sit  eget,  nemlig  I,  42 — 3, 
50  (jfr  hvad  der  er  bemærket  om  51 — 5,  57i-4,  og  61),  og  fremfor 
alt  I,  31(32)— 36  og  II,  645—69  (hvoraf  dog  én  sætning,  687-8, 
geníindes  i  orig.).  I  disse  tildigtninger  fremtræder  pá  en  kuri0s 
máde  den  islandske  forfatters  forkærhghed  for  de  drabehge  kamp- 
skildringer,  for  kampens  bulder,  vábengnyet,  hjælmes  kloven  og 
hjærneskallers  spaltning.  Her  fár  Gunnlaugr  brug  for  sine  kære 
omskrivninger,  og  han  sparer  ikke  pá  dem ;  men  den  sidste  kamp- 
skildring  er  kun  en  buldrende  gentagelse  af  den  forste;  og  denne 
er  ikke  den  pá  selvsyn  beroende  skildring  i  levende,  uudslettelige 
ord ;  det  er  den  stuelærdes,  den  klosterlærde  munks  genfrembringende 
og  derfor  dode  fantasiflugt ;  kampens  bragen  er  blevet  til  et  tomt 
ordskvalder.  Gunnlaugr  har  i  virkehgheden  ikke  besiddet  en  gnist 
af  poetisk  ævne.  Men  han  er  godt  inde  i  versets  teknik  og 
skjaldesprogets  formelle  side.  Pá  den  anden  side  mærkes  det,  at 
han  har  kendt  en  hel  del  ældre  digte,  særhg  Eddakvad,  og  dem, 
har  han  efterlignet.  For  det  forste  i  form.  Han  har  naturligvis 
kun  kendt  dem  i  den  form,  som  vi  ogsá  nu  har  dem  i;  derfor 
lader  han  sine  vers  ofte  bestá  af  mere  end  8  hnjer;  fornyrð- 
islaget  har  han  valgt,  fordi  det  passede  bedst  til  indholdet  og 
fordi  det  tidhgere  netop  var  blevet  brugt  i  et  spá-kvad  (Völuspá), 
som  han  kendte.  Undertiden  benytter  han  runhent,  hvilket  spo- 
radisk  ogsá  fmdes  i  Eddadigte.  — -  Dernæst  efterhgner  han  ældre 
kvad  i  udtryk  og  vendinger.  I,  61i-2  9^Vsp.,  575-6  (geisar 
geme—geisar  eimi),  II,  685-6  er  vistnok  etslags  kombination  af 
Vsp.  42  (bjqdum)  og  595  (falla  forsar);  I,  27-8  ^t  Grípisspá  525-6; 


HAUKSBÓKS    INDHOLD    (bRETAS.,    ELUGID.)  GXIII 

I,  256  har  flere  forbilleder  i  Gríp. ;  II,  27  ^t  Gríp.  10  osv.  II,  48i  i  zp 
Gríp.  33  3  4  08 V.  II,  5i  zfz  Fáfn.  36»;  II,  13«  ^  Fáfn.  32«;  I,  43 
3-4  zp.  Helg.  hund.  I,  13 1-2;  II,  681-2  (runhent)  ^t  Egils  H^fuðl.  IO1-2. 
Mere  usikre  er  I,  308  zfz  Hym  176,  I,  486  r^  Helreið  2^;  ja  et 
skjaldested  (foruden  Egils),  Hkr.  6402  (ból  þats  ek  veit  gólast),  synes 
benyttet  II, '80 10  (horgir  eyddar^  ból  góUgust)  osv. 

Til  slutning  skal  bemærkes,  at  pá  grund  af  versformen  ind- 
skyder  Gunnlaugr  ofte  subjektive  smásætninger  og  bemærkninger, 
som  I,  53  (þat  er  borgar  nafn)^  11 7  (hynstór  kona)  osv.,  foruden 
brugen  af  kenningar  og  hyppig  anvendelse  af  tillægsord.  lovrigt 
er  sprog  og  ordforrád  ikke  uinteressant. 

Kapiteltallene  og  sidetallene  i  Trójum.  og  Bretas.  hen- 
viser  til  udgaven  i  Annaler  1848 — 9. 

B.    Skrifter  og*  afhandlínger  af  teologisk-geografisk-etnografisk  indhold  m.  ni. 

1.  Elucidarius(s.  470—99).  Dette  skrift,  hvis  egenlige 
navn  er  Elucidarium^  har  til  forfatter  den  bekendte  teolog  Honorius 
fra  Autun  (Augustodunensis) ,  kaldt  Solitarius,  der  levede  i  den 
forste  halvdel  af  det  12.  árh.  og  formenes  at  være  dod  c.  1130 — 
40;  hans  herkomst  er  usikker;  han  var  præst  i  Autun  og  dode 
som  munk  i  0strig.  Blandt  hans  talrige  og  i  sin  tid  bekendte 
skrifter  er  det  nævnte  vistnok  det  betydningsfuldeste.  Det  blev  en 
almindelig  udbredt  folkelæsning  og  oversattes  pá  sá  godt  som  alle 
evropæiske  sprog,'  men  det  undergik  mange  udvidelser  og  æn- 
dringer,  tidt  og  ofte  i  den  grad.  at  det  ikke  er  til  at  kende  igen. 
Det  oprindelige  skrift  er  en  teologisk  encyklopædi,  hvis  indhold 
er  den  kristelige  tros  lærdomme  (jfr  titlen :  Elucidarium  . . .  sum- 
mam  totius  christianæ  theologiæ  complectens).  En  af  de  ældste 
oversættelser  af  denne  bog  er  den  islandske,  der  hovedsagelig 
kendes  fra  to  hándskrifter ,  det  meget  gamle  AM.  674  A,  4^,  fra 
begyndelsen  af  det  13.  árh.  (udgivet  fotolitografisk  1869),  og  Hauksbök 
(o:  675,  4^);  desuden  haves  et  par  mindre  brudstykker.  Bægge 
hovedhándskrifter  er  mangelfulde,  i  det  674  A  har  flere  lakuner  og 
indeholder  omtr.  kun  V3  af  skriftet,  medens  Hauksbók  indeholder 
de  to  forste  tredjedele  (om  et  lille  brudstykke  af  Eluc.  i  Heims- 
lýsing  ok  helgifrœði  se  nedenfor).  En  blot  loselig  sammenligning 
af  bægge  hándskrifter  vil  hurtig  vise,  at  vi  har  med  en  og 
samme  oversættelse  at  göre.  Den  oprindelige  oversættelse  har 
været  meget  nöjagtig,  sá  at  sige  ordret.  674  A  er  i  det  hele  en 
ganske  fortrinlig  afskrift,  hvad  tekstens  form  angár,  og  har  meget 
fá  fejl  at  opvise.  Afskriften  i  Hauksb.  viser  ábenbart  tilbage  til 
et   meget    gammelt    hándskrift,    næppe  selve  originalen,    men    et 

h 


CXIV  •  INDLEDNING 

S0sterhándskr.  til  674  A;  herfor  borger  forskellige  alderdomlige 
ordformer,  der  sikkert  ikke  horte  til  afskriverens  sprog,  som  f.  ex. 
de  fulde  medialformer  pá  -omc,  azc  og  hgn.  (se  ovf.  LVI),  alder- 
domlige  og  ufuldkomne  vokalbetegnelser,  samt  enkelte  fejl,  som 
elisis  (47630),  idet  dette  forudsætter,  at  ordet  (d.  e.  disis,  8v6ig)  i 
orig.  har  været  skrevet  med  d^  ikke  med  d,  der  vilde  have  ude- 
lukket  fejUæsningen ;  fremdeles  ses,  at  orig.  ved  siden  af  ávalt 
(hvad  ogsá  fmdes  i  674  A)  har  haft  den ,  hovedsagelig  kun  i  de 
ældste  skrifter  forefundne  form  of  valt;  dette  er  i  Hauksb.  af  den 
ukyndige  skriver  blevet  ændret  til  vm  allt  (471 5  her  omtr.  ufor- 
stáeligt,  4723;  f0rst  4735  gár  den  rigtige  forstáelse  op  for  ham,  og 
han  ombytter  nu,  som  ellers  i  reglen  ávallt^  med  iamnan).  Der  er 
sáledes  ingen  tvivl  om  originalens  ælde.  De  særlig  alderdomHge 
former,  som  jo  for  störste  delen  er  bevarede  i  674  A,  er  i  Hauksb. 
imidlertid  oftest  udviskede  og  ombyttede  med  andre,  mere  moderne. 
Foruden  de  allerede  antydede  (iamnan,  z  for  zc  ovf.)  skal  endnu 
nogle  eksempler  anf^res:  fyst  f.  fyse  (470  2);  den  svage  böjning  af 
rita  sá  godt  som  alle  vegne  for  den  oprl.  stærke;  blœstri  f.  ble^sti 
(471 19),  blastr  f.  blost  (0:  bl(ist  476  5),  riddara  f.  riþara  (473 19), 
fvgla  f.  fogla  (47234;  fogla  i  samme  1.  og  íl.  st.),  œdri  f.  oþra  (acc. 
sg.  masc,  4745),  matti  f.  cnatte  (474 14),  engan  f.  enge  (4752),  utan^ 
fyrir  utan  f.  ón  (4782,  48425)  osv.,  for  ikke  at  tale  om  former  som 
mone  og  lign.,  der  er  ombyttede  med  mun-;  hyppig  er  herved  den 
gamle  konjunktiv  i  spörgesætninger  erstattet  med  indik.,  for  sá 
vidt  som  der  ikke  foreligger  forvanskninger.  En  ombytning  af  en 
ældre  og  yngre  form,  ganske  vist  ved  en  ren  misforstáelse  af 
teksten,  er  det  to  gange  forekommende  ollo  (4742?,  47529);  orig.s 
volþo  (o:  vqlóu^  af  velja)  har  afskriveren  læst  som  voldu^  henfort 
det  til  valda  og  sá  erstattet  det  med  sit  ollo.  Med  dette  eksempel, 
der  belyser  afskriverens  intelligens  (der  fremkommer  bægge  steder 
en  urigtig  konstruktion !),  stár  vi  ved  overgangen  til  bedömmelsen 
af  hans  afskrivervirksomhed  i  det  hele;  jfr  ovf.  LVIII.  Ligesom 
hans  retskrivning  er  inkonsekvent  og  forvirret ,  ligesom  det  vrimler 
af  bogstavfejl  og  lign.,  sáledes  lægger  han  for  dagen  en  ringe  for- 
stáelse  af  tekst  og  sammenhæng;  herved  fremkommer  der  gentagne 
gange  meningsl0sheder  og  umuligheder,  tidt  og  ofte  af  den  groveste 
og  pudsigste  art.  Denne  afskrift  er  i  sá  henseende  overhovedet 
den  sletteste,  jeg  nogensinde  har  haft  med  at  göre.  Der  kan  ikke 
være  tale  om  her  at  opregne  alle  de  fejl,  der  íindes,  og  vi  kan 
i  det  hele  lade  os  nöje  med  at  henvise  til  K.  Gislasons  udgave, 
særlig  for  de  stykkers  vedkommende,  der  ikke  tillige  haves  i  674  A; 
han   har  i  anmm.   anf^rt  den   lat.   original,    og   sammenligningen 


HAUICSÖÓKS   INDHOLD   (eLUCID.)  CXV 

med  dcn  er  oplysende  nok.  Enkelte  steder  liar  vi  i  anmni.  givet 
det  ri^'tige,  og  vi  burde  vistnok  pá  flere  steder  have  gjort  op- 
mærksom  pá  fejlene.  Enkelte  eksempler,  særlig  fra  de  forste  sider, 
skal  her  for  fuldstændigheds  skyld  anfores;  4704  ombytter  af- 
skriveren  pund  (lat.  talentum)  med  kuNostv,  men  beholder  dog 
straks  efter  niv.  þat^  der  passer  til  det  forste;  I.5  er  eigi  fejl  f.  eix^ 
1. 7  mangler  monnvrn  efter  tióar,  medmindre  nema  beror  pá  fejllæs- 
ning.  L.  14  er  at  fejl  f.  er  ok,  stolpvm  f.  stoplom ,  1.  le  hin  þridi  f. 
eíi  þriþia.  4716  (N)v  f.  hversv^  því  at  (1.  le)  f.  þat  (læst  som  þat, 
jfr  þadan  477^8  f.  orig.s  þa  þ  =  þá  þat\)^  stydr  allt  (1.  is)  f.  stt/rer 
ollo;  þvi  at  fœór  ero  (1. 22)  f.  þvi  at  af  fœór  er;  allt  (1. 23)  f.  allz. 
orþ  (sst.)  f.  dóþ;  er  eit  (472  7)  f.  veit,  himinin  (1. 11)  f.  heim;  ok  rœói  a 
(4748)  f.  at  raþa;  allar  hvgreiiningar  (plur.)  ef  hon  (sing.!,  475 17) 
f.  alla  hngrenning  osv. ,  vinir  (1. 31)  f.  visir;  anlego  χli  (476  u-15) 
f.  andlœgvm  œldi,  áa)  (477^)  f.  óar,  at  óþvrf  (1.  4)  f.  eda  þurfa;  þa 
klokkva  (1. 5)  f.  my  eþa  kleggia;  1. 13-19  er  spörsmál  og  svar  blandede 
sammen:  Hvart  er  P.  hinn  fegrsti  staár  f.  Hvat  er  P.?  Inn  fegrsti 
osv. ;  her  viser  afskriveren  dog  sin  overlegenhed,  idet  han  tilföjer: 
þat  er  {i  austri  osv.),  —  som  om  det  var  noget  svar  pá  spörs- 
málet;  Hgnende  findes  f.  eks.  47622,  hvor  han  i  sætningen:  eigi 
ma  himin  byrgia  har  læst  eigi  galt  og  skrevet  engi;  derfor  má 
himin  skyndsomst  forsvinde,  hvorved  det  hele  bliver  gramma- 
tisk  rigtigt,  men  meningslost.  480  ii  mangler  Fimta  synð  vas  i 
begyndelsen  af  hnjen;  det  folgende  er  kallaár  er  vistnok  indsat  af 
afskriveren  for  at  fá  et  prædikat,  men  hele  sætningen  bhver  me- 
ningslos.  47828  stár  oðrom  manni  f.  óáa  fnenn,  tokvm  (1. 33)  f. 
stoplun;  479 10  skal  eggivm  vistnok  være  en  „rettelse"  f.  ondom. 
47933  stár  þessom  heimi  f.  þessi  einni  (o:  synó),  480 17  i  hins  illa 
f.  i  ens  iþra  osv.  osv.  Enkelte  redaktionelle  ændringer  af  liden 
eller  ingen  betydning  har  afskriveren  undertiden  foretaget  f.  eks. 
4716  (þat  er  þeir  sia  a)\  urigtige  tilsætninger  har  han  begáet  flere 
steder  {en  472  is  efter  hœlldr,  vi.  1. 27  efter  hlvti  osv.).  Værre  er 
det,  at  han  sá  ofte  af  uagtsomhed  overspringer  og  udelader  (for- 
uden  det  allerede  antydede  f.  eks.  dyrlegr  foran  lœrifaþer  470  is, 
es  efter  fadir^niio,  ok  efter  saman4í7l3i,  heim  þenna  eíier  skapaói 
4729,  l ijf  eíier  var  1. 12,  hans  efter  bodorðe  473  5;  efter  mey  47429, 
þeim  4753  mangler  hele  sætninger,  jfr  674  A  osv.). 

Meget  sjælden  kan  teksten  i  674  A  rettes  efter  Hauksb.  Et 
sádant  tilfælde  foreligger  4799,  hvor  ordet  veggr,  der  er  rigtigt  og 
n0dvendigt,  mangler  i  674  A;  men  dette  er  næsten,  sá  vidt  jeg  har 
kunnet  se,  enestáende. 

h? 


GXVI  '  INDLEDNING 

Med  Haukr  personlig  har  denne  afskrift  vistnok  intet  at 
göre.  At  den  dog  má  være  fra  omtr.  1300,  viser  ordformer  og 
skrift. 

Sidetallene,  der  ikke  stár  i  klammer,  henviser  til  K.  Gis- 
lasons  iidgave  i  Annaler  1858,  de,  som  stár  i  klammer,  til  den 
fotohtografiske  udgave  af  674  A. 

2.  Heimslýsing  ok  helgifrœði,  samt  Heimspeki  ok 
helgifrœði  er,  hvad  indhold  angár,  nærbeslægtede.  De  udgör 
brudstykker  af  tvende  excerptsamlinger ,  hvis  indhold  dels  er  en- 
kelte  taler,  dels  afsnit  af  större  skrifter  og  afhandlinger  og  Hgn. 
Noget  system  i  disse  samhnger  lader  sig  ikke  erkende.  I  sin  om- 
hyggelige  udgave  af  de  f^rste  14  blade  har  rektor,  dr.  Jón  þor- 
kelsson  tilföjet  udf^rlige  kildehenvisninger  og  parallelsteder,  særlig 
fra  Isidor;  til  enkelte  stykker  har  han  dog  ikke  fundet  originalen. 

a.    Heimslýsing  ok  helgifrœði  (s.  150 — 177). 

1.  Kap.  1  —  4  og  7—8  er  hovedsagelig  af  geografisk- 
etnografisk  indholJ;  de  horer  ogsá  for  sá  vidt  sammen,  som 
de  alle  utvivlsomt  gár  tilbage  til  Isidors  bekendte  værk,  Origines; 
sáledes  vil  man  der  i  13—15.  bog  finde  kildestederne  til  kap.  1, 
i  1.  bog  kilden  til  kap.  2,  i  9.,  13—14.  til  3.,  4.  og  7.  kap.,  i  16. 
til  kap.  3  og  4,  i  9.  bog  til  kap.  2  og  11.  bog  til  kapp.  7—8  (jfr 
Nokkur  blöð  med  hensyn  til  hver  enkelthed).  Men  skönt  det  for- 
holder  sig  sá,  er  der  ikke  nogen  direkte  forbindelse  meliem 
Isidor  og  den  isl.  tekst;  Isidors  tekst  er  nemh'g  tildels  udvidet, 
tildels  sammendraget  og  forkortet  og  det  pá  en  sádan  máde,  som 
man  næppe  kan  tiltro  en  islandsk  omarbejder.  Et  mellemled  er 
rimeligvis  Honorius  fra  Autun's  De  imagine  mundi,  særhg  1,9-15; 
han  har  benyttet  Isidor.  Stykket  om  Mantikœra  (153i8-2i)  findes 
hos  Honorius  (I,  13),  men  mangler  helt  hos  Isidor.  Udvidelser  af 
Isidor  findes  i  kap.  2,  nemhg  1.  n-u  (oc  sagde—vita)^  u -20  (En— 
myclu)^  21-2  (oc  namo—lida)\  disse  tilsætninger  er  af  en  sádan  art, 
at  de  meget  godt  kan  stamme  fra  den  oprindehge  (isl.)  bearbejder. 
I  AM  194,  8^  lyder  disse  tilsætninger  noget  anderledes.  I  kap.  4 
mærkes  det,  at  det  er  en  gejstlig,  der  har  foretaget  tilföjelserne,  idet 
han  flere  steder  (15321-2.26-7,  1545-6. 8-9. 9-10. 20. 32-3. 33-4,  155io. 
11-12.17,  1564.7.8.13)  indskyder  bemærkninger  om  apostle  og  andre 
helgener  og  deres  forkyndelse  i  fremmede  lande,  deres  dod  og 
gravsted.  Enkelte  gange  genfindes  disse  bemærkninger  hos  Ho- 
norius  (f.  eks.  s.  154  33-4),  hvilket  muHgvis  har  givet  stodet  til  en 
gennemfört  interpolation  af  denne  slags.  Virkelige  tilföjelser  af  den 
isl.  bearbejder  lader  sig  ogsá  pávise.    Fra  ham  stammer  uden  tvivl 


HAUKSBÓKS    INDHOMJ    (ELUCll)..    HEIMSL.  OK   HEI-GIFR.)  CXVíT 

flodnavnene  150 12 -13  (Nepr — Saxelfr)^  bemærkningerne  155i8-24 
(I  þiii — Hunland)^  31-4  (þat — Islande) ^  165 15  (þat — Garða  riki)^ 
samt  enkelte  navne  i  det  f^lgende,  særlig  i  1. 17 :  Suiþioá — Noregi. 
Meget  betydelig  sammendragning  af  Isidors  tekst  foreligger  i  slutn. 
af  kap.  4  (s.  156i-i5).  At  oversættelsen  .stammer  fra  en  lat.  original 
synes  bestemt  at  fremgá  af  de  latinsk  formede  navne.  Hvis  man 
tör  tillægge  overskriften  til  kap.  2  (Prologus)  nogen  betydning, 
tjæner  den  til  bevis  for,  at  disse  kapitler  stammer  fra  forskellige 
originaler,  hvad  ogsá  andre  grunde  synes  at  tale  for.  Kap.  1  stár 
for  sig,  men  raulig  har  kap.  8  hort  til  samme  skrift  som  det,  pá 
grund  af  Hghed  i  indhold  og  fremstilHng.  Derimod  horer  kap.  2—4 
uden  tvivl  sammen.  Hvorvidt  kap.  7  ogsá  har  h0rt  til  dette  skrift, 
er  mere  tvivlsomt,  men  da  det  (eller  et  meget  Hgnende  stykke)  i 
AM.  194  umiddelbart  folger  pá  kap.  3,  hvorpá  kap.  4  dér  folger, 
bhver  sammenhorigheden  næsten  til  vished.  Ogsá  i  AM.  189,  S^ 
findes  de  to  sidstnævnte  kapitler  (delvis  forkortet  og  i  mindre 
korrekt  form). 

Islænderne  havde  i  oldtiden  betydelige  geografiske  interesser 
og  kundskaber,  der  spores  i  sagaerne,  men  de  fremtræder  ogsá  i 
forskelhge  selvstændige  afhandhnger,  særhg  i  Nikulás  Bergssons 
Leiðarvísir  ok  borgaskipan  (Symbolæ  ad  geographiam  medii  ævi 
1821).  Af  hándskrifter  er  navnhg  det  nævnte  AM. '194,  8^  mær- 
kehgt;  dér  findes  meget  af  samme  indhold  som  i  Hauksb.  særlig 
kap.  3;  vigtigt  er  ogsá  736,  4^  (jfr  Symbolæ).  I  Rímbegla  (1780) 
findes  tilsvarende  stykker  udgivne;  kap.  1  =  Pars  III,  §  46—53 
(350—4),  kap.7-8  =  P.  III,  §  30-3,  35—45  (340-50).  Det  er 
sandsynligt,  at  teksten  enkelte  steder  kan  rettes  efter  de  der  til 
grund  hggende  hándskrifter,  sál.  151 12,  hvor  Rímb.  efter  rióit  ind- 
skyder  en  sætning  om  to  br0nde  i  Boecia^  hvilket  genfindes  hos 
Isidor,  og  til  dette  stedsnavn  refererer  sig  det  f^lgende  þar^  der 
Í0vrigt  er  urigtigt;  1. 22  mangler  a  Frigia  efter  vatn-,  1656  er  Nudi 
urigtigt  for  Ludi  (sál.  ogsá  Isidor);  1. 7  mangler  þar  bygói  foran 
Elam;  1. 9  er  Kuna  fejl  f.  kuenna;  I.  is  mangler  .1.  oc  (Rímb.-Isid.); 
166 22  har  Rímb.  Ganges  heitir  ok  fellr  f.  gengr  (rigtigere  ?) ;  1.  29 
föran  Alhaní  har  Rímb.:  Á  Sviþjóó  hinni  miklu  eru  (=  Isidor:  in 
parte  Asiaticæ  Scythiæ).  Til  trods  for  disse  fejl  má  teksten  i  det 
hele  siges  et  være  god  og,  inden  for  hvert  enkelt  kapitel,  i  god 
orden;  sproget  er  godt  og  klassisk  og  stammer  vistnok  fra  tiden 
oinkr.  1200. 

2.  Til  de  nævnte  kapitler  slutter  sig  kap.  18,  der  bærer 
overskriften :  „om  byers  behggenhed  og  hellige  mænds  hvilesteder", 
der    dog    ikke    er    fuldstændig    nöjagtig.     Originalen   er  det   ikke 


CXVIII  •  INDLEDNING 

lykkedes  at  finde.  En  afskrift  af  samme  indhold  findes  ogsá 
i  AM.  194,  bl.  16r— 19r.  Ved  sammenligning  af  begge  fremgár, 
at  de  gár  tilbage  til  samme  original,  men  teksten  i  194  har  endel 
afvigelser,  omstillinger  af  ord  og  lign.  At  194  er  afskrift  af  et 
ældre  hándskr.,  vises  ved  enkelte  alderdomlige'  ordformer,  hvor 
Hauksb.  har  yngre  former:  hafiór  (I7618.29:  hafðr)  samt  f.  fœrdr 
(177 1,  jfr  hofo  f.  fœrdo  17626),  lagidr  f.  lagór  (177 11),  Reit  f.  ritaóe 
(177 13),  skonuár  f.  Scoar  (177 14).  For  lœr  (17724)  stár  der  har, 
f.  bondom  (1. 27)  hondum  (rigtigere).  Efter  194  kan  fremdeles  fore- 
tages  f0lgende  rettelser  af  teksten  i  Hauksb.:  attanda  (176 11,  se 
anm.);  Pata  (1. 25)  til  Patera;  Theodonini  {111 22)  er  en  fejllæsning 
f.  Theodorim  (o:  martiris^  jfr  thodori  mris  i  194).  Fortsættelsen  af 
hondom  hins  (1. 27-8)  lyder  sáledes  i  194:  sa^icti  petr^*  nocki^r 
hlutr  silfr  kros  iafn  langr  Iika?i^a  kristz;  herefter  folger 
omtr.  4  sider  af  lignende  indhold,  særlig  om  Jerusalem  og  nær- 
liggende  steder. 

3.  Kap.  5  — 6  udgör  et  sammenhængende  hele,  hvilket, 
som  begyndelsen  („Liufir  brœór'^  osv.)  viser,  er  en  tale  (sermo), 
hvis  latinske  titel  vistnok  er  „De  falsis  diis".  —  I  det  6.  árh.  lev- 
ede  en  mand,  ved  navn  Martin  (Martinus,  d.  580),  som,  efter  at 
have  stiftet  et  kloster  i  Dumio  og  levet  der  i  flere  ár,  til  slutning, 
idet  klosteret  omdannedes  til  bispesæde,  blev  biskop  sst.  og  me- 
tropolitanbiskop  i  det  nærliggende  Bracara.  Han  0vede  en  meget 
stor  indflydelse  og  var  en  meget  frugtbar  forfatter;  angáende  ham 
og  hans  liv  kan  der  iovrigt  henvises  til  Casparis  grundige  bog: 
Martin  von  Bracara's  schrift  De  correctione  rusticorum  (Kristiania 
1883).  En  biskop  Polemius  henvendte  sig  til  Martin  omkr.  572 
med  en  opfordring  om  at  skrive  en  prædiken,  der  kunde  oplyse 
bonderne,  „qui,  adhuc  pristina  paganorum  superstitione  detenti, 
cultum  venerationis  plus  dæmoniis,  quam  deo  persolvunt"  (Caspari 
s.  Lxxxvm),  og  bringe  dem  bort  fra  hedenske  og  overtroiske  vild- 
farelser.  Dette  gjorde  Martin  og  skrev  sin  prædiken,  der  blev 
temmelig  udbredt;  det  er  den,  Gaspari  har  udgivet  under  oven- 
nævnte  titel.  Om  dens  benyttelse  vidner  bl.  a.,  at  abbed  Ælfric 
(c.  955 — 1025)  i  Egnesham  (Willcker:  Grundriss  454—5)  har  over- 
sat  endel  af  den  pá  angelsaksiske  vers;  den  findes  blandt  hans 
Lives  of  Saints  (udg.  af  Skeat  1881);  den  findes  ogsá  udgiven  af 
Unger  i  Annaler  1846.  Martins  prædiken  bestár  af  19  paragraffer. 
Ælfrics  homilie,  hvoraf  slutningen  mangler,  svarer  til  §  5 — 8  (medio) 
og  ender  omtr.  s.  159  le;  hos  ham  findes  der  tillige  en  prosaisk 
indledning,  der  ikke  stammer  fra  Martin.  Det  er  denne  homilie, 
hvoraf  kap.  5—6  idet    mindste    tildels  er   en  oversættelse.     Dens 


HAUKSBÓKS    INDHOLD    (hEIMSL.   OK    HELGIFR.)  GXIX 

öjemed  er  al  prædike  imod  de  hedenske  guder  i  det  hele,  og  dens 
oprindelige  forfatter  har  hæntet  sit  stof  fra  forskellige  steder. 
Begyndelsen  (156i5-i8)  er  hans  eget  páfund,  men  derefter  folges 
Martins  skrift  for  storste  delen;  156 19-  15923  svarer  til  Martins 
§  5 — 8,  et  enkelt  sted:  1572-4  stammer  fra  §  4;  dog  er  156  20— 
1572  (Guá — guós),  157^-19  (Oc — floó  omtr.),  15724-33  (þeir — fi/rr)^ 
158 1-5  (Sumir  iorá — þenna)^  20-24  (þa — mest)^  25-8  (En — drape)^ 
15923-7  (Sumír—þa)  tilföjelser  til  Martins  tekst.  Særlig  bemærkes, 
at  Saturn  i  homilien  omtales  forst  og  derefter  Jupiter,  medens 
Saturn  hos  Martin  forst  kommer  efter  Merkur.  Ejendommeligt 
nok  tilföjer  den  engelske  homilie  de  „danske"  gudenavne  (fordi 
homilien  er  rettet  mod  det  danske  hedenskab,  Caspari  cxv). 
Sammenh'gner  vi  den  isl.  oversættelse  med  den  angels.  homiHe, 
findes  der  enkelte  afvigelser.  Foran  skabelsen  af  Adam  og  Eva 
(156i9--2o)  fmdes  hos  Ælfric  et  langt  stykke  om  den  hellige  tre- 
enighed  og  om  forholdet  mellem  de  tre  personer.  Stykket  om 
Noe  flod  osv.  (157^5-30  særHg)  afviger  noget  fra  homilien  i  udforhghed 
(þa  ofund  i  1.  32  er  vistnok  opstáet  ved  en  misforstáelse;  i  den 
angels.  tekst  stár  der  blot  and  mancynn  þa  weóx  —  en  mannkynit 
vox);  1582-5  (firir—þenna)  mangler  i  homiHen  og  er  mulig  en 
tilföjelse  af  den  isl.  oversætter.  Efter  guáa  (159 15)  mangler  et 
stykke,  der  i  homilien  handler  om  himmellegemernes  tilbedelse. 
Disse  plussteder  kan  forklares  som  udeladte  i  den  isl.  oversættelse ; 
men  i  sá  tilfælde  kan  det  ikke  ses ,  hvorfor  just  disse  stykker 
er  udeladte.  Pá  den  anden  side  er  det  aldeles  klart,  at  den  isl. 
bearbejder  har  benyttet  den  angels.  oversættelse ;  ligheden  i  ord 
giver  aldeles  utvetydige  beviser  herfor;  sáledes  er  f.  eks.  varna  viá 
(157  4-5)  =  warnian  wiá;  1595  sins  guós  dottor  (en  ordstiHing, 
som  her  er  noget  páfaldende)  =  heora  goóes  dohtor,  samt  endelig 
og  ikke  mindst:  vm  allann  Miágará  (159^)  =  geond  eahje  Middanearó, 
Afvigelserne  forklarer  jeg  ved,  at  den  isl.  oversætter  har  haft  for 
sig  en  lat.  original  tilligemed  Ælfrics  oversættelse  eller  rettere:  en 
bearbejdelse  deraf;  islænderen  har  kun  medtaget,  hvad  der  stod  i 
den  lat.  original,  men  ikke  Ælfrics  interpolationer.  Ælfric  siger 
jo  selv,  at  han  har  oversat  sine  homilier  fra  latin  (jfr  Wúlcker: 
Grundriss  s.  460)  og  hertil  horer  uden  tvivl  denne  (i  hans  Lives 
of  Saints);  et  positivt  bevis  for  tilværelsen  af  en  latinsk  original 
giver  det  hdskr.,  hvoi  Ælfrics  oversættelse  findes,  idet  det  áben- 
bart  er  begyndelsen  af  den  latinske  original,  der  findes  Hge  foran 
oversættelsen  (se  Unger:  Annaler  1846,  s.  67— 8);  af  denne  be- 
gyndelse  viser  den  isl.  tekst  sig  at  være  en  nok  sá  ordret  over- 
sættelse  som  af  den  tiisvarende  angelsaksiske.    Den  isl.  oversætter 


CXX  f  INDLEDNING 

har  sáledes  báde  haft  originalen  og  Ælfrics  oversættelse  og  be- 
nyttet  denne  temmelig  stærkt  uden  at  medtage  dens  interpolationer, 
men  mulig  selv  ændret  teksten  hdt  pá  et  par  steder. 

Den  lat.  original  má  ogsá  antages  at  ligge  til  grund  for 
hele  det  ovrige  (o:  15927— 16434;  15923-27  er  en  overgangssætning), 
som  slutter  sig  logisk  fortrinlig  til  det  foregáende.  Alt  dette  er 
uddrag  og  for  störste  delen  ordret  gengivelse  af  Petrus  Comestors 
Historia  Scholastica,  hvilket  straks  antydes  (15928)  ved  henvisningen 
til  „liber  regum".  Vi  skal  i  al  korthed  anf^re,  hvorfra  de  enkelte 
stykker  er  hæntede:  15931-4  (En — la  i)  zfz  Hist.  hbri  reg.  I,  6; 
1.  34—1609  (þar—morc)  ^  Exodus  kap.  46,  31,  46;  I6O9— I6I16 
zpi  Hist.  Danielis  kap.  7,  3,  6  (161 5-12  er  dog  forfatterens  egne 
betragtninger),  jfr  Stjórn  s.  435  fif.;  161 17— 164^0  ^  Hist.  Danielis 
kap.  1  (de  3  forste  hnjer,  uddrag),  9,  11,  14.  Denne  oversættelse 
er  delvis  et  frit  uddrag;  særlig  gælder  det  fremstillingen  i  160 19-30, 
hvor  forfatteren  har  anset  orig.  for  grov  til  at  kunne  gengives. 
Et  par  steder  mangler  sætninger  (16235  efter  durum,  163 10  efter 
guó),  og  enkelte  steder  findes  der  nogle  afvigelser  (161 23:  iu.  daga), 
men  navnlig  16325-6:  tua  laupa  brauás;  lover  æder  jo  ikke  brod; 
duo  corpora  damnatorum  stár  der  hos  Petrus;  han  nævner  ogsá 
to,  ikke  ti,  fár;  tolf  dœgr  1. 26  mangler  hos  Petrus;  ligeledes  ind- 
holdet  af  1646-io;  derimod  skal  vistnok  sald  162 17  være  rigtig 
gengivelse  af  „amphoræ  6"  eftersom  sald  er  =  6  mœlar,  amphora 
altsá  =  mœlir.  Slutningen,  16420-34,  stammer  sikkert  fra  homiliens 
forfatter.  Den  sidste  bemærkning  om  verdensaldrene  genfmdes  i 
mange  middelalderlige  værker  som  Isidors  osv. 

Oversættelsen  er  i  det  hele  fortrinlig;  sproget  er  klassisk, 
jævnt  og  glat  uden  latinismer;  mærkelig  er  den  i  lovene  hyppig 
forekommende  vending,  der  her  anvendes:  er  fleiri  voro  saman 
(„de  som  var  i  majoritet").  Oversættelsen  stammer  vistnok  fra 
den  bedste  periode,  tiden  omkr.  1200. 

4.  Kap.  9  er  en  tale,  der  advarer  imod  at  befatte  sig  med 
heksekunster  og  alslags  hedenskab,  mod  sædelige  forbrydelser  og 
mod  dagvælgeri;  fil  slutning  fremhæves  særlig  korset  og  dets  be- 
tydning.  I  begyndelsen  siges  det  at  være  en  tale  afAugustinus. 
Jón  þorkelsson  har  i  Nokkur  blöð  (s.  29—30,  anm.  93)  erklæret, 
at  han  ikke  har  kunnet  finde  noget  tilsvarende  i  hans  Sermones. 
Heller  ikke  jeg  har  kunnet  fmde  originalen,  hverken  i  hans  ægte 
eller  uægte  taler.  Derimod  er  der  i  De  auguriis  (August.  Opera  V, 
Sermones,  1683)  nogle  kortfattede  bemærkninger,  som  kunde  tænkes 
at  have  afgivet  ideen  til  og  grundlaget  for  denne  tale,  der  sá  ved 


HAUKSBÓKS    INDIIOLD    (lIEIMSL.  OK    IIELGIFR.)  CXXl 

en  fejltagelse  var  bleven  tillagt  Auguslinus.    Ogsá  i  andre  middel- 
alderlige  prædiken-samlinger  har  jeg  forgæves  S0gt  efter  originalen. 

5.  Kap.  10  —  13  horer  til  Elucidarius  (se  ovf.  GXIII). 
Kap.  10  begynder  med  Ef  aller  =  s.  49829  og  nár  noget  længere 
cnd  675;  en  paralleltekst  haves  i  et  brudstykke,  AM.  238  fol.  (An- 
naler  s.  155  ff.).  Mellem  kap.  10  og  11  mangler  et  stykke,  hvori- 
mod  11 — 13  udgör  et  sammenhængende  hele;  det  er  brudstykke 
af  selvsamme  oversættelse,  som  findes  i  674  A  og  675,  og  ikke 
uinteressant.  I  sammenhgning  med  andre  tekster  frembyder  dette 
brudstykke  i  enkelte  punkter  et  yngre  sprog  f.  eks.  mílna  (170 4) 
f.  skeióa  (49831). 

6.  Kap.  14  er  en  talc  om  de  sákaldte  imbrudagar  (quat- 
tuor  temporum  jejunia),  deres  afholdelse  og  betydning;  denne 
prædiken  genfindes  i  Stockh.  Hom.  s.  35 — 7,  samt  i  AM.  114  A,  4^. 
AUevegnc  cr  det  den  samme  oversættelse ,  dog  med  den  forskel, 
at  St.  Hom.  vistnok  frembyder  den  oprindeligste  tekst,  hvorimod 
denne  flerc  stcder  er  interpoleret  og  sprogct  noget  moderniseret  i 
114A  og  særhg  i  Hauksb.  Foruden  mindre  indskud  (som:  foróum 
i  logum  172 13,  þat  er — vetrar  1. 15-16,  a  sinní  tiá  1.25,  vanlega  oc 
1.33,  andlega  173 11,  vm  var  þat  er  1. 14,  dag  1. 17,  vm — vetr  1.  20,  fra 
— er  1.21,  helgar  1. 31,  þat — var  1. 33-4,  tacn  17425),  der  tjæner  til 
at  göre  sproget  mere  afrundet,  findes  der  större  og  mindrc  intcr- 
polationcr  (Sua — settír  17220-3,  En — farselo  17 3  2-10^  Siia — miskunn 
1746- s,  þa — verkum  174 11-25,  og  endelig  Sa — guódome  17428-9),  der 
vistnok  ikke  tilh0rer  den  oprindelige  tekst,  i  hvert  fald  ikke  den 
forstc.  Dcn  anden  og  næstlængste  synes  at  faldc  ud  af  talens 
0vrigc  stil  og  indblandc  uvedkommendc  momenter;  indholdet  synes 
at  være  hæntet  fra  en  anden  homilic:  In  capite  jejunii  (Norsk 
Hom.  10731  ff.).  Det  sammc  gælder  den  tredje,  der  desuden  er 
en  gentagelse,  og  ikke  mindst  den  fjærdc  og  störste,  der  ogsá  delvis 
er  tavtologisk;  (af  mindrc  betydning  er,  at  der  i  1. 20-1  mangler 
en  af  de  fire  viórkomningarbrunnar,  som  antydes  i  1. 20,  men  denne 
findes  i  114). 

Eksempler  pá,  at  sproget  i  Hauksb.  er  yngre  end  i  St.  Hom., 
er  bl.  a.  folgende:  ii.  miserum  (172 14)  f.  xii.  monoþom  (St.  H.  35i2), 
jfr  tolf  manaóer  172i7,  saóe  (173^5)  f.  sére  (St.  H.  3623  =  114); 
hertil  kan  ogsá  regnes  syndir  (173  29)  f.  det  ældre  og  til  stil  og 
sammenhæng  passende:  grimleícs  frost  (St.  H.  36 17  =:  114);  prijdum 
(17338)  f.  þœgiom  (St.H.3626  =  114).  Sjælden  har  St.  Hom.  noget 
mere  end  Hauksb.,  som  allt  saman  f.  alz  (172 17  =  114);  /  iorá 
efter  veróa  1. 27  (=  114),  of  vetr  efter  d(agar)  (17326),  guþe  efter 
þer  (17338  =  114),  af  hlýþne  efter  œlskaóum  (1744),  goþ  efter  ero 


CXXII  •  INDLEDNING 

ssl.  =  114).  Urigtigt  er  vanlega  (17237)  f.  andlega  (St.  H.  3029 
--  114),  goðgerningar  varrar  (174io,  gen.  sg. !)  f.  góþgorningar  órer 
(nom.  pl.;  St.  H.  8634).  Af  det  allerede  anf^rte  kan  man  slutte,  at 
teksten  i  114  stár  pá  et  noget  ældre  trin  end  Hauksb.s.  Som 
pegende  i  samme  retning  opfatter  jeg  udtrykket  danskri  tungu  f. 
norrœnu  (17^22)  i  et  interpoleret  stykke.  I  de  0vrige  interpolationer 
synes  teksten  i  114  ogsá  at  stá  pá  et  ældre  trin,  foruden  at  den 
pá  et  par  steder  er  rigtigere,  den  har  andliga  f.  vanlega  (1735); 
efter  hennar  (173?)  indskydes  sætningen:  ok  likam  sinn,  er  skapadr 
er  af  fiorum  hofudskepnum;  derimod  udelades  þat — vilia  (1737-8) 
og  vm — bindast  1. 8-9.  I  citatet  1746-8  udelades  den  lat.  sætning 
og  den  isl.  gengives  ved  (en  selvstændig  oversættelse) :  sa  mvn 
hialpaz  er  stadfastr  er  allt  til  enda.  For  gera  (1. 12)  har  114  nema^ 
efter  tar  1. 19  tilföjes  mdllt;  endelig  stár  der  i  1. 22  efter  pinsla :  af 
leidendum  þessa  heims. 

Denne  tales  original  har  jeg  forgæves  s0gt. 

7.  Kap.  15  handler  om  regnbuen,  dens  tre  farver  og 
disses  betydning.  Stykket  genfmdes  i  Rímbegla  (1780)  p.  III  kap.  7 
(§  25 — 27),  hvor  teksten  er  omtrent  ens.  Originalen  ved  jeg  ikke 
at  pávise. 

8.  Kap.  16  —  17  handler  om  solhværvstider,  nár  der 
er  skudár,  og  solens  gang,  og  horer  nærmest  til  kalendervæsen 
og  tidsregning.  De  er  uden  tvivl  af  islandsk  oprindelse,  nemlig 
det  sákaldte  Stjqrnu-Odda  tal  (jfr  176 2-3),  der  genfindes  i  1812, 
40  i  gml.  kgl.  saml.  (Áldsta  delen,  1883,  s.  30—1,  jfr  indholds- 
angivelsen  s.  822:  Odda  tala,  samt  overskriften  i  Rímbegla  1780, 
s.  90:  TJm  Odda  tal  og  den  her  folgende  begyndelse:  Svá  taldi 
Stjörnu-Oddi^  er  glöggvastr  manna  var  i  allri  tölu  um  himin- 
tunglagöngu ,  hvé  har  at  sýn,  allra  þeira  manna,  er  á  váru  landi 
hafa  verit  osv.).  Foruden  af  dette  anf^rte  sted  kendes  Odde  fra 
den  sákaldte  Stjörnu-Odda  draumr  (udg.  i  Nord.  Oldskrr.  XXVII, 
1860);  her  hedder  det  (l.kap.),  at  Odde,  der  var  Helgason,  „op- 
holdt  sig  pá  Mule  i  Reykjadal  (Ting0syssel;  jfr  176  3:  norðan  a 
Islande),  fattig  og  lidet  dygtig  til  arbejde,  men  sá  rim(kalender)- 
kyndig,  at  hans  mage  ikke  fandtes  i  hele  Island,  en  redelig  og 
brav  mand".     Oddes  levetid  falder  sikkert  i  det  12.  árh. 

Til  de  to  kapitler  svarer  s.  30i-i2,  30i7— 3l4  i  Larssons 
udgave  af  1812  á.  d.  (jfr  Rímbegla  1780  p.  I,  kap.  16,  §  61-3, 
s.  90 — 4).  Overensstemmelsen  er,  hvad  indhold  angár,  fuldstændig, 
men  ordlyden  er  i  1812  pá  sine  steder  mere  gammeldags  (huéla 
f.  huel;  her  stár  altid  vex  med  f^Igende  dativ  for  Hauksb.s  vex 
um  med  f0lg.  acc).     I  slutn.  af  kap.  16  mangler  noget  svarende 


HAUKSBOKS    INDHOLD    (hEIMSL.   OK    HELGIFR.)  CXXIII 

til  omtrent  4  linjer  i  1812;  nied  dette  hdskr.  stemmer  Rímb.  sá 
godt  som  ordret  overens.  Dels  det  samme,  dels  noget  lignende 
findes  ogsá  i  AM.  189,  4«,  415,  4«  og  624,  4^  (s.  153). 

Med  hensyn  til  Oddes  iagttagelse  og  udregning  henvises  til 
St.  Björnssons  udtalelser  i  Rímb.  s.  96,  not.  64,  hvor  han  til  slutning 
udtaler,  at  Oddes  iagttagelse,  som  er  gjort  uden  instrumenter,  er 
særdeles  nöjagtig  —  „quod  si  ergo  astronomiæ  elementis  imbutus 
instrumenta  observandi  habuisset,  certe  bonas  ac  utiles  observa- 
tiones  fecisset". 

Kapiteltallene  er  i  overensstemmelse  med  hándskriftets 
inddeling;  sidetallene  henviser  til  Nokkur  blöð  úr  Hauksbók, 
udg.  af  Jón  Þorkelsson. 

b.     Heimspeki  ok  helgifrœði  (s.  178-187). 

1.  Kap.  1  danner  slutningen  af  en  opbyggelig  tale  (?),  jeg 
vcd  ikke  hvilken;  der  synes  at  være  tale  om  en  helgen  („guds 
{jæner"),  der  ikke  lader  sig  kue  af  en  konge. 

2.  Kap.  2  bærer  overskriften :  „om  vismænds  gode  rád" ; 
det  er  eii  samtale  mellem  en  discipel  og  lærer;  disciplen  spörger, 
hvorfor  man  lægger  sig  efter  at  samle  jordiske  goder;  læreren 
refererer  til  svar  forskellige  vise  mænds  meninger  herom.  Original 
ubekendt. 

3.  Kap.  3  handler  „om  menneskets  natur  og  blod",  med 
en  beskrivende  indledning  om  de  4  elementer;  med  disse  sammen- 
lignes  blodet,  der  bestár  af  4  bestanddele,  hver  med  sin  farve; 
deres  mere  eller  mindre  rigelige  tilstedeværelse  i  blodet  er  af  af- 
görende  betydning  for  menneskets  natur  og  sindelag.  Stykket 
synes  at  være  en  fri  bearbejdclse  af  forskellige  steder  af  Bedas 
afhandling:  Gonstitutio  mundi,  se  hans  værker  (Baseludg.  1563) 
I,  375,  379,  380,  jfr  De  rerum  natura,  I,  4  og  De  ratione  tempo- 
rum  kap.  33;  en  del  af  indholdet  genfindes  ogsá  hos  Honorius 
Augustodunensis  i  hans  skrift:  Philosophia  mundi  I,  3,  21,  II,  59 
(jfr  Isidor  Orig.  IV,  5,  og  fl.  st.,  ligeledes  Hugo  de  Sando  Vidore: 
Institutiones  monasticæ  de  Anima  kap.  2  ff.).  Stykket  er  særlig 
pá  grund  af  dets  sprog  ikke  uinteressant. 

Sidetallene  henviser  til  Analecta  norrœna,  2.  udg. 

4.  Kap.  4  handler  om  Kristi  kors'  oprindelse,  der  knyttes 
til  legenden  om  Sets  rejse  til  Paradis,  som  han  pátog  sig  for  hos 
englen,  der  bevogtede  livsens  træ,  at  erkyndige  sig  om  det  „mi- 
skundhedens  oleum",  som  gud  havde  lovet  Adam,  da  han  blev 
jaget  ud  af  Paradis.  Der  fortælles  udf^rlig  om  Sets  rejse  og  til- 
bagekomst,  Adams  d0d,  om  hvorledes  der  op  af  hans  mund  vokser 


CXXIV  •  f  INDLEDNING 

3  træer  af  3  kærner  af  det  æble,  som  Adam  havde  spist  og 
som  Set  havde  modtaget  af  englen.  Af  et  af  disse  3  træer  blev 
korset  dannet,  og  derom  spáde  dronningen  af  Saba.  Stykket  om 
denne  sidste  findes  hos  Petrus  Comestor:  Hist.  Hb.  reg.  III,  26, 
men  iovrigt  har  jeg  ikke  været  istand  til  íinde  originalen.  Miilig 
foreligger  der  her  et  kompilationsarbejde. 

Sidetallene  henviser  til  Analecta  norrœna  2.  udg.  o^g  Heil- 
agra  manna  sögur  ved  Unger  (Hms.). 

5.  Kap.  5  er  de  sákaldte  tolv  Heims  ósómar  eller  Kirke- 
rettens  „Abusiva  sæculi" ;  originalen  fmdes  ílere  steder  f.  eks.  i 
Specukim  historiale  af  Víncentius  Bellovacensis ,  XI,  63,  og  lyder 
her  sáledes:  „Sapiens  sine  operibus,  senex  sine  religione,  adoles- 
cens  sine  obedientia,  dives  sine  eleemosyna,  fæmina  sine  pudicitia, 
dominus  sine  virtute,  Ghristianus  contentiosus ,  pauper  superbus, 
rex  iniquus,  episcopus  neghgens,  plebs  sine  disciphna,  populus  sine 
lege".  Oversættelsen  er  fortrinlig.  Dette  stykke  genfindes  for- 
skellige  steder,  jfr  Leifar,  fortalen  s.  II— III. 

6.  Kap.  6.  Jerusalems  grundplan.  Findes  ogsá  i 
AM.  732  og  736,  4«,  efter  det  sidste  udgiven  i  Werlauffs  Symbolæ 
ad  geogr.  med.  ævi  (1821).  I  sammenligning  med  den  sidstnævnte 
er  Hauksb.s  finere  og  bedre  udfort  og  vistnok,  af  et  fantasibillede 
at  være,  mere  korrekt;  sáledes  mangler  det  höjre  tárn  foroven  i 
736,  ligesom  muren  er  bedre  tegnet  i  Hauksb.  Hvad  teksten  angár, 
er  den  ens  i  bægge  hdskrr.,  undt.  for  sá  vidt  overskriften  og  den 
r0de  titel  midt  i  planen  mangler  i  736.  Hauksb.s  skriver  har  for- 
stáet  de  lat.  navne  og  undgáet  de  fejl,  som  den  anden  har  gjort 
sig  skyldig  i  (skriver  nulsi  f.  uidgi,  ved  ikke,  hvad  Iter  er  osv.); 
der  findcs  dog  samme  fejl  i  bægge,  der  f0rer  tilbage  til  en  fælles 
original,  som  jeg  ikke  ved  at  pávise;  jfr  Werlauff  s.  55.  Af- 
bildningen  i  732  er  nærbeslægtet  med  Hauksbogens,  men  Í0vrigt 
ikke  sá  akkurat  tegnet  som  den. 

Hvad  nu  de  virkelige  forhold  angár,  er  Porta  aurea  nogen- 
lunde  rigtig  anbragt;  derimod  er  St.  Stefans  porten  kommen  til  at 
vende  i  urigtig  retning,  hvorved  det  hele  bUver  skævt,  og  planen 
er  gjort  altfor  regelret.  Scipus  er  fejl  for  Scissus  {hos  Beda:  fissus). 
Til  slutning  bemærkes,  at  grundplanen  for  den  rigtige  orienterings 
skyld  má  vendes  om,  sá  at  tárnet  ved  vicus  porte  Stephani  kommer 
til  at  vende  mod  nord  (jfr  Bedas  beskrivelse,  tom.  III,  487  íí".  og 
Werlaufí  56  ÍT.).  Beliggenheden  af  Sion  svarer  til  den  i  middel- 
alderen  almindelige  og  vistnok  rigtige  ^  opfattelse. 


^  Se  H.  Scharling :  Indbydelsesskrift  1890,  s.  8,  33. 


HAUKSBÓKS    INDIIOLD    (hEIMSP.  OK  HELGIFR.,   VIDRŒDA)  CXXV 

7.  Kap.  7  indeholder  de  for.skellige  undtagelser  eller  und- 
skyldninger,  der  gaves  for  omgang  med  bandlyste  personer,  pá 
grundlag  af  „mester  Goffridus"'  vers,  der  anfores  (i  den  1.  linje 
b0r  læses  ignorata  f.  ignota).  Denne  Goffridus  er  vistnok  G.  af 
Trani,  Tranensis  (d.  1247)  en  af  middelalderens  glossatorer,  der 
skrev  Summa  super  titulis  decretalium ;  et  eksemplar  af  denne  vides 
at  have  tilhort  biskop  Arne  i  Bergen  (1304 — 14),  Norsk  Hist.  tidsskr. 
1880,  s.  186.  I  Decretales  D.  Gregorii  papæ  IX  (Romæ  1584)  findes 
s.  1333  blandt  glosserne  til  teksten  de  to  vers,  men  i  omvendt  orden 
og  med  solvunt  f.  faciunt.  lovrigt  er  forklaringen  der  anderledes 
og  ikke  sá  udforlig  som  den  islandske.     Jfr  AM.  350,  fol.,  s.  283. 

3.  Viðrœða  æðru  ok  hugrekki  ok  líkams  ok  sálar 
(s.  303—330). 

At  bægge  disse  samtaler  er  tænkt  som  et  sammenhængende 
stykke,  er  klart  af  indledningen,  særlig  s.  303i3-u,  samt  af  over- 
gangsordene  s.  308i6-i8,  jfr  3296.  Ikke  desto  mindre  er  disse  to 
stykker  oprindelig  ikke  sammenhorende  og  af  to  forskeUige  forfattere. 

Det  f0rste  stykke,  samtalen  mellem  Æára  og  Hugrekki 
(frygt  og  mod)  er  en  oversættelse  af  26.  kap.  i  Moralium  dogma 
af  Philip  Gautier  (pá  lat.  Philippus  Gualterus  ab  Insulis  [Lille] 
eller  de  Gastellione) ,  forfatteren  til  Alexandreis  (Alexandrssaga). 
Den  islandske  oversætter  eller  dennes  original  har  i  det  mindstc 
tillagt  Gautier  stykket,  eftersom  ValltÍR  (303  2)  sikkert  er  identisk 
med  Gualterus— Gautier.  Det  stedsnavn,  som  þorv.  Bjarnarson  i 
sin  udgave  af  stykket  i  Thor  Sundbys  Brunetto  Latino  (1869)  fik 
ud:  af  Sallibur,  og  som  Sundby  mente  mátte  bero  pá  en  fejltagelse, 
má  forsvinde  som  en  fejllæsning  af  stedet  i  Hauksb.;  læsemáden 
af  samburó  bestyrkes  tilfulde  ved  AM.  696,  4<^,  hvor  et  brudstykke 
findes.  Gautier  skrev  sit  værk  i  slutningen  af  det  12.  árh.  (Sundby 
s.  168).  Hvad  oversættelsen  (o:  30323— 308 13)  angár,  ér  teksten 
pá  sine  steder  dels  noget  udvidet,  dels  noget  ændret,  og  er 
rimeligvis  oversat  efter  en  interpoleret  original,  hvis  teksten  hos 
Sundby  ikke  er  forkortet.  De  mest  afvigende  steder  er  305 19 -34, 
306 11-21. 20-33,  307 17 -27.  Mindre  udvidelser  kan  mulig  stamme  fra 
den  isl.  oversætter,  navnlig  enkelte  bemærkninger  i  Ædra's  replikker 
f.  eks.  30522-24  (AHt—iaróarinar)  og  lign.  At  man  ogsá  har  haft 
dette  stykke  alene  for  sig,  fremgár  af,  at  slutningen  deraf  (fra 
30733!  sem  (sál.)  þau)  haves  i  Upsala  bibl.  saml.  Delag.  4—7,  4<>. 
Her  ender  af handlingen  med  ordene :  ok  vera  sidan  fasthaldr  a 
þvi  (jfr  308  3)  ok  þvi  fylgia  ok  iamnan  gott  gera  (afskr.  i  AM.  391 
fol.).     I  et  andet  hándskr.,    AM.  696,  4^,    íindes    bægge   stykker 


CXXVl  •  INDLEÖNINÖ 

ombyttede,  men  dette  er  sket  ved  afskriverens  fejltagelse,  eftersom 
den  samme  rækkef^lge  forudsættes  ved  de  selvsamme  ord  som 
303 13-14.  Begyndelsen:  Bok  osv.  f^lger  der  (midt  pá  siden)  umid- 
delbart  pá  den  replik  af  legemet,  der  slutter  3233;  i  orig.  har  der 
vel  været  en  forvirring.    Oversættelsen  er  den  samme  som  i  Hauksb. 

Det  andet  stykke,  samtalen  mellem  Sjæl  og  Legeme,  er  en 
oversættelse  af  en  i  middelalderen  meget  anset  og  bekendt  afhand- 
ling:  Soliloquium  de  arrha  animæ  af  Hugo  a  Sancto  Victore^  der 
levede  1096—1141  og  var  kannik  i  klostret  St.  Victor  i  Frankrig. 
I  orig.  hedder  de  samtalende  Homo  og  Anima.  Afhandlingen  be- 
gynder  med  308  20  og  slutter  med  3294.  Oversættelsen  kan  siges 
i  det  hele  og  store  at  være  ordret  og  nöjagtig  uden  nævneværdige 
udeladelser  (efter  engvm  311 10  mangler  en  Hlle  sætning;  31227-32 
erto  repUkker  sláede  sammen,  altsá  en  rephk  af  Homo  udeladt;  det 
samme  er  sket  i  det  lille  stykke  31923-8).  Derimod  fmdes  enkelte 
gange  tilföjelser  (f.  eks.  30924-29:  se^n  Pall — ast^  311 12-13:  Puta — 
heimol^  3175-12:  Nv — mvnni;  17-19  þv — hondvtn,  321i8-2o:  sem  Pall 
-—ervó,  32233—3233:  Ok—losta)  og  mindre  omarbejdelser,  der  da 
dels  udvider,  dels  forkorter  den  oprindehge  tekst  (f.  eks.  312^5  íT., 
314i8ff.,  315ioff.,  316i4ff.,  28  ff.  [forkortet],  32O32  ff.,  3235  ff.,  30  ff., 
32422  ff.).  Men  ingen  af  disse  ændringer  i  den  oprindehge  tekst  for- 
udsætter  elier  behover  at  forudsætte  en  anden  original  end  Hugos 
egen.  Det  er,  som  ovf.  antydet,  næppe  oversætteren ,  der  har 
sammenföjet  de  to  afhandhnger  og  forsynet  dem  med  en  indledning 
(303 1-23)  og  slutning  (329  eff.);  der  er  heri  intet  som  helst,  der 
særiig  r0ber  en  fremmed  original;  sáledes  beh0ver  i  hvert  fald  ikke 
ordet  kreatyr  (330 e)  at  opfattes.  Oversætteren  har  naturligvis 
været  en  gejsthg;  jfr  hans  anf^rte  latinske  sætninger  (32929-30.34.3?), 
samt  de  skriftsteder,  han  selv  indskyder  (30924-5,  3178,  321  is).  At 
oversætteren  muHg  har  været  Nordmand,  kunde  man  være  tilböjehg 
til  at  slutte  af  former  som  svttvm  32924,  þersor  3308,  men  navnlig 
af  udtrykkene  3304  f.  (Nœfr  hyl  tre;  skogar  dyr;  rein  meó  hornni). 

Oversættelsen  er  i  det  hele  godt  gjort  og  træffende,  ordvalget 
er  heldigt  og  en  vis  gejsthg  varme  mærkes.  Det  er  ikke  langt  fra 
at  oversættelsen  undertiden  virker  nok  sá  godt  og  smukt  som  orig., 
f.  eks.  sætningen  31224-5,  hvor  orig.  har:  verba  tua  inflammaverunt 
me,  concepi  ardorem  et  æstuo  intus;  hgeledes  kan  3188-13  tjæne 
som  eksempel  pá  en  smuk  oversættelse.  Virkehge  fejl  i  den  norröne 
tekst  er  meget  fá;  sál.  er  frœgd  309^1  vistnok  fejl  for  fcegrd  {^ 
pulcritudo),  (Egenvs  3214  hedder  i  orig.  Egevs),  323 14-17  er  i  f^lge 
ordene  kanaór  (1. 15)  og  kallaór  (1.  le),  masc!  en  replik  af  sjælen, 
men  det  er  legemet,   der  taler;   er  kanaór^  kallaór  opstáet  ved 


HAUKSBOKS   INDHOLD    (viDRŒDA,    PRONOST.  TEMP.)  CXXVII 

misforstáelse  af  (de  norske  former):  kanad,  kallaó'f'  De  to  folg- 
ende  capitula  er  en  umiddelbar  fortsættelse  af  hinanden  og  af 
1. 14-17.  Sammenarbejdelsen  af  bægge  stykker  er  næppe  ældre  end 
fra  midten  af  det  13.  árh.  (jfr  ord  som  fyridiarfaz  (303  20)  og  kreatyr 
oíl.);  oversættelsen  af  hvert  enkelt  stykke  er  mulig  noget  ældre. 

Sidetallene  i  det  forste  stykke  henviser  til  Unyers  udgave 
i  Heilagra  manna  sögur. 

4.  Pronostica  temporum  m.  m.  Denne  titel  har  vi 
benyttet  som  en  fællestitel  for  de  latinske  stykker,  der  er  skrevne 
pá  den  sidste  side  i  544  (s.  468-9),  hvori  et  Hlle  islandsk  stykke 
er  indsat  (4694-8). 

1.  Pronostica  temporum  er  navnet  pá  det  forste  stykke 
(s.  468),  og  dette  er  identisk  med  hvad  man  plejer  at  kalde :  Jóla- 
skrá  Beda  prests.  Originalen  fmdes  hos  Beda  I,  462—3.  (Basel- 
udg.),  hvor  den  lyder  sáledes: 

Si  1  feria  fuerint  cal.  Januarii,  hyems  bona  erit,  ver  ventuosum, 
æstas  sicca,  vindemia  bona,  boves  Crescent,  mel  abundabit^  velulæ  mo- 
rientur,  abundantia  et  pax  erit. 

Si  2  feria,  hyems  mixta  erit,  ver  bonum,  æstas  sicca  et  ventuosa 
tempestas,  et  vindemia  non  bona  et  valetudo  hominum,  apes  morientur 
et  prodigia  quæ  dabit  hominibus  Deus. 

Si  tertia  feria,  hiems  umbrosa  erit,  ver  tempestuosum  et  ventuosum 
et  pluviosum,  æstas  sicca,  vindemia  laborabit  et  visa  erit  et  mulieres 
morientur,  naves  periclitabuntur  et  reges  peribunt. 

Si  quarta  feria,  hyems  dura  et  aspera  erit,  ver  malum  et  ventu- 
osum,  æstas  bona,  vindemia  bona  et  laboriosa  et  frumentum  bonum, 
juvenes  morientur  et  qui  navigabunt  satis  laborabunt. 

Si  quinta  feria,  hyems  bona,  ver  ventuosum,  æstas  sicca,  vinde- 
mia  bona,  abundantia  erit  et  principes  sive  reges  peribunt. 

Si  sexta  feria,  hyems  mutabilis  et  ver  bonum,  æstas  sicca  et 
bona,  dolor  oculorum,  vindemia  bona,  et  copia  magna  erit  et  oves  peribunt. 

Si  septima  feria,  hyems  turbinosa,  ver  ventuosum  et  fructus  la- 
boriosus  erit,  oves  peribunt,  homines  vetuli  morientur  et  casæ  cremabuntur. 

Som  man  ser,  er  der  forskelHge  fejl  i  Hauksb.s  tekst;  særh'g 
grove  er  vituli  f.  vetulce,  meliores  (1. 9)  f.  mulieres,  turbinis  (1. 20) 
f.  turbinosus  {\)  ^  foruden  at  det  rigtige  kön  af  hiems  og  ver  igno- 
reres  osv.  Disse  Bedas  vejrspádomme  har  pá  Island  nydt  en  vis 
anseelse.  De  er  meget  tidhg  blevne  oversatte  og  hyppig  afskrevne. 
Der  er  tilHge  noget  ændret  deri,  for  sá  vidt  som  man  satte  jule- 
dag  i  steden  for  nytársdag  (deraf  navnet  „Jule"-skrá).  To  tekster 
findes  aftrykte  i  Norg.  gamle  Love  IV,  489,  506,  jfr  Rímb.  1780, 
572;  én  i  ísl.  þjóðsögur  og  ævintýri  II,  561  (den  her  aftrykte  er 
en  nogenlunde  ordret  oversættelse  af  Beda,  men  det  er  morsomt  i 


GXXVIII  f  INDLEDNING 

denne  at  se,  hvorledes  f.eks.  vindemia  overalt  gengives  ved  heyskapr 
el.  grasvöxtr).  AUe  tekster  er  Í0vrigt  noget  afvigende  fra  Beda 
og  ligeledes  fra  Hauksb.s  tekst,  undt.  den,  der  findes  i  AM.  461, 
4<^  bl.23— 4;  oversættelsen  forudsætter  f.  eks.  fejlen  vitidi  („kalfar'') 
og  meliores  („betri  menn")  osv. 

2.  Det  næste  stykke,  s.  469 1-3,  synes  at  opregne  visse 
uheldigedage.  í  ísl.  þjóðs.  II,  552  findes  vislnok  noget  omtrent 
tilsvarende,  skönt  dagene  er  forskellige.  Stykket  er  middelbart 
hæntet  fra  Beda  I,  471—2,  hvor  det  lyder:  „Tres  dies  et  noctes 
sunt,  in  quibus  si  uir  (sál.  mulig  rigtigere  at  læse  end  quis)  natus 
fuerit,  corpus  ejus  sine  dubio  integrum  (que  i  vor  gengivelse  er 
vistnok  den  fejllæste  slutning  af  dette  ord  o:  -g)  manet  usque  in 
diem  judicii,  hoc  est  in  6.  calend.  Februarii,  et  3.  cal.  et  idus  Febr. 
et  suum  mysterium  mirabile  est  valde". 

3.  Det  isl.  stykke,  4694-8,  handler  om  mánens  alder 
og  genfmdes  i  Rímb.  1780,  p.  IV,  §  102,  s.  506,  AM.  435,  12^  bl. 
54,  624,  4^  s.  179,  461,  bl.  7  v.;  det  sidste  stemmer  bedst  med 
Hauksb.s  og  lyder  sáledes:    „Hinn  fysta  vetr  í  ^ld  er  tungl  ix. 

nátta  hinn  átta  dag  jóia,  annan  vetr  í  ^ld.  xx.  n,  þriðja  vetr  í  ^id 

7  7 

einnar  nætr,   fjórða  v;^  xij.  n.,  íimta  þriggja  nátta  ok  xx.     Sétta 

77  7 

fJ9gra  n.     Sjaunda  xu.  n.     Atta  sex  nátta  ok  xx.     Níunda  uii.  n. 

7  7 

Tíunda  xuiii.  n.    Ellepta  níu  nátta  ok  xx.    Tólfta  x.  n.    Þrettánda 

einnætt   ok  xx,    fjórtánda  tveggja   nátta  einna,    fimtánda  xiii.  n. 

7  77 

Sextánda  fj^gra  n  ok  xx.    Seytjánda  v.  n,   átjánda  16.  n  hinn  19. 

vetr  í  ^ld  sjau  nátta  ok  xx". 

Det  ses  heraf,   at  i  1. 7  bör  der  vistnok  læses  xxui.  f.  xxiii.^ 

samt  atianda  og  nitianda  henholdsvis  for  attanda  og  Nivnda  i  1.  s. 

Vistnok  er  da  ber  lige  foran   attanda  urigtig  læst.     1  det  hele  er 

denne  side  af  en   sádan  beskaffenhed ,   at  vi  ikke  tör  indestá  for 

rigtigheden  af,  hvorledes  de  enkelte  ord  og  bogstaver  er  læste. 

4.  Det  sidste  stykke,  s.  4699-25,  hvis  det  hele  ellers  er  ét, 
sammenhængende  stykke,  synes  at  handle  om  forholdet  imellem 
de  enkelte  máner  og  menneskets  (munkenes)  drömme;  men  det 
hele  er  sá  brudstykkeagtigt  og  læsningen  sá  usikker,  at  vi  tör 
intet  udtale  nærmere  herom ;  nogen  islandsk  eller  fremmed  parallel 
har  jeg  ikke  fundet.  I  AM.  194,  8^  s.  49—50  findes  et  stykke 
„de  luna"  (pá  latin),  men  det  er  forskelligt  fra  dette  stykke. 

€.     Naturhistorie. 

Hertil   horer   stykket   om   naturstene,    náttúrusteinar ,   (s. 

227—28). 


HAUKSBÓKS    INDHOLD    (PRONOST.,    NATURH.,    KALEND.)  GXXIX 

Syv  „riaturstene"  beskrives  her  bílde  med  hensyn  til  udseende 
og  oprindelse  (undt.  for  Gerathises'  vedkommende)  samt  natur, 
d.  V.  s.  deres  overnaturlige  virkninger  (undt.  for  Crisopativs'  vedk.). 
I  AM.  194,  8^  bl.  47 — 8  findes  det  selvsamme  stykke,  men  dér 
som  en  del  af  en  större  afhandling  om  stene;  teksten  er  omtrent 
ens  i  bægge,  undt.  for  sá  vidt  som  der  i  194  findes  flere  afvigelser 
og  forvanskninger  (f.  vindrei/j)  I.  2 :  vín  se  dreypt  i  vatn,  f.  hvnangi 
1.13:  vinij  f.  Troyodi  1.  le:  godici;  Medi — hans  1. 17  er  forvansket 
til  meó  fundyiu  magni  hans;  efter  deynir  1.  20  tilföjes  fvlliga;  228  g 
er  iarnœói  forvansket  til  aa  iarneid);  for  ferlÍGr  22825  stár  der  i 
194  fagrligr,  hvilket  vistnok  er  det  rigtige.  I  middelalderlige 
skrifter  (SoHnus',  Isidor's,  Marbods'  digt  og  flere)  findes  sádanne 
stene  opregnede\  men  nogen  umiddelbar  kilde  kan  jeg  ikke  pávise. 

D.     Kalendervæsen  og  matematík. 

Hertil  h0rer  det  ovennævnte  Stjörnu-Odda  tal,  samt  Gisio 
janus  m.m.  og  Algorismus. 

1.  Gisio  janus  (s.  229),  er  en  gammel  versificeret  anvis- 
ning  til  efter  visse,  nærmere  bestemte  regler  ved  hjælp  af  finger- 
leddene  at  udfinde  de  forskellige  faste-  og  helgen-dage  i  hver 
máned  (jfr  Rímb.  1780  p.  II,  §  5,  s.  154  0".,  hvor  der  findes  en,  i 
0vrigt  en  hel  del  afvigende  Gisio);  remsen  bestár  af  24  linjer,  to 
for  hver  máned,  og  hvert  linjepar  skal  indeholde  ligesá  mange 
stavelser  som  máneden  dage.  Navnet  er  dannet  efter  de  to 
f0rste  ord:  cisio,  den  sidste  del  af  circumcisio  (Jesu  omskærelse, 
1.  januar);  janus  hentyder  til  mánedsnavnet.  Den  form,  disse 
vers  har  i  Hauksb.,  er  ikke  ganske  rigtig  og  kan  tildels  rettes 
efter\andre  hándskrifter,  særlig  1812,  4^  (gml.  kgl.  samling),  hvor 
der  dog  flere  steder  er  foretaget  rettelser  og  raderinger  (jfr  AM. 
624,  s.  210— 11,  her  er  thor  prax  og  step  —  se  ved  1. 14-15  —  op- 
taget  i  selve  teksten,  og  461,  hvor  teksten  er  meget  urigtig  skreven). 

Den  rigtige  form,  Hauksb.  forudsætter,  er  i  alt  væsenligt 
f0lgende^: 

{Gisio(l)ianMS.Epi(6).sibivendicat.Oct.(13).Fe(14).Ma(15).Mar(16).An(17). 
Prisca(18).Seb(20).Agn(21).Vincen(22).Ba(24).Gon(25).PoIcarp(2G).Ag(28) 
habentur. 
í  Bri.  (1).  Pur(2).  Blassus  (3).  A(5).  Ved.(6)  Februo.  Scolastica  (10)  valent. 
^^^^*  \  Jul.  martir  virgo  (16.)  post  Petrus  (22).  Mat.que  sequatur  (24). 

{Marcius  officio  decoratur  Gregoriano  (12). 
Fostea  Cud.  (16).  Benedict  (21).  post  Mariæ  genetricis  (25). 

^  Jfr   Fr.  Grundtvig:  Lösningsstenen   167  fif.  '  Jfr   Grotefend:   Hist. 

Ghronol.  §  17. 


GXXX  f  INDLEDNING 

/  April  in  Ambrosii  festis  (4)  ovat  atque  Tibur  (14).  Magn  (16). 
^P"^  \  Succedunt  hinc  festa  Georg  (23).  Marcique  (25).  Vitalis  (28). 

ÍPhil.  (1).  Ma.  Grux  (3).  Alex  (3).  Jo  (6).  post  Mi  (8).  Gor  (10).  hinc  vere  tunc 
Hall  (15). 
Indeque  Bran  (16)  sequitur  venit  Urb  (25).  Augus  (26).  Ger  (28).  adest  Pe(31). 
í  JwM.Mar  (2).  habet.Bonifa(5).  Med.(8).Primi(9).  Barbasi  (11).  Bas(14).Vi(15). 
Juni    \  Tunc Bo  (?)  Mar  ( 18).  Gerva (19).  Si  (20).  Al  (2 1).  Elld  (?)  Joa  (24).  Jo  (25).  Pela (26). 
[  Pe-Pau.  (29). 

í  Jul.  Sui  (2).  Pro  (4).  Martini  (4).  Tho  (7).  Gili  (8).  Fra  Benedicti  (11). 
Juli     \  Di  (14).  Suit  (15).  A  (17).  postque.  Mar  (22).  A  (23?).  Ghrist  (24).  Jaco.  (25).  Dor 
(  Pan  (28).  01.  (29).  Ab.  (30).  Ger  (31). 

(  Petrus(l).  01(3).  ^m^.  Trans  Sixt  (6).  Do  (7).  Gyri  (8).  Lau(lO).  Tibur(ll). 
Aug.   I  Hipp(13).  Eu(14). 

[  Sumtio  virginea  (15).  Timo  (22).  Bartholo  (24).  post  A  (28).  Jo  (29).  Feli  (30). 
Ægi  (1).  Se.  Trans  Bert  post  A  (6).  Ma  (8).  Gorg.  (9).  A  (9).  Pro  (11).  Sus. 

Go(14).  Gru(14).  Nic(15).  Eu  (16). 
Lanbertique  (17).  Ma  (21).  Maur  (22).  festum  Firmi  (25).  Dami  (27).  Mik  (29). 

Je  (30). 
Re  (1).  Leo  (2).  Francis  (4).  Fi  (6).  Mar  (7).  De  (8).  Di  (9).  Ger  (10).  inde  Re  (?) 

Galixt(14). 
Inde  Lucas  (18).  hinc  Unde.  (21).  Seve  (23).  Gris  (25).  Am  (26).  hinc  Simonis 
l  (28).  Quint(31). 

(  Omnes  Eu.  (1).  No.  Le  (6).  Uil  (7).  Qua  (8).  Theo  (9).  Marque  (10).  Briccique  (13). 
Nov.   I  Martir  adest  Ea  (16).  Ge  (22).  Gle  (23).  Gry  (24).  Gat  (25).  postea  Sat.  (29). 

And  (30). 
Postque  De.  Barba  (4).  Nicho  (6).  ueniunt  Victo  (?)  Lu  (13).  Nicati  (14). 
0  Sapi(17).  cum  Thoma  (21).  Thorla  (23).  Natalis  Domini  (25).  Syl(31). 


Sept. 


Okt. 


Dec.    I 


Af  nordiske  helgener  er  her  antydede:  Cud.  =  Gudmund 
g-ode  (d.  1237)  den  16.  marts;  Magn.  =  Magnus  d.  hellige,  Orkn0- 
jarl  (Magnúsmessa  I)  d.  16.  april;  Hall.  =  Hallvarðr,  15.  maj; 
01.  =  Olaf  d.  heUige,  29.  juli  og  atter  3.  avgust;  Thorla.  =  Torlak 
d.  hellige,  23.  december;  hertil  kan  pá  en  máde  föjes  Ea.  =  Jat- 
mund  d.  hellige,  16.  november.  Heraf  er  det  klart,  at  denne  Gisio 
er  undergáet  en  bearbejdelse  pá  Island  ved  midten  af  det  13.  árh. 
eller  i  den  nærmest  f^lgende  tid. 

2.  De  f0lgende  vers  (s.  22925-?)  genfmdes  i  Rímb.  1780, 
p.  II,  §  41,  s.  216,  i  hándskr.  AM.  461,  12^  bl.  18,  624,  s.  215  (meget 
forvansket).  For  dictis  . . .  fidis  bör  der  læses  dictus  . . .  fictus. 
Hvert  af  disse  vers  indeholder  7  ord,  hvis  begyndelsesbogstaver 
udgör  de  sákaldte  söndagsbogstaver  for  söndagene  i  en  sol- 
cyklus  (28  ár);  jfr  anm.  58  i  Rímb.  s.  216— 17. 

Derpá  kommer  de  samme  Hnjer,  s.  230 1-3,  hvor  de  enkelte 
ord  er  noget  ombyttede. 


HAUKSBÓKS   INDHOLD    (kALENDER,    MAT.)  GXXXJ 

3.  De  to  linjer,  s.  2304-5,  genfmdes  i  Rímb.  1780,  p.  II, 
§  37,  s.  212,  og  lydcr  (sikkert  rigtigere):  Sicta,  ueris,  apta,  corvus, 
rex  busta  cavat  sic  |  Bryta  creat  Stilbon  turris  aut  Saba  ueris  ars. 
I  disse  linjer  er  der  28  stavelser;  det  forste  bogstav  i  enhver 
af  disse  betegner  begyndelsen  til  enhver  af  de  28  mánecykler, 
der  indeholdes  i  den  sákaldte  „gamle  periode"  o:  cyclus  paschalis 
magnus;  jfr  Rímb.,  forklaring  til  stedet. 

4.  Endelig  geníindes  den  linje,  der  anf^res  s.  230  anm.  4, 
i  Rímb.  1780,  p.  II,  §  14,  s.  176,  jfr  AM.  624,  s.  211  og  231  og 
1812  s.  1.  Denne  linje  giver  anvisning  til  at  fmde  nymáne,  jfr 
Rímb.  anm.  29,  s.  177. 

5.  Algorismus,  (s.  417 — 24).  Denne  afhandling  er  en 
anvisning  til  at  regne  med  „indiske"  o:  arabiske  tal.  Navnet  er 
en  fordrejelse  af  Alkaresmi^  navnet  pá  en  bekendt  arabisk  mate- 
matiker  {Muhamed  ben  Musa  A.).  Denne  regnekunst  kom  fra 
Araberne  til  Evropa  og  fandt  hurtig  en  stor  udbredelse.  Den 
bekendte  grammatiker  Alexander  de  Villa  Dei  fra  det  12.  árh. 
íbrfattede  en  „Algorismus"  i  latinske  heksametre:  Garmen  de  Al- 
gorismo.  Det  er  dette  digt,  der  Hgger  til  grund  for  den  islandske 
„Algorismus"  i  Hauksb.;  denne  afhandling  findes  ogsá  i  1812,  4^ 
gml.  kgl.  saml.,  i  AM.  685,  4^  samt  i  736,  III  (brudstykke,  ne^st 
42I32— /ie,^W  423i4).  Oversættelsen  er  i  disse  hándskrifter  omtrent 
enslydende.  Dog  er  der  i  685  et  stykke  mere  i  slutningen  af 
kap.  9.  Teksten  i  736  er  noget  forvansket  (efri  gegnt  4232  til 
ef  gegnf^  [sic],  hin  onnvr  l.io  til  hnígnar^;  men  har  dog  pá  et 
par  steder  bedre  læsemáder.  I  685  synes  teksten  overhovedet  at 
være  mest  fejlfri  (sál.  findes  her  -skeyttrar  42325  for  -skeyttar  i 
Hauksb.— 1812).  Disse  to  sidste  stemmer  overhovedet  med  hin- 
anden  (1812  udelader  ok  skipvdv  417  3;  stár  i  685;  enn — skipadr 
1.10,  annan — er  1. 11-12,  i  685,  osv.),  og  det  er  klart,  efter  som 
fælles  fejl  findes  i  bægge  (skeyttar  se  ovf.,  ok  af  vpp  þann  419^2, 
rot  422 19  mgl.  i  bægge),  at  de  má  stamme  fra  samme  —  fejlagtige 
—  original.  Pá  den  anden  side  har  1812  undertiden  de  rigtige 
læsemáder;  sáledes  har  det  (og  685)  stad  efter  fysta  418 23  (jfr  „in 
limite  primo"  i  orig.),  skortir  a  x.  („distat  a  denis")  mangler  efter 
figvrv  41933,  og  sá  efter  margfallda  (sst.):  ok  sva  margar  einingar 
sem  osv.;  for  margfalld  4206  stár  der  margfaUdan;  1. 11  har  det 
margfaUdr  foran  fingr;  e^  1. 12  er  fejl  for  i  enn;  i  421*,  422  is  for 
e.  0:  edr;  ok  (1)  421  is  f.  edr,  vndir  42322  f.  vió  (=  685),  e^  421 21  f.  i; 
endelig  er  tallene  423  30. 31  rigtige  i   1812.  —  Hvad  nu  forholdet 


GXXXII  f  INDLEDNING 

til  originalen  angár,  er  oversættelsen ,  for  sá  vidt  den  kan  forstás 
(den  er  pá  sine  steder  dunkel  nok),  temmelig  ordret  gengivelse  af 
Alexanders  digt.  I  den  udgave,  jeg  har  benyttet  (Halliwells  i 
Rara  mathematica  2.  udg.  1841),  íindes  ingen  kapitelinddeling  ^. 
Endel  afvigelser  fra  orig.  findes.  Sáledes  er  den  sidste  sætning  i 
kap.  2  (sifra — merking)  flyttet  dertil  fra  kap.  1 ;  slutningen  af  kap.  5 
er  noget  anderledes  end  i  orig.  Ordene  Annat — hefir  41 8 11-13 
mangler  der.  I  slutningen  af  kap.  9  og  12  er  der  i  orig.  en  an- 
visning  til  at  pr0ve  regnestykket,  der  mangler  i  oversættelsen ; 
slutningen  af  kap.  10  er  noget  vidtl0ftigere  der.  Ok — niv  420 1-4 
mangler  i  orig.;  þvsvnda — hefia  42221-24  ligeledes.  Dette  kunde  tyde 
pá,  at  oversætteren  havde  haft  originalen  i  en  noget  anden  form 
end  den,  der  foreligger  i  Rara  math.  En  sádan  antagelse  st0ttes 
kraftig  af,  at  slutningen  af  afhandlingen,  d.v.s.  þessar  erv  (s.  42324) 
osv.,  er  en  tilföjelse,  hvortil  der  intet  tilsvarende  findes  i  orig.  At 
oversætteren  skulde  have  tilföjet  denne  slutning,  er  særdeles  uri- 
meligt.  Der  foreligger  her  en  skolastisk-teologisk  anvendelse  af 
tallene,  der  mátte  ligge  en  norsk  eller  islandsk  oversætter  ganske 
íjærnt.     Den  direkte  original  er  jeg  dog  ikke  istand  til  at  pávise. 

Taltegnene,  s.  4174,  svarer  fuldstændig  til  den  4.  række  i 
Hankels  Gesch.  der  Mathematik  s.  325,  der  tilh^rer  det  13.  árh. 
indtil  ár  c.  1270.  Naturligvis  er  dette  ikke  et  tilstrækkeligt  bevis 
for,  at  oversættelsen  er  ældre  end  c.  1270,  skönt  det  i  og  for  sig 
er  rimeligt,  at  den  er  noget  ældre. 

Tegnet  s.  42328  beror  pá  en  afskrivers  misforstáelse ;  der 
skal  simpelthen  stá  tallet  3.  Det  er  i  det  hele  klart  af  flere  fejl, 
at  Hauks  afskriver  (eller  hans  orig.)  langt  fra  altid  har  forstáet 
sammenhængen.  En  omhyggeKg  sammenligning  af  hándskrifterne 
vil  sikkert  kunne  give  den  oprindelige  læsemáde  pá  sá  godt  som 
ethvert  sted  og  en  rigtig  tekst  vil  sáledes  nied  lethed  kunne  bringes 
i  stand. 

Til  at  tillægge  Haukr  nogen  som  helst  andel  i  oversættelsen 
eller  bearbejdelsen  savnes  der  holdepunkter. 

Kapiteltallene  beror  pá  hándskriftets  kap.-inddeling; 
sidetallene  henviser  til  Munchs  af  en  dansk  oversættelse  led- 
sagede  udgave  i  Annaler  osv.  for  1848.  • 


^  I  et  hándskr.  i  Gml.  kgl.  saml.  1348,  4»,  hvorpá  dr.  K.  Kálund  har 
gjort  mig  opmærksom,  findes  r0de  overskrifter  over  de  enkelte  kapp.  Dette 
digt  har  dog  ingen  direkte  sammenhæng  med  vor  oversættelse. 


HAUKSBuK.s    i.NDiioj.D    (aLGOR.,    VÖL.,    TILLÆG)  CXXXIII 

E.  Völuspá  (s.  188—92). 
Den  afskrift  af  diglet,  dcr  her  findes,  stammer,  som  ovenfor 
(s.  XVI)  antydet,  fra  midten  af  det  14.  árh.,  og  den  har  vistnok 
aldrig  haft  noget  med  Haukr  at  göre.  Det  er  en  bekendt  sag,  at 
de  gamle  digte  er  desto  mere  forvanskede,  jo  yngre  hándskrifter 
de  findes  i,  jfr  f.  eks.  Hyndluljóð  i  Flat0bogen.  Ogsá  Völuspá  i 
Hauksb.  kan  henfores  hertil.  Navnlig  er  dens  midterparli  her 
slemt  forvansket,  men  herom  kan  vi  henvise  til  de  kritiske  ud- 
gaver,  samt  til  Miillenhoff's  Deut.  altertumskunde  V,  4ff.,  86  £f. 
(særiig  94  f.).  I  Bugges  udg.  findes  teksten  bogstavret  aftrykt  s. 
19 — 26.  Mellem  dette  aftryk  og  nærværende  udgave  findes  enkelte, 
men  sá  godt  som  altid  ganske  uvæsenlige  afvigelser,  sáledes  er 
det  næppe  muligt  med  sikkerhed  at  afgöre,  hvorvidt  skriveren  har 
ment  u  eller  v;  bogstavet  ender  ofte  med  en  lille  hage  til  höjre, 
og  dette  har  vi  gengivet  ved  u^  ligeledes  er  aksenter  ofte  usikre 
og  stregen  igennem  d  (d)  ofte  tvivlsom.  Særlig  bemærkes  end- 
videre:  regiwn  188 12,  sál.  hdskr.;  heilog  (Bugge:  -vg):  den  sidste 
vokal  er  noget  klattet;  hon  (18924):  snarere  sál.  end  hvn\  nqkkur 
(18928)  er  sikkert  (med  g);  lengra  190i3  er  meget  afbleget  i  linjens 
slutning  og  máske  ikke  ganske  sikkert;  annars  (190 21)  er  rigtigt; 
ligeledes  en  (1. 27),  blœss  (1. 30),  a  (1. 23),  aasum  (1. 32),  ierv  (191 6.9), 
sunnan  (191  e),  hrata  (1. 7),  og  snarest  styrer  (I.  5).  lovrigt  má  det 
huskes,  at  hándskr.  er  meget  afbleget,  og  at  endel  altid  vil  forblive 
dels  usikkert  dels  helt  ulæseligt.  Verstallene  i  Bugges  udg.  burde 
have  været  tilföjede. 

F.    TiUæg  I— XIII  (s.  500—506). 

Hvorvidt  enkelte  af  disse  stykker,  som  IV — VIII,  XII— XIII, 
stammer  fra  Hauksb.,  er  i  de  págældende  hdskr.  ganske  vist  ikke 
udtrykkelig  fremhævet,  men  da  de  der  findes  sammen  med 
sádanne,  der  bestemt  siges  at  være  tagne  fra  Hauksbók,  er  det 
sandsynligst,  at  de  alle  hidr^rer  derfra.  Alle  bærer  de  vidne  om 
de  mange  slags  interesser,  som  Haukr  ellers  lægger  for  dagen. 
Særlig  kan  man  forstá,  at  indholdet  af  VII — VIII  har  interesseret 
ham,  der  var  sá  godt  inde  i  Norges,  navnlig  landets  politiske 
forhold.     Vi  skal  i  al  korthed  gennemgá  disse  stykker. 

I  indeholder  en  beretning  om  en  rejse,  som  et  par 
grönlandske  præster  foretog  for  at  unders0ge  kysten  sá  langt  mod 
nord  som  muligt.  Resultatet  synes  ikke  at  have  været  af  betyd- 
ning.  Efter  begyndelsen  skulde  man  tro,  at  denne  beretning  var 
indholdet  af  et  brev,  som  „præsten  Haldor  skrev  til  præsten  Arnald", 
som  da  var  hirdpræst  hos  Magnus  lagaboter. 


GXXXIV  #  INDLEDNING 

II  er  en  fortegnelse  over  bisperne  i  Garðar  i  Grönland 
fra  og  med  den  f^rste  (og  tvivlsomme)  Eiríkr  omkr.  1120  til  Arne, 
der  blev  biskop  1314. 

III.  En  beretning  om  et  par  slemme  uár,  det  f^rste  976 S 
det  sidste  1056.  Stykket  genfindes  i  afskrifter  af  den  sákaldte 
Skarðsárbók  af  Landnáma  (Isl.  I,  323)  i  en  lidt  forskellig  form. 
Björns  afskrift  synes  noget  udtogsmæssig  og  er  máske  kun  en  fri 
gengivelse  af  Hauksb.s  oprindelige  tekst  (jfr  hans  „etc"  501  is).  Vi 
har  dog  ikke  af  den  grund  villet  udelade  stykket.  Sidetallene 
henviser  til  Isl.  I. 

IV.  Erkebispe-  og  bispe-sæder  i  Norge,  England, 
Skotland  og  Tyskland,  slutter  sig  pá  en  máde  til  lí.  Om  de 
enkelte  navne  henvises  til  navneregisteret.  Der  skal  vistnok  ikke 
interpungeres  efter  Moreide,  Vijk  og  Brechin. 

V.  Indeholder  en  pilgrimsrejserute  fra  Lúbeck  til  Rom, 
idet  de  enkelte  byer  opregnes  og  afstandene  mellem  dem  angives  i 
mil.  Vejen  forer  fra  Lúbeck  over  Mölln  (Mylna) — Lúneburg — 
Brunsvig — Goslar — Eisenach  (Ismak) — Wúrzburg — Augsburg  (Aust- 
éor^^  —  Schwangau  (Svangi) — Innsbruck  (Isinbriggia) — Trento  (el. 
Trient) — Verona  (Bern) — Bologna — Florens.  Angáende  de  enkelte 
navne  henvises  til  navneregisteret.  Her  skal  kun  bemærkes,  at 
Tertinborg  má  være  fejl  for  Artlenborg,  Hijia-  (1.  12)  f.  Nyia- 
(Neustadt).  peingilsbyr  (1. 14)  er  en  folkelig  omdannelse  af  Din- 
kelsbúhl,  Bardarkirkia  af  Partenkirch.  Fera  er  fejl  for  Ferrara, 
jfr  Pata  f.  Patera  I7625  (ovf.  s.  GXVIII). 

VI.  Navne  pá  de  forskeUige  tidsafsnit.  Dette  lille  stykke 
genfmdes  i  og  gár  umiddelbart  tilbage  til  kap.  63  i  Skáldskaparmál 
(Snorra-Edda  I,  510)  og  stemmer  nærmest  med  codex  Upsaliensis 
(Sn.-E.  II,  341),  undt.  for  sá  vidt  som  lyf  (1. 24)  her  mangler  Hge- 
som  ogsá  i  de  0vrige  hdskrr.;  disse  sidste  indskyder  ár  foran 
missire. 

VII.  Indeholder  en  opregning  af  de  lande  og  de  af  de 
norske  fylker,  som  horte  under  Bergens  féhirzla,  der,  skönt  ikke 
udtrykkelig  nævnet,  stilles  i  modsætning  til  T^nsbergs;  jfr  Munch 
Norske  folks  Hist.  IV,  1,  614 — 15.  Stykket  er  altsá  oplysende  om, 
hvorledes  forholdene  var  i  Hauks  tid.  Det  er  sikkert  en  fejltagelse, 
nár  Jón  Sigurásson  har  ment  (Dipl.  Isl.  II,  859),  at  der  her  forelá 
en  fortegnelse  (fra  1350)  over  de  egne  og  lande,  som  kong  Magnus 
smek   forbeholdt  sig   selv  ved   delingen  af  riget.     I  Dipl.  Isl.   er 


'  JfrReykdœla  kap.  7,  Fms.  II,  222  f.,  225,  227  f.,  Njála  32,  47,  Gretla  17. 


HAUKSBÓKS    INDHOLD    (tILLÆG)  GXXXV 

stykket  aftrykt  efter  AM.   157  B,  4^   men   her  mangler   /íialtland 
ok  Orhmjiar;  fyri  (1. 30)  er  rimeligvis  en  fejl  for  til. 

VIII.  FylkerneiNorge.  G.  Storm  har  i  (Norsk)  Hist. 
tidsskr.  4.  bind  (1877)  s.  478—84  pávist  et  ældgammelt  fylkjatal, 
en  fylkeliste,  der  skal  stamme  fra  Are  Einarsson  (omkr.  1120),  fra 
hvem  Are  frode  skal  have  fáet  den  og  sá  optaget  den  i  sin  — 
ældste  —  Islendingabók.  Denne  fylkeliste  er  opbevaret  i  Peder 
Claussöns  Norges  Beskrivelse  (Saml.  skr.  s.  465,  jfr  Hist.  tidsskr. 
s.  479);  der  begyndes  dér  med  „Finmarken",  men  dette  navn  er, 
som  G.  Storm  rigtig  bemærker,  et  senere  tillæg,  da  Finmarken  ikke 
udgjorde  noget  egenligt  fylke.  Fylkeantallet  er  der  25  (+  Fin- 
marken).  I  AM.  415,  4^^,  der  aldrig  har  haft  noget  med  Haukr 
Erlendsson  at  göre,  findes  en  anden  liste  (aftrykt  hos  Storm  efter 
Scriptores  VI),  der  má  stamme  fra  det  12.  árh.;  her  opregnes 
fylkerne  sydfra,  og  de  er  i  alt  25.  Hauksb.s  hste  er  for  sá  vidt 
afvigende  fra  P.  Glaussöns,  som  (bortset  fra  Finmarken)  RaiimS' 
dœlafylki  dér  indskydes  mellem  de  to  Mœrafylker,  medens  Fjalafylki 
og  Haáaland  samt  Austr-Egdir  ikke  nævnes  som  selvstændige  fylker 
hos  P.  Glaussön,  og  endelig,  at  der  hos  denne  i  steden  for  Ránriki 
stár  Grœnafylki  (hvilket  Í0vrigt  er  fejl  for  Hrœnafylki  =  Rena- 
fylki  =  Ránriki);  Raumsdœlaf.  er  vel  udeladt  ved  sk0desl0shed, 
medens  de  0vrige  navne  kan  skyldes  selvstændige  ændringer  máske 
af  Haukr  selv. 

IX.  Dette  stykke  om  Ulfljótsloven  og  fjærdings- 
inddelingen^  er  omtrent  aldeles  identisk  med  teksten  i  Landn. 
s.  95  28-96 18  og  kan  vistnok  betragtes  som  afskrift  deraf.  Der 
findes  et  par  afvigelser:  for  þa  (1.  s)  stár  der  enn  i  Landn.;  log- 
madur—þa  (I.8-9)  og  aptur  (I.9)  er  vistnok  redaktionelle  ændringer 
og  tilföjelser ;  hertil  h0rer  máske  ogsá  hof-  (i  hofgoói  1. 17) ,  sem 
(I.25)  f.  þav  er,  og  (1.26),  hvorre  þyng  sókn  (I.27-8)  f.  þingsokn  hverri, 
samt  goda  (1. 30).  Vigtigere  er,  at  for  ordene  sem  villda  (1. 23)  har 
Landn.  blot  eda,  hvilket  synes  at  være  rettelse  af  hint,  jfr  em  (1. 20) 
f.  er,  Godar  (1. 30)  f.  Gvdar.    Sidetallene  henviser  til  Isl.  s.  I  (1843). 

X.  Et  lille  stykke  om  navnes  dannelse,  særiig  ved 
hjælp  af  Tors  navn;  det  er  ogsá  aftrykt  i  Eyrbyggja  (1864)  s.  126, 
og  synes  at  have  sin  grund  i  hvad  der  dér  kapitel  7  (s.  828-30) 
meddeles.  Stykkets  begyndelse  viser,  at  Björn  her  —  som  oftere 
—  ikke  har  afskrevet  aldeles  ordret;  ordene  i  firndinne  stammer 
sikkert  ikke  fra  Hauksbók. 


*  Overskriften  synes  kun  at  betyde,  at  stykket  handler  om  en  mand,  der 
stammede  fra  Ostfjærdingen. 


CXXXVI  f  INDLEDNING 

XI.  Hauks  og  hans  hustrus  slægtregistre.  Sáledes  som 
Hauks  slægtregister  her  foreligger  (fra  Adam  af),  beror  det  vistnok 
pá  hans  egen  kombination.  Den  forste  del  deraf  fra  Adam  til 
Odin  stemmer  med  den  fra  de  angelsaksiske  slægtregistre  velbe- 
kendte  genealogi,  samt  med  den,  der  findes  i  Snorres  prolog  (fra 
og  med  Munon).  Kun  er  der  enkelte  forvanskninger  af  navne  hos 
Haukr  (f.  eks.  Hericedei  1.  25  f.  Henrede  o:  Einriói)  Hgesom  navnene 
undertiden  er  islandiserede  {Frialafnr  \.  29  ^  Finnur  1.28).  Særhg 
bemærkes,  at  der  her  stár  den  rigtige  form  Sescep  (o:  sé  Scep, 
hvilken  pudsige  misforstáelse  er  pávist  af  Sievers  i  Beitráge  osv. 
XVI,  362) ,  samt  at  Ját  (o:  Geát  =  Gautr)  er  oversprunget  efter 
Biar  (1. 28).  Hrœrekr  slongvanbaugi  er  her  en  sön  af  Ingjaldr 
Starkadsfostre,  medens  han  i  Hauks  Landn.  (s.  103—4)  er  en  sön 
af  Harald  hildetand.  Her  har  Haukr  altsá  fulgt  andre  kilder  (jfr 
genealogien  i  Dipl.  Isl.  I,  505).  Efter  Hrœr.  sl0ngv.  f^lger  3  led 
til  Hrœr.  höggv.,  hvilke  genfmdes,  men  tilskrevne  i  margen,  i 
Upps.  hdskr.  af  Edda,  se  Dipl.  Isl.  I  sst.  I0vrigt  kan  vi  ikke 
her  komme  nærmere  ind  pá  forholdet  mellem  de  forskelhge  lang- 
feðgatöl. 

Steinunns  slægt  opregnes  vistnok  ligefrem  efter  Landn. 
kap.296  (s.  10336— 1048),  jfr  kap.  326  s.  II527-30. 

XII.  Bemærkningen  om  Yxna-Þórir  findes  ogsá  i  hánd- 
skrifterne  af  Skarðsárbók,  se  Landn.  (1843)  s.  328;  den  synes  her 
i  Hauksb.  at  være  et  uddrag. 

XIII.  Dette  genealogiske  stykke  genfindes  i  en  afvigende 
form  i  Skarðsárbók  (Landn.  1843  s.  324— 5);  et  stykke  (s.  325io-i8) 
er  her  udeladt,  hgesom  endel  redaktionclle  ændringer  i  det  folg- 
ende  vistnok  er  foretagne. 


IV.    Slutningsbemærkninger. 

Efter  at  vi  sáledes  har  gennemgáet  hándskriftets  enkelte 
bestanddele,  er  der  næppe  nogen  tvivl  om,  hvorledes  Hauks  Utte- 
rære  virksomhed  bör  bedömmes.  Haukr  har  været  en  særdeles 
dannet  mand  med  levende  interesse  for  bogh'g  kunst  af  hvilken 
som  helst  art.  Som  sádan  er  han  sikkert  ikke  enestáende  i  sin 
samtid,  men  en  af  mange.  Hans  interesser  har  f0rt  ham  til  at 
afskrive  eller  lade  afskrive  forskelHge  afhandlinger  og  skrifter,  som 
han  har  fáet  fat  i.  Noget  system  eller  orden  eller  overhovedet 
nogen  stræben  efter  en  sádan  lader  sig  ikke  pávise  hos  ham. 
Men  han  synes  i  det  hele  at  have  delt  sin  samtids  tilböjelighed 


HAUKS    VmKSOMHED  GXXXVII 

for  opdigtede,  romanagtige  sagaer,  tildels  af  fremmed  oprindelse. 
Som  sá  mange  af  hans  landsmænd  báde  för  og  senere  har  han 
tillige  været  besjælet  af  personalhistorisk-genealogiske  interesser, 
om  hvilke  hans  Landnáma-kompilation  særiig  vidner.  Noget 
kritisk  hoved  var  Haukr  imidlertid  ikke;  ogsá  deri  hgner  han  sine 
samtidige;  disses  stærke  side  var  overhovedet  hverken  kritik  eller 
originahtet;  derimod  var  lysten  til  at  samle  alt  muhgt,  afskrive 
og  kompilere  desto  mere  fremtrædende.  Af  virkelige  forfatternavne 
kendes,  som  bekendt,  yderst  fá  fra  tiden  omkr.  1300.  Haukr  kan 
ikke  kaldes  forfatter.  Hans  Landnáma,  hvis  mekaniske  tilveje- 
bringelse  ovenfor  er  omtalt,  viser  ikke  det  ringeste  tillob  til  en 
selvstændig  kritisk  bearbejdelse  af  det  foreliggende  stof.  Historiske 
kundskaber  orn  tidhgere  tider  og  personer  har  han  ikke  besiddet 
i  nogen  synderlig  grad,  hvad  klart  fremgár  f.  eks.  af  hans  be- 
mærkning  om  Kolskeggr  (s.  126)  osv.  Heller  ikke  giver  bogens 
ovrige  bestanddele  os  nogen  grund  til  at  antage  nogen  selvstændig 
forfatter-  eller  bearbejdervirksomhed  fra  Hauks  side.  Kun  pá 
ganske  enkelte  punkter  har  vi  truffet  selvstændige  tillæg  elier 
mindre  optegnelser,  der  vistnok  má  stamme  fra  ham  (en  ændring 
i  en  tidsbestemmelse  i  Fóstbr.  ovf.  LXXVII ;  hans  genealogi  i  slutn. 
af  Erik  d.  rodes  saga  LXXXIV— V,  samt  vistnok  TiUæg  IV,  VII,  VIII, 
XI).  Nár  hertil  föjes,  at  Haukr  máske  har  indsat  mere  moderne,  af 
ham  og  hans  samtid  sædvanlig  brugte  udtryk  i  stedenfor  andre 
(jfr  ovf.  LXXXIV),  samt  enkelte  gange  mulig  ændret  noget  i  den 
benyttede  originals  ordstiUing  eller  ordföjning,  hvilket  i  det  enkelte 
næppe  sikkert  kan  pávises,  tror  vi  at  have  givet  Haukr,  alt  hvad 
der  med  billighed  kan  tilkomme  ham. 

Tiden  for  hándskriftets  istandbringelse  lader  sig  med 
tilnærmeisesvis  sikkerhed  bestemme.  Grænsen  for  den  opad  i 
tiden  er  ár  1314  og  den  er  fuldfort  efter  1329.  Det  f^rste 
árstal  fremgár  af  TiUæg  II,  der  udtrykkehg  siges  at  være  hæntet 
fra  Hauksb.  Den  sidste  grönlandske  biskop,  der  her  nævnes,  er 
Arne,  biskop  1314  ( — 49).  Uagtet  vi  ikke  bestemt  ved,  hvor  i 
bogen  denne  notits  har  stáet,  er  det  rimeHgt,  at  den  har  stáet 
lige  efter  Kristnis.  Det  sidste  árstal  fremgár  af  bemærkningen 
om  abbedissen  Hallbera  (d.  1329),  der  forudsættes  at  være  dod. 
Vi  fores  sáledes  til  at  antage,  at  hándskriftet  stammer  fra  Hauks 
sidste  10 — 15  leveár;  rimeligst  er  det  da  at  antage,  at  den  hoved- 
sagelig  stammer  fra  den  föromtalte  7-ársperiode  (1323—29),  i  hvilken 
Haukr  synes  at  have  fort  et  stiUe  liv.  At  han  da  har  opholdt 
sig  pá  Island,  stottes,  foruden  ved  at  han  aldrig  nævnes  i  norske 
dokumenter,  deraf,  at  hans  originaler  uden  tvivl  alle  har  været 


GXXXVIlt  •  ÍNDLEbNING 

islandske.  Han  synes  under  alle  omstændigheder  forst  at  have 
afsluttet  bogen  i  sine  sidste  leveár,  máske  under  sit  sidste  ophold 
pá  Island.  Om  han  da  har  taget  bogen  med  sig  til  Norge,  eller 
om  den  aldrig  har  været  udenfor  Island,  derom  kan  man  intet 
rimeligt  udtale. 


Til  slutning  et  par  bemærkninger  om  udgivernes  virksomhed. 
Da  det  kgl.  nordiske  Oldskriftselskab  pá  initiativ  af  afd^de  höjeste- 
retsassessor  dr.jur.  V.  Finsen  havde  vedtaget  at  udgive  Hauksbók 
i  dens  helhed  og  efterat  udgiverne  efter  samrád  med  Oldskrift- 
afdelingens  medlemmer  havde  fastsláet  principperne  for  udgivelses- 
máden,  blev  der  straks  taget  fat  pá  arbejdet,  sá  at  1.  hæfte  kom 
til  at  foreligge  færdigt  1892.  Arbejdet  blev  sáledes  delt  imellem 
udgiverne,  at  viceinspektör  E.  Jónsson  afskrev  sá  godt  som  hele 
teksten,  hvorpá  F.  Jónsson  sammenlignede  denne  afskrift  med 
originalen  og  tilföjede  de  n^dvendige  anmærkninger,  tildels  efter 
samrád  med  E.  Jónsson.  Dernæst  har  F.  J.  læst  1.  og  2.  korrektur 
efter  selve  hándskriftet,  hvorhos  E.  J.  har  læst  2.  korrektur  efter 
det  istandbragte  manuskript.  Desuden  er  der  naturUgvis  læst  3., 
undertiden  4.  korrektur.  Tiltrods  for  den  omhu,  som  udgiverne 
tör  sige  at  have  anvendt  pá,  at  udgaven  blev  sá  rigtig  som  muligt, 
har  der  dog  indsneget  sig  enkelte  fejl  (se  TiIIægsbemærkninger  og 
Rettelser);  men  de  háber,  at  der  foruden  de  opdagede  kun  vil 
findes  ganske  fá.  Der  er  máske  ogsá  nogle  inkonsekvenser  af  den 
art,  som  ikke  eller  vanskehg  kan  undgás  i  et  arbejde  som  dette, 
hvortil  en  række  af  ár  er  anvendt. 

For  dem,  der  benytter  denne  udgave  i  sproghistorisk- 
grammatiske  öjemed,  turde  det  ikke  være  af  vejen  at  bemærke,  at 
man  gör  rettest  i  at  iægge  mærke  til,  hvorvidt  de  enkelte  steder, 
der  skal  benyttes,  h0rer  til  de  opfriskede  eller  meget  afblegede. 
For  de  forstes  vedkommende  har  udgiverne  kun  kunnet  give,  hvad 
der  nu  stár  i  hándskriftet ,  hvad  enten  det  er  identisk  med  den 
oprindelige  tekst  eller  ej;  hvor  en  oprindelig  bogstavdel  ses  uden 
at  være  opfrisket,  gengives  det  oprindelig  skrevne  i  reglen  uden 
videre  bemærkning.  Hvad  de  sidste  angár,  tror  udgiverne 
ganske  vist  overhovedet  at  have  vundet  den  oprindelige  tekst, 
undtagen  pá  nogle  fá,  i  anmærkningerne  nærmere  omtalte  steder. 
Men  enhver,  der  kender  den  slags  afblegede  steder  i  de  islandske 
hándskrifter,  hvor  intet  bogstav  tydehg  ses  uden  at  vædes,  véd, 
at  muligheden  af  en  fejllæsning  af  et  bogstav,  forkortelsestegn  og 
lign.  ikke  er  udelukket.  —  I  anmærkningerne  siges  ofte  noget  at 


slutningsbemærkninger  CXXXIX 

være  „utydeligt",  „noget  iitydeligt"  el.  lign.;  hertil  er  at  bemærke, 
at  utydelighedens  grad  tidt  og  ofte  beror  pá  en  subjektiv  felelse, 
og  at  det  naturligvis  oíte  er  aldeles  umuligt  skarpt  at  skæhie 
imellem  de  enkelte  grader  i  utydeligheden ,  der  kan  finde  sted. 
Det  beror  pá  ens  öjne,  öjeblikkets  belysning  m.  m.,  hvorvidt  man 
overhovedet  betegner  et  ord  eller  sted  som  „utydehgt".  Hvad  der 
ved  vædelse  af  skindet  træder  klart  og  sikkert  frem,  sá  at  ingen 
tvivl  har  været  mulig,  er  ikke  betegnet  som  utydehgt. 

Hvad  versfortolkningen,  der  stammer  fra  mig,  angár, 
er  den  kun  tilföjet  for  at  lette  brugen  af  bogen.  En  kritisk  be- 
iiandling  af  versets  tekst  kunde  der  ikke  her  være  tale  om  at  give. 
Men  selvfolgehg  er  alle  andre  recensioner  og  hándskriftUge  læse- 
máder  i  ethvert  tilfælde  undersogte  og  tagne  i  betragtning;  hvor 
disse  fandtes  at  være  rigtigere  end  Hauksbogens,  er  de  uden  videre 
indsatte,  hvorimod  alle  egne  formodninger  er  betegnede  med 
„conj.".  Nár  det  over  ethvert  vers  kort  og  godt  hedder:  „Verset 
bör  skrives" ,  er  dette  „bör"  ingenlunde  altid  at  anse  som  ufejl- 
bart;  det  kan  efter  omstændighederne  betyde  det  samme  som 
„kan"  eller  „bör  sandsynhgvis"  el.  hgn. 

Hvad  registrene  angár,  skal  kun  det  bemærkes,  at  ifolge 
en  af  Oldskriftselskabet  vedtagen  beslutning  vil  registret  til 
Landnáma  findes  i  den  særlige  udgave  af  dette  skrift,  der  for- 
beredes  til  udgivelse.  Navnene  er  givne  i  en  normaliseret  form, 
sáledes  som  de  formenthg  har  været  udtalte;  en  absolut  konsekvens 
er  dog  ikke  opnáet,  men  brugen  af  registret  bliver  næppe  derfor 
mindre  let. 

Udgiverne  tillader  sig  at  udtale  deres  tak  for  den  fore- 
kommenhed  og  vejledning,  som  Oldskriftafdelingen  i  dens  helhed 
fra  forst  af  har  ydet  dem;  med  vemodig  folelse  mindes  de  den 
mand,  som  tog  initiativet  til  udgivelsen  af  Hauksbók,  dr.  jur.  V. 
Finsen^  hvis  altfor  tidhge  d0d  videnskaben  bestandig  vil  beklage. 
Særlig  udtaler  de  deres  tak  til  hr.  bibliotekar,  dr.  Kr.  Kálund^ 
der  har  gjort  alt  sit  til  at  lette  udgiverne  deres  arbejde.  —  Endehg 
foler  jeg  mig  foranlediget  til  at  udtale  min  bedste  tak  til  bægge 
de  herværende  offenhge  bibliotekers  forskellige  embedsmænd,  der 
med  aldrig  svigtende  forekommenhed  og  redebonhed  har  stáet 
mig  bi  under  udarbejdelsen  af  den  del  af  fortalen,  der  handler  om 
hándskriftets  enkelte  bestanddele. 

Kehenhavn  i  december  1894. 

Fínnur  Jónsson. 


HÁNDSKRIFTPR0VERNE 


1.  pr0ve 

2.  - 

.  AM  371, 
-    544, 

3.  - 

4.  - 

^ 

5.  — 

6.  - 

-    675, 

bl    9  a,  1.  1  ff., 

-  10  a,  1.  1  ff., 

-  18  a,  1.  1  ff., 

-  48  a,  1.  9  f.  n.  ff., 

-  99  a,  1.  9  ff., 

-  4  a,  1.  1  ff.. 


udg. 


88  17  ff. 
168i2ff. 

183  32ff. 

269  12  ff. 
436  25  ff. 
475  12  ff. 


é 


fCrtlí. 


.t  '^ 


5g   l§  «p.     S 

'^      C     Sl     t^ 

"'  :;  i^  's 


?J 


<5n 


'    ^^^- 


t    t-t1 


■Mfi 


^tXf  r 


íí    KJtij^S 


Hg^    i: 

ii 


I 


HAUKSBOK. 


23  Þetta  er  prologus  fyri  bók  þessi 

c.  I  n  Alldar  fars  bók  þeiri  er  Beda  prestr  ^  heilagr  *  gerdi  er 

getid  eylandz  þess  er  Thile  heiter  (ok)  ^  a  bókum  er  sagt  at  lÍGÍ 
.vj.  dægra  sigling  nordr  fra  Bretlandi.  þar  sagdi  hann  ei  koma  dag 
a  vetr  ok  ei  nott  a  sumar  þa  er  dagr  (er)  ^  lengztr.  *  tíI  þess  5 
ætla  vitrir  menn  þat  haft  at  Island  se  Thile  kallat  at  þat  er  vida 
a  landinu  at  sól  skinn  vm  netr  ^  þa  er  dagr  er  lengstr.  enn  þat 
er  vida  vm  daga  at  sol  ser  ei  þa  er  nott  er  lengs^.  eu  Beda 
prestr  andadist  dccxxxv.  arum  epter  holldgan  vors  herra  lesu 
Ghristi  at  þui  er  ritad  er  meir  en  c  ara  fya  Island  ^  bygdizt  af  lo 
Nordmonnum.  *   eu  adr  Island  bygdizt  af  Nordmonnum  voru  þar 

24  þeir  menn  er  Nordmenn  kalla  Papa.  þeir  voru  menn  kristnir  ^ 
ok  hyGÍa  menn  at  þeir  muni  verit  hafa  vestan  vm  haf  þvi  at 
funduzt  eptir  þeim  bækr  irskar  ok  biollur  ok  baglar  ok  en  fleiri 
luter  þeir  at  þat  matti  skilia  at  þeir  voru  Vestmenn.  *  þat  fanzt  i5 
i  Papey  avstr  ok  i  Papyh.  *  er  ok  þers  getid  á  bókum  Enskum 
at  i  þann  tíma  var  farit  millim  landana.  * 

Hier  hefer^  Landnáma  bók  ok  seger  i  hinum  fysta  capitula  hvert 
skemst  er  frá  Islandi. 

c.  2  A  ^  þeim  tíma  er  Island  fannst  ok  bygdizt  af  Noregi  var  20 

Adrianus  papa  i  Roma  ok  lohannes  sa  er  hinn  v.  ^  var  med   þui 
nafni  i   þvi  sæti.     eu  Hlodver  Hlodverss(vn)   keisari   fyri    nordan 

25  fiall.  *    En  Leo   ok  Alexander  s(vn)  hans  yfer  Miklagardi.    þa  var 
Haralldr  ^  hinn  nárfagri  konungr  yíir  Noregi  eu  Eirikr^  Eymundar 
son  yfer  Sviariki  ok  Biorn  svn  hans  eu  Gormr  ^  hinn  gamli  at » 
Danmork.     Elfradr  ^  hinn  riki  i  Englandi  ok  latvardr  s(vn)  hans. 
En  Kiarvall  at  Dyfline  Sigurdr  hinn  riki  iarl  at  Orkneyium.  * 


*  Aben  plads  for  initialen.  ^  Skrevet  -ur.  '  Tilföjet  efter  B.  *  Punk- 
tum  er  tilf.  '"  vetr  hdskr.;  rettet  efter  de  evr.  recc.  *  Sáledes.  ^  Jiettet 
for  hdskrs  Islandz.         "  Skrevet  krist*>.         ®  Vrigtigt  for  viij. 

1* 


4  §         HAUKSBOK.  Landnámabók  c.  2-4. 

Sva  segia  vitrer  menn  at  or  Noregi  fra  Stadi  se  vij.  dægra 
sigling  til  Horns  aa  avstanverdu  Islandi.  Enn  fra  Sniofiallz  nesi 
íííj.  dægra  sigling  til  Hvarfs  a  Grænalandi.  ^  af  Hernum  af  Noregi 
skal  sigla  iamnann  i  vestr  til  Hvarfs  á  Grænlandi.  ok  er  þa  sigit 
fyri  nordann  Hialltland  sva  at  ^  þui  at  eins  se  þat  at  allgod  se  5 
siovar  sýn.  en  fyri  svnnan  Færeyiar  sva  at  sior  er  i  midium  hlidum. 
en  sva  fyri  sunnan  Island  at  þeir  hafa  af  fvgl  ok  hval.  ^  frá 
26  Reykianesi  a  sunnan  verdu  Islandi  er  ííj  *  dægra  haf  til  lolldu 
laups  aa  Irlandi  i  sudr  ^.  enn  fra  Langanesi  a  nordan  verdu 
Islandi  er  íííj.  dægra  haf  til  Svalbarda  nordr  i  Hafs  botn  en  lo 
265  dægr^  sigling  er  til  vbygda  a  Grænalandi  or  Kolbeins  ey  i  nordr^. 

273  Fra  Gardar. 

c.  3  Gardar  *  het  madr  son  Svavars  hins  svænska.  ^    hann  atti 

iardir  i  Siolandi.  en  var  fæddr  i  Sviariki.  ^  hann  fór  til  Sudreyia  ^. 
at  heimta  faudur  arf  konu  sinnar.  Enn  er  hann  sigldi  i  gegnum  i5 
Pettlandz  fiord  þa  sleit  hann  vndan  vedr  ok  rak  hann  vestr^  i 
haf.  hann  kom  at  landi  fyri  austan  Horn.  ^  þar  var  þa  hofn. 
Gardar  sigldi  vmhverfis  landit  ok  vissi  at  þat  var  eyland.  hann 
kom  aa  fiord  þann  er  hann  kalladi  Skialfanda.  þar  skutu  þeir 
28  bati  ok  geck  a  Nattfari  þræll  hans.  þa  slitnadi  festin  ok  kom  20 
hann  i  Nattfaravik  fyri  vtan  Skuaa  biorg.  enn  Gardar  kom  odrum 
megin  fiardarins.  ok  var  þar  vm  vetrinn  ^.  ^  þui  kalladi  hann  þar 
Hvsavik.  Nattfari  var  epter  med  þræl  sinn  ok  ambatt.  þvi  heiter 
þar  Nattfara  vik.    Gardar  sigldi  austr  aptr  ^  ok  lofadi  miok  landit 

28 ð  ok  kalladi  Gardars  hólm.  25 

26«  Frá  Naddodd. 

c.  4  Naddoddr  ^  *    het    madr    broder    Exna  -  Þoris    magr    OIvis 

Barnakarls.  hann  var  vikingr  mikill.  ^  af  þui  stadfestist  hann  i 
Færeyium  at  hann  atti  hvergi  annarstadar  vel  fritt.  hann  fór  or 
Noregi  ok  villdi  til  Eyianna  ok  vard  sæhafi  til  Gardars  hólms  ok  30 
kom  i  Reydarfiord  i  Austfiordum  ok  gengu  þeir  þar  a  hin  hæstu 
íioll  at  vita  ef  þeir  sæi  nockorar  manna  vister  eda  Reyki  ok  sa 
þeir  ecki  tidinda.  Enn  er  þeir  sigldu  frá  landinu  fell  snior  mikill.  ^ 
af  þui  kalladi  hann  Snæland.   þeir  lofudu  miok  landit. 


^  PunJdum  er  tilf.  ^  Herefter  er  oprindélig  skrevet  siór  er  i  midium 
hlidum,  men  understreget  af  JErl.  selv  og  senere  (i  dette  árh.?)  overstreget. 
^  Skrevet  -ur.  *  Aben  plads  for  initialen.  a  Riméligvis  urigt.  for  y,  som 
B  har. 


Landnámabók  c.  5.  HAUKSBOK. 


Frá  Flóka 


c.  5  Floki  *  *   Vilgerdar    son    het  vikingr  ^  mikill.  ^     hann   bióst 

af  Rogalandi  at  leita  Sniólandz.    þeir  lagu  i  Smiorsundi.  ^     hann 
feck  at  blóti  mikhi  ok  blotadi  Rafna  ííj.  þa  er  honum  skylldu  leid 
vísa.    [)ui  at  þa  hofdu  nafsighngar  menn  engir  leidar  stein  i  þann  5 
tima  i  Nordr  ^  londum.    þeir  lodu   þar  varda  er  blotid  hafdi  verit 

29  ok  kolludu  Floka  varda.  ^  þad  er  þar  er  mætist  Horda  land  ok 
Rogaland.  *  hann  for  fyst  til  Hialltlandz  ok  la  i  Floka  vagi.  þa 
tyndist  Geirhilldr  dottir  hans  i  GeirhiUdar  vatni.     Med  Floka  var 

a  skipi  bondi  sa  er  Þorolfr  het.  enn  annarr  ^  Heriolfr  ok  Faxi  lo 
sudreyskr  ^  madr.  ^  Floki  sigldi  þadann  til  Færeyia  ok  gipti  þar 
dottur  sina.  ^  fra  henni  var  Þrondr  ^  i  Gotu.  þadann  sigldi  hann 
vt  i  haf  med  hrafna  þa  ííj.  er  hann  hafdi  blotad  i  Noregi.  ok 
er  hann  let  lausan  hinn  fysta  fló  sa  aptr  vm  stafn.  Annarr  fló  i 
lopt  vpp  ok  aptr  til  skips.  ííj  fló  framm  vm  stafn  i  þa  att  ^  er  i5 
þeir  fundu  landit.  þeir  komu  austann  at  Horni.  þa  sigldu  þeir 
fyri  sunnan  landit.  enn  er  þeir  sigldu  vestr  ^  vmm  Reykianes  ok 
vpp  lauk  firdinum  sva  at  þeir  sa  ^  Snæfellsnes  þa  mællti  Faxi. 
þetta  man  vera  mikit  land  er  ver  hofum  funndit.  ^  her  eru  vatn- 
foll  stór.     þat    er    siþan    kalladr  ^  ^   Faxa   óss.     þeir  Faxi  ^  sigldu  20 

30  vestr  yfir «  Breidafiord  ok  toku  þar  land  sem  heiter  Vatsfiordr 
vid  Bardastrond.  fiordrinn  ^  allr  var  fullr  ^  af  veidiskap  ok  gádu 
þeir  ei  ^  fyri  veidum  at  fa  heyianna  ok  do  allt  kvikfe  þeira  vm 
vetrinn.  var  vár  helldr  kallt.  þa  geck  Floki  nordr  a  fioll  ok  sa 
fiord  einn  fuUann  af  haf  ísumm.  ^  þui  kaulludu  þeir  lanndit  Island.  25 
þeir  foru  brott  vm  sumarit  ok  vrdu  sidbuner.  þar  ser  enn  skala 
topt  þeira  inn  fra  Brans^-læk  ok  sua  hrofit  ok  sva  seydi  þeira. 
þeim  beit  eie  fyrer  Reykianes  ok  þar  sleit  fra  þeim  batin  ok  a 
Heriolf.  hann  kom  i  Heriolfs  hofn.  Floki  kom  i  Hafnarfiord. 
þeir  funndu  hval  a  eyri  einni  vt  fra  firdinum  ok  kaulludu  þar  ao 
Hvaleyri.  þar  fundust  þeir  Heriolfr.  vm  sumarit  sigldu  þeir  til 
Norex.     Floki  lastadi  miok  lanndit.      enn  Heriolfr  sagdi  kost  ok 

31  lost  af^  landinu.  enn  Þorolfr  quad  driupa  smior  af  hveriu  strai 
a  landi  þui  er  þeir  haufdu  funndit.  þui  var  hann  kalladr^  Þorolfr* 
smior.  35 


^  Aben  plads  for  initialen.  '  Skr.  -ur.  '  Punktum  er  tilf.  *  Skr. 
annar.  ^  Skr.  sudur-.  ®  Skr.  to  ganye.  '  brans  sál.  104;  Bians  hdskr. 
a  Dette  kapitel  pides  i  lOá  anfert  efter  „Havcs  boc".  b  ætt  104.  c  callat  104. 
d  Sdl.  hdskr.;  íloke  104  og  de  evrige  recc.  Det  ene  sjines  at  vœre  liye  sá  godt 
som  det  andet.        e  um  104.        f  eigi  104.        g  eigi  104.        h  á  104. 


g  ^HAUKSBOK.  Landnámabók  c.  6. 

Fra  Ingolíi  ok  Hiorleifi. 

c.  6  Biornolfr  ^    het    madr    enn    annarr  ^    Roalldr  ^.     þeir    voru 

syner  Hromundar  Grips  s(vnar).  þeir  fóru  af  Þelawork  *  fyri  viga 
saker  ok  stadfestust  i  Dalsfirdi  sa  Fiolum.  son  Biornolfs  var  Orn 
fader  Ingolfs  ok  Hœlgu  en  Hroallz  s(vn)  var  Hrodmarr  ^  f(adir)  5 
Leifs.  þeir  Ingolfr  ^  ok  Leifr  fostbrædr  foru  i  hernad  med  sonum 
Atla  iarls  hins  Miova  af  Gaulum  þeim  Hasteini  ok  Hersteini  ok 
Holmsteini.  Med  þeim  foru  oll  skipti  vel.  ok  er  þeir  komu  heim 
mælltu  þeir  til  samfara  med  ser  annat  sumar.  enn  vmm  vetrin 
gerdu  þeir  fostbrædr  ^  veizlu  sonum  Atla  iarls.  at  þeire  veitzlu  10 
strengdi  ^  Holmsteinn  heit  at  hann  skylldi  eiga  ^  Hœlgu  Arnar 
d(ottur)  eda  enga  kono  ella.  ^  vm  þersa  heitstreinging  fannst 
monnuni  fátt.  enn  Leifr  ^  rodnadi  ok  vard  fatt  vmm  med  þeim 
Holmsteini  þa  er  þeir  skildu.  vmm  varid  epter  bioGust  þeir 
fostbrædr  ^  i    hernad  ok  ætludu   at  fara  til  mots  vid  soríu  Atla  15 

32  iarls.  þeir  funnduzt  vid  Hisar  gafl  ok  logdu  þeir  Holmstein  brodr^ 
þegar  til  orrostu  vid  þa  fóstbrædr  ^.  en  er  þeir  haufdu  barist 
vm  rid  þa  kom  at  Olmodr  ^  hinn  gamU  son  Horda-Kara  frændi 
Leifs  ok  veitti  þeim  Ingolfi.  i  þeiri  orrostu  fell  Holmstein  en 
Herstein  flydi.  þa  foru  þeir  Leifr  ^  i  hernad.  En  vm  vetrin  epter  ao 
forHerstein  at  þeim  Leifi,  ok  villdi  drepa  þa.  en  þeir  fengu  niósn 
af  for  hans  ok  foru  i  mót  honum  ok  bordust  ok  fell  þar  Herstein. 
Eptir  þat  voru  menn  sendir  a  fund  Atla  iarls  ok  Hasteins  at  bióda 
sætter.  ok  sættust  þeir  at  þui  at  þeir  Leifr  ^  gulldu  eignir  sinar 
þeim  fedgum.  þeir  fostbrædr  bioGU  eitt  mikit  skip  ok  foru  at  leita  25 
landz  þers  er  Rafna-Floki  hafdi  fundit  er  þa  var  Island  kallad. 
þeir  fundu  landit  ok  voru  i  Austfiordum  i  Alftafirdi  hinum  sydra. 
þeim  virdist  landit  betra  sudr  ^  en  nordr  ^  þeir  voru  ein  vetr  a 
landinu  ok  foru  þa  aptr  til  Noregs.  Eptir  þat  vardi  Ingolfr  ^^  fe 
þeira  til  Islandz  ferdar.  en  Leifr  fór  i  vestr  ^  viking.  hann  heriadi  30 
aa  Irland  ok  fann   þar  iardhus   mikit.     þar    geck   hann  i   ok  var 

33  myrkt  þar  til  er  lysti  af  vapni  þui  er  madr  hellt  aa.  Leifr  drap 
þann  mann  ok  tók  sverdit  ok  mikit  fe  annat.  siþan  var  hann 
kalladr  Hiorleifr.  Hiorleifr  ^  heriadi  vida  vm  Irland  ok  feck  þar 
mikit  herfang. »  þar  tok  hann  þræla  x.  er  sva  hetu  Dufþakr »  ok  35 
GeÍRodr  Skialldbiorn  Halldorr  "  ok  Drafdrit.  ei  eru  fleiri  nefndir. 
eptir  þat  for  Hiorleifr  ^  til  Noregs  ok  fann  þar  Ingolf  fostbrodr  ^ 
sinn.    hann  hafdi  fengit  adr  Hœlgu  Arnard(ottur)  systr  ^  Ingolfs. 

^  Aben  plads  for  initialen.  ^  Skr.  annai.  «  gj^^  .^j.  4  gj^^  j^^^^ 
^  Skr.  -mar.  ^  Bettet  fra  hdskrs  strendv.  '  Skr.  ega.  «  Punktum  er  tilf. 
"  Sáledes.        ^"  Skr.  Inolfv.        »1  Skr.  -doj. 


Laudiiámabók  c.  7-8.  HAUKSBÓK.  7 

Fra  Ingolíi  ok  Hiorleifi 

c.  7  Vetr  1    þenna   feck  Ingolfr  ^    at    blöti    miklu    ok    leitadi  ser 

heilla  vm  forlog  sín.    en  Hiorleifr  villdi  alldri  blóta.    frettin  visadi 
Ingolfi  til  Islands.  ^    eptir  biö  sitt  skip  hvaR  þeira  maga  til  Islandz. 
hafdi  Ingolfr  felax  fe  þeira  a  skipi.    en  Hiorleifr  herfang  sitt.    þeir  5 
logdu  til  hafs  þa  er  þeir  voru  buner  ok  sigldu  vt.^ 

Vig  Hiorleifs 

c.  8  Sumar  ^    þat   er    þeir   Ingolfr    fóru    at   byGÍa   Island    hafdi 

HaRalldr  konungr  hinn  Harfagri  verit  xij.     ar  konungr  i  Noregi.  ^ 

34  þa  var  lidit  fra  vpphafi  þersa(r)  *  veralldar  ok  fra  þui  er  Adam  lo 
var  skapadr  vi.  þusunder  vetra  ok  lxx.  ííj.  vetr.  enn  fra  holldgan 
DRottins  vars  lesu  Ghristi  dggg.  ára  ok  lxxíííj.  vetr.     þeir  hofdu 
samflot  þar  til  er  þeir  sa  Island.     þa  skildi  med  þeim.     En  þa  er 
Ingolfr  ^   sa  land  skaut  hann  fyri  bord   ondugis  svlum  sinum  til 
heilla.  ^      hann    mællti    sva   fyri    at   hann    skylldi    þar   bycia   er  i6 
svlurnar   kvæmi    aa   land.     Ingolfr   tok    þar   land    sem    nu   heitir 
Ingolfs  höfdi.     en  Hiorleif  rak  vestr  fyri  landit.     feck  hann  vatn- 
fatt.  ^    þa  toku  þrælarnir  irsku  þat  rad  at    knoda    samann    miol 
ok    smior    ok    kaulludu    þat   vþorslátt.     þeir  nefndu  þat  Minnþak. 
enn  er  þad  var  tilbuit  kom  regn  mikit  ok  toku  þeir  þa  vatn   afao 
tiolldum.  ^     en    er   Minþakit   tok    at   mygla  kostudu  þeir  þui  fyri 
bord,  ok  rak  þat  a  land  þar  sem  nu  heitir  Minþaks  eyp.    Hiorleifr  ^ 
tok  land  vid  Hiorleifs  hofda.    ok  var  þar  fiordr  ok  horfdi  botninn 

35  at  hofdanum.    Hiorleifr  let  þar  giora  skála  íj.    ok  er  onnur  toptin 
xvííj.    fadma    en    onnur   xix.     Hiorleifr  sat  þar  vm  vetrinn.     en  2b 
vm  varit  villdi  hann  sa.    hann  atti  einn  vxa  ok  let  hann  þrælana 
draga    ardrinn  ^.     En    er   þeir    Hiorleifr   voru    at   skála   þa    gerdi 
Dufþakr  ^  þat  rad  at  þeir  skylldu  drepa  vxan  ok  segia  at  skogar 
biorn  hefdi  drepit.     enn  siþan   skylldu  þeir  rada  aa  þa  Hiorleif  er 
þeir  leitadi  biarnarins.    eptir  þad  saugdu  þeir  Hiorleifi  þetta.  ^    en  æ 
er  þeir  foru  at  leita  biarnarins.  ok  dreifdust  vm  skoginn  þa^  drapu 
þrælarnir  ser  hvern  þeira  ok  myrdu  þa  alla  iamnmarga  ser.    þeir 
liopu  brott  med  konur  þeira  ok  fe  ok  bátinn.     þrælarnir  foru  til 
eyia  þeira  er  þeir  sa  til  hafs  i  vtsudr  ^   ok  bioGust  þar  fyri  vm 
rid.     Vivill    ok  Karii  hetu  þrælar  Ingolfs.     þa    sendi  hann  vestr35 
med    sió    at    leita    ondvegis    svlna   sinna.     En    er    þeir   komu   til 
Hiorleifs  hofda  fundu  þeir  Hiorleif  daudann.    þa  foru  þeir  aptr  ok 
saugdu    Ingolfi    þau    tidindi.      ok    let    hann    iUa   yfer.     epter  þat 


^  Aben  plads  for  initialen.    ^  Skr.  -ur.    '  Punktum  er  tilf.    *  Skr.  \terssi. 
^  Skr.  da. 


8  |HAUKSBOK.  Landnámabók  c.  8-10. 

for  Ingolfr  vestr  til  Hiorleifs  hofda.    ok  er  hann  sa  Hiorleif  daudan 

36  þa  mællti  hann.  Utid  lagdist  her  fyri  godann  dreng  er  þrælar 
skylldu  at  bana  verda.  ok  se  ek  sva  hverium  verda  er  ei  vill 
blóta.*  Ingolfr^  let  bua  gropt  þeira  Hiorleifs  ok  sa  fyri  skipi  þeira 
ok  fearlut.  Ingolfr  ^  geck  þa  vppa  hofdan  ok  sa  eyiar  Hcia  til  5 
hafs  i  vtsudr  ^.  kom  honum  þat  i  hug  at  þeir  mundu  þangat 
laupit  hafa.  þuiat  batrinn  ^  var  horfinn.  ok  foru  þeir  at  leita 
|irælanna.  ok  fundu  þeir  þa  þar  sem  Eid  heiter  i  eyiunum.  satu 
þeir  þa  yfir  mat  er  Ingolfr  kom  at  þeim.  þeir  vrdu  felms  fullir 
ok  lióp  sinn  veg  hverr  ^  þeira.  Ingolfr  drap  þa  alla.  þar  heiter  lo 
Dufþaks  skor  er  hann  letst.  fleiri  Uópu  þeir  fyri  berg  þar  sem 
vid  þa  er  kennt  siþan.  þar  heita  siþan  Vestmanna  eyiar  er  þeir 
voru  drepner  þui  at  þeir  voru  Vestmenn.  þeir  Ingolfr  hofdu  med 
ser  konur  þeira  er  myrdir  hofdu  verit.  foru  þeir  þa  aptr  til 
Hiorleifshofda.  var  Ingolfr  þar  vetr  annann.  en  vm  sumarit  i5 
epter  for  hann  vestr  ^  med  sió.  haijn  var  hinn  ííj.  vetr  ^  vnder 
Ingolfs  felli  fyrer  vestan  Olfus  sa  þar   [sem  sumir  segja  hann  sé 

37  heygðr]  \     þau  missari  fundu   þeir  Vivill  ok  KarU  ondegis  sulur 
hans.    vid  Arnnarhval  fyri  nedann  *  heidi.  ^ 

Fra  landnami  Ingolfs  ao 

c.  9  Ingolfr^^   for   vmm    varit  ofann  vm  heidi.     hann  tók  ser 

bvstad  þar  sem  ondvegis  svlur  hans  hofdu  aa  land  komit.  ^  hann 
bio  i  Reykiarvik.  þar  eru  enn  ondvegis  ^  svlur  þær  i  eUdhusi. 
Enn  Ingolfr^  nam  land  mUU  Olfusár  ok  Hvalfiardar  fyri  vtann 
Bryniudals  a  [miUim  ok  Hramnagiar  ok  oU  nes  "^  vt.  þa  mæUti  25 
KarU.  til  iUs  foru  ver  vm  god  herud  er  ver  skulum  byGÍa  vtnes 
þetta.  hann  huarf  i  brott  ok  ambatt  med  honum.  ^  Vifli  gaf 
Ingolfr  frelsi  ok  bycdi  hann  aa  Vivils  staudum  *>.  ^     vid  hann  er 

38  kent  VivUsfeU.    þar  bió  hann  lengi  ok  var  skilrikr  madr  ^.    Ingolfr 
let  giora  skala  sa  SkalafeUi.  þadan  sa  hann  reyki  vid  Olfus  vatn.  30 
ok  fann  þar  Karla. 

Ættar  tala 
c.  10  Ingolfr^   er   frægaztr   aUra   landnams    manna.    þviat  hann 

kom  her  at  audu  lanndi  ok  bygdi  fyst  lanndit.     ok  gerdu  adrir 


1   Punktum  er  tilf.        2   5-^^   .^j.  ,  ^^^     ^  4  JRettelse  for  hdskrs 

nord-.  ^  Aben  plads  for  initialen.  "  Foran  dette  stár  der  svlur  þa,  men 
understreget.  '  Rettet  for  hdskrs  ok  millim  Hranwa  gioHnes  i  henhold  til  Ldn. 
37  not.  9.  a  Tilf.  efter  Melabók-  i  hdskr.  er  der  en  lakune.  b  Til  dette  ord 
bemœrkes  i  104:    „Havksboc  nefnir  so" ;  Vífilstoptum  har  B. 


Landnámabók  c.  10-12.  HAUKSBÓK.  9 

landnams  menn  eplir  hans  dæmum  sidann.  hann  atti  Hallveigu 
Fróda  d(ottur)  systur  Lopts  hins  gamla.  þeira^  son  var  Þorsteinn 
er  þing  let  setia  aa  Kialarnesi  adr  alþingi  væri  sett.  hans  son 
var  Þorkell  wani  logsogu  madr  er  ein  heidina  manna  aa  Islandi 
hefir  best  verit  sidadr.  ^  nann  let  bera  sig  i  solar  geisla  i  helsott  5 
sinni  ok  fal  sig  aa  hendi  þeim  Gudi  er  sohna  hefdi  skapat.  hann 
hafdi  ok  lifat  sva  reinliga  sem  þeir   kristnir   menn    er   best    eru 

39  sidadir.     svn    hans    var  Þormodr  ^    er   þa   var  Allsheriar*  godi  er 
kristni    kom   aa  Island.  ^    hans    svn    var  Hamall  f(adir)  Mars  ok 
Þormódar    ok    Torva.      Sigurdr  ^    var   svn    Mars.    f(adir)    Hamals  lo 
f(odur)  Gudmundar  f(odur)  Þormods  Skeida  goda.  ^ 

Frá  Þordi  skecia. 

c.  1 1  Biorn  *  *  buna  het  herser  rikr  ^  ok  agiætr  i  Noregi.    hann 

var  (svn)  ^   Vedrar-Grims  hersis  or  Sogni.  ^    Grimr  ^  atti  Hervoru 
dottor   Þorgerdar    Eyiaugs    dottor    konungs.     Biorn    atti  Velaugu  ib 
systr  Vemundar  hins  gamla.    þau  attu  ííj.  sonu.     var   ein  KetiU 

40  ílatnefr  ^.  Annarr  ^  Hœlgi.  ííj.  Hrappr.  þeir  voru  agiætir  menn. 
ok  er  fra  þeira  afkuæmi  mart  sagt  i  þersi  bók.  ok  frá  þeim  er 
flest  allt  stórmenni  komit  aa  Islandi.  Hrappr  ^  atti  Þorvnni  Gron- 
ingar  ^  riupu.  þeira  son  var  Þordr  skeei.  hann  atti  Vilborgu  ao 
Osvaldz  d(ottur)  konungs  ok  Vlfrvnar  ennar  vbornu  d(ottur) 
Eatmundar^  Engla  konungs.  Þordr  bycdi  fyst  i  Loni  austr  x. 
vetr  ^  eda  xv.  eu  er  hann  frá  til  ondvegis  svlna  sinna  i  Leiru- 
vage.  þa  selldi  hann  lond  sín  Vlflioti.  hann  var  son  Þoru  Hordá- 
Kára  d(ottur).  en  hann  fór  vestr  ^  med  allt  sitt  ok  nam  land  at  ^ 
radi  Ingolfs  miHim  "^  Vlfars  ár  ok  Leiru  vax  ar  ok  bio  siþann  aa  ^ 
SkeGÍastaudum.  hans  dotter  var  Helga  er  atti  Ketilbiorn  hinn 
gamli  at  Mosfelli.    fra  Þordi  er  mart  stórmenni  komit  sa  Islandi.  * 

Frá  landnami  Halls. 

c.  12  Hallr*^  het  madr^  svn  Þoris  Godlaus  Ormars  s(vnar)  brodirao 

HiIIdar  Ormars  d(ottur)  er  atti  Þorbiorn  hinn  caulverski  samfedri 
en  hon  var  sammædd  vid  Þord  skecia.  þeir  fedgar  villdu  ecki 
blóta  ok  trudu  aa  matt  sinn.  Hallr  fór  til  Islandz  ok  nam  land 
millim  Mogils  ár  ok  Leiruvags  ar  ok  bio  i  Mvla.    hans  svn  var 


^  Skr.  -rr-.  '  Punktum  er  tilf.  "  Skr.  -ur.  *  Aben  plads  for  initialen. 
^  GJemt  af  skriveren;  optaget  fra  104.  ®  Skr.  -ar.  "^  Skal  muligvis  lœses 
gropn-.  104  har  Græningia.  »  Dette  kap.  anferes  i  104  efter  „Havcs  hoc". 
b  jat-  104.        c  inillum  104.        d  at  104. 


10  #HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  12-15. 

41  Hœlgi  er  atti  Þuridi  Ketilbiarnard(ottur).     þeira  svn  var  Þordr  i 
Alfsnesi  er  atti  Gudnyiu  Hrafnkels  dottor. 

Fra  þui  er  Ketill  flatnefr  var  landflæmdr 
c.  13  HaRalldr  ^  hinn  Harfagri  heriadi  vestr  vm  haf  sem  ritad  er 

i  sogu  hans.    hann  lagdi  vndir  sig  allar  Sudreyiar  sva  langt  vestr  5 
at    engi    Noregs    konungr    hefer    siþann    lengra    eignazt.      vtan 
Magnus   konungr   Berbeinn.     Enn    er    hann    fór   vestann    slogust 
vikingar   i   eyiarnar  Skottar  ok  Irar  ok  heriudu  ok  ræntu  vida. 
enn    er  þat   spurdi  HaRalldr    konungr^   senndi    hann   vestr  Ketil 
Flatnef  svn  Biarnar  bvnu  at  vinna  aptr  ^  eyiarnar.    Ketill  atti  Yngv-  10 
illdi  d(ottur)  Ketils  vedrz  hersis  af  Ringa  RÍki.     þeira  synir  voru 
þeir  Biorn  hinn  Austræni  ok  Hœlgi  bióla.    Audr  hin  Diupaudga  ok 
Þorun  nyrna  voru  dætr  ^  þeira.    Ketill  for  vestr^  enn  setti  epter  || 
la  Biorn;^*  svn  *  sinn.  ^  hami  lagði  vnd^V  sig  allar  Suðr  eyiar  ok  gerðiz 
hofðingi  yíir  enn    gallt  engan    skatt  HaralH^'  konvng'i   sem    ætlað  15 
var.  ^    þa  tok  Haralldr  konvngr  ^  vnder  sik  eigmV  hans  i  Noregi 
en  rak  brott  Biornw  svn  hans.  ^ 

Her  segíV  fra  Hælga  biolv 
c.  14  Hœlgi  ^   biola   svn  Ketils   flatnefs    for   til    Islanðs    af  Svðr 

eyiv/w.  ^  hann  var  meá  Ingolfi  hinw  fysta  vetr  ok  nam  með  hans  20 
raði  Kialar  nes  allt  millim  Mogils  ar  ok  Mydals  ár.  ^  han«  bio  at 
Hofi.  5  hans  svn  var  Viga-Rappr  ok  Eyvindr  hiallti  f(aðir)  Koll- 
sv§ins  f(oðvr)  Eyvindar  er  atti  Þorlavgv  Klængs  dottor.  ^  ^eira. 
dottíV  var  Þorgerðr  moðir  Þorv  er  atti  Þorkell  svn  Asgeirs  kneifar^.  ^ 
þeivsi  svn  var  Ogmvndr  faðir  lonws  hyskvips  ho^lga.  ^  25 

Fra  Orlygi^ 
c.  15  Avrlygr^  ^^  het  svn  Hraps  Biarnar  svnar  bvnv.  ^  han«  var  at 

fostri  með  Patreki  hi/skvpi  hinvm  hœlga  i  Svðreyivw.  ^  hann  fystiz 
at  fara  til  Islanðz  ok  bað  Pátrek  ^^  hyskvp  at  hann  sæi  vm  með 
hanvm.  ^    hyskvi)  íeck  hanvm  kirkiv  við  ok  bað  hann  hafa  meó  ser  30 
ok  plenarium  ok  iarnklockv  ok   gvllpening  ^^    ok    molld    vigða    at 
hanw  skylldi  leaia  \ndir  hornnstafi  ok  hafa  þat  fyri  vixlv  ok  skylldi 

^  Iben  ijiads  for  initialen.  ^  ^.^^  kongr.  ^  Skr.  -ur.  ^  Over  n  ses 
en  Ulle  prik,  der  dog  nœppe  er  et  fordoblingstegn.  '"  Punktum  er  tilf.  ^  Over 
o  en  betydningsUs  prik  med  sortere  blœk.  ''  Initialen  rod.  ^  1  er  skrevet 
over  og  foran  e.  «  Sikkert  men  svagt.  ^'^  Initialen,  som  vistnok  har  været 
grön,  meget  afbleget.  "  Aksenten  er  ikke  ganske  sikker.  '^  gj^^i  niuUgvis 
lœses  som  peNÍng.  jfr.  penwing  i  104.  a  Dette  kap.  findes  i  104,  skrevet  „Effter 
Havcs  boc". 

*  Her  begynder  1.  mbrblad. 


Landnamabók  c.  15.  H  A  U  K  S  B  Ó  K.  11 

4-3  hann  hœlgu  Kolvmkilla.  ^  þa  mœUti  Patrekr  hyskvp  hvargi  er  þv 
tekr  \aná  þa  bygðv  þar  at  eins  er  sér  .ííj.  fioll  af  haíi  ok  fiorð  at 
sia  a  mih'm  hví?rs  fiallz  ok  dal  i  hveriv  fiaHi.  *  þv  skallt  sigla  at 
hino  ^  synzta  fialH.  ^  þar  man  skogr  \ersi  ok  svnwan  vnder  fiaHinv 
mantv  rioðr  hitta  ok  lagða  vp/j  eða  reista  .ííj.  steina.  *  reistv  ^  5 
þar  kirkiv  ok  bv  þar.  ^  Orlygr  let  (i)  *  haf  ok  sa  maðr  a  oðrv  skipi 
er  KoHr  het  fostbroðir  hans.  ^  þe/r  hofðv  sam  flot.  ^  a  skipi  var 
meó  Orlygi  sa  maór  er  het  Þorbiorn  sporr  anwaR  Þorbiornw  tálkni 
.ííj.  Þorbiornw  skvma.  ^  peir  Yarv  synir  Boðvars  bloðrv  skaHa.  ^ 
emi  er  þeir  komv  i  [anáYon  gerði  at  þeim  storm  mikinn  ok  rak  lo 
þa  vestr  vm  Island.  ^  þa  het  Orlygr  a  Patrek  hyskvi>  fostra  sinw 
iU  la?7dtokv  \)e\w  ok  han?/  skyHdi  af  hans  nafni  geva  ornefni  þar 
sem  hanw  tœki  land.  ^  þeiv  Yarv  þaðan  fra  Htla  rið  aðr  enw  þe/r 
sa  land.  ^  han»  kom  skipi  sinv  i  Orlygs  hofn  ok  af  (þvi)  ^  kaHaði 
hanw  fiorðinw  Patrex  fiorð.  ^  enw  KoHr  het  a  Þor.  ^  þa  skilði  i  15 
storminvm  ok  kom  hanw  þar  sem  KoHz  vik  heiter  ok  bravt  hann 

44  þar  skip  sitt.  ^  þar  Yarv  þeir  vm  vetrin.  ^  hásetar  hans  namv 
þar  svnier  land  sem  enn  man  sagt  verða.  ^  en  vm  varit  bio 
Orlygr  skip  sitt  ok  siglði  brott  meó  aHt  sitt.  ^  ok  er  hann  kom 
svðr  fyri  Faxa  óss  ^  þar  kendi  hann  fioH  þav  er  hanvm  var  til  ao 
visat.  ^  þar  feH  vtbyrðiz  ia[rnk]lockan  "^  ok  sock  niðr  en  þe/r  siglðv 
inn  efter  firði  ^  ok  tokv  þar  \aná  sem  nv  hei[ter]  ^  Sandvík  á 
Kíalar  nesi.  ^  þar  lá  þa  iarnklockan  i  þarabrvki.  ^  hawn  bygði 
vnder  Esiv  bergi  at  raði  Hœlga  biolv  frænda  sins  ok  nam  \and  a 

l^  miHim  ^  Mogils  ár  j  ok  Vsvifrs  lœkiar.  ^  han  ^  gerði  kirkiv  at  Esiv  25 
bergi  sem  hanvm  var  boðit.  ^  Hialp  het  ^^  kona  hans.  ^  ^eira.  svn 
var  Valþiofr  er  fvHtiða  kom  til  Islanðz  meá  Orlyci.  ^  siþaw  atti 
Orlygr  Isgerði  d(ottvr)  Þormoðs  Bresa  svnar.  ^  þ^í'ra  svn  var 
Geirmvndr  faðir  Halldorv  er  atti  Þiostolfr  svn  Biarnnar  gvllbera.  ^ 
þe/ra  svn  var  Þorleifr  er  bío  at  Esiv  bergi  efter  Geirmvnd  moðvræ 
foðvr  sinn.  ^  þe/r  trvðv  a  KolvmkiHa  þo  at  þeir  væri  vskirðir. 
Þorlefr  ^  var  troHavkin  ok  tok  þo  kristni.  ^  fra  han^;m  er  mart 
manna   komit.  ^     dotter   Orlygs    ok   Isgerðar   var   Velavg   er   atti 

45  Gvnlavgr  ormstvnga  hin  ^  gamli  ^^  ok  var  þeÍRa  dottíV  Þvriðr  dylla 
moðir  Illvga  hins  svarta.  ^  '  36 


^  Punktum  er  tilf.  ^  Ser  nœsten  ud  som  hina.  "  Rettélse  fm'  leistv 
(feistv?),  jfr.  104  (reystu).  *  Tilföjet  efter  104;  mgl.  i  H.  ^  Tilf.;  mgl.  i 
H.  ok  þar  inn  skriver  104.  ^  Sáledes.  '   rnk  og  ter  afrevet  (et  hul  pd 

perg.j.  *  Rettet  fra  hdskrs  firdv.  ®  Ocer  det  sidste  1  en  horisontal  streg ; 
ferst  mulig  skrevet  0  (0:  vim)  og  dette  rettet  til  im.  ^^  Foran  h  en  betydnings- 
les  prik.        *^   Rettelse  for  det  ved  dittografi  opstáede  gamla. 


12  'hAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  16-19. 

her  [segir  fra  Svartkatli]  ^ 

16  Svartkell  ^  het  maðr.  ^     hann  for  af  Englandi  til  Islanðz  ok 
nam  land  fyrir  inwan  Mydals  a  ok  milh'm  Eihfs  dals  ár  ok  bio  at 
Kiðia  felU  fyst  enw  siðan  a  Eyri.  ^     hans  svn  *  var  Þorkell  faðir 
Glvms  þers  er  gamall  tok  kristni.  ^     hanw  baðs  sva  fyri  at  krossi  5 
gott  æ  gomlvm  monnvti  gott  æ  orvm  monwvm.  ^     hans  svn   var 

46  Þorarin  faðir  Gh'ms  a  Vatnlavsv.  ^  Arnleíf  heit  syst/r  Svartkels 
er  atti  Þorolfr  viligisl.  faðir  Klep^iarns  hins  gamla  or  Floka  dal.' 
þeira  dotter  var  Hallgerðr  er  atti  Bergþor  KoUz  svn.  ^ 

Fra  Valþiofi  ^  lo 

17  Valþiofr*  er  fya  var  getið  svn  Orlygs  at  Esiv  b^rgi  hann 
nam  Kíos  alla  ok  bio  at  Meðal  felh.  ^  Þorbiornw  kollr  het  svn 
höws  f(aðir)  Hallveigar  er  atti  Þorðr  lambi.  ^  þat  er  Valþyflinga 
kyn.  ^  Signy  het  áotiir  Valþiofs  er  Signyiar  staðir  erv  Yiá  kender.  ^ 
hana  atti  Grimkell  s(vn)  Biarnar  gvllbera.  ^  þe/ra  ^  s(ynir)  warv  is 
þe/r  Horðr  er  drepinw  var  i  Geirs  holmi  ok  Gnvpr  faðir  Birnwings 
f(oðvr)  Gnvps  foðvr  Eiriks  Gro^nlendinga  ht/skvps.  ^  Valbrandr 
het  annar  svn  Valþiofs  f(aðir)  Torfa  er  fyst  bio  a  Moðrv  vollvm.  ^ 
^eir  feðgar  ger^Y  felag  vi<^  Tvngv-Odd.  ^    af  þt?i  biog^v  þí^^r  siþaw 

a  Breiða  bolstað  i  Reykiar  dal  hinvm  norðra.  ^     Torfi  var  faðir  20 
Þorkels  at  Skaneyiv  er  atti  Arng^rði  dottor  ÞorkelsSvartkels'svnar.^ 

Fra  Hvamþori  '^ 

18  Hvamþorér^  nam  lawd  a  milliw  Laxar  ok  Forsár  ok  bío  i 
Hvawmi.  ^  hann  deiUdi  vi^  Ref  Ym  kv  þa  er  Brynia  het  ok 
Bryniv  dalr  er  við  kendr.  ^  sv  kviga  hafði  horfit  Þori  íi/ri  longv  25 
en  sv  kvíga  ^  fanz  i  Bryniv  dal  þar  er  Refr  att[i]  ^  \and  ok  .xl. 
navta  meó  henni  þe/ra  er  oll  Yarv  íra  henwi  komin  ok  hofðv 
ggwgit  sialfala^^  vti. »  þí;i  kendi  hvartveRÍ  ser  navtin  en  Þorir  fell 
íyri  Ref  með  .vííj.  mawwa  þa  er  ^eiv  borðvz  ^^  hia  holvm  þeiw  er 
siþan  erv  kallaðir  Þoris  holar.  æ 

Fra  Solm?;wdi 

19  [Þo]rolfri2  gj^JQj.  ^^  fyj^  ^^j.  ^^^^5  ^^j.  gyj^  Þorsteins  skrofa 
Grims  s(vnar).    þers  er  blotinw  var  davdr  ^^  fyri  þockasæ[ld]  ^^  oA; 


^  Af  overskriften  er  kun  her  og  atli  nogenlunde  sikkert.  *  Initialen  er 
red.  ^  Punktum  er  tilf.  *  Foran  s  en  hetydningsles  prik.  ^  Overskriften 
meget  afbleget,  men  sikker.  «  Forkortet  þr.  '  Overskriften  sikker,  men  af 
de  3  sidste  bogstater  er  der  kiin  lidt  tilbage.  «  Aksenten  tvivlsom.  ®  i  af- 
revet.  ^o  f  skrevet  over  linjen,  over  a  (2).  ^^  Skrevet  borð  |  dvz.  ^^  þo, 
Id  afrevet,  se  note  7  s.ll.        ^^  Sdledes. 


Landnámabók  c.  19-21.  HAUKSBÓK.  13 

kallaðr  kambaN.  ^  s(vn)  Þorolfs  smiors  var  Solmywdr  f(aðir) 
Þorsteins  þers  er  land  naw  i  Brynivda[l]  ^  amillim  Blaskegs  ár  ^ 
ok  Forsar.  ^  hann  atti  Þorbiorgv  kotlv  d(ottvr)  Helga  skarfs  Geir- 
leifs  s(vnar)  er  nam  Barða  strond.  ^  þg/ra  s(vn)  var  Refr  i  Bryniv 
dal  f(aðir)  Halldorv  er  atti  Sighs  Elliðagrims  s(vn).*  ||  þeira  dotter  5 
Þorgerdr  m(odir)  Sigfus  f(odur)  Sæmundar  prestz  hins  fróda.^ 

Gapitulum. 

c.  20  Avangr^  ^  het  madr  *  irskr  *  er  bió  i  Botni  fystr  manna  ok 

bio  þar  allan  alldr*  sinn.     þa  var  þar  sva  stór  skógr*  at  hann 

4^  gerdi  þar  hafskip  af  ok  lod  þar  sem  nu  heiter  Ladhamarr  ^.    hans  lo 

svn  var  Þorleifr*  f(adir)  Þuridar  er  atti  Þormódr*  Þiorstarss(vn). 

þeira  svn  var  Borkr*  f(adir)  Þordar  f(odur)  Audunar  i  Brautar- 

484  hollti.  1 

c.  21  Þormodr^  hinn  gamh  ok  Ketill  Bresasvnir  foru  af  ÍRlandi 

4^9  til  Islandz.  ok  námu  Akranes  allt  aa  milli  '^  AuRÍda  ár  ok  Kalmans  15 
ár.  þeir  voru  irskir.  Kalman  var  ok  irskr"^  er  ainn  er  vid 
kenn(d) '.  ok  bio  fyst  i  Katanesi.  þeir  brædr  skiptu  iondum  med 
sier  sua  at  Þormódr  atti  fyri  sunnann  Reyni  ok  ^  til  Kalmans  ár 
ok  bio  at  Hólmi  hinum  idra.  eu  Ketill  bróder  hans  atti  fyri 
vestann  Reyni  ok  fyri  nordann  Akra  fell  til  AuRÍda  ár.  Berse  het  20 
svn  hans  f(adir)  Þorgestz  f(odur)  Stara*'  at  Holmi  f(odur)  Knattar 
f(odur)  Asdisar  er  atti  Klængr  *  Snæbiarnarsvn  (svnar)  ^  Hafnar- 
Orms.  Geirlaug  var  d(ottir)  Þormóds  hins  gamla  modir  Tungu- 
Odds.  lorundr^  hinn  kristni  var  svn  Ketils  Bresas(vnar).  hann 
bio  i  lorundarhollti.  þat  er  nu  kallat  i  Gordum.  ^  hann  hellt  vel  25 
kristni  til  dauda  dax.  ok  var  einsetu  madr  i  elli  sinni.  svn 
lorundar  var  Kleppr  *  f(adir)  Einars  f(odur)  Narva.  ^  HavaR  het 
50n  íj  svn  Kleps  f(adir)  Þorgeirs.  Edna  het  dotter  Ketils  Bresas(vnar). 
•^ln  hon  var  gift  aa  Irlanndi  þeim  manni  er  Konall  het.  þeira®  svn 
var  Asolfr  *  Alskik  er  i  þann  tima  fór  af  Irlandi  til  Islandz  ok  ao 
kom  i  Austfiordu.  þeir  fóru  xíí.  samann  austann  þar  til  er  þeir 
komu  at  gardi  Þorgeirs  hins  nordska  i  HoIIti  vnder  Eyiafiollum 
ok  settu  þar  tialld  sitt  enn  faurunautar  hans  ííj.  voru  þa  siúker. 
þeir  ondudust  þar  en  lon  prestr  Þorgeirss(vn)  f(adir)  Grims  i 
HoIIti  fann  bein  þeira  *  ok  flutti  til  kirkiu.    siþan  gerdi  Asolfr  ser  35 


^  Punktum  er  tilf.  ^  1  afrevet,  se  note  12  s.  12.  "  Botz  ár  har  B.  *  Skr. 
-ur.  ^  Aben  plads  for  iniiialen.  *  Skr.  -ar.  '  Skr.  ken».  *  Ski'.  þeirra. 
a  millum  104.  b  udel.  104.  c  Stana  104.  d  Tilf.  efter  den  khavnske  udy. 
1774,  hvor  tilföjelsen  sikkert  heror  pð  en  konjektur.       e  hans  104. 

*   Her  ender  1.  mhrblad. 


14  HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  21. 

skála  þvi  ner  sem  nu  er  kirkiuhornit  at  Asolfs  skála  at  rádi 
Þorgeirs  þviat  Þorgeirr  ^  villdi  þa  ei  *  hafa  vid  hvs  sín.  ^  a  fell 
vid  skala  Asolfs  sialfann.  þat  var  aundverdan  vetr.  ^  ainn  vard 
þegar  full  med  fiskum  ^.  Þorgeirr  ^  sagdi  at  þeir  sæti  i  veidi  stod 
hans.  ^  siþan  for  Asolfr  ^  brott  ^  þadann  (ok)  ^  gerdi  annan  skála  5 
vestar  vid  adra  aa.     sv  heiter  Irá  þviat  þeir  voru  irsker.     enn  er 

(52)  menn  komu  til  aarinnar  var  hun  full  med  fiskum  sua  at  slikt  vndr 
þottust  menn  ei  ^  sed  hafa.  enn  brottu  var  allt  or  hinni  eystri 
anni.  þa  raku  herad(s)menn  ^  þa  brott  þadann  ok  fór  hann  ®  þa 
til  hins  vestasta  skalans.  fór  allt  sa  somu  leid.  bœndr  kaulludu  lo 
þa  fiolkunga^  enn  ÞorgeÍR  kvezt  hycia  at  þeir  mundu  vera  gódir 
menn.  ^  vm  vorit  foru  þeir  brott  ok  vestr  *  aa  Akranes.  hann 
gerdi  bv  at  Holmi  sa  Kirkiubolstad.  hans  svn  var  Solvi  f(adir) 
Þorhilldar  er  atti  Brandr  sun  Þorgrims  Kiallakss(vnar).  þeira  ^ 
s(vn)  Þorleifr  f(adir)  Bardar  f(odur)  lofridar  er  atti  Arni  Torfvs(vn)  ^.  i5 
þeira  d(ottir)  Helga  er  atti  Arngrimr*^  Gudmundarsvn.  Enn  er 
Asolfr  elldizt  gerdizt  hann  einsetumadr.  þar  var  kofi  hans  sem 
nu  er  kirkian.^    þar  andadist  hann  ok  var  þar  grafinn  at  Holmi. 

52n  Enn  þa  er  Halldorr '  s(vn)  Illuga   hins  Rauda  bio   þar  þa  vandizt 
fióskona  ein  at  þeea  fætr  sina  aa  þúfu  þeiri  er  var  a  leidi  Asolfs.  20 
hana  dreymdi  at  Asolfr*  avitadi  hana  vm  þat  er  hun   þerdi   fætr 
sina  saurga  a  hvsi  hans.     enn   þa  munu^   vit  satt  segir  hann  ef 
þu  seger  Halldori  draum   þinn.     nun  sagdi  hanum  ok  qvad  hann 
ecki  mark  at  þui  er  Konur  dreymdi  ok  gaf  ecki  gaum  at.    Enn  er 
Hrodolfr  byskup  for  brott  ^  or  Bæ  þar  er  hann  hafdi  buit  þa  voru  25 
þar  epter  munkar  ííj.     einn   þeira  dreymdi   at  Asolfr*  mællti  vid 
hann.      sendtu    hvskarl    þinn    til   Halldors   at  Holmi    ok   kaup  at 
hanum  þvfu  þa  er  a  fiosgotu  er  ok  gef  vid  mork  silfrs^    mvnkr- 
inn*    gerdi    sva.     huskarlinn    gat    keyptaJ    þvfuna  ok   grof   siþan 
iordina  ok  hitti  þar  manns  bein.  ^  hann  tok  þau  upp  ok  for  heim  ao 
med.      ena    nestu    nott  eptir  dreymdi   Halldor  at  Asolfr  kom  at 
hanum   ok  kuezt  bædi  augu   mvndv   sprengia   or   hausi  hanum  ^ 
nema  hann  keypti  bein  hans  sliku  verdi  sem   hann   selldi.     Hall- 
dorr''  keypti  bein  Asolfs  ok  let  giora   at   treskrin    ok    setia    yfir 
alltari.     Halldorr  "^  sendi  Illuga  svn    sinn   vtann  epter  kirkiuvidi.  35 
enn  er  hann  fór  vt  1  aptr  (ok)  <=  er  hann  kom  miUim  ^  Reykia- 

*  Skr.  -geir.  ^  p^iyij^tum  er  tilf.  ^  Herefter  er  tilföjet  sua  at,  men 
understreget  af  JErl.  selv.  ^*  Skr.  -ur.  ^  s  udeladt  af  JErl.  «  Skr.  ^eiv. 
'  Skr.  -V.  a  eigi  104  og  har    þa   efter  hafa.  b  burt  104.  c    Tilf. 

efter  104.  d  eigi  104.  e  Asolfr  104.  f  fiolkunniga  104.  s  Torvason  104. 
h  Grimr  104.  i  manom  104.  3  keypt  104.  k  hans  104.  1  Sáledes 
rettet  efter  104,   vtan  105.        m  milli  104. 


Landnámabók  c.  21— 25.  HAUKSBÓK.  15 

ness  ^  ok  Sniofiallsness  ^  þa  nadi  hann  ei  ^  fyrir  styrimonnum  at 
taka  land  þar  er  hann  villdi.  ^  þa  bar  hann  fyri  bord  kirkiu 
vidinn  allann  ok  bad  þar  koma  sem  Asolfr  villdi.  enn  Austmenn 
komu  vestr  i  Vadil.  enn  ííj.  ^  nottum  sidar  kom  vidrinn^  aaKirkiu 
sand  at  Holmi.  nema  ij  tre  komu  aa  Raufarnes  a  Mýrumm.  5 
Halldorr  *  let  gera  kirkiu  xxx.  <^  ok  vidi  þackta  ok  helgadi  Kol- 
f>2n  umkilla  med  Gudi.  * 
c.  22  Kolgrimr  ^  ^    hinn    gamli    (svn)  ^    Hrolfs    hersis    ok    Vnnar 

*  Hakonar  dottor  Griotgards   s(vnar)  iarls  er  Griótgars  haugr  ^    er 
vidkendr  fyri  sunnan  Agdanes  fór  or  Þrondheimi    til  Islandz  ok  lo 
nam  Hvalfiardar    straund  ena  nerdri   fra  Blaskeas  ^  aá  til  Laxár 
ok  ut  til  lœkiar  þers  er  fellr  ^  ut  fra  Saurbæ  ok  bio  æ.  Ferstiklu. 
hans    svn    var    Þorhalli    f(adir)    Kolgrims    f(odur)    Steins    f(odur) 

48io  Kvists  fodr  Kala.     Bergþora  var  d(ottir)  Kolgrims   er  atti  Refr^ 

i  Bryniudal.  ^  15 

C.23  FÍNr^^  hinn  audgi  sun  Halldors  Hognas(vnar)  for  or  Staf- 

*  angri  til  Islandz.     hann  atti  Þorvoru  dottor  Þorbiarnar  fra  Mos- 
felH    Hrada    s(vnar)^.     hann    nam    land    fyri    sunnann    Laxá    til 
Kalmansár.     hann  bio  i  MidfelH.     hans  s(vn)  var  Þorgeirr*  f(adir) 
Holmsteins    f(odur)    Þorunnar    m(odur)    Gudrunar    m(odur)     Sæ-  ao 
mundar  f(odur)  Brans  byskups.  ^     Skeggi  "^   i  Skogum   var   s(vn) 

53»  Þorunnar  f(adir)  Styrmis  ok  Bolla  i  Skógum. 
c.  24  Bekan  ^  het  madr  er  nam  land  inn  ^  fra  Beriadals   aá   til 

53 Jo  AuHÍda  ár  ok  bio  aa  Bekanstodum  i  landnami  Ketils.     Hailkell  er 
nam  Hvitár   sídu    bio    fystr  ^   a  Akranesi  aa  Hallkelstaudum    adr  25 
Bresa  svner  raku  hann  brott.  ^     enn  er  hann  fór  epter  fe  sinu 
þui   er    þar   hafdi    sialfaia   vti    gengit   var    hann    drepinn    ok    er 
þar  heygdr  ^.  ^ 
c.  25  Hafnar^-Ormr   for   or  Stafangri    til  Islandz    ok    nam    aull 

54  laund  vni  Melahveríi  vt  til  AuRÍda  ár  ok  Lax  ár  ok  inn  til  Anda-  30 
kils  ár  ok  bió  i  Hofn.    hans  svn  var  ÞorgeÍR  nauGvinkÍNÍ  f(adir) 
Þorunnar   m(odur)    Þorunnar   m(odur)    losteins    f(odur)    Sigurdar 
f(odur)  Biarnhedins.    Brædr  ^  ij.    bioGu  i  landnami  Finns  ok  Orms 
Hrodgeirr^    hinn   spaki    i  Saurbæ  enn  Oddgeirr*  at  Leirá.     Enn 


^  Skr.  -s,   -ss  i  104;   i  fialls  er  i  skrevet  over  linjen.  ^   Punktutn  er 

tilf.         '  Skr.  -ur.         "  Skr.  -r.         ^  Áben  plads  for  initialen.         ^   Udeladt  i 

hdskr.;  optaget  fra  104.  '  En  rettelse  for  sem.      a  eigi  104.      b  tveim  Í04. 

a 

c  XXX  (0:  prítuga)  104.  I  hdskr.  er  en  lakune  for  et  ord  foran  xxx.        d  bla- 

skogs  104.    Botz  B.  e  Hradafonar  104.    jfr.   Hroda-  i  Melabók;    Brandz  s. 

hdskr.       f  Udel.  104.  g  fyrzt  104. 


Ig  '         HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  25-S 


þeir  Finnr^  ok  Ormr^  keyptu  þa  brott  þui  at  þeim  þotti  ser  * 
þrong  lennt.  þeir  brædr  ^  namu  siþan  Raungerdinga  Repp  ok  bio 
Hrodgeirr  ^  i  Raungerdi  en  Oddgeirr  ^  i  Oddgeirs  hólumm.  hann 
atti  dottor  Ketils  Gufu.  Hafnar-Ormr^  er  þar  heygdr  i  hofdanum 
54n  framm  fra  bœnum  i  Hofn  sem  hann  tók  land  * 


c.  26  Raudr  ^  ^   het   madr   er   nam  lannd  upp  frá  RaudzgiH  til 

62  Gilia  ok  bió  at  Raudsgili.^  hans  synir  voru  þeir  Vlfr  sa  Vlfstaud- 
umm  ok  Audr  ^  á  Audsstodumm  fyri  nordan  [a  er  Hordr  va '. 
ok  þar  af  gerdist  saga  Hardar  Grimkelss(vnar)  ok  GeÍRS. 

Frá  Grimi  lo 

c.  27  GRÍmr^^  het  madr  er  nam  land  hit  sydra  upp  frá  Gilium 

til  Grims  gils  ok  bio  vid  Grims  gil.    hans  syner  voru  þeir  Þorgils 
Auga  sa  Augastodum  ok  Hrani  sa  Hranastodum  f(adir)  Grims  er 
kalladr  ^  var  Stafngrimr.  ^    hann   bio   aá  Stafngrims  stodum.    þar 
heitir  nu  aa  Sigmundar  stodum.  ^    þar  gegnt  fyri  nordan  Hvit  á  i5 
vid  sialfa  ana  er  haugr  ^  hans.  ^    þar  var  hann  veginn.  ^ 

Fra  Þorkeli 

c.  28  Þorkell  ^  Korna    mvh  nam  Ás  enn  sydra  frá  Kollz  læk  til 

Deilldar  gils  ok  bió  i  Ási.  hans  s(vn)  var  Þorbergr  Korna  mvH  er 
atti  Alofu  Ellida  skiolld.  dottor  Ofeigs  ok  Asgerdar  systur  Þorgeirs  20 
golldnis  ^.  þeira  born  voru  þau  Eysteinn  ok  Hafþora  er  atti 
Eidr^  SkeGÍa  s(vn)  er  siþan  bio  i  Ási.  þar  dó  Midfiardar-SkeGÍ. 
ok  er  þar  haugr  ^  hans  fyri  nedann  gard.  Annarr  ^  s(vn) 
SkeGÍa  var  Kollr  ^  er  bió  at  Kollslæk.     synir  Eids  voru  Eysteinn 

Ok    IUugÍ.^  25 


^  Skr.  -ur.  '^  Forst  sTcr.  þar,  men  dette  er  understreget  og  ser  skrevet 
over  ordet.  »  gj^^  .j.  4  jjg^p^  ^^  ^g^  ,•  }i^skr.  nœsten  en  sides  lakune;  i 
orig.  har  der  rimeligvis  manglet  et  helt  hlad.  I  104  tilföjes  efter  land:  fyrzt 
var  þar  þa  skipalæge,  som  muligvis  ogsd  har  stdet  i  Hauksbók.  Det  felgende 
angives  i  104  udtrykkelig  at  vœre  hentet  fra  „Landnáma".  Det  tnanglende 
svarer  til  Ldn.  (udg.)  s.  55—61,  kap.  18—21.  Det  bör  tilföjes,  at  i  Melabók  stdr 
„Hauksbok"  udfor  stykket  om  Qnundr  breiðskeggr;  dette  stykke  er  imidlertid 
ordret  overensstemmende  med  udgaven,  undt.  forsávidt  som  der  i  hdskr.  stdr 
íitjaskeggja,  at  det  hedder  (udg.  eisj:  hann  var  ok  og  {l.  10)  drepnir  váru 
(f.  þar  V.  d.;,  samt  endelig  (l.  11)  þorvaldsstoðum  (f.  þorvarðs-^.  ^  Áben 
plads  for  initialen.  «  Punktum  er  tilf.  '  Rettet  for  an  a  er  HordaR  a  er 
Hordur  va.        »  ^-^,^  ^^^^  ^^^^^   j^^g 


Landnámabók  c.  29-30.  HAUKSBÓK.  17 

Frá  Vlfi. 

c.  29  Vlfr  ^    s(vn)    Grinis    ens    naleyska    ok    Svanlaugar    dottor 

Þorniodar    af    Akranesi    systr    Bersa    hann    Vlfr     nam     land    aa 
millim  Hvitár  ok  sudr  iockla  ok  bió  i  Geitlanndi.  ^     hans  syner 
voru  þeir  Rolfr  ^  enn  Audgi  f(adir)  Halldoru  er  atti  Gizurr*  Hviti.^  5 
þeira  d(ottir)  Vilborg  er    atti  Hiallti  SkeGÍas(vn).     Annarr*  s(vn) 
hans  var  Roalldr  ^  f(adir)  Hrolfs  ens  yngra  er  atti  Þvridi  Valþiófs 
d(ottur)  Orlygs  s(vnar)  hins  gamla.     þeira  baurn  voru  þau  Kiall- 
akr^  at  Lundi  i  SydraoaP  f(adir)  Kollz  f(odur)  Bergþórs.    Annarr* 
var  Solvi  i  Geitlandi  f(adir)  Þordar    i  Reykiahollti  f(odur)  Solva  10 
f(odur)    Þordar    f(odur)    Magnus    f(odur)    Þordar    f(odur)    Hœlgu 
m(odur)   Gudnyiar  m(odur)  Sturlu    sona  ^   Sigvatz    ok  Þordar   ok 
SnoRa.     svn    Sigvatz    var  Sturla  f(adir)  Þuridar    er    nerra  "^  Rafn 
atti.     þeira    born    lon  Korpr  Hallkatla  ok  Valgerdr  ok  Þorgerdr. 
s(ynir)  Hallkotlu    ok   lons  Petrss(vnar)  voru   þeir  Sturla  ok  Petr  15 
ok  Steinunn  d(ottir)  er  atti  Gudmundr  Þorsteinss(vn)  Skeoia  s(vnar). 
þridi  s(vn)  Hrolfs  var  Illugi  enn  Raudi  er  fyst  bio  i  Rauns  ási.  * 

64  hann  atti  þa  Sigridi  d(ottur)  Þorarins  ins  illa  systor  Mvsa-Bol- 
verkz.  ^  þann  bustad  gaf  hann  Bolverk  enn  Illugi  fór  þa  at  bua 
sa  Hofstodum  i  Reykiardal  þuiat  Geitlendingar  attu  at  hallda  vpp  20 
hofi  þui  at  helmningi  vid  Tungu-Odd.  siþarst  bio  hann  at  Holmi 
idra  a  Akranesi.  þuiat  hann  keypti  vid  HolmstaRa  bœdi  londum 
ok  konum  ok  fe  aullu.  þa  feck  Illugi  lorunnar  dottur  Þormodar 
Þiostarss(vnar)  af  Alftanesi.  Enn  Sigridr  ^  hengdi  sik  i  hofinu  þui 
at  hun  villdi  ei  manna  kaupin.  Rolfr  ^  enn  yngri  gaf  Þorlaugu  25 
Gydiu  dottur  sina  Odda  Yrars(yni).  þui  redzt  hann  vestr  til  Ballar 
ár  ok  bio  þar  lengi  ok  var  kalladr  Rolfr  ^  at  Ballar  aa.  ^ 

Hier  hefr  landnám  i  Vestfiordum. 

c.  30  HeR  *  hefr  vpp  landnam  i  Vestfirdinga  ^  fiórdungi  er  mart 

stormenni  hefir  bygt.     Madr  ^  het  Kalman  sudreyskr  ^.     hann  for  ao 

65  til  Islandz  ok  kom  i  Hvalfiord  ok  sat  vid  Kalmans  aa  vm  vetrin.^ 
þar  drucknudu  synir  hans  íj.  a  Hvalfirdi.  En  siþan  nam  hann 
land  fyri  vestann  Hvila  millim  ok  Fliota  Kalmanstungu  alla  ok 
sva  allt  austr  vndir  iokla  sem  gros  eru  vaxin.  ok  bio  i  Kalmans 
tungu.  hann  druknadi  i  Hvita  er  hann  hafdi  farit  sudr  ^  i  Raun  35 
at   hitta  frillu  sina.     ok    er   haugr^   hans    aa   Hvitar   backa   fyri 


^  Áben  plads  for  initialen.  '^  Punktum  er  tilf.  '  Skr.  -ur.  *  Skr. 
-r.  ^  Herpá  skr.  f.  Magnus,  men  aiter  understreget.  ®  Bettelse  efter  MeJahók 
for  hdskrs.  f  (=  foður).  ^  Skr.  H'm.  ^  fird  skrevet  (ved  linjedeling)  to 
gange. 

!2 


18  •         HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  30-31. 

svnnann.  hans  s(vn)  var  Sturla  gvdi  er  fyst  bio  a  Sturlustodum 
upp  vnder  Tungufelli  vpp  fra  Skalldskelmisdal.  enn  siþan  bio 
hann  i  Kalmanstvngu.  hans  s(vn)  var  Biarni  er  deiUdi  vid  Rolf 
hinn  yngra  ok  sonu  ^  hans  vm  Tunguna  htlu.  ^  þa  het  Biarni  at 
iaka  kristni.  eptir  þat  braut  Hvit  aa  vt  farveg  þann  er  nu  feUr^  5 
hun.  þa  eignadizt  Biarni  Tunguna  Utlu  ofann  vm  Grindr  ok  Sol- 
mundar  hofda.  Kýlan  het  bródir  Kalmans.  ^  hann  bio  fyri 
nedann  Kolls  hamar.  ^  hans  s(vn)  var  Kari  er  deilldi  vid  Karla 
Konalss(vn)  a  Karlastodum  leysingia  Rolfs  or  Geitlandi  vm  vxa. 
ok  reyndizt  sva  at  KarH  atti.  siþan  eeiadi  Kari  þræl  sinn  til  at  lo 
drepa  Karla.  ^    þrælhnn    let   sem    ærr  *   væri    ok  hop  sudr  ^   vm 

66  raun.     Karh   sat    á   þreskelldi.     þræUinn    hio    hann    bana   hoG.  ^ 
siþan  drap  Kari  þræhnn.    Þiodolfr  svn  Karla  drap  Kylan  Karas(vn) 
i  Kylans  hólum.     siþan  brenndi  Þiodolfr  Kara  inni  þar  sem  nu 
heiter  a  Brennv.     Biarni  Sturlu  s(vn)  tok  skirn  ok  bió  a  Biarna-  15 
stodum  i  Tungunni  htlu  ok  let  þar  giora  kirkiu.  ^ 

Fra  Hallkeh. 

c.  31  Þrondr^*   Neíia   het   madr    agiætr   fadir   Þorsteins    er   atti 

Lopthænu  dottor  Arinbiarnar  hersis  or  Fiordum.  syster  Lopthænu 
var  Arnþrudr  er  atti  Þorir  uersir  ^  Hroahz  s(vn)  ok  var  þeira  s(vn)  20 
Arinbiorn  hersir.  iModir  þeira '  Arnþrudar  var  Astridr  slæki 
Drengr^  dottir  Braga  skaUdz  ok  Lopthænu  dottur  Erps  Ivtanda. 
s(vn)  Þorsteins  ok  Lopthænu  var  Hroskell  er  atti  loreidi  Olvis 
dottur  Finnas(vnar)  Mottvlss(vnar)  konungs.  Hahken  het  s(vn) 
þeira.  Hroskeh  for  til  Islandz  ok  kom  i  Grunnafiord  ok  bio  fyst  25 
a  Ackranesi.  þa  omudust  þeir  Ketill  brœdr  vid  hann.  siþan  nam 
hann  Hvitarsiþu  miUim  Kiaaar  ok  Fhota  ^.  ^  hann  bió  aa  HaUkelz- 
stodum  ok  HaUken  s(vn)  hans  eptir  hann  ok  atti  Þuridi  Dyhv 
dottur  Gunlaugs    or   Þverarhd »   ok   Velaugar  Aurlygsd(ottur)    fra 

67  Esiubergi.  HroskeU  gaf  land  Þorvardi  f(odur)  Smidkels  f(odur)  30 
þeira  Þorarins  ok  Audunnar  er  redu  fyri  HeUismonnum.  hann 
bio  aa  Þorvardsstodumm  ok  atti  Fhotzdal  ahann  vpp  med  Fhótumm. 
Roskeh  gaf  Þorgauti  skipveria  sinum  land  nidr  i  Sidu.  hann  bio 
aa  Þorgautzstodum.  2  hans  svner  voru  Gislar  íj.  Baurn  þeira 
HaUkels  ok  Þuridar  voru   þau  Þorarinn    ok   Finnvardr  Tindr   ok35 


^     ^   Rettet  fra   symr,  2   Punktum  er  tilf.         '  Skr.  -ur.         *  Skr.  ær. 

^  Aben  plads  for  initialen.  «  Skr.  He*-is.        "'  Skr.  -rr-.        »   Foran  lid  st&r 

dal   med   en   streg   under.  a   Denne   lœsemdde  (millim— Fliota)    anfores  i  E 
(Melab.)  som  „Hauksbok*'s. 


Landnámabók  c.  31—35.  HAUKSBÓK.  19 

Ulugi  hinn  svarti  ok  Grima  er  atti  Þorgils  Aras(vn).  Þorarinn 
va  Mvsa-Bolverk  er  hann  bio  i  Rauns  ási.  þa  let  hann  gera  þar 
virki  ok  veitti  Hvitá  i  gegnum  aasinn.  enn  adr  fell  hun  vm 
Meh-ackadal  ofann.     Illugi  ok  Tindr  sottu  Bolverk  i  virkit.  ^ 

Capituli  B 

32  Asbiorn  ^  hinn  Audgi  Hardars(vn)  keypti  land  fyri  svnnan 
KiaRá  upp  i  SleGÍulæk  til  Hvitbiarga  ^.  ^  hann  bio  aa  Asbiarnar- 
stodum.  ^  hann  atti  Þorbiorgu  dottur  Midfiardar-Skecia.  þeira 
dottir  var  Ingibiorg  er  atti  Illugi  hinn  svarti.  ^ 

33  Avrnolfr*  2    (het  madr)  *   er   nam    Ornolfsdal    ok   KiaRadal  lo 

68  fyri  nordann  upp  til  Hvitbiarga  ^.  KetiII  blundr  ^  keypti  lannd  at 
Ornolíi  allt  fyri  nordann  klif  ok  bio  i  Ornolfsdal.  Ornolfr  gerdi 
þa  bv  upp  i  KiaRadal  '^.  þar  heita  nu  ^  Ornolfstadir.  ^  fyri  ofann 
klif  heitir  Kiarra  ^  dalr  ^.  þui  at  þar  voru  riskiorr  ok  sma  skogar 
millim  KiaR  ar  <^  ok  Þver  ár  sua  at  þar  matti  ei  ^  byaia.  Blund-  i5 
Ketill  var  madr  ^  storaudigr  ^.  hann  let  rydia  vida  i  skógum  ok 
byggia  þar. 

34  Hromundr  ^  het  madr  brodir  Grims  ens  naleyska.  hann 
kom  skipi  sinu  i  Hvit  aa.  hann  nam  Þverárdal  ok  Þverarlid  ofann 
til  Hallarmvla  ok  framm  til  Þverár.  ^  hann  bió  sá  Hromundar-  20 
stodum  þar  er  nu  er  kallat  at  Kallsbrecku.  hans  s(vn)  var 
Gunlaugr  ormstunga  er  bio  a  Gunlaugsstodum  fyri  svnnan  Þveraa. 
hann  atti  Velaugu  sem  fyR  er  ritad.  Hogni  het  skipveri  Hromund- 
ar.  ^    hann  bio  aa  Hognastodum.    hans  s(vn)  var  Hœlgi  at  Hælga- 

69  vatni  f(adir)  Arngrims  gvda  er  var  at  Blund-Ketils  brennu.    Hogni  25 
var  bróder  Finns  hins  Audga.  ^ 

35  Isleifr  ^  ^  ok  Israudr  ^  brædr  namu  lond  ofan  frá  Sleciulæk 
millim  Ornolfsdals  ár  ok  Hvit  ár  hit  efra  ofan  til  Raudalækiar 
enn  hit  sydra  ofann  til  Horda  hóla.  Isleifr  bio  aa  Isleifsstodum. 
en  Isrodr  ^  á  Isrodarstodum  ok  atti  landit  sydra  med  Hvitá.  ^  ao 
hann  var  f(adir)  Þorbiarnar  f(odur)  Liots  aa  Veaium  er  fell  ^  i 
Heidar  vigi.^ 


*  Punktum  er  tilf.         ^   Ahen  plads   for  initialen.         "   Rettet  fra  hit- 
(eller  nit-?;.  *   Mgl.  i  hdskr.;   tilföjet  efter  de  andre  recc.         ^  Rettet   fra 

hdskrs.  nit-,  jfr.  not.  3.  huijtabiarga  Melab.  ®  Skr.  -ur.  '  Skr.  Kiar-. 
^  Rettet  fra  Kiarla.  »  Rettet  fra  hdskrs  felli.  a  7  Melabók  anfm-es  dette 
kapitel  som  variant:  „Enn  Hauks  bok  hefur  suo".  b  þar  ed  nu  heiter  Melab. 
c  Kiarar  ár  Meláb.        d  ecci  Melab. 


20  #HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  36-42. 

Fra  Asgeir 
c.  36  Asgeirr  ^  *  het  skipveri  Hromundar  er  bio  á  Hamri  upp  fra 

Hœlga  vatni.  ^    han  atti   Hilldistiorn  [dóttur  Þorvalds  Þorgríms]  * 
s(vnar)   erækis.     þeira    s(ynir)    voru    þeir    Steinbiorn    hinn    sterki 
ok  hin  storhoGÍ  ok  Þorvardr*  f(adir)  Mæfu  er  Ripla  atti.    ok  Þor-  5 
stein  en  ííj.  fiordi  Hælgi  f(adir)  Þordar.  f(odur)  Skalld-Hœlga. 

Fra  Arnbiorgu. 

c.  37  Apnbiorg  ^  het  kona.  ^  hun  bió  aa  Arnbiargarlæk.  ^   hennar 

synir  voru  þeir  Elldgrimr*  er  bió  aá  halsin  upp  fra  Arnbiargar 
Læk  a  Elldgrims  stodum.  ok  Þorgestr  *  er  feck  bana  sár  þa  er  10 
þeir  Hrani  bordust.  þar  sem  nu  heiter  Hrana  fall.  Þorunn  bió  i 
Þorunnar  hollti.  ^  hon  atti  land  ofan  til  Vidilækiar  ok  vpp  til  mótz 
vid  Þuridi  spakonu  systur  sina  er  bio  i  Grof.  vid  hana  er  kendr 
70  Þorunnarhylr  i  Þver  Jx .   ok  fra  henni  eru  Hamar  byaiar.  ^ 

c.  38  Þorbiorn  ^  ^  s(vn)  Arnbiarnar  Oleifs  s(vnar)   langháls  hann  15 

var  brodir  Lytings  i  Vapna  firdi.  Þorbiorn  nani  Stafa  ^  hollts 
tvngu  millim  Nordr  *  ár  ok  Þver  ár.  hann  bio  i  Arnar  hollti.  ^ 
hans  s(vn)  var  Teitr  i  Stafa  hollti  f(adir)  Einars. 

Fra  Þorbirne  blesa. 
c.  39  Þorbiorn  ^   blesi   nam   land  i  Nordr    ár   dal  fyri    sunnan  ^  20 

vpp  fra  Kroki.  ok  Hellisdal  allann  ok  bio  a  Blesastodum.  hans 
s(vn)  var  GisH  at  Melum  i  HelHsdal.  vid  hann  er  kent  Gisla 
vatn.  ^  Annarr^  s(vn)  Blesa  var  Þorfmnr^  a  Þorfms  stodumm 
f(adir)  Þorgerdar  neidar  eckiu  m(odur)  Þordar  eRU  f(odur)  Þor- 
gerdar  m(odur)  Hœlgu  at  Lundi.  ^  25 

Fra  Geirmundi 

c.  40  Geirmundr  ^  s(vn)  Gunbiarnar  cands  nam  Tunguna  a  millim 

Nordr*  ár  ok  Sandár  ok  bio  i  Tungu.  hans  s(vn)  var  Bruni 
f(adir)  Þorbiarnar  at  Steinum  er  fell  i  Heidarvigi.  ^ 

c.  41  Orn  ^  hinn  gamh  nam  Sanndal  ok  Miovadal  ok  sva  Nordr  *  30 

ar '  dal  ofann  fra  Kroki  til  Arnarbæhs.    ok  bio  aa  Hareksstodum.  ^ 

Frá  Rauda-Birni 
c.  42  Raudabiorn  ^  nam  Biarnardal  ok  þa  dali  er  þar  gannga  af 

ok  atti  annad  bv  nidr  *  fra  Mælifellsgih'.  enn  annat  nidri  i  heradi 
sem  ritad  er.  ^  35 


^  Aben  plads  for  initialen.  ^  Skr.  -r.  ^  Punktum  er  tilf.  *  Skr.  -ur. 
'  Skr.  -born.  «  Rettet  fra  hdskrs  Stap-.  ''  Rettet  fra  at.  a  Tilf.  efter 
Melabók  (og  Ldn.).        b  á  tilf.  B. 


Landnániabók  c.  43-50.  HAUKSBÓK.  21 

c.  43  Karl  ^    nam    Karlsdal    upp    fra    Hœlgavatni    ok    bio    vndir 

Karlsfelli.    ok  atti  land  ofan  til  lamna  skarz  til  moz  vid  Grim. 

Fra  Gris  ok  Grimi. 

c.  44  Gris  ^  ok  Grimr  ^    hetu  leysingiar  Skallagrims.  ^     þeim    gaf 

hann  lannd  vpp  vid  fioll.     Grisi  Grisartungu.    en  Grimi  Grimsdal.  5 

c.  45  Balki  ^    het   madr  s(vn)  Blæings  ^  Sotas(vnar)  af  Sotanesi. 

hann  bardizt  a  mót  HaRalldi  konungi  i  Hafrsfirdi  *.  hann  for  þvi 
til  Islandz  ok  nam  Rutafiord  allann  ok  bio  i  Bæ.  hans  s(vn)  var 
Bersi  Gudlaus  ^  er  nam  Lánnga  vatsdal  ok  bió  a  Torfhvala- 
stodum.  hans  systir  var  Geirbiorg  er  atti  Þorgeirr  *  meldunn  i  lo 
7ií  Tungufelli.  þeira  s(vn)  <=  Veleifr  ^  '^  gamli  f(adir)  Holmgaungu-Bersa. 
Bersi  Godlaus  atti  Þordisi  dottur  Þoraddz  ^  or  Hitardal  ok  fylgdu 
henni  heiman  Holms  lond  ok  bio  hann  þar  siþan.  þeira  s(vn) 
Arngeirr*  er  atti  Þuridi^  d(ottur)  Þorfins  ens  stranga.  þeira  s(vn) 
Biorn  Hitdæla  kappi.  modir  Þuridar  ^  var  Sæudr  ^  dottir  Skalla-  is 
grims.  * 

c.  46  Sigmundr  ^  het  en  ^  leysingi  Skallagrims.  ^  hanum  gaf  hann 

land  millim  Gliufrar  ok  Nordr  ár.  hann  bio  at  Haugum  adr  hann 
færdi  sig  i  Munodarnes  ^.    vid  hann  er  kent  Sigmundarnes. 

c.  47  Rauda  ^-biorn  keypti  land  at  Skallagrimi  millim  Gliufrar  ok  ao 

Guf  ár.  ^  hann  bio  at  Raudabiarnarstodum  upp  ^  fra  Eskihollti.  ^ 
hans  s(vn)  var  Þorkell  Trefill  i  Skardi  ok  Hælgi  i  Hvami  i 
Nordrardal  ok  er  þar  heygdrJ.  ok  Gunnvalldr  f(adir)  Þorkels  er 
atti  Hælgu  dottur  Þorgeirs  af  Vidi  myri.  ^ 

c.  48  Þorbirni  ^  Krum  ok  Þori  Beigallda  brædrum  gaf  hann  Skalla-  25 

^^  grimr  ^  land  fyri   utan  Gufaa.  bio  Þorbiorn  i  Holum  enn  Þorir  aá 
Beigallda.  ^ 

c.  49  Þórdi  ^  þvrs  ok  Þorgeiri'^  iardlang  ok  Þorbiorgu  stong  systr 

þeira  gaf  Skallagrimr  land  fyri  sunnan   Lang  aa.  ^    bio  Þordr  "^  aa 
Þvrstodum  enn  ÞorgeÍR  a  lardlangstodum.   enn  Þorbiorg  i  Stangar-  ao 
hollti.  3 

c.  50  Ani  ^   het   madr  er  Grimr  *   gaf   lannd    miUim  Langár    ok 

Hafslækiar.  ^  hann  bió  at  Anabrecku.  hans  s(vn)  var  Onundr  * 
sioni  f(adir)  Steinars  ok  DoIIu  modur  Kormaks.  ^ 

^  Áben  plads  for  initialen.  '^  Skr.  -ur.  **  Punktum  er  tilf.  *  Skr. 
-r.  ^  Skr.  -g'm.  ®  Áben  pl.  f.  init.,  men  i  margen  af  JErl  er  skr.  h.  (urigt.). 
'  Skr.  Þurdur.  »  Blængs  lOá.  b  god-  lOi.  c  var  tilf.  104.  d  hinn 
tilf.  104.  e  Þorhaddz  d.  104.  f  en  fejl  for  |>órdísi,  þórdísar.  g  eirn  104. 
h  mvnaðar-  104.  i  uppi  104.  j  ordene  ok — heygdr  antager  J.Sigurðsson  er 
indkomne  pá  urette  sted,  og  han  mener,  at  de  bör  std  efter  Eskihollti  i  l.  21. 
k  S&l.  rettet  (jfr.  straks  nedenfor  og  de  evr.  hdskrr)  fra  jjórdi.  Rimeligvis  er 
ogsd  þórdi  en  fejl  for  tóri,  som  han  ellers  kaldes. 


22  •  HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  51-55. 

c.  51  Þorfinnr^*  en  strangi  het   merkismadr  Þorolfs  Skallagrims 

svnar.  Hanum  gaf  Skallagrimr  Sæunni  d(ottur)  sina  ok  land  fyri 
vtann  Langa  til  Leirulækiar  ok  upp  til  fialls.  ok  til  Alft  ár. 
hann  bio  aa  Forsi.  þeira  D(ottir)  var  Þordis  m(odir)  Biarnar  Hit- 
dæla  kappa.  & 

c.  52  Ingvarr^  ^  het  madr  f(adir)  Beru  er  Skallagrimr  atti.*  hanum 

gaf  Grimr  lannd  milhm  Leirulækiar  ok  Straumfiardar.  hann  bió  a 

74  Alftanesi.     Onnur  ^  dottir  hans  var  Þordis  er  atti  Þorgeirr  ^  lambi 
a  Lambastodum  f(adir)  Þordar  er  þrælar  Ketils  Gufu  brenndu  inni.^ 

c.  53  Steinolfr^  het  madr  er  nam  Raundal  hvarntveGÍa  allt  milhm  lo 

Alft  ^  ár  ok  Hitár^  ok  vpp  til  Griotár^  ok  bió  i  hinum  sydra 
RaundaL  hans  s(vn)  var  Þorleifr  ^  er  Raundæler  eru  fra  komnir. 
Þorun  het  dottir  Steinolfs  er  atti  Þorbiorn  Vivilss(vn)  f(adir) 
Þorgerdar  módur  Asmundar  f(odur)  Sveinbiarnar  f(odur)  Oddz 
f(odur)  Gro  m(odur)  Odz  a  Alftanesi.  ^  15 

c.  54  Þorhaddr  ^   het  madr  ^   agiætr   s(vn)  Steins    miok-siglanda 

Vigbiodss(vnar)  Bodmodzs(vnar)  or  Bulkarvmi.  hann  nam  Hitardal 
allan  ofan  til  Griotár  fyri  sunnann  ok  fyri  nordann  allt  millim 
Hitar*^  ok  Kalldár  til  siofar.  hans  s(vn)  var  ÞorgeÍR  f(adir)  Hafþors. 
f(odur)    Gudnyiar   m(odur)  ^    Þorlaks    hins    audga.     fodr    Þorleifs  20 

75  Beiskallda^  (fodur)"^  Þorleiks  f(odur)  Ketils  f(odur)  Valgerdar  m(odur) 
þeira  Narya  s(vna)  Þorlaks  ok  Þordar^. 

c.  55  Þorgils  ^  Knappi  leysingi  Kolla  Hroallzs(vnar)  nam  Knappa- 

dal.  ^  hans  s(ynir)  voru  þeir  íngialldr  Þorarin  ok  Þorir  er  bió  at 
Ockrum  ok  eignadist  allt  land  miUim  Hitár  ok  Alftár  ok  vpp  til  25 
mots  vid  Steinolf.  *  svn  Þoris  (var)  ^  Þrandr  er  atti  Steinunni 
dottur  Ruts  af  Kambsnesi.  þeira  s(ynir)  Þorer  ok  Skumr  ^  f(adir) 
Torva  f(odur)  Tanna.  hans  s(vn)  var  Rutr  ^  er  atti  Kolíinnu. 
dottur  Illuga  hins  svarta.  nu  eru  þeir  menn  talder  er  bygt  hafa 
i  landnami  Skallagrims.  s  s(vn)  Skalla-Grims  var  Egill  f(adir)  Þor- æ 
steins  f(odur)h  Riflu  f(odur)  Skula  f(odur)  Þordar.  f(odur)  Bodvars^ 
f(odur)  Þordar  prest.  f(odur)  Bodvars  f(odur)  Þordar  f(odur)  larn- 
gerdar  er  herra  Erlendr  sterki  atti.  ^   þeira  Dottir  Valgerdr  ^. 

^  Aben  plads  for  initialen.  ^  Skr.  -ur.  ^  Skr.  -r.  *  Punktum  er 
tilf.  5  Skr.  alf.  «  Skr.  y.  ^  Mgl.  i  hdskr.,  hvor  der  findes  en  lakune  for 
ordet;  tilf.  efter  104  og  Melab.  «  Mgl.  i  hdskr.;  tilf.  efter  104.  «  Skr. 
Bodars.  a  Hytar  ár  104.  h  at  leyfe  Skallagríms  tilf.  104.  c  Hitar  ar  104. 
d  Ordene  in(odur)  —  t>ordar  anferes  i  Melabók:  „enn  Hauksbok  telur  svo". 
e  breidskalla  Melab.  f  Herpá  fortsœtter  Melab.:  „þorgeirss.  bb.  Hafþors  voru 
fieir  Grijmr  i  Skarde  ok  þorarinn,  Fimboge,  Eisteinn,  Gestr  ok  Torfe.  g  Ndr 
der  i  104  her  Ulföjes:  fra  Hafnarfialli  oc  hingat  til,  er  denne  sœtning  sikkert 
hentet  fra  Melabók,  uagtet  „Havks  boc"  stár  i  margen.  h  Ordene  f(odur)  — 
Skula  anfores  i  Melab.  som  variant  fra  „Hauksbok". 


Landnámabók  c.  56— 57.  HAUKSBÓK.  23 

Frá  Selþori 
c.  56 

7G  Grimr^*  h(et)  maór  Ingialls  s(vn)  Hroallz^  s(vnar)  or  Hadd-  2» 

ingia  dal  broðir  Asa  hersis.  ^    hann  for  ti/  Islawdz  í  lawda  leit  ok 

siglði  íyri  norðan  \aná.^  hann  var  \m  vetrin  i  Grims  ey  a  Stein- 

grims  íirái.  *    Bergðis   h(et)   kona  haws   en  Þor?r  s(vn).  ^    Grimr  ^  5 

reri  iil  fiska  vm  vetrin  meá  þrælvm  sinv/^  ok  s(vn)  hans  var  meó 

hanvm  ok  er  sveinin  tok  at  kala  þa  fœrðv  þeir  hann  i  sœlbelg  ok 

77  drogv  at  halsinvm.  ^  Grimr  dro  margmelli.  ^  Grimr  ^  mœllti  segðv 
oss  ævi  vara  ok  langHvi  ella  kemr  þv  e^'^i  heim.^  enga  varðar  yðr 
at  vita  aðra  en  sveinin  i  selbœlginvm  þviat  þv  mant  davðr  aðr  lo 
var  komi  en  svn  ^  þin  skal  þar  byaia  ok  laná  nema  sem  Skalm 
meR  þinw  legz  vnder  klyfivm.  ^  en  siðaR  vm  vetrin  andadiz  ^  Grimr 
ok  er  þar  heygðr.  ^  þav  Bergdis  ok  Þorir  forv  vm  varit  or  Grimsey 
ok  ^  vestr  jUr  heiði  iil  Breiða  fiarðar.  ^  Skalm  geck  fyri  allt  svmarit 
ok  lagðiz  alldregi.  ^  annan  vetr  \arv  þav  a  Skalmar  nesi  i  Breiða  is 
f(irði)  en  of  svmarit  eft^r  snerv  þav  svðr.  ^  þa  geck  Skalm  fyri  þar 
iil  er  þav  komv  af  heiðvm  svðr  iil  Borgar  f(iarðar)  þar  sem  sand- 
melar.  íj.  ravðir  varv.  ^  þar  lagðiz  ^^  Skalm  niðr  vnd/r  klyfiv(m)  " 
vndjr  hinvm  ytra  melnvm.  ^  þar  nam  Þorir  laná  íyri  svnwan 
Gnvpa^^   iil  Kalld  ár   fyri  neðan  ^^  Knappa   dal    ok  Lax  ár  allt» 

78  millim  fiallz  ok  fiorv.  ^  hann  bio  at  ytra  Ravða  mel.  ^  þa  var  Þorer 
gamall  ok  blindr  er  hann  kom  vt  sið  vm  kvelld  ok  sa  at  maór 
reri  vtan  i  Kalldár  ar  oss  a  iarn  nockva  mikiU  ok  ilHhgr  ok  geck 
þar  a  lawd  vpp  iil  bear  þ^rs  er  i  Ripi  h(et)  ok  grof  þar  i  stoðvls 
Uði.  ^  en  vm  nottina  kom  þar  vp;?  iarðelldr  ok  branw  ravn.  ^  þar  œ 
var  bœrin  sem  nv  er  borgin.  ^  s(vn)  Selþóris  var  Þorfinwr  ^*  er 
atti  lofriði  áottvr  Tvngv-Oðz.  ^  áottir  Þorfinz  var  Þorriðr  er  atti 
Þorbrandr  i  Alfta  f(irði).  ^  þeér  Selþon'r  frændr  hinir  heiðnv  dó  i 
Þoris  biorg.  ^  Þorgils  ok  Þorkell  s(ynir)  Þorfinz  attv  baðir  Vnwi 
dottvr  Alfs  i  Dolvm.  ^    Skalm  do  i  Skalmar  kelldv  ^^.  ^  ao 

c.  57  Kolbeinw  ^  klackhofði  Atla  s(vn)  or  Atleyiv  af  Fiolvm  for  iil 

Islawdz  ok  keypti  ^^  lowd  oll  millim  Kalldár  ok  Hitar  ár  íyri  neðan 
Sandbreckv  ok  bio  a  Kolbeins  stoðvm.  ^  hans  s(vn)  var  Finbogi  i 
Fagra  skogi  ok  Þorðr  skalld.  ^ 


79 


^  IniUalen  er  red.  ^  a  er  tilf.  over  linjen,  over  o.  •  Punktum  er  tilf. 
*  forkortet  fi.  ^  Forkortelsestegnet  er  meget  utydeligt.  '  Forkortet  6».  '  f 
t  hdskr.  rettet  fra  g.  ^  Sdledes.  ®  Nœsten  helt  udgnedet.  ^^  z  nœsten 
tidvisket  (i  slutningen  af  linjen).  ^^  klyíiv  hdskr.  ^^^  g  t  hdskr.  rettet  fra  d. 
^'  e  nœsten  udvisket.  ^*  i  nœsten  udvisket.  ^*  d  nœsten  udvisket.  ^'  Retiet 
for  hdskrs  keyppi. 

*   ííer  begynder  2.  tnbrblad. 


24  #  H  A  U  K  S  B  Ó  K.  Landnámabók  c.  58-60. 

c.  58  Þormoðr  goði  oh  Þorðr  gnvpa  s(ynir)  Oðz   hins  racka  Þor- 

viðar  s(vnar)  Freyviðar  s(vnar)  Alfs  s(vnar)  af  Vors  þe/r  brœðr 
iorv  úl  Islawdz  ok  namv  l(an)d^  miUi  Laxár  oA:  Strav(m)fiarðar  ^  ar.^ 
hafði  Þorðr  Gnvpv  dal  ok  bio  þorsen  siþaw  Skopti  s(vn)  haws  ^ 
f(aðir)  Hiorleifs  goða  ok  Finv  er  atti  *  Refr  hinw  mikli.  ^  þe?ra  5 
s(vn)  Dalkr  f(aðir)  Steinvnar  víodvr  Skalldrefs.  ^  Þormoðr  bio  a 
Ravðkollz  stoðvm.  ^  hann  atti  G^rði  áottvr  Kiallaks  hins  gamla.  ^  þg?ra 
s(vn)  v«r  Gvðlavgr  hinw  avðgi^.  ^  hann  atti  Þorðis  áottir  Svart- 
hofða^   Biarnar'^    s(vnar)    gvllbera    ok    áottvr   Þvriðar    Tvngv-Oz 

80  dottvr   er   þa   bio    i  Horgs    hollti.  ^     Gvðlavgr    hinw    avðgi    sa    at  lo 
Ravðamels    lowd    varv   betri    en    onwvr    lowd    þar   i  sveít.  ^    hann 
skoraði   a  Þorfinw   iil   lawda    ok   bavð  hanrm  holm  gongY.  ^   þe«r 
vrðv  baðir  vvig/r  a  holmi  en  Þvriðr  Tvngv  Oðz  áottir  græddi  þa 
ok  sætti.  ^ 

c.  59  Gvðlavgr^  nam  siðan  land  fra  Stravmfiarðar  á  iil  Fvrv  millim  i5 

fiallz  ok  fiorv  oA;  bio  i  Borgar  hollti.  ^  fra  ^  hanvm  erv  Stravw- 
firdingoir  komn/r.  ^  haws  s(vn)  var  Gvðleifr  ^^  er  atti  ^^  anwan  knorr 
en  anwan  Þorolfr  s(vn)  Loptz  hinws  gamla  af  Eyrar  backa  þa  er 
þg/r  borðvz  \ió  Gyrð  iarl  Sigvallda  s(vn)  i  Meðal  fars  svndi  ok 
helldv  fe  sinv.  ^  þar  vm  orti  Gvðleifr  Gyrz  visvr.  ^  anwaR  s(vn)  20 
Gvðlavgs  var  Þorfiðr  f(aðir)  Gvðlavgs  f(oðvr)  Þordisar  MOí^í;r  Þorðar 
f(oðvr)  Stvrlv  ens  gamla  i  Hvammi.  ^ 

c.  60  VaU    en   st^rki  h(et)  hirðmaíír  llsLYSilldz  konvngs  hins  har- 

fa^ra.  ^   hann  va  víg  í  vevm  ok  varð  vtlagr.  ^   hann  for  tií  Svðr 
eyia  en  s(ynir)  (hans)  ^^   j  forv  .ííj.  iil  Islawdz.  ^    Hhf  h^rstagelld/r  25  ^b 

81  var  máir  þf/ra.^  ein  h(et)  Atli  anwaR  Alfvarin  .ííj.  Avðvn  stoði.^ 
Atli  Vala  s(vn)  ok  Asmi^wdr  s(vn)  (hans)  ^^  namv  lawd  fra  Fvrv  iil 
Lysv.  2  Asmt?wðr  bio  a  Langa  hollti  at  Þorv  toftvm.  ^  hanw  atti 
Langa  hollz  Þorv  en  þa  er  Asmí;wdr  elldiz  skildiz  hann  vií?  Þorv 
tyri  mawwkvæmd  ok  for  i  0x1  at  bva  iil  davða  dax.  ^  Asmvwdr  so 
var  heygðr  þar  ok  i  skip  lagðr  ok  þræll  haws  meó  hawrm  sa  er 
ser  banaði  sialfr  ok  villdi  eigi  lifa  eft/r  Asmt;wd.  ^   haww  var  lagðr 

i   an^^an  stafn  skipsins.  ^    litlv    siðaR    dreymði   Þorv  at  Asmz;wdr 
sagði  ser  meín  at  þrælnvm.  ^    þar  heit/r  Asmt'wdar  leiði  er  haww 


^    Forkortelsestegnet    for   an    o^    m    er    ^Zgmí.  ^   Punktum    er   tilf. 

'  Tilföjet  over  linjen  iméllem  .f.  op  f.  ^  1  er  nœsten  udvisket.  ^  ðg  er 
skrevet  sammen  i  et  hogstav.  «  a  er  nœsten  helt  udvisket.  '  -ar  ligeledes. 
^  Initialen  red.  »  Tilföjet  over  linjen  mellem  hollti  og  hm.  ^^  JlfeíZem  1 
o^r  f  er  en  lille  afstand  og  et  trœk  af  et  hogstav  udskrabet.  "  Skrevet   to 

gange,  men  sidste  gang  underprikket.  ^^  Mgl.  i  hdskr.,  tilf.  efter  de  ev^ 
rige  recc. 


Landnáinabók  c.  60-63.  HAUKSBÓK.  25 

er  heygðr.  ^    visa  þ^rsi  var  hcyrð  i  havg  haws  ein  *  byci  ek  stoð  v. 

82  steina  stafnrvm  atals  rafni  erað  of  þegn  a  þihvm  þrong  by  ek  a 
mar   ranga   rvm    er  boðvitrvm  betra  brimdyri  kna  ek  styra  lifa 
mvn   þrt^  meó  lofðvm  lengr  en  illt  of  gmgi.  ^    eftir  \)at  var  leitað 
ti/  havgsins  ok  var  þræhn  tekin  ^  ór  skipinv.  ^  Þora  let  g^ra  skala  5 
of  þioð  bravt  þvera  ok  let  þar  iamnan  standa  borð  en  hon  sat  vti 

a  stoli  ok  bavð  hverivm  er  mat  villdi  eta.^  Atli  var  s(vn)  Asmmdar 
f(aðir)  Svrtz  ''  f(oðvr)  Gvðleifs  f(oðvr)  Gvðbranz  f(oðvr)  Svrz  smiðs 
f(oðvr)  Eyiolfs  prgstz  mvnks. 

c.  61  Rolfr  ^  hinw  digri  s(vn)  Eyvindar  eikikrox  broðir  Illoga  Fellz  lo 

goða  avstan  af  Siðv  na?w  lawd  fra  Lysv  iil  Ravnhafnar  ar.  ^  haws 
s(vn)  var  Hœlgi  i  Hofgorðvm  f(aðir)  Finwboga  ok  Biarnar  ok  Rolfs.  ^ 
Biornw  var  faðir  Gestz  *  f(oðvr)  Skalldrefs.  ^ 

c.  62  Solví  h(et)  maÓY  er  lawd  nam  milUm  HelHs  ravns  ok  Sleciv 

83  beins  ár.  ^   hann  bio  i  Brenwingi  fyst  en  siþaw  a  Solva  hamri  þd  i5 
at  haww  þottiz  þar  vgra  íleri  ^  mawwa  gagn.  ^ 

c.  63  Sigmvwdr  ^   s(vn)   Ketils   þistils  þ^rs   er   nvmit   hafði  Þistils 

fiorð  haww  atti  Hilldigvnwi.  ^    haww  nam  lawd  miUim  Hellis  ravns 


^    Punktum   er   tilf.         ^    Rettet    fra    hdskrs   rekm.  '   Initialen   red. 

*  Skrevet   gez   med   ft   over    ez.  ^  Sáledes.         a    Denne   geneálogi  anferes  i 

Melab.  fra  „Haiikshok" . 


*  Verset  bör  skrives  sáledes: 
Einn  byggvek  st^ð  steina  rúm  's  b^ðvitrum  betra, 

stafnrúm  Atals  hrafni,  (brimdýri  knák  stýra) 

esat  of  þegn  á  þiljum  lifa  mun  þat  með  lofðum 

þr^ng,  býk  á  mar  ranga.  lengr,  an  illt  of  gengi. 

d.  e.:  Einn  byggvek  steina  st^ð  ^  stafnrúm  Atals  hrafni^;  esat  of 
þegnþr^ng  ^  á  þiljum ;  býk  á  ranga  mar  *  rúm  *  es  betra  b^ðvitrum,  an 
ilU  of  gengi;  þat  mun  lifa  lengr  ^'  með  lofðum;  knák  stýra  brimdýri ''. 

^  stöð  er  enten  at  opfatte  som  acc.  eller  —  og  snarest  —  som  dat.,  jfr. 
udtryk  som:  sás  Holtum  bjó;  sat  kvisti  ein  og  lign.  'stenenes  sœtning*  (jfr. 
ágætt  herbergi  at  stöð)  =  den  af  sten  opferte  gravhöj.  ^  Atals  hrafn  =  'se- 
kongens  hest'  —  skib.  *  þegn-þröng  =  mannþröng  =  stœrk  trœngsél.  *  ranga- 
marr     'spantehesten*   —  skih.  ^   rúm    md   her   hetyde    god,    rigelig   plads. 

*  =  álengr  for  fremtiden.        '  brimdýr  =  'brœndingens  dyr^  ==  skxb. 

Álene  hehor  jeg  stavnrummet  pá  skihet  i  höjen;  der  er  ingen  trœngsel  af 
folk  pá  dœkket.  Jeg  hor  pd  skibet^.  Den  rigelige  plads  er  dog  bedre  for  den 
kampkyndige  [migj,  end  et  dárligt  felge.  Det  b  vil  fremdeles  mindes  af  folk. 
Jeg  styrer  skihet.  a 

a  Denne  gentagelse  betegner  höjboens  glœde  over  at  ligge  i  et  skib.  b  „Det" 
má  nœrmest  gd  pd  „felge".  Han  er  ked  af  at  pide,  at  det  altid  skal  mindes,  at 
en  trœl  er  hans  hqjfœUe. 


25  9  HAUKSBOK.  Landnámabók  c.  63. 

ok  Berv  vikr  ravns.  ^  hann  bio  at  Lavgar  breckv  oh  er  þar  heygðr.  ^ 
haww  atti  .ííj.  s(vnv).  ^  einw  var  Einarr  er  þar  bio  siþaw  at  Lavgar 
breckv.  ^  þe/r  feðgar  selldv  Lon  lawd  Einari  er  siþan  bio  þar.  ^ 
hann  var  kalaðr  ^  LoneinaR.  ^  hval  rak  á  fiorv  haws  ok  skar  hawn 
af  nackvat.  ^  haww  sleit  veðr  vt  ok  rak  a  laná  Einars  Sigmz^wdar  5 
s(vnar).  ^  Lon-Einarr  taldi  fiolkyngi  Hilldigvnwar  þvi  vallda  en  þa 
er  hvalin  hafði  vt  rek.it  íra  Lon-Einari  for  hann  at  leita  ok  kom 
sva  at  að  ^  E(inarr)  Sigrní;wdar  s(vn)  skar  hvaUn  med  hí^skarla 
sina.  ^  hann  hio  þegar  ein  þeí'ra  bana  hoG.  ^  Lavgarbreckv-E(inarr) 
bað  nafna  sinw  fra  fara  þí;i  at  yðr  man  e^^i  dvga  at  að  ^  sœkia.  ^  10 
Lon-EínaR  hvarf  fra  ^vi  at  hann  var  hð  vana.  ^  Einarr  Sigm?;wdar 
s(vn)  flvtti  heim  hvahn  ^  ok  einn  tima  er  Yíami  var  e/^i  heima 
fór*  Lon-EinaR  iil  Lavgar  breckv  meó  .víj.  mawwa^   ok   stefndi 

84  Hilldigvnwi  vm  fiolkyngi.  ^  how  var  áottir  Beínis  Mós  s(vnar) 
Naddoðz  s(vnar)  or  Fær  eyivm.  ^  EinaR  kom  heim  þa  er  Lon-EínaR  15 
var  nyfarin  i  brott.  ^  Hihdigvnwr  sagði  \vanvm  þersi  tiðindi  ok  fœrði 
hanvm  kyrtil  nygervan.  ^  Einarr  tok  skiohd  sinn  ok  sverð  oA:  verk 
herst  ok  reið  eft/r  þeim  ofc  spreng(ð)i  ^  hawn  a  Þvfvbiorgvm.  ^  þa 
rann  Einarr  sem  hann  matti  en  þa  er  haww  kom  hia  Drongvm  ^ 
sa  hann  trollkall  sitia  þar  a  vpj)i  ok  lata  roa  fœtr  sva  at  þe^'r  tokv  20 
brimít  ok  skelldi  þeim  saman  sva  at  sio  drif  varð  af  ok   q(vað) 

V.    v(isv)  Var  *  ek  þar  er  fell  af  fiahi  floð  kornw  iotvns  moðvr  hám 


I 


^  Punktum  er  tilf.  ^  Sdledes.  ^  Over  n  er  der  muligvis  et  fordohlings- 
punkt.  ^  Aksenten  svag.  ^  med—mannsL  skrevet  over  Unjen.  ^  Skrevet 
sprengi.        '   á  er  i  hdskr.  rettet  fra  g. 

*  Verset  er  vistnok  noget  forvansket  og  ikke  let  tilfredsstiUende  at  forklare: 
Vask  þars  fell  af  fjalli  gerir  fár  j^tunn  fleiri 

flóðkorn  j^tuns  móður  fold  í  vingamoldu 

hám  bergrisa  ór  himni  h^mlu  heiðar  þumlu  {el.  þrumlu) 

heiðins  á  náleiðar  hamváta  mér  báta. 

Vask  ^  þars  flóðkorn  ^  feU  ór  hám  himni  bergrisa  ^,  af  fjaUi  á 
„heiðins  j^tuns  móður  ná  leiðar"  ^  Fár  jgtunn  gerir  mér  ^  fleiri  báta 
hamváta  í  h^mlu  fold  «,  „heiðar  þumlu  (el.  þrumlu)  vingamoldu*  \  [el. 
h^mlu  vingamoldu  „he.  þ.  fold]. 

Antyder,  at  jœtten  selv  ved  sin  nœrvœrelse  har  hevirket  klippernes  ned- 
styrtning.  ^  'flodetis  korn'  ~  sten,  klippe,  —  Lóndrangar.  ^  'hjœrgrisernes 
himmel  [—  hvœlvede  salj'  —  hjœrg.  ^  I  nogle  af  disse  dunkle  ord  synes  en 
hetegnelse  for  'soen'  at  skjule  sig;  læses  nóleiðar  [J.  pork.J  vilde  man  f&  en  sádan, 
men  pluralformen  leiðar  kendes  ellers  ikke  (jfr.  dog  dativformen  leiðu);  ordene 
jötuns  nióður  (=  'jœttekvinden')  er  de  mest  usikre,  og  det  gdr  ikke  an  at  for- 
binde  dem  med  fjalli  (SvhEg.),   og  hvor  skal  heiðins  fores  hen?;   som  epitet  til 


Landnámabók  c.  63—64. 


HAUKSBOK. 


27 


b^rgrisa  or  himni  heiðins  ana  leiðar  gmr  fár  iotvn  fleíri  folld  i 
vinga  molldv  homlv  heiðar  þvmlv  hamváta  mer  bata.  ^  Einarr  gaf 
engan  gavm  at  þgrsv.  ^  þe?r  fvndvz  þar  sem  heita  Manna  fallz 
breckvr  ok  borðvz  þar  en  kyrtil  Einars  bitv  e?^i  iarn.  ^   .íííj.  menn 

85  fellv  af  Lon-Einari  en  .íj.  flyðv  íra  hawrm.  ^  þe/r  nafnar  sottvz 
lengi  aðr  svndr  geck  *  ||  brokhndi  Lon-Einars.  enn  er  hann  tok 
þar  til  hio  nafni  hans  hann  bana  hoc.  Enn  Reidarr  ^  þræll  Einars 
Sigm(undar)  s(vnar)  sa  hann  fara  skyndiliga  ok  Hop  eptir  hanum. 
þa  sa  hann  þræla  Lon-Einars  ílyia.  ^  rann  hann  þa  epter  þeim  ok 
drap  þa  báda  i  Þræla  vik.  fyri  þat  gaf  Einarr  ^  hanum  frelsi  ok 
land  sva  mikit  sem  hann  fengi  gert  vm  of  ííj.  daga.  þat  heiter 
nu  Reidars  gerdi  er  hann  bió.    Einarr^  bio  siþan  at  Laugarbrecku. 

86  ok  er  heygdr  ^  skamt  fra  Sigmundar  haugi  ok  er  haugr  ^  hans 
iamnan  grænn  vetr  ok  sumar.  Þorkell  het  s(vn)  Lon-Einars* 
hann  atti  Grimu  Hallkels  dottur.  fya  en  Þorgils  Ara(svn)».  Dottir 
Laugarbrecku-Einars  var  Arnora  er  atti  ÞorgeÍR  Vivils  s(vn).  þeira 
dottir  var  Yngvilldr  er  atti  ÞorsteÍN  svn  Snorra  goda.  þeira  d(ottir) 
Ingvdr  er  atti  Asbiorn  Arnors  s(vn). 

64  Grimkell  ^  het  madr  s(vn)  Vlfs  xraku  Hreidars  s(vnar)  brodir 

Gunnbiarnar.   er  Gunnbiarnarsker  eru  vid  kend.  ^    hann  nam  land 

87  fra  Beruvikr  rauni  til  Nesrauns  ok  vt  vm  Ondurt  nes  ok  bio  at 
Saxahvah.  hann  rac  brott  þadann  Saxa  Alfarins  s(vn)  Valas(vnar) 
ok  bio  siþan  i  Rauni  hia  SaxahvaU.  Grimkell  atti  Þorgerdi 
d(ottur)   Valþiofs   ens    gamla.     þeira   s(vn)   var   Þorarinn   komi.  ^ 


10 


15 


20 


^  Pimktum  er  tilf. 
*  Aben  plads   for   initialen. 


^  Skr.  -ar.         *   Skr.  -ur.         "*   Skr.  Einars  Lon. 
a  Denne   lœsemdde:    „torgils  Arason"    anferer 


Méláb.  fra  „Hauks  hok"  som  variant  til  sin: 
*  Hermed  ender  2.  mbrblad. 


Jllhuge  Aras.". 


jötuns  eller  bergrisa  vilde  det  vœre  mere  end  páfaldende.  ^  mér  fleiri  —-  fleiri 
en  ek.  ®  'árebdndets  land'  —  smn.  '  Ogsd  disse  ord  er  meget  dunkle; 
snarest  skulde  man  deri  soge  en  omskrivning  for  benene,  eUer  en  —  anden  — 
for  seen,  hvorved  der  fremkom  en  parallelisme  med  den  dohbelte  bjœrgbetegnelse  t 
den  1.  halvdel.  Kan  þumla  [af  þumall  =  þumaltá]  heiðr  hetegne  foden?  Flere 
kombinationer  er  her  mulige,  men  sikkerheden  svarer  ikke  til  disse.  J.  porks 
fortolkning  er  nœppe  rigtig. 

Jeg  var  der,  hvor  'flodkornet'  styrtede  ned  fra  'hjœrgrisernes  höje  himmel'A, 
fra  hjœrget  b  ned  pd  seen  (?).  Fd  jœtter  gör  fiere  hdde  vdde  c  end  jeg  pd  havet, 
i  S0en(?,  eller  ved  hjœlp  af  henene?). 

a  Sammenligningen  af  stenen  med  'korn'  betingede  omskrivningen  *hjœrg- 
risernes  himmeV ,  idet  digteren  tillige  dbenbart  tœnker  pd  ordet  haglkorn.  b  dette 
betegner  et  slags  forklaring  til  det  foregdende.  c  o:  ved  det  sædrif,  som  prosaen 
omtaler;  havet  kommer  i  oprer  og  overspröjter  alle  bddene  (eller:  opsluger  dem? 
SvhEg.);  derfor  hamvátr,  vdd  pd  huden  o:  udvendig. 

Héle  verset  er  naturligvis  et  slags  varsel  om  den  forestdende  kamp. 


28  *  HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  64-67. 

hann  var  Hamramr  ^  miok  ok  lÍGr  i  Korna  haugi.    Þorarinn  Korni 
atti  lorunni  dottur  Einars  i  Stafahollti.    þeira  ^  d(ottir)  larngerdr 
er  atti  Vlfr  ^  VGas(vn).    Klængr  het  annarr  ^  s(vn)  Grimkels.    hann 
87n  atti  Oddfridi  dottur  Hœlga  af  Hvanneyri.    þeira  svn  var  Kolli.  * 
c.  65  Alfarin  ^  Valas(vn)  hafdi  fyst  numit  nesit  milUm  Beruvikr  ^  5 

^^  rauns    ok  Ennis.     hans   s(ynir)    voru  þeir  Hoskulldr  ^    er   bió   aá 
Hoskvlls  am  *  ok  Ingialldr  er  bió  aa  Ingiallzhvah.  *   enn  Goti  aa 
Gotalæk.    enn  Holmkell  at  Forsi  vid  Hohnkels  á. 
c.  66  Olafr  Bœlgr  het  madr  er  nam  land   fyri   innann  Enni    til 

Frodár  ok  bio  i  Olafsvik.  *  10 

c.  67  Ormr^  ^  hinn  Mióvi  het  madr  er  kom  skipi  sinu  i  Frodar  ós 

ok  bio  aa  Brimilsvolum  ^  nockvra  vetr.    hann  rak  brott  Olaf  Bœlg 

ok  nam  vikina  gomlu  alla  milHm  Ennis  ok  Bulanns  hofda  ok  bió 

89  siþan  at  Frodá.    hans  s(vn)  var  Þorbiorn  hinn  ^  Digri  er  bardist 

vid  Þorarinn  svarta  ok  fell  sialfr  ^  ok  ííj  menn  med  hanum.    vmm  15 

þat  orti  Þorarinn  Máflidinga  visur  epter  þui  sem  seger  "^  i  EyrbyGia 

V.    sögu.  *    þersi   er  ein  Qvedin  *  man  rofzt  ^  af  heiptum  hyrskerþir 


^  Skr.  -ur.  ^  skr.  þg*r.  »  Skr.  -ar.  ^  Punktum  er  tilf.  ^  Aben  plads  for 
initiálen.  ^  S&ledes.  '  Skr.  sei-.  a  Rettet  efter  104  for  hdskrs  Ani  med  et  punk- 
tum  foran,  som  om  Ani  var  en  broder  til  Höskuldr  og  Ingjaldr.  I  evrigt  er  der 
vistnok  kun  én  fiod  af  navnet  Höskuldsá.  Jfr.  K&lund:  Hist.-top.  beskr.  af  Isl. 
I  420,  Safn  II  288.        b  enn  104.        c  hrops  104, 

*  Verset  findes  tillige  i  Eyrb.  s.  28  og  bör  skrives  sáledes : 
Kveðit  mun  Hropts  at  heiptum  ef  hjaldrgnáir  hildar 

hyrskerðir  mér  verða,  hyrsennu  mér  kennaa), 

(kunnak  áðr  fyr  Enni  (eggjumk  hófs)  at  hJ0ggak 

ylgteiti  vel  beita).  hlín  goðvefjar  mína. 

a)  es  hlautviðir  hétu 

hlœkjendr,  þeirs  skil  flœkja  Egrb. 
Kveðit^  mun  mér  verða  at  heiptum^,  Hropts  hyrskerðir^  — 
kunnak  vel  áðr  beita  ^  ylgteiti  *  fyr  Enni^  -,  ef  hjaldrgnáir  ^  kenna  mér 
hildar  hyrsennu  '  -  eggjumk  hófs  -,  at  hjaggak  mína  goðvefjar  hlín  \ 
Kveða  .  .  .  at  heiptum  —  ^at  sige  noget,  hvorved  had  og  forbitrelse 
vœkkes'.  ^  'Odins  ild-[=  svœrdjbryder'  —  en  krigersk,  modig  mand,  her:  den 
tiltalte  Vermundr  enn  mjóvi  porgrímsson,  til  hvem  póraHnn  efter  kampen  tyde. 
«  'at  bede'  =  fange,  fœlde.  ^  'ulvindeglœder'  =  en  kriger;  lœsem&den  —  der 
delvis  beror  p&  rettelse  —  stetter  sig  til  Vatshyrnas  skrivemade ,  Eyrb.  s.  132, 
note  2.  5  Y^mú  er  forbjœrget  p&  den  vestlige  side  af  Olafsvik;  se  Kalund: 
Isl.  beskriv.  I  422.  Den  begivenhed,  hvortil  digteren  her  sigter,  fortœlles  ikke  i 
Eyrb.  og  er  aldeles  ubekendt.  Et  af  ftere  beviser  for,  at  MáhUóingavisur  er  œgte. 
«  'kampkyndige'(?);  gnár  som  adj.  er  uklart.  '  'Eilds  [valkyrjens]  -flamme 
[svœrdj  strid'  ^-  kamp.        »  'flöjls-gudinde'  =  kvinde,  kone;  Audr. 


Landnámabók  c.  67-69.  HAUKSBOK.  29 

mer  verda  kvnna  ek  adr  fyri  Enni  *  ygx  ^  teiti  vel  beita.  ef 
hialldr  *  gnar  hilldar  hyr  sennv  mer  kenna  eGivmz  ^  hæfs  at  ek 
hioGa  ^  ^  hUn  gudveviar  mina.  Af  þeim  ordum  bordust  þeir  annat 
sinn.  Þorbiorn  atti  Þvridi  Barkar  dottur  hins  Digra  Þorsteinss(vnar) 
þorskabitz.  þeira  s(vn)  var  Ketill  Kappi.  ok  var  hann  þa  vtann-  5 
908  landz.  hann  var  f(adir)  Hrodnyjar  er  atti  Þorsteinn  svn  Viga-Styrs. 

c.  68  Sigurdr^^  svinhofdi^  var  kappi  mikill.^  hann  bio  áKvenvaga 

strond.  Heriolfr  s(vn)  hans  var  þa  vííj.^  vetra  er  hann  drap 
skogar  biorn  fyri  þat  er  hann  hafdi  bitid  geit  hans.  þar  vm  er 
þetta  kvedit.  sersi  bvin  g  razi  beit  geit  fyri  Heriolfi.  Heriolfr  hokin  ^  lo 
razi  hefndi  geit  vid '  bersa.  þa  var  Heriolfr  ^  xij.  vetra  er  hann 
hefndi  faudur  sins.  *  hann  var  hinn  mersti  afrex  madr.  Heriolfr 
for  til  Islandz  i  elli  sinni  ok  nam  land  milHm  Bulandz  hofda  ok 
Kirkiu  fiardar.  *  hans  svn  var  Þorsteinn  Kolskecr  ^  f(adir)  Þorolfs 
f(odur)  Þorarins  svarta  Mafhlidings  ok  Gudnyiar  er  atti  Vermundr  i5 
hinn  Miovi.  þeira  s(vn)  var  Brandr  hinn  orvi  ok  ^  Þorfinna  er  alti 
Þorsteinn  KvGasvn. 

c.  69  Vestarr  ^  ^  s(vn)  Þorolfs  Blodruskalla  hann  atti  SvonuJ  Herrudar 

dottur.    þeira  s(vn)  Asgeirr  ^.     Vestarr  ^  for  til  Islandz  med  fodr 


^    Skr.  -ur.         ^   i  skr.  over  linjen  over  h.         '   Áhen  þlads  for  initiálen. 
*    Punktum   er   tilf.  ^   Iler    har   J  Síg.    (udg.    s.  91)    tilf.    (dóttir) ,    hvilket 

dog   ikke   sgnes   absolut   nedvendigt.         ^   Skr.    -r.  a   ein«e    104.         b    ycs 

104.  c  eciunnz  104.  d  höaa  104.  e  Denne  lœsemáde  anfares  i  Melab. 
som  en  variant  fra  „Hauksbok"  til  dens  egen:  svijne.  f  Denne  lœsemdde 
anf&res  sst.  som  variant  fra  samnie  for  xii.  g  brunwinw  104,  hvilket  sikkcrt 
er  den  eneste  rigtige  lœsem&de.  ^  holkin  104.  i  geitar  a  104;  den  rigtige 
lœsemdde  er  geitr  á.         j  Rettet  fra  hdskrs  Sponu  efter  104. 


Det  er  rimeligt,  at  Eyrb.s  1.5—6  byder  den  oprindelige  text,  hvorefter 
ordföjningen  hliver : 

es  hlautviðirS  þeir  es  flœkja  skil,  hétu  hlœkjendr  ^  at  osv. 

^  'offer-stavene',  offringernes  fuldhyrdere,  her  sœrlig  Snorre  gode.  ^  hlœkja 
er  et  ellers  i  sproget  ukendt  vh.;  nien  der  haves  et  adj.  hlœkinn  =  'uduelig, 
umandig' ;  hlœkjendr  synes  her  at  hetyde:   umandig  spottende,  feje  spottere. 

Jeg  vil  hlive  stœrkt  adœsket  (opfordret)  til  hadefuld  strid^,  o  kriger,  — 
og  det  er  ikke  lœnge  siden,  at  jeg  foran  Enni  forstod,  at  lade  krigeren  falde^  — , 
dersom  de  kamplystne  [trœttekœrej  mœnd  heskylder  mig  for  en  sddan  kamp,  at 
jeg  skidde  have  sdtet  [hugget  hdnden  afj  min  egen  hustru;  og  dog  œgges  jeg 
tilc  mádehold  og  fred.  [eller:  da  de  offerkyndige ,  som  ved  rœnker  forhindrer 
sandhedens  sejr,  sagde  spottende,  at  osv.J 

a  „Noget,  som  dog  ligger  min  egentlige  fredsommelige  natur  sd  fjœrnt"  er 
dhenbart  meningen,  jfr.  den  korte  indskudssœtning  i  den  sidste  halvdel.  ^  „De 
md  dog  af  erfaringen  vide,  at  jeg  forstdr  at  hide  fra  mig,  ndr  det  skal  va^e", 
e  o:  holder  mest  af. 


30  #  HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  69-72. 

sinn  afgamlann  ok  nam  Eyiar  land^  ok  a  millim  Kirkiufiardar 
ok  Kolgrafa  fiardar  ok  bio  a  Ondvordri  eyri.  ^  þeir  Þorolfr  ^ 
fedgar  eru  badir  heygdir  a  Skallanesi.  ^  Asgeirr  ^  Vestarss(vn)  atti 
Hœlgu  Kiallaksdottur.  þeira  s(vn)  var  Þorlakr.  ^  hans  s(vn)  var 
Steinþorr  ^  ok  Þordr  bhgr  ^  er  atti  Ottkotlu  Þorvalls  dottur  ok  5 
Þormodr  ^  er  atti  Þorgerdi  dottur  Þorbranns  or  Alfta  f(irdi).  íiordi 
var  Bergþorr  ^  er  fell  a  Vigraf(irdi).  Steinþorr  ^  atti  Þoridi  dottur 
Þorgils  Aras(vnar).  Gunlaugr  ^  var  s(vn)  þeira  er  atti  Þvridi  hina 
spoku  dottur  Snorra  goda.  ^ 

c.  70  Kolr^*  het  madr  er  land  nam  vtan  (fra)^  Fiardar  horni  til  10 

Troliahals  ok  vt  vm  Berserks  eyri  ^  til  Rauns  fiardar.  hans  s(vn) 
var  Þorarinn  ok  Þorgrimr  ^.  ^  vid  þa  er  kent  Kollz  s(vna)  fell  ^. 
þeir  fedgar  bioGV  allir  at  Kolgrofum.  fra  þeim  eru  Kolgreílingar 
komnir.  ^ 

c.  71  Audun*  stoti  s(vn)  Vala  hins  sterka  hann  att(i)  ^  Mýrunu  15 

dottur  Biadmaks  Ira  konungs.  ^  hann  nam  Rauns  fiord  allann  fyri 
ofan  Raun  a  millim  Svinavatz  ok  Trolia  háls.  ^  hann  bio  i  Rauns- 
firdi.  þadann  eru  Hraunfirdingar '  komnir.  ^  hann  sa  vm  haust  at 
herstr  apalgrár  liop  ofann  frá  Horns  ^  vatni  ok  til  stodroza  hans. 
9^  sa  hafdi  vndir  stodhestinn.  þa  for  Audun  til  ok  tok  hinn  gra  20 
herst  ok  setti  fyrir  tveaia  yxna  sleda  ok  ók  samann  alla  todu 
sina.  ^  herstrin  var  gódr  medferdar  vm  hadegit  ^.  enn  er  aleid  ste 
hann  i  voliinn  hardan  til  hofskeaia.  en  epter  sólarfall  sleit  hann 
allann  Reiding  ok  liop  til  vatz  vpp.  hann  sast  ecki  siþan.  s(yn) 
Audunar  var  Steinn  f(adir)  Hœlgu  er  atti  An  i  Rauni.  ^  þeira  25 
s(vn)  Mar  f(adir)  Gudridar  m(odur)  Kiartans  ok  Anar  i  Kirkiufelli.^ 
Asbiorn  het  annarr  ^  s(vn)  Audunar.  ííj.  Svarthofdi.  en  dottir 
Þuridr  er  Asgeirr  ^  atti  sa  Eyri.    þeira  s(vn)  Þorlakr  ^  ^. 

c.  72  Biorn  ^  het  svn  Ketels  flatnefs   ok  Yngviildar  dottur  Ketils 

vedrs  ^    af   Ringa   riki  hersis.      Biorn    sat   eptir    at    eignum    fodr  3o 
sins  þa  er  Ketill  for  til  Sudr^eyia.  ^    enn  er  Ketill  hellt  skottum 
fyri  HaRalldi  konungi  hinum  uarfagra  þa  rak  konungr  Biorn  son 
hans  af  eignum  ok  tok  vndir  sig.     þa  for  Biorn   vestr  vm  haf  ok 
villdi  þar  ecki  stadfestazt  ok  ei  vid  KRÍstni  taka  sem  onnur^  born 


^  Punktum  er  tilf.      ^  Skr.  -ur.       »  Skr.  -r.       *  Aben  plads  for  initiaUn. 
^   Mgl  i  hdskr.         «    Skr.  att  '    Straum-  hdskr.,    men   ved   en    fejllœsning 

af  JErl.  8  Hardns  hdskr.,  Hjarðar  B.  »  Skr.  -dei-.  ^  I  B  Eyrar- ;  men  se 
Kálund:  Hist.-top.  beskr.  af  Jsl.  I  428.  b  Denne  lœsemdde  (vt  vm  B.)  an- 
fores  som  variant  fra  „Hauksb."  i  Melab.  c  Denne  lœsemáde  anforer  Melab. 
som  variant  fra  „Hauksb."  under  formen  kallssonafell.  Dette  md  rimeligvis  bero 
1)&  en  fejllœsning.  d  Vistnok  en  fejl;  ifg.  Eyrb.  (jfr.  Ldn.  s.  94,  not.  9)  var 
jmridr  gift  med  Asgeirs  sön,  porlákr. 


Landnámabók  c.  72-73. 


HAUKSBOK. 


31 


Ketils.  ^  þiii  var  hann  kalladr  Biorn  hinn  Austræni.  hann  atti 
Giaflaugu  Kiallaksdottur  systur  Biarnar  hins  sterka.  Biorn  hinn 
Austræni   fór  til  Islandz    ok   nam  land    miHim  Raunsf(iardar)    ok 

95  Stafs  ár  ok  bio  i  Biarnar  hofn  a  Borgarholltí  ok  hafdi  selfor  upp 
til  Seha  ok  atti  rausnarbv.  hann  do  i  Biarnar  hofn  ok  var  heygdr*  6 
vid  Borgarlæk.  s(vn)  þeira  Biarnar  ok  Giaflaugar  var  Kiallakr* 
hinn  gamU  er  bió  i  Biarnarhofn  epter  fodr  sinn  ok  Ottarr' 
f(adir)  Biarnar  f(odur)  Vigfus  i  DrapuHd  er  Snorri  godi  let  drepa. 
Annarr^  s(vn)  Ottars  var  Hœlgi.  hann  heriadi  aa  Skotland  ok 
feck  þar  at  herfangi  Nidbiorgu  dottor  Biolans  konungs  ok  KadHnar  lo 
dottur  Gongo-Rolfs.  hann  feck  hennar  ok  var  þeira  s(vn)  Osvifr 
hinn  spaki  ok  Einarr^  skalaglam  er  drucknadi  æ.  Einars  skeri  i 
SeHa  sunndi.  ok  kom  skioHdr  ^  hans  a  SkiaHdey.  en  feHdr  ^  a 
FeHdar  holm.  Einarr  var  f(adir)  Þorgerdar  m(odur)  Herdisar 
m(odur)  Steins  skaHdz.  Vsvifr  atti  Þordisi  dottur  Þiodolfs  or  Hofn.  is 
þeira  born  voru  Vspakr  f(adir)  Vlfs  staHara  f(odur)  lons  a  Reyr- 
veHi  f(odur)  Erlendz  HÍmaHda  f(odur)  Eysteins  erckibyskups  ok 
Þorolfr  Torradr  ^  Einarr  ^  ÞorkeH  Þorbiorn.  þeir  vrdu  seker  vm 
vig  Kiartans  Olafss(vnar).    ok  Gudrun  m(odir)  Þorleiks    ok  BoHa 

96  ok  GeHis.  Vilgeia  het  s(vn)  Biarnar  hins  Austræna.  *  Kiallakr  ^  ao 
hinn  gamU  (atti  Astridi)  *  dottur  Rolfs  hersis  ok  Ondottar  ^  systur 
Olvis  Barnakarls.  þeira  s(vn)  var  Þorgrimr  godi.  ^  hans  s(ynir) 
Viga-Styrr^  ok  Vermundr  ^  Miovi  ok  Brandr  ^  fadir^  Þorleiks  ^. 
Dottir  Kiarlaks  hins  gamla  var  Gerdr  er  Þormodr  godi  atti  ok 
Hœlga  er  Asgeirr  ^  a  Eyri  atti.  ^  25 

c.  73  Þorolfr  ^  ^  s(vn)  Ornolfs  fiskreka  bió  i  Mostr  ^.   þvi  var  hann 

kalladr  Mostrar  skea.    hann  var  Blótmadr  mikiH.    ok  trudi   ga  Þór. 
hann  for  fyri  ofrijki  HaRalds  konungs  til  Islandz.    ok  sigldi   fyri 
sunnan  lannd.     enn    er   hann    kom    vestr   fyri  Breidafiord    skaut 
hann  ondugis  svlum  sinum  fyri  bord.  ^    þar  var  skorinn  aa  Þórr  ^.  ao 
hann  mæHti  sva  fyri  at  Þorr  ^  skyHdi  þar  sa  land  koma  sem  hann 

97  villdi  at  Þorolfr  bygdi,  het  hann  þui  at  hœlga  Þor  aHt  landnam 
sitt  ok  kenna  vid  hann.  Þorolfr  sigldi  inn  á  Breidafiord  ok  gaf 
nafn  firdinum.^  hann  tok  land  fyrir  sunnann  nær  midium.  þar 
fann  hann  Þor  rekinn  i  Nesinu.  þar  heiter  nu  Þórsnes.  þeir  lendu  35 
þar  inn  frá  i  vagin  er  Þorolfr  ^  kaHadi  Hofs  vag.  þar  reisti  hann 
bœ  sinn  ok  gerdi  þar  hof  mikit  ok  helgadi  Þor.  þar  heita  nu 
Hofstader.    fiordrinn  ^  var  þa  nær  ecki  bygdr  ^.    Þorolfr  nam  land 


^  Punktum  er  tilf.        ^  Skr.  -ur.        »  Skr.  -r.        *  Mgl.  i  hdskr. 


Skr. 


-or.        ^  Rettet  fra  hdskrs  p.         '  Skr.  þ  leiksf.        *  Aben  plads  for  initialen. 


32  •  HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  73-74. 

fra  Stafsá  inn  til  Þorsar  ok  kalladi  þat  allt  Þorsnes.  hann  hafdi 
sua  mikinn  atrunat  sa  fialli  þui  er  stod  i  nesinu  er  hann  kalladi 
Hælga  fiall  at  þangat  skylldi  engi  madr  vþveginn  ^  hta.  ok  sva 
var  þar  mikil  fridhœlgi  at  þar  skylldi  ^  engv  granda  i  fiaUinu 
hvarki  fe  ne  monnumm  nema  sialft  gengi  brot.  þat  var  trua  5 
þeira  Þorolfs  frænda  at  þeir  dæi  alHr  i  fiaUit.  ^  þar  a  nesinu  sem 
Þorr*  kom  a  land  hafdi  Þorolfr  doma  alla  ok  þar  var  sett  herads 
þing  med  radi  allra  sveitar  manna.  ^  enn  er  menn  voru  þar  aa 
þingi  þa  skylldi  ei  hafa  alfreka  a  landi  ok  var  ætlad  til  þers  sker 

98  eitt.  þat  er  þeir  kolludu  Dritsker  þui  at  þeir  villdu  ei  saurgast  láta  lo 
sva  hœlgan  voll.    Enn   þa  er  Þorolfr  var  daudr  ^  en  Þorstein  s(vn) 
hans  var  vngr  þa  villdu  þeir  Þorgrimr  ^  Kiallaks  s(vn)  ok  Asgeirr  * 
mágr  hans  ei   ganga    i   skerit   eyrna  ^   sina '    ok   þoldu    ei   Þors- 
nesingar  þat  er  þeir  villdu  saurga  sua  hælgann  voll.  ^   þui  borduzt 
þeir  Þorsteinn  þorskabitr  ^  ok  ÞorgeÍR  kengr  ^  vid  þa  Þorgrim  ok  is 
Asgeir  þar  aa  þinngi  ^  vm  skerit  ok  fellv  þar  nockorir  menn  enn 
marger  vrdu  sárir  adr  þeir  vrdu  skildir.     Þordr  eellir  sætti  þa  ok 
med  þui  at  hvargir  villdu  lata  af  sinu  máli  ok  var  þa  vollrinn  ^ 
vhælgadr^  af  heiptarblodi.     þa   var  þat  rad  tekit  at  færa  brott 
þadann  þingit  ok  inn  i  nesit  þar  sem  nu  ^^  er.   var  þar  þa  hoelgi-  20 
stadr  mikill.    þar  stenndr  ^  en  Þors  steinn  er  þeir  brutu  þa  menn 
vm  er  þeir  blotudu  ok  þar  hia  er  sa  Domringr  ^  er  þeir  dæmdu 
menn  til  blota.  ^    þar  setti  Þordr  Gelhr  fiordungs   þing  med  radi 
allra  fiordungs  manna.    s(vn)  Þorolfs  Mostrar  skeGs  var  Hallstein 

99  Þorskafiardar   godi    f(adir)    Þorsteins    surtz    ens    spaka.     Osk   var  25 
m(odir)   Þorsteins   surts    dottir   Þorsteins    Rauds.     Annarr*    s(vn) 
Þorolfs    var  Þorstein   þorskabitr.  ^    hann    atti   Þoru    dottur   Oleifs 
feilans  systur  Þordar  Gellis.  þeira  s(vn)  var  Þorgrimr  f(adir)  Snorra 
goda.    ok  Borkr^  hinn  Digri  er  var  fader  Sams  er  Asgeirr*  va. 

c.  74  GeÍRudr^i^   het   madr   er    for   til  Islandz    ok   med   hanum  30 

FinngeÍR  s(vn)  Þorsteins  ondurdz  ok  Vlfarr*  kappi.  þeir  foru  af 
Halogalandi  til  Islanndz.  GeÍRudr  ^  nam  land  inn  fra  Þors  a  til 
Langadals  ar.^  hann  bio  m  Eyri.  GeÍRudr^  gaf  land  Vlfari  skipara 
sinumm  tveimmeginn^  Vlfarsfells  ok  fyri  innan  fiall.  GeÍRudr  gaf 
Finngeiri  Iand=^  vm  Alftafiord.  hann  bió  þar  er  nu  heiter  sass 
Karsstodum.    hann  var  f(adir)  Þorfinnz  f(odur)  Þorbranns  i  Alfta- 


'Skr.-eig-.  ^Skr.  skyMu.  ^  Punktum  er  tUf.  ^Skr.-r.  ''Skr.-\ir.  ^  Skr. 
ey'na.  I  104  stár  i  margen:  „Havks  boc  eyerna  0:  hœgörna".  '  S&ledes. 
^  Skr.  2  gange.  »  Foran  dette  stár,  af  J  Erl.  selv  understreget :  vhœilagur. 
^o  Foran  delte  ord  stár,  af  JErl.  selv  understreget :  en.  "  Aben  plads  for 
initialen.        a  Her  mangler  muUyvis  uppi  (upp)  efter  de  evr.  recc. 


Landnámabók  c.  74-75.  HAUKSBÓK.  33 

firdi  er  atti  Þorbiorgu  dottur  Þoríins  Selþoris  s(vnar).  Geirridr^  het 

100  systir  GeÍRodar  er  att  hafdi  Biorn  s(vn)  Bolverks  Blindinga  trionu. 
Þorolfr  het  s(vn)  þeira.  þau  GeÍRÍdr^  foru  til  Islands  eptir  lat 
Biarnar  ok  varu  enn  fysta  vetr  a  Eyri.  ^  vm  varit  gaf  GeRudr  ^ 
systur  sinni  bustad  i  Borgardal  enn  Þorolfr  for  vtann  ok  lagdist  6 
i  viking.  GeÍRÍ(dr)*  spardi  ecki  mat  vid  menn  ok  let  gera  skala 
sinn  vm  þiodbraut  þvera.  ^  Þorolfr  for  til  Islandz  epter  andlát 
GeÍRÍdar.  hann  skoradi  a  Vlfar  til  lannda  ok  baud  holmgaungu. 
Vlfarr  ^  var  gamall  ok  barnlaus.  hann  fell  a  holmi  enn  Þorolfr  ^ 
vard  sárr^  a  fæti  ok  geck  iamnann  halltr  ^  siþan.  þui  var  hann  lo 
Bægi  fótr  kalladr.  ^  Þorolfr  ^  tók  lond  sum  epter  Vlfar  enn  sum 
Þorfmnr  i  Alftafirdi  ok  setti  a  leysingia  sina  Vlfar  ok  Orlyg.  * 
GeÍRudr  a  Eyri  var  f(adir)  ÞorgeÍRS  xengs  er  bæinn  færdi  or 
eyrinni  vpp  vnder  fiallit.  hann  var  f(adir)  Þordar  f(odur)  Atla. 
Þorolfr  ^  Bægi  fotr  ^  var  f(adir)  Arnkels  goda  ok  GeÍRÍdar  ^  er  atti  15 
Þorolfr  i  Mavalid  f(adir)  Þorarins.  ^  s(ynir)  Þorbrans  i  Alftafirdi 
svnar  ^  Þorfms   voru »   þeir    Þorleifr  ^   KÍmbi    ok   Þoroddr  ^    Snorri 

101  Þorfidr  ^  Illugi  Þormódr  ^.  *  þeir  deilldu  vid  Arnkel  Goda  vm  arf 
leysingia  sinna  ok  varu  at  vigi  hans  med  Snorra  goda  a  Orlyg- 
stodum.  eptir  þat  for  Þorleifr  ^  Kimbi  vtann.  þa  laust  Arnbiorn  20 
hann  s(vn)  Asbrans  or  Breidavik  '^  med  grautar  þvoru.  Kimbi 
brá  a  gaman.  Þordr  Bligr  ^  bra  hanum  þui  aa  Þornes  þingi  er 
hann  bad  systur  hans.  ^  þa  let  Kimbi  liosta  Blig  med  sandtorfu.  ^ 
Af  þui  gerdizt  deilur  þeira  Eyrbycia  ok  Þorbrannz  s(vna)  ok  Snorra 
goda.  ^   þeir  bordust  i  Geirvor  ok  i  Alftaíirdi  ok  á  Vigra  f(irdi).      25 

c.  75  Þorbergr  ^  ^  het  madr  er  fór  or  laíirdi  til  Islandz  ok  nam 

^^  Langadal  hvarntveGÍa  ok  bio  i  hinum  ytra.  ^  hans  s(vn)  var 
Aslakr  ^  er  atti  Arnleifu  d(ottur)  Þordar  gcIIís.  þeira  bom  Illugi 
enn  Rammi  ok  Gunnildr  ^  er  Breidr  atti  fyR  enn  siþar  Halldorr  ^  a 
Holms  latri.  Illugi  hinn  Rammi  atti  Gudleifu  dottur  Ketillz  smidiu  ao 
drums.  þeira  s(ynir)  Eyiulfr  ok  KoIIr  ^  ok  dottir  Herþrudr  ^  er  atti 
Þorgrimr  ^  Vermundar  s(vn)  ens  Miova  ok  Fridgerdr  ^  er  Oddr 
Draflas(vn)  atti  ok  Gudridr  er  Bergr  Þormodars(vn)  atti  fyR. 
enn  siþan  lorundr  i  Skoradal  ok  lodis  er  atti  MaR  ^  s(vn)  Illuga 
Aras(vnar)  ok  Arnleif  er  attj  Colli  s(vn)  Þordar  Bligs.  fra  Illugasö 
eru  Langdæler  komnir. 


^  Skr.  -ur.  ^  Punktum  er  tiJf.  »  Sál.  og  -ur.  *  dr  glemt.  *  Skr. 
-r.  ^  liettet  fra  f.  =  f(odur).  '  Her  tilföjes  Xyn  =  hanU;  med  urette.  **  Aben 
plads  for  initialen.  ®  Skr.  Mak.  a  /  Mélab.  hedder  det  herved:  „Haukshok 
telur  hier  ad  auk  þorbrandss.   þorodd  j>ormód". 

3 


34  •  HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  76—77. 

c.  76  Stein  ^  miok  siglandi  s(vn)  Vigbiodz  brodur  ^  Þoris  haust- 

myrkrs  ^  nam  Skogarstrond  til  modz  vid  Þorberg  ok  inn  til  Laxár. 
hann  bio  sa  Breidabolstad.  hans  s(vn)  var  Þorhaddr^  er  nam 
Hitardal.    ok  Þorgestr  er  atti  Arnoru  dottur  Þordar  Gelhs.    þeira 

103  s(vn)  Steinn  logmadr  ok  Asmundr  ok  Haflidi  ok  Þorhaddr  ^.  *  5 
c.  77             Þorvalldr  ^  ^   s(vn)  Asvalldz  Vlfss(vnar)  Yxna-Þoris  s(vnar) 

ok  Eirikr  Raudi  s(vn)  hans  for  af  ladri  fyri  viga  saker  ok  namu 
land  a  Hornstrondum  ok  bygdu  at  Drongum.  þar  anndadizt 
Þorvalldr.  Eirikr  ^  feck  þa  ^  Þiodihdar  dottur  lorundar  Atlas(vnar) 
ok  Þorbiargar  Knararbringu  er  þa  atti  Þorbiorn  hinn  naukdælski.  lo 
redzt  Eirikr  þa  nordann  ok  ruddi  land  i  Haukadal.  hann  bio  aa 
Eiriksstodum  hia  Vatzhorni.    þa  felldu  þrælar  Eiriks  skridu  a  bæ 

104  Valþiofs  aa  Valþiofsstodum  enn  Eyiolfr  ^    sauR    frændi  hans  drap 
þrælana  hia  Skeids  breckum  vpp  fra  Vatzhorni.  fyri  þat  va  Eirikr 
Eyiolf  saur.     hann    va    ok    Holmgaungu  -  Rafn    at   Leikskalum.  *  i5 
GeÍRsteÍN  ok  Oddr  a  lorva.    frændr  Eyiolfs  mælltu  eptir  hann.  * 
var   þa   Eirikr  ^   gerr  ^   or   Haukadal.     hann   nam    þa  Brokey   ok 
Yxney  ok  bio  hann  at  Todum  i  Sudrey  ^  en  fysta  vetr  ^.    þa  ledi 
hann  Þorgesti  setstocka.  siþan  for  Eirikr  i  Exney  ok  bio  sa  Eiriks- 
stodum.  ^  þa  heimti  hann  setstocka  sína  ok  nadi  ei.    Eirikr  ^  sotti  20 
setstocka  sa  Breidabolstad   enn  Þorgestr  fór  epter  hanum.  *   þeir 
bordust  skamt  fra  gardi  at  Drongum.  *  þar  fellu  ij  synir  Þorgestz 
ok  nockrir  menn  adrer.    her  eptir  hofdu  hvarertueGÍu  setu.     StyR 
veitti  Eiriki  ok  Eyiolfr  or  Svin  ey  ok  s(ynir)  Þorbrans  or  Alftaíirdi 
ok  Þorbiorn  Viviiss(vn).    eN  Þorgesti  veittu  s(ynir)  Þordar  cellis  ok25 
ÞorgeÍR    or    Hitardal  Aslakr^    or  Langadal   ok  IUugi  s(vn)    hans. 
þeir  Eirikr  vrdu  seker  a  Þorsnes  þingi.     hann   bio    skip    i  Eiriks 
vagi  enn  Eyiolfr^  leyndi  hanum  i  Dimunar  vagi  medan  Þorgestr 
leitadi  hans  of  eyiar.  *  þeir  Þorbiorn  ^  ok  Eyiolfr  ^  ok  Styrr  ^  fylgdu 
EÍRÍki  ut  vm  eyiar.  *   hann  sagdi    þeim    at   hann  ætladi  at  leitaso 
landz  þers  er  Gunnbiorn  s(vn)  Vlfs  Kraku  sa  er  hann  rak  vestr 

105  vmm  Island  þa  er  hann  fann  Gunnbiarnar  sker.  hann  kuazt  aptr 
mundu  leita  til  vina  sinna  ef  hann  fyndi  landit.  EÍRÍkr  sigldi 
vndan  Sniofialls  iokh  ok  kom  vtann  at  Midiokh  þar  sem  Blaserkr 
heitir.  *  hann  sigldi  vestr  vm  Hvarf  ok  var  hinn  fysta  vetr  i  35 
Eiriks  ey  nær  Eystri  bygd.  wm  vorit  eptir  for  hann  til  Eiriks 
fiardar  ok  gaf  vida  ornefni.  hann  var  annann  vetr  i  Eiriks  holm- 
um  vid  Hvarfs  gnipu.   en  hit  ííj.  sumar  for  hann  allt  nordr  til 


^  Aben  plads  for  initialen.  ^  De  ovr.  recc.  har  brodir,  hvilket  muUgvis 
er  rigtigere.  «  Skr.  -ur.  *  Punktum  er  tilf.  ^  Herpd  skr.  og  understreget : 
þorilldar.        ^  g-^,.   .^.         7  ^g^^^^  ^^^  hdskrs  þorgeÍR. 


Landnámabók  c.  77— í 


HAUKSBOK. 


35 


Snæfellz  ok  inn  i  Rafns  fiord.  *  þa  lezt  hann  kominn  fyri  botn  ^ 
EÍRÍks  fiardar.  huarf  hann  þa  aptr^  ok  var  hinn  ííj.  vetr  i  Eiriksey 
fyri  Eiriksfiardar  mÍNÍ.  epter  vm  sumarit  for  hann  til  Islandz  i 
Breida  fiord.  hann  var  þann  vetr  á  Holmslátri  med  Ingolfi.  vm 
vorit  bordust  þeir  Eirikr  ok  Þorgestr  ok  feck  EÍRÍkr  vsigr  ^.  eptir  5 
þat  voru  þeir  sætter.  þat  sumar  for  EÍRÍkr  at  bycia  land  þat  er 
hann  hafdi  funndit  ok  hann  kalladi  Græna  land.  þui  at  hann 
sagdi  þat  menn  mundu  miok  fysa  þangat  at  landit  hete  vel.  ^ 

c.  78  Sva  seger  *  Ari  Þorgils  s(vn)  at  þat  sumar  fóru  v.  skip  ok 

^^^*  XX.  til  Grænalands  af  Borgarfirdi  ok  Breidafirdi  enn  xíííj.    komuzt  10 
vt.    sum  rak  aptr,   en  sum  tyndust.    þat  var  xvj  vetrvm  fyR  en 
KRÍstni  væri  i  log  tekinn  a  Islandi.  ^ 

c.  79  HeRÍolfr  het  madr  s(vn)  Bardar  Heriolfss(vnar).  ^   hann  for 

til  Grænalandz  med  Eiriki.  med  hanum  var  aa  skipi  sudreyskr^ 
madr  ^  kristinn  sa  er  orti  Hafgerdinga  Drápu.  þar  er  þetta  stef  i.  15 
Mina*  bid  ek  munka  reyni  meinalausan  farar  beina  heidis  halldi 
hárar  folldar.  hallar  drottinn  yfir  mer  stalH.  ^  Heriolfr  nam 
Heriolfsfiord  ok  bio  aa  Heriolfs  nesi.  hann  var  hinn  gofgazti  madr. 
107  Eirikr  Raudi  nam  EÍRÍksfiord,  ok  bio  i  BrattaUd.  enn  Leifr  ^  s(vn) 
hans  eptir  hann.  þerser  menn  namu  þa  land  sa  Grænalandi  okao 
foru  ut  med  Eiriki.  Ketill  Ketilsfiord.  Rafn  Rafnsf(iord).  Solvi 
Solvadal.  SnoRÍ  Þorbrans  s(vn)  Alftaf(iord)^.  Þorbiorn  alora  Sigiu- 
f(iord).  Einarr^  Einarsf(iord).  Hafgrimr^  Hafgrimsfiord  ok  Vatna- 
hverfi.  Arnlaugr^  Arnlaugs  fiord  enn  sumir  foru  til  Vestri  bygdar. 

Madr  ^  het  Þorkell  farserkr  ^  systrungr  EÍRÍks  Rauda.  ^  hann  25 
for  til  Græniandz  med  EÍRÍki  ok  nam  Hvalzeyiar  ^  ok  millim  Eiriks 
fiardar  ok  Einars  f(iardar)  ok  bio  i  Hvalseyiarfirdi.  ^   fra  hanum 


c.  80 


^   Punktum  er  tilf. 
»   Skr.   -\XY(his).         ^   Skr. 
rigtigere  Hvalseyjarfjörð. 
þorbrandzs.  nam  Alptaf. 


2   Punktum  i  hdskr.        «   Skr.  -ur.        *  Skr.  sei-. 
-r.         '    Aben  plads   for   initialen.  ®    Muligvis 

a  /  104  stár  i  margen  efter  „Havcs  hoc" :   SnoRÍ 


*   Verset  hör  skrives  sdledes: 

Mínar  bið  ek  munka  reyni         heiðis  haldi  hárar  foldar 
meinalausan  farar  beina.  hallar  dróttinn  of  mér  stalli. 

Ek  bið  meinalausan  munka  reyni  *  beina  *  farar  mínar.    Dróttinn 
hárar  foldar-hallar  ^  haldi  heiðis-stalli  *  of  mér. 

^  'munkenes  prever,  kender'  —  Kristus.  ^  'göre  lige',  lade  lykkes.  '  'jordens 
hal'  ~  himmel'hvœlvingen ;  dens  'herre'  —  Kristus,  gud.  *  ^hegens  sœde'  = 
arm;  halda  hendi  yfir  e-m  ^at  heskytte  én'  er  et  álmindéligt  udtryk. 

Jeg  heder  munkenes  syndfrie  kender  at  lade  min  rejse  gd  godt.  Den  höje 
himmels  herre  holde  sin  hdnd  over  mig. 

3* 


36  •  HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  80-83. 

eru  Hualseyiarf(irdingar)  komner.    hann  var  rammaukinn  miok.  ^ 

hann  lagdist  eptir  gelldingi  gomlum  ut  i  Hvalsey  ok  flutti  vtann 

æ,  baki  ser  þá  er  hann  villdi  fagna  Eiriki  frænda  sinum  enn  ecki 

var    siofært   skip   heima.  ^    þat    er   long   half  vika.  ^    Þorkell   er 

dysiadr^  i  tvni  i  Hvalseyiarf(irdi)  ok  hefer  iamnan  siþan  gengit  5 

þar  vm  syslur.  ^ 

Fra  Ingolíi 
c.  81 

108  Ingolfr^*  hinn  sterki  ok  Þorvalldr  s(ynir)  Ana  Avallzs(vnar) 

ongt  i  briosti  namu  land  inn*  fra  Laxá  til  Skramulaupsár  ^  ok 
bio  aa  Hvallatri.  ^  s(vn)  Þorvallz  var  Þorleifr  "^  f(adir)  Halldors  er  10 
atti  Gunilldi  siþar  dottur  Aslaks  Hroarss(vnar)  or  Langadal.  ^ 
þeira  s(vn)  Þorir  er  atti  Hallveigu  Tindz  dottur  Hallkelss(vnar). 
þeira  svn  Brandr  ^  er  atti  Þorgerdi  Bransdottur.  þeira  s(vn) 
Halldorr  ^  er  atti  Þorkotlu  Þorgrims  dottur.  þeira  s(vn)  Brandr  ^ 
privR  hinn  frodi  er  merst  hefir  skrifat  Breidfirdinga  kynslod.  ^  15 
c.  82  Oleifr^  ^  hinn  Hviti  het  her  konungr.  ^  hann  var  s(vn)  Ingiallz 

konungs  Hœlga  s(vnar)  Olafs(svnar)  ^  Gudrodars(vnar)  Halfdanar- 
s(vnar)  hvitbeins  Vpplendinga  konungs.  Oleifr  ^  hinn  nviti  heriadi 
i  vestr  viking  ok  vann  Dyflinni  a  Irlandi  ok  Dyflinar  skiri  ok 
gerdist  þar  konungr  yfer.  hann  fec  ^^  Audar  hinnar  Diupvdgu  dottor  20 
Ketils  flatnefs.  Þorstein  Raudr  het  s(vn)  þeira.  Oleifr  fell  a 
iRlanndi  i  orrustu.  enn  Audr  ^  ok  Þorsteinn  foru  þa  i  Sudreyiar.  * 
þar  feck   Þorsteinn  Þuridar  dottur  Eyvindar   austmanns^^    systur 

109  Hœlga  hins  Magra.  þau  attu  morg  born.  Oleifr  ^  feilan  het  s(vn) 
þeira.  en  dottir  Gróa  ok  Olof  Osk  ok  Þorilldr  Þorgerdr  ok  Vigdis.  25 
Þorsteinn  gerdist  herkonungr  ^^  ok  redzt  til  lidz  med  (Sigurdi)  ^ 
iarli  hinum  rika  syni  Eysteins  Glumru.  þeir  vnnu  Katanes  ok 
Sudr^  land  Ros  ok  Merævi  ok  meir  enn  halft  Skotland.  var 
Þorsteinn  þar  konungr  yfir  adr  Skotar  sviku  hann  ok  fell  hann 
þar  i  orrostu.  Audr  ^  var  þa  aa  Katanesi  er  hun  spurdi  fall  30 
Þorsteins.  hun  let^^  gera  knor  i  skogi  sa  laun.  en  er  hon  var  buinn 
hellt  hon  ut  i  Orkneyiar.  ^  þar  gipti  hun  Gró  dottur  Þorsteins 
Rauds.  1  hun  var  modir  Greladar  er  Þorfinnr^  hausakliufr^  atti. 
Epter  þat  for  Audr  ^  at  leita  Islands.  hun  hafdi  aa  skipi  med  ser 
XX.  karla  frialsa.  35 

c.  83  Kollr^2   j^e^.    ^^^^   Vedrar-Grimss(vn)  Asas(vnar)    hersis.  ^ 

hann  hafdi  forrád  med  Audi  ok  var  merst  virdr  ^  af  henni.    Kollr 


1  Punktum  er  tilf.  2  gj^^  _^^  »  J^g^  ^;^^g  ^^^  initialen.  ^  Tilf. 
over  linjen.  .^  Rettet  fra  hdskrs  -á.  «  Fejl  for  Hólmlátri.  '  Skr.  þwHeiff! 
«  Skr.  -r.  ö  Mgl.  i  Mskr.  '<"  Uerefter  et  punktum  i  hdskr.  "  Bettet  fra 
hdskrs  vest-.        '^  Skr.  -kongur.        ^^  ^^^^^  ^^^^  jg^^^  ^^  ^  overstreget. 


Landnámabók  c.  83-85.  HAUKSBÓK.  37 

atti  Þorgerdi  d(ottur)  Þorsteins  Rauds.  Erpr  ^  het  leysingi  Audar.  * 
hann  var  svn  Melduns  iarls  af  Skotlandi  þers  er  fell  fyri  Sigurdi 
iarli   hinum  rika.     Modir    Erps    var    Myrgiol  dottir  Gliomals  Ira 

110  konungs.  Sigurdr  iarl  tok  þau  at  herfangi  ok  þiadi.  ^  Myrgiol 
var  ambatt  kono  iarls  ok  þionadi  henni  truliga.  hon  var  margs  5 
kunnandi.  hun  vardveitti  barn  drottningar  vborit  medann  hun 
var  i  laugu.  siþan  keypti  Audr  ^  hana  dyrt  ok  het  henni  frelsi 
ef  hon  þionadi  sva  Þvridi  konu  Þorsteins  Rauds  sem  drottningu. 
þau  Myrgiol  ok  Erpr  s(vn)  hennar  foru  til  Islandz  med  Audi.  * 

c.  84  Audr  ^  ^   hellt    fyst    til    Færeyia   ok    gaf   þar   Olofu    dottur  lo 

Þorsteins  Rauds.  þadann  eru  Gotu  skeciar  komnir.  siþan  fór 
hun  at  leita  Islandz  ok  kom  a  Vikars  skeid  ok  braut  þar.  *  for 
hon  a  Kialarnes  til  Hælga  Biolu  brodur*  sins.  hann  baud  henni 
þar  med  helmingi  Hds  sins.  enn  henni  þotti  þat  vera  vanbodit 
ok  quad  hann  lengi  litilmenni  vera  mundu.  hon  for  þa  vestr  a  is 
Breidafiord  til  Biarnar  bródr  sins.  hann  geck  moti  henni  med 
huskarla  sina  ok  letst  kunna  veglyndi  systr  sinnar  ok  baud  henni 
med  alla  sina  menn.  þat  þa  hon.  epter  vm  varit  foru  þau  Audr 
i  Breidafiord  inn  i  landa  leitun.^  þau  áttu  daugvrdir^  fyri  sunnan 

111  Breidafiord  þar  sem  nu  heiter  Dogurdarnes.    siþan  foru  þau  innao 
vmm  Eyiar  sund.  ^  þau  lenndu  vid  nes  þat  er  Audr  tapadi  kambi 
sinum.   þat  kalladi  hun  Kambsnes.    Audr  nam  oU  Dala  lond ' 

* 
*^- ^5  Eptir   þat   soktu   Kiallaks   s(ynir)   Liotolf  oc  Þorstein  i   lardhus   i 

Fellzscogum ,  oc  fann  Eylifr  ^  annann  munna ,  geck  hann  a  bac  þeim 
oc  vo  þa  baða ,  Hrafsi  geck  inn  a  Arastoðum  er  Kiallakr  sat  við  elld  25 
at  heimboðe,  Hrafsi  var  i  kvennklæþum,  hann  hio  til  Kiallaks  enn  hann 
kastaðe  yfir  sic  scyllde  sinom,  oc  geck  sundr  handleer  hans,  enn  hann 
varð  eigi  sar,  Hrafsi  geck  vm  dyr  þær  er  a  veanum  varu,  oc  vog 
Asbiorn  oc  koraz  hann  siþan  brott,  Kiallakss(ynir)  keyptu  at  Þorðe 
120  Vivilss(yni)  at  koma  Hrafsa  i  færi  við  þa ,  hann  s(egir)  Hrafsa  at  uxi  30 
hans  lægi  i  kelldu,  Þorðr  bar  sciold  hans,  oc  er  hann  sa  Kiallakss(onu) 
kastaðe  hann  scyldinom  til  þeÍRa,  Hrafsi  greip  Þorð  oc  castaðe  hanum 
ofann  fyri  kleifina,  oc  var  þat  hans  bane,  eigi  gatu  Kiallakssynir  sott 
hann  fyR  enn  þeir  felldu  at  hanum  viðu,  Eylifr  sat  hia  meþan  þeir 
soctu  hann.  35 


*  Skr.  -ur.  ^  Punktum  er  tilf.  '  Áhen  plads  for  initiálen.  *  Skr. 
brodurs.  ^  Skr.  -r.  ^  Sál.,  men  sikkert  en  fejl  for  átu  dögurð.  '  Her- 
efter  er  der  i  hdskr.  antydet.  en  lakune  ved  2  uheskrevne  hlade  og  en  dél  af 
det  3.  (^/a  af  en  side),  svarende  til  Ldn.  (udg.)  s.  111* — 120\  Af  slutningen  af 
dette  stykke  er  en  del  anfert  som  taget  fra  „Havcshoc"  i  104.  Det  er  ovenfor 
aftrykt  l.  23-35.       »  Bettet  for  Eyiolfr. 


38  «  HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  86. 

Frá  Geirmundi  ok  Hamundi 
c.  86  Hiorleifr  *  ^  Horda  konungr  er  kalladr  ^  var  hinn  kvennsami 

hann  atti  Æsu  ena  liósu.  ^  þeira  s(vn)  var  VtryGr  ^  f(adir)  Vblaudz 
f(odur)  Hogna  hins  Hvita  f(odur)  Vlfs  hins  skialga.  Annarr*  s(vn) 
Hiorleifs  var  Halfr  konungr  er  red  Halfs  reckum.  hans  móder  5 
var  Hilldr^  hin  Mióva  d(ottir)  Hogna  i  Niardey.  Halfr  konungr 
var  f(adir)  Hiors  konungs  er  hefndi  faudur  sins  med  Solva  Hogna 
s(yni).  Hiorr^  konungr  heriadi  a  Biarma  land.  ^  hann  tok  þar  at 
herfangi  Liuvinu  d(ottur)  Biarma  konungs.  hon  var  eptir  a  Roga- 
landi  þa  er  Hiorr*  konungr  fór  i  hernad.  þa  ól  hun  sonu  .ij.  het  lo 
annarr  ^  Geirmundr  en  annarr  *  Hamundr  ^.  þeir  voru  svarter 
miok.  þa  ól  ambatt  hennar  svn.  ^  sa  het  Leifr  ^  s(vn)  Lodhattar 
þræls.  ^    Leifr  var  Hvitr  ^.    þui  skipti  drottning  sveinum  vid  am- 

121  battina  ok  eignadi  ser  Leif.  enn  er  konungr  kom  heim  var  hann 
illa  vid  Leif  ok  quad  hann  vera  smamanhgan.  Nest  er  konungr  i5 
fór  i  viking  baud  Drottning  heim  Braga  skalldi  ok  bad  hann 
skoda  vm  sveinana.  þa  voru  þeir  þrevetrir.  hun  byrgdi  þa  i  stofu 
hia  Braga  en  fal  sig  i  pallinumm.  Bragi  qvad  þetta.  Tveir*  eru 
inni  trui  ek  badum  vel  Hamundr  ok  Geirmundr  Hiorvi  borner. 
enn  Leifr  þridi  Lodhattar  svn  fœd  þann  kona  fiordar  man  hann  20 
verri.  hann  laust  sprota  a  pallinn  þar  er  Drottning  var  i.  þa  (er)^ 
konungr  kom  héim  sagdi  hon  hanum  þetta  ok  syndi  hanum  sonu 
sina.  hann  quadst  ei  slik  heliar  skinn  sed  hafa.  þeir  voru  sua 
kalladir  siþan    badir  brædr  ^.     Geirmundr  ^   heliarskinn    var   ner- 

122  konungr.  hann  heriadi  i  vestr  víkinng,  enn  atti  riki  aa  Rogalandi.  25 
enn  er  hann  kom  or  hernadi  er  hann  hafdi  lengi  brott  verit  þa 
hafdi  Haralldr  ^  konungr  Harfagri  barizt  i  Hafr  firdi  vid  Eirik  Horda 
konung  ok  Sulka  konung  af  Rogaiandi  ok  Kiotva  hinn  audga  ok 
fengit  sigr  ^.  hann  hafdi  þa  lagt  vndir  sig  allt  Roga  land  ok  rekit 
þar  marga  menn  af  ódlum  sinumm.  sa  þa  Geirmundr  engi  sinn  30 
kost  at  fa  þar  sæmder.  hann  tók  þa  þat  rad  at  fara  at  leita 
Islands.  3  til  ferdar  redzt  med  hanum  Vlfr  ^  hinn  skialgi  frændi 
hans  ok  Steinolfr  ^  hinn  Lági  s(vn)  Rolfs  hersis  af  Ogdum  ok 
Ondottar   systr  Olvis    barna   karls.    þeir  Þrondr  ^   Miobeinn.    þeir 


^    Aben    plads    for   initialen.  '^    Skr.    -ur.  ^   Punktum   er   tilf. 

Skr.  -r.         ^  Mgl.  i  hdskr. 


*  Verset,   der  i  evrigt  er  fuldstœndig  klart,  hör  skrives: 
Tveir  'ó  inni,  en  Leifr  þriði 

trúek  báðum  vel,  Loðhattar  sonr, 

Hámundr,  Geirmundr,  fœðat  þú  þann, 

Hj^rvi  bornir.  fár  mun  verri. 


Landnámabók  c.  86-87.  H  A  U  K  S  B  Ó  K.  39 

hofdu  samflot  ok  styrdi  hveriu  skipi  hverr  ^  þeira.  þeir  tóku 
Breidaf(iord)  ok  lagu  vid  Ellida  ey.  ^  þa  spurdu  þeir  at  fiordrinn^ 
var  bygdr  hit  sydra  en  litt  eda  ecki  hit  vestra.  Geirmundr  hellt 
inn  at  Medalfells  strond  ok  nam  land  fra  Fabeins  a  til  Klofasteina. 
hann  lendi  i  Geirmundar  vag  ok  var  hinn  fyrzta  vetr  i  Budar  5 
dal.    Steinolfr  ^  nam  land  inn  fra  Klofasteinum.  en  Vlfr  fyri  vestan 

123  fiord  sem  en  mvn  sagt  verda.  Þrondr  ^  nam  *  eyiar  fyri  vestan 
Biarneyia  flóa  ok  bio  i  Flateyiu.  hann  atti  dottur  Giis  skeidar- 
nefs.  ^  þeira  s(vn)  var  Hergils  Napp  raz  er  bio  i  Hergils  ey.  d(ottir) 
Hergils  var  Þorkatla  er  atti  Már  a  Reykia  hólum.  Hergils  atti  lo 
Þorornu  dottur  Ketils  ilbreids  Ingialls  s(vnar).  (Ingialldr)  ^  var 
s(vn)  þeira  er  bió  i  Hergilsey  ok  veitti  Gisla  Surs  s(yni).  fyri  þat 
gerdi  Borkr  ^  hinn  Digri  af  hanum  eyiarnar.  enn  hann  keypti  Líd  i 
Þorskafirdi.  s(vn)  hans  var  Þorarinn  er  atti  Þorgerdi  d(ottur) 
Glums  Geiras(vnar)  ok  var  þeira  s(vn)  Hælgu  -  Steinarr.  Þorarinn  i5 
var  med  Kiartan  i  Svinadal  þa  er  hann  fell.  þa  bio  Þrondr 
Mióbein  i  Flatey  er  þeir  Oddr^  skrauti  ok  Þorer  son  hans  komu 
ut.  ^  þeir  namu  land  i  Þorskafirdi.  bió  Oddr  ^  i  Skogum  en  Þorir 
for  vtann  ok  var  i  hernadi.     hann  feck  guU  mikit  a  Finnmork.  * 

124  med  hanum  var  s(vn)  Halls  a  Hofstodum.    enn  er  þeir  komu  til  ao 
Islandz  kalladi  Hallr  ^  til  gullsins  ok  vrdu  þar  vm  deilur  miklar.  ^ 
Af  þui  gerist  Þorskfirdinga  saga.     Gullþórir  bió  a  Þoris  ^  stodum.  ^ 
hann  atti  Ingibiorgu  dottur  Gils  skeidarnefs.  þeira  s(vn)  Sigmundr^. 

c.  87  Geirmundr  '^  ^  fór  vestr  a  Strandir  ok    nam  land  fra  Ryta 

gnup  vestan  til  Horns  enn  þadan  austr  til  Straumness  ^.  þar  gerdi  25 
hann  íííj.  bv.  eitt  i  Adalvik.  þat  vardveitti  armadr  ^  hans.  Annat 
i  Kiaransvik  þat  vardveitti  Kiaran  þræll  hans.  ííj.  a  Almenningum 
enum  vestrum  þat  vardveitti  Biorn  þræll  hans  er  sekr^  vard  vm 
sauda  toku  þa  er  Geirmundr  ^  var  allr  ^.  hans  sektar  fe  vrdu 
Almenningar.  íííj.  bu  atti  Geirmundr  ^  a  Barzvik.  þat  vardveitti  3o 
Atli  þræll  hans  ok  hafdi  hann  xij.  þræla  vnder  ser.  Enn  er 
Geirmundr^  fór  a  medal  bua  sinna  þa  hafdi  hann  iamnan  Ixxx 
manna.  hann  var  stóraudigr  ^  at  lausa  fe  ok  hafdi  of  kvikfiar.  * 
sva  segia  menn  at  svin  hans  gengi  a  Svinanesi  en  saudir  a 
Hiardarnesi  en  hann  hafdi  selfor  i  Bitru.   sumer  segia  ^  at^  hann  35 

125  hafi  ok  bu  att  i  Selárdal  a  Geirmundarstodumm  i  Steingrimsfirdi. 
þat  segia  ^^  vitrer  menn  at  hann  hafi  gofgastr  verit  allra  Landnams 


^  Skr.  -r.      ^  Punktiim  er  tilf.      "  Skr.  -ur.  *  Herefter  er  atter  skrevet, 

men  understreget  (af  JErl.  selv)  ordene  land — fiord.  ^  Mgl.  i  hdskr-      ®  Rettet 

fra  hdskrs  þorir.        "'  Áben  plads  for  initialen.  *  Skr.  -s.        ®  Skr.  seia  og 
det  felgende  at  tilföjet  over  linjen.        ^^  Skr.  seigia. 


40  #         HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  87-89. 

manna  aa  Islandi.  en  litt  atti  hann  her  deilur  vid  menn  þui  at 
hann  kom  helldr  ^  gamall  vt.  ^  þeir  Kiallakr  deilldu  vm  ]and  þat 
er  var  medal  Klofninga  ok  Fábeins  ár  ok  bordust  á  Ecrunum 
fyri  vtann  Klofninga.  ^  þar  villdu  hvarertveGÍu  [sa.  þar  veitti  ^ 
GeÍRmundi  betr.  ^  þeir  Biorn  hinn  Austræni  ok  Vestarr  *  af  Eyri  5 
sættu  þa.2  þa  lendi  VestaR  i  Vestarsnesi  er  hann  for  til  fundarins.^ 
Geirmundr  ^  fal  fe  mikit  i  Andar  kelldu  vndir  Skardi.  ^  hann  atti 
Heridi  ^  dottur  Gauts  Gautrekzs(vnar)  hins  orva.  þeira »  dottir  Yr 
er  átti  Ketill.  þeira  s(vn)  ^  Þorhallr  ^  ok  Oddi  f(adir)  Hallvarar  er 
atti  Borkr  ^  s(vn)  Þormots  ^  Þiostarss(vnar).  Geirmundr  ^  andadist  lo 
a  Geirmundarstodum.  ok  er  hann  heygdr  i  skipi  þar  ut  fra  gardi. 
Geirm(undr)  ^  gaf  Rolfi «  Kiallakssyni  vin  sinum  bustad  at  Ballara. 
hans  s(vn)  var  Illugi  hinn  Raudi  ok  Solvi  f(adir)  Þorþar  f(odur) 
Magnus  ^  f(odur)  Solva  f(odur)  Pals  prestz  i  Reykiahollti.  ^ 

o-  Frá  Steinolfi.  i5 

C.  oo 

126  Steinolfr  ^  ^  hinn  Lagi  s(vn)  Rolfs  hersis  af  Ogdum  nam 
land  inn  fra  Klofasteinum  til  Griotvallar  mvla.  ok  bio  i  Fagradal 
a  Steinolfs  hialla.  hann  geck  þar  inn  a  fiallit.  hann  sa  þar  fyri 
innan  dal  mikinn  ok  vaxinn  allann  vidi.  hann  sa  eitt  RÍodr  ^  i 
dal  þeim.  ^  þar  let  hann  bœ  gera  ok  kalladi  Saurbæ.  þui  at  þar  20 
var  myrlent  miok  ok  sua  kalladi  hann  allann  dalinn.  þat  heitir 
nu  Torfnes  er  bærinn  var  gerr  ^.  Steinolfr  ^  atti  Eirnyiu  Þidranda 
dottur.  Þorsteinn  bondi  var  s(vn)  þeira  eu  Arndis  en  Audga  var 
dottir  þeira  m(odir)  Þorþar  f'(odur)  Þorgerdar  er  Oddr  atti.  þeira 
s(vn)  var  Rafn  Hlymreksfari  er  atti  Vigdisi  d(ottur)  Þorarins  25 
fylsennis.  ^  þeira  s(vn)  var  Snortr  f(adir)  lodisar  er  atti  Eyiolfr 
Hallbiarnars(vn).    Steinvlfi  hvrfu  svin  ííj.   þau  funndust  ij.  vetrum 

127  siþar   i  Svinadal    ok   voru    þa   xxx.    samann.     Steinvlfr   nam    ok 
Steinolfs  dal  i  Kroks  firdi. 

c.  89  Slettu  ^-Biorn  het  madr.  ^   hann  atti  Þuridi  dottur  Steinolfs  æ 

hins  Laga.  hann  nam  med  Radi  Steinolfs  en  vestra  dal  i  Saurbæ.  ^ 
hann  bio  a  Slettubiarnarstodum  vpp  fra  Þverfelli.  hans  s(vn)  var 
Þiodrekr^  er  atti  Arngerdi.  dottur  Þorbiarnar  Skiallda-Biarnar- 
s(vnar).    þeira  s(vn)  var  Viga-Sturli  er  bæinn  reisti  sa  StadarhoH. 


^   Skr.   -ur.  2   punktum   er   tilf.  ^   Skr.   sa    þar.    Veitti  (tirigt). 

^  Skr.  -r.  5  jjgj^j  ^Q^  Herdijse  anforer  Melah.  som  „Hauksh6k"s  lœsemdde. 
•^  Ahen  plads  for  initialen.  a  þeira— þiostarss(vnar)  anferes  i  104  som  hentede 
fra  „Havcshoc".  b  ff.  =,  gynir  lOá.  c  þormoðz  lOá.  d  Herfra  og  til 
Reykiahollti  angives  i  104  som  hentet  fra  „Havcshoc".  e  Hrolfe  104.  f  DeUe 
ord  er  i  104  underprikket ,  og  det  felgende  f.  udeladt,  men  efter  Solva  tilföjes: 
f.  í>orðar  f.  Magnus  f.  Solva. 


Laudnámabók  c.  89—94.  HADKSBÓK.  41 

ok  Knottr  f(adir)  Asgeirs  ok  Þorbiorn  ok  Þiodrckr  ^  er  borgin  cr 
vid  kiend  a  Kollafiardar  heidi.  Þiodreki  Slcttubiarnarsyni  þotti 
of  þronglent  i  Saurbæ.  þvi  redst  hann  til  Isafiardar.  þar  gerist 
saga  þeira  Þorbiarnar  ok  Havardar  hins  nallta.  ^ 

c.  90  Olafr  ^  ^  Bœlgr  ^  er  Ormr  ^  hinn  Miovi  rak  brott  or  Olafsvik  5 

nam  Belgsdal  ok  bio  aa  Belgstodum  adr  ^  þeir  Þiodrekr  ^  raku 
hann  brott.  siþan  nam  hann  inn  fra  Griótvallar  wvla  ok  bio  i 
128  Olafsdal.  hans  s(vn)  var  Þorvalldr  ^  sa  er  saudatoku  sok  selldi  a 
hendr  ^  Þorarni  Giallanda  Ogmundi  Volusteins  s(yni).  fyri  þat  va 
hann  Ogmund  a  Þorskaf(iardar)  þingi.  ^  lo 

c.  91  Gils  ^   skeidarnef  nam  Gilsfiord  milHm  Olafsdals  ok  Kroks- 

fiardar  mvla.  hann  bio  at  Kleifum.  hans  svn  var  Hedinn  f(adir) 
Halldors  Garpsdals  goda  f(odur)  Þorvalldz  i  Garpsdal  er  atti 
Gudrunu  Vsvifrs^  dottur. 

Capitul.  15 

c.  92  Þorarinn  ^    Krokr  ^  nam  Kroksdal   til  Hafrafells  frá  Krokz- 

fiardarnesi.    hann  deildi  vm  Steinolfs  dal  vid  Steinolf  hinn   Lága 
ok  reri  epter  hanum  med  xx.  menn  er  hann  for  or  seli  med  víj. 
mann*.    þeir  bordust  vid  Fagradals  arós  a  eyrunumm.    þa  komu 
menn  til  fra  húsi  at  hialpa  Steinolfi.    þar  fell  Þorarinn  Krókr  ^  ok  20 
þeir  íííj.    enn  vij  menn  af  Steinolfi.   þar  eru  kvml  þeira  ^. 

c.  93  KetiU  ^  ilbreidr  nam  Berufiord  svn  Þorbiarnar  Talkna.  hans 

d(ottir)  var  Þorarna  er  atti  Hergils  Nappraz  sem  fyR  er  ritad. 

c.  94  Ulfr  ^  ^  hinn  skialgi  s(vn)  Hogna  hins  Hvita  nam  Reykianes 

'  allt  milHm  Þorskaf(iardar)  ok  Hafrafells.  ^  hann  atti  Biorgu  dottor  25 
Eyvindar  Austmanns   systur  Hælga    magra.    þeira    s(vn)  var  AtU 
hinn  Raudi  er   atti  Þorbiorgu    systur  Steinolfs    hins    Laga.^   þeira 
s(vn)  var  Mar  a  Hólum  er  atti  Þorkauthi  dottur  Hergils  Nappraz. 
þeira  s(vn)  var  Ari.   hann  vard  sæfari  ^  til  Hvitra  manna  lanndz. 
þat  kalla  sumer  Irland  hit  Mikla.    þat  hGr  ^  vestr  i  haf  nær  Vind-  so 
lanndi  hinu  goda.   þat  er  kallat  vj.  dægra  sighng  vestr  frá  Irlandi. 
130  þadan  nadi  ei  Ari  brott  ad  fara.    ok  var  þar  skirdr  ^    fra  þersu 
sagdi  fyst  Rafn  Hlymreks  fari  er  lengi  hafdi  verit  i  Hlymreka  a 
iRlandi.    sva  qvad  Þorkell  Gelliss(vn)  "^  segia  islendska  menn  þa  er 
heyrt    hofdu    (frá  segia)  ^  Þorfinn  iall  i  Orkneyium   at  Ari  hefdi  35 
kendr  verit  a  Hvitra  manna  lanndi  ok  nædi  ei  brott  at  fara  enn 
var  þar  vel  virdr.  ^   Arí  atti  Þorgerdi  dottur  Alfs  i  Dolum.    þeira 
s(vn)  var  Þorgils  ok  Gudleifr  ok  Illugi.    þat  er  Reyknesinga  kyn. ' 


^  Skr.  -ur.        *  Punktum  er  tílf.        "  Áben  plads  for  initíalen.        *  For- 

a 
kortet  m.       ^  Skr.  -rr-.        ®  Sikkert  en  fejl  for  sæhaíi.        '  Rettet  fra  hdskrs 
Geitis-.        8  Udeladt  i  hdskr. 


42  •  HAUKSBOK.  Landnámabók  c.  95-97. 

c.  95  Hallstein  ^  s(vn)  Þorolfs  Mostrar  skecs  nam  Þorskaf(iardar) 

131  strond  ok  bió  a  Hallsteinsnesi.  hann  blotadi  Þór  til  þers  at  hann 
sendi  hanum  ondugis  svlur.  ok  gaf  þar  til  svn  sinn.  epter  þat 
kom  tre  sa  land  hans.  þat  var  Ixni.  alna  langt  ok  tveGÍa  fadma 
digrt  ^.  ^  þat  var  haft  til  ondugis  svlna.  ok  þar  voru  af  gervar  5 
ondugis  svlur  nær  a  hveriumm  bæ  vm  þverfiordu.  þar  heitir  nu 
Grenitres  nes  er  tred  kom  sa  lannd.  Hallsteinn  hafdi  heriat  a 
Skotland  ok  tok  þar  þa  þræla  er  hann  hafdi  vt.  Hallstein  atti 
Ósku  d(ottur)  Þorsteins  Rauds.  þeira  s(vn)  var  Þorsteinn  er  fann 
sumar  auka.  lo 

c.  96  Þorbiorn  ^  Loki  het  madr  s(vn)  Bodmods  or  Skut.  ^   hann 

^  ^  for  til  Islandz  ok  nam  Diupaf(iord)  ok  Grones  til  Gufufiardar. 
hans  s(vn)  var  Þorgils  sa  Þorgils  stodum  i  Diupafirdi  fadir  Kollz  er 
atti  Þvridi  Þoris  dottur  Halladars(vnar)  iarls.  Þorgils  var  s(vn) 
þeira  er  atti  Otkotlu  dottur  lorundar  Atlas(vnar)  ens  Rauda.  i5 
þeira  s(vn)  var  lorundr.  hann  atti  Hallveigu  dottur  Odda  Yrar* 
s(vnar)  ok  Ketils  Gufu.  SnoRÍ  var  lorundars(vn)  er  atti  Asnyio 
dottur  Viga-Sturlu.  þeira  s(vn)  var  Gils  er  atti  Þordisi  Gudlaugs 
dottur  ok  dottur  Þorkotlu  Halldorsdottur  SnoRa  sonar  goda  en 
svn  Gils  (var  Þordr)  ^  er  atti  Vigdisi  Svertings  dottur.  þeira  ^  svn  20 
var  Hvam-Sturla. 

c.  97  Ketill  1  Gufa  het  madr  svn  Orlyx  Bodvarss(vnar)  Vigsterks 

sunar.      Orlygr  ^   atti    Signyiu  Oblaudsdottur   systur  Hogna   hins 
Hvita.    Ketill  s(vn)  þeira  kom  vt  sid  landnama  tidar.  ^  hann  hafdi 
verit  i  vestr^   viking  ok   haft    af  Irlandi   þræla  irska.    het    einn  25 
Þormodr^  annarr '  Floki.    Kori  ok  Svartr  ^    ok  Skorar  íj.    Ketill 
tók  Rosmhvalanes.    sat  hann  þar  hinn  fysta  vetr  at  Gufuskálum. 
en  vm  varit  fór  hann  inn  a  nes  ok  sat  at  Gufunesi  annan  vetr.^ 
þa  a  liópu  þeir  Skorri  hinn  ellri  ok  Floki  a  brott  med  konur  ij  ok 
fe  mikit.    þeir  varu  a  laun  i  Skorra  hollti.    enn  þeir  voru  drepnerso 
i  Flokadal  ok  Skoradal  ^.    KetiU  feck  engan  bustad  a  Nesium  ok 
for  hann  inn  i  Borgarfiord  at  leita  ser  at  bustad  ^    ok  sat  hinn 
ííj  vetr   a  Gufuskalumm  vid  Gufa.    hinn  íííj.  vetr  ^   var   hann    a^ 
Sniofiallznesi  ^  at  Gufuskalum.    snemma  vmm  varit  for  hann  inn 
i  Breidafiord  at  leita  ser  at  bustad.^   þa  var  hann  a  Geirmundar- 35 
stodum.    ok  bad  Yrar  dottor  Geirmundar  ok  feck  hennar.    visadi 


^  Iben  plads  for  initialen.  2  ^^^^  .^j.^  3  Punktum  er  tilf.  *  Rettet 
for  Yra.  ^  j^fgi  i  hdskr.  «  Skr.  -rr-.  '  Skr.  -r.  «  Herefter  findes,  men  under- 
streget,  ordene.  þa— Geirmundarstodum  (l.  35).  »  Skr.  -fallz-.  a  Angives  i 
lOé  at  vœre  taget  fra  „Havcsboc",  0:  stykket  þa— Skoradal  (l.  31).  b  SkoR- 

skr.  104. 


Landnámabók  c.  97-99.  HAUKSBÓK.  43 

Geirmundr  þa  Katli  til  landa  fyri  vestan  fiord.  þrælar  Ketils  liopu 

134  brott  af  Sniofialls  ^  nesi  ok  kvomv  framm  vm  nott  a  Lamba- 
stodumm.  þar  bio  þa  Þorþr  s(vn)  Þorgeirs  Lamba.  þrælarner  baru 
þar  elld  at  hvsumm  ok  brendu  Þord  inni  ok  hivn  hans  oll.  þeir 
biutu  þar  upp  eitt  búr  ok  toko  voro  mikla  i  lausa  fe  ok  sneru  a  5 
ieid  til  Alftaness  ^.  Lambi  hinn  sterki  s(vn)  Þorþar  kom  af  þingi 
vmm  morguninn  þa  er  þeir  voru  ny  farner  brott.  hann  ferr^  eptir 
þeim  ok  menn  med  hanum.  en  er  þrælarnir  sia  þad  Hop  sinn  veg 
hvorr  ^.  þeir  tókv  Cora  i  Koranesi.  enn  sumer  genngu  a  sund. 
Svart  tóku  þeir  i  Svartz  skeri.  en  Skora  i  Skorrey  enn  Þormod  i  10 
Þormodzskeri.    þat  er  vika  vndan   landi.  *   Ketill  cufa  nam  Gufu- 

135  f(iord)  ok  Skalanes  til  Kollaf(iardar).  Oddi  ^  var  s(vn)  þeira 
Ketils  ok  Yrar  er  atti  Þorlaugu  Hrolfsdottur  fra  Ballar  á  ok  Þuridar 
dottur  Valþiofs  Orlygs  s(vnar)  frá  Esiubergi.* 

c.  98  Hofkolli*  Hroallz  s(vn)  nam  Kollaf(iord)^  ok  Kvigandiz  fiord  15 

ok  selldi  ymsum  monnum  landnam  sitt  enn  hann  fór  i  Laxardal 
aa  Hoskvllz  stadi.  hann  var  kalladr  Dala-Kollr.  hans  s(vn)  var 
Hoskulldr  [er  atti  ^  Hallfridi  dottur  Biarnar  er  nam  Biarnarf(iord) 
fyri  nordann  Steingrims  fiord.  þeira  s(vn)  var  Þorlakr  f(adir) 
Bolla  er  atti  Gudrunu.   Osvifrs  "^  dottor.  20 

c.  99  Knutr^"^  s(vn)  Þorolfs    spaRar   er   kalladr   Nesia  -  Knutr '^.  * 

hann  nam  ncs  oll  til  Barda  strandar  fra  Qviganda  f(irdi)<^.  hann 
atti   Eyiu  dottur   Ingiallz   Hœlgas(vnar)  hins  wagra.  *    þeira  born 

136  Einarr  ^  f(adir)  Steinolfs  Birtings  f(odur)  Salgerdar  Modur  Bardar 
hins  svarta  ok  Eyiolfr  er  var  stiupfadir  Þorbiargar  xolbrunar  25 
Glumsdottur  er  Þormódr  ^  orti  vmm.  Þorgrimr  ^  var  ok  Eyiolfs- 
s(vn)  f(adir)  Yngvilldar  er  atti  Vlfhedin  a  Vidimyri.  ok  Þora 
modir  Myra-Knuks  i  Dyraf(irdi).  hann  var  f(adir)  Þorgauts  f(odur) 
Steinolfs  f(odur)  Þorkels  ok  Hollu  m(odur)  Steinvnnar  modr  Rafns 
Sveinbiarnars(vnar)  ok  Herdisar  er  atti  Hallr  ^  Gizurars(vn)  30 
logmannz.  d(ottir)  Rafns  var  Steinunn  m(odir)  herra  Rafns  ok 
Hollu  ok  Herdis  er  Svarthofdi  Dugfus  s(vn)  atti.  þeira  s(vn)  Oli 
er  atti  Salgerdi  lonsdottur.  þeira  dottir  Steinun  er  Haukr "' 
Erlendz  s(vn)  atti. 


*  Skr.  -falls-  (jfr.  42,  not.  9).  ^  Skr.  -s.  "  Skr.  -r.  *  Punktum  er  tilf. 
*  Ferst  skr.  Oddur,  men  rettet  af  JErl.  selv.  ^  Skr.  to  gange.  '  Skr.  -ur.  ®  Áben 
plads  for  imtialen.  ®  Ferst  skr.  þorgrimur,  men  derpd  hnr  JErl.  selv  under- 
prikket  gri  og  over  linjen  tilf.  ód.  a  Dette  sttjkke  angives  i  104  at  vœre  taget 
fra  „Havcshoc".  b  oc  Kviganda  nes  tilf.  104,  men  i  Melab.  anferes  rigtig 
kun  tekstens  to  navne.  c  /  margen  i  104  anfores  „Havcshoc",  uden  at  num  kan 
se,  hvad  der  her  skulde  vœre  hentet  derfra;  der  er  rel  heller  intet  direkte  taget 
fra  Haukshók  her.  Muligvis  gœlder  citatet  stykket  fra  hann  atti  —  Haukr 
Erlendzs(vn)  atti.,  der  er  ens  i  hœgge. 


44  •HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  100-106. 

c.  100             Geirsteinn  *  KÍalki  nam   Kialkaf(iord)    ok    Hiardarnes    med 

137  radi  Kniuks.  hans  svn  var  Þorgils  fader  Steins  hins  oanska. 
f(odur)  Vigdisar  m(odur)  Þorunnar  m(odur)  Þorgeirs  f(odur)  Þor~ 
íinns  Abóta.  ^ 

QjOI  Geirleifr^^  s(vn)  Eiriks  Hognas(vnar)  hins  Hvita  nam  Barda  5 

strond  millim  Vatsf(iardar)  ok  Berglída.  hann  var  f(adir)  þeira 
Odleifs  ok  Hælga  skarfs.  ^  Odleifr  var  f(adir)  Gests  *  hins  spaka 
ok  Þorsteins  ok  Æsu  er  atti  Þorgils  s(vn)  Grims  i  Grimsnesi. 
Born  Gestz  voru  þau  Þordr  ok  Halla  er  SnoRÍ  Dala-Alfs  s(vn) 
atti.  Þorgils  var  s(vn)  þeira.  Onnur  ^  d(ottir)  ^  Gestz  var  Þorey  lo 
er  Þorgils  atti.    Þorarinn  var  s(vn)  þeira  f(adir)  lodisar  m(odur) 

138  Illuga  f(odur)  Birnu  m(odur)  Eyvindar  f(odur)  ^  Steingrims  f(odur) 
Hælgu  m(odur)  lorunnar  m(odur)  Hauks  Erlendss(vnar).  Geirleifr 
atti  loru  d(ottur)  Hœlga.  Þorfidr^  het  ííj.  son  Geirleifs.  hann  atti 
Gudrunu  Asolfsdottur.  Þorsteinn  Odleifs  s(vn)  var  f(adir)  Isgerdar  is 
er  atti  Bolverkr  ^  s(vn)  Eyiolfs  hins  crá.  ^  þeira  s(vn)  Gellir 
Logmadr.2   Vený  var  en  dottir  Þorsteins  m(odir)  Þordar  Krakunefs. 

Gapitul. 

^'  139  Armodr  ^  ^  hinn  Raudi  Þorbiarnar  s(vn)  fostbrodir  Geirleifs 

nam   Raudasand.     hans    synir   voru    þeir    Ornolfr  ^    ok   Þorbiorn  ao 
f(adir)  Rolfs  hins  Raudsenzka. 

c.  103  Þorolfr  ^    sporr   kom   vt  med  Orlygi  ok  nam  Patrex  fiord 

fyri  vestann   ok  ^  Vikr  fyri  vestan  Bard  nema  Kollzvik.    þar  bio 
Kollr^   fostbrodir  Orlygs.    Þorolfr  nam   ok  Keflavik    fyri    sunnan 
Bard.  ^    þeir  Nesia-Kniukr  ^    ok  Ingolfr    hinn  sterki  ok  Geirþiófras 
voru  s(ynir)  Þorolfs  spaRar.   Þorarna  var  dottir  Ingolfs  er  Þorsteinn 
Odleifs  s(vn)  atti.  ^ 

c.  104  Þorbiorn  ^  xalkni  ok  Þorbiorn  skvma  s(ynir)  ^  Blodru-Skalla 

komu  vt  med  Orlygi.  þeir  namu  Patrexfiord  halfann  ok  Talkna- 
fiord  allann  til  Kopaness  ^.  so 

c.  105  KetiIP  ilbreidr^  s(vn)  Þorbiarnar  Talkna  nam  Dali  alla.  fra 

Kopanesi  til  Dufans  dals.  hann  gaf  Þorornu  D(ottur)  sina  Hergilsi 
Nappraz.  redst  KetiII  þa  sudr^  i  Breidaf(iord)  ok  nam  Berufiord 
hia  Reykianesi. 

c.  106  Orn^   het   madr   agiætr^^    hann    for    af  Rogalandi    fyri  35 

140  ofriki   HaRalIds   konungs.     hann    nam   Arnarfiord   allann.     hann 


^  Aben  plads  for  initialen.  ^  Punktum  er  tilf.  ^  Skr.  -ur.  "*  Skr. 
Gets.  ^  Skr.  Onr.  °  Herefter  stdr,  men  underprikket  af  JErl.  selv:  Snorra 
var.  ■'  Tilf.  over  linjen.  «  gj^^^  .g^  ^  f(odur)— Erlendss(vnar)  anferes  i 
lOi  som  taget  fra   „Havcs  boc",    men   her  tilföjes:   logmannz.  *>   Her   er 

Böðvars  vistnok  glemt. 


Landnámabók  c.  106—110.  HAUKSBÓK.  45 

sat  vm  vetrinn  ^  æ.  Tialldanesi  þviat  þar  geck  ei  sól  af  vmm 
skammdegi  ^. 

0.(07  An  3   Raudfelldr    s(vn)    Grims    Lodinkinna    or    Rafnistu    ok 

sonr  Hælgu  dottur  Anar  Bogsveigis  vard  missattr  vid  HaRalld 
konung  ok  for  þui  or  lanndi  i  vestr  viking.  hann  heriadi  a  Irland  5 
ok  feck  þar  Greladar  dottur  Biartmars  iarls.  þau  foru  til  Islands 
ok  komu  i  Arnaríiord  vetri  siþar  enn  Orn.  An  var  hinn  fysta 
vetr  ^  i  Dufans  dal.  *  þar  þotti  Grelodu  illa  ilma  or  iordu.  Orn 
spurdi  til  Hamundar  neliarskinns  nordr  ^  i  Eyiafirdi  frænda  sins. 
þui  selldi  hann  Ani  Raudfelld  lond  oU  millim  Langaness  ^  ok  10 
Stapa.  hann  gerdi  bv  a  Eyri.  þar  þotti  Grelodu  hunangs  ilmr  ^ 
or  grasi.  Dufani  þræli  sinum  gaf  An  Dufansdal.  Biartmarr^ 
var  s(vn)  Anar  f(adir)  Vegesta  íj.  ok  Hœlga  f(odur)  Þuridar  ok 
141  Arnkautlu.  *  ÞorhiIIdr  ^  var  d(ottir)  Biartmars  er  atti  Vestein 
Vegeirss(vn)  ok  Audr  ^  ok  Vestein  voru  born  þeira.  Hiallkarr '  15 
var  leysingi  Anar.  hans  s(vn)  var  Biorn  þræl  Biartmars.  hann 
gaf  Birni  frelsi.  þa  græddi  hann  fe.  Vegestr  ^  vandadi  vm  ok 
lagdi  hann  spióti  i  gegnum  enn  Biorn  laust  hann  med  greíi 
til  bana.  * 

c.  108  Geirþiófr  ^  ^    Valþiofss(vn)     nam     enn    land    i    Arnarf(irdi)  20 

Forsfiord  Reykiarfiord  Trostans  ^  fiord  Geirþiofsfiord  ok  allt  til 
Langaness^  ok  bio  i  Geirþiófsfirdi.  *  hann  atti  Salgerdi  *  dottur  Vlfs 
hins  skialga.  þeira  s(vn)  Hogni  f(adir)  Atla  f(odur)  Hoskulls  f(odur) 
Atla  f(odur)  Bardar  svarta  f(odur)  Sveinbiarnar  f(odur)  Rafns 
f(odur)  Steinunnar  m(odur)  herra  Rafns.  » 

c.  109  Eirekr^^  het  madr  er  nam  Kelldudal  fyri   sunnann  Dyra- 

fiord.  ok  Slettanes  til  Stapa  i  Arnarfirdi.  enn  til  Hals  hinns  ytra 
i  Dyrafirdi.  *  hann  var  f(adir)  Þorkels  f(odur)  Þordar  f(odur)  Þorkels 
f(odur)  Steinolfs  f(odur)  Þordar  f(odur)  Þorleifar^  m(odur)  Þoru 
m(odur)  Gudmundar  Gris  er  atti  Solveigu  dottur  lons  Lopts  30 
s(vnar).  þeira  born  voru  Magnus  godi  ok  Þorlakr  ^  f(adir)  Arna 
byskups  ok  Þora  móder  Gizurar  iarls. 

c.  110  Vesteinn  ^    s(vn)    Vegeirs    bródir    Vebiarnar    Sygna    kappa 

nam  land  millim  Hálsa  i  Dyraf(irdi)  ok  bio  i  Haukadal.  hann  atti 
Þorhilldi    Biartmars  dottur.     Þorbiorn    surr    kom    vt    at   Albygdu  35 
landi.   hanum  gaf  Vesteinn  halfann  Haukadal.    hans   born    voru 


^  Skr.  -ur.  ^  Skr.  dei-.  "  Áben  plads  for  initialen.  *  Punktum  er 
tilf.  ^  Skr.  -s  og  lau-  l.  22.  «  Shr.  Biarmar.  ''  Skr.  -r.  »  Rettet  fra  hdskrs 
Taust-.  a  /  104,  der  i  teksten  har  lœsem&den  Valgerþi,  st&r:  „Havcs  boc  s. 
Salgerði".  b  Herpá  stár  i  104  (og  i  ovrigt  i  de  andre  recensioner) :  m.  þor- 
gerðar,  nted  felgende  bemœrkning  i  margen:  „Havcs  boc  nefnir  ei  l'orger<M  i 
pessu  langfedgatali" . 


46  '  HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  110-116. 

þau  Gisli  er  atti  Audr  Vesteins  dottir  ok  Þorkell  er  atti  Sigrídi 
Slettubiarnardottur  ok  Þordis    er   atti  Þorgrimr  ^  Þorsteins  s(vn). 

143  þeira  s(vn)  Snorri  godi.  ^ 

c.  M I  Dyri  ^   het  madr  er  fór    af  Sunnmæri   tii  Islandz    at   radi 

Rognvalls  iarlls.    hann    nam  Dyrafiord   ok  bió  at  Hálsum.    hans  5 
son  var  Rafn  er  bió  sa  Getilseyri  f(adir)  Þuridar  er  atti  Vesteinn 
Vesteins  s(vn).    þeira  s(vn)  Bergr  ok  Hœlgi.  ^ 

c.  112  Þordr^  het  madr  Vikingss(vn)  er   flester   kalla   verit   hafa 

svn  HaRallds  konungs  narfagra.  hanum  gaf  Dyri  land  millim 
Þvfu  a  Hialla  nesi  ok  lardfallz  gils  ok  bio  i  Alvidru.  hann  atti  lo 
Þiodilldi  systr  Hœlga  magra.  ^  þeira  s(vn)  var  Þorkell  kappi  hinn 
Audgi  er  þar  bio  siþan.  hans  s(vn)  var  Þordr^  orvond  ok  Eyiolfr 
f(adir)  Gisla  er  atti  Hallgerdi  d(ottur)  Wermundar  hins  wióva. 
þeira  s(vn)  Brandr  f(adir)  Gudmundar  prests  i  HiardarhoIIti  f(odur) 

144  Magnus  prestz.  Þorvalldr  Hviti  het  annarr  s(vn)  Þordar  Vikings  i5 
s(vnar).  hann  atti  Þóru  Kniuksdottur.  þeira  s(vn)  Þordr^  Hviti  eda 
orvond  er  atti  Asdisi  Þormodsd(ottur)  m(odur)  Vlfs  stallara.  dottir 
Þordar  orvandar  (var)  ^  Ottkatla  er  átti  Sturla  Þiodrekss(vn).  þeira 
s(vn)  Þordr  er  atti  Hallberu  ^  d(ottur)  SnoRa  goda.  Asny  var 
dottir  Sturlu  er  Snorri  lorundar  s(vn)  atti.  þeira  dottir  Þordis  20 
m(odir)  HoskuIIs  læknes  f(odur)  Margretar  m(odur)  Þorfinns  Abóta.^ 

C.M3  Ingialldr^a  Brunas(vn)  nam  Ingialls  '  sand  a  millim  Hialla- 

ness  ^  ok   Vfæru.  ^   hann  var  f(adir)  Þorgrims    f(odur)  Þorbiarnar 
skumu  f(odur)  Liots  hins  spaka  sem  ádr  var  ritad.  ^ 
C.M4  Hallvardr^  sugandi  var  i  orrustu  a  moti  HaRalIdi  konungi'^aö 

'"  i  Hafrsf(irdi)  ^.    hann  for  af  Sætrum    af  Hordalandi  til  Islands  ok 
nam  Sugannda  fiord  ok  Skala  vik.  ^ 
c.  1 15  Onundr  ^  Vikings  s(vn)  brodir  Þordar  i  Alvidru  nam  Onundar- 

"  f(iord)  allann  ok  bió  a  Eyri.  ^ 
mVh  Þvridr^  sunda  fyllir  ok  Wolusteinn  svn  hennar  fór  af  Haloga-  æ 

"  landi  til  Islands  ok  namu  Bulungar  vik  ok  bioGU  i  Vatsnesi.    Hun 
var  þvi   kollud  sundafyller    at  hun  seið^  til   þers  j^  Hallæri  a  ^^ 
Halogalanndi  at  hvert  sund  var  fullt  af  silld.    hun   setti  ok  Kviar 
148  mid  a  Isafiardar  diupi  ok  tok  til  a  kollotta  af  hverium  bonda  i 
Isafirdi.   synir  Volusteins  voru  þeir  Ogmundr  ok  EgiII.  ^  35 

1  Shr.  -ur.  2  Punktum  er  tilf.  s  J^g„  ^i^^^  ^^^  initialen.  ^  Efter 
orvandar  stár ,  men  igen  underprikket:  stallara,  hvorved  JErl.  sandsynligvis 
har  glemt  at  skrive  yrt,  som  nœppe  kan  undvœres  her.  ^  Fejlskr.  haberu. 
°  Skr.  -s.  •'  Skr.  kóngi.  «  Skr.  seid'.  »  Rettet  fra  a.  ^o  Herefter 
skr.,    men   underprikket :   Hog.  a    TU   dette   stykke   föjer    104   felgende    be- 

mœrkning   i   margen:    „Uavcsb.   s.   Ingialld   f.  torgrims    f.    torbiarnar   skumu 
f.  Liotz.'' 


Landnámabók  c.  117-120.  HAUKSBÓK.  47 

í.  117  Helgi  ^  het  s(vn)  Rolfs   or  Gnupu  fialli   ok  var  vppienzkr  ^ 

at  modur  ætt  ok  vox  þar  ^  vpp.  *  hann  for  til  Islands  at  vitia 
frænda  sinna.  hann  kom  i  Eyiafiord  ok  var  þar  þa  albygt.  epter 
þat  vill  hann  vtann  ok  vard  aptrreka  ^  i  Sugandafiord.  hann  var 
of  vetr  med  Hallvardi  en  of  varit  for  hann  at  leita  ser  bustadar.  s 
hann  fann  fiord  ok  hitti  þar  skutil  i  flædar  mah.*  þat  kalladi  hann 
Skutilsfiord.  þar  bygdi  hann  siþan.  hans  svn  var  Þorsteinn 
vgiæva.  hann  for  vtann  ok  va  hirdmann  Hakonar  ialls  Griotgards 
s(vnar)  enn  Eyvindr  Radgiafi  ialls  sendi  hann  til  Vebiarnar  Sygna 
Trausta.  hann  tok  vid  hanum.  en  Vedis  systir  hans  latti  þers.  lo 
fyri  þat  selldi  Vebiorn  eignir  sinar  ok  for  til  Islands.  * 

[c.  118  Þorolfr^  erækir  nam  suman  Skutilsf(iord)   ok  Skalavik  ok 

bio  þar.  * 

|c.  119  Eyvindr^  kne  for  af  Ogdum  til  Islandz  ok  Þvridr  Rvmgyllta 

kona  hans.*  þau  namu  Allftafiord  ok  Seydisf(iord)  ok  bioGu  þar.^is 
149  þeira  s(vn)  var  Þorleifr  er  fyrr  var  getid  ok  Valbrandr  ok  Biargey 
er  atti  Havardr  ^  Hallti.    þeira  s(vn)  var  Olafr  ^. 

|c.  120  GeÍR^  het  madr  agiætr  i  Sogni.*  hann  var  kalladr^  Vegeirr^ 

þui  at  hann  var  Blotmadr  mikill.    hann  atti  morg  born.  *    Sygna- 
kappi  var  elldztr  s(vna)  hans  en  Vesteinn   ok  Veþormr  Vemundr  ao 
ok  Vegestr  Veþorn  en  Vedis  dottir.    þau  syskin  foru  til  Islandz.  * 
þau  hofdu  vtivist  harda  ok  langa.    þau  toku  vm  '^  haust  Hloduvik 
fyri   vestan    Horn.  *    þa    feck   Vebiorn    at    bloti   miklu.    ok    qvad 
Hakon  iarl  blota  þann  dag  þeim  til  vþvrftar.    en  er  hann  var  at 
blotinu  eGÍudu  brædr  hans  hann  til  brott  farar.    ok   gadu    þeir  ei  25 
blotsins  ok  letu  þeir  vt.  þeir  brutu  hinn  sama  dag  skip  sitt  vndir 
homrum    miklum  i  iUvidri.    þar  komust  þau    naudulega   vpp    ok 
geck  Vebiorn  fyri.   þat  er  nu  kaullut  Sygna  kleif.   enn  vm  vetrinn 
tok  vid    þeim    ollumm  ^   Atli    þræll  Geirmundar  neliarskinns  ok  ^ 
bad  þau  engv  launa  vistina.  sagdi  Geirmund  ecki  vanta  mat.  enn  30 
er  ^  AtU  fann  Geirmund.    spurdi  Geirmundr  ^  hvi  hann  var  ^  sva 
diarfr  at  taka  slika  menn  vpp  a  kost  hanns.  *    Atli  svaradi.    þui « 
at  þat  man  vppi  medann  Island  er  bygt  hversu  mikils  hattar  sa 
madr  mundi  vera  at  einn  ^  þræll  þordi  at  gera  slikt  vtann  hans 
ordlofs  g.  *     Geirmundr    svarar.    fyri    þetta    þitt    tiltæki  ^    skalltu '  35 
þÍGÍa  frelsi  ok  bv  þetta  er  þv  hefir  vardveitt.    ok  vard  Atli  siþan 


^  Áben  plads  for  initialen.  ^  Skr.  -ur.  '  SJcr.  to  gange.  *  Funktum 
er  tilf.  '  Skr.  vndí.  ®  Skr.  -r.  '  Herefter  stðr,  men  underprikket,  sid»»'. 
*  Herefter  punktum  i  hdskr.  a  Her  er  Vébjörn  muligvis  glemt.  b  Herfra 
og  til  vardveitt  l.  36  angives  i  104  som  taget  fra  „Havcs  boc".  c  Mgl.  104.  d  varþ 
104.  e  Skr.  þ«í  og  streget  ud  i  104,  vistnok  ved  en  misforstáelse.  f  hans  tilföjer 
104.       g  orðlof  W4.       h  tiltæki  104;  vidtæki  JErl,  urigtig.        >  skalt  |)U  104. 


48  t  HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  120—122. 

150  mikilmenni.  Vebiorn  nam  vm  varit  land  millim  Skotufiardar  ok 
Herstfiardar  sva  vidt  sem  hann  gengr  ^  vm  a  dag  ok  þui  meir 
sem  *  kalladr  er  Fola  fótr  ^  Vebiorn  var  viga  madr  mikill.  ok  er 
saga  mikil  fra  hanum.  hann  gaf  Vedisi  systr  sina  Grimolfi  i 
Vnadsdal.  þeir  vrdu  missatter  ok  va  Vebiorn  hann  hia  Grimolfs  5 
votnum.  fyri  þat  var  Vebiorn  veginn  a  Þingeyrar  þingi  i  Dyra  firdi  ^ 
ok  ííj  menn  adrir. 

c.  121  Gunnsteinn^    ok    Halldorr^    hetu    s(ynir)    Gunnbiarnar  er 

Gunbiarnar  sker  eru  vidkend.  Gunbiorn  var  s(vn)  Vlfs  Kraku. 
þeir  namu  Skotufiord  ok  Laugardal  ok  Augrs  ^  vik  til  Miova-  lo 
f(iardar).  Bersi  var  s(vn)  Halldors  f(adir)  Þormódar  Kolbrunar 
skaldz.  þar  i  Laugardal  bio  siþann  Þorbiorn  Þiodreks  s(vn)  er  va 
Olaf  s(vn)  Havardar  hallta  ok  Biargeyiar  *  Valbranz  dottur.  þar  af 
gerdist  saga  Isfirdinga  ok  vig  Þorbiarnar. 

Fra  Snæbirni  is 

c.  122  Snæbiorn  ^  s(vn)  Eyvindar  Austmans  bródir  Hœlga  magra 

nam  land  millim  Miovafiardar  ok  Langadalsár,  ok  bio  i  Vatsfirdi. 

151  hans  s(vn)  var  Holmsteinn  f(adir)  Snæbiarnar  Gallta  er  va  Hall- 
biorn  s(vn)  Oðz  at  Kidiabergi  hia  Hallbiarnar  vordumm.  ^   hann 
hafdi  adr  vegit  Hallgerdi   konu    sina   dottur  Tungu-Oðz.     Módir  20 
Snæbiarnar  callta  var  Kiolvor.    ok  voru   þeir  Tungu-Oddr  systra 
synir.    Snæbiorn  var  fostradr  i  Þingnesi  med  Þoroddi  en  stundum 
var  hann  med  Tungu-Oddi  eda  modr  sinni.    Hallbiorn  svn  Oðz 
fra  Kidiabergi  Hallkelss(vnar)  brodur  Ketilbiarnar  hins  gamla  feck 
Hallgerdar  dottur  Tungu-Oðz.    þau    voru   med  Oddi    hinn    fysta  25 
vetr.    þa  var  Snæbiorn  callti  þar.    vastugt  var  med  þeim  hivnum. 
Hallbiorn  bio  ferd  sina  vm  varit  at  fardogum  en  er  hann  var  i 
bunadi   for  Oddr    fra    husí    til    laugar    i  Reykiahollt.  ^    þar   voru 
saudahus  hans.    ok  villdi  hann  ei  vera  vid  er  Hallbiorn  færi  þui 
at  hann  grunadi  at  Hallgerdr  mundi    ei  fara  vilia  med  hanum.  so 
Oddr  hafdi  iamnann  vmbætt  med   þeim.    þa    er  Hallbiorn    hafdi 
lagt  a  hersta  þeira  geck  hann  i  dyngiu.   ok  sat  Hallgerdr  ^  á  paili 
ok  kembdi  ser,  hárit  fell  vmm  hana  alla  ok  a  golfit.    hon  hefir 
kvenna    best    hærd    verit    a   Islandi    med   Hallgerdi    Langbrók^. 
Hallbiorn  bad  hana  vppstanda  ok  fara.    hun  sat  ok  þagdi.  ^   þa  35 
tók  hann  til  hennar.    ok  lyptist  hon   vpp.   ííj.    sinnum   fór   sva. 


^  Skr.  -ur.  ^  Aben  plads  for  initialen.  ^  Skr.  -r.  *  Rettet  fra 
hdskrs  Borgeyia.  ^  Punktum  er  tilf.  a  Ordene  sem — Fola  fótr  anferer  104 
som  en  variant  til  sin  tekst  fra  „Havcshoc".  b  Det  her  fremstiUede  anforer  104, 
der  siger,  at  V.  hlev  drœht  pá  Thorsnes,  som  en  variant  fra  „Havcsb.". 
c  104,  der  har  snuinnbroC;  anforer  langbroc  som  variant  fra  „Havcsh.". 


Landnámabók  c.  122.  HAUKSBÓK.  49 

152  Hallbiorn  nam  stad  fyri  henni  ok  qvad.  Olkarma  *  lætr  arma  eik 
fiRvmz  þar  leika  lofn  fyri  lesnis  stofni  linbundin  mik  sinum  bida 
man  ek  of  brudi  bol  gervir  mik  folvan  snertvmk  ^  harmr  of  hiarta 
hrot  alldregi  bótir.  hann  snaradi  harit  of  hond  sier  ok  viil  kippa 
henni  af  pallinum  en  hun  sat  ok  veikst  ei  eptir.  þa  bra  hann  5 
sverdi  ok  hio  af^  henni  hofudit.  siþan  geck  hann  vt  ok  reid 
brott.  þeir  voru  íííj.  samann  ok  haufdu  íj.  klyfia  ross.  fatt  var 
manna  heima.  þegar  var  sent  at  segia  Oddi.  ^  O(ddr)  s(varar). 
segi  þier  Snæbirni  a  Kiolvararstodum  en  ecki  mvn  ek  eptir  þeim 
rída.  Snæbiorn  reid  eptir  þeim  med  xij.  mann.  enn  er  þeir  10 
Hallbiorn  sia  epter  reið.  badu  forunautar  Hallbiarnar  hann  vndan 
rida.    enn  hann  villdi  þat  ei.    þeir  Snæbiorn  komu  eptir  þeim  vid 

153  hædir  þær  er    nu  heita  Hallbiarnarvordr.    þeir  Hallbiorn    foru  a 
hædina  ok  vordust  þadann.    þar  fellu  íííj  menn  af  Snæbirni.    en 
badir  forunautar  Hallbiarnar.     Snæbiorn   hio  þa  fót  af  Hallbirni  i  15 
ristar  lid.    þa  hleckti  hann  a  hina  sydri  hæd  ok  va  þar  enn  íj 
menn  adr  hann  fell.    þui  eru  ííj.  vordur    a  þeiri  hæd  enn  v.  a 


Bettet  fra  hdskrs  sv-.        ^  Rettet  fra  hdskrs  a.        '  Punktum  er  tilf. 


*  Verset  bör  lœses: 

Qlkarma  lætr  (arma  bíða  munk  of  brúdi, 

eik  firrumk  þat)  leika  (b^l  gervir  mik  f^lvan) 

lofn  fyr  lesnis  stafni  snertumk  harmr  í  hjarta 

h'nbundin  mik  sínum.  hrót,  aldregi  bótir. 

Línbundin  ^lkarma  lofn  ^  lætr  mik  leika  *  fyr  sínum  lesnis  stafni  ^. 
þat  firrumk  ^  arma  eik  ^.  munk  aldregi  bída  bótir  of  brúði ;  harmr 
snertumk  í  hjarta  hrót  ^.    b^l  gervir  mik  f^lvan. 

^  'olkarrenes  gudinde'  =  kvinde,  digterens  hustru.  karmr  =  indfatning , 
noget,  der  omslutter.  ^  'at  lege',  d.  v.  s.   at  tale  upáagtet,  lokke  uden  noget 

resuUat.  "  Dette  er  sikkert  den  eneste  rigtige  lœsemáde,  hvad  SvbEg  allerede 

sá;  lesni  betyder  hoved  (jfr.  Liknarbr.  24);  GVigf.s  opfattelse  af  dette  ord  er 
fuldstœndig  urigtig.  lesnis  stafn  er  =  höfuðstafn  hos  Egill  (Höfuðl.  lU),  og  be- 
tyd(r  —  ikke  nœsen,  som  SvbEg  menie,  men  —  nakken.  Det  fornœrmelige  er, 
at  hun  vender  ryggen  til  og  'lader  ham  stá  og  tigge  (leika)  bag  sig.  *  =  firrir 
mik   'fjœrner    mig    fra'.  ^   'armenes   trœ'    —    kvinden.  *   hrót   =  rót 

'rod'. 

Den  Unomvundne  kvinde  lader  mig  std  og  trygle  bag  ved  sig.  Det » 
bevirker  en  adskillelse  mellem  mig  og  hende.  Aldrig  vil  jeg  forvinde  den  sorg, 
jeg  har  for  kvinden;  sorgen  rammer  mig  i  hjœrteredderne.  Ulykken  gör 
mig  bleg. 

a  Nemlig  hele  hendes  adfærd  og  kulde.  Verset  er  i  0vrigt  ganske 
fortrinligt  og  viser  en  elskovsdybde  og  samtidig  dermed  en  jalousi  og  sorg 
uden  lige. 

4 


50  '  HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  122. 

hinni.  ^  Snæbiorn  atti  skip  i  Grimsar  ósi  ok  keypti  halft  Rolfr 
hinn  Raudsenzki.  ^  þeir  varu  xu.  hvarir.  ^  med  Snæbirni  ^  voru 
þeir  Þorkell  (ok)  ^  Sumarlidi  s(ynir)  Þorgeirs  Rauds  Einarss(vnar) 
stafhylltings.  Snæbiorn  tok  vid  Þoroddi  or  Þingnesi  fostra  sinumm 
ok  konu  hans  enn  Rolfr  tok  vid  Styrbirni  er  þetta  qvad  eptir  5 
draum  sinn.  Bana*  se  ek  ockar  becia  tveGÍa  allt  amorlegt  vt 
nordr  i  haf  frost  ok  kvlda  feikn  hverskonar  fæs  ^  mek  af  sHki 
Snæbiorn  veginn.  þeir  foru  at  leita  Gunbiarnar  skeria  ok  funndu 
lannd.  ei  villdi  Snæbiorn  kanna  lata  vm  nottina.  Styrbiorn  for 
154  af  skipi  ok  fann  fesiod  i  kvmh  ok  leyndi.  Snæbiorn  laust  hann  lo 
med  exi.2  þa  fell  siodrinn^  nidr.  þeir  gerdu  skala  ok  lagdi  hann  i 
fonn.  Þorkell  Raudss(vn)  fann  at  vatn  var  a  forki  er  ut  stod  i 
skala  gluGÍnn.  ^  þat  var  vm  gœ  '^.  þa  grofu  þeir  sik  vt.  Snæbiorn 
gerdi  at  skipi.  en  þau  Þoroddr  voru  at  skala  af  hans  hendi  enn 
þeir  Styrbiorn  af^  hendi  Rolfs  en  adrer  foru  at  veidum.  Styrbiorn  is 
va  Þorodd  en  þeir  Rolfr  badir  Snæbiorn.  Rauds  s(ynir)  ok  allir 
adrir  sóru  eída  til  Hfs  ser.  þeir  toku  Halogalannd  ok  foru  þadan 
til  Islandz  ok  komu  i  Vadil.  Þorkell  xreíill  gat  sem  farit  hafdi 
fyri  Raudz  s(vnum).  Rolfr  ^  gerdi  virki  a  Strandarheidi.  Þorkell 
Trefill  sendi  Sveinvng  til  hofuds  Rolfi.  for  hann  fyst  a  Mýri  til  20 
Hermundar  þa  til  Olafs  at  Drongum  þa  til  Gestz  i  Haga.  hann 
sendi  hann  til  Rolfs  vinar  sins.  Svenvngr  va  Rolf  ok  Styrbiorn. 
þa  for  hann  i  Haga.  Gestr  skipti  vid  hann  sverdi  ok  exi  ok  feck 
hanum  hersta  íj.  nockotta  ok  let  mann  rida  vm  Vadil  ok  allt  i 
Kollaíiord.  hann  sendi  Þorbiorn  hinn  sterka  at  heimta  herstana.  ^  25 
hann  va  hann  a  Sveinvngs  eyri.  þui  at  sverdit  Svennungs  brotnadi 
vndir  hiolltunum.  ^  þui  hældist  Trefill  vid  Gest  þa  er  samann  var 


^  Herefter  har  JErl.  tilföjet:  ^^ok  aa  petta  [0:  48 zo  og  hertilj  fyrr 
at  vera  kapitulans  er  siþar  er  ritad^' .  ^  Punktum  er  tilf.  ^  Hdskr. 
tilf.,  urigtig,  her  et  punktum.  *  Mgl.  i  hdskr.  ^  Skr.  fæf.  ®  Skr.  -ur. 
'  Rettet  for  hdskrs  gie.      ^  Herefter  skr.  ^s  =  hans,  men  atter  senere  overstreget. 

*  Verset  bör  skrives: 

Bana  sék  okkarn  frost  ok  kulða, 

beggja  tveggja,  feikn  hverskonar. 

allt  ^miirlegt,  veitk  af  sh'ku 

útnorðr  í  haf,  Snæbj^rn  veginn. 

Jeg  ser^  at  vi  hœgge  to  skál  omkomme  iide  i  havet  i  nordvest;  jeg  ser  der 
alt  uhyggéligtf  frost  og  kulde  og  alslags  ulykker.  Jeg  ved  heraf,  at  Snœhjörn  vil 
hlive  drœht. 


Landnámabók  c.  122-129.  hIaUKSBÓK.  51 

155  iamnad  viti  |)eira  at  hann  hefdi  l)ui  komit  a  Gest  at  hann  sendi 
sialfr  mann  til  haufudz  vin  sinum.  ^ 

c.  123  *  Olafr  ^  iamna  kollr  nam  land  fra  Langadals  æ.  til  Sandeyrar 
ár  ok  bio  i  Vnadsdal.  hann  atti  Þuridi  Gunnsteins  d(ottur)  ^.  þeira 
s(vn)  Grimolfr  er  atti  Vedisi.  ^  5 

c.  124  Þorolfr^   fasthalldi   het   madr    agiætr   i  Sogni.  ^   hann  var 

vsáttr*  vid  Hakon  iarl  Griotgardzs(vn)  ok  for  hann  til  Islandz. 
ok  nam  hann  land  fra  Sandeyrar  á  til  Gyiar  spors  ar  i  Rafnsfirdi 
ok  bió  at  Snæfiollumm.  ^   hans  s(vn)  var  Vfeigr  f(adir)  ^  Otkotlu. 

c.  125  Aurlygr^*  s(vn)  Bodvars  Vígsterks  (svnar)  ^  hann    for   til  10 

Islandz  fyri  ofriki  HaRalldz  konungs  hárfagra  ok  var  hinn  fysta 
vetr  med  Geirmundi  iieUarskinn.  enn  vm  varit  gaf  Geirmundr 
hanum  bvstad  i  Adal  vik  ok  lond  þau  sem  þar  lágu  til.  Aurlygr  * 
atti  Signýiu  dottur  (Óblauds  systur)  ^  Hogna  hins  nvita.  þeira 
s(vn)  var  KetiU  Gufá  er  atti  Yri  Geirmundar  dottur.  Orlygr  15 
iftfi  cignadizt  Slettu  ok  lokuls  íiordu. 

c.  126  Hellabiorn  2   s(vn)    Herfinz    ok    Hollu    var    vikingr    mikill. 

hann  var  iamnan  vvin  HaRalls  konungs.  hann  kom  til  Islands  i 
Biarnarfiord  med  alskiolldudu  skipi.  siþan  var  hann  Skiallda-Biorn 
kalladr.  hann  nam  land  fra  Straumnesi  til  Dranga.  hann  bió  i  20 
Skialldabiarnar  vik  enn  atti  annat  bv  i  Biarnarnesi.  ^  þar  ser 
miklar  skalatoptir  hans.  s(vn)  hans  var  Þorbiorn  f(adir)  Arngerdar 
er  atti  Þiodrekr*  Slettubiarnars(vn).  þeira  s(ynir)  Þorbiorn  ok 
Sturla  ok  Þiódrekr^ 

c.  127  Geirolfr^  het  madr  er  braut  skip  sitt  vid  Geirolfs  gnup.  ^26 

hann  bió  siþan  vnndir  gnupinum  at  radi  Biarnar. 

c.  128  HeRoðr  ^  Hvika  Timbr*^  var  gofugr  madr.  ^  hann  var  drepinn 

^'^^  at  radum  HaRallds  konungs*^.  enn  s(ynir)  hans  iij  foru  til  Islandz 
ok  namu  land  a  Strondum.  Eyvindarf(iord)  Eyvindi  Ofeigr  Ofeigs- 
f(iord)  en  Ingvlfr  Ingulfsf(iord).    þar  bioGu  þeir  siþan.  30 

c.  129  Eirikr^    snara   het   madr   er   land   nam  fra  Ingolfsíirdi  til 

Veidilausu  ok  Trekylhsvik.  hann  atti  Olofu  dottr^  Ingolfs  or 
Ingolfsfirdi.  þeira  s(vn)  var  Flosi  er  bio  i  Vik  þa  er  Austmenn 
brutu  þar  skip  sitt  ok  ^erdu  or  brotunum  skip  þat  er^  þeir  kauUudu 


*  Herefter  stár  med  JErhs  hánd:  „þetta  skal  ftjrr  innkoma  ikapitF.^, 
hvorpd  stykket:  Módir— hinni  s.48io—50i  félger.  Dette  er  herefter  i  udg.  rettet. 
2  Áben  plads  for  initialen.  ^  Punktum  er  tilf.  *  Skr.  -ur.  ^  Mgl.  i 
hdskr.  ®  Mgl.  i  hdskr.;  tilf.  i  henhold  til  s.  42 m,  samt  de  evr.  hdskrr. 
'  Skr.  kongs.  *  Skr.  ved  linjeskifte  2  gg.  a  /  margen  i  104,  der  har  l'oru 
Gunnsteins  d.,  stár:  „Havcs  b.  s.  þuridi  Gunnsteinsd.".  b  Denne  lœsemðde 
anfores  i  104  som  variant  („Havcsboc  s.")  til  dettes  lœsemáde  er  atti.  c  Denne 
lœsemdde  anferes  i  104  som  variant  („Havcsb.  s.")  tH  dettes  Hvita  scy. 

4* 


52  #  HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  129-135. 

Trekylli.  a  þui  fór  Flosi  vtann  ok  vard  aptr  ^  reka  i  Exarf(iord). 
þadan  af  gerdist  saga  Bodmods. 

c.  130  Onundr  ^  Trefótr  (het)  ^  s(vn)  Vfeigs  Bvrlufótar  Ivars  s(vnar) 

Beytils.  Aunundr  var  a  móti  Haralldi  konungi  i  Hafrsíirdi  ok  let  þar 
fót  sinn.  eptir  þat  for  hann  til  Islands  ok  nam  land  fra  Kleifum  til  5 
Vfæru.  Kallbaks  vik  Kolbeins  vik  Byrgisvik  ok  bio  i  Kallbak  til 
elli.  *  hann  var  brodir  Gudbiargar  m(odur)  Gudbrans  kvIu  f(odur) 
Astu  m(odur)  Olafs  konungs  hins  hælga.  Aunundr  atti  íííj  syni. 
einn  var  Gretter.  annarr^  Þorgeirr^  flöskubak.  þridi  AsgeÍR  ædikollr 
158  f(adir)  Kalfs  ok  Refnu  er  Kiartan  átti  ok  Þuridar  er  Þorkell  kvgí  10 
atti  en  siþar  Steinþór  Olafss(vn)  pa.  enn  íiordi  svn  Onundar 
var  Þorgrimr  ^  uærukollr  ^  f(adir)  Asmundar  f(odur)  Grettis 
hins  sterka.  * 

c.  131  Biorn  ^  het  madr   er  nam  Biarnarf(iord).    hann   atti  Liufo. 

þeira  s(vn)  var  Svanr  aa  Svanshóh.  ^  15 

c.  132  STeingrimr  ^  ^  nam  Steingrimsfiord  allann  ok  bio  i  Trolla-    * 

tungu.  ^  hans  s(vn)  var  Þorir  f(adir)  Halldors  f(odur)  Þorvalls 
orgoda^  f(odur)  Bitru-Odda  f(odur)  Steinþors  f(odur)  Oðz  f(odur) 
Ha-SnoRa  f(odur)  Oðz  mvnks  ok  Þorlaks  "^  ok  Þorarins  Rosta. 

c.  133  Kolii  ^  het  madr  er  nam  Kollafiord  ok  Skridnisenni  ^  ok  bio  20 

vndir  Felli  medann  hann  lifdi.  ^ 

c.  (34  Þorbiorn  ^  Bitra  het  madr  ok  var  mikill  vikingr  ok  illmenni. 

hann  for  til  Islandz  med  skullda  Hd  sitt  ok  nam  fiord  þann  er 
nu  heitir  Bitra  ok  bio  þar,  nockoru  siþaR  braut  Gudlaugr  bródir 
Gils  skeidarnefs  skip  sitt  þar  vt  vid  nofda  þann  er  nu  heitir  25 
Gudlaugs  hofdi.  Gudlaugr  ^  kom  sa  land  ok  kona  hans  ok  dotter 
enn  adrir  menn  alhr  tyndust.  þa  kom  til  Þorbiorn  Bitra  ok  myrdi 
þau  bædi  enn  tok  meyna  ok  fæddi  vpp.  en  er  þersa  vard  varr 
Gils  skeidarnef.  for  hann  til  ok  hefndi  bródur  sins  ok  drap 
Þorbiorn  Bitru  ok  enn  fleiri  menn  adra.  vid  Gudlaug  er  kend  30 
Gudlaugsvik.  ^ 

c.  135  Balki  ^  het  madr  s(vn)  Blæings  ^  Sóta  s(vnar)  af  Sotanesi.  ^ 

hann  for   til  Islandz   fyri  ofríki  HaRalIds   konungs   ok  nam  Rvta 
fiord  allann  ok  bió  a  Balkastodumm  hvarumm  tveaium  ok  siþarst 
i  Bæ   ok  dó  þar.  ^   hans  s(vn)  var  Bersi  Godlaus   er  fyst  bió   ga  35 
Bersastodum  i  Rvtaf(irdi)  enn  siþan  nam  hann  Langavatsdal  sem 
fyR  er  ritad.  * 


^  Skr.  -ur.  ^  Jjg^  p^^^g  f^^  initiálen.  »  Mgl.  i  hdskr.  *  Punktum  er  tilf. 
^  Skr.  -r.  ö  Herefter  tilf,  men  underprikket  firdi.  '  þórolfs  de  andre 
recc.        8  ^^^  ^g^Q^  i^g^g  Skridins-.        ^  Rettet  fra  hdskrs  Kl-. 


Landuámabók  c.  136-137.  HAUKSBÓK.  53 

736  Arndís  *   hin  audga  d(ottir)  Steinolfs  hins  Laga  nam  siþann 

land  i  Rvtafirdi  vt  fra  Bordeyri.    hon  bió  i  Bœ  ^.  ^    hennar  s(vn) 
var  Þordr  er  bio  fyrr  i  Mvla  i  Saurbæ.  ^ 
c.  137  GReniadr^  ok  Þrostr  s(ynir)  Hermundar  Holknis*  namu  lannd 

i  Rvtafirdi  inn  fra  Bordeyri  ok  bioGU  aa  Melumm.  sonr  ^  Þrastar  ^  5 
var  Þorkell  aa  Kerseyri  f(adir)  Godrunar  er  atti  Þorbiorn  þynna 
161  s(vn)  Romundar  Hallta.  ^  þeir  bioGU  at  Fagra  brecku.  Þorleifr  ^ 
Romundar  fostri  var  sun  þeira.  Hasteinn  het  s(vn)  Romundar. 
þeir  voru  allir  vm  eitt  Rád.  Þorir  het  sun  Þorkels^  Þrastar  [s(vnar). 
hann  ^  bio  at  Melum.  Hælga  het  dottir  hans.  i  þann  tima  kom  lo 
Sleitu^-Hælgi  vt  a  Bordeyri  ok  lorundr^  brodir  hans.  þeir  voru 
vikinngar.  þeir  foru  allir  tilMela.^  xu.  voru  þeir  vtan  sveinar.  þa^^ 
feck  Hælgi  Hælgu  Þorisdottur.  þeim  Romundi  nvrfu  stodross.  þat 
kendu  þeir  þeim  ^^  Hælga.  ok  stefndi  Midfiardar-SkeGÍ  þeim  vm 
stuld  til  Alþingis  enn  þeir  Romundr  skylldu  giæta  herads  ok  i5 
hofdu  virki  gott  a  Brecku.  Austmenn  bioGU  skip  sitt.  þat  var  ein 
morgin  er  rafn  kom  aa  Lióra  a  Brecku  ok  gall  hátt  þa  qvad 
Romundr.  Vt*  heyri  ek  svan  sveita  sara  þorns  er  mornar  brad 
vekr  borgin  moda  blaíialladan  gialla  sva  gol  fya  þa  er  feiger 
folk  narungar  varu  gvnnar  haukr  ^  er  gaukar  Gautz  bragda  spa  20 


*  Aben  plads  for  initialen.  ^  Ferst  skr.  Bœi,  men  1  er  igen  udstreget. 
'  Punktum  er  tilf.  ^  Kan  ogsá  lœses  Holkins.  *  Skr.  -ur.  ®  Bettet  fra 
hdskrs   þrostar.  '  Bettet  fra   hdskrs   þorirs.  *  Bettet   fra    .s(vn)  hans. 

»   Bettet  fra   hdskrs  slettu-.         *»   Bettet   af  JErl.   selv  fra   þar.         "    Tilf. 
over  linjen. 


*  Verset  bör  skrives: 

Úi  heyrik  svan  sveita  svá  gól  fyrr,  þás  feigir 

sára  þorns  es  mornar,  folknárungar  váru, 

bráð  vekr  borginmóða,  gunnar  haukr,  es  gaukar 

bláfjallaðan  gjalla.  gauts  bragða  spá  s^gðu. 

Heyrik  út  bláfjallaðan  ^  sára  þorns  sveita  svan^  gjalla,  es  mornar; 

bráð  vekr  borginmóða  ^.    svá   gól   gunnar  haukr  *  fyrr ,    es  gauts  bragða 

gaukar  ^  s^gðu  spá,  þás  folknárungar  ^  váru  feigir. 

^  'sortfjœdret' ;  blár  =  sort;  fjallaðr  «/'  fjall  =  fell  =  *skind,  hud\ 
^  ^sdrtorns  [svœrdetsj  -vœskens  [blodets]  svane'  =  ravn.  '  'ravn'.  *  'kampens 
heg*  —  ravn.  '^  ^Odins  virksomheds  [kampens]  gúge'  —  ravnene.  •  ^krigere' 
af  folk  =  kamp  el.  svœrd,  og  nárungar  af  uvis  betydning. 

Jeg  horer  udefra  den  sortfjœdrede  ravn  gjalde  henimod  morgen;  byttet^ 
vœkker  ravnen.  sáledes  skreg  ravnene  för,  da  de  varslede  om,  at  krigere  snart 
skulde  de. 

a  0;  Igsten  til  dette  el.  anelsen  om  tilstedevœrelsen  di-raf. 


54  HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  137. 

162  saugdu.  Þorbiorn  qvad  Lackar^*  hagli  stockinn  hræs  er  kemr  ^  af 
sævi  modr  krefr  morgin  bradar  mar  valkastar  baru  sva  gól  endr  ^ 
þa  er  vnda  eids  a  fornvm  meidi  hræfa  eaukr  ^  þa  er  uaukar 
hilldingar  miod  vilidu.  ^  i  þenna  tima  koma  Austmenn  i  virkit 
þui  at  verkmenn  hofdu  ei  aptr  láted.  þeir  brædr  genngu  ut. 
konur  saugdu  Romund  ofgamlann  en  Þorleif  ofungann  at  ganga 
vt.  ^  hann  var  xix.  *  vetra.  hann  liop  ut  ok  Þorleifr  med  vopnum 
sinum  ok  qvad.  Vara  **  mer  i  dag  daudi  drougar  flatvallar  bauga 


^  Skr.  LAa-.         ^  Skr.   -ur.         ^  Piinktum  er  tilf.        *  Rimeligvis  en  fejl 
for  XV.  i  de  ovrr.  reca. 


*  Verset  bör  lœses: 

Hlakkar  hagli  stokkinn  svá  gól  endr,  þás  unda 

hræs  es  k^mr  at  sævi,  eiðs,  af  fornum  meiði 

móðr  krefr  morginbráðar,  hræva  gaukr,  es  haukar 

már  valkastar  báru.  hildinga  mj^ð  vildu. 

Hagli  stokkinn  valkastar   báru   már  ^   hlakkar ,    es  komr   at   hræs 

sævi  ^ ;  móðr  krefr  morginbráðar.  svá  gól  hræva  gaukr  ^  endr  af  fornum 

meiði,   þás  (es)  *  „eiðs"   haukar  ^  vildu  unda  mj^ð  ^  hildinga. 

^  'valdyngens  holges  [=^  blodets]  máge'  =  ravnen.        ^  'ligseen'   —  blodet. 

^  '&dselgogen'  —  ravnen.        *  es  sgnes  at  vœre  en  skodeslos  gentagelse  af  det  's, 

som  þás  indeholder.         ^  Ilvad  eiðs  er,  vides  ikke.     Det  hele  m&  vœre  en  om- 

skrivning  for  'ravnen'.        ^  'sármjoden'  =  blodet. 

Den   haglbestœnkte  ravn  skriger  af  fryd,    nár  den  kommer  til  blodsoen. 

Ivrig  krœver  den  sin  morgenfode.    Sáledes  skreg  ravnene  fordums  i  det  gamle  trœ, 

da  de  vilde  tapre  mœnds  blod. 

**    Verset  bör  skrives: 

Vasa  mér  í  dag  dauði  rækik  h'tt,  þótt  leiki 

(draugr  flatvallar  bauga,  litv^ndr  Heðins  fitjar 

búumk  við  ilmar  jalmi)  (oss  vas  ár  of  markaðr 

áðr  né  g^rr  of  ráðinn.  aldr)  við  rauða  skj^ldu. 

Né  vasa  mér  dauði,  áðr  of  ráðinn,  g^rr  í  dag.  búumk  við  ilmar 
jalmi  ^  draugr  flatvallar  bauga  ^.  rækik  lítt,  þótt  Heðins  fitjar  litv^ndr  ^ 
leiki  við  rauða  skj^ldu.    aldr  vas  oss  ár  of  markaðr. 

^  Synes  at  betyde  kamp.  Ilmr  opregnes  blandt  asynjer,  men  synes  at 
mdtte  opfattes  som  navn  p&  en  valkyrje,  hvis  jalmr  'stöj'  er  kamp.  ^  'ringenes 
(de  malede  cirklers)  flade  mark'  —-  'skjold',  hvis  draugr  Hrœ'  er  'mand',  her  en 
af  Hrómunds  sönner.  ^  Heðins  íit  synes  at  betyde  'skjold'  (íit  =  'vœv'?)  éller 
'brynje',  hvis  'farvende  vdnd'  er  'svœrdet'. 

Doden ,  i  forvejen  mig  bestemt,  var  mig  (dog)  ikke  bestemt  i  dag.  Jeg 
bereder  mig  til  kamp,  o  kriger!  Jeg  œnser  det  kun  lidt,  om  svœrdet  kommer 
til  at  spille  mod  de  rode  skjolde.     Livtts  grœnse  blev  os  fordums  bestemt. 


Landnámabók  c.  137.  HAUKSBÓK.  55 

bvvmz  vid  almar  ialmi  adr  ne  gerr  vm  rádinn  ræki  ek  litt  þo  at 
leiki  litvondr  ^  Hedins  íitiar  oss  var  adr  of  markadr  alldr  vid 
Rauda  skiolldu.  Austmenn  fellu  vi.  i  virkinu.  enn  adrir  menn 
163  stucku  i  brott.  en  þa  er  Þorbiorn  villdi  loka  aptr  virkit  skaut 
lorundr^  atgeir  i  gegnum  hann.  Þorbiorn  tok  atgeir  or  sarinu  ok  5 
setti  millvm  herda  lorundi  sva  at  vt  kom  vm  briostit  ok  fellu  þeir 
badir  daudir  á  iord.  ^  Hælgi  greip  upp  lorund  ok  kastadi  hanum 
a  bak  ser  ok  rann  sva.  Hasteinn  rann  eptir  þeim  þar  til  er 
Hælgi  kastadi  hanum  af  baki  ser.  þa  hvarf  hann  aptr  ^.  Romundr 
var  faUinn  enn  Þorleifr^  var  sárr^  til  vlifis.  konur  spurdu  tidinda.  ^  lo 
Hasteinn  qvad.  Her  *  hafa  vj.  þeir  er  sæfazt  sutlaust  bana  vti 
suipniordungar  sverda  sarteins  a  bru  steinum  hyek  at  halíir  Ugí 
heptendr  laga  eptir  ecskeindar  let  ek  vndir  vbidingum  svida. 
konur^  spurdu  hve  margir  þeir  væri.   Hasteinn  qvad.   Varka  **  ek 


Skr.  -ur.        ^  Punktum  er  tilf.        *  Skr.  -r. 


*   Verset  h'ór  skrives: 

Hér  hafa  sex,   þeirs  sævask  hygg  at  halfir  liggi 

sútlaust,  bana  úti  heptendr  laga  eptir. 

svipnj^rðungar  sverðum,  eggskeindar  létk  undir 

sárteins  á  brústeinum.  óbíðingum  svíða. 

Hér  úti  á  brústeinum  ^  hafa  sex  sárteins  svipnj^rðungar  ^,  þeirs 
sævask  sútlaust  ^,  bana  sverðum  (konj.).  hygg,  at  halfir  laga  heptendr  * 
liggi  eptir.    létk  undir,  eggskeindar,  svíða  óbíðingum  ^. 

^   'stenrœkken'   foran   indgangen   til   hygningen  —  hlað.  ^   'sdrtenens 

sving-[=  kampj  guder'  —  mænd.  '  ^uden  sorg',  uden  at  nogen  sörger  derover. 
*  'lorens  forstyrrere ,  lovhrydere'  jfr.  fortœllingen  i  Ldn.  ^  'den,  der  ikke 
vœnter,  ikke  har  mod  til  at  vœnte,  holde  stand,  den,  der  flygter\ 

líer  ude  pá  hrostenene  har  6  mœnd,  hvis  ded  ingen  hegrœder ,  mistet 
livet  for  svœrdene.  Jeg  tror,  at  halvdelen  af  lovforstyrrerne  ligger  her  dod. 
Jeg  lod  sdrene,  hihragte  ved  svœrdsœggen,  svie  for  de  fiygtende  fjender. 

**  Verset  hör  skrives: 

Vaska  fúrs  með  fleiri  en  tolf  af  glað  Gylfa 

fetla  stígs  at  vígi,  gunnþings  hvatir  runnu, 

fyrir  várum  þar  fjórir  (k^ld  ruðum  vápn)  þeirs  vildu 

frændr  ofstopa  vændir,  várs  fundar  til  skunda. 

Várum  þar  fyrir  fjórir  frændr,  ofstopa  vændir  ^  —  vaska  með 
fleiri,  at  vígi  „fetla  fúrs  stígs  ^*  — ,  en  tolf  gunnþings  ^  hvatir,  þeirs 
vildu  skunda  til  várs  fundar ,  runnu  (konj.)  af  Gylfa  glað  * ;  ruðum 
(konj.)   k^ld   vápn. 


56  ^  HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  137. 

164  furs  med  fleiri  fetla  stigs  at  vigi  fyrir  voriim  þar  ííij.  frændr 
ofstopa  vændir  en  xii.  af  glad  gylva  gunnþings  hvatir  runnar 
kolld  rudu  vapn  þeir   er   villdu   vars  fundar   til    skunda.    konur  | 

spurdu  hversu  margir  fallnir  væri  af  vikingum.     Hasteinn  qvad 
Siav  *  hafa  sæki  tivar  svolnis  garz  til  iardar  blod  fell  vart  a  vala  5 


*  Kan  kun  vœre  passivt  =  ^heskyldt  for'.  ^  Denne  omskrivning  er  sikkert 
noyet  forvansket;  man  skulde  deri  snarest  se  en  omskrivnivg  for  en  mand  —  en 
fœldet  fjende  — ;  hvis  ikke  Jón  porkelsson  har  ret,  ndr  han  skriver:  Barkat  ek 
fúr  med  fleiri  fetlastígs  at  vígi;  fetla  stígs  fúr  —  svœrd.  ^^valkyrjeting'  — 
kamp.         *  ^sokongens  hest'  =  skib. 

Vi  var  kun  4  frœnder  tilstede  dér,  heskyldte  for  voldsom  fœrd  (og  kraft) 
—  jeg  havde  ikke  flere  mœnd  til  kamp  — ,  medens  tolv  kamjjraske  mœnd,  som 
vilde  skynde  sig  til  mode  med  os,  stormede  op  fra  skihet.  Vi  (frœnder)  rod- 
farvede  de  kolde  stdl. 

*  Versene  bör  skrives: 

Sjau  hafa  sœkitívar  monat  fúrviðir  íleiri 

Sv^lnis  garðs  til  jarðar  Fj^lnis  þings  an  hingat 

(blóð  fell  varmt  á  virða  út  of  Ekkils  brautir 

vald^gg)  n^sum  h^ggvit.  Jalks  mœrar  skæ  fœra. 

Sjau  ^  Sv^lnis  garðs  sœkitívar  ^  hafa  h^ggvit  n^sum  til  jarðar  ^. 
varmt  blóð,  vald^gg^  fell  á^  virða  {konj.).  monat  fleiri  ^  Fj^lnis  |)ings 
fúrviðir  ^  fœra  Jalks  mœrar  skæ  ^  út  of  Ekkils  brautir  ^,  an  hingat. 

^  Nemlig  6  foruden  Jörundr,  som  det  synes.  ^  '  Odins  gœrde'  ~  skjoldet; 
dets  'sogende  guder'  —  mœnd,  krigere.  ^  Jfr.  at  bíta  börðum  í  gras  og  lign. 
^  'valdug,  ligdug'  stjnes  at  vœre  tilföjet  for  eftertryks  skyJd.  Muligvis  er  teksten 
ikke  helt  rigtig.  ^  Rimeligvis  en  fejl  for  of.  ^  -at  -f  fleiri  —  færi.  ''  'Odins 
tings  [kampensj  ilds  [svœrdetsj  trœer'  =  krigere.  ^  Jalkr  synes  at  vœre  brugt 
her  som  et  sokongenavn,  forudsat  at  ordet  er  rigtigt;  hans  mœrr  ^land'  er  soen, 
dens  skær  'hest'  ~  skih.         «  'sokongens  veje'  ---    soen. 

Syv  krigere  har  mdttet  hugge  deres  nœstr  i  jorden  (hide  i  grœsset).  Det 
varme  blod,  Ugduggev,  strömmede  ned  over  mœndene.  Fœrre  vil  de  krigere  blive, 
som  forer  skibet  bort  herfra  over  havet,  end  hertil. 

Hér  megu  hœlib^rvar  en  hyrbrigðir  hugðak 

hljóms  daltangar  skjóma  (hrafn  sleit  af  ná  beitu) 

dýrs  hvat  drýgðu  fjórir  gunnar  ræfrs  at  gæfim 

dags  verks  séa  merki,  griðbítum  frið  h'tinn. 

Hér  megu  séa  merki  dags  verks  daltangar  ^ ,  hvat  fjórir  hœb'- 
b^rvar  dýrs  skjóma  hljóms  ^  drýgðu,  en  hugðak,  gunnar  ræfrs  hyr- 
brigðir  ^  at  gæfim  griðbítum  h'tinn  frið.   hrafn  sleit  beitu  af  ná. 

'buetang',  'den,  der  spœnder  om  buen',  hdnden;  jfr.  udtryk  som  handa- 
verk  cfr.  SnE.  11.  429.  513.  Dog  er  udtrykket  ikke  naturligt,  og  man  kunde 
formode,    at   (dal)tangar  var  forvansket  af  et  ord,   som  skulde  betegne  'mœnd'. 


Landnámabók  c.  137—140.  HAUKSBÓK.  57 

valdoG  nosum  hoGvit  mvnad  fvrvidir  fleiri  fiolnis  þings  en  hingat 
vt  vm  eckils  brautir  ialks  mærar  ske  færa.  Her  megu  hæli  borvar 
hliom  daltangar  skioma  Dyrs  hvat  drygdu  íííj.  dags  verk  sia 
165  merki  en  ek  hyrbrigdir  hugda  rafn  sleit  af  na  beitu  gunnar  ræfrs 
167  at  giæfim  gridbitvm  frid  htinn^.  þeir  Hœlgi  logdu  ut  hinn  sama  5 
dag  ok  tyndust  allir  a  Hælga  skeri  fyri  Skridnis  enni.  Þorleifr  ^ 
vard  græddr  ok  bio  at  Brecku  enn  Hasteinn  for  vtann  ok  fell  a 
Orminum  Langa  med  Olafi  konungi  ^  TryGva  syni  ^.  * 

Her  hefer  landnam  i  Nordlendinga  fiordungi. 


168  Nu^  hefr  upp  Landnam  i  Nordlendinga  fiordungi. 


10 


c.  138  Eysteinn  ^   Meinfretr   svn  Alfs    or   Rostu   nam    Rutafiardar 

straund  ena  eystri  nest  epter  Balka  ok  bio  þar  nockora  vetr  adr 
hann  for  i  Dal  at  bua.  ok  feck  Þorhilldar  dottur  Þorsteins  Rauz. 
þeira  s(ynir)  varu  þeir  Alfr  i  Dolum  Þordr  ^  ok  Þorolfr  ^  Refr  ^ 
ok  Hrappr  ^.  i5 

c.  139  Þoroddr^  het  madr  er  nam  Rvtafiord  ok  bió  aa  Þoroddz- 

stodum.  ^   hans  s(vn)  var  Arnorr  ^  nynefr  ^    er   atti  Gerdi  dottur 

Bodvars   or  Bodvars  hólum.    þeira  s(ynir)   varu   þeir  Þorbiorn  er 

Grettir   va    ok   Þoroddr    orapu    stufr  ^   f(adir)   Valgerdar    er    atti 

169  Skeggi  '^  skammhondungr  ^.  ^  20 

0.140  Skautadar  ^-SkcGÍ  het  madr  *  agiætr  i  Noregi.  *  hans  s(vn) 

var  Biorn  er  kalladr  var  Skinna-Biorn.  þviat  hann  var  Holmgards 
fari.  hann  for  til  Islands  ok  nam  Midfiord  ok  Línacradal.  hans 
s(vn)  var  (Midfiardar-Skeggi)  ^  Garpr  ^  mikill.  *  hann  heriadi  i 
Austrveg  ok  la  i  Danmork  vid  Sioland.  hann  var  lutadr  til  at  25 
briota  haug  Rolfs  konungs  Kraka  ok  tok  hann  þar  or  Skofnung 
sverd  Rolfs  ok  exi  Hiallta  ok  mikit  fe  annat.  enn  hann  nadi  ei 
Laufa  þui^  at  Bodvarr^  villdi  at  hanum  enn  Rolfr  konungr  vardi*^.^ 


^    Skr.    -ur.  ^   Skr.   kongi.  *   Skr.   sini.  *   Pimktum   er   tilf. 

^  Aben  plads  for   initialen.         ®  Skr.  -r.         '  Her  tilföjes  med  urette:   hœlgi. 
*    Udeladt    i   hdskr.  »    /  104   göres   her   felgende   bemœrkning   i   margen: 

„Havcsboc  hefr  eigi  fessar  vísr  her  eptir"  (0:  4  vers  til  af  Hásteinn).      b  Denne 
sœtning   ( — vardi)   stár   i   104   som   taget    fra   „Havcs   boc".  c    S&l.   104; 

vardist  JErl. 


suhj.  i  séa.  ^  skjóma  hljómr  ^svœrdsklang'  =  kamp.  hœlibörvar  skj.  hlj. 
^mœnd,  som  er  og  kan  vœre  stolte  af  en  kamp*.  '  ^kamptag-ildens  svinger' 
—    kriger. 

Her  kan  man  se  vidnesbyrd  om  hándens  daggœrning ,  hvilken  den  var, 
som  fire  krigere  udrettede;  jeg  tror ,  0  kriger ,  at  vi  gav  forligsbryderne  en 
stakket  fred.     Ravnen  skaffede  sig  fode  ved  at  slide  i  ligene. 


58  •  HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  140-144. 

170  hann  for  til  Islands  siþan  ok  bio  at  Reykium  i  Midfirdi.  synir 
Skecia  voru  þeir  Eidr  ^  ok  Kollr  ^  f(adir)  Halldors  f(odur)  þeira 
Þordisar  er  Skalldhelgi  atti  ok  Þorkotlu.  Dætr  ^  Skeaia  voru  þær 
Hrodny  er  atti  Þordr  ^  aellir  ok  Þorbiorg  er  atti  Asbiorn  hinn 
audgi  HaRdar  s(vn).  dottir  þeira^  var  Ingibiorg  er  atti  Illugi  hinn  5 
svarti  sa  Gilsbacka.  ^ 

c.  141  HaRalldr^  Ringr^  het  madr  ættstórr^.^  hann  kom  skipi  sinu 

i  Vestr  ^  hóp  ok  sat  hinn  fysta  vetr  þar  sem  heita  Ringstadir.  ^ 
hann  nam  Vatsnes  allt  vtan  til  Ambattar  ár  fyri  vestann  allt  inn 
til  Þverár  ok  þar  iíir  af  þveru  til  Braga  ^  óss  ok  allt  þann  vegar^io 

171  biarga  ^  ut  til  siófar  ok  bio  at  Hólumm.  hans  s(vn)  var  Þorbrandr 
f(adir)  Asbranns  f(odur)  Solva  hins  pruda  a  Ægi  sidu  ^. 

c.  142  Soti  het  madr  er  nam  Vestrhóp  ok  bió  vndir  Sotafelli.^ 

c.  143  Hunda^-Steinarr  ^  het   iarl  i  Englandi.  ^    hann  atti  Alofu 

dottur  Ragnars  Lodbrókar.  þeira  born  voru  þau  Biorn  f(adir)  i5 
Audunnar  skokuls  ok  Eirikr  f(adir)  Sigurdar  BÍóda  skalia  ok 
Isgerdr  ^  er  atti  Þorir  iarl  a  Vermalandi.  Audun  ^^  skokull  for  til 
Islandz  ok  nam  Vididal  ok  bio  a  Audunarstodumm.  ^  Med  hanum 
kom  vt  Þorgils  Giallandi  felagi  hans  f(adir)  Þorarins  goda.  ^  Audun 
skokull    var  f(adir)  Þoru    mos    háls    modr  Vlfilldar    er  atti  (Gud-  20 

172  brandr  kula  þeira  dottir)^^  Asta  m(odir)  Olafs  konungs  hinns  hælga.^^ 

svn  Audunar  skokuls  var  Asgeirr  ^  at  Asgeirs  á.  hann  atti  lorunni 
dottur  Ingimundar    hins   gamla.    þeira    born    voru    þau   Þorvalldr 
f(adir)  Dollu   modur   Gizurar    byskups    ok  Audun    f(adir)   Asgeirs  25 
f(odur)    Audunnar    f(odur)    Egils    er    atti    Vlfeidi    d(ottur)    Eyivlfs 
Gudmundars(vnar)  ok   var  þeira  svn  Eyivlfr  ^   er  veginn  ^^  var  a 
Alþingi  f(adir)  Orms  kapalins  Þorlaks  byskups  hins  hælga.   Annarr^ 
s(vn)  Audunar  skokuls  var  Eysteinn  f(adir)  Þorsteins  f(odur)  Hœlga 
f(odur)  Þororms  f(odur)  Oddz  f(odur)  Hallbiarnar  f(odur)  Sigvats  30 
prestz.    D(ottir)  Asgeirs  at  Asgeirs  sa  var  Þorbiorg  Beiar^*  bót.^ 
c.  144  ORmr^i  het  madr  er  nam  Ormsdal  ok  bio  þar.    hann  var 

f(adii')  Oddz  f(odur)  Þorvallz  f(odur)  Hœlga  f(odur)  HaRa.  f(odur) 
loru  m(odur)  Þordisar  m(odur)  Tans.   f(odur)  Skapta.  ^ 


^  Skr. -ur.    ^  Skr.  rr,  rsp.-r.     ^  Punktum  er  tilf.    *  Áben  plads  for  imtialen. 
^  Sdl;    men   vistnok   en    fejl   (ogsá    i  B)   for    Bjarga.  «   Sál.;    en   fejl   for 

þeim  megin  el.  Ugn.  ^  Rettet  fra  biargar  af  JErl.  selv.  «  Herpd,  tilföjes 
der  i  recc.  B  og  E,  samt  A-klassen  et  stykke  genealogi;  E  anforer  her  et  stykke 
fra  „Hauksb.\  men  sikkert  med  urette.  ®  Rettet  fra  -gerdar  af  JErl.  selv. 
^°  Eettet  fra  Audu.  ^^  Aben  plads  i  hdskr.  for  disse  4  ord.  ^^  Aben  plads 
for  2  linjer.        ^^  Skr.  veig-.        ^*  Rimeligvis  en  fejl  for  beckiar-. 


Landnámabók  c.  145.  HAUKSBÓK.  59 

145  Ketill  ^    Raumr  ^   het   herser    agiætr   i  Raumsdal    i  Noregi. 

Ketill  atti  Molldu  ^  d(ottur)  Anar  BOgsveigis.  Þorsteinn  het  s(vn) 
þeira.  ^  hann  va  a  skoginum  til  Vpplanda  af  aeggiun^  f0dur  sins. 
lokul  son  Ingimundar  iarls  af  Gautlandi  ok  Vigdisar.  lokull  gaf 
hanum  hf.  siþan  feck  (Þorsteinn)  ^  Þordisar  systur  hans.  þeira  svn  5 
var  Ingimundr  hinn  gamh.  *  hann  var  fæddr  i  Hefni  med  Þori 
f(odur)  Grims  ok  Romundar.  Heidr  ^  volva  spadi  þeim  ohum  at 
byGÍa  a  þui  landi  er  þa  var  vfundit  vestr  ^  i  haf.  enn  Ingimundr 
kuezt   vid    þui    skylldu    gera.     volvan    quad    hann  þat   ei  mundu 

174  mega.  ok  sagdi  þat  til  iartegna  at  lutr  mundi  hverfa  ór  pussi  lo 
hans  ok  quad  hann  þa  munndu  íinna  er  hann  græfi  fyri  ondugis 
svlumm  sinumm.  Ingimundr  var  vikingr  mikill  ok  heriadi  i  vestr 
viking.  Sæmundr  het  felagi  hans  sudreyskr  "^.  þeir  komu  or 
hernadi  i  þann  tima  erHaRalldr  konungr  lagdi  til  orrustu  iHafrs^ 
firdi  vid  þa  Þori  naklang.  ^  Ingimundr  villdi  veita  konungi  ^  enn  i5 
Sæmundr  ei  ok  skildi  þar  felag  þeira.  eptir  orrustuna  gipti 
HaRalldr  konungr  Ingimundi  Vigdisi  d(ottur)  Þoris  iarls  þegianda^. 
þau  lorundr  nals  ^^  voru  frillu  born  ^^  hans.  Ingimundr  ^  vndi 
hvergi.  þvi  fysti  HaRalldr  konungr  hann  at  leita  forlaga  sinna  til 
Islands.  enn  Ingimundr  ^  letst  þat  ei  ætlat  hafa.  enn  þo  senndi  20 
hann  íj.  Finna  i  Hamforum  til  Islands  eptir  lut  sinumm.  þat  var 
Freyr  gerr  ^^  af  silfri.  FÍnnarnir  komu  aptr  ^  ok  hofdu  funndit 
lutinn  ok  nád  ei.  visadu  þeir  til  i  dal  einum  millim  hollta  ííj  ok 
sogdu  hanum  allt  landsleg  hversu  hattad  var  þar  er  þeir  skylldu 
byoia.  eptir  þat  for  Ingimundr  til  Islands.  ok  med  honum  lorundr  25 

175  iiáls  mágr  hans.  ok  Eyvindr  sorkvir  ok  Asmundr  hinn  hvati  ^^ 
vinir  hans.  ok  þrælar  hans  Fridm(un)dr  ^*  ok  Bodvarr  ^^  ok  Þorir 
RofskeG  ok  Vlfkell.  þeir  toku  Grimsár  ós.  ok  varu  aller  vmm 
vetrinn  aa  Hvanneyri  med  Grimi  fostbrodr  Ingimundar  enn  vm 
varit  fóru  þeir  nordr  vm  heidar.  þeir  komu  i  fiord  þann  er  þeir  30 
funndu  rvta  íj.  þeir  kaulludu  þar  Rvtafiord.  siþan  foru  þeir  nordr 
vmm  herud  ok  gavv  vida  ornefni.^  hann  var  vm  vetr  i  Vididal  i 
Ingimundar  hollti.  þadan  sa  þeir  fioll  sniólaus  i  landsudr  ^  ok 
foru  þangat  vm  varit.  þar  kendi  Íngimundr  lond  þau  er  hanum 
var   tilvisat.     Þordis    d(ottir)    hans    var    alinn   i   Þordisar   hollti.  *  35 


^  Aben  plads  for  initialen.  ^  Skr.  -ur.  ^  Bimeligms  en  fejllœsnrng 
for  MjölL  ^  PunJctum  er  tilf.  ^  Bettelse  af  hdshrs  aeggmm.  *'  Mgl.  i 
hdskr.  '  Skr.  -(eysk)ur.  »  Skr.  kongi.  »  Skr.  þeig-.  ^"  Rettet  fra 
hdskrs  nalfs.  "  Rettet  fra  borin  af  JErl.  selv.  ^^  Skr.  -r.  ^'  Nœppe  en 
fejllœsning  for  ok  Hvali,  da  denne  (o:  Hvati)  i  det  felgende  helt  udelades. 
^^  JErh  har  glemt  at  sœtte  forkort.  tegn  (for  \m)  over  m. 


ÖO  *  H  A  U  K  S  B  Ö  K.  Landnámabók  c.  145-147. 

Ingimundr  nam  Vatsdal  allann  vpp  fra  Hœlga  vatni  ok  Vrdar 
vatni  fyri  austann.  ^  hann  bió  at  Hoíi  ok  fann  lut  sinn  er  hann 
grof  fyri  ondvegis  svlum  sinumm.  Þorsteinn  var  s(vn)  þeira 
Vigdisar  ok  lokuU  ok  Þorir  uafrs  þió.  ok  Haugni.  ^  Smidr  het 
Ambattar  svn  ok  Ingimundar.    enn  dætr  hans  lorunn  ok  Þordis.  ^  5 

c.  146  lorundr  ^  nals  nam  vt  fra  Vrdarvatni    ok   til  Mogilslækiar 

^^^  ok  bió  aa  Grund  vndir  lorundarfelH.  hans  svn  var  Mar  a  Mar- 
stodum.  Asmundr  nam  vt  fra  Hœlgavatni  ok  Þingeyra  sveit  ok 
bio  vndir  Gnupi.  Fridmundr  nam  Forsæludal.  Eyvindr  sorkvir 
nam  Blondudal.  hans  s(vn)  var  Hermundr  ok  Hromundr  hinn  lo 
hallti.  Ingimundr  fann  a  vatni  einu  beru  ok  ij  hvna  med  henni. 
þat  kalladi  hann  Hunavatn.  Eptir  þat  for  Ingimundr  vtan  ok 
gaf  HaRalldi  konungi  dyrenn.  ecki  haufdu  menn  fyrr  sed  i  Noregi 
177  hvíta  biornu.  ^  þa  gaf  HaRalldr  konungr  Ingimundi  skipit  Stiganda 
med  vidar  farmi  ok  sigldi  íj.  skipumm  til  Islands  ok  sigldi  fyri  i5 
nordann  vestr  vm  Skaga  fystr  manna  ok  hellt  upp  i  Hunavatn. 
þar  heitir  nu  Stiganda  rof  hia  Þingeyrum.  Eptir  þat  var  Rafn 
austmadr  med  íngimundi  ok  hafdi  sverd  gott.  ok  bar  þat  i  hof  ^.  ^ 
þui  tok  Ingimundr  þat  af  hanum.  Hallormr  ^  ok  Þorormr  brædr 
voru  med  Ingimundi.  þa  feck  Hallormr  *  Þordisar  dottur  hans  ok  20 
fylgdi  henni  heimann  Karns  ar  land.  þeira  s(vn)  var  Þorgrimr 
Karns  ar  godi.  Þorormr*  bio  i  Þororms  tunngu.  Ingimundi  hvrfu 
svin  X.  ok  fundust  annat  haustit  ok  voru  þa  saman  c.  svína.  ^ 
golltr*  het  Beigadr,  hann  hóp  a  Svina  vatn  ok  svam  þar  til  at 
af  gengu  klaufirnar.   hann  sprack  a  Beigadar  hvale.  ^  25 

c.  147  HroUeifr  ^  *    hinn    Mikh    ok    Liot    modir    hans    komu    vt    i 

Borgar  fir^i.  þau  foru  nordr*.  vmm  sveiter  ok  fenngu  engan 
Radstafa  adr  þau  komu  i  Skagafiord  til  Sæmundar.  ^  HRoUeifr  * 
var  s(vn)  Arnallz  brodr  Sæmundar.  þui  visadi  hann  þeim  nordr 
a  Hofdastrond  til  Þordar.  enn  hann  feck  hanum  i  Rolleifs  dal  ok  30 
bio  hann  þar.  Rolleifr^  fifldi  Rodnyiu  dottur  Vna  i  Vnads  dal. 
Oddr  Vnas(vn)  sat  fyri  hanum  ok  va  Liót  systrung  hans  ena 
særdi  hann  a  fæti  þuiat  kyrtil  hans  bitu  ei  iarn.  Hrolleifr  va 
Odd  ok  ij  menn  adra  enn  ij.  komuzt  vndan.  fyri  þat  gerdi  Hofda- 
Þordr  þav  herads  sek  sva  vitt  sem  votn  fellu  til  Skagaf(iardar).  35 
þa  senndi  Sæmundr  Rolleif  til  Ingimundar  hinns  gamla.  hann 
setti  hann  nidr  i  Oddz  ás  gegnt  Hofi.  hann  atti  veidi  i  Vatsdals 
á  vid  Ingimund  ok  skylldi  ganga  or  á  fyri  Hofsmonnum.  enn 
hann  villdi  ei  or  gánnga  fyri  Hofsmonnum  sonum  Ingimundar. 
ok  bordust  þeir  vm  ána.  ^   þa  var  sagt  Ingimundi  ok  var  hann  þa  4o 


Punktum  er  tilf.      2  Jj^,^  ^i^^^  ^^^  initialen.      ^  Skr.  lióf.      *  Skr.  -ur. 


Landnámabók  c.  147-148.  HAUKSBÓK.  61 

blindr.    ok    let   hann    smala    svein    leida   herst   vndir   ser  a   ana 
millim  þeira.     Hrolleifr  skaut  spióti  i  gegnum  hann.    þeir  foru  þa 

179  heim.  Ingimundr  sendi  sveininn  at  segia  ^  Rolleifi  enn  hann  var 
daudr  i  ondvegi  þa  er  s(ynir)  hans  komv  heim.  Rolleifr  sagdi 
modr  sinni.    hun  qvad  þa  reyna  mundu  hvart  meira  mætti  gipta  5 

.  Ingimundarsona  eda  kunnusta  hennar  ok  bad  hann  þa  fyst  i 
brott  fara.  Þorsteinn  skylldi  reyna  eptter  HroUeiíi  ok  hafa  kost 
grip  af  aríi.  ei  settuzt  þeir  i  aundvegi  fodr  ^  [sins.  Ingimundar 
s(ynir)  fóru  ^  nordr  til  Sæmundar  ok  gaf  Þorsteinn  hanum  lx. 
silfrs  *  at  hann  skyti  RoUeifi  brott.  Ingimundar  s(ynir)  roktu  spor  10 
hans  nordann  vm  hálsa  til  Vatsdals.  Þorsteinn  senndi  huskarl  i 
Ás  a  niósn.  hann  qvad  kvednar  xn.  visur  adr  til  dvra  var  genngit. 
hann  sa  fata  rugu  a  brondum  ok  kom  vndan  rautt  klædi. 
Þorsteinn  qvad  þar  verit  hafa  RoIIeif  ok  mvn  Liot  hafa  blótad  til 
langlífis  hanum.  þeir  foru  i  Ás  ok  villdi  Þorsteinn  sitia  yíir  15 
dvrumm  ok  nadi  þui  ei  fyri  lokli.  þui  at  hann  viU  þar  vera. 
Madr^  geck  vt  ok  sads  vmm.  þa  leiddi  annarr  RoIIeif  eptir  sier.-'^ 
lokull  braz  vid  ok  felldi  ofan  skida  lada  enn  gat  þo  kastat  kefli 
til  brædra  sinna.  hann  red  a  Rolleif  ok  vlltu  þeir  bádir  ofan  fyri 
breckuna  ok  vard  lokull  efri.   þa  kom  Þorsteinn  at  ok  neyttu  þeir  20 

180  þa  vapna.  þa  var  Liót  vt  kominn  ok  geck  ofug.  ^  hun  hafdi 
hofudit  millim  fóta  ser  en  klædin  a  baki  ser.  lokull  hio  hofut  af 
RoIIeifi  ok  rak  i  andlit  Liótu.  þa  qvadzt  hun  of  sein  ordit  hafa.  ^ 
nu  mundi  vmmsnuast  iordinn  fyri  sionum  minum  enn  þer 
mundut  allir  ærst  hafa.  eptir  þat  kaus  Þorsteinn  Hofslannd.  enn  25 
lokull  hafdi  sverdit  ok  bio  i  Tungu.  ^  Þorir  ^  hafdi  gvdord  ok  bio 
at  Vndunfelli  ok  geck  berserksgang.  Hogni  hafdi  Stiganda  ok  var 
farmadr.  Smidr^  bio  a  Smidsstodum.  Þorsteinn  atti  Þoridi  gydiu 
dottur  Solmundar  i  Asbiarnarnesi.  þeira  s(vn)  var  Ingolfr  hinn 
fagri  ok  Gudbrandr.  lokull  var  s(vn)  Bardar  lokulss(vnar)  er  30 
Olafr  konungr  hinn  hælgi  let  drepa  "^.  þad  sagdi  lokuU  stiga 
madr  ^  at  lengi  mundu  glapvig  halldast  i  ætt  þeiri.  ^ 

c.  148  Eyvindr  ^  Audkúla  het  madr.  ^   hann  nam  Svinadal  ok  bió 

^^^  a  Audkvlustodumm  ^  ok  Þorgils  giallandi  bió  at  Svina  vatni  er  vt 
kom  med  Auduni  skokul.  hans  s(ynir)  voru  þeir  Digrormr  er  vagu  35 
Skarphedin  Vefredars(vn)  i  Vazskardi.  ^ 


*  Skr.  sei-.  ^  Sál.  '  Galt  opfattet  og  interpungeret  af  JErl.  sd- 
ledes:  sins  Ingimundar  s(ynir).  fór  osv.  *  Skr.  -ur.  ^  Fimktum  er  tilf. 
®  Herefter  er  tilföjet,  men  af  JErl.  selv  igen  underprikket :  hasmidur  bio  a 
Smidsstodum.  '^  Disse  2  ord  gentagne  ved  sideskifte.  ^  Aben  plads  for 
initiálen.        ®  Rettet  fra  hdskrs.  Raud-  (rettere:  at  Aud-?^. 


62  9  HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  149-152. 

c.  149  Eyvindr^  sorkvir  nam  Blondudal.   hans  s(vn)  var  Romundr 

hinn  hallti  er  va  Hogna  Ingimundars(vn)  þa  er  þeir  Már  ok 
Ingimundarsynir  bordust  vmm  Deilldar  hialla.  þui  var  hann  giorr 
or  Nordlendinga  fiordungi.  hans  s(ynir)  voru  þeir  Þorbiorn  ok 
Hasteinn  er  bordust  vid  Sleitu^-Hælga  i  Rvtafirdi.  Annarr  s(vn)  5 
Eyvindar  sorkviss  var  Hermundr  f(adir)  HiUdar  er  atti  Avalldi 
Ingiallss(vn).  þeira  born  voru  þau  Kolfinna  er  atti  Gris 
Sæmingss(vn)  ok  Brandr  er  va  Gallta  Ottars  s(vn)  a  Hunavats 
þinngi  fyri  nid  Hallfredar  ^. 

c.  150  Þorbiorn  ^    Kolka*  het   madr.    hann   nam    Kolkumýrar   ok  10 

bió  þar.  ^ 

c.  151  Ævarr^^  het  madr  s(vn)  Ketils  Helluflaga  ok  Þoridar  dottur 

HaRalls    konungs    GullskeGZ    or    Sogni.     s(ynir)  Ævars    voru    þeir 
Vefredr  ok  Karii  ok  Þorbiorn  strugr  ok  Þordr  mikill.    Ævarr  ^  fór 
til  Islands  or  viking  ok  synir  hans  adrir  en  Vefrodr.  ^   hann  var  15 
eptir  i  viking.    med  hanum  ^  fór  vt  Gunnsteinn  frændi  hans  ok 
Audolfr  ok  Gautr  ^.   Ævarr  ^  kom  skipi  sinu  i  Blondu  ós.  þa  varu 
numinn  lond  fyri  vestann  Blondu.    Ævarr  ^  fór  upp  med  Blondu 
at  leita  ser  Landnáms  ok  kom  þar    sem   heita  Mobergs  breckur. 
setti    hann    nidr   stong   hafa    ok    kuadzt    þar    taka    Vefredi    syni  20 
sinumm  bústad.   siþan  nam  hann  Langadal  allann  vpp  þadann  ok 
sva  þar  fyri  nordann  háls.  þar  skipti  hann  londum  med  skipverium 
sinum.  Ævarr  bio^  i  Ævarsskardi.  ^  Vefrodr  kom  vt  sidar  i  Gaungu- 
skarz  ár  ós  ok  geck  nordann  til  faudur  sins  ok  kenndi  Ævarr  ^ 
hann  ei.    þeir  glimdu  sva  at  vpp  genngu  stockar  allir  i  husunum  25 
186  adr  Vefrodr  sagdi  til  sin.  ^   hann   gerdi  bv  at  Mobergi  sem  ætlad 
var.    Enn  Þorbiorn  strugr  ^  á   Strugs  stodumm   en   Gunnsteinn    a 
Gunnsteinsstodum.    KarK  a  Karlastodumm.   Þordr  a  Mikilsstodum. 
Audolfr  ^  sa  Audolfsstodum.     Gautr   bygdi   Gautsdal.  ^    hann    var 
einhenndr.^    þeir  Eyvindr  sorkvir  fóru  ser  sialfir  ok  villdu  ei  lifa  30 
eptir  Ingimund  gamla.     Haukr  ^  bio  þar  sem  Haukstader  heita.  ^ 
Vefreydr^  atti  Gunnhilldi  dottur  Eiriks  or  Goddolum  systr  Holm- 
göngu-StaRa.   þeira  s(ynir)  voru  þeir  Vlfhedinn  er  þeir  Fostolfr  ok 
Þrottolfr    vagu    vid    Grinda    læk    ok    Skarphedinn    er   þeir   Digr- 
Ormr^   vagu    i   Vatzskardi    ok    Hunroodr  i<>    f(adir)   Mars    f(odur)  35 
Haflida. 

c.  152  Hollti^    het   madr  er  nam  Langadal  ofan  fra  Mobergi  ok 

bio  sa  Holltastodum.  hann  var  f(adir)  Isrodar  f(odur)  Isleifs  f(odur) 


^  Aben  plads  for  imtialen.  2  gj^^^  Slettu.  «  Rettet  fra  hdskrs  -fradar. 
*  Rettet  fra  hdskrs  -an.  ^  Punktum  er  tilf.  ^  Skr.  -r.  '  Disse  to  ord 
er  understregede.       »  Skr.  -ur.       »  Rettet  fra  hdskrs  öo.        ^^  Fejl  for  -ravdr? 


Landnámabók  c.  152-156.  HAUKSBÓK.  63 

Þorvallz  f(odur)  Þorarins  spaka.  d(ottir)  Þorvalls  var  Þordis  er  atti 
Halldorr  ^  s(vn)  Snorra  goda.  þeira  dætr  voru  þær  Þorkatla  er 
atti  Gudlaugr  Þorfinnsson    i  Straumfirdi.    þadan   eru  Sturlunngar 

187  komner  ok  Oddaveriar.  onnur  var  Gudrun  er  atti  Kiartan  s(vn) 
Asgeirs  i  Vatsfirdi.    þeira  s(vn)  Þorvalldr  f(adir)  ^   —  —  —  —  —  5 

153  Holmgongu  ^  -  Mani  het  madr  er  nam  Skagastrond  fyri 
vestann  inn  til  Fors  ár.  Enn  fyri  austann  *  til  Mana  þufu  ok 
bio  i  Manavik.  hans  dottur  atti  Þorbrandr  i  Dolum  f(adir)  Mana 
f(odur)  Kalfs  skalldz.  ^ 

154  Eilifr^^  orn  het  madr  s(vn)  Atla  Skidas(vnar)  hins  gamla  10 

188  Bardars(vnar)  i  Al.  Eilifr  ^  nam  lannd  fra  Manaþvfu  til  Gongu 
skarz  ár  ok  Laxardal  ok  bió  þar.  ^  hann  atti  Þorlaugu  d(ottur) 
Sæmundar  i  Lid.  þeira  s(ynir)  voru  þeir  Solmundr  f(adir)  Gud- 
mundar  f(odur)  Viga-Barda.  Aunarr  ^  var  AtH  hinn  Rammi  er  atti 
Herdisi  d(ottur)  Þordar  fra  Hofda.  ^  þeira  born  voru  Þorlaug  er  15 
atti  Gudmundr  hinn  Riki  ok  Þorarinn  er  atti  Hollu  d(ottur) 
lorundar  iiáls.  þeira  s(vn)  var  Styrbiorn  er  atti  Yngvilldi  d(ottur) 
Steinrodar  Hedins  s(vnar)  frá  Fledins  hofda.  þeira  dottir  Arndis 
er  atti  Hamall  Þormodss(vn)  Þorkelss(vnar)  nana.  ^  s(vn)  Eilifs 
Arnar  var  Kodrann  at  GiHá  f(adir)  Þorvalls  vidforla  ok  Þiodolfr  ^  20 
godi  at  Hofi  á  Skagastrond  ok  Eysteinn  f(adir)  Þorvalls  xinteins.  ^ 

c.  155  Sæmundr^    en    sudreyski  ^    felagi   Ingimundar   hins    gamla 

sem  ritad  er  hann  kom  skipi  sinu  i  Gonguskards  ár  ós.    Sæmundr 
nam  Sæmundarhhd  alla   til  Vatsskarz  fyri  ofann   Sæmundar  læk 
ok  bio  a  Geirmundarstodum  ^.    hans  s(vn)   var  Geirmundr  er  þar  25 
bió  siþan.   Dottir  Sæmundar  var  Reginleif  er  atti  Þoroddr  hialmr^. 

189  þeira  dottir  Hallbera  m(odir)  Gudmundar  hins  rika  f(odur)  Eyiolfs 
f(odur)  Þoreyiar  m(odur)  Sæmundar  hins  fróda.  Arnalldr  het 
annarr  ^  s(vn)  Sæmundar  f(adir)  Riupu  er  atti  Þorgeirr  ^  s(vn) 
Þordar  fra  Hofda.  ^   þeira  s(vn)  var  Halldorr  ^  frá  Hoíi.  ^  30 

c.  156  SkefilF  het  madr  er  skipi  sinu  kom  i  Gonguskarz  ár  ós   a 

hinni  somu  viku  ok  Sæmundr.  enn  medan  Sæmundr  for  elldi  vm 
landnám  sitt  þa  nam  Skefill  lannd  allt  fyri  vtann  Sauda.  ^  hann 
tók  þat  af  landnámi  Sæmundar  at  vlofi  hans  ok  let  Sæmundr  þat 
vera  sva  buit. 


^  Skr.  -r.  ^  Herefter  en  áben  plads  for  2  linjer;  pd  grund  af  slid  har 
JErl.  vœret  ude  af  stand  til  at  lœse  mbr.,  ligesom  han  mdsJce  heller  ikke  har 
lœst  de  3  sidste  ord  rigtig;  i  de  evr.  recc.  stár:  þeira  börn  Þorvaldr  ok  Ingiríðr, 
er  Guðlaugr  prestr  átti.  '  Áben  plads  for  initialen.  *  Rettet  fra  hdskrs. 
ausann.  ^  Punktum  er  tilf.  ®  Skr.  -ur.  a  Som  variant  til  sin  lœsemdde 
—  Sæmundarst.  —  anforer  lOé  denne  lœsemdde  fra  „Havcs  boc". 


64  '  HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  157-163. 

c.  157  Vlfliotr^^  het  madr.  ^  hann  nam  Langahollt  allt  fyri  nedan 

Sæmundar  læk. 

c.  1 58  Þorkell  ^  vingnir  Atlas(vn)  Skidas(vnar)  hins  gamla.    hann 

nam   land    vm   Vatsskard    allt    ok    Svartardal.     hans    s(vn)    var 
Arnmódr    hinn    skialgi    f(adir)    Gallta    f(odur)    Þorgeirs    f(odur)  5 
Styrmis  f(odur)  Halls.  f(odur)  Kolfinnu. 

c.  159  Alfgeirr^*  het  madr  er  nam  land  vmm  Alfgeirs  vollu  [ok 

^^^  upp  til  MæUfells  ár  ^  ok  bio  sa  Alfgeirsvollum.  ^ 

c.  160  Madr  ^  ^  het  Þorvidr  sa  er  land  nam  upp  fra  Mæhfells  sa 

til  GiUar.  ^  10 

c.  161  HROskelP  het  madr  er  nam  Svartárdal  allann  ok  Vrar  fellz 

lond  aull  med  radi  Eiriks.  ^  hann  nam  ofan  til  Gilhaga  ok  bio 
at  Yrarfelli.  hann  atti  þræl  þann  er  Rærekr  ^  het.  ^  hann  senndi 
hann  upp  eptir  Mælifells  dal  i  lannda  leitun  sudr '^  a  Kiol.  hann 
kom  til  gils  þers  er  verdr  ^  sudr  ^  fra  MæUfellsdal  ok  nu  heitir  15 
Ræreks  gil.  þar  setti  hann  nidr  staf  nybirktan  er  þeir  kaulludu 
Lanndkonnud.    epter  þat  hvarf  hann  aptr  ^.  ^ 

c.  162  Vekell  7    en    uamrammi   het   madr   er   land    nam  ofan  fra 

^^^ «  Gila  til  MæUfells  ár  ok  bio  at  MæhfeUi.  hann  spottadi  ^  ferd 
Rœrex.  ok  for  Utlu  sidar  sudr  ^  a  fiall  i  landa  leitan.  ^  hann  kom  20 
til  hauga  þeira  er  nu  heita  Vekels  haugar.  hann  skaut  miUim 
hauganna.  hann  hvarf  þadan  aptr.  enn  er  þat  spurdi  Eirikr^  i 
Goddolum.  sendi  hann  þræl  sinn  sudr  ^  a  fiaU  er  het  Rongudr  ^. 
fór  hann  enn  i  landa  leit.  hann  kom  sudr  til  Blondu  kvisla  ok 
for  siþan  upp  med  a  þeire  er  feUr  fyri  vestan  Vinveria  dal  ok  25 
vestr  a  raunit  milUm  ReykiavaUa  okKialar.  ok  kom  þar  aa  manns 
spor  ok  skUdi  at  þau  lagu  sunnann  at.  hann  lod  þar  vordu  þa 
er  nu  heitir  Rangadar  varda.  þadan  for  hann  aptr  ^  ok  gaf  Eirikr 
hanum  frelsi  fyri  ferd  sina.  Enn  þadan  af  tókuzt  vpp  ferder  vm 
fiaUit  miUim  Sunnlendinga  ok  Nordlendinga.  ^  30 

c.  1 63  Eirikr^  ^  j^g^  madr  agiætr.^  hann  fór  af  Noregi  til  Islands.^  hann 

190  u  ^j^j.  g^^j^^  RohaUz  Geirmundars(vnar)  Eirikss(vnar)  ordig  skeGÍa.  Eirikr 
nam  lannd  fra  GiUa  of  GoddaU  ok  ofan  til  Nordr  ár  ok  bio  at 
Hofi  i  Goddolum.  hann  atti  Þuridi  d(ottur)  Þordar  skeaia  systr 
Hœlgu  er  Ketilbiorn  hinn  gamU  atti  at  MosfelU.  born  þeira  Eiriks  35 
voru  þau  ÞorkeU  ok  RoaUdr  ^  Þorgeirr  *  ok  Holmgongu-Starri  ok 
GunniUdr^.  Þorgeirr*  Eirikss(vn)  atti  YngviUdi  Þorgeirs  dottur. 
þeira  d(ottir)  Rannveig  er  atti  Biarni  Broddhælgas(vn). 

^  Iben  plads  for  initialen.  2  gj^^^  _^^  s  Punktum  er  tilf.  ^  Skr. 
-r.  5  ok— ársíár  efter  -vollum,  men  er  af  JErl.  selv  ved  tegn  hestemt  til  at 
stá  efter  vollu.  «  Skr.  Ræþrekur.  "^  Skr.  skeU;  som  om  der  skiilde  std  As-. 
8  Understreget.    I  andre  hdskrr.  stdr  der:  hann  spurdi  til  ferda  og  lign. 


Landnámabók  c.  164-168.  HAUKSBÓK.  65 

164  KRaku^-Hreidarr^  het  madr  s(vn)  Vfeigs  Lafskecs  Exna-Þoris 

^%2  ^(^1^^^^)-  Þ^i^  fedgar  sigldu  til  Islands.  ok  er  þeir  komu  i  landsýn 
geck  Reidarr  ^  til  siglu  ok  quadst  ei  mundu  kasta  ondugis  svlum 
sinumm  fyri  bord  kvez  þat  þickia  vmerkilegt  at  gera  Rad  sitt 
eptir  þui.  kuedzt  helldr  mundu  heita  ^  aa  Þor  at  hann  visadi  5 
hanum  til  lannda  ok  quedst  þar  mundu  beriast  til  er  ^  adr  ^  væri 
numit.  enn  hann  kom  i  Skagafiord  ok  sigldi  vpp  a  Borgar  sand 
til  brots.  Havardr  negri  kom  til  hans  ok  baud  hanum  til  sín  ok 
þar  var  hann  vm  vetrinn  i  Hegranesi.  ^  vmm  varit  spurdi  Havardr ' 
huat  hann  villdi  ráda  sinna.  enn  hann  qvedst  ætla  at  beriast  vid  10 
Sæmund  til  lannda.  enn  Havardr  latti  ok  quad  þat  illa  gefist 
hafa  bad  hann  fara  a  funnd  Eiriks  i  Goddolum  ok  tak  rad  af 
hanum.  ^  Reidarr  ^  gerdi  sva.  Enn  er  hann  fann  Eirik  latti  hann 
þersa  vfridar  ok  qvad  ei  rad  at  menn  deilldi  medann  sva  mann 
fatt  væri  a  landinu.  kuedzt  helldr  vilia  gefa  honumm  Tunguna  15 
alla  nidr  ^  fra  Skalamyri.  ok  quad  Þór  þangat  hafa  visat  hanum 
ok  þar  hafa  horft  a  stafni  hans  þa  er  hann  sigldi  a  Borgarsand. 
þenna  kost  þa  Reidarr  ^  ok  bió  á  Steinsstodum.  hann  kaus  at 
deyia  i  Mæhfell.  ^  hans  s(vn)  var  Vfeigr  ^  þunnskear  ^  f(adir) 
Biarnar  f(odur)  Tungu-Steins.  ^  90 

c.  165  ^"P'*"^- 

19320  Madr  ^  het  Hialmolfr   er  land  nam  ofan  vm  Blondu  hd.  ^ 

hans    s(vn)    var  Þorgrimr  ^  kugí  f(adir)  Oðz    i  Axlarhaga  f(odur) 
194  8  Sela-Kalfs.   þadan  eru  Axlhegingar.  ^ 

c.  1 66  Onvndr  ^   vis    het   madr    er   land   nam    upp  fra  MerkigiK.  25 

193 1  jjjj^j^  eystra  dal  allt  fyri  austann.  enn  þa  er  Eirikr  villdi  til  fara 
at  nema  land  vni  dahnn  allt  fyri  vestann.  þa  felldi  Onundr  elot- 
spon  til  hvern  tima  Eirikr  ^  mundi  til  fara  at  nema.  ok  vard  þa 
0nundr  skiótari  ok  skaut  tundr  ^  oru  yíir  ána  ok  hælgadi  ser 
sva  lanndit  fyri  vestann  ok  bió  millim  á.  30 

Gapitulum. 
c.  1 67  Kari  ^   het   madr   er   nam   lannd    a   milhm   Nordr   ár    ok 

Merkigils  ok  bio  i  Flata  tunngu.  hann  var  kalladr  Tunngu-Kari.  ^ 
fra  hanum  eru  Silfrstœdingar  komner. 
I      c.  1 68  Þorbrandr  ^  orrekr  ^  nam   vpp    fra  Bolstadar  á  Silfrastada  35 

Lid   alla   ok  Nordr^  ár   dal  fyri  nordann.    ok   bio    sa  Þorbranns 
stodumm  ok  let  þar  gera  elldhus  sva  mikit  at  aUir  þeir  menn  er 


^  Áben  plads  for  initialen.  ^  Skr.  -r.  *  Rettet  for  leita,  der  er  under- 
streget.  *  Understreget.  ^  Shr.  -ur.  ®  Punktum  er  tilf.  '  Det  fúrste  a 
er  tilf.  over  linjen.        ^  Rettet  for  otrekur. 

5 


gg  •  ttAtlKSBOK.  Landnámabók  c.  168—171 

þeim  meginn  ^  fóru  vmm  dalinn  skylldu  þar  bera  kiyfiar  i  giegnum. 
ok  vera  ollum  matr  ^  heimoll  ^.  vid  hann  er  kennd  *  Orreks  ^  heidr 
vpp  (fra)^  II  hokv*  stoðvw.'^  hann  var  gofvgr  ma^r  ok  kynstorr."^  > 

Gapitvk'm 

c.  169  Ðorðr  dvfvnef  var   leysingi  Exna-Þoris.  "^   hann   kom    skipi  5 

^^**  sinv  i  Go?ígv  skarz  ár  os  ^.  "^  þa  var  bygt  herað  ailt  íyri  vestan. ' 
hann  for  norðr  yf^V  lokvls  a  at  Lawdbroti  ok  na.m  \and  millim 
Gloða  feykis  ár  ok^  Divpár  ok  bio  a  Flvgv  myri.  "^  i  þanw  tima 
(kom)  ^^  vt  skip  i  Kolbeins  ar  os  ok  laðit  kvik  fe  en  þeim  hvarf  i 
Brimnes  skogvm  vngryssi  eitt  en  Þorðr  dvfvnef  ^^  keypti  vonina  10 
ok  ÍB.nn.''  pat  var  allra  rossa  skiotaz  ok  h(et)  Flvga.  "^  Ornn  h(et) 
maór  er  for  landz  hornwa  i  millim.  '^  hann  var  fiolkvnmgr  ^^.  '^  hann 
sat  íyri  Þori  i  Vinvma  ^^  dal  er  hann  skylldi  fara  svðr  of  Kiol  ^* 
ok  veðiaði  vi^  Þori  hvaR  þe/ra  eiga  mvndi  ross  skiotara  þd  at 
hann  atti  allgoðan  herst  ok  lagði  hvaR  þe^ra  Nid  .c.  silfrs.  '^  þe?r  15 
riðv  baðir  svðr  vm  Kiol  þar  iil  er  þeir  komv  a  skeið  þa/  er  nv 
heitir  Dvfvnes  skeið  en  eigi  var  minwi  skiotleigs  mvnr  rossa  enw 
195  Þor^V  kom  i  moti  Erni  a  miðiv  skeiði.  "^  Orn  vndi  ^^  sva  illa  Yið, 
felat  sitt  at  hann  villdi  e^'^i  Ufa  ok  for  vp^  vndir  Arnar  fell  ok 
tyndi  ser  þar  en  Flvga  stoð  þar  eftér  ^^  þd  at  hon  var  miok  móð.  "^  20 
en  er  ÞonV  for  af  þmgi  fan;i  haww  herst  foxottan  gran  hiaFlvgv.' 
Nid  þeim  hafði  hon  íengít.  '^  vndir  þeim  var  álinw  ^'  Eið  faxi  er 
vtanw  for  o/j  varð  .víj.  ma;ma  bani  vi^  Mors  a  einvm  degi  ok  letz 
hann  sialfr  þar.  ^    Flvga  tyndiz  i  feni  a  Flvgv  myri.  '^ 

QiW^itvhm  25 

c.  170  GoIIsvein    hinw    rammi    h(et)  madr    er    lawd    nam  ^^   milli?« 

Því^rár  ok  Glivfr  ^*  ár  ok  bio  a  KoIlsveinsstoðv;;i  ^^  vpj^  fra  Þvéra.  ^ 
hann  hafði  blot  a  Ho(f)stoðvm  ^o.  7 

c.  171  Gvn;ioIfr  h(et)  maðr  er  nam  lawd  millim  Þverar  ok  Gloða 

feykis  ar  ok  bio  i  Hva?nmi.  '^  '    30 

Fra  Gormi 
c.  172  Gormr   h(et)    hersir    agiætr   i    Svia  riki.  "^    hann    atti    Þorv 

d(ottvr)  Eiriks  konvngs  af  Vppsolvm. '    Þorgils  h(et)  s(vn)  ha??s.  "^ 


^  -S/.T.  mei-.         2  5«^^   .yj.  8  ^^^   heimioll.         ''  Farsí  sA:/-.  kenndr, 

men  r  s?/«í's  aí   vœre  streget  ud.  ^   Rettet  fra  Eiriks.  ^    Mgl.  i  hdskr. 

■^  Punkttim  er  tilf.  «  s  (f)  synes  at  vœre  rettet  fra  2  (r).  ®  Skr.  to  gange 
(forkortet).  ^"  Mgl.  i  mhr.  "  Rettet  fra  mbr.s  þvfv-.  Jfr.  bemœrkningen  i 
margen   i  104:   „Havcsb.  s.    Þord  ÞufuneF.  ^^   g  og   r   er   sammenskrevne. 

^^  Synes  skrevet  vmv  |  ria.  ^*  i  skrevet  over  linjen.  ^^  Muligvis  vnði,  ^®  Den 
nederste  del  af  p  er  revet  af  (et  hul  i  mbr.).  "  Forkortelsestegnet  over  n  ikke 
hélt  sikkert.        ^^  Skr.  to  gange.        ^^  Skr.  ftoftv.         ^*'  Skr.  ()oft-. 

*  Her  begynder  3.  mbrblad. 


Landnámabók  c.  172-174.  HAUKSBOK.  67 

hann  atti  Eilinv  d(ottvr)  Bvrízláfs  ko7ivngs  or  Gorðvw  avstan  ok 
Ingibiargar  systvr  Dagstygs  risa  konvngs.  s(ynir)  þe/ra  Yarv  þe^'r 
HergTÍmr  ok  Herfiðr  er  atti  Hollv  d(ottvr)  Hedens  ^  ok  Arndisar 
Heðins  d(ottvr).  ^  Groa  ^  h(et)  d(ottir)  ^  Herfinz  ok  HoUv.  ^  hana 
atti  Hroar^.^  þeirsL  s(vn)  var  Slettv-Biorn^í  er  laná  nam  milliw  5 
196  Gríotar  ok  Deilldar  ár  áðr  þe/r  Hiallti  ok  Kolbeinn  komv  vt.  ^ 
hann  bío  [a]  ^  Slettvbiarnar  stoðvm.  ^  haws  s(vn)  var  Ornolfr  er 
atti  Þorliotv  ^  d(ottvr)  Hiallta  Skapls  s(vnar)  ok  Arnbiorn  er  atti 
Þorlavgv  Þorðar  d(ottvr)  fra  Hofða  ok  Arnoddr  er  atti  ^  Þornyiv 
d(ottvr)  Sigm?;wdar  Þorkels  s(vnar)  er  Glvmr  vá.  ^  Anfriðr  h(et)  lo 
d(ottir)  Slettvbiarnar  er  Spak-BoðvaR  atti  s(vn)  Ondotz.  ^  hann 
Ondottr  kom  vt  i  Kolbeíns  ár  osi  ok  kavp^'r  \and  at  Slettvbírni 
ofan  fra  Hals  gróf  hinvm  vestra  ^  veg  ok  vt  ^^  tiZ  Kolbeins  ar  os 
en  env  vestra  veg  ofan  fra  læk  þeim  er  verðr  vt  fra  Navta  bvi 
ok  inn  iil  Ghvfr  ar  ok  bío  i  Við  vik.  ^  15 

Fra  Kolbeini^^ 
c.  173  Sigmvndc^^  a  Vest  folld  atti  Ingibiorgv  d(ottvr)  Ravðs  rvGV 

i  Navmvdal  systvr  Þorsteins  svorfvðar.^  þeí'ra  s(vn)  var  Kolbein?/.^ 
hann  for  iil  Isiandz  ok  nam^^  land  miUim^^  Griotar  ok  Deilldar  ar 
Kolbeins  dal  ok  Hiallta  dal.  ^  20 

Fra  Hiallta 
c.  174  Hiallti  s(vn)  Þorðar  skapls  kom  tiZ  Isk^idz  ok  nam  Hiallta 

^^^  dal    at   raði    Kolbeins    ok   bio    at  Hofi.  '^   hans    s(ynir)    Yarv   þe^'r 
Þorvalldr  ok  Þorðr.  ^   þaí  heffr  erfi  vmt  agiætz  a  Islawdi  er  þe/r 
erfðv  foðvr  sin??.  ^   þe/r  bvðv  ollvm  hofðingivm  a  Islawdi  ok  Yarv  25 
þar  .MGG.  boðs  mannsi    ok   \arv  alh'r  virðinga  menn   giofvm  vt  ^* 
leidc^ir.  ^    at  ^vi  e/  fi  fcprðí  Oddr  breið  firðingr  drapv  þa  er  hann 
hafði  ortt^^  |  vm  Hiallta.^  aðr  hafði  Glvmr  Geira  s(vn)  stefnt  Oddi  3b 
vm    anyt   iil  Þorska   f(iarðar)    þmgs.  ^    þa    vm    varit   for^;   Hiallta 
s(ynir)  norðan  á  skipi  iil  Steingrims  f(iarðar)   ok    gen%\   norðan  30 
vm   heiðina  þar  sem  nv   er  kollvt  Hiallt  dœla  lavt.  ^    en   er  þe/r 
gengv  a  þmgit  \arv  ^eiv  sva  vel  bvn^'r  at  menn  hvgðv   at  æser 

V.     væri  þar   komn/r.  ^   þar   vm  er  þetta  kveðit  Mangi  hvgði  mawwa 


^  Det  sidste  e  er  af  skriveren  rettet  fra  a,       ^  Punhtum  er  tilf.       '  Over 
a   stdr    en    lille   riistplet.  *    .ð.   stár   over   linjen.  ^   De   tre   sidste   ord 

stdr   over   linjen     med    nedvisningstegn   efter    hollv.  °    a    er    nœsten    helt 

revet  hort.  '  o  nœsten  udvisket.  ^  Meget  svagt.  ®  Fejl  for  eystra.  ^®  Forsl 
skr.  m,  men  derpd  underprikket  og  vt  skr.  ovenover.  "  ra  kol  meget  svagt. 
^^  S  revet  af.  ^^  Meget  afbleget.  ^*  Fejlskrevet  v  (vm).  ^^  Ligner  mest  orto 
(fejl  for  orta?^. 


08  •  HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  l74-l?5. 

morð  kanwaðar  anwat  isarns  meiðr  en  æsir  almær^V  ^  þar  færi  þa 

er  a  Þorska  f(iarðar)  þiwg  meá  enni  tinglvm  hollt  vartaris^  Hiallta^ 

198  harðfengs   s(ynir)    gengY  *.  ^     fra   Hiallta    s(vnvm)    er   mikil    ætt 

komin  ^.  * 

Fra  Þorði  5 

c.  175  Þorþr  h(et)  maái'  agiætr.  ^   hann  var  s(vn)  Biarnar  byrðv 

smiors  Roallz  s(vnar)  rygs  Asleiks  s(vnar)  Biarnar  s(vnar)  iarnsiðv 
Ragnars  s(vnar)  loðbrokar.  ^  Þorðr  for  iil  Islanáz  ok  nam  Hofða 
strond  i  Skaga  f(irði)  a  miUim  Vnadals  ar  ok  Rolleifs  dals  ár.  * 
Hofða-Þorðr  atti  Friðgerði  d(ottvr)  Þoris  hímv  ok  Friðgerðar  d(ottvr)  10 
Kiarfals^  Ira  konvngs'^^  þav  attv  .xix.  bornw.*  Biorn  var  s(vn)  þeí'ra 
er  atti  Þvriði  d(ottvr)  Refs  fra  Barði  ok  Narv  þe^'ra  b(orn)  Arnorr^ 
kellingar  nef  ok  Þordis  moóir  Orms  f(oðvr)  Þordisar  moðvr  Botolfs 
f(oðvr)  Þordisar  moðvr  Hcplgv  M(oðvr)  Gvðn[yiar]  ^  moðvr  Stvrlv 
s(vna).^  ÞorgeÍR  het  anwaR  s(vn)  Þorðar.^  hann  atti  Rivpv  d(ottvr)  15 
Arnallz  Sæm^'wdar  ^^  s(vnar).  *  þe/ra  s(vn)  Halldor  at  Hoíi.  * 
Snorri  var  \únn  ííj.  hann  atti  Þorhilldi  rivpv  d(ottvr)  Þorðar 
gellis.  *  þe/ra  s(vn)  var  Þorðr  hesthofði  f(aðir)  Karlsefnis  er  fann 
Vindlawd  hit  goða  f(oðvr)  Snora  f(oðvr)  Steinvnar  modvr  Þorsteins 


^  Forkortélsestegnet  meget  utydeligt.  ^  Det  andet  ar  er  utydéligt.  *  11 
utydelige.  *  Punktum  er  tilf.  ^  Ordet  utydeligt,  men  sikkert.  **  r  meget 
utydel.  '  Meget   utydel.  ^  norr    nœppe   at   se.  ®  yiar   afrevne,   men 

sikkert  ikke  yiar.      ^°  æ  nœsten  revet  bort;  ar  ulœsel.,  men  sikkert  skr.  fuldiud. 

*   Verset  bör  skrives: 

Mangi  hugði  manna  þás  á  Þorskafjarðar 

morðkannaðra  annat,  þing  með  ennitinglum 

ísarnmeiðr,  an  æsir  holtvartaris  Hjalta 

almœrir  þar  fœri,  harðfengs  synir  gengu. 

Mangi  manna  ^  morðkannaðra  ^  hugði  annat ,  ísarnmeiðr ,  ^  an 
almœrir*  æsir  fœri  þar,  þás  synir  harðfengs  Hjalta  gengu  á  Þorska- 
fjarðarþing  með  ennitinglum  holtvartaris  ^. 

^  Denne  sammenstilling  synes  her  at  vœre  valgt  med  flid.  ^  Konj.  i 
udg.  177á;  kannaðar  i  hdskrr.  giver  ingen  mening.-  '  'jœrnvdnd'  =  mand; 
'jœrn'  =  svœrd;  den  mand,  digteren  henvender  sig  til.  ^  mœrr  =  mærr  synes 
at  forekomme    oftere.  ^   holtvartari   'hedens  tvinge,   rem'  =  slange;   mœrk 

den  gamle  genitivform.  ennitingl  var  en  slags  (hoved)pryd,  der  sœrlig  brugtes 
pd  gallionsfigurer  (dragehoreder) ;  der  kan  nœppe  vœre  nogen  tvivl  om,  at  hele 
udtrykket  betegner  Fafnis  (slangens)  hjœlm,  skrœkkehjœlmen  (œgishjálmr);  jfr. 
KGislason  i  Aarb.  f.  n.  Oldk.  og  Hist.  1879,  188. 

Ingen  af  kampprovede  mœnd  trode  andet,  kriger ,  end  at  de  herlige  aser 
kom,  da  den  tapre  Hjaltes  sönner  gik  til  Torskefjordsting  med  skrœkkehjœlmene 
(et  sddant  udseende,  at  de  forskrœkkede  og  imponerede  alle). 


Landnámabók  c.  175-177.  HAUKSBÓK.  69 

ranglatz  f(oðvr)  Gvðrvnar  moóvr  Hollv  moðvr  Flosa  f(oðvr)  Val- 

199  gerðar  moávr  herrs.  Erlenz  ^  sterksi.  ^  Þorvalldr  holbarki  Yar  hinw 
.íííj.  s(vn)  Þo/'ðar.  ^  hami  kom  vm  havst  eitt  a  Þorvarz  ^  staði  i 
Siðv  iil  Smiðkels  ok  dvalðiz  þ«r  vm  rið.  ^  þa  for  hann  iil  hellisins 
Svrtz  ok  fœrði  þar  drapv  þa  er  hann  hafði  ort  vm  iotvnin  i  5 
helHnvm.  ^  siþan  feck  hann  d(ottvr)  Smiðkels  ok  var  þe/ra  d(ottir) 
lorvnw  moáir  Þorbranz  i  Skarfanesi.  ^  Barðr  var  hin«  .v.  s(vn) 
Þorðar.  ^  hann  atti  Þorornv  d(ottvr)  Þoroðz  hialms.  ^  þe/ra  s(vn) 
var  Dagr^  skald.^  Soxolfr  var  hinw  .ví.  s(vn)  Þorðar  .víí.  Þorgrimr 
.vííj.  RoaR  .íx.  Knorr  .x.  Þormoðr  skalli  .xí.  Stein.^  dœtr^  Þorðar  lo 
Yarv  þær  Þorlavg  er  atti  Arnbiorn  Slettv  -  Biarnar  s(vn).  ^  þ^/ra 
d(ottir)  Gvðlavg  er  atti  Þorleikr  Hoskvllz  s(vn).2  þm-a  s(vn)  BoUi.* 
Herdis  var  .íj.  d(ottir)  Þorðar.  ^  hana  atti  Atli  hin^?  rammi.  ^ 
Þorgrima  ^  skeiðar  kinw  var  hin  .ííj.  Arnbiorg  .íííj.  .ví.  Arnleif^ 
.víj.  Þvriðr  .vííj.  Friðgerðr  "^  i  Hvammi.  ^  i5 

200  Hrolleifr  hmn^  mikli  bygði  i  Rolleifs  dal  sem  ritað  er  aðr.^ 
Þorðr  gerði  hami  norðan  íyri  vig  Oðs  Vna  ^  s(vnar).  ^  þa  for  hann 
i  Vazdal.  ^ 

Fra  Friðleiíi  ^^ 

c.  176  Friðleifr  h(et)  maár  gavzkr  at  foðvr  ætt  en  Bryngerðr  h(et)  20 

moáir  hans  ok  var  how  flæmsk.  ^  Friðleifr  nam  Sletta  Uð  aila  ok 
Friðleifs  dal  milhm  Friðleifs  dals  ar  "  ok  Stafar  ok  bio  i  Hollti. 
hans  s(vn)  var  ÞioðaR  f(aðir)  Ara  ok  Bryngf^rðar  M0^í;r  Tvngv^^- 
Steins.  2 

Fra  FloA^a  ^^  ^ 

c.  177  Floki  ^*  s(vn)  Vilgerðar  Horða-Kara  d(ottvr)  for  iil  Isla^ídz 

ok^^  nam  Flokadal  milhm  Floka  dals  ar^^  ok  Reykiar  hols.^  hann 
bio  a  Moi.  ^   Floki  atti  ^"^  Gro  systvr  Þorðar  fra  Hofða.  ^    þeira  ^^ 
s(vn)  var  OUeifr  stafr  ^^  er  bio  a  Stafsholi  ok  deilldi  ^^  yíó  Hiallta 
s(vnv).  2    d(ottir)    Floka    var   Þioðgerðr   mo^?r  Koðrans   f(oðvr)  ^i  30 
Þioðgerðar  ^^  uoávr  Koðrans  f(oðvr)  Kars  i  Vazdal.  ^ 


^  e  ulœsél.  ^  Punktum  er  tilf.  ^  r  er  tilf.  over  linjen.  *  r  synes 
at  vœre  rettet  fra  a.  /  de  evr.  recensioner  hedder  denne  ellers  ubekendte  digter: 
Daði.  ^  œt  (eller  œtt?>  meget  svage.  ®  Den  nederste  del  af  bogstaverne  er 
bortskdren.  "^  Over  V  ses,  foruden  forkortelsestegnet ,  en  skrd  streg,  uden  be- 
tydning.  ^  Forkortelsestegnet  over  n  svagt.  ®  Dette  ord,  navnlig  n,  'er  svagt. 
^°  Hele  ordet  svagt,  men  sikkert.  "  De  to  sidste  ord  med  undt.  af  d  höjst 
utydelige;  a  (da-)  er  pd  grund  af  en  rift  helt  forsvundet.  ^'^  Det  sidste  v  helt 
udvisket.  ^^  F  (p)  er  pd  grund  af  et  hul  beskadiget.  ^*  F  (p)  er  udvisket. 
^^  De  4  sidste  ord  höjst  utydelige.  ^®  Udvisket.  "  Meget  utydelige  (Fl.  atti). 
^^  a  udvisket.  ^®   af  er   udviskede.  ^°   de   2   ferste   bogstaver   utydelige. 

^^  .p.  nœsten  udvisket.       ^^  a  ligeledes.       a  Her  er  teksten  forstyrret;  det  skulde 
hedde:   v.  Arnleif,  vi.  Ásgerðr  osv. 


70  f  HAUKSBÓK.  LandnHmabók  c.  178— 182. 

Fra  Þorði 
c.  178  Þorðr  knap/»r  h(et)  maór  svenskr  ^  systvr  s(vn)  Biarnar  at 

Havgi  en  annaR  h(et)  Nafar-Hœlgi.  ^  \)eir  íorv  samskipa  iil  Manáz 
oJc  koniY  vií?  Haganes.  ^   Þorðr  nam  laná  vp^  fra  Stiflv  ti/  Tvngv 

201  ár  ok  bio   a  Knaps   stoðvw.  ^   hann   atti  Æsv  d(ottvr)  Liotolfs   ||  5 
goða.  ^    þe/ra    s(vn)    war   Hafr   er    atti   Þvriði    dott/;r   Þorkels    or  4a 
Gvðdolvm.  ^   þe?ra  s(vn)  var  Þorarin  f(aðir)  Ofeigs.  ^   Nafar-Hœlgi 
nam    \aná    hjri    avstan    vp/?    fra    Haga   nesi    ti/    Flokadalsar   fi/ri 
neðan  Barð  oA:   vpp  ti/  Tvngv  ar    oA;  bio  a  Grindli.  ^   h(í??n  atti 
Gro    ena    skygnv.  ^    þc/ra^    born    Narv    þav   Þorolfr   karllhofði    oA"  lo 
an??aR  Arvn    er   barðiz    vií?  Friðleif  a  Stafs   holi    ok  Þorgí?rðr   er 
atti  Geirmwídr  Sæmi/Tzdar  s(vn)  ok  Vlfhilldr  er  atti  Arnor  Skefils 
s(vn)  i  Gowgv  skarði.  ^  þe?ra  s(vn)  var  ÞorgeÍR  oflati  er  va  Blotma 
at  Mobergi.  ^   Þorvn  blakinn  var  ein.  ^ 

Fríí  Barði  i5 

c.  179  Barðr  svðreyingr  na?w  \aná  Ypp  fra  Stiflv  ti/  Miova^  dals 

ár.  ^  hans  s(vn)  var  Hallr  miodœlingr  f(aðir)  Þvriðar  er  atti  Arnor 
kerliwgar  nef.  ^ 

Gapitvli 

c.  180  Brvni  hinw  hviti  s(vn)  Hareks  Vpjt)lí?wdinga  iarls  hann  for  20 

iil  \s\anáz   af  fysi   sinwi  ok  nam   \aná  a  millim  Miova  dals  ár  ok 

202  Vlfs  dala.  ^  hann  bio  a  Brvna  stoðv?«.  ^  hann  atti  Arnorv  d(ottvr) 
Þorgeirs  hins  oða  Liotolfs  s(vnar)  goða.  ^  þe/ra  s(ynir)  vr/rr  \ieir 
Ketill  oA:  Vlfheðin  o/í;  Þorðr  er  Barðveriar  erv  fra  koí«n?r.  ^ 

Fra  Vlfi  25 

c.  181  Vlfr  vikingr  ok  Olafr  beckr  forí;  samskipa  ti/  Iskwdz.  ^   Vlfr 

nam  Vlfsdah  ^  ok  bio  þar.  ^  Olafr  beckr  vorr  s(vn)  Karls  or  Biark- 
ey  af  Haloga  \aná\.^  haim  va  Þori  hmn  sva[rta]^  ok  varð  fyri  \)at 
vtlagr.  2  Olafr  uRm  alla  dala  fi/ri  vestan  ok  Olafs  f(iorð)  svman 
ti/  moðs  \ió  Þormoð  [ok']  bio  ^  at  Kvia  beck.  ^  ha^s  s(ynir)  vare;  30 
\)eir  Steinolfr  f(aðir)  Biarnwar  ok  Grimolfr  ok  Arnoddr  f(aðir)  Vil- 
borg[ar]  ^  moóvr  Karls  hins  ^  ravða.  ^ 

Fra  Þormoði 
c.  182  Þormoðr  hinw  rawme  h(et)  maór  svænskr^^  hann  va  Gyrð 

moðvr  foðvr  Skialx  a  laðri   ok  varð   fz/ri   þa/  lawdflotti  fyri  Birni  35 


^  e  utydéligt.  JErl.  lœste  svæ-.  2  PunUum  er  tilf.  «  Forkortet  i 
hdskr.  þe/r.  ■  *  i  skr.  over  linjen.  ^  Under  den  forreste  del  af  a  er  der  et 
hetydningslest  punkt.  «  rta,  ok,  en  del  af  h  og  ar  er  afrevet.  "^  s  er  skrevet 
over  n.        ^  Dette  ord  er  skrevet  over  linjen  med  nedvisningstegn  efter  m. 


Landnámabók  c.  182-184.  HAUKSBOK.  71 

konvHgi  at  Havgi.  ^  hami  for  iU  Isla^^dz  oh  kom  skipi  sinv  i  Siglv 
f(ioi'ð)  ok  siglði  iun  a  Þormoðs  eyri  ok  kallaði  af  þvi  Siglv  f(iorð) 
ok  Siglv  nes.  ^  hawn  naw  Siglv  f(iorð)  allan  a  millim  Vlfs  dala 
ok  Hvams  dala.  ^  hann  bio  a  Siglv  nesi.  ^  hann  deilldi  vm  Hvan 
dali  Yió  Olaf  beck  oA^  varð  .xvíj.  mannsi  bani   aðr   þe/r  sættvz   en  5 

203  þa  skylldi  sitt  svmar  hvaa  hö/a.  ^  Þormoðr  var  s(vn)  Harallz 
vikings  er  atti  Arngerði  d(ottvr)  Skiða  or  Skiða  dal.^  þezra  s(ynir) 
\arv  þe/r  ArngeÍR  enw  hvassi  ok  Naríi  f(aðir)  ^  Þrandar  f(oðvr) 
Riseyiar-Narva  ok  Ah^ekr  er  barðiz  i  Sletta  lið  YÍá  Knor  Þo7*þar  s(vn).^ 

Fra  Gvnwolfi  lo 

[c.  183  Gvn/íolfr  hinw  gamh  s(vn)  Þorbiarnar  þioz  or  Sogni  hann 

va  Vegeir  f(oðvr)  Vebiarnar  Sygna  kapj?a  ok  for  siþaw  iil  Islawdz.  ^ 
hann  imm  Olafs  f(iorð)  fi/ri  avstan  iil  Reykia  ár  ok^  vt  iil  Vámvla 
ok  bio  at  Gvnwolfs  á.  ^  hann  atti  Gro  d(ottvr)  Þorvarz  fra  Vrðvm.  ^ 
þe/ra  s(ynir)  vari?  þe/r  Steinolfr  [oA;  Þorgrijmr^.^  15 

[Gajpitvbm 
c.  184  Biornw   h(et)    maár^   agiætr   a    Gavtlawdi    s(vn)   Rolfs    fra 

Ám.^  hann  atti  Lif  d(ottvr)  Rolf[s]*  Ingiallz  s(vnar)  Froða  s(vnar) 
konvngs.  Starkaðr  hin?^  gamU  var  skalld  becia  þe/ra.  ^  Eyvindr 
h(et)  s(vn)  þe/ra.  ^  Biornn  varð  vsattr  vm  iorð  yíó  Sígfast^  magao 
Solvars  Gavtakom'Wj^s.  ^  Sigfastr  gaf  d(ottvr)  sina  Solvari  iarli.  ^ 
hann  hellt  iarUn  Sigfast  sva  fást  at  hann  hellt  meá  ofriki  ollvm 
iorðvín  Biarnar.  ^  þa  selldi  Biornw  i  hond  ^  Hlifv  konv  sinni  allt 
sitt  goz  ok  Eyvindi   s(yni)    sinvm   a  Gavtlawdi.  ^    en  Biornw  bar 

204  avstan  a  .xíj.  herstvm  silfr.  ^    siþaw   brendi  hann  Sigfast  inni  meá  25 
.XXX.  mannsi  nestv  nott  aðr  hann  for  ór   \andi.  ^   þa  for  hann  iil 
Noregs.  ^    hann   kom  vestr  a  Agð/r  i  Hvini  iil  Grims  h^rsis  Kol- 
biarnar  s(vnar)  sneypis  broðvr  Ingiallz  hins  trycva  frænda  Arin- 
biarnar   i  Fiorðvm   ok  tok  hann  allvel    við    ha^ivm.  ^    Biornw    ok 
forvnavtar   hans   Yarv  vm   vet?in   meá  Grimi.  ^    en  er  a  leið  vm  30 
varið  eina  nott   (varð  Biorn   varr)  ^   vi(^    þaí    at   maór   stoð    yf/r 
hanvm  með  brvgðit  sverð    ok   viUdi  leaia  a  hanvm.  ^  \   hann  tok  4b 
ha/m  hondvm  ok  hafði  sa  fe  iekit  af  Grimi  ti/  hofvðs   hanvm.  ^ 


^  Punktum  er  iilf.  ^  Efter  p  mangler  det  sœdvanlige  punkt.  '  Tilf. 
over  linjen.  *  Afrevet;  en  lille  rest  af  forkortelsestegnei  for  n  er  synligt;  muUg 
liar  ogsa  -or-  vœret  forhortet,  da  pladsen  er  sd  ringe.  ^  Herefter  stár,  men 
overstreget   med   redt:   agiætr.  •   Denne   sœtning   stdr   skrevet   i   den   indre 

margin;  i  teksten  stdr  et  henvisningstegn  i  form  af  et  kors  efter  kf.  '  Sígvat 
hdskr.  ved  en  fejlskrift.  *  /  hdskr.  rettet  fra  holld;  dog  ligner  0  mere  et  v. 
®  Disse  ord  mgl.  i  hdskr.,  idet  Haukr  har  sprunget  fra  vð  til  v. 


72  f  HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  184. 

ei(ji  drap  hann  hann.  ^  Grimr  villdi  svikia  hann  ti/  fear.  ^  ])vi  for 
Biornw  brott  ok  iil  Ondotz  krakv  er  bio  i  Hvinis  f(irði)  s(vnar) 
Erlings  knytis.  ^  Ondoddr  atti  Signyiv  Sigvatz  d(ottvr)  or  Liðv/H 
or  Vik  avstan.  Biornw  for  i  vestr  viking  a  svwrvm  en  vor  meó 
Ondotti  vm  vetrvw.  ^  þa  andaðiz  Hlif  a  Gavtlawdi.^  Biornn  fek  5 
þa  Hœlgv  systvr  Ondotz.  ^  þma  s(vn)  var  Þrondr  miok  sigk/ídi.  ^ 
!205  siþaw  kom  Eyvindr  avstan  iil  foðvr  sins  Biarnar.  ^  hann  \ar  s(vn) 
Hlifar.  ^  hann  tok  vií?  herskipvm  f(oðvr)  sins.  ok  ^eiri  iðn  er 
haww  hafði  haft  þa  er  hanvm  leiddis  hernoðr.^  Eyvindr  feck  siþaw 
a  Irlawdi  Rafortv  d(ottvr)  Kiarvals  konvngs.  ^  hon  ol  svein  i  Svðr  lo 
eygivm  ok  selldi  þar  iil  fostrs.  ^  Eyvindr  var  þvi  kallaðr  Si\simaðr 
at  ^  hann  kom  avstan  af  Sviariki  vestr  vw  haf.  ^  .íj.  vetrví/?  siðaR 
komv  þav  aftr  iil  eyiana  at  vitia  sveinsins  ok  sa  \>ar  svein 
eygðan  vel  ok  ecki  holld  a  þíd  at  hann  var  svelltr.  ^  þav  kollvðv 
sveinin  af  þd  Hœlga  hinn  magra.  ^  haww  var  siðan  fostraðr  a  i5 
Irlawdi.  ^  Biornw  andadiz  at  Ondotz  mags  sins  en  Grimr  talði 
konvng  eiga  at  taka  allan  arf  haws  fyri  [þí?i  a]t  ^  hann  var  vtlendr 
en  s(ynir)  fyri  vestan  haf.  ^  Ondottr  hellt  fenv  iil  handa  Þrondi 
systvr  *  [s?/wz  sijnvm  ^.  ^  Hœlgi  fœddiz  vpjt)  a  Irlawdi.  ^  haww  feck 
Þorvnwar  hyrnv  d(ottvr)  Ketils  flatnefs  or  Svðr  eyivw  ok  Yngvilldar  20 
d(ottvr)   Ketils  veðrs   af  Ringa  riki.  ^    siþan  for  Hœlgi  tiZ  íslarídz 

206  með  konv   sina   ok   bornn    Rolf    ok   Ingialld   ok   Ingvnni    er   atti 
Hami;wdr  heliar  skin??.^  hann  fylgði  en  vt  Hœlga.^  en  erHœlgi  sa 
l(an)d  ^  geck  ha?in  til  fretta  \ið  Þór  hvar  hann  skylldi  land  taka 
en  frettin  visaði  hanvm  iil  Eyia  f(iarðar)  ok  lofaði  ham;m  hvarki  25 
at  hallda  avstr  ne  vestr  þaðan.  ^    þa  spvrði  Rolfr  s(vn)  hans  aðr 
firðinvm  lavk  vp^  ef  Þorr  visaði  hanvm  i  Dvms  haf  tiZ  vetrvistar 
hvart  hann  mvnði   þaí  hafa  eða  eigl^    Hœlgi  tok  \aná  íyri  vtan 
Ris  ey  ok  íyri  inwan  Svarfaðar  dal.  ^    hann  var  hinn  fysta  vetr  a 
Ham?;wdar  stoðvw.  ^    ^eir  fengv  vetr  mik/;m  sva  at  vit^  sialft  var  30 
at  kvik  fe  þe/ra  mvndi  deyia  þaí  er  ^eir  hofðv  en  vm  varit  geck 
Hœlgi  vpp  a  Solar  fiall  oA:  sa  at  svartara  var  inn  at  sia  mykly 
iil  fiarðarins.i  bar  hann  þaí  a  skip  allt  er  hann  atti.^  hanw  lendi 
\ið  Galltar  hamar.  ^  þar  skavt  hann  svinvm  .íj.  a  land  gellti  þeim 
er  Solvi  h(et)   ok   gylltv.  ^    þav  fvndvz  .ííj.  vetrvm  siþaR  i  Sol[va  35 
d]an  ok  Yarv  þa  saman  .Ixx.  svina.^  þann  vetr  bio  Hœlgi  at  BiUz 

207  á  en  vm  svmarit  kanaði  [hann  her]að «  allt  ok  nam  Eyia  f(iorð) 


^  Punktum  er  tilf.  2  y^-^^  ^^^^  Unjen.  »  þvi  a  er  afrevet.  *  Rettelse 
for  hdskrs  fvnar.  Jfr.  l.  6  og  76if>.  ^  .f.  fi  er  afrevet;  en  del  af  i-et  er  dog 
tilhage.  ®  Forkortelsesstregen  i  d  er  glemt.  '  va  d  er  afrevet.  ^  ^  h''  er 
afrevet;  dog  er  en  rest  tilhage  af  det  sidste  h  og  forkortelsestegnet  ovenover. 


Landnáraabók  c.  184-185.  HAUKSBÓK.  73 

allan  m'úVim  Siglv  nes  ok  Reynis  nes  ok  gerði  elld  mikmn  viíí  hvern 
vazós  Yió  sio  ok  hœlgaði  ser  sva  allan  f(iorðinn)  nesia  millim.^  einv^w 
vetri  siþau  (fœrði  Hælgi  bv  sitt)  ^  i  Kristnes  ok  bio  þar  i'il  davða 
dax.^  hann  var  miok  blandin  i  trvnwi.^  hmíu  trvði  a  Grist  en  þo 
het  hafin  a  Þór  iil  sæfara  ok  harðræða  ok  allz  þers  er  hanvm  þotti  5 
nií^rstv    varða.  ^    i    bvfœrslv    Hœlga    vörð   Þorvn«    hyrna   lettari  i 
Þorvn?mr  æy  i  Eyia  f(iarðar)  ár  kvislvm  ok  var  þa  fœdd  Þorbiorg 
holma  sol.  ^    siþ«w   skipti  ^  Hœlgi    \andi   meá   s(vnvm)    sinvm    ok 
magvm.  1     Ingialldi  *  s(yni)   sinvm   gaf  hann  vp/?  fra  Þverá  hinwi 
ytri  f?/ri  avstan   Eyia  f(iarðar)  á  iil  Arnar  hvals.  ^    hann   bio   at  lo 
Þvera    hinni    efri    ok    reisti    þar    hof   mibY.  ^     hann    atti    Salgerði 
d(ottvr)  Stenolfs   hins  laga  or  Rís  ey  Olvis  s(vnar)  barna  karls.  ^ 
þ^í'ra    s(vn)    var  Eyiolfr    er    atti    Astriði  Vigfí;^    d(ottvr)    af  Vors 
Vikinga-Kara  (svnar)^.!  s(ynir)  (þeira  varv)^  Vigft?s  oA;  Viga-Glvmr 
ok  Þorstein.  ^    s(vn)  Viga-Glvms    vrrr  Vigfrs    f(aðir)  Bergs  f(oðvr)  i5 
Stein  II  vnwar  M(oðvr)  Þorsteins  ranglats  ^.  ^    eft/r   þaí  tokv  menn  5a 
at  byGÍa  i  lawdnami  Hœlga  at  hans  raði.  ^ 

GapitvZí;m 

'c.  185  Maðr   h(et)  Þorsteinw    svarfaðr.  ^   hann   atti  Hilldi  d(ottvr) 

!á08  Þrains  svarta  þvrs.  ^  Þorstein?í  for  tiZ  Isla^^dz  ok  nam  Svarfaðar  20 
dal  at  raði  Hcplga.  ^  born  hans  Yarv  þav  Karl  hinw  ravði  er  bio 
at  K^rsá  ok  Gvðrvn  er  atti  Hafþorr  vikingr.  ^  þe/ra  born  Yarv 
þav  Klavíi  ok  Groa  er  atti  Gris  gleðill.  ^  Atli  illingr  h(et)  maár.  ^ 
hann  drap  Hafþor  en  setti  Karll  hinn  ravða  í  iarn.  ^  þa  kom 
Klavfi  a  vvart  ok  drap  Atla  en  tok  Karl  or  iarni.  ^  Klavfi  atti  25 
Yngvilldi  ravðkinw  d(ottvr)  AsgeÍRs  ravðfelldar  systvr  þe/ra  ^  Olafs 
volvbriotz  ok  Þorleifs  skaldz.  ^  f^ri  þeim  hío  ha^in  iamna  belg  er 
þe/r  tokv  ilawdi  hans.^  þa  q(vað)  Þorleifr  þetta.  ^  Belg*  hio  íyri 
mer  boGvir  snoGvan  en  íyri  Olafi  ál  ok  veriv  sva  sA:al  verða  ef  Yer 
lifvm  Yiá  bol  bvin  boGVÍr  hoGVÍn.  ^    þar  af  geriz  Svarfdœla  saga.  ^  3o 


^  Punktum  er  tilf.  ^  Oversprunget  i  hdskr.  ^  Over  k  er  et  hetydnings- 
lost  punktum.  *  Initialen  red,  skönt  midt  inde  i  linjen.  ^  1  tilf.  orer  linjen. 
^  r  er  rettet  fra  a.  Haukr  har  rimeligvis  oprl.  skrevet  et  helt  andet  ord,  da  þ 
har  en  hage,  som  er  det  sœdvanlige  forkortelsestegn  for  or  (i  personnavne:  ^ov-). 


*  Verset  bör  skrives: 

Belg  hjó  fyr  mér  svá  skal  verða, 

Boggvir  sn0ggvan,  ef  vér  lifum, 

en  fyr  Áleifi  við  b^I  búinn, 

ál  ok  verju.  Beggvir  hgggvinn. 
Beggver  senderflœngede  en  hdrlos  hœlg  for  mig,  men  for  Olaf  en  rem  og 

en  kappe.   Sáledes  skal  Boggver,  der  er  fuld  af  men,  blivc  hugget,  hvis  jeg  lever. 


] 


74  9  HAUKSBÓK.  Landnániabók  c.  186-190. 

c.  186  Karll    h(et)   maór   er    nam    strond    alla   vt    fra    Vfsvm    til 

Migandi.  ^ 

c.  187  Hamr;?dr   heliar   skinw    eignaðiz    Gamla   strond    alla    ok    a 

^  milli  Svarfaðar  dals  ok  Horgar  dals  ok  bio   þar  sem  Ho^lgi  hafði 
fyst  bvit.    ok  nv  heit/r  siþa»  a  Hamw?dar  stoðvm.  ^    Hamt^^dr  gaf  5 
Erni  frænda  sinvm  er  nvmit  hafði  Arnar  f(iorð)   fyR   (lond)  ^  þav 
er  Yarv  íyn  vtan  Reistar  á.  ^    Orn  bio  i  Arnar  nesi  en  Hammdr 
selldi  Þorvalldi    þær  iarð/r  allar   er  lÍGÍa  a  millim   Reistar  ár  ok 
Horgardals  ár.^  vi^  \\ann  er  Þorvallz  dalr  kendr.^  þar  bio  \iann.^ 
Hœlgi  hinw  magri  gaf  þa  Hami?;ídi  iarðir  a   milUm  Merki  gils  ok  lo 
Skialgs  dals  ár  ok  bío  hann  a  EspihoU.  ^   Þorir  var  s(vn)  haws  er 
þ«r   bio    faðir  ÞorvaUz  krox   f(oðvr)   Ketils   f(oðvr)  Einars  f(oðvr) 
Þorsteins  ^   ranglatz    f(oðvr)    Gvðrvnar    moðvr   HoUv    MO^í;r  Flosa 
f(oðvr)  Valgerðar  MOí^rr  herra  Erlenz  f(oðvr)  Havks.^   Þorvnw  h(et) 
dottí'r  Arnar  or  Arnar  nesi  er  atti  AsgeÍR  ravðfeUdr  s(vn)  Heriolfs  i5 
þers  er  naw  Breið  dal.  ^    Asgeiu  var  broðir  Boðmoðs  gerfis  Grim- 
olfs  s(vnar)  af  Ogðvm.^   moðir  þe/ra  Asgeirs  var  Hialmgerðr  systfr 
þe/ra  Broz    ok  Boga.  ^     Naríi  het  *    s(vn)  Arnar  or  Arnar  nesi.  ^ 
\vann  atti  VUeiði  IngiaUds  ^  d(ottvr)  Hœlga  s(vnar)  hinws  magra.  ^ 
mð    hann    erv    Narfasker    kend.  ^     þe/ra    s(vn)    Asbrandr    f(aðir)  20 
HeUv-Narfa.  ^ 

c.  188  Galmr  h(et)  maðr  er  nam  Galmans  strond  a  mUUm  Þorvallz 

(210  ^^     -' 

211  dals  ar    ok  Reistar  ár.  ^    ha/?s   s(vn)    var   ÞorvaUr  ^    f(aðir)  Orms 
f(oðvr)  Biarna  f(oðvr)  Þoroz  f(oðvr)  Þorvnar  moðvr  Dyrfinv  moðvr 
Þorsteins  smiðs  Skecia  s(vnar).  ^    ÞorvaUdi   gaf  Hámvndr  ^  la//d  a  25 
miUi?yi  Reistar  ár  ok  Horgár  en  hann  hafði  aðr  bvit  i  ÞorvaUz  dal.  ^ 

c.  189  Geirleifr  h(et)  maðr  er  nam  Horgar  dal  vpp  iil  Myrk  ár.  ^ 

hann  var  Hraps  s(vn)  ok  bio  i  Haga  hinvm  forna.  ^  haws  s(vn) 
var  Biorn?!  emi  avðgi  er  Avðbreckv  menn  erv  fra  komnír.  ^ 

c.  190  Maðr  h(et)  Þorðr  sUtandi.  ^    hann  nam  Horgar  dal  vp/?  fra  30 

Myrk  ^  a  ok  ofan  úl  Dranga  oðrvm  megin.  ^  haws  s(vn)  var 
Ornolfr  er  atti  YngvUldi  allra  systvr.  ^  þí'/ra  s(ynir)  Yarv  þetr 
Þorðr  ok  Þorvarðr  i  Kristnesi    ok  Steingrimr  at  Krop^i.  ^    Þorðr 


^  Punktum  er  tilf.  ^  Dette  ord  er  tilf.  over  linjen  med  en  hdnd,  som 
det  synes,  fra  17.  drh.  »  þor  er  rettet  fra  fte.  ^  Igennem  liets  everste  del  gdr 
en  horisontal  streg  (\)  -  hann  fejlshrivn.).  ^  Forst  skrevet  einars,  men  dette 
er  af  Haukr  selv  hlevet  underjírikket  og  overstreget  med  redt,  hvorpd  ingialldf  er 
skrevet  ovenover  (med  prikker  over  de  2  i'er).  «  Haukr  har  ferst  sk>\  ormr 
•l'.  l>orvallz,  men  under  v  /  dette  ord  er  der  en  lille  horisontal  streg  og  over  al 
er  der  skrevet  et  a,  samt  over  o  (i  ormr^  et  b;  ot^dene  skal  altsá  ombgttes  med 
de   nedv.    rettelser    af  endelserne.  '    Rettet   for    hdskrs  Hoplgi,  jfr.  l.  7-9, 

^  r  i  hdskr.  rettet  fra  1. 


Landnámabók  c.  190-192.  HAUKSBÓK.  75 

slitandi    gaf  ^    Þorgeiri    skolm    frænda    sinvm    af  \anána.mi    sinv.  ^ 
haTis  s(vn)  Yar  Þorolfr  hinw  sterki  er  bío  at  Myrk  á.  ^ 
.191  Þorer  þvrsa  sprengfr  h(et)  maár.  ^   hami   Yav  fœddr  i  Omð 

a  Haloga  lavái.  ^   hann   varð   laíídflæmdr  f^ri  Hakoni  iarli  Griot- 
garz  s(yni)  ok  for  hann  af  þd  iil  Isianáz  ^.  ^   ha^ií   nam  Exna  dal  5 
allan  oJc  bio  at  Vazá.  ^    ha^?s   s(vn)   Ví?r  Steinroðr  ^  en??   ra?wmi  er 

212  morgV7/i  maníA  Yami  bot  þei/»  er  aðrar  v§tt/r  ^  gerðv  mein.  ^ 
Geirhilldr  h(et)  fiolkvní?ig  kona  ok  meín  som.  ^  þa^  sa  vfreskr 
maáv  at  Steínroðr  ^  kom  at  henwi  vvaRri  en  hon  bra  ser  í  navtzbelgs 

liki  vatz  I  fvllz.  ^  Steinroðr  var  iarnsmiðr  ok  hafði  iarngadd  i  lo  5b 
hendi.  ^  \m  fvnd  þeivsi  er  þetta  q(veðit).  Fork  *  let  æ  se?w  orkar 
at  glawrandi  hamra  a  glot  kvlh  gialla  Geirilldar  hvimeira  iarn- 
stafr  skapar  ærna  erv  solMn  rif  trolK  hár  a  Hiallta  eyri  hrið 
kerhngar  siðv.  ^  d(ottir)  Stenroðar  var  ÞorUot  er  atti  Þorvarðr 
i  Krist  nese.  ^  15 

192  Avðolfr  h(et)  maór.  ^   ha^m  for  af  laðri  ti/  Islawdz  ok  nam 

Horgar  dal   niðr   fra  Þvgr  á  iil  Bægis   ár  ok  bio  at  hin/á  syðri 

213  Bægis  á.^  hann  atti  Þorilldi  d(ottvr)  Hœlga  magra.^  þe/ra  d(ottir) 
YngviUdr  er  atti  Þoroddr  hialmr  f(aðir)  Arnliotz  f(oðvr)  Halldors 
f(oðvr)  Einar(s)  ^  f(oðvr)  lorvn/^ar  M(oðvr)  Hallz  f(oðvr)  Gizvrar  f(oðvr)  20 
Þorvallz  f(oðvr)  Gizvrar  iarls.  ^ 


^  Over  a  er  fejlagtig  anhragt  et  forhorielsestegn  (a);  skriveren  har  tœnkt 
pá  ná.  ^  Punktnm  er  tilf.  ^  Er  fejlskr.  ffl-.  *  o  kan  ogsá  lœses  0;  skriveren 
sgnes  dog  forst  at  have  skrevet  e  og  derpd  retfet  dette  til  o  (ikke  0).  ^  KroUen 
under  e  er  med  sortere  blœk  og  midigvis  senere  tilf.,  ligesom  de  to  Ver  synes  at 
vœre  opfriskede.        °  Aksenten  er  opfrisket.        "^  Rettet  fra  einar. 


*  Verset  hör  skrives: 

Fork  lætr  æ  sem  orkar  járnstafr  skapar  œrna, 

atglamrandi  hamra  eru  sollin  rif  trolli/ 

á  glotkylli  gjalla  hár  á  Hjaltaeyri 

Geirildar  hví  meira.  hríð  kerlingar  síðu. 

Hamra  atglamrandi  ^  lætr,  sem  orkar,  æ  hví  meira  '^  fork  ^  gjalla 
á  glotkylli  *  Geirildar.  hár  járnstafr  skapar  œrna  hríð  kerlingar  síðu  á 
Hjaltaeyri^;    rif  eru  sollin  trolli. 

^  ^hamrenes  bulder-volder',  ^en  som  lader  hamrene  gjalde  mod  (det  for- 
arhejdede  jœrn/  =  jœrnsmed.  ^  Vistnok  adv.,  ikke  adj.,  herende  til  fork. 
^  —  járnstafr.  *  -kyllir  =  nauisbelgr   (i  prosaen);    hetydningen   i  glot-  er 

iisikker  (jfr.  prosaens  vatsfullr^.        ^  Her  md  G.  have  bot. 

Jœrnsmeden  lader,  alt  hvad  han  kan  og  stadig  med  stigende  kraft,  staven 
buldre  p&  Geirilds  vandbœlg.  Den  lange  jœrnstav  skaffer  pá  Hjalter  kœllingens 
side  megen  overlast  (el.  heftigt  angrebj;  heksens  rihben  er  opsvulmede  (0:  af  vand 
jfr.  prosaen). 


76  *  HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  193-195. 

c.  193  Eystein  Raðvlfs  ^  s(vn)   Exna-Þoris  s(vnar)  nam  \aná  niðr 

fra  Bægis  a  ok  bio  at  Lone.  ^  hans  s(vn)  var  Gvnwstein  er  ^  atti 
Hlif  d(ottvr)  Heðins  ór  Miolv.  ^  þe/ra  born^i  \arv  þav  Halldora  er 
Viga-Glvwr  atti  ok  Þorgrimr  oA;  Grimr  eyrar  lecr.  ^ 

c.  194  Eyvindr    hani    h(et)    gofvgr    maár.  ^    hann    atti    skip    y'ió  5 

Þorgrim  Hlifar  s(vn).  ^  hann  var  frændi  Ondotz  s(vna).  þ(ei)r  * 
gafv  ha^írm  lawd  ok  bio  haww  i  Hana  tvni  ok  var  kallaðr  tvnhani.* 
þar  er  nv  kallat  Marbo^li.  ^  hann  atti  Þorvnwi  d(ottvr)  Storolfs 
Exna-Þoris  s(vnar).   hans  s(vn)  var  Snorri  ^  HHðma^ma  goði.  ^ 

Ondottz  s(ynir)  10 

c.  195  Ondottr  kraka  sa  er  fyR  var  getið  gerðiz  rikr  maár  en  er 

Biornw  magr  hans  andadiz  talði  Grimr  hf?rsir  \.onmg  eiga  at  taka 
allt  fe  haws  þí^iat  hann  var  vtlen/^dr  enn  s(ynir)  haws  íyn  vestan 
214  haf  Ey vindr  avstmaíír  ok  Þrondr  miok  siglandi  ^.  ^  en  Ondottr  gat 
halldit  fenv  úl  handa  Þrondi  systvr  "^  s(yni)  sinvm.  ^  en  er  Þrondr  15 
fra  andlat  foðvr  sins  siglði  hann  or  Svðreyivm  þa  sigling  er  hann 
var  miok  siglawdi  af  kallaðr  ok  tok  þa  \\d  f(oðvr)  erf(ð)  ^  sinwi  ok 
for  Wl  Isla??dz  sem  siþaa  man  sagt  verða.  ^  bœr  Ondotz  stoð  n«?r 
sio  ok  skamt  a  meðal  ok  Ingiallz  bear.  ^  Grimr  bío  skamt  fra 
Ingialldi.^  hann  for  at  Ondotti  vm  nótt  er  hann  viðaði  i  skogi  tií  20 
olhitv  Htlv  íyri  iol  ok  va  hann  i  travsti  konvngs  ok  þa  .íííj.  saman 
en  a  somv  nott  bar  Signy  a  lang  skip  allt  lavsa  fe  Ondotz  ok 
for  meá  sonv  sina  .íj.  þa  Asmi^wd  ok  Asgrim  ok  alla  h?;skarla  sina 
úl  Sigvatz  f(oðvr)  sins  enn  sendi  s(vnv)  sina  iil  Heðins  fostra  sins 
i  Sokna  dal  iil  fylsknis  þ^i  at  hon  vetti  at  Grimr  mvndi  eftfras 
þeim  leita.  ^  en  hann  kom  eft^r  þeim.  meó  .íj.  skip  íyri  avstan 
i2l5n  Liðandis  nes  ok  ran^sakaði  skip  henwar  ok  fanw  eigi  sveinana.  ^ 
SteinaR  h(et)  maár  er  sveinvm  ^  fylgði  iil  Heðins.  ^  þangaí  for 
Grimr  at  leita  þeera.  ^  þeir  fvndv  Ornolf  s(vn)  Heðins  i  skogi.  ^ 
hann  gerhi  ser  orar  ok  let  sem  hann  felli  i  brottfall  þd  at  hannso 
villdi  ecki  segiai^2  þ^  f^^^^  ^^^^  an«an  s(vn)  Heðins  er  Vlfr 
h(et)  er  geymði  fear  f(oðvr)  sins.  ^  hann  tok  halft  .c.  silfrs  af 
Grimi  at  segia  iil  sveinawna  ^^  ^   jj^^^^  fQpp^j  f(oðvr)  sinvm  feit  ok 


^  Rimeligvis  en  fejl  for  Ravð-.  ^  p^^nUum  er  tilf.  »  Rettet  fra  e, 
som  stdr  sidst  i  linjen;  denne  fortsœttes  med  en  halv  linje  ovenover;  her  stár 
muUgvis  r,  men  pd  grund  af  en  sort  klat  og  en  rod  streg  kan  det  ikke  bestemt 
afgöres.  ■*  Forkortelsesstregen  gennem  þ  er  glemt.  ^  Over  det  forste  r  stdr 
det  her  hetydningslose  fordohlingspunkt.  ®  Disse  tre  ord  muligvis  opfriskede. 
'  Dette  ord  er  tilf.  af  Haukr  selv  over  Unjen.  ^  Rettet  fra  erf.  ®  MuUgvis 
en  fejl  for  sveinvnvm.  ^o  Rettet  fra  seia.  ^^  Forkortélsestegnet  er  anbragt 
over  det  ferste  n. 


Laudnámabók  c.  195.  HAUKSBÓK.  77 

sagði  þetta.  ^  enw  kom  ecki  iil  Grims.  ^  eigi  treystiz  Grimr  heim 
at  sœkia  Heðin  þíú  at  hann  grvnaði  trvleik  sveinsins  ok  for  hmiíi 
heim  en  sveinar  Yarv  i  iarð  hvsi  iil  þers  er  havst  kom.  ^  þa 
leyndvz  þe/r  brott  oA:  villdv  ti/  Sigvatz  modvr  f(oðvr)  sins  ok  vrðv 
vilhV  a  hvara  hond  þeim  sior  skyildi  hGÍa.  ^  frost  var  mikit  a  enn  5 
^eir  skolavser.  ^  at  bœ  komv  þe/r  þa.  ^  Asmywdr  mœllti  kenwir  þv 
bo^  þenwa  broðir.  ^  eigi  sagði  Asgrimr  ok  er  ]^eir  komv  at  kendv 
þeir  svefnskemmv  þa  er  f(aðir)  þe^ra  hafði  gera  latið.  ^  þeir  þottvz 
þa  illa  kotnnir  ok  snery  iil  Ingiallz  enn(s)  ^  tryava.  ^  þa  var  iola 
aftan.  ^  þefr  dvlðvz  þar.  ^  Gyða  kendi  þa  fyst  ok  minti  Ingialld  a  10 
vingiæði  peirsi  Ondottz  ok  bað  þeim  vii^tokv.  ^    þar  Yarv  þeir  þanw 

215  vetr   ok    hofðv  eigi  nofn  sin.  ^    en  vm  svmarit  eftrr  gerði  Grimr 
veizlv   i  moti  Avðvni   ||  iarli  }lB.ralldz  konvngs.  ^    enn  þa  nott  er  6a 
hann  hafði  verit  at  olheitv  þa  brendv  s(ynir)  Ondottz  hann  inni.  ^ 
si[)an   tokv    ^eir   bat  Ingiallz    ok   rerv   brott    iil   eyiar   er   Uar  a  15 
Hvini.  ^   peir  sogðv  aðr  Gyðv  oA:  Ingialldi  hvat  i  var  orðit.  ^    hann 
bað  þa  verða  i  brottv  ok  koma  alldri  i  avgsyn  ser.  ^    þe/r  settv 
Ypp  bat  sin^  oA:  gettgY  iil  hvs.^  þeir  heyrðv  manna.  tal  i  hvsvnvm 
at  þeir  hefði  verit  vm  nottina  i  ferð  meí?  Avðvni  iarh.^   þe/r  gmgv 
ti/  batzins  er  þe^'r  hofðv  þetta  heyrt  ok  rerv  iil  lanáz.  ^   þeir  sa  20 
hvar  flavt  sneckia  iarlsins  tioldvð.  ^   þe^'r  ge/zgv  iil  þers  herbyrgis 
er  þeim  var  sagt  at  iarhn  svaf  í  en  hans  menn  Yarv  a  skipi  en 
.íj.  menn  helldv  vorð  yfir  iarhnvw.  ^   Asmwdr  greip  þa  baða  ok 
hellt  þeim.  ^    Asgrimr  geck  at  iarlmt^wí  ok  setti  spiotz  odd  sin;^ 

216  fyri  briost  iarhnvm  ok  bað  hann  reiða  ser  fodvr  giolld.  ^  þa  selldi  25 
i(arl)    fram    gvllringa   .ííj.    ok    gvðvefiar    skÍGÍv    en    Asgrimr    gaf 
hanvm  nam(n)^  ok  kallaði  hann  Avðvn  geít.  ^  Ondotz  s(ynir)  hopv 
ti^  batzins  ok  rerv  vt  eftir  firðinvm  ok  i  rost  er  var  a  firðinvm 
ok  breiddv  þar  a  síoínw*  skickivna  fyri  (þvi)^  at  þe/r  sa  at  iarls- 
menn  rerv  eft^'r  þeim  ok  mvndv  þe/r  eigi  vndan  komaz.  ^  þe/r  iarls  30 
menw   fvndv    skickivna   ok   hvgðv    þa  mvndv  v^ra  drvcknaða  en 
Ondoz  s(ynir)  forv  i  Svrna  dal  norðr  vm  Stimm  iil  Eiriks  ^lfvs 
lenz  ma?i^z.  ^    þar  bio  Hallstein/^  h^rstr  anwaR  lendr  maár.  ^   þeir 
attv  iola  dryckiv   ok  veitti  Eirikr   vel   fyRÍ    enn  Hallsteinw    lavst 
Eirik  meó  horni  þa  er  þe/r  Yarv  at  hans.^  en  er  EiriA^r^  var  heim  35 
farin  enn  Hahstein  satt  eftir  þa  kom  Asgrimr  '^  einn  inn  ok  veitti 
Hallsteini  mik^í  sár  ok  hop  vt  siþaw  ok  iil  skogar  en  ^eir  efiir 


^  Punktum  er  tilf.         ^  Rettet  fra  enw.  ^  Rettet  fra  na.         •*  oí  og 

forkortelsestegnet  over  n  er  senere  opfrisket.  ^  þvi  er  glemt  af  skriv.  ®  Skrevet 
e'ir  for  e'eif.  "^  Foran  a  er  der  en  vertikal  streg  (et  1?);  máske  vilde  Haukr 
straks  skrive  inn? 


78  *  HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  195. 

hanvm.^   Asgrimr  lagðiz  a  svnd  á  á  i  frosti  en  ht^skarlar  Hallsteins 
særðv  hann  miok  meá  skotvm.  ^   hann  komz  til  kerlingar  einwar 
i  skogi.^  hon  skar  kalf  sinn  ok  lagði  garnar  kalfsins  hiaAsgnmi.  ^ 
sva  þotti  þeim  er  inn  kowv  sem  hans  iðr  lægi  þar  en  hann  væri 
davðr  .^  þe/r  íorv  heim  en  keHing  græddi  hann  a  lavn  i  iarðhi;si.  ^  5 
217  þöEÍ  svmar  for  Asmz;wdr  ti/   Isk^^dz   ok  hvgði  Asgrim  broðvr  sin 
davdan.  ^    þa  gaf  Hœlgi  hin  magri  hanvm  land  at  ne/«a  i  Kræk- 
linga  lið.  ^   þa  for  vt  meó  hanvm  Boðolfr  ^  or  Hvini.  ^   haws  s(vn) 
var    SkeGÍ    ok   Þorir   keilis   mvU.  ^    siþaR    atti    Boðolfr   Þorbiorgv 
holmasol.  ^    þe^ra   d(ottir)    var  Þo/'gerðr   er  Asm^^ndr  atti  Ondotz  10 
s(vn).  ^    Hallstein  do  hit  sama  var  or  sarv?/?.  ^    þa  gaf  Eir^A^r  olf íjs 
Asgrimi  langskip  .xxx.  at  rvma  taU  ok  heUt  ha727t  þti  i  hernað  ok 
218n  hafði    þa   iðn    nockorr    svmvr.  ^     Hsiralldr    konvngr    setti    Þorgeir 
systvr  s(vn)  Grims  iil  hofvðs  Asgrimi  ok  feck  hanvm  herskip  .íj. 
hann  fanw   hann  aUdri.  ^    þa    for   ha^m   iil  Mandz    ok    ætlaði    at  15 
drepa   Asm^?wd   ok   kom   a   Eyrar    ok    var    i    Hvínveria   dal   vm 
vetrenw.  ^   þaí  svmar  eíiir  kom  Asgrimr  vt  a  Eyrv??^  ok  atti  skip 
halft  vi(í  Þori  keiUs  mvla  ok  Yarv  .íííj.  menn  ok  .xx.  á.^    þe/r  varz; 
vsamþycbV  ok  leysti  Asgrimr  skip  ti/  sín.  ^   Þorir  reið  norðr  með 
halfa  skipvma  oA;  kom  i  Hvinvma  ^  dal  oA:  sagði  iil  fars.  Asgrims  20 
ok  reið  heim  siþaw.  ^    Asgrimr  reið  halfvm  manaí?^  siðaR  fra  skipi 
ok  gisti  at  Þrandar  miok  siglanda  i  Þrondar  hoUt.  ^   hann  bavð 
hanvm  vetr  vist  ok  kvað  haní;m  e^'^i  mvndv  vhætt  vera  norðr  at 
riða  f//ri  Þorgeiri.  ^     Asgrimr    for    þó    norðr    meá  .xíj.  mannsi  ok 
hofðv  .xíj.  hersta  klyfiada  ok  toskvr  á.  ^  þanw  dag  er  þeir  riðv  Yin  25 
Kiol  bað  hann  þa  i  brynivm  riða  ok  hafa  kvfla  yf/r  vtan  ok  segia 
ef  þeir  Þorgeiu  fyndiz  |  at  Þorir  keiUs  mvU  fœri  þar  en  Asgrimr  gb 
væri  norðr  farinw.  ^   \)eir   Yarv  .íj.   netr   at  Þor geirs    þí;i   at  hann 
hvgði  i)a  Þori  vera.  ^  hann  haf(ð)i  *  íyri  .xxx.  ma?^?ía.  ^  harm  reið  a 
gotv  meó  l^eini  ok  sofnaöi  er   hann  kom    heim    oA:    dreymdi  ^    at  30 
kona  kvæmi  at  ha;í?;m  ok  segði^  hanvm  hvmr  gest^'r  meá  hanvm 
hofðv  verit.  1    siþan  riðv  þe/r  eftir  A(sgrimi).i  þeir  Asgrimr  biðv  a 
Vekels  havg  hinvm  svðra  ok  þar  kom  Asmt7idr  broðir  haíis  iil  moz 
viJ  haw/2.  meíí  .xl.  ma^^na.  ^    ha/m  sætti   þa  Þorgeir.  ^    fa?w  vetrv?w 
siþaR  for  Asgrimr  vtan  ok  feck  GeÍRÍðar  Eiriks  d(ottvr)   ^lfvs  \  ^  35 
þe/ra  s(vn)  var  ElUða-Grimr.  ^    [mv  íorv  siþan  iil  Islandz    ok  gaf 
Hœlgi  hinn  magri  Asgrim/  lawdnaw^  í  KrækUnga  Uð  ok  attv  þe/r 


^  Punktum  er  tilf.  2  ^^^^.^^  sA;r6í;eí  fjioð-^,  hvorpá  |>  er  re«eí  ít7  B  o^  i 
underprikket,  »  i  (5)  er  tilf.  over  linjen.  *  Rettet  fra  hafi.  ^  D/sse  to  ord 
stár  over  linjen  med  nedvisningstegn  efter  at.  ®  gd  er  sammensh/ngede  til  ét 
tav.         "^  1  er  tilf.  over  linjen. 


Landnámabók  c.  19&-201.  HAUKSBÓK.  79 

br(pðr  alla  liðina  oh  var  af  þ^^i  kollvð.  Kræklinga  lið   at  ^eiv  Yarv 

s(ynir)    Ondotz    krakv.  ^     Asmyndr    bío    at    Glera    enni   syðri    en 

Asgrimr  at  hinni  nerðri.  ^    s(vn)  Asgrims  var  Elliða-Grimr  f(aðir) 

219  Asgrims    f(oðvr)    Siglvs    f(oðvr)    Þorgerðar    moóvr    Grims    f(oðvr) 

Svertings  f(oðvr)  Vigdisar  uoóvr  Hvamstvrlv.  ^  5 

,196  Helgi  hinw  magri  gaf  Hamywdi  magi^  sinvm  iorð   a  milliw 

Merki  gils  ^  ok  Skialgs  dals  ár  ok  bio  a  Espiholi  envm  syðra.  ^ 
haws  s(vn)  var  Þorir  er  þar  bío.  ^  hann  atti  Þordisi  Kaðals  d(ottvr).  ^ 
þe/ra  s(vn)  Þorarin;z  a  Espihoh  envm  nerðra  ok  ÞorvaUdr  krokr  a 
Grvnd  en  Þorgrimr  i  Moðrv  fehi  ok  Vígdis.^  10 

197  Helgi  gaf  Þorv  d(ottvr)  sina  Gvn?2ari  s(yni)  Vlfliotz  er  log 
hafði  vt  ok  land  vp/?  fra  Skialxdals  á  til  Háls.  ^  hann  bio 
i  Divpa  dal.^  þe/ra  bornn  Yarv  þav  Þorstein  ok  Steinolfr  ok 
Yngvilldr.  ^ 

198  Helgi    gaf    Avðvni    rotin    s(yni)    Þorolfs    smiors    Þorsteins  15 
^  s(vnar)    skrofa  Grims    s(vnar)    kambans   Hœlgv    d(ottvr)    sina   ok 

land  Ypp  íra  Halsi  úl  ViUinga  dals.  ^  hann  bio  i  Savrbœ.  ^  þe^'ra 
hovnn  Einar  f(aðir)  Eyiolfs  f(oðvr)  Gvðmi^ndar  hins  rika  ok  Vigdis 
modir  Halla  hins  hvíta  f(oðvr)  Orms  f(oðvr)  Gelhs  f(oðvr)  Orms 
f(oðvr)  Halla  f(oðvr)  Þorgeirs  f(oðvr)  Þorvarz  ok  ^  Ara  f(oðvr)  *  20 
2218  GvðmtYidar  hyskv^Q.'^  Hamí^^^dr  heUar  skinw  feck  Hœlgv  Hœlga 
d(ottvr)  eftfr  andlat  Ingvnwar  systvr  henwar  ok  yuv  þejra  d(ottir) 
Yngvihdr  ahra  syst^'r  er  Ornolfr  atti.  ^ 

c.  199  Helgi    gaf  Rolfi^   s(yni)    sinvm    oll   lond  íyri   avstan  Eyia 

f(iarðar)  á  fra  Hvah  vp/)  ok  bio  hann  i  Gnvpvfelh  ok  reisti  þar  25 
hof  mik.it » ^  hann  atti  Þorornv  d(ottvr)  Þrandar  miobeins.  ^  þe/ra 
bornn  Yarv  þav  Hafliði  hinw  orvi  ok  Valþiofr  ViðaR  ok  Grani 
BoðvaR  ok  Ingiahdr  Ey vindr  Gvðlavg  ^  er  Þorkell  hinn  svarti  atti.  ^ 
Valþiofr  var  f(aðir)  Hœlga  f(oðvr)  Þoris  f(oðvr)  Arnors  f(oðvr) 
Þvriðar  i\odvr  Þordisar  uodvr  Vigðisar  i\odvr  Hvamstvrlv.  ^  30 

c.  200  Helgi  gaf  Hhf  d(ottvr)  sina  Þorgeiri  ^  s(yni)  Þorðar  bialka 

^^^®  ok   \and   vt    fra  Þvera   iil  Varðgiár.  ^    þav    bioGV    at   Fiski   lœk.  ^ 
hovnn  þeúa  Yarv  þav  Þorðr  ok  Hœlga.  ^ 

c.  201  Skagi  Skopta  s(vn)  h(et)  maóv  agiætr  a  Mœri.  ^   hann  varð 

vsattr  viJ  Eysteyn  ^  glvwrv  ok  for  af  þ?;i  tiZ  Islandz.  ^    hann  nam  35 
223  at  raði  Hœlga  Eyia  f(iarðar)  strond  hina  nerð(r)i^  vt  fra  Varðgia 


^  Pimktum  er  tilf.     ^  Over  i  i  magi,  Merki  og  gils  er  —  senere  —  tilsatte 
aksenter.    Efter  gils  er  oprl.  skrevet  ár,  men  igen  underprikket.  '  Rettet  for 

•F.  *  Prikketne  foran  og  efter  p  udeladte.        ^  r  er  i  hdskr.  rettet  fra  f. 

^  Rettet  fra  lidskrs  -lavgr.         '  g  er  *  hdskr.  rettet  fra  ð.  *  Sál.  (dittogr.). 

®  Rettet  fra  hdskrs  nerði-. 


80  •  HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  ^1-203. 

iil  Fnioska  ^  dalsár  ok  bio  i  Siglv  vik.  ^  hans  s(vn)  var  Þorbiorn?? 
f(aðir)  Heðins  hins  millda  er  Svalbarð   let  gera.  .xvi.   vetrv?;^  fyri 
cristni.  2  hann  atti  Ragneiði  d(ottvr)  Eyiolfs  Valg^rðar  s(vnar).  ^ 
c.  202  Þorir  snepili  h(et)  maðr  s(vn)  Ketils  brimils  Ornolfs  s(vnar) 

Biornolfs  s(vnar)   Grims   s(vnar)  loðin  kin/?a.  ^    Ketill  brimill  atti  5 
lorvnwi   d(ottvr)  Þorgnys  ^  logmawfíz   af  Svia  riki.  ^   Ketill  brimiil 
var  vikingr  mikilL^  hann  for  iil  Hialltlawdz  meó  Torf-Einari  en  er 
hann  bioz  iil  Islanáz  h(et)  Gavtr  skipvm  hans  en  er  \)eir  lagv  iil 
hafs  komv  at  þeim  vikingar   ok   villdv    ræna   þa   en  Gavtr  lavst 
stafnbva  *    þe/ra   meó   hialmvn   veli    ti/   bana  ^.  ^    vií?    þaí    logðv  10 
vikin[g]ar  [fjra^.^  ||  [si]þ[an]^  var  hatín  kallaðr  Hialmvn-Gavtr^.^  7a 
þe/r  Þor/r  forz;  ti/  Isla^dz  ok  komv  a  Skialfanda  fliotz  ós.  ^   Þor/r 
nam  Kallda  kinrí  millim  Skvea  biarga  ok  Liosa  vaz  skarz.  ^   ha?i?i 

V.     nam  þar  ^  ef^i  ynði  ok  for  a  brott.  ^   þa  q(vað)  hann  þetta.^  Her  * 
lÍGr  kiola  keyríV  Kallda  kinn  vm  alldr  en  yíö  forvm  heilir  Hialmvn-  15 
Gavtr  a  bravt.'^    siþaw  nam  ha;m  Hnioska  dal  allan  iil  Odeilv  ok 

224  bio  at  Lvndi.  ^    ha//w  blotaði  Ivndin.  ^    Ormr  toskv  bak  var  s(vn) 
Snepils   f(aðir)  Hlen/^a   hins    ga;>?la   ok   Þorkell    svarti    i   Hleiðrar 
garði.  ^  ha7in  atti  Gvðlavgv  Rolfs  d(ottvr).  þeira.  s(vn)  Ongvll  himi 
svarti  ok  Rafn  f(aðir)  Þorðar  at  Stocka  loðv  ok  Gvðriðr  er  atti  20 
ÞorgeÍR  goði  at  Liosa  vatni.  ^ 
c.  203  Þengill  miok    siglandi   for    af  Haloga    landi   til  Isianáz  ^.  ^ 

ha/m  na?/i  land  at  raði  Holga  vt  fra  Hniosk  a  iil  Greni  vikr  ok 
bio   at  Hofða.  ^    hans  s(ynir)  var?;  þeer  Yermvndr  f(aðir)  Asolfs  i 
Hofða  ok  Hallstein/i  er  þetta  q(vað)  er  hawn  siglði  af  hafi  er  hann  25 
fra  andlat  ^^  f(oðvr)  sins.  ^   drvp/r  *  Hofði  davðr    er  ÞengiU  hlæia 
hliðir  \iá  Hallsteini.  ^ 


^  ií'eíígí  /ra  /ifZs^-rs  fliokna.  ^  Funktum  er  tilf.  ^  Rettet  fra  hdskrs  -gnyns. 
"  Retteb  for  hdskrs  skipveria.  ^  Disse  to  ord  er  tilf.  over  linjen  med  et  ned- 
visningstegn.  ^  %  og  ^  er  revne  bort,  men  forkortelsestegnene  er  tydelige  nok. 
'  fi  og  den  averste  del  af  þ  med  forkortelsestegnet  er  afrevne.  ^  g  er  rettet  fra  d. 
®  a  er  í  hdskr.  rettet  fra  r.      "  5  ^^  ^-  /^^g^,.^  ^g^^g^  ^^^  g_ 


*  Versene  bör  skrives: 

Hér  liggr  kjóla  keyrir  en  vit  f^rum  heilir 

Kaldakinn  of  aldr,  Hjalmungautr  á  braut. 

Uer  vil  Koldekind  altid  ligge  [uforandrefj,  skibenes  stgrerf,   men  vi  to, 
jey  og  Hjalmungautr,  forlader  den  uskadte. 

Drúpir  H^fði,  hlæja  hlíðir 

dauðr  es  Þengill,  við  Hallsteini. 

Höfde  S0rger,  dod  er  pengell;  fjœldsiderne  smiler  mod  Hallsteinn. 


Landnámabók  c.  204-208.  HAUKSBÓK.  81 

204  Þormoðr  h(et)  maór  er  nmn  Greni  vik  ok  Hvallatr  ok  strond 
alla  vt  i\l  Þorgeirs  f(iarðar).  hans  (svn)^  var  Snortr  er  Snertlingofr 
erv  fra  komnir.  ^ 

205  ÞorgeÍR^  h(et)  maár  er  nam  Þorgeírs  f(iorð)  ok  Hvalvaz 
f(iorð).  2  5 

206  Loðinw  ongvll  h(et)  maór  hann  var  fœddr  i  Ongli  á  Haloga 
\andi.  ^  hann  for  f^ri  ofriki  Hakonar  i(arls)  Griotgarz  s(vnar)  i\l 
lúanáz.  ^  i  Ongli  hafði  bvit  SigaR  konvngr  a  Steig  ok  þar  er 
Signyiar  brvðr  ok  Hagbarz  holmr  ^.  ^  ha^m  nam  Flateyiar  dal  vpp 
iil  Gvnsteina  ok  blotaði  þa.  ^  þar  hGr  Odeila  a  milhm  la^idnams  lo 
þe/ra  Þoris  snepils  ^  ^  Asbiorn  dœtti  ás  var  s(vn)  Eyvindar  f(aðir) 
Finnboga  ^  hins  ramma.  ^ 

207  Barðr  s(vn)  Heyiangs-Biarnar  kom  skipi  sinv  i  Skialfanda 
fliotz  ós  ok  nsim  Barðar.  dal  allan  vp^  fra  Kalfborgar  a  ok  Eyiar 
dals  a   ok  bio   at  Lvndar  breckv  vm  rið.  ^   þa  markaði  hann  at  15 
betri  Yarv  Irmdviðri  en   hafviðri  ok  hann  ætlaði  betri  lanáz  kost 
iyri  svn^mn  heiðar.^  hann  sendi  s(vnv)  sina  svðr  vm  gœ  þa  fvndv 

226  ^eir  g(P  beytla  ^  ok  annan  groðr  en  annat  var  eft^'r  gerði  Barðr  ^ 
kialka  ^  hví^riv  '  kvikvendi '  þí;i  er  gengt  var  ok  let  draga  sitt  foðr 
ok  feallvt.  ^  hann  for  Barðar  gotv  vm  Vanar  skarþ  ^  ok  nam  siþa^  20 
FHotz  hverfi  ok  bio  at  Gnvpvm.^  hann  var  kallaðr  Gnvpa ^-Barðr. ^ 
hans  s(vn)  var  Sigm?;wdr  f(aðir)  Þorsteins  er  atti  Æsv  d(ottvr) 
Rolfs  ravðskeas.  ^  þeira  d(ottir)  Þorvnw  er  atti  Þorkell  leífr  ok  var 
þeí'ra  s(vn)  ÞorgeÍR  at  Liosa  vatni.  ^  anwaR  s(vn)  Barðar  var  ^or- 
sieinn  f(aðir)  Þoris  er  var  a  Fitivw  med  Hakoni  konvngi  ok  skar  25 
ravf  a  vxa  hvð  ok  hafði  þa  hlif.  ^  þí;i  var  hann  kallaðr  leðr  hals.^ 
hann  atti  Fiorleifv  ^^  Eyvindar  d(ottvr).  ^  þe/ra  s(ynir)  Yarv  ^eir 
Havarðr  i  Fellz  mvla  ok  Heriolfr  at  Myvatni  ok  Ketill  i  ^^  Hvsa 
vik  ^^  ok  Yemvnár  kogr  er  atti  ^i  Halldorv  d(ottvr)  Þorkels  svarta 
ok  Askell  ok  Hals  er  bio  a  Hœlga  stoðvm.  ^  30 

c.  208  Þorfiðr  ^^  mani  ^^  s(vn)   Askels  tiorva  hann  na.m  land  íyri 

™  neðan  Eyiar  dals  a  \\l  LaMa  motz  ^^  oZj  vm  Liosavatz  skarð  ok 


^  Udeglemt  i  hdskr.  ved  Unjeskifte.        ^  Punktum  er  tilf.        ^  Rod  initiál 
midt  inde  i  linjen.         ^  Rettet  fra  hdskrs  -ill.  ^   Over  m  sidr  en  sort  streg 

med  en  böjle  til  höjre;  áhenhart  senere  tilf.  ®  ý  er  tilf.  over  linjen;  efter  ordet 
er  forst  skrevet  alla^  der  igen  er  underprikket  og  overstreget  med  rodt.  "^  Over 
a,  i  er  med  sort  blœk  tilsat  en  aksent,  samt  en  prik  over  det  forste  i  i  det  sidste 
ord.  «  þ  er  rettet  fra  p.  »  g  gr  rettet  fra  b  (»)  ^^  Rettet  for  Freyleyfv, 
se  s.  82.  "  Over  i  (motz  er  lœst  som  niotz)  en  sort,  senere  tilf.,  aksent. 
a  Ordene:  i  Ongli— holmr  anfores  i  104  som  tagne  fra  „Havcs  boc",  men  her 
er  ok — holmr  forvansket  til  i  Hagbarz  hohni. 


8^  f  HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  208-211. 

bío  at  Exar  á.  ^ ^  hans  *  s(vn)  var  Þorkell  leifr  hmn  ^ 

hafi  f(aðir)  Þorgeirs  ^  goða.  ^  ÞorgeÍR  ^  atti  fyR  Gvðríði  ^  d(ottvr) 
Þorkels  svarta.  ^  þeír(a)  ^  s(vn)  Þorkell  hákr  oA;  Hoskvlldr  Tiorvi 
ok  Kollgrimr  Þorstein^  ok  Þorvarðr  ok  Sigriðr^.^  siþaw  atti  ^  hann 
Salgerði  d(ottvr)  Arngeirs  hinws  avstrcpna.  ^  hann  atti  ok  Þorkotlv  5 
Dala-Kollz  d(ottvr).  s(ynir)  hans  ok  þeira  kven^m  Yarv  Þorgrimr 
OttaR  Þorgils.  ^  þersir  -^arv  \8.Yngetnir  Þorgrimr  ^  ok  Finm  ^  hinw 
dravm  spaki.  ^  hans  moáir  h(et)  Lækny  vtlend.  ^ 
c.  209  Hebinn  ok  Hoskvlldr  s(ynir)  Þorsteins  ^  þvrs  namv  l(an)d  ^ 

fyri  ofanTvngv^.  Hehinn^  bío  at  Heðins^  hofða  ok  atti^  Gvðrvnv.^  10 

228  þe/ra  d(ottir)  Arnriðr^  er  KetilP  Fiorlefar  ^  s(vn)  atti^  |  en  Gvðrvn  jb 
var  d(ottir)   þe/ra  er  Rolfr  atti  i   Gnvpv  f^elU).  ^    Hoskvlldr  nam 
lowd  oll  f^ri  avstan  ^  Laxá  ok  bio  i  Ska[vr]ðv(m)  ^.  ^   vií?  hann  er 
kent  Hoskvllz  vatn  þt'i  at  hanw  drvcknaði  þar  i.  ^  i  þe/ra  landnami 
er  Hvsa  vik  er  GarðaR  atti  vetr  setv.  ^  s(vn)  Hoskvllz  var  Hroalldr^^  15 
er  atti  Ægileifv  d(ottvr)  Rolfs  Hœlga  s(vnar)  hins  magra.  ^ 

c.  210  Vestma^r^^  ok  Vlfr  fostbro^ðr  for^;  a  einv  skipi  iil  Iskndz 

ok  namv  Reykiar  dal  allan  f^ri  vestan  Lax  a  vpj?  ti^  Yesima.nnz 
vatz.  ^   Vestmaíír    atti  Gvðlavgv.  ^   Vlfr   bio    vndíV   Skratta   felU.  ^ 
hans  s(vn)  var  Geirolfr  er  atti  Vigdisi  Konals  d(ottvr)  siþaR   en  20 
Þorgrimr.  ^  þeiva.  s(vn)  var  Hallr.  ^ 

c.2ir  Þorstein  hofði  h(et)  maór.^  hann  var  hersir  a  Horða  lawdi.^ 

haws  s(ynir)  Yarv  þeir  Eyvindr  ok  Ketill  horzki.  ^   Eyvindr  for  iil 

229  Islawdz  oA:  nam  Reykia  dal  vpj9  fra  Vestmawnz  vatni  ok  bio  a 
Hœlga  stoðvm  ok  er  þar  havgr  ha??s.  ^  haws  s(vn)  var  Askell  er  25 
bana  sár  feck  Yið  Eyia  f(iarðar)  a  gegnt  Krop^ji  þa  er  Steingrimr 
villdi  hefna  savðar  hofvðs  hoGs.  ^  Askell  atti  d(ottvr)  Greniaðar.  ^ 
þéira  s(vn)  Viga-Skvta.  ^  Fiorleif  h(et)  d(ottir)  Eyvindar  er  Þorer 
leðr  hals  atti.  ^  Nattfari  er  méí?  Garðari  hafði  vt  farit  eignaði  ser 
aðr  Reykia  dal  ok  hafði  merkt  a  YÍlYm  en  Eyvindr  rak  hann  3o 
brott.  ^  Ketill  broðir  hans  bio  a  Einars  stoðvw.  ^  haws  s(vn)  var 
Konall   er   atti    Odnyiv   Einars    d(ottvr)    systvr    Eyiolfs  Valgerðar 

^  Punktum  er  tilf.  ^  Her  er  et  stykke  oversprunget ,  der  i  B  lyder  sá- 
ledes:  í>órir,  sun  Gríms  gráfeldarmúla  af  Rogalandi,  nam  um  Ljósavatsskarð. 
«  Over  i  er  en  sort  aksent  senere  tilföjet.  *  Forst  skrevet  -vnV;  men  disse  bog- 
staver  er  underprikkede  og  overstregede  og  íði  tilf.  over  linjen.  1  lOd  stdr  der 
Guðrunu,  dog  med  en  streg  under.  ^  Bettet  fra  hdskrs  \teir.  '^  Uerefter 
stdr  hinn,  men  underprikket.  "^  Forkortelsesstregen  gennem  ð  er  glemt.  ^  Bettet 
fra  hdskrs  vav-.  »  vr  er  afrevet,  forkortelsesstregen  over  v  glemt.  ^"  a  er 
rettet  fra  et  hogstav,  muligvis  1.  ^^  m  betyder  her  dbenbart  maðr  og  ikke  mar, 
som  det  er  opfattet  i  Ldn.  a  Herfra  og  rimeligvís  til  þorkels  svarta  angives  i 
104  at  vœre  taget  fra  „Havcs  boc".  b  J  loé  anfores  som  variant  til  innan 
Tunguheiðe:  „Havcsb.  s.  ofann  Tungu  heiði",  hvilket  altsd  er  unöjagtigt. 


Landnámabók  c.  211-214..  .  HAUKSBOK.  88 

s(vnar).  ^  þeira.  s(vn)  Einarr.  ^  Þorðr  var  B.miSiR  s(vn)  Konals.  ^  hann 
Yar  f(aðir)  Socka  a  Breiða  myri  f(oðvr)  iConals.  ^ 
212  Greniaðr   h(et)    maár  Flraps    s(vn)    broðir  Geirleifs.  ^    hann 

^^^  nam  Þegianda  dal  ok  Hravna  heiði  Þorg^rðar  fell  ok  Lax  ár  dal 
neðan.  ^     hann   bio    a    Greniaðar    stoðvm.  ^    ham    atti  ^   ÞorgeÆ  5 
d(ottvr)    Helga    herstz.  ^     þeira    s(vn)    var   Þorgils    vamvli    f(aðir) 
Onvndar   f(oðvr)  Hallberv  ^  M(oðvr)  Þorgérðar  moávr  Hallz  abota 
ok  Hallberv  er  Reín  ^  Styrm^'s  ^  s(vn)  atti.  ^ 
f.  213  B(a)vðolfr  ^    h(et)    maí?r    s(vn)    Grims    Grimolfs    s(vnar)    af 

Ogðvm  broðir  Boðmoðs.  ^    hann  atti  Þorvnm  d(ottvr)  Þorolfs  hins  10 
froða.  ^  þe^r(a)  ^  s(vn)  var  Skeoi.  ^  þav  fori;  iil  Islanáz  oh  brvtv  skip 
sitt  Nið  Tiornes    ok   Narv    at  Boðolfs    skytiv   himi   fysta  vetr  ^.  ^ 
höfww   nam  Tiornes  allt  ^   a   millim  Tvngv  ár   ok  Oss.  ^    Boðolfr 
feck  siþaR  Þorbiorgv  holma  sol  d(ottvr)  Hœlga.    (þeira) '  d(ottir) 
VOT  Þorgerðr  er  atti  Asmwidr  Ondotz  s(vn).  ^  þ^fr(a)  ^  s(vn)  Þorleifr  15 
f(aðir)  Þvriðar  er  atti  Valla-Liotr.  ^ 
c.  214  SkeGÍ  Boðvlfs  ^  s(vn)  nam  Kelldv  hveríi  vp^  iil  Kelldv  nes 

ok  bío  i  Mikla  garði.  ^  hann  atti  Hœlgv  d(ottvr)  Þorgeirs  at 
Fiskilœk.  ^  þeira  s(vn)  var  Þor^r  farmaí^r  mikill.  ^  hanw  let  gera 
231  knorr  i  Sogni.  ^  þam^  vigði  Sigvrðr  bí/sZc^^p  hin^  riki  er  var  meí?  20 
Olafi  konvngi  TryGva  s(yni)  en  skirði  Þori.  ^  af  þeim  kneRÍ  erv 
brandar  fyri  dvrvm  lengi  siþaw  i  Miklagarði  veðr  spair  miok  allt 
fram  vm  daga  Branz  hyskv^s.  ^  Ormr  var  s(vn)  Þoris.  ^  hann 
myrði  Grett^r  A(smvndar)  s(vn)  <^ .  ^  vm  Þori  orti  Grettir  þetta.  ^ 
Riðkað  *  ek  ræki  meiðvm  randar  hótz  at  moti  skopvð  er  þersvm  25 
þegni  þravt  fer  ek  ein^  at  bravtv  vilkað  ek  viðris  blacka  vinnendr 
spaka   finna    ek   mvn  þer  eig\   þickia    æR  leita    ek   mer   fípriss.  ^ 


^  Punktum  er  tilf.  ^  Over  det  sidste  t  stdr  der  en  streg,  som  sikkert 
md  hetragtes  som  et  slags  forkortelsestegn  for  i.  ^  Skrevet  over  linjen  med  ned- 
visningstegn.  ^  Ferst  skr.  styrrri;  men  dette  rettet  til  styrmf.  °  a  er  glemt. 
^  t  er  tilf.  over  linjen.  "^  Glemt.  ^  f  er  rettet  fra  í.  a  Herefter  stdr  i  B  og 
de  0vr.  recc.  m(oður)  Halldoru,  hvilket  104  rigtig  gör  opmœrksom  pd:  „Havcsb. 
hefr  ecci  Halldoru  i  pessu  manntali".  b  Ordene  Boðolfs — vetr  anfores  i  104 
som  variant:  „Havcsb.  s.  Boðolfs  skytiu  fyrzta  vetr''.  De  andre  har  Auðolfs- 
stöðum  osv.  c  Til  dette  heníydes  i  104,  hvor  det  i  margen  hedder:  „Havcsb. 
callar  morð  Grettirs  a  Orme". 


Verset  bör  skrives: 
Ríðkat  rœkimeiðum  vilkat  Viðris  balka 

randar  hóts  at  móti.  vinnendr  spaka  finna. 

sk^puð  es  þessum  þegni  ek  mon  þér  eigi  þykkja 

þraut.  ferk  einn  at  brautu.  œrr.  leitak  mér  fœris. 

6* 


g4  9  HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  214- 210. 

Hnecki  *  ek  fra  þar  er  flockar  fara.  Þoris  miok  storir  era  mer  i 
þys  þe/ra  þerfilegt  at  hverfa  forðvmz  frægra  fyrða  ^  fvnd  a  ek  veg 
iU  Ivndar  verð  ek  Hei^wdala  at  ^  hirða  hior  biorgvw^  sva  fiorvi.^ 
An  h(et)  s(vn)  Þoris  f(aðir)  Arnar  f(oðvr)^  Ingibiargar  moávr  Skvms 
f(oðvr)  Þörkels  ábóta.  ^  5 

C.2I5  Mani  h(et)  maÓT.^  hann  Yar  fcpðr  ^  i  Omð  a  Haloga  lanál^ 

hann  for  iil  Islandz  ok  bravt  \'iá  Tiornes  ok  bio  átt  Mana  nockora 
vetr.  ^  siþaw  rak  Boðolfr  ha^m  brott  þaðan  ok  nam  hann  þa  fyri 
neðan  Kalfborgar  á  millim  Fliotz  ok  Ravða  skriðv  ok  bio  at  Mana 
felli.  ^  hans  s(vn)  var  Ketill  er  atti  Valdisi  Þorbranz  d(ottvr)  er  10 
keypti  Ravða  skriðv  land  at  Mana.  ^  hans  d(ottir)  var  Dalla  ^ 
sjsiir  Þorgeirs  Gallta  s(vnar).^  hana  atti  Þorvalldr  Hiallta  s(vn).^  || 

c.  216  Liotr  vþvegin  h(et)  maár    er    nam  Kelldv    hverfi    vp^j    fra  ga 

Kelldv  nesi.  ^  haws  s(vn)  var  Gris  f(aðir)  Gallta  i  Asi.  ^ 


^  Haukr  har  f&rst  skrevet  virda;  (íerpá  har  han  rettei  v  tU  ý,  under- 
prikket  i  o^  sá  fö/eí  f  til  over  linjen  med  nedvisningstegn.  ^  Herefter  skrevet, 
men  siden  underprikket  og  overstreget  med  rodt:  hverþa.  ^   Punktum  er  tilf. 

*  .^.  meget  afbleget.         ^  Rimeligvis  eii  skrivfejl   for  fœd'r  =  fopðdr.         *   De 
tre  sidste  hogstaver  er  nœsten  helt  udslettede. 

Ríðkat  hóts^  at  móti  randar  rœkimeiðum  ^ ;  ferk  einn  at  brautu; 
sk^puð  es  þraut  þessum  þegni  ^.  vilkat  finna  spaka  *  Viðris  balka 
vinnendr  ^ ;   leitak  mér  fœris ;    ek  mon  eigi  þykkja  þér  ^  œrr. 

^  Má  opfattes  sáledes  som  SvbEg.  har  gjort:  i  forbindelse  med  nœgtélsen 
—  aldeles  ikke  (jfr.  nyisl.  ekki  hót^.  ^  ^skjoldets  plejende  vánde'  =  krigere. 
^  =r:  mér  ^mig'.  ^  Grettiss.  har  snara^  mdske  rigtigere.  ^  Yiðris  (—  Odins) 
balkr  (trœstykke)  —  skjold,  dettes  vinnendr  'erobvere'  —  krigere.  ^  0:  Grettis 
ledsager;  jfr.  sagaens  s.  147,  hvor  disse  to  vers  findes. 

Jeg  vil  ikke  pa  nogen  made  ride  imod  krigerne  (mine  fjender);  jeg  vil 
drage  alene  fremad.  Jeg  md  udstd  strabaser  og  farer.  Jeg  vil  ikke  trœffe  de 
vise  (eller:  raske)  krigsmœnd;  derfor  sfíger  jeg  mig  en  god  lejlighed  (til  at 
undgd  dem),   og  du  vil  ikke  synes,   at  jeg  er  duni  (ndr  jeg  gör  sd). 

*   Verset  bör  skrives: 

Hnekkik  frá  þars  flokkar  forðumk  frægra  virða 

fara  Þóris  mj^k  stórir.  fund.  ák  veg  til  lundar. 

esa  mér  í  þys  þeira  verðk  Heimdalar  hirða 

þerfilegt  at  hverfa.  hj^r.  bj^rgum  svá  fj^rvi. 

Jeg  trœkker  mig  tilbage,  hvor  póris  meget  store  skarer  farer  frem.  Det 
er  mig  ikke  til  nytte  at  komme  ind  i  deres  mængde.  Jeg  undgdr  at  modes  med 
de  berömte  mœnd;  min  vej  forer  til  skoven(?)^;  sdledes  redder  jeg  mit  liv.  Jeg 
md  frelse  mit  hoied.  ^ 

^  Synes  at  mdtte  opfattes  sdledes  (Jþork.),  uagtet  et  sddant  udtryk  éllers 
ikke  findcs.        '^  'Heimdals  svœrd'  =  hoved.     -dalar  rettelse  for  -dala  at. 


Landnámabók  c.  217-221..  HAUKSBÓK.  85 

217  Avnvndr  nam  ok  Kelldv  hveríi  vpp  ha  Kelldv  nesi  ok  bío  i 

Asi.  1  haw?^  var  s(vn)  Blæings  Sota  s(vnar)  broðir  Balka  i  Rvta 
f(irði).  ^  d(ottir)  Onvndar  var  Þorbiorg  er  atti  Hallgils  Þorbranz 
s(vn)  ór  Ravðaskriðv.  ^ 

.218  Þorstein  s(vn)  Sigm^j/ídar  Gnvpa-Barðar  s(vnar)  bío  fyst  at  5 

Myvatni.  ^    haws   s(vn)  var  Þorgrimr  f(aðir)  Arnors  í  Reykia  lið  er 
233  att^*  ^   Þorkotlv    d(ottvr)    Boðvars    Rolfs    s(vnar)    or    Gnvpv  felli.  ^ 
þc?'ra  s(vn)  var  Boð(v)aR  ^.  ^ 

.219  Þorkell  hinw  haíi  kom  vngr  iil  Islandz  ok  bío  fyst  at  Grœna 

vatni    er    gewgr   af  Myvatni.  ^    Yíam    s(vn)    var   Sigm?;wdr    er   atti  lo 
Vigdisi   d(ottvr)  Þoris  af  EspihoH.  ^    hanyi  va  Glvmr    a    ackrinvm 
Vitaz  giafa.i  d(ottir)  Þorkels  var  Arndis  er  atti  Vigfi;^  broðir  Viga- 
Glvms.  ^    Þorkell    gat    s(vn)    i   ehi  sinni.^    sa  h(et)  Dagr^  er  atti 
Yngvilldi  d(ottvr)  Hallz  a  Siðv  siþan  en^  Eyiolfr  hinw  hallti.  ^ 

,220  Geiri  h(et)  maðv  er  fyst  bio  íyn  svnnan   Myvatn  a  Geira  15 

stoðvfw.i  hans  s(vn)  var  Glvmr  skáld  ok  ÞorkelL^  ^eiv  Geiri  feðgar 
borðvz  N\d  Þorgeir  hoGvinkinna  ok  felldv  Þorstein  s(vn)  h.am.^ 
íyri  þaí  vig  Narv  þe/r  gevYÍr  norðan  ór  sveitvm.  ^    Geiri  sat   vm' 

23i  vetr  a  Geira  stoðvm  \iá  Hvna  vatn.^  sil^an  forv  þeir  i  Breiða  f(iorð) 
ok   bioGv    a  Geira  stoðvm  *   i  Krox  f(irði).  ^    Glvmr  feck  Ingvnar  20 
d(ottvr)  Þorolfs  Veleifs  s(vnar).^  þez'ra  born?^  Yarv  þav  Þorðr  er  atti 
Gvðrvnv    Vsvifrs    d(ottvr)    ok   Þorgerðr    er    atti   Þorarinw    Ingiallz 
s(vn).  ^  þe^ra  s(vn)  Hœlgv-SteinaR.  ^ 
C.22I  Torf-EinaR   i(arl)    gat   d(ottvr)    i    æskv  ^   sinm.  ^    sv   h(et) 

Þordis.  ^  hana.  fo^ddi  Rognva/?c?r  iarl  ok  gifti  hanB.  Þorgeiri  klavfa.  ^  25 
þe/ra  s(vn)  var  Einarr.  ^  hann  for  tií  Orkneyia  at  finwa  frændr 
sina.  ^  þe/r  villdv  e^^i  taka  \ió  frændsemi  hans.  ^  þa  for  hann 
iil  Isla^dz  meá  .íj.  hrœ^rvm  Vestmawwi  ok  Yemvnái.  ^  þe?r  siglðv 
f?/ri  norðan  \aná  ok  vestr  vm  Slettv  i  fiorðin.  ^  ^eir  settv  exi  í 
Pteistar  gnvp  ok  kollvðv  þw  Exar  f(iorð).  ^  ^eir  settv  ornn  vpj?  æ 
f^ri  vestan  ok  kolloðv  þar  Arnar  þvfv.  ^  enn  i  þriðia  stað  settv 
^eir  cros.^  þar  kalla  þe/r  Grosas.  sva  hœlgvðv  ^eiv  ser  allan  Exar 
f(iorð).  ^  bornw  Einars  Narv  þav  Eyiolfr  er  Gallti  Griss  s(vn)  vá  ok 
Liot  moíí^r  Hroa  hins  skarpa    er   hefndi  Eyiolfs    o^   va  Gallta.  ^ 

235  s(ynir)   Glirv-Halla  Brandr   ok  Bergr  varz;  d(ottvr)   s(ynir)  Liotar  35 
er  fellv  i  Boðvars  dal.  ^ 


^  Punktum  er  tilf.  ^  Over  det  sidste  i  et  forkortelsestegn  for  \,  se  ovf.  88,  not.  2. 
'  Rettet  fra  Jidshrs  boðaR.  ^  Vistnok  en  fejl  for  Geiradal.  Denne  afvigelse 
bemœrkes  i  104:  „Havcsb.  s.  Geirastoðum".  ^  Forst  skrevet  elli;  dette  er  siden 
af  Haukr  selv  underprikket  og  æfkv  tilf.  over  linjen.  a  ffer  tilföjer  de  evr. 
recc:  hann  var  faðir  {'órarinS;  hvUket  sdledes  bemœrkes  i  10 i:  „Havcsb.s.  Dagr 
Jtafi  att  YngviUde,  enn  nefnir  ecci  pórarinn". 


gg  *  IIAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  222-m 

C.222  Reistr  h(et)  maár  s(vn)  Biarn/íeyia-Ketils  ok  Hilldar  systvr 

Ketils  þistils  f(aðir)  ^  Arnsteins  goða.  ^  hann  nam  \aná  millim 
Reistar  gnvps  ok  Ravða  gnvps  oA;  bio  i  Leirhofn.  ^ 

c.  223  ArngeÍR  h(et)  maÓY  er  nmn  -Slettv  alla  a  millim  Havarar 

lons  ok  Sveinvngs  vikr.  ^  hans  born  Yarv  \)Siv  Þorgils  ok  Oddr  ok  5 
Þvriðr  er  Steinolfr  i  Þiors  ár  dal  atti.  ^  Oddr  var  elldsætr  i  æskv 
ok  seinlegr  ok  var  kallaðr  kolbitr.  ^  hvita  biorni^  drap  þa  baða 
Arngeir  ok  Þorgils.  ^  Oddr  for  at  leita  þe?'ra  ok  var  biornwin  at  ok 
so  or  þeim  bloðit.  ^  Oddr  drap  biornin  ok  fœrði  heim  ok  at  allan 
ok  kallaðiz  þa  hefna  f(oðvr)  sins  er  hann  drap  biornin  en  þa  lo 
broðvr  sins  er  hann  átt  hann.  ^   Oddr  var  siþaw  illr  o^  vdæll  \\ó 

236  at  eiga.  ^  hann  var  sva  miok  hawramr  at  hann  geck  heiman  or 
Ravnhofn  vm  kvelldit  en  kow  vm  morgin  eft^r  i  Þiors  ar  dal  i\l 
liðs  vií?  Þvriði  systvr  sina  er  Þiorsdœl?r  villdv  gryta  hana  íyr\ 
fiolkyngi  ok  trollskap.  ^  i5 

c.  224  Sveinvngr  ok  KolH  námv  vikr  þær  er  y\ó  þa  erv    kenðar 

Sveinvngs  vik  ok  Ko(l)la  ^  vik.  ^ 

c.  225*  Ketill   h(et)    maár  þistill  illr    ok  vdæll.  ^    hawn    naw  Þistils 

f(iorð)  a  millim  Hvnz  nes  ok  Savða  nes.  ^  hans  s(vn)  var  Sigmy^dr 
er  laná  nam  a  Sniofiall  nesi.  ^  hann  var  f(aðir)  Lavgar  breckv-Einars.^  |  20 

237  Her  hefr  lanánam  \  Avstíirðinga  fiorðvngi  gb 

Nv  hef^r  her  Ypp  lanánam  i  Avstfirðinga  f(iorðvngi)  ok  segia 
menn  sva  at  þersi  fiorðvngr  hafi  fyst  albygðr  *  verit  a  ls\aná\.  ^ 

C.226  Gvnolfr  kropj^a   h(et)    maár    s(vn)  Þoris    havknefs    hersis.  ^ 

hann  nam  Gvn^ælfs  vik  ok  Gvn/ælfs  fell  oA^  Langa  nes  allt  fijr\  vtan  25 
Helkvndv  heiði  ok  bio  i  Fagra  vik.  ^  ha^^s  s(vn)  var  Skvli  herkia.^ 

c.  227  Finía    h(et)    maðr    er   nam   Finí^a  fiorð.  ^    hans    s(vn)    var 

Þorarin  f(aðir)  Sigvrðar  f(oðvr)  Glirvhalla.  ^ 

c.  228  HroðgeÍR  \i\nn  hviti  Raps  s(vn)  nam  Sandvik   fyri  norðan 

Digra  nes  allt  i\l  Viðfiarðar  ok  bio  a  Skeoia  stoðvw.^  hans  d(ottir)  so 

238  var  Ingibiorg  er  att?'  Þorsteinw  hviti.^  Alrekr  var  broðir  Hroðgeirs 
er  vt  líom  meá  \ianvm.  ^  hann  var  f(aðir)  Liotolfs  goða  i  Svarf- 
aðar  dal.  ^ 

c.  229  Eyvindr  ^  vapni  ok  Refr  hiní^  ravði  s(ynir)  Þorsteins  þiockv 

beíns  fort'  i\l  Islandz  or  Þrondheim?*  af  Strind  þd  at  þeir  vrðv  v  35 
satt^'r  Y\ð  Haralld  ko7W7ig  ok  hafði  sitt  skip  hvaR  þe^'ra.  ^  Refr  varð 


^  Kunde  ogsd  lœses  f(oðvr);  hvad  der  er  yHgtigst,  kan  ikke  hestemt  vides. 
^  Punktuni  e'r  tilf.  ^  Rettet  fra  hdskrs  ko  |  la.  ^  gð  er  sammenslyngede  til 
ét  bogstav.  ^  Herefter  er  forst  skrevet  hinw,  men  siden  underprikket  af  Haukr 
selv  og  overstreget  med  rodt. 


r 


■^K  Landnámabók  c.  229-232.  HAUKSBÓK.  87 

1^1  aftr  reki  oh  let  Hara//öfr  komngr  drepa  hann  en  Eyvindr  kom  i 

I^B         Vapna  f(iorð)    ok   nam    íiorðin   allan  fm  Vestra  dals  a   ok  bío  i 
I^B  Krossa  vík  hinwi  iðri.  ^  híw^s  s(vn)  var  Þorbiornw.  ^ 

IHc.  230  Steinbiorn^i  kortr  h(et)   s(vn)  Refs  hins  ravða.  ^    hanti  fór 

IH  iil  Islanáz  ok  kom  i  Vapna  f(iorð).  ^    Eyvindr  f(oðvr)  broðir  hans  5 

IH  g'^f^   hanvm  land   allt  millim  Vapna  f(iarðar)   ár   ok  Vestra  dals 

IH  ár.  ^    ha)ín  bio  at  Hofi.  ^    hans   s(ynir)  Yarv   ^eir  Þormoðr  stickv 

f  bligr    er   bio    i  Svnwv   dal    an^ar   Refr    a  Refs    stoðvm   ííj.  Egill 

i  a  Egils    stoðvííi    f(aðir)   Þorarins    ok   Þrastar   ok    Hallbiarnar   ok  ^ 

Hallfriðar  er  atti  Þorkell  Geitis  s(vn).  ^  lo 

c.  231  Hroalldr  biola  var  fostbroðir  Eyvindar  vapna.  ^    hann  nam 

"''    \aná  íijri  vestan  Vestra   dals  á  dahn  *  halfan  ok  Selár  dal  allan 
vt  (til)  ^  Digra  ^  nes.  1   hann  bío  a  Torva  stoðvm.^  hans  s(vn)  vryr 
Isroðr  f(aðir)  Gvnilldar  er  atti  Asolfr  "^  i  Hofða.  ^ 
c.  232  Olvir  hinn  hviti  h(et)  rna^r  s(vn)  Olvis  ^  Exna-Þoris  sCvnar).  ^  is 

haww  var  lenðr  maðr  ok  bío  i  Álmdolvw  ^.  ^  hann  varð  vsattr  \\ó 
Hakon  i(arl)  Griotgarz  s(vn).  ^  hann  for  a  Yriar  ok  do  þar  en 
Þorstein  hmn  hviti  s(vn)  ha/2S  for  i\l  Islffwdz  o.^  kom  skipi  sinv  i 
Vapna  f(iorð)  eftir  la/zdnam.^  hann  keypti  laná  at  Vapna  ok  bio  a 
Tofta  velU  nockora  vétr  íyri  vtan  Sirex  staði  aðr  hann  komz  at  20 
Hofs  lowdvm  meí?  þ?;i  moti  at  hann  heimti  leigv  fé  sitt  at  Stein- 
birnm  kort  en  hann  hafði  ecki  i\l  at  giallda  nema  lawdit.  ^  þar 
bio  Þorstein?^  .Ix.  vetra  siþa^i  ok  var  vítr.  ^  hann  atti  Ingibiorgv 
d(ottvr)  Hroðgeirs  hins  hvita.  ^  þ^?"ra  born?^  Yarv  þav  Þorgils  oA: 
240  Þorðr  Avnvndr  ok  Þorbiorg  oh  Þora.  ^  Þorgils  atti  Asvorv  d(ottvr)  25 
Þoris  Gravtatla  s(vnar).  þeira  s(vn)  var  Brodhœlgi  er  atti  fyR 
Hollv  Lytings  d(ottvr)  Arnbiarnar  s(vnar).  þe^'ra  s(vn)  var  Viga- 
Biarnni.  ^  ha??w  atti  R.anveigv  d(ottvr)  Eiriks  i  Goðdolvw.  ^  þeira 
s(vn)  var  Skeabroddi  ^^  en  d(ottir)  Yngvilldr  er  atti  Þorstein 
Hallz  s(vn).^  Skeabrodc^i  atti  Gvðrvnv  d(ottvr)  Einars  sælendings  ^  so 
.  ok  Halldorv  Einars  d(ottvr).  þffra  born  Þorir  ok  Biarnm  ht^slangr.^ 

I  Þorir  atti  Steinvnwi  d(ottvr)  Þorgrims    hins  hara.  ^    þe/ra  d(ottir) 


^  Punktum  er  tilf.  ^  Rettet  fra  hdskrs  gamf.  ^  Rettetihdskr.fra  e*  (—er). 
^  Herefter  er  skrevet  allan  med  prikker  under  og  overstreget  med  rodt.  ^  Glemt 
af  skriv.  ®  Ferst  skrevet  digr  mvla;  siden  er  mvla  underprikket  og  over- 
streget  med  redt,  samt  a  föjet  til  over  r  (i  digr.).  '  Vistnok  en  fejl  for  Oddi 
(él.  Oddr,  se  Ldn.  116),  svn  Ásvlfs.  Denne  afvigélse  bemœrkes  i  lOá:  „Havcsb. 
s.  Asolfr  œtti  Gunnhildi  nefnir  ecci  Odda".  ^  Vistnok  en  fejl  for  Osvalds. 
^  b  er  rettet  fra  l,  hvorved  det  har  fáet  lighed  med  ð.  ^°  Herefter  er  skrevet, 
men  igen  underprikket  og  overstreget  med  rodt:  er  atti.  a  R  har  Þórarins 
sælings;  i  104  bemœrkes  i  margen:  „Havcsb.  s.  Einars  Sælings''  (det  sidste  beror 
pd  en  fejllœsning). 


88  9  HAUKSBOK.  Landnámabók  c.  232-237. 

var  Gvðrvn  er  atti  Flosi  s(vn)  Kolbeins.  þe/ra  s(vn)  Biarnæ  ^ 
f(aðir)  Biarna  er  atti  Hollv  lorvndar  ^  d(ottvr).^  þe^'ra  born  Yarv 
þav  Flosi  prestr  ok  Torfi  prestr  ok  Einarr  brvðr  ok  Gvðrvn  er  Þorðr 
Stvrlv  s(vn)  atti  ok  Gvðrvn  er  Einarr  Bergðors^  s(vn)  atti  ok 
Hœlga  moóír  Sigriðar  Sigvatz  d(ottvr).^  Flosi  prestr  atti  Ragnilidi  5 
d(ottvr)  Barkar  a  Bavgs  stoðv;/?.  ^  þe/ra  bor(n)  ^  Biarnm  ok  Einar 
Halla  moáir  herra.  Kristoforvs  ok  Þordis  moó ir  frv  Ingigerðar  Moávr 
frv  Gvðrvnar  ok  Hallberv.  ^  Valgerðr  var  d(ottir)  Flosa  moáir 
herrsi  Erlenz  sterka  f(oðvr)  Havks  ok  Valgerðar^^  || 

c.  233  Þorstein/i  torfi  ok  Lytingr  for^?  úl  Islöfwdz.  ^    Lytingr  nam  10  9; 

Vapna  f(iarðar)  strond  alla  hina  eystri  Boðvars  dal  ok  Fagra  dal 
ok  bio  i  Krossa  vik  ok  lifði  her  fa  vetr.  ^  fra  hanvm  erv  Vapn- 
íirðingar  komníV.  ^    Geitir  var  s(vn)  Lytings  f(aðir)  Þorkels.  ^ 

c.  234  Þorfiðr   h(et)    maór   er   fyst   bio   a  Skeoia  stoðvw    at   raði 

Þorðar  halma.  ^    hans  s(vn)  vör  Þorstein   fagri  er  va  Einar  s(vn)  15 
Þoris  ^  Gravtatla  s(vnar)   ok  brœðr  haws   .íj.  Þorkell  ok  Heðin   er 
vagv  Þorgils  f(oðvr)  Broddhœlga.^ 

c.  235  Þorstein  torfi  nam  Hlið   alla  vtan  fra  Ósfiollvm  ok  vpp  iil 

Hva?«s  ár  ^  ok  bio  a  ForsvelH.  ^  hans  s(vn)  var  Þorvalldr  f(aðir) 
Þorgeirs  f(oðvr)  Hallgeirs  f(oðvr)  Hraps  a  ForsvelH  ^J  20 

c.  236  Hakon    h(et)    maór    er   nam    lokvls    dal    allan    fi/ri  vestan 

lokvls  a  ok  íyri  ofan  Teigar  a  ok  bio  a  Hakonar  stoðvw.^  ha^s 
d(ottir)  var  Þorbiorg  er  attv  s(ynir)  Bryniolfs  hins  gamla  Gvnn- 
biorn  ^  ok  Hallgrimr.  ^  teigr  la  vnvmin  millií??,  Þorsteins  torfa  ok 
Hakonar.  ^  þan»  logðv  þm-  iil  hofs.  ^  sa  heítir  nv  Hofsteigr.  ^         25 

c.  237  Skiolldolfr  Vemmdar  s(vn)   broðir  Berðlv-Kára  nam  lokvls 

dal  íyri  avstan  lokvls  á  ok  Ypp  íra  K(n)efils  ^^  dals  a  ok  bio  a 
SkioUdolfs  stoðvir/.  ^  hans  born  Yarv  Þorsteinw  er  atti  Fastnyiv  ^^ 
Bryniolfs  d(ottvr)  hin/2S  ga?wla  ok  Sigriðr  er  atti  Ozvr  BrynioI/!s  ^^ 
s(vn).^  þe^'ra  s(vn)  Bersi  er  Bersa  staðir  erv  (við)  ^^  kendir.  ^  30 


^  Haukr  har  vistnoh  forst  sTcrevet  Biarna  (gen.)  og  siden  rettet  det.  ^  a^ 
er  rettet  fra  r.  ^  Punktum  er  tilf.  ^  gð  er  sammenslyngede.  ^  n  glemt. 
^  Forst  skrevet  þorsteins,  siden  overstreget  med  rodt  og  (senere?)  med  sort  og 
þoris  skrevet  ovenover.  "^  Vistnok  en  fejl  for  Hvannár  i  de  ovr.  recc.  Denne 
afvigelse  bemœrkes  i  104:    „Havcsb.  Hvams  ar".  ^   Over   i    er  skrevet  et  c- 

lignende  bogstav,  som  mdske  her  skal  vise,  hvorledes  linjerne  horer  sammen,  idet 
en  halv  linje  over  den  hele  linje:  t*orstein  osr.  horer  sammen  med  en  halv  under 
den.  ^  n  er  i  hdskr.  rettet  fra  11  (gvll-  dittografi  af  det  folgende  hall-). 
^°  Rettet  fra  hdskrs  keíils.  ^^  tn  er,  som  det  synes,  i  hdskr.  rettet  fra  1 
(skrevet  sammen  med  í)  og  det  ferste  trœk  af  et  y  (y).  ^^  Foruden  et  for- 
kortelsestegn  ved  den  overste  del  af  1  findes  der  en  horisontal  streg  over  o. 
^^  Mgl.  i  hdskr.  a  Stykket:  Flosi  presír— Valgerðar  anferes  i  104,  som  taget 
fra  „Havcsb.".     Jstedenfor  Havks  stár  her:  „heRa  Ha^ks  logmawz". 


Landnámabók  c.  S238-241.  HAUKSBÓK.  89 

í.  238  Þorþr   þvari    s(vn)   Þorolfs    halma    broðvr    Hœlga    bvnhavs 

hann  nsim  ^  Tvngv  hná  oll  millim  lokvls  ár  ^  ok  Lagar  fliotz  íyri 
vtan    Ranga  ^.  *    hans    s(vn)    var   Þorolfr    halmi    er    atti    Gvðriði 
Bryniol/s  d(ottvr)  hins  gamla  ^.  *  þefra  s(vn)  var  Þorðr  þvari  f(aðir) 
Þoroz    f(oðvr)   Branz    f(oðvr)   Steinvnar    moávr  Ran/iveigar   Mo^í;r  5 
Sæhilldar  er  Gízvr  ^  Hallz  s(vn)  atti.  ^ 
lc.  239  OzvR  slaga  kollr  nam  land  a  milli?;?  Orms  ar  ok  Rang  ár.* 

hafin  atti   Gvðnyiv  Bryniolfs  d(ottvr).^   þe/ra    s(vn)    var  Asm«;wdr 
f(aðir)  Marðar.  ^ 
240  Ketill  ok  Gravt-Atli  s(ynir)  Þoris  þiðranda  ^    fory   or  Vera  lo 

dal   iU  Manáz    ok    naw(v)  ^    \and    i  Fhotz    dal    fyR    en  Bryniolfr 
kvemi    vt  Lagar   fliotz    strand/r   baðar    Ketill   fyri  vestan  fliot  a 

243  millim  Hengi  fors  ár  ok  Orms  ár.  *  Ketill  fór  vtan  ok  var  meó 
Veþormi  s(yni)  Vem?;wdar  hins  ga?Mla.*  þa  keypti  hann  atVeþormí^ 
Arneiði  d(ottvr)  Asbiarní/r  iarls  skeria  blesa  ^^  er  Holmfastr  s(vn)  is 
Veþorms  hafði  hertekit  þa  er  þ^/r  Grimr  systvr  s(vn)  Veþorms 
drapv  "^  Asbiorn  i(arl)  i  Svðr  eyivm.*  KetilP^  þrymr  keypti  Arneiði 
.íj.  Ivtvm  dyRa  en  Veþormr  mat  hanB.  i  fystv^^  en  aðr  þav  KetilP^ 
for«;  iil  Islawdz  fann  Arneiðr  silfr  mikit  vndír  viðar  rotvm  ok 
leyndi  Ketil  ti?  þers  er  hann  feck  henwar.*  |)av  forí;  vt'  ok  bioGV  20 
a  Arneidar  stoðvm.  ^   þeira.    s(vn)    var  Þiðrandi    f(aðir)  Ketils  ^*  i 

244  Niarðvik.  ^  Gravt-Atli  nam  hina  eystri  strond  Lagör  fliotz  allt  a 
millim  GiHar  ok  Vaila  nes  fyri  vestan  Vxa  lœk.*  hans  s(ynir)  Yarv 
þeir  Þorbiorn  ok  Þorir  er  ^^  atti  Asvorv  Bryniolfs  d(ottvr).  ^ 

c.  241  ÞorgeÍR  Vestars  s(vn)  h(et)  maór.  ^   hann  atti  .ííj.  s(vnv)  ok  25 

V(7T  ein  Bryniolfr  himi  gawK  anwaRÆvaR  himi  gamU  .ííj.  Heriolfr.* 
þf/r  forí;  ^^  all?'r  iil  \s\andz  ok  a  sinv  skipi  hvérr  þe?ra.  *  Bryniolfr 
kom  skipi  sinv  i  Eski  f(iorð)  ok  nam  \and  fyri  ofan  fiall  Fliotz  dal 
allan  fyri  ofan  Hengifors  á  ok  '^'^  fyri  vestan  en  fyri  ofan  Gils  a 
f//ri  avstan  ok  Skriðv  dal  allan  ok  sva  voUvna  vt  i'il  Eyvindar  ár  so 
ok  tok  mikit  af  \andnami  Vna  Garðars  s(vnar)  ok  bygði  þar 
frændvw?  ok  magvm  sinvm.  ^  hann  atti  .x.  bornw  en  siþo^n  feck 
hann  Hœlgv   er  att  hafði  Heriolfr  broðir  hans    ok   attv    þav   .ííj. 


^  n  er  i  hdskr  rettet  fra  et  eller  to  andre  bogstaver,  hvorved  det  har  fáet 
Uyhed  med  n,  ^  á  er  i  hdskr.  rettet  fra  e.  "  Rettet  —  efter  B  —  fra 
hdskrs  rangar;  jfr.  K&l.  hist.-top.  beskr.  af  Isl.  II,  205.  *  Punktum  er  tilf. 
^  liettet  fra  hdskrs  gawli.  ^  z  er  i  hdskr.  rettet  fra  1.  '  r  er  skrevet  over 
linjen.  ^  Rettet  fra  hdskrs  naw.  ®  Her  tilföjes  med  urette  .f.  ^°  Rettet  fra 
hdskrs  blefia  (dittogr.).  "  Rettet  fra  hdskrs  þet-  (dittogr.).  ^^  Rettet  fra 
hdskrs  myftv.  ^^  i  er  skrevet  over  linjen.  ^*  e  er  i  hdskr.  rettet  fra  o. 
^^  e  er  i  hdskr.  rettet  fra  f  (=  f(vn)^.  *«  f  er  i  hdskr.  rettet  fra  v.  "  Mulig- 
vis  er  dette  ok  udskrabet,  da  det  ikke  er  s&  tydeligt  som  det  evrige. 


90  '  HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  241-245. 

born/L*  þf/ra  s(vn)  \ar  Avzva  f(aðir)  Bersa  f(oðvr)  Vrækiv  f(oðvr) 
Holmsteins^  f(oðvr)  Helgv  uoávr  Holmstein(s)  ^  f(oðvr)^  Hallgerðar* 
mávr  Þorbia(r)gar  ^  er  atti  Loftr  byskvps  s(vn).  ^  | 
c.  242  ÆvaR   h(et)   ma^r   hinn    gaw?li    broðir  Bryniolfs    kom    vt    i  9b 

Reyðar  f(irði)  ok  for  vpj?  vm  fiall.  ^    hanvra  gaf  Bryniolfr  Sk/iðv  5 

245  dal  allan  f//ri  ofan  Gils  á.  ^   hann  bio  a  Arnallz  stoðvm.  ^ 

c.  243  Asroðr  h(et)  mat^r  er  feck  Asvarar^  Heriolfs  d(ottvr)  broðor 

d(ottvr)  Bryniolfs  ok  stivp  d(ottvr).  ^  henwi  fylgðv  heiman  oll  loná 
milHm  Gils  ár  ok  Eyvinðar  ár.^  þav  bioGV  a  Ketils  stoðvm.^  þ^/ra 
s(vn)  var  Þorvalldr  holbarki  f(aðir)  Þorbergs  f(oðvr)  Hafliotz  f(oðvr)  lo 
Þoraz  "^  skalar.  ^  d(ottir)  Holbarka  var  Þorvnw  er  atti  Þorbiorn 
Gravt-Atla  s(vn).  ^  onnYY  Astrið  moáir  Asbiarnar  loðin  hofða  f(oðvr) 
Þorarins  i  Seyðar  firði  f(oðvr)  Asbiarnar  f(oðvr)  Kolskeas  ^  hins 
froða  ok  Tngileifar  Moóvr  Hallz  f(oðvr)  Finz  logsogv  manwz.  ^ 

c.  244  Rafnkell  ^  h(et)  maór  Raf;íS  s(vn).  ^    hann  kom  vt  sið  laná-  is 

nawa  tiðar.^  hann  var  hinn  fysta  vetr  i  Breiðdal  en  vm  varit  for 
ha77n  Ypp  Ym  fialL^  hann  aði  i  Skriðv  dal  ok  sofnaði.^  þa  dreymði 
hann  at  maór  \om  at  hanvm  ok  bað  hann  vpjo  standa  ok  fara 
brott  sem  skiotaz.  ^  hann  vacknaði  ok  fór  a  brott  en  er  hann 
Yar  sksimt  komin  þa  liop  ofan  fialhV  allt  ok  varð  vnd/r  golltr  ok  20 
griðvngr  er  hann  atti.  ^    siþaw  nam  ha^m  Hrafnkels  dal  ok  bío  a 

246  Steinroðar  stoðv?w.  ^  ha^^s  s(vn)  var  Asbiorn  f(aðir)  Hœlga  ok  Þor/r 
f(aðir)  Rafnkels  gvða  f(oðvr)  Sveinbiarnar.  ^ 

Fra  Vna  danska 
c.  245  Vni  en  danzki  eða  hinn  vborni  s(vn)  Garðaz  er  fanw  Isla^id  25 

for  iil  Mandz  meó  raði  HaraUc?^  konvnc/s  hins  harfagra  ok  ætlaði  at 
leGÍa  vnd/r  sig  landii  en  siþan  hafði  konvngr  heitið  at  gera  hann 
iarl  sin/L  ^  Vni  tok  \a7id  ^^  þar  sem  nv  heiiir  Vna  oss  oZ?  hvsaði 
þar.  ^  hö!7?72  naí?^  ser  la^d  iil  eignar  f?/ri  svnan  Lagar  fliot  allt 
herað  iil  Vna  lœkiar  en  er  \andz  menn  vissv  ætlan  ha^s  tokv  þe/r  30 
at  yfaz  vi^  hann  ok  villdv  e/^i  selia  hanvm  kvikfe  e(ða)  vist/r  ok 
matti  ha?^7í  e/(/i  þar  Yiá  halldaz.  ^  Vni  for  brott  ok  kom  i  Alfta 
fiorð  hinn  syðra.  ^  ha^/z  naði  þar  eigi  at  staðfestaz.  ^   þa  for  ha^w 


^  Punktum  er  tilf.  ^  Rettet  fra  hdskrs  -stein.  ^  f  er  i  hdsJcr.  rettet 
fra  f.  *  g  o^  ð  er  sammenslyngede ;  tvœrstregen  i  ð  sAra?  rimeligvis  tillige 
vœre  forkortelsestegn  for  er.  ^  r  gr  í  hdskr.  udeladt.  ^  Orer  v  er  tilföjet 
forkortelsestegnet  for  er.  ^  =.  þórhadds.  »  /s'ííííeí  fra  hdskrs  fkol-  (dittogr.). 
^  I  hdskr.  skreret  Rr-.  ^°  Ið  sgnes  i  hdskr.  at  vœre  rettet  fra   ^.         a  De 

0vr.  recc.  har:  Bersa,  föður  Hólmsteins,  föður  Órækju,  födur  Hólmsteins.  Denne 
afvigelse  bemœrkes  i  104:  „Havcsboc  hefir  ecci  Holmstein  son  Bersa,  helldr  se 
Orœkia  hans  son". 


Landnámabók  c.  245.  HAUKSBÓK.  91 

avstan  meó  .xíj.  mannsi  ok  kom  at  vetri  iU  Leiðolfs  kapj^a  i  Skoga 
hverfi.  ^  hann  tok  yíó  þeim.  ^  Vni  elskaði  Þorvmd  d(ottvr)  Leiðolfs 
ok  Yar  hon  med  barni  vm  varit.  ^  þa  villdi  Vní  lavpaz  brott  meá 
menn  sina  en  Leiðolfr  reið  eft^'r  hanvm  ok  fvndvz  þe/r  hia  Flanga 

247  stoðvwí   ok  borðvz   þd  at  Vni  villdi  eigi  aftr  fara  meó  Leiðolfi.  ^  5 
þí/r  fellv  nockor/r  menn  af  Vna  en  aftr  for  hann  navðigr  þ?;i  at 
Leiðolfr  villdi  at  hami  fengi  konv  ok  staðfestiz  þar  ok  tœki  arf 
eíiir  hann.  ^  nockorv  siþaR  Hop  Vni  i  brott  þa  er  Leiðolfr  Yar  eigi 
heiwa  emi  Leiðolfr  reið  eftir  hanvm  þa  er  hann  vissi   ok  fvndvz 
þe/r  hia  Kalfa  grofv/w.  ^   hann  var  þa  sva  reiðr  at  hann  drap  Vna  lo 
ok  forvnavta  ha/zs  alla.  ^  s(vn)  Vna  ok  Þorvnwar  vör  HroaR  Tvngv 
goði.  ^    hann  tok  arf  Leiðolfs  ok  var  hmn  mersXi  hermaór.  ^   hann 
atti  systvr  Gvm^ars  fra  Hliðar  enda.  ^    þe/ra  s(vn)  var  Ham?;/2dr 
hin/i  hallti    hinn    mersti    viga  madr.  ^    Tiorvi  ^   hmn   haðsami    ok 
Gvn7?aR  Yarv  systvr  ^  s(ynir)  Roars.  ^    Tiorvi  bað  Astriðar  manviz  is 
breckv  Moðolfs  d(ottvr)  en  brœðr  heni^ar  Ketill  ok  Rolfr  synivðv 
hanvm  \.onv  en  þe/r  gafv  hawa  Þori  Ketils  s(yni).^  þa  droTiorv(i)^ 
Hckneski  þe/ra  a  kawars  vea  en  hv^rt  kvelld  er  þe/r  RoaR  ge»gv 
i\l  ka?t?ars  þa  rækti  hann  i  andlit  Hcneski  Þoris  en  kystti  a  hen^^ar 

248  likneski  aðr  RoaR  skof  af.  ^    eíiir  þaí  skar  Tiorvi  þav  a  knifshefti  20 
sinv  ok  q(vað)  þetta.     Ver  *  hofvm   ^at  sem  Þori  þaí  var  sett  y\ó 
glettv  avdar  vnga  brvði  aðr  a  vee  vm  faða  nv  hefi  ek  rastakarns 


*  Punktum  er  tilf.  ^  Det  ferste  i  er  tilf.  over  linjen.  ®  i  er  glemt  i 
hdshr.  a  Bette  ord  udelades  i  de  ovr.  recc;  afvigelsen  bemœrJces  i  104: 
„Havcsb.  s.  systr  synir  Hroars". 

*   Verset  bör  skrives: 

Vér  h^fum  þar  sem  Þóri  nú  hefk  (rastakarns)  ristit 

(þat  vas  sett  við  glettu)  (réðk  mart  við  Syn  bjarta) 

auðar  unga  þrúði  hauka  (skopts)  á  hepti 

áðr  á  vegg  of  fáða.  hh'n  ^lbœkis  mínu. 

Vér  h^fum  of  fáða  áðr  þar  á  vegg  unga  auðar  þrúði  ^  sem^  Þóri. 
þat  vas  sett  við  glettu.  nú  hefk  ristit  „^lbœkis  hauka"  hlín  ^  á  hepti 
mínu.    réðk  mart  við  skopts-bjarta  *  rastakarns  Syn  ^. 

^  þrúði  konj.  af  J.  porkelsson.  'rigdommens  gudinde'  =  kvinden  ~ 
Astriðr.  ^  '.sd  vel  som,  lige  som  ogsd'.  ^  Denne  omskrivning  er  dunkel,  da 
ingen  bekendt  betydning  i  haukr  synes  at  passe  og  da  man  eVers  ikke  kender 
ordet  ölbœki.  •*  —  Ijóshár  'med  lyst  hdr'.  ^  rast-akarn  'seens  agern'  =  sten; 
sten(smykkets)  gudinde  —  kvinde,  Astriðr.  Den  6.  linje  stammer  fra  JiJ's  citat 
efter  „Landnáma" . 

För  malede  jeg  dér  pá  vœggen  den  unge  kvinde  og  póri  med.  Det  blev 
gjort  for  at  drille.  Nu  har  jeg  indgravet  kvinden(s  billede)  pd  mit  knivskaft. 
Jeg  har  talt  meget  med  den  lyslokkede  kvinde. 


92  HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  245-250. 

ristið  réð  ek  ein  meini  havka  skoptz  a  hefti  hlin  olbœkis  minv.  ^ 
her  af  vrðv  vig  RoaRS  ^  ok  systvr  s(vna)  hans.^  ||* 

c.  246  Þorkell  ^  fullspakr  *  het  madr  er  nam  Niardvik  alla  ok  bió 

þar.  hans  d(ottir)  var  Þorilldr  er  atti  Ævarr  ^  hinn  gamh.  ok  var 
þeira  dottir  Yngvilldr  m(odir)  Kietils  i  Niardvik  Þidranda  svnar.      5 

c.  247  VetrHdi  ^  *  het  madr  (svn)  ^  Arinbiarnar  Olafss(vnar)  Lang- 

^*^  háls  (broðvr  þeira  Lytings)  ^  ok  Þorsteins  Torfa  ok  Þorbiarnar  i 
Arnarhollti.  Olafr*  Langhals  var  s(vn)  Biarnar  neydar  siþu.  VetrHdi 
nam  Borgarfiord  ok  bió  þar. 

c.  248  Þorer  ^  Lina  het  madr  er  nam  Breidavik  ok  bió  þar.    hans  lo 

s(ynir)  voru  þeir  Gunnsteinn  ok  Sveinnvngr*.  Nu  hefir  Kolskecr 
fyri  sagt  vmm  landnam. 

c.  249  Þorsteinn  ^  KleGÍ  nam  fyst  Hvsavík  ok  bió  þar.    hans  s(vn) 

var  ^  An  er  Husvikingar  ^  eru  frá  komnir. 

c.  250  Lodmundr  ^  *   hinn    gamh    het   madr    enn    annarr  ^   Biólfr  i5 

fostbrodir  hans.  þeir  foru  til  Islands  af  Vors  af  Þvlvnesi.^  Lod- 
mundr  var  miok  trollaukinn.  hann  skaut  ondvgis  sulum  sinumm 
fyri  bord  i  hafi  ok  qvadzt  þar  skylldu   byaia  sem   þær  ræki.    enn 

250  þeir  fostbrædr*  toku  Austfiordu   ok  nam  Lodmundr  Lodmundar 
fiord   ok  bio  þar  ííj.  vetr.    þa  frá  hann  til  aundugis  svlna  sinna  20 
fyri  sunnann  land.    Eptir  þat  bar  hann  a  skip  þat  er  hann  atti.  ^ 
enn  er  segl  var  vndit  lagdist  hann  nidr  *  ok  bad   engan  ^  mann 
nefna  sik.    enn  er  hann  hafdi  litla  rid  legit  ^^  vard  gnýr  mikill  ok 
lióp  skrida  mikil   a  bœ   þann   er  Lodmundr  hafdi  átt.    eptir  þat 
settist   hann    vpp   ok  mællti.    þat  er    alag  mitt   at  þat  skip  skal  25 
alldrei  heillt  af  hafi  koma  hedann  af  er  her  sigler  vt.    hann  hellt 
sudr*  fyri  Horn  ok  vestr"^  fyri  Hiorleifs  hofda  ok  lenndi  nockoru 
vestar.    hann  nam   þar  land  sem  svkirnar  hofdu  a  lannd  komit 
ok  a  milhm  Hafrs  ár  ok  Fvlalækiar,  þat  er  nu  lokuls  a  á  Sólheima 
sanndi.^  hann  bió  i  Lodmundar  nvammi.  þat  heiter  nu  Sólheimar.  30 
þa  bió  Þrasi  i  Skógum    ok    var    illt   i    bygd    þeira  Lodmundar.  ^ 
Þrasi  sa  vm  morgin  vatnalaup  mikit  ofann.    enn   þau   votn  veitth 
hann  med  fiolkyngi  sinni  austr  fyri  Sólheima.    þræll  Lodmundar 

251  sa  ok  quad  falla  sió  nordan  yfir  landit.  ^    Lodmundr  var  þa  sión- 
laus  ok  mællti  vid  þræUnn.  ^    færdu    mer   i    keri   litlu  þat  er  þu  35 
kallar  sió  vera.    hann  gerdi  sva.    Lodmundr  sagdi  ecki  þicki  mer 


^  Punhtum  er  tilf.  ^  a  er  i  hdskr.  rettet  fra  et  andet  hogstav.  '  Áben 
IJlads  for  initialen.  *  Skr.  -ur.  ^  Skr.  -r.  ^  Mgl.  i  hdskr.  '  Et  punkt 
er  tilf.  i  hdskr.  ^    Ferst  skr.   Husa-,    men  a  er  af  JErl.  selv  overstreget. 

^  Forst  skr.  éin-,    men  i    er  igen  overstreget  af  JErl.  selv.  ^°   Eettet  fra 

hdskrs  lei-. 

*  Her  ender  9.  nibrblad. 


Landnúmabók  c.  iá50-íá56.  HAUKSBOK.  .  93 

þetta  siór  vera.  *  fylgdu  mier  til  vatzins  ok  stik  stafs  brodd  rninum 
i  vatnit.  hann  gerdi  sva.  ^  ringr  ^  var  i  stafnum.  ^  Lodmundr  hellt 
a  stafnum  ok  beit  i  ringinn.  ^  þui  nest  fellu  oU  votninn  vestr  fyri 
Skoga.  siþan  veitti  hvarr  þeira  votninn  frá  ser  þar  til  er  þeir 
funnduzt  vid  gliufr^  nockor  ok  sættust  a  þat  ad  ainn  skylldi  falla  5 
þar  til  sióar  sem  skemmst  er.  i  þeim  vatnna  gángi  vard  Sólheima 
sanndr.  þar  er  íiórdunnga  mót  ok  lokuls  a  a  midium  sanndi. 
son  Lodmundar  var  SumarHdi  f(adir)  Þorsteins  holmvnz  f(odur) 
Þoro  m(odur)  Steins  Brandaxs(vnar)  f(odur)  Þórv  er  atti  Skapti 
Logmadr  ^.  ^  10 

ic.  251  Biólfr^^  fóstbrodir  Lodmundar  nam  Seydis  íiord  allann  ok 

bió  þar  alla  ævi.  hann  gaf  Helgu  d(ottur)  sína  An  hinum  Ramma, 
ok  fy]gdi  henni  heiman  oll  hin  nerdri  str0nd  Seydis  f(iardar)  til 
Vestdals  ár.  enn  Isolfr  het  s(vn)  Biólfs  er  Seydíirdingar  eru 
fra  komnir.  15 

c.  252  Eyvindr  ^  het  madr  er  vt  kom  med  Bryniolfi  ok  færdi  bygd 

sína  i  Miovaíiord  ok  bió  þar.  hans  s(vn)  var  Rafn  er  selldi 
Miovafiardar  land  ÞorkeU  Bloku  er  þar  bió  siþan.  fra  hanum  er 
Bloku  ætt  kominn.  ^ 

c.  253  Egill  ^  hinn  Raudi   het   madr  er  nam  Nordfiord  ok  bio  á  20 

Nesi  vt.  hans  s(vn)  var  Olafr  er  Nesmenn  eru  fra  komner.  ^ 

c.  254  FReysteinn  ^  hinn  ragri  het  madr  er  nam  Sandvik  ok  Barz 

253  nes  ok  Hellis  fiord  ok  Vidfiord.  ^ 

Frá  Þóri 

c.  255  Þorir  ^  hinn  havi   ok  Krumr  het  annarr  ^  þeir  foru  af  Vors  25 

til  Islandz  ok  þa  er  þeir  komu  ok  tóku  land  nam  Þórer  Krossavik 
ok  a  milhm  Gerpis  ok  Reydarfiardar.  þadan  eru  Krossvikingar 
komnir.  Enn  Krumr^  nam  land  a  Hafranesi  ok  allt  til  Þernunes 
ok  alit  hit  ýtra  bædi  Skrud  ok  adrar  vteyiar  ok  ííj.  lond  odrum- 
meginn  ^  Þernunes  ^.   þadann  eru  KrymUngar  kommner.  30 

Fra  Ævari 

c.  256  Ævarr  ^  ^  var  fyát  i  Reydarfirdi  ádr  hann  for  vpp  vm  fiaU. 

enn  Bryniolfr  i  Eskifiord  ^  adr  hann  for  vpp  at  byaia  FUotsdal 
sem  adr  er  ritad.  ^ 


*  Funktum  er  tilf.  ^  Skr.  -ur.  '  Aben  plads  for  iniUálen.  *  Skr.  to 
gange  ved  sideskifte.  ^  Skr.  -r.  ^  Skr.  mei-.  ''  Eettet  af  JErl.  selv  fra  -íirdi. 
a  Ordene  son— Logmadr  anf&res  i  104  som  tagne  fra  „Havcsh.".  b  iij— -nes 
anfores  i  104  som  variant  til  B's:  iij  lönd  ödrum  megin  gegnt  þernunesi. 


94  9  HAUKSBÓK.  Laudnámabók  c.  257-265. 

Frá  Sœmundi 
c.  257  Semundr  ^  ^  het  madr  er  nam  Faskrudzfiord  allan   ok  bió 

^^^  þar.  ^  s(vn)  hans  var  Olmódr  er  Ohnædlingar  eru  fra  komnir. 

Gapitulum. 

C.258  Þorhaddr^    hinn    gamU    var   hofgodi    i   Þrondheimi   inn    a  5 

Mærini.  ^  hann  fystist  til  Islandz  ok  tók  adr  ofan  hofit  ok  hafdi 
med  ser  hofs  molldina  ok  svlurnar.  enn  hann  kom  i  Stodvar 
fiord  ok  lagdi  Mærina  hœlgi  á  allann  fiordinn  ok  let  engu  tortina* 
þar  nema  kvikfie  heimolu.  hann  bio  þar  alla  ævi.  fra  hanum  eru 
Stodfirdingar  komner.  lo 

c.  259  Hiallti  ^  het  madr  er  nam  Kleifar  lond  ok  allan  Breiddal. 

hans  s(vn)  var  Kolgrimr  er  mart  manna  er  frá  komit. 

c.  260  Heriolfr  ^    het    madr   er   nam    lannd   allt   vt    til   Hvalsnes 

skridna.  hans  s(vn)  var  Eyvindr  vapni  er  Væpnlingar  eru  fra 
komnir.  ^  15 

c.  261  Heriolfr^  brodir  Bryniolfs  nam  Heydala  lond  fyri  nedann 

Tinnudals  á  ok  vt  til  Orms  ár.  hans  svn  var  Ozurr  ^  er  Breiddæler 
eru  fra  komner. 

c.  262  SkioUdolfr  ^  ^  het  madr  er  nam  Streiti  allt  fyri  utan  Gnup 

^^^  inn    odrummegin    til  Ós    ok    til  SkioUdolfsnes    hia  Fagradals  á  i  20 
Breiddal.    hans  s(vn)  var  Haieygr  er  þar  bio  siþann.  ^   fra  hanum 
er  Haleyia  ^  ætt  kominn. 

Fra  Þiodreki 
c.  263  Þiodrekr  ^  ^  het  madr  hann  nam  fyst  Breiddal  allann  enn 

hann  stock  brott  þadann  fyrir  Bryniolfi  ok  ofann  i  Beru  fiord  ok  25 
nam  þar  alla  ena  nerdri  strond  Berufiardar  ok  fyri  sunnann  ok 
Bulandsnes    ok    inn   til   Raudaskridna    odrummegin    ok    bio    .ííj. 
vetr^  þar  er  nu  heiter  Skáli.   siþan  keypti  Biorn  hinn  navi  iardir 
at  honum  ok  eru  fra  honum  Berufirdingar  komnir. 

Gapitulum.  ^30 

c.  264  Biorn  ^  svidin  Horni  het  sa  madr  er  nam  Alftafiord  hinn 

nerdra  inn  fra  Rauda  skridum  ok  Svidin  horna  dal.^ 
c.  265  Þorsteinn^  Trumbu  bein  het  frændi  Bodvars  hins  Hvita.   ok 

for  med  hanum  til  Islandz.^  hann  nam  fyri  vtann  Leiru  vag  til 
Hvalsnes  skridna.    hans  s(vn)  var  Kollr  ^   hinn  orai   f(adir)  Þor- 35 


^    Aben-  plads  for   initialen.  "   5»^^    ,^y.       Eigtigere   er    muligvis: 

Vemundr.        »  PunUum  er  tilf.        *  Bimeligvis  en  fejl  for  -tima.        ^  Skr.  -r. 
«  Sdl. 


Laadnámabók  c.  2tí5-2G8.  HAUKSBOK.  95 

steins  f(odur)  Þorgrims  i  Borgar  hofn  f(odur)  Steinunnar  er  atti 
Gizurr  ^  byskup. 
266  Bodvarr''^^  hinn  Hviti  s(vn)  Þorleifs  Midlungs  Bodvarss(vnar) 

256  snæþrimu  Þorleifss(vnar)  Hvala  skufs  Anss(vnar)  ^  Arnar  (svnar)^ 
Hyrnu  Þoriss(vnar)   konungs  ^  Svina-Bodvarss(vnar)  Kaunss(vnar)  5 
konungs  Solvas(vnar)  Rolfss(vnar)  konungs  or  Bergi  Svasas(vnar) 
iotuns  nordann  af  Dofrum.  Rolfr  ^  konungr  atti  Go  er  Go  ^  manadr 
er   vid    kenndr.     systur    þeira    Gors    ok    Nors    er    Noregr    er   vid 
kenndr «.  ^    ok  Brandonundr  ^  frænndi  hans  fóru    af  Vors    til  Is- 
landz  ok  komu  i  Alfta  íiord  hinn  sydra.    Bodvarr  ^  nam  inn  fra  lo 
Leiruvagi  daU  þa  alla  er  þar  hGÍa  ok  vt  annan  veg  til  Mvla   ok 
bio  at  Hofi.  hann  reisti  þar  hof  mikit.  s(vn)  Bodvars  var  Þorstein 
er  atti  Þordisi  d(ottur)  Ozurar  Keilis    elgs  Rollaugss(vnar).    þeira 
s(vn)  var  Sidu-Hailr'^  er  atti  loreidi  Þidranda  d(ottur)  ok  er  þadan 
mikil    ætt   kominn.     s(vn)    þeira    var    Þorsteinn    f(adir)    Amunda  15 
f(odur)    Gudrunar    m(odur)    Þordisar    m(odur)    Hœlgu.     m(odur) 
Gudnýiar  m(odur)  Sturlu  sona. 
c.  267  BRand  -  Onundr  ^  nam  land  fyri  nordan  Mvla  Kams  dal  ok 

^'^  Melrackanes    ok    inn    til   Hamars    ár.     ok    er    mart    manna    fra 
hanum  komit.^  20 

Gapitulum. 

c.  268  Þordr  ^    skeGÍ   nam    lond    oll   i   Lóni    fyri    nordan   lokulsá 

millim  ok  Lóns  heidar  ok  bio  i  Bæ  tiu  vetr^.  enn  er  hann  frá  til 
ondvegis  svlna  sinna  i  Leiru  vagi  fyri  nedan  heidi  þa  selldi  hann 
lond  sin  Vlflióti  LOgmanni  er  þar  kom  vt  i  Loni  s(yni)  Þoru  25 
d(ottur)  Ketils  Horda-Kara<^  Aslakss(vnar)  Bifra-Kára  Anars(vnar) 
Arnar  nyrnu.  bíó  Þordr  nockora  vetr  siþan  i  Loni  siþan  hann 
spurdi  til  ondugis  sulna  sinna  enn  er  Vlfliotr  ^  var  Ix.  at  alldre 
for  hann  til  Norex  ok  var  þar  ííj.  vetr  ^.  ^  þar  settu  þeir  Þorleifr  "^ 
hinn  spaki  modur  brodir  ^  hans  Log  þau  er  siþan  voru  kollut  30 
Vlfliotz  Log.  enn  er  hann  kom  vt  var  sett  Alþingi  ok  hofdu  menn 
258  siþan  ein  Log  a  landi  her.  þat  var  vpphaf  hinnv  heidnv  Laga  at 
menn  skylldv  ei  hafa  hofud  skip  i  haf.  enn  ef  þeir  hefdi  ^  þa 
skylldi  þeir  af  taka  hofud  adr  þeir  kvæmi  i  landssyn  ok  sigla  ei 


^  Skr.  -r.  ^  Aben  plads  for  initialen.  ^  Herpd  er  skrevet,  men  af 
JErl.  selv  underprikket:  jotuns  nordann  af  Dofrum.  *  Pá  grund  af  fejl- 
skrivningen  (se  foregáende  note)  er  deite  ord  i  hdsk.  udéglemt.  ^  Skr.  kongs. 
®  Punktum  er  tilf.  "^  Skr.  -ur.  ^  Skr.  brodr.  *  Af  JErl.  selv  rettet  fra 
hefdu.  a  Hrolfr  104.  b  Goi  lOi.  c  Ordene  Svasas(vnar) — kenndr  anfores 
i  lOi  som  tagne  fra  „Havcsb.".  d  JJdenfor  Unjen  þar  kora — Horða  Kara  i  104 
stár  der  „Havcsb.",  uden  at  det  er  klart,  hvad  det  vil  sige,  da  teksten  selv  her 
er  identisk  med  Melabók. 


9()  f  HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  268-270. 

at  landi  med  gapandi  hofdum  eda  ginandi  írionum  sva  at  land- 
vettir  fælist  vid.  Bavgr  tvieyringr^  eda  meiri  skylldi  LÍGÍa  i  hveriu 
havfvd  hofi  a  stalla.  ^  þann  baug  skylldi  hverr  godi  hafa  a  henndi 
ser  til  Logþinga  aUra  þeira  er  hann  skylldi  sialfr  ^  heyia  ok  rióda 
hann  þar  ádr  i  riodru  ^  nauts  blóds  þers  er  hann  blótadi  þar  5 
sialfr  ^  ^  hverr  sa  madr  er  þar  þvrfti  logskil  af  henndi  at  Leysa 
at  domi  skylldi  adr  eid  vinna  at  þeim  baugi.  ok  nefna  ser  vatta 
íj  eda  íleiri.  ^  nefni  *  ek  i  þat  vætti.  skylldi  hann  segia  at  ek  vinn 
eid  at  baugi  Log  eid.  Hialpi  mer  sva  Freyr  ok  Niordr  ok  hinn 
almatki  os  sem  ek  mvn  sva  sok  þersa  sœkia  eda  veria  eda  vitni  10 
bera  eda  kvidu  eda  dóma  sem  ek  veit  rettazt  ok  sannast  ok 
hellst  at  Logum  ok  oll  logmœt  skil  af  hendi  leysa  þav  er  vndir 

259  mik  koma  medann  ek  er  ^  a  þersu  þingi.  þa  var  landinu  skipt  i 
fiordunga  ok  skylldu  vera  ííj.  þing  i  fiorþungi.  en  ííj.  hofud  hof  i 
þingsokn  hverri.  þar  voru  menn  valder  til  at  geyma  hofanna  at  15 
viti  ok  rettlæti.  þeir  skylldu  nefna  doma  a  þingum  ok  styra  sak- 
ferli.  þui  voru  þeir  Gvdar  kalladir.  hverr  madr  skylldi  geva  toll  til 
hofs  sem  nu  til  kirkiu  tiund. 

Af  Þorsteini 

c.  269  Þorsteinn^  LeGr^  s(vn)  Biarnar  Blatannar  fór  or  Sudreyium%o 

til  Islandz  ok  nam  lond  oll  fyri  nordann  Horn  til  lokuls  ár  i  Lóni 
ok  bio  i  Bodvars  hollti  ííj  vetr.  ^  hann  selldi  siþan  landit  ok  fór 
aptr  i  Sudreyiar  ^ 

Gapitulum. 

c.  270  Rognvalldr  ^  ^    iarl    a   Mæri    s(vn)    Eysteins    Glumru    Ivars  25 

s(vnar)  Vpplen(din)ga^  i(arls)  Halfdanars(vnar)  hins  gamla.  Rogn- 
valldr  atti  RagniUdi  dottur  Rolfs  Nefiu.  þeira  s(vn)  var  IvaR  er 
fell  i  Sudreyium  med  Haralldi  konungi  hinum  iiarfagra.  Annarr  ^ 
var  Gongu-Rolfr  er  vann  Nordmandi.  frá  hanum  er(u)  ^  Rvdu 
iarlar  komnir  ok  Engla^^  konungar^^.  þridi  var  Þórir  iarl  þegiandi  30 

260  er  atti  Alofu  Arbót  dottur  HaRallds  konungs  nárfagra.  ok  var 
þeira  dottir  Bergliót  modir  Hakonar  iarls  hins  rika.  Rognvalldr^ 
atti  frillu  s(vnv)  ííj.  het  einn  Rollaugr  íj  Einarr  ^.  ííj.  Halladr  sa 
er  velltist  or  iarldominum  i  Orkneyiu(m)  ^^.  Enn  er  Rognvalldr  iarl 
frá  þad  þa  kalladi  hann  saman  s(vnv)  sina  ok  spurdi  hverr  þeira  35 
þa  villdi  til  Orkneyia.   enn  Þorir  bad  hann  sia  fyri  sinni  ferd.  iarl 


^  SJcr.  -ur.        2  Piinktum  er  tilf.         ^  En  fejl  for  rodru.         ^  Skr.  nep 
(sikál   der   lœses   nefnek?;.  '->   Fejl   for    em.         «    Aben   plads   for   imtialen. 

'  Rettet  fra  hdskrs  vpplenga.        «  Skr.  -r.       »  Rettet  fra  hdskrs  er.      ^^  Rettet 
fra  hdskrs  enga.         "  Skr.  kongar.         ^2  ^^,.    ,^ 


Landnámabók  c.  270.  HAUKSBÓK.  97 

kvad  hann  þar  skylldi  ríki  taka  epter  fodur  sinn.  þa  geck  Rolfr  ^ 
framm  ok  baud  sik  til  farar.  Rognvalldr  qvat  hanum  vel  hent 
fyri  saker  aíls  ok  reysti.  enn  qvedzt  ætla  at  meiri  ofsi  væri  i  skapi 
hans  enn  hann  mætti  þegar  fyri  Riki  ráda.  ^  þa  geck  Hrollaugr  ^ 
framm  ok  spurdi  ef  hann  villdi  at  hann  fœri.  Rognvalldr  ^  qvad  5 
hann  ecki  iarl  mvndu  verda.^  hefir  þu  ecki  styrialldar  skaplyndi.^ 
mvnv  vegar  þinir  HGÍa  til  Islands  ok  mvntu  þar  verda  gofugr  ^  ok 
kynsæll  á  þui  landi.  en  engi  eru  her  forlog  þín.  þa  geck  Einarr  ^ 
framm  ok  mællti  Lattu  mik  fara  til  Orkneyia  ok  mvn  ek  þer  þui 
heita  er  þer  man  best  þickia  at  ek  man  alldri  koma  aptr^  ne  þer  lo 
i  augsyn.  iarlinn  mællti  vel  þicki  mer  at  þv  farir  brott  enn  LÍtils 
er  mer  von  at  þer.  þui  at  þin  modor  ætt  er  pll  þrælborinn.  Eptir 

261  þat  fór  Einarr  ^  vestr  ok  lagdi  vnder  sik  Orkneyiar  ^  sem  seger  ^  i 
sogu  hans.   Rollaugr  fór  til  Haralldz  konungs  ok  var  med  hanum 
vm  rid.    þui  at  þeir  fedgar  komu  ei    skapi   samann    eptir  þetta.  i5 
Hann  fór  siþann  til  Islands  med  radi  HaRallds  konungs  ok  hafdi 
med  ser  konu  sina  ok  syni.  hann  kom  ^  austr  at  Horni  ok  skaut 
þar   fyri   bord    ondvgis    svlum    sinumm    ok    bar    þær   a   land   i 
Hornafirdi.  enn  hann  rak  vndann  ok  vestr  fyri  lanndit.  feck  hann 
þa  vtivist  harda  ok  vatn  fátt.   þeir  toku  land  vestr  i  Leiruvagi  a  20 
Nesium  ok  var  hann  þar  hinn  fysta  vetr.    þa  frá  hann  til  svlna 
sinna   ok  fór  austr.    hann  var  annann  vetr  ^  vndir  Ingolfs  felh.  ^ 
siþan  fór  hann  austr  i  Hornafiord  ok  nam  land  austann  fra  Horni 
til  Kviar  ok   bio   fyst   vndir  Skarz   brecku   i  Hornna(firdi)  "^  enn 
siþan  a  Rreidabólstad  i  Fellshverfi.    hann  var  hofdingi  mikiU  ok25 
hellt  vingan  vid  HaRalld  konung  ok  senndi  konungr  honum  sverd 
ok  olhorn  ok  Gullring  er  va  v.  aura.  ^  sverd  þat  atti  siþann  Kolr  ^ 

262  s(vn)  Sidu-HaUs.  Rofiaugr  ^  var  f(adir)  Ozurar  Keilis  elgs  er  atti 
Gró  dottur  Þordar  illuga.  þeira  dottir  var  Þordis  m(odir)  Halls  a 
Sidu.  Annarr  ^  svn  RoUaugs  var  Hroalldr  ^  f(adir)  Ottars  Hvalróar  so 
f(odur)  Gudlaugar  modur  Þorgerdar  m(odur)  larngerdar  modur 
Valgerdar  m(odur)  Rodvars  f(odur)  Gudnýiar  m(odur)  Sturlu  s(vna). 
Onundr  ^  var  hinn  þridi  svn  Rollaugs  ^.  Hallr  ^  a  Sidu  atti  loreidi 
Þidranda  dottur.  þeira  svn  Þorstein  f(adir)  Magnus  f(odur)  Einars. 
f(odur)  Magnus  byskups.  annarr  ^  s(vn)  Haliz  var  Egill  ^^  f(adir)  35 
Þorgerdar  m(odur)  lons  byskups  hins  hœlga.  Þorvardr^  Hallz  s(vn) 
var  f(adir)  Þordisar.  m(odur)  lorunnar  m(odur)  Halls  prests  f(odur) 


*  Skr.  -ur.  ^  Punktum  er  tilf.  "  Skr.  -r.  *  Skr.  vrkn-.  ^  Skr. 
sei-.  ®  S^nes  at  vœre  skrevet  kav  (fejl  for  kva  =  kvam?>.  '  íirdi  mgl.  i 
hdskr.  ved  sideskifte.  ®  Skr.  -aug.  ®  Fúrst  skr.  anars,  siden  rettet  til  anar. 
^"  Her  tilf.  JErl.  —  urigtig  —  var. 


98  •  HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  270— 276. 

Gizurar.  f(odur)  þeira  Magnus  byskups  ok  Þorvalls  f(odur)  Gizurar 
iarls.  Yngvilldr  Halls  dottir  var  m(odir)  Þoreyiar  m(odur)  Sæmundar 
prests  hins  fróda.^  Þorstein^  Hallssvn  var  f(adir)  Gudridar  m(odur) 
loreidar  M(odur)  Ara  prests  hins  fróda.  Þorgerdr^  Hallsd(ottir)  var 
m(odir)  Yngvilldar  modur  Liots  sem  fyn  er  ritad.  ^  5 

Fra  Kath 

C.27I  Ketih^  het  madr  er  Rollaugr  ^  sehdi  Hornafiardar  strond 

'^^^  vtann  fra  Horni  ok  inn  til  Hamra.  ^   hann  bió  at  Medalfelh.    fra 
hanum  eru  Hornfírdingar  komnir. 

Gapitulum.  lo 

C.272  Audun^    hinn    Raudi    keypti    land    at   Rollaugi   utan   fra 

Homrumm  ok  vt  odrum  megin  til  Vidbords.  hann  bio  i  Hofsfelh 
ok  reisti  þar  Hof  mikit.  rra  honumm  eru  HofsfeUingar  komner. 

c.  273  Ulfr^^  hinn  vorski  keypti  land  at  Rohaugi  sudr^  fra  Heina 

bergs  am  til  Hegs  gerdis  mvla  ok  bió  á  Skálafehi  fystr  ^  manna.  is 
frá  honum  eru  Vorsar  komner.  siþan  færde  Vlfr^  bv  sitt  i  Pappyh 
ok  bió  a  Breidabolstad.   ok  er  þar  haugr  ^  hans  ok  sva  Þorgeirs  ^ 
haugr  ^.   ÞorgeÍR  var  s(vn)  Vorsa-Vlfs  er  bio  at  ^  Hofi  i  Pappyli  ^. 

Gapitulum. 

c.  274  Þorsteinn  *   hinn   skialgi    keypti   land   at  RoUaugi    allt   frá  20 

Vidbordi  sudr  ^  vm  Mýrar  til  Heinabergs  ár.  hans  s(vn)  var  Vest- 
mar  er  Myra  menn  eru  fra  komner. 

c.  275  Þordr^  ihugi  s(vn)  Eyvindar  Eikikrox  Hœlgas(vnar)  Hœlga- 

s(vnar)  Biarnars(vnar)  Bvnu  hann  braut  skip  sitt  aa  Breidar  sandi. 
264  hanum  gaf  RoUaugr  ^  land  a  milhm  lokuls  ar  ok  Kviar.  hann  25 
bio  vnder  FeUi  vid  Breid  a.  hans  synir  voru  þeir  ^  Orn  hinn 
sterki  er  deihdi  vid  Þordisi  iarls  dottor  systur  Rohaugs '  ok 
Eyvindr  ^  smidr  ^.  ^  oætr  ^  hans  voru  þær  Groa  er  Ozurr  ^  atti 
ok  Þordis  m(odir)  Þorbiargar  m(odur)  Þordisar  m(odur)  Þordar 
iUuga  er  va  Viga-Skvtu.  30 

c.  276  Asbiorn^  het  madr  s(vn)  Heyiangrs^-Biarnar.^  hann  andadist 

i  Islands  hafi  þa  er  hann  vihdi  vt  fara.  en  Þorgerdr^  kona  hans 
fór  vt  ok  syner  þeira.  Eun  þat  var  mæht  at  kona  skyUdi  ei  vidara 
nema  land  enn  leida  mætti  kvigu  tuævetra  varlangann  dag  solsetra 


^   Punktmn  er  tilf.         ^  Skr,  ste'n.  »  Skr.  -ur.  *    Aben  plads  for 

initialen.        .^  -geirs  Melahók  og  A-hdskrr  (104);    -teits  JErl.         «  Herefter  er 
þo    skrevet,   men   underprikket   af  JErl.   selv.  '    Skr.    roIs.  ^    Skr.    -r. 

a  a  104.        b  Stykket  fystr— Pappyli  anferes  i  104  som  taget  fra  „Havcsboc". 


Landnámabók  c.  276-280.  HAUKSBÓK.  99 

millim'^  half  stalit  naut  ok  haft  vel.  þui  leiddi  Þorgerdr  Kvigu 
sina  vndann  ToftafelU  skamt  frá  Kviá  sudr*  ok  i  Kidia  leit^  ||  hia*  lo 
lokvls  felli  fi/ri  vestan  '^.  ^  Þorgerbr  nam  þ?;i  \aná  vw  allt  Ingolfs 
hofða  hverfi  a  milliw  Qi'íár  olc  ^  lokvlsár  ok  bio  at  Sandfelli.  ^ 
hennar  s(vn)  var  Ozvr  i  Backar  hollti  ok  hinn  ellri  Veðormr  5 
265  f(aðir)  Þvriðar  ^  hofgyðiv.  '^  Ozvr  var  f(aðir)  Þorðar  freysgoða.  ^ 
Alfeiðr  var  moáir  Þorðar  freysgoða  ok  Þvriðar  ^  hofgyðiv  ^.  ^ 

Gapitvlí;m 
[c.  277  Helgi  h(et)  anwaR  s(vn)   Heyiangrs-Biarnar.  ^   hann  for  til 

Isla/ídz    ok   bio    at  Ravða  lœk    at   raði  Þorgerðar   fra   SandfelH.  ^  lo 
hans  s(vn)  var  Hilldí'r  er  Ravðlcpkingar  erv  fra  komnir.^ 

CsLYiitvlvm 

ic.278  Barðr  h(et)  hinn  .ííj.  s(vn)  Heyiangrs-Biarnar  er  fyst  naw 

Barðar  dal  norðr  en  si\)an  for  hann  svðr^  vm  Vanar  skarð  Barðar 
gotv^  ok  nam  Fl(i)olz^  hv^rfi  allt  ok  bio  at  Gnvpvm.  ^  hann  var  i5 
kallaðr  Gnvpa-Barðr.  ^  ha^s  s(vn)  var  Þorstein?^  ok  Sigm?;wdr  Egill 
ok  ^^  Nefsteinw  Þorbiornn  krvmr  Hior  ok  Þorgrimr  ok  Biornn  f(aðir) 
Geira  at  Lvndvw  f(oðvr)  Þorkells  ^^  læknis  f(oðvr)  Geira  f(oðvr) 
Þorkels  kanoka  vinar  ^^  Þorlaks  hyskvips  hins  ^^  hœlga  er  setti 
regvlv  stað  i  Þiocka  b(P.  ^  20 

Capitvkm 

c.  279  •  Eyvindr  karpi  nam  \aná  sl  millim  Aimanna.  fliotz  ok  Geir- 

^^^  lawdz  ár  ok  bio  at  Forsi  íyri  vestan^'^  Moðolfs  gnvp.^  s(ynir)  haws 
Yarv  þeir  Moðolfr  smiðr   faðir    þe/ra  Rolfs  ok  Ketils  ok  Astriðar 
manviz    breckv  '^^.  ^    anwaR    var    Onvndr   f(aðir)    Þraslavgar   uoávr  25 
Tyrfings.  ^   aðr  Almanna.  fliot  leypi  var  þaí  kallat  Rafta  lœkr  ^^. 

Fra  Ketli 
C.280  GetiII   hinw  filfski   s(vn)    lorvnnar  manviz    breckv   d(ottvr) 

Ketils  flatnefs  hann  for  iil  Islawdz  af  Svðreyivm  ok  var  vel  kristinw.  ^ 


^   Skr.  -ur.  ^    PunJctum  er  tilf.  ^    Utydeligt.         *    -vri-  utydelige. 

^    a  i  mhr.  rettet   fra  2.         ^    h  utydeligt.         '  s  udvishet.  ^  tv  udvisket. 

®   Rettet   fra   hdskrs   flolz.  ^°    Udvisket.  ^^  s  (f)   t   hdskr.   rettet  fra  z. 

^^  Herpd  skrevet,  men  overstreget:  Þorlagx.  ^'  Gentiem  den  everste  del  af  h 
gár  en  —  her  betydningsles  —  horisontal  streg.  ^*  ve  meget  svage.  ^^  bre 
meget  svagt.  ^^  1  synes  at  vœre  rettet  fra  v;  r  meget  svagt.  a  i  millum 
lOi.  b  Kiðjaklett  lOé  og  sdledes  hedder  navnet  i  Sig.  Gunnarssons  afhand- 
ling  om  „Örnefni"  („Kiðjaklettr  heitir  enn  framan  vid  Krossgil  [innundir 
Skeiðarárjökli  inn  frá  SkaptafelliJ")  Safn  t.  s.  ísl.  II  452.  c  Stykket  Enn  þaí 
—  veslan  anferes  i  104  som  taget  fra  „Havcsh". 

*  Her  beg.  10.  mbrblad. 

7* 


100  9  HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  280-284. 

hann  nam  land  a  miUim  Geirkmdz  ar  ok  Fiaðr  ár^  fyri  ofan 
Nykoma.  ^  Ketill  bio  i  Kirkív  bœ.  ^  þar  hofðv  aðr  setið  Papar  ok 
eigi  mattv  þar  heiðnir  menn  bva.  ^  Asbiorn^?  var  s(vn)  Ketils  f(aðir) 
Þorsteins  f(oðvr)  Svrzt  f(oðvr)  Sigvatz  logmawwz  f(oðvr)  Fleins  ^ 
f(oðvr)  Gvðrvnar  uoávr  Narfa  ok  Loðmwidar  Skeaia  s(vnar).  ^  5 

Gapitvkm 
c.  281  Boðmoðr   h(et)    ma^r    er   land   nam    a  millim  Drifandi  oA: 

Fiaðr  ár  ^  oA:  vpj9  iil  Boðmoðs  ravns  ^  ok  bío  i  Boðmoðs  tvngv.  ^ 
hans,  s(vn)  var  Oleifr  er  Oleifs  borg  er  vií?  kend.  ^  ha/^/í  bio  i  Hollti.  ^ 
hííns  s(vn)  var  VestaR  f(aðir)  Hœlga  f(oðvr)  Gro  er  Glœðir  atti.^  lo 

Yra  Eysteyni 

c.  282  Eysteinn  hinw  digri  for  af  Svnnmæri  i\l  Isla?^dz.  ^  hann  nam 

\and  íyr\  avstan  Geirtedz  á  i\l  motz  Y\ð  Ketil  hinw  fiflska  oA:  bio 
i  Geirlawdi.  ^  ha^s  s(vn)  var  Þorstein?i  fra  Kelldv  gnvpi.  ^ 

c.  283  Eysteinw  s(vn)  Hrana  Hilldis  s(vnar)  panax  for  or  Noregi  i\l  is 

Islandz.  ^  \\ann  keypti  l(on)d  ^  at  Eysteyni  *  digra  þav  er  ha^m 
hafði  nvmit  ok  q(vað)  vera  meðal  lond.  ^  hann  bío  at  Skarði.  ^ 
ha/is  bornw  vari;  þav  Hilld^V  ok  Þorliot  er  atti  Þorstein?^  at  Kelldv 
gnvpi.  ^  Hilld^V  ^  viUdi  fœra  bv  sitt  i  Kirkiv  bœ  eftíV  Ketil  mn 
fiflska  ok  hvgði  at  þar  mvndi  heiðin  maðv  bva  mega  enw  er  hanw  20 
kom  i\œr  at  tvngarði  varð  hann  braðdavðr.  ^  hann  \\gv  þar  i 
Hilldis  havg.  ^ 

Fra  Mollda-G(nvp) 

c.  284  Rolfr  h(et)  maí^r  hoGvandi.  ^   hann  bio  a  Norðmæri.  ^    bœr 

270 

haws  h(et)  Mollda  tvn.  ^  ha?is  s(ynir)  var?;  þe/r  Vem^jwdr  ok  Mollda-  25 

V.     Gnvpr  viga  menn  mikhV  oZ;  iarnsmiðir.^   Vemw^dr  q(vað)  þetta  Ek 

bar  ein  af   ellifv    bana    orð   blastv   meÍR.  ^    Gnvpr   for   íyr\   viga 

(sakir)  ^  i\l  Islaíidz   ok  nam  land  íyr\  vestan  Kvða  fliot   ti^  Eyiar 

Alfta  ver  allt.  ^  þar  la  þa  vatn  mikit  ok  alftveiðr  a  ^    Gnvpr  var 

mikil  menni  ok  selldi  lo^zd  þeim  monnvu  er  siþaR  kowv  vt  ok  varð  30 

þar  fiolbygt  aðr  iarðelldr  ranw  ofan.^  þa  flœðv  alhV  vestr  tiZHofða 

breckv   ok    gerðv   bvðir  a  Tiallda  velh    en   Yemvndv   smiðr  s(vn) 


^  Punktum  er  tilf.  ^  Kan  nœppe  lœses  anderledes.  Fúrst  er  der  skrevet 
et  1  og,  som  det  synes,  (S,  og  1  gjort  til  et  f;  et  par  prikker  ses  under  ö  og  h, 
for  at  hetegne,  at  disse  bogstaver  skal  gd  ud.  ^  Det  sœdvanlige  forkortelsestegn 
i  ð  er  glemt.  *  Sdl  ^  Under  á  stdr  en  hetydningslos  pi'ik.  ®  Udeglemt  i 
hdskr.  "^  Afhleget,  men  sikkert.  a  Denne  lœsemdde  anfores  i  margen  i  104 
(„Havcs  hoc  fiaðr  ar'9  som  variant  til  de  0vr.  recc.s  Fjarðará.  b  „Havcs  boc 
fiaðr  ar'^   hemœrkes  i  104   som  variant    til  de  andres  Fjarðarár.  c  hravns 

bemœrkes  i  104  som  variant,  vistnok  fra  Hauksbók,  til  de  andres  horns. 


Landnámabók  c.  284-286.  HAUKSBÓK.  101 

Sigmvnáa.r  klækis  ^  er  þar  atti  laná  leyfði  ^  [le'im  eigi  þar  vist.  ^  þa 
forv  ])eh'  i  Rossa  garð  ok  satv  þar  vm  vetrin.  ^  þar  fellv  s(ynir) 
Mollda-Gnvps    ok  sialfr  Iiííw/í   .íj.   enw   Biornw    s(vn)    hans   hefndi 

271  hans  ok  þe^ra.  ^  Biorn  for  i*  Grindavik  ok  staðfestiz  þar.  ^  Biornn 
hafði  nö^r  ecki  kvikfe.^  hann  dreymdi  at  bergbvi^  kvemi  at  hawi;m  5 
ok  byði  I  at  gera  felag  vi(í  hann  en  hann  iatti.  ^    þa  kom   hafr  iil  10^ 
geita  haws  Utlv  siðaR.  ^    \)vi  var  hann  Hafr-Biornw  kallaðr.  ^    hami 
gerðiz  bop^ði  rikr  ok  storavðigr.  ^  l^at  sa  vfresk  kona  at  allar  laná- 
Yeiiir  fylgðv  Hafrbirn/2Í  þa  er  hann  fór  ti^  þmgs  enw  Þorsteini  ok 

272  þorði  brœðr^^m  hans  þa  er  þe^'r  íisktv.  ^   Hafrbiornw  atti  lorvnwi  lo 
stivpd(ottvr)  Gnvps  broðor  sins.^  fra  Mollda-Gnvpi  er  margt  stor- 
menni  komii  a  Islawdi  bœði  hi/skvipsx  ok  \ogmenn.  ^ 

c.  285  Fra  Yiihalldi 

"  268  Vilballdr   h(et)    maí^r    broðir  Askels    hnockans.  ^    þeer    Yarv 

s(ynir)  Dofnaks.  ^  hann  for  af  Irlawdi  oA:  haf(ð)i  ^  skip  þaí  er  Kvði  is 
het.  ^    haww  kom  i  Kvða  íliotz  óss  laná  ^  nam  Tvngv  lowd   oU  a 
millim  Skaptar  ok  Holms  ár  ok  bío  i  Bv  lanái.  ^    hans  born  Yarv 
þaí;  Biolan  f(aðir)  Þorsteins  ok  Olvir  mvðr  ok  Biollok  er  atti  Aslakr.  ^ 

Gapituli 
c.  286  Leiðolfr  h(et)   maár   kap/?i.  ^    hc/w/^   nam    land   fyri    avstan  20 

Skapt  a  iil  Drifandi  ^  ok  bio  at  A  íyri  avstan  Skapt  á  vt  fra  Skal 
enw  an/íat  bv  atti  haww  a  Leiðolfs  stoðvm  vnd/r  Leiðolfs  felU  ok 
var  þar  þa  mart  bygða.  ^  ha/m  var  f(aðir)  Þorvnwar  M(oðvr)  Roars 
Tvngv  goða.  ^  RoaR  atti  Arngvnni  d(ottvr)  Hamí^wdar  systvr 
Gvnnars  at  Liðar  enða.^  Vebrandr  h(et)  s(vn)  Roars  ok  ambattar.^25 
Roarr  tok  Þorvnwi  brvn  d(ottvr)  Bryniolfs  *  i  Hvammi  i  Mydal.  ^ 
Þorfiðr  h(et)  s(vn)  þeira.  ^  RoaR  bio  fyst  í  Asvm.  ^  siþan  tok  hann 
Loma  gnvps  hná  af  Eysteini  s(yni)  Þorsteins  titUngs  ok  Avðar 
Eyvindar  d(ottvr)  systvr  þe/ra  Moðolfs  ok  Branda.  ^  Þraslavg  var 
d(ottir)  Þorsteins  titUngs  er  atti  Þorðr  freysgoði.  ^  Onvndr  toskv  ^  30 
bak  frændi  Þorsteins  barnna  skoraði  Roar  a  holm  a  Skapta  feUz 
269  þmgi  ok  feU  at  fotvm  Roari.  ^  Þorstein^  vpi^lendingr  tok  Þorvnwi 
brvn  ok  hafði  vtan.  ^  RoaR  for  ok  vtan.  ^  þa  drap  hann  Þrost 
berserk  a  holmi  er  navðga  viUdi  Sigriði  ht;sfreyiv  hans  en  þeír 
Þorstein  sættvz.  ^  35 


*  s  er  meget  afbleget.  ^  er — leyfði  noget  afbleget,  men  sikkert.  '  Punktum 
er  tilf.  *  Afbleget.  ^  e  skrevet  over  linjen  med  nedvisningstegn.  ^  Skr. 
hafi.  ''  En  fejl  for  hann.  ^  Eettet  fra  hdskrs  drip-.  ^  Bettet  fra  hdskrs 
rofkv.        a  j^Havcsb.  s.  Bryniolfs"  lOá  som  variant  til  B's  Þorgils. 


\()^  ■  HADKSBÓK.  Landnámabók  c.  287— 293. 

Gapitvlo 

c.  287  Isolfr   h(et)    maór.  ^    hann   for   vt   sið    lawdnama   tiðar   ok 

skoraði  a  Vilballd  iil  lanási  e(ða)  holm  gongY  en  Vilballdr  vilidi 
e^^i  b^riaz  ok  for  brott  af  Bvl(an)di  *.  ^  hann  atti  þa  l«nd  miUim 
Holms  ár  ok  Kvða  fliotz  en  Isolfr  fór  þa  i  Bv  \and  ok  atti  \aná  5 
millim  Kvða  fliotz  ok  Skapt  ár.  ^  haws  s(vn)  var  Rani  a  Rana- 
stoðvm  en  d(ottir)  Biorg  er  atti  Onvndr  s(vn)  Eyvindar  karpa.  ^ 
Þraslavg  var  d(ottir)  \)eirsL  er  atti  Þorarinw  s(vn)  Olvis  i  Hofða.  ^ 

c.  288  Hrafn  hafnar  lykill  var  vikingr  mikill.  ^  hann  for  iil  Islawdz 

ok  nam  \and  a  miUim  Holms  ár  ok  Eyiar  ár  ok  bio  i  Dyn  skogvm.  ^  lo 
hann  vissi  fí/ri  ellz  vp^^kvomv  ok  fœrði  þa  bv  sitt  i  Lág  ey.^  ha>^s 
s(vn)  var  Aslakr  orgoði.  ^  þaðan  erv  Lageyingar  komner.  ^ 

c.  289  Eystein/z    h(et)  maár  s(vn)  Þorsteins   dranga   karls.  ^    hawn 

272 10  ^Qj.   |.j^  Isla/^dz    af  Haloga  \andi   ok   bravt   skip    sitt    en   meiddiz 
sialfr  i  viðvm.  ^   hann  bygði  Fagra  dal  enn  kerling  eina  rak  af  i5 
skipinv  i  Kerlingar  f(iorð).  ^  þar  er  nv  Hofðár  sandr.  ^ 

c.  290  Olvir  s(vn)  Eysteins  nam  \and  íyri  avstan  Grims  á.  ^    þar 

hafði  engi  maór  þorat  at  nema  íyri  lawdvettvm  siþaw  Hiorleifr 
var  drepinw.  ^  Olvir  bío  i  Hofða.  ^  hans  s(vn)  var  Þorarin?í  i  Hofða 
broðir  sammo^ðri  Halldors   Ornolfs   s(vnar)    er  Morðr  vrœkia   va  20 

273  vndir  Homrvm  ok  Arnors  er  þe^'r  Flosi  ok  Kolbeinn  s(ynir)  Þorðar 
freysgoða  vagv  a  Skapta  fellz  þmgi.^ 

c.  291  Sigmwidr  kleyk/r  s(vn)   Onvndar  billz  na?/^  \and  a  millim 

Grims  ár  ok  Kerlingar  ár  er  þa  fell  fyri  vestan  Hofða.  ^    fra  Sig- 
mvndii    erv   .ííj.   hyskv^dir  komnir  Þorlakr    hiun    helgi    ok  Pall    ok  25 
Branðr.  ^ 

c.  292  Biorn/i  h(et)  ma^r  avðigr  ok  skartz  maðr  mikill.  ^  hann  for 

iil  lúandz  af  Valldresi  ok  nam  \and  a  millim  Kerhngar  ár  ok 
Hafrs  ar  ok  bio  at  Reyni.  ^  hami  atti  illt  við  Loðmrnd  hiun 
gamla.^  fra  Reyni-Birnwi  er  hinn  hœlgi  Þorlakr  hyskv^  komin/^.^  ||  3o 

c.  293  Loðmmdr  hinw  gaíwh  nam  \and  a  millim  Hafrs  ár  ok  Fvla  11  a 

lípkiar  sem  fyR  er  ritað.  ^  ^at  h(et)  þa  Fvla  lœkr  er  nv  er  lokvis 
á  á  Solheima  sandi  er  skilr  \andz  fiorðvnga.^  Loðmf/^dr  atti  mart 
barna.  ^   Váli  h(et)  s(vn)  hans  f(aðir)  Sigmí;/^dar  er  atti  Oddlavgv 
d(ottvr)  Eyvindar   hins    eyverska.  ^    Svmarliði   h(et)    an?íaR    s(vn)  35 
Loðmmdar  f(aðir)  Þorsteins  holmvnz   i  Mork   f(oðvr)  Þorv    nodvr 

274  Steins  f(oðvr)  Þorv  modvr  Svrtz  hins  hvita  Skapta  stivps.  ^  hann 
var  Svmarliða  s(vn).  ^  Skapti  \ogmadr  atti  Þorv  siþaa  en  Svmar- 
liði.  ^  Væmí;ndr  h(et)  hin^  þriði  s(vn)  Loðm?;wdar  f(aðir)  Þorkotlv 
er  atti  Þorsteinw  vifl.  ^   þefra  d(ottir)  var  Arnkatla  i^odir  Roa  ok^*o 


PunUum  er  tilf.    ^  Forkortelsestegnet  i  ð  mangler.     ^  Rettet  i  hdskr.  fra  e' 


Landnámabók  c.  293-296.  HAUKSBÓK.  103 

Þordisar  er  atti  Stein?i  brandax.  ^   þe/ra  d(ottir)  Þora.  ^    Ari  h(et) 
hin^   .íííj.   s(vn)  Loðm?;wdar  ok  Roalldr  ok  Ofeigr  h(et)   svn  Loð- 
mvnáwc  lavngetin.  ^    hann  atti  Þraslavgv  Eyvindar  d(ottvr).  ^    fra 
274 11  hanvm  er  mart  mannsi  komit  ^.  ^ 

Her  hefr  \pp   lawdna/M  i  Svndle/^dinga  fiorðvngi  ok  segir         5 
hvers(v)  ^  mikit  \aná  hverr  sA:al  nema 
c^294  Her  hefr  \andn3i7n  i  Svnlendinga  fiorðvngi  er  bestr  er  \anáz 

kostr  a  oliv  ís\andi  ok  agiætaztíV  menn  hafa  bygt  bæði  lærð^V  ok 

276  vlærðir.  ^  Avstfirðir  bygðvz  fyst  a  Islawdi  en  a  milhm  Horna 
fiarðar  ok  Reykia  nes  varð  seinst  albygt.  ^  þar  reð  veðr  ok  brim  lo 
la/idtokv  mami^  íyri  hafnleysis  sakíV  ok  orævis.  ^  svm/r  þe/r  er 
fystir  komv  vt  bygðv  nestíV  fiollvm  ok  merkðv  at  þii  la/^dzkostina 
at  kvikfeið  fystiz  fra  sionvm  i\l  fiallanna.  ^  þeiw  monnvu  er  siþaR 
komv  vt  þottv  hin^V  nvmit  hafa  of  viða  \and  er  fyRÍ  komv  en  a 
\}at  sætti  M^valldr  konvngv  þa  hinw  hwaíagri  at  engi  skylldi  viðara  i5 
nema  en  hann  mætti  elldi  yfíV  fara  a  degi  med  skipverivm  sinvm.  ^ 
menn  skylldv  elld  gera  þa  er  sol  væri  i  avstri.  ^  þar  skylldi  gera 
aðra  reyki  sva  at  hvara  sæi  fra  oðrvm  en  þeir  elldar  er  %er\ir 
Yarv  þa^  er  sol  var  i  avstri  skylldi  brenwa  iil  netr.^  siðan  skylldv 
þeir  gawga  til  þers  er  sol  væri  i  vestri  ok  gera  þar  aðra  ellda.^      20 

c.  295  Þorolfr   s(vn)  Heriolfs    horna  briotz    ok   Olafr   broðir   hans 

Yarv  konvngSiY  at  Ypp^ondvm.  ^   meá  þeim   var  Fleín  skalld  Hiors 
s(vn)    sa    er   fcpdcíiz    vpp    norðr   a  Mœri    i    eyiv    þem    skanit  fra 
Borgvnd  er  losvreið  ^  heitir.  ^  þar  bio  f(aðir)  hans.  ^  Flein^i  for  iil 
Danmerkr  a  fvnd  Eysteyns  konvngs  ok  feck  þar  mikla  virðing  af25 
skalldskap  sinvm  sva  at  konvngv  gaf  hanvm  d(ottvr)  sina.  ^    Þrasi 

277  var  s(vn)  Þorolfs.  ^  hann  for  af  Horða  lawdi  iil  Islawdz  ok  nam 
\and  millim  lokvls  ar  ok  Kallda  klofs  ár  ok  bio  a  Bialla  breckv.  ^ 
þar  heita  nv  Þrasa  staðir  skamt  avstr  fra  forsinvm  en  leiði  Þrasa 
er  ígri  vestan  Fors  á  helldr  nœr  anm  i  Drangs  hlið  vnd/r  gnvpinvm  30 
ok  er  skriða  a  lavpin.  Geirmmðr  var  s(vn)  Þrasa  f(aðir)  ^or- 
biarnar  f(oðvr)  Branz  f(oðvr)  Skecia  f(oðvr)  Bolla  i  Skogvm  f(oðvr) 
SkeGÍa  f(oðvr)  HiIIdar  er  atti  Niall  i  Skogvm  Signií?wdar  s(vn).  ^ 
þéíira  s(vn)  Skeai  f(aðir)  Eyiolfs  f(oðvr)  ^  Branz  er  nv  byr  i 
Skogvm.  ^  35 

c.  296  Rafn  ^    hinn   heimskæ  ^    h(et)    gofvgr   maí?r   s(vn)    Valgarz 

YemvnddiV   s(vnar)    orðlokars   Þorolfs   s(vnar)    vaganefs   Hreroks  ^ 


^  Punktum  er  tilf.  ^  Skr.  komut.  '  v  mgl.  i  mhr.  *  a 

rettet  fra  ei.  ^  Skr.  -heið;  men  h  er  underprikket.  ^  Efter  Y  fcittes  det 

sœdvanlige  pimktum.         "^  Rettet  fra  hdskrs  Rrafn.  ^  æ  sgnes  at  vcere  rettet 

fra  a.  ®  0  muUgvis  rettet  fra  e.    . 


104  f  HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  296-299. 

s(vnar)  slongvandbavga  Harallz  s(vnar)  hillditan/^ar  Dana  konvngs.  ^ 
hann  for  ór  Þrondheinrii  ^  iil  Islanáz  ok  naw  millim  Kallda  klofs 

278  ar  ok  Lamba  fellz  ár.  ^  hann  bio  at  Ravfar  felli.  ^  hans  homn 
\arv  þa?;  Hœlgi  blafavskr  ok  Freygerðr  ok  lorvndr  goði  f(aðir) 
Svartz  f(oðvr)  Loðm^;^dar  f(oðvr)  Sigf^^s  f(oðvr)  Sæmw^ðar  hins  5 
froða  f(oðvr)  Loptz  er  aiti  Þorv  d(ottvr)  Magn^^s  konvngs  berbeins.  ^ 
^eÍTR  s(vn)  lon  f(aðir)  SæmvnásLr  ok  Pals  hyskvps  ok  Sigvrðar 
f(oðvr)  lons  i  Asi  f(oðvr)  Salgerðar  moðvr  Steinvnwar  ^.  ^ 

Fra  Asgeiri  Kneif*  || 

c.  297  AsgeÍR    kneif    h(et)    ma^r    s(vn)    Oleifs  ^    hvita   Skiærings  lo  Hb 

s(vnar)  Þorolfs  s(vnar).  ^  moóir  hans  var  Þorhilldr  d(ottir)  Þorsteins 
havgabriotz.  ^  AsgeÍR  for  iil  Mandz  ok  na/n  land  milhVw  Selialawdz 
ar  ok  Lamba  fellz  ar  ok  bio  þar  er  nv  heit/r  at  Avðnvm.^  haws 
s(vn)  var  lorvndr  ok  Þorkell  f(aðir)  Ogmí;ndar  f(oðvr)  lons  hyskvips 
hins  hœlga.  ^  d(ottir)  Asgeirs  vor  Hœlga  uoáir  Þorvn^ar  uoávr  i5 
Hollv  moávr  Þorlaks  hgskviis  hins  hœlga.  ^  AsgeÍR  hafnaði  sialfraði 
blotvm.  ^ 

c.  298  ÞorgeÍR    hinn   horðski   s(vn)    Barðar   blondv   horns   for   or 

VÍGÍv    or  Þrandheiy/^i    iil  Isla/^dz.  ^    hann    kavp?V   ]and   at  Asgeiri 
kneif  ^  milUm  Lambafellz  ár  ok  Irár  ok  bío  i  Hollti.  ^   fam  vetrvm  20 

279  siþaR  feck  hann  Asgerðar  d(ottvr)  Asks  hins  vmalga  ok  \arv  þe/ra 
s(ynir)  Þorgrimr  hinn  mikli  ok  Hollta-Þon'r  f(aðir)  Þorlefs  kraks 
ok  Skorar-Geirs.  ^ 

c.  299  Vfeigr  h(et)  maár  agiætr  i  Ravms  dal.  ^  hann  varð  missattr 

vi(í  HsiraUd  konvng  ok  for  af  þvi  iil  Islandz.  ^  hann  atti  Asgerði  25 
d(ottvr)  Asks  hins  vmalga.^  en  er  hann  var  bvin  iil  Istodz  sendi 
Haralldr  konvngr  menn  iil  hans  ok  let  drepa  hann  en  Asgerðr  for 
vt  meó  bornn  þeira  ok  meó  henni  broðir  henwar  loNngetinn  er 
Þorolfr  h(et).  ^  Asgerðr  nam  land  millim  Selia  \andz  mvla  ok 
Markar  fliotz  ok'^  Langa^  nes  allt  vpj9  iil  lolldvsteins  ok  bio  norðan  30 
i  Katanesi.  ^  born^  Vfeigs  ok  Asgerðar  Yarv  þav  ÞorgeÍR  gollnir 
ok  Þorstein  floskv  skea  Þorbiorn  hinn  kvÍRÍ  ok  Alof  elUða  skiolldr 


^  Punktum  er  tilf.  ^  d  er  skrevet  til  over  linjen.  ^  Den  sidste  linje 
pd  siden  (fra  ok  Sigvrðar^  er  hortskáren,  sdledes  at  kun  den  overste  del  af  hog- 
staverne  er  tilhage,  men  mindst  af  de  sidste  ord  (da  snittet  er  skrdt);  kun  det 
sidste  ords  skrivemáde  er  usikker,  alt  det  ovrige  sikkert.  *  Overskriften  har 
stdet  nederst  pd  siden  (s.  11^),  og  er  nu  nœsten  fuldstœndig  bortskdren.  Hos 
JErl.  lyder  den,  sdledes  som  den  her  er  trykt.  ^  Ferst  skrevet  olvis,  hvorpd 
vis  er  underprikket  og  eifs  skrevet  ovenover.  ®  Skrevet  sammen  med  det  fore- 
gdende  ord.  '   Herpd  er   ferst   skrevet  markar;    men   dette  er  atter  under- 

prikket.        »  jtq^,  l  (1)  ferst  hegyndt  pd  f. 


Landnámabók  c.  299— 303.  HAUKSBÓK.  105 

er  atti  Þorbergr  korna  mvli.  ^  þe/ra  born/i  Eystein  ok  Hafþora  er 
Eiðr  SkeGÍa  s(vn)  atti.  ^  Þorgerbr  ^  var  Vfeigs  cl(ottir)  er  atti  Fiðr 
Ottkels  s(vn).  ^ 

c.  300  Þorolfr  broðir  Asgerðar  nam  \aná  at  raði  henwar  fwri  vestan 

íliot  milli/w  Deilldar  á  tveeia  oA:  bío  i  Þorolfs  felli.  ^   me(?  hanvm  5 
fœddiz    vp/?    ÞorgeÍR    gollnir   s(vn)   Asgerðar    er    þar   bio    siþaw.  ^ 
haw^í    var   f(aðir)  Nials  ^    er  inwi  var   brendr  meó  .vííj.   ma/iíí   at 
Bergþors  hvali.  ^ 

[C.30I  Asbiormi*  Reyrketils  s(vn)  ok  Steinfiðr  broðir  haws  nawv 

\and  íyri  ofan  Grossá  ok  íyri  avstan  íliot.  ^   Steiníinwr  bio  a  Stein  10 
íinz  stoðvm  ok  er  ecki  mamm  fra  haw^'m  komit.  ^  Asbiorn  hœlgaði 
lawdna?/í   sitt  Þór   ok  kallaði  Þors  mork.  ^   hans   s(vn)    var  Ketill 
hmn  avðgi  er  atti  Þorgerði  Gollnis  d(ottvr).  ^   þeera  born  Yarv  þat; 
Hœlgi  ofc  Asgerðr.  ^ 

'c.  302  Heriolfr  s(vn)  Barðar  Baregs  s(vnar)  broðir  Hallgrims  svið- 15 

balka  bygði  fyst  Vestmawwa  eyiar  ok  bio  i  Heriolfs  dal  f^ri  ^ 
inwan  Ægis  dyR  þar  sem  nv  er  hravn  brvnmt.  ^  haws  s(vn)  var 
Ormr  avðgi  ^  er  bio  a  Orms  stoðvm  md  Hamar  niðri  þar  sem  nv 
er  blasit  allt  ok  atti  ein  allar  eyiarnar.  ^  þær  lÍGÍa  íyr\  Eyia  sandi 
en  aðr  var  þar  veiðistoð  ok  engra  mann^  vetr  seta.  ^  Ormr  atti  20 
^or^er^i  d(ottvr)  Oðz  kalld  mvnz.  ^  þe/ra  d(ottir)  Halldora  er  atti 
Eilifr  Valla-Branz  s(vn).  ^ 

Fra  Katli  hæng 

c.  303  KEtiU  hængr  h(et)  a^iætr  madv  i  Navmv  dal  s(vn)  Þoí'kels 

Navmdœla  iarls  ok  RafniUdar  dottt;r  Ketils  hængs  or  Rafnistv  25 
Hallbiarnar  s(vnar)  halftrollz.  ^  Ketill  bío  þa  i  Navmv  dal  er 
YidiValldr  konvngr  harfa^n*  sendi  þa  Hallvarð  harðfara  ok  Sigtrya 
snarfara  iil  Þorolfs  Kvelldvlfs  s(vnar)  frænda  Ketils.^  þa  dro  Ketill 
Uð  saman  ok  ætlaði  at  veita  Þorolfi  en  Hsn'aUdr  konvngr  for  hit 
efra  ^  of  EUdv  eið"^  ok  feck  ser  skip  i  Navmv  dal  oA;  for  svá  norðr"^  30 
i  Alost  "^  a  Sandnes  ^  ok  tok  þar  af  Hfi  ^  Þorolf  Kvelldvlfs  s(vn)  ok 
for  þa  norðan  hit  ytra  ok  fsimi  þa  marga  menn  er  iil  Hðs  ætlvðv 
vií?  Þorolf  ok  neckti  konvngv  þeim  þa.  ^  littlv  siðaR  for  KetiU  hængr 
norðr  i  Torgar  ok  br[endi  inni  Harek  ok  Hrerek  ^]  ^^  Hilldiriðar 


*  Punktum  er  tilf.      ^  g  og  ö  er  samtnenslyngede  og  forkortelsestegnet  for 
er  skrevet  over  r.  ^  Ferst  skrcvet  alfs;    men  dette  er  underprikket  og  over- 

streget  med  redt  og  det  rigtige  navn  skrevet  ude  i  margen.  ^  En  stor  blœk- 
klat  skjuler  hogstaverne  biorn.  *  f  er  udvisket.  ^  ö  og  g  sammenslyngede. 
'   Meget  afhleget.         «  j^g^^g^  f^^  hdskrs  liði.  «  Bettet  fra   JErls  Herrek. 

^®  Det  indklamrede  er  hortskáret  i  mbr. 


106  '  HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  303-304. 

s(vnv)  er  Þorolf  hofðv  rœgðan  davða  rogi.  ^  eítir  ^  *  þat  íór  Kelill 
til  Islan(dz)  ^  med  Ingunni  konv  sinni  ok  s(vnvm)  þeira.  hann 
kom  skipi  sinu  i  Rangar  ós  ok  var  hinn  fysta  vetr*   at  Rafn- 

282  toftum.    Ketill  nam  oll  Lond  millim  Þiors  ar  ok  Markarflióts.  þar 
namu  siþan  marger  gofger  menn  i  landnami  Ketils.    hann  eignadi  5 
(ser)  ^    einkenniliga  ^   land   millim    Rangar    ok    Roars    lækiar   allt 
fyri  nedann  Reydar  vatn '  ok  bio  at  Hofi.  þa  er  Ketill  hafdi  fært 
flest  þing  sin  til  Hofs  vard  Ingun  kona  hans  lettari  ok  fæddi  þar 
Rafn  er  siþan  vard  LOgsogu  madr.    þui  heitir   þar   nv  at  Rafn- 
toftum.     Hængr  *  hafdi  ok  vndir  ser  lond  oU  fyri  austan  Rangá  lo 
ena  eystri  (ok)  ^  Vazfell  til  lækiar  þers  er  fellr  ^  fyri  vtan  Breida- 
bolstad  ok  fyri  ofann  Þvera  allt  nema  Dufþax  hollt  ok  Myrina.  ^ 
þat  gaf  hann  þeim  manni  er  Dufþakr*  het.  hann  var  hamrammr* 
miok.  Hœlgi  het  annarr  ^  s(vn)  Hængs.  hann  atti  Valdisi  lolgeirs- 
dottur.  þeira  dottir  var  Hælga  er  atti  OddbioRn  Aska  smidr  *.  vid  i5 
hann  er  kiennt  Oddbiarnar  leidi.  born  þeira  Oddbiarnar  ok  Hœlgu 
voru  Hroalldr  Kolbeinn  ^^  ok  Kolfinna  ok  Asvor.  Storolfr  var  hinn 
ííj  s(vn)  Hængs.  hans  born  varu  þau  Ormr*  hinn  sterki  ok  Oddkell 

283  ok  Rafnhilldr  er  atti  Gunnarr  Baugss(vn).  þeira  s(vn)  Hamundr 
f(adir)  Gunnars  at  Lídarennda.  Vestarr  het  íííj.  svn  Hængs.  hann  20 
átti  Móeidi.  ^  þeira  born  ^  Asmundr  skealaus  Asbiorn  ok  Aldis 
modir  Valla-Branns  ok  Asvor  modir  Hœlga  hins  svarta.  ^  Æsa 
h(et)  ein.  Heriolfr  het  hinn  v.  s(vn)  Hængs  f(adir)  Sumarlida 
f(odur)  Vetrlida  skalldz.  þeir  bioGv  i  SumarUda  bœ.  ^  þar  heiter 
nu  vndir  Breckum.  ^  VetrUda  vagu  þeir  Þangbrandr  *  prestr  ok  25 
Gudleifr  ^  Aras(vn)  af  Reykiaholum  vm  nid.  ^  Sveinbiorn  ^  Gudi 
var  svn  Rafns  Hængss(vnar)  er  atti  Vnni  Sigmundar  dottor.  þeira 
svn  var  Arngrimr  ^  <=.  ^ 

c.  304  Sigvatr  ^^  hinn  Raudi  het  gofugr  madr  a  Halogalandi.^  hann 

atti    Rannvcigu    dottur   Eyvindar    Lamba    fodur    systr    Eyvindar  30 
skallda  spillis.  ^   hennar  modir  var  Ingibiorg  Havars  dottir  Griot- 

284  garss(vnar)  Haleyia  iarls.   Sigvatr  for  til  Islanndz  ok  nam  land  at 
radi  Hængs  i  hans  landnámi  fyri    vestann   Markarfliót   Einhyrn- 

^  Punhtum  er  tilf.  ^  Af  ordene  Hilldiridar— eftíV  er  den  nederste  del 

bortskdren,  tnen  de  er  dog  sikre.  ^  De  to  sidste  hogstaver  udeglemte.  *  Skr. 
-ur.  5  Glemt  af  skriveren.  ^  Rettet  i  hdskr.  fra  einkann-.  '  Bettet  fra 
hdskrs  voln,  jfr,  c.  310.  «  MgL  i  hdskr.  »  Skr.  -r.  ^°  Det  ferste  hogstav 
er  noget  uformeligt;  ligner  mest  h  eller  h.  "  Áben  plads  f&r  initialen.  a  Denne 
fra  andre  recc.  afvigende  genealogi  bemœrkes  i  margen  i  104  sdledes:  „Havcsboc 
s:   Moeidi  m.  Asmundar   oc   hans  systkyna  nefnir  eigi  Asnyio".  b  Denne 

lœsemdde  bemœrkes  i  104  („Havcsb.  s:  Sveinbiorn  goði"^,  der  lœser  Sæbiorn. 
c  104,  der  lœser  Arngeir,  bemœrker  Hauksbóks  afvigelse  („Item  Arngrimr'9- 

*  Her  ender  11.  mbrblad. 


Landnámabók  c.  304-307.  HAUKSBÓK.  107 

ing(s)  ^  mork  fyri  ofan  Deilldar  á  ok  bió  i  Bolstad.  hans  s(vn) 
var  Sigmundr  f(adir)  Mardar  GÍgiu  er  merstr  hofdingi  var  a 
Rangár  vollumm  vmm  hans  daga.  ok  þat  var  hvert  kallat 
loklausv  þing  er  hann  kom  ei  til.  Sigmundr  fell  vid  Sandhóla 
feriu.^  þar  er  haugr^  hans  fyri  austan  Þiórs  aá.  Rannveig  var  ok  5 
dottir  Sigmundar  er  atti  Hamundr  Gunnarss(vn).  þeira  s(vn) 
Gunnarr  at  Lidar  enda.  svn  Sigvatz  var  Barekr  f(adir)  Þordar 
f(odur)  Steina. 

c.  305  lorundr*  gvdi  svn  Rafns  hins  heimska  bygdi  fyri    vestan 

fliót  þar  sem  nu  heiter  á  Svertingsstodum.  hann  gerdi  þar  hofio 
mikit.  ^  biorr  einn  la  ^  vnuminn  milUm  Krossár  ok  ^  lolldu  steins. 
vmm  þat  lannd  for  lorundr  ^  elldi  ok  lagdi  til  hofsins.  lorundr 
feck  Þvridar  d(ottur)  Þorbiarnar  hins  Gaulverska  ok  var  Brudkaup 
þeira  i  Skarfanesi  at  Flosa  er  oU  lond  atti  miUim  Þiorsár  ok 
285  Engár.  þeira  born  voru  þav  Vlfr  ^  orgodi  ok  Þorunn  er  atti  Vigfvs  i5 
i  Líd.  ok  Valgardr  at  Hofi.  hans  modir  var  Þorlaug  d(ottir)  Rafns 
Hœngs  s(vnar).  hann  atti  Vnni  dottur  Mardar  GÍgiu  siþar  enn 
Rvtr  a  Kamsnesi. 

Frá  ÞorkeU  bundin  fót. 

c.  306  Þorkell  *  bundinn  fóti  nam  land  at  rádi  Hængs  vmhveríis  20 

Þrihyrning  ok  bio  þar  vndir  fiaUinu.  hann  var  namrammr  miok. 
hans  born  voru  þau  Borkr^  Blatanar  skeG  f(adir)  Starkadar  vndir 
Þrihyrningi  ^  ok  Þorunn  er  atti  Ormr  ^  hinn  sterki  ok  Dagrun 
modir  Bersa. 

Frá  Baug  ok  s(vnvm)  hans.  25 

c.  307  Baugr*^   het  madr  fostbrodir  Hængs.  ^    (hann)  ^  for  til  Is- 

landz  ok  var  hinn  fysta  vetr  a  Baugstodum  enn  annan  med 
Hængi.  *  Baugr  ^  var  s(vn)  Rauds  Kiallakss(vnar)  Kiarvalss(vnar) 
Ira  konungs.  hann  nam  FHots  Hd  alla  at  radi  Ketils  ofann  vm 
ð86  Breidabolstad  til  modz  vid  Hæng  ok  bio  at  Lidar  enda.  hans  30 
s(ynir)  voru  þeir  Gunarr  ^  ok  Eyvindr  ok  Steinn  enn  sniaili  ok 
Hilldr  d(ottir)  er  atti  Orn  i  Veligerdi.  ^  þeir  Steinn  hinn  snialU 
ok  Sigmundr  s(vn)  Sigvats  Rauds  foru  vtan  af  Eyrumm  ok  komu 
til  Sandhola  feriu  aUir  senn  Sigmundr  ok  forunautar  hans  ok 
Steinn  ok  villdu  hvarir  fyR  fara  yfir  ána.  "þeir  Sigmundr  skorudu  35 
huskorlum  Steins  ok  raku  þa  fra  skipinu.  þa  kom  Steinn  ad  ok 
hio  Sigmund  bana  hogg.  vm  vig  þetta  vrdu  Baugs(ynir)  seker  aller 
or  lidinni.    for  Gunnarr  ^  i  Gunnars  hoUt  enn  Eyvindr  vnder  fioU 


^  s  glemt  af  skriveren.  ^  Punktum  er  tilf.  "  Skr.  -ur.  *  Ahen 
plads  for  initiálen.  ^  Sáledes  rettet  fra  hdskrs  sa;  JErl.  har  opfattet  1  som  f. 
®  Disse  to  ord  skrevne  —  ved  sideskifte  —  to  gange.  ^  Skr.  Irý-.  *  Mgl. 
i  hdskr.        ^  Skr.  -r. 


108  *  HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  307. 

austr  i  Eyvindar  hóla.  enn  Steinn  vt  i  Snialls  hofda.  þat  likadi 
iUa  Þorgerdi  d(ottur)  Sigmundar  er  fodur  bani  hennar  fór  ut 
þangat  ok  eciadi  Onund  Billd  bonda  sinn  at  hefna  Sigmundar. 
Onundr  for  med  xxx.  manna  i  Snialls  hofda  ok  bar  þar  elld  at 
hvsumm.  Sniall-Steinn  geck  vt  ok  gafst  vpp.  þeir  leiddu  hann  i  5 
hofdann  ok  vagu  hann  þar.  Eptir  vig  þat  mællti  Gunnarr  ^  brodir 

287  hans.  hann  atti  Rafnhilldi  ^  Storolfs  d(ottur)  systr  Orms  hins 
sterka.  Hamundr  var  s(vn)  þeira.  Onundr  vard  sekr^  vmm  vig 
Sniallsteins.  hann  sat  med  íiolmenni  íj.  vetr.  Orn  i  VeUgerdi 
magr  ^  Gunnars  hellt  niósnum  til  Onundar.  *  epter  ^  ioi  hinn  ííj.  lo 
vetr  for  Gunnarr  ^  med  xxx.  manna.  at  Onundi  at  tilvisan  Arnar.* 
Onundr  (for)  ^  fra  leik  med  xn :  manna  til  rosa  sinna.  þeir  fundust 

i  Orrostudal.  þar  fell  Onundr  ^  med  íííj  manna  enn  einn  af 
Gunnari.  Gunnarr^  var  i  Blarri  kápu.  hann  reid  vpp  epterHoUtum 
til  Þiors  ár.  ok  skamt  fra  Anni  fell  hann  af  baki  ok  var  erendr  ^  is 
af  sárumm.  ^  enn  þa  er  syner  Onundar  voxu  vpp  Sigmundr 
kleykir  ok  Eilifr  ^  audgi  þa  sottu  þeir  Mord  Gigiu  frænda  sinn  at 
epter  máU.  Mordr  sagdi  þat  vhægt  vm  sekian  mann.  þeir  kuadu 
ser  vid  Orn  vest  hka  er  þeim  sat  nest.  Mordr  lagdi  þat  til  at 
þeir  skylldu  fa  Erni  skogangs  sok  ok  koma  hanum  sva  or  heradi.  20 
Onundar  s(ynir)  toku  Beitinga  "^  mál  a  hendr  Erni.  ok  vard  sv  ^ 
sætt  at  Orn  skylldi  falla  vheilagr  fyri  Onundar  s(vnvm)  hvervitna 
nema  i  Velugerdi  ^  ok  i  orskots  hœlgi  vid  landeign  sina.  Onundar 
s(ynir)  satu  iamnan  vmm  hann  en  hann   giætti  sin  vel.    þat   var 

288  einn  tima  er  Orn  rak  naut  or  lanndi  sinu  þa  komu  þeir  at  hanum  25 
ok  vagu  hann.    ok  hugdu  menn   at  hann  mvndi  vheilagr  ^  fallit 
hafa.  Þorleifr  cneisti  bródir  Arnar  keypti  at  Þormodi  Þiostarss(yni) 
at  hann  hælgadi  Orn.  *    Þormodr  var  þa  kominn  vt  a  Eyrumm. 
hann  skaut  þa  skot  sva  ^^  langt  af  hanndboga  at  fall  Arnar  vard 

i  orskots  hælgi  hans.    þa  mælltu  þeir  Hamundr  Gunnarss(vn)   ok  æ 
Þorleifr  epter  Orn.   enn  Mordr^  veitti  þeim  brædrum.   þeir  guUdu 
ei  fe  enn  skylldu   vera  heradz  seker  or  Flóa.    þa  bad  Mordr  ^  til 
handa  Eihfi  Þorkotlu  Ketilbiarnar  dottor  ok  fylgdi  henni  heiman 
Hæda  lannd    ok  bio  Eilifr^  þar.    enn  Sigmundr  feck  Arngunnar 


^  STcr.  -r.         ^  h  tilföjet  over  linjen  med  nedvisningstegn.         '  Skr.  -ur. 
*  Punktum  er  tilf.  ^  Foran  dette  ord  har  JErl.  skrevet:  med  íííj  m,    men 

derpá  underprikket  alle  3  ord.  «  Mgl.  i  hdskr.  ''  Snarere  at  lœse  sáledes 
end  Bett-.  »  Skr.  to  gange  (su  sv).  »  Skr.  s&ledes,  med  tydeligt  u;  dog  stár 
der  et  punkt  over  og  til  höjre  for  u'ets  sidste  streg,  hvilket  mulig  antyder,  at 
JErl.  har  villet  skrive  i;  sml.  ovf.  l.  9  og  107. »2.  ^°  v  er  skr.  over  linjen  med 
nedvisningstegn;  desuden  er  a  rettet  fra  o.    JErl.  har  altsd  forst  skr.  so. 


Landnámabók  c.  307-312.  HAUKSBÓK.  109 

dottur  Þorsteins  Dranga  karls.  ^  þa  gifti  Mordr  ^  Rannveigu  systr 
sina  Hamundi  Gunnars  s(yni)  ok  fór  hann  þa  at  bva  a  Lidar- 
enda  ok  voru  þeira  s(ynir)  Gunnarr  ^  at  Lidarenda  ok  Hiortr  ok 
Hælgi  ok  Hafr  ^  ok  Ormr  ^  skogarnef  er  fell  a  Orminum  langa 
med  Olavi  konungi^  5 

c.  308  Hillder  ^  ok  Hallgeirr  ^  ok  Liót  syster  þeira  voru  irsk  ^.  ^  þau 

289  foru  til  Islandz  ok  namu  land  miUim  fliots  ok  Rangár  Eyia  sveit 
alla   vpp    til    Þverár.     Hillder    bio    i    Hilldisey.     hann    var    fader 
Moeidar    at   Moeidar   hvali.     Hallgeirr  ^    bio    i    Hallgeirsey.     hans 
d(ottir)  var  Mabil   er   atti  Hœlgi  Hængs    s(vn).    Eun  Liot  bio  a  10 
Liótar  stodum.  ^  || 

c.  309  Dvfþakr*  i  Dvfþaks  hollti  var  leysingi  þe/ra  brœðra.^  hann  I2a 

Yar  hamramr  miok  ok  sva  var  Storolfr  Hængs  s(vn).  ^  hann  bio 
þa  at  HvaU.  ^  þa  skilði  a  vm  beitingar.  ^  þat  sa  vfreskr  maór  \m 
nott  at  h\orx\n  mikiU  geck  fra  HvaU  en  griðvngr  fra  Dvfþacs  15 
hoUti  ok  fvndvz  a  Storolfs  veUi  ok  gengvz  at  reiðw*  ok  matti 
biornin  meira.  ^  vm  morginiww  var  þar  dalr  eft/r  er  þeí'r  hofðv 
fvndiz  sem  vm  væri  snvit  iorðinwi  ok  húiir  ^at  nv  OUdv  grof.  ^ 
baðir  Yarv  þeir  meidd/r  ok  lagv  i  reckiv.  ^ 

c.  310  EiUfr^   ok  Biorn  brœðr  for?;  ór  Sogni   i\l  Islawdz.  ^    EiUfr  20 

nam  Odda  hinw  Utla  vpj9  i\l  Reyðar  vaz  ok  i\l  Vikings  lœkiar.  ^ 
hann  atti  Hœlgv  d(ottvr)  Onvndar  bilz.  ^  þe/ra  s(vn)  var  ^  EiUfr 
hin  vngi  er  atti  Oddnyiv  d(ottvr)  Oðz  hins  miova.  ^  þe/ra  d(ottir) 
var  Þvriðr  er  atti  ÞorgeÍR  i  Odda.  ^  þe^'ra  d(ottir)  var  Hœlga.  ^ 

c.  311  Biorn  bio  i  Svinhaga  ok  nam  \aná  vpp  meó  Ranga.  ^  haws  25 

born  Yarv  þav  Þorsteinw  f(aðir)  Grims  hoUta  skaUa  ok  HaUveig 
víoðir  Þorvnnar  modvr  Gvðrvnar  VLoðvr  Sæmí;wdar  f(oðvr)  Brandz 
hyskv^^.  ^ 

c.  312  Kolr  h(et)  madr  s(vn)  Ottars  ballar.  ^   hann  nam  lawd  íyr\ 

avstan  Reyðar  vatn    ok  Stota  lœk    of  TroUa  skog   i\l  moðs  mó  30 
Þorstein  tiaUstœðing  ok  bio  i  SandgiU.  ^   hans,  s(vn)  var  EgiU  er 
sat  f^ri  Gvnwari  Hamt?/idar  s(yni)  hia  Knafa  holvm   ok  fell    þar 
sialfr   ok  avst  menn   .íj.   ok  Ari  hz?skarl  ^   hans  en   Hiortr   broðir 
Gvnwars    ór    hans,    Uði./     s(ynir)    GvnwaRS    \arv    ^eir   Grani   ok 


^  Punktum  er  tilf.  ^  Skr.-vx.  '  Skr.-r.  *  Skr.  kongi.  ^  Aben plads  for 
initiálen.  ^  Initialen,  som  vistnok  har  vœret  red,  er  nu  sd  godt  som  helt  udvisket. 
'  Herefter  ferst  skrevet  oddr^  m^n  dette  siden  igen  underprikket  og  overstreget 
med   redt.  ^  Bettet  fra   hdskrs   -karls   (dittografi;    jfr.    det  folgende   ord). 

a  Denne  hetegnelse  af  Hilders  og  hans  soskendes  herkomst  hemœrkes  i  104, 
der,    med   de   andre   recc,    har   en   anden,    men   m.  h.  t.   meningen   identisk 

%de. 

*  Her  begynder  12.  mhrblad. 


110  «  HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  312-314. 

291  E.amvndr.  ^  Gvnwarr  baröiz  vií?  Otkel  ór  Kirkiv  bœ  vi(?  garð  at 
Hofi  ok  fell  Ottkell  '^  þar  ok  Skamkell.  ^  GeÍR  goði  ok  Gízvr  hviti 
oA:  Asgrimr  Elliða-Grims  s(vn.)  ok  Storkvðr  vndan  Þrihyrningi 
s(vn)  Barðar  blaskegs  ^  Þorkells  s(vnar)  bvndÍN  fota  er  atti  Þvriði 
Egils  d(ottvr)  íra  Sandgih  þeir  forv  vm  Leiðar  skeið  ok  komv  vm  5 
nott  með  .xxx.  mannsi  iil  Liðar  enda  en  Gvní^aR  var  íyri  meó  ein 
karlmaww  fvlltiða.  ^  .íj.  menn  fellv  ór  hði  Geirs  en  .xvi.  vrðv  sárer 
aðr  GvnwaR  fell.  ^ 

c.  313  Rolfr   h(et)    mcr^r  ravðskear.  ^    hann   nam   Holms  loná    oll 

milliw  Fiskár  ok  Rang  ár  ok  bio  at  Forsi.  ^  hans  bornw  Yarv  þav  lo 
Þorstein  ravðnefr  er  þar  bio  siðan  ok  Þora  moíí^V  Þorkels  mana  ok 
Asa  moóir  Þornyiar  moóvr  Þorgeirs  at  Liosa  vatni  ok  Hœlga 
moáir  Oðz  fra  Miosyndi.  ^  d(ottir)  Oðz  var  Asbiorg  er  atti  Þor- 
steinn  goði  f(aðir)  Biarna  hins  spaka  f(oðvr)  SkeGÍa  f(oðvr)  Mark^^í? 
\ogms.nnz^  Þorstein  ravðnefr  var  blotmö^íJr  mikill.^  hann  blotaði  forsin  i5 
ok  skylldi  bera  leifar*  allar  a  forsin.^  hann  var  ok  framsyn  miok.* 

292  Þorsteinw  let  telia  savð  sin  ór  rett  .xx.  hvndrvð  ^  en  þa  liop  alla 
rettina  þaðan  af.^  enn  þd  var  savðrinw  sva  margr  at  hann  sa  vm 
havstvm  hvmr  ^  feigir  Yarv  ok  let  þa  alla  skera  en  hit  siðaRsta 
havst  er  hann  hfði  þa  mœllti  hann  i  savða  rett  skeri  þer  nv  savði  20 
þa  er  þer  vilit.  ^  feigr  em  ek  nv  eða  allr  savðrin  ella  nema  bœði 
se.  ^  en  þa  nott  er  Þorstemn  dó  rak  savðinw  allan  vt  i  forsin  ok 
forst  þar.  ^  Hœlga  h(et)  dottzr  hans  er  atti  Hœlgi  rogn  Kial- 
laks  ^  svn. ^ 

c.  314  Vlfr  gylðir  h(et)  hersir  rikr  i  Noregi   a  Þelamork.  ^    hann'^ 

bio  a  Fifla  vollvm  i  Tinz  dal  ^.  ^  hans  s(vn)  var  Asgrimr  f(aðir) 
þe^'ra  Þorsteins  ok  Þorlavgar.  ^  Þorkatla  h(et)  moðir  þe/ra  er  ringia 
var  koUvð.  ^  Hara/Ztír  konvngr  hinn  hsiríagri  sendi  Þororm  frænda 
sinn  ór  Þrvmv  af  Ogðv[w]  ^  at  heimta  skatt  af  Asgrimi  sem 
konvngr  bavð  hanvm  en  hann  gallt  eigi  l^vi  at  hann  hafði  sent  30 
konvngi  Utlv '  aðr  herst  gavzkan  ok  silfr  mikif  ok  sagði  ^^  þaí  giof 
skylldv  en  ei^i  gialld  þzi  at  hann  hafði  alldri  aðr  skatt  golldit.  ^ 
aftr  sendi  konvngr  feit  |  ok  villdi  eigi  þÍGÍa.  ^  Þorkatla  kona  As-  I2b 
grims  fœddi  sveinbarn.  ^   Asgrimr  bað  vt  hersi.  ^   þræll  hvatti  gref 


*  Punktum  er  tilf.  ^  Herefier  stdr  þell;  e^i  Jcontamination  af  þ  (1í  áeí 
fúlgende  ord)  og  ell  (sliitningen  af  det  foregáende);  ordet  er  iJcke  underprikket 
eller  overstreget.  ^  Ovf.  s.  107. %i  kaldes  han  Börkr  blátannarskegg.  '^  e  er  for- 
medelst  en  rift  nœsten  forsvundet.  ^  Det  sidsie  v  formedelst  riften  heskadiget. 

®  Fm  del  af  v  og  af  forkortelsestegnet  for  er  beskadiget  ved  riften.  '  Over  i 

muUg  aksent.  *  Disse  to  ord  er  tilföjede  over  linjen  af  Haukr  selv  med  et 
nedvisningstegn  efter  voUvm.  ®  Forkortelsestegnet  for  m  er  afrevet.  ^°  gd 
er  sarnmenskrevne. 


Landnámabók  c.  314.  HAUKSBOK.  111 

sa  er  hanvm  skylldi  grof  grafa  en  sveinin  var  lagðr  niðr  a  golf.  ^ 
V.  þa  heyrðiz  þeim  ollvm  sem  sveinwin  q(væði)  þf?tta  Lati  *  mog  ^ 
úl  ^  moðvr  mer  er  kallt  a  golfi  hvar  mvni  sveinin  sœmri  en  at 
sins  foðvr  ornvm.  ^ '  þarf  eigi  iarn  at  ecia  ne  iarðar  men  skerþa 
lettið  Uotv  verki  hfa  mvn  ek  enn  með  monnvm.^  siþmz  var  sveinin  5 
vatni  avsin  ok  kallaðr  Þorsteinw.  ^  en  er  Þorormr  kom  anwat  sinn 
at  hei(m)ta  *  skatt  q(vaddi)  Asgrimr  þmgs  ok  spvrði  ^  bœndr  ef 
Ipeir  viUdi  greida  ^  konvngi  slikan  skatt  sem  beitz  var.  ^  þ^^'r  baðv 
hcmn  svara  íyri  sik  en  villdv  þo  eigi  greiða.  ^  þ^'wgit  Yav  viíí  skog 
ok  er  þa  varði  minz  liop  fram  þræll  Þororms  at  Asgrimi  ok  drap  lo 
hann,  ^  bcpndr  drapv  hann  þegar.  ^  Þorstein  var  þa  i  hernaði  ok 
er  hann  spvrði  vig  f(oðvr)  sins  selldi  hann  iarðir  sinar  iil  silfrs  '^ 
ok  bioz  iil  Islawdz  or  Grœnmar  ígri  avstan  Liðandis  nes  ok  aðr 
hann    fœri    brendi    Þorstein^   Þororm    i   Þrvmv  ^    inwi    ok    hefndi 

293  f(oðvr)  sins.  ^  ÞorgeÍR  h(et)  broðir  hans.  ^  hann  Yar  þa  .x.  vetra  er  is 
*  Þorormr  let  drepa  f(oðvr)   þe?'ra.  ^    hann  for  iil  Islawdz   meá  Þor- 

294  steinwi  ok  ^  Þorvn?^  moávr  sjsiir  þe/ra  ok  nam  Þorvnwar  halsa  ok 
bygði  ^^  þar  siþa^.  ^  Þorstein  kom  i  Rangár  óss  ok  nam  lafiá  at 
raði  Flosa  íyri  ofan  Vikings  lœk  ok  vt  iil  motz  vií?  Svínhaga- 
Biornw  ok  bio  i  Skarði  env  eystra.  ^  vm  Yians  daga  kom  skip  þat  20 
i  Rang  ár  óss  er  sott  var  a  mikil  ok  villdi  engi  vió  þeim  (taka)  ^^ 
en  Þorstein  for  eíiir  þeim  ok  gerbi  þeim  tialld  bvð  þar  sem  nv 
heitir  Tialldar  staðir  ok  þionaði  þeim  þar  sialfr  meðan  þe/r  lifðv 
en  þeí'r  do  alh'r.  ^  hann  var  siþaw  kallaðr  Þorstein  tialldstcpðingr.  ^ 
enw  sa  þe?'ra  er  lengs  lifði  fall  ^^  gvll  ok  silfr  ok  grof  niðr  sva  at  25 


^  PunJctum  er  tilf.  ^  Dette  ord  er  for  störste  delen  meget  afbleget; 
mulig  stár  der  mavg.  '  Dette  ord  er  nœsten  helt  udvisket.  ^  Forkortelses- 
tegnet  for  m  er  glemt.  ^  \  er  tilf.  af  Haukr  selv  over  Unjen  uden  nedvisnings- 
tegn.  ®  Sðledes.  "^  r  forscundet  ved  en  rift  i  perg.  ^  Den  ferste  del  af 
m  afrevet,  ®   Tilföjet  over  linjen.  ^"  gð  sammenskrevne.  "   Glemt  af 

skriveren.        ^^  Sáledes  (dittografi?). 


*   Verset  bör  skrives: 

Láti  m^g  til  móður,  þarfat  *  járn  at  eggja, 

mér  es  kalt  á  golfi.  né  jarðarmen  skerða. 

hvar  muni  sveinn  in  sœmri,  léttið  Ijótu  verki, 

an  at  síns  f^ður  ^rnum?  lifa  munk  enn  með  m^nnum. 

*  Konj.  for  þarf  eigi. 

Bœrer  sönnen  (mig)  til  moderen;  jeg  fryser  (her)  pd  gulvet.  Hvor  skulde 
sönnen  have  en  mere  passende  plads,  end  ved  sin  faders  arne?  Der  er  ingen 
grund  til  at  hvœsse  jœrnet  (hakkens  jœrn)  eller  fiœnge  grönsvœret.  Hold  op  med 
den  stygge  gœrning.    Jeg  vil  fremdeles  leve  blandt  mennesker. 


112  •  HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  314-318. 

þa^  hefir  engi  fvndit  siþan.  ^  Þorstein  atti  fya  Þvriði  Gvnwars 
d(ottvr)  Hamz^wdar  s(vnar).  ^  þe/ra  born  Gvn??aR  Þorhallr  losteinw 
lorvnn.  ^  siþaR  atti  Þorsieinn  Þvriði  d(ottvr)  S'ighs  ^  i  Hlið.  ^  þe^ra 
born  SkeGÍ  ok  Þorkatla  Rannveig  ok  Arnora.  ^  En  ÞorgeÍR  broðir 
Þorsieins  keypti  Odda  \aná  at  Rafni  Hængs  s(yni)  Strand^V  baðar  5 
ok  Varnia  dal  ok  oddan  allan  milliw  Roars  lœkiar  ok  Rang  ár.  ^ 
hann  bio  fystr  i  Odda  ok  atti  Þvriði  d(ottvr)  Eilifs  hins  vnga.  ^ 
þ^«ra  d(ottir)  Hœlga  er  atti  Svartr  Vlfs  s(vn).  ^  þ^/ra  s(vn)  Loð- 
mí^wdr  i  Odda  f(aðir)  Sigívs  presiz  f(oðvr)  Sæmi;wdar  hins  froða.  ^ 

c.  315  Flosi  h(et)  maór  s(vn)  Þorbiarnar  hins  gavlv^rska  ^.  ^    hannio 

^^^  drap  .ííj.  syslv  menn  B.Rr alldz  hins*  harfa^ra  ok  for  eftíV  þat  til 
Islawdz.  ^  hann  nam  \aná  íyri  avstan  Ranga  alla  Rangár  vollv 
ena  eystri.  ^  h«ws  d(ottir)  var  Asny  moðir  Þvriðar  er  Valla- 
B[r]andr^  atti.  ^  s(vn)  Valla-Branz  var  Flosi  f(aðir)  Kolbeins 
f(oðvr)  Gvðrvnar  er  Sæmwdr  hinw  froði  atti.  ^  Flosi  at[ti]  ^  i5 
Gvðrvnv  Þoris  d(ottvr)  Skeebrodda  s(vnar).  ^  þgfra  s(ynir)  \arv 
þeir  Kolbeinn  er  fyR  var  nefndr  ok  Biarnm  f(aðir)  Biarnwa  f(oðvr) 
Flosa  f(oðvr)  Valgerðar  M(oðvr)  herra  Erlenz  f(oðvr)  Havks.  ^  af 
þd  for  Loptr  hinw  gamh  systvr  s(vn)  Flosa  at  blota  a  Gavlvm  at 
Flosa  var  vfritt  i  Noregi.  ^  Flosi  hinw  noreni  atti  Þordisi  ena  20 
296  miklv  d(ottvr)  Þorvnnar  enwar  avðgv  "^  Ketils  d(ottvr)  hins  ein- 
henda.  *  þe?*ra  d(ottir)  var  Asny  er  atti  ÞorgeÍR.  ^ 

c.  316  Ketill  hinw^  einhendi  h(et)  ma^^r  s(vn)  Avðvnar  þvn/^kárs.^ 

hay\n  nam  Rangar  vollv  ena  ytri  íyri  ofan  Lœkiar  botna  ^  ok  íyri 
avstan  Þiors  á  ok  bío  at  Á.  ^    hann  atti  Asleifv  Þorgils  d(ottvr).  ^  25 
þeira  s(vn)  var  Avðvn^^  f(aðir)  Bryniolfs  f(oðvr)  Bergþors^^  (foðvr) 
Þorlaks  f(oðvr)  Þorhallz  f(oðvr)  Þorlaks  hyskv^s  hins  hœlga.  ^ 

c.  317  KetiU  aviúði  brœðrvngr  Ketils  hins  einhenda  nam  \a7iá  hit 

ytra  meó  Þiórs  a  ok  bio  a  Vollvm  hinvm  yðrvm.  ^    hans  s(vn)  var 
Hœlgi  rogn  er  Híplgv  atti  d(ottvr)  Þorsteins  ravðnefs  ^^.  ^  þgír(a)  ^^  30 
s(vn)   var  Oddr  miovi  f(aðir)   Asgerðar  ^*  er  atti  ||  Þorsteinw  goði  13« 
ok  Oddnyiar  er  Eilifr  hinw  vngi  atti.  ^ 

c.  318  Ormr  avðgi  s(vn)  Vlfs  hins  hvassa  nam  \a7iá  með  Rangá 

^  at  raði  Ketils  hins  ein  henda   ok  ^^  bío  i  Hvsa   garði   ok  Askell 


^   Funktum  er  tilf.  ^   Rettet   fra  hdskrs  fig-.  *  k  er  tilföjet  over 

linjen.  ^  Igennem  h  har  shriveren  fejlagtig  anbragt  en  —  forkortelses  —  streg. 
^  Det  ferste  r  bortrevet  ved  en  rift.  ®  ti  bortrevne.  '  Synes  forst  at  vœre 
skrevet  avðga.  ^  hi  meget  afblegede.  ®  a  ligeledes,  samt  de  folgende  to  ord. 
^^  Ligeledes.  "   ors  meget  afbleget  og  det  folgende  ord  (0:  .í.)  synes  glemt. 

^^  En  fejl  for  Hrólfs  rauðskeggs.  ^*  Skrevet  |)f .  "  Vistnok  en  fejl  for 
Ásbjargar  jfr.  s.  llO.n;  de  andre  recc.  har  i  evrigt  Ásborg  pá  bœgge  steder. 
"  Nœsten  udvisket. 


LHiidiiái.uibók  c.  318-322.  HAUKSBÓK.  113 

s(vn)  hans   eft/r  hann  enn  ha?is  s(vn)  reisti   fyst  hœ  á  Vollv/w.  ^ 
fra  hanvm  erv  Vallveriar  kommr.  ^ 


IFra  Þorsteini 
.319  Þorstein^i  2    lavnan    h(et)   maðr  norœn  ok  fsirmaóv  mikill.  ^ 

hanvm  var  þat  spað  at  hann  mvndi  a  Iwi  lanái  deyia   er  þa  var  5 
enn  ecki  bygt.  ^   Þorstein   fór  iil  Islawdz   i  elli  sinwi  meó  Þorgilsi 
s(yni)  sinvm.  ^    l^eir  namv  hinw  efra  Ivt  Þiorsár  hollta  ok  bioGV  i 
Lvnans    hollti    ok    þar    er    Þorstein    heygðr.  ^    d(ottir)    Þorgils    var 
Asleif  er  atti  KetiU  hinw  einhendi.  ^    s(ynir)  þe/ra  Yarv  þeir  Avðvn 
er  aðr  var   nefndr  ok  EiUfr  f(aðir)  Þorgeirs  f(oðvr)  Skecia  f(oðvr)  lo 
Hiallta  i  Þiors  ár  dal.  ^  hann  var  f(aðir)  lorvnwar  mo^í;r  Gvðrvnar 
moárr  Einars   f(oðvr)  MagntJs  hi/skvips.  ^    Gvn/zstein  berserkia  bani 
s(vn)  Bolverks  bhndinga  trionv  drap  .íj.  berserki  ok  hafði  [annajR^ 
þe/ra  aðr   drep?Y  Griotgarð  Haleyia  iarl  i  Solva   fyri  innsin  Agða* 
nes.  ^  Gvnsteinw  var  siþan  skotin  orv  fmzkri  ór  skogi  a  skipi  sinv  15 
norðr  i  Hefni.  ^    s(vn)   Gvnsteins  var  ÞorgeÍR  er  atti  Þorvnwi  ena 

298  avðgv    dottvr  ^   Ketils    einhenda.  ^     þe/ra    d(ottir)   var   Þorðis   hin 
mikla.  ^ 

c.  320  Raðormr  ok  lólgeÍR  brœðr  komv^  vestan  vm  haf  tiHslawdz.  ^ 

þeir  namv  lawd  milHm  Þiors  ár  ok  Rang  ár.  ^  Raðormr  eignaðiz  20 
lawd  fyri  avstan  Ravða  lœk  ok  bio  i  Vetleifs  hollti.  ^  hatis  d(ottir) 
var  Arnbiorg  er  atti  Svertingr  Hiorleifs  s(vn).  ^  þeíra  born  Yarv 
þaí?  Grimr  logsogv  maár  ok  lorvnw.  ^  siþaR  atti  Arnbiorgv  Gnvpr 
Mollda-Gnvps  s(vn)  ok  Yarv  þeira.  b(orn)  Hallsteinw  a  Hialla  ok 
Ranwveig  moðir  Skapta  logmawwz  ok  Geirny  moáir  Skálldrafns.  ^  25 
lólgeÍR  eignaðiz  laná  fyri  vtan  Ravða  lœk  ok  til  Steins  lcpkiar.  ^ 
hann  bio  a  lolgeirs  stoðvm.  ^ 

c.  321  Askein    hnockan    s(vn)  Dvfþaks  Dvfnials    s(vnar)  Kiarvals 

s(vnar)  Ira  konvngs  hann  nam   \aná  mUlim  Steinslœkiar  ok  Þiors 
ár  ok  bio  i  Askels  hofða.  ^  hans  s(vn)  var  A.smvn6.r  f(aðir)  Asgavtz  30 
f(oðvr)  SkeGÍa  f(oðvr)  ^  ÞorvaUz  f(oðvr)  Þorlavgar  moðvr  Þorgerðar 
moðvr  lons  hyskv^s  hins  hœlga.  ^ 

c.  322  ÞorkeU  þialíi  fostbroðir  Raðorms  eignadiz  lowd  oU  a  miUim 

Rangar  ok  Þiors  ár  ok  bío  i  Hafi.  ^   hann  atti  Þorvnni  eyverskv.  ^ 

299  þe/ra  d(ottir)  Þordis  moðir  SkeGÍa  f(oðvr)  Þorvallz  i  Asi.  ^    þaðan  35 
hafði  Hiallti  ^  magr  hans  reiðskiota  iil  alþmgis  ok  þeir  .xíj.  þa  er 


^  Punktum  er  tilf.  ^  Ahen  plads  for  initialen,  der  her  —  som  oftere  — 
antydes  ved  et  lille  þ  *  margen.  '  Afrevet  ved  et  hul  i  perg.  *  gð  sammen- 
skrevne.  ^  Rettet  fra  hdskrs  moðvr.  ®  Skr.  to  gange.  "^  Bettet  fra  hdskrs 
AsgeÍR  jfr.  ovf.  s.  lOl.n.        ^  .f.  nœsten  udvisket.        "^  hi  meget  afblegede. 

8 


1J4  f  HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  322-326. 

hann  var  vt  ko?win  meá  kristni  en  [engi]  ^  treystiz  anwapa  %ri 
ofriki  Rvnolfs  Vlfs  s(vnar)  er  sektan  hafði  Hiallta  vm  goðga.  ^  nv 
erv^  ritaðir  þeir  menn  er  lowd  hafa  þegit  ok  nvmit  i  kndnami 
Ketils  hængs.  ^ 

c.  323  Loptr  s(vn)  Orms^  Froða  svnar  for  af  Gavlvm  iil  Islawdz  & 

vngr  at  alldri  ok  nam  land  íyr'i  vtan  Þiors  a  ok  vp^  iU  Skvfs 
lcpkiar  ok  Breiða  myri  hina  eystri  vpp  i\l  Svlv  hoUz  oA;  bio  i 
Gavlveria  bœ  oA:  Oddny  modir  haws  d(ottir)  Þorbiarnar  hins 
gavlverska.  ^  Loptr  for  vtan  hit  .ííj.  hvert  svmar  ^  íyri  hond  þeira 
Flosa  beGÍa  modvr  broðvr  sins  at  blota  at  hofi  þw  er  Þorbiorn  lo 
modvr  f(aðir)  ^  hans  hafði  [þar  varð  veitt  a  ^  Gavlvm.  ^  Þorbiorn 
var  rikr  hersir  i  Noregi  i  Fiala  fylki.^  hann  var  [Orjmars^  s(vn).2 
hann  atti  Hilldi  Vlfars  d(ottvr)  ok  Þorvnwar  grœningar  rivpv.  ^ 
Vemí;wdr  enw  ga^wH  s(vn)  Vikings  ^  Skaneyiar  skelmis  magr  Biarnar 
bvnv  var  hersir  rikr.  ^  haws  s(vn)  var  Froði  f(aðir)  Orms  f(oðvr)  is 
Lopts  ^^  hins  gamla  ^^  ^  fra  [hanjvm  er  mart  stormenwi  komit 
Þorlakr  hinw  helgi  ok  Brandr  hyskvip  ok  Pall  hyskvp.  ^  \ 

C.324  Þorviðr  s(vn)  Vlfars  broðir  Hilldar  for  af  Vors  iil  Mandz  13b 

en  Loptr  frændi  haws  gaf  hanvm  laná  a  Breiða  myri  ok  bío  haww 
i  Vorsa  b(p.2  hans  b(orn)  Yarv  þav  Rafn  o/í  Hallveig  er  atti  Ozvr^o 
hin  hviti.  2  þe?ra  s(vn)  var  Þorgrimr  kampi.  ^ 

c.  325  Þorarinw  h(et)    maí^r  s(vn)  Þorkels    ór  Alviðrv  Hallbiarnar 

s(vnar)  Horða  kapj^a.  ^    hann    kom  skipi  sinv  i  Þiors  ár   oss    ok 
hafði  þiors  havfvð  a  framstafni  ok  er  þar  aín  viíí  kend.  ^   Þorarin 
nam  lawd   fí/ri   ofan  Skvfs  lœk   iil  Ravð  ar    ofan   meá  Þiors  á.  ^  25 
ha;?s  d(ottir)  var  Heimlavg  er  Loptr  geck  at  eiga  .vi.  toga.  ^ 

c.  326  Haralldr  gvllskear  h(et)  konvngr  i  Sogni.  ^  hann  atti  Solvorv 

d(ottvr)  Hvndolfs  i(arls)  systvr  Atla  i(arls)  hins  miova.  ^  þe?ra 
dcptr  Yarv  þær  Þora  er  atti  Halfdan  svarti  Vp^lendinga  konvngr  ^^ 
ok  Þvriðr  er  atti  Ketill  ^^  helh  flagi.  ^    Haralldr   vngi    var    s(vn)  so 


^  Afrevet  ved  et  hul  i  perg.  ^  Pimktum  er  tilf.  ^  ''  (—  ^)  t'^oesten  helt  af- 
revet.  ^  Tilf.  over  linjen  af  Haukr  selv  med  nedvisningsiegn.  ^  y  og  den 
forste  streg  af  m  udviskede.  ^  Haukr  har  f0rst  skrevet  bíoðir  (dittogr.  fejl), 
men  atter  overstreget  dette  og  skrevet  .f.  over  linjen.  "^  þar — a  meget  udviskede 
i  hdskr.,  men  si/nes  at  vœre  fiildstændig  sikre,  og  sdledes  har  JErl.  lœst  ordene. 
^  or  og  den  forste  streg  af  m  afrevne  ved  en  rift  i  perg.  °   iki  udviskede. 

^°  F0rst  skrevet  o:ms,  men  dette  underprikket  og  lopts  skrevet  ovenover  (af 
Haukr  selv) ;  dette  sidste  er  nu  meget  afbleget,  og  det  kan  nœppe  afgöres,  om 
der  stdr  lopts  eller  —  midigvis  —  lopz.  ^^  Af  dette  og  de  f^lgende  ord,  til  og 
med  mart,  er  mer  eller  mindre,  ved  stœrk  heskœring  af  hladet,  forsvundet. 
Stœrkest  er  det  gdet  ud  over  í'ra  og  hanvm,  der,  pd  de  to  sidste  bogstaver  nœr, 
helt  er  bortskdret.  ^^  Dette  ord  er  tilf.  over  linjen  med  nedvisningstegn.  ^^  Den 
nederste  del  af  de  3  sidste  bogstaver  afrevne  (et  hul  i  perg.). 


Landnámabók  c.  326.  H  A  U  K  S  B  Ó  K.  115 

þe/ra  Halfdanar  ok  Þorv.  ^  hanvm  gaf  Yi^ivalldr  konvngr  gvllskeGr 
nafn  sitt  ok  riki.  ^  B.a.ralldr  konvngr  andaðiz  fyst  þé^^'ra  en  þa  Þora 
enn  B.3ir alldr  vngi  siþast.  ^  þa  bar  rikit  vnd^V  Halfdan  konvng  en 
hann  setti  jíir  þaí  Atla  iarl  hinw  miova.  ^  siþa^i  feck  B.a\ídan 
konvngr  Ragnilldar  d(ottvr)  Sigvrðar  hiartar  ok  var  þe/ra  s(vn)  5 
Hsiralldr  hinn  hárfaýW.  ^  þa  er  E.3iraUdr  konvngr  geck  ti/  rikis  i 
Noregi  ok  hann  mægðiz  vií^  Hakon  iarl  Griotgarz  s(vn)   feck  hann 

301  Sygna  fylki  Hakoni  i(arli)  magi  sinvm  er  konvngr  for  i  Vik  avstr 
en  Atli  i(arl)  villdi  eigi  af  lata  rikinv  fyR  en  hann  fyndi  Ba.ralld 
konvng.  ^  iarlarmV  ^  þrættv  þetta  meó  kappi  ok  drogv  her  saman.  ^  lo 
þeir  fvndvz  a  Fiolvm  i  Stafa  ness  vagi  ok  borðvz.^  þar  fell  Hakon 
i(arl)  en  Atli  varð  saR  ok  var  ílvttr  i  Atley  ok  dó  þar  or  sarvm 
en  eftir  ^  þaí  hellt  Hástein  s(vn)  haws  rikinv  þar  iil  er  llB.ralldr 
konvngr  ok  Sigvrðr  i(arl)  drogv  her  at  hanvm.  ^  Hástein  tok  þa 
vndan  ok  reð  i\l  Islandz  íer^ar.  ^  hann  atti  Þorv  OIvis  d(ottvr).  ^  i5 
Olvir  ok  Atli  Narv  s(ynir)  þe?ra.  ^  Hasteinw  skavt  setstockvm  íyr\ 
borð  i  hafi  at  fornvm  sið.  ^  þeir  komv  a  Stalíiorv  íyri  Stocks  eyri 
en  Hasteín  kom  i  Hasteins  svnd  íyri  avstan  Stocks  eyri  ok  bravt 
þar  ^  ^  hann  nam  land  millim  Rávðár  ok  OIvvs  ar  vpjö  iil  Fvla 
lcpkiar  ok  Breiða  myri  alla  vp^  at  HoIItvm.  ^  hann  bio  a  Stoks-  20 
eyri  ^  ok  Atli  s(vn)  haws  eíiir  hann  aðr  hann  fœrði  sik  i  Traðar 
hollt.  ^  OIv[ir]  ^  h(et)  annan  s(vn)  Hasteins.  ^  harm  bio  at  Stiornv 
steinvm.  ^    hawi^    andaðiz   barnlavs    enw    Atli    tok   eíiir   hann   arf 

302  allan.  ^   leysingi  Olvis  var  Brattr  er  bío  i  Bratz  hollti  ok  Leiðolfr 

a  Leiðolfs  stoðvm.  ^  Atli  var  f(aðir)  Þorðar  dofna  f(oðvr)  Þorgils  25 
orrabeins  stivp(s)  ^  f(oðvr)  Grims  glammað(a)r  ^  f(oðvr)  Ingiallz 
f(oðvr)  Grims  f(oðvr)  þeira.  ^  Barkar  ok  Einars  f(oðvr)  Hallkotlv  er 
atti  Rafn  Sveinbiarnar  s(vn).^  þe^ra  d(œtr)  Steínvn  modir  herra 
Rafns  ok  Herdis  moðir  Ala  f(oðvr)  Steinvnnar  er  Havkr  Erlenz 
s(vn)  atti.  1  Borkr  Grims  s(vn)  var  f(aðir)  RagnhiUdar  er  Flosi  30 
Biarnwa  s(vn)  atti.  ^  þe/ra  born  Einarr  ok  Biarnwi  ok  Valgerðr 
mot^^'r    herra    Erlenz    f(oðvr)    Havks.  ^     Þordis    var    .íj.    dott^'r 


^  Punktum  er  tilf.  ^  For  det  almindelige  forkortelsestegn  for  ir('')  har 
Haukr  her  fejlagtig  sat  tegnet  for  ar  i^).  ^  I  dette  ord  er  et  forkortélsestegn 
(for  \v)   fejlagtig  anbragt  over  f  (foruden  det  rigtige  over  i).  *  Dette  ord 

skrives  urigtig  þr  (=  þe»r).         ^  Rettet  fra  hdskrs  ftokfkeyri.         °  ir  afrevet 
ved   et   hul  pá  perg.  "^   s   glemt   af  skriveren.  ^   Efter   ð   st&r   der   et 

uformeligt   z-lignende   hogstav,   som  sikkert   ikke   er   z,   men   snarest   2;    iime- 
ligvis   betegner   det   dog   ikke   r,    men    ar.  ®    l'ilf.   over   linjen    uden   ned- 

visningstegn. 

8* 


llg  #  HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  326-331. 

Flosa  ^    moóir    frv    Ingigerðar    moóvr   frv    Gvðrvnar    ok    Hallberv 
3ihhadisB.Y  ^.  ^    Halla  var  ok  doiiir  Flosa  moðir  herra  Kristoforvs.  ^ 

c.  327  Hallsteín    h(et)    maór    er    for    ór    Sogni    tiZ   Iskwdz    magr 

Hásteins.  ^  hanvm  gaf  Hasíemw  ^  ytra  Ivt  Eyrar  backa.  ^  hanii  bio 
303  a  Framnesi.  ^    ha^s  s(vn)  var  Þorsteínn  f(aðir)  Arngrims  er  vegin  5 
var  at  favska  grefti.  ^  haws  s(vn)  Vör  Þorbiornn  á  Framnesi.  ^ 

c.  328  Þon'r  s(vn)  Asa  h^rsiss  íngiallz  s(vnar)  Hroallz  s(vnar)  for 

i\l  Mandz  ok  nam  Kallnesinga  ^  [repp]  ^  allan  "^  i|  vp^  frá  Fyllar  I4a 
lœk  *  ok  bio  at  Sel  forsi.  ^   hans  s(vn)  var  Tyrfmgr  f(aðir)  Þor- 
biarnar  prestz  ok  Hamwðar  prestz  i  Goðdolvm.  ^  lo 

c.  329  HroðgeÍR  ^  hinw  spaki  ok  OdgeÍR  broðir  hans  er  þeir  Fin^ir 

hinn  avðgi  ok  Hafnar-Ormr  keypti  ^^  brott  or  lawdnami  sinv  þeir 
namv  Ravngerðinga  rep^?  ok  bío  OddgeÍR  i  Oddgeirs  holvm.^  hans 
s(vn)  var  Þorsteinw  exna  broddr  f(aðir)  Hrodgeirs  f(oðvr)  Avgvrs 
i  Kamba  kistv  en  d(ottir)  Hroðgeirs  hins  spaka  ^^  var  Gvnwvor  er  i5 
atti  Kolgrimr  hinw  gamh.  ^  þaðan  erv  Kvisthwgar.  ^ 

c.  330  Onvndr   billdr   er   fyR    var    getið    nam   lawd   f(yri)    avstan 

Roars  lcpk  sem  fyR  er  getið.  ^ 

c.  33 1  OzvR  hinw  hviti  h(et)  maár  s(vn)  Þorlefs  or  Sogni.  ^    Ozvr 

va  víg  i  vevm  a  Vp^londvm  þa  er  hann  var  i  brvð  for  meá  20 
Sigvrði  hrisa.  ^  f^ri  þaí  varð  hann  laixdílæmðr  iil  Islawdz  ok  nam 
fyst  oll  Hollta  hnd  milHm  Þior(s)  ^^  ár  ok  Hravns  lœkiar.  ^  þa  var 
hann  .xvíj.  vetra  er  hann  va  vigit.  ^  hann  feck  Hallveigar  Þorviðar 
d(ottvr).  ^  þe/ra  s(vn)  var  Þorgrimr  kampi  f(aðir)  Ozvrar  f(oðvr) 
Þorbiarnar  ^f(oövr)  Þorarins  f(oðvr)  Grims  Tofv  s(vnar).  ^  Ozvr  bio  25 
i  Kampa  hollti.  ^  ha^s  leysingi  var  Boð(v)aR  ^^  er  bío  at  Boðvars 
toftvm  vi(?  ^*  Viði  skog.  ^  hanvm  gaf  Ozvr  Ivt  i  skoginvm  ^^  oA: 
skilði  ser  efiir  hann  barnlavsan.  ^  Orn  or  Velv  gerði  er  fyR  er 
getið  stefndi  Bo[ðvar]i  ^^  vm  savða  tokv.  ^  þd  handsalaði  BoðvaR 
Atla  Hásteins    s(yni)    fe   sitt  en   hann    vnytti    mal  ^^    íyri   Erni.  ^  so 


304 


^  jE/fíer  (íeííe  ord  stcir  et  nedvisningstegn ,  der  refererer  sig  til  ordene  Yar 
þo:ðif,  der  er  skrevne  over  frv  in;  skriveren  har  glemt,  at  han  havde  skrevet: 
þordis  var  íj.  osv.,  og  vilde  nu  skrive:  .íj.  dottir  Flosa  var  tordis  osv.;  et 
interessant  eksempel  -pá  fejlskrivning .  ^  Dette  ord  er  skrevet  over  linjen  med 
nedvisningstegn.  ^   Punktum  er  tilf.  *   Her  stár  det  sœdvanlige  sammen- 

slijngede  tegn  for  hans,  men  som  her  sikkert  er  ment  som  Hasteinn.  ^  En  dél 
af  g  afskáret;  derover  synes  et  a  (?)  anbragt.  ^  Afskáret.  '  Den  nederste 
del  af  hogstaverne  bortskdren.  ^  Rettet  fra  hdskrs  lœkiar  (dittogr.).  ®  i 
skrevet  over  linjen.  ^°  Sáledes.  ^^  p  er  rettet  fra  þ  eller  1.  ^^  s  glemt  af 
skriveren.  ^^  v  glemt  af  skriveren,  jfr.  ovf.  s.  85.8.  "  v  er  rettet  fra  n,  de 
to  ferste  streger  i  m  (i  toftvm;;  efter  at  have  foretaget  denne  rettelse  har  Haukr 
tilf.  forkortelsestegnet  over  v.  ^^  if  beskadigede  ved  et  hul  pd,  perg.  ^®  ðvar 
afrevne  ved  et  hul  i  perg.        ^^  Sáledes  rettet  for  hdskrs  dittografiske  fe  sitt. 


Landnámabók  c.  331  -332.      V  H  A  U  K  S  B  Ó  K .  117 

OzvR  andaðiz  þa  er  Þorgrinir  var  vngr  ^.  '^  þa  tok  Rafn  Þorviðar 
s(vn)  vií?  fear  varðveizlv  Þorgrims.  ^  efUV  andlat  BoðvaRS  talði 
Rafn  iil  Viði  skogs  ok  banwaði  Atla  en  Atli  þottiz  eiga.  ^  þe?r 
Atli  .íííj.  forv  eftir  viði.  ^  Leiðolfr  for  með  hanvm.  ^  smala  maí^r 
sagði  Rafni  þaí  en  hami  reið  eftir  þeim  meó  .x.  mann.  ^  l^eir  5 
fvndvz  i  Orostv  dal   ok   borðvz    þar.  ^    þar  fellv  hyskarlar  Rafns 

305  .íííj.  en  sialfr  hann  varð  saR  miok.^  einn  fell  Atla  h^^skarl  en  hann 
varð  saR  bana  sarvm  ok  reið  heim.  ^  Onvndr  bildr  skildi  þa.  ^ 
Þordr  domni  ^  s(vn)  Atla  var  þa  .xv.  vetra  er  Rafn  reið  iil  skips 

i  Einars  hofn.  ^  hann  reið  heim  vm  nott  oA:  var  i  blari  kápv.  ^  lo 
Þorðr  sat  fyri  hanvm  viíí  Havga  vað  skamt  fra  Traðar  holiti  ok 
va  hann  þar  *  meí?  spioti.  ^  þar  er  Rafns  havgr  fyri  avstan  gotv 
en  ft/ri  vestan  Hasteins  havgr  ok  Olvis  havgr  [ok]  ^  Atla  havgr.  ^ 
vigin  fellvz  i  faðma.  ^  Þorðr  varð  frægr  af  þersv.  ^  hann  feck  þa 
Þorvnwar  d(ottvr)  Asgeirs  a.YsimannB,  ^  skelmis  er  drap  skipshofn  is 
avstma^iwa  i  Grinis  ár  osi  f//ri  rán  þaí  er  hann  var  ræntr  i 
Noregi.  ^  Þorþr  hafði  þa  .íj.  vetr  ok  .xx.  er  hann  keypti  skip  i 
KnaRar  svndi  ok  villdi  heimta  arf  sinn.  ^  þa  fal  hami  fe  mikit.  ^ 
þd  villdi  Þorvnw  e^^i  fara  ok  tok  hon  vi^  bvi  i  Traðar  hollti.  ^ 

306  Þorgils  s(vn)  Þorðar  var  þa  tvevetr.  ^  skip  Þorðar  hvarf  ok  spvrðiz  20 
ecki  tiL^  vetri  siþaR  kom  Þorgrimr  CRvbeinw  iil  raða  meó  Þo[rvnni]  "^.^ 
hann  var  s(vn)  Þormoðar  ok  Þvriðar  Ketilbiarnar  d(ottvr).  ^    hann 
feck  Þorvnwar  ok  var  þexra  s(vn)  Hæringr.  ^ 

c.  332  01af[r  tv]enwvm  ^  brvni  h(et)  maár.  ^  hann  for  af  Lofot  tiZ 

Isla^ídz.  ^  hann  nam  Skeið  oll  millim  Þiors  ár  ok  Sandlœkiar.  ^  25 
[hann  var  hamrammr]  miok.  ^  Olafr  bio  a  Olafs  vollvm.  ^  hann 
hGr  i  Brvna  havgi  vnd/r  Vorðv  felli.  ^  Olafr  att[i  AshiUdi  ok  var 
þe^r]a  ^  s(vn)  Hœlgi  travsti  ok  Þorir  drifa  f(aðir)  Þorkels  gvllkars 
f(oðvr)  Orms  f(oðvr)  Hœlgv  moóvr  Oðz  [Hallvards  svnar.  ^  Vadi] 
var  hin  .ííj.  s(vn)  Olafs  f(aðir)  Gerðar.  ^  Þorgrimr  orrabeinw  lagði  æ 
hvg  a  Ashilldi  siþaw  01a[fr  var  daudr  enn  Hœlgi  t]ravsti  vandaði 
vm.  ^  hann  sat  [fyri  Þo]rgrimi  ^^  viá  gatna  mót  f^ri  nedan  Asilldar 
myri.  ^  Hœlgi  bað  hann  lata  af  kvamvm.  ^  Þorgrimr  q(vaz)  eigi 
hafa  barna  skap.  ^   þe^'r  borðvz  oA;  fell  Þorgrimr.  ^  |  Asilldr  spvrði  14^ 


^  iíeííeí  /ra  hdskrs  vndr.  ^  Punktum  er  tilf.  ^  Sáledes.  ^  En 
del  af  þ  afrevet  ved  et  hul  p&  perg.  ^  Afrevet  ved  et  hul  pd  perg.  ®  En 
del  af  av  afrevet  ved  et  hul  pá  perg.  "^  rvnni  afrevne  ved  et  hul  pá  perg. 

^  r  tv;  her  hegynder  et  stort  hul  pd  perg.,  som  gdr  igennem  5  linjer;  det  mang- 
lende  er  udfyldt  efter  JErl.s  afskrift,  og,  som  sœdvanlig,  sat  i  skarpe  klammer. 
^  Af  dette  ord  ses  forkortelsestegnet  og  a.  ^°  íyri  þo  er  afrevne  ved  et  lille 

hul  pd  perg. 


118  •  HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  332. 

V.     hvar  Hœlgi  hefði  yerit  ^    hann  kvað  v(isv)    Var  *  ek  þar  er  fell 

307  iil  fyllar  íram  sotti  vinr  drottar  orabein  en  vn/íaR  itr  tvngvr  hoð 
svngv.  ^  Asmoðar  gaf  ek  Oðni  arfa  þrotar  diarfan  gvlldvm  galga 
valldi  Gavtz  tafn  en  na  rafni.  ^  AsiUdr  q(vað)  hann  ha/a  ^  hoGÍt 
ser  havfvðs  bana.  *  [Hœlgi  tok  ser  far  i  Einars  ^  hofn.  ^  Hæringr  5 
s(vn)  Þorgrims  var  þa  .xvi.  vetra.  ^  hann  reið  *  i  Hofða  at  finwa 
Teit  ^.  ^  þe/r  Teitr  riðv  .xv.  at  banwa  Hœlga  far.  ^  l^eir  Hœlgi 
mœttvz  i  Merkr  ravni  vpj?  íra  Mork  ^  \ió  ^  Hœlga  hvál.  ^  þe?r 
Hœlgi  Yarv  .ííj.  saman.  ^  þar  fell  Hœlgi  ok  maár  með  hanvm  ok 
eín  af  Teiti.  ^  i  faðma  fellvz  ^  vig  þav.  ^  svnr  Hœlga  var  Sigvrðr  10 
hinw  lawdví?rski  ok  SkefiU  hinn  havkdœlski  f(aðir)  Hœlga  dyrs  ^  er 

308  barðiz  viíí  Sigvrð  s(vn)  Liotz  longv  baks  i  Exar  ár  holmi  a  oM^ingi^ 
V.     vw  þaí  orti  Helgi  þe^ta  Band  *  er  a  hœgri  hendi  hlavt  ek  sar  af 

ty  barv  lyg  ek  eigi  ^at  leyiar  h'nvengis  bil  minwi.^  Rafn  var  anr^aR 
s(vn)  Skefils  f(aðir)  Grims  f(oðvr)  Asgeirs  f(oðvr)  Hœlga.  ^  15 


^  PunMum  er  tilf.  ^  h  noget  uformeligt,   men   lœsemáden  er  sikker. 

^  Hœlgi — Einars  meget  afhlegede,  men  sikre.       ^  hann  reið  ligeledes.       *  T  lige- 
°  Skrevet  m\        '  Udvisket.        ^  f  ligeledes.        ®  d  ligeledes. 


*  Versene  bör  skrives: 

Vask  þars  fell  til  foldar,  Ásmóðar  gafk  Óðni 

fram  sótti  vinr  dróttar,  arfa  þróttar  djarfan. 

0rrabeinn,  en  unnar  guldum  galga  valdi 

ítrtungur  hátt  sungu.  Gauts  tafn,  en  ná  hrafni. 

Vask  þars  0rrabeinn  fell  til  foldar  ^ ;  dróttar  vinr  ^  sótti  fram,  en 
unnar  ítrtungur  ^  sungu  hátt.  Gafk  Óðni  þróttar  djarfan  arfa  Ásmóðar^; 
guldum  galga  valdi  ^  Gauts  tafn  ^,  en  hrafni  ná. 

^  Konj.;  fyllar  giver  ingen  mening ;  et  papirshdskr.  har  filddar.  ^  Hermed 
synes  digteren    at  betegne  sig  selv.  ^   ^svœrdeís   /^unnr  (?)  —  svœrdj   herlige 

tunger'  =■  klingerne.        ^  =  þormóðar;  Ás  =  t*ór.        ^  'galgens  herre'  —  Odin. 
®  'Odins  offer(?y  —  den  faldne  kœmpe. 

Jeg  var  (virksom)  dér,  hvor  Orrabén  faldt  til  jorden ;  mœndenes  ven  (jeg) 
gik  frem,  men  svœrdklingerne  sang  höjt.  Jeg  gav  Odin  Tormods  krafiige, 
djœrve  sön;  jeg  gav  galgens  herre  den  faldne,  og  ravnen  lig. 

Band  's  á  hœgri  hendi,  (lýgk  eigi  þat)  leygjar, 

hlautk  sár  af  Tý  báru  Hnnvengis  Bil,  minni. 

Band  's  á  hœgri  hendi  minni,  linnvengis  Bil^  hlautk  sár  af  báru 
leygjar  Tý  l   lýgk  eigi  þat. 

^  'ormelandets  asynje'  =.  kvinde;  her  voc.  '^  'bolgens  ilds  [=■  guldets] 
gud''  =  manden. 

Jeg  har  bind  om  min  höjre  arm,  kvinde!,  jeg  blev  sdret  af  manden;  det 
skjuler  jeg  ikke. 


Landnámabók  c.  333-335.  HAUKSBÓK.  119 

c.  333  Þ[r]ondr  1    miok    siglandi    Biarnar    s(vn)    broðir    Eyvindar 

avstma^íwz   er  fyR  er  getið  hann   var  i  Hafrs  íirði  a  mót  Haralldi 
konvngi  ok  [var]ð  ^  si^an  landfíóiti  til  Islandz  sið  todnama  tiðar.^ 
hann  nam  land  millim  Þiors  ár  ok  Laxár  ok  vp/?  úl  Kalfár  ok  iil 
Sandlœkiar.  ^  hann  bio  i  Þrandar  hollti.  ^  hans  d(ottir)  var  Hœlga  5 
er  Þormoðr  skapti  atti.  ^ 

c.  334  Olvir  barna  karl   h(et)   maár  agætr  *  i  Noregi.  ^   hann  Yar 

vikingr  mikill.  ^  hann  let  eigi  henda  bornw  a  spiotz  ^  oddvm  sem 
þa  var  vikinga  siþr.  ^  þvi  var  hann  barnwa  kall  kallaðr.  ^  hans 
s(ynir)  Yarv  þeir  Steinolfr  f(aðir)  Vnv   er  atti  Þorbiorn^  laxa  karl  lo 

309  ok  Einarr  f(aðir)  Ofeigs  grettis  ok  Oleifs  breiðs  f(oðvr)  Þormoðar 
skapta.^  Steinmoðr  var  hinn  .ííj.  s(vn)  Olvis  f(aðir)  Konals  f(oðvr) 
Aldisar  hinnar  baReyskv  er  Olafr  feiJan  atti.  ^  s(vn)  Konals  var 
Steinmoðr  f(aðir)  Halldorv  er  atti  Eilifr  s(vn)  Ketils  hins  einhenda.^ 
þeir  ^  frændr  Vfeigr  grettir  ok  Þormoðr  skapti  for^;  til  Islandz  ok  i5 
\arv  hinn  fysta  vetr  með  Þorbirni  laxa  karh  magi  sinvm  en  Ym 
varit  gaf  hann  þeim  Gnvpveria  ^  rep^:>  Vfeigi  hinw  ytra  Ivt  a  milliw 
Þverár  ok  Kalf  ár  ok  bio  (hann)^  a  Vfeigs  stoðvm  hia  Steinshollti 
en  Þormoði  gaf  hann  hinn  ævstra  ^  Ivt  ok  bio  hann  i  Skapt[a]  ^^ 
hollti.  ^  dœtr  Þormoðar  Yarv  þær  Þorvor  moáir  Þoroðz  goða  f(oðvr)  20 
Skapta   ok   ÞorYe   moáir    Þorsteins    go[ða    foðvr]  ^^    Biarnwa    hins 

310  spaka.  ^   Ofeigr  fell  fyri  Þorbirnwi  iarla  kap/>a  i   Grettis  geíl   hia 
HæU.  ^  d(ottir)  V[feigs]  ^^  var  Aldis  moóir  Vallabranz.  ^ 

c.  335  Þorbiorn  laxa  karl  nam  Þiors  ár  dal  allan  ok  [Gnvp]veria  ^^ 

rep^;  allan  ofan  iil  Kalfar  ok  bío  hin^  fysta  vetr   at  Miðhvsvm.  ^  25 
hann   hafði   .ííj.   vetr   [setvr]  ^*  aðr  hann  kom  i   Haga.  ^    þar  bio 
hann  iil  davða  dax.  ^    ha^ís  s(ynir)  Yarv  þeír  Otkell  i  Þiors  ár  dal 
ok  Þorgils    f(aðir)   Otkotlv    ok   Þorkels   trandils    f(oðvr)   Gavks  ^^    i 
Stong  ^^.  ^  Otkatla  var  moóir  Þorkotlv  uoóvr  Þorvallz  f(oðvr)  DoUv 

31O10  M(oðvr)  [Giz]vrar  ^^  hyskvipsJ  Bryniolf(r)  ^^  ok  Már  Naddoz  s(ynir)  30 
ok  lorvnwar  d(ottvr)  Olvis  barna  karls  komv  iil  Islandz  snemniíi 


^  Det  forste  r  afrevet  ved  et  hul  pd  perg.  ^  var  ligeledes.  ^  PunJc- 
tum  er  tilf.  *  æ  synes  rettet  fra  œ.  ^  p  synes  rettet  fra  þ.  ^  Meget 
utydeligtj    men  sikkert.  ^  p  rettet  fra  hdskrs  f.  ^  Glemt  af  skriveren; 

kan  syntaktisk  nœppe  undvœres.  '*  Denne  usœdvanlige  skrivemdde  synes  frem- 
kommen  ved  en  rettelse,  men  denne  kan  ikke  nœrmere  bestemmes.  ^^  a  er  af- 
revet  ved  et  hul  pd  perg.  ^^  ða  .Y.{?)  ligeledes.  ^^  feigs  Ugeledes.  ^^  gnvp- 
for  det  meste  afrevet  ved  et  hul  pd  perg.  ^*  Afrevet  ved  et  hul  pd  perg. 

^^  ks  sammenskrevne.  ^^  g  rettet  fra  ð  (reminiscens  fra  ð  i  trand-^.  ^^  / 
dette  ord  begynder  et  stort  hid  p>d  perg.,  som  strœkker  sig  ned  igennem  de  4 
folgende  linjer  og  hvorved  de  i  det  folgende  indklamrede  ord  er  nfrevne;  jfr. 
s.  117  anm.  8.        ^^  r  glemt  af  skriveren. 


120  f  HAUKSHÓK.  Landnámabók  c.  335-338. 

\andz  bygðar.  ^  [mr  nsimY  Rvna  manníi  reipp  sva  sem  vatnf[oll 
deila  þjanwveg.  ^  Bryniolfr  bio  at  Berghyl.  ^  haws  s(ynir)  Yarv 
þeir  Þorleifr  f(aðir)  Brondolfs  f(oðvr)  Þorkels  [skota  ^  kolls  fodvr 
Þora]rins  f(oðvr)  Hallz  i  Havka  dal  ok  Þorlaks  f(oðvr)  Rvnolfs 
f(oðvr)  Þorlaks  hyskvps.'^  Ma[r  bio  a  Marstodjvm. ^  hans  s(vn)  var  5 
Bein/r  ^  f(aðir)  Kolgrimv  moí?^;r  Skeaia  f(oðvr)  [Hialjlta  ^.  ^ 
c.  336  Þorbiorn^   iarla    kap/9Í    h(et)    maór   norœn.  ^     hann   for    af 

31O11  Orkneyivw  iil  Manáz.^  hann  keypti  \aná  i  Rvna  manwa  [repp  at 
Mavi  N]addoðz*  ||  syni  allt  fyri  nedann  Sels  lœk  a  miUim^  Laxár.^ 
hann  bio  i  Hólum.  hans  s(ynir)  voru  þeir  Solmundr  f(adir)  Brennv-  10 
Kara.  ok  Þormódr  f(adir)  Finnv  er  atti  Þorormr  ^  i  Karlaf(irdi).  ^ 
þeira  dottir  "^  Alfgerdr  *  modir  ^  Gestz  f(odur)  Valgerdar  m(odur) 
311 2  Þorleifs  Beiskallda. 

c.  337  Þorbrandr  ^^  ^  svn  Þorbiarnar  hins  oarga  ok  Asbrandr  svn 

^^^^^  hans    komu    til  Islandz  sid  landnama  tidar   ok  visadi  Ketilbiorn  15 
þeim  til  landnáms  fyri  ofan  Mvla  þann  er  framm  gengr  hia  Stacks 
á  ok  til  Kallda  kvislar  ok  bioGV  i  Hauka  dal.  ^  þeim  þotti  land  of 

312  litid  er  Tunnga  hin  vestri  var  þa  bygd.  ^   þa  ioku   þeir  lanndnam 
sitt   ok   namv   hinn    efra  Ivt  Rvna  manna  repps  sionhending  or 
Mvla  i  Ingialls  gnup  fyri  ofan  Gyldar  haga.    Born  Asbranz  voru  20 
þau  Vebrandr  ok  Arngerdr  ^.    Vebrandr  ^  var  f(adir)  Ollaugar  er 

3125  atti  Svertingr^  Rvnolfssvn. 

Fra  Ketilbirni  gamla. 
c.  338  Ketilbiorn  ^^   het    madr    agiætr    i   Naumvdal.  ^    hann    var 

^°  Ketilss(vn)  ok  Æsv  d(ottur)  Hakonar  iarls  Griótgarssvnar.  hann  25 
atti  Hœlgu  d(ottur)  Þordar  skecia.  Ketilbiorn  fór  til  Islanndz  þa 
er  lanndit  var  vída  bygt  med  sió.  hann  hafdi  skip  þat  er  Ellidi 
het.  hann  kom  i  Ellida  ár  ós  fyri  nedann  heidi.  hann  var  hinn 
fysta  vetr  med  Þordi  skeaia  mági  sinum.  en  vm  varit  fór  hann 
vpp  vm  heidi  at  leita  ser  landz  kosta.  þeir  haufdv  nattbol  ok  æ 
gerdu  ser  skála  þar  sem  nv  heitir  Skálabrecka  i  Blaskógumm. 
enn    er    þeir   foru  þadann  komu   þeir  at  a   þeiri  er  þeir  kolludu 

313  Exar  á  þui  at  þeir  tyndu  þar  i  exi  sinni.  þeir  attv  dvol  vndir 
íialls  mvla  þeim  er  þeir  kolludu  Reydar  mvla.  ^  þar  lagu  þeim 
epter  á  reydar  þær  er  þeir  toku  or  Anni.  Ketilbiorn  nam  Grimsnes  35 


^  PunJctum  er  tilf.  ^  Af  fk  ses  endnu  en  del.  ^  bei-  meget  udvisket. 
^  Hial   afrevet  ved    et   lille   hul  pd  perg.  ^   Her   tnangler   uden   tvivl  ok. 

«  Skr.  -ur.  "^  Rettet  fra  hdskrs  fejlskrevne  óætur.  ^  f  af  JErl.  tilskrevet 
over  linjen  med  nedvisningstegn.  »  Bettet  af  JErl.  fra  f .  '"  Ahen  plads 
for  initialen. 

*  Her  ender  det  14.  (Ldn's  sidste)  mbrblad. 


Landnaiuabok  c.  :338-34í2.  HAUKSBÓK.  121 

allt  vpp  fra  Hoskulls  lœk  ok  Laugardal  allann  ok  alla  Byskups 
tunngv  vpp  til  Stacks  ár  ok  bió  at  Mosfelli.  Born  þeira  voru  |»av 
Teitr  ^  ok  Þormódr  Þorleifr  ok  Ketill  Þorkatla  ok  Olleif.  Þorgerdr 
Þvridr.  en  var  svn  Ketilbiarnar  laungetinn  Skiæringr.  Ketilbiorn 
var  sva  audigr  at  Lausa  fe  at  hann  baud  svnum  sinum  at  sla  5 
þvertre  af  silfri  i  hofit  þat  er  þeir  letu  gera.  þeir  villdu  þat  ei.  þa 
ok  hann  silfri  vpp  a  íiallit  a  íj.  yxnumm  ok  Haki  þræll  hans  ok 
Bót  ambatt  hans.  þav  falu  feit  sva  at  ei  hefir  fundist  siþan.  hann 
drap  Haka  i  Haka  skardi.  enn  Bót  i  Botar  skardi.  Teitr  atti  Alofv 
d(ottur)  Bodvars  af  Vors  Vikinga-Kára  s(vnar).  þeira  svn  var  lo 
Gizvrr  ^  Hviti  f(adir)  Isleifs  byskups  f(odur)  Gizurar  byskups. 
Annarr  ^  svn  Teits  (var)  ^  Ketilbiorn  f(adir)  Kols  f(odur)  Þorkels 
f(odur)  Kols  Víkveria  byskups.  Mart  stormenni  er  fra  Ketil- 
birni  komit. 

c.  339  Eyfrodr  *  ^  hinn   gamh  nam  Tunngu  hina  eystri  a  millim  15 

^^^®  Kalldakvislar  ok  Hvit  ár  ok  bio  i  Tungv.  ^   Med  hanum  kom  vt 
Drumb-Oddr  er  bio  a  Drumboddz  stodum. 

c.  340  Asgeirr  ^  ^  het  madr  Vlfs  s(vn).    hanum  gaf  Ketilbiorn  Þor- 

gerdi  d(ottur)  sína.  henni  fylgdu  heiman  Lidar  lond  oll  fyri  ofann 
Haga  gard.    hann  bio  i  Lid  hinni  ytri.   þeira  svn  var  Geirr  '^  godi  20 
ok  Þorgeirr  ^  f(adir)  Bardar  at  Mosfelli.  ^ 

c.  34J  Eilifr  *  ^    Audgi    svn    Aunvndar   Bills    feck   Þorkotlu   Ketil- 

biarnar  d(ottur)    ok    fylgdu  henni  heiman  Hofda  lond.   þar  bioGv 
þau.  þeira  svn  var  Þorir  f(adir)  Þorarins  sælings.  ^ 

c.  342  Veþormr  *  ^    svn   Vemundar   hins    gamla   var   hersir   rikr  ^  25 

hann  stock  fyri  HaRalldi  konungi  austr  a  lamta  land  ok  rvddi 
þar  markir  til  bygdar  *.  Holmfastr  ^  het  svn  hans  enn  Grimr  ^ 
systursvn  hans.  þeir  voru  i  vestr  ^  viking.  ok  drapu  þeir  i 
Sudreyium  ^  Asbiorn  iarl  skeria  blesa,  ok  toku  þar  at  herfangi 
Olofu  konu  hans  ok  Arneidi  d(ottur)  hans  ok  hlaut  Holmfastr  *  so 
hana  ok  feck  hana  fodr  sinum  ok  let  vera  ambatt.  Grimr  ^  feck 
Alofar  d(ottur)  Þordar  vaeagda  ^  er  iarhnn  hafdi  atta.  ^  Grimr  ^ 
315  for  til  Islandz  ok  nam  Grimsnes  allt  vpp  til  Svinavats  ok  bio  i 
Ondurdu  nesi  íííj  vetr  en  siþan  at  BurfelH.  hans  svn  var  Þorgils 
er  atti  Æsu  systur  ^  Gestz  Olleifss(vnar).  þeira  s(ynir)  voru  þeir  35 
Þorarinn  at  Bvrfelli  ok  lorundr  ^  i  Mideingi.  ^ 


^  Skr.  -ur.         ^  Skr.  -r.         ^  Udeladt  af  skriveren.         '^  Aben  plads  for 
initialen.  ^   Funktum  er  tilf.         ®   Rettet  fra  hdskrs  d.    jfr.  ovf.  s.  áé.Ts. 

a   „merkur  til  bygdar  s.  Hauksb."  Melab.        b  Denne  læsemáde  anferes  i  Melab. 
som  variant  til  dens  egen  lœsemdde:  vaggar. 


122  9  HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  343-34«. 

Fra  Hallkeli 

C.343  HalIkelP  brodir  Ketilbiarnar  sammœdri  hann  for  til  Islandz 

ok  var  med  Ketilbirni  hinn  fysta  vetr.  ^  Ketilbiorn  baud  at  gefa 
hanum  lannd.  hanum  þotti  htilmannhgt  at  þiggia  land  at  hanum 
ok  skoradi  a  Grim  til  lannda.  eda  Holmgongu  ella.  Grimr  ^  geck  5 
a  holm  vid  Hallkell  vndir  Hallkels  hólumm  ok  fell  þar.  en  Hallkell 
bio  siþan  at  Holum.  hans  s(ynir)  voru  þeir  Otkell.  er  Gunnarr  * 
Hamundar  svn  va  ok  Oðr  at  Kidia  bergi  f(adir)  Hallbiarnar  er 
veginn  ^  var  vid  Hallbiarnar  vordur  ok  Hallkell  f(adir)  Hallvardz 
f(odur)  Þorsteins  er  Einarr  Hialtlendingr  va.  ^  svn  Hallkels  Odz  10 
s(vnar)  var  Biarni  f(adir)  Halls  f(odur)  Orms  f(odur)  Bardar 
f(odur)  Valgerdar  modur  Halldoru  er  Magnus  byskup  Gizurar  svn 
316  atti.        Nu  er  komit  at  landnami  Ingolfs. 

Fra  Þorgrimi  Billd. 

c.  344  Þorgrimr  *  ^  BÍIIdr  brodir  Onundar  bíIz  sammædri  vid  hann  15 

var  svn  Vlfs  fra  Holi.    hann  nam  oll  lond  fyri  ofann  Þvera  ok 
bygdi  at  Bilz  -fialli.  ^ 

Fra  Steinrod. 

c.  345  Steinrodr  ^  Melpatrex   svn    gofugs   manns  af  Irlandi    hann 

var  leysingi  ^  Þorgrims  bíIz.    hann  atti  d(ottur)  Þorgrims  ok  var  20 
allra  manna  venstr.   hann  nam  oll  Vats  lond  ok  bio  a  Steinrods- 
stodum.     hans    s(vn)    var   Þormódr   f(adir)    Kars   f(odur)   Þormóz 
f(odur)  Branz  f(odur)  Þoris  f(odur)  Branz  a  Þingvelli.  ^ 

Fra  Hrolleifi 

c.  346  HroIIeifr  ^   s(vn)    Einars  '^   Olviss(vnar)    Barna   karls    kom   i  25 

Leiru  vag  þa  er  bygt  var  allt  med  sió.  hann  nam  lond  til  móts 
vid  Steinrod  oll  fyri  vtann  Exar  a  er  fellr  vm  Þingvoll  ^  ok  bió  i 
Heidabœ  nockora  vetr.  þa  skoradi  hann  a  Eyvind  i  Kvigv  vagum 
til  holmgongv  eda  landsolu.  enn  Eyvindr  kaus  helldr  at  þeir 
keypti  londvm.  [Eyvindr  bió  ^  nockora  vetr  siþan  i  Heida  bœ  ok  30 
fór  siþan  a  Rosmhvalanes  til  Bear  skeria.  enn  RoIIeifr  bio  siþan  i 
Qvigu  vagum.  ok  er  þar  heygdr.  hans  svn  var  Svertingr  f(adir) 
Grims  Logsögv  manns  at  Mosfelli.  ^ 


^    Aben   plads  for   imtialen.  ^    Punktum   er   tilf.  ^   Skr.   -ur. 

^  Skr.  -r.      .^  Skr.  vei-.  0  Her^já  tilf.  JErl.    —   uden   noyen' rettehe    - 

urigtig  Steinrodar.  '  Sdledes   rettet   fra  hdskrs  Arnars,  jfr.  ovf.  s.  119. 11. 

^  Skr.  -vell.         °  Gentagne  ved  sideskifte. 


Landnámabók  c.  347-351.  HAUKSBÓK.  123 

347  Ormi'  ^  hinn  gamli  s(vn)  Eyvindar  iarls  Arnmodz  svnar 
iarls  hins  sinka.  Ormr  ^  nam  land  a  millim  Varmár  ok  Þverár 
vm  Ingolí'z  fell  allt  ok  bio  i  Hvammi.^  hann  atti  Þorvnni  d(ottur) 
Ketils  Kiolfara  þers  er  fingalknit  bardi  i  hel.  ^  hon  var  Afa 
syster  Grims  hins  naleyska.  ^  þeira  svn  Ormr  hinn  gamli  f(adir)  5 
DaRa  f(odur)  Arnar.  hann  var  enn  a  mót  Haaalldi  konungi  i 
Hafrs^  firdi.  ^ 

348  Alfr  ^  hinn  Ezki  stock  fyri  HaRalldi  konungi  hinum  Hárfagra 
^^^  af  Ogdum  or  Noregi  ^.    hann  for  til  Islandz   ok  kom  skipi  sinu  i 

þann  óss  er  vid  hann  er  kenndr  ok  Alfs  ós  heiter.  hann  nam  oll  lo 
lond  fyri  vtann  Varma  ok  bió  at  Gnupum.  ^  Þorgrimr  ^  Grimolfs- 
s(vn)  bródr  svn  hans  kom  vt  med  hanum  sa  er  arf  tok  eptir 
hann.  þui  at  Alfr  atti  ecki  barn.  svn  Þorgrims  var  Eyvindr  f(adir) 
Þorodz  goda  f(odur)  Skapta.  Ozvrr^  var  ok  svn  Eyvindar  er  atti 
Beru  d(ottur)  Egils  Skallagrims  svnar.  ^  Modir  ^  Þorgrims  var  i5 
Kormlod  ^  d(ottir)  Kiarvals  Ira  konungs.  ^  Þorodz  d(ottir)  gvða  <= 
var  Hœlga  modir  Grims  elomuds  ^  f(odur)  Ingialls  f(odur)  Grims 
f(odur)  Barkar  f(odur)  Ragnilldar  ^  m(odur)  ^  Valgerdar  m(odur) 
herra  Erlens  ^  f(odur)  Hauks.  ^ 

Frá  Þori  naustmyrkr  20 

c.  349  Þorer  ^  naustmyrkr  nam  Selvag  ok  Krysuvik.  enn  Hear  svn 

hans  bio  at  Vagi.    enn  Bodmodr  annarr   s(vn)    hans  var   f(adir) 

Þorarins    f(odur)    Svganda    f(odur)    Þorvardar    f(odur)    Þorhilldar 

319  m(odur)    Sigurdar    Þorgrimss(vnar).     Molldagnups    s(ynir)    bygdv 

Grindavik  sem  fyrr  er  ritad.  25 

c.  350  Steinvnnr*  hin  gamla  frændkona  Ingolfs  for  til  Islandz  ok 

var   med   hanum    hinn    fysta    vetr.  ^    hann   baud   at   gefa   henni 
Rosmhvala  nes  allt  fyri  vtan  Hvassa  raun  enn  hon    (gaf  fyri)  ^ 
heklu  fleckotta  enska  ok  villdi  kaup  kalla.  henni  þotti  þat  vhættara 
vid  riftingumm.   Steinvnni  hafdi  att  Herlaugr  ^  brodir  Skallagrims.  30 
þeir(a)^  s(ynir)  varu  Niall  ok  Arnorr. 

C.35I  Eyvindr^   het  frænndi    ok  fóstri   Steinvnnar.  ^   hanum  gaf 

hun  lannd  milHm  Kvigu  vaga  biarga  ok  Hvassa  rauns.    hans  svn 
var  Erlingr  f(adir)  Þorarins  f(odur)  Sigvats  f(odur)  Þorornu  modur 


^  Forst  skr.  —  med  dben  plads  f.  init.  —  rimr,  hvilket  af  JErl.  selv  er 
rettet  til  rmur  (ikke  rmr^.  ^  Skr.  -ur.  ^  Punkium  er  tilf.  ^  Aben  plads 
for  initialen.  ^  Skr.  -eig-.  ®  Skr.  -r.  '  Bettet  fra  hdskrs  .f.;  104  har  m. 
^  Glemt  af  JErl.         ®  Skr.  þf .  a  modir— Hauks  optages  i  104  fra  „Havcs- 

boc".        b  -lavA  104.        c  d.  Poroddz  Goda  104.        d  Glomuðs  104.        e  Ragn- 
hilldar  104.        f  Erlendz  104. 


124  9  HAUKSBÓK.  Landnámabók  c.  351-354. 

Þorbiarnar   Arnþiofs    s(vnar)    i    Krísuvik    ok  Alofar    modur   Finns 
LOgmanns  ok  Freygerdar  modur  Loptz  f(odur)  Gudlaugz  smidz.^ 
c.  352  Heriolfr  ^  ^  sa  er  fyR  var  frá   sagt  var    frændi  Ingolfs    ok 

fostbródir.  Af  þui  gaf  Ingolfr  ^  hanum  lannd  millim  Reykianes  ok 
Vags.    hans  s(vn)  var  Bardr  f(adir)  Heriolfs  þers  er  fór  til  Græna  5 

320  lanndz.  ok  kom  i  hafgerdingar.  a  skipi  hans  var  sudreyskr  ^ 
madr.  ^  sa  ortti  Hafgerdinga  Drapu.  ^  þar  er  þetta  vpphaf.  Allir  * 
hlýdi  ossv  fvlh  amra  ^  íialla  Dvalins  hallar.  ^ 

Frá  Asbirni 
c.  353  Asbiorn  ^  het  madr  Ozvrar  s(vn)  bródr  s(vn)  Ingolfs.    hann  10 

nam  lannd  miUim  Raunsholltz  lœkiar  ok  Hvassa  rauns  Alftanes 
allt  ok  bió  a  Skvla  stodumm.  hans  s(vn)  var  Egill  f(adir)  Ozurar 
f(odur)  Þorarins  f(odur)  Olafs.  f(odur)  Sveinbiarnar  f(odur)  As- 
mundar  f(odur)  Sveinbiarnar  f(odur)  Styrkars  f(odur)  Hafrbiarnar 
f(odur)  þeira  Þorsteins  ok  Gizurar  i  Seltiarnarnesi.  15 

Vm  skipan  landsins. 
c.  354  Nu  2  er  yferfarit  vmm  landnám  þav  er  verit  hafa  á  Islandi 

epter  þvi  sem  frodir  menn  hafa  skrifat.  fyst  Ari  prestr  hinn  fródi 
Þorgils  s(vn)  ok  Kolskear  ^  hinn  vitri.  Enn  þersa  bok  ritada  (ek)  ^ 
Haukr  ^  EUinz  svn.  epter  þeiri  bók  sem  ritad  hafdi  herra  Sturla  20 
logmadr  hinn  frodazti  madr  ok  eptir  þeiri  ^  bok  annarri  ^  er  ritad 
hafdi  Styrmir  hinn  fródi.  ok  hafda  ek  þat  or  hvaRÍ  sem  framar 
greindi.  enn  mikill  þori  var  þat  er  þær  sogdu  eins  badar.  ok  þvi 
er  þat  ecki  at  vndra  þo  þersi  Landnáma  bók  se  lengri  enn  nockor 
onnvr.  Enn  þersir  landnams  menn  hafa  gofgaster  verit  i  Sunlend-  25 

321  inga  fiordungi  Rafn  hinn  heimski  KetiII  uængr.  Sigvatr  Raudi 
Hasteinn  Atia  svn.  Ketilbiorn  hinn  gamh.  Hœlgi  Bióla  Ingolfr^ 
Avrlygr^  hinn  gamli  Kolgrimr^  gamli.  Biorn  Gullberi  Onundr 
Breidskear  ^.  Enn  i  Austfirdinga  fiordunngi  Þorstein  Hviti.  Bryniolfr 
hinn  gamli  Graut-AtU  ok  KetiII.    Þidranda  s(ynir).    Rafnkell  godi  30 


'    Punktum   er   tilf.            '^   Aben  plads  for   initialen.            ^  Skr.   -ur. 

"*  Skr.  -ur  (bis).           '"  Nœrmest  at  lœse  som  anira.          ^  I  margen  har  Arne 

Magntisson    tilföjet:   „adde  :  ek".         '   Bettet   fra   hdskrs   þeira.  »  Skr.  -r. 
a  104  bemœrker  i  margen:  „þenna  capitula  hefr  Havcsb.". 


Verset  kan  skrives: 

Allir  hlý(M  ossu  fulli                [amra  fjalla]  Dvalins  [hallar] 
AUir  hlyði  ossu  Dvalins  fulli  ^    amra  hallar  fjalla  ^  .  .  . 
'Dvalins   [dvœrgensj    bœger'  =.  poesi,    digt.  ^  amra    höU   =  hav 

(^amarr  =  fisk?),  havets  'fjœlde'  —  store  belger,  hargjerdinger  (?) 
Alle  lytte  til  vort  digt.    Havgjerdingernes (?). 


1  i 


Landnámabók  c.  354— 356.  HAUKSBOK.  125 

Bodvarr  ^  hinn  Hviti.  Flrollaugr  s(vn)  Rognvalls  iarls  Ozvrr  ^  s(vn) 
Asbiarnar  Heyangrs  ^  -  Biarnar  svnar  er  Freysgydlingar  eru  fra 
komner  Ketill  hinn  fiflski.  Leidolfr  ^  kappi.  Eun  i  Nordlendinga 
íiordunngi  Audun  skavkull.  Ingimundr  gamli  Ævarr  ^  Sæmundr 
Eirikr  ^  i  Guddolum.  Hofda  -  Þordr  ^  Hœlgi  hinn  Magri.  Eyvindr  5 
Þorsteins  s(vn)  Hamundr  neharskinn.  ^  Enn  i  Vestfirdinga  fiórd- 
ungi  Hroskell.  Skallagrimr  Selþorer.  Biorn  hinn  Austræni.  Þorolfr  ^ 
Mostrar  skee.  Audr  ^  Diupaudga.  Geirmundr  ^  neliarskinn  Vlfr  ^ 
skiálgi.   Þordr^  Vikings  svn. 

355  Sva  *  segia  ^  frodir  menn  at  landit  yrdi  albygt  a  lx.  vetra  lo 

sva  at  ei  heíir  siþan  ordit  fiolbygdra.  þa  hfdu  enn  marger  Land- 
nams  menn  ok  s(ynir)  þeira  ^.  Enn  er  landit  hafdi  lx  vetra  bygt 
verit  voru  þersir  hofdingiar  merstir  a  Islandi.  i  Sunnlendinga  íiord- 
ungi  Mordr  cigia.  lorundr  godi  Geirr^  godi  Þorsteinn  Ingolfs  svn 
Tunngv-Oddr.  Enn  i  Vestfirdinga  fiordungi  Egill  Skallagrimss(vn)  i5 
Þorgrimr  Kiallakssvn.  Þordr  Gellir.  ^  Enn  nordr  Midfiardar  -  Skeci. 
Þorsteinn  Ingimundar  '^  svn.  Guddæler.  Hiallta  syner.  Eyolfr  Val- 
gerdar  svn.  Askell  godi.  Enn  i  Austfirdinga  fiordunngi  Þorsteinn 
Hviti  Hrafnkell  godi.  Þorsteinn  f(adir)  Sidu-Halls  Þordr  freysgodi. 
Rafn  Hœngz  s(vn)  hafdi  þa  Logsögu.  20 

c.  356  Sva  segia  vitrir  menn  at  þersir  hafa  skirdir  verit  landnáms 

322  menn  Hœlgi  magri  Orlygr  enn  gamli.  Hœlgi  Bióla.  lörundr  ^  hinn 
Kristni  Audr  hin  Diupaudga  KetiII  hinn  fiflski.    ok  þeir  flester  er 
komv  vestann  vm  haf.    helldu  sumer  vel  kRÍstnni  til  dauda  dax. 
enn  þat  geck  vvida  i  ætter.   þui  at  synir  þeira  sumra  reistu  hof25 
ok  blótudv.    Enn  lanndit  var  alheidit  ner  hunndradi  vetra.^ 


^  Skr.  -r.  ^  Skr.  -ur.  '  Punktum  er  tilf.  ^  Ahen  plads  for  initidlen. 
^  Skr.  sei-f  men  i  af  JErl.  selv  overstreget.  ®  Skr.  -rr-.  '  Rettet  fra  hdskrs 
urigtige  Ingolfs. 


Her  hefr  ^  Kristni  s0gv. 

I  Nv  2  hefr  ^  þat  hversv  Kristni  kom  a  Island.  Ad  madr  het 
Þorvalldr  Kodrans  svn.  bródur  s(vn)  Atla  hins  Ramma.  þeir  voru 
s(ynir)  Eilifs  Arnar  Bardar  s(vnar)  or  Al  Ketilz  svnar  Refs  Skida 
s(vnar)  hins  gamla.  Kodran  bio  at  GiHa  i  Vatzdal  ok  var  agiætr^  5 
madr.  Þorvalldr  svn  hans  fór  vtann  ok  var  fyst  i  hernadi.  enn 
lutskipti  þat  er  hann  feck  lagdi  hann  til  vtlausnar  herteknum 
monnum  allt  þat  er  hann  þvrfti  ei  at  hafa  til  kostar  ser.  Af  sliku 
vard  hann  agiætr  ok  vinsæll.  Þorvalldr  for  vida  vm  Sudr  ^  lond. 
hann  fann  i  Saxlandi  sudr  byskup  þann  er  Fridrekr  het  ok  tok  10 
af  hanum  skirn  ok  trv  retta  ok  var  med  hanum  vm  rid.  Þor- 
valldr  bad  byskup  fara  til  Islands  med  ser  at  skira  fodr  sinn  ok 
módur  ok  adra  frænndr  ^  sina  þa  er  hans  rádi  villdu  fylgia. 
byskup  veitti  hanum  þat.  þeir  Fridrekr  ^  byskup  ok  Þorvalldr 
komu  til  Islandz  sumar   þat  er  landit  hafdi  bygt  verit ^15 

4  vetra  ok  víj.  vetr.  þa  hafdi  Þorkell  Mani  logsogv  en  þersir  voru  þa 
stærstir  hofdingiar  a  landinu.  Eyiolfr  ^  Valgerdar  svn  nordr  ok 
Viga-Glumr.  Arnorr  *  Kerhngar  nef  (Þorvardr)  ^  Spakbodvars  svn. 
ok  þeir  StaRÍ  brædr  ^  i  Guddolum.  Þorkell  Krafla  i  Vatsdal.  Enn 
vestr^  voru  þa  Ari  Mars  s(vn)  Asgeirr*  Knattar  svn  Eyolfr  ^  erai.  20 
Gestr  hinn  spaki  Olafr  pai  Viga-Styrr*.  Snorri  godi  var  xvííj. 
vetra.  ok  hafdi  tekit  vid  bvi  at  Hœlga  fiaUi.  Þorsteinn  Egils  "^ 
s(vn)  lUugi  hinn  Raudi  ok  (sudr)  ^  Þorkell  Mani  ok  Þoroddr  godi. 
Gizurr  *  hinn  Hviti.  Asgrimr  ^  Ellida-Grimssvn.  Hiallti  SkeGÍas(vn) 
Valgardr  ^  at  Hofi  Rvnolfr  Vlfss(vn)  ok  s(ynir)  Ornolfs  i  Skógum  25 
enn  austr  s(ynir)  Þordar  rreysgoda.  Sidu-Hallr.  Hælgi  Asbiarnar 
svn.   Viga-Biarni  ok  Geitir.  ^ 


^  Skr.  -ur.  ^  Ahen  plads  for  initialen.  ^  Her  er  en  dben  plads  for 
tallet,  som  JErl.  rimeligvis  ikke  har  kunnet  lœse;  der  har  formentlig  stáet  tíu 
tigu.  ■*  Skr.  -r.  ^  Dette  navn  er  íHmeligvis  af  JErl.  overspriinget;  jfr.  s.  127.7. 
^  Rettet  fra  hdskrs  bródir  (JSigurdsson).  '  Skr.  Eig-.  ^  Mgl.  i  hdskr.; 

indsat  af  JSigurðsson.        ®  Punktum  er  tilf. 


Kristnisaga  c.  1-2.  HAUKSBÓK.  127 

Sva  ^  er  sagt  er  þeir  byskup  ok  Þorvalldr  forv  vm  Nord- 
lendinga    fiordung    ok   taladi   Þorvalldr   xru   fyri    monnum    þviat 

5  byskup  vnderstod  þa  ei  Norrænu.  enn  Þorvalldr  flutti  diarfliga 
Guds  erendi.  enn  flestir  menn  vikust  litt  vndir  af  ordum  þeira. 
tók  vid  TRV  Onundr  hinn  Kristni  svn  Þorgils  or  Reykiar  dal  5 
Greniadar  svn(ar)  ^  ok  Hlenni  hinn  gamH  svn  Orms  Toskubaks 
ok  Þorvardr  Spakbodvars  svn  i  Asi  i  Hialltadal.  enn  Eyiolfr 
Valgerdars(vn)  let  primsignast. 

Fra  Þorvalldi  ok  byskupi. 
j.  2  Byskupp  ^    ok  Þorvalldr  voru  at  Giha    med   Kodrani    hinn  lo 

fysta  vetr  med  xííj  manna.  Þorvalldr  bad  íbdur  sinn  skirazt.  en 
hann  tok  þvi  seinhga.  At  Giha  stod  steinn  sa  er  þeir  frænndr 
hofdu  blótad  ok  kohudu  þar  bva  i  Armann  sinn.  Kodran  letst  ei 
mundv  fyRÍ  skírazt  láta  enn  hann  vissi  hvaR  meir  mætti  byskup 
eda  Armadr  i  steininum.  ^  eptir  þat  fór  byskup  til  steinsins  ok  is 
song  yfir  þar  til  er  steinninn  brast  i  sunndr.  þa  þottist  Kodran 
skiha  at  Armadr  var  sigradr.  ^  let  Kodran  þa  skira  sik  ok  hiu 
hans  oU.  nema  Ormr  s(vn)  hans  vihdi  eigi  vid  Tru  taka.  for  hann 
þa  sudr  i  Borgarfiord  ok  kauper  land  at  Hvanneyri.  Ormr^  atti 
Þorvoru  dottur  Auzvrar  ok  Beru  Egils  d(ottur)  SkaHagrims  s(vnar).  20 
þeira  d(ottir)  var  Yngvilldr  er  atti  Hermundr  Illugasvn.  siþan  atti 
Ormr  Geirlaugu  d(ottur)  Steinmods  or  Dmpadal.  þeira  D(ottir)  var 
Bera  er  atti  Skvli  Þorsteins  s(vn).  þeir  byskup  ok  Þorvalldr  gerdu 
bv  at  Lækia  móti  i  Vidi  dal  ok  bioGV  þar  íííj.  vetr.  þeir  foru  vida 
vmm  Island  at  boda  Trv.  þeir  byskup  ok  Þorvalldr  voru  at  haust-  25 
bodi  i  Vatsdal  at  Giiia  ^  med  Olafi.  þar  var  þa  kominn  Þorkeh 
Krafla  ok  mart  annarra^  manna.  þar  komu  berserkir  íj.  er  Haukr* 
het  hvartveGÍ.  þeir  bvdu  monnum  kvgan  ok  gengu  greniandi  ok 
ódu  ehda.    þa  badu  menn  byskup  at  hann  skylldi  fyrikoma  þeim. 

6  eptir  þat  vigdi  byskup  eUdinn  adr  þeir  ædi.  ok  brunnu  þeir  þa  30 
miok.  eptir  þat  gengv  menn  at  þeim  ok  drápu  þa  ok  voru  þeir 
færdir  a  fiall  vpp  hia  gilinu.  ^  þvi  heitir  þar  Hauka  gil  siþan. 
epter  þat  let  Þorkell  Krafla  primsignast  enn  margir  voru  skirdir 
þeir  er  vid  þenna  atburd  voru.  þeir  Þorvahdr^  ok  byskup  fóru  i 
Vestfirdinga  fiordunng  at  boda  trv.  þeir  komv  i  Hvamm  vm  Alþingi  35 
til  Þorarins  fýlsennis'^.  ok  var  hann  þa  á  þingi  ennFridgerdr  kona 
hans  var  heima  ok  svn  þeira  Skeci.  ÞorvaUdr  taladi  þar  trv  fyri 
monnum.  enn  Fridgerdr  var  medann  i  hofinu  ok  blotadi  ok  heyrdi 


^  Áben  plads  for  initialen.      ^  Rettet  fra  hdskrs  svn  (JSig.).      ^  Punktum 
er  tilf.      *  Skr.  -ur.      ^  En  fejl  for  Haukagili.      "  Skr.  -r-.       '  Fejlskr.  fý()enis. 


128  #  HAUKSBÓK.  Kristnisaga  c.  2-3. 

hvart  þeira  ord  annars.  enn  sveininn  Skeci  hló  at  þeim.  þa  qvad 
Þorvalldr  þetta.  For  *  ek  med  dominn  dýra  drengr  ^  lyddi  mer 
engi  gatvm  had  at  hreyti  hlaut  teins  goda  sveini  en  vid  enga 
svinnu  alldin  rýgr  vid  skalldi  þa  kreppi  Gud  gydiu  gall  vm 
heidnuni  stalla.  ecki  letu  menn  skirast  af  þeira  ordumm  i  Vest-  5 
íirdinga  íiordungi  sva  at  menn  viti  þat.  enn  i  Nordlendinga  fiord- 
ungi  hofnudu  marger  menn  blótumm  ok  brutv  skvrðgvð  sin.  enn 
sumir  viUdu  ei  giallda  hoftolla.  ^ 

Frá  Þorvardi 

3  Þorvardr  ^  Spacbodvarss(vn)  let  gera  kirkiu  a  bœ  sinum  i  lo 

Asi.  þat  likadi  monnum  stór  illa  þeim  er  heidnir  voru.^  madr  het 
Klaufi  svn  Þorvallz  Refs  s(vnar)  fra  Bardi.  ^  hann  var  hofdingi.  ^ 
hanum   likar  þetta   stór  illa  vid  Þorvard    ok   fór   hann    at   finna 

7  Arngeir  brodr  Þorvards  ok  baud  hanum  kost  a  hvart  hann  villdi 
helldr  brenna  kirkiuna  eda  drepa  prest  þann  er  byskup  hafdi  þar  if> 
til  fenngit.  þa  svarar  Arngeirr^.  let  ek  hvern  minna  vina  at  gera 
prestinum  mein  þviat  brodir  minn  hefer  grimmliga  hefnt  smærri 
motgerda.  en  gott  rad  ætla  ek  þat  at  brenna  kirkiuna  en  þo  vil 
ek  mer  engu  af  skipta.  LÍtlu  siþar  fór  Klaufi  til  vm  nott  ok  villdi 
brenna  kirkiuna.    þeir  voru  samann  x.  enn  er  þeir  komu  i  kirkiu  20 


Skr.  -ur.       ^  Punhtum  er  tilf.       ^  Áben  plads  for  initiálen.      ^  Skr.  -r. 


*   Verset  bör  skrives: 

Fórk  með  dóm  enn  dýra;  en  við  enga  svinnu 

drengr  hlýddi  mér  engi;  aldin  rýgr  við  skaldi 

gátum  háð  at  hreyti  (þá  kreppi  goð  gyðju) 

hlautteins,  goða  sveini,  gall  of  heiðnum  stalla. 

Fórk  með  enn  dýra  dóm^;  engi  drengr  hlýddi  mér;  gátum  háð 
at  hreyti  hlautteins  ^,  goða  sveini,  en  aldin  rýgr  ^  gall  ^  við  enga  svinnu 
of  heiðnum  stalla  við  skaldi^;    goð  kreppi  þá  gyðju. 

^    dómr  ^dom',    0:   sag   (jfr.  kristinn,    heiðinn   dómr>.  ^   'offertenens 

svinger\  den,  der  stœnker  offerblodet  omkring  med  den  dertil  herende  kost,  for- 
klares  ved  den  felgende  apposition;  „drengen  Skegge"  (prosaen)  betragtes  altsá 
som  en  slags  tempeltjœner.  ^  Her  ábenbart  en  foragtelig  benœvnelse  ('rýgr  er  bl. 
andet  et  jœttekvindenavn).  *  gall . .  við  'r&bte,  skreg  imod'  finder  sin  forklaring 
i  fortœllingen  i  þorvalds  þáttr  (Bisk.  I  43,  jfr.  Fms.  I  267  Flat.  I  270),  hvor 
verset  ogsá  findes,  vistnok  i  en  mindre  rigtig  form:  Friðgerðr  svaraði  orðum 
þorvalds  fá  ok  þó  illa.        ^  skaldi  =  mér. 

Jeg  forkyndte  den  dyrebare  sag  [kristendommenj ,  men  ingen  vilde  here 
pd  mig;  (tvœrtimod)  opndde  jeg  (kun)  spot  hos  blodstœnkeren,  afgudernes  tjœner, 
men  den  gamle  kœlling  skreg  afsindig  frem  over  det  hedenske  alter  ud  imod 
mig;  gid  gud  knœkke  denne  tempelforstanderske. 


Kristnisaga  c.  3-4.  HAUKSBÓK.  129 

gardinn  sýndist  þeim  sem  elldr  fyki  vt  vmm  alla  glveana  a 
kirkiunni  ok  foru  þvi  brott  at  þeim  sýndizt  oU  kirkiann  elldz  fvU. 
ok  er  hann  spurdi  at  kirkian  var  ei  brunninn  fór  hann  til  adra 
nott  ok  Arngeirr^  ok  ætladi  at  brenna  kirkiuna.  enn  er  þeir  hofdu 
vpp  broted  kirkiuna  þa  kveykti  hann  elldinn  med  fiallrapa  þvRvm.  5 
elldr  2  kviknadi  seint.  þa  lagdist  hann  nidr  ok  bles  at  inn  yfir 
þreskelldin  þa  kom  or  i  golfit  hia  yfir  hofdi  hanum.  enn  onnur 
millim  skyrtunnar  ok  sídv  hans.  þa  Hóp  hann  vpp  ok  kalladizt  ei 
mvndu  bida  hinnar  ííj.  fór  Arngeirr  ^  þa  heim.  en  kirkia  sv  var 
ger  xvi.  vetrum  adr  Kristni  var  i  log  tekinn  a  Islandi.  en  hun  lo 
stod  þa  er  Botolfr  byskup  var  at  Hólum  sva  at  ecki  var  at  gert. 
vtan  at  torfum. 

Fra  Þorvaildi 

c.  4  Þeir  ^  Fridrekr  byskup  ok  Þorvalldr  fóru   til  þings  ok  bad 

byskup  Þorvalld  telia  Irv  fyri  monnum  at  LOgbergi  sva  at  hann  i5 
væri  hia  en  Þorvalldr  taladi.  þa  svaradi  honum  morgum  ordumm 
ok  iUumm  gofugr  madr  Hedinn  *  fra  ^  Svalbardi  or  Eyiafirdi. 
Hedinn  var  svn  Þorbiarnar  Skaga  svnar.  hann  atti  Ragneidi  stiup- 
dottor  ok  brodurd(ottur)  Eyiolfs  Valgerdars(vnar).  þa  bádu  þeir 
skalld  nida  þa  Þorvalld  ok  byskup.  ^  þetta  var  þa  qvedit.  Hefir  *  20 
born  ^  borit  byskup  ix.  þeira  er  allra  Þorvalldr  fadir.  fyri  NÍd  þat 
va  Þorvalldr  íj.  menn.  ^  byskup  spurdi  hvi  hann  vægi  þa.  þui  at 
þeir  sogdu  ockor  eiga  born  saman.  byskup  svarar  þeir  lugv  a 
ockur  enn  þu  færdir  oorþ^  þeira  afleidis  þui  at  ek  mátta  vel  bera 
born  þin  eptir  mer.  ^  25 

8  Enn  ^  er  þeir  Þorvalldr  ok  byskup  villdu  rída  á  Hegranes 

.  þing  enn  heidnir  menn  fóru  i  móti  þeim  ok'  bordu  þa  grióti  sva  at 
þeir  nádu  ei  framm  at  fara.  þar  eptir  gerdu  menn  þa  seka  at 
Heidnum  Logumm.  enn  þat  sumar  epter  a  Alþingi  somnudu 
hofdingiar  Lidi  ok  ridu  med  cc.  manna  ok  ætludu  at  brenna  þa  30 
byskup  inni.  þeir  adu  rossum  sinumm  adr  þeir  ridu  heim  a  bæinn 
at  Lœkia  móti.    enn  er  þeir  skylldu  a  bak  laupa  flugv  fvglar  vpp 


^  Skr.  -r.  ^  Skr.  -ur.  ^  Aben  plads  for  initialev.  *  Bettet  i  hdskr. 
fra  heidinn  (det  1.  i  udskrahet).  ^  fíettet  fra  hdskrs  sva.  °  Punktuni  er  tilf. 
'  Skr.  to  gange,  den  sidste  gang  iinderprikket  af  JErl.  seh.  ^  Sdl.;  desuden 
er  der  en  hage  til  höjre  ud  fra  p'ets  hovedstav.  Det  rigtige  er  vistnok  orð,  som 
Bisk.  I  45,  Fms.  I  270. 


*  Verset  hör  skrives: 

Hefr  bgrn  borit  þeira  's  allra 

byskup  níu,  Þorvaldr  faðir. 

Biskoppen  har  fodt  ni  börn,    Torvald  er  fader  til  dem  alle. 

9 


130  •  HAUKSBÓK.  Kristnisaga  c.  4—5. 

hia  þeim.  vid  þat  fælduzt  herstar  þeira  ok  fellu  menn  af  baki, 
sumer  brutu  henndr  sinar  enn  sumir  fætr,  eda  skeindust  a  vapnum 
sínumm.  fra  sumum  liopu  rossinn.  ok  foru  þeir  vid  þat  heim  apttr. 
vid  þetta  herlaup  vrdu  þeir  byskup  ecki  varer  fyR  enn  epter.  þa 
hofdu  þeir  ííj.  vetr  buit  at  Lækia  móti.  þeir  bioGv  þar  v.  ^  vetr  5 
siþan.  ^  eptir  þat  foru  þeir  vtann.  Enn  er  þeir  komu  til  Noregs 
lágu  þeir  i  einni  hofn.  ^  þa  kom  þar  Hedinn  af  Islanndi  i  þa 
somu  höfn  ok  fór  þegar  vpp  i  skóg  at  hoGva  vid.  Enn  er  Þorvalldr 
vard  varr^  vid  þat  for  hann  med  þræl  sinn  ok  let  vega  hann  þar. 
enn  er  byskup  vissi  þat  þa  sagdi  byskup  at  þa  mundi  skiha  felag  10 
þeira.  þat  er  hann  var  heiptrækr*.  byskup  for  þa  svdr  i  Saxland 
ok  andadist  þar.  ok  er  hann  madr  sannheilagr.  Enn  Þorvalldr  var 
þa  fyst  i  kaupferdum  vmm  rid.  ^ 

Fra  Þangbrandi 
c.  5  A  ^  Dogumm  HaRalldz  konungz  Gorms  svnar  kom  Albertus  15 

byskup    af   Brimvm  a  lotland  til  Aróss    ok    settist   þar   a   stola. 
Þangbrandr  het  klerkr  hans  svn  Vilballdus  Greifa  af  Brimvm.   enn 
þa  er  Þangbrandr  var  vaxinn  baud  Hugbertus  byskup  af  Kantara 
borg  Albertus  bródr  sinumm  til  sin.  At  þeiri  veitslu  gaf  Hugbertus 
Alberto  giafer  ok  ollum  forunautum  hans.    þa  mællti  byskup  vid  ^ 
Þangbrand  þv  ert  hattadr  sem  RÍdd^rar  þui  gef  ek  þier  skiolld  ok 
er  a  markadr  Kross  med  likneski  Drottins  vors.  þat  merker  lærdom 
9  þinn.  Litlu  sídar  fann  Þangbrandr  Olaf  Tryggva  svn  i  Vindlanndi. 
Olafr  spurdi.    hvern  dyrki  þier  kristner  menn  a  krossi  pindann? 
Þangbrandr  svarar.  DRottinn  vorn  lEsum  Ghristum.  konungr  spyrr^.  25 
fyri  hvad  var  hann  píndr?    eda  hvat  sok  gerdi  hann?    þa  sagdi 
Þangbrandr  Olaíi  konungi  innvirdiliga  fra  pining  Drottins  vars  ok 
taknum  krossins.    konungr  faladi  þa  skioUdinn.    enn  Þangbranndr 
gaf  hanum  skioUdinn  enn  konungr  gaf  hanum  iamnvirdi  sk(i)alld- 
arins  ^  i  brenndu  silfri  ok  mællti  ef  þv  þarft  nockors  traustz  eda  30 
hallz   kom    þa   til   min.    ok    mvn    ek   þa   launa    þier  skiolldinn.  ^ 
nockorv  ||  siþaR  *  let  Olafr  konvngr  skiraz  i  Syllíngvm  a  írkndi.  ^  15  j 
Þangbrandr  kavpir  mey   eina  írska   ok  fagra   meó  silfrinv  en  er 
hann  kom  hehn  meó  hatisi   þa   villdi   sa  maór  er  Otto  inn  vngi 
keisari  hafði  gislat  þangaí  taka  af  hanvm  meyna  en  hann  villdi  35 
eigi  lavsa  lata.  ^    gislin    v«r   kap;?i   mikill  ok  bavð  Þangbranði  a 
patalldr   en  Þangbrandr   hafði   sigr    ok    drap    hann.  ^    þvi    matti 


^  Vistnok  en  fejl  for  i.        ^  Punktum  er  tilf.         '  Skr.  -r.         *  Skr.  -ur. 
^  Ahen  plads  for  initialen.        ®  i  mgl. 
*  Her  heg.  15.  mhrhlad. 


Kristnisaga  c.  5-6.  HAUKSBÓK.  131 

'Pa.ngbrandr  eigi  \ersi  i  Danmork  ok  for  hann  þa  iil  Olafs  konvngs 
T(ryggva)  s(vnar)  ok  tok  hann  vel  vW  hanvm  ok  var  hann  vigðr^ 
þar  iil  pré^stz  ok  var  hann  hirðprestr  hans  Ym  rið.  ^, 

Fra  Stefni 
c.  6  Olafr  konvngr  for  af  Irlawdi   ok    avstr   i  Holmgarð    en    or  5 

Holmgarði  iil  Noregs  sem  ritað  er  i  sogv  hans  ok  bavð  þar  kristni 
allri  alþyðv.^  hann  let  gera  fystv  kirkiv  i  ey  þem  er  Mostr  heit^V.^ 
þar  let  haww  Þangbrand  syngia  i  eyni  ok  feck  hanvm  hY  ok  iarðir.^ 
hann  var  eyzlv  maár  mikill  ok  órr  ok  geck  bratt  vp^?  fe  hans.  ^ 
þa  feck  hann  se[r  lajngskip  ^  oA;  hmaði  a  heiðna  meww  oA-  rænti  10 
viða  ok  lagði  þa^  fe  íyri  Kð  sitt.  ^  Olafr  konvngr  k[om  i  NJoreg  ^ 
10  á  andverðri  g(p.  ^  me<?  ha^^rm  varz?  marg^'r  islewdzk^r  menn.  ^  sa 
var  ein  er  Stefnir  h(et).  ^  hann  var  s(vn)  Þorgils  Eilifss(vnar) 
Híplga  s(vnar)  biolv  af  Kialar  nesi.^  Olafr  konvngr  sendi  Stefni  iil 
Istedz  hit  fysta  svmar  er  hann  kom  i  Noreg  at  boða  þar  gvðs  15 
erendi.  ^  en  er  hann  kom  iil  Iskwdz  þa  tokv  menn  illa  \ió  hanvm 
ok  frændr  hans  verst  þri  at  allr  lyðr  var  þa  heiðin  a  Xanái  her  emi 
hann  for  diarflega  bæði  norðr  ok  svðr  ok  kendi  monnvm  retta  trv 
en  menn  skipvðvz  Htt  vií?  hans  kenwingar.  ^  ok  er  hann  sa  at  þaí 
hafði  engan  framgawg  þa  tok  hann  at  meiða  hof  ok  horga  en  20 
briota  skvrð  goð.  ^  þa  somnvðv  heiðn/r  menn  hði  ok  kowz  ha/iw 
þa  a  Kialar  nes  navdvlega  ok  var  þar  meá  frændví^^  sinvm.  ^  skip 
hans  stoð  vpjpi  i  Gvfár  osi.'^  \)at  tok  vt  vm  vetrin  i  vatna  voxtvm 
ok  ofviðri.  ^  þar  vm  q(vaðv)  heiðn^r  menn  þetta  Nv  *  heft'r 
stafnvaU   Stefnis    stravmr   íerr   vm    hol    knerri    felU  veðr   af  fiaUi  25 


^  gd  er  sammenslyngede.        ^  Pnnktum  er  tilf.       ^  r  la  afrevet  ved  et  hul 
pá  perg.  *  om  i  n  afrevet  ved  et  hul  pá   perg.;    der  har  rimeligvis  vœret 

skrevet   kom. 


*   Verset  bör  skrives  (jfr.  Njála  II  199): 

Nú  hefr  stafnval  Stefnis  heldr  getum  vér,  at  valdi, 

(straumr  ferr  of  hoi  knerri)  vesa  munu  bynd  í  landi, 

felliveðr  (af  fjalli)  (geysar  á  med  ísi) 

fjallrœnt  brotit  allan.  ásríki  gný  slíkum. 

Nú  hefr  fjallrœnt^  felliveðr^  brotit  allan  stafnvaP  Stefnis;  straumr 
af  fjalli  *  ferr  of  hol  knerri.  Heldr  getum  vér,  at  ásríki  valdi  slíkum 
gný  ^  —  á  geysar  með  ísi  — ;   b^nd  munu  vesa  í  landi. 

^  fjallrœnn  'stammende,  kommende  fra  bjœrge(ne/.         ^  'fœldende  storm' 
=  orkan.         '  'stavn-hesf  =  skib.  *  'strömmen  fra  bjœrget'  —  á  (i  l.  1), 

ftoden   fra   fjœldene,   fuld   af  isflager.  ^  gný  Harm'   0:  orkanens  susen   og 

flodens  brusen. 

9* 


132  •HAUKSBÓK.  Kristnisaga  c.  6-7. 

íiallrænt  brotið  allan  helldr  getv  ver  at  valldi  vera  mvnv  bond  i 
lowdvm  geisár  a  meá  isi  asriki  gny  slikvm.  ^  skip  kom  a  land  ok 
litt  brotit  2  o^  let  StefmV  gera.  at  þ?;i  vm  varit.  ^  þaí  svmar  a 
alþ^'wgi  var  þaí  i  log  tek^Y  at  frændr  hin^a  kristnv  mamm  skylldv 
11  sœkia  vm  þa  ^  goðlostvn  nanari  [en]  *  þriðia  brœðra  ok  firnari  en  5 
nesta  brœðra.^  þaí  svmar  var  Stefnir  sottr  vm  k[ri]stni^.^  þa  sok 
sottv  þe?r  frændr  hans  þd  at  kristnin  var  þa  kollvð  frænda  skom.^ 
s(ynir)  Vsvifrs  hins  spaka  Þorolfr  ok  Askell  Vandraðr  ok  Torraðr 
sottv  hann  en  Vspakr  villdi  engan  Ivt  at  eiga  en  Stefnir  mœllti 
ecki  meín  mvn  mer  verða  at  sekt  min^á  enn  íyri  þersa  sok  man  lo 
yðr  henda  mikil  vgifta  a  fara  vetra  f(r)esti^.^  Stefmr  for  Yian  \m 
svmarit  ok  tok  Olafr  konvngr  vel  Yiá  hanvm.  ^ 

Fra  Þangbrandi 
c.  7  Þa  ér  Olafr  konvngr  spvrði  vspektir  þær  er  Þan(g)brandr  '^ 

gerði  stefndi  hann  hanvm  iil  sin  ok   [bar  sak]?V  ^   [a]  ^  hann  ok  15 
q(vað)  hann  ecki  skylldv  vera  i  sinwi  þionvstv  er  ha7in  var  rans 
maÓY.  ^    Þ[angbrandr   bad   konung  le]GÍa  ^   a    hendr   ser  nockora 
torvellda  sendi  ferb.  ^   konvngr  mœllti  \  sattir  skv\v  Yit  ef  þv  ferr  i5b 
iil  Islawdz  ok  fær  kristnað  la^^dit.^  Þangbranc^r  mœlUi  iil  þers  man 
ek  hætt[a]  ^.  ^    þaí   svmar  for  Þangbrawí/r  iil  Island(z)  ^^.  ^    hann  20 
kom  i  Alftaf(iorð)  hinn  nerðra  i  Selvaga  fyri  norðan  Mel[ra]cka  ^ 
nes.  ^  en  er  mettn  vissv  at  Þangbranc?r  var  kristinw  ok  hans  menn 
þa  villdv  þe/r  ecki  vi(í  þa  mæla  iandzmenninir  ok  eigi  visa  þeim  ^^ 


^  Punktum  er  tilf.  ^    Bettet   fra  hdskrs  bratiz   (eller  muUg  bvatiz^. 

^  Rimeligvis  en  fejl  for  þa  Ytn.  ^  Afrevet  ved  et  hul  i  mbr.  ^  Forkortelses- 
tegnet  afrevet.  ®  r  mgl.  '  g  rngl,  ^  Alt  det  her  indklamrede  er  afrevet; 
dog  ses  den  overste  del  af  b  (bar);   í  og  k  (fak);   samt  b'újlen  i  e  (leaia).  ^  a, 

ra  afrevet;  dog  er  den  störste  del  af  stregett  i  r  tilbage.  ^^  z  mgl.  "  For- 
kortelsestegnet  er  udgnedet. 

Nu  har  en  bjœrg-oprunden  orkan  slaet  Stefnis  slavnhest  sender  og  sammen; 
strömmen  fra  fjœldet  slar  over  skibets  hule  skrog.  Vi  formoder  stœrkt^^  at  det 
er  gudernes  magt,  der  volder  en  sádan  h'agen  —  floden  raser  fuld  af  is  — , 
guderne  er  nok  (endnu)  tilstede  (her)  i  landet. 

a  Sáledes  md  heldr  opfattes  og  ikke  som  ^hellere,  snarere',  hvorved  der 
vilde  antydes  en  modsœtning  til  det  foregdende,  en  modsœtning,  som  KGislason 
har  udtrykt  sdledes:  „En  orkan  har  aldeles  knust  St's  skib.  Ja,  sdledes  lyder 
den  umiddelbare ,  overfladiske  opfatning  af  begivenheden.  Derimod  pdstdr  jeg 
med  vished,  at  guderne  volde  det  (at  guderne  have  vœret  virksomme  i  orkanen, 
der  ikke  har  vœret  nogen  sœdvanlig  orkan)."  En  sd  subtil  forklariiig ,  som 
ganske  vist  er  fln  og  poetisk,  synes  her  ikke  nodvendig.  heldr  =  H  höj  grad' 
findes  ogsd  ellers.  Muligvis  har  KGíslason  ret  i  at  foretrœkke  lœsemdden  heldr 
kveök  víst  osv.,  men  resultatet  bliver  det  samme,  idet  heldr  sd  horer  til  adj.  víst. 


Kristnisaga  c.  7-8.  II  A  U  K  S  B  Ó  K.  133 

til  hafnar.  1  |ia  bio  Siþv-Hallr  at  Á.  i  hmm  for  ti/  Fliotz  dals  ^.  i 
ok  ^  er  hann  kom  heim  þa  for  Þan gbranir  at  íinwa  hann  ok  sagði' 
hanvm  at  Olafr  konvngr  hafði  sendan  hann  iU  Hallz  ef  hann 
kvæmi  i  Avstfiorðv  ok  bað  hann  visa  þei/n  tií  hafnar  oA:  veita 
\)eim  anwan  dvgnað  þanw  er  þe^'r  þvrftv.  ^  Hallr  let  ílytia  þa  iil  5 
Alfta  f(iarðar)  hins  syðra  i  Leirv  vág  ok  setti  vp/?  skip  þe?ra  þar 
er  nv  heitír  Þangbrawc^^  róf  en  Hallr  fcprði  skip  farmin  heim  a 
tvnvoll  sín  ok  gerði  þar  tialld  pat  er  þeiv  Þangbrandr  Yarv  i.  ^  þar 
song  Þanghrandr  mersv  hmn  nesta  dag  f«/ri  Mikials  messv.  ^  þa 
letv  þeir  Þangbrandr  heilagt  at  noni.^  þa  var  Hallr  þar  i  tialldinv.^  lo 
hann  s(p)vrði  *  [hvi  l]etti  ^  þer  nv  verki.  ^  Þangbrawíir  s(egir)  a 
morgin  er  hatið  Mikhials  hofvð  engils.  ^  Hallr  spvrði  h[vers]v  ^  er 
12  hami  hattaðr.  ^  Þanghrandr  svarar  hann  er  settr  iil  þers  at  fara 
mot  salvm  kristinwa  manndi.  ^  si^an  sagði  Þanghrandr  mart  fra 
dyrð  gvðs  engla.  ^  H(allr)  mællti  volldvgr  man  sa  er  þ^rsir  englar  i5 
þiona.  ^  Þanghrandr  s(egir)  gvð  gefr  þer  þersa  skilning.  ^  Hallr 
sagði  vm  kvelldit  hivnvm  sinvm  a  morgin  hallda  þe/r  Þangbrawcír 
héilagt  gvði  sinvm  ok  nv  vil  ek  at  þer  niotið  þers  ok  .skvÍY  þer 
ecki  vinwa  a  morgin  ok  skvlv  ver  nv  ganga.  at  sia  athcpfi  kristinna 
mof^ma.  ^  vm  morginmw  veitti  Þsmghrandr  tiðir  i  tialldi  ^  sinv  en  20 
Hahr  geck  ok  hivn  haws  at  sia  at  hœíi  þe/ra  oA;  heyrðv  kiockna 
lioð  ok  kendv  illm  af  reykelsi  ok  sa  menn  skrydda  gvðvef  ok 
pvrpvra.  ^  Hallr  spvrði  hivn  sin  hversv  þeim  þocknaðiz  athœíi 
kristrn^a  ma^tna  en  þav  letv  vel  yf/r.  ^  Hallr  var  skirðr  lavgar 
daginw  '^  íyri  paska  ok  hivn  hans  oll  þar  í  ánm.  ^  hon  er  siþan  2b 
kollvt  Þvatt  á.  ^ 

Fra  Þangbrand(i)  ^ 

c.  8  Vm  svmarit  reið  Þdmghrandr  ti/  alþmgis  med  Halli.  ^    en  er 

þí?/r  komv  i  Skoga  hverfi  þa  kavpa  heiðnir  menn  at  þeim  manni  er 
Galldra-Heðin  h(et)  at  hann  felldi  iorð  vnd/r  Þangbra??c?^  þann  dag  æ 
er  þeir  riðv  or  Kirkiv  bœ  fra  Svrtz  Asbiarnar  s(vnar)  Ketils  s(vnar) 
hins  fiflska.  ^  þe?*r  var?;  alhV  skirðir  Iangfeð(g)ar  ^.  ^  þa  fell  hestr 
Þangbrawr/^!  i  iorð  niðr  en  hann  liop  af  baki  ok  stoð  á  backanvm 
[heill]  *^.  1  Þangbrawí^r  skirði  marga  menn  i  for  þ^m  Gizvr  hinn 
hvita  oÁ;  Hall  i  Havka  dal.  ^    haww  var  þa  .ííj.  vetr.  ^   oA;  Hiallta  35 


*  PunJctum  er  tilf.  ^  Dette  ord  meget  afbleget,  men  sikkert.  '  Meget 
afbleget,  men  dog  snarere  at  lœses  sdledes,  end  en  (JErl.:  en).  ^  p  mgl. 
^  h^'i  1,  Yers  afrevet  ved  et  hul  (se  s.lSln.S);  dog  er  den  nederste  del  af  v  og  f  * 
det  sidste  ord  synlig.  ®  Det  forste  i  er  skrevet  over  linjen.  '  dag  er  meget 
afbleget.  ^  i  er  udeladt,   rimeligvis  fordi  det  vilde  vœre  kommet  til  at  stá 

udenfor   den   skrevne   kolumne.  ®  g  mgl.  ^°   Afrevet  ved  et  hul  i  mbr. 

(se  s.  132  n.  4). 


134  'hAUKSBÓK.  Kristnisaga  c.  8-9. 

SkeGÍa  s(vn).  ^  Þangbrawíír  flvtti  skorvlega  gvðs  eyrinði  a  þmgi  ok 
tokv  þa  marg/r  menn  y\ó  trv  i  Svndkwdinga  f(iorðvngi)  ok  Norð- 
kndinga  f(iorðvngi).  ^  hann  for  eft^r  þmgit  ok  ætlaði  hit  eystra  úl 
Eyia  f(iarðar).  ^  hann  skirði  marga  mew/i  i  Þangbranz  lœk  i  Exar 
f(irði)  ok  at  Myvatni  i  ^djn^hrandz  polli  en  eigi  naði  hann  lengra  5 
fram  at  fara  en  i\l  Sk(i)alfanda  ^  fliotz  íyn  riki  Eyfirðinga.  ^  hvarf 
hann  þa  aftr  i  Avstfiorðv  ok  kendi  þar  trv.  ^  Þanghrandr  for  hit 
syðra  þaðan  vestr.  ^ 

Vig  SkeGbiarnar 

c.  9  En  þa  er  Þanghrandr  kendi  trv  fí/ri  mowwi?M  a  Manái  tokv  lo 

margzV  meww  þaí  ti/  at  niða  haww.  ^  þaí  gerði  Þorvalldr  hin  veili 
er  bio  i  Vik  ^  i  Grims  nesi.  ^  hann  orti  vw  Þanghrand  ok  hann 
13  q( vað)  þersa  visv  til  V[lfs  skallz.  VJskelfvm  ^  *  ^ka\  ek  Vlfi 
einhendis  boð  senda.  ^  mer  er  mð  stala  styri  st[yGlaust  syni 
VG]a  ^  II  [at  **  geir  ridar  gædir  gus  ^  varg  fyri  argan  sva  at  15  16 ^ 
vid  rogn  of  rigni  reki  hann  en  ver  annan.  þetta  qvad  Vlfr  móti. 


^  Punktum  er  tilf.  ^  i  mgl.  ^  i  vi  meget  afblegede.  *  Afrevet  i 
mhr.  (se  s.  132  n.  8);  sk  meget  afblegede.  ^  Afrevet;  det  sidste  bogstav  j)á  siden 
synes  at  vœre  a.        *  Sdledes;  us  forkortet. 


*  Verset  hör  vistnok  skrives  (se  KGislason  i  Njála  II  486—97): 

Yggr  bjalfa  mun  Ulfi  at  gnýskúta  Geitis 

Endils  of  boð  senda  goðvarg  fyrir  argan, 

(mér  's  við  stála  stýri  þanns  við  r^gn  of  rignir, 

stugglaust)  syni  Ugga,  reki  hann,  en  vér  annan. 

Endils  bjalfa  Yggr  ^  mun  of  senda  Ulfi,  syni  Ugga ,  —  mér  es 
stugglaust  við  stála  stýri  ^  —  boð ,  at  hann  reki  argan  goðvarg  fyrir 
„Geitis  gnýskúta,  þanns  of  rignir  við  r^gn,"  ^  en  vér  [munum]  annan. 

^  'sekongens  pels'  =  brgnje,  dens  'Odin',  en  kriger,  her  digteren  selv. 
^  'stálenes,  vdbnenes  stgrer',  kriger.        ^  Disse  ord  er  uforstáelige. 

Manden  (jeg)  vil  sende  Ulf,  Ugges  sön  —  jeg  nœrer  intet  uvenskab  for 
ham^  —  bud  om,  at  han  jage  den  (ene)  usle  gudsbespotter  for  ,  .  .  .,  men  jeg 
skal  besörge  den  anden. 

a  /  denne  sœtning  er  det  digterens  mening ,  at  vœre  sd  indsmigrende  som 
muligtf  for  desto  hedre  at  kunne  hevœge  Ulf  til  at  gd  ind  pd  hans  plan. 


**  Her  har  16.  mhrhlad  rimeligvis  hegyndt  (se  note  5);  men  dette  er 
stœrkt  beskdret  báde  foroven  og  til  venstre  side;  det  sdledes  hortskdrne  er  udfyldt 
efter  JErl.s  afskrift  og  anhragt  i  skarpe  klammer,  hvilket  her  engang  for  alle 
bemærkes. 


Kristnisaga  c.  9.  H  A  U  K  S  B  Ó  K.  1 35 

Teckat  *  ek  syndz  þo  at  sendi  sannreynis  bod  tanna  hverfs  vid 
hleypi  skarfi  Harbarz  vea  fiardar  era  rafaka  rækis  rong  erv  mala 
14  gangi  1  se  ek  vid  mycklv  meni  minligt  ílugu  at  gina.  Vetrlidi 
skalld  orti  ok  nid  vm  Þangbrand  ok  margir  adrir.  Enn  þa  er 
(þeir)  2  ko]mv  vestr  i  Fliotz  lið  e^  ^  Gvðleifr  *  Ara  s(vn)  af  5 
Reykia  holv[m]3  v[ö!r]^  með  [hanum.  þeir  spurd]v  at  Vetriiði  skalld 
Ycir  at  torfskvrði  með  hvskorlvm  sinvm.  ^  þeir  Þanghrandr  [fórv  til 
ok]   vagv  hann  þar.  ^    þetta  var  q(veðit)  vm   Gvðleif  ^  Ryðfionar  * 


^  Skr.  ggi.  2  Mgl.  i  JErl.s  afskrift.  *  Forkortelsestegnet  afrevet. 

*  Den  overste  del  nf  hogstaverne  i  dette  ord,  undt.  r,  er  afskáren;  ligeledes  af  k, 
h,  1  i  det  felgende  Reykia  holvm.     ^  Punktum  er  tilf.     ®  Rettet  fra  hdskrs  -leigi. 


*   Versene  hör  skrives  (se  KGislason  i  Njála  II  498—503  og  481—86): 

Tekkat  sunds  þótt  sendi  esat,  ráfáka  rœkir, 

sannreynir  boð  tanna  (r^ng  eru  mál  á  gangi) 

hvarfs  við  hleypiskaríi  sék  við  meini  miklu, 

Hárbarðs  véa  fjarðar.  mínlekt  flugu  at  gína. 

Tekkat  við  tanna  hvarfs  hleypiskarfi ,  ^  þótt  Hárbarðs  véa  fjarðar 
sunds  sannreynir^  sendi  boð.  esat  mínlekt,  ráfáka  rœkir,^  at  gína  flugu; 
r^ng  mál  eru  á  gangi;  sék  við  miklu  meini. 

^  tanna  hvarf  Hœndernes  gærde^ ;  hvarf  hetyder  egl.  'forsvinden' ,  og  der- 
nœst  'et  sted,  hvor  den  videre  udslgt  lukkes';  tanna  hvarf  altsd  'det,  som  tœnderne 
omgiver,  sdledes  at  det  ikke  ses;  det,  som  er  indenfor  tœnderne'.  hleypiskarfr 
'en  skarv  [fugl,  pelicanus  graculusj,  som  sendes'.  Det  hele  er  áhenhart  det 
samme  som  'flue',  fluga  i  den  sidste  halvdel;  egl.  'en  skarv,  som  sendes  ind  i 
munden'.  ^  Hárbarðs  véa  fjör^r /Odins  hjems  fjord'  =  digterdrikken ;  'den, 
som  i  sandhed  forsoger  [sannreynir]  svomning  i  denne  fjord'  =^  en  udmœrket 
digter,  her:  þorvaldr  veili.        '  'rd-hestenes  [skibenes]  plejer',  þorvaldr. 

Jeg  tager  ikke  imod  den  'flue'  [den  forlokkelsej ,  skönt  den  udmœrkede 
digter  sender  mig  [direktej  bud.  Det  passer  sig  ikke  for  mig,  0  sefarer,  at 
sluge  den  flue;  urigtige  forehavender  er  i  gang;  jeg  [i  det  mindstej  vil  undgd 
[at  deltage  ij  store  ulykker  a. 

a  Det  er  klart,  „at  Ulfr  allerede,  i  det  mindste  i  hjertet,  md  vœre  gdet 
over  til  kristendommen,  för  han  sendte  vennen  sit  svar"  (KGisl.). 

Ryðfjónar  gekk  reynir  siðreynir  lét  síðan 

randa  suðr  á  landi  snjallr  morðhamar  gjalla 

beðs  í  bœnar  smiðju  hauðrs  í  hattar  steðja 

Baldrs  sigtólum  halda.  hjaldrs  VetrHða  skaldi. 

Randa    reynir  ^    suðr   á   landi    gekk    halda  ^    sigtólum  ^   í  bœnar 

smiðju  *    ryðfjónar   beðs   Baldrs  ^.  Snjallr  hjaldrs   siðreynir  ^   lét  síðan  ^ 

morðhamar  ^  gjalla  í  hattar  hauðrs  steðja  ^  Vetrliða  skaldi. 


136  •  HAUKSBÓK.  Kristnisaga  c.  9. 

geck  veynir  randa  svðr  a  la^di  [bedz  i  bjoðnar  smiðiv  balldr 
sigtolvm  halldit  sigðreyn^V  let  sonar  sniallr  morð  hamar  [giallda 
h]avðrs  i  hattar  steðia  hialldrs  Vetrliða  skalldi.  ^  þaðan  íorv  þe/r 
vestr  i  Grims  nes  ok  [fvndu  Þorjvalld  hinn  veila  Yiá  Hestlœk  ok 
vagv  hann  þar.  ^  þaðan  hvrfv  þe/r  aftr  ok  Yarv  med  [HaUi  anpan]  5 
vetr.  ^  enw  vm  varit  bio  Þanghrandr  skip  sitt.  ^  þaí  svmar  var 
Þanghrandr  sottr  ti^  sektar  vm  vig  [þersi.  hann  let  vt]  ok  varð 
15  aftr  reka  i  Borgar  f(iorð)  i  Hitar  á.^  þar  heitzV  nv  Þanghrandz  rof 
niðr  fra  Skipa  [hyl.  ok  þar  st]endr  en^  festar  stein  hans  a  bergi 
einv.  ^  en  er  þeir  Yorv  þar  komnir  hofðv  hf?raðs  mm^^  fvn?id  [at  lo 
þvi  at  bann]a  þeim  kavp  oll.  ^  Þanghrandr  kom  a  Krossa  hollt  ok 
song  þöfr  mersv  ok  reisti  þar  krossa.  ^  Kolr  [het  madr  er  bió  i] 
Lœkiar  bvg.  ^  hann  atti  mat  sva  mikinn  at  hann  vissi  varla  hvat 
hann  skyldi  af  [gera.  Þangbrandr  for  þ]angaí  ok  falaði  mat  at 
hanvm  en  h(7?íw  villdi  engan  seh'a.  ^  þe^'r  tokv  matinw  ok  [logdu  i5 
verd  ep]t^V.  ^  Kolr  for  ofan  a  Hitar  nes  oA:  kiærði  f«/ri  SkeGbirnwi 
cr  þar  bío.  ^  haw^  for  [med  Kol  at  fi]mm  Þflfwgbrond  ok  baðv 
hann  lata  rakna  ranit  oA:  bœta  f^ri  en  Þanghrandr  neitaði  þri 
þverlega.  ^  [þeir  borduzt  a]  fitinrá  ofan  fra  Steins  h(ollti).  ^  þar 
fell  SkcGbiorn  ok  .vííj.  menn  aðrir.  *  þcr  er  havgr  [SkcGbiarnar  a]  20 
íitin/d  en  aðr^'r  \arv  iarðaðir  i  Landravgs  h(ollti)  þar  hia  fitinm  ^ 
ok  ser  þar  enn  [gerla  kvmhn.]  íj.  menn  fellv  af  Þanghrandi.^  enn 
er  GizvR  hmn  hviti  spvrði  þersi  tiðindi  bavð  ha^m  [Þangbrandi  til 
sin.  ok  var]  hann  þ«r  hinn  .ííj.  vetr.  ^  þann  vetr  tok  vt  skip 
Þan^hrandz  or  Hitar  á  ok  bravt  mi[ok.  ok  rak  a  lan]d  fyri  25 
svn/mn   Kalfa  lœk.  ^    þar  vm   orti  Stei(n)vnn  ^  moáir  Skalld-Refs 


*  Punktum  er  tilf.  ^  Over  det  forste  i  er  en  iyk,  til  venstre  hœldende 
streg,  der  sikkert  ikke  er  at  opfatte  som  aksent.        '  n  mgl. 

^  'skjoldenes  ^jrover',  vistnok  Vefrliöi.  ^  'begav  sig  til  at  holde',  'for- 
beredte  sig ,    gjorde   foranstaltninger    til  at  holde'.  '  'kampredskaherne'  —" 

vdben,  svœrd;  jfr.  Njála,  latine  reddita  pog.  348  ff.;  halda  sigtólum  =  'styre 
svœrdene';  jfr.  halda  skipi,  halda  spjóti  Hkröél.  *  'bönnens  smedje'  —  brystet; 
smiðju  acc.  ^  rydfjón  'riistens  hader'  ~  bryne  (slibesten);  brynets  bedr  'leje'  — 
svœrd;  svœrdets  Baldr  =  pangbrandr.  ®  'kampens  sœd-prover,  kender'  vist- 
nok  =  Guðleifr.  '  'som  folge  deraf'.  ^  'mordhammer'  =  ekse.  ®  'hattens 
land'  =  hoved;  'hovedets  ambolt'  —  hovedet  [i  dette  tilfœlde  betragtetj  som  en 
'ambolt'  [hvorpá  'tnordhammeren'  gjalderj. 

Krigeren  pá  sydlandet  vilde  rette  váben  mod  Tangbrands  bryst,  men  den 
modige  kœmper  (Gudleif)  lod  derfor  sin  mordhammer  runge  pá  (i)  skjálden 
Vetrlidis  hovedambolt. 


Kristnisaga  c.  9.  HAUKSBÓK.  137 

þetta  Þor  *  bra  [þvinnils  dyri]  Þörwgbranz  *  or  stað  lavngv  hristi 
black  oh  beysti  branz  ok  lavst  md  sandi  mv[na  skið  a  sija  ú\mn 
svnd  fœrt  Átals  grvndar  hrec  þii  at  hart  nam  leaia  hánv>n  kent 
[i  spanvm.  Brjavt  íyr'i  biollv  giæti  bavnd  meiddv  val  Strandar 
16  mavg  fellandi  mellv  [mastallz  vijnvnd  allan  hhfði  eig'i  Kristr  þa  5 
er  kneyfði  kolgv  rafn  meó  stofnvw  htt  [hya  ek  at  G]vð  giætti 
gylva  reins  it  eina.  ^  Þanghrandr  for  vm  varit  vestr  a  Barða 
strond  [at  finna  Ges]t  hinn  spaka.  ^    þarskoraði  nóren^  bé^rserkr 


^    Uagtet  branz  er  skrevet  fuldt  ud,   er  dog  den  sædmnlige  forkortelses- 
streg  gennem  b  tilföjet.         ^  Punkturn  er  tilf.  '  Dette  ord  er  stkkert  rigtigt 

(— nórœnn),  jfr.  útlendr  i  Fms.  II  205. 


*   Versene  bör  skrives  (jfr.  KGislason  i  Njála  II  512 — 19  og  506 — 11): 
Þórr  brá  Þvinnils  dýri  muna  skíð  of  sæ  síðan 

Þangbrands  ór  stað  l^ngu,  sundfœrt  Atals  grundar, 

hristi  blakk  ok  beysti  hregg  þvít  hart  tók  leggja 

barðs  ok  laust  við  j^rðu.  hánum  kent  í  spánu. 

Þórr  brá  l^ngu  Þvinnils  dýri  ^  Þangbrands  ór  stað ,  hristi  barðs 
blakk  ^  ok  beysti  ok  laust  við  j^rðu.  Atals  grundar  skíð  ^  muna  síðan 
sundfœrt  *  of  sæ,  þvít  hart  hregg,  kent  hánum  ^,  tók  leggja  ^  í  spánu. 

^    'sekongens   dyr'  —  skib,  ^   'stavnens   /barð    egl.   den   ene  side   af 

stavnenj  hest'  —  skib.  '  'sekongens  lands  [=  soensj  ski'  =  skib.  *  ^svomme- 
dygtigt'.  ^  o:  Tor.  ®  =  lagði;  leggja  í  spánu  Hœgge  i  spáner'  =  spUntre 
fuldstœndig.  ' 

Tor  har  kastet  Tangbrands  lange  skib  ud  af  dets  plads,  har  rystet  og 
knust  skibet  og  sldet  det  mod  jorden.  Seskien  vil  som  félge  deraf  ikke  vœre  i 
stand  til  at  svemme  over  havet  [tilbage  til  NorgeJ,  ti  den  stœrke  storm,  som  man 
siger  skyldes  ham,  har  sláet  det  sonder  og  sammen. 

Braut  fyr  bj^llu  gæti  hlífðit  Kristr,  þás  kneyfði 

(b^nd  ráku  val  Strandar)  kn^rr,  malmfeta  varrar; 

m^gfellandi  mellu  h'tt  hykk  at  goð  gætti 

mástalls  visund  allan.  Gylfa  hreins  at  einu. 

Mellu  m^gfellandi  ^  braut  allan  mástalls  visund  ^  fyr  bjgllu  gæti  ^ ; 
bpnd  ráku  Strandar  val  ^  •  Kristr  hlífðit  varrar  malmfeta  ^,  þás  kneyfði  ^ 
kn^rr ;  hykk,  at  goð  gætti  lítt  at  einu  Gylfa  hreins  ^. 

^  Hroldkvindens  söns  [—  jœttensj  fœlder,  banemand'  —  Tor.  ^  'máge- 
banens  [=  havetsj  okse'  —  skib.  '  '(kirke-)klokkens  vogter'  =.  præst,  Tang- 
brand.  ■*  'fiodens  hest'  —  skib.  ^  ^soens  hest'  =  skib;  malmfeti  'en ,  som 
gár  pd  malm,  jœrnsko'  =  en  hest.  ®  Vistnok  upersonligt.  '  ^sekongens 

rensdyr'  =.  skib. 

Tor  odelagde  skibet  helt  og  holdent  for  den  gejstlige  mand;  guderne  har 
forfulgt  skibet.  Kristus  beskyttede  ikke  skibet,  da  det  blev  sldet  i  stykker.  Jeg 
tror,  at  gud  kun  i  en  ringe  grad  har  bevogtet  [beskœrmetj  sekongerenen. 


138  '  HAUKSBÓK.  Kristnisaga  c.  9-10. 

a  hann  iil  holmgowgv.  ^  Þanghrandr  iatti  þd.  ^   berser[krinn  mællti 
ei]  mantv  þora  at  beriaz  vi^  mik  ef  þv  ser  iþrott^V  minar.  ^   ek 
geng  bervm  fotvm   [vm  elld  brennajnda  ok  ek  læt  fallaz  berr  a 
sax  odd  mín  ok  sakar  mik  hvarki.^  '^anghrandr  svarar^  [oud  man 
þvi]  raða.  ^   Þan(g)brawrfr  ^  vigði  elldin  en  gerði  kross  mark  yf?r  5 
saxinv.  ^  berserkrinTí  [brann  sa  fotumm]  er  hann  oð  elldin  enw  er 
hann  fell  a  sax  it  stoð  ^at  igegnvm  hann  ok  feck  hann  af  [þvi 
bana.  þersu]  fognvðv  marger  goðir  menn  þó  at  heiðn/r  væri.  ^   þa 
let  Gestr  primsignaz  |   [ok  nockorer  vinir  hans.  ^   Þangbrandr  fór  16b 
vestan  ok  let  bœta   skip  sitt.    þat  kalladi  hann  larnmeis.  ^   hann  lo 
sigldi  sudr  vm  fiord  til  Hafnar  ok  lagdi  inn  i  vaginn   ok  la  þar 
til  hafs.  ^  þar  heitir  siþan  larnmeis  hofdi  millim  Hafnar  ok  Belgs- 
holltz.    hann   fór   vtann   vm   svmarit   a   funnd  Olafs   konungs   i 
Þrondheimi.  ^ 
c.  10  Vm^  sumarit  a  þingi  var  mikil  vmræþa  vm  Trvna  erÞang-  i5 

brandr  bodadi  ok  Gudlostudu  þa]  svm/r  menn  miok.  ^   en  þe/r  er 
skirðir  \arv  amælltv  gvðvnvm  ok  var  at  ^vi  sveit[ar  drattr]  mikill.^ 

17  þa  q(vað)  Hiallti  SkeGÍa  s(vn)  kviðling  þenwa  at  logbergi  Vil  ek 
eig'i  gvð  [geygia  grey]  þicki  mer  Freyia.  ^  vnd^r  þanw  kviðling  tok 
Rvnolfr  goði  s(vn)   Vlfs  lorvndar  s(vnar)   [goda]  ok  sotti  Hiallta  20 
vm  goðga.  ^    hann  lysti  meÍR  i   þd  riki  sitt  ok   þralyndi  en  rett- 
læti  þd  [at  hann  gat]   eig\  halldit  dominvm  fyR  en  hann  setti  a 
Exar  ar  brv  ok  let  vma  brvar  sporð  ^[ana  bada  med]  vapnvm.  ^ 
þa  varð  engi  i\l  at  Feifa  maht  fyR  en  Þorbiornw  s(vn)  Þorkels  or 
Gvðdol[um   settist  i  Dom]inw   ok  reifði  maht.  ^   i  þeim  domi  var  25 
Hiallti  dœmðr  sekr  fiorbavgs  madv  vm  goð   [ga.  ^   þat  sumar  fór] 
hann  vtan  a  þ«?i  skipi  er  hann  hafði  gera  latið  heima  þar  i  Þiors 
ár  dal  ok  f(p[rdi  epter  Ran]gá  enm  vestri  i\l  siovar  skip/í.^  ok  er 
þe^'r  íorv  eft^r  anwi  ofan  þa  ranw  maðv  eftir  [landinv  ok  hafdi]  i 
hendi  spiot  ok  skiolld.  ^   Hiallti  mæMti  ti/  ham  þer  JÍGr  halmsvisk  so 
þar  er  hi[artad  skylldi].  ^    sa  skavt  spiotinv  i\l  Hialta  en  Hiallti 
greip   skiolld  ok  kom  þar  i  spiot[ed.    menn  Hiallta]   Ivpv  a  lar.d 
ok  tokv  hann   ok  spvrðv  hverr    hann  væri.  ^   hann    q(vaz)  Naríi 
heita  ok  q(vað)  Rvn[olf  hafa  sent]  sik  i\l  hofvðs  Hiallta  ok  skylldi 
hann  sva  leysa  sik  vndan  sektvm.     H(iallti)  m[ællti  kann  ek  þier35 
be]tra  rað  far  þv  ^ian  med  mer  ok  mvn  ek  gera  þig  (syk)nan  ^. 

18  Hiallt(i)  ^   for   vtaw   ok   kom    [vm  hausted  nordr]  i  Þrondheim  a 


^  Punktum  er  tilf.         ^  Her  er  det  forkortelsestegn  brugt,   som  ellers  be- 
Ujder  ra.         -^  g  mgl.  *  Aben  plads   for  initialen.  ^  Rettet  fra  hdskrs 

fkorð.         ®  þig  (syk)nan  er  rettet  fra  hdskrs  þignan  (en  sammenblanding  af  þig 
og  syknan^.        '  i  mgl. 


Kristnisaga  c.  10-11.  HAUKSBÓK.  139 

fvnd    Olafs    konvngs.  ^     þa   kom    ok   vtan    af   Islawdi    Gízvr    hvíti 
m[ágr  ^  hanns].  ^ 

Fra  Kiartan  ^ 

il  Olafr  konvngr  hafði  kristnað  Haloga  hná  ok  kom  hann  tiH 

Niðár  oss  Ym  havstið.  ^  [þar  voru]  þa  margir  islenázkir  menn  l^ek  5 
er  f^ri  skipvm  reðv.^  þeir  styrðv  einv  skipi  Kiartan  [Olafz  svn  pa 
ok]   Kalfr  Asgeirs   s(vn)    ok  Bolli   ÞoHeiks  s(vn).  ^    þar  styrði   ok 
Halldór    sinv    skipi    s(vn)    Gv[dmundar   Rika]    ok   Kolbeinw    s(vn) 
Þorðar  freysgoða  ok  Svertingr  s(vn)  Rvnolfs  goða  Hallfroð[r  Ottars 
svn  ok]   Þorarin  Nefivlfs  s(vn).  ^    þersir  Yarv   aWir  heiðnir.  ^    þeir  lo 
lagv  fyri  bcpnvm  ok  ætlvðv  svðr  íyri  ^  [land.    enn  þeim  gaf]   eigi 
aðr  konvngv  kom  norðan.  ^   þaí  var  ein  goðan  veðr  dag  at  menn 
íorv  a  svnd  or  b(p[num  ok  sa   þeir   er]    á   skipvnvm  ^   ^arv    at 
einw  madr  var  myklv  betr  svndfœR  enn  aðnV.^  Bolli  ÞoHeik[s  s(vn) 
mællti  vid  Kia]rtan  frænda  sinw  hvi  reyn/r  þv  eigi  svnd  Yið  þanw  i5 
enw  fera  mmn.  ^    Kiartaw  mœl[lti  ecki  vil  ek  vid]  hann  þreyta.  ^ 
hvar  kom  kapj?  þitt  þa  s(egir)  Bolli  ok  kastaði  klæðvnvm.^  þa  Kop 
Kia[rtan  vpp  ok  afklæd]diz  ok  bað  Bolla  vera  kvÍRan.  ^   K(iartan) 
liop  a  svnd  ok  lagðiz  at  manwinvm  ok  fœrð[i  hann  nidr  ok  hellt] 
niðri  vm  rið.  ^  eft^V  ^at  komv  þ(?^r  vpj9  oA;  fœrði  Kiartaw  hann  niðr  20 
anwat  sinw    ok    er  Kia[rtan  villdi  vpp]    tok  sa  Kiartan   ok  hellt 
hanvm  niðri  vm  rið.  ^    et  .ííj.  sinw  fœrði  sa  Kiartaw  [nidr  ok  hellt 
hanvm]    sva    lengi  niðri  at  hanvm  hellt  vií?  kafnan.  ^   þa  logðvz 
þe^r  ti^  löndz  ok  spvrð[i  þersi  madr  Kiartan]    ef  hann   vissi  -við 
hvern  hann  hafði  þreytt  svndit.  ^  hann  q(vaz)  þat  eigi  vita.  ^  haww  25 
gaf  Kiarta^  [skallatz  ||  *  skickiu,    ok  qvad  hann  þa  vita  mvndv  17' 
vid  hvern  hann  hafdi  þreytt  sunndit.  ^   Kiartan  vard  vís  at  þersi 
madr  var  Olafr  konungr.  hann  þackadi  hanum]  sœmelega  giofna.^ 
heiðn^V   menn    letv    illa   yf^V   þd   er  Kiarta?^  hafði  giafir   þeg/í  af 
konvngi.  ^    [Mikhials  messud]ag    gmgv   marg^V  iskwdzk^V  menn  at  30 
heyra  tiðir   ok  sia  sið   kristinwa  manna.   ok  er  ^eir  komv   [aptr  ^ 
ræddu]  þeir  vm  með  ser  hvern  veg  þeim  hafði  virz  þe?ra  at  hæfi.  ^ 
Kiartaw   let  vel  yfiV  [enn  fair  adrir].  ^    konvngr   varð    þers  skiott 
viss    ok    sendi    eft^V   Kiarta^    ok   spvrði    ef  hann   villdi   taka   viíí 
[Kristni.    Kiartan]   q(vað)  hann  gera.  mega  sva  at  hann  mvndi  þd  35 
eigi  nitta.  ^  konvngr  spvR  hvat  haww  mækV  ti/.  ^  at  [þier  fait  mer 
ei]  minwi   soma  her  en  ek  a  ván   a  Manái  þo  at  ek  koma  þar 


^  Punktum  er  tilf.  ^  Skr.  -ur.  ^  Denne  overskrift  findes  kim  i  JErl.s 
afskrift;  i  mhr.  er  den  rimeligvis  bortskáren.  ■*  Bettet  fra  hdskrs  tid.  ^  Kun 
en  del  af  Y  og  i  ovenover  er  tilhage.        ®  Rettet  fra  hdskrs  fkipin-. 

*  Med  den  sidste  del  af  ordet  skallatz  har  det  17.  mhrhlad  rimeligvishegyndt. 


140  *  HAUKSBÓK.  Kristnisagao.il 

19  eigl  ^  konvngr  iatti  þvl  ^  Kmrian  var  [þa  skirdr.  ok  var]  i  boði 
konvngs  meðan  hann  var  i  hvita  váðvm.^  i  þd  bili  kom  ^  Þan(g)- 
hrandr^  iprestr  af  Islawdi  i\l  konvngs  ok  [sagdi  hvern  fjiandskap 
me7in  hofðv  þar  vi(?  hann  lyst  ok  kallaði  enga  ván  at  cristni 
mvndi  þar  [vid  gángazt.  þa]  varð  konvngv  sva  reiðr  at  hann  let  5 
taka  marga  islewdzka  menn  ok  setia  i  iánn  het  [sumum  drápi,] 
enn  svmvm  meizlvm  en  svmir  Yarv  ræntir.  ^  sagði  k(onvng)r  ^  at 
hann  skylldi  þa  giallda  þeim  [þat  versu  vvirdihg]a  feðr  þí?/ra  tokv 
a  Iskwdi  hans  erendvm.  ^  þeir  Hiallti  ok  Gízvr  baðv  þa  fyri 
monnvM  sagði  [at  konungr  hafdi]  þaí  mœllt  at  menn  skylldv  ecki  lo 
þaí  hafa  iil  saka  g^rt  aðr  ef  þe^'r  villdi  skiraz  lata  at  [ei  skylldi 
frid  h]afa.  ^  Gízvr  talði  frændsemi  vi(?  konvng.  ^  Alof  mo^^'r  hans 
var  d(ottir)  Boðvars  hí?rsis  Vikinga-[Karas(vnar)  en  As]triðr  moóir 
Olafs  konvngs  var  d(ottir)  Eiriks  broðvr  Boðvars.  ^  Gízvr  sagði  at 
hanvm  þotti  [von  at  Krist]ni  ^  mvndi  vit?  gangaz  a  Islanái  ef  i5 
raðvm  væri  at  farit  en  'Þa.n{g)hrandr  ^  for  þar  sem  [her  helldr 
vsp]aklega  drap  ha^in  þar  menn  nockora  ok  þotti  monnvu  hart  at 
taka  þat  af  vtlendvm  [manni.  Olafr  konungr]  s(egir)  alk'r  menn 
skvlv  frið  hafa  ef  þit  Hiallti  bindiz  fgri  at  kristnin  gangiz  \iá  a 
[Islandi  enn  tak]a  mvn  ek  i  gisling  þa  menn  er  mer  þickia  bezt  20 
menniír  af  Islewdingvm  þar  ti^  er  [reynt  er  hver]sv  þetta  mal 
ferr.^  til  þersa  nefndi  konvngv^  KiartaTi  O(lafs)  s(vn)  Halldor  s(vn) 
Gvðm?;/ídar  rika  [Kolbein  s(vn)  Þor]ðar  freysg(oð)a^  broðvr  Bren/^v- 
Flosa  Sverting  s(vn)  Rvnolfs  goða.  ^  þa  mœllti  [madr  er  Sverting]s 
var  getið  vverðvgr  er  Svertingr  þers  at  Hiallti  veiti  hanvm  i  orðvm  25 
at  faðir  [hans  sotti  Hiallt]a  vm  sakleysi.  ^  Þan(g)brawí^r  ^  svarar 
opt  man  þat  lysasz  at  Hiallti  man  betr  hafa  [enn  þeir  er  til 
m]oðs  erv  ok  taki  þer  herra  vel  þa  Hiallta  ok  Gizvr  þw  at  ^eiv 
lavna  opt  goðv  [illa  Ivti.  þersu]  iattv  þeiv  Hiallti  ok  Gízvr  at 
ílytia  konvngs  erindi  a  Islawdi  en  eftir  ])at  vorv  [aller  islendsker]  30 
menn  leyst/'r  ok  skirðir  þe/r  sem  þar  Yarv.  ^  Olafr  konvngv  veitti 
Hallfroði  gvðsiíiar  [þui  hann  villd]i  eigi  lata  skiraz  ella.  ^  þa 
kallaði  konvngv  hann  vandræða  skalld  ok  gaf  hanvm  sverð  [at 
nafn  fe  |sti.  ^  Gízvr  ok  Hiallti  Yarv  meó  konvngi  vm  vetrin  ok  sat 
GizvR  f//ri  aðryckiv  ^  konvtigs  in/íaR  [enn  lendir  menn].  ^  mé?(?  35 
konvngi  Yarv  ok  gislar  hin/r  islewdzkv  i  goðv  yf/r  læti.  ^ 


^  PunUum  er  tilf.  ^  Skr.  to  gange.  ^  g  mgl.  "  Forkortelsesstregen 
mgl.  ^  Det  ser  ud  som  om  n  manglede  i  mhr.  ®  Skr.  midt  over  det  foran- 
stáende  ord.        '  oÖ  mgl.        ^  \  er  tilf.  over  linjen  med  nedvisningstegn. 


Kristnisaga  c.  12.  HAUKSBOK.  141 

Fra  Gizvri  ok  Hiallta 
[Vm  varijt  bioggv  ^   þe?*r  Hiallti   ok   Gízvr  skip   sitt  iil  ís- 
\andz.  2   raarg/r  meun  lottv  þers  [Hiallta.    enn  hann]   gaf  ser  ecki 
Ytn  þaí.  ^  þaí  svmar  for  Olafr  konvngr  or  lanái  svðr  tií  Vindk^^dz.^ 
[þa  sendi  hann  ok]  Leif^  Eiriks   s(vn)   iil^  Græna  k^dz  at  boða  5 
þar  trv.  ^  þa  fann  Leifr  [Vindland  hit]  goða.'^  hann  íann  ok  menn 
a  skipflaki  í  hafi.  ^   þd   var   hann    kallaðr  Leifr    himi   hepj^ni.  ^  |  17b 
[Gizurr^  ok  Hiallti  komv  þann  dag  fyri  Dvrholma  ós  er  Brennv- 
Flosi  reid  vmm  Arnarstacks  heidi]  til  alþmgis.^  þa  spvrði  hann  af 
þeÍM  monnvM  er  iil  þe/ra  hofðv  roit  at  Kolbein  broð[ir  hans  var  10 
tekinn  i]  gishng  ok  ailt  Ytn  erendi  þe/ra  Hiallta  ok  sagði  hann  þav 
tiðindi  iil  a.\þmgis.  ^   þe/r  [tokv  þann  sama]  dag  Vestma/íwa  eyiar 
ok  logðv  skip  sitt  Yiá  Horga  eyri.  ^   þar  barv  þeir  fot  sin  a  [land 
ok  Kirkiu  vid  þann]   er  Olafr  konvngr  hafði  latið  hoGva  ok  mæ\lt 
sva  íyri  at  kirkivna  skylldi  þar  reisa  se[m  þeir  skyti  bry]GÍvm  a  15 
\aná.  ^   aðr  kirkian  Yar  reist  var  Ivtað  vm  hvarvm  megin  vagsins 
standa   [skylldi  ok  hlautzt]  fyri  norðan.  ^    þar   Yarv   aðr  blót  ok 
horgar.  ^    þeí'r  Yarv  .íj.  netr  i  eyivnvm  aðr  þe^'r  forv  inn  a  [lannd. 
þat  var  þann  dag]  er  menn  riðv  a  þing.  ^   ^eir  fengv  engan  farar 
greiða  ne  reiðskiota  íi/ri  avstan  [Rang  aa.    þviat]   þar  satv  þmg-  20 
21  menn  Rvnolfs  i  hvt'riv  hvsi.  ^    þe/r  gengY  þar  iil  er  þe?*r  kowv  i 
Haf  iil  SkeGÍa  [íokurss(vnar)  ^  hann]    feck   þeim   hersta  iil  þmgs 
en  Þorvalldr  s(vn)    hans    var   aðr  heiman  riðin  er  atti  Kolto[rfv 
systr  Hiallta.]   en  er  þeir  komv  i  Lavgar  dal   fengv    þeir    þaí    af 
Hiallta  at  hann  var  eíiir  meó  .xíj.  msinn    [þviat   hann  var  sekr  25 
íior]baýgs  maí^r.  ^    l^eir  Gízvr  riðv  þar  iil  er  þeir  komY  lil  Vellan- 
kotlv  vií?  Oifvs  vatn.^  þa  [gerdu  þeir  ord  til]  alþ^'wgis  at  vinir  þeira 
ok  venzla  menn  skylldv  riða  i  mót  þeim.  ^  l^eir  hofðv  þa  spvr[t  at 
vvinir  þeira]  ætlvðv  at  Vé^ria  þeim  þmg  vollin  en  aðr  þeir  riði  fra 
Velland  kotlv  komv  þ^^'r  Hpallti  þar.  ok  voru]  þa  frændr  þe/ra  ok  30 
vimr   komnir   i   moti    þeim.  ^   riðv    þe/r   þa   a    þmg   meó   miklvm 
floc[ki  ok  til  bvdar]  Asgrims  ElHða-Grims  s(vnar)  systvr  s(vnar) 
Gizvrar.  ^   þa   hopv    him'^*   heiðnv   menn  saman  meó  [aivæpni  ok 
hafjði  stornögr  at  þeir  myndv   be;riaz    en   þo   Yarv  l^eir  SYmir  er 
skÍRa  villdv  vandræð[um  þo  at  ei  væri]  kristmr.  ^   Þormoðr  h(et)  sb 
prestr  sa  er  Olafr  konvngr  hafði  fengit  þeim  Hiallta  ok  G(izvri).  ^ 
[nann  sonng  messu  vm]  dagin  eft/r  a  giabacka  vpp  fra  bvð  Vest- 
firðinga.  ^   þaðan    gengY    ^eir   iil   lo[gbergs.    þar   voru   víj.]    menn 


^  Det  forste  g  er  i  hdskr.  rettet  fra  d.         ^  Punktum  er  tilf.         ^   i  er 
tilf.  over  linjen.  *  Herefter  er  vind  skr.y   men  dette  er  igen  underprikket  af 

Haukr  selv.        ^  Skr.  -r.        ®  Sál.  JErl.;  det  rigtige  er  Asgautssunar. 


142  f  HAUKSBÓK.  Kristnisaga  c.  12. 

skryddíV.  ^   þeir  hofðv  krossa  .íj.  þa  er  nv  erv  i  Skarðinv  eystra.  ^ 

22  merkir  anwa[rr  ^  hæd  Olafs  konungs  ^]  anwaR  hæð  Hiallta  Skeaia 
s(vnar).  ^  at  logbergi  var  allr  þiwgheímr.  ^  þeir  Hiallti  hofðv 
re[ykelsi  a  glód  ok]  kendi  sva  i  gegn  vindi  sem  forvindis  ilmin.  ^ 
þa  barv  l^eir  H(iallti)  ok  G(ízvr)  vp^  eren[di  sín  vel  ok  sk]orvlega.^  5 
en  þat  vndrvðv  memi  hve^s(v)  ^  snialhV  þeir  Yarv  ok  hversv  vel 
þeim  mæltiz  enw  sv[a  mikil  ógn]  fylgði  orðvm  þe^'ra  at  eng^V 
vvin?V  þe^ra  þorðv  at  tala  moti  þeim.  ^  en  }^at  gerðiz  [þar  at  ad 
annarr  ^]  maór  at  oðrvm  nefndi  ser  vatta  ok  sogðvz  hvanV  ór 
logvm  vií?  aðra  en^V  kristnv  [menn  ok  oner  heidnu].  ^  þa  kom  lo 
maór  lavpandi  ok  sagði  at  iarðelldr  Vízr  vp^  kominn  í  Olfvsi  ^  ok 
mvndi  hann  lavpa  a  [bœ  Þoroz  goda].  ^  þa  tokv  heiðn/r  mefin  ti/ 
orðz  e^^i  er  vndr  i  at  gvðin  reiðiz  tolv?i2  slikvm.^  þa  mœUti  S[norri 
godi  vmm]  hvat  reiddvz  gvðin  þa  er  h^r  branw  ravnit  er  nv 
stondv  Yer  a.  ^  eftir  þaí  gengY  [menn  fra  LOgbergi].  ^  þa  baðv  15 
hin^V  kristnv  menn  at  Siþv-Hallr  skylldi  segia  log  þeira.  vp/?  þav 
er  kri[stninni  skylldv]  fylgia.^  Hallr  keypti  halfv  .c.  silfrs  atÞorgeiri 
goða  er  þa  hafð(i)  ^  logs[ogv  at  hann  segdi]  vpp  log  hvartveai 
kristin  ok  heiðin  ok  var  hann  þa  en  e^^i  skirðr.^  enn  þa  er  [menn 
komv  i  bvdir]  lagðiz  ÞorgeÍR  niðr  ok  breiddi  felld  a  hofvð  ^  ser  ok  20 

23  la  allan  dagin  ok  vm   [nottina  ok  ann]an  daginw  iU  iamlengðar.  ^ 
emV  heiðnv  menn  hofðv  þa  stefnv  fiolmennsi  ok  tok[v  þat  rad  at 
biota]  II  .íj.  momtvm  ór  hvmvm.  fiorðvngi  ok  hetv  a  heiðin  gvð  ti/  18^ 
þí^rs  at  þav  leti   e^^i  kristni   ganga.   jUr   landit.  ^   þeir  Hiallti   ok 
GizvR  attv  aðra  stefnv  \iá  kristna  menn  ok  letvz  þeir  vilia  hafa  25 
ok    m8i7inh\oi   iamíiolmewwt    sem    himV   heiðnv.  ^    }^eir   mœUtv   sva 
heiðingiar  blota  hinvm.  verstvm  momivM  ok  rinda  þeim  íyri  biorg 
eða^  hamra^  enn  ver  sA;i?lvm  velia  at  mawwkostvm  ok  kalla  sigrgiof 
vi(í  drottin  varn  lesvm  Christvm  ^^.  ^    skvlv  ^^  \er  lifa  þí^i  betr  ok 
syndvarlegaR  en  aðr  ok  mvnv  \it  G(ízvr)  ganga  iil  íyri  v[arn]  ^^  30 
fiorðv/íg  sigrgiafarin^ar.  ^    en  íyri  Avstfirðinga  fiorðvng  gen%\  ^eir 

úl  Hallr  af  Siþv  ok  Þorleifr  ór  Krosa  vik  íyri  norðan  Reyðar  fiorð 

24  brodi(r)^^  Þorarins^*  or  Seyðar  f(irði).^  Ingileif  ^^  var  modir  þe^ra.^ 
hanvm  hafði  ^^  Digrketill  stefnt  vm  kristni  at  raði  Broddhœlga.  ^ 


^  Punktum  er  tilf.  ^  Skr.  -r.  '  Her  bör  vistnok  indskydes  et  en;  JErl. 
har  skrevet  ennar,  hvilket  rimeligvis  er  en  kontamination  af  en  annar,  jfr.  ovf. 
þignan.  *  v  mgl.         .^  í  olpvfi  er  skrevne  over  linjen  med  nedvisninystegn. 

®  i  mgl.         "^  0  er  i  hdskr.  rettet  fra  e.  ^  e  er  i  hdskr.  rettet  fra  et  andet 

bogstav.  ®  Dette  ord  er  meget  afbleget.         ^^  Forkortet  i^m.  xpm.  "  vl 

meget  afbleget.  ^^  arn  bortrevet  ved  et  hul  pd  perg.  ^^  r  mgl.  "  Her- 
efter  tilf.  hdskr.  .f.  urigtigt;  se  not.  3  i  Bisk.  1.  23—24.  ^^  if  meget  afbleget. 
^'  di  tilf.  over  linjen  med  nedvisningstegn. 


Kristnisaga  c.  12.  H  A  U  K  S  B  Ó  K.  1 43 

þa  gerbi  veðr  sva  illt  at  Ketill  varð  þvi  feginw  at  hann  kom  til 
Þorleifs  vm  kvelldit  ok  hafði  þar  goðan  beina.^  af  ^  þw  fell  stefnan.* 
enn  or  Norðk/ídiwga  f(iorðvngi)  gengY  iil  sigvr^  giafarinwar  Hlenwi 
hinn  gamli  ok  Þorvarðr  *  s(vn)  Spakboðvars.  ^  enw  or  Vestfirðinga 
f(iorðvngi)  Gestr  Olleifs  s(vn).  ^  þar  var  engi  anwaa  ti^  ^  ^  þaí  5 
likaði  þeim  H(iallta)  ok  ^  G(izvri)  iUa  ^.  ^  þa  ^  tok  til  orða  Ormr 
Kodrans  s(vn).  ^  hann  var  vistvm  a  Gils  backa  þí;i  at  Rermvnár 
Illvga  s(vn)  atti  GvnwhiUdi  d(ottvr)  hans.  ^  verða  mvndi  ^  mörjr  til 
þersa  ef  Þorvalldr  broðir  min  hmn  víðforli  væri  samlendr  vi(?  mik 
en  nv  mvn  ek  ti/  gangsi  ef  þer  vilit  yiá  mer  taka.  ^  þe^'r  iattv  ^  þd  10 
ok  var  haww  þa  skirðr  þegar.  ^  enw  vm  dagin  efter  settiz  ÞorgeÍR 
vpp  oZ;  gerði  orð  i  bvðir  at  menn  gengi  til  logbergs  ok  er  menn 
komv  iil  logbergs  mæilti  hann  at  hanvm  þotti  þa  komit  i  vvent 
efni  a  la^idinv  er  menn  skvÍY  eígi  hafa  eín  log  a  lawdi  her  ok  bað 
at  menn  skylldv  þat  eigi  gera  sagði  at  þar  af  mvndv  geraz  15 
bardagar  ok  vfriðr  ok  mvndi  ^at  ryðia  ti?  kwd  avðnar.  ^  hann 
sagði  ok  fra  þi;i  at  ko/^z^wgar  þeir  er  anwaR  het  Dagr  ^^  sa  var  i 
Danmorkv  en  sa  h(et)  Tryavi  er  var  i  Noregi  þe^r  hofðv  lengi 
halldit  strið  milHm  sín  ok  þar  iil  er  \a71az  menn  namv  þa  raðvm  or 
hvarv  tveaia  rikinv  ok  ger^Y  frið  millim  þeí'ra  sva  at  þ<?/r  villdv  20 
eigi.  ^  en  ^at  rað  gafz  sva  at  þeir  sendvz  giafir  a  milHm  a  fara 
vetra  fresti  ok  hellzt  þe/ra  vingan  meðan  ^eiv  Hfðv  baðir.^  ok  þicki 
mer  ^at  rað  at  lata  þa  eigi  raða  er  her  gangaz  með  merstv  kap^ji 
i  moti  ok  miðlvm  sva  mal  millvm  þezra  at  hvarirtveeia  hafi 
25  nockot  iil  sins  máls  en  ver  hofvm  allir  ein  log  ok  einn  sið  ^vi  at  25 
þaí  man  satt  vera  ef  v^r  slitvm  login  þa  slitv  \er  friðin.  ^  ÞorgeÍR 
lavk  sva  tolvnwi  at  hvanV  tvcGÍv  iattv  \^vi]  ^^  at  þav  log  skylldi 
hallda  er  hann  reði  vp;?  at  segia.  ^  þa  var  ^at  vppsaga  Þorgeirs  at 
alh'r  menn  skylldv  vera  skirðir  a  Islandi  ok  trvá  a  ein  gvð.  ^  en 
vm  barna  vtbvrð  ok  rossa  kiotz  at  ^^  sA:í;1v  halldaz  hín  fornv  log.  ^  30 
menn  skylldv  blota  a  lavn  ef  villdi  en  varða  fiorbavgs  garði  ef 
vattvm  kœmi  Nið'}  sv  heiðní  var  af  tekin.  nockor^^m  vetrvm  siðaR.^ 
alHr  Norðlewddingar  ^  ok  Svnlewdiwgar  Yarv  skirðir  i  Reykia  lavgv 
i  Lavgar  dal  er  þeir  riðv  af  þmgi  ^vi  at  ^eiv  villdv  eigi  fara  i  ^^ 
kallt  vatn.  ^    Hiallti  mœUti  er  Rvnolfr   var  skirðr  gomlvm  \enm  35 


^  Punktum  er  tilf.         ^  a  meget  afbleget.         '  Sdledes.         "*  v  rnep'eí  af- 
bleget.  ^  Meget  afbleget.         ®  Herefter  er  ordene  \)at  likadi  gentagne,   men 

underprikkede.  '  a  er  rettet  fra  ei;  Haukr  havde  ferst  skrevet  þeim,  jfr. 
foregáende  note.  ®  di  er  skr.  over  linjen  med  nedvismngstegn.  ®  i  er  meget 
afbleget.  ^°  d  Ugeledes.  ^^  Næsten  helt  forsvundet  formedelst  en  rift  i  perg. 
^^  t  nœsten  forsvundet  form.  riften;  se  frg.  note.        ^'  fara  i  er  skr.  to  gg. 


144  §  HAUKSBÓK.  Kristnisaga  c.  12-14. 

Yer  nv  goðanvm  at  geifla  á  salltinv.  ^    þat  svmar  vofr  skirðr  allr 
l^ingheimr  er  menn  riðv  heiw.  ^    flest/r  vestan  ^  meww  vary  skirðir 
i  Reykia  lavgv  i  syðra  Reykiar  dal.  ^    Snorri  goði  kom  ^  merstv  a 
leið  vi^  *  Vestfirðinga.  ^  | 
c.  13  Svmar  þetta  er  kristni  var  i  log  tekinw  a  Isk^^di  var  liðið  s  i^b 

0 

fra  hoUgan  var(s)  ^  herra  lesu  Christi  ^  .m.  vetra.  ^  l^at  svmar  hvarf 
Olafr  konvngr  af  Orminvm  langa  svðr  v[i(?]  ^  Svolðr  .íííj.  id^?s 
septembris.  ^  þa  hafði  haw/j  verit  kotivngr  at  Noregi  .v.  vetr.  ^  eftir 
hímw  tok  riki  Eirik[r]  ^  i(arl)  Hakonar  s(vn).  ^  þ.?/r  Þorvalldr 
Koðrans  s(vn)  ok  Stefnir  Þorgils  s(vn)  fvndvz  eftér  hvarf  Olafs  lo 
hmvngs.  ^  þeir  forv  baðir  s[ama]n  ^  viða  v/w  heimin  ok  allt  \i  i 
lorsala  heim  ok  þaðan  tií  Mikla  garz  ok  sva  tií!  Kœnv  garðz  hit 
eystra  eftí'r  Nepr.^  Þorvalldr  andaðiz  i  Rvzia  skampt  fra  Pallteskiv.^ 
þar  er  hann  grafin  i  fialli  einv  at  kirkiv  lohannis  bapíeste  ok 
kalla  þe/r  hann  helgan.  ^    sva  segir  Brandr  hinw  viðforli  Hefi   ek  is 

26  þar  komit  er  Þorvalldi  Koðrans  syni  Gristr  hviUdar  ler  þar  er 
hann  grahnn  i  há  fiaUi  vpp  ^^  i  Drafni  at  lohawms  kirkiv.^  Stefn^r 
for  þa  ^^  norðr  i  Danmork.  ^    enn  er  hann  kom  i  Danmork  q(vað) 

V.    hann  visv  þersa  Mvnkað  *  ek  nefna  nœr  man  ek  stefna  niðr  bivgt 
er  nef  a  niðingi  þanw  er  Svein  ko/^ií;wg  sveik  ór  \a7iá\   ok  Tryggva  20 
s(vn)  a  talar  dro.  ^    a  þem  visv  þottiz  Sigvalldi  iarl  ^^  kenwa  mark 
sitt  ok  íyri  þa  sok   let  hann    drepa  Stefni.  ^    sva  heftr  Ari  h\nn 
gamli  sagt.  ^ 

Fra  Gizvri 

g_  14  GizvR  hinn  hviti  bio  i  Havfða  ^^  aðr  hann  gerði  bœ  i  Skala  25 

27  hollti  ok  fœrði  þangaí  bv  sitt.  ^  ha/^w  lagði  allan  hvg  a  at  styrkia 


^  Punktum  er  tilf.  ^  t  me^eí  afbleget.  *  owí  ligeledes.  *  Ligeledes. 
^  s  w^í.  ®  Forkortet  ifio  x.  '  Forkortelsestegnet  og  tildels  v  afrtvet.  ^  r 
afrevet.  ®  ama  afrevet  ved  et  hiil  pd  perg.;  se  s.  142  not.l2.  ^°  ^Si/wgs  aí  ví^re 
rííííeí  /ra  einv.  "  líerefter  er  skr.  i,   >wew  underprikket.  ^^  a  afrevet  ved 

en  rift.        ^^  Det  forste  a  er  i  hdskr.  rettet  fra  v. 

*  Verset  bör  skrives: 

Munkat  nefna  þann's  Svein  konung 

(nær  munk  stefna:  sveik  ór  landi 

niðrbjúgt  es  nef  ok  Tryggva  son 

á  níðingi)  á  tálar  dró. 

Jeg  vil  ikke  nœvne  [ved  navnj  —  men  jeg  vil  antyde  ham:  nœsen  er  krum 
pd  niddingen  —  ham,  som  ved  svig  narrede  kong  Svend  bort  fra  landet^  og 
bedrog  Tryggves  sön  b. 

a  Nemlig  dengang  da  Sigvalde  ved  list  bemœgtigede  sig  kong  Svend  tveskœgs 
person  for  at  udlevere  ham  til  kong  Burislaf.        ^  0:  för  Svolderslaget.  ^ 


kiistnisaga  c.  14-15.  ÖAUKSBÓIC.  14S 

27  kristnina.  ^  hann  sendi  Isleif  svn  sin  svðr  i  Saxlawd  ok  geck  þar  i 

skola  i  borg  ^eln  er ^  heit^V.  ^  en  er  hann  kom  iil  Islawdz 

feck    hann  Dollv  Þorvallz  d(ottvr)    ok    \av   þe^ra    s(vn)   Gízvr    ok 
Teitr  hinw   marglati  i  Havka  dal  oh  Þorvalldr  ^.  ^   her  Yarv  fyst 
vtlendir    h'f/skvi)a.r   ok    kendv    keningar    en    er   lanáz  menn   vissv  5 
hversv  agiætr  klerkr  Isleifr  var  baðv  kwdz  menn  hann  at  hann 
fœri  vtan  ok  leti  vigiaz  iil  hyskvps  ok  þaí  veitti  hann  þeim.  ^    þa 
var  hafin  .1.  at  alldri  er  hann  var  iil  hyskvips  vigðr.^  þa  var  Lea* 
nonvs  papa.  ^   þa  var  hann  hinn  nesta  vetr  eftir  i  Noregi  ok  for 
siþan  iil  Islanáz    ok   var   .íííj.  vetr   ok  .xx.  hyskv^i.  ^   hann  lærði  lo 
marga  agiæta  menn  ok  let  vigia  Mil  presta  en  af  þeim  vrðv.   siþaw 
.íj.  hyskv^2iV  lon  Ommvndar  s(vn)    hinn   hœlgi    ok  Koh^  Vikvma 
hyskv^.  ^  Isleifr  hyskv^  andaðiz  i  Skala  hollti  .ííj.  nones  *  ivlíj.  þaí 
var  a  drotins  degi.^  þa  hafði  hann  .íííj.  vetr  ok  .xx.  hyskv\)  verit.^ 
þa  Yarv  .Ixxx.  vetra  liðn^r  fra  hvarfi  Olafs  konvngs  Tryava  s(vnar).^  i5 
Ari  hinw  froði  stoð  yf/r  grefti  hans  .xíj.  vetra  gamall  er  flest  hefer 
sagt  fra  þersvm  tiðinðvm  ^  er  her  erv  ritv5.  ^ 

Vigðr  GizvR  ti^  hyskviis 

c.  1 5  Efiir  andlat  ^  Isleifs  hyskvips  baðv  lawdz  menn  Gizvr  s(vn) 

hans  at  hann  skylldi  vigiaz  iil  hyskvps.  ^    hann  for  vtan  ok  var  20 
vigðr  iil  hyskvips  .íj.  vetrvm  eftfr  andlat  Isleifs  hyskvi^s   a  dogvm 
Olafs  konvngs  kyRa  Noregs  konvngs.  ^   þa   var  Gregorií;s  septimys 

28  papa  i  Roma.  ^  Gízvr  var  hinn  nezta  vetr  eíiir  vixlv  sina  i  Dan- 
mork  en  for  iil  Islandz  hit '  nesta  svmar  ^  eftír.  ^  enn  er  hann 
haföi  einn  vetr  a  Islawdi  verit  tok  Markys  Skecia  s(vn)  logsogv.  ^  25 
hann  heíir  vitraztr  verit  logmawwa  a  Islawdi  anwaR  enn  Skapti.  ^ 
GizvR  hyskvp  var  sva  astsæll  af  landz  monnvu  at  hverr  maór 
villdi  haws  boði  ok  ban/zi  hlyða  en  af  astsælld  Gizvrar  hyskvps 
ok  vmtolvm  Sæmywdar  prestz  hins  froða  er  beztr  klerkr  hef/r 
verit  a  Islandi  ok  wm  raðvm  Markí;s  logsogv  mmnz  ok'^  \\  fleiri  so 
hofdingia  at  þat  var  i  log  tekit  at  aller  menn  toldu  ok  virdu  ^  fe 
sitt  ok  svordv  eid  at  rett  væri  hvart  sem  var  i  londum  eda 
lausum  aurum  ok  gerdu   tiund  af.    þat    er   mikit   mark   til   þers 


^  Punktum  er  tilf.  ^  Ahen  plads  i  mbr.;  namet  er  Herfurða.  '  Foran 
dette  ord  er  forst  skr.  gizv,  men  underprikket.  *  Sáledes.  ^  Det  forste  i 
er  omlr.  afrevet  ved  en  rift.  ®  t  ligeledes.  '  Bettet  fra  hdskrs  hinn;  jfr. 
folgende  note.  ^  Fúrst  skr.  Yetv ,   men  dette  er  underprikket  og  overstreget 

med  redt,  og  fvmar  skr.  ovenover.        ^  Skr.  omtr.  som  vndu. 

*  Her  ender  18.  mhrhlad  (det  sidste  i  AM  371,  4o). 

10 


146  9  HAUKSBÓK.  Kristnisaga  c.  15-17. 

hversu  lanndz  menn  vorv  lydner  þeim  manni  er  þvi  kom  til 
Jeidar  at  allt  landit  var  virt  ok  allt  fe  þad  er  a  þvi  var.  ok 
logtekit  at  sva  skylldi  vera  medann  landit  væri  bygt. 

Vm  Tiund  ^ 

16  Gizurr^  ^  byskup  lagdi  ok  Log  á  þat  at  stoll  byskups  þers  5 
er  a  Islandi  vœri  skylldi  vera  i  Skálahollti  ok  lagdi  þar  til  stolsins 
landit  heima  þar  ok  morg  onnur  audævi  bædi  i  landi  ok  lausum 
eyri.  Enn  þa  er  hanum  þotti  sa  stadr*  ordinn  sva  rikr*  sem  hann 
villdi.  þa  gaf  hann  meir  enn  íiordung  byskups  doms  sins  til  þers 
at  helldr  *  væri  ij  Byskups  stólar  a  Islandi  enn  einn  sva  sem  lo 
Nordlendingar  badu  hann.  enn  hann  hafdi  adr  lated  teha  bœndr 
alla  a  Islandi  ok  ^  vorv  þa  i  Austfirdinga  íiordungi  dgg.  heil.  enn 

i  Sunnlendinga  fiordunngi  dd.  enn  i  Vestfirdinga  fiordungi  ix  c.  ^ 
enn  i  Nordlendinga  fiordungi  xu.  ok  voru  þeir  einir  taldir  er 
þingfarar  kavpi  attu  ad  gegna.  þa  er  Gizvrr  ^  byskup  hafdi  xxv.  i5 
29  vetr  verit  byskup  þa  tok  Vlfhedin  Gvnnars  ^  s(vn)  Logsogv  en 
Markus  var  þa  andadr*.  ok  hit  fysta  sumar  er  hann  sagdi  Log 
vpp  var  nymæli  þat  gert  at  vm  vetrinn  eptir  skylldi  rita  Loginn  at 
Haflida  Mars  s(vnar)  ok  vmrádi  Bergþors  ok  annarra^  vitra 
manna  ok  skylldu  þeir  gera  nýmæli  þav  aull  er  þeim  þætti  þav  20 
betri  enn  hin  fornv  Log.  ok  skylldi  þau  segia  vpp  hit  nesta  svmar 
epter  ok  þau  aull  halldazt  er  meiri  Ivtr*  manna  mællti  ei  móti. 
þa  var  ritadr  Vigslodi  ok  mart  annat  i  Logumm  ok  lesit  vpp  vm 
sumarit  epter  i  Logrettu.  ok  Hkadi  þat  ollumm  vel.  þa  var  byskup 
fertogr  *  er  hann  var  til  byskups  vigdr  *.  enn  þa  er  hann  hafdi  25 
íííj  vetr  ok  xx  byskup  verit  var  lon  vigdr  til  byskups  svn  Om- 
mvndar  ^  ok  Þorgerdar  Egils  dottur  Halls  s(vnar)  af  Siðv.  þa  hafdi 
lon  íííj.  vetr*  hins  setta  tigar.  Hann  var  fyrstr  byskvpp  at  Holum 
i  Hialltadal. 

Andlat  Gissurar  byskups  so 

17  Gizvrr^^  byskup  fridadi  sva  vel  lanndit  at  þa  vrdv  engar 
stórdeilur  med  hofdingiumm.  en  vapna  burdr*  lagdist  miok  nidr^. 
þa  voru  flestir  virdinga  menn  lœrder  ok  vigdir  ok  lærdir  til  presta 
þo  at  hofdingiar  væri.   sva  sem  var  Hallr*  Teitssvn  i  Hauka  dal. 


^   OversTcriften  er  urigtig.  ^  Aben  plads  for  initiálen.  '  Skr.  -r. 

*  Skr.  -ur.  ^  Skr.  og.  ^  Tallene  skrevne  uden  afstand  (méllem  x  og  c). 
'  Rettet  fra  hdskrs  Markus  Vlfhedins.  ^  Her  mangler  uden  tvivl  ordene:  þá 
tók  lögsögu  Bergþórr  Hrafnsson  el.  lign.,  ti  hann  i  det  felgende  er  Bergpórr. 
"  Skr.,  ligesom  för  (145.n)  af  Haukr  selv,  ö-. 


Kristnisaga  c.  17-18.  HAUKSBOK.  147 

ok  Sæmundr  ^  hinn  fródi.  Magnus  Þordarsvn  i  Reykiahollti  Simvn 
lorundarsvn  i  Bœi.  Gudmundr  s(vn)  Branz  i  Hiarþarhollti.  Ari 
hinn  frodi  Ingimundr  Einars  s(vn)  a  Hólumm.  Ketill  nordr  Þorsteins 
s(vn)  a  Modruvollum.  ok  Ketill  Gudmundarsvn.  lon  prestr 
Þorvarz  s(vn)  ok  marger  adrer  þo  at  ei  se  ritader.  Gizvrr  ^  byskup  5 
30  let  vigia  Þorlak  svn  Rvnolfs  Þorleiks  s(vnar)  til  byskups  at  ser 
lifanda  ^.  þa  var  Þorlakr  ^  íj.  vetrumm  meÍR  enn  þritogr.  Gizurr^ 
byskup  andadist  i  Skálahollti  þa  er  hann  hafdi  verit  byskup  xxx. 
ára  ok  vj.  ár.  þat  var  xxx  natta  siþar  en  Þorlakr  ^  byskup  var 
vigdr  ^  þat  var  hinn  þridia  dag  i  vikv  v.  Kal.  mnii.  a  þui  ári  lo 
andadist  Paskalius  papa  ok  Kirialax  Grikia  konungr  ok  Balldvin 
lorsala  konungr  ok  Arnalldus  patriarki^  lerusalem  ok  Philippus 
Svia  konungr.  þa  hafdi  Island  verit  bygt  cc.  vetra  tiræd-^.  Annat 
i  lieidni   enn  annat  i  Kristni.    þa   var  lidit  frá  iiolldgan  Drottins 

0 

vars  herra  lesti  Christi^  M.c.xviij.  ár.  is 

c.  1 8  A  •  a   þui    ari    er   byskup    Gizurr  '^    andadizt    gerdi   nallæri 

mikit  a  Islandi.^  þa  kom  hrid  sv  a  Dymbil  dogum  at  menn  mattu 
ei  veita  tidir  i  kirkivm  i  svmum  herudum  fyri  nordann  land.  Enn 
fostudag  hinn  Langa.  þa  hof  vpp  knoR  vnder  Eyiafiollum  ok  sneri 
a  lopti  ok  kom  holfandi  nidr  ^    hann  var  vij.  rum  ok  xx.  paska-  20 
daginn  fysta  mattu  fair  menn  tidir  sœkia  at  taka  þionustv  enn 
sumer  vrdu  vti  daudir.    Annad  illvidri   (kom)*^  epter  andlat  hans 
þann  dag  er  menn  ridu  a  þing.  ^   þa  braut  kirkiu  a  Þingvelli  þa 
er  HaRalldr  konungr  Sigurdar  svn    hafdi  latid  hoGva  vidinn  til. 
þat  svmar  fórv  ^^  xxxv  ^  skipa  vt  hingat  ok  braut  morg  vid  lannd.  25 
enn  svm  leysti  i  hafi  vndir  monnuM.    en  atta  ein  komust  brott 
med  þeim  er  ádr  ^    voru   her   ok   komvst   þav    engi   fyri  Mikials 
messu  or  hafi.    Af  þeim  mannfiolda  vard  her  hallæri  mikit.    þa  er 
Bi  Gizurr  ^  byskup  andadist  voru  þersir   merstir  ^^  hofdingiar  a  Is- 
lanndi.  Haflidi  Marssvn  nordr^  ok  s(ynir)  Asbiarnar  Arnorss(vnar)  so 
i  Skagafirdi.    ÞorgeÍR  Halla  s(vn)    ok  Ketill  prestr  Þorsteins  svn. 


^  Skr.  -ur.         ^  Skr.  -r.         ^  Skr.  -andanda.         ^  Herefter  mgl.  muhg- 

00  o 

vis  \.  ^  Fm  fejl  for  tolfrœð.  ®  Skr.  j  x.  "^  Ahen  plads  for  initialen. 

«  Punktum  er  tilf.  ®  Mgl.  i  hdskr.;  kom  har  104.  ^°  Herefter  er  skrevet, 
men  underprikket,  vt.         ^^  Skr.  mft-.  a  Herefter  og  til  Kristnis.  slutning 

findes  et  aldeles  tilsvarende,  dog  ikke  ordret  overensstemmende  stykke  i  104. 
De  forskellige  varianter  er  det  kun  undtagelsesvis  nodvendigt  her  at  angive, 
da  de  i  regelen  ikke  tjœner  til  at  rette  eller  fiddstœndiggere  Hauks  tekst.  ^  1 
104  stdr  xl;  *  margen  anferes  afvigelsen:   „Havcsb.  s.  xxxv  scip." 

10* 


148  '  kAÚKSBÓK*  kristuisaga  c.  Í8. 

Enn  austr  Gizurr  ^  Einars  s(vn)  Sigmundr  ^  Þorgils  s(vn).  hann 
andadist  a  þvi  Ari  i  Rvm  for  Enn  sudr  ^  Hallr  ^  Teits  svn.  Skvli 
Egils  s(vn).  En  vestr  ^  Styrmer  Reins  svn  Halldorr  ^  Egils  s(vn) 
Þorgils  Odda  ^  svn  Þordr  ^  Egils  svn  Þordr  ^  Þorvalls  s(vn)  i  Vats 
firdi.  Einum  vetri  epter  andlat  Gissurar  byskups  var  Þorsteinn  5 
Halls  ^  svn  veginn  *  gofugr  ^  madr  ^.  Enn  vetri  epter  þad  var 
þing  íiolment.  þav  missari  hafdi  sva  mikill  mandaudr  ^  verit  at 
Sæmundr  prestr  hinn  frodi  sagdi  sva  a  þingi  at  ei  mundi  færri 
menn  hafa  andast  af  sott  enn  þa  voru  til  þings  komner.  þat 
sumar  var  þrong  mikil  at  domum.  þa  særdi  Þorgils  Odda  son  lo 
Haílida  Mars  svn.  þa  vard  vm  ecki  mal  at  Logumm  dæmt.  Þorgils 
vard  sekr  ^  vmm  averkan  ok  sat  i  sekt  vm  vetrinn.  þa  var  sva 
htill  vapnaburdr  ^  at  ein  var  stalhvfa  þa  a  Alþingi.  ok  reid 
driugumm  hverr  bondi  til  þings  er  þa  var  a  Islandi. 

En  ^   var  þat  er  nj.  vetr   voru   Hdnir   fra    andláti  Gizurar  i5 
byskups   anndadist    lon   byskup    at    Hólum  .  .  .  ^    kalendis  Maij. 

0 

þad  sumar  reid  Haflidi  ^  Marssvn  a  þing  med  mgg.  manna.  Enn 
Þorgils  Oddasvn  med  dgg.  manna.  þeir  sættust  a  þinngi  med  þvi 
at  Þorgils  selldi  Haflida  sialfdæmi.  enn  hann  gerdi  lx.  hundrada 
VI  alna  aura  vðru  virtz  fear  luka  i  gulli  eda  brendu  silfri  eda  20 
sæmiligumm  gripum.  ^  skylldi  hann  virda  sialfr  ^  H(aflidi)  eda 
þeir  er  hann  tœki  til.  ^  þad  sumar  var  hann  kosinn  til  byskups 
KetiII  Þorsteins  svn  af  Modruvollum  i  stad  lons  byskups.  ok  for 
hann  vtann  þad  sumar.  Haflidi  Mars  svn  atti  fyR  ÞvRÍdi  d(ottur) 
Þordar  Sturlusvnar.  Þordr  ^  het  svn  þeira.  nann  atti  Solvoru  25 
dottor  Asgrims  Þorhalls  s(vnar).  Ivarr  ^  het  svn  þeira.  Haflidi 
atti  siþaR  Ranveigu  dottor  Teits  or  Haukadal.  Sigridr  ^  het 
32  Dottir  þeira  er  atti  Þordr^  i  Vatzfirdi.  Þordr^  ok  Pall  voru  s(ynir) 
þeira.  Valgerdr  ^  het  onnur  dottir  þeira  Haflida.  hana  atti 
Ingimundr^  prestr  Illuga  svn.  ok  Ornv  ^  d(ottur)  Þorkelz  Gellis  so 
s(vnar).  ^  Illugi  var  svn  þeira  er  Drucknadi  þa  er  hann  flutti 
.  .  .  .  ^^  Hm  til  stein  kirkiu  þeirar  er  hann  ætladi  at  gera  a 
Breidabolstad  i  Vestr  ^  hópi.  ^ 


1  Shr,  -r.       ^  2  ^^^   .^j.  8  ^g^^g^  f^^  Mskrs  Oddz;   lOá  har  Odda. 

*  Skr.  vei-.  ^  Áhen  plads  for  initialen.  ^  Aben  plads  for  tallet,  0:  ix. 

(sdl,  og  líalendas;  lOá).  ^  Herpá  har  JErl.  —  *  heg.  af  linjen  —  af  vanvare 
efterladt  et  áhent  rum,  men  har  hemœrket  urigtigheden  heraf  og  derfor  udfyldt 
det  med  en  streg.  «  Punktum  er  tilf.  »  Rimeligvis  en  fejl  for  Ornviar; 
Ornyio  har  104.  ^^  Her  er  áhen  plads  for  et  par  hogstaver.  a  Bimeligvis 
en  fejl  for  Hallvarðs  (sdl.  104;  jfr.  Bisk.  I  31). 


Kristniaaga  c.  18. 


HAUKSBOK. 


149 


Rognvalldr  iarll.  Kali  var  vegin  v.  náttum  epter  Mariu- 
messu  fyRÍ.  ^  eu  Olafr  konungr  Tryava  svn  bardist  a  Orminum 
Lánga  nesta  dag  epter  Mariumessu  sidane.  ^ 


^    Punktum   er   tilf.  ^  Herefter   findes  der   i   104    et  stykke  om  de 

fremmede  hiskopper,  der  har  opholdt  sig  pd  Island,  som  iflg.  angivelsen 
i  margen  skulde  vœre  taget  fra  „Havcsb." ;  da  JErl.  imidlertid  ikke  har 
dette  stykke,  er  angivelsen  vistnok  urigtig.  I  evrigt  stammer  denne  bispefor- 
tegnelse  fra  Ares  Islbók,  kap.  8,  men  den  er  interpoleret ,  sœrlig  derved,  at 
grönlandske  hiskopper  er  indsatte;  se  i  ovrigt  Ldn.  s.  331—32. 


1  Brunnr^*  er  [einn  i  paradiso.  er  or  falla  íiorar  ar^  hingat^  1* 
i  þenna]  *  heim.  En^  heitir  Phison.  hon  fellr  [a  India  ^-lande. 
onnor  heitir]  Gion  oc  Nil  oðru  nafne.  hon  fellr  vm  ^  Bla[land  oc 
Egifta  land.  iii]  heítir  Tigris.  hon  fellr  vm  Serc  land  ^.  fiorða 
heitir  Eufrates  hon  fellr  vm  Mesopotamía.  Pactol  heítir  ^  a.  a  5 
Asialande^^.  þar^^  er  gull  í  sondum  hía.  Gog^^  heítír  a.  a  Spanie. 
þar  ero  gull  sandar.   Ermonol  ^^  heítír  a.   þar  ero  enn  gull  sandar 

i  hia.    Rín  heítir  á.   a  Saxlande.    þar  er  enn  guU  i  sondum  hía. 

2  Tanais  heitír  a.  er  skilr  Europa  fra  Asia^*.  Dun  heitir  a.  er  mest 
[va]tn  er  a  Europa.  þar  falla  i  .Ix.  stor  a  ^^.  oc  kemr  i  ^^  .vij.  ^"^  lo 
stoðum  [i  s§.  18]  mikil  i  ^^  ollum  st[oðum.]  I  þeím  lut  heimsíns 
ero  ^^  þessar  ^^  aðr[ar  storaer  ^^].  Nepr  ^3  [oc]  Nyia[.]  Seimgol. 
Duna.  Olkoga.  Vina.  Kuma  ^^  Saxelfr.  Padus.  Tifr  ^5.  Rodon. 
Betus.  Uotn^^  oc  tiarner  ero  meá  morgu  moti^^.  sum  ero  suort^^^.] 
en  sum  ero  skír.    Dauða  sior  heítir  ^^  a  Gyð[inga]  lande.    þat  er  i5 


^  Hele  denne  side  er  meget  afbleget  og  pd  sine  steder  umulig  at  lœse.  I 
AM.  765,  4o  findes  en  afskrift  af  Arne  Magnusson  selv  af  bl.  1—4  (til  stykket 
Nni  þat  huaðan  otru  liofst^  og  hl.  8  (om  Noe-sönnernes  hygd  i  verden)  —  hl.  9<^ 
(siden  ned).  ^  or — ar  er  understregede  af  AM.,   vistnok  for  at  antyde,   at 

de  var  utydelige.  ^  Dette  ord  er  af  AM.  underprikket,  vistnok  for  af  antyde, 
at  ordet  er  tilsat  efter  gisning.  ^  Alt  hvad  der  her  og  ellers  er  indklamret, 

er  tilföjet  efter  AM.s  afskrift;  han  siger  pa  en  vedhœftet  seddel:  „fyrsta  sidan, 
su  lítt  lœsa,  i  ijergamentz  bokinne,  er  accuratissime  confererud".  ^  AM.  lœser 
Ein;  ordet  kan  nœppe  lœses  sá.  ^  a  India  er  understreget.  '^  oc — vm  er  op- 
frisket.         «  Tigris— land  ligeledes.  ®  Mesop— heítir  ligeledes.         ^°  a  Asial. 

ligeledes.  ^^   þ  ligeledes.  ^^  S&l.  lœser  AM.;   sikkert  stdr  der  ikke  Tog. 

^'  Sikkert  sál.  ^*  Rín  (l.  8)  —  Asia  opfrisket,  hvorved  flere  hogstaver,  sœrlig  Sax  er 
gjort  ukendelige.  ^^   Over  o   muligvis  aksent.  ^®  Disse  3  ord  er  af  AM. 

understregede.  "  AM.  lœser  viij.  ^^  j  ^^  ^j^  ,understreget.  Jþork.  lœser 
her  oc  (forkortet).  i»  Eller  a.  ^o  ^s  ero  understregede  af  AM.  ^i  þgff 
svagt.  22  g^i  i^gg^  ^^j  .  ^g  ^g^  ^^.  ^^-g^,^^^  rigtigt.  ^s  g^i^  j^j^     q^^^^ 

er  opfrisket  til  Hepur.  ^*  g^j^  j^j^  .  oj^/rísA^eí  til  Kinna.  ^s  Qpfrisket  til 

Tifur.  28  u  opfrisket  til  N.  27  g^i  j^^d.;  opfrisket,  som  det  synes,  til  mote. 
28  S&l.  AM.;  opfrisket  til  skir.  29  ^^^^  ^  -^^)  — heítir  er  senere  opfriskede; 
jfr.  de  foreg.  noter. 

*  Her  begynder  mbr.  AM.  544,  4o. 


Heimslysing  ok  helgifrœíi  c.  1.  HAUKSBÓK.  151 

atta  tigi  skeiÖa  langt  hins  atta  hundraðs.  En  halft  annat  hundrað 
breitt.  I  einu  skeiðe  ^  ero  fim  faðrnar  oc  .xx.  annars  hundraðs.  A 
vatne  þessu  er  bics  htr.  þar  ma  ^  ekki  hfand[a]  vera  i  þ?ii  vatne. 
þwi  at  alt  [flytr  me]ðan  ^  lifir  *  en  sœckr  þegar  dautt  er.  þar  ero 
enger  ^  [fiskar  i.  oc  eigi  ^]  setiast  þar  fuglar  a.  oc  eigi  er  þar  5 
skipum  [farit  yfer.  þuiat  menn  d(p^]yia  ef  yfir  fara.  en  þa  sœckr 
[þegar  er]  andar  ^  missir   E[f  kerti  ^  er]  latet  í  vatnet.    þa  [flytr 

3  meðan]    logar.     en    sœckr    [þegar  ^^]    slocnar  ^^     Auernus   heitír 
vatn    i   Campania.    þar    er    daunn    sua   illr[.]     at  ^^    af  ^^    dœyr 
alt  þat  er  af  kennir.    oc   ecki  fliuga  fuglar   yfir  þat  vatn.    þuiat  lo 
þeir  dœyia  ef  þeir  ^^  [kenn]a  af.    A  Italia  er  brunnr  sa  er  heítír 
Giceron  ^^.    hawn  grcpðir  augna  mein.  ef  þ^<i  vatne  er  a  riðit.    þar 
er  brunnr  er  Gíneus  heitír.    sa  tekr  af  lostasemi.    ef  maðr  dreckr 
af  huart  sem  er  kall  eða  kona.  Er  sa  brunnr  enn  er  kueikir  losta 
semi  beði  monnum  oc  bufe.    Su  tiorn  er  a  Blalande.    er  sa  tekr  is 
vatnz  sott  er  af  dreckr.    I  Sikfl  œy  ero  .ii.  brunnar.  annar  gerir 
þau    kycuendí   frio.    er   aðr    [ero]    vfrío.    en    annar  ^^   gerir    þ[au 
vfrio  ^^  þo  at  aðr]  se  frio.    [A]  Girclande  er  |   a  su  er  savði  gerir  ib 
huita  þa  er  af  drecka  ^^.    en  ^^  su  er  onnor  er  alla  gerir  suarta. 
verða  oc  fleckotter  ef  af  ymsum  drecka.   Siden  heítir  sior  a  India  20 
lande.  þar  sœckr  alt  er  a  kemr.  vatn  heítir  Algus  þar  so^ckr  ecki 

^  þat  er  a  kemr.  Marsidia  heítir  vatn.  þar  vaxa  steinar  i.  lobs 
brunnr  heítír  a  Idumea.  hawn  skiftir  lit  .iiij.  sinnum  a  tolf 
manaðum.  hawn  er  vm  varet  grar.  en  um  sumaret  rauðr  sem 
bloð.  vm  haustet  er  hawn  grœn  sem  sior.  vm  vetrewn  gagn  se^n  25 
sem  skirt  vatn.  vatn  er  þar  ^^  er  þrysvar  er  ramt  a  tueim  ^^ 
dcpgrum^^  en  gott  þess  a  milU  iafnan.  Er  oc  sa  brunnr  er  sua  er 
kaldr  huern  dag  at  eigi  er  dreckr.  En  vm  netr  er  sua  heítr  at 
vdreckr  er.  þat  vatn  er  enn  at  sua  huerfr  stundum  at  ekki  er 
eftir.  nema  leirur.  oc  veit  engi  ner  brott  man  huerfa.  En  bo 
forðum  hafðe  horfet  brot  .iij.  daga  i  viku  huerri.  I  Sardínar 
œyiu  er  varmr  brunnr.  þar  bœtist  manne  augna  ^^  meín  ef 
ber  i   augu   ser.    en  ef^^  þiofar   bera   þat  vatn   i   augu   ser   þa 


^  AM.  lœser  skeidi.  ^  Meget  svagt.  ^  flytr  me  understreget  af  AM. 
*  Herefter  har  AM.  et  punktum,  som  dog  nœppe  findes;  sml.  Jþork.  ^  AM. 
lœser  -ir.  ®  -ar — eigi  understreget  af  AM.  "^  Alie  disse  ord  er  af  AM. 

understregede ,   undt.   yf-,    der  er  underprikket.  *  -r  þegar  er  an  er  under- 

streget   af  AM.  ®    Understreget.  ^°   SáL   AM.;    Jpork.  har    þegar  er. 

^'  Nœppe  at  Jœse  anderledes.  ^^  AM.  lœser  sdl.  ^^  Dette  ord  er  tilf.  over  linjen 
tilhöjre  for  at.  ^*  Sdl.  AM;  þar  Jpork.  ^'''  AM.  lœser  urigt.  ac-.  ^^  AM. 
lœser  ur.  -aR.  ^'  Understreget  af  AM.  ^^  þa— drec-  er  opfrisket.  ^^  Opfrisket. 
^'^  -var-  -tueiw  ligel.        ^^  grum  ligel,         ^^  au  meget  afhleget.         ^'  p  opfrisket. 


1 52  •  H  A  U  K  S  B  Ó  K.  HeimslvsinK  ok  helgifiœ ði  c.  1-3. 

verða  ^  þeir  blindir.  þat  vatá  er  ^  enn  er  log  brenwande  slœckna 
ef  i  vatn  ^  ero  laten  *.  enn  ^  þegar  kemr  ^  loget  a  kertin  er  or 
vatne  kemr^  upp.  votn^  ero  þau  er  sua  ero  heit  at  þegar  brennr 
er  við  ma/^n  kemr  ^.  þau  ^^  votn  ero  enn  er  snarast  ^^  i  loft  vpp 
þa  er  minst  ^^  varer.  sua  at  þar  ser  ecki  til  vatns  eftir.  En  ef  5 
hia  er  þeim  latet  liggia  kleði  eða  vll  eða  smo  tre.  þa  verðr  alt 
at  steíní. 

5  Prologus.  ^^ 

c.  2  pat  er  sagt  at  Moyses  tœki  þat  rað  fystr.  at  skrifa  a  bokum 

at  ^^  burð  tiðenda  þeira  er  verit  hafa  fyrr  i  heímínuiw.    oc  vm  þat  ]o 
er  guð  skop  þenna  heím.    oc  sagðe  þat   er  mestum  stormerkium 
setír.    oc  hi^m  helgi  ande  kendi  honum.    oc  hafa  þar  eftír  mynt 
þeír  er  helgar  bœkr  hafa  gort  siðan.    En  þau  tiðendi  er  eigi  fylgir 
nytsemí.  oc  er  þo  froðleikr  i  oc  gaman.  at  ^*  vita  ^*.  þa  gerði  sa  || 
maðr  er  sagt  er  at  Daríus  frígíus  het.  hann  sagðe  sogu  fra  sameign  i5  2» 
Gírkia  oc  Troea  ma/^na.    oc  ritaðe  viðar  laufe.    En  ecki  hafðe  þat 
fyr  gort  verit.  at  skrifa  tiðendi  þau  er  gorðst  hofðu.  oc  skylldi  þo 
þat  eítt  rita  er  maðr  hefði  sett  eða  ha^m  metti  muna.     En  mioc 
miclu  siðar  sogðu  sogur  þeír  er    hofðu    frega    spioU    til.    oc   fyrr 
hofðu  oc  verit  myclu.    Herodítus  hmn  girski  oc  sa  froðleiks  maðr  20 
er  Feredcides  het.   oc  namo  þar  siðan  aðrer  eftír  þeiw  at  skrifa  a 
bokum  þau  tiðendi  er  eigi  skyldi  or  minni  liða. 

Fra  paradiso. 
c.  3  Sva  er  sagt  at  paradis  er  hinn  œsti  lutr  þessarar  veraldar. 

þar  var  Adamr  settr  oc  etlaðr  til  dyrðar  ef  hawn  heldi  þat  er  guð  25 
bauð  honum.    þar  er  sua  goð  vist  at  þar  ero  blomar  oc  viðir  oc 
olt  gros  meá  hi/^ni  somo  fegrð  iafnan.     þar  er  huarke  ofhítí  ne 
kuldi.    þar  stendr  þat  tre  er  maðr  kennír   eigi  sottar    ne   meín- 

6  semdar  ef  hawn  bergír  þar  af.  oc  heítír  þat  Hfs  tre  ^^.  aller  þessa 
heims  koster  fylgia  þar  en  engir  ero  þar  anmarkar.  brunnr  er  sa  30 
þar  er  fylgia  oll  vatns  friðendi.  þanan  falla  or  .íííj.  aer  i  þenna 
heim.  Phison.  oc  Gion.  Tigris.  oc  Eufrates.  paradis  er  i  austri 
heímsens.  oc  veria  bio(r)g  ^^  oc  hitar  at  mewn  skiU  eigi  þangat 
komast. 


r 


*  ve-  opfrisket.        ^  Tilf.  over  linjen.         ^  -ckna — vatn  opfrisket,  hvorved 
i  er  blevet  til  j.  ^  e  opfrisket.  ^  Opfrisket.  ^  -ar  kemr   ligeleden. 

'  -t  (loget)  — k(emr)  ligeledes.  ^  otn  ligeledes.  ®  maNn  k...r  ligeledes.  ^°  au 
ligeledes.  ^^  na  ligeledes.  ^^  (t))a  er  min  ligekdes.  ^^  Overskriften  selv  er 
red,    men   punktet  sort  og  i  nogen  afstand  fra  overskriften.  ^^  Opfrisket. 

^*  Muligvis  en  aksent  over  r.  ^^  r  er  udeiadt,    men  iilskrevet  ovenover  med 

nedvisningstegn  af  en  langt  yngre  hánd. 


Heimslýsing  ok  helgifrœði  c.  4.  H  A  U  K  S  B  Ó  K.  153 

Her  segír  fra  þui  huersu  lond  liggia  i  veroldenní. 
c.  4  Þessarar  bygðar  þa  er  Indialand  yst.  þar  er  sua  meó  morgu 

mote  beði  friðendi   landz  kosta  oc  gessyma  þe/ra  er  þar  getr  ^  i 
gimsteínuni  oc  grosum   oc  viðum  at  a   engu   lande  getr  þeskyns 
iam  margt.    þar  ero  storer  anmarkar  a  lande.    beði  íirir  dyrum  5 
iUum  oc  þioðum  ma/m  skœðum.    oc  ormum   oc  eitr  ^  kycuendum. 
þar  kemr  vt  haf  austan  oc  sunnan.    en  fioll  þau  firir  norðan  er 
Kapagus  heíta.    a  f^Vir  vestan  er  Idus  heítír.    i  hafenu  hía  índia 
lande  ligia  cpyiar  goðar.    Taphana  heítír  œy  þar  ero  .íj.  sumar 
oc  .íj.  vetr  a  tolf  manaðum   oc  er  hon  si  grœn  iafnan.    þar  er  lo 
gnott  dyrra  gímsteína.    þar  er  cpy  er  Tile  heítír  þar  flosna  aldrigi 
blomar.    A    sia(i)fo  ^   India  lande   ero    fioll    þau    er   gull   er   sua 
auð  gett  sem  griot  i*  oðrum  fiollum.    En  þar  er  torsott  |  til  íirir  2^ 
\mi  at  þar  geta  drekar^  storer.    oc  dyr  þau  er  grifes  heita.    oc 
þioðer  þer  er  .xíj.  alnar  ero  langer  oc  ero  þeír  ma.nn  skcpðir.    En  15 
dyr  þau  er  grifes  heita  ero  fram  sem  ernír  en  aftr  sem  hit  o  arga 

7  dyr.    oc  sua  skiot  ^  oc  sterc  sem  þau.    oc  vengir  ero  a  þeím  oc 
ero  flœyg  sem  ernír.  ^    Mantikœra  heítír  dyr.   þar  er  a  manz  anlít 

8  oc  þrefaldar  ienn  i  hofðe.   bolr  sem  híns  varga  dyrs.    sporðr  sem 

a  dreka.    gull  augu  i.    rodd  sem  hogg  orms.    oc  rennr  harðare  en  20 
fugll  flíugí.  oc  er  þat  mann  æta.^  a  þetta  índia  land  for  Bartholo- 
meus  postole.    þar  ero  stor  heroð  .iiij.  oc  .xl.    Nest  índía  lande  er 
Pardia  land  þat  tekr  til  ar  þeirrar  er  fellr  or  paradiso  er  heítír 
Tigris.    þar  ero  stor  heroð   .iiij.   oc  .xxx.    I  þui  tac   marke  var 
Assur  sonr  Sems  Noa  sonar.    oc  heítír  þar  Assirio.    þar   er   oc  25 
Persidia   land.    þar   bygði    Elam   annar   Sems    sonr.    þessi    lond 
cristnaðe  Tomas  postole.    oc  ero  þetta  oft  kallað  índia  lond.    fra 
Tigris  a.    oc  til  þeí'rar  ar  er  Eufrates  heitir  su  fellr  or  paradiso. 
oc  heítír  þat  land  Mesopotania  *  a  þwi  lande  gerði  Nemroð    rísi 
oc  aðrer  risar  ^  með  honum  borg  mikla  oc  stopul  i  borgenni  sa :» 
hetBabell.  ha^m  var  orðenn  fiugura  þushundrað  skrifa  har  aðr  en 
guð  brygði  verki  þe/ra  sua  at  þa  nam  engi  huat  annar  sagðe  oc 
vurðu  þat  ^^  .ij.  tungur  oc  .Ixx.  var  siðan  borg  su  kallað  Babilon. 
þar  fellr  Eufrates  i  gegnum.    hon  var  lengi  fiolmewn.    til  þess  er 
þar  vuxu  usiðir  sua  at  guð  let  þar  vaxa  orma  fiolda^  til  þess  er  35 
menn  matto  þar  eigi  byggia.    oc  ero  ormar  þeir  þar  iafnan  siðan. 


^   Rettet   fra  hdskrs   gotr.  ^   Skr.  eiti   (glemt  at  tilföje  böjlen  i  r). 

*  1  mgl.,    men  er  tilf.   over  linjen  med  nedvisningstegn  af  en  langt  yngre  hdnd. 

*  Herefter   skrevet   ollum;    men   dette  er  underprikket  og  overstreget  med  redt. 
^  til— drek-  opfrisket.  ^  Midigvis  en  aksent  over  i.  '^  Punktum  er  iilf. 

*  Kun  ogsá  lceses  -ma.        ®  Det  ferste  r  er  opfrisket.        ^°  Sikkert  ikke  þar. 


154  •  HAUKSBÓK.  Heimslýsing  ok  helgifrœði  c.  4. 

A  Mesopotania  stendr  su  borg  er  Niníue  heítír.  þar  er  þriggia  daga 
ganga  eftir  endilangre  borgenní.  I  þui  tac  marke  er  Kaldea  land. 
þar  bygdi  fyst  Arfaxað  sonr  Sems  hiwn  þriði.  þar  er  oc  land  er  ^ 
Arabia  heítír.  þar  getr  rœykelsi  mest.  þar  er  fiall  þat  er  Sínaí 
heitir.  a  þuí  gaf  guð  log  Moyse  þau  voro  kallað  Moyses  log.  vm  5 
þessi  lond  kendi  kenníngar  Tomas  postole.   En  er  Uðr  Eufrates  ^  a. 

9  þa   heitir  Syrland    alt   til  Girclands  hafs.    þar   bygði  Aram    sonr 
Sems  hÍ7^n  fiorðe.  þar  er  borg  er  Antiochia  heitir.  þar  ||  var  Petr  3^ 
postole  .vij.  vetr.  þar  stendr  borg  er  Damaskum  heítir.  þangat  for 
Pall   postole   þa   er    guð    kallaðe  hann  ^  fra  Gyðinga  viUu.  *    þar  lo 
stendr  oc  fiall  er  Libanus  heítír  þar  ero  tueim  megím  votn  þau 

er  annat  heítir  lor.  en  annat  Dan.  oc  fellr  a  or  huaro  tueggia 
vatnenu  oc  mœtast  hia  fiallenu.  oc  heítír  su  a  lordan.  þar  var 
guð  skirðr  i.  ^  hon  fellr  hia  Gyðinga  lande.  þar  kollum  ver  íirir 
vttan  Serkland.  A  Gyðinga  lande  stendr  lorsala  borg  er  guð  var  is 
píndr  i.  oc  þar  er  Beðleem  er  hann  var  bore^m  i.  oc  þar  vatn  er 
Dauða  sior  heitir.  þar  fellr  lordan  i.  En  a  Serklande  er  Babilon 
agetast  borga.  þar  i  nand  liggr  Egifta  land.  þar  fellr  a  eftir  er 
Gion  heítír.  hon  fefir  or  paradiso.  þar  er  i  aar  kuislum  gofug 
borg  er  Alexandria  heítír.  þar  var  Petr  postole  .v.  vetr.  Egifta  20 
land  bygði  fyst  Mesraím  ^  sonr  Kams  Noa  sonar.  Til  norðr  ettar 
fra  India  lande  er  nest  Bactria  ^  land  oc  þar  er  Quenland  ^  a  þui 
lande  ero  engir  kallar.  þar  i  hia  er^  Albania^  land.  þar  ero  mewn 
borner  ^^  sua  ^^  huítir  sem  snior.  en  þeir  ^^  sortna  ^^  sua  sem  þeir 
eldast^^  þar^*^  er^^  kalldast^^  þess  er  byct  er  i  heiminum.  þar  ero  25 

10  hundar  sua  storer  oc  sterk^V  at  þeir  bana  yxnum.  oc  oarga  dyrum. 
þar  liggr  Irchanía  land  þar  ero  fuglar  þe/r  er  lysir  vm  netr  af 
vengium  þe^ra.  þar  nest  liggr  Armenia  oc  Erm  land  hit  micla  þar 
ero  fioll  þau  er  Noa  ork  nam  staðar  i  milli.  heítír  annat  Tabor 
en  annat  Ermon.  þar  ero  enn  fioll  þau  er  heita  Gereneus.  I  þeim  ^o 
fiollum  koma  aer  up^  þer  er  or  paradiso  falla  Tigris  oc  Eufrates. 
hia  Armenia  er  Gapadocía.  þar  nest  Asia  land.  þar  kendi  loan 
postole  kenningar  ^^  þar  heitir  borg  Effesum.  þar  er  grof  loans 
postola.  þar  er  riki  er  Bithínía  heítír.  þar  er  borg  er  Nícea  heítír. 

I    þe/ri    borg    setti   Konstantínus    keisari    at   raði    Síluestro   pafa  35 
hyskuTpdi  þing  at  raða  huessu  cristin  dom  skildi  setia.   a  ])ui  þingi 


^  TUf.  over  linjen  med  nedvisningstegn.         ^  Foran  E  er  et  hetydningslQst 
punktum.  ^  Foran  h  ligeledes.  ^   Punktum   er   tilf.  ^   ra  opfrisket. 

®   actria  ligeledes.  "^   que  ligeledes.  ^   Ligeledes.  ^   alb-  ligéledes. 

^°  Dette  ord  ligéledes.  ^^  -ast  ligeledes.  ^^  kalld-  ligeledes.  ^'  For- 

kortelsesstregen  stdr  over  j. 


Heimslvsing  ok  helgifrœfíi  c.  4.  HAUKSBÓK.  155 

voro  .xviij.  híns  fiorða  hundraðs  hí/sku^s..  oc  stoð  þat  þing  mioc 
marga  vetr.  þar  er  riki  er  Frigia  heitir  þar  stendr  borg  er  Troea 
heítír.  þar  voro  orostr  ^  storar  forðum.  vm  þa  borg  sato  Girckir 
mioc  marga  |  vetr  aðr  en  hon  yrði  vnnin.  þar  fellu  af  Girkia  liði  3b 
.vij.  þushundrað  hins  atta  tigar  hins  níunda  hundraðs.  En  af  Troea  5 
mawna  Kði  .vi.  þushundrað  hins  níunda  tigar  hins  .vij.  hundraðs. 
Urir  Girkia  Hði  reð  mest  Agamenon.  oc  Menelaus  konungr.  En  íirir 
Troea  liði  reð  Priamws  oc  synír  hans  Ector  oc  Alexander.    hawn 

11  hafðe  tekit  Eleno  a  brott  kono  Menelaus  konwngs.  þar  er  enn  riki 
þat  er  GiHcia  heítír.  þar  er  Tharsus  borg  í.  þar  var  Pall  postole.  lo 
þat  riki  er  þar  enn  er  Licia  heítír.  þar  er  Mírrea  borg  þar  var 
Nicolaus  byskuip  a  seldr.  En  þetta  er  nu  eru  riki  or  told.  þa  kalla 
Norðmewn  Gircland.  En  hit  micla  Asia  ero  kallað  oll  riki  þau  er 
told  ero  af  índia  lande  alt  .  híngat  til.  oc  þangat  huerír  sum 
Suíþioð  hín  micla.  alsz  ero  told  i  Asia  .cccc.  oc  .vi.  þioð  lond.  en  i5 
þat  ero  tungur  .vij.  oc  .xx.  I  þeim  lut  heímsens  er  Europa.  oc  er 
austast  Suíþioð  hin  micla.  þangat  kom  at  cristna  Philip;?us  postole. 

I  þwi  riki  er  þat  er  Ruzcia  heítír.    þat  kollum  ver  Garðariki.    þar 
ero  þessir  hofuð  garðar.  Moramar.  Rostofa.  Surdalar.  Holmgarðr.^ 
Syrnes.  Gaðar.  Palteskia.  Kœnugarðr.   þar  bygði  fyst.  Magon  sonr  20 
lafeths  Noa  sonar.     Hia  Garða  riki   liggia  lond   þessi.    Kiriah'r  ^. 
RefaHr^.  Tafeistaland.  Virland.  Eistland.  Lifland.  Kurl(and).  Erm 
l(and).  Pulína  land.  Víndland.  er  vestast  nest  Danmork.  ^  En  austr 
fra  Polena  er  Reiðgota  land.  oc  þa  Hunland.  Germania  riki  heitir 
þaí  er  Yer  koUum  Saxland.  þat  er  alvitt  riki.    Danubium  heítír  a.  25 
hon  fellr  or  Alpia  íiollum.  hon  er  sua  mikil  at  .Ix.  stor  a  falla  i 
hana.   hon  kemr  i  siau  stoðum  til  sefar.   oc  mikil  i  ollum  stoðum. 
fmr  vttan  ana  heítír  Tracia.    þar  stendr  su  borg  er  Konstantín- 
opolím  heítir.  hana  let  gera  Gonstantinws  konungr.    þa  borg  kalla 
menn  Miclagarð.  A  Tracia  bygði  fyst  Tiras  sonr  lafeths  Noasonar.  3o 

12  fra  honum  er  komen  þioð  su  er  Tyrkir  heíta.  þat  er  oc  mioc 
margra  mawna  mal  at  þuí  er  fornar  bœkr  visa  til  at  af  þwi  lande 
bygðist  Suiþíoð.  en  Noregr  af  Suiðioð.  en  Island  af  Noregi.  *  en 
Grœnland  af  Islande.  hia  Tracia  er  Ungara  land.  þanan  var 
Martin^/s   hyskup   æskaðr.    þar   nest   er   Bolgara   land.   þat   heítirsð 


^  Sdledes.  ^  Det  som  her  gengives  ved  ir  er  et  forkortelsestegn,   som  i 

höj  grad  ligner  det  sœdvanlige  tegn  for  ev,  men  da  det  dog  synes  at  have  en 
lidt  sœregen  form  og  gar  for  neden  helt  ind  til  \,  er  det  et  spörgsmdl,  om  ikke 
der  bör  lœses  Kirjdilaland.  Refslaland.  I  det  mindste  er  pluralformen  Kirjálir 
usœdvanlig,  om  ikke  enestdende.  ^  Punktum  er  tilf.  *  Punktet  stdr  meget 
höjt  oppe. 


156  •  HAUKSBÓK.  Heimslysing  ok  helgifrœði  c.  4-5. 

Gírc  land  við  þat  er  Girgía^  k(onu)Tigr^  kendr.  a  Girclande  stendr 
fiall  þat  er  Olimpus  heítír.    þat  tekr  up^  or  skyum  þar  getr  stein 
þann  er  abeston  heítír  sa  ma  eigi  kolna  ef  hawn  er  heitr   gorr 
vm  sinn.  vm  Gircland  kendi  kenningar.  Andreas  postole.  þar  ero 
þer  hofuð  borger.  Adenas.  Gorínthos  Þebas.  Thesaloníca  ^.  Dyrakr.  5 
þat  II   land  heítír  Apulea  er  nest  hggr  Gírclandsz  hafe.    þar  ero  4a 
hofuð  borger  margar.    Brandeís  oc  Bar  er  Nicolaus  hyskuip  huilir 
í.    oc   Montecasin.    þar   er   mest    dyrkaðr  Benedíctus    abote.    þat 
munch'fí  er  agetast  a  latínu  tungu   a  Pulí  er  Monte  gargan.    þar 
er  helh'r  sa  er  Michaell  engill  dyrkaðe  i  sínní  tíl  komo.   Norðr  fra  10 
13  Puh'  er  ítah'a  land.    þat  kollum  ver  Rumaborgar  land.    þar  stendr 
Ruma  borg  a.    þa  er  Lumbarða  land.    þar  er  Meínlangs  borg  a. 
í  henní  var  Ambrosius  hi/skup. 

Vm  þat  huaðan  otru  hofst. 

c.  5  Líufír  brœðr.    Sua  segía  oss  helgar  rítníngar  huersu   ver  *  15 

skolum  a  drottenn  varn  trua  oc  mehr  sua.  at  eiwn  er  guð  oc  .i.  ^ 
er  almennileg  tru  oc  eiwn  er  cristiwn  domr.  oc  emn  er  guð  alz 
faðer.  oc  alz  er  gerande  oc  valdande  oc  raðande.  En  hawn  eigum 
ver  at  lofa  oc  dyrka  firir  þwi  at  hann  skóp  hmn  ^  fysta  mawn 
Adam  oc  hans  kono  Euam  er  ver .  erom  aller  fra  komner.  Guð  20 
bauð  ^  þeím  boð  orð  sín  at  geta  oc  sagðe  þeiw  ef  þau  gaum  gefe. 
at  þau  skilldu  fœðast  oc  fuUa  tru  gera.  oc  fylla  hímín  rikí  þawn 
lut  er  *  englar  tœmdu  firir  míkíleti  sínu.  oc  firir  of  pryðí.  oc 
firir  þer  sakar  ^  at  þeír  brutu  log  víð  drottewn  varn.  En  þa  er 
sKct  h'f  var  Adame  skapat  oc  þeim  híunum  baðom  sua  at  þau  25 
skylldu  ecki  erfeði  drygia.  fyst  þa  stund  er  þau  gettu  boðorða 
guðs.  þa  matte  þeim  ecki  at  angre  verða.  eígí  brunnu  þau  þo  at 
þau  gengi  i  eld^^  brennanda^^  eígí  sucku  þau  þo^  at  þau  gengí^^ 
á  se.  eigi  grandaðe  þeím  þo  *  at  ^^  þau  ^^  ormar  ^^  hyggi.  eígí 
sakaðe  þau  þo  *  at  þau  dyr  bítí.  huarke  var  þeiw  at  meini  hungr  æ 
ne  þorsti.  heitt  nema  kalt  huarke  kostaðe  þau  meðan  þau  gerbu 
sua  sem  þeím  hafðe  guð  boðet.  þa  geck  ^^  hinn  flerðar  fuUi  fiandi 
i  ofund    við    þau  beði  híun.    sem    hawn  gerir  ^^   nu  við   oss  alla 


^  Sáledes.  ^  Forkortélsesstregen  glemt.  ^  e  er  skrevet  omtr.  som 

0,  snarere  end  som  0;   0  stár  der  i  hvert  fald  ikke.         ^  Tilf.  over  linjen  med 
nedvisningstegn.  ^  Ligeledes,    men  uden  nedvisningstegn.  ®  Aksenten  stdr 

bagefter  n,  nœsten  helt  over  det  folgende  f.        '^  bau  opfrisket.        ^  Disse  3  ord 
Ugeledes.  *>   kar  ligeledes.  ^^  i  eld  ligéledes,   hvorved  i  er  gjort  til  j. 

'^  renn  opfrisket.  ^^  e  ligeledes.  1»  at  u  or  ligeledes.         ^*  ck  ligeledes. 

^^  ir  tilf.  over  linjen  med  nedvisningstegn. 


Heimslýsing  oJc  helgifrœ ðic.  5.  HAUKSBÖK.  1o? 

siðan.  íirir  þwi  at  hsLnn  vill  alla  þioð  suickia  til  heluítís.  sua  sem 
hai?n  sueic  þau  beði  híun  at  þau  brutu  boðorð  guðs.  En  þegar 
er  þau  hofðu  brotet  þat.  þa  skílldu  þau  lata  af  þe/ri  hínní  miclu 
selo  oc  hfa  við  vil  oc  við  erfeði.  Oc  þa  skihdu  þau  beði  varna 
við  elldi  oc  við  vatne.  oc  þo  matto  þau  varla  halda  sic  oc  sín  5 
born  sua  at  þeím  i  cne  fehí.  en  þat  er  at  þau  brutu  guðs  boðorð. 
Míkít  gerði  Adamr  oc  þau  beðí  híun  oss  oHum.  firir  þ?<i  at  nu  er 
heimr  þessí  morgum   lutum  ^  verri   en   fyrst  ^  var  han/í  ^  skapaðr 

14í  af  þeira  misgerníngum  j   er  þau  híun  gerðu.    flrir  þ?/i  at  þa   var  4^ 
sol  .vij.  lutum  biartare  en  nu  er  hon.   oc  tungl  var  fyst  sua  h'ost  lo 
sem  nu  er  sol  til  þess  er  Adamr  bra  af  þui  sem  guð  bauð  honum. 
en  þat  verðr,  eftir  doma  dag  er  þau  skolu  iam  hos  vera  beði  sol 
(oc)  *  tungl  sem  þau  voro  fyst.    oc  verðr   þat  at  tungl  þuerr  ecki 
oc  stendr  fullt  iafnan.    Ver  megom  nu   meó  orðe  oc  meó  verki  oc 
meó  erfeði  varo  oc  olmoso  til  þess  gera  at  ver  skilldum  með  guði  i5 
vera.    oc  meó  hans  helgum  monnum  i  liose  oc  i  fagnaðe  er  ver 
heðan  foruw  ef  ver  vihum  guðs  viha  gera.  Sua  segia  oss  heilagar 
bœcr  at  engi  maðr  skal  blota  heiðnar  vettír  firir  þíá  at  þat  gerðu 
mewn  firir  Noa  íloð.    en  af   þ?á  varð   su  hín  mícla  floð    at    guð 
vildi  firir  farast  lata  alt  þat  hit  synduga  folk  af  þe/ra  misgerníngum  20 
er  þeir  gerðu  i  hordome  oc  flimsku  oc  i  meín  eiðum.  i  mutu.  oc 
í  marm  drape  f^'rir  vttan  Noa  oc  sono  hans  þría.    oc  þe/ra  ^  .iiij. 
konor.    þanan  reis  fyst  sa  villu  domr  oc  utru.    fra  þeim  monnum 

15  hínum  miclu  er  forðum  varo.  þeir  toko  til  oc  letu  gera  stopul  or 
griote  sua  hafan  at  þe/r  vildu  meá  þuí  koma  i  hímíríki.  En  þa  sa  25 
drottenw  var  mikileti  þe/ra.  oc  kom  þar  sialfr  er  þeir  varo  er  þa 
gerníng  skildu  gera.  oc  uiiti  sua  firir  þeím  at  engi  uissi  huat 
annar  sagðe  eða  gerðí.  en  þeír  menn  voro  .ij.  oc  Ixx.  En  af  þwi 
ero  nu  sua  margar  tungur  i  þessum  heímí.  En  þeír  menn  aller 
er  þar  voro  vrðu  sua  vsattjr  at  huerr  þeiYa.  for  a  sins  vegar.  En  so 
su  gerniwg  fell  oll  niðr.  þa  foro  þeír  til  ymísa  landa.  en  mmn 
kyni  vox  þa  ofund  oc  varð  suíkit  af  hínum  sama  diofli  er  Adam 
sueíc  fyrr.  sua  at  þeir  gerðu  ser  guð  oc  sao  eigi  skynsemdar 
augvm  ^  a  varn  áYOÍienu  er  þa  skop.  Sumir  blotaðu  sol. '     Sumír 


^  um  er  tilf.  over  linjen  vistnok  med  nedvisningstegn.  ^   v  er  tilf.  over 

linjen.  ^  Tilf.  over  linjen  med  nedmsningstegn.  Alle  de  her  nœvnte  tilföjelser 
er  skrevne  med  fine  bogstaver  og ,  som  det  synes,  med  samtne  hdnd  som  det 
evrige;  blœkket  er  lidt  maftere  end  ellers.  *  Glemt  af  skriveren.  ^  Skr.  to 
gange,  men  forste  gang  overstreget.  ^  semdar  augvm  er  tilf.  over  linjen  med 

nedvisningstegn.  Jþork.  mener,  at  skriveren  ferst  har  efterladt  en  dben  plads, 
somblev  udfyldt  med  eigi  skyn,  og  resten  tilf.  over  linjen  pd  grund  af  pladsmangel; 
dette  er  meget  rimeligt,  da  disse  ord  er  med  lidt  mattere  blœk,  men  det  synes  dog 
at  vœre  skriveren  selv,  der  —  senere  —  har  tilsat  dem.        ^  Punktum  er  tilf. 


158  #  HAUKSBÓK.  Heimslýsing  ok  helgifrœði  c.  5. 

mana.   Sumir  stiornur.    Sumir  æld.    Sumir  T'atn.    Sumír  iorð.  firir 
þwi  blotaðu  þeir  hana  at  þar  fœðist  huatvetna  við  hana.   íirir  þíá 
vatn.    at  alt  míndi  dœyia  ef  þat  veri  eígi.    íirir  þwi  æld  at  hann 
er  varmr  við  at  sítia.    en  af  þui  sol  oc  oll  hímín  tungl.    at  þaðan 
kemr  lios  alt  i  heím  þenna.     En  þeir  mattu  þat  eígí  uita  ef  þeir  5 
vildi  at  l^ui  hyggia  at  sa  er  einn  guð  er  þat  alt  skop  monnum  til 
hialpar.     Enda  fengu  þeír  e«n  meíri  villu  dom  oc  blotaðu.    mewn 
þa   er  rikir   oc  ramir  varo    i    þessum    heímí    siðan    er   þeír   voro 
dauðír.   oc  hugðu  þat  at  þeir  míndu  orka  iam  míclu  dauðír  sem 
þa  er  þeir  voro  kuíkir.     Maðr  var  sa  einn  míoc  rikr  oc  bio  i  œy  lo 
nokorre.    er   het   Saturnus.    En    hawn  ^   Saturnus   var   iHr   maðr. 
hsLtm  drap  sono  sína  alla  huerrn  ^   sem  borewn  var  oc  gerði  at 
mat  ser  oc  at  siðan.     Einw   let  hawn  Hfa  en  sa  het  lupiter^.    en 
ha?m    var   ||   illr    oc    grimr   sua   at  hawn  rak   foður  sínn  or   œy  5a 
þeiri  er  hawn  bio  i.    oc  vildi  honum  at  bana  verða  ef  ha^m  metti  15 
taka  hawn.     En    sa   lupiter*   var  sua  quensamr.    oc  daðalaus  at 
hanw  ^  hafðe  systur  sína  at  kono  ser.    en  su  het  íuna  ^.    oc  gat 
meá    henni    dœtr    .íj.    onnor    het   Minerua    en    onnor  Vena  ^.    þer 
baðar  dœtr  sinar  hafðe  hann  at   kono  ser.    oc  hueria  sína  frewd 
16  kono  hafðe  ha^n  at  skom  oc  cleke.    þa  hína  meín  fullu  niewn  oc  20 
hína  fulu  hofðu  þeir  þa  at  bestum  guðum  ser.  En  sa  íupíter^  var 
l^eirsi  alra  rikastr  hiwna  heiðnu  mawna.    er  sumír  mewn  kalla  Þor. 
en  sa  var  allr  einn  en  hawn  blotaðo  me^n  a  danska  tungu  allra 
mest.     En  hans  sonr  het  Mars.    hawn  vildi  æ  oc  æ  i  illu  standa 
oc  i  hernaðe  oc  i  orostu.  En  þeif  hínír  heiðnu  mewn  aller  blotaðu  25 
hawn  dauðan  aðr  en  þeír  fœri  til  orostu.    oc  hugðu  þeír  at  hawn 
metti  þeim  þa  hialpa.  fmr  þa  soc  at  ha^n  stoð  i  hernaðe  i  morðe 
oc  i  mawn  drape.  En  var  eínn  maðr  sa  er  Merkuríus  het  en  hmn 
var  sua  fars  fuUr  oc  suíka  at  hann  for  at  flerð  eínní  at   stela  oc 
líuga.  þawn  gerðu  þeír  heiðin  mawn^  at  guði  ser.  oc  blotaðu  hawn  30 
at  b(r)auta  ^^  eða  gatna  ^^  moti  oc  a  ^^  hestum  biorgum.    en  hawn 


^  Herefter  er  het  tilföjet,  men  da  det  er  mere  afbleget,  end  det  ovrige, 
synes  det  at  vœre  noget  udskrabet  og  bestemt  til  at  udgd.  ^  Sáledes.  ^  Forst 
skrevet  íoui,  hvilket  sikkert  er  fejllœsning  af  iouis,  mefi  dette  er  overstreget  og 
iupiter  skrevet  neden  for  i  margen  med  en  rod,  rund  streg  omkring.  *  Forst 
skr.  iovis,  men  dette  er  overstreget  med  redt  og  iupiter  skrevet  ovenover.  ^  Tilf. 
over  linjen  med  nedvisningstegn.         ^  S&ledes,  ikke  iuno.  '  S&l.  forst  skrevet, 

derpá  synes  a  at  vœre  udraderet  og  us  (forkortet)  tilsat  over  n.  ^  Dette  ord 

er  skrevet  over  noget,   der  er  udraderet  (rimeligvis  iovis^.  ®  Vistnok  en  fejl 

for  heiðnu  menn.  ^°  r  er  glemt  og  ordet  er  sk/evet  over  et  raderet  sted. 

"  Disse  to  ord  er  tilf.  over  linjen;  det  forste  er  ikke  ganske  tydeligt;  der  stár 
vistnok  .1.  med  streg  gennern  l,  =  vel  —  eda.  Disse  tilföjede  ord  er  ikke 
raderede.        ^^  Senere  tilföjet  af  shriv. 


Heimslysing  ok  helgifrœði  c.  5.  HAUKSBÓK.  159 

het  Oðenn  a  donsku.  kona  ein  var  su  er  het  Vena.  su  var  lofis 
dotter.  En  hon  var  sua  mann  giorn.  oc  sua  org  oc  sua  ill  at  hon 
la  meá  feðr  sínuni.  oc  með  morgum  monnum  oc  hafðezt  sua  sem 
port  kona.  En  íirir  hewni  œrðust  oc  heiðnir  menn  oc  kallaðu 
hana  gyðíu  oc  sins  guðs  dottor.  Mart  var  þess  alsz  er  menn  5 
kallaðu  guð  vm  allawn  Miðgarð.  hmn  illi  diofull  hafðe  sua  suícna 
þa  hína  heiðnu  me^^n.  at  þeir  toko  illa  kalla  oc  argar  konor.  oc 
blota5u  guð  sín  þa  menn  er  þat  eitt  gerðu  er  fianda  vili  var.  sua 
var  mawn  kynít  suikit  til  þess  er   var   drottem    gaf  þeím    enga 

17  gaúm.  A  marga  vega  varo  menn  viltír  sua  at  þeír  gafo  sol  oc  lo 
mana  daga  oc  oðrum  guðum  sínum.  Sol  gafo  þeir  suwnu  dag.  En 
mana  ^  mana  dag.  En  tysdag  gafo  þeír  Marti.  hiwn  fiorða  dag  gafo 
þeír  Mercurio.  þawn  er  ver  ^  kollum  Oðe^m.  En  hinn  .vi.  dag  gafo 
þeír  hiwni  orgu  Venu  ^.  er  heítír  Frígg  a  donsko.  hinn  .vij.  dag 
gafo  þeír  Saturno  er  var  hinn  ellsti  faðer  þe«ra  allra  guða.  þa  15 
gerðu  þeir  hinír  heiðnu  menn  man  likan  or  rauðu  gulli.  oc  or 
huítu  silfri.    suma  gerðo  þeir  or  steínum  suma  or  stockum.    gerði 

e  *  huerr  or  þwi  er  *  efni  ^  hafðe  ^  til  "^.    oc  "^  gerðu  þeím  hus  oc 
kallaðu  þat  hof  þeira.   oc  settu  þau  mawn  Hkan  þar  inní.  oc  baðo 
ser  goðs  til.  *   þar  sao  þeír  diofla  er  þa  hafðe  aðr  suícna.   oc  hiní  20 
fogru  man  hkan  oc  flugu  þar  i  þeím.  oc  meltu  þaðan  við  þa  hína 
ormu  menn.    oc   villu  menn    oc   lerðu  þa  til  þess  er  þeír  komu 
salum  þeira  oc  sialfum  þeím  i  heluítí.     Sumír  gerðu  man  Hkan 
meá  miclum  |  hannerðum.  oc  seldu  meó  verði  suma  við  mínna  en  5^ 
suma  við  meíra.  sua  huern  sem  koma  matte.  Meðan  þeir  gerðu  þa  25 
þotte  þeím  gaman  eítt  at.     En    þa    er    gort   hofðu   oc   þeír   guð 
kallaðu  þa  stoð  þeím  age  af  oc  voro  aller   reddir   við    þa.    Ver 
hofum  lesit  a  boc  þeiri  er  heítír  liber  regum  at  þeir  hínír  heiðnu 

18  menn  af  lande  þuí  er  heítír  Philistim  ^  borðust  oft  við  Iraels  ^^ 
folk.  en  þeír  eínír  menn  hofðu  þa  retta  tru  til  vars  drottens  sua  30 
sem  Abraham  hafðe  íirir  þeím  aðr.  En  þa  varð  þat  i  eitt^^  huert 
sinn  íirir  syndum  þe/ra  hínna  cristnu  mawna  at  þeír  hínír  héiðnu 
mewn  hofðu  gagn.  oc  fengu  af  þeím  orc  þa  er  mikill  heilagr  domr 
la  i.  þar  la  i  vondr  sa  er  Moysess  hafðe  er  var  drottenn  sialfr 
seldi  i  hond  honum.  en  þeím  vendi  laust  Moyses  a  hafet  rauðaa^ 
þa  er  Farao  konungv  for  eftír  þeím  með  sínn  her  oc  vildi  drepa 


^  Dette  ord  er  skrevet  over  linjen;  det  foranstdende  En  synes  at  vœre 
raderet.  ^  Tilföjet  over  linjen.  "  Er  muligvis  senere  rettet  til  Veneri.  ■*  Over- 
streget  af  opfriskeren.  ^  fni  opfrisket;   herefter  har  opfriskeren  tilskrevet  er 

over  linjen  med  nedvisningstegn.         °  af  opfrisket.         "^  Ligeledes.        ^  Funktum 
er  tilf.        ®  im  er  senere  tilskrevet.        ^^  Sdledes.        "  i  eitt  megct  afhleget. 


160  §  tlAtJKSBÓlC.  Öeimslýsing  ok  helgifrœði  c.  5. 

þa  alla.     En   þa  stoð   hafet  tueím  megím    sem    steín    veggr.     En 
Moyses  geck  yfir  haf  þurrum  fotum.     En  Farao   oc  lið  hans  for 
eftír  þeím   þa  hína    somo    leið.    þa   laucst   hafet   saman    en    þeir 
drucnaðu  þa  aller.    þar  la  oc  i  orc  þem  steín  spiold   þau  er  var 
drotte/^n  feck   sialfr    i  hendr  Moysi  oc  hawn  hafðe  skrifat  a  log  5 
oll  meá  boc  stofum.    er  mewn  skilldu    þa  hafa    oc  nu    i  þessum 
heímí.    þar  la  oc  i  mawna  en  þat  var  fœsla  su  er  var  drotte/m 
sendi  or  hifnum  Moysi.  oc  hans  hði  er  ha??n  sendi  þa  .xl.  vetra  i 
œyði  morc.    þa  fœrðu  þeír  hínír  heiðnu  menn  þa  orc  meá  þeim 
miclum  helgum  dome.    er  or  hifnum  kom  til  sins  hofs.    oc  settu  lo 
vp/)  hia  sínu  guði.  en  þat  kallaðu  þeír  Dagon.  en  yíir  honum  letu 
þeír  heiðnir  mewn  mioc  dyrlega.  þat  var  einn  morgen  arla  er  þeír 
komo  inn  i  hof  sítt.    þa  fundu  þeír  guð  sitt  a  golfe  Hggia  Urir 
orkenni  níðrí  sem  hawn  beði  friðar.    þa  toko  þeir  ewn  Dagon  oc 
settu  ypp  i  sama  stað  sem  hawn  stoð  aðr  hía  hínum  helga  dome.  i5 
þa  como  þeir  at  oðrum  morne  at  vita  huessu  þa  fœri.    þa  funnu 
þeir  Dagon  guð  sitt  i  durum  vti  hofuð  lausan.  oc  hendr  af  baðar. 
íirir  þwi  for  þat  sua  at  eigi  matte  alt  vera  saman  drottens  vars 
sendíngar  oc  diofuls  manlikan.   þa  varp  guð  reíði  sínní  a  þa  þíoð 
oc  sendi  til  þe/ra  mann   dauða  oc  varan  firir  þer  saker  at  þeir  20 
hofðu  þar  hit  ||  helga  skrín  i  sínu  heiðna  hofe.    Mys  ok  lemendr  ^  6» 
oc  maðkar  a  lahde  þwi  ato  korn  alt  firir  monnum   oc   gras  retr 
oc  viðar  retr.  ^   oc   f^Vir  foro   landenu   ollu.    þa  fœrðu  þeír  lands 
lyðren  þat  hit  helga  skrín  til  annarar  borgar  fra  annare.    þa  var 
þar  mawn   dauði  hinn  mesti  sem   þat   hit    helga   skrín   kom.    þa  25 
spurðu  þeir  at  spaca  mewn  huar(t)^  fleirum  þotte  rað  at  fara  meá 
þwi  skríní  heím.    eða   hafa  meó  ser  lengr.    þa   gerðu  þeír  þat  rað 
19  aller  at  heím   skildi  senda.    þa  meltu    þat   hínír  spakastu  mewn. 
lotum  fylgia  med  þin  hínu  helga  skríní  fagrar  gersímar.    þeír  toko 
þa  til  oc  gerðu  rínga  or  gulli   oc  messíng  ^.    þat  reðo   þeír  oc  at  30 
gera  skildi  vagn  oc  beita  firir  kyr  .ij.  þer  er  alldrigi  kuemí  aðr 
undír  oc  sua  vngar  kyr  þer  er  hiwn  fysta  kalf  hofðu  boret.    oc 
baðu  taka  þa  kalfa  oc  setia  ínw.  oc  vita  hueri  þer  kyr  vildi  ganga 
oc  melti  sua  ef  þer  kyr  uildi  brott  ganga  fra  kalfum  sínum   eða 
leið  hína  somo  meá  þui  hínu  sama  helga  skríní  sem  heilagr  domr  35 
var  ínní.    þa  vitum  ver  full  giorlla  at  þat  eítt  olde  vgagne  þuí  er 


^  Disse  to  ord  er  tilföjede  over  linjen.  ^  oc  gras — retr.  er  tilskrevet  ude  i 
margen  med  en  red,  rektangulœr  streg  omkring  og  et  rodt  henvisningskors  oven 
over;  desuden  er  der  en  sort,  skrd  henvisningsstreg  over  oc  og  en  tilsvarende  i 
teksten;   i  denne  er  der  ogsá  to  rede  klatter  (men  ikke  et  kors).  ^    t  glemt. 

*  Her  er  or  gulli  tilföjet,  men  —  midig  senere  —  overstreget. 


Heimslýsing  ok  helgifrœði  c.  5-6.  HAUKSBÓK.  161 

ver  fengum.    þa   gengu   þer  kyr  meó  þeim  vagne  til  Traels  ^  landz. 
oc  beliaðu   harðla  at  kalfum  sínum.    oc  hurfu   eigi  aftr  at  heldr 
aðr  en  þer  komo  heím  meá  þeim  helga  domæ  ^  sem  hann  hafðe 
aðr  verít.   þeír  hínír  heiðnu  mewn  fengu  þa  ar  oc  frið  oc  batnaðe 
þa  oc  let  af  mawn  dauða  oc  varane.     En   þeir  Irraels  þioð  hurfu  5 
eínart  til  guðs.    En  drottewn  var  barg  þeím  val  siðan   sua  at  þeír 
hofðu  betr  huar  sem  ^eir  komo  saman.   með  Samuels  liði  er  þe^'ra 
var  hyskup  oc  hofuðs  maðr.  af  sHku  megum  ver  víta  huert  megín 
þau  híní  heiðnu  guð  hofðu  við  varn  drotten  er  alsz  er  valldande. 
þat  varo  eigi  guð.    þat  varo   grímmír  dioflar  .oc  salo  suícarar.    oc  lo 
upphaf  allra  synda.    oc   þeír  fœra  sína  embettis  mewn  í  eld  þawn 
er  alldrigi  slocnar.  oc  er  þat  fuU  kunníct  huat  sa  hiwn  riki  konungr 
er  het  Nabogudonosor  (gerði)  ^.   hawn  toc  drengi.  iij.   þa  er  truðu 
a  einn  guð  oc  gerðu  eigi  honum  luta.    oc  let  casta  þeím  i  ofn 
brennanda.     En  guð  getti  þe/ra  sua  at  þeír  gengu  þar  i  obrunnír  15 
sua  at  eígi  suiðnaðe  eitt  har  a  hofðe  þeím. 
c.  6  A  þuí  lande  hínu  sama  var  sa  propheti  er  het  Daníel  guðs 

vínr  I   oc  hans  hiwn  besti  þegn.    oc  heilagr   maðr   sua    at  hawn  6b 
melti  við  varn  *  drottewn  þegar  er  hawn  villdi.    En  hawn  Daníel 
var  meá  konungi  þeim  er  het  Dari.    oc  þottí  honum  all  goðr.    þa  20 
gerðu  hans  rað  giafar  þat  fmr  ofund  er  þeir  hofðu  við  Daníel  at 
kommgr  skilldi  sua  bioða  at  engi  maðr  skildi  guði  luta  nema  ser 
goðs  biðia  til  guðs   .iij.   daga.     En  þuí  vildu  þeir  Daníel  suickia. 
en  Daniel  gerði  sem  hmn  var  vanr.    geck  i  loft  sitt  oc  bað  ser 
20  þar  til  almattegs  guðs.    en  þeir  stiltu  um  huset  er  i  ofund  gengu  25 
við  hann  oc  sogðu  kommgi  at  Daniel  gaf  eigi  gau?^  hans  boð  orðe. 
oc  letu  hann  þess  verðan  at  honum  veri  kastat  i  grof  þa  er  dyrin 
oorgu  lago  i  .vij.  en  konungren  varðe  þat  mal  oc  quast  þat  eigi 
viha.    en  þeir  vurðu  þo  ricari  er  íleri  voro  saman.    þa  toko  þeir 
Daniel  oc  kastaðu  honum  i  grof  firir  dyrín  vorgu.     En  kommgr  30 
geck  at  sialfr  oc  byrgði  aftr  þa  grof.  oc  melti  sua  við  Daníel.  nu 
hialpe  þer  þiwn  guð  ef  hawn  er  sua  goðr  sem  þu  segir  at  hawn 
se.    oc  geck  a  brott  i  illum  hug  oc  matte  huarke  eta  ne  drecka 
ne  sofa  a  ^eiri  natt.  ^    þa  geck  konungr  þegar  at  morne  at  vita 
huat  or  Daniel  veri  orðet.    oc  kallaðe  a  hawn  oc  melti  sua.    Híir  35 
þu  guðs  maðr  eða  matte  þiwn  guð  þer  hialpa.    við  þessum  dyrum 
hínum   olmu.    En  Daniel  suaraðe.   Hfir  þu  konungr  Hfi  ec  harðla 
^  vel  fmr  þuí  at  miwn  guð  sendi  sínn  engil  til  mín.    En  bant  þessi 


^  Et  f  er  skrevet  over  Unjen  med  nedvisningstegn,  men  med  langt  yngre  hdnd. 
'^  æ  rettet  i  hdskr.  fra  a.  ^  Mgl.  i  hdskr.  *  r  er  tilf.  over  linjen  med  ned- 
visningstegn.         ^  Punktum  er  tilf. 

11 


162  HAUKSBÓK.  Heimslýsing  ok  helgifrœíJi  c.  6. 

dyr  sua  at  þau  matto  eigi  munní  gína.    eða  mer  at  angre  verða 
firir  þwi  at  ec  hafða  ecki  misgort  við  þic.    En  kowwngren  fagnaðe 
þuí  harðla  oc  bauð  sinum  mownum   at  drega  Daniel  upp  or  grof 
þeírí.     En  hínum  i   at  kasta  er  hawn  hofðu  rœgðan.    með  konum 
oc  bornum.    En  þeim  var  ollum  kastat  i  hína  somu  grof  en  dyrín  5 
toko  við  þeim  þegar  a  lofte  oc  rifu  i  sundr  þau  oll.    þa  sendi  sa 
konungr  boð  þegar  sínum  lands    lyð   ollum.    oc   bað    þeím    segia 
sínn  vilia  at  þeír  skildu  trua  alUr  a  ein  guð   sannan  firír   þuí  at 
ver  vítum  þat  at  hawn  er  guð  almattegr  er  shkar  iartegnir  gerði 
at  hawn  helt  Daniel  við  þuí  at  eigi  biti  hawn  þau  híní  olmo  dyr.  lo 
Daniel   var  siðan   lengi  ^  meó   þeim    kom^ngi   oc    þotti  honum  all 
goðr.  þa  varð  sa  konungr  dauðr  en  annar  feck  konung  dom  þa/^n. 
En  sa  het  Gírus  ^.  þa  var  Daníel  ^  en  motu  nautur  *  hans.  þa  var 
en  i  Babilon  hínní  miclu  en  ^  heiðít  guð  eítt  oc  het  Bel  en  þat 
sogðu  þeir  menn  aller  er  embettu  Bel   at   hawn-  þurfti  mat  sua  i5 
mikinn    at  engi   kunní   þess   ||   dœmi.     En  konimgr   var   til   þess  7» 
21  skylldr  at  fœra  honum  huern  dag  tolf  sefsteri  víns  oc  sald  miols 
oc  .xl.  sauða.    þat  skildi  bera  lata  alt  firir  Bel  oc  konungr  geck 
þangat  huern  dag  at  biðia  ser  goðs  til  Bels.   en  Daniel  sa  enskis 
heiðar  a  Bel.  oc  bað  ser  til  eíns  guðs.  þa  spurði  konungren  Daníel.  20 
huí  vilt  þu  eigi  biðia  þer  goðs  til  Bels.  en  Daniel  suaraðe.  ec  bið  mer 
aldrígi  til  þess  guðs  er  þer  hafet  gort  yðr  firir  l^ui  at  ec  bið  mer 
til  þess  guðs  er  Kfír  oc  e  man  h'fa.  huat  man  ec  biðia  mer  til  Bels 
dauðs.    konungr  suaraðe.    eigi  þickír  þer  sua  Daniel    sem  Bel  se 
Kfande  guð  meðan  ^  hawn  meUr  við  oss.    oc  matar  nœytír  quað  25 
konungr.   nei  quað  Daniel  hawn  at  alldrigi  matar  bíta.    þa  varð 
konungr  reiðr  harðla  oc  lastaðe  ^  sogu  Daniels.    oc  bauð  embettiss 
monnum  Bels  ollum  at  koma  til  mals  við  sic.  oc  spurði  at  huat  or 
þeím  mat  yrði  ollum  er  borewn  er  firir  Bel.    Ef  þer  segit  mer  þat 
satt  at  hsinn  etr   þat  alt  þa  skal  drepa  Daníel.    er  hafðe  Bel  at  30 
haðungu.  þa  melti  Daníel.  stande  þat  þítt  orð  konungr  oc  rcpynum 
vit  huat  satt  er.    En  þeír  gengu  þa  aller  til  hofs  þess  er  Bel  vai: 
ínní.    En  þa  toc  koní^ngr  sialfr  mat  oc  vín  oc  setti  firir  Bel.    oc 
rac  vt  þa  embettis  menn  alla.    þa  toc  Daniel  osku  oc  saðe  vm 
alt  golf.   En  konungr  lauc  áftr  sialfr  durum  oc  geck  vm  morgonen  35 
at  rœyna  sogu  Daniels.    se  þu  nu  Daníel    quað    konungr   nu    er 


^  g  er  i  Mskr.  rettet  fra  ð.  ^  Sdledes  ser  dette  ord  nu  ud,  men  dtt  er 
opfrisket;  af  det  oprindélig  skrevne  ses  kun  nogle  uhestemmélige  trœk  af  en  stor 
initial.  "  Skr.  da  |  daníel  (ved  linjeskifte).  ^  Sdledes.  ^  Urigtig  gentaget. 
^  e  er  i  hdskr.  rettet  fra  forkortelsestegnet  for  eð  (með).  "^  ðe  er  tilf.  over 

linjen  med  nedvisningstegn. 


Heimslýsing  ok  helgifrœði  c.  G.  HAUKSBÓK.  163 

matrewn   allr  ettiwn   er  ec  setta  íirir  Bel.    se   her   konu?igr  quað 
Daniel  spor  manna  er  ec  hygg   at  etit  hafe  mat   Bels.    þa  geck 
konungr  til  oc  sa  þa  beði  þar  vaxenna  mawna  spor  oc  barna.    þa 
nœyddi  kowwngr  þa  til  embettis  menn  Bels  alla  at  segia  honum 
sanwa  sogu  til  huat  yrði  or  mat  Bels.     En   þeir  mattu   eigi   þess  5 
lengr  dyHa.    oc  sogðu  hit  sannasta   at  þeír  hofðu  sialfer  etit.    en 
hawn  toc   þa  alla   oc  let  drepa  en  hawn  bað  Daniel  gera  or  Bel 
guði  þeira  slíct  sem  hawn  vildi.  þa  toc  Daniel  Bel  oc  braut  allawn 
i  sundr  oc  kastaðe  i  eld.  þa  var  enn  i  borg  þe/ra  dreki  einn  sa  er 
þeír  hofðu  firir  guð.    þa  melti  konungr  við  Daniel  mant  þu  þess  lo 
dyha  at  þessi  se  Hfande  guð   er  ver  blotum   nu   þo  at  þu  letír  ^ 
eígi  Bel  vera  sua.    þa  suaraðe  Daniel  hogla  konungi  ef  þu  lœyfir 
mer  þa  man  ec  drepa  þawn  dreka  er  ^  þer  kallet  a  ^   guð   sua   at 
22  ec   hafa   ecki  vapn  við.    þa  lœyfði  konungr  honum  sua  at  hawn 
drepi  þawn  orm  oc  hafðe  ^  ecki  vapn  við  hawn  þa  geck  Daníel  oc  is 
gerði  honum  mat.    hawn  toc  bic  oc  bustír  oc  istr  oc  veldi.    alt 
saman  oc  gaf  honum  at  eta.    þa  bolgnaðe  hawn  allr  oc  brast  i 
sundr.     En  Daniel  melti  við  hans  embettis  menn.    nu  megut  þer 
sea  a  huern   þ^r  truðut.    þeir  vrðu  reddir  borgar  menn   aler   oc 
letust  vbota  ^  bol  hafa  fengit  af  Daniel.  oc  gengu  aller  til  konungs  20 
oc  buðu  honum  koste  tua  at  hawn  seldi  þeím  i  hendr  Daniel  ^. 
elhgar^  skylldi  þeír  drepa  hann  sialfan  oc  alla  ha^^s  ætt.  en  sakar 
þessa  nauðar  kostz  toko  þeír '  |  hawn  oc  kastaðu  honum  i  hína  7b 
somo  dyra  grof  er  hawn  var  aðr  íirir  dyrín  oorgu.    oc  voro  Uon 
suelt  aðr  .vi.  daga  til.   huern  dag  skildu  þau  dyr  lionen  hafa.  tua  25 
laupa  brauðs.   oc  tíu  sauði  til  fœslu.    en  tolf  dœgr  var  þeím  ecki 
gefít  til  þess  at  þau  skiUdu  Daniel  eta  oc  honum  grímlega  bana. 
Sa  maðr  uar  einn  i  Iherusalem  er  Abbacuc  het.  oc  var  proyjheta. 
En  hawn  skildi  fœra  verc  monnum  sínum  fœslu  þeim  er  skoro  akr 
hans.    þa  kom   engill   guðus  ^  til  hans    oc   bauð   honum  at  hawn  30 
skildi  fœra  Daníele  fœslu  þa  er  hawn  hafðe  þar  ^  til  Babilon  ^^.  oc 


^  Skr.  to  gange.  ^  Synes  ferst  at  vœre  skrevet  e^,  men  derpá  rettet  til 
er.  ^  Urigtig  tilf.  *  Vistnok  en  fejl  for  hefðe.  ^  Dette  ord  er  afblegetj 
men  dog  sikkert;  det  er  shrevet  over  noget  andet,  som  imidlertid  nu  er  fuld- 
stœndig  ulœseligt.  °  Herefter  er   et  ord   i  slutningen   af  linjen   (den   sidste 

2Jd  siden)  udskrahet  og  over  det  er  elligar  skrevet.  '  skylldi — þeír  er  skrevet 
under  Unjen  med  en  anden  h&nd  og  omgivet  med  en  rod  og  tildels  med  en  sort 
streg;  m.  h.  t.  de  enkelte  ord  er  at  mœrke,  at  þessa  er  utydéligt,  det  sidste  bog- 
stav  i  kostz  ligeledes  (kosta?).  Efter  þeír  er  endnu  tilföjet  Daníel,  hvilket  er 
urigtigt.  ^  S&ledes.  ®  Dette  ord  er  udstreget  og  i  margen  skrevet  (med  hen- 
visningstegn  og  omgivet  med  en  rod  streg):  ætlat  verk  monnum  sinum;  samme 
h&nd,  som  p&  det  nederst  p&  forrige  side  tilskrevne.  ^^  Herefter  er  der  over 
linjen  tilskrevet  borgar;  nœppe  med  samme  hand. 

11* 


164  'hAUKSBÓK.  Heimslýsing  ok  helgifrœ ði  c  6-7. 

til  liona  grafar  þeírar  er  Daníel  la  i.   Abbacuc  suaraðe.  hueri  skal 
ec  þa  fara  herra  mínn  quað  haí^n    er    ec    sa    eigi    þa   borg    eða 
hípyrða  oc   eigi   sogur  til  haft.    þa   greip  enggilUn^  i  har  honum. 
oc  flaug  með  honum  oc  meá  fæslu  verc  mawnana  til  grafar  þeirar 
er  Daniel  la  i.    þa  kalaðe  ^  Abbacuc  a  Daniel   tac    þu  uið  feslu  5 
þessare  er  guð  sendi  þer.     En  Daniel  toc  þa  við   fegínn  oc  at  oc 
þackaðe  guði  oc  melti  sua.    lof  se  þer    guð  almattegr   er    engan 
fírír  letr  þawn  er  a  þic  truír  oc  lœysir  alla  þina  víní  or  nauðum. 
oc  virðist  at  vítía  mín  oc  hialpa  i  sua  mikiUi  nauð  sem  ec  em  nu 
staddr.     En  engillewn  toc  þa  Abbacuc  Y^rophetsi  oc  fœrðæ  ^  heim  10 
aftr  til  lands  síns.    um  mioc  langan  veg.    þa  a  hinum  .vij.  degi 
gecc  konimgv  til  grafar  þeirar   er  Daniel  var  i  castat.    i  rygguw 
hug  oc  vildi  vita  huat  or  honuw  veri  gort.    oc  sa  i  grofena.    en 
23  Daniel  sat  þa  heill  i  grofenni  miUi  dyranna.    þa  meltti  konungr. 
oc  quað  þat  hit  fysta  orð.     Einn  er  guð  almattegr  sa  er  Daníel  15 
truír  a  mikill  erttu  oc  goðr  oc  rikr  oc  ramr  er  þu  orkar  þeá  er 
þu  vilt.    en  hawn  varð  harðla  fegín  oc  bauð  ^  monnum  sínum  at 
draga  Daníel  upp  or   þeiri    hona    grof.     oc    let    þeim    casta    i    er 
Danielem  hofðu  rœgðan  en  þeír  vurðu  aller  þegar  sUtnír  i  sundr 
fyrr  en  konungr  gengi  fra  þeím.     Margt    kunnum   ver   oc    aðrer  20 
froðer  klerkar  segia  fra  lausungar  guðum.    En  nu  er  þat  lanct  oc 
leiðent  ||   at^  huessu  illfus  þau  voro.    oc  huessu  þau  drogo  fram  8a 
sina  embettis  menn.    ú\  huersuetna  er  ilt  var  oc  vmenska  var  i. 
til  morðs  oc  til  mawndraps.    til  hordoms  oc  til  alskonar  saurhfis. 
þeir  menn  voro  þeim  guðum  virkast^V  er  mestar  vdaðer  e  gerðu.  25 
oc   ferlígast    hfðu    oc   mest  letu  eftir  Ukams  fystum   oc  heimsens 
hœgoma.     En  var  drotte;^n  lesus  Christus^  kom  til  þessa  heíms  a 
hiwni  .vj.  olld  þeírrí  sem  verðr.  ^    En  .v.  voro  aðr  gengnar.    eín 
var  Adams  old.  onnor  Noa  old.  ííj.  var  Abrahams  old  oc  Moyses. 
.iiij.  Dauiðar  ^  old.    fimta  herleiðing  Gyðinga    af  Babilonium  ^  en  30 
vm  þessar  allder  matte  engi  maðr  koma  til  himíríkis   er  nu  ero 
taldar  til  þess  er  hi^^n  helgi  Gristr  let  hingat  berast  af  hínní  helgu . 
Maríu  oc  lœysti  alt  mann  kyn  fra  heluitis  pinslum  þa  er  hawn  toc 
pinsl  oc  dauða.   a  hinum  helga  crosse. 

Fra  þuí  huar  huerr  Noa  sona  bygði  heímiíín.  35 

í.  7  Synir  Noa  voro  .iij.  þeir  skiftu   ollum   heímí  meá  ser  huar 

kyn  huers  þe^'ra  skilldi  byggia.     Sem   hafðe  þawn  lut  heímsens   er 


^  Sdledes.  ^  Skr.  baaud.  ^  Her  mgl.  vistnok  segia.         *  Forkortet 

it^c  xpc.  ^  Fimktum  er  tilf.  ®  oc — Dauiðar  synes  at  vœre  skrevet  (m£d 

samme  h&nd,  som  det  Qvrige)  over  nogle  helt  udskrabede  ord.  "^  fimta — B.  er 
—  med  samme  hánd ,  som  det  ovrige  —  tilföjet  ude  i  margen  med  henvisnings- 
tegn  og  omgivet  med  en  red  streg. 


Heimslýsing  ok  helgifrœði  c.  7-8.  HAUKSBÓK.  165 

Asia  heítír.  þat  er  kallat  helmíngr  heímsens.  En  lafeth  sonr  Noa 
skilldi  byggia  norðr  halfo  heímsens.  þat  er  kallat  Europa.  En 
Kam  hi;m  þriði  Noa  sonr.    hawn  skildi  byggia  þat  land  er  Africa 

24  heitir.    þat  er  um  vt  suðus  ^  ett  heímsens.    Sem  Noa  sonr  atte  .v. 
sono  oc  bygðu   þeir    vm   austr   halfo    heímsens.     Eínn    þetra   het  5 
Elam.  annar  Assur  .iij.  Arfaxað  .iiij.  Nudi  .v.  Aram.  þessi  ero  þioð 
lond  i  þeim  lut  heímsens.     India  land.    oc  Perfidia  ^  land.    Elam. 
Assiria  lawd  bygði  Assur.  Meidia  land  Arfaxað.  Kalldea  land  Nudi. 
En  Aram  Syrland.  Bactria  land.  Albanía  land.  Kuna  lawd.  Suiþioð 
hína  míclu.    En  alsz  ero  told  þioð  lond  i  þeim  hit  heímsens  .cccc.  lo 
oc  .vi.    En  þa  er  tungur  skíftust  þa  kom  i  þawn  lut  .vij.  oc  .xx. 
lafeth  Noa  sonr  atte  .vij.  sono.  þessi  ero  nofn  þeira  Gomer.  Magon. 
Madia.     loban.    Tubal.     Mosok.     Tiras.    þessi    ero    þar   þioðlond. 
Magon  reð   Suiþioð   hinní  miclu   sumri.    en  Madia  Kylfínga  lawde 
þat  kollum  ver  Garða  riki.    loban  Gírclande.    Tiras  Bolgara  lande  is 
oc  Vngara  lande.  Saxlande  oc  Fraclande.   Tubal  Spanía  l(ande)  oc 
Rumum'a  lande  Suiþioð    oc  Danmorc  oc  Noregí.    en  Gomer  reð 
Gallia.  en  Mosok  Kapadocía.    En  alsz  ero  told  þar  þioð  lond  .1.  oc 
.cc.  en  tungur  .ííj.  oc  .xx.   |   Gam  Noa  sonr  atte   .íííj.  sono.    eiwn  8^ 
het  Kus.  annar  Mesraím.  þriði  Puth.  íiorðe  Ghanaan.  þessi  ero  þar  20 
þioð  lond.    Kus  reð  Ethiopia  lande.    Mesraím  Egífta  lande.    Puth 
Libia  lande.    Kanaan  Rabíta  lande.    Serc  lande.    Getula  I(ande). 
Numida  lande  Maurítanía  lande  þar  er  enn  Bla  land.  þar  ero  tungur 

25  .ij.  oc  .XX.     En   þioð  lond  .vi.  mínna  en  .cccc.  þa  verða  tungur 
alsz  .ij.  oc  .Ixx.  en  þioð  lond.  þushundrað.  25 

Her  segir  fra  marghattaðum  þioðum. 
.  8  Sva  segia  froðar  bœkr  at  i  heímínum  se  sua  marg  hattaðar 

þioðer  beði  at  vexti  oc  at  eðli.  Risar  ero  kallaðar  þioðer  þer  er 
stercastar  ero.  þeir  ero  sumír  viðr  eígnar  sem  aðrer  ^  menn  en 
sumír  ero  ma^^nskœðir.  A  Blalande  er  þioð  su  er  Panfagi^  heifir*.  30 
þeir  eta  alt  þat  er  tonn  festír  a.  Trogodite  heíta  þeir^  er^  renna^ 
huön'u  dyri  harðare.  Aptropofagi  ero  mawn  etor.  Antiofagi  nyta 
ecki  til  matar  vttan  fiska'^  eína.  Arðabaðíte  ero  bíugír  sem  fenaðr 
oc  eta  ecki  nema  ratt'  se.  oc  eta  beði  menn  oc  dyr.  Su  þioð  er 
þar  er  ala  sem  feitast  foðr  sínn  oc  moður  ^  þa  er  þau  eldast  en  35 
siðan  bioða  þeír  til  sin  vínum  sínum  oc  frenduni.  skal  þa  drepa 
þau  oc  eta  þau  at  erfi  sínu.    oc  þickia  þeír  illa  gera  er  þau  lata 


^  Sdledes.  ^  Det  sidste  r  opfrisket.  ^  i  ligéledes.  *  Héle  ordet  er 
opfrisket  og  ser  nu  nœrmest  ud  som  hettr  el.  heitr.  ^  Opfrisket.  ^  r...a 
ligeledes.        "^   Over  f  en  hetydningslos  prik.        ^  u  er  i  hdskr.  rettet  fra  2. 


166  •       HAUKSBÓK.  Heiraslýsing  ok  helgifræði  c.  8. 

biða  elli   oc  vhíPgendi   oc  dœyia   þau   magr  ^.     Ein  fœtíngar  hafa 

26  sua  mikinn  fot  við  iorð  at  þeír  skykgia  ser  i  suefní  við  solo.  þeir 
ero  sua  skioter  sem  dyr  oc  laupa  við  stong.  Su  þioð  ^  er  i  Afrika 
er  eigi  sakar  orma  eítur  ^  oc  born  i  voggu  leíka  meá  eitr  ormum. 
þeir  ero  ewn  þar  er  hofuð  lausir  ero  en  a  bringunní  er  beði  5 
munnr  oc  augu.  sumír  hofuð  lausir  þa  er  munnren  ofan  a 
bukenum  ^.  en  augu  a  herðar  bloðum.  oc  er  har  a  sem  a  dyrum. 
Satiri  heíta  þeir  menn  a  índía  lande  er  sua  ero  bíugleítír  at  crocar 
ero  a  nefíum  þeím.  oc  vex  horn  i  enní  oc^  ero  fœtr  þeta  vaxner 
hkast  geita  fotum.    þeír  ero  ewn  þar  er  a  bac  aftr  horfa  ter.    oc  lo 

27  ero  .vííj.  a  huarum  fœti.     Genocefali  hafa  hunds  hofuð.    oc  hafa 
þeir  gauð  Urir  mal.  klœr  ero  a  fíngrum  bc  a  taom  en  engír  negll. 

II  Gikoplex  heita  menn  er  auga  er  eítt  i  hofðe.    en  þat  er  i  miðiu  9* 
enni.  þar  ero  sumír  tolf  alna  langer  þeír  heita  Akrobi.    sumír  ero 
alnar  hafaer^  þeír  heita  Pígmeí.  þar  ero  konor  þer  er  born  ala  .v.  i5 
vetra  gamlar  oc  lifir  engi  vm  atta  vetr.     Ermofrodite  heita  metin 

28  er  geir  vortu  hafa  hína  hœgri  sem  kallar   en    hína   vínstri    sem 
konor  þeír  mega  vera  beði  feðr  oc  mœðr  barna  sínna.    þat  (er)  ^ 
ewn  þar  kucNa  eðli  sumra  at  eitt  megu  barn  ala  alz  a  efi   sínní. 
en  þat  barn  er  huítt  íirir  herum  ny  alet  en  sortnar  þa  er  aldr  20 
fer  yfír.    þeír  menn   lifa   .cc.  vetra  oc  rymiast  ecki  nema  eldast. 
Hia  fosse  þeím  er  gengr  af  Paradisar  bergi   er   þioð  su    er   eigi 
hefíV  muwn.  en  þeír  lifa  við  ilm  þawn  er  verðr  af  eplum  oc  grase. 
þar  ero  viðir  þeir  er  vttan  vex  a  sem  vU  se  ^  oc  hafa  þeír  þat  eítt 
kleða  er  þaðan  er  gort  af.     En  þeir  dœyia  þegar  er  "^  þeir  ^  mego  25 
eígi  ilma  af  grasenu.   oc  aldenenu.  þeir  ero  etin  þar  er  loðner  ero 
aller  sem  dyr  oc  hafa  engi  fot.    oc  ero  .ix.  feta  hafer.    En  sumir 
menn  ero  eigi  skemrum  i  votnuw  en  a  lande  oc  hafa  enga  fœslu 
nema  raa  fiska  oc  vatns  dryck.     Albaní  þeír  ero  huítír  sem  sníor 
beði  a  hars  Kt  oc  a  horund   þegar  er  þeir  ero  alner.    þeir  hafa  30 
augu  gul  i  hofOe  oc  sia  betr  vm  netr  en  vm  daga.    Heítír  enn 

29  Quewn  land.  þar  ero  oft  orostr^  miclar  oc  eiga  þær^  sialfar  iafnan 
bardaga  sín  a  milli  vm  ríki  sítt  slict  sem  kallar  annars  staðar.  oc 
ero  þer  konur  ecki  vstyrkare  ^^  ne  hug  mínní  en  kallar.    Eru  þar 
þeir  menn  er  nef  lausir  ero  oc  er  slett  ^  anht  ^  nema  muwnur  ^  oc  35 
augu.     Sumír  hafa  vor  hína  neðri  sua  míkla  at  þer  kasta  henní 


^  a  (nœjjpe  at  lœse  som  o)  er  i  hdskr.  rettet  fra  e.  ^  þi  opfrisket,  i 

ovrigt  er  hlœkket  i  dette  og  det  folgende  ord  lohet  ud.  ^  k  er  i  hdskr.  rettet 

fra  c.  *  Rettet  i  hdskr.  fra  er.  ^  Sdledes.  °  Mgl  i  hdskr.  '  Opfrisket. 
^  Ligeledes  opfr.,  hvorhos  et  punktum  er  sat  over  i.  ^  æ  er  i  hdskr.  rettet  fra 
a.         ^°  V  utydéligt  pá  grund  af  et  lille  hul  pd  perg.,  men  nœppe  et  o. 


Heimslýsing  ok  helgifrœ ði  c.  8—9.  HAUKSBÓK.  167 

aftr  yfir  hofuð  ser  við  solo  oc  skur  meðan  þeír  sofa.  Sumír  ero 
munn  vana  oc  drecka  or  pipu.  Sumír  ero  tungu  lausir  oc  merkia 
alt  at  bendingum.  Giromandari  er  vttan  ero  tínduttir  sem  biarn  ^ 
igull.  þeí'r  bua  i  skogum  oc  hafa  gul  augu  oc  ienn  sem  i  hundum 
oc  hafa  §igi  ^  manz  rodd  nema  mal.  Panaðios  heita  l^eiv  menn  5 
er  ^  œyru  ^  hafa  sua  mikil  at  þeir  hylia  allan  hkam  sinn  meá  þar 
ero  þeir  mewn  er  hafa  rossa  fœtr.  Er  su  þioð  er  Horn  fínwar 
heita  þeím  er  horn  ^  niðr  ^  biugt  ^  i  enní.  oc  ero  ma«n  etor.  þar 
ero  menn  þeir  ewn  er  ^  haka  ^  er  groen  við  bríngu  niðr.  þat  heita 
Hundíngiar.  þeir  ero  sua  við  me«n  sem  olmer  hundar.  lo 

Her  segir ^  | 

c.  9  Hin  helgi  hyskuip  er  heitir  Augustinus  melti  við    þa  menn  9b 

30  er  hawn  var  kennímaðr  yfír.     Goðer  brœðr  quað  hmn.    oft   vara 
ec  yðr.    oc  kenní  ec  yðr  sua  sem  faðer  skal  kenna  bornuw  sínum 
at  þer  fylgit  eigi  golldrum  nema  gernínguw.  illum.    Faret  eigi  meó  i5 
taufr  nema  lyf.    oc  engi  hindr  vítni  ef  þer  viUt  hialpa  sal  yðare. 
Uer  lerðir  mewn  eigum  at  kenna  yðr  retta  tru.    oc  at  bioða  yðr 
guðs  boð  orð.    En   þer   eígut   bhðlega   við   at  taka    oc  at   halda 
siðan.    Nu  hialpum  yer  beði  oss  oc  yðr  er  ver  kewnum  yðr  rettar 
kenníngar.    Þa  níoteð  þer  storlega  ef  þer  nemít.   en  glateð  sarlega  20 
ef  þer  firir  glœymið.  oc  leggið  orœct  a.     Eigi  skolu  cristnír  mewn 
spyria  galdra  mewn  nenia  gernínga  at  heilendis  fare   sínu.    nema 
oðruw  fear  lutum.   oc  eigi  at  þwi  huería  kono  maðr  skal  hafa.   þo 
at  þeír  kuwni  nokot  fra  segia  sua  sem  eftir  gengr.   íirir  þui  at 
þeir  hafa  spaer  fengit  af  diofuls  viUu.    DiofuU  er  aUz   til  marguis  25 
oc  ílygr  oc  fer   jíir  alt.     oc    verðr   margs   vis.     oc   segir    sínuw 
speíngum  oc  galdra  mennum  sUct  af  sem  hann  reðr.  en  þeir  segia 
oðrum  siðan  fram  a  leið  þeím  er  þwi  viUa  lyða.    Sumar  konor  ero 
sua  vit  lausar  oc  bh'ndar  vm  þurft  sína  at  þer  taka  mat  sínn  oc 
fœra  a  ^  rœysar  vt  eða  vndir  heUa.    oc  signa  land  vettum  oc  eta  30 
siðan.  til  þess  at  land  vettír  skUi  þeím  þa  hoUar  vefa.   oc  til  þess 
at  þer  skiU  þa  eiga  betra  bu  en  aðr.     En  þær  ero  sumar  er  taka  . 
born.    sin  oc  ganga  til  gatna  motz.    oc  draga  þau  þar  i  giognum 
iorð.    til  heilsu  þeiw.    oc  tU   þess  at  þau  skUi  þa  betr  haldast  oc 
væl  hafast.    oc  vitu  þer  eigi  þa  huessu  míoc  er  þer  festa  þa  born  35 
sín  oc  sialfar  sic  a  hendi  dioflenum.   nema  þer  iðrist  oc  beri  til 
"31  skrifta.    Nu  verðr  kenní  maðr  marct  at  rœða  huar  tueggia  þat  er 


^  r  er  tilf.  over  linjen  med  nedvisningstegn.  ^  hundum — ^igi  er  ált  op- 
frisket.  ^  Opfrisket.  ^  œ  ligeledes.  ^  biu  ligeledes.  ®  Resten  af  over- 
skriften  er  ulœselig.         '  Tilf.  over  linjen  med  nedvisningstegn. 


168  HAUKSBÓK.  Heimslýsing  ok  helgifrœði  c.  9- 

fagrt  er  oc  sua  þat  er  o  fagrt  er.  f/rir  þwi  at  marct  er  oskynsam- 
lect  i  veroldenní.    Nu  er  sa  sell  er  sitt  marc  kennír  eigi  a  þeím 
lutum  er  guði  er  osœmd  i.    oc  aldrtelí  ^  þeím  er  gerír.    Nu  mego 
aller  hœyra  vara  rcpðu  goðer  rnenn  oc  grand  varer.    oc  alra  helst 
hínír  er  mikil  mein  hefír  a  hendr  boret  firir  synda  sakar.    fmr  5 
þuí  at  sua  segir  boc.   Sa  er  rettr  stendr  se  hawn  við  at  hawn  falle 
eigi.     En  hiwn  er  fallewn  er  kosti  hawn.  oc  risi  upp  sem  skiotast. 
Nu  er  oc  engi  sua  goðr  nema  grand  var  at  ser  megi  œruent  lata 
at   hsLnn   hitti    i   hofuð    syndir    storar.     aðr    en   hawn    skilist   við 
veroldena.    oc  engi  er  sua  illr  oc  ælegr  at  hmn  skiH  œr  vilnast  lo 
guðs  miskunnar.    Nu  ero  þeir  sumír  menn  er  sua  obeint  sea  sitt 
mal.    at  þeir  drygia  hordom  ||   saman  fyst  oc  gera  born  saman.  \Qí 
En  siðan  þa  tuefallda  þau  sua  sínn  glcpp.    at  þau  kosta  þess  at 
fmr  fara  barnenu.  fyr  en  fœtt  verðí.   íirir  þwi  at  menn  skolu  eigi 
vita  glœp  l^eirsL  oc  ero  þau  reddare  við  mennena  en  við  guð.    En  15 
þe/ra  misgerníngar  ero  ogorlegar  oc  enda  laust  morð.  þa  firir  ferst 
barnet  heiðit.    oc  sua  sa  hiwn  iHi  faðer  oc  sua  su  hín  illa  moðer. 
nema  þau  gange  til  skrifta  oc  iðrist  æ  meðan  þau  lifa.     En  þer 
ero    sumar   konor  er  gera  drycki  oc   gefa  gilmonnum  sinum.    til 
þess  at  þæír  skili  þa  unna  þeiw  væl.  oc  hafa,þer  at  konum  ser.  en  20 
hínar  af  hendi  lata  er  rett  fengnar  ero.    En  þer  arg  holur  er  meá 
slicu  fara  víta  seti  sitt  æ  i  brennanda  ældi.    oc  i  enda  lausum 
quolum.   nema  þer  gange  til  skrifta  oc  bœtí  glœp  sínn.    Nu  fmr 
byð  ec  yðr  i  guðs  forboðe  oc  heilagra  ma/?na  at  leita  yðr  heilsu 
eða  bu  fe  yðru  af  galdra  mownom  eða  af  gernínga  monnum.  þeim  25 
er  meó  taufr  fara  eða  meá  lyf  eða  meó  spar  þuí  at  þat   er  fianda 
villa  oc  diofuls  þionasta.    En  huer  maðr  þeira  er  fer  meá  goldrum 
oc  gerníngum  ^  illum  oc  meá  híndr  vítní  oc  sua  sa  er  segir  spar 
32  sínar  sem  volur  oc  skrattar  forðum.    oc  huerr  þe/ra  mawna  er  þwi 
lyðir  oc  a  truír  oc  leítar  ser  þaðan  hialpar  oc  bu  fe  sínu.    þeírso 
ganga  aller  saman  af  cristnum  dome  sínum.   oc  af  guðs  rette.    oc 
ero  þeir  or  abyrgð  guðs  oc  sua  or  varðveizlu  varre  kenní  mawna. 
til  þess  er  þeír  af  lata  oc  yfír  bœta  oc  til  skrífta  ganga.    firir  þwi 
at  guði  þickír  ser  engi  osœmd  onnor  meiri  gorr  i  verolldu.   helldr 
en  su  er  maðr  truír  betr  eða  trœystist  goldrum   eða   gerníngum  35 
illum  ser  til  heilsu  eða  bu   (fe)  ^  sínu    en  guðs  miskuwn.    Mewn 
skolu  ecki  dag  raðs  leita  at  syslu  sínní  eða  heíman  forum  sínum. 
firir  þwi  at  guð  skop  daga  alla  goða  .vij.  ero  dagar  i  huerri  viku. 
En  goðr  maðr  oc  skynsamr  skal  hefia  syslu  sína   eða  for  sina  a 


^  Aksentén  stár  egentlig  over  le.      ^  v  er  tilf.  over  linjen  med  nedvisnings- 
tegn.        ^  Mgl.  i  hdskr. 


Heimslýsing  ok  helgifr  œ  «ic.  9.  HAUKSBÓK.  169 

þeim  degi  er  honum  lizt  ser  haglegastr  oc  veðr  er  gott.    oc  mela 
sua  at  ec  byria  verc  mitt  eða  for  mína  i  nafne  almattegs  guðs. 
hmn  se  hia(l)p  ^  mín  oc  fulting  a  þessum  degi.  oc  sua  a  hueríum 
annara  er  jfir  mic  kemr.    ver  skolum  var  væl   geta  meá  diofuls 
suícum  oc  sua  oss  vandlega  signa  meá  ^  guðs  pinslar  marke.    en  5 
þat  er  cross  drottens  vars.    ver    skolum  ^    gera  ha.nn  a  oss  meá 
retri  tru.  oc  lata  oss  þann  cross  þa  i  hug  koma  er  drottewn^  var 
var  píndr  a.    þa  er  fíandenn  reddare  við  hmn  helldr  en  við  ^  | 
ecki  vapn  annat  huarke  suerð  nema  œxl.   firir  þwi  at  þa  er  var  lOb 
drottewn  heriaðe  i  heluítí.   oc  bant  diofulewn.    þa  setti  hann  kross  lo 
i  munn  honum  oc  kom  meá  þwi  jíir  hwan.    oc  bauð    oss  meá  þwi 
sigr  marke  at  veria  oss  dioflum  oc  illum  vettuw.    En  ec  veit  eigi 
nema  yðr  se  eigi  ku^nict  huí  drottewn  var  villdi   a    crosse   lata 
33  pínast.    heldr    en    annat    andlat   hafa.     En  crossewn  heíir  miclar 
iartegníV  meá  ser.     Nu  ef  crossewn  er  lagðr  níðr  a  iorð.    þa  synir  i5 
hawn  sic  yf^V  .íííj.  halfor  heimsens.  Austr  oc  vestr.  Norðr.  oc  suðr. 
Nu  villdi  drottewn  var  íirir  þer  saker  a  þwi  tre  heldr  lata  pínast 
en  a  oðru.    At  hawn  kom  vm  allar  halfor  heímsens  at  lcpysa  alt 
mawn  kyn.  er  aðr  var  firir  faret.     Nu  bœtti  drottenn  vaí  a  trenu 
þat  er  Adamr  hafðe    a  trenu  misgort.    En    ef  crossewn    er   ui^p  20 
reistr.    þa  tacnar  hawn  beði  hifneska  luti    oc  iarðneska.    En  tre 
þat  er  upj9  er  fra  þuer  trenu.  iartegnír  van  goða  þa  er  ver  eigum 
til  skapara  vars  up^ji  i  hífnum.  En  þuer  tre  þat  er  hendr  drottens 
vars  voro  vt  a  þandar.    oc  a  nelgdar  ^.    iartegn^V  ast  þa  er  Yer 
skolum  hafa  beði  við  guð  oc  við  menn.    En  tre   þat  er  neðan  eras 
til  þuer  tressens.  iartegmV  staðfesti  goðra  verka.  sua  sem  drottewn 
sialfr  melti  i  eínu  guðspialle.     Qui  perseuerauerit  vsqwe  in  fínem  ^ 
hic  sakiMs  erit.     Sa  er  staðfastr  er  i  goðum  verkum.    ivan  laust 
verðr  hawn  holpenn  oc  grœddr.    En  sa  lutr  er  i  iorð  niðr  ei*  settr 
iartegmV  lœynda  doma   guðs.    En  ver  skolum  nu  guð  lofa  meó  so 
tungu  varre.  oc  meó  hiarta  varo.   oc  meá  ast  semd  oc  meá  ollum 
goðum  vilia.    oc  sua  vill  var  áYOiienn  at  ver  hafem  sam  þycki  qc 
sam  sette  var  a  milH.   skepnu  born  hans.   oc  þa  vill  hawn  hœyra 
bœn^V  varar  alhugat.    oc  til  varrar  þurftar  lyða.     Nu  hialpe  oss 
almattegr  guð.  oc  unní  oss  af  latz  synda  vara.   oc  le  oss  toms  at  35 
bípta  syndir   varar.    til  þess    at  ver  megim  fyr  skiliast  við  mis- 
gerníngar  varar  en  við  þewna  heím.     Nu  kenne  ^  yðr  guð  þat  at 
gera  a  nott  oc  a  degi.    er  hans  er  vili  til  oc  yðr  se  þurt.    beði 
þessa  heíms  oc  sua  annars.  þat  se.    A— M — E— N. 


^  1  mgl.  i  hdskr.  ^  Forkortélsestegnet  er  opfrisket.  ^  Opfrisket. 

*  rot  ligéledes.        ^  De  3  sidste  ord  ligéledes.       ^  Sáledes.       "^  Rettet  fra  hdskrs 
fínem.        ®  e  (det  sidste)  er  i  hdskr.  rettet  fra  i.  i 


170  HAUKSBÓK.         Heiraslýsing  ok  helgifrœ ði  c.  10—12. 

Her  segir  huaðan  blot  skur  guða  hofust. 
c.  10  Ef  aller  gofgaðu  emn  guð  fyst  i  upp  hafe.    huaðan  hofust 

blot  skurguða.  M(agister)  Risar  gerðu  stopul  þawn  er  Babell  var 
kallaðr.  en  hann  var  .Ix.  oc  .iiij.  mílna  har.  I  þeím  stað  var  fystr 
kommgr.  Nembroth.  ||  þar  hafðe  siðan  veldi  Ninus.   hawn  iet  gera  5  lia 

34  Hcneskíu  eíiir  feðr  sinum  dauðum  en  hmn  het  Belus.  oc  bauð 
hawn  allre  þioð  rikiss  síns  at  gofga  h'cneskit.  En  þar  namo  aðrer 
eftír  oc  gerðu  licneski  eftír  ast  vínum  sínum.  eða  eftír  hínum 
rikastu  konongum.  dauðum  oc  buðu  lyðínum  at  blota  þa  sua  sem 
Ruma  borgar  menn  Romulum.  Gritar  menn  Þor  eða  Oðewn.  Sua  10 
sem  sagt  er.  Rezla  ioc  i  ollum  heímí  holdum  drottna  fiolda.  En 
dioflar  gengu  iwn  i  Kcneskín  oc  tælto  lyðewn  i  suorum  sínum. 
D(iscipulus)  huar  var  Babel.  M(agister)  I  stað  þeím  er  nu  er  hin 
micla  Babilon.  su  er  Semíramís  drottneng  let  gera.  En  su  borg 
var  .Ix.  mílna  long  oc  sua  breið.  I  þeeri  borg  hofust  blot  skur  15 
guða.  oc  man  i  þ^^'ri  borg  Aniíchristus  lata  berast  sua  sem  rítat 
er.  Or  Babilonie  man  vt  fara  hogg  ormr  sa  er  suelgia  man 
allann  heim. 

Her  segír  fra  draumum. 

c.  1 1  Huaðan  koma  draumar.    M(agister)  Stundum  af  guði  þa  er  20 

o  orðn^V  lutír  vitrast.  Sua  sem  loseph  var  vítrat  Urir  stiornur  oc 
korn  bundín.  at  hawn  míndi  verða  hofðingí  brœðra  sínna.  Eða  þa 
er  nauðsynleg/r  \uiir  ero  kendir.  sua  sem  engill  míntí  loseph  at 
flya  a  Egifta  land  oc  þaðan.  Stundum  verða  draumar  af  diofle 
þa  er  nokot  vsið  Uct  drœymir  eða  þat  er  íirir  goðo  v^rki  stande.  25 
sem  sagt  er  fra  kono  Pilati  i  pínsl  drottens  vars.  Stundum  af 
siolfum  mawne.  þa  er  hawn  drœymir  þat  er  hawn  ser  eða  hœyrir. 
hyggr  eða  reðezt  eða  vettir. 

Her  segir  fra  Aniíchristo. 
c.  12  Lofat  se  (mal)  ^  muns  þins   oc  orð   guðs  þat  er  mer  syndi  30 

lœynda  luti  firir  munn  ^inn.  en  nu  villda  ec  at  þu  segðír  mer  fra 
Aniichristo    ef   ec    þorða    at    biðia.      M(agister)    Aniichristus    man 

35  berast  i  Babilon  hínni  miclu  or  kyni  Dan  fra  port  kono  oc  fyllist 
hmn  þegar  af  diofle  i  moðor  quiði.  Fiolkunnigír  menn  mono 
ha/^n  f(pða  i  Corozaím.  oc  yfir  ollum  heimi  man  hawn  riki  hafa.  35 
oc  leggia  vndír  sic  alt  mawn  kyn  a  fiora  vega.  fyst  gofga  mewn 
meó  auðefum.  þeím  er  hmn  gefr  þeím  gnott  þwi  at  hsinn  veit  oU 
folgen  fe.  Anna.n  veg  skelíir  hawn  ogofga  mewn  með  mikiUi  rezlu 
oc  ogurlegom  pínslum.  þui  at  hawn  er  hiwn  grímmaste^  meá  guðs 


Mgl.  i  hdshr.;  indsat  efter  Jpork.        ^  Skr.  -ímn- 


Heimslýsing  ok  helgifrœ ði  c.  12-13.         HAUKSBÓK.  171 

víní.  þriðia  veg  suicr  hawn  kenní  mewn  meó  speki  oc  melsku.    þui 
at  hawn  (kann)^  allar  iþrotter.  oc  veit  allar  rítníngar.  fiorða  |  veg  Hb 
telír  hawn  munca.  ha^^n  gerir  miclar  iartegnir  oc  morg  vndr.  hawn 
letr  falla  ælld  af  hífní  yíir  ouiní  sína.  oc  letr  ha^ín  vp^j)  risa  dauða 
menn.    oc  bera  ser  vítní.    d(iscipulus)    Reísír  hmn  Ypp  dauða  at  5 
sonno.    M(agister)  meó  ollu  eígí.    þwi  at  diofuU  gengr  inn  i  hcam 
híns  dauða  oc  meh'r  íirir  hawn  oc  synist  hami  þa  sem   hawn  lífí 
er  hann  rœrist.  oll  tacn  hans  ero  lygín.  hawn  man  endr  nya  hína 
fornu  lorsala  borg.    þat  er  Iherusalem.    oc  lata  sic  þar  gofga  sem 
guð.    við  honum  monu  Gyðíngar  taka  fegensamlega.    oc  koma  til  lo 
hans  or  ollum  heímí.     En  þeír  monu  snuast  til  tru  af  kenníngum 
Enocs  oc  Ehas.  oc  taka  mioc  sua  aller  harðar  píníngar  f/rir  guðs 
nafne.    d(iscipulus)  Med  humum  alldre  koma  þeír  Enoc  oc  H-ehas. 
M(agister)    meó    þeím  alldre  sem  þeir  voro  vpj?    numnír    en    þeir 
monu  drepnír  verða  af  Aniichristo.    en  hawn  man  hafa  veldi  .vij.  i5 
miserí.    oc  man   hann  siðan  setia  tiald  buð  sína  i  fiallenu  Olíueti 
oc  beriast  i  gegn  rett  latum.     En  þar  mann  hann  fmnast  drepiwn 
braðum  dauða  meó  anda  muns  guðs.   þat  er  at  boðorðe  hans  sem 
ritat  er.  drottewn  man  stœypa  hofðingia  allrar  iarðar  i  helgu  íialle 
Oh'uetí.    d(iscipulus)  Ero  þa  dagar  skemri  en  nu.    þuí  at  sua  er  20 
sagt  i  bokum  at  dagar  monu  skemmast  Urir  helga  menn.  M(agister) 
lam  langer  ero  þa  dagar  sem  nu.    Sua  sem  Dauid  meltí.    A  þínní 
skipan  halldast  dagar.   En  dagar  segiast  af  þuí  skemmast  at  Anti- 
christus   heíir  htla    stund    velldi.    þat  er   .iij.   vetr.     En   þa  monu 
menn  mínní  vera  vextí  en  nu  sua  sem   ver  erum  mínní  en   hínír  25 
36  fyrru  menn.    D(iscipulus)  huat  verðr  þa  siðan.    M(agister)  xl.  daga 
ero  veíttír  til  iðranar.  þeiw  er  viltír  vrðu  firir  ogn  Anta  crist.  eða 
ílerð.  en  siðan  veit  engi  a  hueríum  degi  eða  stundu  doma  dagr  verðr. 

Vm  uprisu  kuícra  oc  dauða  ^. 
c.  (3  Hvat   er  hit  œfsta  mot  horn.     M(agister)  mot  horns  rodd  30 

var  hœyrð  forðom  þa  er  guð  drotte^m  gaf  log  i  fialle.  sua  taka 
englar  þa  likame  oc  mot  horn  or  lofte.  oc  veckia  allann  heim  meá 
ogorlegri  mot  horns  roddu.  til  doms  sem  ritat  er.  Mot  horn  man 
syngia  oc  risa  upjt?  dauðer.  oc  enn  er  sua  melt.  A  miðri  natt 
gerðist  kall  mikit.  D(iscipu]us)  huer  er  hin  fysta  up2?risa.  M(agister)  35 
Sua  sem  dauðar  ero  .ij.  sua  ero  upp  risur  tuer.  onnor  andar  en 
onnor  likams.  þa  dœyr  ond  er  maðr  misgerír.  þwiat  hon  f^'rir  h'tr 
hit  II  sanna  hf  guðs  oc  er  hon  grafen  i  hkam.  En  er  honhuerfr  12 a 
aftr  til  Ufs  f^'rir  iðran.    þa  ris  hon  vpp   af  dauða.     En  onnor  er 


Mgl.  i  hdskr.;  indsat  efter  Jþork.        ^  Rimeligvis  en  fejl  for  dauðra. 


^ 


172  HAUKSBÓK.         Heimslýsing  ok  helgifrœði  c.  13-14. 

likams  upjo  rísa  a  hínum  (pfsta  degi.  D(iscipulus)  Ero  nokorer 
*  menn  þa  i  heímí.  M(agister)  sua  er  þa  heímr  mawna  fullr  sem 
nu.  oc  ero  mewn  þa  at  verki  sínu  sem  nu.  sum^V  eria  en  sumir 
fara  a  skípum  eða  gera.  aðra  syslu.  D(iscipulus)  huat  verðr  þa 
or  þeím.  M(agister)  þa  er  rett  lat^V  risa  upp  þa  tacast  þeir  þegar  5 
i  loft  af  englum  a  mot  Gristi.  En  þeir  er  aðr  Ufðu  dœyia  i  sialfre 
upp  numníngu.  oc  endr  Hfna  þegar.  þessa  up^  risu  hofðu  þau 
Maria  oc  lohannes.  Maria  toc  hcam  eftír  dauða  oc  groft.  oc  va(r)  ^ 
upj?  nomín  siðan  i  dyrð.  En  lohannes  do  i  sialfre  upj?  numníngu. 
oc  endrlifnaðe.  En  vander  dœyia  af  rezki  engla  raddar.  oc  endr-  lo 
lifna  þegar.   þetta  er  at  dœma  Hfendr  oc  dauða. 

Vm  ímbru  daga  hald. 
c.  14  Moyses  bauð  Gyðingum  forðum  i  logum  at  hallda  ímbru  daga 

ferna  a  hueríum  .ij.  miserum.    eina  vm  vetr  aðra  vm  var.    þriðíu 
um  sumar  fiorðu  vm  haust.     A  huerri  tið  þessa  .íííj.  þat  er  vars  i5 
oc  sumars  haustz  oc  vetrar  bauð  ha7in  lyð  sínum  .ííj.  daga  fostu. 
en  þat  v^rða  .xij.  dagar  alz.   sua  sem  tolf  manaðer  verða  i.  tueim 
miserum.     En  hann  setti  fostu  þessa  til  ars  at  mewn  skildu  biðia 
guð  ^  miskuwnar  at  hann  gefe  regn  a  iorð  oc  avoxt.  þawn  er  alþyða 
metti  við  biargast.   Sua  sem  merkir  nain  ^  þat  er  ver  gefum  þessare  20 
37  fostu.    er  ímbress  heita   skurír  a  latínu.     En  Yer  blondom  saman 
latinu  oc  norrœnu  þa  er  collum  ímbru  daga    þat  er  skur  daga. 
þwi  at  þeir  voro  fyst  til  regns  settír.   Imbru  dagar  vm  vetr  ero  til 
þess  settír  at  guðs  miskuwn  lati  eigi  sua  mikiwn  þela  verða  i  iorð 
at  eigi  megi  seði  i  iorð  coma  a  sínní  tið.     Imbru  dagar  vm  var  25 
ero  til  þess  seiiir  at  guð  late  sað  rœtast  i  iorð   oc  vp^?  rewna. 
þaí  er  hann  let  fyst  saet  verða.     Imbrudagar   vm  sumar  ero  til 
þess  settzV  at  sa  acr  rœkist   oc   friofest    til   skurðar.    er    guð    let 
saenn  verða  oc  Ypp  rewna.     Imbru  dagar  vm  haust  ero  til  þess 
settíV.    at  guð  late  hirðast  oc  haldast  upp  skoren  korn  af   þeim  30 
acre  er  hann  leit  frefast  oc  upp  rewna. 

En  oll  boð  orð.  þau  sem  i  fornum  logum  voro  boðen  hcam- 
lega  veíta  oss  micla  hialp  ef  Yer  skiUum  þau  vanlega  oc  andlega. 
Fernír^  ímbru  dagar  merkia  boð  orð  .íííj.  guð  spialla  .iij.  ímbru 
dagar  fiorum  sínnum  haldn^V  merkia  þriwníngar  tru.  þa  sem  oss  er  35 
synd  i  fiorum  guð  spiollum.    Tolf  samtaldér  |  ímbru  dagar  mí^rkia  12^ 
kenniwg  .xij.  postola.     En  sa  heldr  vanlega^  ímbru  daga  er  varð- 


^  r  er  glemt  i  hdskr.  ^  Tilf.  over  linjen  med  nedvisningstegn.  ^  Den 
nederste  del  af  f  er  omtr.  helt  udvisket.  *  Det  fðrste  r  er  skr.  over  linjen  med 
nedvisningstegn.  ^  Over  n  er  en  lille,  fin  skrá  streg,  der  sikkert-ikke  er  for- 
kortelsestegn. 


Heimslýsing  ok  helgifrœði  c.  14.  H  A  U  K  S  B  Ó  K.  1 73 

veítír  þrínníngar  Iru.    oc  gerisi  lyðinn  boð  orðum  .iiij.  guð  spialla 
oc  kenmngu   .xij.  postola.     En    ma   þetta    a    annan    veg   skiliast. 
Ond  var  hef ir  .iij.  ofll  i  ser.   þat  er  mmní  oc  skilnmg  oc  vili.    En 
likamr  er  skapaðr  af  fiorum  hofuð   skepnum.    þat  er  af  iorðu  oc 
sæ.  oc  ælldi.  oc  víndi.    Sa  heldr  vanlega  þriggia  ímbru  daga  fostu  5 
.iiij.  sin/mm  a  eínu  are  er  i  eíns  guðs  tru  varðueít/r  ond  sína  fra 
syndum  með  .iii.  oflum  henwar.    þat  er  með  mínní   oc  skilníng  oc 
vilia.    þat  er  ímbrudags  hald  at  fasta  beði  dag  oc  nott.    vm  dag 
ncpyta   vm    sinn    en    vm  nattena  við   bindast.    þ^/iat  dagr  m^rk^V 
farselo  heíms  en  nott  merkir  v  farselo.     En  ^  l^at   er  at  fasta  dag  lo 
oc  nott  andlega  at  varna  við  allre  rangre  heíms  agírní.  i  farselum 
oc  sea  við  meínum  i  þolenmœði.     En  þesser  imbru  dagar  ^.    ero 
haldande  vm  var  oc  sumar  haust  oc  vetr.   Var  merkir  cpsku  vara. 
38  þwi  at  vm  var  þat  er  i  œsku  þroast  Hcams  afll.    sem   solar  gangr 
vm  var.     Sumar  merkir  fuUtiða  alldr  þwi  at  þa   hefir  Ucamr  alt  is 
afl  sítt.  ^    sumar  hefir  allawn  solar  híta.   haust  merkir  æUi.   þwi  at 
sua  þuerr  hcams  afl  með  ælli  sem  solar  gangr  vm  haust  dag.    Vetr 
merkir  œruasa  alldr  þwi  at  þa  er  Ucamr  þrotewn   af  ollu   afle  oc 
kolnaðr  sua  sem  vetr  er  kaldr  oc  sol  laus.  En  sa  heldr  rett  ímbru 
daga  vm  var   oc  sumar  haust   oc   vetr.     er   trulega   þíonar   boð  20 
orðum  guðs  fra  up^?  runa  sinum  til  enda.    þat  er  i  œsku  oc  a 
fuUtiða  alldre.  i  æfli  oc  a  œrvasa  alldre.    Enn  ma  þetta  skiUast  a 
annan  veg.  ^    fernir  imbru  dagar.    þat  er  vetrs  oc  vars  sumars  oc 
hausts.    voro  til   þess  seiiir  at  guð  skildi  ar  a  iorðu  setía.     Sua 
skolum  Yer  nu  þa  halda  til  þess  at  ver  naím  andlegu  are.  i  hiortum  25 
vorum.     Sua  sem  i(mbru)  d(agar)  ero  haldn^V  til  þess  at  guð  reki 
þela  or  iorðu  sua  at  sað  metti   niðr  komast  sua  skolum  ver  nu 
halda  þessa  hina  somo  imbru  daga.  til  þess  at  guð  fcpri  or  brioste 
varo  syndir  oc  ofundar  þela  sua  at  orða  sað   hans  megi  koma  i 
hiortu  var  þa  kemr  orða  sað   guðs  i  hugskots  iorð  vara  er  Yerso 
gírnumst  at  hœyra^  helgar  kenníngar.    oc  rekum   fra   oss   ilzsku 
kulda.    En  huat  stoðar  oss  at  hœyra  orð  guðs.  nema  ver  hirðim 
þau  i  mínníngu.    af  þwi  holdum  ver  aðra.    imbru  d(aga)  ||  þat  er  13« 
vm  var  til  þess  at  guð  late  rœtast  i  mínwíngu  orða  sað  sítt  er 
hann  saðe  i  hiortu  vor.    þa  rœtist  orða  sað  guðs  er  v^r  leggíum  35 
hug  a  kenwíngar  hsins.    oc  synum  sua  sem  upp  rennanda  akr  af 
saðe  guðs.    þa  er  ver  sæckium  ^  oft  til  bo^na  oc  keninga.     En  þa 
stoða  hœnir  til  heilsu  er  Yer  pryðum  þer  goðum  Yerkum.    þwi  at 
til  þess  ero  oss  keningar  veíttar  at  hf  vart  batne  af  þeim.    af  þwi 


^  n  synes  rettet  fra  e.  ^  For  ar  er  det  sœdvanlige  forkortelsestegn  for 

ir.        ^  Punkttim  er  tilf.        *  (p  er  i  hdskr.  rettet  fra  e.        ^  œ 


174  f  HAUKSBÓK.  Heiraslýsing  ok  helgifrœði  c.  14-15. 

holldum  ver  hína  þriðiu  imbru  d(aga)  at  guðs  acr  frefist  sa  er 
rættist.  oc  vp^  rawn  i  hiortum  vorum.  þa  frefast  acr  guðs  i 
hiortum  varum  er  ver  fœrum  guði  avoxt.  goðra  verka  af  kenwingum 
þeim  er  \er  hœyrðum  oc  ælskaðum.  En  þa  ero  v^rc  var  þægeleg 
guði  er  \er  hirðum  þau  i  h'tileti.  oc  i  guðs  ælsku  alt  til  enda  Ufs.  5 
Sua  sem  sialfr  drotten  melti.  Quí  perseuerauerit  \\.sqiie  in  finem 
hic  salu?/s  erít.  þat  er  a  vara  tungu.  Sa  er  guðs  vilia  iðnar  til 
enda  Ufs.  hawn  eignast  guðs  miskuwn.  Af  þwi  holldum  Ner  hína 
íiorðu  im(bru)  d(aga)  at  hirðist  oc  haldest  i  h'tílete  oc  i  staðfesti 
rettrar  tru  goðgerni^gar  varrar.  at  eigi  bere  ofmetnaðar  veðr  þawn  lo 
avoxt  i  brott  er  guð  gaf  oss  af  goðum  verkum.  þa  holdum  ver 
39  alla  þessa  im(bru)d(aga)  ef  ver  gírnumst  i  fystu  at  gera  gott.  En 
siðan  munum  oc  ælskum  ^at  er  \er  girntumst  oc  fyllum  i  goðum 
verkum.  þaí  er  \er  namum  oc  ælskaðum.  oc  varðveítum  staðfast- 
lega  alt  til  enda  Hfs.  goðverc  þau  er  ver  gerðum.  En  fmr  þwi  is 
callast  þessi  fasta  imbru  d(agar).  þöri  ero  skurdagar.  meó  þwi  at 
eigi  þurfe  regn  a  ollum  þeim  tiðum  er  þessi  fasta  er  halden.  En 
þaí  er  merct  í  nafne  þessarar  fostu  -at  Yer,  skolum  guð  þess  regns 
biðia  er  ver  þurfum  iafnan  at  hafa.  þat  ero  tar  i  bœnum  varum. 
Af  þwi  ero  maclega  fernír  ímbrudagar  haldnir  at  af  íiorum  viðr  20 
komníngar  bruwnum  veckiast  tar  i  bœnum.  þat  er  af  míníngu 
synda  oc  af  ogn  heluítis  pinsla  oc  af  fysi  til  hímírikis.  Þessir 
imbru  dagar  er(o)  ^  iij.  saman  i  eínní  vícu.  þwi  at  \er  skolum  tar 
fella  íirir  þat  er  ver  misgerðum  i  þrímr  kitum.  þat  er  i  hugskotum 
oc  i  orðum  oc  i  verkum.  Nu  ef  \er  holldum  a  þessa  lund  tacn  25 
ímbru  daga  sem  nu  er  skilt.  þa  man  drottewn  var  gefa  oss  ar  oc 
frið  a  iorðu  oc  leiða  oss  eftir  doms  dag  i  eiHfa  dyrð  með  ser  a 
hífna.  Sa  er  hfir  oc  rikir  með  feðr  oc  syni  oc  anda  helgum  vm 
allar  allder  i  einum  guðdome.     A —  ^ 

Vm  regnboga.  30 

i5  A  Regn  boga  ero  þrir  lítír.  vatnz  h'tr  oc  ældz  h'tr  oc  brewno 

steíns  loga  htr.  þat  mi^^nír  oss  a  at  ottast  þrefallda  reiði  guðs  þa  er 
kemr  oc  komet  hefir  yf^V  heíme/ín.   Vatn  kom  i  Noa  floð.   Brennu 
steins  loge  kom  yfír  Sodomam  oc  Gomorram.    ælldr  man   ganga 
yf/r  I  allan  heímewn  íir\r  doma  dag.    þessir  hínír  somo  htír  regn-  35  i3b 
boga  iij  ^    Merkia    þrefallda   f^'rir    gefníng  synda.    Ein   er    i   skírn 


^  0  mgl.  2  iJt^i^isomt  hegyndélsen  til  A—M—E—N.  ^  Skr.  over 

linjen  med  nedvisningstegn ;  taltegnene  er  ikke  ganske  regelmœssig  skrevne,  og  de 
to  ferste  streger  ligner  et  n,  den  tredje  et  2;  der  er  dog  nc^pe  grund  til  f.  eks. 
at  lœse  -boganz. 


Heimslýsing  ok  helgifrœði  c.  15-17.  H  A  U  K  S  B  Ó  K.  1 75 

heilagre.  onnor  er  i  iðran  synda.  hín  þriðia  er  Hflat  þe/ra  er  píndír 
ero  íirir  guðs  sacar.  vatnz  htr  iartegnír  fírír  gefníng  synda  i  skírn 
heilagre.  ^ui  fylgir  bhðleikr  míkill  en  eí  toruelde.  Brenno  steins 
loge  merkir  iðran  synda.  þm  fylgír  beiskleicr  mikill.  Eldz  litr 
merkír  íirir  gefníng  synda  i  hflate  fírir  guðs  sakar.  þui  fylgir  ogn  5 
mikil  oc  biartleikr  mikill.  þessa  þrefalda  ogn  oc  reiði  guðs  tacnar 
regnbogewn.  hawn  var  eigi  sewn  firir  Noa  floð.  Siðan  er  hawn 
syndr  i  míníng  vítnís  burðar  guðlegs  satt  mals  oc  ^  friðsemdar 
þeírar  er  guð  het  Noa  at  vera  skildi  milhm  guðs  oc  mawn  kynsens 
40  meðan  regn  bogewn  seist  oc  nokor  miseri  síðan  at  eigi  skilldi  oftar  lo 
floð  koma  þat  er  heímen  œyddi  sua  sem  a  hans  dogum  hafðe  orðet. 

Ym  solstoðr 

'c.  16  Þa  er  laupar  hefer  veret  um  varet  aðr  a  þeim  degi  er  .x. 

netr  ero  til  lons  messo  þa  ero  sol  huorf  (er  sol)^  er  i  míðíu  land- 
suðrí.  en  vm  vetren  eftir  at  miðri  natt  .x.  dogum  firir  iola  nott.  i5 
En  annat  sumar  a  hínuw  sama  degi  er  sol  er  i  ut  suðri  miðíu. 
En  vm  vetre^^n  eftír  er  sol  er  i  austri  miðíu  hína  somo  nott.  En 
hit  þriðia  sumar  hinn  sama  dag.  þa  er  sol  er  i  ut  norðre  miðíu. 
En  vm  vetrewn  eftir  at  miðium  degi  þeim  er  hinn  .x.  er  firir  iola 
nott.  En  hit  fiorða  sumar  þa^m  dag  er  .viij.  netr  ero  til  lohatmis  20 
messo  er  sol  er  i  land  norðre  miðíu.  en  vetren  eftir  er  sol  er  i 
vestri  miðíu.  þa  nott  er  .ix.  dagar  ero  til  iola  netr. 

Vm  vp^stigníng  solar  oc  niðr  stigníng. 
17  En  huern  vetr  hina  nestu  viku  sol  huorfum  eftir.    munar 

sol  vm  halft  huel  up^.   En  aðra  um  huel  fult.    En  þriðiu  vm  halft  25 
annat.    En  fiorðo  vm  .íj.    En  fímtu  vm  halft  þriðia.    En  settu  vm 
.iij.   En  siondu  vm  halft  .íííj.  En  otto  vm  .íííj.   En  .ix.  vm  halft  .v. 
En  .X.  vm  .v.    En  .xi.  vm  halft  .vi.    En  .xij.  vm  .vi.    En  .xiij.  vm^ 
halft  .vij.    Nv  er  solar  gangr  half  vaxewn  þat  er  faom  nattum  eftir 
Gregorius  messu.     En  hína  .xiiij.  viku  munar  sol  vm   halft  .vij.  30 
huel.    En  .xv.  vm  .vi.    En  .xvi.  vm  halft  .vi.    En  .xvij.  vm  .v.    En 
.xviij.  vm  halft  .v.    En  .xix.  vm  .íi'íj.    En  .xx.  vm  halft  .iiij.    Ein 
oc  .XX.  vm  .iij.    Tuer   bc  .xx.  vm  halft  .iij.    Þriar  oc  .xx.  vm  .ij. 
Fiorar  oc  .xx.  vm  halft  annat.    Fím  oc  .xx.  vm  eítt.    Sex  oc  .xx. 
vm  II  haift.   Þetta  ero  sol  huorf  sumars.    En  siðan  hína  nesto  viku  35  14^ 
þa  legrist  ^  solar  gangr  halfo  huele.     En  aðra  huele  fuUu.  .  Siðan 


^  vítnís — oc  er  skrevet  ude  i  margen  med  et  kors  inde  i  teksten  som  hen- 
visningstegn  og  et  Ugnende  i  margen.  ^  Mgl.  i  hdskr.;   indsatte  efter  Jþork. 

^  Skr.  ved  Unjeskifte  to  gange.        ■*  Sáledes. 


176  f  HAUKSBÓK.  Heimslýsing  ok  helgifrœði  c.  17-18. 

þuerr  at  hinum  sama  hette  sem  ox.  En  solar  gangr  er  half 
þuorrewn  at  exaltac/o  sancte  crucis.  Sia  er  solar  gangr  at  tolo 
Stiorno-Odda  ^  norðan  a  Islande. 

Vm  borga  skipan  oc  legstaðe  heilagra  Mawna. 
c.  18  Rvma  borg  er  jUr  oWum  borgom.   oc  i  hia  henni  ero  allar  5 

41  borger  at  virða  sem  born.  þuí  at  iorð  oc  steinar  oc  strete  oll  ero 
roðen  bloðe  heilagra  manna.  oc  þiá  at  þar  ero  hinír  bestu  hofð- 
ingiar.  Petrus  oc  Paulus  oc  Laurencius  oc  heilagr  domr  Andree 
aposíoli^.  hawn  var  píndr  i  borg  þe/ri  er  heítír  Patras  a  Girclande. 

I  Ruma  borg  ero  .v.  yíir  mysteri.  i  þeira  hueriu  ero  víj  cardenales.  lo 
hit  attanda  ^  þeira  mystera  er  þat  er  þ^^'r  huila  i  Petrus  oc  Paukis. 
annat  er  Maríu  mysteri  .ííj.  þar  sem  hofuð  sancti  Pauli  er.    þar 
heítír  uia  ostensi  .íííj.  sawcíi  Laurencíj  vttan  borgar.    En  hit  .v. 
er  i  Latran.  þar  er  cros  Johannis  baptista.  oc  þar  er  heimiU  pafa. 
þar  ero  aller  cardenales.    oc  byskupar  aller.    þar  ma  engí  syngia  i5 
messu  miðr  vigðr  maðr  en  hyskui).    þui  at   þar   er   bloð  Grist  i 
allteri.     oc    cleði   Maríu  *.     flest    oll   beín  ^   lohannis    baptista.     I 
Reneuent  huíh'r  ^  Rartholomeus  ^  postole.  hafðr  af  hínu  ysta  Indía 
lande.     I  Salerní  huíh'r  heilagr  '^  Matheus  hafðr  af  Rla  lande.     I 
Pul  er  Sípont^  oc  Monte  Gargan.  þar  er  helHr  híns  helga  Michaels  20 
oc   Monta  ^    casin.    þar   var  Renedíctws   muncur  ^^.    oc  Scolastica 
systir  hans  þar  huíHr  hon  ^^.    en  Renedictíís  firir  ^  norðan  fiall  a  ^ 
Vest  fraclande  i  borg  ^^   þeírrí    er   heítír  Floríca.     I  Rar  huílír  ^ 
heilagr  ^  Nícholaus.    hawn  ^  var  ^  borewn  oc  alewn  i  borg  þe/ri  er 
heítír  Pata.    harm  var  ht/skup  i  stað  þeím  Mírrea  heítír.   þaðan  ^^  25 
fœrðo  kaupme/m  ^*  hawn  i  Rár  oc  komo  ví.  nattom    eftír    cross 
messu  vm  varet  i  Rár  meó  helgann  dóm  hans.    I  Pul  er  borg  er 
heítir  Traon.  þar  huíla  þeír  Símon  oc  ludas  þar  er  borg  er  Gap^pa 
heítír.  þar  huíHr  Thomas  postole  hafðr  af  Syrlande.  Meílans  borg 
oc  Vafey  ero  í  mílli  Munbarða  oc  fíalla  þeíra  er  heíta  Alpes.    við  so 
Erepeta  botnn  heítir  Rewsna  þar  er^^  |  erchi  stoll.  þar  er  oc  borg  i4b 

42  er    heítír   Friscae    þar    ero    oc    FennæYÍar  ^^    þar    huílír   Marcus 


^  Bettet  fra  hdskrs  oddae.  ^  ^p  meget  udvisket.  ^  Fejl  for  œzta, 

jfr.  AM.  194,  80.  hl.  16\  *  jijcsenten  er  opfrisket.  ^  Opfrisket.  «  art 
opfrisket.         '  I— h  ligeledes.         «  p^i  ^^  Sipont  ligeledes.  ^  els  oc  Monta 

ligeledes.  ^°  Sdledes.  ^^  Scolastica— hon  opfrisket,  hvorved  systir  er  blevet 
til  systur  og  þar  til  þuí.  i'''  -clande  i  borg  er  opfrisket.  ^^  -p  (bí/sí;Mp)— 
þaðan  opfrisket,  med  undt.  af  stregen  gennem  ð  (stað  og  þaðan)  og  punktet. 
^*  p  opfrisket.  .  ^^  hann  (1.26)  — er  ligeledes,  med  undt.  af  stregen  gennem  ð 
(\iö  l.  30)  og  punkterne;  over  y  (vafey)  er  to  prikker  anhragte.  ^^  f  ikke 
ganske  tydeligt. 


Heimslýsing  ok  helgifrœði  c.  18.  HAUKSBÓK.  177 

ewangelista.  fœrðr  vttan  af  Egiftalande.  or  borg  þeirri  er  heítír 
Alexandria.  A  Spania  huílír  heilagr  Víncencius.  I  Galízo  huih'r 
lacobr  broðer  lohannis.  Martín?<s  hysku^  \i\nr\  hælgi  huíh'r  i  Turrons 
borg.  Egidíus^  huihr  i  Prouíncía  Sancfns  Dionisíus  huíh'r  i  Paris. 
Sanctus  ^  Remigíus  i  Reíns  borg.  5 

I  Micla  garðe  i  k^Vkíu  þeírrí  er  heitir  ^  Egesif  þar  er  cross 
drottens  vars  sa  er  Elena  hafðe  þangat.  i  þem  ^  borg  huila  þeir 
Phihppus  oc  lacobr.  Lvcas  oc  Thimotheus  ^.  oc  hín  hœgre  hond 
hms  helga  Stephaní.  Kyrtih  drottens  vars.  hofuð  lohannis  baptiste 
oc  hofuð  Abrahams.  Isaacs  lacobs.  Eta  su  er  var  drottewn  var  "^  10 
i  lagðr.  A  Asia  lande  er  borg  su  er  Effesus  heítír.  þar  er  leiði 
\ohannis  ev^angehste.  I  Micla  garðe  i  Polotom  eínum  ^  fornum  er 
rit  þat  er  drotteyin  var  rítaðe  meá  sínum  bleszaðom  hondom  oc 
kœyri  sprote.  Spiot  oc  naglar.  Suipa  oc  ker.  KyrtiU  Scoar.  þorn 
giorð.  MottuU^.  Steín  sa  er  la  vndn^  hofðe  drotne  varom  i  grofenní.  15 
oc  ^  hc  blægior  með  sueita  duc  oc  bloð  Grist  oc  munlaug  su  er 
hawn  þo  meá  fœtr  postola  sinna.  oc  duki  þerði  ha«n  sa  ducr  er 
þar  oc.  Gyrðih  hínnar  heilogu  Maríu  oc  stafr  henar^.  hofuð  lohaw^ás 
baptiste  oc  armlegr  ^  hans  með  hendi.  vondr  Moíses.  Gufl  híns 
helga  Ehas  propheta..  horn  er  smurðir  voro  konongar  Gyðinga  með.  20 
þar  er  oc  armlegr  hins  helga  Andres  postola.  oc  híns^  helga  Pals 
postola.  hofuð  Lucas  euuangelista.  hofuð  Theodomní.  hofuð  Thomas 
postola  með  fíngrí  hans.  hofuð  Gregoríj  erchihyskuY>s  hins  Micla 
Ermína  lands.  lær  híns  helga  Gregori  Nascensem.  cleðe  Demetríj 
Martíris.  StoU  Dauiös  kono?/gs.  Beíszl  Gonstantíni  konongs  OC25 
Elenar  moðor  hawns.  bloð  Pantaleonis  martíris  með  míolko  ^^  er 
or  sare  hawns  rawn  þa  er  ha?ai  var  hogguewn.  oc  af  bondom 
hins^^*  II 


^  Meget  utydeligt.  ^  -at.  i  þe/ri  ligeledes.  '  otheu  Ugeledes.  *  Shr. 
to  gange  ved  linjeskifte.         ^  Saledes.  ^  II  opfrisket.         '  Otwr  dette  ord  er 

ero(?>  skrevet,  uden  at  det  er  tydeligt,  at  det  skal  indsœttes  (foran  ocP>.  *  Det 
ferste  r  er  skrevet  over  linjen  med  nedvisningstegn.  ®  Skr.  to  gange.  '^^  1  er 
skrevet  over  linjen  med  nedvis^ingstegn.  ^^  Angaende  det,  som  her  mangler, 
henvises  til  fortalen. 

*  Her  slutter  14.  mbrblad  og  dermed  de  under  tiflen  „Nokkiir  bJöð  úr 
Hauksbók"  af  Jón  porkelsson  udgivne  blade. 


n 


178  «  H  A  U  K  S  B  6  K.  Heimspeki  ok  helgifrœði  c  í-± 


c.  I  vin  þin/i  þér.  þui  segi  ek  at  þu  ert  þræll  þræls  mins.  þrælP  minw  15' 
þiónar  mer.    konungr'mn  mce/lti.     Ottaz   þu   ekki  valld  mitt  er  þu 
talar  2  sna  horðuw  orðum  til  min.  hann  suarar.   Þu  veizt  sialfr  at 
ofrfysi  ^    dauðligra    luta    er    gengín    ifVr    þik.    enn  *    sömdir    þ^ssa  5 
heims  eru  enskis  Ví^rðar  ef  þu  villt   at  hyg^fia.    ok  þuí  kanw  ek 
ei^i  at  ottaz  ogn  valldz  þíns.    þií/at  þa/   er  ekki  vtan   skrap.    ok 
þ?á  kauM  ek  eígi  at  ræðaz  þik  i  oðrum  heími.    þwfat  vant  er  at 
sia  huat  þa  er  títt.    enn  þat  er  auðvíst  at  þa  ^  er  v^ralldnfr  æra 
oll  brottu  fra  þér.    ok  er  how  þui  enskis  verð.    konungr  bað  me7in  10 
sina  lata  fara  hann  með  naðum  þ^«'at  hann  er  guðs  þiónóstu  maár. 

Fra  heilræðum  spekínga 
c.  2  Nv  spurði  lærisveinw  meistara  sinw.    Ef  iarðnesk/r  lut/r  eru 

sua  h'tils  verðir  ok  ustoðug/r  hui   leg^ria  menn  sua  mikini?  hug  a 
at  samna  þeim.     Meis(tari)  s(egir).    þ/«'at  endir  Hfsins   er  viss  en  15 
engi  veít  nær  hann  kemr  þwi   segir    einw   vitr  maðr.    Erfiða  sua 
miok  ^  sem  þu  skulir  imorgin  deyia.   ok  íafnan  hfa.  þuiai  betra  er 
at  vin/r.    þin/r  taki  ^   ept/r  þik   ^at  er  þu  hef/r  aflat.     Enn  þurfa 
vina  þin?m  mel^an  þu  hf/r.     Heímr  þei9si  er  se?w   eín   férð.    oA^  þui 
se  þu  val  fir/r  þer  at  vegrin;í  verði  ^  miok  skammr.     Eim^  klerkr  20 
sagði  sua.    dauðin?^    er  opit   gatu^    hUð   fir/>-  iarðhgum   lutum  ok 
geym  at  krásir  heimsíns  suiki  þik  eigi  ^  ok  verðír  þu  netiaðr  með 
suíkum  veralldligrrt  auðæfa.    enn    gleymir    tima  dauðans.    at  eig\ 
falU  þér  sem  þiof  eínum  er  kom  i  hus  eins  riks  manwz  fuUt  af 
auðæfum.  hann  tok  allt  ^at  er  dyraz  var.  ok  lagði  anwat  niðr  enn  25 
tók  anwat  Ypp.    ok  let  sua  til  þess  er  dagaði.    hafði  hann  þa  eytt 
tímanvm  ok  fengít  ekki  feít.    þa  komu   geymslu  men^í  hussíns.    ok 
toku  ha7in   ok  bundu    ok  i  myrkua  stofu   settu    ok  \m   siðir  vor 
ha,nn  drepinw.     Enw   ef  hann  hefði  húgleítt  daginí^  sua  nærrí  þa  ^ 
hefði  hann  eig'i  þessa  pínv  fengít.     An^iarr  meistari  s(egir).     Rik-  30 
domr  heíms  Uðr  sem  sofandi  man??z  draumar.  er  aUz  missir  þegar 
vaknor.     Með    sama   hætti   er  ustoðuUg  gleði  heimsíns.    er  m^nn 
glaðar   vm    nokkura    stund.     Enw    þa   er    min^^zt   varir   þa    kemr 
dauðinw.    ok  rænir  hann  bæði   fé  ok  gleði  ok  þwi  segi  ek  þer  at 
einw  meistari  gekk  vm  einw  kirkiu  garð.    hann  sa  eim^  legsteín  er  35 
la  if/r  eínum  dauðum  mdmm  er  þéssi  orð  Yaru  á  skrifuð.  Þú  maðr 


^    Delte  ord  meget  svagt.           ^  ta  meget  utydeligt  i  slutningen  af  Ihijen. 

'  fr  utydelige..       *  Tilf.  over  linjen.  ^  Utydeligt.        ®  Noget  utydeligt.       '  ta 

ligeledes.          ^   De  to  sidste  hogstaver  er  utydelige  (%ang?>.          ®  Ikke  ganske 
tydeligt,  dog  nœppe  forkortet. 


tleimspeki  ok  helgifrœði  c.Í  HaUKSBÓK.  1 79 

fest  orð  min  i  bríosti  þer.     Ek  em  nu  þ«í  sem  þu  Vírðr.     Ek  var 
slikr  sem  nu  ertu.     Ek  ^  gleymda  dauðan?/   meþa/?   mér  var  lofat 
at  lifa.     Enn  siðan  ko[m]  ^  dauðin??.    ok  rænti  mik  vinvw  minví;?. 
ok  þiónostu  monnum.    Slþan  v[ar]^  |  [e]k*  i  iorð  grafínw  ok  syrgðu  I5b 
mik  litla  stund   siðan   kona  mín   ok  vin?V   Enw   holld   mítt  skiptiz  5 
skiott  imolld  ok  dupt.     Enn  su   hin  mikla  sœmd  ok  fegrð  sem  ek 
haföa  þa  hvarf  hon  þegar  ek  dö.  ok  þo  at  ek  væra  nv  wpp  grafiní/. 
þa  mvndir  þu  engi  likindi  iil  sia  at  ek  hefða  maór  vmð.    Bið  nu 
íirir  mer  iil  gvðs  með  goðu  híarta.    at  hatm  líaí  mer  frið  eilifan. 
ok  sa  er  fir^V  mer  biðr.  hann  biðr  e^^i  siðr  íirir  sialfuíw  sér.    En//  lo 
er  meistarin/í  hafði  þ(?ssur  orð  lesít.    þa  kastaði  haun  brott  ^llu??? 
iarðHguw  luimii.    ok  varð   siðan   ermiti.     Groptr  Alexandr  var  af 
gulli  ih'tlu  husi  enn  er  þ(an)gat''^  komv  marg/r  meistarar.  þa  ma4\ii 
einn  þe/ra.    Alex(andr)  konungr  gerði  ser  hgianda  fe  af  gulh'.    Enn  . 
nu  þvers  ímóti  gerir  gulht  hgí/ian/zda  fe  af  hanum.    í  gíer  nögðiz  15 
hanum  eigi  allr  heímr.    enw  nv  nögiz  hanum  lengð  hans  af  iorðu. 
ígier  leiddi  hann  her  mikinw.  enn  nu  er  hann  leiddr  af  her  sinuj/i 
til  graptar.     Igíer   þrongdi  hann  allri  iorðu.    enn  nú  þrongvir  íorð 
haítum.     Igiar  ræddiz  hann   allr  heímr.    enn  nú  helldr  9II  verolld 
hann  vnytan.    I  gier  hafði  hann  vini  ok  vvini.   Enn  nu  heíir  hann  20 
alla  eína.     Einn   ermiti   talaði   sua    ti/  salu  sinwar.    vit   ok    kenn 
meðan  valldit  er  iþin??i  hendi  at  þu  kemr   þar  sem  rett\isi  er.    ok 
f/rir  þanw  domstól  er  þu  lytr  at  lesa  af  einwi  rollu  aht   \)at  er  þu 
hef/r  gert  i  þeé?s?/ni  heimí  englar  goðir  ok  illír  standa  á  .íj.  hendr 
\)er.  ok  segia  allt  þa/  gott  ok  illt  er  þu  hef/r  gert  siþaw  vc/*ðr  dömt  25 
vm   þítt  mal.    broðr   þin/r  oA;  vin/r  f/rir  láta   þik.    oA;   megu    eigi 
frelsa  þik.  tak  nú  i  dag  lausn  þína  ok  snuzt  aptr  iil  guðs.  ok  ger 
iafnan  gott.   aðr  þinw  efsti  tímí  komi.   ok  seg  eigi.    Ek  sA;al  snuazt 
ti/  guð  ^  í  morgin.    þw/a(t)  ^  þat  kan??  Vf?ra  at  þe/ta  se  þinn  hinw 
efsti  dagr.  haf  í  hug  þér  þa  fyrri  tímana.  ok  þa  ellztu  þína  forfeðr.  30 
at  þ^/r  eru  nu  aUir  bróttu  ok  sua  skalltu  fara.    eða  hvar  eru  nv 
koniingSiY.  hofðingiar.  rik/r  metin  ok  aðrir  þe/r  er  fe  drogu  saman. 
ok  bellduz  af  þuí.  þe/rra  endir  er  nu  kominw  sem  alldri  hefði  þ<?/r 
lífat.    þe/r  eru  nv  sem.  lauf  þa/  er  fallið  er  af  tre.    ok  kemr  alldri 
aptr.    Nv  sala  mín  ræz  ekki  motí  felli  þessa  heims.  ræz  dóma  dag  35 
ok    fiold   synda  þinna.    mvn  skapara  þinw  er  bæði  vt^rðr  dómari 
þinii   ok  vitnis   maór.    Enn  seg/r  an«arr   meistari.     Gleymit  e///i 


*  Af  k  er  noget  bortskáret.       '^  m  bortskáret.       *  ar  Ugeledes.       ^  e  /"or- 
sviindet  ved  et  liUe  hul  pá  perg.  ^  Forkortelsesstregen  i  þ    for   an    er   gleml. 

*  Sdledes.         '  t  glemt. 

12* 


180  §  HAUKSBÓK.  Heimspeki  ok  helgifrœði  c.2-a 

ævínlíga  lutu^  finV  stundliga.  elskít  salur  yðrar  meírr   emi  likam. 
gleymit  alldri  þeim  er  e^^i   gleymir  yðr.    ok  þíonít  skaparanv/)^  || 
ottiz  ^  guð   iafnan.    þuíat  guðs  otti  er    lykill   til  allz  goðz   ef  þer  i6a 
gerið  sua.    þa  mvnuð   þer  auðlaz  þá  sælu  er  alldri  verðr  endir  á. 
Þat  veíti  oss  faðir  ok  sun  ok  himi  helgi  andi  amen.  5 

Af  natturu  mann(zin)s  ok  bloði  ^. 

c.  3  Allzvalltandi  *   guð    er    af   engu  efni  •  gerði  alla  luti.    hann 

skop  i  fystunwi  hímin  ok  iorð  elld  ok  loft  ok  vatn  sua  at  af  þ^ssu 
skylldu  allir  veralldligír  \uUr  efnaz  næraz  ^  ok  fœðaz.  ^  himinw  er 
elldr  kallaðr  þuiai  i  hanum  er  líos  ævínlígt.  i  hanum  er  solin  er  10 
lysir  ok  vermír  alla  verolldina.  Lopt  er  næst  meðal  tungls  ok 
iarðar.  ok  hv^rvetna  þar  sem  iorð  er  hol  ok  á  rofe  stendr  utan 
loptið  mætti  ekki  a  iorðu  lífa.  þuiat  þa  fengi  engi  kykvendi  andar- 
tak  ne  aund  at  ser  dregit  eða  fra  ser  rundit.  Ekki  mætti  ok  viðr 
vaxa  ne  gras  groa  firfr  ofrhita  solar  ef  eigi  lífði  loptið  iorðinwi.  15 
vindr  sualaði  hana.  eða  vatn  dogdi.  Emi  af  þ?á  verða  vindar  at 
loptið  rœrizt.  miok.  l^eir  œsa  sæ.  samna  skyium  ok  sundr  rinda 
stvndum.  Emi  af  þuí  verða  sky.  at  solar  hita  dregr  ilopt  vp^> 
ymist  ok  þoku  myrkua.  ok  vokuan.  af  iorðu.  ok  stundum  lyfta 
víndar  vötn  i  lopt  vp/í.  kemr  þaðRn  regn  þegar  vcrrmt  er  i  loptínu.  20 
sníar  þegar  frystir  loftið.  euw  þa  hagl  er  mestr  er  stormr  iloptínv. 
Uatn  heiiir  vokur  allar.  su  er  i  ^  iorðina  ^  ok  vmhverfis  hana 
ren??r.  Enn  þar  sem  vótn  samnaz.  þa  er  sær  kallaðr  l^?iiai  ílest 
vótn  falla  iil  saévar.  ok  vex  ekki  sær  af  þui  ne  vötn  þuerra.  velldr 

á(tí  þr/i  þuí  at  vötn  oll  renwa  aptr  at  leyní  odrmn  megin  iarðar.  til  25 
sama  brunwz  ok  vatz  stöðis.  ok  koma  þar  vötn  er  waru.  Emi 
svmt  af  vötnum  sem  fyrr  var  sagt  lypta  vindar  i  lopt  Ypp.  ok 
kallaz  þar  af  sky.^  Enn  af  solar  híta.  braðnar  sky  ok  losaz.  kemr 
þaðan  regn  sníor.  ok  hagl.  lorð  er  neðzt  allra  hofuð  skepna  ok 
staðfostuz.  \miai  oll  onwur  höfuðemní  eru  i  rörslu.  Enn  íorð  er  30 
staðfost  ok  ikyrð.  lorð  gefr  ollum  veralldligum  kykvendvm  fœzlu 
ok  viðrlifi  meó  skípan  an??arra  höfuðefna  þuiai  vtan  lopt  ok  verma 
vatn  ok  iorð  mætti  engi  lutr  vaxa  ne  viðrlifi  hafa  fmr  þwi  at  elldr 
kveyk^r.  lopt  nörir.  vatn  elr.  enn  iörð  fœðir.  Nu  er  meðal  þe.ssarra 
.iiijra.  höfuðemna  sua  mikil  sætt  ok  samvera  |  at  allt  nöriz  af  þeim.  35  \%h 

^   Kan  ikke  lœses  anderledes;   —  liluti.  ^    Dette    ord    er   pd    enkelte 

bogstaver  nœr  (sœrlig  z)  meget  utydeligt.  ^  Af  denne  rede  overskrift  er  kun 
enkelte  bogstaver  (a  . .  natt , . . .  f  bloði.)  nogenliinde  bevarede;  zin  er  helt  for- 
svundet;  af  resten  er  kun  en  större  eller  mindre  del  tilbage;  hele  overskriften 
er  nœppe  at  Iwse  anderledes.  *  Initialen,  der  gár  igennem  3  linjer,  kan  nu  ikke 
skelnes  i  de  enkelte  trœk;  den  synes  hovedsagelig  at  have  vœret  grönlig.  ^  Rettet 
fra  hd.^krs  nœraraz.     «  Punktum  er  tilf.      '  Meget  utydeligt  (eller  -a).      «  ior  ligel. 


Heinispeki  ok  helgilrœði  c.  3.  H  A  U  K  S  B  Ó  K.  181 

ok  hvc/'t  þeá'a  nðrir  ani/at.    sua   at  iorð   skolaz   stiindvw  af  vatní. 
vatn  þynwiz  oh  lyptiz  i  lopt  vpj9  stundum.  loptið  léttiz  a  líos  elldz.^ 
elldr  snyz  aptr  ilopt.  ^    lopt  döyguiz  ^  i  vatn.    vatn  þyknaz  ^  i  iðrð 
oh  ma  þetta  þui  marka.    at  þar  er  nv  imorgvm  stoðví/í  vatn  se/w 
iórð  heíir  verit  *  þar  iorð  sem  vatn  hefir  staðit.    lorðin   samþykkiz  5 
(við  vatn)  ^  i  kulda  emi  viðr  elld  i  þurru.     Loptið  semz  mó  vatn 
en^  N\ó  elld  i  hita  ^uiai  eWáv'mn  er  af  heítri  nátturu  oh  þurri. 
Enw  lópt  af  heitri  nátturu  oh  vátri.     Vatn  er   kallt  oh  vátt  enw 
iðrd  er  þurr  oh  kolld.     Með  þeíma  hætti  helldz  verolldin  \^p\  meó 
guðs    forsia    oh    skipan.      Guð    allzvalldandi    skapaði    hinn  ^    fysta  lo 
manw  Ádám.  af  rauðu  leiri  i  Ebron.  ^at  er  af  íiorum  hofuðskepnum. 
elldi  oh  lopti.   iörð  oh  vatni.    Enw  hfgaði  hann  i  paradiso.   oh  þ«r 
skapaði  hann  Evv  af  rífí  han^.    oh  bauð   at  af  þe/m   skylldi   allt 
man/íkyn  fÖðaz.    oh  þaú  oh   þe?rra  afkvæmí  skylldu  valld  eíga  \íir 
oWmn  veralldligUA/?,  kykvendu?w.     Maðrin?i  hefír  i  ser  Hkinði  .iiijra.  is 
hofuðskepna.    oh  má  þa^  nmrka  a  æða  bloði  mannz  ef  ^at  stendr 
vni  stund  i  kÉ^ralldí.   þa  er  þaí  með  .íííj.  htum.   efzt  er  rauða  bloð 
áf>'^  clldi  Hkt.  oh  at  nátturu  heítt  oh  þurt.   Þar  næst  er  rauðbrúnt  bloð 
Ukt  lóptínv   at  vokua    oh  v^'rma.  ^     Neðzt    er   Melan/íkolea  suarta 
bloð  iörðu  hkt  at  h't  at  nátturu   þurri  oh  kalldri.    Þa   er  flemína  20 
vatni  hkt  af  vátri    nátturv    oh  kalldri.    oh    stendr    þaí   vmhverfis 
bloðit  sua  sem  hit  mikla  haf^  renwr  vm   iarðar  kringlu.     En/i  ef 
skerst  bloðhfrín  þa  renwr  vatn  er  menn  kalla  vara  i  staðinn  sem 
haf  vemiv  landan/m  a  meðal.    Sua  seg/a  nátturu  bœkr.  at  sá  maðr 
er  alla  hef^r  þessa  .íííj.  kiti  iafnmíkla  i  sínv  bloði.  þa  er  Wann  val  25 
heill.    oh  höfsamr  madv.    oh  stöðugr  mundanga  bliðr  oh  ekki  míok 
braðr.     Em^  ef  rauða  bloð  er  mest  i  bloði  manwz.  þa  er  sa  ^  fímr 
oh  ílogall.  lettr  á  sér.  slægr.   oh  bráðr.   oh  ma  mikit  eta.  ^    Yiwn  ef 
mcstr  lutr  af  bloði  man/íz   er  ^at  er  rett  bloð    er  kallat   þa    er 
hann  bliðr  oh  höfeskr  kátr.   oh  Utillátr.   vakr.    oh  varmr  í  natturu  30 
sinwi.     Enn  ef  suarta  bloð  er  mest   þa  er  hami  þungr  oA;   þögull. 
sínkr  oh  svefnvgr.  styg^r.  oh  prettugr.  aúfund  ||  siukr  oh  af  kalldri  17 » 
nátturu  oh  þurri.     Enw   ef  vari  er  mestr  luti  ^  í  bloði  mannz.    þa 
er  hann  af  kalldri   natturu.    oh  vátri.    vstöðugr.    vakr  oh  udiarfr. 
Nu  hefíV  hvert  þ^ssa  .iiijra.  sítt  sæti  ímanwzíns  hkam.     Vari  er  i  35 
hofði  mannz.    bloð  ilifr.    rauða  ^^  bloð  i  galli.    siiarta  bloð  imillti. 


^  Punktum  er  tilf.        ^  Sðledes.         '  k  (og  tildels  y)  lohet  ud.         *  v  be- 
skadifjet  ved  en   rift.  ^   Glemt  i  hdskr.  *    Udgnedet  med   undt.  af  h. 

'  Herefter  stár  ft  med  prikker  under  (heg.  til  ftendr^.  ^  Hercfter  stdr  fl 

og  heg.  til  et  iredje  hogstav  (0:  æ),  men  med  en  streg  under  (heg.  til  det  fohjende 
flægr>.  ®  u  er  for  störste  delen  afrevet  ved  et  hul  pá  j^erg.  ^^  Rettet  fra 

hdskrs  dauda. 


182  *  HAUKSBÓK.  Heimspeki  ok  helgifrœ  ði  c.  3-4. 

h\eri  þessarra  lufa  hef/r  ok  sinn  vlgang.  ok  andar  tak.  rauða  bloð 
at  eyrum  suarta  bloð  at  augum.  rett  bloð  at  nosum.  enn  vári  at 
munwi.  Bloð  vex  ok  mest  meá  manni  vm  uárið  rauða  bloð  Y.m 
sumflrr  suarta  bloð  vm  haust  enn  vari  \m  vetr.  Þetta  skíptiz  ok 
olldru?^/.  Vari  er  meá  bloði  mestr  meó  börnu?^^.  iU  fiortianda  5 
vetrar.  siðan  rauða  bloð  ti/  .v.  vetra.  ok  .xx.  ok  þrtíían  af  bloð  meó 
suarta  bloði  mest  i\l  .Ixx.  vetra  mríían  maðr  er  a  bezta  alldri. 
Si|)íM/  er  vari  mestr  meó  órvosvm.  ok  fellr  þui^  slefa  oruósum  sem 
bornum.  ^ 

Huaðan  kominw  er  f  drottin[s]  ^  10 

c.  4  Sva  er  sagt  siðan  Adam  hafði  syndína  gerua  i  páradíso.  ok 

Hms  298  hrtwn  Nav  þrtíían  brott  rekinw  í  eínum  skinwstakki  íirir  syndína.  þa 
bað  hann   guð  miskunwar  fir/V  sér  ok  sínv  afkvæmí.    yav  hanum 
þa  heitið  af  guði  at  md  *  enda  heímsins   skylldi   guð   gefa  hanum 
miskun/?ar  oleum.  er  allt  hans  kyn  skylldi  grœða.  var  Adam  siðan  15 
ok  h.an?>  kona  ^  sett  niðr  idal  þeim  er  Ebron  h(eitir).  ok  hann  var 
skapaðr  í.  á  lórsala  \aná\  ok  þoldu  þau  þar  mikit  erfiði.  ok  iðruðuz 
iafnan  glöps   sins.  ^    þau  bygðu  þar  ok  áttu    mart  barna  ok  var 
siðazti  sun  þe/rra  Seth.    er    guð    gaf   þeim  í   stað  Abels  er  Kaín 
hafði  drepið.     Ada/;/  hafði  lifat  .ix.  .c.  yeira.    ok  .íj.  vetr  ok  .xxx.  20 
i   dalnum  Ebron.    ok    einn    hvern    dag    studdi    hann    sik  med  exi 
sinwi.  ok  tok  at  ryg//iaz  ^  ok  hugleiða  mart.  þ?/iat  hann  sá  mikinw 
vándskap    upp    venn^   i    heimínum    af   sínu    afkvæmí.    ok   leiddiz 
hanum  þa  lengr  at  lifa.  hann  kallaði  þa  i\l  sin  Seth  sun  únn.  ok 
ma'lMi  i\l  hans.     Sun   minw   ek    uil    senda    þik    i\l   paradisum   til  25 
Gherubin.    engils    er    geym/r    hfs  tres   med  loganda   sverði.     Seth 
suart/r.     Ek  uil   giarna  fara   hvert   er   þu  byðr  mer.    ok  uisa  mér 
vegenw.    ok  seg.   mér.   huat  ek  ska\  englínvm  ^  segía.    þeim  er  þu 
sendir  mik  ti/.     Adam  s(egir).    Seg  englinvm  at  mer  leiðizt  at  lifa 
ok  bið  \\ann  af  mínni  halfu  kvn^/igt  gera  þer  ok  mer  vm  þ«i  mis-  30 
kvn;?ar  oleum  er  guð  het  mer  þa  er  hann  rak  mík  ór  |  paradiso.^  17b 
þa    er  Seth    vav   ti/    þessar    ferðar    buinr/.    sagði  Adam.    at  hann 
skylldi  ganga  i  austr.    ok  mantu  hitta  e\nn  dal  fir/r  þer.    ok  man 
Hms  290  þar  Ypp  hefiaz  vegr  grön;/.    ok  at   þu  ken?/ir  þanw  veg  gíorr.    þa 
mantu  hitta  fotspor  min   ok  moður  þinwar  suarðlaus  ok  suört  þau  35 


*  Herefter  forst  skrevet  vari,   men  dette  er  understreget.        ^  Punktum  er 
tilf.  '  Af  denne  —   rode  —  overskrifts  sidste  ord  har  slutningen  -ins  vœret 

skrevet  iide  i  margen  efter  ordene  fem  bo2iium,  der  oprindelig  har  udgjort  linjens 
slutning  og  foran  hvilke  overskriften  findes,  men  s  er  bortskáret  samt  den  sidste 
del  af  n.  *  Forkortelsestegnet  er  meget  afbleget.  ^  a  er  udvisket.  ®  For- 
doblingstegnet  over  g  svugt.         '  vm  ligehdes. 


Heimspeki  ok  lielgifrœði  c,  4.  HAUKSBÓK.  183 

er  \it  gengum   þa  er  y'U  vorum  rekin   ór  paradiso.    ok  híngat   i 
þennsi  sorgar  dal.     Enn  sua  Yaru  storar    syndir    okrar   at   alldri 

205  siðan  vox  þar  grónt  gras  er  vií  gengum.  þa  er  yU  vorum  or 
paradiso  rekin  þar  til  er  vií  kómum  hingat.  For  þa  Seth  úl 
paradisuí^z  ept^V  iil  visan  foður  sins.  ok  er  hann  kom  i  vegen/i  5 
þa  vndraði  hann  liosit  ok  skinít  er  í  paradiso  var.  ok  fell  til 
iarðar  af  ræzlu  ok  hugði  at  þat  væri  elldz  Hos  er  faðir  hans  hafði 
varað  hann  Yiá  at  hann  skylldi  signa  sik  marki  þ?d  er  bethel 
h(eitir)  firir  liosínv.  ok  komzt  Seth  sua  meá  heilu  fram  iil  para- 
dísvm.  Þa  er  engilHnw  sá  Seth.  þa  spurði  hann  hui  hann  var  þar  lo 
kominw.  hann  susiraái,  faðir  minn  Adam  moðr  af  elli  er  nv  leiðiz  ^ 
at  hfa.  sendi  mik  hingat.  ok  biðr  at  þu  virðiz  at  tía  hamim  með 
mér  sanwíndi  af  þuí  miskvnwar  oleo  er  guð  het  ha^itim.^  Engillinn 
susiraói.  Gakk  iil  paradis  dura  ok  rett  inn  höfuðit  eítt  [ok]  ^  geym 
at  vandUga  hverir  lutír  þér  synaz  i  paradiso.  ok  hann  gerði  *  sua  is 
ok  er  hann  hafði  inn  rett  höfuðit  vm  dyrnar  þa  sá  hann  sua 
mikla  fegrð.  at  engis  man?íz  tunga  matti  orleysa  i  ymsum  kynu?;í  ^ 
avaxtar  ok  blomstrs.   fugla  song.   ok  utoluligu  skini  ok  sötum  þef. 

I  miðri  paradiso  sa  hann  hina  skieruztu   kelldu.    or  þe/rri  kelldu 
runwu  .íííj.  ar   er  sua  heita.    Phison  Geon  ^  Tigris    ok  Eufrates.  20 
Enn  þgssar  .íííj.  ár  fylla  vatní  heim  allan.^    Enn  if?'r  kelldunwi  sá 
hann  apalldr  einw  standa  með  morgum  greinvm  ok  þo  barklausan. 
ha7in  vndraði  miok  hwi  þa/  var  barklErst  ok  er  hann  min?itiz  ^  a 
fotspor  foður  síns.    er  hann  hafði  a  ^  veginum  set  suort  ok  gras 
laús  firir  synda  hans  sakir  með   sama   hætti  þóttiz  hann  vita  at  25 
þetta  tre  var  suart  sakir  synda  foður  hans  ok  moður.    Siþaw  veik 
hanw  aptr  ti^  engilsins  ok  sagði  hanum  allt  þa^  er  hann  hafði  sét. 
Enw  engiUmn  bauð  haw?/m  at  ganga  aptr  anwan  tíma  ok  er  hann 
kom  aptr   þa  sa  hann   orm  einn    er  skreið  vmhv^ríis  apalldrinw 
þanw  nokta.    ok  er  hann  hafði   þetta  vndraz.    þa  veik  hann  enn  30 
aptr  iil  engilsjws.    þa   bauð  engillmw  hanum  þriðia  tíma  aptr  at 
uikia.  ok  gey  ||  ma  giorr  at  huat  haw^^m  syndíz.    Enn  þa  er  hann  iga 
kom  aptr  þa  sa  hanw  fyrr  nefndan  apalldr.  vpj9  vaxinw  ti/  himna. 

206  oA;  efst  up/?i  i  konínum.ápalldrsíns  ^.    sa  hann  barn  eitt  grátanda 
ok  sveípt  i  klæðum.   ok  er  hann  undraði  þetta.   ok  hann  leit  niðr  35 
íirir  sik.  þá  sá  ha;m  rœtr  apalldrsíns  smíuga  i  gegnvm  íorðina  allt 
niðr  iil  heluitís.  ok  þar  kendi  hann  salu  Abels  broður  sins.  ok  er 


^  ðiz  {i  heg.  af  linjen)  noget  svagt,  men  sikkert;  der  stár  ikke  lei|ðr. 
'  Punktum  er  tilf.  *  Afrevet.  *  Meget  afhleget.  ^  Sáledes.  ®  Sikkert 
sáledes.  "^  Áfbleget.  ^  Utydeligt;  muligvis  i.  *  Alellem  sl  og  p  er  der  en 
usædvanlig  stor  afstand. 


1  84  #  II A  U  K  S  B  Ó  K .  Heimspeki  ok  hclgilrœ«i  c.  4. 

hann  hafði   \)essa  liiti   sena.    þa  vikr    hann  aptr    iil  engíhíns.    ok 
Hms  300  segir  hanum  allt  [)at  er  hann  hafði  sét.  þa  ma^/lti  engiWijin.  Sveíri- 
barn  þa/.    er  þu  sátt  er   guðs.   sun.   hann  man  af  skrapa  syndir 
foður  þíns  ok  moður.   þegar  fullnaðr   tímans  er  kominw.    hann  er 
þaí  miskvnwar  oleuw.   er  þeim  var  heitið.    hami   er  rétt  oleum  ok  5 
milldleikr  san?^?rar  elsku.    Þa  er  Seth  villdi  brott  ganga.    ok  hann 
þottiz  val  syst  hafa  sitt  erendi.  þá  fekk  engillinw  hanum  .ííj.  korn 
or  epH  þui  er  faðir  hans  hafði  etið.  ok  sagði  hanum.    Inwan  þe/rra 
þrigm  daga  er  þu  kemr  heim.    man   faðir  \\nn  andazt.    skalltu  þa 
þessur    korn    leg^ia    vndir  tungu  rœtr  hanum  dauðum.    enn  þau  lo 
munv  vaxa   i  ^  apalldra   stora.     Man    einn  verða  cedr?^s  ^  anf?arr 
cipressus.    þriði  pinws.     I  ^  cedro    vndir    stondum    ver  ^   foður.     I 
cipresso  sun.     I  píno  andann  helga.     I  cedro  vndir  stondum  ver 
foður.  \)uiai  hann  er  vanr  at  vaxa  ^llu//^  apolldrum^  hæra.  Cipressus 
er  ollum   apolldum  ^  þefkar  betr  ter    oss    sœtleik  sunarins.     Emi  is 
^inus  er  marga  kiarna  berr.    ter  oss  margfalldar  giafir  anda  híns 
helga.   for  þa  Set  heim   ok  kom  heill  iil  foður  sins.   ok  moður.    þa 
er  Seth  hafði  \^p  tínt   íwir  foður  sínum   allt  ^at  er   hann  hafði 
sét  ok  heyrt  af  enghnvm.   þa  gladdiz  faðir  hans.   ok  ló  viðr.     Enw 
a  oWmn  lífdögvm  Adáms  fra  þwi  er  hann  var  or  paradiso  rekínw  "^  20 
sa  engi  maár  ha?in  lægia  fyrr  enn  þa.    ok  er  hann  v«r  san^ífroðr 
orðinw   af  miskun/mr  oleo.    þa  kallaði  hann   iil    guðs.    ok  mœlMi. 
herra  minw.    Líf  mítt  er  nu  nóg  langt  tak  þu  nu  brott  sál  mína. 
ok  inwan  þé^m'a   þrigí/ia  daga.    er  Séth  kom   aptr  or  p«rad?so.    þa 
andaðiz  Adam  ept/r  þ?/i  sem  engillin/í  hafði  f/rir  sagt.     Seth  sun  25 
207  hans  iarðaði    hann    \  dalnvm  Ebron.    ok    lagði    vndir    tungurœlr 
hanum  þaú  .ííj.  korn  er  engillm^  hafði  fengit  hanum.   af  hvmum 
er  I  vp/9  ^  runwu   .ííj.  teinungar  ór  mvn^i  Adams.    ok  stoðu   med  18^ 
grönu  blómi   bæði   vetr  ok  sumar.    enn   sua  segiz.    at  þa  er  guð 
bauð  Moisí  at  fara  iil  Egipta  \an7.  at  frelsa  ^ad^n  ^  folk  sitt.    at  3o 
hann  tok  af  þessum  viði  þa  .íj.  vöndu  er  hann  fekk  Moysi.  ok  þí'ir 
bröðr  Moys(?s.    ok  Áron   gerðu   allar   iartegnir  med  i  eyðimorkinwi; 
a    Iraels  ^^    folki.    ok    uxu    þau    .íj.    tre    ekki    siðan.     Emz    þa    er 
Sal(omon)  konungv  let   gera  templum   domíní  þa  lét  hann  höggua 
\)at  sama  tre  er  ept/r  stoð.   er  or  mvnwi.     A(dams)  var  vaxit.   ok  35 
ætlaði  iil  bita   nökkurs   í    mvsterit,     Enw    þaí    varð    anwat   huart 
ofskamt  eða  oflangt  huar  sem  þctí  var  iil  ^^  ætlat.    o^  þwi  var  þaí 

*  Ilerefter  er  skrevet,  men  undersfreget:  víj.  Der  skulde  rimeligvis  stá  ííj. 
^  Forkortelsestegnet  svagt.  «  /S'A;r.^  som  e?eí  s</weS;  ío  gange,  men  sidste  gang 
undcrprikket.  .  *  er  svage.  ^  um  ligeledes.  ®  Sdledes.  "^  Aksenten  stár 
orer  e.  ^  Herforan  stár  er,  en  gentagelse  af  det  foranst&ende  (ved  sideskifte). 
^  n  meget  afhleget.        ^^  Skr  irl  og  í  med  streg  igennem.        "  Skr.  to  gange. 


Heimspeki  ok  helgifrœði  c.  4-5.  HAUKSBÓK.  185 


Ilagt  niðr  hia  mvstarínv.  Litlu  siðar  kom  ti/  Salomows  konimgs. 
drotnmg  su  er  Sibilla  het  en^  sum^r  kalla  Sába  ho«  var  af  þwi 
landi  er  Ethíopia  heitíV.  hon  hef/r  ven't  ahra  heiðin??a  kvemiR 
vitruzt  i  V6^rolldimá.  how  fór  at  reýna  vitrleik  SRhmoris  konmgs. 
ok  bar  vp^:*  fmr  hann  gátur.  hann  réð  allar  gátur  hewnar  ok  óll  5 
301  ht^^mar  vandmæli.  hon  sagði  hannm  ok  allt  ^at  er  hon  vissi  vtan 
einw  lut  leyndi  hon  hann  meðan  hon  var  þar.  enn  siðan  ritaði 
hon  aptr  iU  hans  at  a  þui  tré  er  yíó  mvstarit  lig^r.  ok  iil  bitans 
var  ætlat  man  sa  maór  verða  hengdr  á  er  allir  Gyðingar  mvnu 
af  hans  dauða  hefndir  taka.  ok  at  niðr  falli  verða  ok  allt  þe/ra  lo 
riki.  Siþaw  lét  Ssdomon  taka  þe/ta  tré.  ok  sokkua  meó  blyi  i  eítt 
stórt  fén.  ])at  er  han^i  ætlaði  at  alldri  skylldi  Ypj)  koma  siðan. 
Emt  þa/  birtiz  i  pislar  tið  vars.  drottins  ^  lesn  Christi  ^.  ok  kom 
wpp.  ok  [mi  toku  Gyðingar  þaf.  ok  gerðu  þar  af  krossinw.  ok 
pimiáa  þar  á  ^  allzvalldanda  guð.  Enw  eí^i  mdrgmn  vetrum  epiir  is 
pisl  drottins  ok  vp/jrisu.  þá  vanw  Títus  lorsala  borg.  svn  Vcspasiáni 
keisara.  ok  selldi  alla  Gyðinga  þa  er  cigi  \aru  drepn^r  i  þrældóm 
ok  ánauð  .xxx.  frrir  emn  penwing.  ok  urðu  siðan  sundr  skila.  ok 
fóru  vm  allan  heim  ok  fengu  hvárki  valld  ne  riki  siðan.  ok 
san^íaðiz  sua  spasaga  drotniwgar.  20 

c.  5  Þesser  eru  xíj   heíms   osomar  þe/r  er  tela  allt  veralldar  lif 

!!'  ■  þar  er  þe/r  verða  íramáir  ok  draga  þa  iil  heluitiss  er  þc/m  fylgia 

sí<a  at  eingi  rettletis  yorn  hlif/r  þe/m.    Spakr  maðr  (san)  ^  goðu//í 
verkum.     Gamall    madr    gsalauss.     Vngr    madr    vhlyðin//.     Auðigr 
madr  san   olmosu.   kona   v  raaðuond.    Droiimn  dsaðlauss.   kristinw  25 
maór  þretin/í.    valaðr  madr  dramblsat/*.    ko/??</2gr  illgiarn.    ht/skup 
vrekin/2.   þioð  ken//i//gar  laiis.   lyðr  laga  lauss.  || 


^  Det  sidste  t  ved  linjeskifte  (jenlíujet.         ^  Skr.  iHu  xpi.  ^  Forst  ski 

af,  men.  f  s^/íttó'  radcret.        *  Mjl.  i  hdskr. 


186 


f  HAUKSBOK.  Heimspeki  ok  helgifrœði  c.  6. 


c.  6 


Givitas  Hiervsalem  faraosisima* 


vatt  fofapt» 


p«c.vatt  Qð^^M  Ii^í^mU  imíM^^^^  .  _^ 


^  Grundplanens  tekst  er  folyende:  Byen  deles  i  to  dele  ved  den  midterste 
hredvej;  midt  ^m  denne  st&r  med  rede  boystaver:  pace  Hierosolime ;  til  venstre 
herfor:  vicus  porte  Stephani;  til  höjre:  vicus  porte  mowtis  [  Syon.  Ðverst  til 
venstre:  porte  vall/s  [  losaphatli  og  til  höjre:  porta  aurea  qua  iwgressus  |  lesus 
tíiiper  asínam.  Endnu  tilv.:  vall/s  losaphaí/í;  templum  sa«cíe  Marie;  Iter; 
Habitacio  vul  |  gi;  /  midten:  templum  dom/ni;  Jerusalera;  til  höjre:  templum  | 
Salumo  I  nis;  claustra  Salumonis;  nederst:  habitacio  |  regum  et  prop/jeíarum; 
til  höjre:  Habitacio  |  ciuium.  1  den  nederste  halvdel:  til  venstre:  Golgotha; 
portalgregis  íJe/probacielpiscinea;  sepulcrwm  |  Ade;  lapis  scipws  Ce//er;  scitws^b; 


a  Rettere:  probatica  piscina.        b  Rettere:  scissu^. 


Heimspeki  ok  helgifrœði  c    7. 


HAUKSBOK. 


187 


c.  7  I  Uær  vilium  þat  birta  íijn  folke  ^  af  hueniim  ti/  fellum  þeir  19^ 

nien^i  inegu  \a/g\e(/a  af  sakaz  sem  bansettu?^í  monnim  samneyta 
sua  at  þo/r  falla  i  ecke  ban;?  eða  forboð  f//ri  þa  skyld.  Meistari 
Goffridíís  skyrer  ^at  efni  yf?*r  þessum  versum.  Vtile.  Lex.  humile  ^ 
res  ignota.  necesse.  Hec  anathama  ^  cpdde?//  faciunt  ne  possit  5 
obe.sí,e.  i.  *  Ifyrstu  seger  haim  af  nytsemð  þe.ss  sem  talar  vií?  hinw 
ban/ísetta  huersu  hann  af  sakar  haym.  s?ía  sem  þa  er  hann  heimtir 
skuld  sina  at  ban;/settu;/^  man^æ.  I  anwan  stað  af  sakar  hann  ok 
stundum  nyt  semð  hins  bannsetta.  ef  maðr  talar  mð  hann.  leitar 
at  snua  hanum  til  sannrar  yðranar.  ok  leiðrettu  slnnsL  uraða  ok  lo 
eggiar^  af  læsnar  at  beiþaz.  La^glect  samband  mille  bonda  ok 
huspreyiu  af  sakar  hansi  sua  at  kona.  sekiz  eigí  af  samneyte 
bansettz  bonda  sins  ef  hon  varðveiter  sic  fra  bansettuí/i  verkuw  hnns. 
Skyldug  lyðne  eða  þionkan  af  sakar  ba^rn  hans  hins  ban/í- 
seta  mannz  ok  skuida  híun  þa^  sem  e/g/  megu  vi(?  hann  skiHaz.  is 
ok  varaz  þo  at  vera  samvinwandi  eða  samþykc  hans  glöpum.  ^at 
er  af  þei/;?  einu?y?  bornuw  hans  ret/skilit  sem  þa  eru  enw  under 
\]ans  valde.  ok  e/g/  ut  leyst  af  fa^þ?ír  garðe.  U  vitand  ma  af  saka 
\)ann  sern  banwsettum  man?æ  samneyt/r  ^  sua  at  hann  veit  e/g/ 
þí7«n  mann  ibanjd  vera.  ok  þ?nat  eins  þo  ef  hans  ovitand  ma  20 
rettlega  metaz  iil  varkyndar.  Na^ðsyn  metz  manni  iil  afsakanar 
sem  þa  ef  nokcuR  a  nyðsyn/zia^  ferð  um  \)at  \and  sem  bansett  folk 
bygger  ok  fær  hann  eígl  forðaz  þg/ra  samneyte. 


^  1  er  tilf.  over  linjen  med  nedvísningstegn.  ^  Orer  linjen  til  höjre  for 
-e  og  over  det  folgende  re  er  skrerne  to  tegn,  som  det  sgues,  p  og  4  (arahisk 
tál),  uden  at  det  kan  ses,  hvad  de  hetyder.  Skal  denne  lat.  linje  vœre  et  hexa- 
mefer,  mangler  en  lang  (elJer  to  korte)  stavelse  netop  foran  res;  mulig  stár  disse 
tegn  i  forhindelse  liermed.  Den  folgende  forklaring  gár  dog  ud  fra  Hnjen,  som 
den  her  er  skreven.  '  Sáledes.  *  De  tilsvarende  tal  (i  det  folgende:  11  osv.) 
er  udeladte.        ®  r,  y  nœsten  udvisket.        ^  Sáledes. 


sepulcndn  áomini ;  calu  arie  |  locus;  og  lœngere  nede:  Templum  sancte  \  crucis; 
til  höjre:  turnDav/ds;  porte'natf^.s-a  <'(?/ 1  judiciaria;  eccíes/a  |  latina.  Allcrnederst 
ses  den  onrste  del  af  bogstaverne  i  ordene:  por  te  piscium. 


a  Mulig:  uetus.    Se  i  ovrigt   Werlauff:  Symholœ  1821, 


61. 


Hlioðs  bið  ek   allar    helgar    kindíV    meiri    ok    minm    m^gu  20^ 
Heií^ídallar  viUtv  at  ek  vaf^ðrs  vel  fram*  telia  forn  spi^ll  fira  þau 
er  ek  fremz  ^  vm  man.^  Ek  man  i^tna  aar  \m  borna  þa  er  forðum 
mik  fædda  h^fðu.  niu  man  ek  heima  niu  i  uiðiur  mi^tvið  m§ran 
íyn  molld  neðan.     Aar  uar  allda  þar  er  Ym/r  bygði   vara  sandr  5 
ne  *  sior  ne  sualar  vnn?V  i^rð  fanwz  §fa  ne  \^p  ^  himin;^  gap  var 
ginnvnga  enw  gras  ekki.    Aaðr  Bors  syn^V  bi^ðujw  of  yptu  ^eiY  er 
m^ran  ^  Miðgarð  skopu  sol  skeinn  sunwan  sa  salar  steina  þa  uar 
grund  groin  grænum  lauki.     Sol  uarp  sunwan  sinwi  maana  hendi- 
inni  ^  hægri  of  ioður  sol  ^at  ne  uissi  huar  ho^  saU  satti  sti^rnur  10 
^at  ne  uissu  huar  þær  staði   aattu  msani  þ«í  ne   uissi   huat  harm 
megins  atti  '^.    Þa  gewgu  reginn  9II  sa  r^kstola  ginwheilog  goð  ok 
um  ^at  giettvz  nott  ok  niðium  n^fn  vm  ^  gsafu  morgin  hetu  ok 
miðian  dag  vndurn  ok  aptan  aarum  at  telia.     Hittuz   æsir  aa  iða  ^ 
uelH  aíls  kostuðu  allz  freistuðu   afla  l^gðu  auð  smiðuðu  tang/r  ^^  15 
skopu  ok  tol  gi^rðu.     Tefldu  i  tvni  teit«V  uorv  var  þe?*m  uettugis 
vant^i  or  guUi  unz  þriar  komv  þussa  meyiar  samatkar  mi^k  or 
i^tvn  heimvm.    Þa  %en^\x  regin   9I]  sa  r^kstola   ginwheilug  goð   ok 
vm  þí/í  giættuz  huerer  skylldu   duergar  drottir  ^^  skepia  or  brimi 
bloðgv  ok  or  Blains  leggivm.  Þar  uav  Moðsogn/r  m§ztr  of  orðinw  ^^  20 
duÉ^rga  ^^  allra  mn  Durinw   anwaR  þe?r   manlikan  m^rg  of  giorðv 
duerga  i  i^rðu   se?/<  Durin/i  ^^  sagði.    Nyi  Niði  Norðri  Suðri  Austri 
Vestri  Alþiofr  Dualin?^    Naar  ok  Nainw  Nipingr  ^^  Dainw.    Ueggr 


^    Der  er  muliyvis  en  strey   over  a  (altsd,  framrn^.  ^   r  er  tilf.  over 

lÍHJen  muligvis  med  nedvisningsteyn.  ^  Punktum  er  tilf.         *  Meget  afbleget. 

**  Pi?  Ugeledes.  ®  Forst  skr.  liendinni,  hvorpd  et  i  synes  at  vœre  tilföjet  efter  á. 
'  Synes  at  vœre  skr.  sáledes.  ^  Nœppe  um.  ®  aa  iða  meget  utydeliyt;  dog 
er  iða  sikkert,  undt.  ð  (Bugge  lœser  á).  ^^  tan  meget  svagt.  "  va  ligeledes. 
^2  d   ligeledes.  ^^  Meget  utydeliyt.  ^*   á   ligeledes.  ^^  du   ligeledes. 

^®  n  (det  forste)  ligeledes. 

*  Denne  side  beg.  med  í'/a  nu  lidet  lœselige  linjer;  vi  har  heraf  ment  at 
kmine  lœse:  fkomom  (?)  keflit  allt  ok  rift  a  fkioUd  með  keflis  enóanvm  i 
vigðv  vatni  . . .  \er  gongum  heiman  (?) 


Vöhispá  V.  11  -i(j.  HAUKSBÓK.  189 

Gand  alfr    Uindaalfr    Þorinw.     BifvR    BafvR   B^mbvR  Nori    aan    ok 
OnaR  Ai  Mi^ðvitn^V.    Þrar  ok  Þrainw  Þror  Litr  ok  Vitr.    Nyr  ok 
Nyraaðr  nv  hefi  ek  rekka  Reginw  ok  Rsað  sviðr  rett  vm  talða.   Fili 
Kili  Fun;idin  ^  Nali   Hefti   Fili  HanaR  ok  SviðR  ^   Naar   ok  Namn 
Nipingr  Dáinn  Billingr  Bruni  Billdr  ok  Buri  Fror  Fornbogi  Fr§g^  5 
ok  Loni.    Auruangr  lari  Eikin  skialldi  maal  er  duerga  i  Dualins 
liði  liona  kindum  iU  Lofars  telia    þefm  er  sottu  fra  salar  steini 
^rvanga  si^t  ti^  %v  valla.  *   Þar-'^  var  Draufmr  ok  Dolgþraser  ^ 
Haar  Haugspori  Hlevargr  Gloin?^  Skirf/r  Uirvir  Skafiðr^  Ai^  Aalfr^ 
ok  Yngvi  Eikinskialldi.  Þat  man  æ  vppi  meðan  ^lld  YiUr  langniðia  ^^  lo 
tal  Lofars  hafat.   Vndz  þriar  ^^  komu  þvssa  ^'^*  [bruð/r]  ^^  aastkér  ok 
^figir  æser  at  ^^  hvsi  fvndu  ^  aa  löfwdi  Htt  megandi  Ask  ok  Emblv 
orluglausa  pnd  þau  ne  attu^  oð  þau  ne  h^fðu  Isa  ne  læti  ne  litv 
goða.    9nd  gaf  Oðin^  oð   gaf  Hemr  ^^  laa  gaf  LoðuR  ok  Utu  goða. 
Ask  ueit  ek  standa  heit^r  ^  YggdrasiU  har  ^^  baðmr  ausin?i  huita  15 
auri  þaðan  koma  d^ggvar  þ§rs  ^^'  i  dala  ^^  falla "  stendr  æ  yf^'r 
græn^i  Vrðar  brunwi.    Þaðan  koma  meyiar  margs  vitandi  ^^  þriar 
or  þeim  sal  er  a  þoUi  stendr  Urð  hetv  eina  aðra  Uerðandi  skaaru 
aa  skiði  Skulld  hina  þriðiu.    þær  log  ^^  logðu  þær  hf  kuru  allda 
b^rnum  ^rl^g  at  segia.    Þa  gengu.  regin  9II  aa  r^kstola  gin/^heilugh  20 
goð  ok  um  þaí  gigttuz  hverr  hefði  loft  allt  Igvi  blandit  ^(ða)  ætt 
i^tuns  ^^  Oðs  mey  gefna.    Þorr  einn  þar  uaa  þrungin/^  moði  hann 
sialldan  sitr  ^'  er  hawn  slikt  of  fregn  ^^  aa  genguz  eiðar  orð  ok  ^^ 
særi  maal  9II  meginlig  er  aa  meðal  voru.  |    Veit  hon  Heimdallar  20b 
hlioð    um    folgit   vndfr    heiðv^nvm    helgum    baðmi    aa   ser    hon  ^^  25 
avsaz  ^*  ^rgum  forsi  af  ueði  ualf^ðrs  uitu  þer  enn  eóa  huat.   Austr 
byr  hin  alldna  i^  iarnviði  ok  feð^'r  þar  fenris  kind^r  verðr  af  þeim 
^llum  einwa  n^kkur  tungls   . . .  gari  ^''  i  tr^llz  ^^  hami.    fylliz  íÍQríi 
feigra  manwa  ryðr  ragna  si^t  rauðum  dreyra  sv^rt  verða  ^  solskin 
um  sumvr  eft^'r  ueðr  ^ll  ualynd  uitu  þer  einw  enw  gðr  huat.    Þat  30 


^  En  lang  streg  over  n  og  ö  má  vistnok  (sml.  Bugge)  opfattes  som  en  for- 
kortelsesstreg  over  n.  ^  Sdledes,  ikke  med  d.  ^  fr^  utydelige.  ^  Punktum 
er  tilf.  ^  Utydeligt.  ®  Dá^  forreste  r  er  tilf.  over  linjen  med  nedvisningstegn. 
'  fiðr  meget  svagt.  ^  Svagt.  ®  Snarere  end  aalfr.  ^°  niðia  meget  svagt. 
^^  Sikkert,  skönt  hogstaverne  er  lidt  udgnedne;  der  er  sikkert  intet  raderet. 
^^  Meget  svagt.  ^^   Nœsten   fuldstœndig   forsvundet;   her  synes  der  at  vœre 

raderet.       ^^  Nœppe  h^-.        ^^  Eller  haar.        ^*  ^  eller  e  usikkert.        "  Meget 
utydeligt.  ^^  di  utydeligt.  ^®  Ikke  lög.  ^^  tuns  utydeligt.  ^^  Der 

er  intet  fordoblingstegn  over  n.         ^^  Skr.  to  gange,   den  sidste  gang  overstreget 
langt  senere    (i  forr.  árh.).  ^^  Forkortelsestegnet  nieget  utydeligt.  ^*  av 

utydeligt.  ^^  De  forste  bogstaver  pd  enkelte  trœk  (i  t  og  v?)  nœr  idœselige. 

^^  Snarere  sdledes  end  tro-. 


190  «  HAUKSBÓK.  Völuspá  V. -26-41. 

man  hon  folkuig  fyrst  i  heimi  er  Gullueíg  geirum  studdi  ok  i  hpll 
Hsars  hmta  brendu  þrysvar  brendv  ^  þrysvar  brendv  ^  þrysvar 
borna.  opt  osialldan  þo  hon  en  lif/r.  Heiði  hana  hetv  huars  til 
hvsa  kom  ok  v^Iu  vel  spa  uiti  hon  ganda  seið  hon  hvars  ^  hvn 
kun>ii  seið  how  hvgleikin  æ  var  hon  angan^i  illrar  bruðar.  Þa  5 
gengw  regin  9II  a  r^k  stola  ginwheilvg  goð  ok  vyw  þa7  giettvz 
huart  skylldv  æsir  afraað  giallda  eðr  skylldv  guðin  9]]  gilldi  eiga. 
Fleygði  Obmn  ok  i  folk  vm  skaut  pat  var  enn  folkuig  fyR  i  heími 
brotin^í  var  borð  ueggr  borgar  sasa  knaattu  Van/r  uig  spa  upllu 
sporna.  Þa  kna  Vala  vígbond  snua  hellar  \aru  harðgior  h^ft  or  10 
þ^rmum  þar  sitr  Sigyn  þeygi  Ym  sinum  uer  uel  glyiut  vitu  þer 
enn  eða  huat.  Geyr  garmr  migk  h/n  Gnupa  helli  festr  man  slitna 
enw  freki  renwa  framm  se  ek  lengra  fi^lð  kan??  ek  segia  um  ragna 
r^k  Yi^nvn  sigtiva.  Sat  þar  sa  haugi  ok  slo  h^rpu  gygiar  hirð?r 
glaðr  Egð/r  gol  yf/r  i  galguiði  fagr  rauðr  hani  enn  sa  FialaR  ^  15 
heit/r.  Gol  yf/r  aásum  Gullin  kambi  sa  uekr  h^lda  at  h^ria  f^ðrs 
enn  animR  gelr  ^  fyr/r  ^'  i^rð  neðan  sot  rauðr  hani  at  splum  Heliar. 
Sal  sier  hon  standa  solu  fiaRÍ '  Nastrondu  ^  aa  norðr  horfa  dyR 
falla  eitrdropar  inn  um  liora  ssa  er  vndinw  salr^  orma^"  hryggium. 
Ser  hon  þar  vaða  þunga  strauma  menn  meínsvara  ok  morðvarga  ^^  20 
ok  þanz^^  anwars  glepr  eyrna  runa  þar  savg  Nið  h^ggr  nai  fram- 
gengna  sleit  ^^  vargr  Yerd  vitu  per  enn  eða  hvat.  Geyr  nu  Garmr 
miok  fi/ri  Gn(ipa)  h(elli).  f(estr)  man '*  sl(itna)  enn^^  Bræðr  munu 
beriaz  ok  at  bpnum  verðaz  munu  systrungar  siíiu/w  spilla  híirt  er 
i  heimi  hordomr  mikill  skegg^ll  skaalmplld  skilld/r  klofn/r.  Uind  25 
^Ud  varg  ^^  ^lld  aaðr  ver^lld  steypiz  grund/r  gialla  gifr  íliugandi 
man  eingi  maór  ^ðru/w  þyrma  ^^.  Leika  Mims  syn/r  en  mi^tvðr 
kyndiz  at  hínu  gamla  Giallar  horni  hsatt  blæss^^  Heimdallr^^  horn 
er  ea  lopti  raí^Ier  Oðinw  við  Mims  h^fut.  Skelfr  Yggdrasils  askr 
standandi^^  ymr  hið  alldna  tre  enn  i^tum/  losnar  hræðaz  allir  a  30 
helvegvm  aaðr  Surtar  ^^  þan;í  ^^  sevi  of  gleyp/r.  Hvat  er  með 
sasum  hvat  er  með  aalfum  ^^  gnyr  allr  i^tun  heimr  ^*  æsir  ^^  eru 
aa  þ/wgi  stynia  duergar  fi/ri  steindyrvm  vegbergs  uisir.    uitv  þ^r 


^  ren  utydeliyt.  '■^  |)ryfvar  brend  er  oversiregede  med  en  sort  streg  (fra 
forr.  drh.?J.  ^  h  er  i  hdskr.  rettet  fra  k.  ^  fia  utydeligt.  ^  elr  Ugeledes. 
®  Utgdeligt,  men  sikkert.  "^  RÍ  ligehdes.  ^  Nœppe  aa.  ^  a  og  v  utydelige. 
^®  Meget  utydeligt.  ^^  r  (/  var^  kan  ikke  skelnes.  ^^  En  fordoUingsstreg  over  n 
er  der  nœppe.         ^^  it  utydeligt  "  m  ligeledes.         "  Herefter  lœser  Bugge: 

f./  vi  kan  dog  her  intet  mere  skelne  i  slutn.  af  lin.  ^®  Nœppe  varg.  "  a 
iitydeligt.  *»  Kun  det  forste  s  er  tydeligt.  ^»  Noget  utydeligt.  ^o  jjg^. 
ledes,  sœrlig  de  tre  forste  hogstaver.  ^i  j)^^  ^^^^^^  ^  nœppe  lœseligt;  det  evrige 
sikkert.         22  sikkert  sdl.        ^^  Ligdedes.         ^*  Utydeligt.        25  UgMes. 


Völuspá  V.  41-5?).  HAITKSBÓK.  191 

enn  eða  hvat.  ^  Geyr  nii  Garmr  mi^k  ^  fi/ri  Gnipa  helli  f(estr) 
m(an).  Hrymr  ekr  austan  hefiz  ^  lind  fyr/r  *  snyz  i^rmungandr  i 
i^tvnmoði  ormr  knyr  unnir  enn  ari  hlakkar  slitr  nai  niðf^h' 
Naglfar  losnar.  Kioll  f^^rr  austan  koma  mmu  Mvspellz  vm  l^gh 
lyðer  enw  Loki  styrer  farar  ^  fiílmeg/r  með  freka  aþrer  ^  þehn  er  5 
broðir  Byleistz  i  '^  f^rð.  Surtr  ferr  sunwan '  með  ^  suiga  levi  ^ 
skinw  af  sv^rðe  sol  valtifa  griotbi^rg  gnata  enn  ^  gifr  hrata  troða 
haler  helveg  enn  himinw  klofnar.  Þa  kemr  HHnar  harmr  annaR 
framm  er  Obinn  ^^  íerr  við  vlf  uega  enw  bani  Beha  biartr  at  Surti 
þar  man  Friggiar  falla  angan^L  Geyr  nu  Garmr  mipk  f/yri  Gnipa  lo 
helh  f(estr)  m(an).  Ginn  loft  yfer  hnnr  ^^  neðan  .  .  .  atar  of  ser 
eðvm  ^^  muw  Oðins  son  ormi  m^ta  vargs  at  ^^  ...  Viðars  broðir  ^'^ 

ii 

[Sol]  ^''  ter  sortna  sigr  fohd  imar  huerfa  af  himni   heiðar  stiornur  21 
[gejisar  ^^  eimi  ok  ahdrnari  leikr  haar  hiti  y\ó  himin  sialfan.   Geyr  i5 
[nu]  ^^   Garmr  mipk  íyri  Gnipa  hehi    festr   man   shtna  enn  freki 
r(enna).    [Se]r  ^'^  hon  vp^;  koma  ^ðru  sinAii  i^rð  or  ægi  iðia  græna 
faha  forsar  flygr  ^rn  jfir  sm.  er  aá  fiahi  fiska  veið/r.   Hittaz  æser  a 
Iða  veUi  ok  um  mohdþinur  matkan  d^ma  ok  min?2az  þar  a  megin 
doma  ok  a  FimbuUys  fornar  runar.    Þa  munu  æser  undrsawlegar  20 
guUnar  t^flur  i  grasi  fin/<a  þærs  i  aardaga  ááttar  h^fðv.  ^^   Munu 
osaaní'r  akrar  uaxa  bols  ^^  man  aUz  batna  man  BaUdr  koma.  bua 
^eÍY  H^ðr  ok  Bahdr  Hroptz  sigtoft/r  vel  uehtifar  ^^  uítu  þer   enn 


^    Punktum   usikkert.  ^   Geyr— miök    megH    iitydel.,    men   sikkerf. 

^  Nœppe  mecl  q.  *  Forkortelsestegmt  ikke  ganske  sikkert;    der  stdr  i  hvert 

fald  ikke  -ir.  ^  Det  sidste  bogstav  meget   utydeligt  eller  snarere  uformeligt; 

mulig  z?.  ®  Der  kan  ikke  lœses  aller;  ordet  er  tydelig  skrevet  aþ'er;  men 
mulig  foreligger  der  her  en  fejlskrift,  da  en  sádan  skrivemáde  ellers  er  uhort 
her.  Vi  formoder,  at  skriveren  ferst  har  villet  skrive  (og  skrevet)  aþr  (=  aðr>, 
men  rettet  dette  ved  at  tilföje  er;  der  er  intet  spor  til  en  rettelse  til  aller. 
'  Utydeligt.  ^  m  ligeledes.  ®  Biigge  lœser  \^yí,  men  vi  skimter  ikke  böjlen 
i  e.  ^°  Sikkert  sáledes.  ^^  Snarest  at  lœse  sáledes;    i  hvert  fald  begynder 

ordet  med  \,  giörð  st&r  der  ingenlunde.  '^  Alle  disse  bogstaver:  atar — eðvw 
er   mer   eller   mindre   usikre.  ^'    Disse   to   ord    (henimod   linjens   slutning) 

temmelig  sikre;  lige  efter  at  st&r  der  intet  bogstav.  ^*  Usikkert.  Rcsten  (omtr. 
2  linjer)  er  for  os  idœselig,  og  dog  har  vi  forsegt  at  lœse  den  under  forholdsvis 
meget  gunstige  betingelser.    Af  det  folgende  vers  lœser  Bugge  endnn:  munu  halir 

al ydia.     /  Arkiv  f.  nord.  fil.  II  123  mener  Bugge  efter  vargs  at  at 

kunne  öjne  da  (0:  dauda^.  ^^  Afrevet.  ^®  ge  ligeledes.  "  Se  ligeledes. 
^®  Punktum  er  tilf.  ^®  Bugges  bemœrkning,  at  det  ser  ud,  „som  om  afskriveren 
selv  har  villet  rette  dette  til  ualtifar"  er  korrekt.  Det  forste  1  er  gjort  meget 
tykt  og  lober  sammen  med  e;  af  det  andet  1  er  den  overste  del  ikke  lige  og  synes 
senere  tilföjet;  t  er  ogsá  uformeligt  og  synes  rettet,  mulig  fra  e;  formodenlig 
har  afskriveren  ferst  skrevet  uelreií'-. 


192  §  HAUKSBÓK.  Völuspá  v.  55-59. 

eðr  hvat.  Þa  kna  H^nir  hlutvið  kiosa  er  burfr  byggia  bræðra 
Tueggia  vind  heim  viðan  vitv  þ^r  enn  §ðr  huat.  Sal  ser  hon 
standa  solu  fegra  gulli  þaktan  a  Gimle  þar  skw/o  dyggvar  drottjr^ 
byggia  ok  um  alldr  daga  yndis  niota.  Þa  kemr  hinw  riki  at  regin 
domi  pflugr  ofan  sa  er  ^llv  ræðr.  Kemr  hmn  dimi^  dreki  fliugandi 
naðr  fraanw  neðan  fra  Niða  herr  sier  i  fi^ðrum  flygr  U9II  yf/r 
Niðhoggr  nai  nv  man  hon  ^  s^kkvaz.  | 


^  d  er  hesTcadiget.         "^  Synes  at  være  sl-revet  sdlpcles.         '  Orer  h  et  for 
korteJspstegn ,  som  her  synes  uden  betydnimi. 


Her  hefr  Troio  ^  manna.  sogv  22« 

I  A  DOgvm  losve^  er  hofðiwgi  yœy  a  lorsala  lanái  yíir  Gyþinga 

lyð  eftfr  Moyises^  at  iil  skipan  sialfs  gvðs  var  sa  maóv  \pp  fœddr 
i  ey  þem  i  lorsala  hafi  *  er  Krit  heit?>  er  Satvrni^s  var  kallaðr  en 
\er  kollvm  Frey.^  hann  var  ecki  rikr  maðr  hinn  fyRa  Ivt  æfi  sinar  5 
en  þo  Yar  hann  vitr  maór  ok  ráðvgr.  ^  broðir  hans  h(et)  Titan  ^.  ^ 
hann  atti  marga  s(vnv).^  Sat^;rn?\s  sa  hversv  mikit  skilði  sœmðína 
þe/ra  manns.  er  fe  hofðv  ok  hinwa  er  ecki  eða  h'tið  attv.  ^  haw^ 
leitar  nv  meó  vizkv  fearins  hyar  at  hattvm  mawwa  oA;  vnd^V  stendr 
þaí  at  engi  maór  i  ^vi  ianái  kvn/^i  at  blasa  gvll  malm  ok  af  þ?'i  10 
at  hann  vissi  at  meó  Gyði^igvm  varí;  þefr  me??w  er  þí'rs  hattar  ^  i 
þrott  kvnwv  oA;  hversdaglega  smiðvðv  gvll  iil  tiallbvðar^  drottiws^ 
þa  feR  hann  leynilega  ti/  þe^ra  ok  nenir  af  þeiw  þa  iþrott  ok  siþöw 
ff^rr  hann  heim  ok  verðr  skiott  storavðigr.^  v^rðr  hann  nv  af  þ(?rsv 
a  giætr  o^*  fær  virðing  mickla.  ^  haw?í  lætr  nv  borg«V  gera  a  15 
kmdinv  ok  fær  nv  dyrlegt  kvanfang  ok  þvi  trvðv  heiðn/r  menn  at 
ha?m  atti  engan  foðvr  þí;i  at  hann  var  langt  vm  alla  sina  æiimeíin 
at  virðiwgv^^.^  hann  atti  .ííj.  s(vnv)  Ivpiter  ok  Neptvnvm  ok  Plvtv.^ 
Ivpiter  vnwi  hann  mersi  þeira.^  Satí?rnys  var  nv  vorðin  sva  avðigr 
ok  sva  vox  sœmð  hans  mikit  at  þezr  tokv  hann  iil  kotivngs.  ^  var  20 
hann  vinsæll  ok  orr.^  hann  let  gvllpening  ganga.  vm  eyna  ok  er 
sva  skiott  vox  sœ/wð  haws  þa  kollvðv  heiðn/r  menn  þaí  gvllheim 
er  haww  reð  fí/ri.^  .c.  borga  var  i  riki  hans  i  eynwi  ok  hafði  hann 


*  /Sykr.  trioiO;  wen  det  ferste  i  er  underpt^ikket.  ^  Over  o  kunde  der 
sijnes  at  vœre  en  aksent,  meti  hvad  der  ser  ud  som  en  sádan  er  dog  kmi  lev- 
ninyerne  af  endel  kradserier,  der  er  nœsten  helt  udviskede.  '  o  er  tilf.  over 
linjen  med  nedvisningstegn.  *  Dette  ord  stár,  omgivet  af  en  rod  streg,  ude  i 
tnargen;  men  der  synes  ikke  at  vœre  noget  henvisningstegn  i  teksten.  ^  Punktum 
er  tilf.  ^  Rettet  fra  hdskrs  ritan;  sml  194.^8  osv.  '  Mellem  de  to  sidste  ord 
er  to  klatter,  som  pdfaldende  ligner  et  \.  ^  Efter  ti,  hvormed  linjen  slutter, 
er  der  anhragt  et  | ,  vistnok  kun  for  at  antyde,  at  Unjen  er  sluttet;  det  er  sikkert 
ikke  et  \.        »  f  er  i  hdskr.  reitet  fra  g.        ^°  ð  er  tilf.  over  linjen. 

13 


194  '  tlAUKSBÓK.  Trójomannasaga  c.  1. 

oh  haws  menn  allar  gera  latið.  ^    }^ek  kollvðv  hann  vpphaf  oh  gvð 
þers  \anáz.   ^at  lof  fellz  hanvm  i   eyrv  oh  trvði  ha?^^/^  þ?;i  er  þe/r 

6  sogðv  oA;  hvgðiz  hami  nv  vera  matkari  ollvm  konvngYm  oh  sva 
kom  at  hann  hvgðiz  raða  mvndv  ollvm  heimi.  ^   heyrt  hafði  hann 
oh  getið  helvitis  oh  eignaði  hann  ser  þaí  oA:  sva  hímín.  ^    mikeV  5 
vnwi  hann  s(vnvm)   sinvm  oh  er  hann  var  orðin  sva  frægr  ^  þa 
beidvz    s(ynir)  haws  rikis  af  hanvm    oh  sva  gerir  hann  at  h«.ww 
gefr  Ivpiter  hímín  oh  mœllti  sva  sem  svm/r  kalla  hiwina  þrenwing 
þa  gef  ek  þer  nv  meó  rikinv  at  þv  sA:oflt  raða  íyri  elldingvm   oh 
senda  ti/  vvina  þin??a  oA;  lat  fara  .ííj.  saman  iamnan  sva  at  þaí  ^  lo 
megi  alh'r  sia  m^rking  þrenningar  rikis  þins.  ^    Neptvnvm  set  ek 
gvð    yíir   þersvm    heímí    at   raða    oh    þar    meá    velldis    giof   krok 
þriangaðan.  ^    sA^altv  *  þar  meá  alla  Ivti  úl  þin  draga  ti/  ^  marks 
þrenningar  þinwar.  ^    Plvtv  shal  vera  hofðingi  ^  yffr  helviti  oh  íyri 
sakir  þers  rikis  gef  ek  þer  varðhvnd  er  Geber?;6'  heitir  oh  a  ^  .ííj.  is 
hofvð  ti/    þrenmwgar  marks.  ^   þersv  trvðv    heiðnir   menn    at  sva 
væri    skopiíí    veroUdin    oA;    þeú*    mvndv    raða    þessvm    heimvm.  ^ 
Ivpiter  þotti  folhY   ofsasz  oh  riki  foðvr  sins   of  mikit  oh  ofvndaði 
hann  ^at  oh  herv  íe  vnd/r  hofþingia  at  ^eiv  reði  konvng  af  rikinv.  ^ 
þ^/r  þig^ia  feit    oA;  veita  atgorigv   meó  Ivpiter    oh    gerir  hann   .íj.  20 
kosti  foðvr   sinvm    hvart    hann    vill    gefa    Ypp  rikit   eða  beriaz.  ^ 
Ivpiter  hefir  aðr  mikit  Ynáir  sig  "^  lagt  af  rikinv.  ^    SatvrníJs  segir 
ofsialfraða    s(vnv)    sina    vmt    ha/'a    oA:    ofmik/í    len    þeim-    gefit.  ^ 
stockr  hann  vndan^  hinga^^  i  ttaliaw.  ^    hann  kendi  |  monnvM  þar  22^ 
fyst  akr .  v^rk.  ^    Ivpitör  tok  þa   allt  rikit.  ^    haw^^    gerðiz  hgrmaðr  25 
mikill.  ^    hanw  tekr   af   gvllpenmng    en  lætr    ganga  silfr  peniwg.  ^ 
hann  feck  konv  þe?'rar  er  ívnv  h(et)   oh  er  hann  nv  konvngr  yf/r 
ollv  rikinv.  ^    þaí   ofvndaðv  s(ynir)  Titans  er  e/^i  þottvz  iil  min>ía 
komn?'r.  ^  ^eir  fa  ser  mikin  afla  oh  herm  a  rikit  oh  gersL  morg  ill- 
virki.  ^  \onvngr  samnar  her  i  moti  oh  fvndvz  þe/r  vnd/r  ey  einwi.  *  30 

8  Ivpiter  bað  sína  menn  handtaka  þa  enn  drepa  eigi  oh  siþaw  beriaz 
þ<?/r  oh  lykr  sva  at  s(ynir)  Titans  flyðv  en  Htlv  siþaR  komv  þar 
aftr  meó  miklvm  styrk  oh  heria  oh  bren^^a.  ^  þe/r  fá  sva  mikinn 
styrk  at  þe/r  gera  ser  eina  sterka  borg  oh  heria  þaðan  oh  er 
Ivp//í^r  fregn  þetta  fcR  hann  á  hendr  þeií^it  oh  ein  dag  er  s(ynir)  35 
Títans  vary  riðn/r  mí'^  h^r  sinw  vt  af  borginwi  þa  sia  þe/r  hvar 


^  Funktum  er  tilf.  ^  g  er  *  hdskr.  rettet  fra  ð.  '  Æ^w  fejl  for  þar? 
*  Æ'í  större  parti  nederst  pd  denne  side  fra  og  med  dette  ord  er  mere  eller 
tnindre  afhle'get  pd  enkelte  ord  og  linjedele,  særlig  til  venstre  side,  nœr.  Men 
intet  er  dog  tvivlsomt.  ^  Forkortelsestegnet  er  opfrisket  og  derved  bragt  til  at 
ligne  et  r,        ®  Meget  afbleget.        '  S&ledes. 


Trójomannasaga  c.  1-2.  HAtJKSBÓK.  195 

ferr  herr  lYpUers.  ^   þe?'r  snva  þegar  iil  horgBiinnar  ok  vma  handi 
en  Ivpiter  sœkir  at  ok  leiiír  eigi  fyR    en    þeir    gefa    sig  ^   vp^).  ^ 
haww  lætr  þa  handtaka   ok  setia  i  íiallit  Etnvm    ok   let   þa    þar 
svellta  iil  hehar.  ^    her  eíiir  verðr  allt  folk  hrætt  wiá  hann  ok  ^vi 
trvðv  heiðnfr  menn  at  hann  sendi  þa  iil  helvitis  ^  ^vi  at  iarðelldr  5 
er  i  fiaUi  þti.  ^    haww   lætr  gera  ser  skip  mikit  ok  skera  griðvngs 
hofvð  a  fnimstafni.  ^    þat  hafði  haw^   íallar  herfarar.  *    þí;i    trvðv 
heiðnfr  mewn   at  hann  fœri    i    griðvngs    Uki    yíir    stor   hof   enda 
hafði  hann  ok  fiolkyngi  ti^  at  hann  matti   griðvngr  synaz.  ^    hann 
atti  s(vn)  er  Merkvri^s  h(et).  ^    haws  moðir  h(et)  Máíá.  ^   hoi^  var  lo 
frilla  hans.  ^  Merkvri?;^  var  mikill  i  þrotta  maór  ok  vitr.  ^ 
c.  2  Maðr  h(et)  Inakys  ^.  ^   hann  (var)  ^  ma^ír  rikr  i  Girklawdi.  ^ 

hííww    atti    áottvr   vena    er   lo    h(et).  ^    ho/^   var   kven^^a   friðvz.  ^ 
IvpZ/er   viU  sia  þersa  konv   ok  ferr  heiman  ok  er  Inací^s  spyR  iil 
ferðar  Ivp^'íers    gengr   hann    moti    hawí;m    meó    bliðskap.  ^     ínaki;^  15 
sendi'r  menn  eíiir  folki  en  vm  morginin  eftxr  ser  Ivpiter  lo  ok  ser 
at  ho^  er  allra  kven/^a  venst.  ^  þa  mœllti  Ivpiter  hinn  riki  I(nakvs) 
segir  hann  oft  hafa  miklar  sogvr  gengii  íra  dott^;r  þinni  ok  eigi  er 
þar  ofmik^'í  fra  sagt  ok  spvrt  mvntv  hafa  íra  minv  riki  ok  mætti 
ok  vil  ek  at  þv  gifte'r  mer  áottvr  þina  baðvm  ockr  iil  sœmðar.  ^  20 
hann  svarar  spvrt  hofv  Yer  iil  rikis  yðars  ok  þaí  at  er  eigvð  kono 
10  ok  verðr  ecki  min  dottí'r  yðvr.  ^    Ivpiter  s(egir)  kemr  þer  eigi  þa/  i 
hvg  at  ek  mvn  hafa  valld  iil  at  fa  hawa  moti  vilia  þinvm^.^  hann 
s(egir)  þaí  er  nv  sem  verðr.  ^  ok  nv  er  oll  borgin  fvll  meó  her  ok 
er  nv  engi  kostr  at  hafa  hans.  i  brott.  ^   feR  (Ivpiter)  ^  vií?  sva  25 
bvið  heim.  ^    en  ^  Htlv  siþaR  ferr  Ivpiter  eín  saman  Yiá  Utið  skip 
ok  kemr  í  riki  Inak^s.  ^   haww  ferr  me^  stafkorlvm  ok  fmnr  þræla 
nockora  i  skogi  ok  spyR  þa  tiðinda  ok  hvart  kowi^w^r  se  í  la^d(i)^ 
eða  hvat  þar  er  frægst.  ^    þeí'r   s(egia)  konvng  sitia  i  goðvm  friði 
en  ecki  er  her  tiðara  at  tala  en  vm  Kritar-Þór  hversv  sneypilega  30 
hann  for.  ^    haww  s(egir)  ek  hefi  nockot  silfr  ok  vil  ek  gefa  yðr  ef 
þer  komit  henm  i  skogin  en  þ^^'r  Yarv  heimskí'r  ok  tokv  Yiá  silfrinv 
ok  komv  heni  ^  i  skogin  enn  Ivipiter  greip   hana.   ok   hafði  hana 
brott  meá  ser.  ^   vií?  þetta  verðr  vaR  Inakí;s  ok  þick/r  e/r/i  avðvellt 
eft^'r  at  sœkia.  ^    en  er  þaí?  ko?>ia  heim  i  Krit  er  lo  vanheil  en  35 
Ivnv   konv  Ivpiters  Ukar   þetta   iUa   ok   bregðr  lo    i    kvigvUki   ok 
mœllii  sva  íyri  at  hon  skyUdi  eigi  lettari  verða  fyR  en  hon  kvemi 


1  Punktum  er  tilf.  ^  Sdledes.  '  C/wííer  el  og  it  er  ííer  ío  —  bet^jd- 
ningsl0se(?)  —  prikker.  *  Skr.  ianaki;s,  men  det  ferste  a  er  underpunkteret. 
^  Mgl.  i  hdskr.  ®  Rettet  i  hdskr.  fra  finvm,   ved  at  fi  er  gjort  til  þ  og  i 

skrevet  ovenover.        '  i?e/íeí  fra  hdskrs  er.        *  i  w^?. 

13* 


196  '  HAUKSBÓK.  Trójomannasaga  c. 2-4. 

þar  er  á  felli  i  .víj.  kvislvm  úl  siofar.  ^    Ivnv  ^  send^V  iil  flvgvna 
Onestio  at  bita  hana  en   Argvs  þrell   giætti  hen^zar    er   hafði   .c. 
avgna  .Ix.  i  nacka  ok  vocktv  þav  vm  netr.  ^    hon  matti  alldn   ||  2> 
lettari    verða   fyR   en   Þór  sendi    ti/  M^rkvrivm    harpslaga   sin    at 
svæfa  hann.  ^    hann  svæpði  ^  þrælin  ok  drap  hann  siþan.  ^    sva  er  5 
sagt  at  Sif  kona  Þors  er  lo    skylldi    lettari    verða   at   hon   hellt 
hondvm  fram  vm  kne  ser  ok  spenti  þar  vm  ok  kvað   galldra  ok 
þa  v«r  allt  sen  at  drepin  var  þrællin  ok  henwi   sprat  hondin  af 
knenv  ok  þa  varð  hon  lettari  at  Erkvles  ok  er  hann  ia  i  vogv  þa 
vackti  ^  Sif  vp^   hoGorma   at   sveininvm    enn   hann   retti    i   motí  lo 
hendr  ok  kreisti  hoGormana  úl  bana  ok  er  hann  vex  vp^;  %er\7. 
hann  allra  kapjoa  mestr.  ^ 

c.  3  Likaon  h(et)  madY  illr  ok  avðigr  i  Krit.  ^    marg//'  kollvðv 

hann  man  ætv  ok  troll.  ^  Ivpiter  sæk/r  haww  heim  oA;  leyniz  ok 
vill  vita  hvart  hann  er  sonr<v  sagðr  oA:  hit  fysta  kvelld  ser  hann  i5 
at  þar  var  maw/iaslatr  i  katli  ok  nv  grvnar  bondan  hverr  gestrin 
man  vera  ok  vill  nv  svikia  ha«n  ok  er  I(vpiter)  íinnr  þaí  leitar 
hann  brott  oA:  litlv  siþaR  ^  send^V  ^  Ivp/íer  menn  iU  hans  ok  drepr 
ha7ín  ^  en  tekr  vpj9  feit.  ^  þti  trvðv  heiðn/r  menn  at  haww  yrð[i  ^ 
at  varjgi  ^.  ^  20 

c.  4  Gonvngr    h(et)  Agenor    a    Girkla^^di  ^^   rikr   oA:   íiohnennr.  ^ 

hann  atti  .íj.  born^^  Kaðmys  h(et)  svn  ha??s  en  Evropa  áottir  allra 
kven/ia^^  friðvz.^  Ksibmvs  var^^  spekingr  mikill.^  ha7in  fanw  stafrof 
Girk/a.  ^   hon  var  ok  vitr  ^*  ok  kwmú  margar  listir.  ^  kommgr  Ynn'i 
þeim  mikíií.  ^    hann  spyR  hversv  Inak^?^  hafði  ^^  farit  oA-  orvent/r  ^^  25 
ser  ecki  sUks  ^'^.  ^    haw??  setti  svn  sin  at  vardveita  hansL  ^^.    lYpifer 


^  Punktum  er  tilf.  ^  Herefter  en  hetydningsles  prik.  ^  Sáledes; 

mulig  en  fejl  for  svæf-.  "*  Ferst  skr.  \e- ,  men  e  er  —  dog  ufuldkomment  — 
rettet  til  a;  hogstavet  ligner  nu  mere  0.  ^  Den  nederste  del  af  dette  ords  hog- 
staver  er  afrevne  ved  et  hul  pd  perg.  ®   Den  nederste  del  af  fe  ligeledes. 

'  Rettet  fra  hdskrs  hatis.  ^  Den  nederste  del  af  yrd  afreven;  i  helt.  ®  Af 
det  afrevne  ses  kun  enkelte  smd  levninger,  uden  at  der  ved  hjœlp  af  dem  he- 
stemt  kan  konstateres ,  hvad  der  her  har  stdet;  gi  er  omtr.  helt  hevaret;  da 
hullet  lige  foran  disse  hogstaver  er  meget  smalt,  synes  der  virkelig  ikke  at  have 
stdet  noget  lige  foran  g;  der  har  sáledes  vistnok  oprindelig  her  været  et  — 
mindre  —  hul  pd  perg.,  hvorved  gi  er  hlevet  skilt  fra  var;  teksten  har  sdledes 
vistnok  vœret  yrði  at  vargi,  hvortil  pladsen  og  levningerne  af  hogstaverne  godt 
kan  passe.  Noget  ligtiende  iagttages  ogsd  pd  felgende  side,  tilsvarende  sted. 
^^  gi  er  heskadigede  ved  en  rift.  ^^  born  synes  fremkommet  ved  en  rettelse  (af 
fvnvP>.  12  y  beskadiget.  "  v  er  i  hdskr.  rettet  fra  h  (0:  het;.  ^*  ok  v 
heskadiget.  '  ^^  h  ligeledes.  ^^  Sikkert  sdl.,  skönt  n  ikke  er  ganske  skr.  som 
sœdvanligt.  "  ks  sammenskrevne.  *^  Sikkert;  h  er  overskdret  formedelst 
en  rift. 


Trójomannasaga  c. 4-6.  HAUKSBÓK.  197 


spyR  þetta  oh  kn  yíir  hafit  vt    i    ein    leyni    vág    en    þaí    sogðv 
Kritar  menn  at  hann  svæmi  vm  hafit  er  hann  for  opt  sva  skiott.^ 
hann   kemr  þaðan   skamt    i    íra   sem    konvngs  áoiiir    var   ok    ein 
morgin  er  konvngs  áoUir  geck  or  borginfá  ok  sa  a  siofar  strond 
hvar  lá  griðvngr  ein  ok  sva  fagr  at  hveri  hár  þotti  henni  or  gvlli  5 
hon  gengr  at  ok  klapy^ar  vm  granar  hans  ok  kyssir  hann  ok  þickxV 
hann  fagr.^  hann  sefr^  enn  fylgis  konvr  hem/ar  rœða  vm  at  þetta 
er  mikil   gersimi.  ^   nv  sprettr   griðvngr   vp/)    oA:    þrifr   hana  ^   oA: 
l^  hefíV  iil  skips  oA;  fí^rr  heim   i  riki  sitt.^    konvngiuYm  foðvr  henwar 
Kkar  þetta  illa  ok  segir  syni  sinvw  at  hann  maw  ecki  riki  eignaz  lo 
nema  hann  nai  aftr  d(ottvr)  hans  eða  ella  komi  hann  alldri  aftr.^ 
hann  íerr  brott  meá  Hði  o/í  kemr  i  Krit  ok  ferr  a  fvnd  lYpiters.^ 
þeir  finwaz  oA:  sættaz  at  þd  at  Ivp/ígr  geck  at  eiga  systvr  hans 
ok  kvez  mvndv  gefa  hanvm  þriðivng  heims  ok  koma  hanvm  i  riki 
sitt.  ^    svn  þéi/ra  Ivpiters  oA-  Evropa  var  Apollo  solar  gvð.  ^    hn^ww  i5 
Yar  miok  fiolkvnigr  oA^  gerði  morg  skripi  *  o^^  vndr.  ^   Þorr  fregn 
þaí  ok  vifi  e?(7Í  at  aðr/r  dirfiz  at  þd.  ^   haww  send^'r  menn  iil  hans 
ok  gerir  at  hanrm  ellding  ok  verðr  þaí  ha^s  bani.^ 
c.  5  Salomon  h(et)   sa    konvngr  er   iafnaðiz    vi(?  Ivpiter.  ^   hann 

hafði  latið  gé?ra  mikla  holl  ok  dyrlega  ok  mikla  brv  iil  meá  miklvm  20 
velvm  ok  or  siorir  ringar.  ^  hann  var  þí;i  vanr  ef  vvinír  hans 
kvæmv  at  gera  elldingar  at  þeim.  ^  ÍYpiter  sœker  þangaí  ok  vill 
eigi  þetta  sitia  0/?  ferr  at  Salomon  konvngi  meá  her  ok  fleygir  iil 
hans  elldingvm  .ííj.  at  sogv  heiðini^a  manns.  ok  þar  af  þa  dó  hann 
ok  mikill  Ivti  folks  hans  ok  syndiz  Þor  hanvm  þaí  makhg  skript.  ^  25 

Fra  EdeloN 

c.  6  Maðr    het   Edelon    ok    áoiiir   hans   Alkonia   Ampitrion  ^.  ^ 

IvpíYer  spyR  þetta  ok  vill  na  henwi  ok  leita(r)  ^  ser  raðs.  ^  hann 
kemr  a  lavn  ok  "^  er  hon  sat  i  skemmv  sinni  verða  þa^;  vndr  at 
rign/r  gvlldropvm  |  í  kne  henm.  ^  hon  gengr  vt  ok  ser  mikla  skvr  30  23b 
hvar  ofan  rigndi  ok  gengr  þar  eftir  ok  i  þessv  gripr  Ivpiter  hanu. 
ok  leiðir  ti/  skips  en  faðir  hennB.r  biðr  e?^i  leita  henwar  ok  þickiz 
lö  vita  hverr  hawa  man  hafa  brott  nvmit.  *  o^  er  ÍYpiter  kemr  iil 
skipa  meó  hana  lætr  ha/iw  verða  saman  .íj.  netr  ok  engan  dag 
i  milhm.  ^  35 


^  Punktum  er  tilf.         ^  Reitet  fra  hdskrs  fefr.         '  Sijnes  i  hdskr.  rettet 
fra   hapa.  ^-^utr  ferste   i    er    forlœnget;    skriveren   vilde   áhenhart   ferst 

skrive  p.  ^   Orrfeí   er    ikke   ganske   klart,    sœrlig   ikke    forkortélsestegnene; 

raderet  synes  det  i  hvert   fald   ikke   at   vœre.  ^   r  er  glemt.  '    Tilf. 

over  linjen. 


198  9  HAUKSBÓK.  Trójomannasaga  c.  7. 

c.  7  Peievs  h(et)  konvngv  i  Pela  ponense   i  Girkla/^di  agiætr  ok 

rikr.  *  broðir  hans  h(et)  Eson  ok  bar  ecki  tignar  nafn.  ^  svn  hans 
h(et)  lason.  ^  hann  var  mikill  ma(^r  oA:  sterkr  vapndiarfr  ok 
vígkiænn.  ^  hami  var  sva  vinsæll  at  hanvm  villdv  naliga  all/r 
þiona  i  rikinv.  ^  ham^  var  miklv  orvari  af  fe  en  nockorr  anwaR  i  5 
þann  tima.  ^  þat  ottadiz  Pele^?s  konvngr  at  skiott  ^  mvndi  lason 
hafa  vndan  hanvm  rikit  ok  gerði  þaí  rað  at  senda  hann  i  þa 
nockora  íerb  er  engi  hafði  aftr  ^  kowit  sa  er  farit  hafði.  ^  haww 
sendíV  siþar^  orð  lason  *  at  han/^  komi  ^  a  haws  fvnd  ok  er  hanvm 
komv  bref  konvngs  for  ^  haw/^  þegar  a  fvnd  hans.  ^  konmigv  lo 
fagnaði  ^  [ha?í?;m  vel  ok]  ^  er^  hann  hafði  þar  vmt  vm  rið  þa 
ge/^gv  þe/r  frændr  ^^  i  malstofv.  ^  þa  mö^I/íi  konvngr  vlikr  ertv 
vorðin  frændi  flestvm  mom^JM  obrvm  i  heimí  þersvm  þeim  er  v^r 
heyrvm  sogvr  af  ok  þyrfti  nv  at  þv  let^r  skamt  þrekvirkia  miUim 
meðan  þv  ^^  ert  i  þí;ilikvm  bloma  ^^  alldrs  ok  virðingar  ok  mætti  i5 
þaðan  af  vaxa  þín  tign  ok  vart  riki  en  sv  þick^r  nv  frama^^  ferð^^ 
merst  at  fara  i  Asiam  i  þan^i  stað  sem  Kolkos  h(eitir)  at  sœkia 
þangaf  reyfi  þaí  er  gvllspvni  ein^  er.^  heíir  þeim  þo  ecki  vel  fariz 
er  eft/r  hafa  sótt.^  venti  ek  at  þeir  mvnv  vraðlega  hafa  at  farit.^ 
lason  gerði  sik  fvsan  þessar  farar  þ?;i  at  hanvm  fell  vel  i  eyrv  20 
lofs  orð  konvngs.  ^  heitr  konvngr  hanvm  storsœmðvm  ef  hann 
kemr  aftr.  ^  þickir  lason  ok  fysilegt  at  koma  i  hina  agiætvztv 
staði  veralldarinar  ok  iattar  ferðinm.^  konvngr  senáir  efiir  smið 
þeim  er  Argvs  h(et)  er  hagaztr  var  i  rikinv  ok  viða  er  i  bokvm 
getit  at  hann  skylldi  skip  gera  ok  vanda  sem  merst  ok  er  þat  25 
18  veglega  skip  var  fram  sett  var  þat  kallat  Argo.  ^  þ^rsir  menn 
reðvz  iil  ferðar  meá  lason  hin^  mikli  Erkvles  s(vn)  Þórs  Kastor  ok 
Pollox  af  Sparta  bro^ðr  Eline  er  venzt  var  allra  kYenna.  ^*  i  Girk- 
ianái  hana  atti  Menela?;s  ok  Klitemestre  ok  (atti)  ^^  Agamewnon.  ^ 
meó  hanvm  for  ok  Nector  ^^  hin  spaki  or  Pilo  ok  Telamon  af  3o 
Salomina  ok  Peievs  af  Figia.  ^  e^^i  erv  fleiri  menn  nefndér  ok  er 
þeí'r  Yarv  hwnir  letv  þe/r  i  haf  ok  komv  siþaw  YÍó  ^at  land  ar 
Frigia  heiiir.  ^  íyri  þ7Í  riki  reð  þa  Lamedon.  ^  hans  s(vn)  var 
Priamí;s  en  dottir  Hesiona.  ^  kona  Priami  het  Hecvba.  ^  þe/ra 
s(ynir)  yarv  þe/r  hin>^  agiæti  Ector  ok  hín  fagri  Alexandr  er  Paris  35 


^  Punktum  er  tilf.  2  j)^^  sidste  i  lidt  beskadiget.  '  r 

*  n  Ugéledes.  ^  Áf  at— kð  den   nederste  del  bortskáren.  ®  f  beskadiget. 

'  ði  Ugeledes.        ^  Bortrevet;    kun  en  Ulle  rest  af  hm  og  v  ses;   mellem  fagnaði 
og  hanvm  har  der  oprindeUg  vœret  et  hul  i  perg. ,  se  s.  196  note  8.  ^  e  er 

beskadiget.  *^  æ  Ugeledes.  ^^  y  er  tilf.   over  Unjen  med  nedvisningstegn. 

*^  b  beskadiget.      ^'  f  Ugeledes.      ^*  Herefter  er  skrevet,  men  igen  underprikket : 
venst.        "  Mgl.  i  hdskr.        ^'  Sdledes. 


Trójoniannasaga  c.  7-8.  HAUKSBÓK.  199 

h(el)  oðrv  nalhi  Deiphebt'6*  Helen^y  ok  Tvoihs.  ^  dcptr  þcira  þær 
Casandra  ok  Pohxena  ok  Troan.  ^  atti  Prianm'  ok  lavngetna 
s(vnv).  1  Y^r'mmvs  reð  þa  íyr\  Tyrkkwdi  einv  meðan  Lamedon 
lifði.  1  Hecvbo  dreymði  þa  er  ho^  var  vravst  at  ein  logbrandr  liði 
íram  af  mvnrá  hen^^ar  þar  íyr\  þotti  henni  oll  Troio  '^  borg  5 
brenwa.  ^  hon  var  rædd  miok  ok  sagði  Priamo  dravmin  Qi\n 
spekingar  reðv  sva  at  ho^^  mvndi  fœða  ein  s(vn)  þan/^  er  íyrihan^ 
sak/r  mvndi  niðr  vera  brotin  oll  Troio  horg.'^  ok  er  Pri(amvs) 
konvnr/T  heyrir  þersa  Ivti  biðr  hann  sveininn  vt  bera  ok  er  hann 
vav  fœdr  var  hann  kallaðr  Alexandr  ok  er  \\  moðirin  sa  hversvio24a 
fagrt  þ«í  barnw  var  villdi  hon  eigi  lata  vt  bera  ok  feck  hann  iil 
fostrs  a  lavn  ok  var  hann  þa  kallaðr  Paris.  ^  enn  er  hann  vox 
vpp  elskaði  hann  miok  Freyiv  en  siþan  er  hann  vissi  vm  ætt  sina  ^ 
oA-  haw/^   gerði  brvllavp   sitt  iil  Thecidem   þa   bavð  hann  þangaí 

20  ollvw  gvðvm.  ^    ho^  tok  vp;:>   eitt  gvllepli  a  þri  var  þaí  ritað  at  ^  i5 
sv   skylldi   eignaz   er  fegri  væri  ok  var  þí;i    kastat  milKm  þe/ra  ^ 
Freyiv  oZj  Sif  ok  Gefion.  *    þær  ganga  íyri  IvpíYer  ^  at  hann  dœmi 
vm  hver  þe/ra  friðvzt  er  en  hawr^  villdi  ei^i   dœma  ^vi   at  ha^^i^ 
vgði  reiði  þeirar  er  hatm  dœmði  eigi  vensta.  ^    hrt/^w  bað  at  þær 
færi    í    skoginn    Idew    til    hirðis   þess    er   Alexandr   h(et).  ^    oA^    a  20 
nockorí;m  degi  er  hann  giætti    fearins  kom  iil  han^  griðv/zgr  .i. 
mikill  er  hann    hafði    eigi   fyR    set   ok   barðiz   mð    eimi   af   hans 
griðvngvm    ok   varð    sa  sigraðr  er  Alexawí^r  atti.  ^    þa  setti  Þorr 
koronv  af  dyrlegvm  blomv(m)''  yf^'r  hofvð  ham  ok  annan  dag  kow 
griðví^igr  ok  for  sem  hin  fyna  dag  ok  hinn  þridia  dag  kom  hinw  25 
sami  griðvngr  ok  matti  sa  mina  ^  fyrst  ér  Alexa/^í?r  att(i)  "^  ok  þa 
batt  hami  brodd  ein  mikinn  i   enwi  han^^m  ok   matti  sa  þa  ecki 
við   er  iil  var  komin  ok   vndi   þa  Alexawc^r  vel  NÍð    ok   þm  setti 
hann  koronv  a  hofvð   ha^í;m  ok  tignaði  hann  þa  svsl  íyri  sigr  ^ 
(c.  8)  sinn.  ^    þesi  atbvrðr  var  sagðr  Priamo  ok  her  eíiir  geck  hann  vi(í  30 
frændsemi   Alexandrs    ok    er   hann    var    i    ætt   ko/win    tok   ha^í^ 
virðing  sem  aðnr  brœðr  hans.  ^   hann  var  allra  mannsi  kvrteisastr 
ok  ein  dag  er  hann  for  a  Idvs  skog  þar  sem  hann  hafði  hiorð 
halldit  syndiz  hamm  i  svefni  sem  Ssiivmvs  leiddi  at  hanvm  konvr 

22  .ííj.  Sif  ok  Freyiv  ok  FrÍG  ^^  ok  bað  hann  segia  hver  þeira  venvst  35 
veri.^  hanvm  þotti  Freyia  Ivta  at  ser  ok  bað  hann  þaí  segia  at  hon 


*  Punktum  er  tilf.  ^  Forkortet  tio.  '  i/er  er  der  sikkert  noget  over- 
sprunget  af  skriv.  ^  Rettet  fra  hdskrs  et.  ^  Herefter  er  skr.,  men  under- 
prikket:  frigiar  |  ok  (dette  dog  ikke  underprikket) ;  jfr.  dog  nedenfor  l.  35  og  200h. 
*  /  hdskr.  fejlskrevet  vip.  '  m,  i  mgl.  ®  na  beskadiget.  ®  Skr.  to  gange. 
^^  Urigtigt  for  Gefjoii;  se  ovf.  l.  17. 


200  •  HAUKSBÓK.  Trójomannasaga  c.8-10. 

væri  vænst  en  hon  kvez  mvndv  lavna  hanvm  at  vera  þí^rs  raðandi 
at  fa  hanvm  þa  konv  af  Girklar/di  er  venzt  væri.  ^  þa  geck  at 
hanvm  Sif  o^  bað  at  hann  skylldi  hana  vensta  dcpma  en  hon 
kvez  mvndv  gefa  hanvm  mikit  Ví^ralldar  riki  ok  tign  ok  er  hann 
dœmir  eigi  þa  gengr  FrÍG  ^  at  hanvm  ok  byðr  hawt'm  mikla  speki  5 
ok  sigr  i  orrostvm  hon  var  orrostv  gvð  ef  hann  segði  hana  fegrsta 
ok  dœmíV  hami  eigi.^  nv  kemr  Freyia  at  hanvm  ok  mœilti  minztv 
nv  hveriv  þv  hefíV  mer  heitið.  ^  hon  beraði  Hkam  simi^  þa  dœm??- 
hann  hansi  fegrsta.^  þd  var  Sif  siþaw  i  fiandskap  wió  Troiv  menn^ 
c.  9  En  ^  er  þe/r  Erkvles  oA:  lason  var^;  þar  yíó  laná  komner  þa  lo 

sendi  Lamedon   konvngr  menn  ti/    þ^?ra    ok  bað   þa  brottv  verða 
ella  mvndi  hann  þa  meá  her  fípra  brott  ok   er  ^eim  komv  þessi 
boð  se(a)  *  ^eir  eigi  anwan  kost  likara  en  fara  brott.  ^    lettv  ^eir 
ok  eigi  sinm  fgrð   fyR  emi   ^eir  komv  i  Colkos.  ^    þar  reð   þa  íyri 
konvngr  sa  er  Medi?;6-  h(et)  emi  Media  h(et)  dottzr  hans.  ^  hon  var  i5 
kvenwa  venst  ok  vitrvz  ok  Medirs  konvngr  byðr  nv  þeim  lason  tiZ 
veizlv  ok  erv  ^eir  i  Kolkvs  vm  rið.  ^    nv  berr  lason  vp/)  eyrindi 
sin  íyri  konvng  ok  segir  at  hann  er  sendr  eftfr  reyfinv  þd  er  vp/^i 
hangir  i  Tys  hofi  ok  marg/r  hafa   eftir  farit.  ^    konvngr  mœllti  þv 
ert  dyrlegr  ma(?r  oA;  skali  vel  me^  oss  kominr^  en  ek  vil  segia  þer  20 
hvat  a  har  ef  þetta  reyfi  er  brott  haft  at  \okit  er  ^ers  konvngs 
riki  er  her  ræðr  f?/ri  ok  vita  sA;rlv   þer  þær  þravtir  er  ti/  erv  aðr 
en  naz  mvn.  ^   Arg^^s  h(eitir)   þræll  er  vak?r  yfir  hofinv.  ^   hawn 
hef^r  .c.  avgna  ok  sefr  þa  svmvm  er  ham^  vab'r  svmvm   oA;  ska\ 
hann  svæfa  oA^  drepa  si^an.  ^    dreki  er  sa  i  hofinv   er  þv  mvnt  25 
heyrt  hafa  getið  |  ok  er  aHra  dreka   grimaztr.  ^    ham^  hefir  morg  24^ 
avgv  ok  mikit  eitr.  ^  hann  ska\  ok  drepa.  ^  yxn  erv  þar  .íj.  or  eiri 
34  blasn/r  ok  sva  grimir   ok  ogvrleg/r  at   elldr  flygr  af  nosvm   þe/ra 
oA;  mvmii  ok  efiir  þaí  s/calttv  niðr  br(i)ota  ^  hofit  oA:  eria  þar  yf/r 
m(?í?  exnvnvm    ok    taka  siþa/i  iaxlana    ór   drekanvm    ok  sa  þar  i  30 
eíiir.  ^    si^an  mvnv   þar  me?ín   vp^  renym  .ííj.  sinvm  .xíj.   ok  viHa 
all/r  drekans  hefna.  ^    þe/r   erv  sva  stonV  ok  sierkir  sem  risar  ok 
Yiá  þa  verðr  at  beriaz  ok  sa  er  þersv  kemr  a  leið  mvn  alldyi  tyna 
(c.  IO)lofi   sinv  meðan  v^rolldin   stendr.  ^    nv  er  lason  heyr/r  þetta  fær 
hanvm  mikillar  ^  a  hyaiv  hversv  hann  ska\  íram  koma  þersi  þravt  35 
ok  nv  leiðir  konvngr  hann  at  sia  allar  þravtirnar  ok  þick/r  hanvm 
þi;i  meira  vm  vert  er  ha/iw  veit   gerr   ok  er  lason  nv  '^  storlega 
vglaðr.  ^  Media  komngs  dottir  ser  þetta  at  lason  er  vkatr.  *  henni 


^  Punktum  er  tilf.  ^  Urigtigt  for  Gefjori;  se  ovf.  199.n.        *  /  hdskr. 

er  her  i  virkeligheden  intet  egentligt  kapitelskifte.      Kun  er  E  en  stor  initial. 
*  a  er  glemt.         ^  i  ligeledes.         ®  ar  er  sammenskrevne.         "^  n  er  rettet  fra  f. 


Trójomarmasaga  c.  10.  HAUKSBOK.  201 

liz  vel  a  hann  ok  þicbV  mikill  skaði  ef  sva  dyrlegr  maár  skal 
ít/ri  1  faraz.  ^  hon  kvnwi  mik?7  af  fiolkyngi  foðvr  sins.  ^  þa  mœlltí 
hon  iil  systvr  sinar  miok  harma  ek  þat  min  kiæra  sysbV  ef  þí^rsi 
himi  dýrlegi  maár  ska\  tynaz  ok  eigi  ma  ek  þaí  vita  ef  ek  ma 
hanvm  bót  raða.  ^  far  þv  nv  ok  seg  hanvm  at  ek  vil  fm^^a  hann  5 
ok  helldr  vil  ek  allar  þravt?:r  a  mik  leaia  enn  þersi  dreki  f//n  fari 
hanvm.  ^  nv  íerr  mærin  iil  hallar  þar  er  lason  svaf  oA^  mö^K/^ 
herra  soíi  þer.  ^  ha?^w  mœlUi  hver  ertv  ivng  frv.  ^  ho^  svarar  ek 
em  syst/r  hinwar  rikv  Medee  konmgs  d(ottvr)  ok  hon  sendi  mik 
iil  yðar.  ^  hon  harmar  meá  þer  þina  hvgsott  oA:  ris  Yipp  ok  gack  lo 
meó  mer,  ^  ho^i  fe?T  iil  skogo'r  íyri  hajwm  sksimi  íra  horgimti  ok 
þar  vöfr  fyri  hin  agiæta  Medee  ok  er  hon  ser  lasonew  stendr 
hon  vpjt?  ok  kvaddi  hann.  ^  hann  fagnar  henwi  vel.  ^  þav  talaz  yíó 
marga  Ivti  ok  fmnr  lason  skiott  hversv  vitr  ho??  er  ok  rennr 
hanvm  skiott  hvgr  iil  hen^zar  ok  veitir  nv  hvart  oðrv  fœgileg  is 
faðmlog  ok  bliða  kossa  ok  eigi  ga^ga  þav  þaðan  brott  fyn  en 
lason  hef^'r  framit  vilia  sin  mð  hana  allan.  ^  þa  seg/r  Media  at 
hann  skal  vera.  katr  ok  ottalávs  ok  heitr  hanvm  þti  at  hann  ska\ 
26  fram  kowa  sinv  eyrindi.  ^  nv  gepgr  lason  hehn  glaðr  oA:  er  sa 
timi  kemr  er  fram  sM  kowa  þetta  þrekvirki  ok  a  einni  nott  20 
koma  sendi  menn  konvngs  d(ottvr)  iil  lasons  ok  nv  gangsi  þav 
brott  .íj.  ok  iil  hofsins  ok  þa  svæKr  hon  drekan  ^  ok  þrælin  en 
lason  reiðir  vpp  sverðit  ok  drepr  þrælin.  ^  þar  eftir  leor  hann  iil 
drekans  vndir  bæxHt  sem  hor^  kendi  hanvm  ok  þa  vacknaði  Yiá 
sa  hinw  grimi  dreki  ok  bles  ogvrlegv  eittri  en  meá  fvlltingi  25 
konvngs  d(ottvr)  skaðaði  hann  l^at  ecki.  ^  nv  blistrar  konvngs 
d(ottir)  at  oxnvnvm  ok  gengr  at  þeim  ok  lear  ok  a  ok  knjiir  YÍá 
vagn  ok  ekr  vt  yíVr  hofit  ollvm  fearlvt  ok  sva  þersv  hinv  agiæta 
reyfi  er  allt  Yar  sem  gvll.  ^  nv  kveyk^'r  hon  galldra  sva  at  hon 
felk'r  ofan  hofit.  ^  nv  knytia  þav  saman  yxnina  ok  eria  yf^'r  hofil  so 
ok  taka  ienn  dreckans  ok  sa  i  iorðina  eíiir  ok  þar  renna  vpjo 
marg^'r  me?i^  oA^  sterklegir  meá  vapnvm  ok  þa  byðr  lasoní  mikin 
otta.  ^  þa  mœlHí  konvngs  áottir  hræz  e(^i  herra  sialffr  skvÍY  þeir 
sæfaz.^  ok  meá  henwar  l^vnwattv  bmaz  þeir  sisilfir  ok  drepaz  niðr.^ 
þa  ferr  lason  heim  meá  þersvm  sigri  ok  vekr  vp;?  menn  sina  ok  35 
segir  þeim  þersi  tiðindi  en  Media  for  iil  hallar  f(oðvr)  sinws  ok 
hefir  með  ser  allt  sitt  gvll  ok  hin  agiætvztv  klæði  sin  ok  ferr  nv 
iil  skips  lasons.  ^  lason  ok  hans  menn  lavpa  nv  vm  borgina  meó 
ópi*  ok  eaian  ok  drepa  allt  þaí  sem  f«/ri  varð  oA;  sva  ||  lyka^  þeir  25« 

^  f  e^'  beskadiget  ved  en  rift.  ^  Ptmktum  er  tilf.  ^  k  er  i  hdskr. 

rettet  fra  þ. "      *  p  er  uformeligt  og  rettet  fra  et  andet  bogstav  (\).       "  y   ser 
nœrmest  ud  som  v  (med  prik  over). 


202  f  HAUKSBÓK.  Trójomannasaga  c.  10-11. 

YÍð  at  þííi'  íbllr  Mediy-ó*  konvngr  ok  mersír  Ivti  hers  hans  ok  dvelz* 
lason  \my  vm  vetrin  en  konvngs  áotUr  Yav  meó  barni  ok  fœddi 
hon  .íj.  s(vnv).^  ok  er  var  kow  for  lason  hei?n  iU  Girklandz  meó 
niikilli  sœmð  ok  eitt  kvelld  komv  þe/r  yíó  ey  eina  ok  lagv  þar  vm 
nottina.  ^  þe/r  lason  svafv  i  lawdtialldi  ok  Medie  konvngs  áottir.  ^  ^ 
hon  vacknaði  eigi  fyR  en  þeÍT  Yarv  alhV  ^  brottv.  ^  how  gewgr  a 
eyna  oA;  ser  at  þe^'r  sigla  þa  ollvw  skipvm  vndan  eynwi.  ^  hon 
kallar  þa  mfd  miklvm  grati  ok  mœVti  veit  ek  at  lason  man  eigi 
28  þersv  raðit  ha/a  sa  er  mersta  frægð  YB.nn  í  Kolkos.  ^  hon  talði 
vpp  margan  sinn  harm  en  lason  villdi  e?^i  at  siðr"^  brott  sigla  þvi  lo 
at  hann  atti  aðra  konv  heima  oA:  vel  ættaða.  ^  kemr  hof?m  nv 
heiw  i  lawd  ok  var  hverr  maár  hanvm  fegin  nema  Pele?;s  \onvngv} 
varð  lason  af  þ(?rsi  ferð  miok  frægr  var  hann  iil  konvngs  tekin 
(c.  Il)eft/r  Feievs.^  en  er  Erkvles  var  aftr  komin  þa  vndi  hann  storilla 
\id  sina  for  ok  vvirðing  þa  er  Lamedon  konvngr  hafði  hanvm  i5 
veítt.  ^  hann  for  heiman  iil  þe/rar  eyiar  er  Spartam  h(eitir)  at 
íinna  Gaslorem  ok  Pollvcem  ^  þa  hafði  Lamedon  konvngv  \aná- 
ílæmða  ^.  ^  þaðan  fara  þe^'r  all/r  saman  tiZ  Salominam  ^  at  fmwa 
Thelamon  oÁ:  fara  ^eiv  þaðan  alk'r  tií  Piciam  at  finwa  Pelevm  oA; 
for  hann  með  þeim  i  Pilvm  þar  er  Nestor  hinn  spaki  reð  íyri  ok  20 
for  hann  með  þeim  oA-  hafði  hann  .v.  skip  stór  ok  valði  þar  ti^ 
hina  beztv  merm.  ^  siglðv  þe/r  þaðan  i  haf  ok  komv  yió  Frigia 
la/id  vm  nott  ok  er  þe/r  vrðv  lawdfast/r  for  Erkvles  fra  skipvm 
ok  meó  hanvm  Veievs  ok  Thelamon  ok  helmwgr  Uðs  þeira.  ^ 
Lamedon  konvngv  var  i  borg  þe/ri  er  lUvm  h(et)  en  siþan  Troia.  '^  25 
ho?^  var  þa  hvarki  sterk  at  veaivm  ne  mawwfiolða.  ^  hann  reið  vt 
at  hov%inni  ok  iil  ski^anna  ok  tokz  þar  bardagi  ok  eigi  langr  aðr 
hanvm  kom  he/saga  or  borgmm*.  ^  vendi  ko/zi'Wýr  þa  aftr  ok  vill 
veita  þeim.  ^  sneri  Eirkvles  ^  þa  imoti  hanvm  ok  varð  þar  harðr 
bardagi  ok  lavk  sva  at  Erkvles  drap  Lamedon  konvng  ok  merstan  Ivta  30 
liðs  hans.  ^  þe/r  tokv  þar  Hesionem  áottvr  h^meáons  konvngs  ok 
allt  ^at  er  femætt  var.  ^  f«ra  þe?r  siþan  med  sigri  aftr  ti^  Girk- 
80  Ittwdz  ok  vnðv  þa  vel  Yid  sina  ferð.  ^  Thelamon  feck  Hesionem  ok 
íorv  þav  heim  i  Salomina.  ^  þar  fellv  frillv  s(ynir)  h^meáons  er 
sva  hetv  Hipsifil?;s  ok  Voltvntes  ok  Amphiter.  ^  ^ 


^  V  er  skrevet  over  linjen.  ^  Punktum  er  tilf.  '  Rettet  fra  hdskrs 
alldíV.  *  at  siðr  skr.  to  gange.  ^  P  er  rettet  fra  hdskrs  f,  ®  ð  er  i  hdskr. 
rettet  fra  e.  ^  i  er  skrevet  over  linjen  og  n  er  (i  hdskr.)  rettet  fra  ia  (forst 
skr.  falomia^,  hvorpd  et  nyt  a  er  tilföjet.        ^  Sáledes  (eller  erikvles?^. 


ITrójomannasaga  c.  12-13.  HAUKSBÓK.  203 

Fra  Erkvles 
.  12  Eft/r  þersa  atbvrði  íbr  Erkvles  or  lanái  at  leita  ser  frægðar.^ 

hami  drap  meó  hondvm  ser  ein  mikin  leo  ^.  ^  Hercvlestef^*  heyrði 
mikla  frægð  fara  af  Ercvles  ok  girntiz  at  sia  hann  ok  er  þeir 
fvndvz  drap  Erkvles  hann,  ^  hia  einni  keldv  var  ein  ormr  meó  s 
morgvm  hofðvm  ok  ef  eitt  var  af  hanvm  hoGvit  þa  komv  .íj.  i 
staðin.  ^  þan^  drap  Erkvles.  ^  hann  tok  ok  gvlleplin.  ^  hann  for  ok 
i  Spania  ok  drap  hinn  ogvrlega  Gereons  ok  var  þaí  v^rk  all  ^ 
frægt.  ^  þaðan  for  hann  i  vestr  alfv  heimsins  ok  er  sva  sagt  at 
hann  kiæmi  ti^  heims  enda  ok  gerði  þar  mikla  stolpa  iil  marks  lo 
við  forli  sinwar.  ^  si^an  siglði  hann  aftr  vm  Norva  svnd  ok  i 
Italia.  1  Gacvs  s(vn)  Evanders  h(et)  mikill  kapjji  er  Erkvles  drap.  ^ 
þaðan  íerr  hann  vt  a  India  \a?iá  ok  drepr  þar  þav  dyr  er  Gen- 
tavros  h(etv)  en  tamði  svm.^  hann  drap  ok  þar  þa  fvgla  er  agiæt- 
azt/r  ^  hí//a  verit  er  Arpine  h(etv).  ^  eíiir  þaí  ferr  ha^m  vtan  |  ok  i5  25^ 
sva  sogðv  heiðn^r  menn  at  ha/z^i  brygðiz  i  vilKgalltar  liki  ok  þorðv 
engir  hanvm  avé?rka  at  veita.  ^  þvi  trvðv  þe/r  ok  at  ha/^w  bæri 
himin  ok  þri  kollvðv  þe?r  haw/i  þangaí  nvminw  o^  þ?ji  kollvðv  þé^?r 
(^•'3)  Erkvles  stiornv.^  hon  stendr  millim  .íj.  vagna.  ^  Erkvles  hafði  att 
þa  konv  er  Deianira  h(et)  systfr  Mehagri.  ^  hann  hafði  hana  latið  20 
eina  ^  en  teb'í  ser  eina  bonda  do^if?;r  iil  konv.  ^  Deianíra  send/r 
Erkvles  eitt  bref  meó  þersvm  orðvm  Margt  kemr  nv  vi(í  ErkYÍes 
vm  rað  þitt  þat  er  íi/ri  skommv  mvndi  eif^i  hclegt  þickia.  *  þv 
heUr  nv  fengit  eina  bonda  do^/?'r  þa  er  ecki  kan^  at  gera  vtan 
rifa  vll  i  svndr  ok  sva  segiz  at  þv  greiðir  stvndvm  meó  henwi  enn  25 
"^2  ef  þv  greiðir  eigi  vel  fyri  henni  þa  lystr  hon  þig  með  snældv  hala 
sinvm  ok  e(^i  (er)  ^  þersi  hinn  sami  Erkvle^  ok  sa  er  drekan  drap 
i  garði  Atlany;s  risa  ok  tok  þaðan  gvIIepH  .íj.  mer  er  ok  sagt  at 
þv  dreckir  vín  vm  netr  ok  daga  ok  eter  hœns  ok  pafvgla  ok  eigi 
hefðir  þv  yffr  komit  Erides  hinn  fr^kna  ef  þv  hefðí'r  þa  sva  gert  30 
ok  eigi  mvndi  Orpevs  trva  at  þv  mvnd/r  slikr  verða  þa  er  þv  vart 
i  niðr  gang  meó  hanvm  ok  þv  tokt  Gerbervm  ok  drott  hann  all(t)^ 
vpj9  i  lios  veralldar  ok  lagðir  a  hann  .ííí.  fiotra.  ^  eigi  vartv  þa  i 
balldikin/í  ok  eigi  battv  þa  gvll  a  hals  þer.  ^  en  e/gi  þarf  ek  Yni 
þig  at  an/^az.  ^  min  forlog  mvnv  mik  taka  sem  frændr  mína.  *  35 
faðir  minn  lagði  sig  sverði  brœðr  min^r  vagvz  systr  minar  drvcnvðv.^ 
nv  sendi  ek  þer  einn  kyrtil  roðin  med  minv  bloði  ok  eigi  vartv  þa 
i  blavtvm  pvrpvra  er  þv  drapt  Gorgonivm  skrimls^  ^at  er  framan 


^  PunJctum  er  tilf.  ^  1  er  ííY/".  over  linjen.  '  Farsí  sA;r.  allt,  men  t 
er  underprikket.  *  Det  sidste  a  er  i  hdskr.  rettet  fra  ei.  ^  Mellem  disse  to 
ord  stár  et  underprikket  i.        '  Mgl.  i  hdskr.        "^  t  mgl.        ^  Sdledes. 


204  9  HAUKSBÓK.  Trójomannasaga  c.  13-14. 

var  leo  enn  i  miðiv  geit  en  ílvgdreki  aí'tr  ok  þers  inin/dr  niik  at 
þv  vær^V  helldr  i  vargstacki  þa  er  þv  drapt  Gereonem  konvng  i 
Spania  oh  rett  ein  ollvm  ^  Span.  ^  nv  sen(d)  ^  hingat  svn  ockarn 
at  hann  veiti  mer  nabiarg/r  en  ek  sendi  þer  i  moti*  þetta  klæði 
bloðvgt  *.  ^  hon  bra  ^  þa  sverði  oh  lagði  i  gegnvm  sig  ok  let  how  5 
þar  hf  sitt.  ^ 

Er  Troo  ^  var  eflð  anwan  tima 
14  Nv    er    þar   iil   at   taka   at   þa    er  Lamedon  kowwgr   v«r 

34  drepin  oh  s(ynir)  h.am  oh  áottir  '^  han^  Yieriekin   en  brotin  borgm 
oh  rænt  fenv  var  Priami^s  ecki  no^^r  oh   er  hann  fra  þersi  tiðindi  lo 
bra  \ianvm.  n\ó  miok.  ^   hann  for  þa  tiZ  l\m.m  meó  allt  sitt   goz.  ^ 
hííím  let  þegar  ti/  borgar  efna  myklv  sterkari  enw  fyR  hafði  hon 
verit  enw  eigi  varð  hon  fyR  allg^r   sva    sem   þeír   villdv    fyR    en 
NeptvníJs  oh  Apollo  solar  gvð  ^er^N  hawa.  ^  þangaí  Yarv  veit  stor 
votn  meíí  miklvM  bro(g)ðvm  ^.  ^   þar  ^arv  þa  gervir  kastalar  storir  i5 
oA:  tvrnar  ^.  ^    eigi  \arv  oh  borgar  Hðin  aptr  ^^  læst  avðvelldri  at 
sœkia  en  veGÚ-nir  Hðlavszr.  ^   kastah   var    yf^V   hvm(v)  ^*    borgar 
Kði.^  hann  let  gera  hof  mikit  i  borgin?íi  oh  hœlga  Þor  oh  er  þetta 
var  allt  gert  þa  sendi  hann  orð  ^^    ti^  Girkkndz    eíiir  Hesionem 
systvr  sinni.  ^    hann  for  þegar  ha7ivm  gaf  byr  oh  fsinn  Pelei   oh  20 
sagðiz  vera  sendr  af  Priamí;s  konvngi  at  leita  vm  sætt/r  vid  þa 
Girki   o/í  tiaði  hversv  stort   hanvm    var    at   bcp'ta    er    þe/r   hofðv 
drep/í  foðvr  haws  o/r  brœðr  en  brotið  borg  hans  oh  rænt  fenv  oh 
árepit  fiolda  folks  en  tek?7  systvr  hans  at  herfangi  er  haw^  tregar 
merst  oh  bað  at  haww  skylldi  eiga  Ivt  i  ^^  at  Hesionem  Yceri  heim  25 
send.2   Peleas   tok  hanvm  eríiðlega  oh  kalladiz  ||  þeim  minwa  illt  26^ 
gert   hafa    en    þe/r   Yarv  verðir    oh  bað  hann  brott  fara  þaðan.  ^ 
hann  hellt  þa  brott  iil  Boeciam   oh  lendi  vií?  Salaminam   oA:  for  a 
fvnd  Telam?;s  oh  beiddi  at  hann  sendi  heim  Hesionem  iil  Priami;í,' 
broðvr  sins.  ^    Telam^^s  s(egir)  ecki  er  þersa  Yiá  mik  at  leita.  ^    ek  30 
heíi  ecki   gert   Priamo  ek  drap   ecki  foðvr  hans   oh   eigi   tok    ek 
systvr   hans  en   þav   lavn   er  ek  feck  þar  íyri  mína   framkvæmð 
var^r  mik  at  ek  lata  eigi  þravtar  lavst  oh  bað  hann  Antenor  brott 


^  o  er  i  hdskr.  rettet  fra  v  (0:  Ym),  der  folger  tœt  pá  ein;  Haukr  har 
forst  skrevet  einvm;  forkortelsesstregen  er  —  svagt  —  raderet.  ^  Punktum  er 
tilf.  '  d  glemt.  *  Ocer  v  er  en  —  urigtig  —  forkortelsesstreg.  ^  r  er  i 
hdskr.  rettet  fra  a.  ®  o  (1)  skr.  over  linjen;  oprindelig  har  der  vœret  skrevet 
trio,  men  i  er  underprikket.  '  Ferst  skr.  íyíiir,  men  dette  er  overstreget  og 
det  rigtige  skrevet  ovenover.  ^  g  mgl.  ®  Over  v  er  det  sœdvanlige  tegn  for 
er  (ir)  og  a  er  (i  hdskr.)  rettet  fra  et  andet  hogstav.  ^^  Rettet  fra  hdskrs 

appr.         "  V  mgl.        ^^  Qj.5  g^  vistnok  en  forvanskning  af  antenor.        ^^  Tilf. 
over  linjen. 


Trójomannasaga  c.  14-15.  HAUKSBÓK.  205 

36  fíira  sem  skiotaz.  ^  haiin  for  þegar  brott  ok  letti  e^'^i  fyR  en  hann 
kom  he'im  iil  Piiamo  ok  sagði  hanvm  alla  sina  ferð  oA:  sagðiz 
fvndit  hafsi  alla  þa  me/m  er  hanvm  attv  sab>  at  bcpta  ok  sagði 

I5)f2/n  sakbœtr  koma  spott  ok  heiton.  ^    eft^V  pat  sendi  Priam^;^  eítir 
s(vnvm)  sinv7w   ok  vinvw  ok  s(egir)  þeim  at  hann  ætlar  at  gera  5 
h^r  ti/  Girkkwdz  ok  skvlv  s(ynir)  min?*r  v^ra  hofðingiar  fyn  þri  at 
þg/r  erv  reyndir  at  mikiUi  capsemð  ok  frœknleik.^   Ector  stoð  Ypp 
ok  mœUti  hann  var  ellztr  ok  agiætztr  giarna  villdi  ver  fara  ef  ti/ 
sœmðar  mætti  verða  en  ^at  efar  mik  vm   at  eigi  Ví^rði  váR  Ivtr 
þti  betri  sew   ver  eigvmz  fleira  \\d  en  ecki  kviði  ek  mer  þri  at  10 
Kfa  man  ek  þanw  aildr  sem  mer  er  hvgaðr.  ^    þa  mœllti  Alexandr 
þat  er  min  ti/  laga  at  ver  ^  latim  þa  reyna  vm    stvnd    at    bera 
skarðan  Ivt  fyri  oss  oA:  vil  ek  bioðaz  til  at  vera  hofðingi  þersar 
ferðar  ok  kemr  mer  miok   á  vvart  ef   ek  fer   eyrendlavsv.  ^    eft/r 
þat  sagði  AUexandr  dravm  sinw  þan//  er  hanw  hafði  dreymt  i  Iða  15 
skogi  venti  ek   at  hann    man    nv  ræsa.  ^    man  ek    þanga/  sœkia 
helldr  ynði  enn  alldr  tila.  ^    man  þa/  o/í  allt  eft?r  gangsi  er  goðin 
hafoi  fyri  sagt  er  oA:  sa  engi  ^  feigri  er  ferv  en  hinw  er  heima  sitr.  ^ 
þetta    mal    stvddi    Deiphobys    s(vn)    Priamr.s    ok    eGÍa(ði)  *    miok 
ferðarinar.  ^   þa  stoð   vp/9   Elent^s  s(vn)   Priamys   ok  mæUti  annan  20 
veg  segír  mer  hvgr  vm  þersa  ferh  ^   en   bro^ðrz;m  minvm.  ^    ætla 
ek  þíí/  hinn  bezta  kost   varn   at  eyrindlavsa  verði  ok  er  þa/  þo 
eigi  hæðingar  lavst  en  na?rr  er  þa/  mimn  ætlan    at   Yer  mvni?« 
fara  ok  ha/a  eyrinði  at  simá   þa/   er  \er  vilivm  en  f</ri  þaí  mvnv 
\er  lata  fe  vart  ok  frændr   ok  sialfa    oss  a  lesti.  ^    þa  stoð   vpjj  25 
Troiks  hinn  yngsti  s(vn)   Priamz;^^    enn  engi    var  hanvm  sterkari 
vtan  Ector  ok  fysti  miok  ferðarinwar.  ^  konv7igr  lætr  nv  þing  stefna 
oA:  segir  at  hann  ætlar  he/-  vt  at  bioða  ok  heria  ti/  Girklawdz  ok 

38  Alexandr  s(vn)  haws  sA:al  þar  hofðingi  fyri  vera.^  hann  tiar^  sak/r 
þær  er  hawn  atti  vií?  Gircki  ok  sva  svor  þav  er  Antenor  feck  er  30 
ha/m  var  þanga/  sendr.^  bað  ha?in  nv  til  leaia  hvern  þa/  er  likaz 
þætti  enw  q(vaz)  ecki  trva  illspam  Helenrs.  ^  sa  maór  s(varar) 
mali  hans  er  Pand?;s  '^  h(et)  svn  Eyporbiz;s  frændi  Priam^;s  hí-r 
megv  þer  þan/í  sia  er  jlla  ætlar  verða  mvnv  forna  þ?i  at  sva 
sagði  minn  faðer  mí'r  ef  Alexandr  næmi  konv  af  Girclandi  at  þar  35 
af  mvndv  ver  fa  vdæwá  ok  alldr  tila  ok  kallaði  hann  nœr  sinv 
skapi  vera  at  lifa  i  atferðar  leysi  en  deyia  hæðilega  i  forsio  leysi 


^  Punktum  er  tilf.          ^   Tilf.  over  linjen  med  nedvisningstegn.  *  i  er 

skr.  over  g  (dittografi  af  det  folgende  -r\).         *  ði  glemt  ved  linjeftkifte.  ^  ð 

er  skrevet  over  linjen  med  nedvisningstegu.         ®  i  er  skrevet  over  linjen.  '  d 
er  uformeligt  og  synes  fremkommet  ved  rettelse. 


206  '  HAUKSBÓK.  Trójomannasaga  c.  15-16. 

ok  heimskv  með  ofkap^i.  ^  konvngr  kallaði  hmivm  koma  iil  slikra 
orða  ræðslv  ok  hvgleysi.  ^  fysti  þa  allt  folk  þersar  ferðar.^  Kasandra 
cl(ottir)  Fr'mmvs  konvngs  kvn??i  storilla  þí'rsi  ætlan  ok  q(vað)  þar 
mvndv  vi(í  gefna  Troio  ok  lif  foðvr  sins  ok  brœðra  ok  drivgvm 
allra  mannB.  virðing  |  ok  flestra  mmmsi  fearlvtr.  ^  engi  gavmr  var  5  261^ 
þa  geíin  henwar  spám. ^  var  þa  bY'mn  hmin^i  ok  var  Alexandr 
hofðingi  ferðarinwar  ok  leystv  þeir  flotann  ok  bað  Priam^js  goðin 
beina  ferð  þe^'ra  ok  er  þeir  komv  no^r  eyiv  þe^ri  er  Geream  h(et) 
ok  Menelavs  reð  ígri  þa  mœttv  þe^'r  Menelavs  er  hann  ætlaði  at 
fara  iil  Pilvm  a  fvnd  Nestoris  ok  spvrði  Meneiavs  hvert  Alexandr  10 
skylldi  en  ha^m  letz  fara  at  skemta  sér.  ^  Menelavs  bavð  hanvm 
iil  sin  ok  sagði  drotniíigina  heima  vera  at  fagna  þeim  ok  bað 
hann  þar  hafa  hvat  er  ha7in  villdi.  ^  þe/r  Alexandr  tokv  Geream 
en  i  þe/ri  eyiv  var  mikil  hofs  hœlgi  ok  stoð  hoíit  nœr  sío  ok  er 
Elena  kona  Meneldivs  íra  at  þé'rsi  hin^  agiæti  konvngs  s(vn)  var  15 
þar  vií?  lawd  komin  þa  for  hon  iil  hofsins  at  vegsama  goðin.  ^ 
40  henwi  var  ok  nockor  forvitni  ^  a  at  sia  þetta  hit  vtlenzka  folk  er 
sva  mikil  frægð^  for  af.^  hon  var  friðvz  kvenna  í  allri  verolldvnwi.^ 
hen^i  var  ok  sagt  at  Alexandr  mvndi  hana.  heim  sækia  ef  eigi 
(c.  I6)yrði  aðr  þe^ra  fvndr.  ^  nv  var  sagt  Alexandr  at  Elena  var  komin  20 
iil  hofsins  þa  ferr  hann  þangaí  meá  dyrlegvm  fornvm  ok  leiz 
hvarvtveaia  þeta  vel  a  annat  er  þa(v)  *  saz  ok  tokv  þav  tal  sin  i 
milUm.  ^  Alexandr  kastar  gvllepH  i  kne  Eienv  en  þersi  orð  Yarv 
ritvð  a  epHnv  ek  sver  þers  y'ió  goðin  at  ek  sA:al  Alexandr  giftaz 
ok  vera  hans  drottniwg  heðan  af.  ^  hon  roðnaði  y'ió  er  hon  kvað  25 
þ(?tta  Ypp  allt  saman  l^vi  at  ^at  þorði  engi  at  rivfa  er  i  hofmv 
var  heitið.  ^  hon  þottiz  vera  svikin  ok  kallaði  þaí  ecki  eiga  at 
halldaz  er  maór  mœllti  vvitandi  ok  vviUandi  en  Alexandr  kailaði 
þetta  orðit  at  vilia  ok  ti/stilli  goðanna  er  ecki  dvgði  í  moti  at 
gera  ok  sagði  hawa  fgri  þeira.  reiði  verða  mvndv  ef  ho?^  ryfi  yíó  30 
þav  heilvg  scpri.  ^  hann  geck  þa  brott  or  hoíinv  ok  iil  skipa  en 
vm  nottina  gengv  þeir  iil  hofsins  ok  tokv  brott  Eienv  ok  nockorar 
konor  meó  henni  ok  barv  a  skip.  ^  en  er  borgar  menn  vrðv  var/r 
vid  brott  tokv  henwar  þa  herklæddvz  þeir  ok  viUdv  sœkia  eft?'r 
henííi  ok  tokz  þar  barðagi  ok  lykr  sva  at  lawdz  menn  fellv  oA;  sí 
flyðv  ^  en  Alexawf/r  hafði  sigr  ok  íorv  brott  vi(?  sva  bvit  oA:  lettv 
eigi  fyR  sinni  ferð  en  þe^'r  komv  heim  i  Troio  ok  ^  tok  Priamr.9 
konvngr  við  þeim  feginsamlega  ok  þicbV  vel  arnaz  ha/a  oA;  q(vaz) 
ætla  at  Girb'r  mvni  nv  eigi  betr  vna  y'ió  sinn  Ivt  en  þe?'r  hafa 


^  Punktum  er  tilf.  ^  o  er  i  hdskr.  rettet  fra  et  andet  hogstav  (y?). 

^  gð  sammenslijngede.       *  v  mgl.       ^  1  er  tilf.  over  linjen.       *  Tilf.  over  linjen. 


TrójomannasagH  c.  16-18.  HAUKSBOK.  207 

aðr  vnað  ok  vettir  mik  at  þí?/r  sendi  nv  heim  Hesionem  systvr 
mina.  ^  Elena  var  fyst  langa  rið  vkát  en  tok  vrw  siþíV  at  gleðiaz 
mð  vmtolvr  Priamys  ok  \av  þa  %er  samfor  þe^'ra  Alexandrs  ok 
tokvz  þar  bratt  ast^V  miklar.  ^  Kasandra  er  Troan  h(et)  oðrv 
nafni  varð  stya  y\ó  er  h.on  fan  ^\env  ok  sagði  at  af  hen^mR  þangai  5 
42  kvamv  mvndi  ^úm  leiða  allan  vfagnað.  ^  Priamí;í?  varð  reiðr  viJ 
spar  henwar  ok  bað  ha^a  byrgia  eina  i  hvsi  ok  sva  var  gert.  ^ 

Fra  2  herferð  ti/  Troio 

c.  17  Nv  er  at  segia  hvat  tiðinda  varð  i  Girklawdi  er  Menelavs 

(fra)  ^  brottokv  Elenv  ok  mmmB.  drap  þav  er  þar  hofðv  orðit  at  lo 
hans    h^rbergivw    þa    sendv    þezr    Nestor    orð    Agammon    konv?igi 
broðvr  Menelavs  ok  er  hann  kom  þar  þa  hvGaði  hann  broðvr  sin 
ok  lysti  þí^i  at  hann  mvndi  gera  her  iil  Troio  ok  bioða  þc/r  þegar 
ft  leiðangri  af  ollv  Girklandi.  ^    en  er  herrin  var  saman  kominn 
þa  II  tokv  þeir  rað  at  ganga  til  frettar  vi(?  goðin  i  þan  stað  eri5  27a 
Delp?5s  het.  ^    þa/   goð  er  þar  v«r  blotað  var  kallat  Apollo.  ^    þar 
matti  ec.ki  Hvga.  ^  ti/  þeÍRar  ferðar  reðvz  þe/r  hinn  agiæti  *  Akilles 
oZ^  Patrocks  o^  er  þe/r  ko?wv  þar  gewgv  þeim  sva  íreiiir  at  Girk^V 
mvndv  sigr  hafa  ok  Troia  mvndi  a  tivnda  ari  vnwin  verða.^    En  i 
oðrí;m  stað  sendi  Priamvs  konvngv  Galkas  s(vn)  Nestoris  i  Delpvs  20 
iil  frettar  en   þa^;  svor  komv  i  moti  at  hann  skylldi  gawga  i  hð 
Girkia  ef  ham^  villdi  hallda  virðing  sinm  ok  þri  reðs  hann  í  Hð 
meá  ^  Akille  ok  íorv  ^eiv   siþan  heim  aftr  iil  hersins  en  Priamo 
komv  engi  orð  vm  frettina  hversv  farið  hefði.  ^   en  er  Girkir  \arv 
44  bvnir  i  hofn  þe/ri  er  ^  i  Athenis  h(et)  hofðv  þe/r  .ííj.  skip  hins  .xi.  25 
tigar  hins   .xij.  hvndraíís.  ^   þeir  letv  i  haf   ok   tokv    þar  lawd  er 
Tenedon  h(et)  ok  ræntv  þar  fe  ok  drapv  menn.  ^   Agamewon  var 
konvngr  yfir  her  Girkia  en  þessir  Yarv  agiætazt/r  menn  meá  han^m 
Menelavs  broðir  haws  Akilles  ok  Patroclrs  fostbroðir  hans  Palamides 
Diomedes  Aiax  Teleprs.  ^  VUxes  ök  Nestor  Yarv  spekingar  m^^rstfr  30 
i  her  þe/ra.  ^    en   er  Girkir  Yarv  wiá  laná  kownir  sendi  Agamewon 
Diomedem  ok  VHxem    a  fvnd  Priamí\9  ok  beidi  at  Elenv  skylldi 
lavsa  lata  en  leita  siþa^i  ,sattvm  saman  at  koma  en  Fria.mvs  neitti 

(c.  I8)þ?'i  þvgrlega.  ^   Crise?;8  h(et)  sa  ma^r  er  þionaði  þí;i  goði  er  Delpz;s 
h(et).  ^   Agammon  konvngr  tok  dottor  hans  ok  at  vvilia  hen^iar.  ^  35 
Grisers  vnni  "^  henni  sva  mikí7  at  hann  matti  eigi  af  henwi  sia  ok 


^  Punktum  er  tilf.         '  Dette  ord  er  skrevet  under  her,   altsá  ferst  glemt 
af  skriveren.  ^  Mgl.  i  hdskr.  "*  Skr.  to  gange.  °  Skr.  over  linjen 

med  et  nedvisningstegn,  der  leber  igennem  et  —  i  linjen  fejlskrevet  —  i.      ®  Skr. 
over  linjen  med  nedvisningstegn.        '  Rettet  for  hdskrs  vndi. 


208  •  HAUKSBÓK.  Trójomannasaga  c.  18-19. 

46  þí;i  h(et)  han  a  goðit  at  þa^  skylldi  senda  aftr  dottor  hans  ok  pvi 
kom  drepsótt  i  hð  Givkia  oh  yíir  allar  þg/ra  herbvðir  ok  varð  sva 
mikit  msinnfaW  af  þessv  drepi  at  .ííj.  milvr  Yarv  þat  a  alla  vega 
er  elldar  ein^'r  varí;  þe/r  er  menn  brendv  iikami  davðra  manna 
sem  þa  var  siðr.  ^  ^eir  gengY  þa  ti/  frettar  vií?  goðin  ók  vrðv  þg/r  5 
þa  visir.  ^  var  hon  þa  heim  send  oA;  varð  Grise^^s  fað^r  henar  þ?;i 
storfegin.  ^  En  er  þe?'r  komv  aftr  er  send^V'  vcírí?  iil  Priam?;^  ok 
sogðv  sin  erindi  þa  let  Agsimenon  konvngr  blasa  vm  allan  herin 
at  herklæðaz  skylldi  ok  sœkia  ti/  borgarinar  sva  sem  sohn  var  vpj^ 
komin  oZj  sottv  þcer  nv  iil  borgarinar  Troio  ok  þen/^a  morgin  sa  10 
Priamí^s  at  sva  var  i  heiðskirv  sem  regnbogi  Yœri  at  sia  yfir  allri 
borginwi  ok  þw  þottvz  þeir  vita  at  Girk^r  mvndv  a  ferð  komnir 
ok  þri  let  hann  vt  blasa  ollvm  herinvm  af  Troio  i  moti  Girkivm.^ 
Proteselvs  sotti  harðaz  fram  a  hendr  Troio  monnvu  ok  íorv  Troio 
menn  a  hæl  ok  fell  þar  mart  af  þeim.  ^  þa  reðs  Ector  i  moti  15 
hanvm  ok  felldi  hann  ok  kom  þa  flotti  i  þaí  hð  er  hanvm  hafði 
fylgt  en  Ektor  hvarf  þa  aftr  iil  horgBVimiar  en  bardagin  hellzt 
eft^r.  ^  þa  kom  Akilles  iil  meó  sina  sveit  ok  kom  þa  flotti  i  Troio 
manna  hð  ok  rak  hann  flottan  allt  at  borginwi  ok  sleit  þa  nott 
(c.  I9)bardagan.  ^  eíiir  Ym  morginin  kom  Agamenon  konvngr  með  allan  20 
herin  ok  setti  herbvðir  sinar  a  vollvnv/w  hia  hovginni  ok  let  gí?ra 
virki  Ym  ok  grafa  diki  vm.  ^  sa  þe/r  þa  at  Troia  ^  var  sva  sterk 
at  engi  von  var  at  hon  mvndi  vnmn  verða  meðan  folk  væri  iil 
at  vma  ha;?a.  ^  en  þegar  anwan   dag  eft?r  geck  Ector  vtaf  borg- 

48  inni  med  fylktv  Uði   en  Agamewon  kouvngr  i  moti   med  Girkia  her  25 
ok  varð  þar  hin  harðazta  orrosta.'^    kom  þa  brat  mikí7  manw  falL^ 
Hektor  geck  fram  rosklega  ok  drap  memt  a  baðar  hendr.  ^  |   þa  27^ 
reðz  i  moti  ha^?.?;m  Menon  ok  attv  þe/r  vig  saman  ok  fell  Menon.^ 

.  nv  viU  Ektor  fletta  hann  ok  i  þíi  kom  at  Meneste?;íJ  ok  sotti  fast 
Ektor  ok  særði  ^  hann  a  fœti  en  er  Ector  hafði  sar  fengít  þa  Yar  æ 
hann  myklv  akafari  ok  hio  bœði  stort  ok  hart  ok  hefði  hann  þa 
oUvíw  Girkivm  f//ri  komit  ef  eigi  gengi  þa  i  mot  hanvm  Aiax  0/»: 
borðvz  þe;'r  lengi  ok  kom  hvargi  sari  a  an^^an  ok  er  þeir  hofðv 
barzt  vm  rið  kendvz  peir  vid  at  þg/r  Yarv  frændr  ok  systra  synir 
ok  let  Ektor  þa  stoðva  hð  sitt  ok  gafvz  þe/r  frændr  giofvm  ok  35 
mö^i/íi;  iil  vinattv.  ^  eíiir  þat  beiddv  Girkir  griða  vw  .íj.  vetr  en 
Troio  me7in  hetv  þí;i  ok  Yarv  þa  grið  sett  ok  vel  halldin.  ^  vör^/- 
þe/r  þa  grafn?'r  er  drepnir  Yarv.  ^ 


^   PunUum  er  tilf.  ^   a  er  i  hdshr.   retfei  fra  o.  ^   Rettet  fra 

hdskrs  rærði. 


Trójomannasaga  c.  20.  HAUKSBÓK.  209 

20  I  þanw  tima  vandaði  Palamedes  miok  vm  y\ó  Agamenon  er 

hann  skylldi  konvngr  vera  jíir  o\\vm  Girkia  her  ok  kallaði  hann 
enga  forsio  íyri  slikv  striði  kvnwa  at  hafa  ok  mælltv  \mt  marg^V 
at  ^vi  talaði  hann  slikt  at  hann  villdi  k.onvng\:  vera  en  monnvm. 
var  ecki  vm  ^at  vm  skipti  ok  var  allt  sem  aðr.  ^  En  er  .íj.  vetr  5 
\arv  lihnir  kom  þeira  orostv  timi  ok  let  Agamewo/^  konvngr  þa  vt 
blasa  ollvm  h^r  Girkia  oA:  meí?  ha^ivm  Akilles  ok  Diomedes  ok 
Menelavs  en  fgri  Troio  mannsi  liði  var  Ector  oA:  Eneas  ok  Troihs 
ok  varð  þa  hin  akafazta  orrosta  ok  mikit  ma^^fall.  ^  Ector  felldi 
þersa  hofði/^gia  Boetem  ok  Archilocum  ok  Protenorem  ok  sleit  nott  lo 

50  bardaganvm.  ^  AgRmenoji  konvngr  hafði  þmg  a  þem  nót  ^  oA; 
eaiaði  ^  herin  frœknlegrr/(r)  *  framgo^^gv  oA:  bað  menn  merst  sœkia 
Ector  oA:  sagdi  hvers  hanvm  var  at  hefna  q(vað)  hanvm  þa  þickia 
oll  borgin  vnwin  ef  hann  er  áreipinn.  ^  Menelavs  let  fara  orð  vm 
at  ha7in  villdi  bmaz  YÍá  Alexandr  i  einvigi.  ^  q(vað)  ^at  vsanlegt  is 
at  sva  margr  maðr  gylldi  saka  þeira  er  vií  eigvmz  vií?.  ^  en  er 
Alexandr  íra  þersi  orð  þa  villdi  hann  giarna  at  þeir  fyndiz  en 
Elena  latti  hann  þers  ok  q(vað)  þaí  ecki  hans  fœri  oA;  mvn  þig 
allt  vi^  hann  skorta  vtan  hvg.^  Anan  dag  eft^r  styrðv  þeir  Akilks 
ok  Diomedes  Girkia  her  iil  motz  viíí  Troio  menn  en  i  mot  þeim  20 
Ector  ok  Eneas  oZ:  tokz  þa  mikil  orrosta  ok  mikit  msinníslU  Ector 
felldi  i  þeiri  atlogv  .víj.  hertoga  af  Girkia  Uði  en  Eneas  .íj.  Akilles' 
felldi  .íííj.  hertoga  af  Troio  monnvu  en  Diomeðes  .íj.  bra  Agsimenon 
konvngr  þa  orrostv  ok  vndi  YÍó  illa  er  hann  sa  slikar  vfar(ar)^  sina 
manna.  en  Troio  menn  vnðv  vel  vií?.  ^  En  anwan  dag  eftir  gengY  25 
G^rkí'r  alh'r  af  herbvðvw  sinvm.^  eaiaði  Agstmenon  konvngr  þa  sina 
menn  i  akafa  a  Ector  ok  Troio  meíin^  en  þeim  i  moti  Troio  menn 
'  ok  \ar  sv  orrosta  sva  horð  ok  grimleg  at  henm  letti  eigi  .Ixxx. 
daga  i  samt.  ^  gengY  menn  þar  fram  rosklega  hvarirtveaiv  ok 
lifði  hverr  ser  ok  sinvm  íelaga  sem  matti  en  a  hvern  dag  fellv  30 
margar  þvsvndir  mamm  ok  var  ei^i  iom  ti/  at  grafa.  ^  þa  sa 
Agsimenon  konvngr  at  ei^i  matti  sva  lengr  vera  ok  sendi  hann  þa 
VHxem  o^  Diomedem  iil  Vrisimvs  konvngs  meó  sættar  boðvm  ^  ok 
Yar  þa  friðr  settr  vm  .ííj.  vetr  ok  skylldv  þa  hvarir  avka  simi 
viðr  bvnað  sem  villdv.  ^  helldv  þeir  ok  sva  vel  grið  sin  at  engi  35 
Yar  obrvm  hættr  þo  at  foðvr  bana  sinn  fyndi  '^  ok  attvz  \)eir 
iamnan    mart   vit?    þegar   friðar    timar    Yarv.  ^   bivevz    nv    ok   vií? 


^  Punktum  er  tilf.  ^  Skr.  i  den  indre  niargen  med  henvisningstegn 

over  ok.  ^  ok  eGÍaði  skr.  to  gange.  ^  r  er  glemt.  ^  ar  glemt  af  skriv. 
®  Forst  skr.  biðvw,  men  i  er  underpriklcet  og  o  skrevet  ovenover.  '  Over  y 
er  en  tilfœldig  aksent  af  usœdvanlig  form. 

14 


210  m  HAUKSBÓK.  Trójomannasaga  c.  20-21. 

c.  21  hvRYÍr  tveGÍv  sem   bezt  mattv     Ok    er  .ííj.  vetr  Yarv  libnir  kom 
^^  orrosíí?  timi   ok  helldv  þg^'r  vt  her  or  Troio  Ektor  ^  ok  Troiks  ok 
Eneas   oA:  MeNon    en   a    mot    styrði  ^  ||   Girkia  her  Agammoíí    0^:28' 
Menelavs  ok  Akilks  oA:  Diomedes   ok  tekz  þa  hin  harðazti  bardagi 
ok  þa  felldi  Ector  þegr/r  i  ondverðri  orrostv  Philippvm  ok  Antippvm  5 
ok  Merionem  en  Akilles  felldi  Licaonem    ok  Eyforbvm   ok  fell   þa 
fiollði  mannsi  af  hvarvtveciv  Uði  ok  borðvz  þa  i  sifellv  xxx.  daga.^ 
þa  Yarv  en  grið  sett  Ym  .vi.  manvðr.^  eftir  \)at  var  harðr  bardagi 
ok  mawwskiæðr   .xíj.  daga  ok  fellv  þa  margzr  kappar  af  hvarvm 
tveGÍvm.  ^  þa  beiddi  Frisimvs  griða  ok  Yarv  þa  grið  sett  xxx.  daga  lo 
lik  at  grata  ok  sar  mannsL  at  binda.^  en  er  orrostv  tið  kemr  þa  a 
Priamí;s  koítvngr  þmg  oA;  setr  Ector  hertoga  yíir  ollvm  her  Troio 
manno.  þí;i  at  Priam^'s  konvngr   yar    þa  gamall.  ^    lætr  Ector    þa 
Ivka  vp2?  ollv??7  liðvm  a  Troio   ok  bað   nv  alla  menn  gangsi  vt  af 
borginwi  ok  sva  var  gert.  ^   þe/r  fylktv  ollvm  sinvm  her.  ^    sva  er  i5 
sagt  at  engi  riddari  i  heiðniniá  hafi^  agiætari  vmt  at  ollv  þd  er 
karlmfííír  skal  iil  roskleiks  hafa  en  Ector.  ^    meá  hanvm  var  Paris 
Alexandr.  ^    ha/zn    hef?*r  fegrstr  ma^inSL  vmt  skapaðr  i  verolldina 
an;?aR    en  Afsalon    s(vn)    Daviðs    konvngs.  ^    ok   nv    stoðv    þersar 
54  fylkingOT  Troio  mannsi  ok  Gi/'kia  a  einvm  velli  ok  bvn^r  at  bmaz.^  20 
þa  sa  Alexandr  Menelavs  stanða  gegnt  ser  i  fylkingv  með  grimlegv 
andliti  ok  ogvrlegv?;?  vapnvm.  ^  þa  braz  hann  millim  mannsi  simiR 
sva  sem,  hami  rædiz  sva  sem  þa  er  maór  ser  vaveiflega  ^.  ^   þetta 
sa  Ector  ok  maMti  heyr  þar  eilifa  vfrægð  er  þv  skali  nock^í  ræðaz 
eða  venda  bak  moti  vvinvm  þinvw^  i  orrostv  ok  eigi  rædiz  þv  fyR  25 
at  gangsi  i  brvðhvilv  konv  hans  þa  er  hami  var  hv^rgi  nœr.^  hvi 
ílyr  þv  nv  eða  ræðiz  afl  ha^is  eða  hvoss  vapn  hans.  ^   nv  mattv 
her  sia  margan  goðan  dreng  hella  vt  sinv  bloði  fí/ri  þinar  sak?'r.  ^ 
rettara  væri  nv  at  þv  geng^r  .i.  fram  a  vigvollin   ok  hann  i  moti 
þer  ok   þreyti  þit  .íj.   med  yckr   en  sa    yckarr    er   læzt   vm    yffrao 
komin  en*^  sa   er   þa  lifir  eft^'r  hafi  heímolega  ast  Elenv  sva  at 
hvarki  ban^d  ^at  Girk?'í'  ne  Troio  menn.  ^   þersv  iattar  Alexandr.  ^ 
þetta  eyrindi  flytr  nv  Ector  ok  iatta  þersv  alh'r  hofdiwgiar  ok  festa 
nv  þetta  baðir  konvngsir  meó  svardogvm.  ^    nv   gaí^ga  þeir  fram  a 
vígvoll  Menelavs  ok  Paris  ok  liop  hvartvcGÍ  oðr^;m  i  gegn  diarflega.^  35 
Alexandr  skavt  spioti  1  mot  M.ene\avs  ok  kom  a  hann  miðian   ok 
hefði  \^at  Yerii  hans  baní   ef  eigi  hefði  víj.  fallig  brynia  hans  lift 
h«?ií5m.  '^   þeir  sœkiaz  grimlega.  ^    Menela^;s  hoGr  af  mikilli  reiði  i 


^   Over  e  eí*  ew  tilfœldig  streg ,   nœppe  en  aJcsent.  ^    Gentaget   ved 

sídesh'ffe.        ^  PunJcfum  er  tilf.         *  Skrevet  to  gange.         ^  Her  mgl.  muligvis 
orm  el.  lign.        ^  Bettef  fra  hdskrs  er  (J.  Sig.). 


Trójomannasaga  c.  21-22.  HAUKSBÖK.  211 

hialm  AXexandrs  sva  wúkit  hoG  at  sv^rðit  flavg  i  svndr  i  .íj.  ok  er 
Girkir  sa  Menelavs  vapnlavsan  þotte  ^  l^ehn  hann  raðin  ti^  bana 
ok  hormvðv  \)at  stor  miok  ok  þo  at  M.ene\avs  hefði  mist  sverðs 
sins  þa  var  þo  hvgrin  vrvgr.  ^   hann  liop  at  Alexandr  ok  þreif  i 

56  hialmin  sva  fast  at  Alexandr  fell  allr  ti^  iarðar.  ^   Menelaí;^  dregr  5 
þa  Alexanc^r  ok  helldr  i  hialmin  iil  Girkia  hers    allt   þar    til  er 
hialmbondin  gengv  svndr.  ^    þa  varð  Alexandr  lavs  ok  Hop  hann 
þa  til  sinwa  mamiB.  ok  ^at  er  heiðin^^a  manna.  trva  at  Freyia  tœki 
Alexandr  ok  hœri  hann  i  borgina  iil  Elenv.  ^   nv  leitar  Meneiavs 
ok  AgSLmenon  konvngv  Alexandrs  ok  finz  hann  eigi.  ^  l^eir  biðia  nv  lo 
Troio  menn  hallda  sattmal  sitt  ok  svardaga  at  fara  inn  i  borg 
sina  en  fa  Elenv    i  hond  Menelavs   en   hin?^   sterki   Pandart's  |  ^ 
skavt  þa  iil  Menelai^s  ok  varð  l^at  mikit  sar  ok  banvænlegt  *.  ^  var  28^ 
hann  borin  iil  herbvða  sin^a  ok  varð  yíó  þetta^  Agamenon  konvngr^ 
miok  reiðr  ok  tokz  nv  orrosta  hin  akafazta    ok  hin  sterkazta  er  15 
m(?w?^  hafi  sogvr  af.  ^  fellv  þar  sva  morg  .cc.  "^  mamisi  at  vtal  var 
oZ:  floðv  alh'r  vellir  i  bloði.  ^    þeir  bmaz  nv  þan?^  dag  allan  iil 
(c.  22)  kvelz  ok  falla  margir  hofðingiar  af  hvarvm  tveaivw.  ^   an^^an  dag 
íara.   hvarir  ^   tveaiv   hofðingiar   allir   iil   bardaga   vtan    Akilks.  ^ 
hami  var  i  h^rbvðvm  ok  lek  strengleik  fi/ri  goðvm  þeira  oá;  villdi  20 
sva  bhðka  hvgi  þeira  ti/  sigrs  vií?  Girki  oA:  varð  þann  dag  hin^ 
harðazti  bardagi  ok  skiKa  vw  kvelldit  en  vw  nottina  eiga  Troio- 

58  memi  þmg  i  borgm^i  oA:  er  þaí  raðit  at  senda  menn  iil  Girkia  ok 
bioða  þeim  at  Elena  se  send  iil  Meneiavs  bonda  sins  ok  allt  ^at 
hé^rfang  er  Alexandr  flytti  af  Girklandi  [en]da  fari  [Girk]ir  þa  25 
brott  [or]  Frigia  lanái  ^.  ^  en  er  Girkir  heyra  þessi  boð  þa  neitar 
Menela^;s  ^vi  þverlega  ok  q(vaz)  nv  alldri  sMv  af  letta  fyR  en  oll 
Troio  Vö??ri  niðr  brotin  ok  er  Ector  heyrir  sogð  hans  eyrindis  lok  ^^.^ 
eftir  VM  dagin  gera,  Girkir  stor  bal  ok  brenwa  valin  eft?'r  siðveniv.^ 
ok  er  sa  dagr  var  liðin  ok  anwaR  kom  þa  hofv  þeir  bardaga  afso 
nyiv.^  sva  er  sagt  at  Ector  gengr  sva  i  gegnvm  her  Girkia  at  allt 
flyr  vndan  hanvm  hvar  sem  hann  íerv.  ^  hann  heíir  allar  hendr 
bloðgar   vp/)  ti^  axlar.  ^   flyðv    þa  Girk^r  tiZ  herbvða  sina.  ^   ^eir 


^  e  er  i  hdsJcr.  rettet  fra  v.  ^  Punktum  er  tilf.  ^  Her  er  —  ved 
sidesUfte  —  et  ok  (fork.)  tilföjet.  *  Rettet  fra  hdskrs  banvan-.  ^  Herpd 
er  atter  skrevet  varð.  *  Forst  er  skrevet  menelaí^S;  men  dette  er  underprikket, 
og  det  rigtige  (A.  \.)    skrevet   ovenover.  '  Sáledes.  ^  Ferst  er  skrevet 

hvara,  men  over  a  er  ''  (=  ir^  anbragt,  dog  uden  at  a  er  underprikket. 
®  [enjda — lanái  er  skrevet  —  af  skriveren  selv  —  ude  i  margen,  men  da  denne 
er  stœrkt  heskdren  er  de  indklanirede  hogstaver  hortskdrne;  et  kors  inde  i 
teksten  viser  ordenes  plads.  ^°   Her  er  noget  oversprunget ,    men  der  antydes 

ingen  lakune  af  skriveren. 

14* 


212  HAUKSBÓK.  Trójomannasaga  c.  22-23. 

senda  þa  orð  Akilks  at  hann  komi  iil  liðs  Y\ð  þa  ok  hialpi  þeim 
en  Akilks  neitar  þvi  þverlega  fyri  þa  sok  at  Agsimenon  konvngr 
hefir  tékit  af  hanvm  Briseidam  ok  varðveit.  ^   hann  byðr  þa  at  fa 
hana.  aftr  vspillta  Ackilks  ok  sva  mik^Y  fe  sem  sialfr  hann  vill  en 
ha?^w  segir  ^  at  hvarki  tey gir  hann  til  liðveizlv  vií?  Girki  gvll  eða  5 
silfr  ok  eigi  ast  wiá  Briseidam.^  ok  an^ian  dag  taka  l^eir  en  hvar^r 
tveoiv  til  bardaga.  ^    Hector  geck  þa  en  hart  fram  með  sina  menn 
sva  at  nv  flyr  en  allr  Girkia  herr  vndan    ok  sœk^'r  til  herbvða 
sina.^   Troio  menn  sœkia  fast  eft^r  ok  drepa  þa  .cc.  ok  kasta  þeim 
60  i  dikin.^  eft^r  þaí  flyia  Girk^r  a  skip  sin  enn  svmir  lavpa  a  kaf.^io 
nv   akafaz    Ector    af  nyiv.  ^    þa   kastar   Aiax    Thelamonii^s   s(vn) 
Hesionem^  d(ottvr)  Frisímvs  steini  til  Ector   ok  var   þat  sva  mik^Y 
hoG  at  hann  fell  nœr  í  vvit  ok  er  hann  vitkaðiz  var  hann  allra 
akafaztr   ok   drepr   þa   folk   a  .íj.  hendr.  *   þa   drap  Aiax  i  þ^m 
svipan  .V.  hertoga  af  Troio  monnvm.  ok  falla  nv  Troio  menn^  þykt  i5 
ok  sva  lykr  þeim  bardaga  at  Agammon  konvngr  flyr  a  skip   ok 
(c.  23)  herr  ha^s.  ^    ein   hofdm^i  Girkia    sa    er  Patrokks   het    fostbroðir 
Akilles  ok  hinn  mersti  astvinr  hann  hafði  þen?ía  dag  haft  herklæði 
hins  frœkna  Akilks  ok  er  hann  ser  vfarar  Girkia  ok  at  þem  vfœrv 
var  komit  at  Troio  menn  mvndv  brenwa  skip  þg«Ta  þa  œdiz  hann  20 
ok  sœkir  vpp  a  strondina.^  hann  sækir  akaflega  at  Troio  monnv^ 
ok  af  þt^i  at  hann  var  mikili  kap^i  þa  hrædvz  Troio  ^  menn  ok 
hvGðv  þar  mvndv  vera  hinn  agiæta  Akilles  ok  flyia  þeir  nv.  ^    ok 
er   þetta    sia   Girkir   sœkia    þeir    a   la?íd    ok   reka    Troio    mmw.  ^ 
Patrokks  drepr  vgryn^^i  mannz.  ^   hann  drepr   ok  þan/^  hofðingia  25 
er  Sarpedon   h(et).  ^    o^  er  Ector  ser  flotta^   Troio  manna   hann 
leypr  vm  hmn  ok  mœllti  sva  sem  a  vitandi  þv  hinn  mikli  AkiUes 
hvi  sœk^r  þv  vsterkar  fylkingar  Troio  manna..  ^    snv  moti  mer  ok 
reyn  hversv  sterk  min  hægri  hond   er.  ^    ok  er  Patrocks  heyr^'r 
orð  hans  þa  snyr  hann  moti  ok  bmaz  o^  lykr  sva  at  Patrokk'5  ||  so 
fellr  en  him^  "^  mikli  "^  Ector  fletti  "^  ha^^  vapnvm  ok  er  Aiax  ser  29» 
^at  leypr  ha?^>^  at  o^^  tekr  likit.  ^   þessvm  atbvrð  fagna  Tyrkir  en 
62  Girkir  harma  ok  er  Akilks  heyrði  fall  Patrokk's  þa  lagðiz  hann  a 
iorð  ok  bar  molld  i  hofvð   ser  ok  reif  af  ser  klæði   sin  ok  kysti 
Ukit  ok  mœllti  þv  hin   mikli   ok  hinn  mattvgi  Ector   er  vegr  ok  35 


*  Punktum  er  tilf.  ^  jjg^^^^  ^^.^^  hdskrs  sek-.  "   D^í  wœsí  s*íísíe 

hogstav  er  én  klat  og  det  kan  derfor  ikke  bestemt  afgöres,  hvorvidt  det  er  e  eller 
a  (eller  o?).         *  Herpd  er  atter  —  urigtig  —  skrevet  nv.  ^   Over  t  en  he- 

tydningslos  streg.  ®  a  rettet  fra  hdskrs  o.         '^  Over  Verne  er  der  —  senere 

—    tilsat    fede   aksenter;    pd   hele   siden   er  der  ievrigt   gennemgáende   tilsatte 
aksenter  og  prikker  over  i,  hvortil  der  her  intet  hensyn  tages. 


Trójomannasaga  c.  23-24.  HAUKSBÓK.  213 

pryði  er  allz  Frigia  lanáz  sva  sem  nv  erttv  glaðr  af  sig/invw  ok 
lofaðr  af  ollvm  Tyrkivw  þa  sMttv  skiott  fa  þers  neckinwg.  ^  hann 
þrifr  nv  vapn  sin  ok  leypr  nv  fram  i  herin  miðian.^  hanvm  mcRÍir 
þegf/r  en  frœkni   Eni^as.  ^   Akilks  særir    hann  morgvm  sarvm  ok 
storí;í/^  ok  ef  Eneas  hefði  eígi  vndan  snvit   þa  hefði   eigi  troversk  5 
ætt  vp/?  haíiz  ok  eigi  sialfir  keisararn^r  sinar  ætt^V  att  iil  hans  at 
telia.  ^    Akilks  feR  nv  sem  leo  i  savða  dyn  Ym  her  Tyrkia  ok  nv 
kemr  af  nyiv  ræzla  a  Tyrki  ok  flyia  nv  margir  iil  horgarinnar 
ok  lata  giæta  sin  hina  styrkiv  steinveGÍ  ok  veita  þaðan  vorn   en 
(c.  24)  Akilles  ok  Girkir  sœkia  at.  ^    sva  segir  meistari  Dares  at  Andro- lo 
ma(ka)  ^  kona  Hectoris  at  þa  er  ho;^  vaknaði  þersa  nott  at  hon 
sagði  dravma  sina  ok  q(vað)  þa  vera  forspa  f^ri  bana  Ector  ^  ef 
hann  giætti  sin  eigi  þan  dag  er  þa  var  komin   en  sagði  ef  hann 
fengi  giætt  sin  þani^  dag  at  þa  mvndi  haim  langan  alldr  Ufa  en 
Ector  q(vaz)  ecki  hirða  vw  kvein  hen^ar  ok  q(vað)  bana  sin  vera  is 
iamhosan  þan?^  dag  sem  annan.  ^   þa  for  Andromaka  ti^  Priamí;s 
konvngs  ok  sagði  hanvm  dravma  sina  ok  svor   Ectoris   ok  þegar 
for  Priamt^s  konvngr   ok    3i\lir  hinir   stœrstv   hofðingiar    ok   baðv 
Ector  giæta  sin  ein  dag  ef  spadomrin  sagði  at  þa  man  dvga  morg 
ar  ok  íyri  bœn   þe^ra  veitir  hann   ^at    ok  feck  vapn   sín   Elent^s  20 
broðvr    sinvm     ok    skylldv    þeir    vera    hoÍMngiar    Troio    mawna 
Alexandr  ok  ^lenvs  Troilt^s  Eneas  ok  Menon  en  Ektor*  var  eftir 
med   foðvr    sinvw.  ^    en    mð    þersa    dvol    Yarv    Girkir   komnir    ok 
sk.i^vdv  ollvm  sinvw  fylkingvm  ok  biðv  sva  Troio  mannsi.  ^   gangn 
64  Troio  menn  þa  vt  af  horginni  ok  verðr  þa   en  snorp  orrosta  ok  25 
bratt  þickiaz  Girkir  fin^a    at  Ector  var  ei^i    sialfr   i    herklæðvm 
sinvm  ok  ganga.  nv  fram   halfv  diarflegaR  ok  fella  þeir  AkiUes  ok 
Aiax  ok  Diomedes  marga  hertoga  af^  Tyrkivw  en  svmir  flyia  ok 
(ppa  Girkir  þa  mikií  sigr  op.  ^    ok  er  Ector  heyrir  opit  mikillar 
orrostv  ok  ser  at  Tyrkir  flyia  en  svmi^-  eí-v  drepnir  þa  herklæðiz  30 
hann  skiott  ok  tyr  þa  engvm  ^  manni  at  letia  hann.  ^   leypr  hann 
þa  vt  af  borginm  ok  iil  orrostv  ok  kaUar  ogvrlega  ok  eaiar  Tyrki 
ok  biðr  þa   aftr  snva  ok  veria  sig.  ^    ok  er  allir  kemia.  hann  þa 
snva  aflar  fylki^gar  Tyrkia  aftr  diarflega  moti  Girkivm  en  sialfr 
hertogi  Ector  var  aflra '  framaz  ok  hío  iil  beaia  handa   ok  i  fystv  35 
framgo^gv  drap   hann   þan^    hertoga    er  Idonet^s  h(et)    ok   þegar 


*  Punktum  er  tilf,         ^  Kan  ogsá  lœses  som  andronia;   snarere  er  dog 
ka  glemt  og  de  3  streger  at  opfatte  som  m  (ikke  xÁ).  ^  Herefter  en  lille 

hlœhklat,   som  vistnok  er  at  opfatte  som  en  del  af  v  (i).        *  Synes  skr.  eckor. 
^  Rettet  fra  hdskrs  at.        ®  e  er  rettet  fra  m  (den  ferste  streg). 


214  HAUKSBÓK.  Trójomannasaga  c.  24. 

eíiir  .íj.  aðra.  ^    hann  drap  vtal  Girkia  a  litilli  rið  ^   ok  hersi  nv 
allr  herr'm  i  akafa  bcpði  Girkir  ok  Tyrkfr.^    nv  ser  Akilles  hvat 
Ector  gmr  oA^  villdi   giarna  na  hanvm.  en  fylkingar  reiddi  ymsa 
vega    ok   naðvz    ^eiv   eigi    sva   skiott.  ^    þa   drap    Ector    agiætan 
hoíbingia  er  Volvcrontem  h(et)    ok  i  þersv   mœtaz  þeir  Akilks  ok  5 
sparir   hvargi   stor   hoG   vií?   an/ian    oA:    hefz    þar   hit   agiætazta 
einvi^i  er  getið   er  i  fornvm   |   sogvm  at  verit   haíi  ok  syniz  nv  29^ 
hvartveai  þeira  vliklegr^  iil  at  verða  sigraðr  ok  sva  titt  hoGva  þe^'r 
ok  leGÍa  at  varla  matti  grein  sia.  ^   nv  vilia  hvarir  tveGÍv  Girkir 
ok  Tyrkir  at  fvlltingia  sinvm  kap/?a  ok  falla  nv  mnn  *  af  hvarvm  lo 
tveGÍvm  ok  er  peir  hofðv  lengi  barz  þa  fær  Akiiles  sár  af  spioti 
Ectoris  i  lærit  ok  þd  veik  Akilks  þa  fyst  vndan  ok  let  binda  sar 

66  sitt.  *  Ector  hefir  nv  framit  einvigi  vií?  hin  agiætazta  kapj^aGirkia 
ok  heíir  hann  vndan  vent  en  þo  at  alli^-  Tyrk^r  lofi  hann  þa  lifir 
hann  ser  eigi  at  helldr    ok  hoGr  hann  nv  a  íj.  hendr  ok  drepr  i5 
marga  hofðiwgm  f^ri  Girkivm  ok  verðr  hann  nv  akaflega  moðr.  ^ 
en  er  AkiWes  heíir  bvndit  sar  sitt  ferr  hann  aftr  i  orrostv  ok  ser 
at  Ecktor  hefir  drepií  fiolða  msinnz  þa  ieypr  Akilles  at  Ector  en 
Ector  Yar  þa  storlega  moðr  ok  nv  bregðr  ^  sva  f;^ri  avgvn  sem 
\)ar  standi  hia  hanvm  Deiphobi^s  broðir  hans  ok  venti  Ector  ser  20 
af  hanvm  Hðveizlv.  ^    en  þersi  sion  var  sew  nockors  konar  davða 
takn  ok  ganga.  þeir  þa  en  saman  ok  beriaz  með  akafri  sokn.  ^    ok 
nv  ímnr  Ector  at  mœðin  hef^V*  tapað  f^ri  hanvm  aflinv  ok  litr  nv 
a  lið  ser  vætti  nv  liðveizlv  Deiphobí^s  broðvr  sins  ok  ser  hann  nv 
hví^rgi  ok  i  þí7Í  lecr  Akilles  svei'ðinv  i  kverkina  ok  var  ^at  bana  ^  25 
sar  Ectoris.^  en  þo  at  allir  menn  i  heiminvw  þeir  er  hann  sa  eða 
sogvr  heyrðv  af  hanvm   hvgðv  at  hann   mvndi    alldri    af   einvm 
manni  Nmiin  verða  i  einvigi  þa   dro  nv  ti^  hvartveGÍa  þaí  fyst  at 
hann  barðiz  mó  þan^  kap^a  er  agiætaztr  var  i  her  Girkia  ok  ])at 
an^at  ^  at  hann  Yar  sva  moðr  at  hann  hafði  eigi  fvllt  afl  sitt  at  so 
v^ria  sig.  ^   þ«í  hit  .ííj.  er  hann  hafði   ei^i  sin  hin  agiætv  vapn.  ^ 
[Mt  hit  .íííj.  er  nogt  v«r  þo  at  ecki  væri  hini^a  at  hann  matti  eigi 
komaz  yUr  stvndina  davða  dœgrs  sins.  ^  nv  mattv  Tyrkir  þar  sia 
sin  alldr  log  ok  eydda  hialp  ok  vorn  Troio  horgar.  ^    þetta  gretv 
Tyrkir  en  Girkir  fognvðv.  ^  þa  mællti  Ector  þv  Akilles  hefir  Yegit  35 
mikin/^  sigr  oA:  ger  nv  drengilega  oA;  gef  lik  mitt  frændvM  ok  \)ar 

68  i  nioti  mantv  þigia  goðar  giafar  i  gvlli  ok  silfri.  ^   þa  s(egir)  hinn 


^  Punktum  er  tilf.  2  ]i]figy  5  synes  et  hogstav  at  vœre  skrevet,  men 
atter  raderet(?).  ^  l  (2)  rettet  fra  hdskrs  k.  *  Skr.  m  (dog  vel  ikke  =  ^\JiS\mA?). 
^   g  og  ö  sammenslyngede.  ^   Foran  dette  ord  er   forst  skrevet  akil,    mm 

dette  er  underprikket  og  overstreget  med  rodt.        ^  Rettet  fra  hdskrs  anwan. 


Trójomannasaga  c.  S24-26.  HAUKSBÓK.  215 

agiæti  Akilles  þn  siþr  skal  ek  gefa  likay^  þin  írænáynt  l^lmni  at 
meiri  von  er  at  ek  rifa  ^  þin  likama  allan  i  scpgi  i  svndr  ella 
skvlv  hræfvglar  rifa  hræ  þin.  ^  ok  eíiir  þersi  hin  gyimlegv  orð 
andaz  Ector  ok  tala  allar  fornar  bo^kr  a  eina  Ivnd  at  hann  heíír 
\eni  agiætaztr  maár  af  sialfví/^  ser.  ^  en  eftir  fall  hans  ílyia  allir  5 
Troio  menn  i  horgma  ok  byrgðv  hana.  sterklega.  ^  þa  let  Akilles 
taka  hk  Ectoris    ok  binða  ^  yíó   kerrv   herstz  sins    ok   draga  .ííj. 

25)sinví/^  Ym  horginaJ    nv  grata  Troio  menn  davða  Ectoris   ok  ^at 
eigi  siðr  er  þe/r  sa  íyri  avðn  horgarinnar  ok  sialfa  sig  þrotna  vera 
at  vega  sigr  a  Girkivm  ok  davða  sialfra  þeira  er  þa  lifðv.^  Akilles  lo 
let  veglega  iarða  Patrocli;s    en   siþai^  let  hann  draga  Hk  Ectoris 
YmhYeríis  leiðit    ok   syndi    sva   oWvm  Girkivm  hversv   ha7in  hafði 
hefnt  hans.  ^    en   sva  mikill  gratr  var   nv  i  Troio   at  saman  bar 
hlioð  gr^tana  vm  alla  horgina  en  Prmmvs  var  sva  akafr  at  hann 
leit   eigi  aftr  iil  hin/ia  dyrlegv  s(vna)  sina    ok  eigi  hræðiz  hann  i5 
davðan    helldr    geck    hann   vapnlavs    i    herbvðir    Girkia    ok    eigi 
hrædiz    hann    hmn    grima   Akilks.  ^    ||    en    er    þetta    sia    Girkia  30 ^ 
hofðingiar   þa    er  *    þeir   sia    hann    ok   er   hann   kow    íyri  Gi/'kia 
hofði/ígia  þa  fell  hann   allr  ti^  iarðar    ok   retti    hendr^   sinar   iil 
hi/mns    ok   mœiUi   heyr    þv    Akilles   styrkr    allra  Girkia    ok  YYÍnr  20 
vars  rikis  þig  ein   ræðiz  ^  afl  ok  styrkr  t/'ove/'skra  mannB.  ok  min 
elH  ma  vií?  kan/^az  at  engi  man  vera  þer  grimari  en  þo  bið   ek 
þig  at  þv  miskvn^^M-  harmi  minym  ok  tak  gvll  ok  gersimar  i  moti 
Uki  Ectoris  s(vnar)  mins  en  ef  þv  villt  eigi  mykia  reiði  þina  fyri 

70  bœn  mina  ok  eigi  íyri  fegiafar  þa  herð  þina  hœgri  hond  ok  lat  25 
mik  fylgia  hinvw  agiæta  Ectori  s(yni)  minvm  ti^  helvita.  ^  ok  eíiir 
þe/'sar  harmtolvr  naði  hann  liki  svnar  sins  ok  Yav  \)at  iarðat  med 
(c.  26)  allri  sœmð  at  þe^ra  "^.  ^  ok  er  þetta  Yav  tiðinda  kallaði  Palamedes 
ti^  þers  an/^an  iima  at  vera  konvngv  yíir  Girkiv(m)  ^  ok  sotti  alla 
hofðiwgia  at  þersv  en  talði  at  Agame/^on  kynm  enga  her  stiorn.  ^  30 
AgSLmenon  hafði  þa  þwíg  wiá  Girki  ok  bað  þa  f^ri  sia  Ym  konvngs 
tekiv  ok  sagði  ser  enga  meingerð  i  þo  at  anwars  væri  freistað^  ok 
Yav  þa  Palamedes  iil  konvngs  tekin.  ^  AkiIIes  likaði  illa  konvnga  ^^ 
skiptið  ok  q(vað)  eigi  vel  vegna  mvndv.  ^  tokz  nv  ovrosta  af  nyiv.  '^ 
Yav  Deiphob^Js   íyri  Troio   monnvm.  ^   Yav  þa  ovrosta  miok  marga  35 


^  i^eííeí  fra  /iíísA^rs  ripa.  ^  Punktum  er  tilf.  ^  Sáledes.  ^  Her- 
efter  er  der  omtr.  dobhelt  ordafstand  i  hdskr.;  om  dette  skal  hetyde,  at  noget 
her  mangler,  er  usikkert;  i  ethvert  tilfœlde  er  teksten  her  forvirret.  ^  Her- 
efter  er  et  iil  urigtig  tilföjet.  ®  æ  er  utydeligt;   hogstavet  ligner  mest  a. 

'  Her  mgl.  muUgvis  sið.  ^  m   (eller  forkortelsestegnet  derfor)   udeglemt. 

^  i  er  rettet  fra  f.        ^°  Foran  k  stár  et  halvt  udraderet  g. 


216  f  HAUKSBÓK.  Trójomannasaga  c.  26-27. 

daga  ok  fellv  þa  marg/r  hofði??giar  *  ok  fleiri  af  Priamo  ok  beiddv 
þa  Tyrk«>  griða    ok   Narv    þa    grið    sett    vm   .íj.  vetr.  ^   þa   sendi 
Palamedes  k^^nnenon  eíiir  vistvm  ti^  Misceam.  ^  eflðv  þa  hvar?>*  af 
nyiv   sin   vigi.^    ok  artið  Ectoris  þa  sa  Akilles  Polixenaw  áottvr 
Priami    ok   vnwi  hann  þegar  i  hiarta  sinv  ^    hen^á    sva   at  hann  5 
gaði  enkis  ok  eigi  reis  hann  or  reckiv  en  aðra  nott  sendi  hann 
menn  iil  Hecubo  at  biðia  PoKxenam  iil  handa  ser  ok  bað  hann 
þd  heita  meá    at  hann   mvndi   heim   fara    ok   q(vað)    þar    eftir^ 
mvndv   gera   margir   hofðingiar.  ^    Hecuba    flvtti    þetta    mal   vid 
Priamt;^   en  P^'iamz;^   q(vaz)   gæfa  ^  mvndv  Akilles  áottvr  sina  ef  lo 
friðr  tœkiz  ok  hyrfi  alkV  Girkir  brott  en  q(vaz)  ecki  gefa  mvndv 
hanvm  i  vfriði.  ^    en  er  AkiUes  íra  þetta   þa  talði  hann  ^at  íyri 
Girkivm  at  þ^^'r  skylldi  heim  fara  ok  hversv  mikit  hlavtz  af  eini 
72  \onv  ok  hversv  margar  þvsvnd/r  mannsi  fallit  hofðv  en  þo   varð 
^at  ecki  at  þeir  villdi  brott.  ^  en  er  griða  stvnd  var  Uðin  þa  leiddi  i5 
Palamedes   Girki  ti^   orrostv   en  Deiphobi;s  Tyrkia   her   iil   moz.  ^ 
AkiUes  for  ecki  iil  haxáaga.  ^   þe/r  sottvz  þa  merst  er  stio(r)nar  ^ 
menn  \arv  he^'sins  ok  lavk  sva  at  Deiphobí^s  fell  f^ri  Palamedem 
ok   þa    fellv    af    hvarvw    tveaivm    margar    þvsvndir.  ^    þa    drap 
Palamedes    an/^an   hofðingm    er   Sarpedon   h(et)    ok   i    þd    skavt  20 
Alexandr  i   ost  Palamedes   ok  fell  hann  ok  sottv  þa  Troio  menn 
hart   fram  en   Girkir  flyðv  ti^  herbvða    en  Troio  menn  sottv   at 
þeim  i  herbvðirní?r  ok  brendv  morg  skip  þe/r(a)  '^   ok  sleit  þa  nott 
(c.  27)  bardagan.  ^   i  þenna  tima  var  heim  komin  Agamenon  ok  Yar  þaí 
nv  rað  allra  Girkia  at  taka  hann  iil  konvngs  ok  var  nv  sva  gert.  ^  25 
ok  an;^an  dag  helldr  AgSimenon  konvngr  ollvm  her  iil  bardaga  en 
Troilys  geck  þa  fast  a  hendr    þeim   Girkivm    ok  felldi   f^ri    þeim 
marga  hofði^girí  ok  \ar  þa  orrosta  .víj.  daga  ok  fell  Girkivm  þvngt 
ok  Narv  þa  grið  sett  vm  .íj.  manvðr.  ^  þa  sendi  AgSime^ion  Vlixem 
ok  Nestorem  iil  AkiWes  at  teha  vm  iyri  hanvm   hversv   avvirðlegt  so 
var  slikví>^  kap^^a  at  ga/^ga  eigi  í  orrostv  ok  verða  sva  at  skom.  ^ 
en  er  þe^'r  tolðv  þetta  íyri  hanvm  neitti  hann  at  ga/^ga  i  orrostv 
en  talði  þat  íyri  þeim  hver  heimska  þeim  var  i  at  |   beriaz  einart  30^ 
hjri  sak/r  *  einar  konv.  ^    en    er  Agdimenon   heyrði  svor  hans  þa 
spvrði  haíin  raðs  Girki  hvart  nockot  skylldi  sina  orðvm  Akilks  en  35 
Menelavs  s(agði)  ok  bad  ei^i  orrostv  bregða  þo  at  AkiWes  villdi  ei^i 
nœr  koma  sagði    þa    engan  iamstyrkan    eftir   sew  Ector   var   en 


^    ar  skrevne  sammen.  ^   Punktum  er  tilf.  »   Rettet   fra  hdskrs 

sitt.  ^  e.  er  i  hdskr.  rettet  fra  p.  ^   Over  g  er  anbragt  det  sœdvanlige 

forkortelsestegn  for  er  (ir);   forst  er  nl.  skr.  g'a,  hvorpd  a  er  rettet  til  æ  og  fa 
ííY/".     ö  r  w^?.     ''  Forkortet  þr .     ^  Forkortelsestegnet  er  for  störste  delen  hortskáret. 


Trójomannasaga  c.  27-28.  HAUKSBÓK.  217 


IVlixes  fysti  sætta  ok  q(vað)  Troibs  Qigi  vstyrkra  en  Ector  ok 
q(vað)  vsynt  hvarer  sigraz  mvm.  ^  Kalkas  spamfíí?r  latti  sætta  ok 
74  q(vað)  þa  sigmz  mvfiY  þo  at  þa  gen^i  Troio  monmm  betr.^  en  er 
ovrostv  tið  \om  þa  styrðv  Girkia  liði  Agamewon  o^-  Menelavs  Aiax 
ok  Diomedes  ok  tokz  þa  harðr  bardagi  ok  særði  Troihs  Menelavs  5 
oA;  kom  Gi/-kivw  a  flotta  oA;  sleit  þa  nott  bardagaw  ^.  i  eftir  an^mn 
dag  borðvz  ^ek  ok  særði  þa  Troiks  k^d.menon  ok  Diomedem  ok 
þa  felldi  \iann  fiolda  af  Gi/-kivw  ok  Yar  þa  horð  orrosi^a  nockora 
daga.i  þa  Yarv  en  grið  sett  vm  .vi.  maní;íí/-.i  þa  for  Agamewo/^  ok 
Nestor  tií  fvndar  vií?  AkiUes  oA;  baðv  hann  fara.  iil  orrostv  meó  lo 
[)eim  en  hawr^  neitti  l>vi  ok  fysti  þa  sætta  en  het  at  fara  skylldv 
riddarar  hans.  ^  en  er  orrostv  tið  kow  þa  tokz  þar  harðr  bardagi.  ^ 
Troili;s  geck  fast  a  hendr  Girkivm  ok  ongvm  meÍR  en  R(iddvrvm) 
Akilles  er  Mirmidone  Yarv  kallaðir  ok  fl(pðv  þa  Girkir  en  Aiax 
einn  Yar  sa  er  Troilvs  feck  ecki  fang  a.  ^  eft^'r  þaí  var  bariz  is 
marga  daga  oA;  varð  mikít  mmnfsLW  ok  vaz  meÍR  a  Ivt  Girkia  oA: 
beidi  þa  Agamenon  griða  vm  .xxx.  daga  ok  er  sv  tið  v^ír  Hðin  þa 
tokz  mikit  ma/m  fall  þí^i  at^  Troilvs  Yar  þa  allra  akafaztr  ok  sotti 
mersi  a  mew/i  Akilks  þar  tiZ  e^*  þgir  flyðv.  ^  oA^  er  Akilks  sa  vfor 
simiB.  mannsi  þa  liop  hann  Ypp  ok  þreif  vapn  sin  ok  for  tií  20 
bardaga  meó  mikiUi  ecian.  ^  þa  var  særðr  herstr  iil  bana  vndir 
Troiks.  ^  þa  liop  Akilles  i  mot  Troilvs.  ^  þeir  hoGvaz  iil  i  akafa 
ok  lykr  sva  at  Troilvs  fellr  en  Akilks  verðr  saR  miok.  ^  þa  kom 
at  Menou  ok  særði  Akilks  ok  tok  af  ha^^í^m  Hk  Troihs.  ^  þeir 
Mgnon  oA:  Akilks  sottvz  marga  daga  ok  varð  Mer^on  saR  ti^  vhfis  25 
ok  letz  af  þd.  ^  Troio  menn  flyðv  þa  allir  i  horgina  ok  letv  hana 
(c.  28)  geyma  sin.  ^  Hecuba  fylldiz  vp/?  fiandskapar  vid  Akilles  af  drapi 
76  .íj.  s(vna)  henwar  Ector  ok  Troiks.  ^  ho^^  hvgsaði  þa  at  svikia 
hami  ok  Alexandr  s(vn)  hennar.  ^  hon  sendi  þa  orð  leynilega 
Akilles  at  hann  kvæmi  a  þem  somv  nott  iil  solar  goðs  hofs  er  so 
stoð  vtan  borgar  ef  hanvm  væri  iamikill  *  hvgr  a  at  eiga  PoHx- 
enam  sem  hann  hafði  aðr  latið  ok  þa  mvndv  þav  þetta  mal  semia 
meó  ser  ok  gera.  frið  sin  i  milHm.  ^  Akilks  sotti  þen/ía  fvnd.  ^ 
Aiexandr  ^  var  i  hofinv  meá  morgvm  Mon^^/'m  vel  vapnvðvm  ok 
leyndiz  þar.  ^  ok  at  akveðinm  stvndv  ge/^gv  þeir  Akilks  oA:  35 
Antelocí^s  s(vn)  Nestores  hins  spaka  i  hofit  hhfar  lavser  ^  ok  hofðv 
sverð  i  hondvM  ok  þegar  veitti  Aiexandr  þeim  at  gongv  ok  hans 
menn  en  þeir  Akilles  vofðv  motlvm  vm  vinstri  hond  ser  ok  hofðv 


^  Punktum  er  tilf.  ^  á  i  hdskr.  rettet  fra  g.  *  Herefter  er  ferst 

skrevet  dkiWes,  men  dette  er  igen  underprikket  og  overstreget  med  redt.       *  Sá- 
ledes.        ^  sotti — KlQxandr  er  opfrisket.        ®  Opfrisket. 


218  f  HAUKSBÓK.  Trójomannasaga  c.  28-29. 

\)at  iyn  hlifar  ^  en  vagv  meó  SYerbYm  ok  felldv  þe/r  Akilks  marga 
menn  en  þo  vrðv  ^eír  ofrliði  bornif*  oA;  fellv  þeir  Antilocys  þar 
baðir  ok  bar  Alexandr  ^  banorð  af  Akilles  ok  bað  ham^  liki  hans 
vt  kasta  f«/ri  dyr  ok  fvgla  en  Eleni/'s  broð^V  hans  vill  þaí  ei^i  ok 
Yar  hann  þvi  fengmn  Girkivíw  ok  let  Agam^no^?  konvngv  bva  veglega  5 
groft  hans.  ^  þa  Yarv  send  orð  eftir  Neoptvleno  er  Pírvs  h(et) 
oðrv  nafni  s(yni)  Akilles  at  hann  kiæmi  ok  hefndi  foðvr  sins.  ^  en 
er  griða  timi  Yav  liðin  tokz  þa  en  barðagi  af  nyiv  ok  Yar  Aiax  i 
ondv^rðri  fylki^^g  hlifar  lavs  ok  van  morgVM  manni  skaða.  ^ 
Alexandr  særði  hann  meó  skoti  í  siðv  ||  en  er  Aiax  feck  sarit  lo  31 
sotti  hann  Alexandr  i  akafa  ok  eigi  letti  hann  fyR  en  hami  felldi 
hannJ  Aiax  var  ok  saR  borin  til  he/'bvða  ok  do  hann  þa  er  orin 
var  tekin  or  sarinv.  ^  Alexandr  Yar  ok  davðr  borin  i  hor gina  ok 
let  Priamt's  grafa  hann  virðvlega.  ^  flyðv  þa  ok  allar  fylkm^ar 
Troio  mawna  i  horgina  ok  Ivkv  ha^^a  aftr.  ^  Elena  sytti  ^  alla  æfi  15 
sina  sil^an  davða  hans.  ^  an/^an   dag  geck  Agame^o^  konvngr  meó 

78  Girkia  her  allt  at  horginni  ok  ^  eaiaði  ^  þa  vt  gongv  iil  orrostv  en 
engi  möíí^r  geck  vt  ok  bioGvz  peir  þa  en  vi(í  i  horginni  eíiir 
fongv(m)  '^.  ^ 

Svikin  Troia  20 

29  I  þan  tima  kom  kona  sv  ti^  moz  vií?  P^-iamo  er  Pentisilena 

h(et)  meó  miklv  liði.  ^  hon  va  sew  karlar.  ^  mart  var  kvena  með 
henni  ok  Yarv  kallaðar  Amazone.  ^  ok  er  hon  kom  þa  geck  PrisLmvs 
vt    af   horginni   ok   Yar   þa    en    barz    nockora  daga    ok    geck  þa 
Girkivm  þv^gt  ok  komv  þeir  oft  a  flotta  ok  fengv  Troio  menn  þa  25 
nockorar    he^-bvðir    ok   brent    nockor    skip.  ^     I   þan^i    tima    kow 
Neoftvlemi/'s  ti^  liðs  vií?  Girki   ok  tok  vapn  Akilles  foðvr  sins  meá 
miklvM  harmi   ok  er  hann   kom   þa  Yar   harðr    bardagi    nockora 
daga  ok  varð  þa  en  mikií  ma/mfall.  ^    þa  sottvz  þat?  i  akafa  Vm.vs 
ok  Pentisilena  ok  drap   hami  hawa.  en  hann  varð   saR  a  hendi.  ^  30 
ílyðv   þa  Troio  menn    ok   ko^^vz  meá  navð   i  borgina    en   Girkir 
settvz  þa  vm  horgina  ok  letv  þa  e^^i  na  vt  at  ganga.^    þa  attv 
hofð^V^giar^  þmg  i  horginni  ok  bað  Priamz^s  þa  ti^  lcGÍa  hvern  þat 
er  likaz  þætti  þd  at  sva  ma  eigi  lengi  standa.  ^  þa  mœUti  Antenor 
stor  skorð  erv  orðin  a  varvm  fvllti/^gs  monnvu  Hector  fallin  ok35 
aðr^'r  varir  kapj^ar  þeir  er  nv  erv  engír  þí^ilik^r  eft^r  en  i  þe/ra 


*  h  reWeí  fra  þ  cZí^r  p.  2  Herefter  er  bar  urigtig  gentaget.  »  Punhtum 
er  tilf.  *  i^'^rsí  er  <íer  /íí?/'  sA;/-í;yeí  fyft,  men  ft  er  re^eí  sdledes,  at  der  i  hvert 
fald  er  fremkommet  tt.  ^  Herefter  er  ferst  skr.  lavk,    men  dette  er  under- 

prikket  og  overstreget  med  redt.  ^  e  er  rettet  fra  h,    som  er  underprikket. 

'  m  glemt.        ^  ar  sammenskrevne. 


Tró; omannasaga  c.29-30  HAUKSBÓK.  219 

liði  e/T  drivgvw  all?*r  eft/r  enir  sterkvztv  en  Yer  nv  inni  byrgð/r 
ok  Yer  nœr  enskis  sialfraða  ^  ^    syniz  os   l^at  nv  rað   er  Alexandr 
er  fallin  at  Elena  se  fengin    i  valld  Girkia    ok   mætti    sva    friðr 
Ví'rða.  ^   þa  stoð  vpp  Amphimaci;s  vngr  s(vn)  Priami^s  fvllr  kaps 
hann  amællti  Antenor    ok   ollv//^  þeim  er  sætta  fystv    ok  q(vað)  5 
þeÍM  hvgleysi  ti^  gr/??ga   ok  letz  hvartveai  goðr  þickia  sigr  ok  bani 
o^  bað  menn  vt  gawga  oA:  beriaz  iil  þravtar.^  þa  stoð  vp/)  Eneas^ 
ok  fysti  sætta  ok  er  hve/T  hofðiwgi  hafði   mœUt  þaí  er  villdi  þa 
[80  stoð   vp/í  Priami;s    oA:  talar  ^   af   miklvm   harmi    ok  amælti  miok 
Antenor  ok  Eneam  ok  ollvm  þeim  er  sætta  fystv  ok  þotti  Antenor  lo 
skmnt  mal  i  mvnwi  ve/ða  sva  miok  sew  hor/wi  fysti  færðar ^  tií 
Gi/'kl«/idz  ok  Yar  i  for  meí?  Alexandr  ok  sotti  Elenv  oA:  fysti  i  ollv 
rana  ok  hernaðar  en  nv  vill  hami  biðia  fnðar  fiandr  vara  þa  er 
\er  eigvw  allt  illt   at  lavna.  ^    lavk  hami  sva  sinv  mali  at  hann 
q(vaz)  alld/i  skylldv  sættaz  meðan  hans  lif  væri  ok  bað   þa  alla  is 
vera  bvna  vt  at  ganga.  af  horginni    ok   let  þa  sva  Ivka  skylldv 
þe/ri  orrostv  at  hof/i/^  hefði  sigr  eða  felli  ella  i  fvUvm  veg  sinvm.  ^ 
(c.  30)eftir  þai  sleit  þmgi.^  Pnamí;s  konvngr  heimti  svn  sin  Ampimacuw 
a  tal  ok  q(vað)  ser  grvn  mikin  a  Yera.  vm  þa  me?in  er  mersi  fystv 
sætta  at  [mr  mvndv  svikia  hann   ef  ei^i  tækiz  friðr  eft^V  þeiraao 
villd  ok  annan  dag  q(vaz)  hann  mvnv  stefna  þeim  ollvm  i  hoU 
sina  ti^  snæðings  ok  vwraða  en  Ampimaci^s  skylldi  þa  koma  meá 
her  ok  taka   þa.  ^    o^  a  envm  sama  degi  hofðv  þeir  lavnfvnd  meá 
ser  Antenor  ok  Polidamas  Delon  ok  Eneas  ok  abrir  hofdmgiar.  ^ 
þa  inti  Antenor  iU  þers  fyst  hvma  þralyndi  ^  konvngr  syndi  i  \)vi  25 
er  hann  villdi  enskis  mawnz  raði  hlyða  ok  villdi  helld(r)  '^  deyia  | 
sialfr  med  ollv  liði  sinv  en  sættaz  Y\d  Girki  en  hann  er  skapmikil  31^ 
ok  storaðr  ok  kemr  mer  ^at  i  hvg  at  han^  ^  mvni  ætla  at  vela 
oss  \)v\  at  (hann)  ^  trvir  oss  nv  eig\  iil  fvllz.  ^   nv  seð  er  rað  íyr\ 
oss  hvart  yðr  syniz  at  biða  þe^-s  hvat  þar  kemr  Y^p  en  ei^i  vari/'so 
mik  at  lengi  mvni    þvrfa    eða    vili    þer  ^^   leita  ^^    anwaRa    orraða 
þeira  at  ver  verðim  ei^i  sein?íi.  ^    þetta  leitz  ^^  oðryw  ^^  hofðingivm 
sva.  ^   þottvz  þeir  þa  sia  hvern  enda  hafa   mvndi    ef   þa    skylldi 
82  engvm  raðvm  at  fö^ra   sem  Priami's  hafði  heitaz  ohrvm  en  ga^iga 


*  r  er  íí?/".  over  linjen.  ^  Punktum  er  tilf.  *  Skr.  ejeneas  (ved 

Unjeskifte).  *  ar  smnmenslyngede.  '   For  f  í*(íe«  íí^^VZ   /leírsí  skrevet  f. 

Skriveren  vilde  máske   forst  skr.  fætta.  '^    Ot?er  þ  e^-  —  urigtigt  —  et  v 

skrevet.  '   r  mí/'L  ^   Rettet   i  hdskr.   fra  hm    (=  hanvm).  ®  JÍ^'Z. 

^^  Herefter  er  fðrst  skr.  biða,  men  dette  er  igen  underprikket  og  overstreget 
med  rodt.  "  Dette  ord  er  skrevet  ude  i  margen;  jfr.  nœst  foranstáende  anm. 
^^  i  er  tilf.  over  linjen.  ^'  0  er  i  hdskr.  rettet  fra  1;   skriveren  vilde  forst 

skr.  \aná. 


220  I  HAUKSBÓK.  Trójomannasaga  c.  30  ;-31. 

vt  af  horginni  ok  bmaz  ok  lata  vina  mam?  medan  mætti.  ^  \)eÍY 
tokv  þa  fastmælvw  sin  i  millim  at  engi  skylldi  anars  rað  briota  ^ 
eða  her  gera.  ok  þegar  sendv  þeiv  Polidamantem  a  fvnd  Agammo^^s 
konvngs  leynelega  ok  segia  hanvm  hvar  komit  var  at  \)eír  þottvz 
þa  lifi  sinv  eiga  at  forða  ok  þeir  mvndv  þa  bvn^V  vera  kavp  y\ó  5 
hann  at  eiga  ok  gefa  þa  vp^  horgina  þeim  ti^  friðar  ok  þeira 
varnaði.  ^  ok  er  hann  kom  a  fvnd  ÁgRmenons  konvngs  sagði  hann 
hanvm  sin  eyrindi.  ^  þa  kallaði  konvngr  saman  hofðingia  sina  ok 
spvrði  hYern  trvnað  a  hans  orð  skylldi  leGÍa  ok  var  þaí  rað  iékit 
at  senda  msinn  meó  Pohdamante  þanw  er  Sinon  h(et)  at  fma  lo 
Eneam  ok  Antenor  ok  skynia  hvart  hanvm  þætti  þetta  ílærða 
lavst.  ^  ok  er  hann  kom  i  horgina  ok  hitti  þa  Antenor  ok  Eneam 
þa  reyndi  hann  allt  af  þeiw  satt  ok  raðit  er  íyri  þa  var  vpp  borit 
ok  festv  þeir  þa  með  ser  af  nyiv  þersa  ætlan.  ^  þeir  gerðv  iartegnir 
med  ser  hvern  tiwa  horgarinnar  skylldi  vitia  Ym  nottina  ok  hveri  i5 
Hð  vpp  skylldi  Ivka.  ^  Sinon  hvarf  þa  aftr  ti/  Girkia  ok  sagði 
AgB.menon  konvngi  sin  eyrindis  lok  at  þat  \ar  allt  særvm  bvndit 
er  [)eir  hofðv  viJ  mælz  ok  a  hin/^i  somv  nott  koMV  Girkir  ti^ 
horgarinnar  ok  Ivkv  þeir  Antenor  þa  vp^  borghði  ok  leiddv  þeir 
þa  allan  herin  i  horgina  ok  barv  siþan  hos  ^  f^ri  Girkivm  ti^  þers  er  20 
þeir  komy  a  vvart  i  holl  Priami;s  konvngs  ok  Yar  þa  þar  f^/ri  merstr 
Ivti  þeira  mannsi  er  borgina  villdv  vma  en  er  Girkir  kowv  i 
hollina  þa  neyttv  þeir  handa  ok  Yar  engi  akafari  en  Neoptvlemí^s^ 
PÍR?;s.^  hann  hio  fyst  Priamí^s  konvng  íyri  Þors  stalla  en  þa  hvern 
at  oðrí^m  ok  mvndv  ^at  flest/r  ætla  at  hann  væri  eigi  mennzkr  25 
maár  er  hann  liop  albloðvgr  Ym  holHna  ok  hio  a  .íj.  hendr 
84  mikiUi  breiðexi  ok  gengY  Girkir  alvapnaðir  vm  alla  horgina  vw 
nottina  ok  drapv  menn^  hvar  sem  þeir  komv  ok  ræntu  fe.^  Hecuba 
árottning  bað  Eneam  fela  Pohxenam  íyri  þeira  íiandmo^/ít*M  en 
hann  feck  hawa  Anhice  ok  fal  hay^^  hana  vm  stvnd  en  þær  Gas-  30 
(c.  3l)andra  ok  Andromaka  falvz  i  FrÍGÍar  hoíi.  ^  en  er  Kost  var  a(f)  ^ 
degi  þa  hofðv  Girkir  þing.  ^  þa  mœllti  AgRmenon  konvngr  ok 
þackaði  fyst  goðvnvm  sigr  þan^  er  þeir  hofðv  feng^Y  ok  þar  vt  i 
fra  hofði/ígiví>^  ok  roskvm  riddor^;m  ok  allri  alþyðv  er  þen^^a  flok 
hafa  fylldan  oss  iil  sœmðar  en  sialfvm  ser  iil  frægðar  en  \)at  er  35 
skyllt  "^  at  ek  gera  yðr  allt  ^at  goii  er  ek  ma.  ^  vil  ek  af  yðr  rað 
hafa  hversv  griðvm  ska\  haUda  vií?  þa  menn  er  horgina  hafa  vpp 


^   Punktum  er  tilf.  ^  i  er  tilf.  over  linjen.  *  \  er  i  hdskr.  rettet 

fra   f.  .  ■*   n   er   i   hdskr.   rettet   fra   e.  ^   Herefter   et   hetydningslost 

punkt,   i  höjde  med  m'ets  everste  del.  *   f  glemt.  '   t  synes  i  hdskr. 

rettet  fra   á. 


Trójomannasaga  c.  31-32.  HAUKSBÓK.  221 

gefit.  ^    allir    fystv    at    þeir    skylldv    grið    hafa    er    i    særvw    Narv 
bvndn^V.  ^    \arv  þeim  þa  ollvm  grið   gefin  ok  naðv   þeir  þa  alhV 
sinv  goðs(i)  2. 1    Antenor  bað   þa  griða  þeim  Elen^^s  syskinvm   ok 
Kasandre  ok  Yar  þeim  grið  gefin.^   þa  varv  oU  grið  gefin  Hœkvbe 
ok  Andromake  ok  Kasandre.  ^  þí'^'r  skiptv  ollv  herfangi  med  ser  at  5 
iamnaði.  ^  þa  vr/r  Troia  oll  brend  ok  brotin.  ^  villdi  Agame^o/i  þa 
aftr  venda   með  sinv  Hði  ti/  Girklandz    ok   mattv  þ^ir  ei^i   brott 
komaz  f^ri  andviðri.  ^    \)eiv   blotvðv    þa    helvitis    goð    úl    byriar.  ^ 
Neoptvlemrs  for  at  leita  Pohxenam  ||   ok  fanw  hansi  eig'i.  ^    fleiri  ^2. 
menn  iorv  at  leita  henwar  ok  fvndv  hana  ei^i.  ^    hann  kiærði  fí/ri  10 
AgEimenon  at  hawí^m  þotti  Mflat  foðvr  h<:ms  ha/a  lotiz  af  henm  ok 
bað  ha/í/^  me/i?^i   iil  fa  at  leita  hen«r  ok  sva   gerði  haw/^  o^  fanz 
ho^^  þo  ei^i.  ^   þa  bað  AgSLmenon  Antenor  leita  Pohxenam  iil  þers 
er  how  fyndiz  eða  ella  mvndi  vpp  brvgðit  friði  viíí  þa.  ^    Antenor 

86  sagði  Enee  ok  treystiz  ^  hann  þa  ei^i  ok  hans  menn  íyri  at  standa  15 
ok  fanz  ho/^^  þa   ok  var  how  leidc?  íyri  Agdimenon  en  höíww  feck 
handi   i    valld  Neoptvleno  Píro    en  hann  for  meí?  ha/^a  iil  leiðis 
Akillí^s  foðvr  sins   ok  hio  þar   af   hen^á  hofvð.  ^    Agame/^o?í  v«rð 
reiðr  Enee  er  han/^  hafði  forðat  Polixene  ok  q(vað)  hann  iyri  ^at 
skyfldv  flyia  oðal  sitt  ok  bio  hann  þa  þegar  ferð   sina  or  kmdi.  ^  ao 
hann  hafði  þa  skip   þav  er  Alexawc^r  hafði  haft  iil  Girkkndz  ok 
fylgði  hawí/*m  brott  þaðan  .ííj.  þvsvnd^V  ok  .cccc.  vigra  mannsi  en 
met^  Antenor  Yarv  efiir  .ij.  þvsvndir  ok  .v.  hvndrvð  ma^/^a.  ^   her 
eíiir  for  Agammow   koi^^^/^j^r  brott  fra  Troio  alfari  me(^  ollv   \wi 
liði  er  eftir  var.  ^   tok  þa  Menelavs  yíó  Elenv  ko/ii;  sinm  harðla  25 
dapri  oA:  forí;  þav  oH  saman  aftr  iil  Girklaíídz    en   þsiv  forv  oll 
saman  Helení^s  ok  Hecuba  Casandra  ok  Andromaka  i^  Geronensem 
(c.  32)nieí?  þvsvnd  mannsL  ok  .cc.  sva  segfr  meistari  Dares  at  Girkir  sæti 
VM  Troio  .x.  vetr  ok  .vi.  msmvór  ok  .xíj.  daga.  ^  af  Girkivm  fellv 
.d.ccc.  þvsvnda  ok  atta  tigir  þvsvnda  ok  .vi.  þvsvnd^V  en  af  Troio  so 
monnvM  fellv  aðr  en  borgm  væri  vnmn  .dg.  þvsvnda   ok  .víj.  tigir 
þvsvnda  ok  .vi.  þvsvnd^V  en  þat  veit  engi  tol  a  hvat  Girkir  drapv 
vm  nottina    þa   er    ^eir  vnnv  horgina.  ^    en   þersi  þrekvirki   van^ 
hverr   hofði/igia.  ^    Ector    fefldi  Protesilavm   Pat/'oclvm   Merionem 
Archesilavm  Oleopenonem  Donvm  Polixenem  Philippvm  Antippvm  35 
Diomenevm  Polamonem  Epistropvm  Askeðivm.  ^    þersir  Yarv  alhV 

88  hMogar.^  en  Eneas  felldi  Amphimacum  ok  Nerevm  en  Alexandr 
felldi  Palamedem  Akillem  Antilocvm  Aiax  en  Aiax  Alexandr??m.  ^ 
þa  ska\  nv  segia  fra  þrekvirkivm  Girkia^  hofðiwgia.  ^   Akilks  felldi 


*  Funktum  er  tilf.     ^  i  mgl.     '  Rettet  fra  hdskrs  streystiz.     *  Herefter  er  e 
skrevety  men  underprikket.     ^  Rettet  i  hdskr.  fra  ok  (fork.).     ^  g  rettet  i  hdskr.  fra  h. 


222  f  HAUKSBÓK.  Trójom^nasaga  c.  32-a3. 

Evphemvm    Hippotvm    Philevm    Asterivw    Likaoneí^   Evphrobvm  ^ 
Hector  Troilvm  MeNonem  en  Diomedes  felldi  Zantip^vm  Nestew 
Protenorem.  ^   Palamedes  ^  felldi  Deiphobvm  Sarpedonem.  ^    Neop- 
tvlemi;5  FÍRvs   felldi    Pentisilea?/^  Priamvm   Polixenaw.  ^   her   fellr 
nv  niðr  sv  saga  er  Dares  hefir  sagt  ok  þickir  sv  saga  sanlegvz  5 
enda  var  hann  þar  vi^  ok  vissi  giorla  en  l^eir  aðr^V  er  þersa  sogv 
hafa  sagt  Yarv  komnir  fra  Enea  ok  hersi  l^eir  meÍR  af  hanvm  velar 
eða  þaí?  rað  er  hayíi^m  somðv  illa  vií?  sina  tegnda^  menn  ok  þickir 
^at  flestvm  vitrvm  monnvu  vtrvlegt  en  þaí  vita  menn  at  sv  ætt 
er  gofgvz  i  heiminvm  er  fra  honvm*  erv  komner  oA;  Cresve  dotti^r  lo 
Priami  konvngs    sem    erv  keisararnir  er   hofvðs  menn  erv  allrar 
veralldarinar.  ^ 
c.  33  Nv  ^  er  þaí  saga  Rvmvma  at  eptir  er  Pírí;s  hafði  drepiY 

Pentisileam    oA;  Tyrk^r    Yarv   ííjbir   i    borgma    oA:   villdv    ei^i    vt 
gangsi  íyri  nockvRÍ  eGÍa(n)  ^  Girkia  þa  atti  Kgdjmenon  konvngr  þmg  i5 
ok   sagði   mow^2?M    at   ha^^^m    þotti   borgm    torsottleg    ok   hanvm 
virðiz  sva    at  hon  mvndi    alldri  vnin  verða    svika  lavst    ok  þeir 
hefði  þa  at  eins  sigraz  er  Troio  menn  hofðv  eigi  hhf  af  horglnni 
ok  q(vað)    þat   rað    synaz    at   menn   fœri    heim   iil  Girklawdz    ok 
kallaði  þo  Priamvm  konvng  mvna  mvndv  at  Girkir  hefdi  koMÍt  ti/  20 
Tí'oio.  ^    ok  er  hann  letti  at  tala  varv  þefr  margí'r  er  brott  villdv 
en  himr  er  þar  hofðv  latið  frændr  eða  fostbrœðr  viUdv  helldr  þar 
lif  lata  en  brott  íara.  ^    þa  mœilti  Vhxes  hann  hafði  |   aðr  lengi  32 
þagaí  sva  at  engi  maór  feck  orð  af  hanvm  morg  dœgr  vraðlegt 
90  syniz  mer  nv  fra  at  venda  þ^^iat  nv  er  komit  at  þg^'ri  stvndv  er  25 
goðin  ha/a  fyri  heitið  sigrinvm    oA:   þegar   villdv  alhV  hans  raði 
hlita.  ^   ha?^w  let  þa  ti/  smiðar  taka  ok  gera.  hersi  sva  mikin^  at 
fademi  Yarv  í.  ^   ha?^w  var  sva   gerr  at  i  hanvm  matti  v^ra  íiolði 
manna.  með  herklæðvm.^  vndíV  ha^í;m  Yarv  morg  hvel  ok  stór  ok 
matti  ha>z>^  leiða  meá  ma^^^íiolða  hvert  er  viUdi.  ^  ok  er  hann  Yar  so 
gerr  þa  liðv  nockorir  dagar  aðr  en  Agamenon  atti  þmg  vi(?  Girki 
oA:  sva  no^r  horgimii  at  Troio  menn  mattv  heyra  hvat  þ^ir  tolvðv.^ 
Agamenon  konvngr  lysti   þa  brott  férð    sinni    ok   þackar   monnvu 
hðveizlv  ok  íram  gongYr  gaf  þa  siþö^^  leyíi  hverivm  manni  iil  sins 
fostr  lanáz  at  fara.  ^   slitv  ^  þeir  vi(í  þ«i  þmginv.  ^   tokv  þe^'r  þa  35 
vpp  allar  herbvðir  sinar  ok  logðv  brott  hina  somv  nott  ok  logðv 
skipm  vnder  eina  litla  ey  er  þar  la  skamt  i  fra.  ^   hon  var  ha  ok 


*  Sdledes.  ^  PunJctum  er  tilf.  *  Over  det  sidste  e  er  en  for- 

kortelsesstreg.  *    o  er  i   hdskr.  rettet   fra  e,    sa  at   hogstavet  nu  ser  ud 

som  0.        ^  Ahen  plads  for  initialen.  ®  n  mgl.  '  Over  t  en  hetydnings- 

I0S  streg. 


Trójomannasaga  c.  33-34.  HAUKSBÓK.  223 

sæbrott    ok   matti    Qig\    skipwz   sia   af  horginni  ^   en   herstnn   stoð 
eííir  nœr  horginni  ok  \av  Vlixes  i  herstinvm  ok  íiolði  RÍddara  med 

34)  vapnvm.  ^  en  Í2im  dogvw  siþaR  sa  Troio  menn  hvar  madv  liop 
f/'a  sionvm  ti^  horgarinnar.  ^  hann  vr/r  klæðfar  ok  Yarv  bvndnar 
hendr  hans  a  bak  aftr.  ^  ha^?.^^  hafði  band  f^ri  SiYgYm  ok  signað  5 
þa  nockot  fra  avgvnvm.  ^  sa  maár  felmti  miok  ok  liop  æ  sem 
horfði.  ^  borgr/rme?í?^  tokv  haw^^  hondvw  ok  spvrðv  hvat  manna 
hann  væri.  ^  ek  sver  þers  vií?  Palladew  s(egir)  hami  at  ek  ska\ 
eigi  livga  þat  sem  ek  segi  yðr  i  fystv.  ^  ek  (em)  ^  girzkr  mofcfr  sem 
þer  megvð  sia  ok  heiti  ek  Sinon.  ^  ek  e^/^  frændi  Vlixen  hins  spaca  lo 
en  ecki  ætla  ek  her  iU  griða  er  þer  ervð.  ^  þe^'r  spvrðv  hvi  hann 
for  sva  ok  hvat  hö^^w  hafði  iil  saka  gert.  ^  hvat  mvn  mer  tioa  at 
segia  yðr  ek  flyða  banan  en  ek  venti  mer  skamt  mvnv  iil  hans.  ^ 
þe/r  svorvðv  at  meá  þm  mvndi  hanvm  venst  Hf  at  kavpa  at  segia 

92  þeim  þí/i  er  þe/'r  villdv  vita.  ^  þ^í  v«r  fyst  s(egir)  Sinon  at  konvngr  is 
skipti  verði  meá  liði  Yarv  en  mer  Ukaði  þat  illa  oA;  m«?l/ío^  ek  ímoti 
en  Vlixes  er  skapmikiU  ok  langrækr  sem  nv  heíi  (ek)  ^  ravn  á.  ^ 
hann  let  þa  fyst  sef^i  ockr  hefði  ecki  a  skilið  en  þo  fan^^  ek  opt 
siþan  at  hann  styrði  m^r  meÍR  iil  maw/^haska  en  iil  virðing^r  ok 
er  Yer  Yorvm  iil  brottf^rðar  bvnir  ok  gerbi  andviðri   ok  q(vað)  þa  20 
Galkas  pat  Ypp  er  Vlixes  reð  reyndar  at  blota  skylldi  helvitis  goð 
iil  bvriar    þa   kvað  ^  Vlixes    l^at   Ypp   at   ecki    mvndi    þegií   vtan 
ma^íwblot  ok  skylldi  Ivta  msinn  iil  blotz   ok  skylldi   þan   hoGva  tiZ 
dyrðar  goðinv.  ^    ok   er   sva    Yar    geri    þa    kom  min  Ivtr  vpp  af 
raðvm  Vlixes  ok  let  hann  sem  ha^^^^m  likaði  ^at  illa  ok  þo  kallaðiz  25 
hann  eigi  vilia  briota  login  þo  at  sialfs  hans  lif  lægi  vi(?.  ^  var  ek 
þa  iil  lanáz  leidr  ok  iil  hoGS  bvin  sva  sem  nv  megv  þer  sia  en 
mer  var  sem  mœ\lt  er  at  hverr  a  ser  vin  meó  (v)vinvm  ^  at  mr/íír 
hio   af  mer  ^at  band  er  á  mer  var  halldit    ok   er  her  nv  svmt 
bandit   sem   þer   seð    en    ek   liop   þa   þangaí   sem    ek  horfða    oA;30 
skriðnaði   þa  bandit  fra  avgvm   mer   ok   þorðv    ^eir  eigi   eiiir  at 
sœkia  þa  er  ek  snera  hinga^.  ^    nv  syniz  mer  sœmelegra  at  þer 
takií?  mik  af  lifi  helldr  en  vinir  eða  na  frændr  en  þo  er  nv  litill 
frami   at  drepa  mik  bvndin  ok  ein   ok  er  her  ok  engra  hefnda 
eftir  von  þí^i  at   þeim  man   fagnaðr    þickia   er   þeir   spyria   mittas 
liflat.  ^  þa  komv  þar  allir  hin?'r  merstv  spekingar  ok  þotti  ollvm 
þaí  raðlegt  ^  at  hami  væri  til  bana  dœmdr  ok  sogðv  vera  mvndv 
svik.^  þa  svarar  Priamí^s  konvngr  ek  em  nv  gamall  ok  man  skamt 


1  g  er  i  hdskr.  rettef  fra  p.  ^  Punktum  er  tilf.  ^  Mgl.  *  Mgl. 
i  hdshr.  ^  Rettet  fra  hdskrs  kow.  ®  JSgííeí  fra  hdskrs  vinvm.  '  Over 
r  en  hetydningsles  streg. 


HAUKSBOK.  Trójomannaaaga  c.  34. 

eft?r  minna  lifdaga  ok  syniz  mer  ecki  frægðar  verk  at  drepa  hann 
en  hafi  (hann)  ^  íyn  þat  verit  brott  rekin  at  þ^^r  hvgðv  hann 
\ersL  varn  vin  vil  ek  hanvm  grið  gefa.  ^  ma^r(inn)  ^  þackar  hanvm 
lif  giofna.  ^    þa  mæUti  Priamí;s  forvitni   er  mer  a  hvi  þeir  brendv 

94  eigi  herstin  sUka  gersimi.  ^   þeir  þorðv  ei^i  h^a  fyri  goðvnvM  oA:    5 
ef  h^rstrin  ||   kemz  i  borgina    þa   man   hon  alldri  v^rða  vnmn.  ^  33^ 
konvngr  spvrði  hvi  *  þ^ir  hefði  þen^^a  herst  gert.  ^    Vlixes  blotaði 
tií  goðanwa  ^  oA:  visvðv  goðin  sva  iil  at  herstin  skylldi  gera  meá 
slikvm  hætti  sew  nv  er  hann  ok  hanvm  man  sigrin  fylgia  hví^rt 
sem  hann  ferr.  ^    þeir  ætla  ok  hinga^  i  an/^at  sin  iU  hérstins  ^  ok  10 
koma  hanvm  i  horgina  an^íat  hvart  meá  íiolkyngi  eða  smiðvelvm.^ 
ok  er  Sinon  hafði  þetta  sagt  somnvðvz  saman  hofði/^giar  ok  syndiz 
ef  þersi  saga  væri  son  at    þeim   mvndi   hœfa   at   verða   fym   at 
bragði  ok  koma  herstinvm  i  horgina  ok  hafs.  sigrin  vndir  sialfvm 
ser.  ^   þa  svarar  ein  blot  hgskvp  at  þar  af  mvndi  þeim  standa  oll  15 
vgifta  ef  hann  kvæmi   i  horgina  en  almvgrin  geystiz   at  ok  viUa 
koma    herstinvm    í    horgina   ok   hera   nv    a  festar    ok  vndit  meá 
vinwdasvm  at  horginni  ok  varð  þa  kallit  sva  mikit  at  engi  heyrði 
hvat  amzaR  sagði.^  þa  geck  blot  hyskvip  iil  hofs  ok  villdi  forvitnaz 
tiðindi.  ^   þa  hroktvz  ormar  .íj.  vndan  stollvnvm  ok  drapv  s(vnv)  20 
hans,  2  hanvm  þottv  þaí  ill  tiðindi  ok  sagði  þar  hit  meira  mvndv 
eftíV  íarsi.  ^   for  hann  þa  meó  miklv  kalh  at  þm  leidi  eigi  herstin 
i  horgina  ok  herv  msinnz  væri  i  herstinvm  en  ^eÍT  æptv  í  moti  ok 
kvoðv  ^at  engv  gegna  ok  íorv  sinv  fram  ok  er  þeir  komv  at  borg 
hði  meó  herstin  þa  matti  hanvm  eigi  koma  i  horgina  nema  brotið  25 
væri  vm  Uðið  ok  var  þaí  geri  ok  eigi  aftr  bœtt.  ^  þeir  letv  herstin 
þar  staðar  nema  sem  hæð  merst  var  i  borgmm'  ok  bœði  var  synt 

96  þangaí  oA;  þaðan  oA;  gieymðv  þar  yfir  oA;  þotti  vel  vm  stillt  oA: 
fori;  at  sofa  vm  kvelldit  miok  vindrvkn/r  ok  ottoðvz  þa  ecki  at 
ser  en  þeir  er  i  herstinvm  Yarv  gerbx  vita  sem  þeir  hofðv  aðr  rað  30 
iil  %eri  sin  i  milli.  ^  Girk^'r  hofðv  þegar  allan  her  sin  a  lawdi  oA: 
%en%\  meó  fylktv  hði  at  ^vi  borg  Hði  er  opit  var  ok  ^eir  hofðv 
sialfir  brotið  íyri  herstinvm  en  er  allr  Girkia  herr  var  komin  i 
horgina  ok  þe^'r  Ylixes  or  gengnir  herstinvm  þa  kvoðv  Ivðrar  vi(? 
vm  allan  hmn.  ^  taka  þeir  nv  oA^  brenwa  hvsin  en  drepa  mennendi  35 
ok  vi^  þ«it  vaknar  Eneas  er  ham  s(a)  ^  loga  vm  alla  horgina.  ^ 


^  Mgl.  ^  Punktum  er  tilf.  '  inn  mgl.  *  For  v  sí/wes  /*0rsí  fee- 
gyndt  pá  n  (^eZZer  rn^.  ^  JPor  g  er  /iörsí  skr.  h(?).  ®  Sáledes.  '  Æ^í  Z*7Ze 
f  eí'  íi7/*.  over  linjen  med  nedvisningstegn;  enten  har  skriveren  glemt  at  tilföje  a 
eller  ^"  (=  ser/  det  kan  vel  ikke  vcere  meningen  at  dette  í  i  forbindelse  med  det 
foregáende  X)  skulde  vœre  at  opfatte  som  hvs?>. 


Trójomannasaga  c. 34-36.  HAUKSBÓK.  225 

hann  tekr  þegar  vapn  sin  ok  vill  þangr/i  sem  konvngr  var.  ^  þa 
ser  (hann)  ^  at  sokn  ogorlega  a  sialfv  Ilivm  er  dyrlegaz  vwr  i 
borginni  (ok)  ^  oll  dyrð  horgarinnar  hneig  tiZ.  ^  hann  ser  hvar 
PÍRí^s  í>rr  ok  sœkir  Ilivm.  ^  haww  hefir  breiða  exi  ok  sva  sagði 
Eneas  at  hann  væri  likari  fiandanvm  en  mannl.  ^  hann  leypr  bvk  5 
af  bvc  ok  hoGY  a  .íj.  hendr.  ^  hfm?^  er  ahr  bloðvgr.  ^  hí/^í/?  kemr 
at  þeim  stalla  er  Þor  v^r  hœlgaðr  ok  drepr  allt  þí/f  er  hans  hia 
ogvrlega  ex  nemr.^  hann  drap  Pohdamante  svn  Priamrs  ok  þegar 
eftfr  P>'iam^6*  fyri  stalla  Þors.  ^  oá:  er  Eneas  sa  h(^í/m  falhn  þa 
villdi  hann  giarnara  þar  deyia  en  ^  brott  at  ko7waz  en  þo  mintiz  lo 
hann  þí??*rar  spasogv  at  hann  skylldi  iil  Italia  ]andz  fara  ok  íra 
hanvm  mvndv  hinir  rikvztv  menn  koma  þeir  er  engir  mvndv  vera 
slikfr  i  heímínvm  ok  ^v\  for  hann  i  brott  með  foðvr  sin  ok  svn.  ^ 
98  en  er  borgm  var  vnwin  þa  for?;  Girkir  i  brott  en  at  þeim  gerði 
sva  mikin  hafstorm  at  flest/r  misforvz  sva  sem  segir  i  *  Theodolo  15 
ok  engra  þeira  varð  siþaw  mikil  vppreist.  ^  nv  kemr  her  saman 
sagan  ok  ^  sv  er  DaRes  hef?'r  sagt  ok  þick^'r  ollvm  þaí  sanlegaz.  ^ 

(c.  35)En  er  orrostv  var  lok?'í  o^-  hví'rr  brott  farin  iil  sins   heimih's  þa 

feck  I  Neoptvlemrs  Pír^^s^  Andromake  er  att  hafði  Ector   ok  forv  33^ 
þav  siðan  i  Effirvm  ok  for  Elení?s   þa/^gat  meá  þeim.  ^    Píri's  var  20 
mikill  viafnaðar  maór  i  flestv  ok  þa  er  þav  Andromaka  hofðv  e^^i 
lengi  saman  verit  þa  villdi  hami  hansi  eina  lata  en  villdi   þa  fa 
Ermoenem    d(ottvr)    Menelavs    ok    Eleno    him^ar   fogrv    ok   sagði 
Menelavs   hana.  hafa  ser  fastnaða  þa  er   þeir  satv  vm  Troio    ok 
letz  hana  sœkia  skylldv  enn  Eienvs  latti  þ^rs  miok  ok  qvez  e^^i  25 
þickia  hennar  frændr  hin?'r  nanvztv  mikh'r  giæfv  menn  ok  þotti 
ven^a  at  nockot  illt  mvndi  af  hliotaz  ef  þersv  væri  fram  halldit.^ 
ok  nv  kom   þersi   ætlan  fyri  Orestem  s(vn)  Agsmenons  konvngs.  ok 
varð  haíin  reiðr  miok   ok  sagði  ser  Hermonew  v^ra  fastnaða  af 
Tindaro    fostra    hentmr    ok    q(vaz)    anwat    hvart    þessvm   raðvw  30 
skylldv  '^   renndi   eða    lata    lif   sitt    ok   nv  sitr  Orestes   vm  PÍRvm 
iamnan  ok  ^at  varð  vm  siþir  at  hann  gat  lostið  hann  meá  orv  ok 
Yar  hann  þo  lifandi  heim  færðr  ok  þa   gaf  hann  Helenrs  Andro- 
makaw  ok  allt  rikit  meó^  i  Epiro    ok  efiir  þat  do   hann  en  þav 
100  tokv  rikit    ok    gerhY    þar   borg   mikla    i  liking    eftir  Troio.  ^   þar  35 
fæddvz  vpp  s(ynir)  Andromake  ok  Hectoris  miklir   ok  sierkir  ok 

(c.  36)  likleg/r  iil  hofðingia.^  En  eftir^  Troio  manwa  orrostv  vrðv  drivgvm 
allir  æiimenn  Priamí^s  konvngs  lanáfiæmhir    ok   bygðv    i    ymsvM 


^  Punktum  er  tilf.  '"^  Mgl.  ^  Rettet  fra  hdskrs  er.  *  Herefter  er 
skrevet  et  underprikket  h.  ^  Tilf.  over  linjen.  **  Forkortelsestegnets  everste 
del  er  hortskdren.        ''  For  k  er  i  hdskr.  skr.  1.         ^  t  skr.  over  f. 

15 


226  f  HAUKSBÓK.  Trójomannasaga  c.  36. 

stoðvm  en  mart  for  sva  raðlavst  at  s\þan  feck  alldri  ynði  meðan 
þí?i  lifði  en  Antenor  var  þar  eftir  sem  fyR  var  sagt  i  horginni 
Troio  þa  er  Girk^V  fon;  i  brott  ok  ræstv  þeir  siþa/^  ok  rvddv 
horgina  ok  bygðv  þar  eftir  vm  stvnd  at  leyíi  Agamenons  konvngs 
ok  v«rð  þo  litil  eíling  borgarinar  en  \andii  yar  þo  sva  arsællt  5 
þegar  þar  vf/r  friðr  at  þeim  var  enkis  fatt  er  þar  bygðv.  ^  en  er 
s(ynir)  Ectoris  yarv  vaxnir  ok  þe?'r  spvrðv  hvat  titt  vot  i  Troio 
er  þeiíj?  þotti  sitt  fostr  \and  at  þar  sattv  ^  þa  vskylld^r  menn 
þeim  nv  beiddv  l^eir  at  Elení;s  skylldi  fa  þeim  lið  ok  skip  ok 
íarsL  sialfr  meá  þeim  i\l  Troio  ok  ryddi  brott  þeim  monnvií  er  þar  10 
bygðv  en  vnm  \ndir  þa  ok  setti  þa  þar  niðr  en  Elen^^s  let  þat 
eíiir  þeim  oA^  íorv  ]^eir  með  her  iil  Troio  ok  er  borgar  menn  sa  at 
E\envs  var  þar  komin  ok  s(ynir)  Ectoris  ok  þeir  mvndv  oddi  ok 
eGÍv  borgina  sœkia  helldr  en  fra  hverfa  þa  sa  [)eir  engi  sin  efni 
ti/  motstoðv  ok  gafv  þeir  þa  allt  saman  \pp  sig  ok  borgma  i  þe/ra  15 
valld  en  Elení;5  setti  þa  þar  niðr  broðvr  s(vnv)  sina  ok  eílði  þa 
iil  rikis  ok  Yarv  ]^eir  þar  \m  alla  sina  æfi  ok  þar  bygði  ^eirs.  át 
bogi  si\)an  en  brott  for  oU  sveit  ok  ætt  Antenore  ok  bygði  þar 
ecki  þaðan  íra.  ^  en  Eleni;s  for  aptr  i  Epirvm  ok  sat  at  þvi  riki 
meðan  hans  lif  var.  ^  ok  er  nv  yfir  farit  þa  sogv  er  agiætvz  hefir  20 
vmt  i  verolldvnni  i  heiðni  at  allra  mannsi  virðingv  þeira  er  vitrir 
erv  oA:  flestar  frasagn^V  erv  kvnwar  en  her  eftir  hefir  sogv  íra 
Enea  oA:  þeim  er  Bretlawd  bygðv.  ^  || 


^  Punktum  er  tilf.  ^   Sáledes. 


EMatisti;s  hef^V  pvrpvralit  sew  vindropi.  ^  hann  er  ok  hvit-  34; 
leitr   sem    vindreyp    meó   vatni.  ^     hann    kemr    af   India    lanái.  ^ 
avðvelldr    er    hann    at    skera.  ^     hann    er    gagnstaðlegr    dryckiv 
monnvM.  ^    hann    væri    dyR    ef   hann    væri    færi.  ^    hann    heUr    .v. 
myndir.  ^  5 

CRÍsopatívs  kemr  af^  Eðopia  haw^  er  i  myrkri  hos  en  i 
Hosi  myrkr.  ^  hann  gloar  seni  elldr  vw  nott  en  vm  dag  er  ha/m 
sem  bleikt  gvll.  ^ 

GErathises  ^  /  heit/r  stein  svartr  asionar  en  ef  maór  heíir 
hann  i  mYnni  ser  þa  ma  maðv  þegar  segia  hvat  anwaR  hyar  ^m  10 
hííMw  þd  at  hann  heíir  þegianda  megin.  ^  þa  mattv  vita  hvart 
kona  vill  iatta  bidianda  eða  nitta.  ^  en  ef  maðr  hef«r  þanw  stein 
þa  rið  a  þann  man  miolk  eða  hvnangi  ok  mvnv  þa  þegar  flvgvr 
a  hann  setiaz  ok  svga  ok  stinga.  ^ 

MAgnetis  heit^r  sa  stein/^  er  fm^zr  a  India  \aná\  sv  þioð  er  15 
Trogodi  heit^r.  ^    hann  er  svartblar.  ^    hann    dregr  iarn    at  ser.  ^ 
Medi  fvnwv  megin  hans.  ^    lea  hann  vndfr  hals   kono  sofande  ef 
mam^  forvitnar  vw  dygð  hemi^v  en  sv  er  skir  er  faðmar  sofanda'* 
bonda  únn  en  hora  velltr    or   reekiv  sem  hen^á  se  meðr  hendi 
kastað  ok  deyn^r  ok  merYir  sa  davn^z  lavn  lastar  henwar.  ^    En  ef  20 
þiofr  %en%v  i  hvs  at  stela  ok  lear  hann   glœðr  h^r  ok  var  ^   oZ:-  a 
ofan  nockot  af  ^ehn  steini  i  hvern  stað  sva  at  híti  ok  reykr  gangi 
af  i  fiora  staði  ok  hverr  er  i  hvsi  þt'i   er  flyr  hví'rr  i  sin  stað  ok 
VGÍr  at  hvs  falli  a   en   þiofr  ma   taka  hvat  er  hann  vill.  ^    En  ef 
dryckit  er  af  hanvm  i   vatni  ok  í  hvnangi  þa  er  hann   goðr ,  vi^  25 
vatnkalfi  ok  ^ió  brvna  ef  þv  stockvir  a  meó  hayivm.  ^ 

ADamantes  er  hin  bazti  stein  er  kemx  af  India  la//di  or 
malle  kristaUi  ok  er  hann  eig'i  sva  skÍR  at  hann  lati  iarðht  ok  er 


'  Funktum  er  tilf.  ^  Herefter  er  foi'st  shrevet  india  lawdi,   men  dette 

er  igen  overstreget  med  rðdt;  ogsd  det  folgende  ord  er  —  urigtig  —  overstreget. 
'  Det  forste  e  er  pá  grund  af  en  7'0d  hlœkklat  utydeligt.  *  Sáledes  (for 

sofandi?).         ^  Sáledes  for  hvar. 

15* 


228  i  HAUKSBÓK.  Náttúrusteinar. 

hann  þd  myrkblar.  ^  hann  er  sva  harðr  at  hann  lætr  eigi  íyr\  ^ 
iarni  ne  elldi  en  brottnar  hann  íyn  iarni  ok  steðia  ef  ham  er 
vættr  i  bvcka^  bloði  en  með  hans  broti  ma  gera  aðra  steina  goða 
en  sa  íinz  eigi  meiri  en  valnot.  ^  Annars  kyns  kemr  af  Rabita 
\aná\  sa  er  eigi  sva  harðr.  harm  brotnar  ^  fyri  hamri  bloðlavst  oA^  5 
eigi  er  h«im  sva  skÍR  ok  minwa  er  hann  verðr.  ^  hin  .ííj.  kemr  or 
Kípr  .íííj.  fra  þeim  monnvu  (er)  ^  PhiHppi;^  heita.  ^  ham  er  fvndin 
i  iarnæði.  ^  allir  hafa  þeir  eitt  megin  at  draga  iarn  en  magnes  ef 
adamas  er  i  hia  ma  \)v\  siðr  ti^  sin  drega  iarn  at  hann  lætr  ef 
hann  heíir  fengit.  ^  Adamas  er  hœfílegr  fiolkyngiberanda  gmr  lo 
hann  vtaman  brott  rekr  hann  fra  manm  skyssi  ok  hegomlega 
dravma  íÍRÍr  hann  leiðilegv  eitri  sigrar  hann  deilvr  ok  sen^^vr 
gr(pðir  ^  hann  vheila  harða  íiandr  íævir  hann  i  hof  en  hann  ska\ 
þa  borin  vera  a  vínstri  hendi  anwað  hvart  i  gvlli  eða  silfri.  ^ 

Allectorii's  heitir  sa  er  íinz  i  hana  maga  gelidvm  .ííj.  15 
vetr  "^  eða  .íííj.  fœddr  ú^an.  ^  ha^in  er  meiri  en  bávn.  ^  hann  er 
hkr  gimsteini  eða  skirv  vatni.  ^  hann  gerir  hafanda  miok  graðan 
slockvir  ha7in  þorsta  i  mvnm  hafðr.  ^  ein  konvngr  forðvm  sigraði 
marga  konvngsi  meó  hans  nattvrv  ok  er  hann  vrvar  sigr  stein.  ^ 
hann  kemr  aftr  brott  recnvm  ok  fær  manm  nyian  metnað  ok^a 
leiðrettir  hann  fornan  metnað.  ^  hann  gerir  hvern  ma^m  goðan 
ok  staðfastan  i  ollvm  Ivtvm  ok  mikil  magnaðan  i  allri  kvensemi 
en  variz  hann  at  hann  veítí  eigi  of  mart  konv  sinm.  ^ 

GeUdonivs  heitw^  sa  stein^^  er  svala  heíir  i  maga.  ^  hann  er 
ecki  hos  hann  er  htill  ok  fediar  ^  at  sia  en  vm  fram  er  hann  25 
marga  dyra  steina  i  nytsemi.  ^  hans  myndir  erv  .íj.  hann  er 
svartr  ok  ravðr.^  hann  \eiiir  brotfaUi  ha^m  greðir  vheila  hann  gerir 
skammar  sotter  hann  gerir  menn  malsniaUa  ok  þockaða  vel  ok  ef 
hann  er  vafðr  i  h'nklæði  ok  borin  vnder  vinstra  armi  en  ravðr  ok 
svartr  a  somv  Ivhd  borin  vnder  hœgri  hendi  iil  rettra  lyckta  30 
leiðir  hann  vp^  hafðar  syslvr  setr  hann  konvngSL  reiði  ok  grœðir 
hann  sivk  avgv  skolaðr  i  vatni  en  ef  hann  er  vafðr  i  gvlv  klæði 
ok  vtan  vm  linklæði  þa  er  sagt  at  hann  bœtir  riðv  ok  aUzkyns 
meínsemðer.  ^  IP 


^  Punktum  er  tilf.        ^  Herefter  er  forst  shrevet  vali^  men  dette  er  over- 
streget.  ^  c  ligner  mere  g,  end  c.  *  Disse  to  oi^d  er  skrevne  to  gange. 

^  Mgl.  *  g  er  i  hdskr.  rettet  fra  d.  '  Efter  r  synes  noget  at  vœre  ud- 

raderet,  mulig  et  forkoHelsestegn  for  vm  eller  a.  *  Over  det  forste  r  en  he- 

tydningsl0s  streg.  ^  De  to.  folgende  sider:  34^  og  35<*  er  oprindelig  ubeskrevne; 
men  de  er  senere  mer  eller  mindre  blevne  fyldte  med  forskellige  kradserier, 
hvorom  nœrmere  i  indledningen. 


Gicio  ianus  epi  cibi  uendicat  oct  fe  ma  maran  lanuarius     35b 

Pris  ma  seb  agn  uincen  bacon  polcarp  ag  habentur      Februarius 

Bripur  blassus  a  ued  februo  scolastica  ualent  ííj  ^  Marcius 

lul  martir  uirgo  post  petrus  matque  sequatí^r  Aprilís 

Marciws  officio  decoratur  gregoriano  gud  ^  Maíus  5 

Post  ea  cut  benedict  post  Maria  genetricis  luníus 

April  in  ambrosíj  festis  ouat  Bique  tibur  magn  ví  ^        lulius 

Succedunt  hinc  festa  georg  ^  marcique  uitalis  Augustus 

Fil  ma  crúx  alex  io  io  post  mig  or  hinc*  nere  iunc  hall    Sebtember 

Inde  que  dun  sequítur  uenit  urb  augus  ger  ad  est  pe    October       10 

lun  mar  abet  bonifa  með  prímí  barbasi  bas  uí  íííj  ^      Nouember 

Tunc  bomar  gerualeal  elld  ioa  io  que  le  pe  pau  December 

lul  suí  promartiníís  tho  celi  fra  benedicti 

Di  suit  a  post  que  ^  mar  a  crist  iaco  dorpan  ol  abger    thor  prax  ^ 

Petrus"^  ol  aug  trans  sixt  do  ciri  lau  tibur  ip/?  ey  íj^    step^  15 

Sumsio  uírgínía  tímo  bartholo  post  a  io  feli 

Egise  trans  bert  post  a  ma  gorg  a  pro  sus  co  cru  nic  ey 

Lanbertique  ma  maur  festum  íirmí  da  mi  míc  ie 

Re  leo  francis  íi  mar  ^  de  di  ger  inde  re  calíst  ííj  ^ 

Inde  lucas  hinc  unde  seue  cris  abhinc  simonis  quint  20 

Omnes  eu  nole  uil  quateo  marque  hTÍccique 

Martir  ad  est  ea  cecle  cricat  post  ea  sat  and 

Post  que  de  barba  nicho  ueniunt  uicto  lu  nicasi  íj  ^ 

0  sapicuM  thoma  thola  natalis  domini  sil 

Frangit  eglo  dictis  comítis  anguít  gueno  fictis  Ente  cibat  25 
bacus  ^  aliquo  gentes  emo  ásicus  Glere  baro  gaRÍt  felix  ere  druso 
baRÍt  Arte  gregis  facte  durant  carte  bouis  acte 


^  Skrevne  med  redt.         ^  Senere  tilföjet.         '  Over  ge  er  senere  skrevet 
io  og  over  or  gi.  ^    Tilf.  over  linjen  med  nedvisningstegn.  ^  Herefter  er 

ferst  skrevet  mar  hinc,   men  dette  er  atter  udstreget.  °  Disse  to  ord  er  til- 

föjede  med  en  yngre  Mnd.  '^   a  er  skrevet  over  linjen.  ^   Tilf.  med  en 

yngre  hdnd.        *  ar  sammenskrevne. 


230  •  HAUKSBÓK.  Cisio  ianus. 

Frangit  driiso  aliquo  eglo  baRÍs  gente  dictis  Arte  emo 
comitis  gregis  ^  dacus  angvit  ^  facte  Glere  gueno  durant  baro 
fictis  carte  gaRÍt  Ente  bouis  felix  cibat  acte  ere  hsicus 

Sicca  uiris ,  afia  curuis  rex  bustet  cauet  sic  Brito  creans 
stilbon  ori  ^  rís  aud  saba  uiris  as  ^  5 


*  s  er  skrevet  omr  linjen.  ^  v  er  tilf.  over  linjen.  ^  Utydeligt. 

*  Herefter  er  de  arabiske  taltegn  skrevne:  7  899  0  1111  (midt  pd  siden)  0  9 
8  7  6  5  4  3  2  1  (til  höjre  og  noget  höjere  oppe);  allernederst  er  en  linje  skrevet: 
Tercia  fexta  quaterna  fecundaqwe  (Aqiie  utydeligt  pá  grund  af  en  klat)  tercía 
vina  (fejl  for  luna^. 


Uer  hefr  Breta  sogvr  36» 

c-  •  Nv  1  cr  at  segia  af  Enea  env^M  miUda  at  hami  rakz  lcngi  i 

hafe  þa  er  hann  for  af  Troio  ok  kom  hann  vm  siþir  (við)  ^  Sikiley.  ^ 
þar  var?;  þa  fyri  miklir  hoí]^ingiar  ok  vinfr  Troio  ma^indi  Erikneí;s 
ok  Acestes.  ^   þeir  tokv  met^  myklv7w  fagnaði  *   viíí  Enea   oA;   var  5 
hann  þar  vm  vetrin.^   en  er  ^  vár  kom  byðs  hann  brott  oA:  lætr  i 
haf  ok  fengv  ^  þa  en  st'a  mikin  storm  at  svm  skipin  svckv  niðr 
en  vm  siþir  bar  þa  (at)^  landi.^  ^eiv  hofðv  þa  nockvr  dœgr  vmð 
matlavser.  ^   Eneas  ser  þa  hiort  ein  ok  skavt  hann  ok  var  haný^ 
matbvinw.  ^    ^eiv  sia  þar  mikit  land  ok  fagrt  o^^  margar  borg/r.  ^  10 
þeir  fengv  goða  hofn.  ^   þe^'r  sia  þar  nœr  ser  ena  merstv  havfvð 
borg  en  a  henwar  veaivm  \av  skrifat  fall  Troio  manndi.  ^   þar  sa 
Eneas  hvar  Troilvs  var  drepin  með  þeim^  hætti  skrifat  sem  vondr 
væri  snvin  i  har  hanvm.  ^    þersi   syn  angradi    hann  miok.  ^    íyn 
þersi  borg  reð  en  rikazta  d^-ottning  "*  sv  er  Dido  het  ok  er  hon  15 
veit  þarkvomv  Enea  %en%v  hon  sialf  moti  hanvm  ok  byðr  ha^í^m 
til  sin  ok  ^at  þiggr  hann.  ^    ho^  let  gleðia  hann  meó  alzkyns  leik 
ok  skemtan  en  hann  var  iamnan  vglaðr.  ^    Ok  er  drottning  fann 
^at  mœllti  hon  þv  en  milldi  Eneas  gvðen  gefi  þer  glatt  hiarta  ok 
mikin  veg  sva  sem  þv  ert  til  borin  ok  alla  þa  sœmð  sem  \er  ^  20 
hofvm  valld  yfir  skai  yðr  heimol  vera  ok  y^vvm  monnvíií.^  E(neas) 
svarar  frv  ek  ma  eigi  glaðr  vera  íyri  þeim  harme  er  nv  er  endr 

104  nyiaðr  þd  at  íyri  minvm  avgvm  er  a  y^vvm  borgar  vegivm  skrifaðr 
skaði  minna  ættm(?/ma.  ^   ároiining  bað  hann  segia  ser  fra  þeim 
stortiðindvm   er  þar  vrðv  ok  sva  gmr  hann.  ^   drotning  ^  let  þa  25 
gera  veizlv  mikla  ok  let  þar  fœra  fram  allzkonar  leika.^  ecki  fanz 
E(nea)  ^  vm  ^at  ok  er  ároiimn%  fann  ^at  þa  bað  hon  hann  at  ^ 


^  ífgZe  cíewwe  side  er  —  pd  enkelte  hogstaver  nœr  —  ojyfrisket;  jfr.  AM. 
Katal.  I  s.  6'86*29— 87.  ^  Stjnes  at  mangle.         ^  Punktum  er  tilf.  *  Opfr. 

-di.  ^  Uopfrisket.  ^  engv  ligeledes.  "^   Ordet  iisikkert,   navnlig  de  4 

ferste  hogstaver.     ^  Skrivemdde  usikker.     ®  t  synes  at  vœre  skrevet  over  liujen. 


«  HAUKSBOK.  Breta  sögur  c.  1. 

pryða  veizlv  hen/mr  meá  sinvm  leikvm.^  hann  gerir  sem^  drottni/?g^ 
bað  ok  leikr  nv  síWslji  strengleik  meá  mikilli  list  fmmaR  en  nockor 
maár  hefði  þar  fyR   heyrt.  ^    drottni/2g  virð/r  hann  vm  fram  alla 
menn  ok  legr  a  hann  mikla  ast  þt'iat  ho^  hanvm  vnwe  vm  framw 
alla  menn  ok  sva  kemr  at  hann  fær  henwar  oA^  vnir  hon  nv  vel  5 
sinv  raði  ok  var  han^  þar  nockora  vetr.  ^    Ok  ein  tima  dreymði 
Eneam^  at  Freyia  kiæme  at  ha^ivm  ok  mœllti  far  i\l  Italia  lawdz 
ok  tak  þar  þa  miklv  sœmð  er  gvðin  hafa  þer   þar  íyyi  hvgsað  ^.  ^ 
ok  eftir  þa^  byr  hai?/^  skip  sin  leynilega  ^v'i  at  hann  vissi  at  hanw 
kiœmez  ei^i  b/*ott  ef  drottning  yrði  vor  \\ð  ok  for  bvrt  meá  leynð  lo 
en  er  hon  verðr  vor  at  hann  er  brottv  þa  sendir  ho^^  iil  ^  ÍYnbar 
wið  Eneam   ok   mæhV  til   hans  Herra  Enea  sendir  Dido  Kartago 
borgar   drotniwg    q(veðiv)    goðan/^a    ok    sina   elskv.  ^    þersi   hersta 
borg  heimsens  er   þig  gerði  rikan   er  miok  þvrfandi  þin^ar  íyri- 
sionar.  ^   bioðvm  vier  iil  sUkaRar  "^    s§mðar  ^   sem  þv  hafþir   með  i5 
ors.  ^   mattv   vel   mvna  þa    er    þv    komt    til  var    ok   þinir   menn 
mattv  eigi  hialp  af  þer  fa  en  ek  fagnaða  þer  me(?  allri  dyrð  let  ek 
aka  þer  i  holl  mina  meþ  allre  sœmð  ok  setta  ek  þig  i  mitt  hasæti 
ok  minir  menn  stoðv  vp^  ok  þionvðv  þier  ok  þinvm  monnvm.^  gvll 
106  ok  silfr  ^  ok  allzkyns  gersimar  gaf  ek  þinvm  monnvu  en  sialfvm  20 
þer  allt  rikit  ok  ^^  þa^  ^^   veitta  ek  þier  er   mer  var  nanazt  er  ek 
var  sialf  en  þv  |  sœrðir  ^^  þig  ^^  vi(?   gvð   þin   ok  sva  viíJ  var  gvð  36b 
at  þv  skylld^V  min  vgra  hvar^^  sem  þv  værir.^  nv  hef^V  þv  svikit 
mik  ok  sva  gvðin  eð  sama.  ^  nv  skyt  ek  ^^  ollv  minv  maU  til  þeira 
at  þa^;  hefni  min  a  þer.  ^    gef  gavm  at  að  e^^i  virðiz  sva  ^*  þersi  25 
þinm  gerb  at  þv  f^^i  farir  bcpðe  mer  ok  þeim  þinvm  syni  er  (með)  ^^ 
mer  leyniz  af  þinm  hervist  ok  þegar  ek  veit  at   þv  viUt  ^^  eigi  til 
vars  rikis  koma  þa  skaUtv  raðin^  vita  min  bana  ok  sva  barnsins 
þers  er  ek  fer  með.  ^  ger  sva  vel  ef  þv  viUt  eigi  mik  únna,  meðan 
ek  Uíi  þa  ger  nv  fyri  menzkv  saker  ok  lat  hylia  leg  mitt  ok  lat  3o 
drecka  erfi  mitt  þí^mt  þat  þicki  mer  nv  miklv  maU  skipta  vale.  ^ 
En  er  hon  spvrði  at  vist  var  at  hann  viUdi  eigi  iil  hennsír  koinai 
þa  íyri  for  hon  ser  siolf  ok   þers   þottiz   hefna  Hanibal  konvngr  a 


^  Punktum  er  tilf.  ^  m  uopfrisket.  ^   d  ligeledes.  *  Opfrisket 

Ene.  ^  jFV?  /"or  —  det  oprindelig  (?)  skrevne  —  hvgað.  «  Forst  opfrisket 
til  a  og  derpá^  som  det  synes,  rettet  til  i\l.  '  Sáledes,  men  utvivlsomt  fejlagtig 
opfrisket.  ^  Skrevet  over  linjen;   oprindelig  stod  der  vel  slikrar  vegsemðar. 

^  r  er  skrevet  over  linjen.  ^^  Uopfrisket.  "  Hele  denne  side  er  meget  af- 
hleget  og  et  par  ord  opfriskede,  og  bcerer  helt  igennem  vidne  om,  at  stærke 
reagensmidler  er  hlevne  anvendte.  ^^  Sikkert  sdledes  og  ikke  þik.  ^^  Utyde- 
ligt.  ^*  Disse  to  ord,  sœrlig  det  sidste,  meget  utydelige,  men  temmelig  sikre. 

^^  Mgl.        1«  Disse  to  ord  er  opfriskede. 


Breta  sögur  c.  1-3.                                     HAUKSBÓK.  233 

RvmverivM  þa  er  hann  van  Rom  ok  sva  marga  havfþmí^ia  drap 

hcmn   i    einni    steinhoU    at    hann   let    ser    leir  bleyta    meá   bloði 

Rvmveria  ok  gerði  þar  af  borgar  lim.  ^    hann  sendi  oA:  heim  iil 

Kartago    borgar    .Ixxx.    vandlavpa    fvlla    meó  íingrgvllvm    þeira 
Rvmver/a  er  hann  hafþi  yf/r  vnið  i  þd  striði.  *                                   5 

Fra  Eneas  oA:  Latinvs 


[      c.  2  Ko/it^ngr  reð  f^ri  Itaha  sa  er  Latinvs  (het)  ^.  1    dott^V  h«ns 

het  Latina.  ^  how  fan  fyrst  latinv  stafrof  ok  af  hennsir  nafni  heita 
aller  Látínv  menn  þeir  er  þa  tvngv  kvn/^v.  ^  var  þaí  ofe  havfvð 
tvnga  Rvmveria  meðan  RÍki  þe/ra  stoð  ok  eígi^  at  eins  þeira  helldr  10 
oA:  iamvel  allz  heims.  ^  drottni/^g  han^  blotaði  Sif.  ^  Latiní;s  sat  þar 
er  nv  heit/r  Rímína  ok  ein  tima  syndiz  drottniwg  Sif  i  svefni  ok 
mœlltí  bviz  \ió  Eneas  ^  at  eigi  gangi  hann  her  yfir  þetta  Riki  þar 
108  se?^^  (hann)  ^  er  rekin  af  sinm  fostriorðv  ok  af  oðrí^m  þioðvm.  ^ 
Nv  ferr  Eneas  þar  til  er  hann  kemr  iil  ItaUa  la?idz  oA^  tok  þar  i5 
lí/nd  sem  nv  fellr  Tipr  i  sio.  ^  þa  var  hanvm  viirab  at  hann 
skylidi  hafa  frið  yíó  Evandrvw  konvng  hann  rikfr  þar  er  ^  þv 
skallt  setia  borg.  ^  sv  verðr  hofvð  borg  allz  Italia  landz  l^viai  þv 
skallt  eiga  allt  ItaUa  Riki  ok  at  þv  trvir  þersv  þa  gef  ek  þer  þetta 
teikn.  ^  sva  sem  þv  ferr  veg  þin  þa  mantv  finwa  vndir  einv  tre  20 
þ^7Í  er  vlex  heitir  hvita  gyUti  meá  .xxx.  grisvm  alhvitvm  ok  i  þeim 
stað  skalltv  borg  reisa  ok  sA:a/ltv  kalla  Albans  borg.  ^  þetta  ^  ferR 
allt  fram  eftir  þd  sem  nv  var  sagt  ok  Eneas  reisir  borg  i  þersvm 
stað  sem  hanvm  \ar  íyri  sagt  a  þan  máta  sem  Kartago  borg  var 
er  Dido  drottning  hafði  gera  latið.  ^  hon  \ar  sterkari  en  nockor  20 
onnvr  i  Italia.  ^  hon  var  ok  skipvð  með  miklvm  kavp^vw.  ^  Eneas 
var  ok  ^  frægr  viða  vm  land  ^  ok  vm  alla  þa  menn  þotti  mikils 
v^rt  er  af  Troio  varv  komnir.  ^ 

Af  Tvrno 

c.  3  Damií^s  het  konvngr  er  reð  ígri  Tvskania.  ^   Tyrnvs  het  svn  ^o 

hans  en  mersti  kap2?i  i  Italia.^  hann  fregn  at  Eneas  hefir  orð  sent 
Latinio  konvngi  at  biðia  Latinv  dotti/T^  hans'^  þe/rar  erTvrnt's  hef^r 
fyR  beðit  ok  verðr  \ió  þetta  miok  reiðr.  ^  En  konvngr  segir  at 
hann  viU  eigi  gifta  dottí?r  ^  sina  vtlewdzkvm  manne  þeitn  er  flyð 


^  Punktum  er  tilf.        ^  Mgl.        ^  Synes  opfrisket.         *  s  er  skrevet  omr 
linjen.  ^  Disse  to  ord  meget  utydelige.  ®  tta  synes  opfrisket.         "^  Noget 

utydeligt.        ^  Snarere  at  lœse  sdledes  end  som  lond.        ^  0  er  tilf.  over  Unjen, 
som  det  synes  uden  nedvisningstegn. 


234  f  HAUKSBÓK.  Breta  sögur  c.  3-4. 

hafþi  af  sinvm  fostr  iorðvm  helldr  villdi  hann  gifta  (hana)^  Tvnio 
emm  fí-emzta  kapj^a  ok  þar  inlenzkvm  af  envm  beztvm  konv7igSi 
ættvm  komin    ok  kvez  viHa  at   hann   yrði    yfír   maár   þers    rikis 
110  helldr  en  vtlendr  maór  ^viai  sa  verðr  yfir  maór  þe>-sa  lanáz  er 
hana.  á.  ^    lavk  hann  sva  sinv  maU  at  hann  bað  alla  sina  mefin    5 
þiona  Tvrno   ok  iattaði  hanvm  dottor  ^  sina.  ^   Her  e^iir  samnar 
Tyrnvs  miklv  Hði  en  þersir  Yarv  kaippar  meá  hanvm  Mesapor  ok 
Nvmant'5  magr  Tvrni  Rampvrias*  konvngr  Sesrapnts  ok  margir  || 
aðrir^   hsiYfþingiar.  ^     En   i   borginm    meá   E(neas)    Yarv    þersir^37' 
havfþm^mr  Bissa  Pandací^s  Silvant^s^  Menestei^s^  Serestas  Tvpid?;s  lo 
fostri  Askaníj.  ^    ok  er  Eneas  fregn  þetta  þa  a  hann  tal  við  sina 
menn  ok  segir  þeim  þersi  tiðindi.  ^   hann  segir  at  hann  vill  fara 
(a)  '^  fvnd  Evandri  konvngs  ok  Pallas  svnar  hans  ok  fa  styrk  af 
þeim  en  hann  setti  Askanivm  svn   sin  havfþm^ia  yfír  borgina  ok 
gefit  alldri  vpj9  bo^'gina  ^  fyR  en  ek  kew  aftr.  ^     Siþaw  feR  hann  is 
brott  af  borginm  til  þeira  feðga  ok  tokv  þe/r  veglega  vi^  hanvm.  ^ 
hann  segir  þeim  sin   erindi.  ^   þe^'r  heiia  hanvm    smni  Uðveizlv.  ^ 
PaUas  var  en  .ííj.  maðr  mestr  ok  sterkaztr  ^  i  landinv.  ^ 

FaU  PaUas  konvngs  SYuar 

c.  4  Lavin^^s  konvngr    ok  Tvrnt's   samna   Uði   er  þeir  spyria  at  20 

Eneas  er  brott  ok  fara  iil  borgar  E(neas)  ok  setiaz  vm  hana  oA; 
sia  hversv  torsottleg  hon  er.  ^  Tvrn^;s  talar  þa  f^ri  folkinv  ok 
mæUti  yðr  er  kvnigt  hver  skyUda  ors  ^^  rekr  tU  at  rinda  þersvm 
monnvm  af  ors^^  er  setz  hafsi  i  vart  RfA;i.^  vitv  þer  oA:  þeira  skap- 
lyndi  at  eigi  letta  þetr  ^^  her  heUdr  en  anr^ars  staðar  fyR  en  ^^  þeir  25 
hafa  her  sUkt  sem  þeir  viUa  ^^.  ^  híz/a  þe^'r  nv  rekiz  nalega  vm 
aUan  heim  }^viai  engi  viUdi  þola  þeim  ^*  yf^'r  gang  sem  ravn  varð 
a  þa  er  Girkir  ^^  rakv  þa  brott.  ^  E(neas)  hefí'r  ok  beðit  þe^ra(r)  ^^ 

112  konv  sem  mer  var  aðr  heitin.^  höfn?^  biðr  menn  sina  fara  í'yrst  iil 
ok  brenwa  skip  E(neas)  þav  er  stoðv  vndfr  borginm.  ^  þeir  Tvrni^s  30 
sœkia  at  borginm  meá  oUví/^  brogþvm  en  þeir  vorðvz  skorvlega 
oA:  er  þeir  hofþv  lengi  sott  borgina  þa  gerðv  borgar  menn  rað  sitt.^ 


^   ilfþL  *  hdskr.,    men  muligvis  har  det  vœret  tilf.  i  den  ydre  margen. 
^  Punhtum  er  tilf.  ^  Det  forste  o  er  tilf.  over  linjen,    som  det  synes  uden 

nedvisningstegn.  *  Synes  ikke  at  kunne  lœses  anderledes.  ^  Denne  side 

bœrer  pd  flere  steder  mœrke  af  stœrke  reagensmidlers  anvendelse;  opfriskninger 
er  der  meget  fd  af.    De  overste  linjer  pd  siden  er  meget  utydélige.  ®  Meget 

svagt.  '  Mgl.  i  hdskr.  ^    Utydeligt.  ®  tr  synes  at  vœre  skrevet  over 

linjen.  ^°-  Sáledes.         "  Forkortelsestegnet  og  v  opfrisket.  ^^  e  ligeledes. 

^^  Noget  utydeligt.         ^^  þ  for  en  del  opfrisket.         ^^  k  opfrisket.         ^*  r  mgl. 
i  hdskr. 


Breta  sögur  c.  4.  H  A  U  K  S  B  Ó  K.  235 

þeir  \arv  .íj.  menn  i  bo^-ginwi  er  fy/risiaztv'r  warv  ok  mestir  kappar 
i  liði  Eneas.  ^   het  ^  anwaR  Nisvs  en   anaR  Ervle^s  ^.  ^   þeir  veliaz 
til  at  riða  vt  af  bo/ginni   ok  segia  Enea  þennsi  vf/ið.  ^    þeir  her- 
klæðaz  nv    ok  íara   leynilega  vt  af  borginwi    ok  er    þeir  komv  i 
herin    Yarv    marg/r    vindrvkn/r  "^    oA;    sofnaðir.  *     þa    brigðr    Nisvs  5 
sverði    ok  hoGr  a  tvær  hendr    ok  sva  eð   sama  gerir  Ervle^'.s  ^  oA; 
drepa  nv  mikin  íiolða  Riddarsi  ok  fara^  nv  sva  vt  af  hmnvíw  ok^ 
sva  margan  mB.nn  hofþv  þeir  drepit  at   peir  vissv  eigi  sialfir  tolv 
á  ok  sva  vari?  þe/r  moð/r  at  nalega    mattv    þeir    eigi    ganga    ok 
þeim  ^  sigri  er  vií?  brvgðit  viða  i  bokvm  er  þeir  fengv  þa.  ^     En  lo 
er    þeir   kowv    vt    af  hmnvM    ok  morna  tok  ok  liost    var    orðit 
ok  morgon  solin   skein   a  hialma  þeira  sa  þeir  mikin^^  her  riða  i 
moti  ser.  ^    þar  var  sa  hofþi/^gi  f^ri  er  Volcens  het.  ^    hann  ætlaði 
iil   liðs    viíí  Tvrni.  ^    haw^   ser  ^  þersa   .íj.  Riddardi   ok  kennir   a 
vapnvm  þeira  at  þeir  (erv)  ^  af  Troio  monnvm.  ^   'Nisvs  sœkir  nv  15 
vndan    ok  iil  skogs.  ^     En  Ervlet^s   var   þvngfœR    ok   komaz    þeir 
millim  haws    ok  skogsins    ok  sœkia  ^  nv  at  hanvm  alla  vega  en 
hann  verst  stgrklega  oA:  af  þ?;i  at  ecki  ma  YÍd  marginvm  þa  drepa 
])eir  hann.  ^    ok  er  'Nisvs  ser  þetta  ^^  þa  liop  hann  or  skoginvm  ok 
114  hoGr  a  tvær  hendr  sva  at  ecki  festir  vi(?.  ^   hann  ryðr  ser  gotv  20 
fram    at   havfþm^ia   þeira    Volvent  ^^    ok   lagþi   hann   meá    swerbi 
igegnvm  ok  allar  erv  hans  hendr  bloðgar  vpp  at  oxl.  ^   Nv  sœkir 
sva  mœðin  i   Hkam   hans   af  sokn    ok   sarvm   at   ha/^/i   ma   eigi 
standa.^  kemr  hann  nv  þar  at  sem  felagi  hans  var  fallin  oA;  legtz 
a  hann  ofan  oA;  mæUti  minn  goði  vin  Ervle^^s  i  einvM  stað  skvlv  25 
vií  davða  þola  ok  var  þar  saxaðr.  ^    siþa?^  tokv  þeir  havfvð  þeira 
ok  barv  a  stongvm  f^ri  Tvrni    ok  segia  hanvm  þersi  tiðindi    oA: 
verðr   hann   V\ð   ^at   harðla    glaðr.  ^    hann   lætr   nv   blasa    ollvm 
herinvm  til  borgarin/^ar  ok  hofþv  hofvðin  f^ri  merki.  ^    þeir  ganga 
nv  at  sva  sterklega  at  Tvrnt^s  getr  brotið  borgar  vecin  ok  sva  var  30 
hann  oðr  at  ha/ífi  biðr  ei^i  siníía  manna  ok  hop  in  í  borgina  oA^ 
drap  þegOT  .íj.  havfþwýia  en   .ííj.   greip  hann   ok  snarö^r  hann  i 
svndr.i  |  YAnn^^  hoíþingi  i  borgin(i)  ^^  het  Gvspidi;s  hann  kastö^r  ^*  37^ 
at  Tvrno  skriðliosi.  ^    vií?   l^at  Yarb  hann  sva  reiðr  at  hann  hœGr 
a  tvær  hendr.  ^    Bissa  hertogi  reðs  fyst  i  moti  hanvm   ok  hocr  i  35 
skiold  Tvrni^  ok  hallaz^  hann  eíiir  en  er  Tvrni;s  ser  at  af  hanvm 
herr  skioldin  þa  leGr  hann  kiesivnm  i  smaþarmana  ok  þegar  eftir 


^  PunJctum  er  tilf.        ^  h  opfrisket.        '  SíMert  sáledes.         ^  drv  meget 
utydeligt;   vin  er  sikkert.  ^  Meget  utydeligt.  *  Rettet  fra  hdskrs  sva. 

'  Utydeligt.  »  Mgl.  i  hdskr.  »  s  opfrisket.  ^°  þett  Ugeledes.  "  Sá- 
ledes.  ^^  Siden  er  dels  opfrisket,  dels  plettet  ved  reagensmidler.  ^^  i  mgl. 
i  hdskr.        ^*  ar  utydeligt,  men  sikkert. 


236  I  HAUKSBÓK.  Breta  sögur  c.  4. 

Feisigivs  felaga  hans  lagþi  hann  i  gognvm  meá  sverði.  ^  Þdta  ser 
Mersívs  ok  angraz  miok  ok  mœUfi  Eilif  skom  er  at  þoia  at  ein 
maár  gangi  sva  fmm.  ^  þa  ivpv  mote  hanvm  .íj.  kappar  Serestei;s 
ok  Menenvs  ok  drap  TYrnvs  þa  baða.  ^    Nv  fmna  borgar  menn  at 

116  litið  lið  var  komið  i  borgina.^  þeir  byrgia  þa  aftr  oll  lið  borgarinar  5 
oA;  sœkia  þa  at  hanvm  alla  vega  en  hann  varðiz  sva  at  þeir  komv 
engv  sari  a  hann   ok  er  nattaði  þa  varð    hanvm  ^   sem   obrvm  ^ 
monnvM  at  þreytvz  oílin  af  mœðin^i.  ^   þa  hopaði  hann  vndan  at 
arbackanvm  ok  var  hann  þa  sva  moðr  at  hann  steyptiz  vt  a  ána 
ok  þar  var  vndir  ein  batr  ok  kom  hann  þar  niðr  i  ok  for  hann  i  ío 
myrkrinv  ofan  eftir  anm  ok  kafaði  vt  vndfr  mvrin  ok  kom  sva  til 
sini^a  mannsi  ok  þegar  egiar  hann   þa    at  sœkia    at  borginni  ok 
seg^V  at  hon  er  iamgoð   ok  vnwin.  ^    þa  mœUti  ein  mddari  Tvrni 
þ^r  heimskíV  rnmw  o^'  vfroðir  gefit  borg  yðra  ok  sialfa  yðr  i^  valld 
Tvrni  þ^;i  at  þer  vitið  at  þer  ervð  meÍR  vanir  sællifi  ok  ske/^^tan  is 
leik  oA:  dryckiv    ok  kven^a  halsfongvw  en  striði    ok  bardogvm.  ^ 
hafi  þer  ok  heyrt  at  ecki  folk  er  harðara  en  Saxar  ok  ^vl  heita 
þeir  sem  stein  ok  ^vi  erv  þer  miok  heimskir  ef  þer  viUð  beriaz  md 
os.  ^  Þa  SYdiraði  en  vngi  Askanias  svn  Enea  ok  mœUti  eig'i  er  [)at 
satt  goðr  ma^r  at  varir^  lanz  menn  kvnni  e^^i  nockot  vi^  strið  en  20 
Utlar  miniar  mattv  her  sia  at  en  sie^  nockot  eftir  Troio  manna..'^ 
hann  skavt   ti^   hans   með  spioti  ok  igegnvm  hann   ok  fell  hann 
davðr  niðr.^  hefz^  nv  orrosía  af  nyiv.^  Nv  kemr  Eneas  i  þ^rsv  ok 
Tarton  konvngr  AlrestíJs  ok  Meœnávs  meá  miklvm  her.  ^   þar  Yar 

118  ok  Pallas  svn  Avandri  ^  konvngs.  ^   þersi  er  on/^vr  frægivz  orrosfa  25 
en  Troio  manna.  ^   allir  rædc^vz  Pallas  ok  hans  eð  ogv^-lega  afl.  ^ 
ecki  hafþi  ha?^m  fyn  i  her  komit.  ^  hvark(i)  "^  stenz  vit?  hai^z;m  lifar 
ne  herstar.  ^  ha/^n  fcR  kallandi  vm  herin  ok  spyR  eftir  TYrnvs  ok 
er  Tvrnt;s  ser  hversv  mikin  skaða  hann  gerir  ok  hv^rsv  ogvrlegr 
hann  er  ok  riðr  nv  mote  hanvm.  ^    Ok  er  Pallas  ser  þa^  skytr  3o 
hann  iil  hans  meó  spioti.^  þat  kom  Ynáir  hond  Tvrni  ok  igegnvm 
þrefallda  brynivna  ok  rennir  íyri  vtan  rifin  ok  þar  i  g^gnvm.  ^    ok 
er  TYrnvs  feck  þetta  sar  þa  skytr   hann  iil  Pallas  ^vi  spioti  er 
skaptið  var  ei^i  miara  en  hin^  digrazti  ass.  ^    þat  kom  a  Pallas 
miðian  ok  let  hann  þar  lif  sítt.  ^  þa  skilr  nott  bardagan.  ^  Eneas  ^  35 
let  iarða  lik  Pallas  med  miklvm  veg  ok  let  smyria  með  ivrtvm  sva 


^  Punktum  er  tilf.  ^  h  er  opfrishet.  *  ð  ligeledes.  *  Tilf.  over  linjen. 
^  Noget  utydeligt.  ®  Sáledes.  '  i  mgl.  i  hdskr.  ^  Fra  og  med  dette  ord  er  hele 
den  ovrige  del  af  siden  opfrisket,  med  undtagelse  af  enkelte  trœk  over  linjen, 
som  böjlen  i  d  osv.;  over  i'erne  er  der  sat  en  prik,  til  hvilke  her  intet 
hensyn  tages. 


Breta  sögur  c.  4-5.  HAUKSBÓK.  237 

at  eigi  matti  fvna  enn  a  dogvm  Sigvrðar  konvngs  lorsala  fara  ok 
þers  keisara  dogvm  er  Heinrekr  het  anwaR  meó  þd  nafni  þa  Yar 
graíinn  grvndvollr  i  Rom  iil  herbé^rgia  nockorra  þa  fvndv  ^eir 
þmna  hans  likama  \ívmn  i  steinþroni.  ^  hann  hafþi  eitt  holsar  a 
miðivm  Hkama  þat  var  .íííj.  fota  a  lengð  ok  lœfðar.  ^  hans  haleikr  5 
sigraði  Rvma  borgar  mvra.  ^  loganda  Uosker  stoð  at  havfði  hanvm 

120  þa^  er  hvarki  matti  slocwa  íyri  afli  vaz  ne  vinz.  ^  ei^i  matti  ^at 
ok  braðna  ne  eyðaz  enn  at  gé'rri  einm  borv  meó  stali  vnd/r  logan 
þa  sloknaði  þetta  hos  vm  þa  borv  er  nv  var  fra  sagt  af  loftinv 

inwanleiddv   ok  milU?^?.  komandi ^    logans   ok  lampans.  ^    þ^tta  lo 

VöfT  skrifat  a  steinþroni  at  fotvm  hanvm  her  hGr  Pallas  meá  sið 
sinvm    svn  Avandri   konvngs  ok  hætti  sa    sem  drap    spiot  l\Tni 
Riddara.^    hann  mvn  íinw||az^  a  dogvw  Heinreks  keisara  an^ars  sgí 
með  þd  nafni.  ^ 

Fall  Tvrnvs  ens  agiæta  15 

5  Nv  er  ovrosto  tið  kemr  þa  kemr  nv  til  Uðs  med  Tvrno  en 

agiæti  Mensencii's  ok  svn  hans  hdiSvs.  ^  þeir  beriaz  nv  ogorUga.  ^ 
T\rnvs  drap  margan  maw/^.  ^  Eneas  drap  .ííj.  hoi^ingia.  ^  þa  kemr 
moti  hanvm  en  kvrteisi  Lassvs  ok  er  þeir  hofðv  barðs  \m  rið 
mœUti  Eneas  Lassvs  Uf  œskv  þin^^e  ok  þreyt  ei^i  við  mik.  ^  hawn  20 
er  æ  þí;i  akafari  ok  vm  siþir  feU  hanw  íyri  Enea.  ^  þaí  harmaði 
Eneas  storlega  ok  sva  aUr  herrinn.  ^  var  þa  settr  friðr  med  þeiw 
vm  stvnd  en  er  ovrosto  time  kom  þa  skipa  þeir  fylkingar  oA:  %an%di 
nv  Ivðrar  vm  aUan  herinn.  ^  Tvrni^s  sœkir  sva  hart  fram  at  aUt 
ílyr  vndan  hanvm  þar  sem  hann  íerv  ok  marga  kapj^a  drap  hann.  ^  25 
SUkt  eð  sama  gerir  Eneas.  ^  hann  mæiir  envm  mikla  Mecencio  ok 

122  bmaz  þeir  lengi  ok  lykr  sva  at  Mecencii?5  feU.  ^  Nv  er  en  harðazti 
bardagi  ok  feUr  nv  hvndrvðvm  folki^  sva  at  engi  kvnwi  at  teUa 
ok  nv  *  snvz  maww  faUið  a  Tvrno  ^.  ^  en  er  ^  haw/^  ser  þdta  viU 
ha^^w  fín/ía  sialfan  Eneam  ok  i  ^vi  brestr  ílotti  a  haws  mowwt^M  0^30 
varð  hann  þa  navðigr  "^  vndan  at  haUda  ok  var  hann  íyri  vtan 
rikit  vm  rið.  ^  Eneas  lear  nv  vndir  sig  þetta  mki.  ^  morg  tiðindi 
ok  stor  vrðv  þar  meðan  Tvrni;s  var  burttv  ^  af  viðr  skiftvm  þeira 


*  Punktum  er  tilf.  ^  Opfrisket  lœses  her  vindin^  men  dette  er  galt,  og 
de  trœk,  der  skimtes,  nemlig  dr  med  en  streg  foran,  der  gar  ned  for  linjen, 
viser,  at  her  har  stáet  noget  andet  (vindr?).  ^  Med  undtagelse  af  den  folgende 
overskrift  og  initial  er  den  forste  halvdel  (til  og  med  Nv  238.ío)  af  denne  side 
opfrisket.         *  Dette  er  opfrisket  til  vm.  ^  Ordet  er  opfrisket  til  tvrnonem; 

hvilket  uden  tvivl  er  galt;  det  felgende  en  er  er  af  opfriskeren  hlevet  lœst  som 
nem.  '^  Se  foregáende  note.  "^  a  er  skrevet  over  linjen.  ^  Pá  grund  af 
et  stort  hul  i  mbr.  er  dette  ord  skilt  ad;  pd  grund  af  opfriskningen  (hvorved 
bur|ttv  er  fremkommet)  er  det  ikke  muligt  at  bestemme  den  oprindelige  skrivemáde. 


238  f  HAUKSBÓK.  Breta  sögur  c.  5-6. 

Eneas  ok  Lavviní  ^  konvngs  ok  feck  Eneas  iamnan  en  betra  Ivt.  ^ 
konvngT  sendi  þa  orð  Nestor  envm  spaka  at  \iami  skylldi  ganga 
moti  Enea  ok  bavð  hanvm  þar  i\l  mikit  goðs  ok  er  þersi  boð 
komv  úl  Nestor  þa  mœUti  hann  ek  sa  þa  handa  ferð  Eneas  i 
Troio  at  ek  kemi  ecki  til  striðs  mote  hanvm.^  er  ok  fam  monnvu  5 
kvnnigra  hvelik^r  Troio  me7in  Narv  enn  mer  ok  kew  ek  ecki  þar.^ 
Nv  vé?rða  þa^  tiðindi  at  T\rnvs  kemr  aftr  i  lanáii  meá  miklvm 
her  ok  fara  þeir  mágar  Lavvini^s  ^  ok  Tvrní;^  moti  Eneas  með 
vvigian  her.  ^  hann  samnar  ok  liði  i  moti  ok  tekz  með  þeim  enn 
snarpazta  orros^a  ok  gengr  betr  Eneas  monnvM.  ^  Nv  ^  ser  Tvrní;s  lo 
at  Eneas  man  sigr  fa  ef  sva  feR  fram  veit  hann  ok  ef  hann  gefr 
vpp  vapn  sin  þa  er*  Eneas  sva  milldr  at  han7i  helldr  lifi  sinv  ok 
þa^  sama  ætlar  ok  Eneas  ok  er  (hann)  ^  ser  Tvrni;^  ok  \)at  eð 
dyrlega  bellti  er  hann  hafði  tekit  af  Pallas  þa  brigðr  hanvm  sva 
miok  vi^  at  reiðin  hitnar.  ^  leypr  nv  hvaR  að  sivbrvm  ok  bmaz  15 
sva  sterklega  at  engi  þe^na  veg  Girkkwdz  hafs  hafþi  anað  shkt 
seð.^  matti  þar  sia  morg  hoG  ok  stor  en  sva.  Ivkr  at  Tvrn^.'s  fellr.^ 
En  eftir  þe^ma  bardaga  fær  Eneas  Latinv  er  TYrnvs  hafþi  att 
124  dottt'r  Lavvini  ^  konvngs  ok  tok  hann  siþan  vnd?'r  sig  allt  þefra 
Riki  ok  reð  þvi  iil  davða  dax  en  ellding  slo  hann  til  bana.  ^  20 

Af  svnvm  Enea  ok  af  Brvtvs 
c.  6  Eít?'r  Eneaw  tok  Biki  Askanií^s  svn  hans.  ^   hann  let  avka 

Albans  borg  vií?  Tífr.  ^    þ«í  er  nv  i  Rvma  borg.  ^   Eneas  reð  .ííj. 
vetr  Italia  en  Askanit^s  svn  hans  .xxx.   ok   .víj.  vetr.  ^   hann  atti 
svn  er  het  Silvit^s.  ^    ha?zw  kvangaðiz  vngr   oZ;  feck  kono  þeirar  er  25 
Lavvina   het.  ^     En    er  Silvit^s  vissi    at  kona    hans    var   e^^i    ein 
saman  þa  sendi  ha^m  efiir  visinda  monnvu  ok  spvrði  meó  hvart 
hon  fœri  helldr  svn  eða  dottí^r.^  En  þeir  sogþv  at  hon  mvndi  svn 
fœða  þan^  er  mikill  ævi  maór  mvndi  Yersi  ok  mart  illt  gersi  bæði 
drepa  foðor  sin   ok  moðor  en  þo  mvndi  hann  lengi  Ufa   ok  agiætr  30 
verða.^  þetta  geck  allt  eft/r  l^viai  moðir  ha^is  do  þa  er  ho?^  fœádi 
hann.^  hann  vc/r  kallaðr  Brvtrs.^  hann  fædiz  vpj9  med  foðor  sinvm 
iil  þers  er  hann  var  xv.  vetra  ok  nam  allzkyns  atgiorvi.^    Ok  ein 
tima  er  hann  for  a  dyra  veiðar  med  foðvr  sinvm  þa  sa  hann  híort 
ein  ok  skavt  at  hanvm  ok  er  at  var  leitað  þa  stoð  orin  i  gegnim  35 
Silvivw  foðvr  hans.  ^    ok  er  menn  vrðv  þí^rsa  var?'r  þa  rakv  ^eir 
hann  brott  af  Italia.^  for  hann  til  |  frænda  sinwa  fyrst  þeira  (er)^  38^ 
komn^V  \arv  af  Troio  ok  þa  Yarv  þiað?'r  a  Girklöf^ídi  ok  gerbiz  hann 


^  Sdledes.        ^  Punktum  er  tilf. 
ei'  opfrisket.         ^  Myl.  i  hdskr.        ®  Det  sidste  v  er  forlœnget. 


Breta  sögur  c.  6.  H  A  U  K  S  B  Ó  K.  239 

formaí^r  þé'/ra  ok  leysti  þa  alla  vt.  ^  gé-rðiz  hann  bratt  rikr  havfþ- 
ingi  ok  storraðr.  ^  \iann  var  mannB.  avrvaztr.  ^  dreif  nv  ti/  hans 
sva  mikit  lið  at  hann  hafþi  nœr  .vij.  þvsvndrað  mannsi  vtan  born 
oA:  kon?;r.  ^  Sa  maíír  var  i  Girkkmdi  er  Assiriz^s  het.  ^  han^i  var 
girzkr  at  foðvr  kyni  en  Troio  manna.  at  moðor  æt.  ^  þersi  maðr  5 
styrkir  Brvto  at  fe  ok  íióimenne  ok  rvddv  þe?'r  þa  merkr  ok  gerðv 

126  ser  þar  kastala  ok  vrvG  vigi.  ^  en  er  þeir  þottvz  vrvG/r  vera  þa 
sendv  þeir  bref  iil  Girkia  konvngs  með  l^ers\m  orðvw  Pandarato 
Girkia  konvngi  sendir  Brvtí^s  vtlægðr  hofþmi^^  Troio  mamia.  ættar 
(kveðiv  sina)  ^  Vndarlega  geri  þer  er  þer  skapið  sva  harðan  rett  10 
þeÍM  monnvM  er  af  Troio  mannsi  ætt  erv  at  þeir  skvlv  verða  at 
byGÍa  eyðimerkr  ok  Ufa  þar  við  grasa  rœtr  ok  dyra  holld  en  þer 
sitið  i  allzkyns  sællifi  ok  haíit  hvetvetna  þa^  er  hvgr  girniz.  ^  latið 
nv  verða  enda  Ym  siþir  a  þeira  vesold.  ^  gerið  nv  anað  hvart  at 
(þer)  ^  takið  þa  i  sætt  eila  bœtið  þeim  þær  storv  sak^r  er  þer  15 
hdiíió  vi(?  þa  gert  .ííj.  at  þér  gefit  þeim  frelsi  at  fara  brott  ok  leGÍz 
þa  f^ri  slikt  sem  ma.  ^  En  er  konvngr  hafþi  lesið  brefit  þa  varð 
hann  reiðr  miok  oA;  samnar  her  saman  ok  ferr  at  þeim.  ^  Brvtí?^ 
verðr  vaR  vi(?  þ^tta  oA:  fm  vt  af  kastalanvm  meó  .vi.  þvsvndrað 
manna.  ok  a  skog  þan  er  ko>^í??^^r  skylldi  vm  fara  ok  kemr  at  20 
ha7ivm  vm  nott  a  vvart  ok  drepr  fiolþa  folks.^  flyr  nv  ko7ivngr  ok 
hans  menn  yíir  a  þa  er  Gallon  het  ok  tyndiz  þar  i  fiolþi  folks  en 
svmt  Yar  drepit  en  svmt  flyði  hingað  ok  þingat.  ^  i  ^vi  liði  var 
broðir  konvngs  sa  er  Antegon  het.  ^  ha^w  snyr  moti  meá  sinvm 
monnvM  ok  varð  þar  horð  orrosía  ok  eigi  long  aðr  merstr  Ivti  ha^s  25 
mannsi  var  drepin  en  hann  sialfr  handtekin  ok  settr  i  iarn  oá;  sa 
maí^r  með  hanvm  er  Anakletí;s  het.  ^  Brvti;s  hefrr  sett  eftir 
þvsvndraí?  manna.  at  geyma  kasia.\ans.  ^  at  konvngi  dreif  nv  mikill 
herr  ok  hvgþi  hann  Brvtvm  ^  ve^-a  komin  i  kasia\ann  ok  settiz  * 
hííí^w  nv  þar  vm  ok  sotti  meí?  allzkyns  vigvelvm  en  hinzr  vorðvz  30 
vel  ok  drengilega  ok  barv  vt  a  þa  vellanda  bik  ok  gloanda  gríot.^ 
en  er  Brvti^s  fra  þ^rsi  tiðindi  þa  let  hann  leiða  fyri  sig  AnacIetvM.^ 
hann  brigðr  sverði  ok  mællti  þav  tiðindi  hefir  ek  spvrt  af  konvngi 

128  ok  varvm  monnvM  at  an^^að  hvart  skalltv  þer  lif  kavpa  eða  deyia 
i  stað.^  Anacletí?s  svarar  hvi  man  ek  mer  eigi  lif  kavpa  ok  minvm  35 
kumpanvm  ^  ef  kostr  er  a.  ^  Brvti^s  mœilti  þv  skallt  koma  mer  i 
herbvð^r  Pandrasi  konvngs  ok  minvm  her  en  ek  man  setia  rað  til.^ 
Anacleti/'s  (svarar)  ^  ei^i  vin  ek  ]^at  iil  lifs  at  rada  ko^í^^^^i  bana 
rað.^  Brvtt^s  leGr  rað  iil^  Anacletí^s  feR  ok  hitti  Ya.rbmenn  konvngs^ 


^  PunJctum  er  lilf.  ^  Mgl.  i  hdskr.  *  Rettet  fra  hdskrs  brvmvm. 

*  Ferst  skr.  stett-,  men  t  er  underprikket.     ^  u  er  fremkommet  ved  rettelse  (af  a  ?). 


240  •  HAUKSBÓK.  Breta  sögur  c.  6-7. 

ok  er  þeir  kendv  hmm    þa    spvrðv   þe/r  hvar  Antigoni-s  konvngs 
broðir  var  en  hann  sagþi  at  hann  hefþi    komit    þeim  baðvm  or 
myrkva  stofv    ok  kvez   eigi  koma    af  hanvm  fiotrvnvw    ok   sagþi 
hann  þar  vera  i   skoginví^   skamt  fra   þeim.  ^    forv    þéir    þa    meó 
hanvm  i  skogin  ok  var  þar  fyri  Brvt^s  ok  Yarv  SYmir  drepnir  en  5 
(c.  7)  svmí'r  handtekn/r.  ^    Brvt^;^    ferr    þa    meá   (her)  ^   sin    ti/   herbvða 
konvngs    ok   verða    þar  ^    efj^'i    fyR    varir   vi(?   en    þeir   heyra   Ivðr 
Brvt^^s.  ^    vrðv   þeir  felms  fvlhV   er  þ^ir  vocknvðv  vindrvcknir  ok 
fengv  engir  nö^r  vopnin   ok  var  drepin   merstr  Ivtr  h^rs  konvngs 
en    hííww   var    sialfr  handtekin    ok   leidr   f?/ri  Brvtí;s.  ^    þa   mœXlti  10 
Brvtí^s  ti/  konvngs  .íj.  kostir  erv   þí?r  gerYÍr  sa  annaR  at   þv   ert 
her  drepin  i  stað  ella  gift  mer  Inwogen  dottw-  þina  ok  lofa  þei?w 
ollvm    brott    or    RÍkinv    meó  mer   sem   af  Troio  manna.    ætt    erv 
komníV  ok  fa  ors  skip  ok  alla  Ivti  aðra  þa  er  ver  þvrfvm  at  ha/a.^ 
konvngr  swarar  se  ek  nv  at  gvðin  erv  mer  miok  reið  orðin  er*  ||  15 
broðir  minw  skylldi  fyst  vera  hertekin  ok  siþan  sialfr  ek.^  hefir  ek  39  í 
ok  latið  merstan  þora  liðs  mins.  ^  þa  em  ek  nv  varla  slikr  til  raða 
gerðar  sem  fyR  þa  er  ek  sat  meá  heili  i  minv  Riki.  ^   Nv  þo  at 
eigi  lægi  h'f  mítt  \ió  þa  gmz  þv  Brvtí^s  sva  agiætr  maðr  ok  raðvgr 
130  ok  sigrsæll  at  ek  veit  varla  þs.nn  msLnn  i  heimenvm  at  Htilræði  se  20 
i  við   þig  at  tengiaz.  *     Nv   man    ek  þa^  ti^  raðs  taka  at  gangR 
glaðlega  at   þersvw  kostvm.  ^   er  ^at  ok  min  ætlan  at  BrYÍvs  nafn 
man  lengi  \ppi  vera  i  verolldinni  ok  hans  kyns  mannsi.  ^   ma  oA; 
vera  at  var  viðrskipti  verði  i  sogvr  sett.  ^   Nv  syniz  mer  l^at  virð- 
ingar  venaz  at  efla  þig  meá  oUv  þí?i  er  Yer  megvm  ok  raða  þersvm  25 
raðvm.  *    ventir  mik  at    marg?V    gavfgir   menn   eigi    sina    ætt    að 
(teha) '^  iil  þín.  ^    man  ek  þo  en  manwe  firr^  vera  i   þem  ættar 
tolv.  ^    Vil  ek  nv  at  þv  kiosir  hvart  þv  villt  hafs.  (með)  ^  Inwogen 
dottí^r  mim^i  i  heiman  fylgiv  þriðivng   allz  mins  ^  Ri^is  eða  villtv 
at  ek  bva  yðr  brott  eftir  yðr^^m  vilia.  ^    Ek  man   ok  YersL  i  gish'ng  30 
með  yðr  þar  iil  er  þat  er  allt  fram  komit  sem  ek  hefir  yðr  heitið.^ 
her  efiir  sættvz   ^eir  Brvti^s    meá    þersY    ok    er   nv    Innogen    gift 
Brvto.  ^     En  eftir  þai  byz  Brvtí;s   iil   brottf^rðar.  ^    konvngr  feck 
hanvm  .íííj.  skip  ok  .xx.  ok  .ccc.  skipa  ok  ^at  allt  an^^að  sem  hann 
hafþi   iáttað  hanvm  en  er  byr  gaf  sighV  Brvtt?s  brott.  ^    Inwogen  35 
fell   sva  ner  brotferðin   at    ho^   vissi    nalega    ecki   iil   mannsi    ok 
hvGaði  (Brvtvs)  ^  hansi.  ^    þ<?ir  Yarv  vti  .vi.  dœgr  aðr  peir  tokv  ey 
þa  er  Liogocia  heitir.  ^    ho^  hafþi  vmð  fiolbygð   en  þa  var  ho^^ 
miok  sva  avð  sakir  vikinga.  ^  Brvt?;s  let  kanwa  eyna  ok  fYunY  þgir 


^  PunJctum  er  tilf.        '^  Mgl.  i  hdsTcr.         ^  Fejl  for  þeir?        *  Skrevet  to 
gange  ved  sideskifte.         ^  f  opfrisket  eller  klattet.        *  s  ligeledes. 


Breta  sögur  c.  7.  H  A  U  K  S  B  Ó  K.  241 

engan  man  en  fiolþa  dyra  a  skogvnvw  ok  tokv  þ^/r  morg.  *  ^av 
hittv  þeir  eit  hof  fornt  ok  mikit  ok  var  þ«r  i  likneski  Gieíivnrír  ok 
Satvrni^s  ok  Ivpité^rs.  ^  þe?'r  sogðv  Brvto  oZ;  baðv  hann  a  kwd 
gf/7íga.  ^  hnr^m  geck  vp/;  siþa^?  Y\d  .xij.  ma>m.  ^  meíí  h«m'm  vf/r  sa 

Ki2  visinda  mr/í?r  er  Geron  het.  ^   \].ann  var  annar  gofgaztr  m(7í?r  med  5 
lia7ii;m.  ^   þí'/r  hofþv  bvndit  tignar  dreglví/^  v?w  en?á  ser  ok  er  þek 
komv  i  hofit  þa  gerdv  þeÍT  ellda  .ííj.  ein  fyri  Oðni   anan  fyri  Þor 
.ííj.  fi/rl  Gefion.  ^    siþa^i  geck  Brvtt'í?  fí/ri  stalla  Gefion^r  oA;  hafþi 
k^r  i  hendi  ok  i  vin   ok  bloð  hvitrr/r  hiartkollo   ok  mœUfi  þv  er  '^ 
veitz  himins  tidindi    o^   setni??g  allrar  veralldar    ok  kant  hetvitis  lo 
deili  seg  mer  min  forlog   ok   hvar  ek  skal  byaia  at  yðrv  raði   ok 
hvar  ek  sM  þig  gvðleg  meyia  lata  dyrka  at  eiHfv.  ^    sva  m«^l/^/ 
hami  .íx.   sinnvm    ok   geck   .níj.  smnYm  Ym    stallan    ok    hellti    af 
kíTÍnv  i  elldin.i   Si^an  vr/r  breit  niðr  hiartkollo  skinwit  íyri  stallan 
ok  lagþiz  Brvti^í?  þ«r  a  ok  sofnaði.  ^   hann  þottiz  þa  sia  Gefivn  hía  i5 
ser  ok  mœ\Ui  i  vestrhalfv  heiwsens  \ió  Gallia  mki  lÍGr  ein  ey  vt 
i  hafit  vbygð  þftr  bygðv  ^  fyR  meÍR  risar.  ^  þr/r  hœf/r  þ^r  at  byaia 
ok  þinv  liði  at  eilifv  ok  þitt  kyn  man  hr//a  valld  yf/r  ollvw  heime.^ 
En  er  hann  vaknaði  þa  sagþi  ha^in  sinvm  monnvu  dravm  sin^  en 
þe/r  vrðv   fegnfr  ok  forv    iil   skipa    ok   siglþv   þegar   byr    gaf  iil^ 
Affrika.  ^  þaþaw  siglðv  ^eir  iil  hova  Philiastea  ok  þaþríTi  ti/  grrr far 
Salmacvm.  ^    þaþan  fori?  þeir  tiZ  Mavritaneam   o/;  þaþrm  iil  stolpa 
Ercvks.  ^   þaþaw  for?;  þ^/r  ti/  hafs   þ^rs  er  Tirenvw  heit/r.  ^    þar 
fvndv  l^eir  .íííj.  þvsvndrvð   Troio  manna.  þeira  er  flyð  hofþv  meó 
Antenore.  ^  hofþf>?,^/  þf'/ra  vr/r  Goriners.  ^  hr/wn  var  hogvæR  hví^rs-  25 
daglega  en  hin  diarfazti  iil  vapn(a)*  ok  sva  sterkr  at  hann  hafþi 
kastað  risa  eimm  sem  barni.  ^  Ok  er  þe/r  Brvtrs  fvndt^s  ok  bvndv 
þ^/r  sin    vinskap   saman    ok   forv   si^an   þí/r    ti^   er   þí^^r   komv   i 

134  Aqritania.  ^  þ«r  reð  fyri  sa  konvngr  er  Gofarií?s  -'  het.  ^  Goriners  ^ 
vrtr  farin  f>Yí  skipví/^  meó  .ccc.  manna  at  veiða  dyr.  ^  konvngs  3o 
mí?ww  fvndv  þa  oA:  sogðv  at  konvngr  lofaði  engvm  manne  at  veiða 
þar  dyr.*  Gorne^^s  var  þar  þa  kowin  oA:  mœl/í^'  sva  mvnv  ver  g^ra 
sem  aðr  hofv  vrr  ætlað  hvat  sem  hann  seg/r.  ^  Sa  er  f//ri  v«r 
konvngs  monnvM  bend/r  vpp  boga  oZ;  ætlar  at  skiota  Gorners.  ^ 
ha/m  þrifr  þawn  ok  brytr  bogan  ok  \  rifr '  af  hanvm  hendrnar  ok  35  390 
slitr  hann  allan  svndr  i  stycki  en  er  hr/7^s  kvmpanr/r  sia  ^af  þa 
flyia  þe/r   ok  sogðv  ^  kowí)?í^i.  ^   hann  vr/rð  reiðr  miok  oA;  sawnar 


^  Punlctum  er  tilf.  ^  Rettet  fra  hdskrs  ert.  "  gð  sammenshjngede. 

"  a  mí^Z.  '^  Oí'í'r  g  er  senere  tilf.  et  \.         ®  i^^ííeí  fra  hdsJcrs  for-.         '  Pa 

denne  side  er  der  hist  og  her  hrune  pletter  efter  anvendte  reagensmidler.      ^  ðv 
slejidt  af  en  sort  klat. 

16 


242  §  HAUKSBÓK.  Breta  sögur  c.  7-8. 

miklv  liði.^  þetta  fregn  Bvyívs  oJc  gengr  a  land  meó  sinv  liði  i  mot 
konvngi  ok  tekz  þf^r  harðr  bardagi  ok  mikit  msi7inM\  "K  ^  Gorners 
g^wgr  i  gegniw  fylkingar^  konvngs  ok  hoar  a  tvær  hendr  ok  i  þí^rsv 
slaz  konvngs  menn  a  ílotta  en  hann  leypr  eítir  þeÍM  meá  brvgðit 
sverð  ok  œpti  a  þa  ok  mæUti  snvið  aftr  veslingar  ok  verðit  eigi  s 
allir  at  skommvm  er  þer  flyið  þvsvnd^m  ígri  mer  einvw.^  i  þersv* 
snm  moti  hanvm  kappi  sa  er  Svard«;s  het  meó  .dc.  mddaríi  ok  er 
haw^  ser  Conievs  hoar  ha^^?^  ti/  hrms  en  Gornei;^  bra  vi(?  skilld- 
invw  ok  hoGr  haw/^  svndr  i  miðiv.  ^  koíw  þa  Brvtí;s  iil  meá  .c. 
RÍddarR  ok  drepa  þeir  þa  drivgví^^  hvert  þaí  barn  ^  er  ez^i  flyði  lo 
oA;  attv  þe/r  at  rósa  fogrvm  sigri  ok  miklv  herfangi.  ^ 

Af  Brvto  ok  Gornei;s 

c.  8  1  þewna  tima  reðv  .xíj.  konvngRY  íyri  Gallia  ok  sœkir  Giofarii^s^ 

konvngr  a  þeira  travst  ok  hetv  þeir  at  koma  hai^i^m  aftr  i  Riki  sitt 

136  o^  reka  hina  brott.  ^    þe^'r  Brvtí;^    ok  Gorinei^s  logðv   nalega    allt  is 
Eqi'itaniam  vndir  sig  brendv  borgir  ok  drapv  menn  en  ræntv  fe.^ 
þe^r  komv  i  þan  stað   er   nv  stendr  Tvrons  borg    ok  Brvtí;s   let 
hansi  fyst  g^ra  ok  bioGVZ  þar  Ym  l^viai  þeir  ventv  bratt  hers  a 
hendr  ser.  ^    þeir  .xíj.  konvngsir  reðvz  i  her  með  Giofario  ^  konvngi 
ok  íorv  dag  ok  nott  þar  ti^  er  þe^'r  mœttvz  ok  fylktv  hvar^'r  tveGÍv  20 
sinv  liði  ok  tekz  þar  en  snarpazta  orrosía  ok  i  fysta  ryck  fellr  af 
konvnginYjn   Giofarit^s  ^  .íj.   þvsvnd>V(?  manna..^    slær    þa   ræzlv  a 
folkit  ok  flyr  hann  þa  ok  hans  menn.  ^    i  þí;i  komv  konvngsir  meó 
sínar  fylkingar   ok  hrvckv   þe^'r  þa  alh'r  vití.  ^   þa   vo^r   sva  mikíll 
liðsmvnr  at   GaUi  Yarv  .íííj.  Y?n  ein.  ^  vrðv  Troio  menn  þa  ofrliði  25 
bornw^  oA:  for?;  a  hæl  ok  naðv  þo  h^rbvðvm  sinvm   ok  settvz  þe^'r 
nv  vm  he^'bvðirnar  o^  hvgsa  nv  at  pina  þar  Troio  menn  iil  bana.^ 
Ðersa  nott  ferr  Gorne^s    a  skogw^  leynilega  meó  .ííj.  þvsvndrv<? 
mannsi  en  er  morgin  kom  þa  reið  Brvti^s  vt  or  herbvðvm  sinvm 
meá  fylktv  liði  en  Galli  reðvz  i  moti  ok  tokz  þar  horð  orrosía  ok  30 
m\kit  manfall  af  hvarvm  tveGvm  ^.  ^     Sa    var    kapj9Í   merstr  meá 
Brvto    er   Tvrní^s   het    an/^aR    en    Gorneí/'s   hö^^M^   var    systvr  svn 
Brvti;s.  ^    hai^/^  geck  harðazt  frö^m  allra  mannsi.  ^   hann  drap  meá 
sinm  hendi  .dc.  mannsi  ok  þa  fell  hann  af  sarvm  oA:  mœði.  ^    En 
er  bardagin  var  sem  harðaztr  þa  kemr  Gorinet's  i  opna  ^^  skiolldv  35 
konvngvm  með  sitt  lið  ok  snyr  þa  skiott  mawwfallinv  a  landherin.^ 


^  Punktum  er  tilf.  ^  11  er  i  hdskr.  rettet  fra  n.  ^  Snarere  end  -ing. 
*  i^eí^eí  fra  hdsJcrs  þ''si.  ^  Æ//Zér  hann?  ®  D^í  /"^nsíe  i  er  skr.  over  linjen; 
sihhert  ikke  at  opfatte  som  ri.         "^  Forkortet  -fo.  ^  Det  forste  i  skr.  over 

linjen  lier  ristnok  med  nedvisningstegn.         ®  Saledes.         *°  Noget  utydeligt. 


Breta  sogur  c.  8.  H  A  U  K  S  B  Ó  K.  243 

slo  þa  a  þa  opi  ok  sogþv  vgryn??i  her^  yptsí  kom'ú  a  bak  ser.  ^ 
[l38  slær  þa  felnit  a  folk  ok  ílyðv  siþan  all?/-  en  Troio  menn  fylgþv 
þeiw  ok  drapv  þa  þvsvndrvðvw  ok  íorv  s'il^an  aftr  til  herbvða  meó 
s'igri.  ^  En  þo  at  Brvtys  hefði  fengit  sigr  mikin  ok  stort  herfang 
þa  þotti  hanvm  þat  litils  vert  sakir  missv  Tvrni  frænda  sins.  *  5 
hann  iarðaði  hann  þar  ok  tok  borgin  nafn  af  hanvm  ok  heiiir  æ 
si[)an  Tvrons  borg.  ^  Brvtt's  mœlUi  mikit  manlat  hofv  ver  her 
fengit  a  varv>/?.  m(onnv)M  ^  er  os  ok  seint  iil  leiðrettv  l^viai  laná- 
herr'm  kemr  margr  ^  viíJ  hvern  dag.  ^  nv  er  þaí  mitt  rað  at  leita 
brott  meá  slikv  híírfangi  sem  nv  hofv  ver  ok  vitia  vaRa  forlaga  lo 
ok  þeira  Irmdkosta  sem  gvðin  hafa.  ors  til  visað.^  þeíta  samþy(k)tv* 
allir.  ^  íorv  þeir  siþaw  til  skipa  sin^^a  ^  meJ  vgrynwi  íiar  ok  siglðv  ^ 
tií^  þe/rar  eyiar  er  þeim  var  ti^  visað.  ^  þeir  lendv  þar  sem  heit^r 
Nesio.  ^  sv  ey  var  þa  kallað  Albio.  ^  þar  vot  nalega  engi  bygð 
newa  risar  nockorir.  ^  þeir  þottvz  ecki  kw^d  seð  hafst  íegra  eða  15 
byggilegra.  ^  þor  var  hver  a  fvll  meá  fiskvm  ok  allzkyns  giæzkv.  ^ 
Brvtrs  lætr  nv  ryðia  landii  ok  hvsa  en  risar  ílyðv  vndan  i  fioll 
ok  hella.  ^  þa  var  snvið  nafni  Brvto  ok  Yar  kallaðr  Brito  "^  ok  af 
hans  nafni  var  lawdit  siþö^?*  kallat  Brittania.  Gorneí;s  ^  for  norðaR 
II  meÍR  ^  i  iand'ii  ok  bygþi  þar  sem  nv  er  kallað  Gornbretak^^d.  ^  20  40^ 
þ«r  \arv  fíesiir  risar.^  ein  þeira  risannB,  Yar  merstr  ok  sterkaztr.^ 
sa  het  Goemagog.  ^  hann  Yar  .xv.  alna  har.  ^  ^at  hofðv  menn  seð 
at  ha7in  reif  stor  tre  vpp  m^íí  rotv?/i  sem  h'tin  kvist.  ^  En  er 
BrvtíJS  gerði  hatið  gvðvw  sinvm  þa  kom  þersi  risi  þar  oA;  meá 
140  ha^í^m  aðrir  .xx.  ok  drapv  marga  mem^  f«/ri  Brvto.  ^  haww  samnar  25 
þa  hði  i  mote  þeim  ok  Yarv  drepnir  .xx.  en  Goemagog  Yar  hand- 
tekin  ok  varðveittr  þcír  iil  er  Gorne^^s^^  kiæme  þvi  at  Brvt^;s  villdi 
sia  fangtokv  þí^^'ra  ok  risans.  ^  En  er  Gornez^s  ^^  kom  þa  vard 
hann  glaðr  er  hann  skylldi  reyna  sig.  ^  Takaz  þgir  nv  ok  sviptaz 
st^rklega.  ^  risin  tok  hann  sva  fast  at  .ííj.  rifin  gengY  i  svndr  i  30 
Gorneí;s  ^^.  ^  þa  varð  Gorneí^s  ^^  reiðr  ok  fœriz  i  alla  avka  afls  ^^ 
síns  ok  helir  hann  siðan  risan  vpp  a  bringv  ser  ok  leypr  siþa^ 
me^  hanvm  a  siofar  gnípvr  nockorar  ok  kastaði  hanvm  þar  ofan 
fyrir  ok  brotnaði  hvert  bein  i  hanvm.  ^    sa  staðr  er  kallaðr  enn  ^^ 


^  Punktum  er  tilf.  ^  Forkoí'telsesstregen  over  iriM  mgl.  '  Oí?er  g 

síaí'  eí  \  hvilket  nœppe  er  at  opfatte  anderledes.  *  k  mgl.  ^  Utydeligt  pd 
grund  af  en  mork  klat.  ®  Eller  sigldv?  '  Noget  utíjdeligt.  ^  Rettet 

fra  hdskrs  Gornelivs.  ®  Ogsá  pd  denne  side  er  et  mindre  parti  ved  den  ydre 
margen   segt  opfrisket  ved  plettende  reagensmidler.  ^°   Rettet   fra   hdskrs 

Gornelí?s.  ^'  ne  synes  at  vœre  sammenskrevne.  ^^  Er  ferst  skrevet  aml-, 
hvorpd  m  er  omdahnet  til  p  uden  at  den  sidste  streg  er  slettet  eller  under- 
prikket.        ^'  Rettet  fra  hdskrs  e\ 

16* 


^44  f  HAUKSBÓK.  Breta  sögur  c.  8-9. 

i  dag  Risa  fall.^  Brito  let  borg  gera.  i  liking  eftir  Troio.^  hon  v«r 
sett  Yiá  a  eína  þc?r  sein  velbr  slettiV  Yarv  nœr  ok  skaíwt  v«r  ti^ 
siofar.  ^  h«ww  let  þa  borg  kalla  Troio  ena  nyiv.  ^  hon  hef/r  íengit 
fleiri  nofn  af  atbvrðvm  þeim  er  siþaR  koy;^v  ti/.  ^  ho/?  var  lengi 
kallað  Enouantuw  eftir  ^at  Garelvð  en  nv  heitir  hon  Lvndvna  & 
borg.  ^  I  þmna  tima  var  HeU  ken^^i  maór  a  lorsala  l^í^di  ok  v«r 
hann  tekin  af  Philistæi  monnvM.  ^  þa  Yarv  synir  Ectoris  i  Troio 
En  Silvií;s  svnar  svn  Eneas  i  ItaUa  moðor  broðir  Brvti^s.  ^  Brito 
atti  .ííj.  syni  meá  Innogen  konv  smni,  ^  het  en  eilzti  Locriní^s  en 
anwaR  Albanactí^s  .ííj.  Gambraw.  ^  en  er  l^eir  Yarv  vaxnir  þa  tok  lo 
142  BvYÍvs  sott.  ^  hann  skipti  þa  Riki  með  svnvw  sinvm.  ^  ^at  skipti 
helldv  þefr  siþaw.^  Brití;^^  andaðiz  af  þ^rsi  sott.^  þa  hafþi  hann 
verið  i  Bretkí^di  .íííj.  vetr  ok  .xx.  syníV^  hans  giorðv  veglegan 
hans  groft  i  þem  borg  er  ha?íw  hafþi  sialfr  gera  latið.  ^  h«?m  V(7r 
miok  harmaðr  af  sinvm  monnvu  ok  allri  alþyðv.  ^  i5 

Af  Breta  konvngvm 
c.  9  Locriní^s  tok  þaí  r?'M  eft^V  foðvr  sin  sem  hanvm  Yar  skipat 

ok  Yar  sa  Ivtr  r?'A^ís  af  hans  nafni  Loegrea  (kallaðr)*.^  Kambra(n)^ 
tok    þan?í   Ivt    er   UGr   vií?    a  þa  er  hæt  Sabrin  egvaUa  en  eft?V 
hans  daga  Yar  hon  kaUað  Kambra.  ^    En  Albanactí^s  tok  \,at  Riki  20 
er  þa   het    af  hans    nafni  Albaniam.  ^    þaí   heitir   nv  Skotkwd.  ^ 
konvngr  ^  reð  %ri  Hvnalo'í^di  sa  er  Hvmbí?^  het.  ^   h<7fm  vca^  harðr 
o^  iUgiarn.  ^    híMít^    feR    m^í^    h^r   a    hendr    Albanacto '    ok   byðr 
hí/w«;m  ti/  bardaga  ok  feU  Albanactí^s  i  þem  orrosto  en  þöi  folk  er 
vndan  ko?>?z  sotti  a  fvnd  Locrini  ok  sogþv   hanvm  þersi  tiðindi.  ^  25 
ham^  fé?rr  iil  motz  vi(?  Kambra?^  broðor  sin  ok  samna  þé'í'r  Uði.  ^ 
þe^'r  mœtvz  vií?    a    þa    er  Hvwbra    heit?V   nv    ok   tokz    þar   horð 
orrosía    ok  mikit  manfaU.  ^     Bretr/r   sottv    fram    sterklega  sva  af 
Hvnir  letv  f^ri.  ^  þeiw  Yar  hvergi  kostr  at  flyia  vtan  a  ana  vt  ok 
Yar  hon  bœði  divp  ok  strong.^  Uyw^dvs  konvngr  Uop  vt  a  ana  okso 
hans  menn  ok  tyndvz  þar  ok  er  landit  er  hia  Ucr   af  þvi  kaUað 
Norðhvmbra   land.  ^    tokv    ^eir    brœðr    þar    þa    mikit    herfang.  ^ 
Locrin^s   tok    þar   .ííj.  meyiar    ok   var    ein    venst    aUra.  ^    sv   het 
EstriUdis.  1    sva  var  hon  horvnd  h'os  ^  sem  smor  ^  eða  filsbeín.  ^ 
Locrini).?  feUdi  sva  mikin  astr^r  hvg  tiZ  hen^zar  at  hann  viUdi  þa  35 
þegar  fa  henwar  ef  ha^m  treystiz   en  hann  hafþi  aðr  fest  Gvende- 
144  lionem  áottvr  Gornei  ^^  konvngs  er  fyR  var  fra  sagt  af  Gornbreta 


1  Funhtum  er  tilf.  ^  Sdledes.         ^  Forkortet  syn.         "  Mgl.  i  hdshr. 

"•  n  mgl  "  k  er  i  hdshr-  rettet  fra  h.  '  i?e«í'í  />•«  hdshrs  -afío.  »  i 

í/?^'A;r.  over  Uvjen.  »  n  hetegnet  ved  en  streg  over  i.  ^^  ííí'ííí'í  />•«  /?í?sA.-rs 

corneli. 


Breta  sögur  c.9.  HAUKSBÓK.  245 

\andi  ok  villdi   þa  þersa  eiga  helldr.  ^  en  er  Gorae?;s  ^  íra  þetta  þa 
varð  hfm?í  niiok  reiðr  oA;  for  þegar  a  fvnd  Locrini   ok  geck  in  i 
holl    ham    med    brvgnv    sv^rði    ok   mœlUi   mikla   skom    ætlar   þv 
Locrint's  at  gera  iil  min  ef  þv  ræðr  ok  htt  min^íiz  þv  þ^^ra  Ivta  ^ 
hversv    oft    ek   hefir   íi/ri    þínYm   foðvr   bloðgar    hendr    borít    ok  5 
morgv?^^  fogrví^^  sigri  hanvm  i  hendr  ko?/át  ok  margan  risa  hefir 
ek  fellt  ha7ivm  íyri  fœtr  þar  sem  þv  ættlar  at  sUta  festvm  Y]d  \ 
doítor  mina  ok  miok  em  ek  gamall   ok  orvasi  ef  þer  dvgir  ^at  ok  40b 
ætlaði  þa  at  vaða  at  hanvm.'^  menn  stoðv  þa  milhm  þe/ra  ok  varð 
sættvm  a  komit  með  þeim  hætti  at  Locrint^s  *  skylldi  fa  Gve^^de-  lo 
loenaw  sem  fyR  var  ætlað   ok  feck   hann  hen/zar  en  ei^i  gleymði 
hann  ast  Estrilldes  helldr  en  aðr  ok  let  ha^a  varðveita  leynilega  i 
Lvndvnví/^  vm  .víj.  ár  sva  at  þaí  var  a  fara  manna,  viti.  ^   hani^ 
ko/>^   ti^   henwar  oft    ok   leynilega.  ^    En  kona  hans  Gvendeloena 
grvnaði  ok  spvrði  hvar  hann  væri  þa  er  engi  maðr  varð  vaR  vií?  15 
hann  en  hann  kvez  þa  blota  gvð  sin  a  lavn   ok  kvað   þa  eina  at 
fvUv  fa  gott  af  þeiw  er  sva  ger^Y.'^   hon  let  ser  þaí  vel  lika.^  svsl 
er  sagt  at  Astrilldes  fœddi  mey  eina  sva  fagra  at  alkV  vndrvðv 
henar  fegrð  þeir  er  sia  náðv.  ^    henm   var   nafn  geíit  ok  kollvð 
Uáhren  ok  Yar  hon  leynilega  vpp  fœdd  at  engan  grvnaði  nv  helldr  20 
en  aðr  hvat  titt  var.  ^   Ktlv   siþaR  fœdfr  Gve(n)doloena  ^  svn  ^smn 
er  Locrint's  ^   atti    ok   Yar   hann   kallaðr  Madanw.  ^    ha^in   for   til 
moðor  foðor  sins  Gorneo  "^  ok  vox  þar  vp^.  ^    Gornet'8  ^  lifþi  eigi 
146  lengi  siþöfw.  ^     hann   var  miog  harmdavði   ok  þotti  haws  monnvM 
sem  þe^'r  mvndv  haws  eigi  iðgiolld  fa.  ^    en  er  Locrin?;s  ^  fr«  anlat  25 
Gorneí;s  ^  þa  f^ri  let  hann  Gvendeloenem  kono  sina  en  gerði  þa 
bravllavp  iil  -Astrilldes  meó  allri  sœmð   ok  setti  hans.  drottningv 
allz  sins  RÍA-is.  ^    GYendeloena  íerr  þa  ti^  Gornbreta  \andz  ok  setz  i 
sina   foðvr    leifð    ok   Ynir   illa    sinvm   Ivt    ok  hvgsar   ^at  iamnan 
hversv  hon  mætti  hefna  sinnar  svivirðingar.  ^   hon  let  nv  heria  a  30 
mki  Locrini  ok  let  bren^ia  k//ídit  ræna  fe  en  drepa  ^  vcienn  ok  er 
Locrin^^s  spyR  þaí  þa  samnar  hann  liði  at  ser  ok  ætlaði  at  friða 
mki  sítt  ok  sættaz  md  GYendeloenam.  ^   ok  er  henni  kom  níosn  af 
þersv  þa  samnaði  hon  he;-  at  ser  ok  sagþi  sinvm  monnvM.  at  hon 
villdi  engar    sættir   taka   vtan   hon   siolf  kvez    anað    hvart   falla  35 
skylldv  eða  vinna  vndir  svn  sin  bœði  rikin.  ^  þav  mœttvz  þar  sem 
heitir  Strvann  ok  Yarb  þar  en  harðasta  orrosta  ok  er  litla  rið  \ar 


^  Punktum  er  tilf.         ^  Rettet  fra  hdskrs  cornelys.  ^  Meget  uttjdeligt. 

*  c  er  tilf.  over  linjen  og  n  er  i  hdskr.  rettet  frci  c.     ^  n  mgl.  i  hdskr.     *  Rettet 
fra  hdskrs  loricrs.  ''  Rettet  fra  hdskrs  cornelio.  ^  I  hdskr.  rettet  fra 

loricí^s.        ^  Rettet  fra  hdskrs  dreda. 


246  •  HAUKSBÓK.  Breta  sögur  c.  9-10. 

barðs  þa  vot  Locriní^s  skotÍD  avrv  i  gegnim  iil  bana.^  hann  hafþi 
þa  konvngr  verið  .x.  ár.  ^  en  er  konvngr  var  fallin  þa  gafvz  menn 
vpp  ok  lagþi  hon  þa  allt  Rikii  vnd/r  þay  m(pðgin  oA:  hafþi  hon 
rikis  (stiorn)  ^  alla  medan  Maddan  var  vngr.  ^  hon  Yar  grimlynd 
ok  storrað.  ^  ho?i  let  taka  þær  mœðgvr  Estrillde  ok  Habre/i  dottt^r  5 
henö^r  (ok  drekkia)  ^  i  a  þeiri  er  þa  het  Sabrina  en  nv  heitir^ 
Habre/^  af  nafní  meyiarenmr.  ^ 

Af  Mada^in 

,10  Nv  er  Gvendeloena  hafþi  raðit  Riki  .xv.  ár  þa   feck    hon 

Maddan  syni  sinvm  foðor  leifð  sína.  ^   En  hon  reð  Gornbretakndi  lo 
allt  til  davða  dax.  ^   I  þan/^  tima  var  Samvel  spama^ír  a  Gyðinga 
landi    ok   allt    þar    iil   hafþi    lifat    Sí1víí;s    svn    Eneas    ok   brodir 

148  Askan^^s.  ^    i   ^ann   tima  var    ok  Homerrs  skalld.  ^    Maddan  var 
hogvæR    ok  vinsæll    ok  er  af  hanvm  engi  saga   ger.  ^    hann  feck 
konv  ok  atti  meá  henni  .íj.  syni.  ^    het  anmiR  ínprici^^s  en  anwaR  i5 
Malnu?^.^  þeir  Yarv  þa  fvUtiða  er  faðir  þeira  Maddan  andaðiz.^  En 
er  hann  Yar  allr  þa  villdi  hvaR  þeíra  h«/a  allt  rikit    en  vargi  ^ 
villdi  wnnsi  iamnaðar  o^rvm.^  menn  geymðv  þeira  sva  Ym  nockora 
stvnd  at  þeir  naðv  eigi  at  bmaz  ok  hvargi  matti  anan/^  svikia.  ^ 
Inpricií;s   send^'r    þa   orð    Malun/^   broðor    sinvm    at    ^eír   skylldv  20 
íinwaz  ok  semia  sætt  sina  ok  frændseme  sagði  þat  vskaplegt  at 
þe^'r  v«^ri  lægri  sinvm  vndir  monnvu.  ^    þetta  Hkar  Malnuw  vel  ok 
íinwaz  ^eir  brœðr  ok  \\  gawga  a  einmæU  .íj.  saman  meá  samþykt  41 
anwaRa  manna..  ^  þar  nær  Yarv  a  lavn  menn  Inprici^^s  ok  meá  hans 
raðvm  Ivpv  þeir  fr«m  ok  drapv  Malunw  en  eft^r  hans  davða  tekr  25 
Inpricivs  Yndir  sig  allt  rikit  ok  íen  meá  her  yíir  allt  Rikii  ok  drepr 
velflesta  ena  tignvztv^  menn  ok  gofgvztv  in/^an  lanáz  l^viai  hanvm 
þotti  þeir  lengi  moti  hafs.  staðit  þvi  vráði   er  hann  hafþi   þa  latið 
fram  koma.  ^  vissi  hann  ok  at  þeim  mvndi  sitz  a  vvart  koma  allar 
hans  illgerdir.  ^    eyddi  hann  ok  nalega  allri  sinwi  ætt  ^viai  hann  30 
vissi  giorst  sialfr  at  e^^i  mvndi  langt  liða  aðr    en    hYerr  mvndi 
an/^aRa  hans  frændi  þickia  betr    ti^    fallin    Riki    at   hör/a    þar    ok 
konvngs  nafn  at  bera  en   hami.  ^    Gaf   hann   þar  i  staðin  storar 
eign^r  ok  tignar  nofn  þeim  monnvM  er  aðr  Yarv  litils  verðir  en  ser 
letv  allt  l^at  soma  er  hann  villdi.  ^    hann  var  kvangadr  betr  en  35 

150  hanvm  somði  ^viai  hon  var  vel  at  ser  i  alla  staði.  ^  svn  attv  þai; 
þa^m  (er)  ^  Ebravtí^s  ^  het.  ^   ha/^w  Yar  mannsi  merstr  ok  sterkaztr 


^  Punktum  er  tilf.  ^  Mgl.  i  hdskr.  '  Disse  3  ord  skrevne  to  gange, 
den  sidste  gang  underprikket  og  overstreget  med  rodt.  *  Sáledes.  ^  Over  n  er 
en  hetydningslos  streg,  der  ikke  kan  opfattes  som  aksent  over  v.      ®  Sdledes  her. 


Breta  sögur  c.  10-11  HAUKSBÓK.  247 

a  sinvni  alldri  ok  vlikr  foðor  sinvm  i  skaplyndi  ok  for  hann  meÍR 
fram  heilvm  radvM  moðor  sinnar  en  firnvíM  foðvr  sins.^  hann  het 
Ebraic?;s.  ^  hann  var  vinsæll  af  alþyðv.  ^  En  er  Ebraici;s  v«r 
vngr  jia  let  Inprici^;s  eina  ^  konv  sina  ok  varð  hann  siþan  allr  at 
vndrí;m.  ^  tok  ham  þa  at  þyþaz  karla  ok  fmmþi  yíó  þa  losta-  5 
seme.  ^  samþyktv  þeir  ])at  þa  meó  hanvm  er  þa  Yarv  hans  menn 
þviai  þeir  þottvz  i  þeiri  samþykt  lavna  hanvm  miklar  virþingar  ok 
storar  giafer.  ^  En  er  hann  hafþi  .xx.  vetr  konvngv  kallaðr  vmð 
þa  for  (hann)  ^  ein  dag  a  dyra  veði  "^  meó  hirð  sini  oA:  verðr  h«w/^ 
þeim  fríí  skila  ok  varð  staddr  einsáman.  ^  þa  kemr  hann  i  dal  lo 
eín.  ^  þar  dreif  at  ha^ivm  varga  skreið  mikil  ok  reðv  þegar  a  ham^ 
ok  rifv  ha^wí  allan  svndr  ok  var  þ«í  makligt  at  sa  dœi  iUa  ok 
skamliga  er  illv  híi  hafþi  lifat.  ^  hofz  hans  Riki  meó  glœpv?^^  ok 
for  íram  meá  skemð  ok  endiz  meó  svivirðing.  ^  I  þmna  tima  Yav 
(c.  ll)Sav]  konvngv  yíir  Gyðingalyð.  Evbrací^s  ^  svn  ham  tok  mki  eftiris 
hann  ok  skipaði  hann  fyrst  mki  þar  inbornvm  monnv^  ok  hof  ok 
sœmði  alla  sina  frændr.^  en  er  hann  hafþi  Rikii  skipat  eíiir  síuYm 
vilia  þa  mintiz  hann  versv^  enfr  fyni  frændr  hans  hofþv  heriað  i 
Gallia  ok  latið  þ«r  sina  astvini  ok  nafrændr  ok  kowiz  sialf/r 
navðvlega  vndan  ok  þottiz  hann  skylldr  \)ersa.  at  hefna.^  for  hannfo 
si])an  meá  her  i  Gallia  ok  atti  þar  margar  ovrosfov  ok  van  þar 
152  mikin  sigr  ok  feck  mikit  hí^rfang  ok  for  meó  \wi  hehn  meó  fogrvm 
sigri  ok  nogv  fe.  ^  En  er  hann  hafþi  eigi  lengi  heií??a  verit  þa  let 
hann  gera  borg  eina  mikla  ok  kalladi  eftfr  sinv  nafni  Ebraicvw.  ^ 
sv  er  nv  kalkí?  lork  ok  er  þar  nv  aníiaR  erki  stoll.  ^  margar  25 
horgir  stérkar  let  hann  reisa  aðrar.  ^  hann  let  gí^ra  a  Skotl^f^di 
vigi  þaí  er  hann  kaWaái  Meyde  clavstr.  ^  þa  Yav  j  ^  lorsala  ]r/;?di 
Daviá  konvngv  en  Silvi?;^  Latin?;6'  a  Italia  ok  Gatnathan  Osaphat 
spsimenn.  ^  Evbratt's  *  atti  .xx.  konw  ok  meá  þeim  .xx.  syni  ok 
.XX.  dcptr.  ^  þerser  erv  s(ynir)  hans  nefndir  ^  Brvt^\9  Grœnskiolld  30 
IVIargaðvð  Silvii;s  Regin  Mvrvið  ^  Bladvd  Gayl  Dandan  Elldað 
Asarat  Brvach  en  eigi  erv  nefndir  íleiri.  ^  en  dætr  hans  Glorigin 
In/^ogen  Dvdas  Gvenban  Ragav  Stadað  Gladiað  Agaes  Stadiael.  ^ 
hon  Yav  allra  meyia  fegrst  þe/ra  er  i  Bretlöfy^di  Yarv.^  EhsiYÍvs^ 
sendi  dœtr  sinar  allar  svðr  vw  fiall  i  Italia  iil  Silvii;s  svn«r  35 
Albaní  er  þar  rikti  ok  bað  haw^  gifta  þö^r  þav.  ^  Silvii;s  gifti  þær 
þar  gavfgvm  mo/íw^'M  af  Troio  manna  ætt  þeií;^  sew  þar  attv  mki 


^  Punhtum  er  tilf.  '^  Rettet  fra  hdshrs  eigna.  ^  Mgl.  i  hdshr. 

*  Sáledes.  ^  Synes  rettet  fra  a.  ®  Herjyd  tilföjes  ved  en  gentagelse  íynir 

hans.  "^  mv  utydeligt.     Det  nederste  hjörne  pá  denne  side  til  höjre  bœrer 

mcerke  af  anvendelse  af  reagensmidler. 


248  9  HAUKSBÓK.  Breta  sögur  c.  11-12. 

ok  goðs.  ^  I   hann  ^  sendi  svnv  sina  ti^  Saxlandz  at  vinna  \}at  ok  41b 
setti  Assarakv^^  hertoga  yíir  þei?/^  hYCR^rvm  ok  íorv  ^eir  meó  styrk 

154  Silvíní  Albrvsí  iU  Saxl^wdz  ok  gatv  þat  allt  vnder  sig  lagt  ok  reðv 
^vi  Riki  siþan.  ^  Brvtí^s  var  heií^?a  meá  feðr  sinvy^z.  ^  en  er  Ebravtf^- 
hafþi    RÍM    vm    .ix.  ar    ok  .xx.    þa   andaðiz    hann    ok   bioGV   þe/r  5 
Brvtí^s  ok  Grœnskioll  vegliga  groft  hans.'^  þeir  tokv  riki  eftfr  hann 
(c.  {2)ok  er  engi  saga  fra  þeim  ger.^  Brvttvs'  atti  svn  er  Leil  het  er  Riki  tok 
eftir  hann.  ^   sa  iet  gera  borg  a  norðan  verðv  Britania  er  þa  var 
kallað  af  hans  nafni  Kaerleíl.  ^   i  þanw  tima  reð  Salomon  vísi  f^ri 
lorsala  ianái  ok  þa  ko7n  Sabba  drottni(n)g  ^  iil  hans  ok  þa  var  lo 
reist  templvm  dommi.  ^   Leil  reð  Riki  .v.  ar  ok  .xx.  Svn  haws  tok 
r/A;í  eftzV  hann  sa  er  Lvð  Hvdibras  het.  ^   hann  let   gera   storar 
horgir  Kantara  borg  ok  Gvitoniam  ok  kastala  þan  er  hann  kallaði 
BaladyR  en  þa  er  kastala  veair  Yarv  laðn^V   heyrðv  memi   aran 
tala  en  ecki  kom  þat  þar  eíiir  at  nockot  hefþi  at  þyða.  ^  hann  let  is 
gera  borg  þa  er  ha?in  kallaði  Bado.  ^    hann  Rikti  .ix.  ár  ok  .xxx. 
þa  Yar  Elias  spama^ír  a  Gyðinga  \andi  ok  bað  hanw   þprs  gvð   at 

156  e/^i  skylldi  regna  ok  veitti  gvð  hanvm  þat  at  e/^i  regnði  vm  halft 
.íííj.  ár.  ^  ha/^s  svn  het  Bladvð  er  Riki  tok  eft^V  hann  ok  \ar  hann 
miok  fiolkvnigr  ok  namv  menn  ^at  miok  af  hani;m  þar  i  la^^di.^  En  20 
er  hííw^  hafþi  .xx.  vetr  konvngr  Yerii  þa  let  ham  gera  ser  fiaðrham 
ok   villdi   hann  flivga    oA^   sia  yfir  Riki  sítt  oA;  þotte  ser  þa  siþr 
nokorr  Ivtr  a  (v)vart  *  mega  kowa.  ^   En  er  hann  skylldi  flivga  i 
hamnvm  þa  bilaði  hamrin  ok  fell  hann  ofan  yíYr  Lvndvnvw  ok 
kom  niðr  a  þaí  mersta  hof  er  i  var  la^dinv  ok  sUtnaði  aUr  svndr  25 
i  stycki.  ^    Svn  hans  tok  konvngdom  eftir  hann  sa  er  Leir  het.  ^ 
ha/^/i  var  rikr  oA:  hermaór  mikill  en  fyrra  Ivt  ævi  sinar.  ^   ha/^w 
van?^  Yudir  sig  Gornbretaland  oA;  Skotkwíd.  ^    ecki  var  haw^  vitr 
ma^r  kallaðr.  ^  han^^  atti  .ííj.  dœtr.  ^  het  ein  ^  ellzta  GordoníUa  en 
on/zvr  Ragay  en  hin  yngsta  Gordoella.  ^    hon  var  þeira  venazt  ok  30 
vitrazt.  ^    konvngr  vnm  henm   oA;  merst  v?;^  langa  ^  stvnd.  ^   En  er 
hö^Tí^  tok  at  elldaz  '^  þa  villdi  ha?^^^  profa  hvelika  ast  hann  ^  atti 
hverri  þeira  at  lavna.^  let  hann  þa^  kalla  ti^  sin  ena  ellztv  dotti;r^" 
sína  Goronillam  ok  mœUti  Sva  em  ek  nv  gamalP^  at  ek  man  bratí 
mitt  líf  enda  ok  mitt  Riki  man  koma  yðr  i  hond  dœtrvm  minvw?.  35 
ok  vil  ek  nv  vita  hvat  þv  ant  mer.  ^  hon  svarar  þers  ma  ek  svma 


^  Punktum  er  tilf.         ^  Denne  side  hœrer  pletvis  vidne  om  anvendelse  af 
reagensmidler,    sœrlig   for   neden.  ^   n  mgl.    i   hdskr.  ^    v  ligeledes. 

^  Sáledes.       ■    ^   a  og  den  ferste  del  af  n  opfrisket.  '  e/— elldaz  meget  af- 

hleget.  ^  Herpá  er  igen  skrevet  aft  \\ann.  *  hann  l)a  wo^eí  utydelige. 

^°  0  sA:r.  oí?er  linjen.         ^^  a  f2>  opfrisket. 


Breta  sögur  c.  12.  HAUKSBÓK.  M9 

at  ek  SLUn  þer  meira  en  lifi  minv.  ^  konvngr  mœllti  mikils  a  ek 
l^at  að  virþa  at  (þv)  ^  elskar  meÍR  elli  mina  en  œskv  þina.  ^  ska\ 
ek  ok  þer  þai  sva  lavna  at  þv  ^  o^  þin  bondi  skvlv  ha/a  þriðiv^^g 

158  allz  mins  rikis.^  þti  nest  let  ha^w  kalla  til  sin  Ragav*  ok  spvrð(i)-^ 
hvat   hoM    ymá   hanvm.  ^    hon    svarrcr    eigi    kani^    ek    at    greina    5 
avðrv    viss    ast   yíó    þig  en  ek  an  \)er  meira  en  ollv  avðr(v)  ^  i 
heimenvw.^  konvngr  svarar  hvat  ma^  þersi^  ast  h'gt  verða  ok  skal^ 
her  mikií  gott  i  moti  koma.^  ska\  ek  gefa  þer  anwan  þriðiv^^g  mkis 
mins  ^  ok  þan  maim  er  þv  kys  þer  siolf.^   Siþ^w  let  hann  kalla  til 
(sin)  ^  Gordoello  ok  spvrði  hann  sllks  ens  ^  sama  ^  en  hon  svar^r  lo 
hvat  ma  áoiiir  Y7isí  foðor  sínvm  meira  en  sva  sem  sœmir  ok  sva 
vil  ^    ek    þer    vnwa    sew    bezt    samir    at    goð    doiiir   vnni    go^Ym 
foðvr  ok  sva  mikií  gott  sew  ek   ma  pat  vil  ek  þer  vnna.  ^    ha/m 
svarar  reiðvlega  þv  spottar  elli   mina  ok  eigi  þarf^  mik  at  kalla 
einvallz  konvng  yfir  Engkndi   ef  ek  skal  eigi  gera  astar  mvn  meó  15 
yðr  systrvm  ok  þv  skallt  ecki  Yera  "^  min   dottir  ^  heðan  fra  ^  ok 
ecki  fe  sM  ek  þer  gefa  ok  enga  virðing  skalltv  her  ha/a.  ^     En 
systr  II  þinar  ^^  sWv  h^r  ha/a  virðing  ok  B.ik\.  ^   hon  mœUti  ^at  42« 
man  m^r  fgri  beztv  sem  þv  villt  vera  lata.^  hann  gifti  dcptr  sinar 
enar   ellri  iorlvm  .íj.    ok   let   fylgia    þeim   heiman    halft  ríM   sitt  20 
njeðan    hami   Ufþi    en    þ^'r   skylldv  eiga   allt  eftfr   hans  ^^   dag.  ^ 
an^^ar  þeira  sat  a  Bretla^di  en  anaR  a  Skotlawdi.^  Aganip^ivs  het 
konvngr   i   Frawz    vitr   maór    ok   vinsæll.  ^    hann    spvrði    at   Leir 
konvngr  hafþi  gift  dœtr  sinar  enar  ellri  en  sv  var  vgift  en  yngsta 
er  aller  koUvðv  beztan    kost   i  vera.  ^    sendi    hann   þa   menn   iil  25 
Engkwdz  at  biðia  Gordeillam   til   handa   ser   ok   barv   þeir   vpp 
erindi  sin  fgri  Leir  konvng.  ^   konvngr  svarar  þo  at  AgSLnipipivs  se 
viðlewdr  at  ^^  Riki  þa  er  h«^i/^  þo  ei(/i  vitr  ne  frettin  er  haw/^  veit 
ei^i  at  ek  hef^r  gift  dœtr  minar  i  goða  kosti  en  þersi  er  nv  er 

160  eftir  er  vvitr  ok  metnaðar  fvll  ok  ek  veit  ei^i  hvart  er  ho^  er  ao 
min  dottir  eða  eigi.  ^  man  ek  henm  ok  ecki  goðs  heiman  gefa.  * 
þicki  mer  konvngi  y6rvm  þetta  rað  ecki  sva  sœmelegt  sem  tign 
hans  byriar  en  þi^i  betr  þicki  mer  er  mið  ervm  fyR  skilð.  ^  sendi 
menn  forv  aftr  ok  sogþv  sin  erindis  lok  ok  þat  meá  at  þeir 
kollvðvz  en^iga  ivngtrv  seð   hafa.  friðari   eða   profat  vitrari  ^^    ok^ 


^  Punktum  er  tilf.         ^  Mgl.  i  hdskr.         ^  Meget  utydeligt.         *  Synes 
skr.  sdledes  og  ikke  -ay.         ^  i,  v  mgl.  i  hdskr.         ®  Vistnok  sáledes  og  ikke 

Y 

\)im.  '   Forkortet  v  i  linjens  slutning.  "  o  er  skr.  over  linjen.  ®  r 

er  tilf.  over  linjen.  *"  Nœsten  hele  denne  side  er,    sœrlig  forneden,  plettet 

af  de  anvendte  reagensmidler.  "  Forkortet  \).  ^^  Rettet  fra  hdskrs 

ok  (forkortet).        ^'  r  (2)  er  rettet  fra  hdskrs  ð. 


250  ♦  HAUKSBÓK.  Breta  sögur  c.  12-13. 

matti  henni  eigi  ^at  vallda  at  henni  væri  iil  virðingr/r  halldit.  ^ 
KonvngY  svarar  eigi  em  ek  vrikari  en  Leir  þo  at  hann  gefi  ecki 
heiman  med  dottor  sinm  ok  skal  mer  ecki  ^at  fyri  goðv  raði 
standa.  ^  hann  sendi  nv  þegar  menn  a  fvnð  Leirs  konvngs  meó 
gvlli  ok  gersimwm  ok  bað  þa  fœra  iil  sin  dottvr  konvngs  ef  ho/i  5 
villdi  meó  þeÍM  fara.  ^  En  er  þe/r  koma  ti^  Engl«/^dz  be>a  þeir 
fmm  sin  erindi.  ^  þa  þotti  Leir  konv7igi  rnikit  at  henwar  forlog 
skylldv  sva  ha  ve/'ða  en  þo  kvnni  hann  eigi  moti  þ?;i  mæla  sem 
aðr  hafþi  hann  iattað  ok  Yar  \)at  rað  geri  at  ho;^  for  heim  iil 
Franz  m^í?  sendimo/^wt*M  ok  let  konvngv  gera  brvllavp  vi/-þvlegt  iil  lo 
henwar  oA:  þotti  ho;^  vera  en  vilrazta  drottning  ok  en  virðvlexta 
ok  Yarv  samfarar  þe/ra  goðar  ok  vnðv  þai^  vel  sinv  ^  raði.  ^ 

Af  Leir  kowí/^^gi  i  Ertgkmdi 
c.  13  Nv  er  þar  tiZ  mals  at  taka  at  Leir  konvngr  i  Englanái  tekr 

miok  at  elldaz.  ^    þa  hafa.  magar  hans  stefnv  sin  i  milli  ok  forv  is 
sil^an  a  ^  konvngs  fvnd   oA;  mœUtv  liðnar  mvnv  nv  þær  stvndir  er 
þer  er  at  landraðvw  sœmð  þí^íat  nv   er  farin  stiorn  rikis  þins  ok 
vill  nv  engi  sin/^a  þ^-i  er  þer  segit  sakir  elli.  ^    viliv  vií  nv  ha/a 
ockarn  skildaga  at  mið   skylldvm  taka  mki  eíiir  þin   dag.  ^    ertv 
nv  davðr  i  virðingv.  ^  hofv  vií  nv  oA;  allt  yðart  mk\   vndiV  ockr  20 
162  iQkit.  ^  varð  [)a  konvngr  navðigr  at  lata  Riki  sitt  ok  konvngdom  ok 
for   haw/^   siþa;^    heim    ti^  Skotlawdz    meá  Maglavio    iarli    er   atti 
Goronillam  dottw*  hans  ok  tok  ho^^  feginsamlega  yíó  hanvm  at 
yíir  syn.  ^    ha/?;^  hafþi  meí?  ser  .xl.  mddara.  en  er  hann  hafþi  þar 
vmt    .íj.   vetr    þa   mæUti   drottniwg   \id  la.r\inn    hvat   ska\   foðor  25 
minvm  sva  mik^Y   folk  SiígomlYm.  ^   þicki   mer   rað    at   þv    sendir 
brott  ein    ok  ein  ser  þinna  erinda    ok   lat    engan    aftr    ko^na.  iil 
hans.  ^  iallmn  let  sva  gera  sem  hon  gaf  rað  iil.  ^  En  er  halfnaðir 
Yarv  mdda.ra.r  Leirs  þa  varð  hann  reiðr  ok  for  ^  brott  þaþaw  meí? 
.XX.  mddarB.  ok  for  hrm/^  þa  tiZ  Henimi^s  anna(r)s  ^  mags  sins  a  ^ 
Gornbreta  land  ok  tokv  þa?;  vi(í  hawi^m  virðvlega  i  fyrstv  en  eigi 
hafþi  hann  þar  lengi  verið  aðr  en  þav  settv   rað  ti^  at  skilnaðr 
varð  millim  konvngs  ^  mddarsi  ok  iallsms  ok  settv  konvngs  menn 
vndan  þar  iil  er  eigi  vrðv  íleiri  eft^'r  en  .v.  konvngr  v«rð  þa  reiðr 
ok  for  aftr  iil  Skotla/^dz  ok  hvgþi  at  dottir  hans  mvndi  ei^i  vilia  a5 
lata  sœmð   hans  minka  or  þvi  sem  þa  Yar  er  hann  for  þaþa/^.  ^ 
En-  ^at  Yar  varla  sem  han7i  hvgþi  ^^viai  hon  viUdi  ei^i  med  hanvm 


^  Punktum  er  tilf.  ^  Rettet  fra  hdskrs  sina.  '  Meget  utydeligt. 

*  o  skr.  over  linjen.         ^  r  mgl.  i  hdskr.         *  Herefter  synes  et  ok  (forkortet) 
at  vœre  raderet. 


Breta  sögur  c.  13.  H  A  U  K  S  B  Ó  K.  251 

taka  vtan  h.rm}i  hefði  ein  svein  með  ser  ok  þo  þa  hann  \)at.  ^  hon 
tok  þa  at  asaka  hann  vm  elli  vorn   ok  vvirðing   ok  kallaði   han^i 
ættar  i^koni.  ^    konvngr  varð   þa  rycr  miok  ok  hvgsaði  sitt  mal  ok 
mæltiz      vi(í  ^   ein   saman   mikla  skow.  mæhV  áoiiir^  min  iil  sins  42^ 
foðor  sva  gott  sem  ho;^  a  mer'^  at  lavna  en  of  mikit  hef/r  hon  iU  5 
sins    mals    at    ek    em    nv   miok  orvasi   orðin   þar  sem  ek  lagþa  ^ 
vndfr  mik  annajia  konvnga.  mki  ok  bar  ek  ægishialm  yíir  morgvm 
164  þioðv?/^.  ^  MimiYmz  ^  ek  nv  er  ek  spvrða  dætr  minar  hversv  mikit 
hYer  þeirsL  Ynni  mer.  ^    ma  ek    ])at  nv  sia  at  \)ersvm  .íj.  minvM 
dætrvw  hef ir  allt  anwað  i  hvg  verit  en;^  þær  hafsi  talað.  ^   hafa.  lo 
þær   hæðilega  spottað   af   mer  mitt  Riki.  ^   ma   ek   nv    sanwa    eð 
fornkveðna  orð  at  eftfr  koma  vsv(i)nnvw'  rað  i  hvg.^  a  ^at  er  nv 
at  min^^az  hvat  Gordoillam  mœllti  þo   at  mer  giætiz  eí^i  þa  at.  ^ 
ma  at  mer  hafi  rangsyni  gefit  vm  þetta  sem  vm   ^at  er  ek  hef^V 
nv  reynt.  ^    hon  sagþiz   mer  sva   vnwa    sem    bezt    semði    ok   hon  i5 
mvndi  mer  þvi  meira  gott  vilia  sem  hon  ætti  meira  kosti.  ^   man 
nv   \)ers  vitia  vgrða   þo  at  vverðvgt  se.  ^    meiri  giæfv  mann  ^  er 
hon  nv  enn  systr  henwar.^  ma  ok  at  þat^  v^rði  ííeirYm  gagn  at.^  for 
konvngr  þa  svðr  vm  sio  iil  Franz  ok  hafþi  vond  klæði  ok  einn 
svein  ok  (hlo)  ^^  nalega  hverr  maór  at  hanvm  ok  spottaði  hann  20 
þar  sem  Yvann  kom.  ^    harm  sendi  þa  sveinin?*  ti^  dottw  sinnar  ok 
segia  hen^^i  hvat  titt  var  \m  hans   ferð   ok  hann   þorði  e^^i  með 
hofþingivm  ^^   lata    sia  sig.    En  er  hon  spvrði  þaí  þa  varð  hon 
miok  ryG  ok  bað  leyna  konvng.  ^  sendi  ho/^  ^^  þa  mote  hanvm  .Ix. 
Riddara.  ok  alla  þa  Ivti  er  hann  þvrfti  at   ha/'a    oA:   er   sva   varas 
komit  sagþi  hon  konvngi  at  foþor  henwar  \ar  þangaí  von  a  fara  natta 
fresti.  ^   konvngr  sialfr  reið  þa  vt  moti  hanvm  meó  allri  hirð  sinne 
ok  tok  meá  hanvm  af  allri    vi/'ðing    ok   setti    ha?m   i   hasæti    ok 
scpmði  hann  i  ollv  sem  framaz  matti  ha/iw.  ^    Leir  konvngr  sagþi 
hawzjm  þa  alla  vvirðing  er  magar  ha/is  hofþv  geri  hanvm  ok  hann  ao 
var  þri  or  Kiki  stockin;^.^  Aganip^^^  konvngr  stefnir  þa  þi^^g  fiol- 
mennt  ok  mcellti  þer  hafi^  mer  vel  vmð  lyðnír  ok  eftir  latir  siþím 
ek  tok  her  yíó  rikis  stiorn.^  er  her  nv  kominn  Leir  konvngr  magr 


*  Punktum  er  tilf.  ^  Denne  side  er  nœsten  Jielt  opfrisket;   everst  og 

nederst  er  den  stœrkt  plettet  af  reagensmidler  og  skriften  pá  de  uopfriskede 
steder  meget  afbleget.  '  0  tilf.  over  linjen.  ^  Disse  3  ord  meget  svagt 

fremtrœdende.         *  Utydeligt.         ^  Med  dette  ord  hegynder  opfriskningen;  kun 
höjlen  i  ð  er  for  det  meste  altid  uopfrisket,    nien  synlig.  '  i  synes  at  mgl. 

*  Sál.  opfrisket,  vistnok  urigtigt  for  maðv.        *  Sál.  opfrisket;  urigtig  for  þar? 
"  Mgl.  i  hdskr.  "  Gennem  þ  gár  en  forkoHelsesstreg.  ^^  Forkortelses- 

tegnet  ^  er  tydeligt;   men  ordet  er  galt  opfrisket  til  ^  ==  hann.  ^*  Sál.  — 

med  undtagelse  af  A  —  opfrisket;   oprindelig  stod  der  vel  -i^pivs. 


252  HAUKSBÓK.  Breta  sögiir  c.  13-14. 

166  min/?  ok  er  stockini^  or  sinv  mk\  emi  Yer  ervm  alhV  skylldír  sak«>- 
drottni/^gar  at  sœma  hann^   Nv  vil  ek  biðia  at  þer  tak^'í^  hann  iil 
konvngs  yfir  yðr  ok  þionið  hanvm  sem  mer  en  ek  vil  afla  mer 
snnsLYS  rikis  þar  sem  avðit  ma  v^rða  þviai  ek  vil  eigi  leiða  yðr  i 
þami  haska  at  bmaz  obrvm  monnvm  iil  rikis.  ^    þa  svori'^t*  lö^^^dz  5 
menn  engany^  konvng  viliv  v^r  anwann  ha/a  en?^  þig  enw  bmaz 
viliv  Yer  meá  þer  þar  sew  þv  villt.  ^    konvngr  bavð   þa  her  vt  vm 
allt  sitt  RiA:i  oA^  for  meó  þann  her  iil  Bretlr^wdz  ^  ok  van  þí7í  allt 
vnd^'r  Leir  konvng  ok  felldi  baða  iarla^a  ok  for  sil^an  aftr  i  RÍA;i 
sitt.  ^    Leir  konvngr  Rikti  þa  yfir  ollv  Bretk^ídi  me(?  slikri  virþing  lo 
seM  fyR  hafði  hann  mersta  haft.  ^    hami  hfþi  siþaw  .ííj.  vetr    ok 
andaðiz  i  fvllv//?   veg  sínvm.  ^    þa   hafþi    hann   konv7tgr   vmt  .Ix. 
vetra.  ^  hd^^ís  leizla  Yar  veghga  ger  en  ^  erfi  ha/^s  var  sva  rikvlegt 
at  stoð  yf^r  .íj.  man?;^r.  ^    i^ganippt's  konvngr  Hfþi  ok  Utla  stvnd 
siþí??^  er  hann  hafþi  vn?úð  Bretlawd   oA;  Yar  hann  hverivm  man/d  is 
miok  harmdavði.  ^    svn   ha/^s  tok  mki  eíiir  hann  en  Gordoella  for 
siþan  iil  Bretk^^dz  ok  lagþi  vnd?'r  sig  allt  Bretknd  ok  reð  ígri  þd 
Riki  .V.  ar.  ^    ho/^  var  vinsæl  Yið  landz  folk  ok  er  sva  vot  kowit 
þa   risv   vpp   mote   heni^e  .íj.   systra  syn^V"   hen^iar.  ^    het    an/^ar 
Margant^s  en/^  anwar  Enedagt's.  ^   þeir   hofþv  tekií  iarldoma  eftir  20 
feðr  sína  en  þottvz  a  henm  eiga  sin/^a  harma  at  reka.  ^  samna  nv 
hverir  tveciv  Hði.  ^   mœttvst  {ok  tokz  þar  ha)rðr  ^  bardagi  oA:  lavk 
sva  ^    at    Gordoilla   varð    handtekint^    ok    sett    i   myrkz^a   stofv.  ^ 
min/áez    ho/^   þa    a   harma    sina    oA:   hversv  ^   miok  ^    var   þrongt 
heun^r   virþingv    ok    af   þeim    harmi  ^  lagþi  ^  hon  a  ser  saxi  ok'^ 
(c.l4)lavk  sva  hen^ar  ævi.  ^  ||   þeir  ^<^  brœðr  skiptv  þa  mki  með  ser.  ^  43  a 
lavt  Marganvs  norðr  íra  Hvmrv  en  Eneðag^^s  en  syðra  Ivt.  ^    þeir 
riktv  bað^'r  .íj.  vetr.  ^    þa  dro  MargantJS  Uð  saman  ok  hmaði  a 
RÍM  broðor  sins  en  er  Enedagí^s  fra  ^at  for  ham  imote  med  her 
ok  tokz  þar  harðr  bardagi  ok  endiz  meí?  ^vi  at  Marganvs  ílyði  oA:30 
var  fangin  i  ílottanvw  ok  drepin  Yið  þan  stað  er  nv  heit^'r  Margan 
en  aðr  het  Kambaria.  ^    tekr  nv  Enedag^;^  allt  rikit  vnder  sig  ok 
reð  .ííj.  vetr  ok  .xxx.  ok  var  hann  miok  harmaðr  af  sinvm  monnviíí} 
I  þenna  tima  Yarv  \)ersir  s^dimenn  a  Gyðingakwdi  Ysaias  ok  Ozee.^ 

^  Punktum  er  tilf.  '^  Galt  opfrisket  til  til  ewgk/idz.  ^   Oi>/";\  íi7 

ger  o^  (tilf.  over  linjen).  *  oA;— ha  indsat  efter  gisning;  det  originale  udtryh 
er  opfrisket  til  o^  bordust.  ^  -rðr— sva;  heraf  er  rðr— la  uopfrisket;  under 
det  derpá  opfriskede  (o:  sva  lykr  at;  kan  vk  fva  folges.  ®  stofv— hversv  er 
uopfrisket.  '  miok  er  dels  uopfrisket  (mio),  men  derpd  er  optfrisket  miog  (m 
stdr,  hvor  k  havde  sin  plads);  herefter  har  der  rimelig  stáet  et  þa.  ^  ok  af— 
harmi  er  uopfrisket.  ^  Opfrisket  til  þa  legr.  ^^  Hele  denne  side  er  opfrisket, 
med  undtagelse  af  enkelte  ð-höjler  og  prikker  og  gör  indtryk  af  at  være  mere 
nöjagtig  opfrisket  end  det  ellers  er  tilfœldet. 


Breta  sögur  c.  14-15.  HAUKSBÓK.  253 

þa   Yar   Rvma   borg   reist    a   .xi.   ksihndas   maii    msinaáar   af  .íj. 

hrœhrvm  Remo  ok  Romvlo.  ^    Svn  Enedago   tok  Riki  efíw  hann.  ^ 

sa  het  Runvallo.  ^    a  hans  dogvw  rigndi   .ííj.  daga  bloði  ok  kom 

þar  eíiir  mawwdavðr  mikill.  ^    eííir  hann  tok  mki  svn  han?,  er  het 

Gargvsti^\9  þa  hans  svn  Sisillií;s  þa  Rigo  ^   þa  Kirmac^;^  svn  Sisilli  5 

þa   Gosbodaga   þa    syn^V   hans,  Ferevxen    ok  Porex.  ^    ^eir    deildv 

bratt  vw  rikit   ok   stock  Ferevxen    or   Xanái   til  Franz    ok   eílðiz 

þaþai^  at  liði    ok  for  ú^an  aftr  ti^  Bretlr/wdz    oA:  varð  meí?  þeim 

brœðrí;m  mikill  barðagi  ok  fell  i  þeim  Ferevxew  ok  merstr  Ivti  liðs 

hans}  Moð^V  þí^/ra  het  Vedo  ok  varð  ho^^  miog  ryG  er  hon  spvrði  lo 

fall  Ferevxen  ^   ^viai  hon  \r\n\  hanvm  yUr  alla  menn  fram.  ^   hon 

for  þegar  i  stað  at  Tmnsi  Porex*  svn  sin  ok  Yar  hann  þa  i  svefni.^ 

hon  geck  i  þaí  herbyrgi  er  konvngr  ^  svaf  i.  ^  hon  visti  vt  ohrv^n  ^ 

monnvM.  ^    þa  bavð  ho^^  þionvstv  "^  meyivm  sinvm  at  leGÍa  ko^ivng 

meó  þeim  handsoxvw  er  ho7i  feck  þeim  ok  sva  gerby  þær  at  l^œr  i5 

170  drapv  hann  þar.  ^    Efiir   þetta    eð    illa  verk  vf/rð  mikill  vfriðr  i 

landmY  \m  .v.  konvngs.  ævi  ok  for  rikii^  Htt  at  skilvm  þar  til  er 

sa  maór  hofz  vpp  er  Dvn^zovalbs  het.  ^   ha?í/^  v«r  svn  Lothenis 

konvngs  af  Ghornbreta  la?/di.  ^  hann  var  diarfr  m<7(?r  ok  framgiarn.^ 

þa  \arv  .v.  konvngSir  yf^V  Bretlí/wdi.  *    het  ein  Piner.  ^   þan  drap  20 

hofíi/z    fyrst.  ^     þrtr    nest    risv    moti   hanvm    Roáa.ávs   konvngr   af 

Cawbaria  ok  Staciz^s  konvngr  af  Albania  ok  er  ^eir  fvndvz  vr/rð 

þr/r  harðr  bardagi  ok  vmkit  mann  fall  af  hvarvm  tvcGÍvm  en  sva 

lavk  at  bað^V  konvngsx  fellv    ok  merstr  Ivti    liðs    þ^ira    ok   lagþi 

(Dvnvallvs)  ^  vndir  sig  si^an  allt  þe?'ra  riki.  ^    hann  let  fystr  þé'/ra  25 

\anáz  konvngsi   gera.  ser  koronv  af  gvlh.  ^    hör^í?^  setti  log   þar  er 

koUvð  erv  Malmvtini   oA:  heldvz  þav  þ^r  lengi  sipan  at  engi  maór 

skylldi  sva  illt   gf^rt  hafsi  ef  hann  kvæme  iU  haiis  þanw  dag  er 

hann  bar  korono  at  hann  skylldi  eigi  grið  hafa.^  hann  let  ok  viða 

ryðia  la/?dit  ti/  bia  ok  ackra.  ^    hr/ww  eyddi  ollvm  ransmow??rM  ok  3o 

hérnaði.  ^    hö5w?^   RiM   .xl.  ^  ara    oA:    andaðiz  i  Lvndvnvm    ok  Yar 

iarðaðr  i  hofvð  hofi  þ^^i  er  hann  hafþi    sett    iil   laga    stiornar   i 

lawdinv.  ^ 

Af  Breni«;s  ok  Belinvs  ^^ 

c.  15  Synir  Dvnvalks  tokv  Riki  efiir  hann.^    het  anwan  Beliní's35 

172  en  a.nnRR  Brenmrs.  ^   þez'r  vrðv  bratt  eigi  samhvga  ok  villdi  hvar- 
tveGÍ    heita    jfirkommgr   en   þo   sættvz    þeir   meó   ^vi   at   Belint'5 


^  PunUum  er  tilf.  '^  Eller  n^\(?).  ^  Rettet  fra  hdshrs  porex. 

"  Eettet  fra  hdskrs  íerevxen.  ^  k  er  opfrisket  til  þ.  ^  Orrfeí  er  ^íöpsí^ 

slet  ikke  opfrisket.         '  stv  uopfrisket.         *  Mö'^.  *  /^í^sA;*'.         ^  I  l  er  et  for- 
kortelsestegn  anhragt.        ^^  Denne  rode  overskrift  er  ikke  opfrisket. 


254  •  HAUKSBÓK.  Breta  sögur  c.  15-16. 

skylldi  heita  yíir  konvngT    af  ^vi  at  hann  var  ellri    ok  hn?/a  en 
syöra  Ivt  ^  m'Ms  en  Brenir  en  nerðra  ok  stoð  sva  þeira  sætt  vm 
.V.  ar.  2   ^at  ^arv  lóg  med  Troio  mo/2Wí?M  at  sa  skylldi  œðri  heita 
er  ellri  var.  ^   tolþv  me^^/^  þaf  þa  íyri  Brenm  at  hann  skylldi  fara 
til  Norex  ok  biðia  dottí;r  ^  Elfogii  ko^^wgs  ok  fa  þaþa/^  fvllan  styrk  5 
moti  broðor  sinvm.^  Siþaw  for  lnann  i\l  Horðalandz  ok  bað  dottor^ 
\ionv7ig^  ok  feck  hen/^ar   oA:  var   þar  vm  vetrin.  ^   en  er  Belinrs 
spvrði  þ^tta  ok  hann  var  ecki  eftíV  þersv  raði  spvrðr  þa  ferr  hann 
meó  her  iil  Norðhvmbrakwdz   ok  legr  *  l^at  allt  vndir  sig.  ^    þetta 
spyR  Brenwir   ok  samnar   vvigivm   her  saman.  ^    En    er  Gvðrikr  lo 
DRnakonvngr  spyR  iil  hans  ferðar  |  safnaði  ^  (hann)  ^  her  sawan  43b 
\)viai  hann  fyrimvndi  hanvm  kvanfangs  þers  er  hann  hafþi  fengií.^ 
tekz  her  harðr  bardagi.^  Danir  sottv  merst  l^at  skip  er  drottnii^gin 
var  a  oA:  þat  gatv  þeir  vn;?ið   o^  fengit  hana.  ok  þegar  logþv  ^eir 
brott  oA:  siglðv  i  haf.^  þa  rak  veðr  i\I  Norðhvwrv  ]anáz  meó  .vííj.  15 
skipví/i.  ^   Brener  siglði  eftfr  ok  ko)n   at  Skotkwdi  ok  spvrði  hvat 
hervirki  broðir  hans  hafþi  gort  a  haiis  Riki  ok  sva  at  kona  hans 
ok  Dana  \ionvngv  Yar  a  hrms  valldi.  ^   sendi    ha?in   þa   memi  iil 
broðor  sins  ok  bað   hann  gefa  aftr  riki  sitt  ok  kono   ella  mvndi 
hann  heria  i  R/Mnv  ok  þyrma  ongv  "^.  ^    Beler  varð  reiðr  Yiá  þersi  20 
174  orð   ok  samnaiM  liði  ok  for  mot  Brenwe  meó  vvigian  her.  ^    ^eir 
hittvz  Yió  skog  þam  er  Kalaterií^s  hetir.  ^   tekz  þar  harðr  bardagi 
ok  borðvz   \)eir  ailan  dag  en   at  kveildi  flyðv  Norbmenn  iil  skipa 
ok  drap  Beler  af  þeií>^  .xv.  hvndrvð  manna..^  Brenwer  kowz  a  skip 
ok  flyði  ti^  Ssixlanáz  en  Bel^r  tekr  vnd^r  sig  allt  rikit  af  nyiv.  ^  25 
hann  gerir  sætt  \iá  Gvðrik  Dana  konvng   þa  at  hann  sor   BekV 
konvngí  trvnaðar  eiða    ok   hann   skylldi    af   lianvm  hallda   Riki  i 
Danmork.  ^    kona  Bren^is  skylldi    ok  hanvm   fylgia    enda    skylldi 
hajin  Ivka  Bela  skatt  a  hveriv  ari  ok  gaf  þar  gisla  til.  ^    Bei/r  let 
gera  vegv  ok  brvar  vni  allt  Bretla^íd  ok  setti   þaz?  log  at  a  þeim  30 
gotvw  skylldi  hvé^rr  \iá  an^^an  frið  hafsí  hvat  sem  hann  hafþi  gert 
ok  hellz  l^at  en  i  dag.^  þorði  þa  engi  maár  hanvm  moti  at  mæla.^ 
(c.  l6)Nv  er  at  segia  af  Brem?i  at  hann  heriar  i  Franz  ok  feck   ^ar  þo 
engan  styrk.  ^   hann  for  þa  a   fvnd  iarls  þers  er  Segim;s'  heitir.  ^ 
hann  reð  fyr?r  Bvrgvnia.  ^   hanw  tok  vií?  ha/^^^m  me^  allri  virðing  35 
ok  bavð  hf/>?rm  mcí?  ser  at  vera  sva  lengi  sem  hann  villdi.^  hann 
dvalðiz^  þar  vm  stvnd.^  virði  isirMnn  hann  l^vi  meira  sem  hann  var 


^  Dette  ord  stár  uojyfrisket  i  linjens  hegyndelse;  alligevel  er  Ivt  tilskrevet 
af  opfrisheren  i  slutningen  af  den  foregdende  linje.  ^  Punktum  er  tilf.  ^  o 
skr.  over  linjen.  *  Nœppe  legv/r.  '">  Hele  denne  side  er  opfrisket  pá  samme 
máde  som  de  foregáende.  «  Mgl.  i  hdskr.  '  Eller  engv.  ^  alðiz  meget 
afbleget  (ikke  opfrisket). 


Breta  sögur  c.  16.  HAUKSBÓK.  255 

lengr  meó  hanvm  ok  \m  siþ?>  gifti  idjMnn  hanvm  dott^^r  sina  med 
176  þei?/?  kavpmala  at  hann  skylldi  taka  allt  r?'A:í  eftir  mvMnn  ef  hann 
ætti  engan  svn  eft?V  en  ef  l^Wmn  ætti  svn  þa  skylldi  \vann  styrkia 
Yiann  úl  sins  rikis  i  Bretlr/wdi.  ^  alhV  \ioí^mgiar  ^  i  Xanámy  bvndv 
þetta  með  fastmælvm.  ^  idiúinn  lifþi  eitt  ar  siþa/?  ok  tok  þa  Brenir  5 
vndir  sig  allt  rikit.^  \2X\inn  hafþi  vmð  fastr  maðr  en  BreníwV  ví/r 
sva  orr  at  \iann  gaf  a  tvær  hendr  hvmvm  er  þigia  villdi.^  gerðiz 
hann  þa  vinsæll  sva  at  þa  villdi  ^  hverr  sitia  ok  standa  i  landinv 
sem  hann  villdi.^  hann  mintiz  þa  hvelika  vinattv  \iann  atti  broðor 
sinvm  at  giallda.  ^    byðr  hann  þa  her  vt  ok  feR  ti^  Bretkndz  ok  10 
er  Belir  spyR  ^at  sanmar  hann  her  ok  for  moti  hanvm.  ^   Moðir 
þe^'ra  lifþi  þa  en  er  Tonema  *  het.  ^  ho^  for  millim  þeira  ok  villdi 
sætta  þa  en   er  hon  gat  þa^  ei^i  giort  þa  for  hon  íram  milliw 
hersins  ok  gengr  at  Brenwir^   lear   baðar   sinar   hendr   vm   hals 
hanvm  ok  berar  briost  sin  bæði  ok  syndi  hanvm  ok  mœlUi  gratandi  15 
Minztv  þers  svn  min  at  þersi  briost  dracktv  ^  í  þinwi  ^  bernskv  ok 
íyri  þersv  briosti    bar  ek  þig   þa  er  skaparen  let  þig  at  manne 
verða  en  ^  nv  ^  særfr  þv  þetta  briost  a  mi^vm  ^^  harme.  ^   minz  a 
svn  min  hvat  ek  þolþa  f^ri  þig  læg  reiði    þina  Yið  broðor  þinn 
fyri  mina  bœn   ok  þo  at  þv  yrðir  íyri  hanvm  land  flotta  þa  er  20 
þer  þaí  nv  skemðarlavst  l^víai  þv  ert  nv  ei^i  minwi  maÓY  en  hann 
ne  vviðlendari.  ^    Nv  er  hitt  betr  at  virða  sva  sem  þv  hafir  þetta 
af  hanvm  lotið  at  þv  ert   nv   orðin  mikill  konvngr  or  litlvm  sma- 
sveini.  ^    en  ef  þv  villt  hvarki  giæta  broðvrligrar  astar  ok  moðor- 
legrar    gleði   þa   man    hamingian    fra  þer  hverfa    ok   fylgia   þeim  25 
er   hansi   viU    elska.  ^    En    er  Brener   hafþi    heyrt    þetta^^  ||   þa^^  44^ 
178  minkaðiz  reiði  hans    ok  villdi  hann  hvca  hana    ok   lagði    af   ser 
vapnin  ok  geck  meá  bliðv  anliti  at  broðor  sinvm  ok  er  Beler  sa 
þaí  þa  lagþi  hann  af  ser  sin  vapn  ok  mintiz  þa  hvaR  y\ó  annan 
ok  festv  þa  frændseme  sina  at  fvllv  sem  vera  atti.  ^    Si\)an  forv  30 
þí?«r  baðir  saman  iil  Valla/^dz   ok  þaþa^  ti^  Franz   ok  herivðv  þar 
ok  oll   þai?  R^'A^i  er  ígri  norðan   fioll  erv  logþv  þeir  vndir  sig  o^ 


^  PunJdum  er  tilf.        •  ^  Sáledes  opfrisket,    men  pá  grund  af  den  lange 
afstand  imellem  i  og  lawdinv  er  ordet'  nœppte  rigtig   opfrisket.  ^  Ved  op- 

friskningen  er  der  opstáet  en  lœngere  afstand  mellem  at  og  villdi;  over  linjen 
(over  afstanden)  er  |)a  skrevet.    -      ^  Sikkert  at  lœse  sáledes.  ^  Sáledes  op- 

frisket  (urigtigt  for  Brenni?;.  ®  tv  utijdelig  opfrisket.  '  Disse  to  ord 

usikkert  opfriskede.  ^  n  uopfrisket.  ®  nv  ligeledes.  ^^  Sáledes  opfrisket, 
men  vistnok  urigtigt  for  me<)  nyivm,  sáledes  som  J.  Sigur.'sson  har  ment  at 
kunne  lœse  det  under  opfriskningen;  vi  kan  dog  ikke  skimte  den  opritidelige 
skrift.  ^^  Utydeligt;  ser  nœrmest  ud  (ved  opfriskningen)  som  \mt.  '^  Hele 
denne  side  er  opfrisket  pd  initialen  og  overskriften  nœr. 


256  •  HAUKSBÓK.  Breta  sögur  c.  16. 

settv  þr/r  sina  menn  yíir.  ^  Eííir  l^af  íorv  ^eir  svðr  vw  fiollin  allt 
til  Romaborgar.  ^  þa  Yarv  .íj.  consules  jfir  Rom  ok  Italia.  ^  het 
anaR  Sabií;^  en  anT^aR  Porsení^a  ^.  ^  oZ^  er  Rvmvmr  vissv  afla 
þeirsL  sva  mikin  brœðra  þa  gafvz  þeir  i  valld  þ^ira  ok  Ivkv  þeim 
skatta  ok  fengv  þeim  gisla  ti/  trvnaðar^  at  sva  skylldv  ^eir  gersi  5 
iawnaw.  ^  Siþí/í^  for?;  þeir  norðr  vm  fiall  ti^  SaxlaMz  ok  somnvðv 
Saxar  her  saman  i  moti  ok  borðvz  þeir  ok  fengv  þe^r  bræðr 
iamnan  sigr.  ^  en  er  Rvmvmar  spvrðv  ^at  þa  rvfv  þe?'r  sætt^r  y\ó 
þa  brœðr  ok  reðvz  ti/  liðs  med  Soxvm.  ^  En  er  ]^eir  brœðr  spvrðv 
þat  þa  gerhw  ^eir  þaí  rað  at  Brennir  skylldi  fara  meá  her  sinn  lo 
úl  Rvmaborgflrr  en  BeKr  skylldi  Vé?ra  eft?/r  a  Saxk/í^di.  ^  en  er 
Rvwvé^rir  vrðv  þersa  varir  ætlvðv  ^eir  at  gera  sat  fí/ri  Brenwi 
er  hann  hyrfi  aftr.  ^  Bebr  varð  varr  við  þetta  ok  for  vm  nott 
mí?í?  ^*  her  ^  sin  i  dal  ^ann  er  leið  Rvmvma  la  vm.  ^  En  er  dagr 
var  ®  sa  Rvmví^rir  f^ri  s^r  fiolða  mamnR  meó  biortvm  vapnví/?  ok  is 
slo  þa  otta  a  þa  ok  hvgþv  at  Bren?r  mvnði  þar  kowinw.  ^  Vörri? 
þeir  þa  ecki  vi<?  bvn?r  braðvíw  bardaga.  ^  Bel?r  veitti  þeií^  harða 
at  sokn  ok  fellv  mar g?r  '^  Rvwverir  "^  en  alkV  flyðv  \)eir  er  lifit 
þagv.  ^  tok  þa  at  natta  ok  skilði  sva  '^  m^í?  þei?^L  ^  Belfr  for  þa  a 
fvnd  Brenis  ok  íorv  \m'v  baðir  til  Rvmaborg(7r  ok  settvz  vm  ha^ía.^  20 
180  þeir  letv  reisa  galga  f^ri  borg  Uðvm  ok  letv  leiða  þangt/i  gislana.  ^ 
ecki  gafv  borgar  menn  Ypp  vornina  at  helldr.  ^  letv  ^eir  brœðr  þa 
hengia  .xx.  ena  rikvztv  mamm  syni  er  Yarv  i  gish^ígv.  ^  vií?  þ^rsa 
syn  hra  þeim  sva  at  l^eir  Yarv  bvnfr  at^  gefaz^  vpp  oA^  i  þí;i  kom 
Uð  \)at  er  flvð  hafþi  ^  fyri  Beh'r  oA:  reðv  þ^/r  þa  vt  or  borginwi  til  25 
orrosío  vií?  þa  brœðr  ok  lavk  sva  at  Rvmvmar  flyþv  ^^  vndan  oA; 
fengv  mikin  ma^mskaða  hvarír  tveciv.  ^  þrtr  feUv  bað/r  hofþm^iar 
RvMvma  Forsenna'^^  ok  Gailt^^s.^  tokv  þe/r  brœör  þa  en  borgina^^ 
i  sitt  vaUd  ok  settv  sina  memi  yf/r.  ^  þe?*r  attv  margar  orrosíor  i 
Italia  aðr  ^^  þf /r  giæti  ])at  YmM  ok  gerðiz  Brenir  þr/r  havfþ?'^^?'  30 
yf/r.  ^  er  ecki  hí^r  lengrr/  sagt  af  hanvm.  ^  En  ^*  Belrr  sneri  heim 
til  Bretla/?dz  meá  her  sinn  ok  settiz  þar  at  riki.  ^  hann  let  þ^r 
grra  margar  borg/r  oA;  kastala  \  ^  hann  ^*  let  ^^  gí;ra  ein  hafan 
tvrn  yfv'r  þri  liði  i  Lvndvnvm  er  vt  veit  a  ana  Tems  ok  gyUtan 


'  Punktum  er  tilf.         2   Opfrisket  til  !»ors-.  ^   ar  uopfrisket.         *  eð 

(forkortet)   uopfrisket.  ^  Uopfrisket.  «    Tí7/'ó>í   oi^^r  Zm>w.  '  ^mm 

ew^^eZíe  írcp/íí  opfriskede.  ^   a  uopfrisket.  »  Uopfrisket  og  meget  utydeligt. 

^^  Utydeligt  og  svagt  opfrisket.  ^^  por  (i  linjens  slutn.)  opfrisket;  over  r  ses 
et  tegn,  som  mest  ligner  forkortelsestegnet  for  vs;  i  hegijndelsen  af  nœste  linje 
har  opfriskeren  sat  en  hetydningslos  skrá  streg.  Navnet  md  saledes  hetegnes 
som  usikkert.  '^  Kun  svagt  opfrisket.  ^s  r  uopfrisket.  ^*  Sd  godt  som 
uopfrisket.        ^^  l  uopfrisket. 


Breta  sÖgur  c.  16-17.  HAUKSBOK.  257 

knap  a  ofan  verðv  meó  mMYm  hagleik.  ^  en  er  hann  andaðiz  þa 
Yctr  likame  hans  brendr  ok  latin  askan  i  eitt  gvlké^r  ok  sett  vpp 
a  knap|;in  þann  er  var  a  tvrninvm  ^viai  hann  bar  hæst  ok  yUr 
alla  borgina.  ^ 

Af  Gyrgvi  ^  konvngi  5 

1.17  Svn  Beies  het  Gyrgvir.  ^    hami    tok   mli    eftir  foðor  sin.  ^ 

hann  var  manna  hogværaztr  ok  vitraztr.  ^   menn  \arv  hanvm  fyst 
miok  vlyðn/r  i  Iawdin(v  ok)  ^  reistv  mote  hanvm  bardaga  en   þo 
at  hann  Yœri  daglega  hogvæR  þa  var  þat  eigi  minwa*  fvrþa  er     - 
hann  ^  tok  til  hversv   grimr   ok  vapndiarfr  ^  han7i  \av  þa  ok  feck  10 
hann  þd  iamna/^  sigr  ok  logþvz  med  þd^  bardagar  immn  kndz.^  | 
Danakowt'nýr '  hellt  skottvw  þeim  f^ri  hanvm  er  ha/^^i  hafþi  golldit  44b 
feðr  hí?ns.  ^    bavð  haim   þa  her  vt   ok  for  tií  Ðanmerkr  ok  varð 

182  þf/r  harðr  bardagi  ok  fell  þ«r  Danakomv^(/r  en?i  hann  lagþi  kwd 
allt  vndir  sig.  ^  En?i  er  hann  for  hei?/^  kom  ha^^i  iil  Orneyia  *  oA:  15 
var  þar  íyri  sa  ma^r  er  Partholomis  het  med  .xxx.  skipa.  ^  ha^m 
hafþi  ílyð  af  Spania  ok  rekiz  .ix.  mdínvór  i  hafi  oA;  bað  hann 
Yonvn%  veita  ser  nockorar  hialpir  en  ha>m  visaði  þeiw  at  byaia 
þaí  knd  er  nv  heitir  lúaná.  ^  si^an  íorv  ^eiv  þanga^  ok  bygþv 
þar  ok  þe^'ra  afspringi  siþan.^  ok  litlv  siþaR  andaðiz  Gyrg^r  konvngr  20 
oA:  var  haw/i  miok  harmaðr.  ^  Eftfr  ha/m  tok  Riki  svn  hans  er 
Gvitiliní/'s  (het)  ^.  ^  ha?^í;m  vm?i  allt  la^dz  folk.  ^  kona  hans  het 
Marcia  ho/i  var  spænsk  at  ætt.  ^  konvngr  Ufþi  litla  stvnð  oA;  varð 
sott  davðr.  ^  eftir  hann  tok  RiA^i  Kananí?^  svn  hans  .víj.  vetra.  ^ 
drottni??g  reð  fyri  R^'A^i  meðan  hann  var  i  barndome.  ^  ho/^  setti  25 
log  i  landinv  þa?;  er  koUvð  erv  marciane  ok  Yarv  þaí?  siþaw  þar 
lengi  vel  halldinn.  ^  eftfr  Canan^?s  tok  rí'A:í  svn  hans  er  SisilH^^s 
het  emi  eíiir  hami  broðír  hans  ok  er  sa  e^^i  nefnðr  enn  efiir 
hann  Mordid«;5  ^  frillv  svn  Canani.  ^  Enn  er  hann  hafþi  e^^i  lengi 
rikt  koM  einn  herkonvngr  ,af  Norðhvmrvlor/idi  ok  heriaði  ok  er  30 
Mordidi;s  fra  þofí  þa  varð  hann  reiðr  miok.  ^  haw?^  for  meó  her 
sinn  i  moti  hanvm.  ^  verðr  þar  harðr  bardagi  ok  eigi  langr  aðr 
Morðidf;8  hafþi  sigr  enn  sva  var  hann  reiðr  orðin/^  at  hann  villdi 
engvm  manne  lata  grið  gefa.  ^  let  hí?/?/í  þa  leiða  iil  sin  þa  er 
fangnir  Yarv  ok  hio  sialfr  havfvð  af  ollvm   þar  iil  er  hann  Yar  35 

184  sva  moðr  at  hann  matti  varla  ganga..  ^  þa  bað  hann  siþan  þa  sem 
eftí'r  Yarv  at  hvð  skylldi  fla  af  þei/w  kvikvm  ok  hrenna.  sil^an  i 


^  Punktum  er  tilf.  ^  Noget  utydeligt.  ^   v  ok  synes  at  mangle. 

*  Sáledes.  ^  Utydeligt.  ^  va  uopfrisket.  '  Af  denne  side  er  de  to  forste 
tredjedele  (\)diXi^\ionvngv — ok  var  hann  258.\^)  opfriskede;  pá  resten  er  reagens- 
midler  anvendte.  ^  Mgl.  i  hdskr.  ®  Det  forste  d  er  noget  kludret;  opfriskeren 
synes  forst  at  have  skrevet  raorv-. 

17 


258  *  HAUKSBOK.  Breta  sögur  c.  17-18. 

ellði.  ^    enn  er  menn  spvrðv  þetta  þa  þorði  engi  mark  a  hans  mkl 
at  striða  siþ^??.^  A  hans  ðogvw  i  rikinv  vr/r  vnðarlegr  atbvrðr  at 
vp/?  or  sio  kom  eitt  mikit  dyr  oA:  sva  olmt  at  ^af  reif  oA:  sleit  allt 
^at  er  íyri  þd  varð  ok  eyddi  la?idit  allt  þar  sem  ^at  íov^  kommgr 
for  mote  þí^i  ok  skavt  a  ^at  morg  skot  oA^  beit  ecke  a  enw  er  5 
hann  sa  þaí   þa  geck  hann  nœr   ok   ætlaði  at   hoGva    l^at    ok  er 
hann  kom  at  dyrinv  þa   svalg  þat  hann  sem  eínn  ^  litin   fisk   ok 
lavk  sva  hans  ævi.  ^  ha/zw  atti  eft?r  sig  .v.  syni.  *  sa  \ar  ellztr  er 
Gorlomaní?s  het  ok  vot  sa  til  konvngs  tekinn.  ^  hann  var  blotma(?r 
mikill.  ^    þa  var  sva  mikí^  ar   i   Bretk^di    at  engi  mvnði  an/iað  lo 
slikt.  ^    hann  \av  ok  allra  manna.  vinsælaztr   ok  ecki  Ví/rð   þaí  a 
hrtws  dogvm  er  hans  far  sælð  hinðraði   ok  andaðiz  hann  i  fvllvm 
(c.  I8)veg   sinvm    ok   \ar   heygðr   i   Lvnðvnvw.  ^    eftir    hann   tok   Riki 
Argallo  broðir  hans  ok  \ar  hann  ^  vandr  ok  illgiarn  þtwt  hann 
fí/ridiarfaði  *  allt  rikis  folk  a  landinv  ^  en  hof  þa  iU  rikis  er  enkis  i5 
\arv  v^rðir    ok  sva  koM  ha^s  vvinsælld   at    hann   varð    at  flyia 
lawdit  en  l^eir  tokv  ti^  konvngs  broðor  hans  er  ^  EUidvri^s  het  ok 
gerðiz  hann  skiott  vinsæll.^  Argallo  for  ti^  vina  sin^^a  at  biðia  ser 
styrks  en  ha?ivm  villdi  engi   lið  veita.  ^    Siþa^   for   hann   aftr   i 
Bretland  ok  lagþiz  vt  a  skog   þan/^  er  Kaliterii;^  heit^r  meó  tivnda  20 
mmn  ok  ein  tima  er  Ellidvri;^  for  i  þan/^  sama  skog  a  dyra  veiði 
þa  fan  hann  þar  Gallo  "^  broðor  ^  sin  ok  mintiz  \ió  hann  ok  hafþi 
hann  heim  með  ser  sva  at  ^at  vissi  engi  vtan  ha^s  skosvein  ok 
186  var  hann  varðveittr  i  sialfs  hans  herhergi.  ^    konvngr  tok  sott  ok 
let  þa  gera  orð   ollvm  hoípingivm  i  landinv.  ^    Ok  er  (þeir)  ^  \arv  25 
ti/  haíís  komnir  þa  let  konvngr  kalla  til  sin  ein  i  senn.  ^   konvngr 
(let)^  þegf/r  gripa  hvern  sem  kom  ok  mœllti  vmakliga  geri  ek  meó 
yðr  en  ek  vil  yðr  kvnmgt  gera  at  broð^r  ||  minn  ^^  er  her  kowin  45  ^ 
sa  er  la/*dílæmðr  vOTð  fí/ri    mer    ok   af   þí;i    at    ek   veit    at    vaR 
skilnaðr  man  skiott  verða  þa  vil  ek  þetta  mki  gefa  aftr  Argallo.  ^  30 
vili  þer  eigi  þetta  iatta  mer  þa  sA:al  ek  lata  halshoGva  alla  yðr.  ^ 
ok    þo   at   þe^'m   þætti  ^^    hvargi    goðr    þa    iattv   þeir    ollv   ^vi    er 
konvngr  beiddiz  ^^  ^^  y^p  þ^^g^  ^^^^  eiðvm  bvndit.^  fara  ^eir  si^an 
iil  lorkar   ok  tok  þar  koronv  af  hofði    ser    ok   setti  ^^    a    havfvð 
Argallo  broðor  sinvm  en  Ellidvrí^s  ^^   sat   þa  sva  sem  ein  ivstis.^35 


^  Punktum  er  tilf.  '  Skr.  to  gange  i  hdskr.  ^  Hermed  slutter  den 
sammenhœngende  opfriskning.  *  ''  (nœppe  r;  diarf)  er  skrevet  over  a.  ^  allt— 
lawdinv  er  svagt  opfrisket.  «  tokv— er  ligeledes.  '  Sdledes.  ^  Det  forste 
r  tilf.  over  linjen.  »  Mgl.  i  hdskr.  ^^   Den  störste  del  af  denne  side  er 

opfrisket;  minn— lata  ((l.  31)  de  to  forste  linjer  pd  siden)  er  uopfrisket.      "  Op- 
frisket  til  þætta.  ^"^  De  to  sidste  ord  uopfriskede.  ^^  af— se-  uopfrisket. 

'*  Skr.  ellididí^s^  hvor  det  forste  d  er  i  hdskr.  rettet  fra  r/  ordet  er  uopfrisket. 


Breta  sÖgur  c.  18-19.  HAUKSBÓK.  259 

Argalli\s  tok  þa  allan^  antmn  hatt  vm  rikis  stiorn  en  fyR  hafþi  hann 
haft  ^.  ^  gerðiz  ^  hmin  þa  maór  vinsæll.  ^  hí7n?i  Rikti  x.  ár  oA^  ^ 
andaðiz  i  borg  þ^/ri  er  Leira  ^  heit?V.  ^  þa  tokv  Bretar  ti^  koni'ngs 
anan  tima  EllidurtJs  ^  ^  hí7ww  hafþi  ^  en/^  sama  hátt  sem  fyR  Ym 
rikis  stiorn.^  .íj.  brœðr  hí?;^s  risv  i  mote  hanvm  het  an?mR  Vigenii's  5 
en  SimmR  Pmdvrrs.  ^  l^eÍY  koíny  at  konvngm\m  a  vvart  ok  gripv 
hr/>iw  þi^ií^t  hami  venti  ^  engra  ^^  svika  af  þeiw  ok  settv  hann  i 
stein  i  Lvndvnvw  en  ^eir  skiptv  r?1í  m^'íí  ser  ok  reðv  .víj.^^  vetr.^ 
siþtt^  andaðvz  l^eir  baðir.  ^  Eftir  l^at  tokv  Bretr/r  Ellidvrí^s  or 
steininví/?  i  Lvndvnví>«  ok  ^^  vr/r  hann  þa  eð  .ííj.  sinn  til  konviigs  lo 
188  tekinn  oA^  reð  haím  þar  fyri  ^^  alla  ævi  siþr/w  mí'íí  veg  oA:  vinsælld 
ok  andaðiz^*  elligamall  meá  goðvm  orðstir  ok  Yar  hann  barnlavs.^ 
þa  for  siþöfw  rikit  litt  at  skilvm^'^  l^viat  þa  warv  ymser  ko>*wgar 
ok  er  engi  saga  fra  þemi  ger.  ^  var  fyrst  Margam;s  þa  Ermiani^s 
þa  Tedivalks  þa  Nore  Katelk's  Porrex  Kervi  þa  Sulgencirs  þa  15 
Eltvr^^s  Klenðací.'5  þa  Ganotí;s  þa  Gvrgicii's  þa  Mariani^s  þa  Gaften?\9 
þa  RiWvs  þa  Beredabel  þa  DoIvot  þa  Helií;s.  ^  hann  var  ættstorr 
maór.  ^  hann  Rikti  .xl.  ara.  ^  hann  atti  .ííj.  syni  eftíV.  ^  het  einw 
Lvðr  anwaR  Gasibelks  .ííj.  Venií^s.  ^  Lvðr  tok  ko7ivngáom  eftir 
foðvr  sin?i  þí^iat  hann  \ar  ellztr.  ^  hann  let  gera  nyia  veai  vm  20 
Lvndvnaborg  ok  iok  hrma  bæði  meó  kastalvm  ok  tvrnvm.  ^  hann 
var  þarfligr  RÍkinY  ok  en  vaskazti  iil  vapna.^  hann  reð  litla  stvnd 
Riki  ok  Yar  iarðaðr  i  Lvndvnvw.  ^  hann  atti  eft^'r  .íj.  syni  vnga.  ^ 
het  annaR  Androgent^s  ^^  enn  anwaR  Tenvancií?s  ^^.  ^  Kasibellaní?s 
tok  Riki  eíiir  hann  emi  er  broðor  synir  hans  Yarv  nockot  vaxnír25 
þa  setti  hann  Androgevm  yf?'r  Lvndvn/r  en  Tenvantivm  yf?'r 
Kornbreta  land.  ^'^ 

Af  luHo  Gesare  ^^ 
c.  19  P^  þ^nna  tima  for  Ivlii^s  Gaií^s  Gesar  norðr  vm  fiall  ok  lagði 

vndí'r  sig  allt  Gallia.  ^    hanvm  Yar  sagt  at  ein  ey  la  þaþaw  skamt  30 
er  sv  þioð   bygði  er  kowin  Yor  íra  Eneas   sem  sialfir  Rvwvmar 
ok  ^at  at  sv  þioð    mvndi   miok   vera   ætl^ra    ok   kvnwa   ecki    at 
190  beriaz  ok  ^at  \aná  mvndi  lavst  fyri  lÍGÍa.^  Ivlií^s  sendi  Gasibellano 
eit  bref  meó  ^^  þersvw  orðvm  at  ^eir  gialldi  Rvmvmvm  skatt  ok 


^  Ellidvrfs — allan  er  uopfrisket.         '^  en — haft  ligeledes.  ^  Punktum 

er  tilf.  *  ðiz  er  opfrisket  til  þa.  '"  þa— oA;  uopfrisket.  ^  Ligeledes. 

'  áurvs  rettet  i  hdskr.    fra   ricr    (eller  ritr^.  ^  bret«r— hafþi    uopfrisket. 

®  risv  (l.  5)  — venti  uopfrisket  med  undt.  af  \ieir.  ^°  r  er  skrevet  over  linjen. 
^^  ok—.NÍ}.  uopfrisket.  ^^  bretar— o^  ligeledes.  "   \>ar  íyr\  opfrisket  til 

^v'i  \m.  ^*  ok  vin — an-  uopfrisket.  ^^  rikit— skilvm  ligeledes.  '"  t  er 
af  opfriskeren  tilf.  over  linjen.  "  Punktum  er  (af  opfriskeren)  tilf.  ^^  Denne 
rúde  overskr.  ikke  opfrisket.        ^®  Uopfrisket  (rod).        ^"  Opfrisket  til  ra. 

17* 


260  *  HAUKSBÓK.  Breta  sögur  c.  19. 

iatti  sig  vnd?V  ^eira  lyðni  ^viai  þ«i  var  þaww  thnsi  er  þe/r  vn?vv 
yf^V  alla  veroldina.  ^  Ca.sihé\\cmvs  let  senda  anwað  bref  i  moti  ok 
mœUti  sva  vndarleg  er  agirni  yðvr  Rví/iveria  er  þer  krefit  af  ors 
skatta  þ«r  sem  yer  hofvm^  rvðt^  merkr  ok  vbygð^V  ors  ti/  atvin??v.^ 
ví»ri  yðr  betra  at  binda  vií?  ors  frið  ok  fara  iil  var  ^  ok  styrkia  5 
vart  *  m^i  meá  y'bvvm  mikla  styrk.  ^  en  þo  at  \er  hafim  at  varv 
m'M  navðvlega  ^  komiz  þa  erv  ver  nv  vvitandi  allz  vfrelsis  ok  þo 
at  gvðin  sialf  ^  viH  ors  þrælka  "^  þa  sWv  v^r  m^í?  ollv  megni  moti 
standa.  ^  hveríit  íra  ^ersi  ætlan  þí;i«t  v^r  skvlvw  med  vilia  ^  | 
goðanwa^  moti  risa.^  En  er  Gesar  hafþi  lesit  þetta  bref  varð  \iann\Q4,^h 
miok  reiðr  ok  fær  ser  nv  skip  ok  feR  með  her  sinvm  tiZ  Bretkwdz 
ok  lear  vp^  i  ana  TeMS.^  Gasibella^?;^  hafþi  mikinn  viííbvnað  bœði 
a  sio  ok  a  \andi.  ^  þar  var  þa  meá  hanvm  Gridvosvs  Danakowí;w^r 
Gvendagí^s  Ira  konvngr  ok  Brittet^s  Skota  konvngr.  ^  þar  var  ok  sa 
hoíj^ingi  er  BeHgt^s  het.  ^  hann  gaf  þaí  rað  vt  at  ren/^a  a  her  i5 
Ivlíj  ^^  riðlvm  en  fylkia  ecki  ok  sva  ger^Y  ^^  þeir  ^^  oA:  komv  a  þa 
vvara.^  sneri  þa  mann  falli  i  hér  Ivlíj  en  er  þe/r  hofþv  lengi  barz 
þa  mœttvz  þeir  Mivs  ok  Nenivs  broð^V  Gasibelk^í^s  ok  hoar  Ivlii;s 
i  hialm  Nen^Vs  ok  festi  sverðit.  ^  Nenii^s  skavt  skiildinvm  neðan 
vnd^V  sv^rðit  ok  varð  Ivlio  þaí  lavst  af  þ?;i.  ^  Nene^?s  gripr  sv^rðit  20 
en  kastar  brott  sinv  sv^rði  ok  hoor  a  tvær  hendr  ok  drepr  margan^^ 
manw.  ^  þa  kemr  moti  hanvm  sa  hofþingi  er  Labien^^s  het  ok  hío 
Nenií^s^^  hann^^  bana  hoG  ok  i  þersv  brestr  flotti  a  Rvmvmvm  ok 
192  flyðv  þeir  iil  skipa  ok  íorv  ^^  aftr  ti^  Saxiandz  ^^.  ^  Neniz?s  Yar  saR 
orðin  i  hoffii  af  sverði  Ivlíj  ok  slo  i  þat  sar  verk  oA:  do  hann  fam  25 
nottvm  siþaR  ^^  þ?;^at  sverðit  var  eitr  hert.  ^  Gasibellöf/i^?s  harmaði 
miok  anlat  broðor  sins.  ^  Ivlii;s  vnði  ^^  storilla  sinvm  Ivt  ok  dro 
her  saman  anwan  tíma  af  Gallia  ok  Saxkí^di  ok  ætlar  iil  Brett- 
landz.  ^  þetta  spyR  GasibellríMí?^.  ^  haw/^  hefir  ^^  þa  mikinn  viðr- 
bvnað^o  i  Bretla^^di  at^i  bœta  kastala  ok  bva  vapn^^  ok  v^rnder.i  30 
hann  setti    ok  hofþin^rm  at  geyma  hverrar  hafnar  a  Bretla^di.  ^ 


^  PunUmn  er  tilf.         2  ^  opfrishet  til  u.        ^  fara— var  er  opfrisket  til 
vinattv.  "  a  er  opfrisket  til  0.  ^  na  er  opfrisket  til  me);   det  ovrige 

uopfrisket.  «  sial  er  opfrisket  til  .sie.  '  -f  (sialfj— þrælka  ^r  uopfrisket. 

skvlvm — vilia  ligeledes.  ^  Denne  side,    hvis  everste  hjörne  til  venstre  er 

stœrkt  afhlegety  er  i  det  hele  meget  lidet  opfrisket.        ^^  Herpd  er  punktum  tilf. 
i  hdskr.,   som  efter  tal.  "   Opfrisket.  ^^  Rettet  fra  hdskrs  margar. 

"  Forkortelsestegnet  utydeligt.  ^*  Noget  utgdeligt,    men  sikkert.  ^^  Op- 

frisket  til  forv.  1«  ok  flyðv— Saxlawdz  opfrisket  med  undt.   af  r    *    aftr. 

"   hof|)i   (opfrisket  til  haf|)i;  — siþ-   opfrisket.  ^^  Rettet   fra  hdskrs  Ynni. 

^*  Saxlawd — heftV  opfrisket.        ^o  j  ^,.  ^^^  ^^^^,  n^j^^^^        21  .að— at  opfrisket. 
*^  kastala— vap-  ligeledes. 


Breta  sögur  c.  19-20.  HAUKSBÓK.  261 

hann  let  ok  stika  ana  Tems  mcð  bly   ok  iarni   ok  hafþi   \)ar  virki 
ok  viðr  ^  bvnað.  ^    En  er  .íj.  ar  var?;  liðin  þa  kom  IyWvs  iU  Bret- 
\anáz  meá  vvigian  her  ok  er  hann  lagði  i  ana   Tems   þa  rendv 
skipin  a  stikin^  ^viai  þaz?  Yarv  i  kafi  ok  gengY  þeg«r  in  i  gegnvw 
ok  íbrs  þar  mikill  (Ivti)  *  Rvmveria  hers.  ^   mikill  komz  ok  a  \and  5 
meí?  Ivlio  ok  reðv  þegar  tií  bardaga  vi^  Breta  ok  ger^Y  a  þeim 
mikin  mannskaða  en  at'  l^v'i  at  .ííj.  vari;  Bretar  vm  ein  rvmverskan 
þa  mattv  þeir  eigi  vií?  ofrefli  ok  kow  Gslívs  IyIívs  a  flotta  iil  skipa 
(c.  20)sinna    o^-  for  iU  YaWandz    ok  dvalþiz    \)av  vm  rið.  ^    Gasibelkw?;s 
gerði  blot  imkit  eíiir  l^enns.  sigr  ok  bavð  iU  sin  ollvm  hofþm^^^m  lo 
er  i  ha/^s  RiA;i  Yarv  iU  Lvndvna.  ^  þar  varí?  drepin  .xl.  þvsvndraða 
194  navta  ok  .xxx.  þvsvndraða  skogar  dyra.  ^   sma  sveinar  .íj.  lekv  i 
konvngs  hoHini.  ^    het  anwar  Hirelgis  hann  Yar  systr  svn  Gasibell- 
anvs.  ^  an/mR  het  Enehí^s  ha?in  var  systvr  svn  Androgei^s  ok  varð 
hann  vfrœknari   ok  verðr  reiðr   ok  gripr   sverð   ok  hoar  hofvð   afis 
konvngs   frænda    ok    h'op  siþan    a  naðir  Androgits  frænda  sins.  ^ 
En  er  konvngvinn  Ca.sibeUanvs  íra  þetta  þa  varð  hann  reiðr  oA^  bað 
Androgivm  fa  ser  sveinin   en  Androgit^s  bavð   konvngi  sddiiir  en 
konvngr  neittaði  þí^i.^  Androgit^s  rymði  þa  vndan  pviai  hann  þottiz 
eigi  mega  hallda  moti  konvngi.  ^  let  konvngr  þa  bren/^a  allar  hans  20 
eignfr   oA:   tok  svmar  vnder    sig.  ^    Androgi^^s   sendi    þa   bref  úl 
Gesaris   ok  segir  hanvm  allan  þe^^na   atbvrð   ok  ef  þer  vihð   gera 
min  viha    þa    ma   ek    sva    skipa    at    þer    eigniz    allt  Bretknd  af 
minvm  raðvm.  ^   Nv  virð  meira  yfirbot  iil  agiætz  sigrs  en  hðna 
mina  moti  stoðv.  ^    er  þat  veralldar  hattr  ok  viU  goðana  at  þeir  25 
verða  oft  vinir  er  aðr  ha/a  moti  staðiz   ok  heíir  l^at  oft  skiotan 
sigr   gefit.  2    geymið   nv   meÍR    hyciandi    en    heipt.  ^    En    er  IyMvs 
hafþi  þetta  bref  lesiö   þa  þotti  hanvm  vant  at  trva  Bretvw  helldr 
en  fyR  enda  þotti  hanvm  vant  at  nita  ^  þersv  boði.  ^  tok  hann  þa 
gisla    af  Anðrogevm    ^viai   hann   sendi    hanvm    dottor  ^    sina    er  íJO 
Segerna  het  ^  ||   ok^  meó  henne  .xl.  mddarB..'^    Siþa^  bavð  Ivhi?s  46* 
her  vt  eð  .ííj.  sinn.  ^    Em^  er  CasiheWanvs  varð  þers  var^  þa  for 
hann  moti  hani;m.  ^    hann  hafþi  sett  IvH^js  herbvðir  siní?r  vi(?  þa 
borg  er  Dvrvberina  heitir  sva  sem  kndrogevs  hafði  rað  f^ri  gort.^ 
þar  Yar  skogr  skamt^^  i  fra  ok  i  þe/m  skogi  var  Androgei^s  ok  med  ?^ 
.V.  þvsvndrað  manndi.  ^  CsiSÍheWanvs  sœkir  at  herbvðvm  Mivs  meá 


^   i  er  tilf.  omr  linjen.  ^  Punktum  er  tilf.  *  t  er  i  hdskr.  rettet 

fra  k.  *  Mgl.  i  hdskr.  ^  Sáledes  snarere  end  hafna.  '  Opfrisket  til 

dottr,  men  over  d  ses  o  overskrevet;  der  har  altsd,  som  hyppig  ellers,  vœret 
skrevet  d'^ttor.  "'  Anðrogevm— het  opfrisket.  ^  Omtrent  hele  denne  side  er 
opfrisket.        ®  Opfrisket  til  \ar.        ^°  t  opfrisket  til  -tt. 


262  HAUKSBÓK.  Breta  sögur  c.  20-21. 

196  s'mn  her  ok  tekz  þar  harð(r)  *  bardagi  oh  fellr  mart  folk  af  hvarvm 
tveGÍvm  ok  er  þersi  barðagi  var  sem  akafaztr  þa  kom  Anárogevs 
meó  sinv  folki  ok  veita  Bretvm  stor  bakfoll  ok  snyr  nv  ollv  md.nn- 
falli  a  Breta.  ^  Ok  er  Gasibella?zí?s  sa  ^at  þa  ílyði  hann  vndan/^  i 
eitt  fiall  meó  sinvw  monnvM.  ^  þar  vantaði  eiíj'i  nogt  griot  ok  \ar  5 
vigi  gott.  ^  Ivliys  oA;  Androgei?s  settvz  \m  fiall/í  o^-  ætlvðv  at  sitia 
þei>w  þar  mat.  ^  enw  er  Gasibelk/^t's  sa  sig  yf/rstigin?í  þa  sendi 
hann  mann  iil  Androget^s  at  hann  skylldi  koma  sætt  millim  hans 
ok  Gesaris  ok  bavð  hanvm  fvlla  sœmð  sina  at  ha/a  eíUr  sm\m 
vilia.  ^  en  er  þersi  orð  komv  Androgeo  þa  gekA:  hann  íyri  Gesarm  lo 
ok  mœllti  illa  er  |»eiw  hoí^ingia  fallit  er  hann  er  i  vfriði  sem  eitt 
lamb  enn  i  friði  grimwr  sem  lion  ok  slœgr  sem  vargr.  ^  Gasibell- 
anvs  er  nv  yfir  konún  ok  veitið  hanvm  nv  miskvn  ok  latið  hann 
hafsi  Riki  sitt  meó  skattgialldi.  ^  megv  þer  ok  mvna  hvat  ek  hefir 
yðr  veitt  þvíai  þer  hefðit  alldri  þetta  mki  wnnib  ef  ek  hefða  eigi  is 
rað  ti^  gefit  ok  eigi  fai  þer  þ^i  halldit  ef  ek  stend  i  moti  ok  veitið 
mier^  fyrstv  bœn  er  ek  bið  yðr.  ^  Ivli?;s  sa  at  Androgers  var  reiðr 
ok  gerði  sætt  vií?  Gasibelkmi^s  *  meó  þvi  mote  at  Gasibellaní^s  lavk 
siþfm  Rvmvmvw  skatt  a  hvm(v)  ^  are  ok  varð  Gasibella/^í^s  siþaw 
(c.  21)en  mersti  vin  Rvmvma.  ^  Gaivs  sat  vm  vetrin  a  Bretk/ídi  þa  20 
hafþi  hann  .x.  vetr  stritt  f^ri  norðan  fioll  ok  for  hann  sil^an  vm 
svmarit  eft^'r  ti^  Romabo/-gar  ok  meá  hanvm  Androgers  ok  eíiir 
])at  varð  strið  þeira  maganwa  Fomipeivs  magnt;^  ok  varð  Ivlifs 
Gaivs  Gesar  si\^an  einvallzherra  yf/>*  ollvm  heime  sva  sem  segir  i 

198  Romvma  sogv?/i  enn  Cd.sibe\\anvs  lifþi    litla  stvnd  siþa>^.  °    hann  25 
andaðiz  i  lork.  ^   þa  tok  Tenvancirs  broðir  hans  Riki  efiir  hann  ^ 
emi   eíiir   hann   Bellini's   svn    hatis    ok  var   hann   meó   Avgvsti^s 
keisara.  ^   hami  Yar  i  sva  miklvw?   kiærleikvm  Yið  '^    keisaran^i  at 
hann  gaf  hanvm  vpp  allan/i  skatt  meðan?^  hann  lifþi  ok  a  hans 
ðogvm  let  varr  hma  lesvs  Christvs  ^  beraz   i   þmna  heim.  ^   hann  30 
rikti  .X.  ar.  ^   ha^m  atti  eftir  sig  .íj.  syni.  ^    het  an?íar  Gvidí'r  enn 
SinnsiR  Arpiragt's  ^  enn  eíiir  Belint-s  tok  Gviðer  R^A:i.  ^    Ham^  hellt 
skottvm  f^ri  Rvw^vmvm.  ^  þa  Yar  Glavdirs  ceisari.  ^  ha^m  for  meí? 
her  ti/  Brei\a7iáz  ok  tok  kí^d  viJ  Hvmrv  ok  settiz  þar  vw  borgina.^ 
enn  er  Gvidir  íra  þ«í  samnar  \mmi  her  saman   ok  finf^az  þeir  ok  35 
ganga  Bretar  þegar  i  gegniw  íj^king  Romvma   ok  brast  þa  ílotti 
i  keisaraws  liði.  ^   Lelit'ó'  het  einw  volldvgr  maór  meó  keisar(a)  ^^.  ^ 


^  r  mgl.         *  Punktum  er  tilf.         '  Sáledes  opfrisket.         *  c  «r  skrevet 

over  linjen.        ^  v  mör?.  ^'  /ií76*^-r.       ^  //e>7Ja  er  i</6^j  skrevet  mk\.       '  Opfrisket 

d  o 

íí7  V.         ^  Forkortet  i^c  x.         ®  Æ'ÍZer  Arf-.         ^^  a  mgl.;  muligvis  har  ordet 
vœret  forkortet. 


HAUKSBÓK.  ^^^^^^  263 

hann  tok  bretzkan  bvning.  ^  hann  kvnwi  ok  þe/ra  tvngv.  ^  hawn 
let  sem  hann  sœki  ti^  motz  vií?  konvng  iil  liðz  ok  er  h«?i/i  kom 
þar  sem  konvngr  Yar  þa  lecr  hann  gegni?^  hann  meó  sverði  ok 
sne/'iz  siþfí/^  tií  sinwa  mannB..  *  en/i  er  h«^w  naði  e^^i  skipvnvw  ^ 
þa  flyði  hann  i  ein/i  skog.^  Arviragt's  broðír  konvngs^  sa  þetta  þa  5 
flettfr  h«/í/i  broðor  smn  ok  klæðir  sig  meá  hans  vapnvw  ok  feR 
nv  i  her  Rvmvma  a  skoginw  þ?;i  at  þeir  hvgþv  at  keisarmn  hefþi 
þangaí  flyð  ok  i  þersaRÍ  sokn  drap  Arviragí;s  Leliv//í.  ^  S'iþan  fer 
hann  i  bo/'g   þa   er  Filistria  heit/r.  ^    keisarmn  hellt  þangt/í  ollvm 

200  sinv//i  her  ok  settvz  vm  borgina  m^íí  ollvw  sinvm  her  ok  velv//^.  ^  lo  - 
enn  er  Arviragt's  sa  hve/'sv  navðvlega  ham?  vot  kominn  þa  lykr 
höí/m  vp//  borgina  '^  |   ok^  byðst  ti^  bardaga.  ^  oA;  er  keisar/m  sa  46b 
^at  sendi  hcm/^  menn  a  ha/^s  ^  fvnd  at  bioða  hanvm  sætt  þa  sem 
fyr   hofþv  þeír  gort   IvHys    ok  Gasabellan?;s  '^    oA:    þar    meá   mvndi 
keisarínn  gifta  hanvm  dottt'r  ^  sina    me(?  miklv  fe.  ^    oA;  er  vin/r  i5 
hvaRa  tveaiv  gengv  i  millvm  þa  tokz  þersi  þe^'ra  sætt  ok  þar  meá 
fvll  vínatta.  ^    oZ;  i  þersi  ferð   van  keisarinn  vnd/r  sig  Orkneyiar  ^ 
me(í  raðvM  Arviragí?^  ok  for  siþan  heim  iil  Rvmaborgar  ok  sendi 
memi   iil   Bretk^^dz    meó    dotti;r   sina    er    Gepissa//^   het    ok    feck 
konvngr  henwar  ok  þar   sem  brvðlavp  ^^  þgira  var  let  hann  gera.  20 
eina  borg  til  min/ns.  ^    I  þenna  tima  setti  em^  helgi  Petr  posíoli 
hyskvpsiol  sin  i  AnthiocHÍa  ok  a  hans  áogY?n  for  hann  iil  Rvma- 
horgar  ^^  ok  setti   þar  sin/^  pava  stol   ok  þa  sendi  hanw  Marchvm 
gvðspialla  mRnn  iil  Egiptala/idz  at  boða  þar  trv.^  en  er  Arviragí?s 
hafþi  fengit  dottt^r  keisarans  þa  nigv  ti^  hans  allír  þeir  konvngair  25 
er  þar  Yarv  ok^^  leiddiz  hanvm  þrælkan  Rvmveria  ok  hellt  skottvm 
f^ri  þeim.  ^  keisarmn  sendi  þa  Vespasianv//^  at  heimia  þewna  skatt 
annað  hvart  meó  goðv  eða  iUv.^  en  er  hann  kom  iil  BreiXanáz  |'a 
settiz  hann  vm  þa  borg  er  Exonia  heitir   ok  litlv  siþar  kom  þ^r 
Arviragrs  konvngr  meó  smn  her  ok  tokz  þar  harðr  bardagi  ok  var  30 
fioldi  saR  ok  sva  drepit  ok  stoð   tií  nætr.  ^     Enn  ym  morgvnin/i 
eft/r  gat  drottningm  sætta  þa  ok  hvarf  Vespasiani^s  aftr  ti^  Roma 
ok  vndi  vel  vi^   sina  ferð.  ^     Arviragi;s    gerðiz  ^^    þa   friðsamr    ok 

202  vinsæll  i  sinv  RÍA;i  ok  varð  ^*  ellidavðr.  ^    hawn  var  iarðaðr  i  horg 


^  Punktum  er  tilf.  ^  naði— skip-  uopfrisket.  ^  Saledes  lœser  J.  Sig. 
originalen  istf.  opfriskerens  hans.  ^  Herefter  skr.  bavð  (?)  uopfr.  •"*  Sd  godt 
som  hele  denne  side  er  opfrisket.  ®   Urigtig  opfrisket  til  t)S,    medens  ordet 

opi'indelig,  som  sœdvanlig,  er  skrevet  sáledes,  at  h  og  í  er  sammenslyngede. 
^  Urigtig  opfrisket  for  Casi— ?.  ^  o  skrevet  over  linjen.  ®  Urigtig  ojyfrisket 
til  -ejar;  originalen  er  her  tydelig.  ^®  r  er  i  originalen  rettet  fra  1  og  ð  er 
skrevet  over  linjen  (og  opfrisket  med    undt.    af  höjlen).  ''   Forkortelses- 

stregen  over  g  er  urigtig  opfrisket  til  v  (—av).  ^*  Synes  opfrisket  til  o^ 
(oprl.  skr.  Qr?).        *^  Opfrisket  til  ge/'ðz.        ^*  Ordet  er  én  klat. 


264  •  HAUKSBÓK.  Breta  sögur  c.  21-22. 

þeiri  (er/  Glavdiocestm^  heiiír  sey>i  hans  brvllavp  var  geriJ  Svn 
ha/^s  het  Marii^s  er  RÍki  tok  eftir  hamt.  ^  sa  konvngv  geck  a  r^'M 
haws  af  Peito  er  Rodrie  ^  het.  ^  ha/^;*  hafþi  mikin^  her  ok  varb 
þrtr  horð  or/'osía  ok  long  aðr  Rodrie^  fell^.^  [)av  let  Marii?6'  gera 
hafan  steinstoUpa  iil  sigrmarks.  ^  ham^  stendr  i  þt?i  heraði  er  5 
Vestmaria  heitir.  ^  ha/^?^  gaf  sinv//^  mow/íi;M  eitt  nes  af  l«ndinv  ok 
let  þa  ryðia  ok  byeia.  ^  þaí  heitir  nv  Katanes.  ^  mikla  vvirðing 
logþv  Bret«r  a  þersa  þioð  ok  viUdv  ei^i  gifta  þangaí  dœtr  sinar.  ^ 
enn  (þo)  ^  varð  þ<7r  bratt  mikill  fiolþi  storættaðra  manna.  ok  er 
mikil  saga  fra  þeim  þo  at  eigi  se  hon^  her  skrifvt'^.^  hann  hellt  lo 
vingan  viíí  Rvmveri  e  meðan  hann  lifþi  ok  andaðiz  vií?  goðan 
orðz  tir.  ^  Svn  ha^is  tok  RÍki  eíiir  hann  er  Goiks  ^  het.  ^  hanu 
hafþi  foz  ^  vpj?  ^  i  Rom  ok  Yav  emi  mersti  vin  þe/ra  alla  ævi.  ^ 

Af  Lvcivs  ^^  15 

,  22  Lvcií^s  het  svn    hans    er    RÍA:i  tok  eft^'r  hann  en   er  ha/^w 

hafþi  eigi  lengi  konvngv  verið  þa  spvrði  ha;m  at  nockorir  mm/^  i 
Rvma  borg  hofþv  anwan  sið  en  almvgíin  ok  þeir  menn  gafv 
monnvm  lif  oA;  heilsv  ok  sogþv  þa  mega  gera  ser  eilifan/^  fagnað 
meó  goðvm  Yerk\m.  ^  Sil^an  sendi  hann  bref  tií  Elevtheri^?s  papa  20 
ok  bað  ha/^/i  senda  ser  lærða  menn  at  koma  kristni  a  h«ns  land.^ 
papa  varð  þersvm  orðvm  miok  fegin/í  ok  sendi  þangaí  ^^  agiæta 
204  kenwi  menn  Faganvm  ok  Divianv;/^  ok  boðvðv  þeir  gvós  nafn  Ym 
allt  Bretland  i  konvngs  travsti  ski/þv  menn  emi  snerw  hofvm  i 
kirkivr.  ^  þar  Yarv  aðr  .vííj.  hof  ok  .xx.  ok  .ííj.  havfvð  hof  vm  25 
fram.^  vart;  þm'  yfir  mew/^  allra  manna.  i  kndinv  er  þeim^^  varð- 
veittv.  ^  konvngv  ^^  sneri  allri  þersi  villv  i  kristni  ok  let  vera  sva  ^* 
marga  hgskvi^Si  i  kMinv  sem  aðr  Yarv  blotgvðar.  ^  Yarv  .ííj. 
evkihgskvipdiY.  ^  einn  i  Lvndvnvm  anwar  i  Gantarabyrgi  .ííj.  i  lork 
ok  gaf  hann  iil  agætar  eignir  ^^.  ^  for?;  þe/r  Faganí;^  iamnan  ^^  30 
millim  Rvma  ^'  borgar  ok  Bveilanáz  ok  snerY  morgvm  manne  iil 
veirav  ^^  ti-var  ^^  mé^íí  sinvm  kenwingvm.  ^   konvngv  andaðiz  i  borg 


^  Mgl  i  hdskr.         2  Uopfrisket.         ^  Punktum  er  tilf.         *  Sáledes  op- 
frisket.  ^  Opfrisket  til  Mlur.  «  Opfrisket  til  her.         '  Sdledes  efter  de 

oprindelige  trœk,  der  kan  skimtes;  der  har  ikke  vœret  skrevet  ritvd;  forkortelses- 
tegnet  er  sikkert.  »y  fkrifvt  er  opfrisket  til  skrift.  ^  Urigtig  opfrisket  for  fœz  ? 
®  Urigtig  opfrisket  til  vp.  ^o  Dewwe  r0(íe  overskrift  og  den  folgende  initial 

uopfrisket.  "  Forkortelsesstregen  er  opfrisket  til  t.  '^  Sdledes.  ^^  Synes 
opfrisket  til  þeír.  ^*  Ved  opfriskningen  er  der  kun  fremkommet  sv.  ^^  n 

er  af  opfriskeren  gjort  til  2  (0:  r;  d.  e.  ei^ur).  ^»  Urigtig  opfrisket  til  iawnan. 
^^  Urigtig  opfrisket  til  rowa.  ^^  oAr— re-  uopfrisket.  ^^  -irav  trvar  saZ^íi^s 
oprindelig;  ved  opfriskningen  er  det  hele  Jorkludret. 


^^^fHragur  c.  22-23.  ^^fflffOTOT^^^^^^^^^^^^^  265 

þé?/ri  II  er^  Gla^dyocestm  he'úir  ok  er  ^av  iarðaðr  i  [mri  havfvð- 47^ 
kirkiv  er  hann  let  sialfr  gera.  ^    þa  var  liðit  fra  bvrð   v«rs  herra 
hsY  Chrísti^  .c.  veira  ok  halfr  setti  tvgr  vetra.^  hann  atti  engan^^ 
I         svn  eftir  sig.^  En  er  Rvmverir  spvrðv  ^at  sendv  þeír  iil  Breilanáz 
hoí^^ingia  þan  er  Severart^s*  het  at  vinna  ianáii  vndi/-  þa  sem  fya  5 
hafþi  verit.  ^   En  iarl  sa  reis  mote  hanvm  er  Fvlg^^wcií^s  het.  ^    en 
af   \)vi    at  Rvmvmr   hofþv    afla  mikinn  þa  for  Fyigendvs  ^    svðr 
ym  sio   ok  eflðiz  þaþaw  at  hði  ok  kom  sil^an  aftr  iil  Bretlawdz  a 
vvart  ok  settiz   þegar  Ym  bo/-gina  lork.  ^    enn  er  Severi;^  fra  þaí 
■         ferr  hann  meá  her  mote  hanvm  ok  tokz  þar  harðr  bardagi  ok  fell  lo 
\         Se\ersirvs^  i  þemi  bardaga  en  Fvllgencii;s  votÖ  saR  tiZ  vlifis.^  Severt's 
atti    efiir   sig    .íj.    syni.  ^    het   an/iaR    Geta    oA;    var    moðir   hans 
\         rvmverks  ^  en^^  anwaR  Bassianí;s    ok   var   hans   moðir  bretz  ^    oA; 
\         villdv  hvar/r  efla  sin  frænda  tiZ  rikis  þar  tií  er  mec?  þeim  varð 
!         harðr  bardagi  ok  fell  Geta  en  Bassiant;s  tok  konvngdom  ok  allt  15 
íc.  23)i'ik^'^.^   I  þewna  tima  vox  vp/?  a  Bretkmdi  vngr  maór  ok  ættstorr 
k  206  ok  agiætr  er  Gassii?5  het   ok  er  hann   þottiz"^   þar   onga    vi/^ðing 
f         fa  þa  for  hann  til  motz  vií?  Rvmveria  bavðs^  þeim  iil  la/idvarnaR^ 
ok  hei//áa  skatt  af  Bretv/i^  ok  þetta  starf  fa  þeir  ha^ivm  meó  s'mYm 
\         brefvm.  ^  feR  hann  meó  her  sinn  iil  Bretkndz  ok  heriar  þar.  ^  ok  20 
þa  ^^  er  ^^  þetta   spyR  Bassianvs  ^^    þa  ferr  hann  moti  h«w?;m  oA; 
tekz  þar  harðr  bardagi  ok  feU  þar  Bassian^^s  ^^.  ^  en^*  er  RvmveriaR 
spyria  þetta  þa  verða    þeir  reið^r  Garasio    ok   senda   si^an   þanw 
ma/m  er  Allectí^s  het  ok  er  ha/?/^  koM  ti?  Breiiandz  for  Karicii;s 
moti  hawi^m  ok  varð  þar  en/«  mersti  bardagi.  ^   fell  þar  Garasií;^.  ^  23 
Tok  Allecti;s  þa  allt  niki  Yndir  sig  oA;  gerði  hann  landz  monnvm 
mikit  ^^  harðretti.  ^    en  ^^   þe?T  kvn/^v  þi;i  illa  o^  tokv   ser  konvng 
Runsinn  sa  het  Glepidotí;s  ok  eflðv  hí?/m  mote  Allecto.  ^   þa  var 
formaíír  fyri  Rvmvmvm  Galli?;s.  ^  hann  naði  Lvndvnaborg  en/^  er 
Glepidotí;^  fra  ^at  þa  samnaði  hann  at  ser  vvigivm  her  taka  nv  so 
ok  briota  borgina.  ^  gafz  þa  Gallií^s  ok  ætlaði  vndan  at  komaz  ok 
er  þeir  kowv  vt   af  horginni    þa    gewgv    at   l^ehn   þioðir   þær    er 
Venodoti  heita  ok  drapv  alla  Rv//^vma  a  einv//^  degi.  ^   lagþi  þa 
Glepidoti's  allt  BretkM  Yndir  sig  ok  reð  .x.  ár.  ^   A  ha/^s  dogVM 
hof  Dioclecianí;s  keisari  ^^  vfrið  vm  allsinn  heim  cristnv//^  mo/mí;M.^  35 


*  Nœsten  hele  denne  side  er  opfrisket.  ^  PunJctum  er  tilf.  "  For- 

kortet  i^v  (opfr.  ihu)  xþi.  *  Oprindelig  skr.  feverarí^s  (^sever-^;  m^w  oi?/"r.  til 
seYei'Ws(-vs).  ^  c  er  opfrisket  til  t.  '^  S'a?erfes  opfrisket.  ^  Opfrisket  til  þottz. 
«  s  er  opfrisket  til  z.  »  lawd  opfrisket  til  land.  ^°  a  opfrisket  til  æ.  "  e 
opfrisket  til  g.  "  anvs  er  oprí.  skrevet  over  linjen;  synes  forst  at  vœre  skrevet 
bas.sií's,-    og  sdledes  er  det  opfrisket.  ^^   Rettet   fra  opfriskningens  cass-. 

1*  Opfrisket  til  -it        ^^  Opfrisket  til  en.        ^^  Opfrisket  til  keisari. 


266  9  HAUKSBÓK.  Breta  sögur  c.  23-24. 

tok  þa  miok  at  eyðaz  oll  kristni  a  Bretkndi  þtnat  þa  kom  enn  af 
Rom  sa  hof þingi  er  Maximian?;s  het  ok  \av  hann  iil  þers  sendr 
at  briota  kirkivr  ok  hrenna.  ^  hof.  ^  drap  hann  svma  cristna  menn 
enn  vtlægþi  svma.  ^  þersa  helga  menn  pindi  hann  i  Alkialnva  ^ 
borg  Albani;^  IyMvs  ok  Aaion.  ^  Albany^  tok  \)ann  mann  i  sitt  5 
valld  er  *  Anprolabí^s  ^  het  ok  þa  er  ^  kvalarar  '^  villdv  taka  hann 
208  þa  skifti  Albanvs  klæðvw  vit?  han?^  ok  geck  siþa/^  glaðr  ^  til  pisla 
íyri  ^  gvðz  sakir.  ^  I  þewna  tima  reis  vpj9  hertogi  sa  af  Líncolni  ^^ 
er  Goel  het.  ^  ham^  barðiz  vi(^  Glepidotvm  ^^  oA;  ^^  felldi  hami  en 
Koel  tok  konvngdom  yUr  Bretlawdi  ok  er  Rvmveriar  spvrðv  \iat  lo 
sendv  þeir  svnnsLn  olldv/?g  þanf^  er  Gonstantini^s  het.  ^  hann  var 
vitr  maár  ok  vinsæll.  ^  hann  hafði  vn/át  allt  Spania  vndir 
Rvmveri.  ^  Goel  sendi  hawt^m  sættar  boð  ok  bavð  ha/^í^m  skatt 
eftir  \)vi  sem  fyR  var  ok  tokz  þersi  sætt.^  Goel  andaðiz  Utlv  siþOT.^ 
tok  þa  (7o/zstantiní;s  koww?gdom  ok  feck  hann  EÍinv  dottor^^  Goels.^  15 
ho^^  var  allra  kvenna  friðvz  ok  vitrvz.^  hon  Yar  einberni^*  Goels.^ 
þav  attv  svn  þa.nn  er  ^^  Co;?stantini;s^^  het  ok  gerðiz  bratt  mikill 
atgervimaíír. ''^  Consis.niinvs^^  mkti  .x.  vetr  hafin  andaðiz  i  lork  ok 
er  þar  grafin  ^^.  | 

Af  ^^  Maxencivs  20  47^ 

c.  24  Eftir  Gonstantiní^s  tok  r^'A^í  (7o/ístantiní;s  svn  hans.  ^   hann 

Yar  vitr  maór  ok  stiornsamr  rettlatr  ok  stilltr  vel.  ^  grimr  var  ^^ 
hann  vi(í  sina  vvini.  ^  hann  refsti  miok  ran  o/í  stvlði.  ^  þa  stridc^i 
vp/9  a  Riki  hans  sa  maí?r  rvmverskr  er  Maxencií^s  het  oA:  van 
mikií  illt  a  Bretvm  bœði  i  stvlð  ok  i  ranvm  ok  rak  (7owstantin?;s  25 
hann  hæðilega  brott.  ^  Rvmveriar  frændr  hans  tolþv  oft  fyri 
hanvm  at  ha/z/^  skylldi  fara  meá  her  sin  ti/  Roma  borgar  ok  vinwa 
210  aftr  þa  anavð  er  Rvwveriar  hofþv  lagt  a  Breta  ok  af  þeira  aeaian 
byðr  konvngr  her  vt  vm  allt  Brittania  oA;  ferr  svðr  \m  fioll  oA; 
lear  vndir  sig  allt  Italia  ok  Rom  ok  litlv  siðaR  varð  hann  keisari  30 
yfir  ollvm  heime.^  meá  hanvm  \ar  þa  foðorbrgðr^^'  Eleno  drottning^ 


^    b   opfrisket  til  b.  ^   Pn^jctum    er   tilf.  «    Sdledes    opfrisket. 

Opfrisket  til  er.  ^  Sáledes  med  undt.  af  forkortelsestegnet  opfrisket;    op- 

rindelig  har  der  dog  vistnok  vœret  skrevet  -lalrs.  **    het— er  sáledes  op- 

rindelig  skrevet;    er  opfrisket  til  het  ok  er.  ^   Sáledes  oprindelig  skrevet; 

opfrisket  til  hiner.  «   g^i^^^g  oprindelig  skr.,    opfr.  til  glaðwr.  »  TJop- 

frisket,    men    skjult    imder   det  opfriskede  a  (pisla).  '«    Opfrisket   til    -in. 

^^  Kun  cl  er  opfrisket.  ^^  Uopfrisket.  '»  i)eí  /"örsíe  o  skrevet  over  linjen. 
'*  how— einberni  uoj^frisket.  i^  þav— er  ligeledes.  ^^  Con  opfr.  til  Gow. 

'^   andaðiz— grafin   tiopfrisket.  ^^  Denne  side  er  sá  godt  som  fuldstœndig 

uopfrisket;  derimod  har  den  jJletter  efter  reagensmidler.  ^^  Rettet  fra  hdskrs 
V\d.  20  ^  g^  ^^^g^  uformeligt  og  det  ser  nœrmest  ud  som  g;  ligeledes  er  (det 
sidste)  r  utydeligt  og  vistnok  fremkommet  ved  rettelse  (radering). 


Breta  sögur  c.  24.  H  A  U  K  S  B  Ó  K.  267 

Moðor  hans  er  helv  Tosoliv?í2  ok  Traha^  ok  Marivm  ok  gerbi  hann 
alia  þa  Rvma  borgar  olldvnga.  ^  Eftir  þetta  heriaði  Octavii^s 
hertoge  a  Bretland  ok  van  \)at  vndir  sig  ok  gerbh  konvngr  yíir.  ^ 
En  er  keisarinn  Gonstantinvs  spvrði  þ«í  þa  sendi  hann  Trahen 
frænda  sin  úl  Bretla^^dz  at  vinwa  \mt  aftr. '  En  er  Trahen  líom  5 
til  Bretlíí^idz  þa  settiz  hann  yni  borg  þa  er  Postestria  heitir  ok  er 
Octavií?s  fr«  þersi  tiðin(di)  ^^  for  hann  mote  Trahen  ok  tokz  þar 
horð  orrosía  ok  hafþi  Octavirs  sigr  en  Trahen  flyði  iil  skipa  sinna 
ok  sigldi  \mnn  iU  Skotla/dz  ok  heriaði  þ«r  ok  bren^^'r.  ^  ok  er 
Octavi?;s  spvrði  pat  íerv  hann  iil  Skotlawdz  meá  her  sin.  ^  þeir  lo 
fvndvz  þar  sem  heitir  Vestmar  ok  borðvz  þar  anwað  sin.  ^  hafþi 
Trahen  þa  sigr  en  Octavii;s  ílyði.  ^  Trahen  sotti  þa  eftir  hvar 
sem  hinn  for  vndan  þar  iil  er  hann  flyði  or  RÍkinY.  ^  Trahen 
lagþi  Ynáir  sig  Bretk/^d  ok  gerðiz  konvngv  yf/r.^  Octavii;s  flyði  iil 
^ovegs  iil  GunbertvM  kofivngs  er  þar  mkti.  ^  Trahen  vtírð  agiar/^  ^  i5 
vií?  ianáz  menn.  ^  En  er  hann  for  vm  dag  vm  vollv  nockora  hia 
LvndvnvM  þa  Hop  þar  fram  .c.  mamidi  med  vapnvm  ok  drapv 
konvng.  ^  Eíiir  ^at  gerhy  \andz  menn  orð  Octavio.  ^  for  hann  þa 
iU  Bretkwdz  ok  tok  hann  þar  þa  kowt;w^dom  annat  sin.  ^  ha/^w 
rak  alla  Rvmvma  brott  af  Brettlandi  ok  frelsti  *  k?ídit  af  þeira  20 
skottvm.  ^  Octovianí;s  ^  atti  dottor  en  engan  svn.  ^  hennav  feck  sa 
nirtí^r  er  Maximianí^s  het.  ^  hoín^  vö^r  svn  Leoncij  foðor  broðor 
Elenv  drottniwgar. ^  hann  tok  mki  eiiir  hann.^  Gananií;s  systr  svn 
^212  Octavi  hofz  iil  rikis  moti  hanvm  ok  attv  þeir  margar  orrosíor  ok 
sættvz  Ym  siþir  ok  vrðv  goðir  vinir.  ^  Maximiani;s  for  sil^an  svðr  25 
vm  sio  oA:  van/i  allt  Vall(an)d  ^.  ^  ha?í^  drap  Gracianvm  keisara 
ok  rak  brott  Valentinvm  broðor  hans  af  Rom  ok  einvni  vetri 
siþaR^  \av  Maximianí;s  drepin  i  borg  þeivi  er  Aq^'ila  heitír.^  hann 
hatþi  haft  mestan  Ivta  folks  meá  sev  af  Bretk^idi  sva  at  þar  Vö^r 
miok  avðn  eft^'r.  ^  Þa  for?;  .íj.  iarlkr  til  Bretkwdz  af  Peito.  ^  het  30 
an/mR  Gnaií;s  en  ani^aR  Melga.  ^  þa  baða  drap  sa  maóv  er 
Gracianí^s  het.  ^  hann  hafþi  lengi  fylgt  Maximiano  ok  var  þa  iil 
konvngs  iekinn  yíir  Bretla/«d  ok  bað  hanvm  hverr  maáv  illz  ok 
siþan  drapv  þeiv  hann.  sialf?'r.  ^  þa  reð  Canonií;s  ígri  Armonica 
þersa  stvnd.  ^  Ðionoti;s  reð  þa  Bveilanái.  ^  hann  atti  eina  friða  35 
dottor  ^    er  Vrsvla  het.  ^    hen^rnr  ^   bað   Ganonií;s    ok   Yav   hanvm 


^  Punktum  er  tilf.  '-*  di  er  glemt  ved  linjeskifte.  '  /  hdskr.  er  der 
forst  skr.  agian,  men  n  er  vistnok  rettet  til  r  (eller  ^?)  og  en  skrá  streg  er 
tilföjet  ved  dens  nederste  del,  en  forkortelsesstreg  er  derpá  anhragt  over  n. 
*  Noget  klattet.  ^  Sdledes.  «  Forkortelsestegnet  er  glemt.  ^  oZ;— siþaR 
skr.  to  gange.        ^  Det  ferste  0  tilf.  over  linjen.        ®  ar  sammenslyngede. 


#  HAUKSBOK.  Breta  sögur  c.  24-25. 

iattað  hon.^  for  hon  s\\)an  svðr  Ym  sio  i  Saxlrmd  meá  .xi.  þvsvndrað 
meyia  ok  er  þær  komv  i  Kolni  þa  var  þar  fyr'i  Attila  konvngr 
Hvnakwdz  meá  her  mikinn  ok  villdv  þrongm  þeim  iil  samvistv 
y\ó  þa  en  af  þvi  at  þær  Yarv  k/-istnar  þa  villdv  þær  ei^i  samþyckia 
við  II  heiðna  ^  menn.  ^  þa  let  Attila  konvngv  halshoGva  þær  allar  5  48 ^ 
ok  erv  þær  kallaðar  Kolnismeyia(r)  ^.^  Eft?r  þetta  la  Bretkwd  lengi 
siþaw  vndir  h^rnaði  vikinga  ok  rans  mannEi.  ^  hofþv  Bretar  þa 
ecki  travst  af  Rvmvmvm.^  I  þenna  tima  for  Gvitilint?s  erkib?/sA:«;p 
af  Lvndvnvm  til  Armonica  Armenia  konvngs  ok  bað  hann  hialp- 
214  ræða  vm  ]aná(z)ins  *  navðsyniar  ok  sendi  hann  heim  meó  hanvm  lo 
broðor  sin  er  Consia.niinvs  het  iil  Bretl«ndz  ok  þegar  þeir  komv 
þar  ða^  dreif  iil  ha^ts  allt  kndz  folk  ok  tokv  ConsÍB.niinvs  til 
konvngs  ok  rak  hanw  brott  allt  ilþyðis  folk  af  Bretlandi  ok  hafþi 
hann  sil^an  goðan  frið  meðan  hann  lifþi.  ^  ha/m  atti  rvmverska 
konv  ok  meá  henni  .ííj.  syni.  ^  het  ein  Constant  ^  anan  Avreli^^s  i5 
.ííj.  Pendragon.  ^  Oowstancii^s  geck  i  klavstr  ok  varð  mvnkr.  ^  En 
er  (7o/^stantin?;s  hafþi  .x.  ár  konvngr  verið  þa  kom  til  ha/^s  vm 
dag  ein  skozkr  maór  ok  kvez  eiga  skyllt  erindi  vií?  konvng  ok  er 
^eir  komY  .íj.  i  eitt  hvs  lear  sa  madr  konvftg  meá  knifi  ok  leypr 
siþrtw  vt  o^-  forðar  ser  en  konvngs  menn  tokv  lik  konvngs  ok  20 
grofv  \}at  med  miklvw  harmi.  ^ 

4-  Af  Vortigerno  oA;  Merllno  spamanni  '^ 

c.  25  Uortigerní;s  ^  het  ein  rikr  ^  iarl  a  Skotlandi   ok  hofþv  menn 

\)at  íijri  satt  at  hann  hefþi  raðit  konvng  en  hann  syniaði  þers.  ^ 
Siþan  ferr  isirlinn  a  fvnd  Constantis  mvnks  ok^^  talði  þaí  fyri  hanvm  25 
at  ha/i^?-  leti  taka  sig  iil  konvngs  ok  sva  fylgþi  hann  þersv  mali  at 
hann  var  tií  konvngs  ieki?m  en  engi  ^^  b^sA^i^p  villdi  hann  korona 
meó  konvngs  vixlv.  ^  Siþa?^  tekr  Vortigernt^s  þí?í  valld  a  sig  að 
hann  setr  a  havfvð  hfí?^í;m  koronv  ok  \ar  hann  si^a^i  i  miklvM 
kiærleikvm  yíó  konvng.  ^  villdi  ok  konvngr  ^^  hans  rað  ha/a  vm  30 
alla  rikistiorn.  ^  Vortigerni^s  lavst  þeim  kvitt  vpp  at  herr  Vö^ri 
ko;^?in  i  kíwdiþ  ok  bað  gera  efti'r  Skotvm  iXl  la^dvarnar  ok  sva  var 
ge/-t  ok  er  þeir  komv  þar  gaf  hann  þeim  fe  ti^  þers  at  þeir  segþv^^ 


^  Punktum  er  tilf.  *  JE'w  stor  dél  af  denne  side  er  opfrisket;  pletvis 

vidner  den  ogsá  oni  anvendelse  af  reagensmidler.  ^  r  synes  at  mangle.  ^  z 
mgl.  i  hdskr.  ^  Sáledes.  °  t  (2)  er  tilf.  over  linjen.  '  Denne  —  op- 

rindelig  rede  —  overshrift  er  oj^frisket  med  sort  hlœk;  hvorved  -gerno  er 
hlevet  til  gerno;  den  oprindelige  forkortelse  af  det  sidste  ord  er  usikker. 
^  Herfra  —  med  iindtagelse  af  initialen,  histrege  og  et  par  ord  —  og  til  s.  269i% 
opfrisket.  »  Opfrisket  til  rikvr.  ^°  Uopfr.  "  Opfrisket  til  eingi.  ^^  Op- 
frisket  til  konvng.         ^^  Urigtig  opfrisket  for  segþi  (?). 


Breta  sögur  c.  25-26.  HAUKSBÓK.  269 

hctmi  betr  vera  iU  konvngs  fallin  en  þan  er  þa  var.^  \a.\\mn  let  þa 
gera  eina  mikla  veizlv    ok  at  þeire  veitzlv  drapv  Skotar  konvng 
sinn.  ^   Enu  Vortigern^^s  let  sem  \iann  yrði  miok  reiðr  þeim  ok  let 
taka  þa  alla  ok  drepa.  ^    Eíiir  þaí  tok  hann  Riki  ok  líonvngdotn  i 
Bretkí^di  ok  Yav  hann  þar  lengi  konvngr  ^  si^an  en  ^  þe^r  Avrelit's  5 
ok  Pendragon  *  flyðv  ti^  litla  Bretk^idz  ti^   þers  konvngs  er  Beni- 
dicti'S  het  ok  Yarv  þe?*r  meá  hanvm  langa  stvwd  siþan  *.  ^    I  þmna 
tima   kowv   brœðr  *  .íj.    af  Saxk/di.  ^   het  an^^aR  Hei^gestr    enw 
6  anwaR  Horsi;^  ^  en  ^  Þiðrik  het  ení^  .ííj.  þéir  foi^  ^  a  konvngs  fvnd 
ok  bvðvz  hanvm  iil  landvarn^r  meó  .ccc.  manna.  ok  sogþv  MerkvrivM  '^  lo 
ser  þangaí  visað  hafo..^  konvngr  spvrði  hvat  Merkvrii;s  Vö^ri.^  Heiw- 
gestr  sYSivar  þann  kalla  svmir  Oðin?^  ok  hafs.  varir  forellrar  mikin 
trvnað  a  ha^ivm  haft  sva'^  ok  a  Þór  ok  Ty  FrÍG  ok  Freyiv.^  hofvm 
Yer  þi/'i  trvað  at  þai;  raða  heiíwe  þersvm  ok  forlogvm  mannB..^  tokv 
þeir  konvngr  þaí  rað   at   eigna  l^eím  daga    i  hverri   vikv    at   þa^;  i5 
þættiz  ^  at  skylldari  ti^  *  at  giæta  allz   saman  manna.  ok  missera 
ok  \>vi  koUvðv  þe^'r  Oðins  dag  ok  Tys  dag  ok  Freyiv  dag.  ^   Utlv 
siðaR^  kom  mikill  herr  af  Peíto  iil  Bretkmdz.  ^  þetta  spyrr  Vortig- 
erms  ^^  ok  ferr  moti  þeiw  meó  her  ok  verðr  ^^  þíír  harðr  bardagi.  ^ 
gengv  Saxar  vel  fr«m  ^^.  ^  flyðv  vikingar  vndan.  ^  eftzV  þat  veitte  ^^  20 
konvngr   þeim    Lindis    herað    ok    gerðv    ser  ^*    þar   stérka   borg.  ^ 
konvngr  let  senda  til  Saxlawdz    eftir  meira  Uði    ok  kom  þa  með 
þeim  dottir  ^^  Heiwgestz.  ^  ho/2  het  Ranvæn.  ^  ho/^  var  hverri  mey 
fegri.  ^   Heingestr  gerði  moti   þeiw  fagra  veizlv    ok   bavð    þanga^ 
konvngi  ok  aUri  hirð  hans.  ^  Ranvæn  skenkti  konvngi  meó  gvlkm.^  25 
konvngi  bra  sva  miok  vií?  at  |  hann  ^^  bað  hennar  þö^r  i  stað  ok  48^ 
þat  varð  afraðit  at  hann  feck  hen^^ar  ok  vnm  konvngr  henni  sva 
mikií  at  ham^  gaði  enkis  ígri  henm.  ^   konvngr  atti  aðr  .íj.  syni 
(c.  26)  het  annSiR  ^'  Vortimer  ^^  oA:  annaR  Pacencií;s.  ^    I  ^enns.  tima  kom 
Germaní;^  hgskvp   ok  Lyi^vs  hgskv^  iil  BreÚaíiáz  at  boða  trv   þt'i  30 
8  at  þar  \ar  þa  nalega  alheiðit  ok  gerbY  margar  iartegnir.^  þa  kow 
ok  svn/^an  af  Saxkí^di   Otta  svn  Heiwgestz  ^^  meá  .ccc.  skipa  tU 


10 


^  Punktum  er  tilf.       '  ^  Uopfrisket,  men  skimtes  sikkert.  ^  ú\>an  en 

urigtig  opfrisket  til  sidan.  ■*  Uopfrisket.  ^  Uopfrisket  og  sd  godt  som 

ulæseligt.  ®  ForkoHelsestegnet  meget  svagt  og  uopfrisket.  ''  Opfrisket  til  merku-; 
svo.  ^  Opfrisket  til  þittiz.  ®  Her  slutter  den  sammenhœngende  opfriskning. 
ti^— Vort.  er  opfrisket.  "  her—\er^r  ligeledes.  ^^  bardagi— fr«m  ligeledes. 
'^  Rettet  i  hdskr.  fra  veittv.  »*  o7í— ser  opfrisket.  ^^  0  skr.  over  linjen. 

'«  Hele  denne  side  er  for  en  stor  del  opfrisket;  pd  de  ikke  opfriskede  partier 
er  reagensmidler  hlevne  anvendte;  de  forste  linjer  pá  siden  er  meget  afblegede, 
nien  intet  ord  er  dog  helt  usikkert.  "   Meget  afbleget.  ^*  z  skjult  af  en 

Uœkklat. 


270  §  HAUKSBÓK.  Breta  sögur  c.  26-27. 

konvngs  en  Bretm-  hotvðvz  miok  yíó  Saxa  ok  baðv  konvng  reka 
þa  brott  en  \onvngr  ^  villdi  \)af  eigi  sakir  tengða.  ^  S'iþan  tokv 
Bretar  iU  konvngs  Vortimer  ^  svn  *  ha7is  ok  attv  þe?'r  margn^r 
orrostor  \\ó  Heingest  ok  svnv  hans  ok  ^  drapv  .íj.  ^  oA:  mikit  folk 
an^að.  ^  ílyði  "^  þa  Hei^^gestr  ^  ti^  Saxkwdz.  ^  var  þa  goðr  friðr  i  5 
Brettkwdi  meó  raðvm  German^^s  ens  helga.  ^  stivpmoð?'r  Vortimé?r^ 
reð  "^  hanvm  bana  ok  gaf  ha/i?;m  eitr  at  drecka.  ^  Enw  eftir  anlat 
hans  tok  Vortigern?;s  an/iað  sinm  konvng  dom.  '^  h«n/^  sendi  boð 
Hei/?gest  at  hann  ^^  kiæme  i\l  hans  meó  fa  menn  en  Heiwgestr 
kom  me^  .ííj.  þvsvndrað  manna.  ok  Yar  Bretvm  engi  þock  a  hans  lo 
kvámv.  ^  konvngr  k3i\\aái  t\l  sin  marga  hoíþingia  iil  stefnv  ok  er 
þí??'r  koma  þar  þa  setz  Heiwgestr  nest  ko^í;?^^i  ok  er  Bretvm  Yar 
mínzt  von  þa  lavpa  Saxar  vp^  meá  siorvm  knifvw  ok  handsoxvm 
ok  drapv  þar  .íx.  hvndrvð  mamm  ok  yarv  þöfr  marg^r  iarlar  ok 
barvnr/r  ok  ^vi  helldr  er  botar  maór  var  i  la^^dinv.  ^  þar  Yar  þa  is 
in?^i  Elldon  iarl  en  sterki  haiin  þreif  vpp  ein  stavr  ok  vc^rðiz  meó 
hanvm  ok  þar  meá  drap  ha/^w  .Ixx.  mannsi  af  Soxvm  oA:  komz 
vndan  sialfr.  ^  hé?r  eft/r  villdv  Saxar  drepa  Vortigernvm.  ^  hann 
bavð  þeim  lavsn  þa  alla  er  þí??r  villdv  taka.  ^  tokv  þé?^r  þa  vnder 
sig  allar  enar  stírkvztv  borgir^^  i  Brettlandi^^  ok  rakv  þeir^^  þaþan^ 
(c.  27)  brott  alla  Breta.  ^  Vortigernvs  varð  ^^  ryar  viíí  þ^rsi  tiðindi  ok  ^* 
ætlaði  ^^  at  lata  gera  ser  vrvgt  vigi  i  einni  íiallz  lið  ok  er  þeir 
hofþv  g-mfit  grvndvollim^  þa  rakv  þeír  niðr  ^^  stora  steina  ok  er 
ti^  V(7r  komit  Yarv  þeir  horfnir.  ^  þerse  vndr  Yarv  sogð  konvtigi.  ^ 
hann  kallaði  ti^  sin  visinda  menn  ok  bað  þa  segia  hvat  þ^rsv  25 
volldi.  2  þe/r  baðv  leita  at  þeim  manné  er  engan  ^"^  ætti  foðvr  oA: 
blanda  haws  bloði  vi(?  limið  ^^.  ^  Siþaw  sendi  konvngr  hv^?^vetna 
vm  lond  at  leita  þersa  mannz.  ^  ^eir  komv  i  þa  borg  er  Morlangs 
heiiir.  ^  þ«r  lekv  .íj.  vng/r  sveinr/r.  ^  het  anwaR  Dinabvci^js  enn 
anwaR  Merhnvs  ok  reidiz  Dvnabvciz^s  ok  mœllti  ecki  skalltv  keppa  30 
vi(?  mik  þídr/t  ek  em  \onvngs  svn  en^i  þv  att  ongdinn  foðor.  ^ 
sendi  menn  heyrðv  þetta  ok  spvrðv  hversv  vií?  vissi  enn  ^eir  sogþv 
at   ongi   maór   vissi   foðvr   M.er\invs    emi    moUr    hans   er   áoiiir 


^   Ordet  er  skjuH  af  en  Uækklat.  ^   Punktum  er  tilf.  ^  Opfrisket 

til  vortini.  *  SiþöTM— svn  er  opfrisket.  ^  swwf—ok  ligeledes.  ®  drapv  .íj. 
er  sikkert,  men  ser  nd  som  mr  det  raderet;  det  har  vistnok  vœret  opfrisket. 
'  Sipies  raderet.  «  ok  mikit— Heiwgestr  opfrisket.  »  i  Br.  — Vortimer  er  op- 
frisket,  hvorved  det  sidste  ord  er  Uevet  til  vortini.  ^^  bana  (l.  7)  —hann  opfrisket, 
hvorved  hans  er  Uevet  til  t)Z.  ^^  borg  opfrisket.  ^^  i  Br.  ligeledes.  "  Op- 
frisket.  ^*  Herfra  og  til  sidens  slutning  er  alt,  pd  sœdvanlig  máde,  opfrisket. 
"  Opfrisket  til  vtlægi.  '«  Herefter  har  opfriskeren  tilföjet  i.  "  Opfrisket 
til  engvn.        ^^  Opfrisket  til  lijmid. 


■    Breta  sögur  c.  27.  HAUKSBÓK.  ^^^^m  ^71 

Domovarsij  komngs  ok  Yav  hon  þa  nvnna  er  hon  fæddi  hami.  ^ 
sendi  menn  sogþv  ko7ivngi  sitt  erindi  oA;  let  ham^  kalla  iil  sin 
Merlin«?5  oA:  moðor  hans.^  konvngr  spyn  hverr  fað^'r  er  þersa  sveins 
e?^  hon  sagþiz  þai^  e/^i  vita.  ^  Enw  sa  var  atbvrðr  hans  getnaðar 
at  ek  svaf  i  herbergi  minv  læstv  meá  meyivM  minvw  þa  kom  iil  5 
min  vngr  maór  ok  var  hann  þeiw  samvistvm  hia  m^r  at  hann 
hyG  ek  vera  hans  foðvr.  ^  konvngr  let  kalla  ti?  sin  Magancivm  ^ 
speking  oA;^  spvrði  hvart  sva  mætti  vera  ok  sagþi  (hann)*  þ«i 
finnaz  i  bokvm  at  þav  erv  ^  dyR  ^  i  lofti  milHm  tvngls  ok  iarðar 
12  (er)*  anda  ok  brigþa  mætti  a  sig  mannz  hkivm  ok  mætív  born  lo 
geta.  ^  Enn  er  Me^-linvs  kom  iil  konvngs  spvrði  hann  hvat  hrm?^ 
villdi  h«?it/'m.  ^  konvngr  sagþi  hvat  spekingar  hrms  hofþv  sagt.  ^ 
Merhnt^s  bað  at  þeir  skylldv  við  talaz  ok  sva  var  g^rt.  ^  hörnw 
möf?l/ti  hvi  tiZ  sogþv  þer  heimskir  ^  men/^  ^  at  bloði  minv  skylldi 
blanda  vií?  lim  ^  iil  gr^ná  \\  vallar^.  ^  leitið  helldr  hvat  vnd?'r  er  15493 
þeim  grvnd  velli.  ^  hann  bað  grafa  grvndvoll  divpara  ^  ok  sagþi  ^^ 
at  vatn  var  vndir  ok  sagþi  ^vi  steinana  sockva.  ^  Merliní^s  bað 
spekinga  segia  hvat  vndir  var  vatninv  enn  þe?*r  þogþv.  ^  yierXmvs 
mœMti  vndir  þ^^i  vatni  erv  .íj.  berg  ok  þar  erv  i  hellar  ok  i 
hell(vn)vm  ^^  sofa  .íj.  ormar.  ^  konvngr  let  veita  brott  vatninv  oA^  20 
siðan  Yarv  bergin  or  stað  fœrð.^  þa  skriðv  [mr  vndan  .íj.  ormar 
an^^aR  hvitr  en?^  anaR  ravðr.  ^  þeir  blesv  eitri  sva  sem  elldar 
brynwi  ok  kom  enn  ravði  a  flotta.  l  siþan  snyz  emt  ravði  moti  ^^ 
ok  kom  þa  enn  hviti  a  ílotta.  ^  en  er  konvngr  sa  þetta  þa  spvrði 
hann  Merlin^^s  hvat  þetta  vig  hafþi  at  þyða.  ^  siðan  sagþi  M^rliní^s  25 
langt  fram^^  vw  konvnga.  æfi  ok  morg  on^ivr  stortiðinði  þsiv  er  en 
erv  eigi  fram  komin.^  her  eíiir  heíir^^  Gvðlavgr^*  mvnkr  ort  kvæði 
þat  ^^  er  heiiir  Merlin^^s  spá  i^  *  1 


*  Punktum  er  tilf.  ^  kalla— M.  syneft  at  vœre  raderet  —  efter  at  vœre 
hlevet  opfrisket  —  og  er  derfor,  navnlig  det  sidsfe  ord,  h'újst  utydeUgt  og 
usikkert.  »  Ordet  skimtes  under  det  opfriskede  g  (speking),  ^yien  opfriskeren 
har  tilsat  a  over  g.  ^  Mgl.  i  hdskr.  ^  Utydeligt  —  og  rimeligvis  urigtig 
—  opfrisket.  «  Svagt  opfrisket.  "^  Opfrisket  til  \\\m.  ^  Denne  side  er 
for  störste  delen  opfrisket.  ®  Opfrisket  til  divpaw.  ^"  Opfrisket  til  sagdi. 
"  vn  mgl.  i  hdskr.  ^''  Opfrisket  til  mati.  ^"  Uopfrisket.  "  Sáledes 
opfrisket.  ^^  Herefter  er  oprindelig  skrevet  efUV  (uopfrisket) .  Mulig  har 
hele  sœtningen  —  uopfrisket  —  lydt:  her  hef*>  Gvnlavgr  mvnkr  ort  kvæAi  \wt 
eftír  osv.        **  Opfrisket  til  spaa. 

*  Med  hensyn  til  det  folgende  digt  skal  bemœrkes,  at  det  ikke  kan  anses 
for  at  vœre  nodvendigt,  at  opstiUe  ordfelge  sotn  ellers  ved  versene,  da  bdde 
ordstilling  og  omskrivninger  er  yderst  simple.  Kun  enkelte  tvivlsomme  eller 
sœrlig  omtvistede  ord  vil  blive  nœrmere  omtalte. 


272  #  HAUKSBÓK.  Breta  sögur  c.  28. 

c.  28  Merlinvs  spa  ^ 

(v.  1)  Raþvmz  ^   segia    svnbals    viðvw    spar    spakligar    spamaí?wz 

gofvgs   þers  er   a  breiðv  Bretlawdi    (sat)  ^    het  Merlint^s   margvitr 
(v.  2)  gvmi.  *   Sagðr  ^  var  lyðvm  oA;  lawdrekvm  myrk  ^  at  raða  morg  rok 

íyri  kiæR  var  hann  kristnv  "^    kyni   þioðar  varað   a  molldv  ma^r  5 

(v.  3)  vitrari.  *   Leita  ytar  *   orð  at  vanda  viti  flotnar  þa^  frœðis  þersa 

^^  helldr  fysvmz  nv  fornra  miníia   miðsamlig   rok   monnvm   segia.  * 

(v.  4)  Lios  man  lyðvm  lioðborg  vera  þo  er  i  frœði  ílest  að  raða  þaí  er 

(v.  5)  f^ri  ^  iofvR  olldvm  sagþi  brezkri  þioðv  nv  skal  brag  kveða.  ^  Varv 

i  ^   viðri   Vintonia    þa^    e^*    borgar    nafn   brvnnar   þrennir   þeir  ^^  lo 
(v.  6)  mvnv  i^  laði  lœkiví^^   skifta   þrir  ^^   vlikir  ^^  i  ^^    þria  staði  ^^    Ein 
^^  er  brvnwa  beztr  at  ^^   reyna  eykr  avðstofvw  alldr  ef  drecka   ne 
(v.  7)  sott  hofvg  sœkir  havlþa  þa  er  b^rgt  ha/a  beiskv  vatní.  ^   Illr  er 

anwaR  allw*  svellta  þeír  ^^  er  af  beckiar  bergia  dreckv  þo  er  enn 

þriðia  þyngst  at  reyna  deyia  þeir  all/r  er  ^^  þar  drecka  af  ne  hræ  i5 
(v.  8)  gvma   hyUaz    folldv.  *    Uilia   havlldar   hylia   brvn^a  ^^    þa  ^^   er  ^^ 
17  ílestvm  haP^  fior^^  speil  gera  en  þaí  lyðir  a  log  b^ra^^  allt  verðr 

at  oðrv  en    aðr   se  ^^   grvnd    at  ^^    grioti    griot   at   vatni   viðr  at 
(v.  9)  avsk(v)  ^^  en  at  **  avskv  vatn.  ^   Farið  er  at  meyiv  margfroðazt^i 

i   kaps    avðga  Knvtz   skogar  ^^   bo?"g  ^^    at  ^"^    hon   lækningar  leiti  20 
(v.  10)  þioðvm  ^^  ok  hon  fmi  menn  fari  slikv.  ^   Tekr  ho/^  at  reyna  ^^  oA: 

at  raða  íiolð  tekr^^  hon  iþrott^r  allar  fremia  andar  siþa^  snot  a^^ 
(v.  ll)brvn/?a    ok  hon  brvð  þvRa  ***  baða   gerYÍr.^   Hon  þa  dreckr  eð 

dyra  vatn  ok  mattr^^  vi(?  þat  magnaz  brvðar  |  b^rr^^  ho?^  i  hœgri  49^ 

hendi  sinm  kynstor  kona  Kolidonis  skog  en^*  i  lofa  man  Lvndvna  25 
(v.  12)  borg.  ^    Gengr   ho^   siþa^^    gott   fron   yfir   sva    at  sporvm  snotar 


^  Overshriften  er  rod  og  meget  afbleget;  tydeligt  er  kun  merl . . .  pa  og 
enkelte  trœJc  af  andre  hogstaver;  f  (spa)  kan  folges.  I  samme  linje,  men  hag- 
efter  den  oprindeUge  overshr.  har  man  —  vel  selve  opfrisheren  —  shrevet 
MErlinus  Spaa.  og  der  nedenunder  ölæs.  ^  Initialen  uopfrishet.  ^  Mgl.  i 

hdshr.  *  Punhtum,  er  tilf.  ^  r  oj^frishet  til  i.  °  Opfrishet  til  myrkt. 

^  Opfrishet  til  kristin.  »  ]<^oget  hludret  i  opfrishningen;   dog  nœppe  at  lœse 

anderledes.  »  Opfrishet  til  Sar  er;  af  den  oprindelige  shrift  han  Va  tydelig 
ses;   Vaxa,  som  J.  Sig.  lœser,  er  sihhert  urigtigt.         ^°  Uopfrishet.  ^*  Op- 

frishet  til  staða  el.  staðæ.  ^^  ^  ^^  shrevet  over  r  i  beztr.  ^'  er — þ^/r  uop- 
frishet.         ^*  r  ligeledes.  ^^  h  hludret  ved  opfrishningen.         ^^  Fra  og  med 

dette  ord  er  resten  af  siden,  med  undtagelse  af  enhelte  ord  og  hogstaver,  uop- 
frishet.         "  Op)frishet.         ^^  v  mgl.  i  hdshr.         ^^  ar  opfrisket.  20  g^^gf^ 

men  sihhert.  21  oA^— fiold  opfrishet.  22  g^^g^  fremtrœdende.  ^a  g^  g^^^ 
som  hele  denne  side  er  opfrishet;  de  forste  2^/á  linje  er  uopfrishet  (til  þioðv 
gerr  V.  12. i).        24  shrevet  to  gange. 

*    Vistnoh  med  J.  Sigurðsson  at  rette  til  Leitiga  ýtum.  **    Vistnoh 

en  fejl  for  af.  ***  brvðþvrr  ~  brauðþurr  H'ór  som.  hred'. 


HAUKSBÓK 


UDGIVEN 


EFTER  DE  ARNAMAGNÆANSKE  HÁNDSKRIETER 


NO.  371,  544  OG  675,  4^ 


SAMT  FORSKELLIGE  PAPIRSHÁNDSKRIFTER 


DET  KONGELIGE  NORDISKE  OLDSKRIFT-SELSKAB 


2.  HÆFTE 


K0BENHAYN 

THIELES    BOGTRYKKERI 

1894 


1  fortsættelse  af  det  i  áret  1892  udgivne  1.  hæfte  af 
Hauksbók  udsendes  herved  2.  hæfte,  der  indeholder  resten  af 
teksten  —  besorget,  som  dennes  f^rste  del,  af  dhrr.  stip.  Arnamagn. 
E.  Jónsson  og  docent  dr.  F.  Jónsson  — ,  hvorefter  stár  tilbage 
de  i  udsigt  stiilede  registre,  indledning  m.  v. ,  som  vil  udgöre 
arbejdets  3.  og  sidste  hæfte. 

Indholdet  af  det  forehggende  2.  hæfte  er: 

Breta  sögur  (fortsættelse) 273—302 

Viðræða  æðru  ok  hugrekkis  .... 


[  303—: 


Hkams  ok  sálar 

Hemingsþáttr 331—349 

Hervararsaga 350—369 

Fóstbrœðrasaga 370—416 

Algorismus 417—424 

Eiríks  saga  rauða 425—444 

Skáldasaga. 445—455 

Af  Upplendinga  konungum 456—457 

Ragnarssona  þáttr 458 — 467 

Pronostica  temporum 468 — 469 

Elucidarius 470—499 

Tillæg  I— XIII 500-506 

Heraf  h0rer  alt,  med  undtagelse  af  Elucidarius  og  Tillæg, 
til  AM.  544 ,  4^  (udfyldt  ved  hjælp  af  papirshándskrifter) ;  Eluci- 
darius  udgör  AM.  675,  4^  Tillægene  er  hæntede  fra  AM.  281,  4^ 
og  115,  8^ 


Forelehig  fortale. 


i 


I  Breta  sögur  c.  28.  HAUKSBÓK.  ^^^^^^W^         273 

I  sprettr  vp^  logi  meá  romvm  reyk  Rvteneos  ^  sa  vekr  ok  Yerk  ^  * 
Iv.  13)  verþioðv  **  gerr***.  ^  Geriz  *  ogvrlegt  op  i  \andi  er  gvllskogvl  grætr 
I  l^  hástofvM  ok  þiota  tekr  þioð  me(í  hemii  innan  vm  alla  ey  meá  ringvm.  ^ 
Iv.  14)  Hiortr  ^  drepr  hana  hin  er  tvenwa  .v.  hræs  ^  a  havsi  horn  kvstv  "^ 
I  berr^.^  hafa.  koronv  kvistir  .íííj.  en^  .vi.  aðn>  sialíVr  verða  at  vis-  5 
!(v.  15)  vndar  verstvm  hornvm.^  Þe^'r  þiotandi  þrir^  vm  ræra  bvn^'r  at  beriaz 
Bretla^^dz  eyiar  þa  man  vakna  viðr  en  danski  ok  manz  roddv 
Uv.  I6)m8ela  sialfri.  ^  Kom  þv  Gambria  meá  Gornbretvm  segþv  Vintoni^ 
I  ^^vollr  þig  vm  ^^  gleypir  ^^  fœrðv  hirðis  siot  ^^  hínig  ^^  er  lengra^ 
I  Ivng  at  laði  mvnv  Uðir  all^V  havfþi  ^^  fylgia  þaí  er  hialp  gvma.  ^  lo 
l(v.  i7)En  sætaz  svndi  fagna^  hans  man  stoU  vera  yfir^^  stoðvm  ÍYenn- 
\  vw  þo  ^^  hefir  ^^  gvmnvm  grandað  ^^  morgvm  hvitrar  vllar  hvers- 
ux.  18)  kyns  litfr.  ^  Borg  man  falla  veit  ek  bana  þioðvm  þviai  hon  eiðrofa 
I  ^^  aðr  vm  gerðiz  mvnv  griðbitar  giorla  drepnir  ^^  gelldr  ^^  Vintona  ^^ 
Hv.  19)  vandra  manna..  ^  Mvn  biarnigvll  borg  vp^  gera  smíðar  ^^  hæsta  holl  i5 
I  k^dreki  hansi "  mvn  ^^  remma  rikr  oddviti  .d.  fagra  tvrna.  ^ 
Hv.  20)  Dat  Lvndvnvm  Ukar  ^^  illa  ^^  eykr  hon  ^^  .ííj.  Ivtvm  þycka  veai 
t  2^  kostar  hon  kepjjir  vií?  konvngibnir  íerr  ^^  svðr  ^^  vm  ^^  íiall  frægð 
Hv.  21)  af  smiði  en  Tems  vm  ^^  borg  tekr  at  geisa.  ^  Enn  et  ^^  horska 
í  dyr  hleðst  alldini  harðla  goðv  þ^^i  er  hilmir  velr  koma  fvglar  þar  20 
i(v.  22)  flivgandi  ti^  af  vogvm  ^  viða  vitia  epla.  ^  Enn  biarnígvll  ^^  byr  ^^ 
[  vm  velar  leynzV  hann  eplvm  Lvndvnvm  i  grefr  i  grvndv  gavtvr 
[(v.  23)  haligar  ^^  fystr  tiZ  fengiar  ^^  flaraðvgt  dyr.  ^  Þa  man  or  molldv  mæla 
l  ^^steinar  ok  Vérþioðar  v^P^  vppkoma  ey^^  man  viðaz^*  en  ^^  vahV^* 
t  skialfa  ok  sior  saman  sækia  fikivm^^  sva  at  millim^*  landa^*  maP^  25 

[(v.  24)vm^^  heyri.3  Kemr  or^^  skogi^^  Kalaterio^^  fvgl  flivgandi^^  saer  fira^^ 
24  villir  ^^  flygr  vm  nottvm  nysir  gerla  kallar  hegri  ^^  hvern  fvgl  til 


^  s  skrevet  over  linjen  (i  linjens  slutning).  ^  Oprindelig  er  skr.  v . .  n 
men  efter  v  er  af  skriveren  selv  skrevet  k  (sortere  end  ellers,  vistnok  for  tyde- 
ligere  at  tilkendegive  rettelsen),  hvis  sidste  trœk  er  forlœnget  lidt  ind  i  n  til  tegn 
páj  at  dette  skal  ga  ud.  *  Punktum   er   tilf.  *  Her  begynder  opfrisk- 

ningen.        ^  Opfrisket  til  Hrottr.        ^  Opfrisket  til  kræs  (men  hvad  er  hræs?>. 
'    Sáledes    opfrisket  for   det    oprindelige   (?)  kvistv.  ^  r   opfrisket   til   en. 

^    Opfrisket     til    vontoiji     eller    voRtoiji.  ^°    Opfrisket    \.  ^^    Saledes 

Scheving;  opfrisket  til  skyf*V.        ^^  jjopfrisket.        ^^  man— yfir  ligeledes.        ^*  gr 
opfrisket  til  vv.  ^^  Svagt  opfrisket.  ^®  r  uopfrisket.  ^'  Uopfrisket. 

^^  Opfrisket  til  hann.  ^®  Opfrisket  til  mer.  ^^  Disse  tre  ord  opfriskede 

til   ey   steins    ok.  ^'  Opfrisket   til   vm.  22  sáledes.  ^^    Uopfrisket. 

2*  Svagt  opfrisket   eller   uopfr.  ^^  Opfrisket   til  flvganda.  ^^  Opfrisket 

til  hegra. 

*  'smerte'.  **  =  sæþjóðu  ^havets  befolkning'  0:  den  lat.  teksts  subma- 
rini.  ***  =  gerir  5.  pers.  sing.  a  Fejl  for  þriar.  b  Fejl  for  leggia. 

c  Af  Scheving  rettet  til:  sæti  hans  |  sunddýr  fagna.        d  Urigtigt  for  \egym. 

18 


274  f  HAUKSBÓK.  Breta  sögur  c,  28. 

(v.  25)  sin  ^  er  vm  tvivetri  ^  talráð  ^  samið  ^.  3  Flyckiaz  fvglar  fara  ^eir  i 
sæði  eyða  þeir*  ockrvw  ok  alldini  svlltr  verðr  ok  sott  se  ekmart^ 

(v.  26)fyr«V  mandavðr<^  mikill  meín  gengr  vm  þioð^^  Enn  fvgl  eftir  þaf^ 
ferr  ^   vestr  ^  i  ^  dal  ^  þan    er  Galabes    gvmnar   kalla   hmm   man 

25  hefiaz   i  ^   eð  ^    hæsta  fiall  ok   þar   vppi  ^^    i  ^   eikrlimv   reiðraz  ^^  5 
(v.  27)hegri^^  híí^/i  er^^  fvgla  vestr^^.  ^  Þria^^  klekr  hann  vnga  þd  reiðri 

i  e^^i  er  hegra^^  kyn  hvgþekt  firvm  þ«r  er  vargr  oA^  biorn  ok  að^'' 
(v.  28)vissv  refr  slægr  ok  sinvm  sialldan  verr  ^^  alin.  ^    Qaxa    þar  alUV 
vpp  brcpðr  saman  er  ||  at  ^^  giarníV  þeir  gott  að  vin^a  refr  af  ^^  50» 

26  moðor  ^^    ræðr  ^^   grimlega  tapar  ^^   henm  sa  tynir  ^^    savða  ^^  er  lo 
(v.  29)  grenbvi  *  giarn  a  Riki  ^*.  ^   Bræðr  vill  hann  sina  beita  velvm  tekr 

hors  hofvð  hilldingr  a  sig  enn  hoddskata  ræðaz  baðir  flyia  barm- 
(v.  30)  ar  **   brott   or  landi.  ^    Ok  ^^   svðr  skal  sveitar   leita  vekr   vargr 

ok  biorn  vilhgallta  en  gallti^*^  þeim  gengi^^  sinv  heitr^^  hvatlega 
(v.  31)  l^viai  hann  hvg  trvir.  ^   Deir  snarlega  svndravkn  bva  dragaz  Htinn  i5 

þe^'r  landher  saman   gnyr  er  manna.  ^^  gmgr  Uð  roa  hylr  Hogna 

(v.  32)  siot  ***   herkorn  skipa.  ^    Hallda  þ^ir  svnwanw  vm  svalann  ægi  ^^ 

^^  Bretlawdz  a  vit  bvaz  tií  romo  enw  refr  ^^  hinig  ^^  meó  recka  Hð 

(v.  33)  ferr  ^^  fralega  ^^  folld   at  vma.  ^    Hrið   geriz  hialma   hUfar  klofna 

erv  ^^  rawlega  ^^  rand^V  kniðar  ^^  gnesta  ^°  geirar  er  gvðr  vakin  ^^  20 
(v.  34)  verðr  ^^  viða  lið  at  vallroði  ^.  ^    Dregr  el  yfir  ognar  homa  gmr  ^^ 

drivgan^^  dyn  dyrra  malma  gnyr  er  a  glæstvm  gondlar  himni  ok 

28  i  horðvw  hlamm  hlackar   tioUdvm  ^^    erað    skiolsamar   skavglar  ^^ 

(v.  35)  kapvr  ^^  hrytr  ^^  hagl  boga  hUf  i  ^^  gegnim  ^^.  ^    Grenia    graner  ^^ 


^  OpfrisJcet  til  þin.  ^  UopfrisTcet.  ^  Punktum  er  tilf.  *  Opfrisket 
til  herv.  ^  Svagt  opfrisket  eller  uopfr.  "  r  opfrisket  til  a.  ''  Böjlen  i  d 
er  galt  opfrisket   til  forkortelsestegnet  S  ^    Uopfrisket  og  nœppe  at  skimte. 

®  e  Ugeledes;  ð  uopfrisket.  ^^  p  udgnedet.     Ordet  uopfrisket.  "  re   o^- 

frisket  til  tre;  iðraz  uopfrisket;  az  si^a^í.  ^^  Udgnedet  og  utijdeligt,  men  sik- 
kert.  ^^  Opfrisket  til  a.  ^^  -la  vestr  uopfrisket.  ^^  Kun  þ  opfrisket; 

resten  af  ordet,  sá  vidt  ses  kan,  nœsten  uopfrisket,  men  noget  utydelig. 
^«    Opfrisket.  "   ok    að    opfrisket.  ^^   Noget  utydeligt.  *»   Omtrent 

(den  ferste)  halvdel  af  denne  side  er  opfrisket;  resten  noget  afhleget. 
'°  Skr.  over  linjen  over  et  raderet  bogstav.  "  q^^^.  ^^^  sidste  o  er  anhragt  et 
kommalignende  tegn,  hvis  hetydning  er  uklar.  ^^  refr— ræíír  uopfrisket.  ^'  Uop- 
frisket.  ^*  grenbvi  — mA-i    ligeledes.  ^^   j\r^j^^g    i,  26    Qpfrisket    til 

giallti.  27   a    er   ved    opfriskningen   hlevet    utydeligt.  ^s  ffgrover    (over 

linjen)    har    opfriskeren    skrevet    ægi.  ^9   Qpfrisket    til    refe.  ^"    Uop- 

frisket.         ^^  rai>?.  ligeledes.         »2  Qpfrisket  til  vakni.  ^^  Forkortelsestegnet 

uopfrisket.         ^*  i— tiolldvm  ligeledes.  85  Qpfrisket  til  skavglir.  ^e  1;^^, 

frisket  og  noget  iitydeligt.       »^  hlif  i  opfrisket  til  hlift.       ^^  Qpfrisket  til  gegnari. 

*  grenbúi  'rœvehule-hehoer'  —  rœv.  **  =  b^^edre.  ***  ' Högnes-sœde' 
—  havet.         a  Hil  rodfarvning  af  marken',  'blodig  dod'. 


Breta  sögur  C.28.  HAUKSBÓK.  275 

garmf/r  sliðra  ^    bitr  fran  freki  íerb  halsg^rðar  *  ^    Yjír  gramr  **  ^ 

gvma  gollor  hallw^  *  bregðr  benlogi  bygðvm  ^  hiarna  ero  ^  brotnar 
(v.  36)  miok  horgir  heila.  ^    Se  ek  ve  ^  vaða  ^  v^rðr  ^  mitt  ^  skaða  syngr 

saraklvngr  ^  snyrti  drengivm  ^^  en  a  leið  fara  lægiorn  ara  ioð  ok 
29  ylgiar    en     tiZ   sylgiar  ^^    hrapa   hernvmin    hvartveai    born.  "^    Enn  5 
(v.  37)  rgfj.  gg^-ip  raða  a  gallta  þí;iat  hann  reisa  matt  rond^^  \iá  hanvm  sva 

lætr^^  doglingr  sem  hann  davðr  se  erað^^  lik  hvlið  lofþvngs  Breta.'^ 
(v.38)En/^  gallti  J^at  egg'iar  at  reyna  blæs  hann  i  anlit  ok  i  avgv  gram 

en  refr  ^^  viíí  þat  ræðr  a  gallta  fær  hann  af  ha^í^m  fot  enw  vinstra 
(v.  39)  hlvstina  hœgri  ok  ^^  hryGÍar  ^"^  nes  ***.  '^    Enn  i  íialli  nest   fadygt  10 

^  hofvð  hyar  þær  iofvðr  ^^  flærð  ^^  at  œxla  en  ^^  villigolltr  vargi  oA: 
(v.40)birni    segir    sarlega    sorg    ok    missv.  "^    Knn    hravst^r^*    brœðr^^ 

hvg^a^^  gallta  kveðaz  sar  mvnv  sialf^r  grœða  fara^^  skvlvm  baðir^^ 
(v.  4i)fotar  at  leita  hlvstar  ok  hala  þer  her  bittv  gallti. '^   En  refr   ofan 

renn  or  fialli  ferr  fárhvgaðr  finwa  gallta  hann  byðr  sætt^'r  af  svikvm  15 
(v.  42)  einví^  kvez  hann  mart  vi(?  svin    mæla  vilia.  ^    Trvþv    mer  gallti 

31  ek  2*  man  heill  vera  svik  ek  alldregi  svín  i  trygðvm  fvnd  skvlvm 
(v.  43)  leGÍa  ok  frið  gera  skalltv  ein  gera  ockar  ímillim.  "^    Er  fvndr  lagiðr 

ok  friðr  samiðr  koma  milldingar  malstefnv  tiZ  en  a  fvndi  þeim 
(v.  44)  flærðir  reynaz  banar  hertoga  brezkr  lawdreki.  "^   Ok   a    sialfan  sig  20 

siþím  fest^'r  leparðz  hofvð  lofðvngr  at  þaí  ræðr^^  hann  lyðvm  ok 
(v.  45)lofþa   fiolð    þar   þrytr  þersa  þengils  sogv  ok  svins  at^^   þaí  a  sig 

hame  ^'  brigðr  ok  brœðra  biðr  slœglega.  "^   En  er  þe^'r  koma  kosti 

32  at  fœra  bitr  hann  baða  .íj.  ok  banar  hlyrvm.  "^   Er  a  hans  dogvm 
(v.  46)  hoGormr  ahn  ^^  sa  er  fyrðvm  viU  fiorspell  gera  sva  er  hann  langr  25 

at  vm  Lvndvn^'r  heiðar  hvalr^  hring  of  mæler  ok  sva  oðr  at  vrðar 


I 


^  a  uopfrisket.  ^  hals  noget  hlattet.  ^  r  (2)   skrevet   over  linjen. 

*  ryfr— halkV  uopfrisket.  ^  Uopfrisket.  ®  o  skrevet  over  linjen.  '^  Punk- 
tum  er  tilf.  ^  Sdl.  opfrisket,  men  uden  tvivl  urigtigt;  Schevings  gisning  flýtt 
har   i    hvert  fald   ikke   stdet  her.  ®  -raklvngr  opfrisket  til  rækrvngr;  1  er 

tydeligt.  ^'^  Opfrisket    til     dreywgivm.  ^^  lægiorn  —  sylgiar    uopfrisket. 

^2  þ?;iat  — rond  uopfrisket.  *^  Opfrisket  til  lætwr.  ^^  e  opfrisket  til  h. 

^^  i  anlit— refr  uopfrisket..  ^^  J.  Sigurðssons  rettelse  af  opfriskerens  íyri. 
"    Sdledes  rettet   fra  opfriskerens  meningslese  hrydiar.  ^^   ofvðr   er    uop- 

frisket;  þær  i  er  sikkert  galt  opfrisket;  ordet,  der  md  vœre  et  navn  pd  eller 
en  omskrivning  for  rœven,  har  hegyndt  med  f.  ^®  Sdledes  sikkert  og  uop- 

frisket.  ^o  jj^^^g^  f^f  j;  sig.  fra  opfriskerens  ef.  ^i  XJopfrisket.  ^a  kveðaz— 
íard.  ligeledes.  ^^  Hermed  slutter  opfriskningen  pd  denne  side.  '*  Skr.  to 
gange  ved  linjeskifte.  ^^  at— ræðr  utydeligt,  men  sikkert.  ^^  t  er  skr.  over 
linjen.        ^"^  Utydeligt.        ^^    Muligvis  opfrisket. 

*  freki  halsgerðar  'halsvœrnets  ulv'  =  svœrd.       **  =  svœrd.      ***  ^ryg- 
gens  nœs'  =  hale.         a  ^hedens  hvalfisk'  =  slangen. 

18* 


276  II  A  U  K  S  B  Ó  K.  Breta  sögur  c.  28. 

V.  47)  sigðr  1  *    vmliðendr  ^    alla  gleypíV.  ^    Hanw  Gambrie   kallar  sveiUr 

ok  Norðhvmrv  nanar  hiarðir  ok  vtravt  Tems  at  þvRV  drengs  dolg- 
v.48)þorins  drecka  lyðir.^  Uerða  siþaR  a  sama  Irmdi  lepartar*  .víj.  linm 
^bornzV    ^eiv   hafa.   brvsa   bolgiorn    hofvð    erv    daðlavser    doglings 
V.  49)  syn^V.  ^    Þeir  ílest  taka  flioða  sveitar  hervigs  sam^V  ok  hora  niengi  5 
V.  50)  ok  sameignar  sin/xar  kvanar  gersi  geirvanir  geigr  er  i  slikv.^  |  Langt^  50b 

er  at  tina  \)at  er  lofða  vinr  vm  alldar  far  ytvm  sagði  er  fæst  i  þti 
34fagrt  at  heyra  læt  ek  liða  \}at  ok  lok  segia.  ^   V^rðr  a  folldv  kvað 
^•5^)en  froði  halr  styriolld  mikil  storar  ogn^V  vig  ok  velar  vargolld  ok 
V.  52)  koUd  hrimi  hv^rskonar  hiortv  lyða.  ^   Ða  ^  mvnv  gleymaz  galavser  lo 

menn  ok  sællif^V  seGÍr  drecka  leita  að  fagna  ok  vií^  fe  vna  vell  að 
V.  53)  œxla  ok  vexmvni.  ^   Hagr  gmz  havlda  hættr  i  morgv  mvnað  fyrða 

rað  fagr(t)'^  at  reyna  dyliaz  drivgvm  dra(v)ms^  i  vaðendr  Yiá  sialfa 
V.  54)  sig  siaz  ecki  at.  ^   Verst  er  i  heime  ^   veitað  svn  foðvr  slita  þeir 

sifivw  sva  synir  vií?  feðra  ^^  kanwaz  engi  vi<?  kvnwa  menn  ne  nana  i5 
V.  55)frænðr  nirðir  bavga.  ^    Havfvgt  er  að  heyra  þatz  vw  her  gmz  Hfa 

fenaðar  fyrðar  hfi  hycia  a  þmna  þragiarnan  heim  ok  hverskonar 
V.  56)  hafna   giæzkv.  ^   Mvn  eð  hvita  silfr  havlldvm   granda  ok  gvll  gera 

gvmna   blinda   himni  hafna  en    a   havðr  sia  svikr   ofdryckia  yta 
V.  57)  mengi.  ^   Liíir   en   danska  drott  at  holldi  gmr  eyvið  ser  ollð  at  20 

moti  þm  mvnv  en  tignv  tiðmork**  hímins  hosi  sinv  íra  lyð  snva.^ 

V.  58)Enw  grvnd  eftir  þaí  groða  hafnar  ne  skvr  ofan  or  skyivm  kemr 

^^  sol  ok  mani  sialf  anwan  veg  fara  fagr  skopvð  en  þai?  fyR  hafe.  ^ 

V.  59)  Ok  ^^   þar  ^^   a   hiyrni  heiðar  stiornvr  ^^    ma    marka   pvi   molldar 

hvergi  svmar  fara  ofgar  svmar  an/^an  veg  af  en?^e  gomlv  gongv  25 
V.  60)  sinwi.  ^   Svmar  ^^  sœkiaz   at  en  svmar  fmaz  bregða  liosi  ok  litvm 

fogrvm   bmaz   vindar   þav   erv   veðr  mikil  ok  hhom  g^ra  meðal 
V.  61)  himintvngla.  ^    Geisar  geime  g^^^gr  hann  wpp  i  lopt  slikt  er  ogvr- 
37  legt  yta  bornvm  slikt  er  ogvrlegt  ^^  vp^  at  teUa  man  en  forna 
V.  62)  molld  af  firvw  verða  ^^.  ^    Uæri  mart  monnvm  kynwa  or  folk  stafs  30 

fornv  kvæði  ek  mvn  þo"  þeygi  fleira  Þrottar  þiwgs  þollvm  segia.  ^ 
V.  63)Þo  hefir  ek  sagt^^  seaia  kindvm  slikt  er  bok  brognvm  kynwer  nyti 


^  Oi'det  utydeUgt.      ^  liðendr  synes  sikkert;  vm  mindre  sikkert.       ^  Punk- 
tmn  er  tilf.  «  Eller  lo-.  ^  j)^^^  störste  del  af  denne  side  er  opfrisket; 

den  sammenhængende  opfriskning  gár  fra  Langt  til  verða  (l.  30).  «  Ð  uop- 
frisket.  ^  t   mgl.    i  hdskr.  »  v    synes    glemt    i    hdskr.  »  i    tilföjet 

over  linjen.  ^"  Fejlagtig  opfriskning  for  feðr.  '^  0  uopfrisket.  ^^  p^^._ 
kortelsestegnet  ligeledes.  '^  Forkortelsestegnet  (w)  opfrisket  til  r.  ^*  S  uop- 
frisket.  15  Forkortelsestegnet    (n)   er   opfrisket  til  r.  ^^  Her  slutter  den 

sammenhængende    opfriskning.  ^^   kvædi-þo   opfrisket.  ''  þings-sagt 

ligeledes. 

*  'stenhulens  lé(?)'  =  slange.         **  Hidstegn,  tidsmdlere'  =  sol  og  máne. 


Breta  sögur  c.  28-29.  HAUKSBÓK.  "  277 

(v.  64)  ser  ^  níotar  stala  slika  sogn  ok  sez  iyn.  ^  Sia  n\ó  synd  ok  svika 
raðvm    ok  allzkyns   illvm  verkvm  drygivm   dað    drottin  ^   elskvm* 

(v.  65)  hrindvm  ort  illv  ráðe.  ^  Skrivpt  er  lif  lyða  barna  vndir  hreeska 
^^hliðar^  tialldi^  en  Ufs  iavn**'  iiða  Qig'i  goð  eða  ill  gvmna  mengis.^ 

(V.  66)GleðivMZ^  oll  i  goðvm  hvg^  ok  V\ó  ván  vex  ok  dyrðar  giætvm  goðs  5 

(v.  67)  gleymvm  iUv  oflvm  optt  andar  pryði.^  Biðivm^  opt^  bragna  stilH^ 
œztan  eflð  oUv  hiarta  at  viðfrægr  virða  stiori  dœgr  ok  dag  drottar 

(v.  68)  giæti.  2  Ok  herþarfr  hrindi  geHa  gvmna  liðs  g/midi  hvmv  sva  at 
úl  Hfs  leiði  gerfva  þioðar  vorðr  "^  þetta  mengi.  ^ 

39  MerUnvs  spa^  lo 

c.  29  Nv  ^  sM  ek  flotnvm  ^at  er  forðvm  Yar  lyði  froðzV  ^^  mer 

(v-  1)  fyrðar  segia  at  bvðlvngr  sat  Bretlawdi  at  het  vellskati  Vortigerni^s  ^^  * 
(v.  2)  lorð  var  forðvm  fyR''  kend  "^  Bretvm  sv  er  Englvm  er  eignvð  siþan 
(v.  3)  þviai  en  enska  þioð  aðan  velti  breks  vsama  bretzka  hale  ^  ^  ok  lad 

40  þeira  meó  liði  miklv  sialf  "^  eígnaðiz  '^  i  sogvm  fornvm  ok  þar  er  15 
(v.  4)  kristn^r  kiæn^r  bygia  aðr  tok  heiðin  þioð  halkV  smiða  er  attbogi 

enskrar  þioðar  saxneskr  sagaðr  i  sogvm  fornvm  þaþan  eílðvz  ^eir 
(v.  5)  iU  þrimv  geira  landi  at  ræna  lof  þvi^g  Breta.  ^   Enn  ^^  hers  ^^  iaðaR 

hallda  mattið  brezkri  iorðv  ne  bavga  íioldi^  allt  for  en  heiðni  herr 
(v.  6)  eð  eystra  elldi  ok  iarni  eyla^dz  iaðar.  ^   En  hertogi   hœUs  leitötr  20 

geriz  travstan  tvrn  iiggi  að  smiða  ok  \  I  þangíítí  ^*  iil  þe^rar  gerðar  51* 
(v.  7)  samnar    morgvm    miUdingr    smiðvm  ^^.  ^    Komv   ti^  smiðar  spakir 

41  volvndar  ^^  þaí  er  ytvm  sagt  vppi  i  fiaUi  en  þaí  er  dreng^V  a  degi 
(v.  8)  ger^Y  ^'^  sa   þers  engan  stað  anan  morgin.  ^    KaUa  let  fylk^V  froða 

seGÍ  fra  gYuní^orinn  ^^  gramr  hvat  voUdi  er  gerla  hvarf  grvndvoUr  25 
sa   brott   sem  grvnd    gomvl  gleypti  steina  eða  hamloðin  harmin 
(v.  9)  selldi  ^9. 2   Ein  ^^  var  maár  sa  er  myrkva  frett  fyri  skata  skyrvm 

42  skynia  kvnm  het  yngva  vinr  Ambrosi^^s  ^^  en  enn  agiæti  oðrv  ^^ 
(v.  10)  nafni  ^^  MerUnt's    sa   maár   kallaðiz.  ^    Þat   kvað    vaUda  ^*   v^rdax 

havtvðr  at  þar  vndir^^  var  vlitið  vatn.^  Bavð  grvnd  gr^fa  gvmnaso 


^  Opfrisket.  ^  Punktum  er  tilf.  '  drygivm— drott-  opfrisket.  *  1  til- 
föjet  over  linjen.  ^b  Rettet  fra  hdskrs  lavsn.  ^  Forkortelsestegnet  udvisket. 
®  Gleðivmz— hvg  opfrisket.  '  Opfrisket.  ^  Overskriften  rod  og  uopfrisket. 
®  V    opfrisket.  ^'^  þaí— froð*>    ligeledes.  ^^  segia— vortigerní?s    ligeledes. 

^^  Opfrisket.  ^'  i  skrevet  over  linien.  ^*  De  7  fúrste  linjer  er  tildels  op- 

friskede.  ^^úl — smidvm  opfrisket  med  undt.  af  det  sidste  r  *  þeírar.  ^*  Utijde- 
ligt;  ar  vistnok  forkortet.  "  þaí  er— gerðv  opfrisket  (\  i  ^erh^  til  i).  ^^  KaUa— 
þorinw  opfrisket  (^seai  til  seti^.  '»  sa— se-  opfrisket  (^sem  til  seim;  harmin 

uforstáeligt  og  noget  opfrisket;  selldi  urigt.  opfrisket  for  eUdi  eller  i  elldi?>. 
2°  ilfw%  Einw.  '^^  myrkva— ambrosivs  opfrisket.  ^^  rv  opfrisket.  ^^  Op- 
frísA^eí.      2*  kalladiz— vaHda  opfrisket.      ^^  havtvðr— vnd-  Ugeledes  (^ar  til  ^at). 


278  '  HAUKSBÓK.  Breta  sögur  c.  29. 

(v.  ll)stiori  reyniz  spaklig  spama^nz  saga.^  Ok  en  froði  halr  fretti  lofða^ 

hvat  vnd/r  vatni  væri  niðri  ok  er  engi  l^at  anwaR  vissi  sagþi  Fylki 
(v.  12)  fleínþollr  spokvm.  ^    Sofa  þar  i  dimmv    divpi   niðri    tvenir  ormar 
43tveimr  hellvw  í  þeir  erv  lindar  lanáz  vlikir  se  ek  ravða  seil  rás  ok 
(v.  13)  hvita.  ^   Lattv  grvnd  gmfa  gera  skornif^ga  sagði  Merlinvs   menia  5 

deili  veitið  vatní  ok  vitið  si]^an  hvat  spað  hafi  spihir  bavga  þaí  er 
(v.  14)  nylvnda  niðr  or  fialh.  ^    Gerðv  grep2?ar  l^at  er  gvmnvm  bavð  varð 

vatni  niðr  veitt  or  fialU  ok  seím  gefendr  snaka  þectv  trygðar  lavsa 
(v.  15)  sem  tyr  firvw  haf þi  hristar  hvgspar  sagat.  ^    Ok  drivglegir  drekar 

44  voknvðv  gerðvz  baðir  brott  or  rvme   rennaz  si^qn  snart  at  moti  lo 
(v.  16)frows  fasyner  frœkmr  bavgar*.  ^    Geriz  sokn  mikil  snaka  .íj.  gapa 

grimlega    grvndar   bellti  *   havGvaz    hœkn^r    havðrs  ^    gyrðingar  * 
(v.  17)  blasaz  eitri  a  ok  blám  elldi.  ^    Forflotti  var  frán  en  ravði  bar  en 

hosi  hann  liðr  at  backa  en  hami  haghga  hrockr  at  moti  ellti  hann 
(v.  18)  en  hvita  hvgtrvr  dreka.  ^   Þeir  vig  gera.  vaz  farveg  í  ok  lengi  hvat  is 

45linwar  bmaz  mega  ormar  þar  ymser  meira  ok  ymser  þ^^'r  vndan 
(v.  19)  leGÍa.  ^  Segþv  Merlinvs  kvað  me^broti  erttv  froðari  fyrðvm  avðr^^m 
(v  20)hvat  takna  ma.n  .íj.  orma  ogvrlegt  víg  alldar  bornvm.^  Gret  gvmna 

vinr  er  hann  greiða  bað  þengill  gofvgr  þersa  hegiv  **.  ok  eftir  þ«í 
(v.  21)  alldar  snytrir   ravkstællta   spa  reckvw  sagþi.  ^   Taknar    en  ravði  20 

^^  ras  fagrsiU  kvað  bioðr  bragar  *  brezka  lyði  en  hinn  hviti  naár  ^ 
(v.  22)  þa  ena  heiðna^  þioð  er  byGÍa  man  brezkar  iarðir.^  £r  harmr  mikiU 

havlþvm  segia  segi  ek  sigr  hafa  snac  en  hvíta  ^  lað  man  leGÍaz 
(v.  23)  ok   lyða   fiolþ   mvnv   dreyrgar    ar    or   dolvw    faUa.  ^    Faraz    mvn 

kristni  kirkivr  faUa  sa  er  harmr  hofvgr  herr  er  i  lanái  þa  man  en  25 
(v.  24)  eflaz  en  avma  þioð  aðr  er  harðla  hnekt  henwar  kosti.  ^    Mvn  þar 
^'^i  Uki  lofþvngr   koma   sa  er  vegUgaztr   viUigaUtar  hann  fvUtingir 
(v.  25)  faraðvM  her  ok  Ynáir  fotvm  treðr  ferðir  Saxa.  ^    Ferst  vndir  hann 

foUdv   grœní    ok  eyia   fiolð    i    vthafi    Ira    ok  Engla    ok  Vt    skota 
(v.  26)  viðvm   londvm   valskm   þioða  Norex   siþv »  ok  norðr  Dana.  ^    Ok  æ 

Rvmvmar  ræsi  VGa  megvð  reisa  þe^'r  rond   Yiá  stUU  mart  veit  ek 

(v.  27)  anað  vm  menbrota  en  ek  vglogt  seg  orlog  konvngs.  ^    Han  mvnv 

48tigna  tvngvr  lyða  sa  mvn   gramr  vera   gvmnvm  tiðaztr  ey  mvn 

(v.  28)  vp^i  oðUngs  fro^me  ok  hans  hroðr  íarsi  meó  hímínskavtvm.  ^    Ok 

attvngar  ens  ítra  grams  laða  at  lofþvngi  \andi  ok  þegnvm  en  eftir  35 


*  Punktum  er  tilf.       ^  Bauð— lofða  (en  hel  linje)  opfrisket.       ^  s  tilf.  over 
*  Forhortelsen   ferst    skreven  w   (—   ra^^    hvilket    synes    rettet    til  r 

(^-=  av).        ^  Rettet  fra  hdskrs  madv  (J.  Sig.).        «  Sáledes  (fejl  for  heiðnv  ?). 
'  Aksenten  stár  over  v.         «  v  synes  rettet  fra  i\ 

*  Fróns   baugar    'jordens   ringe'  —  slanger  —  grvndar    belti  -=  hauðrs 
gyrðingar.        **  'hegivenhed'. 


Breta  sögur  c.  29.  HAUKSBÓK.  279 

(v.  29)Þcíí  orms  ens  hvita  \erbr  meira  valld  en  vmð  hafþi.i  Eanvm.  fvll- 

i'mgír  fenrer  siofar  þeim  er  Affrikar  vtan  fylgia  verðr  kristni  |  brot  51^ 
Ym  kyni  þioðar    þo    mvnv  sialfir  siþar  nockvi  enskw-  lyðar  all/r 

(v.  30) skiraz.  1  Liðr  htjskvps^  stoll  Lvndvnv?/^  or  i  ena  breiðv  borg  Gant- 
49  ara    ok    langa    tign  Legionvm  taka  mvn   en  ^    mæta  Menelogia.  ^  5 

(v.  31)Stor  verða  rok  rignir  bloði  har  *  snarpr  at  ^at  svlltr  mafi/^kyni 

(v.32)en^  en  ravði  snakr  efliz  sil^an  fær  hann  af  miklv  matt  erfiði.^  Liðr 
navð  yUr  naðr  en  hvita  er  hans  kyn  kvalið  ok  konvr  ristnar  ræntr 
er  hann  horgYm  ok  bvi   morgv  fe  hverskonar  folldv  ^   grœnm  erv 

(v.  33)  grimhga    gvmnar    drepnir.  ^    Hniga   ft/ri  brezkvm  bragninga    kon  lo 
öOsiklingar    .víj.    sigri   nvmnir    ok  heilagr  verðr  heria   deilir  ein  af 

(v.  34)  enskvM  avðhngvm  siav.^  Sa  er  slikt  gerír  man^  sialfr  taka  eirmmn 
a  sig  alldar  stiorí  ok  of  ha  hliði  hilm^r  siþa^  eirhesti  a  itarlegr 

(v.  35)  sitr  Getír  ^   Lvndvna  lofsæll  konvngr.  ^  þa  gerviz  þat  \m  þioð  Breta 
er  þeim  en  hefir  aðr  vm  grö^ndað  at  þeir  sialfir  sitz   sattir  verða  i5 
51  Deila^  þeir  vm  velldi  ok  vm  viða  folld  erv  kap^samar  kínder  brezk- 

(v.  36)  ö^r.  ^  Kemr  bardagi  bvðlvngs  ^  hímíns  akafr  vm  her  ari  steyp^V 
kvelr  en  harði  helverkr  fira  megvð  davdan  her  drottir  hylia  Hðr 

(v.  37)  svlltr  ok  sott  at  sigr  viðvm  missir  manna.  morg  strið  hofvg.  ^   Lad 
mvn  lata  þgir  er  hfa  eftir  ferr  en  þi/igdiarfa  þioð  or  \andi  byr  blezaðr  20 
gramr  sa   er  brezkr  iofvR  skip  sin  a  brott  ok  hann  skiotla  verðr 
talidr  tirgofvgr  ^  i  tolfta  holl  sæll  með  sælvw  settr  gvðs  vínvm.  ^ 

(v.  38)  Sva  tœmir  lað  lyða  bornvm  drifr  hryar  heðan  herr  ór  lanái  ^^  at 
52skiotla  þar  skogar^^  vaxa  er  arsamir  ackrar  yarv  fyR  meó  fyrðvm 

(v.  39)  3-  folld  Breta.  ^    Þa  mvn  en  hviti  hiarl  þvengr  fara  snot  saxneska  25 
snarraðr  laða  ok  meó  miklvm^^  ma?^/ifiolða  kemr  fiarðbygs  skogvl 

(v.  40)  folld  at  byaia.  ^  Man  sað  koma  sinm  avðrv  vtlent  yfir  ora  garða 
en  svmt  yfir  a  svalvm  barmi   eylawdz    þrvm^'r   ormr  en    ravði.  ^ 

(v.  41)  Fær  hann  þo  ^^  litið  af  kndinv  þa  koronaz  kaps  hvitdreki  ok  sax- 
53  nesk^r  seair  rikia  en  eiriofvR  ofan  at  stiga  verðr  af  brottvm  borgar  so 

(v.  42)arme.^   Erv  lavfviðar  liosvm  fiotri  takmork  gefm  i  taU  ara  mvnað 


^  Punhtum  er  tilf.  ^  Dette  ord  synes  at  std  i  linjens  slutning ,  men  de 
enkelte  hogstavtrœk  er  höjst  utydelige.  ^  Utydeligt  (i  linjens  slutning).  ^  Senere 
overstreget.  ^  Klattet  og  utydeligt.  ^  Sdledes,  som  om  et  nyt  vers  her  be- 
gyndte;  desuden  har  Haukr  ferst  skrevet  Getr  og  derpá  tilföjet  forkortelsesteg- 
net  over  i,   uden  at  slette  r.  ''  Sáledes,    som  om  et  nyt  vers  her  hegyndte. 

8  Rettet   fra  hdskrs  bvðlvng.  ^  -vgr  rettet  fra  hdskrs  -vg.  *°  drifr— 

lawdi  opfrisket.  "  Rettet  fra  hdskrs  dittografiske  skiotla.  ^^  a  folld— mik- 
opfrisket.  ^^  Over  r  (i  ¥ær)  er  h  skrevet;  hann  er  noget  klattet  og  derover 

skrevet  (af  Haukr  selv)  med  redt  blœk  þo;  muUg  har  Haukr  villet  slette  hann, 
for  hvilket  þo  skulde  indsœttes,  og  derpd  tilföjet  h  (-  hann;  stregen  for  ann 
glemt)  over  linjen. 

*  =  háir  'plager'. 


280  •  HAUKSBÓK.  Breta  sögur  c.  29. 

(V.  43)  hann  rikia  vm  en  romv  skop  ne  þí;i  env  fagm  froni  ráða.  ^    Uera 

mvnv  ara  i  aga  myklvm  .xv.  tigi  folldar  bellti  en  tirœð  tiri  gavfg- 

aðr  hvndrvð  .ííj.  hann  man  sitia  Lvndvnvm  at  ok  lyða  íiolþ.  ^ 
(v.^Þa  mán  gvmnvw  ganga  at  mote  landnyrdingr  hvass  Ivndar  fiotri 
(v.  45)  ok  bloma  þa  abrott  reka  er  vestrœnir  vindar  græádY.  ^    Man  gvll  5 

gloa   gvðs   hvsYm  a   en  logþis  veðr  læg^V  þeygi  man  travt  taka 

talsamr  dreki  hið  sin  mega  ^viai  hanvm  nalgaz  viti  fyri  velar  þatz 
(v.  46)haww  verðr  hersi^  í'a  man  hann  vpj?gang  afar  litla  stvnd  hneckir 

hanvm  hringserkiað  Hð  kewr  svnnan  sv  sveit  \m  œgi  er  hann  Riki 
(v.  47)  mvn  ræna  myklv.  ^    Sa  man  lof  þvngr  er  Uði  stynV  bratt  brezkv??^  10 

^^her  byGÍa  iarðir  mvn  sað  iekit  snaks  ens  hvita  endr  or  vfam  alldin 
(v.  48)  gorðvm.  ^   Þa  ^  man  hann  giallda    grimra   raða  er   hans   tivndað 

talavkið  kyn  verðr  hann  grœna  grvnd  að  vin/^a  ok  hann  vpp  fra 
(v.  49)  þí^i  alldri  rikir  tekr  hann  sva  f^ri  svik  sarar  hefndir.  ^    Rik^V  en 

at  ^at  ormar  tvennir  missir  anwar  þar  alldrs  íyri  skeyti  en  an^aR  15 
(v.  50)  man  aftr  vw  hverfa  vndfr  skvaa  nafns  ^  at  skopvm  vinna.  ^    Ða 
^^man  rikia  rettlætis  dyr  ^at  er  eyverskfr  ormar  ræðaz  ok  íyr'i  svnan 
(v.  51)  sæ  sialf^V  vaa  viz  ramlegir  valskir  tvrnar.  ^    Þa  man  gvll  snarað 

af  grasi   morgv   flytr   or  ||  klavfvw  kalfsættar  silfr  erv  fagrbvin  52  a 
(v.  52)  flíoð  i  \an6i  verðrat  snotvm  siðbot  at  þí;i.  ^  Sprett  er  i  miðiv  mot  20 
57penmngvm  mvn  gíorst  gleði  glataz  ranseme   ten?^r   mvnv   gylþis 

travsti  nvmnar  ok  leo  vargar  verða  at  íiskvm  hvassir  hvelpOT  hval- 
(v.  53)tvnvm  i.  ^    Verðr  meinlega  mæki  brvgðit  se  ek   bloði  ben  blasa 

moðor  Uðr  margt  havfvgt  yfir  lyða  kyn  ryðr  varðar  bloð  Venedo- 
(v.  54)  ciam  ok  ú^an  .vi.  snarp^V  hira  kyns  menn  drepa  Corineí^s.  ^    Ða  25 

mvnv  gvmnar  grata  a  nottvm  ok  þioð  gera  þœgiar  bœnír  þa  mvnv 

(v.  55)  havUdar  tiZ  hímíns  kosta  fa  eð  langa  h'f  lofðar  nyt^V.  ^   En  mvn  1 

58skogi  skœð^V  siþa^  vargar  vakna  veiða  i  horg\m  þefr  mvnv  sina 

sialfir  dolga  fella  eða  fiotra  fair  mvnv  verða  þeir  er  treystaz  þeim 
(v.56)telia  at  moti.  ^    Ein  sitr  nytaztr  Nevstrie  (or)*  Engkwdi  at  avðaræ 

skelfir  þo  (erv)  ^  siklingar  svnan  komnir  fimm  eða  fleiri  folldv  að 
(v.  57)  raða.  ^  Sa  biartar  brytr  horgir  Ira  ok  folldar  ti^  felHr  skoga  gerir 
(v.58)ræsir  eitt  m'M  margra  tekr  leonis  lavarð^r)^  havfvð.^  Er  i  reiðingv 

rað  þioð  konvngs  en  fyna  Ivt  fylkis  ævi  en  en  œfri  alldr  avðvarpaðar 
(v.  59)  likar  helgvm  hímín  stilU  vel.  ^    Mvn  hann  hyskvjpa.  borgvm  skryða  35 

ok  helgan  stað  hefia  margan  tignar  borg^V  tvær  paUio  gefr  hann 

(V.  60)  þygivm   Kristz  þægiar   nosser.  ^    Uerðr   af  sUkv   své^rðels  havtvðr 

60himna  ferðar   hvgþeckr   grame  ok   at  þetta  Uf  þiwgdiarfr  konvnyr 

(v.61)taUðr  er  tigia  tvngls  meá  englvm.^  GUkgt^  man  gavpa  grams  ioð 


^  Punktum  er  tilf.      2  alldin— t>a  opfrisket.      »  Noget  utydeligt,  men  temme- 
lig  sikkert.      *  Mgl.  i  hdskr.  (J.  Sig.).      ^  r  mgl.  i  hdskr.  (J.  Sig.).      «  Sáledes. 


Breta  sögur  c.  29  HAUKSBÓK.  281 

vera  vill  þaí  sinm  þio5   sialfri  steypa  en  af  þeim   sokvw  þremlaz 

hann  bœði  Ira  ok  Engla  avðgrar  iarðar  Nevstria  ok  nvmin  tignvm.  ^ 
k  62)  En  efti/'  þaí  oðals  a  vít  fara  fralega  fyrðar  hreizkir,  þo  er  illa  aðr 
|v.  63)  ært  i  \andi  erv  vsattar  enskar  þioðfr.  ^   Riðr  en  prvði  til  Peritonis 

^^ár  hvitvm  hersti  hvatr   avlldvrma^ír  ok  hvitvm  þí^r  hann  markar  5 
f(v.  64)staf  alldrœn  yíir  akvernar  hvs.^  Kalla  man  Konan  Gaðvalodria  ok 

skilvingar  ^  Skotk^di  af  rykr  af  grimv  gavndlar  eli  verðr  eð  mikla 
|(v.  65)  malmþing  haið.  ^    Svifr  eð  hvassa  hagl  tviviðar  hnigr  havlda  lið 
62hart  af  strengivM  en   geyst   hinig   gaflok  fara  megvð   skoglar  sky 
(v.  66)  vií?  skotvm  hallda.^  Bresta  brynivr  bita  málmar  erv  dreyrfað  dorr  lo 

a  lopti  fleína  flavgvn  folk  i  dreyra  billdr  i  benivm  broddr  a  skilldi 
fv.  67)  hialmr  a  hofþi  hhf  fyri  briosti  geÍR^  a  gangi  gvðr  i  vexti.^  Hittiz 

targa  ok  en  togni  hiorr  hialmr  ok  hneitir  hlif  ok  orvar  brynia  en 

brezka  ok  brandr  roðinn  mawnz  mattvg  hond  ok  meðal  kafli  hvit- 
[v.  68)  mylingar  ok  havllda  briost  *.  ^   Rapa  ræfa  gior  hatt  gialla  spior  er  i5 

63  málm  þrima  mersi  a  hialli  *  verðr  ein  yíó  ein  valkostr  hlaðin  mvnv 
[v.  69)  bloðgar  ár  af  bioðvm  falla  en  vigroða  verpr  a  lyrní.  ^  Falla  fyrðar 

i  fleindrifv  verðr  enskri  þioð  alldr  spell  skipað  er  vollr  roðin  en 
[v.  70)  víg   boðin   lytr   hafan    sigr   helmmgr  Breta.  ^    Yp^er  fiollvm  fliot 

valbreka  mvnv  Brvti;5  þav  bera  koronv  grœnaz  avflgar  eikr  Korn-  20 
(v.  71)  breta  fagnar  sh'kv  fvs  Gambria.  ^    Eyðiz  eyiar  eð  enska  nafn  mvn 
Uhon  Angha  eigi  kollvð  hlytr  hon  at  hallda  heiti  env  forna   kend 
[v.  72)  er  Yió  Brvtvm  Brittania.  ^   Man  villigolltr  vigdiarfr  koma  or  kyn- 

storri  Konan^^s  ^  ætt  sa  viga  konr  villdi  a  heer  yngí^a  svn  eikr  or 
[v.  73)  skogi  þo  mvn  hilmir  hollr  smaviði.  ^    Mvnv  Rabitar  ræsi  vgga  vt  25 

65  i  heime  ok  Affrikar  far  mvn  visir  ^  viðlendr  g^ra  a  eð  yira  œgr 
(v.  74)  Hispaniam.  ^  Sitr  efter  hilmi  hafr  at  hndvm  hans  er  at  skilia  skap 

fra  vifni  herr  hann  a  havfþi  horn  or  gvHi  er  skea  skata  skapað 
(v.  75)  or  silfri.  ^    Blaés  Mistar  vinr  or  "^  nosvm  tiossa  **   þokv  þf^ilikri  at 

þekr  vm  ey  friðr  vm  fylkis  fastr  lifdaga  brestr  eigi  þa  ár  i  lande.  *  |  æ 
(v.  76)  Þa  mvnv  folldv  ^  fogr  vif  draga  bUstrar  meyivm  metnvðr  i  spor  52^ 

66  mvnv  kvenseme  castra  smiðvt  svikr  gvmna  vín  girnd  en  ranga.  ^ 
(v.  77)Uerðr  at  bloði  brvni^r  en  fagri  þo  er  a  grvndv  gnott  hverskonar 

En  a  holmi  hilldingar  .íj.  bmaz  vm  brvði  biarthaddaða  sv  er  i 
(v.  78)  viðri  Vað  batvH.^  Sia  þersi  rok  þrennar  alld^r  þo  er  lyða  rað  liótt  35 


^  Punktum  er  tilf.  ^  Sdledes.  "  folk— geÍR   opfrisket.         *  -rga 

(targa)— briost  opfrisket.  ^  Opfrisket  til  komirií^s.  ^  nafn  (l.  21)  — visir  op- 
frisket;  for  viga  konr  lœser  J.  Sig.  vígtönnum  og  for  villdi  a  valskar;  det  ferste 
synes  at  vœre  rigtigt;  det  sidste  er  derimod  ikke  rigtigt.  "^  Rettet  fra  hdskrs 

ok  (forkortet;  J.  Sig.).        ^  v  skrevet  over  linjen. 

*  =  hjarli  'jorden'.  **  Disse  to  ord  má  være  forvanskede,  da  rimhog- 
stavet  mangler. 


'  HAUKSBOK.  Breta  sögur  c.  29. 

%ri  drottni  vnz  lanáreksLY  Lvndvnv?^  i  grafnir  or  grvndv  gVMnvm 
(v.  79)  vitraz.  ^   Kemr  argalli  en  hin  mikli  ok  meinliga  ma/mdavðr  vm  her 

67  eyðaz  borgir  yíó  bragna  tion  er  avðn  ^  mikil  nytra  manuB.  flyr 
(v.  80)  margr  a  brott  maár  or  lawdi.  ^   Kemr  kavpskapar  kap^godr  þinig 

villigallli  virðvw  samna    þeim  er   af  froni   flyði  aðan    lætr  hann  5 
(v.  81)byGÍa  þa   brezkar  iarð/r  borgir  eyddar   bol  goligvz.  ^    Mvn  hans 

briost  vera  brognvm  fœzla   þeim  er  fatt  hafa.  fiar  meá  hondvM  ^ 
(v.  82)  ok  en  tallavsa  tvnga   hilmis  slockvir  þosta  *  þioðans  hði.  *    Falla 

68  or  orða  almæRÍ  vok  *  dyniandi  ár  drottar  styris  þær  mvnv  dog^va 
dyrar  iarðir  geðs  **  i  glæstvm  gollor  heime  ok  þvrrar  kve/'kr  þioðar  10 

(v.  83)  margrar.^  Up^  ren  siþan  se  ek  ])at  íyri  travst  i  tvrni  tre  Lvndvna 

þrir  erv  kvistir  þeim  Ivndi  a  en  hann  lavfi   þekr  laná.  med  ring- 
(v.  84)  vm  ***.  ^    Kemr  þar  af  lægi  landnyrðingr  hvass   lystr  hann  illvm 

byl  eik  af  stofni  ^eiv  mvnv  kvistir  er  þrvma  eftfr  þers  rvm  taka 
(v.  85)  ^cit  se  ek  giorla.^  Hylia  þeir  alla  ey  med  lavfi  vnz  anan  þar  avðr?;m  15 

69bœg/r^  ok  hann  eyðir  hans  ollv  lavfi  tekr  hann  .ííj.  rvm  þrekstorr 
(v.  86)  hafdi.    Ok  hann  ú^an  þeckr  þyckv  lavfi  ein  vm  alla  eykarms  fiorv 

megvð  þa  flivga  fvglar  i  kmdi  ^viai  hann  œgir  þeim  en  hann  en 
(v.  87)  til  sin  laðar  fvgla  fliott  ferð  vtlendra.  ^   Þa  man  ilHngar  asní  rikia 

sa  er  fliotr  taka  fe  gvllsmiða  er  lof  þa  vinr  latr  at  hefna  ^  gyldis  20 
(v.  88)  barna  ^  gramr  ranseme.  ^   Ok  a  hans  dogvm  harðla  brena  ofs  ram- 
7oHgar  eikr  or  skogvm  en  a  litlvm  hndar  kvistvm  vex  avrlega  akarn 
(v.  89)i  Ivndi.  ^   Ok  ranar  vegr  renn  vm  osa^  Sabriní;s  .víj.  se  ek  þaí 

íyri  en  Oskar  á  ^at  er  vndr  miki^  man  manvðr  .víj.  mattvg  vella 

gervis  fiskvíi^  fiortion  at  þ^;i   er  or   sialfvm  þeim  snákar  v^rða  ^.  ^  25 

(v.  90)  Mvnv  Badonís  borgar  verða  liðr  mart  yf^'r  lavgar  kafldar  ok  henwar 

(v.  9l)Votn  heilnæm  firvm  gera  þa  davða  drivgt  ma/mkyni.  ^    Verðr  .xx. 

7ltion  þvsvnda  líona  ferðar  Lvndvnvm  í  þeir  mvnv  drengfr  drepnir 

(V.  92)  aller  gmr  karla  tion  Tems  at  bloði.  ^  mvnv  kaps  monnv^  kvanfong 

boðin  erv  eckivr  þar  orðnar  margar  En  a  kolldvm  kaU  þe^'ra  nest  30 
(v.  93)  meíin  Mvndio  montvíM  heyra.  ^  her  mvn  ek  letta  Hoð  at  semia  ok 

spasogv  spillis  bavga  ^^  þo  erv  fleiri  orð  ens  froða  msinnz  hefi  ek 
(v.  94)  svmt  11  af  þeiw  samit  i  kvæði.  ^  Þav  erv  onnvr  hoð  vpp  Tra  þersvm 


^  Punktum  er  tilf.  ^  Vistnok  en  fejl  for  navð  (Scheving).  =  o  rettet 
fra  e,  hvorved  det  er  kommet  til  at  ligne  0.  *  Ferst  skrevet  þiosta,  men  i  er 
underprikket.  ^  ek  —hœgir  opfrisket.  »  hef-  synes  opfrisket.  '  barna 
ligeledes.  «  jj^^^g^  ^^^  hdskrs  asa  (J.  Sig.).  «  Under  v  et  hetydningslúst 

punkt.  ^o  Opfrisket.  ^^  Fra  og  med  dette  ord  er  resten  af  siden  pd  et  par 
ord  nœr  mere  eller  mindre  stœrkt  opfrisket  pd  sœdvanlig  máde. 

*  orðavök  'ordenes  váge'  =  mund  (el.  bryst?).  **  geðs  jardir  'sindets 
(sjœlens)  lande'  =^  sjœlens  holig,  herved  menes  hjœrtet.  ***  =  með  hringvm 

'fuldkommenf ;  land  m.  hr.  =  'det  ganske  land'. 


Breta  söguT  c.  29—30. 


HAUKSBOK. 


283 


72alviz^  eigi  avðs  bendravgar  *  bið  ek  þioðir  þers  vií?  þe/^na  brag  þo 

at  ek  mynt  ha/'a  mal  að  hætti  þei?/^  er  spár  fyri  spioU  vm  rakti 

95)  malmþiízgs    hvatvðr  ^   i    morgv/^  stað.  ^    Uiti  bragnar  l^at   ^eir  er 

bok  lesa  hve  at  spiollvw  se  spamsinnz  farið  ok  kvnni  þat  kalldyrs 

viðvM  hverr  fyrða  se  framsynwa  hattr  ^  mal  að  rekia  þa«;  er  menn  5 

[v.  96)vitvð.^    Lesi^  salma  spioll  lesi  si^dimanna.  lesi  biartar  þe^r  bœkr 

73  ok  roðla**   ok  fmm  þat  at  en  froði  halr   hefir  horsklega  hagað 
IV.  97)  spasogv  sem  ^  fyri  hanvm  fyrðar  helgfr.  ^    Uirði  engi  }^at  vitlavsv 

þott  hann  hoddskotv?/^  heiti  giæfe  viðar  eða  vatna  eða  veðrs  mikils 
eða   allzkonar  orma    eða  dyra    taknar    eðli  talþrar  skepnv  spior- 10 

[v.  98)  raðanda  spioll  eða  costi.  ^  Segir  Daniel  dravma  sina  marg- 
hattaða  merkivm  stvdda  kvez  hann  drivglig   sia  dyr  a  iorðv  þaí? 

[v.  99)er  taknvðv  tiggia  Riki  þar  er  a  havðri  hofvz  siþaw.^  Rekr  en  dyri 

74  Daviá  líonvngv  ^  margfallda  spa  ok  mælir  sva  fioll  mvnv  fagna  ok 
en  friði  skogr  enn  skæðar  ár  skella  lofvm  ok  dalir  ymna  drottni  15 

lOOjsyngia.  ^   Hirtiz  ||  havldar  at  hæða  bœkr  neme  skynseme  ok  skili  53* 

giorla  hvat  taknað  man  i  tolv  þersi  erað  en  liðin  oll  spasaga  þo 

,101)erv  morgvm  myrk  mal  propheía.    Fretti  fyrðar  þeir  er  a  folld  bva 

en  at  ora  ævi  liðna  hvat  vm  her  geriz  ok  hvga  leiði  heri  en  nyiv 

|v.  102)  spioll  vií?  spasogv  se  sil^an  þaí  hve  saman  falli.^  Uarð  sv  en  enskaao 
^•^ætt  íyri  stvndv  velldis  missa  nv   er  valskr  konvngr.   Þo  er   þeygi 
en  þeirsi  hætti  Hðit  af  laði  ne  lyðs  Breta  hvorsvm  mæki  hiall  eign- 

lv.l03)aðiz.  HeiKr  alkV  þeir  er  hlytt  hafa.  fleinvarpað^r  frœði  þersv  geri 
gott  gvmar  en  glati  illv  biði  braða  bót  afrvna  haíi  hyUi  gvðs  ok 
himinriki  amen.  ^  25 

c.  30  UortigerntJS  spvrði  þa  Merlinvs  hvat  hanvm  mvndi  at  bana 

verða  Mgr(linvs)  svarar  se  þv  \iá  elldi  svna  Gonstantin^^s  ef  þv 
matt  a  morgin  mvn  vhœgra.  ^  þeir  AvreHí;s  ok  Ydir  mvnv  hefna 
foðor  sins  ok  hrenna.  þig  inm  ok  eyða  ollvm  Saxa  her.  ^  Geck 
þetta  eft^'r  sem  hann  sagþi  at  Avrelivs  kom  iil  Bretkndz  ok  \ar  30 
76  hann  iil  konvngs  tekin  ok  kom  at  Vortig6rní;5  vm  nottina  ok  geck 
meó  her  at  kdisíaíanvm  hans  i  Kambria  ok  brenwa  ok  briota  kast- 
a\ann  ok  branw  þar  Vortigerni^s  inm  ok  allt  hans  folk.  ^  Heim- 
gestr  spvrði  fra  fall  konvngs.  ^  þa  ottaðiz  hann  Avrelivm  þt^iat 
hann  var  mikill  atgiorfi  maár.  ^  ferr  hann  þa  norðr  vm  Hvmrv  ok  35 
fengv  ser  þar  lið.^  Avrelií^s  sœk^'r  eft^'r  ok  fin/^az  þeír  ok  verðr  þar 


^  Uopfrisket.  ^  vatv  Ugeledes.  '  Punktum  er  tilf.  *  Opfrisket  til 
hattv.         ^  dyri — konvngr  uopfrisket. 

*  Her  er  teksten  noget  forvansket;  der  skal  vístnok  lœses  berdravgar 
=  'rigdommens  bœrende  trœer'  =  mœnd.  **  röðuU  0:  rotulus;  ^rulle',  rödlar 
0:  húger  (mht.  rodel  'papirruUe,  liste'). 


284  '  HAUKSBÓK.  Breta  sögur  c.  30-31. 

harðr  bardagi  meá  þeim  sem  nv  heiiir  Konvnga  borg.^  Saxar  gengv 
sva  fram  hart  at  hellt  y'ió  at  Bretar  mvndv  flyia  þa  kom  lið  Avr(e)- 
livs  ^  i  opna  skiolldv  ok  brast  þa  flotti  a  Soxvm.  ^  meá  Avrelio 
var  Elldon  iarl.  ^  hann  mæiir  Heimgest  i  flottanvm  ok  vot  þar 
eigi  at  fryia  meá  þeiw  storra  hoGva  ok  matti  varla  sia  hversv  riða  5 
mvndi.^  Si[)an  kewr  þar  Gorlin  iarl  af  Kornbreta  lanái^  \av  Heim- 
gestr  þa  handtekin.  ^  Otta  svn  Heimgestz  ^  flyði  i  lork  með  úmm 
monnvu  ok  Gossa  magr  hans  meó  mikin  her.  ^  Avrelií;s  kallaði  iil 
sin  havfþingia  *  sina  ti^  raðs  hvat  gera  skylldi  med  Heimgest.  ^ 
Elldon  iarl  svarar  hann  heíir  marga  moðor  græt  ok  ska\  nv  han^  lo 
moðir  grata  eiga  ok  Hop  vpp  ok  bra  sverði  ok  hio  af  hanvm  havfvð 
ok  \aT  hann  siþa/^  i  havg  lagðr.  ^ 

Fœddr  Artvr  \ionvngv^ 

C.3I  AvreUíJs  feR  nv  meó  her  til  lorkar  ok  setz  vm   borgina.  ^ 

Otta  sa  at  mikiU  kraftr  fylgði  trv  Aweiivs  ok  hann  mvndi  vin/^a  i5 
borgina  ok  meó  ráði  sinna.  mannsi  ok  geck  vt  ok  hafþi  fiotvr  i 
78  hendi  ok  gfas  hátt  a  havfþi  ser.  ^  hann  geck  ígri  Avrelivm  ok 
mælUi  Sigrvð  erv  gvð  min  af  ybrvm  gvði  nv  takið  fiotvr  þmna  o^ 
leG  a  mik  eda  þaí  anað  er  þv  villt  nema  þv  viUV  ors  meiri  miskvn 
gers..  ^  þa  mœUti  Elldalld?;s  hyskv^  Galiante  ^  komv  ti^  Gyðinga  ao 
lyðs  ok  fengv  miskvn  eftir  mikil  af  brot  ok  hœfir  yðr  h^rra  eigi 
verr  at  gera  en  þeim.  ^  konvngr  gerði  sem  hgskvp  bað  gaf  þeiiw- 
ollvm  grið  ok  helldv  þeir  vel  trv  YÍð  hann  si^an.  ^  þaþa/^  for 
konvngr  iil  Lvndvna  ok  er  hann  kom  i  þaí  mvnkH(fi)  "^  er  Heimgestr 
hafði  foðvr  ^  hö^ws  drepit  þa  felldi  hann  tar  ok  villdi  þar  nockora  25 
min?áng  gera  var  þa  kallaðr  M.erhnvs  spama^ír.  ^  konvngr  sagði  ^ 
at  ham  villdi  lata  bva  vm  leg  foðors  ^^  sins.  ^  Merlinvs  mcelZ^i  ef 
þv  villt  þersa  vmbvð  sva  miok  vanda  þa  lat  fara.  a  ^^  land  a  Ir- 
lanái  þar  erv  miok  agiætir  steinar  ok  skioplaz  alldri  ef  vel  verða 
sett/r.i  konvngr  hlo  at  ok  mœUti  vantar  her  griotið  i  Englandi  þo  30 
at  \er  takim  ]}at  eigi  or  oðr^?m  londvm.  ^  Merhnvs  mœUti  engir 
erv  her  slikir  steinar  fgri  þd  at  þeir  erv  sett^'r  \ið  ollvm  meinvm 
i  heimenvm  ok  færðv  risar  þa  vtan  af  Serkkwdi.  ^  Síþa^i  gerði 
konvngr  Pendrago  eftir  þersvm  steinvm  ok  með  hanvm  .xx.  þvs- 
vnd^r  manna..  ^   Merlim;s  fylgði  þeim   ok  er  ^eir  komv  iil  Manáz  æ 


^  Funktum  er  tilf.  2  g  ^^^;  ^-  /jí^sA^r.  ^  h  er  skrevet  som  det  forkortede 
hans.  *  Gennem  þ  ^ar  ew  forkortelsesstreg.  ^  Denne  —  rede  —  overskrift 
er  urigtig.  '  ^  Af  J.  Sig.  rettet  til  Gibeoníte.  ''  fi  er  glemt  i  hdskr.  »  o 
er  skrevet  som  ð  uden  at  der  er  rettet  derpd.  »  Rettet  fra  hdskrs  dittograf. 
sagda.        ^o  Sáledes.        ^^  Herefter  er  et  par  bogstaver  udraderede. 


Breta  sögur  c.  31-32.  H  A  U  K  S  B  Ó  K.  285 

ok  er  GÆmanvs  ^  fm  þma  erindi  samnar  hann  her  saman  ok  vill 
vma  steina  þersa.  ^  verðr  þar  harðr  bardagi  ok  hafsi  Bretar  sigr 
en  konvngr  flyði.  ^  |  Bretar  hrv  a  fialhY  ok  hittv  steína  þersa  oA:  5Bb 
tokv  stor  reip  ok  fœrðv  a  steinana  ok  gengv  a  morg  hvndrvð  ok 
fengv  þa  hv^rgi  ro^rt.  ^  þa  for  til  Merlinvs  ok  fœrði  Htla  stvnd  5 
þersa  steina  ti/  skipa  o^  sigldv  þgir  si\)an  heim  ti/  Bretkwdz  oA: 
þackaði  konvngr  þeim  sina  ferð  ok  var  nv  bvið  vm  groft  Gonstan- 
80  tint's  konvngs  meá  þersvm  steínvm  ok  veitti  konvngr  þar  þrig^ia 
vikna  veizlv  ollvm  envm  hæstvm  monnvu  i  landinv.  ^ 

Yt^V  tok  kontJwgdóm  iq 

pC.32  E^t^"^  ^^  VortigérníJS  var  falHn    flyði  Pacencií;s  svn   hans    iil 

Saxkwdz  ok  feck  ser  þar  lið  ok  for  aftr  iil  Bretki^dz  ok  villdi 
hefna  foðvr  sins.  ^  Avrelií^s  ferr  moti  hanvm  meó  her  ok  varð  þar 
harðr  bardagi  ok  flyr  Pacencií;s  ^  ti^  Irlandz  iil  Galloman?;s  konvngs 
ok  eflaz  þe^'r  baðer  at  liði  ok  fara  aftr  ti^  Bretlawdz.  ^  þa  la  Avre-  i5 
hvs  konvngr  krankr  i  Tonícam  en  Yðer  ok  Pendrago  forv  mote 
þeim  meá  her.  ^  en  er  þe^'r  spvrðv  krancleik  Avreli  þa  geck  fram 
ein  irskr  maór  íyri  kom^wga  ok  spvrði  hvat  þé^'r  villdi  gefa  tiZ  at 
hann  reði  Avrek'o  bana.  "^  Pacenci^^s  svarar  ek  gef  þer  þvsvnd  pvnda 
silfrs  ok  ef  ek  verð  konvngr  skalltv  v^ra  hvndraðs  hofðingi.  ^  Eoppa  20 
skeR  þa  hár  sitt  ok  tekr  mvnks  klæði  ok  letz  vera  lækn^'r  ok  ferr 
si\)an  i  Tomiam  ok  baðv  menn  hann  g«wga  iil  konvngs  ok  er  hann 
kom  þar  gerði  (hann)  *  hanvm  dryck  ok  er  konvngr  hafði  drvckit 
sofnaði  hann  ok  er  hann  vaknaði  kendi  hann  at  eitr  for  vm  likam 
hans  ok  andaðiz  hann  litlv  siðaR.  ^  Eoppa  komz  iil  sinns.  manna.  25 
ok  sagþi  þeim  sitt  erindi.  ^  En  þegar  konvngr  \ar  andaðr  var  sen 
biort  stiarna  a  hímní  ok  stoð  af  henm  biartr  geisli  vaxin  sew 
dreki  ok  rvnwv  or  mvnm  drekans  .íj.  geislar  ok  skein  en  meiri 
svðr  yfí'r  allt  Fraclawd  en  anwaR  tok  yfir  Irknd  ok  greindiz  i  .víj. 
geisla.  ^  en  er  þersi  tidindi  komv  f^ri  Yði  þa  spvrði  hann  MerYmvs  30 
hvat  þaí  merkti.  ^  yíerlinvs  svarar  0  ho  mikill  harmr  nv  er  Avrel- 
ivs  davðr  ok  er  þaí  hvers  ma^wz  skaði.  ^  far  nv  ok  strið  ^^viai  þv 
82  fær  sigr  ok  stiarna  sv  er  syndiz  i  dreka  Uki  merk^'r  þig  en  geisli 
sa  er  yfir  Frackla>?d  stoð  merk^r  svn  þín  ^viat  hann  verðr  sva 
volldvgr  at  hann  eignaz  oll  þa?;  mki  er  geislin  stoð  yfir.  ^  En  35 
anwaR  geisli  merkir  dottor^  þina  hon  mvn  giftaz  a  Irla/íd  oA:  mvnv 
.víj.  kyn  fra  henm  koma.^  Yðir  ifaði  hvart  sva  mvndi  véra  en  þo 


*  Det  forste  a  er  skrevet  óver  linjen;  der  shal  ikke  lœses  Gra-.  *  Pun- 
tum  er  tilf.  »  c  (2)  rettet  fra  hdskrs  e.  ^  Mgl.  i  hdskr.  ^  Det  ferste  o 
tilf.  over  linjen. 


286  -  HAUKSBÓK.  Hreta  sögur  c.  32-34. 

for  hmin  mote  þeiw  Gallimarií'í?  ok  Pacencií^s  ok  tokz  þr/r  harðr 
bardagi  ok  fellv  þeir  bað?*r  Galliman^?^  ok  Pacencií;s  en  Yter  hafþi 
sigr  ok  tok  konvngáom  yfir  ollv  Brettania.  ^  haww  let  gera  .íj. 
dreka  ór  gvlli  ok  let  hengía  vpj9  yUr  leg  foðvr  sins  i  Ambri  en 
aní^an  let  hann  hersi  fyri   ser  i  bardaga  hvar  sem  hann  stridc^i.  ^  5 

(c.33)var  hann  sipan  kallaðr  Yter  dreka  havfvð.  ^  En  eft^r  andlat  Avrel- 
ivs  samnar  Otta  Heimgestz  svn  her  saman  ok  íerr  iU  Bretlawdz  ok 
setz  vm  lork  ok  þar  kemr  mote  hanvm  Yter  með  Breta  her  ok 
tekz  þar  oTrosta.  ok  borðvz  til  netr.  ^    þa  tokv  Bretar  at  flyia  a 
eitt  hátt  íiall  ^  þat  Yar  allt  Ivkt  með  homrvm  hafvw.  ^  Saxar  settvz  10 
vm  fiallit.  ^    En  er  natta  tok  ok  myrkt  var  orðit  þa  steyptiz  Yt^r 
með  her  sin  ofan  af  íiallinv  a  Saxa  vvarandi.  ^   fell  þar  fiolþi  af 
Soxvw  en  Otta  varð  handtekin  ok  settr  i  iarn  ok  færðr  i  Ytoniam 
en  at  paskvm  gérði  konvngr  veizlv  ollvm  rikis  monnvM.  i  landinv.^ 
84  Gorlois  Kornbreta  konvngr  var  þa  þíír  ok  hans  kona.  ^   hon  Yar  15 
allra   kvení^a   f^iðvst.  ^   konvngr   rendi   hvg   sinvw   iil   henT^ar  ok 
talaðe  vií?  hanB.  leynilega.  ^    þetta  fan^  hertogin  ok  for  brott  fra 
veizlvni  með  konv  sína  vtan  konvngs  orlof  oA;  setti  hawa  i  tvrn 
ein.  ^   en  er  Gorlois  villdi  ei^i  fara  aftr  iil  veizlvn/^ar  varð  ko^ií^w^ 
reiðr  ok  sendi  mew^í  ti^  at  sitia  vm  kastala/^^  sva  at  hvarki  kiœmez  20 
meww  þaþan  ti^  eða  fra.  ^    konvngr  segir  Merliní^s  at  hann  ma  eigi 
heilsv   sinwi   hallda  ef  hann  nær  ei^i   konv  h^rtogans.  ^   M.eriinvs 
mœUti  ^at  er  eigi  miok  hœgt   ^^viai  þangaí  er  eitt  þrongt  einstigi 
^at  er  vma  megv  fí/ri  ollvm  Breta  her  .íííj.  riddarar  þefr  er  þar 
vaka  yf^'r  bcpði  netr  ok  daga.  ^    En  þo  ma  ek  sva  gera  at  þar  25 
syniz  Gorlois  sem  þv  ert  en  Vlíin  raðgiaíi  ||  þin  man  synaz   ok  54» 
sva  ek  sem  hen^ar  .íj.  þionvstv  menn  ok  megv   Yer  þa  fa  orlof  i 
tvrnin.  ^   þetta  rað  þig^r  konvngr.  ^   íara.  þar  sil^an  iU  kastalans  ok 
verðr  þdta  allt  sva  sem  Merlinvs  gaf  rað  til.  ^  hvgði  Igerna  þa  nott 

(c.34)at  hon  svæfi  hia  Gorllois  bonda  sinvm.  ^  En  er  herrin  saknaði  30 
konvngs  þa  hvgðv  þe^'r  hann  svikin  vera  ok  liopv  a  hendr  Gorlois 
ok  drapv  hann  ok  merstan  þora  liðs  hafis.  ^  menn  sogþv  Ig^rne 
konv  hans  þa^  tidinði  en  hon  vissi  eigi  hv^rsv  þetta  kom  iil  ^viat 
hon  þottiz  hia  hanvm  sofið  hr//a  þa  nott.  ^  konvngr  mœUti  þa  sia 
mattv  at  ek  lifi  ok  man  þai  rað  likaz  at  fara  a  konvngs  fvnd  0^:35 
biðia  miskvní/r.  1  gmgr  konvngr  þa  brott  oA:  ti/  liðs  sins  ok  tekr 
86  þa  aftr  allan  slikan  hátt  sin  sem  aðr  hafþi  hann.  ^  hann  %en^r 
siþrtw  iil  kasia\a7is  ok  segir  Igerne  allt  eð  sanwa.  ^  hon  samþyck^V 
þa  vi(?  konvng  ok  feck  ha7in  þa  hen^^ar.  ^    þav  attv  .íj.  born.  ^    het 


1  Punktum  er  tilf.        2  ^^^^^,  u  ^,,  ^^^  fte^í^Mífí  i)íf  eí  hogstav  (i?). 


Breta  söffur  c.  34-35.  11 A  U  K  S  B  Ó  K.  287 

svn  þf/ra  Artvrvs  en  dotbr  ^  An/m.  ^  ok  litlv  siþaR  feck  konvmjr 
kranleika  ^  mikin  ok  mœðelegan  ok  meðan  konvngr  la  sivkr  \ar 
þeiw  Otta  leypt  brott  or  myrkva  stofv  ok  íorv  iil  Saxlawdz  ok 
forv  aftr  tiZ  Bretla/ídz  meó  vvigian  her.  ^  ok  er  þetta  spvrðv  Bretar 
fystv  þe^r  konvng  at  gifta  Am^v  dottor  sina  Loð  konvngi  af  IrlaMi  5 
ok  l^at  var  til  raðs  iekit  ok  ferr  hann  si^an  meó  her  moti  Soxvm 
ok  varð  þar  harðr  bardagi  ok  lavkst  meó  þi;i  at  Bretar  flyðv.^  Ok 
er  Yter  konvngr  spyR  þaí  stefnir  hann  iU  sin  oUvm  hs.YÍþmgivm 
ok  let  bera  sig  i  borvm  mote  her  Saxa.^  þetta  þotti  Soxvm  mikil 
skom  at  þezr  skylldv  bmaz  við  sivkan  mann.  ^  \)eir  forv  þa  i  borg  lo 
þa  er  Værolamm  heitir  ok  biog^vz  þar  fgri.^  Bretar  brvtv  horgina 
ok  er  Saxar  sa  þat  gengv  þeir  vt  af  borginwi  ok  varð  þar  harðr 
bardagi.  ^  fell  þar  Otta  ok  ílest  hans  folk  en  þe^'r  flyðv  er  lifit 
þagv.  ^  konvngr  varð  glaðr  vi(?  sigr  sin  ok  mœllti  helldr  villda  ek 
88  sivkr  vega  slikan  sigr  en  flyia  heill.  ^  Ein  saxneskr  maór  blanðaði  i5 
eitri  i  dryck  hans  ok  do  hann  litlv  siþaR  ok  flvttv  þeir  hk  hans 
til  þers  mvnklifis  er  broð^V  hans  hvikV  i  ok  var  bvið  vm  hans^ 
groft  meá  mikilU  virðing  ok  var  hann  morgvm  man^^e  miok  harm- 
davðr.  2 

Artvr  til  konvngs  tekin  ao 

lc.  35  At  þrim  vikvtw  liðnvm  efiir  anlat  Yter  vöfr  Artvrr  svn  hans^ 

til  konvngs   iekinn  ok  koronadr  i   borg  þeiri  er  Gilestria  heit^V.  '^ 
ha/^w  \ar  þa   .xv.   vettra  gamall.  ^   hanw  var  mikill  a  voxt  venn 
at  aliti  spekingr  at  viti  avR  af  fe  sterkr  harðr  ok  vapndiarfr  glaðr 
ok  goðr  vinvm  en  grimr  vvinvm  fastnæmr  ok  forsiall  sið(l)atr^  ok<^ 
sigrsæll  vidfrægr  ok  at  ollv  vel  mennir.  ^    En  litlv  siþar  en  hann 
var  i\l  konvngs  tekin  spvrðiz  at  Saxa  herr  ^  \ar  komin  i  lanáii  ok 
hafþi  eytt  allt  rikit  fra  Katanesi   ok  svðr  til  Hvmrv  \  ^  Si^an  for 
ArtvR  s  meó  her  moti  þeim.  ^    havfþiwgi  Saxa  het  Kolgrimr.  ^   l^eir 
hittvz  þar  sem   Þverá  heitir  ok  varð   þar  mikil  bardagi  ok  flyðv  30 
Saxar  i  borgina  lork.  ^   konvngr  settiz  vw  borgina  ^.  ^    þetta  spvrði 
Balldvlfr    broðir   Kolgrims  ^^   samnar   hann   at   ser   vi.    þvsvnd?;w 
mannsi  ok  ^^    ætla(r)  ^^    ti^   hðs  Yiá  Kolgrim   ok  er  þeir  koma   .x. 
milvr   fra   lork  namv  þeir  staðar.  ^    konvngr  varð   vaR   vi^  þe«'ra 
ferb  ok  gerir  i  moti  þeim  Gador  iarl  meó  mikin  her  ok  reðv  þe?:r  35 
þegar  iil  bardaga  ok  fellv  svmir  Saxar  en  svmir  flyðv.  ^    Balldvlfr 


2  o  sA;ré^7eí  Oí^ér  Unjen.  ^  Punktum  er  tilf.  ^  Sáledes.  "  Forkortet 
som  hann  ellers.  ^  1  mgl.  i  hdsJcr.  ^  Nœsten  udvisket.  '  Over  det  forste 
V  en  hlœkklat.  »  a  udvisket  ^  na  udvisket.  ^*^  g  ít  *  /iíísArr.  r^«^í  /'m  1. 
^*    Udvisket.         '^  r  w^Z.  *  Jidskr. 


288  -  HAUKSBÓK.  Breta  sögur  c.  35-36. 

vndi  illa  \\á  sín  vsigr  ok  let  klippa  hár  sítt  ok  raka  skea  sitt  a 
leikara  hatt.  ^  hann  fær  ser  horpv  ok  íot  i  herbvðzV  ko?ivngs  ok 
skewti  þar  oA;  eina  nott  kom  \iann  ser  med  festi  i  borgina  oZ;  varð 
broðir  Yvam  hanvm  fegin.  ^  g^rðv  þe^'r  þa  mm^^  iil  Saxk/^dz  at 
biðia  liðs  Kolldrik^  hertoga  ok  \  samnar  hann  siðan  her  ok  íerr  5  54^ 

90  iil  Bretlawdz  með  .dc.  skipa.  ^  þ^ir  koma  Yiá  Skotkwd.  ^  þetta  spyR 
Artvr  konvngr  ok  gerer  hann  boð  eft^r  Koel  systvr  syni  sinvm  ok 
kom  hann  til  konv7igs  meó  .xv.  þvsvndrað  hermawía.  ^  fon?  þefr 
siþan  baðer  saman  mot  heiðingivm  ok  mœttvz  ^  þ^^'r  y\ó  á  eína.  ^ 
tokz  þar  harðr  bardagi  aðr  heiðingiar  ílyðv.  ^  \o7ivngr  rak  ílottan  10 
i  skog  þann  er  Gallidonii;s  heit^'r.  ^  þar  tokv  heiðingmr  ^  mote  ok 
felldv  þar  mart  af  Bretvm.  ^  siþaw  let  konvngr  fella  morkina  at 
þeim  sva  at  þm  mattv  hvergi  brott  komaz.  ^  heiðingiar  sia  nv  at 
^eir  Yarv  vpp  gefn^'r  sendv  nv  boð  ti^  konvngs  ok  bvðv  hanvm 
gvU  oA;  silfr  ser  ti^  lavsnOT  ok  \arb  sv  þeira  sætt  at  þeí'r  skatt-  15 
gilldv  ^  ok  gafv  hííwí^m  þar  gisla  tiZ  en  er  þe^'r  komv  brott  mintvz 
l^eir  sins  maw^^skaða  ok  rvfv  sættina  vi^  Yonvng^  ok  hmvðv  a  RÍA;i 
ha/is.  ^  en  er  konvngr  varð  þers  vaR  let  haww  drepa  alla  gislana 
ok  for  siþö^w  moti  þeim  meó  her.^  Hoel  systvr  svn  hans  Yar  sivkr 
ok  matti  hawí/'m  ez^i  lið  veita  ok  er  þ^í'r  sa  herbvðfr  heidingia  þa 
talar  '^  Artvr  konvngr  íyri  hmnvm  ok  eg^iar  þa  til  framgongv.  ^  20 
hann  \ar  sva  herklædr  at  hann  hafþi  fiorfallda  bryniv  hann  hafði 
hialm  af  env  sterkazta  stali  ok  grafin  a  ein  ormr  með  vndarlegvm 
hagleik   hann  hafþi  ^at  sverð   er  Kalebvrnvm  het.  ^    þcíí  var  sva 

92  mikit  at  þaí  var  fam  monnvu  vapnhœft.^  hans  skiolldr  var  gm  af 
envm  sterkvztvm  hvðvm  ok  pentað  a  likneski  vaRar  frv  ^viai  hann  25 
kallaði  a  hana  iamnan  ser  ti^  travstz.^  hans  stora  spiot  het  Ron.  ^ 
nv  lystr  saman  liðinv  ok  borðvz  þan/^  dag  allan  ok  skilði  nott 
(c.  36)  bardagawn.  ^  Um  morgonín  er  vigliost  var  hofz  orrosía  með  þeim 
af  nyiv  ok  fell  mart  folk  af  hvarvm  tveaivm  ok  fleira  af  Bretvm 
ok  er  konvngr  ser  fall  sinwa  manna.  v^rðr  hann  akaflega  reiðr  0^:30 
bregðr  sverði  sinv  ok  hoar  a  tvær  hendr  ok  felldi  a  litilli  stvndv 
•Ixx.  manndi  ok  .cccc.  ok  i  þeiri  svipan  feliv  þe^'r  baðir  brcpðr  Kol- 
grimr  ok  Balidvlfr  ok  margar  þvsvnð^'r  manna..  ^  ílyði  þa  Kelldrik 
hertogi  ok  allr  Saxa  herr.^  konvngr  let  reka  flottan  ok  fell  Keldrik 
i  flottanvw  ok  mestr  þori  liðs  hans.  ^   konvngr  for  þa  til  Irlanz  35 


»  Punktum  er  tilf.  2  sáledes.  ^  œ  sijnes  rettet  fra  e.  *  Efter  n 
sMr  eí  þ-Ugnende  hogstav  med  en  forkortelsesstreg  gennem  dets  everste  del.  ^  Er 
sik  her  glemt?  ^  Forkortet  som  konvngs  ellers.  '  Forst  skrevet  taka^  derpá 
er  et  punktum  anbragt  under  den  sidste  del  af  k  for  at  rette  dette  til  1;  1 
synes  derefter  —  fejlagtig  for  r  —  tilföjet. 


Breta  sögur  c.  36-37.  HAUKSBÓK.  289 

ok  lagði  ^at  vndir  sig  oh  sva  Skotland  med  sama  hætti.  ^    Systvr 
synir  Artvrs  konv7igs  Ycirv  þa  me(?  hanvm  Hoel  oA;  Modred  Valveín 

94  0^^  Lancelot  oA;  Yvein.^  hans  faðir  var  Loth  Havrða  \andz  konvngr 
af  Alrexstoðvm  i  Noregi.  ^  kona  Artvrs  konvngs  het  Gvnvor  ho/^ 
var  dotter  ^  Kadoris  h^rtoga.  ^  Artvr  konvngr  for  en  aðra  herferð  5 
iU  Irlawdz  ok  lagði  þaí  vndir  sig  oZ;  i  þem  ferð  vani^  ha/m  Orkn- 
eyiar  ok  HmWiland  ok  Svðreyiar  Danmork  ok  Noreg  Færeyiar  ok 
Gotland  ok  lagþi  skatt  a  oll  þersi  lond.  ^  siþan  sneri  hann  heim 
úl  Bretlawdz  ok  drifv  þa  ti^  hans  margra  havfþiwgia  synir  ok 
gerðvz  hanvm  handgengnir  ok  eiðsvarar  hans.  ^  I  þenna  tima  lo 
andadiz  Sighialmr  Norex  konvngr.^  hann  var  broðir  Lothz  k(onvng)s^ 
er  þa  atti  On^v  systvr  Artvrs  konvngs.  ^  Sighialmr  hafþi  fostrað 
Valvein  broðor  svn  sin  ok  systvr  svn  Artvrs  konvngs.  ^  hann  gaf 
hanvm  allt  Riki  efter*  sig  ^viai  hann  Yar  svnlavs  en  Norðmew^ 
villdv  eígi  hafa.  brezkan  konvng  yUr  ser  ok  tokv  þeir  iil  konvngs  15 
þan^i  mmn  er  Rikvlfr  het.  ^  en  er  þetta  íra  Artvr  konvngr  þa 
íerr  hann  iil  Norea?  með  miklvm  her.  ^  varð  þar  harðr  bardagi  ok 
fell  þar  Rikvlfr.^  van/^  nv  Artvr  konvngr  allan  Nore^  ok  Danmork 

37)vndir  Valvein.  ^    Siþa^  ferr  ArtvR  konvngr  til   Frackla^^dz.  ^    Leo 

96  keisari  hafþi  þan  havfþm^ia  sett  yfir  Franz  er  Frollo  het.  ^    hann  20 
Yar  trollvm  hkari  en  monnvni.  íyri  afls  sakir.^  hann  feR  moti  Artvri 
konvngi  ok  atti  strið  vií?  hann  ok  ílyði  vndan  i  Paris  ||  en  konvngr  55 £ 
settiz  vm  borgina  en  er  Franzesvm  þrongþi  hvngr  ^  þa  bavð  Frollo 
A(rtvri)    konvngi   iil   einvigis    ok  l^at  iattaði  konvngr    glaðlega  ok 
riðvz   þeir  siþa^  at  meó  spiotvm  ok  skavt  konvngr  FroUo  af  hersti  25 
en  þo  varð  hann  ecki  sárr.  ^   FroUo  hop  vpj?  ok  lagþi  hestin  vndir 
konvngi  ok  fell  konvngr  þa  ti^  iarðar  oA:  hvgþv  Bretar  at  konvngr 
væri  sáR  vorðin.  ^   konvngr  hop   skiot  a  fœtr  oA;  borðvz  þeir  lengi 
en  sva  lavk  at  konvngr  klavf  ^  havfvð  Frollo  '^  meá  hialmí  allt  i 
hérðar  niðr  ok  eignaðiz  konvngr  si^an  allt   Frakknd.  ^    hann  gifti  30 
Biaðvorv   dottí?r   sina   Estrvsiaw   skenkiara  sinvm  en  Adenagiam 
gifti  hann  Kiæi  raðsma^^æ  sinvm.  ^   skipti  hann  si^an  ollv  Frak- 
landX  meó  sinvm  monnv^.  ^   Rikion  het  kap2?i  ein  i  Franz.  ^   hann 
war  nalega  risi  at  afli  ok  vexti.  ^  hann   navðgaði  konvngs.  iil  ^ers 
at  þeir   ílægi   af  ser  ^    skea  sin  ok  seíidi  hawí;m  i  skatt.  ^   siþan  35 
let  hann  l^at  gera.  iil  foðvrs  vndir  eina  skikkiv.  ^    hííww  sendi  þa 
orð  Artvr  konvngi  at  hann  sendi  hai^í;m  skea  sítt  ok  þt*i  meiri  sem  ^ 

98  haw^  var  en  aðrir  konvngsir  þa  skylldi  hans  skec  iil  kiols  a  þétta 


1  Punktum  er  tilf.       ^  0  sA:r.  oí^er  Zwi^w.       ^  Forkortelsestegnet  i  k  w^/. 
*  Skr.  to  gg  (sidste  g.  eíiir).  '  g  i  hdskr.   rettet  fra  d.  «  f  rettet  fra 

hdskrs  p.         '  r  rettet  fra  hdskrs  1.         «  i^^^^í  /"ra  /íí?sA:rs  hawí^m.        "  Forst 
skrevet  e  (^í);  en>  og  siden  rettet  til  fe. 

19 


290  -  HAUKSBOK.  Breta  sögur  c.  37-38. 

klæði.  ^  En  er  konvngi  komv  þersi  orð  mœUti  hann  fym  man  ek 
gefa  hann  ollvm  trollvm  en  hann  fai  mitt  skea  eða  kampa.  ^  feR 
þa  konvngr  iU  motz  vití  Rikonem.^  Tekz  me(?  þeim  harðr  bardagi.^ 
Rikon  hio  eitt  mik^Y  hoG  i  sk(i)olld  ^  konvngs  ok  klavf  hann  allan 
niðr  at  gvðs  moðor  likneskiv  þa  beit  ei^i  lengm.  ^  konvngr  hio  þa  5 
i  hofvð  risanvm  ok  beit  ecki  en  þo  varð  hoGÍt  sva  mikit  at  havsin 
lamðis.  ^  risin  greip  þa  konvng  sva  fast  at  konvngr  hroG  vndan.^ 
þotti  monnvM  þa  vsynt  hversv  fö^ra  mvndi  en  sak^V  þers  at  havs 
hans  Yar  lamiðr  þa  fell  hann  íyri  konvngi.^  A(rtvr)  konvngr  gerði 
þa  boð  ollvw  konvngvm  at  hvérr  tœki  sitt  skeG  en  þe^r  þorþv  eigi  10 
at  sœkia  ok  iattv  sig  vera  i  þd  hans  vnd?*r  menn.^  En  eftir  þenna 
sigr  sat  Artvr  konvngr  i  Bretkndi  kyR  vm  .v.  ár.^  hann  let  reisa 
eina  mikla  borg  vií?  a  þa  er  Oska  heitir  ok  sva  storar  .íj.  hallir 
at  engar  erv  stœRÍ  i  kwdinv  ok  gervar  a  rvmverskan  hátt.^  hann 
bavð  iil  sin  at  hvita  svnv  ollv(m)  ^  konvngvm  hertogví;^^  ok  iorkm 
ok  ollvM  hofþingivm  i  sinv  Riki  ok  Yar  hann  þa  krvnaðr  ok  sva  15 
drottningm  ok  er  (sv)  *  veizla  viðfrægivz  orðin  ^  a  Nordrlondvm 
bœði  at  fornv  ok  nyiv.  ^ 

c.  38  Af  Artvri  kowí^^gi  ok  hans  mow^í^M 

100 

Rvmvmar  vndv  storilla  \iá  at  þeir  hofþv  latið  allt  Gallia  fgri  ^ 

Artvri  konvngi  en  þeir  fengv  enga  skatta  af  Bretlö^^di.  ^  Leo  keis- 

ari  war  þa  farin  i  Avstrveg  ^    en  yíir  Rvmania  haf  þi  hann  sett 

þan  hB.\í]^ingia  er  Lycivs  het.^    En  þa^;  tiðindi  vrðv  at  en^^e  storv 

veizlv  A(rtvrs)  konvngs  at  þar  kom   sendi  menn  af  Rom  meó  brefi 

102  þí^i  er   sva  sagþi    Lvci^?s   Rvmvma   hofþm^i  sendir  Artvro  slika  25 

qi?6(?ií;  sem  ha^ií^m  sœm^r.  ^    Miok  vndrvmz  ver  yðra  dirfð   er  þé'r 

þorið    at    hallda   þeim   skattlowdi;m    er   varir    forellrar   vvnwv    af 

Y^rvm  frændv???  ors  Rvmverivm  iil  styrks   ok  travstz.  ^    nv   stefni 

ek  yðr  ti/  sialfs  keis^rans  at  bœta  þar  yðvr  en  storv  brot  sva  seí;?. 

hans  er  miskvn  iU  en  ef  þv  fgri  nemz  þersa  f^rð  þa  man  ek  her  30 

koma  ok  heimta  þé^tta  allt  miskvnarlavst  af  yðr.  ^    en   er  konvngr 

hafþi  lesið   brefið  reðs  hann  \m  vií?  vini  sína  hvat  ti/  raðs  skylldr 

taka.i    þa  svarar  Gador  ^  Gornbreta  konvngr  þaí  hefir  ek  ottaz  at 

þersi    veizlv    at   wer   mvndvm   'sak^r   sællifis    tyna  vaRÍ   vígfímí.  ^ 

hofv  Yer  ok  a  þí^rsvw^  .v.  vetrvm  ecki  gert  vtan  teflt  ok  leikit  eða  35 

faðmað  konvr  ok  fyri  slikt  tapar  margr  veg  ok  virðing.  ^    mvnv  | 

Rvmvf?riar  engan  sigr  Yinn^    yfir  ors.  ^    konvngr  mœUti  þa^  vitv  55 b 


*  Punktum  er  tilf.  2  ^^^,    ^^^ix^^  3  j^  ^gi^  ^  hdskr.  * 

hdskr.  (J.  Sig.).        &  i^e^eí  fm  hdskrs  orðit  f-./.  %.;.        »  íJwííí^r  av  í?w 
nmí/.«??0í?  prik.        '  ÍSTöp^^^  oí  /öPíf^  fador;  niuUg  er  G  rí'«eí  fra  f. 


Breta  sögur  c.  38-40.  HAUKSBOK.  291 

\er  dXMr  at  InMvs  Gesar  eignaðiz  Bretlawd  meó  svikvíw  vaRa  Itmdz- 
mamidi  en  með  engvm  rettindvm  þo  at  ^ek  hafi  nockora  rið  heðan 
skatt  tekiY.  ^  syniz  mer  þaz;  mala  efní  vár  htlv  mmni  at  heimta 
skatt  af  þeiíM  en  þeir  af  ors  ^viai  frændr  var/r  Brení^/r  ok  Beler 
hengþv  .xxx.  Rvmvma  a  einv  torgi  i  Rom  ok  eignvðvz  siþan  allt  5 
Romania.i  Gonstantiní;s  Elenv  svn  vaR  frændi  eignaðiz  ^at  mk\  ok 
hans  synir.  ^  hvi  er  þaí  nv  e^^i  rett  at  ver  heimtew  stvndvm 
skatt  af  þeiw  en  þi?i  iatti  ek  at  Franka  Riki  hofv  yer  af  þeim  vnmð 
ok  þcfí  hafa  þeir  at  kiæra.  ^  Da  mœllti  Hoel  konvngs  systvr  svn 
yðr  biðiv  ver  formew?^^  v^ra  þersar  ferðar  en  Yer  viUvm  aUir  fylgia  10 
yðr  at  sœkia  Romania  ^viai  sva  hafa.  varir  spame/m  fí/ri  sagt  at 

104  .ííj.  bretzkir  menn  skylldv  eignaz  Roma  RÍA;i.  ^  nv  hafs.  .íj.  eignaz 
en  þv  ert  en  þriði.  ^  takið  nv  sigrin  er  sialfr  gengr  heim  at  yðr.  ^ 
man  ek  annað  hvart  falla  i  þersi  ferð  eða  fa  sigr.^  skal  ek  fa  yðr 
(c.  39)  -^-  þvsvnd/r  vaskra  manna.  iil  þersar  ferðar.  ^  En  er  konvngr  15 
heynr  þersa  a  eg^ian  þa  byðr  hann  her  vt  af  ollv  sínv  Ri^i.  ^ 
Sva  er  sagt  at  hann  hafþi  ei^i  minna  her  en  .xl.  þvsvndraða  ok 
Ym  ír3im  fotgongv  folk.  ^  þersir  hofþi/^giar  Yarv  meá  hanvm  Gador 
Gornbreta  konvngr  GiHimar  íra  konvngr  GYYinsiSÍvs  Svðreyia  konvngr 
Palpaní^s  Norex  konvngr  Askell  Dana  konvngr  Angvsseks  Skota  20 
konvngr  Hoel  konvngs  frændi  ^  Malvasii^s  Tile  konvngr.  ^  ^at  húiir 
nv  Islaná.  ^  A(rtvr)  konvngr  bað  sendi  menn  Lvcíj  segia  sva 
hanvm  at  hann  mvndi  úl  hans  koma  ok  heimta  skatt  af  Rvm- 
YerÍYm.  ^  En  er  Lvcii^s  fra  þetta  samnar  hann  her  vm  allt  Rvma 
Kiki  ok  Yarv  með  Lvcio   þersir  hoíþingiar  Philip^i^s  Girkia  konvngr  25 

100  Manasar  Serkia  konvngr  Gorobia  Spanlandz  konvngr  Síris  Media 
\anáz  konvngr  ok  margir  aðrir  hofþm^iar  bœði  hertogar  ok  iarlar.^ 
^eÍY  hofþv  sva  mikin  her  at  tolv  sem  .ccc.  þvsvndraða  ok  .xíj. 
hvndrvð  mannsi.^  Artvr  konvngr  setti  eftir  iil  ianáz  giæzlv  Modred 
systvr  svn  ^  sin  meó  Gvnwvorv  drottningv.  ^  30 

Strið  Rvmvma  ok  Artvrs  konv7igs 
C.40  Hena^  fyrstv  nott  er  hann  hot  ferð  sina  a  Engia/^di  dreymði 

hann  at  hann  sa  ein  biorn  mikin  flivga  i  lopti.  ^    hanvm  þotti  oU 
iorð  pipra  ok  skialfa  olt  allt  ^at  sem  a  henni  var  af  emivn  þersa  35 
ens  mikla  dyrs.  ^   konvfigr  þottiz  sia  ein  mikin  dreka  er  kom  moti 
birninvw.  1  hann  ílavg  or  vestri  ok  lysti  af  hanvm  \B.nga.  leið  vw 


1  Punktum  er  tilf.  ^  Over  i  stár  et  med  Hauks  hánd  skrevet  kors;  det 
er  et  henvisningstegn  til  noget,  han  har  tilföjet  i  margen  med  en  rod  og  sort 
ramme  om,    men    hogstaverne  er  omhyggeUg  skdrne  iid.  ^  Skr.  to  gange. 

*  Súledes  med  stort,  rodt  H;  enten  fejl  for  Hina  eller  Ena. 

19* 


292  -  HAtKSBÓK.  Breta  sögur  c.  40-41. 

hímínín  ok  tekz  með  þeim  harðr  bardagi  en  sa  varð  skilnaðr  þeira 
at  drekin  bles  eitri  a  biornin  sva  at  lciann  fell  til  iarðar.^  konvngr 
spvrði  spekinga  sina  hvat  þetta  hefþi  at  segia.  ^  þeir  sogðv  at 
hans  fylgia  Yar  drekin  en  biornin  risa  fylgia  ok  konvngr  mvndi 
sigra  risan.  ^   Ko7ivngr  spvrði   er  hann  kom  i  Franz  iil  þers  risa  5 

108  er  Inwvis  het.  ^   hann  var  þar  sem  Mikials  fiall  heit^r.  ^    allt  var 
Yiá   hann  rætt.  ^   hann  hafþi  tek^Y  ti^  sin  þa  mey  er  Elin  het.  ^ 
ho/^  Vö^r  frænndkona  Artvrs  konvngs.  ^    En   er  konvngr  spyR  þaí 
for  ha^^  brott  frö^  sinvm  monnvm   eina  nott  meó  .ííj.  maw/^  o^  er 
þeir  komv  at  fiaUinv  ^  sia  ^eir  ellda  .íj.   i  heUi  brenwa.  ^    konvngr  10 
geck  ti/  heUisins  o^  sa  at  Inmis  Risi  sat  við   eUd  ok  steikti  ein 
viUigoUt.  ^    konvngr  bað   þa    biða    vti.  ^    konvngr   geck   in?^    oA:   er 
þetla  sa  risin  tekr  hann  klvbbv  sina  |!  þa  er  sva  var  þvng  at  Qigi  56» 
lettv  .íj.  menn  af  iorðv.  ^  konvngr  hio  ti?  risans  meí?  sv^rði  i  enwið 
en  risin  lavst  kylfvnm  iil  konvngs  en  konvngr  veik  ser  vndan  ok  15 
kom  hogit  niðr  a  iorðina  hia  konvngi^  varð  þaí  sva  mikit  hoG  at 
aUt  fiaUið  skalf  níó  en  þo  at  sár  risans  vö^ri  eigi  mikit  þa  hop  þo 
af  hanvm  stort  bloð.  ^    risin  kastar  þa  kylfvnm  ok  Uop  at  konvngi 
ok  greip  ha/m  sva  fast  at  konvngr  feU  a  kne.^  \m  siþíV  þa  mœðir 
risan  sva  bloðras  at  hann  gat   þa  eigi  vp/>  staðit  ok  Uop  þa  ko/^-  20 
vngr  vp^  oA:  hio  af  hanvm  havfvð.^  hann  let  geyma  havfvðit  til  syniz 
^viai  konvngr  hafþi   aUdri  fyR  i  lika  ravn  komit  nema  þa  er  hann 
atti  mð  'RikoriQm.  ^    for  hann  si^an  iil  skipa   ok  varð  miog  frægr 
vw    aUa   norðr   halfv    heimsens    af   ^^ersY    storvirki.  ^    ^i^an   flytr 

110  A(rtvr)  konvngr  her  sin  moti  RY7nYeri\m  ok  er  hvarir  sia  aðra  þa  25 
sendi  A(rtvr)  konvngr  .ííj.  havfþi;?^^  til  Rvmvma  Galven  gamla 
ok  Berso  sterka  ok  Gervin  en  frœkna  ok  bað  Rvmvma  ryma  brott 
af  GaUia.  ^  en  er  Lvcit^s  fra  þetta  mœllti  hann  þí;i  siþr  mvnv  Yer 
flyia  at  wer  skYhm  taka  aUl  Riki  Artvrs  konvngs  ok  Sí;a  sialfan  ham^.  ^ 
þa  m«^l/í/  sa  m^í^r  er  Kvínt«;s  het  míkla  dvl  hafi  þer  Bretar  at  þ^r  30 
ætUð  að  taka  mk\  vart  Rvíwveria.  ^  Galvein  varð  reiðr  ok  bra 
sverði  ok  hio  hofvð  af  Kvintí^s  o^^  for  si^an  aftr  tiZ  sina  manndi  en 
Rv7/^ve/-iar  sottv  eftw-  ok  varð  þar  mikiU  bardagi  ok  fieU  fiolði  af 
(c.  41 )  hvarví^^  tveGÍvw  aðr  þe?'r  kowv  aftr  til  sinwa  manndi.  ^  Nv  spyR 
A(rtvr)  konvngr  at  Lvcíí;s  v«r  kowin   i  þa  borg  er  Avgvstidvnvw  35 

114  heítir  ok  ætlaði  an^^an  dag  at  fara  til  Langvionís  borgar  ok  þa 
somv  nott  bað  ^  konvngr  sína  menn  herklæðaz  ok  setti  konvngr 
.víj.  fylkingar  sinwa  mamm  i  dal  þeim  er  Lvcit^s  skyUdi  fara.  ^ 
þetta  folk  var  at  tolv  .xl.  þvsvndraða  ok  .víj.  þvsvndrað  ok^  atian 


'  Punktum  er  tilf.         2  i^^u  ^^^^^^^  udvisket.        «  .fíaw^br  /^ar  sy^rei^gí  bað 
let  íírfí^/*  at  underprikke  det  ene.        ^  o  si/nes  reftet  fra  et  andet  hogstav  (v?). 


Breta  sögur  c.  41—42. 


HAUKSBOK. 


293 


me7in^  konvngr  let  þ^r  segia  mersY  ok  vigia  kirkiv  ^arb  til  graftar 
þeÍM  monnvM  er  þar  felli.  ^  Lvcivs  verðr  vaR  fyriætlanar  A(rtvrs) 
konvngs  ok  setr  hann  niðr  merki  sitt  a  ein  fagran  voll  ^at  Yar 
sva    skapat  sem  væri  ein  ari    or    gvlli    ok   let  siðan  skipa  sinar 

116  fylkingar  i*  atta  staði.^  Siþa^  talaði  Lvci?;^'  f^ri  herinvw  yðr  man  5 
kvnnigt  vera  vm  þaí  ranglega  ti/kall  er  Artvr  konvngr  heíir  vpp  a 
vart  Riki  ok  hve  mikla  skom  eða  manna  missi  er  ver  ok  vart  Riki 
hefir  íyri  hamm  ok  hans  frændvm  farið.  ^  v«?ri  ors  nv  hitt  betra 
at  reka  þewna  fianda  flock  af  hondvm  ors  med  sœmð  helldr  en 
leGÍaz  vnd/r  fœtr  þeim  med   skemð.  ^    míniz  ok  a  at  þersi  dœme  lo 

-     giorðv  af  ser  var^r  hinir  fyRÍ  frændr  at   \eir  tokv  fyRÍ  sœmð  med 
sigri  en  peninga  med  skemð  fengv  \eir  þa  ia«^nan  sigr  er  þeim 
þotti  davði  synm.^   mvn  þersi  nott  nv  bratt  liða  ok  kemr  sa  dagr 
er  V6r  rekvm  þersar  vánmmnvr  af  hondvw.  ^   En  sva  mikin  her 
hofþv  Rvmverir  at  i  hverri  þeira  fylkmí/  var  .ví.  þvsvndrað  mamidi  i5 
'{c.A2)ok  .xi.^  hvndrvð  ok  .vi.  menn.'^  Efiir  þetta  riða  Rvmveriar  fram  i 
dalin   ok  mœtaz  þar  þeira  fylkingar  ok  tokz  þar  harðr  bardagi  ok 
vrðv  þav  tiðindi  þar  fyrst  at  Rocko  Meðia  konvngr  reið  moti  Roð- 
vero  ok  lagði  spioti  i  gegnim  ha^in  en  sira  Kei^  villdi  hefna  hans 
ok  Yar  særðr   bana    sari.  ^    Hireglas  frændi    Roðveri   varð    reiðr  ^  20 
miok  er  hann  sa  fall  ha/is.  ^    geck  hann  sva  hart  fr«m  at  hatifi 
drap  Rocki   konvng.  ^    gerðiz  þa  horð   orrosía  ok  mawwskiœð.  ^  |  i  56^ 
þeiri  orrosío    fell  Romithel  Spanlandz  konvngr  af  RYmYeí'ÍYm    ok 
Qvmivs  Marcií;s  Lepiávs  Rvmveria    olldvngar  ok    .ííj.  he/iogar  af 

118  Rretvm.  ^    Nv  kemr  Lvcii^s   met^   sina  sveit  ok  raðaz  mote  h«/^ym  25 
Gaðor   ok  Hoel  oA;  rvckv  þeir  Gaðor  vndan.  ^    Nv   ser  Artvr  kon- 
vngr  vfarar  sinwa  mannsi  brigðr  hann  nv  sverði  sinv  Galebvrnv 
ok  mœUti  latvm  engan  nv  lifs  vndan  koma  fallið  helldr  meó  so^mð 
en  flyið   meá  skomm. "    konvngr   hio  s'i^an  a  tvær  hendr  ok  íyri 
hveriv  hans  havgi;i  fell  anwað  hvart  madr  eða  herstr.^  hann  felldi  30 
.íj.  Rvmveria  hof^ingia   Sertoriys  Libia  konvng  ^  ok  Polite  konvng 
af  Rithínie.  ^  var  þa  mikit  manfall  af  hvarví;^  tveaivw.  ^  Lvcit-s  hio 
meá  hcRgri  hendi  své^rði  en  lagði  meó  spioti  vinstri  hendi   en  þar 
sem  Artvr  fór  þa  ravck  allt  vndan.  ^    I  þewna  tima  kow  Morvið  i 
op2?na  skiolldv  Rvmvmvm   ok  fell   þa   þvsvndrvðvíw  Rvwveria  lið  35 
ok  i  þersaRÍ  orrosto  fell  Lvcit^s  meó  goðan  orðs  tír.^  brast  þa  flotti 
a  Rvmverivm.  ^    A(rtvr)   konvngr    let  reka  flottan   þar  iil  er  þeir 
gafvz  i  valld  hanvm  ok  sorv  konvngi  trvnaðar  eiða.^    A(rtvr)  kon- 


*  Punktum  er  tilf.  ^  Rettet  fra  hdskrs  ok  (forhortet), 

fejl  for  .vi.  (J.  Sig.).         *  Rettet  fra  hdskrs  Kemi  (J.  Sig.). 
del  af  ðr  bortrevet  ved  et  hul.        °  Rettet  fra  hdskrs  konvngv. 


'  Sáledes; 
^  Den  Ðverste 


294  H  A  U  K  S  B  Ó  K .  Breta  sögur  c.  42-48. 

120  vngv  let  bva  nw  lik  allra  ^eívB.  mamm  sein  þar  hofþv  fallit  sva 
Rvwveria  sern  sinwa  mannsi.  ^  sat  konvngv  pann  vetr  i  Gallia  en 
Ym  svmarit  eftir  for  hann  iU  Rvmaborgar  ok  lagþi  hana,  \ndir  sig 
ok  oll  þaí;  niM  er  þar  til  lagv.  ^ 

Af  Artvr  konvngi  5 

c.  43  En  er  þetta  Yav  tiðinda  þa  kowv  sendi  menn  af  Bretla^^di  ok 

sogþv  konvngi  at  Modreð  systvr  svn  hans  lagþi  vndw*  sig  Bveiland 
ok  hann  hafþi  brvllavp  gort  iil  Gvn/^varar  drottningar  kono  Artvrs 
konvngs  ok  hann  hafþi  samnad  at  ser  heidingivm  at  veria  lawdit.  * 
vi(í  þersi  tiðindi  var    konvngv  miog   ryar  ok  sneri  hann  heim  ti^  lo 
Bretk^ídz  meá  merstan  þora  hersins  en  hann  sendi  Hoel  frænda 
sin  iil  keisarans^  at  sættaz  Yiá  hann.^  geck  hanvm  þaí  mal  vel.  ^ 
122  tokz  þar  sætt   ok  fvllr  friðr.  ^    En   er  konvngv  kom  til   Bretlandz 
kom  Modret  moti  hanvm  meá  her  ok  v«rð  þar  horð  orrosía.  ^    fell 
konvngi  þvngt  ok  let  haww  marga  sina  menn  en  sva  lavk  þo  at  is 
Modret  flyði  i  borg  þa  er  ^  Vintonia  heitir.  ^    konvngv  let  bva  vw 
Hk  sin/ía  manna.  ok  var  miog  rygi^rr  af  sinvm  mikla  sk(a)ða*.  ^  en 
er  Gvnvor  spyR   þetta  ferr   ho^^  vw  nott  a  lavn  til  Lvndvna  ok 
geck  þötr  i  nvnnv  klavstr  ok  endi  þav  sitt  líf.  ^    þriw  dogvm  siþaR 
fvndvz  þeir  Artvr  konvngv  ok  Modret  ok  tokz  þ«r  þa  harðr  bardagi  20 
ok  mikit  manfall.  ^    letti  Modret  þa  en   vndan.  ^    gaði  konvngv  þa 
en  ^  eigi  at  iarða  sina  menn  rak  ha/m  þa  flottan  allt  iil  ar  þg/rar 
e/'   Kamla   heitw*.  ^   þar   naí/^  Modret  vi(?    oA:  fylk(t)i  ^   sinv  Hði.  ^ 
hííw/í  hafþi  þa  eigi  minna  Uð  en   .Ix.  þvsvndraða.  ^    þo  hafþi  kon- 
vngv  meira  hð   o^-  eaiaði  hann  fast   sina  mewn  ok  sneri  sialfr   at  25 
þeiri  fylkm^  er  Modret  v«r  íyri.'^  konvngv  geck  sva  i  gegnim  haws 
fylking  sem  ha>i??  væði  mioll.  ^    fell  Modret  i   þersvm  bardaga  ok 
morg  þvsvndrat  ma^ma  meí?  ha/^t'm  oA:  þersir  hoí^ingiar  Kelldrik 
ok  Elafirs  Erhngtrs  Brvnigrs  Saxon  Gilla   Patrik  ok  fiolþi  Ira  ok 
Skota    ok   Orkneyinga.  ^    konvngv    bavð    nv   grið  oIIvm    er   þig(/ia  so 
vílldv.i  en  af  hr/7?s  liði  fellv  þÉ>r(s)ir^  havfþi/i^riar  Loth  Norex  kon-~ 
vngv  Askell  Dana  konvngv  Gador   ok  Gasibellant^s  ok  margar   þvs- 
mynndir  annaR[a]  »  mannd..'^    I  þersv(m) »  bardaga  fcck  konvngv  sar 
þí?^  er  ha/m  leiddi  i\l  bana.^  haw/^  var  fœrðr  i\l  Avollo  eyiar.i  la 
konvngv  þar  litla  stvnd  aðr  hai^w  andadiz  ok  vr/r  harmaðr  miok  af  35 
sinvw  monnv^.^  lik  h^í/ís  var  iarðat  at  K/dz  kir/dv  i  Gantara  byrgi.^ 


^  Punktum  er  tilf.        2  Forkortelsestegnet  stár  over  ei.        »  Herefter  stár 
et  p   o(/  e#  &oí/sírtí?  herefter  synes  udraderet.  *  a  (1)   mgl.  ved  linjeskifte. 

'  (^^^rfl0digt(?).         «  t  íw^rZ.  ^  hdskr.         ^  s  m^?.  í  hdskr.  (et  stort  hul  mellem 
\m'  og  ir.        "  a  og  den  sidste  del  af  r  afrevet.        »  m  mgl.  i  hdskr. 


Breta  sögur  c.  43-45.  HAUKSBÓK.  295 

er  ^at  mal  manna  at  hann  \\  hafi  allra  Breta  konvnga  mersi  styrkt  57a 
kristni  a  Brei\a?tái.  ^    þa  er  A(rtvr)  konvngr  andaðiz  warv  liðn/r 
íra  bvrð  vars  herra  lesu  Chrísti^  .d.  ara  ok  .xl.  tvav  ár  ofarlega  a 
dogvm  Leonis  keisara.  ^ 

Anlat  Artvrs  konvngs  ^  5 

c.  44  Eft/r  anlat  Artvrs  konvngs  tok  Riki  \Ur  Bretl(an)di*  Gonstan- 

iinvs  svn  Gadors  hertoga  sem  sialfr  A(rtvr)  konvngr  hafþi  skipat.  ^ 
atti  hann  Utla  stvnd  vm  kvirt  at  sitia  aðr   Saxar  gengv  a  RÍMt.  ^ 
Yarv  fyri  þvi  Hði  .íj.  havfþiw^iar  synir  Modret.^  þeir  vn?ív  Lvndvna 
borg  ok  Viton  ^  ok  satv  þar  i  vm  stvnd.  ^   I  þewna  tima  andaðiz  lo 
Daníel  hgskvY>   ok  Davið   hgskv^  i   Gantara   byrgi.  ^     Gonstantint^s 
dro  mikin  her  saman  ok  for  mote  þeÍM  brœðri;m  ok  tokz  þar  horð 
orrosía  ok  eigi  langr  ^  aðr  Saxar  fellv  en  þeir  brœðr  ílyðv  í  Mariv 
kirkiv  i  Lvndvnvm.  ^    Gonstantin?;s  liop  in  eftir  þeiw  ok  drap  fyri 
sinv  alltari  hvarn  þeira.^  Gonstantini^s  Rikti  vm  .xx.  ár.^  hann  varð  is 
braðdavðr  o/í  er  graíin  i  þeim  stað  er  siþaw  er  kallaðr  Anesko.  ^ 
Eftir  ha/^/^  tok   Ri^i  svn  hans   er  Avreli^?s   het.  ^    ecki  var  hann 
vitr  m^í^r  iil  rikis  stiornar.  ^    ha7i7i  let  drepa  foðvr  broðor  sin  er 
Avreli^Js  het  oA:  .íj.  svnv  hans   ok  eignaðiz  siþan  allt  Rikit  ok  reð 
124  .XXX.  ara.  ^    Eftir  hann  tok  Riki  VortiporiiJs  ok  herivðv  Saxar  miok  20 
Ym  hans  daga  i  la^dit.  ^    Eftfr  hann  tok  rikit  Malgo.  ^  ha?in  lagði 
vndir  sig  allt  Bretla^d  ok  Skotlawd  Irlaná  Isiand  Orkneyiar'  Dan- 
mork  ok  Gotkwd  ok  Yarv  þersi  lond  oll  hanvm  skatt  gilld  en  karl- 
m.enn  þyddiz  hann  en  eigi  konor  ok  þd  varð    gvð  hanvm  reiðr.  ^ 
(c.45)Eftir  hann  tok  r^'M  Karsit;^.  ^   hann  var  vvitr  maór  ok  grimr  við  25 
sina  menn.  ^   varð  hann  af  þt;i  hvarki  kiæR  gvði  ne  monnv^  þolþv 
landzme/?/^  hanvm  illa  vfrið  oA;  leita  ser  travstz  i  onwvr  lowd.  ^  en 
er  Saxar  fregna  þetta  samna  þeir  liði  oA:  f«ra  fyrst  iil  Irk^dz  þar 
reð  sa  konvngr  íyri  er  Gvðnií^wdr  het  ok  fengv  þaþa^  mikin  styrk 
ok  íorv^  si^an  iil  Bretkwd^;  ok  eyddv  allt  ianáii  norðan.^   Karsií?6' 30 
samnar  her  i  moti  ^eim  ok  varð  þar  harðr  bardagi  ok  eigi  langr 
aðr  konvngr  flyði  i  borg  þa   er  Girestria  heitir.  ^    Saxar  settvz  vw 
borgina  ok  fa  eigi  sotta.^  þa  kemr  iil  motz  vi^  Ir^konvng  Iskardi^s 
systvr  svn  h«^s   ok  vinwa   þa  borgina.  ^    Geck    þa   Garenci^;^  ^  vt 
med  sínvm  monnv^  ok  hio  til  beeia  handa.  ^    verðr  nv  Garencií;s  ^  35 
ofrliði  borin  ílyr  hann  þa  iil  skipa  ok  for  or  ianái  ok  kom  alldri 


^  Punktum    er    tilf.  ^  Forkortet  W^u  xpc.  «  Z7riö'í*V  overskrift. 

^  Forkortelsesstregen  for  an  m^/.        ^  -S'rt7gí?<?s.        «  i^^i^r?;  för  long;  skriveren 
kom  til  at  tœnke  pd  bardagi.  '  o  i  hdskr.  rettet  fra  e,  sd  at  bogstavet  mest 

ligner  0.  »  gy.^.    hegyndte  forst  pd  ey  (eyMw);  e  er  raderet,  y  œndret  til  f. 

®  Sdledes. 


296  •  HAUKSBÓK.  Breta  sögur  c.  45-47. 

aftr  siþawn.*  Ðeir  G\ámvndr  konvngr  ok  Saxar  logþv  nv  allt  ]n'/?d 
vndir  sig  brendv  ^eir  bœði  horgir  ok  kirkivr  ok  eyddv  kristninin.^ 
flyðv  þa  hi/skvpsir  brott  meá  alla  helga  doma  ok  svðr  vm  sio.  ^ 
Geck  sil^an  Brettland  or  Breta  konvngsi  ætt  ti^  forraða.  ^  baro 
Saxar  þ^r  þo  eigi  konvngs  nafn  ok  skipti  þa  lanáii  nafni  ok  Yar  5 
128  silpan  kaWat  Engkmd.  ^  Var  þa  Aðalbrikt  konvngr  yfir  syðra  Ivta 
lanáz  en  Aðalraðr  ok  Ella  f^ri  Norðhvnirvkndi  en  kristni  var  þa 
viðaz  cydd  ok  niðr  fallin  vm  allt  \andit.  ^ 

Kristnað  England  af  Avgvstino 

Q^  45  I  ^ennsL  tima  var  en  helgi  Gregorií^s  pap«  i  Romaborg  ok  lo 

spvrði  höf/^/í  hvat  fr«m  for  vw  kristnina  i  Englandi.  ^    hann  sendi 
þangfrf  ein  agiætan  sin  lærisvein  en  helga  Avgvstinví^  ok  marga 
aðra  kenni  menn.  ^    hann   predicaði    þar   trv    ok   skirði  Aðalbrikt 
konvng  ok  Yar  hann  si^an  mikill  styrks   maðr  heila^rar  kristni.  * 
hann  setti  sin  erkistol    ok    klavstr  i  borg  þezri   er  Bavgor   het.  ^  i5 
þeim  var  skipt  i   .víj.  staði   ok  \ar  aboti  yfir  þeiw  ein  lærísvein 
Avgvstini  sa  er  Dinot  het  ok  \arv   vndir  hanvm   .ccc.   mvnka.  ^ 
þeir  vvn^ív  iorð  ser  iil  matar.  ^    Þa  vari;  konvngsir  jíir  Norðhvmrv 
\andi  Aðalraðr  ok  Ella  sem  fyR  v«r  ritað   ok  villdv  þe^'r  þí?i  siþr 
vió  trv  taka  at  ^eir  gerbw  fvllan  vfrið  kristnvm  monnvu  hvar  sem  20 
þeir  naðv  þeim  þviai  ^eir  letv  drepa  ein  dag  .xíj.  c.  mvnka.  ^  Yarv 
þ6?'r  siþa?^  dyrkaðir  af  kristnvm  monnvu  sva  sem  aðr^'r  gvðs  pin- 
ingar  vattar.  ^  Eftw-  þaí  tokv  Bretar  ser  þan  konvng  er  Gadverfs  ^ 
het  oA;  for  hann  meó  her  i  moti  Aðalrað  konvngi.^  tokz  þ«r  harðr 
bardagi  ok  fell  þar  e?"^i  færa  Uð   en   .x.  þvsvndrað.  ^    Siþan  Yar  \  25 
sætt  ger  at  Gananrs  ^  skilldi  hafsi  land  íyri  svnnan  Hvmrv.^  vrðv  57^ 
þe/r  si^an  goð^r  vinir.^  litlv  siþaR  let  Aðalraðr  konvngr  eina  konv 
sína  en  tok  aðra  i  staðin.  ^    En  hon  for  a  fvnd  Kadvani^  ko/^w^s 
ok  tok  hann  han^  í  sítt  valld  ok  setti  hansi  i  hásæti  ^  hia  drottn- 
ingv.^  þær  for^;  baðar  sen  at  hvila  ok  fœddv  .íj.  sveina.^  het  svn  30 
Kadvant's  Kaðall  en  Aðah^aðs  Edvin   ok  voxv  þeir  bað^'r  Y^p  med^ 
konvngi.  ^   ^eir  ywiyz  mikif.  ^ 

c.  47  I   þe/ma  tima  andvðvz    feðr  þe/ra.  ^    íorv  ^eir   þa  ti^  sinar 

13^  foðvrleifdar.  ^    tok  Kaðall  Norðhvmrv  \a7td   ok  er  ham^  hafþi  Riki 
haft  VM  .íj.   ár  villdi   hann  lata  korona    sig   ti^  konvngs.  ^    hann  35 
talaði  þetta  ígri  íosira  sinví/^  ok  systvr  er  Brian  het  en  er  haw/^ 
sagþi  henni  þetta  þa  koni  sva  mikill  gratr  at  henm  (at)  *  ^at  Yar 
fadípme.  ^   þetta  spvrðiz  vm  allt  RiA:ií.  ^    konvngr  spvrði  hvat  voUdi 


*  Punktum  er  tilf.       ^  Sáledes.        ^  a  er  i  hdskr.  rettet  fra  i.        ^  Mgl. 
i  hdsJcr. 


Breta  sögiir  c.  47-48  HAUKSBOK.  297 

hryaleikr  sa  er  a  hen^á  var.^  hon  svarrirr  mer  þick//-  hormvleg  þin 
fyriætlan  ok  meÍR  af  litil  mennzkv  en  af  viti.  ^  mvndi  sva  þickia 
euYm  fyRvm  þinvw  frændvw  ^  r^i  beiðaz  koronv  en  h«/a  e^^i  þrek 
ti^  þers  at  vinwa  vndir  sig  lcmáii  með  sverði.  ^  man  þetta  RÍA:i 
sœmðar  lavst  þickia  meðan  Saxar  hafsi  valld  her  i  kmdi.  ^  hafa.  5 
þ^^'r  iamnan  vmð  ors  ok  varvm  ætmo/^wi;M  vtrvir  fyrst  Vortig- 
ernvs  ok  hans  æimonnv}í  ok  nv  siþaw  griðniðingar  er  þeir  for^'  i 
sveit  meá  Modredo  ok  \nm  þann  skaða  er  alldri  var  her  vn/ún 
an^^aR  slikr  oA:  sva  mvn  æ  ve^*a  meðan  þeir  erv  her  i  k/di.  * 
Eftír  þ«í  sendi  Eddvin  orð  Kaðali  at  hann  villdi  taka  koronv  ok  lo 
fylla  konvfigs  tign  o/*;  heita  yíirkonvngv  en  konvngv  iattaði  þí?i 
ei(/i.  ^  Edvin  varð  þa  reiðr  ok  sagþi  at  haw?^  mvndi  eigi  varða 
hvart  ha/m  lofaði  eða  eigi.  ^  en  er  Kaðall  spyR  ætlan  Edvins 
sendi  hann  þa  menn  iU  Edvin  at  þ«í  kostaði  hans  havfvð  ef  hann 
leti  sig  tií  konvngs  taka.  ^  siþa/^  samnaði  hvartveai  liði  ok  hittvz  i5 
vií?  Hvmrv  oA:  varð  þar  harðr  bardagi  ok  flyði  Kadall  iil  Manáz 
132  oA:  let  margar  þvsvndir  folks.  ^  Eddvin  heriaði  nv  i  mki  Aðalraðs 
konvngs  ok  sotti  þat  oddi  ok  eoiv  oZ;  drap  alla  þa  menn  er  hrmn 
naði.  ^  Kaðall  samnar  her  o^-  ferr  ti^  Englandz  ok  naði  hvergi  a 
land  at  koma  f^ri  samnadi  lanáz  manna..  ^  Edvin  hafþi  meá  ser  20 
þann  mann  er  vissi  allt  vm  þe^'ra  ferð  oA:  n«^i'  sigr  dagar  Yarv  ok 
(c.  48)  bavrðvz  þeÍY  þa  at  eins.  ^  Kaðal  for  þa  at  íinwa  Solomon  konvng 
er  þa  var  vitraðstr  maí^r  oA:  hann  hafþi  vp^  fœtt  oA:  tok  þa  vedr 
mikit  ok  rak  þa  iil  eyiar  þeirar  er  Grorndregia  heití'r  meó  .íj. 
skipvm.  ^  ha^^jm  fell  þa  sva  nœr  manna.  missir  meí?  sinm  vsigr-  25 
sæli  at  hann  átt  ecki  ne  drack  .vi.  dœgr.  ^  hanw  lagþiz  i  hvilv 
af  þersv  ollv  saman.  ^  En  er  sva  var  komit  bað  (hann)  ^  at  Brian 
fostri  hans  skylldi  fara  at  veiða  hanvm  dyr  i  eyni.  ^  hanw  for 
allan  dag  at  leita  dyra  ok  fanw  ecki.  ^  En  er  hö^>?n  kom  heim 
þa  skar  hann  voðvan  or  læri  ser  ok  steikti*  ok  gerði  iil  matar  30 
konvngi  ok  sagþi  hanvm  dyra  holld  vera.  ^  konvngv  át  oA:  þottiz 
ecki  iamgott  ^  etið  ha/a  oyt  varð  hann  nalega  heill  a  .ííj.  dogvm.  ^ 
fort;  þe/r  si^an  ok  fvndv  Salvmon  konvng  ok  spvrði  ha?^í?^i  raða.  ^ 
gerðv  þöir  þaí  rað  at  Brian  for  brott  ok  skylldi  freista  ef  hann 
næði  spama/me  Edvins.^  Brian  tekr  a  sig  stafkals  bvning  ok  lætrss 
gera  ser  hvassan  iarastaf.  ^  fm  hann  si^an  þ«r  til  er  ha^m  kemv 
i  lork.  ^  var  þar  f|/ri  Edvin  konvngv  meó  mikin  pris.  ^  Brian  slæz 
i  stafkarla  sveit  ok  settiz  yíó  hallar  dyR  oA;  bað  ser  mat^r.  ^  Ok 
er  ha^m  hafþi  htla  stvnd  setið  geck  kona  ein  or  holhni.  ^  hon  Yav 


*  PunJctum  er  tilf.         ^  Herpd  er  þinvm  igen  skrevet.        '  Mgl.  i  Mshr. 
Nœsten  helt  udvisket.        ^  ott  ligeledes. 


298  HAUKSBOK.  Breta  sögur  c.  48-49. 

I3i  sjsiir   Brians.  ^    hon    skylldi   taka   vatn   l^viat  Edvin   hafþi   hmm 
heriekit.  ^   kendi  hon  Brian  þegar  hon  sa  híí^w  oA:  bað  hon  hann 
skvnda  brott  aðr  konvngs  menn  kendi  hann.^  sagþi  hami  þa  henwi 
hversv  ha^s  £er^  vissi  vií?  o^  bað  hana.  gera  s^/'a  rað  f^ri  at  her- 
bergi  spama/mz  Vö^ri  e^^i  læst  þa   nott.  ^    ho^  het  hanvm  þí;i  ok  5 
gerði  sem  h«/m  bað.^  Brian  var  meá  stafkorlvw  ti^  netr  en  er  allt 
folk  var  i  svefni  for  hann  til  herbergis  spamam^z  ||  þaí  yar  vlæst.^  58^1 
Brian  geck  in^  ok  at  hvilv  ha^s  ok  lagði  iarnstafnvw  íí/ri  briost 
hanvm  ok  i  gegnÍM  hann  ok  let  þar  standa  eftir  staíin.  ^    siþan 
geck  hann  iil  stafkarla   ok  var  hia  þeim  þar  til  er  jíir  dofnaði  lo 
ok  for  hann  siþa^  brott  leynilega  ok  kemr  hann  a  fvnd  Kaðals 
ok  sagþi  hant*m  sitt  erindi  ok  þotti  ham;m  þaí  gott  vera.  ^   siþa/^ 
ferr  Brian  heim  i  borg  sína  ok  litlv  siþan  kemr   þar  sa  ma^r  er 
Pendrak  het  meá  Saxa  her.  ^   Kaðall  sendi  (moti)  ^  hanvm  mibVm 
her  ok  varð  þar  horð  orrosta.  ok  eigi  long  aðr  Pendrag  varð  hand-  i5 
tekmw    ok  drepin   merstr   Ivti  hðs   hans.  ^    Detta   spyR  Edvin    ok 
samnar  liði  ok  ferr  iil  fvndar  vid  Kaðal  ok  hittaz  þ^ír  a  velli  ]^eim 
er  Holoel  het.  ^   tokz  þar  mikiU  bardagi  ok  harðr.  ^   fell  i  þersvm 
bardaga  Edvin  ok  svn  hans  Vsvið  oA^  sa  konvngr  er  Balldr  het  ok 
nalega  allt  þe^'ra  folk.  ^   Siþrm  for  Kaðall  vm  allt  Engla^d  ok  lagþi  20 
vndfr  sig  ok  drap  alla  Saxa  bœði  born   ok  kontT.  ^    eftir  þat  for 
hanw  i   Skoiiand  ok  drap    þar  Eadan  Skota  konvng  ok  .íj.  hafis 
systvr  syni.  ^ 

C.49  Af  Osvalldi  konv/^ge 

Eft/r  ha;i/i   tok  mki  en  helgi  Osvalldr  konvngr  yíir  Norð-  25 
hvmrv  Ir^idi.  ^    haww  var  yf/r  ^  þí;i   ríM   .ix.   ár.  ^    hrtnw  var  tVið- 
giarn  ok  fályndr  avR  \ió  fatœkia  menn.  ^   Kaðall  gieck  ^  miok  a 
136  (riki)  ^  hans  ok  letti  Osvalidr  konvngr  vndan  til  Skotlandz  þar  er 
mœttiz  ok  Englímd.  ^   þetta  spyR  Kaðall  ok  gerir  siþ«n  her  a  hendr 
Osvalldi  konvngi  ^.  ^    var  þar  form«í?r  fgri  Pendan  konvngr.  ^  ok  er  30 
þdta  spyR  Osvalldr  konvngr  let  h«ww  setia  niðr  a  einvm  velU  krosa 
vaRS  herrs.  lesv  Christl  \  ^   hann  bað  þangaí  sœkia  alla  sina  menn 
ok  bað  þa  falla  a  kne  ok  biðia  ahnatkan  gvð  at  þ^ir  vegi  sigr  a 
sinv?M   vvínvm.  ^    þg^'r    gerðv    sem    ha/^f^   bavð.  ^    Gengv    siþan    i 
bardaga  ok  gerdi  gvð  þai^  eftir  þe^'ra  bœn  fyri  verðleika  ens  helga  35 
Osvallz    konvngs    at   Bretar  flyðv.  ^    En   er  Kaðall  fra  þetta  varð 
hann  reiðr  miok  ok  samnar  her  ok  for  moti  Osvalldi  Unvngi  ok 


^  Punktum  er  tilf.         2  ^gi   ^  j^clskr.  »  Meget  afhleget.         ^  e  noget 

klattet.         5  ^gi,^  hdskr.  (J.Sig.).  «  i?e«eí  fra  hdskrs  konvngr   (J.Sig.). 

'  Forkortet  i^c  xpi. 


Breta  sögur  c.  49-50.  HAUKSBÓK.  299 

tokz   þar  harðr   bardagi.  *    hafþi  Osvalldr    ecki    liðs    y\ó.  *    En  er 
Osvalldr  sa  at  engi  viðrstaða  mvndi  verða  settiz  hann  niðr  ok  sa 
i  gavpnfr  ser  ok  bað   iU  gvðs   íyr'i  oUvw  þeim  er  þar  borðvz  ok 
si^an  let  hann  þofT  Hf  sitt  ok  for  sva  iU  almattix  gvðs   ok  segia 
menn  at  Pendan  yrði  hanvm   at  bana.  ^    flyði  þa  allt  lið  hans  þat  5 
er  lifit  þa.  ^    En  efter  bardagan  geck  at  konvngiuYm  ein  gamall 
maór  af  monnvM  Kaðals  haun    hafþi  fengit  mikit   sar  a  hendi.  1 
hann  skriðnaði  ^  oA,-  stack  niðr  hendinni  i  bloð  Osvallz  konvngs  ok 
er  hann  stoð   vpp   v«r  heil  hondin.  ^    margar  iartegn^V  oA;  storar 
ge/'ði  gvð  f^ri  hans  verðleika  þo  at  þær  se  eig\  her  ritaðar.  ^  Eftfr  10 
hann  tok  Riki  yíir  Norðhvmrv  \aná\  Osið  broðir  Osvallz  konvngs.  ^ 
hann  sættiz  Y\ó  Kaðal  sva  at  hann  skylldi  ha/a  mk\  sitt  i  friði. ' 
Siþa/í  setti  Kaðal  frið  vm  allt  Bretla?íd  sva  at  sa  skylldi  af  hond- 
\m    ok  fotvm   er  frið  bryti    in^^an  \anáz.  ^    I  moti  Vsið  reis  vp^; 
AIf>'ið  svn  hans  ok  Orðvalld  broðvr  svn  hans  en  þeim  varð  bœði  15 
\\ó  hann  afla  fatt  ok  sva  giæfv  skortr.^   flvðv  þe?'r  vndan  ok  sottv 
138  a  fvnd  Pendrax  ok  baðv  ha/m  fvlltings  moti  Vsið.  ^    En  hann  Yar 
fvllr  vela  oA^  svika  ok  villdi  giarna  hialpa  l^ehn  en  þorði  ei^/i  þo  at 
t.  50)  briota    frið    konvngs    ok   hvgsaði   wm  velar.  ^    I   þe/ina  tima    gerði 
Kaðal  konvngr  eina  stora  veizlv   ok  \arv  þar  allir  Engla  konvngwc  20 
nema  Vsið  eín.  ^    Pendrag  spvrði  konvng  hvi  Vsið  Vöt^ri  e^í/i  þar.  ^ 
En  konvngr  sagþi  h«?«^  sivkan  vera.  ^    e^*  anað  hvart  sagþi  P(en- 
drag)  ella  hefir  hann  sent  menn  i\l  Saxlandz  eftfr  herliði  ok  hyggz 
hefnaz  Osvallz   broðor  sins.  ^    hefir  hann  nv  brotið  frið  þanw  er 
þer  settvð.  ^    Nv  er  yðr   þaí  rað    at  taka  hann  af   lifi   eða  reka  25 
hrrw/^i  or  lawdi.  ^    konvngr  talaði   vií?  sina  mem^  hvat  haw/í  skylldi 
til  raðs  taka  þat  at  ha^/^  bryti   eígi   sialfs  sins   grið  þsiv  er  hann 
setti.  ^    þa  svarar  Makadvð   konvngr  eigi  mvni  þer  gerl[a]  ^  hvat 
\aná  vart  hef^'r  þolað   af  þersi   þioð  eða  hvern  trvnað   ver  eigvm 
henm  at  lavna.  ^    hofv  ver  alldri   siþö^í^  i  friði  setið  sil^an  Saxar  30 
komv   i    þetta    Irmd.  ^    konvngr  gaf   i    vald  Pendrag    at   f«ra  mÉ?d 
þersv   mali  sem   hanvm  \  likaði.  ^   Pendrago  samnar   liði  miklv  ok  ^gb 
he/'iar   a  RiA;i  Osvið    konvngs   ok   brendi   boí^'gir  ok   bœi    oA:  drap 
bípði  born   ok  kony/*.  ^    en  er  kotivngr  spvrði   þíí/ma  vf/'ið  þa  reðs 
h«n/i   vw   vi^  sina  menn  hvat  ti^  raðs   skylldi   taka  en  ^ek  fystv35 
hann   at    leita  sætta  ef   kostr  \œri    þtú    at  ekki  v«r  lið   til  moti 
stoðv   ok   bavð   hann  iil  sætta  bœði   gvll  ok  silfr  oA:  emi^  beztv 
manna.   dom   a  ollvm  þeira  malvm.  ^    Pendrago   neittaði   þersv  ok 
kvez    ætla   ser   Riki   en   ha/*i?m    davða.  ^    en    er  Osvið   spvrði   at 


1  Punktum  er  tilf.  '' \i  er  i  hdskr.  rettet  fra  f.  '  Af  gl  er  rfew 

ncderste  del,  a  ^e?í  bortrevef. 


300  HAUKSBÓK.  Breta  sögur  c.  50-51. 

engar  fengvz  sætt/r  þa  mœllti  hann  iU  smnsi  manna.  oss  iiivn  \mt 
íyn  betm  er  ^ek  neita  sættvm.^  skvlv  \er  þang«í  sækia  ti^  travst 
sem  vrvgt  er  heitvw  a  almattkan  gvð  oss  i\l  fvlltings  ok  mvnv 
ver  í  ham  travsti  fagran  sigr  vega.  ^  Gongvm  fram  rosklega  ok 
140  synvw  enga  ræzlv  a  ors  ^v\  at  gott  er  hvart  sem  helldr  ke^wr  vp/;  5 
at  ver  fallim  a  foðorleifð  vam  ella  sigrimz.  ^  siþ^n  tokz  harðr 
bardagi  med  þeim  ok  eigi  langr  aðr  Pendan  fellr  ok  með  hanvm 
.XXX.  iarla  en  Vsvið  ok  hans  menn  lofvðv  gvð  íi/ri  fagran  sigr.  * 
eftir  Pendrag  tok  konvng  dom  Villifer  svn  hans  ok  reðs  hann 
þeg^r  ti^  bardaga  \ió  Vsvið  ok  meá  hanvm  iarlar  .íj.  Ebba  ok  lo 
Edbort  en  Kaðal  íyri  bavð  þeiw  at  beriaz  ok  sætti  þa  heilvm 
sattvw  ok  sat  Vsið  sil^an  meó  friði  at  sinv  Riki.  ^ 

c.  51  Andlat  Kaðals  konvngs 

Nv  er  Kaðall  hafþi  konvngv  verið  atta  vetr  oA^  .xl.  tok  ha7in 
sott  oA:  andaðiz  ok  var  hann  iardaðr  i  Lvndvnvy^  ok  var  þar  kirkia  i5 
^er  ok  vigð  envm  helga  Martino  ok  er  þar  hvern  dag  lesin  salv 
mersa  fyri  hans  sal.  ^  Si^an  var  þar  steyptr  af  kopar  ein  hí»rstr 
oA;  þar  maór  a  baki  me^  ollvm  herklædvm  af  eiri  ok  geri  sem 
likaz  konvngimm  ok  settr  si^an  yUr  borgarlið  i  Lvndvnvm.^  þetta 
likneski  var  allt  gyllt  sem  logi.  ^  var  þetta  gort  konvngi  til  20 
sœmðar.^  er  hans  artið  .xv.  kalendas  decembris.^  Eft^V  hann  tok 
Riki  svn  hans  er  Beda  prestr  nefn^V  Tedvallvm.  ^  hann  Yar  bœði 
vinsæll  ok  friðsamr.  ^  En  er  .xíj.  vetr  vari;  liðnfr  fra  andlati 
Kaðals  þa  tok  konvngr  vanmátt  mikin  ok  gerðiz  stiornlavst  ianáii^ 
Yar  þa  váran  mikit  ok  svlltr  ok  mannásiY^r  sva  mikill  at  e^^i  varð  25 
halft  iarðat.  ^  flyðv  þa  brott  alhV  ^eir  er  þvi  komv  vií?.  ^  konvngr 
for  0^^  brott  met?  nockvt  ^  folk  en  er  hann  skildiz  við  Englawd 
mö^Uíi  hann  með  tara  fellíng  til  illz  ha/a  sparaz  var^V  lifdagar  af 
142  syndvM  varvm  ok  forsío  leysi  ok  astleysi  vi(^  gvð  er  nv  skvlv  þav 
vdœme  her  yf^V  ganga  er  alldri  vrðv  fyR  ok  megv  ver  ei^i  dyliaz  30 
vi(í  at  þetta  er  gvðs  hefnd.  ^  her  ha/a  ge^^git  yf/r  Rvmvmar  allt 
Breta  mki  ok  margar  aðrar  þioðw-  ok  heíir  her  þo  alldri  slikt  vmð 
sem  nv  en  f^ri  avðrv  verðv  ver  nv  at  flyia.  ^  ei^ri  þrongi;a  ors  nv 
heiðnar  þioðir  ok  eigi  anwaR  vfriðr  helldr  verðv  ver  at  flyia  meá 
gvðs  vilia  oA:  hans  mætti  oá;  þvrfv  vgr  at  þersi  anavð  snviz  ors  til  35 
synda  lavsnar.  ^  konvngr  kom  úl  Armonia  rikis  med  sinvm  monnvu 
ok  Yar  þar  med  Alan^^s  konvngi  .xi.  vetr.  ^  hann  var  svn  Salomons 
konvngs  fostra  foðvr  hc^ns  ok  Yar  hann  þar  meðan  volld  hellzt  a 
Englawdi  ^.  1 


^  Punktum  er  tilf.        2  ^^  ^j^^^^  afbleget.        »  a  englawdi  wo^eí  afUeget. 


Brela  sögur  c.  52-53.  HAUKS^BÓK.  301 

c.  52  Bygðiz  Englaná  ^  an^iat  simi 

I  Þe/ma   tima    kom   iU  Norðhvmrv   \anáz   drottnií?g  sv   er 
Sæbvrg  het  meá  mikit  Hð.  ^   hon  lagþi  vnd?r  sig  allt  Norðhvmrv 
hnd.  2    Ok  er  Thedvallas  konvngr  spyR  hvat  ^  titt  vav  i  Engianái 
ok  þar  tok  ævi  at  batna   ok  þar   var    komit  nytt  Ríki  yUr  bað  5 
hann  Alanvm  konvng  ^  fa  ser  Uð  ok  skip  ^viai  hann  fystiz  aftr  til 
Engk^dz.  2    konvngr  iattaði  hanvm  þai   oA^  er  skipin  bioGvz  vitr- 
að[iz]  ^    Thedvallo  ^   konvngi    gvðs  engill  oA:  bað    hawn    ei^i   fara 
aftr  ti/  Englawdz  oA;  sagþi  l^at  vera  moti  gvðs  vilia  ok  bavð  hant?m 
at    fara    til  Rvmaborgar    a    fvnd  Sergíj    papa  ok  taka  skript    afio 
hanvm  ok  kvað  hami  þa  mvndv  hittaz  i  heilagra  manns.  tolv  sagþi 
at  alldri  si^an  mvndv  hans  kyns  ||  menn  Riki  ha/a  yffr  Englandi  59 a 
ne;^?a  ^eiv  nyti  hans  verðleika  viðr.^   En  konvngv  kendiz  \ió  at  þa 
gekk  eftir  spa  Merhnt^s  spamanz  ef  sva  fœri.^  virði  konvngr  meira 

144  boð  gvds  en  fysi  sina.  ^  var  þa  rofm  þersi  skipabvnaðr  ok  sv  15 
ætlan  er  aðr  var  ger.^  Bio  þa  konvngr  íerb  sina  til  Roms  ok  kom 
a  fvnd  Sergíj  paj?«  ok  tok  hann  feginsamlega  \'ió  hanvm  ok  styrkti 
hann  i  morgVM  fogrvm  orðvm  ok  dyrlegvm  dœmvm  i  sinm  trv  ok 
sva  segiz  at  hann  gaf  þar  vpjp  sitt  konv7igsnB.(n  ok  allt  Riki  ok 
siþfm  vigði  Sergiz;s  papa  hann  til  hgskvps.  ^  hann  hfþi  siþa/^  eigi  20 
lengr  en  atta  daga  ok  andadiz  í  Romaborg  til  eihfs  fagnaðar  .xíj. 
kaXendas  maíj.  ^   þa  var  Hðit  fra  bvrð  vars  herra  lesn  Christi  ^  dc. 

,53)ara   ok    .Ixx.  ok  .ix.   ar.  ^    Sva    er  sagt  at   siþaí^   Yar  ecki   Breta 
konvng3i  Riki  yíir  Engianái  vtan  af  þ^ira  sialfra  ætt.  ^   fyrir  Norð- 
hvmrv  ianái  reð  Sæborg  drottníng  eitt  ár.  ^    Avll  þersi  tiðindi  er  25 
nv  hof/a  sogð  vmð  fra  Bretlawdz  bygð  ok  þe^'ra  konvng^  vió  skipt- 
vm  er  þar  van;  yf/r  erv  ritvð   eftfr  þeir(i)  ^  bok  er  historia  Brit- 
orí;m  heitir  ok  er  ho?^  ger  af  íyri  sogn  Alexandrs  Lviidvna  bí/5^«?ps 
ok  Valltara  erki  ^    diakn    or   Axna  ^^   fvrðv   oA^   GiIIa   ens  froða.  ^ 
Kaðvalla  var   konvngr  xxx.  oA:  víj.   ar.  ^   ha/í^i  lagþi  fyrstr  Roma  30 
skatt    a    allt  Englrmd  a  hvmv  ari   at   giallda.  ^   Eftir   haym   Yar 
Adalraðr  .xííj.  ar.^  þa  var  Simbvr  drottni(n)gi^  eitt  ar  þa  Kínívlfr 
konvngr  .vííj.  ár  ok  .xx.   þa   Briávs  .xvíj.   ár   þa  Eggbrigt?;^  .xxx. 
ara  ok  .víj.  mdcnvdr.  ^   hann  lagði  morg  mki  vndir  sig.  ^   þa  Eid- 
vlfr  svn  hans  er  mkti  halft  anað   ár   þa  Edelalldr  svn  hans  .v.  ar  35 
þa  Aðalbrigt  broðir  Eiðvlfs  .ví.  ár  þa  Alfriðr  broðir  þe?ra  .vííj.  ár 


^  ng  synes  sammenskrevne.  ^  Punktum  er  tilf.  ^  Afbleget.  *  híiww 
—komng  Ugeledes.  ^  iz  afrevet.  ^  t  /"or  síörsíe  í?e/ew  afrevet;  d  «r  r^ííeí 
/ra  hdskrs  o  ^J.  S^í^.;.  '  Forkortet  mn  xpi.  »  j  ^y^gi  9  Herefter  forst 
skrevet  hyskvips,  men  dette  er  atter  overstreget.        *"  Sáledes.        ^^  n  mgl. 


302  f  HAUKSBÓK.  Breta  sögur  c.  53. 

ok  .XX.  hann  eignaðiz  fyst  þersa  konvngSi  allt  Rik'ú  ok  rak  brott 
alla  vfriðar  menn  ok  styrði  RÍkmY  vel  ok  lengi.  ^  eft?'r  hr/7?7í  ríA^íí 
latvardr  svn  hans  .íííj.  ar  oA:  .xx.  Eftir  hann  Aðalstein  goði  xi. 
ar  ok  XX.  ok  vi.  vikvr  ok  þri(a)  ^  daga.  ^  han/i  fostradi  Hakon 
svn  Haralz  konvngs  harfa(g)ra  ^.  ^ 


^  Punhtum  er  tilf.        ^  a  m^Z.         *  g  mgl. 

59^  er  oprindelig  hlank,  men  er  (i  15.  og  IG.árh.)  hlevet  heskrevet  med 
adskilligt  kradseri  med  fo7'skellige  hœnder. 


Viíírœða  likams  ok  salar  ^ 

446  BOk  þersa  g^rði  meistari  ValltÍR  af  samburð  ^  tveoia  mann^  eOa 
ok   rœðir   hvaR  við    an^an   af  sinv    efni  hvaR.  ^    an>mR    sky?iiar  ^ 
heim  þmna   ok  þa  er  hann  byaia.  ^    ham^  hefw^  þekt  svndrþycki 
manndi  at  anaR  stvndar  ^   ti/  friðar   o^  giœzkv  \\ó  alla  me/m  oA:  5 

447  viUdi  vm  sitt  bua  vnwa  ollvm  rettinda  ok  veita  ollvw  vingan  ok 
sva  vill  hann  þÍGÍa.  ^  AnwaR  heffr  hatt  an^^an  fagar  illzkv  elskar 
vfrið  vnir  ei^i  sinv  tekr  ok  rænir  hvat  ^  er  h.ann  kanw  fa  otar 
ollvm  grimleik  ok  íiandskap  ok  vvingan.  ^  Nv  vndir  stoð  sa  er 
þetta  setti  saman  at  e^^i  hafa  all^r  menn  eina  nattvrv.  ^  Ef  ein  10 
er  styrkr  antmR  er  breyskr.  ^  Ef  an^^aR  er  harðr  þa  er  an?iaR 
blavðr  ok  ^v\  skipar  hann  tveimr  i  þersa  \\ó  rœðv  \m  v^ralldlegt 
angr  ok  atbvrði.  ^  Ok  talaz  við  æðra  ok  hvgrecki  anízat  meó 
kveínan  en  anað  '^  med  hvaan.  ^  En  ú^an  talar  madv  N\d  sal  sina 
hversv  virk  ^  hon  var  sinvm  drottni  meðan  \ion  hellt  fegrð  ú\\n\  ok  15 
hversv  fogr^  ok  frið  how  var^  skapað  ok  hvÉ^/-ia  ast  er  vaR  drottin^it 
hefir  lagt  viá  hana  er  hann  ^  heUr  þo  sin#i  miskvn  til  hen^var 
vent  at  ho7i  hafi  siolf  sig  savrgat  ok  af  þ^i  baki  y\ó  hanvm  snvið 
ok  at  hans  miskvn  er  hen?u  æ  heimol  oA;  buin.  ^  Ok  birtiz  þar 
hversv  sakir  falla  mein  slockvaz  synd/r  fi/ridiarfaz  ef  somi  iðran  20 
kemr  ok  hellz  ho/^  með  staðfestv.  ^  hefr  æðra  kvein  sina  fyrst  Ym 
andlat  sem  pat  se  heimsens  anmarkí  er  ha)is  oWvm  anmarkvy^ 
lycter  sem  er  vart  liflat.^  Æðra  gripr  sva  til  orðs  \'\ó  elli^^  liv^rn 


^  Denne  —  rode  —  omrskrift  er  kun  til  deh  rigtig.  Den  hurde  hedde: 
viðræða  ædrv  ok  hvgrekki  ok  likams  ok  salar.  Det  forste  stgkke  findes  af- 
trykt  —  foruden  i  Heil.  manna  sögur  —  ogsd  i  Brunetto  Latino's  Lerned  osr. 
af  Th.  Sundhy.  ^  ð  er  meget  svagt,  hvis  det  ikke  helt  mangler.  p.  Bjarnarson 
(hos  Th.  Sundhy)  har  lœst  ordet  som  salibur,  altsd  som  stedsnavn,  hvilket 
sikkert  er  urigtigt.  ^  Punktum  er  tilf.  *  hvaR— skywi  (linjeslutn.)  meget 

utydeligt.        ^  anaR  stvn  (linjeslutn.)  noget  utydeligt.         ^  I  h.  en  klat.        ^  ad 
er  skrevet  over  linjen  med  nedvismngstegn.  ^  Noget  dunkelt  pd  grund  af  en 

brun  plet.  ^  er  hann  ligeledes.  ^^  Sáledes  skrevet  to  gange,  sidste  gang 

overstreget;  mulig  en  fejl  for  ein. 


304  9  HAUKSBOK.  Viðrœða  æ«ru  ok  hugrekkis. 

þrekv  msinn  med  ognir  ok  segir  sva  Deyia  skalltv.^  Hvgrecki  svarar 
Ecki  er  þetta  nymæli.  ^  meó  þeim  hætti  geng  ek  i  flest  hvs  at  ek 
ætla  mer  vt  at  ganga.  ^  Sva  var  mer  ok  skipað  i  heimen  at  ek 
skyllda  or  hanvm  íara..'^  En  mæhV  æðra  Deyia  skalltv.^  Hvgrecki 
svarar  Nattvra  manz  er  þaí  en  eigi  pinsl.  ^  æðra  mœlir  Deyia  5 
skalltv.^  Hvgrecki  svarar  þaí  erv  allra  landa^  log  at  lán  se  golldit.^ 
meá  laní  er  mer  þersi  heimr  en  ei^i  meá  giof.  ^  æðra  mœlir  Deyia 
skalltv.  ^  H(vgrecki)  svarar  þat  er  flestra  siðr  er  gongv  taka  at 
venda  heim  þa  er  fvllgengit  er.  ^  Orlendi  er  ^  manz  Hf  a  iarðriki 
ok  a  fostrlandi  at  vera  meó  fystum  en  vtlegð  meó  leiðv  ok  er  eigi  10 
rett^  at^  maí^r  kveini  vm  þöfí  at  hawt/'m  se  heim  visað  or  vtlegt^.^ 
æðra  mœlir  Deyia  skalltv.  ^  HvgrecH  svarö^r  til  þ^rs  kom  ek  ok 
iil  þers  stvnda  ek  ok  þangat  draga  mik  allir  min^V  dagar.  ^  þenna 
stefnv  dag  setti  mer  nattvra  ok  verð  ek  hann  sva  at  hallda  sem 
hann  se  meó  eiðvm  bvndin  þi;i  at  hann  ma  engin  aflaga^.^  Æðra  15 
448  mæhV  D(eyia)  skalltv.  ^  H(vgrecki)  svarar  heimska  er  at  ottaz  þaí 
er  maðr  ma  ei^i  forðaz  hversv  lengi^  sem  fyri  ferst.^  Æðra  mœUr 
D(eyia)  skalltv.  ^  H(vgrecki)  s(varar)  e^^i  em  ek  sa  en  fysti  ne  en 
siðasti  margiV  hafa.  fyrir*  mer  farið  ok  marg^V  mvnv  eftir.^  Æðra 
mö^hV  deyia  skalitv.  ^  H(vgrecki)  s(varar)  Allt  þaí  er  vp2?haf  hefir  ^  20 
þaí  sA:al  hafa.  niðrlag.  ^  Æðra  mælir  Heyri  ek  at  Utið  er  þer  vm  * 
nattvrv  davða.^  Nv  lat  sva  tií  bera  at  hofoð^  se  af  þer  hoGÍt.^  H(vg- 
recki)  s(varar)  pinsl  er  at  skemri  en  andlat  at  skiotara.^  æðra  mœlir 
Sva  kan^  ti^  bera  at  margir  vinwi  a  þer  ok  verðir  þv  ígri  margra 
mannsi  sarvm.^  Hvgrecki  svarar  e^^i'^  varðar*^  hve^  morg  sar  erv  25 
eitt  man  vera  bana  sar  enda  ma  ek  eigi  meira  afla  en  einvm  ^ 
davða*'.  ^  Æðra  mœiir  fysiligra  man  þer  þickia  at  deyia  a  þinv 
fostrlandi  en  a  vkvnwv  landi  ^  en  þv  mant  þo  vtlegð  sæta  ok 
vtan  lanz  deyia.^  H(vgrecki)  svarar  þd  missi^  ek  eigi  fostr^  lanz^  | 
mins  at  ein  er  ollvm  gata  ^  iil  himna  ein  framkvoma.  ^  engi  er  ^  ^^^ 
hinvm  davða  vheimol  gata.  ^  æðra  mækV  Utanlanz  mantv  deyia.  ^ 
h(vgrecki)  svar«r  Slik  þicki  m^r  sœmð  min  vti  sem  heiwa.  ^  æðra 
mö^UV  I  œskv  mantv  deyia  ok  man  ^  þer  þaí  hormvng  þickia.  ^ 
B.Ygrecki  s(varar)  Sam  skyllda  ^  a  nattvra  a  envm  vnga  sem  a 
envm  gamla  hon  avkar  eða  vanar  vetra  tal  eftír  villd  sin^^i.  ^  aller  35 
bva  vndir  emni  skylldv.i  Enda  er  myklv  betrí^  vngr  at  deyia  en 
sva  lengi  at  lifa  at  þv  cpskir  at  deyia.  ^  Spekingr  ein  Seneca  at 
nafne  mælir  sva  a  latinv  Meðan  er  bezt  at  deyia  er  msinn  lysiir 


"■  Punktum  er  tilf.  2  AfUeget.  »  Sáledes.  *  Vistnok  sáledes, 

noget  afUeget.        ^  tiZ— ho  afUeget.        «  Meget  afUeget.        '  Klattet.        »  n  af- 
Ueget. 


Viðrœða  æðru  ok  hugrekkis. 


HAUKSBOK. 


305 


at  lifa  Hec  datur  pena   diu  uiuentibws  *  ut  renouata   clare  áomus 
multis  ín  \uct\hus  inque  perpetuo  memore  et  mgra^  ueste  senescat.^ 
Þat  er  heimollt  þeim  er   lengi   lifa  at  æ   se  hvs  þ^^'ra  vnd^V  nyiv 
meini  ok  æ  sorg  i  eilifvm  grat  ok  at  þaí  elldiz  i  svortvm  klæðnaðe.^ 
Þat  Yar  siðr  forðvm  at  davða  menn  ok  aðrar  skapravnir  ^  skylldi  5 
449  grata  i  svortvm  klæðnaði.  ^  Æðra  mœlir  deyia  skalltv. «  H(vgrecki) 
s(varar)   þat  er  mer  margra  ^   meina  lavsn   ok   \œri  þo   mi^it  at 
eigi   væri  meira  en  ek   þyrfti    ei^I   elli  at  ottaz.  ^   Ivvenalis  seg^V 
Eígi  þarf  at  ottaz  skiotan^  davða  ne  harðan  elli  þarf  at  ottaz  eigi 
davða  þi'i  at  elli   kvelr  en   eigi  davði  ok  er  hetra  er  vandræðvm  lo 
lyktir  en  þaí  er  nœr^V  vanðræði*.^  Æðra  mœUr  vngr  mantv  deyia.^ 
H(vgrecki)  s(varar)  sv  er  min  eUi  er  ek  fæ.^   Æðra  mœlir  D(eyia) 
skalltv  ok  missa  graftar.  ^    H(vgrecki)   s(varar)  Virgili?;^  segir  lett 
er  graftar  at  missa.  ^    Hímin   hyl  ^smn  er  eigi    hyl  ^    legstein  ^  ^ 
Htlv  varðar  hvart  dyr  eða  elldr  svndrleysa  msinn  þvi  at  allt  sœkir  i5 
i  iorð  hon  gat  ok  hon  við  tekr.^  Æðra  mo^hV  missa  mantv  graftar.* 
H(vgrecki)  s(varar)  ef^  ek  kenm  þ^rs  ecki  þa   er  mer  þat^   ecki  ^ 
mein.  ^    Æðra  mœiir  vgrafin  mantv  ligia  dyr  mvnv  slita  þig  eða 
vrð  man   kiæfa  ^   þig  ^  ^    H(vgrecki)   s(varar)  En  hvat  þo  þv  liar 
iarðaðr  inni  byrgðr  fvU  ^  ok  snykiaðr   meó  fvnvm  kvið   gnagaðr  ^  20 
ok  gang  ^   smogin   moðkvm  sva   hatrs  fvUr  at  eigi  vilia  vin^V  sia 
þig.  ^    Æðra  möel^V  Allt .  lætr  þv   þetta  litið  hvart  er  davði  er  meá 
nattvrv  eða  meó  vapnvm   ok  hvar   Hkame  er  kastað   enda   mantv 
ok  missa  iarðarinar.  ^   En  hvat  mantv  þa  segia  ef  sott  kvelr  þig 
lengi.  2    Hvgrecki    SYarar    þo   at  ek  missa   iarðanar    þa    missi    ek  25 
eigi    iarðar.  ^    Snvðarlavst   er  hinvm   framfarna    groft   að    oðlaz.  ^ 
þeim  er  hfa  er  þaí  til  gagns  ok  hvganar  til  gagns  at  þeir  dragi 
e^^i  meá  nosvm  vþefian  þar  af  at  spilla  heilsv  sini  ti/  hvoanar  at 
^eir  sia  e^^i  navng  *  sin  svivirðlega  Haia.  ^   minkar  ok  harm   þi?i 
skiotara    er   Hkamr    er    fym    folgin.  ^    En    langæ    sott    er   manne  30 
freistni.^  ei^i  ma  i  þí^i  env  ^  reyna  mannen  hversv  harðr  hann  er 
i  anmarka  eða  ravstr  i  bardaga.  ^    ei^i  reyn^V  siðr  manmn  sott 
en  orrostSL.  ^  þrek  manz  reyna  bæði  vapn  ok  reckia.  ^  Æðra  mœUr 
hyern  þrek  mantv  þa  hafa  ef  riða  skelfer  þig.^  H(vgrecki)  s(varar) 
an/^að  tveeia  lætr  hon  mik  eða  ek  hana.  ^^  eigi   megv  vi^  eiHflega  35 
saman  bva.  ^   Æðra  mœiir  Htils    virðir   þv  en   þetta.  ^   En  ef  sva 
kemr  til  af  þrai  þinv  ok  einlyndi  at  menn  taH  iHa  til  þin.  ^    H(vg- 
recki)  s(varar)  Engi  ma  orðlax  missa  en  hormvng  er  mer  l^at  er  ek 


'  e 

®  =  einv. 


Noget  afbleget.      ^  Punktum  er  tilf.      «  i  tilf.  over  linjen.      *  r  afbleget. 
«  V  ligner  meget  y.        '  Sáledes.       ^  Rettef  fra  hdskrs  nanvng. 


1"  Klattet. 


20 


3Qg  HAUKSBOK.  Viðrœða  æðru  ok  hugrekkis. 

f 

heíir  íyn  gort  sva  at  ek  veit  Qigi  retta  vorn  orðvm  þ^^'ra  ef  goð^V 
menn  ok  staðfestv  menn  tala  illa  til  min.  ^   En  vera  kan^  at  eig\ 

450  sva  illa  sem  vondfr  ^  þ^i  at  þaí  er  svmvm  hvndvm  holldgroið  at 
oft  geygia  þeir  saklavst  ok  er  ^at  meÍR  af  illri  venív  en  af  nattvrv.^ 
sí?a  gera  ok  vond«V  menn  af  illri  sinwi  veniv  veita  ^eiv  meÍR  iUyrði  5 
en  af  i\l  verkvm  ok  er  þat  þeira  svivirding  en  eigi  min.  ^  Æðra 
mækV  litils  virð^V  þv  en  þetta.^  En  hvat  ef  þv  verðr  vtlægr  gerr.^ 
H(vgrecki)  s(varar)  ||  her  villiz  þv.  ^  hvmvm  dvganda  manne  er  61^ 
hvert  \aná  sem  fostrland.^  staðr  einhverr  ma  mer  íyri  boðin  Nera 

en  eigi  fostrkwd.  ^   hvert  er  ek  kem  ^  þa  kem  ek  æ  i  fostrland.  ^  10 
Skipti  ek  fostrlondvm  en  engv  tyni  ek.  ^    ef  nockot    er  vel  meó 
manmnvM  þa  skiptiz  þaí  eigi  med  staðnvm.  ^    Æðra  mœiir  æ  man 
þer  harmr  vera  i  brottvisan  þinm.^  H(vgrecki)  s(varar)  hvat  skipt?V 
þaí.  ^   Ef  litiU  harmr  er  þa  er  lett  at   bera  en  ef  mik^7/  er  þa  er 
sœmð  at  viðfrægri  en  ombvn  at  meiri.^    æðra  mö^kV  margir  alla*i5 
ser  mikin  harm  af  slikv.  ^   H(vgrecki)  s(varar)  ei^i  ener  beztv  ne 
en^V   vitrvztv.  ^   æðra  mö^kV  fair  erv   aðr^V  þt?i  at  harðr   Ivtr   er 
orlending.^  H(vgrecki)  s(varar)  e^^i  er  harðr  en  ef  fair  megv  bera 
þa  vervm  i  þeira   tali.  ^    Æðra  mö^hV   ^at  er   eigi   lett  Ner   ervm 
breysk^V  af  sialfri  nattvrv.^   H(vgrecki)  svarar  kenvm  engan  veyk-  20 
leik  nattvrv  styrkia  gerði  hon  ors.  ^    Æðra  mö^kV  hversv  þœtíi  þer 
ef  ek  ^  mætta  flyia  harmin.  ^   H(vgrecki)  s(varar)  fella  mattv  en 
eigi  ílyia  hvg^a  sialfan  þig  meá  gleði  skal  harme  rinda.  ^    Æðra 
mö^hV  mer  er  þvngt  fátœki  mitt.^  H(vgrecki)  svarar  þyngri  er(tv)^ 
fatœke  en  þer  fatœket.  ^    lítið   er  l^at  er  nattvra  kvedr  ok  henni  25 
vinz  ok  er  iyri   ^vi  med   þer  litið   en   eigi  meó  fatœkino  '^.  ^    hvgr 
þin  er  fatœkr  en  eigi  sialfr  þv.  ^    med   minna   komtv  i  heimen  en 
eun  heíir  þv  ok  minwa  mantv  a  brott  bera.^   Ef  þv  hefir  ^at  sem 
nattvra  beiðiz  þa    erttv    eigi  fatœkr  en  ef  þaí  þrotar  þig  þa  er 
heimili    þitt  íyri  hondvm  er  YÍá  þer  tekr   iil  ævens  vistar.  ^   Hfa  ao 
fvglar   ok  onwvr  kvikvendi  ok  kYnnY  engar  iþrottir  ok  er  kynligt 
er  ma^ren  kviðir  þar  sem  hann  ser  hin  kreatyr  hialpaz.  ^   Æðra 
mœlir  fair  erv   þe^'r  er  ei^i  vilia  fe  hafa  ok  hefir  margr  mikit.  ^ 

451  H(vgrecki)   s(varar)  Margir  hafa    ser  fé   iil   mikilla  meína  l^vi  at 
morgvm  veitir  þaí  dramb   ok  ofrhvga  syndir  ok  savrlifi.  ^    Æðra  35 
mœiir  Ryg^ir  mik  þaí  er  ek  hefVr  eigi  fe  mikit  ok  mki.^  H(vgrecki) 


^  Punktum  er  tilf.  ^  Her  synes  teksten  at  vœre  forvansket.  (Rigtigere: 
eigi  se  sva  illa,  sem  vondir  mælaP;  i  latinen  svarer  hertil:  Male  de  me  lo- 
quuntur  qui  bene  nesciunt  loqui;.  »  Rettet  fra  hdskrs  dittografiske  kemm. 
*  Sáledes,  =  ala  el.  fejl  for  afla?  ^  k  er  i  hdskr.  rettet  fra  í.  ^  tv  mgl. 
'  œ  i  hdskr.  rettet  fra  e. 


Viðrœða  æðru  ok  hugrekkis.  HAUKSBÓK.  307 

s(varar)   þv   segir  rangt   þ^^i   at    mikit  fe  ok  Rik\  mætti  þér  rikri 
maór  af  þer  taka  ok  margr  anwaR  atbvrðr  ok  væri   þa  meó  hinvm 
synd  en  meá  ^er  skom  ok  vanvirðing.  ^    En   nv  ma    þig  eig\  sv 
svivirðing    henda.  ^    Æðra    mœ\ir    En   megv  mer   mattvgir    menn 
sneypv  vinwa.  ^    H(vgrecki)   s(varar)  glez   af  þi?i   at  þv  haf^V  litið  5 
megin   til  illz.  ^    Æðra    mœXir  mikil  gleði    er  þeim  er  feið   hafa.  ^ 
H(vgrecki)  s(varar)   Rangt  segir  þv   þd  at  fiargeym(s)la  ^  er  med 
hvgsott  ok  ihvga  en    ef  geytlanar  madv  heiir    þa   minkar   skiott 
en  ef  agiarn  madY  heíir  þa  er  nytialavst   þvi    at  hann  neyt^'r  e^^i 
ok  er  æ  þystr  at  afla  en  otti  at  tyna.^  Æðra  mœ\ir  Orlyndr  ma^r  10 
má  ok  fe  hafa  ok  gleðr  hann  meá  fe  hvskarla  sina.  ^    H(vgrecki) 
s(varar)   ætlar   þv  at  menn  fylgi  manmnvw.  ^    e^^i  er  sva.  ^  flvgvr 
fylgia   hvnangi    mavrar    hveite   vargar    ræfange  ^    fylgia   þersir   en 
eig'i  manne.  ^    Æðra  mœ\ir  hvat  velldr  þz?i   at  flester  menn  harma 
fetion    ok  sva    harma  ek.  ^    H(vgrecki)    s(varar)    Bettríí   er  at  þv  15 
haf^r  fe  tynt  en  fe   þer.  ^    haski  \iíir  þ^r  nv  at   minm  (at)  *  vela 
þig  ef  þv  hefir  tynt  fe   ok  fiarfystvm.  ^    En  ef  fe  er  farið   ok  fyst 
lifir  kvnn  þo  offvssv  at  efnvm  er  vndan  kipt   þo  at  fegraði   life.  ^ 
þin  Ivtr  er  at  betri  þí;i  at  þv   hef?r  fe  tynt  en  fe  hefir  morgvm 
tynt.  ^    Æðra  mœ\ir  fari  þaí  fe  sem  ma.  ^   ryair  mik  feleysi  ok  þat  20 
anwað  at  ek  hefir  eigi  erfingia  meá  fenv.  ^    H(vgrecki)  s(varar)   ef 
þv  harmar  erfingialeysi   þa  glezt  af  þi;i  er  þv  þarft  eigi  hann  at 
ottaz  er  þv  missir.  ^    Morgvm  hef^r  erfingi   otta  íengit  þvi  at  hann 
er  meó  miklvm  ihvga   ok  vendir  þat  oft  ti^  hormvngar  er  menn 
venta  ser  ti^  hvgganar.  ^    Nv  virð  eigi  letti  til  skaða  ne  hialp  til  25 
harras.  ^  Æðra  mœ\ir  Htið  vin^  ek  i  orðrœðv  vi(í  þig  en  fina  man 
ek  ^at  er  mer  þickir  hormvng  vera.  ^    hvat  villtv  vm   þaí  tala   ef 
ek  hef^'r  avgvm  tynt  |  ok  er  þa  sem  tynt  se  nytsemð   allra  lima  Q\h 
SínnaRdi^  H(vgrecki)  s(varar)  Mikí'í  illrar  synar  efni  ok  mikils  hegoma 
er  snvið  af  þer.^  slokt  avgv  dreckia  morgv  meine  en  heil  morgvm  30 
manne.  ^    AVgvn  hafa.  morgvm  manwe  a  stvlð   visað    hordom   ok 
an/zað  savrlifi  ok  a  marga   aðra    misverka  ok  væri  margr  sæll  ef 
45í2  hann  hefþi  sialfr  avgv  sin  vt  stvngit  en   (eigi)  *   þi^i  fylgt  er  þav 
hafa  a  visað  ok  aðr?*r  Umir  hafa  meá  þeiw  samþykt.^   Æðra  mœ\ir 
Gagn  mæli  lyt  ek   nv  sem  fyR.  ^    htils  virðir  þv  Ukams  h'mí  þina  35 
en  hvat  vm  born   þin   er  aiin   erv  af  Hkam  þinvm  grata  mantv 
frafall  þeira.  ^    H(vgrecki)  s(varar)   heimskr  er  sa   er  manna  missi 
grætr  rangt  er  þat  at  syrgia  at  helldr  hafi  Kristr  en   ek.  ^   meira 
er  at  virða  hans  viðr  tokv  en  brott  tokv. '    Shk  er  senwa  æðrv 


^  PunJctum  er  tilf.  ^  s  mgl.  »  Herefter  mgl.  noget;  mulig:  fangi. 

Eller  skal  der  lœses:  ræi.  fangi.^        *  Mgl.  i  hdskr. 

20* 


QQg  HAUKSBÓK.  Viðrœða  líkams  ok  sálar. 

ok  hvgreckis  sem  nv  er  talt.  ^  En  sa  hefir  vel  i  oUvm  malvm  er 
sva  gmr  sem  spekingr  ein  mæler  ^at  hcpfir  dvganda  ma/^ne  at 
kiosa  ser  rett  efni  ok  vera  siþaw  staðfastr  a  þd  at  e^^i  skekr 
fastan  hvg  freka  borgar  manndi  er  rangt  vilia  eigi  grimt  viðrlit 
rangs  yf^rboða  þí;i  at  sva  segir  Lvkanvs  Otti  vkomins  meins  hefir  5 
margan  dregit  i  mikin  haska  ok  er  þí^i  sa  styrkaztr  er  hann  er 
meá  staðfestv  bvin  at  (taka)^  \ið  l^vi  er  hann  ottaz.^  Tvlli«;s  segir 
^at  byriar  staðfostvm  man^e  at  drepa  eig^'  þegOT  er  nockot  gengr 
i  moti  lata  helldr  hvarki  ymian  eða  vmgnaddan  visa  ser  af  rettv.^ 
Seneka  seg^'r  Marg^'r  erv  þe^'r  Ivt^'r  er  ors  þrongí;a.  ^  opt  er  otti  lo 
vaR  eftir  ætlan  vaRÍ  ok  sialfsmiði  en  ei^i  af  sonvm  efnvm  ok 
hœfir  eigi  at  maór  geri  sig  avðkvisv  vm  fram  þorf  þfi  at  opt  íí/ri 
verðs  ^at  er  sva  þotti  sem  fyri  dvrvm  stæði.  ^  þetta  erv  spekinga 
orð  ok  er  þat  likara  at  varla  megi  gott  efní  leaiaz  vnd^'r  vandar 
lykt^r  þar  er  mal  er  meá  rettv  reist  meá  drengskap  halldit  ok  meó  i5 
staðfestv  fylgt.  ^  Nv  af  þ?;i  at  vti  er  viðrípða  æðrv  ok  hvgreckis 
þa  byriaz  her  onwvr  rœða  er  maðr  talar  yíó  sal  sina  ok  byriar 
þar  eð  ^  siðaRa  sem  eð  fyRa  lettir  af.  ^ 

453  Likamr  mæler 

Nv  vil  ek  vingiarnlega  ok  kvnlega  tala  vi^  salo  mína  ok  meá  20 
astar  ansvorí;m  kveðia  margs   þers  er  mik  forvitnar    vm    henwar 
hatt.  1    skal  sia  viá  rœða   v^ra  meá  goðo  tome  sva   at  íyri  mege 
hvgsa  bœði  spvrdaga  ok  ansvór.  ^    Engi   skal  ok  en  þriði  hia  v^ra 
þí;i  at  oft  dvel  goð   rað  fiolmejin  yfirseta  ok  verðr  sem  orskvrðr 
þí)i  at  sitt  þickir  hverivm  satt  ok  ^vi  vil  ek  vií?  hana  eina  tala  þ^^i  25 
at  þa  man  mer  eigi  i  avgv  bita  sanz  at  spyria.^   veit  ek  hana  þa 
eigi  skamfyllaz  satt  at  segia.^  Ok  ^vi  bið  ek  þig^  sala  min  at  seg 
mer  hvat  þv  elskar  bez  ella  ef  nockor  er  sa  Ivtr  er  þv  lofar  vm 
fram  alla  aðra  ok  þer  þickir  sa  ein   oUvm  avðrí;m  betri   þí;i  at  ek 
veit  at  þv  matt  ecki  elskvlavs  vera  ^vi  at  hv^rs  lif  stendr  í  nock-  30 
ori  elskv  ok  þi?i  vil  ek  at  þv   segir  mer  vtan  alla   skamfylli  hvat 
þöfi  er  (er)  ^  þv  hefir  kosið   þer  at  elska  vm  fram   alla  Ivti  ok  af 
þí?i  at  ek  vil  avgliosan-"*  gera  spvrdaga  mín  Ro^ðvm  nv  vm  heimen 
ok  \m  alla  þa  Ivti  er  i  heimenvm  erv.^   þv  fmnv  þar  marga  fagra 
Ivti  ok  asynilega  ok  þo  at  e^^i   se  sí;a   goð  ravn  a  sem  morgvw  35 
þick^'r  þa  ^  vera  með  bloma  þa  er  þo  fiolð   þ^^'ra  er  teygia  manmn 
til  astar  níó  sig  teygia  meó  fystvm  hallda  með  mvnvgðvm.  ^    Gvll 


'  Punktum  er  tilf.  ^  Mgl.  i  hdskr.  ^  Rettet  fra  hdskrs  er.  *  ReUet 
fra  hdskrs  þin.  ^  i  tilf.  over  linjen.  «  Herpá  stár  er  þo,  hvUket  synes  at 
være  dittografi  af  det  folgende. 


Viðrœða  líkams  ok  sálar.  HAUKSBÓK.  309 

skin  með  mvnvgðvm  ^  sva  áyrir  steinar  pell  ok  fogr  klæði  gefa 
fegrð^  þííí  er  seint  er  at  telia  þí?i  at  þv  kant  ok  hefir  kanwað 
alla  þersa  Ivti  meá  iðvlegn  syn  ok  sonwvm  ravndaga.^  Nv  bið  ek 
þig  at  þv  seg  mer  hvat  þv  hef^V  þer  einkat  af  ollv(m)^  þersvm 
Ivtvm  er  erv.  ^  5 

Sala  mællti 
Nv  er  5  farið  lyndi  minv   at   allt  þaí  sem  ek  se  ynmlig(t)  ^ 
mer  iyrir  avgvw  þi;i  anw  ek  en  til  þeira  ||  Ivta  sem  mer  erv  vsyni-  62^ 
legir  kan/i  ek  siþr  at  skipa  elskvga   rain  ok  ^vi  er  sa  engi  Ivtr  er 
ek  hefir  m^r   til  astar  einkad.  ^    en    þaí  íin^   ek  at  þersa  heiws  10 
elska  er   með  flærð   ok  svikvm  ok   ^vi  verð   ek  i   anwan  stað   til 
astar  at  leita  ok  em  ek  þi;i  i  þgiri  reikan  at  ek  veit  eigi  hvert  ek 
skaX  i\l  astar  leita  þí;i  at  bœði   er   sem  þv   seg^r  at  ek  man  e^^i 
astar  lavs  vera  enda  fmn  ek  eig\  sva    sanwa  ast  at  meðr   fvllri 
se  staðfestv.  ^  15 

Likamr  talar 
A  ^v\  er  mer  gleði  er  ek  skil  at  þv  hef^r  hvergi  staðfest  hvg 
þin  a  v^ralldar  Ivtvm  en  ^at  er  mer  meðr  hármí  er  þv  hefir  eigi 
speki  fvlla  eiKfs  fagnaðar  ok  ^v\  er  hvgr  þin  i   reikan  ok  ner  eigi 
fvHri  hvilld.  ^   Nv  medan  þv   hefir  eigi  allan  hvg  þin  til  veralldarao 
snvið  þa  ertv  i  galeysi  ok  verðr  íyr\  þi;i  at  visa  þer  aleiðis.  ^    en 
þa  Vösrir  þv  avm  ef  þv  hefþ^r  til  veralldar   snvið   þin/zi  ast   ^v\  at 
454  þa  hefðir   þv  íyr\  tapað  fostrland   þitt   ok  kosið  þer  vtlægð  ^v\  at 
enga  hofv  ver  \\er  heimilldar  vist  sem  Pall  posíoíi   segir  Non   ha- 
bemws  hic  manentem  cíuítatem  set  futuram  ínquíramus  Enga  hofv  25 
ver  her  ævens   borg  helldr  leitv  ver  hinwar  er  vkomin  er.  ^    Or- 
lendvmz  ler  fra  Kristi  meðan   ver   byaivm   þewna  heim  ok  hefðir 
þv  þig  þa  vtlægia  gerva  fra  Kristi  ef  þv  hefðir  með  oUv  til  heiws- 
ens  vikið   þinm  ast.^    En  þaí  er  gott  vpj^haf  þer  til  hialpar  at  þv 
kant  at  skipta  ast  þinm   ok  flytia  til  ens  betra  þí^i  at  þv  matt  en  æ 
slitatz  or  veralldar  ast  þegar  kyniz  meiri  frægð  "^   ok  sanwari  sæla 
er  þv  att  ef  þv  mátt  allan  hvg  til  fella.  ^ 

Sala  talar 
HveR  fær  mer  ^at  synt  er  ei^i  ma   sia  eða   hversv  ma  ek 
þí?i  vn/^a  er  ek  spyr  at  eins  til.^  VeraUdlegir  Ivtir  er  ek  se  ok  ek  35 


^  gð  sammenskrevne.  ^  Herefter  er  skrevet  gera.  fegrd  hvilket  vistnok 

kun  er  en  dittografi  af  det  foregdende.  ^  Punktum  er  tilf.  ^  m  mgl.  ^  Her 
mgl.  muligvis  sva.  ®  t  mgl.  '  Foran  frægð  stár  ast,  men  er  overstreget  af 
Haukr  selv. 


3JQ  f  HAUKSBÓK.  Viðrœða  líkams  ok  sálar. 

ma  vnwa  erv  skriðaler  ok  hverfa  bratt  ok  erv  ^v\  slikir  Ivt^V  med 
eymðvm.  *  En  hitt  er  en  vndarligra  ef  ek  ska\  vm  alla  mina  hf- 
daga  visa  ast  minwi  til  vsynilegra  Ivta  ok  þí?ira  leita  ok  þo  eigi 
finwa.  ^  Veit  ek  at  engi  ma  við  astar  leysi  bva  æ  verðr  rainzta 
lagi  sialfvm  ser  at  vnwa  ok  mætti  þanw  þo  varla  msinn  kalla  er  5 
sva  hefþi  menzkv  íyn  latið  at  ^id  sig  ein  hefþi  elskv  en  y'id  engan 
anwan.  ^  Nv  med  ^v'i  at  vant  er  \\l  vsynilegr«  Ivta  ast  sinwi  at 
venda  þa  %er  anwað  hvart  at  syn  mer  ast  þ^ira  Ivta  er  ek  se  eða 
hitt  ella  at  kip/?  þeiw  fra  mer  ok  syn  mer  aðra  þa  er  mer  vinm 
meiri  hialp  ok  elskv.  ^  10 

Ansvor 
Ef  þv  ætlaz  ^v\  at  fella  ast  a  þe^'sa  Ivti  at  þv  ser  þa  ok 
þ^r  þickir  mvnleg  vera  fegrð  þeira  hvi  anttv  eigi  sialfri  þer  meÍR 
en  noQkovvm  Ivt  oðrvm  þd  at  þv  ert  fegri  en  nockor  Ivtr  anwaR 
ok  ein  sigraðir  þv  med  þinvm  venleik  fegrð  ok  bloma  allra  syni-  15 
legra  Ivta  ok  allz  heims.^  En  hvat  hycr  þv  ef  þv  mættír  sia  sialfa 
þig  hverra  avita  þv  værir  verð  ef  þv  skipaðir  til  nockors  veralldar 
Ivtar  ast  þin/ii  en  i\l  sialfrar  þinwar  þí^i  at  þv  ert  bo^ði  mætri  i 
skipan  ok  fegri  i  asion.  ^ 

Sala  mællte  20 

Avga  ser  allt  ok  ser  þo  eig\  sialft  sig  ok  þo  at  avga  se  i  andht 
skipat  þa  fær  þo  e^^i    anlit  seð.  ^    AnUt   vart  kynwir  ors  anwaRa 
manns.  til  sogn  ok  vitv  ver  viðrHt  vart  af  sogn  en  e^^i  af  syn  ma 
ok  skvgsion  nockot  vitra  ors  af  varv  viðrhti.  ^    mættir  þv  únnB. 
þa  skvgsion  er  ek  mætti  sia  viðrUt  hvgskotz  mins  eða  fegrð  mina  25 
þa   vö^ri   þaí   vndarlegt  nymæU.  ^    En   þo   at    þaí  \œri  þa   mvndi 
þvigit  betr  virðaz  ef  ek  |  skyllda  ast  mína  draga  or  einm  skvgsion  52^ 
ok  þar  a  sproga  meÍR  at  vnwa  þí;i  er  hon  visaði  mer  a.^   Nv  meá 
þí?i  at  þat  ma  ecki  vera  ok   eigi  fæ  ek  sialfa   mik   seð   þvi  vendi 
455  þanga^  sem  kem  syninm  v'\á  ok  íyri  ^vi  at  ek  (veit)  ^  at  ast  ma  æ 
ei^i  einsaman  hvarfa  ok  eigi  er  ast  ef  hon  dreif^'r  eigi  sinv  megne 
ok  miðlar  framaR  en  vií?  sig  eina.  ^ 

Gapitulwm 

Sa  hvarfar  ecki  ser  ein  er  Gvð  er  með  ok  eigi  slockiz  meí? 
þvi  astar  megin  at  madr  vendi  fystvm  sinvm  fra  vandvm  Ivtvm  ok  35 
svivirðlegvm  iil  dyrmætri^  Ivta.^    Sa  gerir  helldr  rangt  vií^  sialfa/^ 


Punktum  er  tilf,        2  ^gi  ^  ^^^^^         ,  g^^^  ^^^    _^^^_^ 


ViírœíJa  líkams  ok  sálar. 


HAUKSBOK. 


311 


sig  er  vsœmelega  Ivti  leg^r  i  virðing  ok  tekr  við  sialfan  sig  i 
astar  felag  ok  er  þvi  vitanða  hv^r  rett  er  astar  grein.  ^  sa  er 
hann  stvndar  a  retta  ast  þa  sM  hann  i  fystv  skynia  sialfs  sins 
tign  hvat  hanvm  beR  eða  hvat  Qigi  þvi  at  hanvm  beR  e^^i  at  hann 
geri  rangynði  sialfs  sins  astar.  ^  En  sa  gerir  rangyndi  sialfs  sins  5 
astar  er  hann  íyri  litr  eð  betra  en  kýss  eð  herfilega.  ^  En  ^at  er 
rett  ast  at  handvetta  tva  goða  Ivti  ok  hinvm  vnna  er  œfri  er  þ??i 
at  lytr  ein  godr  Ivtr  f^ri  obrvm  betra  Ok  hcpf^r  þer  íyrir  ^vi 
sala  ef  þv  villt  at  eigi  hvarfi  ást  þin  einsaman.^  ger  hana  þo  eigi 
sva  viðrefa  ^  sem  illkvende  gera  bioðaz  ollvm  en  vnna  engvm.  ^  10 
Ef  þv  ser  þig  e^^i  sialfa  spyr  aðra  hver  þv  ert  ok  trv  tilsogn 
þeira.  ^  vik  allri  ast  þinm  iil  eins  vnwasta.  ^  Pvta  er  sv  er  ollvm 
er  heimol.  ^  þv  att  þer  festar  m3inn  ok  kenner  hann  eigi  hann  er 
ollvm  fegri  ok  veiztv  eigi.  ^  Ef  hann  hefþi  ei^i  seð  þig  þa  ynni 
hann  þer  eigi.  ^  En  ef  þv  hefir  eigi  set  ha?^w  þo  hefíV  þv  kent  15 
giafir  ham  hann  heíir  þo  gefit  þer  festar  penmng.  ^  ^at  er  ast 
haws  oA:  margfolld  miskvn  ok  margr  an^aR  beiner  þaí  er  haws 
astar  mark.  ^  Ok  ef  þv  mættir  sva  han  sia  sem  hann  þig  ecki 
ifaðiz  þv  si^an  vm  hans  fegrð  Mætt^r  þv  sia  hve  friðr  ok  fagr 
hann  er  ok  agiætlegr  ok  ollvm  œðri.  ^  En  hvat  ef  hann  frestar  20 
únni  syn  vi^  þig  skalltv  íyri  þm  f^rilita  hans  ast.  ^  Ef  þv  matt 
e^^i  en  sia  hverr  hann  er  skynia  þo  festar  feið  er  hann  heíir  gefit 
^er}  agiæt  er  ham  festar  fe  ok  gofvgleg  er  hans,  giof  enda  byriar 
eigi  sva  miklvm  litið  að  gefa  Enda  hípfþi  eigi  sva  litils  verðvm 
sva  mikilla  giafa  vn^að^.^  Mikils  hefir  hann  virt  þig  er  hann  hefir  25 
skefnv  ^  veitt  þer  oA:  vit  med  skefnvnm  ^.  ^  En  er  i  þ^^i  meira  veitt 
er  hann  an?^  þer  en  allra  hellz  er  h«^w  lætr  þer^  heimolan  sialfan 
sig  ok  sitt  R^'A^i.^  lit  yf^'r  allan  heimen  ok  sæ  at  allt  ^at  er  i  heim- 
envw  er  þionar  þer.^  OII  nattvra  vikr  vnd^'r  þina  þionkan  himin 
ok  iorð  loft  ok  votn  ok  sior.  ^  or  himninvm  byriaz  oll  giæzka  loft  ao 
veitir  regn  sol  þvrkv  iorð  avox(t)  ^  votn  fœzlv.  ^  Vetr  ok  svmar 
var  ok  havst  Ivta  vndir  þitt  embœtti  með  likams  nœring  en  hverr 
ætlar  þv  at  sva  hafe  skipað  ok  boðit  nattvrvnm  at  hon  ?>ka\  þer 
456  oll  þiona.  ^  Eigi  leynaz  hvg  giafarnar  þo  at  sa  se  vsyniligr  er 
veitir.  ^  Mikils  er  sa  verðr  er  sva  siorvm  gefr  ok  veiter.  ^  med  35 
astvw  er  þeim  vnanda  er  sva  mi\.it  matti  gefa  ok  sva  stort^m  villdi 
miðla  ok  er  allt  i  mote  leGÍandi  þd  at  meó  astvm  var  gefit.^  giofin 
synir  hverr  gefr  ok  med  hsferri  ast  er  hann  gefr  oA;  er  þaí  ^  œrsla 


'  Punktum  er  tilf.  ^  e  wo^eí  hlattet  (nœppe  at  lœse  som  o).  '  Sd- 
ledes.  *  þ  (uformeligt)  rettet  i  hdskr.  fra  f.  ^  t  m^f?.  «  I  hdskr.  rettet 
fra  ^  (0:  hann). 


312  #  HAUKSBÓK.  Viðrœða  líkams  ok  sálar. 

at  draga  vndan  at  elska  þan??  er  sva  mikit  ann  ok  sva  Qiowm 
gefr.  *   Se  a  nv  en  heimska  sala  hvat  þv  vinwr  meðan  þv  lear  ast 
\\ð  heimen  ok  ventír  þaðan  naða.  ^   nangt  sér  ^  þv  þa  þd  at  allr 
heiwr  þíonar  en  þv  elskar  litin  Ivt  af  hanvm  er  hvarki  er  fagr  at 
sia  ne  þarflegt  til  nytia.  ^   Sala  tak^  heiUt  rað  ef  þv  ant  veralldar  5 
Ivtvm  vnn  sem  þinvw  þd  at  þat  (er)  *  þer  aðr  iattað  íil  þionvstv 
ok  vn  þo  eigi  fmman  en  iil  navðsynia  ok  \\  skylldra  Ivta.  ^    Elska  QP 
þöfí  sem  geíit  er  elska  sem  festar  fe  vnnasta  þins  sem  giaf^'r  vínar 
þins   sem   velgerninga  drottins  þins.  ^    Mvn   æ  hvat  þv  ^  att  þeim 
er  veit^V  ok  vn  eigi   giofvm  i  stað   hins  er  gaf.  ^    hanvm  skalltv  10 
vnwa  en  eigi  þí^rsv  meá  ha^í^m.  ^    Ynn  þerssv   ígri  hans  sakir  ok 
af  þersv  vnw  hanvm  meó  yíir  alla  Ivtí.  ^    Skipa   sva  at  þv   megir 
festar  mær  heita  ok  wersi  en  ei^i  pytUngr  sem  þa  ertv  ef  þv  virðir 
meira  giafirnar  en  ast  gefanda.  ^    Ekki  mattv  meiri  rangyndi  leaia 
íram  vií?    þanw  en   taka  vi^  giofvnvm    ok   draga  astina.  ^    Ef  þv  15 
matt  ok  iyðir  þer  at  níkvæða  giofvm  hans  þa  nikvæð  ^  en   ef  þer 
lyðir  e^^i  at  nikvæða  leG  ast  ok  þackir  a  mote.  ^   Ynn  hanvm  ok 
þer  \nn  ok  giofvm  hans  elska  hann  at   þv  megir  nalgaz   hami.  ^ 
vn  þí;i  sialfri   þer  at  hann   an    þer   vn   þd  giofvm  hans   at  hann 
gaf.  ^   Sia  er  rett  o^  rein  astsemð  ok  flecklavs.  ^  Sia  er  sv  forn  er  20 
Gvð   kveykir  vili  flytr  viðr  leitni  styrk^'r   giæzla  varðveitir  iil  þers 
er  gott  vpphaf  liðr  iil  avmbvna  meá  goðvw  lyktvm.  ^ 

Gapitulwm 
ORð  þin  hafR  mikit  vnmð  þ^  at  nv  þiðnar  briost  mítt   ok 
leysir  þelan  ok  er  komin  i  staðin  astar  ylr.  ^    Ok  af  þinvm  fortol-  25 
Ym  kviknar  briost  mítt  ok  kveykiz  ast  þo  at  ek  mega  en  ei^i  þan 
sia  er  þv  segir  mer  af.  ^    se  ek  at  ek  verð   þeim   at  Ynna.   er  Yiá 
mek  hefir  sva  mikin  elskvga  haft  ok  mer  sva  margfallda  giæzkv 
veitta  en   þo  vantar  mik  enn  a  fvlla  skynsemð   vm  þersa  ast  ok 
^vi  bið  ek  at  þer  greinið  mer  en  framaR  þar  af  þí?i  at  ek  minwvmz  æ 
a  orð  nockor  er  þv  mælltir  at  þann  ein  skal  maðr  einka  ser   til' 
astar  fvllrar  ok  ollvm  framaR  vnna  er  ors  hefir  sva  mikla  giæzkv 
veitta.  1    En  ef  ek  skal  hanvm  einvm  vnwa  þa  þœtti  mer  fallið  at 
ha7in  ynni  mer  einni  þí;i  at  e^^i  se  ek   voxt   mins  rettar   ef  hann 
457  gefr  til  margra  sUkt  festar  fe  sem  til  min.  ^    Ok   en  er  eigi  sem  35 
þersi  giof   taki  til  mannsi  einna.  iamvel  breidiz  ho^^  yfir  dyr    ok 
fvgla  ok  oll  onnYY  kvikvendi.^  hvat  veitfr  mer  sol  meira  en  frosk- 
vm  eða  poddvm.  1    oUvm   gefr  hon  hf  ollvm  andar  dratt.  ^    hans 


'  Punktum  er  tilf.  2  j^jcsenten  stdr  foran  s.  ^  Rettet  fra  hdskrs 

tal.        ■*  Mgl.  i  hdskr.        ^  v  skrevet  over  linjen. 


Viðrœða  líkams  ok  sálar.  HAUKSBÓK.  31^ 

giof  er  matr  ok  dryckr  allra.  ^  Nv  þœtti  mer  þa  einken;ælega 
hanvm  vn^^andi  ef  hann  vendi  einkenelega^  ti^  einshvers  sinv  lane 
en  ei^i  i\l  allra.  ^ 

Gapitukm 

Sva  heyraz  mer  orð  þin   sem  skiott  takir  þv  retta  ast  þw  5 
at   þv   stvndar  a  ^at  at  fa  ok  vita.  ^    En  i   þrimr   Ivtv/w  skalltv 
finwa  orskvrð   þersa  spvrdaga.  ^    Svmir  Ivtir  erv   ollvm  at  iomnv 
iattaðir  svmir  morgvm  ok  eigi  ollvm  svmir  færvm.  ^  þeir  Ivtw-  erv 
at  iomnv  iattaðir  ollvm  er  þer  ok  ollvm  þiona  at  iomnv  sem  himin 
loft  ok  iorð  votn  ok  vtalleg^r  aðr^'r  Ivtir.  ^   l^at   er  mart  er  þer  er  10 
iát  meí?  morgvm  en  eigi  með  ollvm.  ^  Svmt  er  þaí  oA:  er  þer  einm 
er  iað  en   villtv    þi;i  min/za  vnwa    hanvm  at   ha/is  lán   tekr  yfir 
marga  eða  værir  þv  þa  sælli  at  hann  hefþi  þer  einm  veitt  heímín.i 
en  hvar  er  l^at  er  þv  segir  at  e^^i   er  ast  nema  miðlað  se  enda 
erv  marg^'r   menn  ok  viUtv   ein  allt   eiga.  ^*  hvar  er  nv  samband  15 
Yió  aðra  menn.  ^   Ht  a  hitt  at  mikit  veitti  hann  þer  þa  er  ha?«w 
skop  marga  men  þer  tiZ  hvcanar  þo  at  eigi  se  þgr  einm  allt  iatt 
ok  morg  dyr  þer  til  þionvstv.  *    Se  ok  skil  hversv  alh'r  Ivtir  erv 
gervir  þer  til  gagns  svmir  iil  þionvstv  svmir  til   hvaanar.  ^    þeim 
mvn  meiri  er  hans  miskvn  er  íleiri  niota.  ^    En  hverr  er   sa  hvs-  20 
bondi  er  ein  etr  bravð  sitt  ein  veler  vm   dryk  sin  klæðir  ein  sig 
sitr  ein  yíó  arin  sin  eða  er  einbvi  i  hvsi  sinv.^   engi  er  sa  þw  at 
fleiri  niota  ok  er  þo  allt  hans  kallað  þo  at  vití  hina   se  miðlað  er 
haw?;m   þiona  meá  ast  eða  meíí  skylldv.  ^   Nv  se  a  ^at  at  hvart 
sem  þeir  Ivtz'r  er  gvð  heffr  iatt  þiona  þer  eða  hinvm  er  þer  þiona  25 
avllv  er  þer  þ^rsv  iatt  oA;  allt  þionar  þetta  i  þínar  navðsyniar  ok 
þítt  embœtti.  ^  | 

Kvistað  hefir  þv  spvrdaga  min  en  eigi  heíir  þv  ivan  niína  63b 
með  rotvm  vpp  slitið.  ^    Ek  fvrða  þat  ef  ek  anw  einvm  ef  ek  hef^'r 
e^^i  einsaman  hans  ast.  ^    En  þv  segir  mer  þat  vera  iatt  er  þeim  30 
Ivtvm  er  veitt  er  m^r  þiona   ok  hef ir  þv  sanlega  svarað   en  e^^i 
fvUiga.  ^    Se  ek  at  meiri  er  ast  skaparans  \iá  menn  en  \iá  avn/^vr 
kvikvendi  ok  eigv  alh'r  menn  af  þd  at  iomnv  at  gleðiaz.    En  ecki 
únn   ek  einvirðingv  mer  iatt  þd  at  þeir  gleðiaz   at  iomnv  af  mínv 
feiagi   ok  þeira.  ^   enga    virðingar    giof   finw  ek   mer   einkenwilega  35 
veitta  helldr  svivirðingar  samneyti  þvi  at  i  þd   felagi  erv  svmir 
458  vkristnir  ok  þo  iUivir  horðoms  menn  ok  meinsvarar  þiofar  ok  rans 
menn  ok  margir  aðrir  glœpa  fvUer  ok  bva  aller  vm  eitt  lán.  ^   Nv 


^  Punktum  er  tilf.        ^  k  rettet  fra  hdskrs  1. 


314  #  HAUKSBÓK.  Viðrœða  likams  ok  sálar. 

syn  þat  mer  hvat  mer  er  einvirðingv  iátt   er  ek  skal   einvm  vnwa 
með  \ivi  at*  hans  rniðlan  tekr  yUr  alla  sva  illa  sem  goða.  ^ 

CsLpiiulum 
Eigi  skal  ryGÍa   þíg   ef  veralldlegfr  Ivtir  erv  at  iomnv  eða 
fmmaR  iattaðir   hinvm  vanda  en   hinvm  goða  ok  skalltv  eigi  fyn  5 
ætla  at  gvð  miðli  sva  ast  sinm  sem  efnvm  þi?i  at  allt  þat  er  illvm 
er  veitt  þa  er  Ipat  veitt  goðvm  monnvM  til  gagns  en  vandvm  monn- 
vií   iU  doms  nema  þm*  vendi  sinv  skapi  til   goðs    ok   þig^i    meó 
þockvm  ok  vendi  ser  iil  nytia  þegit    lán.  ^    Er   vandvm    her   ^vi 
valld  veitt  eða  fe  at  hin  goði  skal  eigi  travst  a  þat  leeia  er  gvði  10 
er  eigi  meiri  virkt  á.  ^    shkv  iattar  hann  vinvm  sem  vvínvm   ok 
af  þí?i  at  þeir  finwa  þa^  þa  fyri   hta  þeir  þetta  o^  heliaz  æ  a  betr 
oA:  betr  at  gera.  ^    Oft   er  goðvw  manne  myklv  Riki  iað  oA;  stor^'m 
eignvm  iil  þers  at  goðr  maðr  er  mikií  gott  hef^V  mege  mikit  gott 
vinna.  ^   Oft  gerir  vandr  maár  mikit  goðs  af  sinv  ok  þo  eigi  meó  15 
rettvm  kiærleik  til  skaparans   ok  þvi  ma   hanvm   eigi  þaí  at  fvllv 
vinwa.^   En  ecki  gott  ska\  vera  vlavnað  ok  taka  þe^'r  Ij^vi  her  avm- 
bvn^r  ok  missa  þar  sem  þefr  þvrfa  meÍR,  ^  Oft  er  envm  goða  sliks 
syniað  l^vi  at  þat  skal  eigi  leiða  hann  i  ofmikla  freistni  oA:  er  þat 
þar  en  meí?  hknvm  at  ef  hin  goði  viU  vinwa  gott  ok  ma  eigi  þa  20 
viní^r  vili  iamna  ombvn  sew  efni  ef  gefit  \œri.^   Oft  megv  vandir 
menn  mikit  gott  en  villdv  e^^i   ok  stendr  þeim   \iat  iil  tions   at  ^ 
þeir  mattv    gott    en    gerbY    daligt.  ^    stvndvm    er    hvarvmtveaivm 
(i)átt  *  ok  ef  hinvm  iUa  einvm  væri  ^  veítt  þa  mvndi  hann  miklaz 
af  ok  avka  sva  sakir  sinar.^   En  ef  hinvm  goða  einvm  vö^ri  veitt  ^  25 
þa  mvndi  hann  ottaz  at  þ^i  minna.  mvndi  hann  hafa  af  anars  heims 
sælv  at  vitia"^  er^  veralldar  æra  vo^ri  her  meÍR  miðlaþ  vií?  hann.^ 
Nv  er  engvm  travst  a  þaí  legianði    hvmvm    sem  heimrin  gengv 
meá  er  bratt  liðr  ok  medan  er  i  er  þa   fylgir  minm   nytsemð   en 
vandi.  ^   En  bœði  ma  maár  hafs.  fe   ok  ^   valld  abyrgðar  lavst  en  30 
þaí  er  fgri  boðit  at  hafa  þar  travst  a  sem   i^rophetin  mœlir  þo  at 
avðœfi  falli  til  yðar  þa  leaið   eigi  hvg  á  fear  ast.  ^    þaí  ígri  byðr 
hann  en  ei^i  fiar  eign.  2    Nv  skalltv  sala  min  enga  kviðv  fgri  þvi 
hera.   at  vandir  me?m  hafe  fe  eða  farsælv  þd  at  þ^ira   æra  Uðr 
bratt  en  þin  stendr  meá  eilifvm  fagnaði.  ^    Hár  er  þin  rettr  ef  þv  35 
kant  sawlega  at  sia  er  þv  byr  vi^;  eiHfa  ast   ok  biðr   eilifra  avm- 
bvna.  2   er  her  skamætt  lán  ok  Hðr  sem  vnd^'r  avgabragði.  ^   En 


^  Herpd  er  skrevet  \ná.ir,   men   aUer  udstreget.         ^  Punktum   er   tilf. 
Udgnedet.         *  i  mgl.         ^  væ  udgnedet.         «  tt  ligeledes.         ^  i  (2)  sTcrevet 
over  linjen.        «  ok  (forkoHet)  ligeledes,  med  nedvisningstegn. 


Viðrœða  líkams  ok  sálar  HAUKSBÓK.  3j[5 

þo  at  margw-  menn  sYmir  goðer  en  svmir  illir  erv  i  einv  samneyti 

459  ok  vndir  samre  gvðs  miðlan  þa  ska\    þig   þat   e^^i    ryaia   ^vi  at 
goð^V  menn  (erv)  i   þer  úl  hvcanar  illir  iU  frams.  hvarer  tveaiv  iil 
bata.  2    tekr  þv  af  hinvm  goða   dœme  iil  goðra  v^rka  þv  leitar  ok 
við   at  gera    enn   vanda  að   goðvw  manne  ok  tekr  af  envm   illa  5 
viðrsio  illra  verka.  ^    Ok  hefir  gvð   f_^ri   þvi  ollv  þersv  (snvit)  ^   þer 
iil  hialpa  þd  ef  þv  likiz  hinvm  goða  þaí   er  þitt  gagn   sva  ef  þv 
fiRÍz  en   illa  af  iUvm  dœmvm   |!   hæiir  þv  ok  en  vanda   þa  snyz  §43 
þaí    þer    til    hialpa.  2    Alldri   veitir   Gvð    valld    envm    vanda  vtan 
goðvm  monnvM.  til  nytia.  ^    Ok  þ^i  þoler  gvð  vandra  manna  fram-  10 
gang  ok  ofRÍki  at  a  bardaga   degi   verðr  reynt   hvmr   gvðs  vin^'r 
erv.  ^   En  hversv  reynaz  berserkir  eda   kap^ar  ef  engi  byðr  þeim 

^  holmgowgv.  ^  Ner  reynir  iarðlegr  konvngr  hirð  sina  vtan  þa  er 
vvinir  ganga  a  Riki  hans.  ^  Ner  gefr  ok  gvð  meira  ravnar  efni 
vinvm  sinvm  en  þa  er  íiandr  vilia  f«/ri  koma  sœmðvm  hans.  ^  15 
Ravn  skal  vin  profa.  ^  Sa  er  sannr  vin  er  i  navðsynivm  hans 
er  bvin  til  hialpar  eftir  megni  sva  himna  konvngs  sem  iarðlex 
konvngs.  ^  Með  falsi  er  vinar  nafn  nema  ravn  fylgi  meá  sanwri 
vingan.  ^  Ok  skal  þer  sala  min  vera  fagnaðr  i  allra  samneyti  at 
hin  goði  er  i  navðsynivm  bœði  ti^  styrks  ok  hvg^anar  en  hin  20 
vandi  skÍRÍR  goðan  mann  fra  vandvm  verkvm  ok  er  ast  vars 
drottins  þí;i  betri  er  hon  dreiíiz  iil  fleiri  goðra  manna.  ok  vandra.^ 
hvgsa  ecki  at  ast  hans  se  þí;i  minm  yíó  þig  at  margir  nioti  þd 
at  ^at  er  mikit  at  hann  ann  ollvm  fgri  þínar  sakir  ok  þ^r  fgri 
allra  sakir  ok  ma  þer  ^at  nœgíaz  þí;i  at  hverr  er  hann  Sinn  þa  er  25 
hann  hvgrgi  vti  byrgðr  af  hanvm  þi;i  at  hans  ast  er  ein  meó  ollvm 
ok  minkar  með  engvm  þo  at  veitt  se  olivm  enda  er  eitt  vart 
havfvð  ^at  er  vaR  drottin  En  ver  ervm  alk'r  hans  \imir  ok  eigv 
Yer  þvi  aller  at  vera  sem  ein  madr  ok  er  þí;i  sem  hans  ast  dreifiz 
þa  til  eins  er  til  allra  ok  þa  til  allra  er  til  eins.  ^  Ok  er  þd  sem  30 
l^at  taki  til  þin  eínar  sem  iil  allra  tekr  þvi  at  hann  fellir  hvergi 
sina  ast  sva  vií?  anwan  at  hon  se  e(^i  meó  fvllv  meá  þer.^  Nv  Ukz 
hamTO  ok  ger  sem  haww  gerir  vn  sialfri  þer  oA:  ollvm  oðrí;m  heil- 
agri  ast.  ^  Vn  sliks  oðri;m  sem  þer  allrar  giæzkv  ok  eilifs  fagn- 
aðar.  ^  þersor  er  einka  ast  oA:  þo  engvm  einvm  eignað  ne  ein-  35 
kanað  hon  er  miðlað  en  e^^i  svndrað  oll  meá  oUvm  ok  hvergi  heft.^ 
hon  minkar  eigi  meá  miðlan  ne  þrotnar  meó  aftokv.^  hon  fyrniz^ 
eigi  meá  tima  ok  er  hon  forn  ok  ny.  ^  Sia  ast  er  girndar  verð 
i  fystvm  mvnleg  i  ravndaga  eilif  til  vegsemðar  fvll  fagnaðar.^  Sia 

460  ast  fœðir  mmn  ok  seðr  stendr  æ  meá  fystvm  ok  meirvm  girndvm 


Mgl.  i  Mskr.        ^  Punktum  er  tilf.         "  Noget  utydeligt. 


316  •  HAUKSBÓK.  Viðrœða  líkams  ok  sálar. 

ok  er  til  henwar   losti   þí^i  ^  meiri  er  meiri   er  aftaka  ^vi  at  ho^^ 
stendr  æ  meá  lívfv  en  alldri  meá  leiðv.  ^ 


Gapitvlí^m 

Með^  fagnaði  koma  mer  sanwvr  þinar  ok  meðr  miklv  gagni 
^vi  at  sva  sem  mer  blindri  var  engi  vili  tiZ  þetor  astar  þa  vex  5 
mer  þar  nv  síorvm  girnð  tiZ  þ^^'rar  astar.  ^  þa  leys  mer  ein*  spvr- 
daga.  ^  Sa  en  reini  vnasti  er  alla  elskar  ok  krefr  af  ollvm  astar 
hversv  ma  hann  ^  vilia  sinn  ok  ast  af  ollvm  fa  med  fvllnaði.  ^  eigi 
er  mer  ifan  vm  vilian  en  frö^mkvœmð  verðr  m^r  myrkri.  ^ 

Gap(i)tvkm  ^  lo 

Spvrdagi  þin  er  goðr  þ^^i  at  hann  stendr  af  navðsynivm  ok 
goðvilia  er  þv  spyR  hv^rsv  hans  ast   ma  taka  iil  allra  med  fvllv 
lani  en  sia  spvrdagi   er    sem    leystr  se  ef  þv  kenwer  invirðilega 
hans  verk  ok  skipan  \id  þig.  ^    Fyst  at   þa  er  þv  vart  eigi  þa  var 
þa^  hííws  giof  er  þv  vart   skapað.  ^   e^^i   gaftv  h.anvm  til  þers  ok  15 
ecki  matter  þv  þi^i  at  þv  vart  ecki  þa.^    Með  miskvn  hans  vartv.  ^ 
mikit  megin  \av  ^at  at  gera  md^nn  af  engv  en   ^at  var  meira  til 
hvers  hann  gerði  man/íen  ok  Yceri  hann  þo  lofs  verðr  ok  þacka  at 
hann  hefþi  eigi  meira  veitt  þer.  ^   En  hann  heUr  þo  stœRvm   tií 
lagt.  ^   haww  gaf  þer  at  þv  værir.  ^   ha/^w   gerði   þig  sva  fagra  at  20 
ollvm  iarðlegvm  skepnvm  venm  ok  ollvm   mætri  ok  ollvm  ertv  ok 
tignari  þ^i  at  hann  gerði  þig  eftir  sialfs  sins  likneskiv.  ^   hann  gaf 
þer  vit  ætlan  ok  min/^i  þaí  er  oðrww   veralldar  skepnvm  eigi  veitt 
þaí  er  þer  iatt  ok  mart  an^^að  svmt  meó  ollvm  svmt  meí?  svmvm.^ 
^at  er  þer  me(í  ollvm  skepnvm  iatt  solar  embœtti  iarðar  ok  siofar  25 
lopz  oA:  vatz  en  meó  monnvu  at   ha/a  trv  ván  oA;  astsemð  er  allt 
gott  riss  af.  ^  þar  me(?  er  þer  gefin  kening  ok  vizka.  ^   |   i  ollvm  64^ 
þersvm  Ivtvm  hef^'r  hann  elskat  þig  vm  fram  flesta  Ivti.^  Nv  goða 
sal  min  margar  storgiafir  hefir  þv  af  hanvm   þegit  ok  enga  þersa 
aflaðir  þv  siolf.  ^   Allt  hef^r  þv   meó  miskvn  þegit  ok  af  hans  or-  30 
lyndi  ok  ertv  þvi  i  mikilli  skylldv  bvndin  vi(^  hann.  ^   hya  at  hvat 
þv  hefir  moti  leGÍa  ha^s  sva  mikilU  giœzkv.  ^    Ek  ræð  þ^r  lea  ast 
i  mote  l^at  hefir  þv  til  ok  þat  vinz  þer.^    Vn  gvði  þinvm  ok  ollvm 
samkristnvm  þinvm  midla  ast  þina  vií?  alla  sem  lavarðr  þín  gerir.^ 
Ok  trv  þí;i  at  sá  ma  vin^az  at  œrnv  avUvm  at  hialpa  sa  er  alla35 


^  Noget   udvisket.         ^  Punktum   er   tilf.         ^  M  og  e   tildels   udvisket. 
*  e  udvisket.        ^  Rettet  fra  hdskrs  hans.        "^  i  mgl. 


Viðrœtía  líkams  ok  sálar.  HAUKSBÓK.  317 

skapaði  af  engv   ok  ollvm  styrir  ollvm  vp^jhelldr   gefr  boðorð   ok 
byðr  fagnað.  ^ 

Capitulwm 

Sva  skipaz  nv  at  þeÍM  mvn  lengr  er  ek  heyri  þina  fortolv 
þi;i  meiri  fyrst  er  mer  a  at  heyra  þín  orð.  ^  Nv  hvat  er  þv  talar  5 
461  þa  vil  ek  heyra  nema  oh  mer  i  nyt  fœra  ^vi  at  Qigx  er  rett  at 
ha/a  eyrað  til  nytrar  keningar  en  hiartað  i  oðn;m  stað.  ^  litið 
áYgir  eyrað  ef  hvgrin  reikar  þvi  at  sva  mækV  propheún  yIó  gvð 
sialfan  Viðrbvnað  hiarta  mins  heyrði  gvð  eyra  þitt.  ^  Moyses  la 
ein  tima  þegiandi  ok  bað  þo  iil  gvðs  meó  hiartanv  þa  kom  rodd  10 
af  gvðs  halfv  ok  mœUti  hvat  kallar  þv  til  min.^  ma  af  ^v\  marka 
at  gvð  virðir  bœn  akall  i  hiarta  en  þogn  i  mvnm.  ^  Nv  rœð  slikt 
er  gvð  kenwir  þer  en  ek  skal  v\ó  taka  bœði  med  hvg  ok  hiarta.  ^ 

Capitvkm 
Gvð  gaf  þgr  skepnv  ok  Hf  med  skefnv  fegrð  með  lifi  skyn  15 
meó  venleik   ok   Yceri  litið   allt  anað  ef  skyn  skorti.  ^   hann  heíir 
eigi  siðr  hkaman  sk(r)ytt  ^  meá  giofvm  en  sialfa  þig.  ^    þv  ser  meó 
avgvm    heyrir   meó  eyrvm  bergir   meá   mvnm   ilmar  meó  nosvm 
handlar  meá   hondvm.  ^    geym  sala  mín   hve  haleit  ok  frið  þv  ert 
en  hvert  ætlar  þv   at    stvnda  skili    þersi   en  tigni  bvnaðr  ok  en  20 
agiæti.  ^    Ek  segi  þer    sa    enn   same   er  þig  hefir   skrydda  hann 
heUr  þig  kosit  ser  iil  vn^^astv  þv  ert  hans  festar  mær.  ^    Ok  sva 
sem  hann  heíir  geíit  þer  festar  fe  ok  heimanfylgiv  sva  hef^r  hann 
bvið  þ^r  heimilldar  hvs  meá  sialfvm  ser.  ^   hann  vissi  en  þv  e^^i 
iil  hYers  þv  vart   skopvð  hann  vissi  til  hvers  hann  skryddi  þig  25 
hann  anw  skepnv   sinni   ok  sinv  skrvði  hann  hefir  vtan   skrydda 
þig  meó  Hkams  kenzlvm  en  inwan  meó  viti.  ^    Er  Hkams  atfœrsla 
sem  enn  ytri  bvnaðr  en  vizka  sem  en  inwri.  ^   In?^an  ertv  bvin 
meó  skyn  oA:  godvm  kroftvm.  ^    En  hin/^  ytri  ^  bvnaðr  þin  prydir 
þig  sem  dyrzV  steinar  fegra  eitt  hvert   smíði.  ^   bvnaðr  þin  sígrar  30 
allt  smellt  ok  alla  veralldlega  fegrð.^   Enda  hípfþi  l^at  at  sva  vö^ri 
sv  festar  mær  skrydd  er  ganga  ska\  i  faðmlag  sialfs  sins  drottins.* 
haleit  er  sv  giof  ok  eigi  oUvm  iatt.^   þefri  einm  er  iatt  er  elskar.^ 
Glez  nv  af  sva  miklv  lane.  *    vel  attv  at  geyma  þ^rsa  bvnaðar  at 
eigi  savrgiz  ne  tyniz   ok  eigi  kome  spell  a  fegrð  þína  þí;i  at  en  35 
avmazta  vettr  ertv  ef  ^at  hend^V  þíg.^  En  ertv  vesalH  ef  þv  tyn^V 
þ^rsv  er  þv  hefir  sva  agiætlega  þegit  en  þv  vær^V  þa  ef  þer  hefþi 
eigi  með  ollv  veítt  vmð  ok  v^rðr  þa  myklv  svivirðlegaR  vt  rekin 


^  Punktum  er  tilf.        ^  r  mgl.         ^  Rettet  fra  hdskrs  in«ri. 


3|g  HAUKSBÓK.  Viðrœða  líkams  ok  sálar. 

en  þv  vænV  þa   ef  eig'i  væri  meó  ollv  i  fyrstvnííi   \ió  þer  tekit.  ^ 
Ek  veit  verk  þin  sala  min  ok  þv  mín.  ^    þ?;i  er  verr  at  latið  hef^'r 
þv  festar  mmn  þin^  ok  snviz  fra  hanvm  ok  savrgatz  meá  morgvm.^ 
skert  er  nv  reinlæti  þitt  spillt  er  fegrð  þin  brottv  er  nv  bvnaðr  þín 
nv  ertv^  sva  líot  sva  savrvg  ok  vrein  at  þv  ert  e^^i  nv  verð  at  5 
sœkia  i  faðmlag  vnasta   þins  gleymt  hefir  þv  nv  hanvm  ok  hans 
velgiorníngvm.  ^    eig'i  dvgir  þer  nv    staðfesta   iil  meá   makleik  at 
4,62  þacka  hanvm  sina  dyrlega  skipan  við  þig.^  baki  hef^r  þv  yíó  hanvm 
snvið  ok  lagz  vnáir  hans  anskota  savrgaz  meó  vvínvm  gerz  |    pyt-  55  a 
lingr  avllvm  heimol  sva  leikin   ok  sva  hondlað  i  þinv  savrHfi  at  10 
rockið  er  andlit  a  þer  kínwr  bleikar  davð   avgvn  en   blar  vanar 
visn^'r  spenar  hvð  skorp  megin  þrotið.^  nv  ertv  eigi  i  bettra  hátt 
komin  at  nv  hef?'r  þv  tynt  en   fysta   vnasta.  ^    horme^^  þin^'r  sla 
nv  leiðv  a  þig.  ^    hormvlegt  er  þat  at   sva  fritt  vpphaf  hef^r  ílvtz 
vndir  sva  liotar  lyktir.  ^  15 

Gapitukm 

Nestvn^i  er  þv  hoft  erindi  þitt  þa  hvgþa  ek  at  þv  friddir 
mik  ok  min  bvnað  ok  þv  mvndir  glaða  harta  mítt  meá  fagnaði.  ^ 
En  er  þv  bratt  erindi  þinv  i  hatt  verra  þa  kenda  ek  at  orð  þin 
san/^aðv  skomm  mina  at  ek  man  nv  hatri  sæta  i  stað  astar  Ij^vi  20 
at  ek  kvnwa  eigi  goðs  at  geyma  ok  ek  lagða  vþock  moti  goðri  ok 
agiætri  tilgiorð.  ^  Nv  viUdi  gvð  at  vgort  væri  ^at  er  geri  er  eða 
gleymð  mætti  a  falla  alla  mina  ofdirfð  ok  þat?  mein  er  þv  hef^'r  nv 
mer  iil  neyxla  fram  borin  vm  mina  vgiftv  er  ek  skal  bokvm  hafa 
snvið  við  minvm  drottne.  ^  25 

CsípiÍY\um 
Til  kenmngnr  ok  aminmngar  hef?'r  ek  þetta  fram  borið  en 
eigi  iil  neyxla  ^vi  at  ek  vil   at  þv   skik'r  hYer  þin  skyllda  er  vi(í 
gvð  er  þig  skop  ok  leysti  þig  þa  er  þv  siolf  hafþir  tynt  þ^r.  ^    iil 
þers  stvndörr  hvgr  mín    at    kenwa  þer    hversv  mikin   elskvga  þin  30 
vn/íasti  hef^'r  haft  vií?  þig  i  þinm  tion   þig  at   frelsa.  ^    sva  haleitr 
sem  hann  er  i  sinv  Riki  sva  Utill  syndiz   hann  her.  ^    hizvg  veitti 
ha^m  þer  mikla  Ivti  af  sinv  mikla  valldi  her  þolþi  (hann)  ^   harðar 
viíífarar  meó  litiUæti  ^vi  at  þv  hafþir  fellda  þíg  en  hann  steig  niðr 
þangat  er  þv  latt  ok  leysti  þig.  ^    Ok  iil  þers  at  þv  megir  na  þem  35 
sælv  er  þv  tynder  þa  þolþi  hann  eigi  þina  pinsl  meá  sinm  milldi.  ^ 
han  steig  niðr  or  sinv  mki  tok  a  sig  mandom  þolþi  pinsl  sigraði 
davða  frelsti  þig.  ^    Skynia  sala  sva  mikla  giœzkv  per  veitta  geym 


^  Punhtum  er  tilf.        ^  ^  ^^,  ^^^  ^^^^,  Unjen.         ^  Mgl  i  Mskr. 


Viðrœða  líkams  ok  sálar.  HAUKSBÓK.  319 

hversv  mikla  elskv  hann  heíir  þer  teð.  ^  fogr  vartv  i  fystv  ok  af 
hans  laní  fvl  gerðiz  þv  ok  af  sialfrar  þin^^ar  illzkv  en  hann  tok  af 
þer  savrleik  ok  gallt  þer  fegrð  þina  me(?  sinm  milldi.  ^  Ok  af  þ^m 
ast  er  ham  hafþi  lagt  yíó  þig  vnwi  þer  nv  enn  savrvgri  ok  lagþi 
fram  hf  sitt  þig  at  frelsa.  ^  Nv  eftzr  sva  mikinw  kostnað  ^  oý^  sva  5 
mikla  framlogv  eigi  brigðr  hann  þer  þinv  afbroti  ok  þv\  vill  hann 
siþr  misgé^rðir  mvna  til  hefnda  at  hann  vill  at  hans  viU  standi 
allr  vskerðr  y\á  þig  oA:  en  heitr  hann  mmsiorv^n  giofvm  sem  fyR 
hafþir  þv  ef  þv  vendir  þig  til  nytz  ok  helldr  meó  staðfestv.  ^ 

Sala  mællti  lo 

463  Svms  kostar  man  ek  nv  kynlega  ti/  orðs  taka.  ^    Nalega  er 

nv  sem  ek  vn^a  glœpvm  minvm  þvi  at  mer  syniz  at  gagn  hafi  at 
vmð  þar  sem  drottin  min  var  meó  glœpvm  minvm  kvaddr  íil 
minwar  lavsnar.^  Enda  hefþa  ek  alldri  hans  ast  sva  gerla  vitað  ne 
sva  fvliega  reynt  ef  ek  hefþa  eigi  aðr  i  misgerðir  fallið.^  Með  sælv  15 
syniz  mer  fali  mitt  þar  sem  ek  riss  sælli  vpp  en  ek  fell  ok  velldr 
\)vi  hans  ast.^  engi  ma  meiri  vingan  vera  ok  engi  ast  skirari  engi 
elska  helgari  en  sia.  ^  Do  hin  meinalavsi  mer  iil  lavsnar  ser  iil 
dyrðar  þar  sem  (hann)  ^  fanw  ecki  þaí  meá  mer  er  astar  væri 
Yeri.  ^  Nv  se  lof  gvði  ok  þer  drottin  min  er  sva  miki^  vant  íyri  20 
minar  sak^r.  ^ 

Likamr  talar 
Avita  þig  sala  min  íyri  gvði  at  þv  hafi'r  her  til  avfvssv  lavs 
verið  mot  sva  morgvm  ok  storí;m  velgiorningvm  ok  viUdir  e^^i 
kenwaz  vi(?  hans  miskvn  sva  mikla  sem  þv  hef^r  þegit.^  þv  hafþ^'rgs 
horfit  fra  hanvm  ok  tynt  sialfri  þer  þv  vart  selld  fra  hanvm  brott 
meó  sialfrar  þinar  syndvw  hann  leysti  þig  meó  sialfs  sins  bloði  ok 
frelsti  þig  or  navð  ok  or  herleiðing.  ^ 

Sala  mællti 

Eigi  a  ek  heðan  af  at  svivirða  mik  ne  leaia  mik  vnder  spell  30 
þar    sem    Gvð    lagþi  sva  mikin  þocka    vp^  a   mik  at  hann  þolþi 
davða  f«/ri  mínar  saker.  *  | 

Fyrir  avgvm  ^  mætti  þer  v^ra  sala  min  hversv  marg^'r  íyri  g^b 
ntn^'r  hafsi  verið  ok  af  þt?i  tynd^'r  þa  mvnd^'r  þv    vera*  i  þockvw^ 
Yiá  gvð.  ^    heyrt  hef^'r  þv  hversv  margar  ætt^'r  hafa  iil  tions  stigit  35 
ok  þo  þegið  þaí  er  þœr  mistv.^  nyt  þ^r  þersa  dyrlega  þegv.^-  Mikil 


^  Punktum  er  tilf.       ^  o  *  hdsJcr.  rettet  fra  e.       ^  Mgl.  i  hdsJer.      *  Noget 
afhleget.         ^  vm  meget  afbleget. 


320  HAUKSBÓK.  Viðrœða  líkams  ok  sálar. 

er  sv  virðing  at  lata  þig  kiosa  þa  en  ætlar  þv  at  nockor  gangi 
þin/i  v^rðleikr  til  þersa.  ^  Vartv  þeim  styrkri  vitrari  eða  agiætari 
avðgari  eða  mattkari.  ^  Nei  Margir  yarv  þar  vitrer  avðgir  ok 
agiætíV.  ^  En  allt  þetta  dvgþi  hvarki  þeim  ne  þer.  ^  Miskvn  ein 
ok  milldi  leysti  þig  en  engi  þin  til  vérki.^  hann  kavs  þig  vm  íram  5 
alla  gaf  þ^r  nafn  af  nafni  sinv  sva  sem  hami  heitir  Kristr  sva 
heit^r  þv  kristin.^  mikil  er  sia  tign  en  meira  er  allt  saman  ^at  er 
hann  hef^'r  veítt  þ^r.  *    hallt  nv  ok  tyn  eig\.  ^ 

Gapitulwm 
Storvw  hefir  þv  nv  hvaað  mik.  ^    En   med  ^vi  at  ha^^t^m  er  10 
ast  a  mer  þa  seg  mer  hvi  helldr  hann  mer  sva  lengi  i  íiarska  ok 
tekr  mik  e^^i  helldr  i\l  sín  vm  siþir  at   ek  mætta  vrvalega  hvilaz 
ok  gleðiaz  i  hans,  faðmlagi.  ^ 

Gapitvlww 
464  Ek  bið  sala  min  at  þv  kvnwir  andsvort^m  ok  eigi  siþr  ss.nn-  15 

sogvm.  ^  Veiztv  eigi  hve  fvl  ok  savrvg  ok  Hot  þv  vart.  ^  Vilnar 
þig  nockot  þers  at  þv  mvner  fa  sva  dyrlegt  faðmlag  nema  þv  leaer 
fyRÍ  rcpkt  a  at  faga  þig  ok  manna.  þig  ok  reinsa  ok  endrnyia 
bvnað  þín  ok  afla  aftr  þmar  fegrðar  er  nv  hefir  þv  mist.  ^  þetta 
velldr  er  þv  missir  hans  navistar  kviðiar  hann  þer  kors  ok  faðm-  ^ 
lag  meó  ast  þi;i  at  eigi  ma  sva  savrvg  reínan  handla  ne  sva  Hot 
sva  fagran  lita.  ^  En  þegar  er  hans  viðr  taka  bvin  er  lyti  erv  af 
fœrð.  ^  nv  lea  a  allan  hvg  at  fegra  viðrUt  þitt  skreyta  bvnað  þín 
þva  lyti  þin  endrnyia  reinlæti  bœta  athœfi  fylgia  keningvm  ok 
koma  sva  i  sætt  Yiá  þin  vnasta.  ^  Stig  i  engan  ofsa  ne  of  mikit  25 
dramb  af  þvi  at  þv  hefir  Yerib  kosin  tak  ei^i  orvilnan  af  pvi  at 
aðrir  vorv  sakaðir  en  þv  e^^i  ok  her  til  vil  ek  segia  þer  sogv 
eína  þar  til.  ^ 

Ævintyr 
Konvngr  ein  var  forðvm  sa  er  Asvervs  het  hann  atti  drottn-  30 
ing    þa    er   Vastes    het.  ^    ho^    gerðiz    mikillat    af   gnot    fear    ok 
metorða  fylldiz  hon  vpp  drambs  ok  ofsa.^   ok  ein  tima  er  konvngr 
sendi  henni  boð  at  ho^  skylldi  koma  iil  hans  borðs^  er  hann  hafþi 
gort  ollvm  envm  hæstvm  monnvm  af  oUv  ^  Riki  sinv  ok  villdi  syna 
sialfs  sins  agiæti  ok  sva  henwar  þa  f^ri  leit  hon  hans  boð  ok  viHa  35 
ok  hann  i  reiði  sinni  fí/ri  leit  hana.  ok  sagþi  hana.  af  drottningar 
nafni  ok  or  hiv/iskaps  bandi.  ^    Orlendiz  hon  ok  gerði  þat  hen^ar 


'  Punktum  er  tilf.     ^  Herpá  er  igen  skr.  hans.     ^  Rettet  fra  hdsJcrs  ollvm. 


Viðrœða  líkams  ök  sálar.  HAUKSBÓK.  321 

dramb  ok  ofrhvgi  at  \yon  misti  kow^ngs  sins  ok  metorða  fiar  ok 
fostrlandz.  ^  Bavð  konvngr  sinvm  monnvií  at  samna  ollvm  meyi- 
\m  af  hans  Riki  þeim  er  venstar  Yarv  i  borg  hans  vnd^V  giæzlv 
gelldings  þers  er  Egenvs  het.  ^  En  er  þær  vorv  þar  komnar  þa 
pryddi  hver  sig  eft^'r  mætti  sva  sem  hver  skylldi  sem  betz  þoknaz  5 
fyri  konvngs  avgvm.  ^  lit  a  her  sala  min  hversv  margar  Yarv 
kvaddar  en  ein  var  kosin  sv  er  konvngi  syndizt  fegrst.^  fysti  kosn- 
iwgr  var  eft^r  konvngs  boðorði  en  anwaR  eft^'r  vilia  hans.  ^  nv 
geym  ef  þersi  dœme  saga  megi  nockorn  stað  nema  i  þinv  mali.  ^ 

Gapitvlíím  10 

Svn    himna    konvngs    kom   í    heim    þen/za    er    hann    hafþi 
skapað   kono   ser  at  festa   einvalða  ok  þa  er  verð  Ví^ri   konvngs 
faðmlax  en  Gyðinga  lyðr  er  fgri  hafþi  spáð  hans  herkvamv  ^vi  at 
þeir  sa  hann  litil  latan   þa   fyri  Utv  þeir  hann   ok  varð   hann  þí;i 
íyri  Utín.  ^    Bavð  siþan  konvngs  svn  posíok*m  sínvm  at  fara  yfir  15 
allan  heimen  salvm  at  samna   ok  ílytia  þær  til  borgar  sinnar  ^at 
er  vndir  helga  kirkiv   ok  retta  .kristni.  ^   Drottni/^gar  skalltv  her 
skilia  reínar  salvr  þaí  er  borg  vars  drottins  sem  Pall  posíoli  segir 
^at  er  Gvðs  mvstm  segir  hann  Yió  ors  kristna  menn  er  þer  sialfir 
ervð.  ^    en  þær  salvr  velr  Kristr  ser  er  eig^'   erv  vbyria    þær   er  20 
465  bœði  megi   ||   geta   ok  ala   en   \)at  er  bœði  at  byria  goð  verk  ok  66» 
vinna  ok  avka  sva  hímín  rikis  folk  en  eigi  veralldar  ok  er  þo  goðr 
getnaðr  veralldar  ok  gvði   þeckr  ef  meó   rettvm  getnaði  er  getin 
eftir  gvðs   skipan.  ^    þær  salvr  erv  gvði  þeckiar  ^  er  hanvm  þiona 
meó  ast  en  eigi  meá  otta  ok  ala  fyri  þz^'i  frialslega  vndir  elði  goðra  25 
verka  en  þær  erv  eigi  allar.  ^  Marg^'r  erv  menn  qvaddir  til  kristn- 
inwar  ok  marg^r  koma.  ^    íiolði    sækir   heiga    kirkiv   meó   vidtokv 
trvar  ok  taka  þar  alla  skyllda  þionvstv  ok  erv  þar  dyr  smyrsl  til 
salv    hialpar.  ^    En   þo   at  marg^'r  se   kvadder  þa  er  sem    drottin 
segir  i  gvðspiallinv  at  faer  erv  kosn?'r  þi;i  at  Ipeir  einir  erv  valðir  30 
til  eilifs  fagnaðar  er  her  leaia  alla   stvnd   a  sitt  raal  at  reinsa  ok 
sik  at  pryða  meó  gobvm  verkvm  at  þe^'r  finiz  slikt'r  þa  er  þezr  erv 
heðan  kvadder  at  þeir  se  verðir   at  vera  kosn^'r.  ^   Nv  se  hvar  þer 
er  skipat  ok  mattv  þa  skilia  hvat  þer  er  skyllt  at  vin?^a.^  Vnwasti 
þin  sem  Asvervs  konvngr  gerði  hef^'r  skipað  þer  i  hvs  þaí  er  tri-  35 
kh'nívw  heitir  ok  skailtv  þar  bva  þig  ok  avka  þina  fegrð  meá  goðv 
allt  þaí  er  þer  er  til  þvrfta.  ^    Ver  nv  iðin  sala  min  vm  bvnað  þin 
Ycr  hvarki  lot  ne  vrœkin  at  verðleiki  þin  megi  visa  þer  i  faðmlag 
þins  dyrlega  vnwasta  þa  er  þv  verðr  heðan  kvodd.  ^    Nv  bv  þig 


Funktum  er  tilf.        ^  c  ligner  et  g. 

21 


466 


0^2  f  HAUKSBÓK.  Viírœða  llkams  ok  sálar. 

sem  heíir  konvngs  vnwvstv  ok  eigi  iarðlex  konvngs  einshvers  nema 
vnwastv  himin  rikis  konvngs.  ^  bv  þig  þeiw  konvngi  til  handa  er 
íyri  þer  þolði  davða  ok  sigraði  davða  ok  er  þo  sialfr  vdavðlegr.  ^ 

Gapitukw 
Nv  hef^V  þv  anwan  tima  visað  mer  i  mikin  otta  ok  sva  sem  r. 
ek  skil  orð  þin  þa  hefir  ek  ætlan  skipt   sva  at  ek  hefir  slitið  mik 
íra   veralldar   ast  er  æ  er  hvé^rfvl  ok  hvgðv(m)z  ^    ek    flytiaz    til 
rettrar  astar.^  en  i  þd  hefir  ek  eigi  haska  forðaz  at  þv  kveðr  mik 
e^^i  mega  nalgaz  nyt  þgrsaRar  astar  nema   ek  gera  mik  með  allz 
kyns  hætti  verða  henwar  at  oðlaz.^  En  ek  se  at  \\at  er  med  starfi  lo 
ok  meinlæti.  ^    en  þo  bid  ek  at  þv  þyð  m^r  hvat  er  trikHnívm  er 
eða  hvat  cubiculum  ok  allt  ^at  anwað  er  þar  til  heyrir  þd  at  allr 
viU  mín  stendr  nv  þangaí  at  vinwa  aftr  tynda  ast.  ^    Ok  vnwí  mer 
gvð  sva  aftr  at  heimta  min  venleik  ok  en  fyna  bvnað    at   mín 
vnasti  megi  segia  mer   fogr  ertv  nv  ok  vel  bvin   ok   verð   mins  i5 
faðmlax.  ^   Sæl  em  ek  þa  ef  ^at  hender  mik.  ^    litils  er  vert  allt 
þaí  er  ek  ma  mik  pína  hia  þ^;i  er  ek  ska\  moti  taka.^  lat  þer  e^^i 
íyri  þickia  at  tia  mer  alla  þa  hialp  er  ek  ma  til  mins  mals  fella 
þeim  at  þocknaz  er  m^r  hefir  sva  mikla  ast  ok  giæzkv  veitta.  ^ 

Gapitukw  20 

Nv  ertv  a  rettri  gotv  ok  ger  sem  þv  mækV  ok  sa  veiti   þer 
megin  iil  f(ra)mkvœmðar  ^    er   vilia  þin   kveykfr  til   frambvrðar.  ^ 
En  þv  leitar  hvat  trich'níum  er  eða  cubiculum.  ^   þaí  er  hvs   þat 
er  konvr  bva  sig  í.^  cubiculum  er  ^at  er  brvllavp  er  í  veitt.  ^  En 
at  skyra  þaí  gerr  þa  er  Trikh'nivm  i  þyðing  kristní   vár  ok  heilvg  25 
kirkm  þar  er  goðar  salvr  bvaz  i  til  giftv  giftingar  en  þa  er  þær  hafa. 
bvið  sig  ollvm  bvnaði  þa  sœkia  þær  i  brvllavps  hvsið  ^vi  at  þa  er 
þær  hafsi  her  þionað  i  goðvm  verkvm  þa  taka  þær  meó  gvði  eiHf 
giolld  sinwa  verka.  ^    Ok  er  kristni  var  kallað  tricKnivm  þaí  þyðir 
þriskipað  eða  þriskift  hvs  þvi  at  þriar  erv  kristina  mannsi  skipan^r.^  30 
einir  erv  kvangaðir  aðrir  þo  at  e^^i  se  mogr  eða  meyiar  kiosa 
ser  reinh'fi  .ííj.  erv  meyiar  ok  a\\ir  gvdi  þeckir  hverr  i  sinm  tigvnd 
ok  ^o  þeir  fremstir  er  vbrvgþit  ha/a  sinvm  meydome.  ^    Ok  er  þo 
gvði  kiæR  hivskapr  sa  er  meó  rettv  er  bvndin  ok  si^an  loglega 
varðveittr  en  sv  er  þar  rett  varðveizla  a  ok  samkvama  at  hvart^s 
varðveiti   trvnað  oðrv  |   ok  \ió  engan    anan  af  bregþi  vm  Ukam  66^ 
sinn.^   Se  ok  samkvama  þeira.  íyri  getnaðar  sak^r  en  e^^i  losta  þo 
at  iil  mikilla  Hkna  se  lagt  þo  at  mvnvgð  skreíi*  stvndvm  vm  fram 


Punktum  er  tilf.      ^m  mgl.      ^ra  mgl.  i  hdskr.      ^sk  sammenshrevne. 


Viðrœða  líkams  ok  sálar  HAUKSBÓK  ^9^ 

getnaðar  sok.  ^  Nv  bva  þersir  alhV  i  triclinio  þaí  erv  kvangað^V 
ok  vspiimv  ok  hinir  er  nv  hallda  sig  þo  aðr  Ví^ri  í  hivnskap  eða 
i  obrvm  horvndar  losta.  ^  En  nv  rœðvw  vm  þai;  en  dyrmætv 
smyrls  er  betri  erv  vár  i  iartegnvm  en  þeira  i  bvðkvm  ^  ok  heíir 
pat  af  skirn  vam.  ^  þogv  ser  konvr  i  brvðar  hvs'i  Asveris  konvngs  5 
ok  minkadi  meó  l^vi  Kkams  savr.i  En  Yer  ervm  þvegnir  i  fontinvm 
ok  falla  þar  allar  syndir.  ^  allmyklv  er  þa  betra  vart  vatn  en 
hvat  velldr  þvi.  ^  navist  enss  ^  helga  anda  trv  var  ok  yfir  songr 
kennimannz  l^vi  at  aðr  þersir  Ivt^V  koma  tiZ  hvat  er  ^at  meira  en 
vatn  en  er  þgrsir  Ivt^V  koma  til  þa  er  þat  skirnar  vatn.  ^  ver  lo 
sigvm  savrgir  i  ok  komvm  vpp  reinir  ok  syndalavser.  ^  aðr  matti 
ser  vatn  Ktið  ti^  storra  Ivta  en  nv  send«V  þai  mmn  til  himin  rikis.^ 

Gapitvkm 
Smyrls   er  h^r  ok  til  taknanar   ok  i\l  reinsanar  Grisma  ok 
oleum  sanctum  þí;i  at  þv  ert  nv  kanaðr  Gristi   meó   hans  nafní  15 
ertv  nv  k(r)istin*  kallaðr  ok  sva  ertv.^  Goð  erv  þersi  smyrsl  þvi  at 
þa^?  binda  þig  vi(?  himna  konvng.  ^ 

Gapitvkm 
Myrra  ^  erv   vistir  þær  er  vaR  konvngr  gefr  af  sinv  borði 
l^at  er  af  sinv  helga  alltari.  ^   þaí  er  holld  hans  ok  bloð  þaí  er  20 
ha?íw  sialfr.  ^   hin  vistin   fœddi  Hkamin  sia  fœdir  sah'na  ok  visar 
henm    iil   himin  Rikis.  ^   M'ikit   niegin  er  at  þe^ri  helgv   fœzlv  er 
syndir  slockv^V  fœdir  salv  veiter  himin  Riki.  ^ 

Gsiyitulum 
467  Klæðnað   gaf  hann  ok  þv  verðr   at  klæðaz.  ^   hann  er  eigi  25 

sva  dyR  sem  hann  er  at  ravn  goðr.  ^  þaí  erv  olmvsvr  fostvr  ok 
vokvr  ok  oll  onwvr  miskvnnar  verk  er  þin  bvnaðr  skvlv  v^ra  ef 
þv  villt  i'il  hans  faðms  ok  fagnaðar  koma.  ^  Ok  þv  skallt  hafa. 
dyrmæt  gros  meó  per  ok  \)Siv  er  fyrri  kome  ti^  hans  en  siolf  þv.  ^ 
Maðr  ma  gera  goð  v^rk  ok  erv  þai;  eigi  gvði  þeck.  ^  maí?r  ma  30 
gera  olmvsv  fyri  fræ(g)ðar  ^  sak^V  fasta  ma  maðr  at  afla  ser  orðs 
þers  at  hann  se  trvr  maðr.^  ^at  kan^z  ok  \ersL  at  log  þrysti  hanvm 
til  fostv  en  e^^i  sialfs  hans  viH.  ^  fasta  ma  maðr  f^ri  sinkv  sakir 
at  spara  mat  sín.  ^  Sva  er  vm  onwvr  verk  i  hvan  ^  tveeia  stað 
a  rvm  ti^  goðs  ok  hegoma  ok  ef  iil  hegoma  horfa  þa  taka  [)rv  ^  35 
verk    e^^i   iil  gods.  ^    tion  er  þaí  eða  Ukams  æðra  ok   allt   þetta 


^  Punktum  er  tilf.       ^  b  er  i  hdshr.  rettet  fra  e.       ^  Saledes.      "*  r  mgl. 
^  Rettet  fra  hdskrs  Myrar.         ^  g  m^Z.         "^  þ  er  i  hdskr.  rettet  fra  v. 

21* 


324  H  A  U  K  S  B  Ó  K.  Vi ðrœ  ða  líkams  ok  sálar. 

avfvssv  lavst  ok  avmbvnar.  ^  En  ^at  er  allt  %n  gvds  sak^V  gort 
er  reinlega  er  gort  ok  iil  salv  þvrftar.  ^  Nv  skipa  vel  verkvm 
þinvm  þa  gmgr  goðr  ilmr  af  ok  klifr  sa  ilmr  allt  vpj?  til  hímna 
ok  vattar  þin  verk  ok  þeg«r  þv  staðfestiz  í  þersv  athœfi  ok  meá 
þersvm  hætti  at  oll  Yerk  þin  lita  til  gvðs  þa  te(k)z  ^  af  savRÍn  er  5 
aðr  var  a  þer  fellr  snykr  ok  vþeíian  ok  man  þer  þickia  at  þv  ser 
hin  sama  ok  þv  vart  ok  man  nv  allt  þitt  athœfi  snvaz  i  goða  gleði 
ok  helga  teiti  ok  i  rett  hvgskot  ok  allt  þat  snvaz  ^  þer  til  hialpa.^ 
en  at  þv  meg«r  en  giorr  marka  i  hvern  avka  fegrð  þin  liðr  þa  se 
oft  i  skvGsio  þina  þa  mattv  sia  hvat  vel  samir  i  bvnaði  þinvm  10 
sva  ok  ef  nockot  skortir  a.  ^ 

Ca.'pitulum 
En  þersi  skvgsio   er  heilvg   ritniwg  lat   hansi  oft  xera.  íyri 
avgvm  þer  hon  kenmV  þer  þín   bvnað   les  hana   ok  fylg  þí;i  er  þv 
heyrir.  ^   Ok  ef  þv  fylg^V  þa  manwtv  skirUga  Hfa  ok  reín  bva  ok  15 
eigi  oftaR  savrgaz.  ^   Man  nv  þgr  i  halld  koma  fontrin  er  þv  vart 
skirð  i  krisma  ok  óleYm  er  þar  var  a  þig  lagt  sv  en  helga  fœzla 
ok  sa  en  dyrmæti  dryckr  er  þv  heíir^  iékit  af  vars  konvngs  borði 
ok  meiri  nyt  dregr   ok  mætri  langiori  ^  er  iU  eilifs  gagns  helldr 
en  vistin  er  meyiar  tokv  af  bor  ||  ði  Asveri  konvngs.^   En  hvat20  67a 
ef  sva  illa  verðr  at  þv  fegriz  vm  rið  ok  þit   mal  i  lag  komit  ok  i 
frið  Yió  vnasta  þín  ef  þer  vinz   staðfesta  iil  ok  gifta  En  þv  bregðr 
a  hátt  Yerrsi  ok  vendir  þig  iil  vandra  verka.  ^    nv    deyr  goð   tiZ 
gerh  en  mein  vex^.^  Nv  ef  þv  fellr  rís  vpj?  ei^i  er  sa  farin  er  fellr 
hin  er  farin  er  orkaz   ma  ok  vill  eiýi  sialfr  biarga  ser.  ^    En  hvat  25 
ef  oft  er  veitt  iil  vmbota   ok  opt  iil  meina.  ^    Rís  æ  vpj?  er  þv 
fellr   mart    er  ti/  vmbota.  ^    Ef  þv    bleyðir    hiarta   þítt    sv   bleyði 
468  grœðir  þig.  ^    kemr  þv  þer  iil  tara  þav  skola   þig.  ^    er  ok  fasta  tiZ 
vmbota  b(pn^V  vokvr   mersvsongar  olmvsv  gerðir  fí/ri  gefa  oðrí;m 
sín  misverka  venda  þeim  rettleiðis  er  i  misfelU  heíir  hitt  hefna  a  30 
þeim   illzkv    er   ofþrair    erv    at   hallda   a  sínv  meíní  at  eigi   tyni 
hann  bœði  ser  ok  obrvm  meó  illvm  dœmvm  af  þí;i  at  hann  er  of-^ 
þrahalldr  a  illzkv  sinm  ok  er  minwa  haws  tion  eins  en  margra  ok 
er  þvi  hefndin  salv  botar  verk  ok  synda   lavsn  ef  sa  hefnir  er 
gvð  hef^V  þat  valld  i  hond   greitt.  ^    Ok   er  sa  rettr  laga  hoíþingi  35 
er   hefnir   eft^V   logvm    ef   log  erv   e^^i    of  frek    ok   hefnir   hann 
íyri   Gvðs   sakíV   goðvm   monnvu  i\l  friðar    ok   heínir   meó   astvm 
en  e^^i  med  heíftvm  meó  ast  yíó  gvð  ok  iolkit  ok  sal  sialfs  síns.  ^ 


^  Punhtum  er  tilf.  2  ^  mgl  i  hdskr.  »  Rettet  fra  hdskrs  snviz. 

*  5íA:r.  héf .         5  5'ílZe(ígs.        «  i^e^í^í  /•/•«  ;ií?sA:rs  vax. 


Viðrœða  líkams  ok  sálar.  HAUKSBÓK.  325 

Slikir  Ivt/r   oh  margzV  aðríV  lÍGÍa  ti^  vmbota.  ^    Se   hversv   mikil 
milldi  vars  drottins  er  Yiann  gerði  þig  þa   er  þv  vart  eigi  i\l  þers 
fagnaðar   at    þv    skylldir   i    hans    mki  þan    stað   fylla  er  engillin 
tyndi.  ^    ha#^  gaf  þgr  at  vera  vel  þ^;i  at  ecki  matt^V  þv  þer  íyri 
vtan  ha/?s  lán.  ^    hann    gaf  þer  ætlan   at   hyaia  gott  ok  vilia  at  5 
vinwa  ok  megin.i  Ollv  tynd^V  þv  þersv.^  hann  gelldr  þersa  miskvn 
engan  fær  þv  þer  anan  shkan  beina  maw^.  ^    hann  gefr  þer  stolin 
ok  vit  ti^  at  vma  enda  gelldr  þer  en   me^  miskvn  þo  at  þv  tynir 
með  heiwskv  enda  er  sia  miskvn^  æ  bvin  hversv  oft  sem  þv  leitar 
iil  ok  hversv   synðvg  ok  savrvg  þv  ert.  ^    sva  er  haws  ast  mikil  lo 
yió  þig.^   Nv  leG  moti  allt  ^at  gott  er  þv  matt  þo  er  þaí  morgvm 
Ivtvm  min/^a  hans,  tilg^rðvm.  ^    En    þv  matt  svara  ek  em  fatœk 
snavð  ok  neis  ek  hefir  engi  efni  iil  framlogv.  ^   Sala  þv  segir  eigi 
satt  þv  matt  höí/'a  ast  ef  þv  villt  hef^'r  þv  ok  sialfa  þig.  ^   þersa 
Ivti  krefr  hann  ok  krefr  sins.  ^    En  hvat  ef  efni  skortir  leG  fram  15 
goðan  viUan   ef  hann  hef^V  mikit   veitt  þer  ok  gerir  þv  ^vi  mikit 
gott.  ^    þaí  er  h«/^s  veizla.  ^    en  ef  hann  hef^V  htið  veitt  þer  þa  er 
þaí   o^  þitt  gagn.  ^    hö^nn  vill  reyna  þig  i   þinm  neisv  \iann  veit 
giorr  hvat  þ^r  hœfir  en  sioif  þv   ok  skalltv  íyri  þd  með  þockvm 
taka  oll  ham  verk  ok  æ  Yian^  miskvnn  at  kenwa  hvegi  goð  er  þv  20 
geriz.  ^    kanw   þaí  vera  at    þv    geriz    sva  goð   at   þv  ser  verð    at 
iartegnir   geriz  íyri  þinar   sakir  en   gvð  viU  e^^i  ^vi  at  \\ann  vill 
eigi  at  ofsi  megi  spiUa  þer  oA;  vill  hann  sva  freista  þin  ^vi  at  ecki 
avkar  þaí  ne  vanar  vgrðleika  þinn   ok  er  hanvm  þeckra  at  giæta 
þín  i  ntil  læti  en  leiða  þig  i  of  mikJa  freistni.^  sva  er  ok  vm  fiar-  25 
efni   hann  veit  hvi  Yíann    dregr   íyri    ^vi    at   h.ann  hefir  margan 
tældan.^  Nv  lofa  alla  ha^s  til  skipan  bið  hann  styra  þinv  raði  ok 
þa  hiolp  veita  þer  er  þv  þarft  taki  af  þer  meín  ef  nockor  erv  vnwi 
þer  goðra  verka  ok  staðfesti   þig  i   goðvm  verkvm  hvarki  er  vm 
469  avðœfi  er   ^vi  at  e^^i  iattar  lnann  avUvm  monnt'M  oA:  Qigi  avUvm  30 
iamnverðvm.  ^    Se  brœðr  tveir  tvibvrar  erv  aln^V  som  er  ætt  þeira 
same  bvrðar  dagr.  ^   an/^aR  hefz  iil  avðœfa  anwaR  legz  ti^  fatœkis 
ok  er  hinn    fatœki    sivkr    ok  nvmin   megni   hin  avðgi   heill  ok  i 
avUv  afli   ok   megni.  ^    Gvð    an    baðvm    en    annan    lemr  hann  at 
mega  illt  ok  styrk^V  anwan  at  mega  gott  elskar  þo  hvarntveGÍa  en  35 
sakar  hvarngi.^  Shkt  er  hans  ast  vií^  ors  at  hvatki  er  vaR  breysk- 
leikr  þokV  af  hans,  i\l  ætlan   avllv  skipar  hann  þ^i  ors  iil  gagns 
ok  iil  giæzlv.  ^    Ok  skvlv  ver  íyri  ^vi  i  allri  hans  vi^  skipan  hann 
lofa    ok    meó    þersvm    orðvm    vm    hann    ræða    Uiðr   kenvmz    ek 
drottin  min  oll  þin  miskvnwar  verk  skipa  allt  eft^V  þinvm  vilia  ^viio 


Punktum  er  tilf. 


qag  §  HAUKSBÓK.  Viðrœða  líkams  ok  sálar. 

at   þv   ert   minn   drottin  þv   ert  mitt   ynði   þv    ert   líos   |   avgna  67^ 
minwa.  ^   en  hvat  skal  ek  drottin  mín  mote  l^vi  ollv  leaia  er  þv 
hefir   veitt  mer.  ^   viUtv  at  ek  vn^a  þer.  ^   hversv    mikit  skal  ek 
vnwa  þer.^    En  fvl  ok  savrvg  em  ek  at   vnwa  þer.  ^   vnwa  ska\  ek 
þo  drottin  mín  þí^i  at  þv  ert  min  styrkr  þv  ert  min  viðr  taka  min  5 
staðfesta   lavsnari   min  ok  V6rndar(i)   mi^  ^    hiolp   ok  heilsa.  ^    þv 
gaft  mer  drottin  min  þig  at  kvnwa  a  þig  at  trva  þig  at  elska  þer 
at  fylgia.  ^    þv  gaft  mer  vit  ok  skilning   ok  min(ni)  ^  tvngv  skilna 
þeckileg  orð  aheyrilega  kening  ok  frambvrð  meó  frawkvæmð  verka 
vilia  til  náms  megin  tiZ  skilningar  varygð  i  farsælv  hvaan  i  anw-  lo 
marka.  ^   Ok  hvert  er   ek  venda  mer  þa   var  æ  þin  miskvn  bvin 
mer  ok  þa  er  mitt  mal  var  at  þrotvm  komit  þa  leystir  þv  mik  þa 
er  ek  syndgvðvmz  hirt^r  þv  mik  þa  er  ek  rygðvmz  þa  *  gladdir 
þv  mik  þa  er  ek  orvilnvðvmz  styrkt^'r  þv  mik  þa  er  ek  fell  reistir 
þv  mik  þa  er  ek  stoð  þa  stvddir  þv  mik  þa  er  ek  geck  leiddir  þv  is 
mik  þa  er  ek  sotta  iil  þin  toktv  vi^  mer.^  Nv  þetta  allt  ok  marga 
Ivti  aðra  veitt^r  þv  mer  ok  ^  þ^i  a   mer  iamnan   at  vera  þeckilegt 
a  þig  at  hyGÍa  vm  þig  at  rœða  þer  at  þacka  þig  at  elska  þig  at 
lofa  íyri  allar  þinar  haleitar  ok  margfalldar  velgiorningar  er   þv 
hefir  mer  veítt  mín  lavarðr  ok  min  drottin.  ^    Nv  hefir  ek  teð  þer  20 
sala  min  ast  þíns  vn^asta   ok  hans  íestar  fe  ok  ti^giof  iil  þín.  ^ 
Nv  er  goðr  vnasti  gott  festar  fé  nv  lea  gott  a  mote  hallt  þig  vel 
þiona  reín  reinvm  hallt  þer  vspilltri   ok  lat  flecklavst  vera  þitt  Hf 
heðan  af.  ^   Ht  a  at  fyR  meÍR  vartv  savrig  sem  Silmennéieg  pvta 
en  þv  ert  nv  med  hans  miskvn  meyiar  iamningi.  ^   þ^r  erv  spell  25 
fyrigefin  fleckar  af  þerðir.  ^    giæt  nv    þegin^ar  miskvnar  ok  giæt 
470  meá   þockvm   ok  lytal'avst.  ^    Se  hvat  hann  heUr  nv  veitt  þ^r  er 
alldri  VOT  þitt  afbrigði  sva  mikit  at  eigi  var  hans  miskvn  meiri.  ^ 

Sala  talar  til  Ukamsins 
Nv  fínn  ek  bhndi  mina  er  ek   sagþa   at   eigi   mætti  vera  30 
einkaast  vtan  til  eins  tœki.  ^   Nv  se  ek  at  sv  er  meiri  er  til  allra 
tekr  ok  er  þo  fvll  meó  hvmvm  þar  sem  ein  er  allra  stiorn  ok  for- 
vista  ollvm  nalægr  allra  giæzla  avllvm  bvin   iil  hialpa  fyri  lætr 
engi  skilz  vií?  engan  htr  yf^'r  allra  verk  ok  vinr  sialfr  meá  þeim  er 
gott  vinna.^   leyniz  andUt  en  eigi  navist  hans.^    bœði  er  meó  mer  35 
nv  skom  ok  otti.^  skommv(m)z  ^  ek  misverka  ottvmz  ek  þann  er  ek 
fæ  e^^i  leynz  fgri  þvi  at  hann  sér  alla  mína  leynda  Ivti.  ^   Avm 


^  Punktum  er  tilf.  ^  I  hdsJcr.  stdr  verndarm;  fejl  for  Vé'rndarmadr  ? 
^  Sáledes  rettet  af  Unger  (=  hukommelse).  *  a  skrevet  over  linjen.  ^  Tegnet 
af  en  usœdvanlig  form  og  synes  af  skriveren  senere  tilföjet.        ^  m  mgl. 


Viðrœða  líkams  ok  sálar. 


HAUKSBOK. 


327 


em  ek  er  sva  mart  er  þat  er  ek  ma  skammaz  af  hanvm  en  hitt 
fatt  er  hanvm  ma  þocknaz.  ^  missir  mer  at  ek  mætta  sva  mikla 
stvnd  felaz  íyri  hanvm  at  ek  hefþa  siolf  af  þert  oll  mín  meín  ok 
birtví/iz  ek  hanvm  eigi  fyRÍ  en  ek  mætta  rein  standa  i  hans  avgliti 
lavs  fra  syndvm.  ^  Nv  sny  ek  rœðv  min/^i  til  yðar  synda  minnsi.  ^  5 
Ek  sœri  yðr  bolvaðar  synd^'r  ok  hatrs  fvllar  meína  fvlhV  íleckar  at 
þer  latið  mik  ok  skiHz  fra  mer  dirfiz  ei^i  oftaR  iil  þers  mik  at 
íifla  m^r  at  spilla  ok  sva  reita  min  drottin  ok  lavsnar(a)  ^.  ^  Enda 
man  yðr  iil  sokn  litið  stoða  þar  sem  hann  veiiir  vorn  en  ek 
motistoðv  þd  at  en  angrar  mik  meÍR  at  ek  gerði  hann  reiðan  en  10 
mik  vreina  þar  sem  hann  ser  oU  min  verk.  *  Nv  i  hans  megni 
segi  ek  skiHð  vií?  yðr  nikvæði  ek  yðr  ok  allt  yðart  samneyti  ^.  ^ 
þarflavsv  veiti  þer  mer  atlavp.  ^  Til  annaRa  Ivta  vil  ek  nv  skapa 
mina  Hfdaga  ok  vætti  ek  ok  trvi  ek  fastlega  at  kviðiað  skal  yðr 
vera  mín  til  vitian  ok  innkvoma  þt^i  at  skil  ek  nv  hversv  ek  skal  15 
yðr  brott  reka  ok  hversv  yðr  skal  forðaz  ok  se  þí;i  nv  endir  a 
vorv  felage.  ^ 

Gapitvlwm 

ANsvor  þin  en  fyrstv  *   ok  þersi  erv  miok  vlik  ^vi  at   þa 
þotti  þer  eigi  einka  ast  nema  iil  eins  tœki.  ^   Nv  þicki  þer  hon  af  20 
þd  mætri  at  hon  er  eins  ok  allra.  ^    þv  kveinaðir  ^  fyR  at  frestað 
var  viðr  tokv  þinm.^   Nv  af  ^vi  at  þv  stvndar  at  bœta  fallit  ||  þa  68* 
finnr  þv  hve  mi\it  gott  þer  ha/a  veítt  frestin  ok  gvðs  biðlvnd  ok 
þolinmo^ði.  ^    En   þv  ottaðiz  ok   en  þicki  mer  sem   nockot  kenm 
þers  at  þv  ottiz  at  hans  ast  se  fallin  mó  þíg  þí^i  at  þv  ert  en  e^^i  25 
komin  til  vmbota  þíns  afbrigðis.  ^   En   þetta  otta  orð  skalltv  med 
ollv  fella    dvena  matti  ast  hans  ^ið  þig  syndvga  en    eigi   matti 
471  falla.  ^   vnm  hann  ^er  Uotri  tynd  Vö^rir  þv  elligar  farin  vö^rir  þv 
ef  hans  ræiði  stigi  þegíir  i  fvlla  hefnd  en  þolinmœði  van  freistn- 
ina  en  freistni  yfirbot  en  yfirbót  ^  ast  hans.  ^    En  þí^i  meiri  mvnr  30 
er  a  ast  hans  er  þv  stvndar  lengr  iil  yfirbota  meina  þinwa  þí^i  at 
þegar  vend^r  hann  sinv  skapi  er  þv  vendir  þocka  til  hans.  ^   Ok 
þo   at  hann  hati   syndír   þær  er  meó   þer  erv  vbœttar   þa  kanw 
hann   þo  þers   ofvssv    at  þv  hatar  nv  ^at   er  hamm  mislikaði.  ^ 
Miðr  Htr  hann  nv  a  ^at  hvat  a  skortir  med  þer  en  a  hitt  hvert  þv  35 
stvndar  nv  ok  meÍR  geym^V  hann    at   iðran   þinm  en  at  hversv 


^  Punktum  er  tilf.        ^  a  mgl.  i  hdskr. 
hdskr.  rettet  fra  v.      ^  ^  v  tilföjet  over  linjen. 
aksent  over. 


am  meget  afbleget.        *  y  i 
*  b  synes  rettet  fra  H  med 


328  HAUKSBÓK.  Viðrœða  líkams  ok  sálar. 

f 

mikil  stvnd  er  til  idranar  ma.^  ok  a  litíUi  stvndv  lækna  stor  mein 
ok  margfolld.  ^ 

Spvrdagæ 

Seg  mer  eín  tíma  spvrdaga.  ^    ek  kenni  meá  mer  stvndvm 
ynði  sva  mikit  ok  hvaan  fagnað  ok  gleði  at  mer  þickir  sem  ek  se  5 
oll  onmY  en  ek  var  skommv.  ^    Nv  fysvmz  ek  allz  anars  en  fyn 
ok  nv  er  mer  ^at  leítt  er  aðr  var  lívft.  ^    syniz  m^r  sem  ek  se  oll 
skipt  ok  oll  ny  ok  mítt  briost  hef^V  iekit  nyian  fagnað  samvizka 
mín  er  i  gleði  dvenar  fyst  at  lita  iil  liðin/^a  meína  i  ró  er  nv 
hvgr   min   birtiz  vit  mitt  lysiz    hiarta   mítt   fyst   min    stvndar  a  10 
giæzlv  heilagrar  giœzkv.  ^   En  þv   hefír  rœt  vm  faðmlag  vnnasta 
míns  at  þaí  skipt^r  mmneuYm  ok  vender  or  vandskap  iil  naða  ok 
staðfestv.  ^   Nv  veit  ek  eigi  meó  hvmvm  hætti  þdta  skipti  kemr 
en  hvg^an  er  mer  i  skiptinv  oA;  vió  þmna  hatt  villda  ek  bva  alla 
mina  Hfdaga  ok  þar  iil  skal  ek  fram  lecia  allt  mitt  megin.  ^   Nv  15 
er  sem  hvgr  mín  beriz  vi^  mik  hin  fornwi  vi^  en  nyia  at  hinn 
megi  falla  en  sia  Hfa  þvi  at  sva  kenm   ek  hann  nv  nyian  fagnað 
hafa.  iekit  sem  hann  venti  ser    nv  enda  allra  meína  ok  fvllnað 
avmbvna  ok  biðr  ^  hann  nv  e^^i   framaR  enkis   o^sk^'r  hann  þersa 
heims  meira.^  Nv  vil  ek  ^at  vita  hvart  sia  mvni  vera^  mín  vnasti  20 
ef  sva   skiptw'  mer   ok  þersa  haleita  hvgró    hef^r   veitt  mé^r  fellt 
vnytan  losta  en  kveykt  fýst  til  allra  goðra  verka.  ^ 

Gapitulo 
Sia  same  er^   þín^  vnasti    er  sva   hef^r   vitiað  þin  þo  at 
hann  kome  hvlþr  ok  vsynilegr  ok  eigi  (megi)  ^  með  avgvm  sia  ne  25 
hendi  ^  hondla.  ^    hann    kemr  iil    amíningar  en  eigi  iil   synar   tiZ 
keningar  en  eigi  iil  handlanar  viUa    þinn  at  teygia  en  eigi  alla 
fyst  þína  at  gera  astar  fyst  ter  hann  þer  en  e^^i  en  avmbvnar 
fvllnað.  1    Ok    ^at  er  sa  Ivtr  er  þer  hœf^r  tiZ  festar  fíar   at   her 
kenmr  þv  hans  mvnvgð  ok  sva  vaxi  fyst  þín   \)at  at  hafB.  annars  30 
heims  með  fvllnaði  er  her  kennir  þv  ok  hergir  meó  fagnaði  ok  at 
472  \^at  \iiir  þv  meá  fvUri  hopan  at  sa  skal  Yera.  þín   eilifr  i  eign  er 
nv  er  i  þíní  vitían  ok  se  sv  vitian  er  nv  kenmr  þv  styrkr  iil  stað- 
festv  von  iil  framkvomv.^  Ok.  er  sv  bœn  mín  ok  lykt  ro^ðv  mínnar 
Yió   þig   sala   min    Vnn  þeima  sœk  eíiir  hanvm  lett  eigi  fyR  en  35 
þv  tekr  hann  ok  eignaz  hann  þegar  er  þv  fær  hann.^  En  þ^rsaRar 
tavkv  ok  eignar  vnm  þer  sialfr  hann  vtan  enda.  ^ 


^  Punktum  er  tilf.         ^  Afhleget.         '  Tilf.  over  Unjen  med  nedvisnings- 
tegn.        *  Mgl.  i  hdshr.        ^  Sáledes  snarere  end  hendr. 


Viðrœða  líkams  ok  sálar.  HAUKSBÓK.  329 

Gapitvlwm 
Sia  er  fyst  min  til  þers  er  oll  girnd  mín  hengat  stvnda  ek 
meó  trv  flytivmz  ek  meá  hopan  venn  ek  meó  astsemð  ok  vnni  gvð 
mer  her  at  leita  en  annars  héms  at  fin^a  ameN.  ^ 

GscpiiYlum  5 

Nv  meó  \>vi  at  vm  hvgrecki  er  talað   oA^  vm  æðrv  oA;  þersv 
hvarvtveGÍa  ti^  salv  vent  er  anwað   er  gagnsemda  fvllt  en  |  anwað  68b 
afbrigða  ok  byrgða  þa  gefi  gvð   æ   iil  hins   at  lita  er  þvrft  beiðir 
en    hitt   fyrúiÍR  er  iil  haska  heyrir.  ^    En  þaí  er   salv    skyllt   at 
skynia  þi^i  at  gvð  hefir  henm   skyn  iattað  er  ha/m  hefir  avðrt^m  lo 
kvikvendvm  syniað.  ^    Ok  sem  hon  \eiiir  hf  hkaminvm  meó  sinwi 
navist  fyrst  at  alaz  í  heim  þí;i  nest  i  voxt  at  fœraz  ok  eííir  spena 
meá  vistvm  fœðaz  biargaz  meá  atfœrslv  sva  er  ok  henar  at  skynia 
at  Ukamin   styri  ser  meó  viti  kynwa  hanvm  at  .íj.  Ivt^r  erv  meó 
maninvm  illt  ok  gott  lostr   ok  nattvra.  ^    Ok  er  ti^  þers  leaiandi  i5 
oU  ætlan  ^  skilningr  ok  vizka  at  lyti  se  vti  byrgð  þ^^i  at   synd  er 
ill  iamnan  en  nattvrv  se^  holpið^  vi^^  er^  reín  var  skapat  ok  er  þo 
logð  vndir  lyti  hon  lyta  laÝs  þí;i  at  eftir  þí^i  sem  hon  er  nattvra 
þa^  er  hon  hvergi  ill   ok  eigi  meó  envw  versta  manm.^  Ok  af  þí;i 
at  mac^ren  kanf^  sUkt  skynía  i  þd  er  hann  gvði  hkr  þi;i  at  af  þersv  20 
kanw  hann  satt  at  sia  ok  fremia  sig  i  goðv  til  salv  þvrfta.  ^   Ok 
er  hanvm  iað   hkams   þvrft  at  vita  hvat  han^    næringvm   gegn^'r 
sem  vist  mot  hvngri  dryckr  md  þorsta  klæðnaðr  mó  kvlþa  vorn 
mot  alavpvm  hiolp  Yið  svttvm.  ^    ok  er  fyri  ^vi  tvefallt  verk  med 
m^LnnexiYM  anwað  þaí  er  gvð  vinnr  en  annað  ^at  er  sialfr  maÓYeii  25 
vinnr  Ef  maÓY  rœk^r  salv  sina.  ^    rœkt  salvnwar  erv  góð  verk  ok 
forsio  hkamens  en  manzens  verk  ok  þo   gvðs  lán   þd  at  þrir  erv 
vínnendr   goð    nattvra    ok  maðrin.  ^    Gvð  skapar  ^  þa^  er  skapað 
er.  1    Ok  i  fyrstv  var  vskapað  sem  Moyses  segir  In  principio  íetit 
áeu^  celum  et  t^am  ^  Gvð  gerði  i  vp^hafi  himin  ok  iorð.^  en  þaíæ 
vp^haf  er  skihandi   gvds  svn.  ^    En  nattvrv  verk  er  ^  at  ^  flytia  ^ 
^at  i  hos  oA^  iil  nytia  er  ei^i  var  aðr  avghost  sem  mann  iil  bvrðar 
473  sað   ok  anan  iarðar   afspring  ^   ti/  ^   avaxtar.  ^    Sem  Moyses    sepr 
meó  gvðs  mvnfíj  Producat  terra  herbam  uirentem  Flyti  fram^  iorðin^ 
gras  grœnt.  ^    en  manzins  verk  er  at  annaz  vm  sina  at  yimiw.  ^  35 
Ok  hof  ^at    eíiir    gerfa  synð    at  sv  at   vinwa  varð  meó   vilsinm 
Sem  seg^r  i  samv  bok  Gonsuerwwí  sibi  perizomata  þav  savmvðv 
ser  hvlningar  en  ^vi  vohdv  synðer.  ^    nattvra   \av  aðr  friols  en 


^  Punktum  er  tilf.        '  Noget  afUeget.        »  s  gr  tilf.  over  Unjen,  mulig 
ferst  skr.  é. 


330  «  HAUKSBÓK.  Viðrœða  líkams  ok  sálar. 

syndin  varð  at  liða  iil  vils  ok  vela  iU  starfs  ^  oJc  ahyaiv  ok  verðr 
maðrin  nv  ^at  at  aíla  m^í?  vinwv  er  avnnvr  dyr  ha/a  meó  nattvrv.^ 
Ok  hvgleiði  sa  er  fyrsta  sinm  fann  klæðnað  hversv  flestar  skepnvr 
hafa.  meó  nattvrv  verki  nockora  hialp  mot  sinvm  anmarka.^  Næfr 
hyl  tre  fioðr  fvglin  fiskin  reistrið^  hveUvr^  hvalin^  vll  savðin  skogar  5 
dyr  ok  bvfe  hár  íyri  klæðnað.^  Svm  kreatyr  hylz  i  skelivm  svm  i 
kvfvngvw  Ross  versk  med  hofi  eða  ionn  sem  hvndr  rein  meó 
hornw^  ok  er  þersor  vapn  ok  klæðnaðr  allt  veitt  med  nattvrv  en 
e^^i  er  sva  maninvm  nocktr  kemr  hann  ok  vapnalavs  ok  varnar.  ^ 
Ok  er  þ^tta  med  mikiHi  ok  dyrlegri  íyn  ætlan  er  nattvra  ^  skapar  10 
þeim  vorn  ok  þarfenði  er  e^^i  hotþv  vit  i\l  aflanar  en  maðren 
aflaði  er  med^  viti^  var  skipaðr  i  heimen  ok  er  \\am  tign  at  meiri 
at  hans  aflan  er  með  víti  en  þeira  med  giof  ok  stendr  \\ann  i\l 
meira  ^  ef  hann  giætir  sín  í  gœzkv  ok  i  rettvisi  ok  htr  æ  i\l  hins 
at  hann  se  þeim  mivkr  ok  lyðin  ^  er  hann  hvetia  i\l  eihfra  þvrfta  15 
en  eig\  hinvm  er  draga  til  meins  med  vandvm  verkvm.  ^  ^viai 
maðrin  hefir  .v.  eaiendr  ok  þo  eigi  alla  med  einvm  hætti  ^at  er 
heimr  ok  horvnd  sal  ok  illzka  ok  en  helgi  andi.  ^  horvnd  eg^iar 
hoglifis  heimr  hegoma  sal  sanenda  illzka  meina  gvð  goðra  Ivta.  ^ 
Til  þers  lystír  horvndit  at  ha/'a  klæðnað  asynilegan  mat  lystilegan  20 
drecka  með  ofsa  *  lig^ia  hœgt  sofa  nogt  finaz  heims  haska  ser  i\l 
mvnvgðar  ok  salv  tions.^  en  heímr  eaiar  hegoma  ^at  er  at  hehaz 
a  veralldar*  il 


^  Noget  afUeget.         ^  Punktum  er  tilf.         '  Utydeligt.         *  s  rettet  fra 
hdskrs  l. 

*  Her  slutter  hl.  68. 


J6728  .  .  .  viss  *  orðin  af  sanninda  monnvM  at  annaR  er  konvngr  yíir 
Englandi.  Nu  at  iolum  er  kemr  .  .  .  ^  yðr  þvi  þess  vallz  bezt.  ^ 
mællti  nv  oc  Tosti  slikt  len  af  Haralldi  sem  af  Sveini  konvngi  ef 
landit  ynniz.  Tosti  segir  hanvm  oc  at  Sveinn  konvngr  villdi  ecki  5 
vikiaz  við  hans  erinde.  ^  konvngr  segir  at  hann  skal  eiga  rað  við 
368  sina  menn  hversu  þersu  skal  svara.  var  nu  Tosti  með  konvngi  um 
vetrinn.  Þenna  vetr  aðr  hafði  Haralldr  konvngr  sent  Þorarin 
Nefulfssvn  ^  oc  Hiort  austr  i  Holmgarð  eptir  þeim  Hafrbelg  er 
hann  kt  þar  eptir  með  Ellisif  drotning  sem  fyR  segir  oc  skylldu  lo 
þeir  eigi  aptr  koma  nema  þeir  næði  belginum  oc  þvi  goðs  ^  er  i 
var.  2  þeir  komu  aptr  þa  er  Tosti  hafði  Htla  stund  verit  með 
konvngi.  Hiortr  geck  fyri  konvng  oc  heilsaði  hanvm  oc  segir  at 
Ellisif  heilsaði  konvnge.  en  sva  var  hanvjn  akaft  um  tal  við  Tosta. 
at  hann  gætir  eigi  þeÍRa  er  komnir  varv.     Þa  kvað  Hiortr  visu      i5 

Pr0ngvir  **  gulH 

gramr  fast  saman 

veitir * 

sonr  faskonar 


*  Aben  þlads  Cji  af  en  linje).  ^  Punktum  er  tilf.  *  Sáledes. 
*  Aben  plads  for  resten  af  linjen;  veitir  sýrar  G.  Vigf. 

*  Asgeir  Jonssons  afskrift  i  AM.  326  b,  4^. 

**  Verset  bör  skrives  sáledes: 

I»r0ngvir  golli  land  skyldi  lítit 

gramr  fast  saman,  Lafhamðir  hafa, 

veitir  [sýrar]  þá  myndi  hölðum 

sonr  fás  konar;  Haraldr  svara. 

Kongen  samler  guld  af  al  magt,  men  sönnen  af  (Sigurðr)  sýr  giver  bort 
kun  lidt  deraf;  kongena.  skulde  besidde  et  lille  land;  da  vilde  Harald  [fá  tid 
til  atj  svare  folk. 

a  Lafhamðir  er  en  betegnelse  for  kong  Harald,  men  hvorledes  den  er  at 
forstá,  er  ikke  klart.    Eller  er  ordet  simpelt  hen  en  fejl  for  lofðun^r? 


332  §  HAUKSBÓK.  Heniingsþáttr  c.  15. 

land  skylldi  litit 
lafhamþer  hafa 
þa  mundi  hauldum 
Haralldr  svara.  ^ 

hversu  litið  segir  konvngr.   eigi  meira  segir   Hiortr  en   þu  mættir  s 
liggia  a.  ^   konvngr  brosir.   oc  spyR  hversu  hefir  fariz  Islendingr. 
Hiortr  q(vað) 

Hafr  *  er  uti 

hvitr  i  tuni 

skumir  augum  lo 

hefir  skeG  mikit 

brestir  klaufum 

vill  born  taka 

sa  er  geitar  sun 

gerr  við  eRU.  ^  15 

Konvngr  bað  þa  lata  bera  inn  feið.  ^  er  þa  borin  in  haf(r)- 
belgrin^  fyri  konvng.  þa  spyR  (hann)^  hvart"^  su  leti  orðalaust  er 
framselldi  fe.  Þorarinn  kvað  hana  engi  orð  um  hafa.  konvngr 
mællti  þann  skal  þa  spyria  er  rettorðari  er.  hvat  segir  þu  til 
369  Hiortr.  hann  svarar  þat  segi  ec  at  hon  kvað  visu.  konvngr  mællti  20 
hversu  er  su.     Hiortr  q(vað) 

Munað  i  vari 
vestr  langskipum 


Punktum  er  tilf.       ^  r  mgl.  i  hdskr.       *  Mgl.  i  hdskr.       *  Skr.  hyeri. 


*   Verset  bör  skrives 

Hafr  er  úti  brestir  klaufum, 

hvítr  í  túni,  vill  börn  taka, 

skúmir  augum,  sá  er  geitar  sonr 

hefr  skegg  mikit,  gerr  við  erru. 

En  hvid  buk  a  er  derude  i  gárden,  den  skeler  merkt^  med  öjnene  og  har 
et  langt  skœg;  dens  klove  brager  ^,  den  vil  tage  börn  d;  den  gedesön  er  rede 
til  stride. 

a  Den  af  guld  fyldte ,  af  Hjörtr  hentede  gedebukkebœlg.  b  skúma 
synes  at  betyde  ^at  se  merkt  frem  for  sig  eller  til  siden'.  c  brestir  vb.  transit. 
d  En  antydning  af,  at  gedebukken  er  bleven  anvendt  til  at  skrœmme  börn  med. 
e  Har  den  sidste  sœtning  hensyn  til,  at  bukken  er  fuld  af  guld,  „der  voldte 
strid  og  ufred"? 


Hemingsþáttr  c.  15. 


HAUKSBOK. 


333 


hugragr  um  haf 

Haralldr  fara 

þvi  rnun  lengi 

lafræddr  konvngr 

allz  andvani  5 

Englanz  oc  vex.  ^  * 

Þa  mællti  Tosti  þetta  er  spasaga  er  þeir  biðia  yðr  fara  til  Eng- 
landz.  ^  er  eigi  von  yðaRar  þangat  komu  konvngr.  ^  þu  skallt 
ganga  til  skrins  ens  helga  Olafs  konvngs.  oc  skalltu  sveria  eið  at 
þu  skallt  alla  luti  sanna  segia  fra  aíla  .  .  .  ^  en  ec  mun  þa  gera  10 
her  or  landi  at  vinna  England.  en  ec  vil  einn  hafa  oll  rað  fyri 
hernum.  T(osti)  kvez  mvndu  vinna  eiðana.  ^  en  eí  nockut  bregðr 
yðaRÍ  ferð  þa  skvlu  þersir  eiðar  a  yðr  falla.  ^  konvngr  kvað  sva 
vera  skylldu.  Siþan  sendir  konvngr  bref  um  allan  Noreg  oc  bauð 
ut  ollum  almenningi.^  Þa  kom  til  konvngs  Eysteinn  orí.  sun  Þor-  15 
bergs  Arnas(vnar)  oc  festi  þa  Mariv  dottvr  Haralldz  konvngs  oc 
Ellisifar  dottor  Jarizleifs  konvngs  af  Holmgarði.  ^  hennar  moðir 
var  Ingigerðr  dottir  Olafs  konvngs  svænska.  Nikulas  Þorbergs  svn 
hafði  þa  syslu  i  nerztu  þinga  a  Halogalandi.  þers(i)^  herr  allr  kom 
saman  i  Solundum.  þar  var  kominn  konvngr  oc  T(osti)  i(arl)  oc  20 
vm  V  tigi*  lendra  manna.^  oc  einn  morgin  er  konvngr  la  til  byria 
s(agði)  hann  Tosta  draum  sinn  at  hanvm  þotti  maðr  ganga  a  skip 
sitt  oc  þottiz  þar  kenna  Ol(af)  konvng  broðor  sinn.  hann  var  miok 
reiðulegr  sagði  hann  oc  kvað  v(isv) 


Gramr  va  frægr  til  fremdar 
flestan  sigr  en  digri 
laut  ek  þo  at  heima  sætim 
heilact  fall  til  vallar 


95 


^  Punktum    er    tilf. 
*  Urigtigt  for  i\%\v(?). 


2  En   aben  plads  for  et   kort  ord. 


Skr. 


Verset  bör  skrives  sáledes: 

Munat  í  vári 
vestr  langskipum 
hugragr  of  haf 
Haraldr  fara, 


því  mun  lengi 
lafhræddr  konungr 
alls  andvani, 
Englands  ok  vegs. 


Ikke  vil  den  feje  Harald  til  foraret  sejle  pá  langskihe  vest  over  havet;  der- 
for  vil  den  modlose  konge  lœnge  mangle  alt,  bdde  England  og  hœderen. 


334  HAUKSBÓK.  Hemingsþáttr  c.  15-16. 

UGÍ  ek  efzt  rað  tiggia 
yðr  man  feigð  um  byriað 
trollz  geíit  fakum  fylli 
íiks  velldrað  gvð  sliku.  ^  * 

370  Tosti  svarar  eigi  mvn  Ol(afr)  konvngr  hafa  kveðit  visuna.  helldr  5 
venti  ek  at  se  íiolkyngi  enskra  manna.  Þat  venti  ec  segir  konvngr. 
at  engi  se  sva  fiolkunigr  at  liki  Ol(afs)  konvngs  bregði  a  sig.  Goþr 
maðr  var  Olafr  konvngr  segir  Tosti.  en  þo  hafa  fiolkunigir  menn 
synz  i  þeÍRa  manna  likium  er  eigi  eru  uhelgari  enn  hann.  kon- 
vngr  svarar  ek  vil  fara  til  Englandz  með  þer  til  þers  at  leita  um  lo 
sættir.  en  eigi  til  anars.  Tosti  svarar  a  þig  skulu  falla  eiðarnir  ef 
þu  ryfr  leiðangrin.  konvngr  s(egir)  eigi  man  ek  þat  i  hættu  eiga.  ^ 
(c.  l6)Sva  er  sagt.    þa  er  konvngr  sigldi  ut  eptir  Þrondheimi  oc  hann 

2  einn  maðr  til  skips  hans  a  bati.  oc  bað  konvng  leaia 

at  landi  oc  hialpa  konv  hans   siukri.    konvngr  spurði  hvat  siuk-  is 
leika   hon    hefði.  ^   bondi    sagði    at    hon  hefði    sofnat  hia   brunni 

2  tti  sem  nockor ^  væri  i  munni  hennar  oc  vill 

siþan  iafnan  drecka  vatn.  ^  konvngr  segir  at  skipinu  skal  at  landi 
leGÍa.  þa  vitu  þer  at  þer  eiguð  eigi  konvng  drambsaman.  þo  at 
harðr  se  kallaðr  oc  sinkr.  konvngr  gengr  a  land.  oc  Þioðolfr  skalld  20 
með  hanvm.  þeir  koma  til  kononnar  oc  bað  konvngr  at  konona 
skylldi  bera  til  þers  sama  brunnz  sem  hon  feck  krankleikann. 
hann  bað  snua  henni  a  grufa  oc  leggia  vaRannar  niðr  at 
brunninum.  konvngr  sat  hia  oc  hafði  spenni  tong  i  hendi.  hann 
let  tendra  hia  ser  litinn  elld.   konan  gret  sarliga  oc  bað  at  henni  25 


^  Punktum  er  tilf.        ^  Aben  plads  (^/3  af  en  linje). 


*  Verset  bör  sTcrives  sáledes: 

Gramr  vá  frægr  til  fremðar  uggik  öfst  ráð  tyggja, 

flestan  sigr  enn  digri;  yðr  mun  feigð  of  byrjuð; 

hlautk,  þótt  heima  sætim,  troUs  gefið  fákum  ^  fylli 

heilagt  fall  til  vallar;  fíks;  veldrat  goð  slíku. 

^  Trolls  fákr  'jætte[kvinde]ns  hest'  =  ulv;  til  trolls  föjes  fíks  'grisk'. 

Den  berömte  tykke  fyrste  (jeg)  vandt  mangen  en  sejr  til  sin  berömmelse; 
jeg  fik  et  helligt  fald  til  jof^den  [jeg  faldt  og  vandt  hellighedenj ,  skönt  jeg  for- 
blev  i  hjemmet  a;  jeg  nœrer  angst  i  anledning  af  kongens  [HaraldsJ  sidste  plan; 
doden  vil  hurtig  ramme  eder;  I  giver  ulvene  fode  b.  Det  er  ikke  gud,  der  rdder 
for  sligt. 

a  „Jeg  behovede  ikke  at  rejse  udenlands  for  at  falde  og  blive  hellig". 
^  „Ganske  vist  vil  I  kœmpe  tappert,  men  máske  selv  blive  ulvene  til  fede";  sæt- 
ningen  er  dbenbaH  tvetydig. 


Hemlngsþáttr  c.  16-17. 


HAUKSBÓK. 


335 


skylldi  gefa  at  drecka.  en  konvngr  let  hana  eigi  na  vatninu.  þa 
þrongir  meini  hennar  upp  i  halsinn.  slær  þa  sundr  munninum  ok 
kemr  þar  ut  orms  hofuð.  konvngr  tok  spenni  tongina.  oc  lagði  a 
orms  hofuþit.  oc  dro  or  henni  ut  Ufanda  orm  oc  kastar  hanvm  i 
elldinn.i  er  siþan  konan  flutt  heim.  oc  varð  hon  skiott  heil.  Siþan  5 
feR  konvngr  til  skips.  oc  sigh'r  suðr  með  landi  með  ollum  þeim 
her  er  þa  var  til  hans  kominn  norðan  or  landinu. 
[(c.  17)  Sva  er  sagt  þa  er  konvngr  la  i   Sulundum  ^.    þa  sigldi  þar 

^^^  eitt  Grænlandz  far  af  hafi.    fyri  þvi  skipi  var   sa  maðr  er  Lika- 
Loðinn   het.    þvi   at   hann   hafði  flutt    Hk    Finnz   fegins    oc   þeÍRa  10 
skipara  or  Finnz  buðum  fyri  austan  iokla  a  Grænalandi  með  boði 
Olafs  konvngs  nelga.    þviat  Finnr  var  sun  Ketils  Kalfs  af  Ringu- 
nesi  af  Heiðmorc  oc  Gunnilldar  systur  Olafs  konvngs.   Þeir  skiota 
bati    oc    roa    til   konvngs    skipsins.    oc   heilsaði   Loðinn   konvngi. 
konvngr  spurði  hversu  lengi  þeir  hefði  i  hafi  verit.    Loðinn  svarar  15 
vij  netr.  ^   konvngr  spurði  urðu  þer  við  enga  nylundu  varir.    Loð- 
inn  svarar  engi  nylunda  þicki  mer  nu.    þa  vindu^  hans  kumpanar 
batinum.  ^    þa  mællti  konvngr  eigi  þickir  þinum   monnvm  sem  þu 
segir  satt.  oc  seg  nu.  Loðinn  svarar  þa  er  ver  hofðum  siglt  íj  nætr 
undan  landi.    þa  sam  ver  elld  brenna.  hann  var  sva  langr  at  ver  20 
sam  fyri  hvarngan  enda.  ^   hann  var  blar  sem  einn  logi.   byr  var 
en  bezti.    oc  matti  hvergi  hia  sigla.    var  mitt  rað   at  sigla  þar  a 

elldinn  sem  ver  komum  at  oc  lægztr  var  loginn.  ^    ver * 

hita   af  elldinum.    oc   brann    hvartveggia   skautið    ok ^ 

skautin    oc  likin    með    nyRÍ    grœnlenzku   oc   er   ver  hofðum  siglt25 
.  .  .  ^   skyfloki    yfir   skip   vart.    þar   fylgþi    sva    mikit    myrkr   at 
menn  sa  eigi  hendr  sinar.  ^  þa  heyrðu  ver  brest  mikin.    oc  leit  ec 
upp.    var   þa   skyflokinn    sundr   brostinn.    oc  bloddi  or  hvarom- 
tveggia  .  .  .  ^  með  storu  forsfafli.    oc  þersi  bloðstraumr  kom  ofan 
i  skipt   vart.    oc    let   ec  setia  undir  .  .  .  ^  oc  ma   þat   bloð  enn  30 
her  sia.   oc  er  nu  samanlaupið  siþan  kolnaði.    þviat  varmt  var  þa 
372  er  ofan  kom.^   oc  er  ver  hofðum  enn  siglt  iij  d0gr.  þa  heyrðu  ver 
gny  mikinn.i  ver  sam  þa  marga  fugla  fliuga  sem  ek  veit  þar  nofn 
til  i  Noregi.    flugo    þeir   nest  oss  er  .  .  .  ^  varv.  ^   þeir  gullu  oc 
kloka^ðu    með  mikilh  gleði.    þersi  flæg  vanz  um  eina   eykt  dags.  35 
sva  at  ei  "^    matti   sia  heiðan  himin  fyri  oc  flugo  þo  alldri   enir 
somu.   Siþan  sigldu  ver  i  íj  dægr  aðr  ver  komum  at  landi  i  gær- 
kvefld.    þa    sam    ver    ena    somu   fugla   fliuga   vestan ^ 


^  PunJctum  er  tilf.  ^  Sáledes.  '  Sáledes  (=^  vendu.^^.  *  Aben 
plads  (Vs  af  en  linje).  ^  Áhen  plads  (^/i  Unje).  ®  Aben  plads  for  et  ord. 
'  Sdledes  ur.  for  eigi. 


336  HAUKSBÓK.  Hemingsþáttr  c.  17-18. 

varv  þa  brottu  allir  enir  stærstu  fuglarnir.  flugu  þeir  þa  allir  þegi- 
andi.    oc  sva  sem  sorgfullir.    oc  er   þeir   komu  at  landi  dreifðuz 
þeir.  oc  settiz  ser  hverr.  nu  hefi  ek  yðr  ecki  meira  at  segia.  kon- 
vngr  mællti  leyna  villdir  þu  mik  þersu.  þar  þu  kallaðiz  ecki  ||  seð*  69 
hfí/a.^  Loðin  svarar  sva  sagða  ek  at^  herra,  at  mer  þotti  þetta  nv  5 
engi  vndr  er  ek  veit  yðra  ferð   raðna  or  \andi.^   hvar   fí/ri  sagþi 
konvngr.  ^    Loðin  mœUti  þd  at  þer  mvnvð   eigi  aftr  koma  en  þ^rs 
er  von  at  mikil  fvrða  v^rði  fgr'i  sHkra  havfþingia   frafalli.  ^    kon- 
vngr  mœUti  villtv  fylgia  ^  mer.  ^    Loðin   svarar   þ^r  verðit  at  raða 
en  sœkia  ma  ek  hk  yðaRa  manna  þe^'ra  er  lataz.  ^  betra  man  mer  lo 
iil  manna.  verða  meðan  ek  Ufi  en  þt^i  mantv  fara  verða  at  þv  kall- 
az  vita  vm  varar  ferðir.  *    þa  mœllti  konvngr  þicki  þ^r  Tosti  þetta 
nockor  vndr.  ^   T(osti)  s(egir)    hefþi    f^ri  merkan  mB.nn  borið    þa 
Yceri  þetta  nybreytni.^  Loðin  s(egir)  myklv  mvndi  kavpanda  at  þv 
Tosti   ly gir  e^^i  fleiri  ly g^r  *    milKm    landa   en  ek.  ^    konvngr   gaf  i5 
Loðni  orlof.  ^ 

Dravmr  Hvga  prestz 

c.  18  Hvgi   het    prf^str    er    song    a    Avallznesi    i    Kormt.  ^    hann 

dreymði    eina    nott   at   hann   þyckiz    sia  i   kirkivgarðin    ok   syniz 
hanvm  allt  l^at  folk  a  fotvm   er  þar  Yar  iarðað.  ^    þ^ir  hofðv  ein  20 
373  mann  millim  sin   ok  rvndv  hvarir  ti^  sin  en  anan  veg  kirkivnar 
hofþv  þeir  annan  msinn  ok  togaði  þan  hverr  iil  sin.^   þaðan^"*  geck 
fra  kona    ok   iil  pr^stins  ^.  ^    hon  var   alber.  ^    prestr  spvrði  hvat 
svcki  þar  Yœre.  ^   hon  svarar  Hk  kemr  \)at  iil  kirkiv  i   morgin  er 
sol  er  i  landsvðri  er  hvarigfr  viUa  vií?  taka  en  ^at  man  koma  at  25 
miðivm  degi   er  alhV  vilia   iil   sin   draga   en   þat  hk  er  fyR  kemr 
villda  ek  at  grafið   vö^ri  i   avstan  Yer^Ym  kirkiv  garði  en  þat   er 
siðaR  kemr   villda   ek  at  grafit  Yceri   íyri   norðan  þar  er  kirkian 
mœtiz  ok  songhvsið  ok  þar  mvnv  þgr  manzbein  ímnsi  ok  villda  ek 
at   þeim  Yæri  laðit  alla  vega  vtan  at  hkinv   ^vi  at  ^at  erv  bein  æ 
mín.^  segþv  mer  þa  seg^r  prestr  hversv  man  konvngi  varvm  faraz 
or  ianái.  ^   hon  svarar  fellr  hann.  ^   préstr  spvrði  hYerr  man   þa 
raða   mki.  ^   Frileifr   s(egir)    hon.  ^    hve   lengi    ræðr    hann    s(egir) 
prestr.  ^    .víj.  vetr  ok   xx.    s(egir)  hon.  ^   hvat  tekr  þa  vií?  s(egir) 
hann.  ^    Styrlavgr  ^  man  þa  koma  s(egir)  hon.  ^   hversv  lengi  man  35 
hann  rikia  segir  prestr.  ^    tiv  vetr  seg^r  hon,  ^    hvat  tekr  þa  vit? 


1  Punktum  er  tilf.  ^  Bör  muligvis  udgá.  ^  Synes  opfrisJcet.  ^  Sá- 
ledes;  másJce  rigtigere  at  opUse  til  ly^ar?  ^  n  nœsten  udvisket.  ^  Sáledes. 
'  Det  forste  r  er  tilf.  over  linjen  med  nedvisningstegn. 

*  Her  begynder  bl.  69. 


Hemingsþáttr  c.  18-19.  HAUKSBÓK.  BB7 

s(egir)  hann.^  Goðraðr^  ok  Goðvili  ok  Harðraðr  s(egir)  hon.^  hverr 
verðr  þeira  langœztr.  ^  Harðraðr  s(egir)  hon  (hve)  ^  lengi  ræðr 
hann  segír  ^  prestr.  ^  .v.  vetr  ok  .xx.  segir  hon  en  eftir  hann 
verða  morg  illvirki  ok  mvn  ek  nv  eigi  segia  framaR.^  prestr  vaknar 
ok  koma  sva  lik  vm  dagin  sem  hon  sagþi  en  þar  var  Olafr  kyRÍ  5 
er  (hon)  ^  kallaði  Friðleif  en  Magn^s  berfœttr  þar  er  hon  nefndi 
Styrlavg  Eystein  þar  er  hon  nefndi  Godrað  en  Olafr  þar  er  hon 
nefndi  Goðvilia  en  lorsala-Sigvrðr  þar  er  Harðraðr  var  en  gvð 
fí/ribavð  at  hon  segþi  þav  illvirki  er  siþaR  vrðv  gor.  ^ 

B.B.TaUdr  h(arðraði)  \endir  við  England^  lo 

[f9  Nv  er  þar  iil  at  taka  at  HsiYaUdr  konvngr  siglir  a  haf  meí? 

her  sin.  ^  kom  hawn  fyrst  iil  Orkneyia  ok  let  þar  eftir  Mai:iv 
^74  dottor  sina  ok  mart  folk  an>^að.  ^  þaðan  siglir  konvngr  iil  Eng- 
lanáz  ok  komv  at  Skarðaborg.  ^  þa  fell  veðrið  i  logn  ok  lagv  þeir 
þar  Ym  nottina.  ^  me^/^  voknvðv  vi(í  þaí  er  kveðit  var  i  lofti  oA:  i5 
þotti  hverivm  sem  yUr  sinv  skipi  væri.  ^  alHr  Uta  i  loftið  ok  sia 
eina  troUkonv  riða  vargi  i  loftinv.  ^  ho^  hafði  trog  i  kníam  ser 
fvllt  meó  bloði  ok  mannB.  Kma.  ^    how  qvað  visvr  .ííj.  þersar  Vist  *     v. 


^  Punktum  er  tilf.  ^  ðra  afhleget.  ^  Mgl.  i'  hdskr.  *  -r  hann  se- 
afbleget.  ^  Den  ferste  del  af  overskriften  er  ikke  ganske  tydelig;  dog  synes  der 
hestemt  at  stá  har  h.;  forkortelsesstregen  over  ar  er  tildels  udvisket;  dir  (lenáir) 
synes  sikkert;  1  med  forkortelsesstregen  er  udvisket;  endelig  er  1  i  england  tilf. 
over  linjen. 


*  Versene  bör  skrives  sáledes: 
Víst  68,  at  allvaldr  austan  þar  mun  valþiðurr  ^  velja 

eggjar  vestr  at  leggja  (veit  œrna  sér  beitu) 

mót  við  marga  knútu  steik  af  stóði  Gjúka 

(minn  snúðr  es  þat)  prúða;         :|:  stafns^;  fylgik  þér  jafnan  :|: 
^  ^valtiuren',  ravnen.       ^  Gjúka  stafns-stóð  'Gjukes  (sekongens)  stavn-  (med 
stavn  udstyrede)  heste'  =  skihene. 

Det  er  sikkert^,  at  kongen  fra  esten  (Norge)  œgger^  at  holde  mede  med 
mangen  en  herlig  henknokkel  c  i  vesten;  det  er  til  fordel  for  mig;  dér  vil  ravnen 
skaffe  sig  (steg  =-)  fode  [af  mœndenej  fra  skihene;  den  ved,  at  der  er  tilstrœkke- 
ligt  œde;  jeg  folger  dig  stadig.  ' 

a  Man  mœrker  den  juhlen,  disse  ord  udtrykker.  b  Vistnok  'mig'  under- 
forstáet.     c  Jfr  den  foran  verset  stáende  heskrivelse  af  utysket. 

Stór  taka  fj^ll  at  falla,  Vesa  munk  yðr  sem  ^ðrum 

ferr  sótt  of  kyn  dróttar,  angrljóðas^m  þjóðum 

eyðisk  friðr,  en  fœðisk  (ylgr  nemr  suðr  at  svelga 

fjandhugr  meðal  landa.  :|:  sveita)  Urðr  af  heitin  :|: 

Store  hjœrge  hegynder  at  styrte^;  sygdom  hœrger  menneskeheden ,  freden 
forstyrres  og  fjendskah  opstár  mellem  lande.    For  eder  ligesom  for  andre  folk 


338  9  HAUKSBOK.  Hemingsþáttr  c.  19-20. 

er  að  allvalldr  avstan  eaiaz  vestr  að  leaia  mot  vií?  marga  knvtv 
min  snvðr  er  þaí  prvða  þar  man  valþiðr  velia  veit  hann  cprna  ser 
beitv  steik  af  stoði  Givka  stafns  fylgi  ek  þar  iamnan  stafns  f(ylgi) 
ek  þar  iamnan.  ^    Stor  taka  íioll  at  fialla  krr  sott  vm  kyn  drottar 
eyðiz  friðr  en  fœðíz  ^  fiandhvgr  meðar  landsi  vera  mvn  ek  yðr  sem  5 
oðn;m  angrlioða  som  þioðvm  ylgr  nemr  svðr  at  svelgia  sveita  vrðr 
vm  heiten  s(veita)  vr(ðr)  vm  h(eitin).  ^    Skoð    lætr  skina  ravðan 
skioUd   er  dregr  at  hialldri  brvðr  ser  avrnis    ioða   vfor   konvngs 
gerva  sviptir  sámleitr   |   kioptvm   svanm  bloði  manna.  vlfs  mvn^  69^ 
Htar  ini^an  oðlat  konan  bloði  oðlat  k(onan)  b(loði).^  konvngr  spvrði  10 
T(osta)    hvart   hann  \Bkir.  ^    T(osti)    svarar   vaknað  hefir  ek  nv 
Yió  lioðan  þersa.^  konvngT  mœUti  þicki  þer  nockors  vert  vm  þ^tta.^ 
enkis  s(egir)  T(osti).  ^    þa  ertv  davðr  i  hiartanv  seg^r  konvngr  þí;i 
at  ek  hef^'r  i  morgvm  bardogvm  vmð   ok  sa  ek  alldri  fyR  slikar 
bendingar.*   þm  taka  laná  ok  ganga.  þar  ypp  sem  Khílond  heita.Sö 
konvngr  spyR  T(osta)  hvat  heit^r  hæð  sv  er  þar  er  norðr  a  lanáit^ 
T(osti)  s(egir)  eigi  er  her  hverri  hæð  nafn   gefit.  ^    konvngr  s(egir) 
nafn  man  þo  þersi  eiga  ok  skalltv  segia  mer.  ^   T(osti)  s(egir)  þaí 
375  er  havgr  Ivars  beinlavsa.  ^    konvngr  svarar  fair  hafa.  þe^'r  sigrað 
England  er  at  hans  havgi  hafa.  fyrst  komit.  ^    T(osti)  s(egir)  forn-  20 
(c.20)6skia  er  nv   at  trva  slikv.  ^   þeir  gangs.  a  \and  meá  herinvm    en 
svm^r  geyma  skipa.  ^   þé^^'r  brœðr  Morvkari  i(arl)  ok  Valþiofr  i(arl) 
ok  Aki  magr  þeira  samna  her  saman  þegar  þe^'r  spyria  ti^  hers 
Norbmannsi.  ^   þe^'r  mœttvz  Yiá  a  þa   er  Vsa  heitir  ok  tekz  þar  en 


^  Punktum  er  tilf.        ^  í  er  i  hdskr.  rettet  fra  a. 


vil  jeg  blive  kaldt  Urdh   (ulykke)   fuld  af  bedrovende  sange   (spádomme);  ulv- 
inden  vil  i  syden  c  sluge  blod. 

a  Betegner  de  nœrforestdende  begivenheder  som  en  konges  fald.  b  Er 
mulig  et  appellativ:  'skœbnesvangert  vœsen',  ulykke.     c  ==-  i  vesten  (sydvest). 

Skœð  lætr  skína  rauðan  Sviptir  sveiflankjapta  ^ 

skj^ld,  es  dregr  at  hjaldri;  svanni  holdi  manna; 

brúðr  sér  ^rnis  jóða  ^  ulfs  munn  litar  innan 

ófgr  konungs  g^rva.  :|:  óðlát  kona  blóði  :|: 

*  ^Tnis  [jœttensj  jóð  [barnj  =  jætte.  ^  ^den,  der  svinger  noget  med 
kœben'. 

Den  skadelige  lader  sit  rode  skjold  [krigsskjoldetj  skinne,  ndr  kampen 
nœrmer  sig;  jœttens  brud  ser  kongens  ulykkelige  rejse  beredt.  Kvinden  fiœnger 
med  sin  kœbe  mœndenes  ked;  den  rasende  kvinde  redfarver  ulvens  mund  ind- 
vendig  med  bloíi. 


Hemingsþáttr  C.20.  HAUKSBOK.  339 

harðazta   orrostsi   ok   hellzt   framan    iU  nons.  ^   þa   hafþi   Eystein 
gengit  i  gegnim  fylking  emidi  enskv  ok  drepit  Aka  en  mikla.i   ser 
hann    þa   at   Mavrvkari    hef^V    gengit   a    bak   fylking   Tosta  snyz 
hann  þa  meá  sinvm  monnvm  a  bak  fylking  Mavrvkara  ok  er  i(arl- 
inn)  M(avrv)k(ari)  ser  þetta  biðr  þa  sina  menn  snvaz  at  bokvm  ok  5 
veriaz  vel  ok  drengilega  ok  vm   siþ^V  brestr  flotti  a  hans  monnvvi 
ok  flyia  vt  a  ana  ok  er  Morvk(ari)  i(arl)  þar  drepin    ok  merstr 
þori    folks    hans.  ^    margir   svckv    ok    niðr.  ^    i    þan    tima    hafþi 
E.a.r alldr   konvngr  handtekií  Valþiof  i(arl).  ^   þa    ^engr   T(osti)    iil 
konvngs  ok  mœllti  lati  þa  eina  for  fara  brœðr.^  konvngr  svarcír  þa  lo 
skailtv    drepa    er    þv  fangar  en  ek   man    hanvm  raða.  ^   konvngr 
mœllti  iil  V(alþiofs)  ek  man  gefa  þer  grið  ef  þv  villt  þers  svma  at 
bmaz  alldri  moti  mer  ok  gera.  mer  niosn  ef  þv  veitz  mer  sam- 
dœgris  svik  raðin.  ^    V(alþiofr)  s(egir)  e^^i  man  ek  svma   ok  eigi 
man  ek  þaí  mer  iil  lifs  vin^a  at  veita  ei^i  E.3iraUdi  broðor  minvm  15 
meðan  ek  ma  en  gera  man  ek  þer  níosn  ef  ek  veit  þer  svik  raðin 
ok  vinna  þaí  iil  lifs  mer  en  eið  man  ek  engan  Yinna.  þvi  at  mer 
Utz  sem  Tosti  mvni  mer  Utla  erfð  ætla.^  konvngr  gaf  Valþiof  hð- 
vgan  at  fara  hv^rt  er  hann  villdi.  ^   T(osti)  s(egir)  vvitrlegt  bragð 
at  lata  þanw  ma.nn  lavsan  fara  er  yðr  þickiz  ofgoðr  eiða  at  vinna.^  20 
konvngr  mœllti  betri  ætla  ek  heit  hans  en  handsol  þin.^  Tosti  mœUti 
forvm  meó  her  varvm  til  Lvndvna  ok  eY^vm  lanáii  meó  elldi  ok 
iarni  ok  gefvm  (engvm)  ^   manne  grið  hvarki  konvm  ne  bornvm.  ^ 
376  sva  war  gort  ok  eíiir  þat  íara.  þeir  til  skipa  ok  svðr  med  ianái  ok 
lcGÍa    skipvm  sinvm  vp^  iil  Rafns  eyrar.  ^   hvarki  finna    ^eir  þa  25 
íyri  ser  i  þorpvm  menn  ne  fe  sva  flyr  allt  vndan.  ^  ok  ein  dag  er 
konvngr  lá  i  einm  hofn  þa  reið   ein   kona  af  \andi  ofan  ok  spvrði 
at  ^  Norðmawwa  koni;/^ýi.  ^    konvngr  sagþi  tiZ  sin.  ^    hon  mœUti  ek 
hefir  kndtiafld  er  ek  vil  gefa  yðr.  ^   T(osti)  mö^l/íi  þigþv  tialldit 
ok   lat  bren^a   þaí  siþaw.  *    konvngr   mœUti   hrenn  l^at  er  þer  er  ao 
gefit  en  ek  verð  ecki  vaR  yíó  at  la^dz  men/^  þinir  bioði  þer  nock- 
orar    sœmdir.  ^   ha/^w   biðr    lata    setia  vpp  tialldit  ok  sogþv  alhV 
eitt  vm  at  engin  sa  iamvent  tialld.  ^    konvngr  spyR  hver  lavn  ho^i 
vill  ha/a  íyri  tialldit.^  hon  s(egir)  svnv  a  ek  .íj.  oA:  villda  ek  þÍGÍa 
þeim  baðvm  lif.  ^    konvngr  sagþi  at  bæði  skylldi  grið  hafa.  menn  35 
henwar  ok  fe  ef  haw/^  vissi  hvar  ^at  væri.^   ho/^  reið  siþaw  i  brott 
en  konvngr  sefr  i  tialldinv  þa  nott  en  vm  morgonin  segir  kon- 
vngr  Þioðolfi  skald*  at  hann  hycr  Tosta   þaí  satt  ha/a  sagt   at 
tialldit  mvndi  e^^i  vera  atkvæða  lavst  ^vi  at  ek  þickivmz  seð  hafa. 


1  PunUum  er  tilf.         ^  Mgl.  i  hdskr.  (tilf.  af  G.  Vigf.).        »  BeUet  fra 
hdskrs  af  (G.  Vigf.).        *  Sáledes. 


340  f  HAUKSBÓK.  Hemingsþáttr  c. 20-21. 

.víj.  ráð  til  hversvetna  her  til  en  nv  þickiz  ek  engi  ráð   kvn^^a.  ^ 
Þioðolfr  svarar  ^  yðrí^M  raðvw  mvnv  ver  þo  lita.  ^    konvngT  mœUtí 
breyta  skal   nv   raðvnvm.  ^    ver    skvlvm    ganga.   a   knd  meá    .xx. 
hvndrvð  manndi  en  .ix.  hvndraða  skvlv  vera  viíí  skipin.^  s^í;1v  þar 
íovmenn  Yera.  þeir  brœðr  Eysteín   ok  Nikvlas.  ^    T(osti)  skal  fylgia  5 
mer.  ^   sva  gmr  konvngv   at   hawi^    g^/^gr    a    la/^d   ok  hrennir  ok 
rænir  ok  er  hann  kemr  at  þeim  stað  (er)  ^  i  lork  heitir  þa  senda 
staðar  menn  hanvm  boð   at  þeir  vilia  gefaz  i  ha^s  valld.  ^  ||  þe^'r  70« 
binda  þaí  meó  eibvm.  ^   þetta  þig^r  konvngr.  ^   ferr   hann  si^an  i\l 
skipa  sin^ia  en  vm  morginin  skylldi  hann  ganga  a  \aná  at  skipa  lo 
sinvm  monnvM  staðin  ok  la  konvngr  at  skipvm  vm  nottina  eftfr.  ^ 
(c.2l)en  þegar  dagr  kom  byz  konvngr  at  ganga  a  land  til   staðarins.  ^ 
377  þeir  hafa  skiolldv  ok  hialma  en  engar  brynivr  vtan  .c.  ma^msi  ^at 
er  lettaz  var  a  ser.^  Tosti  mœllti  þ^tta  er  mikit  raðleysi  at  ganga 
nalega  vapnlavs  i  hendr  vvinvm  sinvm  þí;iat  eigi  þvríi  þ^r  at  trva  i^ 
enskvm  monnvm  ef  þeir  fa  valld  a  yðr  ok  illa  hefir  þer  konvngr 
brvgðit   Yió   \andúa.\\z    giofina   htJspreyia^.  ^    konvngr    mœUti   hvart 
ræðiz  þv    nv  T(osti).    hann  s(egir)   myklv  þikM   mer  þetta  ræði- 
legra  er  þv  ert  orðin  vitstoli  en  þaí  er  visvr  hafa   verið  kveðnar 
f^ri  ors.  ^    ek  sW  þó  *  ráða  seg^'r  konvngr.  ^    Sva  Yar  Tosti  vvin-  ^o 
sæll  af  Norbmonnvm  at  engi  villdi  heyra  hann.^  þetta  sama  kvelld 
er  HaraZícír  konvngr  for  til  skipa  met?   Norðmanwa  h^r  kom  Har- 
alldr  konvngr  Gvðina  svn  með  vvigian   h^r  svnan  af  Englawdi  ti^ 
lorkar  ^    ok  íra  þar  son  tiðinði  iil  Norbmannsi.  ^    en  þegar  staðar 
menn  vissv  at  konvngr  Yar  komin  þa  rvfv  þ^ir  oll  heit  vií?  Norð-  ^ 
menn  ok  forv  i  her  meó  HB.raUdi  konvngi  ok  þegar  Ym  morgonin 
rœrir  konvngr  her  sin  ofan   iil  Steinfvrðvbryaiv  er   nv  er  kallað 
Stamforð  ok  íardi  nv  hvarir  mote  obrvm.  ^    Raralldr  konvngr  Sig- 
vrðar^  (svn)^  mœUti  hvart  er  at  sia  vpp  a  \andii  hvirfil  vindr  eða 
ioreykr.  ^    Tosti  svarar  vist  er  ioreykr  ok  mvnv  þer  nv  sia  trvnað  so 
\andz  manna.  ^   konvngr  stoðvar  herin  ok  biðar  ok  ser  skiott  at 
(v)vigr  ^   herr  vapnaðr  ferr  mote  þeim.  ^    1    þe^^na  tíma  kom  ein 
maór  ridanði  ok  spvrði  eft^r  RsLraUdi  konvngi.  ^  hanvm  Yar  sagt 
ti^  hans.  ^   T(osti)  mœUti  þar  er  nv  Valþiofr  broðir  mín   ok  ðrepi 
hann.  ^    konvngr  íyri   byðr    ^at.  ^    Yalþiofr  riðr    fi/ri    konvng  ^    ok  35 
heilsar  hanvm  ok  biðr  hann  vikia  sem  skiotaz  ti^  skipa  sin^a  þí;i 
at  RB.raUdr   konvngr    broðir  min  feR  moti  yðr  ^    (með)  ^   vvigian 


^  PunUum  er  tilf.  ^  sv  synes  i  hdskr.  rettet  fra  þ.  «  Mgl.  i  hdshr. 
^  ó  synes  rettet  fra  œ.  ^  Rettet  fra  hdskrs  arkar  (G.  Vigf.).  ^  Si  er  i 
hdskr.   rettet   fra   t.  ->  y   mgl.   i   hdskr.  »  Rettet  fra   hdskrs   konvngr. 

®  Vistnok  i  hdskr.  rettet  fra  þer. 


Hemingsþáttr  C.21.  HAUKSBÓK.  341 

her  ok  hafi  þ^r  ecki  afl  ti^  viðr  tokv  þo  at  þer  Vísrið  væpndir  en 
nv  en  siðr.  ^  konvngr  mœUti  far  vel  Ysilþiofr  ok  fylg  vel  broðor 
þinvm  ok  heUr  þv  vel  halldit  þin  orð.^  k(onvng)r2  spvrði  þa  hvat 
ti^  raðs  skylldi    taka   ok  warv   ^eir  fiesiir  at  baðv  at  konvngr  fœri 

Í78  iil  skipa  i  mot  folki   sinv.  ^   konvngr  svarar   alldri  flyda  ek  en  ^  5 
orrosto  lavst  ok  eig\  ska\  ek  en  þti  at  ek  ann  eig'i  þers  sigrs  ensk- 
vm   monnvu  at   ek    se    bœði  elltr  ok  drepin  *.  ^    sendir   haww    þa 
mmT^  ti^  skipa  at  segia  Eysteini^  orra  at  hann  þarf  manna  vi(?  en 
hann  lætr  blasa  ok  skipar  fylkingOT.^  nemr  þa  ok  en  enski  herrin 
stað  ok  skipar  sinar  fylking(ar)  ^.  ^   var  þa   ok  litlv   lengra  millim  10 
þ^í'ra  en  tvav  ordrog.  ^    ok  i  þewna  tima  riða  þrir  menn  at  fylking 
Normannsi  '^  ok  spvrðv  ef  Tosti  i(arl)  mætti  heyra  mal  þeira.  ^  ein 
af  þeim  sa  er  talaði  var  ecki   mikill   maár  ok  lettvaxinw  ok  allra 
mannsi  kvrteisaztr    ok   hafþi    gylltan   hialm  ok   ravðan  skiolld  ok 
dregin  a  havkr  meó  gvUi.  ^    anwaR  ma^r  var  allra  manna.  merstr  15 
ok  sterkhgaztr    ok   manna.  sœmelegaztr.  ^    þriði  var  hár  maór  ok 
miðmior  ok  herði  breiðr.  ^    sa  reið  siðarst.  ^    T(osti)  bað  hann  tala 
hvat  hamt  villdi.  ^    RÍddarin  mœllti  ERralldr  broðfr  þín  sendi  þer 
gvðs  q(veðiv)  ok  bavð  þer  sættir.  ^    T(osti)  s(egir)  hvat  byðr  hann 
nv  framaR  en  fyR.  ^    mddari   s(egir)  hanvm  þickír  nv  min^^i  boða  20 
V6rt  er  shkt  er  af  gert.  ^    T(osti)   s(egir)   ecki   mvnv   ver  ^at  bœta 
med  fe  en  hvat  er  nv   boðit.  ^    R(iddari)  s(egir)  hann  bavð  at  þv 
skylldir  ha/'a  fímtvng  Engla^ídz  en  hann  skylldi  ha/a  botalavsan 
broðor  sin  en  þaí  er  þer  hafir  '^  gert  til  skaða   i  \anám\  þa  kvez 
ha/?.?^  þaí  mvndv  bœta.^   T(osti)  s(egir)  ecki  þÍG  ek  þetta.^  R(iddari)  25 
mœXlti  eigi   sM   ek   þ^^i  leyna  hvat  hann  sagþi  at  framaz  skylldi 
bioða  at  helldr  villdi  hann  bioða  þer  halft  Engl«nd  en  þit  þrættið^ 
með  bardaga  ok  þ(^r  meó  konvngs  nafn.  ^    hvat  vill  hanu  þa  bioða 
E.SiraUdi  konvngi  af  Noregi.  ^    mddari  s(egir)  af  þí/i  at  híífm  vnði 
ei^i  sinv  mki  þa  sA:a/  ek  gefa  hanvm  af  Englawdi  halfa  fiorðv  alin  so 
a  lengð  ok  ^  \  ^vi  meira  sem   (hann)  ^^  er  meiri  en  mehdXmadr  cn  70^ 
ecki  fær  hann  her  meira  þri  at  mer    er   vvant  vi(?  haníi.  ^    T(osti) 
mœUti  of  seint  híí/a  þí?rsi  boð  fram   komit  en   ^at  heíir  ek  heyrt 

379  lilordmenn  ^^  oft  mæla  ef  mer  væri  goð  boð  boðin   at  ek  mvnda 
þegar  níó    þeira    mal  skiliaz   en   nv   skal  }^at  eigi  vera.  ^   mddari  35 
m«?l^íi  þer  bað  konvngr  þa  alla  abyrð  a  hendi  binda  oA;  vikr  si^an 


^  Punktum  er  tilf.  ^  onvng  mgl.  '  e  skr.  omtrent  som  o  (vilde  Hauhr 
skrive  or  P^.  ^  þ«?i  at— drepin  er  «/"  Haukr  tilf.  i  den  ydre  margen  med  en  rod 
og  sort  ramme  omkring.  ^  e  (1)  rettet  i  hdskr.  fra  y.  ®  ar  mgl.  i  hdskr. 
'  Saledes.  ^  ^  er  i  hdskr.  rettet  fra  f.  ®  Gentaget  ved  sideskifte.  ^^  Mgl. 
i  hdskr.  (G.  Vigf.).        "  Herefter  findes  et  urigtig  gentaget  þaí. 


342  •  HAUKSBÓK.  Hemingsþáttr  C.21. 

brott.  ^  B.a.raUdr  konvngr  Sigvrðar  svn  reið  ^  a  hersti  svartblesott- 
vw  ok  sagþi  f«/ri  hversv  fylkia  skylldi  meðan  ^eir  tolvðvz  vi^.  ^  i 
þvi  fell  herstrin  vnd^V  konvngi  ok  íerr  sva  þrysvar  i  riðinwi.^  kon- 
vngr  mœllti  hvi  skal  nv  sva  Olafr  broðir  segir  hann.^  T(osti)  hlær 
ok  mœlUi  ætlar  þv  at  Olafr  konvngr  felli  herstin  vndir  þer.  ^  5 
hann^  s(egir)  eigi  man  ek  anwars  manz  meÍR  at  giallda  en  þin  ef 
hann  litr  af  mer.  ^  hann  ^  stigr  af  herstinvm  ok  gengr  i  fylking- 
ina.  *  konvngr  mœUti  iil  Tosta  hvOT  var  riddari  þersi  er  talaði 
\ió  þig.^  T(osti)  s(egir)  UaraUdr  konvngr  broðir  min.  ^  hvi  sagðíV 
þv  þetta  sva  seint  seg^V  konvngr.  ^  T(osti)  s(egir)  eigi  villda  ek  10 
svikia  hann  þar  sem  hann  reið  a  trvnað  min.  hann  er  hœverskr 
maár  ok  goðmanlegr  ok  stendr  nv  vel  i  stigreip  ok  man  þo  ecki 
lengi  londvm  raða  en  hverr  var  iil  hvarö^r  handar  hanvm.  ^ 
T(osti)  s(egir)  Helgi  Heinreks  s(vn)  var  annaR  en  anaR  heit^V 
Biarleifr.  ^  litil  van  \ar  mer  þers  mannz  her  ^vi  at  ek  kenm  15 
manwin  ok  eigi  mvnda  ek  hingat  heríerb  farið  ha/a  ef  ek  vissa 
hann  a  Híi.  ^  T(osti)  s(egir)  engv  man  ors  þaí  varða.  ^  þa  spvrði 
EsiraUdr  konvngr  Gvðina  s(vn)  Leif  hverr  sa  var  en  mikU  maór 
er  hestrin  fell  vndir.  ^  Leifr  svarar  þaí  var  konvngr  'Nor^manna,.  ^ 
konvngr  s(egir)  hann  er  grimlegr  maór  ok  eigi  langælegr  þt^i  at  ek  20 
get  Hðna  nv  hans  daga.  ^  Noregs  konvngr  hafþi  sva  fylkt  at  hans 
menn  þeir  er  skiolldv  hofðv  skylldv  standa  i  kring  ok  horfa  vt 
alhV  en  þeir  er  Mfarlavser  erv  skv\\  standa  inan  i  ok  vega  vt  hia 
380  hínvm.  ^  En  er  saman  (komv)  ^  fylkingOT  þa  kringia  ensk^V  menn 
vm  fylking  Norbmann3i.^  Hemingr  hafði  sagt  nafn  sitt  ok  allt  hvat  25 
yfir  hann  hafþi  Uðit  aðr  hann  for  iil  bardagans.  ^  sla  þa  enskir 
menn  vp2?  heropi.  ^  þa  kvað  E.SiraUdr  konvngr  Sigvrðar  svn  visv 
V.  Fraw  *  gongv  ver  i  fylkingar  bryniv  lavser  vndir  ^  blar  eaiar 
hialmar  skina  hefkað  ek  mína  nv  har  skravt  vart  at  skipvm 
niðri.  ^     llla     er    nv    kveðit    segir    konvngr    ok    ska\    vm    bœta  30 


*  Punktum  er  tilf.         ^  Over  r  en  hetydningsles  streg.         •  Eller  VLar- 
álldr?        *  Mgl.  i  hdskr.        ^  'Skrevet  to  gange. 


*  Verset  bör  skrives  sáledes: 

Framm  g^ngum  vér  hjalmar  skína, 

í  fylkingar,  hefkat  ek  mína, 

brynjulausir  nú  Hggr  skrúð  várt 

und  bláar  eggjar;  at  skipum  niðri. 

Vi  gár  frem  i  fylkingerne,  uden  hrynje,  for  at  fá  hug  af  de  hlanke  œgge; 
hjælmene  skinner,  jeg  har  ikke  min  (hrynje)  pá;  nu  ligger  vore  rustninger  nede 
pd  skihene. 


Heraingsþáttr  C.21.  HAUKSBÓK.  343 


!■      hialldri   halldorð  ^   i  bvg  skialldar  hatt  bað    mik   þar  er  mœttvz 
H      menspong  hera,   longvm   hlackar   ís   vm   havsa   hialmstofn  i  gny 
H      malma.  ^    Earalldr  konvngr  S(igvrðar)    svn    bað    sina    menn   ecki 
H       beriaz  akaft  en  standa   fast  ok  felmta  ecki.  ^   Enskir  menn  heíia  5 
l|        þa  at  sokn  en  Norðmeww   vmaz    sva   vel  at  ecki    ^engr  a.  *   þa 
mœllti  URraUdr  konvngr  Gvðina  svn  vi^  Helga  HeinreA:^  s(vn)  hvat 
skal  l^at  iU  raðs  taka  at  bry(g)ðiz  ^  staðan   þeira  ^vi  at  von   er 
skiott  at  þeim  kome  lið  fra  skipvm  ok  man  eigi  þa  vel  sœkiaz  er 
nv  vinz  ecki  at  ok  ha/a  þe^r  riðvl   ein  manna.  ^   ver  skvlvm  sagþi  lo 
Helgi  sœkia  at  sem   rosklegaz    ok  ef  þa  vinz  ecki  at  þa  ^   skvlv 
(ver)  5  letta  fra  ok  ma  at  þez'r  ætli   at  ver  flyivm  ^.  ^   mvnv  þe^'r 
þa  rivfa  fylkingina  ok  sœkia  eftí'r  ok  si^an  skv\v  \er  snvaz  i  mote 
sem  skiotaz  ok"^  sva  ger^\  þm. ^    ok  er  Norðme/^n  sa  at  þe^'r  vikv 
vndan  þa  sottv  ^eir  eíiir  ok  er  hinir  sn^rvz  vií?  þa  gatv  þe^'r  e^^i  i5 
komit  stoðvnm  a  anwad  sin^.  ^   var   nv   bardagin   manskœðr   en 
þar  sem  þeir  stoðv  HsiraUdr  konvngr  ok  Tosti  geck   ecki  á.  ^   þa 
381  mœUti  HsLraUdr  konvngr  G(vðina)  s(vn)  iil  Hemings  hvar  kewr  nv 
hepni  þin  ok  harðskeyti    er    þv    skytr   e^^i   konvng'm  þar  sem  þv 
einkenm'r  hann.  ^   Hemingr  s(egir)   ecki  dyl  ek  at  ek  kenna  hann  20 
en  ei^i  þori  ek  at  skiota  hann  iyri  Olafi  konvngi.  ^   eigi  veit  ek 


^  o  tilf.  over  linjen  nied  nedvisningstegn.  ^  Punktum  er  tilf.  '  g 
mgl.  i  hdsJcr.  (G.Vigf.).  *  Rettet  fra  hdsJcrs  þv  (G.Vigf.).  ^  Mgl.  i 
hdskr.  (G.  Vigf.).  *  v  tilf.  over  linjen  med  nedvisningstegn.  '  Tilf.  over 
linjen  uden  nedvisningstegn. 


*  Verset  hör  skrives  sdledes: 

Krjúpum  vér  fyr  vápna  hátt  bað  mik,  þars  mœttisk, 

(valteigs)  brykun  eigi  menskorð  bera  forðum, 

(svá  bauð  Hildr)  at  hjaldri  hlakkar  íss  ok  hausar, 

(haldorð)  í  bug  skjaldar,  hjalmstofn  í  gný  malma. 

Vér  krjúpum  eigi  í  bug  ^  skjaldar  fyr  vápna  br^kun  at  hjaldri ; 
haldorð^  valteigs  Hildr  ^  bauð  svá,  menskorð  *  bað  mik  forðum  bera 
hjalmstofn^  hátt  í  malma  gný  ^,  þars  hlakkar  íss  ^  ok  hausar  mœttisk. 

^  bugr  'runding' ,  'krumning' ,  'hulhed'.  ^  'ordholdende' ,  hvorledes  dette 
egl.  her  er  at  forstá,  vides  ikke.  *  'falklandets  [armensj  Hild',  kvinde;  hvilken 
her  menes,  vides  ikke.  *  ^halshándets  hœrerske' ,  kvinde.  ^  'hjœlmens  stamme', 
hovedet.    *  'pilenés  el.  spydenes  gny',  kamp.    '  'kampens  is',  svœrdet. 

Vi  kryher  ikke  sammen  hag  skjoldet  for  vdhnenes  hragen  i  kampen;  den 
ordholdende  kvinde  hod  mig  det;  hun  hefalede  mig  fordum  at  hcere  mit  hoved 
höjt  i  kampen,  hvor  svœrdet  og  hjerneskaller  modtes. 


344  HAUKSBÓK.  Hemingsþáttr  c. 21. 

segir  Eairalldr  konvngr  iU  hvers  þv   fort   iil  bardagans  ef  þv  villt 
ecki  at  gera.  ^   Nv  skiottv  sva  at  ek  mega  kenna.  hann  af  þt^i  at 
ek  þori  fyr^V  Olafi  konvngi  at  skiota  hann.'^   Yíemingr  skytr  þa  at 
\onvng\  rí\ed  mollv  ór  ok  kow  a  hva  ||  ftin  ok  læsti  orina  i  holld-  71  a 
inv.  ^    konvngr   skar   þegcír    or    orína    en    af  þ^rsv   varð    konvngr  5 
avðkendr.  ^   Yidiralldr  G(vðina)  s(vn)  skytr   þa  i   ostin   a  HsiraUdi 
konvngi.  ^    setz  þa  konvngr  niðr.  ^    hann  mæilti  til  Þioðolfs  skallz 
farðv  hengat  ok  setz  vnder  havfvð  mer  lengi  hefir  ek  þinv  havfþi 
vpp  halldit.  ^    T(osti)  geck  at  konvngi  ok  spvrði  hvart  hann  var 
saR.  ^   konvngr  svarar  Htið  iarn  var  mer  sent  en  þers  venti  ek  at  lo 
þaí  hafi  ei^i  ti?  enkis  erindis  ór  aíli  vmð  borið.  ^   vii  ek  at  þv 
takir  sætt^r  af  broðor  þinvm  en  ek   man  þÍGÍa   þaí  af  rikinv  sem 
mer  var  boðit  i  morgin.  ^    T(osti)  s(egir)   ein  kall  skvlv  Yit  baðir 
gista  i  kvelld.  ^    konvngr  s(egir)  þar  getr  þv  þers  kals  er  ek  villda 
alldri  gisting  at  þÍGÍa.  ^    ok  ú^an  salaðiz  konvngr.  ^    enskir  menn  i5 
(ppa  þa  heróp  ok  segia  at  Norðma^^wa  konvngr  er  fallin  oA:  bioða 
Tosta  sættir.  ^    T(osti)  þrifr  þa  merkið   ok  segir  at  þaí  skvlv  þeir 
finna  at  eigi  erv  allir  Norðmawwa  hofþingiar  fallnir  meðan  ek  ma 
vega.  ^    ok   helldr   Tosti    nv  vp^  bard(ag)anvm  ^    vm    stvnd.  ^   þa 
mœilti  Hemingr  hvi   eGÍ   þer  mik  ei(/i  nv  at  skiota  herra.  ^    kon-  20 
^n^r   svarar  þri  at   ek  vil   eigi    raða    bana   ráð    broðor   minvm.  ^ 
Hemm^r  svaröír  þaí  er  vndarlegt  er  þer  vilið  lata  drepa  niðr  menn 
yðra  oA^  senda  man  ek  hanvm  eina  sending  ef  þer  f;?/ri  bioðit  eigi.^ 
konvngr  s(egir)   eigi  man  ek  nv  maw/^hefnd  lata  fí/ri  koma  þo  at 
hanvm  se  geigr  vnwin.  ^    þa   skytr  Hemm^r    i    avga  Tosta.  ^    þa  25 
283  mœllti  T(osti)  er  h«?2/^  feck  skotið  þé'rsi  markaði   mik   gvði   ok  do 
þegar. ^    HsiraUdr  konvngr  byðr  þa  grið  ^orhmonnvM.'^    I  þan  tima 
kom   Eystein  orri   ok  spvrði  Þioðolf  skalld  hver  tiðindi  þar  ^arv 
orðin.  1    Þioðolfr  q(vað)  Avlld  *  hefir  afrað    golldit  illt  nv  kveð  ek 
her  stilltan  bavð  þersa  for  þioðvy/z   þarflavst  í^araUdr  avstan   sva  so 


*  Punktum  er  tilf.        ^  ag  mgl.  i  hdskr.;  n  synes  rettet  (fra  \?). 


*  Verset  bör  skrives  sdledes: 

Old  hefr  afráð  goldit  Svá  lauk  siklings  ævi 

ilt  (nú  kveðk  her  stiltan);  snjalls,  at  vér  rom  allir 

bauð  þessa  f^r  þjóðum  (lofðungr  fekk  enn  leyfði 

þarflaust  Haraldr  austan.  lífs  grand)  í  stað  v^ndum. 

Mœndene  har  lidt  et  slemt  tab  (nu  siger  jeg ,  at  hœren  er  ilde  stedt); 
Harald  hefalede  uden  nodvendig  grund  mœndene  dette  tog  estfra;  sdledes  sluttede 
kongens  liv,  at  vi  er  alle  i  en  vanskelig  stilling;  den  lovpriste  konge  (fik 
livets  skade  =)  er  falden. 


Hemíngsþáttr  c. 21-22.  HAUKSBÓK.  345 

lavk  siklings  ævi  snialz  at  ver  ervm  allir  lofþvngr  feck  en  leyfði  lifs 
gran(d)  ^   i  stað   vandvw.  ^    Eystein  ma^Ui  gongYm   fram  rosklega 
ecki  s^al  lifaz  \\ó  þo   at  ver  ætlaðim  anwað  eftir  at  taka  en  her 
beina  lag.  ^    lavpa  þeir  sva  hart  fmm  at  a  bak   gengr   oll   fylking 
enskra  mannsi.  ^   þeir  segia    konvngi  at  nv  er  ei^i    vi(?   menn    at  5 
eiga.  ^    konvngr  svarrír  mewn  erv  þí^tta  ok   fior  ha/a  þeí'r.  ^   En  er 
þe^'r  hofþv  lengi  barðs  þa  mœlUi  Nikvlas  eígi  megv  ver  ^  vallda 
sokn  þersi  lengi  sakir  mcpði.  ^   Eystein  svarar  satt  er  l^at  ok  þi;i 
skvlv  ver  leita  ors  raðs.^  ver  skvlvw  hopa  at  skoginvm  en  enskir 
menn  mv(nv)  *  eigi  miog  eftir  sœkia  þviat  þ^^'r  mvnv  vgrða  fegnir  10 
hverri  hvilld  er  a  verðr.  ^    skvlv   ver  þa  fara   af  herklæðvnvm  ok 
hefia  siþöfw  soknína   ok  skal  hverr  vaR  vinwa  iil  frægðar  en  e^^i 
iil  langlifis.  ^    þetta  kvoðvz  aller  giarna  vilia  ok  taka  þeir  nv  þetta 
rað.  ^   nv  œpa  enskir  menn  ok  bioða  frið  NorbmonnvM.  ^    þa  leypr 
Eystein  fram   ok  'Norbmenn  ok  segia   at  þaí  skvlv  þeir   finwa    at  15 
l^oT^menn  vilia  ei^i  grið  hafsi.^  tekz  þa  bardagi  af  nyiv.^  stockva 
þa  enskir  menn  hvndrvðvm  brott  fra  konvngi.  ^   Nikvlas  Þorbergs 
s(vn)  berst  vií?  Helga  Heinreks  svn  ok  sœkir  N(ikvlas)  sva  fast  at 
H.e\gi  ma  ecki  an/?að  en  hopa  vndan  ok  vma  sig  en  Eystein  orri 
sœkir  at  konvngi  ok  Valþiofi.^  sva  var  sa  bardagi  harðr  at  iamnan  20 
er  orra  rið  viíí  brvgðit  si])an  i  Englawdi  þa  er  manwravn?'r  verða.^ 
383  verbr  þa  miki^  manwfall  ok  meira  af  Norðmo/íni^M  þvi  at  þeir  Yarv 
herir  fyri.^  þa  ser  Yiemingr  at  Helgi  er  yf^'r  komin  fijri  N(ikvlasi).^ 
þa  skytr  Remingr  a  þvnvembið  N(ikvlasi)  sva  at  kom  anwan  veg.^ 
fell  þa  Nikvks  ok  Þioðolfr  skalld  ok  fiolþi  Norðmawna.  ^   Eystein  25 
hellt  vpj9  orrosíoni  ok  geck  sva  ner  konvngi  at  hann  drap  mé^rkis 
m^nn  hans.  ^    þetta  ser  Hemm^r  ok  skytr  or  vndir  hond  Eysteiní 
ok   i    hiartað    ok    fell    md    mikin    orztír.  ^    Norðmen/^   flyðv    alh'r 
þegr/r  er  Eystein  var  falKn  þeir  er  þt'i  komv   NÍd  en  enskir  menn 
rakv  ecki  flotan.  ^    reið  þa  Harrt?/í/r  konvngr  eigi  m6<?  meira  Hð  ti/  30 
Lvndvna  en  með  .d.  maniza.  ^   hann  feck  menn  til  |  at  flytia  iil  71^ 
kirkiv  lik  þe?:ra  manna  sem  fallið  hofþv  sva  Norðmanwa  sem  sinna 
manndi.  ^    hann  lofaði   ok  brott  af  Rafns  eyri  Olafi  RaraUdz  syni 

ok  ollvm  þeim  l^^ordmonnvu  sem  eftir  lifðv.  ^ 

• 

ViUalmr  bastarðr^  sb 

g  22  Uihalmr  bastarðr   reð    fyri  Vallawdi «   sem   fyR   var  sagt.  ^ 

hann  spyR   herferð   EsiraUdz  konvngs  iil  Engkndz.  ^    hann  senáir 


1  r  er  skrevet  over  linjen  uden  nedvisningstegn  og  d  mgl.  ^  Punktum  er 
tilf.  8  Tilf.  over  linjen.  *  nv  mgl.  ^  Rettet  fra  hdskrs  bastastarðr.  «  Fðrst  er 
skrevet  eng-,  men  dette  er  underprikket  og  val  skrevet  ovenover  af  Haukr  selv. 


346  HAUKSBÓK.  Hemingsþáttr  c  22. 

boð  vm  mki  sitt  ok  siefnir  til  sin  miklvm  her.  ^  þa  talar  hann 
íyri  þeim  ok  segir  yðr  er  kvn/^igt  hversv  for  felax  skapr  ockaR 
UavaUdz  G(vðina)  s(vnar).  ^  er  mer  nv  sagt  at  herr  gengr  a  Rik\ 
hans.  ^  nv  vil  ek  fara  meó  her  þmna  at  hefna  hans  ef  hanvm  er 
nockot  orðit  en  man  ok  eig'i  an^^an  tima  avðvelldra  at  hefna  Har-  5 
alldi  ^eira  skawma  er  hann  hefir  mer  geri  ok  kalla  tiZ  Englrmdz 
þo  at  hann  hafi  sigraz  þd  at  allt  hans  eð  vaskazta  folk  man  vera 
sart  ok  vigmott.  ^  en  þan  dag  er  ViHalmr  reið  or  Rvðv  borg  þa 
geck  at  hanvm  drottni(n)g^  hans  er  hann  var  a  herst  komin  ok 
tok  i  istig  hans  ok  villdi  tala  yíó  hann  en  hann  slær  herstin  meá  lo 
s^iorvm  ok  fellr  hon  íyri  herstin  ok  leypr  herstrin  ofan  a  handi 
ok  fær  hon  þegar  bana.  ^  hann  mœllti  bysna  sA^al  til  batnaðar  ok 
er  þaí  véna  at  for  vár  vérði  goð.  ^  stiga  þeir  siþaw  a  skip  ok 
sigla  tiZ  Englawdz  ok  hmar  þegar  er  hai^/i  kemr  i  laMit.  ^  sva 
384  er  sagt  at  hanw  let  bren/^a  Ivar  en  beínlavsa  aðr  hann  tok  at  i5 
hma.  ^  þetta  spyR  Rsiralldr  konvngr  ok  stefnir  at  ser  monnvu.  ^ 
þa  Yar  folk  hans  sem  saraz.  ^  konvngr  byðr  þeim  at  ryma  lawdit 
ef  þer  þœttiz  ei^i  fcpr^r  at  fylgia  hanvm  en  allir  sogðv  at  hanvm 
villdv  fylgia.  ^  konvngr  s(egir)  vp^  geíi  þer  mik  ef  þ^r  fylgið  mer 
e^^i  trvlega.  ^  þeir  sogþvz  alldri  skylldv  \ið  hann  skiHaz.  ^  hann  ao 
stefti^r  her  sinvM  mote  ViHalme  ok  tekz  þar  harðr  bardagi.  *  sa 
\ar  xix.  nottvm  siþaR  en  HaiaUdr  konvngr  S(igvrðar)  svn  fell.  ^ 
þar  verðr  ma?iwfall  mikit  af  enskvm  mowwí^M  þí^i  at  marg^'r  varv 
^eir  i  bard(ag)anvm  ^  er  til  enskis  Yarv  íærir.  ^  þeir  beriaz  allan 
dag  ok  vm  kvelldit  fell  B.3iraUdr  konvngr  G(vðina)  s(vn)  en  þ^ir  25 
Hemm^r  o^  Hel^i  ok  Valþiofr  ski(o)ta*  a  svinfylking  ok  ge^igr  þar 
ecki  á.  ^  þa  mœUti  y'úialmr  gefa  man  ek  þ^r  grið  Yalþiofr  ef  þv 
villt  svma  mer  trvnað  skalltv  þa  hafa.  foðvrleifð  þína  ok  iarldom.^ 
\d\þiofr  segir  enga  sver  ek  þer  eiða  en  heita  man  ek  þer  trvnaði 
ef  þv  efnir  þetta.  ^  at  þersv  mvnv  vií  sættaz  seg^r  Yúialmr.  ^  Val-  ao 
^iofr  spvrði  hvern  korst  skvlv  ^eir  hafa  Hemingr  ok  Hel^i  ef  þeir 
sættaz.  ^  YWíalmr  svarar  Helgi  skal  hafsi  foðvr  leifð  sina  ok  iarl- 
dom.  ^  hím/i  s^al  svma  mer  trvnað  ok  raða  mer  oll  þav  rað  er 
hann  kann  gerr  at  sia  en  ek  en  Hemm^r  skal  vera  meá  mer  ok 
ef  hann  er  mer  trvr  þa  skal  ek  han/^  merst  manna,  meta.  ^  Val-  35 
þio/r  spyR  hvat  vili  þit  iil  raðs  taka.^  Hel^i  svarar  Hemm^r  skal 
raða.  ^  Hemmf/r  svarar  veit  ek  yðr  enskvm  monnvM  man  mal 
þickia  at  letti  þersvm  vfriði  en  mer  (man)  ^  ecki  þickia  gaman  at 
lifa  eftir  þe/ma  bardaga  en  þo  vil  ek  eigi  lengr  hallda  yðr  i  haska 


^  Punktum  er  tilf.       ^  Rettet  fra  Mskrs  drottnigs.        »  ag  mgl.  i  hdskr. 
*  o  mgl.  i  hdskr.  ved  Unjeskifte.        ^  Mgl.  i  hdskr.  (G.Vigf.). 


Hemingsþáttr  c. 22-23.  HAUKSBÓK.  347 

en  þer  vilið  en  ^at  venti  ek  at  Valþiofi  YeÆ  skamæ  griðin.i  Val- 
þio/r  svarar  betra  er  at  ver  veltvm  en  trva  engvm  ok  eig'i  skvlv 
fleiri  lataz  íí/ri  minar  sakw-.  ^  þ^ir  gefa  vpp  orro.síona  ok  ganga 
ti/  griða.  ^    er  þa  tekin  Vilm^mr  til  konv^tgs  ok  þaþan  riða   þeÍT  iil 

385  Lvndvna.  ^  Valþ/o/r  bað  orlofs  ti/  heimferðar  ok  feck  oA:  reið  brott  5 
meá  .xíj.  man/^.  ^  konvngr  leit  eft^V  þeim  oA;  mœ\Ui  vraðlegt  er 
at  lata  þan  mB.nn  brott  riða  ^  liðvgan  er  ors  vill  eigi  eiða  sveria 
ok  riðit  eftir  hanvm  ok  drepit  ha/m  oA;  sva  gerbv  þeir.  ^  Valþio/r 
ste  af  baki  ok  fí/ribavð  sinvm  monnv^í  at  vma  sig.  ^  ham^  geck 
til  einar  kirkiv  ok  var  þar  drepin  ok  þar  er  haw/^  iarðaðr  ok  hyaia  10 
me/^/^  ha/m  goðan  mdnin.  ^ 

c.  23  Grœdc^r  EsiraUdr  konvngr  G(vðina)  s(vn) 

Nott  þa  eftir  er  Hara/^c?r  konvngr  G(vðina)  svn  var  fallin 
þa  ok  iil  valsins  kotkarl  ein   ok  kona  hans  at  fletta  valin  ok  fa 
ser  fiar.  ^   þav  sia  þar  stora  valkostv  þav  sia  þ«r  biart  hos.  ^    þav  15 
talaz  Yiá  ok  segia  at  þar  man  vera  heik^r  maór  i  valnvm.^   Taka 
þav  nv  at  ryðia  ||  vahn  þar  er  þav  sa  hosit.  ^   þav  sia  at  manz  72» 
hond  kom  vpp  or  valnvm   ok  Yar  a  gvllringr  mikih.  ^   bondin  tok 
iil  handarinar  ok  spvrði  hvart  sa  madr  lifði.  ^    sa  svarar  hfi  ek.  ^ 
kerlmý  mœlUi  ryð  af  hkvnvm  ek  hya  þetta  konvngen   vera.  ^   þav  jo 
setia  vpj?  manin  ok  spyria  ef  hann  er  grœðandi.  ^   konvngr  s(egir) 
eigi  syn  ek  at  mik  mætti  gro^ða  en  ecki  geti  þit  ^at  gori^  kerhng 
mœUti  a  þaí  skal  hætta.  ^    þav  tokv  hann  vpj9  ok  logþv  i  vagnin 
ok  aka  heim  meá  hann.^   kerhng^  mœUti  þv  skaht  skera  or  voðv- 
ana   or  eyknvm  ok  af  eyrvn  ok  ef  menn  koma  at  leita  hks  kon-  25 
vngs  til  þin  þa  skaUtv  segia  at  ek  em  (pr  en  ross   þitt   hafa.  rifit 
vargar.  ^    þav  fœgia  sar  konvngs  ok   binða  ok  leyna  hanvm  meó 
ser.  ^   htlv  siþaR  koma  þar  menn  Yilialms  konvngs  ok  spyria  hvi 
hann  heUr  flvtt  iil  sin  RsiraUd  konvng  hfanda  eða  davðan.  ^    kall 
svarar  þat  heUr  ek  eigi  gort.  ^   þeir  svorí?(?t?   ecki  er  at  dyha  þt?i  30 
at  iil  þinna.  hvsa  har  bloðdreifin.  ^   karl  ^(egir)  vm  kowí;w(/  yðarn 
þicki  mer   engi  skaði  meiri   skaði  þicki   (mer)*  at  eyk  minvm  er 
vargar  rifv  fyRÍ  nott  er  bardagin  hafþi  vmð.  ^   þeir   svor^^íít?  satt 
man  þetta  vera   l^vi  at  ver  sam   her  eykin  rifin^  en  þo  vihv  ver 

386  her  inn  ganga  ok  ransaka  hvat  her  er  tiðs.^  karl  mœlUi  mer  þrytr  35 
eigi  iha  at  gangs.  kona  min  varð  œr  af  ^vi  at  how  (heyrði)^  Ivðra 
ok  heropit.^   \)eir  viha  þo  ganga  in  at  eínv  en  er  þeir  koma  in  þa 
sat  kerhng  Yiá  arin  ok  att  kol  oA;  er  hon  ser  mewmna  leypr  how 


*  Punktum  er  tilf.         ^  Bettet  fra  hdskrs  ridi  (^ö^.  Vigf.).        «  i2e«eí  /ra 
/itórs  kersl-  eller  \er\\-.        *  if^í.  *  Mskr.  (G.  Vigf.). 


348  0  HAUKSBÓK.  Hemingsþáttr  C.23. 

vpp  ok  þrifr  skalm  eína  oJc  banwaz  vm  ok  segir  at  hon  ska\  drepa 
þa.^  þeÍT  ganga  vt  ok  læia  at  henwi  ok  íam  heim  \\ó  sva  bvið  ok 
segia  kowwýi  at  ^eiv  fina  eigi  lik  H(aralldz)  konvngs.  ^  En  þai; 
kerling  grcpða  konvng  a  lavn  þar  ti^  er  hann  var  heill.*  þa  sendir 
konvngr  kerlingv  ti^  Hemings  ok  segir  hon  hanvm  hvar  konvngr 
var.^  Hemm^r  s(egir)  þyrfti  nv  fostra  at  þv  vissir  noekot.^  k^rling  5 
svaríír  ecki  var  ek  cpr.^  An^an  dag  eftir  kemr  Hemm^r  iU  konvngs 
ok  verðr  þar  mikill  fagna  fvndr.^  tala  ^eir  ^SLiin  dag  allan.^  Hem- 
ingr  byðr  konvngí  at  íara  vm  allt  \and  ok  draga  her  saman  ok 
megv  þer  skiott  fa  \aná\i  vndan  VWialmi.  ^  konvngr  mæ\lti  se  ek 
at  þetta  ma  fram  ganga  en  of  margr  verðr  þa  eiðroíi  ok  vil  ek  10 
eigi  at  sva  iUt  leiði  af  mer.  ^  nv  vil  ek  gera  eft^'r  dœmvm  Olafs 
konvngs  Trycva  s(vnar)  at  siþa?^  er  hann  for  vsigr  ígri  Vinla^di 
þa  villdi  hann  eig'i  fara  aftr  i\l  rikis  sins  helldr  for  hann  vt  (i)  ^ 
Grecia  ok  þionaði  þar  gvði  meðan  hann  lifði.  ^  nv  vil  ek  ^  lata 
gera  mer  ein  ermita  kofa  i  Kantara  byrgi  þar  sem  ek  mega  sem  ib 
oftaz  sia  NWialm  konvng  i  kirkivn/^i  en  þan^  eín  ska\  ek  mat  ha/a 
er  þv  íœrir  mer.  ^  þ^rsv  iattar  Hemw^r.  ^  konvngr  gefr  þeim 
karli  noga  penwinga  en  gengr  siþan  i  einsetv.  ^  hann  er  þar  sva 
.ííj.  vetr  at  engi  maár  veit  hvat  manna.  hann  er  vtan  Hemm^r 
ok  pr^str  sa  er  hanvm  skriftaði.  ^  ok  ein  dag  er  Hemin^r  kom  ti/  20 
B.Siralldz  þa  segir  hann  hanvm  at  hann  hefir  sott  íengit  þa  er 
hann  man  til  bana  leiða.  ^  oA:  ein  dag  (er)  ^  Vilmímr  konvngr  sat 
yf/r  borði  þa  heyrðvz  hringingar*  vm  allan  staðin.  ^  konvngr  spyR 
hvi  sva  fag(r)t  ^  ringi.  ^  Ilemingr  svarar  ek  get  at  mvnkr  ein  se 
387  andaðr  sa  er  RsiraUdr  het.  ^  hverr  Haralldr  er  sa  segir  konvngr.  ^  25 
Gvðina  s(vn)  segir  Hem^'^i^r.  ^  hverr  hefir  hann  varðveitt  segir 
konvngr.'^  }iemingr  svarar  ek  hefir  þat  gert.^  ef  pat  er  satt  seg^'r 
konvngr  þa  sA;d  þf/i  vera  þin  davði  en  sia  viliv  ver  lik  hans.  ^ 
gengr  hann  s\^an  i  kofan  þar  er  Ukit  la.  ^  var  ^at  þa  berað.  ^ 
kendv  þa  d\\ir  l\m:aUd  konvng.  ^  \\kit  var  fagrt  ok  þeckileg(t)  ^  ok  30 
kendv  \i\enn  þar  sœtan  ilm  sva  at  alhV  vndir  stoðv  ^eir  er  hia 
Yarv  at  hann  Yar  sanheilagr  maár.  ^  konvngr  spvrði  þa  \ieming 
hvat  hann  villdi  ser  iil  lifs  vinwa.  ^  Hemmýr  spvr<íi  hvers  beiðiz 
þer  konvngr.  ^  at  þv  sverir  mer  þ^rs  at  þv  skallt  vera  mer  iam- 
trvr  vm  alla  Ivti  sem  Hsiralldi  konvngi  ok  fylgia  mer  sva  sem  35 
hanvm.  ^  Hemingr  s(egir)  helldr  vil  ek  deyia  meá  hanvm  en 
lifa  meá   þer   en    longv    matta   ek   þig   svikit    hafs.  ef  ek    hefða ' 


^  Punktum  er  tilf.  2  j^^gi  ^  i^^skr.  (G.  Vigf.).  ^  e  er  i  hdskr.  reUet 
fra  1  (forst  er  der  nemlig  skrevet  y\\\).  *  Det  forste  r  er  tilf.  over  linjen  uden 
nedvisningstegn.     "  r  mgl.  i  hdskr.     «  t  mgl.  i  hdskr.     '  Rettet  fra  hdskrs  hafða. 


Hemingsþáttr  c. 23.  HAUKSBÓK.  349 

viliað.  ^   ^at  er  sant?az  sa.g^i  konvngr  at  er  einvm  vaskazta  manne 
færa  i  Engl(an)cli^  ef  þv  ert  drepin.^  vil  ek  nv  bioða  þer  at  ^  |  gera  72b 
þig  framaztan  barvn  ^  i  Engla^idi  ok  vera  i  min^ii  hirð  ok  stiorna 
hen/íi  allri  ella  vil  ek  gefa  þer  ef  þv  villt  e^^i  þetta  .ccc.  pvnda 
ingialld  a  hvmvm   .xíj.  maní7í?t;m  ok  ver  hvar   i  Engk/idi  er  þer  5 
gott  þickir.  ^    Hemm^r  þackaði  konvngi  boð  sin   ok  mœlUi  þat  vil 
ek  þÍGÍa  at  vera  i  Engla/ídi  en  goðs  lystir^  mik  ei^i  að  eiga  heðan 
af  en  þers  vil  ek  biðia  yðr  at  þer  loíið   mer  ok  geíið  þmna  sama 
kofa  ok  vil  ek  her  min  alldr  i  enda.  ^    konvngr  l^egir  langa  stvnd 
ok  mœllti  af  þ^^i  at  þersa  (er  beðit)  ^  af  reinv  briosti  þa  ska\  þetta  10 
veita    þer.  ^    s'il^an    let  YiUahnr  klæða   Uk   RdiraUdz    konvngs    meó 
konvngs  skrvða   ok  let  gera    hans    vtferð    sem    sœnielexta  ok  var 
hann  iardaðr  meá  enne  merstv  sœmð.  ^    litlv   siþaR  geck  Hemm^r 
i  fyrir  nefndan  kofa  ok  þionaði  þar  gvði  ti^  ellidaga  ok  varð  vm 
siþir  sionlavs  ok  andaðiz  i  þeiri  einsetv  ok  lykr  þar  nv  fra  Hem-  15 
ingi  at  segia.  ^ 


^  Punktum  er  tilf.  ^  an   mgl.  i  hdskr.  ^  Gentaget  ved  sideskifte. 

*  Rettet  fra  hdskrs  barnvn.        ^  For  i  er  forst  skrevet  r  (forlænget).        ^  Mgl. 
i  hdskr.  (G.  Vigf.). 


203  Her  hefr  vpp  sogv  Heiðreks  konvngs  ens  vitra 

c.  I  Sva  er  sagt  at  i  fyrndin/íi  ^  var  kallað  lotvnheímar  norðr  i 

Finwmork  en  Ymis  ^  \aná  íyn  svniian  ok  miUim  ^  Haloga  \anáz.  * 
þrtr  bygðv  þa  risar  viða  en  svm^V  ^  Narv  halfrisar.  *  \av  þa  m\kit 
sambland  þioðan^a  þí^i  at  risar  fengv  kvenwa  af  Ymis  \aná\.  ^  5 
Gvðmi/'wdr  het  }Lonvngv  i  lotvnheimvm.  *  haww  var  blot  madY 
mikilL*  bœr  ham  het  a  Grvnd  ew  heraðit  a  Glasis  vollvm.*  Yvann 
\av  vitr  ok  rikr.  *  hö^w>^  o^  menn  \ians>  lifþv  marga  ma/zwz  alldra 
ok  ^vi  trva  heiðnir  menn  at  i  ha/^s  m'M  se  Vðaíns  akr  en  hverr 
er  þar  kemr  hverfr  af  sott  ok  elU  o^  ma  e^^i  deyia.  *  Eft^r  davða  10 
Gvðmz;/zdar  blotoðv  menn  hann  ok  kollvðv  hann  goð  sitt.  ^  hans 
svn  het  Hofvndr.  *  hann  var  bœði  forspar  ^  ok  spakr  at  vití  o^ 
var  domandi  allra  mala  yfir  þeim  rikivm  er  þar  Yarv  i  nand.  * 
haw?^  dœmði  alldri  rangan  dóm  ok  engi  þorði  at  rivfa  hans  doma.'* 

204  Maðr  het  Herg(ri)mr  ^  hann  wav  Risi  ok  bergbvi.  *  hann  nam  af  15 
Ymis  \anáí  Amv  dottor^  Ymis^  ok  feck  siþa^L*  þeira  svn  var  H^r- 
grimr  halftroll.  *  hann  nam  af  lotvnheimvm  Ogn  alfasprengi  ok 
feck  siðan.  ^  Grimr  het  svn  þe/ra.  *  hansi  hafþi  fest  Starkaðr  alv- 
drengr.  *  haww  hafþi  .vííj.  hendr.  *  haw/i  var  farin  norðr  vm 
Elivaga  i^  er  Ogn  vot  ^^  brott  tekm.*  en  er  hann  kom  heim  þa  20 
drap  hann  Hergrim  a  holmgowgv.  *  Ogn  ^^  lagði  sig  ^^  sverði  i 
gegnvm  ok  villdi  ^*  ei^i  giftaz  Starkaði.  *  Efter  þaí  nam  StarA:a^r 
AlfiUdi  dotor  ^^  Alfs  konvngs  ^^  or  Alfheimvm  ^^  en  Þorr  drap 
Starkað.  *   for   þa   AlfiUdr   iU   frænda  sina  ^^    ok  Yav  Grimr   meá 


^  va— fyrndinwi  er  opfriskeL  ^  F .— ym-  ligeledes.  «  Af  Bugge  rettet 
til  milliin  ok.  "  Punktum  er  tilf.  ^  Noget  afhleget.  «  p  synes  rettet  fra 
f  el.  þ.         '  ri  m^/.  «  J)et  ferste   o  í*7/'.  oí^er  linjen.         »  iíer  ítV/'ö/es  ««gr 

ooltvr  (sál.).         1"  Svagt,  men  sikkert.         "  er — var  sí/wes  sikkert,    men   er 
meget   afhleget.  ^^  Skr.  ong.  i^  -di   sig    utydeligt.  '^  Skr.  vil   |   lldi 

(linjeskifte).        i^  Z)eí  f^rste  o  s^r.  oí?er  linjen;  nœppe  to  fer.       ^®  alfh-  svagt 
men  sikkert.        "  Nœppe  sinwa. 


Hervararsaga  c.  1-2*  HAUKSBÓK.  351 

hmne  þar  ti/  er  hann  fór  i  hernað  ok  varð  en  m^rsti  hermaór,  ^ 
hann  feck  Bavgeiðar  ^  dott?;r  ^  Starkaííar  alvdrengs.  ^  hí^w/^  feck 
ser  bvstað  i  ey  þeiri  a  Halogalawdi  er  Bolm  heitir.  ^  ha/^/i  var 
kallaðr*  Eygrimr  bolmr^i  svn  þe^'ra  Bavgeiðar  het  Arngrimr  b^r- 
serkr  er  siþa?^  bio  i  Bolm  ok  var  en  agiætazti  maðv.  ^ 


5 


Csipitulum 
e.2  Kowt^ngr  het  Sigrlamí.^  sva  er  sagt  at  hann  Yceri  svn  Oðins.^ 

205  hans  svn  het  Svavvrlame  ha^tn  tok  mk\  eftir  foðor  sin.  ^  hann  var 
en  mersti  hermaár.  ^  Ok  ein  dag  er  konvngr  reið  a  veiðar  oA:  ha^w 
varð  ein  sinwa  manna..  ^   hann  sa  ein  steín  mikmn  vi(í  solar  setr  jo 
oA:  þar  hia  dverga  tva.  ^   konvngr  vigði  þa  vtan  steins  meó  mala 
saxe  ^.  ^    þg^r  beiddv  íiorlavsnar.  ^    konvngr  mœllti  hvat  heiti  þitt.  ^ 
annaR  nefnðiz  Dvahn   en   anaR  DvHn.  ^    konvngr  mœUti  af  þí;i  at 
þit   ervð   allra  dverga   hagaztir   þa  skvlY  þit  gera  mer  sverð  sem 
bezt  kvnm  þit.  ^    hiolltin   ok  meðaikaflin   skal  vera  af  gvlli.  ^    þaí  15 
s^al  sva  bita  iarn  sem  klæði  ok  alldr(i)  ^  ryðr  á  festaz.  ^   þí;i  skal 
fylgia  sigr  i  orrosíom   ok  einvigivm  hverivw  er  herr.  ^   þersv  iatta 
þeá'.^    konvngr  riðr  heiw.^   en  er  stefnvdagr  kemr  þa  riðr  konvngr 
úl  steinsins.  ^    erv  þa  dvergarn^r  vti   ok  fengv  konvngi   sverðit  ok 
Yor  eð  friðazta.  ^    en  er  Dvalin  stoð  i  steínsdvrvm  þa  mœMti  hann  ^ 
sverð  þitt  Svafrlame  verðr  manzbane  hve/-t  sin  er  brvgðit  er  ok 
meó  þri   skal  Ynn'm  vera    þriv   niðings   verk.  ^    þaí    s^^d  oA:  verða 
þinn  bane.  ^   1|   þa  hio   konvngr  sví^rdinv  Wl  dvergana  Ivpv  þ^^r  i  73^ 
steinin.^   hoGÍt  kom  ok  i  steinin  ok  fal  baða  eateina  þri  at  dyrnar 
Ivkvz    aftr  a  steininvw.  ^    konvngr  kallaði  sverðit  Tyrfmg  ok  bar  25 
hann  iamnan  siþaw  i  orrosíom  ok  eínvigivm  ok  hafþi  iaí^nan  sigr.^ 
konvngr   atti    dottor  ^    er    hei  Eyfvra    hon    var    kven/^a   venst    ok 
vitrvz.^  Angrimr^  var  þa  i  vikin(g)^^  i  Avstr  veg  Ym  Biarma  laná.^ 

206  hann  hmaði  i  mki  Sigrlama  konvngs   ok   atti  orrosto  vi(^  hann  ok 
attvz  þe^'r  vapna  skipti  vi(í  oA;  hio  konvngr  til  hrms.  ^    Arng/'im(r)*^  30 
kom  f^ri  sig  skilldinví/^^  ok  tok  af  skialldar  sporðin  ok  udim  sverðit 

i  iorðv  staðar.  ^  þa  hio  Arngrimr  af  konvngi  hondina  ok  fell  þa 
niðr  Tyrfingr.  ^  Arngrimr  þreif  sverðit  Tyrfing  ok  hio  med  kon- 
vngen  fyrst  ok  siþan  marga  aðra.  ^  tok  hann  þar  h<?rfang  mik^Y 
ok    flvtti  brott  meá   ser    Eyfvrv    konvngs  dottor  ^    oá;    flvtti    haww  35 


1  Punktum  er  tilf.  ^  Sál.  hdskr.  aldeles  sikkert.  ^  o  ikke  skr.  over  Unjen. 
*  Disse  ord  er  ikke  skrevne  to  gange.  ^  Synes  at  vœre  skrevet  bolr  med  en 
streg  (^  m^  over  r;  Haukr  har  vistnok  ferst  skr.  ur.  bolr.  ®  Ikke  sxxe. 

'  i  m^?.  ^  Deí  f^rsíe  0  sArr.  over  linjen.  ^  Sáledes  (am-);  forkortelsestegnet 
er  ved  linjeskifte  to  gange  anhragt:  over  g  og  m.  ^°  g  mgl.  (lig  er  ikke  sam- 
menslynget).        "  r  mgl. 


352  f  HAUKSBÓK.  Hervararsaga  c.  2-3. 

hansi  heim  til  bvs  síns  i  Bolm  hann  atti  meó  henni  xíj  syni 
Angantyr  var  ellðs(tr)  ^  þa  Hervarðr  þa  Hiorvarðr  Sæmingr  ok 
Ráni  Bramí  BaRÍ  ReifmV  Tinddr  ^  ok  Bvi  ok  .íj.  Hadingiar  ok 
wnnY  þeir  baðir  eins  verk  þ^i  at  þeir  Yarv  tvibvrar  ok  yngst//-  en 
Angantyr  van  tvecia  verk  hann  var  ok  hofþi  ^  hæRÍ  en  aðrir  6 
menn.  *  alh'r  Yarv  þe^'r  berserkir  ok  \m  íram  aðra  menn  at  aíli 
ok  aræði.  *  En  þo  at  ^eiv  fœri  i  hernað  þa  Yarv  ^eiv  alldri  fleiri 
a  skipi  en  .xíj.  br(pðr.  *  þeir  fort;  viða  Ym  lond  at  heria  oA:  Yarv 
miok  sigrsæHr  o^-  vrðv  ^  enir  frægztv.  ^  Angantyr  hafþi  Tyrfing 
en  Sæmingr  Místil  tein  Hervarðr  Brota  ^  ok  aliir  hofðv  þeir  agiæt  lo 
holmgo/2gv  sverð.*  En  ^at  var  siðvenía  þeira  þa  er  þar  Yarv  med 
207  sinvm  monmm  einvm  at  þa  er  þe?'r  fvndv  at  berserksgangr  kom 
at  þeim  for^;  þeir  a  \aná  vpp  ok  brvtvz  viíí  skoga  eða  stora  steina 
þi;i  at  þeim  hafði  þaí  ordit  at  þeir  hofðv  drepií  me/^/^i  sina  ok  róðit 
skip  sín.  "^    storar  sagvr  '  forv  af  þeim  ok  mikii  frægð.  *  j^ 

Heítstrengi/^g 

p^  3  Ein  ^   iola    aftan   i   Bolm   þa   strengðe  ^   Angantyr  heit    at 

bragar  fvlli  sem  siðvenia  Yar  til  at  hann  skylldi  eiga  dott^jr  Yngva 
konvngs  at  Up^solvm  Ingibiorgv  þa  mey  er  fegrst  var  ok  vitrvz  a 
danska  ^^  tvngv  eða  falla  að  SLYdrvm  kosti  ok  eiga  enga  konv  aðra.  *  ^q 
eígi  er  sagt  af  fleirvm  heitstrengingvm  peira,.  ^  Sv  nattvra  fylgði 
Tyrfingi  at  hvert  sin  er  ha?m  var  or  sliðrvm  dregin  þa  lysti  af 
sem  af  geisla  þo  at  myrkt  vœri  ok  hann  skylldi  sliðra  meó  vormv 
maw/izbloði.*  ecki  lifþi  þaí  ok  til  an/iars  dax  er  blœddi  af  hanvm.^ 
hann  er  miok  frægr  i  ollvm  fornsogvm.  ^  Þat  svmar  íorv  peir  ^ 
bræðr  iil  Vp^sala  i  Svia  Riki  ok  gengv  imi  i  holhna  ^^  ok  segir 
hanvm  heitstrenging  sina  ok  þat  meá  at  hann  vill  fa  dottyr  hans.^ 
aWir  Jyddv  er  inni  vórv.  *  Angant^r  bað  konvng  segia  hvert  þ^e'ra 
erindi  skylldi  vera.*  I  þm  ste  fram  yfir  borðit  HialmaR  en  hvgvm 

2Qg  stori   ok   mœllti  iil  konvngs  miniz  herra  hversv    mikla   sœmð    ek  30 
hef/r  þer  vnmð  siþaw  ek  kom  i  yðart  Riki  ok  i  morgvm  lifs  haska 
íyri  yðr  verið  ok  ígri  mina  þionvstv  bið  ek  at  per  giftið  mer  dotti^r 
yðra.  ^   þickiz    ek    ok   makhgri  mina    bæn   að   þÍGÍa    en    herserkir 
þersir  er  hvmvm  manne  gera  illt.  ^    konvngr  hvgsar  ígri  ser  ok 


*  tr  m^?.;  igennem  d  ^ar  ew  lœngere  streg  (höjle)  end  sœdvanlig;  nœppe 
et  forkortelsestegn.  ^  Sáledes.  ^  þ  er  i  hdskr.  rettet  fra  f  el.  p.  *  Funk- 
tum  er  tilf.  ^  v  (1)  skr.  y  med  prik  over  (der  stdr  altsá  yrdv,  ikhe  yrði;. 
«  Sáledes  (for  hrota;.  '  g  er  í  /^í?sA;>-.  rettet  fra  k  e/í^r  ífew  forste  del  af  dette 
bogstav;  Haukr  vilde  forst  skrive  sakir;  a  har  han  ladet  stá  urettet.  ®  Skr. 
Eien.  »  e  (2)  er  i  hdskr.  rettet  fra  v.  ^^  Skr.  donska;  Haukr  har  forst 
skrevet  donskv  og  rettet  v  til  a,  men  ladet  o  stá.       "  Her  mgl.  noget  i  teksten. 


Hervararsaga  c. 3-4.  HAUKSBÓK.  353 

þickfr    þétta   mikill   vandi  hversv  þersv    skal  svara  sva   at   minz 
vandræði  mætti  af  standa  ok  svarar  vm   siþ^r  þat  vil  ek  at  Ingi- 
biorg  kiosi  ser  siolf  msinn  hvern  hon  viU  ha/a.  ^    hon  s(egir)  Ef 
þer  vilið  mig  maw/ze  gifta  þa  vil  ek  þan  eiga  er  mer  er  aðr  kvnw- 
igr  at  goðvm  Ivtvm  en  ei^i  þanw  er  ek  hefir  ecki  af  annað  ^  en  s 
sogvr  einar   ok  allar    illar.  ^    Angantyr  mæUti  ecki  vil  ek  nip^az 
orðvm  vi(í  þig  þi?i  at  ek  se  at  þv  elskar  Hialmar  en  þv  HialmaR 
kom  svðr  i  ^  Samsey  ti^  holmgo^ígv  vií?  mik  ella  ver  hvers  mannz 
niðingr  ef  þv  kemr  e^^i  at  miðiv  svmri  at  ari.  ^    H(ialmarr)  kvað 
sig  ecki  dveha  at  bmaz.  ^    íorv  Arngrims(ynir)  heim  úl  foðor  sins  lo 
ok  sogðv  hanvm  sva  gert.  ^    hann  kvez  ecki  fyR  hafa  ottaz  vm  þa 
en  nv.i  Yarv  þe^r  heíma  vm  vetrin  ok  vm  varið  bioGvz  ^eir  heiman 
ok  íorv  fyrst  tiZ  Biartmars  iarls  ok  tokv  þeir  þar  veizlv.^  |   ok  vm  73b 
kvelldit  beiddiz  Angantyr*    at  iarl   gifti  hanvm    dotti^r^   sína    ok 
þetta  sem  annað  var    gert   eftir  þeira  vilia  at  brvðlavp  var  gort  15 

209  ok  siþan  bioGVZ  Arngrims  synir  brott.  ^  ok  þa  nott  ^  aðr  þeir 
forí?  dreymði  Angantyr  drávm  ok  sagpi  iarlmi;m  ek  þottiz  vera 
stadc^r  i  Samsey  ok  brœðr  min^r.  ^  þö^r  fvndv  \er  marga  fvgla  ok 
drapvm  alla  er  wer  sam  ok  sil^an  þotti  mer  seni  þeir  snm  annan 
veg  a  eyna  oA:  ílvgv  moti  ors  ern^'r  tveir  ok  geck  ek  mote  oðr^^m  ^ 
ok  attvmz  vií  hart  viðrskipti  "^  saman  ok  vm  siþir  settvmz  ^  vií 
niðr  oA:  vorvm  til  enkis  fœr^V.  ^  En  an^aR  arin  atti  vi(í  .xi.  brœðr 
mína  ok  Ysnan  alla  þa.  1  I(arl)  s(egir)  þar  var  þer  synt  fall  rikra 
manna..  ^  Sil^an  forv  ^  þeir  brœðr  brott  ok  komv  tiZ  Samseyiar  ok 
gmgv  vpp  a  \aná  at  leita  Híalmars  o^  fon;  ^  þeira  skipti  sva  sem  25 
greinir  i  Orvaroðz  sogv  fyrst  at  þeir  komv  i  Mvnarvaga  ok  drapv 
þar  alla  menn  af  þeim  .íj.  skipvm  sem  þeir  HialmaR  ok  Oddr  attv 
ok  siþaw  fvndvz  ^eir  vppi  a  eyní.  ^  drap  Oddr  .xi.  brœðr  Angan- 
tyrs  en  HialmaR  drap  Anganty  ok  do  þar  sialfr  siþaw  af  sarvm.  ^ 
siþa^  let  Oddr  leGÍa  þa  i  stora  havga  alla  meó  ollvm  sinvm  vapn-  30 
vm  en  flvtti  Hialmar  heim  til  SviaRÍ^is  ok  þegar  Ingibiorg  kon- 
vngs  dottir^o  sa  hk  Hia(l)marsi^  þa  fell  hon  davð  niðr  ok  erv  þa«; 
heygð  bœði  saman  at  Vpj>solvm.  ^ 

Fœdd  Hervor 
C.4  Nv    er  þar  ti/  at  taka  at  dotter  ^^  Biartmars  i(arls)   feddi  35 

210  meybarn  ok  þotti  flestvm   rað  at  vt  vö^ri  borið   ok  sogðv   at  ei^i 


^  Punktum  er  tilf.  '  Dette  ord  er  tilföjet  over  linjen,    over   af   en, 

uden  nedvisningstegn;  fordoUingspunktet  over  n  vistnok  sikkert.  '  Sáledes, 
ikke  a.  *  n  (2)  rettet  fra  hdskrs  r  (dittogr.).  ^  0  skr.  over  linjen.  ^  Her 
er  er  ur.  tilföjet.  '  i  (1)  tilskrevet  over  linjen.  «  Rettet  fra  hdskrs  settvmm. 
•  Sikkert  sdledes.        ^^  o  tilf.  over  linjen.        ^^  1  mgl. 

23 


354  g  HAUKSBÓK.  Hervararsaga  c. 4. 

mvndi  konv  skap  hafa  ef  foðvr  frændvm  yrði  likt.^  I(arl)  let  avsa 
vatni  ok  vpp  fœða  ok  kallaði  Hervorv  ok  sagþi  at  eigi  var  þa 
aldavða  æt  Arngrims  svna  ef  hon  lifði.  ^  en  er  hon  vox  vp^?  þa 
var  hon  fogr.  ^  hon  tamði  sig  vií?  skot  ok  skiolld  ok  sverð.  ^  ho/^ 
vötr  mikil  ok  sierk  ok  þegar  hon  matti  nockot  gerþi  hon  hvatki  ^  5 
illt  en  (ecki)  *  gott  ok  er  henni  Yar  ^at  meinað  þa  liop  hon  vt  a 
skoga  ok  drap  menn  til  íiar  ser.  ^  En  er  i(arl)  varð  þers  van  þa 
let  hann  taka  hawa  oA;  fœra  heim  oA:  var  ho/^  þa  heima  vm  stvnd.^ 
Ho/^  kewr  at  i(arli)  ein  dag  ok  mœllti  brott  vil  ek  heðan  þvi  at 
ecki  fæ  ek  her  yndi.  ^  Litlv  siþaR  hvarf  hon  ein  saman  meá  kall-  10 
mmnz  bvnaði  ok  vapnvm  ok  for  ti^  vikinga  ok  var  meí?  þeim  vm 
stvnd  o^  nefndiz  Hiorvarðr.  ^  oA:  Htlv  siðaR  do  havfþingi  vikinga 
ok  tok  þá  Hervarðr  *  forræði  Uðsins.  ^  Ok  eitt  sin  er  þeir  komv  iil 
Samseyiar  geck  Hiorvarðr  a  \aná  ok  villdi  engi  hans,  manna.  fylgia 
haníz-m  þt?i  at  þe^'r  sogðv  þar  engvm  manne  dvga  vm  netr  vti  að  15 

211  v^ra.  ^  Hiorvarðr  kvað  vera  mikla  fevon  i  havgvnvm  ok  for  a 
laná  ok  geck  vpp  a  eyna  ner  solar  glaðan.  ^  þeir  lagv  i  Mvnar 
vagi.  ^  þar  hitti  ho>í  hiardar  svein  eín  ok  spvrði  hann  tidinda.  ^ 
hann  s(egir)  er  þer  vkvnmgt  her  i  eyivnni  ok  gack  heim  meá  mer 
þ^?i  at  her  dvgir  engvm  manne  vti  at  vera  eft^r  solar  setr  ok  vil  20 
ek  skiott  heim.^  Hervarðr*  svarö^r  seg  mer  hvar  Hiorvarðs  havgar 
heita.  ^  sveini/^/^  svarar  vanfarin  erttv  er  þv  viUt  þaí  forvitnaz 
vm  netr  er  fár  þor^'r  a  midivm  dogvm  oA:  brenwandi  elldr  leikr 
þar  yfir  þegar  sol  gengr  vndir.  ^  Hervarðr  kvez  at  visv  skylldv 
vitia  havganwa.  ^  fehirðir  mœllti  ek  se  at  þv  ert  drengilegr  maór  25 
þo  at  þv  ser  vvitr  þa  vil  ek  gefa  þer  men  mitt  ok  fylg  mer  heim.^ 
Hervarðr  segir  þo  at  þv  gefir  mer  allt  l^at  er  þv  att  fær  þv  mik 
eigi  dvalt.  ^  En  er  soHn  settiz  gerðvz  dvnvr  miklar  vt  a  eyna  ok 
Ivpv  vp^  havga  elldarnir.  ^  þa  ræddiz  fehirðir  ok  tok  iil  fota  o^ 
hop  i  skogin  sem  merst  matti  hann  ok  sa  alldri  aftr.  ^    Þ^tta  er  30 

V.  (v.  1)  kveðit  eftir  viðrœðv  þeira  Hitt  hefz'r  mær  vng  i  Mvnar  vage  viíí 

212  solar  setr  see  at  hiorðv  hverr  (er)  ^  ein  saman  i  ey  komin  gacktv 
V.  (v.  2)  greiUega  gistingar  til.  ^   Mvnkað   ek  ganga  gisting^r  iil  þd  at  ék 

engan  kan^  eyiarskecia  segðv  hraðlega  aðr  heðan  hðir  hvar  ^  erv 
V.  (v.  3)  Hiorvarði  havgar  kender.  ^    Spyriattv  at  þd  spakr  ertv   eigi  vinr  35 

vikinga  þv  ert  ||  vanfarin  foTvm  fralega  sem   ockr  fœtr  toga  allt  743 
v.  (v.4)er   \ti    amatt  firvm.  ^    Men    bioðvm   þer    mals  at  giolldvm  mvna 

213  drengia  vin  dælt  at  letia  fær  engi  mer^  sva  friðar  nossir  fagra  bavga 


'  FunUum  er  tilf.  ^  Rettet  fra  hdskrs  hvarki.  »  Mgl  i  hdskr.  (Ant. 
Russ.).  *  Sáledes.  ^  Mgl.  i  hdskr.  «  a  tilf.  over  linjen.  '  Tilf.  over 
linjen  med  nedvisningstegn. 


Hervararsaga  c. 4-5  HAUKSBOK.  355 

r.7)at  ek  íara.  eigl^   Var  þa  fehirð?>  fliotr  ^  til  skogar  miok  íra  mali     v. 

'^^^  meyiar  þersar  en  harðsnvin  hvgr  i  briosti  vm  sakíír  slikar  svellr 

5)  Hervorv.  ^    Heimskr    þicki    mer   þa    er  heðra  feR  maÓT  einsaman     v. 

myrkvar  grimvr  hyR  er  a  sveimvn  havgar  opnaz  brennr  folld  ok 

[v.  6)  fen  íorvm  harðara.  ^    Hirðvm    at  fælaz  yió  fnosvn  slika  þott   \m  5  v. 

alla  ey  elldar  brenni  latvm   eigi  ockr   recka  hðna    skiotla    skelfa 

skvlvw    viíí   talaz.  ^    Hon  sa   nv    havga    elldana    ok   havgbva   vti 

standa  ok  gengr  úl   havganwa  ok  ræðiz  ekki  ok  óð  hon  elldana 

sem  reyk  þar  iil  er  ho7i  kom  at  havgi^  berserkianna  þa  kvað  hon.^ 

Visvr  10 

ie.5 

r.8)  UAki  þv   Angantyr   vekr   þig  Hervor   einga    dotter*   yckvr     v. 

Tofv  selþv  mer  or  havgi  hvassan  mæki   þann  er  Svafrlama  slogv 
(v.  9)  dvergar.  ^    Hervarðr  ok  Hiorvarðr  Hran(i)  ^   Angantyr  vel  ek  yðr     v. 

alla  vndir  viðar  rotvm  hialmi  ok  meá  bryniv  hvorsv  ^  svérði  rond 
(v.  10)  ok  meá  reiði  rodnvm  geiri.  ^   Miok  ervð   orðnir  Arngrims  s(ynir)  15  v. 

^l^  megir  at  meinsam^r  moUdar  avka  er  engi  skal  svna  Eyfvrv  \iá 
(v.  iijmik  mæla  i  Mvnar  vagi.  ^   Herv^ðr  HiorvOTÖr  Rani  Angantyr  sva     v. 

se   yðr   oUvm   inan   riíia   sem   þer  í  mavra  mornið  havga   newa 

sverð  seUð  mer  þaí  er  slo  DvaUn  samir  eigi  dravgvw  dyr  vapn 
(V.  I2}fela.^   þa  svarar  Angantí/r  Hervor  áottir  hvi  kallar  sva  fvll  feikn- 20  v. 

216  stafa  f^rþv  þer  at  illv  œr  ertv   orðin  ok  orvita  viU  hygiandi  vekr 

(v.  13)  menn  davða.  ^    Grofað  mik  faðir  niðr  ne  frændr  aðrir  þeir  hofðv     v. 
(v.  14)  Tyríing  tveir  er  lifðv  varð   þo  eigandi  ein  vm  siþir.  ^   Segþv  ein     v. 
satt  mer  sva  lati  oss  "^  þig  heilan  i  havgi  sem  þv  hetVr  ei^i  Tyrf- 

217  ing  meó  þer  travtt  er  þer  at  veita  arfa   þinvm  emar  hænir.  ^   þa  25 
var  sem  eín  logi  Yceri  allt  at  lita  vm  havgana  er  opnir  stoðo.  * 

(v.  15)  þa  q(vað)   Anganiyr  Hnigin    er  helgrind  havgar  opnaz  aUr  er  i     v. 

elldi  eybarmr  at  sia  atalt  er  vti  vm  að  Utaz  skyntv  mær  ef  þv 
(v.  16)  matt  til  skipa  þinna.  ^  hon  s(egir)  Brenm  þer  eigi  sva  bal  a  nott-     v. 

vm  at  ek  við  ellda  yðra  fælvmz  skelfrað  meyív  mvntvn  hvgar  þo  30 
(v.  17)  at  hon  dravg  siaí  i  dvrvm  standa.  ^    þa  q(vað)  Angantgr  Segi  ek     v. 

218  þer  Hervor  lyttv  iil  meðan  visa  dottir^  þötí  er  verða  mvn  sia  mvn 

(v.  18)  Tyrfmgr  ef  þv  trva  mættir   ætt  þinni   mær  allri  spilla.  ^    Mvndv     v. 
svn  geta  þan   er  siþ(an)  ^    mvn  Tyrfmg  hera    ok  trva  afli    þann 
mvnv  Heiðrek  heita  lyðar  sa  msín  rixtr  alin  vnd  roðvls  tialldi.  ^  35 


1  PunUvm  er  tilf.  ^  i  tilf.  over  linjen.  ^  a  rettet  i  hdskr.  fra  v. 

*  0  tilf.  over  linjen.  ^  i  mgl.;  n  noget  uformeligt.  *  Over  v  (1)  er  for- 
kortelsestegn  for  er;  Haukr  tœnkte  pd  hversv.  '  Dette  ord  er  vistnok  fejU^ 
skrevet  for  det  folgende  þig;  Haukr  har  selv  bemœrket  det  urigtige  uden  at 
slette  oss.        *  o  skr.  over  linjen.        ®  an  mgl. 

23* 


356  HAUKSBÓK.  Hervararsaga  c.5-6. 

V.  (v.  19)  hon  q(vað)  Ek  vigi  sva  virða  davða  at  þer  skvlvð  albV  lÍGÍa  davdir 

meá  dravgvw  i  dys  fvnir*   sel  mer  Angantyr  vt  or  havgi  hlifvm 

V.  (v.  20)  hættan  Hialmars  bana.  ^   hann  s(egir)  Kvedkað  ek  þig  mær  vng 

219  monnvM  lika  er  þv  vm  havga  hvarfar  á  nottvm  gravfnvm  geiri  ok 
(v.  21)  meá    Gota   malme  hialme  ok  meá   bryniv  fyri   hallar    dyR.  ^   hon  5 

y^  q(vað)  Maðr  þottvmz  ek  mennzkr  iil  þ^rsa  aðr  ek  saH  yðra  sœkia 

reðag  selþv  mer  or  havgi   þan^   er  hatar  brynivr   dverga  smiði 

y.  (v.  22)  dvgira  ^  þer  at  leyna.  ^  Angantyr  q(vað)  Licr  mer  vnd  herðvm 
Hialmars  bani  allr  er  hann  vtan  elldi  sveipin  mey  veit  ek  enga 

V.  (v.  23)  molldar  hvergi  at  þan  hior  þori  i  hendr  nema.  ^    Ek  man  hirða  10 

220  I  s(egir)  hon  \^  ok  i  hendr  nema  hvarsan  mæki  ef  ek  ha/a  mættag 
VGÍ  ek  eigi  elld  brenanda  þegar  loga  lægir  er  ek  ht  yíir  \  hann 

V.  (v.  24)  q(vað)  I  *  Heimsk  ertv  Hervor  hvgar  eigandi  er  þv  at  avgvm  i 
elld  rapar  ek  vil  helldr  seHa  þer  sverð  or  havgi  mær  en  vnga 

y.  (v.  25)  makað  ek  þer  synia.  ^   hon  q(vað)   Uel  gerðir  þv  vikinga  niðr  er  15 
aai  þv  selld^r  mer  sverð  or  havgi  betr  þickivmz  nv  bvðlvngr  ha/a  en 

V.  (v.  26)  ek   Norege   næða    ollvm.  ^   hann   q(vað)   Ueitz  eigi   þv  vesol  ertv 

V.  (v.  27)  mala  flarað  kona  |  hvmv  fagna  skal.  ^  hon  s(egir)  Ek  mvn  ganga.  74^ 
ti^  gialfr  mara  nv  er  hilmis  mær  í  hvgvm   goðvm  litt  ræðvmz  ^at 

V.  (v.  28)  lofðvnga  ^   niðr   hve    synir   min^'r    siþaw    deila.  ^   hann   q(vað)    Þv  20 
skallt  eiga  ok  vna  lengi  hafþv  a  hvlðv  Hialmars  bána  takattv  a 

V.  (v.  29)eg^ivm  eitr  er  i  baðvm  sa  er  nianz  miotvðr  meini  verri.^  Far  vel 

^^^  dottir  ^  fliott  giæfa  ek  þ^r  .xíj.  mamidi  fior  ef  þv  trva  mætt^r  afl 

ok  elivn  allt  eð  goða  þaí  er  s(ynir)  Arngrims  að  sig  leifðv.  ^    hon 

V.  (v.  30)  q(vað)  Bvi  þer  alk'r  brott  fysir  mik  heilir  i  havgi  heðan  vil  ek  25 
skiotla  hellzt  þottvmz  nv  heima  i  millim  er  mik  vmhverfis  elldar 
brvn^v.  ^  Siþaw  geck  hon  iil  skipa  ok  er  lysti  sa  hon  at  skipin 
\arv  brottv.  ^  hofþv  vikingOT  ræz  dvnvr  ok  ellda  i  eyni.  ^  fær 
ho?i  ser  far  þaðan  ok  er  ecki  vm  henna.r  ferð  (sagt)  ^  fyR  en  hon 
kemv  a  Glasis  vollv  iil  Gvðmí;Mar  ok  var  ho^  þar  vm  vetrin  ok  30 
nefndiz  en  Hiorvarðr.  ^ 

Hofvndr  feck  Hiorvarar  * 

c  6  Ein  dag  er  Gvðm^^^dr  lek  skaktafl  ok  hans  tafl  var  miok 

sva  farið  þa  spvrði  hann  ef  nockorr  kynm  hanvm  rað  til  at  leGÍa.^ 
þa  geck  iil  Hervarðr  ok  lagði  htla  stvnd  iil  aðr  Gvdmi;/zdar  var  35 
venna.  ^   þa  tok  ma^r  vpp  Tyrfing  ok  bra.  ^   þaí  sa  Hervarðr  ok 


^  Skr.  fymV  (dittogr.).         ^  Punktum  er  tilf.        ^  a  rettet  fra  hdskrs  æ. 
*  Sáledes  med  streger  hdskr.         ^  a  synes  rettet  fra  r.  ®  o  skr.  over  linjen. 

'  Mgl.  i  hdskr.         ^  Overskriften  —  rod  —  afhleget,   men   sikker;   hior-   er 
fejl  for  her-. 


Hervararsaga  C.6.  HAUKSBÓK.  357 

þreif  af  hanvm  sverðit  ok  drap   hann  ok    geck  vt  siþ«w.  *    menn 
villdv   lavpa    eiiir   hanvm.'^   þa   mœMti   G(vðmvndr)    vmð    kvimV 

[223  ecki  man  sva  mikil  hefnd  i  manmnvm  sem  þer  ætlið  þd  at  ^er 
vitið  ecki  hverr  hann  er.  ^  man  þersi  kvenma^ír  yðr  dyrkeyptr 
aðr  þ^r  faið  hans  lif.  ^  Siþaw  var  Hervarðr  langa  stvnð  i  hernaði  5 
olc  varð  miok  sigrsæl  ok  er  henne  leiddiz  þaí  for  how  heim  i\l 
i(arls)  moðt^r  foðvr  sins.  ^  for  how  þa  fram  sem  aðrOT  meyiar  at 
vanðiz  \\ó  borða  ok  hanyrðíV.  ^  þetta  spyR  Hofvndr  svn  G(vð- 
mvndar)  ok  feR  hann  ok  biðr  Hervarar  ok  fær  ok  flytr  heim.  * 
Hofvndr  var  ma/í/^a  vitraztr  oA;  sva  rettdœmr  at  hann  hallaði  lo 
alldri  rettvm  dome  hvart  sem  i  Ivt  attv  inle^n^zk^r^  eða  vtlenzker 
ok  af  ha^s  nafni  skylldi  sa  havfvndr  heita  i  hvmv  ^  mki  er  mal 
manna.  dcpmði.  ^  þai;  Hervor  attv  .íj.  syni  het  an/^aR  Anganty(r)  * 
en  anwaR  Heiðrekr.  ^  bað«'r  Yarv  þe^r  mikhV  menn  ok  sterk^V 
vitrir  ok  venir.  ^  Anganty(r)  ^  var  likr  feðr  sinvm  at  skaplyndi  ok  15 
villdi  hvmvm  manne  gott.  ^  Hofvndr  vnm  hanvm  mikit  ok  þar 
meó  oll  alþyða  oA;  sva  mart  gott  sem  hann  gerði  þa  gerði  Heið- 
rekr  en  fleira  illt.  ^  Hervor  vnm  hanvm  mikit.  ^  fostri  Heiðreks 
h^t  GizvR  ok  ein  tima  er  Hofvndr  gerði  veizlv  var  oUvm  hofþm^^'- 
vm  iil  boðit  i  hans  Riki  vtan  Heidreki.  ^  hawi^m  hkaði  þaí  illa  20 
oA;  fór  allt  at  einv  ok  kvez  skylldv  gera  þeim  nockot  illt.  ^  ok  er 
hann  kom  i  hoUina  stoð  Angantyr  vp^  mote  hanvm  ok  bað  hann 
sitia  hia  ser.^  Heiðreý^r  var  ecki  katr.^  hann  sat  lengi  vm  kvelld- 
it  sil^an  Angantt/r  var  geng^Vm.  ^  ha^w  snmz  þa  iil  þeÍTR  manna. 
ok  kom  hann  sva  sini  (rcpðv)  ^  wió  þa  er  hia  ha^í^m  satv  at  þeir  25 

224  heitvðvz  vi^.  ^  oA;  er  Kngantyr  kom  aftr  bað  haní^  þa  þegia.  ^  oA; 
oðrv  sinm  er  Angantyr  geck  vt  minti  HeiðreA;r  þa  á  sitt  mal  ok 
kom  þa  sva  at  hvaR  slo  anwan.  ^  kom  þa  en  An%antyr  aftr  ok 
sætti  þa  tiZ  morgons.  ^  oý^  eð  .ííj.  sinw  er  Angantyr  geck  brott  þa 
mö5l/íi  HeiðreA^r  ti?  þers  er  slegin  var  hvi  hann  þyrði  e^^i  at  hefna  30 
sin  ok  sva  kom  hans  fortala  at  sa  hop  vp^  er  slegin  var  ok  drap 
felaga  sin.  ^  þa  kom  Angantyr  inn  ok  let  illa  yfir  þersv  verki.  ^ 
en  er  Hofvndr  varð  þersa  vaR  bað  hann  HeiðreA:  flyia  or  hans 
Riki  eða  fa  ella  davða.  ^  geck  þa  HeiðreA^r  vt  ok  meó  hanvm 
broðir  hans.  ^  þar  kom  þa  mod^V  hans  ok  feck  hanvm  Tyrfing.  ^  35 
þa  mœllti  HeiðreA;r  eigi  veit  ek  ner  ek  get  sva  mikinn  mvn  gert 
foðor  míns  ok  moðor  sem  þaí?  gera  mín.  ^  faðír  mín  gmr  mik 
vtlægían  en  moðir  min  gaf  mer  Tyrfmg  er  mer  þick^V  betra  en 


»  Punhtum  er  tilf.       *  n  mgl.       *  Herpá  tilföjes  i.       *  r  mgl.       »  Mgl. 
i  hdskr. 


358  •  HAUKBSÓK.  Hervararsaga  C.6. 

mikit  Riki  *  ok  skái  ek  gersi  ^at  eitthv^rt  er  hanvm  ma  Yersi 
þickia.  ^  hann  bra  þa  sverðinv  ok  lysti  af  miok  ok  sindraði  ^  hann 
eiskraði  þa  miok  ok  hellt  yíó  berserks  gang.  ^  Nv  me^^  þí;i  at  þe^'r 
brœðr  Yarv  .íj.  saman  en  Tyríingr  varð  msinnz  bani  hvern  tima 
er  hí7n!;m  var  brvgðit  þa  hio  hann  broðor  sinw  bana  ||  hoG.  ^  5  75^ 
þetta  var  sagt  Hofvndi.  ^  HeiðreA^r  varð  þegar  brottv  i  skogi.  ^ 
Hofvndr  let  gera  eríi  eft^r  svn  sin  ok  Yar  Angantí/r  hvmvm 
manne  harmðavði.  ^  HeiðreA:r  vndi  storilla  vií?  Vé^rk  sitt  ok  var 
hann  lengi  a  skogvm  ok  skavt  dyr  ok  fvgla  iil  matar  ser.^  En  er 
hann  hvgleiddi  sitt  mal  þa  þotti  hanvm  sem  eigi  veri  gott  fra-  lo 
sagnar  ef  engi  vissi  hvat  af  hanvm  yrði.  ^  kom  en  i  hvg  at  hann 
mætti  en  verða  frægr  maár  af  stor^jm  verkvm   sem  seimenn  hans 

225  emr  fyRÍ.  ^  fer  nv  heim  ok  fann  moðor  sína  ok  bað  hana  biðia 
foðor  sin  at  raða  hanvm  heilræðí  at  skilnaði.  ^  hon  geck  f«/ri 
Hofvnd  ok  bað  hann  raða  syni  sinvm  heilræði.  ^  Hofvndr  svarar  i5 
kvez  fa  mvndv  ken^a  hö^^í^m  en  let  hanvm  þo  veR  mvndv  i  halid 
koma.  ^  hann  kvez  ok  ecki  mvndv  fyri  hans  bœn  ^  gera.  ^  Þat  er 
eð  fyrsta  at  hann  hialpi  eigi  þeim  manne  er  drepit  hefir  lanar- 
drottin  sin.  ^  Anwað  at  hann  gefi  ei^i  þeim  man^e  frið  er  drepit 
hefir  felaga  sín.  ^  Þriðia  at  kona  hans  se  e^^i  heimanforvl  iil  20 
frænda  sin^^a.^  Fiorða  at  vera  ei^i  sið  vti  hia  friUv  sinwi.^  Fimta 
at  riða  ei^i  bezta  hersti  sínvm  ef  hann  skai  skvnda.  ^  Setta  að 
fostra  ei^i  ser  rikara  manne  barn.  ^  Þat  eð  víj.  at  skylldi  iamnan 
eiga  kerski  vi^  komanda  gerst^.^  Þat  eð  .vííj.  at^  setia  alldri  Tyrf- 
ing  Að  "^  fotvm  ser.  ^  en  ecki  mvn  hann  ha/a  af.  ^  modir  hans  25 
segir  hanvm  þersi  heilræði.  ^  HeiðreA;r  svarí^r  meá  illvm  hvga 
mvnv  raðin  vera  kend  enda  mvn  ek  ecki  af  ha/a.  ^  moð^'r  hans 
gaf  hanvm  mork  gvllz  at  skilnaði  ok  bað  hann  ser  iamnan  lata  i 
hvg  koma  hversv  bitrt  hans  sverð  var  ok  hversv  mikit  agiæti 
hverivm  heíir  fylgt  þeim  er  bar  ok  hversv  mikit  travst  þeim  er  i  30 

226  hans  bitrv  eoivm  er  þaí  berr  i  orrosío  eða  eínvigivm  ok  hv^rsv 
mikill  sigr  þí;i  fylgþi  ok  skiiþvz  þav  sil^an.  ^  for  hann  leið  sina  pk 
er  hann  hafði  ei^i  lengi  farið  þa  mœtti  hann  monnvm.^  þeir  forv 


er — Riki  er  skrevet  i  randen  med  rod  og  sort  ramme  omkring;  et  kors 
i  teksten  viser ,  hvor  ordene  skal  indsættes ,  og  et  lignende  tegn  findes  i  margen. 
»  Punktum  er  tilf.  »  \  (2)  noget  uformeligt,  mulig  e.  *  Man  kunde  vœre 
fristet  til  at  lœse  bœnír,  men  hvad  der  ser  ud  som  et  forkortelsestegn  er  en  del 
af  et  bogstav  pd  den  felgende  side;  hlœkket  har  sldet  her  igennem,  da  perga- 
mentet  er  noget  tyndt;  lignende  findes  her  fiere  steder.  '  þaí— gerst  er  tilf.  i 
margen  med  rod  og  sort  ramme  om,  samt  med  et  henvisningskors  over  og  et 
andet  inde  i  teksten.  «  Forst  skr.  .vií.  at^  hvorpá  Haukr  har  tilf.  j  i  a  og 
raderet  at;  dernœst  har  han  tilföjet  at  over  linjen.      '  /  heg.  af  linjen  langt  a  (di). 


Hervararsaga  c.6-7.  HAUKSBÓK.  3 59 

meó  bvndin  mawn.^  H(eiðrekr)  spvrði  hvat  *  þersi  m^í^r  hefði 
geri^  l^eir  sogðv  hann  svikit  hafa.  lanardrottiw  sín.i  hann  spvrði 
vili  þer  fe  íyri  hann.  ^  l^eir  iattvðv  þi;i.  ^  hann  leysti  hann  íyri 
halfa  Mork  gvllz.  ^  þersi  madv  bavð  ha^í;m  sína  ^mnvsU.  ^  hann 
s(egir)  ei"^i  mantv  mer  trvr  vkvnwvm  er  þv  sveikt  herra  þin  þanw  6 
er  þv  att^'r  mart  gott  að  lavna.  ^  Ok  litlv  siþaR  fanw  hann  menn 
ok  ein  bvndin.  ^  hann  spvrði  hvat  sa  hefði  gert.  ^  þe^'r  sogðv 
han/í  myrt  hafa.  felaga  sin.  ^  hann  leysti  haw/^  f^ri  aðra  halfa 
mork  gvllz.  ^  sia  bavð  hanvm  sina  þionvstv  en  hann  neitaði.  ^ 
Siþí?^  for  hann  þar  tiZ  er  hanw  kom  a  Reiðgotak/^d.  ^  ham  for  lo 
a  fvnd  konvngs  þers  er  þar  reð  fyri  ok  Haralldr  het.  ^  haww  var 
þa  gamal.  ^  konvngr  tok  vel  vií?  h«Mí?m  oA;  dvalþiz  hann  meá 
konvngl  vm  rið.  ^ 

Heiðrekr  .  .  .  .  ^ 

C.7  Tveir  iarlar  hofþv  hmað  fyR  a  Riki  Ear alldz  konvngs  okib 

lagt  vndir  sig  ok  af  þ^ji  at  hann  var  gamall  þa  lavk  hann  þeim 
skatt  a  hvmv  ari.  ^  Heiðrey^r  kom  ser  i  vínattv  vií?  konvng  ok  sva 
kom  vm  siþíV*  at  hann  gerðiz  formaðr  herskapar  konvngs  ok  lagðiz 
ha^^  i  hernað  ok  gerðiz  brátt  viðfrægr  ok  sigrsæll.  ^  haww  heriar 
nv  a  iarla  þa  er  vndir  hofþv  lagt  Riki  UsiraUdz  konvngs.  ^  varð  20 
meó  þeim  horð  orrosía.  ^   H(eiðrekr)  va  meá  Tyríingi  ok  stoðs  ecki 

227  vií?  hanvm  nv  sem  fyR  þí^i  at  þaí  beít  sva  stál  sem  klæði  ok  vm 
siþir  drap  hann  iarlana  baða  en  allt  þma  folk  flíyði  ok  for  hann 
siþan  yf^'r  rik^Y  ok  lagði  vndir  Hsir alld  konvng  ok  tok  þ«r  gisla  ti^ 
ok   for  hann  sil^an  heim   ok  geck    sialfr  B.SiraUdr   konvngr   mote  25 
hííWí^m   me^    miklvm    veg  ok   varð  híí^w   miok  frægr   af   þersv.  ^ 
konvngr    gifti    haw^m    dotti;r   sina   er   Helga    het    ok   gaf  hanvm 
halft   RfA:i  o^  varði  HeiðreA^r  la/^dit  fyri  baða  þa  ok  for  sva  fram 
vm   rið.  ^   E.SiraUdr   konvngr   atti   svn   i   eUi   sinm   en   anan    svn 
atti  HeiðreA^r  sa  het  Angant^r.  ^    siþan  kom  hallæri  mikit  a  Reið-  30 
gotalawd  þaí  heitir  nv  Ivtlawd  ok  horfþi  iil  lanázdiYbnar.  ^   Si^an 
var  felldr  blotspán  ok  geck  sva  frettin  at  ei^i  mvndi  fyRÍ  koma 
ár  a  Reiðgotala/^d  en  þeiw  sveini  vö^ri  blotað  er  œztr  vö^ri.^  Heið- 
re/í:r  s(agði)  svn  E.SiraUd2;  konvngs  vera  œztan   en  konvngr  kallaði 
svn  HeiðréA^s  vera  œztan  en  or  þ?;i  maU  matti  engi   leysa  vtana^ 
Hofvndr  þí^i  at  þar    \arv   allar   orlavsn^r   trvar.  ^   Heiðre^r  |  for  75i> 
þa    a   fvnd    foðor   sins    ok   var   hanvm    þar   vel   fagnað.  ^    beiddi 
hann  nv  foðvr  sin  doms  vm    þetta   mal.  ^   EsLYÍvndr   sagði   hans 


^  Punktum  er  tilf.  '  Rettet  fra  hdskrs  hvar.  »  Besten  af  over- 

skriften  fuldstœndig  udvisket;  desuden  sldr  skriften  fra  den  modsatte  side  her 
igennem.        *  Forkortet  som  siþan  ellers. 


360  -  HAUKSBÓK.  Hervararsaga  c. 7-8. 

svn  (pdstan  Yera.  i  þt'i  lanái.  ^  H(eiðrekr)  mcellti  hvat  dípmir  þv 
þa  mer  íyri  min  skaða.^  lAoivndr  s(egir)  þv  skallt  skilia  þer  i 
mote  anwan  hvern  m?ínn  i  hirð  UaYaUdz  konvngs.'^  Siþaw  þarf^ 
engi  at  kenwa  þer  rað  at  slikvm  her  ok  þinv  skaplyndi.  ^  siþa;^ 
for  Heiðrekr  heim  ok  kvaddi  þi^gs  ok  sagði  dom  foðor  sins  at  5 
hann  dœmði  svn  min  iil  blotz  en  mer  iil  hvaanar  dœmðe  hann 
mer  annan  hvern  mRnn  þan/^  er  meó  Ha.Talldi  konvngi  er  ok  vil 
ek  at  þer  sverið  mer  þetta  ok  sva  ger^Y  þeir.  ^  þa  baðv  bœndr 
at  hann  leti  fr«m  svn  sin  ok  bœtti  arferð  þe^'ra.  ^  H(eiðrekr) 
mœUti  þa  \iá  sina   menn  si^an  skillt  var  hðit  þa  beiðiz  hann  af  10 

228  nyiv  trvnaðar  eiða  af  sinvm  monnvu  ok  þeir  gerbv  ^at  ^  at  sorv 
hanvm  at  fylgia  hanvm  vtanlawdz  ok  inwan  ti^  þers  er  hann  villdi.^ 
hann  mœUti  þa  sva  litz  mer  golldit  mvni  vera  Oðní  fyri  ein  svein 
ef  þar  kemr  íyri  HBraUdr  konvngr  ok  svn  hans  ok  herr  hans  allr.^ 
hann  bað  nv  setia  vpp  merki  sítt  ok  veita  RsiYaUdi  konvngi  at-  15 
gongv  ok  drepa  hann  ok  allt  Uð  hans.^  kveðs*  hann  þetta  fo(l)k-'^ 
gefa  Oðní  fyri  svn  sin  ok  let  rioða  stalla  bloði  konvngs  ok  Half- 
danar  svnar  hans.  ^  kona  ha^^s  for  ser  i  disar  sal.  ^  \aY  nv  Heið- 
Yekr  iil  konvngs  iekinn  jfir  allt  þaí  RÍM.  ^  hai^^z  tok  ser  til  frillv 
dotor  ^  Hvmla  hertoga  af  Hvnalandi  er  Sifka  het.  ^  þeira  sw  het  20 
Hloðr  hann  vox  vpp  me^  moðt^r  feðr  sinvm.  ^ 

Af  Heiðreki  konvngi  "^ 

g,  3  Heiðre^r  konvngY  for  i  hernað  ok  kom  vií?  Saxlawd  ha^íw  hafði 

mikin  her.  ^  konvngY  af  Saxlandi  sendi  ha/^vm  mewn  ok  ger^Y  l^eÍY 
frið  sín  i  millim  ok  let  konvngY  bioða  Heiðreke  ti^  veizlv  oA:  þ</i  25 
þa  hawn.  ^  at  þem  veizlv  bað  HeiðreA^r  dotor  ^  konvngs  ok  feck 
hennar  met?  miklv  fe  o^  Riki  ok  \iá  ])at  for  HeiðreA^r  heim  i  Riki 
sitt.^  hon  beiddiz  oft  at  únna.  foðor  sin.^  hann  let  þaí  eftir  henwe 
ok  for  m^í?  henni  Anga(n)tyr  ^  stivpsvn  henwar.  ^  ok  eítt  sin  er 
Heiðre^r  kom  or  hernaði  lá  hann  Yió  SaxkM  i  einv  leyni.  ^  hannm 
geck  vw  nott  a  laná  ypp  ok  kom  ^  ham  i  þa  skemmv  er  drott- 
ni(n)g  8  ha^tö  svaf  í.  ^  ein  ma(?r  geck  meó  hanvm.  ^  YaY^menn 
alh'r  svafv.^   hann  sa  fagran  mann  i  sæing  hia  ko/i^?  sinni.^   hann 

229  tok^o  svn  sin  Angantí/r  oA;  haíþi  med  ser.^    hann  skar  or  lea^i  or 
hari  þ^rs  manz  ok  for  siþrm  til  skips.  ^    Um   morgonin  lagði  hann  35 


Punktum  er  tilf.       '  f  tilf.  over  linjen  med  nedvisningstegn.      ^  Herpá 

tilföjes  igen  þeir;  Bugge  ombytter  ordene  þeir  at  til  at  þeir,  muligvis  med  rette. 

s  utydeligt.      ^  1  mgl.       «  o  (%)  skrevet  over  linjen.      '  Snarere  med  i  ewrf  e. 

«  n  mgl.  »  JKeííeí  fm  /^íísA^rs  komv.  ^"  5A:r.  ío  ^aw^e,  den  sidste  gang 

underprihket.        "  Fejl  for  lepi^»,  jfr.  Bugges  anm. 


Hervararsaga  c.8-9.  HAUKSBÓK.  361 

i  konvngs  lægi  ok  geck  þa  allt  folk  inoti  hanvm  ok  Yar  hanvm  þa 
bvin    veizla.  ^    Litlv    síþaR   let   hann   þlng   stefna    ok  spvrði  hvat 
memi  vissi  til  svnar  hans.  ^    (]roiining  sagði  at  hann  varð   brað- 
davðr.  ^    hann  bað  fylgia  ser  iU  leiðis   hans.  ^    drottning   sagði  at 
^at  mvndi  avka  harma  hans.^  hann  kvez  ecki  þaí  hirða.^   var  þa  5 
ti/  leitað  ok  var  þar  hvndr  sveipaðr  i   dvki.  ^   HeiðreA:r  kvað  ei^i 
svn  sin  vel  ha/a  skipaz.  ^  let  hann  nv  leiða  fmm  sveinin  á  þingit 
ok  seg?r  þa  allan  atbvrð  vm  fmmferð  drottningar.^  let  konvngr  þa 
leiða  íram  þan  mam^   er  i  hvilvnni  hafþi  verið   ok  var  þaí  þræll 
ein.  ^    E.eidrekr  sagþi   þar  skiMd  vií?  drottningv  ok  for  heim  siþöfw  lo 
i  mki  sitt.  ^    Eitt  svmar  er  H(eiðrekr)  var  i  hernaði   kom  hann  i 
Hvnala^d  ok  hmaði  þar.  ^   Hvmli  magr  hans  ílyði  vndan.  ^   tok 
H(eiðrekr)  þar  herfang  mikit  ok  dottor  ^  ha^^s  er  Sifka  het  oA:  for 
hann  si^an    aftr   i  m'M   sitt  ok  var  þeira  sí;/^  Loðr  sew  fyR  var 
ritað  ok  Htlv  siþaR  sendi  hann  hansi  heim.  ^    hawn  tok  en  af  Fin-  i5 
\anái  at  herfangi  konv  þa  er  en  het   Sifka.  ^   how  var  allra  þeira 
kvenm  friðvzt  er  me^w  hofðv  seð.  ^    Eitt  svmar  sendi  hann  menn 
avstr  i  Holmgarða  at  bioda  Rollavgi   konvngi  barnfostr  er  þa  var 
rikaztr  konvngr  ^vi  at   H(eiðrekr)  konvngr  villdi  oU  rað  foðor  sins 
á  bak  briota.  ^    sendi  menn  koma  iil  Holmgarðs  ok  segia  konvngi  20 
sin  erindi.^    konvngr  atti  svn  vnga(n  e^r^  Herlavgr  het.^   Konvngr 
svarar  hver  von  man  þers   at  ek  senda  hanvm  svn  min  iil  fostrs 
þar  sem  hann  sveik  HaraZ^íí  konvng  mag  sin  oA:  aðra  frændr  sina 
ok  vini.  ^    Drottniwg  mo^Uíi  afsvarið   þersv  ecki  sva  skiott  ^vi   at 
víss  er  þ^r  vfriðr  ef  þv  þiar  ei^i  þetta  boð.  ^   venti  ek  at  þí?r  fari  © 
230  sem  flestvm  oðrí;m   at   þvngr  verði  hans  vfriðr.  ^    hef?*r  hann  ok 
SYerb  II  þaí  er  ecki  stenz  vií?  oZ^  sa  hefir  iamnan  sigr  er  herr.^  tok  76* 
konvngr  ^at  iil  ráðs  at  senda  svn  sin  iil  Uei^reks  ok  tok  H(eiðrekr) 
vel  vií?  hanvm  ok  fœddi  hann  vp^  oA;  vnm  mik^Y.^  ^at  hafði  faðí'r 
haws  en  raðit  hanvm  at  segia  eigi  friUv  sinm  leynda  Ivti  sina.  ^     so 


0.9 


Tekin  Heiðrekr  konvngr 
Svmar  hvert  for  Heiðrey^r  konvngr  i  h^rnað.  *  iamnan  for 
hann  i  Avstr  veg  oA:  atti  friðla/^d  meíí  Rollavgi  konvngl^  ein  tima 
bavð  Rollavgr  hanvm  til'  veizlv.  ^  HeiðreA^r  Reðs  vm  vió  viní  sina 
hvart  hann  skylldi  þÍGÍa  boð  konvngs.'^  fiesiir  lottv  o^  baðv  hannB^ 
minaz  heilræða  foðor  sins.  ^  hann  svarar  oll  ha^ís  rað  skal  ek 
rivfa  ok  sendi  þa?;  orð  konvngi  at  hann  mvndi  sœkia  veizlvna.  ^ 
HeiðreA:r  skipti  Hði  sinv  i  þria  staðe.  ^  ein  let  hann  giæta  skipa 
anf^aR  for  meá  hanvm  þriðia  bað  hann   ganga  a  lawd  oA:  leynaz  i 


Punktum  er  tilf.        '  0  (1)  over  linjen.        »  RetUt  fra  hdskrs  vngar. 


362  HAUKSBÓK.  Hervararsaga  c.9. 

skogi  hia  hœmm  þar  sem  veizlan  skylldi  Yera  ok  hallda  níosn  ti^ 
ef  hanvm  yrði  liðs  þorf.  ^  HeiðreA:r  kom  iil  veizlvnar  ok  anwan 
dag  er  konvnga.r  Yarv  komnir  i  sæti  þa  spvrði  Heihrekr  hvar  Yera. 
mvndi  konvngs  svn  fostri  hans.  ^  leitað  Yar  hans  ok  fanz  hann 
eigi.  ^  H(eiðrekr)  var  miok  vkatr  ok  geck  snemma  at  sofa.  ^  En  5 
er  Sifka  kom  þö^r  spvrði  hon  hvi  hann  var  vkatr.  ^  hann  svarar 
vant  er  vm  þaí  at  tala  þd  at  þar  har  vi(?  hf  mitt  ef  vpp  kemr.  ^ 
how  kvez  leyna  mvndv  ok  %er  íyr\  ast  ockra  ok  seg  mer.  ^  hö^?«^ 
segir  ek  reið  i  giær  a  skog  at  skemta  m^r  ok  sa  ek  ein  vilh  goUt 
ok  lagða  ek  ha/^/^  meó  spioti  en  þ«í  beit  ecki  ok  brast  svndr  lo 
skaptið.^  Ek  liop  þa  af  herstinvm  ok  bra  ek  Tyrfingi.^  hann  beít 
sem  vant  var  ok  drap  ek  golltin  en  er  (ek)  ^  sa  vm  mik  þa  var 

231  engi  maðr  nœr  mer  vtan  konvngs  svn.^  en  sv  nattvra  fylgði  Tyrf- 
ingi  at  hann  skal  shðra  meá  vormv  manz  bloði  ok  drap  ek  þa 
sveinin.  ^   nv  er  þ^tta  mín  bane  ef  RoUavgr  konvngr  spyR  ^viai  i6 
ver   hofvm   her   Htin   her.  ^    En    vm  morgonin    er   Sifka  kom    tií 
drottningar    spvr^?^    ároiining  hvi  ^    var   H(eiðrekr)  *   vkatr.  ^    hon 
kvez  ei^i  þora  at  segia.  ^   droiining  talði  henwe  hvghvarf  sva  at 
how  sagði  droiiningv  allt  þaí  er  H(eiðrekr)  hafþi  henm  sagt.^   hon 
sYarar   mikil  tiðinði   ok  geck  brott  meá  harme  miklvm  ok  sagdi  20 
konvngi  en  þo  hef^r  H(eiðrekr)   eigi  gert   þetta  eftir  viha  sinvm.  ^ 
konvngr   mœllti   nv    gafvz   m^r   rað   þin  sem  ek  hvgsaða.  ^    gengr 
konvngr  nv  vt  or  holhni   ok  biðr  nv  sina  menn  vapnaz.  ^    H(eið- 
rekr)  þottiz  vita  hvat  Sifka  hafþi  sagt   ok  segir  monnvm  sinvm  at 
þí^^'r  herklæddiz  leynelega  ok  gangit  sva  vt  i  riðlvm  ^  ok  vitið  hvað  25 
tiðs  er.  ^    Litlv  siðaR  kom  Rollavgr  konvngr  inn   ok  bað  H(eiðrek) 
ganga  meó  ser  a  einmæle  ok  er  þeir  komv  i  ein  grasgarð  þa  Ivpv 
þar  menn  at  H(eiðreki)  ok  gripv   hann   ok  settv  íiotvr  a  f(ptr  oA; 
bvndv  hawí^  sterklega.  ^    .íj.  mem  v«rí;  þe/r  er  fastaz  bvndv  haww 
ok   kendi  ham  þa  at  þaí   varz?  þe^'r   me'/m    er    hann   hafþi  leyst  30 
vndan  bana.^  konvngr  bað  flytia  haw^  ti^  skogar  ok  hengia  hann.^ 
þeir  Yarv  .cc.  mawwa  en  er  þeir  koniY  i  skogin  þa  Ivpv  eftí'r  þeim 
menn  H(eiðreks)  konvngs  með  vapnvm  hans  ok  merki  ok  Ivðri  ok 
blesv  þegar  er  þeir  komv  eftir  þeim.  ^    þaí  heyrðv  þeira  kvmpanar 
er  a  skoginvm  leynðvz.  ^    þa  sottv   þgir   mote  þeim  en  er  þ^tta  sa  35 
ÍRnzmeun  þa  flyðv  þeir  alkV  er  liíið  þagv  en  ílestir  Yarv  drepnir.^ 
tokv    Gotar   þar  konvng  sin   ok  leystv.  ^    siþaí^   for  H(eiðrekr)    iil 

232  skipa  oA;  hafþi  með  ser  konvngs  svn  þvi  at  ha^/^  let  ha/iw  v^ra  hia 


*  Punktum  er  tilf.       2  j^^;_  ^-  /^^^^^^^  (Bugge).        »  ríZ/".  Oí?er  Zíw/ew  meti 
nedvisningstegn  foran  var.  •*  íígr/?a   tilföjes  atter  var.  ''  1  i  hdskr.  rettet 

fra  r  (j). 


Hervararsaga  c. 9-10.  HAUKSBÓK.  363 

^eim  momivM  er  i  skoginvw  leyndvz.  ^   Rollavgr  konvngr  samnar 
nv  her  oh  varð  miok  fíoXmennv  en  H(eiðrekr)  heriaði  i  haws  *  mk\ 
hvar  sem  \vann  for.  ^    KoWavgr  konvngr  mœllti  þa  til  drottni/^gar 
illa  hafa.  mer  þín  rað   gefiz  ek  hefir  spvrt  at  svn  ockaR  er  meó 
H(eiðreki)   ok  sva  sem  hann    er   nv   reittr   þa   man    hanvm   með  5 
iUvirki   sin    litið  þickia   íyri  at   drepa  hann  þar    sem    hann  drap 
broðor    sin    saklavsan.  ^    ároiining    mœUti   hallzti    hofv    ver   verið 
avðtryG.  ^    Sattv    þegar    vinsælld    hans  er  engi  villdi  fiotra  haww 
nema   .íj.   ilhV   menn  en   svn  ockaR  er  vel   halldin.  ^    hefir   þetta 
vmð  preítr  hans  ok  iil  ravn  en  þer  villdvð  illa  lavna  hawt?m  barn-  lo 
fostr.  ^    ger  nv  menn  iil  hans  ok  bioð  hanvm  sætt  oA:  slikt  af  mki 
þínv  sem  yckr  semr   ok  bioð  ho!ní;m  dotti^r  þína  meó  mki  ef  vií 
nám  syni  ockrvm  helldr  en  þít  skiliz  |  vsatt^r  en  þo  at  hann  eigi  76^ 
mk\   mikit  þa  a  hann   eigi   konv   íamfriða.  ^   konvngv   s(egir)   eigi 
hafða  ek  ætlað  að  bioða  hawa  nockon^m^  manne  en  af*  þi^i  at  þv  15 
ert  vitr   þa  skalltv    raða.  ^    yarv   nv   sendir   menn   iil   H(eiðreks) 
konvn^s  at  leita  vm  sættir  ok  var  komið  a  stefnv  lagi  ^  oA:  sættvz 
þeir  meí?  þí;i  at  HeiðreA^r  feck  Hergerðar  áoiivr'^  B.o\\avgs  konvngs 
ok  fylgði  henwe   heiman  Vindknd  "^   er  nest  liar  Reiðgotalawdi  ok 
skilþvz    þe^'r  satt^r.  ^    for  HeiðreA^r  konvngr   heim   i   mki  sitt  meí?  20 
kowi'  sinwi  ok  ein  "^  tima  er  konvngr  reið  bezta  herstæ  sinvm  er  ha?ín 
skylldi  lata  flytia  Sifkv  ^  heim  þaí  var  sið  vm  kt^elld  ^  ok  er  kon- 
vngr  kom  at   a  einm  þa  sprack  hcstr  hans  ok  ^^  litlv  siðaR  kom 
233  hon  millim  herða  haiivm.  ^    hann   kastaði  henni  þa  ofan  ok  bravt 
i  heni^e   fotleain.  ^    Sipan  settiz   HeiðreA^r  konvngr  at  mki  sinv  ok  25 
gerðiz  spekingr  mikill  ^^.  ^ 
c.  10  Dottir^^  þeira  heí  Hervor  ho/^  fœddiz  vpp  meí?  þeim  ma/me 

er  OrmaR  het.  ^    how  var  allra  meyia  venst  ok  mikil  ok  sierk  sem 
karlar.  ^    hon  vandi  ^^  sig  meó  vapn  ^^  oA;  boga.  ^    Gestvmblindi  het 
ein    rikr    ma^r    i    Reiðgotalawdi.  ^    haw>?    var   i    vbliðv   H(eiðreks)  30 
konvngs.  ^    I  konvngs  hirð   Yarv   þeir  .víj.  mew^  er  dœma  skylldv 
oll    mal  manna.  þar  i  kndi.  ^    H(eiðrekr)   konvngr  blotaði    Frey.  ^ 


1  Punktum  er  tilf.  ''  haws  er  af  HauJcr  rettet  fra  et  forst  sJerevet 
ok  (forkortet),  hvorpá  i  i  formen  j  er  indsat  i  den  ringe  plads,  der  var  mellem 
heriaði  og  hans.  '  o  (2)  uklart,  næppe  v.  *  manne  en  af  *  slutningen  af 
linjen  meget  afhlegede,  dog  temmelig  sikre;  navnlig  er  af  og  forkortelsestegnet  i  en 
usikkert,  men  der  er  nœppe  plads  til  ordet  fuldt  udskrevet.  ^  -fnv  la-  utydel. 
"  0  tilf.  over  linjen.  '  Meget  utydeligt.  »  Rettet  fra  hdskrs  sifka  (Bugge). 
^  k  er  i  hdskr.  tydeligt  i  linjens  slutning ,  nœste  linje  begynder  med  elld;  v  er 
betegnet  ved  en  streg  gennem  k.  ^°  Er  fuldkommen  sikkert.         ^'  Sdh,  ikke 

mic-.        1'  Af  den  oprindelige  —  rede  —  overskrift  er  der  kun  et  par  prikker 
tilbage.        "  Noget  utydeligt,  men  sikkert.        ^*  Sáledes  sikkert. 


364  •  HAUKSBÓK.  Heivaraisaga  c.  10. 

þarín  gollt  er  m^rstan  feck  skylldi  hann  gefa  Frey.^  kollvðv  ^eir 
hann  sva  helgan  ^  at  ^  yíir  hans  bvrst  skylldi  sveria  vm  oll  stor 
mal  oJc  skylldi  þeim  gellti  blota  at  sonar  bloti.  ^  iola  ^  aptan  ^ 
skylldi  leiða^  sonar  goUtinw  i  holl  fyri  \onvng  ok^  logþv  memn  þa 
hendr  *  yf^'r  byrst  ham  ok  strengia  heit.  ^  H(eiðrekr)  konvngr  b 
stren(g)ði^  þers  heit  at  engi  maár  skylldi  sva   mlkit  hafa   af^  gort 

234  Yiá  hann  ef  a  valld  hans  kœme  at  e^^ri  skylldi  korst  eiga  at  ha/a 
dom  spekinga  hans.^  Sa  "^  skylldi  "^  ok^  friðheilagr  vera  íyri  hanvm 
ef  hann  bæri  vpp  gatvr  þær  er  konvngr  kynm  e^^i  or  at  leysa.^  En 
er  menn  freistvðv  at  hera.  vp^?  gatvr  f?/ri  hanvm  þa  varð  engi  sv  lo 
vpp  borin  er  hawn  reði  ei^i.  ^  konvngr  sendi  orð  Gestvmblinda  at 
hann  kiæme  iU  hans  ok  setti  hanvm  dag  ella  sag(ð)iz  ^  konvngr 
mvndv  lata  koma  iil  hans,  ^  hanvm  þotti  hvargi  goðr  kostrin  þí;i 
at  hann  vissi  sig  vanfœran  at  skipta  orðvm  y\ó  konvng.  ^  hanvm 
þotti  ok  sin  von  e^^i  goð  ef^^  hann  yrðe  ^^  at  hafa  dom  speking- is 
annsi  þvi  at  sakir  Yarv  nogar.  ^  veit  hann  ok  ef  konvngs  menn 
koma  iil  hans  at  þaí  kost[OT]  ^^  hf  hans.  ^  Si^an  blotaði  hann 
Oðin  ok  bað  ha/^n  fvlltings  ok  het  hawí^m  storí;m  giofvm.  ^  Eitt 
kvelld  kom  gestr  til  G(estvm)blinda.^  hann  nefndiz  Gestvmblindi.^ 
þeir  Yarv  sva  likfr  at  hvargan  kendi  íyri  annan.  *  l^eir  skiptv  20 
klæðvm  ok  for^^  bondi  að  hirða  sig  en  aller  hvgðv  þar  vera  bonda 
er  gestrin  Yar.^  þersi  maár  fen  a  konvngs  fvnd  ok  heilsar  hanvm.^ 
konvngr  sa  vií?  hawí;m  oA:  þag(ð)i  ^*.  ^  G(estvmbh*ndi)  mœllti  þvi  em 
ek  her  komin  herra  at  ek  vil  sættaz  vi(?  yðr.  ^  konvngr  spvrði 
villtv  ha/a  dom  spekinga.  ^  G(estvmbhndi)  mœlíí^'  erv  engar  fleiri  25 
vndanlavsnir.  ^  konvngr  s(egir)  bera  mattv  vp^  gatvr  ^^  skallÍY  ^^ 
lavs  ef  ek  se  ei^i.  ^    G(estvm)b(lindi)  svarar  litt  em  ^^  ek  þar  tií 

235  fíPR  en  harðr  er  a  an/^að  borð.  ^  konvngr  mœllti  villtv  ^^  helldr 
domin.  ^  nei  s(egir)  hann  helldr  vil  ek  bera  gatvrnar  vp^.  ^  kon- 
vngr  mœUti  ^at  er  ok  rett  en  mik^Y  liar  a.  ^  sigrar  þv  mik  þa  30 
skalltv  eiga  dottor  ^^  mína  ok  a  þer  e^^i  þersa  at  varna.  ^  En 
vlikr  ertv  til  mikillar  speki  en  alldri  varð  ^at  en  at  ek  sa  eigi 
gatvr   þær  er  f^ri  mik  Yarv  vpp  bornar.  ^   var    siþan    stoll    setr 


^  Punktum  er  tilf.  2  jy^o^eí  utydeligt.  '  Sdledes  sihhert.  *  en  *  ^m- 
>ws  slutning  meget  utydeligt.  ^  g  w^fZ.  ®  hafa  af  i  Unjens  slutn.  utydeligt. 
'  Sikkert,  men  noget  utydeligt.  ^  Meget  svagt.  ®  ð  mgl;  den  af  Bugge  om- 
talte  „rundagtige  figur"  over  g  er  den  nederste  del  af  g  *  engi  (l.  10).  ^°  Utyde- 
ligt;  endel  deraf  mulig  afrevet  ved  et  lille  hul  i  pergamentet.  ^^  Snarere  sdl. 
end  Yerör.  ^^  ForkoHelsestegnet  afrevet.  "  Noget  utydeligt.  ^*  ð  mgl. 
"  at  utydeligt.  ^^  Utydeligt.  "  Rettet  fra  hdskrs  ef.  "  Noget  utyde- 
Ugt,  men  sikkert.        "  o  (1)  tilf.  over  Unjen. 


Hervararsaga  c.  10-11.  HAUKSBOK.  365 

Yuáir^    G(estvm)b(linda)    ok  hvgþv  menn    gott    iil   at   heyra   þar 
vitrleg  orð.  ^    þa  mœllti  G(estvm)b(lindi).  ^ 

Heiðreks  gatvr 
^ll  Hafa   ek  þaí.villda  er  ek  hafða  i  giær  konvngr  gettv  hvat 

^l)  ^at  var  lyða  lemill  ok  orða  tefill  ok  orða  vpphefiU.  ^  Heiðre^r  kow- 
í;wýr  hygðv  at  gatv.^  Goð  er  gata  þín  G(estvm)b(lindi)  getið  er  þe^r-  5 
ar.  2  fai  hant-m  mvngat  þat  lemr  margra  ma^ma  vit  svmir  verða 
margmælltir  þar  af  en  svmvm  vefz  tvngv  bragð.  ^  G(estvmblindi) 
32)  mœllti  Heiman  ek  for  heiman  ek  for  gerðag  sa  ek  a  veg  vega  vegr 
VOT  vndir  ok  vegr  yfir  ok  vegr  a  alla  vega.  ^  H(eiðrekr)  \onvngv 
h(ygðv)  at  gatv.2  Goð  er  g(ata)  þ(in)  G(estvmblindi)  getið  er  þe^'rar.^  jq 
þar  fortv  yfir  brv  ok  var  arvegrin  vnd^r  henm  en  fvglar  flvgv 
yfir  havfði  þer  ok  tveiwmegin  þin  ^at  var  þeira  vegr.^  þv  *  ||  sást 

237  lax  í  ánni  ok  var  þat  hans  vegr.    Gestumblindi  ^  mællti  Hvat  er  þat  dryckia 
(v.  33)  gj.  Q^  drack  í  giær  var  þat  ecki  vín  ne  vatn  mioðr  ne  mungát  ne  matar 

ecki  þó  geck  ek  þorsta  lauss  þaðan.    Heiðrekr  konungr  hygg  þú  at  gátu.  20 
Góð  er  gáta  þín  Gestumblindi  getit   er  þeirar.     þar  lagðiz    þú  í    forsælu 
ok   kiælldir   varir   þínar  á   dogg   en    ef  þú   ert   sá   Gestumblindi   sem  ek 
ætlaða   þá   ertu   vitrari   en  ek  hugða  þvíat  ek  hefi  spurt  orð   þín  óvitrlig 
en  giorast  nú  á  leið  spaklig.    þat  er  vón  at*  mik  þrióti  brátt  segir  Gestum- 

238  blindi  ^  en  þó  viUda  ek  enn  at  þér  hlýddið.    Hverr  er  sá  hinn  hvelli   er  25 
(v.  34)  gengr  harðar  gotur  ok  hefir  hann  þær   fyrr  of  farit  miok  fast  kyssir  ok 

hefir  munna  tvá  sá  er  á  gullheinu^  gengr.    Heiðrekr  konungr  svarar  þat 

er  einn^  gullsmiðs  hamarr  sem  gull  er  með  slegit.    Gestumblindi  ^  mællti 

(v.  35)  Hverr  er  sá  hinn  mikli  er  ferr   molld   yfir    svelgr   hann  vatn   ok    veisur 

239  glygg  hann  óast  en  guma  eigi   ok   yrkir   á   sól   til  saka.     Heiðrekr  kon-  30 
ungr  hygg  þú  at  gátu.     Góð  er  gáta    þín— þat  er  myrkvi '   fyrir  hanum 
sér   eigi   sól    en  hann   hverfr    þegar  er  vindr  kemr  ok  megu  menn  ecki 
at  hanum   giora    hann   drepr   skini  sólar.     en  vélasamliga  berr    þú   upp  • 

(v.  36jslíkar  gátur  ok  vanmæli  hverr   sem   þú   ert.     Gestumblindi   mællti  Hverr 
er   sá  hinn   mikli   er  morgu  ræðr  ok  hverfr  ^    til  heliar   hálfr   holdum  ^  35 

240  hann   bergr    en   við   hiorð  ^    sakast   ef  hann   hefir  sér    vel   traustan  vin. 


^  Den  0verste  del  af  d  er  noget  uformelig;  v  har  ogsd  en  usœdvanlig 
lang  (forlœnget)  form;  ordet  er  vistnok  oprindelig  forskrevet  og  derpd  rettet. 
2  Punktum  er  tilf.  »  Rettet  fra  hdskrs  Gestur.  *  Optaget  fra  281.  ^  Fejl 
for  gulli  einu.  ®  Vistnok  ur.  tilf.  af  afskriveren.  '  Rettet  fra  hdskrs  myr- 
kur  (281).        8  horfir  281.        »  Urigtigt  for  oldum  og  iorð. 

*  Her  slutter  U.76.  Det  folgende  er  hentet  fra  AM  597  b,  4%  der  vist- 
nok  umiddelhart  er  en  afskrift  af  Haukshók,  men  ikke  ret  pálidelig;  derfor  er 
stykket  trykt  med  en  anden  skrift,  retskrivningen  tildels  normaliseret  og  inter- 
punktionen  rettet;  enkelte  lœsemdder  er  optagne  efter  AM  281,  é^,  der  ligeledes 
er  en  afskrift  efter  Hauksh. 


366  §  HAUKSBOK.  Hervararsagac.il. 

Heiðrekr  konungr  hygg  þú  (at  gátu).  Góð  er  gáta  (þín)  þat  er  ackeri 
með  digrum  ok  sterkum  streng.  þat  ræðr  morgu  skipi  þat  hrífr  oðrum 
íleini  í  iorð  ok  horfir  sá  til  hehar  hann  bergr  morgum  manni  en  miok 
undrast  ek  orðfimi  þína  ok  vitrleik.  Gestumblindi  mæilti  ek  em  nú  ok 
(y.  37)  náliga  ^    þrotinn    at  gátum  en  frekr  er   hverr    til  fiorsins.      Hverr   byggir  5 

241  há  fioU.  hverr  fellr  í  diúpa  dah.  hverr  anda  lauss  lifir.  hverr  æva  ^ 
þegir.  Heiðrekr  konungr  h(ygg  þú  at  gátu).  Góð  er  gáta  þín  Gestumblindi. 
Hrafn  byggir  iafnan  á  hám  fiollum  en  dogg  fellr  iafnan  í  diúpa  dali.  fiskr 
lifir  andalauss.     en  þiótandi   foss   þegir   alldregi.    Vandast   mun   nú   segir 

(v.  38)  Gestumblindi   ok   veitka  ek  nú  hvat  fyrir  verðr.     Hvat  er    þat   undra  er  jo 
ek  úti  sá  fyrir  doglings  dyrum  hofði  sínu  vísar   hehar  ^   til   en  fótum  til 

242  sólar  snýr.  Heiðrekr  konungr  hygg  þú  at  gátu.  Góð  er  gáta  (þín)  þat 
er  laukr.  hofuð  hans   horfir  í  iorð  en  bloðin  í  lopt.    Gestumblindi  mællti 

(v.  39)  Hvat   er   undra   er   ek   úti   sá   fyrir  doglings    dyrum   ókyrrir    tveir    anda 
lausir  sára  lauk  suðu  *.  Heiðrekr  konungr  hygg  (þú  at  gátu).  Góð  er  gáta  15 
(þín)  Smiðbelgir  eru  þat    þeir  hafa   vind  en   ongan   anda.     Gestumblindi 

(v.  40)  mællti    Hvat   er    þat   (undra)  ^    er   (ek)  ^    úti    sá    fyrir    doglings    dyrum 

243  Hvítir  fliúgendr  hellu  hósta  en  svartir  í  sand  grafast.  Heiðrekr  konungr 
hygg  þú  (at  gátu).  Góð  er  gáta  þín  Gestumbhndi  smæckaz  nú  gáturnar 
en    þat   er   hagl   ok   regn   þvíat   hagli    Ij'str  ^    á    stræti   en   regns    dropar  ^ 

(v.  41)  sockva  í  sand  ok  sækia  í  iorð.  Gestumbhndi  mællti  Svartan  gollt  ek  sá 
í  sauri  vaða  ok  reis  hanum  eigi  burst  á  baki.  Heiðrekr  konungr  hygg 
(þú  at  gátu).     Góð   er   gáta   (þin)   þat   er  tordýfiU  '^    ok   er   nú   mart   til 

244  týnt  er  tordýflar '  eru  ríkra  manna  spurningar.  Gestumblindi  svarar 
frest  ^    eru    bols   bezt    en  margr  maðr   viil   at   meira   leita    ok   sést   því  25 

(v.  42)  sumum  yfir.  sé  ek  nú  ok  at  allra  útfæra  verðr  at  leita.  Hvat  er  þat 
(undra  er  ek)  ^  úti  (sá)  ^  fyrir  doglings  dyrum  x  heíir  tungur  xx  augu 
xl  fóta  ferr  hart  sú  vættr.  Heiðrekr  konungr  hy gg  (þú  at  gátu).  Góð  er 
gáta  þín  Gestumblindi  þar  sáttu  sú  ok  voru  í  henni  ix  grísir.  lét  þá 
konungr  drepa  súna  ok  voru  í  henni  ix  grísir  sem  Gestumblindi  hafði  30 
sagt.  þá  mællti  konungr  eigi  veit  ek  nú  nema  vitrir^^  eigi  nú  hlut  í  ok 
eigi  veit  ek  hvat  manna  þú  ert.  Gestumblindi  svarar  Slíkr  em  ek  sem 
þú  mátt  siá  ok  villda  ek  giarnan  þiggia  líf  mitt  ok  vera  lauss  af  þessum 
þrautum.     Konungr  svarar  upp   skalltu   bera   gátur   þar   til    er    þik   þrýtr 

(v.  43)  ella  mik  at  ráða.     Gestumblindi  mællti  Hvat  er  þat  undra  er    ovarliga  ^^  35 
^^  flygr  armloð   gellr   harðar   eru   hillm  ^^.    Heiðrekr   konungr   hy gg    (þú   at 


^  Rettet  fra  hdskrs  nalegana.  =  ^g^^^^  ^^^  hdskrs  æra  (281).  »  Rettet 
fra  hdskrs  heliu.  *  Rettet  fra  hdskrs  sudur  (281).  •"*  Fejlagtig  udeladt  i 
hdskr.         «  Rettet  fra  hdskrs  lyster.  '  Rettet  fra  hdskrs  torf-.  »  Rettet 

fra   hdskrs  fyrst  (281  har  det  rigtige).         *  Mgl.  i  hdskr.         '^  vitrare  281. 
''  D.  e.  ofarliga.        ^"  sdledes. 


Hervararaaga  c.  11.  HAUKSBÓK.  367 

gátu).    Góð  er  gáta  (þín)  or  er  þat  segir  konungr.      Gestumblindi  mællti 

|44) Hvat   er   þat   undra   (er    ek   úti    sá)  ^    fyrir    doglings    dyrum    fætr    hefir 

átta  en  fiogur  augu  berr  þat  ofar  kné  en  kvið.     Heiðrekr  konungr  hygg 

(þú   at   gátu).      Konungr   mællti   er    nú   bæði   at   þú   hefir  hattinn   síðan 

enda  sér  þú  niðr  undan  fleira    en   flestir  menn  aðrir   er  þú  huxar  hvert  5 

|.  45)sknpi   iarðarinnar   en   þat   er  kongurvófa.      Gestumblindi   mællti   Hvat  er 

246  þat   er   lýðum    lýsir    en    logi   gleypir   ok   keppast   um    þat  vargar  ávallt. 

Heiðrekr  konungr    (hygg    þú   at  gátu).     Góð    er    gáta   (þín)    þat   er   sól 

hon    lýsir  lond   oll   ok   skínn   yfir   alla   menn    en   Skalli   ok   Hatti    heita 

vargar    þat   eru   úlfar   er   annarr    þeira   ferr    fyrir   en   annarr   eptir  sólu.  10 

46)  Gestumblindi    mællti    Hvat    er    undra    (er    ek    úti    sá)  ^    fyrir    doglings 

|247  dyrum    Horni    harðara    hrafni    svartara    skapti    réttara     skialli    hvítara. 

Heiðrekr  konungr    hygg  (þú  at  gátu).     Góð  er  gáta  (þín)  þú  sást  hrafn- 

tinnu   ok    skein    á   sólar   geish   er   lá   í   einu   húsi.     eða    kanntu   ecki  á 

annan  veg  gátur  upp  at  bera  en  hafa  hit  sama  upphaf  at  þar  sem  mér  15 

(v.  47)  virðist  þú  fróðr  maðr.    þá  mællti  Gestumblindi  Báru  brúðir  bleikhaddaðar 

ambáttir  .íj.  oJ    til   skemmu   vara  þat  hondum  ^   horfit  ne   hamri   klappat 

248  l^á  er  fyrir  eyiar  utan  orðigr  sá  er  ker  giorði.     Heiðrekr   konungr  hygg 
(þú  at  gátu).     Góð   er  gáta   þín  GestumbHndi   þat   eru  æðar   .íj.    þær  er 
eggium  verpa.     eggin  eru    eigi  gior   með   hamri   eða    hondum    en    þion-  20 
ostu  meyiar  báru   olit  í  eggskurninni  ^.     Gestumblindi   mællti   liðar   verðr 
sá  at    leita   er   h'tit  sax   hefir   ok   miok  er  fáfróðr  ok  villda  ek   enn  tala 

(v.  48)  fleira.      eða   hveriar    eru   þær    rýgiar   á  regin   fialH ,    elr   við   kvón   kona 

249  mær  við  meyiu  mog  of  *   getr  ok  eigut  ^   þær  ^   varðir  '   vera.     Heiðrekr 
konungr  (hygg    þú  at  gátu).     Góð    er    gáta    (þín)    þat   eru   fiallhvannir  íj  25 
saman    ok    rennr    upp   hvannkalfr  a  millum   þeira.      Gestumblindi  mællti 

(v.  49)  Hveriar  eru  þær  brúðir  er  um  sinn  dróttin  vápnalausar  vega  enar  iorpsku 

lífa  alla  daga  en  hinar  fegri  frýia.    Heiðrekr  konungr  (hygg  þú  at  gátu). 

Góð  er  gáta  (þín)   þat  er  neftafl.     toflur  drepast  vápnalausar  um  nefann 
(v.  50)  ok  fylgia  hanum  enar   rauðu.      Hveriar   eru   þær  leikur  er  h'ða  lond  yfir  30 
2-^  at  forvitni  foður  hvítan  skiolld  þær    á   vetrum   við   síðu   bera   en  svartan 

um  sumar.    Heiðrekr  (konungr  hygg  þú  at)  gátu.     þat  eru  riúpur.    Gest- 

(v.  51)  umbhndi   mællti   Hveriar   eru   þær   snótir   er   ganga   syrgiandi   at   forvitni 

251  foður   hadda    bleika   hveriar   eru  ^  þær  enar  hvítfoldnu    ok  eigu  ^   í   vindi 

at     vaxa^^.       Heiðrekr     (konungr    hygg    þú    at     gátu).      Góð    er    gáta  35 
(v.  52)  þín  þat  eru    bylgiur   er   heita  Ægis   meyiar.    Gestumblindi  mællti  Hveriar 

eru  þær  meyiar  er  margar  ganga  saman  at  forvitni  foður.    morgura  hafa 


^  Mgl.  i  hdskr.  ^  Rettet  fra  hdskrs  hórdum  (281).  "  Skr.  -skurm-. 
*  Rettet  fra  hdskrs  ef  (281).  ^  Rettet  fra  hdskrs  eigu.  *»  Herpd  tilf  hdskr. 
ur.  þess.  ^  Rettet  fra  hdskrs  vardar  ad.  »  ^^^^  hveriar  eru  bör  vistnok 
lœses  hafa.        •  Rettet  fra  hdskrs  eige.        ^^  Ur.  for  vaka  (281). 


368  -  HAUKSBOK.  Hervararsagac.il. 

252  manni  þær  at  meini  komit  ok  eigu  ^  þær  þess  varar   at   vera.     Heiðrekr 
konungr    (hygg    þú    at    gátu).      Góð    er    gáta    þín    Gestumblindi.      En 

(v.  53)  þetta  eru  bárur  sem  ádan.     Gestumblindi  mællti  Hveriar  eru  þær  brúðir 
er    ganga    brimserkium   í   ok    eigu  ^   eptir  firði  ^   for    harðan   beð   hafa  ^ 

253  þær  enar  hvítfoldnu  ok  leika  í  logni  fátt.    Heiðrekr  konungr  (hygg  þú  at  5 
gátu).     Góð   er   gáta   (þín)  þat  eru  enn  Ægis  meyiar   ok   forlast   þér  nú 
miok   framburðrinn    ok   muntu   nú   vilia   þola    dóm    spekinga.      Gestum- 
blindi  segir  tregr  em  ek  þess  en  þó  væntir  mik  at  þar*  komi  nú  skiótt. 

(v.  54)  Fara   ek   sá    folldar    molldbúa    á    sat   nár  ^    á    ná    bhndr   reið   blindum 
brimreiðar  ^  til    iór   er  andarvani.     Heiðrekr  konungr  (hygg  þú  at  gátu).  lo 

254  Góð  er  gáta  (þín)  þar  komstu  at  á  einni  ok  rak   ísiaka  eptir  ánni  ok  lá 
þar  á  dauðr  hestr   ok  á  hestinum   einn    dauðr   ormr   ok   bar   þar  blindr 

(v.  55)  blindan  er  þeir  voru  þrír  saman.    Gestumblindi  mællti  Hvat  er  þat  dýra 
er   drepr   fé   manna    ok   er   iárni   kringt    utan   horn   hefir   vííj   en   hofuð 
ecki   ok  rennr   sem   hann   má.     Heiðrekr   konungr    hygg   (þú    at    gátu).  ib 
Góð    er    gáta    þín    Gestumblindi.      í:»at    er    húnn   í  neftafli^   hann  heitir 

255  sem   biorn  hann    rennr    þegar    hanum   er   kastað.      Gestumblindi   mællti 
(v.  56)  Hvat  er  þat  dýra  er  Donum  hh'fir  berr  blóðugt  bak  en  bergr  firum  gefr  h'f 

sumum  leggr  við  lofða  h'f  sitt  gumi.    Heiðrekr  konungr  (hygg  þú  at  gátu). 

256  Góð  er  gáta  (þín)  þat  er  skiolldr.    hann   bergr   morgum   hann   berr   opt  20 
(v.  57)  blóðugt  bak.     Gestumblindi   mællti  Miok   var   fyrri  forðum   nosgás   vaxin 

barngiorn   sú   er   bar  bútimbr   saman   hh'fðu   henni   halmbits   skalmir  þó 
lá  dryckiar  drynraun  yfir.     Heiðrekr   konungr   (hygg    þú   at   gátu).     Góð 

257  er  gáta  (þín)  þar  lá  ond  á  eggium  millum  nauts    kiálka   er   þú  halmbits 
(v.  58)  skálmir  kallar  ^  en  drunraun  hausinn  en  búiimbr  hreiðrit.    Fiórir  ganga  ^  25 

íj  veg  vísa  íj  hundum  veriast  einn  eptir  drallar  ok  optast  óhreinn.    Heið- 

rekr  konungr  hygg  at  gátu  minni.     Góð   er  gáta   (þín)   þat   er   kýr   hon 

hefir   fióra  ^^    fætr    ok   fióra  spena    tvau   horn   ok   tvau   augu    en    halinn 

(v.  59)  drallar  eptir.    Gestumbhndi  mællti  Hverr   er   sá  hinn  eini  er  sefr  í  osku- 

258  grúa  ok  er    af   grióti  einu  gior   foður  ok   móður   áat  ^^    sá    en   fiárgiarni  30 
þar  mun   hann  sinn   aldr  ala.      Heiðrekr    konungr   (hygg    þú   at   gátu). 
Góð  er  gáta  (þín)    þat   er   fólginn  elldr  á  arni   er   drepinn   er   við  tinnu. 

(v.  60)  Gestumbhndi   mællti   Hest   sá   ek    standa  hýddi  meri  ^^   dúði   dindil  drap 
laun  undir  kvið   or  skal   draga   ok   giopta  at  góða  stund.    Heiðrekr  kon- 

259  ungr  (hygg  þú  at  gátu).    þá   svarar  konungr  þessa  gátu  skulu  ráða  hirð-  35 
menn  mínir.    þeir  gátu  margs  til  ok  eigi  fagrs  miok.    þá  mællti  konungr 


1  Skr.  eiga.  2  ^^^^^^  ^.^  hdskrs  fride  (281).  »  Rettet  fra  hdskrs  hia  (281). 
*  Rettet  fra  hdskrs  þad  (281).  ^  Rettet  fra  hdskrs  madur.  •  Rettet  fra 
hdskrs  brun-  (281).  •'  Rettet  fra  hdskrs  nefn-.  «  Rettet  fra  hdskrs  br  (281). 
«  Her  mangler  fiorir  hanga  (281).  10  Skr,  fiórar.  "  Rettet  fra  hdskrs 
eigad.       18  Rettet  fra  hdskrs  manne  (281). 


Hervararsaga  c.  11.  HAUKSBOK.  369 

sem  hann  sá  at  þeir  giorðu  ekki  at  Hest  þann  kallar   þú  línvef  en  skeið 
meri  ^    hans    er   upp    ok    ofan    skal   hrista  vefmn.     Gestumblindi  mællti 
il)Hverir  eru  þeir  þegnar  er  ríða  þingi  at  ok  eru  sextán   saman    lýði   sína 
senda  þeir  lond  yfir  at   byggia  bólstaði.      Heiðrekr  konungr  (hygg  þú  at 
gátu).      Góð    er    gáta    (þín)    þat    er    tafl    Itrex    konungs.      Gestumblindi  b 
L62)  mællti   Sá   ek   á   sumri   sólbiorgum   í   verðung  vaka   vilgi  ^   teita    drucku 
iallar   ol  þegiandi   en   æpandi   olker  stóðu.     Heiðrekr   konungr   (hy gg   þú 
at  gátu).    Góð  er  gáta  (þín)  þat   er   grísa   sýr  ^   þá   er   grísir  siúga  hana 
þa   hrínn  hon  en  þeir  þegia.     en   eigi   veit    ek   hverr   manna   þú   ert   er 
þvflíka  hluti  giorir  svá  miúkhga   af  litlum  efnum.     ok  nú  biðr  konungr  í  lo 
*  63)  hUóði   at   byrgia  skal    hallardyrnar.     Gestumblindi    mællti   Meyiar  ek  *   sá 
moldu  h'kar  varu  þeim  at  beðium  biorg  svartar^  ok  sámar^  í  sólviðri  en 
þess  at  fegri  er  færa  of  sér.     Heiðrekr  konungr  (hygg  þú  at  gátu).    Góð 
(v.  64)  er  gáta  (þín)  þat  eru  glæðr  folnaðar  á  arni.    Gestumbhndi  mællti  Sat  ek 
^^^  á  segli  ^    sá   ek   dauða   menn   blóðs   hold  bera   í   bork    viðar.     Heiðrekr  15 
konungr  (hygg  þú  at  gátu).    Góð  er  gáta  þín  þar  saztu  á  vegg  sástu  val 
(v.  65)  fliúga    ok    bar    æði   í   klóm    sér.      Gestumblindi  mællti   Hverir   eru   þeir 
^^^  tveir  er  x  hafa  fætr  augu  ííj  en  einn  hala.     Heiðrekr  konungr  (hygg  þú 
at  gátu).     Góð  er  gáta  (þín)  Margs  freistar  þú  nú,  er  þú  finnr  þau  rok 
til  framburðar  við  mik  er  forðum  varu.    þat  er  þá  er  Óðinn  reið  hestin-  20 
um  Sleipni  \    Hann  hafði  átta  fætr  en  Óðinn  tvá  en  þeir  hofðu  ííj  augu 
(v.  66)  Sleipnir  íj  en  Óðinn  eitt.     Gestumblindi  mællti  Hvat  mællti  Óðinn  í  eyra 
(v^67)  JBalidri »  áðr  hann  var  á  bál  ^    hafðr.     Konungr  svarar  Undr  ok  argskap 
264  ok  alla  bleyði  en  engi  vissi  þín  þau  orð  utan  þú  einn  iU  vættr  ok  orm. 
Konungr  brá  þá  Tyrfingi  ok  hió  til  Gestumbhnda  en  hann  brást  ^^  í  vals  ^ 
hki  ok  fló  út  gegnum  hallarglugg  einn  en  sverðit  kom  á  vélit  valsins  ok 
er  hann  því  vélstuttr  iafnan  síðan  svá   sem   heiðnir  menn  trúa.     Ok  var 
nú  Óðinn  honum  reiðr  orðinn  síðan  hann  hió   til  hans    ok  á  þeiri  nótt 
var  konungr  drepinn.  * 


1  Rettet  fra  Mskrs  mane  (281).  ^  ji^ttet  fra  hdskrs  vige.  »  ReUet 
fra  hdskrs  su.  *  Rettet  fra  hdskrs  eru  (281).  ^  Rettet  fra  hdskrs  -ur. 
«  Skr.  segl.  '  Skr.  -ir.  ®  Rettet  fra  hdskrs  Balldurs.  ^  Rettet  fra  hdskrs 
bále.        ^^  Rettet  fra  hdskrs  brá  (281). 

*  Hermed  slutter  den  opskrift  af  gáderne  efter  Haukshók,  der  findes  i 
AM.  597  h,  #;  andre  afskrifter  af  resten  efter  Hauksbók  gives  der  ikke.  Bugge 
har  trot  i  enkelte  fra  det  andet  hovedhándskrift  af  Heiðreks  s.  (i  det  kgl.  hihl.) 
afvigende  lœsemáder,  der  findes  i  visse  papirshdndskr.,  at  kunne  se  lœsemáder, 
optagne  fra  Haukshók;  herom  henvises  til  Bugges  udgave  (se  s.  265,  269,  270). 


c.  11(1) kenmngar*^  nafn  at  þv  skallt  kolbrvnar  skalld  heita.^  77^ 

^^'  Þormoór  þackaði  Kotlv  gioíina  ok  siþan  festiz  þat  nafn  við  Þormoó 
sem  Katla  gaf  hanvm.  ^  h^jskarlar  Bersa  komv  þar  er  þeir  forv 
vtan  or  vikiní  ok  geck  Þormoór  a  skip  meá  þeim  ok  þackaði  hvs- 
freyiv  s'mn^  velgerning  ok  skilþvz  þat?  vin^V.^  for  'Þormoár  heim  iil  5 
foðvr  sins  ok  var  heima  vm  svmarið.  ^  en  er  isa  lagði  ok  vetra 
tok  þá  mintiz  hann  þers  vinskapar  er  hanvm  hafði  vmð  viíí  Þor- 
disi  i  Avgri  oA:  gengr  ein  dag  i  Avgvr  ok  Grima  fagnaði  hanvm 
bliðlega  en  Þordis  skavt  nockot  oxl  viá  hanvm,  ^  Þormoór  setz 
nidr  hia  Þordisi  ok  minmr  hana,  a  eð  forna  vinfengi  þeira.  ^  Þor-  lo 
dis  mœlUi  ek  hefir  spvrt  at  þv  hefir  íengit  þ^r  nv  nyia  vnvstv 
ok  ort  vm  þa  lofkvæði  Þorbiorgv  kolbrvn  vt  i  Arnardal.  ^  Þor- 
moór  s(egir)  ecki  er  þaí  satt  at  ek  hafa  vm  hana  ort.  ^  hitt  er 
satt  at  ek  hefir  ort  vm  þig  lofkvæði  þa  er  ek  var  i  Arnardal  þí;iat 
mer  kom  i  hvg  *  hversv  langt  millim  var  vænleiks  þins  ok  Þor-  15 
biargar.^  em  ek  þ^i  nv  her  komin  at  fœra  þer  kvæðit.  ^  Þormoór 
kvað  þa  Kolbrvnar  visvr  ok  snyr  þeiw  erindvm  tiZ  lofs  Þordisi  er 
merst  Yarv  akveðin  orð  aðr  vm  Þorbiorgv.^  gefr  nv  Þormoór  þetta 
kvæði  Þordisi  ti^  heils  hvgar  ok  astar  ok  tekz  nv  vpp  meá  þeim 
64  ny  vinatta.  ^  kemr  Þormoór  nv  iamnan  i  Avgvr  ok  er  hanvm  þar  20 
vel  fagnað.  ^  Ok  er  sva  hafþi  fram  farið  vm  stvnd  þa  dreymði 
Þormocí  eina  nott  er  hann  \av  a  LavgaboU  at  Þorbiorg  kom  at 
ha7ivm  ok  spvrði  hvart  hann  vekti  eða  svæfi.^  hann  sagþiz  vaka.^ 
hon  svarar  þv  sefr  en  þaí  er  fyri  þig  berr  man  sva  eft^r  ganga 
sem  þv  vakir  eða  hef^r  þv  gefit  lofkvæðit  þaí  er  þv  ortir  vm  mik  25 
anaRÍ  konv.  ^  ÞormoíJr  s(egir)  eigi  er  þat  satt.  ^  Þorhiorg  mœUti 
satt  er  þai  vist  þv  hefir  mitt  lofkvæði  geíit  Þordisi  Grimv  dott^^r 


'  Det  everste  hjörne  til  venstre  og  den  sidste  halvdel  af  siden  mere  eller 
mindre   afhleget;    reagensmidler    er    hlevne   anvendte.  ^   Punktum    er    tilf. 

^  Vistnok  et  forkortelsestegn  over  n.  *  ^viai  (sidste  gang:  þí?iat>  — hvg  skr.  to 
gange,  forste  gang  overstreget  med  to  streger,  hvilke  dog  ikke  stammer  fra 
Haukr  selv. 

*  Hermed  heg.  igen  AM.  544,  hl.77. 


Fóstbrœðra  saga  c.ll(l).  HAUKSBOK.  371 

ok  snvið  i\l  henwar  ollvm  þeim  visvm  er  merst  heyrðv  mer  til.  ^ 
Nv  mvn  ek  lavna  þer  lavsyrði  þína  ok  lygi  sva  at  þv  mvndt  taka 
avgna  verk  þan  er  bœði  þin  avgv  skvlv  vt  springa  nema  þv  lysir 
}^vi  íyri  alþyðv  at  ^at  er  mítt  kvæði  ok  kaller  þaí  sva  iamnan 
siþaw.^  hawí;m  syndiz  how  miok  reiðvleg  ok  þickir^  hann  sia  svip  b 
hen/^ar  er  hon  geck  brott.  ^  hawn  vaknar  Yió  þaí  at  hanw  hafþi 
sva  mikin  avgna  verk  at  hann  fær  valla  þolað  vœpandi.  ^  hann 
la  lengi  vm  morgonin.  ^  En  er  allir  menn  erv  klæddw*  þa  vndrar 
Bersi  er  Þormoíír  HGr  sva  lengi  ok  gengr  tií  Þormoós  ok  spvr  ef 
haw^  væri  sivkr.  ^  Þormoíír  seg^'r  at  hanvm  var  illt  i  avgvm.  ^  lo 
Bersi  ma?l/íf  e^^i  er  sa  heill  er  i  avgvn  verkir.  ^  þa  q(vað)  Þor- 
moór  (visv)  Illa  *  reð  ek  þi;i  at  allar  eydravpnis  gaf  ek  freyiv  ^ 
mer  barst  doms  i  dravma  dis  Kolbrvn«r  visvr  þa  tok  ek  þorna  freyiv 
þrvðr  kanw  mart  en  prvða  liknvmz  ek  helldr  \ió  hiUdi  hvitings  a  mer 
65  viti.^  Ber(si)  spvrði  hvat  hefir  þig  dreymt.^  Þormoár  segir  hanvm  15 
dravmin  ok  allan  mala  voxtin.  Ber(si)  mœUti  vþarflegar  vnvstvr 
attv  lavtz  af  annam  avrkyml  þai;  er  þv  verðr  varla  heill  en  nv 
e^^i  minni  von  at  þv  latir  bœði  avgvn  íyri   annam.  ^    En  þo  ræð 


^  Punktum  er  tilf.  '  Fejl  for  þickiz?  '  f  ligner  noget  p;  fr  er  mulig 
segt  œndret  til  m,  sál.  at  ordet  bör  lœses  meyiv. 

*  Verset  hör  skrives  sáledes: 

IUa  réðk  því  's  allar  þá  tókk  þetta,  freyju 

ey  (Draupnis)  gafk  meyju  þrúðr  kann  mart  en  prúda, 

(mér  bar  dóm  í  drauma  (líknumk  heldr  við  hildi 

dís)  Kolbrúnar  vísur;  hvítings)  á  mér  víti. 

Ey  réðk  því  illa ,  es  gafk  meyju  ^  allar  vísur  Kolbrúnar ;  mér  bar 
Draupnis  dís  ^  dóm  í  drauma;  þá  tókk  á  mér  þetta  víti;  en  prúða  sfreyju" 
þrúðr  ^  kann  mart ;  líknumk  heldr  við  hvítings  hildi  *. 

^  0:  þórdis  Katla's  datter.  ^  'Draupners,  ringens,  dis,  gudinde'  =  þor- 
björg  Kolbrun.  »  freyju  md,  forudsat,  at  vor  opfattelse  er  rigtig  (^þetta  er,  lige- 
som  bar  *  l.  3,  Flat's  lœsemáde),  vœre  forvansket;  det  hele  er  en  kvinde-kenning. 
*  hvítings  (hornets)  hildr  =  kvinde. 

Altid  var  det  ilde  gjorf  af  mig ,  at  jeg  gav  moen  alle^  Kolbruns  vers; 
hun  bragte  mig  sin  dom  i  drömme^;  da  fikjeg  denne  legemlige  straf;  den  herlige 
kvinde  forstár  sig  pá  meget  c;  jeg  vil  dog  hellere  forsone  mig  med  hende. 

a  Digteren  beklager  ikke,  at  han  har  givet  alle  versene  i  st.  for  kun  nogle 
af  dem;  det  er  naturligvis  ikke  meningen.  b  Hvis  barsk  er  den  rigtige  lœse- 
máde,  mdtte  man  opfatte  ordene  sdl.:  Draupnis  dís  barsk  mér  í  drauma  0:  Kvin- 
den  viste  sig  for  mig  i  drömme,  hvilket  er  nok  sá  naturligt;  men  sd  ved  man 
ikke,  hvortil  dóms  el.  dóm  skal  henfores;  den  redigerede  tekst  giver  dog  en  sœr- 
deles  tilfredsstillende  mening.  ^  Kolbrun  fremstilles  her  som  fjölkunnig,  fordi 
hun  formár  at  vise  sig  for  et  menneske  i  drömme  og  tilföje  det  et  legemligt  onde. 

24* 


372  #  HAUKSBÓK.  Fóslbrœðra  saga  c.ll(l)-12,2). 

ek  at  þv  snv  aptr  kvæðinv  ^  sva  sem  var  ort  ^  íyri  ^  andverðv  *.  ^ 
^i^an  lysir  Þormo^r  %ri  alþyðv  hversv  farið  hafþi  ok  gefr  ^or- 
hiorgY  ^  kvæðit  af  ^  nyiv  viíí  morg  vitni.  ^  en  Þormo(?^  batnaði  * 
þegar  avgna  v^rks  o^  varð  alheill  ^.  ^ 

ÞorgeÍR  drap  Snorra  ^^  a  Hvitstoðvm  5 

c.  12(2)  Nv  er  að  segia  af  Þorgeiri  Havars  s(yni)  þat  var  eitt  svmar 

er  hann  kom  skipi  sinv  i  Hvitá  ok  hellt  siþan  vpp  i  Glivfrá.^  hann 
var  vm  vetrin  a  Reykia  holvw  enn  snemma  vm  varið  for  hann  til 
skips   oA:  bioðs.  ^    en    litlv   f«/ri   þing    for  hann   vestr  eftir  vor^?  ^^ 
sinm    oA:   flytr   ha^a    iil    Skogarstrandar    ok   fær    ser   þar    hersta  10 
ferr  svðr  yf^'r  heiði  ^^  ok  ein  maór  meó  hanvm  er  reið  íyri  ok  hafði 
kly(f)ia  ^^  herst  i  tavme.  ^   Þorg^irr  reið   eftir  ok  rak  klyíia  h^rst- 
ana.  ^   ha/m    reið    meá    skiolld   ok  spiot  hialm  ok  exi.  ^    sa  matír 
bio    a   Hvitstoðvm    er  Snorri    h^t   ok   var    kallaðr   Hekil-Snorri.  ^ 
hann  var  mikill  m^í^r  ok  sierkr  liotr  oA:  grimligr  illr  ok  harðfengr.^  15 
Helgi  het  svn  ha^s.^    Man^a  hvsin  Yarv  þa  neðaR  i  tvninv  en  nv 
erv  ok  war  þa  bœrin  a  Mel  kallaðr.^  lamba  hvs  stoðv  vestr  i  tvnið 
^at  erv  nv  Snorra  tvft^'r  kaWaóar.^  Þorgeirr  ferr  þar  hia   garði  ok 
riðr  forvnavtr  ha^s  vm  bœin   fram  en  klyfia  herstar  þ^^r  er  Þor- 
geirr  rak  Ivpv  i  tvnið.  ^   Snorri  kemr  vt   vií?  ^at  er  Þorgeirr  eWiir  20 
herstana  ok  vill  reka  þa  or  tvnínv.^  h^rstvnvm  þotti  þar  gott  beiti 
ok  stoð  sa  iamnan  er  hann  reið  eigi  að.^  Snorri  gmgr  in  ok  tekr 
mikit  kroka  spíot  leypr  vt  ok  hsmnar  h^rstvnvm  |  ok  ^*   sva  Þor-  77^ 
geiri  herr  herstana  meá  spiotinv   ok  sserir.  ^   Þorgeiri  þickzV    e^^i 
minm  von  at  (hann)  ^^  drepi  herstana.  ^   Þorgeirr  leypr  þa  af  baki  25 
ok  16  hefir  skiolldin   fyri   ser  ok  helldr    þar  m^íí   vi(n)stri  ^"^  hendi 
66  exinm  en  hefir  spiotið  i  hœgri  hendi  ok  sækir  at  Snorra  en  hann  ^^ 
\err   sig    meó    spiotinv    ok  hopar    vndan    iil   lambahvsíns.^    tveir 
hvskarlar  Snorra  sa  at  hann  greip   spiotið  ^^  ok  hop  vt  reiðr  ok 
tekr  sina  exi  hvaR  i  hond  ser  ok  fara   iil  dv^naðar  wiá  Snorra.  ^  30 


^  at  þv  (371.1  s)  — kv-  er  opfrisket.  ^  var  ort  Ugeledes.  '  Deí  0/?- 
friskede  t  *  ort  <íoeA;^er  íyn,  hvilket  sidste  dog  er  tydeligt.  *  an-  i  linjens 
slutning  noget  utydeligt,  men  sikkert.  ^  Punktum  er  tilf.  «  hafþi— þor- 
hior^-    opfrisket.         -^    Noget  utydeligt.  «  en— batnadi    opfrisket.         »   varð 

alheill  ligel.       ^^  Noget  afbleget.        ^'  er  (l.  6)  —Yorv  opfrisket  med  undtagelse 
af  enkelte  bogstaver  (þat  1.6,  \  i  vestr;;  i,  forkortelsen  i  vetrin,  er  opfrisket 
til  V.         12  Ordet  ser  nœrmest  ud  som  hrði  med  en  lille  afstand  mellem  r  og  ð. 
I  mgl.  i  hdskr.  '*   ^^  dettne  side  er  det  overste  hjörne    til  höjre   meget 

morkt  og  bogstaverne  temmelig  utydelige.  ^^  Mgl.  i  hdskr.  1«  ^f—ok  meget 
afbleget,  men  sikkert.  "  n  mgl.  i  hdskr.  1»  Sit—hann  meget  afbleget,  men 
sikkert.        i^  at— spiotið  noget  afbleget,  men  sikkert. 


róstbrœðra  saga  c.l2(2).  HAUKSBÓK.  373 

'Þorgeirr  Yerst  þeiw  mivklega    en  ^   sœkfr  með  miklv   afli  ok  verða 
hí^skallar   bratt  sarir   af  Þorgeiri  þviai   þeir   hofþv    skamskep/^t^r 
exar.  ^    Snorri  ^   ravk  ^  inn  vndan  i  lavðv^ia  ^.  ^    dyrnar  varv  lagar 
a  lavðvnm  ok  var  þar  illt  in   að   s(Pkia  eftir  þeim.  ^   hawn  leypr 
þa  vpj9  a  hvsið  ok  ryfr  en   Snorri   lear  þar  vt  sem  ravfz  hvsið  ok  5 
varð  Þorgeirr  þar  af  nockot  sár.  ^    en  vm  siþir  gat  hann  hoGÍt 
spiotið  af  skapti  ok  þegí?r  i   stað  leypr  hann  in   i  þan  glvG   sem 
hann  hafði  a  roíit  ok  hío  exinm  i  hofvð  Snorra  ok  k(l)avf^  allan 
havsin.  ^   siþa?í   sœk^'r  hawn  grimlega  at  hí^skorlvnvm  ok  lavk  sva 
at  hann  drap  þa  alla.  ^    siþa/i  gewgr  haww  vtt  ok  stigr  a  herst  sin  lo 
ok  riðr  ti/  dvra   ok  segir  monnvM  at  Hækils-Snorri  ok  hvskarlar 
hans  biða  yðar   i  lamba  hvsi  sinv  ok  vill  finím  yðr.  ^   siþa?^  riðr 
hann  brott.^    forvnavtr  hans  rak  or  "^  herstana  or  tvni  meðan  þeir 
borðvz.  ^    siþa/^  ferr  hann  til  skips  oA;  byz  ok  siglir  i  haf.  ^   byriar 
hcíní^m  vel  tekr   Nore^  ok  ferr  a  fvnd  Olafs   konvngs  ok  er  nW  ib 
hí?ni;m  þan  vetr.^   sva  seg^r  Þormoár  i  Þorge^'rs  drapv  Hvs*  bravt     ^. 
snart  tií   Snorra  sverðrioðr  ok  styr   gerði  hinn  er  heiftir  mawwa 
Hækils  svnar  rækir  varð   eGÍadr    þar  þrÍGÍa  ÞorgeÍR  a  hvot  meiri 


*  Si/nes  sJcr.   ef.  '  Punktum  er  tilf.  *  Fordohlingspunktet  over  r 

me^eí  sí^a^í.  *  Noget  afhleget,  men  sikkert.  ^  Skr.  lavðv;  Haukr  har  forst 
skrevet  lavðvdyrn«r  som  ét  ord;  men  da  han  af  sammenhœngen  sá,  at  dette  var 
urigtigt,  har  han  anbragt  en  forkortelsesstreg  (altsd  i  den  usœdvanlige  hetydning 
na^  over  v  for  at  hetegne  den  rigtige  sammenhœng;  nogen  anden  œndring  har 
han  ikke  fundet  nodvendigt  at  göre.  ^  1  mgl.  ved  linjeskifte.  '  Dette  or  er 
i  en  senere  tid  —  med  urette  —  hlevet  overstreget;  K.  Gisl.  har  da  ogsá  heholdt 
det  i  udg. 


*  Verset  hör  skrives  sáledes: 

Hús  braut  snart  til  Snorra         varð,  eggjuðr,  þar  þriggja 
sverðrjóðr  ok  styr  gerði,  Þorgeirr,  á  hv^t  meiri, 

hinn  es  heiptir  manna,  (leygs  hefk  síks  frá  sœki 

Hœkils  sonar,  rœkði,  sann  spurt)  bani  manna. 

SverðrjóðrS  hinn  es  rœkði  ^  heiptir  manna  ok  gerði  styr,  braut 
snart  hús  til  Snorra  Hœkils  sonar ;  þorgeirr,  eggjaðr  á  meiri  hv^t,  varð 
þar  bani  þriggja  manna ;  hefk  spurt  sann  »  frá  sœki  síks  leygs  *. 

1  'Svœrdrodfarver' ,  máske  rigtigere  sverðruðr,  som  Flat.  har.  ^  Nod- 
vendig  rettelse  for  rœkir;  prœs.  er  umulig  her  i  et  arvekvad.  '  Sdl.  snarere 
end  sannspurt.  *  síks  (conj.  for  slíkt,  sh'ks  i  132;  de  to  sidste  linjer  mgl.  i 
Flat.)  leygr  =  'strömmens  ild'  =  guld  (^sík  =  kanal);  guldets  sœkir  (s0ger, 
erhvœrver)  =  'en  dygtig  mand'. 

Krigeren,  han  som  straffede  folks  forhitrelse  og  kœmpede,  hred  rask  (et 
hul  pá)  huset  for  at  ná  Snorre  Hœkilssön.  Torgeir,  ophidset  til  en  större  dád, 
hlev  der  3  mœnds  hanemand.    Jeg  er  hleven  rigtig  underrettet  om  helten. 


374  f  HAUKSBÓK.  Fóstbrœffra  saga  c.  12f2)-13(3). 

leygs  hefi  ek  slikt  fra  sœki  sanspvrt   bani  manm.  ^    Helgi  s(vn) 
Snorra  bio  lengi  siþaw  a  Hvitstoðvm.^  hann  var  vlikr  foðvr  sinvw 

67  bœði  at  asion  ok  skaplyndi.^  hann  fœrði  hvsin  þangaí  sem  nv  er 
bcprin.  ^  hann  yav  Hellgi  en  hviti  kallaðr  oh  er  við  hann  bœrin 
kendr  a  HvitstoðvM.  ^  hann  deilldi  vm  Gvfv  fit  mó  Þorstein  Egils  5 
svn.  ^  Helgi  villdi  Qig\  selia  íitína  en  Þorstein  villdi  kavpa.  ^  ein 
vetr  for  Helgi  eflíV  hey^  a  Gvfv  íit  ok  ekr  heiw  heynv  med  yxnvm 
sem  hann  var  vanr  *  svn^mn  vm  myrar.  ^  Þorstein  for  eftir  þeim 
með  sina  m^ww.  ^  þ^^r  fvndvz  i  ey  þeiri  er  liar  i  Langá  svðr  fra 
Hvitstoðvm.  ^  þar  fellv  nockorir  menn  en  Helgi  varð  sár.  ^  þa  lo 
komv  úl  vinir  þeira  oA;  sættv  þa.  ^  keypti  þa  Þorstein  Gvfv  fitiar 
en  bœti  av^rka  Helga.  ^ 

Vig  Þoris  at  Rófá 
c.  13(3)  Þorer  het  maðv  er  bio  at  Rofá  i  Steingrims  firði.  ^    hann 

var  harðr  maóv   ok  illgiarn.  ^    hann  varð   missattr    vií?   hirðmann  i5 
Olafs  konvngs  þan  er  Þorfinr  het   o^'  særði  ha^in  ok  bœtti  h«^n 
engv  fí/ri.^  en  er  Yonvngv  fra  þaí  þa  mislikar  hawí?m  þaí  miok  ok 
kallar  ti?  sin  Þorgeir  Havars  sí;/?  oA;  mö^Uíi  ^at  vil  ek  at  þv  hefnir 
þers  avf?rka  er  Þorfinnr  hirðmotíír  min  feck  a  Islawdi  ok  lavgvnavtr 
þin  ok  leiðir    sva   Isl^/idin gvm    at    skemma    hirð   mina.  ^   Þorgeirr  20 
svarar  ^at  skal  ek  giarna  gera.  ^    byr  hann  si}^an  skip  sitt  iil  Is- 
lanáz.^   hanvm  byriaði  vel  ok  kemr  skipi  sinv  i  Vaðil. ^   hann  íerv 
heim  a  Reykia  hola.  ^    sa  maóv  \av  þar  smiðr  er  Vealagr  het.  * 
þeir  %er^Y  þar  skala  vm  ^  vetrin   ok  gerði  sinvegar  hvaR  þe^'ra.  ^ 
hann  er  .xíx.  alna  ok  xl.  alna  langr.^  hann  stoð  en^  er  Arni  b?/sA:t?p  25 
en  siðaRÍ  var  vigðr  iil  Skalaholltz.^    hann  er  þiliðr  vm  endilangt.^ 
^or^eirr  for  vm  vetrin  norðr  i   Steingrimsfiorð  til  Rofár   ok  með 
hanvm  Vealagr  smiðr.  ^   þeir  komv  þar  sið  vm  kvelld  ok  drapv  ^  a 
dyR.^    kona  ein  geck  vt  ok  spvrði  þa  at  nafni.^    ^or^eirr  segir  eð 
sanna   iil  nafns  þeira.  ^   haw/^  spvrði    hvart  '^  Þorir  væri  heima.  ^  30 
how  segir  ham^  heima  vera.  ^    Þorgeírr  (mællti)  ^  bið   hann  ganga 

68  vt.  1  hoí^  ^engv  in  ok  segir  Þori  ^  hvmr  menn  erv  komnir  oA:  þe^'r 
vilia  hann  finwa.  ^  Þorir  ^^  tekr  spiot  i  hond  ser  ok  gengv  vt  i 
dyrnar    ok   setr    spiotz  oddin  ^^    i   þreskelldin   oA;  heilsar  þeiw    er 


^  PunJctum  er  tilf.  ^  Sdledes.  '  r  shr.  over  Unjen.  *  fi>r^<f  er 
atter  skrevet  vw,  í  senere  tid  overstreget.  ^  Dette  ord  er  nœsten  aldeles  for- 
svundet  dels  pá  grund  af  en  mork  plet,  dels  pá  grund  af  et  hul  i  perg.;  dog 
má  det  betegnes  som  sikkert;  men  der  stár  ikke  enn  el.  enn.  *  Herover  en 
hrun  plet.  ^  Over  -ði  hvart  ligel.  »  Mgl.  i  hdskr.  «  Bettet  fra  hdskrs  þorv. 
^°  Igennem  \>'ets  everste  del  gár  der  en  —  her  oveiiledig  —  forkortelsesstreg. 
"  Det  sidste  d  i  linjens  slutn.  utydeligt. 


Fóstbrœðra  saga  c.  13(3) 


HAUKSBOK. 


375 


komnir  varv.  ^    Þorgeirr  tok  ecki   kveðiv  hmts  ok    mœMti   ^at  er 
erindi  mitt  hingat  at  ek  vil   vita  hvma  sœmd  þv  villt  gera.  Olafi 
konvngi  íyri  ^at  er  þv  særðir  hirðman?í  hans.  ^   Þorir  svarar  ertv 
nokot  rettr  sœkiandi  þersa  mals.  ^    Þorgeirr   svarar  f«/ri   þaí  man 
ganga  þviai  ek  hef/r  konvngs  vmboð  her  iil.  ^  Þorir  svarí^r  vera  b 
ma  at  þv  hafir  konv7igs  vmboð  en  varla  þicki  mer  sem   ek  heyra 
konvngs  orð   þo  at  þv  tahV  eitt  hvert.  ^    þeir  talaz  \ió  nockorvm 
orðvm  ok  er  minz  var  von  þa  leypr  Þorgeirr  at  Þori  ok  lecr  spiot- 
inv    i    gegnim  hann.  ^   letz  Þorir  þegar  en  Þorgeirr  for  brott  ok 
heim    a    Reykia    hola.  ^    sva    seg^'r   Þormoár   Hlyra  *    hrafns    meá  lo  v. 
geiri   II   happavðigr^    reð   davða  dyR^  hefndi  sva   sára   shkt  fór*  Tga 
allt  ^  af  Riki  ^  oddz  ok  ernir  soddvz  iostyrandi  hlyra  '^.  ^   vetr  þan/t 
Yarv  stvlþ/r  mikiir  á  Reykia    holvm   ok  hvrfv  monnvu   gripir  or 
kistvw^  ok  or  hvers  msinnz  hirzlv  hvarf  nockot  alldri  var  sva  ram- 
lega  læst  en  þo   Yarv   lasarn^'r   heíler.  ^    En    eft^'r  iol    vw   vetrin  ib 
kalla  þe^'r  Þorgils  ok  Illvgi  hívn   sin  saman   ok  mœilti  Þorgils  l^at 
er  yðr  kvnwigt  at  her  ha/a  verið   mikU'r  stvlþ^'r  i  vetr  ok  skal  nv 
hefia  ransak  ok  fyrst  meá  ockr  hrœbrvm  ok  Þorgeiri   en  eftir  þat 


*  Punktum  er  tilf.  '  Af  denne  side  er  det  overste  hjörne  til  venstre 
meget  merkt  og  det  nederste  hjörne  til  höjre  noget  afbleget;  dog  er  alt  nogen- 
lunde   sikkert.  *  Opfrisket.  *  r  ligeledes.  ^  a  ligeledes.         *  r  lige- 

ledes.        '  yra  (i  linjens  heg.)  noget  svagt,  men  sikkert. 


Dýrr  hefnði  svá  sára 
(slíkt  fór  alt  af  ríki) 
Odds  ok  ernir  s^ddusk 
jóstýrandi  hlýra. 


*  Verset  bör  skrives: 

[Ár  mank  þegn,  hinn's  póri, 

þarfan  Hávars  arfa] 

hlýra  hrafns,  með  geiri 

happauðigr  réð  dauða. 
Linje  1 — 2  findes  kun  i  132;  opfattelsen  af  enkelte  ord  i  den  forste  halv- 
del  af  verset  er  usikker. 

Mank  þegn,  hlýra  hrafns  ár  ^,  þarfan  Hávars  ^  arfa,  hinn's  happauð- 
igr  réð  þóri  dauða  með  geiri.  Dýrr  hlýra  jó-stýrandi  hefnði  svá  sára 
Odds  ok  ernir  s^ddusk;  alt  slíkt  fór  af  ríki. 

^  hlýra  (stavn-sidernes)  hrafn  (hest)  =  skib,  =  hlýra  jór  i  l.  8;  ^skibets 
árr  (tjœner)  omtr.  =  stýrandi  *  l.  8,  =  én,  som  ofte  gör  rejser  til  ses,  her  en 
sœrdeles  passende  betegnelse  for  þorgeirr.    ^  Rettelse  af  hdskrs  þarfs  fagrliga. 

Jeg  husker  helten,  skibstyreren ,  Hávars  nyttige  s'ón,  som  rig  pd  sejre 
bibragte  Tore  doden  med  spydet.  Den  herlige  skibsstyrer  hœvnede  sáledes  Odds^ 
sár  og  örnene  fik  fode.  Det  gik  alt  for  sig  af  kraft  (blev  udfort  med  vœldig 
kraft). 

a  Sáledes  kaldes  her  dbenbart  kong  Olafs  hirdmand,  medens  teksten  urig- 
tig  har  þorfinnr  (374. \9,  Bergfinnr  377.6);  navnet  findes  ikke  i  132  eller  Flat. 


376  HAUKSBÓK.  Fóstbrœðra  saga  c.  13  3). 

aðra  heiwa  menn  her.  *    en  ef  ecki  finwz  her  þa  sJcal  fara  a  aðra 
bœi  ok  ransaka.  ^    oJc  er  ransakaðar  Yarv  hirðslvr  mannsi  þa  fanz 

69  ecki  ^at  er  stolið  var.  ^  Vealagr  smiðr  atti  eina  mikla  kistv  hon 
var  e^^i  ransakad.  ^  Þorgils  bað  hann  vpp  lata  ^  sina  kistv.  ^  Vea- 
lagr  svarar  alldri  var  ek  en  ransakadr  sem  þiofr  ok  man  ek  ei^i  5 
vpplata.^  Þorgils  mœllti  þetta  er  ecki  iU  eins  manz  leikr  gerr  þt^i  at 
varar  kistvr  hafa  fyst  vmð  ransakaðar  oJc  ma  þer  þaí  er  jUr 
margan  gengr.  ^  Vealagr  villdi  e^^i  vpp  lata  at  helldr.  ^  Illv^^'  Hop 
þa  iil  oJc  hio  vp^  kistvna  oJc  mœUti  ek  hefir  konvngs  lykil  að  varð- 
veita  þeim  er  at  ollvm  lasvm  gengr.^  þar  íinr  íllvgi  í  marga  lykla  10 
oJc  marga  þa  gripi  er  stolnir  Yarv  ym  vetrin  oJc  þo  at  ei^i  Yceri 
þar  i  alkV  þ^^'r  gripir  er  menn  místv  þa  var  Vealagr  pindr  iU 
sagna.  ^  geck  hann  þa  vií?  at  hann  hafþi  ollv  pvi  stoKð.  ^  Illvgi 
mœUti  vlifis  maór  er  Veala^r  oA;  er  þa^  mitt  rað  at  hann  se 
hengðr.  ^  ÞorgeÍR  mœUti  eigi  mantv  sva  viHa  skiha  \iá  smið  þin  15 
oJc  heima.  mmn.  ^  Illvgi  ^  mœUti  eigi  syniz  mer  at  sva  mikill  þiofr 
gangi  vndan.^  Þorgeirr  mœUti  hvat  sem  þer  syniz  rað  her  vm  þa 
mvn  hann  dyrkeyptr  verða  at  sinm  ef  ek  ma  raða.  ^  Ilk-^^'  mœUti 
illt  mantv  i  moti  taka  af  hanvm  þo  at  þv  leoir  sva  mik(it)  *  kap^ 

a  at  fylgia  hanvm  en  e^^i  mantv  iamnan  íyri  hanvm  standa  þo  at  20 
nv  gangi  hann  vndan  en  vtlægr  sJcal  hann  vera  af  Reykianesi.  ^ 
Þorgeirr  lætr  þa  fylgia  hanvm  vestr  a  Lavga  bol  tiZ  þe^'ra  Bersa 
oJc  ^ormoós  oJc  biðr  þa  lata  hann  þar  vé^ra  vm  vetrin  oJc  fylgi 
hanvm  að  svmri  iil  skips  i  Vaðil.  ^  þe^'r  gerðv  þaí  sakir  Þorgeirs 
at  tokv  vi^  V(egglagi)  en  vm  varið  for  Vegla^r  til  skips  oJc  tok  25 
Þorgeirr  vió  hanvm  oJc  flvtti  hawn  vtan.*  þeir  komv  yíó  Orkneyiar.^ 
þa  VOT  Þoríinnr  iall  oJc  Brvsi  iall  broðir  hans  bvin  i  herferð  ti? 
Sko(t)lawdz  ^  oZ;  selr  þa  Þorgeirr  skipit  oJc  ræz  i  lið  meá  Brvsa 
iarli  en  Vegla^r  for  vpp  a  Skotla^d  oJc  varð  þar  vm  siþí'r  hengðr 
íyri  þiofnað.^  meá  Brvsa  iarli  var  þa  Rognvalldr  svn  hans  oJc  var  30 

70  ^orgeirr  meó  hanvm  oJc  fengv  þeir  sigr  hvar  sem  þeir  íorv  oJc  varð 
Þorgeirr   miok   frægr    af   sinvm    hernaði    þ^i  at   hann  v«r  æ  þvi 

.     vaskari  sem  meiri  ravn  var  at.  ^  sva  segir  Þormoár  Niordr  *  geck 


^  Punktum  er  tilf.         ^  Herpd  er  atter  tilf.  —  men  senere  overstreget  — 
et  vpp.        »  g  er  í  hdskr.  rettet  fra  1.        *  it  mgl.  i  hdskr.        ^  t  mgl.  i  hdshr. 


Verset  bör  skrives  (jfr  K.  Gisl.  Nj.  II  122—24): 
Ni^rðr  gekk  á  skæ  skorðu  Lítt  sparði  fj^r  fyrða 

skeljeggr  (enn  þann  teljum  fremðar  mildr  at  hildi, 

hjaldr),  at  herja  vildi  drengs  varð  dáð  at  lengri, 

hj^rgaldrs,  með  R^gnvaldi.  djarfra  Hávars  arfi. 


Fóstbrœðra  saga  c.  13-14(3).  HAUKSBÓK.  377 

a  ske  skorðv  skelear  er  þ^'^  telivm  hialldrs   at  heria  villdvm  hior- 
galldrs    meá   Rognvalldi    h'tt    sparði  fior   fyrða   fremðar  miildr    at 

I4)hilldi    drengs    varð    dað    at   lengn  diarfr  Havarar  arfi.  ^    Sið    vm 
havstið  for  'Þorgeirr  til  Noregs  ok  þá  aðr  goðar  [gijafir^  af  iorlvn- 
VM  ok  var  hann  meá  Olafi  konvngi  vm  vetrin  ok  hafði  af  hanvm  5 
mikla  scpmð  fyr'i  þaí  er  hann  ^  hafþi  ^  drepit  Þori   ok  hefnt  Berg- 
finz.  ^    Illvgi   Ara  svn   var  ok  þanw  vetr  meó  Olafi  konv7igi  ok  bio 
hann  ^  vm  varið  skip  sitt  ti^  Jsianáz.  ^   Þorgeirr  bavð  at  fara  meá 
ha?ivm  IWvgi  svarar  vraðlegt  þicki   mer    at  þv  farfr  iil  Isla^^dz.  ^ 
attv  þangaf  fas  goðs  at  vitia  en   þv  ert  her   vel  komin  með  kon-  lo 
vngi.  ^   heíir  þv  þar  vnið  ^  morg  *  storvirki    ok  attv  þar  i  flestvm 
stoðvm  illa  fritt.  *    mantv  a  Isianái  mina  gott   vp^   taka  en  her  * 
hvern  dag.  ^   Þorgeirr  mœUti  ma   at   ek  komv(m)z  ^  þo  til  Isianáz 
at  þv  flytfr  mik  eigi.  ^    Illvgi  byr  skip   sitt  ok  lætr  i  haf  ok  þegar 
haw/^   er  brottv  þa  gengr  Þorgeirr  íyri   konvng  ok  biðr  ser  orlofs  i5 
\il  Manáz.  ^    'konvngr  s(egir)  mini  ^  mawwheill  "^   hef^'r  þv  a  Islawdi 
en  meó  ors  ok  meira  soma  veitv  ver  þer  en  Islei^dingar.  ^  Þorgeirr 
bað  þí^i  fastara  en  ^  konvngr  dro   helldr  vndan   oA:  vm  siþir  mogUíi 
konvngr  nv  man   þaí  fram  koma  er  ek  sagþa  fyrsta  tima  er  ek 
sa  ^  þig  at  þv  mvndir  eigi  vera   at  fvllv   giæfv  maór.  ^   Nv  man  20 
ek  gefa  þer  orlof  iil   Islanáz  ^  eð  siþasta   sinn  þd   at   vií  mvnvm 

71  ei^i  oftaR^  siaz  ef  Yit  skilivmz  nv.  ^  Þorgeirr  mœllti  Gvð  þacki  yðr 
orlofit  en   a  yðarn   |   fvnd  ^^    ætla   ek   þegar  at   svmri.  ^    konvngr  78^ 
mœUti  ætla  mantv  en  koma  ei^i.  ^    ferr   ÞorgeÍR  iil  Islawdz  meó 
þeim  mawwe  er  lokell   het.  *    þeir   kowa  skipi  sínv  i  Vaðil  ok  var  25 
pö^gg^y^  a  Reykia  holvm  vm  vetrin^.  ^   En  Illvgi  kow  sinv  skipi  i 


^   Punktum   er   tilf.  ^  gi    bortrevet.  '  JV^o^íeí   sí?a^í,   wew   sikkert. 

*  Meget  svagt;  nœppe  morg,  her.  ^  m  w^?.  *  hdskr.  ®  -ni  me^eí  sí^a^f  og 
mulig  -nni.  '  maMw  meget  svagt,  men  synes  sikkert.  ^  Ligeledes.  ^  Ligel.; 
s  tildels  skjult  af  en  klat.  ^^  Det  everste  hjörne  til  höjre  og  de  sidste  8—10 
linjer  noget  afhlegede. 


Hj^rgaldrs  Nj^rðr  ^  gekk  skeljeggr  ^  á  skorðu  skæ  ^,  at  vildi  herja 
með  R^gnvaldi;  teljum  enn  þann  hjaldr.  Lítt  spardi  fremðar  mildr  arfi 
Hávars  fj^r  djarfra*  fyrða  at  hildi;  dáð  drengs  varð  at  lengri. 

^  'Svœrdsangens  (kampens)  Njord'  =  kriger.  ^  '  Uforfœrdet' ;  máske  egl. 
'skarp,  hvas  som  skaV  (jfr  skelþunnar  eggjar^  og  oprl.  hrugt  om  hvasse  svœrd, 
siden  ogsá  overfort  pd  personer.     '  ^Rullestokkens  hest'  =  skih.     *  K.  Gisl.s  rettelse. 

Krigeren  gik  uforfœrdet  omhord  pd  skihet,  fordi  han  vilde  gá  i  leding 
med  Rögnvald;  jeg  opregner  endnu  den  kamp  a.  Kun  lidet  sparede  den  pá 
heltegœrninger  rige  Hávars  sön  de  djœrve  mœnds  (fjendernes)  liv  i  kampen. 
Heltens  bedrifter  hlev  sá  meget  flere. 

a  Med  hensyn  til  denne  ^opregning'  jfr  f.  eks.  verset  i  udg.  s.  22. 


378  HAUKSBÓK.  Fóstbrœðra  saga  c.l4(3)-15(4). 

Ravnhavfn  a  Melracka  slettv  ok  setti  hann  þar  vp^  skip  sitt  ok 
for  siþan  norðan  ok  ætlaði  heim  a  Reykia  hola.  ^  Gavtr  Sleitv 
svn  er  fyR  var  getið  kom  til  Illvga  ok^  tok  af  hanvm  far  Wl 
Norex.  ^  i  Miðfirði  kom  sa  madv  i\l  \ians  er  Helgi  selseista  het.  ^ 
hann  matti  meira  lavpa  en  nockorr  herstr.  ^  ha?íw  tok  ok  far  af  & 
Illvga  til  Norex  meá  þeim  hætti  at  hann  skylldi  koma  iil  hans  at 
vari  ok  flytia  \orv  hans  meó  hanvm.  ^  ferr  siþaw  Illvgi  heim  a 
Reykia  hola  ok  var  þar  vm  vetrin.  ^ 

Drap  Þorgeirs  Havars  svnar 
c.  15(4)  Tveir  brŒ^ðr  bioGV  i  Garpsdal.  ^    het  anwaR  Kalfr  en  anwaR  lo 

Steinolfr.  ^  þeir  vari;  rik^'r  menn  ok  vinsælir.  ^  Þordis  het  kona  er 
bio  i  Olafsdal.  ^  hon  atti  svn  er  Eyivlfr  hd.*  Þorgeirr  het  frændi 
hans.  ^  hann  hafþi  Þordis  vp^  ^  fœtt  oA:  fostrað.^  hann  var  kallaðr 
hoílavsa  þi^i  at  ha^^  hafði  ti^  hversvetna  meira  en  hann  þvrfti.  ^ 
\)eir  *  varí?  fostbrœðr  Eyivlfr  ok  Þorgeirr  ok  var  meó  þeim  mikil  i5 
vinatta.  ^  Ein  framfœrslv  kí^rling  var  meá  Þordisi  ht^spreyiv  ^.  ^ 
^eir  Yarv  miok  glenzmikler  en  kerhng  angraðiz  miok  vid  þaí  en 
þefr  ertv  ha^^a  þí?i  meÍR  sem  hon  var  angraðari.  ^  ein  dag  þa  er 
^eir  glenzvðv  hia  kerlíngv  ok  ste  anwaR  þeira  a  fot  henni  þa  varð 
kerling  reið  ok  mœllti  litil  sœmð  er  yckr  i  þvi  at  troða  mik  meá  20 
fotvm  en  sva  vel  sem  nv  semr  yckr  þa  mvnv  þit  .íj.  fostbrœðr 
verst  skilia  yckað  vinfengi  a  Mandi.  ^  þeir  svorvðv  miok  ertv 
vspalig  kí^rliwg.  ^  hon  svarar  þetta  man  þo  eft^r  ganga  sem  nv 
mæli  ek.  ^  En  er  váraði  þa  send^'r  Illvgi  varni(n)g  ^  sin  tiZ  skips.  ^ 
72  þa  skylldi  ok  fara.  vtan  meó  hanvm  Þorgeirr  Havars  svn  ok  þeir  ^ 
brœðr  i  Garpsdal  Kalfr  ok  Steinolfr  ok  íorv  þeir  Þorgeirr  norðr 
íyri  at  bva  skipit  en  Illvgi  reið  iil  þiwgs.^  ok  er  þ^ir  komv  i  Ravn- 
hofn  settv  þeir  fram  skipið.  ^  þar  var  þa  Helgi  selseista.  ^  Gavtr 
Sleitv  svn  var  til  skips  komin  ok  var  eigi  i  motvneyti  meó  Þor- 
geiri.  ^  þoír  var  illt  íil  elldi  viðar  ok  forv  sin  dag  "^  hvar^'r  at  afla  ^ 
elldi  viðar.  ^  En  ^  dag  for  Þorge^'rr  ok  hans  kvmpanar  en  Gavtr 
\ar  heiwa.i  matgerðar  menn  Gavtz  þravt  elldívið  ok  sogþv  Gavt.^ 
ha7in  gmgr  til  tialz  Þorgeirs  ok  tekr  spiot  haws  o^  hoGr  af  skapti 
kastar  spiotinv  i  hvðfat  hans.  ^  hann  tok  ok  skiolld  ^orgeirs  ok 
klyfr  svndr  skiolldin  ok  spiot  skaptið  ok  elldir  vndir  katlinvm  ok  ^ 
varð  þa  vel  matbvið.  ^  Þorgeirr  kom  heim  ym  kvelldit  ok  saknar 
spiotz  sins   ok  skialldar.  ^    hann    spyR    hverr    iekit   heUr.  ^    Gavtr 


*  PunJctum  er  tilf.       *  Meget  svagt.        *  pp  meget  svagt.       *  S'í^a^'í;  rwm 
sikkert.         ^  Snarere  med  p  end  t         «  n  w^r?.  '  g  i  Atór.  reííeí  /ra   d. 

®  Sáledes,  =  einn. 


Fóstbrœðra  saga  c.  15(4). 


HAUKSBOK. 


379 


segir  at  h£inn  klavf  hvartveoia  vnd^V  ketil  varn   er  eigi  matti  aðr 
matbva  er  engi  var  elldiviðr  en   ors   þotti  illt  at  eta  ratt.  ^   Þor- 
geirr  svarar  navðsyn  var   ^at   at    matbva    yðr   þt^iat    hraæti  erv 
fyri  boðin  her  i  k-^dzlogvm  ok  min  herra  Olafr  \onvngv  íyri  byðr 
ollvw   sinvm  monnv^  at  eta  hratt.  ^    engi  madv  fann  at  Þorgeiri  5 
mislikaði    þetta.  ^    An^an    dag    for    Gavtr    ok   hans   kvmpanar   at 
elldiviði   en  svenar  Þorgeirs  sogþv  hanvm  at  [þa]  ^  vantaði  yíó.  ^ 
Þorgeirr  tok  þa  sk(i)olld^  Gavtz  ok  spiot  ok  hio  vndir  ketiL^  Gavtr 
kow  heim  ok  ser  spiot  sitt  lÍGÍa  skaptlavst  i  hvðfati  sinv.  *    hann 
saknar  ok  skialldar  sins.  ^  hann  spyR  hvOT  tek^Y  hefir.  ^    Þorgeirr  lo 
svarar  þat  klavf  ek  vnd^r  ketil  i  dag  þí?i  at   sveinvw  v«rð  elldi- 
viðar  skortr.  ^    Gavtr  mœUti  seínt  lettir  þv  af  at  avka  vsœmðir  * 
vi^  ors  frændr.  ^    Þorgeirr  s(egir)  sva  er  leikr  hvm'  sem  byriaðr 
er.  1    Gavtr  hio  þa  iil  Þorgeirs  en   hann  lavst  ^  vi(?  exi  sinm  Yiá 
hoGÍnv  ok  bar  af  ser  ok  skeindiz  þo  nokot  ^  a  ^  fœti  ^.  ^   Ivpv  þa  i5 
memi  meðal  þe?'ra  ok  helldv  þa  Þorgeiri.  ^  hann  mœUti  ekki  þvrfv^ 
73  þí?r  mer  at  hallda  ecki  geri  ek  að  sinm.  ^    \arv  l^eir  nv  skilþir  oA: 
for  hvaR  i  sitt  tialld  ok  hrv  sil^an  at^  sofa.^   ok  vm  nottina  stendr 
Þorgeirr  vp/?  ok  tekr  exi  sína  ok  gengr  i  tialld  þö5í  er  Gavtr  svaf 
i  oA;  vekr  hann.  ^    Gavtr  sprettr  Yipp  ok  villdi   gripa  vapn    sin.  ^  20 
þa  hio  Þorgeirr  i  havfvð   Gavti   ok   klyfr   hann  i   herðar  niðr  ok 
geck  brott  siþaw  ti^  tiallds  sins.  ^   kvmpanar  Gavtz   voknvðv    wió 
brestin  er  ha^?^  \ar  vegin  oA:  bioGv  vw  likið.  ^    sva  seg^r  Þormoíír 
Gavt*  veit  ek  at  svn  Sleitv    |  snarfengr*  meó  lið  drengia  havlldr  79»  v. 
var  harðar  deilldir  hiorkrafþan  naf  fiorvi  vfeigvm  varð  eigi  '^  alm- 


*  Punktum  er  tilf.  '  Afrevet  ved  et  hul  i  perg.;  kun  en  del  af  staven 
i  þ  ses.  •  i  mgl.  i  hdskr.  *  Forkortelsestegnet  svagt.  ^  Sáledes  sikkert. 
'  ot  noget  svagt.  "^  Meget  svagt.  ®  De  forste  12  linjer  af  denne  side  er 
meget  afblegedey  dog  ikke  alle  i  samme  grad. 


*  Verset  bör  skrives  (jfr  K.  Gisl.  Nj.  II,  124—27  og  331—2): 

Gaut  veitk  at  son  Sleitu  ófeigum  varð  eigi 

snarfengr  með  lið  drengja  (almþing)  í  gný  malma 

h^lðr  við  harðar  deildir  (opt  verðr  rík  þeim's  rœkir 

hj^rdjarfan  nam  fj^rvi;  raun)  stynfullu  launat. 

Veitk,  at  hglðr,  snarfengr  við  harðar  deildir  með  lið  drengja,  nam 
hjprdjarfan  Gaut,  son  Sleitu,  fj^rvi.  Eigi  ófeigum  varð  launat  stynfullu  ^ 
í  malma  gný  ^ ;  opt  verðr  raun  rík,  þeim  es  rœkir  almþing  ^. 

^  Dat.  s.  ntr.  'stönfuldf ,  omtr.  =  med  smœrte.       ^  ^Malmenes  [skudváb- 
nenesj  gny'  =  kamp.      •  ^Bue-ting'  =  kamp. 


380  m  HAUKSBÓK.  Fóstbrœðra  saga  c  15-16'4). 

þiwgs  ^  i  gny  inalma  *  ok  Yerbr  rik  þeim  er  rækir  ravn  stynfvllv 
(c.  I6)lavnað.  2  Ein  dag  sa  þeir  "Þorgeirr  at  ^  skip  ^  siglði  af  hafi  þanga^ 
iil  hafnOT.  ^  l^eir  kostvðv  ackeri  ecki  miog  r\œr  skipi  Þorgeírs.  ^ 
hann  for  mec?  skipvmvm  sinvm^  a  bati  at  spyria  tiðinda  eða  hverir 
formenn  væri  fi/ri  skipinv.^  hanvm  var  sagt  at  maðr  ^  grœnle/^zkr  ^  5 
sa  ^  er  Þorgrimr  trolli  het  ^  reð  fyri  skipinv.  ^  ha^w  spvrði  hVersv 
msLTgir  menn  Yarv  a  skipinv"^.^  Þorgeiri^  var  sagt  að  þefr  var^?^  .xl. 
vigra  mawna  þar  a.  ^  Þorgeirr  sa  at  þar  ví?r  mikill  hðs  mvnr  ef  þa 
greindi  a  þí^i  at  þeir  Þorgeirr  Yarv  eigi  meÍR  en  ^^  .xx.  menn.  ^  þa 
mö^Uíi  ^orgeirr  af  þd  at  þaí  er  mælU  at  hér  se  hvar^r  tveaiv  ei^^i  lo 
at  fvllv  iamnaðar  ^^  menn  þa  syniz  m^r  at  Yer  seiim  grið  var  a 
miHim  sakir  varygðar.  ^  Þorarin  ofsi  het  an^mR  styri  maór  a  skipi 
meá  Trolla  ok  Yarv  siþaw  grið  sett  með  þeim.  ^  sva  segir  Þormoíír 
V.     Gvllz  *  reð  ÞorgeÍR  þolla  þt^i  næst  griða  æsta  ser  er  hann  seyðis 


*  Meget  svagt.  '  Punktum  er  tilf.,  *  skipverivm  sinvm  meget  svagt  og 
ikke  ganske  sikkert;  skriften  fra  den  modsatte  side  slár  her  igennem  og  gör 
lœsningen  endnu  vanskeligere.  ^  m  er  tildels  bortrevet.  *  Sáledes  nogen- 
lunde  sikkert.  ®  er — het  svagt,  men  vistnok  sikkert,  isœr  de  to  sidste  ord. 
'  pinv   meget  svagt.  ^  Meget  svagt  (eller  stdr  der  ^eim?).  "  var — Yarv 

svagt,  men  synes  aldeles  sikkert.         ^°  a — en  nogenlunde  sikkert;  a  er  svagest 
fremtrœdende.        '^  Navnlig  det  forste  bogstav  svagt  eller  mulig  bortrevet. 


Jeg  ved,  at  helten,  rask  i  hdrd  strid  med  mœnds  skare^,  berovede  den 
svœrddjœrve  Gautr,  Sleitas  sön,  livet.  Den,  hvis  skœbne  var  at  do,  fik  [dodelig] 
smœrte  /==  dodeligt  sárj  til  lön  i  kampen;  ofte  bliver  erfaringen  mœgtig  [o:  over- 
vældendej  for  den,  der  regter  buetinget. 

a  Det  er ,  som  K.  Gisl.  har  bemœrket  (Nj.  II,  127) ,  usikkert,  hvorledes 
ordene  með  lið  drengja  rigtigst  bör  opfattes;  se  dog  hans  bemœrkninger  s.  331 — 2. 

*  Verset  bör  skrives: 

Golls  réð  þorgeirr  þolla  9II  tók  seggr  enn  snjalli 

því  næst  griða  æsta,  sgnn,  leygs,  friðar  mgnnum, 

sér  es  hann  sáat  fœri  fljóts,  þás  fergir  nýtan 

svinngeðr  við  lið  minna;  fullmæli,  réð  tæla. 

þorgeirr  réð  því  næst  æsta  golls  þolla^  griða,  es  hann  svinngeðr 
sáat^  sér  fœri^  við  minna  lið;  enn  snjalli  seggr  tók^  m^nnum  9II  full- 
mæli  friðar  ^  s^nn,  þás  fljóts  leygs  fergir  ^  réð  tæla  nýtan. 

^  'guldets  fyrre-trœer'  =  mœndene.  ^  Conj.  for  seyðis  el.  sá.  '  Conj.  for 
fjarri  el  fari.  *  Nodvendig  rettelse  af  tekr.  ^  fullmæli  friðar  =  full  friðmál 
(Lex.  poet.)  =  'fuldkomne  (gensidige)  sikkerheds  aftaler'.  ®  'Flodildens  fergir' 
(conj.  =  'údélœgger')  =  en  gavmild  mand;  her  Torgrim  trolle. 

Torgeir  bad  dernœst  mœndene  om  sikkerhedstilstand  (vábenstilstand) ,  da 
han,  den  kloge  mand^  sá,  at  han  ingen  udvej  havde  [til  at  kœmpe  mod  over- 


FÓ9tbrœ«ra  saga  c.  16-17(4).  HAUKSBÓK.  381 

I74  fiaRÍ  svíngeðr  meá  lið  minna  allt  tekr  segr  en  snialli  sanlavgs  ^ 
friðar  monnv^  fliot  þa  er  fyrðar  nytan  fvllmæli  reð  tæla.*  Nv  Yarv 
grið  sett  meðal  þeira.^  for  þa  ÞorgekT  til  skips  sins.^  flvtti  hann 
þa  vt  allt  fe  skipvma  sínnsi  ok  let  skip  sitt  lÍGÍa  \m  akkeri  ^  all- 
nœr  \aná\  ok  Yarv  menn  ha^is  iawnan  alkV  a  scipi  *  þti  at  hann  5 
trvði  (eigi)^  þeim  Þorgrimi  ok  Þorarni  þo  at  grið  v«?rí  millim  þe^ra.^ 
^eiv  Þorgrimr  spvrðv  þa  vig  Gavtz  Sleitv  ^  svnar  ^viíú  Þorgeirr 
hafþi  eigi  sagt  þeÍM  vigit.^  en  er  Þorarin  ofsi  spvrði  þaí  þa  mœUti 
hann  vi(í  Þorgrim  trolla  ei^i  mvnda  ek  grið  ha/a  sellt  Þorgeiri  ef 
ek  hefða  vitað  víg  Gavtz  vínar  míns  ok  frænda.  ^  vil  ek  nv  vita  10 
ef  þv  villt  mík  til  styrkia  at  hefna  hans.^  Þorgrimr  segir  þer  mvn 
ek  at  þ^rsv  fylgia  en  torsotlegr  syniz  mer  Þorgeirr  þar  sem  nv  er 
hann  komin.  ^  Þorarin  mœUti  \er  skvlvm  bera  a  \aná  dyrgripi 
vara  ok  ma  at  hans  menn  fari  a  Xaná.  at  sia  ok  forvitnaz  '  gripina 
ok  mvnv  ver  þa  fyrst  drepa  ok  fætta  sva  Uð  ^eim}  þeir  Þorgrimr  15 
ok  Þorarin  Narv  *  felagar  ok  hofþv  ætlað  at  fara  ti/  Grœnalandz 
ok  barv  ^  ^eÍY  þd  eig'i  fé  sítt  af  skipi.^  Ein  goðan  veðr  dag  barv  þeir 
Þorgrimr  a^^  laná.  skrvð  ok  marga  goða  gripi.^  þan  dag  forí;  þeir 
Kalfr  ok  Steinoifr  .xíj.  saman  ti^  Xanáz  a  bati  eftir  vatni  ok  Ivpv 
þegar  .ííj.  af  (monnvm)^  þeira  þangaí  sem  varningrin  var  ok  Yarv  m 
]^eir  þegar  drepn^r.  ^  þeir  Þorgrimr  ok  Þorsinnn  farsi  þa  meá  Uði 
sinv  at  þeim  Kalfi  ok  Steinolfi  ok  bvndv  þa  en  drapv  .ví.  þeira 
menn.  ^  Helgi  selseista  drap  i  fyrstv  ein  forvnavt  þeira  Þorgrims 
ok  Uop  brott  sil^an.  ^  menn  Uopv  eftíV  hanvm  ok  nadv  hanvm 
eigi.  ^  Uop  hann  eð  œfra  vm  fioU  netr  ok  daga  þar  iil  er  hann  25 
kom  iil  alþi/^gis  ok  sagþi  þeim  Þorgilsi  ok  Ilivga  ^av  tidinði  er 
/c_l7\gerðz  hofðv  i  Ravnhofn  þa  er  hann  for  brott.  ^  En  eftir  þav  vig 
75  er  nv  var  fra  sagt  tokv  þeir  Þorg(ri)mr^^  kavpskips  batin  þan/i  er 
Kalfr  hafþi  haft  iil  lanz.^  Þorgeirr  var  vt  í  skipi  ok  vissi  e^^i  þav 
tiðindi  er  a  I(an)dinv  ^''^  hofðv  gerðs  ok  fani^  ha^n  ei^i  fyR  en  þeir  30 
Þorgrimr  flvttv  kavpskip  sitt  at  skipi  hans  meó  .íj.  batvm  ok  Yarv 
alHr  herklæddir  ok  leaia  borð  vií?  borð.  ^  þe^'r  Þorgeirr  gripa  þa 
vapn  sin   ok  veriaz  vel  oA:  drengilega  en  af  þí;i  at  liðsmvnr  var 


1  lavgs  noget  utydeligt.  *  Punktum  er  tilf.  ^  Noget  utydeligt  pá  grund 
af  en  rift  i  perg.j  men  sikkert.  *  sc  rettet  i  hdskr.  fra  Id-  =  \aná-.  ^  Mgl. 
i  hdskr.  ®  1  tilf.  over  linjen  med  nedvisningstegn.  '  f  *  hdskr.  rettet  fra  v. 
»  Herpá  skr.  fe.         ®  Rettet  fra  hdskrs  bari.  *°  Tilf.  over  linjen.         "     ri 

mgl.  i  hdskr.        ^^  an  mgl.  i  hdskr. 


magtenj  med  sit  mindre  talrige  mandskab.  Den  modige  mand  opfattede  alle 
fredelige  forsikringer  som  oprigtige  (og  pdlidelige)  for  mœndene,  da  manden 
sveg  den  brave  helt. 


382  f  HAUKSBÓK.  Póstbrœðra  saga  c  17(4). 

s(v)a  *  mikill  at  meÍR  var  en  .íííj.  vw  eín  þa  gengv  þe^'r  Þor- 
grimr  vpp  i  skip  Þorgeirs.  ^  ÞorgeÍR(s)  ^  menn  fellv  bratt.  ^  hann 
hafþi  e^^i  fleiri  vapn  en  eina  *  exi.  ^  hio  hann  meá  henni  bœði 
stort  ok  akapt  oA:  var  þaí  lengi  er  þeir  komv  e/^i  sarvm  a  haww 
þ2;mt  engvm  þotti  girnihg  gisting  vnd^r  exi  hans  ok  er  hans  menn 
yarv  fallnM*  liop  hann  aftr  i  stafnin  ok  varðiz  þaðan.  ^  sva  q(vað) 
V.    Þormoíír  Stirðr*  reð  stapn  að  varða  strengreins  togvm  drengia  itr 


^  V  mgl.  i  hdskr.       '  Punktum  er  tilf.        ^  s  mgl.  i  hdskr.       *  Herefter 
skrevet  ex,  men  overstreget  med  rodt.         ^  Noget  afhleget. 


*  Versene  bör  skrives: 

Stirðr  réð  stafn  at  varða  áðr  sigreynir  sínum 

strenghreins  t0gum  drengja  (sár  hlutu  meðr  at  hváru) 

(ítr  þvít)  árr  (vas  heitinn  út  við  eigi  h'tla 

auðstjóri  þrek)  íjórum,  erring  fell  á  knerri. 

Stirðr  strenghreins  árr^  réð  at  varða  stafn  fjórum  togum  drengja, 
þvít  auðstjóri^  vas  heitinn  þrek-ítr,  áðr  sigreynir^  fell  út  á  sínum  knerri 
við  eigi  lítla  erring ;  meðr  hlutu  sár  at  hváru  ^. 

^  'Tov-renens  (rensdyrets;  skihets)  tjæner'  y  =  sefareren;  jfr  ovf.  hlýra 
hrafns  árr  s.  375.  ^  ' Rigdoms-hesidderen' ,  þorgeirr.  ^  'kamp-rön'  =  kriger. 
(^sig  =  kamp;  reynir  snarest  =  rönnetrœ).  *  Egl.  H  hœgge  tilfœlde' ,  d.  v.  s. 
hvad  enten  þorgeirr  var  den  sejrende  ellev,  som  i  dette  tilfœlde,  den  hesejrede; 
eller  horer  ordene  máske  til  ádr  sigreynir  fell? 

Den  standhaftige  sofarer  forsvarede  stavnen  mod  fyrretyve  svende  —  ti 
manden  galt  for  at  vœre  herlig  ved  sin  styrke  — ,  för  krigeren  faldt  ude  pá  sit 
skih  under  ikke  ringe  strid.  AlUgevel  (endskönt  han  faldt)  fik  mœndene  sar 
(slap  mœndene  ikke  usárede). 

Kent  hefr  fj^rs  hvé  frændum         (þægs)  frák  Þorgeir  eiga 
folkbeitir  skal  veita  (þau  eru  orð  komin  norðan 

dýrr,  þótt  drengi  væri  handar  grjóts  frá  hreyti) 

dylgjusamt  at  fylgja.  hug  þanns  við  mun  brugðit. 

Dýrr  folk-fj^rs-beitir  ^  hefr  kent,  hvé  skal  veita  frændum^,  þótt 
væri  dylgjusamt  at  fylgja  drengi  ^.  Frák  þorgeir  eiga  hug  þann,  es  við 
mun  brugðit ;  þau  orð  eru  komin  norðan  *  frá  hreyti  þægs  ^  handar  grjóts  ^. 
1  'Mand-livs-heder'  (^beitir  af  at  beita,  hede,  fange)  =  en  vœldig  kriger. 
'  Synes  her  at  have  en  mere  almindelig  hetydning:  'frœnder  og  venner'.  '  Ene- 
stáende  dat.-form  af  dette  ord.  ^  o:  fra  Hraunhöfn  pd  Melrakkesletten  (Nörre- 
Tingesyssel).  ^  þægr  (af  þág-,  þiggja^  'modtagelig',  som  kan  modtages,  omtr.  = 
'som  man  gœrne  vil  modtage,  tiltrœkkende' .  ®  ' Arm-stenenes  (=  armringenes) 
udslynger'  =  gavmild  mand. 

Den  herlige  kriger  har  vist,  hvorledes  man  skal  std  sine  venner  og  frœn- 
der  bi,  uagtet  det  kunde  vœre  forhundet  med  kamp   og  strid  at  folge  helten. 


Fóstbrœðra  saga  c.  17(4).  HAUKSBÓK.  383 

þd  at  ár  var  heitin  avðstiori  þrek  fiovvm  aðr  sigreynar  sínvm  sar 
hlvtv  meðr  að  hvarv  vt  vií?  eigi  ern  ^   iitin  erring  fell  a  knem.  * 
Kent  hef^V  fiorr  hvæ  frændvm  folkbeitir  skal  veita  ^  dyrs  þo  at     y. 
drengi  Yœri  dylgiv  samt  at  fylgia  þægs  fræ*  ek  Þorgeir  eiga  þaí; 
erv  orð  komin  norðan  handar  griotz  fra  hreyti  hvg  þan  er  við  5 
76  man  brvgþið.  ^    Aller  mœlltv  eiit  \m  haws  vorn  ok  frœknleik  at 
engi  þottiz  hans  iamníngia  fvndid  ha/a.^  hann  hio  hart  ok  tiðvm 
ok  Narv  hanvm.  lengi  |  sin  hoG  bœði  íyri  skiolld  ok  bryniv.^   þeim  79b 
Þorgrimi  sottiz  (seint)  ^  ^vi  at  harfengra  *  var  íyri  en  þeim  kom  i 
hvg  ok  varð  þeim  hann   dyrkeyptr   þd  at  Þormodr  hefir  sva  ort  10 
at  hann  va  þar  .xííj.  menn  aðr  hann  let  lif  sítt  en  .íj.  erv  nefndir  i 
Þorgeirs  drapv.  ^    Mar  hæt  avstmadr  er  fystr  kom  sari  ^  a  hond 
Þorgeiri   ok   hio  hann  þann  bana  '^   hoG.  ^   Þorir  het  sa  niö^r  er 
lagþi  spioti  i  gegnim  hann  en  ÞorgeÍR  geck  a  spiotið  vpp  at  hond- 
\m  Þori  oA:  hio  i  havfvð   hanvm    ok  klavf  hann  i  herðar  niðr.  ^  15 
sva  segir  Þormoár   Havs  *   fra   ek   hræfa   lækia  ^   harðræðis    þrot     v. 


^  Vistnok  at  lœse  sáledes;  det  ferste  hogstav  ikke  ganske  tydeligt;  der  ses 
intet  tegn  til  en  udslettelse  af  ordet,  der  er  overfledigt  og  urigtigt  (et  slags  gen- 
klang  af  det  folgende  erringj.  ^  Punktum  er  tilf.         ^  e  er  rettet  fra  i,  i  er 

uaœdvanlig    tykt    og    mdske  rettet    fra    et  andet    hogstav(-trœk).  ■*  Saledes. 

*  Mgl.  i  hdskr.  (indsat  efter  det  andet  hdskr.).  ®  Herefter  er  skrevet  a  hans, 
men  det  sidste  er  underprikket;  meningen  er,  at  det,  og  da  naturligvis  ogsá  den 
foranstdende,  ikke  underprikkede  prœposition  hör  udgá.  "^  Over  a  (1)  ses  en 
streg,  som  mulig  er  et  —  her  urigtigt  —  forkortelsestegn.  ^  En  del  af  æ  er 
forsvundet  ved  en  rift  i  perg. 


Jeg  ved,  at  Torgeir  hesad  et  mod,  som  lœnge  vil  mindes;  sádanne  udtalelser  om 
den  gavmilde  mand  er  hleven  os  hragte  nordfra. 

*  Versene  hör  skrives: 

Hauks  frák  hræva  lœkja  Már  hét  madr  ok  þórir 

harðrædis  þrot  bræði  málsnjallr  es  lét  falla 

við  sviprunna  sennu  (áðr  frágum)  þá  (þeira) 

sverðs  aldrigi  verða.  porgeirr  (lokit  eirum). 

Frák  aldrigi  verða  hræva  lœkja  hauks  bræði  ^  hardræðis  þrot 
sennu  ^  við  sverðs  sviprunna  ^.  Már  hét  maðr  ok  þórir,  es  málsnjallr 
þorgeirr  lét  þá  falla;  frágum  eirum  þeira  lokit  áðr  *. 

^  Hræva  lœkir,  'lig-hœkke'  =  hlodströmme;  disses  'hog'  =  ravn;  dens 
'foder'  =  kriger,  porgeirr.  ^  'i  el.  ved  kampen'.  ^  'svœrdets  hevœgelses  (= 
kampens)  trœer'  =  krigere.      *  0:  för  end  de  2  sidst  nœvnte  mœnd  faldt. 

Jeg  har  hert,  at  krigeren  aldrig  lod  det  skorte  pá  modige  (og  dröje) 
handlinger  i  kampen  overfor  fjenderne.  Már  hed  en  mand  og  (en  anden)  Tore, 
som  den  veltalende  Torgeir  dengang  fœldede.  Jeg  ved,  at  freden  mellem  dem 
(Torgeir  og  hans  modstandere)  i  forvejen  var  hrudt. 


384  f  HAUKSBÓK.  Fóstbrœðra  saga  c.  17-18(4). 

bræði  y\ó  sviprvnwa  sennY  sverðz  alldregi  verða  Már  het  maðr  ok 
Þorir  ^  malsniallr  er  let  falla  aðr  fragvm  þa  þeirsi  ÞorgeÍR  lokið 
V.  e'irYm.  ^  OUi  fiorr  aðr  felli  flvgtravðr  ^  hiarar  davða  sa  vot  rœki- 
andi  en  Riki  reGS  .xííj.  seaia  þaí  let  ek  hialldrs  fyri  havlldvm  hinn^ 
er  þrek  gat  vin/^a  mal  tia  min  ad  deilaz  mivk  vissa  ek  tal  Ivkaz.^  6 
nv  er  Þor^V  var  fallin  en  spiot  stoð  i  gegni/w  Þorgeir  þa  fell  hann 
eigi.  ^  Ivpv  þeir  Þorgrimr  ok  Þormnn  þa  at  hanvvci  ok  vnwv  a 
77  hanvm  bað/r.  ^  þa  fell  ^  Þorgeírr.  ^  Þorarmw  hio  havfvd  af  hanvm 
ok  hafði  meá  ser  brott.  ^  þeir  skarv  vp^  hkam  hans  ok  villdv  sia 
hiarta  hans  ok  var  þaí  eigi  meira  en  valnot  ok  hart  sem  síg  ok  lo 
(Q  Igjecki  bloð  i.  ^  En  eftir  bardagan  skilðv  þeir  Þorgrimr  ok  Þorsirinn 
felag  sítt  ^VL  at  Þoraxinn  venti  ser  mikilla  scpMÖa  oA:  framgangs 
af  sigri  þersvm  er  hann  þottiz  vn/^id  hafa.  ^  Þorgrimr  hafþi  skip 
or  felagi  en  Þorarin  lavsa  fe.^  siglði  Þorgrimr  tii  Grœna  lanáz  en 
Þorarin  feck  ser  hersta  ok  reið  nordan  með  .xíj.  mam^.  ^  hann  i5 
hafþi  havfvd  Þorgeirs  viíí  slagalar  ser  i  belg  iil  agiætis  sigrs  sins.  ^ 
þaí  var  skemtan  þeira  vm  daga  þa  er  þe^'r  beittv  herstvm  sinvM  ^ 
at  þéir  tokv  havfvð  Þorgeirs  oA:  settv  vp^  a  þvfvr  oA:  logv  at.  ^ 
En  er  þeir  komv  i  Eyia  fiorð  þa  aðv  þeir  skamt  fra  Stocka  loðv.^ 
þeir  tokv  þa  en  havfvð  Þorgeirs  ok  settv  vpp  a  eína  þvfv  sem  20 
þeir  var^?  vanir.  ^  þeim  syndiz  þa  havfvðit  sva  ogvrlegt  at  avgvn 
rœrövz  ok  vm  snervz  tvngan  var  vti  ok  blaðraði.  ^  þeir  vrðv  sva 
ræddir  at  engi  þorði  nö^r  at  koma.^  grofv  þeir  þa  grof  meá  exYm 
sinvm  ok  rvndv  þar  siþa/z  i  hofþinv  ok  barv  siþan  a  torf  ok  griot.^ 


^  Forkortelsestegnet  svagt.  ^  Punktum  er  tilf.  ^  En  del  af  a  er  bortrevet. 
*  Snarest  sáledes,  skönt  ordet  er  noget  utydeligt  i  linjens  slutning  /  sá  meget 
mere,  som  riften  gár  ned  igennem  ordet.  ^  e  ligner  meget  o  og  er  máske 
rettet  fra  0.        ®  Ski:  to  gange,  sidste  gang  i  senere  tid  overstreget. 


OIIi  fj^rr  áðr  felli  þar  lætk  hjaldrs  fyr  h^lðum 

(flugtrauðr)  hjarar  dauða  hins,  es  þrek  gat  vinna 

(sá  vas  rœkjandi  enn  ríki  (mál  téa  mín  at  deilask 

reggs)  þrétían  seggja.  mjúk)  víga  tal  lúkask. 

Hjarar  fj^rr  ^  olli  dauða  þrétían  seggja,  áðr  felli;  sá  enn  ríki 
reggs  rœkjandi^  vas  flugtrauðr.  þar  lætk  hjaldrs  víga  taP  hins,  es  gat 
vinna  þrek,  lúkask  fyr  h^Iðum;  mín  mjúk  mál  téa  at  deilask. 

^  'Svœrdets   trœ'  ==  krigeren.  2  ^skibets   rogter,  plejer'  =  sofarer. 

*  'Optœllingen  af  drabene  i  denne  sidste  kamp'. 

Krigeren  voldte  13  mœnds  dod,  för  han  faldt;  denne  den  mœgtige  sefarer 
var  uvillig  til  flugt.  Dér  lader  jeg  optœllingen  af  de  drab  i  kampen,  som  han, 
der  kunde  udfere  bedrifter,  udovede,  sluttes  for  mœndene  (der  lytter  og  herer 
digtetj;  mine  letflydende  (digter-)ord  fremfores. 


Fóstbrœðra  saga  c.  18(4)-19(5).  HAUKSBÓK.  385 

Eftí-V  bardagan  Yarv  ^eiv  Kalfr  oh  Steinolfr  leyst^V  or  fiotrvm  ok 
letv  þeir  iarða  likin  med  ^  Slettv  korlvw.  ^  litlv  siþaR  kow  Illvgi 
i\l  skips  ok  for  \\ann  vtan  þaí  sama  svmar.  ^ 

Af  Þormoði 

J9(5)  Dormoðr  Kolbrvnar  skalld  vndi  illa  eft^V  fall  Þorgeirs  ok  for  5 

\)at  sama  svmar  vtan  ok  Eyi(o)lfr  ^  or  Olafs  dal  ok  Þorgeirr 
hofleysa  fost  broðir  hans  i  Gnmsár  osi.  ^  þeir  tokv  \aná  norðr  a 
Haloga  landi  i  Lofót.  ^  Þormoðr  for  a  fvnd  Olafs  konvngs  ens 
helga  ok  sagði  konvngi  at  hann  var  svarabroðir  Þorgeirs  Havars 
svnar.  ^  sagði  hann  hanvm  þa  alla  atbvrði  vm  fall  hans.  ^  kon-  lo 
t?w^r  mœUti  velkomin  skalltv  meó  ors  vera  oA;  þaí  villda  ek  ef  mer 
78  viniz  *  Hf  iil  at  hefnt  yrði  Þorgeirs.  ^  þa  q(vað)  Þormoíír  Þarf  *  sa 
er  þer  ska\  hvarfa  þengill  fgri  kne  lengi  svarar  þv  hoglega  hvmvm 
hvgborð  konvngr  orði  fair  erv  vm  ^  en  frævit  frændr  vorvm  þa 
vændir  minvmz  meÍR  a  an/^að  mitt  starf  konvng  diarfir.  ^  konvngr  is 
möf^l/íf  skemtan  man  vera  at  skalldskap  þinvm.  ^  litlv  siþaR  gerðiz 
Þormo^r  hirðmaíír  Olafs  konvngs.'^  þaí  svmar  kom  skip  af  Grœna- 
\anéi  ^at  atti  sa  maðr  er  Skvfr  het  grœnle^dzkr  m«(?r  ok  \ar  vin 
líonvngs  ok  hirðmaðr  hans.  ^    Skvfr  var  ^  metí  ko/^t'^^i  vm  vetrin.  ^ 


^  5A;r.  ío  ð'öwí'e  ved  Unjeskifte,  ferste  gang  i  senere  tid  overstreget. 
^  Punktum  er  tilf.  '  o  mgh,  glemt  ved  Unjeskifte.  *  v  er  noget  kludret  og 
kunde  lœses  som  w;  Haukr  har  forst  skr.  noget  urigtigt  og  rettet  dette;  skal 
der  lœses  vinz  (indikativ)?.  ^  Sáledes,  nœppe  at  lœse  som  Yer.  "  Skr.  to 
gange  ved  Unjeskifte. 


*  Verset  hör  skrives: 

þarf  sás  þér  skal  hvarfa  Fáir  erum  vér,  né  frýju, 

þengill  fyr  kné  lengi  frændr,  órum  þó  vændir, 

(svarar  hóglega  hverju)  (minnumk  meir  á  annat 

hugborð  (konungr  orði).  mitt  starf)  konungdjarfir. 

Sá,  's  skal  lengi  hvarfa  fyr  kné  þér  þengill,  þarf  hugborð  ^; 
svarar,  konungr,  hóglega  hverju  orði.  Fáir  erum  vér  frændr  konung- 
djarfir ;  órum  þó  né  vændir  frýju  ^ ;  minnumk  meir  á  annat  mitt  starf. 

^  'Hu-hord'  =  hjærte,  mod;  muUg  er  hugborð  ingen  kenning,  da  ordetfindes 
i  prosa  (Fms.  VII,  143)   i  forhindelse  med   þrekr  Hhoende  kraft'.  ^  vændr 

frýju  (dat.)  omtr.  =  bleyði  vændr;  frýja  egl.  'hehrejdelse  for  mangel  pd  mod'. 

Den,  som  lœnge  skal  opholde  sig  for  dine  knœ,  konge,  hehever  dristighed, 
(og  dog)  svarer  du  venUg  pá  hvert  ord.  Kun  fd  af  mine  œtUnger  er  konge- 
djœrve  mœnd,  og  dog  har  man  egenUg  aldrig  haft  grund  til  at  heskylde  os  for 
fejhed.  Jeg  mindes  fremdeles  noget  andet,  jeg  skal  udfore  (o:  hœvnen  efter 
Torgeir). 


386  j  HAUKSBÓK.  Fóstbrœðra  saga  c.l9(5). 

eftíV  vm  varið  en  ÞorgeÍR  fell  bio  Þorgils  Ara  svn  mal  Wl  alþingis 
vm  vig  ^or^eirs  a  hond  Þorarni  ofsa  ok  þeim  oðrí;m  er  at  viginv 
hofþv  vmð  ok  ^arv  gerver  ^eiv  vtlagir  skogar  memi  er  at  viginv 
yarv  en  Gvðm^^wdr  en  ríki  ok  Þorgils  Ara  svn  letv  drepa  Þorariw 
ofsa  a  manna  moti  i  Eyia  íirði.  ^    Eyivlfr  ok  Þorgeir  hofleysa  forv  5 
^at  svmar  vt  ^  ti^  ^  ls\anáz.  ^    þeir  Yarv  lengi  vti  \m  svmarið   ok 
komv  sið  YM  havstið  a  Borgar  fiorð.^   þar  skilði  þa  a  vm  lawdtokv 
villdi  Eyivlfr  hallda  ti/  Stravmfiarðar  þí?i  at  þanga^  var  byn  en 
Þorgeirr  hofleysa  villdi  leeia  í  ||  rett^.^    en  af  þd  at  monnvM  hafði  80» 
leiðs  i  hafinv   þa   Yarv    þeir  margir    er   ]aná   villdv    ha/a.  ^    þeir  lo 
fostbrœðr  Yarv  sva  reið^r  ^  at  þeir  tokv  ti/  vapna.  ^   Ivpv  mmw  þa 
i  millim  ok  geymðv  þeira  sva  at  ecki  hindraði.  ^    siglðv  ^  þe^'r  ti/ 
Stravmfiarðar  oA:  þegar  geck  ÞorgeÍR  a  la?íd  ok  feck  ser  herst  oA: 
reið  vestr  i  Garpsdal  ok  tok  ser  vist  ^  me^í  þeim  brœðri;m  Kalfi  ok 
Steinvlfi.^   Eyivlfr  var  viíí  skip  iil  þers  er  þaí  var  vp^  sett.^  sil^ani^ 
for  h«/^w  vestr  i  Olafs  dal  iU  moðor  sini^ar  ok  var  þar  vm  vetrin.^ 
79  Spakerling  sv  er  fyR  var  fra  sagt  anðaðiz  þanw  vetr  nestv  nott 
fyri  palmsvnnv  dag.^  lik  henwar  flvtti  Eyivlfr  a  skipi  iU  Rey(k)ia^- 
hola  þí^i  at  þa  var  engi  kirkia   no^rr  Olafs  dal  ok  er  þ^^'r  komv 
fram  meá  likinv  þa   gerði  a  frost  mikil  sva  at  lagði  fiorðin  sva  at  20 
ei^i  var  skipfœrt   ok  var  Eyivlfr    eftir  a  Reykiaholvm    fram   vm 
paska  vikv  en  hans  menn  gengY   heim  ok  letv  eftir  skipií.  ^    fimta 
d(ag)  eftir  paska  vikv  reið  Eyivlfr  af  Reykiaholvm  ok  bavð  Þorgils 
hanvm  menn  iU  fylgðar  en  Eyivlfr  villdi  fara  ein  saman  ok  sva 
var.  ^    reið   hann  vtan  af  Reykia  nesi  ok  inn  vm  Bé^rv  fiorð   ok  25 
Krox  f(iorð).  ^    en  er  ^  hann  atti  skamt  iil  Garpsdals  þa  Yarv  þeir 
vti  vnd^r   vea   einvm  Kalfr  ok  Steinvlfr    ok   sa   hvar   menn  fara 
vtan    eft^r   vellinvm    vapnað^r.  ^     þeir   snerY    íram    íyri    hvsin    eð 
neðra.  ^    þ^ir  kendv  þar  Þorgeir  Havars  svn  ok  þeir  ^  .viij.  menn 
er  fellv  meó  hanvm  i  Ravnhavfn.  ^    þeir  Yarv  allir  bloðg^r.  ^   þeir  30 
gengY  at  a  þeiri  er  fellr  f^ri  innRn  bœin  ok  hvrfv  þar.  ^    vit?  þersa 
syn  varð  þeim  sva  illt  at  ^eir  ganga.  in  i  skala  ok  setiaz  þar  niðr 
ok  fellv  drivgvw  i  vvit.  ^    Avnvndr  het  navta  maár  i  Garps  dal.  ^ 
höTí^w   gmgr   vt  or  fiosi   ok  ser  at  maí^r  riðr  vtan   efter  vellinvm 
meó  skiolld   oA:  spiot  hialm   ok  sverð.  ^   haw^  kenmr  þar  Eyivlf.  ^  35 
Avnvndr  gengr  i  stofv.  ^  þar  var  ecki  manna.  vtan  ÞorgeÍR  hofleysa 
ok  konvr  nockorar.  ^    Avnvndr  mœUti  Eyivlfr  fostbroð^r  þín  reið 
her  vm  garð  ok  let  miok  vænlega.  ^    en  er  Eyiv(l)fr ''  heyrði  þáí 


1  Punktum  er  tilf.         2  jyjr^^g^  afbleget.         ^  -ðv  ligeledes.         *  k  mí/?.  *' 
AdsA:r.  ^  r   (forlœnget)  rettet  i  hdskr.  fra  n   fweíí    síí^sí^   streg   forlœnget). 

^  Sál.,  men  vistnok  en  fejl  for  |)a.         '  1  mgl.  i  hdskr. 


^óstbrœðra  saga  c.  19(5)— 20(6).  HAUKSBÓK.  387 

liop  hann  vpp  ok  vt  ok  greíp  spiot  eítt.  ^  hann  ser  at  Eyivlfr  er 
þa  komin  a  in^^an  verðan  vollin.  ^  hann  liop  þa  eftir  hanvm  en 
ÞorgeÍR  sa  hann  eig'i  fyR  en  hann  kom  at  Garps  dals  á.  ^  ÞorgeÍR 
kallar  þa  at  Eyivlfr  biði  hans  ef  hann  þorir.i  Eyivlfr  heyrir  kallit 
ok  leypr  af  baki  o^  leypr  moti  hanvm  ok  lecr  hvaR  an^an  i  gegnim  5 
meá  spioti  o^  do  þ^ir  bað^r  þegar  i  stað.  ^  kom  þa  þaí  fram  er 
kerling  haf(M  spað.  ^    en  er  af  þeim  bra^ðri;^/^  leið  vmegin  þaí  er  a 

80  þa  hafþi  komit  af  fí«/ribvrðinvm  þa  spyria  ^eir  hvar  ÞorgeÍR  var.  ^ 
þeim  var  sagt  at  hann  hafþi  gengii  vt  ok  iekit  spiot  þa  er  hann 
heyrði  sagt  af  ferð  Eyivlfs.  ^  þeir  brœðr  ganga  inn  til  arinmr  oZ;  lo 
Yarv  þe/r  fostbro^ðr  þa  nyfallner  en  eigi  davðir.  ^  þeir  satv  yf^'r 
þeim  til  þers  er  þeír  Yarv  salaðir  ok  fœrðv  þ^?r  sipan  lik  þeira 
til  kirkiv.^ 

Drap  Þorgrims  ^  troUa 

'c.  20(6)  Þa  ^  er  Þormoðr  Kolbrunar  skalld.  hafði  verit  ein^  uetr  með 

Olafi  konvngi  þa  bio  Skufr  gr§nlendingr  skip  sitt  til  Gr§nlandz.  is 
Þormoí^r  gengr  þa  fyri  konvnginn  ok  mællti  þat  villdi  ek  minn 
heRa  at  þu  lofaðir  mer  at  fara  ut  til  Gr§nk/^dz.  konvngrinn 
spvrði  huart  §tlar  þu  at  hefna  Þorgeirs  svara  brodr*  þins.  Þor- 
moár  mœllti  eigi  veit  ek  hvers  avðit  ma  verða  vm  þat.  ^  konvngr 
mœUti  eigi  mvn  ek  ban^a  þer  forina.  þvi  at  ek  veit  hvat  þv  vill.^20 
tekr  Þormoðr  ser  þa  fari  med  Skvf.  ok  er  \}eir  erv  miok  bvnir  þa 
fara  þe^'r  a  fvnd  konvngs  ok  þakka  hanvm  alla  vingan  þa  er  hanw 
hafði  þeim  veítt.  ^  konvngr  bað  þeim  vel  faraz.  ^  konvngr  gaf  Þor- 
moði.  sverð  ok  gullhring  er  þ^^'r  skildu.  Ganga  þeir  Skvfr  a  skip 
\i.-ok  er  l^eir  voro  albvmr.  þa  gengr  madr  vt  a  skipit  at  bryoiv  25 
sporðinum.  sa  maðr  var  miki(ll)^  vexti  ok  herbi  breiðr  ok  herði 
þykkr.  ^  hann  hafði  siðan  hott  a  hofði  ok  ^  mattv  þeir  ekki  sia  i 
anlitit  a  hanvm.  Enn  þat  er  þeir  mattv  af  sia  þa  syndiz  þeim 
hanw  skolbrvnw  ok  skeaiaðr  ok  greppUgr  i  asiono.  sa  maðr  kvaddi 
Skvf.  Skvfr  tok  vel  kveðiv  |  hans  ok  spvrði  hann  at  nafni.  ^  hann  30  gob 
kueðs  Gestr  heita.  Skvfr  mœllti  hvar  er  kyn  þitt.  ^  Gestr  SYaraói 
viða  stendr  kyn  mitt  fotum.  Enn  þat  er  eyrinwdi  mítt  hingat  at 
ek  vil  vita  hvart  þv  vill  veita  mer"^  far  vt  til  Grenlandz  §da  eigi. 
Skvfr  SYaraði  okvnnigr  maðr  ertv  mer  ok  mvn  ek  radaz  vm  við 
skipvma  mina  hvat  þeim  syniz  rað.    Gestr  mœUti  l^at  hvgða  eksö 

81  at  styrimaðr  etti  fyri  skipi  at  raða  en^  eigi  hasetö^r.    Ok  er  þat 


^  Punktum  er  tilf.  ^  Skrevet  þro-.  ^  Hermed  hegynder  en  ny  hánd 
(Hauks  „forste  isl.  sekretœr").  *  Sáledes.  ^  11  mgl.  i  hdskr.  «  Herpá  er 
igen  skrevet,  men  udstreget:    hafði  sidan.         '  Skr.  to  gange. 

25* 


38g  .  HAUKSBÓK.  Fóstbrœðra  saga  c.20(6). 

likiligaz  at  ek  vinna  hlvtverk  mitt.  sva  at  eigi  mvnv  hasetar  þvrfa 
fyri  mik  at  vinwa.  Nv  lavk  sva  þe^'ra  viðr§ðv.  at  Skvfr  tok  við 
Gesti.  Gengr  G(estr)  vpj?  i  bein^  ok  kemr  aptr  Ktlu.  siðaR  með 
mikla  byrði.  Sva  at  varla  mattv  .íj.  menn  valldit  fa.  Gestr  tok. 
ser  rum  aptr  a  bulka  brun  hann  atti  fatt  við  adra  menn  ok  let  5 
fatt  til  sin  taka.  Skvfr  let  þegar  i  haf  er  byr  gaf.  Gestr  var  § 
þvi  betn  liðs  maðr  er  meÍR  þvrfti.  Sva  syndiz  monnvm.  sem  Gestr 
mvnái  hafa  .íj.  mannsi  megin  §da  .ííj.  helldr  skarst  allt  i  odda  m^ð 
þeim  G(esti)  ok  Þormoói.  þat  sem  við  bar.  Sva  bar  at  einn  dag  at 
^eir  Þormo^r  ok  G(estr)  attv  avstrmal  at  hallda  badir  saman.  I  þat  lo 
mvnd  var  byttv  avstr  a  skipvm  enn  eigl  d§lv  avstr.  nv  var.  Þor- 
moðr  nidri  i  kiH.  ok  sokti  bytunuw.  enn  Gestr  tok  við  a  þiliunum 
ok  bar  vt  fyri  borð.^  ÞoYmodr  var.  ekki  sterkr  madr  ok  selldi  opt 
ekki  langt  vp^  byttvrnar.  G(estr)  r§ddi  um  at  hann  skylldi  lengra 
vpp.  selia  byttvrnar.  Þovmodr  SYaraói  ongv  enn  gerði  rett  sem  15 
aðr.  Nv  er  minnstar  vanir  var^  þa  l§tr  G(estr)  falla  ofan  byttvna 
fvlla  af  sio  i  fang  Þormoái.  ^  varð  hann  alvatr  ok  hleypr  vp^  or 
avstrinum  ok  þrifr  vapn.  ^  G(estr)  tekr.  þa  ok.  sin  vapn.  ^  vilia 
þe?r  þa  a  beriaz.  Skvfr  mœUti  þaí  er  eig'i  sami  at  menn  se  vsattir 
a  kavpskipum  i  hafi.  þvi  at  þar  fylgir  mart  til  meins  ok  sialldan  20 
mun  þeim  skipum  uel  faraz  er  menn  erv  osattir  innan  bordz.  Nv 
vilium  ver  beiða  ykkr  at  þit  setit  grið  meðal  ykkar  meðan  þit 
erut  i  haíi  a  skipi.  ^  Nv  var  sva  gert  ^  skip  velkir  vti  lengi.  ^  fa 
þeir  veðr  stor  ok  i  envm^  stor(mi)*  gengr  i  svndr.  skip  ra  þeirsi.^ 
for  þa  seglit  utan  bords.  taka  menn  seglit  ^  ok  heimta  at  ser  in^an  25 
borðs  ok  voro  til  tok  G(ests)  harðfengligust.  Skvfr  vissi  at  ^eir  menn 
voro  litt  hagir  er  farit  hofðv  af  Grenlawdi  með  hanvm  enn  hann 
hafði  set  þa  Þormoá  ok  G(est)  mart  hagliga  telgia.  S(k)vfr^.  mœlUL 
82  þa  við  Þormoó.  vill  þv  skeyta  ra  vara  saman.  Þormoíír  sYaraái 
ekki  em  ek  hagr  biðv  G(est)  gera  at  ranm  hann  er  sva  sterkr  at  30 
hann  mun  stinga  mega  saman  rarendunum.  S(kvfr)  gekk  þa  til 
G(ests)  ok  bað  han^  beta  rana.  G(estr)  sYaraói  ekki  em  ek  hagr 
mel  þv  at  Þormoór  geri  at  þvi  at  hsmn  er  sva  orðhagr  at  hann 
mun  yrkia  saman  rarendana.  sva  at  fastir  se.  enn  fyri  naudsynia 
sakir  þa  mvn  ek  telgia  an^an  hlutin^^  rarin/^ar  enn  Þormo^r  telgi  35 
annan.  ^  nv  er  fengin  sin  ox.  hvarum  þma  ok  telgir  sinn  hlut 
hvaR  þma.    G(estr)  litr.    nokkut  um  avkxl  ^  til  Þormoóar.  ^    þa  er 


^  Punktum  er  tilf,  2  Sáledes,  men  vistnoJc  en  fejl  for  varv  (sml.  Flat.) 
jfr.  s.  391.16.  3  sáledes.  *  mi  mgl.  i  hdskr.  (^myklum  stormi  har  Flat.). 
^  Rettet  fra  hdskrs  segllt.        «  k  mgl.  i  hdskr.        '  Rettet  fra  hdskrs  avklx. 


Fóstbrœðra  saga  c.20(6)-21(7).  HAUKSBOK.  389 

hann  hafði  telgt  sinn  hlvt  rarin^^ar  seðz^  hann  niðr  a  bvlkan?«  en^ 
G(estr)  telgir  nokkoro  lengr  þat  tre  er  hann  var  at  ok  er  lokit 
var  at  telgia  þa  bar  hann  saman  hlutina  ok  þvrpti  ^  þa  af  huarig- 
um  hlut  at  taka.  ^  nv  festi  G(estr)  saman  rana  ok  eptir  þeíta 
festa  þéíir  segl  vi(?.  ra.  ||  ok  siðan  sigla  þeir.  Sið  vm  havstit  toko  5  81- 
peir  Greiúaná.  skip  kom  i  Eirix  f(iorð).  Þorkell  Leifs  s(vn)  var  þa 
hofðingi.  yíir  Eirix  f(irði).  Þorkell  var  mikill  hofðingi  rikr  ok  vin- 
sgll.  ^  hann  var  vin  mikill  cns  helga  Olafs.  konvngs.  Þorkell  korn 
bratt  til  skips  þa  er  \iat  var  laná  fast  orðit  ok  keypti  at  styri 
monnvm  ok  at  hasetum  þa  hluti  er  hann  þvrfti  at  hafa.  S(kvfr)  lo 
gerði.  Þorkatli.  i  kvn^leika  at  hirðmaí^r  Olafs  konvngs  var  þar  a 
skipi.  sa  er  Þormoí^r  h(et)  sagði  at  konvngr  hafði  Þormoó  hanvm 
til  handa  ^  sent  til  travstz  ok  hallz  ef  hann  þyrfti  meira  við.  ^  Nv 
af  þessum  oráum  S(kvfs)  for  Þormodr  iil  vistar  i  Brattahd.  Skvfr 
atti  bu  a  Stokkanesi  þat  uar  i  Eiriks  f(irdi)  odrum  meglmm  en  15 
Brattahd  uar.  Vid  S(kvf)  bio  sa  madr  er  Biarni  h(et)  ^  vitr  maár 
ok  vins^ll.  gior  at  ser  i  morgv  hagr  vel.  ^  hann  varðveitti  bv  ^ 
þeira  becia  þa  er  "^  hann  var  i  forum.  ^  l^eir  attv  felag  saman  ok 
for  vel  meb  ^eim.  ^ormoðr  for  til  vistar  i  Brattahlið.  G(estr) 
uistadiz.  i  Einars  f(irði)  a  þeim  b§  er  h(et)  i  Vik.  ^  þar  bio  sa  20 
madr  er  Þorgrimr.  het. 

Vig  Þorgrims  trolla 

c.2l(7)  Þorgrimr  troUi  Einars  s(vn)  bio  i  Einars.  íirði  a  Longv  nesi. 

83  þorgrimr  var  goðords.  maðr  mikill  hofdingi  rikr  ok  fioXmennr  garpr 
hir\n  mesti  i  skaplyndi.  við  Þorgrim  bio  systir  hans  er  Þordis  25 
het.  ^  hana  hafði  atta  sa  maðr  er  Hamwdr  h(et).  syn^V  Þordisar 
.íííj.  voro  a  uist  *  með  Þorgrimi.  einn  þeira  h(et)  BodvaR  anwaR 
FalgeÍR  þriði  Þorkell.  íiorði  Þorðr.  ^  þeir  voro  allir  garpar  miklir 
ok  fraligir  menn.  ^  Þorunw  h(et)  aunnur  systw*  Þorgrims.  trolla.  ^ 
hvn  bio  i  Einars  f(irði)  a  þeim  b§  sem  ^  heitir^^  a  Langanesi.  ^  30 
hvn  atti  svn  þanw  er  Liotr  h(et).  (hann)  ^^  var  mikill  madr  vexti.  ^ 


^  ð  synes  i  hdskr.  rettgt  fra  t  (el,  et  andet  hogstav) ,  nœppe  omvendt. 
2  p  er  noget  uformeUgt;  nœppe  at  lœse  f.  ^  Punktum  er  tilf.  *  n  syfies  i 
hdskr.  rettet  fra  r  el.  Y  (ufuldstœndig  skrevet).  ^  for  (l.  U)  —  h(et)  er 
skrevet  med  en  anden  og  mindre  evet  hánd.  '  ®  Herpá  tilföjes  i  hdskr.  þv,  en 
dittografisk  fejl  fremkommet  ved  det  foranstáende  bv  og  det  folgende  þ-.  '  Rettet 
fra  hdskrs  var  (K.  Gisl).  ^  i  er  tilf.  over  linjen;  efter  t  er  et  hogstav  (eller 
to?)  raderet;  mulig  er  der  ferst  skrevet  austr.  »  Efter  b^  har  skriveren  forst 
ved  gentagelse  skrevet  a  þeí;  det  sidste  har  han  rettet  til  fem  (forkortelsesstr. 
raderet).  ^^  Ogsd  h  synes  i  hdskr.rettet  fra  h  (dittografi  af  h  i  h^).  ^^  Mgl. 
i  hdskr. 


390  •  HAUKSBÓK.  Fóstbrœðra  saga  c.21(7;-22(8). 

allir  fr§nðr  Þorgrims  voro  miklir  hauaða  menn  ok  viafnadar  fyllir  ^. 
Sigridr  h(et)  kona  er  bio  a  þeim  b§  er  at  Hamri  het.   Sigridr  atti 
gott  bv  ok  gagn  samt.    Sigvrðr  h(et)  s(vn)  henwar  er  at  bvi  var 
með  henm.^    Sigvrdr  var  frahgr  madr  vinsgll  ok  litill  hauada  maðr 
ok  þotti  eigi  alla  uega^  iafnt.  Lodinw  het  verk  þrell  i  Bratta  hlið.^  5 
hann  var  verkmaðr  goðr.  ^   honuw  fylgði  at  lagi  kona  su  er  Sig- 
riðr  h(et).    hun  var  fengin  til  at  uÍNa^  ^OYmoói.    Skemma  var  i 
Brattahhð   eigi  afost  husum  er  Þorkell  suaf  i  .i.  ^  ok   setv   menn 
hans.  ^   þar  hTSLnn  lios  i   skemmvnm  hveria  nott  eptir  aðra  en^ 
SLnnSii  folk  svaf  inm.  Nv  þotti  Lodni  Sigridr  hellsti  longum  dveliaz  10 
i  skemmvnwi  a  kvelldum  þotti  hanvm  hun  ga  sin  mmnr  enn  verit 
hafði.    kom  hanvm  þa  i  hug  kviðling(r)^  sa  er  kvedin^  hafði  verit 
um  lavsvngar  konvr  a  hverfanda  hveh  voro  þeim  hiorto   skoput 
brigð  i  briost  lagit  ^.    hann  reddi  vm   við  Sigriði  at  hann  uill  eigi 
vistir  hennsi  langar  i  skemunm  a  kvelldvm.  ^   hvn  svarar  hanvm  15 
sem  henwi  var  i  skapi  til.    þat  barst  at  ein^  aptan  þa  er  Þorkell 
ok  Þormo^r  villdv  ganga  vt  til  skemmv  ok  Sigr(i)ðr^  með  þeim  þa 
84  tok  Lodin/^  til  Sigridar  ok  hellt  henm  enn  hvn  togaz  or  hondvm 
hanvm.  ^    ok  er  ÞormoJr  ser  þeíta  þa  tekr  hanw  i  honð  Sigriði  ok 
vill  kippa  henm  or  honduw  Lodni  enn  þat  gengr  eigi  skiott.  Þor-  20 
kell.   ser  a  þr§tv  þe^'ra.  ^   hann  m§lir   við  Loðin    lat  Sigriði    fara 
leiðar  ^  smnar  vskvggasamHgt  er  allt  vm  |  vistir  hennar  a  kvelld-  81i> 
vnvm  i  skemvnm.^   mvn  ek  g§ta  hennsi   sva  at  þer  se  skamlavst 
vti  þar.    ok  sva  henm  enn  þv  g§t  hen^ar  þess  a  milh. 

Þormoðr  drap  Loðin  25 

c.  22(8)  Þa  er  at  iolum  dregr  l§tr  Þorkell  mvngat  heita  þviat  hann 

vill  iola  drykkiv  hafa  ok  gera  ser  þat  til  ag§tis.  þvi  at  sialldan 
voro  drykkivr  a  Grenlanái  ^^.  ^  Þorkell  bavð  þangat  vinvm  sinvm 
at  iolum  ok  var  þar  fiolment.  Skvfr  af  Stokka  nesi  ok  Biarni 
voro  þar  vm  iolin.^  þaðan  var  hafðr  hvsbvnadr.  ok  ker.  ok  kl§ði  30 
um  iolin.  Nv  drvkkv  menn  vm  iolin  með  mikiUi  gleði  ok  ^^  skemt- 
an.  2  af  fara  dag  iolanna  biogvz  menn  a  brott.  Loðinw  greiðði  ^^ 
monnvm  kl§ði.  sverð.  ok  handa  gervi  er  hann  hafði  varðveitt.  ^ 
hann  setti  ok  fram  skip  þeira  S(kvfs)  ok  Biarna.  ^  hvskallar  barv 
ofan  ker  ok  kl§ði.  ^   Loðin/í    var  i  selskinnz   stakki    ok   selskin/zz  35 


fl 


*  Sáledes.        ^  Punktum  er  tilf.        ^  g  *  hdskr.  rettet  fra  d.        ^  'm  er  i 
hdskr.    rettet   fra  n  med  forlœnget  sidste   streg.  ^  Sáledes   hdskr.;  =  einn. 

«  r  mgl.  i  hdskr.  "^  Se  Hávamál  v.  84.  »  i  mgl.  i  hdskr.  *  Skr.  leiðiar. 
^®  g  (over  hvilket  et  e  =  ren  er  skrevet)  er  vistnok  i  hdskr.  rettet  fra  if-. 
^ '  Rettet  fra  hdskr.  i;  jfr.  Flat.,  der  har  ok.         ^^ 


Fóstbrœðra  saga  c,  22(8).  HAUKSBÓK.  39 1 

brokum.   þa  kemr  Loðinw  i  stvfv  við  hinn  fiorða  mann.^   þar  Yarv 
aðr  eig(i)^  fleiri  menn  enn  þeir  Þormoðr  ok  Biarnwi^.^   Þovmoór  la  i 
bekkinum  a  frawanw  verduw  stokki.  ^   Nv  er  þeir  koma  i  stvfvna 
þa  greip  Lodinw  i  f^tr  Þormoói  ok  kippti  \ianvm  fram  a  golfit  ok 
dro  \iann  vtar  ept^V  golfinv.  ^    þa  hl§ypr  Biarni  vp^  ok  gripvr  *  5 
vm  Loðin  miðian  tekr  han/^  vpp   ok  rekr  niðr  við  golfinv  hart  ok 
boluar  þeim  er  ^ovmoó  drogv  ok  bað  þa  lata  hann  la^san   oA:  þeir 
gera  sva.    Nv  stendr  Þormoí^r  vpp  ok  mæ\lt\.    til   Biarna  engi  til- 
kvama  þykkir  oss  Islendingum  um  slik  brogð  þvi  at  v§r  ervm  opt 
sHkv  vanir  i  skinwleikvm.  ^   ^eii'   ganga  vt  ok  lata  sem  ekki  hafi  i  10 
orðit.    Nv  er  þeir  Skvfr  voro  albvnir  til  ferðar   þa  gengr  Þorkell 
til  skips  með  þeim  ok  heima  menn  hans.'^   ^eir  hofdv   eina  feriv 
85  ok  la  ein  bryggia  a  land  vpj9  af  ferivnm.^  Biarni  stoð  hia  ferivnm 
ok  beið  Skvfs  er  hann  hialadi  við  Þorkel.^   ho^inn  var  vppi  skamt 
fra    skipinv   ok  hafð(i)  ^   af  henwði  *  greitt  kl§ði  manna.   ^ormodr  15 
var    þaðan   skamt    ok   er    min^star   vaner   voro    bregdr   Þorm otír 
hoggeyxi  vndan    skikkiv    sinm  ok  hoggr  i  hofvt  Loðini  *   sva  at 
hann  fell  þegar  da^ðr  til  iarðar.  ^   Þorkell  heyrir  brestin?^  ok  litvr  * 
til  ser  hvar   Loðinw  var  fallinn.    hann  m§lir  þa  við  sina  menn  at 
^eiv    gangi   ok   drepi  Þormoí?  enn  þeim  varð  bilt.  ^   Biarni  mœUti  20 
at   Þormoíír    skylldi   ganga  vt  a   skip.  ^   hann  gerði  sva.  ^   Biarni 
gekk  eptir  hanvm  ok  sva  Skvfr  ok  er  þe^'r  komv  a  skipit  þa  heimta 
þeir  bryggivna  vt.  ^  Þorkell  eggiar  þa  at  gongv  ok  villdi  bmaz  við 
þa   Skvf   ok   Biarna  ef  ^eiv  villdi  eigi  Þormoíí  fram   selia.    Skvfr 
mœ\lt\  þa  braðlitit  gerir  þv  a  þeíta  Þorkkell*  bonði*  ef  þv  vill  drepa  25 
Þormod  heima  man^  þinw  enn  hirðman/^^  ok  skalld  Olafs  konvngs.'^ 
mvn  yðr  madrinw  dyrkeyptr  verða  ef  0\afr  konvngv  spyR  at  þer 
latit  drepa  hann   siWra  hellst  er   hann   hafði    sent «   hann  þer  til 
tra^stz  ef  hann  þyrfti  nokkvrs  við.  Syniz  þaí  i  þessv  mali  sem  opt 
at  reidni"^  litr  e^^i  hit  sanwa.^  nv  vilivm  ver  bioða  ydr  feb§tr  fyri  30 
Þormo^  vm  vig  þerta  ok  vansa  þann  er  yðr  hefir  gior  veritt*  i 
viginv.    Nv  af  þessvm  ordum  Skvfs  þa  sefaz  Þorkell  ^.  ^   attv  þa 
margir  hlvt  i  vm  s§ttir  þeÍRa.  ^    for  l^at  ok  fram  at  S(kvfr)  hanw- 
salaði  Þorkath  sialfdgmi^  fyri  vig  Lodins.^  for^^  Þormodr^^  ||  þa  til  82« 
vistar  a  Stokka  nes. 


'  Punktum  er  tilf.  ^  i  mgl.  i  hdskr.  «  r  er  tilf.  over  linjen  med 
nedvisningstegn.  *  Sáledes.  "  Over  m  er  en  fordohlingsstreg.  ''  n  er  i 
hdskr.  rettetfra  11.  "^  Snarere  sdledes  end  reidiii;  da  den  mellemste  streg  (ikke 
den  sidste)  er  forlœnget  nedad.  ^  e  er  i  hdskr.  rettet  fra  l.  «  Krollen  i  e 
svag.        ^"  Disse  to  ord  gentagne  ved  sideskifte. 


392  HAUKSBOK.  Fóstbrœðra  saga  c.23(9). 

f 

Vig  Þorgrims  troUa 

c.  23(9)  Egill    het  ^    hvskall.    þeira    Skvfs.  ^   hann   var   mikill    maðr 

vexti  ok  sterkr  liotr  yíirliz  víimr  ok  vvitr.  ^  hann  atti  kenmngar 
nafn  ok  var  kallaðr  Fifl-Egill  ^.  ^  Þormoíír  var  longvm  vkatr.^  þeir 
spvrdv  Þormoí?  ept^V  Biarn(i)*.  ok  Skvfr  ef  þeir  mgtt^'^  nokut  b§tr  5 
raða  a  hliodleikvm  haws.  Þormo(ír  sy araói  þat  villda  ek  at  þit 
fengit  mer  fylgdar  man^  þann  er  mer  fylgði  hvert  er  ek  villda  fara. 
þe^'r  sogdv  sva  vera  skylldv  badv  hann  kiosa  ^smn  msLUn  af  hvs- 
86  korlum.  sinvm.  sem  hann  villdi.  ^  Þormoór  mœUti  Fifl-Egill  hann 
er  mikill  vexti  ok  ste(r)kr  ^.  hann  kys.  ek.  ok  mvn  e^^i  of  hyain/^  10 
at  gera  slikt  sem  fyri  hann  er  lagt.^  þeir  kvodv  sva  vera  skylldv.^ 
menn  vnðrvdvz  ^  þo  hvi  hann  ka^s  Egil.  Biarni  smidaði  Þormoói 
eyxi  breiða  at  Þormoáar  íyri  sogn.^  hvn  var  slegin  ofan  oll  af  ok 
fram  til  eggiar.  ^  eigi  var  eggvolr  íyri  henm.  ^  hellsti  var  hvn 
bitrlig.  vm  svmarit  eptir  þessa  atbvrði  foro  menn  til  þings  i  Garða  15 
i  Einarss  fiorð.^  þeir  or  Eiriks.  firði  hofdv.  tialldat  bvdir  sinar  ok 
var  leiti  a  medal.  ok  þess  er  þeir  hofdv  tialldat  or  Einarss  f(irði). 
Nv  er  menn  hofðv  flestir  tialldat  bvdir  þa  var  Þorgrimr  eigi 
komini^.  ^  litlv  siðaR  var  sen  for  hans.  ^  hann  hafði  skrautligt 
skip  ok  sva  liðs  kost  vaskligan  *  ok  vel  bvin^.  ^  sva  var  ofsi  Þor-  20 
grims  mikiU  at  menn  þordv  varla  at  m§la  við  hann.  ^  veidar  feri 
hofðv  þ^ir  Gr§nlendingar  iafnan  a  skipi  sinv.  Nv  er  skip  Þorgrims 
rendi  at  \aná\  þa  gengv  menn  til  strandar  at  sia  skraut  þeira  ok 
vapna  bvnað.  ^  Þormoíír  var  þar  vidstaddr  ok  tok  vpj9  selskvtil 
Qmn  er  þeir  hofdv  a  \aná  kastat  ok  litr  a  enw  forvnavtr  Þorgrims  25 
tekr  til  skvtilsins  ok  mœUti  Ivmi  af  skvtlinvm  maðr  s(egir)  hann. 
þvi  at  þer  mvn  til  litils  koma  þottv  halldir  a  ok  þaí  §tla  ek  at  þv 
mvnir  litit  kvmia  at  beita  skvtlinvm.  hann  svaraái  sva.  v.  vist. 
þikk(i)^  mer  hvart  þv  beitir  betr  (en)  ^  ek.  ifa  laust  mvn  ^at 
sagði  hinn.    þa  qvað.   Þormoíír  visv  þessa.  Betr*   lez  beita  skvtli  30 


^  Skr.  to  gange.  ^  PunUum  er  tilf.  ^  Det  sidste  f  (p)  er  i  hdskr. 
rettet  fra  1.  *  i  mgl.  i  hdskr.  ^  Skrevet  noget  utydeligt  i  hdskr.;  for  m 
stár  n  med  et  punkt  foran;  over  tt  findes  en  buet  streg,  der  her  er  opfattet  som 
forkortelse  for  i.  «  r  mgl.  i  hdskr.  '  Sdledes.  «  Sáledes  bestemt  og  ikke 
valz-  (rettere  da  Y2í\\z-)  ,  som  tidligere  lœst;  det  i  ordbogerne  opferte,  pd  dette 
sted  i  Fóstbr.  begrundede  adj.  valzligr  bör  derfor  udgd.        ^  Mgl.  i  hdskr. 

*  Verset  bör  skrives: 

Betr  lézk  beita  skutli  G^rr  mank  hitt,  hveim  harri 

(Baldr  hœlir  því  skjaldar)  hugdyrstr  skipar  fyrstum 

—  þollr  hleypr  hart  of  hellur  (veitti  oss,  sás  átti 

hlunnjós— ,  an  vér,  kunna.  orms  torg)  í  skjaldborgu. 


Fóstbrœðra  saga  c.  23(9).  HAUKSBÓK.  393 

balldr  h§lir  þvi  skialldar  þollr  hleypr  hart  vm  hellur  hlvnwioz  enn 
v§r  kvn^um.  gior  man  ek  hitt  hve  ham  hvgdyrstr  skipar  fystum 
87  veitti  oss.    sa  er   atti  orms  torg  i  skialldborgv.    Þormoár  gengr  þa 
heim  til  budar  Þorgrims.  hann  l§tr  þa  tiallda  bud.  sina  með  míklum 
soma  ok  buaz  um  vel.  þat  barst  at  einn  godan  vedr  dag  a  þin/ig-  5 
inv  at  allir  menn  voro   gengnir  i  brott  fra  bvð   þéira  Skvfs.    ok 
Biarna  nema  ^ormoór  hann  la  heima  i  bvð  ok  svaf.  ^    hann  hafði 
breitt   a    sik   felld  tvilodinw    er  hann   atti.  ^    felldrinn   var   audrv 
migin  ^  suartr  enn  audru  migin  huitr.  ^    Nv  er  Þormoí^r  hafði  sofit 
nokkvra    stunð    þa    uaknar    han?*    ok    ser   at   alhV   menn   voro    i  10 
brottv.  ^    hann  vndradiz  þat  þvi  at  þa  var  mart  manna  i  bvðinm 
er  hann  sofnaði  ok  i  þv(i)  ^   kemr  Egill  farandi  i  budna  ok  mœUú 
Of.  íiaRÍ  ertu  mikilli  skemtan.  ^   ÞoYmoár  spurði  huadan  komtu  at 
§ða  huat  er  nu  i  leikum  til  skemtanar.  ^    Egill  s(egir)  Ek  var  at 
buð  Þorgrims  Einars  s(vnar)  ok  þar   er  nv  mestr  hluti  þingheims-  15 
ins  Þ[ornioðr  mællti]  *  |   huat   er   þar   till  ^   skæmtanar  ^.  ^    Egill.  82^ 
mœllti  Þorgrimr   segir  þar  sogu.  ^    Þormoár  mœUti  fra  huerium  er 
saga  su  er  hann  segir.    E(gill)    svaraói  eigi    ueit   ek    giorlla   fra 
huerium  sagan  er  enn  hitt  veit  ek  at  hann  segir  vel  fra  ok  skemti- 
liga  ok  er  stoll  settr  undir  hann  vti   hia  buðinm  ok  sitia  menn  20 
þar   umhuerfiss.    ok   hlyða    til    sogunar.  ^    Þormodr   mœUti   kunwa 
mi;^tu  nokkurn  mdcnn   at  nefna  þan^.    semm  ^  i  er  sogunm  allm 


^  Punktum  er  tilf.  ^  Sáledes ,  men  -in  er  noget  forskrevet.  ^  i  mgl. 
i  hdskr.  *  Det  nederste  hjörne  af  hladet  til  höjre  er  afrevet,  og  dermed  et 
par  hogstaver  i  linjens  slutning.  ^  Sdledes.  ^  æ  noget  uform^Ugt;  dog 
snarere  at  lœse  sá,  end  ie. 


Betr  lézk  kunna  beita  skutli  an  vér;  skjaldar  Baldr  ^  hœlir  [fejl 
for  hœliz  =  hœlisk?]  því;  hlunnjós  þollr  ^  hleypr  hart  of  hellur.  G^rr  ^ 
mank  hitt,  hveim  hugdyrstr  harri  *  skipar  fyrstum  í  skjaldborgu.  Sá,  's 
átti  ormstorg  ^,  veitti  oss. 

^  ^Skjoldets  Balder' --- kriger,  manden.  ^  'Rullestokkens  hests  [=skibetsj 
tal  (trœ) -=  manden.  ^  ^ Fuldkomnere ,  bedre';  digteren  mener  hermed,  at  han 
ganske  vist  ikke  er  sá  vant  til  at  hándtere  sœlhunde-harpunen,  som  til  en  anden 
—  og  œdlere  —  id,  og  den  husker  han  bedre.  *  0:  Olaf  d.hellige.  Med  hvad 
der  her  udtales  kan  01.  helg.  kap.  218  (Hkr.  475)  sammenlignes.  ^  'Ormens, 
slangens  torv,  plads,  hjem'  =  guld. 

Han  foregav  hedre  at  forstá  sig  pd  [sœlhunde-Jharpunen  end  jeg.  Man- 
den  roser  [snarere:  roser  sigj  det  [derafj;  han  leber  [forstár  sig  i  det  mindste 
godt  pá  at  lebe,  smöre  haserj  stœrkt  hen  over  stenene.  Grant  husker  jeg, 
hvem  den  modige  fyrste  stiller  forrest  i  skjoldborgen.  Han,  som  ejede  guld  nok, 
gav  os  deraf. 


394  m  HAUKSBÓK.  Fóstbrœðra  saga  c.  23(9). 

hellst  er  þu  segir  sva  mikit  fra  at^  Egill  mœUtx  Þorgeirr  nokkvrr 
var  mikill  kappi  i  sogunwi.  ok  sva  virdiz  mer  sem  hann  Þorgrimr 
mvnái  verit  hafa  nokkut  við  sogna  ok  gengit  miok  vel  framm  sem 
likligt  er.  villda  ek  at  þu  gengir  þanngat  ok  hlyddir  til  skemtanar. 
vera  ma  þat  sagði  Þormoór.  ^  riss  han^  nv  vpp  ok  tekr  ifir  sik  5 
felld.  sinn.  ok  snyr  ut  hinv.  svarta  a  felldinuM.  ^  hann  tekr.  oxi. 
sina.  i  hond.  ser.  ok  setr  hautt  a  hofut.  ser  gengr  til  buðar  Þor- 
grims.  ok.  Egill.  með.  hanvm.  nema.  þeir.  stað  undir  budar  ueain- 
um.  ok  hlydaz  þaðan  um.  ok  matti  þadan  ei^i  gerlla  heyra  þat  er 
sagt  var.  ^  veðr  hafði  a  ^  verit  biart  ok.  sols(k)in  *  mikit.  ^  enn  er  10 
Þormo^r  var  komini^.  und^V  bvdna  þa  tok  ueðrit  at  þykkna.  Þor- 
moár  gerði  ymist  at  hann  horfði  i  himinin/^.  vpp  eða  niðr  i  iorðina. 
fyri  sik.  E(gill)  mœUti  hvi  letr  þu  þan  veg.  Þormoár  svarar.  þann- 
inn  er  himinwinw  i  at.  sia  ok.  sva  iorðin.  sem  þa  er  va  brestir 
verða.  E(gill)  mœUti  fyri  hueriu  er  uant  at  uerda  uabrestir.  Þor-  15 
moár  suaraói  fyri  tidindum  uerða  uabrestír  auallt.  nv  ef.  sua  kann 
at.  beraz  at  þu  heyrir  vabrestinn  þa  forða.  þu.  þer  sem  þu  matt. 
ok  hlaup  heim  til  budar  sem.  skiotaz  ok  get  þin  þar.  Nv  er  þeiv 
hialaz  þeíta  við  þa  gerir  a  skur  mikla  ok  mikit  uat  uiðri.  ^  hlaupa 
menn  i  brott  hueR  til  sinnar  budar  þui  at  menn  hofdu  ekki  uid  20 
uatni  buiz.  Svmir  foro  inn  i  buð  Þorgrims  ok  \ar  mikil  þrong  i 
buðar  durunum.  ^  Þorgrimr  sat  eptir  a  stoHnum  ok  beid  ef  nokkut 
ryddiz  i  budar  durunum.  Þormoíír  mœUti  þa  við  Egil.  bið.  þu  her 
enn  ek  mun  ganga  fram  fyri  budna  ok  uita  huat  þar.  se  til  tiðinda 
enn  ef  þu  heyrir.  vabrestin^  þa  hlaup  þu  heim  til  budar  sem  25 
skiotaz.  Nv  gengr.  Þormoíír  fram  fyri  buðina.  ok  þar  at.  sem 
Þorgrimr.  sat  hann  m(ællti)  hvat  sogv  var  þat  er  þu  sagdir  adan. 
Þorgrimr  s(egir)  ei^i  getr  þat  i  fam  ordum  sagt  stormerki  þeirrar. 
sogu.  §da  hvert  er  nafn  þitt.  ^  hann  s(egir)  Vtryggr  heiti  ek.  ^ 
hvers  s(vn)  ertv.  sagði.  Þorgrimr.^  ek  em  TortryGS  s(vn).  þa  villdi  æ 
Þorgrimr  vpj?  risa  af  stolinum.  ^  Þormoí^r  hocr  þa  i  hofut  hanvm 
ok  klyfr  hann  i  herðar  niðr  bra  sidan  oxinm  vndir  felld  sinn  ok 
sez  undir  herdar  Þorgrimi  ok  kallar  fari  þer  hingat  a  er  unmt  a 
Þorgrimi.  Nv  snvaz  margir  þangat.  ok  sia  averkanw.  þeir  fretta 
huat  hann  veit  til  þess  mannz  er  a  Þorgrimi  vanw.  ^  Þormoí^r  ^  35 
SYaraái  her  sa  ek.  hann  fyri  skemstu  enn  ek  hUop  þegar  undir 
herðar  [ha7zi;m]^  er  a  verkinn  var  orðin/^.  Sa  ek  þa  eigi  hvert  sa 
for  er  a  hafdi  unwit.^  ||  Nv  taki  her  nokkvrir  til  ok  styði  Þorgnm  83^ 


^  Her  mgl.  vistnok  ordene:  gaman  se  at;  J/r.  Flat.  ^  Punktum  er  tilf. 
^  Sáledes  sikkert.  *  k  mgl.  i  hdskr.  ^  En  del  af  þ  afrevet  (se  anm.  4  foreg.  s.). 
^  Afrevet,  har  sikkert  vœret  forkortet;  med  hensyn  til  selve  ordet  jfr.  Flat. 


Fóstbrœðra  saga  c.  23(9).  HAUKSBÓK.  395 

89  enn  sumir  fari  at  leita  þess  sem  a  hanvm  hefir  unmt  ^  þa  settvz 
þe^r  YTidir  herðar  Þorgrimi  enn  Þormoór  for  i  brott.  ^  hann  gengr 
þa  fram  með  sionum  fyri  nes  nakkvart.  ^  hann  snyr  þa  felldinum 
ok  let  þa  horfa  vt  hit  huita.  En  er  E(gill)  heyrir  bYesiinn.  er  Þor- 
moár  Yann  a  Þorgrimi  hliop  hann.  þa  heiw  til  bvdar.  Skvfs  menn  5 
geta  at  lita  hvar  maðr  hliop  ok  §tludu  at  sa  mvnái  vallda  a  uerk- 
um  uið.  Þorgrim.  Egill  varð  sioYvm  hr§ddr  er  hann  sa  manwa  for 
eptir  ser.  ok  með  vapnum   ok  er  hann  var  hanðtekinw  ^  þa  skalf 

a  hanvm  lecr  ok  hðr  sakir  hr§ðlu  ^.    En  þegar   er  þeÍY  kendu  Egil 
þa  þottuz  þeir  uita  at  hann  mvnái  eigi  hafa  unnit  ^  (a)  ^  Þorgrimi.  lo 
Ran?i  hr^dsla  af  hanvm  sem  hita  af  iarni.    Nv  fara  þeir  i  budirnar. 
ok  leita  man^zins.  oA^  fini^a  e^^i.  ^    þéir  fara  ^  fram  til  siouarins  ok 
fram  fyri  nesit.    þat.    sem.    fram.    gekk   i  sioinw.  ^    þar   meta    þeir 
man^i  i  huitum  felldi   ok  spyria    hann  at   nafni.  ^   hann    nefndiz 
Vigfuss.  þeir.  spvrðv  hvert  hann  ^tlaði  at  fara.    hann   s(egir)  ^  §k  i5 
leita  þess  manz   er  a  Þorgrimi   hefir  vn;?it.  ^    þeir  gengvz   at  moti 
ok  foro  hvarirtveaiv   hart.  miok.   skilr   nv  skiott  með  þeim.  ^   þeir 
Skvfr   oA;   Biarni  sakna  ^OYmoóar   ok  þykkir  þeim  eigi  orv§nt   at 
hann  mvni  vera  valldr  auerkans.  þvi  at  Skvfr  hafði  h§yrt  i  Noregi 
konvngs  a  tekiur  um  hefnð  ept^'r  Þorgeir.  Havars  s(vn).   Nv  er  afao 
hðr  hit  mesta  hlavpit  man^anwa  þa  tokv  þeir  Skvfr  ok  Biarni  bat 
einn  a  lavn  ok  letv  i  nokkvrar  uistir.  ^   þeir  rerv.  fram  fyri  nesit 
^viaí.  sagt  var  at  þar  hefði  sez  madr  i  hvitum  felldi.  sa  er  nefnðiz 
Vigfvss.    Enn  er   ^eÍY  koma  fyri  nesit.  þa  sa  þeir  hvar.    PoYmoór 
var.    reyrv    þeir  þa   at  lanái  ok  mela  at  ÞoYmoÓY  skvh  ganga  a  25 
skipit  vt.  ^    hann  gerði.  sva.  ^eÍY.  spyria  hvart  hann  hefði  vnwit  a 
Þorgrimi.  ^    hann  kvað  þaí  satt   vera.  ^    þeir  spurðv  hann  tidinwda 
eda  hvf^rssv  mikill  vera  mvndi  averkin^.  Þormoíír  kvað.  þa.  v(isv) 

90  Avrvende  *.    trez.  vnðir.  opt  finwvmz  þat  minm  avll  er  fremð  of 


^  Punktum    er   tilf.         ^    Sáledes.         '    i    synes   i   hdshr.    rettet   fra    a. 
^  Mgl.  i  hdskr.         ^  Skr.  to  gange.        °  Herpá  er  tilf.  hann,  men  overstreget. 


*  Verset  hör  skrives: 

Orvendi  trezk  uqdir,  ef  hreggboða  h^ggvit 

(opt  fmnumk  þess  minni)  hefk  vart  í  sk^r  svarta, 

9II  es  fremð  of  fallin,  nadda  borðs  þvít  Nirði, 

fj^rneppr,  í  strá  greppi,  nættings,  bana  vættik. 

011  fremð  es  of  fallini  greppi  í  strá^  —  fjgrneppr  trezk  undir 
^rvendi^  —  (fmnumk  opt  minni  þess),  ef  hefk  hgggvit  vart^  í  svarta 
skgr  nættings  hreggboða*,  þvít  vættik  bana  nadda  borðs  Nirði  ^. 

^  falla  í  strá  'at  falde  ned  i  (gulvets)  halm' ;  oprl.  vel  brugt  om  smáting, 
der  ved  at  falde  ned  pd  det  med  halm  hestrúede  gulv  mátte  anses  for  fortahte. 


396  I  HAUKSBÓK.  Fóstbrœðra  saga  c.23(9). 

fallin  fiornefs  i  stra  grep^i  ef  heraboda  ^  hoggit  hefi  vart.  i  skavr. 
svarta.  nadda  borðs  þvi  at  nirði  n^ttings.  bana  v§ttag.  Vera  ma 
segir  Þormoór  at  eigi  hafi  rnikit  orðit  hoGÍt  þvi  at  orvendr  maðr 
hio  enn  þvi  hio  ek  eigi  fleiri  at  ek  hvgða  at  þeíta.  skylldi  at  fvllv 
Yinna.  S(kvfr)  mœUti  þa  g§fv  hafdir^  þv  a  er  þeir.  kendv  þik  eígi  s 
er  þv  saz  vndir  hofdi  lcLanvm  Þorgrimi.  §da  þa  er  þeir  fvndv  þig 
vppi  a  nesinv.  þa  q(vað)  Þormoí^r  v(isv)  Vndr  ^  *  er  hvi  eigi  kenndv 
elborvar  mik  giorva  stals.  hefi  ek  mark  a  mali  mart  ok  skopt  hit 
svarta  bvrgvz  langs.  þviat  lengra  Hf  var  mer  skapat  drifv  þremia 
lindz  emi  þollum  þeiw  alldr  tili  seima.  avðkenðr  madr  em  ek  lo 
s(egir)  Þormoár  svartr  maðr  ok  hrokkinh§rdr  ok  maihalltr  en^  ek 
var   eigi  i  þv(i)  ^  sinm  feigr.    ok  ma  vera  at  ek  hafa  til  nokkvrs 


i 


*  Sáledes.  '  f  i  hdskr.  synes  rettet  fra  1;  dog  er  hogstavet  noget  uforme- 
ligt  (^hafdir  Flat.).  ^  For  Vn  forst  skrevet  Vm  med  forlœnget  sidste  streg  i 
m;  men  da  denne  delvis  er  henyttet  til  en  del  af  det  felgende  d,  har  skriveren 
selv  rettet  ordet.        *  i  mgl.  i  hdskr. 


^  Dativ  af  örvhönd  'en  kejthdndet  person' ;  hentydning  til  Tormods  egen 
legemsfejl  (se  sagaen  (1852)  s.34).  ^  vart  'nœppe,  med  umœrkelig  kraft'. 
*  nættings  hregg  'svœrds-storm',  dens  boði  'hehuder'  =  en  kriger;  boða  er  vistnok 
dativ.        ^  nadda  horö  = 'pilenes  hrœt' =  skjald,  dets  Njördr  =  ew  kriger. 

Digterens  (min)  hele  fremgang  er  fuldstœndig  horte  —  den,  hvis  liv  stun- 
der  mod  enden  [hvis  skœhne  det  er  at  vœre  dedsensj  hliver  [trádt  under=J 
undertrykket  endogsá  af  en  kejthdndet  —  minder  derom  finder  jeg  ofte  — ,  hvis 
jeg  har  hugget  kraftlost  (forgœves)  i  krigerens  (Torgrims)  sorte  hoved,  ti  jeg 
vœnter  (hestemt),  at  manden  dor. 

*  Verset  hör  skrives: 

Undr  's,  hví  eigi  kendu  burgumk,  langs  þvít  lengra 

élb^rvar  mik  g^rva  líf  vas  tý  skapat  drífu 

stáls  (hefk  mark)  á  máli  þremja  svells,  en  þolli 

(mart)  ok  skopt  et  svarta;  þeim  aldrtili  seima. 

Undr  *s ,  hví  stáls  élb^rvar  ^  kendu  mik  eigi  g^rva  á  máli  ok  et^ 
svarta  skopt  (hefk  mart  mark) ;  burgumk,  þvít  langs  þremja  svells  drífu 
tý^  vas  skapat  lengra  líf,  en  aldrtili  þeim  seima  þolli  ^. 

'Stál-hygens  trœer' =  krigerne ,  mœndene.  ^  þremjar^  en  uhekendt  del 
af  et  svœrd;  dens  svell  'is'  =  svœrd;  til  dette  herer  langs  (=  langstrakt) ;  svœr- 
dets  'hyge'^kamp,  hvis   Tyr^kriger,  digteren   selv.  »  'Guldets  stav  ^  trœ', 

manden,  Torgrim. 

Et  under  er  det,  at  mœndene  ikke  skulde  kende  mig  fuldkomment  af  mit 
mœle  (min  —  stammende  —  udtale)  og  mit  sorte  hár  —  jeg  har  kendemœrker 
nok  ~;  men  reddet  hlev  jeg,  ti  et  lœngere  liv  hlev  mig  givet,  derimod  hlev  doden 
bestemt  for  den  mand. 


Fóstbrœðra  saga  c. 23(9).  HAOKSBÓK.  397 

vndan  rekit.   ok  Ivti  mn  fym  i  gras  nokkvrir  fr§nðr  Þorgrims  enw 
ek.   Biarni  mœllti  þa  þv  vavni  nv  vera  la(ta)^  sva  bvit  vm  hefndir 
ept^V  Þorgeir.   oh  hefir  þv  þo  leyst  þinar  hendr.  þa.  q(vað)  Þormodr 
v(isv)  Matt  ka  *  ek  hefnð  enn  hrafni  hrings  fekk  ek  brand.  a  þingi     v 
91  balldrs  let  ek  vigi  valldit  varga  setvrs^  við  marga.  meÍR  hefni  þo^  s 
þeÍRa  Þorgeirss  vin^V  |  fleiri  gnyþolli  let  ek  giaila  giort  hefi  ek  fyri  83^ 
mik  svartan.    Sva  syniz  mer.  segir  Biarni  sem  þv  þvrfir  Qigi  meira 
at.  at  gera  vm  hefndina  eptir  Þorge^V.   þvi  at  mikit  storvirki  hefir 
þv  gert  é\mi  vtlendr  maðr  ok  einmani  sem  þv  ert  her  drepit  þanw 
hofdingia  sem  an^^aR  er  mestr  (a)  ^  avllv  Gr§nlörMi  ok  eig'i  synt  lo 
hvar(t)  ^  þv  kemz  i  brott  þvi  at  Þorgrimr  a  marga  fr§ndr  þrifliga 
eptir    ok  mikla    kapps   menn.    Nv  flytia  þeir  Þormo^    til    Eirikss  ^ 
f(iarðar)  ok  fylgia  hanvm  i  helli   þan^  er  nv  er  kallaðr  'Þormoós. 
hellir.    sa  hellir  er  i  sefar  homrvnvm   odrv  megin   fiardarins   enn 
Stokka  nes.  hamrar  erv.  vpp  ok  niðr  fra  heUinum  ok  hvarttveggia  15 
illt  at  fara.  þeir  S(kvfr)  ok  Biarni.  m§la.  þa  við  Þormoó.  vertv  nv 
her  i  hellinvm  en^  við.  mvnvm  koma  til  moz  vid.  þig.  þegar  lokit 
er  þinginv.  "^   sidan  fara  þeir  brott  ok  aptr  til  þingsins.    Þormoóar 
var  saknat  a  þinginv.  '^    þikkiaz   menn  nv  vita  at  hann  mvn  vegit 
hafa  Þorgrim.   BodvaR  ok  FalgeÍR  bioggv  mal  til  a  hendr  Þormoái  20 
ok   varð  Þormoíír   sekr  skogar  madr  vm  vigit.    Nv   er   lokit  var 


1  ta  mgl.  i  hdskr.  ^  Sdledes.  ^  Ferst  skr.  þo2  (hegyndelsen  til  det 
folg.  þorgeirs),  men  þ  (i  þeÍRa^  er  shrevet  umiddelhart  efter  2,  vistnoJc  for  at 
hetegne,  at  dette  skulde  udgá.  ^  Mgl.  i  hdskr.  ^  t  ligeledes.  ®  Rettet  fra  hdskrs 
Einarss.        '  Punktum  er  tilf. 


*  Verset  hör  skrives: 

Matkak  hefnð,  en  hrafni,  Meir  hefni  þó  þeira 

hrings,  fekk  bráð  á  þingi,  Porgeirs  vinir  fleiri 

Baldrs  (létk  vígi  valdit),  gnýþolli  létk  gjalla 

varga,  setrs  við  marga.  g^rt  hefk  fyr  mik  svartan. 

Matkak  hefnð  hrings  setrs  Baldrs^  við  marga,  en  fekk  hraftii 
bráð  varga  á  þingi;  létk  valdit  vígi.  —  Den  sidste  halvdel  má  vœre 
meget  forvanshet,  da  gnýþollr  Cgny-trœ')  ikke  er  nogen  fuldstœndig  ken- 
ning,  da  man  vœntede  et  ohjekt  til  gjalla  f.  eks. :  h^gg  el  lign.,  og  endelig 
da  þeira  er  uforstáeligt  i  sammenhœngen  (hvilke?).  Men  meningen 
synes  nogenlunde  klar. 

1  hringr  =  'svœrd',  hvis  setr  'sœde'  =  skjold,  dettes  Baldr  'kriger',  her 
Torgeir. 

Jeg  vilde  ikke  overlade  hœvnen  efter  Torgeir  til  mange,  men  jeg  gav  rav- 
nen  ulvenes  fode  (den  fœldedes  lig)  pd  tinget;  jeg  hegik  drahet.  —  Nu  kan  flere 
af  Torgeirs  venner  hœvne  ham  (hvis  de  kan) ;  jeg  lod  hugget  runge  i  krigerens 
hoved(?);  jeg  har  nu  gjort  min  del  af  arhejdet,  jeg  sorthdrede  mand. 


398  HAUKSBÓK.  Póstbrœðra  saga  c.^3(9). 

þinginv  for  hveR  heim  til  sins  heimiliss.  þeir  Skvfr  .ok.  B(iarni) 
komo  til.  fvndar  við  Þormo^  ok  f§rdv  hanvm  vistir  ok  ^at  annat 
er  hann  þvrfti.  ok  sogdv  \\amm.  sekt  hans.  mœlltw  at  hann  skylldi 
þar  vid  hafaz  i  heUinvm.  sogdu  at  hann  mvná\  hvergi  frid  hafa 
ef  menn  vissi  hvar  hann  var.  sogdvz  ^eiv  mvnáw  koma  endr  ok.  5 
sin/ivm  til  fvndar  vid  hann.  ^  fyri  helliss.  dyrvnvm  var  gras  to 
mikil  ok  mattv  na^dvliga  þeir  menn  er  firir  voro  hla/pa  af  hamrinvm 

92  ok  i  gmstona.    Þormoí?^  þoíti  daufligt  i  hellinvm  þvi  at  þar  va(r)  ^ 
fatt  til  skemtanar.  ^    einn  godan  veðr  d(ag)  r§ds  Þ(ormoðr)  brott. 
fra  hellinvm  ^  hann  khfr  *  \pp  hamrana  ok  hafdi  eyxi.  sina.  m^ð.  lo 
ser.  ^    ok  er  hann  er  skamt  komin/^.  fra  hellinvm.   þa  m§tti  hann 
manni  a  leid.    Sa  var  mikill  vexti  ok  vsinmhgr  hotr  ok  eigi  goðr 
yfir  bragds.  hann  hafdi  yfir  ser  veriv  savmada  saman  af  morgvm. 
totrum.  ^    hvn  var  fehott  sem  laki  ok  hottr  a  vpp  með  slikri  gerd. 
hvn  var  oll  Ivsvg.    Þ(ormoðr)  s(pyrr)  þenwa  mdinn  at  nafni.  hann  is 
s(egir)  ek  heiti.   Oddi.    Þ(ormoðr)  s(pyrr)  hvat  manwa  ertv  Oddi. 
hann  SYaraói  ek  em  einn  gongv  madr  fast(r)  ^  a  fotum  ok  em  ek 
kallaðr   Lvsa-Oddi.    nen^ingarlæss    maðr    ok   eig'i    alllyginw.    frodr 
nakkvat  ok  hefi  iafnan  gott  af  godvm  monnvm.   eda  hvat  h(eitir) 
þv.  Þ(ormoðr)  SYaraói  ek  heiti.   Toradr.   Oddi.  spYrði  hvat  manns.  ao 
ertv  Toradr.  ^   hann  s(egir)  ek.  em  einn  ka^pmaíír.  eda  hvart  villtv 
Oddi  eiga  kæp  vid  mik.  Oddi  s(egir)  ek  hefi  fatt  til  ka^pa.  §da  hvmv 
villtu  (við)  ^  mik  ksrpa.  ^  ek  vil  kæpa  at  þer  yfirhofn  þa  er  þv  att. 
Oddi  s(egir)  eígi  þarftu  at  spotta  at  mer.  Þ(ormoðr)  s(egir;  e^^i  er 
þetisL  spott.  ek  man  seha  þer  kapvna  er  ek  em  i  enn  þv  skallt  gefa  25 
mer  við  vmvna  er  þv  ert.  i.  ok  fara  sendi  for  mina  i^  Stokka  nes 
ok  koma  þar  i  aptan.   ok.   seg  þeiw  Skvf.  ok.  B(iarna)  at  þv  hefir 
hitt  mdinn.  i  dag  er  Toradr.  nefndiz   ok  skipti  hann  yUr  hofnvm 
vid  þig.  ^  ekki  byd  ek  þer  fleiri  eyrinndi.  ^  skalltv  þa  eignaz  kapvna 
ef  þv  kemr  þessv  eyrindi  fram.   Oddi  s(egir)  e^^i  er  a^dvelldligt  at  so 
komaz  yf^r  fiordin  ||  þar   þarf  skip  at  hafa  en^  þo  ma  vera  at  ek  84^ 
koma  þessv  til  leidar  ef  ek  vil  at  koma  a  Stokka  nes  i  kvelld.  nv 
skipta.  þeá'  skikkivnvm  tekr  Oddi  við  blari  kapv  enn  fer  Toraði 
verivna  ok  feR  hann  i.   Þa  for.  ÞoTmoár  til  Eintírs  f(iarðar)  þar  til 

er  hann  hiiiir  smala  mann  Þordisar  a  Longvnesi.  ^    hann  s(pyrr)  35 

93  huart.  synir.  Þordisar  veri  heima.  ^   smala  msL^rinn  sYaraði  eigi  er 
Bodvarr  heima  enn  br§dr.  hans  voro  heima.  i  nott.   enn  nv  erv 


*  Punhtum  er  tilf.  ^  r  mgl.  i  hdskr.  ^  Synes  skrevet  hetlinvw;  men 
ned  til  11  gár  halen  af  þ  (^þar  l.  8),  hvilket  har  hevirket,  at  bœgge  11  kun  har 
halvdelen  af  den  sœdvanlige  længde.  *  Skrevet  kllfr,  men  det  forste  1  er  i 
hdskr.  rettet  fra  a.        ^  Mgl.  i  hdskr.        «  Rettet  i  hdskr.  fra  a. 


Fostbrœ ðra  saga  c.  23(9).  HAUKSBÓK.  399 

^eir  ronir  a  fiski.  ^  Povmoár  sYaraói  sva  ma  vera.  nv  hvgdi. 
smala  maár.  at  hann  yœri  Lvsa-Oddi^.  ^  nv  skiliaz.  ^eir.  Þormoár. 
ok.  smala  maór.'^  feR  Pormoór  til  na^sta  Þordisar  ok  hefsz  þar  vid 
ok  er  kvellda  tok.  þa  sa.  Þormo^r  at  ^  þeir.  br§dr  rerv  at  lanál 
Þorkell  reri  i  halsi  Þorðr  i  midiv.  skipi  *.  FalgeÍR  i  srstrvmi.  i  nv  5 
er.  skipit  rennir  at  k^di.  þa  stendr.  Þorkell  vpp  ok  for  fram  i 
stafnin/2  ok  etladi  at  taka  vid  skipinv.  ^  Þormoór  gengr.  þa  vt  or 
na^stinv.  ok  þikkiaz  þeir  þar  ken^a  Lvsa-Odda.  þa  snarar.  Þ(or- 
moðr)  at  Þorkatli.  ok  hoggr  badum  hondum  i  hofut  Þorkatli.  ok 
klyfr  havsinw.  fekk  hann  þegar  bana.  þa  snyr  Þormoí?r  i  brott  ok  10 
steypir  af  ser  vmvnm.  ^  Þordr.  ok  Falgeirr  hla^pa  eptir  hanvm.  ^ 
hann  tekr  vndan  fast  ok  fram  a  siovar  hamrana  yUr  hellinw  ok 
hleypr  Þormoár  fyr  ofan  i  tona  þa  er  fyri  helliss  dvrvnum  var.  ^ 
ok  er  hann  kom  niðr  þa  hleypr  Þorðr  eptir  hanvm  ok  lyknar  i 
knessbotum  (er)  ^  hann  kom  nidr  i  tona  ok  lytr  afram.  ^  þa  hio  15 
Þormoór  medal  heráa.  hanvm  sva  at  eyxin  sokk  at  skapti  ok  fyR 
enn  hami  geti  eyxina  or  tekit  sarinv  þa  hliop  FalgeÍR  ofan  i  tona 
ok  hio  þegar  til  Þormoðar.  þaí  ha^G  kom.  medal  herda  Þormoái  ok 
vard  þaí  mikit  sar.  ^  þa  ran  Þormoór  vndir  hendr  Falgeiri  þvi  at 
hann  var  vapnlæss.  Þormoár  únnr  þat  at  hann  verðr  aflvani  fyr  20 
Falgeiri.  ^  þikkiz  hann  þa  vera  midlvng  staddr  slyp^r  maár  ok 
saR  miok.  ^  ren^ir  þa  hvgnvm  þangat  er  var  Olafr  konvngr.  ok 
v§tti  ho^^s  hamingiu  at  hanvm  mvnái  dvga.  ^  felir  þa  eyxin  or 
hendi  Falgeiri  nidr  fyr  hamrana  ofan  a  sioinw.  ^  þikkir  hanvm  þa 
nokkorv  v^nnR  er  hvartveai  var  slyppr.  ok  þvi  n§st  falla  þeir  badir  25 
fyri  hamrana  ofan  a  sioini^.  reyna.  þeir  þa  svndit  med.  ser  ok 
94  f?raz  niðr  ymsir.  fmnr  Þormoí^r  at  hann  m§ddiz  af  miklu  sari  ok 
blodras  enn  fyri  þvi  at  Þormoái  varð  ei^i  daudi  §tlaðr  þa  slitnadi*^ 
brokkhndi  ^.  F(algeirs).  rak.  Þormoór  þa  ofan  um  hann  brgkrnar. 
Falgeiri  dapraz  þa  sundit.  feR  hann  þa  i  kaf  at  oðrv  h(v)mv  ^  ok  30 
drekkr  nv  vm§lt.  ^  skytr  þa  wipp  þionum  ok  herdunum  ok  við 
andlatit  skaut  vp^  anlitinv  var  þa  opinn  mvdrinn  ok  avgun  ok  var 
þa  þvi  likaz  at  sia  i  anlitit  sem  þa  er  maðr  glottir  at  nokkveriu. 
sua  lykr  med  Þ^im  at  Falg^^rr.  druknar.  þar.  Þormoíír  var  þa  miok  ^ 
farin.  ^  hann  lagðiz  þa  í  eitt  sker  ok  skreid.  þar  up^  a  griotit  ok  35 
la  þar  ok  vgtti  þa  einskiss  anwarss  enn  hann  mvnái  þar  lif  lata 
þvi  at  hann  var  miok  modr  ok  saR  enn  langt  til  ianáz.   Nv  er 


^  Punktum  er  tilf.  ^  i  er  i  hdskr.  rettet  fra  a.         "  Skr.  to  gange. 

*   Det    ferste    i    skr.    over  linjen    med    nedvisningstegn.          ^    Mgl.   i    hdskr. 

^  Rettet  fra  hdskrs  selitn-.  '  Sáledes.         «  v  mgl.  i  hdskr.         ^  o  er  skr. 
omtr.  som  ö. 


400  I  HAUKSBÓK.  Fóstbrœðra  saga  c.^(9). 

at  segia.  fra  Lusa-Odda  hann  for  sem  melt  var  med  þeiw  Þormoói 
ok  segir  þeiw  Skvf.   ok  Biarna  at  hsmn  \\  hafdi  fvndit  man  a  leið  84^ 
sinm  of  d(aginn)  ^a.nn  er  Thoradr  ^   nefndiz.   ok  skipti  vid  hann 
yfirhofnum   ok   mæUti   at   hann    skylldi.    fara    a    Stokka    nes.    ok 
s(egia)  þeim  S(kvf)   ok  B(iarna)   fvnð  þeira,  ok  kl§ða  kavp.  ^   ^eir  5 
kenwa  kapvna  ok  þikkiaz  vita  at  Þormoár  mvn  þvi  sent  hafa  Lusa- 
Odda  til  fvndar  vid  þa  at  hann  mun  §tlaz  fyri  nokkut.  storvirki 
at  gera.  ^  þ^^'r  toko  þa  einn  bat  a  laun  um  kvelldit  ok  roa  um 
nottina  yf?r  fiordinn.   ok  er  ^eir  nalgaz  hellinum  þa  sia  þ^ir  kvikt 
nakkvat  i  einv  skeri  ok  r§da  vm  hvart^  þat  (mvni)*  vera  selr  eda  lo 
anwat.   Roa  nv  at  skerinv  ganga  vpp  a  skerit  sia  þar  manw  liggia 
ok  kenna  at  þar  er  Þormoár  spyria  hann  tidinda  en^  han.  segir 
þav  tidindi  sem  gerdz  hofdv  um  nottina.  S(kvfr)  mællti  vist  hef^V. 
þik  eigi  til  einskiss  vndan  rekit  a  Garða  þingi  er  þu  hefir  ordit  a 
einv  kvelldi  bani  .ííj.  kap/)a  ok  kynstora  mannsi.  Þ(ormoðr)  mællti  i5 
^at  eitt  kom  mer  i  hug  aðr  þitt  ^  komut  hingat  at  ek  munda  her 
lif  mitt  lata  i  skerinv  enn.  nv  þikki  mer  eigi  aurv§nt  at  ek  verða 
95  gr§ddr  ok  ma  þa  enn  vera  at  ek  hafi  undan  rekit  til  nokkurss. 
þe?'r  spyria  at  um  saman  eign  þ(ei)ra  ^  Falgeirss.    Þormoór  kvad. 
V.     þa  v(isv)  Skopta  *  ek  enn  þa  er  vpj?i  vndarligs  a  svnd  ^  hrokr  ^  20 


^  Sdledes.  ^  Punktum  er  tilf.  '  r  er  shr.  over  linjen  med  nedms- 
ningstegn,  men  dette  er  ur.  anbragt  mellem  \  og  a.  ■*  Mgl.  i  hdskr.;  jfr.Flat. 
Udenfor  denne  linje  er  der  i  margen  tegnet  en  hánd,  som  mulig  stdr  i  forhin- 
delse  med  de  her  hegdede  skrivefejl.  ^  ei  mgl.  i  hdskr.  ®  Skr.  umiddélhart 
efter  det  foregáende  ord. 


*  Verset  hör  skrives: 

Skoptak  enn,  þás,  uppi,  alla  leitk  á  Ulli 

(undarligt)  á  sundi,  eggveðrs  hugar  gleggum 

hrókr  dó  heimskr  við  klœki  (setti  gaurr  ok  glotti) 

(hans  razaklof  ganði);  goðfjón  (við  mér  sjónir). 

Skoptak  ^  enn  uppi  á  sundi,  þás  heimskr  hrókr  —  hans  razaklof 
ganði  undarligt  —  dó  við  klœki ;  leitk  alla  goðfjón  ^  á  hugar  gleggum  ^ 
eggveðrs  Ulli*;  gaurr  setti  sjónir  við  mér  ok  glotti. 

^  Jfr.  norsk  skofta  ^hvile  ud  efter  et  Arhejde'  (Aasen).  ^  'Gudehad', 
d.  V.  s.  et  udseende,  som  viser,  i  hvor  höj  en  grad  gudforhadt  vedkommende  per- 
son  md  have  vœret.  ^  Egl.  'sparsom,  karrig  pd  mod',  d.  v.  s.  fej.  *  eggveðr 
'svœrdœggens  storm'  =  kamp,  dens  \J\lr  =  Falgeirr. 

Jeg  hvilte  mig  endnu  (og  flod)  pd  vandet,  medens  den  dumme  tolper  — 
hans  skrœv  gahede  underlig  —  dede  med  vanœre.  Jeg  sd,  hvor  modhydelig 
den  feje  „kriger"  (ironisk)  sd  ud;  den  plumpe  karl  fœstede  öjnene  pd  mig 
og  grinte . 


FÓ3lbrœðra  saga  c. 23(9).  HAUKSBÓK.  401 

do  heimskr  vid  kl§ki  hans  raza  klof  gandi ;  ^  alla  leit  ek  a  Ulli 
eggvedvrs  ^  hvgar  gloGvm  setti  gauR  ok  glott  ^  gud  íion  við  mer 
sionir.  þeir  S(kvfr)  ok  B(iarni)  bera  Þormoó  ^.  a  skip  ut  i  fiorum 
skautum  l^viai  hann  matti  e^^i  ganga.  ^  þa  s§kia  þeir  i  helUnw 
kl^ði  hans.  ok  vist  ^viai  þeim  syndiz  hann  ekki  þar  mega  vera.  5 
þeir  rero  þa  in^  eptir  Eirikx  ^  f(irði).  Gamli  h(et)  maór  er  bio  i 
Eiriks  f(iarðar)  botni  vp^i  vndir  ioklvnum.  hann  var.  felitill.  maðr. 
ok  eim^nn  veiði  maðr  mikill.  GamU  var  kvangaðr  ok  h(et) 
Grima.  kona.  ha^is.  hun  var  svarkr  mikill.  ger  at.  ser  um  mart 
l§kn^V  goðr  ok  nakkvat.  forn  frod.  ^  ekki  voro  þar.  fleiri  hion  en  lo 
þæ.  ij.  þa^  komo  sialldan  til  anwaRa  manna.  ok  sialldan  komo  menn 
til.  þeira.  l^eir.  Skvfr  ok  Biarni  lendv  bati  sinum  skamt  fra  bygd 
Gawla.  ^  gengr  S(kvfr)  vp^.  til  huss  en^  B(iarni)  sitr  yf^V  Þ(or- 
moði).  S(kvíi)  var  þar  vel  fagnat.  ok  bodin  greiði*.  Saran  mainn 
hofum  v§r  meb  at.  fara  er  ek  villdi  at  þer  l§knadit.  Grima  s(egir)  is 
hverR  er  sa  maór.  S(kvfr)  s(egir)  Þormoór.  skallá.  ok  hirdmat^r. 
Olafs  konvngs.  er  vordiní*  fyri  averkum.  ^  hverR  hefir  a  hanvm 
Ynnli  s(egir)  hun.  Skvfr  s(egir)  henni.  tidindin.  þav.  sem  gerðz. 
hofdo.  ^  mikill  atburdr  er  sia  ordinw  ok  mikil  uandkv^di  hef^V 
þessi  maár  radit  ser.  ok  mikit  er  at  takaz  a  hendr  skogar  mann  20 
frenda  Þorgrims  ok  aWra  hellst  er  hann  hefir  nv  vnit  sva  mikit 
96  storvirki.  i  sekt.  sinwi.  S(kvfr)  mœUti  ek.  skal  fe.  fyri  hann  b^ta 
eptir  þvi  sem  vert  er  ef  þer  erv  sakir  gefna(r)  ^  of  þeíta  mal  ok 
hvergi  skal  þik  skaða  i  vm  kostnað  þan/^  er  þv  hefir  fyr  hanvm. 
Nv  lykr  þeira  vidrí^dv  ok  tekr  Grima  við  Þormo^i.  ^  er  hann  þa  25 
f§rðr  vpp  til  b^iar  ok  f§gir  Grima.  sar  hans  ok  bindr.^  er  hanvm 
þegar  nokkverv  hegra.  S(k)vfr  ^  ok  B(iarni)  fara  heiw  a  Stokka 
nes.  þessi  tiðinnði  þotti  a^Wum  monnvm  mikil  vera  ok  varð  e^^i. 
skiott.  spvrt  hit  sanna  um  þeíta  þvi  at  margir  hofdv  þaí  fyri  satt 
i  fyrstv  at  Þorm oí?r  mvnbi  þar  drvkknat  ^  ||  hafa  þa  er  lik.  Fal-3o85a 
geirs.  fanz.  Sar  Þormoííar  hofdvz  illa  ok  la  hann  .xíj.  manadi.  i 
sarum.  þa  er  einn  vetr  var  Hdin^.  fra  þessvm  atburdum  þa  gengr. 
Þormoíír  milli  stvfv  ok  elldhvss  ok  var  þo  eigi  groit  sar  hans. ' 
vm  varit  vard  sa  atbvrdr  at  Þordis  a  Longv  nesi  let  illa  i  svefni 
um  nott  ok  r§ddv  menn  um  at  hansi  skylldi  vekia.  BodvaR.  svn  35 
henwar  mæUti  lati  þer  moðr  ^  mina  niota  draums  sins.  ^viai  uera 
ma  at  þat  nakkvat  beri  fyri  kerhngu  er  hun  uiU  uita  ok  er  hun 
e^^i   uakit.    enn    er   hun   vaknar   hratt   hvn   mgdiliga    aundunwi. 


'  Sáledes.  *  Skr.  to  gange.  «  Funktum  er  tilf.  *  S(kvíi)  —  greiði 
er  skr.  to  gange;  sidste  gang  stár  heilsat  for  fagnat  (fagnnat  Flat.).  *  r  mgl. 
i  hdskr.        ^  k  Ugeledes.        ''  -at  noget  utydeligt  i  linjens  slutning. 

CIR 


402  f  ÖAÚKSBÓIÍ.  t'óstijrœðra  saga  c.^(9), 

B(oðvarr)  son  h(ennar)  mœUtl  þa.  þii  lez  illa  i  suefni  modir.  eða 
hefir  nokkvt  fyri  þik  borit.  ^  Dordis^  swaradi  vida  hefi  ek  gondum 
rent  i  nott  ok  em  ek  nu  vis  orðin  þe^'ra  hluta  er  ek  uissa  Qig'i 
adr.  B(oðvarr)  mœ\lt\  huat  er  þat.  Þ(ordis)  SYaraái  ^ormoór.  sona 
bani.  min^  enn  brodr  ^  bani  þinn  er  a  Hfi  ok  er  hann  a  uist  med  5 
þeim  Gamla  ok  Grímv.  inn  i  Eiriks  f(iarðar)  botni.  Nu  uil  ek  fara 
a  fund  þeira  ok  taka  Þormoí?  ok  launa  hanvm  med  Hotum  dauda 
þanw  mikla  skada  er  hann  hefir  oss.  gert.  Munv  u^r  koma  i 
Brattahlið.  ok  bidia  Þorkel  fara  med  oss  þyiat  hann  nmn  illa 
kunna  ef  þeim  Gamla  ok  Grimv  er  gert  nokkut  til  meins.  l^viai  lo 
Þ(orkell)  helldr  miok  hendi  yfir  þeím.  ^  B(oðvarr)  kvez  humn  til 
ferdar  þegar  villdi.  ^  nv  standa  þav  vpp  um  nottina  ok  taka  eina 
97  skvtu  er  þau  attu  ok  stiga  þar  a  skip.  við  .xv.  man.  roa  um 
nottina  til  Eirix  f(iarðar).  þa  uar.  sua  m(i)ssorum  ^  komit  at  nott 
var  farlios.  Nv  er  Þoráis.  uar  a  leid  komin  uid  sinu  forvneyti.  i5 
Er  þaí.  sagt  at  Grima  l§tr.  þessa  somv  nott  illa  i  svefni.  Þormoðr. 
mœUt'i  at  GamH  skylldi  uekia  hana.  G(amli)  sYaraái  ekki  vill  Grima 
at  hun  se  vokt  l^viat  iafnan  verdr  hvn  i  svefni  þeira.  hlvta  vis  er 
henni  þikkir  uarda.  Nv  hetta  þeir  hiaUnv  enn  G(rima)  vaknar 
skiott.  ^  G(amli)  mœUti.  þa  illa  lestz  þv  i  svefni.  Grima.  eda  huat  20 
bar  fyri  þik.  G(rima)  SYaraói  þat  bar  fyri  mik  at  ek  veit  at  Þordis 
af  Longv  nesi  er  a  leid  kom'm.  með  xv.  hvs.  karla  sina  ok  §tlar 
inn  hingat  til  uar.  þviai  hun  er  nv  uis  ordin  af  trollskap  sinum 
at  Þormoár  er  her  a  vist  med  okkr  ok  ^tlar  hun  at  drepa  hann. 
Nv  vil  ek  at  þv.  ser  at  husi  i  dag  ok  farir  ekki  at  ueiðuM  ^viai  25 
eig'i  erv  þit  of  margir  þott  ið  set  .íj.  fyri.  enn  .xv,  menn  sgki  ykkr 
he'im  Silh-a  hellst  er  Þormoc^r.  er  eigi  vapn  f§rr  enn.  ^  þo  nenm  ek 
eigi  at  senda  ykkr  a  iokla  i  brott  helldr  mvnv  þit  heima  vid  hafaz. 
Nv  for  Þordis  vm  nottina  til  þess  er  hun  kom  i  Bratta  hlið.  Þor- 
keU.  fagnor  þeim  vel  ok  byðr  þeiw  greiða.  ^  Þordis  s(egir)  sa  er  30 
mala  voxtr  at  ek  etla  at  fara  a  fvnd  þe/ra  G(amla)  ok  Gri(mv). 
þing  man/^a  \)'mna.  þviaí.  ek  þikkiumz  þess  uis  orðin  at  þar  er 
konúnn  Þormoðr  skoaar  ^  maár  vaR.  er  marg/r  menn  hyaia  at 
drvkknaðr.  se.  Nv  villda  ek  at  þv  f^rir  med  oss  ok  hallt  til  þess 
at  ver  naim?/^ ,  logum  af  þeií/^  Gamla  |  ok  Grimv.  ^  veistv  þa  gí?rla  35  85^ 
hvat  ver  eigvmz  vid  ef  þv  heyrir  r^dur  varar.  Þorkell  SYaraái 
ulikligt  syniz  mer  vera  at  G(amli)  mvni  vardveita.  skogar  man 
þin.  enn  þo  mvn  ek  fara  ef  þer  vilit.  Nv  eta  þav  Þordis  þar 
dagv^rd.    Enn  Þorkell  sopaz   at  monnvm   þvi   at  hann  villdi  ekki 


^  Punktum  er  tilf.         ^  Sáledes.         ^  i  mgl.  i  hdshr.         *  Herefter  igen 
sJcr.  skogar. 


í'óstbrœðra  saga  c.  23(9).  ÖAtJKSBÓK.  403 

vndir   þeim  Þordisi   ok  B(oðvari)   eiga    ef   þav  eyrdi  ^    Qigi   a  eitt 
satt.  2    ok  er  menn  voro  mett^V.  þa  stigr  Þorke^^  a  skip  vid  .xx. 

98  menn    ok   fara  þa  hvarirtveciv  \\d   sva    bvit.    Enrí  G(rima)  kona 
Gamla  atti  stol  emn  mikin;z  enw  a  brvdvm  stolsins.  var  s(k)orinw  ^ 
Þor  ok  var  ^at  mikit  likneski.    G(rima)  mœ\lt\  vm   myrginin?i  nv  5 
vil  ek  skipa  til  verka.  i  dag.  stol  mmn  mvn  ek  setia  a  stvfv  golf 
mitt  þar  vil  ek  Þormoíír  at  þv  sitir  a.   þa  er  menn  koma.  ^   vil  ek 
ekki  at  þv  risir  vp^  af  stolnum  meðan  Þordis  er  a  benum.  ^   nv 
þoat  þer   þikki  nokkvrar  nylvndur  i  geraz  eda  þer  syniz  vfridr  at 
þer  hovmn  þa  ris  þv  ekki  vp^  af  stolinu/^.  þvi  at  ekki  mvn  stoða  lo 
at  hrokkva  i  hyrningar  vndan  ef  þer   verdr   bana   avdit.    Gamli 
okal  festa  upp  ketil  ok  sioda  sel.   þv  skaít  bera  sorp  a  elldin^  ok 
lat  verda  mikin?^  reyk  i  hvsunum.  ^    ek   mun  sitia  ^  i  dvrum  ok 
spinwa  garn  ok  taka  vid  komendum.  ^    nv  er  sva  gert  sem  Grima 
sagdi  fyri.  ^    ok  er  skip  þeira  Þorkefe.   ok  Þordisar  siaz    at   landi  15 
fara.  sez  Þormo(?r  a  stolin/^.  ^    GamH  hafdi  vppi  ketilin^.  ok  bar  a 
sorpit  a  elldinn.  ^    vard   miok  reykfast  i  hvsvnv^/z   þar   fylgdi   ok 
myrkr  mikit  sva  at  ekki  matti  sia.  Grima  sat  a  þreskelldi  ok  span/^ 
garn.  ok  kvad  nokkvt  fyri  ser  þaí  er  adrir  skildu  ekki.^   nv  ren/^a 
skip  at  \aná\  ok  ganga  menn  vp^  til  b^iarins.  gengr  Þorke^^  vpp.  ^  20 
Grima    heilsar   hanvm  vel   ok  bavd  \iamm  þar    at  vera.    ^ovkell. 
mœ\lt\.    Þordis    af   Longv    n(esi)   er  her  i  for    ok   hefir   hun    þat. 
fyri    satt    at   Þormoíír    skogar  ^    ma^^r   hen^iar    se    her   með    þer.  '^ 
viHum  v§r   at   þv  sehr  Þ(ormoð)  fram.    §f  þv  veiz  hvar  \iann  er 
^viai  þer  mvn   þat   ofrað  verda  at  hallda.   skogar  man/^  fyri  þeim  25 
Þordisi  ok  Bodvari    s(yni)   hen/^ar.    Grima    s(egir)  vndarhgt    syniz 
mer  vera  at  Þordis  §tlar  at  ek  mvni  hallda.  skogar  man?i  fyri  sva 
rikum  monnvm  sem  þav   erv  a  Longv  n(esi)  þar  sem  ek  sit  vid 
annan  mdinn  i  hvsi.^   vist  er  þat  vndarKgt  enn  þo  vihum  ver  ran- 
saka.    herbergi    þin.    Grima   xaaAlti   þess    mvnv    þer   kost   eiga    at  30 
ranwsaka  b§.  m\Y\n  þo  at  þer  hefdit  Qig\  sva  mikit  f\o\menn\.    Nv 

99  þykki  mer  avallt  gott  er  þv  kemr  i  min  hvs.  Enw  illt  mvn  mer 
þikkia.  geis.  þeira  Einars  f(irðinga)  ok  spellvirkni  um  herbergi  min. 
^ovkell.  mæUti  vid  Þordis.  nivnum.  ganga  mn  .ij.  ok  ranwsaka.^  Nv 
gera  þa^  sva  foro  þav  'mn  ok  ran/zsokvdv.  ok  var  þat  ekki  long  dvol.  35 
^viai  hvsin  voro  einkar  Util.  ^  þjy  Ivkv  þa  vpp  stvfvnni.  ok  var 
þar  fvllt  allt  af  reyk  ok  sa  þa^  ekki  til  tiðinda.  ramt  var  i  hvsvnví/i 
af  reyk  ^  ok  voro  þa^  helldr.  skemr  inm  enw  þa^  mvndi\  ef  reykla^st 


^  Sáledes.  ^  Punktum  er  tilf.  »  k  mgl.  i  hdslcr.  *  Rettet  fra  hdskrs 
sta;  jfr.  Flat.  ^  o  er  skr.  omr  linjen  med  nedvisningstegn.  ®  Herefter  er 
skr.f  men  fiere  gange  overstreget:  ok  var  helldr. 

26* 


404  m  HAUKSBOK.  Fóstbrœðra  saga  c.^3(9)-34(10). 

hefði  vmt.  nv  koma  ||  þau  ut  ok  uar  þa  Ranwsakadr  börrinw  utí.^  86a 
þa  mœUti  Þoráis.    EÍgi   þottumz  ek  mega   sea  giorla  íyri  Reykinuw 
huat  i   stofunwi  uar  títt  nú  manuni   uid  fr/ra  upjj  a  stouuna  ok 
taka  af  skiana  ok   lata  leggía  ut  reykin^i   ok   sea   þadan  huat  i 
stofunm  er  iil  tidenda.    nu  fara  þau  Boduarr  ok  Þord^'s  a  stofuna  5 
upp  ok  taka  af  skiana.  ^   leggr  þa  ut  reykin^  ma  þa  sea  um  alla 
stofuna.  ^    geta  þa  at  Hta  stol  Grimu   þar  er  hann  stod  a  midíu 
golfi.  ^    þau  sa  Þor  med  hamri  sinum  skorin?^  a  stols  brudunum 
en7i  þau    sa   ekki   Þormod.  ^    fara    þau    af   stufunm    ok   ganga    til 
duranwa.  ^   þa  mœllti  Þordis  eptir  er  enn   nakkuat  fyrnsku  Grimu  lo 
er  Þors  Hkneski  er  skorit  a  stols  brudum  henar.    G(rima)  SYaraái 
ek  kem  sialldan  til  kirkiu  at  heyra  kenmngar  Igrdra  manwa  þui 
at  ek  a  langt   at  fara    enn  fa  meni  heima.  ^    nu   kemr   mer  þa 
helldr  i  hug  er  ek  se  likneski  Þorss  af  tre  gert  þat  er  ek  ma  briota 
ok  bren^ía  þegar  ek  uil  huerssu  miklu  sa  er  meiri  er  skapat  hefir  i5 
himin  ^  ok  iorð  ok  alla  hluti  syniHga  ok  vsyniHga  ok  oWmn  hlutuw 
gefr  Hf  ok  engi  madr  ma  yf^'r  stiga.    Þ(ordis)  sYaradi  vera  ma  at 
þv  hvgsir  sHkt  enn  nakkvat  etla  ek  at  ver  mvnáim  nv  navdga 
þer  meÍR  til  sagna  ef  Þorkell  v§ri  ei^i  her  með  sitt  fiolmenni  þvi 
at  sva  seg^r  mer   hugr  at  þv   vitir  nakkvat  til  hvar  Þormoór  er.  ^  20 
G(rima)  sYaraói  nv  kemr  at  þvi  sem  mæUi  er  opt  verdr  viHr  er 
100  geta  skal  ok  hitt  an;^aRss  ^  a(t)^  hvmum  b^rgr  nakkvat  er  eigi  er 
feigr  emi  þer  er  ^  navdsyn  ^  þat  er  Ineihg  gezla  er  sua  yfir  þer  at 
fiandin?^  a  ekki  þig  sua  heimila  til  iWra  hluta  sem  þv  viHdir  gert 
hafa  þvi  at  þaí  er  varkunw  at  menn  geti  stundum  anarss   enn  er  25 
en  þat  er  engi   uarkunw  at  hann  trui   ei^i  þvi   er   satt  er  þa  er 
hann  reynir  sanleikin??.   nv   skiHa  þa^  at  sua  mœUtu.  ^    feR  ÞorkeH 
heim  i  BrattahHð.i    Þ(ordis)  feR  ok  heiw.^    þeir  S(kvfr)  ok  B(iarni) 
koma  a  laun  til  fvndar  vid  þau  Gamla  ok  G(rimv)  f§ra  þeim  þa 
hluti  er  þeim  bar  naudsyn  tU  ok  launa  þeim  morgu  þan  kostnad  30 
er  þau  hofdu  fyri  Þormoí^i. 

Fra  þui  er  Þ(ormoðr)  uar  heiH  uordmn 

c.  24(10)  Þa  er  Þormoíír  var  ordin  heiH  madr  þess  er  FalgeÍR  hafdi. 

a  haíivm  vn^íit  þa  fluttv.    þeir  Skvfr    ok  Biarni  Þormoá   heim  a 
Stokka  n(es)  ok  vardveittu  hdiun  þar  a  laun  i  einu  buri.   þar  varas 
Þ(ormoðr)  .ííj.  vetr.^  þam^  vetr  seHdv  þeir  S(kvfr)  ok  B(iarni)  b§inw 


^  Punktum  er  tilf.  '  Fra  þau  ut  (sidens  hegyndelse)  og  hertil  shrevet 
med  en  anden  hánd,  eller  mulig  med  to  andre,  forskellige  hœnder.  '  Sáledes. 
*  t  mgl.  i  hdsTcr.  «  Skr.  to  gange.  ^  Herpd  synes  noget  at  vœre  udfaldet; 
Flat.  har:  at  |)u  þackir  þat  gude  at  íiandinn  0.  s.  v. 


Fóstbrœðra  saga  c. 24(10).  HAUKSBÓK.  405 


!.......„„ ,.,.,. 

IH    §tludv   at   radaz  i  brott.    af   Grenlanál  ^   snemen?ídiss   um   varit 
IB     bioGV  þeir  skip.   sitt  ok  settv  fram.  ^   þa   fystiz  ^ormoór  or  vtibvr- 
H     inv  hann,  sagdiz  eiga  eyrindi  nordr  i  úoTámn.  ^   hann  fer  ser  þa 
p      einn  bat.  ^   Fifl-Egill  rez  til  ferdar  med  hanvm.  ^   sez  EgiII  til  ara  5 
enn  'ÞoYmoár  styrir.  ^    EgiU  ^   uar  goðr  r§ði  ^  oA:  vel  synðr.  ^    vedr 
var  biart  |  ok  gott  solskin    o^   uindr   litill.  ^   þeír   fara   ini^  eptíV  86^ 
Einars  f(irði)   ok  er  þeir  voro  komn^V  inw.  i  f(iorðinn)  þa  vkyRÍz. 
Þormoíír.   miok  ok  roaz  um  ok  hallar.  skipinv.  ymsa  vega.    E(giII) 
m(ællti)  hvi  I§tr.  þv.  sva  heimskliga.  ok  feR  sem.  §rir  memi.  eda  lo 
hvart  vill  þv  hvelfa  vndir  okkr  skipinv.  Þ(ormoðr)  sYaraái  yy^tí 
er  mer.    E(gill)  mœUti  eigi  ma  ek  roa  fyrir  latum    þinum  ok  er 
navdsyn  a  at  þv  latir  eigi.  sva  ferliga.  at  þv  hafir  okkr  a  kafi.  ^ 
enn   hvat   sem  E(gill)  r^dir  um    þeíta.    þa   lykr  sva    at   ÞoTmoór 
hvelf^V  batinum  vndir  þeim.  kafar  Þormoíír  vndan  skipinv.  ok  þegar  15 
101  eptir  tekr  hann  a.nnB.i  kaf  at  odrv  til  þess  er  hann  kemr  a  laná.  ^ 
hann  hefir  eyxi  sina  med    ser.    E(giII)  kemr  vp^  hia  skipinv   ok 
kemz  a  kiol  tekr  þar  hvilld  ok  litaz  um  ok  hyGR  at  ef  hann  siai 
Þormoí?  nokkut  ok  fer  e^^i  set  hann.   reitir  E(giII)  þa  batinw  ok 
epiir  þat.    sez  hann  til  ara  ok  r§r  vt  ept^V  f(irði)  ok   þar  til  er  20 
hann  kemr  heim  a  Stokka  nes.   segir  þeÍM  S(kvfi)  ok  B(iarna)  hit 
sanna  fra  sinum.    ferdum.  let  ^at  fylgia   sogvn^^i  at  hann   hvgdi 
Þ(ormoð)  da^dan  mvnáY  vera.  þeim  syndiz  sia  at  bvrdr  vndarligr 
ok  þikkiaz  ei^i  sva  bvit  mega  hafa  at.  enn  lennB.  nokkvt  grvnum 
a  hvart  Þ(ormoðr)  man  tyndr  vera.   Nv  er  at  s(egia)  fra  Þ(ormoði)  25 
hvat  hdinn  hafdiz  at  þa  er  hann   kom  a  ]aná.   hann   vatt   fyrst 
kl§di  sin  ok  eptir  þat  tok  hann  a  sik  gongv  ok  for  til  þess.  er 
hann  kom  a  Hamar  til  Sigridar.  ^    þat  var  sid  dags.  ^   hann  barði 
þar  a  dyR  ok  gengr  vt  kona  ein  ok  heilsar  hanvm  ok  snyr  inn 
aptr  ok  gengr  til  stvfv.   Þ(ormoðr)  gengr  eptíV  henni  til  stvfv  0^:30 
sez  vtarliga  a  v§dra  bekk.    Sigridr  tok  til  orda  ok  mœUti  hverR. 
kom  þar.i   hann.  sYaraói  Osvifr  h(eiti)  ek.  Sigridr.  mællti.  sva  er 
hverR  sem   h(eitir).  vill  Vs(v)ifr5  Yera.  her.   i  nott.  hann  SYaraái. 
kvez  þat  vilia.    vm  myrginin  kom  Sigriðr  at  mali   við    hann   ok 
spvrði  hvernveg  af  st§diz  um  ferdir  hans.   ÞoTmoór  m(ællti)  Satt  35 
var  þat  at  ek  nefndvmz  Osvifr^  i  ger.  hvn.  sYaraði  kenwa  þottvmz 
ek  þik  þo  at  ek  hefdi  ekki  fyRÍ  set  þig  at  þv  ert  ÞoTmoór  Kol- 
brvníír  skalld.  hann.  sYaraði  eigi  gerir  at  dylia  þvi  at  rett  kendan 
hefir  þv  manmn  enn  ek  etla  at  fara  a  Longv  n(es)  til  Þorvnar 


1  Punktum  er  tilf.        ^  Sdledes.        «  v  mgl.  i  hdskr.        *  i  er  tilf.  over 
Unjen  med  nedvisningstegn. 


406  H  A  U  K  S  B  Ó  K.  Fóstbrœðra  saga  c.  24(10). 

f 

Einars  d(ottvr)  ok  hitta  Liot  s(vn)  hen^^ar.*  þa^  hafa  opt  liotliga '^ 
til  min  lagt.  S(igriðr)  m(ællti)  þa  skai  Sigvrdr  s(vn)  mmn  fylgia 
þer  lengi  hafa  þæ  Liotr  ok  Þorvn/i  þvng  vmt  til  var.  ^  ÞormoJr 
m(ællti)  vraðligt  syniz.    mer  at.    Sigvrdr  fari  m(e)d3   mer  þvi   at 

102  þit  mvnut  eigi  hallda  mega  bvstad  ykkrum  her  ef  nokkut  ske(r)z  *  & 
i  m(e)d  ^    okkr   Lioti.    giarna   vil  ek    lata    bustad  til  þess.    sagdi 
Sigrið  ^  at  Liotr  fengi  nokkvra  svivirding.  Nv  feR.   Sigvrdr  m(e)d  ^ 
Þ(ormoði)  a  Langa  ^  n(es)  til  Þorvnnar.  ^   þeir  drepa  þar  a  dyn  oh 
gengr  ^  vt  ein  kona  ok  heilsar  þeim.    S(igvrðr)  spvrdi  huart  Liotr 
Ví^ri    heiwa.    hvn    s(egir)   hann  er  i   stvfv.    S(igvrðr)  mœlUi   biðv  lo 
hann  vt  koma.  ^    gridkona  g(e)ngr  ^   inn  ok  mœllti  Liotr  skylldi  vt 
koma.  ^   hann.    svarar  "^.    ||    hveR   mœllti    þat.    S(igvrðr)    af  Hamri  87^ 
s(egir)  hun  ok  annaR  madr  sa  er  ek  kenda   eigi.  ^   huern  ueg  uar. 

sa  madr  sionum  er  þu  kendir  eigi.  hun  suarar.   Suartr  maðr  ok 
hrokkin  h§rdr.^   Liotr  m(ællti)  hkan.  segir  þu  hRnn.  ^ormoói  saka  15 
dolgi  uorum.  ^    nu    gengr  Liotr  fram  ok  konur  med  hanvm  þ§r. 
sem  þar  uoro.  ^  Liotr  tekr  eitt  spiot  i  hond  ser.  ok  gengr  i  dyRÍn 
ok  kenmr.  Þormoí?  ok  lear  þegar  sl  hanvm  midium.  ^  ÞormoJr  laust 
uið   laginu  eyxini    er   hann  ha(fði)  ^    ok   beR  nidr  spiotit.  ^   kemr 
lagit.  i  fot  hanbm  fyri  nedan  kne  ok  uerdr  þat  mikit  sar.  ^    Liotr  20 
lytr  eptzV  er  hmn  lagði  til  Þormoóar^  ok  þa  hoar  Sigurdr  medal 
herda  Lioti  ok  sgrir  hsinn  miklu   sari.  ^    hdinn  hhop  inn  i  dyRnar. 
Enn  konur   hlaupa  fram  fyri  hmn.    snua  þeir  þa  i  brott.  ^   melir 
Þormo^r  at  S(igvrðr)  skyh  fara  heim  a  Hamar  ok  seg  modr  þinwi 
tidindin  enn  ek  mun  leita  fyri  mer  s(egir)  Þ(ormoðr).    Nu  skihaz  25 
þeir.  ^    feR   Sigurdr    heÍ7n    a    Hamar.    ok   segir   modr    sinwi    þau. 
tidindi  sem  i  hofdu  gerdz.    Sigrid^.  mœlUi.    þat  er  mitt  rad  at  þu 
farir  a  fvnd  Skufs   ok  skorir  a  ha.nn  til  uið  toku.^    seg  hanvm  at 
ek  uilldi  selia  land  mitt  ok  r(að)az  ^  með   hanvm  brott  af  Gren- 
lanái.    Nu   feR  Sigurdr  a  fund  Skufs.    ok  beR  upj?  eyrindi  sin  fyri  30 
hsinn.    S(kvfr)  tekr  uid.    Sigurdi  ok  selr  laná  Sigridar  ok  tekr  up^ 
bu  henízar  ok  ílytr  til  skips.    Þormoár  bindr.  sar  sitt  ok  fen  ofaniz 
til  naustz.    þess  er  Þorunw    atti.  ^    ser  hann  at    skip    hafdi   uerit 

103  dregit  fram  or  nausti  ok  þikkiz  uita  at  huskarllar  Þorunwar  munu 
uera  ronir.  ^  gengr  Þ(ormoðr)  þa  til  siofar  ok  gerir  ser  rum  i  einu  35 
þara  bruki  Har  þar  um  dagin??.^   ok  er  aptnaz  tok  þa  heyrir  hsinn 
ara  glamm.  ^  uerdr  þess  (varr)  ^^  at  huskallar  Þorunnar  eru  komnir 


^  Punktum  er  tilf.  ^  Det  forste  i  er  tilf.  over  linjen  uden  nedvisnings- 
tegn.  »  e  mgl.  i  hdskr.  ^  r  ligeledes.  ^  Sdledes.  ^  Det  sidste  g  er  i 
hdskr.  rettet  fra  d.  "^  Disse  to  ord  er  ved  sideskifte  gentagne  og  sidste  gang 
forkortet.       » fdi  er  glemt  ved  linjeskifte.       »  að  mgl.  i  hdskr.       ^^  Mgl.  i  hdskr. 


Fóstbrœðra  saga  c.  24(10).  II A  U  K  S  B  Ó  K.  407 


Iat  landl  ^  þeír  mela  sua.  Gott  uedr  mun  ^  a  myrgin  ok  munuí/i 
uer  þa  roa  munum  ekki  bryna  up^  skipi  uoru  ok  lata  íliota  her  i 
hofnin>d.  i  nott.  ^  þe/r  gera  sua  fara  heim  sidan.  ^  þa  uar  miok 
kuelldat.  Nu  er  þe^r  eru  heiín  farnir  þa  riss  Þormoór  upp  ok  feR 
þangat  sem  skipit  ílaut  leysir  festar  ok  sez  til  ara  rer  a  fiordin/^  5 
ok  stefnir  til  bearins  í  Uik;  A  þvi  kuelldi  lagdiz  Þordis  nidr  a 
Longu  n(esi)  tiJ  suefns.  hun  let  illa  i  suefni  ok  er  hun  uaknaði. 
mœUti  hun  huar  er  BoduaR  s(vn)  min^.^  hann  sYaraái  her  em  ek 
modir  eda  huat  uill  þu.  ^  hun.  sYaraái.  ek  uil  at  uer  roim  a  íiorðin 
þt'M  þar  eru  ueidar  efní.  B(oðvarr)  sYaraði  huernueg  er  ueidar  10 
efni  þat.  Pordis  mœUú  Þormoár  skogar  madr  uaR  er  a  f(irðinum) 
einn  a  skipi  ok  skvh  uer  fara  til  fun/^dar  uid  hann.  ^  þa  foro  .v. 
hu(s)kallar^  með.  Þordisi.^  þau  roa  a  fiordin  um  nottina.  Þormoíír 
heyrir  rodrin  ok  man/ia  malit  ok  grunar  at  Þordis  se  a  for  komin 
mí^ð  huskorlum  sinum.  syniz  *  |  hanvm  þvigit  venwi  sinn  kostr  ^  15  87^ 
(ef)  ^  hami  verdr  fundinn.  ^  holmr  ein  litill  var  skamt  fra  Þ(or- 
moði).  þat  var  land  lagt  ok  gengu  þar  ifyr  ^  ha  fl§dar  enn  eigi 
gekk  þar  sior  yfir  at  medals.  dogum.  ^  þat  uard  ^ovmoði  fyri  at 
hann  hvelfdi  skipinv  enn  hann  legz  til  holmsins.  ^  þara  bruk  uar 
um  holmin/i  allan.  ^  grefz  Þormoíír  niðr  miUi  tuegia  steina  ok  beR  20 
a  sik  ofann  þaran/L^  þau  Þordis  fara  um  notina  ok  sia  um  nottina 
sorta  nokkurn  a  sionum  ok  uita  eigi  huat  þat  er.  roa  at  þangat 
ok  sia  at  þar  holfir.  skip  a  sionum  ok  eru  arar  i  homlubondum  ^  ^ 
huskarlar  Þordisar.  mela  þa  her  mun  Þormoíír  hafa  roit  a  stein 
104  vpjr?  ok  meiri  von  at  hann  se  drukknadr.  Þordis  s(egir)  Eigi  mun  25 
^ovmoðr  her  drukknat  hafa  helldr  mun  hann  hafa  ordit  var  vid 
for  uara  ok  mun  hann  sialfr  hvelft  hafa.  skipinv  ok  gert  þat  til 
þess  at  ver  skolim  han  etla  davdan.  enn  han^í  mvn  hafa  svimit  i 
holmin/i  ok  mun  hann  folgiz  hafa.  ^  nv  skolu  ver  leaia  skipit  vid 
holminw.  ok  leita  her  i  holminum.  ^  Nv  skvh  þer  stanga  með  30 
spioz  oddum  allan  þen/za  holma  optaR  enn  eitt  sinn.  ^  þeir  gerdu 
sem  hun  mæMti.  ok  fvndv  hann  eigi.^  þa  syndiz  þeim  avrvent  vera 
at  þeír  fyndi  hann.  ^  Þordis  mœlUi.  þat  hyc.  ek  at  hann  se  her  i 
holminuíii  þott  þer  fmmt  hann  eigi.  Nv  ef  Þ(ormoðr)  ma  heyra 
mal  mitt  þa  s(vari)  hann  mer.  ef  hann  hefir  helldr  manwz  hugas 
enn.  merar.  Þ(ormoðr)  heyrði  huat  Þordis  m(ællti)  ok  uilldi  s(vara) 
henni  enn  hann  matti  ekki  m§la  þvi  at  hanvm  þotti  sem    tekit 


1  Punktum  er  tilf.  ^  Skr.  min  el.  nun.  ^  s  mgl.  i  hdskr.  *  Hele 
denne  side  er  skreven  med  en  anden  hánd,  den  samme,  som  et  par  gange  tid- 
ligere  har  afiost  hovedskriveren.  ^  Herpá  er  ordene  þvigit  venni  gentagne, 
hvorved  ef  er  glemt.  *  Sáledes.  ^  Fra  fundinw  (l.  16)  og  hertil  synes  skrevet 
med  samme  hánd  som  foregdende  side. 


408  HAUKSBÓK.  Fóstbrœðra  saga  c. 24(10) 

f 

xœri  fyri  mvn^  hanvm.^  nv  fara  þav  Þordis.  a  brott  vid.  sva  bvit. 
taka  skip  þat  er^  hann  hafdi  þangat  haft  ok  hafa  ^at  með.  ser.  ^ 
Nv  er   þav   voro   brottv  stendr.    Þorm o(?r  vp/)  or  brvkinv.    hann 
svimr  þa  þangat  a  leið  sem  hanvm   þotti.   skemst  til  lanáz.    hann 
hendir  sker   þav  er  a  leidinwi  voro  ok  tok  þar  hvilldir.  ^    oA;  er  5 
skamt  var  til  megin  lanáz  þa  komz  Þ(ormoðr)  a  eitt  sker.   ok  var 
þa  ordinw  ^.  sva  at  hann  matti  hv^rgi  þadan  komaz.  A  þessi  nott 
dreymði  Grim  bonda  i  Vik  at  madr  kom  at  hanvm  Yenn  ok  merki- 
ligr    medal    madr    vexti.    rid    vaxin^    ok   herdi    mikill.    sa   maðr 
spvrði  G(rim)   hvart  hann  vekti  §da  sv§íi.  hann  sy araói  ek  vaki  lo 
enn  hxerR  ertv.^  dravm  maór  s(egir)  ek  em.  Olafr  kommgr  Harallz 
s(vn)  ok  er  þat  eyrindi  mitt  hingat  at  ek  vil  at  þv  farir  eptir. 
Þormo^i.  hirdmanm  minum  ok  skalldi.  ok  veitir.  hanvm  biorg.  sva 
at  hann  megi  þaðan  komaz.  sem  hann  Har  i  einv.  skeri.  skamt  fra 
lanái.   Nv  s§gi  ek  þer  ^etia.  til  merkia  at  þa^  er  satt  er  fyri  þig  i5 
beR  at  sa  maór  vtlendr  er  verit  hefir  a  vist  m(e)d*.  þer  i  vetr  ok 
105  Gestr  nefndiz.    ha^in  heitir.    SteinaR.    ok  er  kalladr  Helgv-SteinaR 
ha7in  er  isle  ||  (n)dzskr  ^  madr.   ok  for  þvi  hingat  til  Grenlanáz  at  88 
hann  §tladi  hefna.    'Porgeirs.    Havarss  s(vnar).    Enn  þo  at  Steinö^rr 
se  garpr  mikill.  ok  hardfengr  þa  mvn  hanvm.  verda  htils  af  avdit  20 
vm  hefnd  eptir.   Þorgeir.    ok  mvn  hans  hardreði  anwarss.  stadar. 
meiri.  fram  koma.  Nv  er  Olafr  konvngr  hafði  sva  mœllt  þa  vaknar 
Grimr.  ^   hami  vekr  G(est)   ok  bað  hann  vp/;  standa.    hann  gerir 
sva  ok  tekr  vapn  i  hond  ser  gengr  vt  með  Grimi.  setiaz  ^eir  nidr 
ok  m(ællti)  G(rimr)  hvat  segir  þv  til  þess.    hvat  þv  h(eitir).    Gestr  25 
s(egir)  Mantv   þat  Grimr  hvat   ek  sagda  til  þess.    G(rimr)  s\araái. 
man  ek  þat  vist  hvat  þv  nefndiz  enn  at  þvi  spyr  ek  hvart  þv 
heiíir.  sva.  sem.  þv  nefndiz.  Gestr  SNaraði.  hvi  e^^i.  G(rimr)  mœllti. 
þvi  ef  þv   h(eitir)  SteinaR.    ok  ert  kallaðr  Helgv.-SteinaR  a   þinv 
kndi.    Gestr.  mœUú  hveR  s(agði)  þer  at  sva  veri.    Gestr.    s\araói^ 
Olafr.  konvngr.  Gestr.  mœMt'i  hvener  fantv  hann  Olaf.  \onvn%.'^  þa. 
SYaraói.  Grimr  ok  sagdi  hanvm  dra^min.   E.ann.  SYaraái.  satt  er. 
þat  i  dravminum  er  til  min  kemr.    Nv  fara  þe^'r  SteinaR  at  leita 
Þ(ormoðar)  ok.  hmm  hann  þar  sem  Olafr  konvngr.  hafdi  til  visat 
f§ra  hann  heim  i  Vik  ok  vardveita  han  þar  a  lavn  ok  grgda  hann.^  35 
ok  er  hann  var  heill  madr  ordin  þ(ei)ra^  averka  er  Liotr  hafdi  a 
hanvm  vnmt.  þa  flytr.   SteinaR  Þ(ormoð)  til.   skips.   þe^'ra.   S(kvfr) 
var  þa  ei^i  vid  skip.  rez  SteinaR  þa  brott  or  Vik  ok  er  þa  vid. 


^  Punktum  er  tilf.  2  ^^g^^g^  y^^^  hdshrs  ek.  »  Her  mgl.  der  vistnok 
noget;  jfr.  Flat.:  var  bade  stirdr  ok  modr  suo  at  o.s.v.  *  e  mgl.  i  hdskr. 
^  n  ligeledes.        «  ei  ligeledes. 


Fóstbrœífra  saga  c. 24(10).  HAUKSBÓK.  409 

skip  ok  sva.  ^ovmodr.    Skvfi  frestaz  miok  allt  þar  til  er  lokit  v^r 
þingiriv.    BoðvaR   Þordisar   s(vn)    gerdi    sekian.    Sigvrd  ^    Sigridar 
s(vn)   vm    averka    við    Liot.  ^    eptir.   þingit  var.    Skvfr   albvin    til 
brott.  ferdar  ok  þan?^  morgin  er  S(kvfr)  etladi  vt  at.   sigla  foro. 
þeir  Þ(ormoðr)  ok.  Gestr.  i  oleyfi  ^  S(kvfs)  fra.  skipi.  a  einum  bati.  *  5 
^eiv  foro  til  Einars  f(iarðar)  ok  mn  eptir  f(irðinvm)  fyri  b^.  Þor- 
106  vnar.  ^   þar  sia  þeir  .íííj.  menn  a  skipi  sitia  a  fiski.  þezr  kenna  þar 
Liot  Þorvnwar  s(vn).  ^eiv  leaia  þegar  at  Lioti  ok  beriaz.  lykr  sva 
þessvm  fvndi  at  Liotr.  fellr.  ok.  þeir  menn.  ííj.  sem  (með)  *  hanvm 
voro  a  skipi.^  fara  þeir  Þ(ormoðr)  þa  aptr  til.  skips.  ok  var  S(kvfr)  lo 
þa  bvinw  til  sig(l)ingar  ^.  stiga  ^eiv  þa  a  skip  Þ(ormoðr)  ok  S(kvfr) 
enn  Steinarr  sez  ept^V.  feR  hami  þa  til  vistar  i  Bratta  h(lið)  til 
Þorkels.    S(kvfr)  ok  B(iarni)  lata  i  haf.^   ^eiv  fa  goda  byri.^    ferstz 
þeim  vel  taka  Noreg  ok  er  þeir  voro  \aná  fastir  þa  skiptv  ^eiv  fe 
sinv  hafdi  Biarni  skip  or.  felagi  þeira  ení^  S(kvfr)  la^sa.  fe.  helldr  i5 
B(iarni)  svdr  til.    Danmerkr  ok  gengr  vt  til  Roms  ok  sekir  heim 
hin^^  heilaga  Pettr.   posída.  ok  Pal.  posída  ok^  i  þeÍRÍ  for  andaz 
B(iarni).    Sigridr  ok.    Sigvrdr  s(vn)  hennar  keyptv  iardir  i  Noregi 
ok  bioGV  þar  til  dæda.   dags.   S(kvfr)   ok  Þ(ormoðr)  foro  a  fvnd. 
konvngs  ok  voro  með  hanvm  til  da^da  dags.   konvngvmn  var  ekki  20 
margr  til  Þovmoóar  i  fystvnni.  Madr  sa  kom  til  konvngs  er  Grimr. 
nefndiz.  ^  hann  var  islendskr  madr.  ^  hann  \  kalladiz  ^  hafa.  hefnt.  88^ 
Þovgeirs.  Havarss  s(vnar)  fyR  en  Þormoíír.   konvngv  lagdi  a  hann 
virðing.   ok  gaf  hanvm.  giafir.    Enw  Þ(ormoðr)  vissi  deild  a  Grimi 
at  hann  var  illr  maðr  ok  hafdi  myrt  mB.nn  a  Manál   þa.  gengr  25 
Þ(ormoðr)  fyri  konvng  ok  q(vað)  v(isv)  Þer*   fengut  fe  fleira.  flim     v. 


1  Rettet  fra  hdsJcrs  -vrdr.  ^  Punktum  er  tilf.  ^  0  rettet  fra  hdskrs  b. 
*  Mgl.  i  hdskr.  ^  1  mgl.  i  hdskr.  °  Gentaget  ved  Unjeskifte.  '  Linjen 
legynder  med  et  ok  (forkortet),  hvilket,  da  hann  stár  i  forvejen,  er  urigtigt. 

*  Verset  bör  skrives: 

Ér  fenguð  fé  fleira  hann  hefr  hunds  verk  unnit, 

(flím  's  opt  kveðit)  Grími        hvinn  gerir  slíkt  at  vinna, 
mér  ok  miklu  færa,  mætr,  en  ek  mennsku  bœttak 

mæringr,  an  þgrf  væri;  mína,  gramr,  ok  þína. 

Ér  fenguð,  mæringr,  Grími  fléira  fé  ok  mér  miklu  færa,  an  þ^rf 
væri;  flím  es  opt  kvediti;  hann  hefr  unnit  hunds  verk  -  hvinn  gerir 
at  vinna  slíkt  —  en  ek  bœttak  mennsku  mína  ok  þína,  mætr  gramr. 

^  Med  denne  sætning  má  digteren  vistnok  hentyde  til  den  nedsœttende  om- 
tále  af  Grimr,  som  han  har  hort  og  hvis  herettigelse  han  kender. 

Du,  konge,  gav  Grim  fiere  penge  (kostharheder) ,  men  mig  langt  fœrre, 
end  der  var  grund  til;  ofte  horer  jeg  ham  hlive  lastet;  han  har  udfort  en  hunds 


410  HAUKSBÓK.  Fóstbrkeðra  sagac.  24(10). 

I 

er  opt  kvedit.  Grimi.  fengvt  myklu  meira  m^rings  enn  til  v§ri. 
hanw  heíír  hvndz  verk  vnmt  hVmn  gerir  sUkt  at  vimm  m§tr  enn 
ek  m§ztv  b§ttag  mina  gramr  ok  þina.  konvngr.  mœllti.  þikkiz  þv 
Þ(ormoðr)  meiri  frend  ^  hafa  vnwit  a  Grenla?^di  en^  Grimr  a  Is- 
107  \anái.  Þ(ormoðr)  sYaraái.  raðit  er  þat.  Olafr.  konvngr.  mœllti.  hvat  5 
vanwtv  til  fr^gdar  a  Grenlanái.  Þ(ormoðr)  SYaraói.  Þollr  *  va  ek 
Þorgrim  troUa  þar  la^t  harðr  ^  iardar  aðr  reð  ek  odda  skvrar 
otravdr  Lodins.  davda  þar  nam  ek  Þorkel  fiorvi.  Þorðr  let  avnð 
hinn  fiorði.  felldr  var  fr§gr  til  molldar  FalgeÍR.  skorvngr.  þefra. 
Olafr  konvngr  m(ællti)  framaR.  hef^V  þv  þa  geri  vm  vigin  a  Gren-  lo 
]anái  Enn  fiski  madrin  kallar  aflavsn  vera.  fiskin/zar.  þvi  at  hann 
kallaz  leysa  sik  ef  hann  dregr.  íisk  f«/ri  sik  en^  anan  fyri.  skip. 
sitt  .ííj.  fyri  avngvl.  fiorda  fyri  vad.  nv  hefir  þv  framaR  gert.  §da 
hvi  dr(a)pðv  ^  sva  marga  menn.  Þ(ormoðr)  SYaraði.  illr.  þotti  mer 
iafnadr  þeira  vera  við  mik  þvi  at  þeir  iofnvdv  mer  til  merar  toldv  i5 
mik  sva  vera  meb  monnvm  sem  meri  með  hestmn.  konvngr  maAlti 
varkvn/i  var  ^at  at  þer  mishkaði  þe^ra  vmreða  hefir  þv  ok  stort 
at  gert.  *   þa  q(vað)  Þ(ormoðr)  v(isv)   Els  *   heíir  ilian  dila  ekkils 


*  Sáledes.  ^  Her  er  vistnok  til  glemt  ved  linjeskifte.  "  a  mgl.  i  hdskr. 
*  Punktum  er  tilf. 

handling  (en  niddings  ddd)  —  kun  en  kœltring  kan  hegá  sligt  — ;  hvorimod  det 
er  mig,  der  har  höjnet  min  og  din  menneskeværdighed ,  herlige  fyrste,  (ved 
hœvnen). 

*  Versene  bör  skrives  (jfr.  K.  Gisl.  Nj.  II,  127—38): 

þollr,  vák  Þorgiím  trolla  þar  namk  Þorkel  fj^rvi, 

—  þar  laut  harðr  til  jarðar  —  þórðr  lét  Qnd  enn  Qórði, 

áðr  réðk,  odda  hríðar,  feldr  vas,  frægr,  til  moldar 

ótrauðr  Loðins  dauða;  Falgeirr,  sk^rungr  þeira. 

Odda   hríðar    þollr^,    vák   Þorgrím    trolla    —    þar   laut   harðr   til 
jarðar   — ,  áðr  réðk  ótrauðr  dauða  Loðins;  þar  namk  Þorkel  fj^rvi,  þórðr 
lét  9nd  enn  íjórði;  feldr  vas  Falgeirr,  frægr  sk^rungr  þeira,  til  moldar. 
^  'Oddenes  hyges  trœ'  -^kriger  (kongen). 

Kriger,  jeg  drœhte  Torgrim  trolle  —  det  var  en  kraftkarl,  der  dér 
faldt  til  jorden  —;  för  havde  jeg  ufortroden  voldt  Lodins  ded;  dér  herevede  jeg 
(fremdeles)  Toi-kel  livet  og  Tord  var  den  fjœrde,  som  lod  sit  liv;  (endelig)  mátte 
Falgeirr,  deres  (o:  Grönlœndernes)  herömte  helt,  hide  i  grœsset. 

Éls,  hefk  illan  díla,  sá  munat  sœkitívum 

Ekkilsþeir  's  mik  sekðu  sverðéls  fr^mum  verða 

geig  vannk  gervidraugum  hrings  á  hryggjar  tanga 

Grœnlendingum  brendan;  hóggrœddr,  nema  mér  lógi. 


Fóstbrœðra  saga  c. 24(10).  HAUKSBÓK.  411 

^ek  er  mik  sektv  geig  ^  vanw  ek  gervi.  áis/gmn  GTerúenámgum 
brendan  sa  mvnat  s§ki  tiri  sverd  els  fromu/n  verda  hrings  a  hryaiar 
tanga  hog  gr^ddr  ^  nema  mer  logi;  Sva  mvn  vera  s(egir)  konvngr. 
seint  mvn  sa  diii  groa  er  þv  hefir  þar  brent.  ^  Nv  var  Þ(ormoðr) 
med.  Olafi.  konvngi  i  godri  virdingv  ok  þotti  himi  roskvasti  madr  5 
i  ollum  mRmi  ravnuírí^.  Þ(ormoðr)  for  or.  lanái  meb  Olafi.  konvngi 
108  ok  þolði  með  hanvm  alla  vtlegd.  hann  for  ok  aptr  með  hanvm  til 
Noregs  þvi  at  ha^ivm  þotti  betra  at  deyia  m(e)d*  hanvm  en  Hfa 
eptír  han/i.  Emi  er  konvngr  ko7n  i  Þrandheií/i  i  dal  þan^í^  er  Vera 
d(alr)  h(eitir)  ok  hann.  vissi  vm  satir  Þrenda  vm  sik.  þa  s(pyrr)  lo 
konvngr  Þ(ormo9)  i  gamni  ok  mœllti  sva  hve^-t  mvnái  nv  vera  rad 
þitt  ef  þv  Ycerir  hofdingi  fyri  lidi  þvi  er  v^r  hofvm  nv.  Þ(ormoðr) 
q(vað)  þa  v(isv)  Bren/^vm*  oll  íyri  in/ían  innin  þsr  er  v§r  fin/ivm. 


^  g  (2)  i  hdskr.  rettet  fra  d.        ^  Foran  dette  ord  er  et  hogstav  (g?)  ud- 
raderet.         ^  Punktum  er  tilf.        *  e  mgl.  i  hdskr. 


Hefk  brendan  Grœnlendingum  illan  díla^;  vannk  Ekkils  éls  gervi- 
draugum  ^,  þeir  's  sekðu  mik ,  geig ;  sá  (díli)  munat  verða  hóggrœddr  á 
hryggjar  tanga  ^  sverðéls-fr^mum  *  hrings  sœkitívum  ^,  nema  lógi  mér. 

^  'Fletj  hrandsár';  at  brenna  díla  i  overf.  hetydn.  =  'at  tilföje  skam  og 
skade'.  ^  Ekkils  él  =  'sokongens  byge',  kamp,  dens  gervidraugar  (foranstaltende 
trœer),  krigere.       ^  'Ryggens  tange'  =  rygradens  (langstrakte)  land  =  hele  ryggen. 

*  'Svœrdhyge-  /=  kamp-J  -dygtige'.         ^  hringr  =  ring  el.  svœrd;  dets  sœkitívar 
=  'segende,  erohrende,  guder' ,  omskrivning  for  krigere  el.  mœnd. 

Jeg  har  indhrœndt  Grönlœnderne  en  slem  plet;  jeg  har  tilföjet  krigerne, 
som  gjorde  mig  fredles ,  stor  skade;  det  hrandsár  pd  de  kampdygtige  krigeres 
rygstykker  vil  ikke  hlive  let  at  helhrede,  medmindre  de  omhringer  mig  (den  eneste 
helbredelse,  o:  hœvn,  hestár  i  at  tage  mig  af  dage). 

*  Verset  hör  skrives: 

Brennum  9II  fyr  innan  ýs,  taki  allra  húsa 

inni,  þaus  vér  finnum,  Innþrœndir  kol  sinna, 

(land  tegask  herr  með  hj^rvi)  angr  mun  kveykt  í  klungri, 

Hverbj^rg  (fyr  gram  verja);  k^ld,  ef  ek  má  valda. 

Brennum  9II  inni  ^  fyr  innan  Hverbj^rg  ^  þaus  vér  finnum;  herr 
tegask  verja  land  með  hj^rvi  fyr  gram ;  Innþrœndir  taki  k^ld  kol  ^  alira 
sinna  húsa ;  ýs  angr  ^  mun  kveykt  í  klungri  *,  ef  ek  má  valda. 

^  Flere  hdskrr.  har  Inney  (f.  inni,  innin^  0:  Inderoen;  hvis  det  er  rigtigt, 
md  man  i  Hverbjprg  (et  ellers  uhekendt  stedsnavn)  se  en  omskrivning  for  huse(?), 
obj.  til  brennum.  ^  k^ld  kol  jfr.  udtrykket  at  brenna  til  kaldra  kola  0:  sá- 
ledes,  at  der  intet  bliver  tilhage  undt.  de  udslukte  kul.      » 'Takstrœets  sorg'  =  ilden. 

*  klungr  egl.  =  hybentorn,  her  hrœndhart  materiale  overhovedet. 


412  HAUKSBÓK,  Fóstbrœ ðra  saga  c. 24(10). 

I 

\aná.  skal  heR  m(e)d  ^  hiorvi  hver  biorg  fyri  gram  vma.  ys  taki 
allra  hvsa  inn  Þrendir  kol  simm  angr  mvn  kveykt  i  klvngri  kolld 
ef  ek  ma  vallda;  Olafr.  kofivngr.  mœlltl  vera  ma  at  ^at  hlyddi  at 
Ví^ri  geri  sem  þv  melir  en  anwat  rad  mvnv  Yer  taka  enn  brena 
laná  vart  sialfm  en^  þo  grvnuw  Yer  ekk(i)^  þig  vm  at  þv  mwdir  5 
sva  gera  sem  þv  melir.  þan^.  dag  er  bardagi  var  a  Stikla  stodum. 
mœllti.  Olafr.  konvngr  ||  bad  Þ(ormoð)  skemta  nokkvmv.  Emt  hann  gOa 
kvad  Biarka  mal  hin  fornv.  ^  konvngr  mœllti  vel  er  til.  kv§dis  tekit. 
fyr^V  sakir  þeira  hluta  er  her  mvnv  at  beraz.  i  d(ag)  oJc  kalla  ek 
kvedit  hvskarlla  hvat.  l^at  er.   sagt  at  Þ(ormoðr)  var  helldr  vkatr  10 
vm.  daginw  fyri  bardaganw.  ^   konvngr  fan/^  þat  ok  mœllti  hvi  ertv 
sva  hlioðr  Þ(ormoðr).   hann  SYaraái.  þvi  heRa^  at  mer  þikkir  e^^i 
(vist)  ^  Yersi  at  við  mvnim  til  ^  einnar  gistingar  i  kvelld.  nv  ef  þv. 
heitr  mer  þvi.  at  vid  mvnim  til  einar  gistingar.  badir.  þa  mvn  ek 
glaðr.  Olafr.  konvngr  mœUti  eigi  veit  ek  hvart  min  rad  megv  vm.  15 
109  þaí  til  leidar  koma  enn  ef  ek  ma  nekkvmv  vm  rada  þa  mvniY. 
þangat  fara  i  kvelld.   sem  ek.   fer.   þa   gladdiz  Þormoár  ok  kvad 
v(isv)  Ala*.  þrong  at  eh  a^rstiklandi  miklv.  skylldv  e^^i  skelkner 


^  e  mgl.  i  hdskr.       ^  i  Ugeledes.       ^  Punktum  er  tilf.       ^  h.  er  i  hdskr. 
rettet  fra  e.        ^  Sál.  K.  Gisl.  i  udg.;  mgl.  i  hdskr.        °  Rettet  fra  hdskrs  tU. 


Lad  os  opbrœnde  alle  de  huse  indenfor  Hverbjörg  (Kedelklipperne?),  som 
vi  finder;  folket  (hefolkningen)  he7^eder  sig  jo  til  at  vœrge  landet  med  váben- 
magt  for  kongen.  Lad  Indtrúnderne  fá  alle  deres  huse  forvandlede  til  kolde 
kul;  ilden  skal  hlive  tœndt  i  vedet,  hvis  jeg  md  7'áde. 

*  Verset  bör  skrives: 

Ála  þryngr  at  éli,  Brott  komumk  vér,  en  veitum 

^rstiklandi,  miklu;  valtafn  frekum  hrafni, 

skyldut  skelknir  h^lðar  (vizk  eigi  þat  vága 

(skalmgld  vex  nú)  falma.  viggruðr)  eða  hér  liggjum. 

L.  5—8  er  i  01.  d.  hell.  saga  helt  anderledes,  men  findes  der  som  sidste 
halvdel  til  den  forste  halvdel  af  det  næste  vers. 

Orstiklandi^  þryngr  at  miklu  Ála  éli^;  skalm^ld^  vex  nú;  h^lðar 
skyldut  falma  skelknir.  Vér  komumk  brott  eða  liggjum  hér  —  þat 
vizk  *  eigi,  vága  viggruðr  ^  — ,  en  veitum  frekum  hrafni  valtafn  ^ 

Pilenes  udskyder'  ^  kriger,  Olaf  d.  hellige.  ^  'Sokongens  byge'  =  kamp. 
Oxetid' ^  kamp ,  jfr.  styrjpld,  rómpld.  ^-vindsk  «/•  vinda  'dreje' ,  œndre. 
B0lgernes-  hest  /-  skibetsj  -vánd'  =  skibs-styrer,  her  kong  Olaf.      °  'Fode,  der 


1  ( 

8    í 

5     i 

hestdr  i  valr'. 


Kriger,  nu  trœkker  det  svœrt  sammen  til  en  stor  sekonge-byge;  kampen 
kommer  snart  i  gang;  mændene  skulde  ikke  frygtsomme  tabe  fatningen.  Vi  vil 
slippe  med  livet  eller  ogsá  blive  liggende   (pá  valpladsen)   —   det  vil   ikke  slá 


Fóstbrœ ðra  saga  c. 24(10).  HAUKSBÓK.  4l3 

havlldar.  skalm  olld  vex  nv  falma.  brotl  komvmz  v§r.  en  vgttir 
valtafn  frekum  hrafni  vex  eigi  þar  vaga  viarvdr  eda  her  lÍGÍvm. 
konvngr.  sy araái.  sva  mvn  vera  skalld.  sem  þv.  segir  at  SLnnat 
(tveggia)  ^  mvnv  þe/r  menn  er  nv  erv  her  komnir  komaz  brott  §da 
lÍGÍa  her  eptir.  þa  q(vað)  Þ(ormoðr)  v(isv)  Þer*  mvn  ek  eun  vndz  5 
oárnm  allvalldr  nair  skalldum  ner  Y^iiir  þv  þeira  þingdiarfr  fyr 
kne.  hvarfa.  Rikr  vil  ek  m(e)d2  þer  rgsir  randar  lindz  enn.  svinm. 
stondum  ar  avndru??^  eybeygs.  hfa  ok  deyia.  Olafr.  konvngr  mæUti. 
Sighvati  skalld  þikkiz  þv  nv.  sneida.  ok  þarftu  þess  e^^i  þvi  at 
hann  mvndi  sik  nv  her  kiosa  ef  han  vissi  hvat  her  Yceri  titt.  ok  10 
ma.  sva  vera  at  han^  komi  oss  at  mestv  gagni.  Þ(ormoðr)  swaraái. 
\ersi  ma  at.  sva'.  se  enn  þat  hyG  ek  at  þvn/^  skipat  vö^ri  þa  vm 
merkiss.  stongina.  i  dag  ef  þam^  veg  hefdi  margir  farit.  þat  hafa 
menn  at  agetum.  gert.  hverssv  reyskliga  Þ(ormoðr)  bardiz  a  Stikla- 
sioóvm  þa  er  Oiafr  konvngr  fell  þvi  at  han  hafdi  hvarki  skiolld  ne  15 
bryniv.  hann  hio  avallt  .íj.  hondum  m(e)d  ^  breid  eyxi  ok  gekk  i 
gognum  fylkingar  ok  þotti  ongum  gott  þeim  er  fyri  hanvm  vrdv 
110  at  ei^a  nattbol  vndir  eyxi  hans.  sva  er  sagt  þa  er  lokit  var  bar- 
daganvm  at  Þormo^r  Yceri  ekki   saR.  *   hann  harmadi  þat  miok  ok 


^  Mgl.  i  hdskr.       ^  e  ligéledes.        ^  Skr.  to  gange.        *  Punhtum  er  tilf. 


fejl,  konge  — ;  men  lad  os  (hvad  enten  det  ene  eller  det  andet  vil  ske)  give  den 
grddige  ravn  valfede  (0:  kœmpe  drahelig). 

*  Verset  hor  skrives: 

þér  munk  eðr  unz  gðrum,         Ríkr,  vilk  með  þér,  rœkir 
allvaldr,  náir  skaldum,  randar  linns  enn  svinni, 

(nær  vættir  þú  þeira?),  (st^ndum  ár  á  ^ndrum 

þingdjarfr,  fyr  kné  hvarfa.  eybaugs)  lifa  ok  deyja. 

Munk  eðr,  þingdjarfr  allvalldr,  hvarfa  fyr  kné  þér,  unz  náir  ^ðrum 
skaldum  —  nær  vættir  þú  þeira?  *  — .  Enn  svinni  ríkr  randar  linns 
rœkir^  vilk  lifa  ok  deyja  með  þér;  st^ndum  ár  á  eybaugs  ^ndrum  ^. 

L.  5—8  findes  kun  i  Fósthr.;  de  synes  ikke  synderlig  godt  at  passe  til 
1. 1—4,  og  er  vistnok  ved  fejlagtig  tradition  föjede  til  dem  som  sidste  halvdél. 

*  En  stikpille  til  den  i  Italien  vœrende  Sigvatr.  '  randar  linnr  =  skjold- 
orm  (slange)  =  svœrd,  dets  rœkir  (plejer)  =  kriger.  ^  '0-ringens  (havets)  skier' 
(pndrum  af  pndurr)  =  skihe. 

Jeg  agter  fremdeles,  tingdjœrve  konge,  at  opholde  mig  foran  dine  knœ 
(hos  dig  som  din  trofaste  mand),  (i  det  mindste)  indtil  du  fár  fat  i  dine  andre 
skjalde  —  nár  vœnter  du  dem  forresten?  — ;  du  vise,  mœgtige  kriger,  jeg  vil 
leve  og  dú  med  dig.     Tidlig  fœrdes  vi  pd  soskierne  a. 

a  Dette  sidste  synes  at  hentyde  til  en  sorejse,  rimeligvis  til  rejsen  1028 
over  0sters0en  til  Garderige,  pá  hvilken  Tormod  fulgte  kong  Olaf. 


414  .  tíAtJKSBÓK.  t*óstbrœðra  saga  c.á4(lÖ). 

m(ællti)  þat  etla  ek  nv  at  eigi  mvna  ek  til  þeÍRar  Gistingar.   sem 
koiivngr.   i  kvelld.    Enn  verra  þikki  mer   nv  at  lifa  enn   deyia.   ok 
i  þvi  bili  er  hann.  mœUti.  pettsi  þa  flo  avr   at  Þ(ormoði)  ok  koM 
fyr  briost  hanvm.  ok  vissi  hann  eigi  hvadan  at  kom.  þvi  sari  vard 
hsinn  íeginn  þvi  at  hann  þottiz   vita  at  þ(et)ta  ^   sar  mvn  hanvm  5 
at  bana  verða.  ^   hsinn  gengr  til  einwar  byGhÍodv.   þar  er  margir. 
konvngs  menn  voro  inni.  sarir.  kona  eín  vermdi  vatn  i   katli  til 
þess  at  þva  sar  man??a.    Þ(ormoðr)  gengr  at  einvm  vandbalk  ok 
styz  þar  við.  ^    konan.   mæilti  vid  Þ(ormoð)  hvart  ^    ertv  konvngs 
madr  eda  ertv   af  bonda  Hði.    Þ(ormoðr)  q(vað)  v(isv)  A  *  ser  at  10 
ver  vorum  vigreifr  m(eð)^  Oleifi.  sar  fekk  ek  helldr  at  hvarv  hvit- 
ings  ok  frid  litin^  skin  a  skilldi  minum.  skalld  fekk  hrid  til  kallda 
n§r  hafa  §skiaskar  |  avrvendan.  mik.   gervan.  konan.   mœllti.  hvi  89^ 
l§tr.  þv  ei^i  binda  sar  þin  ef  þv  ert  nokkvt  saR.  Þ(ormoðr)  SYaraói 
þav  einn^  heíi  ek  sar.  at  ei^i  þarf  at  binnda.^  konan  mœllti  hvmr  15  ' 
gengv  bestz.  fram.    m(e)d  ^    konvnginnm  i.    dag.   'Þormoór   s(egir) 
V.     Haralldr**  var  bitr  at  bmaz  bodreifr  meb  Oleiíi.  þar  gekk  hardra 


^  et  mgl.  i  hdskr.        '  Funktum  er  tilf.        *  Over  v  stdr  et  (overflodigt) 
forkortelsestegn  for  er.        *  ed  mgl.  i  hdskr.        ^  Sdledes.        ®  e  mgl.  i  hdskr. 

*  Verset  hör  skrives: 

Á  sér,  at  vér  várum  skínn  á  skildi  mínum, 

vígreifr  með  Áleifi,  skald  fekk  hríð  til  kalda; 

sár  fekk  ek,  Hildr,  at  hváru,         nær  hafa  œskiaskar 
hvítings,  ok  frið  h'tinn;  ^rvendan  mik  g^rvan. 

A  sér,  at  vér  várum  vígreifr  með  Áleifi,  hvítings  Hildr  ^  (konj.); 
sár  fekk  ek  at  hváru  ok  lítinn  frið;  skínn  á  skildi  mínum^,  skald  fekk 
til  kalda  hríð ;  nær  hafa  œskiaskar  ^  g^rvan  mik  ^rvendan. 

^  'Hornets  Hilde'  =  kvinde.  ^  Meningen  er  her  helt  igennem  dunkel; 
l'  5 — 8  lider  vistnok  af  en  stœrk  forvanskning.  ^  Er  ingen  fuldstœndig  kenning; 
Svb.Eg.har  lœsteski-  =  a,sk-  =  'svœrd' (snarere:  spijd);  dettes  'asketrœer'=mœnd. 
Man  kan  se  det  pd  mig ,  at  jeg  har  vœret  kampglad  hos  Aleifr,  kvinde. 
Sdr  fik  jeg  da  under  alle  omstœndigheder  og  en  stakket  fred;  „det  skinner  pd 
mit  skjold";  skjalden  (jeg)  fik  en  kold  hyge(=hdrd  medfart,  kamp);  „mœndene 
har  nœsten  gjort  mig  kejthdndet"  a. 

a  Er  meningen,  at  Tormods  anden  hele  arm  skulde  vœre  hleven  sd  sdret, 
at  ogsd  den  var  hleven  uhrugelig  —  altsd  en  humoristisk  vending? 

**  Verset  bör  skrives  (jfr.  Sn.  E.  II,  93,  Den  3.  og  4.  grt.afh.  161—63): 
Haraldr  sák  at  vel  varðisk  réðu  þeir  und  rauðar 

vígreifr  með  Áleifi;  randir  prútt  at  standa 

þar  gekk  hára  hj^rva  (fekk  benþiðurr  blakkan 

Hringr  ok  Dagr  at  þingi;  bjór)  d^glingar  fjórir. 


í*Ó3tbrœðra  saga  c.  24(10).  HAÚKSBÓK.  4l5 

Hringr  ok  Dagr  at  þingi  redvz  þeir  vnd  ra^dar  randir  prvtt  at 
111  standa  fekk  benðiðvR  blakkan  bior  doglingar.  fiorir.  konan  s(pvrði) 
þa  enn  Þ(ormoð)  hverssv  gekk  \onv7i%nmi  íram.  Þ(ormoðr)  q(vað) 
v(isv)  Avrt  *  var  0\afs  hiarta  oð  fram  konvngr  bloði  rekin  bitv 
stal  a  Stikla.  stodum.  kvaddiz  lid  borva.  elþolla  sa  ek  alla.  ialfads  5 
mema^  gram  sialfan  reyndr  verdr  flestr  i  fastri.  fleindrifv  ser  hhfa. 
margir  menn  voro  i  hlodvnwi  þeir  er  miok  voro.  sarir.  ok  let  hatt 
i  holsarum.  sem  nattvra  er  til  sarana.  Nv  er  Þ(ormoðr)  hafdi. 
kvedit.  þessar.  visvr  þa  kom  madr  ein^^  af  bonda.  liðinv.  i  hlodvna 
'mn.  ok  er  ha^in  heyrir  at  hatt  letr  i  sarum  man?ía.  mœUti  hann  10 
ei^i  er  þo  undarligt  at  konvnginnm  hafi  eigi  uel  gengit.  bardaginn 
við  bendr.  sva.  þrottlavst.  folk.  sem.  þeíta  er  sem  konvngimm  heíir 
fylgt.  þvi  at  mer.  þikkir  sua  mega  at  kueda  at  þeir  me^in  sem  her 
eru  inm.  þoli  varla  v^pandi.  sar  sin.  Þ(ormoðr)  s(egir)  syniz  þer 
sva.  sem  eigi  se  þrottigir.  þe^'r  menn  sem  her  erv  inm.  hanú  s(egir)  15 
sva  syniz  mer  vist.  at  her.  se  margir  menn  þreklcrsir  saman  komnir. 
Þ(ormoðr)  m(ællti)  sva  ma  vera  sa  se  her  nakkvaR  maðr  i  hlodunwi 
inm  er  eigi.  se  þrek  mikill.  ok  eigi  mvn  þer.  synaz.  sar  mitt.  mikit. 


^  Sáledes.     I  det  sidste  m  er  de  to  sidste  streger  forlœngede. 


Sák,  at  vígreifr  Haraldr  varðisk  vel  með  Áleifi;  þar  gekk  Hringr 
ok  Dagr  at  þingi  hára  hj^rva^;  þeir  fjorir  d^glingar  réðu  at  standa  prútt 
und  rauðar  randir;  benþiðurr  ^  fekk  blakkan  bjór. 

^  'De  lange  svœrds  ting'^kamp.        '  ^ Sdr-tiuren'  =  örnen. 

Jeg  sd,  at  den  hampglade  Harald  vœrgede  sig  mandig  tilligemed  Olaf; 
dér  gik  Hringr  og  Dagr  til  kamp;  disse  é  fyrster  stod  modig  under  de  rede 
skjolde;  örnen  fik  múrk  lœdskedrik  (hlodet). 

*  Verset  hör  skrives: 

Ort  vas  Áleifs  hjarta,  ÉlþoUa  sák  alla 

óð  fram  konungr  (blóði  J^lfuðs,  nema  gram  sjalfan 

rekin  bitu  stál)  á  Stikla  (reyndr  vas  fiestr)  í  fastri 

st^ðum,  kvaddisk  lið  b^ðvar.        fleindrífu  sér  hlífa. 
Hjarta   Áleifs    vas'^rt;    konungr    óð    fram   á    Stiklast^ðum;    stál, 
blóði  rekin,  bitu;   lið  kvaddisk  b^ðvar.     Sák  alla  J^lfuðs  élþoUa  ^   nema 
gram  sjalfan,  hlífa  sér  í  fastri  fleindrífu^;  flestr  vas  reyndr. 

1  'Jölfuds  (Odins)  hgge'  =  kamp,  hvis  \>o\\ai.v  =^  krigere.  ^  'Pilenes  hyge' 
=  kamp. 

Olafs  hjœrte  var  modigt;  kongen  trœngte  voldsomt  frem  pd  Stiklestad;  de 
hlodsprœngte  stál  (váhen)  hed;  hæren  kaldtes  frem  til  kamp.  Jeg  sá  alle  krigere, 
med  undtagelse  af  kongen  selv,  skdne  sig  i  den  stœrke  kamp;  de  fleste  hlev 
(hárdt)  provede. 


416  HAUKSBÓK.  Póstbrœðra  saga  c  24(10). 

bondi  gengr  at  Þ(ormoði)  ok  villdi  sia  sar  hans.  enn  Þ(ormoðr) 
sveipar  eyxinm  til  hans  ok.  serir  han  miklv  sari.  sa.  kvad  vid  hatt 
ok  stvndi.  fast.  Þ(ormoðr)  mœ\lt\.  þa.  þat.  vissa  ek  at  vera  mv7i6\. 
nakkvaR  sa  madr  inm  er  þreklavss.  mv7iá\  vera.  ^  er  þer  illa  saman. 
farít  leitar  a  þrek  anwaRa  manwa  þvi  at  þv  ert  þreklavss.  sialfr.  ^  b 
erv  her  margir  menn  miok.  sarir  ok  stynr  engi  þeira.  enn  þeím  er 
112  vsialfratt  þott  hatt  lati  i  sarum  þeira  eN  þv  stynr.  ok  veinar  þoat 
þv  hafiV  fen/^git  eitt  litit  ^  sar.  N(v)  ^  er  Þ(ormoðr)  m(ællti)  þeíta. 
stod.  \\ann  y'ió.  vandbalkinw  þann  er  i  byGhlodvn??i  var.  ^  ok  er 
lokit  var*  r§dv  þe^'ra.  þa  m(ællti)  konan.  sv  er  vatnit  vermdi  \\ó -íq 
Þ(ormoð)  hvi  ertv  sm.  folr  maóv  ok  htla^ss.  sem.  nar.  §da  hvi  l§tr 
þv  eigi  binwda  sar  þin.  Þ(ormoðr)  q(vað)  v(isv)  Emka  *  ek  ra^dr 
ne  ra^dum.  r§dr  gron^^  kona  manni  i^rn.  stendr  farst  hit  forna 
fenstigi  mer  benia  ^at  velldr  mer  hin  mo^ra  marglodar  nv  troda 
dra^pniss  dyRa  vapna  Dags.  hridar.  spor.  svida.  Ok  er  hann  hafði  15 
þeíta  m(ællt)  þa.  do  hann  standandi  vid  balkinw  ok  fell  til  iardar. 
dædr.  Haralldr.  Sigvrdar  s(vn)  fylldi  v(isv)  þa  er  Þ(ormoðr)  hafdi^ 
kvedit.  ^  \iann  lagdi  þeíta  mð.  sviða  sv^  mvnái  hann  viha.  kveda 
Dags  hridar.  spor  sviða.  ^  Nv  la^k.  sva  sem.  sagt.  var  §fi  Þ(or- 
moðar)  Kolbrvnar  s(kallds)  ok  lykr  her  fra  sogn  þem  er  wer  kvnvm  20 
at  segia  fra  Þ(ormoði)  kappa  hins.  helga  Olafs.  konvngs; 


^  Punktum  er  tilf.       ^  Rettet  fra  hdslrs  lltit.      •  v  mgl.  i  hdskr.      *  ar 
sammenskrevne.        ^  f  er  tilf.  over  linjen  med  nedvisningstegn. 


*  Verset  bör  skrives: 

Emka  rauðr,  en  rauðum  þat  veldr  mér,  en  mæra 

ræðr  gr^nn  kona  manni;  marglóðar,  nú,  tróða, 

járn  stendr  fast  et  forna  djúp  ok  danskra  vápna 

fenstígi  mér  benja;  Dags  hríðar  spor  svíða. 

Teksten  er  i  Olaf  d.  helliges  saga  i  Hkr.,  Fms.  og  Flat.  meget  afvigende, 
medens  den  legend.  Olafss.  nœrmer  sig  mere  til  Fóstbr.s  tekst.  Mulig  er  den  ferste 
gennemguende  at  foretrœkke;  dog  holder  vi  os  her  til  sagaen,  sá  meget  som  muligi.- 

Emka  rauðr ,  en  gr^nn  kona  ræðr  rauðum  ^  manni ;  et  forna  járn 
stendr  fast  benja  fenstígi^  mér;  þat  veldr  mér,  en  mæra  marglóðar  tróða^, 
(at)  djúp  spor  Dags  hríðar  ok  danskra  vápna  svíða  mér  nú. 

^  En  hentydning  til  hendes  tilstedevœrende  rodhdrede  og  rúdskœggede 
mand?  ^  benja  fen  =  'sár-vœsken',  blodet,  hvis  stígr  (vej)  synes  at  hetyde'sár'. 
^  'Hav-ildens  [guldetsj  stang' =  kvinde. 

Jeg  er  ikke  rodmussef,  men  den  smœkre  kvinde  har  en  red  mand;  det 
gamle  jœrn  stár  urokkeligt  i  mit  sár.  Det  er  det,  herlige  kvinde,  der  volder,  at 
Dags-kampens  og  de  danske  vábens  dybe  spor  volder  mig  nu  svie. 


HAUKSBÓK 


UDGIVEN 


EFTER  DE  ARNAMAGNÆANSKE  HÁNDSKRIETER 


NO.  371,  544  OG  675,  4^ 


SAMT  FORSKELLIGE  PAPIRSHÁNDSKRIFTER 


AF 


DET  KONGELIGE  NORDISKE  OLDSKRIFT-SELSKAB 


K0BENHAVN 

THIELES    BOGTRYKKERI 
1892-96 


INDHOLDSFORTEGNELSE 


INDLEDNING 

I.  Om  Haukr  Erlendsson I— V 

II.   Hauksbóks  historie  og  beskrivelse V— LXIII 

L   Hauksbóks  historie V — VIII 

2.  Dens  integritet VHI— IX 

3.  Dens  bestanddele  (læg) IX- XI 

4.  Dens  beskadigelser  m.  m XI— XV 

5.  Dens  hænder XV— XVI 

6.  Overskrifter XVI-XVII 

7.  Marginalnotitser  og  lign XVII— XIX 

8.  Retskrivningen XX— LVIII 

Aa.  Bl.  1—14 XX-XXXI 

b.  Bl.  15-18 XXXI-XXXVI 

B  a.  Hauks  egen  retskrivn XXXVI— XL VI 

b.  Hauks  sekretærer XLVI— LI 

G.  Elucidarius LI-LVIII 

9.  Papirshándskrifter    LVIII— LX 

10.   Gengivelse  af  hándskrifterne LX— LXIII 

in.   Hauksbóks  indhold  og  dettes  betydning LXni- CXXXVI 

De  enkelte  grupper LXIII 

A  a.    Sagaer  vedr^rende  Island  o.  s.  v LXIII— LXXXVI 

1.  Landnámabók LXIIl— LXV 

2.  Kristnisaga LXV-LXXIV 

3.  Fóstbrœðrasaga  ....     LXXIV— LXXXI 

4.  Eiríks  saga  rauða  .  .  .  LXXXI-LXXXVI 

A  b.    Sagaer  vedrerende  Norge LXXXVI-XGVII 

1.  Skáldasaga LXXXVI— LXXXVIII 

2.  þáttr  af  Uppl.  kon.  LXXXVIII 

3.  Hemingsþáttr   .  .  .  LXXXVIII— XCI 

4.  Ragnarssonaþáttr  .  XCI— XCIII 

5.  Hervarars.okHeiðr.  XCIII— XCVH 

A  c.    Trójumannasaga XGVII — GIII 

Bretasögur CIII— GXI 

Merlínússpá CXI— CXIII 


B.  Skrifter  og  afhan  Jlinger  af  teologisk- 
geografisk-etnografisk  indhold  m.  m.      GXIII— CXXVIII 

1.    Elucidarius GXIII-CXVI 

2  a.  Heimslýs.  ok  helgifr.         CX VI— CXXIII 
b.  Heimsp.  ok  helgifr.        CXXIII— CXXV 

3.  Viðr.æðruokhugr.osv.CXXV-CXXVn 

4.  Pronost.temp.m.m.  CXXVII— CXXVHI 

C.  Naturstene CXXVIII-CXXIX 

D.  Kalendervæsen  og  matematik CXXIX— CXXXII 

1—4.   Cisio  janus  m.  m.      CXXIX— CXXXI 
5.   Algorismus CXXXI-CXXXII 

E.  Völuspá CXXXIII 

F.  TiUæg  I-XIII CXXXIII-CXXXVI 

IV.   Slutningsbemærkninger  om  Haukr  Erlendsson    som    for- 

fatter,  samt  udgivelsesmáden  m.  m CXXXVI-  GXXXIX 

Fortegnelse  over  hándskriftproverne CXL 

HAUKSBÓK 

Landnámabók  (Haukr—Jón  Erl^) 3—125 

Kristnisaga  (Haukr—Jón  Erl.) 126—149 

Heimslýsing  ok  helgifrœði  (halvnorsk) 150—177 

Heimspeki  ok  helgifrœdi  (halvnorsk,  dels  isl.) 178 — 187 

Völuspá  (isl.,  c.  1350) 188— 192 

Trójumannasaga  (Haukr) 193— 2í26 

Náttúrusteinar  (isl.) 227—228 

Gisio  janus  (isl.) 229—230 

Bretasögur  (Haukr) 231—302 

Viðræda  æðru  ok  hugrekki,  h'kams  ok  sálar  (Haukr) 303—330 

Hemingsþáttr  (Haukr—Asgeir) 331—349 

Hervararsaga  (Haukr—papirshdskr.) 350—369 

Fóstbrœðrasaga  (Haukr — 1.  sekretœr  m.fl.) 370—416 

Algorismus  (1.  sekretœr) 417—424 

Eiríks  saga  rauða  (Haukr—1.  og  2.  sekretœr) 425—444 

Skáldasaga  (Haukr)  .  445 — 455 

Af  Upplendinga  konungum  (Haukr) 456—457 

Ragnarssona  þáttr  (Haukr) 458—467 

Pronostica  temporum  (isl.) , 468—469 

Elucidarius  (norsk  ?) 470  —499 

Tillæg  I -XIII  (papirshdshrr.) 500—506 

xNAVNEREGISTRE 

I.     Person-register 507—547 

II.     Stedsnavne  m.  m 548—561 

Tillægsbemærkninger  og  Rettelser  m.  m 562 


^  Betegner  skriverne. 


B.er  byriar  algorismum  || 

c.  I  List  þessi   heitir   algorismí;s.  ^    hana   fvndo   fyst   indverskir  90« 

'^    menn    ok    skipvdv    med    .x.    stofum.    þeim    er.     sua    erv    ritnir 

♦^^^ACr'Q^BHl*   En>^  fyrsti  stafr  merkir  einn  i  fyrsta  stað  enn 
anaR  .íj.  hin^i.  þridi.  þria  ok  hveR  eptir.  þvi  sem  skipadr  er  allt  til  & 
hins.  sidasta.  er  cifra  heitir  ok.  skal  þessa  staíi  fra  h§gri  heNdi 
vpj)  hefia  ok  rita  til  vinstri  handar  sem.  ebreskv;^ 

Vm  merking  stafa 

c.  2  HveR  þessi  stafr  ^  merkir  sik  einfalldhga  i  fyrsta  stað.  ^  enw 

356  ef  hann  er  i  odrum  stad.    eu^  hann  er  skipadr  merkir  hann  .x.  lo 
sinnvm.  sialfan.  sik  ok  i  hvern  stad  er  þv  setr  figvrv  þessa  BXinsni 
enn  skipat  er.  þa  merkir  hun  avallt  .x.  hlvtuw  meira  i  þeiw.  stað. 
er  til  uinstri  handar  veit  helldr  enn  i  n§sta  stad  adr.  sifrö^  merkir 
ekki  fyri  sik  enn  hun.  gmr  stað  ok  gefr  oáYvm  figvrum  merking.^ 

Um  grein  stafa  i5 

C.3  Þar  nest  heyrir  þat  til   at  uita  þren^^a.   grein;    stafana  ok 

allrar  tolu  þvi  at  avll  tala  *  minm  en^  .x.  heitfr.  fingr  enn  sv 
tala  avll  er  tigum  gegnir.  heitir  Uðr  hvart  sem  hvn  er  meiri  eda 
minm  en  su  tala  er  allt  er  saman  Uðr  ok  fingr.  heitir  samsett  tala; 

Um  fingr  ok  figí^ru  ^  ao 

C.4  Ef  þv  uiU  rita  nakkueria  tolv  þa  hya.  þv  at  ef  þat.  er  fingr 

ok  rita  i  fyrsta  stað  eina  hveria  figvrv.  sUka.  sem  þarf  a  þessa  leid. 
8.  Enn  ef  þv  viU  Uð  rita  þa  settv  cifrv.  fyri  figvrv  a  þessa  iunð. 
70.  Vill  þv  samsetta  tolu  rita.  þa  setv  fingr  fyri  Uð.  sem  her.  6.5. 


^  Punktum  er  tilf.  ^  Dette  tegn  bruges  her  og  pá  lignende  steder  i 
det  folgende,  vistnok  for  at  adskille  det  foranstáende  fra  den  efterfolgende 
rede  overskrift.  ^  Herefter  er  igen  skr.  hveR.  *  ta  er  i  hdskr.  reitet 
(fra  ul?;. 

27 


418  HAUKSBÓK.  Algorismus  c.5-9. 

Hu^rssu  iofn  edr  viofn  tala  uerdr 
C.5  Hveria  tolo  er  þv  ritar.    þa  er  hun   iofn   ef  tigvm   gegnir 

eða.   iafn  fingr  er  um  fram.   enn  aull  tala  er  oiofn  ef  oiafn  fingr  ^ 
er  um  fram ''^.    lafnir  finwgr  erv  fiorir;    246.8.   enn  viafnir  adrrír. 
fiorir;  3579;    Enn  einn  er  hvarki  þvi  at  hann  er  eigi  tala  helldr  5 
vpphaf  allrar  tolv.  ^ 

Gapitukm 

C.6  I  siay^  stadi  er  skip(t)  ^  þessarar  hstar  greinum;   heitzr  et 

fyrsta  vidr  lagnign*  ani^at  af  drattr.  þridia  tvefalldan  fiorda  helm- 
inga.  skipti  .v.  margfalldan   .vi.  skipting  .víj.  at  taka  rot  vndan.  lo 
ok  er  sv  grein  a  tv^r   leidir.    Annsit    er   at  taka  rot   vndan    fer 

358  skeyttri  tolu  ^.    Enn  Sínnsii  er  þat  at  taka  rot  vndan  att  hyrndri ' 
tolv  þeÍYÍ  er  verpils  voxt  hefir; 

Huersu  af  skal  taka  taulum  ok  vid  leggia 

c.  7  Fra  hinm  h§gri  hendi.  skalltv  af  taka  ok  vid  leaia  ok  skipta  is 

i  helminga  enn  fra.   vinstri  hendi  ska^tv  tvefallda    ok   skipta    ok 
margfallda  ok  sva  draga  vndan  rot  hvaratv(e)GÍv^; 

Eer  segir  a  huern  hatt  uid  skd  leggia  adra  tohi  uiíi^  adra 

c.  8  Ef  þv  viU  vid  ^  adra  tolv  adra  leaia  þa  rita  yf^'r  vpj9Í  hina 

meiri  tolvna  ok  set  hina  mlnm  tolv  ^^  iafn   fram   til  h'mnar  h^gri  20 
handar  ok  lee  þa  figvrv  fyst  vp^  ^^  vid  tolvna  er  vtarst  er  til  h§gri 
handar  ok  ef  sv  tala^^  arll  saman  er  fingr.  þa  rita  hann  i  sama  | 
stað.   Enn  ef  talan  uerdr   samsett.  þa  rita  i  fysta  fingr  en^  lea  ^^  90b 
vid  Hðin  þa  tolvna  sem  i  nesta.  stad  er  aðr.    Enn  ef  liðr  verðr  af 
vidlagning  i  fyrsta  stað.   þa  rita  þar.   cifrv  enn  lea  hbinn  við  þa  25 
tolu  er  n§st  stendr  ef  þar  er  nokvr  tala  ella  rita  þar  hann  einn 
saman.    Enn  ef  þar  er.   cifRa  ^*  þa  tak  hana  brott  enn  set  hdinn 
þar  niðr.  lec.  sidan  adrar.  figvrvr.  vid  a(t)  ^  slikvm  h§tti; 

c.  9  Ef  þv  vill  adra  tolv  af  anwam   taka.  þa  rita  tveimar  tolvr. 

sem  i  vidrlagning  ok  set  iafnan  hina  minm  tolv  vndir.  ellar.  iafna.  30 
þa  tak  þv  af  enni  fyrstv  figvrv.  þa  tolo.   sem  vndir  stendr.   ef  þat 
ma.  ok  rita  ef  nokkvt  er  eptir  i  sama  stað.  ella.   set  þar.   cifrv. 


^  Skr.  to  gange  ved  linjeshifte.  ^  Rettet  fra  hdshrs  frarm.  ^  Punktum 
er  tilf.  *  Sáledes.  ^  t  mgl.  i  hdskr.  «  Eettet  fra  hdskrs  tololu.  "^  i  synes 
i  hdskr.  rettet  fra  n.  ^  e  mgl.  i  hdskr.  ®  Tilf.  over  linjen  med  nedvisnings- 
tegn.  *»  Ligeledes.  ^^  Ligeledes.  ^^  Herpd  gentages  ordene  ok— tala,  dog 
sáledes,  at  ef  er  onibyttet  med  er.  ''  enw  lea  skr.  to  gange.  ^*  r  *  hdskr. 
rettet  fra  a. 


r 


Algorismus  c. 9-12.  HAUKSBÓK.  419 

Enn  ef  þv  matt  eigi  hina  fyrstv.  figwv  af  taka  ok  er  sv  tala  meiri 
er  undir  stendr  þa  takðv  einn  af  nestv.  figvrv.  gaí  þess  at  hvn  ^ 
gerir  .x.  i  fyRa  stadnum^.  Tak  þa  af  þeiw  alla  tolv  þa  sem  vndir 
er  ok^  i  sama  stad  þat  sem  af  hleypr.  enn  ef.  ciffrvr.  standa  yfir 
vp/9Í  þa  tak  ein^^  af  þeiri.  úgvry  er  n^st.  stendr.  cifrvm.  ok  rita  5 
nio.  þar  sem  cifrvr.  voro.  allt  þar  til  er  þv  kemr  i  þann  stað.  er 
þv  vill  af  taka  Ok  takðv  þar  af  þeim.  tio.  sem  þarf  ok  rita  i  sama 
stad  þat  er  Kfnar. 


360  Hv^rsv  tvefallda  skal  tolvna 

c.  10  Ef  þv  vill  tvefallda  nokkvra  tolv  þa  rita  fyrst.  slika  tolv  er  lo 

þer  likar  þar.  n§st  tvefallda  þv  þa  figvrY.  er  mest  veit  til  vinstri 
handar.  ok  rita  i  n§sta  stad  þat  er  af  hleypr.  sem  i  vidr  lagning. 
E^  ef  semiss  stendr  yfir  vppi  i  ysta  stad.  þa  lea.  við.  e\nn.  þvi  at 
þar  var  *  adr  iofn  tala  ^  er  i  helminga  var.  skipt.  ^ 

c.  1 1  Enn  ef  þv  vill  helming  af  taka.  þa  rita  slika  tolv.  sem.  þv  i5 

vill  ok  tak  af  helming  enm  fyrstv.  úgvrY.  ef  hvn  er.  iofn.  Enn  ef 
hvn  er  viofn.  þa  skipt  i  helminga.  þvi  er  af  einvm  hleypr.  ok  tak 
vpp  einn.   enn  rita  yUr  vp^i  þanw   staf  er  helming  hverss  hlvtar 

méirkir.  ok  v§r  kollum.  semiss.  ok  sva  er  gior.  .  y' .  enn  set.  cifrv  i 
stadinw.  þar  n§st.  tak  af  an^am.  fig^^rv.  helming  at  sama  h§tti  ef  20 
hvn  er  iofn.  Enn  ef  hvn  er  viofn.  þa  tak  af  helming.  af  þvi  at 
iafnt  er  ok  af  vpp.  þan^  "^  ok  ger  af  hanvm  fimm.  i  nesta  stad. 
þvi  at  þat  er  helmingr  af  .x.  Enn  ef  i  odrum  stad  stendr.  einn. 
þa  tak  hann  vp^.  ok  rita  .v.  i  nesta  stað  enn  set  þar  nidr.  cifrv 
sem  hanw.  stoð.  Ekki  gmr.  cifra  nema  nokvr.  figwa  standi  til  25 
vinstri  hanwdar  henni.  far  sidan  íram  at  slikvm  h§tti  hverssvgi 
maYgar  sem.  figvrvr  erv. 

Ym  margfalldan 
c.  12  Ef  þer  Hkar  at  margfallda  adra  tolv;   i  adra.  rita  tvenwar 

rasir.  stafan^a  með  þeim  hetti  at  hin  ysta.  figvra.  þeÍRar  tolv  er  þv  30 
margfalldar.  slandi  vndir  fyrsta.  staf.  ennar  efri  tolv  en^  til  vinstri 
handar  allar  adrar.  fra  þeiri  þ§r.  sem  vndir  erv.    þar  n§st  skaltY 
362  hvgsa  hversv  mikit  hina  meiri   figí;rv.    þa    er   þv  vill   margfallda 
skortir   a    .x.    sva   opt^   skaltv    hina    mini  tolvna    þa    er   þv   vil 


1  Herpd  tilf.  i  hdskr.  at  (dittogr.).  ^  d  er  i  hdskr.  rettet  fra  n,  og  n 
fra  V,  hvorved  der  er  fremkommet  en  streg  for  mange;  dog  sikkert  ikke  —  med 
Munch  —  at  lœse  stadinum.  ^  ^g,.  ^gi^  vistnok  rita  (Munch).  *  Tilf.  over 
linjen  med  nedvisningstegn.  ^  iofn  (fejl  for  viofn^  tala  skr.  to  gange.  ®  Punktum 
er  tilf.  '  af  vpp.  þanw  retter  Munch  til  tak  upp  I  þadan.  ^  t  er  skrevet 
satnmen  med  foregdende  bogstav,  idet  det  er  rettet  fra  den  anden  streg  i  ufuldst.  pi?. 

27* 


420  HAUKSBÓK.  Algorismus  c.  12-13. 

margfallda  ^  ||  taka  af.  tigvM  hennar.    Ok  at  þv  skilir  ^etia.  marg-  91^^ 
fallda  .víj.  ok  niv.  ^   Nio  skortir  einn  a  .x.  þvi  takðv  eina  .víj.  af 
.víj.  tigvm.  þa  verda  eptzV  .ííj.  ok  .vi.  tigir.  þat  erv  .víj;   sinwvm. 
niv.   At   slikv  skapi    mattv    adrar  tolvr  reyna.    Margfallda.   hina. 
fyrstv  ú^vrY.  rettliga  i  allar  þer  er  vndir.  stanða  ok  rita  yfir  hv^rRÍ  5 
fig^^rv.  þa  margfalld  er  hvn  hefir  ok  tii  vinstri  hanwdar.  þat.  sem. 
eigi  ma  yfir  henwi  i  n§sta  stad  m^ð  viðlagning  rettri.    Ok  þa  er 
þessi.  figvrsi  er  margfa^lldvt  f§r  hina  ystv  af  þeim  er  undir  standa. 
vndir  nestv.  íigí;rv.  ok  margfallda  við  l^smn  sva  sem  vid  hin^  fyna 
ok  ef  margfalldan  gefr  þer  hð.  set.  cifrv.  yfir  vppi  enn  skipa  liámm.  10 
til  vinstri  handar.    Enn  ef  b§di  verdr  af  íingr  ok  Uðr.  þa  rita  fingr 
yfir  þeiri.  figvrv  er  þv.  margfalldaðir  ^  enn  Hd  §  ^  nesta  stad.    Enn 
ef  fmgr  ein^  verdr  af^  margfalldan.   þa  rita  hann  jfir  vppi.    ef 
cifra  er  i  hinm  efri  tolv.  þa  hlavp  yfir  hana  þvi  at  ekki  ^  er  ^  henar 
margfalldan.    þess  skal  ok  ga  at  taka  af  figí/Tvr.   þer.   sem.    yfir  153 
vp^i.  standa.    lafn.  skiott  hveria  sem  þv  hefir  margfalldat  ok  rita 
þan^.  íingr  i  stad  hverar  ^.    sem  til  heyrir  eda.   cifra  ef.  þat.  er 
rettara.  enn  lea  þat  við  hinar  er  til  vinstra  vegs  standa  sem  af 
hleypr.  ef  cifrí^.  stendr  yfir  þeiri.  íigí;rv  er  þv  margfalldar.  þa  tak 
hana  af.  ef.  fmgr  verdr  ok  margfallda  ella  standi  hvn  kyR.   Ef.  þvtao 
grvnar  hvar(t)^   þv  heíir  rett  mOTgfalIdat.    þa  skipt  i  svndr  alla 
tolvna.  vm  margfalldan.  þat  er  sv  tala  er.  vndir  stoð  ok  mvnÍY  fa 
hina.  somv  tolv  ok.  fyR  hafdir.  þv. 

364  SvndrskiptiHg  tala 

c.  13  En  ef  þv  vill  skipta  i  svndr  tolvnm  þa  rita  tveni^ar  rasirnar  25 

stafanwa  ok  rita  vndir  hina  minwi  tolvna.  ok  skal  hin  meiri  tala 
halfv  meiri  eda.  þriv.  slik.  eda  meiri  mvnr.  Settv  hina.  fremstv 
íigvrY  þa  er  vndir  stendr  gegnt  hinm  fyrstv.  yfir  Yppi  ok  adrar  til 
hegri  handar  iafn  fram.  sem  þ§r  endaz  er  vndir  standa.  þar  nest 
hvgsaþv  hverssv  opt  hinn  fyrsti  fingr  er  ok  i  envm  efra  sva  at  30 
iafn  opt  se  þ§r  er  fylgia  hemii  hver  i  þeÍRÍ  tolv  er  jfir.  stendr.  ok 
set  þv  þan/i  fingr  gegnt  hinni  ystv  fig?;rv.  er  vndir  stendr  ok  þo 
vppi  yfir  badar  radir.  Tak  sidan  hina  fyrstv  af  hinwi  fyrstv  fig^^rv 
ok  þar  nest  hveria  at  hendi  iafnopt  af  hinm  efri  tolv.  Enn  ef  ein 
tala  er  vndir  þa  tak  hana  af  hinm  efri  tolvnm.  þar  n§st  flyt  alla  35 


,  ^  Det  sidste  a  er  sJcr.  over  Unjen  (pd  grund  af  pladsmangel)  med  nedvis- 
ningstegn.  ^  Punktum  er  tilf.  ^  ö  er  i  hdskr.  rettet  fra  r.  *  Skr.  lige 
foran  folgende  ord.  ^  f  er  i  hdskr.  rettet  fra  t.  »  Det  forste  k  sgnes  i 
hdskr.  rettet  fra  et  andet  hogstav  og  ovenover  det  findes  en  forkortelsesstreg. 
'  r  er  i  hdskr.  rettet  fra  \(?).      ^  sl  er  i  hdskr.  rettet  fra  i.      »  t  mgl.  i  hdskr. 


Algorismus  c.  13— 14.  HAUKSBÓK.  421 

tolv  þa  er  vndir  stendr  vm  ein^  ok  íinn  ^   an/«an.  kotiens.   ok  set 
þan^^  hia  hinum  fyrsta.  ok  tak  hina  nedri  tolv  .i.  qvotiens  sva  opt 
af  hinm  efri  ok  ger  at  sama  h§tti  sva   opt  sem  þarf.    Ef  þv  matt 
eig'i  hina  nedri   tolu  i  figvrv.  fin/^a  i  henni  ^  efri  |  þa  set  þan?^.  9lb 
fingr  er  vndir.  stendr.  fremstr  n§st  hinm  fyrstv  ok  adrar  at  sama.  5 
h§tti  til  hegri  handar.  ok  finw.  sidan  kotiens  eptir  shkvm  h§tti  ok 
f^r  aptr.  figvrv^.  sem.  þarf*  ok  rita  alla  sama  kociens.  yf^V  vpj?i 
sva  marga  sem.   þarf.    En/í   ef.   cifm.   stendr  vndir  nidri  þa  hlErp 
yfir  hana.  þvi  at  ekki  ma  henm.  skipta.  þa  er  þv  kemr  vndir  hina 
ystv.  figtírv.  ok  hefir  hinm  skipt  mattv  ekki  lengr  ^  skipta  Ok  ggt.  lo 
þv  þa  þeÍRar  tolv  er  eptir.   stendr  ef  hvn  er  nokkvr.    Enw  ef  þv 
vill  profa  hvart  þv.  skiptir  rett  þa  margfallda  þa  tolv  er  vndir  stoð 
við  kociens.   ok  mvntv  fa   somv  tolv  ok  fyrst  hafd/r  þv.    En^  ef 
nokkvt  hhop  af  íram  i  skipting  þa  lea  þat  vid  sidan  er  margfalldat. 
er.  ok  mantv.  fin^a  hina  somv.  tolv;  15 

Gapitubm 
c.  14  Þa  er  þv  leidir  eina  hveria  tolv  ok  margfalldar  i  siolfa  sik. 

366  heit^V  sv  tala  ferskeytt.  ok.  qvadrans^  ok  hin  fyrsta  tala"^  sv  er  þv 
margfalldadir  heitir.  rot.  ok  er  hver  tala  rot  vndir  nokkvRÍ  tolv. 
En/^  eigi  er  hver  tala.  ferskeytt.  Ef  þv  vill  rot  finna  vndir  nokvrri  20 
tolv  þa  rita  fyrst.  sUka  tolv  er  þer  hkar.  ok.  §.  envm^  fyrsta 
oiofnvm  stad.  rita  VNdir  fingr  þanw  er  þv  leidir.  i  sialfan.  sik.  ok 
taki  af  þat  sem  yfir  vp/)i  er.  eda.  sva  sem  nest  ma.  hann  ganga. 
Sidan  tvefalldadv  þann.  sama.  fingr.  ok  h(eitir)  þat.  dvfl.  tak.  þa. 
vpp.  fing(r)inw9  ok.  húiir.  hann.  svbdvp(l)^o.  g§t.  þv.  svbdvps.  enw  25 
rita.  dvfl  i  n§sta.  stað.  ef  þat  er  fingr  enn  ef  liðr.  er  þa  rita  þar. 
sem.  fingr  enn  fyRÍ.  stoð  ok  set.  cifrv.  fyri  ella  fingr  ef  samsett 
tala  er.  Fmn  sidan  nyian.  fingr  ok  "  hann  i  dvfl  ok  tak  af  hinm 
efri  tolv  þa  tolv  er  þv  margfalldar.  Sidan  margfallda  þv.  fingr.  i 
sialfan.  sik  ok  tak  þa  tolv  af  hinm  efri  gegnt  sialfvm  hanvm.  þar  30 
n^st.  tvefalldaþv.  fing(r)in/^  ^  ok  g§t  hans.  meb  fyRa  svbdvpli.  enn 
sct  dvfl  i  nesta.  stað.  sem.  fyR.  F'mn  þar  n§st  nyian.  fingr.  ok 
leid.  i  dvflin.  b§ði.  samt.  ok  flyt  dvflit  fyRa  at  hinv  dvfli  vm  emn 
stað.  ok  lee  þar  við  ef  þar  stod  liðr.  fyri  af  hinv  dvflinv.  Marg- 
fallda  þa  nyian.  fingr  i  b§ði  dvflin.   ok  tak  þa  tolv  af  hinm  efri.  35 


1  Sdl.  rettet  fra  hdskrs  .v.  (=  fimm,  Munch,  i  henhold  til  1812,  4°  i  Gml. 
kgl.  saml.).  ^  Sdledes.  »  Rettet  fra  hdskrs  fiorv  (Munch:  figúrur;.  *  Ferst 
skr.  þafrf,  men  det  forste  f  er  understreget  og  en  prik  tilf.  ovenover.  ^  g  synes 
i  hdskr.  rettet  fra  ð.  ®  Disse  to  ord  er  skrevne  over  linjen  med  nedvisnings- 
tegn.  '  Rettet  fra  hdskrs  tald.  ^  e  er  i  hdskr.  rettet  fra  et  andet  bogstav. 
'  r  mgl  i  hdskr.        ^°  1  ligeledes.        '*  Her  mgl.  vistnok  leið  (Munch). 


HAUKSBOK.  Algorismus  c.  14-15. 

• 

gegnt  dvílinv.    Ger  at  sama  h^tti  sva  opt.  sem  þarf  ok  leid  nyian. 
íing(r)in  i  oll  dvílin.  ok  ílyt  þav  eptfr  avallt  vm  einn  þar  til  er  þv 
kemr  i  hinn  ysta  stað.^    ef  vpp  gengr  oll  talan  sv  er  þv  ritadir.  i 
fyrstvnwi.  þa  var  sv  tala  ferskeytt.    Enn  rot  vndir   þem   tolv  erv 
íingr  all/r  saman  þí^ir  er  þv  tvefalldad^r   meb  sidasta.    fingrinvm  5 
þeim  er  þv  fant.  Margfallda.  þv  rotina  ||  i  sialfa  sik  ok  rnvnU  hafa  92^ 
hina  sornv  tolv  sem  i  fyrstv  ef  þv  gerdir  rett.  ^  ef  af  hleypr  nokkut 
tolun/zi.  þa  er  þv  dregr  rotina  vndan.  þa  var  sv  tala  eigi  ferskeytt. 
368  ok  lec  þv  þa  tolv  við  hina  er  þv  margfalldar  r§trnar  til.  ok  mvntv 
fa  hina  fyrstv  tolvna.   ok  er  sv  tala  avll  saman  rotin  ok  af  hlæp  10 
rot  meiri  tolv.  ^  Ef  iiin^  fyrsti  stadr  þeÍRar  tolv  er  þv  ritadir  var  ^ 
iafn  þa  fin^  fingr  vndir  n§stv  ^.  figvrv  ok  margfallda  a  somv  leid. 

Gapitubm  * 

c.  15  Enn  ef  þv  margfalldar  rettliga;  a  ða  leið.  ferskeytta  tolv  i 

sialfa.  sik.   ok  sv  tala  er  af  þeiri  margfalldan  kemr.   heitir  vgrpils  15 
tala  ^.    cvbikvss.  ^    hvn   er    alla   vega   iafnmikil.    En    rotin    vndir 
cvbito.    var    hin.    sama    ok   ferskeyttrar.    tolv.    Hver   tala    er   rot 
nokvrar  verpils.   tolv.  i  cvbici  ^.   en  eigi  er  hver  tala  kvbitvs.    Ef 
þv  vill  fmnsi  (rot)  "^   vndir  kvbito.   hvgsa  hverssv  mikil  tala.  er  ok 
hverssv   margir  stadir  erv.    fin^  þar   n§st   fingr  i  hinvm  fremsta  20 
þvsvnða.  stað.^    þvsvnda  stadi  kollum  ver  þa  alla  er  vm  þvsvndir 
einar  briotaz   þat  er  hinn  fiordi  ok  h.inn  siænði  ok  enn.  tivndi  ok 
hinn.    þrettandi  ok  a/allt   hleypr  yfir   .íj.   staði.    Fra   vinstri  hendi 
skaltv  þeíta  verk  vp^  hefia.^  leid  þsinn  fingr  þv  fant  i  sik  cvbice. 
þat  er  tysvar  sinnvm  margfalldat  fyrst  i  sialfan.  sik  ok  an^at  sinn  25 
i  þa  tolv  er  þar  kom   af  ok  þar  nest  tak  af  efri  tolv.   þessa  tolv 
alla.  gegnt.  fingrinvm.  þeím  siolfvm.  ok  þrefallda  þar  n§st  fing(r)inn 
ok  hop/»a  yfir  einn.   stad  með   þa  tolv.   ok  set  i   þridia  stað  fyri 
hinvm  þa  tolvna  ef  þat  er  fingr.  ^    enn  ef  þat  er  liðr.   þa  set  þar 
cifrv    enn   Viáinn  i  n§sta.    stað.    En^^  ef   samsett  tala    er   þa    set  30 
fingrinn.  i  sama  stað  enn  Hð  hit  n§sta.  þar  n§st  fmn  nyian  fingr  i 
nesta  stað  þrefalldri  tolv.   er  tripl  heitir.   ok  leið   han^  med  hinm 
figvrv  er  fyrst  fanwtv  ok  ver  kolium.   svbtripl  ok  di^   h§gra  veg 
henm.  i  tripht  med  margfalldan  ok  þar  nest  leid  hann  einn  saman 
370  i  þa  tolv  er  af  margfalldan  kom  ok  v§r  kollvm.  prodvctvm.    Tak  35 
þa  þessa  tolv  alla  samt  af  hinwi  efri  gegnt  þvi   sem  triplit  stoð. 


Punktum  er  tilf.  ^  Tilf.  over  linjen  med  nedvisningstegn.  '  n  synes 
i  hdskr.  rettet  fra  et  andet  bogstav.  *  c  er  udvisket.  ^  Disse  to  ord  er  tilf. 
over  linjen  uden  nedvisningstegn.  ®  Ligeledes;  rimeligvis  er  i  urigtigt.  '  Mgl. 
i  hdskr.        »  Rettet  fra  hdskrs  c. 


Algorismus  c.  15—17.  HAUKSBÓK.  423 


Iþvinest  leid.  fingr  þan^L   sama.  i  sialfan  sik  kvpice  ok  tak  þa  tolv 
af  hinm  efri  gegnt  sialfvm.   fingrinvm.  tak  af  fingr  þan/^.  ok  þre- 
fallda.  her.  sem  \i\mi  fyRa.  ok  í\mi  þa  nyian  fingr.  leið  þany^.  með 
badvm.    svbtriplvm    ok   triplín   samt    ok  flyt  a^allt  triplin    fornari 
ept^V.  sem  þv  gerir.  i  mina  rotardratt  við  dvpl  nema  her  skalltv  5 
avallt  einw  stad  hop^a   enw  lecia  þo  at  sama  hgtti  tripl  við  tripl 
med  rettr(i)  ^  vidrlagning.  far.  fram  at  slikv  hofi;  |  medan  þarf  ok  92^ 
þv  kemr  i  ysta  stað.    ^un  þat  skalltv  með  mikilli.  vandvirkt  hvgsa. 
þa  er  þv  ímnv  fingrna  ^  at  þeir  taki  eigi  sva  mikit  af  efri  tolv  at 
sv  tala  hafi  e^^i  stað.   er  þv  margfalldar  triplin  til  §da  hin  on/^vr  lo 
er  þv  margfalldar.  fingrin  þani^  sidana  til.  Varðvettv  avallt  svbtripl 
med  tripH.   g§t  þess.  ok  ef.   cipprvr  koma.  i  svbtripl  at  engi  er 
margfalldan  eða.  þrefalldan  þe^'ra.    Enw  hallda  þ§r  stodvm.   sinvw 
medan   nokkvr    figvra    er.    til    h§g(r)i  ^    hawdar   þeim.    ok   er   ^at 
ovandaz  i  vidrlagning  tripls.  at  avallt  feR  þat.  sem.  fyR  er.  ritat.  i  i5 
vidrlogv  Hst.    Fingr  alhr  samt  þeir  er  svbtripl  voro.  ok.  ystr  fingr 
með.    erv  rot  en^(ar)  *   meiri  tolv   þeÍRar  er  þv    ritadir  fyrst.    ef 
vpj?   gekk   oll  talan  i  af  dn^ttinvm  ok  margfalldaþv  svbtriplin.   i 
sialf  sik  cvbite.  ok  mvniw  finwa  hina  fyrstv  tolv.   en  ef  af  hliop 
nokkvt  tolvn^i  i  afdr§tti.  þa  er  sv  tala  e^^i  cvbicvs  enn  þo  er  afao 
hla^p  þat  með.   svbtriplvm  ^.   rot  nokkvrss.  cvbici.  ok  ef  þv  marg- 
falldar  rot  hina  minm  cvbice.  ok  lea  vndir  þa  tolv  er  af  marg- 
falldan   kemr   af  hla^pit    ok   mvni\  fa  fystv   tolv.    er   þv   ritadir. 
(c.  16)0^  nv  ritvm  ver  at.  únn\  eigi  fleira   þar  af.  Þessar.  erv  fingm. 
372  margfalldanar   ferskeyttar  ^    af.  3.9  qvadratí^^s   af.  2.4.    af  4.   1.6. 25 
qYSíársLÍvs.  af.  5.2.5.  af.  6.3.6.  qi^adrat^'s.  af.  7.4.9."^  qvsidrsitvs.  af. 
8.  6.4.  qvadratvss.  af.  9.  8.1.    Ok  sv  list  til  at.  fin^a  fingm  marg- 
falldan.  sem  ritat  er  fyR.  þessi  er  fingra.  margfalldan  cvbice  -^ .   rot. 
2.7.  cvbvss.  2.  rot.  8.  CYhvs.  4.  rot.  6.4.  c\hvs.  5.  rot.   1.2.5.  cvbi^s 
.6.  rot.  2.1.6.8    cvbvss.   7.  rot.    3.4.3.  cvb^^s.    8.  rot.    5.1.2.  cvbí^s.  3o 

(c.  17)9.  rot.  7.2.9.^  cvbvss.  hver  ferskeytt  tala  hefir  .íj.  mglingar^^  þat 

tala 
er  breidd.  ok  lengð.  Enn  cwhvs  nvmervss  "  hef^V.  þrenwa.  m§ling. 
þaí  er  breidd  ok  lengd  ok  þykkt.  eda  h?ð.  ok  þvi  kalla.  spekingar 
hvern  syniligan  hkama  med  þessi  tolv.    saman.    settan.    B.t  hann 
heíir  avallt  þessa  meling  þrenwa.    Med.  þvi  at  eilif  speki  ok  einn  35 
Gvd  villdi  heimínn.  syniligan  ok  likamligan  skapa  þa  setti  hann 


^  i  mgl.  i  hdskr.  ^  r  tilf.  over  Unjen  med  nedvisningstegn.  »  r  mgl. 
i  hdskr.  *  ar  ligeledes.  ^  i  er  tilf.  over  linjen  med  nedvisningtegn  og  pl  er 
rettet  fra  hdskrs  Ip.  ^  Rettet  fra  hdskrs  -skeyttrar  (Munch).  '  Herpá  til- 
föjes  i  hdshr.  ur.  af.  «  Bettet  fra  hdskrs  1.2.6.  *  Rettet  fra  hdskrs  7.1.9. 
^°  i  tilf.  over  linjen  med  nedvisningstegn.        "  Sáledes. 


424  HAUKSBÓK.  Algorismus  C.17. 

f 

fyrst.  íj.  hinar  ystv  hofvt.  skepnvr.  elld  ok  iord.  þvi  at  ekki.  ma 
nattvrliga  syniligt.  vera  vtan.  þer.  þar.  sem  elldr.  gerir  lios  ok 
hr§ring  enn  iord  stadfesti.  ok  halld.  Enn  með  þvi  at  þæ  hafa 
þren/^a  viafna  hviligleika.  ok  gagn  staðliga  þa  var  nattvrvlig 
navdsyn  at  setia  nakkvat  miUi  þeira  þaí  er  samþykkti  þeirsL  os§tti.  5 
ok  sem  fyR  var.  sagt  at  elldr  ok  iord.  ok  þat  allt.  sem  Hkamligt. 
er.  þa  er  meb  þrefalldri  tolv  er  ver  kollvm  kvbikvm.  saman.  sett 
þa  riivm  v§r  þessa.  tva.  cvbi(c)vss  ^.  ^  Ritvm  iorðina  þessa  leið. 
tysvar.  sinwvm  .ij.  tysvar.  2.4.8.  Enn  ^  elldinn.  sva.  þrysvar  .ííj. 
þrysví^r  3.9.2.7.  Enn  með.  þvi  at  ekki  eitt  miðskeið  ||  ma  medal.  lo  93» 
þessana  talna.  einna  þat  er  iafnri  hlvtekníng  heyri  til  hvartveaia. 
ok  eyngra  anwaRa.  tveoia  cvba.  þa.  íin^vm  ver.  tv§r  hlvtfellingar 
tolvr  a  þessa  Ivnð.  leidvm  rot  hins  meira  kvbs.  i  kvadratum  hins 
minwa  kvbss.  þat  er  tysvar  .íj.  þrysvar.  2.4.1.2.  ok  rot  hins  min/ia 
kvbs  i  *  k(v)adratvm  ^  hins  meira  kvbs.  þat  ^  er  þrysvar  þrir.  i5 
tysvar.  3.9.1.8.  þessar  tv§r  tolvr  heyra  iaft  til  tveaia  hinwa  enna. 
fyrstv  ^  cvba.  þvi  at.  2.7.  hafa  i  ser.  1.8.  ok  helming  af.  1.8.  Enn. 
.374  1.8.  hafa  i  ser.  1.2.  ok  helming  af.  1.2.8.  Sy^  hafa.  ok.  tolf.  1.2. 
i  ser.  8.  ok  helming  af.  8.  at  sama  hetti  skalltv  avallt  Ivttekningar. 
finwa.  milli  tveaia.  cvba.  Sva.  skipaði.  Gvð  tven^iaR  hofvt.  skepnvr.  20 
milli  elldz  ok  iardar.  lopt  ok  vatn.  ok  heíir  vatn.  tva.  hviligleika 
af  iorð  ok  .íj.  tolvr  af  elldi  einn  hviligleik.  ok  eina  tolv.  Enn  lopt 
hefir  .íj.  hviligleika  af  elldi.  ok  .íj.  tolvr  ^  enn.  einn  af  iorð.  ok 
eina  tolv.  ok  er  elldr.  þvi  lettari  en^  lopt.  sem.  2.7.  erv  ^^  meiri 
emi.  1.8.  Enn  lopt  þv(i) "  lettara.  en.  ^^  vatn.  (sem)  ^^  1.8.  erv  25 
meiri  enn.  1.2.  vatn  þvi  lettara  enn  iorð.  sem.  1.2.  erv  meiri  enn. 
8.  Ma  þ(et)ta  ^*  fvHigaR  skilia.  i  þe^'ri.  figí^rv  er  her  er  sidaR.  ger. 
ok  kollvt  er  kvb^s  perfectí;^  ^^.  ^ 


^  c  mgl.  i  hdskr.  ^  Punktum  er  tilf.  '  Herpá  tilföjes  atter  enn. 
*  Rettet  fra  hdskrs  ok  (forh.;  Munch).  ^  v  mgl.  i  hdsJcr.  ^  Rettet  fra  hdskrs 
þeiw  (Munch).  '  Foran  y  har  der  vœret  skrevet  et  í,  men  dette  er  raderet, 
vistnok  ved  misforstdelse.  ^  Rettet  fra  hdskrs  2.1.  ^  De  3  sidste  ord  tr 
herpá  gentagne,  dog  sáledes,  at  talordet  skrives  fuldt  ud  (U^v).  '^  r  er  * 
hdskr.  rettet  fra  n  med  sidste  streg  forlœnget.  ^^  i  mgl.  i  hdskr.  ^^  Ferst 
skr.  sem,  men  s  og  den  sidste  streg  i  iri  er  raderet.  ^'  Mgl.  i  hdskr.  ^*  et 
ligeledes.        ^^  Denne  figur  mangler. 


c.  I  Olafr  *   het  her  konvfigr  er  kalladr  var  Olafr  ^   hviti ;   hsnin 

3  var  s(vn)  Ingiallz  konvngs  Helga  s(vnar)  Olafs  s(vnar)  Gvdredar 
s(vnar)  Halfdanar  s(vnar)  hvitbeins.  Vpjjlendinga.  konvngs.  OXafr. 
heriadi  i  vestr  viking  ok  vanw  Dyílin?íi.  a.  Irkwdi.  ok  Dyflin^ar. 
sker  ^.  þar  gerdiz  hann  konvngr.  yíir.  hann.  fekk  Avdar  divpvdgv  5 
d(ottvr)  Ketils.  flatnefs.  Biarnar  s(vnar)  bvno  ag^z  mannz  or 
Noregi.  Þorstein^  ravdr  h(et)  s(vn)  þeira.  Olafr.  fell  a  Irkwdi.  i 
orostv.  enn  Avdr.  ok  Þorsieinn.  foro  þa.  i  Svdreyiar.  þar.  fekk 
Þ(orsteinn)  Þoridar  d(ottvr)  Eyvinwdar  avstmant^z.  systr.  Helga 
hins.  magra.  þav  attv  morg  born.  ÞoYSÍemn^  gerdiz  her  konvngr.^  lo 
4-  hann.  rez  til  lags.  með  Sigvrdi.  iarlli  hinvm  rika.  s(yni)  Eysteíns. 
glvmrv.  þgir  Ynn\  Kata  nes.  ok  Svdrland.  Ros.  ok  M§r§vi.  ok 
meÍR  ^  enn  halft.  Skoiianá.  gerdiz  Þ(orsteinn)  þar  konvtigr  yfir 
adr  Skotar.  svikv  hann.  ok  fell  hann.  þar  i  orostv.  Avðr  var  þa 
a  Kata  nesi  er  hvn  spvrði.  fall  Þ(orsteins).  hvn  let  þa  gera  ^  knor  i5 
i  skoGÍ  a  lavn.  ok  er  hvn  var  bvin  hellt  hvn  vt  i  Orkneyiar.  þar 
gipti  hun.  Gro  d(ottvr)  Þ(orsteins)  ravðs.  hvn  var  modir.  Grelaðar 
er  Þorfinnr  iarl.  hæsa  khvfr  atti.  ^  eptir  þat.  for  Avdr  at  leita 
Islanáz.  ^  hvn  hafði  a  skipi  .xx.  karlla.  frialsa.  ^  Avdr  kom  til 
Isianáz  ok  var  hinn  fysta  |  vetr  i  Biarnar  hofn.  meb.  Birni.  broðr.  20  93^ 
sinvm.  Sidan  nam  Avðr  oll  Dala  loná  miUi.  Dogvrdar  ar.  ok 
Skravmv  hl£rps.  ar.  hon  bio  i  Hvami.  ^   hvn  hafði  bena  halld.  i 


^  Mellem  Algorismens  slutning  og  sagaens  hegyndelse  er  der  omtrent  3 
linjers  plads,  hvor  sagaens  oversTcrift  engang  har  stdet,  skreven  med  rede  bog- 
staver;  heraf  er  der  nu  int^t  lœseligt,  undt.  det  meste  af  sidste  linje:  \íra  þw't*] 
er  ^eÍY  fvndv  vinland  eð  goda  ok  [markland?]  ok  |  hellv  land,  hvilket  sidste 
ord  stdr  efter  hviti  i  slutningen  af  den  ferste  linje  af  teksten,  samt  enkelte  bog- 
staver  hist  og  her.  Det  hele  bliver  endnu  mere  vanskeligt  derved,  at  Arne  Mag- 
nusson  over  den  gamle  skrift  har  skrevet  folgende  overskrift:  Her  hefr  upp 
Sogu  þeirra  þor-  |  íinnz  Karlsefnis  oc  Snorra  frorbrandz-  |  -sonar.;  men  det  er 
höjst  tvivlsomt,  om  Arne  her  har  lœst  rigtig.  Overskriften  er  skrevet  af  Haukr 
selv.  '  Skr.  oloafr.  »  Sál.,  ur.  for  skiri.  *  stei  er  i  hdskr.  rettet  fra  idr. 
^  Punktum  er  tilf.  ®  Foran  m  stdr  et  e;  skriveren  synes  ferst  at  have  villet 
skrive  (det  folgende)  en.        '  g  synes  i  hdskr.  rettet  fra  f. 


HAUKSBOK.  Eiríks  s.  rau ða  c.  1—2. 

Kross  holum  þar  let  hvn  reisa  krossa.  þvi  at  hvn  var  skirð.  ok 
vel  trvvd.  m(e)d  ^  henni  komv  nt  margir  gofgir  menn  þeir  er  her- 
tekn/r  hofðv  uerit  i  uestr  uiking.  ok  uoro  kalladir  anaudgir.  einn 
af  þeim  h(et)  Vifill.  hann  var  §ttstor  maðr.  ok  hafdi  vmt  hertekinw. 
fyri.  vestan  haf  ok  var  kalladr  anaudigr  adr  Audr  ^  leysti  hann.  5 
ok  er  Avdr.    gaf  bvstadi  skipvmvm.   sinvm    þa    spvrði  Vifill    hvi 

5  Avdr  gefi  hanvm  avngan  bvstad.  sem  odrum  monnvm.  ^  Avdr 
kvad  ^at  eyngv.  mvná'j  skipta  kalladi  hann  þar  gofgan  mvnáw 
þikkia   sem  hann  var.    hvn   gaf  Yíanvm   Vifils   d(al)   ok   bio    hann 

þar.^  hann  atti  þa  kono  er  het ^  þ^fra  synir  voro  þeir  Þor-  lo 

biorn    ok   ÞorgeÍR.  ^    þg^'r   \arv    efnih  gir   menn   ok   oxv    vpj?    með 
fedr.  sinvw.  ^ 

Eirikr  ravdi  fanw  Grcpnla/^d 
C.2  Þorvalldr  hett^  madr.^  hann  var  s(vn)  AsvalldzVlfs  s(vnar) 

Yxna.-Þoriss  s(vnar).    Eirikr  h(et)  s(vn)  ^  haws.  ^    þeir  fedgar  íoro  15 
af  ladri  til  Iskwdz  fyri  viga  sakir  ok  namv  \aná.  a  Hornstrondum 
ok  bioGV  at  Drongum.^  þar  andadiz  Þorvall(ir.  en?í  Eirikr.  fekk  þa 

6  Þorhilldar  d(ottvr)  lorvndar.  Atla  s(vnar)  ok  Þorbiargar  knanar 
b(ringv)  er  þa  atti  ^ovbiorn.  hmn  hækdelski  '^  ok  bio  a.  Eirix. 
stodum  sidan  er.  Eirikr  rez  nordan  þat  er  hia  Vazhorni.  ^  þa  20 
felldv  þr§lar  Eiriks.  skridv  a  b§  Valdiofs.  a  Valdiofs.  sioóvm. 
Eyiolfr  sæR  frendi  haws  drap  þrelana  hia.  Skeids  brekkuM  vpp 
fra  Vaz  horni.  fyRÍ  ^at^  va  Eirikr  Eiolf  savr.^  hann  va  ok  Holm- 
gowgo-Hrafn  at  Leikskalum^.  Geirsteinw  ok  Oddr  a  lorva  frendr 
Eyiolfs.  villdv  eptir  Yiann  mela.  ^  þa  var  Eirikr  geR  brott  o(r)  ^^  25 
Ha^ka  d(al).  hann  nam  þa  Brokey  ok  Eyxn  ey  ok  ^^  bio  at  Trod- 
um  i  Svdr  ey.  enw  fyrsta  v(etr).  þa  ledi  Yíann  Þorgesti  setstokka.^ 
sidan  for  Eirikr  i  Eýxney.  ok  bio  a  Eiriksstodum.  ^  hann  heimti 
þa  setstokkana  ok  naði  eigi.  Eirik(r)  ^^  sotti  þa  setstokkana  a 
Breida  bolstad  enw  Þorgestr  for  eptir  hanvm.  ^  ^eiv  borduz  skamt  30 
fra  ^^  garði  at  Drongum.  þar  fellv  .íj.  s(ynir)  Þorgestz  ok  nokkvrir 
menn  adrir.  Eptir  ^at  hofdv  hvarirtveGÍv  setv  fiolme/^wa.  ^  StyR 
veitti  Eiriki  ok  Eyiolfr  or  Svin  ey.  '^ovbiorn.  Vivils  s(vn)  ok  s(ynir) 

7  Þorbrandz  i  Alfta  f(irði).  Y^nn  Þorgesti  veittv  s(ynir)  Þorðar.  gelliss. 
ok  ÞorgeÍR  or  Hitar  d(al)  Aslakr  or  Langa  d(al)  ok  IUvgi  s(vn)  35 
hans.  þe/r  Eirikr  vrdv   sekir  a  Þorssness.  þingi.   hann  bio.  skip.  i 


*  e  mgl.  i  hdskr.  ^  Skrevet  to  gange.  '  Punktum  er  tilf.  *  Áhen 
plads  for  navnet.  ^  Sdledes.  »  vn  mgl.  i  hdskr.  "^  e  synes  i  hdskr. 
rettet  fra  v.  ^  Tilf.  over  linjen   med  nedvisningstegn.         ®  Det  sidste  k  er 

rettet  fra  hdskrs  1.         ^"  r  mgl.  i  hdskr.         ^^  Rettet  fra  hdskrs  i.         ^^  Disse 
to  ord  er  skrevne  to  gange;  sidste  gang  er  fra  skr.  fuldt  ud. 


Eiríks  s.  rauða  c.2-3.  HAUKSBÓK.  427 

Eiriks  vagi.  enn  Eyiolfr  leyndi  hanvm.  i  Dimvnar  vagi  medan  \)eiv 
Þorgestr  leitvdv  hans.  um  eyiarnar.  ^  hann  sagdi  ^eim  at  han/i 
gtladi  at  leita  \anáz  þess.  er  Gvn^^biorn  s(vn)  Vlfs  krakv.  sa  er 
hann  rak  vestr  vm  haf.  ok  hann  ÍB.nn  Gvnnbiarnar  sker.  han^í 
kvez  aptr  mvnáy  leita  til  vina  sinna  ef  hann  ||  fyndi  landít.  þeir  5  94' 
Þorb/om  ok  Eyiolfr.  ok  StyR.  fylgdv  Eiriki  vt  vm  eyiarnar,^  skildvz 
þeir  med  hin^^i  mestv  uinattu.  ^  kuez.  Eirikr  þeiw.  skylldu  uerda 
at  þui  hku  trausti  ef  hann  metti  ser  uid  koma  ok  kyn??i  þe/r  hans 
at  þvrfa.  Sigldi  Eirikr  a  haf  undan  Sniofellz  iokli.  ^  hanw  kom 
utan  at  iokli  þeim  er  h(eitir)  Blaserkr.  ^   for  hann  þaðan.  suðr  at  lo 

8  leita  ef  þar  v^ri  byaianda.  hann  var  hinn.  fyrsta  uetr  i  Eiriks  ey. 
ner.  midri  hinm  vestri  bygð.  ^  vm  uarit  eptir  for  hann  til  Eiriks 
f(iarðar)  ok  tok  ser  þar  bustað.  ^  hann  for  þat  sumar  i  uestri 
obygð.  ok  uar  þar  lengi.  ^  hann  gaf  þar  uiða  ornefni.^  hann  var 
ani^an  uetr  i  Eiriks  holmum.  fyri  Hvarfs  gnvpi.  Enn  hit  þriðia  i5 
svmar  for  hann  allt  nordr  til  Sniofellz  ok  inn  i  Hrafns  f(iorð).  þa 
kvez  hann  komin^  fyri  botn  Eiriks  f(iarðar).  hverfr  hann  þa  aptr 
ok  uar  hinn   þridia  vetr  i   Eiriks.   ey.  fyri   minni  Eiriks  f(iarðar). 

9  En^  eptir  um  sumarit  for  hann  til  Manáz  ok  kom  i  Breida  f(iorð). 
hann  Yar  þanw  vetr  með  Ingolfi  a  Holmlatri.  vm  varit  borduz  20 
þm  Þorgestr  ok  fekk  Eirikr  vsigr.  Eptir  }^at  voro  \>eir  s^iiir.  þat 
svmar  for  Eirikr  at  byGÍa  \aná.  þaí  sem  \-iann  hafði  fvndit  ok 
kallaði.  Gr§nlímd  þvi  at  hann  kvad  menn  þaí  miok  mvnwdv  fysa 
þangat  ef  \anáii  heti.  vel; 

Af  Þorbirni  ^ 

C.3  ÞorgeÍR  Vifvils    s(vn)    kvangadiz.    ok   fekk   Arnoro  d(ottvr) 

Einars.  fra  Lavgar  brekkv.  Sigmwdar  s(vnar)  Ketils  s(vnar)  þistils. 
er  nvmit  hafdi  Þistils  f(iorð).  Avnnvr  d(ottir)  Einars^  h(et)  Hallveig.^ 
10  henar  fekk  Þorbiom  ok  tok  med  hd/gar  brekkv.  \aná.  a  Helliss 
vollum.  rez  Þorhiorn  þangat  bygdum  ok  gerdiz  gofvgmenni  rnikit.  ^  so 
hann  var  godr  bondi  ok  hafdi  ravsnar  rad.  Gvdridr  h(et)  d(ottir) 
Þorhiarnar.  ^  hvn  var  kven^a  v§nst  ok  himi  mesti  skorvngr  i 
ollv  at  hefi  sinv:^  Madr  h(et)  Ormr  er  bio  at  Arnastapa.  ^  hann 
atti  konv  er  Halldis  h(et).  Ormr  var  godr  bondi  ok  vinr  Þor- 
hiarnar  mikill.  ok  var  Gvðridr  þar  longvm  at  fostri  með  hanvm.  35 
ÞorgeÍR  h(et)  maár.  hann  bio  at  Þorgeis  ^  felli.i  ^ann  var  avdigr 
at.  fe  ok  hafdi.  vmt  leysingi.  hann  atti  s(vn)  er  Einarr  h(et).  hann 
var  v^nn  madr  ok  vel  man/iadr.^  hann  var  ok  skarz  madx  mikiU. 
EinaR.  var.  i  sighngvm  medal.  lawda  ok  tokz  hanvm  þat  vel.^  var 


Punktum  er  tilf.        '  Bettet  fra  MsJers  Einks.        «  Sáledes. 


HAUKSBOK.  Eiriks  s.  rauða  c.  3. 

hann  iafnan  sinn  vetr.  hvart  a  Iskndi  §da.  i  Noregi  nv  er  fra  þvi 
at.  segia  eitt  havst  þa  er  E(inarr)  var  a  Islanái  for  hann  með 
varning  sin;^  vt  eptir  Sniofellz  strond  ok  villdi  selia.  hann  kemr 
til  Arna  stapa.*  Ormr  byðr  hanvm  þar  at  vera  ok  þat  þiar.  Einarr. 
þviat  þar  var  vinatta.  ^  var  borinw  inn  varningr  hans.  i  eitt  vti  5 
bvr.   Einarr.   bræt   vpp   varning   sin  ok  syndi    Ormi   |   ok   heiwa  94^ 

11  monnvm  ok  bavd  hanvm  af  at  hafa  slikt  er  hann  villdi.^  Ormr  þa 
þgíta  ok  taldi  Einar  v^ra  godan  fardren(g)  ^  ok  avðnv  manw 
mikinw.^  enn  er  þe^'r  helldv  a  varninginum  gekk  kona  fyri  vtibvrs 
dyrin.  ^  Einarr  s(pvrði)  Orm  hver  Yceri  sv  hin  fagra  kona.  er  þar.  10 
gekk  fyri.  dymn.  ek  heíi  e^^i  hana  her  fyRÍ  set.  O(rmr)  SYaraði 
^at  er  Gvdridr  fostra  min  d(ottir)  Þorhiarnar  at  La^gar  brekku.  ^ 
Einarr  mœUti  hun  rnun  uera  kostr  godr.  §da  hafa  nokkvrir  me7in 
til  komit  at  bidia  henwar.  O(rmr)  s(egir)  bedit  hef^r  henar  vist 
ve^-it  ok  lÍGr.  þaí  e^^i  lavst  fyri.  íinwz  þat  a  at  hun  mun  vera  15 
msínn  vond  ok  sva  f(aðir)  henar.  sva  með  þvi.  sagdi  Einarr  at  her 
er  sv  kona  er  ek  etla  mer  biðia  ok  villda  ek  at  þessa  mala  leitadir 
þv  vid.  Þorbior^  fodr  henwar  ok  legdir  allan  hug  a  at  þg^a  m§tti 
fram  gengt  verda.  ^  skal  ek  þer  fvllkomna  vinattu  firi.  giallda.  ef  ek 
get  radit.  ma  Þorhiorn.  bondi  pat  sia  at  okkr  va^ri  vel  hendar  20 
tengdir  þvi  at  hann  er  soma  madr  mikill  ok  a  stadfestu.  goda 
enn  lavsa  fe  hans  er  mer  sagt  helldr  a  forum  enn  mik  skortir 
hvarki  laná  ne  lavsa  fe  ok  okkr  feðga  ok  mvnái  Þorhitmi  verda  at 
þessu  hinw  mesti  styrkr.  ef  þeíta  t§kiz.  O(rmr)  s(egir)  vist  þikkivmz 
vinr  þinw  vera  enn  þo  em  ek  eigi  við  mitt  rað  fvss  at  vid  berim  25 
þeíta  Ypp  þvi  at  Þorhiorn  er  skapstor  ok  þo  metnadar  madr 
mikill.^  Einarr  kvez  ekki  vilia  an/^at  en^  vpp  Yœri  borit  bonordit. 

12  O(rmr)  kvad  hann  rada  skylldv.  feR  Einarr  svdr  aptr  vnz  hann 
kemr  heim.  nokkvrv  sidaR  hafdi  Þorb^or^  havst  boð.  sem  hann 
atti  vanda  til  þvi  at  hann  var  stormenm  mikit.  ^  kom  þar  Ormr  30 
íra  Arnastapa  ^  ok  margir  adrir  uin^'r  *  Þorhiarnar.  O(rmr)  kom 
at  mali  vid  Þorhiorn  ok.  sagdi  at  EinaR  var  þar  skommv  fra  Þor- 
geirs  felli  ok  geráiz  hinn  efniligsti  madr.  ^  hefr  O(rmr)  nv  vp/j 
bonordit  firi  hond  Einarss  ok  s(egir)  ^at  vel  hent.  fyri  svmra  hluta 
sakir.  ^  ma  þer  bondi  verda  at  þvi  styrkr  mikill.  firi  fiar  kosta  35 
sakir.  Þorhiorn  SYaraái  eigi  vardi  mik  slikra  orda  af  þer  at  ek 
mvndi  gipta  þr^ls  s(yni)  d(ottvr)  mina  ok  ^at  finm  þer  nv  at  fe 
mitt  þveR  er  slik  rad  gefit  mer  ok  eigi  skal  hun   með  þer  vera 


*  Punktuni  er  tilf.  2  g  ^g^  ^  Mskr.  '  r  tilf.  over  linjen  med  ned- 
visningstegn.  *  uin-  synes  i  hdskr.  rettet  fra  un  (med  forlœnget  sidste 
streg  i  n). 


Eiríks  s.  rauða  c. 3-4.  HAUKSBÓK.  429 


Ilengr  er  þer  þotti  hvn  sva  litils  giafordz  verd.  siðan  for  Ormr 
heim.  ok  hverR  anwaR  bond  man/^a  til  sins  heimiliss.  Gvdridr  var 
eptir  m(e)d  ^  f(oðvr)  sinum  ok  var  heiwa  þan?^  vetr.  ^  en?2  at  vari 
hafði  Þorbior?^  vina  boð  ok  kom  þar  mart  manna  ok  vot  hin  besta 
veizla  ok  at  veizlvnwi  krafdi  ^ovhiorn.  ser  hHoðs.  ok  m(ællti)  her  5 
heíi  ek  bvit  langa  §fi.  ok  hefi  ek  reyn(tj  ^  godvilia  manwa  við  mik. 
ok  astvd.  2  kalla  ek  vel  farit  hafa  var  skipti.  emi  nv  ||  tek(r)  *  95a 
hagr  min^  at  vhggiaz  fyri  lavsa  fiar  sakir  Qnn  her  til  hef^r  kallads 
verit  helldr  virdingar  rad.  Nv  vil  ek  fyR  bvinv  bregda  enn  semd- 
'mni  tyna.  ^    etla  ek  ok  fyR  af  kndi  fara  enn  ett  mína  svivirda  lo 

13  ok  vitia  heita  Eiriks  hins.  ravda  vinar  mins  er  hann  hafði  þa  er 
við  skildum  a  Breida  f(irði).  etla  ek  nv  at  fara  til  Grenlandz.  i 
svmar  ef  sva  feR  sem  ek  villdi.  Monnum  þotti  mikil  þessi  rada 
breytni  þvi  at  Þorbiorw  var  vins§ll  madv  enn  þottvz  vita  at  Þor- 
hiorn  mvnái  sva  frewi  þeíta  vpj?  hafa  kvedit  at  ekki  mvndX  tioa  15 
at  letia  hann.  Gaf  Þorbior^i  monnvm  giafir  ok  var  brvgdit  veizl- 
vnm.^  sidan.  for  hverR  til  sins  heiwa.  ^ovbiorn  selr  lond  sin  ok 
kíFpir  ser  skip.  er  vpj^i  stoð  i  Hravnhafnar  osi.  ^  redvz  til  ferdar 
með  hanvm  .xxx.  ma/ma.  var  þar  i  ferð  Ormr  fra  Arnastapa  ok 
kona  hans  ok  adrir  vinir  ^ovhiarnar.  þeir  er  Qig'i  villdv  vid  ]\ayin  20 
skilía.  Sidan  letv  þeir  i  haf  ok  er  þeir  voro  i  hafi  tok  af  byri.  ^ 
fengv  þeir  haf  viUvr  ok  forstz  þeim  ogreitt  vmm  svmarit.  þvi  ngst 
kom  sott  i  lid  ,þeira  ok  andadiz  Ormr  ok  Halldis  kona  haws  ok 
helmingr  hðs  þeira.  ^   sio   tok  at  st§ra  ok  þoldv  menn  hit  mesta 

14  vas.  ok  vesolld  a  marga  vega.  enw  tokv  þo  Heriolfs.  nes  a  Gr§n-  25 
Xanái  við  vetr  sialfan.    Sa  madr  h(et)  Þorkell  er  bio   a  Heriolfs. 
nesi.  \iann  Yav  hinn  besti  bondi.^  hann  tok  við  Þovhirni  ok  oWum 

(c.  4)  skipverium  hans  vm  vetrinw.  Þovkell  veitti  þeim  skorvhga.  I  ^enna. 
tima  var  haUgri  mikit  a  Gv^nlandi.  hofdv  menn  fengit  litit  fang 
þeir  er  i  veiði  ferdir  hofdv  farit.  enn  svmir  ekki  aptr  komnir.  ^  sv  æ 
kona  var  þar  i  by(g)ð  ^  er  Þorbiorg  h(et)  hvn  var  spa  kona  ok 
var  kollut  litil  volva.  ^  hvn  hafdi  att  ser  .ix.  systr  ok  voro  allar 
spakonvr.  en^  hvn  ein  var  þa  a  lifi.  ^  þat  var  hattr  Þovhiargar  vm 
vetrvm  at  hvn  for  at  veizlvm.  ok  (bvðv)  "^  þeir  menn  henm  ^  mest 
heim  er  forvitni  var  a  at  vita  forlog  sin.  eda  ar  ferd  ok  með  þvi  35 
at  Þovkell.  var.  þar  mestr  bondi  þa  þotti  til  hans  koma  at  vita  ner 
letta  mvnái  oarani  þessv  sem  yfir  stod.^  bydr  Þovkell  spa  konunwi 
heim  ok  ev  henni  þar  vel  fagnat  sem  sidr  var  til  þa  er  vid  þess 


1  e  mgl.  i  hdsJcr.  ^  PunUum  er  tilf.  ^  t  mgl.  i  hdskr.  *  r  lige- 
ledes.  ^  d  er  i  hdskr.  rettet  fra  t;  nœppe  omvendt.  ^  g  mgl.  i  hdskr 
'  Mgl.  i  hdskr.        ^  Herpd  tilföjes  atter  þe*r. 


430  HAUKSBÓK.  Eiríks  s.  rauða  c. 4. 

hattar  konum  skylldi  taka.  ^  var  henm  bvit  ha  sgti  ok  lagt 
vndir  hauR  hegindi.  ^  þar  skylldi  i  vera  hesna  fidri.  ^  enn  er 
hvn  kom  vm  kvelldit  ok  sa  m«í?r  er  moti  henni  var  senðr  þa 
var  hvn  sva  bvin  at  hvn  hafdi  yíVr  ser  tvgla  mottvl  blan.  ok  var 

15  settr  steinum  allt  i  skavt  ofan.  ^  |  hvn  hafdi  a  halsi  ser  gler  tokir  5  95^ 
ok  lamb  skin;^s  ^   kofra  svartan  a  hofdi   ok  vid   inwan  kattskin?? 
hvit  ok  hvn  hafdi  staf  i  hendi  ok  var  a  knappr.^  hami  var  bvinw 
m(e)d  ^  mersingv  ok  settr  steinum  ofan  vm  knap/>in.  ^   hvn  hafdi 
vm  sik  hnioskv  linda  ok  var  þar  a  skiodv  pvngr  mikill.  ok  vard- 
veitti  hvn  þar  i  tavfr  sin  þav  er  hvn   þvrfti  til  frodleiks  at  hafa.  ^  10 
hvn  hafdi  a  fotum  kalfskin/^s  skva  lodna.  ok  i  þvengi  langa  ok  a 
tinknappar  miklir  a  endvnuw.  ^  hvn  hafði  a  hondvm  ser  kattskins 
glofa  ok  voro  hvitir  innsiu  ok  loðnir  enn   er  hvn   kom  \nn  þotti 
avllvm  monnvm  skyllt  at  veUa  henni  semihgar  kvedivr.  ^   hvn  tok 
þvi  sem  henni  vorv  menn  gediadir  til.  tok  Þorkell  bondi  (i)*  hond  15 
henni  ok  leiddi  hana  til  þess  s^tiss  sem  henni  var  bvit.  ^   'PoYkell 
bað  hansi  þa  ren^a  þar  avgvm  iíir  hiv  ok  hiord  ok  sva  hibyU. 
hvn  var  famalug  vm  allt.  *  bord  yarv  vp^  tekin  vm  kvelldit  ok  er 
fra  þvi  at  segia  hvat  spakonvnm  var  matbvit.  ^    henm  var.   geR 
gravtr  a  kiðia  miolk  ok  mat  bvin  hiortv  or  avlluM   kykvendum  20 
þeim  er  þar   varv  iil.  ^    hvn  hafdi  mersingar  spon   ok  knif  tan^^- 
skep(t)an^.  tviholkadan  af  eiri.  ok  var  brotinw  af  oáá{r)inn^.   Enn 
er  bord  voro  vpp  tekin.  þa  gengr  Þovkell  b(ondi)  íiri  Þorhiorgv.  ok 
spyR  hverssv  henni  þikki    þar  vm  at  litaz   eda  hverssv   skapfelld 

re  henni  erv  þar  hibyli  eda  hett^r.    uanna.  §(ða)  hverssv  fliotliga  hvn  25 
mvn  vis  verda  þess  er  hanw  hef^r  spvrt  ha^a.  ok  monnvm  er  mest 
forvitni  at  vita.  ^   hvn  kallaz  ekki  mvnv  segia  fyR  enn  vm  morg- 
ininn  eptir.  er  hun  hafdi  adr  sofit  vm  nottina.   Enn  vm  morgininn 
at  alidnum  d(egi)  var  henni  veittr  sa  vmbvningr  sem  hvn  þvrfti  at 
hafa  til  at  fremia.    seidin^.  ^    hvn  bað  ^   ok  fa  ser    konvr  þer  er  30 
kvnnv  fr§di  l^at  sem  til  seidsins  þarf.  ok  Varðlokkvr  hetv.  en^^  þer 
konvr  fvndvz  eigi.  þa  var  leitat  at  vm  b^inn  ef  nokkr  ^  kynm.  þa 
s(egir)  Gvðridr  hvarki  em  ek  fiolkvnwig  ne  visinda  kona.  enn  þo 
kendi  Halldis  fostra  min  mer  a  Islanái  þaí  kv^di  er  hvn  kalladi  Vard- 
lokkvr.  Þorkell^  s(egir)  þa  ertv  happfrod.^  hvn  s(egir)  þeíta  er  þat  35 
eitt  at  íerh  er  ek  §tla  i  ongum  at  beina  at  vera  þvi  at  ek  em  cristin 
kona.  Þorbzor^  s(egir)  sva  metti  verda  at  þv  yrdir  monnvm  at  Hði 
her  vm  en  þv  Vö^rir  þa  kona  ekki  veRÍ   enn  adr.  enn  vid  Þorkel 
mvn  ek  meta  at  fa  þa  hlvti  til  er  hafa  ||  þarf.  Þorkell  herdir  nv  a  96a 


^  Punktum  er  tilf.  ^  m.  er  i  hdskr.  rettet  fra  1.  »  e  mgl.  i  hdskr. 
*  Mgl.  i  hdskr.  ^  t  mgl.  i  hdskr.  «  r  ligéledes.  '  b  er  i  hdskr.  rettet  fra 
et  andet  hogstav.        ^  Sáledes.        »  Vistnok  en  fejl  for  ^oihiorg. 


Eiríks  s.  rauða  c. 4-5  HAUKSBÓK.  431 

Gvdridi   enn    hvn  kvez   ger-a    mvndY  sem  hann  villdi.  ^    slogv  þa 
konvr  hring  vm  hiallinn  en  Þorbiorg  sat  a  vppi.  i    kvad   Gvðrid 

17  þa  kvgdit.  sva  fagvrt  ok  vel  at  engi  þottiz  heyrt  hafa  m^ð  fegri 
rodd  kv§di  kvedit  sa  er  þar  var  hia.  spakonan  þakkar  hemú  kvgðit. 
ok  kvað  margar^  þer  nattvrvr  nv  til  hafa  sott  ok  þikkia  fagvrt  at  5 
heyra  er  kv§dit  var  sva  vel  flvtt  er  adr  villdv  vid  oss  skiUaz  ok 
enga  hlydni  ^  oss  veita  enn  mer  erv  nv  marg^'r  þe^'r  hlvt^'r  avd- 
synir  er  adr  var  ek  dvlit  ok  margir  adrir.  En^  ek  kann  þer.  þaí 
at.  segia  ÞorkeU  at  hall^ri  þeíta  mvn  ekki  halldaz  lengr  enn  i  vetr 
ok  mvn  batna  arangr  sem  varar.  sottar  far  þat  sem  a  hefir  legit  10 
man  ok  batna  vanv  bradara.  Enn  þer  Gvdridr.  skal  ek  lavna  i 
honð  Hdsin^^i  ^at  er  oss  hefir  af  þcr  stadit.  þvi  at  þin  forlog  erv 
m^r  nv  al]gloGS§.  þv  mvnt  giaf  ord  fa  her  a  Grenlawdi  l^at  er 
semiligaz  er  þo  at  þer  verdi  ^at  eigi  til  lang§dar  þvi  at  vegar 
þinir  lÍGÍa  vt  til  Islawdz  ok  man  þar  koma  fra  þer  bgði  mikil  §tt  15 
ok  goð  ok  ifir  þinvm  kynkvislum  skina  biartari  geislar  en  ek  hafa 
megin  til  at  geta  slikt  vandliga  set  enda  far  þv  nv  heil  ok  vel.  dott^r. 
Siðan.  gengv  menn  at  visinda  konvnni  ok  fretti  þa  hveR  þess  er 
mest  forvitni  var  a  at  vita.^   hvn  var  ok  god  af  fra  sognuM  gekk 

18  ^at  ok  lit  i  tavma  er  hvn  sagdi.  ^  þessv  nest  var  komit  eptir  henm 
af  odrum  b§.  ^  for  hun  þa  þangat.  ^  þa  var  sent  eptfr  Þorbirni  20 
þvi  at  hann  viUdi  e^^i  heiwa  ver(a)  ^  medan  slik  hindr  vitni  var 
framit.  ^  vedratta  batnadi  skiott  sem  Þorbior^  hafdi  sagt.  ^  byr 
Þorbiorn.  skip  sitt  ok  feR  þar  til  er  hann  kemr  i  Brattahlið.  Eirikr 
tekr  vel  vid  hanvm  með  blidv  ok  kvað  ^at  vel  er  hann  var  þar 
kominw.i  var  Þorbiorn  m(e)d^  hanvm  um  uetrini^  ok  skuUda  lidas 
ham  enn  þeir  vistvdv  haseta  med  bondum.  eptir  vm  varit  gaf 
Eirikr  Þorbirm  \aná.  a  Stokka  nesi  ok  var  þar  geR  sgmiligr  b§r  ok 
bio  hann  þar  siðan.  ^ 

Af  Leif  envm  heppna  ok  kristni  kom  a  GrŒ'naland 
C.5  Eirikr  atti  þa  konv  er  Þorhilldr  h(et)  ok  vid  henni  .ij.  s(vnv).  30 

19  het  anwaR  Þorstein  enn  annaR  Leifr.  ^  ^eiv  voro  badir  efniligir 
menn  ok  var  Þorstemn  heima  m(e)d  •'^  f(oðvr)  sinuw.  ok  var  ei^i 
sa  madr  a  Grenk/di  er  iafn  man  v§nw  þotti  sem  hann.  ^  Leifr 
hafdi  siglt  til  Noregs  ok  var  m{e)á^  Olafi.  konvngi.  Trycva  s(yni). 
Enn  er  Leifr  sigldi  af  Grenkwdi  vm  svmar  |  vrðv  þe^'r  sphafa  til.  35  96^ 
Svðr  eyia.  1    þaðan  byriadi   þeim  seint  ok  dvoldvz   þeir  þar  lengi 

vm.  svmarit.  Leifr  lagdi  þoka  a  kono  þa.   er  Þorgvnna  h(et).  hvn 


'  Punktum   er   tilf.         ^  ^  er  i  Mskr.  rettet   fra  d.         '  n  rettet   fra 
hdskrs  ni.        *  a  mgl.  i  hdskr.        ^  e  ligeledes. 


432  HAUKSBÓK.  Eiríks  s.  rauða  c. 5. 

I 

VOT  kona  gttstor  ok  skildi  Leifr  at  hvn.  mvnái  vera  margkvn^ag. 
Enw  er  Leifr  bioz  brott  beiddiz  Þorgvnwa  at  fara  með  ha^^í^m. 
Leifr  spvr(?i  hvart  þat  vö^ri  nokkvt  vih  frenda  hen/zar.  ^  hvn  kvez 
þat  ekki  hirða*.  Leifr  kvedz  eig'i  þat  kvn/^a  sia  at  sinv  radi  at 
gera  hertekna.  sva  storettada  konv  i  okvn^^v  \aná\.  Enw  ver  Uðfair.  5 
Þorgvnwa.  mœUú  eigi  er  vist  at  þer  þikki  þvi  betr  radit.  ^  a  þat 
mvn  ek  þo  hftta.  sagdi  Leifr.^  þa  segi  ek  þer.  sagdi  Þorgvnwa  at 
ek  man  fara  kona  e^^i  einsaman.  ok  em  ek  með  barni.  segi  ek  þat 
af  þinvm  volldvm.  get  ek  at  þaí  mvn  vera  sveinbarn  þa  er  f§diz. 
Enn  þottv  vilir  avngan  gavm  at  gefa  þa  man  ek  vpp  f§da  sveinin/*  lo 
ok  þer  senda  til  Gr§nla^dz  þegar  fara  ma  með  odrum  monnvm. 
Enw  ek  get  at  þer  verdi  at  þuilikvm  nytium  sonar  eignin  sem  nv 
verdr  skiJnadr  okkaR  til.    Enn  koma  etla  ek  mer  til  Grenianáz  adr 

20  iykr.^  Leifr  gaf  henni  fmgr  gvll  ok  vad  mals  mottvl  gr§(n)leMzsk- 
an^  ok  tanr^bellti.  þessi  svein/^  kom  til  Grenla^dz  ok  nefndiz  Þor-  15 
gils.  ^  Leifr  tok  við  hanvm  at  faderni  ok  er  þaí  svmra  man/^a  sogn 
at  þessi  Þorgils  haíi  komit  til  Iskndz  firi  Frodar  vndr  vm  svmarit 
enn  sia.  Þorgils  var  sidan  a  Grenla^^di.  ok  þotti  þar  enn  eigi 
kynia  lavst  vm  hann  verda  adr  lavk.  þeir  Leifr  sigldv  brott  or 
Svdr  eyivm  ok  tokv  Noreg  vm  havstid.  for  Leifr  til  hirdar.  Olafs.  20 
konvngs  T(ryggva)  s(vnar).  lagdi  konvngv  a  hann  goda  virðing. 
ok  þottiz.  sia  at  hann.  mvndi  vera  vel  mentr  maðr.  ^  Eitt  sinn 
kom  konvngr  at  mali  vid  Leif.  ok  s(agði)  Etlar  þv  vt  til  Gvenlandz 

i  svmar.  þaí  etla  ek.  sagð(i)*  L(eifr)  ef  þat  er  ydvaR  vili.  konvngr 
swaraói  ek  get  at  þat  mvn  vel  vera.   ok  skalltv  þangat  fara  með  25 
erindum  minvm  ok  boda  þa(r)  ^    kristni.    Leifr   kvad   hann   rada 
skylldv  enn  kvez  hycia  at  þat  erindi^  mvndi  torflutt  a  Grgnlawdi.  ^ 
konvngr  kvez  ei^i  þanw  man?^  sia  er  betr  v§ri  til  fallin/z  enn  hann 

21  ok  mvntv  giptv  til  bera.  ^  l^at  mvn  þvi  at  eins  s(egir)  Leifr  ef  ek 
nyt  ydvar  vid.  ^    l§tr  Leifr  i  haf  ok  er  lengi  vti  ok  hitti  a  lond  30 
þav  er  hann  vissi  adr  enga  von  til.  ^    voro   þar  hveiti  akrar.  sialf 
san^V  ok  vinviðr  vaxin/z.  ^    þar  vorv  þav  tre  er  mosvR  h(eita)  ok 
hofdv  þeir  af  þessv  ollv  nokkvr  ||  merki  svm  tre '  sva  mikil  at  197» 
hvs  voro  lavgd.  ^  Leifr  fan>^  menn  a  skip  flaki  ok  flvtti  heiw  med 
ser.  1  syndi  hann  i  þvi  hina  mestv  stormei^^skv  ok  drengskap  sem  35 
morgv  odrv  er   hann   kom  cristni  a  landit   ok  var  iafnan  sidan 
kaliaðr  Leifr  him^  heppni.  ^    Leifr  tok  land  i  Eiriks  f(irði)  ok  for 
heim.  sidan.  i  Bratta  hlið.  ^   tokv  þar  alHr  menn  vel  vid  hanvm. 


^  Punktum  er  tilf.  *  Rettet  fra  hdsTcrs  hirta.  ^  Rettet  fra  hdskrs 
gr^kwdnzskan.  ■*  i  mgl.  i  hdskr.  ^  r  ligeledes.  ®  r  er  rettet  fra  et  andet 
hogstav.        '  Her  mgl.  vistnok  varv. 


Eiríks  s.  rauða  c.5-6.  HAUKSBÓK.  433 

hann  bodadi  bratt  kristni  vm  landit  ok  almewmliga  trv  oJc  syndi 
monnvm  ordsending.  Ohfs.  konvngs  T(ryggva)  s(vnar)  ok  sagdi 
hverssv  morg  ag§ti  ok  mikil  dyrð  fylgdi  þessvm  sið.  Eirikr  tok 
þvi  mali  seint  at  lata  sid  siní^  enn  Þiodhilldr  gekk  skiott  vndir. 
ok  let  gera  lárkiv  eigi  allníi^r  hvsvnv?/^.  ^  þaf  hvs  var  kallatt  Þiod-  5 
hilldar  kirkia.  hafdi  hvn  þar  fram  henir  sinar  ok  ^eir  menn  sem 
vid  kristni  tokv.  ^  Þioðhilldr  villdi  ekki  samr§di  við.  Eirik  sidan 
hvn  tok  trv    enn   hanvm   var   þa(t)  ^   miok  moti  skapi.    a  þv(i)  ^ 

22  gerdiz  ord  mikit  at  menn  mvndv  leita  landz  þess  er  Leifr  hafdi 
fvndit.  ^  var  þar  formadr  at.  Þorsteinw  Eiriks  s(vn)  frodr  madr.  lo 
ok  vinsell.  Eirikr  var.  ok  til  bedinn  ok  trvdv  menn  hans  g§fv 
framast  ok  forsio.  ^  hann  var  lengi  fyri  enn  kvad  ei^i  nei  við  er 
vinir  hans  badv  hann  til.^  bioGÍv  sidan  skip  þat  er  ^orhiorn  hafði 
vt  haft.  ok  \arv  til  radn^V  .xx.  menn.  ok  hofdv  Htit  fe.  e^^i  meira 
enn  vapn  ok  vistir.  ^  Þann  myrgin  reid  Eirikr  heiman.  ^  tok  hoxin  15 
e\nn  kistil  ok  var  þar  i  gvll  ok  silfr.  ^  fal  han^  ^at.  ok  for*  sidan 
leidar  sin^^ar  ok  bar  sva  til  at  h(ann)  ^  fell  af  baki  ok  brotna  ^ 
rifin  i  sidvnni  enn  lesti  hondina  i  axlar  lidnvm.^  af  þeim  at  bvrd. 
sagdi  hann  Þioðhilldi  ^  konv  sinni  at  hvn  t^ki  feit  a  brott  lez  þess 
hafa  at  golldit  er  hann  hafdi  feit  folgit.  ^  siðan  sigldv  þeir  vt  or  20 
Eiriks  f(irði)  m(e)ð  ^.  gledi  mikilli.  ^  þotti  þeim  allvent  sitt  efni.  þa 
velkti  vti  lengi  i  hafi  ok  komv  þ^^'r  ekki  a  þer  slodir  sem  ^eir 
villdv.  þe^'r  komv  i  syn  vid  lúaná.  ok  sva  hofdv  ^eir  fvgl  af  Ir- 
\aná\.  ^  rak  þa  skip  þeira  vm  haf  in^an.  ^  foro  aptr  vm  havstit 
ok  Yarv  allmiok  v§stir  ok  þrekadir.  ^   koma  vid  vetr  sialfan  a  Eiriks  25 

23  f(iorð).  Þa  mœllú.  Eirikr  katari  sigldv  ver  i  svmar  vt  or  f(irðinvm) 
En^  nv  erv  ver  ok  erv  þo  enn  morg  goð  at.  Þorsteinw.  sYaraái.  þat 
er  nv  hofdingligt  bragd  at  sia  nokkvt  gott  rad  firi  þeim  monnvm 
ollum  sem  her  erv  nv  radstafa  lavsir  ok  fa  þeim  vist  i  vetr.  E(irikr) 
sYaraói.  ^at  er  \  iafnan  satt  sem  mœUi  er  at  ei^i  veit  fyR  en  svarat  30  97i> 
er  ok  sva  man  her  fara.  skal  nv  hafa  rad  þin  vm  þeíta.^  foro  nv 
alhV  ^eir  er  eigi  hofdv  adrar  vistir  með  þeim  fedgum.^   sidan  foro 

^eir  heim  i  Bratta  hlið  ok  voro  þar  vm  vetrin^. 

Þorstein  Eiriks  svn  feck  Gvðriðar  \  ^   aftrgongvr 
C.6  Nv    er   fra   þvi    at  segia   at   Þorsteinn.   Eiriks   s(vn)  vakti.ss 

bonord  við.    Gvdridi  ok  var  þvi  maU  vel.  svarat.  b§di  af  henni  ok 
af  f(oðvr)  henar.  er  þeíta  at  radi  gert.   ^orsieinn  gengr  at  eiga 


^Punktum  er  tilf.  ^  t  mgl.  i  hdskr.  ^  i  ligeledes.  *  f  er  i  hdsJcr. 
rettet  fra  þ.  ^  ann  mgl.  i  hdshr.  ^  t  er  i  hdsJcr.  rettet  fra  n.  '  Rettet 
fra  hdsJcrs  þor-.       ^  e  mgl.  i  hdsJcr.        "  Rettet  fra  hdsJcrs  þv-. 


434  HAUKSBÓK.  Eiríks  s.  rauíSa  c. 6. 

f 

Gvdridi.  ok  var  þeíta  brvdkavp  i  Bratta  hlið  vw  havstit.  ^  for  sia 
veizla  vel  fram  ok  Yav  all  ^olmennt'^  'Þorsieinn  atti  bv  i  Vestr 
bygd  a  b§   þeim  er  h(eitir)   i  Lysv  f(irði).   enn  sa  madr  atti  þar 

24  hehning  i  bvi  er.  Þorsteinn  h(et).   Sigridr  h(et)  kona  hans.  ^    for. 
Þorsieinn.  i  Lysv  f(iorð)  vm  havstit  til  nafna  sins  ok  þav  Gvdridr  5 
beði.^   var  þar  vid  þeim  vel  tekit.  ^   voro  þav  þar  vm  vetrinw.  þaí 
gerdiz  iil  tidinda  at   sott  kom  i  b§    þeira    er   htit    var  af  vetri. 
Gardr^  h(et)  þar  verkstiori.  hann  Yar  ekki  vinsell  madr.  hami  tok 
fyrst  sott  ok  andadiz.  ^    siðan  Yar  skamt  at  biða  at  hueR  lez  at 
odrum.   þa  tok   sott  Þorsieinn  Eiriks  s(vn)   ok  Sigridr  kona  Þor-  lo 
steins.    nafna  hans.  ^    ok  eitt   kvelld  fystiz.    Sigrid.    at    ganga   til. 
nada  hvss.    er  stod  i  gegn  vti  dyrvm.    Gvdridr  fylgdi.    henni  ok 
horfdv  þer  moti  vti  dvrvnvm.  þa  kvad  hvn  vid  hatt.  Sigrid.  Gvdrid. 
mœlUi  vid  hofvm  ovarliga  farit   ok  attv  eyngan  stað  við  at  kallt 
komi  a  þig  ok  forv  vid  heim  sem  skiotaz.  Sigridr.  sYaraái.  eigi  er  15 
f§rt  at  sva  bvnv  her  er  nv  Uðit  þat  allt.  hit  davða  íiri  dvrvnvm. 
ok  Þorsteinn  bondi  þinn.  ok  þar  kenm  ek  mik  ok  er  slikt  hormvng 
at  sia.  ok  er  þeíta  leið  af  mœUti  hvn  forv  við  nv  Gvdrid.  nv  se  ek 
ekki  Hðit.  ^   var  þa  Þorstein/^  horíinw.  ^    henni  þotti  hann  adr  haft 
hafa  svipv  i   hendi  ok  vilia  beria  hðit.  sidan  gengv  þer  inw.  ok  20 
adr  morgvn  kemi  þa  var  hvn  latin  ok  var  ger  kista  at  likinv.  ok 

25  þena  sama.  dag.  etlvdv  menn  at  roa  ok  leiddi  Þorsieinn  þa  til  vara 
ok  i  anwan  Ht  for  hann  at  sia  veidiskap  þg^'ra.  þa  sendi  Þorsieinn. 
Eiriks  s(vn)  naÍNa  sinvm  ord  at  han/^  k§mi  til  hans  ok  sagdi  sva 
at  þar  veri  varla  kyrt.   ok  hvsfreyia  villdi   f§raz  a  f§tr.   ok  villdi  25 
vndir  kledin  hia  hanvm  ok  er  hann  kom  inn  var  hvii  komin  vp^ 

a  rekkiv  stokkinn.  ^    þa   tok  hann  hansi  hondvm  ok  lagdi  boleyxi 
firí  briost  henni.'^  Þorsteinn  Eiriks  s(vn)  andadiz  ||  ner.  dag  satri^.  93 
Þorsteinw  bondi  bad  Gvdridi  leaiaz  nidr  ok  sofa  enn  hann  kvez 
vaka  mvn&Y  vm  nottina.  yíir  likinv.  ^    hvn   gmr  sva  ok  er  skamt  30 
leið.   a  nottina  settiz  Þorsieinn.    Eiriks  s(vn)  vpp  ok  mœllti  kvez 
vilia  at  Gvdridr  Yœri  þangat  kollvt   ok  kvez  vilia  tala  við  hana. 
gvd  viU   at  þessi  stvnd  se  mer  gefin  til  leifiss   ok  vmbotar  mins 
rads.   Þorstemn.  bondi  gengr  a  fvnd.  Gvdridar  ok  vakti  han^  bidr 
han^  signa  sik  ok  biðia  ser  gvd  hialpar  ok  segir  hvat  Þorstemn  35 
Eiriks  s(vn)  hafði  talat  vid  hann  ok  hann  vill  fin/za  þig  verdr  þv 
rad  fyri  at  sia  hvat  þv  vill  vpp   taka    þvi    at  ek  kanw  her  vm 
hvarskiss.    at  fysa.    hvn  SYaraói.  vera  kan^   at  þeíta  se  §tlat  til 
nokkvRa  þeira  hlvta  er  sidan  se  i  minm  hafd^V  þessi  hin^  vndar- 
ligi  hlvtr  enn  ek  venti  at  gvðs  gytla^  mvn  ifir  mer  standa.^  mvn.  40 


^  Punktum  er  tilf.        2  Saledes. 


Eiríks  s.  rauða  c.  6-7.  H  A  U  K  S  B  Ó  K.  435 

ek  ok  a  h§tta  með.  gvds.  miskvnn  at  fara  til  moz  vid  hann  ok 
vita  hvat  han  viU  tala  þvi  at  ek  mvn  eigi  fordaz  mega  ef  mer 
skal  mein  at  verda.  ^  vil   ek   siðr  at  hann  gangi   vidara  enn  mik 

26  grvnar  at  þat  man  a  lÍGÍa.  nv  for  Gvdridr  ok  hitti  Þorstem.  syndiz 
henm  sera  hann  felldi  tar.  ^   hann  mœUti  i  eyra  henni  nokkvr  orð  5 
hliott   sva  at  hvn   ein  vissi.    Enn  þat  mœUti  hann.    sva    at  aWir 
heyrdv  at  þeir  menn  veri  sehV  er   trvna  helldv  ok  henni  fylgdi  oll 
hialp   ok  miskvnw.    ok  sagdi  þo  at  margir  helldi  hana  illa.  er  þat 
engi  hattr  sem  her  hefir  verit  a  Gren\anái  sidan   kristni  kom  her 
at  setia  menn   nidr  í   vvigða  molld  vid  htla   yf^V  songva.  ^    vil  ek  lo 
mik  lata  flytia  til  kirkiv   ok  adra  þa  menn  sem   her  hafa  andaz 
enn  Gardar  vil  ek  brena  lata  a  bali  sem  skiotaz  þvi  at  hann  velldr 
ollum  aptr  gongum  þeim  sem  her  hafa  vmt  i  vetr.  ^    hann  sagdi 
henni  ok  vm  sina  hagi  ok  kvad  henar  forlog  mikil  mvnáy  verda. 
emt  bad  hans,  varaz  at  giptaz  Grenle/^dzkum  monnvm  bad  at  hvn  15 
legdi  fe  þete  til  kirk^V.  ok  svmt  fatgkvm  monnvm.  ok  þa  hne  hatin 
aptr  odrv  sinm.  ^    sa  hafdi  hattr  verit  a  Gr§nl«Mi  sidan  kristni 
kom   þangat  at  menn  voro  grafnir  a  beium  þar  sem   ondvdvz  i 
vvigdri  molldv.^   skylldi  setia  staur  vp^  af  briosti  hinvm^  dauda.^ 
Enn  ^    I    sidan    er    kenm    menn   komv    til    þa    skylldi    vpp    kip/?a  20  98t> 
stavrinvm  ok  hella  þar  i  vigdv  vatni  ok  veita  þar.  yfir  songva  þott 

þat  veri  miklv  sidaR.  ^  hk  þeira.  Þorsieins  voro  fgrd  til  kirkiv  i 
Eiriks  f(iorð)  ok  veittir  þar  ifir  songvar  af  kenm  monnvm.  tok 
Eirikr  vid  Gvdridi  ok  var  hemii  i  fodr*  stad.  ^   htlv  sidaR  andadiz 

27  Þorhiorn.  bar  þa  fe  allt  vndir  G(vðriði).  tok  Eirikr  hana  til  sin  ok  25 
sa  vel  vm  henwar  kost; 

Af  Hofða-Þorði 
c.  7  Þordr  h(et)  madr  er  bio  at  Hofda  a  Hofda  stronð*.  hann  atti 

Fridgerdi.  dottvr  Þoriss.  hímv.  ok  Fridgerdar.  dottvr  Kiarvals.  Ira 
konvngs.^  Þordr  var  s(vn)  Biarnar  byrdv  smiors.  Þorvalldz^  s(vnar)  30 
hryGss.  Asleiks  s(vnar)  Biarnar  s(vnar)  iarnsidv  Ragnarss  s(vnar) 
lodbrokar.  Þav  attv  s(vn)  er  Snori  h(et).  hann  atti  Þorhilldi.  rivpv. 
d(ottvr)  Þordar  gelHss.  þeira  s(vn)  var  Þordr  hesthofði.  Þorfin?^r 
karlls  efni  h(et)  s(vn)  Þordar.  modir  Þorfin/^z  h(et)  Þorvnw.  Þor- 
fmnr.  var.  i  kavpferdvm  ok  þotti  godr  fardrengr.^  eitt.  svmar  byrss 
Karlls  efni  skip  sitt  ok  ^tlar  til  GrenkT^dz.  Snori  Þorbrandz  s(vn) 
feR  með  hanvm  or  Alfta  f(irði)  ok  voro  .xl.  uannai  a  skipi.^  madr 

28  h(et)  Biarni  Grimolfs  s(vn)  breidfirdskr  ^  at  §tt  annaR  h(et)  ^  Þor- 

^  Punktum  er  tilf.  ^  For  in  er  der  i  hdskr.  fire  streger.  ^  Skr.  to 
gange  ved  sideskifte.  *  Sáledes.  ^  0  er  i  hdskr.  rettet  fra  et  andet  hogstav  (\?). 
«  b  er  rettet  fra  hdskrs  —  dittografiske  —  f.       '  Disse  to  ord  er  skr.  to  gange. 

28* 


436  II  A  U  K  S  B  Ó  K.  Eiríks  s.  rau«a  c.  7-8. 

9 

hallr.  Gamla  s(vn)  avstfirdskr.  maðr.^  þeir  bioGV  hit  sama  svmar. 
skip.  sitt  ok  etlvdv  til  GrenlaMz.  ^  ^eiv  voro  ok  .íííj.  tig^V.  mana 
a  skipi.  ^  lata  ^eiv  Karllsefni  i  haf  þessvm  .íj.  skipvm  þegar  ^eiv 
^arv  bvn^V.  ^  ekki  er  vm  ^at  getit  hverssv  langa  vti  vist  þeir 
hofdv.  En/z  fra  þvi  er  at  segia  at  beði  þessi  skip  komv  a  Eiriks  5 
f(iorð)  vw  havstit.  ^  Eirikr  reid  til  skips  ok  adrir  \anáz  menn.  ^ 
tokz  meb  þeiw.  greidlig  kavpstefna.  ^  bvdv  styri  menn.  Eiriki  at 
hafa  slikt  af  varningi  sem  hann  villdi.  Enn  Eirikr  syn^V  þeim 
stormenwskv  af  ser  i  moti  þvi  at  hann  bavð  þessvm  .íj.  skips 
hofnvw  til  sin  heim  vm  vetrin/^.  i  Bratta.  hlið.  ^  þetia.  þagv  kavp-  10 
menn  ok  þokkvdv  hanvm.  ^  sidan  var  flvttr  heiw  varningr  þezra  i 
Bratta  hlið.  ^  skorti  þar  ei^i  vtibvr  stor  til  at  vardveita  i  varning 
þeirsi.  ^  skorti  þar  ekki  mart  þat  er  hafa  þv(r)fti  ^  ok  hkadi  þeim  vel 
vm  weÍYÍnn.    Enn  er  dro  at  iolvm  tok  Eirikr  f§d  mikla  ok  var 

29  ogladari  enn  hann  atti  vana  til.   Eitt  sin^  kom  KarUæfni   at  maU  15 
við   Eirik   ok.  mæ\lt\  er  þer  þvngt.   Eirikr.  bondi   ||   menn  þikkiaz  99^ 
íinna  at   þv  ert  ogladari  enn  þv  att  vana  til.  þv  heíir  veitt  oss 
með  hinm  mestv  ravsn.   ok  erv  \er  skylldir  til  at  lavna  þer  shkv 
godv  sem  \er  hofvm  fong  a.  nv  segðv  hvat  vgledi^.  Eirikr.  SYaraói 

er  þÍGÍt  uel  ok  godmanwhga  nv  leikr  mer  þaí  e^^i  i  hvg  at  a  ydr  20 
verdi  hallt  vm  var.  skipti.  hitt  er  helldr  at  mer  þikki  VGligt  þa  er 
þer  komit  an^ars.  stadar  at  þat  flytiz.  at  þ^r  hafit  en^zgi  iol  veRÍ 
haft  enn  þessi  er  nv  koma  ok  Eirikr  hin^  ravði  veitti  ydr  i  Bratta 
hlid  a  Gren\aná\.'^  þat  mvn  eigi.  sva  fara  bondi  s(egir)  KsirWsefni. 
Yer  hofvm  (a)  *  skipi  varv  b§di  mallt  ok  korn.  ok  hafit  þar  af  25 
slikt  er  þer  vilit  ok  gmt  veizlv  sva  stormanwliga  sem  ydr  hkar 
firi  þvi.  ^  þeíta  þÍGr  E(irikr)  ok  var  þa  bvit  til  iola  veizlv  ok  var 
hvn  hin  sgmiligsta  sva  at  menn  þottvz  travtt  þvilika  ravsn  set  hafa 
i  fat§kv  kndi.^  ok  ept^V  iolin  vekr  Karlls.  efni  bonorð.  firi  Eirik^'. 
vm  Gvdridi  þvi  at  hanvm  leiz  sem  hann  mvnái  for§di  a  hafa.  ^  30 

30  Eirikr^  s^Nwradi  vel  ok  segir  at  hon  man  sinvm  forlogvm  verða  at 
fylgia  ok  kvez  goða  ^  eina  frett  af  hanvm  hafa,  ok  lavk  sva  at  Þor- 
finwr  festi  Gvðriði '  ok  var  þa  avkin  veizlan  ok  drvckiþ  brvllavp 
þeira  ok  \arv  þa?;  i  Brattalið  vm  vetrin.  ^ 

Hofz  Vínlanðs  ferð  35 

C.8  I  Brattalið  hofvz  miklar  vmrœðvr  at  menn  skylldv  leita  Vin- 

lanz  ens  goða  ok  var  sagt  at  þangaí  mvndi  v^ra  at  vitia  goðra 

^  Punktum  er  tilf.  2  j.  ^^^  ^  hdskr.  ^  Her  mgl.  vistnok  þinni  veldr. 
*  Mgl.  i  hdskr.  ^  Her  hegynder  atter  Hauks  egen  hdnd.  '^  ö  er  i  hdskr. 
rettet  fra  g.        ^  Bettet  fra  hdskrs  þv-. 


Eiríks  s.  rauða  C.8.  HAUKSBOK.  437 

laíídskosta  ok  þar  kom  at  Kaiisefni  ok  Snorri  bioGV  skip  sitt  at 
leita  lííwdzins  \m  varið.^  meó  \mm  for  ok  sa  maðr  er  Biarnyá  het 
ok  anwaR  Þorallr  er  fyR  erv  nefndír  med  sinv  skipi.  ^  Maðr  het  ^or- 
varðr  hann  atti  Freydisi  dottw  Eiriks  ravða  lavngetna.^  hann  for 
ok  med  þeim   ok  Þorvalldr  svn  Eiriks   ok  ÞorhaUr  er  kallaðr  var  5 

31  veiði  madv.  ^  h.ann  hafði  lengi  verið  meó  Eiriki  veiði  maðr  \\an?> 
\m  svmrvm  en  bryti  vm  vetrvm.^  h.ann  var  mikill  madv  ok  sterkr 
ok  svartr  ok  þvrsligr  lioðlyndr  ok  iliorðr  ^at  er  hann  mæUti  ok 
eggiaði  iawnan  Eirik  ens  verRa.  ^  hann  var  illa  kristin.  ^  hawt^m 
var  viða  kvnmgt  i  vbygðvm.  ^  hann  var  a  skipi  meí?  Þorvarði  ok  lo 
Þo/-valldi.  ^  ])eiv  hofðv  þaí  skip  er  Þorbíorn  hafþi  vt  haft.  ^  ^eiv 
hofþv  allz  .xl.  ma/^^a  ok  .c.  er  þeir  sigldv  ti^  vestri  bygðar  ok  þaðan 
ti^  Bianeyiar^.i  þaðan  siglðv  þeir  .íj.  d(Pgr  i  svðr.^  þa  sa  þe^'r  laná. 
ok  skvtv  bati  ok   konvðv   \andxi  ok  fvn^v    þar   hellvr   storar  ok 

32  margar  .xíj.  allna  viðar.  ^  fiolði  var  þar  melracka.  ^  þe^r  gafv  þar  15 
nafn  ok  kollvðv  Hellvki^d.^  Ðaþan  sigldv  þeir  .íj.  dœgr  ok  bra  iU 
landsvðrs  or  svðri  ok  fvndv  \aná  skogvaxit  ok  morg  dýr  a.^  ey  la 
þar  vndan  i  lawdsvðr.  ^  þar  drapv  \)eiv  ein  biorn  ok  kollvðv  [)av 
siðan  Bianey  ^  en  k^dit  MarklaM.  ^  Þaþan  sigidv  þeir  svðr  meá 
lanámY  langa  stvnd  ok  komv  at  nesi  einv.  ^  la  \andii  a  stiorn.  ^  20 
Yarv  þar  strandir  ^  langar  ok  sandar.  ^  þeir  rerv  til  lanz  ok  fvndv 
þar  a  nesinv  kiol  af  skipi  ok  koUvðv  þar  Kialarnes.  ^  þe^'r  kollvðv 
ok  strandirnar  Fvrðv  strandfr  þí^i  at  langt  var  ^  meó  ^  at  sigla.  ^  | 
þa    gerðiz   landit    vágskorið.  ^    þeiv   helldv    skipvnvm   i    ein    vág.  ^  99 

33  Olafr  konvngv  Tryava  svn  hafþi  gefið  Leifi  tva  menn  skotzka.  ^  25 
hgt  raaðrin  Haki  ^  en  hon  Hekia.  ^  þav  var^  dyrvm  skiotari.  ^ 
þersir  men^  vari?  i  skipi  meó  Karlsefni.  ^  en  er  þeir  hofþv  siglt 
fí/ri  Fvrðv  strand^'r  þa  letv  þe^'r  ena  skotzskv  menn  a  la^id  ok  baðv 
þav  lavpa  svðr  a  landit  at  leita  kwdzkosta  ok  koma  aftr  aðr  .ííj. 
dœgr  Yceri  liðin.  ^  þav  hofþv  þai  klæði  er  þav  kollvðv  kiafal  þaí  30 
var  sva  g^rt  at  hattr  var  a  vp^p  ok  opit  at  liðvnvm  ok  engar 
ermar  a  kneft  saman  miUi  fota  með  knap^i  ok  nezlv  en  ber  Yarv 
þav  an>^ars  staðar.  ^  þeir  biðvðv  þar  þa  stvnd  en  er  þav  koMV 
aftr  hafþi  an^^að  i  hendi  vinbma  kongvl  en  anwað  hveitiax  nysaið.^ 
gengv  þa^  a  skip  vt  ok  siglðv  þeiv  si^^an  leiðar  sinwar.^  ^eiv  sigiðv  35 

34  in  a  fiorð  eín.  ^  þar  la  ein  ey  fyri  vtan.  ^  þar  vm  Yarv  stravmar 
miklir.  1  þ^;i  koUvðv  þeir  hana  Stravmey.  ^  sva  var  morg  æðr  i 
eyni  at  varla  matti  ganga  f^ri  eaivm.  ^  þe^'r  koUvðv  þar  Stravm- 
fiorð.  1    þeiv  barv  þar  farm  af  skipvm  sinvm  ok  bioGVZ  þar  vm.  ^ 


^  Punktum  er  tilf.      ^  Sdledes.       ^  Noget  utydeligt,  men  sikkert.      *  Her- 
efter  er  skr.  en  hon  haki,  hvoraf  hon  er  underprikket. 


438  H  A  U  K  S  B  O  K.  Eiríks  s.  rauða  c.  8-9. 

þeir  hofþv  meá  ser  allzkonar  fenað.  ^  þar  var  fagrt  lanzleg.  ^  þeir 
gaðv  enkis  vtan  at  kanwa  \andit  ^  þe^'r  Yarv  þar  vm  vetrin  ok 
var  ecki  fi/ri  vnmð  vw  svmarið  tokvz  af  veiðarnar  ok  gerbiz  illt 
iil  matar.  ^  þa  hvarf  brott  Þorhallr  veiði  maðr.  ^  þeir  hofþv  aðr 
heitið  á  gvð  ti/  matar  oA;  varð  eigi  \iá  sva  skiott  sem  þeir  þottvz  5 
þvrfa.^  þeir  leitvðv  Þorhallz  vm  .ííj.  dœgr  ok  fvndv  hö^wn  a  hamar- 
gnipv  einm.  ^  haww  la  þar  ok  horfþi  i  loft  vpp  oA;  gapti  bœði 
mvnwi  ok  nosvm  oA:  þvlþi  nockot.^    þeir  spvrðv  hvi  ham  var  þar 

35  komin.  ^  hann  kvað  þa  engv  þaí  varða. "  þe^'r  baðv  ha^w  fara  heiw 
meó  ser  oA:  hann  gerbi  sva.  ^  litlv  siþaR  kom  þar  hvalr  ok  íorv  10 
Ipeir  iil  ok  skarv  ok  kendi  engi  maðr  hvat  hvala  var  ok  er  mat- 
sveinar  svðv  þa  atv  þeir  ok  varð  ollvm  illt  af.  ^  þa  mœllti  Þorhallr 
Drivgari  varð  en  ravðskeaiaði  nv  en  Kristr  yðaR.  ^  hef^'r  ek  þetta 
nv  fí/ri  skalldskap  min  er  ek  orta  vm  Þór  fvlltrvan.^  sialldan  hefir 
hann  mer  brvgðiz.  ^  Ok  er  menn  vissv  þetta  barv  þeir  hvalin  allan  15 
a  kaf  ok  skvtv  sinv  maH  til  gvðs.  ^  batnaði  þa  veðratta  ok  gaf 
þeim  vtróðra  ok  skorti  þa  siþaw  eígi  fong  þd  at  þa  var  dyra  veiðr 

a  landiuY  en  eaver  i  eyni  en  fiski  or  sionvm.  ^ 

Af  Karlsefni  ok  Þorhalle 

c.  9  Sva  er  sagt  at  Þorhallr  vill   fara  norðr  fyri  Fvrðvstrand^'r  20 

36  at  leita  Vínk^ídz  en  Karlsefm  vill  fara  svðr  f^ri  lanáit^  Byz  Þor- 
hallr  vt  vndir  eyni  ok  verða  þeir  eigi  fleiri  saman  en  .ix.  menn  en 
allt  anwad  lið  for  með  Karlsefni.^  En  er  Þorhallr  bar  vatn  a  skip 

V.      sitt  ok  drack  þa  kvað  hann  visv  Hafa*  kvaðv  mik  meiðar  malm- 


^  Punktum  er  tilf. 


*  Verset  bör  shrives: 

Hafa  kváðu  mik  meiðar  Bilds  hattar  verðr  buttu 

malm|)ings,  es  komk  hingat,  beiðitýr  at  reiða; 

(mér  samir  land  fyr  lýðum  heldr  's  svát  krýpk  at  keldu; 

lasta)  drykk  enn  bazta.  komat  vín  á  gr^n  mína. 

Malmþings  meiðar  ^  kváðu ,  es  komk  hingat,  mik  hafa  enn  bazta 
drykk;  mér  samir  lasta  land  fyr  lýðum.  Bilds  hattar  beiðitýr  ^  verðr  at 
reiða  buttu;  vín  komat  á  mína  gr^n;  heldr  's  svát  krýpk  at  keldu. 

^  'Malmtingets  [kampensj  trœer'  =-  krigere,  mœnd.  ^  Bildr  si^nes  at 
mátte  vœre  et  navn  pd  Odin  el.  en  sekonge,  hvis  hpttr  'haf^hjœlm;  dennes 
krœvende  (enskende)  Tyr  =  kriger,  mand,  her  digteren  selv. 

Mœndene  sagde,  da  jeg  kom  herhen,  at  jeg  vilde  fd  den  bedste  drik.  Det 
sömmer  sig  for  mig  at  laste  landet  for  folk.  Jeg  bliver  nodt  til  at  svinge  (vand) 
karret;  der  kom  ikke  en  drdbe  vin  pd  min  lœbe;  tvœrtimod  er  det  sd,  atjeg  md 
knœle  ned  ved  kilden  (for  at  drikke). 


Eiríks  s.  rauða  c. 9-10.  HAUKSBÓK.  439 


Iþi/igs  er  ek  kom  hingat  mer  sam/r  laná  itjn  lyðví/i  lasta  dryckin 
bazta  billdz  hattar  verðr  bvttv  beiði  tyr  at  styra  helldr  er  sva  at 
ek   kryp  at  kelldv   komað   vin  a   gron   inina.  ^    Ok   er    þeir    \arv 
bvnir   vndv    þeir    segl.  ^    þa  q(vað)  Þorha//r  Forvw  *   aftr  þar   er     v. 
orir  erv  sandhimins  landan  '^  latvm  ken/^i  val  kanwa  knanar  skeið  5 
37  en  breiðv  meðan  bil  styavir  bycia  bellendr  ok  hval  vella  lavfa  veðrs 
þeir    er   leyfa  lond  a  Fvrðv  strondvm.  ^    Siþan   siglðv  þeir  norðr 
íyri  Fvrðv  strandir  ok  Kialar  nes  ok  villdv  beita  vestr  íyr\.  ^    þa 
kom  mote  þeim  vestan  veðr  ok  rak  þa  vp/)  a  \v\and\  ok  ^arv  þeir 
þar  barðir  ok   þiaðir    ok   let  Þorha//r    þar   lif   sitt    eftir    þ^i    sem  10 
(c.  10)  kavpmem^  ha/'a  sagt.  ^   Nv   er  segia  af  Karlsefni  at  Yiann  for  svðr 
'  f^ri  Ifmdit  ok  Snorri  ok  Biarm^i  meó  sinv  folki.  ^    þeir  fori;  lengi 

o^  allt  þ«r  II  ti^  er  þeir  komv  at  a  einni  er  fell  af  landi  ofan  ok  100» 
i  vatn  eitt  i\l  siofar.  ^    eyrar  varí;  þíír  miklar  ok  matti  e^ýi  komaz 
i  ána  vtan  at  haílœðvm.  ^    þeír   Karlsefm  sigldv  í  ósin   ok  kollvðv  15 
i  Hópi.  ^    þeir  fundu  ^    þar  a  landi  sealfsana  hueítíakra  þar  sem 
I^gdir    varíJ.    en    vínuid    allt    þö^r   sem   hollta   víssí.    huerr    l§kr 
38  var    þar   fullr    af   fiskum.  ^    þezr    gerdu    graf^'r    þar   sem    m^ttist 
landít.  ok  ílodit  gekk  ofast   ok  þa  er  ut  fell  siorrin/z  ^arv  helgir 
fiskar  i  grofunum.    ^av  uar   mykill  fioldi  dyra  a  skoginnum  medr  20 
allu    moti.    þeir   Yarv   þar   halfan    manad.    ok   skemtadu    ser.    ok 
uurdu  md  ekki  uarir.  fe  sitt  hofdu  þeir  medr  ser.  Ok  einn  morgin 
snemma  er  þeir  litudust  um.  sa  \mv  myki/zn  fiolda  hudkeipa.  ok 


^  Punktum  er  tilf.         ^  Synes  skr.  sdledes  (dittogr.).         '  Her  hegynder 
atter  en  anden  hdnd  (Hauks  „anden  isl.  sekretœr"). 


*  Verset  bör  skrives: 

F^rum  aptr,  þar  es  órir  meðan  bilstyggvir  byggva 

eru,  sandhimins,  landar,  bellendr  ok  hval  vella 

latum  kennival  kanna  Laufa  veðrs,  þeirs  leyfa 

knarrar  skeið  en  breiðu,  l^nd,  á  Furðustr^ndum. 

F^rum  aptr,  þar  es  landar  órir  eru ;  latum  kennival  sandhimins  ^ 
kanna  en  breiðu  knarrar  skeið^,  meðan  bilstyggvir^  Laufa  veðrs  bellendr^ 
þeirs  leyfa  I^nd,  byggva  á  Furðustr^ndum  ok  vella  hval. 

1  Sandhiminn  'sandUmmeV  =  hav;  kenni-vah'  'den  hest,  der  kcndef;  det 
hele  =  skib.  ^  'Skibets  bane,  vef  =  S0en.  «  Omtr.  =  ufortrodne.  »  'De,  som 
udover,  volder  Leves  [svœrdetsj  storm'  ^krigere,  mœnd. 

Lad  os  rejse  tilbage  til  vore  landsmœnd;  lad  os  lade  skibet  (pdny)  under- 
soge  det  brede  hav,  medens  disse  ufortrodne  (ironisk)  krigere,  som  lovjmser 
landene  her,  bor  pd  Furðustrand  og  koger  deres  hval. 


440  HAUKSBÓK.  Eiriks  s.  rauða  c.  10-11. 

f 

var  veift  tríom  a  skipunuw.  ok  liet  þui  líkast  sem  i  halmþust  ok 
var  veift  solar  sínm's.  þa  mœllti.  Karlsef?^^.  huat  man  þetta  hafa 
teíkna.  Snorri  Þorbranz  s(un)  suaraí^^*  Yianum.  Yera.  kami  at  þetta 
se  fridar  mark.  ok  tokum  skioUd  huitan  ok  be^-um  at  moti  ok  sua 
gerdu.  ^eir.  Þa  Reru  þeir  i  mot  ok  vndradust  þa  sem  íyri  Yaru.  5 
ok  gengu  a  land  u^p.  l^eir  uaru  suartir  menn  ok  illigir  ok  hafdu 
illt  haar  a  hofdi.  ^eir  uaru  miog  eygdir  ok  breidír  i  kí/^num  duold- 
ust  þe/r  of  stund  ok  undradust  þa  sem  fyri  uaru.  ok  Reru  sidan 
i  brott  ok  sudr  fyri  nesít.  ^eir  Karlsefn?'.   hofdu  gort  budir  sinar 

39  upp  fra  vatnínu  ok  uaru  sumir  skalarnir  nör  vatnínu.   en  sumir  lo 
f^'rr.    Nu  Yaru  þeir   þar  l^ann  vetr.   þar  kom  engin  sníor.   ok  allt 

(c.  1 1 )  gekk  fe  þefrra  sialfale  ^  fram.  En  er  uara  tok  sa  þeir  einn  morgin 
snemma  at  íioldi  hudkeipa  Reri  sunnaw  fyri  nesít  sua  mart  sem 
kolum  uö^ri  saat  fyri  hopit.  ^  uar  þa  ok  veift  af  ^  hum'u  skipi 
trionum.  þeir  Ka.r\sefni  brugdu  þa  skiolldum  upp  ok  er  þeir  fund-  15 
ust  toku  l^eir  kaupstefnu  sín  *  a  millí.  ok  uiUdi  þat  folk  helst  hafa 
Rautt  skrud.  þeir  hafdu  moti  gefa  skin/^a  uoru.  ok  algra  skin^. 
þeir  uilldu  ok  kaupa  suerd  ok  spíot.  en  þai  bannadu  þeir  Karlsefni 
ok  Snorrí.   Þeir  Skrelingö^r   toku  spannar  langt  Raudt  skrud  fyri 

40  vfoluan  belg  ok  bundu  um  hofud  ser.  gekk  sua  kaupstefna  þeirra.  20 
vm  Ríd.  þa  tok  at  fgttast  skrudit  med  þeim  Karlsefn(i)  ^  ok  skaru 
þeir  þa  sua  smatt  i  sundr  at  eigi  uar  breidara  en  þuers  íingrar. 
ok  gafu  Skrelingar  þo  iammykit  fyri  sem  adr  eda  meira.  Þat  bar 
ti^  at  gridungr  liop  or  skoge  er  þeir  Karlsefni  attu  ok  gellr  hatt. 
þat  felast  Skrelingar  ok  laupa  vt  a  keipana  ok  Reru  sidan  sudr  25 
f^ri  landit.  ^  verdr  þa  ekki  uart  uií^  þa  þríar  uiki^r  i  samt.  En  er 
sia  stund  uar  liáinn  sea  ^eir  fara.  sunwan  myki^in  íiolda  Skrelinga 
skipa  sua  sem  straumr  st§di.  uar  þa  trionum  allum  veift  ands§lis. 

ok  yla  upp  allir  miog  hatt.  Þa  toku  |  þeir  Karlsefni  Raudan  skiolld  100^ 
ok  baru  at  moti.   Skrelingar  lupu  af  skípum.   ok  sidan  gengu  þeir  30 
saman  ok  bordust.  vard  þar  skothrid  hord  ^uiai  Skrelingar  hofdu 
ualslongí/r.  Þat  sa  þeir  Karlsefní.  at  Skrelingar  ferdu  up^  a  stong 
knautt  stundar  mykin?^  þui  nör  ti^  at  iafna   sem   saudarvomb  o/c 
hellst  blan  at  lit  ok  íleygdu  af  stongiwni  up^  a  landit  ifir  lid  þeirra 
Karlsefnis  ok  liet  illilega  uidr  þar  sem  nidr  kom.  Vid  þetta  slo  otta  35 
myklum  a  Karlsefni.  ok  allt  lid  hans  sua  at  þa  fysti  engis  annars 
en  ílyia  ok  hallda  unda^  upp   med  anní.    þui  at  þ§im   þótti  Hd 
Skrehnga  drifa  at  ser  allum  megín.  ok  Hetta  §ighe  fyrr  en  þgir 

41  koma  ti^  hamra  nokkurra.   ok  veitto  þar  uidrtoku  harda.    Freydis 


^  Sáledes,  snarere  -ale  end  -ala.       ^  Punhtum  er  tilf.      ^  Tilf.  over  linjen 
uden  nedvisningstegn.        ^  Skr.  to  gange.         ^  i  mgl   i  hdskr. 


Eiríks  s.  rauða  c.  11.  H  A  U  K  S  B  Ó  K.  441 

kom  ut  ok  sa  at  þeá-  Karlsefni  helldu  vndan  ok  kalladi.  hui  Renni 
þer  vndaw  þe/'sum  avvirdis  monmxm  sua  gilldir  menn  sem  þer  erut. 
er  mer  þötti  ^  sem  þer  mettit  drepa  nidr  sua  sem  bufe.  ok  ef  ek 
hefda  vapn  þötti  ^  mer  sem  ek  skilldi  b§tr  beriast  en  ei^mhuerr 
ydarr.  þe/r  gafu  engan  gaum  hmnar  ordum^  Freydis  uilldi  fylgia  5 
þeim  ok  uard  sei/^ni.  þuiat  hun  uar  eige  heíl  gekk  hun  þo  eptir 
þeim  i  skoginn.  En  Skrehngar  sekia  at  henm.  hun  fawn  firfr  ser 
man/i  daudan.  þar  uar  Þorbrandr  Snorra  son.  ok  stod  hellustein  i 
hofdi  honum.  suerdit  la  bert  i  hia  honum.  tok  hun  þat  upj?  ok 
byz  at  vma  sik.  þa  komu  Skrelingar  at  henni.  hun  dro  þa  ut  10 
briostít  undan  kledunum.  ok  slett^r  a  beru  suerdinu.  uid  þetta 
ottast  Skrelingar  ok  Uopu  undan  a  skíp  sin  ok  Reru  i  brott.  ^eiv 
Karlsefni  ^  íin/^a  hawa  ok  lofa  happ  he/znar.  Tueir  menn  fellu  af 
þeim  Karlsefni^  en  fioldi^  af  þeím  Skrelingom.  Vurdu  þeir  Karls- 
efni  ofrlidi  ^  bornir.  ok  foru  nu  heím  ^  eptir  "þetta  iil  buda  sinna.  15 
ok  bundu  sar  sin  ok  ihuga  ^  huat  fiolmeníd  ^ai  ^  myndi  vmt  hafa 

42  er  at  þeim  sotti  af  landinu  ofan  ^.    Syíiiz  ^  þeim  nu  sem  þat  eina 
mun  hdit  vmt  hafa  er  af  skipunum  kom  en  ^  hitt  folkit  man  vmt 
hafa  sionhuerfingar.   þe^'r  SkreMngar  fundu  ok^  manw  daudanw  ok 
la  æx  i  hia.  ei^m  þeirra  tok  upj?  æxina  ok  hoggr  med  tre.   ok  þaso 
hum  at  odrum.  ok  þotti  þeim  uera  gersimi  ok  bita  ual.  Sidan  tok 
eimi   ok  hiuggi  ^  i  steín   sua  at  brotnadi  æxin.   ok  þa  þotti  þeim 
engu  nyt  ^    er  *    eighe  stodz  griotit  ok  kastadu  nidr.   Þeir  Karls- 
efni  þottust  nu  sea  þott  þar^  uæn^  landzkostir  godir  at  þar  myndi 
iafnan  otti  ok  ufridr  a  hggia  af  þeim  er  f^r^  biuggu.^  Sidan  biugg-  25 
ust  þeir  a   brottu  ok  etladu  úl  sins  landz.   ok  sigldu  nordr  íyri 
landit  ok  íminn  .v.  Skrelinga  i  skinnhiupum  ||   sofnada  nör  sio.  "^  101- 
þe^'r  hafdu  med  ser  stokka  ok  i  dyramerg  dreyra  blandinn.  þottust 
^ek  Karlsefní  þat  skiHa  at  þerser  menn  myndu  hafa  vmt  goruir 
brott  af  landinu.  þezr  drapu  þa.  Sidan  fundu  þeir  Karlsefni  nes  30 
eitt  ok  a  fiolda  dyra.  var  nesit  at  sea  sem  mykiskan  ueri  ^  af  þui 

at  dyrin  lagu  þar  um  netrnar.  Nu  koma  þeir  Karlsefni  aptr  i 
Straumfiord  ok  \aru  þar  íyri  allz  gnottir  þess  er  þeir  þurftu  at 
hafa.  þat  er  sumra  mawna  sogn  at  þau  Biarne  ok  Gudrid  hafi  þ«r 
ept^r^  uerit.  ok  .x.  tigir  ma/ma  med  þmn  ok  hafi  Qigi  farit  lengra.  35 

43  En  ^eiv  Karlse/ki  ok  Snorri  ^^  hafi  ^  sudr  farit  ok  xl.  ma/^na  med 
]^eim  ok  hafi  eighe  lengr   umt  i  Hopi  en  uart  tua   manadi.  ok 


1  Snarest  sdledes.  ^  Skr.  or  |  ordum  (ved  Unjeskifte) .  ^  Noget  af- 
hleget.  *  ofr-  Ugeledes.  ^  Noget  utydeUgt,  men  sikkert.  ^  Snarest  sáledes. 
'  Punktum  er  tilf.  «  Eller  u^ri.  «  Noget  utydeUgt.  »°  Snarere  sáledes 
end  snoRÍ. 


442  HAUKSBÓK.  Eiríks  s.  rauða  c.  11—12. 

9 

hafi  sama  sumar  aptr  komit.  KarlsefVw  for  þa  einu  skípí  at  ^  leita 
Þorhalls  veidimanz  en  an/^at  lidit  uar  eptir.  ok  íoru  \)eir  nordr 
fí/ri  Kialarnes  ok  herr^  þa  fyri  uestan  fram.  ok  uar  landit  a  bak- 
borda  þeim.  þar  uaru  þa  eydimerkr  einar  allt  at  sea^  fyri  þeim 
ok  nðr  huergi  Riodr  .i.  ok  er  \)eÍY  hafdu  lengi  farit  fellr  a  af  landi  ^  5 
ofan  or  austri  ok  .i.  uestr.  þe^'r  logdu  inn  i  arosin^.  ok  lagu  uid 
hi/m  sydra  bakkawn.  ^ 

Vig  Þorvallz  Eiriks  svnar 
12  Þat  uar  einn  morgin  er  ^eir  Karlsefne  sa  fyri  ofan  riodrit 

ílekk    nokkun/^    sem    glitrcídi   uid  þeim    ok   §ptu    þ^ir  a   þat.    þat  lo 
R§rdist  ok  uar  þat  einf§tingr.  ok  skautz  ofan  a  þann  arbakkan?^ 
sem  þeir  lagu  uid.    Þorualldr  Eiriks  s(un)  Rauda  sat  uid  styri.  ok 
skaut  einfötingr  aur  9.  smaþarma  ha^i^m.  Þorualldr  dro  ut  aurina 
ok  mœ\Ui.  feitt  er  um  istruna  gott  land  hafum  ver  fengit  kostum 
en  þo  megum  ver  uarla  níota.   Þorualldr  do   af  sari   þessu   Htlu  i5 
sidarr.  ^   Þa  leypr  einfötingr  a  braut  ok  nordr  aptr.  þ^^'r  Karlsefni 
foru  eptfr  hanum  ok  sa  hann  stundum.  þat  sa  peir  sidarst  i\l  hans 
U  at  ha7ín  Hop   a  uag  nokkurn.    þa  hurfu  þe^'r  K(arlsefni)  aptr.   Þa 
.     kuad  eiwn  madr  kuidHng  þmna  EHtu  *  seggir  aHsatt  uar  þat  ein?^ 
einfðting  ofan  i\l  strandar.  en  kynlegr  madr  kostadi  rasar.    hart  20 
vm  stopir  heyrdu  Karlsefni.  Þeir  foru  þa  i  brott  ok  nordr  aptr  ok 
þottust  sia  Einfötingaknd.  uiHdu  peir  þa  eige  h§tta  Hdi  sinu  lengr*. 
þeir  etladu  oH  ein  fioH  þau  er  i  Hopi  uaru  ok  þessi   er  nu  funnu 
þe/r.  ok  þat  stedist^  miog  sua  a.  ok  Yœr\  iam  langt  or  Straumfirdi 
beggia  uegna.    hi^^n   þridia  vetr  uaru  þeir  i  Straumfirdi.  ^    gengu  25 
menn  þa  miog  i  sueitir.   ok  uará  ^  þeim  i\l  um  konvr.   ok  uiHdu 
^eir  er  vku^ndir  uaru  sekia  i\l  .i.  hendr  þeim  sem  kuewdir  uaru. 


^  Noget  utydeligt.  ^  di  noget  utydeligt.  °  Punktum  er  tilf.  *  Eller 
leng/'rt?  ^  Muligvis  st^-.  ®  Dette  ord  og  de  forste  i  enhver  linje  pá  siden 
herefter  er  noget  utydelige,  men  intet  er  usikkert. 

*  Verset  bör  skrives: 

Eltu  seggir,  en  kynligr  maðr 

allsatt  vas  þat,  kostaði  rásar 

einn  einfœting  hart  of  stópir  — 

ofan  til  strandar,  heyr  Karlsefni. 

Mœndene  forfulgte  —  det  er  virkelig  sket  —  en  Enfodding  ned  til  strand- 
bredden,  men  denne  underlige  mand  lob  alt,  hvad  han  kunde,  hen  over  de  flade 
klipper(?)3.  —  H0r  Karlsefni. 

a  stópir  af  fem.  stóp,  der  ellers  ikke  forekommer,  beslœgtet  med  norsk  ntr. 
stup  (?).    Masc.  ofstopi  synes  nœppe  at  passe  her. 


Eiríks  s.  rauða  c.  12-13.  HAUKSBÓK.  443 

ok  stod  af  þui  hin  mesta  vro.  þar  kom  ti^  hit  ^  fysta  haust  Snorri 
s(un)2  Karlsefnis.  ok  xxav  hann  þa  þriuetr  er  þeir  íoru  brott.  l'a  er 
þeir  sigldu  af  Vinkndi  toku  þeir  sudrön  uedr  ok  hittu  þa  Markland 
ok  funnu  þar  Skrelinga  .v.  ok  xxav  eiwn  skeggiadr  konvr  uari^  .ij. 
ok  born  tuau.  toku  ^ek  Karlsefni  sueínana  en  hinir  komust  ^  5 
undan  ok  sukku  þeir  Skrehngar  i  iord  nidr.  Sueina  þessa  .ij.  hofdu 
^eiv  med  ser  ok^  kendu  þeim  mal  ok  uaru  skirdir.  þeir  nefndu 
modur  sina  VethiUdi  ^   ok  íodur  Vvege  ^.   þeÍT  sogdu  at  konungB.i' 

45  stiornadu  Skrehngum  ok  het  annarr  þeirra  Aualldamo^  "^  en 
annarr  ^  Aualldidida  ^.  þeir  kuadu  þar  engin  hus.  lagu  menu  þar  10 
.i.  hellum  eda  holum.  þeir  ^  sogdu  þar  liggia  land  odrum  megin 
gagnurtrt  ^^  sinu  ^  landi.  er  þeir  mewn  bygdu  ^  er  uarí^  .i.  hvitum 
kl^dum  i^  oA:  baru  stangir  f^/ri  ser  ok  uaru  festar  ^  uid  ílikr  ^^  o^- 
^^ptu  ^^  hatt  ^.  oA:  etla  menn  at  þat  haíi  uerfl  Huitra  manna.  land 
eda  Irland  ed  mykla.  ^^  15 

(c.  13)  ^^^*  Biarna  Gunwolfs  ^^  s(un)  bar  i  Irkndz  ^^  haf  ok  komu 

.i.  madksio  ok  \  sokk  ^*^  drivgvm  skipið  vndir  þeim.  ^^  þeir  hofðv  lOlb 
bat  þan/^  er  bræddr  var  me^  seltiorv  þd  at  þar  fær  ei^i  siomaðkr  a.  ^^ 
þeir  gengv  i  batin  ok  sa  þeir  þa  at  þeim  matti  hann  eigi  ollvm 
vinwaz.  ^^  þa  mæUti  Biarni  af  þi^i  at  batrin  tekr  ei^i  meira  en  20 
hehning  manna,  vaRa  þa  er  ^at  mitt  ráð  at  menn  se  Ivtaðir  i  batin 
l^vi  at  þetta  sM  ecki  fara  at  mannvirðingv.  ^^  þetta  þotti  ollvm 
sva  dren^lega  boðit  at  engi  villdi  moti  mæla.^^  gerby  þeir  sva  at 

46  Ivtvðv  menwena  ok  lavt  Biarnm  at  fara  i  batin^i  ok  helmingr  mamín 
meó  hanvm  þí^i  at  batrin  tok  ecki  meira.  ^^  En  er  þeir  Yarv  komnir  25 
i  batin  þa  mœllti  ein  islenzkr  maár  er  þa  var  i  skipinv  ok  Biarna 
hafþi  fylgt  af  Mandi  ætlar  þv  Biarni  her  at  skiliaz  vi^  mik.  ^^ 
Biarni  sYSLraái  sva  verðr  nv  at  vera.  ^^  hí^wii  svaratíi  avðrv  hetz 
þv  foðvr  minvm  þa  er  ek  for  af  Iskndi  meó  ^er  en  skiliaz  sva  við 
mik  þa  er  þv  sagdir  at  eitt  skylldi  ganga  yfir  ockr  baða.^^  Biarnm  30 
svarí?í?^  Qigi  sM  ok  sva  vera  gack  þv  hengat  i  batin  en  ek  man 
vp^  ff/ra  i  skipið  þvi  at  ek  se  at  þv  ert  sva  fvss  ti^  fiorsins.  ^^ 


1  h  synes  i  hdskr.  rettet  fra  er.  '-*  Meget  utydeligt.         ^  must  meget 

utydeligt.  *  Eller  ^eiv?  ^  Sikkert  sáledes.  ^  Meget  utydeligt,  mcn  sikkert 
(v  vege).  '  mon  iitydeligt,  men  nœppe  at  lœse  anderledes.  ^  Meget  svagt, 
men  sikkert.  ^  a  (1)  meget  afhleget,  men  sikkert,  sœrlig  pá  grund  af  afstan- 
den  mellem  det  foranstáende  ord  og  ua-.  ^*'  Meget  utydeligt  (mulig  -neri). 

i^  Snarere  sáledes,  end  kled-.  ^^  Nœppe  flikar.?  ^«  Snarere  sdledes  end  ep-. 
1*  Her  er  ikke  ny  linje  i  hdskr.;  linjen  hegynder  med  la  (i  mykla;,  hvorpá  en 
stor,  tildels  rod  initial  í>.  ^^  Sdledes,  men  ur.  for  grim-.  ^°  Anderledes 
kan  ordet  nœppe  lœses.  ^'  Hermed  hegynder  Hauks  hánd  igen.  '^  Punktum 
er  tilf. 


444  H  A  U  Iv  S  B  Ó  K.  Eiríks  s.  rauða  c  13—14. 

f 

geck  Biarnni  þa  vp/j  i  skipið  en  þersi  niaðr  i  batin  ok  íorv  þ(?/r 
si^an  leiðar  sin^^ar  ti/  þers  er  þe/r  komv  til  Dyílinar  i  Irlandi  ok 
sogðv  þar  þersa  sogv.  ^  en  \)at  er  ílestra  mann3i  ætlan  at  Biarni 
ok  hans  kvmpanar  hafi  latiz  i  maðksionvm  þí^i  at  ecki  spvrðiz  iU 
þeira  siþan.  ^  5 

Ættartala  fra  KaWsefni  ok  Gvðriði  ^  konv  hans 
c.  14  ANað  svmar  eftir  for  KsirWsefni  iil  Islanz   ok  Gvðriðr  med 

^^  hanvm  ok  for  heim  i  Reynines  ^.  ^  Moðor  hans  þotti  sem  hann 
hefþi  Utt  til  kostar  tekit  ok  var  Gvðriðr  eigi  heiwa  en  fyrsta  vetr.^ 
En  er  hon  profaði  at  Gvðriðr  var  kvenskorvngr  mikill  for  hon  10 
heim  ok  Yarv  samfarar  þerá  goðar.  ^  dottir  Snorra  Karlsefnis 
svnar  var  Hallfriðr  mod^r  Þorlaks  hyskvps  Rvnolfs  svnar,  ^  þav 
attv  svn  er  Þorbiorn  liet.^  hans^  dott^'r  het  Þorvn  moðer  Biarnnar 

48  hi/skvps.  ^  Þor geÍR  het  svn  Snorra  Kallsefnis  svnar  faðer  Yngvilldar 
moðor  Branz  hyskvps  hins  fyna.  ^  Dottir  Snorra  KsirWsefnis  svnar  15 
var  ok  Steinvn?í  er  atti  EinaR  svn  Grvndar-Ketils  Þorvallz  svnar  ^ 
kroks  Þoris  svnar  a  EspihóU.  ^  þeira  svn  var  Þorstein  ranglatr 
hann  var  faðir  Gvðrvnar  er  atti  lorvndr  at  KeUdvw.^  þeira  dottir 
var  HaUa  moðir  Flosa  favðvr  Valgerðar  modor  hm'a  Erlenz  sterka 
favðvr  herra  Havks  ^  logmB.nnz.  ^  on/^vr  dott^'r  Flosa  var  Þordis  20 
moðir  frv  Ingigerðar  rikv.^  hen^^ar  dottir  var  frv  HaUbera  abbadis 
i  Reynisnesi  at  Stað.  ^  mart  siormenne  er  komid  anwað  a  Islandi 
íra  KsivWsefni  ok  Gvðriði^  \)at  er  ecki  er  her  skrað.^  veri  gvð  með 
ors  ameN.^ 


^  PunJctum  er  tilf.        ^  Rettet  fra  hdshrs  þv-.  ^  i  er  tilf.  over  linjen 

uden  nedvisningstegn.  ■*  h  er  i  hdskr.  rettet  fra  þ.  ^  Over  n  findes  en  for- 
dohlingsstreg.  ®  Ikke  ha^-;  v  oí/  k  er  (i  linjens  slutning)  skrevne  tœt  op  til 
hinanden;  s  (í)  er  meget  afbleget. 


Uer  hefr  sogv  skallda  Harallz  konvngs  harfagra 

c.\  HAralldr  konvngr  harfagri  reð  fi/ri  Noregi.^  hann  hafði  meó 

^''^  ser  marga  agiæta  menn.  ^    Skalld   þriv   Yarv   með  konvngi   Avlvir 
hnvfa    ok    Þorbiorn    hornkloíi    ok    Avðvn    ilskiællda.  ^    Þorolfr    i 
Hvíni  hafði  þa  orlof  heima  at   sitia  er  þetta  Yar  tiðinða.  ^    Avðvn   5 
var  þa  komin  i  sætt  vit?  konvng  íyri  ^at  er  hann  tok  stef  or  drapv 
þeÍRÍ  er  Vifr  Sebba  svn  frændi  hans  hafði  ort   vm  RB.raUd  kon- 
vng.  ^   tok  Avðvn  þar  fgri  avknefni  en  drapan  Stohnsteficr  ^  nafn 
sva  sem   seg^V  i  sogv  Vlfs  Sebba  svnar  ok  Kvigs  iarls.  ^   H.B.raUdr 
konvngr  tok  virðilega  veizlv  á  Hýstoðvm  ^   a  Norðmœri  meó  Ingi-  lo 
biorgv  enne  avðgv  frænkono  sin^i.  ^    þar  Yarv  meó  hanvm  skalld 
ham  ok  margir  aðrir  gavfg^V  menn.  ^   Ekkian   þionaði  siolf  ok  var 
veizlan  en  bezta.  ^   hon    Yor  væn  kona  ok  en  kvrteisazta.  ^    hon 
sken(k)ti  ^   Avðvni  eitt  dyrs   horn  vm  kvelldit.  ^   hann  tok  hond 
66  henwar  meó  horninv  ok  mæUti  þv  ert  frið  kona  ok  storvel  litz  mer  15 
a  þig  ok  ef  þv  viUt  at  ek  sofa  hia  þer  i  nott  þa  vil  ek  gefa  þer 
gvllring  þewna  er  konvngr  gaf  mer  oA;  þar  meó  marga  Ivti  aðra  ef 
þv  villt  þÍGÍa.  ^  ho^  SYaraói  Þetta  man  þer  v^ra  ecki  alhvgat^  l^vi  at 
þv  mant  v^ra  drvckin   en  konvngr  man  v^rða    þer  reiðr  ef  hann 
verðr  vaR  ^  vi(?  ^  þetta.  ^   Avðvn  SYSiraói  Ekki  se  ek  fí/ri  þd  ef  þv  20 
villt  samþyckia.  ^  Hon  ser  ringin  ok  syniz  fagr  ok  mœUti  Af  þd  at 
mer  getz  vel  at  þer  oA:  mætti  þetta  leynt  verða   þa  ma  at  ek  gera 
þin^  vilia  ef  þv  villt  sva  fram  fara  sem  ek  gef  rað  til.  ^    þv  skallt 
koma  til  skemv  ^  min/zar  er  þriðivngr  er  af  nott  en  ek  skal  sva 
rað  f^ri  gera  at  opið  ska\  vera  skið  garðs  Hðit  ok  þær   .ííj.  hvrðir  25 
er  fyri  skemmvnwi  erv.  ^   hann  iattaí?^*  þersv  ^^    ok  kyssir  hana  at 
skilnaði.  ^   Þvi  nest   kom   Ingibiorg   fyri   Þorbiorn    hornklofa   meá 


^  Punkium  er  tilf.  ^  Sáledes;  Haukr  vilde  dbenhart  forst  sJer.  nominativ. 
^  t  er  i  hdskr.  rettet  fra  f.  *  k  mgl.  i  hdskr.  (mulig  er  dog  skenti  en  pá  ud- 
talen  beroende  skrivemáde).  ^  li  er  skt^evet  over  linjen  uden  nedvisningstegn. 
"  Meget  afbleget;  dog  er  va  sikkert.  '  De  sidste  6  linjer  pá  siden  meget  af- 
blegede.        ^  Meget  svagt.        ®  Nœppe  skemtwv.        ^^  Svagt,  men  sikkert. 


446  HAUKSBÓK.  Skáldasaga  c.l. 

f 

sama  hætti  *  sem  ^  fyri  Avðvn.  ^  íorv  þeira.  orð  ok  a  þan  ^  hatt  ok 
lavk  sva  at  hann  skylldi  en  ti^  skemv^  koma  sem  hin.'-*  Siðarst^  || 
kemr  ^  ho?^  fyri  Avlfi  hnvfv  ok  tok  hann  vií?  heni  ^  me(?  sama  102» 
hætti  sem  en^V  fyRÍ.  ^  oyí;  sva  lavk  at  hverr  ^eirs.  gaf  henwi  gvll- 
ring  ok  tok  hon  vi(?  ollvm  oA:  bað  hon  Avlvi  koma.  er  þriðivngr  5 
lifþi  nætr"^.^  þersi  rað^  vissi  engi  þé^ira  meó  o^rvm  ok  hvgði  hverr 
þgira  gott  iU  sins  íí/ri  heitz.^  En  er  konvngr^  for^  at  sofa^  vm  kvelldit 
oA:  margir  satv  eftir  ok  \arv  miok  drvckn^r  ok  sofnaði  þar  hverr  sem 
komin^  var.^  Skalldin  satv  ok  eft^'r  ok  voktv  þi^i  at  þeim  geck  ei^i 

67  or  hvg  hv^rs  ^eir  attv  að  vitia.^  En  er  þriðivngr  var  af  nott  þa  stendr  lo 
Avðvn  vpp  ok  gewgr  tiZ  skewmv  Ingibiargar.  ^    var  þar  opin  skið- 
garðr.  ^   gengr  hann  in  ok  lykr  vp^  hverri  hvrðv  eftí'r  anam  þar 
til  er  hann  kom  at  skemmvni.  ^    þa  fmwr  hann  at  hon  er  i  lasi.  ^ 
haww  ætlaði  þa  brott   að   ganga.  ^    h«/^^i  heyrir  þa  at  sv  hvrð  er 
nest  VOT  hawí^m   vtan  að   syngr  i  lasi  ok  stendr  hann  þar.  ^   At  15 
miðri   nott  stendr  vpp  Þorbiorn    hornkloíi    ok   gewgr   ti/   skemmv 
Ingibmr^ar  gewgr  in  i   skiðgarðin   ok  inn  vm  þa  hvrð   er  þar  er 
nest.^  verðr^  þa  skemman  i  lasi  en  er  hann  sneriz  aftr  var  ^eir{iy 
hvrðv   læst   er   fyR   lavk   hann   vp^.  ^    En  er  þriðiv/^gr  Ufði  netr 
stendr  Olvir    vpj9    ok   ^en^r   iil   skemmv    Ingibiargar.  ^    var   skið-  20 
garðriw  ^^  opin  en  er  hann  kom  at  skemmv  dvrvw  var  ^^  ho^^  læst 
en  er  hann  ætlar  brott  þa    er  i  lasi   skiðgarz    Uðit.  ^    Sat   hverr 
þeira  þar  sem  komin  var   þaí  er  eft^V  var  netr  ok  vissi  engi  iil 
an^ars.  ^   engi  þeira  ^  hafði  fleiri  klæði  en  hnklæði  ok  eina  yfir- 
hofn.  ^    Veðr   var   kallt    ok   frost   mik^Y.  ^   En    er   konvngr   kom   i  25 
hasæti  vm  morgonin  þa  saknað(i)^  (hann)^^  skalldanwa  ok  er  l^eirsL 
leita  farið.  ^   Ingibior^  segir  þa  konvngi  hversv  Yiá  vissi.  ^    ge^gr 
konvngr  vt  ^  tiZ  skemv  meá  morgv  folki  ok  finwr  þar  skalld  sin.  ^ 

()8  konvngr  var  sva  reiðr  at  varla  matti  orðvm  ^^  vií?  hann  koma  oA; 
bað  ^*  drepa  þa  sem  skiotaz  fyri  sina  ofdirfð.  ^  marg^V  Yarv  meá  30 
ko?^í;n^i  þeir  me;^?^  mikils  hattar  er  baðv  fí/ri  þeim  ok  sva  sialf^V 
þeir.  ^  En  er  frændr  þeira  ok  Yinir  gatv  þa  e^^i  i  frið  þegit  þa 
baðv  ^eir  konvng  ^^  at  hann  sendi  þa  i  nokkorn  þan  stað  sem 
hanvm  Ukaði  ok  manravn  væri  i  ok  þo  at  þat  væri  forsending 
helldr  en  hann  sialfr  leti  drepa  þa  eigi  íyri  meiri  sok  sva  mikils  35 
sem  hann  hafþi  virt  þa  aðr.^  Tekr  nv  konvngr  þetta  rað  meó  vina 
sin/za  fortolvm.2  seg^V  hann  nv  at  hann  vill  senda  þa  avstr  i  Svia 


1 


^  Svagt,  men  sikkert.  ^  Punktum  er  tilf.  *  Nœppe  þanw.  *  Meget 
svagt.  ^  Hele  denne  side  er  meget  mork,  slidt  og  afhleget.  *  Nœppe  henwi. 
'  Eller  netr?  ^  Disse  to  ord  svage,  men  sikre.  ®  i  mgl.  i  hdskr.  ^^  -iw 
meget  svagt  (i  linjens  slutning).  *'  Klattet  i  hdskr.  ^^  hann  mgl.  i  hdskr. 
^8  Meget  afbleget.        "  Ikke  bavð. 


Skáldasaga  c.  1.  HAUKSBÓK.  447 

Riki  a  fvnd  Eiriks  konvngs  Biarnar  svnar  at  koma  friði  millim 
rikian/^a.  *  þetta  mœUti  konvngv  af  þtn  at  hvars  þe^ra  menn  sem 
komv  i  an^ars  Riki  Yarv  þegar  drepnir  ^.  ^  Sina  visv  hafði  hvert 
skalldit  ort  vm  nottina  millim  hvrðanwa.  ^  þetta  kvað  Avðvn  Stoðv  * 
yer  vnd  viðvm  vindar  tialgv  Unda  herkir  hyriar  serkia  hve  ^  of^  5 
viællti  3  þat  bellti  ^  þat  ^  hya  ^  hrafn  ^  fiotvrs  hvottv  hlakk  fankað 
ek  mey  racka  ibar  ^  skelfis  ^  bialfa  ^  bivgs  ^  þá  '  raman  smivga.  ^ 
Þersa  q(vað)  Þorbiorn  Hilldr  **  of  reð  þvi  er  helldv  horn  gratz  ^ 
fyri  mer  hlatri  þí?i  em  ek  lystr  at  lasta  lestvndir^  for  þersa  ok 
liðbivgrar  leigrar  let  æva  mik  sævar  eigi  mvn  enn  ^  vií?  ^  eckiv  ^^  10 
69  avstmawna  for  sanaz.  ^  Þersa  q(vað)  Avlvir  Lavgþis  ***  hefer  of 
lagða  lavk  frÍG  dain  avgna  skiall  ^^  valldaðar  skallda  skiðgarðr 
saman  hvarma  ok  bandvaniðr  blvndar  beckiar  hiortr  i  reckiv  þn 
hefi  ek  fyrgnar  fyris  fiongolf  daínw  sionvm  ^^.  ^ 

Skalldin  bioGvz  iil  ferðar  15 

HsiraUdr  konvngr  hafþi  þat  veitt  skalldvnvm  þa  er  þeir 
hotþv  mersta  virðing  af  konvngi  at  hverr  þeira  skylldi  kiosa  man 
or  konvngs  hirð  ser  ti^  þionvstv  ok  eíiir  gongv.  ^  Sa  er  Avðvn 
hafþi  kosið  het  ReikvII  en  Þorbiorn  kavs  Kolo-fostra  en  Hialm- 
grimr  het  sa  er  Avlvir  kavs.  ^  En  þo  at  skalldin  Yœri  orðin  ígri  20 
konvngs  reiði  þa  villdi  þo  engi  skiliaz  við  sin  felax  ma?m  þo  at 
þersi  hætta  lægi  ígri.  ^  Ok  .er  þeir  Yarv  bvnir  þa  %en%Y  þeir  íyri 
konvn%  ok  kvoddv  hann  ok  baðv  \vann  leaia  sina  hamingiv  a  ferð 
þersa  ok  þo  at  konvngr  væri  reiðr  þa  het  (hann)  ^^  þvi  sem  þeir 
baðv  ok  bað  þa  vel  fara.  ^  riðv  þe^'r  brott  .vi.  menn.  ^  þa  mœUti  25 
Avðvn  þaí  man  rað  þo  at  Yer  sem  orðn^'r  íyrir  ko?ivngs  reiði  at 
lata  eigi  yfir  drifaz.  ^  eigv  Yer  marga  frændr  oA;  gavfga  ok  syniz 
mer  ráð   at   ver  ^*  sœkim   þe/ra  travst.  ^    geymvm  ^^  o^-  at   nockor 


^  Punktum  er  tilf.  ^  r  ^oíc^í  utydel.  i  linjens  slutn.  ^  Sáledes  sikkert. 
*  Synes  at  ligne  mere  belli  i.  ^  JV^o^eí  utydeligt.  ^  Nœppe  at  lœse  anderledes. 
'  skelfis  sikkert;  efter  i  stár  der  et,  som  det  synes,  noget  stort  s,  men  hogstavet 
er  noget  klattet.  De  folg.  4  ord  er  skrevne  omtr.  uden  mellemrum,  det  sidste 
usikkert.  «  Meget  utydeligt.  »  Meget  svagt,  sœrlig  forkortelsestegnet  (sm.?). 
10   Vistnok  sáledes,  men  meget  afUeget.  "  all  meget    utydeligt   (eller    aft?;. 

12  valldaðar  —  sionvw  fuldstœndig  sikkert.  ^^  Mgl.  i  hdskr.  "  Foran  v 
er  þ  urigtig  skrevet.  ^^  Svagt  fremtrœdende ;  lœsningen  vanskeliggöres  her  ved, 
at  Uœkket  fra  den  anden  side  slár  igennem. 

*  Verset  er  sd  forvansket,  at  det  nœppe  lader  sig  restituere;  hvorfor  vi 
lader  os  nöje  med  at  henvise  til  Sn.E.III,  406—7,  415  og  F.Jónsson:  Kritiske 
studier  62—63.  **  Om  dette  vers  gœlder  det  samme,  som  om  det  foranstdende ; 
se  Sn.  E.  III,  412.  ***  Om  dette  vers  gœlder  det  samme,  som  om  de  to  foran- 
stáende;  se  Sn.  E.  III,  415,  Kritiske  studier  64—65. 


448  HAUKSBÓK.  Skáldasaga  c.  1. 

frægð  fari  af  ors  ef  ors  verðr  eigi  avðit  aftr  komv.  ^   þat  er  rað 
at  ^  ver  kiæmem  nockvrvm  mikils  hattar  monnvm  ^  i  f^rð  þé-rsa.  ^ 
þ^tta  likaði  þeim  ollvm  vel.  ^   þa  *  mœUti  Hornkloíi  a   ek  gavfgan 
frænda  a  Vpplondvm  er  heitir  Rolfr  nefia.  ^    hann  var  enn  mersti 
kappi  a  (pskv  alldri  en  ecki  er  hann  vngr.^  hann^  er^  ravstaztr  . . .  ^  5 
sende  maór  B.SiraUdz  konvngs.  ^   haits  fvnd   man  ek  sœkia  þviai 
ors"^  er^  þaí  |  mikif^  travst  ef  hann  reðiz  i  þersa  ferð.^  þei^  þotti  I02b 
þetta  eð  raðlexta.  ^   Avlv^'r  mœlUi  Hringr  en  hviti  a  Svn^^mœri  er 
min  nafrændi.  ^   hann  er  min  moðor  broðir  ok  lendr  maðr  Har- 
aUdz   konvngs.  ^    hann    man    ek    fin^a    ok   biðia    haiin    til    þersar  10 
féírðar.  ^  hann  er  vngr  ok  en  manvensti  ok  Uklegr  ti^  goðrar  fram- 

70  gongv  ef  nockors  þarf  við.  ^  þa  mœUti  Avðvn  þan  frænda  a  ek  er 
Þorfinr  heitir.  ^  hann  er  ok  lendr  maór  RsiraUdz  konvngs.  ^  hann 
heUr  Navmdœla  fylki.  ^  hann  er  .xvííj.  vetra  gamall  hann  er 
kallaðr  Þorfin^^r  ramme.  ^  hann  hefer  nytek^'í  vi^  foðvrleifð  sinm.  ^  15 
han  man  ek  biðia  til  ferðar  meá  ors  ^  þvi  at  ek  hya  at  þat  rvm 
reyniz  eigi  avtt  er  hann  skipar.  ^  Skiliaz  þ^^'r  ok  sœk^'r  hverr  sin 
frænda  heim.  ^  Ok  er  fyst  sagt  af  Olvi  at  hann  ferr  svðr  a  Mœri 
ok  kemr  til  Ríngs  hvita.  ^  tekr  hann  yíó  hanvm  meá  fvllri  bliðv 
ok  var  Olvir  þar  .ííj.  netr  i  goðvm  fagnaði.  ^  hann  bar  þa  vpp  20 
erindi  sín  ok  segir  sva  at  ek  em  her  komin  a  þin  fvnd  þat  at 
segia  þer  at  B.SiraUdr  konvngr  heíir  sent  ors  skalld  sin  avstr  i 
Svia  Riki  at  gera  frið  milhm  konvngsi  ok  landanwa  i  miHim.  ^ 
Hringr  swsiraói  hvat  hafi  þer  þers  gort  er  konvngr  vill  yðr  feiga.  ^ 
Avlvir  svarat?^  hann  hvgði  at  ver  mvndvm  meira  íram  koma  en  25 
aðrir  mmw.  ^  Hringr  mœUti  seg  mer  eð  san?^a  hvgrsv  við  veít.  ^ 
Ollv^'r  sagþi  þa  allt  sem  var.  ^  Hringr  mœUti  þaí  er  iila  orðit.  ^ 
Olvir  mœl/íi  sva  er  meó  pvi  þo  at  ek  bið  þig  til  ferÖOT  meó  mer 
þvi  at  (ek)  ^  venti  af  þer  mest  travst  ^^  þí^i  helldr  sem  mik  stendr 
meira.  ^  litt  em  ek  ^  felldr  ^^  ti^  sliks  segir  Hringr  sak^'r  œskv  ok  ^  30 
vvana  eða  hveria  ætli  þer  fleiri  til  þersar  ferðar  at  biðia.  ^  Avlvir 
nefnir  Rolf  ok  Þorfín.  ^  E.ringr  SYRraói  ef  þeir  iatta  þersi  ferð  þa 
man  ek  eigi  vndan  skeraz  ella  þarf  þersa  ecki  við  mik  at  leita.  ^ 
skilðvz  þeir  OÍYÍr  meó  vinattv   ok  bað   Hringr  senda  ser  boð  ef 

71  þeir  Þorfinwr  ok  Rolfr  villdi  fara  ok  skylldv  þeir  fin^az   a  Steig  i  35 
Gvðbranz  dolvm.  ^   Nv  er  at  segia  af  Þorbirni  hornklofa  at  hann 


^  PunJdum  er  tilf.  ^  þat— at  meget  afUeget.  ^  Ligeledes.  *  Meget 
utydeligt.  ^  Ligeledes  pá  grund  af  en  rift.  ®  Omtr.  3  hogstaver  ulœselige  (ser?). 
'  Meget  svagt.  ^  o  er  i  hdskr.  rettet  fra  n  (hegyndelsen  til  merj.  ®  MgL  i 
kdskr.  ^^  Synés  skr.  str-;  der  stár  muligvis  stravstz^  altsd:  mests  travstz. 
"  Ilerpá  er  tilf.  —  et  overflodigt  —  fœR;  kun  det  ene  eller  det  andet  er  rigtigt; 
intet  af  ordene  er  underprikket. 


Skáldasaga  c.  1.  HAUKSBÓK.  449 

kemr  a  Ypploná  til  Rolfs  nefiv  ok  feck  þar  goðar  vidtekivr.i  hann 
sagþi  Rolfi  vm  ferb  þersa  ok  sva  hvat  til  bar  ok  þaí  með  at  ha^?^ 
viU  biðia  Rolf  til  ferðar  meá  ser  kvez  af  hmivm  betz  venta  alka 
sinna  frænda.^   Rolfr  s\araái  ecki  er  mer  nv  hent  i  slikar  ferðir  at 
fara  a  gamals  alldri  en  þa  er  mer  var  sem  lettaz  at  lifa  þa  mvnda  5 
ek  htt   moti  mæla    þersi   ferð   ef  þ^ir   fípri  íleiri   sem   mer   þœtti 
nokkot  vigs  gengi^  at  vera.^  ok  i  þ^nna  tima  kemr  þar  Avlv^r  hnvfa 
ok  segir  at  Rrmgr  heUr  heitið  ferðinm   ok  anefnt  hvar  þeir  skvlv 
íinwaz.  1    iattar   Rolfr  nv  sinm   ferð.  ^   Nv  er   at  segia  af  Avðvni 
illskælldv  er  hann  kewr  i  Navmvdal   til  Þorfinz  ok  feck  þar  goðar  lo 
viíítokvr.  ^    Þorfinw  atti  ser  fostrv  gamla.  ^   þewna  aftan  kemr  Þor- 
fmr  til  dyngiv  hen^^ar.^  hon  heilsaði  hanvm  ok  spvrði  ef  nockorir 
Yarv  gestir  koíwner  þeir  er  frændr  hans  Yarv.  ^   hann  kvað  enga 
komna.^  hon  mœllti  þers  mvndi  mik  sitz  vara  at  þv  mvndir  livga 
at  mer  þí;i  at  ek  kenm  her  fylgiv  Avðvnar  illskiælldv  frænda  þins  15 
ok  komv  þ^ir  her  snemma  i  dag  ok  þickiz  hann  eiga  við  þig  navð- 
synia  erindi  ok  er  hanvm  mikil  ahyaia  i  skapi.  ^   Þorfin^r  sYSiraói 
þaí  er  satt  fostra  at  þeir  Hialmgrimr  komv  her  i  dag  ok  ertv  ei^i 
reykbhnd  en  eigi  veit  ek  erindi  þeira.  ^   hon  svarö^i  sva  man  en 
vera  sem  vant  er  at  þav  ein  mvnv  vera  er  eig*  mvn  YersL  gagni.  ^  20 
72  Siþaw   geck  Þorfinwr   brott    ok   kvez  mvndv   fin^a   fostrv    sina  ef 
nockot  Ví^ri  þat  íyr'i  hann  borið   er  hanvm  þœtti  vandi  i.  ^   hon 
þackaði  hanvm  ^at    ok  kvað  hann  at  litlv  Ivta  vm  raðvneytið.  ^ 
En  an/^an  dag  eftir  Segir  ^   Avðvn  Þorfinni  at  ^   Rscralldr  konvngr 
heUr  sent  ors   skalld  sin  ti^  Svia  konvngs  at  leita  vm  frið  millim  25 
landanwa.  ^    trvði  hann  ors  betzt  til  framkvæmðar  vm  þersa  Ivti.  ^ 
Þorfin^r  svaraíJ^*  ecki  er  mer  liosara  i  þersv  mali  en  ek  kalla  þetta 
forsending  ok  ecki   se   ek   l^at  her*   a   at  konvngr  vnm  yðr  betr 
sœmðar  en   oðrí;m  monnv^.  ^    Avðvn  svaraí?*  þers  er  van  ef  þersi 
ferb  verðr  framgeng  at  þ^ira  frame  vaxe^  er  fara  ferðina.^  er  þaí  30 
merst  mitt  erindi  hengat  at  biðia  þig  iil   þessar  ferðar.  ^    smn  ek 
engvm  ^  manne  betr  at  '^  fram  ||  kvœmð  ^  leiði  af  mínv  ti/stilli  en  103 a 
þer  þíJÍ  at  ek  veit  at  sva  sæmir  konvngr  þig  sem  þv  gmr  þétta 
erv  her  ok  agiætir  menn  raðnir  til  þersar  ferðar  sva  sem  er  Hringr 
ok  Rolfr  nefia.  ^  Þorfinr  sYSiraói  fa  ok  gengr  siþa/^  til  fostrv  sin/^ar  35 
o^-  segir  henne  erendi  Avðvnar.  ^   hon  spvrði  iatt^r  þv  ferðinwi.  ^ 
eigi  kvað  hann.^   hon  SYSiraái  sva  man  vera  sem  þv  hafzr  iattað 


^  PunUum  er  tilf.  ^  Sáledes.  '  S'A^r.  ío  ^aw^^  ve(í  UnjesUfte.  *  Díss^ 
ío  or(í  woí^eí  utydelige,  men  synes  dog  sikre.  ^  Det  f&rste  bogstav  heskadiget 
ved  en  rift;  hele  ordet  ikke  aldeles  tydeligt.  ^  Beskadiget  pd  grund  af  en 
rift  i  mbr.        '  Ligeledes.        ^  Noget  afbleget,  men  fuldkommen  sikkert. 


450  HAUKSBÓK.  Skáldasaga  c.  1-2. 

f 

þí;iat  til  þers  man  draga.  ^  hann  SYRraði  þicki  þer  þa^  rað  fostra.  ^ 
eigi  vil  ek  letia  þig  segir  hon.  ^  Siþan  tala  þav  vm  hversv  hann 
skal  heiman  bvaz.  ^  hon  mögl/íi  þv  skallt  fara  meá  .xíj.  man/^  oA; 
sMv  þe^'r  fylgia  þer  alldar  þoftar  ockrir  Hermvndr  berserkr  ok 
Ingialldr    skari    fostri  þinw.  ^   þv  skallt  ok  geraz  formaðr    þeira  i  5 

73  þersi  ferð  meá  þeiri  tilrávn  at  þa  er  þer  komeð  allir  saman  for- 
mennenir  skvlv  þer  setia  saman  ^  spiot  yðvr  ok  skái  sa  vera  for- 
maór  yðaR  er  Uoð  kemr  i  spiotið  en  ek  man  sva  til  stilla  at  ^at 
kome  iil  þín.^  Siþa^^  feck  hon  hanvm  smyrsl  ok  morg  vmbond  ok 
kvað  hann  oU  þvrfa  mvndv.  ^  hon  þreifar  vm  hann  ok  mœllti  fair  lo 
venti  ek  at  þin^'r  iamningiar  se  .xvííj.  vetra  gamhr.  ^  en  er  hon 
þreifaði  vm  siþvna  þa  mœUti  hon  þar  hneit  viðna  en  þo  mantv 
aftr  koma.  ^  vil  ek  nv  attv  kyssir  mik  at  skilnaði.  ^  hann  gerði 
sva.  ^  Rez  nv  Þorfmnr  i\l  ferðar  meá  Avðvni.  ^  fara  þm  nv  þar 
til  er  þeir  koma  a  Steig  i  GvðbranzdaH  finna  þar  skalldin  ok  15 
Rolf  oÁ;  Ring  meó  þeiw.  ^  Riða  þeir  nv  avstr  sem  leiðir  Hg^ia.  ^ 
vorv  þeir  saman  .xvííj.  menn  ok  .xx.  var  Þorfinr  formaðr  þeira. 
eíiir  þi;i  sem  kerUng  hafþi  ráð  íyri  gort.  ^ 

Af  Haralldi  konvngi  ok  skalidvm  hans  ok  þe^ra 

forvnavtvm  20 

c.  2  En  er  Uaralldr  konvngr   spvrði  at  skalldin  Yarv  brottv  ok 

reiði  ranw  af  hanvm  ok  lendir  menn  hans  vorv  brottv  með  þeim  i 
friðleysi  ok  i  haska  i  an/^ars  konvngs  riki  þa  verðr  hann  sva  reiðr 
at  hann  sendi  boð  vm  allan  Noreg  ok  stefnir  iil  sin  folki  ok  ætlar 
hann  sialfr  at  riða  meá  Vp^lendingvm  ok  Þrœndvm  þegar  svmra  ^ 
tcpki  i  Svia  Riki  þí^i  at  hanvm  þotti  von  at  hann  mvndi  þar  eiga 
sin?ía  manna.  at  hefna.  ^  hann  stefndi  til  sin  af  Halogala/^di  ^or- 
olfi  Kvelldvlfs  syni  ok  Sigvrði  af  Sandnesi  Rognvalldi  or  Miolv  ok 

74  morgvm  oðr^;m  norðan  or  ianái.  ^  En  svn^^an  or  landi  Asbirnm  ^ 
hamarlioma  af  Heiðmork  Eysteini  Egðafork  ok  morgv  siormenne  30 
af  Yipplonávm.  ^  Eirik  svn  sin  skipaði  hann  til  at  vera  f^ri  leið- 
angrs  folkinv  ok  sigla  avstr  til  Vikr.  ^  skylldv  þeir  gangs.  vp^  1 
GsiYÍlaná  ok  hma  þaðan  vp^  i  Svia  Riki.  ^  Fyri  skipa  herin  meá 
Eiriki  var  skipaðr  Rognvalldr  Mœra  iarl  ok  Þrondr*  fiala  kottr 
Hromvndr  gvllrani  or  Sogni  Eystein  hviti  af  Vors  ok  margir  aðrir  35 
kapj^ar  RsLralldz  konvngs.  ^  skipa  herrin  kom  saman  i  Eikvnda 
svndi  ígri  svnwan  laðar  ok  sigldv  sva  avstr  til  Elfar.  ^   Nv  er  at 


^  Punktum  er  tilf.  ^  Herpd  gentages  ordene:  íovmenn&mr  þa  (sdl.) 
skvlv  \>er  (dette  sidste  tilf.  over  linjen)  setia  saman.  ^  sb  er  i  hdskr.  opfriskede 
eller  snarest  rettede  fra  et  andet  bogstav  (af  Haukr  selv).        *  Nœppe  þra-. 


Skáldasaga  c.  2.  HAUKSBÓK.  451 

segia  af  envw  lendvm  monnvM  olc  skalldvnvm  at  þeir  fora  avstr  a 
Kiolv  sva  sem  leið  lÍGr  i\l  Svia  rikis.  ^  ^eiv  fengv  harða  veðrattv 
bœði  frost  ok  sniodríf  ok  ein  dag  íorv  \)eiv  eína  skogargotv  mikla 
þa  sa  ^eiv  mann  fara  moti  ser  i  renmdriíinv.  ^  þeir  kendv  at  þar 
var  Reikvll.  ^  þeir  spvrðv  hvaðan  hann  kom.  ^  ham  kvez  hafa  5 
lavpit  {yr\  íram  oh  kvez  fvndit  ha/a  skala  míkin  ok  sterklegan.  ^ 
var  hvrðin  hnigin  a  miðian  klofan  var  mer  allz  mattar  aðr  ek 
kom  hen/á  vp/;.^  mattv  þar  standa  in^i  .xl.  hersta  ok  sva  margar 
hvilvr  Narv  ok  þar.  ^  eigi  vantaði  þar  goðs  mn\,  ^  Þorfmwr  mœMti 
^at  er  mitt  rað  at  ver  nættiw  þar.  ^  þeir  iattv  þí;i  oA;  riðv  ^eiv  i\l  10 
skalans  oA;  Yarv  þar  vm  kvelldit.  ^  En  er  dro  at  dagsetri  heyrþv 
þéir  hersta  gny  o^  vapna  brak.  ^  maðr  reið  at  dvrvnvw  ok  stack 
spiot  skapti  a  hvrðina  sva  at  hvrðin  hravt  þegar  vp^  a  vea.  ^  þeir . 

75  Þoríinr  drapv  þan/^  oA;  .íj.  aðra  þa  er  in  riðv  en  herstarnir  liopv 
til  stalla  sina.^  Þa  reið  madv  in  i  dyrnar.^  Þorfinwr  hio  til  hans.^  15 
hann  bra   við  lofanvm  ok  beit   ecki.  ^    sa  hafþi   engan   skiolld   ok 
engan  hialm.  ^    hann  vendi  vtt  aftr   ok  mœMti  heyrir  Hama.  ^   þa 
svara^i  madv  mikill  ok  ven  hvat  ^   villtv   Sioni.  ^   Me/^n   erv  íyri  i 
skala  varvm  þeir  er  nockors  hattar  þickiaz  þí;i  at  þa  er  ek  ætlaði 
in  at  riða  var  havGÍt  til  mín  sva  hart  at  nesta  varð  mer  iUt  \'\ó  er  ek  20 
bra  lofanvM  f^ri.  ^    En  þrir  menn  varir  sem  fram  riðv  íyri  ok  vm 
fram  Yarv  .xl.  riðv  fyst  in^  ok  hya  ek  at  alb'r  vœri  þegar  drepnir.  ^ 
Man  eigi  rað  sagði  Hama  at  snva  iil  virkis  vars.  ^  l^at  er  rað  kvað 
Sioni   ok  íinnaz   helldr  a  morgin.  ^    riðv  þ^ir   si^an  brott  en  hinir 
vart?  i  skalanvm  vm  nóttina  |  ok  skorti  þa  ecki  þaí  er  peir  þvrftv  25  103b 
at  hafa.^   forí;  þeir  snemma  vm  morgonin^  a  veg  oA;  er  þéir  hofðv 

litla  stvnd  farið  þa  sa  þ^ir  menn  standa  vm  þvera  gotvna  ei^i 
færi  en  .xl.  ok  stoð  i  miðiv  liðinv  ein  mikill  maðr  sva  at  engi  var 
sva  har  þar  at  tœkí  i  oxl  hanvm.^  hann  var  ok  manna.  ve(n)str^.i 
ÞorfmAir  bað  þa  ga^ga  fram  vfælltilega.  ^  en  er  þe^'r  mœttvz  þa  æ 
spvrði  Þorhnnr  hverr  þeira  formaðr  væri.  ^  En  mikli  maðr  svaraði 
ok  kvez  Hama  heita  ok  vera  ættaðr  af  Helsingia  lanái  en  þerta 
erv  minir  menn  er  mer  fylgia.  ^  Vil  ek  gera  yðr  slikan  kost  sem 
oðrí;m  þeim  sem  \m  Kiolin  fara  at  hafa.  hœbi  Hf  yðart  ok  fe.  ^ 

76  Þorf\nnr  kvað  hann  meira  mvndv  verða  ti^  að  vinna  en  þeir  hygði.^  35 
Viliv  \er  skipa   sva   iil  at  maðr   gangi  manne  i  mot  eða  hversv 
gamall  ertv  Hama.  ^  hann  s\araói  Ek  em  nv  .xvííj.  vetra  gamall.  ^ 
Hama  spvrði  hversv  gamall  Þorfmnr  var.^  hann  (kvað)^  iamkomið 
með  þeim   íyri  alldrs    saker.  ^   Þorfmwr   mællti  wið  sina  menn  ok 


1  Punktum  er  tilf.         =  JVo.g^í  «/Z>Ze^gí.         »  /A^Arg  morgvn-.         "  n  mgl. 
i  hdskr.        ^  Mgl.  i  hdskr. 

29* 


452  HAUKSBÓK.  Skáldasaga  c. 2. 

f 

spvrði  Rolf  ok  Ring  hvart  ^eiv  villdv  eiga  einvigi  y\ó  .íj.  menn 
hvaR  þe^'ra  eða  vi^  Hamv  ein  ^v'i  at  þeir  ha/a  .íj.  mo^/zí;M  fleira  ^ 
en  Yer.  ^  ^eir  svorvðv  einv  baðir  at  hvaR  þeira  villdi  helldr  \\d 
.íj.  bmaz^.^  Þorfinwr  svaraííi  vel  er  at  \\t  Hama  siaimz  a.  ^  Ingi- 
alldr  Skara  fostri  man  vérða  at  ganga  moti  Siona  ^v\  at  ^at  man  5 
fara  vera  an/^aRa  fœri  fí/ri  trollskapar  sak^r.  ^  Hermi;/^ðr  berserkr 
sy^al  moti  þeim  manne  þeira  er  en  þriði  er  framaztr  ok  Leði 
heitir.  ^  Siþaw  sA:d  maðr  manm  i  mot.  ^  gengv  þéir  s\]^an  saman 
ok  borðvz  snarplega.  ^  vrðv  þav  tidindi  þar  fyst  at  Kolofostri 
bar  af  þeiw  man^e  er  mote  hanvm  barðiz  ok  weiiir  þegar  Þor-  10 
birni  hornklofa  ok  er  þeir  sœkia  .íj.  ein  ma.nn  þa  verda  þar  skiot 
vmskipti  ok  drepa  þ^ir  þan.  ^  Þorbior^  veit^r  þa  Rolfi  þvi  at  hann 
hafþi  fengit  nockor  sár  stór  ok  fa  þ^^i  at  hann  var  stirðnaðr  af 
elli  en  er  þeir  sœkia  .ííj.  at  einvm  þa  drepa  þeir  þan^.^  Rolfr  bað 
þa  veita  lið  Ringi  þí;i  at  hann  hafði  íengit  morg  sár  ok  sma  ok  15 
sva  gera  ^eir  ok  lykr  þar  skiott  vm.^  lamfram  þgrsv  hafþi  Hialm- 

77  grimr  borið  af  þeim  manne  er  hann  atti  við.  ^  ferr  hann  þa  til 
Avðvnar  felaga  sins  ok  drepa  þeir  þan  er  Avðí;/^  geck  i  moti.  ^ 
þeir  snva  þar  at  sem  þe^'r  borðvz  Þorfin^r  ok  Hama  vel  ok  st^rk- 
liga  ok  matti  þar  e^^i  millim  sia  hvaR  af  SN^rvm  mvndi  bera.  ^  20 
þeir  villdv  veita  Uð  Þorfinni.  ^  haw?^  vil  ^at  eigi  oA;  segir  at  þar 
sA^d  engi  matír  Ivt  i  eiga  meó  þeim  hvaR  sem  þar  beR  efra  Ivt.  ^ 
Hermwdr  berst  veL^  þe^'r  Ingialldr  skari  ok  Sioni  beria(z)*  marga 
vega  med  mikilh  grimð  ok  fiolkyngi  sva  at  þar  þottiz  engi  maðr 
mega  Ivt  i  eiga.  ^  En  hvOT  sem  lavs  verðr  veitir  nv  sinvm  vin  25 
ok  felaga  ok  lykr  sva  vm  siþ^'r  at  Hama  ok  Sioni  flyr  i  skogin  ok 
þéz'r  .ííj.  saman  en  allir  aðrir  erv  drepn^'r.  ^  snva  þe^'r  nv  aftr  Wl 
skalans  ok  binda  sar  sin.  ^  ecki  var  Þorfinwr  saR.  ^  þar  ^arv  þeir 
.víj.  netr.  ^  Siþaw  for^;  þeir  avstr  af  Kilinvm.  ^  vantaði  þa  eig\ 
hersta  ok  aðra  Ivti.  ^  koma  ofan  i  dal  ein.  ^  þar  var  bœr  ein  30 
mikill.  2  snva  þeir  þar  til  hvs.  ^  þar  bio  kona  sv  er  Rvdda  het.  ^ 
hon  Yar  rik  ok  hafþi  mart  manns,.  ^  bavð  how  þeiw  þar  at  v^ra 
ok  spvrði  þa  tidinda.  ^  þeir  kvodvz  kvna  fa  eða  engi  at  segia.  ^ 
Rvdda  mœllti  þo  ma  vera  at  se  þo  at  þer  viUð  e^^i  segia  ok  kom 
her  Sioni  fyRa  dag  ok  er  nv  hann  kallaðr  halft  havfvð.  ^  sagþi  hann  35 
Hamv  hafa  daið  i  virkinv  af  sa(rvm)  ^  ok  Yarv  vti  a  hanvm  iðrin 
þa  er  hann  kom  or  bardaganvm  snaraði  hann  at  ser  klæði  ok 
komz   sva  i  virkið   ok  do   þar.  ^    hafi  þer  mer  ner  hoGvið  þd  at 

78  Hama  var  svn  min.  '^   En  ef  þv  Þorfinw  viUt  geraz  bondi  min  ok 


^  \  er  i  hdskr.  rettet  fra  r.         ^  PunUum  er  tilf.         "  b  er  opfrisTcet  el. 
rettet.        *  z  mgl.  i  hdskr.        ^  rvm  mgl.  i  hdshr.  ved  Unjeskifte. 


Skáldasaga  c. 2.  HAUKSBÓK.  453 

vera  mer  i  sonar  stað  þa  megv  vií  skiott  satt  v^rða.  ^    hann  tok 
a  þersv  liklega.  ^    vart?  þeir  þar   vm  nottina.  ^    Vm  dagin   eft^V  let 
ho/i  reka  heim  ganganda  fe  ok  fanz  Þorfinm  þar  fatt  vm^  Annan 
dag  bað  hon  Þorfin  f«ra  at  sia  gripi  sina  ok  lavsa  goðs  þd  at  þv 
Þoi'íinnr  att  mer  mik^Y  aftr  at  bœta  þö^r   sem   vot  Hama  svn  min  5 
en  eigi  vil  ek  þ^i  aftr  mæla  er  aðr  hefir  ek  til  ^  þin  talað  þí;i  at 
hann  Yar  svn  iar(l)sins  ^  or  Helsingiala?^di.  ^   hann  varð  vm  far.  ^ 
hoM  bað  híí^?í  þa  ganga  með  ser  at  sia  gripi  hennsir  ok  sva  gerði 
hann.  ^    sa  ha/m  þar  marga  agiæta  gripi.  ^    ok  er  how  hafþi  vpp 
borið    or    einni  kistv  allt   þa   lagv   .ííj.  *   gvllringar  a  botninvw.  ^  10 
ho7i  bað  Þorfin  taka  til  sin  ringana  ok  er  hann  lavt  niðr  þa  bra  hon 
saxi*  ok  lear  a  ha?íz;m  sva  at  a  beini  |i  stoð.  ^  En  hann  spratt  vp/?  i04a 
vi^  ok  slo  ha?ía  nefa  hoG  sva  at  hon  hravt  a  golfit  ok  varð  þaí 
henar  bani.  ^    En  i  sar  Þorfinz   liop   blastr  l^vi  at  eitr  eaiað  var 
saxið.  ^  Ok  varð  at  skera  allt  or  sarinv  þaí  er  nest  vot  aðr  greri.  ^  15 
fori;  þar  ti^  vmbond   þa^;  er  kerling  greiddi  siþarst  fram.  ^    Yarv 
þeir  þar  nockorar  netr  ok  forv  siþan  leiðar  sinwar  ok  reyndvz  þeim 
Vp^sviar  ecki  trvlyndir.  ^    Ok   ein  ^    dag  sa   ^eir  hvar   riðv  .xxx. 
manna.  ^    l^eir   heilsa    formanm  þ^ira  ok  spyria   hann   at   nafni.  ^ 
hann  kvez  HialmaR  heita  ok  vera  svn  iarlsins  or  Helsingia  lawdi  ok  ao 
79  kvez   ha/a   njiekit  vi(?  foðvrleifð    sinm  ok  kvað  broðor  sin  heita 
Hamv  ok  er  hann  agiætr  madx  erv  \it  samfedra  en  hann  a  illa 
moðor.  ^   Þorfinwr  spvrði   hvert  hann  ætlaði.  ^   hann  kvez  skylldv 
tiZ  Vppsala  a  fvnd  Eiriks  konvngs.  ^   hann  spyR  þa  vm  sina  ferð.  ^ 
Þorfinr    segir   hanvm    eð    san^a    o^    biðr   hann   flytia   þe^'ra   mal  355 
fyri  Svia  konvngi.^    hann  heitr   þeim  sinv  liðsinm  ok  sva  hvar^'r 
avðrrm.  ^    ha/a    þ^ir    at    þersv    fastmæli.  ^    Siþa/^   segir   Þorfinwr 
hanvm  hvat  i  var  orðit.  ^   HialmaR  svaraííi  skaði  þicki  mer  at  Hamv 
íyri  frændseme  En  fí/ri   ^vi  at  hann  tok  illt  rað  ok  gerðiz  stiga 
maðr  af  fyriioÍYm  moðor  sin/^ar  oA:  trollskap  var  hann  ok  minv  30 
riki  illr  ok  vþarfr  sva  at  varla  matta  ek  Yiá  bva  ok  þers  an/^ars 
at  þ(?r  vorðvð  drengilega  yðrar  hendr  þa  vil  ek  ecki   þersa  kvnwa 
yðr.^   Er  ok  sa  engi  konvngr  at  m^r  se  iamvel  at  skapi  sem  Har- 
alldr  konvngr  ok  sWv  þ^r  hans  miok  fra  mer  níota.  ^  forv  þe^'r  nv 
allir  saman  iil  þers  er  þeir  komv  til  Vp^sala.  ^  Tekr  konvngr  blið-  35 
lega  me(í  Hialmari  ok  skipar  hawí^m  i  andvegi  gegnt  ser.*    En  vi(í 
Norðmow/ii;M  var  iekit  falega.  ^    konvngr  spyR  Hialmar  at  erendvm 
þeira.  ^    ha/^w    kvað    þa    senda   af   R3iralldi   konvngi    meá    stort?m 


1  PunUum  er  tilf.  ^  1  er  opfrisket.  »  1  m^í.  í  /í(ísA;r.  *  Noget 
afbleget.  ^  Ferst  skr.  en,  med  forlœnget  sidste  streg  i  n,  hvorpá  atter  en  for- 
lœnget  n-streg  er  tilföjet. 


454  HAUKSBOK.  Skáldasaga  c. 2. 

I 

fegiofvw  til  þers  at  friðr  yrði  settr  millim  landanwa  ok  i  þvi  bili 
gengv  Norðmewn  fyri  konvng  ok  flvttv  fmm  þ^rsi  somv  erindi.  ^ 
HialmaR   segir  at  Eiriki    konvngi   er  þaí  en  mersta  tign   er  slikr 

80  konvngr  sem  RsiraUdr  konvngr  er  biðr  hann  friðar  ok  þickiz  ei^i 
mega  bera  reiði  hans,  ^  bera  nv  skalldin  fram  giafir  virðilegar  er  5 
þ^^'r  segia  at  Hsir alldr  konvngr  sendi  hanvm.  ^  En  þaí  var  þo  þaí 
fe  er  þefr  hofþv  haft  or  skalanvm  ok  fra  Rvddv.  ^  oA^  meí?  margra 
mannSL  tillogv  tekr  Eirikr  konvngr  þersv  vel  ok  visaði  skalldvnvm 
til  sætis  sœmelegs.  ^  En  þegar  skalldin  Yarv  i  frið  komin  syndv 
þeir  meó  ordsnilld  mikla  iþrott.  ^  tokv  þe^'r  þa  yrkia  lof  \m  konvng  lo 
ok  marga  rikis  menn  aðra.^  En  er^  þeir  hofðv  þar  vmð  þ^ilika  rið 
sem  þe/r  hofþv  gert  erindi  sín  bvaz  ^eir  þa  til  heimférðar  med 
konvngs  orlofi.  ^  fær  konvngr  Hialmar  til  ferðar  meá  þeim  af  sinni 
halfv  ok  sendi  hann  B.airalldi  konvngi  stormanlegar  giaf^r  meá 
sœmelegvw  sattmalvm.  ^  Er  nv  af  þeim  at  segia  at  ^eir  íorv  sem  15 
leiðir  lagv  vpp  at  Kiolvm  ok  sva  vestr  yfir  mark^r  en  er  þeir 
komv  ofan  at  bygð  þa  kemr  mote  þeim  HsiraUdr  konvngr  með 
mikin  her  ok  ætlaði  at  hma  i  Svia  mki  ef  monnvM  hans  hefþi 
nockot  grand  vmð  gert.  ^  HialmaR  ok  lend^r  menn  ok  skalldin 
gengv  f^ri  konvng  ok  þ^^ra  sveitvngar  hei(l)svðv  ^  konvngi  en  hann  20 
tok  þeim  bUðlega  ok  þottiz  þa  or  heh'v  heimt  hafa.  ^  segia  þeir 
nv  alla  farlengð  sina  ok  bera  fram  erindi  Eiriks  konvngs  ok  giaffr 
þær  er  ha>^>í  hafþi  sent  B-SiraUdi  konvngi.  ^  Snyr  nv  konvngr  aftr 
en  sendi  Havk  habrok  ok  Rolf  nefiv  avstr  i  Vik  iU  Eiriks  konvngs 
svnar   ok  Rognvallz  Mœra   iarls   at  segia  þeim  at  friðr  var  settras 

81  milhm  rikianwa  ok  \arv  ]^eir  .xíj.  saman.^  Þéi^'r  íorv  leiðar  sinwar 
ok  eitt  kvelld  er  ^eir  forv  \m  skog  ein  komv  þeir  at  skala  einvm 
stort'W.  ^  þeir  ætla  at  taka  þar  nattstað  ok  er  ^eir  Ivka  vpp  skala 
hvrðinm  sia  þeír  at  þar  satv  .xíj.  menn  \id  elld.^  kenði  Rolfr  þar 
Síona  ok  var  hann  íyri  hði  þeira.  ^  þe/r  lavpa  vpp  er  fyri  vorv  ok  30 
gripv  vapn  sin  ok  Ivpv  vt  or  skalanvm  ok  tekz  þar  bardagi.  ^ 
s(pkir  Sioni  at  Rolfi  o^-  lavk  sva  með  þeim  at  Sioni  lear  hami  i 
gegnim  með  kroka  spioti  ok  \av  þat  bani  Rolfs.  ^  þa  mœMti  Sioni 
Sva  ætlaða  ek  at  koma  í  ^oreg  at  leita  \ið  að  hefna  Hámv.  ^  En 
þo  at  Qigi  kvœme  þar  niðr  sem  ek  mætta  kiosa  þa  er  þetta  þo  35 
betra  en  ecki.  ^  Havkr  heyrði  ok  s\araði  hvar  villdir  þv  helldr  at 
niðr  hefði  komið.^  Sioni  s\Siraði  a  BsiraUdi^  konv7igi  eða  Þorfinm.  ^ 
þa  leypr  Sioni  at  Havki  ok  lecr  til  hans  spiotinv.  ^  Havkr  bar 
moti  skiolldin  ok  lagþi  Sioní  i  gegnim  skiolldin  ok  bryniv  Havks 


^  Punktum  er  tilf.        ^  Tilf.  over  linjen  med  nedvisningstegn.        *  1  mgl. 
i  hdskr.        •*  Den  fsrste  streg  i  h  opfrisket. 


Skáldasaga  c.  2.  H  A  U  K  S  B  Ó  K.  455 

ok  sva  hart   at  i  beini  stoð.  ^   varð  þ^tta  mSkit  sár. '   Havki  varð 
lavs    skiolldrin   ok   var   h.ann   fastr  a  spiotínv.  ^   tok  þá  |   Hávkr  104^ 
tveim  hondvm  exi  mikla  ok  hio  iil  Siona  ok  beit  ecki.  ^   Havkr 
slær  þa  með  hamrinvm   a  handlea  Siona    íyri  neðan  oxl  sva  at 
handlearin  geck  svndr.  ^    fell   þa  niðr  spiotið   greip  Sioni  ^at  þa  s 
anwaRÍ  hendi  ok  skavt  í  gegnim  ^  ein  man  af  liði  Havks  ok  liop 
siþaw  brott  i  morkina  ok  bað  forvnavta  sina  fylgia  ser.  ^    var  þa 
halfnað  Uð  ham  en  .íííj.  vari;  davð^V  af  monmví  Havks.^    skilr  nv 
82  med  þeim.  ^   bin^r  ^  Havkr  sár  sinwa  manna.  ok  ferr  hann  siþaw  a 
fvnd  Eiriks  konvngs  svnar  ok  segir  hanvm  sín  erindi.  ^   þeir  Eirikr  lo 
hofþv   heriað   viða   vm    Gavtland  aðr.  ^    Snyr  Eirikr  nv  aftr  meó 
skipaherin  ok  fmnr  foðr*  smn  i  Tvns  bergi  ok  sagþi  hvaR  þeira 
avðr^^m   hvat  i  hafþi   gerstz.  ^   Þorfinwr  ok  HialmaR  íara.  norðr  a 
Haloga  k^d  ok  þÍGÍa  baðir  goðar  giafir  af  konvngi  ok  skihaz  ^eir 
Yinir.  ^  En  er  ^eir  koma  heim  var  teki^  Yió  þeim  badvm  hondvm.  ^  15 
fostra  Þorfinz  varð  han^^m  fegin  ok  kvað  eigi  gengii  hafa  fiaRÍ^ 
^vi  er  ho^i  hafþi  getið.^  HialmaR  ferr  þaðan  heim  i  Helsingia  \aná 
ok  Þorfin/?r    meá   hanvm   ok   þa    agiætar    giaf^'r  aðr  af  Þorfinm.  ^ 
dvalþiz    Þorfinr   þar   vm   rið.  ^    hann   feck    þar  Magnilldar    systvr 
Hialmars  ok  \arv  þav  saman  nockora  vetr   aðr  HialmaR  andaz.  ^  20 
bar  þa  arf  hans  allan  vndir  Magnilldi.^  for  Þorfinnr  þa  i  Helsingia 
laná  ok  var  hanvm  þar  gefið  iarls  nafn  ok  eykr  hann  þar  sina  ætt 
ok  kom  mart  mannsL  fra  hanvm.^  En  er  Eirikr  Svia  konvngr  verðr 
vaR  at  land  hans  er  heríad  ok  ^at  Yarv  engi  sættar  boð  er  skalldin 
íorv  meó  varð  hann   storlega  reiðr  en  þo  toxt  eigi  hernaðr  millim  25 
rikianwa  en  alldri  sil^an  varð    vel  millim  þersa  konvng^.'^   dagar 
Hdiralldz  konvngs  harfagra  \arv  margir  ok  tigvhg^r  ok  slik  æfilok 
sem  margí'r  hafa  heyrt  ok  segir  her  ecki  lengra  af  hanvm.  ^ 


»  PunMum  er  tilf.  *  Noget  afbleget.  '  Sáledes;  men  b  er  vistnoh 
rettet  fra  v.  *  ScUedes.  '  Efter  a  er  ferst  shrevet  W,  men  hœgge  bogstaver 
er  underprihhede  af  Hauhr  selv. 


Af  Vpplendinga  konvngvm 

c.  I  OLafr  svn  Ingiallz  konvngs  illraða  af  Svia  Riki  rvddi  Verma 

land.^  hann  var  kallaðr  Olafr  tretelgia.^  hann  var  fœddr  i  Vestra- 
Gavtlandi  með  þeim  manne  er  Bofi  h^t.  ^  Saxi  het  svn  Bofa  er 
kallaðr  var  flett^V.  *  moðir  Olafs  var  Gavtilldr  ^  áoiiir  Algavta  6 
konvngs  en  hann  var  svn  Gavtreks  konvngs  ens  millda  svnar  Gavtz 
er  Gavtland  er  við  kent.  ^  Alof  var  moðir  Gavtilldar  dotter  Olafs 
konvngs  skygna  konvngs  af  Næriki.  ^  En  þa  er  IvaR  viðfaðme  hafþi 
lagt  vnder  sig  allt  Dana  velldi  ok  Svia  B.ik\  þa  flyði  Olafr  ok  mikill 
fiolði  þe^'ra  mannsi  er  vtlaga  vrðv  fgri  Ivari  konvngi.  ^  þeir  íara.  lo 
norðr  vm  Væní  ok  rvddv  þar  markir  ok  bygðv  þar  stor  hervð  ok 
kollvðv  ^at  Vermaland  ok  kollvðv  Sviar  þvi  Olaf  tretelgiv  ok  var 
hann  þar  konvngr  til  elU.  ^  kona  hans  het  Solva  hon  var  systir 
Solva  ens  gamla  er  fyrstr  rvddi  Soleyiar.^  Olafr  ok  Solva  attv  .íj. 
syni.  ^  het  anwaR  Ingialldr  en  an^^aR  Halfdan.  *  Ingialldr  var  kon-  15 
í;/i^r  i  Yermsiianái  eíiir  fodvr  sin  en  Halfdan  var  fœddr  vpp  i 
Soieyivm  meá  Solva  moðorbroðor  sinvm.  ^  ha/m  var  kallaðr  Half- 
dan  hvitbein.  ^  har^w  var  konvngr  i  Soleyivm  eft?V  Solva  konvng.  ^ 
hann  feck  Asv  dottor  Eysteins  konvngs  illraða  af  Heið.  ^  sa  Eystein 
lagði  vndir  sig  Eyna  fylki  i  Þrondheime  ok  feck  þeim  til  konvngs  20 
þar  hvnd  sín  er  Sorr  het.  ^  við  hann  er  kendr  Sors  havgr.  ^  þav 
Halfdan  ok  Asa  attv  .íj.  syni  Eystein  ok  Gvðravð.  ^  Halfdan  hvit- 
beín  eignadiz  Ravma  Riki  ok  mikit  af  Heidmork.  ^  hann  varð 
sottdavðr  a  Þottni  ok  var  hann  flvttr  a  Heiðmork  ok  heygðr  þar.  ^ 

Af  Vppiendinga  konvngvm  25 

c.  2  Gvðroðr^  svn  Halfdanar  var  konvngr  a  Heiðmork  eft^V  foðor 

sin.  ^    hans  svn  var  Helge  faðir  Ingiallz   favðvr  Olafs  hvita  er  atti 

Vnm  ena  divp  vðgv  dottor  Ketils  flatnefs.^  þeira.  svn  var  Þorstein 

ravðr  er  iarl  var  i  Skotlandi  ok  fell  þar.  1    Eystein  svn  Halfdanar 


^  Punktum  er  tilf.  '  þeim — Gavtilldr  er  skrevet  over  noget,  der  er  ud- 
raderet;  Haukr  har  altsd  forst  skrevet  noget  urigtig;  af  den  oprindelige  skrift 
ses  enkelte  streger  og  bogstavtrœk;  efter  gavtilldr  /  slutningen  af  linjen  ses  halvt- 
udraderede  tre  bogstaver  (^mot.^.        »  Eller  -reðr?. 


Af  Uppl.  konungum.  HAUKSBÓK.  457 

hvitbeíns  var  konvngr  a  Ravma   Rik\.  ^   hann   atti    dottor   Eiriks 
Agnars  svnar  er  \onvngv  var  a  Vestfolld.  ^  Eirikr  atti  engan  svn.  ^ 
AgnaR  faðir  Eiriks  var  svn  Sigtrygs  \onvn%?,  af  Vindle.  ^   Eystein  ^ 
konvngr  fell  fyri  borð  ok  slo  hann  beiti  ás  i  svndi  eínv  miovv.  ^ 
Halfdan  het  svn  hans  er  konvn^dom  tok  eftir  haww  gerdiz  hann  5 
rikr  maí?r  oA:  hermaðr  mikill.  ^  hann  gaf  gvll  i  mala  hirð  sinni  sva 
mWíit  sem  aðr^V  menn  gafv  silfr  en  hann  timði  eigi  at  gefa  monnvn 
sinvm  mat.  ^  þvi  var  hann  kalladr  Halfdan  en  milldi  ok  en  \\  matar  105» 
illi.  ^    hann  atti  Lifv   dottor  Dax    konvngs  af  Vestmorvm.  ^   hanw 
var  sottdavðr   a  Vestfolld   ok  er  hann   þar  heygðr.  ^    Gvðroðr  het  lo 
svn    þeira  er  ko^í^w^dom  tok  eítir  foðor  sín.  ^    hann  var  kallaðr 
Gvðroðr    en    gavfvglati.  ^    haw/^   atti   Asv    dottor   Harallz  kom-/^gs 
granravða    er    konvngr  var   a  Avgdvm.  ^    þav   attv    tva    svnv  het 
anwar  Halfdan  en  anwaR  Olafr.^    Gvðroðr  en  gavfvglati  var  drepin 
a  Geirstodv/??  a  Vestfolld  sva  at  hann  var  lagðr  meá  kesiv  er  hann  i5 
geck  af  skipi  sinv  i   Stiflv   svndi    seínt   vm   kvelldit.  ^   hafþi  Asa 
kona  hans   eaiað   man  til   að  drepa  hann  þvi  at  Gvðroðr  konvngr 
hafþi  aðr  drepa  latið   Haralld  konvng  foðvr  hennar  ok  Gyrð  svn 
hans.^  Gvðroðr  konvngr^  hafði  fyR  att  dottor  Alfarins  af  Alfheimvm 
ok   hafþi    heiman    meá    henni    halfa  Vingvlmork.  ^   þe^'ra    svn    v^r  20 
Olafr.^  hann  var  þa  fvlltiða  er  faðir  hans  fell  ok  tok  hann  þa  kon- 
vng  dóm  eftir  foðor  sin.  ^    hann  var  allra  manna.  merstr  ok  sierk- 
aztr    oA:  fridaztr  synvm.  ^    han  var  kalladr  Olafr  Geirstaða  alfr.  ^ 
Asa  en  storrada  for   norðr  a  Agðer  meó  Halfdan  svn  sin.  ^   hann 
var  þa  vetrgamall  ok  hellt  ho/i  þa  þtd  RiM  er  faðir  hennar  hafði  25 
att.  1    Halfdan  vox  vpp  meðr  Asv    moðor  sin/ii  oA:  var  hffm^  bratt 
mikill  maðr  ok  sterkr  oA:  svartr  a   hár   ok  þvi  var  hann  kallaðr 
Halfdan    svarti.  ^    eftir   fall   Gvð(r)oðar*    konvngs    (tok)  ^    RolfgeÍR 
konvngr  wnáir  sig  Vingvimork   ok  setti  þar  yfí'r  svn  sín  er  kallaðr 
var  Gandalfr.i  þar  fedgar  eignvdvz  ok  merstan  Ivta  Ravma  rikis.iso 
En  Eystein  konvngr   svn   Havgna   Eysteins  svnar  ens  rika  ok  ens 
illraða  lagði  þa   vndir  sig  alla  Heiðmork  ok  Soleyiar.  ^    En   Olafr 
Geirstaða  alfr  hafdi  Grœnland  ok  VestfoIL^  hann  Olafr  andaðiz  af 
fotar  verk  a  Geirstoðvm  ok  er  þar  heygðr.  ^    svn   hans  var  Rogn- 
valldr  er  kallaðr  var  heiðvm  hæri.  ^   hann  var  konvngr  a  Grœn-  35 
ianái  eíiir  foðvr  sinn.^   vm  hann  orti  Þioðolfr  hvínverski  Ynglinga 
tal  ok  segir  þar  fra  þeim  konvngvm  er  komner  vorv  fra  Yngvi  frey 
i  Sviþioð  ok  af  hans  nafni  erv  Yn(g)Iingar  ^  kallader.  ^ 


1  Punktum  er  tilf.      '  Rettet  fra  Mskrs  dittogr.  -steyn.      »  5A:r.  ío  ^raw^'e 
ved  linjeskifte.        *  r  m^?.  i  hdskr.        ^  Mgl.  i  hdskr.        «  g  ligeledes. 


345  Her  seger  af  Ragnars  svnm  ok  hversv  marg^V  kowi^wgar 

erv  komner  af  þeim 

0.  1  EfhV  davða  Rings  konvn%^  tok  RagnaR  svn  hans  ^Lonvn^- 

dóm  yíir  Svia  velldi  ok  Dana.  ^  þa  gengv  marg/r  kowi^ngar  a  rikín 
oA;  logðv  vnder.  ^   En  þ?;i  at  hann  var  vngr  raaðr  oA:  syndiz  ^  þeim  5 
han^^  litt^  fallin  til  radag^rðar  eða  la^dstiornar.  ^  þa  var  ein  iarl  i 
Vestra-Gavtlandi  ^  er  Herravðr  het.  ^   hann  var  iarl  Ragnars  kon- 
V7i%s>.  ^    mannsi  var  haw/í  vitraztr   o^  hermaðr   mikill.  ^    haww  atti 
eina    dottor    er    Þora   borgarhiortr    var    kollvð.  ^    hon    var   allra 
kvenwa   friðvz    þe?'ra   er  konvngT  hafþi    spvrt   til.  ^    I(arlinn)    faðir  lo 
henwar  hafði  gefit  henm  ein  yrmling  i  morgin  giof  hon  fœddi  hann 
fyrst  i  eski  sinv.^  En  þersi  ormr  varð  sva  mikill  vm  siþ^V  at  hann 
la  i  kring  vm  skemmvna  ok  beit  i  sporð  ser.  ^  hann  gerðiz  þa  sva 
olmr  at  menn   þorðv  eigi  at   koma    ner  skemvnm    nema   þeir  er 
hanvm  gafv  mat  eða  þionadv  iarls  dottor  en  hann  (at)  ^   vxa  vm  i5 
dag.  ^   Folkit  ottaðiz  miok  ok  vissv  at  hann  mvndi  ^  mikin  skaða 
gera  sva  mikill  ok  olmr  sem   hann  var  þa  orðin.  ^   I(arl)  strengði 

346  þa  þers  heit  at  bragar  fvlli   at   hann  skylldi  þeim   einvm  manwe 
gifta  dottor  sína  Þorv  er  dræpi  ormin  eda  þyrði  at  ganga  til  tals 
\\á  hana  fyri  orminvm.  ^  Ok  er  Ragnan  konvngv  spyR  þersi  tiðindi  20 
þa  feR  hann  i  Vestra-Gavtlawd   ok   er   hann  atti   skamt   til    biar 
íarlsins  þa  for  hann  í  raggað  ^  klæði  bro^kr  ok  kapv  ok  ermar  a  ok 
hottr.  ^    þav  klæði  var^  þœfd  meó  sand  oA:  tiorv.  ^    oA;   tok  í  honð 
ser  eitt  miki^  spiot  en  var  gyrðr  sverði  ok  geck  sva  ein  fra  sinvm 
monnvu  ok  til  biar  iarlsins  ok  skemmv  Þorv.  ^  Ok  þegar  ormrin  sa  at  25 
þar  var  komin  vkvnwr  maðr  þa  reistiz  hann  vpj?  ok  bles  eitri  moti 
hanvm  en  hann  skavt  mote  skilldinvm  ok  geck  at  hanvm  diarf- 
lega  ok  lagði  hann  með  spioti  i  hiartað   ok  siþaw  bra  haww  sinv 
sverði  ok  hio  af  orminvm  hofvðit  ok  for  þaí  sva  sem  segir  i  sogv 
Ragnars  konvngs  at  ha^t^i   feck   siþan  Þorv  borgarhiort  oA:  siþaw  30 
lagþiz   hann  i  hernað    ok   frelsti    allt   sitt   riki.  ^   ha^w   atti  1  me^  105b 


*  Punktum   er   tilf.         '^  ^o^reí  afbleget.         ^  Mgl.  i  hdskr.         *  Skr, 
mv  1  mdi.        ^  Sikkert  sál.  (0:  r^ggud  klædi). 


P™  Davði  Ragna(r)s  ^  svna 

c.  2  Nv  er  syn^V  Ragnars  Yarv  vaxnir  þa  hmvðv  ^ek  viða  vm 


Ragnars  s.  þátlr  c.  1-2.  HAUKSBÓK.  459 

Þorv  .íj.  syni.i  het  anwaR  Eirikr  en  anwaR  AgnaR  ok  er  þeir  Narv 
nockora  vetra^  gamhV  þa  tekr  Þora  sott  ok  andaðiz.  ^  ^i^an 
feck  RagnaR  Aslavgar  er  svmir  kalla  RandaHn  dottor  Sigvrðar 
Fafnis  bana  ok  Brynilldar  Bvdla  dottor.  ^  þav  attv  fiora  syní.  * 
IvaR  beinlavsi  var  ellztr  þa  Biorn  iarnsiða  þa  Hvitserkr  þa  Sigvrðr.  ^  5 
þaf  var  mark  i  avga  \ia7ivm  at  sva  var  sem  ormr  lægi  vm  sialldrið 
ok  ^v\  var  \iann  kallaðr  Sigvrðr  ormr  i  avga.  ^ 


\ondi.  ^    ^eiv  brœðr  Eirikr  ok  Agnarr  forv  i  odrí;m  stað  en  i  þridia  lo 
stað  íorv  ^eiv  IvaR  ok  ^eiv  enir  yngri  brœðr  ha^s  meó  hanvm  ok 
gerði  ha7in  rað   fyr\  þeim  þ?;i   at  hann  var  for  vitri.  ^   þeir  logþv 
vndir  sig  Selvnd   ok  ReiðgotakM  Eygota  \aná  ok  Eyland  ok  oll 
sma  lond  i  hafinv.  ^    settiz   þa   IvaR  með   envm   yngrvm  brœðrt'w 
sinvw  að  Leiðrv  a  Selvndi  ok  var  ^at  þo  motí  viUa  Ragnars  kon-  i5 
vngs.  ^   íorv  synir  hans  meó  hernaði    alhV  þí;i  at  þeir  villdv  eigi 
vfrægri  Yers.  en  RagnaR  konvngv  faðir  þe^ra.  ^   þat  hkaði  Ragnar 
konvngi  illa  er  syn^V  hans  helldv  mote  hanvm  ok  tokv  skattlowd 
hans    moti    hans   viha.  ^    hann    setti    þan/^   kon?;ng   yf^V  Vp^-Svia 
velldi  er  Eystein  beh  het  ok  bað  hörw^  halda  þt^i  riki  ser  ti/  handa  20 
en  vma  ígri  svnvm  sinvm  ef  þé«r  kallaði  til.  ^   Þat  var  eitt  svmar 
er  RagnaR  konvngv  var  farin   meí?  her  i  Avstr  veg*  at  Eirikr  ok 
Agnar  syn^V  hans  komv  til  Sviþioðar  ok  helldv  skipvm  sinv/w  vpj? 
i  Login.  ^    ge(r)ðv  ^   þe^'r  þa   boð  Eysteini   \íonvngi  til  Vp/?sala  at 
hann  kiæme  til  þeiva..  ^   Ok  er  þeir  fvndvz  sagþi   Eirikr  at  hann  25 
villdi  at  Eystein  konvngv  helldi  Svia  R^X-i  vnd?V  þa  brœðr  ok  kvez 
þa   fa   viHa  Borgilldar  dottor  hans  ok  segir  at  þa  megv  l^eiv  vel 
hallda  þd  RÍA;i   ígri  Ragnari  konvngi.  ^    Eystein   kvez   þetta  viHa  ^ 
tia  innan  lanz  hoíþingivm   ok  skilþvz  þm  sva.  ^    Ok  er  E(ysteinn) 
konvngv  bar  þetta  mal  vpp  þa  vrðv  dWir  \anázmenn  a  þaí  sattfr  at  30 
348  vma  landit  fgri  svnvm  Ragna(r)s  ^  ok  dregz  nv  saman  vvigr  heR 
ok   feR  Eystein  konvngv  moti  Ragnars*  svnvm   oA:   er   þé^'r   fin;íaz 
verðr  þar  mikil  ovrosta.  ok  verða  nv  synir  Loðbrokar  ofrHði  born(ir)  ^ 
ok  feHr  sva  lid   þeira'  bræðra  at  fatt  eitt  stoð  vpp.  ^    þa  feU  oA; 
AgnaR    en   Eirikr  varð   handtekin.  ^    Eystein    konvngv   bavð  Eiriki  35 
grið  ok  sva  mikií  fe  af  Vp^sala  veHdi  fyri  Agnar  broðor  sin  sem 
sialfr  viHdi  hann  ok  þar  med  dottí^r  sina  þa  er  aðr  hafþi  hann 


^  Punktum  er  tilf.  '  Skr.  to  gange  (sidste  g.  \eira).  '  r  mgl.  i  hdskr. 
*  Herpd  tilföjes  (dittogr.  fejl):  með  her  sin.  ^  Det  sidste  i  er  tilf.  over  linjen. 
'  Ferst  skr.  ragnar  (som  nom.),  hvorpd  s  (langt)  er  skrevet  igennem  r.  '  ir 
mgl.  i  hdskr. 


460  HAUKSBÓK.  Ragnars  s.  þáttr  c. 2. 

f 

beðil.  *  Eirikr  villdi  engar  febœtr  oh  eigi  konvngsáoiior '  ok  eigi 
kvez  hann  vilia  lifa  eft^V  þanw  vsigr  er  hann  hafþi  fengit  en  ^at 
kvez  hann  þÍGÍa  vilia  at  hann  kiosi  ser  sialfr  davðdaga.  ^  Ok  af 
þvi  at  Eystein  konvngv  matti  enga  sætt  fa  af  Eiriki  þa  iattar  hann 
hanvm  þat.  ^  Eirikr  bað  at  ^eir  tœki  Ynáir  hann  spiotz  oddvm  5 
ok  hefi  hann  sva  vpp  jfir  allan  vahn.  ^  þa  q(vað)  Eirikr  Uil  *  ek 
eigi  boð  f?/ri  broðvr  ne  bavgvm  rney  kavpa  Eystein  kveða  orðin 
Agnars  bana  heyra  grætr  e^^i  mig  moðir  mon  ek  œfstr  a  val  deyia 
ok  geÍR  tre  i  gegnv(m)  ^  giorr  latið  mik  standa.  ^  Ok  aðr  hann 
vœri  hafin  vpp  a  spiotin  þa  sa  hann  ein  msinn  riða  mikit.  ^  þa  lo 
349  q(vað)  hann  Þav*  bmð  orð  eð  efra  erv  avstr  farar  Uðnar  at  meÍR 
hafe  mina  mio  Aslavgv  bavga  þa  man  mersi  af  moði  ef  mik  spyria 
davðan  min  stivpmoð^V  milldvw  mogvm  sinvm  iil  segia.  ^  Var  nv 
sva  gort  at  Eiriki  var  lypt  vpj?  a  spiotzoddvnvm  ok  do  hann  sva 
vppi  yíir  valnvm.  ^  Ok  er  þersi  tiðindi  spyriaz  vt  a  Selvnd  ti^  15 
Aslavgar  þa  feR  hon  þegar  a  fvnd  svna  sín^a  ok  segir  þeim  þersi 
tiðindi.  ^  þe^'r  Biorn  ok  Hvitserkr  lekv  tafl  en  Sigvrðr  stoð  at 
framan.  ^  þa  q(vað)  Aslavg  Eigi  *  mvndi  yðar  ef  ér  dœið  fyRÍ  eitt 
missari*  efiir  vhefnt  vera  brœðra  Htt  raðvwz  þvi  leyna  ef  lif  ha/a 


^  Punktum  er  tilf.      ^  Det  ferste  o  skr.  over  linjen.       '  m  mgl.  i  hdskr. 

*  Det  sidste  s  er  i  hdskr.  rettet  fra  a. 

*  Versene  hör  skrives: 

Vilkat  boð  fyr  bróður,  Grætr  eigi  mik  móðir, 

né  baugum  mey  kaupa,  monk  ofstr  of  val  deyja, 

(Eystein  kveða  orðinn  ok  geirtré  í  g^gnum, 

Agnars  bana)  heyra.  g^i"!*,  látið  mik  standa. 

Jeg  vil  ikke  húre  tilbud  for  min  hroder  eller  kohe  mo  for  ringe;  man 
siger  at  E.  har  drœht  A.  Ingen  moder  hegrœder  mig;  jeg  er  rede  til  at  do  sidst 
oppe  over  valen  og  lade  spydskafterne  gennemhore  mig. 

Þau  berið  orð  et  0fra  þat  mon  mest  af  móði, 

(eru  austrfarar  liðnar),  ef  mik  spyrja  dauðan, 

at  meir  hafi  mína  mín  stjúpmóðir  mildum 

mjó,   Aslaugu,  bauga;  m^gum  sínum  til  segja. 

Bærer  til  lands  de  ord  til  A. ,  at  hun  den  slanke  herefter  skal  hesidde 
niit  gods;  mine  0sterledstog  er  forhi;  det  er  det  sörgeligste,  min  stemoder  harm- 
fuld  kan  meddele  sine  gavmilde  sönner,  ndr  de  (af  hende)  horer  min  dod. 

Eigi  myndi  yðvar,  lítt  ráðumk  því  leyna, 

ef  ér  döeið  fyrri,  er  h'f  hafa  knætti 

eitt  missari  eptir  Eiríkr  sitt  ok  Agnarr, 

óhefnt  vera  brœðra;  óbornir  mér  niðjar. 


Ragnars  s.  þáttr  c.  2.  HAUKSBÓK.  461 

knætti  Eirikr  sitt  ok  AgnaR  vbornir  mer  niðiar.  ^  þa  svaraí^^*  Sigvrðr 
ormr  i  avga  Þat*  ^kaX  þriggia  vikna  ef  þig  tregar  moð/r  leið  eigv     v. 
Ner  langa  leiðangr   bvinw  verda  skal  Vp^solvm  eiy\  þo  at   ofr  fe 
350  bioði  ef  ors  dvga  eaiar  Eystein/i  beli  rada.  ^   þa  q(vað)  Biorn  ian- 
siða  ^   Dvga  *   man  hvgr  ok  hiarta  i  havksnorv  briosti  þot  minwr  5  v. 
vm  ^at  mæli  manwi  in^an  riíia  eigi  er  ors  i  avgvm  ormr  ne  franir 
snakar^   bro^ðr  gloddv  mig  minir  ||  man  ek  stivpsvnv  þina.  ^    þa  106^ 
svaraííi  Hvitserkr  Hyaivm  *    at  aðr  heítim    að    hefnt   megi  verða     v. 
latvm  ymsv  illv  Agnars  bana  fagna   hrindvm  hvf  a  ran/iír  hoGvm 
is  íyri  barði  siam  a  hitt  hverr  sneckivr  vaR  *  snemzt  faim  bvnar.  ^  lo 


^  Punkfum  er  tilf.        ^  Sáledes.        '  Over  k  er  der  anhragt  et  forhortelses- 
tegn  for  er  (ir),         *  aR  tilf.  over  linjen  med  nedvisningstegn  (forst  skr.  ^). 


Ikke  vilde  I  hrúdre  have  vœret  et  halvár  uhævnede,  hvis  I  var  dede  forst; 
det  lœgger  jeg  ikke  skjul  pá,  hvis  E.  og  A.,  hvis  moder  jeg  dog  ikke  er,  var  i 
live  (og  I  dede). 

*  Versene  hör  skrives: 

pat,  skal  þriggja  vikna,  skal  Uppsylum  eigi, 

ef  þik  tregar,  móðir  þótt  ófafé  bjóði, 

—  leið  eigum  vér  langa   —  ef  oss  duga  eggjar, 

leiðangr  búinn  verda;  Eysteinn  beli  ráða. 

I  lohet  af  3  uger  —  det  er  en  lang  vej,  vi  skal  —,  skal  en  leding  hlive  istand- 
bragt,  hvis  det  er  det,  du  er  hekymret  for;  Eijsteinn  hele  skal  ikke  ráde  for 
Upsala,  selv  om  han  tilhyder  os  en  meget  stor  sum,  hvis  œggene  stdr  os  hi. 

Duga  man  hugr  ok  hjarta  eigi  er  oss  í  augum 

í  hauksn^ru  brjósti,  ormr  né  fránir  snákar, 

þótt  minnr  of  þat  mæli,  brœðr  gl^ddu  mik  mínir, 

manni  innan  rifja;  mank  stjúpsonu  þína. 

Mod  og  hjœrte,  det  som  er  indenfor  en  mands  rihhen  i  hans  uforfœrdede 
hryst,  vil  stá  ham  hi,  skönt  han  lidet  taler  derom;  der  er  hverken  orm  eller 
skinnende  snoge  i  mine  öjne  (o:  som  i  den  lige  foran  sá  stortalende  Sigurds),  men 
jeg  husker  dine  stesönner;  (disse)  mine  hrodre  glœdede  mig. 

Hyggjum  at;  áðr  heitim,  skjótum  húf  á  hrannir, 

at  hefnt  megi  verða,  h^ggum  ís  fyr  barði, 

látum  ýmsu  iUu  sjám  á  hitt,  hverr  snekkjur 

Agnars  bana  fagna,  várr  snemst  fái  búnar. 

Lad  os  nöje  overveje  sagen,  för  vi  lover  noget,  forat  hœvnen  kan  fuld- 
hyrdes.  Lad  os  lade  Agnars  hanemand  mede  adskiUige  ulykker.  Lad  os 
skyde  skihene  ud  pá  helgerne,  lad  os  hugge  isen  foran  stœvnene;  lad  os  se,  hvem 
af  os  ferst  hliver  fœrdig  med  at  sœtte  sine  skibe  i  stand. 


HAUKSBÓK.  Ragnars  s.  þáttr  c. 2— 3. 

# 

V.  þa  q(vað)  IvaR  beinlavsi  Hafið  *  offrhvga  ^  œrin  ^  ok  aræði  bcpði 
þers  mvndi  þa  þvrfa  at  þra  mikið  fylgði  bera  man  mik  íyri  bragna 
beinlavsan   fram  verða   þo  gat  ek  hond  til  hefnda   at  ek  hvariga 

351  nyta.  ^   Eft^V  ^at  drogv  *  Ragnars  synir  saman  vvigan  her  ok  er 
þeir  warv  bvnir  þa  forv  J^eir  meá  skipa  her  úl  Sviþioðar  en  Aslavg  5 
drottning   íerr  meó   .xv.  hvndrvdvm  riddara  landveg  ok  var    þöfí 
folk  allvel  bvið.^    siolf  bar  hon  herklæði  ok  var  formadr  þ^rs  hers 
ok  kallaðiz  Randahn   ok  mœtaz  þav  i  Sviþioð  ok  ræna  ok  brenna 
hvar  sem  þav  fara.  yfir.  ^    þetta  spyR  Eystein   konvngr   ok  samnar 
her  i  moti   þeim  hverivm   þeim  manne  er  vigr  var  i  hans  B.iki  ok  10 
er  þeir  mœtaz  Yerbr  þar  mikil  orros^a  ok  fa  Loðbrokar  syn^'r  sigr 
en  Eystein  konvngr  felL^   Ok  spyrst  þetta  (ok)^  verðr  miog  frægt.^ 
RagnaR  konvngr  þar  sem  hanfi  var  i  hernaði  spyR  þetta  ok  hkar 
storiUa  við  svnv  sina   at  þ^ir  letv   eigi  hefndina  biða  hans  ok  er 
hann  kom  heim  i  RÍki  sitt   þa  segir  hann  Aslavgv  at  hann  ska\  15 
gera  eigi  minwa  frægdar  verk  en  synir  hans  hofðv  þa  geri.  ^   heíi 
ek  nv  flest  allt  þaí  riki  aftr  vnid  vndir  mik  er  min^'r  forellris  menn 
hafa  att  vtan  England  eigi  ok  þvi  heíi  ek  nv  latið  gera  knorrv  .íj. 

i  Lidvm  a  Vestfoll.  ^    þvi  at   hans  riki  stod  allt  til  Dofra  fiallz  ok 
Lidandisnes.  ^    Aslavg  SYSiraói  niorg  langskip  mattv  þer  hafa.  gera.  20 
latið  meó  Yerbi  þersa  knaRa  vitv  þer  ok  at  storskipvM  er  ecki  gott 
að  hallda  að  Englanái  sakir  stravms  ok  vtgrynis  ok  er   þetta  ecki 
vitrlega  raðit.  ^    En   allt  að   einv  feR  RagnaR  konvngr  með  þersvm 

352  knorrvm  vestr  til  Englanz  med   A.  manwa  ok  brytr  bœði  skipw 
\id   Englawd  en  sialfr  hann  ok  allr  herr  hans  kom  heill  a  \aná  ^ 

(c.  3)  tekr  hann  nv  að  heria  hvar  sem  hann  ferr.  ^  I  þenna.  tima  reð  sa 
kouvngr  fyri  Norðhvmrv  iaíiái  er  Ella  het  ok  er  hann  spyR  at  herr 
er  komin  i  mki  hans  þa  samnar  hann  miklv  Uði  ok  feR  mote 
hanvm    meó    vvigian    her   ok  verðr    þar    orrosta    mikil    ok    horð.  ^ 


^  Sáledes.        ^  œ  synes  rettet  fra  et  andet  hogstov.         ^  Punktmn  er  tilf. 
*  g  er  i  hdskr.  rettet  fra  d.         ^  Mgl.  i  hdskr. 


*  Verset  hör  skrives: 

Haíið  ofrhuga  œrinn  bera  mon  mik  fyr  bragna 

ok  áræði  bæði;  beinlausan  framm  verða; 

þess  myndi  þá  þurfa,  þó  gatk  h^nd  til  hefnða, 

at  þrá  mikit  fylgði;  at  hváriga  nýtak. 

/  har  háde  mod  og  dristighed  nok;  det  vilde  da  hehoves,  at  megen  ud- 
holdenhed  fulgte  med;  man  vil  hlive  nodt  til  at  hœre  mig ,  henlese  mand,  frem 
foran  mœndene;  jeg  har  fáet  en  hánd  til  hœvn  (0:  dnd  og  klogt) ,  skönt  ingen 
af  mine  (legemlige)  hœnder  er  hrugelig. 


Ragnars  3.  þáttr  c.  3.  H  A  U  K  S  B  Ó  K.  463 

RagnaR  konvngr  var  ytz  i  silkihívp  þeim  er  Aslavg  gaf  hanvm  at 
skilnadi  en  þvi  at  lanáherrin  var  mikill  sva  at  ecki  mati  ^  við 
halldaz  þa  fell  nalega  allt  folk  hans  en  hann  geck  sialfr  vel  íiorYm 
sinvm  i  gegnim  fylking  EIIo  Unvngs  en  ecki  iarn  festi  a  silki  skyrtv 
hans.  2  varð  hann  Ym  siþir  handtekin  ok  setr  i  ein  ormgarð  ok  5 
villdv  ormarnir  ecki  koma  nær  hanvm.  ^  Ella  konvngv  sa  at  hann 
bitv  ei^i  iarn  vm  dagín  er  þeir  borðvz  ok  nv  villdv  eígi  ormarnir 
granda  hanvm  þa  let  hann  fletta  af  ha^ivm  klæði  ^at  er  hann 
hafþi  ytz  haft  vm  dagin  ok  þegar  hengv  ormarnir  a  hanvm  alla 
vega  ok  let  hann  þar  lif  sitt  meá  miklvm  ravstleik.  ^  Ok  er  synír  10 
Ragnars  konv7igs  spyria  þersi  tiðinði  þa  fara  þe^'r  vestr  iil  Englawdz 
ok  heriaz  vi(í  EIlv  konvng  ok  af  þvi  at  IvaR  villdi  ei^i  beriaz  ok 
ecki  hans  folk  en  lawdheRÍn  var  drivgr  þa  fengv  þeiv  vsigr  ok 
flyðv  til  skipa  ok  íorv  vií?  svabvið  heim  iil  Danmarkar  en  IvaR  var 

353  eftir  i  Englanái  ok  for  a  fvnd  EIIv  konvngs  ok  beiddiz  af  hanvm  15 
bota  f^ri  foðvr  sin.  ^    ok  íyri  ^vi  at  Ella  konvngv  sa  at  IvaR  villdi 
eigi  beriaz   meó   hvæ6rv7n  sinvm  í  mote  hanvm  þa  þotte  hanvm 
trvlegt  at  gera  sætt  vií?  hann.  ^   IvaR  bað  konvng  gefa  hanvm  sva 
mikit  af  ianái  i  foðvr  giolld  sem   hann  breiddi   yfir   ena    mestv 
olldvngs  ^  hvð  þvi  at  hann  segir  sev  eigi  vel  mvnv  fritt  ad  fara  ^ 
heim  íyri  hvcF^^vvm  sinvm.  ^    EIIo  þotti  þetta  ei^i  vtrvligt  ok  bvndv 
þeir  meó  þersv  sætt  sina.  ^    tekr  IvaR  nv  hvdina  rablavta  ok  lætr 
þenia  sem  merst  ok  si^an  lætr  hann  rista  hvðina  i  en  miovazta 
streng  ok  klyfr  si^an  sev  hvart  harham  ok  holldrosv.  ^   si^an  lætr 
hann    draga    vm   ein  slettan  voll   ok  marka   þar  vm  vtan  grvnd  25 
voll.  ^   hann  reisir  þar  a   sterka   borgar   veai   ok  er  sv    borg  nv 
kallað    lorvik.  ^    hann    vingaðiz    vi(?    allt    ianázíolk   ok   mersi   vií? 
havfþingia  ok  sva  kom  at  allir  hoíþingiar  hetv  hanvm  trvnaði  ok 
hvœbvvm  hans.  ^   Siþan  sender  hann  boð   iil  bræðra  sina  ok  segir 
at  þa  er  meiri  von  at  *  þeir  megi  hefna  foðvr  sins  ef  þeiv  koma  30 
meá  her  iil  Engl(an)dz  ^.  ^    Ok  er  þeir  spyria  þaí  bioða  þeir  her  vt 
oA;  *  hallda  til  Engl(an)dz  ^.  ^    oZ;  er  IvaR  v^rðr  þers  vaR  íerv  hann 
þegar  a  fvnd  Ellv  konvngs  ok  segir  at  ha?ín  vill  e^^i  leyna  \  hann  I06b 
slikvm  tiðindvm  en  segir  at  hann  ma  eigi  beriaz  mote  brcpðrvm 
sínvm  en  þo  vill    han'n   fara  a  fvnd  þéira  o^  leita    vm    sæiiir.  ^  35 

354  konvngr  þig^r  þetta.^  kemr  ívaR  a  fvnd  brœðra  sinf^a  ok  eaiar  þa 
at  hefna  foðvr  sins  ok  íerv  si^an  aftr  úl  EIlv  konimgs  ok  segir  at 
þm'  erv  sva  olmir  ok  oðir  at  þeir  vilia  íyri  hvetvetna  fram  beriaz.^ 
konvngi  syniz  þetta  en  mersti  trvleiki  er  IvaR  gerði.^  ferr  hann  nv 


^  Tilf.  over  linjen  med  to  nedmsningstegn.       '  Punhtum  er  tilf.       '  d  «r 
i  hdskr.  vettet  fra  v.        *  Noget  afbleget,        ^  an  mgl.  i  hdskr. 


464  HAUKSBÓ"K.  Ragnars  s.  þáttr  c.3— 4. 

f 

mote  þeim  hrœ^rvm  með  sin  her.  ^  Ok  er  ^eir  koma  saman  þa 
snérvz  margir  havfþm^mr  ^  íra  konvng'mYm  ok  til  Ivars.  ^  varð 
konvngv  þa  borin  ofrliði  sva  at  mikill  þori  liðs  hans  fell  en  sialfr 
varð  hann  handtekin.^  IvaR  ok  þeir  brœðr  mintvz  nv  hversv  faðir 
þe^'ra  var  pindr  letv  þe^'r  nv  rista  orn  a  baki  Ellv  ok  skera  ú^an  5 
riíin  oll  fra  ryainvm  meó  sverði  sva  at  þar  vorv  Ivngvn  vt  dregin.^ 
Svk  seg^r  Sigvatr  skalld  i  Knvtz  drapv  Ok  *  Eilv  bak  at  let  hin  er 
sat  IvaR  ara  lorvik  skorið.^  Eftir  þersa  orrostv  gerbiz  IvaR  konvngr 
yUr  þeim  Ivta  Englawdz  sem  hans  frændr  hofðv  fyRÍ  att.  ^  hann 
atti  þa  .íj.  bra^(ðr)  ^  frillv  borna  en  an/íaR  het  YngvaR  en  annaR  10 
Hvsto.  ^  þeir  pinvþv  Iatmí;^d  konv7ig  en  helga  eftir  boði  Ivars  ok 
lagði  hann  sil^an  vndir  sig  hans  Riki.  ^  Loðbrokar  synir  íorv  vm 
morg  lond  með  hernaði  Englaná  ok  Valland  ok  Frdick\aná  ok  vt 
vm  Lvmbarði.^  En  sva  er  sagt  at  þar  hafi  þeir  framazt  komið  er 
355  l^eir  YunY  þa  borg  er  Lvna  heitir  ok  vm  eina  stvnd  ætlvðv  þeir  at  15 
fara  til  Romaborgar  ok  vinwa  hana  ok  heíir  þeira  hernaðr  frægstr 
verið  vm  oll  norðr  l(on)d  ^  af  danskri  tvngv.  ^  ok  er  þeir  koma 
aftr  i  Danmork  i  mki  sítt  þa  skipta  þeir  londvm  með  ser.  ^  tok 
Biorn  iarnsiþa  Vp^sala  RÍA:i  ok  alla  Sviþioð  ok  þat  er  þar  til 
heyrir.  ^  En  Sigvrðr  ormr  i  avga  hafði  Selvnd  ok  Skani  ok  Hal-  2C 
land  ok  alla  Vikina  ok  Agðir  til  Liðandis  nes  ok  mikin  þora  af 
Vp^Iondvm  en  Hv(i)tserkr  ^  hafði  Reiðgota  land  ok  Yindland.  ^ 
Sigvrðr  ormr  i  avga  (atti)^  Blæiv  dottor  Ello  konvngs.'^  þeira.  svn 
var  Knvtr  er  kallaðr  var  Hávrða-Knvtr  er  Riki  tok  eftir  foðvr  sin 
i  Sellvnd  Skani  ok  Hallandi  en  Vikín  hvarf  þa  vndan  hanvra.  ^  25 
hann  atti  þan  svn  er  Gormr  het  hann  var  heitin  eftir  fostra  hans 
syni  Knvtz  fvndna.  ^  hann  hellt  allt  land  af  synvm  ^  Ragnars 
meðan  þeir  Yarv  i  hernaði.  ^  Gormr  Knvtz  svn  var  allra  ma^ma. 
merstr  ok  sterkaztr  ok  en  mersti  atgervi  maðr  vm  alla  tvti  en  ecki 
var  hann  sva  vitr  sem  vmð  hofðv  enir  fyRÍ  frændr  hans.  ^  30 

Af  Gormi  konvngi 
Q  4  Gormr  tok  konvngdóm  efiir  foðvr  sin.  ^    hann  feck  Þyri   er  ^ 

kollvð  var  Danmarkar  bot   dottor  Klackharallz  er  konvngr  var  í 


'  Punhtum  er  tilf.         ^  f  er  rettet  fra  hdskrs  ð.         ^  ðr  mgl.  i  hdskr. 
*  on  mgl.  i  hdskr.        ^  i  mgl.  i  hdskr.        ®  Mgl.  i  hdskr.        "^  Sáledes  (=  svn-). 


*  Verset  bör  skrives: 

Auk  Ellu  bak  ívarr  ara 

at  lét  hinns  sat  Jórvík  skorit. 

Auk   ívarr,   hinns   sat   at  Jórvík,    lét   skorit   bak   Ellu  ara  (dat.). 
Og  Ivar,  han  som  herskede  i   York,  ristede  (hlod-)0rn  pá  Ellas  ryg. 


Ragnars  s.  þáttr  c.4  HAUKSBÓK.  465 

ívtlandi.  ^    en  er  Haralldr  vr/r  andaðr  þa  tok  Gormr   \)at  Riki  allt 
Yuáir  sig.^    Gormr  \.onvngv  for  með  her  yf^V  allt  Ivtland  oh  eyddi 

356  ollvm  nes  \onvn%vm  allt  svðr  ti/  Sles  ok  sva  van  \vami  mikið  af 
Vind  \anái  ok  margar  orrostor  atti  hami  \\ó  Saxa  oA:  gerðiz  hann 
en  rikazti  konvngr.'^  hann  atti  .íj.  syni  het  en  ellri  Knvtr  en  Har-  5 
alldr  en  yngri.  ^  Knvtr  var  allra  þeira  mamm  fegrstr  er  menn 
hafa  seð.  ^  konvngr  Ynni  (hanvm)  ^  vm  fram  hvern  man  oA:  þar 
meá  oll  alþyða.  ^  hann  var  kallaðr  Dana  ast.  ^  Haralldr  Mktiz  i 
moðor  æt  sina  ok  vnm  moðer  hans  hanvm  eigi  mi'n/^a  en  Knvti.^ 
IvaR^  en  beinlavs(i)*  var  lengi  konvngr  i  Englandi.^  hann  atti  ecki  lo 
barn  þmat  hann  var  sva  skapaðr  at  hanvm  fylgði  engi  girnd  ne 
ast  en  eigi  skorti  hann  spekt  eða  grimð  ok  varð  hann  ellidavðr  a 
Engla/idi  ok  var  þar  heygðr.  ^  þa  Yarv  alkV  Loðbrokar  sym'r 
davðir.  ^  Eftir  IvaR  tok  konvng  dom  i  Englandi  A^slmvnár.^  hann 
var  broðor  svn  latmmdar  ens  helga  ok  kristnaði  hann  viða  Eng-  15 
laná.  ^  hann  tok  skatta  af  Norðhvmrv  ianái  þí?i  at  þ«í  var  heiðit.* 
ef(tir)  ^  hann  tok  konvngdom  svn  hans  er  Adalbrigt  het.  ^  haww 
var  goðr  konvngr  ok  varð  gamall.  ^  ofarliga  a  ha^^s  dogvw  kom 
Dana  heR  tií  Engkwdz  ok  varv  formen  hersins  Knvtr  ok  Haralldr 
syn^'r  Gorms  konvn%s.  ^  þeir  logðv  vndir  sig  mikið  Riki  i  Nord-  20 
hvmrv  \anái  ^at  er  IvaR  hafþi  att.^  Ada(l)brigt^  konvngr  for  moti 
þeim  ok  bordvz  þeir  íyri  nordan  Khflond  ok  fell  þar  mart  af 
Donvm  '^   ok  nockvrv  siþaR   gengv  Dan^'r  vp^  við  Skarða  borg  ok 

357  borðvz  þar  ok  fengv  sigr.  ^  ú^an  forv  þeir  svðr  iil  lorvikr  ok  geck 
þar  vndir  þa  allt  folk  ok  vgðv  þe^r  þa  ecki  ad  ser.  ^    ok  ein  dag  25 
er  heitt  veðr  ^  Yar  íorv  menn  a  svnd  ok  sva  sem  konvngs  synir 
Yarv  a  svndi  millim  skipaniia  Ivpv  menn  af  \anái  ofan  \\  ok'^  skvtv  107 a 
a  þa.  ^    var  þa  Knvtr  lostin  avrv  til  bana  ok  tokv  þeir  \ikit  ok 
flvttv  vt  a  skip.^  ok  er  \andz  menn  spyria  þetta  samnaz  ^eir  saman 
sva  at  siþan    fá  Daner   engar   vp^gongvr  sakir   samnaðar   \andz30 
mannB.  ok  fara  si^an  heim  aftr  til  Danmarkar.  ^    Gormr  konvngr 
var  þa  a  Ivtlawdi  oA:  ^  er  hann  spvrði  þersi  tiðinði  þa  hne  hann 
aftr  oA:  sprack  af  harme  an^an  dag  eft^r  at  iamlengð  ^  ^   þa  ^  tok 
konvngdom  eítir  hann  yíir  Dana  velldi  Haralldr  svn  hans.'^   hann 
tok  fyrstr  trv  ok  skirín  ^^  sinwa  ættmai^na.  ^  35 


1  Punktum  er  tilf.  ^  Mgl.  i  hdshr.  »  v  er  tilföjet  over  linjen. 
*  i  mgl.  i  Mskr.  ^  tir  mgl.  i  hdskr.  ^  1  mgl.  i  hdskr.  '  Noget  afbleget. 
«  ð  rettet  fra  hdskrs  g.  »  gð  .sA^reí^we  .«?ammm  i  Atór.  ''  Sdledes,  men 
sikkert  fejl  for  skírn. 


30 


466  HAUKSBÓK.  Ragnars  s.  þáttr  c. 5. 

Fall  Sigvrðar  hiartar 

c.  5  Sigvrðr  ormr  ^  i  avga  oh  Biorn  iarnsiþa  ok  Hvitserkr  hofþv 

hmað  viða  vrn  Fracklawd.^  þa  snm  Biorn  heim  til  rikis  sins.^  Eftir 
þat^  barðiz  Avrnvlfr  keisari  við  þa  brœðr  ok  fell  þa  af  Donvm  ok 
Norðmowwí^M  .c.  þvsvndraða.  ^  þar  fell  þa  Sigvrðr  ormr  i  avga  ok  5 
Gvðroðr  *  hei  an^^aR  konvngi-  er  þar  fell.  ^  hann  var  svn  Olafs 
Ríngs  svnar  Ingiallz  svnar  Inga  svnar  Rings  svnar  er  Ringa  Riki 
er  við  kent.  ^  hann  Yar  svn  Dax  ok  Þorv  drengia  moðor.^  þa(v)^ 
attv  .ix.  syni  ok  er  af  þeiw  komin  Doglinga  ætt.  ^   Helgi  hvassi 

358  het  broðir  Gvðroðar  hann  hafþi  brott  or  orrostvnni  merki  Sigvrðar  lo 
orms  i  avga  ok  svérð  hans  ok  skiolld.  ^    hanfi  for  heim  til  Dan- 
markar  meá  sinv  Hði  ok  fanw  þar  Aslavgv  moðor  Sigvrðar  ok  sagði 
henni  tidindin.  ^   þa  kvað  Aslavg  visv  Sitia  *  veiði  vitiar  vals  a 
borgar  halsvm  bavl  er  þat  heíir  vm   hafnað  hrafn  Sigvrðar  nafní 
blasi  nyti  níotar  nás  i  spán  at  hanvw  of  snemma  let  Oðin  alfi5 
valmeyiar  deyía.  ^   En    af  þvi  at  Hávrða-Knvtr  var  vngr   þa  var 
Helgi  þar  með  Aslavgv   lengi  til  landvarnar.  '^   Sigvrðr  ok   Blæia 
attv  dottor  hon  var  tvibvra  vií?  Havrda-Knvt.  ^   Aslavg  gaf  henm 
nafn  sitt  ok  fœddi  hana.  vpp  sil^an  ok  fostraði  hana  (hennar)^  feck 
si^an  Helgi  hvassi.  ^   þeirsi  svn  var  Sigvrðr  hiortr.  ^   han  var  allra  20 
þeÍYSi  mannsi  friðaz(tr)'^  ok  merstr  ok  sterkaztr  er  menn  hofðv  seð.^ 
þeir  Yarv  iamgamler  Gormr  Knvtz  svn  ok  Sigvrðr  hiortr.  ^   En  er 
Sigvrðr  var  .xíj.   vetra  þa  drap  ^   hanít  berserk  þan^  i  einvigi  er 
Hilldibrandr  het  ok  þa  .xíj.  saman.  ^    Eft^V  þat  gifti  Klackharalldr 
hanvm  dottor  sina  er  Ingibiorg  het.  -    þav  attv  .íj.  born  Gvðþorm  25 
ok  Ragnilldi.  ^   Þa  spvrði  Sigvrðr  að   Froði  konvngr  fodvr  broðir 


^  o  er  skr.  over  linjen  og  r  (2)  er  rettet  fra  et  andet  hogstav  (\?)  og 
ligner  mest  1.  ^  Punhtum  er  tilf.  ^  Noget  afhleget,  men  sikkert  sáledes. 
^  Rettet  fra  hdskrs  gavð-.  ^  v  nigl.  i  hdskr.  ^  Mgl.  i  hdskr.  "^  tr  Uge- 
ledes.        ^  á  er  i  hdskr.  rettet  fra  1. 


■"  Verset  hör  skrives: 

Sitja  veiðivitjar  blása  nýtinjótar 

vals  1  a  borgar  halsum;  nás  ^  í  spán^  at  hánum; 

bgl  's   þat,  hefr  of  hafnat         ofsnimma  lét  Óðinn 
hrafn  Sigurðar  nafni;  alf  valmeyjar  *  deyja. 

^  vals  veiði-vitjar  'de  som  S0ger(?)  det  hytte,  der  hestár  af  faldne  (ydlry, 
ravnene.  ^  nás  nvti-njótar  ^ligets  nyttende  nydere',  ravnene.  ^  blása  í  spán 
synes  at  betyde  omtr.  det  samme  som  ^at  skyde  en  hvid  pind  efter'.  *  ^Val- 
kyrjens  =  kampens  alv'  =  kriger. 

Ravnene  sidder  (og  vœnter)  pd  horgens  höje;  men  ravnen,  —  det  er  en  stor 
uhjkke  —  má  (nu)  undvœre  (og  savne)  Sigurds  navn  (ham,  som  hed  S.).  Rav- 
nene  hehover  ikke  at  vænte  pd  ham  (mere),  ti  for  tidlig  lod  Odin  den  kriger  do. 


Ragnars  s.  þáttr  c.  5.  H  A  U  K  S  B  Ó  K.  467 

hcms  var  davðr  for  hann  þa  norðr  til  Norex  ok  gerðiz  konvngr  yíir 

359  Ringa  mki  ætleifð  sinm.  ^  fra  hanvm  er  long  saga  ^v\  at  hann 
van  margs  kyns  þrekvirki.  ^  En  þat  er  að  segia  fra  liílati  hans  at 
hann  reið  vt  a  eyði  merkr  að  veiða  dyr  sem  vanði  hans  var  til  ok 
kom  þar  moti  hanvm  Haki  Haðaberserkr  með  .xxx.  mann^  alvapn-  5 
aðra  o/í;  barðiz  við  hann.'^  þar  fell  Sigvrðr  ok  hafþi  drepið  aðr 
.xíj.  menn  en  Haki  konvngr  hafþi  latið  hond^  sina  hœgri  ok  hafði 
þo  .ííj.  sár  onwvr.i  Eftir  þaí  reið  Haki  konvngv  meó  sinvw  mowwí^M^ 

a  Rínga^  mki^  iil  Steins  sem  bv  Sigvrðar  var  ok  tok  brott  Ragn- 
illdi  dottor  hans   ok  svn  ^  hans  ^   Gvðþorm  ^  o^  mikið  goðs  anwað  lo 
ok  ílvtti  heim  með  ser  a  Haðaland  ok  htlv  siþaR  let  ^  ha/2/^  efna  iil 
veizlv  mikillar  o^  ætlaðe  at   gera  brvllavp  sítt  en  ^at  dvalþiz  þí;i 
at  sar  ham  hofþvz   illa.  ^    Ragnilldr  var  þa   .xv.   vetra  gomvl  en 
Gvðþormr  .xh'íj.  vetra.  ^    leið  sva  havstið  ok  vetrin  fram  vm  iol  at 
Haki  lá  i  sarvm.  ^   þa  var  Halfdan  ^  konvngr  svarti  a  Heiðmork  at  i5 
bvvm  sinvm.  ^   hann  sendi  Harek  gand   ok  meá  hanvm  .c.  manna, 
ok  forv  l^eir  yfir  vm   is  ^   a  ^    Miors  a  Haðaland  a  eini  nott  ok 
komv  i  dagan  ^  a  bœ  Haka  ko/2«?wgs  oZ:  tokv  allar  dyn  a  ^   þeim  ^ 
skála  er  hírðmeww  svafv  í  ok  siþan  gengv  '^  þm  til  svefnskemwv 
Haka  konvngs  ok  tokv  þar  ^  Ragnilldi  ok  Gvðþorm  broðor  henwar  20 
ok  allt  "^  þaí  fe  er  þar  var  ok  hafa  brott  með  ser.  ^    þeir  ^  brendv 
skalan   ok  þar  inm  i  alla  hirðina  ^  ok  fara  siþa^  brott.  ^    En  Haki 
konvngr  stoð  [vpp  oA:]  ^   klæði  ^^  sig  oA:  geck  eftiV  þeim  vm  rið  ok 

360  er    haw^i    kom    at    vazisinvm   þa    snm   han   niðr   hiolltvnvm  ^^   a 
sverðinv  oA;  lagðiz  a  bloðrefilin  '^  oA;  "^  feck  þar  bana  ok  er  þar  heygðr  25 

a  I  vazbackanvm  ^^.  ^  Halfdan  konvngr  sa  at  þeir  okv  ^^  [yfir]  ^*  107^ 
isin  me(^  vagn  ^^  tialldaðan  o^  þottiz  vita  að  þeira  erindí  mvndi 
orðit  hafa  sMkt  ^^  sem  ^  [hawn]  ^*  villdi  ^^.  ^  let  ^^  hami  þa  senda  boð 
vm  alla  bygð  ok  bavð  til  ollv  siormenne  a  Heiðmork  ok  gerði  þan  ^^ 
dag  [mikla]  ^*  veizlv.^  gerði  hann  þa  bravllavp  til  Ragnilldar  ok  vorv  so 
þav  saman  siþan^^^  marga  daga.^  þéira  svn  var  Haralldr  konvngr'^^ 
exvn  ^^  harfagri  er  fystr  varð  einvallz  konvngx  yfer  ollvm  Norege  ^^. 


^  Punktum  er  tilf.  ^  Noget  utydeligt.  ^  Noget  heskadiget  pd  grund 
af  en  rift  i  perg.  *  ga  og  det  folg.  ord  noget  utydel.  ^  gvð-  i  linjens 
slutn.  noget  utydeligt,  nien  sikkert.  ^  d  er  i  hdskr.  rettet  fra  et  andet  hogstav. 
'  g,  gv,  t,  n,  fíl,  ok  heskadiget  ved  en  rift.  ^  Meget  utydeligt.  °  Sd  godt  som 
ulœseligt.  ^®  Sdledes.  ^^  hi  meget  utydeligt,  t  heskadiget  ved  et  lille  hul  pd 
perg.  ^^  Hele  denne  side  er  meget  afhleget,  i  midten  mork  og  slidt;  fiere  steder 
aldeles  ulœselig.  ^'  Noget  afhleget.  ^*  Sd  godt  som  ulœseligt,  men  der  kan 
nœppe  have  stdet  noget  andet.  ^'°  va  meget  utydeligt.  ^^  kt  ligeledes.  "  vill- 
ligeledes.  ^^  Noget  utydeligt,  men  sikkert.  ^®  Nœppe  þanw.  =*"  Meget  utyde- 
Ugt  i  linjens  slutning,  men  synes  dog  at  stá  der  (eller  en?).  ^^  Efter  dette  ord 
er  resten  af  linjen  tom;  nogen  overskr.  til  det  fúlgende  stykke  er  aldrig  hleven  skr. 


Si^  prima  feria  fuerit  kalmda  ianuaríj  hiems  honus  uer 
uentuosus  estas  sicca  uendemia  bona  boues  crescunt  et  mel 
habundat  et  vituli  ^  moriuntí/r  ^ 

Si  s^cí^^^da  feRÍa  fuerit  kalenda  ianuarij  hiems  mixta*  erit  uer  ^ 
uentuosus  estas  sicca  uer  et  tempestates  et  uindemia  bona.  ualitudo  5 
hominum  erit  apes  moriuntur. 

Si  tercia  feRÍa  fuerit  kalenda  ianuaríj  hyems  ymbrosus  erit 
uer  uentuost/s  ad  quam  ^  pl. .  ris  '^  estas  sicca  uindemia  labores  ^ 
apparebwwt  et  meliores  moriunti^r  naues  iperecWÍBhuni  ^  reges 
perihuni  lo 

Si  quaria^^  feria  káienda  januaríj  hiems  dura  erit  et  aspera 
ner  uentuosí^s  et  mslus  estas  sicca  et  uindemia  similiteT^  frummtum 
bonuw  et  iuuenes  moriuntwr  et  naute  labores  ^^  sustinent  ^^ 

Si  qwinta  íenia.  kalenda  ianuarij  hiems  bona  uer  uentuosí/5 
estas  bona  et  uíndemía  et  habundancia  erit  principes  ^^  et  ^*  reges  ^^  15 
pmbunt 

Si  sexta  feR^'a  kalenda  ianuaríj  hiems  mutabihs  erit  ^^  uer 
bonus  estas  sicca  similiter  ^^  bonus  ^^  erit  dolor  oclorwm  ^^  et 
uindemia  bona  et  habundancia  et  oues  perihuni 

Si  in  sabbate  fuerit  kalenda  januaríj  hiems  turbinis  ^^  erit  20 
uer  uentuosíís  et  írucius  labit^^  et^^  oues  pmbw^t  eí  ueteres  homines 
moTÍuniur  Hec  sunt  prodigia  que  áebent  pernoscenda  ^^  hominihus 
in  notu  ^^ 


'  Her  hegynder  en  anden  hánd  end  Hauks;  jfr.  Fornaldars.  I,  fortalen 
XXI~XXII.  ^  Noget  utydeligt ,  men  sikJcert.  ^  Resten  af  linjen  er  dben. 
*  Ordet  noget  utydeligt.  ^  Ligeledes.  ®  Nœppe  at  lœse  anderledes.  '  Et 
par  bogstaver  ulœselige.  ^  Sihhert  sdledes.  ^  Da  ordet  stdr  i  linjens  slut- 
ning,  er  det  usikkert  om  der  stár  huni  eller  huniur.  ^°  Mler  qwarta  ?  "  s 
meget  utydeligt.  ^*  -nt  ligeledes.  "  Meget  utydeligt.  ^*  Utydeligt.  ^^  re- 
meget  svagt.  ^®  muta  meget  svagt;  erit  Ugeledes.  ^'  Forkortelsestegnet  svagt. 
^^  Eller  honus?  ^»  Nœppe  oculovum.  ^o  sáledes.  *^^  Nœppe  labitwr. 
^^  Eller  i^ro-?        ^'^  EUer  noi\c[Í3i  esse]? 


Pronostica  temporum  etc.  HAUKSBÓK.  469 

Tres  dies  sunt  m  anno  cum  suis  mciibus  in  quihus  si  quis  ^ 

nsiius  fuerit  sine  dubio  cori^us . . .  .^  que  manebit  usque  'm  diem  judicii 

hoc  est  tercia  ksílenda  februaríj  vi.  kalenda^ ^  et  idus  augusti^ 

Her    nest  segir  ^    huersu  gamallt  tungl   uerdr  ^    ^  |  ^  . . .  lo 

tungls  alldar ^^    attanda   dag   [iola]  ^^   En  fí/rsta  vetr ^i  5 

nsatta  Anítan ^^  | ^i    fiorda "  unda  .xv.  Attanda 

xxiii  I "  niunda ^^  ellefta ^  Tolfta  .x.  þrett- 

anda  xxi.  fiortanda ^^  \her  attanda ^^  Nivnda ^^  | ^^ 

tt       tt 

dis 1^  habeb^'í  Luna  ij  et  iij  nullum  effectum  habebií  |  luna  iv. 

tt          tt  tt 

ef^   V ^^    luna    vi  et  vii  cert ^^  | 11  Luna  x.  10 

elec.  cog ^^  I  nuM  tuuw  sed  ^  eífectum  no?*  habet  luna  xi. 

tt  tt 

^^    q?/arto  die  íiet  sompniiím  . . .  ^^  |  xii  eí   xiii  efficití^r  et 

tt  tt  tt 

her  . . .  ^  1    sept.  luna  xiiii ^^    efficittír "  |  xvi.  eí  xvii  et 

xviii ^^  efíiciti^r  sompniuw  tuum  Luna  xix  eí  xx  . . . .  ^^  | 

sed  effectum  non  habei  Luna  .xxi.  certissimum  sompnium  sed  ipost  15 
p  . .  ulum  ^^  stíngit  ^^  sompnium  '  |  et  .iii.  eí  .iiii.  Bonum  sompnium 

sed    posí    tempws  ^*   certissimum.    Luna    xx ^i    |    undecim  ^ 

. . . .  ^^   htranseat  ^^.    Luna  xxviii  sompnium   tuum  et  fratrum  dat 
sed  e  I  ffectum  non  habet.  Luna  .xxx.  Bonum  est  sompnium  tuum 

in lö  I ^^  borta  damielis  ^^  . . .  ^^  fec  . .  ^^  Babilonía  astum  20 

in  dig ^^  I  regn  "^ ^^  et  ons  ^^  ppii ^^  sompnia  qtíe 

uiderat ^^  | ^^  fuerant  ceci  uitent  ^  .*...."   hierí^s- 

alem  que ^^  | ^^   qwe  luna  noi^  docuit  obseruare  . . . 

..."  I 11  januarij.    Sunt ^*  dies unari ^^  | 

11  entaliciíís ^M ^^.  *  25 


1  De  síÆsíe  to  ord  noget  usikre.  ^  Et  par  ord  ulœselige.  '  Disse  to  ord 
i  linjens  slutning  utydelige.  "  Ulœseligt  (^apriles  ?)  pd  grund  af  en  merk  plet  og 
slid.  ^  Herefter  et  redmalet  afslutningstegn  i  midten  af  linjen.  ^  Noget  utydeligt. 
'  Ikke  ganske  sikkert.  »  Et  (to  ?)  ord  i  linjens  slutning  ulœseligt.  ^  Herefter 
betegnes  linjeinddelingen  ved  en  lodret  streg.  ^^  Et  ord  (el.  3  hogstaver)  ulœse- 
ligt.       11  Noget  ulœseligt.        ^^  Meget  usikkert.        ^^  Sdledes.       ^^  -us  usikkert. 

^^  Synes  sikkert.       ^^  Her  ^ynes  at  std  iwfra |.      "  -is  forkortet  ved  en  streg 

gennem  1.        ^^  Af  den  sidste  linje  er  det  ikke  lykkedes  at  lœse  noget  sikkert. 

*  Hermed  ender  AM.  544,  4^. 


99  Oft  *  ^  var  ek  bæðeN  af  lærisveinom  minom  at  leysa  ór  v'an  1» 

í^)  kvæðom  ^  nokorar  spvrningar  syndiz  mer  æmligt  at  nita  ^ehn  fyst 
sina  allra  hellzt  af  þt^i  at  ek  hræddomc  at  fyr  dæmaz  ef  ek  fæla 
þægiande  kvNostv  i  iorðv  þat  er  gvð  sældi  mer  Þviat  gvð  tekr  fra 
þæiw  a^ðæfe  er  eigi  vill  þæna  niota  ok  spara  við  þvrvanda.  ^  ^ 
^En  af  þd  ritaða  ek  bok  þessa^  ok  sænda  ek  at  sysla  mín 
stoðaðe  eigi  at  eins  þæsar  tiðar  nema  hælldr  ok  þeim  er  siðaR 
ero.  ^    En  hveR  biði  fyr  mer  er  bok  þesa  ^  læs.  ^ 

Bok  ^  þæsa  kalla  ek  Lvcidarivm   en  þaí  er  lysing  þí;i  at  i 
henni  lysazc  nokorer  myrk^V  hlvtir.  ^       (E)n  af  þtJÍ   þagða  ek  jíir  lo 

(2)  namfni  mino  at  eegi^  æggiaðe  ovvnd  ohlvðin  mawn  at  hafna  nvtv 
verki.  ^  (E)n  sa  er  bokina  læs  biði  hann  at  ^at  nawfn  se  ritað 
a  Ufs  bok  a  himni.  ^  (E)n  þæsa  verks  grvndvollr  skal  sætr  vera 
ifer^  biorg  þ«í  er  Kristr  at  oU  sv  smið  er  stvdd  med  fiorom  stolpvM 
en  hin  ^  fyrsti  stcrpoll  er  restr  af  spamaNa  skynsemi  ^^  en  annaR  15 
er  stvddr  postola  tign.  ^  (E)n  hin  þriði  æflir  spekt  fæðra  en  hin 
fiorðe  fæst^r  vittrv  læri  fæðra  ahyggiv.  ^  ^^ 

Ek  12  bið  þek  lærifað^r  at  þv  svarer  þ^;i  er  ek  spyr  þik  til 

(3)  nyt  semi  hæilagrar  kristni.  ^      Þat  mvn  ek  gæra  ef  gvð  gæfr  mer 
afl  til  ok  mvn  mik  eigi  þyngia  þæti^a  ærfði  ^^.  ^      Sva  er  sagt  at  20 


^  Af  initialen  synes  nogle  spor  endnu    at  vœre  tilbage.  ^  Rettet  fra 

hdskrs  fejlagtige  klæðom  (^vandreþom  El.  fotolit.).  ^  FunJctum  er  tilf.  *  Her 
og  i  det  folg.  er  der  i  hdslcr.  en  lœngere  afstand  mellem  sœtningerne,  endogsd 
hvor  initialen  er  shreven;  hvor  den  ikJce  er  skreven,  stár  den  her  i  tidg.  i 
klmnmer;  pd  det  forste  sted  har  man  —  i  senere  tid  —  skrevet  et  e  tæt  efter 
þvrvanda.  Pá  de  tre  forste  steder  skimtes  lœvninger  af  initialen.  ^  e  er  skr. 
over  linjen.  ®  a  ligeledes.  ''  Snarest  sdledes;  skriv.  synes  forst  at  have  skr. 
egi   og  derpd  föjet  et  e  til  foran  e.  »  Eettet  fra  hdskrs  ifo:.  ^  h.  er  skr. 

over  linjen  med  nedvisningstegn;  in  folger  umiddelhart  pd  det  foranstáende  en. 
^"  i  er  tilf.  over  linjen;  det  folg.  en  folger  mniddelbart  pd  -sem.  "  Her  er 
omtr.  to  linjers  afstand  i  hdskr.  ^^  j^^  initialen  er  der  svage  spor  tilhage. 
^^  Sdledes. 

"  Hermed  hegynder  AM.  675,  á°. 


Elucidarius.  H  A  U  K  S  B  Ó  K .  471 

mange  væit  hvat  gvð  er  en  os  synizc  omakligt  at   vita  eigi  hvat 

100  ver  gofgom  af  þi^i  scal  þætta  ^  vpj9  haf  vera  þesa  mals  at  þv  seg 
mer  fyrst  ^  hvat  gvð  er.  ^  (G)vð  er  anlægr  ælldr  at  þd  er  hælst 
ma  skiliaz  sva  biartr  ok  vndarhgr  i  fægrð   ok  i  dyrð  at  englar* 

ero  sia^  hlvtom  fæg  |  ri  en  sol  fysazk  vm  allt  sia  a  hann  ok  vna  s  V^ 
við  ^at  er  ])eir  sia  a  fegrð  hans.  ^      (. .  .)v  ^  er  einn  gvð  i  þræwn- 
ingv.  ^      (S)va  sæm  þv  ser  þræwning  i  sol  þat  er  ælldr  ok  hiti  ok 
hos.  3      Þeser^  hlvt^r  ero  sva  vsvnðr  lægir  at  engi  ma  fra  oðrom 

(4)  skihaz  i  sohnne.  ^  Sva  ^  sem  gvð  er  vsvndr  læitr  ok  oskillegr  i 
þræ^^ningo  faðir  i  ehigo  eðh  "^  en  sonr  i  hose  eN  heilagr  ande  í  lo 
hita.  ^  Firir  ^  hvi  kahaz  gvð  faðer.  ^  Þvi  at  hann  er  ahz  vphaf 
ok  ero  af  honom  aher  hlvtir  skapað(i)r  ^  en  spekH  hans  er  sonr 
hans.  ^  Firir  ^  hvi  son  hans.  ^  Þvi  ^  at  hann  er  sva  gætinn  af 
feðr  sem  skin  af  solo  en  beggia  þema  ^st  nefniz  hæilagr  andi.  ^ 
(F)irir  hvi  heilagr  andi.  ^  Þvi  ^  at  han7i  fæR  fram  af  hvaro(m)-  15 
tveggia  ^  eihflega  sva  sem  ande  fen  af  mvwni.  ^  Þvi  ^  at  afl 
gvðdoms  kallaz  faðir  er  aha  hlvte  skapaðe.  ^  En  ^  sa  kahaz  sonr 
er  hehdr  ok  stydr  aht  at  eigi  fyr  fariz.  ^  (E)n  sa  nemfniz  heilagr 
andi  er  aht  fægrir  ok  hfgar  i  blæstri  sinow.  ^    af  fæðr  ero  a\\ir 

(5)  hlvtfr  ok  fyr  son  ero  ahzV  lvt?r  ok  i  helgom  anda  ero  ahir  hlvtir.  ^  20 
(E)f  gvð  kahaz  dyrð  ok  milldi  hvi  hæitir  hann  hehdr  faðer  en 
moðir.3  (Þ)vi  at  fæðr  ero  vp^  haf  ahz  gættnaðar  sva  sem  af 
gvði  er  aht  vpj)  haf.  ^  (E)n  sonr  kahaz  orð  ok  spækt.  ^  hvi 
hæit^r  hæhdr  sonr  ^^  en  dotter.  (Þ)vi  at  sonr  er  hkari  fæðr  en 
dott^r.  3  (H)var  byggvir  gvð.  ^  (H)ver  v^ttna  ^^  er  vehdi  hans  25 
þo  er  eðh  i  skhningar  himni.  ^  hvat  er  skUningar  himmin.  ^ 
(Þ)rir  ero  himnar  eín  hkamhgr  sa  er  vér  megom  sia.^  (E)n  aNaR 
aNlægr  þæri^   er  ^^^    skepnor  bvggva  þaí  ero  englar.  ^      (E)n  hÍN 

101  þriði  er  skilningar  himin  þar  er  hæilog  þrenning  byg^ir  ok  hælg^r 

(6)  ænglar  mego  ^eir  ^^  sia  gvð.  ^    hverso  ma  gvð  kahaz  ahr  i  ohom  æ 
st^ðvm  15  vera  ok  iawnaN  ||  ahr  saman  i  æinom  stað. »      I  ^hom  2a 


1  Igennem  þ  gdr  der  en  —  overfl0dig  —  forkortelsesstreg.  ^  Over  r  stdr 
det  sœdvanlige  —  her  overfimge  -  forhortelsestegn  for  ir  (r).  «  Punktum  er 
tilf.  *  Her  mangler  vistnok  er.  '  Her  skal  der  vistnok  std  hversv  (som 
El.  fotolit.).  «  Lœvning  af  initialen  skimtes.  '  Her  stdr  ikke  11  (sammen- 
slynget).  «  i  mgl.  i  hdskr.  «  m  mgl.  i  hdskr.  og  e  er  tilf.  over  linjen. 
>o  Disse  to  ord  er  i  hdskr.  omhyttede,  men  skr.  har  ved  de  overskrevne  hogstaver 
b  a  hetegnet  den  rigtige  rœkkefolge.  "  Under  den  sidste  streg  i  v  ses  en  Mle 
höjle,  som  foroven  synes  at  vende  mod  e;  den  kan  nœppe  hore  til  v.  ^  Vist- 
nok  fejl  for  þar  (eller  þann;  ved  attraktion  til  skepnor.  '^  Her  mangler  vist- 
nok   anlægar    randlegar   El.  fotolit.).  ''  Vistnok   fejl  for  þar  (El.  fotolit.). 

^*  0  rettet  i  hdskr.  vistnok  fra  v. 


472  HAUKSBÓK.  Elucidarius. 

f 

stoðvm  sægiz  hann  vera  þ^^i  at  han7i  er  iawnaN  mattggT  i  oWom 
stoðoM  slikt  i  hælviti  sæ^  himinriki.  ^  allr  saman  segiz  hann  vera 
[)t;i  at  hann  styrir  ollom  senn  i  cTstri  ok  i  ^  vestri  ok  \?n  allt  segiz 
hann  YerdL  i  ollow  sta^dvw  þvi  at  hann  styrir  9II0  iamt  a  hveRÍ  ^ 
tið.  ^  engom  stað  segiz  hann  vera  af  þvi  at  híí^?^  er  olikamligr  5 
ok  ma  eigi  likamligr  staðr  hallda  a  gvði  en  hami  hællðr  saman 
ollom  hlvtvm  ok  hvilom  vær  i  honom  ok  erom.  ^  er  ^  eit  gvð 
allt.  ^  fyrir  ser  hann  alla  ^  hlvti  liðna  ok  oliðna  sva  sem  nyhga 
ok  vissi  hann  fyrr  en  hann  skapaði  allra  engla  nowfn  ok  maNa  ok 
siðv  ok  vilia  orð  oA:  verk  ok  hvgre/^ningar.  ^     Skolom  vær  l^at  ætla  10 

(7)  at  gvð  lifði  slikv  ^  liíi  aðr  en  hann  skapaði  himmin.  ^ 

Sva  ^  er  ritat  þa/  var  i  sialfom  gvði  er  gort  var.  ^  i  þesom 
orðvm  skyrizc  at  oll  skepna  var  iamnan  synilig  i  fyr  ^  ætlan  gvðs 
sv  er  siðan  varð  syniHg  skepnvi^ni  sialfræ^  þa  er  hon  var  skopoð.^ 
Sva  ^^  sem  smiðr  sa  er  hvs  vill  gæra  litr  fyrst  a  hvæRSO  hann  15 
vill  hverki  gora  ok  rissv  ^^  smið  siðan  i  verki  er  fyRÍ  stoð  hvlð 
smiðot  i  ^^  hvgskote  smiðsins.  ^  (A)f  þí?i  kallazc  gvð  eigi  fyRÍ 
skepno  sÍNÍ  at  tið  hælldr  en  at  tign.  ^  HvæR  ^^  sok  vár  til  þes 
er  hæimr  þæsi  var  skapaðr.  ^  Gæzska  gvðs  at  þeir  være  er  hann 
mætti  ^^  væita  miskvN  sina.  ^  hvæRso  var  hæimr  g0R.  ^  Sialfrso 
mellti  gvð  ok  vrðv  þægar  gorf^r  allir  hlyt/r  ^^.  ^       Mællti   gvð  þat 

(8)  orðom.  ^       Þa  mællti  gvð  orðvm  er  hann  skapaðe  alla  hlvte  fyr^V 
102  son   sÍN  er  ha^in  kallaz  orð  foðvr  sæm  ritat  er  allt  g0rdir  þv  i 

speki  gvðs.  ^     Var  honom  dvol  nokor  at  skapa  eða  skapaðe  hann 
allt  sænn.  ^      A  æino  a^ga  bragði   skapaðe  hann  allt  sæun  sæm  25 
ritit  er.  |     (S)a  er  æ  liffr  skapaði  allt  senn  en  hann  skipti  ollo  i  2b 
hlvti  .vi.  a  vi.  dogom  h^foð  skæpnor  aðra  .iii.  daga  enn  aðra  .iii. 
þæim  hlvtvm  er  fyr  innan  hofvð  skæpnor  ero.  ^      (E)n  fyrsta  dag 
skop  hann  æilifs  dag  ^at  er  andligt  ^^  ok  allar  andlægar  skepnv(r)  ^"^.^ 
(A)nnan  dag  skop  hami  himin  þaN  er  skilr  likam  læga  skæpnv  fra  30 
andlægri.  ^      (E)n  hin  ðriðia  dag  sæ  ok  iorð.  ^     (E)n  hin  fiorða  dag 
skop  hann  tiðliga  daga  ^at  er  sol   ok  tvngl  ok  stiornvr  a  hinni  ^^ 

(9)  æfstv  hofoð  skæpno  þaí  er  a  himni.  ^      (E)n  hin  fimta   dag  skop"^ 
hann  fogla  ok  íiska  ok  sætti   fygla  ^^   i  lofti  en  íiska  i  vattne.  ^ 


^  Punktum  er  tilf.        ^  Tilf.  over  linjen  med  nedvisningstegn.  '  v  tilf. 

over  linjen.       ^  er  fejl  for  v  (veit).       ^  a  (2)  er  i  hdshr.  rettet  fra  t.  «  Fejl 

for  einslegu  (El.  fotolit.).     "^  Initialen  tydelig.     ^  Rettet  fra  hdskrs  iver.  ^  Efter 

æ  synes  d  at  vœre  udraderet,  hvilket  forklarer  skrivemdden  med  æ.  ^"  a  er 

tilf.  over  linjen.       "  Det  er:  ríss  sú.       ^^  Skr.  to  gange  ved  linjeskifte.  *"  v  er 

tilf.  over  linjen.  ^^  Herefter  tilföjes  urigt.  at  h.ann.  ^^  Sáledes  (h\y-  = 
hU-).  lö  jjg^  ^^gi  jJQg^  17  ^  ^gi  ^  hdskr.  ^^  Jtettet  fra  hdskrs  himni. 
"  Sál.  (fy-  f.  fv-). 


Elucidarius.  HAUKSBÓK.  473 

(E)n  vi.  dag  skop  hann  dyr  ok  maN  or  hhmi  nestv  híFfoð  skæp(n)oi 
pat  er  or  iorðv.  ^  keNa '  skæpnor  gvð.  ^  (E)igi  gerði  gvð  þaí 
er  eigi  kænnir  hann  ]^vi  at  andlæsær  Mir  kæwna  ha/wi  ok  oskyn- 
samer  en  alkV  hlvtfr  hfa  ok  kæwna  skapara  sín  hmúnn  kennir  ha/^/^ 
þí;iat  hawn  snyz  iamnan  at  boðorðe  sæm  ritat  er.  ^  5 

(G)vð  gærðe  hiwna  i  skilningv.^  (S)ol  ok  tvngl  ok  stiornvr 
kæna  gvð  þt?i  at  þíF  varðvæita  ^  staði  rasar  sÍNar.  ^  (I)orð  keNÍr 
hann    ])vmt  hon  gæfr  avoxt   ok  gras  a  síní  tið.  ^       (A)r    kæ?ma 

(10)  gvð   at  þær  hværva   aftr  iaí/?nan  til   sinna  staða  þaðan  er  þær^ 
falla.  2   Sær  ok  vindar   kæwna  hann  gvð  ðvi  at  þær  ^  stoðvaz   at  10 

103  boðorðe  hans.  ^   Da^ðir  meN  kæwna  hann  þmt  þær  ^   risa  vp  at  n 
boðorði    hans.  ^      (H)ælviti    kænmr    hann   þí;iat    þaf   gælldr   sem     / 
hann  byðr  þa  er  ^at  gytr  oZ;  glæypir  þd  er  ha^s  er  vm  boð  til.  ^  J 
011  qvikqvendi  kæ^^na  gvð   þí?i  at  þa^  hallda  dæiw  boðorðom  er 
hann  ba^ð  þæim.  ^       Skyrðv  allt   þætía   framaR.  ^      Gvð  almattigr  15 
kono/^gr"^    gorði    ser   fyrst  albiarta  holl  þa  er    hann   kallaði   riki 
himna.  ^    Siðan   gærði  hann  myrkva  stofo  þaí  er  hæimr  þæsi.  ^    i 
þæÍRÍ    myrkva    stofo   setti  hann   da^ða    grof  ðat  er  hælviti.  ^     Til 
hallar  sÍNar  (setti)  ^  hann  visa  tolv  valdra  riddara  þa  (er)  ^  na^ð  ^ 
var  at  fylla  ok  eigi  lovat  við  at  a^ka.  ^   En  þessa  tolo  valði  hann  20 
af  moNom  ok  englvm  ok  græindi  i  tiv  svæit^V  niv  engla  svæitir  || 

(11)  en   tivnda  maNa.  ^      Firir  hvi  niv  svæitir  engla.  ^      Þi^iat  niv  ero  3* 
þrysvar  ^^  þrir  l^at  er  ðræfolld  þræT^ning.  ^      Fyrir  hvi  ein  svæit 
maNa.  ^       At    ein    gvð    se    gofgaðr   i    þræ^mingo    ok    þræ^^ning   i 
eineng.  ^      Fyr^V  hvi  villdi  hann  eigi  fylla  tælv  af  englom.  ^  25 

(T)vænnar  ^^  hofoð  skæpnor  gorði  gvð  aðra  andlæga  en 
aðra  likamlega  ok  villdi  hann  lofaðr  væra  af  hvarom  tveggiom 
af  andlægre  ^at  er  af  englom  en  af  likamligre  ^^.  ^  Hvæ  ^^  nö^r 
varo  englar  skapaðer.  ^  Þa  er  gvð  mælti  værði  lios.  ^  Mælti 
hann  þese  ^*  orð.  ^  Eigi  mælti  hann  þæsi  hællðr  er  os  synt  30 
i  þæsom  orðvm  ilgnn  æðlis  þema  er  þefr  kallaz  lios.  ^  Hvært 
er   æðli    engla.  ^       Andligr   ælldr   sæm   ritat    er   sa   (er)  ^^   gorði 

(12)  ængla   or   ællz    loga.  ^       Hafa    englar  ^^    nofn.  ^       Sva   mikit   er 
vit   engla    at   l>eir   þvrfv    æigi   namfna.  ^       Mikhiaæl  ^    Ggabriel  ^ 


^  n  mgl.  i  MsTcr.  ^  Punktum  er  tilf.  ^  Over  forste  streg  i  n  stdr 
et  tilfœldigt  punkt.  ^  ð  tilf.  over  linjen  med  nedvisningstegn.  ^  Over  j)  er 
anhragt  et  overfiodigt  forkortelsestegn.  ^  Sdledes.  '^  Forkortelsesstregen  for 
n  stdr  over  n;  over  r  et  oveiiiedigt  forkortelsestegn.  ^  Mgl.  i  hdskr.  (stdr  i 
El.  fotolit.).  »  Vistnok  fejl  for  navðsyn  (El.  fotoUt.).  '°  s  tilf  over  linjen. 
"  Af  en  initial,  men  fejlskrevet  S^  ses  endnu  træk.  ^^  Her  mgl.  vistnok  þat 
er  af  monnum  (El.  fotolit.).  ^^  æ  er  i  hdskr.  rettet  fra  i.  ^*  Det  ferste 
e  er  skr.  over  linjen.        ^^  Mgl.  i  hdskr.        '^  1  er  skr.  over  linjen. 


474  HAUKSBÓK.  Elucidarius, 

f 

104  Rafhaæl  ^  ero  ^at  æigi  engla  ^  nofn.  ^  Hællðr  ero  þaí  kæmiingar 
nowfn  l)cr  er  *  mæn  gafo  ^  þæim  af  atbvRð  ^  Sva  sem  hinn  fyrsti 
engill  tok  namfn  af  atbvrð  ok  var  kallaðr  Sathael  þa  er  hann 
gorðiz  gvðs  anskoti.  ^  Hvi  var  hann  gvðs  andskoti.  ^  Þa  er 
hann  sa  sik  oUom  englom  ^  æðri  i  ðyrð  ok  i  fægrð  þa  fyr  læit  5 
hann  l^at  allt  ok  villdi  vera  iafn  gvði  eða  meiri.  ^  Hverso  iamn 
eða  meiri.  ^  Æðri  tign  villdi  hann  taka  af  na^ðgom  gvði  en  gvð 
gaf  honow  ok  ræði  a  oðrvm  íirir  ofriki.  ^  Hvat  gorðiz  hann  þa.  ^ 
Bræt  var  hann  þa  rekÍN  ^  ór  konongs  h^ll  ok  sætr  i  dyflizv  ok  varð 

(13)  en  liotasti  er  aðr  var  en  fægrsti  ok  rækin^  fra  ollom  veg  er  fyrstr  lo 
var  prydr  i  ollvm  veg.  ^      Vissi  hann  fyrir  fall  sitt.  ^      At  visv 
æigi.  ^      hvæ  læwgi  var  hann  a  himni.  ^      Eæigi  ^  eina  alla  stvnd 
þ^i  at  hann  villtiz  þægar  ^  er  hann  var  skapaðr  ok  fyr  liet  hin 
sanwa  gvð.  ^      Hvi  var  haww  æigi  þar  længr.  ^      Þviat  hann  matíi 
þar  a  engv  bærgia  ^  af  hiwneskom  sætt  læika  þ^^iat  hann  hvarf  15 
þægar  fra  sonno  liosi    ok   fylldiz  illskv  er  hann  ^   var  skapaðr.  ^ 
Hvat  misgorðv  aðrir  englar  |  Þat  at  þeir  yrðv  ^^  samhvga  við  of-  3^ 
metínað  hans  ok  ættloðo  sik  odrom  englom  æðri  myndi  ^  værða  ef 
hann  mætti  meirsi  en  gvð.  ^      Hvat  vart  ^  þeim.  ^       (M)æð  honom 

105  varo   þeir  bra^t  reknir  ok  sændir   svm^'r  til  hælvitis    en    svm^'r  i  20 

(14)  myrkva  loptí  ok  hafa  þo  kvalir  sæm  ^^  þeir  er  i  hælyiti  ^^  ero.  ^ 
Hvi  eigi  aller  i  hælviti.  ^  At  þeir  megi  reyna  goða  meN  ok  illa  i 
frestni  sÍNÍ  sva  at  hælgir  meN  se  dyrðar  verðir  fyrir  þolinmæði 
sÍNÍ  ■  en  illir  eilifra  kvala.  ^       Hvi  hvrfv  þeir  eigi  aftr.  ^ 

(E)igi  matto  ^eir  l^vi  at  ængi  barg   þæim   til  vp  risv  sæm  25 
engi  tæygði  þa  til  fallz.  '^   Af  þí?i  var  makhga  fra    þæim  tekit  aUr 
goðvili  at  þm*  ollo  ser  sialfw^  illt  ok  mego  þæir  eigi  sialf^'r  aftr 
hværva  ^v'i  at  þeir  vilia  alldri  vel  ne  gott.  ^      Hvi  læysti  Krist  ^ 
þa  eigi  sem  meN.  ^   Ænglar  ero  oda^ðligir  ok  matto  þér  eigi  af  þd 

(15)  læystir  verda  at  gvð  villdi  eigi  annat  hafa  til  la^snar  en  da^ða  ok  30 
læysti  hann  l^vi  eigi  engla  ^^  at  hann  matti  eigi  dæyia  ^^   æðli  þo 
at  hamt  tæki  \)at  af  einvm  engli  ^.  ^  Hvi  skapaði  gvð  eigi  sva  at  þeir 
mætti  eigi   misgora.  ^      Firir  rætlæti  at  þeir  mætti   ambon  taka 


^    Sáledes.  ^    Gennem    I    ^ar    e^   —    overflodig   —    forkortelsesstreg. 

^  Punktum  er  tilf.  *  Skr.  over  linjen  med  nedvisningstegn.  ^  Over  ga  stár 
et  —  overfl0digt  —  a;  skriveren  har  tilf.  det,  idet  han  har  glemt,  at  han  havde 
skrevet  a  sammenslynget  med  det  folg.  f.  ^  r  í  hdskr.  rettet  fra  e.  '  i  er 
skr.  over  linjen.  ^  Skr.  to  gange  (sidste  gang:  ðægar^.  ®  er  hann  skr.  to 
gange.  "  Saledes  (y  =  v).  ^^  Rettet  fra  hdskrs  sæn.  ^^  2)ísse  to  ord  er 
oprl.  skrevne  omvendt,  men  skr.  selv  har  rettet  sig  ved  over  dem  at  skrive  b  a; 
igennem  1  gár  en  —  oveiilodig  —  forkortelsesstreg.  ^^  Her  mgl.  vistnok: 
i  engils  (jfr.  El.fotoUt.). 


Elucidarius.  HAUKSBÓK.  47  5 

íirir  verðlæik  s'mn  en  jiæir  vere  sva   skapaðer  at   þeir  metti  eigi 

misgora  þa  hefði   \mr  engan  verðlæik  við   gvð   þm  at  ^eir  gorðo  . 

sæm  na^ðgir  gott  en  ha^tn  gaf  þeim  sialfræði  at   þeir  mætti  alldri 

(16)  siðan  misgora.  ^      Hví  skapaði  gvð  þa  engla  ^   er  hann  vissi  fyrir 
at  illir  mv^^dv  verða.  ^     Fyvlr  pryði  verks  sins  þ?;i  at  hvitir  hlvt/r  5 
eða  ra^ðir  ero  biart^V  ef  svarter  ero  hia  skipaðir.  ^   Sva  ero  ok  þa 

106  rættlatir  þa  dyrUxtir  er  ])eir  verða  svnðr  læitir  fra  illv.  ^  Hvi 
skapaði  gvð  eigi  aðra  engla  ^  i  stað  þæRa.  ^  (E)igi  atto  aðrir 
englar  ^  at  koma  i  stað  þæÍRa  nema  slikir  veri  sem  ðæir  er  þessir 
stæðiz  at  osenne  pisl  syndygra  ^  enn  ^at  matti  eigi  verða  þvi  at  10 
þessir  fello  þegar  i  pisslir  er  þeir  misgorðo.  ^  Vitv  dioflar  alla 
hlvte.  ^  Af  engla  ^  eðh  vitv  þeir  mart  ||  ok  eigi  allt  ok  sva  sem  4» 
þeÍRa  æðli  er   glægsyna  enn   maNa  sva  ero  þeir  ok  slægri  i  ollom 

(17)  velvm  en  mewn.^  En  þa  eina  hlvti  vitv  þeir  v  orna^  er  ^eir  raða 
at  likendvm  af  liðnvw  hlvtvm  eða  gvð  læitr  þa  vita  en  engi  ^  væit  15 
hvgre^^ni^gar  maNa  nema  gvð  einn  (ok)^  þeir  er  hann  vitrar  þaí.^ 
Hvi  mvnv  eigi  dioflar  vita  allar  ^  hvgrenni?^gar  ef  hon  virðizc  oft 
sem  vnit  verk.  ^  (S)ia  mego  þeir  i  hvgre^ni^igv  skrimsl  þa^  er 
þezr  kasta  i  hvg  moNom  þ^i  at  þegar  skyggva  nokor  synða 
myrkr  andarlios  eN  þeir  sia  æigi  asionar  krapta^  þer*  er  gvð  sendirao 
i  hvg  moNom  ^vi  at  þeir  mego  eigi  bera  skirlæik  rættlætis  gvðs 
helldr  en  ver  solar  Hos  þti  at  þeir  mvnndv  eigi  fræista^  heilagra 
maNa  ef  þeir  vissi  sig  mega  iver  stigaz.  ^      Mego  þeir  allt  þaí  er 

(18)  þeir  vilia.  ^  Eki  mego  þeir  gott  ne  vilia  en  þeir  viha  hvettvetna 
illt  ok  mego  ^eir  þaí  eitt  er  goðir  englar  ^  lata  þa  mega.  ^  Hvat  25 
seg^r  þv  fra  goðom  englvm  ^  ^  Eftir  fall  vandra  engla  ^  styrkð- 
vzc  i^  þeir  sva  at  peir  matto  alldregi  siðan  misgora.  ^  Varð  eigi  fall 
hi^ma  styrkÍT^ngar  sok  þesa.  ^  Eigi  hælldr  værðlæikr  þeÍRa  sialfra 
^vi  at  þæssom  mislikaðe  ^at  er  hin^r  ollo  ser  illt  en  þessir  fylgðv 
þegar  eno  goða  ok  vrðo  þegar  þessi  ambvn  ^i  styrki(r)^2  ^f  gvði  ok^o 
gorvir  vinir  ^^  fvllsælo  sinnar  er  þeir  voro  aðr  0  visir.  ^  HviKka 
asion  hafa  englar  ^.  ^      (S)va  sem  likneskia  er  gór  or  vaxi  (a)  ^ 

107  in^zigli  sva  er  ok  merkt  ^^  i  þeim  likiwng  gvðs  sv  er  at  þeÍR  ero 
olikamlikt  Hos  ok  prvddir  allri  fægrð.  ^      Uitv  þeir  eða  mego  þeir 

(19)  allt  ^at  er  þeir  viUa.  ^      Engi   sk§pna  er  læynd   fyr   þeim   þdat  35 


1  Punktum  er  tilf.  ^  Gennem  1  gdr  en  —  overftodig  —  forhortelsesstreg. 
»  Sáledes  (y  (2)  =  y).  *  Sáledes.  ^  Forst  slcr.  eigi;  skriveren  har  selv^  ved 
over  1  (1)  at  skrive  n  rettet  ordet.  «  Mgl.  i  hdskr.  '  Vistnok  fejl  for  illar. 
8  a  (1)  er  tilf.  over  linjen  med  nedvisningstegn.  »  i  tilf.  over  linjen.  '"^  k  tilf. 
over  linjen  med  nedvisningstegn.  ''■  Skr.  umiddelbart  efter  det  foregáende  ord. 
'»  r  synes  at  mangle  (El.fotoUt.  har:  slvrcþer).  ^"  Vistnok  fejl  for  visir  (El. 
fotolit.).        ^*  k  synes  i  hdskr.  rettet  fra  et  andet  bogstav. 


476  HAUKSBÓK.  Elucidariuö. 

þe/r  vitv  alla  hlvti  i  gvði  ok  mego  ^eir  a^ðvelliga  gora  allt  ^at  er 
þeir  vilia  ^.^^  Hvaðan  var  hann  skapadr.  ^  Af  andligo  æðli  ok 
lika^wligv.^  Hvaðan  var  hann  likamligr.^  Af  fiorom  hofoð  skepnom 
ok  kallaz  hann  af  þ^i  enn  mÍNÍ  heimr  þvi  at  haym  \  hafðe  hollð  ^^ 
af  ^  iarðv  en  bloð  af  vatni  blastr  af  lopte  en  hita  af  ælldi.  ^  5 
Hofoð  hans,  bollot  i  liking  hæims  ballar*  i  þm  ero  wgo  tva^  sem 
sol  æða  tvngl  a  himni  i  briosti  er  blastr  en  hosti  sem  vinðar  ok 
reði  ^  þrymvr  i  lofti.  ^    Qviðr  tekr  við  ollom  vækva  sem  sæir  ^  við 

(20)  votnow.^  Fætr  hallda  vp^  oUom  likama  sem  iorð  ber  allan  avoxt.^ 
Af  himneskom  ælldi  hefir  hann  syn  en  af  hinv  æfra  lofti  heyrn  lo 
en  hilming  af  hinv  neðra  En  berghing  af  vatni  en  handa  verk  af 
iorðv  harðlæikr  bæina  af  stæinvm  en  liking  tria  i  noglom  har 
voxtr  af  grasi  en  hann  kennir  sin  sem  kvekvendi.  ^  Þetta  er  allt 
æðli  likamlegs  manz.  ^  Hvaðan  er  hann  anðlægr.  ^  Af  anlego 
æðli  ^at  er  ept^r  gvðs  likneskio.  ^     Hvat  er  likneski  gvðs  i  maNÍ.  ^  i5 

Gvðdomr  ^  er  i  þrewningv  ^.  ^    þessi  likend  hefir  ond  ^vi  at 

hon  hef^r  mÍNÍng  liðina  hlvta  ok  hefir  hon  skilning  nylegra^  hlvta 

108  ok  syniligra  ok  hefir  hon  vilia  þan  er  gora  ma  grein  ^^  goðs  ok 

(21)  illz.2  i  gvði  ero  allir  kraftar  sva  ma  ok  ^nd  nema  alla  hlvti  goða 
ok  sva  sem  engi  skæpna  ma  hallda  gvði  en  h.ann  helldr  a  ollom  20 
hlvtvm  Sva  ma  ok  engi  synilæg  ^^  skepna  ondina  gripa  en  hon 
ma  gegnom  sia  alla  syniliga  hlvti  þi^iat  ^^  engi  ma  byrgia  íirir 
hewni  himneska  hlvti  ok  ma  engi  iorð  hylia  fyrir  ^^  helvitis  divp.  ^ 
Skapaði  gvð  meN  með  hondom.  ^  Hælldr  afboðorðe  einv.^  (o)styrk- 
læikr^*  æðlis  manz  merkiz  i  þd  er  lnann  seghiz  með  hondom  skapaðr  25 
or  iorðv.2  Hvi  skapaði  gvð  meN  or  sva  hærvilægo  efni.^  Til  ovegs 
diofl(in)vm  ^^  at  hann  skammiz  þa  er  iarðlegr  maðr  ok  ostyrkr  kæmr 
til  ðæÍRar  dyrðar  er  lnann  var  fra  rekÍN  fyr  ofmetnaði.  ^      Hvaðan 

(22)  tok  Adamr  nafn.  ^   Af  fiorom  ættom  heims  ^at  er  or  a^stri  ok  vestri 
ok  norðri  ok  syðri  ^^  en  at  krizsko  ^  mali  kallaz  anotho  el  ^^  elisis  ^^  30 
artos  mensembriam  ^at  er  sem  griplvr  hendi  til  namfns^^  Adams.  ^ 
En  af  ^vi  tok  (hann)  ^^  namfn  af  fiorom  ættom  heims  at  kyn  h«ns 


'  Her  mgl.  et  par  sœtninger.  ^  Punktum  er  tilf.  '  Tilf.  over  linjen 
med  nedvisningstegn.  ^  Rettet  fra  hdsJcrs  hallar.  ^  i  er  mdske  glemt  ved 
at  ordet  er  fordelt  (re  |  ði)  pd  to  linjer.  «  Sdledes.  "^  Initialen  svag,  men  kan 
dog  med  lethed  folges  i  sine  trœk.  ^  Forkortelsestegnet  over  re  (ikke  over  e). 
®  Efter  e  er  forst  skr.  r,  men  dette  er  atter  underprikket  som  urigtigt.  ^'^  e  er 
tilf.over  linjen  og  anbragt  over  gr.  ^^  æ  er  i  hdskr.rettet  fra  et  andet  bogstav 
og  g  fra  e.  ^2  jjg^p^  ^^.  ^^  ^^^  linjeskifte  gentaget.  ^^  Efter  íyr  er  r  ved 
linjeskifte  gentaget  (fyr  [  rir);  herpá  mgl.  vistnok  henni  (El.  fotolit.).  ^^  0  mgl. 
i  hdskr.  ^^  in  ligeledes.  1«  Sáledes  (y  =  v).  ^'  Fejl  for  anatole.  '^  Fejl 
for  disis  (lat.  d  er  hlevet  lœst  som  e\).       ^^  s  tilf.  over  linjen.      ^o  ^gi  i  jidskr. 


Elucidarius.  HAUKSBOK.  477 


Iskylldi  koma  i  fiorar  ættir  heims.  ^    I  þti  hafði   hann   ok   liking 
gvðs  at  hann  skylldi  sva  styra  ollo  a  ia^rðv   sem  ||  gvð  ræðr  ollo  5» 
a  h^inni.  ^      Firir  hvi  skapaði  gvð   qvikqvendi  ðæ  er  maðr  ðvrfti 
þeÍRa  eigi.^    Vissi  gvð  at  maðr  myndi  misgora  at  ó  þvrf^  þeirra.^ 
109  Skapaðe  gvð  þa  klokA;va   eða   ^nnor  mein  kykvendi.  ^      Með  iam  5 
mikilH  milldi  scapaði  gvð  my  ok  ma^ra  sem  engla  ^.  ^      Til  hvers 

(23)  skapaði    gvð    ^at.  ^      Alt  til   lofs   dyrðar   sinwar.  ^    my    ok    mein 
qvikvendi  ero  skopoð  i  gægn  drambi  manna  at  þezV  skiH  hve  litið 
þeir  mega  þa  er  þ^ir  liota  mein  af  hinom  smæstow  qvikvendvm.  ^ 
af  þí^i  villdi  eigi  gvð  at  birnir  eða  leon  qvelði  Pharaon  ok  lið  hans  lo 
hælldr  lys  ok  klæg^iar.^    En  ma^rar  ok  kangvr  vavor  ok  þæ  qvik- 

»  qvende  er  syslv  fremia  ero  til  þess  scopvð  at  vér  takim  dæimi  *  af 
til  nyz  eryiðiz  ^  af  þema  syslv.  ^  mikils  er  vert  vm  alla  skæpnv 
gvðs  þí/úat  svm  hafa  friðinði  sem  blow  en  svm  Ht  sem  gras  en 
svm  gæva  fæzlo  sæm  akrar  Enn  svm  taka  ^  meiri  hlvti  sem  foglar  15 
eða  dyr.^  Allir  hlviir  ero  goðer  ok  til  mana  þvrfta  skapðir  allir.^ 
Hvar  var  Adamr  skapaðr.  ^     I  stað  þeim  er  Ebron  hæit^r  þar  sem 

(24)  hami  do  siðan  ok  var  gravení^  en  hann  var  i  Paradiso.^  Hvart^ 
er  Paradisvs  hinn  fegrsti  staðr  þaí  er  i  æstri  þar  er  allzkyns  tre 
ok  alldin  i  mot  meinom  mani^a.  ^  Ef  maðr  berkir  *  a  makligri  tið  20 
af  eino  tre  þa  hvngrar  hann  alldri  siðan  En  ef  hann  berkir  *  af 
oðro  tre  þa  ðyrst^r  hann  eigi  Ef  hann  bergir  af  hinv  þriðia  þa 
mæðiz  hann  eigi  En  hann  bergir  af  lifs  tre  þa  elldiz  hann 
eigi  ne  sykiz  hann  eigi  ok  eigi  dær  ^  hann.  ^  Hvar  var  kona 
skopoð.  ^  I  Paradiso  or  rivi  Adams  honom  sofanda. '  Hvi  var  25 
hon  af  karllmaNÍ  skapat.  ^  At  sva  veri  þa^  i  einow  stað  fostow 
hvg  sem  þa'  varo  i  einom  likam.  ^  HviHkr  ^  var  sa  svefn.^  Gvðs 
andi  nam  ^^  vp^  i  himneska  Paradisvm  ok  sa  hann  þaðaw  at  Kristr 

(25)  ok  heilog  kristni  mv^^di   af  hans  kyni   lata  beraz  l^at  spaði  hann 
110  vm  þa^  þegar  er  hann  vaknaði.  ^      Hvi  varo  eigi  aHer  helgir  meN  30 

senn  skapaþir  sem  englar  ^.  ^      Þvi  at  gvð  viUdi  Adam  sina  Hking 
i  þ?;i  hafa  ^^  at  aHt  mankyn  kæmi  fra  honom  sva  sem  aHir  hlvtir 
ero   af   gvði.  ^      Hvi  skapaði  gvð  þa^  eigi  sva  at    þæ  metti   eigi 
misgora.  ^    Gvð  viHdi  at  þa^  vællti  ^^  |  ser  gott  til  handa  at  viHa  5b 
sinom  ok  teyki  ^^  þsr  1*  ambvn  at  þæ  metíi  eigi  misgora  ne  kyn  35 


1  Punktum  er  tilf.  ^  at  ó  þvrf  vistnok  fejl  for  eða  þurfa  (El.  fotolit.). 
3  Gennem  1  gár  en  —  overfiodig  —  forkortelsesstreg.  *  Sdledes.  '  Sáledes 
{Y  =  y).  °  Vistnok  fejl  for  takna.  '  Vistnok  fejl  for  Hvat  (El.  fotolit.), 
«  Sáledes.  ^  i  (2)  er  tilf.  over  linjen.  '^  Her  mgl.  vistnok  Adam  el. 
hann  (Yiann  El.fotolit.).  ''  Skr.  hafa  iþí'i;  men  skriv.  har  over  ordene  anhragt 
de  sœdvanlige  omfiytningstegn  (b  a).  '^  Sáledes  (t  =  d).  ^»  Her  har  aldrig 
stdet  tæy-.         '"  Tilf.  over  linjen  med  nedvisningstegn. 


478  HAUKSBÓK.  Elucidarius. 

þeÍRa.  ^  Hverso  mY?iáo  menn  a^kaz  eða  alaz  i  Paradiso.^  Likams- 
liðir  mvwdv  fræmia  embetíi  sit  vtan  losta  syndir  sva  sem  ^at  er 
menn  takaz  i  hendr  eða  siaz  til  en  bornin  mvwdv  værða  sotta 
læst  alin  fyr  vtan  alla  vreinsan.  ^  Þægar  myndi  hvert  barn  mela 
(26j  skyrt  ok  ganga  er  alit  veri  ok  næyta  alldens  af  þeim  tr(i)am  ^  er  5 
við  ollom  meinom  ero  ok  bergia  sem  fyr^V  var  ættlat  af  lifs  tre.  ^ 
Hverso  lengi  skylldv  menn  vera  i  Paradiso.  ^  Til  þes  er  fylldiz 
tala  heilagra  iam  margra  sem  engla  ^  er  fyr  foroz  ok  sv  tala  heil- 
agra  er  fylla  skylldi  Paradiso  þo  at  englar^  tapaðiz  eigi  ok  sva 
sem  nv  feðaz  aðrer  i  stað  en  aðrer  dæyia  sva  mvwdv  ða  fæðr  vp^?  10 
vera  nvmn^V  til  bættra  vista  siðan  er  þeir  bærgði  a  hfs  tre  en 
siðan  hveR  eft^V  annan  ok  eíiir  gvðs  ættlan  ok  þar  nest  mvwdvw 
allir  verða  mmnir  sem  englar^  gvðs  a  himni.^  Uaro  himV  fyrstv 
menn  noktir  skapaðer.  ^      Noktir  varo  þeir  skapaðer  ok  skomðvzc 

(27)  enkis  Uðar  sins  helldr  en  íFgna.  ^      Hvi  er  sva  fra  þeim  sagt  at  15 
þa^  sei  sik  nokqvið  eftfr  synð   sem  þa^  s§i  þat  eigi  aðr.  ^      Eft^V 

111  syn(ð)^  gærðiz  mvnvð  l[eg]  ^  fyst  i  likomom  þeÍRa  ok  skamðoz  þa^ 
þeÍRa  Uða  s'mnsi  mest  er  til  synðar  fystvz  þvi  at  þa^  vissv  þegar  at 
allt  kyn  þeÍRa  mynái  Hggia  vndir  þeÍRÍ  somv  synd.^  Sa  þa^  gvð  i 
Paradiso.  ^  Sa  ða^  hann  i  nokore  Hkneskio  slikri  er  hann  vitraðiz  20 
siðan  spama7?nom  ^.  ^  /  Firir  hvi  sviæk  ^  diofvll  ðæ.  ^  Þí^i  at  hann 
ovvndaði  þotí  at  þa^  skylldv  koma  til  þeÍRar  vegsemðar  er  hann 
var  fra  reken  fyrir  ofmetínaðe.  ^    En  firir  þanw  of  metnað  sveik 

(28)  hann  þa^  i  þi^i  at  þa^  dra^mboðv   af  gift  sinm  ok  hvgðvs  æ  mv^dv 
lifa.  ^    Hvi  læit  hann  fræista   þeira  þa  er  hann  vissi  at  þa^  mvndv  25 
eigi  standaz.  ^    Þviat  hann  vissi  hve  mikla  g0zsko  er  hann  mv/^ndi 
syna  eftir  synð   þeira.  ^      Mællti  ormr  við   þa^.  ^      Hælldr   fiandi 
firir  ormen  sva  sem  nv  mæler  hann  firir  oðrom  ^  man^íi.  ^   ||   Hvi  6^ 
hældr  ^  fyr  orm  ^^  en  onnor  qvik  quendi.  ^    Ormr  r^kkvizc  ok  er 
hall  Sva  verða  ok  a^k  allir  þeir  er  diavvl  svikr  halir  i  syndvm  ^at  30 
ero  gala^sir  men^  ok  vret  visir  [i  ve]lom  ^^  ok  hafa  eitr  i  mv?^ni 
en  þat  ero  orð  ill.  ^      Var  vittran  goðs  eða  illz  i  bawnoðo   tres 
ep^li.i     Eeigi'i^  í  tres  æppli  helldr  i  yfir  tokvm  gvðs  boðorða  þt^i  at   - 
hann  vissi  bæði  gott   ok  illt  aðr  en  hann  misgorðe   þo  at  hann 

(29)  ræyndi  þa  gott  eit  en  eft^V  synd  ræyndi  illt  ok  mvwdi   at   eins  35 


^  Punktum  er  tilf.  ^  i  mgl.  i  hdsJcr'.  '  Gennem  1  gdr  en  —  over- 
flodig  —  forkortelsesstreg.  ^  ð  mgl.  i  hdskr.  ^  eg  er  raderet;  mulig  var 
det  meningen  at  rette  det  til  mvnvðliíis  (Inunoþliues  El.  fotolit.)  eller  mvnvð  ok. 
"  Det  forste  forkortelsestegn  er  anbragt  over  ma.  '^  Sál.,  for  svæik.  »  yistnok 
fejl  for  óðum.  ^  dr  nœsten  udvisket  (nœppe  raderet).  "^  Over  or  er  der  an- 
hragt  en  urigtig  forkortelsesstreg.         '»  i  ve  urigtig  raderet.        "  Sáledes. 


Elucidarius.  HAUKSBOK.  479 

112  gott.  ^  Mvndv  illir  menn  halldaz  i  Paradiso.  ^  Goþir  at  eins.  ^ 
Hvi  ala^z  nv  illir.  ^  Til  ra^nar  ok  dyrðar  goðrar  ^.  i  Hve  lengi 
varo  þíF  i  Pardiso  ^.  ^  Sia^  stvnder.  ^  Hvi  eigi  lengr.  ^  Þvi  at 
kona  viltiz  ðegar  er  hon  var  skopoð.  ^  En  at  deginng  var  Adamr 
skapaðr*  ok  gaf  hann  nomfn  ollvm  qvik  qvendvm  en  at  miðiow  5 
degi  var  kona  skopoð  ok  at  hon  þegar  af  bonwoðv  tre  ok  selldi 
manwi  sinom  ok  at  hann  ok  rak  hann  þa^  at  noni  i  bræt  or  Para- 
diso.  ^     Hvat  er  khervbin  ok  loganda  sverð.  ^    khervbin  er  engla  ^ 

(30)  varð  halld  en  loganda  sværð  er  ællegr  veg^r  þ?;iat  engill  ^  varði 
eggivm  en  ælldr  hkammanvm  dyrð  Paradisar  eíiir  synd.  ^      Hvert  lo 
for  Adamr   þa.  ^      þangat   sem   hann   var   skapaðr  i  Ebrón  ^    ok 
bygði  þar  ok  ol  sonv  En  eft^V  vig  Abels  sonar  sins  kom  hann  eigi 

i  sama  sæing  kono  sinwi  in^ian  hvndrað  vettra  fyriV  þd  at  Kristr 
viUdi  eigi  lata  beraz  or  bolvaðo  kyni  Kainis.  ^  þa  melti  engill  við 
Adam  at  hann  skylldi  hafa  f^RÍ  við  kono  sina  ok  ol  [hann]^  sidan  i5 
son  við  kono  sini  i  stað  Abels  þani^  er  Seð  het.^  or  kyni  þess  let 
Kristr  beraz.  ^  En  fra  [Adams]  ^  æíi  ok  til  Noa  floðar  komo  eigi 
rægn  a  iorð  ok  var  engi  regnbogi  senn  ok  ato  menn  æigi  kiot  ^ 
ne  drvkv  vin.  ^   sv  tið  var  sva  oll  ^^  ok  var  þa  gnot  allra  hlvta 

(31)  sv  er  siðan  þvar  af  syndvw  msinna..  ^  Hvat  misgordi  maðr  er  hann  20 
var  a  bra^t  reken^  or  Paradis  ^^.  ^      At  hann  at  af  bonnoðo  tre 

i  gegwn  ^^  boðorði  gvðs.  ^    Var  ^^  mikil  synd  at  eta  eph.  *     Sva  ^^ 
þvng  synd  var  sv  at  engi  matti  hialp  veita  ollom  |  heiminvm  ^^  6b 

113  nema  gvð  emn.  ^  Sanwaðv  þaí.  ^  Syniz  þer  rett  at  Ivða  gvðs  ^^ 
viha.^  eki  var  rettare  en  maðr  scynsamhgr  þionandi  viha  skaparass 
sins.  ^  Syniz  þer  gvðs  vih  ollvm  heimi  æðri  vera.  ^  Vist  er  sva.  ^ 
ef  þv  stæðer  fyr  gvði  ok  melti  nokvr  orð  "  við  þik  at  þv  sneriz 
fra  honom  eða  ^^  ællegar  myndi  allr  heiwr  faraz  en  gvð  mælte  at 
þv  skylldir  eigi  fra  honom  snvaz  skylldir  þv  ^^  þa  snvaz  fra  gvði 
ok  læysa  fallvahtaw  heim.  ^  Ollvngis  eigi.  ^  ^at  g0rði  Adamrso 
hann  stoð  fyr   gvði  ok  leit  i  fra  honvw  ok  veik  eftir  fiandanvm 

(32)  ok  gorði  synð  þa  er  ollom  heimi  var  þyngri.  ^  sexs  hofvð  syndir 
gerði  Adamr  i  þessom  heimi  ok  vafði  1  sex  alldra  heims  með  dæða.  ^ 
Hveriar  oro  þær  sex.  ^      Fyrst  of  metínaðr  er  hann  villdi  vera 


*  Funktum  er  tilf.        ^  Vistnok  fejl  for  goðra.        «  Sáledes.  r  rettet 

fra  hdshrs  -i.  ^  Gennem  1  gdr  en  —  ovetiiodig  —  forkortelsesstreg.  ®  i  er 
tilf.  over   linjen.  ^  Bettet  fra   hdskrs   berón.  »  Udraderet,   men   urigt. 

^Noget  raderet.  ^^  Herefter  mgl.noget  (^sua  sem  vár  tíþ  El.fotolit.).  ^^  b.  (2) 
udvisket.  '2  g  (2)  er  i  hdskr.  rettet  fra  n.  '»  r  er  nœsten  udvisket.  ^*  a  er 
tilf.  over  linjen.  '^  heimi  meget  udvisket.  '^  s  er  i  hdskr.  rettet  fra  a 
(dittogr.  Ivda  gvða;.  ''  Skr.  orðr  (norsk?).  ^«  Noget  udvisket.  »»  v  er 
i  hdskr.  rettet  fra  a. 


480  HAUKSBOK.  Elucidarius. 

likr  gvði.  ^  vm  þa  synd  er  sva  mælt  Oræinn  er  sa  firir  gvði  er 
drambar  fyr  gvði  i  hiarta  sinv.  ^  On^^or  synd  var  ohlyðni  er  hann 
lyddi  eigi  boðorði  gvðs  ok  vrðv  honom  allir  Ivt^V  ohlvðnfr.  ^  vm 
þa  synð  er  sva  mælt  sva  sem  blotað  se  at  hlyða  eigi  boðorði 
gvðs.  ^  En  þriðia  synð  er  agirnwd  þí;i  at  hann  girnðiz  framaR  en  5 
hanvw  vere  lovat  ok  tvndi  hann  þa  allv  þvi  er  honvm  var  veití.  ^ 
Vm  þrtí   mal   er   sva   mæit  agirnd    er  skvrðgoða  þionosta.  ^    Hin 

(33)  fiorða  synd^  at  stela  or  helgom  stað  l^at  er  honvm  var  banwat  ok 
var  han7i  þ«;i  rékmn  af  Paradis  sem  segir  ^  Sa  er  r§nir  helga  staði 

114  verðr  brírt  rekin^  or  helgow*  stað.  ^  lo 

(A)nlegr  hordomr  ^  er  ^  kallaðr  ^  þdat  ond  hans  var  gift 
gvði  en  hon  fyr  leit  hann  ok  samtengðiz  diofli  ok  tyndi  sælv  hins 
sanwa  brvðgvma  sem  ritat  er  Glataz  hveR  "^  fra  gvði  er  hordojw 
gærir  (e)n  ^  þaí  er  at  hann  glataði  sialfvm  ser  ^  i  dæða  ok  ollv 
kyni  sinv.  ^  i5 

Um  ða  synd  er  sva  m§lt  sa  er  vig  vegr  i  da^ða  man  hann  \\ 
dæyia.  ^   af  þvi  do  hann  þegar  i  hins  illa  manz  da^ða  ok  la  graf-  7» 
in^  i  grof  likamns  ^^  sins.  ^      Minnkaðe  eigi  synd  hans  at  hann 

(34)  var  tælldr  af  hinom  slægasta  anda.  ^    Ef  nokor  byði  syslv  þræli 
sinvm  ok  syndi  honvm  tælanda  grof  at  eigi  felle  hann  i  ^at  er  20 
hann   matti  eigi  vpp  risa  ef  hann  fyr  leti  0  vnmt  verk  ok  felle 
viliandi  i  grofma  vgre  hann  eigi  sækr  þa.  ^  hælldr  tvæfalldre  sæct 
þí;i  at  hann  fyrir  let  gvð   sit  ^^    ok  gerði  sik  o  mattka^  til  nytz 
verks  Sva  gerðe  Adamr  hann  hafnaðe  gvði  ok  fyrir  let  hann  hlyðni 
ok  fell  i  da/ða  grof.  ^    Hværso  atti  hami  aftr  at  hverfa.  ^     Giallda  ^^  25 
gvði  væg  þanw  er  hann  tok  fra  honvw  ok  bæyta  synð  þa  er  hann 
g0rði.  ^    þaí  er  rett  at  maðr  gialldi  þat  er  hann  tekr  fra  æðrvm 
ok  b0ti  gor  oskil.  ^      Hvat  tok  maðr  fra  gvði.  ^      Allt  þat  er  gvð 
ætlaði   at   g0ra    or    kyni  ha^^s.  ^    hverso  skylldi  Adamr  ^^    giallda 
gvði  bræt   teken  væg  ^^.  ^       Stiga  ivir  diofvlen  sem  hann  var  aðr  30 
yfir  stigin^  ok  gora  sik  sialfan  i'^  oA;  alla  vallda  ^'^  men  slika  sem 
þeir  mvwdv  vera  ef  hann  misgerði  eigi.  ^       Hverso   skylldi    hann 
yfir   b0ta.  ^      Gialda  gvði  nokot   heimi  betíra  þm  at   hann   mis- 


^  PunJctum  er  tilf.  ^  Noget  udvisket.  ^  se-  Ugeledes.  *  1  í*?/".  over 
linjen.  ^  mr  wo^reí  udvishet.  ®  Denne  sœtning  (Anlegr  —  kallaðr)  er  mangel- 
fuld.  "^  Y  er  tilf.  over  linjen.  ^  e  mgl.  (i  linjens  begyndelse;  men  her  mgl. 
noget  i  tehsten).  ®  Disse  to  ord  er  forst  skrevne  i  omvendt  orden,  men  skriv- 
eren  har,  som  sœdvanlig ,  ved  overskrevne  hogstaver  (b  a)  rettet  sig.  '°  Sá- 
ledes.  ^^  a  (1)  tilf.  over  linjen.  '^  jjerpd  skrives  (dittogr.)  skylldi  hann. 
"  Der  er  nœppe  grund  til  her  at  antage,  at  der  stdr  varg  (ar  sammenslynget). 
'*  a  (1)  synes  rettet  fra  et  andet  hogstav. 


Elucidarius.  HAUKSBÓK.  481 

gerði  1   þat  at  heimi   var  þyngra  en  af  þ^*i   forsk  ^  hann  ^  i  da^ða 
gr^f  at  hann  matti  þaí  eigi   gera.  *      Hvi  fyrir   forsk   hann  eigi 

115  með  ollv.  *       Gyðs  ^  fyrir  ettlan  matíi   eigi  farazc  þv'i  at  gvð  hafði 
raðit  at  fylla  tolo  heilagra   or  hans^  kyni   en  ef  hann  gallt  eigi 
makliga  væg  þsrnn  þa  heiwti  gvð  þaí  at  honom  na^ðgvw  i  hermðar  5 
pislvm.  ^      Hversv  er  pisl  manz  vegr  gvðs.  *      Maklict  var  at  ílyi- 
andi  kennái  reði  gvðs  i  pislvm  þaí  er  hann  villdi  eigi  ælska  hann 
sem  sonr  foðvr  i  dyr(ð)  '^.  *     Ef  gvð  er  miskvn/zsamr  hvi  fyrir  gaf 
hann  honom  eigi  allt  ok  leidi^  hann^  til  dy(r)ðar^  allz  hafin  villdi 
b0ta  ef  hann  metti   oA:  matíi  eigi.  *      En  ^^   gvð  firir  gæfi  eigi  þa  lo 
vere  hann  omattoligr  |  þí;iat  hann  helldi  eigi  veg  fyrir  ætlan(ar)^^  jb 
sinwar.  *   En  ^^   ef  hííww  tæke  syndvgan  vpindan  i  dyrð   þaðan  er 
hann  rak  a  bra^t  engil  fyrir  hvgrenmng  þa  veri  hann  eigi  rettlatr^^ 
Er  ^*  syndar  atti  ^^  at  hæfna  at  eki  færi  at  oskipvðv  i  riki  gvðs  \)vi 
at  engi  mvn  leg^ia  gimstein   vþvegin  i  ork  sina  þanr^  er  aðr  hefir  15 
i  sa^r  fallit.  *      Til  hvers  enda  ^^    atti  þetía   at  koma.  *      Flyiandi 
þræll  hliopsk  fra  gvði  sinvm  með  stvld  til  hins  grimmasta  vikings.^ 
Af  þí;i  var  sendr   kono^ngs   son    or  himna  riki  i  myrkva  ^'  stofo 
eftir   þræli  at  sa   stigi  yf^V  vikinngenn    ok   leiddi    aftr   þræl  með 
fewgi   ok  sætti   hann  með   kononge.  ^      Hvi   matíi  maðr   eigi  aftr  20 
hverva  eftir  synd.*     Sva  sem  hann  teygði  anwaR  til  fallz  sva  var 
ok  makhgt  at  annaR  teygði  hann  til  vprisv  þeirar  er  hann  villdi 
ok  matti   eigi.  *      Hvi  sendi  gvð  eigi  engil   at  læysa  Adaw.  *    Ef 

116  engill  læysti  manwen  þa  veri  maðr  engils  þrell  en  engill  matíi  eigi 
læysa  mann  i  sinv  æðli  þ'^i  at  hann  matte  eigi  dæyia  en  ^^  hann  25 
gærðiz  maðr  þa  mætti  hann  enn  minnsi.^  Hvi  skapaði  gv(ð)'  eigi 
anwan  man^  or  iarðv  ok  sendi  þanw  eftw-  hinvm  glataða.  *  En 
gvð  skapade  nyian  míinn  ok  sendi  þan  þa  kemi  engi  or  Adams 
kyni  Sy  ^^  læns  ^o  er  allt  kyn  endr  b0t^r.  *  Hvi  sendi  gvð  eigi 
spamanfi  sinn.  *  Spa  maðr  var  gettin?^  i  synd  ok  mato  l^eir  eigi  30 
læysa  mankyn  or  pislvm   af  þí^i  tok  syn  ^  gvþs  ^i  fvllan  mandom 

a  sik  til  la^snar  ollo  mankyni  ok  gerðiz  qinn  i  tvænnv  æðh.*  I  ^vi 
æðli  er  hann  var  gvð   stæig  hann  yUr   diofvlen   þann  er  svgik^^ 


^  mis-  tilf.  over  linjen  med  nedvisningstegn.  ^  sk  nœsten  helt  udvisket; 
det  er  muligt,  at  skriveren  har  villet  rette  ordet  til  M\,  tnen  rettelsen  er  da 
meget  uheldig  og  ufuldkommen.  »  Noget  udvisket.  *  Punktum  er  tilf  ^  Sá- 
ledes.  «  Forkortet  som  hann.  '  ð  mgl.  i  hdskr.  ^  Meget  afUeget.  »  r  mgl. 
i  hdskr.  ^o  Her  og  fl.st.  =  Ef.  "  ar  mgl.  i  hdskr.  ^^  Rettet  fra  hdskrs 
Een.  1«  ett  noget  afUeget.  '"■  Vistnok  fejl  for  En.  '^  Rettet  fra  hdskrs 
tati.  "^  Rettet    fra    hdskrs    anda.  "  a    skr.  over   linjen.  '^  Sdledes. 

^»  Sdledes  (=sú).        ^"  Sáledes  r=  lausn;.        *'  gv  er  i  hdskr.  rettet  fra  hans. 

''  i  er  tilf.  over  linjen. 

31 


482  HAUKSBÓK.  Elucidarius. 

• 

Adam  ok  læk  vpp  himnvm  fyr^V  ollom  moNom  sinvm  ok  gærðe  ^ 
iamna  englom  en  ^at  matíi  gvð  einw.  ^  En  i  þvi  er  hann  var 
maðr  tok  haN  da^ða  v  værðr  ok  botti  þa  synd  er  ollom  hæimi  var 
þvngri  en  þaí  atte  maðr  at  gera.  ^ 

(L)ofat  ^  se  mal  mvnz  þins  þ??i  at  þv  ert  sanr  sonr  gvðs  af    5 
himni.  *    hvi   tok    sonr   gvðs    likaw   helldr    en    faðir    eða    hæilagr 
andi.  *    En  faðer  eða   heilagr  ande  tæki  mandom  þa  yrði  tyæir  * 
synir  i  þre^ningo  ^  anwar  gvðs  son  en  annar  manz  ^  son.  ^     Sonr 
kallaz  hkr  gvði  en  engill  ok  maðr  villdv  eignaz  nafnhkin-  ||  gar  gvðs  8» 

117  af  þd    villdi  sonr  gvðs  maðr  goraz  þtiat    við   hann  var  i   mæin  10 
gort  gærðe  \\ann  ok  miskyn/^samliga  *   við  "^    er  \iann  matíi  fyr^'r 
d^ma  retdiga.  ^   AlUr  hlvtir   ero  gorfir  fyr  son  ok  atíi  af  þd  la^sn 
at  vera  fyr  son.^     Hvi  villdi  hann  fra  mæy  lata  bæraz.  ^     Fiorom 
ættom  ^  skapaði  gvð  mewn  einvm  hætte  fyrir  vtan  ^  foðvr  ^  ok  moðor 
sem  Adam.  ^    At  oðrvm    hætíe   af   karlmanwe   einvm    sem    Efo.  ^  15 
Þriðia  hætte  fra  karlmanm   ok  kono  sem   altit  er.  ^    Fiorða  hætti 
fra  mæyio   einm  saman    sæm  Kristr  var   hovmn.  ^    A/k  sva  sem 
da^ði  kom  i  heim  fyrir  mæy  Sva  kom  lif  ok  íyrir  mæy  l^at  er  vti 
byrgði  da^ðanr*^.  ^      Hvi    kom    gvð    eigi    fyr   Noa   íloð   eða    ðægar 
eftir.  ^    Ef  hann  kæme  fyrir  floðit  þæirar  ^^  tiðar  þa  mvndv  menn  20 
mæla  at  eigi  væri  na^ðsynleg  ^^    qvama  ha^^s   þa  er  menn  hofðo 
nvmit  marga  goða  hlvti  af  fæðrvm   sinom  er  nykomnir  voro   or 
Paradis.  ^    En  hann  qveme  eft^r  floðit  þa  mvwdv  menn  segia   at 
gvð  hæfði  mælt  við  Noa  ok  Abraham   ok  segia  hann  nvmit  hafa 
allt  man  vit  af  þæim.  ^   E(n)  ^^  ef  hann  kæmi  a  laga  tið  þa  mvwdv  25 
Gyðþingar  þykiaz  fvllvel  vera  lærðer  at  logom  en   hæiðnir  meN  af 
spekingom.  ^   hvi  dvalði   hann  eigi  allt  til  heims  ænda  at  koma.  ^ 
Faer  mv^dv  honom  i  spor  stiga  ok  eigi  fyllaz  tala  heilagra.  ^   Þa 
var  na^ðsyn  til  at  Kristr  kveimi  ða  er  hann  kom  þa  er  Gyðingvm 
þotíi  ðyngia  log  ser  en  eigi  læt^a  en   heiðnir  meN   íirir  leto  ælif  ^^  30 
log  ok  lifðv  i  gegnn  logom   ok  þa  er  eigi  bvrgv  kenm  meN  m^nr*^- 
om  ^^  æða  spamenw  þa  var  na^ðsyn  at  hinn  sami  ^*  læknir  kveme 
sa  er  grgddi    með    viðsmiorvi  ^^    milldi    sinizar   halfda^ðan    lyð    ok 

118  saran  i  synðvm.  ^      Hverso   mat^i  hann  lata  beraz   synða  la^s  or 
synd  gætno  kyni.  ^  35 


^  e  er  i  hdskr.  rettet  fra  r.  ^  Punktum  er  tilf.  ^  Aben  plads  for 
initialen.  *  Sdledes.  ^  Forkortelsestegnet  stár  over  re.  ^  m  skr.  to  gange. 
'  Her  mgl.  vistnok  noget.  ^  Vistnok  fejl  for  hattom.  ®  Disse  ord  stár  i 
omvendt  orden,  men  er  rettede  pd  sœdvanlig  mdde  (b  a).  ^^  \  er  tilf.  over  linjen. 
'^   y    er   i   hdskr.    rettet    fra    v.  ^^  n   mgl.  i  hdskr.,    hvis  e   i   ef  ikke  er 

dittografisk  gentagelse   af  det  ferste.  '^  Skr.  ved   linjeskifte:   monw  |  nom. 

"  Vistnok  fejl  for  sanni.         '^  llerefter  tilföjes  ur.:  ok  (forkortet). 


Elucidarius.  HAUKSBÓK.  483 

(G)vð  valde  fra  ^pp  hafve  af  fyrstoí//  þioðvy//  þa  er  trvlegaz 
þionvðv  hanom  er  or  þeira  kyni  var  sv  mær  er  synða  ia^st  gat  ok 
bar  heims  græðara  Sva  sem  fordvm  bar  þvR  vondr  fagran  bloma 
fyrir  vtan  vokva.  ^     Hverso  gat  honn  ^  hami  æða  bar.  ^     Fyr  vtan 
alla  synð  ok  soif  eða  sarlæik.  ^    Kristr  kom  til  hennar  at  loknvm  5 
dyrvm   at  samtengia  ser  ^  man/ílikt  eðli  ok  læt  beraz  af  henm  at 
loknvm  qviði.  ^       Hvi   var  han?t  niv   manaðr  i   qviþi.  ^    At    hann   \ 
samtegndi  ^  niv  engla*  sveitvm  þa  er  byrgðir  voro  i  vesolld  þesa  |    ^ 
heims.  ^    A   hvem  stvndv  var  hann  borin.  ^      At  miðri  nott  sem  gb 
ritat  er  þa  er  not  hafði  miðia  ^   þa  kom  mal  gvðs  af  kono/igligv  ^  lo 
sæti.  ^      Hvi   a  noit.  ^      Þ?;iat  hann  hvlði  gvð  dom  sinn  ok  kom 
at  læiða  þa   til  hins   san/^a  hos   er  adr  voro  i  viUo  not.  ^      Uissi 
hann  nakot  "^  er  hann  var  barn  ^.  ^    Allt  vissi  hann  þvi  at  i  honom 
er  oll  vitra   ok  speki.  ^      Matte   hann    þegar   mæla    eða    ganga.  ^ 
hvartveggia  mat^i  hann  en  haww  Ukðiz   man^Hgv  æðH  at  ollo  fyr  15 
vtan  synð.  ^      G§rðoz  nokorar  iartegnir  i  bvrð  hans  ^.  ^      Sia^  agæti 
vrðv.  ^    Hvær    sia/  ^^.  ^      Ny   stiarna  vitraðiz  gvUigr  ^^    hringr  var 
vm  sol.  ^    Við  ^^  smiors  brvnnr  sprat  vp  or  iarðv  friðr  enn  mæsti 
varð.*  Allrheimr  var  skipaðr  at  mantalli.^  Þrir  tiger  þvshvndra(ða)  ^^ 
gvðs    ovina   varo    drepnir    a    einom    degi    kycvende    melto   manz  20 
roddv.  ^    Vita  villda  ek  takn   þessa  Ivta.  ^      Stiornvr   mærkia    hf 
hæilagra  Hos  stiarna  syndiz  þd  at  heilagr    heilagra   var   borin.  ^ 
119  GvHegr  hringr  skeinw  vm  sol  þvi  at  ræt  læt^is  sol  kom  ^*  at  lysa 
kristni/^ni  með  gvlli  gvðoms  '  sins  ok  fægrð  pinslar  sinwar.^  Við  ^^ 
smiors  brvnnr  sprat  vp^?  or   iarðv   þ^i  at  miscvnnar  brvnnr  læt  25 
beraz   fra  mey.  ^    Friðr  mikyU  ^   varð  ^^   þvi  at  hinn  sanwi  friðr  ^' 
vitraðez    a    iarðv.  ^    Allr   heimr    var  ritaðr  at  mantaH  þtúat   ahir 
veraHdar  menn  varo  v  ^  vaHder   af  gvði  ok  er  skarð  a  lifs  bok.  ^ 
Þeir  voro  drepnir  þew'  er  gvði  nittv  þí;iat  þeir  íirir  faraz  er  eigi 
viHa  gvðs  riki  yfir  ser.  ^    kvc  qvende  mælti  þvi  at  qvic  qvendlegr  30 
lyðr  heiðinwa  þioða  sneroz  til   skynsemi  gvðs  orða.  ^    Hvi  kaHaði 
gvð  til  sin  þria  a^str  vegs  kononnga  meðr  fornvm.^     Þvi  at  hann 
viHdi  til  sin  leiða  aHa  þriðivnga  heims  sins  Asiam  ok  Afrikam  ok 
Eyropam^^    ok  goð   verk.  ^      Hvi  ílyði   hann  heHdr   tH  Egypta  ^^ 


1  Punktum  er  tilf.  ^  Sdledes.  «  Rettet  fra  hdskrs  sem.  *  Gen- 
nem  1  gdr  en  —  overflodig  -  forkortelsesstreg.  '  Her  mgl.  vistnok  leið. 
«  ForkoHelsestegnet  er  anhragt  over  n.  '  Sdledes.  «  Fejl  for  borinn?  »  For- 
kortet  som  hann  sœdvanlig.  ^'  i  er  tilf.  over  linjen.  "  Det  forste  1  svagt 
og  derpd  er  et  hogstav  udraderet.  '^  Rettet  fra  hdskrs  (dittografiske)  Viðs. 
1«  ða  mgl.  i  hdskr.  '^  Noget  afhleget.  '^  Rettet  fra  hdskrs  Viðr.  ^«  Rettet 
fra  hdskrs  varðr  (dUtogr.).  "  Rettet  fra  hdskrs  frirðr  (dittogr.).  '«  Her 
mgl.  noget.        ^®  Herpd  er  skr.  lan  (dittogr.). 


484  HAUKSBÓK.  Elucidarius. 

9 

landz  en  i  anwan  stað.  ^  Þvi  at  hann  syndi  sik  sanwan  Moisen  at 
sva  sem  Moyses  læysti  lyð  gvðs  or  velldi  Pharao  ok  leiddi  af 
Egifta  lande  ok  til  fyrir  heittin/^ar  iarðar  Sva  læysti  Kristr  vt  þanw 
lyð  ok  or  vellde  íiandans  ok  leiddi  fra  helvitis  pislvm  ||  ok  til  9* 
eilifrar  *  sælo.  ^  Af  }^vi  hvarf  hann  aftr  eftir  siæ  vetr  til  iarða  5 
ísrael  þvi  at  siav^  giafir  heilax  anda  leiðir  oss  or  heimi  þesom  til 
hiwneska  Israel  *.  ^  Hvi  kenái  gvð  ^  eigi  ne  gerði  iartegnir  innan 
þr(i)atigi  ^  vetíra.  ^  Dæmi  gaf  hann  monnom  ef  hann  gerði  fyr 
goð  verk  en  hann  kennái  ^   siðan   at  engi  dirviz  fyR  at   kenna.  en 

120  hann  heUr  logsæmlegan  alldr  ok  skynsemi.  ^  Hvi  var  lesvs  ^  lo 
Kristr  skirðr  er  oll  fylhng  var  gvð  doms  i  honom  ok  ma  ekci 
a^kaz  kraptr  hans.^  At  hann  hælgaði  oss  vatn  til  skirnar  ðvi 
var  hann  i  vatni  skirðr.^  vatn  er  helldr^  gagnstaðlekt  en  hvat  er 
synð  nema  elJdr  Sva  sem  ræiði  er  i  hvg  eða  girnd  ^^  losti  i 
holldi  af  þí^i  skal  i  vatni  skira  at  synða  ælldr  slokne.  ^  Vatn  ^^  15 
þvær  sær  ok  sl^kA^vir  þorsta  ok  synir  skygga^^.  ^  Sva  þver  miskvw 
heilax  anda  synða  sa^r  i  skirwn  ok  slgckvir   anda  þorsta  með  orðe 

(35)  gvðs  ok  giallder  likneiski  gvðs  þaí  er  vér  tyndvm  fyrir  synð.^  Var 
Kristr  ven  at  likam  sem  ritat  er  vm  hann  at  se  fegri  ahti  en  synir 
man^a.  ^  At  æðli  var  hann  shkr  sem  ritat  er  ok  hann  vittraðiz  20 
lærisveinom  sinvm  a  fialli  er  hann  læyndiz^^  firir  monnom  sva  at 
hann  var  hælldr  liottr  en  golegr  at  aUti  Sva  sem  ritat  er  ver  sam 
hann  eigi  hafa  fegrð  ne  aht.  ^  Var  hann  pinihgr  æða  da^ðlegr.  ^ 
Pinsl  ok  da^ði  er  synða  viðr  varaw  en  hann  com  hingat  ón  synða 
ok  hfði  fyrir  vtan  synð   ok  var  af  þ^;i  opinelegr  at  æðli  ok  oda^ð-  25 

121  legr  ok  viUdi  vera  pinðr  ok  da^ðr.  ^  Firir  hvi  do  hann.  ^  Fyrir 
hlyðni  sem  ritat  var  Gristr  var  hlyðinw  allt  til  bana.  ^  Heimti 
faðer    da^ða   af   honom.  ^      Engvm   kosti.  ^      Hvi   vago  Gyðinngar 

(36)  hann.  ^  Þvi  at  hann  hellt  ret  lætte  i  Uvi  ok  san^leik  i  ksenn- 
ingo.  1  Sv  hlyðni  er  ma^^ne  skylld  við  gvð  ok  heimtir  gvð  þaí  af  30 
hveriom  manm  ok  af  alire  skæpnv  en  ða  lyðni  gafo  Gyðingar 
honom  ^^  at  sok.  ^  HveR  mvndi  væga  lata  son  sinn  goðan  ok 
sakla'^san  ef  hann  mate  ban/za.  ^  Þa  er  ^*  gvð  faðer  sa  son  sinn 
vilia  sva  goit  verk  gera  at  stiga  ivir  diofvl  ok  hialpa  monnom  ok 
mann  kyni  þa  væitti  hann  honom  dyrlegt  yerk  ok  læyfði  honom  at  35 
dæyia.  ^     Hverso  var  ^at  rett  firir  gvði  at  hann  sældi  hinn  bæzsta 


^  Punktum  er  tilf.  ^  i  (2)  tilf.  over  linjen.  ^  Rettet  fra  hdskrs'  siva. 
^  Gennem  1  gdr  en  —  ovei-flodig  (9)  —  forkortelsesstreg,  eller  bör  der  lœses 
Israels?  ^  Tilf.  over  linjen  med  nedvisningstegn.  "  i  (1)  mgl.  '  Rettet 
fra  hdskrs  genwdi.  «  Forkortet  iric.  ^  Vistnok  fejl  for  elldi.  ^®  Fejl  for 
girndar  eller  girnd  ok?  ^^  n  tilf.  over  linjen.  ^^  Sáledes.  ^^  Opfrisket  eller 
klattet.        ^*  Skr.  to  gange  ved  linjeskifte. 


Elucidarius.  HAUKSBÓK.  485 

til  bana  firir  vandom  mor\nom.  ^  Þviat  hmn  j  versti  svæik  gb 
einwfalldan  þa  var  ok  rett  at  hinn  bazsti  genge  i  gisling  firiV  hann 
ok  stigi  iver  hinn  versta  ok  læiddi  aftr  ein  falldan  mann  til  frelsis.i 
A  þessa  lynd  ^  syndi  gvd  oss  ast  sina  er  hann  sendi  son  at 
frialsa »  þr§l.  ^  En  *  faðer  ^  sældi  son  eða  sonr  seldi  sik  sialfr  til  5 
bana  firtr  ^st.  ^  Hvat  misgerðe  Ivdas  er  hann  sældi  Krist.  ^  Faðer 
ok  sonr  sælldi  sialfann  sik  firir  ^st  en  Ivda  selldi  hann  fir^V  fe 
girni.  1       Hvi  villdi  Kristr  dæyia  a  tre.  ^      At  sa  stigi  yfer  þan  a 

122  tre  er  fyr  tre  var  sigraðr  ok  hann  læysti  þaN  a  tre  er  misgorðe 

a  tre.  ^     Fir/r  hvi  a  krossi.  1     At  hann  grædde  fiorar  ætt^V  heims-  10 
ens.  ^       Matte    dæðe    hans    allar    synðer    bæta.  ^      Vtan    ivan.  ^ 
Sanna  þv  þat.  ^      Ef  Kristr  stæyðe  firir  þer  ok  vissir  þv  at  være 
gvð  allz  valldandi  ef  nokoR  mællte  at  þv  skyllder  vega  hann  æða      ' 
ellegar  mv^di  allr  heiwr  faraz  mv^ðer  þv  vega  hann  þa.  ^      Sem 
sizt  þd  at  lif  ham  er  allvm  ^   heimmi  ^   æðre  ok  gærða  '^  ek  þanw 
glæp  ef  ek  v§ga  hann  er  eigi  mætti  bæta  þo  at  allr  heimr  læitaði  15 
viðr.  1    Ef  lif  ^  hans  er  ollom  heimi  betra  ^  þa  er  ða^ði  hans  oWom 
heimi  dyRa  ok  vinnr  þorf  til  la^snar.  ^       Hvat  gaf  faðer  syni  firir 
þe/ina  værðlæik.^   Hvat  gaf  hann  hanom  þaí  er  hann  atti  allt  aðr 
sem  ritat  er  Sonr  sagðe  feðr  aller  minir  Ivtir  ero  þiner.  ^      Matte 
haíin  sialfr  geva  verk  ka^p  da^ða  sins  þeim  sém  hann  villdi.  ^     Matíi  20 
hann  sialf(r)^^  ok  gerðe  sva  ok  gaf  mon^^om  þeim  sem  hann  læysti 
i  pisl  sinwi  ok  gaf  hf  eilift  firir  dæþa  en  himneska  faðvr  læifð  firir 
þesa    heims    vtlegð.  ^       Hve    margar    stvnder    var    hann    da^ðr.  ^ 

123  Fiora  tegv.  ^       Hvi  sva.  ^      At  hann  hfgaðe  fiorar  ett^V  ^^   heims 
þær  er  dæðar  voro  af  tiv  laga  brotom.  ^     Hverir  krosfesto  Krist.  ^  25 
Gyðingar  reðo  hann  en  heinfr  ^  men^  drapo  hann  ok  krosfesto  þw- 
at  hann  villdi  dæyia  firir  hvarotvæg^ia.  ^      Hvi  la  hann  tuer  netr 

i  grof  ok  einn  dag.  ^  Tv§r  nætr  merkia  tvænwan  da^ða  an/^an 
likamns  ^  da^ða  varn  en  anwan  andar.  ^  ||  En  dagr  merkir  da^ða  lOa 
hans  þí/iat  sa  er  hos  vars  da^ða.  ^  an^an  da^ða  varnw  tok  hann  30 
a  bryt  en  anwnan^  let  hann  eftzV  til  rænar  heilagra  ok  mvn  hann 
af  taka  er  hann  kemr  i  annat  sinn.  ^  Hvar  kom  ond  haws  ^^  eftir 
dyða.  1  I  Paradis  sem  hann  melte  við  þ(i)ofeN  ^^  a  krosinvm  i 
dag  skallðv  með  mer  i  Paradis.^     Hvener  steig  hann  til  helvitis.^ 


1  Punktum  er  tilf.       '  Sdledes.       ^  Rettet  fra  hdskrs  firalsa.       *  n  #^7/^. 
over  linjen.  ^  Rettet  fra   hdskrs  fadrer.  *  hans  —  all-  si/nes  opfrisket. 

"^  a.  er  i  hdskr.  rettet  fra  i.  ^  Tíí/".  over  linjen  med  nedvisningstegn.  ®  r  er 
tilf.  over  linjen.  ^^  r  mgl.  i  hdskr.  "  i)*sse  to  ord  skrevne  i  omvendt  orden, 
men  den  rigtige  rœkkefolge  er  betegnet  pá  sœdvanlig  máde  (b  a).  ^'  Skr.  som 
hann  sœdv.        "  i  mgl.  i  hdskr. 


486  HAUKSBÓK.  Elucidarius. 

A  miðri  ^  dags  noU  ok  rænte  helvite  a  þeiri  stvndv  sem  engill 
drap  frvmbvrði  Egipta  la(n)z  ^  ok  for  hann  þaðan  meðr  sigri  ok 
leiddi  i  Paradis  ^  þan  er  hann  tok  a  brot  or  helviti  ok  vitiaðe 
hann  likams  i  grof  ok  reisti  hann  af  da^ða.  *  En  svmir  segia  at 
ha^m  væri  með  vinvw  i  helviti  fra  da^da  sinvw  ok  til  vprisv  tiðar  5 
ok  risi  hann  þaðan  vp  ^  með  þeim.  *  Hvi  reis  hann  eigi  brat  vpj? 
eftir  dæða.  *  Ef  hö^/^w  risi  brat  vpj?  eftir  da^ða  þa  mv^dv  Gvð- 
ingar  segia  at  hann  hefði  legið  i  vviti  en  eigi  andaz.*  A7k  ef  hann 
risi  vp^  nokoro  siðar  þa  mvwdo  menw  ivaz  hvart  hann  veri  eða 
anwnar.*  brat  reis  hann  vp/?  þvi  at  hann  villdi  braðla  hvgýa  vini  10 
sina  er  greto  da^ða  \vam,  ^      Hvi   reis  hann  vpp  a  hinvw  fyrsta 

124  degi  vikv  eða  þriðia  degi   eftir  pisl  sina.  ^      At  hann  endr  b0tti  ^ 
a  þeim  degi  sem  hann  skapaðe  ok  hann  reisti  vp^   þa  er  da^ðer 
varo    a   þeim '    tiðvm    þat    er   fyr   log    ok  vndir  logom   ok  vnder 
miskvnw  ok  at  ^  ver  risim  vpp  i  þrenwingar  trv  er  fellom  i  synðer  15 
i  orðvw    ok  i  verkom    ok   hvgrewningvm.  *      Hveria  asion    hafðe 
Kristr  ^  eftir  \pp  risv.  *      Siæ  hlvtvm  biartare  en  sol  en  vinir  sa 
hann  slikan  sem   hann  var  með  þeim  firir  pisl  sina.  *      Vittraðez 
hann  klæðr.  *      Klæðe  tok  hann  or   lopte  en  þa^   eydoz  i  lofte  þa 
er  hann  steig  vpj?.  *      Hve  oft  vitraðez  hann.  *      Tolfsin/?vm  atta  20 
sinnvm    vittraðez    hann   þegar    hinw    fyrsta    dag    fyr    loseph    ab 
Arimaðia  er  i  my(r)kvastofo  ^^   var  set^r  fyr  þat  er  hann  iarðaþe 
likam  lesv  ^^    sem  rit  Nikodemvs  skyra.  *      Annat    sinni   vitraðez 
hann   mæyðr    sinni    seni    Sedvlivs    sæghir.  *       Þriðia    sinm    Mariu 
Magdalene  sem  Markus  skyrir.  *      Fiorða  sinni  tveim  |  konom  er  25 10i> 
fra  grof  hans  gengo   sem  Matthevs  vat^ar.  ^    Fimta  degi  ^^   lakobe 

er  a  pislar  degi  hans  sór  at  hann  myndi  eigi  eta  ne  drekA^a  aðr 
en  hann  seei^^  Krist  lifanwda  sem  Pal  postole  vattar.*  Setta  sinw 
vittraðiz  hann  Petre  postola  sem  Lukas  syn^'r  e(r)*^  skilðr  var  fra 
oðrvm  læri  sveinvm  ok  gret  þaí  er  hann  nitti  Gristi.  *  Sia^nda  30 
sinni  vittraðiz  (hann)  ^*  tveim  agætom  mownom  sem  en  seg^V 
Lvkas  þeim  er  foro  i  kastala  Ema^s.  ^  Atta  sinni  ollom  lære 
sveinvm  saman  at  apj^tni  ^^  at  locnom  dyrvm  sem  lohannes  boðar.  * 
Nivnda  sinm  þa  er  Thomas  þreifaðe  vm  sar  hans  Vikv  þo  siðar.* 

125  Tiunda    sinwi   siæ   lærisveinom    við    Galilea  sæ.  *    Ellefta    sinni    a  35 


^  Herefter  en  af  de  sœdvanlige  lœngere  afstande;  noget  synes  raderet;  men 
mulig  mgl.   der  noget.  ^  n  mgl.  i  hdskr.         ^  a    (2)   skr.  over  linjen  med 

nedvisningstegn.  *  Punktum   er   tilf.  ^  v   tilf.  over  linjen.  *  Her  mgl. 

vistnok  heim.  '  Fejl  for  þrim.  ^  Tilf.  over  linjen.  »  Meget  afhleget  (ra- 
deret?).  ^^  r  nigl.  i  hdskr.  "  Fork.  ifw.  ^^  Fejl  for  sinni.  ^"  EUer 
mulig  (ved  ufuldkommen  rettelse)  sæi?  '*  Mgl.  i  hdskr.  '^  t  er  tilf.  over 
linjen. 


Elucidarius.  HAUKSBÓK.  487 

Galilea  fialli   ellifv  postolvm  þa  er  hann  steig  til  himins^s      fjvi 
segia   gvðspioll  at   gvð  vitraðiz   fyrst   Mariv  ^   Magdalene.  ^      Gvð 
spioll  ero  sva  set  at  þat  eit  er  i  þeim  ritat  er  ollom  er  kvwnigt  ok 
þegar  matte  eigi  læynaz. »   Af  þd  melte  lohannes  sva  morg  takn 
gerðe  gvð  þa^  er  eigi   ero   skrifoð  a  þessi  boc.  ^      Steig  hann  einw  5 
vp^  til  himins.  ^      Með  ho^om  stigo  vpp   þefr  er  með  hono7n  risv 
vp^  af  da^ða.  ^      Með   hverri   asyn  steig  hann  vpp. »      Með   slikv 
sem  hann  hafðe*  fyrir  pisl  sina  ok  hann  hafðe  a  fialli  þa  er  hann 
vitraðez  postolow  sinvm.  ^       Hvi  steig  hann  eigi   þegar  \pp  eftir 
vprisv  sina.  ^      At  læirisveinar  hans  mette  ræyna  sanwa  up^  risv  lo 
hans  er  þeir  sa  hann^  eta  ok  dreka  siðan.^   EíUr  fiora  togo  daga 
steig  hann  vp^  ok  syndi  Þö^t  ^   at  þeir  mvnv  stiga  vpp  til  dyrðar 
at  fylla  tivlaga  orð  ok  boðorð^  fiogora  gvðspialla  manna.^    Hverso 
sittr  gvð  a  h§gre  hond   foðor  sins.  ^      Mandomr  hviHz  i  dyrð  gvð 
doms.  3      Hvi  sendi  Gristr   hælgan  anda  eíiir  tiv  daga  hælldr  en  15 
þegar  er  hann  ste  vp^.  ^      At  postolar  gerðe  sik    allverða   hans 
tilkvamo  i  fostvm  ok  i  b0nvm.  ^    Þat  syndi  hann  enn  i  þvi  at  l^eir 
mvwdv   taka   hælgan  anda  at  fylla  tiv  laga  orð  a  himni  ^  .1.  degi 
fra  vp^  risv  sinm  sendi  hann  hælgan   anda  at  sva  tæyki  kristn ir 
menn  astar  l^g  a  fimtogonda  degi  eíiir  la^sn  sina  fra  di^fli  sem  20 
126  forðvm  tok  Gyðinga  lyðr  rgzlo  logh  a  .1.  daga^  efiir  læsn  a  Egypta 
lande  ok  tok  sva  cristinw  lyðr  a  þeim  dogom  frelse  ok  erfð  Pa-  || 
radisar  sem  Gyðinga  lyðr  tok  frelse  ok  ærfð  firir  heittewnar  larðar  lla 
.a   .1.  vettre  ^^.  ^    Hefir  Gristr  nv  fvllan  fagnað.  ^      Fvllan  fagnað 
heUr  hann  sialfr  i  ser  en  Uðer  hans  hafa  eigi  fvUan  fagnað  þdat  25 
Gyðingar  bolva  honom  en  heiðnir  menn  hlæia  at  honom  en   villv 
me^n  dreifa  boðom  hans  en  vander  mewn  cristnir  beria  boðom 
hans.^  SUkar  meín  gerþer  þohr  Gristr  hvernw  dag  i  liðvm  sinvm.^ 
En    ef   hann   kæmr    ^llvm    hlvtvm   til    sin   þa    hefir   hann    fvllan 
fagnat.  *    Hverso    kallaz    kristnir    menn   likamar   gvðs    en    helger  30 
menn  liðir  hans. '   Sva  ^^   sem  Hðir  ero  afastir  hofðe  ok  styraz  af 
þvi  Sva  samtengiz  heilog^  kristni  gvðs^^  ok  goriz  e\nn  likamr  með 
honom  fyrir  holld  t§kiv  ha^s  a^k  af  honom  styraz  aller  rettlater  i 
sinm  skipan  sem  hðer  af  hofðe.  ^    Ðesa  hofoz  ægv  ero  spameN  er 
sa  firir  v  orðna  ^^  hlvte  ok  postolar  eða  aðrir  ^*  visvðv  reita.  ga/ÍY  35 
til   hins    sanna    Uos. »    Eyrv   hans    ero    lyðmr   menw    en    nasar  ^^ 


^  i  (2)  er  tilf.  over  linjen.  ^  i  ligeledes.  "  Punktum  er  tilf.  *  Með— 
hafðe  noget  udvisket.  ^  Tilf.  over  linjen.  ^  þ  mulig  rettet  fra  et  andet  hog- 
stav.  '  Rettet  fra  hdskrs  -ordr.  »  Fejl  for  hinvm.  "  Fejl  for  degi. 
^^  Rettet  i  hdskr.  fra  det  forst  skrevne  vectre.  ^^  Herpá  er  et  ord  raderet. 
^'  Fejl  for  gvði.  ^"  ð  vistnok  i  hdskr.  rettet  fra  n.  ^*"  eða  aðrir  vistnok 
fejl  for  er  oðrvm.        ^^  n  rettet  i  hdskr.  fra  et  andet  bogstav. 


488  HAUKSBÓK.  Elucidarius. 

skynwsamir  mewn  þeii^  er  gora  ^  gott  fra  illv  sva  sem  ^  nasar  ilma 
dæn  En  hor  er  vt  fer  or  na^svm  ero  villo  menn  þeir  er  domr 
skynsamra  mawna  ryðr  vt  or  hofði  Krist  sem  hoR  ór  na^som.  ^ 
Mvnwr  hans  ero  kenni  menn  er  telia  ok  skyra  hælgar  rittningar.  ^ 

127  Hendr  hans  ero  rikis   menn  ^eir  er  beriaz   íirir  cristnvm  monnom  5 
i  gegn   ovinvm.  ^    F^itr  hans  *   ero  verk  menn  ^eir  er  vpp  halld 
veita  ollom  lyð  i  sinv  ervaðe.  ^    SæR  farande  or  quiði  ero  synðer 
ok  syndvger  menn  ok  o  hrein^V  þeir  er  þyngia  qviði  kristniwnar  þa 
gripa  dioflar  i  da^þa  sva  sem  svin  i  vt  gang  en  aller  hkamer^ 
Kristz  samtengiz  i  einv  astar  bandi.  ^    Hvi  gerðiz  holld  or  bra^ði  10 
en  bloð  or  vini.  ^      Holld  hans  gorez  ^  af  þvi  or  bræði   at  hann 
mællte  sialfr  ek  em  Hfannda  Hf.  ^    Bloð  hans  gerez  or  vini  þdat 
hann  mællte  Ek  em  satí  vín  ber  Avc  sva  sem  Ukhamr  fæyðiz  af 
bræði  sva  fo^ðez  ^nd  af  bloðe  Krist  Avc  sva  sem  bra^ð  gerez  ^  af 
morgom  kornvm  sva  samte/ínger^  hkhamr  Krist  af  m^rgvm  helgom  15 
mownom  æk  sva  sem  bra^ð   bacaz   við    elld    sva  stæiktiz  Ukhamr 
Krist  i  pislar  omne.  ^   þetta  kaUaz  hoUd  þvi  at  Gristr^  er  |  sofðr  ilb 
fyrir  os  sem  lamb.  ^    Sva   sem  vín  gerez    af  morgom  vinberivm 

ok  krestingvm  sva  sam  ^^  tengiz  Ukamr  Grist  af  morgom  retlatvm 
monnom  íjnr  þr0ngi/^ng  ma^na.  ^      Hverso  caUaz  hoUd  ok  bloð  20 
þ«í  er  bra^ðz  ok  vins  asion  hefir.^  þat  hoUd  er  Maria  (fæddi)^^  ok 
þa^  er  hek  a  crosse  ok  vpj?  steig  til   himins   hef^V  af  þí^i  bra^ðz- 
asion  ok  vins  at  engi  (mvndi)  ^^   þora  at  bergia  af  þd  ef  sæ  sva 

128  sem  er  ^at  er  sanlega  hoUd  ok  bloð  ck  heíir  sa  mæira  verðlæik 
er  trvir  ^vi  er  hann  ser  eigi.  ^  Hver  er  hialp  ^^  at  þ«;i.  Sva^25 
sem  fæzla^^  snvz  i  hoUd  þess  er  ettr  sva  snyz  hvæR  trvaðr  i  hoUd 
Krist  er  a  hans  bloðe  berger.  ^  Firir  trv  Krist  krossfestvmk  ^*  ver 
meó  honom  fra  heims  girndvm  ^^  ok  la^stvm.  ^  En  i  skirn  erom 
vér  grafn^V  meó  hanom  en  i  hoUd  ^^  tækiv  hans  værðom  ver  Uc- 
hamer  ^^  Krist  ok  er  af  ^vi  na^ðsynUkt  at  vér  komem  þangat  er  30 
Kristr  er.  ^  Hafa  l^eir  meira  ^^  værðlæik  er  meira  ^^  hafa  af  þese 
andar  fæzlv.^  Sva  er  sagt  fra  himna  bræðe  at  sa  hafe  eigi  meira 
er  meira  sapnaðe  ^^  ne  sa  min^a  er  min^a  samnaðe.  ^  Sva  taka 
aller  þessa  fæzlv  ok  ettr  hveR  aUt  lamb  ^at  er  þo  livir  aUt  i  riki 


^  Fejl  for  greina.  ^  s  tilf.  over  linjen.  ^  Punktum  er  tilf.  *  Skr. 
soni  hann  sœdvanlig.  ^  Vistnok  =  allr  likamr.  «  e  rettet  fra  \  (?).  ^  e  (2) 
tilf.  over  linjen.  ^  Vistnok  fejl  for  -tengez.  ®  Over  t  lindes  et  —  overfled- 
igt  —  forkortelsestegn  (ir,  r).  10  Rettet  fra  hdskrs  sem.  "  Mgl.  i  hdskr. 

^^  a  tilf.  over  linjen.  "  Isloget  afhleget.  ^*  Rettet  fra  hdskrs  -imk.  ^^  n 
tilf.  over  linjen  med  nedvisningstegn.  ^^  Foran  dette  ord  er  noget  raderet. 
"  Rettet  fra  hdskrs  licaha-.  ^^  i  tilf.  over  linjen,  men  er  anhragt  ur.  over  ra. 
^®  i  tilf.  over  linjen.         "o  ji^figf  ^^^  hdskrs  skapn-. 


Elucidarius.  HAUKSBÓK.  489 

gvðs.i  Hvert  verk  ka^p  hafa  þeir  er  þat  hallda  ma^nliga.  ^  Tve- 
falldri  ambvn  dyrkaz  þm-  annari  þeiri  er  þeir  handla  corpvs 
domini  með  manligri  gofgan  ok  anwari  er  þeir  gera  sik  makhga 
þeirar  þionosto  i  goðom  verkvm.  i  Hvat  domír  þv  vm  þa  er  þat 
hallda  v  makhga  i  gægn  rettre  sætningv  þeir  ^  er  i  hordome  5 
vefiaz  ok  i  gegn  gvðs  bodorðvm  eða  logoí^^  eða  þeir  er  fe  kæpa 
vigslor  eða  kirkivr  ok  meiða  gvðs  lyð  i  rongom  Ivtvm  ok  gera  þesa 
hlvte  alla  diarflega.  ^  Deir  ero  sæliarar  ^  gvðs  ok  crosfestenðr  þí;i 
at  kenm  menn  skvlo  messor  syngia  fyn>  ^st  ok  heilso  andar 
sinwar  ok  allrar  cristni.  ^    En  ef  þer  goreð  til  fe  fanga   ok  mawna  lo 

1:29  lofs  ok  sæha  takn  pislar  Grist   hvat  er  þa  nema  þeir  se  selianðr  * 
gvðs.  1    En  þa  er  þeir  hondla  holld  drottens  vars  syndvgvm  hondom 
ok  V  hreinvm^  hvg  hvat  gera  þeir  þa  ne  ||  ma  crosfesta^  Krist'.i  12^ 
Ma  lyðr  taka  synd  af  þeim.  ^   Þa  er   synir  Heli  b^scops  sa^rgvðo 
gvðs  þionvsto  þa  fell  mikill  lyðr  með   þeim  i  da^ða  af  þeira  synda  i5 
Ivt  tæking^  ok  aller  þeir  er  ^  eíiir  Hkingv  samtengiaz  þeim  ok  falla 
þa  hvarer  tvæg^iv  i   grof  sem   bhnðr   leiði  blindan.  ^   Hava    þeir 
synd  er  samneyttvz  við  þa  ovitande.^   Sa^rgaz  sa  er  gripr  i  tia^ru  ^ 
Sva  særgaz  ok  l^eir  er  sam  ^^    vistaz  þeim  þo  at  þe^V  se  o  vitande 
en  þeÍM  grandar  eigi  villa  sv  er  þeir  viðkaz.  ^  Mego  syndgir  hælga  20 
korpvs.  ^  Þo  at  hinir  værstv  se  þa  gerez  corpt;s  dommi  fyrir  saker 
orða  þeira^   er  l^eir  svngia  yfer  þvi  at  Grist  helgar  en  eigi  þeir  ok 

130  viner  hans  heilsa  ^^  sonom  sinvm  fyrir  hendr  ovina  sva  sem  solar 
geisli  sa^rgaz  eigi  af  sær  ok  lysiz  eigi  af  altari.^  Ef  gott  er  þ«í  er 
firir  þa  geriz  af  Kristi  en  eigi  af  þeim  ma  þaí  eigi  got^  verða  þeim  25 
er  af  þeira  hondom  taka  þat  i  gegn  settoin gvm.  ^  Eigi  stoðar 
helldr  grand(ar)i^  ok^^  verðr  eigi  gott  ]>at  er  tekit  er  i  gegn  goðri 
setíningv  af  þeim  er  þa  skal  taka.^  Sanwa  þv  þaí.  ^  Eki  epH  var 
illt  i  Paradis  þvi  at  gvð  skop  allt  gotií  en  maðr  snere  goðo  til  iUz 
þa  er  hann  tok  þaí  af  hog^orme  en  enn  helldr  af  di^fli.  ^  Sa  er  30 
fyrir  retletis  ^^  ^st  tekr  corpvs  dommi  af  þeim  ok  trviz  hvern  dag 
sam  tengiaz  almen/^ilegre  cristni  íirir  bænir  kenni  manz  þanw 
ætla  ek  hialpaz  mega  af  tru  sinm  þo  at  hann  d0y.  ^  En  sa  er 
tekr  verk  þeira  er  misgera  ok  gofgar  corpvs  domini  ok  tekr  þion- 
osto  Krist  af  þeim  þan  ætla  ek  hialpaz  af  þessi  trv  þvi  at  losep  35 


^  Funktum  er  tilf.  ^  i  tilf.  over  Unjen;  efter  ordet  er  et  par  bogstaver 
raderede.  ^  i  tilf.  over  linjen.  *  Sdledes.  ^  Rettet  fra  hdskrs  hrien-. 
*  Rettet  fra  hdskrs  crostfecta,  men  mulig  er  c  (2)  sogt  rettet  til  f.  '  Rettet  fra 
hdskrs  kristr.  *  Her  mgl.  vistnok  \.  ^  r  er  tilf.  over  linjen  med  nedvis- 
ningstegn  og  for  u  synes  oprindelig  et  n  at  vœre  skrevet.  ^°  Rettet  fra  hdskrs 
san.  "  Vistnok  fejl  for  vinnr  hann  heilsv;  *  heilsa  er  i  tilf.  over  linjen. 
^2  ar  mgl.  i  hdskr.       ^^  Nœsten  udvisket  (raderet?).       ^*  le  er  tilf.  over  linjen. 


490  HAUKSBÓK.  Elucidarius. 

9 

tok  likam  Krist  af  Pilato.^  Mego  þeir  sætta  lyð  við  gvð.^  Helldr 
gremia  þeir  gvd  at  ser  þa  er  þe/r  sa^rga  helga  staðe  i  sinwi  ga^ngv 
ok  spilla  vigðvw  klæðvm  i  sinm  a  tækv.  ^  Slika  kewni  menn  likaz  ^ 
englvm  ok  flyia  þa  sialfir  sem  ritat  er  Syn^r  gvðs  ok  dætr 
g[.  .Jmðv  ^  hann  at  ser  ok  ero  eigi  hans  syner  fyrir  særlifi  af  þt'i  5 
mv/í  ek  fela   andlit  miit  fra   þeim  qvað   gvð.  ^    Sono   kallar_  haww 

131  þa  fyrir  kenm  manz  namfn  en  eigi  sono  fyrir  sa^rlifi.  þeira.  ^"  forn 
ðigýr   gvð   eigi  helldr  |  r§k?'r  hann  sem   sagt   er  forn   yðra  hatar  i2b 
^nd  minn  kveðr*  Gristr  þvi  at  þer  foreð  mer  sa^rgat  bra^ð.^   holld 
gvðs  ma  eigi  sa^rgaz  en  þeir  syrgaz  er  af  l^vi  næyta  o  skynsamliga  10 
sem   bra^ð    anwat.  ^      Bæn    þeira  hevrir    egi    gvð   helldr    verð(r)  ^ 
hveriom  þeira  at  synð  ok  snyz  blezan  þeira  i  bolvan.  ^    Taka  þeir 
corpvs  áomini.  ^      Synir  gvðs  ein^'r  taka   hoUd  hans  þeir  er  hans 
likamer  skolo  vera  en  þeir  er  eigi  ero  i  gvði  þo  at  }^eir  syniz  taka 
holld  hans  ok  bloð  til  mvnz  þa   taka  þeir   ^at  eigi  helldr  eta  þeir  15 
ser  a  fallz  dom  en   englar  bera  holld   Crist  til  hiwna  en  dioflar 
casta  eitri    i    mynn  hinvm  sem  Giprianvs  seger  A/k  þeir  er  bloð 
Grist  taka  sem  vin  mnsii  þa  snyz    þeim  ^at  i  orma  gall  ok  o  vm 
reðilikt  eitr.  ^      Tok  eigi  Ivdas  slikt  holld  drottens  sem  ^  Pet^aR.  ^ 
Uist  eigi  þvi  at  Petr  ælskaði  gvð  ok  tok  hann  af  þvi  heilagt  taccn  ^ 
af  gvði  en  Ivdas   hataði  gvð  ok  tok  hann  af  þd  eitr  en  kraptr  ok 
takn  heilax  hollz  var  eptir  með   gvði  "^,  ^      Er  slikvM  hlydanda.  ^ 
Ðat  er  þeir  bioða  gott  ða  er  skyllt  at  hlyða  goðo  ^  en  eigi   þeim 
þvi  at  l^eir  mæla  ok  gera  eigi   en  ef  þeir  bioða  illt   þa   ero  þeir 
firir    litande    þdat    gvði    byriar    hælldr    at   hlyða    en    mo^nom.  ^  25 
Mego  þeir  læysa  eða  binnda.  ^      Ef  þeir  ero  eigi  i  berlegvm  domi 
skilðer  fra  cristni^ni  þo  at  þeir  se  sialfer  fast  bvnnir  þa  mego  peir 

þo  hvartveg^ia  \)vi   at  Gristr  binðr  ok  læyser  fyrir  þionosto  þeira 
en  eigi  þeir  sialfir  en  þeir  (ero)  ^  fyr/r  hte/^ídr  sem  heiðnir  menn 
ef  þeir  ero   fra  Gristi  skilðir.  ^    Meðan  Ivdas  var  með  postolvm  |)a  30 
synðiz  hann  sem  vin  kenndi  hann  ok  skirði  ^^    ok  gerði  iartegn^r 
sem  aðrir  postolar  en  siðan  hann  hvarf  fra  þeim  þa  syndiz  hann 

132  bæR    fiandi.  ^    sva  ^^    ero    ok    þessir  meðan    þeir   ero    i    samvelldi 
krist(n)inwar  ^^  þa  er  nytandi  holl  sv   er  þeir  gera  En  ef  þe^r  ero 
þaðan  skilðir  þa  er  o  nytt   allt  þ«í  er  þeir  gera  þeir  ero  flyendr  35 
af  Krist  sa^ðom  þí;i   at  ^eir  ero   vargar  sem  ritit  er  Fareð   vt  fra 


1 


^  Punktum  er  tilf.        ^  Sikketi;  urigtigt,  ligesom  teksten  i  det  folgende  er 
forvansket.         '  Hul  í  perg.  for  to  bogstaver;  ogsá   g  er  heskadiget.  *  e  er 

tilf.  over  linjen.  ^  v  mgl.  i  hdskr.  «  Rettet  fra  hdskrs  sen.  '  g  er  i 
hdskr.  rettet  fra  et  andet  bogstav.  ^  Vistnok  fejl  for  gvði.  ^  Mgl.  i  hdskr. 
^^  r  tilf.  over  linjen.         "   a  ligeledes.  ^^  i  (1)  skr.  over  linjen  og  n  mgl. 

i  hdskr.  » 


Elucidarius.  HATJKSBÓK.  491 

þeim  lyðr  miun  at  eigi  takit  ðer  Ivt  með  þeií^  i  pislvm.  ^  flyanda 
er  samlag  þeira  hellzt  i  gvðs  embotti  (ok)  ^  at  samnæyzlv  sem 
ritat  er  Eigi  skoloð^  er  mat  eiga  við  þa  ne  svefn  ne  heilsa  þeim.i 
Flyia  skal  þa  i  hvg  ok  ollom  viHa  ok  tæygiaz  eki  eftir*  verkom 
þeira.  ^  Hverso  geraz  eftir  lat  ||  værk  þeira. '  Ða  er  lofoð  ero  ill  5  13* 
verk  þeira  eða  ellfdir  til  synða  með  raðom  eða  a^ðefvm  af  þ^;i  ero 
eigi  þeir  ein^V  da^ða  verðir  er  gera  helldr  ok  hinir  er  raðendr^  ero 
missgorðvm.  ^  En  eigi  er  flyianda  fra  illvm  kennimownom  meðan 
þeir  ero  eigi  fra  Gristi  skilðir  nema  sva  verði  sam  sattir  a  illzcv 
lærðir  ^  menn  ok  vlærðir  at  engi  sake  a^^nan  ranginnda  þa  ^  ero  10 
l^eir  flyandi  þí;i  at  þa  spiUa  ^  þeir  fyrir  gvðs  lyð.  ^  Skal  kenna 
illvm  mo?mnom  orð  gvðs.  ^  Eigi  ero  þeim  gvðs  orð  kennandi  er 
visir  ero  gvðs  ovinir  þvi  at  sa  er  gvðs  læynandi  hlvti  seg«V  fiandom 
hans  sem  sagt  er  eigi  skoloð  þer  heilagt  tacn  hvndvm  gefa  eða 
casta  gimsteinvm  íirir  svin  at  eigi  troði  þa^  þa  vnðir  fotom.  ^  En  15 
þaí  er  eigi  vitat  at  þeir  se  fiandr  gvðs  þa  er  goðvm  mownvm  at 
133  hallda  gvðs  viha  þeim  sem  snvaz  vilia  fra  illv  þo  at  dalegr  se  i 
hia  þeim.  ^  Sva  sem  gvð  kendi  Petre  heilsv  orð  eða  ollom  þeim 
er  hialpaz  matto  þo  at  ^  vissi  Ivdas  eða  Gyðingar  ^^  styggvaz  við 
þat.  ^  Skal  þeim  ðola  mein  gerð  sem  Gristr  þolðe  Ivdas.  ^  Illvm  20 
er  þolanda  i  kristni  en  engvm  eftir  hkende  at  gera.  ^  Hve  lengi 
ero  þeim  misgerðir  þolandi.  ^  Til  þes  er  sa  kemr  er  skilr  korn  ^^ 
fra  agnom  ok  kastar  hahni  i  elld  en  hirðir  hveiti  ^^  i  hirzlvm 
sinvm.  ^ 

(S)kili  ^^  gvð  þik  fra  ollom  illvm  Ivtvm  ^^  goðr  lærifaðer  25 
ok  staðfesti  þik  i  himneskv  sæte.  ^  Ond  min  fagnar  gvði  þvi  at  ek 
lysvmk  af  spectar  geisla  íyrir  þik  at  bra^t  rekkene  ^^  villo  þoko.  ^ 
En  bið  ek  þik  goðr  lærifaðer  at  mer  se  lofat  at  spyria  ^^  framar.  ^ 
Spyrðv  þess  er  þv  villt  ok  mvnþv  heyra  þat  er  þv  fysiz.  Sva  er 
ritat  at  eki  er  illt  en  ef  eki  er  illt  þa  vndra  ek  hvi  gvð  firir  30 
d0mir  menn  eða  engla  ^^'  ef  þeir  gera  eki  illt.  ^  En  ef  vere  nokot 
illt  skapat  þa  vere  ^at  af  gvði  þi^i  at  af  gvði  ero  allir  hlvt^V  a^k 


^  Punktum  er  tilf. .  "^  Mgl.  i  hdskr.  ^  Af  oð  er  den  nederste  del  ved 
et  hul  (se  foreg.  side,  anm.  3)  afrevet.  *  tir  nœsten  helt  udvisket.  ^  Ordet 
g^  —  p4  de  ferste  hogstaver  nœr  —  omtrent  udvisket;  der  stár  sikkert  ð. 
^  r  (1)  rettet  fra  hdskrs  \.  '  a  er  tilf.  over  linjen.  ®  Rettet  fra  hdskrs 
slpilla.  ®  Her  mgl.  mdske  hann.  ^°  Fejl  for  -inga.^  ^^  Rettet  fra  hdskrs 
—  dittografiske  —  skorn.  "  e  tilf.  over  linjen.  ^'  Ahen  plads  for  initialen; 
ganske  vist  stár  der  et  S,  der  uden  at  fylde  den  dhne  plads  er  tilskrevet  i  det 
16.  árh.  ^*  Noget  afbleget.  ^°  re  kan  kun  svagt  skimtes;  af  det  forste  k  er 
overste  del  udvisket.  ^^  r  tilf.  over  linjen.  ^'  Gennem  1  gár  en  —  over- 
fledig  —  forkortelsesstreg. 


492  HAUKSBÓK.  Elucidarius. 

verðr  þa  sem  gvð  hæfði  illt  skapad  eða  hann  d0mi  ranglega  þa  er 
\)at  gera  er  hann  skop.  ^  Af  gvði  ero  allir  hlvUV  ok  oU  skepna 
hans  goð  En  illt  kallaz  af  þ^i  ekki  at  þat  er  engi  skepna  þvi  at 
gvð  skop  alla  hlvti  goða  ok  *  ekci  illt.  ^  En  ekki  er  annat  illt 
nema  þat  er  eigi  (er)  ^  gott  ok  er  \)at  spiall  skepnv  en  eigi  eðli.  ^  5 
Annat  er  skepna  en  awnat  eðli  ok  awnat  verk.  ^  Skepna  callaz 
allar  hofoð  skepnor  en  eðli  þat  er  af  þeim  geriz  ok  g0zsko  |  sem  13b 
log  verk  þat  er  men   gera.  ^    Gera    me^n   synðir  ok  taka  pislir  * 

134  fir^V  þaí  en  þaí  skapadi  gvð  eigi  helldr  leit  h«mí  verða  sem  ritat 
er  Eigi  gerði  gvð  dæða  en  synð  er  ekM  an/^nat  en  gera  eigi  þaí  lo 
er  boðit  er  eða  gera  annan  veg  en  boðit  er  Sva  sem  ekA:i  er 
annat  illt  en  missa  goðs  þaí  er  eilifs  ^  fagnaðr  ^  en  þaí  geriz  eigi 
af  gvði  helldr  af  skepnv  gvðs.  ^  En  gvð  d0mir  ða  makliga  \)at  er 
hann  gaf^  þeiw  eigi  fagnað  ^  er  eigi  vilia  til  hans  eða  anan  veg 
en  boðet  er.  ^  Hver  ^  er  g0rvare  syndar.  ^  Sialfr  madr  með  15 
t0ygingvm  fiandans.  ^  Er  þvngt  at  misgera.  ^  Bmn  miwsta 
synd  at  vitand  gor  er  ^llom  heimi  ^  þyngri  En  hvatke  er  gort 
verðr  synda  eða  illzkv  þa  snvz  l^at  allt  i  lof  gvðs.  ^  Hvat  melir 
þv  nv.  ^  Er  eigi  mandrap  illt  eða  hordomr.  ^  Man  drap  er 
stvndom  goit  sva  sem  Davið  va  Goliam  eða  Ivdith  Oloferne  en  ^ 
^at  er  þa  illt  er  af  rongom  hvg  er^  framt.  ^  hiv  skapr  er  goðr  en 
hordomr  illr  ok  ekki  annat  en  olofaðr  hivskapr  ok  af  þd  illr  at 
annan  veg  er  framt  en  vera  a  eða  lovat  se.  ^  En  þat  snyðz  allt  i 
lof  gvði  þa   er  hann  hefnir  þess  retliga   l^vi  at   sva  sem  konongr 

135  er  lofligr  þa  er  hann  gefr  mala  riddarvm  sinvm  þa  er  hann  firir  25 
domir  þiova   ok  illmen^i  ok  vikinga  ok  sem  gvð  dyrkaz  af  hialp 
retlatra  Sva  er  hann  ok  lofaðr  i  hemd  v  milldra.^  Sva  er  ritat  at 
gvð  hatíar  ekki  ^at  er  hann  gerði.  ^  Hversv  segiz  hann  þa  hata  iUa 
en  elska  goða.  ^      Alla  skepno  sina  ælskar  gvð  en  hann  setti  eigi 
alla  i  einn  stað   sva   sem  skrivare  ælskar  ^^    alla   hlyti  ^^    a  smið  30 
sinm   ok  ælskar   þo   svma  ^^   framar  en   svma  ok  settr  hvern  lit  i 
makligan  stað  af  þvi  sægiz  hann  þa  ælska  er  hann  tekr  til  himins 
hallar  en  hina  hatar  hann  er  hann  skolemr  ^^  i  helvitis  divpi.  ^ 
Hvat  er  sialfrædi,  ^      I  velldi  manz   at    vera    eða  vilia  eða   gera 
gott  eða  illt  þat  sialfræði  hafði  maðr  i  Paradis  frialst^*  en  nv  ers^ 
vfrialst  þí;i  at  hann  vill  eigi  gott  nema  gvðs  miskvw  fari  fyrir  ok 


^  Punktum  er  tilf.  ^  Noget  udvisket.  "  Mgl.  i  hdskr.  *  Vistnok 
skr.  pissir.  ^  i  (2)  tilf.  over  linjen.  «  ^  fagnaðar.  '  ð  (eller  á?)  er  i 
hdskr.  rettet  fra  t."  «  e  tilf.  over  linjen.  ^  er  ligeledes.  ^°  1  ligeledes. 
"  Sáledes  (fejl  for  \\W).  12  j^^^^^^  ^^.^  hdskrs  svinar  (dittogr.),  ^^  Sáledes, 
^^  i  er  tilf.  over  linjen. 


Elucidarius.  HAUKSBÓK.  493 

ma  hann  þa^  eigi  nema  ^  gvðs  miskvnn  fylgi.  ^  Hvat  röðer  þv 
vm  þa^  er  hafnaðo*  heimi  ok  toko  siðan  bvning  en  siðan  casta 
^eir  niðr  þ^i  ok  hverva  aftr  til  synða.  ^  Um  þa  er  sva  mælt  Slæger 
men  eggia  reiði  gvðs  yfir  sik  Oft  dregr  þr§ll  villtan  son  til  faðvr 
ok  hævir^  aftr  til  þræls  v^rks  Sva  ||  læiða  ok  stvndvm  þessir  men  5  14* 
til  gvðs  ok  hv§rva  aftr  til  iUzkv  sin^ar.  ^  S(v)a  ^  sem  di^fvll 
þionar  gvði  sva  þiona  liðir  hans  liðvm  gvðs.  '^  Hværsso  þionar 
íiande  liðvm  gvðs.  ^  Þvi  at  hann  firir  leit  at  vera  ængla  ^  hofð- 
ingi  a  himni  þa  gerðe  gvð  hann  starfsaman  smið  i  heimi  at  hann 

136  þionadi  na^ðigr  með  illv  ^  erviði  þa  er  hann  villdi  eigi  ærviðis  la^st  lo 
þiona  gvði  i  himnvm  vppi  sem  ritit  er  Gera  man  ek  hann  ^er 
eilifan  ðr§l.  ^  Þessa  ^  smiðs  aflar  ero  qvalar  heims  ^^  Smið  bælgir 
hans  ablastar  fræstni  hamraR  ^^  hans  ok  tæng^r  ero  ofriðar  menn 
ok  qv§harar^^  þrælar^^  hans  ok  sagðer^^  ero  bolvenðr  ok  bakmal- 
ogar  tvngvr.  ^  I  þeso(m)  ^*  afle  ok  með  þesom  tolvm  hræinsazc  ^^  i5 
gvllker  himna  \onongs  ^at  ero  hælgir  menn  en  vanðer  pinaz  i 
dvflizv  hans  ^eir  er  moti  gera  himna  konowge.  ^  a  þessa  Ivnd 
þionkar  dia^vvll  gvði.  ^  Hversso  þiona  liðer  hans  lidvm  gvðs.  ^ 
Þa  er  ^eir  leiða  þa  til  rikis  með  fagrlego  rettlgti  eða  meingorðvm.^ 
Með  fallego  retdæti  leiða  þeir  þa  er  ^eir  syna  vtan  goð  verk  þav  20 
er  ^eir  ælska  eigi  innan  ok  taka  syner  gvðs  af  þeim  d^mvm  goð 
verk  þa^  er  þeir  elska  af  illv^  hiarta  ok  festaz  ^eir  af  tekno  godo 
þa  er  hinir  hvir  lata  ^at  er  eigi  ælskaðv  ^^  sva  sem  gvðs  englar  ^ 
styrctvz  "  forðvm  þa  er  illir  fello.  ^  Með  mein  g0rðvm  draga  ^eir 
þa  til  rikis  gvðs  þa  er  ^eir  taka  fra  þeim  þessa  heims  a^ð§fi  þæ  er  25 

137  ^eir  ælskvðv  aðr  til  miok  eða  ^eir  standa  a  mott  þeim  ^^  at  eigi 
raege  ^eir  fram  koma^^  likamligvm  girndvm.^  af  þt^i  reyniz  fianden 
o  nytzsamligr  ^o  at  liðir  hans  e  ^^  . .  ^^  helldr  na^zsynilegr  ^s  þí;i  at 
helger  men^  dyrkaz  af  þma  freistni  ok  hafaz  til  rikis  himna.  ^ 
Firir  hvi  hafa  her  illir  mewn  gno  . . .  ðæva  ok  velldi  ok  heillso  en  30 
goðir  valað  ok  soiiir  ok  taka  0  . . . .  ðer  af  illvm.i    Til  þess  (ero)^* 


1  nem  nœsten  udvisket.  ^  Punktum  er  tilf.  ^  r  (sammenslynget  med 
a.)  er  i  hdskr.  raderet.  "  ðo  nœsten  udvisket.  ^  Fejl  for  hverfr.  «  v  mgl. 
i  hdskr.  ^  Gennem  1  gár  en  —  overfiodig  —  forkortelsesstreg.  **  Vistnok 
fejl  for  9IIU.  ^  Rettet  for   hdskrs  Þessar.  ^°  Gennem  h  gár  en  —  over- 

figdig  —  forkortelsesstreg.  ^'  Over  aR  findes  et  —  overftodigt  —  forkortelses- 
tegn.  ^^  Rettet  fra  hdskrs  -aðrar.  ^'  Fejl  for  þialar,  sager.  '^  m  mgl. 
i  hdskr.  ^^  i  er  tilf.  over  linjen.  '*  Her  mgl.  vistnok  þeir.  "  r  er  tilf. 
over  linjen.  ^»  Nœsten  udvisket.         ^^  a   tilf.  over  linjen.         ^"  o   afbleget. 

•^i  Efter  e  ses  et  par  lœvninger  af  ét(?)  bogstav  (n)  med  en  forkortelsesstreg  over. 
22  Af  dette  hlad  er  et  hjörne  til  höjre  afrevet,  hvorved  teksten  er  hleven  mangel- 
fuld;  det  manglende  antydes  her  og  pd  felgende  side  ved  prikker.  ^^  Sáledes. 
^*  Mgl.  i  hdskr. 


494  HAUKSBÓK.  Elucidarius. 

f 

illvm    a^ðæfi  sælld  at  goðer  fy .  a^ð   er  ^eir   sia    hina   værstv 

menn  mestan  hafa  A/ð0v ok  ærnbon  þæss  er  þeir  gora  gotif 

þt'i  at  vander  menn iarðlega  hlvti  ok  taka  ^eir  fyr/r  þ^ji  her 

allt  verk  k tiP  þess  at   þeir  mego  sialfer  þa  illdkv  ^  fræmia 

ok  ^ la  þa  til  illz.  ^  Velldi  hafa  ^eir  tii  þess  at  gvðs  v 5 

ok  stilliz  firir  þa  af  illvm  verkvv/^  hafa  þeir  ok |  take  þess  14^ 

at  þyngri  qvaler  annars  heims  er  ^eir  verða  eigi*  her  barðer  með 

138  monnom.  ^  En  goðer  me??n  hafa  af  þí;i  valað  ok  sottir  ok  mein- 
gerðir  at  eigi  fysizc  þ^ir  illz  eða  bæti  þat  er  ^eir  misgorðo  i  gægn 
gvði  eða  ^eir  dyrkaz  i  þolen  m§ði.  ^  Hvi  hafa  svmir  goðer  her  10 
a^ðevi  ok  velldi  ok  heilsv  en  iUir  þrongiaz  i  vesolld  ok  meingerðvm 
ok  sottom.  ^  SvmvM  goðvm  ma^nnvm  ^  gevaz  til  þess  a^ðefi  at  ^ 
]^eir  fremia  ^  ok  ero  þeir  a  þat  min/itir  hyerso  *  þekcihg^r  ^  vera 
mvnv  goðir  eilif^'r^^  hlvtir  ef  þessa  heims  a^ðævi  þikcia  fogr  vera.  ^ 
Uelldi  hafa  þeir  til  þes  at  a^ka  gozko  sina  ^^  ok  til  þess  at  þeir  15 
meghe  æfla  aðra  til  goðs  eða  stoðva  iUa  menn  at  eigi  meghe  þeir 
gora  illzkv.  ^  heilsv  hafa  ^eir  til  þes  at  eigi  ryggviz  retlatir  af 
sottow  þeÍRa  helldr  fagne  þeir  heilso  þeÍRa.^  En  svm^r  illir  hafa  her 
af  þí^i  fatokt  ok  likams  mein  at  þeir  mege  þaðan  af  nema  hversso 
til  mykiUa  illra  hlvta  þeir  skynda  i  iUvm  hlvtvm  eða  siðvm.  ^  Hvi  20 
Hva  svmir  illir  lengi  en  svmir  goðer  andaz  bratt  eða  hvi  hafa  svmir 
goðer  langt  lif  en  svmir  illir  doyia  brat.  ^  Illir  liva  af  þ?;i  lengi 
at  goðer  dyrkaz  fyrir  þa  ok  hirtiz  ^^  fra  illv  en  illvm  verðr  þaí  at 

a  fallz  domi  ok  a^ki  pinsla.  ^  En  goðir  andaz  af  þí;i  bratí  at  þ^ir 
komi  brat  til  eilifra  fagnaða  ok  være  eigi  lengi  i  na^ðvm  heims.  ^  25 
En  þar  ^^  i  gægwn  hafa  rettlat^V  langt  lif  at  margir  rettlatir  leið- 
rettez  af  domvm  þeÍRa  ok  a^kiz  verðleikr  þeira  En  illir  verða 
skiotí . . .  nir  til  qvala  at  gvðs  vatto  ok  o^  valðer  menn  þeir  er 
enn  erv  vil . . .  við  ^*  ^at  ok  hverfa  fra  illv.  ^       Ero   þeir  sæler  er 

139  her  ero  fa vesler  ^*   er  her  liva  sælega   ok  hafa   ^at  er  þ^ir  30 

vilia  ok  er^  þeim en^*  siðan  verðr  þeim  castat  i  ælld  brewn- 

anda    sem   þyr i  gægn  ero  þeir  er  her   na    eigi    girndvm 

sinvm  ok  þron vm  morgvm  þ^^iat  þeir  læraz   með  bardogvm 

sem  synir er  Gvð  bcR  hvern  son  sinn  er  hann  tekr  En  þat 

er ro  a  vallt  ó  moðger  þo  at  þeir  hafe  konongs  rik[i]  ^^  ||  35 

ok   ero    þeir   alldrigin    ón    qvalar   En    retlater   ero    iamnan    vtan  153 


^  il  nœsten  udvisket.  ^  á  er  tilf.  over  linjen  med  nedvisniugstegn  og  an- 
hragt  over  kv.  '  Punktum  er  tilf.  *■  Tilf.  over  linjen  med  nedvisningstegn. 
^  nn  noget  afbleget.         ®  t  er  tilf.   over  linjen.  "^  Her  mgl.   vistnok  noget. 

8  Sáledes.  *  Skrevet  \\^\\  1°  i  (2)  tilf.  over  linjen.  "  Rettet  fra  hdskrs 
sinar.  ^^  ^^^^^^  ^^^  hdskrs  birt-.  ^»  Skrevet  som  þer  sœdvanlig.  "  Foran 
dette  ord  ses  et  bogstavtrœk.        ^^  i  er  afrevet. 


Elucidarius.  HAUKSBÓK.  495 

qvol  1  ok  ero  þeir  iamnan  moðker  ok  alldrigin  dyrðar  la^sir  þo  ai 
þeir  se  her  i  hattre  eða  i  myrkva  stovo  sættir.  ^  Syn  þv  þetta 
mer  skyRa.  ^  Iliir  ero  af  þd  v  moðker  at  þeir  vilia  eigi  gott  ne 
megho  en  þeir  viha  iUt  ok  megho  ^at  en  illt  reyniz  ekci  ok  af  þí^i 
sizt  3  at  ^eir  megho  ekci.  ^    Alldrigin  ero  þeir  vta/^n  qvol  þí;i  at  5 

140  þeir  qveliaz  af  grimleik  ok  ero  vm  allt  rædder  vm  sik  at  þe^'r 
verðe  teknir  eða  ræntir  eða  drepnir  sem  ritat  er  eigi  er  friðr  v 
milldr  *  qvað  ^  gvð.  ^  En  goðer  ero  moðker  þí;i  at  gvðs  miskv/^n 
æflir  þa  at  viha  gott  ok  nema  en  hafna  illv.  ^  Alldrigi^m  missa 
^eir  dyrðar  þt'i  at  þeir  ero  mæddir  ^  ok  fagna  a^rvggleik  eilifrar  10 
dyrðar  ok  sælo  sem  ritit  er  Ret  lætte(r) '  ero  vttan  ræzslo.  ^  Þaí 
vii  ek  ok  segia  at  ekci  bersk  illvm  got  at  hendi  ne  goðv^i  iUt.  ^ 

I  gvðs  nafni  hvat  mælir  þv  nv.  ^  Eigi  fagna  illir  goðvm  Ivtvm  ok 
liva  ^  at  mvnvðvm  ok  glæðiaz  i  krasom  ok  skina  i  dyrlegom 
klæðoM  ok  vna  við  a^ð0vi  ok  alla  fegrd  heims  en  goðer  ero  bvn/r  15 
i  myrkvastovo  ok  modder  i  bardogow  ok  qvalder  i  hvngri  ok 
þorsta  ok  allzkyns  pinslvm.  ^  Ða  er  hamingia  lær  við  illv(m)  ^  ok 
fyser  þa  goða  slikra  Ivta  sem  þv  talder  þa  likiaz  ^eir  fiski  þeim  er 
fagnar  litilli  beitv  ok  verðr  hann  þa  dreiginn  vpp  or  vattni  ^v\ 
at  ðeir  fyllaz  bitr  læix  fyr^r  krasom  ok  brenwo  stei(n)s  ^^  dýn  20 
fyr^r  mvnvgð  en  skemder  ^^  fyrir  fegrð  klæða.  ^  A/c  ^^  taka  þeir 
myrkvar    helvitis    graver    fyrir   fægrð    hvsa    ok   eilifa   fatokt    firir 

141  a^ð0ve  er  ^eir  toko.^  Fram  leiða  þeir  dagha^^  sina  i  goðom  Ivtvm 
en  þeir  stiga  á  ægabragðe  til  pinnsla.  ^    En   þa  er  goðer  taka  ^* 
slik  meiwn  sem  þv  segir  þa  likiaz  ^eir  þeim  er  bergia  a  pipar  eða  25 
a^ðrv  rommo  grasi  ^^  at  hann  mege  betr  standaz  vín  drykiv.^  Sva 
taka  ok  pinsHr  ^^  eilifar  tiallbvðer  ^^  fyrir  myrkva  stovo  ok  fagnað 
fir^r  bardaga  ok  mvn  þa  eigi  siðan  ^^  þyrsta  ^'^  ne  hvngra  ok  mvn 
allr  sarlæikr  flyia  fra  þeim.^  Af  þesom  Ivtvm  reyniz^'  ati"^  goðer" 
ero  iamnan  sæler  ok  a^ðgir  en  illir  ero  iafnan   veslir  ok  wmir.  ^  30 
Hvaðan^^    com  tign  ok  velldi.  ^      Af  gvði   er  oll    tign    ok   velldi 
goðra  ok  illra  sem  sagt  er  Ekci  er  velldi   annnat   en    af  gvði.  ^ 
Hvat  d0mir  þv  vm   þa  er  kæ  |  pa  eða  selia  tignar  vellde.  ^      Þeir  15^ 
er  þaí  kæpa  fara   til  da^ða  með  Simoni   mago  en  þeir  er  selia  }^at 
verða  fyr^r  andar  likðro.  ^     Hafa  hofðingiar  meira  velldi  íirir  gvði  35 


1  V  er  tilf.  over  linjen.         ^  Punktum  er  tilf.         '  Vistnok  fejl  for  sezk 
(=sésk).  ''  Vistnok  fejl  for  milldra.  ^  a  er  tilf.  over  linjen.         «  Rettet 

fra  hdskrs  mæddrír;  men  dette  er  vistnok  atter  en  fejl  for  vræddir.  '  r  mgl. 
i  hdskr.  »  V  (forlœnget)  synes  i  hdskr.  rettet  fra  p.  **  m  mgl.  i  hdskr. 
'^  n  ligeledes.  "  Sáledes.  '^  c  tilf.  over  linjen.  •»  Fram-dagha  noget 
afbleget.  ^*  En-taka  ligeledes.  '^  rommo  gra-  ligeledes.  ^<»  Urigtigt  for 
goðir  el.  lign.  (pindir?).        "  Noget  afbleget. 


496  HAUKSBÓK.  Elucidarius . 

f 

en  aðrir.  ^  Kenwni  manz  þionosta  er  tignar  velldi  tior  maNÍ  ekci 
við  gvð  er  verðleiks  misser.^  En  kircna  hofðingiar  ^at  ero  biskopar 
ok  prestar  en  þeir  geva  goð  d0mi  i  orðvm  eða  verkví^?  þa  taka 
þeir  sva  myklv  framaR   dyrð  sem   margar  ander  hialpaz   af  þeira 

142  d0mvm  sem  ritat  er  en  ef  þeír  spara  heilso  orð  við  lyð  sín  eða  & 
leiða  þa  i  da^ða  grof  með  illvm  d0mvm  ^  þa  taka  þeir  þeimmvn  ^ 
íleiri  pinslir  en  aðrer  sem  margar  ander  faraz  af  þeira  d0mvm 
eða  sva  margha  sem  þeir  or^kto  at  gr0ða  i  ke^^ningv  sem  ritat  er 
Af  þeim  heimter  gvð  meira  er  hann  leir  meira  ok  taka  a  mot 
qvaler.  ^  En  ^eir  er  veralldíír  *  tign  hafa  sem  kono^^gar  eða  lo 
domenðr  ok  kYnna.  millega  varkyn?ía  lyð  sinvm  þa  mvnv  þeir 
meiri  miskvw  taka  en  aðrer  meN  af  gvði  rettlatom  domanda  þtúat 
l^eir  eignaz  goðan  sess  af  gvði  er  vel  þiona  hanom.  ^  En  þeir  er 
fyr^V  d0ma  at  grimleika  þa  taka  þeir  meiri  kvaler  en  aðrer  þvi  at 
^eir  hafa  ^  miskvwn  la^sa  doma.  ^  Ef  gvð  visi  allt  fyrir  ok  sagði  i5 
firir  spamen  hvat  verða  mYnái  ok  ma  hann  eigi  tælaz  i  forsio 
s'mnm  ok  ef  himin  ok  iorð  hðr  fyr  en  orð  gvðs  meghe  skiptaz  þa 
syniz  mer  sem  af  na^ðsynvm  verðe  allt  ^at  er  orðet  hefir  eða  verða 
mYn.  ^  Tve^nar  ero  na/ðsyn^V  onnor  eðlis  na/dsyn  sem  sol  er 
vp^    or  a^stri    eða    dagr    at    koma    iver  nott  en  onnor   veralldar  20 

143  næðsyn  sem  maNe  er  at  ganga  eða  sitia.  ^  Hvat  velldr  ef  kircivr 
brenna  eða  hvs  maNa.  ^  Ekki  verðr  at  þarfleysv  a  lorðv  at  þvi 
er  synt  at  engi  kirkia  i  heimi  eyðiz  eða  brewne  nema  fir^V  d0mez 
af  gvði.  ^  En  þa^  verðr  af  ^  þrimr  ^  Ivtvm  fyrst  er  kirkivr  eflaz  af 
þeiw  a^ð^vvm  er  meþ  rangv  er  fengit  en  annat  er  sialf^V  sa^rga  25 
þ§ir  af  synðvm  sinvm  en  hit  driðia  ef  men  ælska  þær  meir  en 
himneska  Ivti  Álk  engi  d0yr  ne  sykiz  úrir  moNom  eigi  hinn  minzsti 
fenaðr  nema  aðr  d0miz  af  gvði.  ^  En  sott  eða  da^ðe  er  synða 
hefmnd  firir  hvi  þola  qvikcvende  þat  þa^  er  eigi  kvNa  misgera.  ^ 
Firir  ^at  piniz  maðr  þa  er  hann  ryggviz  i  hvg  af  sot  eða  da^ða  30 
þeira.  ^  Hvat  r0ðir  ðv  vm  skogar  dyr.  ^  Ef  þa^  verða  sivc  eða 
da^ð  þa  g0rez  þat  af  lopz  vreinendvm.  ^      Ekci  er  mer  skylldra  at 

144  vita  en   þetta.  ^       Gvð  hef(n)di  *  synda  i  fyrsta  kyni  þa  er  hann 
eyddi  syndvgv  fol  ||  ke^  með  vaz  of  gang  þeim  er  fyrir  leto  eðlis  log.^  I6a 
Annat    sinni    seykMi    ha?in    niðr  ^^    blot  moNom  i  hafeno    ra^ða.  ^  35 

I  hinv  þriðia  kyni  gallt  hann  synðer  þa  er  hann  eyddi^^  i  orostom 


^  Punktum  er  tilf.  ^  ^q  ^^^  ^^  gange  ved  Unjeskifte.  ^  Sáledes. 
"  Skrevet  veralld).  ^  þvi— hafa  skr.  to  gange  (sidste  gang  ^vi  og  þeir;. 
*  Noget  afbleget.  '  ri  nœsten  helt  udvisket,  det  ovrige  noget  afbleget.  ^  n  mgl. 
i  hdskr.  *  ke  meget  udvisket,  men  sikkert.  ^^  ðr  ligeledes.  "  di  noget 
afbleget. 


Elucidarius.  HAUKSBÓK.  497 

þeim  er  fynV  leto  ritoð  logh.  ^  I  hinv  fiorða  kyni  á0mir  hann 
synðer  þa  er  hmn  æfsti  alldr  ^  hei^ws  bren?r  synðvga  þa  er  fyrir 
leto  gvð  spialla  bo?)  orð.  ^  þo  verðr  þat  oft  at  syn?>  giallda  feðra 
ef  þeir  hkiaz  ^  þeim  i  illzkv.  ^  fiogvr  ero  kyn  synða  þaí  er  hvg- 
renwing  orð  ok  verk  ok  venia  illra  Ivta.  ^  Gvd  hefner  synða  i  hit  5 
þriðia  eða  fiorða  kyn  þa  er  (hann)*  pin^V  staðfasta  i  illvw  verkvm 
eða    orðvm.  ^       En    meN    geta    born    frænðr    með    frenkonom   eða 

145  reinlivis  meN  ^  með  nvnnvm.  ^  Vist  ekci  ef  þa^  fa  skript.  ^  Sva 
sem  ekci  spillir  hveiti  þo  at  þiofr  stæU  þvi  ok  sae.  ^  Hvert  er 
takn  hivskapar.  ^  Firir  likamlegan  hiv  skap.  ^  sva  verðr  cristni  10 
eins  hkamns  með  Kristi  firir  hoUd  tekiv  hans  ok  er  hann  einn 
Hchamr  með  crist(n)ÍNÍ  ^  þ«?iat  hann  er  manlegt  eðU  sem  ritat  er 
Vera  mvnv  tveir  i  einv  hollde.  ^  sva  sem  0ðle  ^  þö!^  er  Gristr 
samtengði  ser  var  annars  kyns  en  gvðdomr  sva  skaH  ok  kona  sv 
er  maðr  fær  at  gvðs  logom  vera  annarar  ^  kindar  en  ha^m  er.  ^  15 
En  með  gvðzivivm  er  hivskapr  bawnaðr  þi;i  at  þaí  er  andleg  sam- 
tenging  ok  er  omaklegt  at  hverfa  fra  andlego  ok  til  Ukamleg(r)a  ^ 
Ivta.  ^      Er  lovat  at  eiga  meir  en  eina  kono.  ^    Sva   sem  Kristr 

146  sarntengdiz  einn  almennilegre  kristni  sva  ero  ok  gvðs  logh  at 
maðr  eigi  eina  kono  sva  sem  hinir  fyrslv  alldar  menn  varer  20 
g0rðv.  ^  En  þaí  er  eigi  gvðs  boðorð  helldr  l0yui  postola  i  gegn 
hordome  at  cristn^V  qvangaz  annat  sinn  ef  kona  hans  andaz.  ^ 
En  ^^  svmir  ^^  kaUa  hordoms  ^^  liking  er  optar  qvangaz.  ^  Fagnar 
ond  min  þ^i  at  ek  nae  at  heyra  ^^  þaí  er  ek  fysvmk.  ^ 

(V)eitðvi2  mer  goðr  meistare  sem  þreU  smYni^^  dryk  heilax^^sð 
anda  ok  sva  sem  þv  sagðer  mer  fra  hofðinwgiow  ^*  crist(n)innar  ^ 
sva  skyrðv  nokor  at  qveðe  fra  hinvm  lægrvm  þionvm  hennar.  ^ 
Kenni  meN  ero  settzV  til  goðra  doma  i  heim  ef  þeir  liva  vel  en 
þm-  kallaz  sallt  iarðar  ef  þeir  kæna  vel  En  aðrer  þionar  ero 
glvgýar  a  hvsi  gvðs.  ^  finV  þa  skin  ^^  vizkv  lios  er  i  heimskv  30 
myrkri  ero.  ^    Ef  þeir  liva  ok  fagna  eigi  þa  ero  þeir  bre/manda 

147  glæðr  en  eigi  lysandi.  ^    En  þeir  kenna  vel  ok  liva  iUa  þa  ero  þeir 
sem  loganda  kerti  þat  er  ^^  aðrvm  lysir  en  firir  fersk  sialft  ^^  at  ^^ 
brennanda  vaxe  eða  klvcka  sv  er  fagrt  ^^  gefr  hlioð   odrvm  |  en  16b 
hon  maz  siolf  af  oftlegom   ringinngvm.  ^    En  ef  þeir  liva   eigi  vel  35 


^  Punktum,  er  tilf.  '  Fejl  for  ælldr?  «  i  (2)  tilf.  over  linjen. 
*  Mgl.  i  hdskr.  '  Bettet  fra  hdskrs  moNom;  „men  hele  spörsmálet  er  for- 
vansketUK  G)  Mi  mgl.  i  hdskr.  '  Noget  udvisket,  men  sikkert.  ^  Rettet 
fra  hdskrs  annare.  «  r  mgl.  i  hdskr.  ^»  Noget  afbleget.  "  nae-heyra  meget 
afhleget.  "  Initialen  er  urigtig,   nemlig  S.  ^»  Vistnok  fejl  /-or  samþræh 

Dinv^.        ''  -giom  næsten  udvisket.        ''  Herefter  er  ur.  skr.  vit.  Herefter 

er  ur   skr.  a.         "  1  er  tilf.  over  linjen.        '^  Meget  afhleget. 

32 


498  tíAtkSBÓlí.  Elucidaríuð. 

eða  kenna^  ero  þeir  sem  reykr  sa  er  dockvir  elld  ok  meiðer^  syn 
a^gna. '^    Stiærnvr  skina*  eigi  af  þí;i  fello   þær  af^   himni.  ^    Hvat 

148  r0ðer  þv  vm  heims  hafna(n)ðr  ^.  ^  Ef  þeir  hallda  ^  vel  ^  ok  siMiga 
íirir  ætlan  sinni  til  hins  0fsta  dags  þa  verða  þeir  d^m^en^ðr"^  með 
gvði  en  ef  þeir  íirir  d0maz  þa  ero  þeir  ollow  monnom  vesalle  5 
þvi  at  þeir  r0kto  hvarke  gvð  ^  ne  ^  þenna  heim.  ^  Hvat  skilldv 
vm  riddara.  ^  Fat  got  þ^iat  þeir  liva  við  ran  ok  a^ðgaz  ^  af 
hernaðe  ok  veita  þaðan  af  þat  er  þeir  veita.  ^  Vm  daga  þeira  er 
sva  melt  þrotnoðo  ^  ander  þeira  i  onytvm  Ivtvm  ok  stigr  yver  þa 
reði  gvðs.  ^  Hveria  von  ^  hava  ^^  ka^p  mewn.  ^  Lit  goða  þvi  at  lo 
þeir  fa  merr  ^^  með  lygðvw  ok  miseiðvm  mikin^  Ivta  ^^  þess  er 
þeir  hafa  ok  miðla  lit  sinom  a^ð0vo//^  við  þvrvanda  ok  fara  þeir 
þvi  sem  m^It  er  treystaz  fiold  æra  til  pinsla  ok  eyðer  þeim 
dæði.^     Hvat  r0ðer  þv  ^^  vm  smiði  alzkyns.^     Fleiri^^  íirir  d0maz^^ 

149  en  hialpaz  þ?;i  at  þeir  svikia  miok  i  velvm  sinvm.  ^  Hava  leik-  i5 
arar  nokora  vown.^  Enga  þvi  at  þeir  ero  þionar  fiandans  ok  taka 
\)eir  seni  melt  er  haðvng  er  haðong  veita.  ^  Hveria  von  hafa 
fifl.  ^  Slika  sem  born  ok  hialpaz  þa^  af  þv'i  at  ða^  kvnnv  eigi 
betr.  ^  Hvat.  d0mer  þv  vm  verkmeN.  ^  Mykill  Ivti  þeira  mvn 
hialpaz  ^^  ef  \)eir  liva  vel  ok  retlega  þvi  at  þeir  neyta  ærveðe  20 
handa  sinna  ok  gvðs  lyðr  með  sveita  sinvm.  ^  Hvat  skiIP^  þv '^ 
vm  ^^  born.  ^      Hialpaz  oll  er  skirð  ero  ok  mego  eigi  mela  þrevetr 

150  eða  yngri  ^^  en  ^'^  þæ  ^^   er  íim  vetra  verða  ^^  hialpaz  svm  enn  eigi 
oll.  ^      Sva  syniz  mer  sem  ^^  faer  mvnv  hialpaz.  ^      Þrong  er  gata 
til  gvðs  sv  er  til  lifs   leiðer.  ^       Hve  morgom  ^^  hattom  íirir  gevaz  25 
synðer.  ^     Sv  hin  fyrsta  synða  la^sn  er  skirn.  ^     Onnvr  er  pinsl.  ^ 
Þriðia  er  at  ganga  i  iðran.  ^       Fiorða  er  b§na  halld  ok  tara  fall.  ^ 
Fimta  er  ^lmoso  g0rð.  ^     Setta  er  at  firir  geva  ovinvm.^     Sivnda^^ 
er  ost  ok  heilagr  ^^  goðr  vili.  ^    Ef  aller  gofgoðv   einn  gvð  i  vpj9 
have  hvaðan  hofs  blot  skyrgvða  ^\  ^      Risar  g0rðo   stapvl  havan  ^o 
þan    er    Babel  var  kallaðr  en  hami   var   hor   sextvgv    skeiða    ok 
fiogora  skeiða  en  skeið   er   stvndvm  at  læng^   fimtan   faðmar  en 
stvnðvm  XX   i  stað   þeim  er  nv    er    hin    mikla    Babilon.  ^    i    stað' 
þeim  var  fyrstr  konvncjY  Nemroð.  ^    þar  reð  siðan  íirir  Dinvs  hann 


^  Meget  afhleget.         ^  i   er  skrevet  under  linjen,    da  der  ikke   var  god 
plads    over   den.  ^  Punktum   er   tilf.         ^  Meget   svagt,    men    skimtes   dog. 

^  a  tilf.  over  linjen.  ^  n  mgl.  i  hdskr.  "^  en  ligeledes.  ^  -az  meget  af- 
hleget.  »  |»rot-  ligeledes.  ^^  ha-  ligeledes.  ^^  Sáledes.  ''^  Noget  afhleget. 
^^  i  (1)  tilf.  over  linjen.  ^^  Disse  to  ord  oprl.  skrevne  i  omvendt  orden,  men 
rettede  pd  sœdvanlig  mdde   (ved  hogstaverne  b  a^.  ^^  1  er  tilf.  over  linjen. 

^^  -rða  nœsten  udvisket. 


Elucidarius.  H  A  U  K  S  B  Ó  K .  499 

let  g0ra  likneskiv  ^  eftir  ^   feðr  sinvm  da^ðvm  en  sa  het  Belvs  ok 
151  ba^ð  \iann  alþyðy  ^  rikis  ^  sins  ^   at  gofga  likneskivna.  ^    Avk  toko 
þar  til  d0ma  aðrer  vti  fra  Sva  sem  Rvn  ^   verir  blotoðv  Romolvm 
En  Kritar  meN  ^  Þor  oA:  11  * 


^  Noget  afhleget.  ^  Sdledes.  ^  Sd  godt  som  helt  udvisket,  men  trœk- 
kene  skimtes.  ^  Punktum  er  tilf.  ^  Noget  afhleget,  men  kan  nœppe  lœses 
anderledes  (altsd  fejl  for  rvrn^.  °  Det  sidste  hogstav  noget  utydeligt,  men 

sikkert  ikke  n. 

*  Hermed  slutter  675  og  dermed  hvad  der  af  memhranhrudstykker  med 
sikkerhed  kan  henfúres  til  Haukshók. 


32'' 


TILLÆ& 

I. 

Grænlands  Annál  Eitt  Epter  Hauksbók  ^ 

þessi  tijdendi  RÍtadi  Halldór   prestur   af  Grænalandi    til   Arnallds 
prestz  grænlendska,   er  |»á  var  vordinn  ^   hirdprestur   Magnúsar   konungs  5 
Hákonar  sonar,    á  kncRri  þeim  er  Óláfur  Byskup  fór  á  til  Grænalands  ^. 
Sumar  þat  er  Arnalldur  prestur,    fór  af  Grænalandi  ^   og   þeir  brutu  vid 
ísland  á  Hijtarnesi,    fundust  trie  í  hafi   út,   þau   er   h^ggvin   h^fdu  verit 
med  *  sma  gxum  edur  þexlum ,  og  þat  eitt  er  ^   í  stódu  tannvegger.    og 
Bein  veggir.    þat   sumar   kvomu   menn   og  ^   úr   nordsetu ,    þeir   ed   farid  lo 
h^fdu  leingra  nordur,    enn  menn  h^fdu  fyn  tijdendi  af,  þeir  vurdu  ^  vid 
^nguar  Skræh'ngia  vistir  varir'^,  nema  í  Króksfiardar  heidi,  og  þvi  hyggia 
menn  ad  þeir  mune  þann   veg,    eijga  ^   skemst^   ad   fara,   hvadann   sem 
þeir   koma   til .  .  .  .  ^   Sijdann   skipudu   prestar  skip  nordur.    ad  vita  hvad 
tijtt  væri   nordur   frá   þvi    er   þeir   h^fdu    ádur   leingst  komid.     Enn  þeir  15 
sigldu   út   af  Króksfiardar-heidi ,    svo  ad  l^nd   lægdi.     Sijdann    kom   móti 
þeim  Sunnann  vedur   med   myrkre  og  vurdu  ^   þeir   fyri  ad  hallda.    Enn 
er  í  Rauf  og  hjsti.    Sáu  þeir  eyiar  margar  og  allskonar  veydi  skap,  bædi 
Sela  og  hvala  og  Biarndijra,  fi^lda  mikinn,  þeir  kvomu  allt  í  hafsbotninn, 
og   lægdi   land   allt   sijdann  ^^   sudurlandid    og  j^kla.     Enn  j^kull   var   og  20 
þá  ^^    sudur   fra    þeim    allt   sem    þeir  máttu  siá,    fundu   þeir  þar  n^ckrar 
Skrælíngia  vistir  fornligar.    Enn  eigi  máttv  þeir  á  land  gánga  fyri  Biarn- 
dijrum.     Sijdan   foru    þeir   aptur  iij   dægur.     og    fundu   þeir    þar   n^ckrar 
Skrælíngia  vistir,  er  þeir  tóku  eijiar  ngckrar,  sudur  fra  Snæfelli.    Sijdann 
fóru  þeir  sudur  á  Króks  fiardar  heidi,  eirn  micinn  dagródur  Jácobs  messo  25 
dag,   þar  fraus  þá  um  nætur.     Enn   sól  skein   bædi   nætur  og  daga,  og 


^  Dette  er  Björn  Jónssons  overshrift  (i  AM.  115,  8^);  i  281,  4*^,  Jivor 
stykket  ogsa  findes,  findes  ingen  overskrift,  men  folgende  bemœrkning  over  dette 
stijkke:  „hier  vantar  eitl  blad  i  sóguna";  lige  foran  er  et  uddrag  af  Merlinusspá. 
2  Mgl.  i  281.  3  g^i^  281;  Giæn-  Björn.  "  Sál.  281;  medur  Björn.  *  ^ar 
281.  «  urdu  281.  '  Der  stár  egenlig  varít.  »  skemstann  eiga  281.  ®  Her 
er  en  parentetisk  hemœrkning  af  Björn  selv  udeladt;  se  Grönl.  hist.  Mind.  III 
238—42.        10  For  land  a.  s.  har  281:  allt  sydan  land.        '^  Foran  og  *  281. 


Tillæg.  HAUKSBÓK.  501 

var  eigi  hænrí  þa  er  hún  var  í  Sudre.  Ef  madur  lagdist  um  þverann 
Sexæríng  út  ad  bordinu  þá  bar  skuggann  í  andlit  honum  af  þuí  bordinu 
er  nær  var  Sólunne,  Enn  vm  midnætti  var  hún  svo  há,  sem  heima  í 
bygd,  þá  er  hún  er  þar  ^  í  útnordur'-^,  Sijdann  fóru  þeir  heim  aptur 
i  Garda  ^. 

II. 

Grænlands  Biskupar  i  G^rdum.  * 
1.   Eirekur,     2    Arnahdur,    3    Jon    knútur^,    4    Jon,    5    Helgi, 
6.  Nicholas,  7   Olafur,  8  pordur,  9  Arne. 


III 


10 


323  Oalldar  vetur  hinn  micle  var  a  Islandi  þegar  i  heidni,  þa  átu 
menn  hrafna  og  melracka  og  imsa  o  átu:  Enn  sumir  lietu  nrepa  gamla 
menn  og  ómaga  edur  hrinda  fyri  hamra  og  sulltu  marger  til  dauds  etc  ^. 

Annar    óalldar    vetur   var   á  DOgum   Haralldz    konungz    Sigurdar 
sonar,  þann  firsta  vetur  er  Isleifur  var  biskup  á  Islandi.     Þa  var  mann-  i5 
daudi   sem    mestur   af  suUte   á  Islandi,    þa  var   allt  eted    þad   er  tonn 
mátti   á  festa.    Vmm   sumarid   á    þijnge  het  Biskup    þui    heita  ad   fasta 

324  hinn  xij  nag  jóla  umm  iij  ár,  þuiad  so  hafe  gÍ0rt  verid  i  Herforda  Borg 
þar  biskup  hafdi  i  skóla  verid  á  Saxlandi,  þa  var  so  snió  micid  ad 
flestir  menn  geingu  þa  til  Alþijngis ,  Enn  er  heitid  var ,  batnadi  vedrátta  20 
og  var  sumar  hid  besta,  Veturinn  eptir  var  so  gódur,  ad  menn  geingu 
berfætter  til  tijda  vmm  jól,  enn  eingi  kom  þeh  i  J0rd,  menn  húsudu  og 
l0gdu  Garda  vmm  þorra.  Næsta  sumar  var  l0gtekid  ad  jafnann  skillde 
fasta  xij  dag  jóla  ef  ei  bæri  á  Drottinz  nag. 

IV  8.  25 

Biskups  stólar  i  Norege 
1  I  Nidaróse,    2  I  BÍ0rgvin,  3  Stafangur,  4  Oslo,    5  og  ^  Hamar 
Kaupange:    Hier  til  j   Færeium   Biskup   stoll   á   Kijrkiubæ  j  Orkneijum   i 
Kyrkiu  vogie 

Biskups  stolar  j  Einglande  30 

Erke  stoll  j  Kantara  Berge.  og  i  lork  Erki  stoll.  j  Heli  Biskups 
stoU,  j  Linnkolni.  j  Dijnhólmum  og  i  Nordvyk,  i  Salsbergi,  j  Lundunum, 
j  Vincestur,  j  Laeceastro. 


1  Mgl.  hos  Björn.  ^  -nordri  281.  '  rijke  (!)  tilf.  281.  Herefter  kommer  i 
281  saga  „þorfins  kallsefnis  þordar  sonar".  ^  Efter  281;  findes  ogsá  i  115,  men 
her  er  rœkken  fort  lœngere  ned  med  hemœrkningen:  nú  hinir  sem  Hauksbók 
neíher  eckj;  hos  Björn  er  overskriften :  Grænlands  Biskupar  í  Gprdum,  fyrst 
þeir  sem  Hauks  [bok  mgl.'\  nefnir  og  hon  tekur  yfir.  ^  Sál.  Björn;  mgl.  281. 
«  Efter  281;  felger  her  umiddelbart  pd  Usperœkken  (11).  '  Sáledes.  ^  Efter 
281.        »  Fejl  for  i? 


502  HAUKSBÓK.  TiUæg. 

f 

fesser  eru  Biskups  stólar  i  Skotlande 
Ad  Andreas  stofu,  j  Glerskógum,  j  Brechin,  j  Monros,  j  Apardion, 
a  Moreide;  j  Bós,  j  Vijk,  j  Katanesi,  i  Mon,  i  Sudur  Eyum  og  Báreijum. 
Erckistólar    næster    i    Saxlandi   I   Brimum   og  i   Spiru,   j    Strasborg   og 
Meginzu.  5 

Wegur  til  Bóms. 
Af  Libiku  til  Mylnu  4.  mijlur,  til  Tertinborgar  5.  mijlur,  til  Lyne- 
borgar  2.  mijlur,  til  Súdborgar  5.  mijlur  ^,  til  Brunsvijkur  xi.  mijlur,  til 
Gozler  6.  mijlur,  til  Austur  ródu  4.  mijlur,  til  Dudurstad  3.  mijlur,  til  lo 
Mioluhús  5.  mijlur,  til  Ismak  3.  mijlur,  til  Breiding  3.  mijlur,  til  Meining 
ij.  mijlur,  til  Mióle  stad  2.  mijlur,  til  Hijiastad  2.  mijlur,  til  Meningstad 
mijla,  til  Virzinborgar  8.  mijlur,  til  Oxenport  3.  mijlur,    til  Botinnborgar 

5.  mijlur,  til  peingilsbij  5.  mijlur,  til  Nyiasstad  5,  mijlur,    til  Austborgar 

6.  mijlur,  til  Blankabergs  6.  mijlur,  til  Svanga  4.  mijlur,  og  taka  þa  til  15 
Trentu  Daler,  til  Bardar  kijrkiu  6.  mijlur,  til  Isinbriggiu  8.  mijlur,  til 
Matran  iij  mijlur,  til  Sterting  1.  mijla,  til  Brigdz  4.  mijlur,  til  Kluz 
2.  mijlur,  til  Boz  4.  mijlur,  til  Trentar  2.  mijlur  valskar  og  30,  til 
Bernar  klutz  2.  mijlur  fátt  j  40,  til  Bernar  12.  mijlur,  til  Fera  2.  mijlur 
fátt  j  50.,  til  Bolonia  30  mijlur,  til  Florens  umm  Munca  ferla  6.  mijlur  20 
og  50,  til  Sena  8.  mijlur  og  20,  til  Boma  Borgar  40.  mijlur,  vt  vm 
sialfa  Bóm  og  Latran  4.  mijlur,  til  S:  Páls  kirkiu  4  mijlur. 

Yl\ 

Nofn  stundanna.    Aulld,  fordum,  lyf,  alldur,   fyri  l0ngu,   MÍssire, 
vetur,  sumar,  haust,  vor,  manudur,  vika,  nagur,    nott,  morgin,  aptan,  25 
kv0lld,  arla,  snemma,  sydla,  j  sinn,  firra  oag. 

VII  K 
Aull  Finnm0rk,    Haloga  land,    Naumudaler,   Nordmære,   Baumz 
Dalur,    Sunnmære,    Nordfiordur,    Sunnfiordur,    Sogn,    Vors,   Hordaland, 
Hardangur,    Agdir,   vtan  þat  er  liggur  fyri  Tunsbergz  hirdslu,   þar  ^  med  30 
Grænland  og   Island,    Færeyar^,   HialltÍand,    og  Orkneyar,    þesse  lond  og 
filke  heira  til  Noregs  kongs  fie  hirdslu  med  ollum  skottum  og  skylldum. 

vni  \ 

Filke  i  Norege 
1.   Haleigia    filke,    2,   Naumdæla  filke,    3  j    prandheime   Eyna  ^  35 
f(ilke).    4  Sparbijggia  f(ilke).  5.  StiorDæla  f(ilke).  6.  Skauna  f(ilke).  7.  Ver- 


*  Efter  281.        ^  Her  og  endel  andre  steder  skr.  my-.         "  Shr.  som  \)at 
fl.ar  597  h).        *  Eyra  281  fEyra  597  h)  ur. 


"íilifeg.  tíAlíKSfeÓK.  SO^ 

dæla  filke,  8,  Strinda  filke,  9.  Gauldæla  filke,  10  Orkdæla  filke,  ll.Nord- 
mæra  f(ilke).  Ií2,  Sunnmæra  filke,  13  Firda  filke,  14  Fiala  filke,  15, 
Signa  íilke,  16,  Horda  filke,  17,  Rygia  filke,  18,  Egda  filke,  19  Austur 
Egdir,  20,  Vestfolld,  21,  Vingul  mark,  22  Ranrijke,  23  Rauma  ryke, 
24  Heidmerk,  25  Hadaland,  26  Ringaryke,  27   GudbrandzDalir.  5 

IX 1. 

Ur  Austfirdinga  landnáme 

334  I>a  er  Vlfliotur  var  Ix  ad  alldri  logmadur  er  vt  kom  i  Lóne  i 
Austfiordum  l^a  for  hann  til  Norex  aptur  oc  var  þar  iij  vetur,  þar  settu 
þeir  porleifur  hinn  spaki  modur  broder  hans  l0g  þau  er  sydan  voru  lo 
kollud  Vlfliotz  l0g,  enn  er  hann  kom  vt  var  sett  Alþingi,  og  h^fdu  menn 
sydann  ein  l0g  á  landi  hier :  þad  '^  var  vpphaf  hinna  heidnu  ^  laga ,  ad 
menn  skilldu  ecki  hafa  h^fud  skip  i  haf  enn  ef  þeir  hefdi,  þa  skilldu 
þeir  ^  aftaca  ^  h^fud  adur  þeir  kiæme  i  landz  sijn ,  og  sigla  ei  ad  landi 
med  gapandi  h^fdum  ^  edur  ginandi  triónum  "^.  so  ad  landvætter  fældist  ^  15 

335  vid:  Raugur  tuieiringur  edur  meire  skillde  liggia  i  hveriu  h^fud  hofe  á 
stalla,  þann  baug  skilldi  hver  hofgodi  hafa  a  hende  sier  til  l0gþinga  allra, 
þeira  er  hann  skilldi  sialfur  heija  og  rioda  hann  þar  adur  i  frodu  ^ 
nautz  blódz  þess  er  hann  blótadi  þar  sialfur.  Hver  sa  madur  er  þar 
þurfti  logskil  af  hendi  ad  leisa  ad  Dome,  skillde  ádur  eid  vinna  ad  þeim  20 
bauge  og  nefna  sier  votta  ij  eda  fleire.  Nefni  eg  i  þad  vætti  skillde 
hann  seigia,  ad  eg  vinn  eid  ad  bauge,  logeid,  hialpe  mier  so  Freir  og 
Niordur  og  hinn  almatki  ás^  sem  eg  raun  so  sauk  þessa  sækia  sem  villda 
veria ,  eda  vitni  bera  eda  kuidu  eda  DÓma  sem  eg  veit  riettast  og  sann- 
ast  og  hellst  ad  logum  og  0II  l0gmæt  skil  af  hendi  leisa  sem  vndir  mig  25 

(334)  koma  medann  ek  em  á  þessu  þijnge:  þa  var  og  landinu  skipt  i  fiord- 
unga  oc  skilldu  vera  þriu  þyng  i  fiordunge,  enn  þriu  hofud  hof  i  hvorre 
þyng  sókn,  þar  voru  menn  valdir  til  ad  geima  hofanna  ad  viti  og  RÍett- 
læti  þeir  skilldu  nefna  DÓma  a  þijngum  og  stijra  sakferli,  þvi  voru  þeir 
Godar  kalladir,  hver  madur  skilldi  gefa  toll  til  goda  hofs  sem  nu  til  30 
kirkiu  tyund. 

Annal.   Eptir  Hauksbók  ^^ 
l>ad   er   fródra  manna   S0gn   ad   þad   være   sidur   i  firndinne,  ad 
Draga   af  nofnum  Gudanna   n^fn   sona  sinna  ^^,    so   sem  af  Pórs   nafne  35 


^  Efter  281.  ^  Stykket  þad— fældist  vid  (l.  15—16)  findes  ogsá  hos  Björn 
i  AM.  115,  8^.  ^  fornu  Björn.  *  For  skilldu  |)eir  har  Björn  skylldi,  hvilket 
mulig  er  den  rette  lœsemáde.  ^  |)au  tilf.  Björn.  « triónumm  Björn  ur.  '  h^fdum 
i  parentes  tilf.  Björn.  «  Sáledes  Björn;  fælist  281.  »  Fejl  for  rodru.  "^  Efter 
281.  "  Denne  overskr.  er  taget  efter  115,  8^^,  hvor  dette  stykke  ogsd  findes;  i 
281  er  overskr.:  Hier  biriar  gomul  Annal  og  ættartelur.      '''  eda  dætra  tilf.  Björn. 


504  HAUKSBÓK.  TiUæg. 

f 

þorolf,  edur  Þorstein  edur  ^  porgrim,  eda  sa  er  Oddur  hiet,  first  skillde 
heita^  af  hans  nafne  þóroddur  sem  pormódur  qvad  vm  Snorra  goda  og 
Odd  son  hans  er  hann  kalladi  porodd  edur  porbergur,  porálfur,  porleifur, 
|)orgeir  ^.  Enn  *  eru  fleir^  nofn  nreiginn  af  þeim  gudum  og  Ásum  ^,  þo 
ad  af  pór  sie  flest,  menn  hefdu  þa  og  mioc^  ij  nofn^  þotti  þad  lijklegt  "^  5 
til  langlijfis  og  heilla,  þott  nockrir  fyrimællti  þeim  vid  Gudinn,  þa  mundi 
þa  ecki  skada  ef  þeir  ætti^  annad  nafn. 

Ættar  talann  ^^. 
Anam   var   first   skapadur   allra   manna   i   verolldinne ,    hann   var  10 
skapadur  i  Dalnum  Ebron  og  nidur   settur,    þa  er  hann  var  burt  rekinn 
vr  Paradysu,  hann  átti  xxx  sona  oc  xxx  nætra  Adra  enn  Gain,  Abel  og 
Seth,  hann  var  fadir  Enos  f(odur)  Gainan,  f(odur)  Mahalael,  f(odur)  Fareth, 
f(odur)  Enoch,  f(odur)  Matusalem,  f(odur)  Lamech.   f(odur)  Noa.^^   honum 
baud  Gud   ad   giora  orkina:    hans  sonur   var  Japhet,    er   hlaut  þennann  15 
þridiung  veralldar  er  nu  biggium  vier,  þa  er  þeir  brædur  skiptu  med  sier 
eptir  Noa  f^dur  sinn.    Japhet  bijgde  austur  Rucia,  þar  sem  heitir  Kiænu- 
gardur,  fra  honum  er  mannfolk    komid,    allt  þad  er  byggir  þennann  veg 
Gricklands  hafs,  hans  son  var  lavan  f(adir)  Zekun,  f(odur)  Giprus,  f(odur) 
Gretus.    f(odur)    Ghelius   f(odur)  Saturnus   i  Krit   f(odur)  lupiter,   f(odur)  20 
Dardanus,  f(odur)  Erconij.  f(odur)  Eroas.  f(odur)  Ilus,  f(odur)  Laomedon, 
f(odur)   Priamus.    Hofud  kongs   i   Troio   f(odur)    þeira   Ectors.  ^^    Munon 
edur  Menon  hiet  kongur  i  Troio,    hann  átte  Tróan  Dottur  Priami  hofud 
kongs,    þeira   son  var  Tror  er  vier   kollum  þór,    hann  var  fadir  Loritha 
f(odur)    Hericedei,     f(odur)  Vingeþor,     f(odur)   Vingenir,    f(odur)    Moda,  25 
f(odur)   Mági,    f(odur)   Sescep,    f(odur)    Bedvig,    f(odur)   Athra,    f(odur) 
Itiran  ^^,  f(odur)  Neremeth.  f(odur)  Skialldun,  er  vier  kollum  Skiolld,  hans 
sonur  ^^  Biaf  er  vier  kollum  Biar,  hans  s(on)  Gudolfur,  hans  s(on)  Finnur, 
hans   s(on)    Frialafur   er   vier   kollum   Fridleif ,    hann    átti    þann    son    er 
Voden  ^*  hiet,  þann  kollum  vier  Odinn.  Skiolldur  var  sonur  Odinz  f(adir)  ^'^  30 
Fridleifs,  f(odur)  Fridfroda   f(odur)   HeHeifs   fodur  ^^  Havardz   handrama, 
f(odur)   Fróda,    f(odur)  Vermundar   hinz   vitra,    f(odur)   Olofar    modur  ^'^ 
Froda    fridsama    f(odur)   Fridleifs.     f(odur)   Fróda  hinz   frækna,    f(odur) 


^  Ul.  Björn.  "^  For  skillde  heita  har  Björn:  hiet.  ^  þórálfur — þor- 
geir  sál.  Björn;  i  dets  sted  har  281:  etc.  ^  O^  ('i)  enn  Björn.  '  þeim— 
Ásum:  Ásum  og  Gudum  Björn.  ^  þa— mioc:  mi^k  so  þá  Björn.  "^  lijkast 
Björn.  8  eitt  tilf.  Bjorn.  °  Efter  281;  ogsá  trykt  i  Dipl.  Isl.  III,  5—8. 
^^  Overskr.  fra  281;  over  brudstykket  (se  nedenfor)  i  115,  8°  har  Björn  skrevet 
felgende  overskrift:  Hauks  ættartala  Ipgmanns  (sem  Hauks  bók  seigist  skrifad 
hafa,)  og  hans  konu  Steinunnar  Ála  dóttur.  "  Punktum  er  tilf.  ^^  f.  Itiran 
overspr.  i  Dipl.  Isl.  ^'  Her  er  var  ur.  tilf.  sst.  '*  Ikke  vaden  som  i  Dipl. 
Ish        "  Ikke  fodur^:^  som  sst.       ^®  Rettet  fra  hdskrs  fadir.       "  Skr.  modir. 


TiHí«g-  HAUKSBÓK.  505 

Ingiallds  Starkadar  fóstra:  f(odur)  Hrærekz  slaungvanbauga ,  f(odur) 
Fróda,  f(odur)  Halfdánar.  f(odur)  Hrærekz  hoggvanbauga,  f(odur)  Haralldz 
hilldetannarS  f(odur)  Solga:  f(odur)  Rolfs  fra  Áin^  f(odur)  Biarnar, 
f(odur)  Eivindar  Austmannz,  f(odur)  Helga  hinz  magra,  f(odur)  Ingiallz 
f(odur)  Ejulfs  Rugu,  f(odur)  Vygaglúms,  f(odur)  Vigfus,  f(odur)  Bergs,  5 
f(odur)  Steinunar  modur  ^  Porsteins  Ranglatz  fodur  ^  Gudrunar  mod(ur) 
Hollu  mod(ur)  Flosa,  f(odur)  Valgerdar  mod(ur)  Herra  Erlends  faud- 
ur  '*  Hauks. 

Annar  ^  sonur  Haralldz  Hilldetannar  var  Hrærekur  f(adir)  porolfs 
vaganefs  f(odur)  Vemundar  ordlokarz^:  f(odur)  Valgardz.  f(odur)  Rafns  10 
hinz  heimska  f(odur)  lorundar  goda  f(odur)  Vlfs  aurgoda,  f(odur)  Svartz, 
f(odur)  Lodmundar,  f(odur)  Sigfus,  f(odur)  Sæmundar  fróda,  f(odur)  Loptz. 
f(odur)  lons,  f(odur) »  þeira  Pals  biskups  og »  Sæmundar  og  Orms 
breidbælings  ^o  oc  Sigurdar,  f(odur)  lons,  f(odur)  Salgerdar  mo(dur) 
Steinunnar  konu  Hauks  ^^.  15 

Dætur  ^2  þeira  Hrafns  Sveinbiarnar  sonar  og  Hallk^tlu  Einars 
dóttur.  voru  þær  Steinunn,  módir  herra  Hrafns  Oddz  sonar,  og  Herdijs 
módir  Ala.    f^dur  Steinunnar,  húsfrú  herra  ^^  Hauks  I^gmanns  ^^. 

xn  1*. 

Yxna-I*orer  hiet  madur  agiætur  á  0gdum  og  audugur,   hann  atti  20 
þær  iij  Eyiar  er  Ixxx  vxn  ^^   var  i  hverre ,  hann  gaf  Haralldi  kongi  hár- 
fagra  til   strandhoggs  eina  ei  af  þeim  med  0llum  ijxnum,   þui  var  hann 
Yxna-Porer  kalladur. 

xnn^. 

32423  Sigurdur  fofnisbani  sonur  Sigmundar  kongs  átti  vid  BrinhiUde  Budla  *^  25 

D(ottur)  Dottur  þa  er  Aslaug  hiet,  hon  var  fædd  vpp  med  Heime  larle 
i  Hiargdolum  þar  til  hann  var  Drepinn.  Ragnar  lodbrók  son  Sigurdar 
325  Hrings  átte  þóru  Dottur  Herodar  Gauta  iarls^  þeira  Barn  voru  þau  Agnar 
og  Eirekur  og  Olof  er  átti  Hunda-Steinar  Eingla  larl,  þeira  sonur  var 
Biorn  f(adir)  Audunar  skokuls  f(odur)  jíóru  moshals ,  modur  ^  Vlfhilldar  30 
er  átti  GudbrauDur  kúla,  þeira  Dottir  Asta  mod(ir)  Olafs  kongz  hins  Helga. 
Annar  son  Hunda-Steinarz  oc  Olofar  hiet  Eirekur,  hann  var  fadir  Sigurdar 


^  Med  Haralldur  hiUditpnn  (sdl.  i  nominativ,  hvorpá  f.  altsd  er  at  læse 
fadir^  hegynder  Björn  sit  uddrag;  ude  i  margen  har  han  her  skrevet:  Frá  Ádám 
er  ættinn  talinn  enn  tekur  til  hiá  Haralldi.  ^  ^nnj  Björn.  »  Skr.  modir. 
*  Rettet  fra  hdskrs  fadir.  ^  herra  tilf.  Björn.  "  Dette  stykke  findes  ogsd  i 
115,  8°.  ■'  Rettet  fra  hdskrs  -lak-  (-lok-  Björn).  ^  og  ur.  Björn.  »  Ul.  Björn. 
^^  Rettet  fva  hdskrs  -Dælings  (-hæ\-  Björn).  ^iL^gmanns  tilf.  Björn.  ^^  Dette 
stykke  er  taget  efter  115,  8«.  ^*  Rimeligvis  tilf.  af  Björn.  ^*  Dette  stykke 
er  taget  fra  281.         ^^  Sáledes.         ^*  Skr.  Buda. 


506  HAUKSBOK.  Tíllæg. 

I 

biódaskalla   f^dur  Vikinga-Kára  f(odur)  þeirra  B^dvarz,    Vigfús  og  Eirekz 
á  Ofrost0dum  fodur  ^  Astrijdar  mod(ur)  Olafs  kongz  Triggva  sonar. 

Ragnar  lodbrók  átti  sydar  Aslaugu  Dottur  ^  Sigurdar  Fofnirs  bana 
Sigurdur  ormur  i  auga  var  son  þeira  og  Hvytserkur  og  Dagur  DÚn- 
vatt[ur]  ^  og  BÍ0rn  iarnsyda  og  Ivar  hinn  beinlause  og  Ragnhilldur.  5 
326  Sigurdur  hÍ0rtur  var  son  Aslaugar  Dottur  Sigurdar  orm(s)  *  i  auga, 
Dotter  Sigurdar  hiartar  var  Ragnhilldur,  hun  var  mod(ir)  Haralldz  kongz 
Hárfagra ,  Hálfdán  svarti  fadir  hans  Drucknade  a  Ringarijke ,  j  vatni  þvi 
er  R0nd  heiter  og  allt  lid  hans^  þa  Har(alldur)  var  xx  vetra  g(amali)  þa 
lagdi  hann  first  vndir  sig  Signa  filke  er  Atle  iarl  hafdi  halldid  og  alldrei  lo 
skatt  golldid,  enn  sydann  lagdi  hann  vnder  sig  allann  Noreg. 


^  Rettet  fra  hdskrs  fad:.         ^  Skr.  Dottir.         ^  ur  afrevet. 
hdskr. 


NAVNEEEGISTEE. 


I.    PERSON-REOISTEK. 


EIRIKUR  JONSSON. 


Aaron  (eller  Áróii^  en  martyr  i 
England  pd  Maximians  tid  2665. 

Abbaciíc,  d.  e.  profeten  Hahakuk 
16328,  164i.  5. 10. 

Ábél  9;  Ahel  Adams  sön  182 19,  18837, 
479 12. 16,  504 12. 

Ábrahám,  patriarken  159 31,  16429, 
177 10,  48224. 

Acestes,  sagnhistorisk  konge  pa 
Sicilien  231 5. 

A  ð  a  1  b  r  i  g  t,  í);  Æth  elhert,  kongÆthel- 
wulfs  sön  (ikke  hroder,  som  det  hedder 
i  Bretas.),  konge  i  England  (860 — 866) 

30136. 

Aðalbrigt  Aðalmundsson ,  konge  i 
Nordengland  og  Northumherland  (10. 
drh.)  465 17. 21. 

Aðalbrikt  0:  Æthelhert,  konge  i 
Kent  (i  det  6.  drh.)  2966. 13. 

Aðalmundr,  en  nordengelsk  konge 
(efter  ívarr  beinlausi^;  Eadmund  den 
helliges  hrodersön  465 14. 

Aðalráðr,  0:  Æthelred,  konge  i 
Northumherland  (i  det  6.  drh.)  2967.19. 

24.  27.  31,    297  17. 

Aðalráðr,  0:  Æthelred,  engelsk 
konge  (i  det  8.  árh.)  301 32. 

Aðalsteinn,  0:  Æthelstan,  konge  i 
England  (925— 9d0),  Alfred  den  stores 
sönnesön,  Hakon  den  godes  fosterfader 
3028. 

Ádám  se  Ádámr. 


Ádámr,  Ádám  0:  Adam  (det  ferste 
menneske)    152^5,    15620.25,    157  7. 11. 32, 

16429,  16920,  181  11,  182ll.l6.20.29.82, 
183  11,  184  20.  25.  28.  35,  476  29.  31,  47725.  31, 
479  4.  11.  15.  17.  30.  83  ,   480  24.  29  ,   481  23-  28, 

482 1.15,  504  10. 

Aðenágíam,  289^1,  fejlagtig  op- 
fattet  som  kvindenavn  for  Andegaviam 
(„Andegavensium  provinciam"  Geoffr.). 
Se  Indl.  CVIII 

Afsalón,  kong  Davids  sön  2 10 19. 

Ágáes,  (0:  Angaes)  en  af  kong 
Ehraucus'  detre  24733. 

Agamenon,  Agamennon,  d.  e. 
Agamemnon,  Grœkernes  herömte  hœr- 
ferer  1557,   198^9,  207 n.  27. 31. 35,  2088. 

20.25,     209  1.  6.  11.  23.  26.  33,     2103,     211x0.14, 

2122.16,  21580.31,  216  3.  24.  26.  29.  34,  2174. 
7.9.17,  218 5.  16,  22O3.7.  17.32,  22  1  6.  11.  13.  16. 
18.24,    22281.33,    22528,    22^4. 

Aganippiús  og  (forkortet)  Aga- 
nipp,  konge  i  Frankrig,  kong  Lears 
svigersön  249^2.27,  251 31,  252 14. 

Ágenór,  Kadmus'  og  Europas 
fader  196  21. 

Agnarr  Ragnars-son,  loðbrókar  459 

1.10.23.35.36,    4608,    461  1.9.    505^8. 

Agnarr  Sigtryggsson ,  hedstefader 
til  Hildr  (gift  med  Eysteinn  fretr^ 
4578. 

ki,  en  dvœrg  1892.  9. 

Ajax,    Telamons  sön  207^0,   20882, 

212ll.l4.81,     21328,      2174.14,     2188.10.12, 


33 


508 


PERSON-REGISTER. 


Áki  enn  mikli,  llarald  Godvinssöns 
svoger  (dod  1066)  88823,  8892. 

Akilles,  den  berömte  grœsJce  helt 
for  Troja  207 17.23. 29,  2097.19  22,  2104. g, 

2II19,  212l.2.4.J8. 19.23.27. 33,  2184.7.10.27, 
2142.5.11.12.17.18.25.35,  215  l.G  10  17.  20.  33, 
2I64.  10.  12.  17.  30.  35.  36,  217  10.  14.  19  22.  23.  24. 
25.  27.  30.  33.  3.5.  38,  218  1.  3.  7.  27,  221  18.  38.  39. 

Álániís,  en  bretagnisk  konge  (i  det 
7.urh.)  800  37.  801  g. 

Albanactús,  sön  af  Brutus  og 
Innogen  244  lo.  20. 23. 24. 33. 35. 

Albánús,  en  kristendomsforhynder 
i  Bretland  (Britannien)  pá  Maximians 
tid  2665.7. 

Albertiís  byskup  af  Brimum  (= 
Aðalbertus  og  Aöalbrikt  i  Biskupa  s.  og 
í.sl.  annálar;  10.  og  11.  drh.)  180 15. 19. 

Alexander  se  Alexandr. 

Alexandr,  biskox>iLincoln  (tekstens 
London  er  forvansket,  se  Indl.  CIV; 
episcopus  Lincolniensis,  Geoffr.)  801 28. 

Alexandr  konungr,  d.e.  Alexander 
den  store  179 12.  u. 

Alexandr,     Alexander,    Priamus' 

SÖn  1558,  19835,  199  10.  20.  23.  2G.  28.  31,  205  11. 
15.  29.  35,  206  G.  10.  13.  19.  20.  23  24.  28.  3G,  207  3, 

209i5.i7,  2II1.4.5.G.7.9.10.25,  21322,  2I621, 

21729.34.37,     2183   10.11,13,     2192.12,     22121. 

37. 38.     Se  París  og  París  Alexandr. 

Alfarinn,  konge  over  Álfheimar, 
fader  til  Alfhildr,  kong  Guðr^ðr  gpfug- 
látis  ferste  hustru  457 19. 

Álfgeirr  (fejlagt.  Rólfgeirr\>  konge 
over  Vingulmprk  og  Raumaríki,  fader 
til  Gandálfr,  samtidig  7ned  Óláfr  Geir- 
staðaálfr  og  Hálfdan  svarti  45728. 

Álfildr,  datter  af  kong  Álfr  over 
Álf'heimar  850^3  24. 

Álfr,  en  dvœrg,  en  af  Lofars  aner 
189  9. 

Álfr  konungr,  konge  over  Álfheimar 
85023. 

Alfrid,  sön  af  kong  Ósvið  (Osvald 
den  helUges  broder)  299 15. 

Alfriðr,  d.  e.  Alfred  den  store, 
konge  i  England  (871—901)  801  3g. 


Algauti  Gautreks-son,  milda,  konge 
over  Gautland  (?)  456 5. 

Áli,  en  sokonge  412 is. 

ÁIi  Svarth^fðason,  dattersön  af 
Hrafn  Sveinbjarnarson  og  svigerfader 
til  Haukr  Erlendsson  505  is. 

Alkonía,  skal  vœre  Alkmene  Her- 
kules'  moder  (vistnok  skal  pá  det  pá- 
gœldende  sted  stá,  som  J.  Sig.  antager, 
Alkmene  kona  Ampitrions,  jfr  Indl. 
CII)  19727. 

Allectús,  Carausius'  prœtorian- 
prœfekt  og  senere  (ár  293)  hans  bane- 
mand  265^4. 20. 28.  ^ 

Álof  B^ðvars-dóttir  (^hersis;  10. 
drh.)  140 12. 

Álof  Óláfs-dóttir,  skygna,  gift  med 
kong  Algauti  Gautreksson  4567. 

Alrestús,  en  af  Æneas'  bunds- 
forvandte  mod  Turnus  28624. 

Alþjófr,  en  dvœrg  188 23. 

Áma,  datter  af  kong  Vmir  over 
Ýmisland  850  ig. 

Ambrosíús,  den  berömte  kirke- 
fader  (c.  340-397)   156 13. 

Ambrosíús,  spámanden  Merlinus' 
andet  navn  27728. 

Amphímacús,  sön  af  Kteatus, 
Epeiernes  anforer  i  den  trojanske  krig 
221 37. 

Amphímacús  og  Ampímacús, 
urigtig  angivet  som  en  sön  af  Priamtis, 
istedet  for  som  Kariernes  anforer  219 

4.  18.  22. 

Amphíter,  anfort  som  Laomedons 
friUesön  202^5. 

Ampí-  se  Amplií-. 

Ampitríón  0:  Amphitryon  19727. 

Amprólabús      (vistnok     fejl     foi  . 
-lalús;  =  Amphibalus,  Geoffr.)  en  mar- 
tyr  i  England  pd  Maximians  tid  266  g. 

kn,  en  dvœrg  189 1. 

Anacletús,  Anakletús,  en  som 
bragte  modet  istand  med  Brutus  og 
Pandrasus  23927. 32. 35. 38. 39. 

Anchíses  (skr.  Anhice^  Æneas' 
fader  220  30. 


^  Mulig  beror  rol-  pá  fejUœsning  af  io\- ,    der  igen  er  fejl  for  to[k  a]I; 
tók  mgl.  i  hdskr. 


PERSON-REGISTER. 


509 


Andreás,  Andrés,  apostelen  1564, 
1768,  17721. 

Andrógenús  se  Andrógeiís. 

Andrógeús,  Andrógíús  og  Andró- 
genús,  sön  af  Lúðr  og  brodersön  til 
Kasíbellánús  259  94. 20.   261  u.  ig.  is.  10  21. 

30.  34.  35,    2622.  G.  8.  10.  17.  22. 

Andrógíús  se  Andrógeús. 
Andrómaka,  o:  Andromache,  Hek- 
tors  hustru  213io-ii.  lo,  220^1,  221.5. 27, 

225  19.  21-  33-34.  36. 

Angantýr,  den  œldste  af  Arngrims- 
sönnerne  352 2. 5. 9. 17. 28,  353 e.  14  17. 28  -20. 

29,    355  11.  13.  17.  20.  27.  31,    3562.8. 

Angantýr,  en  broder  til  hong 
Heiðrekr  den  vise  357  is.  15. 22. 24.  2g.  27. 28. 
29. 32,  3587. 

Angantýr,  kong  Heiðrekr  den  vises 
sön  35930,  360 29. 34. 

Angiisselús  (=  Auguselus, Geoffr.) 
en  skotsk  konge  i  kong  Artus'  hœr  mod 
Romerne  291 20. 

Anhice  se  Anchíses. 

Anna,  kong  Artus'  soster  287 1.7, 
289 12. 

Antegón  se  Antígónús. 

Antelócús  se  Antílócús. 

Antenór,  trojansk  prins  20433  og 
anm.  12,  2I834,  2195. 10.2125,  220ii. 12.19, 

221  3.  13.  14.  23,    2262.18,    241  25. 

Antichristús,   Antichristen  170'ig. 

Antígónús,  Antegón,  broder  til 
kong  Pandrasus  239^4,  240 1. 

Antílócús,  Antelócus,  0:  Antilo- 
chus,  sön  af  Nestor  217^6,  2 18  2,  22138 

Antippús  (=  Antiphus,  Dares)  en 
af  de  grœske  helte  for  Troja  2IO5,  221 35. 

Apollo,  sön  af  Jupiter  og  Latona 
197 15  (her  moderen  fejlagt.  angivet  som 
Europa),  204  u,  207  ig. 

Árám,  en  af  Sems  sönner  154 7, 
165  g.  9. 

Archesílaus,  Boeotiernes  anforer 
for  Troja  221 35. 

Archílócús,  en  Grœker  (?) ,  der 
faldt  for  Hektor  209 10. 

Arfaxad,  en  af  Sems  sönner  1543, 

1656.  8. 

Arfírágús  se  Arvírágus. 

A  r  g  a  11  ó ,  Argallús  og  Galló  (—  Arth- 


gallo,  Geoffr.)  kong  Mordidus'  sön  og 
broderen  Gorlomanus'  efterfelger  258  u. 
18.  22.  30.  35,   259 1. 

Argús,  bygmesteren  til  skibet  Argo 

19824. 

A  r  g  ú  s ,  los  bevogter  1 96  2 . 
Argús,     tempelvogteren    i    Kolchis 

200  23. 

Ari  Másson,  en  islandsk  hevdiíig  (i 
10.  drh.)  126:20. 

Ari  þorgilsson,  hinn  fróði  (1067— 
1148)  14422—23  (her  kaldet  hinn  gamli^, 
145 16,  1472-3. 

Armóníca,  en  halvditografisk  for- 
vanskning,  der  efter  Geoffroy  vilde  vœre 
at  rette  til  Aldroenus  konge  i  Arpiorica, 


A  r  n  a  1  d  r ,  biskop  til  Garðar  i  Grön- 
land  (1124—1150)  5018. 

Arnaldr,  prœst  i  Grönland,  og 
senere  hirdprœst  hos  kong  Magmis  la- 
gaböter  500  4, 7. 

Arnaldus  patríarki  í  Jerúsalem 
(d0d  1118)  147 12. 

Arngeirr  Spakbpðvarsson,  en  isl. 
hevding  pd  Nordlandet  (i  10.  árh.)  128 

U.  16,     1294.9. 

Arngrímr  berserkr,  fader  til  An- 
gantyr  og  hans  11  brodre  3514- 5. 28. 30. 

32.  33,    35624. 

Arngrímssynir,  sönnerne  af  Arn- 
grímr  berserkr  353io.  ig,  354^,  355]5. 

Árni,  biskop  til  Garðar  *  Grönland 
(1314-c.  1349)  501 9. 

Arnóra  Einarsdóttir ,  gift  med 
|)orgeirr  VííiIs.son  427  20. 

Arnórr  kerlingarnef  (Bjarnarson), 
en  islandsk  hovding  (10.  árh.)  126  is. 

Arnúlfr  keisari,  sön  af  Karloman 
af  Bayern  (dod  899)  4664.  Fejlagtig 
anfúrt  som  overvinder  af  Sigurðr  ormr 
í  auga. 

Árón  se  Aaron. 

Árón,  Moses  broder  184^2. 

Arpírágús  se  Arvírágús. 

Artúrr,  Artúrus  (0:  kong  Artus) 
Yðir's  (Uthers  eller  Uther-Pendragons) 
sön  og  efterfolger,  den  berömte  sagn- 
konge  i  Bretland  (i  det  6.  árh.)  284 13, 

287  1.20.  21.  29,     2887.20,     2892.4    5    12.13.10. 

33* 


51Ö 


l'ERSON-ÍREGIStEft. 


18.  19.  21.  24.  37  ,  2909.  12.  19.  21.  24.  25  ,  291  22. 
29.31,     2928.25.26.29.35,     2932.6.26.34.35.37. 

38,  2945.  8. 20,  2902.  5.  6. 7.  S.  s.  l.  3  hafis 
dodsár  angivet  som  542. 

Arvírágús  (ogsá  Arpírágus  eller 
snarere  Arfírágus?^  kong  Bellinus' 
anden  sön  og  Jcong  Gviders  hroder 
(kejserne  Claudius'  og  Vespasians  sam- 
tidige)  26232,  2635.  s.  ii.  is.  24. 30. 33. 

Ása  Eysteins-dóttir  (illráða),  kong 
Hálfdan  hvítbein's  dronning  456 19. 22. 

Ása  Haralds-dóttir  (granrauda)  stór- 
ráða,  Gudr^dr  g^fugláti's  anden  dron- 
ning  og  moder  til  Hálfdan  svarti  457 12. 

16.  24.  26. 

Ásarát  (0:  Assarach)  en  af  kong 
Ehraucus'  sönner  24732. 

Ásbjprn  Arnórsson,  isl.  hevding 
(11.  árh.)  14730. 

Ásbjprn  hamarljómi,  en  norsk  hov- 
ding  pd  Harald  hdrfagres  tid  45029- 30. 

Ásbj^rn  Ketils-son  (^hins  fíflska; 
fejl  for  torsteins-son,  Ketils-sonar  hins 
fíflska?  c.  900)  13331-32. 

Ásgeirr  Knattarson,  isl.  hovding 
(10.  og  11.  árh.)  126 20. 

Ásgrímr  EIHða-Grímsson,  isl.  hov- 
ding  (10.— 11.  drh.)  12624,  141 32. 

Ásgrímr  Þórhallsson,  en  Islœnder 
(c.  1100)  14826. 

Askáníús  (ogsd  Askánías  og  As- 
kánus^  Æneas'  sön  234  n.u,  236 19,  238 

22.24,    246  13. 

Askeðíús  (=  Schedius,  Dares)  sön 
af  Iphitus,  Fokernes  fyrste  i  hœren  for 
Troja  221  3g. 

Áskell,  en  dansk  konge  i  kong 
Artus'  hœr  291 20,  294^2. 

Áskell  Úsvífrs-son  (^spaka;  c.  1000) 
1328. 

Askr,  den  forst  skabte  mand  (i  den 
nord.  mytologi)  189 12. 

Áslákr  Þorbergsson,  en  hovding  i 
Langidalr  pá  Vestlandet,  en  modstander 
af  Eiríkr  rauði  (c.  982)  42635. 

Áslaug  —  ogsá  under  navnet  Ran- 
dalín  —  Sigurðar-dóttir  Fáfnisbana, 
Ragnar  lodhrogé  anden  hustru  4593, 
460i2. 16. 18,  4625.8.15.20,  463 1,  466 12. 13. 

17.18,    50026,    506  3. 


Áslaug  Sigurðar-dóttir,  orms  í  auga 
5066. 

Ásleikr  Bjarnar-son  járnsíðu  435 si. 

Assarákús,  anforer  for  Ehraucus' 
sönners  hær  til  Saxland  2482. 

A  s  s  i  r  í  ú  s  (d.e.  Assaracus)  Brutus' 
forhundsfœlle  efter  hans  udjagelse  af 
Italien  2394. 

Assúr,  sön  af  Sem  15325,  165^.8. 

Ásta  se  Ástríðr. 

Asteríiis,  en  trojansk  helt  (efter 
Dares)  222 1. 

Ástríðr  Eiríks-dóttir  á  Ofrust^ðum 
Víkinga-Kárasonar,  moder  til  Olaf 
Tryggvason  (10.  árh.)  140 13,  506  2. 

Ástríðr  eller  Ásta  Guðbrands-dóttir, 
kúlu,  moder  til  Olaf  den  hellige  505  31. 

Astrildes  se  Estrildes. 

Ásvaldr  (eller  Ósvaldr^  Úlfs-son 
(Yxna-Þórissonar),  hedstefader  til  Eiríkr 
rauði  (9.  drh.)  426  u. 

Asverús  (0:  Ahasverus)  320 30,  321 
35,  3235  (^Asveris,  genit.),  324  20. 

Atall,  et  sokongenavn  1373. 

Athra,  sön  af  Bedvig  50426. 

Atlanús  (d.e.  Atlas)  203^8. 

Atli  Eilífs-son  (arnar)  hinn  rammi 
(lO.drh.)  1263. 

Atli  jarl  i  Sygnafylki,  pd  Harald 
hd'^fagres  tid  506 10. 

Attíla,  Hunnernes  konge  (dod  453) 
2682. 5. 

Auðr  —  et  sted  Unnr  —  djúpúðga 
Ketils-dóttir  flatnefs,  gift  med  Óláfr 
hvíti  konge  i  Duhlin  (fodt  c.  830,  kom 
til  Island  i  landnamstiden  c.  893;  ded 

C.908)    4255.8.14.18.19.21,    4265.6.7,    45628 

(Unnr). 

A  u  ð  u  n  n  illskælda,  vistnok  den  œldste 
af  Harald  hdrfagres  hirdskjalde  (9.  drh.) 
4454.  5.  8-  14-  20,  446 1. 11,  4474.18.26,  448 12, 

4499.15.24.29.36,    450 14,    452 18. 

Auðunn  Bjarnarson,  skpkull,  en  af 
Islands  landnamsmœnd  (9.  og  10.  drh.) 
50030. 

Augústínús,  hiskop  i  Hippo  (f. 
354,  d.  430)  167 12. 

Augústínús,  den herömte erkehiskop 
i  Canterhury  (d.  c.  604)  2969. 12. 17. 

Augústús  keisari  26227. 


PERSON-REGISTER. 


511 


Aul-  se  Öl-. 

Aun-  se  Ön-. 

Aurelíús  (=  Aurelius  Anibrosius) 
den  hritiske  konge  Constantinus'  anden 
sön  og  efterfolger  268 15,  2695.  28828.30. 

34.  86,     2842.  3—4.  8.  14.  16.  17,    285 13.  15—10.  17. 
19.  31—32,    2866-7. 

Aurelíús  (Aurelius  Conanus, 
Geoffr.)  en  sön  („nepos^  Geoffr.)  og 
efterfolger  af  kong  Constantinus  (kong 
Artus'  efterfolger)  295 17. 

Aurelíús,  en  brodersön  af  Con- 
stantinus  (kong  Artus'  efterfelger)  295 19. 
Geoffroy  taler  kun  om  en  „avunculus" 
til  Aur.  Conanus. 

Aurvangr,  en  dvœrg  1896. 

Austri,  en  dvœrg  I8822. 

Auz-  se  Öz-. 

Ávaldamon,  navn pd  en  Skrœlinge- 
konge  i  Markland  4439.  Se  ievrigt  G. 
Storms  „Studier  over  Vinlandsrejserne" 
Aarhoger  f.  nord.  Oldk.  1887,  350. 

Ávaldidída,  navn pd  en  Skrœlinge- 
konge  i  Markland  443 10.  Se  henvis- 
ningen  under  Ávaldamon. 

Avander  se  Evander. 

B. 

Báfurr,.  en  dvœrg  189 1. 

Baldr,   Odins  og  Friggs  sön   136 1, 

19122.23. 

Baldr,  en  (northumherlandsk?) 
konge,  der  faldt  i  et  slag  mod  kong 
Kadal  298 19. 

Baldúlfr,  hroder  til  Saxernes  an- 
ferer  Kolgrímr  i  kong  Artus'  tid  287 

32.  36,    28833. 

Baldvin  Jórsalakonungr  (=  Bald- 
vin  I;  d.  1118)  147 11-12. 

Bárðr  Ketilsson  (6v  Ál;  9.  drh.) 
1264. 

Barri,  den  syvende  af  Arngrims- 
sönnerne  3523. 

Bartholomeus,  apostelen  15821—22, 

176 18. 

BassíánúS;  kejseren  Caracalla,  sön 
af  kejser  Septimius  Severus  265i3. 15. 21. 

Baugeiðr,  Grímr  i  Bolms  hustru 
og  moder  til  hersœrken  Arngrímr  8513-4. 


Beda  prestr,  med  tilnavnet  Venera- 
hilis,  Englands  herömte  forfatter  og 
kirkehistoriker  (f.  662,  d.  735)  30022. 

Beðvíg,   sön  af  Cesphet  5042«. 

Bél,    hahylonisk    afgud    162i4. 15.  is. 

19.  21.  23.  24.  28.  29.  80.  32.  33,  163  1.  2.  4.  5.  7.  8.  12. 

Beli,  enjœtte,  drœht  af  Freyr  191 9. 

Beli  se  Belir. 

Belígús,  en  forhundsfœlle  af  Kasí- 
bellánus  260 15. 

Belínús  se  Belir  og  Bellínús. 

Belir,  Beli  og  Belínús  (0:  Belinus, 
Geoffr.)  sön  af  Dunvallus  og  hroder  til 
Brennir;  hritisk  konge  25334. 35. 37,  2547. 

20.24.25.26.29,    255 11.  28,    256 11. 13. 17. 19- 25.  31, 

2576,  2914. 

Bellínús  og  Belínús  (=  Kymhe- 
linus,  Geoffr.)  sön  af  Tenvancius  og 
hans  efterfolger  26227.32. 

Belús,  Assyrerkongen  Ninus'  fader 
170o,  499 1. 

Benedictus  ábóti,  d.  e.  den  hellige 
Benedikt   af  Nursia    (f.  480,    d.  543) 

1568,     17621.22. 

Benedictus,  en  konge  i  „Lille 
Bretland''  (o:  Wales)  269  0-7. 

B  e  r  a  Egils-dóttir  ("Skallagrímssonar ; 

10.  drh.)  12720. 

Bera  Orms-dóttir  (Koðránssonar) 
gift  med  Skúli  torsteinsson  12723. 

Beredábel  (vistnok  =  Blegahred, 
Geoffr.),  en  sydengelsk  konge,  horende 
til  kongerœkken,  som  omtales  u.  Mar- 
gánús,  se  d.  n.  259 17. 

Bergr  Vígfússon  ("Vígaglúmssonar; 

11.  árh.)  5055. 

Bergþórr  (^Hrafnsson;  hlev  lovsige- 
mand  1117)  146 19. 

Bersi  Halldórsson,  fader  til  Þor- 
móðr  Kolbrúnarskáld  (10.  og  11.  drh.) 
370 3,  37I9. 11. 15.16,  37622. 

Bersó  sterki  (=  Boso,  Geoffr.)  en 
af  kong  Artus'  sendehud  til  Bomerne  i 
Gallien  29227- 

Bíarleifr  og  Leifr,  falsk  opgivelse 
af  navn  istedet  for  Hemingr  Ásláksson 

342 15.  18.  19. 

Bífurr,  en  dvœrg  189i. 
Bíldr,  en  dvœrg  1895. 
Billingr,  en  dvœrg  1895. 


p 


512 


PERSON-REGISTER. 


Bissa,  d.e.  Bitias,  en  af  fererne  i 
Æneas'  hœr  mod  Turnus  í234io,  23535. 

Bjaðvpru  (^dóttur  etc.)  289 31,  ved 
misforstdelse  eller  urigtighed  i  hearhej- 
derens  original.  I  Geoffroy  er  talen 
om  Bedverus,  kong  Artus'  tnundskœnJc. 
Pd  samme  máde  er  Estrúsiam  (—  Neu- 
striam)  hlevet  til  mandsnavn.  Se  iovrigt 
Indl.  CVIIL 

Bjaf  se  Bjarr. 

Bjarni,  en  samhoende  ven  «/"  Skúfr 
pá  Stokkanœs  i  Grönland  (10.  og  11. 
drh.)  389iG.  39029.34,  3912.5  s  13.21.24, 
3925.  12.  3937,  395 18. 21,  3972. 7.  lo,  398 1.27. 

4OO2  5,  4013,12.13.27,  40428.  34.  3G,  40521, 
409  13.  15.  IG.  18. 

Bjarni  Grímólfsson,  Þorfinnr  karls- 
efni's  ledsager  til  Grönland  og  senere 
tilVinland  (c.lOOO)  43538.  4372,  439 12, 
441 34,  443  iG    (her  fejlagt.   Gunnólfs-  f. 

GrímÓlfS-^,    20.26.27.28.30,    444l.  3. 

Bjarni  Gunnólfsson  se  Bjarni  Grím- 
ólfsson. 

Bjarr  eller  Bjaf,  sön  af  Skjaldunn 
50428. 

Bjartmarr  jarl,  hedstefader  til 
Hervpr,  Angantg?''s  datter  353 13  35. 

Bjprn  buna  (hersir  í  Sogni)  fader 
til  Ketill  flatnefr  425 g. 

Bjprn  Gilsson,  hiskoj)  til  Hólar 
(1141—1162)  444 13. 

Bj^rn  Hróaldsson  (hryggs;  ikke, 
som  her  i  sagaen,  Þorvalds-)  byrðu- 
smjpr,  fader  til  Hpfða-Þórdr  (9.  árh.) 
435  30. 

Bjprn  Hrólfs-son  frá  Ám  5053. 

Bjprn  Hunda-Steinarsson,  fader  til 
Auðunn  skpkull  505  30. 

Bjprn  Ketils-son  (flatnefs)  austrœni, 
en  af  de  fornemste  landnamsmœnd  pd 
Vestlandet  (f.  c.  840;  kom  til  Island 
c.  886)  42520. 

Bjprn  Ragnars-son  (loðbrókar)  járn- 
síða,  konge  i  Sverige  (8.  og  9.  drh.) 
4.3531,  4595,  460 17,  4614-5,  464  la,  466 
2. 3,  506 5. 

Bjprn  l'orvaldsson  byrðusmjpr  se 
BJ9rn  Hróaldsson,-  byrðusmjpr. 

Bladud,  sön  af  Lúð  Húdíbras  og 
hans  efterfelger  248 19. 


Bladud,    en   af   Ehraucus'    sönner 

Bláinn,  en  jœtte  (d.e.  Ymir)  188 20. 

Blæja  Elludóttir,  gift  med  Sigurðr 
ormr  í  auga,  moder  til  Hprða-Knútr 
46423,  466 17. 

Bockó  eller  Bockir  (Boccus,Geoffr.) 
en  medisk  konge  i  Lucius'  hœr  mod 
kong  Artus  293 18.22. 

B  ó  e  t  e  s ,  en  af  hovdingerne  i  Grœker- 
hœren  for  Troja  209 10. 

Bófi,  en  fosterfader  til  Gauthildr, 
Ingjaldr  illráði's  dronning,  og  senere  til 
hendes  sön  Óláfr  trételgja  4564. 

Bolli  Þorleiks-son  (^Hpskuldssonar; 

C.    1000)     1397.14.17.18. 

Borghildr  Eysteins-dóltir  (bela) 
45927. 

Borr  (ikke  B^rr^,  en  jœtte  og  Odins 
fader  188  7. 

Bótólfr  byskup  (til  Hólar;  1238— 
1246)  129 11. 

Brámi,  den  sjœtte  af  Arngrims- 
sönnerne  3523. 

Brandr  hinn  víðf^rli  (12.  drh.?) 
144 15. 

Brandr  Sæmundarson,  hiskop  til 
Hólar  (1162—1201)  444 15. 

B  r  e  n  n  i  r  og  Brenníús  (^:  Brennius, 
Geoffr.)  sön  af  Dunvallus  og  hroder  til 
Belir  253  33. 36 ,  254  2.  4. 10.  ig.  21. 24. 28. 33, 
255g.  14. 26,  256 10. 12.  iG.  20. 30,  29I4. 

Brennu-Flosi  (0:  FIosi  l'órðar-son 
Freysgoða;    10.  og  11.  árh.)    14<)  23-24, 

1418-9. 

Bríseis,  Achilles'  slavinde  2123.6. 

Brisíús,  engelsk  konge  (S.drh.)  301 33. 

Britó  se  Britús. 

Britteús  (=  Britael,  Geoffr.?)  en 
afde  med  Kasíbellánus  forhundne  konger 
260 14. 

Britús  og  Britó,  Brutus' ,  Æneas' 
œtlings,  forandrede  navn  243  is,  244 1.8.12. 

Brjánn  (Brianus,  Geoffr.)  kong 
Kadals  fosterfader  (c.  7.  drh.)  296  sg, 
29727.34.85.37,  298 1. 2.  6.  8. 13.  Jfr  Indl. 
CIX  og  Rettelser. 

Brodd-Helgi  (o:  Helgi  l*orgils-son, 
Þorsleins-sonar  hvíla^  isl.  hovding  pd 
0stlandet  (10.  drh.)  14234. 


PERSON-REGISTER. 


513 


Briíach  (—  Buel,  Geoffr.)  en  af 
Ebraucus'  sönner  24732. 

Brúni,   en  dvœrg  1895. 

Brúnígús  (=  Bunignus,  Geoffr.) 
en  hovding  i  Modrets  hœr  mod  kong 
Artus  29429. 

Brúsi  Sigurðarson,  en  af  Orkno- 
jarlerne,  broder  til  þorfinnr  jarl  (d. 
1031)  37627.30. 

B  r  ú  t  ú  s ,  sön  af  kong  Silvius  (Æneas' 
sönnesön)   23832,  239g.  9.  is.  27. 29. 32.  se.  89, 

24O5.  G.  8.  10.  11.  18.  22.  32.  33.  35.  37.  39,  241  3.  8. 
15.27,     242  1.  9.  12-  15    17.29.32    33,     2434.7.17. 

18. 24. 25. 27,  244  8- 11,  28120-  23.  Se  Britiis 
og  Britó. 

Brútús  Grœnskj^ld  („Brutus  viride 
scutum",  Geoffr.)  en  af  Ebraucus'  sönner 
24730  (tilnavnet  fejlagtig  gjort  til  et 
sœrligt  mandsnavn),  248  4  g  (her  ogsd 
fejlagtig  Brútus  ok  Grœnskj^ll^.  7.  Jfr 
Indl.  CIX. 

B  r  y  n  h  i  1  d  r  Buðladóttir,  med  Sigurðr 
Fáfnisbani  moder  til  Aslaug ,  Ragnar 
lodbrogs  anden  dronning  4594,  50525-26. 

B  ú  i ,  den  tiende  af  Arngrimssönnerne 
3523. 

Biíri,  en  dvœrg  189 5. 

Býleistr,  Loki's  broder  19  Ig. 

B^ðvarr  Hámundarson ,  sostersön 
af  Þorgrímr  trpUi  389^7,  397^0,  398^7, 
4OI35,  402i.4. 11,  403i,  2G,  4045,  4^78. 10. 

Bpðvarr  Víkinga-Kárason,  hersir 
(pá  Vors),  morfader  til  Gissur  hvíti 
(c.  900)  140 13. 14,  506 1. 

Bpðverús  (=^  Bedverus,  Geoffr.) 
en  kœmpe  i  kong  Artus'  hœr  293i8-i9.2o. 

Bpmburr,  en  dvœrg  189 1. 

C  (jfr  K). 

Gáeús,  en  jœtte,  som  ílerkules 
drœbte  203 12;  ved  en  misforstáelse  af 
eller  urigtighed  i  origineilen  gjort  til 
sön  af  Evander.     Se  Indl.  C  anm. 

Gádór,  ogsá  Kádór,  konge  af  Corn- 
vall  (dux  Cornubiœ,  Geoffr.)  kong 
Artus'  svigerfader  og  hœrforer  28735, 
2895,  29038,  291 18,  29326,  29432,  2957. 

Gaðvalódría,  forvanskning  af 
Cadtvalladrus,  en  britisk  fyrste,  sön  af 
Kaðall  (Cadvallo,  Geoffr.)  281 0 


Gaðverus  se  Kaðvánus. 

Gaftenus,  sikkert,  som  J.  Sig.  an- 
tager,  en  sammenblanding  af  2  navne, 
Cap  og  Oenus  (Geoffr.;  jfr  Indl.  CIX) 
pd  sydengelske  konger,  herende  til  konge- 
rœkken  som  omtales  u.  Margánús  (se 
d.  n.)  259 16. 

Gain  sc  Káin. 

Gainan,  d.  e.  Kenan,  Enos'  sön 
504 13. 

Galkas  se  Kalkas. 

Gambran  se  Kambran. 

Ganaan,  Ghanaan,  Chams  sön 
16520  22. 

Ganáníús  og  Ganóníus  (=^Conanus 
Meriadocus,  Geoffr.)  kong  Octavius' 
sostersön  267  23. 34.  3g. 

Ganánús  se  Kaðvánus  og  Kanánus. 

Ganóníús  se  Ganáníus. 

Ganótús,  en  sydengelsk  konge,  hor- 
ende  til  kongerœkken,  der  omtales  u. 
Margánus  (se  d.  n.)  259  ig. 

Garásíús,  ogsd  Karisíus  og  Gas.síus 
(Carausius,  Geoffr.) ,  Maximians  og 
Constantius  Chlorus'  modkejser  (d.293) 

265  17.  23.  24.  25. 

Garencíus  og  Karsíus  (=  Careti- 
cus,  Geoffr.)  en  britannisk  konge,  Mal- 
gos  efterfolger  29525. 30. 34. 35. 

Gasabell-  se  Kasíbelk 

Gasandra  se  Kasandra. 

Gasíbellánús  (Cassibellanus ,  Ge- 
offr.),  en  af  hovdingerne  pá  kong  Artus' 
side,  der  faldt  i  slaget  mod  Modred 
29432.  —  Se  Kasíbellánus. 

Gassíús  se  Garásíus. 

Gastor  se  Kastor. 

Gheliús,  forvanskning  af  Coelus, 
d.  e.  Uranus,  fader  til  Saturnus  504 20, 

Gherúbín  (d.e.  Cherubim)  182^6. 

Ghrist,  Ghristr  og  Ghristús  se  Jesús 
Ghristús. 

Gipríánús,  d.e.  Cyprianus,  kirke- 
faderen  490 17. 

Gíprús,  sön  af  Zekim  og  fader  til 
Cretus  504 19. 

Gírús,    d.  e.    Cyrus    (den    œldre) 

162i3. 

Glaudiús,  romersk  kejser  26283. 
G 1  e  p  í  d  ó  t  II  s       (^—     A  sclepidot  us, 


514 


PERSON-REGISTER. 


Geoffr.)  konge  over  England  i  kejser 
Diocletians  tid  26528. 30.34,  2669. 

Góel,  Kóel,  Klepidotus'  overvinder 
og  konge  i  Britannien,  fader  til  kejser- 
inde  Helene  2669. 10. 13.  u.  15. 16. 

Góílús  (=  Coillus,  Geoifr.)  kong 
Marius'  sön  og  efterfolger  264 12. 

Gonstancíús  se  Gonstant. 

Gonstant,  Gonstancíús  (=  Con- 
stans,  Geoffr.),  den  britiske  kong  Con- 
stantinus'  sön  og  efterfolger  268i5..i6  25. 

Gonstantínús,  britisk  konge,  drœbt 
afVortigernusWSn.  12. n,  28827,  2857-8. 

Gonstantínús,  kong  Artus'  svoger 
og  efterfolger  2956-7.  n.  i4. 15. 

Gonstantínús  og  Konstantínus 
keisari  (0:  Constantin  den  store;  f.  274, 
d.337)  15435,  17725,  26617.21.20,  2674, 
291  6. 

Gonstantínús,  fejlagt.  for  Gon- 
stantíus  (Chlorus),  fader  til  Constantin 
den  store  266 11. 15.  is.  21  (linjens  ferste 
navn). 

Górineús,  Gorneús,  anforer  for 
trojanske  flygtninge,  Brutus'  bundsfor- 
vandte,  tilsidst  konge  i  Cornwall  241 25. 

29.32.34,  2422.8.12.15.28.32.35,  243 19  27.  28  31, 
24437,  245 1.23.26,  28025. 

Gorneús  se  Górineús. 

Góróbía,  en  spansk  konge  i  Ro- 
mernes  hœr  mod  kong  Artus  291 26. 

Gossa  (vistnok  ved  fejllœsn.  eller 
fejlskrivn.  af  Eosa,  Geoffr.)  svoger  til 
Otta  (^Hengists  sön)  284^. 

G  r  e  s  ú  a ,  d.e.  Creusa,  Æneas'  hustru 
222 10. 

Gretús,  fader  til  Goelus  (0:  Ura- 
nus)  50420. 

Grídúósús  (Cridious,  Geoffr.),  en 
dansk  (efter  Geoffr.  skotsk)  konge  i 
forbund  med  Kasibellaunus  260 13. 

Gríseús,  d.  e.  Chryses,  Apollos 
prœst  207  34.36,  2086. 

Grist,  Gristr  se  Jesiís  Ghristus. 

Gúspídús,  en  kœmpe  i  Æneas'  hœr 
23533. 

D. 

Dágón,  Filisternes  afgud  160 11.14. 17. 
Dagr,  en  anforer  i  kong  Olafs  hœr 
pá  Stiklestad  415 1,  4 16 19. 


Dagr  dúnvattr,  en  af  Ragnar  lod- 
brogs  og  Aslaugs  sönner  506  4. 

Dagr  Hálfdanarson,  en  oldtidskonge, 
fra  hvem  Doglingerne  stammer  4668. 

Dagr  konungr  af  Vestm^rum,  kong 
Halfdan  mildi's  svigerfader  4579. 

Dáinn,  en  dvœrg  188 23,  189 5. 

Dalla  þorvalds-dóttir  (^Ásgeirssonar 
œðikolls;  f.  c.  1010),  biskop  ísleifs 
hustru  1453. 

Dámíús,  konge  i  Etrurien,  kong 
Turnus'  fader  233  30. 

Dán,  patriarken  Jakobs  sön  170 33. 

Dandán  (=  Darden,  Geoffr.),  en 
af  kong  Ebraucus'  sönner  247  31. 

D  á  n  í  e  1,  en  engelsk  biskop  („Bangor- 
nensis  ecclesiœ  antistes",  Geoffr.)  i  det 
6.  árh.  (d.  554)  295 11. 

Dáníel,  profeten  161 17. 19. 21.23.24  26. 

30.  31.  35.  37  ,  162  3  10.  11.  13.  19.  20.  21.  24.  26.  27. 
30.  31.  34.  36,  1632.  7.  8.  10  12.  15.  18.  20.  21.  27.  31, 
164  1.  5.  12.  14.  15.  18.  19,    283  11. 

Dardánús,  sön  af  Jupiter  504 21. 

Dares  (meistari)  —  ogsá  skr.  Darres 
(0:  DaRes^  —  og  Daríús  frigíús  (d.  e. 
Dares  Phrygius)  152 15,  213 10,  221^8, 
2225,  225 17. 

Dari  (=■  Darius  I Hystaspis?)  161 20. 

Daríús  frigíús  se  Dares. 

Dávíð,  engelsk  biskop  eller  œrke- 
bisp  („in  Menevia  civitate" ,  Geoffr.)  i 
det  6.  árh.  (d.  546)  295  n. 

Dávíð,  Israels  konge  164^0,  171 22, 
17725,  2 10 19,  247  28,  283 14,  492^0. 

Deiphebús  se  Deiphóbús. 

Deiphóbús  —  ogsd  Deiphebus  — 
Priamus'  sön  199i,  21420.24,  21535,  216 

16.18,    2223. 

Dejáníra, Herkules' hustru  203 20. 21 . 

D  e  1  ó  n  (d.e.  Dolon,  sön  af  Eumedes) 
en  af  de  trojanske  helte  219^4. 

Delpús  (=  Delphi)  den  gud  (Apol- 
los  sön?),  hvis  prœst  Kryses  var  20734. 

Demetríús,    en    (grœsk?)    martyr 

17724. 

Dídó,  dronning  i  Kartago  231 15, 
232 12,  23325. 

Digr-Ketill,  ogsd  Ketill  alene,  en 
hevding  pá  0stlandet  (10.  árh.)  14234, 
143 1. 


PERSON-REGISTER. 


515 


Dínabiícíús,  Dunabiícíus  (^=  Da- 
hutius,  Geoffr.)  27029.30. 

Dínót,  en  ahhed  og  lærling  af  hi- 
sJcop  Augustinus  (i  Kanterhu?y)  296 17. 

Dínús  se  Ninús. 

Díóclesíánús,  dcn  romerske kejser 
(d.  313)  265  35. 

D  í  ó  m  e  d  e  s ,  en  af  Grœkernes  helte 
for  Troja  207  30.32,  209  7. 20. 23. 33,  2IO4, 
21328,  2175.7,  2222. 

Díómeneus,  anfort hlandt  de grœske 
kœmper,  som  Hektor  fœldede  22136. 

D  í  ó  n  i  s  í  ú  s ,  d.e.  Dionysius ,  som  i 
det  3.  árh.  stiftede  den  forste  kristelige 
menighed  i  Paris,  og  hlev  af  den  gálUske 
kirke  gjort  identisk  med  Dyon.  Areo- 
pagita  1774. 

Díónótús,  en  hretlandsk  konge,  den 
hellige  Ursulas  fader  26735. 

Dívíánús  (=  Duvianus,  Geoffr.), 
en  kristelig  missionœr  sendt  til  England 
af  pave  Eleutherius  (2.  drh.)  26422. 

Dolgþrasir,  en  dvœrg  (hlandt  Lo- 
fars  aner)  1898. 

Dolvar,  en  sydengelsk  konge,  hor- 
ende  til  kongerœkken,  som  omtales  u. 
Margánus,  se  d.  n.  259 17. 

Dómóvarsíús,  en  konge,  morfader 
til  spámanden  Merlinus  271 1. 

Dóniís  (=  Dorius,  Dares)  en  af 
Grœkernes  hovdinger  for  Troja  221 35. 

Draufnir  (0:  Draupnir)  en  dvœrg 
(hlandt  Lofars  aner)  189  s. 

Dúdás  (■=  Oudas,  Geoffr.) ,  en  af 
kong  Ehraucus'  detre  247^3. 

Dulinn,  den  ene  af  dvœrgene,  der 
lavede  svœrdet  Tyrfing  (jfr  Dvalinn^ 
351 13. 

Dunabúcíús  se  Dínabucius. 

Dunnóvallús  se  Dunvallus. 

Dunvallús,  Dunnóvallus  (0:  Duiv- 
vallo  eller  Dunvallo  Molmutius,  Geoffr.), 
konge  over  England  og  sön  af  Lothen 
(konge  i  Cornwall)  253i8. 25. 35. 

Durinn,  en  dvœrg  18821.22. 

Dvalinn,  en  dvœrg  I8823,  1896, 
351 13. 20  (pd  hœgge  steder  den  ene  af  de 
to,  som  lavede  svœrdet  Tyrfing). 


E. 

Eaðán  (atlœse  Jáðán?  — Ædanus, 
Geoffr.),  en  skotsk  konge  i  kong  Kadals 
tid  29822. 

Ebautús  se  Eubrácús. 

Ebba  (Eha,  Geoffr.)  en  jarl  i  kong 
Villifers  hœr  300 10. 

Ebráícús,  Ebrátus,  Ebrautus  se 
Eubrácus. 

Ecktor,  Ector  se  Hektor. 

Eðbort  (Edhertus,  Geoffr.)  en  jarl 
i  kong  Villifers  hœr  300  n. 

E  d  d  V  i  n  eller  Eðvin,  kong  Æthelreds 
sön  og  efterfolger  (7.  árh.)   296  31,  297 

10.  12    13.  14.  17.  20.  35    37,    398  1.  16-  19. 

Eðelaldr,  fejlagt.  for  Eðeíbaldr  o: 
Æthelhald,  konge  i  England  (858—860) 

301  35. 

E  d  e  1 0  n ,  forvanskning  af  Elektryon, 
Alkmenes  fader  197^6.27. 

Eðvin  se  Eddvin. 

Egðir,  jœttekvindens  hyrde  (i 
Vpluspá;  190 15. 

Egeriús,  d.e.  Hegai,  Perserkongen 
Ahasverus'  tjœner  3214. 

Eggbrigtús,  d.e.  Eghert  den  store, 
konge  i  England  (802—838)  301 33. 

Egidíús,  en  katolsk  helgen  Vll 4,. 

EgiII  —  ogsd  kaldet  Fífl-Egill  — 
tormóðr  Kolbrúnarskálds  ledsager  pd 
nogle  af  hans  hœvnfarter  i   Grönland 

3922.4.9.12,     393l2.14.16.18,     394 1.  8.  13. 15.  23, 
3954.  7.  9,    4055.  6.  9.  12.  17.  19. 

EgiII  Skallagrímsson  (f.  c.  901,  d. 
c.  983)  12622,  12720. 

Eiðúlfr,  d.  e.  Æthehvulf,  Eghert 
den  stores  sön,  konge  i  England  (838— 

858)    30134-35.36. 

Eikinskjaldi,  en  dvœrg  (hlandt 
Lofars  aner)  189  o.  10. 

Eilífr  Bárðarson,  prn  (lO.drh.)  126*. 

Eilífr  Helga-son  (bjólu)  131i3-i4. 

Einarr  Ketils-son  (eller  Grundar- 
Ketils-s.^  isl.  húvding  pá  Nordlandet 
(11.  árh.)  444 16. 

Einarr  Sigmundarson  (á  Laugar- 
brekku)    en  hovding  pd  Vestlandet  427 

27.  28. 

Einarr  torgeirsson  (á  torgeirsfelli) 

427  37.  39,    4282.  4.  6.  8    10.  13.  16.  27.  28.  32.  34. 


516 


PERSON-REGISTER. 


Eiríkr  Agnarsson,  honge  over  Vest- 
fold  og  svigerfader  til  kong  Eysteinn 
Hálfdanar-son  (hvítbeins)  457 1-2. 2.3. 

Eiríkr  Bjarnarson  (fejlagt.  for  Ey- 
mundarson^,  konge  i  Sverige  447 1,  453 

24,    4543.8.22,    45523. 

Eiríkr  Gniípsson,  en  foregiven  hi- 
skop  til  Garðar  i  Grönland  5018. 

Eiríkr  (jarl)  Hákonarson  (10.  og 
11.  árh.)  1449. 

Eiríkr  Haraldsson,  blóð^x,  konge  i 
Norge  (931—935;  f.  c.  900,  d.  950(54)) 
45O31. 34,  45424-25,  455io.  11. 

E  i  r  í  k  r  Hunda  -  Steinarsson ,  fader 
til  Sigurðr  bjóðaskalli  50532. 

E  i  r  í  k  r  Ragnars-son  (loðbrókar)  459 

1.  10.  22.  25.  35,    460  1.  4.  5.  C.  14,    461  1,    50529. 

Eiríkr  Víkinga-Kárason,  morfader 
til  ÓláfrTryggvason  (c.900)  140i4, 506i-2. 

Eiríkr  Þorvaldsson  (rauði),  opdag- 
eren  af  Grönland   (983)   426 13. 15. 17. 20. 

21.23.25.28.29.33.36,  427  G.  7.  9.  21.  22,  429  11, 
43I23.  27.  30,  4333.7.11.15.26.29,  43524.25, 
4366.  7.  8.  14.  16.  19.  23.  27.  29.  31,     43^4.  5.  6.  9. 

Ektor  se  Hektor. 

Elafíús,  en  hovding  i  Modreds  hœr 
mod  kong  Artus  29429. 

Elám,    en   af  Sems   sönner    15326, 

1606.7. 

Elda  d,  en  af  kong  Ebraucus'  sönner 
24731. 

Eldaldus  (Eldadus,  Geoffr.)  en 
hiskop  i  kong  Aurelius'  folge  284  20. 

Eldón  (Eldol,  Geoffr.)  en  hritisk 
jarl  under  kong  Vortigernus  og  fl.  270 16, 
2844.10 

Elen  se  Elena. 

Elena,  Elen,  Elína,  kejser  Con- 
stantin  den  stores  moder   1777.26,   266 

15.31,  26723,    2916. 

Elena,  Elína,  kong  Menelaus  dron- 
ning  155^,    19828,  206 15. 20  23. 32,  2072.5. 

10.32,  209l8,  21081,  2II9.  12.24,  218  15, 
2193.12,    221  25,    22523. 

Eleniís  se  Heleniís. 

Eleutherius,  en  pave,  som  i  kong 
Lucius  tid  sendte  missionœrer  til  Eng- 
land  264 19. 

Elfógíús  (d.  e.  Elsingius,  Geoffr.) 
en  norsk  konge  2545. 


Elías,  Heh'as,  profeten,  171  12.  is, 
248 17. 

Elín,  en  slœgtning  af  kong  Artus 
2927. 

Elína  se  Elena. 

Ella,  en  konge  i  Northumherland 
(i  slutn.  af  6.  árh.)  2967. 19. 

Ella,  en  konge  i  Northumherland 
(9.  árh.)  46227 ,   4634.  e.  12. 15. 16. 21. 33. 37, 

4645.  7.  23. 

Ellidúrús  (Elidurus,  Geoffr.)  kong 
Argallos  hroder,  tre  Gange  konge  i 
Sydengland  258 17. 21. 35,  2594.  9. 

Ellisif,  Harald  den  hdrdrddes 
dronning ,  datter  af  kong  Jaroslav  i 
Novgorod  331 10. 14,  333i7. 

Eltúrús,  en  sydengelsk  konge,  her- 
ende  til  kongerœkken,  som  omtales  u. 
Margánus  (se  d.  n.)  259 16. 

Embla,  den  ferst  skahte  kvinde  (i 
den  nord.  mytologi)  189 12. 

Endill,  en  sokonge  134,  i  noternes 
redaktion  af  verset  1. 13— le. 

Eneás  (^:  Aeneas)  2098. 21.  22,  SlOs, 

2134.6.22,     219  7.24,     220x1.  12.  29,    221 15.  19, 

2227,  22436,  2255.9,  22623,  231 2. 5.9. 13. 

16.  19.  21.  27  ,  232  7.  12  ,  233  6.  13.  15.  23.  26.  30, 
2349.11.21.28.30,  2352.3,  236l9.  23.  35,  237 
18.  20.  21-  22.  26.  30  31 ,  238l.  3.  4.  8.  10.  11.  12.  13. 
18.22.23,  2448,  246 12,  25931. 

Enedágús  —  fejlagt.  for  Cuneda- 
gius  — ,  dattersön  af  kong  Lear  252  20. 

27.  29    32,    2532. 

Enelíús  (=  Evelinus,  Geoffr.)  An- 
drogeus'  sestersön  261 14. 

Énóch,  Énóc,  en  af  patriarkerne 
171 12. 13,  504 14. 

Énós,  Seths  sön  .504 13. 

Eoppa  (Eopa,  Geoffr.),  irsk  mand, 
der  forgav  kong  Aurelius  285  20. 25. 

Epístrópús  (0:  Epistrophus)  Fo- 
kernes  anferer  for  Troja  22136. 

Ercóníús,  vistnok  forvanskning  af 
Erichtonius,  sön  af  Dardanus  504^1. 

Erídes,  vistnok  =  Eurytus,  som 
Herkules  fœldede  203^0. 

Erikneus,  sagnhistorisk  konge  pá 
Sicilien  231 4. 

E  r  k  ú  1  e  s ,  Ercúles  og  (et  sted)  Eir- 
kúles  (0:  Hercules)  196«,    198^7,  200io, 


PERSON-REGISTER. 


517 


202 14. 23. 29  (Eirkúles).  30,  2032.  4. 5. 7. 12.  i-.. 

22.27,    24123. 

Erlendr  Óláfs-son  (totts)  sterki, 
lagmand  pd  Island,  fader  til  Haukr 
Erlendsson  444 19.     Se  Indl.  I—II. 

Erlingtús  (fejlagt.  for  Eghrictus, 
Geoffr.)  en  hovding  i  Modreds  hœr  mod 
Jcong  Artus  29429. 

Ermíánús  (=  Ennianus,  Geoffr.) 
den  anden  i  kongerœkken,  som  omtales 
u.  Margánus  (se  d.  n.)  259  u. 

Ermóene  se  Hermóne. 

Eróas,  forvanskning  af  Tros,  sön 
af  Erichtonius  og  fader  til  Ilus  504  21. 

E  r  ú  1  e  u  s  (0:  Euryalus)  en  af  Æneas' 
kœmper  i  Alba  longa  2352.  e.  ig.  25. 

Esón  (0:  Aeson)  Jasons  fader  198 2. 

E  s  t  r  i  1  d  e  s ,  Astrildes,  kong  Locrinus' 
anden  hustru  244^4,  245i2.  is.  27,  2465. 

Estrúsíam  se  u.  Bjaðvpru. 

Eubrácús,  Ebráicus,  Ebrautus, 
Eubrátus,  Ebautus  —  mindre  korrekte 
gengivelser  af  Ebraucus  (Geoffr.)  — 
kong   Mempricius'  sön   24037,    247  3.15. 

29.  34,    2484. 

Eubrátús  se  Eubrácus. 

Eufemús,  Trojanernes  forbunds- 
fœlle  og  Kikonernes  anferer  222 1. 

Euforbús  —  ogsá  Eyporbius  og 
Euphróbus  —  0:  Euphorbus,  Panthous' 
sön  (Dares  kalder  ham  Ps„pater"),  en 
af  Trojanernes  helte  20533,  2106,  222 1. 

Euphróbús  se  Euforbús. 

Európa,  kong  Agenors  datter  196  22, 
197 15. 

Eva,  den  ferste  kvinde  156 20,  181 13. 

Evander  —  ogsá  Avander  —  en 
húvding  fra  Arkadien,  anlæggeren  af 
byen  Pallantrium  ved  Tiberen  203 12, 
233 17,  234 13,  23625,  237 12.  Om  angiv- 
elsen  203 12  se  Indl.  C  anm. 

Eyfura,  datter  af  köng  Svafrlami 
og  moder  til  Arngrimssönnerne  351 27. 35, 
355 16. 

Eygrímr  se  Grímr  Hergrímsson. 

Eyjólfr  Ingjaldsson,  hrúga,  fader 
til  Víga-Glúmr  (10.  drh.)  5055. 

Eyjólfr  saurr,  bonde  pd  Vest- 
landet,     drœbt    af    Eiríkr    rauði    426 


Eyjólfr  Valgerðarson ,  isl.  hovding 
pd  Nordlandet  (10.  drh.,  d.  985)  126  n, 
127  7-8,  129 19. 

Eyjólfr  l'órðarson  (gellis)  hinngrái, 
isl.  hovding  pd  Vestlandet  126 20. 

Eyjólfr  Þórdísarson  (í  Óláfsdal), 
foítbroder  til  l'orgeirr  hófleysa  (bægge 
samtidige  med  fostbrodrene  Þorgeirr  og 
l'ormó.V;  378  12. 15,  385^,  386  5.  8. 15.  is. 
21. 23. 24. 35. 37. 38  (hcr  fcjl  for  torgeirr^, 
387 1.  4. 10. 

Eyjólfr  Æsuson  (ór  Svíney),  en 
hevding  pd  Vestlandet,  som  stettede  og 
beskyttede  Eiríkr  rauði  (c.  982)  426^3, 
427 1.6. 

Eyporbíús  se  Euforbus. 

Eysteinn  beli,  Ragnar  lodbrogs 
underkonge  over  Opsviarne  459^0. 24. 26. 

28.29    32    35,    460^.7,    4614,    46^9.12. 

Eysteinn  Egðaforkr,  norsk  hevding 
pd  Harald  hdrfagres  tid  450  30. 

E  y  s  t  e  i  n  n  Hálfdanar-son  (h vítbeins), 
fretr,    konge  over  Raumaríki  (8.  drh.) 

45622.  29,    4573. 

Eysteinn  hvíti,  en  hovding  pd  Vors 
pd  Harald  hdrfagres  tid  450^5. 

Eysteinn  Hpgnason,  konge  over 
Hedemarken  og  Solor  (c.  800)  457  31. 

Eysteinn  illráði,  konge  pd  Opland 
(begynd.  af  S.drh.)  456 19,  457  31. 

Eysteinn  ívarsson,  glumra,  jarl  pd 
Möre  (9.  drh.)  425 11-12. 

E  y  s  t  e  i  n  n  Magmísson,  konge  i  Norge 
(d.  1123)  337  7. 

Eysteinn  í'orbergsson,  orri,  kong 
Harald  hdrdrddes  svoger  og  befalings- 
mandpd  toget  til  England  (d.  1066)  333 15, 
339 1,  34O5,  341 8,  3452.  s.  15. 19-  25. 27. 29. 

E  y  v  i  n  d  r  Bjarnarson,  austmaðr,  fad- 
er  til  Helgi  magri  (9.  drh.)  4259,  5054. 


Fágánús,  en  kristelig  missionær, 
sendt  til  England  af  pave  Eleutherius 
(2.  drh.)  26422.29. 

Falgeirr  Hámundarson,  sostersön 
af  torgrímr  trplli  (dræbt  af  Þormóðr 
Kolbrúnarskáld   c.  1026)    38928,    397  20, 

399  U.  17.  19.  21.  ?4.  29.  30.  34,    400 19,    40433. 


518 


PERSON-REGISTER. 


Faraó,  Pharaó,  Pharaón,  Ægypter- 
kongen  15936,  160  2,  477 10,  4842. 

Fareth,  fejlagt.  for  Jared,  en  af 
patriarherne  504  is. 

Feredcídes,  d.e. Pherekydes, grœsk 
historisJc  forfatter  (G.árh.f.Chr.)  152  21. 

Fereuxen  (Ferrex,  Geoffr.)  sön  af 
Gosbódaga  (0:  Gorhodug  eller  Gorhogudo) 
og  hroder  til  Pórex  2536. 7.  9. 11. 

Fífl-Egill  se  Egill. 

Fili,  en  dvœrg  1893.4. 

Fimbultýr,  d.e.  Odin  I9I20. 

F innr,  sön  af  Guðólfr  og  fader  til 
Frjáláfr  eller  Friðleifr  504^8. 

Finnr  Ketilsson,  feginn,  sestersön 
af  Olav  den  hellige  og  hans  ombuds- 
mand  i  Grönland  335io.  11. 12. 

F 1 0  s  i ,  morfader  til  Erlendr  Óláfsson 
444 19. 20,  505?. 

Fornbogi,  en  dvœrg  1895. 

Freydís  Eiríks-dóttir,  rauda,  hans 
uœgte  datter  437  4,  44039,  441 5. 

Freyja,  den nordishe gudinde  138 19, 
269 13. 17.  —  2)  det  nordiske  navn  pa 
Venus  199i3. 17. 35. 36,  200  7,  21  Is,  232  7. 

Freyr,  en  af  Aserne  364 1.  —  2)  det 
nordiske  navn  overfort  pd  Saturnus 
1935. 

Friðfróði,  sön  af  Friðleifr,  d.  e. 
Lejrekongen  Frode  „fredegod"  504^1. 

Friðgerðr  Þórðar-dóttir  (0:  Höfða- 
tórðar;  10.  drh.)  127  30. 38. 

Friðgerðr  —  sikkert  fejllœsning 
eller  skrivfejl  for  Þorgerðr  —  Þóris-dóttir 
(hímu),  gift  med  Hpfða-Þórðr  43529. 

Friðgerðr  Kjarvals-dóttir  Irakon- 
ungs,  gift  med  Þórir  híma,  svigermoder 
til  Hpfða-Þórðr  43529. 

Friðleifr,  sön  af  Fróði  friðsami, 
œtling  af  Lejrekongen  Frode  „frede- 
god"  504  33. 

Friðleifr,  sön  af  Skjpldr  (Odins 
sön)  50431. 

Friðleifr  se  Frjáláfr. 

Friðrekr  byskup  (fra  Saxland;  pá 
Island  981—986)   126 10  u,   129  u. 

Frigg,  den  nordiske  gudinde  191 10, 
269 13.  —  2)  fejlagt.  hetegnende  Venus 
159 14,  220  31,  og  Minerva  eller  Pallas 
Athene  (i  stedet  for  Gefjon)  19935,' 2OO5. 


Frjáláfr  og  (isl.)  Friðleifr,  Odins 
fader  50429. 

Fróði  friðsami,  dattersön  af  Ver- 
mundr  hinn  vitri  50433. 

Fróði  Friðleifs-son  (Fróðasonar 
friðsama)  hinn  frœkni  50433. 

Fróði  Hávarðar-son,  handramma 
(sönnesön  af  Friðfróði^  50432. 

Fróði  Helga-son,  hvassa,  konge 
over  Hringaríki  46626. 

Fróði  Hrœreks-son,  sl0ngvanbauga 
5052. 

Frollo  (FloUo,  Geoffr.)  en  frankisk 
fyrste   eller   guverner  pá   kong  Artus' 

tid    28920    23.  25.  26.  29. 

Frór,  en  dvœrg  1895. 

Frær,   en  dvœrg  189  5. 

Fúlgencíús,  en  engelsk  jarl,  der 
rejste  modstand  mod  en  engelsk  inva- 
sionshœr  2656. 7. 11. 

Fundinn,  en  dvœrg  1894. 


Gábríel,   œrkeengelen  473^4. 

Gað  se  Gatnathan. 

Galdra-Heðinn,  en  isl.  troldmand 
(c.  1000)  13330. 

Gallíús  (—  Livius  Gallus,  Geoffr.) 
en  af  romerhœrens  anforere  i  England 
pd     Clepidotus'    (o:   Asclepidotus')    tid 

26529.31. 

Gallómánús,  Gallímánús  (Gillo- 
manius,  Geoffr.)  en  irsk  konge  pd  kong 
Aurelius'  tid  285i.i4;  2861.2.   • 

G  a  1 1  ú  s ,  fejlagt.  for  Gahius  (Geoffr.), 
konsul  i  Bom  og  hœrferer  imod  Belir 
o^Brennir  25628.  J/V'Sábíus.  Enanden 
forvanskning  er  Sábíus,  s.  s.  l.  3. 

Galvein  og  Galven,  en  af  kong 
Artus'  tre  sendehud  til  Romerne  29226.31. 
Til  navnet  svarer  ellers  i  Hist.  Reg.  Brit. 
(hlandt  flere  former)  Walguainus  og 
Walgainus  („nepos  regis"),  samt  de  fra 
udgavens  kildeskrifter  anferte  Galgannus 
og  Gavain. 

Gamli,    en  grönlandsk  honde    (11. 

drh.)       4016.8.13,      402  6.10.17.20.31.35.37, 

4034. 11. 16,  40429. 

Gandálfr,  en  dvœrg  189i. 


í*érson-regisTer. 


519 


Gandálfr  Álfgeirsson,  konge  over 
Vingulm^rk,  samtidig  med  Halfdan  svarti 
457  30. 

Garðr,  en  vœrkstyrer  hos  t*orsteinn 
Eiríksson  i  Grönland  4348. 

Gargiístíús  (Gurgustius,  Geoffr.) 
kong  Runvallo's  (o:  Rivallo's)  sön  og 
hans  efterfelger  2535. 

Gatnathan,  fejlagt.  sammenskrevet 
for  Gad,  Nathan,  profeter  pá  kong  Da- 
ríds  tid  24728. 

Gautildr  Algauta-dóttir,  gift  med 
lcong  Ingjaldr  illráði  4565.  i. 

Gautr,  sagnhistorisk  konge  over 
Gautland,  efter  hvem  detfiknavnet  4506. 

Gautr  Sleituson,  mand  af  anset 
slœgt  pd  Vestlandety  drcebt  af  Þorgeirr 
Hávarsson  3782. 28-29. 31. 32. 37,  379 g  8. 12. 

14.  19.  20.  21.  22.  24,    381  7.  10. 

Gautrekr  Gautsson,  konge  over 
Gautland  4566. 

Gayl  (Gaul,  Geoffr.)  en  af  kong 
Ebraucus'  sönner  247  si. 

Gefjon,  Gefjun  og  Gjefjun,  Ast/n- 
jens  navn  overfert  pá  Minerva  eller 
Pallas  Athene  199 17,  og  (vistnok)  pd 
Diana  eller  Artemis  241 2.  8. 15. 

Geirlaug  Steinmóðsdóttir,  gift  med 
Ormr  Koðránson  12722. 

Geirsteinn  á  J^rva,  en  frœnde  til 
Eyjólfr  saurr,  som  Eiríkr  rauði  drœbte 
42624. 

Geitir  Lýtingsson,  en  hevding  pá 
0stlandet  (lO.árh.)  126  27. 

Gepissa  (d.  e.  Genuissa,  Geoffr.) 
kejser  Claudius'  datter  og  kong  Arvir- 
águs'  dronning  263 19. 

Gereón,  Gereóns  0:  Geryon,  jœtten 
som  Hercules  drœbte  2038,  2042. 

Germánús,  kristendomsforkynder 
og  biskop  i  England  (d.  c.  448)  269  30, 
2706. 

Gerón  (Gerio,  Geoffr.),  en  spdmand 
eller  prœst  i  kong  Brutus'  felge  241 5. 

Gervín  enn  frœkni,  en  af  kong 
Artus'  sendebud  til  Romerne  292^7. 

Gestr,  et  pátaget  navn,  se  Steinarr. 

Gestr  Oddleifsson,  hinn  spaki,  en 
hovding  pd  Vestlandet  (c.  1000)  126  21, 
1378,  1389,  1435. 


Gestumblindi,  en  mœgtig  mand  i 
Heidrek  den  vises  rige,  i  hvis  skikkelse 
og  klœder  og  under  hvis  navn  Odin  be- 
S0gte  kongen3632B,  364 11.19.    J/V'Óðinn. 

Geta,  kejser  Caracallas  broder 
265 12. 15. 

GiUa  Patrik  (Gillapatriae  hos 
Geoffr.),  en  hevding  i  Modreds  hœr 
mod  kong  Artus  29429. 

GiUi  enn  fróði  (Gildas  „sapiens", 
historiographus ,  Geoffr.)  en  af  de  tre, 
hvem  forfatterskabet  tilegnes  til  „Hi- 
storia  Britorum"  301 29.  Se  i  ovrigt 
Indledn.  CIII—CIV. 

G  i  11  i  m  a  r  r  (^=  GuiUamarius,  Geoffr.) 
en  irsk  konge  i  kong  Artus'  hœr  mod 
Romerne  291 19. 

Gizurr,  kong  Heidrek  den  vises 
fosterfader  357 19. 

Gizurr  Einarsson,  isl.  hovding  pd 
0stlandet  (c.  1100)  148 1. 

Gizurr  ísleifsson  biskop  over  Island 
fra  1082—1105,  derpd  over  Skalholt 
bispedömme  til  1118  (f.  1042,  d.  1118) 

1453.18.19.23  27.28,      1465.15.31,      1475.7.16.29, 
1485.  15. 

Gizurr  Teitsson,  hinn  hvíti,  isl. 
hevding  pd  Sydlandet  og  fader  til  bi- 
skop  ísleifr  (10.  og  ll.drh.)  126^4,  13334, 

13623,  139 1,  I4O9.  12.  14.  28.  29.  34.  35,  141  1. 
2.8.26.33.36,  1425.25.30,  143$,  144^4.25. 

Gjefjun  se  Gefjon. 

Gjófaríús  se  Gófaríus. 

Gjúki,  en  sokonge  (ibenœvn.)  3383. 

Gladiad  (Gladud,  Geoffr.)  en  af 
kong  Ebraucus'  dotre  24733. 

Glóinn,  en  dvœrg  (en  af  Lofars 
aner)  189  9. 

Glórígin  (Gloigni,  Geoffr.)  en  af 
kong  Ebraucus'  dotre  247^2. 

Glúmr  se  Víga-Gliimr. 

G  n  a j  ú  s  (Guanius  „rex  Hunnorum", 
Geoffr.)  en  jarl,  som  i  forbund  med  en 
anden  ved  navn  Melga,  gjorde  indfald 
i  Britannien  (det  4.  drh.?)  267 si. 

Góemagóg  (Goémagot,  Geoffr.)  en 
rise  24322. 26. 

Gófaríús,  Gjófariús  eller  Grjófariús? 
(Goffarius,  Geoffr.)  konge  i  Aquitanien 
241 29,  242 13. 19  22. 


PERSON-REGISTER. 


Goffridús  meistari  (o:  Geoffroy  af 
Monmouth)  1874.     Se  Indledn.  CIV. 
Gólía,  d.e.  GoUath  492 20. 
Gómer,     en     af    Japhets     sönner 

165l2.17. 

Gordeilla,  Gordóella  og  Gordóilla 
(Cordeilla,  Geoffr.)  kong  Lears  yugste 
datter  248 30,  249 10. 20,  251 13,  252ig.  23. 

Gordóella  og  Gordóilla  se  Gor- 
deilla. 

Gordónilla  se  Górónilla. 

Gorlín  se  Gorlóis. 

Gorlóis,  ogsá  Gorlín,  hertug  i 
Cormvall  i  kong  Utherpendragons  tid 
(jfr  Ýðir;  284g,  28615.19.26.30.31. 

Gorlómanús  (Gorhonianus,Geoffr.) 
kong  Mordidus'  (0:  Morvidus)  sön  og 
efterfelger  2589. 

Gormr  Knúts-son  fundna,  under- 
konge  i  Jylland,  fosterfader  til  Gorm 
den  gamle  4642G-27. 

Gormr  Knútsson  (0:  Hprdaknúts^, 
gamli,    konge    over  Danmark    (d.  986) 

4642G    28.31.32,    465l    2.20.31.    46622. 

Górónilla  og  GordóniUa  (o:  Gono- 
rilla,  Geoffr.),  kong  Lears  œldste  datter 

24829.34.    25023. 

G  o  s  b  ó  d  a  g  a  (d.e.  Gorhodug,  Geoffr.) 
en  hritisk  konge  og  Kirmacus'  (d.  e. 
Kinmarcus')  efterfolger  253  g. 

Gracíánús  (o:  Gratianus)  romersk 
kejser  (f.  359,  d.  383)  267  2g. 

Gracíánús,  kejser  Maximus'  led- 
sager  og  senere  hritisk  konge  267^2. 

G  r  é  g  ó  r  í  ú  s ,  kristendommens  grund- 
lœgger  i  Armenien  (d.  c.  332)  17723-24. 

Grégóríús,  den  store,  pave  (590 — 
604)  296 10. 

Grégóríús  Nascensis  (hiskop  i  Na- 
zians;  d.  391)  Vll 'n. 

Grégóríús  septimus,  pave  (f.  1020, 
d.  1085)   14522. 

Grél^d,  datterdatter  af  torsteinn 
rauðr,  gift  med  I'oríinnr  jarl  hausakljúfr 
425i7. 

Gríma,  en  hondekone  i  Grönland, 
som  plejede  l'ormóðr  Kolbrúnarskáld  * 
12  máneder  4019.  i&.  25.  2g,  402e.  10.  ig.  17. 

19.20.21.31.35,     4033.  5.  14.  18.  21.  2G.  30,     404  7. 
10.  11.  21.  29. 


Gríma,  moder  til  dcn  tórdís,  med 
hvem  tormóðr  Kolbrúnarskáld  indledede 
sit  fúrste  kœrlighedsforhold  3708. 

Grímr,  en  grönlandsk  honde,  Í*or- 
móðr  Kolbrúnarskáld's  redningsmand 
38921   (her  vistnok  fejlagtig   borgrímr^; 

408  8    10.  23.  24,  25,  2G.  28-  32. 

G  r  í  m  r ,  en  Islœnder,  som  for  Olaf 
den  hellige  udgav  sig  for  at  vœre  ^orgeirr 
Hávarsson's  hœvner  40921.24,  410i.4, 

GrímrHergríms-son  (hálftrplls),  fad- 
er  til  hersœrken  km^YÍmv'SbOis  24,  3514. 

Gróa  borsteins-dóttir  (rauðs),  sviger- 
moder  til  Þorfinnr  jarl  hausakljúfr  425 17. 

G  r  u  n  d  a  r-Ketill,  d.  e.  Ketill  bor valds- 
son  (^króks;  10.  drh.)  444ig. 

Grœnskjpld  (og  -skjpli;  se  Briítus 
Grœnskjpld. 

Guðbrandr  kúla,  morfader  til  Olaf 
den  hellige  505  31. 

Guðlaugr  eller  Gunnlaugr  munkr, 
íí.  e.  Gunnlaugr  Leifsson,  munk  pá  Ting- 
&re  (d.  1218)  271^7  og  note  15. 

Guðleifr  Arason,  isl.  hevding  pd 
Vestlandet  (10.  clrh.)  1355.  s. 

Guðmundr  á  Glasisvpllum ,  en 
sagnhistorisk  konge  over  Jötunheim 
350o  11,  35630.33.35.  3572  8— 9. 

Guðmundr  (Gormundus,  Geoffr.) 
en  irsk  konge  og  kong  Carencius'  over- 
vinder  29529,  296 1. 

Guðmundr  Brandsson,  prœst  til 
Hjnrðarholt  (d.  1151)  1472. 

Guðmundr  Eyjólfsson,  ríki,  á 
M^i^ruv^llum,  en  mœgtig  isl.  hovding  pa 
Nordlandet  (d.  1025)  1398,  140  23,  3864. 

Guðólfr  (her)  sön  a/' Bjarr  (iSnE. 
af  Jat;  50428. 

Guðríðr  Þorbjarnar-dóttir  (Vífils- 
sonar),  gift  forst  med  borsteinn  Eiríks- 
son  (rauða)  og  senere  med  l'orfinnr 
karlsefni  42731.35,    428 12,    429  2,  43033, 

431l.  2.  11,  43334. 3G,  434l. 5. 12. 13. 18  29.32.34, 
4354.24.25,  43630.33,  44I34,  4446.7.9.10-23. 

G  u  ð  r  í k  r  (vistnok  rigtigere  Guðleikr ; 
Guichtlacus,  Geoffr.)  en  dansk  konge 
i  Brennir'5  og  Belir's  tid  254 10.  2g. 

Guðriin  Porsteins-dóttir  (rangláts), 
tipoldemoder  til  Erlendr  sterki  Óláfsson 
444 18,  505 G. 


PERSON-REGISTER. 


521 


Guðreðr  Hálfdanar-son  (hvítbeins) 
konge  efter  faderen  over  Hedemarken 
og  oldefader  til  Irerkongen  Óláfr  hvíti 
(S.drh.)  4252,  45622.26. 

Guðr0ðr  Hálfdanar-son  (milda  ok 
matarilla)  hinn  g^fugláti  (mikilláti  í 
Ynghngasaga)  konge  over  Oplandene  og 
Vestfold  457  lo.  12.  i4. 17.  lo.  28. 

Guðr0ðr  Óláfsson,  en  konge  af 
norsk  slœgt,  som  faldt  tillige  med  Sig- 
urðr  ormr  í  auga  i  et  slag  mod  kejser 
Arnulf  4666. 10. 

Guðþormr,  sön  af  kong  Sigurðr 
hjprtr  46625,  467io.  14. 20. 

Gullveig,  andtt  navn  pd  heksen 
Heiðr  (se  d.  n.)  190i. 

Gunnásíús  (=  Gunfacius  eller 
Gunvasius,  Geoffr.)  en  konge  fra  He- 
briderne  i  kong  Artus'  hœr  mod  Ro- 
merne  291 19. 

Gunnbertús  (Gombertus,  Geoffr.) 
en  norsk  konge  pá  Constantin  den  stores 
tid  267 15. 


Gunnbjprn  Úlfs-son  (kráku),  bedste- 
fader  til  Pormóðr  Kolbrúnarskáld,  efter 
hvem  skœrene  ved  Grönlands  ostkyst  fik 
navnet  Gunnbjarnarsker  (lO.árh.)  4273. 

G  u  n  n  h  i  1  d  r,  Olaf  den  helliges  soster 
335 13. 

Gunnhildr  Ormsdóttir,  gift  med 
Hermundr,  sön  af  Illugi  svarti  143  s. 
Se  imidlertid  127^1,  hvor  navnet  anfores 
som  Yngvildr. 

Gunnv^r  (=  Guanhumara,  Geoffr.) 
kong  Artus'  dronning  289  4,  291^0, 
2948  18. 

Gúrgicíús  (Gurgintius,  Geoffr.)  en 
sydengelsk  konge,  horende  til  konge- 
rækken,  som  omtales  u.  Margánus  (se 
d.  n.)  259  iG. 

Gvenban  (Guenliam,  Geoffr.)  en 
af  kong  Ebraucus'  dotre  24733. 

Gvendagiís  (=  Guerthaeth, Geoffr.) 
en  irsk  konge  i  forbund  med  Kasíbel- 
lánus  260 14. 

Gvendólóena,  Gvendelóena,  Gven- 
delóene  og  Gvendehone,  datter  af  Gó- 
ríneús,  Lóerínús'  forste  hustru  og  senere 
dronning  i  Corntvall  2443G-37,  245 10— 11. 

14.  21.  2G.  28.  33,    2409. 


Gvíðir,  Gvíðer  (Guiderius,  Geoffr.) 
kong  Bellínús'  (o:  Kymbelinus)  sön  og 
efterfelger  ^C)'2ai.  52.  sn. 

Guítílínús,  kong  Gyrgvir's  sön  og 
eftei'ffjlger  1^1 11. 

Gvítilínús,  œrkebiskop  af  London 
i  den  britiske  konge  Constantinus'  tid 
2688. 

Gylfi,  en  sekonge  (i  benœvn.)  1377. 

G y  r  ð  r  Haralds-son  (granrauða) 457i8. 

Gyrgvir,  Gyrgir  (=  Gurgiunt 
Brabtrue,  Geoffr.)  kong  Behr's  sön  og 
hans  efterfolger  2575  g.  20. 

H. 

Hábren,  datter  af  kong  Locrinus 
og  Estrildes  245  20,  2465. 

Haddingr,  navnet  pd  tvillingerne, 
de  to  yngste  af  Arngrimssönnerne  3523. 

Hafliði  Másson,  en  hovding  pd 
Nordlandet  (d.  1130)  146 19,   147  30,  148 

11.  17.  19.  21.  24.  2G.  29. 

Haki,  en  skotsk  mand  i  ^orfinnr 
karlsefni's  folge  til  Vinland  437^6. 

Haki  Haða-berserkr,  konge  over 
Hadeland  (9.  drh.)  4675. 7.  s.  15.  is.  20. 22. 

Hákon  Aðalsteinsfóstri ,  Norges 
konge  (985—961)  301 5. 

Hálfdan,  sön  af  den  jydske  konge 
Harald  (kong  Heidrek  den  vises  sviger- 
fader)  360i7_i8. 

Hálfdan  Eysteinsson,  hinn  mildi 
ok  matariHi,  konge  over  Oplandene  og 
Vestfold  (S.árh.)  4575.8. 

Hálfdan  Fróðason,  dansk  konge, 
bedstefader  til  Haraldr  hilditpnn  505  2. 

Hálfdan  Guðr0ðar.son,  svarti,  fader 
til  Harald  hdrfagre  (f.  c.  809;  d.  c.  860) 

457  14.  24.  26.  28,    467  15.  26,    5068. 

Hálfdan  Óláfs-son  (trételgju),  hvít- 
beinn,  konge  i  Solor  eller  over  en  stor 
del  af  Oplandene  (begynd.  af  8.  árh.) 

4253,     456l5.  IG.  17—18.  22.  22—23.  26.  29— 457  1. 

HaUa  Jprundardóttir,  tipoldemoder 
til  Haukr  Erlendsson  444 19,  505  7. 

Hallbera  ^orsteinsdóttir,  abbedisse 
pd  Reynistaðr  (d.  1330)  444  21. 

Halldís,  gift  med  Ormr  af  Arnar- 
stapa  42734,  4292  3,  430^4. 


52^ 


PÉRSON-kÉGISTÉtl. 


Halldórr,  prœst  i  Grönland  i  kong 
Magnús  lagabœtir's  regeringstid  5004. 

Halldórr  Egilsson,  en  isl.  hovding 
pd  Vestlandet  (11.  og  12.  drh.)  1483. 

Halldórr  Guðmundar-son  (^ríka; 
10.  og  11.  drh.)  1398,  140  22— 23. 

Hallfreðr  Óttarsson,  vandræAa- 
skáid,  en  af  Olaf  Tryggvasons  skjalde 
(c.  967—1007)  1399-10,  140  33. 

H  a  1 1  f r  í  d  r  Snorradóttir ,  Þorfinns- 
sonar  karlsefnis,  moder  til  hiskop  Þor- 
lákr  Rúnólfsson  444 12. 

Hallkatla  Einarsdóttir,  gift  tned 
Hrafn  Sveinbjarnarson  505 le. 

Hallr  af  Síðu  se  Hallr  t>orsteinsson. 

Hailr  Teitsson  (í  Haukadal)  en  af 
Islands  mœgtige  hovdinger  pd  Sydlandet 
(d.  som  hispeœmne  1150)  140  34,  1482. 

Hallr  Pórarinsson,  í  Haukadal,  isl. 
hovding  pd  Sydlandet  (996—1090)  13335. 

Hallr  Þorsteinsson,  ogsd  Síðu-Hallr 
og  Halir  af  Síðu,  isl.  hevding  pd  0st- 
landet(10.og  ll.drh.)  126 26,  133i.3.5.7.io. 

12.15.16.21.23.24.28,    130  5,    142  16. 17.  32,   14627. 

Hailveig  Einarsdóttir  (á  Laugar- 
brekku)  gift  med  Þorbj^rn  Vííiisson 
42728. 

Háma,  enroverhovding,  som  Harald 
hdrfagres   skjalde    traf  pd    vejen    over 

Kolen    451 17.  23.  32.  37.  38,      4522.4.19.26.36.39, 
4535.  22.  28,    45434. 

Hámundr,  en  bonde  i  Grönland, 
gift  med  Þorgrímr  tr^lli's  soster  389^6. 

Hanarr,  en  dvœrg  1894. 

H  a  n  í  b  a  i  (d.  e.  Hannihal)  232  33. 

Hár,  en  dvœrg  (en  af  Lofars  aner) 
1899. 

Haraidr,  en  konge  i  Jylland,  hvis 
svogerskab  med  kong  Heidrek  den  vise 
hlev  hans  undergang  3603. 7.14.15,  361^3. 

Haraidr,  eller  (oftest  i  sagaerne) 
Klakk-Haraldr,  en  jarl  i  Sonderjylland, 
fader  til  Þyri  Danmarkarbót  46433, 
465 1,  46624. 

Haraidr  Gormsson,  biát^nn,  konge 
over  Danmark  (c.  940—988)  130 15,  465 


Haraidr  granrauði,  konge  pd  ÁgbÍT, 
fader  til  Ása,  Guðr^ðr  gpfugláti's  anden 
dronning  457i2— 13.  is. 


Haraidr  Guðinason,  Englands 
konge  (d.  1066)  339 15,  340  22— 23. 26. 27, 
341 18,  342^.18,  3437.18,  344i.6. 27,  3453o, 

3463.  5-6.  16.  25,  347  12. 13.  29,  3483.21.25—26. 
30.  35,    349 11. 

Haraidr  Hálfdanar-son  (svarta) 
hárfagri,  Norges  konge  (f.  c.  850,  d.  933) 
3026,  445i.  2. 7.  9,  447 16,  4486.9    10.13.22, 

44924,  45O19.  21.  36,  45333— 34. 38j  4544.6.14. 
17.23.37,    45527.    46731,    505^1-22,   506 7  — 8.9. 

Haraidr  Hrœreks-son  (hpggvan- 
bauga  —  fejlagt.  for  sl0ngvanbauga  ?) 
hildit^nn  5052-3.  9. 

Haraidr  Sigurðarson,  harðráði, 
Norges  konge  (f.  1015,  d.  1066)  \¥1 2^, 
33I4.8,    3324,   3332.16,  337 10. 11,  3399, 

340 22.  28-29.  33,     341  29,     342l.  27,     3434.17, 

3446  30, 34536, 34622, 414 17, 416i7, 501i4— 15. 

Hárbarðr,  et  af  Odins  navne  1352. 

Hárekr  gandr,  Hálfdan  svarti's 
udsending  til  kong  Haki  467  ir. 

Haugspori,  en  dvœrg  (en  af  Lofars 
aner)  1899. 

Haukr,  navn  pd  to  hersœrker  127^7. 

Haukr  Eriendsson,  lagmand,  forst 
i  Island  og  senere  i  Norge  (se  Indledn. 
I—V)  44420,  5058.15.18. 

Haukr  hábrók,  Harald  hdrfagres 
höjt  betroede  ven  og  sendebud  454  24. 36. 

38.  39.    455l.  2.  3.  6.  8.  9. 

H  á  V  a  r  ð  r  handrami,  sön  af  Herleifr 
og  sönnesön  af  Friðfróði  504  31. 

Hector  se  Hektor. 

Hecúba,  ogsd  Hœkúba,  Pri'amus' 
dronning  198^4,  199^,  2I67. 9,  21727, 
220  28,  22l4(Hœkúba).27. 

Heðinn  þorbjarnarson,  en  isl.  hev- 
ding  pd  Nordlandet  (lO.drh.)  129i7.  is, 
130  7. 

Hefti,  en  dvœrg  1894. 

Heiðr,  heksen,  der  ogsd  hed  Guil- 
veig  190  3. 

Heiðrekr  konungr  enn  vitri,  sön  af 
kong  Hpfundr  og  Hervpr,  gœtteren  af 
Odins  gdder  350 1,  35535,  357i4.i7-i8.  is. 

20.  23.  27.  30.  33.  34.  35,  35^8  26,  359l.  14.  17.  21. 
28.  30.  33—34.  35.  36  ,  360l.  5.  9.  18—19.  22.  23.  25. 
26.  27.  30,  3616.  10.  11-  13.  19.  28-  31.  82.  34-  38,  362 
2.  8.  6.  17.  19.  21.  28—24.  26.  28.  33  87,  363^.  5.  16. 
18.  20.  25.  30  32  ,   364^  ,   365  3-  5.  10.  16.  23  26, 


PERSON-REGISTER. 


523 


366  1.  7.  12.  15.  18.  22.  28.  íifí.  367  .f).  8. 13.  18.  24.  28. 
32.35,  368 1.  5.  10.15.19.23.26— 27.31.34,  3694.7. 
13.15.18. 

Heimdallr,  en  af  Aserne,  Odins 
sön  188  2,  18924,  190^8. 

Heimgestr  se  Heingestr. 

Heimir  jarl  í  Hjargdplum,  foster- 
fader  til  Áslaug,  Ragnar  lodhrogs  anden 
dronning  50526—27. 

Heingestr,  Heimgestr  (o:  Hen- 
gistus,  Geoffr.),  den  ene  af  de  to  sagn- 
historiske  ledere  —  Hengist  og  Horsa  — 
af  den  germanske  invasion  i  Britan- 
nien  (i  det  5.  árh.)   269  s.  11—12. 23. 24. 32, 

27O4.5.9.I2,  28333-34,   2844.6-7.7.9.   28^7. 

Der  burde  allevegne  lœses  Heim-. 

Heinrekr  keisari  annarr  237  2  13. 
Samtidigheden  med  Sigurðr  jórsalafari 
er  anakronisme  (jfr.  Indledn.  CVI). 

Hekja,  en  skotsk  kvinde  i  Þorfinnr 
karlsefni's  folge  til  Vínland  437  26. 

Hektor,  Hector,  Ektor,  Ector  og 
Ecktor,  Priamus'  œldste  sön  1558. 19835, 

2057,  208  15. 17.  24.  27.  29.  80.  35,  209^.9. 13.21  27, 
210  2.  5.  12.  13.  17.  24.  33,  21128.31,  212  11.  12. 
26.  31.  35,  213  11.  12.  15.  17.  19.  22.  26-  29.  35,  214 
3  4.  12.  18.  19.  20.  23  26.  35,   215  4.  7.  8.  11.  24.  26, 

216  4.37,  2171.28,  218  35,  221 34,  222  2,  225 

19.36,    2267.13,    244  7,    504  22. 

H  e  1  e  n  ú  s ,  Eleniís,  Priamus'  sön  199 1, 

205  20.32,  213  20.22,  218  4,  2213  27,  225^0. 
25.  33,    226  9    11.  13.  16.  19. 

Helga,  datter  af  den  jyske  konge 
Harald,  som  af  faderen  hlev  givet  kong 
Heidrek  den  vise  til  œgte  359  27. 

Helgi  Ásbjarnarson,  en  isl.  hovding 
pá  0stlandet  (c.  1000)  126  26-27. 

Helgi  Eyvindarson,  magri,  en  af 
Nordlandets  fornemste  landnamsmœnd 
(f.  C.845;  kom  til  Island  c.890)  425  9- 10, 
505  4. 

Helgi  Guðroðarson  se  Uelg'i  Óláfs- 
son. 

Helgi  Heinreksson,  en  kœmpe  og 
hefalingsmand  i  kong  Harald  Godvins- 
söns  hœr  342 14,  343  7. 11,  345  is.  19. 23,  346 

2G.  31.  82.  36. 

Helgi  hvassi,  landsforsvarer  hos 
Áslaug,  Ragnar  lodhrogs  dronning,  fader 
til  Sigurðr  hj^rir  466  9. 17. 20. 


Helgi  Óláfs.son  (Guðroðarsonar), 
hedstefader  til  kong  Óláfr  hvíti  (8.  árh.) 
425  2,  456  27  (her  fejlagtig  gjort  til  sön 
af  sin  hedstefader,  kong  Guðroðr  Hálf- 
danarson). 

Helgi  selseista,  en  Islœnder,  rejse- 
fœlle  til  Norge  med  Þorgeirr  Hávarsson 
og  Gauir  Sleiluson  378  4.28,  381^3. 

Helgi  Snorrason,  enn  hvíti,  sön  af 
Snorri  Hækilsson  372  le,  374 1.4. 6.7. 10. 12. 

Helgi  Ögmundarson,  hiskop  til 
Gardar  *  Grönland  (1212—1230)  501  s. 

Helgu-Steinarr  se  Steinarr  Þórar- 
insson. 

Heli,  d.  e.  Eli,  Jedernes  prœst  og 
dommer  244  6,  489  u. 

Helías  se  Elías 

Helíiis  (Heli,  Geoffr.),  en  sydengelsk 
konge,  der  slutter  den  rœkke  af  konger, 
som  omtales  u.  Margánús,  s.  d.  259  17. 

Hemingr  Ásláksson,  den  hekendte 
norske  uhistoriske  sagnperson,  kœmpe  i 
kong  Harald  Godvinssöns  hœr  342  25, 
343 18. 20,  344  3. 20. 22. 25,  345  23. 24. 27,  346 

26.  31.  34.  36.  37,     348  4.  5.  6.  7—8.  17.  19-  20.  24.  26. 

27.  32.  33.  36,    349  6.  13    15—16. 

Henímús  (Henvinus,  Geoffr.),  en 
jarl  i  Cornwall,  kong  Lears  svigersön 
250  80. 

Hercúlesteus,  drœbt  af  Herkules 
203. 3.  Jon  Sigurdsson  antager,  vistnok 
med  rette,  en  forvanskning  af  Eury- 
steus. 

Herdís  Hrafns-dóttir  (Sveinbjarnar- 
sonar),  moder  til  ÁIi,  Haukr  Erlendsson's 
svigerfader  505  17. 

Hergerðr,  datter  af  kong  Hrollaug 
og  dronning  til  kong  Heidrek  den  vise 
363  18. 

Hergrímr,  en  rise,  fader  til  Her- 
grímr  hálftrpll  350  15. 

Hergrímr  hálftrpll,  bedstefader  til 
Arngrímr  berserkr  350 16— 17. 21. 

Hericedei,  fordrejelse  af  Henredi 
{o:  Eindriði-Þórr),  sön  «f  Lórriði  504  26. 

Herlaugr,  sön  af  kong  Hrollaug 
og  kong  Heidrek  den  vises  fostersön  36 1 21. 

Herleifr,  sön  af  Friðfróði  504 81. 

Hermóne,  Ermóene,  0:  Hermione, 
Menelaus'  og  Helena's  datter  225  28.29. 
34 


524 


PERSON-REGISTER. 


Hermundr  berserkr,  den  ene  af 
Þoríinnr  rammi's  ledsagere  pd  rejsen  med 
Harald  hárfagres  skjalde  til  Upsala 
450  4,  452  6.23. 

Hermundr  Illuga-son  (svarta),  isl. 
hovding  pá  Sydlandet,  hroder  til  skjalden 
Gunnlaugr  Ormstunga  (10.  og  11.  árh.) 
127  21,  143  7-8. 

Heródítús,  o:  Herodotus,  den  bé- 
römte  grœske  historieskriver  152  20. 

Herrauðr  Gaulajarl,  Ragnar  lod- 
brogs  jarl  over  Vestergötland  og  fader 
til  hans  anden  dronning  Þóra  borgar- 
hjprtr  458  7,  505  28. 

Hervarðr,  den  anden  af  Arngrims- 
sönnerne  352  2. 10,  355  13. 17. 

Hervarðr  se  Hervpr. 

Herv^r,  datter  af  Angantýr  (den 
œldste  af  Arngrimssönnerne)  og  moder 
til  kong  Heidrek  den  vise  3542,  355  3. 11. 
20.32,  356 13. 32,  3579.13.18.  — 2)  under  det 
pdtagne  navn  Hervarðr  eller  Hjprvarðr 

354  12.  13.  14.  16.  21.  24.  27,    356  31.  35.  36,    357  5. 

Hervpr  Heiðreks-dóttir  (ens  vitra) 
363  27. 

Hesíóna,  Hesíóne,  Priamus'  sðster 
198  34,  202  31. 33,  204 19. 25. 29,  2Í2  12  (her 
fejlagt.  dóttur  f.  systur,  men  i  en  for- 
vansket  sammenhœng). 

Hildibrandr,  en  bersœrk,  drœbt 
af  kong  Sigurðr  hjprtr  466  24. 

Hippótús  (0:  Hippothous)  Trojan- 
ernes  bundsforvandte  fra  Larissa  222 1. 

Hipsífílús,  Laomedons  frillebdrne 
sön  202  85. 

Híreglas  (0:  Hirelgas,  Geoffr.)  en 
kœmpe  i  kong  Artus'  hœr  mod  Romerne 
293  20. 

Hírelgis  (q:  Hirelgas,  Geoffr.)  Ka- 
sibellaniis  sostersön  261 13. 

Hjálmarr,  en  jarl  over  Helsinge- 
land  pd  Harald  den  hdrfagi'es  tid  453 

20.  28.  36.  37,    454  3.  13.  19,    455  13.  17.  20. 

Hjálmarr  enn  hugumstóri,  konge- 
datteren  Ingeborgs  trofaste  elsker,  An- 
gantyi-'s  banemand  352  29,  353  7.  9  25. 27. 

29.  31.  32,    356  3.  9.  21. 

Hjálmgrímr,  Ölvir  hnúfa's  led- 
sageri)d  rejsen  til  Upsala  447 19. 20,  449 18, 
452  16-17. 


Hjalti  Skeggjason,  isl.  hovding  pd 
Sydlandet   (omkr.  1000)  126^4,  133^5- 

134  1,  138  18.  20  26.  30  31.  32.34.  35.37,  1409.19. 
25.  26.  27.  28.  39.  34.  141  1,  2.  3.  8.  11.  24  25.  30.  36, 
142  2.  3.  5.  24.  143  6.  35. 

Hjprtr,  en  isl.  skjald  ved  Harald 
hdrdrádes  hird  331  9. 13. 15,  332  5  7. 20. 21. 

Hjprvarðr,  den  tredje  afArngrims- 
sönnerne  352  2,  354  21. 35,  355  13. 17. 

Hjprvarðr  se  Hervpr. 

Hlenni  Ormsson,  hinn  gamh,  isl. 
hovding  pd  Nordlandet  (10.  og  11.  drh.) 
127  6,  143  3-4. 

Hlévargr,  en  dvœrg  (en  af  Lofars 
aner)  189  9. 

Hlíf  Dagsdóttir,  Halfdan  den  mildes 
dronning  457  9. 

Hlín,  et  andet  navn  pd  gudinden 
Frigg  i  Vpluspá  191  8. 

H 1 9  ð  r ,  kong  Heidrek  den  vises  frille- 
bdrne  sön  360  21,  361 14. 

H  ó  e  1  —  ogsd  fejlagt.  Kóel  —  (Hoelus, 
Geoffr.)  kong  Artus'  sostersön  288  7.  is, 
289  2,  291 21,  293  26,  294  n. 

Hólmg^ngu-Hrafn,  en  bonde  pd 
Vestlandet,    drœbt  af  Eiríkr  rauði  426 

23—24. 

Hómerús,  digteren  246  13. 

Horsús,öí.e.  Horsa,  Hengist's  broder 
269  9. 

Hrafn  Oddsson,  en  mœgtig  isl.hev- 
ding  (d.  1289)  505  17. 

Hrafn  Sveinbjarnarson,  isl.hovding 
pd  Vestlandet  (d.  1213)  505  le. 

Hrafn  Valgarðsson,  hinn  heimski, 
bedstefader  til  Úlfr  aurgoði  505 10-11. 

Hrani  og  Rani,  den  femte  af  Arn- 
grimssönnerne  352  3,  355 13. 17. 

Hringr  se  Sigurðr  hringr. 

Hringr,  en  anferer  i  kong  Olafs 
hœr  pd  Stiklestad  415 1. 

Hringr  Dagsson,  en  oldtidskonge, 
efter  hvem  Hringaríki  skal  have  sit  navn 
466  7. 

Hringr  enn  hvíti,  morbroder  til 
Harald   hdrfagres   skjald  Ölvir    hniífa 

448  8.  19.  24.  26.  27.  30.  32.  34,    449  8.  84,    450  16, 

452 1. 15. 

Hringr  Ingjaldsson,  en  norsk  (?) 
konge,    bedstefader    til  den    kong  Guð- 


PERSON-REGISTER. 


52o 


r0ðr,    dev   faldt    i  Syden  med  Sigurðr 
ormr  í  auga  466?. 

Hrólfr  nefja,  frœnde  til  Þorbjprn 
Hornklofi  448  4. 32. 35,  449 1. 2. 3. 4. 9. 35,  450  le. 

452  1.  12.  14,    454  24.  29.  32.  33. 

Hrólf r  Splg.ason  (Haraldssonar  hildi- 
tannar)  frá  Ám  5053. 

Hrollaugr,  konge  i  Holmgárd, 
Heidrek  den  vises  svigerfader  361  is.  33. 
34,  362  15. 26,  363  1. 3. 18. 

Hrómundr  gullrani,  en  hovding  i 
Sogn  pá  Harald  hárfagres  tid  450  35. 

Hroptr,  et  af  Odins  navne  191 23. 

Hrymr,  jœtternes  anforer  i  Ragna- 
rokskampen  191 2. 

Hrœrekr,  Haralds-son  (hilditannar) 
505  9.  Fejlagtig  anfort  her  som  fader 
til  Þórólfr  váganef  isteden  for  til  Þrándr 
gamli. 

Hrœrekr  h^ggvanbaugi  [urigtigt 
isteden  for  sl^ngvanbaugi  ?) ,  sön  af 
Hálfdan  Fróðason  og  fader  til  Haraldr 
hildit^nn  505  2 

Hrœrekr  slpngvanbaugi,  sön  af  In- 
gjaldr  Starkaðarfóstri  505  1. 

Hugbertús,  by skup  af Kantaraby rgi 
(10.  drh.)  130  is.  19. 

Hugi,  en  norsk  prœst  pd  Agvalds- 
nœs  i  kong  Harald  den  hdrdrádes  tid 
336  17. 18. 

Húmbiís  (0:  Humher,  Geoffr.)  en 
konge,  der  bekrigede  Brutus'  sönner 
244  22. 30. 

Humli,  hertug  i  Húnaland  360  20, 

361 12. 

H  u  n  d  a  -  S  t  e  i  n  a  r  r ,  Englajarl,  ftgíísíe- 

fader  til  Auðunn  sk^kull  505  29  32. 

Hústó  —  forvanskning  af  Ubbi  — 
broder  til  Yngvar  {0:  ívarr)  og,  som 
han,  uœgte  sön  af  Bagnar  lodbrog  464 11. 

Hvítserkr,  Ragnars-son  loðbrókar, 
konge  i  Jylland  og  Venden  459  5.  460 17, 
461  8,  464  22,  466  2,  506  4. 

Hœkil-  eller  Eœkils-Snorn,  seSnorri 
Hœkilsson. 

Hœkúba  se  Hecúba. 

Hœnir,    en  af  Aserne  189  i4.  192  1. 

Hpðr,  Balders  broder  191 23. 

H^fða-t'órdr  se  Þórðr  Bjarnarson. 

H^fundr  Guðmundar-son  (á  Glasis- 


vpllum),  kong  Heidrek  den  vises  fader 
350 12,  357  8.10.10. 19. 33,  358(5.7.15,  3593C.38, 
360  2. 

Hpgni,  en  sekonge  (ibenœvn.)  274 1«. 

H^gni  Eysteins-son,  illráða  (S.árh.) 
457  31. 

Hprða-Knútrse  Knútr  Sigurðarson . 


I. 

ídóneus,  d.  e.  Idomeneus,  Kretens- 
ernes  anforer  for  Troja  213  no. 

ígerna,   moder  til  kong  AHus  286 

29.  32.  38. 

Illugi  Arason  (á  Reykjahólum),  en 
anset  hovding  pá  Vestlandet  (10  og  11. 
drh.)  375  le,  376  8. 10. 13.  le.  is,  377  7.  u.  20, 

378  3.  6.  7.  24.  27,    381  26,    385  2. 

Illugi  Ásláksson,  hinn  rammi,  en 
hovding  pá  Vestlandet,  der  tillige  med 
faderen  tog  parti  mod  Eiríkr  rauði  (c. 
982)  426  35 

Illugi  Ingimundarson,  en  isl.prœst 
pá  Nordlandet  (lO.árh.)  148  31. 

111  ugi  hinn  rauði,  isl.  hovding  pá 
Vestlandet  (lO.árh.)  126  23. 

í  1  ú  s ,  sön  af  Tros  og  fader  til  Lao- 
medon  504^1. 

ínakiís,    d.  e.  Inachus,   los   fader 

195  12.  15.  27.  34,     196  25. 

Ingi  Hringsson,  konge  over  Hringa- 
ríki  466  -. 

Ingibj^rg  auðga,  en  slœgtning  af 
Harald  hárfagre  445 10—11. 27,  446  n.  17 

20.  27. 

Ingibjprg  Klakk-Haraldsdóttir,  gift 
med  kong  Sigurðr  hjprtr  446  25. 

Ingibjprg,  kong  Yngvis  datter, 
helten  Hjálmars  fœstemo  352 19,  3532-3. 

Ingigerðr  Óláfs-dóttir,  svænska, 
gift  med  kong  Jaroslav  af  Holmgárd 
333 18. 

Ingigerðr  ríka,  moder  til  abbedissen 
Hallbera  pd  Reynistaðr  444  21. 

Ingileif,  gift  med  Ásbjprn  Hrafn- 
kels-son  (freysgoða;  10.  árh.)  142  33. 

Ingimundr  Einarsson,  prœst  til 
Reykjahólar  (12.  árh.)  147  3. 

Ingimundr  Illugason,  isl.  prœst  pá 
Nordlandet  (d.  1150)  148  30. 
34* 


526 


PERSON-REGISTER. 


Ingjaldr  Fróða-son  (frœkna)  Star- 
kaðarfóstri  (hegynd.  af  8.  árh.)  505 1. 

Ingjaldr  Helga-son,  magra  (9.  og 
lO.árh.)  505  4. 

Ingjaldr  Helgason,  fader  til  kong 
Óláfr  hvíti  (8.  og  9.  árh.)  425  2,  456  27. 

Ingjaldr  Ingason,  en  norsk  konge, 
tipoldefader  til  den  kong  Guðroðr,  som 
faldt  i  Syden  med  Sigurðr  ormr  í  auga 
466  7. 

Ingjaldr  Óláfs-son  (trételgju)  konge 
over  Vœrmeland  (begynd.  af  8.  árh.) 
456 15. 

Ingjaldr  Skarafóstri  se  Ingjaldr 
skari. 

Ingjaldr  skari  —  og  vistnok  urigtig 
Skarafóstri  —  Þoríinnr  rammi's  foster- 
fader  og  anden  ledsager  pd  rejsen  med 
Harald    hárfagres    skjalde    til    Upsala 

450  5,    452  4-5.23. 

Ingólfr  á  Hólmlátri,  en  honde  pá 
Vestlandet,  hos  hvem  Eiríkr  rauði  op- 
holdt  sig  985—986  427  20. 

Innógen  (=  Ignoge,  Geoffr.)  kong 
Pandrasus'  datter,  gift  med  Brutus, 
Æneas'  œtling  240 12. 28. 32. 35.  244  9. 

Innógen  (=  Ignogni,  Geoffr.)  en 
af  Ehraucus'  dotre  247  33. 

I  n  p  r  i  c  í  ú  s  (=  Mempricius,  Geoffr.) 
kong  Maddans  sön  246 15. 20. 24. 26,  2474. 

Invíss,  en  jœtte,  som  kong  Artus 
fœldede  292  e  (om  navnets  oprindelse 
se  Indledn.  CV). 

íó,  Inachus'  datter  195  13.16. 35.  se. 

ísaac,  d.  e.  Isak,  patriarken  177 10 

ískardús  (=  Isemhardiis,  Geoffr.) 
en  sostersön  af  kong  Carencius  (Care- 
ticus)  295  33. 

ísleifr  Gizurar-son  (hvíta)  hiskop 
over  Island  (f.  1006,  d.  1080)  145  i.e  13.19. 

Itiran  (=  Itrmann,  SnE.),  sön  af 
Athra  504  27. 

ivarr  Hálfdanar-son  (snjalla),  víð- 
faðmi,  konge  over  Danmark  og  Sverige 
(7.  árh.)  456  8.10. 

ívarr  Ragnars-son  (loðbrókar)  bein- 
lausi,  anferer  for  hœrgende  Nordhoer 
og  konge  i  Nordengland  338 19,   346 15, 

4595,    462  1,    463  12.  14.  16.  18   22.32.36.39.    464 

2. 4  8  u.  465  10. 14. 21,  506  5.    Jfr  Yngvar. 


ívarr  Þórðarson,   sönnesön  af  Haf- 
liði  Másson  (c.  1200)  148  26. 


Jácób  0:  Jacoh,  patriarken  177  10 

Jácóbr  0:  Jacohj  evangelisten  Johan- 
nes'  hroder  Yll  ^. 

Jácóbr  0:  Jacoh,  entenJ.  den  yngre, 
eller  frelserens  hroder  1778. 

Jáfet  og  Jáfeth  se  Jápheth. 

Jákóbr  0:  Jacoh,  frelserens  hroder 

486  26. 

Jáphet,  Jáfet  og  Jáfeth,  Noahs  sön 
155  21. 30,  165  1. 12,  504 15. 17. 

Jari,  en  dvœrg  1896. 

Jarizleifr,  d.  e.  Jaroslav,  konge  i 
Novgorod  (d.  1054)  333  17. 

J  á  s  ó  n ,  Argonauternes  forer  198  3. 9. 

22.  27,  200  10  16.17.  34.  37.  38,  201  7.12.14.  19.  21. 
32.  35.  .98,    202  2.  3.  5.  10.  13. 

Játmundr  helgi  o:  St.  Eadmund, 
konge  i  0stangel  (d.  870)  464  n,  465 15. 

Játvarðr,  d.  e.  Edvard  (den  œldre), 
Alfred  den  stores  sön  og  konge  i  Eng- 
land  (901—925)  302  3. 

J  á  V  a  n,  ogsá  Jóban  0 :  Javan,  Japhets 
sön  165  13  15.  504 19. 

Jésús,  se  Jesús  Christus. 

Jésús  Ghristiís,  Jesús  Kristr,  Jesús, 
Ghristr,  Ghrist,  Kristr,  Krist,  Gristr,  Grist 

130  25.      137  5,      142  29,      1446.16,     164  27.32, 

172  6,  176  16,  177  16,  185 13,  186  (en  gang 
i  grundplanens  text),  262  30,  265  3,  280  37, 
29436,  2953,  29832,  3OI22.  30738,  309^7  28, 
321 20.  323i5,  438i3,  470i4,  47428,  47728, 
479  13  17,  482  17. 29,  483  5,  484  3- 10— 11.19.27, 

485  6.  8  12.  25.  486  17.  23.  28.  30,  487  15.  24.  28, 
488  3.  10- 14  15.17.19  27  30.31,  489  11  13.  22.  25.  .35,  ~ 
490  1.  9.  16.  18.  28.  30.  .36,  491  9.  20;  497  11.  13  18. 

Jóan  se  Jóhannes. 

Jób  15122. 

Jóban  se  Jávan. 

Jóhannes,  Jóan  og  Jón,  evangelisten 

154  82.33.    172  8.9,    175l4.20,    1773.12.    486  33, 

487  4. 

Johannes  baptista  144i4. 17, 176 14.17, 

177  9.  18—19. 

Jókell,  en,  som  fra  Norge  sejlede 
pd  Island  "Sni  2h. 


* 


PERSON-REGISTER. 


527 


Jón  (evangeUsten)  se  Jóliamies. 

Jón  Árnason,  Sverrisfóstri ,  hiskop 
til  Garðar  i  Grönland  (1187—1209)  501  s. 

Jón  Knútr,  hiskop  íí7Garðar  /  Grön- 
land  (1150—87)  501  s. 

Jón  Loptsson,  Sæmundar  -  sonar 
(fróAa;  d.  1197)  505  u. 

Jón  Sigurðarson,  sönnesön  af  Jón 
Loptsson  505 14. 

Jón  torvarzson,  prœst  pd  Nord- 
landet  (12.  árh.)  147  4-5. 

Jó  n  Ögmundarson  (shr.  Ommundar-, 
d.  e.  Ömmundar,  to  gange)  hinn  helgi, 
hiskop  til  Hólar  (f.  1052,  d.  1121)  145 12, 

146  26.  28,     148  16.  23. 

Jón  Ömmundar-  se  Jón  Ögmundar-. 

JórsaLi-Sigurðr  se  Sigurðr  Mag- 
nússon  Jórsalafari. 

Jósaphát,  konge  i  Juda  186  (to 
gange  i  grundplanens  text). 

ióse^\\,patriarkenJakohs  sön  I7O23. 

Jóseph  og  Jósep  af  Arímaðía  (d.  e. 
Arimathœa)  48621-22,  489  35. 

Jósúa  {0:  Josva),  Jedernes  anforer 
ved  erohringen  af  Kanaan  193  2. 

J  ú  d  á  s  og  Jiida,  d.  e.  Judas  Ischariot 
485  6.7,  490  19. 21. 30,  491 19. 

Jiidás,  d.  e.  Judas  Thaddeus,  apost- 
elen  176  28. 

Júdíth,  den  jediske  heltinde  492  20. 

Júlíiís,  en  kristendomsforkynder  i 
England  pá  Maximinians  tid  266  5. 

Júlíús  Gajus  Gesar,  Júlíus  Gesar, 
Gajus  Júlíus,  Gajus,  Júlíus,  Gesar  d.  e. 
Gajus  Julius  Cœsar  259  28. 33,  260 10.  le. 

17.  18.  20.  25.  27,  261  2.  6-  8.  22.  27.  31.  33.  86,  262 
6.9.10.17.20.23  —  24,    263  14,    291  1.  \ 

Júna  og  Júnu,  d.  e.  Juno  I0817, 
194  27,  196 1.     Se  Sif. 

Júpíter,  158i3.i6.2i,  159 1,  193i8i9. 

194  8  18-  20  22.  25.  31.  35  ,  195  1.  2.  14  15.  17.  22- 
25.  26.  33.  36,      196  14.  17.  18.  26,    197  12.  13.  15.  19. 

22. 28. 31. 33,  241 3,  504  20.  Se  ^ÓYT  og  Krít- 
arþórr. 

Júvenális,  den  romerske  digter 
305  8. 

Jprundr  at  Keklum,  tipoldefader 
til  Erlendr  sterki  Óláfsson  444  is. 

Jprundr  Atlason  se  Jprundr  Úlfs- 
son.  I 


J^rundr  Hrafn.s-.son  (heimska)  en 
mœgtig  hevding  pá  Sydlandet  (10.  árh.) 
505  11. 

Jprundr  Úlfsson  {fejlagt.  Atlason) 
Eirík  rauði's  svigerfader  426  is. 


K. 

Kaðall  (=  Cadvallo,  Geoffr.)  sön 
af  Kaðvánús,  konge  i  Northumherland 
og  senere  over  England   (7.  árh.)    296 

31.  34,    297  10.  13.  16.  19.  22,    298  11.  14.  17.  20.  27. 
29.  36,    299  7.  12.  13.  20,    300  11.  13.  14.  24. 

Kadmús,  kong  Agenors  sön  og  Eu- 
ropas  hroder  196  22. 23. 
Kádór  se  Gádór. 
Kaðvalla,  engelsk  konge  (8.  árh.?) 

301  30. 

K  a  ð  V  á  n  ú  s ,  ogsd  Gaðverús  og  Ganá- 
nús,  hritisk  konge  (slutn.  af  6.  og  hegynd. 
af  7.  árh.)  296  23. 26. 28. 31. 

Káin  og  Gáin,  Adams  sön  182 19, 
479  14,  504  12. 

K  á  I  f  r ,  den  ene  af  brodrene  i  Garps- 
dalr,   den  anden  Steinólfr  378  10. 26,  381 

19.  22.  29,    385  1,    386  14.  27. 

Kálfr  Ásgeirs-son  (œðikolls,  denyng- 
res;  10.  og  11  árh.)  139  7. 

Kalkás  og  Galcás,  d.e.  Calchas,  den 
herömte  spámand  fra  Trojanerkrigen, 
207  20,  217  2,  223  21. 

K  á  m ,  d.  e.  Cham,  Noahs  sön  154  21, 
165  3. 19. 

Kambran,  Gambran  (=  Kamher, 
Geoffr.),  sön  af  Brutus  og  Innogen  244 

10.  18.  26.  , 

Kanánús,  Ganánús,  hritisk  konge, 
kong  Gvítilínus's  sön  og  efterfolger  (vist- 
nok  =  Kimarus  hos  Geoffr.,  der  nœvnes 
som  sön  af  Sisillius)  257  24. 27. 29. 

Karisíús  se  Garásíús. 

Karlsefni  se  Þorfinnr  Karlsefni. 

Karsíús  se  Garencíús. 

Kasandra,  Gasandra,  d.  e.  Gassan- 
dra,  Priamus'  datter  199  2,  206  2,  2074. 

220  30-31,    221  4.  5.  27. 

Kasíbellánús,  Gasíbellánús,  Gasa- 
bellánús,  og  (fejlagt.)  Gasíbellús  (=  Cas- 
sihellaunus,  Geoffr.,  Cassivellaunus,  Cœs. 
hell.  gall.)  den  anden  sön  af  kong  Helius 


5l>8 


PERSON-REGISTER. 


og  den  œldstes  —  kong  Liids  —  efterfelger, 
Briternes  forer  mod  Cœsar  í259  19.2433, 

260  o.  12.  18.  26.  29,    261  9.  13-14.  17.  32.  36,    262 
4    7.12—13.18.19.25,    263  14. 

Kastór,  Castor,  Helenes  hroder,  en 
af  Argonavterne  198  27,  202  17. 

Kátellús,  en  sydengelsk  konge  h or- 
ende  til  kongerœkken,  som  omtales  u. 
Margánús,  s.  d.  259  A. 

Katla,  moder  til  Þorbjprg  kolbrún 
370  2. 3. 

Ke'i  se  Kjæir. 

Keldrik  og  (fejlagt.)  Kolldrik  (-^ 
Cheldricus,  Geoffr.),  en  saxisk  hertug, 
der  i  kong  Artus'  tid  gjorde  indfald  i 
Skotland  288  5. 33. 34,  294  28. 

Kervi  (=  Cherin,  Geoffr.)  en  syd- 
engelsk  konge,  horende  til  kongerœkken, 
som  omtales  tíWíZer  Margánús,  s.d.  259 15. 

Ketill  se  Digr-Ketill. 

Ketill  Bjarnar-son  (bunu)  flatnefr, 
Auðr  djúpúðga's  fader  (f.  i  hegynd.  af 
9.  drh.)  425  6,  456  28. 

Ketill  Guðmundarson,  isJ.  prœst 
(c.llOO)  1474. 

KetiU  kálfr,  en  hevding  i  Norge, 
Olaf  den  helliges  svoger  335 12. 

Ketill  Skíðason,  refr,  oldefader  til 
torvaldr  víðfprli  (c.  900)  126  4. 

Ketill  þistill,  landnamsmand  (9. 
árh.)  427  27. 

Ketill  Þorsteinsson,  ferst  prœst  til 
Mpðruvellir,  siden  hiskop  til  Hólar  (f. 
1075,  d.  1145)  147  3-4. 31,  148  23. 

Kili,  en  dvœrg  1894. 

Kinjúlfr,  en  engelsk  konge  (8.  árh.) 

301  32. 

Kirjalax,  Grikkjakonungr  (d.  e. 
Alexius  I  Komnenus,  ostrom.  kejser;  d. 
1118)  147  11. 

Kirrnácús  (=  Kinmarcus,  Geoffr.) 
hritisk  konge,  sön  af  Sisillius  253  5. 

Kjartan  Óláfs-son,  pá  (f.  c.  970,  d. 

1003)      139  3.  6.  15.  16.  18.  20.  21.  22.  24.  26    27.  29. 
33.  34.  35,     140  1.  22. 

Kjarvalr  írakonungr  (c.  850)  mor- 
fader  til  Helgi  magri  (o.  fl.)  435  29-30. 

K  j  æ  i  r  o^  Kei  (=  Cajus,  Geoffr.)  kong 
Ai-tus'  hovmester  289  32,  293 19. 

Klakk-Haraldr  se  Haraldr. 


Klaufi  þorvaldsson,  isl.hovding  pá 
Nordlandet  (lO.drh.)  128  12. 19. 

Klendácús  (=  Cleda ucus,  Geoffr.) 
en  of  den  sydeng.  kongegruppe,  som 
omtales  u.  Margánús,  s.  d.,  259  16. 

Klíteninestre  {0:  Klytæmnestra) 
Agamemnons  hustru  198  20. 

Knútr  fundni,  fader  til  Gorm  den 
gamles  fosterfader  464  27. 

Knútr  Gormsson,  Danaást  (d.  936) 

465  5.  6.  9.  19.  28. 

Knútr  Sigurðar-son  (orms  í  auga), 
eller  Hprðaknútr,  konge  over  Sœlland, 
Skáne  og  Halland  (9.  árh.)  464  24 ,   466 

16.  18. 

Koðrán  Eilífsson  (arnar;  10  árh.), 
fader  til  t»orvaldr  víðfprli  126 3. 5,  127 10. 

13.  16.  17. 

Kóel  se  Cóel  og  Hóel. 
K  o  1  b  e  i  n  n  Þórðar-son  (freysgoða)  isl. 
hevding  pá  Sydlandet  (10.  og  11.  drh.) 

139  8-9,    140  23,    141 10. 

Kolbrún  se  Þorbjprg  kolbrún. 

Kolgrímr  (Colgrinus,  Geoffr.)  en 
af  anforerne  for  den  saxiske  invasions- 
hær  i  kong  Artus'  tid  287  29. 32. 33,   288 

32-32. 

Kolldrik  se  Keldrik. 

Kolr  (í  Lœkjarbug)  isl.  bonde  (10. 
árh.)  136  12. 16. 17. 

Kolr  borkelsson(Víkverjabiskup;  11. 
og  12.  drh.)  145  12. 

Koltorfa  Skeggjadóttir,  sester  til 
Hjalti  Skeggjason,  gift  med  Þorvaldr 
Skeggjason  141 23-24. 

Kolufóstri,  máske  kun  tilnavn  pá 
den  af  Harald  hdrfagres  hirdmœnd, 
som  skjalden  Þorbj^rn  hornklofi  kárede 
til  ledsager  pá  rejsen  til  Upsala  447  19, 
452  0. 

Kónan  (Conanus,  Geoffr.)  den  helt, 
kongen  Cadvaladrus  (efter  Merlinus' 
spádmn)  pákalder  i  noden  281  e. 

Konstantínús  keisari  se  Constan- 
tínús. 

Krist,  Kristr  se  Jésiís  Christiís. 

Krítar-Þórr  se  Þórr. 

Kús,  d.  e.  Chus,  en  af  Chams  sön- 
ner  165  20. 21. 

Kvígr  jarl,    en  jarl,    som  synes  at 


\ 


PERSON-REGJSTER. 


520 


have    vœret    skjalden    Úlí'r     Sebbasons 
samtidige  445  9. 

Kvintús  (d.  e.  Cajus  Qiiintilianus, 
Geoffr.),  slœgtning  („nepos")  til  den 
vestromerske  rigsforstander  Lucius  og 
CH  af  hans  rádsherrer  292  yo.  32. 


L. 


Lábíenús,  en  hœmpe  og  hevding  i 
Cœsars  hœr  (i  Britannien)  260  22. 

Lámech,  Noahs  fader  504  u. 

Lámedón  og  Laómedón  (kun  pá 
ét  sted  0:  i  Tillœg  XI)  Priamus'  fader 
198  33 ,  199  3 ,  200 11 ,  202  15. 17. 25. 30. 31. 34, 
204  8,  504.1. 

Lancelót,  en  af  kong  Artus'  soster- 
sönner  289  3. 

Laómedón  se  Lámedón. 

Lassiís  se  Lásús. 

L  á  s  ú  s  og  Lassús  (d.  e.  Lausus)  sön 
af  Mecencius  (d.  e.  Mezentius),  Turnus' 
hundsforvandte  237  17. 19. 20. 

Látína,  fejlagt.  for  Lavinia,  kong 
Latinus'  datter  233  s.  32,  238  is. 

Látínús,  Látíníús,  og  fejlagt.  Láví- 
nús  og  Lauvínús,  konge  i  Latium  2336. 

7.11.32,    234  20,    238l.8.  19. 

Laurencíús,  i>: den h ell.Laurentius 

170  8    13. 

Lauvína  (d.  e.  Lavina)  kong  Sil- 
vius'  dronning  238^6. 

Lauvínús  se  Látínús. 

Leði,  en  af  Háma's  roverfiok,  som 
modte  Harald  hárfagres  skjalde  pd 
vejen  over  Kjolen  452  7 

Leifr  se  Bíarleifr. 

Leifr  Eiríksson,  hinn  heppni,  sön 
af  Eiríkr  rauði,  opdageren  af  Vínland 
(c.  1000)  141 5. 6. 7,  431 29. 31. 33  35. 37,  432 

1-2.3.4   7.  14.  16.  19.  20- 23.  24    2G.  29- 30.  34.  37,   4339, 

437  25. 

Leil,  sön  afBrútús  grœnskjpld  248 

7.  11. 

Leir,  d.  e.  Lear,  kong  Bladuds  sön 
og  efterfelger  248  26.  249^7,  250  2.  4.7.13. 

14.  29,    251  29.  38,    252  9    10. 

Lelíús  (o:  Laelius)  en  helt  og  hov- 
ding  i  kejser  Claudius'  hcer  pá  toget  til 
Britannien  2G2  37,  263  s. 


Leó  nonus  (niende),  pave  (IL drh.) 
145  8—9. 

Leó,  d.  e.  Leo  I,  estromcrsk  kcjser 
289  10,  290  21,  295  4. 

Leoncíús  =  (Leotinus,  Geoffr.) 
kcjserinde  Helenes  farhroder  267  22. 

Lepídús  se  Marcíús  Lepídús. 

Lícáón  se  Líkáón. 

híí  se  Hlíf. 

Líka-Loðinn  se  Loðinn. 

Líkáón,  Lícáón  (0:  Lycaon)  kong 
Friamus'  sön  210  6,  222  1. 

L  í  k  á  ó  n ,  en  menneskeœder  pá  Kreta 
196  13. 

Litr,  en  dvœrg  1892. 

Ljótr  Þórunnarson,  sestersön  af 
Þorgrímr  trpHi  389  31,  406 1. 3.  e.  7.  9.11.15. 

16.  17.  20.  22,    408  36,    409  3.  8.  9. 

Lócrínús,  sön  af  Brútiís  og  Innó- 
gen,  faderens  efterfelger  2449.17.25.33.35, 

245  2.4.10.22.25.31.32,    246 1. 

Loðbrókarsynir  se  Ragnarssynir. 

Loðinn,    en  arhejder  eller  trœl  pá 

Brattahlíð  i  Grönland  390  5.10  is.  20. 21. 25. 

32.35,    391l.  4.  6.14. 17.19.34,    4108. 

L  o  ð  i  n  n ,  ogsá  kaldet  Líka-Loðinn,  en 
Grönlandsfarer  i  Harald  den  hárdrádes 

tid    335  9—10.  14.  15.  16—17.  19,    336  5.  7.  9.  14. 16. 

Loðmundr  Svartsson,  hedstefader 
til  Sæmundr  fróði  505 12. 

Loðr,  en  irsk  konge,  kong  Yðir's 
svigersön  287  5. 

Lóðurr,  en  af  Aserne  189  u. 

Lofarr,  en  dvœrg,  hvis  aner  op- 
regnes  i  Vsp.  i  gruppen  efter  Dvalinn 
189  7. 11. 

Loki,  en  af  Aserne,  sön  af  jœtten 
Fárbauti  og  jœttekvinden  Laufey  (Nál) 
191 5. 

Lóni,  en  dvœrg  1896. 

Loptr  Sæmundar-son,  fróða,  prœst 
til  Oddi  (12.  árh.)  505  12. 

Lórithi  {0:  Lóriði,  d.  e.  Hlórriði) 
fader  til  Henreði  {jfr.  Hericedei)  504  24. 

Loth,  en  konge  over  Hprðaland  pá 
kong  Artus'  tid,  og  senere  hans  allierede 
289  3.11,  294  31. 

Lothen  C=  Cloten,  Geoffr.)  en  konge 
i  Cornwall,  fader  til  kong  Dunvallus 
253  18. 


530 


PERSON-REGISTER. 


Lúcás  se  Lúkás. 

Lúcíiís,  sön  af  kong  Coilus  og  hans 
efterfolger  (2.  árh.)  264 14.  is. 

L  ú  c  í  lí  s  (—  Lucius  Tiherius,  Geoffr.) 
en  vestromersk  rigsforstander  underLeol 

290  23.  25,    291  22.  24.  25,    292  28.35.38,    2932.5. 
25.  32.  36. 

Liid  Húðíbras,  kong  LeiVs  sön  og 
efterfolger  248  12. 

Lúdr  (Lud,  Geoffr.)  sön  af  kong 
ílelius  og  hans  efterfÐlger,  en  œldre 
broder  til  Kasíbellánús  259  19. 

Liikánús,  Senekas  hrodersön  308 5. 

Liíkás,  Lucas,  evangelisten  1118.22, 

486  29.  32. 

Lúpús,  œrkehiskop  afTroyes,  soster- 
sön  til  hiskop  Germanus,  kristendoms- 
forkynder  i  England  i  kong  Vortiger- 
nus'  tid  (d.  479)  269  30. 

Liísa-Oddi  se  Oddi. 


M. 


Maddan  og  Madann,  sön  af  Locri- 
nus  og  Guendoloena,   konge  i  Cornwall 

245  22,    246  4.  8.  XO.  13.  16. 

M  a  d  í  a ,  d.e.  Madai,  en  af  Japheths 
sönner  165  13. 14. 

Mágancíiis (Maugantius, Geoffr.)  en 
vismand  hos  kong  Vortigernus  271  7. 

Magi,  skr.Uág'i  (0:  Magni),  sön  af 
Móði  504  26. 

M  a  g  1  á  V  í  ú  s  (=  Maglaunus,  Geoffr.) 
en  jarl  i  Skotland,  kong  Lears  sviger- 
sön  250  22. 

Magnhildr,  soster  til  Hjálmarr, 
jarlen  over  Helsingeland,  gift  med  Þor- 
finnr  rammi  455  19. 21. 

M  a  g  n  ú  s  Hákonarson,  lagabœtir,  Nor- 
ges  konge  (f.  1238,  d.  1280)  500  5-6. 

Magniis  Óláfsson,  berfœttr  Norges 
konge  (1093—1103)  337  e. 

Magniís  Þórðarson,  prœst  til  Rey- 
kjaholt  (IL  og  12.  drh.)  147 1. 

Magón,  d.  e.  Magog,  en  af  Japhets 
sönner  155  20,  165  12.  i4. 

M  a  h  a  1  a  e  1 ,  d.  e.  Mahalaleel,  Kenans 
sön  504 13. 

Máj á  (0:  Maja)  Merkurs  moder  195 10. 


Malgó,  en  hritisk  konge,  den  tredje 
efter  kong  Artus'  ded  295  21. 

M á  1  u n n  og  (fejlagt.)  Malnun  (^—  Ma- 
lim,  Geoffr.)  kong  Maddans  sön  246  le. 

20.  22.  25. 

Malvásíús,  en  konge  fra  Tile  i 
kong  Artus'  hœr  mod  Romerne  291 21. 

Manasar  (=■  Mustensar,  Geoffr.), 
en  afrikansk  eller  maurisk  konge  i 
Romernes  hœr  mod  kong  Artus  291 26. 

Már,  en  Nordmand  i  angrihernes 
felge,  da  Þorgeirr  Hávarsson  hlev  fœldet 
383  12,  384  1. 

Marcía,  kong  Guitilinus'  dronning 
257  23. 

Marcíús  Lepídús  (=  Marius  Lepi- 
dus)  en  anferer  i  den  vestromerske  rigs- 
forstander  Lucius'  hœr  mod  kong  Artus 
293  24.  Vistnok  opfattet  i  oversœtt.  som 
2  forskelUge  mœnds  navne. 

Marcús  se  Markús. 

Margadúð,  en  af  kong  Ehraucus' 
sönner  247  31. 

Margánús,    kong  Lears   dattersön 

252  20.  27.28.30. 

Margánús,  en  konge  i  Sydengland 
og  kong  Ellidurus'  efterfolger;  den  forste 
i  en  rœkke  af  konger  efter  œtlingerne 
af  kong  Brennir,  om  hvilke  der  til- 
föjes,  at  „om  dem  er  der  intet  herettet" 
259 14. 

Máríá,  Kristi  moder  149  1.3,  164  33, 
1728,  176 17,  177 18,  186  (en  gang  i  grund- 
planens  text),  488  21. 

Máríá,  Harald  hárdrádes  og  dron- 
ning  Ellisifs  datter  333  le,  337  12. 

Máríá  Magðalená  48624-25,  487  2. 

Máríánús  (=  Merianus,  Geoffr.), 
en  sydengelsk  konge,  horende  til  konge- 
rœkken,  som  omtales  u.  Margánús,  s.  d. 
259  16. 

Máríiis,  kong  Arviragus'  sön  og 
efterfolger  264  2.  4. 

Máríús,  en  af  kejserinde  Helenes 
farhrodre  267 1. 

Markús,  Marciis,  evangelisten  176  32— 
177 1,  26323,  48625. 

Markús  Skeggjason,  lovsigemand 
(1084—1107)  145  25.30,  146 17. 

M a r  s ,  krigsguden  15824, 159i2.  SeTýr. 


PERSON-REGISTER. 


531 


M  a  r  t í  n  ú  s  byskup,  d.  e.  hiskop  Mar- 
tin  af  Tours  (375—400;  f.  316)  155  35. 
177  3,  300  16. 

Matheús  se  Mattheús, 

Mattheiís  og  Matheiís,  apostelen 
Matthœus  176  lo,  486  26. 

Matúsalem,  d.  e.  Methuselah,  en 
af  patriarkerne  504  u. 

Maurukári  se  M^rukári. 

Maxencíús,  o:  Maxentius,  kejser 
Maximianus'  sön  266  24. 

Maximíánús  (=. Maximianus Her- 
cidius,  Geoffr.),  romersk  kejser  (d.  310) 
266  2. 

Maximíánús,  fejl  for  Maximus, 
oprerer  mod  kejser  Gratianus  og  senere 
romersk  kejser  (efter  fremstillingen  kong 
Octavius'  svigersön  og  i  slœgt  med  kejser- 
inde  Helene)  267  22. 25. 28. 32. 

Mecencíús,  en  af  Æneas'  bunds- 
forvandte  mod  Turnus  236  24. 

Mecencíiís,  ogsd  M.ensencíús  (d.e. 
Mezentius) ,  en  af  Turnus'  hundsfor- 
vandte  237  17. 26. 27. 

M  e  d  e  a ,  Medee,  Medía,  Medíe,  konge- 
datteren  i  Kolchis  200 15. 38,  201 9. 12.17.36, 
202  5. 

Medía,  Medíe  se  Medea. 

Medíús,  fader  til  Medea  200i5.  le, 
202 1.  (Om  navnets  oprindelse  se  Indledn. 
XCIX). 

Melga,  efter  Geoffr.  en  skotsk  konge, 
der  i  forhund  med  en  hunnisk  konge, 
Guanius,  gjorde  (i  det  4.  drh.)  indfald 
i  England  267  31. 

Melíager,  d.  e.  Meleagrus,  hroder 
til  Deianíra  203^0. 

Menelaus,  konge  i  Sparta,  Helenes 
hushond  155  7.  9,  198  29,  206  9.  u.  15,  207 

9.12.29,  209  8.14,  210  4.21.35.36.38,  2112.3. 
5.  9.  12.  13.  24.  27,  216  36,  2174.  5,  221  25,  225 
23-  24. 

Menenús,  en  af  Æneas'  kœmper 
mod  Turnus  236  4. 

Menesteus,  ogsd  fejlagt.  Merstús, 
d.  e.  Mnestheus,  en  af  anforerne  i  Æneas' 
hœr  mod  Turnus  234  lo,  236  2. 

Menesteus  (—  Mnesteus,  Dares) 
en  forer  fra  Athen  i  Grœkernes  hœr 
for  Troja  208  29. 


Mennón,  Menón  —  og  fejlagtig 
Munón,  d.  e.  Meninón,  en  œthiopisk 
konge,  Trojanernes  forhundsfœlle  210  3, 

213  22,    217  24.25,    222  2,    504  22.23. 

Menón  (anfort  som)  en  af  Grœker- 
nes  krigere,  der  faldt  for  Ilektor  208  28. 

Menón  se  Mennón. 

Mensencíús  se  Mecencíús. 

Mercúríús  se  Merkúríús. 

MeríóneS;  en  af  de  grœske  helte 
for  Troja  210  6,  22134. 

Merkúríús,  Mercúríús  15828,  159 13, 
195  10.  u,  196  4,  269  10. 11.    Jfr  Óðinn. 

M  e  r  1  í  n  ú  s ,  spdmanden,  hvis  af  sagn- 
ene  overleverede  spddomme  gengives  i 
Gunnlúg  Munks  digt  (se  Indledn.  CXII— 

CXIII)    26822,  270  30.  33,  271  3.  U.  13.  17.  25.  28, 

272  1. 3.  277 10. 29,  278  5. 17,  283  2e.  27,  284 

26.  27.  31.  35,    285  5.  30.  31,    286  21.  22.  29,    301  14. 

Jfr  Ambrósíús. 

Merstús  se  Menesteus. 

Mesapór  (d.  e.  Messapus)  en  af 
Turnus'  kœmper  234  7. 

Mesraím,  d.  e.  Mizraim ,  en  af 
Chams  sönner  154  21,  165  20. 21. 

Micháel,  Michaell,  Mikjáel,Mikhjáll, 
Mikjáll,  œrkeengelen  133  9. 12,  147^7,  156 10, 
17620,  473  34. 

Mik-  se  Mich-. 

M  í  m  r ,  íí .  e.  Mimir,  den  herömte  vogter 
af  visdomshrenden  190  27. 29. 

Mínerva,  158 is.    Jfr  Gefjon. 

Mist,  en  af  Valkyrjerne  281 29. 

Mj^ðvitnir,  en  dvœrg  189  2. 

Módi  {eller  Móða?)  sön  afVingenir 
50425. 

Móðreð,  Móðret,  en  af  kong  Artus' 
s0stersönner  og  senere  hans  modstander 

2892,    291  29,   2947.14.16.20.21.23.26.27,    2959, 

297  8. 

Moðsognir,  en  dvœrg  188 20. 

Móíses  se  Móýses. 

Mordídús  (=  Morvidus,  Geoffr.) 
kong  Kananus'  (0:  Kimarus')  slegfred- 
sön  og  hans  efterfelger  'ihl  29. 31. 33. 

Morvíð,  en  af  kong  Artus'  hœr- 
forere  mod  Romerhœren  under  Lucius 
Tiherius  293^4. 

Mósók,  d.  e.  Mesech,  en  af  Jafeths 
sönner  165  13.  is. 


532 


PERSON-REGISTER. 


M  ó  ý  s  e  s ,  Móíses,  o :  Moses,  Jodernes 
lovgiver  152  o,  154  5,  159  34.35,  160  2.5.8, 
16429,  172i3,  177i9.  1843o.3i.3->,  1933,  3179, 
329  29. 33,  484 1.  2. 

Munón  se  Mennón. 

Múrvíð  (=  Moravid,  Geoffr.),  en  af 
kong  Ehraucus'  sönner  ^l^l  31. 

Mprukári,  Maurukári,  jarl,  en 
hroder  til  kong  Haraldr  Guðinason  (d. 
1066)  33822,  339  3.4.5.7. 

N. 

Nabogodonosor,  d.  e.  Nahochodo- 
rossor  eller  Nehuchadnezar  161  13. 

Náinn,  en  dvœrg  188 23,  189 4. 

N á li ,  en  dvœrg  189  4. 

Nár,  skrevet  Naar  el.  Naar  188 23, 
1894. 

Narfi,  en  mand,  udset  til  at  myrde 
Hjalti  Skeggjason  138^3. 

Nathan  se  Gatnathan. 

Nector  se  Nestor. 

Nembróth  se  Nemróð. 

Nemróð  og  Nembróth,  d.e.  Nimrod 
153  29,  170  5,  498  34. 

N  e  n  í  ú  s ,  NeneuS;  ogsá  ved  fejlskrift 
Veníús  (Nennius,  Geoffr.),  kong  Helius' 
tredje    sön    og    hroder   til  Kasíbellánús 

259  19,    260  18.  19.  20.  23.  24. 

Neoptúlemús,  Neoptúlenús,  Neop- 
túlemiís  (-lenus)  Pirriís,  d.  e.  Neopto- 
lemus,  AchiUes'  sön  218  6.2?,  220  23-24, 
221 9  17,  222  3-4,  225 19.    ^S'e  Pirrús. 

Neptúnús,  sön  af  Saturnus,  hav- 
ets  hehersker  193  is.  194  u,  204  14. 

Neremeth,  vistnok  forvanskning 
af  Heremóð,  sön  af  Itiran  (Itrmann, 
SnE.)  504  27. 

Nereus  (vistnok  =  Nireus  pulcher, 
(Dictys)  en  af  de  grœske  helte  for  Troja 
221 17. 

Nestes,  en  trqjansk  helt  222  2. 

Nestór  [ogsd  fejlskr.  Nector)  hinn 
spaki,  en  af  Grœkernes  anferere  og 
deres  kloge  rádgiver  for  Troja  198  30, 
202  20,  206 10,  207  11. 30,  216  ..o,  217  10.  se, 
238  2.  4. 

Nestór,  urigt.  for  Thestor,  spá- 
manden  Kalchas'  fader  207  20. 


Nicholaús,  hiskop  til  Gardar  i 
Grönland  (1234—1239)  501  9. 

Nicholaús  se  Nicolaús. 

N  i  c  o  1  a  ú  s,  Nicholaús,  biskop  afMyra 
(á.árh.)  155 12,  156  6,  176  24. 

Niði,  en  dvœrg  188 22. 

Nikódemús,  farisœeren,  som  kom 
til  Kristus  om  natten  486  23. 

N  i  k  o  1  á  s  Þorbergsson,  Eysteinn  orriVv 
hroder  333  18,  340  5,  345  7. 17- is.  is.  23. 24. 

N  í  n  ú  s ,  ogsd  fejlskr.  Dínús,  Assyrer- 
kongen  170  5,  498^4. 

Nípingr,  en  dvœrg  188 23,  189 5. 

Nísús,  en  of  Æneas'  kœmper  2352. 

5.  15.  19. 

Nói,  0:  Noah,  patriarken  15325, 154 

21.29,   155  30,  157  19.  22.   164  29.35.36,  165 
1.3.4.12.19,  17433,  1757.9,  479l7,  482l9.24. 

504 14, 17. 

Norðri,  en  dvœrg  188 22. 

Nóre  (Runno,  Geoffr.?)  en  syd- 
engelsk  konge,  horende  til  kongerœkken, 
som  omtales  u.  Margánús,  se  d.  n.  259  is. 

Nóri,  en  dvœrg  189 1. 

N  ú  d  i ,  d.  e.  Lud,  den  fjerde  af  Sems 
sönner  165  e.  s. 

Niímánús,  en  af  Turnus'  kœmper 
og  hans  svoger  234  s. 

Nýi,  en  dvœrg  188 22. 

Nýr,  en  dvœrg  188  22. 

Nýráðr,  en  dvœrg  1893. 

O.  Ó. 

Octávíús  —  og  fejlagt.  Octóvíánús 
—  en  hertug  i  Bretland  (Wales),  som 
tilkœmpede  sig  kongemagten  over  Brit- 
tannien    i    Konstantin    den    stores    tid 

267  2.  7    8.  10.  12    14.  18    21.  24. 

Octóvíánús  se  Octávíús. 

Oddi,  ogsá  med  egenavnet  Lúsa- 
Oddi,  en  grönlandsk  tigger,  hrugt  som 
hud  af  Þormóðr  Kolbrúnarskáld  398  le. 

18.  20.  22.  24.  30.  33,    399  2.  8,    400  1.  6—7. 

0 d dr,  Örvar-Oddr.  den  herömte  sagn- 
helt,  som  fœldede  de  11  hrodre  af  An- 
gantyr  pd  Samso  353  26. 27. 28. 30. 

Oddr  á  Jprva,  Geirsteins  medan- 
klager  af  Eiríkr  rauði  for  drahet  pd 
frœnden  Eyólfr  saurr  426  24. 


\ 


PERSON-REGISTER. 


533 


Oðinn  —  ogsá  (pd  et  sted):  Vóðenn 
—  1)  den  nordishe  gud  189  u,  190  8.29, 
191  9. 12,  351 7,  360i;j.i7,  364i8,  369  20.21. 
22  28,  466  15,  504  30.  —  h)  under  det  pd- 
tagne  navn  Gestumblindi  364 19. 23.25.27, 

365  1.  2.  6.  11.  14.  17.  18.  20.  21.  24  30,  366  4.7.  10. 
13  IG.  19.  21.  24.  29.  30.  32.  35,  367  1.  6.  11. 16. 19  21. 
26.32-33.36,  368  2.  3.  7  — 8. 13  16.  17.  21- 29.  33,  369 

2. 5. 11. 14. 17.  22. 25.  —  2)  nttvnet  overfert 
pd  romerske  guder,  a)  Merkurius  .159 
1.13,  170 10,  269 12. 17.  —  h)  Saturnus 
'Í41 7. 

Óðr,  Freyja'i'  hushond  18922. 

Óláfr  at  Haukagili,  svigerfader  til 
l'orvaldr  víðfprli  127  26. 

Óláfr,  hiskop  til  GarösLr  i  Grönland 
(1246—1280)  500  e,  501  9. 

Oláfr  Eiríksson,  svænski,  Sveriges 
konge  (d.  1022)  333  is. 

Óláfr  Guðr0darson,  oldefader  til 
Irerkongen  Óláfr  hvíti  425  2. 

Óláfr  Guðr0ðar-son  (gpfugláta),  Geir- 
staAaálfr,  konge  efter  faderen  over  Vest- 
fold,  m.m.  (f.  c.  790,  d.  c.  840)  457 14.21. 

23.  32  —  33.  33. 

Óláfr  —  og  Óleifr  —  Haraldsson, 
helgi,  Norges  konge  (f.  995,  d.  1030)  333 

9.23,    3345.7.8,     335  12    13,    342  4.5,    343  21, 

344  3,  373 15,  374  le,  375  2,  377  5. 7,  379  4, 
385  8.17,  387 15,  389  8,  391^6.27,  399^2, 
401 17,  408 11-12. 22. 31. 34,  410  5.10,  411  5.  6, 
412  3.7.15,  413  8.15,  414  11. 17,  415  4,  416  21, 
505  31,  506  2. 

Óláfr  Haraldsson,  kyrri,  Norges 
konge  (f.  c.  1050,  d.  1093)  145  22,   337  5, 

345  34. 
Óláfr  Hringsson,    en   norsk  konge, 

eller  en  konge  af  norsk  slœgt  i  Ragnar 
lodhrogs  og  hans  sönners  tid  466  e. 

Óláfr  H^skuldsson,  pái  (10  og  11. 
drh.)  12621,  139  6. 

Óláfr  Ingjaldsson,  hvíti,  konge  i 
Duhlin  (kom  derhen  i  midten  af  9.  drh., 
d.  c.  870)  425  1. 3. 7,  456  27. 

Óláfr  Ingjalds-son  (illrá'^a),  tré- 
telgja,  konge  over  Vœrmeland  456  2. 3.  5. 

9.  12.  14. 

Ó 1  á  f  r  Magnússon,  norsk  konge,  hroder 
^  til  kong  Eysteinn  og  Sigurðr  Jórsalafari 
337  7. 


Óláfr  skygni,  konge  over  Nœrike, 
svigerfader  til  kong  Algauti  Gautreks- 
son  4567-8. 

Óláfr  Tryggvason,  Norges  konge 
(f.  963,  d.  1000)  130  23. 24. 27. 32,  131 1-2. 

5.11.14,  132  12.  14,  133  3,  138  13,  139  1.4.28, 
140l4.  18.  31,   I4I4.  14.  36,   142  2,   14^7.10. 

20-21,  145  15,  149  2,  348  11-12,  43134.  432 

20—21,    433  2,    437  25. 

Óleifr  se  Óláfr  Haraldsson  (helgi). 

Óleópenón  (forvanskning  af  Elpe- 
nor,  Dares)  en  af  Grœkernes  forere  for 
Troja  221  35. 

Ó 1  ó  f  e  r  n  e  s ,  d.e.  Holophernes  492  20. 

Ólpf  Ragnars-dóttir  loðbrókar,  gift 
med  Hunda-Steinarr  505  29. 32. 

Ól^f  Vermundar-dóttir,  hins  vitra 
504  32. 

Ónarr,  en  dvœrg  189  2. 

Orðvald,  kong  Osvið's  hr.odersön 
299  15. 

Ó  r  e  s  t  e  s ,  kong  Agamemnons  sön  225 

28.  81. 

0 r m  ar r,  fosterfader  til  Hervpr,  kong 
Heiðreks  datter  363  28. 

Ormr  at  Arnarstapa,  en  anset  honde 
pd  Vestlandet,  og  ven  af  Þorbjprn  Vífils- 
son  (lO.drh.)  42733.34,  428  4.6. 7.10.11.14. 

24.  28-  30.  31.  33,    429  1.19.  23. 

Ormr  Jóns-son,  Loptssonar,  breið- 
bœlingr  (d.  1218)  505  13-14. 

Ormr  Koðránsson,  broder  til  tor- 
valdr  víðfprli  (10.  og  11.  drh.)  127 18.19.22, 
143  6-7 . 

Orný  (gisning  for  det  fejlagt.  Örnu) 
í>orkels-dóttir  (gellis),  prœsten  Ingimundr 
Illugason's  hustru  148  30. 

Orpeus  (d.e.  Orpheus)  203 31. 

Ósaphat,  forvanskning  af  Asaph, 
kong  Davids  sangmester  24728. 

Ósið  se  Ósvið. 

Ósvaldr,  d.  e.  Osvald  den  hellige, 
konge  i  Northumherland  (7.  drh.,  d.  642) 

298  24.  25.  28.  30.  31.  36.  37,    299  1.  2.  8.  11.  24.^ 

Ósvið  og  Úsvið,  ogsd  Ósið  og  Úsið 
(—  Osvius,  Geoffr.)  Osvald  den  helliges 
hroder  og  konge  i  Northumherland  299 

11.  14.  17.  21.  33.  39,    300  8.  10-  12. 

Ótta  (Octa,  Geoffr.),  sön  af  Uengist 

269  32,  284  7. 15,  286  7. 13,  287  3. 13. 


534 


PERSON-REGISTER. 


Ottó  keisari  II  (973—983)  130  34. 
Ózee,  d.  e.  Hoseas,  profeten  25234. 


Pácencíús  (—  Pascentius,  Geoffr.) 
kong  Vortigernus'  sön  269  29,  285. 11. 14. 19, 
286 1. 2. 

Pálamedes,  Pálamides,  Nauplius' 
sön  fra  Euhoa,  en  af  Grœkernes  an- 
forere  for  Troja  207  29,  209  1,  215  28.33, 
216  3. 16. 18. 20. 21,  22138,  222  3. 

Páll  Jóns-son,  Loptssonar,  hiskop  til 
Skalholt  (1195—1211)  505 13. 

Páll  postuli  og  Paulus,  apostelen 
154 10,  176  8.11.12,  177  21,  321 18,  409 17, 
486  28. 

Páll  Þórðar-son,  Þorvaldssonar,  en 
hovding  pá  Vestlandet  (12.  drh.)  148  28. 

Pallas,  0:  Pallas  Athene  223  8. 

Pallas,    sön  af  kong  Evander  234 

13.18.19,    236  25.26.30.33.34.36,    237  11,    238 14. 

Palpániís,  en  norsk  konge  i  kong 
Artus'  hœr  mod  Romerne  291 20. 

Pandácús  (d.  e.  Pandarus)  en  af 
fererne  i  Æneas'  forsvarshœr  mod  Tur- 
nus  234 10. 

Pandarás,  anferer  for  Lycierne  i 
den  trojanske  krig  211 12. 

Pandrásús,  ogsd  Pandáratús  en 
grœsk  konge,  som  bekrigede  Brutus, 
Æneas'  œtling  239  37. 

Pandús,  d.  e.  Panthus,  fader  til 
Euphorhus  20533. 

Pantaleó,  en  kristen  martyr  (under 
keiser  Maximianus)  Yll  ^q. 

Párís  og  Párís  Alexandr,  Priamus' 
sön  198  35,  199  12,  210  17- is.  35.  Jfr 
Alexandr. 

P  a  r  t  h  ó  I  ó  m  í  s  (=  Partholoim,  Geof- 
froy)  en  flygtning  fra  Spanien,  som 
kong  Gyrgvir  anviste  Irland  til  hehoelse 
257  16. 

Paskálíús  papa,  0:  Paschalis  pave 
den  anden  (d.  1118)  147  n. 

Pátrik  se  Gilla  Pátrik. 

Patrokliís, den  homeriske  helt,Achil- 
les'  fœtter  og  ven  207  is.  29,  212i7. 25. 29. 

30.83,    215  U,    221  34. 

Paulus  se  Páll  postuli. 


Pelá^n'ús,  en  af  Æncas's  kœmper 
mod  Turnus  236  1. 

Peleas  se  Peleus  (Achilles'  fader). 

P  e  I  e  u  s ,  urigt.  for  Pelias,  farhroder 
til  Jason  198  1.  6,  202 12  i4. 

Peleus  —  ogsd  fejlagt.  Peleas  — 
fader  til  Achilles  og  en  af  Argonaut- 
erne  198  31,  202  19. 24,  204  20.26. 

Pendan,  og  (ved  ydcrUgere  for- 
vanskning)  Pendrag,  Pendrak  og  Pen- 
dragó,  d.  e.  Peanda,  konge  af  Mercia 
og  forer  for  en  saxisk  invasionshœr  i 
kong  Kadals  tid  og  senere  hans  under- 
konge  (7.  árh.)   298  i4. 15. 30,   299  5. 17. 21. 

22—23.  31.  32.  37,    300  7.  9. 

Pendrag,  Pendragó,  Pendragón  se 
Pendan,  og  for  de  to  sidste  navne- 
formers  vedkommende   Ýdir  Pendragón. 

Pendrak  se  Pendan. 

Pentisílea  o^  Pentisílena,  d.e.Pen- 
thesilea,  Amazonernes  dronning  218  21.30, 
222  4. 14. 

Perídúriís,  en  af  kong  Mordidus' 
fem  sönner  og  hroder  til  kong  Ellidurus 
259  6. 

Pétr(postuli),  Pettr,  Péttarr  og  Pe- 
trus,  apostelen,  1548-9.20,  1768. 11,  263  21, 
409  17,  48629,  490 19. 20,  491  18. 

Petrus,  Péttarr,  Pettr  se  Pétr. 

Pharaó,  Pharaón  se  Faraó. 

Phíleus  (=^  Pyleus,  Dares)  Trojan- 
ernes  forhundsfœlle,  Pelasgernes  ferer 
222 1. 

Philippús  (postuli),  apostelen  155 17, 
177  8." 

Pliilippús,  en  grœsk  konge  i  Rom- 
ernes  hær  mod  kong  Artus  291 25.  Jfr 
Indledn.  CIX. 

Philippús  (—  Phidippus,  Dares) 
en  af  Grœkernes  helte  for  Troja  210  5, 
221 35. 

Philippiís  Hallsteinsson,  Svíakon- 
ungr,  svigersön  til  Haraldr  harðráði 
(d.  1118)  147  12-13. 

Pílátús,  den  romerske  statholder  i 
Jodeland  170  26,  490 1. 

Píner,  (d.  e.  —  hlandt  flere  varia- 
tioner  —  Pymer)  en  hritisk  konge,  fœldet 
af  Dunvallo  253  20. 

Pirrús,    d.  e.   Pyrrhus,    det   andet 


PERSON-REGISTER. 


535 


navn  pá  Achilles'  sön  NeoptoJemus  218 
6.19.  222  in,  225  4.20.31.    Se  Neoftulemus. 

Plútú,  d.  e.  Pluto,  underverdenens 
hersker  193  is,  194 14. 

Pólamón,  anfert  blandt  de  grœske 
helte,     som     faldt    for    Hektors    hánd 

22136. 

Pólídamás,  d.  e.  Polydamus,  sön 
af  Panthus,  Hektors  stalbroder  219^4, 
220  3. 10 .  225  8  (urigtig  her  kaldet  sön 
af  Priamus). 

Pólítes  (=^  Polytetes,  Geoffr.)  en 
bithynsk  hovding  eller  konge  i  den  vest- 
rom.erske  rigsforstander  Lucius'  hœr 
mod  kong  Artus  293  31. 

P  ó  1  i  X  e  n  a ,  d.e.  Polyxena,  Priamus' 
datter  199  2,  216  4. 7,  21731-32,  220  29,  221 

9.13.19,    222  4. 

Pólixenes,  d.e.  Polyxenus,  hovding 
fra  Epirus  og  en  iblandt  Grœkernes 
hœrforere  for  Troja  221 35. 

P  0 11  ú  X ,  ogsá  Pollox,  Helenas  broder, 
en  af  Argonauterne  198  28,  202 17. 

P  o  m  p  e j  u  s  magnus,  0 :  Cnejus  Pom- 
pejus  magnus  262  23. 

Pórex,  en  britisk  konge,  sön  af 
Gosbodaga  (0:  Gorbodug  eller  Gorbo- 
gudo)  253  e.  12. 

Porrex,  en  sydengelsk  konge,  sat  i 
gruppe  af  4  vistnok  samtidige  konger, 
herende  til  kongerœkken,  som  omtales 
u.  Margánús,  s.  d.  259  u. 

Porsena  (Persena,  Geoffr.) ,  en 
konsul  i  Bom  pá  Brennir's  og  Belirs 
tid  256  3. 28. 

Príamús,  konge  i  Troja  1558,  19834, 

199  2.  3.  6.  8.  30  ,  204  10.  21.  29.  31  .  205  2.  4.  19. 
20.  26.  83.  206  37  37,  2078  6.  20  23.  32.  33,  208 
7.11,  209  83,  210  10  12.13.  212  12,  213  16  18, 
215  14,  216  1.5.  10.  218  14  21.23  33,  21^4  9. 
18  34,  220  21.  24,  222  4.  11.  20,  223  38,  224  4, 
225  8.9.38,  504  22.23. 

Prótenór  (Prothenor,  Dictys  og  Da- 
res)  en  hovding  fra  Bootien  iblandt 
Grœkernes  anforere  for  Troja  209  lo. 

Prótenór,  anfores  iblandt  de  trojan- 
ske  helte  222  3. 

Próteselús  se  Protesílaus. 

Prótesílaus,  ogsá  Próteselús,  Thes- 
saliernes  anforer  for  Troja  208 14,  22184. 


Púth,  d.e.  Put,  en  af  Chams  sönner 

165  20.  21. 


Q  V  i  n  t  ú  s  (^r=  Qvivtus  Milius,  Geoffr.) 
en  anforer  i  den  vestromerske  rigsfor- 
stander  Lucius'  hœr  mod  kong  AHus 
293  24. 

R. 

Ráðsviðr,  en  dvœrg  189 3. 

Rafn  se  Hrafn. 

Ragau  (d.e.  Bagan,  Geoffr.)  en  af 
kong  Ebraucus'  detre  247  33 . 

R  a  g  a  u ,  ogsá  Ragay  (=  Began,  Geof- 
froy)  den  anden  af  kong  Lears  detre 
248  30,  249  4. 

Ragnarr  Sigurðar-son  (hrings)  lod- 
brók,  konge  i  Danmark  43531-32.  4583. 

7.  20.  30,  459  9.  15.  17.  22.  28.  31,  462  13.  23,  463 

1  11,  464  27,  505  27,  506  3. 

Ragnarssynir  og  Loðbrókarsynir, 
sönnerne  af  Ragnarr  loðbrók  458 1,  459 
8.82,  462  4.11,  464 12,  465  13.  Se  ievrigt 
synir  Ragnars  og  synir  Loðbrókar  u. 
Ragnarr. 

Ragnheidr,  Heðinn torbjarnarson's 
hustru  og  broderdatter  af  Eyjólfr  Val- 
gerðarson  129  is. 

Ragnhildr,  en  datter  af  Bagnar 
lodbrog  og  Áslaug  506  5. 

Ragnhildr  Sigurðar-dóttir  hjartar, 
Hálfdan   svarti's   dronning   466  26,   467 

9—10.  13.  20-  30,    506  7. 

Rampúríás,  en  konge  og  forer  i 
kong  Turnus'  hœr  234  8. 

Randalín  se  Áslaug. 

Rani  se  Hrani. 

Rannveig  Teits-dóttir  („ór  Hauka- 
dal")    Hafliði    Másson's    anden    hustru 

148  27. 

Ránvæn  (=  Bowen,  Geoffr.)  Hen- 
gist's  datter  og  kong  Vortigernus'  dron- 
ning  269  23. 25. 

Raphael,  œrkeengelen  474 1. 

Regin,  en  af  kong  Ebraucus'  sön- 
ner  247  31. 

Reginn,  en  dvœrg  189  3. 

Reifnir,  den  ottende  af  Arngrims- 
sönnerne  352  3. 


536 


PERSON-REGISTER. 


Reikull,  den  af  Harald  Mrfagres 
hirdmœnd,  som  skjalden  Auðunn  iU- 
skælda  valgte  til  sin  ledsager  pá  rejsen 
til  Upsala  447  19,  451  5. 

Remigíús,  œrkebiskop  i  Reims  (d. 
533)  1775. 

Remús,  Romulus'  broder  253  2. 

Rígó,  fejlagtig  for  Lagó,  britisk 
konge  og  dattersön  eller  brodersön  af 
Gurgustius  {se  Gargústíús)  253  5. 

Ríkón,  ogsd  Ríkíón,  en  frankisk 
rise,  drœbt  af  kong  Artus  289  33,  290 
3.4,  292  23. 

^íkvilív  (Riculfus,  Geoffr.)  ennorsk 
kongo  i  kong  Artub'  tid  289  le.  is. 

Rilliís  (vistnok  =  SisiUius,  Geoffr.) 
en  sydengelsk  konge,  horende  til  konge- 
rœkken,  som  omtales  u.  Margánús,  s.  d. 
259  17. 

Ringr  se  Hringr. 

Ródácíús  (=  Rudaucus,  Geoffr.) 
konge  i  Wales  253  21. 

R  0  d  r  i  e ,  vistnok  fejlskr.  for  Rodric, 
en  konge  fra  Poitou,  som  bekrigede 
kong  Marius  (Arviragus'  sön)  264  3.  4. 

Rólfgeirr  se  Álfgeirr. 

Rómíthel,  en  spansk  konge  i  den 
vestromerske  rigsforstander  Lucius'  hœr 
mod  kong  Artus  293  23.  —  Den  spanske 
konges  navn  er  hos  Geoffroy  AUfanti- 
nam. 

Rómúlús,  Roms  forste  konge  170 10, 
253  2,  499  3. 

R  u  d  d  a  ,  roverhovdingen  Háma's 
moder  452  31. 34,  454  7. 

Rúnólfr  Úlfsson,  goði.  anset  hov- 
ding  pá  Sydlandet  (10.  og  11.  árh.)  126  25, 

138  20.34,     139  9,     140  24.     141  21,     143  35. 

Rúnólfr  Þorleiksson,  fader  til  Þor- 
lákr,  Skalholts  tredje  biskop  (11.  drh.) 
147  6. 

Rúnvalló  (=  Rivallo,  Geoffr.)  kong 
Enedágús  (d.  e.  Cunedagius)  sön  og  hans 
efterfolger  253  3. 

Rpgnvaldr  Rrúsason,  en  af  Orkno- 
jarlerne  (d.  1045)  376  30,  377  2. 

Rpgnvaldr  Eysteins-son  (glumru) 
Mœrajarl  (d.  c.  890)-  450  34,  454  25. 

Rpgnvaldr  (jarl)  kali,  den  bekendte 
Orknojarl  (d.  1158)  149 1. 


Rpgnvaldr  Óláfs-son  (Geirstaða- 
álfs)  heiðumliæri,  konge  over  Grenland 
(9.drh.)  457  34-35. 

Rpgnvaldr  ór  Mjólu,  en  norsk 
hovding  pá  Harald  harfagres  fid  4.50  ss. 

s.   . 

Sába,  Sabba,  Síbilla,  d.  e.  dron- 
ningen  af  Seba  185  2,  248  10. 

Sábíús  se  Galliís. 

S  a  1  g  e  r  ð  r  Jóns-dóttir,  Sigurðarsonar, 
gift  med  Áli  Svarthgfðason,  fader  til 
Steinunn,  Haukr  Erlendsson's  hustru 
505  14. 

Salómón,  d.  e.  Salmoneus,  Æolus' 
sön  197  19. 23. 

Salómón,  Salúmón,  Israels  konge 
18434,  185 1.4. 11.  186  (to  gange  i  grund- 
planens  text),  248  9. 

Salómón,  Salúmón,  en  hretagnisk 
konge  (7.  drh.)  297  22. 33,  300  37. 

S  á  m  ú  e  1 ,  prœst  og  dommer  hos  J0- 
derne  161 7,  246  n. 

Sarpedón,  konge  i  Lycien,  Trojan- 
ernes  forbundsfœlle  212  26,  216  20,  222  3. 
—  De  modstridende  angivelser  af,  hvem 
der  fœldede  Sarpedon,  findes  ogsd  imél- 
lem  dem  hos  Dictys  og  Dares. 

Sátáel,  d.e.  Satan  474^. 

Sátúrnús,  158  n,  159  15,  193  4.7.19, 
194  22,  241 3,  504  20.    Se  Freyr  og  Óðinn. 

Saul,  Jodernes  konge  247 15. 

Saxi  Rófason,  flettir,  sön  af  Óláfr 
trételgja's  fosterfader  456  4-5. 

Saxón,  opfort  som  navn  pd  en 
hovding  i  Modrets  hœr  mod  kong  Artus, 
men  ved  urigtig  gengivelse  af  Saxones 
hosGeoffroy  29429.  (Se  Indledn.  CVIII.) 

Scólastíca,  0:  Scholastica,  den  hel- 
lige  Benedikts  sester  176  21. 

Seð  se  Seth. 

Sedúlíús,  en  kristelig  forfatter, 
sœrlig  hymnedigter  i  det  5.  drh.  486  24. 

Segerna,  Androgeus'  datter  261  31. 

Segínús,  jarl  over  Allobrogerne  pá 
de  brittanniske  kongers,  Brennirs  og 
Belirs  tid  254  34. 

Sem  Nóason  15325.26,  1543.8,  1654. 

Semíramis,  den  babyloniske  dron- 
ning  170 14. 


PERSON-REGISTER. 


537 


Seneca,  Seneka,  filofiofen  304  37. 
308  10. 

Serestás,  Seresteus,  d.  e.  Serestus, 
en  af  fererne  i  Æneas'  forsvarshœr 
tnod  Turnus  234  lo,  236  s. 

Seresteus  se  Serestas. 

Sergíús  papa,  d.  e.  pave  Sergius 
den  Iste  (7.  árh.)  301 10.17. 20. 

Sertóríiis,  en  konge  fra  Lihyen  i 
den  vestromerske  rigsforstander  Lucius' 
hœr  mod  kong  Artus  293  31. 

Sescep  (opstáet  ved  misforstáelse 
af  se  Scep,  se  Indledn.  CXXXVI)  sön 
af  Magus  eller  Magi  504  20. 

S  e  s  r  a  p  n  ú  s ,  en  af  heltene  i  Turnus' 
hœr  234  8. 

Set  se  Seth. 

Seth,  Set  og  Seð,  Adams  sön  182 19. 

24.  26.  32  ,     183  4.  9-  10  ,     184  6.  18.  24.  25  ,    479  16, 

504 13. 

Severús,  ogsd  fejlagt.  Severarús, 
d.  e.  kejser  Septimius  Severus  (d.  211) 
265  5.9.11. 

Síbilla  se  Sába. 

Sídu-Hallr  se  Hallr  Þorsteinsson. 

Sif  (Tors  hustru);  Asgnjens  navn 
overfort  pá  Juno  196 lo,  199 17. 35,  2OO3.9, 
233 11. 12. 

Sifka,  datter  af  hertug  Humli  i 
Húnaland,  kong  Ileidrek  den  vises  frille 
360  20,  361 13. 

S  i f  k a ,  en  kvinde  fra  Finland,  kong 
Heidrek  den    vises    anden  frille  361  ig. 

362  6.16.24,    36322. 

Sigfúss  Lodmundarson,  prœst  til 
Oddi  og  fader  til  Sæmundr  hinn  fróði 
(11.  árh.)  505  12. 

Sighjálmr  (=  Sichelinus,  Geoffr.) 
en  norsk  konge  pd  kong  Artus'  tid  og 
broder  til  kong  Loth  289 11.12. 

Sighvatr  l'órðarson,  skáld,  Olaf 
den  helliges  og  Magnus  den  godes  ynd- 
ling  og  höjt  hetroede  mand  (f.  c.  997, 
d.  mellem  1043  og  1047)  4139.  4647. 

Sigmundr  Ketils-son,  þistils,  hov- 
ding  pá  Nordlandet  (9.ogl0.árh.)  42727. 

Sigmundr  Vplsungsson,  fader  til 
Sigurðr  fáfnisbani  505^5. 

Sigmundr  Þorgilsson,  en  hevding 
pá  0stlandet  (d.  1118)  148 1. 


Sigríð  se  Sigríðr. 

Sigrídr,  den  grönlandske  bonde 
Porsteinn's  kwie,  hos  hvem  þorsteinn 
Eiríksson  dode  434 4  10.11  13.15. 

Sigrídr  o^  Sigríd,  en  enkepágárden 
Hamar  i  Grönland  i  Þorkell  LeifssonV 

tid    39O2,     40528.  31.. -32.  34.    4O62.7.3I.    409.18. 

Sigríð,  en  tjenestekvinde  AosÞcrkeli 
pá  Brattahh'ð  *  Grönland  390  6-7.  10.  u. 

17.  18.19.21. 

Sigrídr  Hafliða  -  dóttir  Mássonar, 
Þórðr  l»orvaldsson\9  hustru  (í  Vatnsfirði) 

148  27. 

Sigrlami,  en  sagnhistorisk  konge 
over  Bjarmaland  351  7. 29  (fejlagt.  for 
Svafrlami). 

Sigtryggr  konungr  afVindh,  bedste- 
fader  til  Eiríkr  Agnarsson  457  3. 

Sigurðr  af  Sandnes,  en  norsk  hov- 
ding  pd  Harald  hdrfagres  tid  450  28. 

Sigurðr  Eiríksson,  bjóðaskaHi,  olde- 
fader  til  Ástríðr,  Olaf  Tryggvesöns  moder 
50532— 506 1. 

Sigurðr  Eysteins-son  (glumru),  jarl, 
hinn  ríki,  jarlpá  Suðreyjar  (Hehriderne; 
9.  árh.)  425 11. 

Sigurðr  Helga-son  (hvassa)    hj^rlr 

466  1.20.22.23.26,    4676.9,    5066.7. 

S  i  g  u  r  ð  r  Yivm^r—ogsd  Hringr  (Ringr) 
enekonge  over  Svíaveldi  og  Danaveldi 
(8.  árh.)  458  3,  505  27-23. 

Sigurðr  Jónsson,  Loptssonar  505 13. 

Sigurðr  Magnússon,  Jórsalafari,  og 
Jórsala-Sigurðr,  Norges  konge  (f.  c.  1090, 
d.1130)  237 1,  3378. 

Sigurðr  Ragnars-son  (loðbrókar) 
ormr  í  auga,  konge  over  Sœlland  og 
Skdne  m.  m.  459  5  7,  460i7,  461 1-2.  464 

20-23,    4662.5.10  —  11.12.14.17,    5O64. 

Sigurðr  Sigmundarson,  fafnisbani 
4593-4,  50525,  506  3. 

Sigurðr  Sigríðarson,  sön  af  enken 
pd  Ilamar  i  Grönland  og  Þormóðr  Kol- 
brúnarskáld's  ledsager  til  Langanes  390 

3.4,    406  2.  4.7.  9.1012.21.24.  26.30.  31,    409  2.18. 

Sigyn,  Lokes  hustru  190  u. 

Silvánús,  en  af  fererne  i  Æneas' 
forsvarshœr  mod  Turnus  234  lo. 

Silvester  páfi,  d.  e.  pave  Sylvester 
den  Iste  15435. 


538 


PERSON-REGISTER. 


Silvínús  „Albrúsi"  og  Silvíús  sun 
Albani,  ved  urigtig  gengivelse  af  origi- 
nálen,  for  Silvius  Alha,  en  italiensk 
konge  pá  kong  Ebraucus'  og  hans  sön- 
ners  tid  247s5-36.36,  2488.  Jfr  Indledn. 
CV. 

Silvíús,  sön  af  Ascanius  28825.26.36, 
2447,  246 12. 

Silvíús,  fejlagt.  gengivelse  af  Sisil- 
lius,  en  af  Ehraucus'  sönner  247  31. 

Silviús  Látínús,  en  italiensk  konge 
24728. 

S  i  m  b  ú  r ,  en  engelsk  dronning  (kong 
Ethelred  den  tredjes  enke?  S.árh.)  301 32. 

Símon,  Jesu  hroder,  eller  Símon 
Zelotes  17628. 

Símon  Jprundarson  (íBœ)  en prœst 
(11.  og  12.árh.)  147 1-2. 

Símon  magus  49534. 

Sínon,  Grœkernes  spejder  og  ud- 
sending  i  Troja  220io.i6,  223. 10. 15.  224i2. 

Síris,  konge  fra  Medien  i  Romer- 
nes  hœr  mod  kong  Artus  291  26. 

S  í  s  i  11  í  ú  s ,  kong  Gargustius'  (0 :  Gur- 
gustius')  sön  og  efterfolger  2535. 

Sísillíús,  Belirs  œtling,  kong  Ka- 
nanus'  sön  og  efterfolger  25727. 

Sj  óni,  e«  troldkyndig  kœmpe  i  rover- 
hovdingen  Háma's  felge  451i8.24,  452  5. 

23.26,    45430.32   33.37.38.39,    4553.4.5. 

Skáfiðr,  en  dvœrg  (hlandt  Lofars 
aner)  1899. 

Skáld-Refr  {ellers  =  Hofgarða- 
Refr),  isl.  digter  (11.  árh.)  13626. 

Skapti  þóroddsson,  en  herömt  lov- 
sigemand  pa  Island  (1004 — 1030)  145^6. 

Skeggbj^rn,  en  isl.  hovding  hoende 
pd    Hítarnes   pá  Vestlandet    (10.  drh.) 

1349,     136l6.20. 

Skeggi  (Jpkursson,  urigt.  for:)  Ás- 
gautsson,  en  hevding  pá  Sydlandet  (10. 
árh.)  141 22  og  note  6. 

Skeggi  Þórarins-son,  fylsennis  {fa- 
der  til  en  isl.  hevding  pd  Vestlandet) 
nizi,  128 1. 

Skíði  Bárðarson,  hinn  gamli,  en 
norsk  hovding,  stamfader  til  ansete 
slœgter  i  Island  (9..drh.)  126^-5. 

Skirfir,  en  dvœrg  (hlandt  Lofars 
aner)  189  9. 


Skjaldunn,  sön  af  Heremod  {se 
Neremeth)  504  2-. 

S  k  j  9 1  d  r ,  sön  af  Odin  504  30. 

Skúfr,  en  grönlandsk  hevding,  he- 
skytter  af  Þormódr  Kolbrúnarskáld  385 

18.  19,  387  15.  21.  24.  30.31.34,  3882.6.19.26.28.31, 
289  10. 14. 16,    390  29.  34,    391  11. 14.  22.  24.  32-  33, 

392  2.5,  3936,  395  18. 19.21,  390  5,  397  lo, 

398  1.27,  400  2  5.13,  401  3.  12. 13.  14  16.18.22.27, 
404  28.34  36.  40521.  40628. 30.31,  40837,  409 
1.3. 4. 5   10.11.13.15.19. 

Skuld,  en  af  nornerne  189 19. 

Skúli  Egils-son,  Skúlasonar,  en  isl. 
hovding  pá  Sydlandet  (11.  og  12.  drh.) 
1482—3. 

S  k  ú  1  i  Þorsteins-son,  Egilssonar  (Skal- 
lagrímssonar)  isl.  hovding  pd  Vestlandet 
(10.  og  11.  árh.)  127  23. 

Snorri  Hœkilsson,  ogsd  kaldet  Hœ- 
kils-  eller  Hœkil-Snorri.  en  honde  pd 
Vestlandet,  drœht  af  Þorgeirr  Hávarsson 

372  5.  14. 18.  20.  22.  27.  29.  30,    373  3.  5.  8. 11. 17—18, 

3742. 

Snorri  Þorbrands - son  (Vébrands- 
sonar)  Þoríinnr  karlsefni's  ledsager  til 
Grönland  og  Vinland  (c.  1000)  435  36. 
437 1,  439 12,  440  3.19,  441^6. 

Snorri  {urigtig  Þórðr)  Þórðar-son 
(Þorvaldssonar  í  Vatnsfirði),  en  anset 
hevding  pd  Vestlandet  (d.  1193)  14828. 

Snorri  bórðar-son  (o:  Hpfða-Þórðar; 
10.  drh.)  en  isl.  hevding  pd  Nordlandet 
(10.  drh.)  435  32. 

Snorri  þorfinns-son,  karlsefnis  443 1, 
444 11. 14. 15. 

Snorri  Þorgrímsson,  goði,  i  sin  tid 
en  af  Islands  herömteste  hovdinger  (f. 
946,  d.  1031)  12621,  142i3-i4,  1443,  504?. 

Só  1  v^rÁsgríms-dóttir,  Þórhallssonar 
(12.  árh.),    Þórðr   Hafliðason's    hustru 

14825—26. 

Stácíús  (Staterius,  Geoffr.)  en  hri- 
tisk  konge,  overvunden  af  Dunvallo 
25322. 

Stadad  (0:  Stadud,  Geoffr.)  en  af 
kong  Ebraucus'  detre  24733. 

Stadiael  (0:  Stadial,  Geoffr.)  en  af 
kong  Ehraucus'  detre  247  33. 

Starkaðr  áludrengr,    en  jœtte  350 

18—19.22.24,    351 2. 


PERSON-REGISTER. 


539 


Starri  Eiríksson  [almindelig  kaldet 
Hóliíigpngu-Starri)  en  isl.  hevding  pd 
Nordlandet  (lO.drh.)  126 19. 

Stefnir  Þorgils-son  (Eilífssonar),  en 
hovding  pd  Sydlandet  (Kjalarnes),  virk- 
som  fm^  kristendommens  indferelse  i 
Island  (d.  c.  1001)  131  4. 13.  i4. 25,  132  3. 

6.  9.  11,     144  10.  17.  22. 

Steinarr  l*órarins-son  (Ingjalds- 
sonar),  ogsá  kaldet  Helgu-Steinarr,  men 
her  i  sagaen  mest  under  det  pdtagne 
navn  Gestr;  landsmanden  Þormódr  Kol- 
brúnarskáld's  rejsefœlle  fra  Norge  til 
Grönland  (c.  1025),  og  i  samme  œrinde. 
Hans  ledsager  pd  den  sidste  hœvnfart. 
1)  under  det  rette  navn  408 17. 19.  29. 33. 
37.38,  409 12.    2)  under  det  pdtagne  navn 

387  31.  35,    388  3.  4.  6.  7.  8.  9.  10.  12.  14.  16.  18.  26. 
28.  30.  32.  37,    389  2    4.  19,    408  17.  23.  25.  28.  30.  81. 

Steinmóðr  Gunnars-son  (Úlfljóts- 
sonar)  12722. 

Steinólfr,  den  anden  af  brodrene 
fra  Garpsdal,  som  ogsd  hlev  angreben, 
da  Þorgeirr  Hávarsson  hlev  fœldet  378 
11. 26,  381 19. 22.,  385 1,  386  is.  27. 

Steinunn  Ála-dóttir,  Svarthpfda- 
sonar,    Haukr  Erlendsson's  hustru  505 

16.  18. 

Steinunn  Bergsdóttir,  moder  til 
þorsteinn  ranglátr  (11.  drh.)  505  e. 

Steinunn  Hrafns-dóttir,  Sveinbjarn- 
arsonar,  moder  til  HrafnOddsson  505 17. 

Steinunn  móðir  Skáld-Refs  (10. 
árh.)   13626. 

Steinunn  Snorra-dóttir  {sandsynlig 
fejl  for  Bjarnar-)  Þorfinnssonar  (karls- 
efnis),  gift  med  Einarr  Ketilsson  (= 
Grundar-Ketils-)  444 16.  Jfr.  dog  Ind- 
ledn.  I—II,  hvor  forveksling  pdpeges  af 
moder  og  hustru  til  torsteinn  ranglátr. 

Stephánús,  martyren  177  9,  186 
(én  gang  i  grundplanens  tekst). 

Stjprnu-Oddi  {—  Oddi  Helgason; 
12.  og  13.  drh.)  1763. 

S  t  y  r  m  i  r  Hreinsson ,  en  hevding  pd 
Vestlandet  (11.  og  12.  drh.)  1488. 

Styrr  t>orgrímsson  (=  Víga-Styrr) 
en  hovding  pd  Vestlandet,  som  stottede 
Eiríkr  rauði  (c.  982;  f.  c  940,  d.  c.  1005) 
426  32,  4276. 


Suðri,  en  dvœrg  188 aa. 

Súlgencíús  (=  Fulgenius,  Geoffr.) 
en  sydengelsk  konge,  horendc  til  konge- 
rœkken,  som  omtáles  under  Margánús, 
se  d.  n.  259 15. 

Surtr,    Muspells    herre    og    vogter 

190  31,    1916.9. 

Surtr  Ásbjarnarson,  en  isl.  hevding 
pd  Sydlandet  (10.  og  11.  drh.)  133  31. 

S  V  a  f r  1  a  m  i ,  ogsd  S vavurlami,  sagn- 
kongen  Sigrlamis  sön  og  den  forste  ejer 
af  svœrdet  Tyrfingr  351  s.  21. 29  [her 
fejlagt.  Sigrlama)  355 12. 

S  V  a  r  ð  ú  s  (=  Subardus,  Geoffr.)  en 
af  kong  Gofarius'  kœmper  242  7. 

Svartr  Úlfsson,  aurgoða  (10.  og  11. 
drh.)  505 11. 

Svavurlami  se  Svafrlami. 

Sveinn  Haraldsson,  tjúguskegg, 
konge  over  Danmark  (d.  1014)  144  20. 

Sveinn  Úlfsson  (eller  Ástrídarson), 
dansk  konge  (1044—1076)  331 5. 

Svertingr  Rúnólfsson,  goða  (10.  og 
ll.drh.)  139  9,  140  24.26. 

S  V  i  ð  r ,  en  dvœrg  189  4. 

Sæborg  eller  Sæburg,  en  dronning 
(Sexhurga  i  eng.  kilder) ,  som  erobrede 
Northumherland  i  kong  Tedvallus' 
(Cadwalladrus,  Geoffr.)  tid  301 3. 25. 

S  æ  m  i  n  g  r ,  den  fjœrde  af  Arngrims- 
sönnerne  352  2. 10. 

Sæmundr  Jóns-son,  Loptssonar, 
prœst  til  Oddi  (d.  1222)  505 13. 

Sæmundr  Sigfússon,  hinn  fróði 
(f.  1056,  d.  1133)  145  29,  148  8,  505 12. 

S^lgi,  sön  af  kong  Haraldr  hildi- 
t^nn  5053. 

S^lva,  S0ster  til  kong  Splvi  hinn 
gamli  (?)  og  kong  Óláfr  trételgja's  dron- 
ning  456  13. 14. 

Splvi  hinn  gamli,  en  sagnkonge,  den 
forste  oprydder  af  Soloer  456  i4. 17.  is. 

T. 

Tartón  (d.  e.  Tarcho,  Æneid.)  en 
af  de  med  Æneas  forhundne  hevdinger 
mod  Turnus  236  24. 

Tedivallús    (=  Idvallo,    Geoffr.) 
den  tredje  i  kongerœkken,  som  omtales 
under  Margánús,  se  d.  n.  259  15. 
35 


540 


PERSON-REGISTER. 


Tedvallús  se  Thedvallús. 

Teitr  ísleifsson  („hinn  margláti"  í 
Haukadal)  sön  af  hiskop  ísleifr  og  Ari 
fróði's  fosterfader  145  4,  148  27. 

Telamón,  Thelamón  —  ogsd  Te- 
lamús,  en  af  Argonauterne  198  30,  202 19. 

24.  33,    204  29.  30. 

Telamús  se  Telamón. 

Telepús,  d.e.  Thelephus  (Dares  og 
Dictys);  efter  Dictys  konge  i  Moesien, 
der  hlev  Grœkernes  forhundsfœlle  og 
ledsager  til  Troja  207^0. 

Tenvancíiís,  Tenvantíús,  sön  af 
kong  Lúðr  259  24.26,  262  26. 

Thecis  (=  Thetis)  199 14.  Bryllups- 
heretningen  er  en  forveksUng  af  gud- 
indens  hryllup  med  Peleus. 

Thedvallús,  Tedvalliís  og  Thed- 
vallás  (kaldt  af  Beda  Ethelwaldus ,  af 
Geoffroy  Cadwalladrus)  kong  Kadals 
sön  og  efterfolger,  senere  viet  til  hiskop 
af  pave  Sergius  den  1.  (7.  árh.)  300  22, 
301 4.  8. 

Thelamón  se  Telamón. 

T  h  e  ó  d  ó  n  í  n  II  s  (fejl  for  Theodorus 
martyr,  se  Indledn.  CX  VIII),  en  marfyr 

17722. 

Thímótheus,  d.  e.  Tímótheus, 
apostelen  Paulus'  ledsager  177  s. 

Thómás  eller  Tómás,  apostelen 
153  27,  154  6,  176  29,  177  22,  486  34. 

Tindarús,  d.  e.  Tyndarus,  Her- 
miones  hedstefader  225  30. 

Tindr,  den  niende  af  Arngrims- 
sönnerne  352  3. 

Tírás,  d.  e.  Thiras,  en  af  Japhets 
sömier  155  30,  165  13. 15. 

Títús,  romersk  kejser  185  le. 

T  í  t  a  n ,  Saturnus'  œldre  hroder  193  e, 

194  28.  32. 

Tómás  se  Thómás. 

Tónema  (=  Comvenna,  Geoffr.,  og 
de  fra  to  MSS.  anforte  former  Tonwen 
og  Tonnven),  kong  Dunvallus'  dronning, 
Brennir's  og  Belir's  moder  255 12. 

Torráðr  Úsvífrs-son,  spaka  (10.  og 
ll.árh.)  132  8. 

Torráðr  o^f  Tortryggr ,  pátagne 
navne  af  f'ormóðr  Kolbrúnarskáld,  se 
under  dette  navn. 


Tósóliús  (=  Leolinus,  Geoffr.)  en 
af  kejserinde  Helenes  farbrodre  267 1. 

Tósti  jarl,  hroder  til  kong  Haraldr 
Guðinason  (d.  1066)  331  4.  5. 7. 12.  i4,  333 
7. 12. 20. 22,  334  5. 8.  n,  336 12. 13. 15,  338  n. 

13.  16.  17.  18.  20,  339  8.  9.  18.  19.  21.  29.  38,  340  5. 

14.  18.  20.  80.  34,  341  12.  17.  19.  21.  26.  32,  342  4.  8. 
9.  10.  14.  17,  343  17,  344  9.  13.  17.  19.  26.  26. 

Tráhen  —  ogsá  Tráhan  (Trahern, 
Geoffr.)  en  af  kejserinde  Helenes  far- 
hrodre  ^67 1.  4.  5. 7.  8. 12. 13. 15. 

Tróán,  en  af  Priamus'  detre,  199 2 
(her  anfort  som  den  tredje) ,  2074  (her 
som  andet  navn  pá  Cassandra) ,  504  23 
(her  som  Memnons  hustru). 

Tróílús,  Priamus'  yngste  sön  199 1, 
205  26,  209  8,  210  2,  213  22,   216  27,  217 1. 

5.  7.  13.  16.  18.  22.  23.  24.  28,    222  2,    231  13. 

Trór,  sön  af  Memnon  og  Troan 
504  24;  jfr.  tórr. 

Túbál,  d.e.  Thuhal,  en  af  Japhets 
sönner  165  13.  le. 

Túpíðús,  Ascanius'  fosterfader  og 
en  af  anforerne  i  Æneas'  forsvarshœr 
mod  Turnus  234  10. 

Túrnús  (d.e.  Turonus)  en  af  kong 
Brutus'  kœmper  og  hans  sostersön  242 

32.    243  5. 

Tiírniís,  en  rutuUsk  fyrste,  over- 
vunden  af  Æneas  233  29. 30. 32,  234  1.  e.  7. 

8.  20.  22.  30,  235  14.  27.  30.  34.  36,  236  4. 13. 15.  28. 
29.  31.  33  ,  237  12.  16.  18.  24.  29.  33  ,  238  7.  8.  10. 
13.  17.  18. 

Tveggi,   et  af  Odins  navne  192?. 

Týr,  en  af  Aserne  269  13. 17.  —  2) 
navnet  overfðrt  pd  den  romerske  gud 
Mars  159  12,  200 19. 

u.  ú. 

Úlfheðinn  Gunnarsson,  isl.  lovsige- 
mand  (1107—1116)  146  16. 

Úlfhildr,  gift  med  Guðbrandr  kúla 
og  hedstemoder  til  Olaf  den  helUge  5053o. 

Úlfin,  kong  Yðir's  (0:  Utherpen- 
dragons)  rádgiver  286  26. 

Úlfljótr,  den  lovkyndige  mand  fra 
den  senere  landnamstid,  som  sammen  med 
morhroderen  Þorleifr  spaki  sammensatte 
den  forste  isl.  lov,  som  kaldtes  „IJlfljóts- 
i^g"   (indfort  c.  927)  503  s. 


PERSON-REGISTER. 


541 


Úlfr  Hreiðarsson,  kráka,  fader  til 
landnamsmanden  Grímkell  og  Gunnbj^rn, 
af  hvem  skœrene  ved  Grönlands  0stkijst 
fik  navn  4273. 

Úlfr  J^rundarson,  aurgoði  (lO.drh.) 
138  20,  505  11. 

Úlfr  Uggason,  skáld,  digteren  af 
„Húsdrápa"  (10.  drh.)  134 13—15. 

IJlfr  Yxna-Þórisson,  oldefader  til 
Eiríkr  rauði  (9.  drh.)  426  u. 

Úlfr  Sebbason,  en  af  Harald  hár- 
fagres  skjalde  og  slœgtning  af  Auðunn 
illskælda  445  7.9. 

Úlixes,  den  beromte  helt  for  Troja 
20730.32,  209  33,  216  29,  217 1,  222  23,  223 

2.  10.  17.  21.  22.  25,    224  7.  34. 

Unnr  se  Auðr. 

Urðr,  en  af  nornerne  189  17.  is. 

Úrsúla,  den  hellige  U.,  en  hretlandsk 
konge  Dionotus'  datter  267  36. 

Úsið  se  Ósvið. 

Úspakr  Úsvífrsson  (spaka),  en  isl. 
hovding  pá  Vestlandet  (slutn.  af  10. 
árh.)  132  9. 

Úsvið  se  Ósvið. 

Ú  s  V  i  ð  (ved  forvanskning  =  Offridus, 
Geoffr.)  en  sön  af  kong  Eddvin  298 19. 

Usvífr  Helgason,  hinn  spaki,  en  isl. 
hovding  pd  Vestlandet  (d.  1016)  132  s. 

Útryggr,  pdtaget  navn  af  Þormóðr 
Kolbrúnarskáld,  se  u.  d.  n. 

Úvege,  navn  pá  faderen  til  de  to 
af  toríinnr  karlsefni  fangne  SkrœlUnge- 
drenge  443  8. 

V. 

Váleníínús  (fejlagt.)  d.  e.  Valen- 
tinianus  II  (d.  392)  267^7. 

Valf^ðr,   et  af  Odins  navne  189^6. 

Valgarðr  Jprundarson,  grái,  en  isl. 
hevding  (goði)  pd  Sydlandet  (d.  1009) 
12625. 

V  a  1  g  a  r  ð  r  Vémundar-son  (orðlokars) 
oldefader  til  Valgarðr  grái  505 10. 

Valgerðr  Flosadóttir,  bedstemoder 
til  Haukr  Erlendsson  444  19,  5057. 

Valgerðr  Hafliða-dóttir,  Mássonar, 
prœsten   Ingimundr    Illugason'.?   hustru 

148  29. 

Váli,   Loki's  s'ón  190 10. 


Valtari  erkidjákn  (Walterm  og 
Gualterus,  Geoffr.)  en  af  de  tre,  hvem 
kilderne  til  Historia  Britonum  tilskrives 

301  29. 

Valtírr  (meistari)  islandsk  gengiv- 
else  af  (Fhilippus)  Gualterus  (slutn.  af 
12.  drh.)  303  2.     Se  Indledn.  CXXV. 

Valvein  (=  Walvanus,  Geoffr.)  en 
af  kong  Artus'  sestersönner ,  konge  i 
Norge  289  2. 13. 19. 

Valþjófr  á  Valþjófsst^ðum ,  en 
bonde  pd  Vestlandet  samtidig  m£d 
Eiríkr  rauði  42621. 

Valþjófr  jarl,  en  broder  til  kong 
Haraldr  Guðinason  338^2,  3399. 12.  u.  is, 
340  34. 35,-  341 2,  345  20,  346  26. 27. 29. 30—31. 

35—36,    347  1.  1—2.  5.  8. 

Vandráðr  Úsvífrs-son  (spaka;  10. 
og  11.  árh.)  en  hovding  pd  Sydlandet 
132  8. 

Vastes,  d.  e.  Varthi,  dronning  til 
Perserkongen  Ahasverus  320  31. 

Vedó  (=  Widen,  Geoffr.)  Gosbo- 
daga's  (d.  e.  Gorbodug's)  dronning  253 10. 

Vegglagr,  en  smed  pd  Vestlandet, 
Þorgeirr  Hávarsson's  samtidige  37428.28, 

376  3.  4—5.  8.  12.  U.  25.  29. 

Veggr  (svar.  til  varr.  i  Eddahdnd- 
skrr.:  Viggr,  Vigr,  Veigr^  en  dvœrg  188 23. 

Vémundr  Þórólfsson,  orðlokarr, 
tredje  mand  fra  Haraldr  hilditpnn  505 10. 

Vena  se  Venus. 

Veníús  se  Neníús. 

Venus  og  Vena,  den  romerske  gud- 
inde  158  is,  159  1.  u  (her  gjort  ensbetyd- 
ende  med  Frigg;  se  d.  n.). 

Verðandi,  en  af  nornerne  189  is. 

Vermundr  hinn  vitri,  sön  «/ Fróði 
Hávarðar-son  (handrama)  504  32. 

Vespasíánús,  den  romerske  kejser 

185  16,    263  27.82. 

Vestri,  en  dvœrg  188 23. 

Vethildr,  navn  pd  moderen  til  de 
to  drenge,  som  torfinnr  karlsefni  fangede 
i  Markland  443  8. 

Vetrliði  skáld  (Sumarliðason ;  d. 
998)  135  3-4.6,  136  8. 

Vífill,  en  krigsfange  i  Auðr  djúp- 
úðga's  folge  til  Island,   som   hun  gav 
báde  frihed  og  bosted  426  4.  6.  0. 
35* 


542 


PERSON-REGISTER. 


Víga-Bjarni  {d.  e.  Bjarni  Brodd- 
Helgasou)  en  hovding  pd  0stlandet  (10. 
og  11.  drh.)  126  27. 

Víga-Glúmr  {d.  e.  Gliimr  Eyjólfs- 
son,  hrúgu)  en  isl.  hovding  pd  Nord- 
landet  (f.  c.  940,  d.  1003)  126  is,  505  3. 
Víga-Styrr  {d.  e.  Styrr  l'orgríms- 
son,  goða  Kjallakssonar) ,  isl.  hevding 
pá  Vestlandet  (f.c.940,  d.  1005)  126  21. 
Vígeníús,  ew  af  kong  Mordidus' 
(0:  Morvidus)  fem  sönner  259  5. 

Vígfúss,  et  af  Þormóðr  Kolbrúnar- 
skáld's  pátagne  navne,  se  d.  n. 

V  í  g  f  ú  s  s  Víga  -  Glúmsson ,  jarlerne 
Hákon  og  Eiríkr's  hirdmand,  som  deltog 
háde  i  Jomsvikinge-  og  Svolderslftget  505  5. 

Vígfúss  Víkinga-Kárason,  en  herse 
(d.  c.  962)  506  1. 

Víkinga-Kári  Sigurðar-son  (bjóða- 
skalla),  oldefader  til  Óláfr  Tryggvason 
506  1. 

Vilbaldús  greifi  af  Brimum,  fader 
til  kristendomsforkynderen  Þangbrandr 
(c.  950)  130  17. 

Viljálmr  (sál.  otte  steder)  bastarðr, 
Vilhelm  erobreren,  konge  over  England 
(1066-1087)  345  35.36,  346  s.  21.  27.  so.  32, 
3474.28,  348  9.16.22,  349  11. 

Villifer  (=  Valfredus,  Geoffr.)  en 
sön  af  kong  Pendan  (0:  Feanda;  7.  drh.) 
300  9. 

Vincenciús  (vistnok  =  V.  Leri- 
nensis;  5.  árh.)  111 2. 

Vindálfr,  en  dvœrg  189 1. 

Vingenir,  sön  af  Vingeþórr  50426. 

Vingeþórr,  sön  af  Henreði  (se 
Herícedei)  504^5. 

Virfir,  en  dvœrg  (blandt  Lofars 
aner)  189  9. 

V  i  r  g  i  1  í  ú  s,  den  romerske  digter  305 13. 

Vitr,  en  dvœrg  1892. 

Vóðenn  se  Óðinn. 

Volcens,  ogsá  fejlagt.  Volvent,  en 
rutulisk  hovding,  som  understottede 
Turnus  235 13. 21. 

Voltúntes,  en  af  Laomedons  sleg- 
fredsönner  202  35. 

Vólúcrontes,(í.  e.  Polypoites  (jfr. 
Indledn.  CII)  en  af  Grœkernes  forere 
for  Troja  214  6. 


Volvent  se  Volcens. 

V  o  r  t  í  g  e  r  n  li  s  (^  Vortegirnus,  Geoff'r.) 
BíHtanniens  konge,  der  kom  i  forbund 
med  Saxerne  og  œgtede  Hengist's  datter 
(5.árh.)  268  22.23.28.31,  269  3. 18-19,  270 

8.18.21,    277l2,    28326.31.33,    285ll,    2976-7. 

Vortímer,  kong  Vortigernus'  sön 
269  29,  270  3. 6. 

V o r t í p ó rí ú s ,  en  hritisk  konge,  den 
anden  efter  kong  Artus'  ded  295  20. 

Y.  Ý. 

Yðer  se  Ýðir. 

Ýðir  (Yðer)  og  Ýtir  (Ýter)  Pendragón 
(Pendragó);  rettelse  til  ét  navn  af  det 
fejlagt.  Ýter  ok  Pendragón  (285  le),  samt 
af  de  andre  steder,  hvor  Ý.  og  P.  fore- 
komtne  som  forskellige  personers  navne 
(==  Utherpendragon  hos  Geoffr.;  navnet 
hetyder:  Uther  med  dragehovedet)  den 
hritiske  kong  Constantinus'  tredje  sön 
og  efterfolger  efter  kong  Aurelius'  drah 
268 16,  269  6,  283  28,  28434,  285 10.  le.  30. 37, 
2862.8.8.11,  2878.21. 

Ymir,  en  jœtte  188  6. 
Ymir^  enkongeover  Ymisland  350 le. 
Yngvarr,  en  uœgte  sön  af  Ragnar 
lodbrog,  der  med  broderen  Ubbi  landede 
med  en  hœr  i  England  (866)  og  senere 
besejrede  og  drœbte  kong  Játmundr  helgi 
464 10.  1 0vrigt  antages  Yngvarr  at  vœre 
forvanskning  af  ívarr  (beinlausi). 

Yngvi,  en  dvœrg  (hlandt  Lofars 
aner)  189  10. 

Yngvi,   en  svensk  konge  i  Upsala, 
fadertilIngeborg,IIJalmarsfœstem03b'^i8. 
Yngvifreyr,    konge   over   Svíþjóð, 
stamfader  til  Ynglingeslœgten  45737. 

Yngvildr  Orms-dóttir  (Koðráns- 
sonar),  gift  med  Hermundr  Illuga-son, 
en  hevding  pd  Vestlandet  127  21.  S.  1438 
angives  navnet  som  Gunnhildr  (jfr.  Ind- 
ledn.  LXVII). 

Ý  s  a  í  a  s ,  d.e.  Jesaias,  profeten  252  34. 
Ýtir  (Ýter)  se  Ýðir  Pendragón. 
Ývein,    en   af  kong  Artus'  S0ster- 
sönner  289  3. 

Yxna-Þórir  (af  Ögðum),  tipolde- 
fader  til  Eiríkr  rauði  (9.  árh.)  426  is, 
505  20.  23. 


PERSON-REGISTER. 


54B 


Zantippús,    en  trojansk  helt  222  2. 
Zekún,   sön  af  Javan  og  fader  til 
Ciprus  504  19. 


Þangbrandr  Vilbaldússon ,  Óláfr 
Tryggvasons  missionœr  til  Island  for 
at  omvende  Islœnderne  til  kristendommen 

130  14.  17.  18.  21.  23.  25.  27.  28.  33.  36.  37,  131  1.8, 
132  13.  14.  17.  19.20.22,  133  2.7.8.10.11.13.14.16. 
17.  20.  27.  28.  30.  33.  34,  134  1.  4.  5.  7.  10.  12,  135 
4.  7,  136  6.  7.  8.  11.  14.  17.  18.  22.  23.  26,  1  37  1.  7, 
138  1.  4.  5.  9.  15—16,  140  2—3.  16.  26. 

Þiðrik,  Hengist  og  Horsa's  hroder 
og  ledsager  til  England  269  9. 

Þjóðhildr  Jprundar-dóttir  (Atla- 
sonar),  Eiríkr  rauði's  hustru  426 18 
[urigt.  Þórhildr) ,    431  so    (samme  fejl), 

433  4.  5—6.  T.  19. 

Þjóðólfr  Arnórsson,  isl.  digter  hos 
Magnus  den  gode  og  Harald  hdrdráde 
(f.  c.  1010,  d.  1066)  334  90,  339  ss,  340  2, 

344  28.  29,    345  28. 

Þjóðólfr  ór  Hvini,  eller  hinn  hvin- 
verski,  en  af  Harald  hárfagres  skjalde 
445  4  {urigt.  Þórólfr),  45736. 

tóra  Auðunar-dóttir  (sk^kuls)  mos- 
háls,  oldemoder  til  Olafden  hellige  505  30. 

í*óra  drengjamóðir,  dronning  til 
kong  Dagr  Hálfdanarson ,  og  sdledes 
Döglingernes  stammoder  466  s. 

þóra  Herrauðar-dóttir,  borgarhjprtr, 
Ragnar  lodhrogs  ferste  dronning  458  9. 
19. 30,  459  1. 2,  505  27. 

Þórarinn  Ásbjarnarson  (ór  Seyðar- 
íirði),  en  isl.  hevding  pd  0stlandet  (c. 
1000)  142  88. 

Þórarinn  Nefjúlfsson,  en  af  Olaf 
den  helliges  og  [iovrigt  ifg.  Hem.þáttr.) 
Harald  hdrdrddes  höjt  hetroede  hird- 
mœnd  139  10,  331  8—9,  332  ig. 

Þórarinn  Þórðarson,  fylsenni,  en 
isl.hevding pd  Vestlandet  (lO.drh.)  12736. 

Þórarinn  Þorvaldsson,  ofsi,  isl. 
hÐvding  pd  Nordlandet,  der  fœldede 
Þorgeir  Hávarsson  (d.  1025)  380 12,  381 

6.  8.  13.  16.  21,    384  7.  8.  11.  13.  14.  16,    386  2.  4—6. 

Þorbergr  Árnason,  pd   Giske,   en 


af  Norges  mœgtige  hovdinger  i  Magnus 
den  godes  og  Harald  hdrdrádes  rege- 
ringstid  333  15 -le. 

P  0  r  b  j  9  r  g ,  en  grönlandsk  spdkvinde 
pá  Eiríkr  rauði's  tid  429  31. 33,  430  23. 37, 
431 2. 22. 

torbjprg  knarrarbringa,  forst  gift 
med  Jprundr  Úlfsson,  senere  med  Þor- 
bjprn  haukdœlski,  svigermoder  til  Eiríkr 
rauði  426 18-19. 

Þorbjprg  kolbrún,  ogsd  Kolbrún 
alene,  den  hondedatter,  til  hvem  þormóðr 
digtede  Kolhrunsviserne  370 12. 16. 16.  is. 
22. 26,  372  2—3. 

Þorbjprn  hinn  haukdœlski,  en  isl. 
hðvding  pd  Vestlandet,  Þorbjprg  knarrar- 
bringa's  anden  mand  (10.  drh.)  426  19. 

þorbjprn  hornklofi,  en  af  Harald 
hdrfagres  skjalde  4454.27,  446 16,  4478.19, 
448  3. 36,  452  10—11. 12. 

torbjprn  Skagason,  isl.  hovding 
pd  Nordlandet  (10.  drh.)  129  18. 

Þorbjprn  Vífilsson,  den  ene  af  den 
Vífils  sönner,  som  fik  hosted  i  Auðr 
djúpiíðga's  landnam;  anset  hevding  pd 
Vestlandet,  drog  senere  til  Eiríkr  rauði 
i  Grönland  (10.  drh.)  426  10— 11. 33,  427 

25.  29.  30.  32.  34—35  ,  428  12.  18.  20.  23.  26.  29.  31. 
32.  36,  429  4.  6.  14.  14—15.  16.  17-  20.  27  ,  431  20. 
23.26.27,    433  13,    435^5,    437 11. 

Þorbjprn  torfinns-son  (karlsefnis), 
hedstefader  til  hiskop  Bjprn  Gilsson  (11. 
drh.)  444 13. 

þorbjprn  t'orkelsson  (Eiríkssonar  í 
Goðdplum),  en  isl.  hevding  pd  Nord- 
landet  (10.  drh.)  138  24. 

Þorbrandr  Snorrason,  sön  af  Vin- 
landsfareren  Snorri  '  orbrandsson  441  s. 

Þorbrandr  Vébrandsson,  en hevding 
pd  Vestlandet,  hvis  sönner  stottede  Eiríkr 
rauði  42634. 

í*órdís,  enken  Gríma's  datter,  hvis 
gunst  Þormóðr  Kolbrúnarskáld  segte  at 
genvinde  ved  overforelsen  af  digtet  til 
Kolbrún  370  7—8.  9. 10. 10—11. 17. 19. 27. 

Þórdís  Einarsdóttir  (á  Lpngunesi), 
sQster  til  Þorgrímr  trplli  389  26. 26 ,  398 

35.  36,  401  34,  402  4.  16.  21.  29.  30.  38,  403  1.  8. 
16.  22.  36.  37.  34.  404  2.  5.  10.  17.  28,  407  8.  11.  13. 
14.  21.  24.  25.  33.  36,  408  1. 


^ 


544 


PERSON-REGISTER. 


Þórdís  Flosadóttir,  soster  til  Val- 
gerðr,  Haukr  Erlendsson's  bedstemoder 
444  20. 

Þórdís  í  Óláfsdal,  moder  og  foster- 
moder  til  fostbredrene  Eyjólfr  og  Þorgeirr 
(fostbrodrene  Þormóðr  Kolbrúnarskáld's 
og  Þorgeirr  Hávarsson's  samtidige)  378 

11.  13.  16. 

Þórðr  Bjarnar-son  (byrðusmjprs), 
ogsd  kaldet  H^fða-Þórðr,  en  af  land- 
namsmœndene  i  Skagafjorden    (c.  900) 

435  27.  30.  34. 

tórðr  bokki,  biskop  til  Garðar  i 
Grönland  (1288—1314)  501  9. 

Þórðr  Egilsson  se  Þórðr  Gilsson. 

Þórðr  Gilsson  (fejlagt.Eg'ús-),  fader 
til  Sturla  Þórðarson  eller  Hvamm-Sturla 
(11.  og  12.  drh.)  184  4. 

þórðr  Hafliða-son  (Mássonar;  12. 
drh.)  148  25. 

þórðr  Hámundarson,  sostersön  af 
þorgrímr  trplli  (drœbt  af  Þormóðr  Kol- 
brúnarskáld  1026)  389  28,  399  5.11.14, 
410  8. 

Þórðr  Óláfs-son  (feilans)  gellir,  en 
inœgtig  hovding  pd  Vestlandet  (d.  c.  978) 
42634,  435  33. 

Þórðr  Snorrason,  hesthpfði,  sönne- 
sön  af  Hpfða-Þórðr  435  33. 34. 

Þórðr  Sturluson,  fader  tíl  Haíliði 
Másson'5  forste  hustru  (c.  1100)  148  25. 

þ  ó  r  ð  r  Þórðarson  se  Snorri  t*órðarson. 

Þórðr  I'orvaldsson  (í  Vatnsfirði), 
isl.  h0vding  (11.  og  12.  árh.)  148  4. 28. 

þórðr  Özurarson  (Freysgoði),  isl. 
hovding  pá  0stlandet   (10.  drh.)    126  20, 

139  9,    14í)23. 

Þorfinnr,  en  af  Olaf  den  helliges 
hirdmœnd  374  le.  19. 

Þorfinnr  rammi,  en  frœnde  til 
Auðunn  illskælda  og  hirdskjaldenes 
anforer  pa  rejsen  til  Upsala,  senere 
jarl  over  Helsingeland  448  is.  15. 32. 35, 
449  11. 11—12. 21. 24. 27. 35 ,    450 14. 17 ,    451  9. 

14.  15.  30.  31.  35.  88.  89,    452  4.  19.  21.  28,    453  3.  4. 
5.  11.  14.  23.  25.  27,    455  13.  16.  18.  19.  21. 

Þorfinnr  Sigurðarson,  en  af  Orkno- 
jarlerne  (d.  1064)  376  27. 

Þorfinnr  Torf-Einarsson,  jarl  pd 
Orknocrne  (d.  910)  425  is. 


2—3.  5 
10.  14, 
13.  14, 


Þorfinnr  Þórðarson,  karlsefni  (ogsd 
under  tilnavnet  alene)  sönnesönssön  af 
Hpfða-þórðr,  der  pd  sine  handelsfarter 
drog  til  Grönland  (c.  1000)  og  to  dr 
senere  opsogte  Vinland  435  83—84.34.34—35. 

36,  436  3.  15.  24.  29.  32—33,  437  1.  27,  438  19.  21. 
23,  439  11.  15,  440  2.9.15.  18.  21.  24.  29.  32.  35.  36, 
441  1.  13.  14.  14—15.  23—24.  29.  30.  32.  36,  442  1.  9. 
16.  18.  21,  443  2.  5,  444  6.  7.  23. 

Þorgeirr  at  ÞorgeirsfeUi,  en  bonde 
pá  Vestlandet  (lO.drh.)  42786. 

Þorgeirr  Hallason,  en  isl.  hovding 
pd  Nordlandet  (11.  og  12.  drh.)  147  31. 

Þorgeirr  Hávarsson,  þormóðr  Kol- 
brúnarskáld's  fostbroder    (f.  c.  995,   d. 

1024)  372  5.  6.  12.  18.  19—20.  20.  23—24.  24.  25, 
373  1.  2.  6.  16.  18,  374  18.  20.  27.  29.  31,  375  1.  4. 
8.  9.  18  ,   376  15.  17.  22.  24.  26.  28.  81.  32  ,   377  3 

[her  benœvnet  Hávarar  arfi).  4.  s.  13. 15. 17. 

22.  24.  26,  378  9.  25.  26.  29—30.  31.  33.  34.  36,  379 
7.  8.  10.  13.  14.  16.  19.  21 ,  380  2.  8.  7.  8.  9. 
381  3.  7.  9.  12.  29.  32,  38^2,  383^.12. 
384  2.  8.  16  18.  20,  385  5.9—10.12,  386 

1.2.29,  387  18,  394 1,  395  20,  397  8.6.8,  408 

19.  21,    409  23. 

þ  o  r  g  e  i  r  r  hófleysa  í  Óláfsdal,  frœnde 
og  fostbroder  til  Eyjólfr  Þórdísarson 
378  12. 15 ,  385  6—7 ,  386  5.  9. 13. 36  [smlgn. 
Eyjólfr  þórdlsarson),  3878.8. 

torgeirr  Snorra-son  (Þorfinnssonar 
karlsefnis),  bedstefader  til  biskop  Brandr 
Sæmundarson  444  14. 

Þorgeirr  Tjprfason,  Ljósvetninga- 
goði,  lovsigemand  (985—1001)  142 17.20, 

143  11.  26.  28. 

Þ  o  r  g  e  i  r  r  Vííilsson,  den  anden  af  den 
Vífils  sönner,  som  fik  bosted  i  Auðr  djúp- 
úðga's  landnam.  (10.  drh.)  426  11,  427  26. 

Þorgeirr  Þórhaddsson,  en  isl.  hov- 
ding  pd  Vestlandet ,  som  tog  parti  mod 
Eiríkr  rauði  (c.  982)  426  35. 

borgerðr  Egils-dóttir  (Hallssonar 
af  Síðu;  10.  drh.)  146  27. 

Þorgestr  Steinsson,  gamli,  en  isl. 
hovding  pd  Vestlandet,  som  blev  ind- 
viklet  i  fjendskab  og  kamp  med  Eiríkr 
rauði  og  fik  ham  dömt  i  fredloshed 
(c.  982)  426  27. 80. 81. 34,  4272. 21. 

Þ  o  r  g  i  1  s  Ara-son  (Mássonar)  á  Reykja- 
hólum,     en    af    Vestlandets    mœgtigste 


PERSON-REGISTER. 


545 


h0vdinger  (10.  og  11.  árh.)  375  le,  376  4, 

381  26,    386  1.  4.  23. 

þorgils  Eilífs-son  (Helga-sonar 
])jólu),  isl.  hðvding  2)d  Sydlandet  (Kjal- 
arnes;  10.  drh.)  131  is. 

þorgils  Grenjaðarson ,  isl.  hevding 
pd  Nordlandet  (9.  og  10.  drh.)  127  5_6. 

þorgils  Leifsson,  en  sön  af  Leifr 
heppni  og  den  sgderoske  þórgunna  432 

15—16.  18. 

þ  o  r  g  i  1  s  Oddason,  en  mœgtig  hovding 
pd  Vestlandet  (d.  1150)  148  4.  lo.  ii.  is.  19. 

þorgrímr  Einarsson,  trplli  —  ogsd 
under  tilnavnet  alene  —  en  grönlandsk 
hovding,  som  þormóðr  Kolbrúnarskáld 
itdforte  hœvndrah  pd  380  6.13,  3816.7.9. 

11.15.18.21.23.28.81,  382  1-2,  383  9,  384  7. 
11.  13.  14,  387  13,  389  22.  23.  24.  25.  27.  29,  390  1, 
392  1.  18.  20-21.  22.  25,  3934.15-17,  3942.7—8. 
21.  22.  27.  28.  30.  31.  33.  34.  35.  38  ,   395  2.  5.  7.  10. 

16.27,  396  6,  397i.ii.2o,  410  T. 

þórgunna,  en  kvinde pd  Sgderoerne, 
som  Leifr  hinn  heppni  fik  en  sön  med 

431  37,    4322.6.7. 

þórhallr  Gamlason,  þorfinnr  karls- 
efni's  anden  ledsager  til  Grönland  og 
senere  til  Vinland  435^8 — 436  i,  4373. 

þórhallr  veiðimaðr,  en  mand  i 
Eiríkr  rauði's  tjœneste,  som  fulgte  med 
þorfinnr  karlsefni  til  Vinland  4375,  438 

4.  6.  12.  19.  20.  21—22.  24,    439  4.  10,    442  2. 

þórhildr  Jprundardóttir  se  þjóð- 
hildr  Jprundardóttir. 

þ  ó  r  h  i  1  d  r  þórðar-dóttir  (gellis)  rjúpa, 
gift  med  Snorri  þórðarson  435^2. 

þorinn,  en  dvœrg  189 1. 

þórir,  en  mand  som  gav  þorgeirr 
Hávarsson  dodsstúdet,  men  faldt  for  hans 
hug  med  det  samme  383 13. 15,  384  2.  e. 

þórir  at  Hrófá,  en  honde  pd  Vest- 
landet,  som  þorgeirr  Hávarsson  fœldede 

374  13.  14.  30.  32.  33,    375  3.  6.  8?  9-. 

þórir  Hámundarson,  isl.  éevding 
pd  Nordlandet  (9.  og  10.  drh.)  444  17. 

þórir  híma,  Irerkongen  Kjarvals 
svigersön  og  svigerfader  til  H^fða-þcjrðr 
435  29. 

þorkell  á  Herjólfsnesi,  en  hovding 
i  Gr'ónland  (c.  1000)  429  26. 28. 36. 37,  430 

15.  16.  23.  35.  38.  39,    431  9. 


þorkell  GelHsson,  en  hovding  pd 
Vestlandet,  farhroder  til  Ari  hinn  fróði 
(11.  drh)  148  30. 

þorkell  Hámundarson.  þorgrímr 
trpUi's  sQstersön,  drœht  af  þormóðr 
Kolbrúnarskáld   (c.  1026)  389^8,    399  5. 

6.  9,    410  8. 

þorkell  Leifsson,  Eiríkr  rauði's 
sönnesön  og  hovding  i  Grönland  389  6. 

7.  8.  11,  3908.  16.  20  —  21.  26.  28,  391  11,  14.  18.  23. 
25.32.34,  402  9  11.  29-30.  36,  403  2.15.20.21.84, 
404  19.  27,  409  13. 

þorkell  þorgrímsson,  krafla,  en 
anset  og  mœgtig  hovding  pd  Nordlandet 
(10.  og  11.  drh.)  126 19,  12726-27.83. 

þorkell  þorsteinsson ,  máni,  isl. 
lovsigemand  (970—985)  126ie.  23. 

þ  o  r  1  á  k  r  Rúnólfsson,  hiskop  til  Skál- 
holt  (1118—1133;  f.  1086)  147  6.7.9, 
444  12. 

þorleifr  Ásbjarnarson  (ór  Krossa- 
vík),  isl.  hovding  pd  Ostlandet  (c.  1000) 
142  82,  143  2. 

þorleifr  Hprða-Kárason,  hinn  spaki 
(9.  og  10.  drh.)  503  10.     Se  Úlfljótr. 

þormóðr,  en  prœst,  som  óláfr 
Tryggvason  gav  Hjalti  Skeggjason  og 
Gizurr  hvíti  med  til  Island  141 35. 

þormóðr  Kolbrúnarskáld  (f.c.997^ 

d.    1130)       37O2.  4.  5.  9.  12—18.  16.  18.  20.  22.  26, 

371  9. 10. 11— 12. 15,  372  2.3,  373 16,  375  lo, 
376  23.88,  379  23,  380 13,  382  7,  383  10.  le, 

385  4.  5.  8.  12.  17  ,  387  14.  16.  18—19.  21.  23—24, 
388  9.  10.  11—12.  13.  15.  17  28,  29.  83.  36.  87  ,  389 
12.  14.  19  ,  390  7.  17.  19.  25,  391  2.  7  8.  16.  16.  20. 
24.  26.  31.  34,  392  4.  5.  6.  9.  12.  13.  24.  30,  393  8.7. 
9.  13.  16.  17.  21,  394  5.  11.  11—12.  18.  15—16.  28.  26. 
31.  35  ,  395  2.  4—5  18.  24.  25.  28  ,  396  3.  7.  11, 
397  8.  12.  18. 16.  18  20.  21,  398  2.  8.  9.  15.  16.  20.  24, 

399  1.  2.  3.  4.  7.8-9.  10.  13. 16.  18.  19.  20.  27.  28.  29.  34, 

400  1.  6.  12.  15.  19,  401  3.  13—14.  16.  25.  80.  81.  83, 
402  4.  7.  16.  24.  27.  88.  403  7.  16.  23.  24,  404  9.  20. 
81.  82.  33.  34.  86  ,  405  3.  6.  9.  11.  14.  15.  19.  28.  26. 
30.  85.  37—38,  406  3.  8.  15.  18.  21.  24.  25.  82.  36,  407 

4.  11.  13.  16—17.  18.  20.  24.  26.  34.  86,  408  8.  6.  18. 
34.  37  ,  409  1.  6.  10.  11.  19.  21.  28.  24.  26,  410  4.  6. 
6.14.18,  411  4.  6.  11.  12,  412  7.10.12.17,  413 

5.  11.  14.  19,  414  3.  8.  9.  10.  14.  16,  41^8  8.  14.  17, 
416  1.  3.  8.  11.  12.  17.  19— 20.  21,  504  3.   —  2) 

Tormods    i    Grönland    patagne    navne 


546 


PERSON-REGISTER. 


er:  Ósvífr  (405).  Torráðr  (398,  400), 
Útryggr  (394),  Vígfúss  (395),  og  Tortryggr 
kalder  han  sin  fader  (394). 

þóroddr  Eyvindarson,  goði,  en  isL 
hovding  pá  Sydlandet  (10.  og  11.  árh.) 
126  23,  142 12. 

þóroddr  Snorra-son  (goða;  10.  og 
11.  drh.;  f.  985)  504  s. 

þórólfr  Kveldúlfsson,  Egill  Skalla- 
grímssons  farhroder  (d.  877)  450  27-28. 

þórólfr  (ór  Hvini)  se  þjóðólfr. 

þórólfr  Úsvífrs-son  (spaka;  c.  1000) 
132  8. 

þórólfr  váganef,  sönnesön  af  Har- 
aldr  hilditpnn  505  9—10.  Se  ellers 
Hrœrekr  Haraldsson. 

þórr  {og  et  sted  Krítar-þórr):  1) 
den  nord.  gud,  Asa-Tor  137 1,  189  22, 
269  13,  350  23,  403  6,  404 11. 14,  438  u, 
503  35,  504  5.  —  2)  navnet  overfort  pá 
Jupiter  15822,  170 10,  195^0,  196  4.6, 
197 16. 25,  204 18,  220  24,  225  7.9,  241 7, 
499  4.  —  3)  nordisk  gengivelse  af  Tror, 
sön  af  Memnon  og  Troan  504  24.  Jfr. 
Jiípíter. 

þorsteinn,  en  honde  i  Grönland, 
sammen  med  hvem  þorsteinn  Eiríksson 
hoede,  da  han  dode  434  4. 10-11. 22. 29. 34. 

Þorsteinn  Egils-son  (Skallagrímss.), 
isl.  h0vding  pd  Vestlandet  (f.  950,  d. 
1015)  126  22-23,  374  5-6.  8. 11. 

þorsteinn  Einarsson,  ranglátr  (d. 
1149)  444  17,  505  6. 

þorsteinn  Eiríksson,  sön  af  Eiríkr 
rauði  431  si.  32,  433 10. 27. 34. 35. 37,  434  2. 

8.  10.  17.  19.  23—24.  28.  31    35—36,    435  4.  22. 

þorsteinn  Hallsson  se  þorsteinn 
Hallvarðsson. 

þorsteinn  Hallvarðsson  —  fejlagt. 
Hallsson  —  (d.  1119)  148  5-6. 

þorsteinn  Óláfsson,  rauðr,  sön  af 
kong  Óláfr  hvíti  og  Auðr  djúpúðga, 
konge  pá  Sydereerne  og  i  Nordskotland 
(f.  c.  850,  d.  c.  888)  425  7.  8.  9. 10. 13.  is.  17, 

456  28—29. 

þórunn,  moder  til  þorfinnr  karls- 
efni  435  34. 

þórunn  Einarsdóttir,  soster  til  þor- 
grímr  trplli  389  29,  40589— 406 1,  406  8.8. 

38.  34.  87,    409  6—7. 


þórunnþorbjarnar-dóttir  (þorfinnss. 
karlsefnis),  moder  til  hiskop  Bjprn  Gils- 
son  til  Hólar  444  is. 

þorvaldr  Ásvaldsson,  en  af  land- 
namsmœndene  pá  Vestlandet  og  fader 
til  Eiríkr  rauði  (10.  drh.)  426 14. 17. 

þorvaldr  Eiríks-son,  hins  rauða, 
ledsager  af  þorfinnr  karlsefni  til  Vinland 
4375. 11,  442  8. 12. 13. 15. 

þorvaldr  hinn  veih,  en  hovding 
pá  Sydlandet,  som  digtede  nid  om 
þangbrandr,  og  hlev  siden  fœldet  af  ham 
og  hans  ledsagere  134 11,  136  4. 

þorvaldr  hryggr  se  under  Bjprn 
Hróaldsson. 

þorvaldr  ísleifsson  (Gizurarsonar), 
en  hevding  pd  Sydlandet  (c.  1100)  1454. 

þorvaldr  Koðránsson,  víðfprli  (10. 
og  11.  drh.)  126  3.  6.  9. 11—12. 14  (genkomst 
til  Island  981),  127 1.  2. 3.  9. 10. 11.  28.  25.  84. 

37,    1282,    129  13. 14.  15.  16.  20.  21.  22.  26,    I3O12, 

143  9,  144  9 — 10. 18. 16. 

þ  0  r  V  a  1  d  r  Refsson ,  isl.  hevding  pd 
Nordlandet  (c.  900)  128 12. 

þorvaldr  Skeggjason,  isl.  hovding 
pd  Sydlandet  (10.  og  11.  drh.)  141 23. 

þorvaldr  þórisson,  krókr,  isl.hov- 
ding  pd  Nordlandet  (lO.drh.)  444i6— 17. 

þorvarðr,  Eiríkr  rauði's  svigersön, 
som  fulgte  med  þorfinnr  karlsefni  til 
Vinland  437  3—4. 10. 

þorvarðr  Spakb^ðvarsson,  isl.hov- 
ding  pd  Nordlandet  (10.  drh.)  126  is, 
1277,  1289.10.13.14,  143  4. 

þ  ó  r  V  9  r  Özurardóttir ,  datterdatter 
af  Egill  Skallagrímsson  127^0. 

þráinn,  en  dvœrg  189  2. 

þrándr  fjalakpttr,  en  Nordmand  pd 
Harald  hdrfagres  tid  450  34. 

þrár,  en  dvœrg  189  2. 

þrór,  en  dvœrg  189 2. 

þ  u  r  í  ð  r  Ey vindar-dóttir  (austmanns), 
gift  med  þorsteinn  rauðr  425  9. 

þuríðr  þórðar-dóttir  (Sturlusonar), 
Hafliði  Másson's  forste  hustru  148  24—26. 

þvinniU,  navn  pd  en  sokonge  (i 
henœvn.)  137 1. 

þyri  Klakk-Haraldsdóttir,  Danmark- 
arbót,  Gorm  den  gamles  dronning  46433. 


p 


PERSON-REGISTER. 


547 


Ægir,  havets  gud  36736,  368  6. 

ö. 

Ögn  álfasprengir ,  en  kvinde  fra 
Jötunheim,  som  Hergrímr  hálftr^ll  rov- 
ede  derfra  350 17. 20. 21. 

Ölvir  {og  Aulvir),  en  af  kong  Har- 
ald  hdrfagres  skjalde,  med  tilnavn  hnúfa 


445  3—4,  446  3.  5. 20,  447  n.  20,  448  8.  is.  20. 

25.  27.  28.  31.  34,    449  7. 

Ö  n  u  n  d  r ,  allevegne  skrevet  Aunundr, 
en  rogter  hos  hrodrene  i  Garpsdal  386 

33.  86.  37. 

Önundr  þorgilsson,  hinn  kristni, 
en  hovdingpá  Nordlandet  (10.  árh.)  l!275. 

Örnv  se  Orný. 

Örnólfr  í  Skógum,  en  hevding  pá 
Sydlandet  (10.  árh.)   126  25. 


II.    STEDS   IsTAVlSrE  m.  m. 

AF 
FINNUR  JÓNSSON. 


A. 

Á,  Þváttá  (i  Álftafjprðr,  Sðndre 
Mulesyssél,  ostl.  Isl.)  133 1. 26. 

A  d  e  n  a  s  (Athen)  156  5 ;  jfr  Athenis. 

Africa,  Affrika  165  3,  1663,  241 21, 
483  33. 

Agðir  (det  sydlige  Norge)  457 13. 24, 
464  21,  502  30,  505  20. 

Áin  (0:  Ám,  Norge)  505  3. 

Albanía  (0:  Skotland)  244 21,  25322. 

Albaníaland,  asiatisk  fahelland 
154  23,  165  9. 

Albansborg  (Alha  longa)  233  22, 
238  23. 

Albio  243  14. 

Alexandría  154  20,  1772. 

Álfheimar  350  23,  (i  Norge)  457 19. 

Álftafjprðr  hinn  nerðri  (Sondre 
Mulesyssel,  ostl.  Isl.)  132  21. 

Álftafjprðr  hinn  syðri  (sst.)  1336. 

Á 1  f t  a  f j  9  r  ð  r  (i  Snefjœldsnessyssel, 
vestl.  Isl.)  42634,  435  37. 

Algús  (en  S0  i  Africa,  Alces)  151 21. 

AlkialnuaborgC?)  2664-5. 

All  (rimeligvis  den  i  Haddingdalen; 
se  Munch:  Norges  heskrivelse  122)  1264. 

Alpes  17630. 

AlpíafJ9ll  155  26. 

Álreksstaðir  (Árstad  ved  Bergen) 
289  4. 

Ambri(?)  286  4.    • 

[ A  n  d  e  g  a  V  i  a,  forvansket  til  Adenagia 


Andreasstofa  (St.  Andrews)  502 2 . 

Anesko(?)  295  le. 

Anglia  281 22. 

Antiochia  154  8,  263  22. 

Apardjón  (Aherdeen)  502  2. 

Apulea  156  6;  jfr  Piill. 

A q V i  1  a  (=  Aqvileia ?)  267 28. 

Aqvitania  241 22,  (Eqvi-)  242  le. 

Arabia  {jfr  Rábítaland)  1544. 

A  r  i  m  a  ð  i  a  (Palœstina)  486  22 . 

Armenia  154  28.32,   [i/"r  268  9(!)]. 

A  r  m  o  n  í  a  r  í  k  i  (■=  Armorica)  300  36. 

A r m o n i  c  a  (0:  Armorica)  267  34, 
jfr  268  9(!). 

Arnardalr  (Isefjordsyssel ,  nord- 
vestl.  Isl.)  370  12. 14. 

Arnarstakksheiðr  (Vester-Skaf- 
tafellssyssel,  sydl.  Isl.)  141  9. 

Arnastapi  (Snefjældsnessyssel,  vestl. 
Isl.)  42733,  428  4.31,  429  19 

Áróss  (Aarhus,  Danmark)   130 16. 

Ásíá  I5O9,  (hitmikla)  155 13. 15,  165i, 
198 17,  483  33. 

Ásíaland  150  6,  154^2,  177  n. 

Áss  (i  Hjaltadalr,  Skagafjordsyssel, 
nordl.  Isl.)  ni  1,  128  n. 

Assiríaland,  Assirio  (Assyrien) 
153  25,  165  8. 

Athenis  (0:  Athen)  20725;  jfr 
Adenas. 

Augustidununi  (Autun)  292^5. 

Austborg  (Augsburg)  502  i4. 

Austfirðinga  fjórðungr  (det  ostl. 
Isl.)  142  31,  146  12. 


STEDS  NAVNE. 


549 


Austfirðir  (det  ostl.  M.)  133  4, 
134  7,  503  9. 

Austr-Egðir  (Norge)  503  8-4. 

Austrróða  (Osterrode)  502  lo. 

A  u  s  t  r  V  e  g  r  (Rusland)  35 1 28,  36133, 
459  22. 

Austrvegr  (=z  Asien?)  290  20. 

Avallznes  (pd  Karmt,  Norge) 
336  18. 

Avernus  (so  i  Italien)  151  s. 

A  V  0 1 1 0  e  y  (orig.  „insula  Avallonis") 
294  34. 

Axnafurða  (Oxford)  301 29. 


B. 

Bábel(l)  153  21,  170 3. 13,  498 31. 

Bábílón,  -lonie  15333,  154 17,  (en 
niikla)   162  14,  163  31,  170 14. 17. 33,  489  33. 

Bábilóníum  164  30,  -ia  469  20. 

Bactrialand  15422,  1659. 

Badónisborg,  Badó  (0:  Baath) 
248  16,  282  26. 

Baladyrr  („Faladur" ,  0:  Shaftes- 
hury)  248  14. 

Bár  (Bari)  156  7,  I7623. 26. 27. 

Barð  (Skagafjordsyssel,  det  nordl. 
Isl.)  12812. 

Bárðarkirkja  (Partenkirch)  502 le. 

Barðastrpnd  (vestl.  Isl.)  1377-8. 

Báreyjar  (Barra,  syd  for  Hehrid- 
erne)  502  3. 

Bavgor  (0:  Bangor)  296  15. 

Beðleem  154  le. 

B  e  I  g  s  h  o  1 1  (Borgarfjorden,  sydvestl. 

Isl.)    138  12-18. 

Benevent  (Benevmtum  i  Italien) 
176  18. 

Bern  (Verona)  502  19. 

Bernarkluz  {la  Chiusa,  Altn.  lehen 
362)  502  19. 

Berufjprðr  (Bardastrandsyssel, 
vestl.  Isl.)  386  25. 

Betus  (=  Betis,  Guadalquivir) 
150 14. 

Bithinia  154  34,  293  32. 

Bjarmaland  351 28. 

Bjarnarh^fn  (Snefjœldsnessyssel, 
vestl.  IsL)  425  20. 


Bjarney  (Grönland)  437 13. 
Bjarney  (Amerika)  437 19. 
Bjprgvin  (Bergen)  501 27. 
Bláland  (Afrika)  1508,  151 15,  165 

23.  80,    176  19. 

Blankaberg  (Blonenhofen ,  Wcin- 
hold  Altn.  lehen  362)  502 15. 

Bláserkr  (i  Grönland)  427 10. 

Boecia  (0:  Boiotia)  204  28. 

Bolgaraland  155  35,  165 15. 

Bólm  (0  ved  Helgeland)  351 3.5, 
352  1.17. 

Bolonia  (Bologna)  502^0. 

Borgarfjprðr  (det  sydvestl.  Isl.) 
127 19,  136  8,  3867. 

Boz  (Botzen)  502  is. 

B  r  a  n  d  e  i  s  (Brundisium)  156  7 . 

Brattahlíð  (Grönland)  389i4.i6.i9, 

390  5.  8,     402  9.29,     4^4  28,     TOlS,     431  23, 

432  38,  433  33,  434 1,  436 10. 12. 23 — 24. 34. 36. 

Brechin  (Skotland)  5022. 

Breiðabólstaðr  (i  Snefjœldsnes- 
syssel,  vestl.  Isl.)  426  30. 

Breiðabólstaðr  (i  Vestrhóp  s.d.) 

148  83. 

Breiðifjprðr  (vestl.  Isl.)  427 19, 
429 12. 

Breiðing  (Breitingen)  502  u. 

Bretaríki  300i2. 

Bretland  (Brett-)  244 13,  247^4,  249 
22,  258  8.10.15.17  (his),  253  8.20,  254^0, 
255  4.10,  256  32,  258 10. 20,  260  n.  28-29. 30. 
31,  261 2-3. 23,  262  20.  84,  263 19. 28,  264  24. 

31,    265  4.8.16.20.24.84,    266  10,    2678.5.6.14. 
19.  20.  29.  30.  83.  85,    268  6.  11.  18,    269  5.  6.  18.  30, 

270  6.20,  272  3,  274 18,  277 12,  283  30,  285 
6.12.15,  2867,  2874,  2886,  2899,  290 12. 21, 

291  1,  294  6.7.11.13,  295  2.6.22.30,  296  4, 

299  13,  301  26. 

Bretlandzeyjar  273  5. 

Brettanía  se  Brittanía. 

Brigdz  (Brixen)  502 17. 

Brimar  (Bremen)  130i6. 17,  5024. 

Brit(t)anía  (Brett-)  243 19,  248«, 
266  29,  281 23,  286  3. 

Brokey  (i  Bredefjorden)  420  26. 

B r ú n s V í k  (Braunschweig)  502  9. 

Burgunia  (Burgund)  254  35. 

Bœr  (i  Borgarfjordsyssel,  vestl. 
Isl.)  147  2. 


550 


STEDS  NAVNE. 


Callidonius  se  Kólidónisskógr. 

Callon  (enflod,  orig.  Akalon)  23922. 

Campania  151  9. 

Capadocia  15482,  (Kapa-)  165  is. 

Cappa  (— Capua?)  176  28. 

Carelvð  (Kaerlud  i  orig.;  et  œldre 
navn  pd  London)  244  5. 

Cerea  (0:  een  Cythera)  206 13. 

Cereneus  (0:  montes  Ceraunii) 
154  80. 

C  e  r  0  n  e  n  s  e  m  (1?;  Chersonesus)  22 1 27. 

C  i  c  e  r  0  n  (hrond  i  Italien)  151 12. 

Cilestria  (orig.  Cilcestria)  28722. 

Cilicia  155io. 

Cineus  (en  brond  i  Boiotien,  0:  Ci- 

ZÍCUS)    151  18. 

Cirestria  (orig.  Cirecestria)  29532. 
Claudiocestra  {orig.  -cestria)  264 1, 
265 1. 

Cog  (9:  Tog,  Tagus,  Tajo)  150  6. 
Corinthos  156$. 
Cornbret-  se  Kornbret-. 
Corozaim  17086. 


D  a  1  a  1  p  n  d  (—  Dalasyssel,  vestl.  Isl.) 

425  21. 

Damaskum  (0:  Damaskus)  154  9. 

Dán  (en  S0  i  Palœstina)  154  12. 

Danaveldi  (Danmark)  4569,  458 4. 

Danmprk  131 1,  143 is,  144 is  (bis), 
155  23,  165 17,  254  28,  257 13,  289  7.18,  295 
22—28 ,  409  16 ,  463  14 ,  464  is.  33 ,  465  31, 
466  11—12. 

Danubium  155^5,  jfr  Dun. 

Dauðasjór  (det  rede  hav)  150 15, 
154  17. 

Delpus  (0:  Delphi)  207  le.  20,  jfr  34. 

Dijnholmar  (fejl  for  Dur-?;  0: 
Durhatn  i  England)  501 32. 

D  í  m  u  n  a  r  V  á  g  r  (Bredefjorden)  427 1. 

D  j  ú  p  a  d  a  1  r  (Ofjordsyssel;  det  nordl. 

ISI.)    127  22. 

Dofrafjall  (Norge)  462 19. 

Drafn  (i  Rusland)  144 17. 

D  r  a  n  g  a  r  (Hornstrandir,  nordl.  Isl.) 

426  17. 31. 

Drangar  (Snefjœldsnessyssel,  vestl. 
Isl.)  426  31. 


Dudurstað  (Duderstadt)  502  10. 

Dun  (=Donau)  150 9,  y/"rDanubium. 

Duna  (floden  Diina)  150 13. 

Durhólmaóss  (Vester-Skaftafells- 
syssel,  sydl.  Isl.)  141  s. 

Duruberina  (=  Canterbury)  261 34. 

Dyflinn  (Dublin)  425  4,  444  2. 

Dyflinnar  sker  {0:  skíri)  425  4-5. 

Dyrakr  (Dyrrachium)  165  5. 

D^gurðará  (Dalasyssel,  vestl.  Isl.) 
425  21. 


Ebraicum  (0:  Eboracum,  York) 
24724. 

Ebrón  181  n,  182i6.2i,  18426.  477 17, 
479  11,  504  11. 

Eðópía  2276,  jfr  Ethiopialand. 

Effesum,  Effesus  (0:  Ephesus)  154 
33,  177 11. 

Effirum  (0:  Epirus)  225  20;  jfr 
Epírús. 

Egðafylki  (^  Agðir)  503  3. 

Egiftaland,  Egypt-  150  4,  154 is. 
20-21,  165  21,  170 24,  177i,  18430,  263^4, 
483—484,  484  3,  486  2,  487  21-22. 

Eikundasund  (Ekersund,  Norge) 

450  36—37. 

Einarsfj^rðr  (Grönland)  389  20, 
392 16. 17,  398  34,  405  8,  409  6. 

Einfœtingaland  (Amerika)  44222. 
Eiríksey  (Grönland)  427ii.  is. 
Eiríksfjprdr    (i   Grönland)    389  6. 

7.15,  392  16,  397 12-13,  4016.7,  402  6.14, 
427 12— 13.17.18,  43237,  433  21.25—26,  43523, 

436  5—6. 

Eiríkshólmar  (Grönland)  427 15. 

Eiríksstaðir  (Dalasyssel,  vestl.  Isl.) 
426 19—20. 

Eiríksstaðir  (pd  0xney)  426  28. 

Eiríksvágr  (pd  0xney)  427i. 

Eistland  (Estland)  155  22. 

Elfr  (Götaelven)  450  37. 

Élivágar  (mytiske  floder)  350 20. 

Emaus  486  32. 

England  249 15. 20,  2506. 13.14,  280  so, 
284  30,  291 33,  296  6.9.11,  297 19,  29820.29, 

300  27.  39,  301  1.  4.  7.  9.  12.  24.  31,  331  3,  333 
6.7—8.11,  334 10,  337l0. 18— 14,  33820,  340  23, 
341  23.27.30,  345  21.87,  340  6.14,  349  2.8.5.7, 


f 


STEDS  NAVNE. 


551 


462  18.  22.  24.  25  ,   463  11.  15.  31.  32  ,      464  9.  13, 
465  10.  13.  14.  15-16.  19,  501  30. 

Epíriis  225  34,  226  19,  jfr  Effirum. 
Eqvitania  se  Aqvitania. 
Erculesstólpar  (Herkules' stotter) 

241  22-23. 

Erepetabotn  (det  inderste  af  det 
Adriatiske  hav)  176  31. 

Ermínaland  (Armenien)  \11 1^. 
Ermland    (et  af  de  haltiske  lande) 

155  22-23. 

E  r  m  1  a  n  d  li it  mikla  (Armeniamajor) 

154  28. 

Ermon  (0:  hjœrget  Hermon)  154^0. 

Ermonol  (0:  Hermus  i  Ujdien) 
150  7. 

E  s  p  i  h  ó  1 1  (0fjordsyssel,  nordl.  Isl.) 
444 17. 

Ethiopialand  165 21,  185  3,  jfr 
Eðópía. 

Etnum  (0:  Ætna)  195  3. 

Eufrátes,    -á    150 5,    152^2,   153  28. 

.34,     1.54  6.  31,     183  20. 

Európá,  Ey-  150  9. 10,  155  ig,  165  2, 
483  34. 

Exar-  se  0xar-. 

Eygotaland  459  is. 

Eyjafj^Il  (Rangarvallasyssel,  sydl. 
Isl.)  147 19. 

Eyjafjprðr  (nordl.Isl.)  129 17,  134*, 
384  19,  3865. 

Eyland  (0land)  459  13. 

Eynafylki    (i    Trondhjem)    45620, 

502  35-36. 

Eyrópá  se  Európá. 
Eyxn-  se  0xn-. 


F. 


Fenneyjar  (Venedig)  176  32. 
Fera  (FerraraJ  502  19. 
Figia  (PhthiaJ  198  «1. 
Filistria  („Portcestria")  263  9. 
Finnland  361 15— le. 
Finnmprk  350 3,  502  28. 
Firdafylki  (Norge)  503 2. 
Fjalafylki  (Norge)  503 2. 
FJ9II  (0:  Alperne)  255  32,  256 1. 
F 1  j  ó  t  s  d  a  1  r     (Nordre     Mulesyssel; 
0stl.  IsL)  133  1. 


Fljótshlíð  (i  Rangarvallasyssel; 
sydl.  M.)  135  6. 

Flórens  (Firenze)  502^0. 

Flóríca  (i  Vestfranken  =  Florin- 
cum?)  176  23. 

Fracland  (Frakk-)  165  le,  (Vest- 
fracland)  176  23.  285^9.34,  289 19. 30. 32-33, 
464 13,  466  3. 

Frankaríki  2918. 

Franz  f=  Fracland)  249^3,  2.50  10, 
251 19,  253  7,  254  33,  255  31,  289  20.3.3, 
292  5. 

Frigia  155  2,  198 33,  20222,  (-land) 
211 26,  213 1. 

Friscæ  (=  Ferrara?)  17682. 

Fróðá  (-árundr)  432  17. 

Furðustrandir    (Amerika)    4372.3. 

28,    43820,    439  7.8. 

Færeyjar  289  7,  501^8,  502  31. 


G. 

Gaðar  (i  Rusland)  155  20. 

Galabes  (en  dal)  2774. 

Galilea  sær  (Palœstina)  48635. 

Galilea  fjall  (sst.)  487 1. 

Galiza  (Galizien)  111  ^. 

Gallía,  Gallíaríki  165  is,  241  le,  242 
13,  247 19. 21,  259  30,  260  28,  290  20,  292^8, 
294  2. 

Garðar  (Grönland)  392  15,  4(X)  u, 
501  5. 7. 

Garðaríki  (Rusland)  155  is.  21, 
165 15. 

Garpsdalr  (i  Bardastrandsyssel, 
vestl.  Isl.)  378  10. 26,  386  14. 26. 33. 

Garpsdalsá  (sst.)  3873. 

Gauldœlafylki  (Norge)  503 1. 

Gautland  (Sverrig)  450  33,  455  n, 
456  7. 

Geirstadir  (pd  Vestfold)  457 15.3*. 

G  e  r  m  a  n  í  a  r  í  k  i  f=  Saxland)  155 24. 

Getúlaland  (Gœtulien)  165  22. 

Giljá  (Vatnsdalen,  nordl.  Isl.)  1266, 

127  10.  12.  26. 

Gilsbakki  (Borgarfjordssyssel;  det 
sydvestl.  Isl.)  143  7. 

Gimle  1928. 

Gíón,  Geón  (=  Níl)  150  8,  152 «,, 
154 19,  183  20. 


552 


STEDS  NAVNE. 


Girkland  151i8,  155i3,  Ibiii  Cbis).  4, 
165  16,   176  9,   195 12,    196  21,    198 1.28-29, 

200  2,    202  32-33,    204  19,    205  6.28.35,    2079, 

2II25,  221 7. 21.26,  222  19,  23816.38,  239  4. 

Girklandshaf  (Archipelagus)  154  7, 
156  6,  238 16,  504 19. 

Glasisvellir  350  7,  356  30. 

Glerskógar  (Glasgow)  502  2. 

Gljúfrá  (Borgarfjordsyssel)  37'^  i. 

Gnipahellir  191 1. 10— 11.  le  = 

Gnupahellir  190i2. 

Gómorra  174^4. 

Gotland  (een  Gotland)  2898,  29523. 

Gozler  (Goslar)  502  10. 

Grandregia  (orig.  insula  Garna- 
reia)  297^4. 

Grecía  {—  Girkland)  348 14. 

Grikk-  se  Girk-. 

Grímáróss  (i  Borgarfjordsyssel) 
385  7. 

Grímsnes  (Arnessyssel;  sydl.  Isl.) 
134 12,  136  4. 

Grund  á  Glasisvpllum  3507. 

Grœnaland,  Grœn-  (Grönland) 
1416,  335  9.11,  381 16,  384 14,  385i7~i8, 
387i5.i7.33,  388  27,  389  6,  390^8,  397 10, 
405  2 ,  406  29-30 ,  408  is ,  410  4.  e.  10—11, 
426  13 ,   427  23 ,    429  12. 25-26. 29 ,  431 13. 29. 

33.36,    432  11.  13.  15.  18.  23.  27,    435  9.17.36, 
436  2.  24,  500  3.  4.  6.  7,  501  7,  502  31. 

Grœnland    (o:   Grenland,    Norge) 

^hl  33.  35  —  36. 

Guðbrandsdalir  (Norge)  448  36, 
450 15,  503  6. 

Guddalir  (el.  God-,  Skagafjord- 
syssel,  det  nordl.  Isl.)  126  19,  138  25. 

Gufáróss  (mundingen  af  Gufá, 
Borgarfjorden,  sydvestl.  Isl.)  131 23. 

Gufufit,  -íitjar  (Mytmsyssel,  vestl. 
Isl.)  374  5,7.11. 

GuUheimr  (stedsnavn?)   193  22. 

Gunnbjarnarsker  427 4. 

G  V  i  t  o  n  í  a  C=  Vintonía,  se  dette)  248i3. 

Gyðingaland  (j0deland,Palœstina) 
150  15,  154  14. 15,  246  11-12,  248  17,  252^4. 

H. 

H  á  b  r  e  n  (=  Sabrina,  ftoden  Severn) 
246  7. 

Haðaland  (Norge)  467 u.  17,  503  6. 


Haf  et  rauða  159  36. 
Háfr  (Bangarvallasyssel;  sydl.  Isl.) 
141 22. 

Háleygjafylki       (=    Hálogaland) 

502  36. 

H  a  1 1  a  n  d  (i  Sverrig)  464  20  -21.  26. 

Hálogaland  (Helgelan d ,  Norge) 
139  4,  333 19,  350 3,  3513,  385 8,  450^7, 
455  14,  502  28. 

Hamarkaupangr  (^^W^e^50l27-28. 

Hamarr  (Grönland)    390  2,    405  28, 

406  12.  24.  26. 

Harðangr  (Norge)  502  30. 

Haukadalr  (Arnessyssel,  det  sydl. 
Isl.)  133  36,  145  4,  146  34,  148  27. 

Haukadalr  (Dalasyssel,  vestl.  Isl.) 
426  26. 

Haukagil  (Vatnsdalen;  det  nordl. 

ISI.)     127  32. 

Hegranes  (Skagafjordsyssel,  nordl. 

ISI.)     129  26. 

Heið  (=  Heiðmprk)  456  19. 

H  e  i  ð  m  9  r  k    (Hedemarken ,    Norge) 

335  13,    450  30,    45623.24.26,    45732,    467 15. 29, 

503  5. 

H  e  1  g  a  f e  11 ,  Hœlgaíj all  (Snefjœlds- 
nessyssel,  vestl.  Isl.)  126  22. 

Heli  (Ely  i  England)  501 31. 

Hellisvellir  (Snefjœldsnessyssel, 
vestl.  Isl.)  42729    30. 

Helluland  (Amerika)  437 16. 

Helsingjaland  (Sverrig)  451 32, 
453  7.20,  455i7.  21— 22. 

Herforðaborg  (Herford  i  West- 
phalen?)  501 18. 

Herjólfsnes    (i   Grönland)    429  25. 

26—27. 

Hestlœkr  (i  Grímsnes,  s.d.)  1364. 
Hijiastað  (fejl  f.  Nya.stað,  0:  Neu- 
stadt)  502 12. 

H  i  s  p  a  n  í  a  28 1 27,  jfr  Spanía. 
Hitará     (Myrasyssel,     vestl.     Isl.) 

136  8.  26. 

Hitardalr  (sst.)  426^6. 

Hitarnes  (sst.)  136 le,  500 8. 

Hjaltadalr  (Skagafjordsyssel,  det 
nordl.  Isl.)  127  7,  146  29. 

Hjaltland  (Shetland)  289  7,   502  31. 

H  j  a  r  ð  a  r  h  o  1 1  (Dalasyssel,  vestl.  Isl.) 
147  2. 


STEDS  NAVNE. 


553 


Hjargdalir  (b;  Hlymdalir,  myf) 
505  27. 

Hjprvarðshaugar  (pd  Samso) 
354  21,  J/r  35. 

Hleiðra  (Lejre  i  Sœlland)  459  15. 

Hlíðir  (pd   Vestfold)  462 19. 

Hof  (B.angarvallasyssel ,  det  sydl. 
Isl.)  12625. 

Hólar  se  Rekjahólar. 

Hólar  (i  Hjaltadal)  129  n,  146  28, 
148  16. 

Hólmgarðr,  -garAar  (Nowgorod, 
Rusland)  131  5.6,  155 19,  331  9,  333  17, 
361 18. 20. 

H  ó  1  m  1  á  t  r  (Snefjœldsnessyssel,  vestl. 
Isl.)  42720. 

Hóp  (Amerika)  439 ig,  441 37,  44223. 

Hornstrandi  r(Strandasyssel)  426i6. 

Hrafnsfjprdr  (Grönland)  427 le. 

Hraunhafnaróss  (Snefjœldsnes- 
syssel,  vestl.  Isl.)  429  is. 

Hraunhpfn   (Melrakkaslétta)  378  1. 

27  —  28,    381  27,    386  30. 

Hringaríki  (Norge)  4667,  467^.9, 
503  5,  506  8. 

H  r ó f á  (i  Steingrimsfjorden,  Stranda- 
syssel,  nordl.  Isl.)  374 13. 14. 27. 

Hum(b)ra  (fioden  Humher)  244^7, 
252  27,  262  34,  28335,  287^8,  296^6,  297  le. 

Húnaland  24422,  2683,  36O20,  361i2. 

Húnland  155  24. 

Hústaðir  (Hustad  pá  Nordmöre) 
445 10. 

Hvammr  (Dalasyssel,  vestl.  Isl.) 
12735,  425  22. 

Hvanneyrr  (Borgarfjorden ,  syd- 
vestl.  Isl.)  127 19. 

Hvarfsgnúpr  (Grönland)  427 15. 

Hvin  (Agde)  445  5. 

Hvítá  (Borgarfjordsyssel)  372  7. 

Hvítramannaland  (i  Amerika) 
443 14. 

Hvítstaðir  (Myrasyssel,  vestl.  Isl.) 
372  5.14,  374  2.5.10. 

Hpfðastrpnd  (i  Skagafjordsyssel, 
nordl.  Isl)  435  28. 

Hpfði  (Arnessyssel,  sydl.  Isl.)  14425. 

Hpfdi  {pá  Hpfðastrpnd)  435  28. 

Hpfn  (Borgarfj&rden,  sydvestl.  Isl.) 
138  11. 12. 


Hprðafylki  (=  Hprðaland)  503  3. 
Hprdaland  (i  Norge)  254  «     289  3 
502  29. 

Hprgaeyrr  (Vestmmmoerne)  141 13. 

I. 

IðavpHr  188 14-15,  191 19. 

Idem  (0:  Idahjœrget)  199^0. 

Idúmea  151 23. 

Idus  (floden  Indus)  153  8. 

Idusskógr  =  Idem  (Idahjœrget) 
199  33,  (Iða)  20515-16. 

IerusaIem  =  Jórsa]ir  (s.d.)  147i2. 

Ilium  (=  Troja)  20225,  (Iham)  204 
11,  225  2.4. 

\nái'A.\diná  (Indien)  150 2,  151 20-21, 

1532.8-9.12.21.22.  (-Ipnd)  27,     154  22,     155  14, 

165  7,  166  8,  176 18-19,  203 18,  227 1.15.27. 

íraelsland  (Palœstina)  161 1. 

I  r  c  h  a  n  í  a  1  a  n  d  (0:  Hyrcania)  1 54  27. 

írland  I3O32,  1315,  257 19,  28428-29, 
35,  285 14. 29. 36,  2875,  28835,  289  6,  295 

22.28,      297 16,      425  4.7,     433  23-24,     439  9, 

444  2. 

írland  hit  mikla  (fahelland  i  Ame- 
rika)  443  15. 

írlandshaf  443  16. 

Isinbryggja  (Innshruck)  502 le. 

ísland  1262.12.15,  127  25,  129 10, 
130  7,  13115.16,  132 19. 20,  134 10,  139  1.37, 

140  3.  9.  15.  20.  30,  141  2— 3,  143  29,  1445, 
1452.10.24-26.30,  1466.10.12,  147l3.  17. 29-30, 
148  14,  155  33.34,  1763,  29122,  29522, 
374  19.  21-22  ,         377  8.  9.  12.  13.  16  (his).  21.  24, 

378  22,  386  6,  409  25,  4 10  4-5,  425 19. 20, 
426 16,  427 19,  428 1.2,  430^4,  431 15, 
432 17,  433  23,  443  27.29,  444  7.22,  500  8, 
501 11. 15. 16,  502  31. 

Ismak  (Eisenach)   502  n. 

Italía,  -land,  -ríki  151 11,  156  u, 
194  24.  203 12,  225 11,  232  7,  233  7. 15.  is.  19. 

26.31,     238  24.37,     244  8,     247^8.35,     256  2.30. 

266  30.    Jfr  Rúmverjaland. 


Jaðarr  (Jœderen,  Norge)  426 le, 
450  37. 

J  á  rn  m  e  i  s  h  9  f  ð  i  (Borgarfjorden, 
sydvestl.  Isl.)  138  la. 


554 


STEDS  NAVNE. 


Járnviðr  18927. 

J  ó  b  s  b  r  u  n  n  r  (i  Idumœa)  15122—23. 

Jór  (en  S0  i  Palœstiná)  154  12. 

Jórdán  154 13. 17. 

Jork  (o:  York)  24725,  258  34,  2G2  26, 
264  29,  260  9,  266 18,  284  7.14,  280  8,  287 
31. 34,  340  7.  24,  501 31.    Jfr  Jórvík. 

Jórsalaborg  se  Jórsalir. 

Jórsalahaf  (Middelhavet)  193  4. 

Jórsalaheimr  (Palœstina)  144  12. 

Jórsalaland  (Palœstina)  182 17, 
193  2,  244  6,  24727,  248  10. 

Jórsalir  (Jerusalem)  147 12  (bis), 
154 15,  (Iherusalem)  163  28,  1719,  185  le 
(grundplan  med  tilhorende  navné)  186, 
337  8;  jfr  lerusalem,  Jórsalaborg. 

Jórvík  (=  Jork)  46327,  4648,  46524. 

Jótland,  Jút-  (Jylland)  130  le, 
359  31,  465 1. 2. 32. 

Jpruvellir  189  8. 

Jprvi  (Dalasyssel,  vestl.  Isl.)  426^4. 

Jptunheimar   (i  Finmarken)   350 


K. 

Kaerleil  („Kaerleir",  0:  Carlisle) 
248  9. 

Kalateriús,  Kali-,  skógr  (i  Eng- 
land)  254  22,  258  20,  273  26. 

Kaldealand  154^,  1658. 

Kálfalœkr  (Myrasyssel,  vestl.  Isl.) 

136  26. 

Kambaria  {—  Kambria;  urigt. 
=  Margan)  252  32,  253  22. 

Kambra  (andet  navn  pd  Severn) 
244  20- 

Kambria  273  8,  276 1,  281 21,  283^2. 

K  a  m  1  a  (orig.  flumen  Cambula)  294  23. 

Kantaraborg,  -byrgi,  -berg, 
(Canterbury,  England)  130i8-i9,  248 13, 
264  29,  279  4-5,  294  36,  295 11,  348 15, 
501 31. 

Kapagus  (bjœrge,  0:  Kavkasus) 
153  8. 

Kartagóborg  232 12-13,  233  4.24. 

Katanes  (Caithness,  Skotland)  264 
7,  28728,  425  12. 15,  502  3. 

K  e  I  d  u  r  (Rangarvallasyssel ,  sydl. 
Isl.)  444  18. 


Kilir  (Kolen)  451 2,  454  le,  jfr  Kjpir. 
Kípr  (— Cyprus)  228  7. 
Kirjalir  (?,  i  Rusland)  155  21. 
K  i  r  k  j  u  b  œ  r    (i    Vester  -  Skaftafells- 

,  sydl.  Isl.)  133  31. 
Kirkjubœr  (Fœroerne)  501  28. 
Kirkjuvágr  (Kirkwall,  Orknoerne) 

501  29. 

Kjalarnes     (Kjossyssel,    det    sydl. 

ISI.)    131  14.  22. 

Kjalarnes  (Amerika)  437^2,  439  8, 
442  3. 

KJ9lr  (=r  Kilir,  s.  d.)  451^4,  452  29. 

Klifl^nd  (Cleveland,  Northumber- 
land)  338 15,  465^2. 

Kluz  (Klausen)  502  17. 

Knútzskógarborg  (orig.  urbs 
Canuti  nemoris)  ^T^^o. 

Kólidónisskógr,  Gallidonius  (orig. 
nemus  Caledonis)  272^5,  288  11. 

Kolkos,  -vs  (0:  Colchis)  198 17, 
200 14. 17,  202  9. 

Kolni  (Köln)  2682. 

Konstantínopólim  155  28—29,  jfr 
Mikligarðr. 

Konungaborg  (i  England)  284  1. 

Kornbrelaland  (Cornwall)  243^0, 
244-245,  245  28,  246 10,  248^8,  250  31, 
253 19  (ch-j,  259  27,  284  6. 

Krít  (Creta)  193  4,  195  35,  196 13, 
197 12,  504  20. 

Króksfjarðarheiðr  (i  Grönland) 

500  12.  16.  25. 

Króksfjprðr  (Bardastrandsyssel, 
vestl.  Isl.)  386  26. 

Krossaholl  (Myrasyssel,  vestl.  Isl.) 
136 11. 

Krossavík  (i  Reydarfjorden ,   estl. 

Isl.)     142  32. 

Krosshólar  (Dalasyssel,  vestl.  Isl.) 
426  1. 

Kuma  (en  flod)   150 13. 

Kunaland  se  Kvenland. 

Kúrland  15522. 

Kvenland  (asiatisk  fabelland)  154 
22,  (Kuna)  165  9,  166  32. 

Kylfingaland  (=  Garðaríki)  165i4. 

Kœnugarðr  (i  det  sydl.  Rusland) 
144 12,  155  20,  504 17— 18. 

Kprmt  (Karmoen,  Norge)  336 is. 


STEDSNAVNE. 


555 


L. 

Laeceastrum  (Leicester)  50 1 33 . 

Landraugsholt  (Myrasyssel,  vestl. 
Isl.)  136  21.    . 

Langá  (Myrasyssel)  374  9. 

Langanes  (Grönland)  389 30,  4068. 

Langidalr  (Snefjœldsnessyssel) 
426  35. 

Langvionisborg  (orig.  Lengriœ) 
292  36. 

L  á  t  r  a  n  (Laterankirken)  1 76  u,  502  22. 

L  a  u  g  a  b  ó  1  (Isefjordsyssel)  370  22, 
37622. 

Laugarbrekka  (Snefjœldsnes- 

syssel)  42727.29,  428  12. 

Laugardalr      (Arnessyssel;    sydl. 

ISI.)     141  24,     143  34. 

Légíónum  279  5. 

Leikskálar  (Dalasyssel)  426^4. 

Leira  =  Kaerleil  259  3. 

Leiruvágr  (Álftafjprör  hinn  syðri 
s.d.)  133  6. 

L  í  b  a  n  ú  s  (hjœrget  Lihanon)  154  n. 

Líbíaland  165  22. 

Líbika  (Liiheck)  502  8. 

Lícia  (Lykien)  155 11. 

Lídandisnes  (Lindesnœs,  Norge) 
462  20,  46421. 

Lífland  155^2. 

Lin(n)coln  (England)  2668,  501 32. 

Lindisherað  (orig.  Londesia  regio) 
269  21. 

Liogocia  (en  0,  orig.  Leogecia) 
240  38. 

Loegrea  (en  del  af  Britannien; 
„Loegria")  244  is. 

Lófót  (Lofoten,  Norge)  385  8. 

L  ó  n  (0stre  Skaftafellssyssel,  sydostl. 
Isl.)  503  8. 

Lumbarðaland  (Lonihardiet)  156 12 
—  Lumbarði  464  u. 

Liína  (Italien)  464  15. 

Lundúnaborg,  Lundún,  -ir  244 
6-6,  245 13,  248  24,  253  31,  256.34,  258 13, 

259  8.10.21.23.26,      261  11,      264  29,      265  29, 

267 17,  2689,  272  25-26,  273  17. 22,  275  26, 
279  4. 14,  280  3,  282  1. 11. 28,  284  24,  294  is, 
2959-10.14,  300 15. 19,  301 28,  33922,  34531. 
3475,  501 32. 

Lyneborg  (Liineburg)  502  8-9. 


L  ý  s u  f  j  9  r  ð  r  (Grönland)  434  ;í  :,. 
Lœkjamót   (Videdalen,   det  nordl. 

ISI.)     127  24,     129  32,     130  5. 

Lœkjarbugr  (Myrasyssel ,  vestl. 
Isl.)  136 13. 

Lpgrinn  (Malaren,  Sverrig)  45924. 

Lpngunes  (Grönland)  38923,  39835, 
401 34,  402  22,  403  22. 28,  405  39,  407  7. 

M. 

Markland  (Amerika)  437 19,  443  3. 
Marsídía  (en  se  i  Frygien)  151 22. 
M  a  t  r  a  n  (Matren)  502  17 . 
Mauritaníaland     165  23,      -tanea 
241 22. 

Meginza  (Mainz)  502  5. 
Me(í)díaland  (Medien)   165  8, '291 

26  —  27. 

M  e  i  n  i  n  g  (Meiningen)  502  n . 

Meinlangsborg  (Milano)  156 12, 
Meilans-  176  29. 

Melr  =  Hvítstaðir  (s.  d.)  372  17. 

Melrakkanes  (i  Álftafjprðr  hinn 
nerðri  s.d.)  132  21-22. 

Melrakkaslétta  (Nordre  Tingo- 
syssel,  nordestl.  Isl.)  378 1. 

Ménelógía  (orig.  Menevia)  279  5. 

Meningstað   (Miinnerstadt)  502 12. 

Mesopotamia,    -nia    150 5 ,    153 29, 

154  1. 

Meyde  clavstr  (o:  Meyja-;  „Castel- 
lum  puellarum^)  °l¥J'ii. 

Michaels  hellir  176 20. 

Miðfjprðr  (Hunavatssyssel,  nordl. 
Isl.)  378  4. 

Miðgarðr  (=  Jordkredsen)  159  6, 
188  8. 

Mikialsfjall  (i  Frankrig)  292  6. 

Mikligarðr  (Constantinopel)  144 12, 

155  80,  1776.12;  jfr  Konstantínopólim. 
Mirreaborg  (My7'a  i  Lykien)   155 

11,    176  25. 

Miscea  (oj'ig.  Thesidas)  216  3. 
I       Mjólestad  (Mellrichstadt)  502 12. 
I        Mjóluhús  (Milhlhausen)  502  u. 

MJ9la  (MeUen,  Helgeland)  45028. 

Mjprs  (Mjösen)  467  17. 

M  0  n  r  0  s  (Montrose  i  Skotland)  502  2. 
!  Monta(e)casin  (Monte  Casino) 
I  156  8,  176  21. 

36 


556 


STEDSiNAVNE. 


Monte  Gargan  (Monte  GarganoJ 
156  9,  176  20. 

M  ó  r  a  m  a  r  (Murom  i  Rusland)  1 55 19. 

Móreiðe  (Moratj  i  Skotland)  5023. 

Morlangs  (orig.  Kaermodin)  27028. 

Mostr  (ei  Hördafylke,  Norge)  131 7. 

Munarvágar,  -vágr  (pá  Samso) 
353  26,  354  17—18.  31,  355  17. 

Munbardar  (Mons  Bardonis,  en 
del  af  Apenninerne)  176  30. 

M  u  n  d  í  u  mont  (plur.,  Alperne)  282  31. 

Múspell  191  4. 

Mylna  (Mölln,  Holstein)  502  8. 

Mývatn  (Nordre  Tingosyssel,  nord- 
0stl.  Isl.)  134  5. 

M  æ  r  æ  V  i  (^í>;  Murray,Skotland)  425 12. 

Mœrr  =  Sunnmœrr  (Norge)  448 18. 

Mpðruvellir  (0fjordsyssel,  nordl. 
Isl.)  1474,  148  23. 

Mpn  (Man,  eng.)  502  3. 

N. 

Nástr^nd  (mytisk)  190 is. 
Naumdœlafylki     (Norge)     448  u, 

502  35. 

Naumudalr,  -dalir  (=  Naumdœla- 
fylki)  449  10,  502  28. 

Nepr  (j:  floden Dniepr)  144 13,  150 12. 

Nesio  (0:  Totonesio,  Totonesium 
littus)  243 14. 

Neustria  280 30,  281 2,  [forvansket 
til  Estrusia  289  31]. 

Nícea  (hy  i  Lille-Asien)  154  34. 

Niða  [fJ9ll,  myt.']  192  6. 

Niðaróss  (Trondhjem,Norge)  1395, 

,501  27. 

Níl  (floden  Nil)   150  3. 

Níníve  154  1. 

Norðfjprðr  (Norge)  50229. 

Norðhumbraland,  -humru- 24432, 
254  9. 15,  25730;  jfr  276  2;  296  7. 18-19. 34, 
298  25-26,  299  11,  301 2. 3-4. 24-25,  462  27. 
465  16. 20-21. 

Norðlendinga-fjórðungr  (Isl.) 
127 1-2,  128  6-7,  134  3-4,  143  3,  146 14. 

Norðmœrafylki      (=  Norðmœrr) 

503  1-2. 

Norðmœrr  (Norge)  445  10.  502  28. 

Norðrl^nd  290 le. 

N  o  r ð  V  í k  (Norwich  i England)  501 32. 


Nóregr  1306,  131 6.11.15,  143 18, 
144  8,  145  9. 22,  155  33  (his),  165 17,  254  5, 
267 15,  278  30,  289  4.7.11.17.18,  291^0,  294 
31,  333  14,  335  34,  341 29,  342  21,  356 17, 
373 15,  3774,  3784.6,  395 15,  409 14  is, 
4118,   425  7,   428 1,  431^4,  432^0,  445  2, 

450  24,     454  34,     467 1.32,     50126,     502  32.34, 

503  9,  506  11. 

Númídaland  16523 

Nýja  (en  flod)  150 12. 

Nýjastað  (Neustadt)  502 14. 

Næríki  (Sverrig)  456 8. 

N^rvasund  (strœdet ved  Gibraltar) 
203 11. 

O. 

OfrostaðirY^or^e^  506  2.' 

Óláfsdalr  (Dalasyssel ,  vestl.  Isl.) 
378  12,  385  6,  386 16. 19. 

Ólimpús  1562. 

Oliveti  (mons  OUveti)  171 16. 19— 20. 

Olkoga  (en  flod,  =Wolga?)  150 13. 

Orkdœlafylki  (Norge)  503  1. 

Orkneyjar,  Orn-  257 15,  263 17,  289 
6-7,  295  22,  337 12,  376  26,  425  16,  501 28, 
502  31. 

Ósk(ar)á  (i  England)  282^4,  290 13. 

Osló  (Norge)  501 27. 

Oxenport  (Ochsenfort)  502  13 . 


Pactol  (floden  Pactolus)  150  5. 
Padus  (floden  Po)  150 13. 
Pallteskja  (Polotsk)   144 13,  155^0. 
Paradís,     -ús     150 1,     152  23.2432, 

153  23.28.  154  19.  31,  181  12,  182  11.  25.  31, 
183  1.  4.  5.  6.  9  — 10.  14.  15.  19,  184  20.24,  477 
18.  19.  25.  28,  478  1.  7.  9.  20,  479  1.  3.  7—8.  10.  21, 

480  9.  482  23,  485  33.34,  486  3,  48722-23, 
489  29,  492  35,  504  12. 

Paradísarberg  I6622. 

Pardíaland  (o:  Parthia)  153^3. 

París  1774,  289^2. 

Pata  (0:  Patara  i  Lykien)  176^5. 

P  a  t  r  a  s  (i  Grœkenland)  1 7  6  9 . 

Peita  (^=  Pikternes  land)  264 3,  267 30, 
269  18. 

Pelaponense  (0:  Peloponnes)  198 1. 

Pérítónisá  (orig.  fluvius Perironis, 
-tonis)  281  4-5. 


Persidíaland      (Persien) 
(-fidia)  165  7. 

P  h  i  1  i  a  s  t  e  a  hof  (1>; Philenoriim,  Phi- 
listenorum  arœ)  241 21. 

Phísón  (Ganges)  150 2,  15232,  18820. 

Picia  (jfr  Figia,  =  Phthia)  202 19. 

Pílús  (o:  Pylus)  198  30,  202  20. 

Pólena  se  Púlínaland. 

Pólótur  enar  fornu    (i  Konstanti- 
nopel)  177 12. 

Postestria  (orig.  Kaerperis?)  2676. 

Próvincia  (Provence)  1774. 

Púlínaland  155  23.24. 

Púll  (Apulien)  156  9.11,  y/'rApulea; 

176  20.  27. 


Rábítaland  (Arahien)  165  22,  228 
4-5,  jfr  Arabia. 

R  a  f  n  s  e  y  r  r  (^*  England)  339  2.5,  345  33. 

Rangá  en  vestri  (Rangarvallast/ssel, 
sydl.  Isl.)  138  28.  —  Rangá  141 20. 

Ránríki  (Norge)  503 4. 

Raumaríki  (Norge)  45623,  457 1.30, 
503  4. 

Raumsdalr  (Romsdalen)  502^8-29. 

Refalir  (?  Reval  i  Rusland)  15522. 

Reiðgotaland  155^4,  359 10  30-31. 
33,  363  19. 30,  459  13,  464  22. 

Reinsborg  (Reims)  1775. 

Rensna  (0:  Ravenna)  176  31. 

Reykjahólar  (Bardastrandsyssel, 
vestl.  Isl.)  1356,  (Hólar)  1473,  3728,  37423, 
375 10. 13,  37726,  3782.8.  386 18— 19  21. 23. 

Reykjaholt  (Borgarfjordsyssel, 
sydvestl.  Isl.)  147 1. 

Reykjalaug  (i  Laugardalr,  s.  d.) 
14333;  —  f*  Reykjardalr  enn  syðri,  s.d.) 
144  3. 

Reykjanes  (Bardastrandsyssel) 
37621,  386  25.  I 

Reykjardalr  (Soncler- Tingosyssel, 
det  nord0stl.  Isl.)  127  5.  j 

Reykjardalr  enn  syðri  (Borgar- \ 
fjordsyssel,  det  sydvestl.  Isl)  \^^n. 

Reynines,     Reynis-     (Skagafjord 
syssel)  444  s.  22. 

R  í m  í n  a  (Rimini)  233  12 . 

Rín  (ftoden)  1508. 

R  i  n  g  u  n  e  s  (Hedemarken)  335 13. 


STEDSNAVNE. 

153  26, 


00/ 


Risafall  (Lam  (saltus)  goemagot  i 
Cornwall)  244  1. 

Rodon  (=  Rhodanus, Rhone)  150 13. 

Róma,  Róm,  Rúmaborg  14523,  156i2, 
176  5.10,  233  3,  237  3.6,  238  23,  253i,  256^ 

(bÍS).n.,o,    262  22,  263  18.  22-23.  32,  264  13. 
18.31,   266  27.30,   2672.27,   290  04 ,   2916, 

294  3,  296 10,  301 10.  iG.  21,  409  le,  464  le. 

502  7.  21.  22. 

Rómanía  se  Rdmanía. 

Rómaríki,  Riím-  291 12. 24-25. 

Ros  (o.'Ross,  Skotland)  425 12,  5023. 

Rostofa  (Rostow  i  Rusland)  155 19. 

Rotinnborg  (Rothenhurg)  502  13. 

Rúðuborg  (Rouen)  346  8. 

Rúmaborg  se  Róma. 

Riímaborgarland  (Italien)  156 11, 
=  Rúmanía  290  22,  2916.  n. 

Rúmverjaland     (Italien) 
jfr  ítalía. 

Rúzia,    Rúzcia    (Rusland) 
155 18,  504 12. 

Rygjafylki  (Norge)  5033. 

Rpnd  (pá  Ringerike)  506  9. 


165 


144: 


S. 


íða) 


Sabrin  egvaha  (^í>.- Sabrin  e.  (: 
Gvaha,  fioden  Severn),  Sabrina,  -ús  244 19, 
246  6,  282  23. 

Salarsteinn  1897. 

Salerni  (Salerno)  176 19. 

Salmacum  grpf  (0:  locus,  t.lacus 
Salinarium)  241 21-22. 

Salomina  (0:  Salamis)  198^1,  202 
18.34,  (Sala-)  204  28. 

Salsberg  (Salishury)  501 32. 

S  á  m  s  e  y  (Samse)  353  s.  is.  24,  354 1 4 . 

S  a  n  d  n  e  s  (pu  Alpst,  Helgeland)  45028. 

Sardínarey  151 31-32. 

Saxelfr  (Elhe)  150 13. 

Saxland  (omtr.  —  Tyskland)  126 10, 
130ii,  145i,  150  8,  15525.  165i6,  248i.3, 
25426,  2566.11.  26024.28,  268i,  2698.22..-52, 
270  5.  285 12,  2873,  288  4,  299^3,  360  23. 

24.30,    501  19,    502  4. 

Seimgol  (en  flod)  150 12. 

Selund,  Sell-  (Sœlland)  459 13.  is, 
460 15,  464  20. 25. 

S  e  I V  á  g  a  r  (i  Álftaíjprðr  hinn  nerðri, 
s.d.)  132  21. 

36* 


558 


STEDSNAVNE. 


Sena  (Siena)  502 21. 

S  e  r  k  1  a  n  d    (Mesopotamien  ?) 

154  15.  17,     165  29.    284  33. 

Seyðarfjprðr  (det  estl.  Isl.)  142 33 . 

S  í  A  a  (Vester  -  Skaftafellssyssel ,  det 
sydl.  Isl.)  142  32,  146  27. 

Síden  (en  indisk  so)  151 20. 

Sikiley  151  le,  2313. 

Sínaí  154  4. 

Sípont  (Siponto  i  Italien)  176 20. 

Skagafjprdr  (nordl.  Isl.)  147 31. 

Skálaholt  (Arnessyssel,  sydl.  Isl.) 
144  26—27,  145 13,  146  6,  1478,  374  26. 

Skáni  (Skáne)  46420.25. 

Skarð  et  eystra  (Rangarvallasyssel, 
sydl.  Isl.)  142  1. 

Skarðaborg  (Scarhorough)  337 u, 
465  23. 

Skaunafylki  (o:  Skeyna-,  Norge) 
502  36. 

Skeiðsbrekkur  (Dalasyssel,  vestl. 
Isl.)  42622. 

Skipahylr  (i  Hitará,  s.  d.)  136  9. 

Skjálfandafljót  (Nordre  Tinge- 
syssel,  det  nordl.  Isl.)  134.6. 

Skógahverfi  (Vester- Skaftafells- 
syssel)  133  29 

Skógar  (under  Ofjœldene,  Vester- 
Skaftafellssyssel)  1 26  25 . 

Skógarstrpnd  (Snefjœldsnessyssel, 
vestl.  Isl.J  372  10. 

Skotland  2442i,  24726,  24828,  24922, 
250  22  .35,  254 16,  267  9.10,  26823,  281 7. 
288  6,  289 1,  295  22,  29822.28,  376  28.29, 
425  13,  45629.  502  1. 

Skraumuhlaupsá  (Dalasyssel, 
vcstl.  Isl.)  425  22. 

Slé  (Slien)  465  3. 

S  n  j  ó  f  e  1 1  (Grönland)i^7ie,  jfr  Snæ-. 

Snjófellsjpkull  (vestl.  Isl.)  4279. 

Snjófellsstrpnd  (Snefjældsnes- 
syssel,  vestl.  Isl.)  4283. 

Snorraíuftir  (pá  Hvítstaðir,  s.d.) 
372  18. 

Snæfell    (i   Grönland)    =  Snjófell 

500  24. 

Sódóma  174^4. 

Sogn  (Norge)  ^öO.-is,  502  29. 

Sóleyjar   (Soler,  Norge)   456  14. 17. 

18.    45732. 


Sólundir,  Súl-  (Sulenoerne)  333 20 


150  4.  I  335 


Sorshaugr  ^í'.' Saurs-,  Saxhaug  pd 
Indereen,  Trondhjem)  456  21. 

Spánia,  -e  150 6,  Spáníaland  165i6, 
1772,  203  8.  204  3,  Spánn204  3,  257 17, 
26612,  Spánland  29126,  293  23,  jfr 
Hispanía. 

Sparbyggjafylki  (Norge)  502  36. 

Sparta  198^8,  202  16. 

Spíra  (Speyer)  502  4. 

Staðr  (i  BeyninesJ  444^2. 

Stafangr  (Stavanger)  501 27. 

Stamforð  {=  Steinfurðubryggja) 
340  28. 

Steig  (i  Gudhrandsdalen ,  Norge) 
448  35,  450  15. 

Steinfurðubryggja  (Stanford- 
brigdej  340  27 ;  jfr  Stamforð. 

Steingrímsfjprðr  (StrandasysselJ 

374  17.  26. 

Steinn  (pá  RingerikeJ  4679. 

Steinsholt  og  den  der  liggende  íit 
(Myrasyssel,  vestl.  Isl.J  136  19. 

Sterting  (SterzingJ  502  17. 

Stíflusund  (pd  VestfoldJ  457  le. 

Stiklastaðir  (i  Vœrdalen,  NorgeJ 
412  6,  413 14-15,  415  5. 

Stjórdœlafylki  (NorgeJ  502  36. 

Stokkahlaða  (0fjorden,  nordl. Isl.J 
384 19 

Stokkanes  (GrönlandJ  389 15,  391 35, 
397 15,  398  26.32,  400  4,  401 27-28,  404  85, 
405 1. 21,  431 27. 

Strasborg  502  4. 

Straumey  (AmerikaJ  437^7. 

Straumfjprðr  (Myrasyssel,  vestl. 
Isl.J  386  8. 13. 

Straumfj^rðr  (AmerikaJ  437 ss  39, 
441 33,  442  24. 25. 

Strindafylki  (NorgeJ  503  1. 

Struann  (0:  Sturius  fluviusj  245^7. 

Súðborg  (SuderburgJ  502 9. 

Suðrey  (i  BredefjordenJ  42627. 

Suðreyjar  (HebriderneJ  289 7,  291 
19,  425  8,  43136,  432  20,  502  3. 

S  u  ð  r  1  a  n  d  (Sutherland,  Skotl.J  425 12. 

Suðrl^nd  (en  fœllesbetegnelse  for 
Tyskland  og  de  syd  derfor  liggende 
landej  126  9. 


STEDSNAVNE. 


559 


Súlundir  se  Sólundir. 

Sunnfjprðr  (Norge)  502  29. 

Sunnlendinga-f.iórðungr(Svnd-) 
134  2,  146  13. 

Sunnmœrafylki  5032  = 

Sunnmœrr  (Norge)  448  8,  502  29. 

Súrdalar  (Susdali Rusland)  155 19. 

Svalbarð  (0fjordssyssél,  det  nordl. 
Isl.)  129  17. 

Svangi  (Schwangau)  502 15. 

Svíaríki  (Sverrig)  35226,  353  si, 
446  447,  450  26.33,  451 2,  454 is,  4562.9, 
459  26. 

Svíaveldi  458*. 

Svíney  (Bredefjorden)  42633. 

Svíþjóð  155  33,  165 17,  45738,  45923, 
462  5.  8.  464 19. 

Svíþjóð  hin  mikla  (0:  Rusland) 
155  15. 17,  165  9—10. 14. 

Sv^lðr  (vendish  0)  144  7. 

Sygnafylki  (=  Sogn)  503 3,  506io. 

Syllingar  (Scilley-0erne)  130 32. 

Sýrland  (Syrien)  1547,  165 9,  176 29. 

Sýrnes  (i  Rusland)  155^0. 

T. 

Tabor  (et  hjœrg  i  Armenien,  0: 
Gcílilœa)  154  29. 

Tafeistaland  (Tavastland  i  Fin- 
land)  155  22. 

Tanais  (floden  Don)  150  9. 

Taphana  (en  0,  0:  Taprohane, 
Ceylon)  153  9. 

Tems  (Temsen)  25634,  260 12,  261 1.3, 
273  19,  2762,  282  26. 

Tenedon  (0:  0en  Tenedos)  20727. 

Tertinborg  [fejl  for  Artlen-borg?) 
502  8. 

Tharsusborg  155io. 

Thesaloníca  156  5. 

Tífr  (Tiheren),  Tipr  150 13,  233 ir,. 
238  23. 

Tígris,  -á  (floden)  1504.  15232,  153 

24.  28,     154  31,     183  20. 

Tíle  (en0ilndien,  lat.  Tylos)  153 u. 
Tíle  (=Island)  291  21. 
Tirenum  hsif  (dettyrrh.hav)  24123. 
Tomiam  =  Tonicam. 
Tonicam  se  Vintonía. 
Tracia  155  28. 30. 34. 


Traðir  {i  Suðrey)  426  86-27. 

Traon  (0:  Trani)  176  28. 

Trent  (Trento,  Trient)  502  is. 

Trentudalir  (0:  dale  i  Schweiz  pd 
vejen  til  Trient,  Trento)  502 16. 

Trínovantum  (Eno-;  etœldrenavn 
pá  London)  244  5. 

Tróea  se  Trója. 

Trója,  Tróea,  Troo,  Trójo,  Trójo- 
borg  155  2,  199  5.8,  20225,  204^,  206 4. 37, 

2078.13.19,  208  10.  13.  22,  210  2.  14,  21128, 
214  34,   215  13,  218  20,  221  6.  24.  29,  222  21, 

225  24. 35,  226  3. 7. 10. 12,  231 3,  233  28,  238 

5.  38,    244  1.  7,    504  22.  23. 

Trója  en  nýja  (det  ældste  navn  pá 

London)  244  3. 

Túnsberg  (T^nsherg,  Norge)  455 12, 
502  30. 

T  ú  r  (r)  0  n  s  b  o  r  g  (^ToMrs;  1 77  3-4,  242 
17,  243  7.       • 

Túskanía  (Toskana)  233^0. 

Tyrkland  (0:  Teucrernes,  Trojan- 
ernes  land)  199  3. 

U. 

Údáinsakr  3509. 

Ungar'aland  155^4,  165  le. 

Upplpnd  (Oplandene,  Norge)  4484, 
449  1,  450  31,  464  22. 

Uppsalaríki  464  19. 

Uppsalaveldi  459  36. 

U  p  p  s  a  I  i  r  (Upsala,  Sverrig)  352 19. 26, 
353  33,  453  24.35,  459  24,  4613. 

Upp-Svíaveldi  459  19— 20. 

Urðarbrunnr  189  17. 

Úsa  (Ouse,  Northumherland)  338^4. 


V  a  ð  batuH  (orig.  Vadum  haculi)  28 1 35. 

V  a ð i II  (Bardastrandsyssel ,  resfl. 
Isl.)  374  22.  37624,  37725. 

Vafey  (=  Pavia?)  176.so. 
Valland  (Gallia)   255  31,  261  9,  267 

26,    345  36,    464  13. 

Valþjófsstaðir  (Vald-;  Dalasyssel, 
vestl.  Isl.)  426  21. 

Vatsdalr  (Hunavatssyssel ,  det 
nordl.  Isl.)  126  5. 19,  12726. 

V  a  t  s  f  j  9  r  ð  r  (Bardastrandsyssel, 
vestl.  Isl.)  1484-5.28. 


560 


STEDSNAVNE. 


Vatshorn    (Dalasyssel,   vestl.  Isl.) 

426  20.  23. 

Vellankatla  (Arnessijssel ,  sydl. 
Isl.)  141 26-27,  Velland-  141 30. 

Vénedócia  28024- 25. 

Veradalr  (Vœrdalen)  411  9— 10. 

Verdœlafylki(=Veradalr)  502—3. 

Vermaland  (Varmland,  Sverrig) 
456  2-8. 12. 16. 

Vestfirðinga-fjórðungr  127  35, 
1285-6,  1434-5,  146 13. 

Vestfirdingar,  deres  hod  ISlss    ss. 

Vestfold,  -foll  (Norge)  4572. 10. 15. 
33,  462 19,  503  4. 

Vestmannaeyjar  (Island)  141 12. 

Vestmarar  (Norge)  457  9. 

Vestmar(ia)  (Westmoreland)  2646, 
267 13. 

Vestra-Gautland  (Sverrig)  456 
3_4,  458  7. 21. 

Vestrhóp  (Hunavatssyssel ,  nordl. 
Isl.)  148  33. 

Vestr(i)-byggd  (Grönland)  427 12, 
434  2—3,  437 12.  > 

Via  Ostensi  (0:  Ostiensis)  176  13. 

Vídidalr  (Hunavatssyssel ,  nordl. 
Isl.)  12724. 

Vífilsdalr  (Dalasyssel,  vestl.  Isl.) 
4269. 

Vík  {i  Grímsnes  =  Heyvík)  134 12. 

Vík     (i   Einarsfjorden ,    Grönland) 

389  20.    4076,    408  8.35.38. 

Vík  (Kristianiafjorden,  Norge)  450 

32,    454  24,    464  21.  25. 

Vík  (Wick  i  Skotland)  502  3. 
Vína  (o:  Dwina)  150 13. 
Vincestur  (Wincester)  501  33. 
Vindill  (Danmark?)  457  3. 
Vindland    (Venden)    130 23,    141 4, 
155  23,  348  12,  363 19.  ^^64  22,  465  4. 

Vingulmprk  (Norge)  4572o. 29,  503 4. 
Vínland    (vind-)    hit    góða     141  e, 

436  35.36-37,    43821,    443  3. 

Vintón(í)a,  Vintoni,  Viton  (o:  Win- 
ccsfer)  272  10,  273  8.14,  (Tonicam)  285ig, 
(Tomiam)  285  22,  294  le.  295 10. 

Vírland  (Rusland)   155^2. 

Virzinborg  (Wilrzhurg)  502  13. 


Viton  se  Vintonia. 
V  æ  n  i  r  (Vennern)  456 11. 
Værolamm  (Verulam)  287 n. 
Vprs  (i  Norge)  450 35,  502^9. 

Y. 

Ýmisland  350  8.5. 16. 

Ytónía  (fejl  for  London)  286  13. 

Þ. 

Þangbrandshróf  (i  Leiruvágr 
s.  d.)  133  7.  —  (Myrasyssel)  136  s. 

í'angbrandslœkr  (i  Oxarfj^rðr 
s.d.)  134  4. 

þangbrandspollr  (ved  Mývatn 
s.d.)  134  5. 

Þebas  (Thehen)  1565. 

Þengilsbýr  (Dinkelshuhl)  502  u. 

Þingvpllr   (Arnessyssel,  sydl.  Isl.) 

14723. 

Þistilsfjprðr  (Nordre  Tingesyssel, 
nordostl.  Isl.)  427  28. 

f*jórsárdalr  (Rangarvallasyssel, 
sydl.  Isl.)  138  27—28. 

t>  o  r  g  e  i  (r)  s  f  e  1 1  (Snefjœldsnessyssel, 
vestl.  Isl)  427  36,  428  32-33. 

ÞormóðshelUr  (i  Grönland)  397 

13—14. 

þórsnes  (ting)  426  36. 
Þottn  (Toten,  Norge)  456^4. 
Þrándheimr,       Þrond-       (Norge) 
138  14. 37,  334 13,  411 9,  45620.  502.35. 
þváttá  se  Á. 
Þverá  (orig.  flumen  Duglas)  287 5o. 

Ö,  0. 

Ögr  (Isefjordsyssel,  vestl.  Isl.)  370 s 
(his).  20. 

Ölfus  (Arnessyssel,  sydl.Isl.)  142 11. 
Ölfusvatn  (Arnessyssel,  sydl.  Isl.) 

141  27. 

0xará  (exar-;  Arnessyssel)  138  23. 
Oxarfjprðr  (exar-;  Nordre  Tingú- 
syssel,  nordostl.  Isl.)   134  4—6. 

0xney     (Bredefjorden ,     vestl.  Isl.) 

426  26.  28. 


ANDRE  NAVNE. 


A.     Sagaer,  Digte,  Love: 
Bjarkamál  hin  fornu  412  8. 
Historia  Britorum  301 27-28. 
Knútsdrápa  (Sigvats)  464  7. 
Kolbriínarvísur  370i7,  371 13 
Liber  regum  159  28. 
Marciane  (leges)  257  2*5. 
Rómverjas^gur  262  25. 
Saga    Ulfs    Sebbasonar    ok    Kvígs 
jarls  445  9. 

Stolinstefja  445  8. 
Úlfljótslpg  503 11. 
Vardlokkur  430  31.34-3.5. 
Vígslódi  14623. 
Ynglingatal  457  36-37. 
Þorgeirsdrápa  373 le,  383  12. 
Örvar-Oddssaga  353  2«. 

B.     Bygninger,  Skibe,  Lur: 
Argó  198  26. 
Gjallarhorn  19028. 
Járnmeiss  138  10. 
Naglfar  1914. 
Ormrinn  langi  144?,  149  2-3. 


þjóðhildarkirkja  433. 


G.    Vdben: 

Broti  {0:  Hrotti)  352  10. 
Kalebúrnu(m)  28823,  293  27. 
MistiHeinn  352  10. 
Ron  288 SG. 

Tyrfingr  352  9.22,  355  23.24-25.33.34, 
356  36,  357  35. 38,  358  4. 24-25,  359  21,  362 

11.  13—14,    369  25. 


D.     Dyr,  Stjœrne,  Trœ: 

Erkúlesstjarna  203  lo. 

Fjalarr  190  15. 

Garmr  190  12. 22,  191 1. 10.  ic. 

Gullinkambi  190  le. 

Hatti  3679. 

NíAhpggr  190  21,  192  7. 

Onestio  1962. 

Skalli  3679. 

Sleipnir  369^1.22. 

Yggdrasill  189  15,  190  29. 


TILLÆGSBEMÆRKNINGER  OG  RETTELSER, 
SAMT  TRYKFEJL. 

[Nogle    -.1  disse  har  prof.  C:  Unger  velvillig  meddelt.] 


S.  XXXVI 27  Sudr  10  u  udgár 

-  LXXXIX — XG;  legenden  om  Harald 
Godvinsön  efter  slaget  ved  Hastings 
findes  ogsd  i  AM.  310  k.  79  (Groths 
udg.,  Fms.  X,  k.  75) 

-  CIX2-3;  „og  sin  S0ster  Brian" ;  der  er 
en  muUghed  for,  at  er  (s.  296  se)  gdr 
pd  fostra  og  ikke  pá  systvr,  skönt 
udtrykket  derved  bliver  meget  hárdt.  — 
l.  27  Sæbvrg  er  den  samme  som  Sex- 
burga  i  Isl.  ann.,  Sexberga  hos  Beda 
og  i  Angels.  kron. 

-  CXXII.  Det  hurde  være  bemœrket 
under  7,  at  stykket  er  identisk  med 
det  af  L.  Larsson  i  Zs.  f.  deut.  alt.  35 
publicerede 

'  CXXIII.  M.  h.  t.  Sets  rejse  burde  der 
vœre  henvist  til  „Die  geschichte  des 
Kreuzholzes"  af  W.  Meyer  i  Abhdl. 
d.  kgl.  bayer.  Akad.  d.  Wiss.  16,  1881, 
hvor  den  latinske  originaltekst  findes 
trykt.  Til  bethel  (183  s)  svarer  lat. 
„Theta  vel  Thau" 

-  11  25  Iv  lœs  Ib 

-  23  13  íorv  l.  íorv 

-  24  26  M.oðir  l.  uoðir 

-  51 29  r  í  Eyvindr  knœkket 

-  663  hokv  l.  Hokv 

-  86  29. 34  H  o^  E  er  skr.  to  g.  (Hh,  Ee) 

-  90  30  lœkiar  l.  lœkiar.  ^ 

-  131  5  og  9  f.n.  geysar  l.  geisar 

-  151  6  farit  yfer  l.  faret  yfir  (sml.  Ind- 
ledn.  XXII,  XXIII) 


S.  156  9  tungu  l.   tungu. 

-  176  6  born  l.   þorp 

-  1767  bestu  l.  hestu 

-  179  24  heimí  l.  heiwí. 

-  186  7  f.  n.  iwgressus  l.  ingressus 

-  187  anm .  2,  „  netop  foran  res  "  bortfalder 

-  188 10  inni  l.  inwi 

-  189  25  vndír  l.  und*> 

-  190 12  garmr  l.  Garmr 

-  1985  miklv  mulig  at  lœse  myklv 

-  200  4  tign  l.  tign.i 

-  203  12  Gacvs  l.  Gacus. 

-  2078.10.  Fra  (l.i)  bör  mulig  betragtes, 
uagtet  det  er  med  rodt  blœk,  som  det 
fra,  der  mangler  i  1. 10 

-  220 18  mælz  l.  mælz.  ^ 

-  221 3  goðs(i)  ^  l.  goðs,  hvorved  anm. 
bortfalder;  góðs  (góz)  forekommer 
ogsd  ellers  som  dativ 

-  257 13  Ðan-  l.  Dan- 

-  266  anm.  18,  „sd  godt  som"  udgdr 

-  273  24  vahr  l.  Vahr 

-  285  anm.  2,  Pun-  l.  Punk- 

-  302  Unjetœlleren  5  stdr  udfor  l.  4 

-  308  7  (taka)  l.  (sia) 

-  318 18  harta  l.  hiarta 

-  330  8  hornw  l.  hornm 

-  393 16  ins  l.  ins.  ^ 

-  395  5  Skvfs  l.  Skvfs.  ^ 

-  398  7  íir'w  bör  vistnok  lœses  íeriv 
(d.  e.  íœv'iv) 

-  439  17. 19. 21  Narv  l.  Yaru 

-  469  7-8  se  Indledn.  s.  C XXVIII 


Ved   uagtsomhed  er  kolumnetillen  i  de  7  forste  sider  af  Stedsnavnene 
trykt  som  to,  istedenfor  som  ét  ord. 


22ii9  4 


c 


•• 


I 


BINDING  SECT.  N0V25  1970 


I 


PLEASE  DO  NOT  REMOVE 
CARDS  OR  SLIPS  FROM  THIS  POCKET 

UNIVERSITY  OF  TORONTO  LIBRARY